Aabye, Jørgen

A., c. 1175, Stenhugger. En A-Majuskel, der synes at være en Mestersign., findes paa et Par romanske Granitdøbefonte i Thisted Amt. Af disse er Dragstrup-Fonten smykket med fantasifulde Drager. Samme Stenmester har hugget den rige og fine Firkløverfont i Sennels og Billedkvadre i Thisted Kirke. C.A.J.

Danm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42.

Aabye, Jørgen Emil, f. 1868, Maler. F. 9. Juni 1868 i Gadstrup v. Nørre Aaby. Forældre: Gaardejer, senere Sparekassedirektør Jørgen Olsen og Karen Jørgensen. Navneforandring 20. Dec. 1904. Gift 20. Nov. 1912 i Kbh. med Ellinor Gerda Emilie Høst, f. 4. Maj 1883 i Kbh., d. 26. Okt. 1918 sst., D. af Overretssagfører Frederik Christian Haugsted H. og Ida Agathe Petrea Suzette Lyngbye.

Uddannelse: Vinteren 1886-87 Elev af V. Kyhn; 1887-88 paa Tekn. Sk. under H. Grønvold og derfra til Akad. Febr. 1888; Afgang Jan. 1892; Elev paa Zahrtmanns Sk. 1900-01; 1904 en Tid paa Willumsens Sk. i Paris. Stipendier: Akad. 1916. Rejser: 1893-94 Tyskland, Østrig, Italien; Vinteren 1902 Rom; Vinteren 1904 Paris. Udstillinger: Charl. 18921906, 1909-46 (48 G. m. 129 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 08, 10-13; Charl. Eft. 1922, 30, 37, 43; har regelmæssigt deltaget i For. f. nat. Kunsts Udst.; Sep. udsi. i Den frie Udst. 1908, Charl. 1925, Koldinghus 1930.

Arbejder: Marine Bebudelse (1895); Alterbillede til Nørre Aaby Kirke (1897, Kopi efter Carl Blodis Christus i Gethsemane Have i Odense S. Hans Kirke); Ung Italiener (1902, Aalborg Mus.); Det blaa Hus (1913, Skagens Mus.); Interiør fra Atelieret (1920, Tønder Mus.); Frugter i antik Fajanceterrin (udst. 1920); Portretter: Ægyptologen Valdemar Schmidt (1922), Oberst C. F. Gjernals (1926) og Prins Harald (1932) (alle i Frimurerlogen); Oberst 13. Parkov (1928, Gentofte Raadhus); Lensgreve Fr. Moltke-Bregentved (1935, Bregentved); Kommandør Gustav Holm (1935, Fr.borg); Dr. phil. O. Krag (1941, Rigsdagen); Prof. Absalon Larsen (1942, Danmarks tekniske Højskole).

Paa Skagen, hvor Aabye i mange Aar opholdt sig en Del af Sommeren, ligesom paa Løndal og forsk. Herregaarde har han malet talrige Interiører og Genremotiver fra Fiskerbefolkningens Indendørsliv, lejlighedsvis der, som i Italien og andetsteds, ogsaa Landskaber. Under sin første Rejse 1894 indledte han et for ham betydningsfuldt Venskab med den norske Maler Thorvald Erichsen og paavirkedes tillige stærkt af Prærafaeliterne. Han malede i de flg. Aar flere større, religiøse Komposi-

tioner i den efter disse betegnede Stil. Blomstermaleriet har han dyrket i en for ham sær-

egen Blanding af koloristisk forfinet Naturalisme og dekorativ Beherskelse. Dette Om-

raade var ham længe det væsentligste; men i de senere Aar har Portrætmaleriet, som han

har dyrket fra sin første Malertid, været Hovedsagen for ham. Hans Portrætter er smag-

fulde i Koloritten, og han er en fint opfattende Karakterskildrer. R.M.

Ill. Tid., 1902-03, 72-73; Pol. 25. Okt. 1902 (N. V. Dorph) og 8. Juni 1928; Berl. Tid. 24. Okt. 1902 14. Sept. 1925 (Th. Opperntann) og 25. Okt. 1930; Nat.tid. 23. Febr. 1915; 30. Marts 1917; 24. Okt. 1930;9. Juni 1943 (Sig. Schultz); København 9. Sept. 1925 (Iiik. Magnussen); Kolding Folkebl. 7. Maj 1930,

Aae, Arvid, 1877-1913, Maler. F. 1. Juli 1877 i Hjortsberga, Bleking, d. 12. Aug. 1913 paa Ludvigslyst ved Silkeborg, begr. i Aarhus. Forældre: Skovrider paa Johannishus Peder Erhard A. og Thora Vilhelmine Hviid. Gift 15. April 1905 paa Fr.berg med Maler Olga A. (sal.).

Uddannelse: 3 Aar i Lære som Dekorationsmaler; 1895 dimitt. fra S. og G. Vermehrens Malersk. til Akad., hvorfra han fik Afgang April 1901. Rejser: 1905-06 Italien og Paris med Akad. Rejsestipendium. Udstillinger: Charl. 1900-14; Kunstn. Eft. 1904, 08, 09; Danske Lægeportrætter 1922.

Arbejder: Har især udf. Genrebilleder og Portrætter, ofte af Børn. I Teatermus. findes

en Tegn. (1901, N. J. Simonsen), i Kbst. saml. en Radering (1907, Landsbygade) samt Arb. i Kolding Mus. S. m. Milton-Jensen har han udf. en Altertavle til Kirken i Brande ved Herning (approberet af Akad. 1905). Hans Radering Moder med Barn var udst. i Paris

1906. E.F.

Pol. 13. Aug. 1913.

Aae, Olga Harriet, f. 1877, Maler. F. 20. Aug. 1877 i Ordrup. Forældre: Grosserer Carl Christian Rasmussen og Anna Nicoline Schou. Gift 15. April 1905 paa Fr.berg med Maler Arvid A. (sal.).

Uddannelse: Elev i Dusseldorf hos Stummel, i Kbh. 1901-05 hos Harald Foss og i Paris 1905-06 hos Sabate. Rejser: 1905-06 Italien og Paris; 1924-25 England, Frankrig og Italien (Ronges Legat); 1929-31 Italien; Somrene 1922 og 32 London. Stilling: 1920-23 Maler ved Den kgl. Porcelainsfabrik.

Olga Aae har især dyrket Akvarelmaleriet med Blomster og Landskaber. Hun er traadt frem ved Sep.udst. i Kbh. og Provinsen. 4 Akvareller med landskabelige Motiver fra Italien forh. i Johan Hansens Saml. E.F.

Aaes, Erik Aage, f. 1899, Teatermaler, Filmarkitekt. F. 27. April 1899 i Nordby paa Fanø. Forældre: Styrmand Einar A. og Kirsten Marie Jensen. Gift med Karin Eugenie Pfeil, f. 8. Okt. 1919 i Kbh., D. af Driftsleder Edvard Wilhelm P. og Karen Julie Andersen.

Uddannelse og Rejser: Kom 1919 fra Marinens Underofficersskole til Nord. Film under Teatermaler Axel Bruun; besøgte samtidig Tekn. Sk.; blev derefter Svend Gades Medhjælper og fulgte denne 1921 til Berlin; undervistes her samtidig af CSsar Klein paa Kunstgewerbeschule; 1924 til Paris og besøgte her forsk. Malerskoler; kom til at arbejde for ledende Repræsentanter for Avantgarde-Filmen. Udstillinger: Sep. udsi. i Kbh. 1924 (s. m. Bille-Holst).

Bortset fra et Ophold i Danmark og Sverige 1926, hvor Erik Aaes arbejdede for Svend Methling (Peer Gynt) og Ernst Rolf, har han virket ved fransk Film indtil Talefilmkrisen 1931, hvorefter han rejste til Tyskland og i 2 Aar arbejdede som Grafiker og Plakattegner. 1933 vendte han tilbage til Danmark, først et Par Aar som Plakattegner, derefter fra 1935 som Dekorationstegner for en Række kbh.ske Teatre.

Arbejder: For Cavalcanti i Paris: Dekorationer til Filmene: Rien quo les heures (1926), En rade (1928), Le Capitaine Fracasse (1929) og for Jean Renoir: Dekorationerne til den eksperimentale, H. C. Andersen-Film: La petite ma.rchande d'allumettes (c. 192 7 ). I Danmark: Han sidder ved Smeltediglen, Brand (begge Folketeatret), Mus og Mænd (1940, Riddersalen), Katharina Ismaljowa (1937, Det kgl. Teater), til hvilken Forestilling A. i 1936 foretog en Maaneds Studierejse i Rusland. Samtidig Filmarkitekt for en lang Række Film, fra 1940 til samtlige Palladiums.

Aaes vil danne en psykologisk Ramme omkr. Teaterstykket, med særligt Eftertryk paa Farvens Virkning. I Filmene arbejder han især med det helt moderne Interiør. E.F.

Berl. Tid. 29. Dec. 1926 (Int.); Ekstrabl. 31. Aug. 1935 (Int.); Mandens Blad, Sept. 1943, Nr. 9, 28-29.

Aagaard, Carl Frederik, 1833-95, Maler. F. 29. el. 31. Jan. 1833 i Odense, d. 2. Nov. 1895 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skomagermester og Bedemand Ole Pedersen A. og Anna Ursula Thrane, kaldet Winchler. Gift 1. Juli 1858 i Kirke Saabv med Anna Emilie Eline Pio, f. 9. April 1836 i Kbh., d. .5. Dec. 1929 sst., D. af Hornblæser ved Jyske .Jægerkorns Pierre Theodor P. og Hansine Vilhelmine Thomsen.

Uddannelse: Blev Malersvend i Odense 1852 og Okt. s. A. opt. paa Akad.; lærte samtidig Dekorationsmaleri hos G. C. Hilker og at skære i Træ og radere hos Broderen, Xylograf Joh.

Peter A.; forlod Akad. for at blive Elev hos P. C. Skovgaard. Stipendier: Akad. 1860 (mindre), 1869-70; Ancker 1875. Rejser: 187071 og 1875-76 Italien; 18 7 6 Norge. Udstillinger: Charl. 1857-96 (32 G. m. 155. Arb.); Kgl. Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872 og 88; Paris 18 7 8; 18. Nov.s Udst. 1882 og 1942; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1857; Sødrings Pr. 1865; tit. Prof. 1892. Hverv: 1873-78 Medl. af Udst.kom. ved Charl., 1874 af Akad. (utilfreds med den nye Ordning af 1882 meldte han sig ud 1883, men fik 1887 af Ministeriet Besked om, at han maatte betragtes som Medl. af Plenarforsaml.) Form. i Kunstnerfor. af 18. Nov. (Æresmedl.); Næstformand i For. Fremtiden.

Arbejder: Fritvoksende Markblomster (185 7, Neuhausens Pr.); Skovparti fra Dyrehaven (1863, Gisselfeld); Parti fra Jægersborg Dyrehave; Rimfuld Efteraarsmorgen (1865, Sødrings Pr., Kunstmus., dep. i Rigsdagen); Dansk Landskab (1880), Strandparti fra Saltholm (1890), Skaansk Gæstgivergaard (1891) (alle Aalborg Mus.); En Keglebane i Sæbyskoven (1882, Nationalmus., Stockholm); Solnedgang, Saltholm (1889, Aarhus Mus.); Strandlandskab fra Saltholm (1890, Kunstmus.); Parti fra Hallands Vaderø (1892), Inde i Skoven, Fra Amfiteatret i Taormina (alle Fyns Stiftsmus.); Krogerup Allé (1893, Maribo Mus.); Udsigt fra Rosenvænget over Øresund, Aften (forh. Joh. Hansens Saml.). Dekorationsmalerier: Landbohøjskolen (1858-59) og Universi. tetet (c. 1860, under G. C. Hilker); Chr. IV.s Kapel i Roskilde Domkirke (under Heinrich Hansen); selvstændige Arb. i den gl. Studenterforening, paa Frijsenborg og i Det kgl. Teater (Farvesammenstillinger og Ornamenter i Tilskuerpladsens Loft, Muserne (efter Const. Hansens Tegn.), Fortæppet (1874, s. m. Otto Bache), den runde Foyer, Loftet i Kongelogens Salon (1881)); Skovkapellet i Taarbæk; Udkast til Dekoration af Koret i S. Nicolai, Holbæk (18 7 8); Aarhus Domkirke (1877-82 ); Dagmarteatrets Loft; Aarhus Haandværkerforening; Loft i Forlystelsesetablissementet National; enkelte Teaterdekorationer til Casino; har udf. Akvareller efter Tøjhusets gamle Faner 1858-60; dekorative Tegn. i Kunstindustrimus.

C. F. Aagaard fortsatte P. C. Skovgaards Linie med Gengivelsen af den danske Natur;

det er i Begyndelsen især venlige Billeder fra Nordsjællands yndige Landskaber, senere abejder han ogsaa med en mere kraftig Natur (Halland) og med Kystbilleder; han har malet en stor Del Billeder fra Italien, efter sine Rejseskitser. Hans Arbejder er solide, letforstaaelige og dygtige og oftest af et roligt og ven ligt Indhold, der netop tiltalte det normale Borgerpublikums Sans for Kunst; men han formaar sjældent at give den kraftige Plastikog Arkitektur, som er hans Lagirers Adelsmærke. D. L.

Tran, 4.Udg.-Sig. Muller: Nyere dansk Malerkunst, 1884:T. f. Kunstind 1886 36; Erik Schiødte i 111.Tid.,1893-94,109-12;

Pol. 3. Nov. 1895 (Val d. Koppel); 4. Nov. 1895 (N V. Dorph); Berl. Tid. 4. Nov. 1895 (C: A. Been); 1lfeldahl og Johansen, 1904, 449, 454; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevel,er, 1932; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Herman Madsen : Den fynske Malerkunst, 1935.

Aagaard, Carl Trier, se Trier Aagaard.

Aagaard, Carl Vilhelm Thor, f. 1877, Maler. F. 7. Aug. 1877 i Kbh. Forældre: Handelsfuldmægtig, senere Grosserer Daniel Vilhelm Conrad A. og Kristine Kathrine Christensen. (gift 1. Juni 1906 i Kbh. med Marie Kirstine Klein, f. 2. Jan. 1884 i Kbh., D. af Overretssagfører Harald Ditlev K. og Julie Lovisa Dabl.

Uddannelse: Akad. Jan. 1895 -Jan.1900. Rej- 1900-01 Berlin; 1908 Frankrig, Holland og Tyskland; 1912 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1900; Septemberudst. 1911; har siden da ikke edst.

Aagaard blev 1908 knyttet som Lærer til Akad. Fra Okt. 1924 var han Docent i Per-

spektiv og Bestyrer af Perspektivskolen, fra hvilken Stilling han trak sig tilbage 1940. Han har beskæftiget sig en Del med Raderekunst. I Aarenes Løb gik han mere og mere bort fra sin Virksomhed som Maler for at hellige sig Undervisningen og Skribentvirksomhed. 1926 udg. han en Lærebog: Perspektivlæren i prak-

tisk Anvendelse, 1930 en Roman: Lukkede Porte. H.O.

Ark. u., 1940, 178.

Aagaard, Johan Peter, 1818-79, Xylograf. F. 3. Maj 1818 i Odense, d. 22. Maj 1879 paa Fr.berg, begr. sst. Broder til C. F. A. (sal.). Gift 14. Ang. 1852 i Kbh. med Koristinde ved Det kgl. Teater Ulrikka Gustafva Rydberg, f. 14. Nov. 1818 el. 19 i Kbh., d. 5. Marts 1898 i Aarhus, D. af Kobbersmedemester fra Våxjo Carl Asmund R. og Brita Helena Eggertz.

Uddannelse: Udlært som Skomager i Odense, fattede Interesse for Træskærerkunsten og drog 1839 til Kbh., hvor han dels søgte Uddannelse hos Xylograf Flinch, dels uddannede sig paa egen Haand. Udstillinger: Charl. 1842-48 (Træsnit).

Arbejder: Grundlagde 1849 s. m. Xylografen Axel Th. Kittendorff Firmaet K. & A., til hvilket flere af Tidens bedste Træskærere som Henneberg, Rosenstand og H. P. Hansen sluttede sig. Firmaet indførte ved Siden af Træskæreriet den af Danskeren C. A. T. Piil opfundne Reproduktionsmetode, Kemitypien, og drev desuden i flere Aar en ret udstrakt Forlæggervirksomhed med populære ill. Værker. Herfra stammer en hel Række, der stadig hører til blandt de smukkeste danske Bøger, saaledes V. Holst: Felttogene 1848, 49 og 50 (1852) med Træsnit efter Adolph Kittendorffs smukke Tegn.; A. Fabricius: Ill. Danmarkshistorie for Folket I-II (1854-55), hvortil Lor. Frølich og Constantin Hansen havde leveret Tegn.; Edv. Erslev: Den danske Stat (1855-57) med Tegn. af P. C. Skovgaard og Vilh. Kyhn; Niels Bache: Danmarks, Norges og Sverrigs Historie med 1000 Ill. I-V (1867- 7 6). Ogsaa ill. Ugeblade udgik fra dette Kunstforlag, saaledes: For tre Skilling (185556); I Hjemmet (1857-64) og Illustreret Almanak (1854-61). Udmærkelser: Fortjenstmed. i Guld 1876.

Aagaard virkede efterhaanden ikke selv meget som Xylograf, men kastede sig mere og mere over Kemitypien, hvis tekniske -Udformning, efter at Kunstneren havde raderet sit Billede paa Metalpladen, næsten altid blev fuldført af A. selv. I Samarbejde med Magnus Petersen lavede han ogsaa Kemitypier til en Del arkæologiske Værker, saaledes til Worsaaes Afbildninger fra Det kgl. Museum for nordiske Oldsager i Kbh. (1854). Værkstedet, der blev meget søgt af Datidens Kunstnere ikke mindst paa Grund af det muntre, kammeratlige Liv, der udfoldede sig her, var ogsaa forbundet med et Udsalg af Male- og Tegnerekvisitter, og dette blev efterhaanden Hovedvirksomheden, navnlig efter at Kittendorff 1868 var død, og de dygtigste af de xylografiske Medarbejdere udvandrede og grundede deres egne Virksomheder. H.S.H.

Bernh. Olsen i Bogvennen, 1900, 43-52; F. Hendriksen: Lorenz Frølich 1920-21; samme: Mennesker og Oplevelser, 1932: Lanr. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Aagaard, Johan Gottlieb Julius, 18471926, Heliograf. F. 26. April 1874 i Odense, d. 15. Dec. 1926 i Tranebjerg, Urne paa Solbjerg; Kgd. Forældre: Skomagermester Hans Christian A. og Marie Louise Otto. Gift 14. Maj 1875 i Næstved med Vilhelmine Dorthea Christine Brockmeyer, f. 11. Marts 1855 i Kbh., d. 23. Aug. 1923 paa Fr.berg, D. af Bagermester Conrad Frederik Vilhelm B. og Birgitte Cathrine Andersen.

Uddannelse: Udlært som Guide ved Fotolitografering i Generalstaben og besøgte samtidigt Tekn. Sk., hvorfra han Jan. 1879 dimitt. til Akad.; Okt. 1881-Dec. 1882 gennemgik han Modelkl. Udstillinger: Dyrehavens Malere 1916-18.

A. gav sig en Del af med Radering og har virket som Lærer heri for en hel Række Kunstnere samt udg. den meget benyttede Rader kunstens Teknik (1894). 1883 grundlagde han Reproduktionsfirmaet Galle & Aagaard (opløst 1900), som særlig fremstillede Heliogravurer. 1881-1919 virkede han som Lærer i Perspektiv paa Teknisk Skole i Kbh., 1.895- 1911 tillige som Chr. V. Nielsens Assistent i Akad.s Perspektivskole. Fra c. 1901 arbejdede han mest som Fotograf og maa betragtes som den første Pressefotograf i Danmark. (Æresmedlem af Pressefotografernes Orga-

nisation. H.S.H.

Pol. 1. Okt. 1906; 16. Dec. 1926; Niels Hasager i Isat. for Pressefot. Udst. i Kunstindustrimus., 1942.

Aagaard, Peter Martin, 1806-72, Maler og Litograf. F. 14. Dec. 1806 i Kbh., d. 4. April 1872 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Opsigtsbetjent Niels Simonsen A. og Cathrine Sophie Clausdatter. Gift 31. Okt. 1857 i Kbh. med Marie Petrine Koch, f. 22. April 1821 i Kbh., d. 15. Juni 1870 sst., D. af Parykmager Jens Jacob K. og Charlotte Margrethe Aabye.

Havde fri Skolegang paa Akad. 1818-20; tog efter 7-aarigt Ophold i Vestindien 1830 dansk juridisk Eks., fik 8. Maj 1833 Bestalling som Translatør i Engelsk og var ved sin Død Medindehaver af en Propfabrik i Kbh.

Arbejder: Ruinerne af Koldinghus Slot (1832, litograferet efter Harders Maleri); litograferet Portræt af Prof. theol. Jens Møller (1833), et ret dilettantisk Arbejde. E.F.

T. f. Kunstind., 1896, 143.

Aagaard Andersen, Gunnar, f. 1919, Maler. F. 14. Juli 1919 i Ordrup. Forældre: Optiker og Instrumentmager Oscar Theodor Andersen, og Inger Cecilie Spohr. Ugift.

Uddannelse: Kunsthaandværkersk. 1936-39; 1939 et Sem. paa Svenska konstakademiens etsningsskola; Grafisk Sk. i Kbh. fra 1939 under Aksel Jørgensen. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1937; Aarhus 1938 (Oliebilleder); Grafisk Kunstn.samf. 1940, 42 og 43 (Grafik); Vild Hvedes Udst. 1941 (Tegn.); Charl. 1943 og 44; Charl. Eft. 1943-46. Stilling og Hverv: Fra 1944 Lærer paa Den grafiske Højskole i Kbh., Medl. af Best. af Grafisk Kunstnersamfund.

Arbejder: Har udført en Række Tapeter og bl. a. dekoreret Kantinen i Statens Gymnastikinstitut med et stærkt naturalistisk stormønstret Plantetapet; Bogillustrationer: Unge Kunstneres Foraarsbog (1942, m. fl. andre); Johannes Wulff: Digte (1942); Kjeld Elfelt: Pasek (1942, Privattryk) og samme: Erik Bertelsen (1942, Privattryk), samt Choderlos de Laclos: Farlige Forbindelser, oversat af Ellen Kirk, Forord af Paul V. Rubow (1945, Originallitografier).

Aagaard Andersen arbejder med Tegninger, Litografier, Raderinger og Træstik. Han

støtter sig paa et indgaaende Naturstudium, oftest med Plantemotiver, og kan minde om Ib Andersen. O.S.

Aage, Stenmester, c. 1200. If. Ærkebiskop Absalons Testamente skulde Ærkedegnen i

Lund betænke Acho Teglmester (magister la terarium) og Acho Stenmester (lapicida). Om dette gælder een eller to Personer, er usikkert, og at sætte Navnet i Forbindelse med

Lunds Domkirkes Vesttaarne er kun Gætværk; snarere kan Teglmesteren tænkes at

have bygget Gumlósa Kirke, som Absalon indviede i 1192. C.A.J.

Kr. Erslev: Testamenter fra Danm.s Middelalder, 1901, 6; O. Rydbeck: Lunds domkyrkas byggnadshist., 1923, 175; samme i T. f. konstvetenskap, 1927, 32, 38; F. Beekett: Danm. Kunst, 1, 1924.

Akerberg, Johan Erik, 1811 - tidligst 1851, Maler. F. 1811 i Enkóping, d. tidligst 1851.

Akerberg besøgte Akad. i Kbh. 1836. 1851 udst. han et Portræt paa Charl. Et Dameportræt fandtes forh. i Joh. Hansens Saml. Red.

Åkerfelt, Gotthard Wilhelm, 1740 - tidligst 82, Maler. F. 15. Dec. 1740 i Hackås Sogn i Jemtland, d. tidligst 1782. Forældre: Major Zacharias A. og Margareta Maria Scheffel. Ugift.

Åkerfelt kom 1769 som Svend til Peder Als og nævnes i dennes Testamente som den,

der har plejet ham i hans Sygdom. Ved Als' Død overdroges det ham, » som den, der var bedst øvet udi Alses Maniere at male«, at fuldføre det Maleri af Chr. VII., som skulde til Hoffet i Rusland; det var fuldendt 1777. Derefter akkorderedes der med ham om en Kopi til Tronsalen paa Chr.borg (antagelig nu paa Fr.borg), hvoraf sidste Rate udbetaltes ham af Partikulærkassen 14. Nov. 1782. Han søgte 17. Jan. 1777 om Naturalisation, men fik Afslag. O.A.

Pers. T., 9. Rk. VI, 1933, 271; sst., 10. Rk. 1, 1934, 277; G. Elgenstierna: Svenska adelns åttartavlor, IX, 1936, 164; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940.

Åkesson, Gerda, f. 1911, Maler. F. 22. Dec. 1911 i Kbh. Forældre: Kapelmester Aage Martin A. og Christine Gundorph.

Uddannelse: Elev paa Aeademie Montparnasse 1937; af Rostrup Bøyesen 1939-42; paa Akad.s Fresko Sk. 1943 (Slof Risebye). Rejser: 1936 Holland, Belgien; 1937-38 Frankrig; 1939 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1939-40, 42-44, 46; Unge Talenter 1944 (Vandreudst.); Ung dansk Kunst 1945.

Arbejder: Har hovedsagelig udst. Billeder af Danserinder, bl. a. Pirouette (1940), Vals (1942), Fra Balletskolen (1944), Pantomime (1945) og desuden Selvportræt (1945). Red.

Klingen, 1942, 67.

Alenius-Bjørk, Ivar Johannes Wilhelm f. 1905, Bhgr. F. 30. Aug. 1905 i Malmø. Forældre: Musikdirektør August Wilhelm Bjórk og Anny Wilhelmina Alenius. Gift 17. Okt. 1943 i Kalmar med Korrespondent Asta Emmy Alfrida Samuelsson, f. 10. Nov. 1915 i Kalmar, D. af Ekspresforstander Alfred S. og Emma Karolina Olsson.

Uddannelse: Malms Stads Lårlings- oeh Yrkesskolar; Skånska Målarskolan; forb. af Tekn. Sk., Kbh., og Rannows Malersk. til Akad.; besøgte dettes Bhgr.sk. Eft. 1928 til Foraar 1934 under Utzon-Frank; desuden Elev af Kunstindustrisk. i Kbh. under O. StæhrNielsen. Rejser: Ophold i Danmark; besøgt Tyskland og Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-32, 34-35; Skånes konstforenings utst. siden 1933; Bhgr.sammenslutningen 1938 (Kbh.); Nord. Kunst, Gøteborg, 1943; Sep.udst. 1941 (Malmø), 1942 (Stockholm).

Under sit Ophold i Danmark hørte AleniusBjørk til Kredsen om Utzon-Franks Skole, og han udst. i disse Aar en Række Buster og Statuetter (Manden med Fisken, 1935); Selvportræt (Bronze, Malmø Mus.); Mindesmærke for krigsforliste Sømænd (opst. i Malmø).

Red.

Aamodt, Carl Frederik, 1829-65, Litograf. F. 19. Jan. 1829 i Kbh., d. 4. Juni 1865 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Snedkermester Andreas Carl Christian A. og Helene Elisabeth Reich. Gift 11. Sept. 1863 paa Fr.berg ined Knuddine Adelaide Theodora Beeholdt, f'. 10. Maj 1842 i Kbh., d. 7. Okt. 1912 paa f'r.berg, D. af Frugt- og Vildthandler, senere Værtshusholder og Murermester Johan Christian B. og Dorthea Christine Sorterup.

Aamodt var udlært som Litograf hos Em. Bærentzen og Co. og besøgte Akad. 1844-52.

1857 grundlagde han sit Stentrykkeri i Kbh.; ved hans tidlige Død blev dette forenet med en Bog- og Papirhandel oprettet af hans Broder. H.S.H.

Aamodt Frederik (Frede) Peter Christian, 1852-1918, Maler. F. 21. Okt. 1852 i Kbh., (i. 7. Dec. 1918 sst., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Skomagermester Frederik Anton Gerhardt A. og Emilie Agerbundsen. Gift 9. Okt. 1903 med Marie Sophie Petrine Hedermann, f. 22. April 1852 i Kbh., d. 8. Dec. 1932 sst., D. af fhv. Havnekontrollør, Justitsraad Lars Peter H. og Else Marie Glerup.

Frede Aamodt var 1864-68 Tegner ved Søkort-Arkivet, søgte derefter til c. 1872 Akad.

En Tid var han knyttet til L. Hjorths Terracottafabrik i Rønne som Dekorationsmaler og

Tegner, og i nogle Aar underviste han her og i Kbh. ved forsk. Skoler. 1885 oprettede han i Kbh. den kendte Tegne- og Maleskole Studio som Forberedelsesskole til Akad. og ledede den selv til sin Død. Skolen var meget søgt. Af hans Arbejder findes en Jagthund (1869, Radering) i Kbst.saml. og et Selvportræt (1909) paa Fr.borg. D.L.

Ekstrabl. 9. Dec,. 1918.

Aarestrup, Jens Nielsen, Fajancemaler, boede 1762 i Philip de Langes Gaard i St. Kongensgade s. m. Peter Momtoft, med hvem han arbejdede paa Fabrikken i St. Kongensgade.

0. Andrup i Tilsk., 1937 I, 119. O.A.

Aarhus Bispemester, -1483-1500-, Stenhugger. Af A. B.s Arbejder kendes tre med Bispelig. smykkede Gravsten over Aarhusbisperne Jens Iversen Lange (d. 1482), Eiler Madsen Bølle (d. 1501) og Svend (d. 1191), de to første i Aarhus Domkirke, den sidste i Ry Kirke. Samme Mester har hugget Vaabenstenen i Vestervig over Adelsmanden Peder Friis (d. 1483) og Figurstenen i Torslev over Erik Banner til Kokkedal (d. 1483). De fleste Grav stensrelieffer udmærker sig ved ypperlig dekorativ Holdning baade i Figurer, Vaabenskjolde, Evangelisttegn og Minuskelbogstaver. Stilen er nordtysk-lybsk, sikkert paavirket af Bernt Notke. C.A.J.

F. Beckett: Danm. Kunst II, 1926: Danm. Kirker, XII,

Tisted Amt., 1940-42; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Trykre.),

Aarhus, Anders Ottesen, so Ottesen Aarhus, Anders.

Aarsleff, Carl Vilhelm Oluf Peter, 1852-1918, Bhgr. F. 14. Aug. 1852 i Nyborg, d. 4. Jan. 1918 i Kbh., begr. i Søllerød. Forældre: Drejermester Niels Theodor A. og Arnoldine Marie Sophie Jensen. Gift 4. Okt. 1893 i Kbh. med Ingeborg Andrea Rump, f. 1. Sept. 1859 i Hillerød, d. 14. Dec. 1897 i Trørød, D. af Glarmester og Lysestøber Carl Johan R. og Gyde Marie Lange.

Uddannelse: Lærte Drejerprofessionen hos Faderen, kom 1870 til Nakskov som Leder af en Snitteskole og rejste efter et Aars Tid til Kbh.; dimitt. Sept. 1872 fra Tekn. Inst. til Akad., hvor han fik Afgang Marts 1876, og som han desuden besøgte et Sem. 1880; lille Guldmed. 1879, store 1880. Stipendier: Akad. 1881 og 82 (store), 83 (mindre); Ancker 1886. Rejser: 1881-83 Paris, Italien, Grækenland; 1886 over München til Rom, Florens; 1889 Paris; 1891 Rom, Florens; Vintrene 1893-94, 1894-95 i Italien; Studierejser i Anledning af Istandsættelsen af Dronn. Margrethes Sarkofag i Roskilde 1898 og 1900. Udstillinger: Charl. 1876-1900 (16 G. m. 28 Arb.) og 1918; Nord. Udst. 1883 og 88; Paris 1889 og 1900; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Eibesehutz 1893 og 96 (halv Præmie); Bronzemed., Paris, 1889; Sølvmed. sst. 1900. Embeder og Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1887, af Akad.raadet 1890-99; Prof. i Bhgr.kunst Dec. 1901; Skoleraadets Formand 1906 til sin Død; Direktør for Akad. 1914-17; Medl. af Udst.kom. ved Charl. 1899-1901, af Galleriets Indkøbskorn. fra 1905, af Thorvaldsens Museums Best. fra 1900.

Arbejder: Statuen: Telemachos forbereder sig til Afrejse (1879, lille Guldmed., Fyns Stiftsmus.); Relieffet: Dolon indhentes af biomedes og Odyssevs og beder for Livet (1880, store Guldmed.); Statuerne: Den fortabte Søn (Gips 1885; Marmor 1890), Abel ofrer til Herren (1893, Bronze, Eibeschiitz Pr.), David (1896, Gips, Eibeschiitz Pr.), En ung Florentiner (Gips 1899, købt 1902, et Marmorekspl. udst. 1918) (de tre sidste i Kunstmus.); Statuetterne: En Yngling (1889, Bronze, Kunstmus.); Et Kentaurbarn, der leger med sin Hale (udst. 1895, Bronze, Hirschsprungs Saml.); Eva (1900); Gruppen: De fundne Eroter (1887, Gips, Glyptoteket); Relieffet: To Jættedrenge; Istandsættelse og Rekonstruktion af Dronn. Margrethes Sarkofag i Roskilde Domkirke (overdraget A. 1900 efter Hertzogs Død, fuldført Dec. 1911); andre Arbejder i Hellig Kors Kirke (gotisk Altertavle af Træ) og Kirken i Saxogade i Kbh. (Alterkrucifiks af Træ), de seks Vægtere (Bronze) paa Taget over Raadhusets Hovedfacade; 2 cirkulære Relieffer: Eos bringer Lyset til Jorden og Daidalos danner Vinger til Flugten fra Labyrinten (paa Kunstmuseets Facade); repr. paa Fr.borg (Reliefferne af Jomsvikingernes Liv) samt i Aalborg Mus. og Fyns Stiftsmus. En Saml. Originalmodeller i Nyborg Mus.

Aarsleff maatte under sin Uddannelse tjene til Udkommet. Han arbejdede som Billedskærer hos V. Fjeldskov 1872-73, modellerede for Terrakottafabrikant Wendrich, var Marmorhugger i Th. Steins Atelier og Medhjælper hos V. Bissen og udførte dekorativt Arbejde paa Fr.borg. Senere bistod han sin Lærer ved Akad. J. A. Jerichau, hvilket fik megen Betydning for ham. Hans egen Produktion kom derfor langsomt i Gang. Mange Bestillingsarbejder lagde Beslag paa A.s Arbejdskraft, men hans egentlige Indsats blev en Række Statuer af spinkle Ynglingeskikkelser. Særlig Værdsættelse nød hans Statuetter, der undertiden rummer meget Line. Ligesom V. Bissen havde han fra det forudgaaende Slægtled overtaget Thorvaldsens Sans for Stillingsmotiver. Men gennem Jerichau blev A. straks mere naturalistisk indstillet. Han sag ikke sag meget paa selve Linievirkningen som paa Lemmernes Forløb og en fint gennemført Modellering (ikke uden Slægtskab med Jerichaus Pantherjæger), oghan forstod, af Musklernes Forløb i den magre Ynglingekrop under den valgte Stilling og af Emnets Stemning, at skabe den Enhed, der faar Figuren til at føles som et Kunstværk.

S.S.-z z.

T. f. Kunstind., 1898, 103; N. Lützhøft: Danske Billedhuggere efter Thorvaldsen, i Kunst, 11, 1900; Beckett og Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908, 68-71; C. Aarsleff: Mindesmærket over Dronning Margrethe, 1912 (anmeldt af H. Olrik i -Nord. t. 1912, 531; af C. A. Jensen i Fra Ark. og Mus. V, 1912-15, 457); Viggo Johansen i Akad.s Aarsberetn. 191718, 11-12; samme i Vor Tid, 11, 1918, 253-54; Sig. Schultz i Danske i Paris, 11, 19 38. - Berl. Tid. 4. Jan. 1918 (K. Flor); Pol. 4. Jan. 1918 (Henry Madsen); Nat.tid. 7. Jan. 1918 (Carl Behrens).

Aarslev, Jens Hansen, se Hansen-Aarslev, .Jens.

Abel Billedsnider, se Schrøder, Abel.

Abel, Johan Ferdinand, 1801-64, Maler. F. 4. Juli 1801 i Kbh., d. 3. Jan. 1864 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Soldat Christoffer A. og Caroline Florentine Thorup. Ugift.

Uddannelse: Besøgte 1816-21 Akad.s Ornamentsk. og kopierede senere Billeder paa Galleriet.

Arbejder: Har udf. en Serie Prospekter fra Kbh.s Omegn i maniére mixte (3 heraf paa

Fr.borg) samt topografiske Blade med sjællandske Slotte. Red.

Abel (Abelgaard), Wilhelm Anton Christian Carl, c. 1749-95, Maler. F. c. 1749 mulig i Brunsvig, d. 5. April 1795 i Flensborg, begr. sst. Forældre: Portrætmaler og Koncertmester Leopold August A. og Benigna Charlotte Retzeln. Gift 1° 5. Maj 1773 i Glyksborg med Anna Maria Rosen, f. c. 1743, d. 26. Febr. 1788 i.Flensborg, D. af Skræddermester Andreas R. og Anna Maria Hunderup. 2° 3. Okt. 1788 i Odense med Elisabeth Margaretha Martini, døbt 21. April 1755 i Sorø, d. 24. Aug. 1802 i Flensborg, D. af Apoteker i Sorø og Gæstgiver i Odense Christian Ludvig M. og Else Marie Willmann.

Elev af Faderen. 12. April 1769 opt. i det hertugelige Hofkapel i Schwerin i Meklenborg som 2. Violin, Afsked 1772. Dernæst i glyksborgsk Tjeneste som Hofviolon og Skildrer, et Embede, han 1776 mistede ved Hofetatens Indskrænkning. Drog s. A. til Kbh., hvor han if. Weinwich (1829) malede »gode Portrætter og nydelige Landskabers(. Antog her Navnet Abelgaard. Rejste siden fra Sted til Sted for 1785 at ende i Flensborg, hvorfra han sender 2 enslydende Bønskrifter til Kongen og Kronprinsen om at maatte nedsætte sig der i Staden som Maler og Frimester »i afdøde fri Maler Sgr. Lunds Stede. 9. April 1785 faar han Bevillingen.

Arbejder: Maleri af Herregaarden Urup (1783, Horsens Mus.); Gouache (sign. »Carl Abele'grd. pinxit 1787«, Kopi efter Vernet). I Nationalmus. i Stockholm findes 2 Miniaturer, Ukendt Serafimerridder (sign.: A. Abel pinxit 1803) og Olof Rudolph Cederstrøm, der muligvis kan være udført af A.s BT-oder Wilhelm August Christian Andreas A. (1751-1834). Denne optoges ligesom Broderen i Kapellet i Schwerin 1769 og forblev her hele sit Liv, men virkede ogsaa som Portrætmaler. B.L.G.

Pers. T., 3. Rk. VI, 1897, 303; C. Meyer: Geseh. d. mecklenburg.-schwerin. Hofkapelle, 1913.

d'Abelee, E. H., -1772-, Tegner. d'A.s Navn staar som Sign. pas et Par Tegn. tf G. G. Bliicher og Hustru fra 1772 samt pas 2 Tegn. i Kul og Akvarel fra s. A. af H. H. og

C. F. v. Schilden, Haseldorf. O.A.

Utr. K. - Kunstdenkmaeler, Kreis Pinneberg, 1939.

Abell, Kjeld, f. 1901, Tegner. F. 25. Aug. 1901 i Ribe. Forældre: Adjunkt Peter Fjelderup A. og Susanne Jørgensen. Gift 11. Okt. 1927 i Kbh. med Grete Koch-Petersen, f. 1. Maj 1902 i Brørup, D. af Trafikassistent i Brørup, senere Stationsforstander i Olstrup Carl Frantz Edvard K.-P. og Gerda Johansen.

Uddannelse: Student 1919, cand. phil. n. A.; Elev af :Maleren Viggo Brandt; besøgte Akad. 1920-22 (Forsk. og Dekorationssk.); cand. polit. 1927. Rejser: 1927-30 Paris; 1930 et halvt Aar i London; 1931-32 Paris; i øvrigt Rejser i Frankrig og England. Udstillinger: Grønningen 1937 (Teaterdekorationer).

Arbejder: Udf. i Paris Tegninger til industriel Stoftrykning; 1932-34 Plakater for Bergenholtz' Reklamebureau i Kbh.; arb. i London med Balletdekorationer for Balanchine pas Alhambra-Teatret, i Paris pas Mogador; for Det kgl. Teater i Kbh. Dekorationer til Balletterne: Den trekantede Hat (1930) og Josefslegenden, Barabau og Apollon (1931); efter sit Gennembrud som Dramatiker Dekorationer til fig. egne Arb.: Enken i Spejlet (1934), Melodien, der blev væk (1935), Eva aftjener sin Barnepligt (1936), Thorvaldsen (1938), samt til Festpolonaisen (1941) og Vaaren (1942).

Abell er efterhaanden helt overgaaet til dramatisk Virksomhed og er fra 1941 i Tivolis Direktion. I sine Dekorationer anvender han Motiver fra den abstrakte Kunst og fra Surrealismen. E.F.

Abildgaard, Nicolai Abraham, 1743-1809, daler. F. 11. Sept. 1743 i Kbh., d. 4. Juni 1 809 paa Spurveskjul ved Frederiksdal, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Arkivtegner Søren A. (s.d.) og Hustru. Gift 1° 23. Marts 1781 i Kbh. med Anna Maria (Nancy) Oxholm, døbt 9. dec. 1762 i Kbh., d. 31. Jan. 1822 i Helsingør, D. af Mønsterskriver ved Holmen Krigsrraad Lorentz O. og Maria Susanne Schultz. Ægteskabet opløst 1789. 2° 15. April 1803 paa Fr.berg med Juliane Marie Ottesen, døbt 19. Maj 1777 i Trankebar, d. 27. Okt. 1848 i Kbh., D. af Faktor i Ostindisk Kompagni, senere Proprietær Niels O. og Eleonora Wilhelmssdatter Quicklins.

Uddannelse: A. nævnes 1762 som Malersvend hos Maler Michael Harder, Øster Kvarter Nr. 11, hvor han boede; 1764 ogsaa som -Malersvend, s. A. som han formodentlig er beg. paa Akad.; Foraar 1765 lille Sølvmed. i Modelsk. og lille Guldmed. i »Skildrerkunsten«, 1766 lille Guldmed., 1767 store Guldsmed., begge i »Skildrerkunsten«. I disse Aar samtidig Medhjælper hos Mandelberg ved Udf. af Billedserien med Motiver fra Iliaden til Fredensborgs Kuppelsal. Rejser: 23. Jan. 1771 Ansøgning om Stipendium, hvor A. foreslaar Konk. mellem Ansøgerne; indsender 4. Febr. et Arb. i Anl. af Ansøgningen; Akad. bestemmer, at en Konk. skal afholdes; 9. April 1772 Bedømmelse af' Arbejderne og Afstemning: A. faar 9 Stemmer, Almer 5, Rude ingen; 4. Maj præsenteres Kongens Beslutning: »Abildgaard skal rejse«; 17. Sept. 1772 Ankomst til Rom; 'l1. Febr. 17 76 beder han Akad. om Tilladelse til at rejse til Neapel, Florens og Venedig, naar Lejlighed byder sig; 22. Juli s. A. rejser han sydpaa fra Rom s. m. Jens Juel, uvist hvorhen; 16. Juni meddeler han Akad., at han om faa Dage agter at forlade Rom for at tage til Paris; meddeler 27. Aug. fra Paris, at han er ankommet for faa Dage siden, og at han agter efter nogen Tids Forløb at fortsætte Rejsen over Holland til Hamborg; 1. Dec. omtales han i Akad. som den fra sin Rejse hjemkomne A.; senere Rejse: Berlin, Dresden og Wien 1787-88. Udstillinger: Salonen 17 7 8, 1794; Sep.udst. i Kbh. 1809, 1817 og 1916 (Kunstfor.); Universitetst 1843; Nord. Udst. 1872; Paris 1889; Raadhusudst. 1901; Paris, Jeu de Paume, 1928; Akad.s Kunstværker i Kunstfor. 1929; Mit bedste Kunstværk 1941; Akad.s Modeltegn. i Kunstfor. 1942. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Dec. 1777, Medl. Marts 1778. Embeder og Hverv: Prof. ved Akad. Maj 1778; Direktør for Akad. 1789-91 og 1801-09.

