Weilbachs Kunstnerleksikon: B

Baadsgaard, Ludovica Alfrida Vilhelmine, 1839-1912, Maler. F. 17. Sept. 1839 i Kbh.: d. 28. April 1912 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Vognfabrikant August Frederik Madsen og Elisabeth Birgitte Jørgensen. Gift 26. Okt. 1866 i Kbh. med cand. jur., Assistent, senere Fuldmægtig i Overretten Frederik (Frits) Vilhelm B., f. 18. Nov. 1832 i Bogense, d. 4. Jan. 1922 i Hellerup, S. af Byfoged, Justitsraad Hans Kofoed B. og Elisabeth Schuerer

Uddannelse: Tegnede som ung en kort Tid hos O. D. Ottesen, malede senere hos C. V. Balsgaard og 187 7 hos O. A. Hermansen. Udstillinger: Charl. 1876-1901 (11 G. m. 12 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Kvind.s Udst. 1895.

Arbejder: Hvidgrønne Azaleer og flere Blomster i en Vase (1879); Kaktusgruppe (1880); Voksende Snerler og vild Vin (1883). Red.

Pol. 30. April 1912.

Baagøe, Carl Emil, 1829-1902, Maler. F. 22. Aug. 1829 i Kbh., d. 16. April 1902 i Snekkersten, begr. i Egebæksvang. Forældre: Skibsfører Jan Hansen B. og Dorthea Frederikke Hendriksen. Gift 8. Nov. 1862 i Kbh. med Ida Hansine Sørensen, f. 4. Juli 1830 i Kbh., d. 7. Dec. 1920 i Helsingør, D. af Møllersvend Hans S. og Inger Pedersdatter.

Uddannelse: Sejlede 1842 til Island med Faderen, besøgte Akad. Jan. 1844-48; i Malerlære 1844, Svend 1848 og ernærede sig som Dekorations- og Rullegardinmaler til 1853; helligede sig fra da af helt Malerkunsten; søgte 1856 atter ind paa Akad. Stipendier: Akad. 1864 (hvorfor han rejste til Taarbæk!). Rejser: 1842 og 55 Island; 1861 med Linieskibet Fr. VI og 1862 med Fregatten Tordenskjold; 1866 og 68 i Norge. Udstillinger: Charl. 1855-87 (30 G. m. 68 Arb.); Nord. Udst. 1883; 18. Nov. Udst. 1882 og 1942. Stilling: Fast Tegner ved Ill. Tid. fra c. 1859.

Arbejder: Marine (1880, Fyns Stiftsmus.); Skibe i Drogden (Randers Mus.); Optrækkende Uvejr, Thorup Strand (Varde Mus.); Akvareller i Bymus. og Øregaarsdmus.

Baagøe er næsten udelukkende Marinemaler. Hans Hovedværker har efter hans eget Udsagn for det meste fundet Afsætning i England. Sine Motiver har han hentet i danske Farvande, fra Norge og fra Island. Klar Luft og stille Vejr er hans Hovedtema. T. H. C.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 17; Pol. 17. April 1902.

Baagøe, Peder Hansen, 1791-1826, Kobberstikker. F. 27. Febr. 1791 i Dragør, d. 13. Okt. 1826 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skipper Hans Nielsen B., og Gridt Pedersdatter. Gift 19. Maj 1818 i Kbh. med Frederikke Dorothea Brunnes, f. c. 1796, d. 23. Dec. 1865 i Kbh

Uddannelse: Besøgte Akad. omkr. 1810-12; Elev af Kobberstikker Angelo.

Arbejder: Det uventede Møde (satirisk Kobberstik efter Tegn. af N. F.); stak i en Aarrække Plader til Flora Danica Værket.

Baagøe ansøgte 1813 Fonden ad usus publicos, som, efter at Akad. havde afgivet Betænkning, at han var duelig i sit Fag, tilstod ham 300 Rdl. d. A. og 100 n. A. Hans Enke fik 1831 bevilget 100 Rdl. til Reproduktion af Kobberstik. T. H. C.

Baaring, Maggi Johnna Enid, f. Olsen, f. 1913, Tegner. F. 19. Jan. 1913 i Kbh. Forældre: Overkontrollør Robert Alexius Olsen og Lilly Emilie Benthin. Gift 4. Nov. 1937 i Kbh. med Reklamekonsulent Sigurd B., f. 15. Juni 1895 paa Fr.berg, S. af Tømrermester Hans Hansen B. og Kirsten Rasmussen.

Uddannelse: Gik som 15-aarig en kortere Tid paa Folmer Bonnens Malerskole; men i øvrigt praktisk uddannet paa forsk. Reklamebureauers Tegnestuer. Rejser: Mindre Rejser til Berlin og Paris (1934 og 37). Udstillinger: Debut i Illums Bolighus 1944 med en Sep.udst. (s. m. Fotograf Varvara Hasselbalch); sst. 1945.

Arbejder: Illustrationer til Murger: Vie de boheme (1943), Colette: Cheri (1943) og Guy

de Maupassant: Udv. Værker (1944, udg. ved Carl Johan Elmquist); Teaterdekorationer for

Hornbækrevuen 1943; Dekorationer til Wivex 1946. L.R.B.

Mandens Blad, 1943, Nr. 11, 28-29; Berl. Tid. 20. Sept• 1943; 22. Jan. 1944 (li. Flor); Ekstrabl. 8. Jan. 1944; Pol. 16. Jan. 1944; Saadan tegner vi, 1945.

Baasch, Friederich Theodor, 1819-72, Maler. F. 1819 i Eckernførde, d. 1872 sst. Forældre: Maler H. F. B. (s.d.) og Hustru. Gift med Agnes Meier.

Uddannelse: Lærte Malerprofessionen og blev opt. paa Akad. Okt. 1839; naaede frem til Modelsk. Dec. 1841, men mødte ikke Okt. 1844. Bosat fra d. A. i Eckernførde. Udstillinger: Charl. 1841-44 (4 G. m. 7 Arb.).

Baasch malede Portrætter og Genrebilleder, og i de bedste af disse spores Eftervirkninger

af Eckersbergs Undervisning. Et af hans Genrebilleder blev købt af Chr. VIII, et andet med Titlen: Nogle Personer læser Plakater paa et Gadehjørne (udst. 1842) fandtes forh. i Joh. Hansens Saml. H. O.

Baasch, Hans Friederich, c. 1785-1853, Maler. F. c. 1785, d. 14. Maj 1853 i Borby. Gift 1812 med Margarethe Fiebig, d. 1866, D. af Maler Andreas Heinrich F. og Ida Petersen.

Uddannelse: Avancerede Jan. 1807 til Akad.s 2. Frihaandskl., naaede Juni 1809 op i Modelsk. og fik her s. A. lille Sølvmed.; gik endnu 1812 paa Akad. Udstillinger: Charl. 1810-23 (4 G. m. 7 Arb.).

Arbejder: Portrætter af Oberst C. Fr. H. Lange (c. 1838) og General, Prins Ludvig Carl af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (c. 1838) (begge Fr.borg); Grafik i Kbst.saml.

Baasch var senere som Malermester bosat i Eckernførde. Han malede ogsaa Portrætter og lejlighedsvis Prospekter fra Egnen. Red.

Bache, Otto, 1839-1927, Maler. F. 21. Aug. 1839 i Roskilde, d. 28. Juni 1927 i Kbh. Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Konsul og Købmand i Roskilde Niels B. og Emilie Kirstine Winther. Gift 18. Aug. 1868 i Kbh. med Clara Charlotte Elise Haagensen, f. 3. Febr. 1846 i Kbh., d. 26. Juni 1927 sst., D. af Skræddermester Hans Haagen H. og Sofie Frederikke Nielsen.

Uddannelse: Kom allerede som 5-aarig i Borgerdydskolen. Hans ualmindelige Evner for Tegning viste sig tidligt, og Faderen forstod snart, at de vilde blive bestemmende for hans Fremtid. Da Drengen havde været paa, Besøg i Bissens Atelier, begyndte han at drømme om at blive Bhgr.; men Faderen søgte af praktiske Hensyn at interessere ham for at blive Arkitekt og tog ham med op til G. F. Hetsch, der imidlertid kort og godt erklærede: Han er den fødte Maler. Dette førte til, at B. 10 Aar gammel i Okt. 1849 blev opt. i Akad.s 1. Elevkl. Han avancerede hurtigt, blev 1854 Elev af Marstrand, vandt 1856 Akad.s lille Sølvmed. og n. A. den store, hvormed hans Undervisning var endt, idet hans Maal var at blive Portræt-.og Genremaler, og han derfor ingen Grund havde til at gaa videre og stræbe efter Guldmed., som var forbeholdt Historiemaleriet; under sit Ophold i Paris 1866-67 Elev af Gerome. Stipendier: Akad. 1866, 67, 68; Treschow 1894; Rejsestip. for Akad.s Prof. og Lærere 1908. Rejser: 1866-67 Paris; 1867-68 Italien; senere gentagne Gange i Paris, bl. a. 1889, og i Italien; 1884 Spanien; 1896 og 1903 Berlin; 1897 Stockholm. Udstillinger: Charl. 18561923 (65 G. m. 202 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882, 1921, 24, 26, 27 (Mindeophængning), 42; Kunstn. Eft. 1904-05 og 07; Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Paris 1878; Wien 1882; Paris 1889; Chicago 1893; Teaterudst. 1898; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. i For. f. nat. Kunst 1901; London (Guildhall) 1907; Jødisk Udst. Kbh. 1908; Aarbusudst. 1909; Malmø 1914; For. f. nat. Kunst Jub.udst. 1926; Hvad Forum udelod 1931; Mit bedste Kunstværk 1941; Mindeudst. 1928 (arrangeret af Kunstnerfor. af 18. Nov.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1863; Udstillingsmed. 1872; Medl. af Akad. s. A.; tit. Prof. 1878; Medl. af Akad. i Stockholm 1883. Efter Opfordring malet sit Selvportræt til Uffizierne 1888; Guldmed. i Paris 1889, i München 1893, i Berlin 1896. Hverv: 1883 af Akad.raadet valgt som Medl. af Skoleraadet; 1885 af Plenarforsaml. genvalgt til Skoleraadet for 1885-88; 1887 af Plenarforsaml. valgt til Medl. af Akad.raadet; Sept. s. A. kgl. Udnævnelse til Prof. i Malerkunst (efter Roed); 1889 Formand f. Udv. f. den danske Afd. paa Verdensudt. i Paris; Direktør for Akad. 1890-93; 1893-96 Vicedirektør; 1896-99 Direktør; 1899 af Akad.raadet indvalgt i Gallerikommissionen; Akad.s Vicedirektør 1899-1902; valgt som Direktør for Akad. for Perioden 1905-08, men fritaget for Hvervet 1906 efter en Kontrovers med Kultusministeren; 1908 atter af Akad.raadet valgt til Vicedirektør for 1908-11, men afgik som Prof. i Malerkunst efter Ansøgning paa Grund af tiltagende Øjensvaghed 17. Aug. 1909.

Arbejder: Genrebilleder og dermed beslægtede Motiver: En ung Pige, der forsegler et Brev (1862); Scene ved Indkørsel til Klampenborg, Børstedrengene slaas om en Skilling (1865); Paa Knippelsbro. Efteraarsmorgen (1877); I Vandmøllegaarden (1878); Vintermorgen ved Børsen. Artilleriet passerer forbi (1881). Dyrebilleder og Genrer med Dyreskildringer som Hovedmaal: Husdyr i en Bondegaard (1863, Neuhausens Pr.); Paa Vej til Markedet (s. A.); En Æltevogn ved et Teglværk i Jylland (1864, Kunstmus.); En Grævlingehund med Hvalpe (1866); Karreheste (Paris 1867); En Frokostscene (1870); Hundene skal have Mad (1871); En Kronhjort med sine Hinder (1876); Efter Vildsvinejagten (1876, Kunstmus.); Et Kobbel Heste uden for en Kro (1878, tilh. Kongehuset); Hestene vandes ved Middagstid (1879); Tre Hestehoveder (1880); Parforcejagt i det 18. Aarh. (1881); To Hunde ved et Frokostbord (1882); Ungkvæg nyder Grøntfoder i Stalden (1882, Ribe Stiftsmus.); Slutningen af Parforcejagten paa Frijsenborg 1882 (1883); Arbejdsheste i en Skov (1884); En Karl, der rider et Par Heste til Vands (1884); Køerne drives ud af Stalden, Morgen sent i Oktober (1885, Kunstmus.); Heste ved Stranden (1892, Kunstmus.); Sommer (1897, Nationalmus. i Stockholm); Hestene vandes ved Aftentid (1903); I en Bondegaard (1906, Aalborg Mus.). Historiemaleri: Herunder B.s eneste store, rent romantiske Komposition: En Kentaur, der leger med sin Søn (1869); Tordenskjold i Marstrand (1875, Fyns Stiftsmus.); De sammensvorne rider fra Finderup efter Erik Glippings Drab (1882, Fr.borg); Kong Chr. IV.s Kroningstog 1596 (1887, Fr.borg); Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. Febr. 1864 (1887, Fr.borg); Hestgarden indskibes i Korsør Havn for at begive sig til Krigsskuepladsen 1848 (1888, Kongehuset); Kong Chr. IX besøger Skanse Nr. 2 pas Dybbøl, Natten mellem den 22. og 23. Marts 1864 (1888, Kongehuset); General Krogh ved Isted (1889, Fr.borg); Soldaternes Hjemkomst til Kbh. 1849 (1894, Fr.borg); General Schleppegrell ved Isted, det sidste Indhug (1896, Fr.borg); Husarangrebet ved Kolding den 23. April 1849 (1900, Kolding Raadhus); Løjtnant C. V. B. Castenskiold i Skanse Nr. 2 under Dybbøls Belejring 1864 (1902, Fr.borg); Færgemanden Lars Bache i Baaden, Storm (1908, Helsingør Bymus.). Portrætter: Selvportræt (1856); Kunstnerens Fader, Konsul Niels Bache (1858); Kammerherre O. Sehestedt Juul til Ravnholt (1866); Fru Emma Hirschsprung, f. Bing (1866); Maleren G. C. Hilker (1871, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Portrætgruppe af Familien Ræder (1872, Udstillingsmed.); Kunstnerens Hustru (1881, Kunstmus.); Bhgr. Prof. C. Peters (1882, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Viceadmiral Suenson som Eskadrechef paa Fregatten Niels Juel under Træfningen ved Helgoland 1864 (1883, Fr.borg); Portrætgrupper af Grosserer Bramson og Hustru (1883); J. P. E. Hartmann (1884); C. C. G. Andræ (1885, Fr.borg); Selvportræt til Uffizierne (1889); Erik Bøgh (1890, Fr.borg); General J. J. Bahnson (1895, Fr.borg); Chr.IX til Hest (1896, Fr.borg); J. M. V. Nellemann (1897, Fr.borg); Gerda Godfred Christensen (1899); Dronning Louise (1900); Marinemaleren Chr. Blache (1904, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Bankdirektør P. Damm (1909); Selvportræt i blaa Kittel (1917).

Bache stod i sine første Ungdomsarbejder paa Eckersbergskolens Grund, rodfæstet i Traditionen; men som Marstrands Elev nærede han en vis Trang til at søge ud over den hjemlige, bestandigt borgerlige Naturalisme. »Der har altid i mig været en Begejstring for Romantikken«, udtalte B. selv engang paa sine gamle Dage til P. Johansen, »og den er der endnu dybest inde«. Da han 1866 som Akademistipendiat brød med Skik og Brug for saadanne og rejste til Paris i Stedet for direkte til Rom, var det ud fra Ønsket om at lære den franske Romantik at kende og derigennem dygtiggøre sig til at behandle større Opgaver af romantisk Art. I Paris blev han Elev af Geróme, af hvis Teknik B. tog Lære: dette stærkere Lys, denne bredere Form, denne friere Opfattelse af det maleriske og denne rigere Kolorit forstod han, at han maatte tilegne sig, fordi en romantisk-poetisk Kunst ikke vilde kunne nøjes med de hjemlige Traditioners real-koloristiske Prosa. Hans Billede: Karreheste (Paris 1867) viste hans Evne til at tage ved Lære af det sete. Under det flg. Ophold i Italien var han i nogle Maaneder s. m. Vennen L. A. Schou i Florens og kopierede Giorgiones: Koncerten, sikkert efter Tilskyndelse fra Vennen, som var den mest udprægede Romantiker i B.s Slægtled. Da Schou snart efter døde, drog B. videre til Rom og Neapel for sluttelig at slaa sig ned i Pompeji, hvor hans hidtidige Bestræbelser udløstes i det store Billede: En Kentaur, der leger med sin Søn (1869), som blev B.s væsentligste Indsats i det romantisk betonede Historiemaleri. »Man er jo i saa høj Grad Barn af sin Tid; Realismen kom og rev mig med sig«, udtalte B. videre til P. Johansen. Da Friluftsmaleriet begyndte at blive Kunstens Løsen, blev det atter B., som jævnede Vejen til de franske Forbilleder. Eckersbergskolens Hovedkrav om Sandhed i Naturgengivelsen havde bestandig staaet for ham som en uundgaaelig Forpligtelse for Kunsten, og den nye Realisme var for saa vidt i Pagt med hans oprindelige Bestræbelser. Hans Kunst udvikledes rigt og mangfoldigt under denne nye Periode af ydre Virkelighedsdyrkelse. I Modsætning til andre i Samtiden bevarede B. sin fulde Respekt for Kompositionens Betydning, og navnlig i de historiske Billeder kom hans Tilbøjelighed for det romantiske til Orde. Hans Indlevelsesevne kunde give hans Arbejder, fx Billedet af de sammensvornes Ridt fra Finderup en romantisk Karakter, skønt det lige saa fuldt som fx Billedet Et Kobbel Heste uden for en Kro hører Realismen til. Bl. hans egentlige Dyrebilleder med Friluftsmaleriet som Forudsætning er Billederne Køerne drives ud af Stalden og Heste ved Stranden Højdepunktet. Som Portrætmaler var han i Besiddelse af en fremragende Karakteriseringsevne. 8.117.

Sig. Müller i Ill. Tid., 1882-83, 329-30; samme: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 18-24; J. Lange: Billedkunst, 1884, 476-78; Sig. Müller i Højskolebl., 1893, 65-69; samme i Julealbum, 1895; P. Johansen i Ill. Tid., 1901-02, 187-91; Knud Søeborg i Kunst, 1903 (24 S.); Den helsingørske Færgemand Lars Bache. Hans Søns Optegnelser, 1905 (Memoirer og Breve II); P. Johansen: Nord. Oldtid og dansk Kunst, 1907, 103-13; J. Elbek 1 Ord og Billeder, 1910, 139-45; Smaa Kunstbøger, Nr. 4, 1911; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 311; P. Johansen i Saml., 1927, 129-32; Peter Christiansen: Otto Bache, 1928; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932; O. Andrup i Turistfor. f. Danm., Aarsskrift 1927, 220; Sig. Schultz 1 Danske i Paris, 11, 1938, 316-20; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Dagbladene: Pol. 12. Dec. 1886; 9. Febr. 1887 (begge E. Hannover); 9. Jan. 1902 (N. V. Dorph); 20. Aug. 1919; 29. Juni 1927 (V. Wanscher); 22. Nov. 1928 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. Søndag 28. Febr. 1915 (Erindringer af O. B.; desuden Aarsleff, M. Ancher, Godfr. Christensen, N. V. Dorph); Berl. Tid. 28. Aug. 1919 (K. Flor); 20. Aug. 1924 (Int.); B. T. 20. Aug. 1924 (Houmark); Fyns Venstrebl. 20. Aug. 1939 (Johs. Møller); Loll: Falst. Soc. Dem. 20. Aug. 1939 (C. E. Falbe-Hansen).

Backer, Hendrich, - c. 1650 -, Portrætmaler fra Kbh., omtales som virkende i Rom. En Familie B. levede paa den Tid i Kbh.

Th. u. B. O.A.

Backmester, Hans, - 1456 - , tysk Maler i Lybæk. Næstved Dominikanere havde 1456 givet B. Forskud paa en Altertavle, som han dog ikke vilde levere dem. C.A.J.

Lübeck. Urkundenbuch IX, 1893, 374; F. Beckett: Danm. Kunst, 11, 1926; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38, 163.

von Baden, Antonius, - 1593-96 - , Maler. Fra Haderslev, hvor Mester Antonius boede,

leverede han 1593-94. Arbejder til Enkedronningen og betaltes for 2 Malerier. 4. Marts 1594 fritoges han af Chr. IV for Skat og borgerlig Tynge mod at stille sin Kunst til Raadighed »im grober und künstlicher Arbeit" paa Slottene Haderslev, Kolding, Flensborg og andetsteds. Han blev 1595-96 hentet til Koldinghus for at forgylde og staffere Skueretterne ved en Festlighed og blev der i 20 Dage. O. A.

Emil Madsen i Fra Ark. og Mus., 111, 1905-08, 517; H. Schmidt: Gottorffer Künstler, 1, 1916 (Quell u. Forsch. IV).

Badiaz, Domenicus, - 1591-1607 - , Bygmester, efter Navnet italiensk af Oprindelse. B. benævnes 1597 Domenicus Bygmester paa Teglgaarden ved Ulfeldtsholm og faar samtidig af Rentekammeret udbetalt 100 Dl. for 6000 Mursten. Med Sikkerhed kan B. dog ikke paavises i Danmark for 1591, da hans Datter Margrethe begraves i Nørre Næraa paa Nordfyn. 1607 bor han endnu ved Nyborg, da han d. A. afslutter Kontrakt med Kongen om en Restaurering af Taarnet (Knudstaarnet) paa Slottet. B. har sikkert opført Ulfeldt d. Y.s Bygninger paa. Ulfeldtsholm - nu Holckenhavn - tidligst paabegyndt 1596, da Bygherren vendte hjem fra Udlandet. Om B.s evt. tidligere Virksomhed vides intet bestemt, men der er stor Sandsynlighed for, at han c. 1600 har opf. en hel Gruppe fynske Herregaarde (Julskov, ældre nordre Del af Portfløjen paa Lykkesholm og Dele af Arreskov), som alle er karakteristiske ved at have en ejendommelig Kvadermuring i Lighed med Holckenhavn. Derimod synes det vanskeligt at fastholde den Antagelse, at B. har opf. Skovsbo (1572-79) og en Del af Korsbrødregaarden i Nyborg (1614). m. fl., ligesom et Par jyske Monumenter (Sæbygaard og Aalum Kirketaarn) snarere skyldes en anden Mester, der ogsaa kan have arbejdet paa det ældste Holckenhavn (tidligst paabeg. 1579). B. arbejdede med den karakteristiske Kvaderbehandling af Murfladerne, en Maner, som her i Norden havde sit Udgangspunkt ved Pahr'ernes Slotsbyggeri i Meklenborg. Det er dog næppe B., men snarere Hercules Midow (s.d.), der har ført Motivet til Danmark. O.N.

Kane. Brevb. 1603-os, 1915 (se Dominicus); Jacob Madsens Visitatsbog, 1929-32, 83; Vilh. Lorenzen: D. B., 1938 (For. til gl. Bygn.s Bev., 3. Rk. III); C. Elling i Aarb. f. nord. Oldk., 1938, 110-18; O. Norn i Danske Slotte og Herre' gaarde, II, 1943, 3; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, 1, 1945.

Bagge, Herman - 1701 - , Maler. F. i Flensborg. Tog Borgerskab som Skildrer i Kbh.

28. Nov. 1701. L.R.B.

Hans Werner i Saml., 1932, 78.

Bagge, Johan, 1707-68 Medaillør og Toldembedsmand. F. 1707 i Bergen, d. Sept. 1768 i Drammen. Fader: Raadmand Karsten B. Gift 27. Okt. 1741 i Kbh. med Mette Maria Dahl, f. c. 1712, begr. 14. Maj 1744 i Kbh. (Holmens).

Uddannelse: Student 1728; lærte paa kgl. Bekostning Stempelskæring i Udlandet 173539, især hos Hedlinger i Stockholm. Fmbede: Tiende-Visitør ved Drammens Toldsted 6. Juni 1746.

Arbejder: Med. over Chr. VI og Dronn. Sophia Magdalena (1739); Hirschholms Slots Indvielse 1739; Chr.borg Slots Indvielse 1740.

Bagge arbejdede ogsaa som Gravør og skar saaledes Vaaben i det kgl. Sølvservice. Han omtales som en Naturbegavelse til at arbejde i Metal, Rav, Perlemor og Skildpadde; men de Forventninger, som knyttedes til ham, gik ikke i Opfyldelse. Hans Medailleportrætter af Kongeparret er nærmest Kopier dels efter Wahl, dels efter Hedlinger. Man foretrak at lade B.s Pension som Hofkunstner overgaa til Arbien og give B. anden. Ansættelse. G.G.

G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Bagge, Johan Henrik Olsen (Olufsen), 1754 - tidligst 85, Maler. Døbt 18. Marts 1754 i Kbh. Forældre: Skriver, senere Arkivar i Generalitetet Ole (Oluf) Olsen (Olufsen) B. og Charlotte Amalie Koch. Gift 13. Juli 1781 i Kbh. med Charlotte Maria (Amalia) Weding(en).

B.s Hustru søgte 1789 om Ægteskabets Ophævelse, da Manden var bortrømt for 4 Aar siden, og opnaaede Skilsmisse n. A.

B. er næppe identisk med den Johan Henrik Bakke, som 1792 beskikkedes til Skoleholder af Kbh.s Magistrat. Noget Arbejde kendes ikke. Hans Halvbroder var Fader til Kobberstikkeren Oluf B. (s. d.) O.A.

H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 30.

Bagge, Oluf Olufsen, 1780-1836, Kobberstikker. F. 22. Dec. 1780 i Kbh., d. 22. Sept. 1836 sst., begr. sst. (Frels.). Forældre: Arkivar Svend Olufsen B og Ulrica Eleonora Krutberg. Gift 22. Maj 1810 paa Straarupgaard med Karen Nielsen, f. 31. Dec. 1789 paa Straarupgaard, d. 11. Aug. 1856 paa Vennerslyst ved Kbh., D. af Godsejer Hendrik N. og Elisabeth Lund.

Uddannelse: Student 1800, studerede derefter nogle Aar Teologi; 1803 Kateket i Fredensborg, senere Huslærer bl. a. for Jens Juels Døtre paa Nordfeldt paa Møen; fra 1804 Elev paa Akad. og lærte Kobberstikkunsten af J. F. Clemens, senere ogsaa Litografi; arb. i Beg. af 1820'erne hos J. B. Seitz i München og hos Tardieu i Paris. Rejser: 1821-24 paa Stipendium til München, `'Wien, Paris og London.

Arbejder: B.s vigtigste Arbejder er Illustrationer, saaledes Stik til Flora Danica, til Suhms Danmarkshistorie (efter S. Abildgaards Tegn.), til Camradt: Blomstertegninger for Ungdommen (1816) og til hans egne Fabler for Børn (1831-33, delvis efter Tegn. af Eckersberg). Paa sin Udenlandsrejse skulde B. særlig lægge sig efter Kortstikning og udførte et Kort over Kiel og i London et Kort over S. Helena (1824). Har udført en Del Portrætstik, bl. a. et Litografi efter Eckersbergs Portræt af B.s Hustru (fra 1821) samt andre Stik efter Eckersbergs Forlæg. Af Akad. opnaaede han 1826 Anbefaling til nogle Aars Monopol paa »stannographerede Blade«. En Aarrække trykkede han Nationalbankens Sedler. - Kobberstik og Litografi i Kbst.saml.

Bagge var nær Ven af Eckersberg. 1806 var han s. m. denne og J. F. Clemens paa Sanderumgaard, hvor han i Johan Bülow fandt en god Beskytter. Hans økonomiske Forhold var til Stadighed daarlige, og han maatte resignere som Kunstner til Fordel for den mere profitable Virksomhed som »Haandværksmand«. Hans Speciale var Skriftstikning; men desuden udførte han Vignetter, Bogillustrationer o.s.v. De bedste af hans Arbejder er ganske solide og røber manuel Færdighed. Hans Portrætter er gerne i en tør Empirestil. Helt indtagende er Illustratio-

nerne til Fabler for Børn ved deres naive Tone. H.O.

Museum, 1894, II, 193-94; E. Hannover: Eckersberg, 1898, 19, 45, 138; L. C. Nielsen: Fr. V. Hegel, 1, 1909, 105-58; H. Weitemeyer: Kulturskildringer fra Kbh., 1916, 138-52; L. Swane: J. F. Clemens, 1929; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Inger Simonsen: Den danske Børnebog, 1942.

Bagger, Carl Christian Julius, 1856-1934, Arkitekt. F. 20. Aug. 1856 i Kbh., d. 13. Sept. 1934 , sst., begr. i Søllerød. Forældre: Urtekræmmer Johan Vilhelm B. og Anna Gunild Louise Müller. Gift 6. Okt. 1882 i Kbh. med Fanny Augusta Victoria Nedahl, f. 4. Juni 1860 i Kbh., D. af Skræddermester Friedrich Ludwig N. og Louise Frederikke Nielsen.

Uddannelse: Tømrersvend; gennemgaaet Tekn. Sk. 1870-73; opt. paa Akad. 1875, men maatte afbryde Studiet af økonomiske Grunde; Tegner hos Prof. Ove Petersen 1871-74, derefter indtil 1877 hos Arkitekt C. T. F. Knudsen. Hverv: Branddirektør i Østifternes Brandforsikring og Medl. af sammes Best.; Leder af Dansk Arkitektfor.s Udvalg til Behandling af Honorar- og Retsspørgsmaal.

Arbejder: B. nedsatte sig 1877 som selvstændig Arkitekt og fik hurtigt en meget omfattende Virksomhed; han skal i alt have bygget over 700 Huse i Kbh. og Omegn, mest fleretages Beboelseshuse: Rømersgade 3-5 (1877-78); N. Farimagsgado 3-.5; N. Voldgade 23 (Logebygn. f. Odd Fellow Ordenen); Vesterbrogade 11 (Webers Hotel); Vesterbrogade 32 og 183-85; Bakkegaards Alle 1-3-57 og 2-4-6-8; Colbjørnsensgade 6-8; Hjørnet af Kapelvej-Hans Tavsensgade-Struenseegade; St. Kongensgade 21, 36-38; Godthaabsvej 28-30; Svanemøllevej 25; Aladdin paa Chr.havn, o.m.a.; Menighedshus ved Zionskirken; Jernstøberiet Godthaab; Skole i Slangerup; Valby og Omegns Byggefor. (100 Huse).

Bagger var i Besiddelse af en meget stor Arbejdsevne, der satte ham i Stand til omtrent uden Assistance at drive en Virksomhed af højst usædvanligt Omfang; han meddelte selv i 1930, at han de sidste 40 Aar personlig havde tegnet alt - en bemærkelsesværdig Præstation selv med de meget smaa Krav, Datiden stillede til Projektering af denne Art. Hans første Arbejder var for Byggespekulanten Hellighansen (Snedkermester H. Hansen), som han dog snart skiltes fra, da Hansen. fordrede, at B. kun maatte arbejde for ham. B.s Virksomhed, som han selv betragtede som værende af rent praktisk Art uden kunstneriske Aspirationer, bidrog stærkt til at præge det Byggeri, der fandt Sted efter Voldenes Nedrivning. H.F.

Bygmesteren, 1917, 248-57 ; 1926, 197; 1927, 231-35.

Bagger, Svend Haaber, f. 1900, Maler. F. 22. Okt. 1900 i Königsberg. Forældre: Kulturingeniør, Dr. phil. Vilhelm B. og Paula Emilie Victoria Husmann. Gift 18. Nov. 1927 paa Fr.berg med Vibeke Møller, f. 19. Juni 1903 i Kbh., D. af Boghandler Olaf Einar M. og Julie Cathrine Jensen.

