Weilbachs
Kunstnerleksikon ÆØ
Weilbach 1947 til håndholdt computer eller mobiltelefon
Illustreret Musikleksikon 1924
von_Oetken__Christian_Eberhard_Detlef
Øigaard__ved_Daaben_Odgaard___Mads_Chris
Ægidius Jansonius, se Egidius Guldsmed i Supplementet.
Øbro, Aage Rasmussen, f. 1884,
Maler. F. 9. Febr. 1884 i Raagelund, Fyn. Forældre
Gaardejer Anders
Rasmussen Ø. og Lene Margrethe Hansen. Gift 14. Maj 1910 i Odense med Martha
Hylleborg Madsen, f. 27. Marts 1884 i Odense, D. af Arbejdsmand, senere
Tjenestemand Anders M. og Sille Hansen.
Uddannelse: I
Malerlære 1899; Malermester i Odense 1908-10; lærte 1910 L. A. Ring at kende
og opgav Malerforretningen for at blive Kunstner. Udstillinger: Charl.
1914-17, 19-29, 31-50; Charl. Eft. 1922, 30, 49; Kunstn. Eft. 1915;
Aarhushallen 1938; Sep.udst. 1918, 19 (s. m. Vilh. Th. Fischer), 20 (Odense),
32, 36, 39, 40, 41, 42, 43, 47, 48, 50, 51, samt flere i Provinsen.
Arbejder: En
Landsbykirke. Lynge ved Sorø (1914, Fyns Stiftsmus.); Mose ved Pedersborg
(1916, Sorø Mus.); Vinterbillede med gammel Mand (1917); Vinterlandskab fra
Krebshusvænget. Sorø (udst. 1922, Randers Mus.); Landskab ved Næsby Strand
(1923, Sorø Mus.); Døjringe Mose (1925, Fyns Stiftsmus.); En Malerdreng i
Værkstedet (1926, Kolding Mus.); Sommerdag paa Vrøj (1927); Sommerdag ved
Stranden. Udsigt mod Vejrhøj (udst. 1929).
Elevforholdet til
L. A. Ring fik en afgørende Betydning for Aage Øbros maleriske Udtryks-
form. Han lærte
hos ham den noget tørre og spidse Penselføring, men i koloristisk Hense-
ende fjernede han
sig temmelig langt fra Forbilledet. Man undgaar dog ikke at bemærke,
at han gennem
hele sin Produktion har set sine Motiver med Rings Øjne. Mest personlig
staar han i de
Naturstudier, hvor han har lagt Vægt paa den lyriske Naturstemning. Han har
malet nogle faa
Figurbilleder, men mangler her i nogen Grad den nødvendige psykologiske
Indfølingsevne,
der var saa fremtrædende hos L. A. Ring.
H.M.
Herman Madsen:
Den fynske Malerkunst, 1936; O. V. Borch: Aage Øbro, 1937 (Danske Kunstnere
XIX); Berl. Tid. 27. Okt. 1932 og 5. Jan. 1943 (begge K. Flor); Pol. 4. Nov:
1932 (K. Pontoppidan); 3. Jan. .1948 (K. Borchsenius); Kristeligt Dagbl. 17.
Nov. 1932 (S. Clod Svensson); Fyens Stiftstid. 8. Marts 1938 (Int.).
Oeding, Wilhelm, se under O.
Oehlenschläger, Adam Gottlob, se under O.
Øigaard
(ved Daaben Odgaard), Mads Christian, 1840-1915,
Malermester. F. 7. Aug. 1840 i Nykøbing M., d. 24. Febr. 1915 i Kbh., begr.
sst. (Vestre). Forældre: Skomager Christen Madsen Odgaard og Ingeborg Kristine
Møller. Gift 1866 med Caroline Amalie Eccard, f. 23. April 1843 i Kbh., d. 20.
Febr. 1908 sst., D. af Snedkersvend Carl Johannes E. og Johanne Marie Cathrine
Bech.
M. C. Øigaard var
i Malerlære i Randers og besøgte Tekn. Skole i Kbh. 1861-63 og 1865-66. 9. Maj
1875 fik han Borgerskab som Malermester i Kbh. og 18 7 6-1915 virkede han som
Lærer ved Teknisk Skole i Aadring og Marmorering (Marmorimitation i Tekn.
Skole, Kbh.). Æresmedlem af Malerlavet 1907. Red.
For Industri og
Haandværk, 1915, 91-92.
Øllgaard, Hans, f. 1911, Maler. F.
10. Okt. 1911 i Kbh. Forældre: Overretssagfører Knud Ø. og Ingeborg Drechsel.
Gift 17. Sept. 1943 i Søllerød med Lili Kolte Sørensen, f. 19. Sept. 1913 i
Søllerød, D. af Ingeniør Oscar Alexander S. og Margrethe Kirstine Rathje
Kolte.
Uddannelse: Tekn.