Arbejder. Malerier: Før Rejsen: Davids Ind tog i Jerusalem (1765), Israeliterne samler Manna i Ørkenen (1766), David salves af Samuel (1767) (alle Akad.); Calpurnia raader Cæsar fra at gaa i Senatet (1771-72; brandt 1807). Fra Opholdet i Rom: Den saarede Filoktet (1774-75, Kunstmus.); Hamlet overleverer Dronningen af England et Brev (1776, Chr.borg); Verdens Skabelse. Ymer dier Koen Ødhumble (fra Romertiden?) (Kunstmus.). Efter Hjemkomsten: Vagbilleder til Chr.borgs Riddersal 1778-91 (alle brændt paa nær de 3 første, der nu er opsat paa Chr.borg; Skitser til alle i Kunstmus.): Chr. I. opbøjer Holsten til Hertugdømme (1778), Chr. III. indfører Reformationen (1780), Fr. II. bygger Kronborg (1781), Chr. IV. i Slaget ved Femern (1782), Fr. III. modtager Enevoldsmagten (1783), Chr. V. giver Danske Lov (1784), Magnus Stenbock overgiver Tønningen til Fr. IV. (1785), Dokken anlægges under Chr. VI. (1786), Fr. V. som Videnskabens og Kunsternes Beskytter (1788), Chr. VII. forener den hertugelige Del af Holsten med Kongeriget (1790) (over hvert Billede en. Grisaille med allegorisk Motiv); Europas Tilstand i 4 Tidsaldre og Allegori paa Øresund (Dørstykker til Potentatgemakket, Chr.borg, brændt; Skitser i Kunstmus.); 3 Dørstykker i Palæet i Dronn. Tværgade (1780'erne); Richard III. trues af de myrdedes Aander (c. 1782, Randers Mus.); Sokrates i Fængslet (17 84, Glyptoteket); Lykkens Tempel (efter Ewald), Allegori malet paa en Kakkelovnsskærm (1785, Fr.borg); Sokrates og Aspasia (Glyptoteket); »Udsigt til Schie Kirke i Sverrig«« (Sorø ,Mus.; efter Traditionen malet 1789 efter en Tegning af Johan von Bülow fra 1788); i Kunstmuseet følgende: Scener fra, Niels Klim (som Forlæg for Clemens Stik); Ossian (for 1787): Moses tages op af Floden (1790); Teologien. Allegorisk Figur (1800); Retfaerdigheden (1800); 4 Arkitekturbilleder med Fremstillinger af Terems' Lystspil: Pigen fra Andres (1801-04); Arvehyldingen paa Slotspladsen 1660 (1806); Alexander den Store modtager to Ynglinges Bekendelse om deres Sammensværgelse inod harv; Digteren Anakreon (1808); Digteren Tibull græder ved sin Elskedes Dør (1808); Scener af Apuleius' Roman: Det gyldne Æsel (33 Billeder); Papirius og hans Moder (Aulas Gollius: De attiske Nætter, 1. Bog); Sappho og Mytilenierinden (1809); Apollo paalægger Pareerne at opsøge den fra Jorden bortflygtede Ceres (1809); Den døende Messalina og hendes Moster; Heltenes Aander aabenbarer sig for Ossian; Odysseus raadspørger i Underverdenen Spaamanden Tiresias (1809); i Kunstfor.: Thesous bønfaldes af Ismenu og Antigene. - Tegn. i Nationalmus., Stockholm, og i Malmø Mus Illustrationer: Johannes Ewald: Lykkens Tempel (1 Ill.) og samme: Adam og Eva (5 Ill.; Fuldførelsen overdraget til Chodowiecki); Baggesens Oversættelse af Niels Klim (1789, med 16 Kobberstik af Clemens, hvoraf de 15 var efter A. og 1 efter Juel; der findes 10 malede Forarbejder; Forlæg til Titelkobbere og Vignetter (adsk. stukket af Clemens, andre af Flint og Grosch). Medailler, udf. efter A.s Tegn.: Med. for Prinsesse Marie Louises Fødsel (1792, G. Hull); Med. for Negerhandelens Ophævelse (1792, Gianelli); Universitetets Prismedaille (c. 1793, Adzer); Akad. store Sølvmed. (1797, Gianelli); Iled. for den 2. April 1801 (1802, Gianelli); Videnskabernes Selskabs Med. (1805 el. 06, Gianelli). Teaterkostmuer: 17 7 9 udpegede Akad. A. til at gøre Udkast til Ewalds Balders Død til Opførelsen paa Det kgl. Teater; har ogsaa senere udf. Kostumetegn. til Teatret (Tegn. i Kbst.saml.). Arkitektur 7n. m.: A.s Navn er knyttet til en Række Bygn., af hvilke de fleste af de mindre er opf. efter hans Tegn., medens han i andre Tilfælde har benyttet sig af faguddannet Hjælp. Nytorv 5 (opf. 17991803 med Arkitekten Hornbech som Hjælper, nu ombygget); 2-Etages Hovedbygn. paa A.s eget Landsted Spurveskjul ved Frederiksdal (opf. efter egen Tegn. Ejendommen købt 1805); til Fr.berg Have: Apistemplet, bygget over kasserede Søjler fra Moltkes Palæ paa Amalienborg (med Andreas Kirkerup som Hjælper) og Svejtserhuset; ved Sorgenfri: Tegn. til Gitteret ved Indkørslen, til Svejtserhuset og Norske Hus (c. 1800) (alle udf. for Arveprinsen); indrettede for samme Levetzaus (Chr. VIII.s) Palæ paa Amalienborg (Udsmykningen, nu delvis ændret, i farverig, nyklassicistisk Stil; som Hjælper ved Bhgr.arbejderne benyttede han den unge Thorvaldsen; en Del af Tapet- og Dørstykkerne nu paa Fr.borg). Frihedsstøtten: De nærmere Omstændigheder ved Frihedsstøttens kunstneriske Udformning lader sig næppe mere udrede. Mange har deltaget heri men der er næppe Tvivl om, at A. har været den ledende Aand. Som formodet tilsluttet Arkitekt maa Magens nævnes; under hans Navn udstilledes en Model til Frihedsstøtten paa Salonen 1794. De 4 Fig. er udf. af Wiedewelt (Troskaben), Weidenhaupt (Agerdyrkningen) og Dajon (Tapperheden og Fædrelandskærligheden). Den Mulighed kan ikke udelukkes, at de er udf. efter Udkast af A. De to runde Relieffer paa Soklen, der forestiller Retfærdigheden og Frigørelsen er udf. henholdsvis af Wiedewelt og Weidenhaupt efter A.s Udkast. Grundstenen lagdes 1792, Monumentet fuldendt 1797. Mindestene: Arveprinsesse Sophie Frederikke (d. 1794, i Sorgenfri Park); Tyge Rothe (d. 1795), Peter Tutein (d. 1 799) og Hustru (nu forsvundet) og P. C. Abildgaard (d. 1801) (alle Ass. Kgd.); Emilie Schimmelmann (d. 1780, Emiliekilde ved Klampenborg); Hunden Giordano (Akad.s Have); Mindeplade paa Randers Tøjhus for Arveprinsen (1805). Sarkofager: Arveprinsesse Sophie Frederikke (d. 1794), Arveprins Frederik (d. 1805) (begge Fr. V.s Kapel i Roskilde Domkirke). Møbler: I Kunstindustrimus., paa Fr.borg og i Privateje. Svære Stole med svajede Ben og buet Rygflade med paamalede Figurer i antik Stil, en fri Efterligning af antikke, græske Stole, maaske allerede fra 17 80'erne; andre Stole af samme Type, men lettere og bronzerede; af en anden Type er et Møblement (Sofa med Stole), der er bygget over rette Linier og er beslaaet med store Metalsøm med buede, runde Hoveder; af en lettere Karakter er et Møblement (Løjbænk og Taburetter) til Prins Christian Frederik og en Vugge, der er bestilt af Prinsen 1807; endvidere kendes 2 Skabe Sekretær og Kommode. A. synes ikke at have haft nogen Forb. med Det kgl. Møbelmagasin, oprettet 1777. Hans Møbler er typiske Kunstnermøbler, der er underkastet den herskende antikiserende Smag, men præget af Eksperimentering og individuelle Interesser. De har uden Tvivl været af inspirerende Betydning for yngre, danske Kunstneres Møbler, især Freunds. Nogen egentlig Skole har A. dog ikke dannet paa dette Omraade, der findes blot et mindre Antal Møbler, som bærer Mindelser om hans let genkendelige Stil.

Abildgaards Fader var Akademiker (kaldes ved A.s Daab »studiosus'), men indtog senere en beskeden Stilling som Arkivtegner. Hjemmets smaa Kaar i Forb. med de maadelige Evner, som A. efter Sigende lagde for Dagen som Barn, har været Grundlaget for hans Anbringelse i Malerlære. Der vides intet om, hvorvidt han allerede da viste kunstneriske Evner. Hans Mester, Harder, var ikke Kunstner. Det indbyrdes Forhold i Familien var præget af Sammenhold, hvad der senere kendetegner A.s og Broderen P. C. A.s gensidige Forhold. Begge var besluttet paa at gøre Karriere, støttet til deres gode Hovede og Energi. A.s Breve fra Rom er oplysende for Forholdet og for hans Karakter, idet de klart viser hans Aandsstyrke, Livlighed og Selvstændighed i Forholdet til de mangeartede Oplevelser, han blev stillet overfor. Af danske Kunstnere var han i Rom sammen med Juel, Beeken og den anden Stipendiat, Almer, ved hvis Hjemsendelse paa Grund af Sindssygdom A. maatte træde hjælpende til. Af Udlændinge stod han især Sergel nær, med hvem Venskabet blev livslangt. Efter sin Hjemkomst og efter at være blevet opt. som Medl. af Akad. og udnævnt til Prof. indgik A. sit første Ægteskab, der endte med Skilsmisse ved Dom. 17 86 døde hans eneste Barn i dette Ægteskab, Marcus Aurelius. I sit andet Ægteskab havde A. 2 Sønner og en Datter. Karakteristisk for A. som Borger er hans Interesse for Politik, der allerede ret tidligt viser sig. Den er udsprunget af hans udprægede Retfærdighedsfølelse og ytrer sig i borgerlig, frihedsvenlig antiaristokratisk Tendens. Han havde Tilknytning til Guldbergs Parti og stod i 1780'erne Joh. Bülow og E. v. d. Lühne nær. Senere var han knyttet til Arveprinsen og dennes Søn Prins Christian Frederik. Sin anden og sidste Udenlandsrejse foretog han s. m. Ludvig Brockenhuus. Med de litterære Kredse i Kbh. havde han ogsaa Forb. Selv optraadte han som arkæologisk Forf. og som Deltager i Polemikker. De Karaktertræk, A. allerede i sine unge Aar havde aabenbaret, befæstedes og udvikledes i Aarenes Løb, idet hans Viljestyrke kunde tendere til Stejlhed og hans Realitetssans faa et Skær af Brutalitet. Men samtidig havde han dannet sig en levende Forestilling om en ideal Tilværelse efter antikt Mønster, der næredes ved udstrakt Læsning, og som ved sit Sammenstød med den kbh.ske Virkelighed affødte en Bitterhed og Pessimisme, der faldt Samtiden stærkt i Øjnene. Hans Hjælpsomhed og Retfærdighedssans havde dog ikke lidt Skaar, og han blev i det store og hele mødt med Respekt og af de Elever og andre, der stod ham nær, med Hengivenhed. Han tog sig meget af sin talentfuldeste Elev, Thorvaldsen. A. var høj af Statur og havde et karakterfuldt Fysiognomi. Han har skildret sig selv i Rollen som antik Borger i Familiens Skød i et af de fire Terentsbilleder.

A.s første kendte kunstneriske Virksomhed knytter sig til Mandelbergs Billedrække i Fredensborgs Kuppelsal med Scener fra Iliaden. Det vides, at han har været Medarbejder her, og 2 af Billederne bærer Præg af hans Medvirken. Stilen er energisk, men grov. Men i øvrigt har han her lagt Grunden til den virtuose Malemaade og smeltende Farve, der i det hele taget er karakteristisk for ham. A.s Præmiearbejder er ikke særprægede og savner den koloristiske og kompositionelle Pointering, som kendetegner hans senere Billeder og som først træffes i Billederne fra hans Ophold i Rom, først og fremmest i Filoktet, hvor Koncentrationen er stor og nærmer sig det krampagtige. Fra Rejseaarene stammer ogsaa Billedet med Hamlet, der med sin dramatiske Belysning og sine langstrakte Figurer indeholder mange af de Egenskaber, der kendetegner hans Stil. Det har skullet demonstrere hans Tilbøjelighed for det nordiske Historiemaleri, idet Udførelsen af Billeder til Chr.borgs Riddersal allerede da blev stillet ham i Udsigt. Endvidere formodes Skitsen Ymer og Odhumble at være malet i Rom. Hans Studier i Rom var omfattende og af typisk eklektisk Karakter. Han kopierede Rafael i Vatikanet og Farnesina, Michelangelos Dommerlag i det Sixtinske Kapel, Carracci i Palazzo Farnese og Tizian (Madonna med seks Helgener, nu i Vatikanets Pinakotek). Dernæst har Salvator Ro-as Billeder formodentlig haft nogen Betydning for de romantiske Elementer i hans Stil uden at vi har noget dokumentarisk Vidnesbyrd derom. Overhovedet studerede han Kunstsamlingerne i Rom og dermed ogsaa Antikkerne, men de har næppe haft den Betydning for ham som senere, da hans Klassicisme blev udpræget. Af samtidige Kunstnere kendte han, foruden sine Landsmænd Sergel og Fiissli, der begge har haft Betydning for hans Stil. Fra Fussli kom en Paavirkning i romantisk, fra Sergel i klassicistisk Retning. Andre Kunstnere, han kendte i Rom er den tyske Bhgr. Trippel og de to Svenskere Wertmuller og Louis Masreliez. Endelig Julien (de Parme), som A. selv fremhæver. Men denne Side af Sagen forsømmer A. at omtale nærmere i sine Breve, der mest indeholder alm. Betragtninger, Oplysninger af personlig Karakter og om hans Studier af ældre Kunst.

Efter Hjemkomsten blev han Medl. af Akad. paa Billedet med Svend Tveskæg, hvor der vel er tilstræbt en »gotisk« Karakter. Han fik nu overdraget at male en Serie Billeder til Chr.borgs Riddersal, dog ikke af den ældre Historie, som han havde ønsket, og som maatte tiltale hans fremherskende romantiske Tilbøjeligheder i disse Aar, men Fremstillinger af det oldenborgske Kongehus' Historie. Han blev derved tvunget til Realisme, der er gennemført med en enkelt Undtagelse. Samtidig er Billederne præget af en rolig, arkitektonisk Holdning, og Formen og Rummet er kraftigt artikuleret. I Stedet for det barokke Historiemaleri med mange Figurer og en flydende Rytme træder en Billedkunst med faa gennemformede, statuariske Figurer sammenholdt af en enkel, karakterfuld Rytme. Denne Monumentalitet vedblev at være karakteristisk for A., selv om den her paa Grund af Billedernes Art er særlig udpræget. 1785 ansøgte A. om at maatte udføre de resterende Billeder i Italien, men fik Afslag. 1791 ophørte Bevillingerne til Udsmykningen, og 1794 brændte Billederne sammen med Slottet paa 3 nær. Skitserne til hele Rækken er bevaret. Dermed ophørte A.s Virksomhed som officiel Historiemaler; hans Bestillingsarbejder senere har en mere privat Karakter, og det drejer sig mest om dekorative Arbejder, overvejende i Tidsrummet fra Branden indtil c. 1800. Desuden synes han i denne Tid at have interesseret sig særlig for sin Virksomhed som Lærer. De bevarede Akademi-Modeltegninger er fra 1790'erne. Efter 1800 blomstrer hans Malerkunst atter op og paa et con amore-Grundlag. Hans betydeligste Billeder stammer fra den sidste halve Snes Aar af hans Liv. I hans friere Arbejder kan der spores en stigende Tilbøjelighed til Sødladenhed i Farven, men i den sidste Del af sin Produktion naar han en høj Grad af koloristisk og malerisk Forfinelse og et frit, ubesværet Haandelag. Billederne grupperer sig tidsmæssigt omkr. 1800 og 1808-09, og de behandler Genrescener fra den antikke Historie og Litteratur og er kendetegnet ved en lyrisk, stilfærdig Tone. De største Arbejder er de 4 Billeder med Scener fra Terents' Komedie, Pigen fra Andros, der i Komposition og Farve er mere bestemt af dekorative Hensyn end de mindre Billeder fra samme Tid.

Sammen med Møblerne og de dekorative Arbejder danner A.s Billeder en Helhed, der er af overvejende klassicistisk Natur. Med den Rigorisme, der er karakteristisk for ham i alle Forbold, tog han Afstand fra Rokokoen. Det var ikke et nyt Fænomen i dansk Kunsthistorie, men ny var den Kraft og det Talent, hvormed A. udnyttede de Muligheder, der blev forelagt ham. Hans Reaktion mod Rokokoen er dog ikke udelukkende klassicistisk, idet der især i de tidlige Aar kommer et kraftigt romantisk Element til, ligesom det mere er den italienske Renæssances Malerkunst og Poussin end Antikken, der er hans Forbillede. Dette man ses i Sammenhæng med den Omstændighed, at hans Stil ikke er klassicistisk af den strenge, farveskyende lineære Art, der ikke mindst Nord for Alperne fik Udbredelse, men at han helt og holdent var Maler med Respekt for den malelaske Praksis og fuld Forstanelse af Maleriets særlige Muligheder. Antikken blev han først senere fortrolig med, og det sker da gennem Afbildninger og noget mere i arkæologisk end i et rent kunstnerisk Øjemed. Samtidig tager han Afstand fra al Pyntelighed i det maleriske og giver sine Fremstillinger et alvorligt og strengt Præg, selv hvor det er Lystspilscener, der illustreres. Det kan dog mildnes ved en lyrisk-elegisk Holdning, som især træder frem i hans senere Billeder. Disse er for øvrigt i særlig stærk Grad Vidnesbyrd om hans historiske Indlevelsesevne; hans Billeder fik mere og mere Karakteren af at være maleriske Rekonstruktioner af antikt Dagligliv støttet til hans store Viden om antikke Forhold, men baaret af hans kunstneriske Fantasi. I disse Billeder har han for en stor Del frigjort sig for den Maniererthed i Figurtegningen og Tilbøjelighed til indviklede Allegorier, som oprindelig var karakteristisk for hans Kunst, og som i Forb. med dens alvorlige Præg gjorde den vanskeligt tilgængelig for et større Publikum.

A.s Modeltegninger benyttedes paa Akad. som Fortegninger langt ind i det 19. Aarh.,

men derudover var hans Kunst ikke meget kendt. Størsteparten af hans Billeder befandt

sig hos hans Enke og deriblandt de fleste af Billederne fra de frugtbare sidste Tiaar af hans

Liv. De Malere, der tog hans Stil op og førte den videre, fik ingen Betydning; hans egent-

lige aandelige Arvtager er Bhgr. H. E. Freund til Trods for, at den personlige Berøring ikke

kan have været stor. Med den romantiske Bevægelses Opstaaen i 30'erne fæstede Opmærk-

somheden sig atter paa A., og den litterære Romantismes Forkæmper P. L. Niøller viede

ham en længere Opsats i sit Tidsskrift Gæa, hvor han benyttede sig af Meddelelser fra

Enken, men som ikke desto mindre er utroværdig i flere Henseender. G. Bindesboll saa

i 1833 Billeder af A. hos Enken og nævner dem med Begejstring. Høyen og Jul. Lange

omtaler A. med Respekt, men uden særlig Varme. Det er egentlig først i det 20. Aarh.,

at en hjerteligere Forstavelse opnaaedes samtidig med de stilsøgende Bevægelser og Ten-

densen mod »den store Stil«. Hans Liv og hans dekorative Arbejder underkastedes et

nøje Studium (Swane), og Saml. af hans Billeder og Tegninger i Kunstmus. forøgedes

stærkt. H.B.

Breve i Det kgl. Bibl.; Papirer i Kunstmus. - Alm. dansk Litt.-Joarnal, 1780, 410-16; N. A. Abildgaard: Til mine Landsmænd . . ., 1785; Hviid: Udførlig Revision af N. Abildgaards Dom over . ., 1786; Abildgaard: Nogle Anm., 1786 (Svar pas fo_ann. Pjece); Minerva, Juli 1791, 113-19; Baden i Hennings: Der Musaget, 3. Stk. 1798, 14-17; Smith: Dyrenes Natur, 1800, 262; Torkel Baden i Kbh.ske lærde Efterretninger, 1809; Fort. over endeel Esquisser og Malerier . . ., malet af A., 1809; Fort. over en Saml. af Malerier som .

A. har efterladt, 1817; Østs Archiv, II, 1824, 110-14; Torkel Baden i Nyeste Skilderie af Kbh., 17. Maj 1825, 625-34; Kbh.s Morgenblad, 1826, 178, 179; Hans Hansen: Betragtninger. 1827, 45: J. M. Thiele: Thorvaldsen, I, 1831, 4, 32; C. F. Høyer i Raketten, 1833, Nr. 7 og 21; Dansk Kunstbi., 11, 1838, 167; Ph. O. Runge: Hinterlassene Schriften, 1841, 11, 29, 30, 32; P. L. Møller i Gæa, 1847, 175-94; N. Høyen: Skrifter, 111, 1876, 116-19, 199-212: E. Løffler i T. f. Kunstind., 1887, 90-95; Jul. Lange sst., 1892, 115-28; Georg Goethe .1. T. Sergel, 1898: samme i Nord. t., 1899, 377-99; Fr. Schiøtt i Fra Ark. og Mus., 1, 1899-1902, 428-29; Georg Goethe Sergelska bref, 1900; .lul. Lange: Udv. Skr., 1, 1900, 25-27, 101-07; Emil Hannover i Kunst, 1901; F. R. Friis: Kulturhist. Studier, 1904-09, 1; Meldahl og Johansen, 1904, 97, 101, 113, 126, 138, 145; Pol. Kronik 21. Dec. 1905 (Emil Hannover); Th. Oppermann: Kunsten j Danm. under Fr. V. og Chr. VII., 1906; Hans Hansen: Portrætmalerens Dagbog, 1907; P. Johansen: Nord. Oldtid og dansk Kunst, 1907, 21-27; Akad. Aarsberetn., 1909. 11-15; H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 25-27; P. Johansen: Før Thorvaldsen, 1910, 106-25; A. Linde i Genealogisk T., Nov. 1913; Victor P. Christensen i Vor Tid, 1, 1914-15, 161-70; A. Oehlenschlæger: Ungdomserindringer, ved Bobé, 1915, 215-16; Berl. Tid. 21. marts 1916; Pol. 23. Marts 1916 (Karl Madsen); Carl V. Petersen i Tilsk., 1916, 414-17; L. Swane i K. Aa., 1916, 91-115; Kunstindustrimus. V irksombed, 1916, 9; 1920-21, 42; Victor P. Christensen i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. 1, 1917-25, 145-56; samme i Aarb. for Bogvenner, IV, 1920, 163-65; Karl Madsen i K. Aa., 1918, 161-62; sst., 1920, 142; Vilb. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, II, 1920; Emil Hannover i K. Aa. 1921-23, 90-99; L. Swane sst., 269, 270; 1I. Krohm: Frankrigs og Danm.s kunstneriske Forb., 1-11, 1922; C. D. Moselins: Louis Masreliez, 1923; Tb. Oppermann: Thorvaldsen, 1, 1924; Karl Madsen i K. Aa., 1924-25, 161-70; Victor P. Christensen sst., 1924-25, 171-75; L. Swane: Abildgaard, 1926; A. Federmann: Joh. Heinr. Fussli, 1927, 46-48; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; L. Swane: Clemens, 1929; K. Aa., 1929-31, 2:30-31; Luxdorphs Dagbøger, ved Nystrøm, 11, 1930; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; Aug. Hennings' Dagbog, udg. af Bohé, 19:3 ; Pers. T., 10. Rk. 1, 19:34, 210; Victor P. Christensen i Numismatisk For.s Medl.bl., XIV, 19.35. 225-32; L. Swane i Rom og Danm., 1, 19:35, 187-9-1; Vilh. Slomann: Selsk. Kunstindustrimuseet,; Venner gennem 25 Aar, 1936, 123; C. Hintze: Kopenhagen und die deutsche Malerei. 1937, 30-:39: L. Swane i K. Aa., 1937, 1-30; samme i Nationalmus •i årsbok, 1937, 85-101; H. Bramsen i Artes, VI, 1938„ 13:1-66 K. Aa., 1939, 132: Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Aarstiderne, 1943, 41-f4; L. Rostrup Boyesen i Folk og Værn 1944, 262-67; V. Thorlacius-Ussing i Kunstmuseet i Sorø. Beretning 1944-45, 1945, 4 (Afb.), 7-8.

Abildgaard, Søren Pedersen, 1718-91, Tegner. F. 18. Febr. 1718 i Flekkefjord, d. 2. Juli 1791 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Tolder Peder Hansen A. og Anne Sørensdatter. Gift 29. April 1739 i Kbh. med Anne Margrethe Bastholm, døbt 14. Febr. 1717 i Jerslev, Vendsyssel, 11. 29. April 1 7 93 i Helsingør, D. af Forpagter Christen Jensen B., Vester Mellerup, og Ane Rasmusdatter (Sommerfeldt).

A. blev Student fra Christianssand 1737, studerede Naturvidenskab og Tegnekunst, men gik over i Fabrikationsvirksomhed og kaldtes ved sit Bryllup »Daglønnen«, der vel nærmest svarer til vor Tids »Funktionær«; hvad han arbejdede med, er usikkert. Gehejmearkivar Langebek tog ham 1753 med paa en Rejse for offentlig Regning til Sverige og Østersølandene for at aftegne de danske Monumenter, som der maatte findes. Efter Hjemkomsten blev han 1755 Tegnemester ved Gehejmearkivet (uden Gage). En Plan, han forelagde om at aftegne Danmarks Monumenter, fik Jan. 1756 kgl. Sanktion (300 Rdl. i Løn og fri Befordring), 1778 fritoges han for Rejserne; 1781 fik han 100 Rdl. aarlig. 2 Aar efter søges der forgæves om Penge til Tegningernes Udgivelse i Stik af Georg Haas.

Arbejder: I Nationalmus. og pas Fr.borg bevares en Række Tegn, af A. forestillende

Monumenter og Ligsten, ov ermaade detailleret og nøje gennemførte og af betydelig

historisk Værdi. Desuden har han i Farve lavet smaa Kopier af Portrætter fra forsk.

Epitafier (Nationalmus.) og malet Miniaturebilleder af sine samtidige: Laurentia G. Rohde

(1750), Kaptajn Jesper Heiberg (1759) og Kaptajn Gerh. Munthe; desuden pas Fr.borg:

Jacob Langebek (1751), dennes anden Hustru (1779) og Pastorerne Knud Nielsen Storm og

Anker Knudsen Storm; 1751 fik han 12 Rdl. af Kabinetskassen for en Miniature af Kongen,

1752 23 Rdl. 2 Mark for den russiske Kejserindes Portræt.

Søren Abildgaards Tegninger vidner om en nøje og forstandig Opmærksomhed over for

alle Detailler; Portrætterne er mere kolorerede Tegninger end egentlige Malerier. Hans Teg-

nedygtighed, Smagfuldhed og Evne til objektivt og redeligt at gengive, hvad han har

set, er umiskendelig. - Hans Arbejder som Naturforsker hører ikke herhen, nævnes skal

det alene, at Langebek Maj 1754 omtaler, at A. har fundet en ægte Porcellænsmasse; i

Sverige bød man ham »et par tusind plåter" for Hemmeligheden, men han afslog dem og

søgte i Stedet forgæves om Privilegium paa en Porcellænsfabrik i Aggershus Stift i Norge.

Senere fik han med Den kgl. Porcelainsfabrik at gøre og aflagde Ed om Hemmeligholdelse

18. Aug. 1775. O.A.

R. Nyerup Luxdorphiana, 1791, 329; samme: Langebekiana, 1794, 123; Antiqvariske A=ler, 1, 1812, 147-68; Mindesmærker i Antvorskov Klosterkirke, 1859; Pers. T., 2. Rk. 1, 1886, 148-52; 5. Rk. Vf, 27; 10. Rk. 1, 1934, 210; Breve fra Jac. Langebek, v. H. F. Rordam, 1895; Ludvig F. A. Wimmer: Om Undersøgelsen og Tolkningen af vore Runemindesmærker, 1895, 54; T. f. Kunstind., 1899, 3;>; M. Mackeprang i Sdr.jyske Aarb., 1906, 98-175; Geneal. T., VII 1913 95-96; C. A. Nordman i Finskt Museum, XLI 1934, 25-31.

Abondiostatio, Giovanni, -1686-, Stukkatør. Deltog 1686 s. m. Claude le Coffre i Udsmykningen af Audienssalen pas Fr.borg. B.L.G.

H. C. Bering Liisberg i T. f. Kunstind.,1894, 97; F. Beckett: Fr.borg, li, 1914.

Abraham, Maler, se de Keister, Abraham.

Abrahams, Charles Julius Sophus, 1838-93, Arkitekt. F. 2. Juni 1838 i Kbh., d. 13. April 1893 sst, begr. sst. (Vestre). Forældre: Professor ved Universitetet senere Notarius publicus Nicolai Christian Levin A. og Frederikke Juliane Augusta Philipsen. Gift 26. Okt. 1877 i Kbh. med Vilhelmine Petersen, f. 1. Jan. 1852 i Kbh., d. 22. Juni 1930 sst., D. af Murermester Jørgen Frederik P. og Christine Margrethe Jessen.

Uddannelse: Student 1857, derefter 2 Aar paa Polyteknisk Læreanstalt; 1859 opt. paa Akad.; 1864 lille Sølvmed. (for et Gravkapel); Afgang 1869; 1870 lille Guldmed.(for Et Gymnasium til 150 Elever); arb. nogle Aar i Akademitiden hos J. H. Nebelong. Udstillinger: Charl. 1864, 70.

Arbejder: Sparekassen i Hillerød (gamle Bygn.), Slotsgade 48 (1873); Vaabenbrødrenes Stiftelse, Næstved (1876); Hvilehjem for Lærerinder, Virginiavej 12, Kbh. (1878); Hovedbygn. paa Gurrehus (1883, ombygget 1914); Hovedbygn. paa Bøstrup Hovedgaard, Holbæk Amt (1881-82); Hovedbygn. paa Kvistgaard, Tikøb Sogn (1883); Herregaarden Mullerup paa Fim (1884-87); Et Udkast til Udvidelse af Universitetsbiblioteket (1887) blev ikke realiseret. - Tegning af Georg Hilker (Fr.borg).

Abrahams, der var Elev af Nebelong, arbejdede mest med Rødstensmurværk, i Herre-

gaardene med Motiver fra fransk Renæssance; saaledes har fx Mullerup høje Tage, lyse

Hjørnekvadre og maleriske Fremspring i Murene, og Bøstrup, som var en regelmæssig

Bygning fra c. 1800, forsynede A. med Taarn og Frontespice. D.L.

Trap, 4. Udg. - Noget for Alle (Tillæg til Næstved Tid.), 1, 1898 123-24; VI 1901, 724-25; Hillerød By, 1925, 241; O. Smith: Næstved, 1935, 329; Sv. Dalil: Universitesbibl. Bygn., 1938, 9, 80, 97.

Abrahamson, Charlotte, se Mannheimer, Charlotte.

Abrahamson, Florence Olga, f. 18 7 7, Maler. F. 3. Juni 1877 i London. Søster til Charlotte A. (s. d.) Ugift.

Uddannelse: Har modtaget Undervisning af Julius Paulsen, Luplau Janssen og Ingeborg Rode. Rejser: e. 1900 Holland og Norditalien; 1902 New York. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1903 (intet Kat.); Jødisk Udst. 1908; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; har desuden udst. i Stockholm og Gøteborg c. 1918-20.

Arbejder: Tulipaner (1900); Gammel Mand ved Kakkelovnen (1909); Fra Klosteret i Helsingør (Goteborgs Kunstmus., indkøbt 1919). Red.

Abroe (Abroh), Johan Christian, c. 1692-17 63, Skildrer. F. c. 1692, d. 8. Maj 1763 i Kbh., begr. sst. (Petri K.). Forældre: formentlig kgl. Overkammertjener, mulig Maler Johan A. og Anna Nørck. Førte en femtakket Krone i sit Segl. Ugift.

Abroe fik 24. Juni 1720 udstedt latinsk Rejsepas til Udlandet. Den unge Abraham

Lehn traf ham i Sept. 1720 i Hannover, hvor han arbejdede som Balthasar Denners Elev.

Intet Arbejde af ham kendes. O.A.

Pers. T.. 8. Rk. IV, 1925, 97.

Achen, Eggert Christoffer, 1853-1913. Arkitekt. F. 30. Nov. 1853 i Kvislemark, d. 20. Dec. 1913 i Aarhus, begr. sst. Forældre: Købmand i Assens, senere Apoteker i Frederikssund og Hillerød Eggert Christoffer A. og Johanne Georgine Wilhelmine Cecilie Tryde. Gift 16. April 1878 i Brabrand med Olive Margrethe Petersen, f. 13. Juni 1845 paa Sønderskovgaard, Yding Sogn, d. 25. Juli 1935 i Kbh., D. af Proprietær Peter Andreas P. og Inger Kjær.

Uddannelse: I Tømrerlære, Tekn. Sk.; opt.

paa Akad. Jan. 1872 og besøgte dets Alm. Forb.kl. Jan. og Okt. Kv. d. A.; Konduktørvirksomhed hos Meldahl og Dahlerup bl. a. ved Det kgl. Teater og Hotel d'Angleterre. Rejser: Italien. Hverv: 1910-14 Formand for Dansk Arkitektfor.

Arbejder: Udbredt Virksomhed i Jylland med Tilknytning til historiske Stilarter. Frimurerlogen S. Martin i Randers (1881, s. m. F. Uldall); Teknisk Skole i Hobro (1884); Sparekassen for Hobro og Omegn (s. A.); Mariagers Borger- og Realskole (1893); Frimurerlogen i Aarhus (1908); talrige Hoteludvidelser og Ombygninger bl. a. Hotel Royal i Aarhus (1902 s. m. Thorkel Møller) i gulpudset Nyrokoko; Hotel Royal i Vejle og i Odense; Pavillon Varna ved Aarhus (1909); mange Herregaardsrestaureringer i Jylland. E.L.

Achen, Georg Nicolai, 1860-1912, Maler. F. 23. Juli 1860 i Frederikssund, d. 6. Jan. 1912 pas Fr.berg, Urne pas Bispebjerg. Broder til Eggert A. (s. d.). Gift 25. April 1886 pas Frberg med Ane Cathrine Elisabeth Thiele, f. 13. Juli 1857 i Kbh., d. 4. Okt. 1919 sst., D. af Bogtrykker Johan Rudolph Just Felix T. og Hanne Jacobine Scheel.

Uddannelse: Kom 1877 i Lære som Dekorationsmaler hos Schmiegelow (Svend 1880) og dimitt. samtidig af Vilh. Kyhn til Akad., hvor han blev opt. Jan. 1877; Afgang Marts 1883; gik 1883 en Tid pas Kunstn. Studiesk. under Krøyer. Rejser: 1883 Letland og Rusland; 1886 Paris og Tyskland; 1888-89 Italien; 1893 Holland, Belgien og England. Ud8tillinger: Charl. 1883-1912 (23 G. m. 127 Arb.); Den frie Udst. 1896 - 1901 (Med]. 1897); Kunstn. Eft. 1905, 07, 09, 11; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Berlin 1891; München 1892; Chieago 1893 og 95; Lybæk 1895; Stockholm 1897; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Krefeld 1902; Aarhusudst. 1909; 18. Nov.s Udst. 1882 og 1942; Sep.udst. 1902 (Kunstfor.). Udmærkelser: Udst. Med. 1890 ; Menuion honorable i Paris 1889 og 1900, i Berlin 1891; Guldmed. af 2. Kl. i München 1892; Korresponderende Medl. af Münchener Secession. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1890, af Akad.raadet 1893-96.

Arbejder: Fra Hallands Våderg (1892), Professorinde Bindesbøll (1893), Landskab ved Kalundborg (1898), Morgensol i Korridoren i Liselund (1903), Mandlig Model (alle Randers Mus.); Portræt af Maleren Karl Jensen (1890), Musiker Rasmussen (1898), Interiør (1901) (alle Hirschsprungs Saml.); Provst E. Høyer Møller (1894), Vilh. Beck (1895), Karl Mantzius (1896) (alle Fr.borg); Studie af gammel Kone, der læser (1886), Marklandskab (1903) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Portræt af Kunstnerens Moder (1890, Udst. Med.), Interiør (1892) (begge Kunstindust..); Bondestue fra Refsnæs (1891), Drømmevinduet i Liselund Slot (1903) (begge Aarhus Mus.); Portræt af Musiker Rasmussen (1895, Nationalmus., Stockholm); Soffy Walleen (1895, Teatermus.); Læsende Dame (1897, Ribe Mus.); Fra Kløften ved Bækkelund, Hald (1900, Aalborg Mus.); Interiør (1901, Luxembourg Mus., Paris); Det gule Chatol (1901, Fyns Stiftsmus.); Komponisten Johan Svendsen (1908, Det kgl. Teater); Tordenvejr ved Solnedgang (Museet Krefeld ); Den gode Hyrde (Altertavle, Lem Kirke).

Achen har malet Landskaber, Genrebilleder og Portrætter, alt solidt gennemarbejdet.

Hans Hovedindsats ligger i Portrætterne, navnlig fordi Modellerne ofte er rammende

karakteriseret. D.L.

K. Søborg i 111. Tid., 1901-02, 263-65; Berl. Tid. 15. Marts 1902 Pol. 17. Marts 1902 (N. V. Dorph); 111. Tid., 1911-12, 189 (jfr. 197); Johanne Achen: Nogle Minder fra min Barndom. 1912; E. C. Tryde: Saml. til Tryde-Slægtens Hist., 1912; P. Johansen i Akad.s Aarsberetn. 1912, 16; Pol. 9. Jan. 1912 (N. Lützhøft).

Achilles, -1850-, Maler. Paa danske Godser rejste ved denne Tid en Maler A. om, som

indlogeredes der i længere Tid og afleverede store Billeder med Landskaber og Søstykker

(Gaunø, Brattingsborg). Om han var identisk med eller en Slægtning (Søn) af Litogra-

fen og Tegneren A., kan ikke nu oplyses. En Række Litografier af denne sidste fra Mek-

lenborg-Hoffet er dat. 1828-52 Schwerin, men han synes ikke at have boet der. Paa Fr.borg

findes af samme Litografier af Storhertug Frederik Frantz og af Politimester i Altona L.

Schrader (1858). O.A.

van Achten, Govert, -1593-1616-, Maler. D. før 1618. Gift med Grete, d. tidligst 1620.

Govert v. A. var Slægtning, muligvis Broder, til Marten v. A. (s. d.) og stammer maaske fra Eiderstedt. Han nævnes første Gang Aug. 1593 i sit Hjemsted Tønningen, da han tiltales for ikke at have leveret et lovet Billede til Kirken. 1602-04 udf. han en Række Malerier til Koret i Husum Kirke (forsvundne), og 1609 smykkede han Orglet i Flensborg S. Nikolai (fl. Bill. i Flensborg Mus.), hvorved hans Søn hjalp ham. Til Hertughoffet paa Gottorp malede han Faner s. m. Marten v. A. og 1596 kgl. og fyrstelige Portrætter; intet er dog identificeret; maaske kan Portrættet af Hertug Johan Adolf (Fr.borg) tillægges ham. Han arb. efter Flensborg-Billederne at dømme i den nye manieristiske Stil, bovedsagelig efter Kobberstik efter Blomaert og Hans van Achen. Govert er grovere og ringere end Marten v. A. Paa Grundlag af de bevarede Arbejder henfører Theodor Riewertz en Række Epitafier i Sydslesvig til ham. O.A.

Haupt. 1, 1887; 111, 1889; Harry Schmidt: Gottorffe Kunstler, I-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch., IV-V); Th. Riewertz i Nordelbingen, 1932, 1- 94; O. Andrup i Kulturminder

1942-43, 16.

van Achten, Marten, -1590-1610-, Maler, bosat i Tønningen. Muligvis Broder til Govert v. A. (s. d.).

Maaske gælder en Notits antagelig fra 1584 paa et gottorpsk Toldregister, »Marten Malert, ham, og han har i saa Tilfælde allerede da været i Landet; i hvert Fald blev han 1590 antaget af Hertugen af Gottorp til at udføre en Række Malerier fra Kristi Liv til Pulpituret i Slotskirken paa Gottorp og arbejdede med 2 Svende derpaa. 1592 leverede han Hoffet et Maleri af Hertug Adolf i fuldt Kyrads, 1596 med Govert v. A. Faner. S. A. blev Altertavlen i Garding i Eiderstedt udf. (sign.). Andre sikre Værker er ikke kendte, men Th. Riewertz henfører en Række Alterbill. og Epitafier fra Aarene 1588 til 1610 (1624) til ham, bl. a. Alteret i Poppenbüll (1601) og muligvis det i Welt (s. A.), og i Oldenswort (1592); Alterfløjene i Hattstedt og Wolber Topsens Epitafium (1602, sst.). 1604 leverede han Malerier til Kirken i Husum, nu i Schwabstedt. M. v. A.s Arbejder betegner en ny Kunstepokes Indførelse i Hertugdømmerne, den manieristiske, som den viste sig gennem de hollandske Kobberstikkere. Riewertz sætter ham i Forhold til Hans van Coninxloo i Embden. Med fast Tegning gengiver han Figurer fra de da nyeste Stik efter Mestre som van Blocklandt, Hans van Achen, Frans Floris, Goltzius, Heemskerck, M. de Vos, Spranger. Han anvender stærkt brogede Farver, særlig er gult hans Yndlingsfarve. O.A.

Se under Govert v. A.; Kunstelenkmåler, Kreis Eiderstedt, 1939; Kreis Husum, 1939; O. Andrup i Kulturminder, 194243, 14-16.

Adam, Albrecht, 1786-1862, Maler. F. 16. April 1786 i Nordlingen, d. 28. Aug. 1862 i München.

Under en Rejse til Meklenborg, antagelig senest 1837, traf Adam Hertug Christian August der indbød ham og hans 2 Sønner Benno og Franz til et Ophold paa Augustenborg.

Arbejder i Danmark: Malerier af Hertugfamilien i Parken ved Augustenborg og i Stut-

terivængerne (Gisselfeld); Billeder af Hertugens Heste: Die Veredlung der Pferdezucht

auf Alsen, med Tekst af Greve Holmer udkom 1839-41 med 19 Litografier derefter, udf.

af Sønnerne. Tilskrivninger: Barnebillede (Skitse) af Komtesse Henriette Danneskiold-

Samsøe (Gisselfeld). O.A.

Albr. Adam: Aus dem Leben eines Schlaehtenmahlers, 1886.

Adami, Salomon, -1680-, Miniaturemaler. Slægten forekommer tidligt i Hertugdømmerne.

Adami skal have malet saavel i Olie som i Miniature og blev til sidst Opsynsmand over Storkansler U. A. Holsteins Hustrus Malerier. Paa Kunstmus. findes et lille Mandsportræt i Olie fra 1680 (maaske Grev Niels Frijs), et veltegnet, fortrinligt gennemarbejdet Maleri med udsøgt Farvevirkning; det bærer Sign. Et usign. Billede of Grev O. D. Schack findes paa Fr.borg. Flere Arbejder skal befinde sig i Sverige. Hans Sign. er et stort A. med et S. over. A.s Portræt, udskaaret i Elfenben i Italien, tilh. i sin Tid ham selv. O.A.

Carlander: Miniatyrmålare i Sverige, 1897; Karl Madsen i K. Aa., 1924-25, 180.

Aderman, -1708-, Maler, fik 1708 of Kabinetskassen udbetalt 70 Rdl. for 2 Portrætter. Paa Fr.borg findes et fortrinligt Miniatureportræt of Ulrik Chr. Gyldenløve fra Tiden efter 1700 (sign.), en Kopi efter et Maleri formentlig of Nic.Wichmann, malet paa Grundlag of Hyacinthe Rigauds Maleri fra 1696. O.A.

E. Lemberger: Bikinis-Miniature in Skandinavien, 11, 1912; Fr.borg Kat. 1943 (Sign.geng.).

Adolf, Jacob, d. før 1656, Maler ved Fr.borg. Gift med Stifdatter of Jens Nielsen Raffn i Helsingør. Adolf nævnes 1630-31 som bosiddende i Hillerød. Da Raffns Enke 1638 fik Kongens Tilladelse til at overtage Mandens Bo, skulde han kopiere 6 Portrætter, hele og halve, paa egen Bekostning til Kongen og senere levere, hvad denne maatte ønske for 15 Rdl. for et helt, 10 Rdl. for et halvt Portræt. 1639 malede han Figurerne paa Fr.borg Slots Facader, Livsstalden indvendig, forgyldte Kronen der m. m. I Marts 1647 fik han Bevilling til Maling og Staffering i Kirkerne i Fr.borg og Kronborg Len. 6. Nov. s. A. gav Kongen ham Skøde paa en Byggeplads i Hillerød, næst op til den gamle Kro og udstcdte 3. Jan. 1649 Bestalling til ham som Opsynsmand med Skilderierne paa Fr.borg, Kronborg og Kbh.s Slot med Løn paa 100 Rdl. for »aarligt at renovere og vedligeholde dem« samt desuden Kostpenge og Hofklædning. Afregningen gik ikke glat, og 1651 nævnes det, at han skulde have ny Bestalling, aabenbart paa et andet Grundlag. 1656 omtales han som død. O.A.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78.

Adrianszen, Adrian, -1650-,Bygmester, utvivlsomt fra Holland. Slutter 1650 s. m.Andreas Clausen Kontrakt om Opførelsen ofVestgavlen paa Haderslev Domkirke, medenshan alene har Ansvaret for den samtidige Forhal med svungen, sandstensprydet Gavl, somstod fuldført i Efteraaret 1651. O.N.

Schlesw.-Holst. Jahrb., 1921, 92-93; T. O.Achelis: Haderslev, 11, 1926, 23-24; Werner Giittel: Die Marienkirehe in Hadersleben, 1935.

Adzer, Daniel Jensen, 1732-1808, Medaillør. F. 17. Jan. 1732 i Kbh., d. 3. April 1808 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Klejnsmedemester Jens Jensen A. og Maria Cathrine Jdrgensen. Gift 16. el. 17. Jan. 1767 paa Jægersborg ved Gentofte med sit Næstsøskendebarn Christiane Frederikke Sehåffer, f. 26. Okt. 1745 i Kbh., d. 20. Juni 1833 paa Fr.berg, D. of Hofsnedkermester Diderik S. og Wolber Catherine Bertram. Uddannelse: Guldsmedesvend, lærte siden Stempelskæring hos Medailløren Jean du Vivier i Paris. Rejser: 1754-57 Paris; 1762-64 Paris, Rom. Udstillinger: Salonen 1769, 78 og 94. Udmærkelser: Agreeret 8. Aug. 1764; Medl. of Akad. 9. April 1766. Embede: Hofmedaillør 28. Jan. 1760.