Uddannelse: Student 1919; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; Akad. 1921-24 under Aksel Jørgensen; Malersvend 1923; Statens Tegnelærerkursus 1923-24. Rejser: 1937 til Paris med Støtte af Kbh.s kommunale Skolevæsen som Deltager i VIIIe congres internationale de 1'enseignement du dessin et des arts appliques; 1939 Frankrig, Holland, Belgien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1923, 28, 30, 31, 34, 38; 10 Malere udst. 1933-35; Sep.udst. 1938, 42 og 45. Stilling: Fra 1921 Tegnelærer ved Kbh.s Kommuneskoler; Faginspektør ved Kbh.s kommunale Fortsættelseskursus.

Har malet Landskaber, Strand- og Skovbilleder samt Portrætter. O.S.

Bahlmann, August, se under Leger, Francois.

Bahner, Volmer, f. 1912, Bhgr. F. 15. Sept. 1912 i Fredericia. Forældre: Premierløjtnant, senere Kaptajn Wolmer B. og Inger Klein. Gift 2. Nov. 1934 i Kbh. med Gyda Jespersen, f. 6. Febr. 1912 i Stavanger, D. af Bagermester Tørres J. og Sofie Endresen.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk. og Kunstindustrimuseets Haandværkersk.; opt. paa Akad.s Bhgr.sk. Sept. 1930 som Elev af Utzon-Frank; Afgang 1936. Stipendier: Ronge 1931, 36; Bielke 1935; Hjelmstjerne-Rosenerone 1939, 41. Udstillinger: Charl. 1934-41 (8 G. m. 15 Arb.); Charl. Eft. 1939; Kunstn. Eft. 1932-39; Skulpturudst. i Haveselskabets Have 1941 (Medstifter); UtzonFrank og hans Elever 1943. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1937.

Arbejder: Pigehoved (Bronzebuste, Fyns Stiftsmus., Carlsons Pr. 1937); Pigehoved (1938, brændt Ler, Maribo Mus.); Sportspige (1937, Bronze, Niels Bukhs Højskole, Ollerup). Portrætbuster, bl. a. Bronzebuste af Prinsesse Helena (udst. Charl. 1938, Prins Haralds Børnehjem) og Portrætstudie. (udst. 1938, tilh. N. C. F.). Har desuden arbejdet en Del m. Sølv paa eget Værksted. V.J.

Bahrenburg, Jürgen, -1604-, Bygmester fra Stade, satte 1604 Spir paa Mariekirken i Hu-

sum (ødelagt 1669). O.N.

Haupt, III, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Husum, 1939.

Bailly, David, 1584-1657, Maler. F. 1584 i Leiden, skal være død 1657 sst. Arbejder i Danmark: Portrætterne af Hertug Ulrik, (sign. 1627) og af Chr. Rosenkrantz, (sign. 1641) (begge udst. paa Raadhusudst. 1901, tilh. nu Fr.borg) samt Portræt af Chr. IV, (c. 1627, ikke sign., Rosenborg).

Hvorvidt B. har været i Danmark, vides ikke med Bestemthed. Red.

J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945,

Bakhausen, Albrecht Meyer, -1634-, Maler solgte 1634 Hertugen af Gottorp et Maleri

(10 Rdl.). O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u. 1 Forsch. IV.).

Bakkely, Christian f. 1859, Maler. F. 20. Febr. 1859 i Stovbyskov ved Vejle. Forældre: Murer Peter Christensen og Vilhelmine Christiansen. Ved Daaben Christensen, Carl Anthon. Gift 19. Juli 1905 i Vejle med Sara Emilie Caroline Jensen, f. 26. Marts 1876 i Skebjerg, Langeland, D. af Præst Peter Martin Severin J. og Laura Emilie Jacobine Holm.

Uddannelse: I Malerlære i Horsens 1874-79; arbejdede som Malersvend i Kbh., senere som Dekorationsmaler sst. og i Aalborg; dimitt. fra Aalborgs tekn. Sk. til Akad., som han besøgte 1885-87, da han maatte afbryde Uddannelsen p. Gr. af Sygdom. Rejser: 1887 Sørejse i Middelhavet med et længere Ophold i Algier, understøttet af Lensgreve Rantzau til Rosenvold. Udstillinger: Charl. 1889-94, 1900-01 (5 G. m. 5 Arb.); 18. Nov. Udst. 1921, 23, 30 og 32.

Arbejder: Gade i Algier (udst. 1889); Interiør af et gammelt Køkken (1892); Portræt (1893); Interiør af en gammel Stue (1894).

I de senere Aar har B. væsentlig malet Portrætter. Han har siden Aarhundredskiftet signeret sine Billeder: Chr. Bakkely og udst. under dette Navn. Han er bosat i Aarhus siden 1936. T.H.C.

de Balagny, Armand, d. 1705, Officer. D. 24. Okt. 1705 i Hamborg. Opr. fransk Officer, 7 697 dansk Oberst, fra 1701 til sin Død Chef for Fortifikationsetaten i Holsten. Fik 1699 udbetalt 900 R-dl. for en Bygningsmodel. Hverken denne eller andre Arbejder af ham er kendte, ej heller er der bevaret Bygningsakter fra hans Tid i Ingeniørkorpsets Arkiv. B.L.G.

Utr. K.

Balle, Otto Petersen, 1865-1916, Maler. F. 17. April 1865 paa Tørslevgaard, Estruplund Sogn, d. 29. Juni 1916 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Proprietær, senere Grosserer i Kbh. Nicolai Caspar Schøler Stabel Petersen og Julie Marie Andrea Balle. Navneforandring 26. Juni 1888. Gift 14. Nov. 1905 i Kbh. med Henrikka (Henriette) Nicoline Johanne Møller, f. 27. Febr. 1871 paa Sølund ved Skanderborg, D. af Proprietær Henrik Christian Leonhard Riibner M. og Anna Vilhelmine Bøttem.

Uddannelse: Kom efter Præliminæreksamen paa et Handelskontor, men besøgte samtidig om Aftenen Tekn. Sk.; dimitt. derfra til Akad. 1883 og opt. her Sept. s. A. i Alm. Forb.kl.; gennemgik fra April 1884 Modelsk.s Klasser, fik Maj 1885 Tilladelse til Afgang, men forlod først Akad. efter Maj 1887; Afgangsbevis 30. Jan. 1888; malede samtidig paa Kunstn. Studiesk. under Krøyer. Stipendier: Akad. 1897 (mindre); Bielke 1900. Rejser: 1886 Berlin og Nordtyskland; 1889 Paris, Holland, Belgien; 1890 Italien. Rejste siden meget og besøgte de fleste Lande i Europa. Udstillinger: Charl. 1888-1917 (31 G. m. 107 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 07-08, 10-12; Nord. Udst. 1888; Kleis 1892; Chicago 1893; Lybæk 1895; Kunstn. Studiesk. 1896; Stockholm 1897; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1942. Stillinger og Hverv: Lærer ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1888-95, ved Teknisk Skole fra 1891 til sin Død; Sekretær i Kunstnerforeningen af 18. Nov.s Malersektion; Formand for Kunstn. Efteraarsudst.; i en Aarrække Kunstanmelder ved Nationaltidende og Illustreret Tidende.

Balle var overvejende Landskabsmaler, men har ogsaa udst. Genrebilleder, Interiører med enkelte Figurer samt Portrætter. Hans Naturfølelse prægedes af jævn, dansk Forkærlighed for Idyllen, og han specialiserede sig i sine senere Aar om det danske Landskab i Aftensol. Lejlighedsvis kunde hans Kunst, ligesom i videre Udstrækning Otto Haslunds, vise tilbage til hollandsk Landskabsmaleri. Han gav sig ogsaa af med Grafik og Illustrationskunst og er i denne Egenskab repræsenteret i Kbst.saml. Om Carl Bloch som Raderer skrev han i Tidsskriftet Kunst 2. Aarg. Hft. 9. R.M.

Franz v. Jessen i Ill. Tid., 1902-03, 288-89; Berl. Tid. 21. Marts 1902; 1. Marts 1903 og 12. Dec. 1908 (begge O. P. Balle om Kunstkritik); 30. Juni 1916; Aftenposten 2. Febr. 1912.

Balle, Th., -1775-, Kobberstikker. - Har 1775 tegnet og stukket 2 Blade: Fremstilling af Himmerige og Jesu Christi Manifest, begge efter Johannes' Aabenbaring (Kbst. saml.). Red.

Krohn, 1, 1889.

Ballin, Joel (John), 1822-85, Kobberstikker. F. 22. Marts 1822 i Vejle, d. 21. Marts 1885 i Kbh., begr. sst. (Mos. Møllegade). Forældre: Lysestøber Joseph Joel B. og Hanne Peiser. Gift 1852 i Paris med Helene Levin, f. 18. Sept. 1820 i Nakskov, d. 25. Maj 1902 i Roskilde, D. af Købmand, senere Schächter Assor L. og Susanne Cohn.

Uddannelse: Kom til Kbh. 1833 og blev sat i Malerlære; uddannedes 1833-44 paa Akad., lærte under Eckersbergs Vejledning Figurmaleri, men gik snart over til at dyrke Kemitypi; lærte 1846-48 Kobberstikning i Leipzig; besøgte omkr. 1850 École des beauxarts i Paris og uddannedes som Kobberstikker. Stipendier: Reiersens Fond 1848; Akad. 1850, 51; Kultusministeriet 1852. Rejser: 184648 Leipzig; fra 1848 bosat i Paris; 1870-83 i London, derefter Kbh. Udstillinger: Charl. 1841-85 (13 G. m. 39 Arb.); Salonen i Paris 1861; Akad., Stockholm, 1870-77; Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Paris 1878; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Guldmed. paa Salonen i Paris 1861; Medl. af Akad. 1877.

Arbejder: Processionen i Synagogen ved Løvsalsfesten (Maleri, udst. 1841). Reproduktionsstik, dels efter ældre, dels efter samtidige Kunstnere: Jan Victors (Pigen i Vinduet), A. v. Ostade (Landsbyskolen), A. Protais' Soldaterbilleder (Avant le bataille; Apres le combat; Le retour), Piloty (Henrik VIII og Anna Boleyn), E. J. Lafon (Slaget ved Montana), Knaus (Daaben, udst. 1864), Tissot (Mødet). I London udf. han en Række Portrætstik, bl. a. af Prinsesse Alexandra af Wales (efter H. Olriks Maleri), endvidere en Række Blade efter engelske Kunstnere: E. Long (The Pool of Bethesda, hjemsendt som Medlemsstykke til Akad.) og Henriette Ward; Stik efter Statuer af Fogelberg og efter Billeder af danske Malere: Carl Bloch (Romersk Gadebarber; Den første Kærlighed; Hans Tavsen beskytter Biskop Joachim Rønnow), M. Rørbye (Den læsende Abbate), A. Dorph (En ung Kone venter sin Mand hjem fra Søen), A. Helsted (Italiensk Præst med sin Elev). Hans sidste ufuldendte Arbejde var efter Marstrands Chr. IV paa Trefoldigheden. - Grafik i Kbst.saml.

Ballin vendte hjem til Danmark 1883 efter 37 Aars Ophold i Udlandet. Han hædredes ved aarlig Bevilling paa Finansloven og modtog desuden en betydelig Understøttelse til Reproduktion af danske Kunstværker. Man ventede vel ogsaa, at han skulde uddanne nye Kobberstikkere herhjemme og saaledes bringe Liv i den hendøende Kobberstikkunst. Men det lykkedes ikke. Som Reproduktionsmiddel blev Kobberstikket snart forældet, og som Kunstart havde det udspillet sin Rolle. B.s Arbejder er glimrende i teknisk Henseende, men de savner kunstnerisk Kvalitet. Han benyttede ogsaa Staalstikket, der tillod et større Antal Reproduktioner. Hans Blade er i Reglen ikke rene Liniestik, men iblandet Tonætsning, der fremkaldte et af Tiden yndet Raffinement i Gengivelsen af stoflige Nuancer og er som en Indrømmelse til de fremtrængende moderne Reproduktionsmidler. H.O.

Berl. Tid. 22. Jan. 1874; Pol. 22. Marts og 20. Sept. 1885; 111. Tid., 1884-85, 343-44; Sig. Müller: Danske Baderinger, 1897; N. J. Berendsen: Af en gl. Journalists Erindringer, 1918, 11, 21, 75, 108; Berl. Tid. 22. Marts 1922 (K. Flor); L. Swane: J. F. Clemens, 1929; De grafiske Fag, 1932, 108-10; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Ballin, Francesco Mogens Hendrik, 18711914, Maler, Kunsthaandværker. F. 20. Marts 1871 i Kbh., d. 27. Jan. 1914 i Hellerup, begr. i Kbh. (Kat. Ass.). Forældre: Handelsfuldmægtig, senere Fabrikejer Hendrik Isidor B. og Ida Hend Levy. Døbt 6. Jan. 1893 i Florens. Gift 26. Jan. 1899 i Ordrup med Marguerite Eudoxie Frederique d'Auchamp, f. 18. Nov. 1872 i Kbh., d. 8. April 1907 i Ordrup, D. af cand. polit., senere Kontorchef i Finansministeriet Francois Louis d'A. og Eugenie Caroline Augusta Richard.

Uddannelse: 4. Kl. Hovedeks. 1886; uddannet som Maler hos Schmidt-Phiseldeck og paa Jensen Egebergs private Malerskole (bl. a. s. m. Frydensberg); Elev af Viggo Pedersen; sluttede sig til Ludv. Find og Clement; lærte Fransk hos Mette Gauguin og saa i dette Hjem for første Gang moderne franske Billeder; lærte i Paris 1890 Kredsen om Gauguin at kende og paavirkedes under Bretagneophold af Gauguins og Serusiers Billeder. Rejser: 1889 og 90 Paris; 1891, Sommeren Bretagne (s. m. Jan Verkade); 1892, Foraaret, Paris og Bretagne (s. m. samme); senere s. A. Italien (Florens, Siena, Rom); 1894-95 Tyskland, Italien (Assisi); efter Besøg i Kbh. 1895 Beuron, Fulda, Rom; 1899 Bryllupsrejse til Holland, Frankrig, Tyskland; 1904 Paris; 1905 Hamborg (Justus Brinckmanns nye Mus.); 1906 Italien. Udstillinger: Den frie Udst. 1898, (Malerier); Kunstindustrimus. 1901; Kaiser Wilhelm Mus. i Krefeld 1902; Landsudst. i Hoisens 1905; Berlin 1910-11; For. f. Kunsthaandværks Jub. Udst. 1932; Mit bedste Kunstværk 1941 (Maleri); Kunstfor. 1943 (Malerier).

Arbejder. Malerier Selvportræt (c. 1888); Dekorationer (s. m. Clement) i Kapelmusicus Fritz Bendix' Villa 1890-92 (En Scene fra Buddhas Historie, nu forsvunden); indre Udsmykning af den katolske Kirke i Maribo (indviet 1897, overmalet); Vinter (før 1900); Ved Stranden (c. 1900); Interiør fra Mogens Ballins Dagligstue (efter 1900). Metalkunst: Udst. i Kunstindustrimus. 1901 blev Gennembruddet for B.s Værksted. Foruden egne Arbejder saas navnlig Genstande tegnede af Siegfried Wagner, Willumsen og Gudmund Hentze. Produktionen bestod af Lamper, Blækhuse, Papirknive, Rammer og Smykker.

Under et Italienophold gik Ballin, der var opvokset i et ortodokst jødisk Hjem, over til den katolske Tro (Jan. 1893), paavirket af Vennen Jan Verkade. Han aabnede 1899 et Værksted for Metalkunst med Siegfried Wagner som Kompagnon, men solgte efter Hustruens Død Værkstedet til P. Hertz 1907 og helligede sig pædagogisk Virksomhed ved den katolske Højskole samt Opdragelsen af sine 5 Børn.

Ballin var en af de første danske Malere som lærte af den franske Symbolisme og arbejdede for dens Program i Danmark.Selv var han næppe nogen betydelig original Kunstner; men han havde en hurtig og intelligent Opfattelse af det væsentlige hos Symbolisterne og føjede dertil en fin Farvesans og et levende Penselstrøg. Han malede aldrig meget, og efter 1900 holdt han helt op. Stilen i hans Metalkunst er mere paavirket af Willumsen end af Th. Bindesbøll, hvem han dog beundrede meget, og de udførte Arbejder staar Art nouveau og Jugendstil nær. Han satte sig saavel etiske som æstetiske Maal: Det var det gode billige Haandværk, han vilde frembringe; Folkekunst, siger han selv, med stærkt manuelt Præg, altsaa drevne og hamrede Ting, ikke støbte eller pressede. Derfor interesserede det billige Ting ham især, og han var den første i Danmark, som genoptog dette gamle Haandværk. Værkstedets Betydning for Georg Jensen og Just Andersen blev meget stor. ' E.L.

Chr. Been i T. f. Ind., 1901, 249-51; S. Michaelis i Kunst, 111, 1901, Hft. 1 og 2; E. Hannover i 111. Tid., 1901-02, 174-75; Johs. Jørgensen i Dekorative Kunst, 1902, 244; Kunstgewerbeblatt, 1904, 140; Pol. 28. Jan. 1914 (Vald. Koppel); Peter Schindler: M. F. Ballin, 1936; Ludvig Find i K. Aa., 1941, 3, 5, 7-14; Merete Bodelsen: Ludvig Find, 1943.

Balsgaard, Carl Vilhelm, 1812-93, Maler. F. 24. Dec. 1812 i Kbh., d. 14. Aug. 1893 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Lottoassistent, Revisor Hans Jensen B. og Maria Dorothea Weinreich. Gift 9. Nov. 1843 med Anna Margrethe Hirth, f. 28. April 1809 i Kbh., d. 13. Aug. 1868 sst., D. af Sadelmager ved det ridende Artilleri Johan Emanuel H. og Karen Magdalene Neble.

Uddannelse: Kom ind paa Akad. 1828; avancerede Okt. 1839 til Modelsk., hvor han Dec. 1841 fik den lille Sølvmed. og endnu nævnes som Elev Okt. Kv. 1845. Stipendier: Akad. (mindre) og Reiersens Fond 1855-56. Rejser: 1848-49 Gøteborg; 1855-56 Berlin, Dresden, Leipzig, Düsseldorf og den længste Tid Paris; 1862 London; 1872-73 Italien. Udstillinger: Charl. 1835-83 (32 G. m. 72 Arb.). Udmærkelser: Medl. af Akad. 1858; tit. Prof. 1867. Hverv: Konservator ved Kongens priv. Malerisaml. 1864; s. A. Lærer i Tegn. for Dronning Louise.

Arbejder: Prospekt af Nytorv (1839, Fr.borg); 3 Malerier af Fr. VII.s og Marianes Indtog i Kbh. (1843 og 45, de 2 paa Rosenborg); Portræt af Fr. -VII (iAmerika); Frugtog Blomstermaleri (1857) og Menneskelivet (udst. 1883), til hvilket Maleri han samlede Stof paa sin Italiensrejse (tilh. begge Kunstmus.).

Balsgaard dyrkede Oliemaleriet (især Blomsterbilleder og Stilleben), Porcelænsmaleriet (1842-43) og har litograferet nogle Blade. Eckersbergs Skole har sat sine Spor i B.s Værk;

men han har ikke føjet noget personligt Præg til den. Hans Malerier er udført med minutiøs

Omhu, men er sødladne og holdningsløse. Han stod ganske uden Forstaaelse for de nye

Kunststrømninger og kom i et skarpt Modsætningsforhold til flere af sine yngre samtidige, fx Kreyer og Jul. Paulsen. Ved Intriger og et selvhævdende, arrogant Væsen kom han i Strid med den akademiske Lærerstand, og han opnaaede ikke den af ham attraaede nyoprettede Lærestol ved Dekorationsskolen. Hans efterladte Midler tilfaldt ved Testamente et Legat for Kunstneres

Efterladte. T.H.C.

Kunstbl., 1888, 217; Berl. Tid. 15. Aug. 1893; T. f. Kunstrod., 1896, 153; Meldahl og Johansen, 1904, 368; Karl Madsen: Marstrand, 1905, 399; Karl Madsen Bibliografi, 1939 (Polemik ml. B. og Karl Madsen).

Baltzer, -1510-, Billedsnider i Kbh., nævnes i en Fortegnelse over Stadens vaabenføre Borgere, men er i øvrigt ukendt. C.A.J.

Kbh.s DipL, 1, 1872, 285; F. Beekett: Danm. Kunst, 11, 1926.

Bang, Arne, f. 1901, Bhgr. F. 29. Okt. 1901 paa Fr.berg. Forældre: Maler Chr. B. (s.d.) og Hustru. Gift med Olga Elisa Brodthagen, f. 28. Juni 1904 i Kbh., D. af Bogholder Niels B. og Maren Christensen.

Uddannelse: Forb. paa Tekn. Sk.; Elev hos Bhgr. Niels Hansen i 2 Aar; opt. Akad. Okt. 1920; Elev under Utzon-Frank 1920-25, 28-29; Afgang Maj 1929; store Guldmed. 1932. Stipendier: Ronge 1928; Hjelmstjerne-Rosencrone 1928; Akad. 1931 (mindre), 1933-34 (store); Carl Jul. Petersen 1942. Rejser: 1933 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1925, 27-28, 31-32, 44, 46; Charl. Eft. 1945; Kunstn. Eft. 1927, 30, 37-39; Utzon-Frank og hans Elever 1943; har deltaget med Kunstindustri i forsk. udenlandske Udst. LI. a. i Barcelona 1929 og Paris 1937. Sep.udst. i Den Permanente 1932 (Stentøj). Udmærkelser: Hanne Benzons Legat 1933. Hverv: Medl. af Akad. raadet 1940-46.

Arbejder: Buste af Sophus Claussen (1928); Statuen: En falden Kriger (1932, store Guldmed., 1933 Hanne Benzons Legat; opst. paa Vestre Kgd. i Kbh. 1942 som Monument for de faldne 9. April 1940); Tycho Brahes Mindevase (Kbh.s Observatorium); Keramik i Kunstindustrimus.

Arne Bang har med sine Skulpturer, Statuetter og sit Stentøj skabt sig et Navn, særlig som dekorativ Kunstner. Han havde privat keramisk Virksomhed s. m. Halier i Fr.berg Bredegade 1926-28, hvorefter han blev ansat ved Holmegaards Glasværk, hvor han siden har været. Foruden sit Stentøj, der kan have en næsten arkitektonisk Strenghed over sig, er han ogsaa omkr. 1940 begyndt at arbejde i Glas. B. er efterhaanden gledet helt over i. Kunstindustrien, og hans betydeligste Skulptur, En falden Kriger, er et Skolearbejde fra Akad. Den har en smuk Renhed og en yndefuld Monumentalitet over sig, er maaske lidt skolestiv, men i øvrigt forbavsende for en Kunstner, hvis Løbebane har formet sig som B.s. B. har skrevet enkelte Artikler i Vore Kirkegaarde, Arkitekten og Samleren. O.S.

Berl. Tid. 15. Nov. 1932 (K. Flor samt Int.); Dag. Nyh. s. D.; Berl. Tid. 27. Nov. 1932; Holmegaard Stentøj. Udf. af Arne Bang. Med Forord af Sig. Schultz, u. A.; Arne Bang i Vore Kirkegaarde, 1940, 98-99; Ark.U., 1944, 208 (Træmonument).

Bang, Hans Peter Carl Christian, f. 1868, Maler. F. 29. April 1868 i Rønne. Forældre: Adjunkt i Rønne, senere Overlærer i Viborg, Dr. phil. Johannes Peter B. og Johanne Jørgensen. Gift 19. Dec. 1897 i Kbh. med Bertha Johanne Schou, f. 22. Juli 1875 i Thisted, D. af Snedker Christian Larsen S. og Mette Katrine Østergaard.

Uddannelse: Student 1885; dimitt. til Akad. af Maleren Jensen Egeberg; opt. i Alm. Forb. kl. Marts 1886, studerede Sprog nogle Aar, men vendte Okt. 1891 tilbage til Akad. og fik Afgang Maj 1897. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone og Raben-Levetzau 1897; Bielke 1900. Rejser: 1889 Paris; 1904-06 og 1920 Italien; senere flere Gange i Tyskland. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1899; Ørnborgske Legat 1942. Udstillinger: Charl. 1897-1900, 07-12 (9 G. m. 10 Arb.); Kunstn. Eft. 1905, 07-08, 12; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 32 og 42.

Arbejder: Kærlighedens Aldre. Scene fra Thorvaldsens Liv (1899, Neuhausens Pr.; 1942 Ørnborgske Legat ved 18. Nov.s Jubilæums Udst.); Altertavle i Thorning Kirke og udskaaren Alterbordsside sst. (1903); Brorson (*den yndigste Rose«) i Brorsons Kirke; Portræt af Pastor A. H. V. Sørensen (1916, Fr.borg); adsk. Altertavlekopier; har udst. Landskaber og Portrætter og givet Tegl. til Bogudstyr o. lign. Red.

Nat.tid. 29. April 1943 (Sig. Schultz).

Bang, Falke, f. 1913, Dyretegner. F. 26. Dec. 1913 paa Fr.berg. Forældre: Forfatter Einar B. og Nora Wriedt. Gift 1. Juni 1942 med Maler Charlotte Margrethe Bonnichsen, f. 31. Dec. 1917 i Kbh., D. af Kommunelærer, senere Skoleinspektør Dr. phil. Jens Christian Elster B. og Andrea Emilie Petersen.

Uddannelse: Besøgte som Barn den danske Montessoriskole, var Sept. 1931-Dec. 1932 Elev paa Tekn. Skole, men har i øvrigt væsentligt uddannet sig paa egen Haand ved Studier i Naturen. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1944. Rejser: Har opholdt sig mange Gange og længere Tid ad Gangen i Norge, har rejst i Sverige, Finland, Tyskland, Polen og Frankrig; mest Betydning har de indenlandske Rejser haft for ham, navnlig de lange Ophold i Egnen omkr. Roskilde Fjord. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1937-39; Vild Hvede 1941; Charl. 1942-43; Charl. Eft. 1944-46; Sep.udst. 1940, 41, 43.

Arbejder: Bang har tegnet Dyre- og Fuglebilleder samt Landskaber med Pen alene eller Pen og Vandfarve. Nogle af sine Tegninger har han samlet i Publikationer, satsledes Billedbog (1940), Paa Sjælland (1941, med Prolog af Johs. V. Jensen), Dansk Natur (1942, med Forord af Else Kai Sass). Har ogsaa illustreret forsk. Blade og Bøger, fx Poul Hansen: Kai Munk paa Jagt (1941) og Tage la Cour: Fuglene i dansk Digtning (1944) samt raderet (Arb. i Kbst.saml.).

Falke Bang har som Skildrer af dansk Fugle- og Dyreliv knyttet sig til den Tradition i dansk Kunst, der markeres ved Navnene J. Th. Lundbye, Niels Skovgaard og Johannes Larsen. E.K.S.

Nat.tid. 21. Jan. 1940 og 23. Sept. 1941 (Else Kai Sass); 6. Nov. 1941; 28. Dec. 1942; 14. Nov. 1943 (alle Sig. Schultz).

Bang, Hans Nielsen, d. 1684, Billedskærer i Middelfart. Gift 1° med Mette Jørgensdatter, d. 1671. 2° med Karen Sørensdatter Svane.

Bang har 1649 sign. Prædikestolen i Nørre Aaby og 1675 Prædikestolstrappen i Middelfart med fuldt Navn: H. N. Billedhugger Bang. Til N. Aaby har han ogsaa skaaret Døbefonten, til Middelfart vistnok Altertavlen og et nu ødelagt Epitafium (Rester i Middelfart Mus.). Endvidere kan tilskrives ham Inventar i Indslev Kirke og vistnok Prædikestolen i Assens. Hans rige, men ret grovkornede bruskbarokke Snitværk, med talrige Figurer og Relieffer, viser stærk Paavirkning af den lidt ældre Odense-Mester Anders Mortensen. C.A.J.

Utr. K. - Trap, 4. Udg.; C. Behrendt: Middelfart, 11, 1941, 62, 143 f.

Bang, Jacob Eiler, f. 1899, Arkitekt, Glaskunstner. F. 19. Dec. 1899 paa Fr.berg. Broder til Arne B. (s.d.). Gift 1° Juni 1931 med Hilda Kamilla Jensen. Ægteskabet opløst. 2° 28. Jan. 1944 med Ellen Hjørdis Hansen, f. 5. Dec. 1913 i Bucaramanca, Colombia, Sydamerika, D. af Direktør Frederik Christian H. og Ingeborg Sophie Dorothea Gross.

Uddannelse: 1914-15 i Lære hos Dekorationsbhgr. Niels Hansen paa Chr.borg; dimitt. af Tekn. Sk. til Akad., opt. Sept. 1916; 191618 Akad.s bygn.tekn. Sk., 1918-21 fire Sem. i Arkitektursk. (Aften); Akad. lille Guldmed. 1935; paa Tegnestue 1918-22 hos Helge Bojsen-Møller, 1923-25 hos Kay Fisker. Stipendier: Zach. Jacobsen 1935 og 42; Knud V. Engelhardt 1938; Firenze 1942. Rejser: 1920-21 Italien; 1.925 Paris; 1926 Frankrig; 1933 Italien; 1935 Frankrig, Holland og Belgien; 1937 Frankrig; endvidere Tyskland, Østrig, Sverige. Udstillinger: Charl. 1926, 31, 35, 40, 43; siden Kunstindustriudst. i Aarhus 1928 har B. udstillet Glasarbejder paa de fleste inden- og store udenlandske Udst. af Kunstindustri, ofte arrangeret af ham selv; retrospektiv Udst. af Glas Nov. 1937 i Den Permanente. Udmærkelser: Guldmed. Paris 1925 (Arb. til den danske Pavillon paa Verdensudst.); C. F. Hansens Opmuntringspr. 1931 (Arkitektur); J. S. Salomonsens Mindelegat 1932; Købestævnets Aarsmed. 1928; Grand Prix, Barcelona, 1929 og tilsvarende Udmærkelser i Bryssel 1935, Paris 1937 og New York 1939. Stillinger og Hverv: Medstifter af Den Permanente Udst. 1931, i nogle Aar dens Censor; ansat ved Holmegaards Glasværk 1925, kunstnerisk Leder 1928-41; Red. af Samleren 1942-43; kunstnerisk Konsulent for Schous Fabrikker 1944 ved ny Afd. for Fajance og Glas.

Arbejder: Buster, Statuetter; Sandstensrelieffer til Hovedindgangene paa Amtssygehuset i Gentofte; Byplan for Lemvig 1924 (s. m. Ingeniører); Christianskirken i Kgs. Lyngby (1. Pr. 1939 s. m. Erik Jensen; indviet 1941) og Præstegaard sst. (fuldført 1942); Glas for Holmegaards Glasværk (Prøver i Kunstindustrimus:); Tegn. til Sølv, Tekstil (bl. a. for Kastrup Tæppetøj 1932 ff.), Møbler, Etiketter og Emballage; Porcelæn (Bing Grøndahl c. 1942); Bogomslag, Bogbind. Projekter: Byplaner for Ringsted (1919, 3. Pr.), Rønne (1920, 1. Pr.) og Hanstholm (1924, Projekt indkøbt) (alle 3 s. m. Ingeniører); Genforeningsmonumentet paa Ejer Bavnehøj (1923, 3. Pr.); Søndermark Krematorium (1926, s. m. Erik Jensen, 3. Pr.); Genforeningsmonument i Kbh. (Pr. 1926 s. m. Arne Bang); Kurvemøbler (1929, 3. Pr.); Skodsborg Bebyggelsesplan (1939, s. m. Erik Jensen og Kirsten Westergaard, 3. Pr.); Kirke i Kbh. (Projekt indkøbt 1939, s. m. Erik Jensen); Billedskærerlavets Konk. 1940 (2. Pr.); Raadhuspladsens Regulering (2. Pr. 1942 s. m. Erik Jensen og Kirsten Westergaard); Kirke i Munkebjergkvarteret i Odense (3. Pr. 1942 s. m. Erik Jensen).