Sk. og privat Elev hos Aksel Jørgensen fra 1929; opt. paa Akad. Sept. 1931;
Elev under Sig. Wandel Eft. Sem. 1933 og Foraarssem. 1934; desuden paa Grafisk
Sk. under Aksel Jørgensen Foraarssem. 1934. Stipendier: Carl Jul. Petersen
1934; Bielke 1941; Wilstrup 1941; Hjelmstjerne-Rosencrone 1945; Villiam H.
Michaelsen 1945; Emma Bærentzen 1946, 47. Rejser: 1931 Paris; 1934 Rom,
Florens, Neapel; 1935 Oslo; 1937 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1933, 36,
39; Linien 1934, 37 ; Fyens Forum 1936 ; Corner og Høst 1940-42; Høst 1943-45;
Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Den frie Udst. 1947-50; Den frie
Udst.s Tegnere 1946; Sep.udst. 1946. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1945.
Arbejder:
Spirende og faldende Løg (1933); Blomst, der stiger og falder (1936) ; Den
grønne Ugle (1936); Pare Monceau (1937); Abstrakt Billede og Skoven lever
(begge 1939); Øjet (1940, Esbjerg Mus.); Kvindelig Form (1940); Fugle ved
Altanen, Hønsebillede og Lyset (alle 3 1942); Badende. 1. Stadie, Bimanden. 1.
Stadie, Fugle ved Altanen. 2. Stadie, Natbadet. 1. og 2. Stadie (alle 5 1943)
; Bimændene, Pige i Tanker, Skovstudie (Carlsons Pr. 1945), Bærplukkere i
Skoven (Fyns Stiftsmus.) og Græskarret (alle 5 1944) ; Slagtning, To Piger med
en Kat, Huse ved Bakken (alle 3 1945) ; Foran Slagteriet, Kalven, Skovbillede
(tilh. N.C.F.) og Slagtet Ko (alle 4 1947); Pige i Stalden (1948) ; Pige med
Kat (erhv. af Generalinde Ellen Koefoeds Legat), Byen. Nat og Griseslagtning
(alle 3 1949); August Nat og Samtale. Augustnat (begge 1950) ; Tegninger,
Akvareller og Litografier.
Endnu mens Hans
Øllgaard i Begyndelsen af 1930'erne fulgte Undervisningen hos Aksel Jørgensen,
søgte han paa den abstrakte Kunsts Grund at afklare sin Stilling til de rene
Form-, Farve- og Bevægelsesproblemer og bestræbte sig for at spænde Billedets
Virkning til et Maksimum af Udtrykskraft. Siden vendte han sig til Naturen og
har i en Aarrække dyrket et begrænset Antal Motiver, hvoriblandt
Slagtebilleder, Bimænd, badende og Natte- og Aftenstemninger fra Gudhjem. I
sin Tolkning af disse Emner nedlægger han en Livsfølelse, der svinger mellem
dyb Pessimisme over for Livets ras, blodbestænkte Drama og positiv Betagelse
af Naturens Rigdom og Storhed. Menneskeskikkelsen og især Kvinden, som spiller
en betydelig Rolle i hans Kunst, staar ofte ligesom isoleret i hans Billeder,
passiv over for det, der sker. I Aften- og Nattebillederne udtrykker den
menneskelige Figur Grebethed over for Naturstemningens besættende Kraft. Ø.s
Farvesyn er den nordiske Ekspressionismes. Paa Paletten har han ud over
Spektralfarverne kun hvidt og nogle fas Jordfarver, som han anvender yderst
sparsomt. Hans Arbejder domineres af Modsætningen mellem glødende, flammende
og frysende, kolde Klange. I sit Arbejde med Farven staar han ubestrideligt i
Gæld til Oluf Høst, men Ø.s Maleri er fattigere paa stoflig Variation.
Flertallet af Ø.s Malerier er i forholdsvis store Formater. De røber i deres
faste Komposition et bevidst Arbejde med plastiske og rumlige Problemer og
Vilje til at fremhæve Billedfladens dekorative og geometriske Elementer. Han
er en dygtig og særpræget Tegner.
P.L.
Berl. Tid. 21.
Okt. 1942 (V. Wanscher) og 5. December 1945 (Int.); Information 13. Nov. 1946
(Bertel Engelstoft); Aftenbl. 28. Dec. 1945 (Int.) og 14. Nov. 1946 (P.
Liibecker); samme i Kat. til Sep.udst. i Tokanten Nov. 1946 og i Kat. til Den
frie Udat. 1950, 18-21.
Ølsgaard, Elias Rasmussen, f. 1873,
Bhgr. F. 18. Maj 1873 i Hygum ved Jelling. Forældre: Gaardejer Rasmus Pedersen
Ø. og Mette Marie Jensen. Gift 19. Nov. 1901 i Mørke med Voldborg Antoinette
Brøns Appelt, f. 13 Okt. 1877 i Mørke, d. 1. Okt. 1939 i Aarhus, D. af
Højskoleforstander Marius Nikolaj A. og Louise Brøns.