Arbejder: Med. over Enevældens 100 Aars Fest 17 60; Aka.d.s Præses, Grev Moltke 1765 (1767); Fr. V.s Død 1766; Prinsesse Sophia Magdalenas Bryllup 1766; Chr. VII.s Salving 1767; Kronprins Frederiks Fødsel 1768; Chr. VII.s Hjemkomst 1769; Generallandvæsenskommissionens Prismed. 1769; Det kå1. Landhusholdningsselskabs Prismed. 1769; Med. pro meritis 17 71; Arveprins Frederiks Bryllup 1774; Indfødsretten 1776; Enkedronning Juliane Marie 1776; Arveprinsens Belønningsmed. 1776; Christiania militaire Skoles Belønningsmed. 1776; Sorø Akad.s Præmiemed. 1785; Universitetets Prismed. 1793 samt J. H. h;. Bernstorff 1772, Langebek 1775, Fr. Hoppe 1776, U. F. Suhm jun. 1778, Hielmstierne 1780, A. G. Wedel 1781, Catherine Angell 1788, A. P. Bernstorff 1793 og P. F. Suhm 1797. - Mønter, hvoraf er sign.: Specicdaler 1764 og Rejsedaler 1788. - I Den kgl. Møntog Medaillesaml., Nationalmus., opbevares 42 Med. of A. tillige med Voksmodellerne til de fleste of disse og til nogle faa ufuldførte Med.; Model i Sten til Med. over A. P. Bernstorff paa Fr.borg.

Skønt Adzer ubetinget var den dygtigste of sin Tids danske Medaillører, kom hen næppe paa Højde med sin Forgænger, Arbien. Hens Portrætter var vellykkede, og near fx Kongebillederne er for traditionelle og forskønnede, er det næppe alene A.s Skyld. Bagsidefremstillingerne var ham oftest foreskrevne (saaledes her Wiedewelt givet Tegn. til mange af A.s Med.); det er Allegorier efter klassiske Forbilleder i Tidens Smag og i smuk og omhyggelig Udførelse. A.s bedste Tid Jigger før 1784; i sine sidste Leveaar blev han lidt benyttet, maaske noget ufortjent tilsidesat for yngre Kræfter. G.G.

Jablonsky i Hist. Medd. om Kbh., I, 1907-08, 406; V Victor P. Christensen i Numismatisk For.s Medl.blad, XII, 1931, 199-200, 213-15; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936 (med Henv. i Noterne 709-870); Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940.

A. F., - 1563-90 -, Xylograf-Monogrammer.

1) Bogstaverne fælles Hovedstamme. Flere Træsnit i Peder Tidemands Bønnebog, Kbh. (L. Benedicht) 1563, og Rummer i Tidemands Oversættelse of Luthers Huspostil sst. 1564, hvorfra Rammen paa Titelbladets Bagside (Kopi efter Jacob Binck i Bibelen 1550) er gentaget i nedennævnte Udgave 1577. Denne Xylograf kan være identisk med den af Nagler (Nr. 1863) til Hamborg henførte Monogrammist; er derimod uden Forbindelse med N Nagler Nr. 519 (Leipzig).

2) Bogstaverne over Kors. Portræt of Henrik Rantzau 1574 (Westergaard Nr. 9455); Stokken brugt med ændret (baade xylo- og typografisk) Tekst 1590 (Westergaard Nr. 9461). Ramme pea Titelbladets Forside of Luthers Huspostil, Kbh. (Mads Vingaard) 1577. Nagler (Nr. 533) identificerer denne Xylograf med en Monogrammist F. A. virksom i Prag 1570.

R.P.

C. F. von Rumohr et J. M. Thiele: Geschichte der kgl. Kupferstichsammlung zu Cph. 7 R35, 27, Nr. 1; K. G. Nagler: Die Monogrammisten, I-II, 1858-60; Laur. Nielsen: Dansk typograflsk Atlas, 1934, Tavl. LXV.

d'Agar Jacob, 1642-1715, Maler. Døbt 28. Juni 1642 i Charenton ved Paris, d. 16. Nov. 1715 i Khh., begr, sst. (Reformert Kgd.). Forældre: tidligere Dominikaner Paul d'A. og Jeanne Pelletier. Gift 1° c. 1667 med Marie Picard, f. c. 1647, d. 5. Maj 1673 i Paris, D. af Maler Jean Michel P. 2° April 1675 i Charenton med Madeleine le Jeune, f. i Borneblanche i Normandiet, d. tidligst 1691.

Uddannelse: Elev of Ferd. Vouet, senere paavirket of Mignard og i England of Peter Lelys Efterfølgere. Rejser: Ophold i England fra 1678, i Danmark fra 1683; Rejse i Brandenburg og Holland 1685-86. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. i Paris 1671; Medlemsarb. (Philip of Orleans) forkastet 1672; søgte s. A. atter Opt. i Akad. og skulde male Girardon og Errard, senere i Stedet for den sidste Anguier. Opt. 3. Aug. 1675. Strøget of Akad.s Liste som réfugie 1682. Embeder og Hverv: 1671 kaldes han peintre ordinaire du Roi; dansk Oberkontrafejer 24. Nov. 1683 (med 1500 Rdl.s Løn); Hofjunker s. A.; 1685-86 Generaldeputeret for Indsamlingen i de reformerte Lande for Opførelsen of en kalvinsk Kirke pea Chr.havn.

Arbejder: Conrad Reventlow (Brahetrolleborg); Kongebillederne til Audienssalen pea Fr.borg (c. 1686) (Kopier efter do gængse Typer; Chr. V. som Enevoldshersker med Prinserne er dog hens egen Komposition); i Konseilgangen bl. a. Brystbilledet of en Perser; Portrætter of Kongehusets Medlemmer (Rosenborg, Vemmetofte, Fr.borg) og of brandenburgske Kurprinser (Fr.borg); Dameportræt, kaldet Mme Scarron, men antagelig forestillende Prinsessen of Trémoille (Gaunø); Jean Baptiste T Tavernier (1688, Ku stems. ); Selvportræt (Uffizzierne); Anton Wolff Haxthausen (Fr.borg). - Hubert Schaten og Rocco Pozzi her leveret Stile efter Malerier of ham, Schaten: Chr. V. i hel Figur, Adam Levin Knuth eller Ehrenschild som hvid Ridder, Edv. Kruse; Pozzi: hans Selvportræt. De engelske Stile, der skal være udf. efter hans Arb., er i Virkeligheden udf. efter Malerier af hans Søn. - Arbejder if. Regnskaberne: 1700: 220 Rdl. for Malerier til Chr. V.s Begravelse; 1704: for Portrætter of Kongen; 1708: af Prinsesse Louise og Prins Christian; fra 1701 ofte mindre Beløb for Plafondmalerier til Fr.berg (1701, 02, 05, 06 Venus med Nymfer og Amoriner, Flora med Genier, Aurora med Attributter). - Tilskrivninger: Ulrik Frederik Gyldenløve (1693, Fr.borg); Maleri of Sophie Amalie (Gripsholm), of Hans Steenbuch (1694, Gaunø), et Cort Adelerbillede (d. 1675) (Oslo), Maleri of Fr. Ahlefeldt (Tranekær).

Under sin Uddannelse lagde d'Agar sig efter Portrætrnaleriet og naaede betydelige Resultater. I sin akademiske Løbebane modarbejdedes ban of Lebrun. I England fandt ban meget Arbejde i Kredsen omkr. Karl II.s Hof. Han tilpassede der sin Kunst efter den Lely'ske Smag og bleu stærkt skattet som Maler of Hoffets Damer. Da Prins Jørgens Ægteskab med Anne of York var fastslaaet, fik ban Tilbud om en Stilling i Danmark 1683 og sendte som Prøver bl. a. et Rytterbillede of Karl II.s uægte Søn, Hertugen of Richmond (ændret til Christian Gyldenløve, Gisselfeld), den engelske Prinsesse Henriette (Hertug Philips Gemalinde) og Hertuginden of Portsmouth (de 2 sidste paa Fr.borg), Arbejder, der wiser fremragende Dygtighed; desuden forsk. nu forsvundne Familiestykker of den engelske Konge og of Hertuginden. Han bleu modtaget her med stor Opmærksomhed, ikke mindst of Dronningen, som selv war reformert, og of Enkedronningen, for hvem ban besørgede Toiletteindkøb. d'A. rejste gentagne Gange til England, og Sønnen Charles sendtes for sin Uddannelses Skyld derover (1692), hvor ban efterhaanden opnaaede en anset Stilling som Portrætmaler. Den yngre Søn Gabriel bleu Page hos Kurfyrsten of Brandenburg. d'A. indrettede sig ret stort, ejede en Gaard wed den reformerte Kirke i Aabenraa i Kbh. og søgte 1702 om en Gaard i Utterslev som Betaling for leveret Arbejde; ban holdt 3 »Kuske og Drenge«. 1711 drog ban med Familie til Odense under Pesten. Som fast ansat wed Hoffet figurerer ban ikke i Regnskaberne wed Enkeltudbetalinger. Men efter det nye Tronskifte synes ban dog at have faaet Betaling for hvert enkelt Arbejde. I sine senere Aar synes ban at have været lidet produktiv.

d'A.s Kunstnerstilling war ejendommelig. Uddannet i Ludvig XIV.-Tidens Frankrig synes ban melt paavirket of Claude Lefebvres og Pierre Mignards afrundede og graciøse Kunst fremfor of Lebruns heroiske og pompøse Stil. Denne Sans for Overvægten af det yndefulde frem for det det imponerende kom ham til gode under hans Englandophold, hvor Peter Lelys sidste elegante Periode var toneangivende, og hvor Malere som John Hayls, John Greenhill, Wissing og John Riley skabte en forfinet, sart Skønhedstype i Portrættet. Karakteristikken forenkledes; at synes skøn eller aandrig bleu Maalet for de portrætterede, og d'A. lærte snart Kunsten. Et fint rosa, lidt blaaligt afskygget Teint, elegance Hænder (selv hos Dværge), kræsent sammenstillede Farver med sarte Virkninger, alt det kunde ban give sine Modeller. Ikke underligt, at hans Ankomst til Danmark bleu saa straalende. De første Aars Arbejder er kunstnerisk forfinede Malerier og ingenlunde uden Karakterisering. Senere ændredes Farverne i hans Billeder mod det banale, og hans Pensel synes da kun sjældnere anvendt for Kongen. Han blev den, der i dansk ældre Kunst indledede Bruddet med den nederlandsk-hollandske veristiske Skole til Fordel for Vesteuropas mondæne Hofmaleri, hvor Elegance, Kræsenhed og Glathed fremhævedes paa det personliges Bekostning. Harts Tegning er upaaklagelig, hans Uddannelse i Faget fortrinlig og hans Palet i den første Tid of fremragende Finhed. Med en værdig Ro formaar hart at opkomponere sine Portrætter, saa de har den tilbørlige officielle Karakter uden at virke som

Dukker. Igennem Tiderne er harts Arbejder absolut undervurderede. O.A.

Friis: Saml., 1872-7R; Eugene et smile Hang: La Franca Protestants, 2. Udg., I, 18'77, 46-48; H. C. Bering Liisberg i T. f. stind 1894, 93-97; F. J. Meier: Fr.berg, 1896; Friis: Kult.urhist. Studio, 1904, 13-16; Fontaine: Les collections de l'Academie Royale, 1910; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Gustav Rasmussen i K. Aa., 1916, 136; Kgl. Kammerregnsk., 1918; L. Reau: Hist, de l'expansion de fart francais, III, 1937, 20-21; L. Babe i Pers. T., 9. Rk. IV, 1931, 64-65; Vilh. Wanscher i Artes, II, 1933, 81-82; L. Babe i L e Danm, daus ses rapports avec la France, 1935; C. Elling i Fr.berg Slot, 1936; Kunst i Privateje, I-III, 1945.

Agazio, Martino italiensk Stukkatør, arbejdede 1699 s. m. sine 2 Landsmænd Joseph Mogia og Domenico Legora paa Gottorp Slot, hvis Nyopbygning var blevet paabegyndt Aaret før under Entreprenøren Penis Ledelse. B.L.G.

Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler II, 1917 (Quell. und Forsch., V).

Agerskov, Cathinca Hedvig, 1859-90, Maler. F. 8. Aug. 1859 i Flensborg, d. 23. Nov. 1890 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Kaptajn, senere Kommandør, Indrulleringschef Anders Julius Hass A. og Cathinca Elisabeth Jacobins Prahl. Gift 25. Juli 1889 paa Fr.berg med Læge Ernst Carl Michael Christian Bilsted, f. 14. April 1853 i Kbh., d. 5. Okt. 1936 paa Fr.berg, S. af Proprietær Christian Ove Ludvig B. og Louise Vilhelmine Petrine Wilstrup.

Efter at have malet has Vilh. Kyhn, Carl Thomsen og Chr. Thørrestrup søgte Cathinca A. Akad.s nylig oprettede Kunstskole for Kvinder Febr.-Maj 1889 og avancerede n. A. til Modelsk., som hun forlod efter et Sem.s Forløb paa Grund of Sygdom. Hun udst. paa Charl. 1884-85, 87, 89 (under sit Pigenavn) bl. a. Genrebilleder som: Før Skolegangen, Lektien gjennemgaas (1884); En Læsøpige besøger sit moderløse Gudbarn (1885). D.L.

Agersnap, Harts Mortensen, 1857-1925, Maler. F. 19. Nov. 1857 i Ansager Molls ved Varde, d. 21. Aug. 1925 i Brørup, begr. sst. Forældre: Mølle- og Mejeriejer Marten Hansen og Magdalene Nielsdatter. Navneforandring 1898. Gift 23. Marts 1882 i Brørup med Marie Søltoft, f. 12. Juli 1860 i Brørup Sogn, d. 6. Juni 1920 i Kbh., D. of Gaardejer Harts Jacob S. og Marie Margrethe Tonnesen.

Uddannelse og Rejser: Var oprindelig bestemt for Landbruget, men beg. tidligt at tegne i sin Fritid. Var en Tid paa Gotfred Rodes Højskole paa Skovgaard.. Hjemmet i Ansager var noget af et Samlingssted paa Egnen, og da hen efter Soldatertiden kom tilbage dertil, optog hen forskelligt frivilligt Arbejde, blev Leder af en Skytte- og Gymnastikforening og af en Sangforening samt Softer af en Strygekvartet. 1882 overtog hen Møllen og Gaarden, men bortforpagtede mart efter Virksomheden og rejste til Kbh. for at faa Undervisning i at male. Efter Godfred Christensens Raad søgte hen i Eft. 1883 ind paa Kunstn. Studieskole og arb. den Vinter under Krøyers Vejledning, dog uden større Fremgang. Krøyer raadede ham da til at tage tilbage til de Egne, hen kom fra, og arbejde paa egen Haand, hvilket hen gjorde, idet hen dog bevarede Forb. med Krøyer og tillige støttede sig til, hans besøgende Kunstnervenner, navnlig Henrik Jespersen, udtalte om hans Arbejder. Nogle Bar senere solgte hen sin Ejendom og rejste til Vinding ved Vejle, hvor hen en Tid var Tegnelærer ved Højskolen, men slog sig mart efter til Ro i Vejle og levede siden som Maler. 1897 rejste hen med Akademistipendium til Tyskland og Norditalien og modtog 1911 ligeledes en Rejseunderstøttelse fra Akad. Udstillinger: Charl. 1889-1926 (39 G. m. 120 Arb.); Kunstn. Eft. 1908; Chicago 1893; Kunstn. Studiesk. 1896; Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1891; Eckersbergs Med. 1897.

Arbejder: Gamle Elletræer ved Aaen (1891, Sødrings Pr.); Blicher paa Heden (1893, Vejle Mus.); Klar Vinterdag (1897, Eckersbergs Med.); Vintermorgen efter Rimfrost (1899, Aalborg Mus.); Hedebakker, Selling (Ribe Mus., købt 1910); Novemberdag paa Randbøl Hede (udst. 1911, Kolding Mus. ); Kløfter fra Vejledalen (Vejen Mus.). Har tillige malet Figurbilleder, deribl. en Række Altertavler til jyske Kirker, samt Portrætter, saaledes Evald Tang Kristensen (Fr.borg) og Selvportræt (Kolding Mus.). Desuden Arb. i Museerne i Aarhus og Horsens.

Agersnap blev hurtigt en kendt og værdsat Landskabsmaler, efterhaanden i høj Grad populær, særlig ved sine Hede- og Skovbilleder med Rimfrost og Sne. Han saa selv sit Maal i at skildre jysk Natur lige saa jævnt forstaaeligt og om muligt samtidig lige saa fyldestgørende, som Blicher havde gjort det i Ord.

R.M.

\. Martin -Nielsen i Ord og Billeder, 1909-10, 73-77; Pol. 7. I'd Febr. 1911 Nic. Lützhøft); Jeppe Aakjær: Artikler o, Taler 1919, 171: Ribe Amtstid. og Nat.tid. 22. Aug. 1925; A. A. Rosendal i Højkolebl. 18. Dec. 1925; Vejle Amts -Avis 28 aug. 1939; Rikard Magnussen Godfred Christenen, I-II. 1939-41

Agersnap, Hans Jacob Søltoft, f. 1888, Maler. F. 15. Marts 1888 i Ansager Mølle ved Verde. Forældre: paler Hans A. (s. d.) og Hustru. Gift °3. Juni 1926 i Sønder Harridslev med Marie Eldrup, f. 22. Maj 1905 i Vejle, D. of Fabrikant Thorald E. og Ellen Marie Kindt.

Uddannelse: I Malerlære i Vejle; 1909-10 Elev of Møller-Jensen, 1911 of Gustav Vermehren, som dimitt. ham til Akad., hvor han bleu opt. Nov. 1912 ; besøgte Akad. med Af brydelser indtil Jan. 1916. Lærer her og senere: Rostrup Bøyesen. Rejser: 1913 Berlin og Dresden; 1923 Munchen; 1925 Paris og Bryssel; Vinteren 1926-27 Italien, især Rom; 1929-30 Italien, især Florens. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-17; Charl. 1916-24, 34-46 (16 G. m. 22 Arb.); Charl. Eft. 1942; 18. Nov. Udst. 1932-42; Sep.udst. i Provinsen (Kolding, Aarhus). Arbejder: Aastræde, Vejle (1915, VejleMus.); Bondebegravelse (udst. 1917, Aarhus Mus.);

Gamle Melodier (udst. 1919). Red.

Vejle Amts Avis 15, Maj 1929 (Int. m. Holger Jerrild).

Agger, Knud, f. 1895, Maler. F. 26. Sept. 1895 i Holstebro. Forældre: Lærer, senere Overlærer Peder Winkel A. og Ingeborg Marie Pouline Bruun. Gift 7. Maj 1921 i Hornbæk med Ingeborg Stuhlmann, f. 3. Juli 1896 i Helsingør, D. of Skibsfører Albert Ludvig Bernhard S. og Anna Gregersen.

Uddannelse: Kom efter at have taget Realeks. i Murerlære i Holstebro; forb. fra Tekn. Sk. i Kbh. til Akad., hvor han 1915 bestod Adgangsprøven til Bygn.sk.; forlod Akad. efter Okt. Sem. 1917 og uddannedes derefter ved Selvstudium til Maler. Stipendier: Oluf Hartmann 1934; Akad. 1938, 39, og 41; Van Gogh 1938; Dronn. Alexandra 1939; Kraft 1941; Zach. Jacobsen 1944; Edv. Munch-Udst. Pris 1946. Rejser: 1919-20 og 21 Sverige; 1925 Holland og Frankrig; 1927 Norge; 1928 England. Udstillinger: Charl. 1922-24, 28 og 31; Kunstn. Eft. 1931; Grønningen (Gæst) 1932-33; Den nye Udst. 1933; Høstudst. 1934-35 (Kbh. og Oslo); Corner- og Høstudst. 1936-37; Den frie Udst. (Medl.) fra 1939; Rundskue 1936; Fyens Forum 1936 og 40; Gøteborg 1939; Tegneudst. i Kunstmus. 194041; Sommerndst., sst. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941 og 1943; Den officielle danske Kunstudst., Oslo, 1946; Sep.udst. bl. a. 1930 (Binger), 1937 (Arnbak), 1939 (Kunstfor.), 1940(Haagen-Müller),1944(Tegn., Dansk Kunsthandel). - Udst. i Udlandet: Biennalen 1942; gentagne Gange i Gøteborg, Stockholm Udmærkelser: EckersbergsMed.1938.

Arbejder: Selvportræt (1926); Jotunheimen (1927); Portræt of en Skorsten (1928); Udsigt fra et Vindue i London (1929); Skovinteriør (1929, dep. of Undervisningsmin. i Rigsdagen); Aften ved Aaen (1931); Villa Ro (1931, Gøteborgs Kunstmus.); Udsigt fra Bastionerne ved Kronborg (1932, dep. of Undervisningsmin. i Odense Katedralskole); Onkel Hugo fra Vansittart (1932); Portræt (c. 1934, Kunstmus.); Højen Fyr (1934, Skagen Mus., Gave fra Fritz Syberg); Maryhill i Foraarssol (1935); Strand ved Hvide Sande (1936, Randers Mus.); September (1937, Aarhus Mus.); Udsmykning of Struer Gymnasiums Festsal (1939); Aftensmaaltidet (1938, Eckersbergs Med., Esbjerg Mus.); Ved V Vinduet (193940, Kunstmus.); Opstilling (1940, Aalborg Mus.); Opstilling (1941, Aarhus Mus.); Udsmykning of Raadssalen i Søllerød Raadhus (1941-43); Havebillede (1942, Aabenraa Mus.); I Havestuen, Septemberdag (1942-44) og Dameportræt, rød Baggrund (begge Kunstmus.); Stilleben med Frugter (Malmø Mus.); Interiør (med Model) (1946, Vejle Mus.); Tegn. i Kbst.saml.

Aggers Kunst er fra første Færd præget af en Umiddelbarhed i Opfattelsen of Motivet, der utvivlsomt hænger sammen med, at han er Autodidakt og for hver ny Opgave har genoptaget den sejge Kamp med Stoffet uden forudfattet Mening om Opgavens Løsning Fra. de tidlige, ret mørke og tunge Billeder har han arbejdet sig frem til en personlig og lorit. Selve Motivet er of afgørende Betydning for, hvordan han gaar til Værks; i hans Produktion finder man saaledes mart Arbejder of en udtalt saglig, mart of en ren lyrisk Karakter. Han har skildret i og for sig banale Motiver (Portræt of en Skorsten) med en saadan Friskhed og Intensitet i Opfattelsen, at der ligesom falder nyt Lys over Tingene. Hans Billeder fra Vestkysten ved Hvide Sande med Hav og Klit, en Konservesfabrik, en Kran paa en Mole o. s. v. har deres Værdi ved deres fine, for al Feriestemning befriede Realisme, i Slægt med Billeder of Niels Bjerre. I sin Kolorit virker han ofte dristig og fornyende; selve Farvens faste, stoflige Karakter kan i enkelte of bans Arbejder, fx Kunstmuseets Portræt of Hustruen, minde om Poul Christiansen, det lyriske Anslag i visse Landskabsbilleder om Sigurd Swane og bl. franske Malere om Bonnard. Selv oplagte Idyller har han behandlet med overbevisende Følsomhed som i Dagmaanen (1929) og Billeder of Stjernehimlen. U.

Berl. Tid. 19. Maj 1930; Pol. 20. Maj 1930 (Mogens Lorentzen); Nat.tid. 21, Maj 1930 (Int.); 31. Maj 1930, 6. Maj 1932 og 3. Okt. 1944 (alle Sig. Schultz); Holstebro Dagbl.

:3. Maj 1930 (Niels Gyde); B. T. 2S. Maj 1930 (Chr. Houmark); Soc. Dem. 31. Maj 1930 (Pr. Wilmann) og 10. Nov. 1939 (Folmer Bendtsen); Horning Dagbl. 12. Maj 1932 (Niels Gyde); P. Uttenreitter i Tilsk., 1935 I, 2, og 10:36 I, 65; Poul Henningsen: Knud Agger, 1937; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1937, 206 og 1910, 210; Andreas Friis

Den frie Udst. Kat., 1939, 19-21; Fr.borg Amts Avis 23 Sept. 1944; Soc. Dem. 24. Sept. 1944 (Pr. Wilmann); Pol. 25. Sept. 1944 (W. Schwartz); Berl. Tid. 7. Okt. 1944 (L. Rostrup Bøyesen); Pol. 13. Dec.

A. H., -1790-, Modellørmærke paa Porcellaen, se Hald, Andreas

Ahlefeld, Hartvig, -1750-, Maler. Har sign. de allegoriske Panelmalerier paa Vestpulpituret i Hersom Kirke, malet omkr. 1750. En Anne Margrethe A. nævnes 1743 som fattig i Viborg.

C.E.

Utr. - C. Elling i Danm. Malerkunst, 2. Udg. 1943.

Ahlgrensson, August Frederik (Fritz), 1838-1902, Teatermaler. F. 31. Jan. 1838 i Stockholm, d. 26. Okt. 1902 sst.

A. arbejdede i Kbh. som Teatermaler ved Det kgl. Teater 1869-71 og udf. her bl. a. Dekorationerne til »Thrymskviden«, »Cort Adeler« og »Hærmændene paa Helgeland«. 1874 blev han genansat, men afbrød 1877 sit Engagement og rejste til Paris. Han udst. 1871 nogle Akvareller paa Charl. Red.

Ahlmann, Marie, f. 1889, Maler. F. 20. Marts 1889 i Aarhus. Forældre: Arkitekt Vilhelm A. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. of Frkn. Luplau og Mundt. Elev paa Kunstsk. for Kvinder Nov. 1907 til Dec. 1911. Rejser: 1921 og 27 Tyskland og Italien. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909 og 12; Kunstn. Eft. 1913-15, 1929-32; Charl. 1914-17; deltaget i Selsk. til Haandarbejdets Fremmes Udst. i Sverige og Tyskland; Sep.udst. hos samme i Kbh. 1936. Udmærkelser: Neuhausens Tillægspr. 1915.

Arbejder: Som Maler har Marie A. navnlig udf. Portrætter, Blomsterbilleder og Genremalerier (En Torvescene, 1915 Neuhausens Tillægspr.). 1918-32 var hun ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik og udf. her bl. a. en Række Figurer i danske Nationaldragter (Gave til Kongeparrets Sølvbryllup). Siden 1932 har hun beskæftiget sig med Vævning (Arb. i Kunstindustrimus. ). Red.

Ahlmann, Michaela (Misse) Frederikke, se Haslund, (Misse).

Ahlmann, Hans Vilhelm, 1852-1928, Arkitekt. F. 14. Febr. 1852 paa Fogdarp i Skaane, d. 12. Maj 1928 i Hillerød, begr. paa Fr.berg. Forældre: Proprietær Nicolai A. og Anna Marie Magdalene Dons. Gift 25. Sept. 1880 i Aarhus med Cecilie Margrethe Dorthea Hansen, f. 29. Aug. 1851 paa Koldkærgaard, Kasted Sogn, d. 12. Juni 1931 paa Fr.berg, D. af Proprietær Christian Vilhelm H. og Hedvig Mathilde Elisabeth Albertz.

Uddannelse: Kom i Tømrerlære i Kbh. og dimitt. fra Tekn. Inst. sst. 1869; opt. paa Akad. Jan. 1870; Afgang Marts 1876; derefter Konduktør hos H. B. Storck (bl. a,. ved Restaureringen af Stubbekøbing Kirke) og hos J. D. Herholdt (ved Restaureringen of S. Peders Kirke i Næstved). Rejser: 1882 Italien. Udstillinger: Chart. 1879; Nord. Udst. 1888. Hverv: Medl. of Det særlige Kirkesyn fra 1905.

Arbejder: Teknisk Skole, Jernbanevej, Næstved (1884); Frederikshavns Kirke (1890-92); Nørrebrogades Borgerskole i Aarhus (1892-93) og Fødehjemmet sst. (1897); Børneasylet, Adelgade 37 (1905); Holstebro Kirke (190607); 19 Landsbykirker, bl. a. Kirken i Vejen (1896) og Filialkirken i Tarm (1912); talrige Restaureringer, bl. a. Apostelgaarden og det tilstødende Bindingsværkshus paa Riddergade i Næstved (1884). Projekter: Konk. om Statshusmandsboliger (1. Pr. 1908 i-Klassen Vinkelbygn.).

Som naturligt var i£ hans Uddannelse, til hørte Ahlmann den fra Herholdt udgaaede og bl. a. af Storck og Hans J. Holm fortsatte Retning. A.s Arkitektur er nærmest i Slægt med Storcks og vidner om en solid og ikke helt uselvstændig kunstnerisk Kultur. Foruden i A.s Praksis gav hans historiske Sans i Forb. med hans Evne til at tegne sig Udslag i Bidrag til Værkerne: Danske Tufstens- Kirker (1894), Grenaa Egnens Kridtstenskirker (1896), Jydske Granitkirker (1903) samt til Oprnaalingsværket Ældre nordisk Architekur.

K.M.

Noget for Alle (Tillæg til Næstved Tid.), II, 1897, 148-50; Arch., 1901-02, B, 179 (Kirke i Vejle); 1907-08, 290 og 290 (Hus i Vestjylland), 321-24 (Kirke i Holstebro), 413-16 (Kirke i Rønne); Arch. U., 1928, 136 (Nekrolog).

Ahmer, E., -1791-, Maler. Et nu forsvundet Krucifiksbillede paa Alteret i Skjoldborg Kirke var malet af A. 1791. C.A.J.

Danm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940.

Ahnemøller, Hans, se Anemøller, Hans.

Ahrenbach, Gottlieb, -1740-, Marmorerer, fik 29. Juli 1740 Rejsepas til Kbh. s. m. 3 andre Marmorerere fra Namur og Langenschwalbach for at arbejde paa Chr.borg. Red.

Utr. K.

Ahrends, Johan Friedrich, se Arends, Johan Friedrich.

Ahrens, Jochum (Joachim) Frederik, 1811-81, Arkitekt. F. 31. Jan. 1811 i Kbh., d. 16. Marts 1881 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Murersvend Ditlev A. og Johanne Margrethe Rønne. Gift 11. April 1840 i Kbh. med Anna Marie Schómer, f. c. 1810 i Slesvig, d. 16. Marts 1858 i Kbh.

Gik paa Akad., hvor han vandt den lille Sølvmed, for Plan, Facade og Profil af en Bank, der var udst. paa Charl. 1837. 1840 var han endnu Elev paa Akad., 1841 betegner han sig Murermester. Red.

Ahrensborg (Armborg), Christian Larsen, 1763-1803, Blaamaler ved Porcelænsfabrikken. F. 1763, d. 5. Febr. 1803 i Kbh,. begr. sst. Gift 8. Nov. 1793 i Kbh. med Henriette Margaretha Jansen, f. c. 1760, d. 3. Sept. 1850 i Kbh.

Ahrensborg var 1786-87 Lærling ved Porcelænsfabrikken og arbejdede senere der som Blaamaler, hvorved han tjente, i de senere Aar, c. 250 Rdl, aarlig. Hans Enke fik 30 Rdl.

aarlig i Pension. O.A.

Utr. K. - Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 92.

Aichelaer, Fejllæsning for Cuekelaere, Emanuel (s. d.).

Aierschettel, se Ayerschöttel.

Aigens, Anders Peter Christian, 1870-1940, Maler. F. 21. Juli 1870 i Kbh., d. 15. Marts 1940 sst., begr. ast. (Ans.). Forældre: stud. jur., senere Overretssagfører og Bankdirektør i Æbeltoft Andreas Peter Eykens og Marie (Mary) Larsen. Ved Daaben Larsen, antog c. 1903 Navnet A. Gift 1° 21. Juni 1906 paa Fr.berg med Hulda Margrethe Caroline Munck, f. 5. Juni 1881 i Kbh., d. 7. Febr. 1924 sst., D. af Grosserer og Detailhandler Niels Peter M. og Frederikke Helene Tabel. Ægteskabet opløst. 2° 24. Dec. 1912 paa Fr.berg med Mathilde Maren Hyldgaard, f. 1. Marts 1888 i Store Brøndum, D. af Gaardbestyrer, senere Hestehandler Niels Johansen H. og Johanne Margrethe Jensen. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Gik i S. Petri tyske Kirkesk.; viste tidligt Interesse og Evne for Tegn. og Maleri, anbefaledes til Prof. Vermehren, der skaffede ham Plads i Akad. Forb.kl., hvor han opt. Dec. 1888, efter at han en Tid s. A. havde besøgt Tekn. Sk.; gik i Akad. Forb.kl. indtil Maj 1890; derefter Elev paa Krøyers og Tuxens Sk. Rejser: Halvandet Aars Ophold i Svejts, senere ligeledes halvandet Aar paa Færøerne, hvorfra han hjembragte sit første Udst.arbejde, et Interiør fra en Røgstue i Thorshavn; i yngre Aar gerne en Del af Sommeren paa Skagen. Udstillinger: Charl. 1908-41 (32 G. m. 57 Arb.); Kunstn. Eft. 1909-11; Charl. Eft. 1922; Unge Kunstn. Forb. 1912; Sep.udst. paa Færøerne 1907, i Den frie Udst. 1912 og til Stadighed rundt om i Provinsbyerne.

Arbejder: Gentagne Portrætter af Vennen, Forf. Chr. Engelstoft (et af dem skænket 1922 til Aalborg Mus.); Portræt af Forf. Chr. Houmark (Aalborg Mus.); Landsbymusikant (Ribe Mus., købt 1923); Gammel strikkende Kone (Kolding Mus.); Den blinde Pige (Kongstedlund); Fattigmandsbarn (udst. 1915); Hjemkomst, Sønnen vender hjem fra Tugthuset (udst. 1916); Spaascene (udst. 1922); En Landsbyprinsesse (udst. 1934).

Aigens var overvejende Figur- og Portrætmaler, i yngre Aar paavirket af Krøyer, Tuxen og Jul. Pauken, senere med udtalt selvstændigt Præg i Farve og Lysvirkning. Han har ogsaa malet en Del Interiører, navnlig fra Værksteder og gamle Bondestuer. Han viste i sit Motivvalg Forkærlighed for jævne Menneskers Liv og Færden, helst under deres Arbejde. I sine større Figurkompositioner undgik han ikke altid det melodramatiske. R.M.

Pol. 4. Sept. 1912 (N. Lützhøft) og 21. Juli 1930; Vore Herrer 21. Dec. 1922; B. T. 11. Juli 1930 (Hovmark); Nat.tid. 17. Juli 1930; Ekstrabl. 8. April 1940; Arthur Boenen: Kalejdoskopet drejs. Erindringer, 1940, 120-125.

Aistrupmester, Billedskærer, virksom c. 1510-20. Under denne Betegnelse sammenstiller F. Beckett en Række sengotiske Snit værker, alle fra Vendsyssel: Altertavlen fra Aistrup (nu Aalborg Mus.), Altertavlen paa Hirtsholmene, Enkeltfigurer i Hjørring Mus., maaske ogsaa Korstole i Sæby Kirke, alt jævne Værkstedsarbejder i lybsk Maner.

C.A.J.

F. Beckett: Danm. Gunst, II, 1926.

Akenbloch, C., -1811-, Maler.

Et Maleri paa Fr.borg, forestillende Badstuen, er malet som et Prospekt i hollandsk Landskabsstil, noget dilettantisk, men vel tegnet. Det er sign.: C. Akenbloch 1811. Forbogstav, Aarstal og . . . enbloch er tydeligt; muligvis skal Navnet læses: Stenbloch. O.A.

Akerfelt, Gotthard Wilhelm, se Åkerfelt, Gotthard Wilhelm.

Albert, -1650-53-, Kontrafejer i Aalborg. Gift med Anna Svendsdatter. Red.

Utr. K.

Albertsen, Henrik, se Alversen, Henrik.

Albertsen, Andreas Marius Valdemar, f. 1868, Maler. F. 14. Febr. 1868 i Middelfart. Forældre: Gæstgiver i Fredericia Valdemar A. og Maren, Knudsen. Gift 1 ° 30. Marts 1899 i Kolding med Marie Isabella Jessen, f. 1. Febr. 1873 i Kolding, d. 8. Juni 1916 i Flensborg, D. af Snedkermester Julius J. og Andrea Wittendorff. 2° 21. Nov. 1918 i Flensborg med Eleonore Eline Sitikum, f. 6. Juli 1892 i Kiel, d. 8. Dec. 1930 i Esbjerg, D. af Henri S. og Marie Rosetha S.

Uddannelse: Beg. som Bogbinderlærling i Kolding, var dernæst 5 Aar i Lære hos Malermester Schübeler i Kbh. og blev af Axel Hou dimitt. til Akad., hvor han opt. i Forb.kl. Marts 1830 og søgte Akad.s Undervisning c. et Aer. Udstillinger: Charl. 1892, 94, 97 - 98, 1900.

Albertsen malede Figurbilleder og navnlig Landskaber i Akvarel og Olie. Han boede 1894-97 i Kolding, fra 1900 i Flensborg, Kiel, Hamborg og Thuringen, en Tid i Esbjerg og

D.L.

Albertos, Gundorf, f. 1887 , Bhgr. F. 16. Juni 1887 i Hillerød. Forældre: Købmand Gundorf A. og Anna Hansen. Gift 5. Juli 1919 i Hillerød med Inger Nielsen, f. 4. Nov. 1891 i Baarse, D. af Sognepræst Søren N.'og Lydia Kold.

Uddannelse: Udlært som Ciselør hos Thyra Vieth, Svend Nov. 1905; videre Uddannelse som Sølvsmed i München 1908-09 og Paris 1910-11 (Ecole des arts decoratifs); dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. Jan. 1909; Afgang som Bhgr. Jan. 1915. Stipendier: K. A. Lerasen 1908 og 10. Rejser: 1907-09 Tyskland og Italien; 1910-11 Paris.

Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; Charl. 1915, 17-19, 22 (som Bhgr.); Paris 1925 og 37 (Sølvarb.); Salonen sst. 1928; Salon des arts decoratifs sat. 1928-31; Georg Jensens Udst. 1938; Dansk Kunsthaandværk i Stockholm 1942. Udmærkelser: Guldmed., Paris, 1925; Diplome d'honneur sst. 1937.

Arbejder: Statue: Apostlen Peter; Relief: Faraos Datter finder Moses; Gruppe: Ismael og Hagar; Statuette: Moder og Barn; Portrætbuster indtil 1924; siden 1925 Tegn. til Sølv og i de seneste Aar til rustfrit Staal for Georg Jensens Sølvsmedie, især Bestik (Mønstret Kaktus 1930). Ansat som Ciselør hos Georg Jensen 1911; Underdirektør sst. 1926. E.L.

Skønvirke, 1917, 106; Kat. til Georg Jensens Udst., Charl. 1938, 5; Saml., 1938, 225; Chr. D. Reventlow: Georg Jensens Sølvsmedie, 1944, 38.

Albinus, Svend Gotthold, f. 1901, Arkitekt. F. 28. Aug. 1901 i Kbh. Forældre: Grosserer Johannes Gotthold A. og Signe Nissen. Gift 28. Aug. 1931 i Kbh. med Elise Schrøder, f. 6. Jan 1910 paa Fr.berg, D. af Grosserer Valdemar Oven S. og Vilhelmine Jensine Helene Reimer.

Uddannelse: Student 1920 og derpaa Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1924, Afgang Jan. 1928; Medarbejder hos Kaj Gottlob 1930-39 (Konduktør ved Opf. af det danske Studenterhus i Paris 1931-32); fra 1939 ansat i Kbh.s alm. Boligselskab. Rejser: 1925 Frankrig og Italien; 1929 deltaget i Ecole francaise d'Athenes' Udgravninger paa Delos; 1933 Delos og Delphi. Udstillinger: Charl. 1927, 29-33, 44; Kiel 1929. Udmærkelser. Neuhausens Pr. 1927 for en kbh.sk Kirke.

Arbejder: Villaer i Kbh.s Omegn ml. 1927 og 37, bl. a. Maleren N. V. Dorphs Hus, Tryggehvile Alle 9 (1928); Eget Hus, Østerled 15 (1937); Ryvangs Alle 48 (1938); Rækkehusbebyggelsen Humlevænget og Parkbebyggelserne Glumsøparken, Lollikhuse og Falsterbo i Husum (1941-43, s. m. P. Søgaard Petersen); Industrigaarden, Finsensvej 86, Fr.berg ( 1947 -42, s. m. P. Søgaard Petersen og Civilingeniør J. A. Laursen, præmieret). N. V. Dorphs Hus, som er bygget i nøje Samarbejde med Bygherren, er med sine gule, upudsede Mure, sit Udhængstag, den usymmetriske Facade og levende Haveplan et tidligt Eksempel paa en Landhustype, der i

30'erne og 40'erne har vundet stor Udbredelse.

E.L.

Arch. M., 1927, 107 og 116 (Kbh.sk Kirke); 1929, 67 og 76-77 (Tryggehvileallé 9); 1933, 214 (Hus i Hellerup); Ark. U., 1936, 174 (Hovedbygning i Kastrup Lufthavn (Konk.)); 1937, 188 (Raadhuset i Aarhus (Konk.)); 1946, 183 (Bebyggelse v. Fortunen).

Albrecht, Christian Friderich, c. 1766-89, Blomstermaler. D. 22. Dec. 1789 i Kbh. begr. sst. (Ass.). O.A.

Adresseavisen, 1789, Nr. 280.

Albrectsen, Svend, f. 1896, Maler. F. 17. Juni 1896 i Svendborg. Forældre: Sagfører Emil Georg Marius A. og Martha Theodora Elisabeth Leth. Gift 21. Sept. 1929 i Kbh. med Maler Marie Louise Jensen, f. 30. Maj 1908 i Kbh., D. af Grosserer Louis Pio Lauritz Christian J. og Gerda Marie Høst.

Uddannelse: Skulde oprindelig have været Maler, men kom ved Faderens Død 1911 i Snedkerlære; efter 3 Aars Læretid virkede han indtil 1920 som Møbeltegner, men søgte derefter Uddannelse som Maler, 1921-22 hos Viggo Brandt og en kort Tid hos Harald Hansen; arb. siden paa egen Haand efter 3 Gange forgæves at have søgt Opt. paa Akad. Stipendier: Ronge 1925, 30; Bielke 1927; Hjelmstjerne-Rosentrone 1930; Emma Bærentzen 1942. Rejser: 1911-12 Holland; 1925 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1923-27; Decembristerne (Medstifter) 1928-33; Toronto 1929; Forum 1929; Grafisk Kunstn.samf. 193 7 ; Sep.udst. 1927, 33, 37, 40, Juni 1944 (Kolding Kunstfor.), Nov. 1944 (Kbh.), 1945 (Aarhus), 1946 (Kunstfor., Kbh.). Stillinger: Læ; rex ved Haandværkerhøjskolen, Haslev, 192326, derefter ved Tekn. Skole, Kbh.. fra 1933 Faglærer i Tegning ved Teknologisk Inst. sat.

Arbejder: Portræt af ung Dame (1929, Aarhus Mus.); Nature morte (1929, Ribe Mus.); Læsende Dame (1930, Fyns Stiftsmus.); Portræt af Fru K. (1932, Aalborg Mus.); Tibirke Bakker (1933, Tønder Statsskole); Købmandsgaardens røde Tage (1936, Vejen Mus.); Solnedgang (1936, sat.); Skovvej, Asserbo Ruin; Opstilling (begge 1936, Kommuneskolen, Enghaveplads); Sommerlandskab, Asserbo (1938, Svendborg Gymnasium); Akvareller og Litografier i Kbst.saml.

Som Fynbo omfattede Albreetsen fra sin tidligste Ungdom den fynske Skole, særlig Peter Hansens Kunst, med stor Interesse; men andre Indflydelser gjorde sig snart gældende. Af størst Betydning blev saaledes Karl Isaksons Mindeudst. (1922) ligesom senere, under Besøget i Paris (1925), Renoir og Impressionisterne. Bl. danske Malere staar han navnlig i Gæld til Harald Giersing i sine Figurbilleder og til Olaf Rude i sine Landskaber, specielt Akvarellerne. Hans oprindelig noget tunge Kolorit har med Aarene vundet i Klarhed og Fylde, og fra en ret udtalt Forenkling af Motivet har han naaet større Frihed og naturalistisk Umiddelbarhed i Udtrykket. I hans fint afstemte Opstillinger indgaar ikke sjældent Blomster som et festligt Element. A. har i forsk. Fagblade (bl. a. Nyt. T. f. Kunstind.) lejlighedsvis beskæftiget sig med tekniske Problemer i Forbindelse med sin Lærergerning m. v. U.

L. Swane i Kunsthl., 11, 1924, 158; samme i Kunstfil. 1927, 32; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1937, 207; Nat.tid. :3. Okt. 1943 (.1. Zibrandtsen); Betl. Tid. 9. Okt. 1943 (K. Flor); Kolding Soc. Dem. 16. Juni 1944.

Aldenrath, Heinrich Jacob, 1775-1844, Miniaturemaler, Litograf og Portrætmaler. F. 17. Febr. 1775 i Lybæk, d. 25. Febr. 1844 i Hamborg.

Aldenrath, der levede som omrejsende Portrættør, kom 1813 (og muligvis c. 1820) til Kbh.

Arbejder i Danmark: Miniaturer af Daniel Good (usign.), Mary-Ann Good, f. Duntzfelt (sign. Aldenrath) og Marie Henriette Duntzfelt, f. de Coninck (usign.) (alle 3 malet i Danm. el. Hamborg omkr. 1820 ; tilh. Kunstindustrimus.) ; Miniature af Hertug Christian August (sign.) og af Marie D. M. Schinmeier, f. Meyer, med sit Barnebarn paa Skødet (sign.) (begge Fr.borg.). Tilskrivning: Miniature af Fr. VI (Fr.borg). Har udf. Forlæg til Kobberstik af Generalløjtnant Johann Ewald (stukket 1811 af C. T. Riedel; Tegningen i Garnisonsbiblioteket, Kbh.) og til Kobberstik af Rektor i Helsingør Jens Bertel Møller (stukket af Fr. Fleichmann); af hans litograferede Portrætter findes Ekspl. i Kbst.saml. G.L.