Jacob E. Bang begyndte som Bhgr. og anser Skulpturen som sit egentlige Felt, men blev Arkitekt af Uddannelse og Virksomhed. Arbejdet paa Kay Fiskers Tegnestue bragte ham i Forb. med Kunstindustrien. Han tegnede Sølv og udførte til Danmarks Hus paa Verdensudst. i Paris 1925 et Vægkort, som der blev lagt Mærke til. S. A. knyttedes han til Holmegaards Glasværk. I Løbet af faa Aar hævede han Glasset fra at have været et Materiale, der hos os hidtil ikke var dyrket af Kunstindustrien, til at blive et Omraade, hvor Danmark hævder en Plads over for Udlandet, og grundlagde dermed dets kunstindustrielle Position her i Landet. S.S-z.

Ark. M., 1924, 137-40 (Lemvig Byplan); 1942, 159-62 (Christianskirken i Lyngby); Ark. U., 1939, 81-83 (Projekt til samme); Berl. Tid. 30. Sept. 1928 og Nat.tid. 1. Nov. 1937 (begge Sig. Schultz); samme i Nyt T. f. Kunstind, 1928, 81-82; Jacob E. Bang sst., 1928, 189-200; 1931, 23-27; 1932, 170-73; 1935, 145-51; 1937, 186-91 og 210-11; sst. 1932, 175, 1935, 24; Aase Voss Schrader sst., 1941, 169-70; Ekstrabl. 4. April 1942.

Bang, Jens, 1737-1808, Arkitekt. F. 1. Aug. 1737 i Kbh., d. 25. Febr. 1808 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Renteskriver, senere Kammerraad Jens B. og Mette Holmsted Sehuurmann. Gift 30. Juli 1779 i Sorø med Caroline Christiane Henriette Louise Kraft, f. 29. Marts 1758 i Sorø, d. 13. Febr. 1835 i Kbh., D. af Inspektør ved Sorø Akad., Landsdommer, Justitsraad Peter B. til Kattrup og Nørager og Birgitte Borthuus.

Uddannelse: Efter Studentereks. 1756 besøgte B. Akad.; lille og store Sølvmed. 1760, store Sølvmed. atter 1762 og 63; lille Guldmed. 1764, store Guldmed. 1765 (Et offentligt Kornmagasin); Baccalaureus 1759; medicinsk Eks. 1773, Dr. med. 1774. Embeder og Hverv: 1774-76 Læge ved Næs Jernværk i Norge; 1776-1801 Læge ved Akad. i Sorø; fra 1788 tillige Distriktskirurg for Sorø og Holbæk Amter; 1801 Viceborgmester i Kbh. (Sundhedsvæsenet); 1803 Medl. af Sundhedskoll.; s. A. Medl. af Kommissionen f. Chr.borgs samt Raad- og Domhusets Opf.; 1804 Revisor ved Akad.; 1805 Prof. i Anatomi ved samme; 1807 Kasserer ved samme. Udmærkelser: Æresmedl. af Akad. 1788; Medl. af Videnskabernes Selskab 1807.

Arbejder: Udkast til det Reitzensteinske Gravmæle i Sorø Kirke (1778); Proj akt til Druknehus ved Kbh.s Kanal (1804, ikke udf.), til Sindssygehosp. paa Nørrefælled i Kbh. (1804-05, ikke udf.); Graverbolig paa Assistens Kgd. i Kbh. (1805) og i Tilknytning hertil Projekt (s. m. M. F. Voigt) til Anlæg og Beplantning af den udvidede Kirkegaard; Projekt til Tugthus paa, Chr.havn (1806-07, ikke udf.); Militærhospital, senere Rigshospital i Oslo (1807); Projekt til Ligkapel paa Assistens Kgd. (1807, ikke udf.); Forlæg til Prospektstik i Pontoppidans Danske Atlas; Tegn. til anatomiske Tavler (stukket af B. selv) og til enkelte Bogvignetter.

Graverboligen paa Assistents Kgd., den eneste af de af Bang projekterede Bygninger, der blev opf. i Danm., skal betragtes som stemningsfuld Havearkitektur i en romantiserende klassisk Stil; som saadan er Huset af Værdi; det udtrykker »Styrke, Ensomhed, Rolighed og stille Sorg«. C.E.

Bibl. for Læger, II, 1810, 266-84; H. Weitemeyer i Hist. Medd. om Kbh., I, 1907-08, 65-93, 225-26; Victor P. Christensen i Aarb. f. Bogvenner, IV, 1920; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 559-61; 2. Ric. V, 1931-33, 95-96; A. Bugge: Chr. H. Grosch, 1928; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

Bang, Ingeborg Marie, 1833-191.3, Maler. F. 27. Aug. 1833 i Kbh., d. 7. Febr. 1913 sst., begr. i Holbæk. Forældre: Kancellisekretær, senere Herredsfoged, Etatsraad Claus B. og Inger Marie Zimmer. Ugift.

Uddannelse: Lærte at tegne hos N. Chr. Kierkegaard og F. Helsted og malede hos Landskabsmaler Rasmussen Eilersen. Udstillinger: Charl. 1871-93 (11 G. m. 14 Arb.); Paris 1878 (Tableau peint sur soie); Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901 (En Husmandshave 1888); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Marie Bangs Produktion omfatter væsentlig idylliske Landskaber med Motiver især fra Hellebæk og fra Vordingborgegnen, senere fra Jylland. Hun drev selv en mindre Tegneskole. Red.

Bang, Peter Marius, 1829-1921, Maler. F. 22. Okt. 1829 i Aarhus, d. 9. Febr. 1921 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Oliemøller, Justitsraad Christian B. og Pouline Borum. Gift med Marie Elisabeth Fritz, f. 4. Juli 1833 i Mov, d. 4. Aug. 1910 paa Fr.berg, D. af Sognepræst, sidst i Hvirring, Niels F. og Karen Kirstine Færch.

Uddannelse: Var oprindelig bestemt for Handelen, men kunstneriske Anlæg førte til, at han kom til Kbh. 1852; undervistes i Musik af Chr. Gebauer og lærte at male hos O. D. Ottesen; beg. Okt. 1852 paa Akad.; søgte senere supplerende kunstnerisk Vejledning hos Marstrand og J. L. Jensen, hvis specielle Genre, Blomstermaleriet, han særlig lagde sig efter. Udstillinger: Charl. 1857-67 (9 G. m. 17 Arb.).

Marius Bang deltog som frivillig i Krigen 1864. Faa Aar efter tvang en Øjensygdom ham til at opgive Malerkunsten. Han bosatte sig i Aarhus, hvor han dels virkede som Musiklærer, dels bestyrede et Tegnekontor.

Red.

Bang, Paul, 1869-1930, Maler. F. 11. Aug. 1869 i Aarhus, d. 18. Sept. 1930 i Kbh ., begr. sst. (Vestre). Forældre: Maler Marius B. (s.d.) og Hustru. Gift 2. Juni 1900 i Kbh. med Marie Gertrude Trolle, f. 13. Juni 1871 i Kbh., d. 7. Dec. 1941 sst., D. af Maler Harald T. (s. d.) og Emilie Mariane Clausen.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Skole til Akad. og opt. Febr. 1882; efter en Afbrydelse fra Maj 1891, da han aftjente sin Værnepligt, atter paa Akad. Febr.-Maj 1894. Udstillinger: Charl. 1892-1906 (7 G. m. 8 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 08; Sep.udst. 1916, 27.

Arbejder: Portræt (1892); Dameportræt

(1898); Vejen til Havet (1899); Portræt og Studiehoved (1906). Red.

Bang, Marie Vilhelmine, 1848-1932, Maler. F. 3. Marts 1848 i Kbh., d. 1. Jan. 1932 paa Støvringgaard, begr. sst. Forældre: Deputeret i Rentekammeret, senere Minister Peter Georg B. og Marie Caroline Fribert. Ugift.

Uddannelse: Undervist af Vermehren, Roed og Kyhn; ved Slutn. 1870'erne i Paris Elev af bl. a. Leon Bonnat og af Paul Gauguin, i hvis Hjem hun boede; Okt. 1888 - Maj 1889 paa Akad.s Kunstsk for Kvinder. Rejser: Eft. 1876 til Paris, hvor hun uddannedes de følgende Aar, 1877-78 med en Understøttelse fra Undervisningsministeriet. Udstillinger: Charl. 1873-1932 (33 G. m. 44 Arb.); Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Et Hjørne af et Atelier (Gauguin's Atelier i Paris?) (1879, udst. ved Raadhusudst. 1901, tilh. Haderslev Mus.). Grafik i Kbst.saml.

Vilhelmine Bang malede Portrætter, Landskaber og Genrebilleder. Hun havde en betydelig Male- og Tegneskole, hvor hun dels forberedte en Række kvindelige Malere til Akad., dels gav mere personlig Undervisning. Sine sidste Aar levede hun som Konventualinde paa Støvringgaard Kloster. Red.

Bang-Sørensen, Søren Michael, f. 1884, Maler. F. 25. Juni 1884 i Randers. Forældre: Pakmester ved Statsbanerne Jens Sørensen og Johanne Bang. Navneforandring 5. Maj 1913. Gift 22. April 1910 i Kbh. med Martha Andrea Jørgensen, f. 14. Maj 1885 i Kbh., D. af Forvalter Hans J. og Christine Jørgensen.

Uddannelse: Malerlære i Aarhus; dimitt. fra Aarhus Tekn. Skole, opt. Okt. 1904 paa Akad., hvis Alm. Forb.kl. og Modelsk. han besøgte til 1907. Stipendier: Reiersens Fond 1912; Industrifor. 1929. Rejser: 1912 Tyskland og Italien; 1920 og 21 Frankrig og London; 1922 og 23 Prag og Wien; 1929 Tyskland, Italien, Spanien, Portugal; 1939 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1909; Aarhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26, 40-42. Stillinger: Tegnelærer ved de Reiersenske Tegneskoler 1906-14; Assistent hos Teatermaler Carl Lund 1911-19; Teatermaler ved Scala Teatret 1919-29 og ved Dagmarteatret 1919-37.

Arbejder: April (Landskab, udst. 1909); har malet Landskaber fra Egnen omkr. Vedbæk, Holte og Furesøen og fra sine Rejser (Bybilleder fra Rothenburg, Mittenwald) samt Genrebilleder og Portrætter. Har som Teatermaler udf. Dekorationer til Scala-Revyen samt de fleste kbh.ske Teatre, bl. a. til Maria Stuart, Trold kan tæmmes, Jeanne d'Arc og Sommerskibet; Dekorationer bl. a. til Landsbyen hos Lorry (1930) og Ombygningen (1945) til den danske Pavillon i Antwerpen (1930); kunstnerisk Leder for det ny National-Scala's indvendige Dekoration (1931-32); Billeder til Vægfrisen paa den danske Afd. paa Chicago Udst. 1933; kunstnerisk Arrangør af Landsudst. for Hotel- og Restauranterhvervet i Tivoli 1934. Red.

Banner Mathiesen, Niels (Nicolai), 1696-1771, Bygmester. Døbt 2. April 1696 i Kbh., d. 4. Febr. 1771 sst., begr. sst. (Petri). Forældre: Klokker Søren Mathiesen og Maren Nielsdatter Banner. Gift 30. Maj 1731 med Charlotte Amalie Huhn, f. c. 1713, begr. 25. Okt. 1781 i Kbh., D. af Johann Hinrich H. og Else.

Assessor i Hofretten 1. Marts 1726; fik en Maaned senere Rejsepas til Udlandet, men om han overhovedet kom af Sted, vides ikke; udnævntes 12. Nov. 1728 til Stadsbygmester (for hvilket Embede han dog if. egen Opgivelse i 20 Aar ikke fik nogen Løn), 1733 til Marinens »Husbygmester« og afløste 1735 Ernst som Søetatens Bygmester, 1736 yderligere med Tilsyn ved Holmens Huse og Bygninger; Kancelliraad 1741.

Banner Mathiesens Virksomhed i begge Embeder har i første Række været af administrativ Art; han skulde godkende og kontrollere indsendte Overslag og Tegninger samt lede mindre Reparationer og Byggearbejder. Murerlavets Mester- og Svendetegninger blev ogsaa forelagt ham til Antagelse og Underskrift. 1734 havde han Inspektion med Opførelsen af Frue Kirkes Taarn; 1739 indsendte han Overslag og Tegning til Reparation af Nicolai Kirkes Taarn. Man kender ikke sikre Arbejder fra hans Haand; men han har muligvis opført Gaarden Købmager-

gade 49 (helt ombygget, Tegn. i Stadsarkivet) samt sit eget Hus i Skindergade (Frimands Kv. 88) begge efter Branden 1728. Ved Bebyggelsen af Frederiksstaden var det ogsaa B. M., der skulde approbere de indsendte Tegninger, men han turde ikke tage Ansvaret alene og sendte dem videre til Bygningskommissionen. B.L.G.

Utr. K. - Pers. T., 5 Rk. VI, 1909, 46; H. Weitemeyer i Hist. Medd. om Kbh., VI, 1917-18, 155-58; 1919-20, 44-54, 587; Fr. Weilbach: Thura, 1924; C. Elling: Palæer og Patricierhase, 1930, 21; samme: Holmens Bygn.hist., 1932.

Baratta (Barotta), Lazarus, -1652-54-, Maler. B. var en italiensk Maler, som gentagne Gange modtog Penge fra Fr. III.s eget Kammer maaske som Kunsthandler, maaske om Maler. For Kopier af A. Eckhouts brasilianske Billeder (nu paa Etnografisk Mus.) og for Portrætter af Mauritz af Nassau, Greven af Oldenburg og Tycho Brahe fik han Betaling; til de to sidste fik han udleveret Lærred, saa han har vel kopieret disse. Paa Gripsholm findes et Maleri fra 1652 af Fr-borg med Fr. III til Hest i Forgrunden, et særdeles godt Landskabsbillede. B.var Katolik; hans Søn Johannes B. benævnes Viburgensis. O.A.

H. C. Bering Liisberg: Kunstkammeret, 1897, 131; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Th. Thomsen: Albert Eckhout 1938, 18.

Barbette, Josie, 1657-1731, Emaillemaler. Døbt 16. Sept. 1657 i Strasbourg, d. 1731 i Kbh., begr. 2. Jan. 1732 sst. (Tysk ref.). Forældre: Guldarbejder Frederic B. og Marguerite Basseschin. Gift 1. Nov. 1694 i Kbh. med Anna Catharina Flockenius, begr. 28. Marts 1741 i Kbh., D. af nederlandsk Præst i Franekental Gerhard Vosmar F. og Jacomyna Bosch el. Adelheit Heueschin (Hansen).

B. blev uddannet i Faderens Haandværk. Som Reformert flygtede han efter 1684 til Svejts, antagelig til Geneve, hvor han yderligere uddannede sig som Emaillemaler, og drog derfra til Kbh., hvor han i hvert Fald 1689 befandt sig, thi da tog Kongen Lodder i »den lille Fransosses« Lotteri, vel over nogle af hans Arbejder. 1690 fik han Borgerskab som Skildrer og beskæftigedes straks ved Hoffet. Han antages at have hjulpet Prinsesse Sophie Hedvig med nogle af hendes Arbejder, maaske været hendes Lærer. Fra Kongens Kasse blev der indtil 1701 i alt udbetalt ham c. 1300 Rdl. for Portrætter af Kongen, Kronprinsen, det danske Vaaben, Kongens Navnetræk, de 7 Dyder (hvoraf 4 nu findes paa Rosenborg) m. m. Endelig købte Kongen 1716 nogle Portrætter af ham.

Arbejder: Paa Rosenborg findes bl. a. Chr. V (1692-93), Fr. IV, Prins Jørgen, Rigsvaabenet (1694), et Portræt af Duquesnoie efter van Dyck (1691), Eva med Æblet (1694), Dronning Ulrikka Eleonora (1694), Prinsesse Sophie Hedvig (1693) samt nogle Figurbilleder; paa Fr.borg: Fr. IV, Sophie Amalie Moth (1692), Chr.V (1693 og 94), Adam Levin Knuth og 2 ubekendte (1690 og 99); i Sinebrychoff-Saml. i Helsingfors: Ulrik Frederik Gyldenløve (1692); i Landesmus. i Kassel Chr.V (1692), Fr.IV (1694), Prins Chr. (1691), Prinsesse Sophie Hedvig (1693) og Dronn. Louise; i British Museum: Fr. IV, Prins Chr. og Dronn. Louise; paa Gisselfeld: Chr. V (1693); Tegn. i Kbst.saml. En Olieminiature(?) paa Kobber (1697) solgtes 1911 paa Emdens Auktion.

Barbette er en fremragende Kunstner i sit Fag. Forlægget for sine Emailler tog han bl. eksisterende Portrætter, men han evnede i Farvegivning og Behandling at skabe nye Kunstværker deraf. Han er langt finere og delikatere i sin Palet end Paul Prieur, der var hans Forgænger her, men han mangler dennes Kraft. I sit Arbejde staar han Jean Petitot meget nær, og hans Værker kan jævnstilles med dennes. Efter Hjalmar Friis' Mening har han ikke blot besørget Emailleringen paa Fr. IV.s Rytterstatuette (Rosenborg), men ogsaa stærkt paavirket dens Stil i fransk Retning. B. fungerede fra 1700 bl. de ældste i den reformerte Menighed og fra 1729 som Kirkeforstander. Ved hans Børns Daab var fremstaaende Folk indskrevne som Faddere,

1697 baade Kongen og Dronningen. I sine sidste Aar levede han i trange Kaar. O.A.

P. Brock i T. f. Kunstind., 1889, 1-19; Catalogue of Burlington Fine Arts Club. Miniature Exposition 1889, 87 (F. N. Barbette); J. J. Foster: Miniature painters, 11, 1903, 101; E. Lemberger: Bildnis=Miniatur in Scandinavien, II, 1912; E. F. S. Lund, IV, 1912; O. Andrup i Actes du congres d'histoire de Part, Paris 1921, Il, 1924, 71; P. Lespinasse: Les artistes francais en Scandinavie, 1928; Hans Werner i Saml., 1932, 78; Hj. Friis: Rytterstatuens Hist., 1933.

Barchmand (Borchmand), Gert, - 1622-39, Stenhugger i Kbh.

Habil Haandværker, der leverede talrige dekorative Stenhuggerarbejder til Chr. IV.s Bygninger, men i Reglen sikkert efter andres Tegninger. Tidligst nævnes han 1624, da han udførte Arbejder til Børsen. 1630 leverede han 6 Kaminer af poleret Marmor og Tufsten til Glykstad. Hans Hovedværk er den 1635 til Roskilde Domkirke udførte Portal, der 1872 flyttedes til Holmens Kirke. C.A.J.

Utr. K. - Kane. Brevb. 1635-36, 1940; J. Kornerup: Roskilde Domkirke, 1877, 54; Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924; V. Wanseher: Chr. IV.s Bygn., 1937, 151.

Barchmann, Hans, 1582-1648, Snedker. F. Juni 1582 i Hamborg, d. 10. Febr. 1648, begr. i Helsingør Klosters Fratergaard. Gift 1° 24. Nov. 1611 i Fr.borg Slotskirke med Engel Jakobsdatter. 2° før 1640 med Anna Andersdatter fra Strø, f. c. 1595, d. 1650, vist D. af Sognepræst Anders Lauritsen og Inger Jørgensdatter.

En Snedker Henrik Barchmann i Hillerød udførte 1616-17 et Par Altertavler til Landsbykirker. Hans B. blev 8. Maj 1616 ansat som Slotssnedker paa Fr.borg med 40 Rdl. Aarsløn, Bestallingen at regne fra April 1611; saa længe han arbejdede i Muskat og Ibentræ, skulde han have Ekstrabetaling for hver Svend. 1619 fik han Gavebrev paa en Kronens Gaard i Hillerød, 1636 med Hustru og Børn Livsbrev paa Kratmøllen i Hjørlunde Sogn, og han havde i Fæste en Part i tre Kirketiender, som hans Hustru 1647 fik Tilsagn om at maatte beholde s. m. en Bondegaard, mod lovlig Afgift. I 1630'erne leverede han Snedkerarbejde til Chr. IV.s Genopførelse af Kronborg, hvor han 1639 fik Inspektion med Snedkerarbejdet og 1. Febr. 1646 blev Forvalter.

Barchmanns Værker er forsvundne med Undtagelse af Stolestaderne i Fr.borg Slotskirke, hvis Kongestol er prydet med Muskat og Ibenholt, medens de andre Stole er smykkede dels med Snitværk, Ornamenter, Rigsvaaben og Smaafigurer, dels med Indlægninger, deribl. Perspektiver efter Vredemann de Vries. Stilen er tyskpræget Senrenæssance. Stolerækken er i sin Art en af de rigeste i Nordeuropa; men om B.s personlige Indsats i Arbejdet er det umuligt at dømme. C.A.J.

Utr. K. - Kane. Brevb. 1635-36, 1940; Ny kirkehist. Saml., I, 1859, 153; Friis: Saml. 1872-78; E. Carstensen: Hjørlunde Sogn, 1878, 51; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 78.

Barchmann, Johan, -1740-58-, Stukkatør.

Arbejdede som Svend hos Brenno paa Chr.borg i Jan. 1740. B. nævner i en Ansøgning 1747 om Reparationsarbejdet af Gips og Stukkatur i de kgl. Slotte, at han er den første af den danske Nation, som har lært Professionen. Antagelig er han identisk med den Barchmann, der 1755-58 arbejdede som Stukkatør ved Ombygningen af Gaunø Slot.

Utr. K. B.L.G.

Barckmand (Borchmand, Brockmann),Hans, d. 1617, Stenhugger i Kolding og Kbh. Hans Enke ægtede Apoteker Hans Steen i Kbh.

Efter at Chr. IV 1598 havde truffet Overenskomst med Bygmester Hercules v. Oberberg om Opførelse af Kirken og Kæmpetaarnet paa Koldinghus, blev det Dec. 1601 overdraget B. at fuldende Slotskirken efter den Skabelon, som han selv havde afridset, i alle Maader ligesom Kirken paa Haderslevhus; 1604 leverede han ogsaa Prædikestolen, der s. m. Kirken ødelagdes ved Slotsbranden 1808; kun faa Rester er levnede. Derefter har han bosat sig i Kbh. Roskilde Domkirkes pragtfulde Prædikestol fra 1609 skal være af ham, og han har hugget en Række dekorative Arbejder til Rosenborg (1606), Ibstrup og Fr.borg. Især paa Fr.borg optræder han dog kun som Haandværker og Entreprenør. Marts 1616, efter en Rejse til Emden, sluttede han Akkord om den store Springvandskumme, der skulde hugges i Emden, og Aug. s. A. om Portfløjens Balustrader. Begge disse Arbejder fuldførtes efter hans Død af andre. C.A.J.

Kane. Brevb. 1596-1602, 1913; 1603-08, 1915, 121, 125; 1609-15, 1916; Friis: Saml. 1872-78; F. Beckett: Fr.borg, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Edv. Egeberg: Silkeborg Slot, 11, 1924; V. Wanscher: Chr. 1V.s Bygn., 1937, 66, 74, 90, 92.

Bardewiek, Wilhelm, 1715-,78, Murermester. F. 1715 i Glykstad, d. 1778 sst. Fik 1739 Borgerskab som Murermester i Glykstad og udnævntes 1758 til kgl. Bygn.inspektør sst. Paatog sig 1748 Nedrivningen af Breitenberg Slot for en Betaling af 2000 Rdl. og s. A. Nedrivningen af Kirken i Ütersen 1764-68 ledede han Opførelsen af den nye Kirke i Breitenberg, hvortil han selv havde leveret et ikke benyttet Projekt; 1768-71 Opførelsen af Georgskirken i Horst; 1769 Slottet i Heiligenstedten. B., der betegnede sig som Bygmester, har kun arbejdet som Konduktør og efter andres Tegninger. B.L.G.

Haupt, III, 1889; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhåuser, 1935.

Barels, Arnolt, -1642-, Maler, arbejdede for den udvalgte Prins paa Nykøbing Slot og kaldtes den gamle Maler. Han indrettede et »Theatruma til en Ballet med 5 Nationes« og malede foruden et Par Hjortebilleder et stort Dobbeltlærred med 9 Personer og et Portræt af Livlæge Dr. Espitz; kopierede 2 Gange Hertugen af Liegnitz' Portræt, reparerede et Billede af Hercules og stafferede 6 Trompeterfaner og Hjorteopsatser. Alle Udbetalinger skete 1642-44. Betalingen var ringe, saa det har næppe været Mesterværker. Rent hypotetisk har man henført det store Balletbillede paa Valdemars Slot til ham; men der findes ingen faste eller indre Bevisligheder derfor. O.A.

O. Andrup i K. Aa., 1920, 102.

Barfoed, Knud Valdemar, f. 1888, Arkitekt. F. 1. Marts 1888 i Hørsholm. Forældre: Sognepræst, sidst i Brøndbyvester Erik Christian Nissen B. og Thora Læssøe. Gift 6. Maj 1917 i Kbh. med Emma Margrethe (Maggi) Trock, f. 6. Maj 1888 paa Kragerupgaard, D. af Forpagter Carl Frederik Stub T. og Agnes Castenschiold.

Uddannelse: Student 1907; derefter Tekn. Skole i Kbh.; opt. i Akad.s bygn.tekn. Skole 1908; Afgang 1918; i Murerlære 1909; Tegner hos Helge Bojsen-Møller 1909-11, Vilh. Fischer 1912-14; Konduktør i Fyrvæsenet 1917-19, hos Martin Borch 1920-22. Rejser: 1909 Frankrig med Hjemrejse over London og Lybæk. Udstillinger: Charl. 1918-19, 21, 45. Hverv: Konsulent for Gymnastikinspektoratet fra 1924.

Arbejder: Fyranlæg, Kommuneskole og Bypark i Svaneke (1923-24); Hareskov Kirke (1928-30); Ballerup Gymnastikhus (1926-28). I Roskilde: Købmand Mullers Ejendom (192829); Gymnastikhus ved Katedralskolen; Ombygning af Roskilde Bank og af Roskilde Sparekasse; Udvidelse af S. Maria Hospital m. Kapel; Skole i Skovlunde; Gymnastikhus ved Statsseminariet i Tønder (1940-41); en Del Villaer og arisk. mindre Gymnastikhuse paa Landet. Tegn. til Lysekroner for Voss' Fabrikker i Fredericia (Kirkelysekroner).

Efter at have været Medhjælper hos Martin Borch arbejdede Barfoed s. m. Sønnen Chresten Borch; da denne blev Justitsministeriets tilsynsførende Arkitekt, blev B. 1937 hans 1. Assistent og har som saadan haft Del i Arbejdet med adsk. Statsbygninger, bl. a. Søbysøgaard. Inden for Gymnastikomraadet er B. den førende bygningsmæssige Ekspert, og han har gentagne Gange gjort herhen hørende Emner til Genstand for Behandling i Fagblade. Særlig Interesse har B. vist Bebyggelsen i Egnen langs Køge Bugt.

H.F.

Bark (Barch), Klaus, -1616-, Maler, var beskæftiget ved Malerarbejde paa Gottorp Slot. 1616 arbejdede han, vistnok som Medhjælper hos Herman Uhr, 115 Dage i Hofkapellet; Figurbillederne paa Emporeskranken (1611?) kan muligvis skyldes ham.

Haupt, 111, 1889. L.R.B.

Barlach, Jacob August Georg, 1822 - tidligst 56, Maler. F. 1822 i Flensborg, d. tidligst 1856. Fader: Blikkenslager O. B.

Uddannelse: Kom i Malerlære hos Tilly i Kbh.; blev opt. paa Akad. Okt. 1838 og fik lille Sølvmed. Marts 1845. Udstillinger: Charl. 1845-50 (4 G. m. 6 Arb.); Akad., Stockholm, 1850 (2 Genrebilleder).

Arbejder: Moder og Barn (fork. Joh. Hansens Saml.); Grafik i Kbst.saml; Tegn. forh. i Kunstfor.

Barlach malede Portrætter og Genrebilleder, lagde sig efter Litografien og udførte mange litograferede Portrætter. 1853 el. 54 forlod han Kbh. og bosatte sig i Flensborg, hvorfra han 1856 for sidste Gang sendte et litograferet Portræt til Kbh. til Trykning.

Red.

Barnekow, Brita, 1868-1936, Maler. F. 4. Jan. 1868 i Kbh., d. 25. Aug. 1936 i Frederikshavn, Urne i Christianskirkens Krypt, Kbh. Forældre: Komponisten, Professor Christian B. og Laura Edeline Johanne With. Ugift.

Uddannelse: Elev af Vilhelmine Bang 1883-85 og Frants Henningsen 1885-87; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder Febr. 1889, indstillet til Afgang Jan. 1893, men bestod ikke; Académie de la grande Chaumiere i Paris 1904-05. Rejser: 1887-88, 97.98 og 1900-01 Italien; 1903 og 1904-05 Paris; 1908, 10 Italien; 1912 London; 1922-23 Italien. Udstillinger: Charl. aarlig 1892-1921 samt 1927 (m. i alt 54 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-08, 10; Kvind.s Udst. 1895; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1912, 18 (i Den frie Udst. s. m. Agnes Lunn, Olga M. Smith og Olga Laberg), 31 og 32.

Arbejder: Veninder (1904, Tønder Mus.); Portræt af Ludvig Brandstrup (1916, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Portrætter af Jægermester Fr. Sporon Fiedler, hans Hustru, f. Holm og deres Søn Iver Chr. Frederik; har malet og tegnet en lang Række Portrætter og desuden udført Landskaber, Genrebilleder og enkelte Farvetræsnit. Red.

Dag. Nyh. 30. Aug. 1936.

Barnekow, Robert Gabriel Adolph, 18481931, Maler. F. 2. Okt. 1848 i Faaborg, d. 2. Marts 1931 paa New-Zealand. Forældre: Premierløjtenant, senere Ritmester, Toldforvalter August Carl Ferdinand B. og Henriette Andrea Toxwerdt. Gift 10. Aug. 1890 i Kbh. med Else Cathrine Brock, f. 13. Aug. 1850, d. 1. Nov. 1921.

Uddannelse: Var oprindelig Landmand, men bestemte sig ved Faderens Død til at blive Kunstner; malede dels paa egen Haand, dels hos Kyhn, og blev Okt. 1869 opt. paa Akad., hvor han gik til Juni 1876; studerede senere hos Leon Bonnat i Paris. Rejser: c. 1880 Paris, Düsseldorf; 1890 Italien, Ægypten, Sidney, New-Zealand. Udstillinger: Charl. 1878-82 (4 G. m. 4 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Interiør fra Thorvaldsens Museum (udst. 1878), Et Aaløb (1881) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Korsfæstelsen (Altertavle i Dansk lutheransk Kirke i Palmerston, New-Zealand).

Barnekow forlod 1890 for bestandig Danmark og bosatte sig i New-Zealand, hvor han levede som Farmer. Hans kunstneriske Produktion bestod væsentlig i Landskaber og Figurbilleder. Red.

Berl. Tid. 30. April 1931.

Barner, Adolph Ferdinand, 1833-83, Bhgr. F. 25. Okt. 1833 i Kbh., d. 14. Aug. 1883 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bud ved Fattigvæsenet Jacob Ferdinand B. og Margrethe Petersen. Ugift.

Uddannelse: I mange Aar Handelsbetjent, før han 1862 kom ind i H. W. Bissens Atelier, hvor han et Aars Tid lærte Modellering og Marmorhugning; gik samtidig paa Tekn. Skole og dimitt. derfra til Akad. Juni 1863; fik Febr. 1869 Tilladelse til Afgang; Udstilling: Charl. 1871 (En Portrætmedaillon).

Red.

Barraban, Isaac, -1661-69-, Tapetvæver. Begr. 16. Aug. 1669 i Kbh. (Holmens). Gift med Antoinette, d. efter 1676.