Uddannelse:
Oprindelig Landmand; søgte Tekn. Sk., Aarhus, 1893-94; dimitt. fra G. og S.
Vermehren; opt. paa Akad. Febr. 1898; Afgang Maj 1900. Rejser: 1910 Paris og
Tyskland; 1919 Østrig og Prag; 1927 Italien. Udstillinger: Charl. 1900, 10-13,
15-19, 24, 32-40, 42, 44, 46, 48-49; Aarhushallen 1938.
Arbejder:
Keramikeren Søren Kongstrand (Portrætstatuette, udst. i Gips 1913, i Bronze
1916); En Vandkunst (opst. 1918, ved Vandværket, Odense); Pan (udst. i Bronze
1933, Marselisborg Skov); Løber (opst. i Bronze 1935) og Diskoskaster (opst. i
Bronze 1947) (begge Kragelund Stadion, Højbjerg); Skovnymfen (udst. i Gips
1942, i Kunststen i Forstbotanisk Have, Aarhus). Mindesmærker o. lign. for:
Ole Rømer (Mindetavle med Portrætrelief eft. Tegn. af A. Rosen, c. 1910-11,
Forhallen i Observatoriet, Aarhus), Politikeren Vilhelm Lassen (Portrætbuste
paa Granitsokkel, rejst 1911 i Anlæg ved Jernbanestationen, Sæby), Politikeren
Svend Høgsbro (Granitsten med Bronzemedaillon, rejst 1912 i Skibelund Krat),
Politikeren Laust Kristensen (Mindesten med Portrætmedaillon, rejst 1912 paa
Ashøje, Hurup Sogn), Herredsfuldmægtig A. S. Warthoe (Mindesten med
Portrætrelief, rejst 1913 ved Dommerboligen i Bredstrup),
Landbrugsskoleforstander A. Svendsen(-Tune) (Mindesten med Portrætmedaillon i
Bronze, rejst 1914 ved Tune Landbrugsskole), Politikeren Anders Nielsen
(bornholmsk Granit med Bronzerelief (Portræt i Helfigur), rejst 1915 i Anlæg
ved Randersvej i Viborg), Sparekassedirektør Mikkel Jacobsen (d. 1919)
(Mindesten paa Viby Kgd., Jylland), Politikeren Anders Thomsen (Mindesmærke
med Portrætbuste, rejst 1921 i Anlægget i Aars), Stiftsprovst V. Lindhardt
(Mindesten med Portrætbuste, rejst 1923 paa Nordre Kgd., Aarhus), Maleren Poul
Steffensen (d. 1923) (Gravsten med Portræt, Filialkirkens Kgd., Rye
Stationsby), Politikeren Peter Sabroe (Bronzestatue, rejst 1924 i Vennelyst,
Aarhus, nu Peter Sabroes Plads), Politikeren N. Pedersen-Nyskov (Mindesten med
Portrætmedaillon, rejst 1924 paa Assistens Kgd.; Torsager Sogn, samt ved
Grenaa), Musikdirektør, Kammerassessor J. C. Mogensen (d. 1924) (Mindesten med
Portrætrelief, Lunden, Silkeborg), Politikeren Harald Jensen (Gravsten med
Portrætrelief, 1926, Nordre Kgd., Aarhus), Politikeren P. P. Pinstrup
(Mindesten med Portrætmedaillon, rejst 1935 paa Dannerhøj og 1937 ved
Godensgaard ved Nibe), Politikeren Knud Bach (bornholmsk Granit med
Portrætfigur, rejst 1949 i Rønge). Portrætbuster: Niels Stensen (1900,
Landbohøjskolens mineralogiske Saml.); Teaterdirektør Benjamin Pedersen (udst.
1910; i Marmor i Aarhus Teater, Gipsekspl. i Teatermus.); Afholdsføreren
Claus Johannsen (Gips, udsi. 1918); Skuespiller Aage Garde (udst. 1924) ;
Pastor Emil Koch (d. 1924) (Odense Højskoleforening); Prof. C. N. Starcke (e.
1928, opst. i Rigsdagen 1933); Forfatteren Olaf Hansen (Gips, udst. 1934) ;
Teaterdirektør Erik Henning-Jensen (Gips, udst. 1949, Aarhus Teater).
Dekorationer: Har indtil 1914 udført Dekorationer modelleret i Kalkmørtel til
Teatrene i Aarhus, Randers (her desuden Bronzemedailloner af Holberg og
Oehlenschldger paa Facaden), Horsens og Odense, til Banker i Randers, Lemvig,
Aalborg, Skive, Silkeborg, Horsens og Odense samt i Statsbiblioteket og
Frimurerlogen i Aarhus. Glasmosaikruder i De gamles Hjem og Frimurerlogen,
Aarhus, Badeanstalten i Odense og S. Peders Kirke i Randers.