A. Lichtwark: Das Bildnis in Hamburg, 1-11, 1898; Miniaturudst. hos Ole Haslund, Kat. 1910; E. L Lemberqer: Bikinis-Miniatur in Skandinavien, 11, 1912; Emil Glückstadts Auk.-Kat., 11, 1923, Nr. 231-36; P. B. C. Westergaard, 1930-33.

Alexander, c. 1175, Stenhugger. Døbefon ten i Tikøb Kirke, Nordsjælland, bærer Ind- skriften: Alexander me fecit. Det fine, ornamentale Stenhuggerarbejde er af skaansk Sandsten, men efter Stilen at dømme har Mesteren været engelsk. Der kendes ikke andre Arbejder af samme Haand. C.A.J.

M. Mackeprang: Danm. middelalderlige Døbefonte, 1941, 43-44, 362 (med Henv.).

Alexandersen, Georg Henrik Gerhard, 1818 - c. 77, Maler. F. 12. Okt. 1818 i Kbh., d. c. 1877. Gift 8. Juli 1843 i Kbh. med Dorothea Christine Charlotte Klemmer, f. 20. Okt. 1821 i Kbh., D. af Skræddermester Karl Gustav K. og Louise Brigitte Lundstróm

Uddannelse: Var Lærling paa Den kgl. Porcelainsfabrik, da han 1831 blev opt. paa Akad.; naaede først 1844 op i Gipssk., men mødte ikke. Udstillinger: Charl. 1837-38, 41, 46 (Tegn. og Blomsterstykker). Stilling: Fra 1834 Brogedmaler paa Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han figurerer i Regnskaberne indtil 1849, da han blev afskediget. Han arbejdede som Gulddekoratør og Blomstermaler. H.O.

Utr. K.

Alfelt, Else Kirsten Tove, f. 1910, Maler. F. 16. Sept. 1910 i Kbh., D. af Bankfuldmægtig Carl Valdemar A. og Edith Alexandra Regina Julie Thomsen. Gift 7. Dec. 1934 i Kbh. med Maler Carl-Henning Pedersen (sal.).

Uddannelse: Tekn. Sk. 1925-27, derefter paa egen Haand. Udstillinger: Kunstn. Eft. 193641; Studenterfors Udst. 1939; Skandinaverne, Kbh. 1939, Stockholm 1940; Teltudst., Bellevue, 1941; Corner- og Høstudst. 1942 (Medl. af Høstudst.); Høstudst. 1943-46; Gøteborg 1943; Sep.udst. 1945 (s. m. Erik Thommesen).

Arbejder: Violet Landskab, Billede med grønt Midtpunkt, Broget gult Billede, Dæmpet blaat, Store, lyse Verden (alle 1942).

Else Alfelt arb. i en let kubistisk-dekorativ Stil; hendes Billeder, der for det meste synes inspireret af konkrete Naturindtryk, beherskes i Almindelighed (jfr. Billedtitlerne) af fag, stærkt nuancerede Hovedfarver, fx gult, grønt, blaat; hendes abstrakte Udtryksform er af en harmonisk, statisk Karakter.

U. Egill Jacobsen i Helhesten, 11, 1942, 14, 40.

Allers, Theodor, -1685-1707-, holstensk Billedskærer, bosat i Kiel. Han leverede Arbejder til Hertugslottene i Kiel 1688-89, Eutin efter 1689 og Gottorp 1694. Bevaret er en Række dygtige kirkelige Snitværker med Figurskulptur og barokt Akantusværk, Altertavler i Flemhude (sign. 1685) og Probsteierhagen (1695-97). Tilskrevet ham er bl. a. Altertavlen i Hohenstein i Oldenborg (1688) og Prædikestolen i Kiel (1705). O-N.

Haupt, III, 1889; W. Scheffler i Nordelbingen XIII, 1937, 339-69; Kunstdenkmaler. ureis Eiderstedt, 1939; W. Passarge i Z. d. Ges. f. Schlesw.-Helst. Cesch., LXIV, 1936, 411, 438.

Almer, Johan Christian, 1741-92, Maler. Døbt 6. Sept. 1741 i Kbh., d. 5. Juli 1792 »paa Landet«. Forældre: tidligere Kantor ved Karlskrona tyske Menighed, Lærer i Sprog for Kadetterne, senere ved Sorø Akademi, Christian Gottlob A. og Cathérine Christine Demarez (Desmars). Ugift.

Uddannelse: Elev af Akad. fra 1759, især paavirket af Pilo, hos hvem han boede; lille Sølvmed. for Jan. og Okt. Kvartal 1760; store Sølvmed. for Juli Kvartal 1761; lille Guldmed. 1764; store Guldmed. 1766 (efter et forgæves Forsøg 1765). Stipendier: Fra 1. Juli 1772 to Aars Orlov af Akad. med Bibeholdelse af '/, af sin Gage, der var 200 Rdl., og 1774 to Aars Stipendium af Arveprinsen samt af Partikulærkassen 100 Rdl. til Rejsen; Støtte under Rejsen af Akad., delvis som Laan, der blev eftergivet 1779. Rejser: Nævner 1771, at han tidligere har været paa Studierejse til Potsdam og Dresden; rejste Sommeren 1772 til Paris og derfra 1774 til Rom, hvortil han ankom 14. Nov.; Hjemrejse 5. Maj 1776. Hverv: Tegnelærer for de kgl. Pager Dec. 1766 til c. 1772; Informator ved Akad.s Ornamentskole 1772; som Informator kunde han ikke blive Medl. af Akad., men fik 1779 Bolig paa Charl.

Arbejder: Tegnet Aktstudie (1760) og Israeliterne samler Manna i Ørkenen (1766) (begge Akad.); Barneportræt af Juristen Fr. Th. Hurtigkarl (1767, Universitetet); Clemens Aug. Haxthausen og Hustru f. Wedel Jarlsberg (1769); tegnet Vignet i Pagernes Tegneprøver til Kongen (1769).

Pilo, som var gift med Almers Moster og skyldte hans Fader Tak for Hjælp ved Bosættelsen i Danmark, har tidligt taget sig af A. og beskyldtes af Samtiden for at have protegeret ham, endog ved at hjælpe ham med Konk.arbejderne. A. viser sig tydelig som hans Elev, men ogsaa som en veluddannet Kunstner. Efter Guldmed. søgte han 1771 det ved Bradts Død ledige Rejsestipendium, men opnaaede ved Konk. med Abildgaard og Rude kun 5 af Akad.s Stemmer, mens Abildgaard fik 9 og Rude ingen; skuffet søgte han Informatorpladsen ved Akad. Rejste (se ovenfor) dog til Udlandet. Studierne i Paris forbandtes med det Hverv at indkøbe Ornamentstik og -tegninger til Brug ved Undervisningen, og da han fik Tilladelse til at rejse til Rom, krævede Arveprinsen udtrykkelig at »de Reisende anvises til ogsaa at agte allevegne paca Meubler«. Han fik derfor, som de andre Pensionærer, Besked om i Rom at tegne Ornamenter og Arabesker, Girandoler, Alterstager, Røgelseskar, Daabsstene, Bægere og andre Kirkeinstrumenter samt endelig det Guld- og Sølvarbejde i Vatikanet, som skyldtes Michelangelo, og hvert Halvaar indsende 6 Tegn. deraf, aabenbart til Undervisningsbrug. Hans Arbejder af denne Art roses meget af Samtiden. I Rom blev han syg og pintes ved Katolikkernes Forsøg paa at omvende ham; Abildgaard fandt ham nærmest sindssyg, bastet og bundet, liggende paa Gulvet i sit Logis; han indberettede det til Akad., hjalp ham og fik ham hurtigt hjemsendt søværts over Livorno til Hamborg. A. kom sig, genoptog og passede sin. Informatortjeneste, men var en knækket Mand og malede saa at sige intet. Mens hans Konk.arbejde er ret ligegyldigt, om end ingenlunde under de andre samtidiges Arbejder, er Portrættet af Hurtigkarl (Universitetet) et betydeligt Kunstværk holdt i Pilos Stil, men rigere og saftigere i Farveholdningen; det viser klart, hvor stor Del A. har haft i Pilos Arbejder (Accessorierne, Baggrunden). O.A.

Utr. K. - Meldahl og Johansen; 1904, 99; L. Swane: Abildgaard, 1926; samme i Rom og Danmark, 1935; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1, 1936; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940.

Almqvist, Karl Johan, f. 1899, Grafiker. F. 27. Nov. 1899 paa Fr.berg. Forældre: Ledningsmester ved Kbh.s Sporveje Johan Georg A. og Petra Augusta Rasmussen. Gift 6. Juli 1922 paa Fr.berg med Ane Marie (Mis) Kistrup Steffensen, f. 21. Marts 1896 i Assens, D. af Maskinist Carl Gottlieb S. og Rasmine Caroline Kistrup.

Uddannelse: En kort Tid i Smedelære, derefter 1915-19 i Malerlære (Skrift- og Dekor.Maleri), Svendeprøve; samtidig Tekn. Sk. 1917-19; i øvrigt Autodidakt. Rejser: 1926-29 i Sverige, Norge og Tyskland; desuden 1937 i Sverige med Understøttelse af Kronprins Adolf. Udstillinger: Bergenholtz 1922; Malersammenslutningen af 1927, 1931; Portrætudst. 1932; Paris 1933; adsk. Sep.udst. i Kbh. og Provinsen. Udmærkelser: Forfatterfors Hus i Jylland 1937.

Arbejder: Mindre Linoleumssnit og Portrætter af kendte Personligheder, 1930: danske skribenter I-II; 1936: som jeg ser dem, polarforskningens helte, seks af scenens store; 1937: berømte fysiognomier; 1941: danske sønner. Enkelte Blade: bl. a. Fritz Syberg (1937), Gósta Ekman, Selma Lagerlóf (1938), Grundtvig, Kong Christian (1940), Jeppe Aakjær (1941), Adolf Hitler (1942). Nogle filosofiske Malerier, Plakater, Exlibris samt Vægdekorationer for private. A. har udg. adsk. mindre litterære Arbejder med egne Illustrationer fx de syv snit (1923), de udvalgte (1926), cirkus (1928). I 1920'erne virksom som Keramiker.

Almqvist arbejder i en original, sort-hvid Flademaner og ledsager ofte sine Blade med elskværdigt-filosoferende Betragtninger. Forkynder et filosofisk System »Almqvistismen«.

E.F.

Berl. Tid. 8. Okt. 1922 (K. Flor).

Als, Peder, 1726-76, Maler. Døbt 16. Maj 1726 i Kbh., d. 8. Juli 1776 sst., begr. i Frue K. Forældre: Lakerer, tidligere Bogbinder i Horsens, Caspar Johan Petersen A. og Marie Margrethe Olsdatter Zeuthen. Ugift.

Uddannelse: Elev af Pilo og af Akad. fra 1754; store Guldmed. 1755; arbejdede under Natoire paa det franske Akad. i Rom og hos Rafael Mengs. Stipendier: Akad.s store Rejsestipendium fra 1. Jan. 1756 til 31. Dec. 1761. Rejser: Fra Maj 1756 antagelig over Berlin, Dresden, Nurnberg, Venedig, Bologna, Florens, Siena til Rom, hvor han ankom 23. Nov.; Foraaret 1760 i Neapel; Sommeren 1761 til Paris; hjem i Dec. 1762. Udstillinger: Salonen 1769 og 78 (23 Arb.). Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 7. Marts 1763, Medl. 8. Aug. 1764; Medl. af Academia Clementina i Bologna. Embeder: Kgl. Hofskildrer 31. Marts 1763; Prof. ved Modelskolen 1766.

Arbejder: 1750: Regitse Gyldenkrone; W. Ulrichsdal; Fr. Chr. af Augustenborg (Fr.borg); Fr. Chr. Danneskiold (Gisselfeld). 1752: De Numsenske Billeder (Knuthenborg o. a. St.); Christoph Beulwitz (tidl. Pederstrup); Fr. Chr. Kaas (Fr.borg); Dronn. Louise (Nye Slot, Bayreuth); Juvelerer Fabritius og Hustru (Kunstmus.). 1753: Emil August af Augustenborg, Carl Holstein (beggeFr.borg).1755: Carl Holstein (Ledreborg); Loth og hans Hustru (Store Guldmed., Akad.); Dameportræt (Ryegaard). 1756: Fr. V som Ordensherre (i fuld Størrelse); Loths Udgang af Sodoma. 1758: Wiedewelt, Mandelberg (begge Fr.borg); Kopi af Midtergruppen af Rafaels »Skolen i Athen«; »Tegning af en Arkæolog« (kaldet Winckelmann, men antagelig Wiedewelt) (Kbst.saml.). 1759: Dronning Semiramis (Kunstmus., Kopi efter Mengs). 1760: Cæsars Besøg hos Kleopatra; Kristi Fødsel (»La Nottes«, Kopi efter Correggio) og 1761: Kopi efter Claude le Lorrains Selvportræt s. A. (Akad.). 1764: Jardin, Preisler (begge Akad.). 1 7 65: Chr. VII (Pastel, Jægerspris); Rabenske Portrætter. 1766: Schmettau, Wiedewelt (begge Akad.); A. G. Moltke (Glorup). 1767: Caroline Mathilde (Jægerspris). 1768: Grevinde Scheel, f. Raben (Kunstmus.); Betaling for Miniature af Dronningen og for 2 Pasteller af Kronprins Fredederik (VI). 1770: Reventlowske Portrætter (Brahetrolleborg). 17 71: Caroline Mathilde indvier Fanerne for sit Regiment (Rastorf). 1775: Arveprins Frederik (hel Fig., tidl. Gl. Estrup). 1776: J. C. J. v. Berger; desuden ejer Kunstmus. en Kopi af A. efter Andrea del Sarto, Fr.borg en Række Portrætter, hvoribl. de sene Malerier af Desmercieres og Hustru og Ditlev Reventlows Portræt; desuden der og paa Rosenborg en Del Portrætter af Kongehusets Medlemmer; hans næsten færdige Billede af Chr. VII gik til Rusland (Vinterpaladsets Magasin), mens Åkerfelts Kopi nu hænger paa Fr.borg; nogle Portrætter af Fr. V.s Døtre (Gaunø) tillægges snart Pilo, snart Als; Portræt i Nasjonalgall., Oslo; en Tegn. i Albertina i Wien fra 50'erne: Elektra begræder sin Fader; Lahde, Repholtz, J. Haas, J. M. Preisler og Clemens har gengivet Portrætter af ham i Stik.

Als kom tidligt i Forb. med Hoffet; 1743 betalte Kabinetskassen 20 Rdl. for et Portræt af Poul Løvenørn og et Maleri af Loths Flugt fra Sodoma, hvilke var malede af »en ung Knøs P. A., der har et saa herligt Genie for at male«. Billederne var forevist Kongen, som havde besluttet at beholde dem. A. har paa det Tidspunkt maaske været Andreas Brünniches Elev. Kunstnerens Stilling ændredes i de flg. Aar; Pilo gjorde sig gældende, og A. sluttede sig afgjort til denne, blev antagelig hans Elev og Hjælper og omkr. 1750 selv stærkt beskæftiget som Portrætmaler inden for de højeste Kredse (Danneskiold, Augustenborg, Frijs) og synes at have paataget sig at male alle hvide Riddere; en nu splittet Serie ensartede Ridderportrætter findes fra A.s Haand. Oprettelsen af det nye Kunstakademi bød ham en særlig Chance; han hyldede Kongen som Kunstens Beskytter i den lille Skitse paa Rosenborg og lod sig, skønt 30-aarig, indtegne som Elev. Pilos Beskyttelse skaffede ham den først uddelte Pris og derefter den store Udenlandsrejse. Han rejste til Rom. Karakteristisk for ham er hans Perfektibilitet. I Rom søgte han Forb. baade med det derværende franske Akademis Leder, Natoire, og ogsaa med Rafael Mengs, der var Winckelmanns Elev. Det blev særlig Mengs, der baade som Portræt- og Historiemaler arbejdede efter Antikkens forenklende Linievirkning, der fik Betydning for ham. A.s Romophold eller Mengs' Paavirkning gav ham større Formfølelse, Monumentalsans og Alvor. Hans Position kendetegnes af, at han malede et Portræt af Winckelmann, hvorom denne 1760 skrev til Baron Stosch »ein Porträt dergleichen wenige gemacht sind«; det er forsvundet, men de samtidige Portrætter af Mandelberg og Wiedewelt viser, hvor langt han var kommet fra sin tidligere Rokokokunst. Under Mengs' Ledelse dyrkede han ogsaa Figurmaleriet, kopierede Rafael og ogsaa Mengs selv og forsøgte sig i den store Stil, men uden større Held. Hans Felt var Portrættet. Mengs gav A. Erklæring om, at han, om han skulde blive en betydelig Historiemaler, maatte opholde sig længere i Rom. Trods Stipendiets Betydelighed beder han stadig om flere Penge fra Akad., han »anser det for uværdigt for en Pensionær af den store danske Konge at arbejde for Publikum for at vinde en liden Skilling« og fik saa i Regelen ved Moltkes Hjælp Støtte fra Kongen. Men Akad. krævede 1761 hans Hjemrejse over Paris, hvor han ogsaa blev vel modtaget og fik Ros for sine Portrætters Lighed. Her sluttede han Bekendtskab med A. P. Bernstorff, der blev hans Beundrer. Som den flittige studerende han var, satte han sig nøje ind i det gængse Formsprog for anselige Portrætter (italienske som franske), en Viden, han senere fuldt udnyttede. Hjemkommen blev han modtaget med Begejstring og fik straks mange Opgaver fra Hoffet og den Bernstorff-Reventlowske Kreds. Han modtog 1763 Bestillinger af Dronn. Juliane Marie og blev Hofmaler med 800 Rdl. i Gage, en Bestalling som fornyedes af Chr. VII. 1766 malede han en Miniature af Kongen og 1767 et Helfigursbillede af samme til England; efter flere Forslag overdroges det ham 1767-68 at male et stort Billede af Kongen til Chr.borg Riddersal, et Arb., som han aldrig fik helt fuldendt (se Åkerfelt). Han var 1764 paa Fredensborg med Jardin og ophængte 1775 Malerier i Fr.borgs Riddersal, arbejdede for en Portrætsamling paa Akad. og restaurerede Malerierne, skænkede 1767 Grev Schmettaus og v. Stöckens Portrætter og fik Eigtveds og Krocks erhvervede. (? ER 2001)

Als' tidlige Portrætter røber, hvor stærkt han er paavirket af Pilo; Billederne virker uroligt anspændte ved de skarpe Drejninger, ved de spredte Detailler og ved den kraftige Farveholdning; Strøgene er voldsomme og pastose; der er nogen Bravade over Billedernes Udseende, medens den sjælelige Karakteristik af de portrætterede stundom bliver rent maskeagtig. Farvemæssig kan Arbejderne naa betydelig Værdi, holdte, som de kan være, enten i en gul-rødlig eller i en mørk blaa-grønlig Tone. - Paa Rejsen i Italien fik han andre Idealer. Der kom nu ikke blot Ro og enkel Holdning over hans Portrætter; det er, som Livet i Rom gav ham nye Evner, Karakteriseringsvilje, Farveglæde, Monumentalitetssans (fx Fr.borgs kraftige og enkle Portræt af Johs. Wiedewelt og Akad.s beaandede Billede af samme). Men snart glider han tilbage til en løsere og udvisket Formgivelse, blygraalig og eller grønlige Farvetoner og en sødlig Karakteristik, saa kun selve Opstillingen og Attributternes Anordning erindrer om hans store Egenskaber. Maaske er det Tidens Forkærlighed for det elegant-sødlige og den vedtagne Behandling af Afskygningerne i Pastellen, som har ødelagt ham. Af sine samtidige som af A. P. Bernstorff blev han højt vurderet. Als' Miniaturer er endnu ikke identificerede. At han var en ypperlig Tegner, ses af Profilbilledet af Caroline Mathilde (Fr.borg) og Titelbilledet til den Luxdorphske Udg. af Peder Paars (Dorthea Stadsmøe). O.A.

Adresseavisen, 1762, Nr. 91; Sandvig i Nye Saml. til den danske Hist., IV, 1795, 3-23; J. M. Thiele: gunstakad. 1860; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 104 (Noten); Ude og Hjemme, I, 1877-78, 234-35, 247; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 171; Meldahl og Johansen, 1904, 59, 67, 71, 74, 86, 87; Th. Oppermann: Kunsten i Danm., 1906, 103-04; H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 28; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; T. f. konstvetenskap, 1917, 153; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; Ove Bauditz i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 287; Munthe Morgenstierne: Eigtved, 1924, 97; L. Swane: Abildgaard, 1926; K. Aa., 1932, 35-36; C. Elling sst., 1934, 255, 258; L. Swane sst., 1935, 133-34; C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 33; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danm., I, 1935; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936; C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. II, 1938, 201-03; Bo G. W Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940; C. Elling i Kulturminder, 1944, 88-96; samme i Aarstiderne, 1944, 5-11; Pers. T., 11. Rk. VI, 1945, 167; C. Elling: Hofkronik, 1945, 58-67, 72-76; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1944-45, 161-90, 192-94, 197-201; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.

Alsing, Hans Frederik, 1800-71, Stempelskærer og Møntmester. F. 8. Sept. 1800 i Svendborg, d. 30. Dec. 1871 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Smedemester Rasmus Hansen A: og Agnethe Conradsdatter. Gift 28. Aug. 1829 med Catharine Olette Lorange, f. 9. Juni 1805 i Frederikshald, Norge, d. 2. Okt. 1877 i Kbh., D. af Koffardikaptajn Henrik Christian L. og Constance Alexandrine Hahn.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1817-22 og lærte samtidig Stempelskæring hos sin Morbroder, Medailløren Johannes Just Conradsen. Rejser: 1826-27 Studierejse til tyske Møntværksteder. Embeder og Titler: Fuldmægtig ved Mønten i Altona 1. Jan. 1825; Medhjælper ved Stempelskæringen 1840; Møntkontrollør 1842; Kontrollør ved Centralkassen i Flensborg 1850; Møntmester i Altona 3. Sept. 1856, Afsked Nov. 1863. - Kammerraad 1852, Justitsraad 1862.

Arbejder: Medailler over Hamborg Kreditkasse (1832), S. D. Rucker (1833), Hamborg-Altona Haveforening (1836), Hamborg Frimurerloge (1837), Altona kgl. Christianeum (1838), Altona Søndagsskole (store og lille Sølvmed.), Meldorfs Skole (1840), Israelitisk Forskudsinstitut (1841), Salomon Heine (1841), Jernbanen Altona-Kiel (1844), Altona Industriforening, Dr. J. H. de Chaufepié (1844), Grev Conrad v. Bhicher-Altona og Hustrus Guldbryllup (1844); Mønter, hvoraf er sign.: Prøvemønt af Platin (1830), Frederikdor (1829-38), Zweidrittel (1830) og Rigsbankdaler (1833-39).

G.G.

Alsings Arbejder er dygtigt Haandværk uden væsentlig kunstnerisk Værdi.

Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893; J. Wilcke: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler, 1929; samme: Sølv- og Guldmøntfod, 1930; Lehmann i Mitt. sus dem Altonaer Museum, Nov.-Dec. 1902, 72.

Alsing Nielsen, Carl Peter Knud Augustinus, f. 1907, Maler. F. 21. Maj 1907 i Frederikssund. Forældre: Møller Hans Peter N. og Anna Marie Josephine Larsen. Gift 31. Dec. 1930 i Esbønderup med Inger Marie Nielsen, f. 10. Dec. 1904 i Sorø, D. af Træhandler Ole N. og Louise Bothilde Jensen.

Uddannelse: Tegneundervisning paa tekniske Skoler 1922-27; Akad.s Freskosk. 1930; Grafisk Sk. 1939-40. Stipendier: Bielke 1939; Aug. Schiøtt 1942. Rejser: 1929 Hamborg; 1939 Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928, 30, 33, 37-38; Aarhus 1938; Charl. fra 1939; Charl. Eft. 1939 (Grafik) og 1942; Den uafhængige 1944, Sep.udst. 1931, 37, 39 og 41. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1943 (for Maleriet Bølgebliksskure).

Alsing Nielsen kaldes i daglig Tale »Bølgebliksmaleren«, fordi Motiverne til hans Billeder næsten udelukkende er Bølgebliksskure. Dette skyldes sikkert ikke blot Ønsket om at finde maleriske Værdier i et overset eller glemt Motiv, men vel nok ogsaa, at han i dette Motiv har fundet et Staasted midt imellem Naturalisme og Abstraktion. Hans Billeder, hvor Bølgeblikket spejler Lyset, og Skurenes klare Linier er malet med dærnpede Farver, ofte kun graa Toner, kan være af en mærkelig ren Skønhed. Ofte kan han dog virke monoman. A. N. har til disse Billeder udarbejdet en særlig Teknik med Aluminiumsgrund og Reliefbehandling af Farven. Samme Motiver findes i hans grafiske Arb. - Har arb. med Restaureringer for Nationalmus. O.S.

Aksel Jørgensen i Saml., Marts 1937 (Omslaget).

Altamura, Jean X., 1852-78, Maler. F. 1852 i Athen, d. Febr. 1878 paa Spetzais. Altamuras tidlige Forsøg i Malerkunsten vakte saa stor Interesse ved Hoffet i Athen, hvor hans Moder var ansat, at han af Kong Georg fik Understøttelse til et Ophold i Danmark for at uddanne sig som Marinemaler. Han besøgte fra Jan. 1873 Akad. i Kbh. og var, da han 1876 rejste tilbage til Grækenland, naaet op i Modelskolen. A. malede Landskaber og Mariner (Skagens Mus. og Privateje i Danmark) og sluttede sig om Sommeren til Skagenmalernes Kreds.

Red.

Alba Schwartz: Skagen, 1-11, 1912-13; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; samme i Pol. Kronik 15. Aug. 1932.

Altenau (Althena, v. Alten), Cornelis, d. 1558, Bygmester. Gift 2° med Anna. Sikkert bosat i Flensborg havde Altenau under Chr. III Bestalling som Murer- og Tømrermester, særlig ved Kongens Byggeforetagender paa Fæstningen Krempe i Holsten. 1552 modtog han et Resttilgodehavende for »Bygningen paa Flensborg«. 1553 stævnede han Claus Daa til Ravnstrup ved Næstved for 116 Joachimsdaler, som Sønnen Jørgen Daa ikke vilde betale. Desuden har han haft Forb. med Hertug Hans i Haderslev. Muligvis er han den Cornelis, der 1558 i Forb. med et mindre Arbejde paa Kbh. Slot omtales som Kongens egen Bygmester, og muligvis har han s. A. været i Ribe. Men han var død for 19. Sept. 1558, da Flensborg Magistrat dømte i en Arvestrid ml. hans Enke og hans Datter Gertrud af første Ægteskab. C.A.J.

Utr. K. - Kane. Brevb. 1551-55, 1885-86; 1556-60, 188788, 186; P. Seidelin: Diel. t lensborg, 11, 1873, 859; T. 0. Achelis: Haderslev, 1, 19=6. 102.

Alversen, Henrik (Albers, Albertsen), 1668-88-, Billedsnider. Gift 1664 med Catharina Oedings.

Til Fr. III.s Biblioteks- og Kunstkammerbygning (nu Rigsarkiv) skar den kbh.ske Lavsmester 1668 to Træstatuer, Pallas og Mars, som kronede Tagryggen, og 1670-71 leverede han dekorative Snitværker til Bibliotekssalen (nu delvis i Nationalmus.s Foredragssal). I øvrigt arbejdede han især for Dronn. Sophie Amalie, dels til Dronninggaard og Jægerspris, hvortil han 1671 skar en Hjort, dels til Sophiæ Amalienborg, hvor hans betydeligste Værk var Slotskapellets Prædikestol (Kontrakt 1672). Efter Enkedronningens Død 1685 havde han 48 Rdl. til gode, og endnu 1686-88 leverede han som »Billedhugger« Kapitæler, Kroner, Dørfestons o. s. v. til Slottet, et Aar før dets Brand. Alle de kbh.ske Værker er gaaet til Grunde. En Prøve paa hans Maner er bevaret i Holbæk og Udby Kirker ved Randers Fjord, hvortil han if. Kontrakter med Fru Berte Skeel 1679 og 1682 skar Altertavler »saa godt som det Arbejde i Holmens Kirke paa den Altertavle der« Han efterligner dog ikke Abel Schrøders Bruskværk, men foretrækker Akantusmotiver med Roser og Tulipaner som Ramme om et haandværksmæssigt Nadverrelief. Ogsaa andet Inventar i disse Kirker kan være af ham. C.A.J.

Utr. K. - C. Bruun: Det store kgl. Biblioteks Stiftelse, 1873, 18, 24, 3:3, 37; Fr. Schiøtt, i Arch., 1906-07, 262; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; H. C. Roede i Pers. T., 6. Rk. 11, 1911, 260.

Amberg, Hans Christian, 1837-1919, Arkitekt. F. 23. Sept. 1837 i Kbh., d. 6. Nov. 1919 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Læge Hans Christian A. og Henrikke Frederikke Bentzen. Ugift.

Uddannelse: Lærte Snedkerhaandværket, blev Svend 1855 og arb. som saadan et Aar; besluttede dernæst at blive Arkitekt og blev opt. paa Akad. Jan. 1856, vandt lille Sølvmed. Marts 1863 og fik Afgang Marts 1865. Tegnede samtidigt hos Gottlieb Bindesbøll, Chr. Hansen og F. Meldahl; lille Guldmed. 1870 (Et Gymnasium), store Guldmed. 1874 (Et Mausoleum). Stipendier: Akad. 1874, 75 og 76 (store). Rejser: 1874-76 Grækenland og Tyrkiet, desuden Italien, Frankrig og Tyskland. Udstillinger: Charl. 1863-84 (10 G. m. 10 Arb.); Paris 1878; Nord. Udst. 1888; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1867 for En Opmaaling af Børsens Gavle og midterste Del af Sidefacaden med Spiret; Pr. i Skitsekonk. om Chr.borg 1887. Hverv: Ass. ved Arkitektursk.s Forb.kl. 1876-83; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1883; Medl. af Arrestkommissionen 1891-1907.

Arbejder. Nybygninger: Paa Færøerne Amtmandsboligen i Thorshavn (1880-81) og Kongemindet sst., en Obelisk af Basalt til Minde om Chr. IX.s Besøg (1882) samt Ejde Kirke paa Østerø (1880-81); Tilbygning til Jul. Tholles Sparekassebygn, i Viborg, Skt. Mathiasgade 47 (1889); Arresthuset i Ribe, en Ombygning af en Kommuneskole i gammel Stil (1890-92); Ting- og Arresthuset paa Torvet i Esbjerg (1891); Hovedbygningerne paa Pallesbjerggaard (1898-99) og Vindeholme Gaard (1913). Restaureringer: Ribe Domkirke (188384, 86-87, 94-1904); Mariager Kloster (1891); Raadhuset i Ribe, med Tilbygn. af Sidefløj mod Sønderportsgade og Taarn (1892-94); Taarnborg i Puggaardsgade, sst. (1906-08); Spiret paa Nikolai Taarn i Kbh. (1908-10) og Genopførelsen af Kirkebygningen (1915-17); Udkast til et Spir paa Frue Kirke (1910-13, en Del af Tiden s. m. Carl Brummer).

Ambergs Retning var den alm. Anvendelse af historiske Stilarter og Motiver samt den i 90'erne opdukkede Palæstil. Hans Produktion har dog næppe Betydning ud over det tidshistoriske. Væsentligere og mere selvstændig var hans Indsats paa Restaureringens Omraade. Uden noget egentligt Brud med det dengang herskende Restaureringsprincip, der søgte at bringe det istandsatte saa nær den oprindelige Skikkelse som muligt, var A. mere nænsom over for senere Tilføjelser end baade Fortiden og en stor Del af Samtiden, fx Herholdt og Storck. Som hans Hovedværk mas betragtes Restaureringen af Ribe Domkirke, hvor han dog havde Støtte af Jacob Helurs' Forskning og Medvirken. Udviklingen paa Restaureringens Omraade gik imidlertid endnu videre i Retning af at bevare og navnlig i ikke at tilføje, end A. havde gjort, og der rejste sig en ret stærk Opposition imod ham; Kritikken rettedes ogsaa mod enkelte Partier af Ribe Domkirkes Ydre. Nikolai Kirkes Spir skaffede ham ganske vist en Del Popularitet. Men de for Brygger Carl Jacobsen udarbejdede Forslag til et Spir paa Frue Kirke vakte megen Modstand, og Sagen henlagdes efter Brygger Jacobsens Død 1914. A. var en dygtig Konstruktør. For at faa gennemgaaende indre Længdeafstivning gav han saaledes det nye Spir paa Nikolai Kirke en fyldigere og tungere Silhouet end Albertus Mathiesens, hvis Konstruktion var opbygget af lutter vandrette Bælter. S. m. Jacob Helms har A. udg. Ribe Domkirke, i Anl. af Kirkens Hovedistandsættelse 1882-1904 (1906). K.M.

Arch., 1903-04, 441-47 (Ribe Domkirke); Fr. Schiøtt sst. (Tillægshefte), 1904, S. LXXX, LXXXV, XCI; Arch.,190607, 293-306 (Ribe Domkirke); 1908-09, 289-94 og 306-13 (Taarnborg i Ribe); 1910-11, 57-67 (Frue Kirkes Spir); 1911-72, 541-42 (75 Aar); 1918-19, 423-24 (Nekrolog); 111. Tid., 1906-07, 657; Joh. Werner: Børsen, 19t5, 14 f, 24 f, 129 f, 132; Berl. Tid. 7. Nov. 1919; Viggo Johansen i Akad.s Aarsberetn., 1919-20, 12.

Ambt, Einar, 1877-1928, Arkitekt. F. 22. Marts 1877 i Kbh., d. 21. Dec. 1928 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Viceinspektør ved Kbh.s Brolægnings- og Vejvæsen, senere Generaldirektør for Statsbanerne Georg Christian Charles A. og Thekla Emilie Eleonora Mathilde Johnsen. Gift 2. April 1909 i Kbh. med Josephine Johanne Marie Hansen, f. 23. Juli 1878 i Kbh., D. af Smedemester Jens H. og Andrea Frederikke Koefoed.

Uddannelse: Præliminæreks. 1893, Murersvend 1896 og samtidigt gennemgaaet Tekn. Sk.; opt. paa Akad. 1896; Afgang 1904; tegnede c. 6 Aar hos Gotfred Tvede; 1904-12 Konduktør hos H. Wenck (Kbh.s Hovedbanegaard); fra 1912 selvstændig Virksomhed i Kbh., til Dels s. m. A. Preisler. Rejser: Tyskland, Svejts, Italien, Finland, England, Frankrig, Holland. Udstillinger: Charl. 1918, 21-22, 27 (m. 6 Arb.); Aarhusudst. 1909. Hverv: 1910-12 Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. og Arehitektens Redaktion; fra 1915 bygningssagkyndigt Medl. af Best. for Kreditkassen.

Arbejder: Vandtaarn i Nykøbing F. (1908); Lægebolig St. Pedersvej 3, Hellerup (1910); Pavillon i Voigts Minde ved Faaborg (efter Konk. 1911); Hjørnebygn. Falkoneralle 44-46 (1913-14, s. m. A. Preisler, præmieret); Strandboulevard 77A-81 (1914, præmieret); Villaerne Strandgaarden, Richelieus Alle 16, Hellerup (præmieret) og Borgebakken, Brede (191516, begge s. m. A. Preisler); Villaen Bernstorffslund, Bernstorfflund Alle 2, Charlottenlund (1916-17, s. m. A. Preisler, præmieret); Hovedbygn. paa Emdrupgaard ved Fredensborg (1918); Karreen Guldbergsgade 72-82 (1921); Villaen Stubben i Gilleleje for Fabrikejer Ferslew (1922); Karreerne for Arbejdernes Andelsboligfor., Genforeningsplads 41-51 og 42-52 (1924); Hjørnebygn. Vennemindevej 23-27 (1925, præmieret); Karreen Østerbrogade 95, hvor A. s. m. K. E. Mandrup-Poulsen tegn. Opbygningen, medens Planerne helt er af denne sidste (1928-29); Kreditkassen for Husejere i Kbh., Raadhusplads 59 (1929-30); desuden Landstationer, Fabriks- og Lagerbygn. samt et Forslag til Banegaardsterrænets Bebyggelse (1912).

Ambts Produktion betegner en stilfuld og solid borgerlig Bygningskunst; et Arbejde som Pavillonen i Voigts Minde hører vel endog til det friskeste og bedste i den Periode.

K.M.

Arch.,1905-06, 80-81 (Bispebjerg Krematorium); 1909-10, 206-07 (Vandtaarn i Nykøbing F.); 1910-11, 109-11 (Lægebolig i Hellerup); 1911-12, 85-87 (Pavillon i Faaborg); 1912-13, 3-6 (Banegaardsterrænet); 1914-15, 181-83 (Ejendom Falkonerallé og Nicolajvej), 231-33 (Ejendom paa Strandboulevarden); 1917-18, 165-68 (»Borgebakken« i Brede), 245-49 (Bernstorffslund, Jægersborg), 457-60 (Strandgaarden, Hellerup); 1922, 163-70 (Huse ved Sjællandsgade); 1923, 92-95 (Kakkelovn); Arch. M., 1927, 198-200 (Boligkompleks ved Vennemindevej); 1931, 245-52 (Kreditkasse for Husejere i Kbh.); 1936, 136 (Lukket Karre ved Jagtvej); Arch. U., 1928, 279 (Nekr.); Berl. Tid., 22. Dec. 1928.

Ammermøller, Hans, se Anemøller, Hans.

1'Amoureux, Abraham César og Claude, se Lamoureux.

Amsinck, Helvig, se Kinch, Helvig.

Amstel fik 1726 40 Floriner for Reparation af og Nyskæring paa det sengotiske Triumf-

kors i Tettenbüll i Eiderstedt. O.A.

Kunstdenkmäler, Kreis Eiderstedt, 1939.

Amyot Cathrine Caroline, se Engelhart, Cathinca.

Ancher, Anna Kirstine, 1859-1935, Maler. F. 18. Aug. 1859 i Skagen, d. 15. April 1935 sst., begr. sst. Forældre: Købmand, Hotelejer Erik Brøndum og Ane Hedvig Møller. Gift 18. Aug. 1880 i Skagen med Maler Michael A. (s. d.).

Uddannelse: Røbede allerede som Barn et udpræget Talent for Tegning; besøgte Vintrene 1875-78 Vilh. Kyhns Tegnesk. i Kbh.; i øvrigt i det væsentlige uddannet paa egen Haand, fulgt med Interesse af Skagenmalerne; tegnede dog i 1889 hos Puvis de Chavannes i Paris. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1889; Akad. 1891, 1900 (mindre), 1897 (store); Raben-Levetzau 1895; Tagea Brandt 1924. Rejser: 1882 Wien; 1888-89 Paris; 1891 Berlin; 1896 Holland; 1897 og 1924 Italien; 1900 Tyskland (Berlin, Dresden). Udstillinger: Dec.udst. 1879; Charl. 1880-1935 (54 G. m. 188 Arb.); Charl. Eft. 1930, 35; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Moderne dansk Kunst, Kunstfor. 1890, sst. 1891 og 92; Chicago 1893; Kvind.s Udst. 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London 1907; Aarhusudst. 1909; Kunstn. Eft. 1912; Brighton 1912; Stockholm 1919; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst., Skagen, 1923, 24 og 25; Brooklyn 1927; Paris, Jeu de Paume, 1928; Helsingfors 1928; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Oslo 1931; Nordjydske Kunstudst., Aalborg, 1933; Riga 1936; Ungarn, 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Sommerudst., Stockholm, 1941. Udmærkelser: Sølvmed. Paris 1889; Hæderlig Omtale, Berlin, 1891; Medaille, Paris, 1900; Akad.s Aarsmed. 1° 1903, 2° 1904 (Eckersbergs Med.); Ingenio et arti 1913. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1904.

Arbejder: Paa Hjemvejen fra Kirke (1878), Ane Per Normands (1879) (begge Skagens Mus.); Portræt af en gammel Kone (1880); En gammel Kone, der læser (1882); Studie efter Gamle Lene (1882), Per Bollerhus, Pastel (1883) (begge Skagens Mus.); Pigen i Køkkenet (1883-86), To Gamle, der plukker Maager (udst. 1883, Sølvmed. Paris 1889), En blind Kone i sin Stue (1883) (alle Hirschsprungs Saml.); Dagens Arbejde bedømmes (1883, Kunstmus., malet s. m. Michael Ancher); Ung Dame (Helene Christensen) i en Have (1884, Skagens Mus.); Lektien gennemgaas (1885, Kunstmus.); Solskin i den Blindes Stue (1885), En gammel Kone i sin Stue (1888) (begge Hirschsprungs Saml.); En Begravelse (1891, Kunstmus.); Solskin i den blaa Stue (1891, Skagens Mus.); To Gamle med deres Kaniner (1892), Interiør (1899) (begge Hirschsprungs Saml.); Michael Ancher malende paa Stranden (1901, Nationalmus., Stockholm); Portræt af Michael Ancher (1901, Charl. Udst.s Komite); Interiør med ung Pige, der fletter sit Haar (1901), Vilhelm Kyhn, rygende Pibe (1903) (begge Kunstmus.); Vilhelm Kyhn i sit Atelier (1903, Aarsmed. 1°, Skagens Mus.); Frokost før Jagten (1904); Julegæssene plukkes (1904, Kunstmus.); Et Missionsmøde (1903, Eckersbergs Med. 1904), Kunstnerindens Moder (1913) (begge Skagens Mus.). - Repr. i Kbst.saml. samt i de fleste danske Provinsmuseer.

Anna Anchers første Forsøg, bortset fra hendes Barnetegninger, er Genrebilleder i traditionel Stil (Kaffen er færdig, o. lign.), men hun røbede tidligt stor Modenhed. Skønt uddannet hos en udpræget Landskabsmaler dyrkede hun med Forkærlighed Figurmaleriet i en Række ukunstlede Smaabilleder, hvor forskellige af de gamle Skagenstyper, som hun havde kendt og var kommet hos fra Barn, havde været hendes Model, oftest en eller flere Personer i et Interiør. Før hun paa sin 21 Aars Fødselsdag blev viet til Michael A., havde i saadanne Arbejder røbet en ægte, udpræget kvindeligt betonet malerisk Begavelse, en mild Farvefølsomhed, parret med en fin Iagttagelsesevne, og under sit Ægteskab forstod hun at bevare Selvstændigheden i sit kunstneriske Syn og Forkærligheden for de jævneste Motiver. Karl Madsen omtaler hende som den første i dansk Kunst, der ret forstod at fange en Solstraale. Naar hun lod den lyse ind i de fattige Stuer, hvor en blind Kone sad ene, fik Billedet derved en egen Vemodsstemning«. For hendes Udvikling synes hverken Rejser eller Skoler (Kyhns og Puvis de Chavannes') at have haft nævneværdig Betydning, langt snarere hele den kunstmættede og inspirerende Atmosfære paa Skagen, særlig Indtrykket af Chr. Krohgs Kunst. Større og mere komplicerede Opgaver har hun enkelte Gange taget op og med afgjort Held (En Begravelse 1891, Et Missionsmøde 1903), men de store Bedrifter i det monumentale Figurmaleri lod hun i øvrigt Ancher om. Som Valørmaler er hun en af de betydeligste blandt 80'ernes Kunstnere. Hun har kun sjældent dyrket det rene Landskabsmaleri, men har malet ypperlige Portrætter, bl. a. af Ancher (1901), Vilh. Kyhn (1903) og Moderen (1913) foruden talrige Studier af Skagboere.

Sig. Muller: Nyere dansk Malerk., 1884; Knud Søeborg i Ord och bild, 1904, 599-606; Anna Ancher i Mit Hjem, 1911, 1-3; Smaa Kunstbøger, VII, 1912; Alba Schwartz: Skagen før og nu, I-II, 1912-13; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; L. Swane i K. Aa., 1929-31, 234; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932; H. Bramsen i Tilsk. 1934 Il, 388; Karl Madsen sat., 1934 I, 281-83; samme i Ord och bild, 1935, 530; Alexander Fugl i Saml., 1935, 186-87; Elise Konstantin-Hansen i Højsk.bl. 7. Juni 1935; Karl Madsen i Tilsk., 1936 I, 26-40; Sig. Schultz i Danske i Paris, 11, 1938; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1939 11, 84-90 og 249-57; samme i Danmark, I, 1940-41, 410-11; Walter Schwartz: Malere ved Staffeliet, 1941, 62-94.

Dagbladene: Pol. 10. Nov. 1888 og 9. Marts 1892 (begge Emil Hannover); 17. Aug. 1901 og 18. Aug. 1905 (begge L. Mylius-Erichsen); 5. Marts 1902 (N. V. Dorph); 17. Aug. 1929 (Kronik af Karl Madsen og Int.) og 16. April 1935 (Walter Schwartz); Berl. Tid. 4. Marts 1902, 16. Aug. 1919 og 1929 (Th. Oppermann); 18.Aug. 1934 (Vibeke Krøyer); 15. April 1935 (K. Flor, Karl Madsen); Nat. Tid. 18. Ang. 1929 (Jesper Ewald) og 16. April 1935 (Sig. Schultz); Fr.havns Avis 13. Aug. 1929 (Int.); Fyns Tid. 16. Aug. 1929 (Herman Madsen); Aftenposten 17. Aug. 1929 (Jesper Ewald); Kunst i Privateje, 1-III, 1944-55.

Ancher, Helga Cathrine, f. 1883, Maler. F. 19. Aug. 1883 i Skagen. Forældre: Maler Michael A. (s. d.) og Maler Anna A. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Som ganske ung undervist af Forældrene; dimitt. fra Frkn. Sode og Meldahls Tegnesk. til Akad. Aug. 1901; avancerede 1903 til Modelsk., her Elev af V. Irminger og Viggo Johansen; forlod Akad. Sommeren 1904; studerede hos Simon og Ménard i Paris 1909-10. Rejser: 1900 Berlin og Dresden; 1906 og 1924 Italien; 1909-10 Paris. Udstillinger: Charl. 1911-38, 44 (18 G. m. 22 Arb.); Kunstn. Eft. 1913; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930.