Barraban stammede fra Aubusson i Frankrig, hvor Tapetvæverfarnilien B. spillede en betydelig Rolle. 1661 blev han ansat som Tapetmager ved det danske Hof med aarlig Løn 400 Rdl. 1664 fik han Pas til Frankrig, men fik i alt Fald 1666 atter Løn her og døde 1669 paa Kbh.s Slot. Han har formentlig her vævet Tapeter, men dog særligt beskæftiget sig med Reparationer. Enken fik 1672-76 forsk. Udbetalinger af Zahlkassen for hans Tilgodehavender. G.B.

Utr. K. - H. Gobel: Wandteppiehe, III, 1934.

Barraban, Jacob, -1671-80-, Tapetvæver. Begr. 22. el. 24. Marts 1680 i Kbh. (Holmens). Gift med Christine.

Hørte sikkert til samme Aubusson-Væverslægt som Isaac B. (s.d.). Fra 1673 fik han Betaling for forsk. Reparationsarbejder paa Tapeter paa Kbh.s Slot og Fr.borg, for Opsætning af Gyldenlæder m. m. samt fra Nytaar 1674 tillige en aarlig Løn paa 200 Rdl. af Zahlkassen. G.B.

Utr. K. - E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918.

Barraban, Jean, -1680-93-, Tapetvæver. D. 28. Juli 1693 i Kbh. begr. sst. (Fr. Reform. K.).

Hørte sikkert til samme Aubusson-Væverslægt som Isaae B. (s.d.). Den »franske Tapetmager« fik fra 1680 som aarlig Løn af Zahlkassen 200 Rdl. og desuden Betaling for forsk. Arbejder, især Reparation af Tapeter paa Kbh.s Slot og Fr.borg, men ogsaa alm.Tapetsererarbejde. G.B.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnak., 1918; H. Gobel: Wandteppiche, 111, 1934.

Bartel, Snedker, se Møller, Bertel.

Bartholomesen, Jakob, -1624-54-, Maler, fra Flensborg, tog Borgerskab i Ribe 1624 og arbejdede s. m. Jakob von Mollengraff (Møllen) i vestjyske Kirker, hvis Inventar de stafferede, fx 1651 i Rindom ved Ringkøbing og i Ulvborg, hvor de paa Pulpituret malede 12 Patriarker. De synes ogsaa at have udført lign. Billedserier i Ringkøbing, Hee og Stadil.

C.A.J

P. Severinsen i Hardsyssels Aarb., 1913, 167-73.

Bartholomæus Maler, se Spitzmacher, Bartholomæus.

Bartram, Jost van, -1700-, Maler, tog Borgerskab som Skildrer i Kbh. 17. Nov. 1700. L.R.B.

Bartsch, Carl Frederik, 1829-1908, Maler og Raderer. F. 19. Nov. 1829 i Kbh., d. 24. Okt. 1908 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Skomager Edvard Ludvig B. og Marie Frederikke Vagus. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Jan. 1842, samtidig med at han var Lærling paa Den, kgl. Porcelainsfabrik; gennemgik 1. og 2. Ornamentkl. og avancerede Marts 1848 til Dekorationskl., som han s. A. forlod. Udstillinger: Charl. 1848-57 og 1877-95 (22 G. m. 30 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882. Stilling: Ansat, ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1852-64, da han maatte forlade Stillingen af Helbredshensyn; ernærede sig derefter som Lærer.

Arbejder: Landskab m. Køer ved en Sø (udst. Charl. 1853), Landskab fra. Dyrehaven m. Vildt (begge i Ribe Mus.); Fra Telemarken (1857), Fra Dyrehaven (1882) (begge forh. Joh. Hansens Saml.). Tegn. og Grafik i Kbst.saml., Bymus. og forh. Kunstfor.

Bartsch arbejdede navnlig med Tegning og Akvarel, men efter 1877 ogsaa med Oliebilleder og yndede her særlig Dyrmaleriet. Mest bemærkelsesværdige er hans Raderinger, som udsendtes i Kunstfor.s Hæfte 1850.

Red.

Baruël, Jean Guillaume Euchaire, 1809-62, Maler. F. 20. Febr. 1809 i Kbh.,' d. 6. Okt. 1862 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Dekorationsmaler Jean Mathieu B. og Ane Dorothea Elisabeth Herbst. Gift 22. ,Nov. 1836 i Tikøb med Karen Louise Jessen, f. 20. Okt. 1811 paa Tærø, d. 19. Maj 1881 i Kbh., D. af Ejer af Tærø, senere Mølleejer og Brændevinsbrænder i Præstø Hans Jørgen J. og Johanne Platau.

Uddannelse: Nævnes som Elev paa Akad. 1825, 27 og 32 da han rykkede fra Gipssk. op i Modelsk. Udstillinger: Charl. 1829-39 (5 G. m. 10 Arb.).

Arbejder: Portræt af Faderen; Portræt af den reformerte Præst Raffard (1833); Herreportræt (1860) og En Flæskesjover. Studie (begge forh. Joh. Hansens Saml.).

Baruel opnaaede et vist Bifald med sine Portrætter, men da han 1836 overtog sin Faders ret betydelige Malerværksted, maatte han delvis opgive Kunsten. Red.

Børge Janssen: De Reformerte i Danm., 1922.

Basse, Anne Marie, f. 1877, Maler. F. 9. Juni 1877 i Østerlund, Nordborg Sogn, Als. Forældre: Købmand paa St. Croix, Parcellist Johan Anton Løvengreen,og Doris Johanne Cecilie Witzke. Gift 18. April 1905 med Herredsfuldmægtig, senere honorær Legationssekretær i Rom Andreas Frederik B., f. 10. Maj 1877 i Aarhus, S. af Herredsfoged, Etatsraad Massanti Alfred B. og Laura Henriette Timm. Ægteskabet opløst 1937.

Uddannelse: Private Kunstskoler i Danmark; har modtaget Vejledning af Maler Søren Sørensen og i Italien bl. a hos, Sepinsky i Rom. Rejser: Siden 1920 fast Bopæl i Rom.

Udstillinger: Charl. 1920-27, 31-32 (10 G. m. 21 Arb.); Charl. Eft. 1929; Biennalens internat. Afd. 1926; Udst. i Rom (offentlige og private); Sep.udst. i Kbh. 1922, 34.

Anne Marie B. har navnlig malet italienske Gadebilleder, Kanalbilleder fra Venedig, Burane og Chiaggia samt Interiører og Figurbilleder. Red.

Vore Damer 30. Nov. 1922; Dag. Nyh. 1. Okt. 1934.

Basse, Nicolai, -1740-, Arkitekt. Sandsynligvis virksom som Murermester i Kbh. og Helsingør. Fik 17 38 overdraget Tilsynet med Opførelsen af den af Ph. de Lange projekterede Hovedmagasinbygning paa Gammelholm og kaldes da udtrykkelig Bygmester. Opførte 1740 Øresundstoldkammeret i Helsingør efter egne Tegn.; dette Arbejde godtgør, at B. var en habil og ganske velskolet Mand. Troligt nok kan et og andet Rokokohus i Helsingør tillægges ham. C.E.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Fr. Weilbach i Arch., 1924, 209-10; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932.

Batz, Philip Christian, 1820-90, Medaillør og Kobberstikker. F. 25. Maj 1820 i Offenbach, d. 11. Febr. 1890 i Kbh., begr. ast. (Holmens). Fader: Blikkenslager Balthazar B. Gift 5. Jan. 1856 i Kbh. med Angelica Elisabeth Thaning, f. 12. Okt. 1820 i Kbh., d. 12. Juni 1878 sst., D. af Fuldmægtig, senere Mægler Hendrich Severin T. og Elisabeth Margrethe Wellerup.

Uddannelse: Kom til Kbh. og indtraadte Okt. 1838 i Akad.s 1. Frihaandssk., avancerede 4. Juli 1842 til Modelsk.; var samtidig Elev af Medaillør Chr. Christensen og blev Gravør 1842; Akad.s lille Sølvmed. 1844, store Sølvmed. 1850.

Arbejder: Med. over Industriudst. i Kbh. 1852, Industriudst. i Odense 1865, Kongens Livjægerkorps (1887) og Poingon til Medaille med H. C. Ørsteds Hoved.

Batz' Arbejder hæver sig ikke over det rent haandværksmæssige; han virkede som Gravør og skal bl. a. have udført Arbejde for Nationalbanken. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Med. og Jetons fra 1789-1891, 1893.

Bau, Nicolay c. 1760-1820, Porcelænsmaler. F. c. 1760, d. 6. Aug. 1820 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Ugift.

B. var Brogedmaler paa Den kgl. Porcelainsfabrik fra 1789(91?) til sin Død og synes at have været en baade alsidig og dygtig Porcelænsmaler. Mange af sine Landskaber har han malet i Purpur. Det blev ham betroet at udføre de fornemste Dekorationer, og han blev Overmaler ved Fabrikken 1812. Virkede tillige som Miniature- og Portrætmaler. Portrætter af Peter Bentzen og dennes Hustru Birgitte, f. Borehorst (begge 1787, Fr.borg).

T.H.C.

Karl Madsen i T. f. Kumtind., 1893, 86-87; E. Lemberger: Bildnis-Miniature in Skandinavien, II, 1912; A. Hayden: Kopenhagener Porzellan, 1923.

Baudissin, Otto Friedrich Magnus, Rigsgreve, 1792-1865, Tegner. F. 5. Juli 1792 paa Knoop i Holsten, d. 25. Juni 1865 i Teplitz, begr. sst. Forældre: Oberst, senere Generalløjtnant, Rigsgreve Carl Ludwig B. og Rigsgrevinde Sophie Louise (Lucia) Charlotte v. Dernath. Ugift.

Officer i den danske Hær, Oberstløjtnant 1846; sluttede sig til Oprørerne 1848; haardt saaret ved Isted; udelukket fra Amnesti 1852.

Har udført Pennetegninger af Arkitektur og Landskaber og udst. paa Charl. 1829,

32-33, 37 (m. 10 Arb.). T.H.C.

Danm. Adels Aarb., 1909, 68.

Baudissin, Ulrich Hunold Hermann, Rigsgreve, 1816-93, Maler. F. 22. Febr. 1816 i Greifswalde, d. 3. Dec. 1893 i Wiesbaden. Forældre: Rigsgreve Christian Carl B. og Anna Henriette Magdalene Kunniger. Gift 19. Marts 1844 i Hillerød med Caroline Sophie Lerche, f. 20. Marts 1813 paa Carlsberg, d. 11. Dec. 1886 paa Fr.berg, D. af Kammerherre, Hofjægermester Carl Georg Frederik L. og Birgitte Louise Lewetzow. Ægteskabet opløst 1857.

Officer i den danske Hær, Kaptajn 1849, saaret ved Fredericia, afgik som Major 1861. Rejser: 1843 med Vennen, Landskabsmaler Gurlitt til Düsseldorf, Sydtyskland, Norditalien. Udstillinger: Charl. 1838-48 (11 G. m. 16 Arb.).

Arbejder: Under sit Ophold som Soldat i Altona tegnede og litograferede B. 20 Blade af Officerer ved Garnisonen. Af hans Produktion, fortrinsvis Landskabsmalerier, ofte med Motiver fra Fr.borgegnen, ejer Kunstmus.: Landskabskomposition (dep. paa Kronborg) og Skovparti, Motivet taget i Præstevangen ved Fr.borg (udst. 1846, dep. paa Fredensborg). T.H.C.

Danm. Adels Aarb., 1909, 63; 1934, 79.

Bauditz, Hinrich Conrad, 1661-1714, Maler. F. 1661 i Hamborg, d. 4. Jan. 1714 i Stade. Gift 1° 18. Nov. 1684 i Rendsborg med Susanne Bornsen, f. 1665, d. 21. April 1686. 2° 17. Jan. 1689 i Rendsborg med Catharina Gude, f. 21. Febr. 1659, d. 29. Sept. 1712, D. af Raadsherre, Borgmester Claus G. og Abel Schmedes (Schmidt).

B. skal oprindelig have været Ingeniørofficer, men virkede fra 1684 som Portrætmaler i Rendsborg, i hvis Patricierslægter han var indgiftet. Takket være sine gode Forbindelser benyttedes han meget af baade det plønske og det glyksborgske Hertughof, ligesom han havde mange Kunder i de slesvigske og holstenske Byer. Under kortere Ophold i Kongeriget malede han bl. a. for Oberst Jakob de Bruin paa, Sandhop. Hans Portræt af Hustruen bevares hos Efterslægten J.P.

H. Finke i Z. f. schlesw.holst. Gesch., 1882, 196-98; Danm. Adels Aarb, 1909 .

Bauditz, Peter Jacob Frederik, 1817-64, Bhgr. F. 29. Juli 1817 i Kbh., d. 30. April 1864 i Flensborg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Kaptajn, senere Generalmajor Carl Gustav Heinrich B. og Sophie Dorothea Frederikke Jahn. Gift 19. Dec. 1851 i Flensborg med Sophie Marie Christiansen, f. 20. Marts 1831 i Flensborg, d. 16. Dec. 1916 i Kbh., D. af Købmand, kgl. Agent Christian Andreas C og Rakel Jeanette Kuhlenkampf.

Uddannelse: Uddannet som Officer (Major 1864); arbejdede fra 1836 i H. W. Bissens Værksted og gik i Akad.s 1. Frihaands.kl. Okt. 1838 til Jan. 1840. Udstillinger: Charl. 1847 (3 Arb.).

Bauditz lagde sig efter at skære Kameer i Konkylie og vandt 1847 Neuhausens Pr. for 3 saadanne efter Motiver af Thorvaldsen. Desuden udførte han en Del Modeller i Ler især af Dyr eller Eventyrfigurer udskaaret i Træ og Elfenben. Red.

Bauer, Nicolaus Sigismund, 1720.77, Bygmester. Døbt 10. Juni 1720 i Hamborg, d. 25. Aug. 1777. Fader: Andreas Martin B. Gift 29. Juli 1767 i Pløn med Margrethe Catharina Christiana Schwartz, f. 8. Sept. 1745 i Pløn, d. tidligst 1777, D. af Johann S. og Margrethe Dorthe S.

Blev 1761. ved Fyrstendømmet Pløns Hjemfald til Fr. V antaget i dansk Tjeneste som kgl. Bygmester. Ved J. G. Rosenbergs Død 1776 overtog B. hans Embede i Slesvig og Holsten med Tillæg af det plønske Distrikt og med 800 Rdl. i aarlig Gage. Han udnævntes 22. Maj 1777, men døde i Aug. s. A. Red.

Bauert, Georg Valentin, 1764-1841, Medaillør. F. 30. Dec. 1764 i Kbh., d. 9. Okt. 1841 i Altona, begr. sst. Forældre: Hofmedaillør Johan Ephraim B. (s.d.) og Hustru. Gift.

Uddannelse: Lærte Stempelskæring hos sin Fader; Stempelskærerlærling ved Mønten i Kbh. 1784; Aug. 1799 - Sept. 1800 i Lære hos John Milton, Stempelskærer ved Mønten i London. Rejser: 1799-1801 til London og Paris. Embede: Stempelskærer ved Mønten i Altona 28. Dec. 1791.

Arbejder: Medailler: Lawaetz' Præmiemed. 1793; Nytaarsmed. 1794; George III og Chr. VII 1800; Elvens Forsvars Flotille 1801; Bagside til Fortjenstmed.; C. Marius; Klopstock 1803. Mønter, hvoraf er sign. Speciedaler (Prøve) 1785 og 1800.

Bauert j jun. var en dygtig Haandværker, hvis Arbejder ikke gør Fordring paa at være højere Kunst. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Med. og Jetons fra 1789-1891, 1893; J. Wilcke: Kurantmønten 1726-1788, 1927; samme: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler 1788-1845, 1929.

Bauert, Johan Ephraim, 1726-99, Elfenbenskærer og Medaillør. Døbt 19. Maj 1726 i Stockholm, d. 9. Nov. 1799 i Kbh., begr. sst. (Ass). Forældre: Kirurgmedhjælper Johan Jacob B. og Margareta Bergenheim. Gift 6. Dec. 1762 i Kbh. med Anna Maria Magdalena Marr, døbt 13. Sept. 1739 i Kbh., d. mellem 1799 og 1816, D. af Rustmester og Bøssemager (Johan) Valentin M. og Anna Catharina v. Bergen.

Uddannelse: Kom til Kbh. og blev c. 1752 Medhjælper hos Hofkunstdrejer Lorenz Spengler; Akad.s lille Guldmed. 1759. Embeder: Stempelskærer .ved Mønten i Oldenborg og Hofmedaillør 18. Marts 1761; 25. April 1763 tillige Stempelskærer ved Mønten i Kbh. (18. Okt. 1766 afskediget fra Stillingen som oldenborgsk Stempelskærer).

Arbejder: Elfenbensarbejder paa Rosenborg, hvoraf sign.: Buste af Fr. V (1760 31. Marts); Statuetten Apollo og Gruppen Nessus, Dianeira og Hercules; 25 Relieffer skaaret i Sten af Dronn. Juliane Marie og hendes Slægt (sign. Bauert 1759), indsat i en emailleret forgyldt Sølvskaal (Rosenborg); Biskuitrelief af Dronn. Juliane Marie (Rosenborg); farvede Voksbuster af Kronprins Frederik som Dreng og Drengen Carl (begge Rosenborg); Med. over Souverainitetsfesten 1760 (fra Kbh.s Magistrat); Baron Korff 1766; Enkedronn. Juliane Marie 1772 (1776); Just v. Hemert 1775 (1776); Bergens Belønningsmed. (1777); Drejers Klub (1784); Landstutteriernes Pr. (1786); Kronprinsparrets Bryllup 1790; General Landvæsens og Commercekollegiets Fortjenstmed. (1792); Peter v. Hemert,og Agatha Hooglants Sølvbryllup 1792; General Fircks' Flidsmed. (1793); Kronprinsessens Nedkomst 1793; Fredsmed. 1794; Biskop Balle 1798. Mønter, hvoraf er sign. Oldenborgs Zweidrittel, Drittel m. m. 1761-64; Speciedaler 1764; Kurantdukat, Krone og Halvkrone til Kongens Fødselsdag 1771; 32-Skilling 1775; Speciedalere 1788 ff. Tilskrivninger: Ved Sammenligning med de ovennævnte sign. Elfenbensarbejder vil Th. Faaborg (i et ikke udgivet Arb.) henføre et større Antal usign. Elfenbensarbejder, som før har været tillagt Lorenz Spengler, til B.

Som Medaillør var det ikke særlig fremragende Kunst, Bauert præsterede, og Akad. afviste 1773 hans Ansøgning om Optagelse. Som Stempelskærer til Mønten var han overordentlig hurtig og produktiv; men hans Arbejder blev gentagne Gange stærkt kritiseret. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Med. og Jetons 1789-1891, 1893; J. Wilcke: Kurantmønten 1726-88, 1927; samme: SpecieKurant- og Rigsbankdaler 1788-1845, 1929; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1944-45, 121, 130-31.

Baumann, Elisabeth Jerichau se Jerichau Baumann, Elisabeth.

Baumann, Nicolaus, -1622-27-, »Pousserer«, vistnok fra Ditmarsken, fik 1622 Ansættelse som Pousserer og Kunstner paa Gottorp, men afgik 1624 og er vist død 1627-28 eller i alt Fald før 1686. Han udførte en Dørportal i Hertugens nye Gemak, leverede smaa kunstindustrielle Arbejder i Metal og andet Materiale (Sølvblækhus, Skrivetavle kunstigt udskaaret med Fig.) og tegnede en stor »Inventione. For Hertugens Regning havde han Daniel Pawlssen som Lærling. B.s Søn og Navne fik 1635 Betaling for en Pennetegning og 1640 for et Kort. C.A.J.

Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV-V).

Baumann, Povl Erik Raimond, f. 1878, Arkitekt. F. 9. Nov. 1878 i Kbh. Forældre: Translatør Heinrich Johann Raimond B. og Julie Augusta Riise. Gift 20. Nov. 1913 i Kbh. med Elisabeth Christina Roerup, f. 18. Sept. 1888 i Kbh., D. af Organist Niels Otto R. og Anna Christine Elisabeth Jensen.

Uddannelse: Student 1897, cand. phil. n. A.; beg. 1897 at uddanne sig til Bygningsingeniør, men forlod Polyteknisk Læreanstalt 1899 og begyndte s. A. paa Tekn. Skole; i Murerlære 1899 og 1900: opt. paa Akad. Jan. 1900; forlod Akad. 1902 for at blive Elev hos JensenKlint s. m. Ivar Bentsen o. fl. Stipendier o,7 Rejser: 1903-04 Carlsbergfondets Udgravningsekspedition i Lindos paa, Rhodos; 1907 paa Akad. Stipendium Berlin (særlig for at se Alfred Messels Bygn.); 1910 og 14 London; 1917 og 18 Stockholm; 1921 Sydtyskland; 1928, 30 og 31 Italien; desuden Rejser til England, Holland, Belgien, Sverige, Norge og Tyskland. Hverv: Stiftede 1909 Den fri Architektfor., Formand til dens Opløsning 1919; siden 1922 Medl. af Akad.raadet; 193143 Formand for Statens Bygningsraad; Medl . af Best. for Akad. Arkitektfor. 1940-42; fra 1943 Konsulent ved Statens Bygningsdirektorat; fra 1942 Medl. af Firemandsudvalget for Genopbygning af Borgergadekvarteret.

Arbejder: Christiansvej 6, Ordrup (1914); Projekt til Teknologisk Institut (3. Pr. 1915, s. m. Ivar Bentsen); Raagegaard, Raageleje (1915); Veksellerer Aage Lunn's Hus,Gl. Vartov vej 16 (1916); Hirschsprungs Cigarbutik, Gl. Torv (1916, nu ændret); Bebyggelse ved Borups Alle (Karre G, Vestergaardsvej) (1917, s. m. Ivar Bentsen); Mikkelgaard i Kokkedal (1921); Villaen Svastika ved Rungsted Kyst (1927); Kommunele Beboelseshuse i Struenseegade (1919-20); Møllegaarden v. Amager Boulevard (1922); Vibevænget (1928); Fuglevænget (1929); Kommunale Beboelsesbygninger ved Aaboulevarden (1930 og 31); Ryparken ved Lyngbyvej (1933 og 34); Nordre Vænge ved Nattergalevej (1936); Storgaarden, Vinkelgaarden og Klokkergaarden ved Tomsgaardsvej (1935, 37 og 38 s. m. Knud Hansen); Industrifagenes og Jernindustriens Bygning ved Nørrevold (1939); Bebyggelsen Ved Skolen ved Frederiksborgvej og Hovmestervej (1939-40); Klerkegaarden (1942, s. m. Aage Muller).

Baumanns Personlighed er bestemt af kritisk Sandhedskærlighed parret med brændende Kærlighed til Bygningskunst. Krav om Realiteter,og Afsky for Ideologier fik ham tidligt til at bryde ud fra Akad. for at gaa i Lære hos P. V. Jensen-Klint og Ulrik Plesner. Mest ærte han dog af jævnaldrende: Ivar Bentsen,

Carl Petersen, V. Wanscher. Hans energiske Arbejde i og for Den fri Architektfor., i Akad.-

raadet, i Bygningsraadet og som Debattør i Fag- og Dagspresse er en væsentlig Del af hans Arkitektgerning. Efter Nyroptidens Dyrkelse af Haandværkeren staar Baumann som

Akademikeren, den intellektuelle Arkitekt, og dog har han mere end nogen arbejdet for en

Kultivering af Haandværket i Arkitekturen (se Artiklen Murerarbejdets Æstetik, Ark. M. 1944). B. søger typiske Løsninger, Huse, der er »solide, slidstærke, praktiske og velformede

i Helhed og i Detailler, og hvor det ydre og det indre er samarbejdet til en stram og ubrydelig Enhed«, og han ynder en pyntelig Akcentuering ved sirlige Profiler og Farvevirkninger. S.E.R.

Arch., 1906-07, 226-27 (Projekt til Bebyggelse ved Islands Brygge); 1907-08, 93-97 (Villa i Hellerup), 477-81 (Villa i Helsingør); 1912-13, 178-80 (Bebyggelsesplan for nogle Grunde i Ordrup); 1914-15, 129-31 (villa i Ryvangs Allé), 141-44 (Villaer), 417-19 (Teknologisk Institut); 1916-17, 369-73 (Cigarbutik paa Gl. Torv); 1917-18, 377-78 (To Huse i Vangede); 1918-19, 305-13 (Villa i Ryvangen); 1920, 51-54 (Hus ved Kregome); 1921, 301-05 (Mikkelgaard, Kokkedal); 1922, 41-45 (Bebyggelse ved Struenseegade og Hans Tavsensgade); 1923, 387-92 (Andelsboligselskabet Møllegaarden); Ark. U., 1927, 213-22 (Svastika); 1936, 197-98 (Nordre Vænge); 1937, 25-26 (Vinkelgaarden); 1938, 65-66 (Metal- og Jernindustrien), 167-68 (Klokkergaarden); 1940,121-23 (Ved Skolen); 1942, 78-80 (Klerkegaarden); Ark. M., 1936, 12-22 (nyparken og Lundevænget); 1939, 57-61 (Storgaarden); 1940, 105-12 (Industrifagene og Jern- og Metalindustrien, Nørrevold); 1944, 1-20 (Baumann om Murerarbejdets Æstetik); 1946, 131-33 (Domus Medica); Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927; Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 14, 24 f, 49 f.

Baumbach, Claes Joel, f. 1890, Bhgr. F. 10. April 1890 i Trollhåttan, Sverige. Forældre: Violinbygger Claes Magnus B. og Anna Sofia Persson. Dansk Indfødsret 31. Marts 1930. Gift 21. Marts 1914 paa Fr.berg med Agnes Karolina Nylander, f. 5. Okt. 1889 i Arvika, D. af Landbruger Anders N. og Karolina Johansson.

Uddannelse: 1907-10 Elev af Bhgr. Bror Sahlström i Arvika, lærte samtidig Træskæring, Stenhugning m. m. hos Bhgr. Junghänel von Richter 1 Gøteborg og paa Slojdforeningens Skola sst.; 1910-12 Tekn. Skole i Kbh.; 1912-13 paa Bhgr. Paul Seilers Atelier i Frankfurt a. M. og hos Bhgr. Schildhorn i München; Akad. i Kbh. Sept. 1913 - Foraar 1915 og Eft. 1919 - Foraar 1923 (under Utzon Frank). Stipendier: Det svenske Kommerskollegiums Rejsestip. 2 Gange; Carl Jul. Petersen 1933; Dalsgaard 1939; Akad. 1942 (mindre). Rejser: 1912-13 Tyskland; 1921 Italien. Udstillinger: Charl. 1914, 17, 23-25, 32, 43-44, Charl. 46; Eft. 1941; Bhgr.sammenslutn. 1933, 35, 38 samt i Oslo 1938. Hverv: Konservator og Støbelærer ved. Akad. fra 1924; Lærer ved Kunstindustrimuseets Haandværkerskole et Aars Tid og ved Kunstindustriskolen for Kvinder et Par Aar.

Baumbach har udf. nogle Portrætbuster i Marmor og Træ, enkelte Statuetter og en Række Krucifikser (Elfenben i Aarhus Domkirke, Egetræ i Biersted Kirke, Kalksten paa Lille Lyngby Kirkegaardsmur), endvidere Altertavle af Egetræ til Raarup Kirke. Hans Arbejder udmærker sig ved fortrinlig Udførelse i Materialet. Et Mesterstykke af Haandværkersnilde er den Elfenbens-Model af Frihedsstøtten (udst. 1941), som Landbo-Organisationer skænkede Kbh.s Kommune.

S.S-z.

Baurenfeind, Georg Vilhelm, 1728-63, Kobberstikker. Døbt 16. Nov. 1728 i Nürnberg, d. 29. Aug. 1763 paa et Skib mellem Mokka og Bombay. Forældre: kejserl. Notar Michael B. og Katharina Barbara Haffner. Ugift(?).

Uddannelse: Indkaldt til Danmark og uddannet paa Akad. af J. M. Preisler; nævnes her fra 1753; 1754 store Sølvmed.; 1759 store Guldmed. Stipendier: Akad. 1761-63. Rejaer: Fik 19. Marts 1761 udstedt Rejsepas over Marseille, Konstantinopel til Ægypten, det røde Hav og tilbage.

Arbejder: Stik til Klevenfeldt: Nobilitas Daniæ ex monumentis (udkom først 1777); Portrætter af Iver Rosenkrantz (1757, J. S. Wahl pinx.); A. G. Moltke (Pilo pinx. 1755, som det foregaaende i Sortkunst); Skuespillerinden Anna Catherina Passow, f. v. d. Lühe (efter Profilbill. i Voks af E. Bauert); Biskop Peder Hersleb (1758, A. Brünnich pinx. 1757); Moses ved den brændende Busk (1759, efter Poussin, store Guldmed.); Portrætter af de ældste oldenborgske Konger og Dronninger til Frydensberg: Det danske Oldenborgske Konge-Hus (1763). Nogle af B.s Tegn. fra Niebuhrs Ekspedition blev senere stukket af J. F. Clemens til 1. Bd. af Carsten Niebuhr: Reisebeschreibung nach Arabien und andern umliegenden Ländern (1774-78). I den franske Udg. Bd. I (Amsterdam og Utrecht, 1776) er nogle Prospekter stukket efter B.s Tegn.

Baurenfeind blev indkaldt til Danmark for at illustrere Klevenfeldts Værker med Kobberstik. 1760 blev han udvalgt til som Tegner at følge med Niebuhrs Ekspedition til Arabien (Afrejse 1761). B. døde undervejs. Der stilledes store Forventninger til ham, men han naaede kun i ringe Grad at indfri disse. Hans bedste Arbejder (efter Pilo) er grove og usmidige i Udførelsen. H.O.

A. Hennings: Essai hist. sur les arts en Dannemare, 1778, 77; A. F. Busching Hist. om de tegnende skiønne Kunster, 1783, 336-37, 346; P. Suhm: Saml. Skrift., XV, 1798, 218, 397-98; B. G. Niebuhr: Carsten Niebuhrs Leben, 1817, 20; Nyeste Skilderie af Kbh., 1830, 737; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Victor P. Christensen i Aarb. f. Bogvenner, IV, 1920, 158; L. Swane: J. F. Clemens, 1929; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Bay, Erik, f. 1884, Arkitekt. F. 9. Febr. 1884 paa Mariehøj, Sandby Sogn, Præstø Amt. Forældre: Proprietær Jeppe Pilegaard B. og Christiane Albertine Emilie Schrøder. Gift 14. Dec. 1922 paa Fr.berg med Ellen Louise Julie Gerda Jøhnke, f. 23. Aug. 1895 i Kbh., D. af Premierløjtnant, senere Kontreadmiral Vilhelm Carl Andreas J. og Ellen Louise Johanne Sophie Ballin.

Uddannelse: 1904 Murersvend, Tekn. Skole; opt. paa Akad. Sept. 1909 og besøgte dette til Juni 1915; Medhjælper hos H. C. Glahn og hos Kr. Varming ved Opførelsen af Sindssygehospitalet ved Nykøbing, S.; egen Virksomhed fra 1916. Rejser: 1912 Tyskland, Holland, Belgien og England. Udstillinger: Charl. 1919-20, 43. Hverv: Opmand for Murerfagets faglige Voldgiftsret 1927-29 og 1931-33.

Arbejder: Grønningen 5 (1918); Nordvanggaard ved Birkerød (1923); Farumvejgaard i Staunsholt (1925); Kirkevænget 6 ABC Valby (1930); Krathusvej 26 (1936): Frederikssundsvej 204-06. Projekter: Det danske Studenterhus i Paris (1928); Forslag til Bebyggelse af Arealet ml. S. Annæ Plads, Ny Toldbodgade, Frederiksgade og Kajgade-A/8 Larsens Plads (udst. 1943). E.L.