Red.
Aarhuus
Stiftstid. 25. Aug. 1919; 11. Febr. 1921; Aarhusposten 26. Okt. 1920;
Aftenposten 25. Febr. 1922; Aarhus Amtstid. 16. Maj 1933 (Valborg Dahl);
Information 30. Aug. 1949; Berl. Tid. 28. Sept. 1949.
Ølsted, Peter
Ivar
Johannes, 1824-87, Maler. F. 6. Okt. 1824 i Kbh., d. 27. Juli 1887 sst., begr.
paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Brændevinsbrænder, senere Kaffehusvært
Rasmus Iversen Ø. og Marie Sørensdatter. Gift 27. April 1852 i Kbh. med Ida
Henriette Schmidt, f. 9. Nov. 1828 i Kbh., d. 11. April 1916 paa Fr.berg, D.
af Malermester Carl Gottlieb S. og Margrethe Eiser.
Uddannelse: I
Malerlære 1 Md. 1842; opt. paa Akad. Jan. 1841; avancerede til Gipssk. Marts
1843, til Modelsk. 1844, besøgte denne til Foraaret 1849; Elev af J. L. Lund.
Stipendier: Akad. 1864. Udstillinger: Charl. 184950, 52-70, 72-82; Nord. Udst.
1872; 18. Nov. Udst. 1882.
Arbejder: Testue
paa Sorgenfri (1852, Akvarel, Fr.borg); Kolding Fjord (1860), Udsigt
fra Fortunen og
Landskab (alle 3 forli. Joh. Hansens Saml.); Udsigt over Holbæk (c. 1865,
Mus. for Holbæk
og Omegn); Bomhuset ved Langebro (c. 1872, Pen og Tusch, Bymus.);
Landskaber med
jyske og sjællandske Motiver; Arb. i Øregaards Mus., forli. Joh. Hansens
Akvarelsaml.,
Kbst.saml., Bymus. og Koldinghus (Tegn.).
Red.
Ølund-Hansen, Edvard, f. 1887, Maler. F. 27. Maj 1887 i Kbh. Forældre:
Grosserer Jens Hansen og Emma Lydia Betty Rasmussen. Gift 10. Maj 1918 i Kbh.
med Ingeborg Bach, f. 3. Marts 1892 i Kbh., D. af Gaardejer Frederik Christian
Carl B. og Marie Josephsen Astrup.
Uddannelse: Elev
af G. Vermehren; forb. til Akad. i Tekn. Sk. ; opt. Okt. 1911; Afgang Maj 1916
(Lærere: L. Tuxen, Viggo Johansen, Julius Paulsen, P. Rostrup Bøyesen og
Joakim Skovgaard paa Dekorationsskolen). Stipendier: Ronge 1918; Akad. 1918,
21; Dronn. Alexandra 1919. Rejser: 1926 Tyskland, England, Frankrig og
Belgien; 1932 og 37 Italien; 1939 Oslo; 1947 Stockholm og Gøteborg.
Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; Kunstn. Eft. 1913; Charl. 1917-28,
30-50; Charl. Eft. 1922, 28, 37, 42; Sep.udst. c. 1918 (s. m. E. W. Johnsen),
21, 24 (Atelier), 32, 48 (Aarhus). Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1918;
Carlsons Pr. 1937; Alfr. Benzons Pr. 1939. Stilling: Assistent paa Akad.s
Forskole 1919-20.
Arbejder:
Fjordlandskab fra Dyreborg og Portræt af Maleren Benny Cohn (begge udst.
1917); Interiør med Figurer (Serdin Hansens Pr. 1918); Dame i grønt (udst.
1919); Portræt af Overkirurg, Prof. Svend Hansen (udst. 1935); Septemberstorm
(Carlsons Pr. 1937); Fra en Altan. Bornholm (1937, Maribo Mus.); Kornmark
(udst. 1939, Alfr. Benzons Pr., Bornholms Mus.); Fra Kysten ved Bølshavn
(1942).
Ølund-Hansens
tidlige Interiører og Landskaber var stemt i dybe Toner med en rolig
Afbalancering af Valørerne. Da han fra 1920 har haft Sommerophold paa
Bornholm, er han, som naturligt er, kommet under Indflydelse af
Bornholmer-Skolens Farvedyrkelse og har sat sin Kolorit op i et lysere og
lettere Plan. Han repræsenterer et jævnt og ligefremt Maleri, der paa
afgørende Maade bygger paa det umiddelbare Naturstudium. H.M.
Nat.tid. 18. Nov.
1924 (Th. Faaborg); Ekstrabl. 20. Nov. 1924, 22. Nov. 1932 (begge G. Nygaard);
Berl. Tid. 19. Okt. 1932 (K. Flor); Dag. Nyh. 20. Okt. 1932 (Sig. Schultz);
Demokraten, Aarhus, 9. Juni 1948.