Arbejder: Spisestuen paa en Festdag (1922), Michael Ancher læsende (1922), Bjørneklo i Haven bag Krøyers Hus (1927), Hotelejer Degn Brøndum (1929) (alle Skagens Mus.). Det Kunstnermilieu, Helga Ancher voksede op i, satte, fra hun var Barn, sit Præg paa hende. Tidligt begyndte hun at tegne Dyr, navnlig Heste i Bevægelse. Uden at gaa Forældrenes Emnekreds for nær fortsatte hun i al Beskedenhed i deres Spor »om ikke altid med lige Arbejdslyst eller Arbejdsmod, saa dog ikke uden Talent« (Karl Madsen). Som Eks. paa hvad hun har lært henholdsvis af Faderen og af Moderen nævner cit. Forf. en karakterfuld Studie i Skagens Mus. af en gammel Fisker (Jens Peter Karre) og det farverige Billede sst. af Hjemmets solfyldte

Spisestue. U.

Alba Schwartz: Skagen, 1-11, 1912-13 (især I, 125-33); Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; samme i Tilsk., 1834 1, 281; Berl. Søndag 22. Marts 1942 (William Haste).

Ancher, Michael Peter, 1849-1927, Maler. F. 9. Juni 1849 paa Frigaard, Rutsker Sogn, Bornholm, d. 19. Sept. 1927 i Skagen, begr. sst. Forældre: Gaardejer, senere Købmand Hans Michael A. og Ellen Elisabeth (Elna) Munch. Gift 18. Aug. 1880 i Skagen med Maler Anna Brøndum (se A., Anna).

Uddannelse: Elev i Rønne højere Realsk.; opnaaede paa Grund af Familiens økonomiske Vanskeligheder ikke at blive Student, men fik 1865 Ansættelse som Skriver paa Kalø Godskontor; her vaktes Lysten til at blive Maler ved Omgang med Vilh. Groth og Th. Philipsen, der var paa Besøg paa Egnen; dimitt. Sept. 1871 fra Arkitekt C. V. Nielsens Tegnesk. til Akad. og søgte forgæves at tage Afgang 1874 og 75, hvorefter han forlod Akad. Okt. 1875; malede derpaa lidt hos Krøyer. Stipendier: Akad. 1877, 85 (mindre) og 1888 (store); Ancker 1887. Rejser: 1882 Wien; 1888-89 Paris; 1897 Italien. Udstillinger: Charl. 1874-1927 (53 G. m. 316 Arb.); Wien 1882; Nord. Udst. 1888; Moderne dansk Kunst, Kunstfor. 1890; Chicago 1893, 95; Lybæk 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London 1907; Brighton 1912; Stockholm 1919; Brooklyn 1927; Paris, Jeu de Paume, 1928; Forum 1929; Oslo 1931; Riga 1936; Ungarn 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Sep.udst. i Kunstfor. 1892, 1904; Mindeudst., Charl., 1928. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1877; Aarsmed. 1° 1887, 2° (Eckersbergs Med.) 1889; Udst. Med. 1896; Guldmed. Paris 1889, Berlin 1891 og Antwerpen 1894.

Arbejder: En jydsk Barselstue, Skitse (1874, Skagens Mus.); En Lægprædikant, der holder Gudstjeneste paa Skagens Strand (1877, Neuhausens Pr.); Anna Brøndum (1878); Lars Gaihede (1879?, Skagens Mus.); Vil han klare Pynten? (1880, tilh. Chr. X); Figurer i et Landskab (Blinde Kristian og Tine i Sandet) (1880, Hirschsprungs Saml.); Fiskere i Færd med at sætte en Rorsbaad i Vandet (1881), Lars Kruse (c. 1882) (begge Skagens Mus.); Den syge Pige (1882, Kunstmus., Guldmed. i Paris 1889); Redningsbaaden sættes ud, Blinde Kristian, Dagens Arbejde bedømmes (malet s. m. Anna Ancher) (alle 1883, Kunstmus.); Maren Sofie (1883, Skagens Mus.); Portræt af min Hustru (1884, Hirachsprungs Saml.); Fattig Kristian uden for sit Hus (1884, Nasjonalgall., Oslo); En Barnedaab (1886, Aarsmed. 1°, Ribe Mus.); Anna Ancher ved Klaveret (1887), Julenissen staar Model (1888) (begge Skagens Mus.); Udenfor et Hus paa Skagen (1888, Malmø Mus.); Fiskere ved Stranden (1888, Eckersbergs Med.), Pigen med Solsikkerne (1889) (begge Kunstmus.); To Fiskere (1889, Kunstmus., dep. i Skagens Mus.); Helga som Rekonvalescent (c. 1890, Skagens Mus.); Maleren P. S. Krøyer (1893, Hirschsprungs Saml.); Mandskabet reddet (1894, Kunstmus., dep. i Horsens Mus.); Den Druknede (1896), Syngende Børn (1899) (begge Kunstmus.); Fiskere vender hjem fra Nordstranden (1899); Familiebillede (Juledag) (1900, Skagens Mus.); Anna Ancher (1901, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Selvportræt (1902, Kunstmus.); Glade Elsie (1904), Thorvald Bindesbøll (1905) (begge Skagens Mus.); Kunstdommere (1906, Fr.borg); Gamle Ole Eriksens (1906, Kunstmus.); Maleren Carl Locher med sin Hund »Tiger« (1909, Skagens Mus.); - Arb. i Kbst.saml. samt i de fleste danske Provinsmuseer; desuden i Nationalmus., Stockholm; Selvportræt i Mus. i Budapest.

Sommeren 1874 besøgte Ancher for første Gang, s. m. Karl Madsen, Skagen efter at have debuteret paa Charl. med En jydsk Barselstue, et Genrebillede i Dalsgaards Stil, hvori Julius Lange, trods den tunge Kolorit, anede en Fornyelse af dansk Folkelivsmaleri. Naturen og Befolkningen paa Skagen udøvede saa stærk en Tiltrækning paa A., at han ogsaa det flg. Aar tog derop, slog sig ned for bestandig og med sin senere Hustru kom til at indtage en central Plads i Kunstnerkredsen. I mindre Grad end de fleste af sine Kammerater søgte A. Impulser fra Udlandets aktuelle Kunst; for hans tunge Naturel faldt det bekvemmere og tilstrækkeligt at opnaa Kontakt med det nye i Tiden ved Samværet paa Skagen med mere berejste Kammerater, særlig Krøyer og Chr. Krohg, der i Udlandet havde tilegnet sig en friere Teknik og et større Overblik. A.s tidlige Billeder, fx det af Lægprædikanten, der holder Gudstjeneste paa Stranden (1877), er endnu i Stil med ældre 1 dansk, fortællende Folkelivsmaleri, men baade m. H. t. Motiv og Kolorit undergik hans Opfattelse en Forandring, navnlig gennem værdi fulde Impulser fra Anna A.s Kunst, med dens ' større Enkelhed i Opfattelsen, dens fyldigere og mere forædlede Kolorit. A.s Kunst forblev milieubestemt uden at blive provinsielt bestemt, og som den Slider han var, satte han sig i de djærve Skildringer af Fiskerbefolkningens Liv og Færd de største og vanskeligste Opgaver og skabte et folkeligt, heroisk Monumentalmaleri af stor Værdi, dog efterhaanden svækket noget ved dets tableau-agtige Karakter. Under Indflydelse af hollandsk Kunst havde A. 1882 malet det mesterlige Billede af en syg Pige, en Linie, der m. H. t. den maleriske Kvalitet fortsættes i det store Billede af Barnedaaben (1886), almindeligt anset for hans Hovedværk, Pigen med Solsikkerne (1889) m. fl. Ogsaa som Portrætmaler har han vist ualmindelige Anlæg, først i Profilbilledet af Anna Brøndum (1879), siden i talrige Portrætter af Skagenstyper, af Hustruen (1884 og 1901), de indtagende Billeder af Datteren Helga som Barn, af Krøyer (1893), Th. Bindesbøll (1905) og Carl Loeher med sin Hund (1909) m. v. Indflydelse fra klassisk Kunst spores i flere af hans Arbejder saaledes bringer Den Druknede (1894) en Pieta af Bellini i Erindring, og at Den syge Pige (1882) er malet under Indtryk fra Vermeer van Delft, vides fra A. selv, desuden har Karl Madsen nævnt Rembrandts Staalmeesters i Forb. med Grupperingen i Billedet med de kvindelige Medlemmer af den Brøndumske Familie (Juleandagt, 1900). - I de senere Aar af A.s Liv var hans Produktion meget blandet, ofte af en rutinemæssig Art, men dog med Arbejder af en stærk og særpræget Karakter imellem.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; Karl Madsen i Tilsk., 1886, 210-30; E. Hannover sst. 1887, 375 og 1888, 526; Michael Ancher (Selvbiografi, ok Helmer Lind i Ill. Tid., 1903-04, 569-72; Kpud Sneborg i Ord och hild, 1 904, 599-606; C. C. Clausen i Hver 8. Dag, 1908-09, 666,•69 (Stenografisk Int.); Carl V. Petersen i Kunstbl. 1909-10, 114; Smaa Kunstbøger, VII, 1912; Alba Schwartz: Skagen for og nu, I-II, 1912-13; Chr. Krohg: Kampen for Tilværelsen, IV, 1920, 159-63; Jastrau i Saml., 1928, 17-21; Carl V. Petersen i Tilsk., 19281, 194-97; Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928, 18-19, Afb. 34-35; Axel Sjøblom i Nationalmuset årsbok, 1928, 138-40; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Johs. V. Jensen: Form og Sjæl 1931, 55-63: F. B Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932; Karl Madsen i Tilsk., 1934 I, 278-81; H. Bramsen sst. 193411, 388; Ragnar Hoppe i Nationalmusei årsbok, 1934, 106; Karl Madsen i Ord och bild, 19:35, 525-30; Johs. V. Jensen: Jydske Folkelivsmalere, 1937, 8-9, 31-45; Sig. Schultz i Danske i Paris, 11, 1938; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 193911, 90-92; samme i Danmark, I, 1940-41, 07-18; L. Swane i K. Aa., 1933-34, 77-78; 1940, 47; Erik Blomberg i Ord och bild, 1941, 451-52; Walter Schwartz: Malere ved Staffeliet, 1941, 12-61.

Dagbladene: Pol. 10. Nov. 1888 og 9. Marts 1892 (begge E. Hannover), 17. Aug. 1901 og 18. Aug. 1905 (begge L. Mylius-Erichsen), 5. Marts 1902 (N. V. Dorph), 27. Marts 1904 (V. Stuckenberg), 5. Maj 1908 (Jens Thiis, optrykt i samme Forf. s: Nord. Kunst, 1920, 148), 9. Juni 1919 (Kronik af Karl Madsen), 7. Juni 1924 (Int.), 9. Juni s. A. (L. Tuxen, Hauch-Fausbøll) og 21. Sept. 1927 (Karl Madsen); Berl. Tid. 4. Marts 1902, 24. Marts 1904, 9. Juni 1919 (Tb Oppermann), 20. Sept. 1927 (Mindeord) og 5. Febr. 1928 (Kronik af Th. Oppermann); Roskilde Dagbl. 21. Sept. 1927 (Int. med L. A. Ring); Nat. Tid. 20. Sept. 1927 (Mindeord) og 22. Sept. s. A (Axel Locher); Fyns Venstrebl. 28. Sept. 1927 (Kronik af Nic. Lutzhoft); Soc. Dem. 4. Febr. 1928 (Kronik af S. Danneskjold Samsøe, optrykt i samme Forf.s.: Kunst, set og skrevet, 1930, 23-24); Kunst i Privateje, 1-111, 1944-45.

Anders Billedsnider, se Mortensen, Anders.

Andersen, Aage Erhard, se Erhard, Aage.

Andersen, Aage Fredslund, se Fredslund Andersen, Aage.

Andersen, Aksel, f. 1903, Havearkitekt. F. 29. Jan. 1903 i Ringkøbing. Forældre: Gartner Johan Peter A. og Ane Jensen. Gift 16. Aug. 1931 i Kbh. med Grete Sinding, f. 18. Marts 1906 i Hellerup, D. af Skibsfører Olaf S. og Britta Ørum.

Uddannelse: Uddannet som Gartner; 1930 -46 ansat under Stadsgartneren i Kbh. og samtidig 1936-45 Medarbejder hos G. N. Brandt; i de senere Aar havde dette Medarbejderskab Karakter af Samarbejde. Rejser: 1924 og 27 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1945 og 46. Hverv: Stadsgartner i Gentofte 1. Nov., 1946; Medl. af Akad.raadets Udvalg for Havekunst fra Nov. 1946.

Arbejder: I Samarbejde med G. N. Brandt: Haven ved Store Kro i Fredensborg(1938-42); Springvandsterrassen i Tivoli (1943); Radiohusets Taghave og Universitetbebyggelsen paa Nørre Fælled (1940-41); Haven ved Marienlyst i Helsingør (1944).

Aksel Andersen er over for Offentligheden især fremtraadt som G. N. Brandts nære Medarbejder, der i de senere Aar gav Brandts Tanker den endelige Form. Han er en fremragende Tegner og ejer en udtalt Sans for og Evne til at arbejde med den forfinede Detaille.

Boye.

Andersen, Bent, -1697-1711-, Bhgr. F. i Aalborg. Gift 1697 med Anne Christensdatter. Borgerskab i Aalborg 6. Maj 1711 som Bhgr. i Sten. Ingen paaviselige Arbejder.

O.N.

Utr. K.

Andersen, Carl, f. 1879, Arkitekt. F. 9. Marts 18 7 9 i Odense. Forældre: Snedker Andreas. Ferdinand A. og Ane Marie Hansen. Gift med Ingeborg Sophie Friis, f. 1. Febr. 1888 i Nykøbing F., D. af Købmand Carl Valdemar F. og Karen Jappe.

Uddannelse: Murersvend 1896, Afgangseks. fra Odense Tekn. Sk. 1900; ansat som Bygn.konduktør bos Murermester Thaaning, Kerteminde, 1900-01, som Tegner hos Arkitekt Monberg, Odense, 1901-02; hos Arkitekt A. Berthelsen samt fl. andre kbh.ske Arkitekter 1904-06; som Tegner og Konduktør hos Arkitekt H. C. Glahn, Nykøbing F., 1906-09; siden 1909 selvstændig Virksomhed i Nykøbing F. Hverv: Branddirektør i Nykøbing F. fra 1. Febr. 1929.

Arbejder: Omdannelse af Skolen, Skolegade i Nykøbing F., til Administrationsbygning (1912); offentligt Slagtehus i Markedsgade sst. (1912, senere udvidet); Beboelseshus med Posthus i Jernbanegade sst. (1909); Gedser Filialkirke (1914-15, s. m. P. V. Jensen-Klint); A/S Nykøbing F. offentlige Markedshal, Markedsgade, og Rekonvalescenthjem ved Søndersø paa Præstebakken, Maribo (1916); Alderdomshjem ved N.-Alslev Landevej, Stubbekøbing (1918, s. m. J. Holck); Politibygning i Raadhusgade, Sakskøbing (1919); Slagelse nye Sygehus, Øst for det gamle ved Parkvej (1920, s. m. Knud Larsen); Optagelseshjem for Pigebørn ved Landevejen Syd for Nysted (1921, s. m. J. Holck); Hovedbygning paa Vilhelms: høj pr. Søllested og Gottesgabe pr. Kappel. K.M.

Andersen, Carl Christian, 1849-1906, Maler, Raderer, Konservator. F. 7. Nov. 1849 i Kbh., d. 2. Aug. 1906 i Hellerup, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Gadevægter Niels A. og Ane Kirstine Frederiksdatter Jungmann. Gift 18. Jan. 1884 i Kbh. med Therese Elisabeth Wienberg, f. 12. Dec. 1859 i Nakskov, d. 3. Dec. 1939 i Kbh., D. af Murermester Christian Peder W. og Martine Samueline Sophie Abildgaard.

Uddannelse: I Malerlære; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. Okt. 1863, Malersvend 1868; Afgang fra Akad. 1871; havde samtidig besøgt Hetsch's private Tegnesk. og var fra 1870 Elev hos Konservator F. Petersen ved Galleriet paa Chr.borg. Stipendier: Akad. 1882. Rejser: 1882-83 Spanien, Nordafrika, Italien. Udstillinger: Charl. 1871-82, 84-87, 89; Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901. Stilling: Ass. hos Konservator Petersen ved det daværende kgl. Galleri; 1887 Konservator sst.

Arbejder: Sigbrit og Chr. II (1873) og Mogens Munk tager Afsked med Chr. II (1875) (begge Konk.arbejder til Neuhausens Pr.); Portræt af Lensgreve A. W. Knuth (Maribo Mus.); Præsten Ole Vind præker for Chr. IV (1872), Den store Sal paa Eremitagen (1876), Selvportræt (s. A.), Kbh.s Slot c. 1650 (1889) (alle paa Fr.borg); Peterskirken i Rom. Indre (1883, Aalborg Mus.); Gadeparti i Tunis (1882 forh. Joh. Hansens Saml.); Kristus og den kananæiske Kvinde (Altertavle i Hylleholt Kirke); Altertavle (Neksø Kirke, Kopi efter A. Dorph); Altertavle (1876, Pedersker, Bornholm); desuden Arb. i Bymus.

C. C. Andersen malede Genrebilleder, Arkitekturbilleder og historiske Motiver og har desuden udf. adsk. Kopier efter gamle Portrætter bl. a. til Fr.borg. Ved Siden af sit Arbejde som Maler og Restaurator interesserede han sig for Kbh.s Slots Historie; en Model af Slottet før 1723 blev udf. efter hans Anvisning (Fr.borg), og 1902 udg. han Folioværket: Kjøbenhavns Slot. Sammen med E. F. S. Lund paabegyndte han 1894 Udg. af: Danske malede Portrætter.

D.L.

Berl. Tid. 3. Ang. 1906.

Andersen, Carl Ferdinand, 1846-1913, Maler, Tegneinspektør. F. 24. Dec. 1846 i Kbh., d. 27. Nov. 1913 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg).-Forældre: Stolemager Jørgen Christoffer A. og Louise Frederikke Jürtzick. Ugift.

Uddannelse: Var i Murerlære, besøgte Tekn. Sk. og blev Okt. 1861 dimitt. til Akad., hvis Arkitektsk. han besøgte til 1864; Okt. 1865 søgte han over i Malersk. og fik Afgang som Maler Marts 1870. Udstillinger: Charl. 1871-72, 74-82, 93; 18. Nov. Udst. 1882 og 1942; Nord. Udst. 1883; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Hædersdiplom for Læremidler ved Tegneundervisningen fra Danmarks Lærerforenings 3. alm. Skolemøde 1886. Embeder og Hverv: 1873-82 Lærer i Akad.s Perspektivklasse; 1874-90 Lærer ved Tekn. Skole; 1882 Tegneinspektør ved Kbh.s offentlige Skoler, fast ansat 1887; 1883 Tegneinspektør ved de tekniske Skoler uden for Kbh., fast ansat 1890; 1904 tit. Prof.; 1906 Leder af Statens Tegnelærerkursus; Lærer ved Søværnets Underofficersskole 1881-90; Censor ved Skolelærereksamen; Formand i Best. for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder.

Arbejder: Ved Indgangen til Kirken (udst. 1871), I en Tegneskole (1882, tilh. Kunstnerfor. af 18. Nov.), Chr.borg Slots Ruiner (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Portræt af Forf. Carl Th. Andersen (1876, Fr.borg).

Carl F. A. malede navnlig Genrebilleder og Portrætter. Størst Betydning fik hans nye Plan for Tegneundervisningen i Skolerne; sit Program fremsatte han i Vor Ungdom 1883- 85 og i Berl. Tid. 21. Aug. 1885: gennem Tegneundervisningen skulde Børnenes selv stændige Iagttagelsesevne skærpes og deres Opfattelse af Former udvikles. Har herom skrevet fl. Artikler, bl. a. i Tekn. Skoletidende, Juni 1906, og i Beretning fra Statens Tegnelærerkursus, 1908-11.

D.L.

Arch.,1914, 96; 111. Rasmussen: Bidrag til Haandværkerundervisningens Hist., 1916, 78-80.

Andersen, Cilius Johannes Konrad, 1865-1913, Maler, Raderer. F. 10. Marts 1865 i Odense, d. 14. Jan. 1913 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Murermester Hans Christian A. og Nielsine Conradine Nielsen. Gift 11. April 1895 i Kbh. med Maler Kristine Bothilde Jørgensen, f. 5. Maj 1873 i Kbh., Adoptivd. af Bordfabrikant Søren J. og Thorvaldine Strikker.

Uddannelse: Kom efter at have været i Handelslære nogle Aar i Malerlære i Odense og blev Svend; blev Sept. 1884 opt. paa Akad., som han besøgte, til han Maj 1889 fik Afgang; derefter en kort Tid paa Zahrtmanns Sk. Stipendier: Akad. 1882. Rejser: 1891 Paris; 1893 Frankrig og Holland fra 1895 fl. Gange i Italien. Udstillinger: Dec. Udst. 1885; Charl. 1890-1913 (24 G. m. 80 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 08-09; 18. Nov. Udst. 1942.

Arbejder: Moder med Barn ved Brystet (1892, Horsens Mus.); Husholderske søges (1894, Aalborg Mus.); Frokosten venter (1895, Ribe Mus.); Kristus i Emaus (1898, Outrup Kirke); Begravelse (1901, Vejen Mus.); Ved Aften hos den gamle Antikvitetshandler (1908, Fyns Stiftsmus.). Ligesom L. A. Ring, H. A. Brendekilde og Jens Birkholm i 80'erne og 90'erne berørtes af Tidens sociale Problemer, malede ogsaa Cilius Andersen en Del dystre, socialt prægede Malerier, som fx Husholderske søges, Begravelse og En Filosof (alle 1903). Størstedelen af hans Produktion er dog humoristisk fortællende og idyllisk. Raderinger og Malerier fra Italien.

D.L.

Berl. Tid. 24. Jan. 1895; 111. Tid., 1904-05, 724; Pol. 16. .Tan. 1913 (N. Lützhøft); Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935, 50; Svend Rindholt: Cilius Andersen, 1946.

Andersen, Claus, c. 1569, Bygmester eller Tømrer. Efter Viborg Domkirkes Brand 16. Maj 1569 fik Claus A. Fritagelse for Skat og Tynge, da han skulde sammenhugge og opsætte »Ovret« og de to Spir tillige med anden Bygning paa Domkirken. De slanke gotiske Pyramidespir antydes paa Resens Viborgbillede. C.A.J.

Weinwich: Kunsthist., 1811, 43; Kane. Brevb., 1566-70, 1896 (se Klavs); P. Severinsen: Viborg Domkirke, 1932, 386.

Andersen, Einar, f. 1881, Arkitekt. F. 5. Marts 1881 i Højby, Sjælland. Forældre: Gaardejer, Landvæsenskommissær Niels A. og Maren Stampe Jørgensen. Gift 3. Juli 1929 i Stifts Bjergby med Ingeborg Marie Cecilie Theilmann, f. 10. Sept. 1899 paa Hvidkilde, D. af Forpagter, senere Godsejer Jens T. og Ingeborg Marie Cecilie Lorenzen.

Uddannelse: Gennemgik Tekn. Sk. i Kbh. og blev opt. paa Akad. Jan. 1906; Afgang Maj 1913; Tegner hos Rolf Schroeder 1906-08; Tegner og Konduktør hos Martin Borch 190813 (bl. a. ved Rigshospitalet) og hos Kr. Varming 1913-16 (ved Opf. af Sindssygehospitalet ved Nykøbing S.). Rejser: 1911 Tyskland, Østrig, Italien. Hverv: Tilsynsførende Arkitekt ved Statens Sindssygehospitaler siden April 1932.

Arbejder: Søgaard ved Nykøbing S. (1916); Kommuneskole og Badeanstalt sst. (1917); Lægebolig, Epidemiafd. m. m. ved Amtssygehuset i Sæby, Holbæk Amt (1921 og senere); Banken for Nykøbing S. og Omegn (1923); Amtssygehuset i Kalundborg, med Inventar (1923-24); Hjørneejendommen Borups Allé 144-46 (1928); Svinninge Mejeri (1929-30); Gaarden Borrevang ved Nykøbing S. (1931); Ombygning af Visborggaard (1931-32); Modernisering af Sindssygehospitalet (Jydske Asyl) ved Aarhus (1934-41); Tuberkuloseafd. paa Middelfart Sindssygehospital, med Inventar (1937); Universitetets arvebiologiske Inst., Tagensvej 14, med Inventar (1938). - Desuden har A. fuldført Universitetsbibliotekets nye Afd. paa Fred. Bajers Plads efter Kr. Varmings Død, bygget Villa Bøgelunden i Snekkersten, Privathuse i Nykøbing S. m. m.

Einar Andersens Produktion har paa en behersket Maade og ikke uden et vist konservativt Præg fulgt Tidens Strømninger, først Klassicismen, senere den moderne saglige Enkelhed. Nye Bidrag har A. givet bl. a. ved. Planløsningen af Stuehuset i Gaarden Borrevang med Udskud ind mod Gaardspladsen, der senere fl. Gange er blevet fulgt paa Egnen, og ved Anlægget af Tuberkuloseafd. paa Middelfart Sindssygehospital, det første af den Art i hvert Fald her hjemme. K.M.

Andersen, Christian Emil, 1817-45, Maler. F. 2. Dec. 1817 i Kbh., d. 4. Dec. 1845 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Te- og Porcelænshandler, senere tillige Skriver ved Skydebanen og Lotterikollektør Jacob Christian A. og Johanne Cathrine Sophie Raps. Ugift.

Uddannelse: Akad. 1829-44 med Afbrydelser; lille Sølvmed. 1835; store Sølvmed. 1839. Rejser: 1842-43 Paris og Munchen. Udstillinger: Charl. 1835-42, 44 (m. 15 Arb.); Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1841.

Arbejder: Fiskere ved Stranden (1838, købt af Kristiania Kunstfor.); Odysseus gjenkjendes af Eurykleia (1839, Konk.arbejde til lille Guldmed.); Familien i Skoven (1839); Carl I Stuart tager Afsked med sine Børn (1839, Kunstmus., dep. paa Fredensborg); Chr. II føres til Sønderborg (1840); Kristus hos Martha og Maria (1841, Konk.arbejde til lille Guldmed.); Fremstillingen i Templet (1841, Neuhausens Pr.); Kristus i Emaus (1842, malet paa Akad.s Opfordring til Vedel Kirke); Den barmhjertige Samaritan (1844, Thorvaldsens Mus.); Ansgar, Studie til den barmhjertige Samaritan, Valdemar og Absalon i Fjenneslevlille (1843) (alle forh. Joh. Hansens Saml.).

Det er navnlig det elskværdige Genrebillede Familien i Skoven, der siden Raadhusudstil- lingens Dage har bevaret A.s Navn i Erindringen. D.L.

Trap, 4. Udg. - Sig. Seliultz: Dansk Genremaleri, 1928, 9, Afb. 13.

Andersen, Erna, f. 1896, Maler. F. 19. Jan. 1896 i Koed ved Ryomgaard, D. af Købmand, senere i Ryomgaard Anders Christian A. og Ane Marie Hede. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Gustav Vermehrens Sk. 1915-17 og dimitt. herfra til Akad. 1917;

Elev her til 1919 og senere en Aarrække ved dets Aftenskole. Stipendier: Raben-Levetzau

1926. Rejser: 1921 Tyskland; 1927 Italien. Udstillinger: Charl. 1926-29, 38, 40-45 (10 G. m.

12 Arb., navnlig Portrætter); Charl. Eft. 1943. Stilling: 1919 ansat som Maler ved Den kgl.

Porcelainsfabrik. Red.

Andersen, Eva, f. 1905, Maler. F. 26. Maj 1905 i Kbh. Forældre: Kommunelærer Jørgen Valdemar A. og Anna Karoline Andersen. Ugift.

Uddannelse: Emil Rannows og Carla Colsmanns Tegnesk.; opt. paa Akad. Sept. 1925, Afgang Maj 1930. Udstillinger: Charl. 1931-46 (13 G. m. 30 Arb.); Charl. Eft. 1934 og 41; Kunstn. Eft. 1930-33. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1940. Hverv: Sekretær i Kvindl. Kunstn. Samf.

Arbejder: Nørrebros gamle Byterrain. Nat (1931, Maribo Mus.); I Byens Udkant (1940,

Sødrings Pr.). Har malet Dyrebilleder og ofte Vinter- og Tøbrudslandskaber. Red.

S. Danneskjold-Samsøe i Tilsk, 1931, 371, 373.

Andersen, Frederik Georg, f. 1871, Maler. F. 7. Dec. 1871 i Ishøj ved Taastrup. Forældre: Smedemester Niels A. og Johanne Pedersdatter Hurup. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. fra 1888 og dimitt. herfra til Akad., hvor han blev opt. April 1891 i Alm. Forb.kl. og fik Afgang Maj 1896. Udstillinger: Charl. 1899-1903, 1906, 09, 1912-15; Kunstn. Eft. 1904, 09; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 30, 32-33, 36-37, 42.

Maler nature morte Billeder, Portrætter og Landskaber. Red.

Sophus Jürgensen i Saml., 1927, 52-54.

Andersen, Gerda, se Eickhoff, Gerda.

Andersen, Hans, før 1659, Kobberstikker. Mandtalslisterne fra 1659 nævner som boende i S. Pederstræde, Nørre Kvarter: Hanns Andersenn Kobberstichers Ennche, fattig. T.H.C.

E. Marquard: Kbh.s Borgere 1659, 1920, 108.

Andersen, Hans, Maler, 1857-1942, se Brendekilde, H. A.

Andersen, Hans Carl, 1871-1941, Arkitekt. F. 2. Marts 1871 i Snave, d. 7.Dec. 1941 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Murermester Anders A. og Mette Larsen. Gift med Emma Frederikke Nikoline Rosenbaum, f. 6. Febr. 1880 i Kbh., D. af Fortepianoarbejder, Handelsmand Meyer eller Martin R. og Hansine Christiansen.

Uddannelse: I Tømrerlære i 3 Aar, Svend 1892; Afgang fra Odense Tekn. Sk. og opt. paa Akad. Sept. 1895, Afgang herfra 1902; Medarbejder hos Andreas Clemmensen, Fritz Koch, Meldahl og Martin Nyrop. Opmaalinger til Fr.borg Bogen 1904-06; store Guldmed. 1906 (En Stiftskirke i en Provinsby). Stipendier: K. A. Larssen 1898; Akad. 1906 (store). Rejser: 1898 Tyskland rundt; 190607 Italien; 1921 Paris; 1928 Tyskland; 1931 Italien. Udstillinger: Medarrangør af Akad. Arkitektfor.s første Udst. i Den frie Udst. 1910 og ved Udst. i Forum 1929; Charl. 1932 og 34. Hverv: Censor ved Tekn. Skole.

Arbejder: Civiletatens Sommerhuse ved Skelskør; Bondegaarde, Parcelhuse, Statshusmandshuse og Landsbyskoler, især paa Fyn. Som Medl. af Dommerkom. for Frihedsstøttens Genrejsning fik A. Indflydelse paa dens nuværende Placering. En mangeaarig Interesse for dette Monument og dets Omgivelser resulterede 1933-34 i et Forslag om at føre Hovedbanegaarden frem til Vesterbrogade. Dansk Tømrer-Forbunds Bygning (1939-40) Præmierede Projekter: Amtssygehus i Odense; Kirke i Vejle (1900), i Aarhus (1933). E.L.

Ark. U., 1933, 193 (Kirke ved Langelandsgade i Aarhus); 1938, 151 (Bygning for dansk Tømrerforbund); 1941, 61 (70 Aar), 261 (Nekrolog).

Andersen, Hans Christian, 1805-75, Digter, Tegner. F. 2. April 1805 i Odense, d.. 4. Aug. 1875 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skomagersvend, senere Friskomager Hans A. og Anne Marie Andersdatter. Ugift.

Fra Farfaderen, den paa sine ældre Dage sindssyge Landsbyskomager, der i Træ skar mærkelige Figurer, Mennesker med Dyrehoveder, Dyr med Vinger o. 1., og fra Faderen, der til Sønnens Fornøjelse lavede Legetøj og kunstfærdige Billeder, havde H. C. Andersen en Trang til, med stor Fordybelse og i Traad med sit litterære Arbejde, at tegne og klippe Silhouetbilleder m. v., bl. a. ogsaa at arbejde med Billedapplikationer, som i den berømte Kakkelovnsskærm i H. C. Andersens Hus i Odense, hvor de bedste af disse Arbejder er bevaret. Om Tegningerne har han skrevet, at det kribler »undertiden i Fingerspidserne, jeg faaer Lyst til at lægge paa Pa

piret hvad jeg ikke troer at kunne give i ord«. De er dels gjort paa fri Haand, dels aftegnet efter Stik til Erindring om Steder, han har besøgt. I hans Digtning findes talrige Hentydninger til hans Trang til at tegne og »at klippe med en Saks i Papir de yndigste Figurer . . . i mange Familier opbevarer man endnu mine Udklipninger.« Han fortæller i sin Rejsebog, I Sverrig, hvordan han efter i Værtshuset i Leksand at have vist sin Færdighed i at klippe for Værtindens lille Datter maatte sidde hele Midsommeraftenen og klippe »Faconer til Peberkager: Nøddeknækkere med Ridderstøvler, Veirmøller, der var baade Mand og Mølle, men i Tøfler og med Dør paa Maven, og Dandserinder, der med det ene Been pegede mod Syvstjernen .•. Jeg haaber, at jeg i Dalarne lever i nye Faconer af Peberkager« Tegninger i H. C. Andersens Hus i Odense; Tegninger udf. i Italien 1833-34 gengivet som Illustrationer i Udg. af H. C. Andersen: Improvisatoren, 1945. U.

P. Uttenreitter: H. C. A. Billedbog, med Forord af Hans Brix, 1924; samme: H. C. A.s Tegninger, med Forord af Vilh. Wanscher, 1925; Berl. Tid. Søndagstillæg 31. Maj 1942.

Andersen, Hans Osvald Bøggild, se Bøggild Andersen, H. O.

Andersen, Hans Otto, f. 1909, Maler. F. 13. Dec. 1909 i Sakskøbing. Forældre: Lærer Carl A. og Clara Nielsen. Gift 6. Okt. 1944 i Sakskøbing med Tove Kirsten Petersen, f. 28. Febr. 1921 i Sakskøbing, D. af Kommuneassistent Georg Emil P. og Ragnhild Sørensen.

Uddannelse: Autodidakt. Udstillinger: Kunst. Eft. 1933-34, 36, 38-42, 46; Gæst paa Nykøbing F. Kunstnernes Foraarsudst. 1944, 45, 46. Stilling: Lærer (uddannet paa Jonstrup Statsseminarium 1930-32) fra 1944 i Nørre Radsted.

Hans O. Andersen har hovedsagelig arbejdet med Grafik og Tegning og har udstillet Træsnit og Blyantstegninger særlig med Motiver fra Cirkus, Markedspladser, Skovballer o. lign. I.H.N.

Andersen, Johannes Herman, f. 1881, Bhgr. F. 12. Okt. 1881 i Kbh. Forældre: Missionær i Ostindien, senere Kordegn og Graver ved S. Stefans Kirke i Kbh. Peder A. og Signe Dorothea Nielsen. Gift 2. Juli 1918 i Kbh. med Ingeborg Martha Margrethe Petersen, f. 29. Maj 1899 i Kbh., D. af Bogholder Jacob William P. og Martha Emilie Fatum.

Uddannelse: Kom 1897 i Malerlære og dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad., hvor han blev opt. April 1900; gik efter Aug. Jerndorffs Raad Jan. 1902 over i Modelsk. for Bhgr., fik Maj 1906 Tilladelse til Afgang, men forlod Skolen i Juni 1907 uden Afgang; besøgte atter Akad. fra Okt. 1908 til Juni 1909. Rejser: 1920 Italien; 1921 Paris; 1926 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1903-45 (24 G. m. 31 Arb.); Charl. Eft. 1922; 18. Nov. Udst. 1921, 26-27, 30, 32-33, 36. Stilling: Fra 1910 Tegnelærer ved Kbh.s Kommuneskoler. Hverv: Formand for Unge Kunstneres Forbund.

Arbejder: Udførte en af de 4 store Figurer paa Købmandsskolen ved Nørrevold i Kbh., nemlig Kvindefiguren ud mod Nørrevold; udf. det store Kalkmaleri: Kong Chr. X rider ind i Sønderjylland, (1923-24, Østrigsgades Skole); desuden en Del Buster (bl. a. Viceskoledirektør Arild Sørensen (udst. 1932, Bronze) og Tegneren Thor Bøgelund (udst. 1942, Gips).

Herman Andersen er en habil Modellør, men har gennem Aarene maattet specialisere sig i Udf. af store, midlertidigt anvendte Figu rer og Dekorationer i ikke varigt Materiale til Teatre, Udst. etc., modellerede i Papmache over- lærredbeklædte Konstruktioner af Staaltraadsvæv. R.M.

Amagers Blad 30. Maj 1924 (Int.).

Andersen, Ib, f. 1907, Tegner og Arkitekt. F. 21. Ang. 1907 paa Fr.berg. Forældre: Tegner Valdemar A. (s. d.) og Hustru. Gift 1° 5. Febr. 1935 i Søllerød med Lykke Vibeke Holck, f. 2. Nov. 1910 paa Fr.berg, D. af Assistent i Finansministeriet, senere Kontorchef i Statsministeriet Harald H. og Louise Antonie (Toni) Gregersen. Ægteskabet opløst. 2' 10. Okt. 1937 paa Fr.berg med Kirsten (Tyt) Biilmann, f. 14. Juni 1911 i Herning, D. af Overlæge Holger Saxtorph B. og Ellen Strandgaard. Ægteskabet opløst. 3° 17. Dec. 1945 i Langerød med Nanna Bergite Bredsdorff, f. 23. Marts 1918 i Holbæk, D. af Lektor Viggo B. og Ida Marie Kold.

Uddannelse: Student 1926; opt. paa Akad. Sept. 1926 og besøgte Bygn.sk. indtil 1929; om Sommeren i Murerlære i Helsingør og Aalborg; en Tid paa Ejnar Packness' Tegnestue i Aalborg, dernæst i Kbh. hos Poul Henningsen (1929-31) og hos Kaj Gottlob. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1936; Knud V.Engelhardt 1943. Rejser: 1930 Holland, Belgien og Frankrig; 1930 og 33 Brasilien (via Norge, Spanien, Portugal); 1946 et halvt Aar i tidligere Dansk Vestindien; 1947 Rejse til den gamle danske Koloni Chr.borg paa Guldkysten i Afrika. Udstillinger: Charl. 1931-32; Grønningen fra 1932 (som Medl.): Kunstnernes Hus, Oslo, 1935 (s. m. Vald. Andersen og Mogens Lorentzen); Tegneudst. i Kunstmus. 19411-41; Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942.

Arbejder. Arkitektur: Ernst Færchs Villa i Holstebro (1930); Strandpavillonen i Holbæk (1935, s. m. Viggo Møller-Jensen). Dekorationsarbejder: Vægdekorationer til Søfartsudst. i Antwerpen (1930, Tempera paa Insulite); Smedejernsgitter (1934, Regensen). Illustrationsarbejder: Kaj Munk: Liv og glade Dage (1936); Min egen Sangbog (1937, Gjellerup); Nordlundes Kalender og Johs. V. Jensen: Den lange Rejse (begge 1938); Otto Gelsted: De danske Strande (1940) og Tibirke Bakker (1941); Carl Ewalds Eventyr, Den sidste Mohikaner, Paul Valéry: Sjælen og Dansen, og Ole Vinding: En anden Verden (alle 1941); B. S. Ingemann: Morgen- og Aftensange og Isaac Walton: Den fuldkomne Fisker (begge 1943). Bogomslag Ernest Hemingway: At have og ikke have (1937); samme: Og Solen gaar sin Gang (1941); Ole Vinding: Spanien i Nærbilleder, John O'Hara: Vi mødes i Samarra, og Wallace Smith: Kaptajnen hader Søen (alle 1937); Johannes Brøndsted: Ved Kilderne (1940); O. Helms: Strejftop i Danmark (1941); Amelie Posse: I Begyndelsen var Lyset (1942). Plakater: Bygge- og Boligudst. (1929); Den britiske Udst. (1932); Scandinavian Air Express (1933); Børnehjælpsdagen, Gulliver (begge 1936); Gode Brugsting (1941); Tivoli (1943); Det danske Luftfartselskab (1945). Merkantil Grafik: Tobakspakninger for R. Færch (Cap Horn, Highway, Westwood, Lanterna c. 1938-40); Etiketter for Kolding Most. Tegninger og Akvareller: Avistegn. først et Aars Tid til Berlingske Tidendes Søndagstillæg, siden 1931 regelmæssigt til Politikens Magasin; Akvareller og Pennetegn. i Blæk og Tusch, i de senere Aar overvejende Landskaber, samt enkelte Pasteller, for Størstedelen i Privateje. Venø Bugt. Fralandsvind (1936, Akvarel, Holsteinsgades Skole); Fra Sao Paolo (1932-34, Maribo Mus.); Interiør (Akvarel, erhv. 1939 af Aarhus Mus.). Tegn. i Kbst.saml.; Plakater i Kunstindustrimus.

Ib Andersen tegnede i tidlige Aar mest Bybilleder fra Kbh., Paris eller Sao Paolo med Skyskrabere og Gavlreklamer, som udtryke en vis festlig lyrisk Modernisme. Som Pressetegner er han aldrig stivnet i Maner, men dyrker en stilfri og uteoretisk Tegnekunst, hvis lette Selvironi og tolerante Humor er velgørende. I sine Plakater og sin merkantile Grafik, som han selv litograferer, arbejder han med samme Omhu og Præcision som Gunnar Biilmann Petersen, af hvem han er paavirket og er undertiden paa Højde med de bedste angelsaksiske Forbilleder. Som Bogstavtegner er han fremragende og udpræget maskulin. Blandt hans Bogillustrationer hører Nordlundes Kalender (1938) og Den fuldkomne Fisker (1943), som han begge selv har tilrettelagt typografisk, med deres yndefulde Illustrationer, til nyere dansk Bogkunsts smukkeste Frembringelser. Siden 1937, da han bosatte sig i Fredensborg, er hans frie Produktion overvejende Landskabstegninger og Interiører fra Hus og Have. Hans Streg er yndefuld og kan i sin fuldkomne Renhed og Naturlighed minde om Lundbye. I senere Aar har han dyrket zoologiske Studier og arbejder i sine Tegninger af Fisk, Insekter og Fugle med en nærmest videnskabelig Præcision. Paa sine Rejser til de gamle danske Tropekolonier indsamlede han et værdifuldt Materiale, som skal benyttes til Illustrering af et stort Værk om vore Kolonier, red. af Johannes Brøndsted. M.B.

Egon Mathiesen i Nyt T. f. Kunstind., 1933, 39-45; Mogens Lorentzen i Tilsk., 1935 1, 34-35; Ark. M., 1936, 56-59; 1938, 120; Nat.tid. 13. Marts 1940 (Sig. Schultz); Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Nyt T. f. Kunstind. 1943, 53-55 (Tapeter); Satire og Humor, 1946.

Andersen, J., -1860-, Maler. Et Maleri af Fr.borg Slot efter Branden, set fra Jægerbakken, sign. J. Andersen 1860, findes paa Fr.borg. Red.

Andersen, Jens Peder, 1877-1942, Havearkitekt. F. 12. Dec. 1877 i Ring, Hammer Sogn, d. 11. Dec. 1942 i Kbh., Urne paa Solbjerg Kgd. Forældre: Høker Anders Hansen og Ane Marie Hansen. Gift l° 9. Dec. 1905 paa Fr.berg med Ingeborg Henriksen, f. 8. Sept. 1880 paa Fr.berg, d. 31. Marts 1918 sst., D. af Anlægsgartner Peter H. og Marie Dorthea Hesseldahl. 2° 1. Okt. 1918 i Haarslev med Cæcilie Dahl, f. 21. Okt. 1882 i Ordrup, D. af Gartner Hans Peter D. og Marie Christine Steffensen.

Uddannelse: I Gartnerlære 1895; 1900-04 »paa Valsen« i Tyskland og Svejts; beg. selvstændig Virksomhed 1905 og traadte i nært Samarbejde med Landskabsgartner Edv. Glæsel, for hvem han 1909-12 var Konduktør ved Anlægningen af Fælledparken; overtog 1915 ved Glæsels Død dennes Forretning. Rejser: Foruden ovennævnte 1920 England og Paris og utallige i Skandinavien. Udstillinger: Charl. 1918 (Model af Wegeholm Park), 1919 (Dr. Gammeltofts Have i Vedbæk). Udmærkelser: Guldmed. for Tilrettelægningen af 5. nord. Havebrugsudst. i Gøteborg 1923. Hverv: Formand for Dansk Anlægsgartner og Havearkitektfor. 1914-22; Medstifter og Red. af Havekunst 1920-21 og 29-31; Tilsynsførende ved Statens Sindssygehospitaler fra 1931.

Arbejder: Talrige danske, svenske og enkelte norske Herregaards- og større Privathaver; Statshaver: Bibliotekshaven (1916), Omlægning af Kongens Have (1931) og Marmorhaven, Fredensborg (1934); Kommunale Parker: Esbjerg (1917), Kolding (1940-42); desuden Kirkegaarde, Haver ved Sindssygehospitalerne o. m. a.

J. P. Andersen betragtede sig med Rette som Glæsels Elev og Arvtager, men i Modsætning til denne, der fortrinsvis var engelsk orienteret, var han paavirket af tysk Havekunst omkr. Aarhundredskiftet. Han gjorde et godt Arbejde for sit Fag baade som Lærer og i dets

Organisationer. Boye.