Ark. M., 1929, 92 (Studenterhus i Paris).

Bayer, Christian Frederik, 1841-1933, Tegner. F. 6. Juli 1841 i Kbh., d. 22. Nov. 1933 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Maler J. C. T. B. (s.d.) og Hustru. Gift 1868 med Andrea Margrethe Kirstine Rasmussen, f. 15. Nov. 1843 i Helsingør, d. 5. Sept. 1933 i Kbh., D. af Bagermester Jacob Ernst R. og Engella Cathrine Høybye.

Uddannelse: Kom som 13-aarig i Lære hos Forlagsboghandler F. H. Eibe. Da hans Lyst stod til kunstnerisk Virksomhed, blev han efter udstaaet Læretid 1860 for 3 Aar opt. i Xylograf A. C. F. Flinchs Hjem; men da denne nu nærmest var gaaet i Staa som Xylograf, blev Læren ikke af stor Betydning. Fra 1863 arbejdede han et halvt Aar paa Henneberg og Rosenstands xylografiske Værksted; men da Krigens Udbrud standsede Arbejdet her, tog han atter Plads ved Boghandelen. 1867 blev han ansat i Bikuben, hvor han endte som Revisor. Ved Ph. Weilbachs Mellemkomst havde han faaet Undervisning af Jul. Exner og havde senere søgt Undervisning paa Tekn. Inst. 1901 modtog han Statens Rejseunderstøttelse.

Arbejder: B. bør vel nærmest betegnes som Amatør, men har dog haft nogen Betydning ved at udføre en hel Række kbh.ske Prospekter i Tegning eller Akvarel, ofte med kendte Personer som Staffage. (En Saml. af disse findes i Bymus.). Mange af dem er reproducerede i Fotogravure og blev i sin Tid stærkt brugt som Lykønskningskort. Desuden har han tegnet en Række Portrætter og faaet dem forsynede med den portrætteredes Navnetræk til sin ikke ubetydelige Autografsaml. Han har udg. en Børnebog: Smaabørns Billedbog (1890) og en Selvbiografi: Gamle Minder (1925). H.S.H.

Berl. Tid. 6. Juli 1921.

Bayer, Johan Theodorus, 1782-1873, Maler, Tegner, Kobberstikker. F. 21. Febr. 1782 i Kbh., d. 10. Febr. 1873 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Maler J. C. B. (s.d.) og Hustru. Gift I. Maj 1807 i Kbh. med Maria Post, f. 5. Nov. 1783 i Randers, d. 6. Marts 1861 i Kbh.

Uddannelse: I Lære hos Kobberstikker C. F. Müller og besøgte Akad., i hvis Dagbøger han omtales 1794-97. Udmærkelser: Kgl. Dessinatør og Kobberstikker; Fortjenstmed. i Guld 1857.

Arbejder: Arb. ved Flora Danica Værket først under C. F. Müllers Ledelse og har siden 1814 (ved dennes Død) som kgl. Dessinatør og Kobberstikker leveret alle sorte og farvelagte Forlæg til Værket. Svigtende Syn tvang ham til 1867 at opgive Arbejdet. Han havde da udført Forlæg til over 3000 Plancher og stukket en Del deraf i Kobber. T.H.C.

Alb. Bayer: Slægten Bayer, 1912, 21-23.

Bayer, Johan Christian Theodor, 1817-61,

Maler. F. 6. Nov. 1817 i Kbh., d. 28. April 1861 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Maler Johan B. (s.d.) og Hustru. Gift 4. Marts 1843 i Kbh. med Sophie Frederikke Vilhelmine Dauny, d. senest 1860.

Uddannelse: Elev af Faderen; besøgte Akad. 1833-37.

Arbejder: Malede dels Frugt- og Blomsterstykker, dels Miniatureportrætter i Vandfarve

paa Pergament. T.H.C.

Bayer, Johann Christoph, 1738-1812, Blomstermaler. F. 7. Nov. 1738 i Nürnberg, d. 20. Dec. 1812 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Fader: Glasmaleri-Fabrikejer B. Gift 1. Juni 1781 i Kbh. med Charlotte Brigitta Behling, f. 30. Nov. 1753 i Kbh., d. 21. Aug. 1834, D. af Snedkermester Johan Gottfried B. og Mette Lihme.

J. C. Bayer skal være indkaldt til Kbh. 1768; Nov. 1776 ansattes han som Brogedmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik. Efterhaanden anvendtes han udelukkende til Dekoration af det 1790 paabegyndte Flora Danica Stel (Rosenborg Fr.borg, Hofholdningen, Gisselfeld); da Fabrikationen 1802 blev standset, var B. saa afpasset til den specielle Opgave, at han ikke kunde anvendes til andet. Han blev 1804 pensioneret med 300 Rdl. aarligt. Han holdt sig ikke nøje til Tavleværkets Afb., men tilpassede i nogen Grad disse efter mere dekorative Formaal; samtidig med at han meget nøjagtigt fulgte Detailler, arbejdede han i Farvegivningen selvstændigt efter de Planter, der leveredes fra Botanisk Have til dette Brug. Af hans andre Porcelænsarbejder kan nævnes en Vinkøler, blaamalet, paa Gisselfeld. B. har ogsaa udført Tegninger til den Bog om danske Svampe, som Fabrikkens Førstedirektør Holmskiold udsendte, mange Akvareller af Blomster og Frugter (Kbst.saml.) og en Del Blomsterbilleder til Udsmykning af det ældste Chr.borg. 1794-95 solgte han Enkedronningen 4 Blomsterbilleder for i alt 90 Rdl. B. har desuden udf. en Del Raderinger med Blomster og Frugter; de findes ogsaa udsendt kolorerede. O.A.

Krohn 1889; Kari Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 53-55, 61-62, 109; Th. Oppermann: Kunsten i Danm., 1906, 152; A. Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911; Victor P. Christensen: Den kgl. Porcclainsfabrik, 1938.

Beauvalet, -1754-1771-, Bhgr., blev paa Salys Foranledning indforskrevet til Danmark fra Frankrig. If. kgl. Resolution af 28. Sept. 1754 skulde han have 200 Rdl. i Rejsepenge hver Vej og under sit Ophold her frit Logis, Værksted, 12 Favne Brænde aarlig samt 1 Rdl. i daglig Honorar. Han var med bl. den halve Snes Mand, der under Salys Overopsyn ciselerede Heststatuen paa Amalienborg. Han oppebar regelmæssigt sit Vederlag indtil 1771 og fik 12. April d. A. udbetalt Penge til Hjemrejsen. L.R.B.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 140; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922.

Bebber, Jørgen, Bygmester i Hillerød, opførte 1631, muligvis kun som Murermester Chr. IV.s Latinskole i Hillerød. Den ganske anselige Bygning er helt ombygget efter Branden 1834. C.A.J.

Bjørn Kornerup: Fr.borg Statsskoles Hist., 1933, 31 (Fra Fr.borg Amt).

Bech, Johan Anton, 1797-1825, Maler. F. 1797 i Kbh., d. 16. Juni 1825 sat., begr. sst. (Holmens). Forældre: Skræddermester, Kaptajn Niels Hansen B. og Ane Dorthea. Gift 7. Dec. 1821 i Kbh. med Juliane Meyer, f. c. 1796.

Uddannelse: Besøgte allerede som Dreng Akad.; avancerede Juli 1812 fra 1. til 2. Forsk.kl og derfra til Gipssk. Juli 1814; oprykkede i Modelsk. Marts 1820; lille Sølvmed. Marts 1823. Udstillinger: Charl: 181213, 15, 20-22 (m. 14 Arb., hovedsagelig Kopier).

Arbejder: Portræt af et Barn (A. W. Moltkes Søn) (1822, tilh. Kunstmus., dep. i Politigaarden); Portræt af Wilhelmine Rosine Funch (1823,Teatermus.). Kopier efter Kunstkammerets Billeder, bl. a. af v. d. Helst, Rubens, Schidone, P. van Asch og Jens Juel.

Bechs Arbejde synes stærkt hemmet af svagt Helbred og tidlige Forsørgerpligter. Han var en ganske habil Portrættør i det lille Format, paavirket af Eckersberg.

L.R.B.

Utr. K. - E. F. S. Lund, VII, 1900, 98.

Bech, Marcus Christian, 1850-1911, Arkitekt. F. 16. Jan. 1850 paa Fr.berg, d. 22. Dec. 1911 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Tømmerhandler Kaptajn Jørgen B. og Frederikke Nicoline Mathiesen. Gift 27. April 1889 i Roskilde med Rudolphine (Ruth) Catharine Berg, f. 19. Maj 1857 i Dannemare, d. 31. Maj 1938 i Kbh., D. af Sognepræst Jens Rudolph Johannes B. og Karen Catharine Engel.

Uddannelse: Uddannet som Tømrer hos Tømrermester Blom; Svend 1868; opt. paa Akad. Okt. 1866, Afgang Juni 1876. Rejser: 1878 i Udlandet. Udstillinger: Charl. 1882.

Arbejder: Larssens Stiftelse i Fr.værk (1884); Ombygning af Herregaarden Lerbæk ved Vejle (1890-91) og af Roskilde Sparekasse (1903). Deltog tillige i Opførelsen af Kbh.s Forter (Mellemfortet, Charlottenlunds og Kastrups Forter samt Middelgrundsfortet).

Red.

Arch., 1899-1900, 39, 94-95 (Villa i Vedbæk); 1911-12, 175.

Becher Smith, Joachim, 1851-1926, Bhgr. F. 15. Marts 1851 i Kbh., d. 31. Dec. 1926 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Urtekræmmer, senere Fuldmægtig ved Straffeanstalten paa Chr.havn, Kammerassessor Joachim B. S. og Marie Anthonette Kemp. Ugift.

Uddannelse: Opt. Akad. Dec. 1869; Afgang som Modellerer Marts 1874; Okt. 1874 lille Guldmed.; Okt. 1886 store Guldmed. Stipendier: Akad. 1887-88 (store). Rejser: c. 1890 Rom. Udstillinger: Charl. 1872-94, 1913 (13 G. m. 23 Arb.). Stilling: c. 1900-26 Bogholder ved Fængslet paa Chr.havn.

Arbejder: Paris, udæskende Grækerne til Kamp (Gips, lille Guldmed. 1874); Sokrates, der tømmer Giftbægeret (Relief, Gips, store Guldmed. 1886); Portrætbuste af Svend Borberg (udst. 1913).

Efter en ret lovende Karriere forfaldt Becher Smith under Opholdet i Rom til Særhed og gjorde siden næsten intet færdigt.

Red.

Ekstrabl. 15. Marts 1921.

Bechstedt, Johanu Caspar, -1772-, Havearkitekt.

Anlagde Haven ved Luisenlund samt 1789 en Have ved Gelting. 1772 udg. han Niedersachsisches Land- und Gartenbuch, hvis Program ligger tæt op ad den engelske Stemningshave. B.L.G.

P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhåuser,1935; samme i Die Heimat, 1935, 138.

Beck, Christian Frederik, f. 1876, Maler. F. 14. Marts 1876 i Kbh. Forældre: Postekspedient Jacob Jørgensen B. og Maler Signe Eleonora Petersen. Gift 1 ° 8. April 1901 i Kbh. med Ellen Lendorf, f. 17. Maj 1879 i Kbh., d. 2. Nov. 1935 sst., D. af Tømrermester Wilhelm Heinrich Gottlieb L . og Regine Mariane Mouritzen. 2° 6. Febr. 1937 i Kbh. med Eva Lendorf, f. 17. Marts 1887 i Kbh., Søster til 1. Hustru.

Uddannelse: I Malerlære i Kbh.; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. og opt. i Alm. Forb.kl. Dec. 1893, forlod denne Jan. 1897. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosenerone 1898, 99 og 1900; Akad. 1899 og 1901 (mindre); Raben-Levetzau 1900, 02. Rejser: 1908 og 11 Italien; 1913 Holland; 1920 Italien; 1922 Rothenburg; 1937 Rothenburg og Venedig; Stockholm gentagne Gange. Udstillinger: Charl. 1896-1946 (50 G. m. 106 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-11; Charl. Eft. 1922, 28, 44; 18. Nov.s og For. f. nat. Kunsts Udst. gennem Aarene; fl. Sep.udst. sidstnævnte Sted, senest 1938 (Akvareller). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1899; Krafts Legat 1908-10. Hverv: Suppleant til Udst.kom. 1927-34, til Akad.raadet til 1941; mangeaarigt Medl. af Best. f. Kunstnerfor. af, 18. Nov.; sammes Formand 1931-32; Medl. af Best. for For. f. nat. Kunst 1945.

Arbejder: Udsigt mod Fousingø (1899, Sødrings Pr.); Regensgaarden (købt 1925, Randers Mus.); Christianshavns Kanal (Esbjerg Mus.); Norgesporten (Bymus.); Trangraven (Bornholms Mus.).

Chr. F. Beck har malet adsk. Landskabsbilleder, men siden c. 1900 har han overvejende dyrket Arkitekturmaleriet, og han har desuden - oprindelig efter Vennen, Forfatter Hjalmar Söderbergs Raad - særlig samlet sig om Chr.havnske Motiver. Hans Skildringer af gammel Arkitektur er indtrængende og præget af fintmærkende Opfattelsesevne over for saavel den rent arkitektoniske Skønhed som den romantisk-historiske Stemningsvirkning. Hans Arkitekturbilleder har Værd ud over det rent kunstneriske som topografisk betydningsfulde Minder om svindende kbh.ske Skønhedsværdier. R.M.

Ekstrabl. 2. Dec. 1922 (Int.) og 11. Marts 1936 (l7. Nygaard); B. T. 28. Nov. 1929 (Chr. Houmark); Pol. 13. Marts 1936.

Beck, David, 1621- tidligst 56, Maler. F. 1621 i Delft, arbejdede under Anth. van Dyck i England, hvor han var Tegnelærer ved Hoffet. Efter Rejser til Frankrig og Danmark havnede han i Stockholm, hvor han 1647-51 var Dronn. Christinas Hofmaler. Han rejste ofte til fremmede Hoffer med Dronningens Portræt; Maj Maaned 1652 tilbragte han saaledes paa Gottorp, hvor han ogsaa malede. 1656 fulgte han antagelig Dronn. Christina til Paris. Han skal have arbejdet for Fr. III, paa hvilket Tidspunkt et ukendt. Billedet paa Fr.borg af Kongen med Jagtscenen i Baggrunden er hypotetisk henført til ham; ligeledes angiver gamle Inventarer snart ham, snart Seb. Bourdon som Maler af Portrætterne af Corfitz Ulfeld med Hunden (sst.). O.A.

Weinwich: Kunsthistorie, 1811, 55-56; Haupt., III, 1889; Nils Sjöberg i Romdahl og Roosval: Svensk Konsthistorie, 1913, 268; K. E. Steneberg i Studier tillågnade Ewert Wrangel, 1928, 114-27, 130, 131, 133, 136-38, 140; Hans Werner i Saml., 1932, 75.

Becker, J. J., -1839-, Maler. Udstillede 2 Tegninger paa Charl. 1839. Har omkr. 19. Aarh.s Midte litograferet en Del Portrætter, bl. a. af Grundtvig. Skal 1808-11 og 1829-40 have opholdt sig i Hamborg og her udført Portrætter i Kridt, Pastel og Miniature. Red.

Westergaard, 1930-33.

Beeken, Hartman, 1743-81, Bhgr. Døbt 1, Okt. 1743 i Kbh., d. 17. Juni 1781 sst., begr. sst. (Nic.). Forældre: Skomager Johan Peter B. og Barbara Marie Hansdatter Bang. Ugift.

Uddannelse: Maa være kommet paa Akad. i en ung Alder, thi allerede 9. Jan. 1758 tildeles der ham første Gang en Præmie for Gipstegn. Vandt April 1759, April 1763 og Dec. 1763 den lille og Nov. 1759 samt April 1764 store Sølvmed.; April 1764 yderligere den lille Guldmed. og April 1765 den store. Okt. 1768 fik han det store Rejsestipendium for 6 Aar, skønt »han var den yngste i Ancienneteten«. Nytaarsdag 1769 undertegnede han Troskabserklæringen til Kongen. Rejser: 1769 Paris, hvor han Juli s. A. figurerer i Pariserakad.s Elevregistre som Cochin's Protege, og hvor han formodes at være blevet Aaret 1770 ud; derfra til Rom, hvor han blev i 7 Aar, 2 og et halvt Aar længere end Stipendiet rakte; 1777 vendte han hjem. Udmærkelser: Blev Nov. 1777 agreeret ved Akad. og fik til Opgave for Medlemsstykket Apollo som Kunsternes Beskytter. Han naaede aldrig at præsentere dette. Udstillinger: Salonen 1778.

Arbejder: Under Opholdet i Rom gjorde han Ornamenttegninger efter Antikken og Renæssancen for Akad., udførte en Figur, der dog aldrig blev hjemsendt, samt fl. modellerede Skitser. Han lader til at have haft nogen Indtægt af at tegne Portrætter i Rom; denne Færdighed øvede han ogsaa senere i Kbh. Enkelte af hans meget præcise og omhyggeligt udførte tegnede Portrætter er bevaret, saaledes bl. a. af Arkitekten og Kobberstikkeren Joh. G. Bradt (Paris, 1770, Fr.borg), Skuespillerinderne Mette Marie Rose (før 1765, Teatermus.) og Caroline Walter (1779, Kbst.saml.). For Den kgl. Porcelainsfabrik gjorde han en Række Smaagrupper; Brændtlersmodellen til den betydeligste, Adam og Eva, er i Kunstmus.; Buster c. 1779-81 bl. a. af J. M. Wiedewelt, H. Hjelmstierne, Otto Thott (alle i Det kgl. Bibliotek), General H. W. v. Huth, Arveprins Frederik (begge Fr.borg), Lægen Prof. C. J. Berger, E. C. E. Schack, Bispinde Harboe (alle Kunstmus.), Johs. Ewald (Glyptoteket), Greve H. C. Schimmelmann (Ahrensburg), Fr. V (Tøjhuset og Botanisk Haves Væksthus, den sidste fuldført i Marmor efter B.s Død under Wiedewelts Opsyn af dennes Elev Kindgreen); Relieffer i Pibeler af Medlemmer af Kongefamilien (Kunstmus.).

Beeken kom som ung under Indflydelse af Saly, der ledte ham i fransk-klassicerende Retning. Paristiden ændrede intet derved. I Rom fandt han i Abildgaard og Sergel, der har tegnet en Karikatur af ham, et Par aandsbeslægtede. Navnlig Sergel maatte faa stor Betydning for ham, der ligesom Svenskeren byggede sin Kunst paa en Blanding af levende Naturiagttagelse og klassisk Stilfornemmelse. Sergels Paavirkning spores fx i hans smag Brændtlersarbejder. Maaske er der ogsaa en Forbindelse mellem Sergels Karikaturer og B.s Buster, der ofte giver en til det groteske grænsende Karakteristik, saaledes i Busten af Otto Thott samt i Ewaldbusten, hvor det fauniske er stærkt understreget. Der var Stof i B. til en betydelig Kunstner, men hans Udvikling afbrødes brat ved hans tidlige Død. E.K.S.

Th. Oppermann: Kunsten i Damm., 1906, 90-91; 18. Aarh.s Skulptur i Kunstfor. 1919 (Kat.); G. Nygaard: Ewald Portrætter, 1919, 20, 45; Victor P. Christensen i K. Aa., 1919-20, 109-11; E. Hannover: Keramik Haandbog, 11, 2, 1924, 458, 460; Axel Heine i Saml., 1925, 114; G. Nygaard i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. 1, 1925, 188, 195, 200; L. Reau: Hist. de 1'expansion de Art francais, pays scandinaves, 1931, 274-75; Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1931, 244-52; samme i Tilsk., 1933 11, 203, 206; samme i Rom og Danm., 1, 1935; G. Lorenzen i Tilsk., 1936 I, 463-64; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1, 1936, 372-76; Victor P. Christensen: Den kgl. danske Porcelainsfabrik i 18. Aarh., 1938; S. B. Fredstrup: Fig. og andre plastiske Arbejder paa Den kgl. Porcelainsfabrik, 1939, 72, 174, 179, 198; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940.

Beenfeldt, Thor, f. 1878, Arkitekt. F. 10. Febr. 1878 i Kbh. Forældre: Købmand Hans Peter B. og Marie Vilhelmine Thorsen. Gift 1° 3. April 1903 i Kbh. med Henriette Dorthea Hansen, f. 28. Maj 1878 i Kbh., D. af Cigarhandler Carl Vilhelm H. og Karen Hansen. Ægteskabet opløst. 2° 1. Sept. 1938 i Kbh. med Magdalene Christiane Madsen, f. 27. Juni 1904 i Vadum, D. af Gaardejer Anders Peter M. og Kirsten Marie Christensen.

Uddannelse: Lærte Murerhaandværket, blev Svend 1897; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. April 1896, Afgang Maj 1906. Stipendier, K. A. Larssen 1901-02; Akad. 1910 (mindre). Rejser: 1902 Tyskland, Østrig, Italien; 1910 Nordtyskland; senere Rejser i Tyskland og Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904; Charl. 1910, 12. Stilling: Bygningsinspektør i Fr.berg Kommune.

Arbejder: Har opført adsk. Villaer og Beboelseshuse bl. a. Villa i Fredensborg (1901);

Arbejderboliger i Hellerup, Rebekkavej 20 (1903); 2 Villaer paa Rosbæksvej 15-77 (1911

og 12); Amagerbrogade 15-17 (1916); Jernbanealle 39, Vanløse (1929); eget Hus (1930);

Bryggervangen 18-24 (1933); opf. Kirken i Overlade i Jylland (1915-16); Lysekrone i

Emauskirken i Kerteminde (1915); har tillige udf. Gravmæler, Møbler, Sølvtøj samt tegnet

Plakater. Red.

Arch., 1904-05, 238-41, 305-07.

Beenfeldt, Ulrich Ferdinandt, 1714-82, Maler. F. 25. Nov. 1714 i Kbh., d. 20. Okt. sst., begr. sst. (Nic.). Forældre: Snedker Hans Jacobsen B. og Birgitte Malene Engelman. Gift 1° c. Nov. 1744 i Kbh. med Anna Catharina Elisabeth Gobel, døbt 7. Febr. 1714 i Kbh., d. 1. Dec. 1761 sst., D. af Farver Johan Georg G. og Cathrine Maria Schulz. 2° 6. Nov. 1762 i Kbh. med Lovise Sophie Jantzen, f. 28. Juli 1738 i Nyborg, d. 1. Okt. 1811 i Kbh., D. af Raadmand og Postmester Abraham J. og Anna Suzanne Rosbeck.

Uddannelse: Om hans Lærlingeforhold vides intet, men han er stærkt paavirket af J. S. du Wahl og Andreas Møller og delvis af Marcus Tuscher, mindre af C. G. Pilo.

Arbejder: Nævnes i Hofregnskaberne 1749 da han fik Betaling for et Portræt af Prinsesse Louise og 1762 for et af dennes Broderdatter og Navne, desuden for et Prinsebillede, antagelig Chr. VII, og for et af den afrikanske Prins Mongo; Christence Fuiren {1743, Støvringgaard); Søofficeren Chr. Flensborg (1747); Fr. L. Danneskiold-Laurvigen (Miniature, formentlig efter Nattier 1753, Fr.borg); Grevinde Holstein (1753, Brahetrolleborg; Ledreborg); Joh. L. Holstein (1754, sst.); C. F. Gramm (1760, Brahetrolleborg); P. Rosenstand-Goiske (1760, Ledreborg); Prinsesse Sophie Magdalene (1761, Vemmetofte); Simon Krüger (1761, Ledreborg; Universitetet); Grevinde Reventlow, f. Holstein (1762, Brahetrolleborg); Joh. L. Holstein (1763, sst.; 1762 Ledreborg); C. C. Danneskiold-Laurvigen (1763, efter Pilo, sst.); E. C. Linstow (1763, Vemmetofte); Conrad Reventlow (1766, Brahetrolleborg); C. D. Reventlow (1767, sat.); H. A. Brockenhuus (1767, Fr.borg); Chr. D. F. Reventlow (1767, Pederstrup); Grevinde Reventlow (1767, Brahetrolleborg); Grevinde Holstein, f. Reventlow (1767, Brahetrolleborg); Det Fengerske Familiebillede (1769); W. A. v. d. Luhe (1773, Fr.borg); Ambrosius Charisius (GI. Estrup); Kommandørinde Schiønning (1773, Fr.borg); Selvportræt (1775, Familieeje); Hofbogtrykker Godecke og Hustru (1776, Fr.borg); Fru v. d. Lühe (1777, Fr.borg); Studenterne Ferd. Klagenberg og Hans Muller (1780).

Beenfeldt synes at have haft en Slags Klient-Tilknytning til Greverne Holstein og Reventlow, Laurvigen og Frijs, men var ogsaa beskæftiget baade for Borgerskabet og Embedsmænd. Som Portrætmaler er B. en meget omhyggelig og samvittighedsfuld Skildrer: alle Smaating og Detailler, ogsaa Lighed, synes nøje gengivet; men saa lidt som han formaar at frigøre sine Figurer for en træmandsagtig Stivhed, evner han at give Personerne en dybere Karakteristik eller blot et Genskin af Liv. De afbildes værdighedsfolde og alvorlige, byrdebesværede og i Reglen ganske charmeforladte. Hans Farver er mørke, brune og lidet klare, kun i sit sidste Decennium kan han over Nyklassicismen naa en lettere, lysere og mere tonende Farveholdning og Behandling (Fru Schiønnings Portræt). Hans Arbejder har mere kultur- og personalhisto-

risk end kunstnerisk Interesse. O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Th. Oppermann: Kunsten i Danm., 1906, 14; Fr.borg Erhvervelser, 1925, 81, 106 (Sign. geng.); C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 18-20; Jørgen Paulsen i K. Aa., 1941 (se Index).

Behnke, Hans, -1800-03-, Arkitekt, avancerede i Akad.s Bygn.sk. »for Pladsen« 24. Marts 1800 og fik tilkendt den lille Sølvsmed. 3. Jan. 1803. Red.

Behrends, August Frederik, 1821-1904, Maler. F. 24. Juni 1821 i Odense, d. 17. Aug. 1904 sst., begr. sst. Forældre: Skræddermester Joachim Frederik B. og Frederikke Amalie Stockmann. Gift 21. Okt. 1853 i Odense med Regine Christence Caroline Lehn, f. 25. April 1829 i Odense, d. 27. Febr. 1909 sst., D. af Bødkermester Rasmus Christensen L. og Dorthee Holst.

Uddannelse: Kom til Kbh. og paa Akad. Jan. 1836; avancerede til Modelsk. Dec. 1837 og var her til Maj 1844; deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Mus. Rejser: Omkr. 1845 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1841-42, 44, 53, 72 (m. 7 Arb.). Udmærkelser: Fortjenstmed. i Guld. Stilling: Gennem mange Aar Lærer ved Tekn. Skole i Odense.

Arbejder: Tegnede i Odense de vigtigste af Byens kunstneriske Mindesmærker fx Altertavlerne i S. Knuds Kirke og Vor Frue Kirke; en Akvarel af Ahlefeldternes Kapel (udst. 1872); udførte efter S. Knuds Kirkes Restaurering Dekorationen af det indre efter Hilkers Udkast (nu overkalket). Malerier: De svenske Troppers Modtagelse paa Albani Torv i Odense 1848 (1848, Fyns Stiftsmus.); Portræt af Maleren Chr. Albrecht v. Benzon (1848); nogle Portrætter af fynske Biskopper i S. Knuds Kirke; Søllerød Sø; Kerteminde Kirke (forh. Joh. Hansens Saml.).

Behrends bosatte sig 1848 i Odense som Dekorationsmaler og malede desuden Portrætter og Figurkompositioner. Uden at være nogen betydelig Kunstner ejer han ikke saa faa af Eckersbergskolens gode Egenskaber, det redelige Studium af Formen og Interessen for Tingene i sig selv. Red.

Trap, 4. Udg.; Herre. Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935.

Behrens, Johan, f. 1904, Maler. F. 14. April 1904 i Kbh. Forældre: Forfatter, Redaktør Carl Johan B. og Astrid Poulsen. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. 1919-21 og opt. paa Akad. Maj 1921; Afgang herfra 1927 (nærmeste Lærer Aksel Jørgensen). Stipendier: Raben-Levetzau 1927; Emma Bærentzen og Bielke 1937. Rejser: 1927-28 Tyskland, Italien, Sydfrankrig og Paris; 1931 Sverige og Norge; 1932 Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og England; 1935 England: 1936 Spanien; 1937 Frankrig og Belgien; 1939 Norge; 1941 Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1923, 25-31; Forum 1929; Den nye Udst. 1932-33; Høstudst. (Medstifter) 1934-35 samt Oslo 1935; Kunststævnerne i Aarhus 1938 og 39 og Odense 1940; Farve og Form (Medstifter) fra 1942; Charl. 1944, 46; Sep.udst. hos BO 1936, 37, 39 og 43 (s. m. Karl Larsen og Kaj Mottlau), paa Charl. 1937 (spanske Billeder) samt i Den frie Udst. 1941 (s. m. P. Nicolajsen), 1946. Udmærkelser: Eibesehütz' Pr. 1927; Neuhausens Pr. 1935. Hverv: Sekretær i Malende Kunstn. Sammenslutn. siden 1933.

Arbejder: 2 dekorative Malerier i Stærekassen (1930); dekorative Vægmalerier i Nørrebros Teater (1932), Kronborg Havbad (1935), Hornbæk Badehotel og Store Kro i Fredensborg; Dekorationer til Balletten De 4 Temperamenter (1939, Det kgl. Teater); talrige Marinebilleder, fortrinsvis med Motiver fra Havnene i Gilleleje og Skagen; Stormfuld Aften i Gilleleje Havn (Neuhausens Pr. 1935); Forsider til Dagbladenes Søndagstillæg.

Det dekorativt udformede og samtidigt følsomt, til Tider poetisk opfattede Marinebillede er Behrens' egentlige Felt, og Gilleleje, hvor han i mange Aar har tilbragt hele Sommerhalvaaret, og i det hele taget Sjællands Nordkyst er blevet hans Kunsts forjættede Land. Som Skud paa den kendte Poulsenske Skuespillerslægt er B. som Kunstnerpersonlighed stærkt udadvendt og præget af blodrig artistisk Saftighed. Hans Kunst, der bærer Vidne om hans Interesse for Turner (hvis Kunst og Liv han lejlighedsvis har behandlet i Foredragsform), er effektfuld og taler med sin yppige Bredde et Sprog, som uden at søge i Dybden har en letkendelig personlig Tone. B.s rige Farveskala, der hyppigst manifesterer sig i et flydende Tonemaleri, spænder fra sart lysegraat og køligt flaskegrønt til krasse Fanfarer i ultramarinblaat og mønjerødt. L.R.B.

B. T. 4. Marts 1929 (13oumark); Egon Mathiesen i Nyt T. f. Kunstind., 1934, 14; Tilsk., 1935 1, 2; Ark. M., 1937, 11; Nat.tid. 25. Jan. 1941 og 30. Okt. 1939 (begge Sig. Schultz).

Beis(e)ner (Buisner), Hans Jørgen, -168396-, Maler.

Beisener boede 1683 i Lille Kongensgade i Kbh. og ansattes til 2 Rdl. i Krigsskat. Er formentlig identisk med den Contrafejer Beisner eller Buisner, der 1696 opholdt sig i Kristiania. Ældre Kilder anser ham for Hollænder og vil tilskrive ham 2 Portrætter af Kristianiakøbmanden Paul Vogt og Hustru, Catherine Braumans; begge Dele er dog usikkert. L.R.B.

Utr. K. - L. J. Vogt: Slægten Vogt i gamle Dage, 1881, 31; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920.

Bellasio, Giampiero, -1701-03-, Stukkatør, der formentlig stammede fra Norditalien, var ledende Stukkatør ved Fr.berg Slots Opførelse 1701.