Örnbeck,
Leonhard, 1736-89, Maler. F. 1736 i Stockholm, d. 8. Febr. 1789 sst. Forældre:
Isenkræmmer 0. og Kristina Groot.
Uddannelse:
Besøgte Akad. i Kbh. i den senere Del af 1750'erne og Beg. af 1760'erne; vandt
1758 den lille, 1759 den store Sølvmed.; 1761 lille Guldmed. (for Maleriet
Moses stiger ned af Bjerget); Elev af C. G. Pilo. Udmærkelser: Medl. af det
svenske Akad. og Prof. 1783.
Arbejder: Moses
stiger ned af Bjerget (1761, tilh. endnu 1835 Akad., siden forsvundet);
Rødkridtstegning af en mandlig Model (Akad.s Saml. af Modeltegn.); to
Miniaturer af Gustaf III (Rosenborg, Fr.borg) maa antages at være udført af
ham; andre Miniaturer tilskrevet ham findes bl. a. i Nationalmus., Stockholm,
Gøteborgs Kunstmus., paa Lövstad slott og i den Sinebrychoffske Saml. i
Helsingfors. Flere af de ham tillagte Miniaturer er Kopier efter Roslin.
Örnbeck, som i
Sverige vandt Navn som en god Miniaturemaler, har næppe malet Miniaturer under
sit Ophold i Danmark. Hans Miniaturer er + torn och ordentligt penslade, men
med en flaekt af gustaviansk fórfining*. (Karl Asplund). T.H.C.
Karl Asplund i
Konsthist. sållskapets publikation, 1916, 81; Bo G. Wennberg: Svenska målare i
Danmark, 1940, 125.
Ørnsholt, Adolf Ejnar Hansen, f. 1887,
Arkitekt. F. 9. Jan. 1887 i Aarhus. Forældre
Oversergent,
senere Stabssergent Laust Christian Hansen (fra 1899 Ø.) og Vilhelmine
Marcussen. Navneforandring 10. Aug. 1899. Gift 1. Maj 1914 i Brønshøj med
Tonny Marie Sofie Sandorff, f. 6. April 1892 i Nykøbing F., D. af
Sadelmagermester Thorvald Gotfred Daniel Frederik S. og Hanne Augusta
Ernestine Petersen.
Uddannelse: I
Murerlære, blev Svend; dimitt. fra Aarhus telen. Sk. 1905; opt. paa Akad.
Marts 1907, Elev her til Dec. 1916; Medarbejder hos J. Chr. Kofoed 1907-08,
hos M. Borch 1909-15 og hos J. Magdahl Nielsen, for hvem han ledede Opførelsen
af Toldkammerbygningen i Nakskov 1917. Rejser: 1906-07 Tyskland; 1909 og 23
Italien; 1924, 26, 28, 30 Holland; 1931, 37, 46, 47, 48 Norge; 1934 England og
Skotland; 1950 England. Udstillinger: Charl. 1917. Udmærkelser: Neuhausens Pr.
1917 (Projekt til Restaurering af Hammershus). Hverv: Medl. af Best. for
Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo; Formand for Dansk
Naturfredningsforenings Lokalkomite i Nakskov.
Arbejder. I
Nakskov: Beboelsesejendom Svingelsvej 38 (1918) ; Katolsk Skole, Bredgade
(1922) ; Præstegaard, Præstestræde 4 (1923); Forretningsejendom Nygade 33
(1923 og 29 (Mansardetagen));
Jernbanestationen
(1925);
Forretningsejendom Søndergade 32 (1926); Den Lollandske Landbostands Spare-
kasse og katolsk
Præstegaard, Bredgade (begge 1930) ; Brugsforeningen, Taarsvej 56 og Om-
bygning af
Handelsskolen, Vejlegade 35 (begge 1934); Beboelsesejendommen +Sønderport*,
Søndergade 42
(1938) ; Folkebiblioteket, Klostergade 22 (1938-39); Børnehjem, Kloster-
gade (1939) ;
Aldersrenteboliger, Rødbyvej 40 (1944) ; Rækkehuse, Kirks Alle (1945) ; Gart-
nerhal,
Vejlegadebro (1946); Aldersrenteboliger, Løjtoftevej 103-11 (1948); Rækkehuse,
Kløvervænget
(Projekt 1950). Uden for Nakskov: Præstegaard i Vigsnæs (1919) og paa Bogø
(1922) ;
Nakskov-Rødby Banens Stationer (1924-26); Vejvæsenets Administrationsbygning,
Gaabensevej, Nykøbing F. (1936); Udvidelse af Lolland-Falsters Stiftsmuseum,
Mari-
bo (1942) ;
Elevboliger ved Nøbbøllegaard, Holeby, og Højbygaard Rødby (begge 1943);
Holeby
Præstegaard (1950). Har endvidere bygget en Række Villaer og givet Tegn. til
Møbler. A.