Vore Kirkegaarde, 1934, 30-32; 1941, 2-5; Danske Gartnerivirksomheder, 1, 1934; Havekunst, 1937, 97-104; 1943, 1.

Andersen, Johan Christian Emil, se Emiland, Christian.

Andersen, Johan Vilhelm, f. 1892, Maler. F. 17. Jan. 1892 i Kbh. Forældre: Malersvend Johan Vilhelm A. og Britta. Christina Eliasdatter. Gift 6. Sept. 1918 i Kbh. med Marie Karoline Kortegaard, f. 8. Marts 1881 i Øsløs, D. af Skolelærer Christen K. og Mariane Pedersen.

Uddannelse: 5 Aar i Malerlære; samtidig forb. til Akad. paa Tekn. Sk. under Grønvold 1906-09; opt. paa Akad. Jan. 1909, hvor han besøgte Malernes Forb.kl. 1909-10 (3 Sem.). Stipendier: Købke 1920 og 24; Akad. 1924 og 41 (mindre); Zach. Jacobsen 1932 og 36. Rejaer: 1912-13 i Italien paa Studierejse og som Haandværker; 1925 Italien; 1928 Frankrig; 1936 Holland-Belgien. Udstillinger: De afvistes Udst. 1914; Kunstn. Eft. 1918-19, 23, 25-26; Charl. 1918-46 (25 G. m. 81 Arb.); Charl. Eft. 1922, 30, 36, 41, 45; Vinterudst. 1939; Olympiaden i Paris 1924; Forum 1929; Kunstnernes Hus, Oslo, 1931; Grafisk Kunstn. Samf. 1931; Skand. Grafik 1937; Nord. Grafik Union, London, 1938 samt grafiske Udst. i Florens 1927 og Helsingfors 1939; retrospektiv Sep.udst. i Den frie Udst. 1935. Udmærkelser Hertzogs Pr. 1924-27; Eckersbergs Med. 1931; Serdin Hansens Pr. 1932 og 44.

Arbejder: Menelaos forsvarer Patrokles' Lig (Hertzogs Pr. 1924-27); Dame ved et grønt Vindue (1931, Eckersbergs Med., Vejen Mus.); Blinde (Serdin Hansens Pr. 1932); Altanbillede (Maribo Mus.); Før Korsnedtagelsen (Gotthardts Saml., Malmø); Lysthusbillede (Serdin Hansens Pr. 1944) ; Grafik i Kbst.saml.; Træsnit i Victoria and Albert Mus., London. - Arb. i øvrigt med Træsnit og Grafik jævnsides med Maleri.

Johan Vilh. Andersens Lærreder og Træsnit viser et følsomt Malersind under naturlig Paavirkning af fransk Kunst, i tidlige Billeder Kubisme. Han finder sin egen Form i en Naturlyrik, hvor der, som hos Jerichau, ofte optræder Figurer, der understreger det lyriske. A. er ret akademisk i sin Malemaade. Det rent maleriske sløres ofte af Billedets Tankeindhold, men kan i Landskabsbilleder og Portrætter træde frem med stor Friskhed i Farver, som kan minde om Kræsten Iversen. A. er en dygtig Grafiker og kendt for sine inspirerede maskuline Træsnit, der har en Haandværkets Kunnen over sig. O. S.

Berl. Tid. 10. Jan. 1929 (K. Flor); Tilsk., 1931 I, 368, 370; Dag. Nyh. 15. Dec. 1935; Josef Petersen i Saml., 1943, 167-68.

Andersen, Johannes Ejner, se Glob, Johannes.

Andersen, Johannes Schmidt, se Schmidt Andersen, Johannes.

Andersen, Ib Just, 1884-1943, Bhgr. F. 13. Juli 1884 i Godhavn, Grønland, d. 11. Dec. 1943 i Glostrup, Urne sst. Forældre: Inspektør og Skifteforvalter i Nordgrønland Niels Alfred A. og Martha Elisabeth Ingeborg Carlsen. Gift 1° 5. Okt. 1915 i Søllerød med Ciselør Alba Matilde Lykke, f. 13. April 1882 i Kbh. D. af Forvalter, senere Overforvalter i DFDS Niels Christian William L. og Kirstine Lorine Nielsen. Ægteskabet opløst. 2° med Ester Nielsine Jakobine Petersen, f. 14. Nov. 1891 i Æbeltoft, D. af Uldhandler Jens Kall P. og Petra Jensine Vilhelmine Mikkelsen.

Uddannelse: I Lære 3 Aar som Dekorationsbilledhugger hos H. C. C. Lamberg-Petersen; dimitt. af G. Vermehren til Akad. som Maler Nov. 1910, men forlod det ved Semestrets Udgang; 1912 Skolen for dansk Kunsthaandværk; Vinteren 1920-21 Akad.s Bhgr.sk. Rejser: 1917 Tyskland og Norditalien; senere hyppige Museums- og Studierejser, især Berlin; 1929-30 Sicilien. Udstillinger: Charl. 1911, 14, 16-20, 24 (m. 17 Arb.); Kunstn. Eft. 1914, 16-17; Stockholm 1918; deltog siden 1918 som Kunsthaandværker paa de store Verdensudst. og talrige Udst. i Ind- og Udland; Sep.udst. i Kunstindustrimus. 1930. Udmærkelser: Bernhard Hirschsprungs Legat 1920; Diplome d'honneur, Rio de Janeiro, 1923 og Paris 1925; Grand Prix, Barcelona, 1929 m. m.

Arbejder: Enkelte tidlige Malerier; fl. Bhgr. arbejder, mest Smaabronzer, en enkelt Buste (Grethe 1928-39); Studietegninger af Planter, Dy-r, Forsteninger og gammelt Kunsthaandværk; Modeller i Ler og Kunststen samt Træ (Bjælkeknægte i Strandmøllekroen). A.s første store Metalarbejde var Højalteret af drevet, forgyldt og emailleret Kobber til den katolske Sakramentskirke paa Nørrebrogade, som han udf. 1914-17 efter Giveren, Mogens Ballins ønske. Han stod Ballin nær i dennes sidste Leveaar (d. 1913), og Hustruen Alba A. var uddannet Ciselør hos Mogens Ballin. Hun blev senere økonomisk Leder af Firma Just Andersen. Just A. tog Borgerskab Okt. 1918, men havde i de forudgaaende Aar med sin Hustru arbejdet med Guld og Sølv.

Just Andersen, som var et Barn af Skønvirketidens personligt prægede Kunsthaandværk, vakte straks Opsigt med sine Guldsmykker, de tidlige Sølvarbejder og Bronzerne med cire perdue støbte Smaafigurer. Da Industritanken med at bringe de gode Ting ud til videre Kredse greb ham, slog han igennem med Tinnet, hvor han bl. a. viste Svenskerne Vejen, og med det af ham selv fremstillede Kompositionsmetal Disko. Forbindelsen med Norge og Sverige knyttedes i 1920'erne, især med Guldsmeds Aktiebolaget i Stockholm, som 1929 indskød Kapital i det da stiftede Aktieselskab, der fik Butik paa Amagertorv 1930. Værkstedet udvidedes meget i Perioden 1919-30, og Produktionen blev hurtigt en af de førende Eksportvarer inden for dansk Kunsthaandværk. A.s Metalkunst er repræsenteret i Kunstindustrimus. samt i fl. europæiske Mus.

Sakramentskirkens Alter er en nutidig Fanasi over Middelalderens »Gyldne Altre«. Dette Udtryk for en arkæologisk-historisk Interesse er karakteristisk for Just A.s omfangsrige Arbejde med Metallerne. Han er Museumsgængeren blandt vor Tids Kunsthaandværkere, og han lod sig inspirere af alle Tiders og Landes gamle Kunsthaandværk. A. er en udpræget Stilkunstner, typisk for Skønvirketiden navnlig i dens sidste Fase, da Profilering og plastisk Dekoration under Paavirkning af den samtidige neo-klassicistiske Arkitektur blev tynd, elegant og stiliseret. Han var en dygtig Haandværker, og hans Metalarbejde ligger paa et teknisk og haandværksmæssigt højt Niveau. E.L.

Aage Sølver i Skønvirke, 1918, 161-76; Brøchner sst. 1921, 1-9; Ivan -.Munk Olsen sst., 1925, 50, 58-59, 63; samsne i Saml., 1928, 60; Johannes Kragh i Ornamentet, 1928; M. Peschcke Køedt i Saml., 1931, 7-11; Sig. Schultz i Nyt T. f. Kunstind., 1931, 151-54; Kaj Borchsenius sst., 1935, 81-84; Svend Rindholt i Saml., 1941, 171-94; Nat.tid. 16. Okt. og 18. Dec. 1943 (begge Sig. Schultz); Just A. 1918-43 (Brochure); Viggo Sten Møller i Nyt T. f. Kunstind., 1944, 17-19.

Andersen, Laurits, se Ring, L. A.

Andersen, Ludvig, 1861-1927, Arkitekt. F. 14. April 1861 i Kbh., d. 25. Okt. 1927 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Plejeforældre: Husmand i Vindinge ved Roskilde Søren Christensen og Maren Jensdatter. Gift 4. Aug. 1894 i Kbh. med Dagmar Pingel, f. 15. Aug. 1869 i Sønderborg, d. 6. Febr. 1940 i Hellerup, D. af Advokat, senere Klasselotterikollektør Jacob Claudius P. og Anna Hinrichsen.

Uddannelse: Murersvend 1880; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk. og opt. Okt. 1879; Afgang Marts 1890; arb. under Hans J. Holm, Storck, Nyrop og Schiødte. Rejser: 1889 Tyskland, Belgien og Frankrig. Udstillinger: Raadhusudst. 1901; Charl. 1902, 15-16, 22.

Arbejder: Sparekassen for Løgstør og Omegn (1891); S. Josephs Kirke og Hospitalsudvidelse (1900-04); Alderdomsbolig, Taarnborgvej 14-16 (præmieret 1902); Rigsarkivets Ombygning (1909-12). Overtog Opf. af Det ny Teater efter L. P. Gudme (1907), hvorved han kom i en kollegial Strid med paafølgende Voldgiftskendelse, der gik ham imod. Eksklusion af Akad. Arkitektfor.; bosatte sig derefter i Rudkøbing, hvor han bl. a. byggede Kommuneskolen (1920-21) og ombyggede Amtssygehuset; Bagenkop Kirke (1920); virksom efter 1920 ved Henckels Skibsværft i Kalundborg, hvor han ogsaa byggede Grand Hotel.

Ludvig Andersen var en dygtig og praktisk Arkitekt, som med stor Tegnefærdighed arbejdede i en udvendig international Palæstil. E.L.

Medd. fra Akad. Arch.for., 1899-1900, 131, 134; Arch. 1901-02, B, 107-03 (Fr.berg Borgerforening), 161-63 (Privatbygn. i Kristiania); 1902-03, 252-57; 1904-05, 85-86 (Duevejs Skole); 1907-08, 54-55 (Det ny Theater) og 61-64 (Det nye Rigsarkiv); 1908-09, 15 (Dom), 22-23 (Retssag); Bygmesteren, 1919, 67-70; 1927, 266, 271; Nat.tid. 27. Okt.1927.

Andersen, Anna Marie, 1868-1940, Tegner og Maler. F. 27. Febr. 1868 i Tersløse Sogn, d. 27. Dec. 1940 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Skibskaptajn Jens Jacob Benedictsen og Catharina Koch. Gift 15. Dec. 1886 i Bangkok med senere Direktør, Etatsraad Hans Niels A., f. 10. Sept. 1852 i Nakskov, d. 30. Dec. 1937 i Charlottenlund, S. af Arbejdsmand Iver A. og Elisabeth Hansdatter.

Marie Andersen var Autodidakt. Hun har udst. paa Charl. 1932-34, 37. En Række af hendes Tegninger er publiceret i Folioværket: 75 Tegninger af Marie Andersen fra Tiden 1880-1936 (1936). M. A. arbejdede med ganske enkle Motiver, Blomster og Landskaber fra hendes langvarige Ophold i Østen, fra Rejser i Europa og fra hendes nærmeste Families Godsbesiddelser i Danmark. E.F.

Berl. Tid. 28. Dec. 1940 (Henry Hellasen).

Andersen, Alfred Marinus, f. 1895, Arkitekt. F. 19. April 1895 i Aalborg. Forældre: Tømrer Anders Lauritz A. og Jensine Christine Larsen. Gift 11. Nov. 1927 i Aalborg med Gerda Julie Olsen, f. 24. Dec. 1899 i Hedehusene, D. af Direktør, svensk Vicekonsul Adolf Frederik O. og Ida Vilhelmine Grüttner.

Uddannelse: Tømrersvend i Aalborg 1914; besøgte Aalborg Tekn. Sk.; blev opt. paa Akad. Okt. 1916, Afgang Maj 1925. Rejser: 1921 England; 1924 og 32 deltaget i École francaise d'Athenes' Opmaalingsarbejder i Delphi; 1926 Frankrig, Spanien, Italien. Stilling: 1924-38 Lærer ved Akad.s Arkitektskole.

Arbejder: Arkitektvirksomhed fra 1930: Forretnings- og Privatbyggeri, Kirkerestaureringer; Plan til Ombygning af Statens Museum for Kunst (s. m. Leo Swane og Viggo Sten Møller, se Tilsk. 1933); Arbejder for Dansk Folke-Ferie fra 1938 (s. m. Viggo Sten Møller): Rejsebureau, Hotel (Vesterbrogade 41), Feriebyer: Gilbjerg Strandhuse, Karrebæksminde, Middelfart og Nykøbing F.; Opmaalinger og Tekst til »Det Chinesiske Lysthus« Fr.berg Have (1922, udg. af For. 3. Dec.); 1924 Red. af Kliken; Bidrag til Dagbladet København 1926-28 samt til Architekten og Nyt Tids skrift for Kunstindustri. Arbejder med Skrift-

snit. E.L.

L. Swane i Tilsk., 1933 1, 95-102.

Andersen, Max Pauli Christian, f. 1892, Bhgr. F. 24. Maj 1892 i Kbh. Forældre: Handelskommis Valdemar A. og Katharina. Tomasine Clausen. Gift 9. Dec. 1919 i Strøby med Anna Sophie Jensen, f. 2. Juli 1887 i Strøby Egede, D. af Fisker Niels J. og Marie Ane Hansen.

Uddannelse: Et Par Aar i Billedskærerlære hos Bhgr. Niels Hansen; forb. til Akad. af Maleren Aage Exner og opt. Okt. 1908; besøgte Sk. til Sommeren 1909 og i Eft.sem. 1912; arb. i Mellemtiden selvstændigt, til en vis Grad under Vejledning af Maleren Bertha Wegmann. Stipendier: Akad. 1920; Legat fra Carlsberg Bryggerierne 1932 og fra Kbh.s Kommune (Camilla Tack's) 1938. Rejser: 1920, 32 og 38 Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl. 1910-45 (32 G. m. 60 Arb.); Charl. Eft. 1930, 43; München 1913; 18. Nov. Udst. 1921 og 42; Brooklyn 1927. Udrnærkelser: Pr. i Konk. om Genforeningsmonumentet (s. m. Arkitekt Marx Ishøj); Carlsons Pr. 1927. Hverv: Fra 1927 i Best. for Kunstnerfor. af 18. Nov., Næstformand fra 1939.

Arbejder: Portrætbuste af Bertha Wegmann (1912, Bronze); Barnebuste (1927, Kolding Mus.); Springvandsfigurer: Faun (1923, Bronze, Rigshospitalets Grønnegaard, skænket af Fr. Schwartz' Legat), Triton (1924, Bronze, Haveselskabets Have) og Herkules som Slangedræber (1930, Bronze, Fr.berg Politigaard); Buste af Prof. H. O. C. Ellinger (udst. 1927, Gips, Carlsons Pr.; udf. 1928 i Marmor til Landbohøjskolen); Buste af Tenna Kraft (1933, i Marmor til Det kgl. Teater); Reliefudsmykninger i Søndermarkskolen (1933-34), i Absalonskirken (Prædikestolen, 1934) samt i Kunstnerhjemmets Forhal (1936, Mindetavle for Arkitekt F. Meldahl); Bronzebuster paa Carlsberg: Hjelte Claussen og v. d. Aa Kühle (begge 1937), Fr. Sander (1943) og Vagn Jacobsen (1944), Brygger Carl Jacobsen (i Marmor 1940 til Bryggerifor., 1942 til Studenterfor.); Tympanon-Relief (1934, Gips); midlertidigt opsat 1941 over Indgangen til Sundby Kirke, under Udarbejdelse i slebet Granit til Absalonskirken); Døbefont (1942, Jægersborg Kirke); Refoimationsmonumentet (1943, Bispetorvet i Kbh. med Niels Brocks Legat 1941 til det afsluttende Arbejde; det arkitektoniske delvis paa Grundlag af et Udkast af H. Lønborg-Jensen).

Max Andersen har udf. adsk. Bronzestatuetter, ofte over Satyr- og Amorinmotiver, i Tilslutning til ældre, dansk Kunst. Her, som i Hovedværket: Reliefferne til Reformations-

monumentet, viser han betydelig akademisk Dygtighed og Sans for det rytmiske i Kom-

positionen, særlig i sidstnævnte Arbejde, i Tilslutning til italiensk og tysk Renæssance-

kunst. R.M.

Poul Borchsenius: Den nye Absalon Kirke, 1934, 10; Ekstrabl. 12. Juni 1923; Berl. Tid. 16. Juni 1923; 3. Jan. 1934; 1. Aug. 1942; Berl. Ill. Tid. li. Okt. 1942; Nat.tid. 25. Sept. 1924; 24. April 1927 (Th. Faaborg); Aftenposten 26. Juni 1923; Dag. Nyh. 23. Marts 1930; Dagspressen omkr. 6. Juni 1943 (Reformationsmonumentet).

Andersen, Mogens Helge Thestrup, f. 1916, Maler. F. 8. Aug. 1916 i Kbh. Forældre: Fuldmægtig, teknisk Konsulent Einar Fledelius Thestrup A. og Erna Ingeborg Andersen. Gift 18. April 1941 i Svendborg med Johanne Charlotte Rikke Hansen, f. 30. Dec. 1918 i Kbh., D. af Maler Niels H. (s. d.) og Hustru. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Elev af Rostrup Bøyesen paa dennes Tegnesk. nogle Maaneder hvert Aar 1933-39. Stipendier: Journalistforbundets Rundskuelegat 1938; Hjelmstjerne-Rosencrone 1938, 41 og 44; J. J. Levin 1941; Kunsthandler Wilstrup 1941 og 42; Akad. 1942 (mindre). Rejser: 1933 i Paris under RenoirUdst.; 1935 og 36 korte Ophold i Berlin; 1938 og 39 i Paris under to Cezanneudst.; Somrene 1936, 37 og 38 i Småland i Sverige (s. m. Maler Søren Melson) 1945-46 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935, 37-40; Studenterfor. 1937; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Bølleblomsten (Medstifter) fra 1942 ; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946. Hverv: Kunstanmelder ved Arbejderbladet 1937-39; Medl. af Censurkom. for Kunstn. Eft. 1938 og 39; Formand for Malersammenslutn. Bølleblomsten 1942-43.

Mogens Andersen har s. m. Jeppe Vontilius udg. En Mappe med 8 Træsnit (1940), men arbejder nu udelukkende med Maleri. Hans Billeder forestiller ikke noget i almindelig Forstand, men rummer en Handling, statisk eller dynamisk, i et levende bevæget Rum, som er frembragt alene ved Hjælp af Farven, oftest ret mange temmelig stærke, men dybe Farver. Kernen i Kompositionerne er altid en eller flere ofte meget skitsemæssigt behandlede Menneskeskikkelser, der som et Genkendelsesobjekt binder Billedet og danner Nøgle til Forstaaelsen af de Stemninger eller Tilstande, saasom Melankoli, Eftermiddagsstilhed, Fordybelse (hvis fx Figuren er en læsende Mand) eller indifferent Glæde (i et Billede med dansende Figurer), som Billedet

indeholder. O.S.

Pol. 29. Sept. 1946.

Andersen, Niels, -1606-, Kobberstikker, se Andrea, Nicolaus.

Andersen, Frederik Oscar August, 1848-1907, Xylograf. F. 19. Aug. 1848 i Kbh., d. 1. Maj 1907 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Overpolitibetjent Anders A. og Nelly Jansen Bur. Ugift.

Uddannelse og Rejser: Lærte som Xylograf hos H. P. Hansen; dimitt. Sept. 1867 til Akad., hvis Undervisning han dog kun fulgte Okt. Kv. 1867 og Jan. Kv. 1870; arbejdede 1868-69 et Aar i Paris og i Beg. af 70'erne 5 Aar i Kristiania, bl. a. for et Ugeblad udg. af Bjørnstjerne Bjørnson; arbejdede fra Slutn. af 70'erne atter i Kbh., dels hos andre, dels i egen Virksomhed. Udstillinger: Charl. 1882 og 88 (Træsnit); Nord. Udst. 1888.

Arbejder: Bl. hans bedre, kunstneriske Træsnit kan nævnes Gengivelser efter Lundbye, Werenskiold o. a. i Ude og Hjemme samt efter nogle af Hans Tegners Tegninger til Jubeludg. af Holbergs Komedier (1884) og Verdensudg. af H. C. Andersens Eventyr (1901).

Oscar Andersen havde hos sin Læremester lært det fra Flinch gennem hans Elever nedarvede facsimile Snit, og i den Nøjagtighed, hvormed han forstod at bevare Karakteren af Kunstnerens Ejendommelighed i Stregen, er han ikke overgaaet af mange Træskærere her hjemme, medens han daarligt beherskede det tonede Snit fra Xylografiens seneste Aar. Han var en af sit Fags sidste udøvende Haandværkere. H.S.H.

Bogvennen, 1907-10, 50-52; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910, 243, 256 (ny Udg. 1932).

Andersen, Peder (Peder Nordmand), d. 1694, Maler. Formentlig f. i Norge, begr. 18. Maj 1694 i Kbh. (Petri K.). Gift 1° 1685 (Bevilling 3. Jan.) med Christina Cathrine Schrøder, d. paa Fr.borg, begr. (iflg. Bevilling af 23. Jan. 1692) i Kbh. 2° med Dorothea Marie Sørensdatter, f. c. 1670, D. af Konsumptionsforvalter i Hillerød Søfren Jenssøn og Sophie Rotkeckedatter Holst, der som Enke ægtede Stadsbygmester i Kbh., Christoffer Gross.

Uddannelse: Antagelig Elev af Michael og Lambert van Haven. Rejser: Fulgte Lambert van Haven paa hans Rejse 1668 til Venedig og 1669 til Rom, hvor ban selv forblev til 1672; 1681-82 antagelig i Holland. Hverv: I hvert Fald fra 1681 i Kongens Tjeneste; antagelig 14. Marts 1683 ansat som Hofskildrer; boede 1683 i Kbh. hos Lambert van Haven, men, flyttede kort efter til Fr.borg.

Arbejder. Paa Fr.borg: Jacobs Kamp med Englen (nævnes 1677, Galleriet i Slotskirken); i 1680'erne fuldførte han Michael van Havens Loftmalerier »Regalierne« til Sommersalen (kun »Kronen« var færdig), der opsattes 1684; De fire Elementer (c. 1684, Audiensgangen); Lasterne viger for Chr. V.s Billede (c. 1688, brændt 1859, forh. i Mønttaarnet); Pietas og Justia og De fire Verdensdele (1686 og 1688, Audiensværelset); Kongernes Tilbedelse og Kristi Fødsel (forsvundet) samt Hyrdernes Tilbedelse (opsatte 1687, 91 og 93 paa Galleriet i Slotskapellet, hvis Piller han ogsaa dekorerede en grisaille); Kartonen til Rosenborg-Gobelinet: Landskrona overgiver sig (nu paa Fr.borg; Gobelinet paa Chr.borg); Skattens Mønt og Daahjort (brændt 1884); Abrahams O ler (brændt 1859); Korsfæstelsen (forsvundet); Prokurator i Helsingør Lars Berthelsen (antagelig malet til Kongen for hans mærkelige Næses Skyld, nu i Helsingør Bymus.). Paa Rosenborg: det smukke lille Billede af Kongen, som s. m. Gyldenløve og Aldenburg modtager et Udkast af Peder Andersen, og det udmærkede Maleri af Salvingen 1671 samt en Allegori af Kongen. Tilskrivninger: A. L. Knuth med Overkammerjunkerstaven (Fr.borg); Portrætterne af Ludv. Rosenkrantz og Hustru (Rosenholm); Rytterbillede af Chr. V (Gisselfeld); en Række Portrætter i Norge, som er henførte til A., er næppe udf. af ham. - Hub. Schaten har c. 1685 stukket et Portræt af Michael Vibe efter Maleri af A. - Mærkelig er en Ordre, som 1686 tilgik A. om s. m. L. v. Haven og Claus a Móinichen at lave »Gipsbilleder til Studie at forfærdige de Stykker efter som nu er i Arbejde til adskillige Gemakker og i Kirken . . . v; Christian Morholt synes at have arb. for ham paa Fr.borg (Undermaling af Billederne o. 1.).

En væsentlig Betydning for Peder Andersens kunstneriske Uddannelse fik Opholdet i Italien, hvor han forblev efter Lambert van Havens Hjemrejse, dels for sin Uddannelse, dels for at føre Tilsyn med Bestillinger til Kongen. En Række Skitser og Tegninger i Kbst.saml. vidner om den Duelighed, han der opnaaede. Efter sin Hjemkomst har han maaske arbejdet for Abr. Wuch ters, indtil han, omtrent ved Wuchters' Død, traadte i Tjeneste hos Kongen. Hans mulige Haab om en ledende Stilling inden for Malerkunsten kuldkastedes ved d'Agars Indkaldelse; han fjer-

nedes behændigt fra Hovedstaden og fik betydelige Opgaver paa Fr.borg. Magnus Berg stod fra 1690 i Lære hos ham for Kongens Regning. A.s Arbejder viser et Brud med den

hollandske Skoles mørkere Farveholdning og sammenhobede Komposition; Paletten er lys

og skær, hans Komposition enkel og klar, om end stundom noget anstrengt i sin Spænd-

vidde. Han er ingen stor Mester, tegner middelmaadigt og gaar alt for let hen over Formen; men hans Betydning ligger i, at han som en af de første her hjemme bringer Bud om de latinske Landes nye, festlige og elegante Stil. O.A.

J. G. Burman-Becker: Vævede Tapeter, 1863, 28; Friis: Saml., 1872-78; H. C. Bering Liisberg i T. f. Kunstind.,1894, 90, 94, 98; samme: Kunstkammeret, 1897, 135, 138; samme: Rosenborg, 1914; F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914; Pers. T., 7. Rk. 11, 1917, 134; Kgl. Kammerregnsk., 1918 (se Peter); Carl W. Schnitler 1 K. Aa., 1921-23, 193-201; samme i Norsk Kunsthist., I, 1925; Pers. T., 8. Rk. V, 1926, 184; Henrik Grevenor: Norsk Malerkunst, 1928; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 1935.

Andersen, Rasmus Morten, 1861-1930, Bhgr. F. 25. Sept. 1861 i Ørting ved Horsens, d. 28. Febr. 1930 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Tømrer Niels A. og Johanne Mortensen. Gift 2. Nov. 1888 i Mygind med Karen Sofie Christensen, f. 31. Marts 1864 i Ølstykke, d. 10. April 1929 paa Fr.berg, D. af Gaardejer i Ølstykke, senere Hørkræmmer i Kbh. Niels C. og Bodil Drevsdatter.

Uddannelse: I Billedskærerlære hos Aug. Nielsen og C. A. Blichfeldt; opt. paa Akad. Okt. 1877, dimitt. af Maler O. A. Hermansen; Akad.s lille Guldmed. 1884; Afgang Marts s. A.; havde i Akad.tiden tillige arbejdet for Vilh. Bissen, dels med Modellering, dels med Marmorhugning; arbejdede senere ogsaa for Stein og Peters. Stipendier: Akad. 1886 (mindre); Ancker 1889. Rejser: 1886 Tyskland; Vinteren 1889-90 Frankrig og Italien. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1900. Udstillinger: Charl. 1882-1930 (36 G. m. 54 Arb.); Nord. Udst. 1888; Chicago 1893; Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1930. Hverv: Medl. af Charl. Udst. Kom. 1911-17; Konservator v. Akad.s Afstøbningssamling (indtil 1905), ved Thorvaldsens Mus. 1893 til sin Død.

Arbejder: Relieffet: Odysseus og Hyrden Eumaios (1884, lille Guldmed.); H. C. Andersen-Monumentet i Chicago (1889); Buste af Th. Stein (1890 i Bronze til Fr.borg, 1903 i Marmor til Glyptoteket); Dalgas-Monumentet (1900, Eckersbergs Med., rejst i Aarhus 1901); Statue af J. C. la Cour (rejst i Lyngby 1903); af Greve L. Brockenhuus-Schack (rejst i Svendborg 1904); af C. F. Tietgen (rejst i Kbh. 1905); af Christen Berg (rejst i Kolding 1906); Buste af Fr. VIII (Fr.borg, Marmor 1908); Chr. IX.s Statue (rejst i Nykøbing M. 1909); Bronzestatuette af Vilh. Bissen (Fr.borg, 1910); Buster: Wilhelm Wiehe (Marmor 1924, Det kgl. Teater, Originalmodel i Teatermus.); Chr. X (Det forenede Dampskibs Selskab); C. T. Barfoed, H. V. Stockfleth, E. Rostrup og T. Westermann (alle Landbohøjskolen); Otto Vaupell (Kolding Slotsbanke); Hans Krüger, Bevtoft (Ribe); W. Johannsen (Botanisk Laboratorium); Chr. Berg (Bogø) og Ludvig Schrøder. Tillige Arb. i Museerne i Aalborg, Odense og Varde samt i Bymus.

Rasmus Andersens Produktion var stor og bestod ganske overvejende af Portrætkunst. Han var en fortrinlig Modellør, en redelig og sikkert rammende Skildrer. Tidens Krav om ubetinget Realisme førte ham i visse Tilfælde længere bort, end heldigt var, fra den Forstaaelse, han i Dalgas-Monumentet havde vist for det monumentale. Foruden med sin egen store Produktion arbejdede han meget i Marmor for andre Kunstnere. R.M.

T. f. gunstind., 1897, 213; Pol. 15. Okt. 1905; Aftenposten 3. Nov. 1905; Folkelæsning 10. April 1910; København 25. Sept. 1921 (Rik. Magnussen); N. C. Nielsen i Højakolebl., 1930, 503-06.

Andersen, Rigmor, f. 1903, Arkitekt. F. 11. Dec. 1903 i Aarhus. Forældre: Journalist Hans Emil A. og Nancy Klingstrøm. Gift 21. April 1932 i Kbh. med Arkitekt Louis Henry Kryger (s. d.).

Uddannelse: Student 1922 og n. A. cand. phil.; besøgte Tekn. Sk. og blev Sept. 1923 opt. paa Akad., hvor hun gennemgik bygn.tekn. og højere Sk., bl. a. Kaare Klints Undervisning i Møbelkunst, indtil 1928. 1927-29 arb. hun med PH Lampen under Poul Henningsen; 1929-39 Medhjælper hos Kaare Klint. Stipendier: Bernhard Hirschsprung 1934; Knud V. Engelhardt 1940. Rejser: 1927 Tyskland, Italien; 1930 Stockholmsudst.; 1933 Frankrig, Holland, Spanien; 1935 og 37 Paris; 1942 Stockholm. Udstillinger: Snedkerlavets Møbeludst. 1931; »Dit Hjem« (Forum) s. A.; For. f. Kunst haandværksJubilæumsudst.1932; Dansk Kunsthaandværk i Stockholm 1942.

Arbejder: Købestævnets Konk.: Spisestuemøbler i Byggemøbelpiincip 1931; Indretning af Kvinderegensen med Møblering af 56 Værelser med Serie- og Specialmøbler, deribl. Festsalen (for Frans Schwartz' Legat) 1932; Snedkerlavets Møbelkonk. 1933 og 36; Billedbladets Konk. om Møblering af Sommerhus 1941. Har udf. Møblementer og Enkeltmøbler bl. a. Sølvtøjsskab af Palissander (udf. 1936 af Rud. Rasmussen og udst. 1942 i Stockholm).

Rigmor Andersen er som Møbelarkitekt Elev af Kaare Klint, hvis hele Retning hun viderefører med stor Dygtighed og Selvstændighed. I Indretningen af Kvinderegensen, Billedbladets Sommerhus m. m. har hun vist en udpræget Evne for Møblering og Interiørkunst. E.L.

Ark. M., 1930, 193 ff.; Ark. U., 1944, 152 (Møbeltyper).

Andersen, Carl Christian Thorvald, 1883-1935, Arkitekt. F. 8. April 1883 i Aarup, d. 3. -Maj 1935 paa Fr.berg, Urne paa Søndermark. Forældre: Snedkermester og Bankdirektør Rasmus A. og Petra Hansine Marie Rasmussen. Gift 8. April 1908 i Kbh. med Ida Henriette Salomon, f. 12. Febr. 1881 i Aarup, d. 23. Jan. 1935 paa Fr.berg, D. af Apoteker Sofus S. og Johanne Nathansen.

Uddannelse: Præliminæreks. 1899, i Snedkerlære, gennemgik Odense Tekn. Sk. med Afgangseks. 1903, opt. paa Akad. April 1904 og avancerede indtil Arkitektursk.s ældste Kl., som han forlod 1910; 1922 Medl. af Akad. Arkitektfor.; arb. bl. a. 1907-12 hos Martin Borch ved Rigshospitalets Opf. og fra 1912 en Aarrække hos Kr. Varming. Rejser: 1913 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1918. Hverv: Tilsynsførende Arkitekt for de under Justitsministeriet hørende Bygninger.

Arbejder: Lazaretlejrene i Hald og Horserød (1916-17); Sønder Omme Arbejdsanstalt; Ungdomsfængslet paa Søbysøgaard; Udvidelsen af Vridsløse, Horsens og Nyborg Straffeanstalter; Dommerbolig i Frederikssund; Villaer, Møbler.

Thorvald Andersen havde som Justitsministeriets Konsulent en stor Praksis. Den har if. Opgavernes Natur overvejende en saglig Karakter, men præges altid af en god og behersket Smag. K.M.

Areh., 1906-07,228-29 (Bebyggelse ved Islandsbrygge); ark. L., 1935, 97 (Nekrolog); H. Chr. Ridter Danske Sygehuse, I. 1, 1925-27, 211-19.

Andersen, Anders Valdemar Peter, 1875-1928, -Maler, Tegner. F. 3. Febr. 1875 i Kbh., (d. 15. Jnli 1928 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Maskinarbejder, senere Fabrikant og snedkermester Kristen A. og Johanne Kristine Mortensen. Gift 29. Sept. 1906 paa Fr.berg med Marie Emilie Jacobsen, f. 15. Marts 1877 i Kbh., D. af Opvarter, senere Restauratør Carl J. og Anna Louise Petrea Jensen.

Uddannelse: I Malerlære hos C. C. Møllmann 1891; dimitt. fra Tekn. Sk. (Elev hos H. Grønvold) til Akad., som han kun søgte Eft.sem. 1897. Stipendier: Bernhard Hirschsprung 1914. Rejser: 1908 München; Smaarejser til Tyskland og Svejts, sydlige Sverige; 1925 gennem England. Udstillinger: Charl. 1906, 08, 14, 29; De Tretten 1909; Berlin 1910; Brighton 1912; Kunstn. Eft. 1914; Stockholm 1918; Paris 1925; Fire Tegnere i Kunstboden i Hyskenstræde 1926; Grønningen 1928, 40; Grønningens Tegnere, Aarhus 1935; Sep.udst. i Den frie Udst. Jan. 1912 (s. m. Harald Moltke) og hos Otto Meyer, Bredgade Sept.Okt. 1926; Mindeudst. paa Charl. Nov. 1928. Udmærkelser: Grand Prix for Plakater og Guldmed. for Bogkunst Paris 1925.

Arbejder: Oliemalerier (Landskaber, Gadebilleder, Portrætter af Johannes V. Jensen (udst. 1906), Henrik Cavling, Overlæge Ludvig Kraft, Peter Nansen, Henri Nathansen); Akvareller; fri Tegnekunst efter Naturen; Avistegninger til Klokken 12, København, Politiken (bl. a. Skuespillere i Roller), Ekstrabladet endvidere (ofte i farvede Helsider) Klods Hans Blæksprutten, Pol.s Magasin, Berl. Tid.s Søndagsnummer; Bogomslag (bl. a. Gyldendals Krone-Bibliotek, Kipling-Udg. fra Pios Forlag), Vignetter og andet Bogudstyr (Johannes V. Jensen: Myter (1916), Okakura Kakuzo: Te-Bogen (1925), Martins Klassiker - Bibliotek, Landmandsbank - Bogen (1921)); Illustrationer (Gustav Esmann: Ibs Rævejagt (1903), Kai Holberg: Zoologisk Have, Topelius: Feltlægens Historier, Carla le: Den franske Revolution, Johs. Buchholtz' Udg. af Robinson Crusoe, Louis Levy: Børnerim); Reklame-Brochurer; Plakater (Børnehjælpsdagen 1909, Journalistfor.s Viseaften, Havebrugsudst. 1912, Luftværn-Indsamlingen 1918, Brehm: Dyrenes Liv, Koksplakat for Belysningsvæsenet, Kbh.s Kommunes Fiskehal); Dekorationsmaleri paa Aarhusudst. 1909, i Danmarks Hus paa Malmøudst. 1914 og til den danske Afd. paa San Francisco-Udst. 1915, endvidere flg. Steder: i og ved Kbh.: Chr.borg (Paneler og Døre i Abildgaardsalen), Bispebjerg Krematorium, Diakonissestiftelsen, Cirkusbygn., Varehuset i Frederiksberggade (Kuppel), Politikens Hus, Forsikringsselskabet Nationals Lokaler, Krogs Fiskerestaurant ved Gl. Strand, Obels Cigarbutik i Nygade, Johan Levins tidl. Villa i Vedbæk; i Aalborg: Kommunens Administrationsbygn., Odd Fellow-Palæet (Festsal, Kafe og Logesal), Posthuset, Landsretsbygningen (Retssal), Fleskum Herreds Dom- og Tinghus, Dr. Lauesgaards Hus, Sagfører Cortes' Villa i Hasseris, fremdeles Herregaardene Estruplund (Loftdekoration) og Dronninglund (Loftet med de flyvende Storke), Centralbiblioteket i Hjørring (Loftsdekoration i Udlaansværelset), Tinghusene i Hobro og Nykøbing (Mors), Banklokale i Viborg, Kirkerne i Gøttrup, Farsø, Hornslunde, Mygind, Grenaa, den gamle Kirke i Jerslev og den nye i Mylund (Jerslev Sogn) (de fleste jyske Arb. s. ir.. Arkitekt Ejnar Packness) samt Opera comique i Oslo; Broderi-Tegninger til Permin; Porcelæn (Statuetter, Skaale m. m.) til Bing & Grøndahl. Arb. i Kunstindustrimus., Kbst.saml., Aalborg Mus. og Teatermus.

Valdemar Andersen begyndte med at tegne Portrætter til en Stereotyperings-Anstalt og fik 1902 Ansættelse som Bladtegner ved Klokken 12. Hans daglige Vindues-Plakater hertil vakte Opsigt, og i de flg. Aars Bladvirksomhed fremstillede han sin Tids Københavnertype, sin Tids Københavneri, navnlig de unge Piger. Et virkeligt Ry vandt han med sine Dekorationer til Udst. i Aarhus 1909 og Malmø 1914, der havde en væsentlig Andel i, at der paa denne Tid opstod et egentligt Dekorationsmaleri, baseret paa inspireret Frihaandsmaleri. Med disse Arbejder og visse af sine Staffelibilleder (Cavlings Portræt) skabte han et dansk Udtryk for den ved Aarhundredskiftet frembrydende Stilretning, der i Udlandet betegnes Art nouveau eller Jugendstil. Inden for det Opsving, som den praktisk anvendte Tegnekunst tog her i Landet med A.s Slægtled, staar han som den førende og bærende Kraft. Paa næsten alle Felter øvede han en banebrydende Indsats, men frem for alt blev han en Plakatkunstens Klassiker og har vel Hovedfortjenesten for, at Plakaten hævedes til en Kunstart ogsaa her hjemme. Adsk. af hans Plakater besad den ideale Forening af aandfuld Ide og slaaende Skønhed og mindes som fuldendte Kunstværker i deres Art.

Ved Siden af de Opgaver, der stilledes ham udefra, dyrkede A. navnlig i sine senere Aar en fri Tegnekunst med Pen og Vandfarve paa Cykleture, Udflugter og Rejser. Den udsprang rent af Lyst og Tilbøjelighed og fik et betydeligt Omfang i hans Produktion. Han tegnede, hvor han kom frem, Motiver i Naturen, Gadebilleder, Huse, Mennesker i det frie. Disse Tegn. blev et fint Udtryk for det aabne Sind og den jævne Naturlighed i Opfattelsen, der paa mange Maader præger det 20. Aarh.s første Del, et Sidestykke til den samtidige Litteraturs lyrisk farvede Naturskildring og i Stemningens Ligeløb i sig selv et meget dansk Fænomen. S.S-z.

Teaterbilleder fra Sæsonen 1907-08. Tegn. af V. A., 1908: Emil Hannover i Arch., 1908-09, 585-95; J. Bergsøe: Beretn. om Landsudst. i Aarhus 1909,1913, 53-54, 268; V. Elberling i Journalisten VIII, 1912, 5-6; Fred. Riise: Danm.s Deltagelse i Den baltiske Udst. i Malmø 1914, 1915, 21, 27, 29-31; Chr.Engelstoft i Skønvirke, 1920, 65-79 og 1925, 8-1.6; Einar Packness i Arch. U., 1928, 177; Georg Nygaard i De grafiske Fag, Aug. 1928; Mogens Lorentzen i Kat. til Mindeudst., 1928; Sig. Schultz i Nyt. T. f. Kunstind., 1928, 209-13; C. A. Bodelsen i Tilsk., 1930 I, 98-107; Poul Carit Andersen: V. A., 1938, samme: V. A. og Ex Libris-Kunsten, 1940; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Danske Streger, 1946; Satire og Humor, 1946.

Dagbladene: Pol. 27. Juni 1909 (Emil Hannover); 6. Nov. 1911 og 8. og 13. Jan. 1912 (alle Nic. Lützhøft); 16. Juli 1928; 18. Juli s. A. (Gudmund Hentze); 22. Juli s. A. (Frithiof Brandt); 5. Aug. s. A. (Magasinet); 1. Nov. s. A. (Mogens Lorentzen); 2. Sov. s. A. (K. Pontoppidan); 18. Nov. s. A. (Chr. Rimestad); Ekstrabi. 2. Febr. 1925 (Georg Nygaard); 16. Juli 1928 (Frejlif Olsen); Nat.tid. 3. Febr. 1925 (Jobs. Dam); 16. Juli 1928 (Aage Marcus); 2. Nov. s.A. (Jesper Ewald); B. T. 24. Sept. 1926 (Houmark); Berl. Tid. 16. Juli 1928 (Henry Hellssen); Soc. Dem. 2. Nov. 1928 (Pr. Wilmann); Dag. Nyh. 2. Nov. 1928 (Jesper Ewald).

Andersen, Jørgen Wilhelm, 1867-1945, Maler. F. 12. Okt. 1867 i Assens, d. 6. Juli 1945 i Kbh., begr. i Assens. Forældre: Købmand Frands Arnold A. og Ane Dorothea Caroline Larsen. Gift 17. Maj 1902 med Johanne Anthon Lillelund, f. 5. Febr. 1871 i Assens, D. af Købmand Mads Nielsen L. og Anne Larsen.

Var i Malerlære i Aarhus; blev Svend og nedsatte sig derefter som Malermester i Kbh.; arbejdede ved Siden af sit Haandværk med kunstneriske Opgaver (Glasmosaikker); boede 1919-25 i Frankrig og udstillede her bl. a. paa Salonen Blomsterbilleder samt Landskaber fra Versailles og Bougivet ved Seine. Navnlig hans Blomsterbilleder med Opstillinger af Tinog Bronzesager og malede Silketæpper som Baggrund vakte Opmærksomhed, og 1923 fik han mention honorable. Efter Hjemkomsten deltog han i Dyrehavemalernes og For. af 18. Nov.s Udstillinger med Blomsterbilleder, Motiver fra Dyrehaven samt Stilleben. Red.

Edouard-Joseph: Dictionnaire biographique des artistes contemporaines 1910-30, I, 1930, 36.

Andersen-Lundby, Anders, 1840-1923, Maler. F. 16. Dec. 1840 i Lundby ved Aalborg, d. 4. Jan. 1923 i München, begr. sst. Forældre: Husmand Anders Andersen (Uttrup) og Christine Johannesdatter. Kaldte sig 1864 A. Uttrup Andersen, 1866-75 A. Andersen, fra 1876 A.-L. Gift 15. April 1865 med Thora Adelheid Børgesen, f. 16. Okt. 1842 i Kbh., d. 5. Juli 1911 i München, D. af Grosserer Christen Møller B. og Serine Elisabeth Sørensen.

Uddannelse: Kom 1861 til Kbh., hvor han uddannede sig udelukkende ved Selvstudium. Rejser: 1876 til München, hvor han bosatte sig til sin Død; enkelte Besøg i Danmark og Italien. Udstillinger: Charl. 1864-1913 (44 G. m. 84 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883; München 1893-94; Aarhusudst. 1909; Nordjysk Kunstudst., Aalborg, 1933. Udmærkelser: Valgtes 1883, til Medl. af Akad. i Kbh., men afslog at modtage Valget; Prof. ved Akad. i München.

Arbejder: Vinterbillede, Tøvejr (1881, Kunstmus.); Strandvejen ved Skovshoved Kro, Vinter (1881, forh. Joh. Hansens Saml.); Vinterbillede, Starnbergersee (1885, Aalborg Mus.); Klar Vinterdag (1891, Neue Pinakotek, München); Vinterbillede (Triest Mus.); Vinterdag (Pastel, Varde Mus.). Arb. i Bymus. og Øregaards Mus.