Arbejder: Stuklofter i Kongens og Dronningens Forgemakker og Sovegemakker (delvis bevaret), Rosen, Spisesalen (bevaret) alle paa Fr.berg Slot; 1703 Loft i Galleriet over Løngangen ved Kbh.s Slot; Arbejde ved Operahuset.

Bellasio har været en særdeles dygtig Stukkatør, der arbejdede i en tung, frodig Barokstil og modellerede saavel frie, plastiske Figurer (Fabeldyr, Putti m. m.) som smaa flade Landskabsrelieffer. De bevarede Arbejder giver gode Beviser derpaa. B.L.G.

U Utr. K. - F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896; Fr. Weilbach Fr.berg Slot, 1936.

Bellavitta (Bellavite), Innocente, c. 16921762, Teatermaler. F. og d. i Verona.

Bellavitta, der var Elev af Simon Brentano, hos hvem han arbejdede 1718 i Verona, blev 1748 J. Fabris Efterfølger som Teatermaler ved Operaen i Berlin, hvor han udnævntes til »Königl. Decorateur«. Med Mingottis Operatrup kom han til Kbh., hvor han i hvert Fald virkede i 2 Sæsoner (1754-55 og 1755-56). Af B., der ogsaa arbejdede paa Fr.berg Slot, findes der nogle Dekorationsudkast til italienske Operadekorationer i Kbst.saml. T.K.

Spengler, 1818; L. Schneider: Gesch. der Oper und des koniglichen Opernhaus in Berlin, 1852; F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896, 141; Erich H. Müller: Die Mingottischen Opernunternehmungen, 1915; T. Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 16.

Bellekin, Claus, -1668-75-, Maler, formentlig af en hollandsk Familie B., der i 17. Aarh. har frembragt flere Malere, men især Perlemorsgravører.

Kom 1668 til Kbh., har 1669 sign. et Maleri (Siddende Olding) paa Ledreborg og fik 1673 og 75 Betaling af Kongen for Skilderier og 20 Rdl. for 6 »smaa stycker«. Muligvis har han ogsaa 1673 udført Chr. V.s Portræt i Perlemor. Han benævnes Contrefaier, men lejlighedsvis ogsaa Bilthower. Som Maler synes han at have haft Berøringspunkter med C. Gijsbrechts. G.B.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; C. Elling i Danm. Malerkunst, 1937, 67 og Note S. 315.

Bellin - en ellers ukendt Maler - skal 1673 have malet og sign. et Bataillebillede med en dansk Konge med Elefantordenen. Det drejer sig utvivlsomt om det, som hænger i Audiensgangen paa Fr.borg; men paa det staar der ikke Bellin, men et forskrevet: Bathalie 1677. O.A.

Spengler, 1818.

Belnos, Sophie Charlotte, d. 1865, Maler. F. i Indien, d. 24. April 1865 i Kbh., begr. i Lyngby. Fader: engelsk Officer Moore. Gift 1° c. 1812 med Faktor i Serampore i Ostindien Henrik Carl Bang, f. 3. Marts 1774 paa Ledreborg, d. 23. Maj 1816 i Kalkutta, S. af Forvalter, senere Amtsforvalter, Justitsrand Jacob B. og Henrikke Dorothea Caroline Mynster. 2° med den franske Litograf og Tegner Jean Jacques B.

B. flyttede fra Indien til England, opholdt sig længe der hos Lord og Lady Holland og udgav to Tavleværker om Indiens Folk og Skikke, Sandhya (1851) og Twenty four plates illustrations of Hindoo and European manners in Bengal (c. 1852). Litografierne er som Regel udført af A. Colin, i enkelte Tilfælde af J. J. Belnos, efter B.s Skitser. Hun kom senere til Danmark og knyttedes ret nær til Enkedronn. Caroline Amalie, hvem hun testamenterede en Del Smykker, og som delvis havde møbleret hendes Bolig. O.A.

Bendix, Anthon Julius, f. 1882, Arkitekt. F. 20. Febr. 1882 i Kbh Forældre: Tømrersvend, senere Tømrermester og Entreprenør, endelig Forvalter i Aarhus Janus August B. og Ane Lisbeth Poulsen. Gift 14. Nov. 1921 i Kbh. med Bodil Camilla Christine Lund Andersen, f. 8. Juni 1890 i Nærum, D. af Købmand Rasmus L. A. og Ane Sophie Sørensen.

Uddannelse: Tømrersvend; 1902-12 i Udlandet (Tyskland, Østrig, Frankrig, Belgien m. m.); efter Hjemkomsten Elev paa Tekn. Sk., Kbh.; tog tillige Undervisning (som Forb. til Opt. paa Akad.s Malersk.) hos Vermehren; senere hos V. Brandt og hos Ernst Goldschmidt. Rejser: Norge, Finland, Holland, Tjekoslovakiet. Udstillinger: Unge Kunstn.s Forbund 1912; Nord. Byggedag i Helsingfors 1932; samme i Oslo 1938. Hverv: Vurderingsformand for Sundby Skyldkreds; Magistratsvurderingsmand fra 1935.

Arbejder: Beboelseshus, Hj. af Hellerupvej og Kildegaardsvej (1922); 3 Huse i KAB.s Studieby (1922, præmieret); Beboelseshus ved Maagevej (1924-25); fl. Villaer, Industribygninger o. a.; et større Antal Statslaanshuse paa Amager, i Søborg, Hvidovre, Bagsværd o. a.; arbejdede 1927-35 med Modeller af historiske Bygninger; har skrevet talrige Artikler om faglige Emner, mest i Bygmesteren, siden 1933. H.F.

Bendix, Hans, f. 1898, Tegner. F. 19. Jan. 1898 i Kbh. Forældre: Grosserer Louis B. og Minna Petersen. Gift 2. Marts 1925 i Kbh. med Karen Sophie Petersen, f. 27. Nov. 1900 i Esbjerg, D. af Maskininspektør Johan P. og Kirstine Andersen.

Uddannelse: B.s Fader, der var Indehaver af et af Kbh.s største Modemagasiner, ønskede at han skulde blive Modetegner; som saadan Volontør i et parisisk Modehus 1914; i Kbh. 1914-16; 1916-18 i London som Elev i Manufakturbranchen, begyndte derefter for Alvor at arbejde som Tegner; uddannet i Paris paa École des beaux arts. Stipendier: Købke 1925. Rejser: 1916-40 til Paris næsten aarligt, længere Ophold 1925-26; 1927 Italien; 1928 Algier; 1929 4 Maaneder i Sydamerika; 1930 Rusland; 1931 Marokko; i Amerika 1939 og 1940-45. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1922-25; Nord. Grafik 1925; Paris 1925 (Kunstindustri); Grønningen 1928-34, 1936-40, 42, 46; Forum 1929; Grønningens Tegnere i Aarhus 1935; Fyns Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41. Sep.udst. 1923, 35, 40 (Kunstfor.). Hverv: I Perioder i Best. for Grønningen og Tegnerforbundet.

Arbejder: Daglige Tegn. i Soc. Dem. 1922-40 og atter fra Aug. 1945 Udgiver af Tidsskrifterne Aandehullet (1933-34), De Udstødte og Satire Samlingen: Tegning af Tiden (193338); Udvalgte Tegninger i Bogform: H. B.s Tegninger m. Tekst af Poul Henningsen og Chr. Rimestad (1928); Humør, 100 Tegninger m. Tekst af Otto Gelsted (1933); Tegninger (fra Soc. Dem.s Søndag) m. Tekst af Pr. Wilmann (1938). Bidrag bl. a. til Tegnerier 1937, 39-41 samt til Blæksprutten, Grønningens Kat. m. m.; har skrevet og ill. Rejsebøgerne: Paradisiske Døgn (1929), Med Ryggen til Europa (1939) og Afsked med Frihedsgudinden (1946); desuden Nürnberg Tegninger med Indledning af Stephan Hurwitz (1946); i Amerika skrevet og tegnet for amerikanske Tidsskrifter m. m. og udg. The lady who kept her promise; talrige Bogillustrationer, bl. a. til Casanova (1941) og Plakater, bl. a. til det danske Gæstespil i Paris (1938); har udf. en Række Litografier, Raderinger og skulpterede Karikaturer; repr. i Kbst.saml. og i Kunstindustrimus. (Plakater).

Baade Streg og Tone i Bendix' Tegningerer præget af journalistisk Træfsikkerhed og kosmopolitisk farvet Verve. I sin Personkarakteristik er han oftest skaanselløst persiflerende; sit betydeligste har han utvivlsomt naaet i sine talløse Skildringer af Kvinden i alle Aldre og Samfundslag, opfattet med stærkt sensuelt betonet Ynde og grafisk Kultur. L.R.B.

Berl. Tid. 24. Febr. 1923 (K. Flor); Pol. 27. Febr. 1923; Soc. Dem. 27. Febr. 1923 11. Maj 1930 (Pr. Wilmann); B. T. 1. Febr. 1924; Josef Petersen i Saml., 1925, 152; Berl. Søndag 31. Jan. 1932; Chr. Rimestad i Saml. Dec. 1940 (Omslaget); M. Bodelsen i Nyt T. f. Kunstind., 1941, 28; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Danske Streger, 1946; Satire og Humor, 1946.

Bendix, Tyge Zøylner, f. 1894, Maler. F. 5. Marts 1894 i Kbh. Forældre: Grosserer William B. og Agnete Zøylner. Gift 1° 8. Maj 1919 med Inge Møller; Ægteskabet opløst. 2° 31. Okt. 1929 med Lili Fanny Henriques, f. 3. Marts 1894 i Kbh., D. af Veksellerer Otto Ruben H. og Elisa Bendix.

Uddannelse: Student 1911; dimitt. af Tekn. Sk. til Akad., som han søgte Eft. 1913 til Foraar 1916 i 6 Sem. under P. Rostrup Bøyesen. Rejser: 1913 Italien (s. m. Onklen Johan Rohde); mindre Studierejser til Paris og Wien; bosatte sig 1925 i Rom. Udstillinger: Charl. 1916-17; Kunstn. Eft. 1917; Sep.udst. 1917, 18, 28, 33, 38.

Tyge Bendix virkede som Skuespiller ved Dagmarteatret 1920-24 (Roller bl. a. Darnley i Maria Stuart, Johan v. Ehrenpreis i Kærlighed uden Strømper), rejste en Vinter i Provinsen med Gerda Christophersens Selskab og har ogsaa koncerteret i Kbh. og Provinsen med sin Broder, Sangeren Jørgen B. som dennes Akkompagnatør. S. m. den tyske Forf. Otto Overhof udgav han Spielmann des Todes (Curtius, Berlin). Her hjemme har han malet Landskaber, i Italien Landskaber og Bypartier med gamle Huse. S.S-z.

Berl. Tid. 18. Sept. 1928 (K. Flor).

Bendixen, Adolph, c. 1820- tidligst 52, Bhgr. F. e. 1820, d. tidligst 1852. Forældre: Købmand Moses B. og Hanne Nathansen.

Uddannelse: Var Guldsmedesvend og blev opt. paa Akad. Okt. 1849, avancerede Marts 1852 til Dekorationsk. Udstillinger: Charl. 1846-52 (5 G. m. 8 Arb.; Kameer og Basrelieffer skaaret i Konkylie samt et Portræt).

Red.

Bendixen, Bernhard (Benny), 1810-77, Maler. F. 10. Maj 1810 i Kbh., d. 24. Maj 1877 i Hamborg. Forældre: Skomager Johan Conrad B. og Sara Israel. Gift i Hamborg med Jenny Stade.

Uddannelse: Gik paa Akad. 1824-39 og var Elev af J. L. Lund; fik 1826 og 28 lille og store Sølvmed. Rejser: Efter 1880 Sverige og Tyskland, derefter bosat i Hamborg. Udstillinger: Charl. 1826-38 (8 G. m. 18 Arb.); Udst. af Lægeportrætter 1922.

Arbejder: Hagar og Ismael (udst. 1831, Kunstmus., dep. paa Fredensborg); Selvportræt (1830), Portræt af Kunstnerens Hustru, Portræt af en dansk Søofficer (1841) (alle i Kunsthalle, Hamborg); Frithiof og Ingeborg (udst. 1829), Landskab fra Tyrol, Badende Kvinder, Dameportræt (1869), 3 Selvportrætter (alle forh. Joh. Hansens Saml.). Litografier: Portrætter af Prins Fr. Carl Chr. og Prinsesse Caroline (1826); En staaende Christus (1827, efter J. L. Lund); Jens Baggøsen (1831); Generalpostdirektør David Monrad; Grafik i Kbst.saml.

Bendixen deltog uden Held i Konk. om Guldmed. og andre Præmier. Skuffet forlod han da Danmark 1840 og boede siden i Hamborg som Portrætmaler, Litograf og Fotograf. H.O.

P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 141.

Bendixsen, Elna Frida Heiberg Melsing, f. 1887, Maler. F. 21. Dec. 1887 i Kbh. Forældre: Apoteker Hans-Jacob Møller og Frederikke (Frida) Christiane Heiberg. Gift 8. Febr. 1912 i Singapore med Forstkandidat Direktør Emil B., f. 14. April 1882 i Thisted, S. af Kæmner, Sagfører, senere Bankdirektør Christian Fisker B. og Elise Juliane Jansen.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Frkn. Sode og Meldahl; besøgte Akad. 1909-11 i 5 Sem; i Paris: Acad. Colarossi's Portrætkl. 1924-25, Acad. Ranson 1925-26; Acad. Moderne 1926-27 og under senere Parisophold Elev af Fernand Léger og Ozenfant. Rejser: Hyppige Udenlandsrejser i Barndommen; efter Giftermaal Ophold: 1912-13 Siam, 191315 og 16-18 Singapore, 1918 Java, 1919 Australien, 1919-23 Danmark, 1924 London, 1924-27 Paris, 1927 New York, 1928 og 30-35 med Afbrydelser Rejser i Østen, 1936 London, 1937 Paris, 1938 Amsterdam, fra 1939 Danmark. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930; Sep.udst. i Kbh. 1929, 31 og 36; Sep.udst. i London: Malaya House 1930, Walkers Galleries 1935 og Arlington Gallery 1936; Kunstsaal van Lier, Amsterdam, 1938.

Arbeider: Et storre Billede: Eksotisk Abemotiv (1931), findes i den siamesiske Konges Palæ uden for London.

Elna Bendixsen er kendt for sine eksotiske Motiver og har vundet ikke ubetydelig kunstnerisk Sejr i disse Billeder, idet det er lykkedes hende ved streng Skoling af sine Evner at naa til at gengive Troperne og Junglen med det for europæiske Øjne ganske fremmede Lys, som staar lodret ned og udsletter ethvert europæisk-malerisk Begreb om Rumlighed og Perspektiv. Hendes Junglefantasier og Abstraktioner over Solopgange, Native Life, Planter og Palmer har netop disse i sig selv fortættede, lidt voksagtige, men ogsaa.ofte gennemlyste Farver, som kendetegner Troperne. 0.8.

Nat.tid. 16. Okt. 1929; Berl. Tid. 17. Jan. 1936.

Bendtsen, Folmer, f. 1907, Maler. F. 8. Febr. 1907 i Kbh. Forældre: Møbelhandler Christoffer Larsen og Christine Bendtsen. Ugift.

Uddannelse og Rejser: Opvokset paa Nørre- og Vesterbro i Kbh.; kom efter Skolen paa. Kontor; stak til Søs som Skibsdreng (Rejser til Nordsverige og Sydafrika) og levede en Overgang som Vagabond i Antwerpens, Hamborgs og Londons Havnekvarterer; vendte 20 Aar gl. tilbage til Kbh., hvor han slog sig igennem som Kludekræmmer, Gadehandler, Markedsrekommandør m. m.; begyndte at male c. 25 Aar gl. uden at have modtaget nogen Form for Undervisning. Stipendier: Bielke 1940 og 41; Oluf Hartmann 1941; I. R. Lund 1943; Foltmar, HjelmstjerneRosenerone og Minister Booth 1944. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935; Charl. 1936, 39; Medl. af Kammeraterne fra 1936; Rundskueudst. 1936; Gøteborg 1939; Fyns Forum 1940; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Nord. Kunst Aarhus-Gøteborg 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1935, 37, 41 og 45 (Kunstfor.). Udkelner: Neuhausens Pr. 1939. Hverv: Medl. af Akad.raadets Jury; Kunstanmelder ved Arbejderbladet og c. 1938-42 ved Social-Demokraten; Medl. af Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg 1945.

Arbejder: Staalværket (Neuhausens Pr. 1939); Ung Mand. Lossepladsen (1940) og Cirkus i Forstaden (udst. 1942) (begge Kunstmus.); Efteraarsregn (1940, Fyns Stiftsmus.); Ved Jernpladsen, Nørrebro (udst. 1941, Ribe Mus.); Søfolk (1937-40); Udsmykningen af Byraadssalen i Korsør Raadhus (1942); Begravelse, Assistens Kirkegaard (1944, Aarhus Mus.); Middag 1946 (1946, Vejen Mus.); Litografier i Kbst.saml.

Folmer Bendtsens Motiv kreds er helt igennem bestemt af hans ofte bitre Nærkamp med Livet; hans Omraade er Nørrebro (Alexandravej, Assistens Kirkegaard) og Sydhavnens Lossepladser. Sine Forstadsskildringer, hvor det af Selvoplevelse betingede Indhold uden artistiske Bihensyn spiller en afgørende Rolle, har han evnet at give et betydeligt menneskeligt Perspektiv. Hans Form er tung og sejg, hans Kolorit svinger mellem det dystert monokrome (grøngraat, levret rødt) og det skarpt metalliske (køkkenblaat, irgrønt), altsammen holdt inden for et bestemt graattonet Helhedssyn. L.R.B.

Selvbiografi i Kat. til Sep.udst. 1937; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1937, 65; Soc. Dem. 4. Okt. 1935,12. Jan. (Søndag) 1941 (Karl Bjarnhof); 25. Marts 1941 (Pr. WiImann); 7. Sept. 1941; Ekstrabl. 8. Okt. 1935; Pol. 1. Aug. 1942 (K. Borehsenius); 22. Okt. 1944 (Int. med J. Sandvad).

Bendtsen, Jacob, d. 1782, Bhgr. D. April 1782 i Kbh. Gift c. 1760 med Maria Charlotte Livfeldtsdatter, der overlevede ham.

Om B. vides kun, at han boede til Leje hos en Brændevinsbrænder i Borgergade, og at hans Efterladenskaber vurderedes til 5 Rdl. 1 M. og 4 Sk. Red.

Bendtsen, Simon Peter Christian, 1842-1912,

Arkitekt. F. 3. April 1842 i Hillerød, d. 21. April 1912 sst., begr. ast. Forældre: Værtshusholder og Vildthandler Iver B. og Johanne Margrethe Hartmann. Gift 1° 30. Juni 1871 i Kbh. med Marie Jensine Caroline Borgersen, f. 9. Nov. 1847 i Kbh., d. 20. Juni 1877 sst., D. af Snedkermester Rasmus B. og Jeanette Caroline Wilhelmine Bruun. 2° 15. Aug. 1877 i Kbh. med Caroline Amalie Petersen, f. 1. Dec. 1849 paa Fr.berg, d. 11. Marts 1936 i Kbh., D. af Skansekarl Peder P. og Karen Marie Jensdatter.

Uddannelse: Lærte Tømrerprofessionen i Hillerød og arbejdede der et Par Aar som Svend; opt. paa Akad. Jan. 1860 paa Hetschs Anbefaling; Afgang Marts 1872; Eksamensbevis for Arkitekter fra Polyteknisk Læreanstalt Maj 1870. Udstillinger: Charl. 1871 (En orneret Lisen med Basis og Kapitæl i Gips).

B. virkede som Arkitekt i Hillerød. Red.

Bendz, Wilhelm Ferdinand, 1804-32, Maler. F. 20. Marts 1804 i Odense, d. 14. Nov. 1832 i Vicenza, begr. sst. Ugift.

Uddannelse: Opt. i 1. Frihaandssk. Juni 1820, 2. Frihaandssk. 1821; Gipssk. 1822; Modelsk. 1823; 1824 lille Sølvmed.; s. A. Pengepræmie for Maling efter levende Model; 1825 store Sølvmed. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1830 (800 Rdl.). Rejser: 18. Juni 1831 fra Odense gennem Hertugdømmerne til Hamborg; herfra over Berlin til Dresden; besøgte J. C. Dahl og tog derfra med 2 Venner paa Fodtur i saksisk Svejts; over Nürnberg 14. Sept. til München; herfra 4. Sept. 1832 til Triest, med Skib til Venedig; i Beg. af Nov. til Padua og derfra til Vicenza, hvor han døde. Udstillinger: Charl. 1824-34 (11 G. m. 26 Arb.); Universitetet 1843.

Arbejder: Selvportræt (1821, Hirschsprungs Saml.); Det Raffenbergske Familiebillede (6. Marts 1823, tilh. Kunstfor.); 2 Portrætter af Kunstnerens Fader (begge 1823-24) og et af Kunstnerens Moder (1823-24) (alle i Hirschsprungs Saml.); Pastor Hornsyld. Studie (1824, forh. Joh. Hansens Saml.); Parti af Marmorkirken. Ruinens Indre (4. Okt. 1824, Fr.borg); Frederiksdals Vandmølle (c. 1825, Hirschsprungs Saml.); Ung Pan. Modelfig. (12. Jami 1825, Kunstmus.); Parti ved Odense Kanal (28. Okt. 1825, Kunstmus., dep. i Fyns Stiftsmus.); Den blinde Tobias modtager sin hjemvendte Søn (1825, udf. som Konk.arbejde for Guldmed.); Dyrmaleren C. F. C. Holm (27. Marts 1826, Fr.borg); En ung Kunstner (D. Blunck) betragtende en Skitse i et Spejl (28. Marts 1826, Kunstmus.); Modelskolen paa Kunstakademiet (15. April 1826, Kunstmus.); En Billedhugger (Christen Christensen) arbejdende efter levende Model i sit Atelier (14. April 1827, Kunstmus.; en Skitse dertil i Hirschsprungs Saml.); Et Tobaksselskab (udat. 1828, Glyptoteket; Skitse dertil Privateje); Chr. IV paa Trefoldigheden (efter Skitse af Abildgaard) (1828, Chr.borg); En Tiggerske med sit Barn (13. April 1829); Waagepetersens Familiebillede (April 1830); Gl. Botanisk Have. Aften (1830, forh. Joh. Hansens Saml.); Mette Sophie Fuglsang, f. Bendz (6. Maj 1830, Hirschsprungs Saml.); Fru Cathrine v. Halle, f. Nathanson (22. Okt. 1830, Kunstmus.); Konferensraad Hermann Bech (9. Dec. 1830, Fr.borg); Bjerglandskab (c. 1831, Hirschsprungs Saml.); Frøken Marie Raffenberg (13. Aug. 1831, Kunstmus.); Maleren J. H. Marr (1831-32, Kunstmus.); Kunstnere om Aftenen i Finchs Kaffehus i München (1832, Thorvaldsens Mus.); hertil en Række Portrætstudier, hvoraf 3, der tilh. Kunstmus., er dep. i Fyns Stiftsmus. Udaterede Arbejder: Selvportræt (Kunstmus., dep. Fyns Stiftsmus.); J. F. Drewsen (Thorvaldsens Mus.); Barneportræt (Aarhus Mus.); Operasanger Christoffer Hviid (Kunstmus.); Interiør fra Amaliegade med Kunstnerens Brødre; Kunstnerens Broder, Anatomen H. C. B. Bendz; Maleren Niels Simonsen; Parti fra Nyhavn. Studie. (c. 1822); Vinterlandskab paa Fyn (udst. 1833); Uden for Odense Bys Fattiggaard. Skitse (alle 6 i Hirschsprungs Saml.); Overlæge J. C. Bendz; Maleren C. Holm med sin Hund; Købmand Jensen; Studie af en Hund; Portræt af Søsteren (alle 5 forli. Joh. Hansens Saml.).

Bendz danner s. m. Eckersberg, hvis Elev han en Tid lang var, og andre EckersbergElever en Gruppe i dansk Kunst, der er kendetegnet ved en realistisk Opfattelse og en lys Farve, naar ikke Motivvalget indicerer noget andet. Dette var netop i særlig Grad Tilfældet med B., der havde et Speciale i Interiørbilleder med kunstigt Lys, hvad der baade hos Eckersberg og Købke er ukendt; men den store Mængde af hans Arbejder, der udgøres af Portrætter og Familiegrupper i Interiør, er set i Dagslys. Er der for saa vidt i store Træk Ligheder mellem Eckersbergs og B.s Stil, er der nærmere beset ogsaa betydelige Forskelle. Hos B. ses saaledes en stærkere Betoning af Rumnuet, en Forkærlighed for barokke Virkninger som Spejling, Reflekser, Overskæringer, et Tilløb til afumato i Billedets fjerne Dele og en udpræget Brogethed i Farven, der i visse Tilfælde kan blive umaadeholden. Der er et Element af 18. Aarh.s Stil hos Bendz, der til Dels kan være formidlet af C. A. Lorentzen, hvis løse, maniererede Maade og grumsede Farve B. dog har ladet ligge. Alt i alt er B. en værdig Repræsentant for en dansk, borgerlig realistisk Malertradition ved sin friske, ligefremme Opfattelse af Motivet og sin teknisk dygtige Behandling af Farvestoffet. I formal Henseende staar han afgjort tilbage for baade Købke og Constantin Hansen; hans Figurtegning er gennemgaaende svag; i koloristisk Henseende har han udøvet en Del Paavirkning paa de 2 nævnte og andre samtidige Malere paa Grundlag af det umiddelbart tillokkende, hans Farve kan rumme.

Efter Portrætter, egne Breve og samtidige Beretninger at dømme gør B. Indtryk af at have været en frisk og energisk Personlighed, som var sig sit Værd bevidst, men som i øvrigt ikke fandt Fremtidsudsigterne i Kbh. for sin Kunst tilstrækkeligt lokkende. Denne Omstændighed i Forening med hans Succes i München og hans personlige Tilknytning til tyske Kunstnere gør det sandsynligt, at han, da han rejste, saa en Fremtid for sig i Tyskland. Dette Perspektiv blev imidlertid afbrudt ved hans pludselige Død. H.B.

Fortegn. over efterladte Malerier og Tegn., 1864; Danske Saml., 2. Rk. I, 1871-72, 313-42 (Breve); T. f. Kunstind.. 1896, 144-45; Det 19. Aarh., Okt. 1876-Marts 1877, 43-48 (Brev til Eekersberg); Kunstbl., 1898, 21-22• A. Reder: V. Bendz, 1905; K. Aa., 1914, 153-54; Sig. Sehultz: Dansk Genremaleri, 1928; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; K. Aa., 1935, 139-40; Herm. Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935, 20-27; H. Rostrup: Nyerhvervelser til Glyptotekets moderne Afdeling, 1937, 15-16.

Beneeke, Carsten, c. 1700, Bygmester, byggede a. m. Tømrermester Hans Selmar et 55 m højt Taarn paa S. Secundus Kirke i Steinbeek 1703 el. 07. Red.

Haupt, 111, 1889.

Benedicht Lorentz (Laurentz), d. senest 1604, Xylograf, Bogkunstner. Utvivlsomt f. i Tyskland. Gift 1° med Karine Nielsdatter, d. før 1596, 2° senest 1596 med Dorothe Christen Stensdatter

B. virkede i Kbh. som Bogtrykker i alt Fald 1561-1601 (maaske allerede fra 15,51) og hører til Fagets ypperste i Danmark. Han arb. for Fr. II, nød forsk. kgl. Begunstigelser og fik 1584 Ekspektance paa det første ledige Vikarie ved Roskilde eller Lunds Domkirke, et Løfte, der indfriedes efter Kongens Død, da han 1589 fik Forleningsbrev paa S. Gertruds Alter i Roskilde. Som Xylograf optræder B., saa vidt vides, første Gang 1559, da han til en Bog trykt af Hans Vingaard, hvis Trykkeri han senere bestyrede for Arvingerne, og af hvis typografiske Materiel han overtog visse Dele, skar et Portræt af Chr. III, sign. LB. 1567 har han skaaret et Par sign. Portrætter af Fr. II, 1571 et karakterfuldt Portræt af Johan Friis til Hesselager, 1560 ff. en Række overordentlig dekorative heraldiske Vaaben, af hvilke det ældste er Herluf Trolles. Et Stykke udpræget Brugsgrafik er »Søkartet offuer Øster oc Vester Søen« (1568) med sine mange Landtoninger til Brug for Navigatører. B.s xylografiske Hovedværk - er et Passional (1573), hvoraf der ogsaa kendes Pergamenteksemplarer; Træsnittene er, gennemgaaende ret frie, Efterligninger af Dürers Kleine Passional (1509-10), der er omtegnet i en mere moderne Stil. B. har ogsaa skaaret Træsnit efter Tegninger af Tobias Gemperle, medens det tør antages, at han selv har tegnet de Træsnit, hvor Sign. LB, foruden af en Træskærerkniv, tillige flankeres af en Rørpen. Formodentlig er han ogsaa Mester for de farvelagte Pennetegninger i første Del af Joachim Arentsehe: Ein Buch . . wie ein Zeughauss sampt aller Munition anheimisch gehalten werden sol (1.578), som han har trykt i eet Eksemplar for Fr. II; det er en militærteknisk Haandbog, hvis Illustrationer, der er tegnet ind paa aabne Pladser i Satsen, straaler i kraftige Farver og Guld, der er paalagt de mange Steder, hvor

der afbildes Flammer. Ikke blot ved dette Pragtværk, men ved hele sin Virksomhed indtager B. Førstepladsen bl. vore ældre Bogkunstnere. R.P.

R. Paulli: L. Benedicht, 1920; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Nord. tidskrift f. bok- och biblioteksvåsen, 1944, 47.

Bengtsson, Magnus Charles, f. 1888, Maler. F. 3. Dec. 1888 i Kbh. Forældre: Detailhandler Jórn B. fra Skaane og Maren Kirstine Jensen. Gift 1° med Aino Adelaide Michelsson, f. 9. April 1884 i Finland. Ægteskabet opløst. 2° 19. Febr. 1932 i Kbh. med Inger Ørskov Christensen, f. 14. Sept. 1910 i Kbh., D. af Kaptajn Ludvig Andersen Ø. C. og Agnes Marie Andeisen.

Uddannelse: I Malerlære, samtidig 3 Vinterhalvaar Tegneundervisning paa Tekn. Sk. Stipendier: Ronge 1912 og 17; Akad. 1917 og 18. Rejser: 1919-20 til Østen, 2-aarigt Ophold paa Java; 1924 til Grønland med Dagens Nyheders Scoresbysund-Ekspedition. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1913-14, 16; Charl. 1915-17, 36, 40, 43; Grafisk Kunstn.samf. 1917 og 18; Den frie Udst. 1919; Charl. Eft. 1922; Forum 1929; Rundskueudst. 1936; Fyns Forum 1940; Sep.udst. 1918 (Kunstfor.), 1921, 23 (i Den frie Udst. s. m. William Lønberg), 1924 og 25.

Magnus Bengtsson debuterede 1911 med Illustrationerne til Vilh. Bergsøe: Stempler og Hjul. Herefter fulgte en Periode indtil Java-Opholdet, hvor B. væsentlig malede koloristisk raffinerede Billeder med kbh.ske Gademotiver, navnlig fra Fattigkvartererne eller fra Havne med Taage og Kulrøg samt Figurbilleder, fx en lang Række Skildringer af fattige polske Jøder. Paa Java gav den tropiske Plantevækst og den primitive Befolkning ham nye Motiver, egnede for en dekorativ Behandling. Efter Grønlandsrejsen skrev og ill. han sin Bog: Ene med Dyr og Mennesker (1927). B. har fra Tid til anden leveret Bidrag til den ill. Søndagspresse. En Tid virkede han som Kunstanmelder ved Dagbladet København. I senere Aar har han navnlig beskæftiget sig med Keramik (Laurine). Er repræsenteret i Kunstmus. med»Rosa«.Læsende Pige (,1917) og med 3 Akvareller og

1 Tegn i Bymus. Red.

Nat.tid. 14. Dec. 1918 (Th Faaborg) og 6. Marts 1924; Berl. Tid. 9. Dec. 1918 (Th. Oppermann); 7. Sept. 1923 og 12. Marts 1924 (K. Flor); Vore Herrer 25. Okt. 1923; Soc. Dem. 13. Marts 1924; N. Lutzhøft i Skørvirke, 1923, 12123; M. Bodelsen i Saml., 1939, 213-14.