Areh., 1917-18,
101-05 (Hammershus); 1926. 331-35 (Præstegaarde); Bogens Verden, 1940, 10-14
(Folkebibliotek); Biblioteksaarbog, 1940, 73 (ligeledes); Bygge-Forum, 1940,
136 (Vejvæsenets Adininistrationsbygn.); C. C. Haugner: Nakskov Købstads
Hist., 2. Udg., 1, 1944, 41 (Svingelsvej); 11, 1945, 128 (Landbostandens
Sparekasse), 277-80 (samme m. fl. Bygninger), 289 (Jernbanestation), 313
(Landbostandens Sparekasse), 320 (Handelsskolen).
Ørsted, Anders Sandøe, 1816-72, Botaniker,
Zoolog, Tegner. F. 21. Juni 1816 i Rudkøbing, d. 3. Sept. 1872 i Kbh., begr.
sst. (Ass.). Forældre: Købmand Jacob Albert Ø. og Petronelle Catherine Bang.
Gift 3. Aug. 1858 med Frederikke (Fride) Christiane Gebhard, f. 19. April 1838
i Rudkøbing, d. 6. Jan. 1914 i Værum, D. af Distriktskirurg Friedrich
Christian G. og Hanne Sophie Krøyer.
Blev 1820 optaget
i Farbroderen A. S. Ørsteds Hjem; Student 1835; Magister 1844; Prof. i Botanik
1862. Ørsted studerede Zoologi og Botanik paa naturhistoriske Ekskursioner
ofte ledsaget af Chr. Thornam (s. d.), der fra 1836 assisterede ham som
Tegner.
Arbejder:
Botaniske Tegninger og Akvareller i Botanisk Museum, hvoraf flere Hundrede
ureproduceret, andre benyttet i Ø.s Bøger og Afhandlinger i Have-Tidende,
Naturhistorisk Tidsskrift, Videnskabelige Meddelelser fra Den naturhistoriske
Forening, Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaben,
Tidsskrift for Landøkonomi, Videnskabernes Selskabs Oversigt og Videnskabernes
Selskabs Skrifter.
Ørsted var en
overordentlig flittig botanisk Tegner og Akvarellist, og den botaniske
Sagkundskab har givet ham det Skudsmaal, +at han blev een af de dygtigste
Plantetegnere, vi har haft, og navnlig i Koloreringen kom nær til det
fuldendte*. (Carl Christensen). R.P.
Botaniske Saml.,
Tegn. og Papirer i Botanisk Mus.; E. Warming i Bricka: Dansk bioar. Lex., XIX,
1905, 390; Carl Christensen: Den danske Botaniks Hist., 1-11, 1924-26.
Østerbye, Carl Johannes, f. 1901,
Maler. F. 13. Aug. 1901 i Aarhus. Forældre: Kasserer Ejnar Løve Ø. og Agnes
Raupach. Gift 2. Maj 1934 med cand. pharm. Ingeborg Bendix Nielsen, f. 2. Dec.
1905 i Kbh., D. af cand. pharm., senere Apoteker, Anton Frederik Bendix N. og
Signe Lauritzen.
Uddannelse:
Autodidakt. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosentrone 1932, 36, 37; Ronge 1935, 39;
Dalsgaard 1941; Benny Claudi-Pedersen 1942, 47; Akad. 1944; 1. R. Lund 1947,
49. Rejser: 1926 Frankrig; 1930 Italien. Udstillinger: Frie jyske Malere
(Aarhus) 1928-29; Paaske-Malerne, Aarhus, 1930-38; Kunstn. Eft. 1928-36, 38,
40; Charl. 1935-36, 38-41 ; Charl. Eft. 1939; Fyens Forum 1936, 40; Gøteborg
1939; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Kammeraterne 1941-42, 44-49; Biennalen
1942; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946;
Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946 ; Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst.
1935, 36, 40 (Næstved), 47 (Aarhus), 50 (Kunstfor.). Udmærkelser: Carlsons Pr.
1940. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1940-41.
Arbejder: Engen.
Sommeraften (1927, Vejle Mus.); Rønne Kirkegaard (1928) ; Tre Piger i
Paradisgade. Rønne (1929) ; Ols Kirke (1929) ; Aarhus Havn (1929); Park.
Aarhus (1930); Engen. Aften (1937, Aalborg Mus.); Skovbrynet (1938, Horsens
Mus.); Skoven og Engen. Sommer (1938, Gøteborgs Kunstmus.); Skoven og Engen.
Efteraar (1938) ; Dybbøl Skanse (1939) ; Udsigten (1939, J. W. Larsens Saml. i
Fyns Stiftsmus.); Sommerlandskab. Helgenæs (1939, Kunstmus.); Landskab.
Graavejr. Helgenæs (1939); Landskab. Helgenæs (Carlsons Pr. 1940); Landskab.