Andersen-Lundby malede fortrinsvis Vinter billeder baade fra Danmark og Sydtyskland, i Reglen med nyfalden Sne eller Tøvejr og op naaede ret hurtigt Succes hermed. Efter haanden blev han paavirket af tysk Malerkunst. I de seneste Aar tvang daarligt Syn ham til at holde op at male. D.L.

Sig. Muller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; 7.. f. bild. Kunst, Neue Folge IV, 1893, 26; V, 1894, 118; Verden og Vi, 17. Dec. 1920; Aalborg Venstrebl. 21. Sept. 1919 og 8. Jan. 1923; Nat.tid. 8. Jan. 1923 (Th. Faaborg).

von Andorf, Hans, d. 1600, Bygmester. D. 11. Marts 1600 i Helsingør, begr. i Klosteret (Gravsten bevaret i Lazarussalen). Gift med Marine von Alckmor, d. 19. Marts 1600 i Helsingør.

Sandsynligvis er Andorf identisk med den berømte belgiske Bhgr. Cornelis Floris' yngre Broder Jan. »Hans Flores af Andorpen« (Antwerpen) kom 1568 til Helsingør for at opsætte Herluf Trolles Mindetavle i Olaikirken, og Navneformen træffes nogle Gange senere (Badstuen 1580, Kronborg 1577 og 81). Som H. v. A. fik han 11. Juni 1570 kgl. Tilladelse til at bosætte sig i Kbh., og efter en Sendelse til Skanderborg 1573 udf. han en Række Murermesterarbejder; 1574-76 Vandmøller ved Frborg og i Hellebæk, 1579-80 et 100 Alen langt Reberbanehus og 1592 endnu et Reberbanehus paa Bremerholm, 1589-94 et Hus til Enkedronning Sophie paa Halstedkloster, Lolland, Herregaardens endnu bevarede Sydfløj, hvis ældre Udseende er kendt af en Tegning i Rigsarkivet. 1596 forhøjede han Blaataarns Mure, inden Spiret rejstes. Paa Kronborg, hvor han havde Arbejder fra 1577-78, fik han 15. Aug. 1595 Ansættelse som Bygmester og Tilsynsmand; 1596 byggede han her et Porthus ved nederste Skriverstue, og ved sin Død arbejdede han paa et Gethus i Helsingør, som hans Svoger, Caspar Bogaert, fuldendte.

C.A.J.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; Kane. Brevb. 1556-70, 1896 til 1599-1603, 1913 (se Hans v.Antwerpen): M. Mackeprang i Hist. T., 7. Rk. 111, 1900-02, 530 (Halsted); C.A. Jensen i Fra Ark. og Mus., III, 1905-08, 163 (ifr. samme i Tilsk., 1932 I, 364-66); Fr. Kaas: Bidrag til Helsingør Byes Hist., I„ 1909, 52-53; F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914 (se Hans Floris); Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark 1945, 424-27.

Andrea, Nicolaus, -1550-1606-, Kobberstikker og Maler. F. i Flensborg, virksom efter 1550.

Andrea var Elev af Melchior Lorch og Philipp Galle. Han rejste meget, og det vides, at han 1573 var i Augsburg, 1574 i Antwerpen, 1578 i Konstantinopel, 1581 i Wien, 1586 i Danzig og 1590 i Wilna, 1605-06 har han formentlig opholdt sig i Kbh., idet han da udf. 2 Kobbere til Chr. IV.s Fægtebog, nemlig af Kongen og af Bogens Forf. Salvator Fabris (jfr. Artiklen om Jan Halbeeck). Efter 1606 haves ingen Oplysninger om ham. Foruden de nævnte Arbejder kendes et Kobberstik af Henrik Rantzau (1596), nogle Portrætkobbere af Udlændinge, udf. under hans Rejser, og nogle Tegninger. Hans Kobberstik nyder megen Anerkendelse og kan alle betegnes som sjældne. De er i Reglen sign. N(icolaus) Andrea) FIensburgensis). T.H.C.

Th. u. B. - A. Andresen: Der deutsche Peintre-Graveur, IV, 1874, 1-10; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Andreasen, Axel Herman, f. 1878, Tegner. F. 8. Juli 1878 i Kbh. Forældre: Vognmandskusk Peter A. og Maren Jensen. Gift 14. Nov. 1902 i Kbh. med Rosalie Konstantia Egenia Paulsen, f. 1. Juli 1879 i Brede, D. af Farvermester Louis Martin P. og Caroline Osbæk.

Uddannelse: I Lære som litografisk Tegner hos Sophus Kruckow 1893, Svend 1898; samtidig Tegneundervisning paa Tekn. Skole (Rondahl). Rejser: Berlin, London og Stockholm.

Axel Andreasen virkede i en Aarrække (1898-1904) som Skuespiller og tegnede desuden Avisreklamer. 1906-22 var han Tegner ved Politiken. Samtidig skrev han Viser og debuterede som Revyforfatter 1910. Efter 1922 har han hovedsagelig koncentreret sig om Visedigtningen (København, Dagens Nyheder) og kun ganske lejlighedsvis tegnet. A. arbejdede som Tegner i den teknisk højst ufuldkomne Bladillustrations Barndom, og under denne Synsvinkel maa hans Indsats ses. Han dækkede et Omraade, som i Dag helt er overtaget af Fotografiet: Reportage af aktuelle Begivenheder. Medens Rasmus Christiansen (s. d.) mest specialiserede sig i Tea- tertegningen, besørgede A. de øvrige indendørs Opgaver, som Fotografiet ikke var i Stand til at løse. Fremhæves maa især de c. 20.000 Portrætter, han gennem Aarene tegnede i Politiken. L.R.B.

Andreasen, Knud, f. 1887, Maler. F. 30. Jan. 1887 i Roskilde, S. af Købmand Frederik Andreas A. og Emilie Marie Jensen. Ugift.

Uddannelse: 1901-05 i Isenkræmmerlære, derefter til 1909 i Malerlære (Svendeprøve); dimitt. af P. Lindeburg til Akad., hvor han Okt. 1912 blev opt. i Malernes Forb.kl. (for Dekoratører), som han besøgte med Afbrydelser til 1917. Rejser: 1909-12 Italien; 1913-16 Rumænien, Bulgarien og Svejts; 1920-22 Spanien og Portugal; fra 1929 bosat i Argentina. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; Charl. 1919-22, 24, 27; desuden forsk. Sep. udst.

Knud Andreasen har især malet Portrætter og Landskaber, som viser Paavirkning fra Købke og Lundbye. Efter hans Bortrejse haves ingen Oplysninger om ham. E.F.

Berl. Tid. 27. Jan. 1923 (K. Flor); København 4. Febr. 1923 (Rik. Magnussen); Nat.tid. 5. Febr.l923 (Th. Faaborg).

Andreasen, Anna Hansine (Signe) Ingeborg Petrine, 1853-1919, Maler. F. 31. Aug. 1853 i Lillerød, d. 15. Marts 1919 paa. Fr.berg, begr. sst. Forældre: Gaardejer, Sognefoged Niels A. og Karen Madsdatter. Ugift.

Uddannelse: Beg. 1877 at male, blev Elev af Emmy Thornam og tog Undervisning i Paris 1887. Rejser: 1887 Paris; 1894 Italien. Udstillinger: Charl. 1883-1919 (26 G. m. 33 Arb.)- Kunstn. Eft. 1904-05; Nord. Udst. 1883; Grafisk Kunstn.samf. 1912 og 18.

A. malede Blomster- og Frugtmalerier.

D.L

Andreasen-Lindborg, Elna Ingeborg, f. 1875, Maler. F. 10. Aug. 1875 paa Elisbjerggaard, Hjørlunde Sogn. Forældre: Gaardejer

Hans Andreasen og Johanne Dorothea Sørensen. Gift 21. Dec. 1907 i Paris med Landskabsmaler og Konservator Axel Edwin Lindborg, f. 23. Marts 1876 i Stockholm, S. af Skomagermester Frans L. og Anna Carlsson. Ægteskabet opløst 1927.

Uddannelse: 1896 Chicago Art Institute; dimitt. til Akad. af Frkn. Mundt og Luplau; opt. Marts 1900, Afgang Sept. 1904, lille Guldmed. 1906; arbejdede hos Joakim Skovgaard i Viborg Sommeren 1906; 1906-07 Acad. Colarossi i Paris; omkr. 1909 Akad. i Stockholm (Etsningsskolan). Stipendier: J. J. Levin 1900; Akad. 1904 og 06; Bielke 1905; Raben-Levetzau 1912. Rejser: 1885-94 Ophold i Amerika; 1894-95 og 1897-1906 i Danmark; 190608 i Paris; siden 1908 fast Bopæl i Stockholm; 1900, 1921 og 38 Frankrig; 1934 Italien. Udstillinger: Charl. 1902-12, 14, 16, 20, 29, 31, 38-39; De afvistes Udst. 1905; Kunstn. Eft. 1905, 11; Grafisk Kunstn.samf. 1917; har desuden udst. i Sverige.

Arbejder: En falden Amazone (1906, lille Guldmed.). Raderinger i Kbst.saml. (Pige, der syr, 1911; The old rector), i Nationalmus., Stockholm, i British Mus. samt i Joslyn Memorial (Omaha) og The Gallery of Art, Smithsonian Instituts, Washington. Har tegnet Portrætter af fl. internationalt berømte Kunstnere: Anna Pavlova, Yvette Guilbert, Henri Marteau m. fl. Har foruden Raderinger og Miniaturer beskæftiget sig med Akvareller saavel som Portrætter og Figurbilleder i Olie. H.O.

Artbur G. Hasse: Danske Exlibrls, 1942.

Andreoli Giovanni (Johannes), -1733-, italiensk Stukkatør.

Fik Borgerskab i Kbh. 10. Dec. 1731 og har arbejdet heri Landet 1731-34. Hans Virk- somhed laa, fraset en Reparation 1734 i »Rosen« paa Fredensborg, udelukkende paa Hirschholm Slot, særlig i den store Sal. 1732 blev der til Loftet bevilget 500 Rål., men da Salen n. A. helt ændredes af Thura, forhøjedes Entreprisen til 4150 Rdl., hvoraf den sidste Rate blev betalt 12. Nov. 1734, dog med et Fradrag af 50 Rdl., da A. vilde rejse tilbage til Italien og Arbejdet ikke var færdigt. S. D. fik han Pas for sig og nogle af sine Svende til et Besøg i Italien og kom ikke tilbage. Hans Arbejde blev gjort færdigt af Brenno (s. d.). Han arbejdede med 2 rødt og hvidt marmorerede Kaminer og skulde bl. a. polere 12 store Statuer til Nicherne i Salen, »saa at de skinner som Marmor«. Disse Statuer maa senere være blevet kasseret; thi paa Afbildningen i »Danske Vitruvius« ses Nicherne tomme, og i Teksten oplyser Thura, at det var Hensigten at opstille 12 Statuer af italiensk Marmor. Red.

Utr. K. - Fr. Weilbach; Tbura, 1924.

Andresen, Hans Carl, f. 1891, Arkitekt. F. 12. Nov. 1891 i Vester Brønderslev. Forældre: Sognepræst, sidst i Tjæreby og Alsønderup Valdemar Alexander Edvard Victor A. og Lindhardtdine Marie Carl. Gift 27. Juni 1919 med Ida Jeppesen, f. 8. Maj 1889 i Kbh., D. af Arkitekt Emil Ferdinand J. og Louise Dorthea Floor.

Uddannelse: 1912 Snedkersvend; 1913-15 paa. Burmeister & Wains Tegnestue; Opt. paa Akad. Maj 1914; Afgang Maj 1924; Medhjælper hos Magdahl-Nielsen 1917-18. Stipendier og Rejser: For K. A. Larssens Legat 1923 i England. Udstillinger: Bygge og Boligudst. i Forum 1929. Stilling: 1918 ansat ved Fr.berg Kommunes Tekniske Forvaltning; Afdelingsarkitekt sst. fra 1943. Hverv: Formand for Akad. Arkitektfor.s Retsudvalg.

Arbejder: Fra 1920 selvstændig Virksomhed delvis s. m. Asger Jeppesen, navnlig Skoler Villaer; Overlæge Mogens Fengers Hus i Hornbæk (1927); Sygehusudvidelser i Hjørring og Brønderslev (1930-41). Som Embedsarkitekt Fr.berg nye Hovedbibliotek (1929-35); Udvi delse af Fr.berg Hospital samt Aldersrenteboliger i Sønderjyllands Allé. E.L.

Krogh-Jensen i Bogens Verden, 1935,257-65; Svend Dahl sst., 265-68; Hans Andresen. sst. 1940, 234.

Andresen, K., grønlandsk: Maler, se Karâle.

Anemøller (Ahnemøller, Annemøller, Ammermøller, Ohnemøller), Hans, -1633-49-, Tømrermester i Kbh.

A. fik 1633 kgl. Bestalling som Mestertømmermand og blev meget brugt, om end Chr. IV 1635 truede med at sætte ham i Blaataarn. Han kaldes ogsaa kgl. Byggemester, men har som selvstændig Arkitekt kun opf. Bindingsværksbygninger samt maaske Taarnspir. Roskilde Domkirkes Spir (1635) har han vel gjort efter en andens Tegning, men paa Kronborg fik han 1641-42 Lov til at arbejde paa egen Haand. C.A.J.

Kbh. Dipl., III, 1877 (se Annemøller); V, 1882; V7,1884; Chr. IV.s egenh. Breve, III, 1878-80; IV, 1882; V, 1883-85; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygn., 1937, 147-48, 165-67; Fra Ark. og Mus., 111, 1905-08, 123-25, 195 (Noten); K. Thorsen i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-26, 253; Kane. Brevb., 1633-34, 1936 (se Ammermøller).

Angeau, Charles, -1740-, var antagelig Miniaturemaler, i hvert Fald fik han 4. Juni 1740 50 Rdl. af Prinsesse Charlotte Amalies Kasse og 31. Aug. 1742 60 Rdl. af Kabinetskassen for to Miniatureportrætter af Kongen. O.A.

U Utr. K.

Angelo, Anthon Johannes Nicolai, 1805-73, Maler. F. 28. Maj 1805 i Kbh., d. 11. Sept. 1873 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Kobberstikker Gottfried Nicolai Theodor A. (s. d.) og Hustru. Gift 29. Dec. 1841 i Kbh. med Lovise Grazie Haase, f. 18. Jan. 1814 i Helsingør, d. 19. Juli 1853 i Kbh., D. af Sukkermester Johan H. og Anne Cathrine Kolner. Separeret.

Anthon Angelo arbejdede 1822 hos Malermester Halberg i Kbh. og besøgte samtidigt Akad.s Ornamentkl.; var tillige Elev af Gebauer og malede Heste- og Krigsbilleder i hans Maner.

Arbejder: Venner (1824, udst. paa Den sdr.jyske Udst. paa Charl. 1937); Portræt (En Bakkantinde, udst. Charl. 1844); Kosakker ved et Lejrbaal (1850, forli. Joh. Hansens Saml.). B.L.G.

Angelo, Carl Christian, f. 1911, Maler. F. 3. Nov. 1911 paa Fr.berg. Forældre: Lagerchef, senere Cigarhandler Christian Valdemar A. og Anna Margrethe Elisabeth Bronée. Ugift.

Uddannelse og Rejser: Oprindelig uddannet som Reklametegner (Plakater); 1932 Elev af Jens Sørensen, der opmuntrede ham til egentligt Maleristudium; 1933 kortere Tid paa Rostrup Bøyesens Sk.; desuden uddannet paa Rejser i Aarene 1928-39, hvoribl. særligt kan nævnes: 1933 Italien; 1936 München; 1937 Wien og Dresden. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932, 33, 35-38; Charl. 1939; 18. Nov. Udst. 1937-42; Aarhushallen 1938; Sep.udst. 1935.

Som Maler har Angelo især dyrket Landskabs- og Bybilleder, i Tegning og Træsnit

Dyrebilleder. En Overgang var han berørt af Kubismen, men har siden arbejdet paa et ko-

loristisk Naturstudium. Fra 1937 Leder af en Tegne- og Maleskole. E.F.

Angelo, Theodor Gottfried Nicolai, 1767- 1816, Kobberstikker. F. 9. Okt. 1767 i Slesvig d. 21. Juni 1816 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Urmager Antonius A. og Juliana Gottfriede Juhl. Gift 3. Juni 1796 i Kbh. med Philippina Sophia Holst, f. 16. Aug. 1776 i Kbh., d. 26. Okt. 1816 sst., D. af Bogholder, senere Hørkræmmer Lorentz H. og Dorothea Johanna Palschau.

Uddannelse: Lærte Tegning i Slesvig; kom 1780 til Kbh., hvor han i Juli n. A. sattes i Lære hos Kortstikker ved Videnskabernes Selskab C. A. Guiter, som if. Kontrakt og for Kongens Regning i Løbet af 5 Aar skulde uddanne ham i Kort- og Skriftstikning samt hvert halve Aar indsende Prøver paa Elevens Duelighed; besøgte samtidig Akad.

Arbejder: Ved Guiters Død 26. Sept. 1787 overtog A. hans Arbejde med at stikke Specialkort over Danmark, og i Tiden 1789-1806 udf. han i alt 7 Kort efter andres Tegning. Kort over Havreballegaard m. fl. Amter (1789), over Dronningborg m. fl. Amter (1791); Indskrift paa Portrætstik af A. G. Moltke, d. 1792; Medaillestik med Ludvig XVI Dauphinen og Marie Antoinette (1793, sikkert efter Fr. Heinr. Krügers Medaille); Kort over Aalborghus m. fl. Amter (1793); Portrætstik af P. O. Bugge, d. 1794, efter Thorvaldsen; Kort over Aastrup og Børglum Amter (1795); Portrætstik af Dr. Rud. Buchhave, d. 1796, efter Paul Ipsen; Kort over Ørum m. fl. Amter (17 9 1 ); Titelblad til Olufsen: Oeconomiske Annaler (17 9 7 ). Tegning i Peder Horrebow Hastes Stambog (udat.); Kort over Skivehus m. fl. Amter (1800), over Lundenæs m. fl. Amter (1806), over Tønder m. fl. Amter (efter 1806), over Bornholm (1811).

Angelos Maner ligger tæt op ad Guiters, i Skriftstikning overgaar han ham endog. Efter1797 blev hans Arbejde ringere, og 1800-05 leverede han overhovedet intet. Til Trods herfor søgte han 1804 om fast Ansættelse som Videnskabernes Selskabs geografiske Kortstikker samt om Gageforhøjelse; begge Dele blev afslaaet. B.L.G.

Utr. K.-C. Molbech: Videnskabernes Selsk.s Hist., 1843.

Angerer, Christoph, -1581-97, Stempelskæ rer, var Søstersøn af Møntmester Paul tiulden i Kónigsberg, s. m. hvem han 1581 blev udlaant til Fr. II for at sætte et nyt Mønttrykværk i Gang i Fr.borg Dyrehave. A. har skaaret Stemplerne til Fr. II.s Mønt 1582-85, deribl. den smukke Serie af 7 Guldmønter 1584 med FS i Monogram, hvoraf nu kun et enkelt Sæt opbevares i Nationalmus. A. rejste formentlig 1586 tilbage til Kónigsberg, hvor han 1593 efterfulgte Paul Gulden som Møntmester og virkede til 1597. G.G.

J. Wileke: Daler, Mark og Kroner, 1931; Emil Bahrfeldt i Berliner Miinzblåtter, Jan.1918; Georg Habieh: Die deutschen Sehaumfnzen des XVI. Jahrh.s, II, 1, 1932.

Anker, Johan Caspar Herman Wedel, 1845-95, Maler. F. 9. Dec. 1845 i Nitedal ved Kristiania, d. 13. Maj 1895 i Nordfjord.

Studerede i Kbh. 1870-74 dels som Elev paa Akad., dels i Vilh. Kyhns Haveakademi i Kredsen af unge Malere omkr. Harald Foss (s. d.); boede senere igen 1884-86 i Kbh.; udst. Landskaber paa Charl. 1872- 7 3 og 1884. Red.

Rik. Magnussen: Godfred Christensen, 1, 1939, 101.

Anketil, c. 1125, engelsk. Guldsmed. En dansk Konge kaldte A. her til Landet for at udføre et Arbejde, og i 7 Aar virkede han som denne Konges Møntmester, Guldsmed og Pengemægler. Hjemvendt til England blev han Munk i S. Albans Kloster, hvor han udførte det indre Helgenskrin til Albans Relikvier, der skal være fuldendt 1142. Disse Meddelelser er c. 100 Aar senere nedskrevet i Klosterkrøniken af den navnkundige Historieskriver og Kunstner Matthæus Parisiensis. C.A.J.

Gesta abbatum monast. S. Albani, ed. Riley, I, 1867, 83; Henry Petersen i Aarb. f. nord. Oldkynd., 1886, 390; F. Beckett i T. f. konstvetenskap, IV, 1919, 145-46; samme: Danm. Kunst, 1, 1924.

Anne Grete, f. 1921, Tegner. F. 31. Jan. 1921 i Kbh. Forældre: Snedker Emanuel Sørensen og Ingeborg Andersen. Gift 1° 1. Nov. 1941 i Kbh. med Forfatter Ole Sarvig, f. 27. Nov. 1921 i Kbh., S. af Malermester Carl Eskild S. og Helga Annette Henriksen. Ægteskabet opløst. 2° 21. Nov. 1946 i Stockholm med Arkitekt Klas Anshelm, f. 4. Febr. 1914 i Gøteborg.

Uddannelse: Elev paa Kunsthaandværkerskolen 1936-39; Tekn. Sk. 1939-40. Rejser: Bosat i Stockholm fra Aug. 1945. Udstillinger: Grønningen 1943, 45; Sep.udst. 1941 (Ole Haslund), 1946 (Stockholm).

Arbejder: Har udf. Illustrationer til Guy de Maupassant: Noveller (1943), Mogens Linck:

Lille Menneskebarn (1943), Jens August Schade: Mennesker mødes og sød Musik opstaar i Hjertet (1.944) (25 Tegn.), Bidrag til Jens Kruse: Humorister (1944); har tegnet Illustrationer til Dagspressen samt til Blæksprutten fra 1943. Red.

Nat.tid. 8. Jan. 1943 (Int.); Aftenbladet 11. Jan. 1943; B. T. 26. Sept. 1944 (Int.).

Annemøller, Hans, se Anemøller, Hans.

Anshelm, Anne Grete, se Anne Grete.

Anthon, George (Georg) David, 1714-81., Arkitekt. F. 1. Okt. 1714 i Strasburg, Uckermark, Brandenburg, d. 30. Aug. 1781 i Kbh., begr. sst. (Petri Kgd.). Forældre muligvis: Murermester Mathias A. (s. d.) og Maria A. Gift 28. April 1755 i Kbh. med (Anna) Margrethe Eigtved, antagelig døbt 17. Sept. 1730 i Valsølille, d. 2. Ang. 1816 i Ringsted, D. af Landsoldat Jens Madsen (E.) og Kirsten Pedersdatter.

Uddannelse: Oprindelig Murer, optoges i Lavet 1751; fra 1738 Tegner, senere ogsaa Konduktør hos Eigtved, forblev i denne Stilling til 1752. Embeder og Hverv: 1748 Lærer (Informator) i Bygningskunst ved det ældre Akademi; 1754 Lærer i Geometri, Perspektiv og Bygningskunst ved det genoprettede Akademi, besørgede tillige Sekretærforretningerne 1751-53; samtidig Inspektør ved Gipsskolen. Søgte 1759 forgæves Opt. som Medl. af Akad.; Afgang fra samme 1760. - 1751 kgl. Bygningsinspektør; 1760 kgl. Bygmester for Jylland og Fyn; 1761 tillige for Sjælland og Falster med Titel af Hofbygmester og Tilsyn med samtlige kgl. Slotte; 1771-72 fungerende Stadsbygmester i Kbh.; forblev i sit Embede til sin Død, til Trods for at hans Helbred nedbrødes i Beg. af 1770'erne, vist efter Apopleksi.

Arbejder: Havde 1752 ff. Murerarbejdet ved Frederiks Hospital i Entreprise; ledede efter Eigtveds Død 1754 Opførelsen af Christianskirken og projekterede Spiret (rejst 1769); opf. ogsaa Bregentved i det væsentlige efter Eigtveds Tegninger; gav 1756 Projekter til Frederikskirken (ikke udførte); 1761 restaureret to »Kongesale« paa Kronborg; s. A. ændret J. Fortlings Projekt til Materialhus med Billedhuggerværksted i Civiletatens Materialgaard (opf. 1771); 1761-62 Kommandantbolig ved Rosenborg; 1762 forhøjet Marskalshusene paa Fredensborg og indrettet nye Værelser; 176465 Remisebygning ved Fr.berg Slot; 1765 forhøjet »det hvide Stift« i Vallø; 1766-67 indrettet Prinsens Palæ til Bolig for Prins Carl af Hessen; 1770 Staldbygning ved Fr.berg Slot; foreslog 1772 at nedbryde Spiret paa Rosenborgs store Taarn, at fjerne Dragespiret paa Børsen og at regulere S-Broen ved Fr.borg; projekterede 1776 Nedtagelsen af Lanternen over Charlottenborgs Kuppelsal; Virkeliggørelsen af disse Projekter blev dog hindret af Harsdorff. - Udg. 1759 Anvisning til CivilBygningskunsten (nye Oplag 1772, 1818).

Anthon var en fortrinlig Tegner og havde erhvervet. en god Skoling i den arkitektoniske Stil, der her hjemme blev repræsenteret af Eigtved. Men han besad intet originalt Talent, og hele sit Liv stod han i Skyggen af de førende Arkitekter i det. kgl. Bygningsvæsen (Eigtved, Thura, Jardin og Harsdorff). Hans Ombygning af Vallø er dog gjort med Finhed, og Projektet til Christianskirkens Spir viser en sikker Beherskelse af Motivet. Nogle Tegninger til Værelser paa Chr.borg (1.755 ff.) viser hans Evner som smagfuld Interiørarkitekt af en strengt traditionel Rokoko-Retning. C.E.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Fr.Weilbach: Thura, 1924; samme: Harsdorff, 1928; Munthe Morgenstierne: Eigtved, 1924, 65, 88, 119, 122; Fr. Weilbach: Dansk Bygningskunst, 1.930; samme i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934-35, 252; H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 28; C. Elling: Documents inédits comcernant les projects de J.-A. Gabriel et N. H. Jardin, 1931, 13-18; samme: Chr.borg-Interiører, 1944; samme: Amalienborg Interiører, 1945.

Anthon, Mathias, c. 1687-1763, Murermester. Begr. 7. April 1763 (Fr.berg). Gift med Maria, f. c. 1689, begr. 18. Okt. 1770 i Kbh.

Anthon, der muligvis var Fader til G. D.Anthon (s. d.) og i saa Fald var indvandret fra Tyskland, havde Kontrakt om den aarlige Vedligeholdelse af Fr.berg Slot fra 1747 til sin Død, hvorefter Arbejdet gik over til Hans Eigtved (s. d.). Red.

Anthonius Contrafejer, -1574-, se Samfleth, Anthonius.

Anthonius Maler, se Baden, Antonius von.

Anthonius da Corte (de Goech), d. 1578, Tapetvæver. D. 11. Marts 1578 i Helsingør.

Paa Fr. ILs Vegne sluttede Londonerkøbmanden Hans Foxals Klerk Thomas Thennicker 19. Juli 1577 Kontrakt i Brabant med A., som derefter skulde begive sig til Helsingør, selvtiende, for at forfærdige vævede Tapeter til Kronborg. Han ankom ved Juletid 1577, og Arbejdet begyndte 9. Febr., men Maaneden derefter døde A.; Værkstedsledelsen overgik til Hans Knieper, som var taget i Tjeneste samtidig med A. som Kartontegner. O.A.

J. G. Burman-Becker: Vævede Tapeter, 1863, 6-7; Friis: Saml. 1872-78.

Antoft, Ernst Møller, f. 1901, Arkitekt. F. 9. Sept. 1901 i Ugilt. Forældre: Møller Edvard Vilhelm Jensen og Kristence Pedersen. Navneforandring 1912. Gift 20. Juni 1930 i Kbh. med Mildred Jensen, f. 4. Marts 1910 i Albert Lea, Minnesota, D. af Vognmand Marius J. og Karen Jensen.

Uddannelse: Uddannet som Tømrer og Snedker; udlært 1920; Afgang fra Tekn. Sk. 1925; ml. 1925 og 40 Medhjælper hos Jesper Tvede, Harald Nielsen, V. Hvalsøe og A. Wittmaack, Niels Westergaard, Ole Falkentorp, Povl Baumann, Viggo Jacobsen og Helweg-Møller; selvstændig Arkitektvirksomhed fra 1940. Udstillinger: Stockholm 1942; Charl. 1943-45.

Arbejder: Eget Hus i Holte (1940-41); Tjæreby Sogneskole (1941); Projekt til Alderdomshjem for Kregome-Vinderød Kommune (1944). Red.

Ark. U., 1939, 77-79 (Tjæreby Sogneskole); 1943, 207-OS (eget Hus); 1944, 214-15 (Alderdomshjem for Kregome Vinderød); Ark. M., 1942, 86-88 (Om Skolebyggeri paa Landet); H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942.

A. P. H., Sign. paa Anna Hansens Gravsten fra 1826-34 i Nieblum, Syd for Tønder. O.A.

Kunstdenkmäler, Kreis Sild Tondern, 1939.

Apostelgaardmesteren, se Næstved Apostelhus-Mester.

Appel, Frederik, f. 1884, Arkitekt. F. 18. Aug. 1884 i Rødding. Forældre: Højskolelærer, senere Redaktør Mathias Lorentsen A. og Sofia Lovisa Hansen. Gift 20. Sept. 1908 i Kbh. med Gerda Louise Margrete Sørensen, f. 25. Okt. 1886 i Rødby, D. af Borgmester, By- og Herredsfoged, senere Etatsraad, Jens Georg S. og Helga Antoinette Simesen.

Uddannelse: Murersvend; 1899-1903 Odense Tekn. Sk.; opt. paa Akad. April 1904, Afgang Jan. 1913; Tegner bl. a. hos H. Wenck. Stipendier: 1908 Statens Stip. f. Haandværkere; 1910 K. A. Larssen. Rejser: 1908 Tyskland og Østrig-Ungarn; 1910 Tyskland og Italien; 1922 og 26 kortere Rejser til Wien. Udstillinger: Akad. Arkitektfor. i Forum 1929; Charl. 1941. Embeder og Hverv: 1916 Ansættelse ved Statsba,nerne, 1922 Banearkitekt; Forstander for Taastrup Tekniske Skole og Taastrups Handelsskole (1928-39); bygningskyndig Tillidsmand for Smørum Herreds Provstiudvalg. Arbejder: Fra 1920 bosat i Taastrup og har her og i Hedehusene haft et betydeligt Byggeri, især borgerlige Smaavillaer. Appel eksperimenterer ikke, men lægger Vægten paa en veldisponeret Plan og et fordringsløst Ydre. Af hans Huse kan nævnes: Valbyvej 29, Kogevej 77 og eget Hus ved Brorsonsvej (alle i Taastrup). I øvrigt kan fremhæves Hugo Dorphs Fabrik i Taastrup (1916) og Villa sst. (1919); Teknisk Skole i Taastrup (1915, udv.1922) og Kommuneskolen sst. (1920-24); Ansgarkirken i Hedehusene (1921), Taarnet (1940) og Kommuneskolen sst. (1927); Hans Tavsens Kirkes Menighedshus i Kbh. (1915) og Kirken (1922-24, præmieret 1926) (begge s. m. Kristen Gording). E.L.

Ark. 31., 1929, 103-05 (Ansgarkirken, Hedehusene), 10811 (Hans Tavsenskirke, Kbh.).

Aprili, Giambattista, italiensk Maler, fik Sept. 1708 110 Rdl. som Betaling for 2 Loftsmalerier paa Fr.berg Slot; Billederne kan ikke paavises. A. er tidligere, vist fejlagtigt, blevet antaget for Stukkatør. B.L.G.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880;samme: Fr.berg, 1896.

d'Arbes, Joseph Frederik Augustus, se Darbes, Joseph.

Arbien, Hans, 1713-66, Maler. F. 5. Jan. 1713 i Kristiania, d. 4. Dec. 1766 i Kbh., begr. sst. (Nic. Kgd.). Forældre: Købmand og Vandinspektør Peter Erichsøn A. fra Sverige og Johanns Holm. Gift 8. April 1750 i Kbh. med Charlotte Amalie Ertmann, døbt 28. Nov. 1703 i Kbh., d. c. 1765, D. af Smedesvend Peter E. og Kirsten Mogensdatter.

Uddannelse: I Kristiania, maaske i Sverige hos Scheffel; kom i hvert Fald Nytaar 1736 til Kbh. og blev senere Elev hos Pilo; konk. 1755 uden Held til Akad.s store Guldmed. Rejser: 1741 kgl. Rejsepas til Udlandet, besøgte Hamborg, maaske England, tilbage 1743. Hverv: Kaldes 1736 Gehejmeraad F. C. Rosenkrantz' Maler; afløste 1745 Pilo som Lærer for Landkadetterne, under dennes Overopsyn. 1754 Informator i Tegning og Skrivning for Pagerne.

Arbejder: Konferensraad P. Vogt og Hustru (1733, Norge); Pastor C. J. Heise (1741, Tyskland); Fr. V som Kronprins (c. 1743, maaske efter Andr. Møller, Fr.borg, tidl. det Lichtensteinske Galleri i Wien; stukket af Th. Burford, London); F. C. Rosenkrantz og Dorte Reedtz (1749 Ryegaard, nu begge Fr.borg); Miniature af en fyrstelig ung Officer (Privateje); Hedevig Eleonora Hoppe, f. Wolff (stukket 1754 af O. H. de Lode); Tegninger til Admiralsuniformer 1764 (Rigsarkivet). Tilskrivning: Portræt af E. C. Knuth (Fr.borg).

Hans Arbien er en dygtig Tegner. Hans Farvegivning er lys og med kraftige tonende Farver; Udførelsen ret detailleret og gennemarbejdet, ofte med Fordriver, saa Malerierne kan faa en næsten emailleagtig Karakter. Han er paavirket af en bestemt Side af Pilos Opstilling og Farveholdning fra dennes tidlige Tid; men selvstændig i sin Karakteriseringsvilje og Detaillering. Efterhaanden vil antagelig forsk. Portrætter fra Midten af 18. Aarh., som dels er henførte til andre, dels er uden Mesternavn, kunne henføres til ham. O.A.

E. A. Thomle i Pers. T., 2. Rk. V, 1890, 181; Krog Steffens sst., 3. Rk. 1, 1892, 21; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 23, 84, Afb. Nr. 45; samme i K. Aa.,1937, 48; G.Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Arbien, Magnus Gustavus, 1716-60, Medaillør. F. 25. Sept. 1716 i Kristiania, d. 27. Jan. 1760 i Kbh., begr. sst. (Nic. Kgd.). Broder til Hans A. (s. d.). Gift c. 1742 med Margrethe Magdalene Busch, d. 1. Nov. 1779 i Norge.

Uddannelse: Søgte Undervisning i Stempelskæring i Kbh. 1733, derefter i Lære hos Medailløren Hedlinger i Stockholm 1736-38. Rejser: 1736-38 Stockholm; 1739-42 Tyskland; 1751 Stockholm; 1752-54 Paris. Udmærkelser: Medl. af Akad. 28. Marts 1757. Embede: Hofmedaillør 3. April 1744.

Arbejder: Medailler over Chr. VI.s Tronbestigelse 1730 (udf. 1744); Ordenen »L'union parfaite 1732 (udf. 1744); Dansk-svensk Forbund 1734; Kommercekollegiet 1736; Kronprins Frederik 1737; Kongens og Dronningens Fødselsdage 1742; Kronprins Frederiks Bryllup 1743; Prins Christians Fødsel 1745; Kongeparrets Fødselsdage 1745; Prins Christians Fødselsdag 1746; Chr. VI.s Død 1746; Fr. V.s Salving 1747; Dronn. Louises Kroning 1747; Kronprins Chr.s Fødsel 1749; Kongeslægtens 300 Aars Fest 1749; Kongens Fødselsdag 1750; Arveprins Frederiks Fødsel 1753 (1756); Akad.s Stiftelse 1754 (1757); Akad.s store Guldmed.: Merenti (1755), lille Guldmed.: Conanti (1758), store Sølvmed.: Examinando (1756) og lille Sølvmed.: Alliciendo (1759); Oeconomisk Magazins Belønningsmed. 1759 samt Frimurerlogen i Hamborg 1742, C. G. Tessin 1743, Hans Gram 1748, Marcus Tuscher 1751, A. G. Moltke 1752, Jacob Riies 1753 og 54, Woldemar Lowendal 1754, Ludvig Holberg 1754 (1757), Otto Fleming 1755, A. G. Moltke 1757, Peter Hersleb 1757, Claus Reventlow 1758; Mønter, hvoraf er sign. Dukater og Speciedalere fra Fr. V. - I Nationalmus. opbevares 32 Med. af A., paa Rosenborg findes et Par Forarbejder i Perlemor til de overen. Med. over Kronprins Christians Fødsel og Kongeslægtens 300 Aars Fest 1749. - Endvidere Segl til Krigskancelliet (1746), Majestætssegl (1747) og Toldkammerets Segl (1759).

M. G. Arbien var den første hjemmefødte Medaillør, hvis Arbejder, specielt Portrætterne, var af kunstnerisk Betydning. Hans Samtid satte ham meget højt og ikke med Urette. Skønt han havde en forholdsvis god Løn og fik særskilt og ganske høj Betaling for de Stempler til Mønter og Med., som han udførte, var hans økonomiske Forhold slette, og hans efterladte fragik Arv og Gæld. G.G.

Schwartzkopf i Danske Saml., IV, 1868-69, 74-75; Thomle i Pers. T., 2. Rk. V, 1890, 181; grog Steffens sst., 3. Rk. I, 1892, 18; Victor P. Christensen i Bogvennen, 1918, 152; Carl W. Schnitler i Norsk Kunsthist., 11, 1927; Vilh. Slomann i K. Aa., 1931, 199-222; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936 (med Henv. i Noterne 581-703); Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940.

Arboe, Thomas, 1836-1917, Arkitekt. F. 22. Sept. 1836 i Rønne, d. 8. Febr. 1917 i Charlottenlund, begr. i Gentofte. Forældre: Købmand, Konsul Otto Henrik A. og Oliva Elisabeth Saxtorph. Gift 9. Juni 1867 i Gentofte med Charlotte Amalie Petersen, f. 14. Maj 1832 i Kbh., d. 19. Febr. 1921 i Charlottenlund, D. af Møller Ole P. og Charlotte Amalie Møller.

Uddannelse: I Murerlære; opt. paa Akad. Jan. 1855 og gennemgik Bygn.sk. og Ornamentsk.; samtidig Elev af Hetsch; forlod Akad. uden Afgang 1862; 1863 Officer i Altona; Konduktør hos N. S. Nebelong c. 2½ Aar.

Embeder: Fra 1868 Arkitekt ved de nye Jernbaneanlæg med Bopæl i Aarhus.

Arbejder: Stationer i Kolding (1866), Hjørring (1871), Viborg (1896), Charlottenlund og Klampenborg (1898) og Aalborg (1902); Amtssygehuse i Hobro (1880), Aarhus (1882, senere udvidet) og Rønne (1890-92) samt fl. offentlige Bygninger som Toldkamre, Skoler og Raad-, Ting- og Arresthuse, især i Jylland.

Arboe er en typisk, om end ikke betydelig Repræsentant for Traditionen fra 1850-60 med dens øde, lineære Murstensstil i rødt og gult, der i saa høj Grad kom til at præge bl. a. det tidlige Stationsbyggeri i Danmark.

E.L.

Berl.Tid. 25. Marts 1895; Jul. Bidstrup: Stamtavler over Familien Hauberg og Arboe, 1911, 59-61; Areh., 1916-17, 170 (Nekrolog).

Archeveque, se 1'Archeveque.

Aretander, Philip, f. 1916, Arkitekt. F. 14. Juni 1916 i Kbh. Forældre: Grosserer, senere Direktør, cand. pharm. Paul Gerhard A. og Frida Lund. Gift 5. Juli 1944 i Kbh. med Lizzie Marie Sophie Schytte, f. 2. April 1921 i Kbh., D. af Direktør, Konsul Thomas Carl Martin S. og Edrie Helene Kirstine Riis.

Uddannelse: Student 1934; besøgt Akad. 1934-38. Udstillinger: Charl. 1942. Arbejder: Bygning for Boldklubben Frem i Valby Idrætspark (1. Pr. 1939, s. m. Hans Henning Hansen og Steen Eiler Rasmussen, færdigopført 1944). Projekter: Alderdomshjem i Gentofte (1938, indkøbt); Bebyggelsesplan og Typehus for Areal ved Randers (1944, s. m. Mogens Boertmann, 3. Pr.); Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1946, s. m. Chr., Aage og Erik Holst, 1. Pr.); Nyt Krystalpalads i London (1946, s. m. E. Borg, Peter Bredsdorff, Poul Kjærgaard og Niels Schou); har s. m. C. C. Frederiksen og Svend Nielsen udg. Bogen: Det danske Apotek (1944). Red.

Ark. M., 1944, 133-40 (Valby Idrætspark); 1946, 51-53 (Kbh.s Raadhus); Ark. U., 1944, 11-12 (Kernehus.), 96 og 164 (Randers), 152 (Møbler); 1946, 127-28 (Krystalpalads); Pol. 4. Juni 1946.

Arends, Johan Friedrich, c. 1734-c. 98, Portrætmaler, Raderer. Hans Enke nævnes 1799.

A. blev konfirmeret 1749, kom derefter i 11 Aar i Lære hos C. G. Pilo, besøgte Akad. og fik 1757 den store Sølvmed. Han nedsatte sig 1761 i Kbh. som Portrætmaler (Portræt af Præsten Laur. Pedersen Næraae, 1761, Nyborg Mus.), raderede s. A., antagelig i Aarhus, Regnelærer H. C. Cramers Portræt, kom i Forb. med Fr. Danneskiold, som besad Marselisborg (1770-71; Malerier paa Gisselfeld og Brattingsborg). Senere angives han at have været Elev af Als og arbejdet i fl. Aar for Hertugen af Glyksborg. De eksisterende Portrætter er uden større kunstnerisk Interesse, i en udvandet Pilo'sk Form. Han er muligvis identisk med den Johan Ahrentz, som 1780-89 havde Ansættelse paa Porcelænsfabrikken som Brogedmaler - skønt denne 1787 angives kun at være 41 Aar gammel; denne sidste malede Stel med Bataillemalerier i Purpur og karakteriseres som en af de troeste og flittigste Arbejdere. 1788 blev han lam i Hænderne og fik 24 Skilling ugentlig i Hjælp fra Fabrikken og 1795-98 antagelig c. 5. Rdl. aarlig fra Akad. 1788 søgte han at blive Malermester uden Mesterprøve. O.A.

Th. u. B. (se baade Johan Frederik Arentz og J. T. Arends)Adresseavisen, 1761, 714; T. f. Kunstind., 1893, 84; Victor P. Christensen: Den kgl. danske Porcelainsfabrik, 1938.

Arenfeldt, Hans Nielsen, 1633-1702, Modellør. Begr. 19. Aug. 1702 i Aasted K. Forældre: Den berygtede Niels A. til Ullerup og Karen Dyre til Knivholt. Ugift.

Studerede 1654 i Leyden, men nævnes 1655 bl. Officererne ved Hoffet, deltog i Krigen; 1664 Hofjunker, 1670 Overinspektør ved Kunstkammeret, hvis Samling registreredes, fritoges s. A. for Inspektionen med Modelkammeret og 1673 med Kunstkammeret. 1671 Kammerjunker hos Kongen, 1672 Ritmester ved sjællandske Rytterregiment. A. har modelleret en Portrætbuste i Voks af Chr. V (Rosenborg). Den er realistisk, men grov og dilettantisk; sign. med et sammenbundet HAL i lige Streger. O.A.

H. C. Bering Liisberg: Kunstkammeret, 1897, 126-27.

Arens, Johan August, c. 1750-1806, Arkitekt. F. c. 1750 i Hamborg, d. 18. Aug. 1806 i Pisa.

Uddannelse og Rejser: Skal have studeret i GSttingen; fra 1778 paa Akad. i Kbh., hvor han Jan. 1779 avancerede til første, April s. A. til anden Frihaandssk.; Marts 1780 fik han Akad.s lille Sølvmed., 1781 den store og s. A. den lille Guldmed. (En Triumfport for en sejrrig Fyrste); 1783 store Guldmed. (Et offentligt Fængsel); studerede derpaa (if. Haupt) i Frankrig hos C. de Wailly, i England og Italien, indtil han slog sig ned i Hamborg. Udmærkelser: Æresmedl. af Berlins Akad.; Furstl. Baurat, Weimar.

Arbejder: Kapellerne paa Petri og Katherine Kirkegaarde i Hamborg; Facaden paa Kirken i Wandsbeck (1800, brændt 1898). Tilskrivninger: Baron Voghts Landsted og Havehus i Nienstedten. Goethe, der havde truffet A. under sin Italienrejse, bestræbte sig for at knytte ham til Weimar, hvor det i 1789 brændte Slot skulde genopbygges; men trods gentagne Henvendelser kom der praktisk talt intet Resultat deraf. J.R.

Minerva, Juni 1791, 368; J. F. L. Meyer: Hanseat. Mag., I, 1799, 166ff.; Haupt, III 1889;Faulwasser: Hamburg um d. Jahrhundertwende, 1800, 221 f., 227, 242 f., 245; Suhr: St. Petrikirche, 1842, 27, 145; C. M. Smidt i T. f. Ind., 1911, 128, 130-31; Zeitler: Goethe-Randbuch, I, 1916, 107; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; W. Jakstein: Liebe alte Stadt, 1940, 141 ff.