Benniek, Hans Petersen (Hans Maler, Hans Gabrielsen), -1610-1641-, Maler. Gift med Christine, som overlevede ham.

B. boede fra 1610 i Flensborg, hvor allerede tidligere en H.B. omtales. Af hans Arbejder nævnes 1610-13 Udstyret i Kliplev Kirke (Alteret dog senere restaureret), Begravelses- fane i S. Nikolaj i Flensborg. Hans Børn var Kontrafejer Peter Gabriel og BilledskærerClaus Gabriel (se disse). O.A.

Haupt, 111, 1889.

Benny, se Cohn, Benny.

Bense, Johan Mathias, 1818-52, Maler. F. 1818 i Kbh., d. 9. Aug. 1852 sst. Fader: Klejnsmedemester. Ugift.

Uddannelse: Havde taget alm. Forb.eks. og var uddannet som Klejnsmed. Kom Febr. 1847 paa Akad. og naaede op i Gipskl. Jan. 1852; arbejdede samtidig fortsat som Klejnsmedemester. Udstillinger: Charl. 1847 (En Pengekistelaas, formodentlig et Mesterstykke) og 1851 (3 Portrætter, bl. a. af H. C. Ørsted).

Bense har tegnet og litograferet et Portræt af Chr. VIII. Red.

Benstrup, Knud Nielsen, c. 1692-1742, Maler. F. c. 1692 i Æbeltoft, d. 26. Febr. 1742 sst., begr. sst. Forældre: By-, Herreds- og Birkeskriver Niels Nielsen og Rachel Knudsdatter. Ugift.

B. har sign. et Par farvelagte Tegn. af Affæren ved Rilden 24.-25. Sept. 1715 samt et haandtegnet Kort med en Plan over Landgangen paa Rygen 15. Nov. s. A. (Fr.borg). Han er utvivlsomt identisk med den geniale Skibskonstruktør og Søofficer, der som Sekondløjtnant deltog i disse Begivenheder. J. Fosie omtaler i »Lære-Klude« (1743), at det er hans Agt at stikke »Vore Sø-Batailler tegnede af Commandeur Renstrup«. 1745 erhvervede Wahl til Kunstkammeret et Stilleben af en Benstrup, som maa formodes at være den samme. Dette Billede gik tabt ved Chr.-borgs Brand 1884. J.P.

Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, 1935.

Bentsen (ved Daaben Bentzen) Andreas Peter, 1839-1914, Bygmester. F. 9. Marts 1839 i Kvandløse, d. 17. Maj 1914 i Vallekilde, begr. ved Vallekilde Korskirke. Forældre: Lærer Georg Philip Bentzen og Ane Kirstine Jensdatter. Gift 7° 1. Maj 1874 i Ubberup Valgmenighedskirke med Emilie Sophie Frederikke Lavigne, f. 1. Maj 1851 i Lynge ved Sorø, d. 3. Maj 1888 i Vallekilde, D. af Lærer Otto Christian L. og Johanne Caroline Louise Grubb. 2° 29. April 1890 i Ubberup Valgmenighedskirke med Hanne Lavigne, f. 23. Okt. 1852 i Lynge, d. 22. Okt. 1911 i Vallekilde, Søster til 1. Hustru.

Uddannelse: I Lære hos Tømrer Kruse paa Krabbeslund, senere i Holbæk; Svend 1851; 1861-64 paa Blaagaards Seminarium. Stillinger: Lærer hos Gunni Busek i Brøndbyvester; fra 1868 ved Triers Højskole i Vallekilde, hvor han forenede sin Lærergerning med Arbejdet som Bygmester. Af hans faglige Undervisning for Landhaandværkere, der søgte Højskolen, udviklede der sig en særlig Haandværkerfagskole, som han forestod til 1907.

Arbejder: Tegninger til 11 Kirker, deribl.: Vallekilde Korskirke (1882, senere ombygget af Ivar Bentsen); Valgmenighedskirken i Lemvig (1883); Bredsten Valgmenighedskirke (1884); endvidere en Række Gymnastikhuse, (Øvelseshuse, kaldte han. dem, til Højskoler) samt Andelsmejerier og Svineslagterier.

Bentsens Bygninger stod den Herholdtske Retning nær. Hans Kirker er i en noget mager romansk Stil, udvendig af røde Maskinsten og dækket med Skifer. Hans Interesse for Tømmerkonstruktioner viste sig især i en særlig Type af Centralkirker, han skabte med Tag baaret af Træsøjler, men ogsaa i smukke Tømmerkonstruktioner - nogle Steder med Halvcirkelbuer af sammenrullede Brædder. Efter Samarbejdet med Martin Nyrop ved Øvelseshuset i Vallekilde blev han stærkt paavirket af denne. I hans seneste Arbejder spores en udtalt Paavirkning af Sønnen Ivar B. i Retning af en mere robust Formgivning. S.E.R.

Povl Hansen i Fra Vallekilde Højskole, 1908-09; Fra Holbæk Amt, 1912, 28-51 (Erindringer); 1913, 109-15; H. V. Clausen: Fra Holbæk Amt, 1918; J. R. Kirkebjerg i Hølskolebl., 1927, 1387-95.

Bentsen, Helle Margrethe (Klint), f. 1887, Bhgr. F. 23. Sept. 1887 i Kbh. Forældre: Arkitekt P. V. Jensen-Klint (s.d.) og Hustru. Gift 20. Aug. 1921 i Kbh. med Arkitekt Ivar B. (s.d.).

Uddannelse: Arbejdede for Faderen ved Tegning og Modellering; Studier i Paris 1913; Akad.s Bhgnsk. Foraarssemestret 1920. Stipendium: Akad. 1913 (mindre). Rejser: 1910 Holland og Belgien; 1913 7 Maaneder i Paris (malede Model paa en Modelsk., kopierede Tizian i Louvre, gjorde Museumsstudier); 1926 Paris; 1928 Tyskland; 1934 Italien; 1936 Holland, Belgien, Tyskland. Udstillinger: Charl. 1909-10, 27-28, 31; Kunstn. Eft. 1915, 23, 29; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Bhgr.sammenslutn. 1933, 35.

Har udf. en Række Portrætbuster, bl. a. af Elof Risebye og Ivar Bentsen (begge udst. 1927). Karakteristisk for hendes følsomme Opfattelse af plastisk Form er en Maske i Klæbersten i Kunstmus. (udst. 1909; Ekspl.i Gips i Aabenraa Mus.). S.S-z.

Bentsen, Ivar, 1876-1943, Arkitekt. F. 13. Nov. 1876 i Vallekilde, d. 21. Maj 1943 i Kbh., Urne paa Tibirke Kgd. Forældre: Bygmester Andreas B. (s.d.) og 1. Hustru. Gift 1° 30. Maj 1903 i Vallekilde Korskirke med Dagny Jensen, f. 31. Jan. 1877 i Stiftsbjergby, D. af Gaardejer Jens J. og Else Marie Hansen. Ægteskabet opløst. 2° 20. Aug. 1921 i Kbh. med Bhgr. Helle Jensen-Klint (se B., Helle).

Uddannelse: Tømrersvend 1896; Eks. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. 1899, forlod det 1902; væsentlig Arkitektuddannelse som Elev og Tegner hos P. V. Jensen-Klint., som Tegner og Konduktør hos Ulrik Plesner og Carl Brummer. Rejser: 1902 Italien; 1913 og 26 Paris; 1928 Tyskland; 1934 Italien; 1936 Holland, Belgien, Tyskland. Udstillinger: Charl. 1913-16, 19-20, 31-32, 37, 43 (retrospektiv); Kunstn. Eft. 1916, 18, 21 og 36; Grønningen 1915-16; Berlin 1910-11; Den frie Architekt.for. 1915; Stockholm 1918 (s. m. Povl Baumann); Brooklyn 1927; Forum 1929. Udmærkelser: C. F. Hansens Med. for Arbejder udst. paa Charl. 1943. Stillinger cg Hverv: Forstander for Haandværkerskolen i Vallekilde 1908-11; for Bygmester-, Snedker og Malerskolen ved Holbæk 1913-20; Lærer ved Akad.s Bygn.skole 1920-23; Prof. 1923-40; Medl. af Best. for Det tekn. Selskabs Skoler 1923-2fi; af Best. for Bedre Byggeskik 191543; Byplanlaboratoriet 1921-42, Socialt Boligbyggeri.

Arbejder: Eget Hus i Stengaards Alle, nu Kaas' Alle, Hellerup (1903); Det gule Palæ paa Torbenfeldt (1907); Landinspektørbolig i Svinninge (1908); Pavillonskole ved Holbæk (1911); Eget Hus i Møllevangen i Holbæk (1911); Gaard i Ubby (1912); Elektricitetsværk i Svinninge og Administrationsbygning til samme (1913); Bebyggelse med Eenfamiliehuse i Møllevangen i Holbæk (1913); Alderdomshjem i Tveje-Merløse (1914); Kai Nielsens Hus i Ordrup Krat (1914); Johannes Bjergs Hus i Skodsborg (1916); den kunstneriske Udformning af Blaagaards Plads (1916, s. m. Kai Nielsen); Bebyggelse ved Borups Alle (Karre G Vestergaardsvej) (1917, s. m. Povl Baumann); Forsamlingshus i Ubby (1918); Rækkehusene Bakkehusene ved Bellahøj (1921, s. m. Thorkild Henningsen); Frederiks Hospitals Ombygning til Kunstindustrimuseum (præmieret Projekt 1921, s. m. Thorkild Henningsen og Kaare Klint; færdigbygget 1926 i Samarbejde med Kaare Klint); Søfartsmonumentet, Langelinie (192428, s. m. Svend Rathsack); Direktør Rechendorffs Hus, Vingaardsallø 37, Hell., og Sigurd Swanes Hus, Tranegaardsvej 5, Hell. (begge 1924); Restauranten Kirsten Piils Kilde i Dyrehaven (1927); Kastelshaven, Kastelsvej (1928, s. m. Peter Nielsen); Niels Steensens Hospital i Gentofte (1932); Parkbebyggelsen Blidah, Hellerup, Blok 1-6 (1934, s. m. Jørgen U. Berg og Acton Bjørn); Rækkehuse ved Vigerslev Alle (1938-39, s. m. Ole Buhl og T. Miland Petersen). Projekter: Kirke i Odense (1909); Grundtvigskapel ved Vartov (1912, s. m. P. V. Jensen-Klint; præmieret i den 1. Konk. om et Grundtvigsmindesmærke); Bygning for Østifternes Kreditfor. (1913); Teknologisk Institut (3. Pr. 1915, s. m. Povl Baumann); Forslag til en Valgmenighedskirke i Hammerum (1916); Opera- og Filharmonibygning paa det gamle Jernbaneterræn i Kbh. (1918); Forslag til sekskantet Hus (1918); Bebyggelse af det gamle Banegaardsterræn (1919, s. m. Carl Petersen); Kirke ved Borups Allé (1925); Nationalmuseet i Kastellet (1925); Forslag til Kirke ved Langelandsgade i Aarhus (1933, Tegningerne gaaet tabt); Forslag til Kirke i Valby for Kbh.s Kirkefond (1939); Forslag til Kirke i Munkebjergkvarteret i Odense (1942 ).

Som Arkitekt begyndte Bentsen under Paavirkning af P. V. Jensen-Klint med en ret robust Formgivning, præget af hjemlig Barok. I Holbækperioden arbejdede han efterhaanden med enklere, mere magre Former og genoplivede de gamle Tiders simple Fagdeling i sin store Produktion af borgerlige og landlige Huse. Fra denne paa een Gang tekniske og æstetiske Inddeling af Planer og Facader gik B. videre til en mere aritmetisk i det skematiske Forslag til en Filharmonibygning og en meget stereometrisk i et Forslag til et sekskantet Hus. Ingen har vel været længere ude i Arkitekturens Abstraktioner. Men da B. 1921 blev knyttet som Lærer til Akad., reagerede han mod det meget Tegneri af Søjler og lærte Eleverne at se mere paa det brugsmæssige, det økonomiske, det tekniske end hidtil. Fra den lidt umenneskelige Arkitektur i »bunden Stil« - »Størrelsesmusikken«, som han sagde - vendte han sig til Boligbyggeriets menneskelige Prosa i Kastelshavens tvangfrie Inddeling af Facaderne og smukke Lejlighedsplaner. Havde han før bygget paa danske Traditioner, paa dansk Barok og Klassicisme, blev det nu nærmest M. G. Bindesbølls realistiske Arkitektur han studerede og byggede videre paa. Hele denne Udvikling er ikke Udtryk for nogen Vaklen, men for en ukuelig Trang til at prøve til Bunds Arkitekturens Muligheder i alle Retninger.

B.s finest gennemførte Arbejde er vistnok Niels Steensen Hospital; men han fik aldrig Opgaver, der helt viste Spændvidden af hans Evner. Des mere udrettede han for andre, dels som Lærer for de unge og dels som en befrugtende Raadgiver for sine samtidige. Han var en Mand med et vidt Syn og et stort Talent, en Frihedsmand, der aldrig vilde paatrykke andres Arbejde sit Stempel, men som alligevel ved sin Begejstring og ved sin umiddelbare Kunstfornemmelse kunde rive med og virke befriende og befrugtende paa Malere og Billedhuggere saa vel som paa Arkitekter. B. var den fødte Skribent, der fandt de mest knappe og rammende Udtryk for sine altid friske kunstneriske Oplevelser. Hans Artikler om Arkitektur og bildende Kunstnere har haft vidtrækkende Betydning. S.E.R.

Kunstbladet, 1909, 6-12, 225-29; Det nye Kunstblad, 1910-11, 47-50, 65-69, 183-85, 212-16, 285-90; Arch., 190910, 277-80 (Det gule Palæ paa Torbenfeldt); 1913-14, 17980 (Dagligstuemøbler); 1914-15, 185 (Elektricitetsværk i Svinninge; Alderdomshjem), 417-19 (Teknologisk Institut); 1918-19, 123-30 (Forslag til en Opera- og Filharmonibygn.), 181-90 (Bebyggelse ved Borups Alle), 261-66 (Østifternes Kreditfor.; sekskantet Hus); 1920, 37, 39-46 (Banegaardsterrænet); 1921, 217 (Frederiks Hospital), 343 (Vægdekoration s. m. Jais Nielsen); 1923, 89-98 (Kakkelovne), 345-64 (Bakkehusene; Studiebyen); 1924, 222-23 (Søfartsmonumentet); 1925, 32-35 (Forslag til Nationalmus. i Kastellet), 157-60 (Forslag til Kirke ved Borups Alle); 1926, 145-52 (Rækkehustyper; 4 Kunstnerboliger); Ark. M., 1927, 5-10 (Frederiks Hospital): 1933, 61-70 (Niels Steensens Hospital); 1934, 126-30 (Blidah); 1941, 19 og 22 (Bakkehusene, Bellahøj), 33 og 38 (Rækkehuse i Vigerslev Alle); Povl Baumann sst., 1942, 149-54 (Kirkeprojekter; jfr. Tillæg); Mindeartikler af Harald Nielsen, sst., 1943, 117-122 og af Edv. Thomsen 123-128; Ark. U., 1935, 183 (Klampenborghus); 1939, 33-36 (Karnap-Altantypen); 1940, 9-11 (Bispeparken); 1941, Il (Artikel: De gamle Gaarde), 117-18 (Rækkehuse i Vigerslev Alle); Johannes Bjerg og Steen Eiler Rasmussen sst. 1943, (Tillæg), 17-18 (Ivar Bentsen in memoriam); Kay Fisker sst., 1943, 93-95 (Arbejderne paa Charl.); H. V. Clausen: Fra Holbæk Amt, 1918; Bygmesteren, 1926, 273-74; Kay Fisker and F. R. Yerbury: Modern Danish Arch., 1927, XLVIII- LVII; Aage Rafn i Nordens Kalender, 1934, 63, 73-74; Steen Eiler Rasmussen: Nord. Baukunst, 1940; Else Kai Sass i Artes, 1940, 52-54; Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 15, 130-43; Edv. Thomsen i Akad.s Aarsberetn., 1940-46, 25-28; Jobs. Bjerg sst. 28.

Bentsen, Søren Johannes, f. 1898, Maler. F. 7. Febr. 1898 i Klovborg. Forældre: Bolsmand Karl B. og Marie Kristensen. Ugift.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1922 Tyskland, Svejts, Italien; 1928 Tjekoslovakiet; 1930 Tyskland. Udstillinger: Unge jyske Malere, Aarhus 1927; Kunstn. Eft. 1929, 36, 40; 5 Maleres Udst., Aarhus 1930 (s. m. Chr. Daugaard, Hjorth Nielsen, Ejnar Larsen og Carl Østerbye); Fyens Forum 1936; Liniens Udst. 1937; Corner og Høstudst. 1942; Høst 1945, 46.

Søren Bentsens Kunst er romantisk i samme Forstand som Søndergaards, men mere æstetisk bevidst i Farven, hvilket sikkert skyldes Paavirkning fra fransk Kunst, Cezanne o. a. Dette ses tydeligt i Portrætterne. Hans lyriske Landskabskompositioner med Heste, Vogne og Mennesker i halvt Fugleperspektiv er ofte dunkle i Farveholdningen. O.S.

Bentsen Pedersen, Peder, 1869-1920, Bhgr. F. 13. Nov. 1869 i Skænkelsø, Hjørlunde Sogn, d. 26. Marts 1920 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Gaardejer Anders Pedersen og Maren Olsdatter. Gift 26. Marts 1892 i Kbh. med Emma Cathrine Vilhelmine Petri, f. 20. Maj 1864 i Kbh., d. 22. Okt. 1937 i Hellerup, D. af Murermester Vilhelm P. og Cathrine Margrethe Blunek.

Uddannelse: Opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Febr. 1888 og besøgte denne og Dekorationskl. til Jan. 1891; arbejdede siden en længere Aarrække hos Bhgr. H. C. Lamberg-Petersen. Rejser: 1901 Paris; 1910 og senere Tyskland. Udstillinger: Charl. 1907-22 (13 G. m. 17 Arb.); Kunstn. Eft. 1911.

Arbejder: Portrætbuste af Kemikeren Emil Chr. Hansen (1910, Gips, Fr.borg); Monument med Portræt over Lars Dinesen (1916, Kirkegaarden i Hillerød); arbejdede for Nyrop (paa Kbh.s Raadhus og senere e. 1912), paa Chr.borg og med andre Dekorationsarbejder; gav sig ogsaa af med at male og skære i Træ.

Red.

van Benturn, Justus, 1670-1727, Maler. Skal være f. i Leiden og d. sst.

B., som var uddannet hos Godfried Schalcken i Dordrecht, har i fl. Aar boet i Kbh. Han var Testamentsvidne for Th. Quellinus' Hustru 1699, nævnes i Mandtallet 1701 og fik 1707 Penge af Kongens Kasse.

Arbejder i Danmark: Dameportræt af en ubekendt (1701, Fr.borg); Gruppebillede af Fr. Grams Hustru og Børn (1706, Gyldensten); skal ogsaa have malet Naturstykker og Køkkenbilleder (Wien, Frankfurt a. M.).

Efter sine danske Billeder at dømme er B. ikke nogen betydelig Maler. Fr.borg Portrættet, som er restaureret, viser meget klare og lyse Farver; Maneren er udpræget Coningsk. Ved Restaureringen i sin Tid er Signaturen fejlagtigt læst som Justus von Lenhim og overført saaledes paa det nyeLærred. O.A.

E. F. S. Lund, VIII, 1902, 62; Thorlacius- Ussing: Thomas Quellinus, 1926.

Bentzen, Axel, f. 1893, Maler. F. 9. Juli 1893 i Kbh. Forældre: Forretningsfører Johan Peter B. og Anna Johanne Andersen. Gift 30. April 1920 i Rom med Mariafrancesca Nurzia, f. 7. Febr. 1900 i Rom, d. 5. Juni 1926 i Kbh., D. af Kaptajn Giuseppe N. og Maria Intrieri.

Uddannelse: Blev 14 Aar gl. sat i Lære hos Malermester Øigaard, Kbh., men opgav Malerfaget efter 2 i/2 Aars Forløb; er i øvrigt Autodidakt. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosenecrone 1925 og 27; Raben-Levetzau 1926; Bielke 1926; Akad. 1927, 29 og 31; Oluf Hartmann 1928 og 30; Kaufmann 1930; Foltmar 1931; Zach. Jacobsen 1932 og 36. Rejser: 1919-20 Italien og senere hvert andet Aar fra 1923-39 Ophold i Italien; 1937 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1922-26; Charl. 1925; Den frie Udst. 1927-29 (Gæst), 1930-38 (Medl.); Grønningen 1939-46; Helsingfors 1928; Forum 1929, Vandrendst. Tyskland 1932, Biennalen, 1934; Rundskueudst. 1936, Ungarn 1936; Riga 1936, Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Sverige 1939; Mit bedste Kunstværk 1941; Nord. Udst., Aarhus 1941; Sommerudst., Kunstmus. 1941; Gøteborg 1941; Gøteborg 1943; Stockholm 1943; Den officielle danske Kunstudst., Oslo 1946; Sep.udst. 1917, 21, 37 (Kunstfor.). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1926; Eckersbergs Med. 1930.

Arbejder: Ægypterinde paa Balkon (1920); Hospitalshaven (1925); Drømmeren (1925, Maribo Mus.); Den blinde (1925, Tønder Mus.) (for sidstnævnte 3 Carlsons Pr.); Jolanda (1926); Selvportræt (1926); Altanbillede, Foraarsaften Valby (1927, Tønder Mus.); Svineryggen (1928); Fra Smaalandshavet (1928); Roskilde Landevej, Vinter (1928, Tønder Mus.) Platanvej, Sommer (1929, Kunstmus.); Søndermarken (1930, Eckersbergs Med.); Fra Søpavillonen (1931); Foraarsblomster i et Vindue (1934, Kunstmus.) Sol over Havet (1935); Fra Grønningen (1936, Aarhus Mus.); Nøgen Model (1937); Vejen til Skagen I (1937, Kunstmus.); Haven fra Vinduet (1937, Randers Mus.); Vindue, Foraarsstemning (1937, Vejen Mus.); Foraarsdag, Valby (1939, Maribo Mus.); Udsigt (1940, Velle Mus.); Model (1942, Kunstmus.); Interiør (1943, Randers Mus.); Interiør med Malerier (1943, Maribo Mus.); Frederiksberg Have; Billedserie til Kommuneskolen i Vigerslev Allé (1930); fyldigt repræsenteret i Aage Dyssegaards Saml.; desuden Arb. i Malmø Mus.

Først som 29-aarig i 1922 havde Bentzen sin Udstillingsdebut, samtidig paa Charl. og Kunstn. Eft., efter i en halv Snes Aar forgæves at have indsendt Billeder. Som Dreng havde hans Moder taget ham med paa Udstillinger og Museer, og af egen Drift gik han ofte efter Skoletid paa Kunstmus. og kopierede i Blyantstegninger Portrætbilleder i den gamle Samling. Fra 1914-20 kendes flere Portrætter af ham, hvor Indflydelse fra norsk Kunst (Edv. Munch, Henrik Lund, Karsten) gør sig gældende. Hans første Italienrejse 1919 fik stor Betydning for ham; det var ikke saa meget den klassiske Kunst der optog ham, som Naturen og det myldrende Folkeliv. Kun faa Billeder herfra er bevaret, fx Ægypterinde paa Balkon (1920), der minder om Matisse, hvis Kunst B. dog først senere lærte at kende i Tetzen-Lunds Saml. og paa Kunstmus. Aaret 1925 er markant i hans kunstneriske Udvikling. Som Rekonvalescent efter en alvorlig Sygdom malede han det stærke og kraftige Foraarsbillede Fra Hospitalshaven og Portrættet af en Medpatient: Drømmeren. En fin Sans for Figurmaleri havde han allerede røbet bl. a. i Portrættet af den syge Hustru (1923); flere andre lige saa karakterfulde Portrætter og Modelstudier fulgte efter. En stor Udtryksfuldhed i Komposition og Farve (Koloriten ofte domineret af blaat) kendetegner hans kbh.ske Motiver, Svineryggen, m. fl., samt de for ham typiske Landevejsbilleder og solede Vinduesbilleder med Blomster i Karmen. Billederne til Kommuneskolen i Vigerslev Allé, som har et større Format, end han plejer at anvende, er holdt i samme friske, snarere ekspressionistiske end impressionistiske Stil som hans øvrige Landskabskunst, der i sig selv ejer stor dekorativ Kraft. U.

København 12. Nov. 1929 (Int. m. Johs. Weltzer); B. T. 26. Febr. 1930 (Houmark); Soc. Dem. 21. Sept. 1931 (Int. med Pr. Wilmann); Berl. Tid. 27. Febr. 1937 (Int.); Kaj Borchsenius: Axel Bentzen, 1937 (Vor Tids Kunst, 23).

Bentzen, Edvard Harald, 1833-1914, Bhgr. F. 2. Nov. 1833 i Kbh., d. 5. Jan. 1914 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Jernstøber Peter Christian B. og Charlotte Elisabeth Bech. Gift 18. Dec. 1861 i Kbh. med Marie Sophie Henriette Deichmann, f. 7. Maj 1841 i Kbh., d. 6. Nov. 1917 sst., D. af Varemægler Jørgen D. og Caroline Elisabeth Fjelsted.

Uddannelse: Elev af H. W. Bissen; opt.paa Akad. Okt. 1847; lille Sølvmed. 1854; nævnes endnu Okt. 1855 paa Akad. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1870; RabenLevetzau 1892. Udstillinger: Charl. 1852-1913 (49 G. m. 74 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Wien 1882; 18. Nov. Udst. 1882; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909. Stilling: Fra Juni 1893 Konservator ved Kunstmus. (Skulptursaml.).

Arbejder: Malerier: H. W. Bissen i sit Atelier (1866 Fr.borg); Udsigt fra den gamle Jernbanevold (1866, Bymus.); Portræt af H. W. Bissen, Selvportræt og Interiør (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Et Maleratelier (1870, Randers Mus.). Skulpturer: Moderkærligheden (1855); Mindesmærke for Peder Brønnum Scavenius (1870, Gjorslev); Christian Rønnenkamp (1870-74, Næsbyholm); Portrætbuste af Politidirektør C. Bræstrup (i Gips 1870, Fr.borg; i Marmor, Kunstmus.); deltog 1878 i Udførelsen af Thorvaldsens Johannesgruppe i Marmor til Frue Kirkes Fronton; Portrætbuste af C. Goos (1880 Kbh.s Universitet): Portræt af Rustmester Georg Christensen (1884, Garnisons Kgd.); Grev Ernst Schimmelmann (1888, Lindenborg); Portrætbuste af C. F. Aagaard (1897, Fyns Stiftsmus.); Harald Conradsen (1898, Marmor 1908, Fr.borg); Jul. Exner (Aalborg og Aarhus Mus., 1907 r Marmor, Fr.borg); Medaillonportræt af H. W. Bissen (1910, Marmor, Fr.borg); Portrætbuste af de 3 Malere A. H. Mackeprang (1878), Otto Bache (1878, i Marmor, Akad.) og Jul. Exner samt af Harald Jensen (Aalborg Mus.); Kolossalbuste af G. F. Hetsch; Arb. i Bymus. samt Kopier efter H. W. Bissen i Ribe Mus. og efter Th. Stein paa Fr.borg.

Edv. Bentzen har væsentligt udført Portrætter og har desuden hugget en lang Rækkeaf andre Kunstneres Arbejder (navnlig Jeri-chaus og Vilh. Bissens) i Marmor bl. a. til Kunstmus. og Glyptoteket. H.O.

Trap, 4. Udg. - Pol. 2 Nov. 1913 og 7. Jan. 1914;

K. Aa., 1914, 172; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 1, 1934-35, 266-67.

Bentzen, Niels Peter Andreas 1812-76,Maler.

F. 2. Okt. 1812 i Kbh., d. 22. April 1876 sst., begr. sst. (Ass.). Gift med Lorentzine Ellemine Rasmussen, f. 19. Marts 1806 i Kbh., d. 4. Jan. 1873 sst., D. af Slagtersvend Jacob R. og Mette Marie Johansdatter Lange.

Uddannelse: Arbejdede hos Malermester Wørmer, da han 1828 begyndte paa Akad., hvor han gik til Sommeren 1836. Udstillinger: Charl. 1841 (2 Portrætter).

Arbejder: Portræt af Etatsraad Fr. S. Bang (1836) og af H. C. Andersen (begge Fr.borg); Konservator Petersen i sit Atelier (1845-48, forh. Joh. Hansens Saml.). Levede som Portrætmaler i Kbh. til sin Død. Red.

P. Linde: Adelgade og Borgergade, 1941, 167.

Bentzen, Vilhelm Christian Jørgen, 186288, Maler. F. 29. Sept. 1862 i Kbh., d. 31. Jan. 1888 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Billedhuggeren E. H. B. (s.d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk. Dec. 1881 og uddannedes i Forb.kl. og Dekorationskl. 1882-87. Udstillinger: Charl. 1884 og 87 (m. 2 Arb.).

Arbejder: Et Frokostbord (udst. 1884); Blomsterbillede (udst. 1887); Efteraar i Frberg Have (forh. Joh. Hansens Saml.).

Red.

Bentzen-Bilkvist, Fritz Johannes, 18651934, Maler. F. 26. Maj 1865 i Kristiania, d. 25. Okt. 1934 paa Fr.berg, Urne paa Søndermark Krematorium. Forældre: Malermester Hans Christian Bentzen og Anna Cecilie Petersen. Antog 1887 Navnet Bilkvist efter sin Mormoder. Gift 2. Maj 1893 i Kbh. med Anna Elisabeth Christiane Jørgensen, f. 15. Marts 1871 i Kbh., D. af Grønthandler og Gartner Lars J. og Ane Kirstine Jensen.

Uddannelse: I Malerlære og paa Tekn. Sk.; dimitt. til Akad. Marts 1888, hvor han besøgte Alm. Forb.kl. et Par Maaneder; derefter Kunstn. Studiesk. indtil 1892 under Krøyer, Tuxen og Fr. Schwartz. .stipendier: Akad. 1891, 1901, 02, 15 (alle mindre); Bielke 1898; Kaufmann 1902; Raben-Levetzau 1904. Rejser: 1903 Tyskland, Frankrig, Italien (længere Ophold i Civita d'Antino). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1898; Aarsmed. 1° 1898. Udstillinger: Dec. Udst. 1887; Charl. 1888-1935 (47 G. m. 129 Arb.); Kunstn. Eft. 1907, 11, 13; Civita d'Antino Udst. 1908; Charl. Eft. 1922; Chicago 1893 og 95; Aarhusudst. 1909 (Maleri og Kunstind.); Berlin 1910-11 ; For. f. nat. Kunst 1914 og 27; 18. Nov. Udst. 1935 (Mindeophængning), 1942.

Arbejder: Skagenshuse Vest for Købmand Møllers Gaard (1888? Skagens Mus.); Opklarende Vejr efter Regn (1893, udst. og solgt i Chicago); Bygevejrsstemning. Motiv fra Egnen om Jægerspris (1898, Aarsmedaille 1° og Sødrings Pr., Kunstmus.); Opklarende Vejr, Vejle (1905, Ribe Mus.): Italiensk Landskab (udst. 1905). Grafiske Arbejder i Kbst.saml.; 1917-20 leveret Tegninger til samtlige Belysningslegemer til Rigsdagsfløjen paa Chr.borg.