Mogenstrup (1940, Aarhus Mus.); Udsigt med graa Gavl (1940, Kolding Mus.);
Landskab (1941, Ystads Kunstmus.); Landskab ved Y pnasted (1942, Bornholms
Mus.); Sommermorgen. Helgenæs (1944) ; Landskab. Borup. Helgenæs (1944) ;
Bakkedrag. Samsø (1945) ; Sommer (1945, tilh. N. C. F.); Mariager Fjord (1946,
Sorø Mus.); Engen og Skoven. Oktobermorgen (1946) ; Skovbryn. Trelde Sande.
September (1946); Sønderhøje. Juni (1946); Bakkedrag. Mols (1947) ; Udsigt fra
Knolden. Mols. Oktobersol (1947, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Øen.
Jystrup Sø I (erhv. 1948, Ribe Mus.); Skovbryn. Valsølille (1949) ; Øen.
Valsølille Sø (1949, tilh. Undervisningsministeriet); dekorative Malerier til
Kantine i Aarhus Havn (1951-52).
Carl Østerbyes
tidlige Arbejder fra Aarhus og Bornholm er i Overensstemmelse med den unge
Kunst fra Tiden omkr. 1930 malet med en ret mørk Kolorit. Der er dog
Undtagelser herfra, saaledes et Havnebillede fra Aarhus, malet 1929 i lyse
Farver. Et samtidigt aarhusiansk Parkmotiv kan bringe Erik Hoppe i Erindring.
Ungdomsarbejderne rummer ofte betydelig malerisk Finhed. Det er dog først mod
Slutningen af 1930'erne, at Ø. helt do-
kumenterer sit
personlige Syn paa Naturen. Hans nærmeste Udgangspunkt er Giersing, og
han staar inden
for den yngre Generation i en vis Forstand paa Linie med Hoppe, Bovin
og Hartz, men
særegne maleriske Kvaliteter peger fremad i hans Kunst. Det er udeluk-
kende
Landskabsmaleriet, der har optaget ham. Ofte har han skildret Enge og Marker,
bag hvilke et Skovbryn løfter sig. Typisk for hans Maleri er den lyriske Tone.
Det gælder hans Skildringer fra Nord-Samsøs aabne Landskab med gule Skrænter
og grønne Høje. Alli-
gevel er det i
udpræget Grad vor Tids Nerve, der blottes i denne følsomme koloristiske Op-
fattelse.
Motivisk søger Ø. det enkle. Han lægger en rig Oplevelse af Duft og Farve i
ganske elementære
Landskabsformer, Bakkedrag, der forskyder sig ind i Rummet. Han
arbejder ligesom
i Serier, idet han Sommer efter Sommer fordyber sig i bestemte Motiv-
grupper og dertil
hørende kunstneriske Problemer. Dog rummer Billederne indbyrdes fine
Variationer. De
koloristisk funklende Landskaber fra Helgenæs fra 1940'ernes Midte viser hans
Beherskelse af Farven. Landskabets Linierytme har gjort Indtryk paa ham, og
med malerisk Intensitet har han fastholdt sine Visioner. Skovbrynet bag Engen
er et af de Temaer, han stædigst er vendt tilbage til,men ogsaa hans
Graavejrsstemning fra Mariager Fjord (1946) og en Række Billeder fra Jystrup
Sø er karakteristiske for hans Landskabsopfattelse. Som Tegner har Ø. givet
Udtryk for sin humoristiske Sans og sit stille Lune. J.Z.
B.T. 25. Marts
1935; 18. Nov. 1936; Næstved Tid. 26. Juni 1940; J. Zibrandtsen i Paletten,
Nr. 4, 1946; Silkeborg Venstrebl. 5. Maj 1947; J. Zibrandtsen: Moderne dansk
Maleri, 1948, 216-18; Nat.tid. 30. Jan. 1950 og 12. Aug. 1951 (J.
Zibrandtsen): Berl. Tid. 2. Febr. 1950 (Fl. Madsen); 19. Febr. 1950 (K. Flor):
Information 13. Febr. 1950 (B. Engelstoft); Pol. 19. Febr. 1950 (K.
Borchsenius).
Øster-Starup Mester, - 1130-40 -, Stenhugger. Blandt nørrejysk Granitskulptur fra romansk Tid
hører Billedkvadrene i Øster-Starup ved Kolding til det allerypperste og
sikkert ogsaa til det ældste. Paa Kirkeskibets sydvestre Hjørne sidder en
Kvader med en Løve, der opsluger et Menneske, og i Syddørens Karm ses
Ærkeenglen Mikael, der nedkæmper Dragen. Et Par andre Løvekvadre er mindre
betydelige, men alle Skulpturerne udmærker sig ved deres høje, frie Relief.
Samme Mester har vistnok gjort et Kristusrelief paa Viuf Kirkes Apsis.