Arentz, Johan, se Arends, Johan Friedrich.

Aretæus, Daniel, c. 1455, nævnes i Klosterannalerne fra Korvey i Westfalen som en udmærket Kunstner » in variis sculptibus«, der ved 1455 kaldtes til Kongen af Danmark (Chr. I), som agtede ham meget højt. Det er en gammel, ubeviselig Gisning, at han skulde have gjort det oldenborgske Drikkehorn paa Rosenborg. C.A.J.

P. Brock: De oldenborgske Konger, 1870, 1-2; C. Nyrop: Dansk Guldsmedekunst, 1885, 18 og de S. 159 anførte Kilder; F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danm., 1897; H. C. Bering Liisberg i Aarb. f. nord. Oldkynd., 1923, 255-93.

Arlaud, Louis Ami, 1751-1829, Miniaturemaler. F. 13. Okt. 1751 i Geneve, d. Aug. 1829 sst. Forældre: Francois A. og Hustru f. Penard. Gift 1776 med Susanne Jurine.

Arlaud var Elev af Étienne Liotard i Ge neve. Hans Forældre levede i Kbh., da han s. m. sin Broder Francois kom paa Besøg her 1818. Et Portræt af hans Søn, der var Konsul i Helsingør,tilh. Kunstmus. (sandsynligvis malet 1818). G.L.

E. Lemberger: Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; Gustav Lorenzen i K. Aa., 1939, 120.

Arne Petersen, Knud, 1862-1943, Arkitekt. F. 5. Aug. 1862 i Kbh., d. 27. Juni 1943 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Tegner, senere Professor Magnus P. (s. d.) og Hustru. Gift 27. Nov. 1891 med Karen Jürgensen„ f. 16. Dec. 1870 i Søllerød, d. 11. Juli 1932 i Kbh., D. af Proprietær Gunnar J. og Camilla Piper.

Uddannelse: Præliminæreks., besøgte Tekn. Sk., dimitt. af sin Fader til Akad., opt. Sept. 1878; Afgang Maj 1885. Assistent hos sin Onkel Vilh. Vald. Petersen og hos Martin Nyrop. Rejser (foruden til egne Udst.): 1886 Tyskland og Østrig; 1889 Verdensudst. i Paris; 1891 Rusland; 1899-1929 aarlige Rejser til Frankrig, England, Halland, Belgien, Tyskland, Spanien. Udstillinger: Charl. 1887 og 89; Paris 1900; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Medailler for Udst. i Malmø (1896), Stockholm (1897), Paris (1900), Bryssel (1910) og Malmø (1914); Lassenius Kramps Med. 1915 for Assistance ved Haandværkerfor.s 75-Aars Udst. i Raadhushallen. Hverv: Fra 1888 knyttet til Industrifor., først i Kassererkontoret, 1909-14 som Inspektør og Arkitekt ved Bygn., derefter som For.s Arkitekt ved alle større Arbejder indtil 1927; konstitueret Sekretær for Kunstindustrimus.s Best. 1890-94, valgt til Industrifor.s Repræsentant i samme Best. 1916, Medl. af Forretningsudvalget 1920, Formand for Best. fra 1937 til sin Død; Redaktør af Architekten fra 1898 til 1906; Direktør for Tivoli 1899-1940, derefter Medl. af Best.; Medl. af Kommissariatet for Malmøudst. 1914.

Arbejder: Hofjuvelerer Michelsens Nürnberghus og andre Arrangementer paa Den nord. Udst. 1888; de danske Afd. paa Udst. i Chicago 1893, Malmø 1896, Stockholm 1897, Paris 1900 (s. m. Th. Bindesbøll) og Bryssel 1910, alle arrangeret af Industrifor.; Udst. i Vordingborg 1901 og Horsens 1905; Jubilæumsdyrskuet i Kbh. 1905 og Dyrskuerne sst. 1913, 30, 39, 41 og 42; Fiskeriudst. i Kbh. 1912; i Tivoli bl. a. det kinesiske Taarn (1900), Koncertsalen (1902, s. m. Rich. Bergmann, senere ombygget og udvidet; brændt 1944) og Basarbygningen (1909); Haandværker- og Industrifor. paa Albani Torv, Odense (1891, efter Konk.) og Bethaniakirken i Møllegade (1892, begge s. m. H. Hagemann); Karreen Ny Christiansborg, Vestre Boulevard 49 (1906-08, præmieret); Tekn. Skole i Brønderslev (1907); Klampenborg Væddeløbsbane (1911); Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, Polititorvet 14 (1913-14); Ombygn. af Industrifor., Vesterbrogade 1, bl. a. den nye, store Foredragssal og de nu forsvundne Udst.haller (1922-24). Præmierede Projekter: Kunstmus. (1885, 2000 Kr.); Ting og Arresthus i Aarhus (1902, 2. Pr.). - Møbler, Sølvtøj (Tegn. hos Michelsen), enkelte grafiske Arb.

Den Ramme, Arne Petersen paa Den nord. Udst. 1888 havde skabt om forsk. Afdelinger, henledte Industriens Opmærksomhed paa ham. Han knyttedes til Industrifor. og blev Arkitekt for de af denne Forening arrangerede Udstillinger. I nær Forb. med Udstillingsarbejdet stod A. A. P.s Tilknytning til Tivoli, hvor han ikke mindst indlagde sig Fortjeneste af Illuminationen; hans Forkærlighed for maurisk Arkitektur her skyldtes efter eget Sigende, at denne egnede sig særlig godt til Illumination, og det samme gælder vel hans kinesiske Taarn. A. P. var som Udstillingsarkitekt den førende for største Delen af sin Tid. Paa dette Omraade var han en Ideens Mand, der af lette og spinkle Materialer forstod at forme noget lyst og festligt og også magtede Anlæggets Kunst paa en udmærket Maade Hvad han ellers byggede hæver sig i kunstnerisk Henseende næppe over Gennemsnittet. K.M.

Ark., 1.895-96, 1-4 (Chicago-Udst. Bygn.); 1899-1900, 145-48 (Malmøgade, Beboelsesejendom); Arch., 1899-1900, 91-92 (Verdensudst. Paris 1900); 1901-02, A., 33-39 (Tivolis Koncertsal); 1902-03, 222, 225 (Ting- og Arresthus i Aarhus); 1904-05, 333-36 (Jubilæums Dyrskuet 1905), 405-09 (Horsens Udst.); 1907-08, 333-35 (Beboelsesejendom, Vestre Boulevard 49); 1915-16, 33-35 (Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring): 1938, Særhæfte, 1; Ark. U., 1943, Tillæg S.21 (Nekrolog); Erik Schiødte: Fra den sidste Tid, i Kunst, 111, 1901; C. A. Clemmensen: Tivoli, 1918, 188, 192, 199; H. St. Holbeck: Odense Bys Hist., 1926, 418, 616-17; T. f. Ind., 1943, 172; Pol. Mag. 6. og 28. Juni 1943.

Arnesen, Vilhelm Carl Ferdinand, f. 1865, Maler. F. 25. Nov. 1865 i Flensborg. Forældre: Skibsfører Georg Charles Christian Vilhelm A. og Justine Mathilde Koch. Gift 1 ° 9. Nov. 1900 i Odense med Agnes Valborg Mogensen, f. 26. Febr. 1879 i Odense, D. af Købmand, senere Fabrikant og Konsul Christian Husum M. og Laura Marie Mathilde Schmidt. Ægteskabet opløst 1909. 2° 23. April 1912 i Kbh. med Johanne Petrine Berg, f. 9. Aug. 1872 i Kerteminde, d. 5. Marts 1913 i Kbh., D. af Fiskehandler Johan Peter B. og Amalie Marie Nielsen. 3° 11. Marts 1916 i Korsør med Erica Vilhelmine Baggesen, f. 13. Nov. 1871 i Kbh., d. 11. Febr. 1933 i Helsingør, D. af Premierløjtnant Frederik (Fritz) Conrad Friboe B. og Erika Madsine Caroline Mørch og adopteret af Herredsfuldmægtig, senere Borgmester Charles Christian Fritz Nanke og Anna Marie Emilie Mørch.

Uddannelse: 1879 i Malerlære i Kbh., Svend 1885; besøgte samtidig Tekn. Sk.; dimitt. til Akad. af Maleren C. F. Andersen og opt. Sept. 1882; Afgang Maj 1888. Stipendier: Akad. 1891, 96, 98, 1902. Rejser: 1891 Østersøen, Finland; 1894 Middelhavet (med Korvetten Dagmar); 1899 Holland, England, Frankrig; 1899-1900 Østasien; 1907 England, Skotland, Island; 1909 og 22 Italien; 1910 Frankrig, Holland; 1914 Frankrig; 1926 Nordamerika. Udstillinger: Dec.udst. 1886; Charl. 1887-1946 (60 G. m. 88 Arb.); Charl. Eft. 1929; Chieago 1893; Lybæk 1895; Kunstn. Eft. 1907; Brighton 1912; 18. Nov. Udst. 1921 og 42; For. f. nat. Kunst 1926, 27 og 37 (50 Aars Jub.-udst.).

Arbejder: Fra Kbh.s Havn (1877, Aalborg Mus.); Efteraarsdag i Sundet (udst. 1891); Storm paa Atlanterhavet (1897, Kunstmus.); Slaget under Øland (1904, Fr.borg); Kong Haakons og Dronn. Mauds Afrejse fra. Kbh.s Toldbod til Norge (1905, tilh. Kong Haakon); Fr. VIII.s Ankomst til Reykjavfk (1907, købt af Enkedronning Louise); Den engelske Flaaderevue paa Spithead Rhed (1911, købt af Dronn. Alexandra); Chr. X.s første Besøg som Konge i »Peder Skram« (1914, tilh. Chr. X); Helsingør Rhed i Sundtoldens Dage (1926, Helsingør Raadhus); Arb. i Søfartsmus. paa Kronborg.

Vilhelm Arnesen har en meget stor Produktion af Marinebilleder. Som Dreng havde han ofte Lejlighed til at sejle med sin Fader, og senere has han gjort talrige Rejser til Søs baade i hjemlige og fremmede Farvande. Han har undertiden deltaget i Marinens Togter, og ofte har historiske Begivenheder været Emne for hans Billeder, af hvilke talrige er indkøbt af Kongehuset (Fredensborg). A. har malet baade gammeldags Sejlskibe og moderne Marinefartøjer. I hans Billeder, som er naturalistisk opfattede og populært tilrettelagt, har han især lagt Vægt paa en effektfuld Gengivelse af Lysvirkninger paa. et bevæget Hav.

M B.

Ill. Tid., 1904-05, 56-57; Pol. 10. Febr. 1911 (Nic. Lützhøft); B. T. 24. Nov. 1925; Nordsjælland 21. Nov. 1930.

Arnt Snedker, -1600-, se Daruidt, Arnt van.

Arntzen, Christian August, 1852-1911., Arkitekt. F. 8. Aug. 1852 i Alstahoug, Nordland, d. 14. Febr. 1911 i Kbh., begr. set. (Ass.). Fader: Gaardbruger Arnt Olsen. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære i Bergen, hvor han besøgte Tekn. Sk.; kom 1875 til Kbh. og blev Juni s. A. opt. paa Akad.s Malersk.; gik derpaa over i Arkitektursk., hvis Forb.kl. han besøgte et Par Aar; Tegner hos H. B. Storck, Fenger og V. Ingemann.

Arbejder: Selvstændig Arkitektvirksomhed i Kbh., især Villaer og Forretningsbygninger; Toldkammerbygn. i Kbh.s Frihavn (1894, s. m. Erik Schiødte); Standards Gaard paa Kgs. Nytorv med Forsiden af norsk Marmor (1896). Præmierede Projekter: Slottet i Kristiania (1.Pr., ikke opført); Handelsbygning i Citykvarteret i Kbh. (1900, 1. Pr.). D.L.

Aron (fra Kangeq), 1822-69, grønlandsk Kunstner. F. 9. April 1822 i Kangeq ved Godthaab, d. 12. Marts 1869 sst. Forældre: Kateket Christian Henrik og Anna Benigna. Gift 8. Nov. 1843 med Persita.

Uddannelse: Levede som Sælfanger uden Kendskab til kunstnerisk Virksomhed, indtil Videnskabsmanden, Dr. phil. Hinrich Johannes Rink 1857 ansattes i Godthaab som kgl. Inspektør for Sydgrønland. Rinks Oprettelse af Trykkeriet i Godthaab og Start 1858 af det endnu eksisterende grønlandske Tidsskrift Atuagagdliutit gjorde Aron til Kunstner, den første Grafiker og Maler blandt sit Folk og indtil Dato ikke overtruffen.

Arbejder. Træsnit: A.s første Træsnit er vistnok Illustrationerne, dels med og dels uden Farver, til Rinks Samling af grønlandske Sagn, det 4 Binds Værk Kalådlit Oqalluktualliait, som tryktes i Godthaab, og hvoraf de 2 første Bind udkom 1859 og 60. De fleste af disse Træsnit optoges i et Billedhæfte uden Sagntekster, Kalådlit Assilialiait, som tryktes baade i en dansk og i en engelsk Udgave i Godthaab 1860. Endelig benyttedes Arons Træsnit over Sagnmotiver i Rinks Værk: Eskimoiske Eventyr og Sagn (Reitzel, Kbh., 1866). Her er en Del af Billederne beskaaret, ligesom de er det i Kristoffer Lynges 3-Binds Sagnudgave: Kalådlit oqalugtuait oqaluålavilo, Godthaab, 1938-39. De originale, afkortede Træplader opbevares i Godthaabs Trykkeri, efter at Kbst.saml. i Kbh. er forsynet med en Serie Aftryk. Foruden til sine Sagnværker sikrede Rink sig Arons Medarbejderskab til Avisen: Atuagagdliutit, og man finder Træsnit af ham i de 4 første Hæfter, som udkom samtidigt 1861. Fremhæves kan et stort dobbeltsidigt Farveblad: Skibene Bulldog og Nautilus, som besøgte Godthaab 1860. Akvareller: Langt mere omfangsrig end TræsnitVirksomheden og endnu ganske ukendt for Offentligheden er Arons Produktion af Akvareller, hvoraf nogle befinder sig i Etnografisk -Museum i Oslo, men den langt overvejende Del (c. 150 Stykker) takket være Fru Signe Rink, i Nationalmus., Kbh. Alle er ganske smaa, gennemsnitlig 12 X 18 cm.

Opmærksomheden, som Eftertiden har skænket Arons Billeder, svarer daarligt til deres Værdi. Den eneste, som hidtil har vurderet Træsnittene som Kunst, er den svenske Maler Ossian Elgstróm, som berejste Vestgrønland Sommeren 1915 og skrev derom i Bogen: Moderna Eskimåer (1916). Heri vier han Aron et Kapitel med Gengivelser af nogle af hans »geniale« Træsnit, og han kalder ham, »en betydande grafiker« med »osedvanlig dekorativ formågs«. For Akvarellerne har kun Signe Rink vist dybere Forstaaelse og især for deres etnografiske Betydning. Hun kalder i et Brev til afdøde Museumsdirektør Sophus Muller 1905 Arons Akvarelsamling »en af de mærkværdigste Billedsamlinger, som er til Verden, og som troligviis aldrig vil see sin Mage«, og hun gør gældende, at den er blevet til uden europæisk Paavirkning. Som grøndlandsk Kunstner er Aron en originalere og dristigere Personlighed end sin senere levende Kollega Jacob Danielsen. Hvor denne med haarfin Iagttagelsesevne, baade over for Farve i nuancer og Konturer, skildrer Virkeligheden L og Dagliglivet, digter Aron med sin levende Fantasi. Menneskeskikkelser i stærk Bevægelse tolker den grønlandske Sagnverdens Mystik, altid virksomt støttet af Naturscenerierne, og derved aabner Aron Ens Øjne for Forstaaelse af Storheden, Ensomheden og Uhyggen i den grønlandske Natur paa anden, ikke mindre sandfærdig Maade end Jacob. Han giver os Landets Sjæl, som Eskimoerne har følt den og er groet sammen med den. Han har et sikkert Blik for Komposition i sine Billeder og for Ligevægt i baade Fladen og Dybden. Forbløffende er især Stilen og Holdningen i hans Figurgrupper, bemærkelsesværdig hans Perspektivsans og Evne til at skabe Rumfornemmelse, ikke mindst naar man betænker, at Problemerne, der knytter sig dertil, aldrig tidligere har strejfet en Grønlænders Tanke. Farverne er tunge, men lyser af en indre Glød, opnaaet ved en raffineret clair-obscur Teknik med differentieret Penselføring. Det bærende Moment i Billederne er dog Fortællingens umiddelbare Kraft. E.K.

J. H. Rink i Fortale til Kalådlit-assilialiait ou Qvelques gravures, dessinées et graves sur bois par des esquimaux du Groénland, Godthaab 1860; samme: Eskimoiske Eventyr og Sagn, 1866, 8, 354; Ossian Elgstrøm: Moderna Eskimåer, 1916, 55-61 (med Gengivelse af et Udvalg af A.s bedste Træsnit).

Arp-Nielsen, Niels Peter Edvard, f. 1887., Arkitekt. F. 28. Maj 1887 paa Fr.berg. Forældre: Tømrermester Jens Frederik N. op Anna Camilla Hansen. Navneforandring 17. Okt. 1913. Gift 1 ° 6. Nov. 1912 paa Fr.berg med Erna Valfrida Arp, f. 2. Nov. 1889 i Rudkøbing, d. 18. Aug. 1918 i Bramsnæsvig, D. af Stenhuggermester Ferdinand Frants A. og Maren Hansen. 2° 31. Aug. 1919 i Yttergran, Sverige med Mårtha Clara Caroline Arp, f. 21. April 1891 i Uppsala Län, D. af Godsejer Vilhelm A. og Valfrida Mallmen.

Uddannelse: Præliminæreks. 1901, kom i Murerlære, gennemdik 1903-06 Tekn. Sk. i Kbh. indtil næstældste Kl.; opt. paa Akad. Maj 1906; Afgang Maj 1915. Rejser: 1923 Italien; 1928 Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1920-22. Hverv: Medl. af Fr.berg Grundejerfor.s Best. siden 1924, af Tilsynsraadet i Kbh.s Hypotekfor. siden 1934, af Repræsentantskabet 1 Den alm. Brandforsikring for Landbygninger siden 1943.

Arbejder: Nord. Film Co.s Kontor og Fabrik i Frihavnen (1915); Handels- og Landbrugsbanken i Slagelse (1922); Beboelsesejendomme bl. a. Bernhard Bangs Alle 20-24 (1928-30), Bramslykkevej 8-12 og Roskildevej 147-49 (1929-30) samt enkelte Villaer bl. a. Fabrikant Johs. Pedersens Sommerhus i Hornbæk (omkr. 1919) og eget i Kulhus (1936). Præmierede Projekter: Gladsakse Skole (1918) og Skagens Raadhus (1920) (begge 1.,Pr. s. m. Harald Gad).

Arp-Nielsen har haft selvstændig Virksomhed siden 1915, for en stor Del knyttet til Frberg. Som hans Hovedværk kan sikkert betegnes Banken i Slagelse, opf. i en regelret og repræsentativ Klassicisme. Til samme Stilretning hører bl. a. ogsaa Nord. Film Co.s Bygn. og de 3 Beboelsesejendomme i Bernhard Bangs Allé samt Fabrikant Pedersens Sommerhus i Hornbæk. K.M.

Villaen, IV, 1918-19, Hft. 7; Arch., 1918-19, 142-45 (Gladsakse Skole); 1920, 24 (Raad- og Domhus i Skagen).

Arvesen, Johan Charles, f. 1890, Bhgr. F. 13. Febr. 1890 i Kbh. Forældre: Cigarhandler Hermann Peter A. og Petrea Andrea Weyhe. Ugift.

Uddannelse: Fik allerede fra sit 15. Aar Adgang til at øve sig i Modellering paa Vilh. Bissens Atelier, hvor han arbejdede, indtil han Okt. 1908 blev opt. paa Akad., dimitt. fra Tekn. Sk.; fulgte Undervisningen paa Akad., indtil Militærtjeneste afbrød hans Studier i Maj 1915. Udstillinger: Charl. 1913-41, 45 (20 G. m. 22 Arb.); Charl. Eft. 1922; 18. Nov. Udst. 1933, 38-39, 42. Hverv: Lærer ved Tekn. Skole 1917-22.

Arbejder: Portrætmedaillon af Filologen, Provst V. U. Hammershaimb til Mindesmærke ved Sandevaag, Færøerne (1919). Portrætbuster: Kapelmester Schnedler-Petersen, (1922; i Bronze til Tivolis Koncertsal 1938), Postmester Holbøll (1923; i Marmor til Fr.borg 1927), Direktør Gunnar Gregersen (1930; i Bronze til Teknologisk Inst. 1931), Oberst Parkov (1932 i Bronze til Gentofte rådhus 1936); desuden Postmester Holbølls Monument (fuldført Efteraaret 1943).`

Arvesen har, bl. a. til nævnte Mindesmærke, udf. nogle Barnefigurer, men er ellers overvejende Portrætkunstner, nærmest i Tilslutning til Vilh. Bissens Kunstsyn. Han har Forbindelse med Færøerne gennem Moderen, som var født der, og over hvem Slægten kan føres tilbage til Mogens Heinesen. R.M.

Dik. Magnussen: Billedhugger-Minder, 1933, 64-65; Pol. og Borl. Tid. 29. Ilfarts 1941; Pol. 1. Jan. 1944.

Arvidsson, Arvid, 1786-1831, Maler og Gravør. F. 4. Marts 1786 i Landskrona, d. 21. Maj 1831 i Lund.

Uddannelse: Oprindelig Malersvend; blev Elev af Akad. i Kbh. og Privatelev hos Fredrik Westin i Stockholm. Stilling: 1811 Rader- og Gravørmester ved Lunds Universitet.

Arvidsson, der kun var lidet kendt som Maler, raderede i Lund Illustrationer til videnskabelige Værker samt Portrætter og Byprospekter. Ved den akademiske Raderskole oplærte han en Kreds af skaanske Kunstnere, bl. a. J. M. Stack G. W. Palm, Nils Holmbergsson, Jons Bostróm, Magnus Kórner. Det maa anses for sandsynligt, at Indtryk fra tidlig 19. Aarh.s dansk Intimisme og Nyklassicisme ved A.s Formidling er naaet til flere af disse Elever og dermed svensk Kunst. N.G.S.

G. Valby: De grafiska konsterna och deras utovare i Lund intill 1800-talets mitt (Studier, tillågnade Bwert Wrangel, Lund, 1928).

Aroe, Jacob Andreas Augustinus, 1803-70, Kolonibestyrer, Tegner. F. 5. Febr. 1803 i Kbh., d. 22. April 1870 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kolonibestyrer Immnanuel. A. og Christenze Møller. Gift 1835 med Frederikke Dorothea Gram, f. 21. April 1801 i Kbh., d. 10. Marts 1857 sst., D. af Skibskaptajn Johan Jacob G. og Frederikke Noch.

Uddannelse: Kom til Grønland 1815 og uddannedes ved Handelen; blev 1826 Assistent, 1834 Kolonibestyrer.

Arbejder: Tegnede og malede mange Grønlandsbilleder. Der findes (bl. a. tilh. Grønlands Styrelse) en Del farvelagte Tegninger af Kolonier og Etablissementer i Sydgrønland: Udstedet Nanortalik (1818), Godthaab (1830 og 42), Frederikshaab (1835), Anlægget Sydprøven (1847). I Søfartsmus. paa Kronborg farvelagte Tegninger, dels med Motiver fra Kolonierne i Grønland med Baade og Eskimoportrætter (c. 1817-19), dels fra Sukkertoppen, Julianehaab og Fiskenæsset (1843). A.s Undersøgelser af de gamle Nordboruiner i Tasermiut Fjorden er offentliggjort (Nord. T. f. Oldkyndighed II, 1833, 314-18, III, 1836, 214-21), hans Indberetning fra Rejsen Sept. 1833 i Dansk geografisk Tidsskrift, 1917.

H. Ostermann.

H. Ostermann: Nordmænd paa Grønland, 1, 1940, 110-12; Medd. om Grønland, Bd. 145, 1945, 89, 113, 153, 313 (alle Afb.).

A. S., c. 1556, Stenhugger. En Gravsten i Egense Kirke ved Svendborg, over Rigsraad Eiler Rønnov til Hvidkilde, med en Figurgruppe af ham og hans Familie, er bet.: AS 1556 (Afstøbning paa Fr.borg), og den af samme Mester gjorte sydslesvigske Gravsten i Riseby over Jørgen Ahlefeldt til Stubbe er paa en Pilaster mellem Portrætfigurerne sign. AS. Stenhuggeren har ogsaa tilvirket nogle usign. Gravsten, alle i ret enkel, klar Ungrenæssance, hvis Maner virker sydtysk. Efter Arbejdernes Topografi at dømme kan A. S. have arb. i Flensborg. C.A.J.

C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Trykn.).

A. S., -1626-35-. Billedsnider. Kun et enkelt af denne Monogramists Arbejder, Borsjo-Epitafiet over Frederik Ulfeldt, bærer en uanselig Sign. A. S., og skriftlige Oplysninger kendes ikke. Hans Værker er sammenstillet af O. Rydbeck. Sikkert født og uddannet i Tyskland har han ved 1626 udf. i det mindste et Par af Reliefferne paa Prædikestolen i Ystad og 1627 Altertavlen i Söfvestad, ligeledes af Sten og Alabast. Ved det sidstnævnte Arbejde kom A. S. i Forb. med den skaanske Storgodsejer Otto Marsvin, for hvem han udførte det rige Træinventar til det for længst nedbrudte Herregaardskapel paa Borsjögaard (nu Marsvinsholm); Rester af Altertavlen, 13 Stolestadegavle med Kristus og Apostlene, det nævnte Epitafium over Marsvins Svoger og Søster findes nu i Lunds Universitets hist. Mus., medens Prædikestolen er i Sjörup Kirke. Foruden disse skaanske Arbejder kan til A. S. henføres Prædikestolen i Holckenhavn ved Nyborg udf. for Otto Marsvins Søster Ellen M., samt Altertavle og Epitaf over Thomas Juel og Maren Bølle i Galten Kirke ved Barders, udf. før deres Død 1647-48.

Som Billedskærer er A. S. en af Bruskbarokkens Pionerer og tillige en af dens betydeligste Kunstnere. Hans Interesse for Figuralskulptur er meget udpræget, paa Epitafierne anbringer han store, knælende Portrætfigerer, og livfuldt bevægede Statuer og Relieffer bryder Arkitektur-Dekorationen; Søjler og Hermer udelades konsekvent. Kompositionerne kan virke uharmoniske, men er dristige og originale. Galten Epitafiet omrammer satsedes Kirkens Korbue. C.A.J.

O. Bydbeck: Två mårkliga konstnårer, 1918, 79-141.

Asbiørn, se Erichsen, Asbiørn.

Aschehoug, Hieronymus, 1790-1850, Kommandørkaptajn i den danske Marine. Miniaturemaler. F. 29. Aug. 1790 i Rækkestad i Norge, d. 4. Okt. 1850 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Pastor, senere Konsistorialraad, Provst Thorkild Halvorsen A. og Anne Cathrine Olsen. Gift 9. Febr. 1847 i Kbh. med Anne Cathrine Aschehoug, f. 26. April 1824 i Id i Norge, d. 18. April 1902 paa Frberg, D. af Sognepræst Halvor A. og Anna Christine Darre.

Af Hieronymus Aschehougs Arbejder kendes et Miniatureportræt af Marie de Conninek, f. Herløw (1825, Fr.borg). G.L.

E. F. S. Lund, I, 1895, 75; F. Lemberger: Bildnis-Miniatur in Skandinavien, 11, 1912; Topsøe-Jensen og Marquard: Officerer i Søetaten, 1, 1935, 44-45.

A. S. C. S., formentlig Malersignatur paa et Dommedagsbillede fra det 18. Aarh. i Morsum

paa Sylt. O.A.

Kunstdenkmäler, fireis Sild Tondern, 1939.

Asmussen, Christian, 1873-1940, Grafiker og Maler. F. 3. Febr. 1873 i Faaborg, d. 29. Juni 1940 i Charlottenlund, Urne paa Herslev Kgd. ved Roskilde. Forældre: Købmand Herman A. og Anne Christiane Elise Ohlsen. Gift 27. Dec. 1902 i Faaborg med Anna Sørensen, f. 7. Aug. 18 7 5 i Faaborg, D. af Købmand Carl Christian Frederik S. og Marie Kirstine Hansen.

Uddannelse og Rejser: Præliminæreks. 1889, derefter Tekn. Sk., senere »Malerskolen« under Søren Lund; samtidig i Malerlære, Svend 1894; derpaa et Aar som Teatermaler i Oldenborg; 1895-96 paa Akad. i Munchen, 18961900 virksom nærmest som Dekorationsmaler i Zürich og Luzern; 1900 atter i Kbh.; omkr. 1908 i N. V. Dorphs Malersk.; mange Rejser i Tyskland (bl. a. 1911 til Rothenburg), endvidere 1917 til Norge og 1922 Italien og Østrig. Udstillinger: Debut i Kbh. 1912; Dyrehavens Malere 1913, 1916-39; 18. Nov. Udst. ml. 1924 og 42; Charl. 1931-32, 34-40; Charl. Eft. 1931; desuden Smaaudst. i Tyskland, enkelte Sep.udst. i Kbh. (bl. a. i Den frie Udst. 1916), Aalborg og Odense, samt paa talrige grafiske Udst. (Stockholm, slo, Kbh., Zürich, Prag, Brune og Paris). Udmærkelser: Bronzemed. i Paris paa Udst. under Olympiaden 1924 for Træsnittet Ungdom.

Arbejder: Træ- og Linoleumssnit: bl. a. Gamle Lise i Klitten og Rothenburg-Bøddelen (begge 1923); Fra de gode gamle Dage, Anarkisten, Ungdom, Campagna Felice, Pindso med Grise (alle 1924); Kresjan og Gine paa Dyrehavsbakken, Helligdomsklippen ved Rø, snetyngede Graner, Maager (alle 1926). Repr. i Aalborg og Øregaard Mus. (med Maleri og Grafik) samt i Victoria and Albert Mus. og British Mus. i London og i Public Library, New York (med Grafik). E.F.

København 18. Nov. 1923; Nat.tid. 27. Febr. 1925 (Th. Faaborg).

Asmussen, Feodor Alexander, f. 1887, Arkitekt. F. 18. Juni 1887 i Asnæs. Forældre: Fabrikant Hans Georg A. og Julie Hansen. Gift 9. Juli 1918 paa Fr.berg med Nelly Schjøtt, f. 5. Febr. 1883 i Kbh., D. af Assistent i Finansministeriet, senere Amtsforvalter i Viborg Andreas Olaf S. og Marie Sophie Caroline Vilhelmine Brøker.

Uddannelse: Gjorde Svendestykke somTømrer og gennemgik Tekn. Sk. i Kbh.; opt. paa Akad. Okt. 1912 og avancerede til Arkitektursk.s ældste Kl., som han forlod 1920; Assistent hos Jens Vilh. Petersen i Odense og Anton Rosen; selvstændig Virksomhed fra 1921. Rejser: 1905-09 Tyskland, Svejts, Italien. Udstillinger: Charl. 1920.

Arbejder: Villa Magnoliavej 16 (1923); Beboelsesejendom Mathildevej 11 (1927); Villa Kirkevænget 16 (1928); Rækkehuse Gustav Johannsens Vej 28-38 (1928); Barnängens Kontorbygning Kongovej 26 (1934); Bankbygning Godthaabsvej 7 (1935); egen Villa Høeghsmindevej 89, Gentofte (1936); Sommerhus ved Hald Strand, Nordsjælland (1937); Fabrik paa Glosemosevej, Glostrup (1938); Stuehus paa Ellebækgaard, Fæby pr. Klarskov (1940); Møbler. Projekt: Raadhus i Hjørring (1919, 3. Pr.).

Det kunstneriske Grundlag for Feodor Asmussens Produktion er en bevidst Tilslutning i hans Ungdom til Klassicismen, navnlig C. F. Hansen. K.M.

Arch., 1918-19, 336 (Hjørring Raadhus, 3. Pr.).

Asmussen, Jens, -1590-96-, Billedskærer, Snedker i Odense, underskrev 1. Aug. 1596 paa Riberhus Kontrakt om for 100 Dl. at udføre en Prædikestol til Ribe Domkirke »end skønnere end den, jeg har gjort udi S. Knuds Kirke i Odense, om det staar til at gøre.« Den 1590 bekostede Odense-Stol er gaaet tabt, men den bevarede Prædikestol i Ribe er et anseligt Renæssance-Arbejde med velskaarne bibelske Relieffer. Rimeligvis er ogsaa flere gode Prædikestole i fynske Landsbykirker udgaaede fra J. A.s Værksted, fx i Rørup og Gelsted, og han kan være identisk med den Billedskærer, der if. Jakob Madsens Visitatsbog døde af Pest i Odense 28. Juni 1602.

C.A.J.

Terpager: Ripæ descriptio, 1736, 311; Jacob Madsen: Visitatsbog, Udg. 1853, 31, 120; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911.

Asser, -1150-75-, Stenhugger. Runebogstaverne Asær (eller Rasæ?) huggede paa Granitfonten i Brøndum ved Esbjerg er vistnok en Mestersignatur. Stenhuggerarbejdet er samhørigt med Kirkebygningen. C.A.J.

M. Mackeprang: Danm.s middelalderlige Døbefonte, 1941, 44, 167; Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danm.s Burreindskrifter, 1942, 57.

Astred Ikkreison, -1175-, Stenhugger. Runeindskriften »Altret Ikkrei filius« pac Granitdøbefonten i Egense ved Svendborg er vistDok Stenmesterens Navn. Samme Mand har hugget flere ornamentale Fonte pac de sydfynske Øer. C.A.J.

M. Mackeprang: Danm.s middelalderlige Døbefonte, 1941, 44, 115, 117; Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danm = Runeindskrifter, 1942, 219.

Auenthussen, Tommis -1616-, Stukkatør, havde Sommeren 1616 s. m. Dirick Reindorff Akkord om Gipsarbejdet paa 3 Lofter i det nye Hus paa Ibstrup (Jægersborg). De to » Gipsgetere« skulde have i alt 300 Rdl., hvoraf 200 blev udbetalt fra Aug. til Okt. 1616. RØ.

Friis: Saml., 1872-78.

Aumont, Horace Henri Philippe, 1839-64, Maler. F. 16. Dec. 1839 i Hamborg, d. 7. Febr. 1864 i Slesvig, begr. sst. Forældre: Maler Louis A. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Aumont kom til Kbh. 1842 s. m. sin Fader, blev uddannet som Porcelænsmaler og fik ved

Hetsch's Hjælp Ansættelse paa Den kgl. Porcelainsfabrik. 1861-63 udst. han 5 Blomster-

stykker pac Charl.; han var repræsenteret ved Raadhusudst. 1901. H.O.

Kunstfor.s Haandtegninger. Auk. Kat. 1933.

Aumont, Louis Auguste Frangois, 1805-79, Maler. F. 7. Jan. 1805 i Kbh., d. 6. Maj 1879 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Als.). Forældre: Underbogholder i Nationalbanken, Major Jean Pierre Marie A. og Anna Elisabeth de Jenty. Gift 6. Okt. 1832 i Kbh. med Vilhelmine Bernhardine Paasche, f. 3. Nov. 1812 i Kbh., d. 25. Sept. 1894 sst., D. af Sekondløjtnant, senere Lærer Joachim Barner P. og Helene Marie Paust.

Uddannelse: Blev opt. paa Akad. Jan. 1820 og lærte samtidig Portrætmaleri hos Hans Hansen og senere hos Eckersberg. Lille Sølvmed. 1824; store Sølvmed. 1826. Rejser: 1826-29 Paris (understøttet af Prins Christian og Grev W. Moltke), arbejdede i Gros' Atelier; bosat i Hamborg 1834-42; opholdt sig en Aarrække bl. a. i Vestindien; 1858-59 Paris. Udstillinger: Charl. 1824-44 (14 G. m. 82 Arb.); Salonen i Paris 1827 (et Portræt); Hamborg 1840 (Vierlånderm5,dchen).

Arbejder: Portrætter af Dronn. Caroline Amalie (1830), Arveprinsesse Caroline (1830), Hertuginde Vilhelmine Marie (1831), Chr. VIII (1831 og 34) (alle paa Rosenborg); Johanne Luise Heiberg (1832-33); Konferensraadinde Marie Sophie Frølich (1837, Kunstmus.); Prof. Claus Schall og hans Hustru (begge Teatermus.); Arveprinsesse Caroline (Fr.borg); Marquis de Massilian (Montpellier Mus.); Kunstnerens Hustru (forh. Joh. Hansens Saml.).

Aumont havde i sin Ungdom vanskeligt ved at gøre sig gældende paa Akad. Han søpie to Gange forgæves at blive agreeret, Dec. 1832 med Portræt af Oberstløjtnant Hagedorns Børn og April 1833 med Fru Heibergs Portræt. 1834 forlod han Kbh. og bosatte sig i Hamborg indtil 1842. Han havde dog tidligt fundet Velyndere i de højeste Kredse, og efter Opholdet i Paris var han hurtigt blevet en søgt Portrætmaler og bevarede længe sin Position som saadan. I mange Aar førte han, til Dels af Helbredshensyn, en omflakkende Tilværelse. I en Aarrække opholdt hagl sig i Vestindien, blev ansat som Intendant i Marinen (1853-65) og sejlede med Marinens Skibe. Hans kunstneriske Fortrin aabenbarer sig bedst i de smaa Portrætter, der ofte er livfulde og rummer megen fin og spids Elegance, saavel i Holdning som i det formelle. Derimod er hans store Arbejder ikke sjældent stive og interesseløse. H.O.

N. L. Høyen: Skrifter, 1, 1871, 70-71; A. Lichtwark: Das Bildnis in Hamburg, 11, 1898; Karl Madsen i K. Aa., 1917, 109.

Ausborn, F., Litograf, nævnes 1830 som Elev paa Akad., i hvilket Aar han i Jan. opflyttedes fra Frihaandssk. til Gipssk. og i Juli videre til Modelsk. 1837 udst. han to litograferede Portrætter paa Charl. Hos Strunk og Westergaard nævnes enkelte litograferede Portrætter, af hvilke de fleste er udført for Charles Fuchs' litografiske Institut i Hamborg, bl. a. efter Forlæg af Gróger og C. A. Jensen Blade i Kbst.saml. og paa Fr.borg. E.F.

Autenrieth, Johannes, d. c. 1796 i Kbh., Fajanceovnsfabrikant. Han efterlod en Enke. A. var tysk, havde arbejdet i 5 Aar i S. Petersborg og fik paa Anbefaling af Hof-Dekoratør Lillie 23. Nov. 1791 Bevilling til Fabrikation af »pusserede Fajance-Ovne« (Relief Kakler i Form eller modellerede paa fri Haand); han havde udført 3 store, stærkt udarbejdede Kakkelovne til de kgl. Gemakker. O.A.

J. Frohne: Danske Fajancer, 1911.

Auzoni (Artzoni) Anthoni, c. 1669-1729, Stukkatør. F. c. 1669, d. 30. Aug. 1729 i Kbh., begr. sst. Gift 1° med N. N. 2° 30. Okt. 1712 i Kbh. med Mette Margrethe Jørgensdatter Stanli, døbt 2. Febr. 1698 i Kbh., D. af Soldat. 3° 4. Maj 1723 i Kbh. med Lisbeth Nielsdatter, d. tidligst 1729.

A. oplyser i sit Testamente, at han kom til Kbh. omkr. 1696 og siden har drevet sit Haandværk der. Optræder først 1706 i Bygningsregnskaberne som Gipsarbejder paa Rosenborg, hvor han under Fr. Ehbischs Ledelse og s. m. Mathias Scheidlinger og Kr. Knebel deltager i Udførelsen af Riddersalsloftet. Hans Arbejde i de flg. 13 Aar er ukendt, men fra 1719 til sin Død nævnes han hyppigt og arbejder dels som selvstændig Stukkatør, ofte efter egne Tegninger, dels som. Brødrene Sturmberg.

Arbejder: 1719 i Palæet bag Børsen; 1720 i Kancellibygningen (s. m. J. C. Sturmberg, delvis bevaret); 1721 ff. i Kbh.s Slot; 1722 paa Odense Slot (bevaret); s. A. paa Fredensborg; 1723 paa Fr.berg Slot; 1724 paa Frydenlund og Fredensborg samt i Havepavillonen i Fr.berg Have (Tegn. bevaret); 1726 paa Kbh.s Slot (s. m. J. A. Sturmberg, Tegn. bevaret); 1729 paa Vallø (s. m. J. A. Sturmberg). Tilskrivninger: Stukloft Amagertorv 6, stærkt restaureret; Storms Gaard i Slotsholmsgade.

Auzonis bevarede Arbejder viser, at han har været en habil Haandværker. Figurkompositionerne er dog, sammenlignet med Brødrene Sturmbergs, ret kluntede. Selv om han ikke regnedes for jævnbyrdig med disse og Brenno, er betroede Arbejder som Lofts- og Vægdekorationerne i Frydenlunds Kuppelsal og paa Kbh.s Slot dog Beviser for, at hans Duelighed anerkendtes paa højeste Sted.

B.L.G.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 18901901; F . J. Meier: Fredensborg, 1880; Vilh. Lorenzen i Den danske Centraladministrations Hist., 1921; Fr. Weilbach i Odense Slot Opmaalinger udg. af Odense Bygningsskoles Elevforening, medlemsblad 1925.

Avanturi(er), Ferdinand, se l'Avanturi(er).

Avenarius, Matthias,-1635-, Vokspouss rer, omtales som »fra Haag«, fik 1635 6 Rdl. af Hertug Frederik III, fordi han havde skænket ham et Kunststykke pousseret i hvidt

Voks. O.A.

Harry Sehmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).

Axelsen, Arno, f. 1912, Bhgr. F. 11. Juni 1912 paa Fr.berg. Forældre: Malermester Alfred Christian A. og Sidsel Jørgensen. Gift 21. Dec. 1942 i Kbh. med Lilly Dagmar Birkedahl Hansen, f. 6. Maj 1909 i Kbh., D. af Tapetserermester Alfred Rudolf Birkedahl H. og Olga Christine Hansen.

Uddannelse: Oprindelig Tømrer, som Kunstner Autodidakt. Stipendier: Ronge 1940; Villiam H. Michaelsen 1940. Rejser: 1936 kortere Ophold i Tyskland Holland, Belgien og Frankrig; 1936-38 i Spanien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1933 (som Maler) og 1934 (som Bhgr.); Medl. af Koloristerne fra 1936; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41 og Sommerudst. sst. 1941; Gøteborg 1943; Kunstnerbyens Udst., Illum 1944; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946.

Arbejder: Mandshoved (Hoved af Jensen) (udst. 1944, Granit, overnaturlig St.; Esbjerg Mus.); Katterelief (udst. 1944, Granit); Kvindefigur (udst. 1945, blaa Rønne-Granit).

Arno Axelsen, som var paa Fodtur rundt i Europa, kom, nærmest ved et Tilfælde, til at deltage i den spanske Borgerkrig (1936-38). Det fremmedartede, brogede Liv, i Byerne og blandt Vinbønderne, han derved kom til at leve et Par Aar, har præget hans Kunst især de malede Trærelieffer. Disse kan, særlig ved ikke-spanske Motiver, minde om Bror Hjorth. Har medbragt en Del Skitsebogsblade fra Spanien. A. gjorde sig først bemærket som Bhgr. ved nogle Træskulpturer med Præg af Zadkine, men har i de senere Aar hugget store Figurer i Granit. Tegn. i Kbst.saml. O.S.

Ayerschöttel (Eyerschettel), Johan, 1640-1702, Maler. F. 1640 i Nürnberg, d. c. 1. Nov. 1702 i Husum. Fader: Maler Christof A., der 1655 flyttede til Husum fra Nürnberg. Gift 18. Okt. 1671 i Husum med Margarete Seckmans.

Johan Ayerschöttel var, i hvert Fald i Perioden 1667-77, i Hertuginde Marie Elisabeths Tjeneste; 1672 for en aarlig Løn af 30 Rdl. Han virkede tillige som Malerikonservator og var Lærer for Hendrik Krock.

Arbejder: Altertavlebillede Nadveren (1670, Bov Kirke), Maleri i Olderup Kirke og Nadverbillede i Husum Slotskirke (med Kunstnerens Selvportræt) (alle ødelagt ved Brand, de sidste to 193 7 ). A. er navnlig blevet berømmet som Portrætmaler. Efter hans Portrætter blev Tønderpræsterne Bernhard og Stephen Kenckel 1694 stukne i Kobber af Joh. Friedlein. Tilskrivninger: Portrættet af Pastor Holmer (Mariekirken i Husum); 3 Præstebilleder (c. 1690, Klosterkirken sst.); det Tychske Epitafium (1694, Tønder). O.A.

Haupt, 111, 1889; Th. Riewertz i Die Heimat, 1931, 99102; Kunstdenkmåler, Kreis Husum, 1939; O. Andrup i Kulturminder, 1942-43, 41.

Ayerschöttel, Johan Cristof, 1674-tidligst 1732, Portrætmaler. Døbt 16. Nov. 1674 i Husum, d. tidligst 1732. Fader: Johan A. (s. d.). Gift 1709 i Husum med Augusta Haggen.

Af Johan Cristof Ayerschottels Arbejder næv nes Predellaen i Kating i Eiderstedt (1712, efter Rubens), et Portræt af Pastor Carstens(?) (1721 (1731)) og et religiøst Billede i S. Jørgensklosteret i Husum (1732) samt Portrættet af Diakon Petrus Richardi (1706, sst.), det sidste formentlig signeret. 1718 arbejdede han for Kirken i Husum. O.A.

Haupt, 111, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Husum, 1939; Kreis Eiderstedt, 1939.