Kunstneren maa,
som F. Beckett har paavist, være udgaaet fra Ribe Domkirkes
Stenhuggerværksted, hvilket Arkitekturfragmenter fra Starups nedrevne Apsis
stadfæster. Han er særlig paavirket af Korsnedtagelsesrelieffet over
Domkirkens Kathoveddør, men friere og livfuldere. +Den sikre
Materialbehandling, den fyndige Anskuelighed, de dristige og over legne
Kompositioner er en Mesters Værk* (Beckett).
C.A.J.
Jydske
Granitkirker, ved H. Storck, 1903; J. Roosval: Studier i Danm., 1918; F.
Beckett: Danm. Kunst, 1, 1924; M. Mackeprang: Danmarks middelalderlige
Døbefonte, 1941; samme: Jydske Granitportaler, 1948 (se Starup).
Östra-Vram Mester, - 1250-75 -,
Billedskærer. Har skaaret 2 Skabsaltertavler til (OstraVram Kirke, den ene med
en Madonnastatue, den anden med Olaf den hellige, samt til Brösarp Kirke en
Maria med Barnet (sidstnævnte findes nu i Lunds Universitets Mus.). De ret
plumpe Arbejder er Efterklang af fransk Unggotik, paavirket af
Ignaberga-Mesteren (s. d.).
C.A.J.
Hans Wåhlin i
Rydbeck og Wrangel: .Udre kyrklig kunst, 1921, 98-102, 104-11 (med Henv.); F.
Beckett: Danin. Kunst, 11, 1926, 115.
von Oetken, Christian Eberhard Detlef. c. 1691-1754,
Ingeniørofficer. F. c. 1691, d. 24. Jan. 1754. Forældre: Kancellidirektør
Johan Ludolph von Oe. til Løye og Margrethe Dorothea Suhm. Gift med Maria
Helene Biegen, f. 9. Okt. 1701, d. 24. Jan. 1774, D. af Kaptajn, senere
Generalmajor Rudolf Reinhard B. og Frederikke Amalie Fehringsschild.
Uddannet i
Sachsen 1713-22. Traadte i dansk Tjeneste som Overkonduktør med Karakter af
Major i Ingeniørkorpset 1722, Generalkvartermester og Chef for den holstenske
Fortifikation 1729, Oberstløjtnant 1734, Generalmajor af Infanteriet 1749.
Arbejder: Leder
af Anlæg af Havn og Nybefæstninger ved Glykstad (Slutn. af 1730'erne til Beg.
af 1740'erne); Projekt til Nyholm (1739); Tegning til Krudttaarne i Frederiks
og Sofie Amalies Bastioner (1741, opført 174445); Leder af Anlæggelsen af
Galejhavnen i Nivaa (1752). Tilskrivninger: Projekt til Matrosby paa Holmen
(1740) ; en Del Tegninger til militære Bygninger i Glykstad (i Det kgl. Bibl.)
skyldes antagelig Oe.
Oetken er skolet
i fransk Fortifikationsteori ; hans to (bevarede) Krudttaarne er opført efter
et Forbillede af Seb. Vauban. B.L.G.
C. Elling:
Holmens Bygn.hist., 1932; V. E. Tychsen: Fortifikations Etaterne og Ingeniør
Korpset, 1893, 19.
Oettinger, Johann Friedrich, se under O.
Øxendal, Axel, - 1732 -, Bhgr.
Optræder ved J. F. Ramus' (s. d.) Restaurering af Fr.borg som en af
Billedhuggerne, maaske som ret selvstændig Svend under Didrik Gercken.
Kontrakt 17. Nov. 1732. Han huggede fra ny Løverne ved Byporten (+noget
fuldkomnere proportioneret*), 6 af Reliefferne paa Marmorloggiaen, en
Venusfigur paa Ringrendingsportalen og 2 +romanske Guarder* paa Møntporten;
udførte desuden Reparationer ved Fangetaarnet, Kirkedørsportalen og
Køkkenbrønden. Ramus havde en Strid med den, der skulde hugge Figurerne til
Nicherne ved Møntporten, idet han vilde have, at disse skulde have et Spyd i
Haanden, og da Billedhuggeren (Svenden, Øxendal P), hvad rimeligt var, ikke
vilde og kunde udføre et saadant i Sten, blev han afskediget, hvorfor
Statuerne stod færdige
i Sten, men med
kun een Arm, da Restaureringsarbejdet afsluttedes. O.A.
Utr. K. - J. P.
Rasbech: Fr.borg Slots Beskrivelse, 1832, 96; F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914.
Øygaard, Waldemar, 1843-6 7 -, Maler. F.
22. Juni 1843 i Kbh. Forældre: Snedkersvend
Christian
Andersen Ø. og Martine Philipine Bischofine Bruun.
Uddannelse: I
Malerlære; opt. paa Akad. Jan. 1862; avancerede til Gipssk. Jan. 1864, til
Modelsk. Jan. 1866, indstillet til Afgangsprøve som Maler Okt. 1868, Jan. 1869
og Juni 1869. Udstillinger: Charl. 1867 (Parti ved Søllerød). Red.
Utr. K.