Bentzen-Bilkvist malede de første Aar navnlig Figurbilleder, men gik efterhaanden over til at dyrke Landskabsmaleriet. Han har navnlig søgt sine Motiver i Aarets sidste Maaneder i Jylland, i Egnen omkr. Himmelbjerget eller ved Vejle og Bryrup og stræbt efter at give sine store Landskabsbilleder Holdning ved en dekorativ Linievirkning.Omkr. 1900 begyndte han at arbejde inden for forsk. Omraader af Kunstindustrien, bl. a. med Tegninger til Møbler og Metal. Navnlig gennem Samarbejdet. med Amundin (Doberck & Søns Eftf.) udviklede han sig til en dygtig Metalsmed og Ciselør, og gennem sine dekorative Metalarbejder med stiliserede Blomstermotiver var han med til at give dette Omraade af den danske Kunstindustri sit Præg af Skønvirke. - B.-B. virkede tillige nogle Aar som Sanger, Debut paa Det kgl. Teater 1895. M.B.

S. Clod-Svensson Skønvirke 1921, 49-58, 81-83.

Bentzen-Lehn (Lind), Alphas, c. 1740-1803, Porcelænsmaler. F. c. 1740 i Danmark, d. 13. Dec. 1803 i Kbh., begr. sst.

B.-L. siger selv, at han har arbejdet som Stafferer ved Fajancefabrikken i Kastrup. Fra 1778 ved Den kgl. Poreelainafabrik, efter Udbetalinger i 1786 og 96 at dømme bl. de mest benyttede Brogedmalere. I Fabrikkens ældste »Brogedmalerbog« opføres han 1800 som Guldstafferer; sidste Udbetaling til ham er 10. Dec. 1803. Han skal have udført purpur Landskaber med grøn Kors mosaik og s. m. H. C. Ondrup have dekoreret en Terrin (Fr.borg) med Blomster og brogede Musikinstrumenter. G. B.

Utr. K. - Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 85-86; Victor P. Christensen: Den kgl. danske Porcelainsfabrik, 1938.

Bentzon, Wilhelm Otto, 1842-1921, Litograf. F. 14. Jan. 1842 i Kbh., d. 1. Nov. 1921 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: cand. phil., Skolebestyrer Anton Theophilius Theodor B. og Johanne Helene Mauritzen. Ugift.

Uddannelse: Blev udlært som Litograf og besøgte med Afbrydelser Akad. fra Jan. 1858 til Dec. 1865.

Har mest arbejdet i det Hoffenbergske Etablissement og har foruden en Del viden skabelige Tavler og Portrætter udført Litografier efter Kunstnere som Erik Henningsen, Heinrich Hansen, G. Rump (Foraar og Efter aar, begge til For. Fremtidens Lotteri) i sort og Farvelitografier bl. a. efter A. Dorph og til Arkitekt L. P. Fengers Værk: Dorische Polychromie (1886). H.S.H.

Benzon, Bøje Peter Lorentz Alfred, 1855-1932, Apoteker og Fabrikejer, Maler. F. 17. Jan. 1855 i Kbh., d. 21. Maj 1932 sst., Urne paa Taarbæk Kgd. Forældre: Apoteker Alfred Nicolai B. og Anna Dorothea Vilhelmine Østergaard. Gift 26. Maj 1888 i Kbh. med Johanne (Hanne) Bissen, f. 4. Juli 1862 i Rom, d. 15. Febr. 1930 i Kbh., D. af Bhgr. Vilhelm B. (s.d.) og 1. Hustru.

Uddannelse: Student 1873, cand. pharm. 1877, studerede Kemi og Handelsvidenskab; besøgte Krøyers Tegnesk. om Aftenen 188384. .Stilling og Hverv: Overtog 1884 s. m. sin Broder Svaneapoteket og var 1927-32 Eneindehaver af dette. Bl. hans talrige Tillidshverv skal nævnes hans Medlemspost i Den kgl. Porcelainsfabriks Best. Udstillinger: Charl. 1883-91 (8 G. m. 17 Arb.); Nord. Udst. 1883 og 88.

Alfred Benzon, som ikke malede efter 1890, har væsentlig udst. Landskaber og Marinebilleder, bl. hvilke Taarbæk Dampskibsbro (udst. 1888). Paa Bymus. findes et Maleri af det gamle Kalkbrænderi. De fleste Billeder er i Familieeje. T.H.C.

von Benzon, Christian Albrecht, 1816-49, Maler. F. 11. Juli 1816 i Kbh., d. 3. Sept. 1849 i Paris, begr. sst. Forældre: Ritmester, Kammerjunker Jacob v. B. til Stamhuset Christiansdal og Sophie Cathrine Holm. Gift i Düsseldorf med Marie Therese Hubertine Rosalie Cazin.

Uddannelse og Rejser: Besøgte Akad. fra Maj 1833 til Sommeren 1836; Elev af Akad. i Düsseldorf under Hildebrand og Schadow 1839-42; rejste derefter til Paris, hvor han opholdt sig til sin Død bortset fra et enkelt Besøg i Odense 1848. Udstillinger: Charl. 1836-46 (6 G. m. 11 Arb.).

Arbejder: Portræt af H. C. Andersen (1835, Fr.borg); Knud den Helliges Død i Albani Kirke (1843, Fyns Stiftsmus.); Normannerhøvdingen Hastings indtager en italiensk Stad med List (1846); Ludvig IV af Frankrig erkender i Rouen, i Harald Blaatand af Danmarks Nærværelse, Richard I og hans Efterkommere for Hertuger af Normandiet (Raadhuset i Rouen). Arb. i Kbst.saml.

Da v. Benzon havde afsluttet sin Skolegang i Odense, fik en kunstinteresseret Farbroder sat igennem, at han fik Lov til at følge sine kunstneriske Tilbøjeligheder. Et af hans tidligste Arbejder var Portrættet af hans »Byesbarn« H. C. Andersen, som denne fandt »ganske skrækkeligt«. Hans Kunst kom først til en friere Udfoldelse under Opholdet i Düsseldorf, hvor han blev stærkt grebet af det saakaldte realistiske Historiemaleri,som havde sit Hjemsted der. Her sluttede han Venskab med den 2 Aar ældre norske Maler Adolph Tidemand, der 1839 malede hans Portræt. Hans store Fremstilling af Knud den Helliges Død er typisk for Düsseldorferskolen med den livfulde og dramatiske Komposition, den gyldne Galleritone og det store Opbud af »historiske« Rekvisitter. Dette Arbejde gjorde, at der i Düsseldorf blev stillet store Forventninger til ham, men han rejste efter sit Giftermaal til Paris. Trods den Opmærksomhed, hans Arbejder ogsaa her vakte, var hans økonomiske Omstændigheder stadig i stor Uorden, da Tilskudet fra den velhavende Benzonske Familie var ophørt. 1848 var han i Odense, formodentlig for at pavirke Familien til atter at støtte ham. D. A. blev han portrætteret af den odenseanske Maler Aug. Behrends. Han vendte atter tilbage til Paris, og blev her n. A. indsat i det parisiske Gældsfængsel, hvor han døde af Kolera. H.M.

H. C. Andersen: Saml. Skrifter, 1876; L. Dietrichson: Adolph Tidemand, 1878; Fyns Tid. 1. Juli 1934 (flerm. Madsen); Herm. Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935.

Berent Maler, se Hilwaertz, Berent.

Berent, -1614-, Snedker i Slangerup, leverede 1614 Prædikestolen til Lille Lyngby Kirke og har vistnok ogsaa gjort Altertavlen i Hjørlunde 1613. Det er sandsynligt, at disse Arbejders figurlige Snitværker er skaaret af kbh.ske Billedskærere. C.A.J.

Utr. K.

Berg, Emil Axel, 1856-1929, Arkitekt. F. 5. Aug. 1856 i Kbh., d. 10. Dec. 1929 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Vægtfabrikant, Kaptajn i Kbh.s Brandkorps Vilhelm Julius B. og Caroline Frederikke Albine Brüün. Ugift.

Uddannelse: I Tømrerlære; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Okt. 1873; Eksamen f. Arkitekter fra Polyt. Læreanstalt 1877; Afgang fra Akad. Dec. 1880. Udmærkelser Neuhausens Pr. 1885; C. F. Hansens Med. 1893; Eckersbergs Med. 1910; Æresmedl. af Akad. Arkitektfor. 1924. Rejser: 1882-83 Italien; mindre Rejser til Italien, Frankrig, England. Hverv: Kultusministeriets Konsulent i Sager vedr. Kirkers Opvarmning 1894; Formand for Akad. Arkitektfor. 1902-04 og 1907-09; Medl. af Akad. Plenarforsaml. 1911. Udstillinger: Charl. 1885, 1905, 10, 30 (Mindeudst.); Nord. Udst. 1888; Raadhusudst. 1901; Berlin 1910-11.

Arbejder: Epitafium i S. Olai Kirke, Helsingør (Neuhausens Pr. 1885); Hovedbygning, Bregentved (1887-91, C. F. Hanens Med. 1893); Restaurering af Næsseslottet (1896 og 1906); Nielsen og Winthers Maskinfabrik (1897-99); Kbh.s Laane- og Diskontobank (1904-06); Privatbankens Bygning ved Knippelsbro (1900-03); Restaurering af Vemmetofte Kloster (1907-09, Eckersbergs Med. 1910); Arbejdsgiverfor. Bygning, Vestervoldgade, Kbh. (1910-11); Th. Wessels Minde, Gentofte (1910-I1).

Uden for sin egentlige Arkitektvirksomhed har B. navnlig indlagt sig Fortjeneste ved at tage Initiativet til Oprettelsen af Akade misk Arkitektforenings Understøttelsesfond, som han vedblivende ydede et stort Arbejde og betydelig økonomisk Støtte. H. F.

Ark., 1899-1900, 21-22 (Beboelsesbygning paa Uraniavej), 36-37 (To Gravmæler), 44-45 (Kontor og Lagerbygning), 221-23 (Statsbanernes Kongevogn); 1900-01, 49-52 (Privatbanken); 1901-02, 13-14 (Begravelsesplads ved Frerslev), 41-42 (Mindestøtte over Generalløjtnant Krogh); 1904-05, 33-40 (Privatbanken); 1906-07, 1-5 (Københavns Laane- og Diskontobank); 1909-10, 338-46 (Arbejde paa Vemmetofte); 1911-12, 225-28 (Arbejdsgiverforeningens Bygning); 1912-13, 169-72 (Th. Wessels Minde i Gentofte); 1924, 177-78 (Æresmedlem af Architektforeningen); Ark. M., 1927, 258-59 (Nationalbanken, Aarhus); 1930, 1-4 (Nekrolog); Ark. U.. 1929, 236 (Nekrolog); Erik Schiødte i Ill. Tid., 1902-03, 501; K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912; Pol. 5. Aug. 1926; Berl. Tid. 13. Dec. 1929.

Berg, Claus, formentlig f. c. 1470-75, d. efter 1532, Billedskærer, Bhgr. og Maler. Gift med Margaretha Grott, f. i Rendsborg, D. af Evert G.

Hvor og hvornaar Claus Berg er født, vides ikke. En Tradition, der skriver sig fra hans Sønnesøn, nævner Lybæk som hans Fødeby, hvilket dog ikke kan dokumenteres og i hvert Fald ikke støttes af kunstneriske Vidnesbyrd. Intet Arbejde af B. findes i Lybæk lige saa lidt som de specielle Forudsætninger for hans Kunst. Disse maa søges i Sydtyskland, nærmere bestemt i Nürnberg, hvor han sikkert har været Elev af Billedskæreren Veit Stoss. Da denne begik Falsk og i Dec. 1503 blev brændemærket, opløstes hans Værksted, og det er nærliggende at antage, at B. derefter er draget nordpaa og maaske over Lybæk er kommet til Odense. Fra tysk Side søges hævdet, at B. 1501-13 var bosat i Lybæk, da en Mand ved Navn Cl. B. ejede eller havde paa Haanden s. m. sin Broder et Hus i denne By. Men da B. blev gift i Danmark, og hans Søn Frants Berg, der var født c. 1504, efter eget Sigende var kommet til Verden i Odense, hvor Dronn. Christine stod Fadder til ham, og da Cl. B. 1508 og 1570 arbejdede herfor Dronningen, maa man antage, at han har haft fast Tilknytning til denne By fra de første Aar af Aarh. Sidste Gang Kunstneren nævnes, er c. 1532, da han faar Sønnen Frants, der viste lutherske Tendenser, anbragt i den katolske Ribebisp Ivar Munks Kancelli. S. A. udfærdigedes der et Rejsepas for en »Claus Sniddeken«, der muligt kan være identisk med Kunstneren. I hvert Fald maa denne i 1530'erne have forlagt sin Virksomhed til Nordtyskland, hvor Katolicismen holdt sig relativt længe, og hvor en Række Arbejder af ham findes. Reformationens Indførelse i Danmark 1536 har i alle Tilfælde umuliggjort Værkstedets videre Virksomhed. C. B.s Dødsaar og Dødssted er ubekendt.

Arbejder: Mindetavle over Prins Frants (tidl. i Odense Graabrødrekirke, nu i S. Knuds Kirke); Kong Hans' Epitafium (1513 ff., Kalksten, sst.) (Chr. Axel Jensen anser Aarstallet for senere indhugget); Krucifiksgruppe fra Holme Kloster (Korset i Brahetrolleborg Kirke, Kristusfigur nu i Fjenneslev Kirke og Sidefigur i Tirsted Kirke); Dele af Altertavle i Nr. Broby Kirke (Predella, Laurentiusfigur og Opsatsfigur; de sidste i Nationalmus. i Kbh.); Altertavle i Sanderum Kirke; Krucifikser i Vejlby og Skamby Kirker; Korsfæstelsesgruppe med Sidefigur i Asperup Kirke; Marias Himmelkroning (Relief, tilh. Ny Carlsberg Glyptotek, dep. i Nationalmus.); Kristus som Smertensmand (Løgumkloster Kirke); Altertavle (tidl. Graabrødrekirken i Odense, nu S. Knuds Kirke sst.); 5 Aneskjolde fra Munkestolene sst. (Nationalmus.); Altertavle i Tirstrup Kirke (1522); Altertavler i Vindinge og Voldby Kirker; Figurer fra en Altertavle i Sandager Kirke (Maria med Barnet endnu i Kirken, 2 Helgenindefigurer i Nationalmus.); Krucifiks i Sorø Kirke (1527); Krucifiks og Prædikestol i Thurø Kirke; Marias Himmelkroning, Relief i Vindinge Kirke; Krucifiksgruppe sst. (Krucifikset i Kirken, Sidefigurer i Nationalmus.); Maria med Kristusbarnet fra en Altertavle i Rødding Kirke (Kunstindustrimus. i Flensborg); Altertavle i Lanken Kirke (Meklenborg); 11 Apostelfigurer i Domkirken i Güstrow (Meklenborg); Altertavle i Bregninge Kirke (Ærø); Biskop Ivar Munks Epitafium i Ribe Domkirke (Gullandsk Kalksten); Altertavle i Wittstock Sognekirke (Brandenborg); Altertavler i Hornslet og Vor Frue Kirke i Aarhus; Korstole i Gudme Kirke; Gud Fader med Kristi Lig, fra Onsoy Kirke (nu Oslo).

Claus Bergs Værksted var det største i Nordeuropa under Katolicismens sidste Aartier og hans kunstneriske Betydning af tilsvarende Format. Som stærkt paavirket af sydtysk Stil (Velt Stoss) repræsenterer han den sidste Udviklingsfase i den gotiske Træskærerkunst, den ,»barokke Gotik«. Figurernes og Draperiernes voldsomme Bevægelse understreger den Livfuldhed og stadige Uro, der er et af Hovedtrækkene i al barok Kunst. Hans Hovedværk er Udsmykningen af Graabrødrekirkens Kor i Odense (e. 1517-21) med den store Altertavle og Aneskjoldrækken. Hans tekniske Færdighed var fænomenal og overgaar hans samtidige saavel her i Landet som i Nord- og Mellemtyskland. B. var en meget alsidig Kunstner, idet hans Værksted foruden Billedskærerarbejder ogsaa leverede Arbejder hugget i Sten, udførte Malerier, Kirkeinventar og Bygningsinventar. B. har ogsaa givet Tegning til Ligsten, som er hugget af andre (og ringere) Stenhuggere. V.Th-U.

Danske Mag., I, 1745, 23-28; N. L. Høyen: Skrifter, II, 1874, 339-73; F. Beckett: Altertavler i Danm., 1895; samme: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danm., 1897, 21-41; R. Struck i Lübeckische Blätter, LVIII, 1916, 40-45; K. Sehaefer i Jahrb. d. kgl. preuss. Kunstsand., XXXVIII, 1917, 112-34; V. Thorlacius-Ussing: Billedskæreren Cl. B., 1922; samme i K. Aa. 1926-28, 109-17; C. G Helse: Lübecker Plastik, 1926, 12-13; A. Feulner: Die deutsche Plastik des 16. Jahrh., 1926, 29; H. Deekert i Marburger Jahrb.f. Kunstwissensehaft, 111, 1927, 2-47; F. Beckett: Danm.s Kunst, II, 1926; W. Pinder: Die deutsche Plastik vom ausgehenden Mittelalter bis zum Ende der Renaissance, 11, 1929, 468; Eivind S. Engelstad i Kunst og kultur, XXI, 1935, 47-62; samme: Senmiddelalderens Kunst i Norge, 1936, 112-22.

Berg, Jean Louis, c. 1806- tidligst 55, Maler. Gift med Christiane Hansen.

B., der 1845 boede i Kbh., var omrejsende Portrætmaler. Han har malet et Portræt af Lægen J. Chr. Richter (c. 1854) og litograferet et Portræt af Stænderdeputeret Nis Lorenzen. Red.

E. F. S. Lund, VII 1, 1900, 92; M. Galsehiøt: Helsingør, 1921, 69; Westergaard, 1930-33.

Berg, Jon Gulsen, 1783-1864, Maler, Kunstsamler. F. 4. Febr. 1783 i Ringerike, d. 23. Dec. 1864 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Fader: Gohl Gundersen. Gift 10. Nov. 1815 i Kbh. med Karen Jacobine Marcussen, f. c. 1795 i Kbh. d. 17. Marts 1850 sst.

Besøgte Akad. i Kbh. Jan. 1807-14; fik 1812 den lille og 1816 den store Sølvmed. for Modeltegn., udst. s. A. paa Charl.

Berg ernærede sig som Hofmalermester og Tapetfabrikant. Foruden en stor Formue efterlod han sig en meget omfattende Saml. af danske Malerier, Haandtegninger og Kobberstik (i alt. over 900 Numre), der bortsolgtes ved Auktion efter hans Død. T.H.C.

Dødsboauk.kat., 1865.

Berg, Magnus Eliassen, 1666-1739, Billedskærer og Maler. F. 28. Nov. 1666 i Norge, rimeligvis i Romedals Præstegæld i Hedemarken d. 31. Marts 1739 i Kbh., begr. sst. (Helligg.). Fader: antagelig Elias Messingsmed. Gift c. 1700 med en Datter af Raadmand i Kbh. Kommerceraad Jens Kuur og Hustru.

Uddannelse: Var som ung Tjener hos Norges Statholder Ulrik Fr. Gyldenlöve, der opdagede hans Evner for Billedskæring og sendte ham til Kbh.; for Kongens Regning Elev hos Maleren Peder Andersen paa Fr.borg 1690-94 med 200 Rdl. aarlig. Rejser: Fik 1693 200 Rdl. forud »til sin Rejse ad Italien«, rejste dog først. 1694, opholdt sig især i Rom og vendte 1699 hjem med kort Ophold i Paris (1696-99 aarligt 400 Rdl. af Kongens Kasse); en senere Bade- og Studierejse 1722-23 gik over Pyrmont til Wien, Prag, Dresden, Kassel, Hannover, Rotterdam og Amsterdam. Embeder og Hverv: Fik 1699 Bolig paa Fr.borg med 400 Rdl. aarlig Løn og fik enkelte officielle Opgaver som Maler; 1700 hentede han for Kongen Malerier fra Glykstad til Fr.berg; 1702 fik han Betaling for Lærred og Blændrammer og for at grunde 60 Alen Lærred, vistnok for at udføre Plafond-Malerier til Fr.berg (Arb. blev imidlertid overladt til hans betydeligere og mere produktive Konkurrenter Krock og Coffre); var 1703 til sin Død Hof-Ridsemester (Pligt til at undervise Pagerne i Tegning) med 400 Rdl. aarlig Løn, 1731 forhøjet til 600 Rdl., efter at han havde skænket Kongen Hovedparten af sine Elfenbensarbejder.

Arbejder: Pokal skaaret i Valbirk med Akantus- og Pigur-Ornamentik og Chr. V.s Portræt (1690, Rosenborg); udførte under Læretiden som Maler 1690-94 Grisailler i Frborg Slotskirke; kopierede i Rom (c. 169598) Carlo Maratta og Raffaels Stanzer (Tegn. i Kbst.saml.); en Skitse til Plafond-Maleri (S. Teresas Modtagelse i Himlen, Fredensborg) er maaske ogsaa fra Rom; malede efter Hjemkomsten 4 nu forsvundne Plafondbilleder til Kbh.s Slot; 2 andre i Konseilgangen paa Fr.borg (og 2 Skitser sst.) tilskrives B.; Tegn. til Plafond Maleri (Kbst.saml.); Altertavle, Korsfæstelsen, i Herløv Kirke ved Hillerød (1703); uden Datering er tilskrevet B. Maleriet Mariæ Bebudelse (Fr.borg Slotskirke) og hans formodede Selvportræt (Rosenborg). - Af B.s Elfenbensarbejder er Relieffet Hyrdernes Tilbedelse (Fr.borg, dateret 170. . , sidste Tal ulæseligt, maaske 8), Kristi Gravlægning (1710,Kunsthist.Mus. Wien, hvor tillige findes en Ecce Homo, en Petrus og en Madonna.). Størsteparten af B.s Elfenbensarbejder (i alt 41) findes paa Rosenborg; heraf var i alt Fald 7 Relieffer (med bibelske Emner paa Slottet før 1718, medens De tre Gratier« er betegnet 1723; for de øvrige Relieffer (18 med bibelske, 11 med allegoriske og 3 med mytologiske Motiver) er en tilfredsstillende Kronologi ikke tilvejebragt. Vasen: Vandets Element (Rosenborg), B.s prægtigste Arbejde (om end ufuldendt), er udført gennem en lang Aarrække af Elfenben, forgyldt Bronze og Sølv (tegnet Udkast i Kbst.saml.); hans sidste Arbejde var Relieffet Fr. IV.s Apotheose (1727-30, Rosenborg); i Oslo Kunstindustrimus. findes et Relief af B., i Nationalmus. i Stockholm ligeledes et samt 4, der maaske kan tilskrives ham: fremdeles findes Værker af B. i Hamborgs Kunstindustrimus. (Fr. IV til Hest) og Landesmus. i Kassel, medens andre i Bayer. Nationalmus., Louvre og Windsor med Urette tillægges ham.

Magnus Berg skal først have tildraget sig Gyldenløves Opmærksomhed ved i hans Tje neste at udføre nogle Haveskulpturer. Hans ældste Billedskæringer, nu kim repræsenteret af Valbirkpokalen fra 1690, har hvilet i norsk Bondetradition, der var overvejende ornamentalt indstillet. Gennem sin Maleruddannelse prægedes han af den romerske Senbarok; maaske har han i Rom været Elev af Giov. Battista Gaulli, til hvis Arbejder hans dygtigste maleriske Komposition (S. Teresa) slutter sig. Nogen Malerbegavelse var B. imidlertid ikke trods sit karakterfulde og ganske betydelige Selvportræt. Under Indtryk af sin synkende Stjerne opgav han nogle Aar efter 1700 efterhaanden Maler- kunsten og vendte tilbage til Billedskæringen, nu i Elfenben. Som Elfenbenskærer vandt han europæisk Berømmelse. Størstedelen af hans Arbejder er Relieffer, i hvis Komposition Forbilledet for hans Malerkunst genspejler sig. Oftest fylder han hele Fladen med talrige Figurer, nogle Relieffer beherskes dog af en enkelt stor Figur. Han anvender dels et meget højt Relief, hvor Dele af Figurerne er helt frigjort fra Billedfladen, dels ganske lavt Relief med bløde næsten helt udglidende Omridslinier; mest karakteristisk er den Transparentvirkning, han opnaar ved en virtuos Udarbejdelse af den ofte kun papirtynde Baggrund. Hans Motiver er oftest bibelske, selv var han meget hengiven til religiøse Grublerier og nedskrev i sine sidste Aar, da Svækkelse forhindrede ham i at arbejde, en Række af sine Overvejelser af denneArt. G.B.

Chr. Scherer: Elfenbeinplastik, u. A.; Danske Mag., I, 1745, 226-43; Ill. Nyhedsbl.s Nytaarsgave, 1862; Friis: Saml., 1872-78; T. f. Kunstind., 1886, 136-37, 159; 1891, 124; Edv. Bull i Kunst og kultur. Afhandlinger, L. Dietrichson tilegnede, 1908, 97-102; L. Dietrichson: Den norske Elfenbensskjærer M. B., 1912; F. Beckett: Fr.borg, li, 1914; K. Aa., 1916, 136; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Dag. Nyh. 17. Aug. 1922; T. Bleken-Nilssen i Kunst og kultur, 1923, 189-92; Nationalmuses årsbok, 1923, 158, 161; Nat.tid. 8. Sept. 1925 (Th. Faaborg); Norsk Kunsthist., 1-11, 1925-27; Arvid Julius: Jean Cavalier, 1926; Rom og Danm., 1, 1935; For. til norske fortidsminnesmerkers bevaring. Aarsberetning 1938, 70-71.

Berg, Ole, c. 1727-63, Maler. F. c. 1727, d. 11. Dec. 1763 i Kbh., begr. sst. (Helligg.). Gift 2. Marts 1754 i Kbh. med Christiana Friderica Thornborg, f. c. 1725, begr. 15. Febr. 1763, Søster til Maler Andreas T.

Berg var Herretjener, men dyrkede desuden Tegnekunsten, arbejdede for Langebek ved Arkiverne og udførte Vaabnene til Lenskontoret. Allerede fra 1753 leverer han Hoffet Miniaturer (Kongen, Dronningen, Kronprinsen), især til Ringe; 1760 malede han Kongen af Preussens Portræt. Desuden fik han Betaling for Smaabilleder, Frugtstykker, Ovidiske Historier »Den gyldne Tid«, »Skattens Mønt« (1759). Et Maleri: Korsfæstelsen, (forh. Joh. Hansens Saml.). Som Faddere for hans Børn optræder ikke blot højadelige Embedsmænd, men Langebek, Suhm og Klevenfeldt. O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Holger F. Rørdam: Jacob Langebek, 1895.

Berg, Peter, d. 1737, Medaillør. D. 5. Jan. 1737 i Kbh. Gift 1° med Rebecca Brøers. 2° med N. N., d. 1736.

B. blev kgl. Stempelskærer c. 1706.

Arbejder: Med. over Landmilitsen 1701 (1705); Fr. IV.s Norgesrejse 1704 (1705); det oldenborgske Kongehus (1706);Dronn. Louises Fødselsdag 1706; Forordningen om Præstekald 1707; Enkedronn. Charlotte Amalies Fødselsdag (1708); Prins Jørgens Død 1708 (1709); for Tapperhed (1709); Slaget i Køge Bugt 1710; Stades Erobring 1712; Blomstrende Aloe 1713; Tønningens Overgivelse 1714 (5 forsk. Med.); Land- og Søkrigsmed. (1714); Enkedronningens Død 1714; Reformationsfesten 1717 (3 forsk. Med.); Carl XII.s Fald 1718 (1719;; Ophævelsen af Frederikstens Belejring 1718 (1719); Marstrands Erobring 1719; Freden i Fr.borg 1720 (1721); Fredens Frugter (1722); Dronn. Louises Død 1721 (1722); Kongens og Anna Sophias Bryllup 1721 (1726); Kronprinsparrets Bryllup 1721 (17261; Peter d. Stores Død 1725; Fr. IV og Dronn. Anna Sophia; Prins Carl og Sophie Hedvig; Prins Carls Død 1729; Fr. IV.s Død 1730; Dronn. Sophia Magdalena (1733); Kronprins Fr. 1732 (1733); det oldenborgske Kongehus (1733); Chr. VI.s Norgesrejse og Besøg i Kongsberg 1733 (1734); endvidere Mønter (usign.), slaaet i Kbh., samt Kobberstik: 3 Arkitekturplaner 1729 og Portræt af Prinsesse Sophie Hedvig 1735.

Allerede mod Slutningen af Fr. IV.s Tid saa man med stigende Kritik paa Peter Bergs Arbejder, der heller ikke taalte Sammenligning med de samtidige svenske Medailler, og efter 1730 blev det rent galt, idet hans sidste Arbejder blev kasseret. Hans Forsøg som Kobberstikker er ogsaa mislykkede. 1734 omtaler Hans Gram ham som gammel og forslidt og som en fordrukken Stakkel. G.G.

G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; J. Stbyr: Dansk Grafik, 1943.

Bergenfarer Mesteren, se ImperialissimaMester.

Bergenhammer, Else, 1763-1816, Broderer. F. 5. Marts 1763 i Aalsø, d. 26. Febr. 18.16 i Kbh. Forældre: Sognepræst, sidst i Ørting, Mads Jensen B. og Elisabeth Marie Nielsdatter Sommer. Ugift.

Var fra 1804 i Huset hos Oberst Hegermann(-Lindencrone), hvor hun dyrkede Kunstbroderi, dels efter Sortkridtstegninger og Kobberstik, dels efter Malerier. 2 af hendes Arbejder fremvistes paa Akad., Christushoved (1809) og En Ruin (1811).

Udstillinger: Charl. 1806-10 (5 G. m. 6 Arb., bl. a. Portrætter). Red.

Bergh, Svante, 1885-1946, Maler. F. 3. Marts 1885 i Malmø, d. 27. S--pt. 1916 sst:

Uddannelse og Rejser: Tekn. Sk. i Malmø; 1902-04 Elev af den danske Maler Albert Petersen i Dresden; Zahrtmanns Skole i Kbh. under Johan Rohde 1909-12; Ophold i Paris 1912-14 samt 1919-23, i sidste Periode Elev hos André Lhote; rejste til Frankrig, Spanien, Italien og Tyskland. Udstillinger i Danmark: »De tolv« 1930 (Den frie); Skaansk Kunst, Charl., 1946.

Ved sin Debut paa Skånska konstnårslagets Udstilling i Malmø 1909 udst. B. et Par Por trætter, der i deres diskrete Opfattelse virkede danske. I Tiden mellem de to første Rejser til Frankrig opretholdt han Kontakten med danske Ekspressionistkredse (Høst, Rude), hvilket genspejler sig i hans blondevarme Farveskala og hans brede Penselføring. Inden for skaansk Malerkunst tilhørte han det moderne Gannembruds ledende Mænd. I sin Kreds er han fremtraadt som den lyse Impressionist. 1947 afholdtes der en Mindeudst. i Malmø Museum. N.G.S.

Bergh, Christian Theodor, 1830-1907, Litograf. F. 12. Juni 1830 i Kbh., d. 19. Sept. 1907 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Skibsfører, Løjtnant, senere Rodemester Jens Hansen B. og Karen Christensen. Gift 1856 med Johanne Marie Andreassen, f. 2. Jan. 1833 i Kbh., d. 7. Jan. 1918 paa Fr.berg, D. af Værtshusholder Hans Peter A. og Anna Marie Jensen.

Uddannelse: Blev udlært som Litograf hos Carl Otto, der havde overtaget Brdr. Berlings litografiske Inst.; besøgte Akad. 1846-50 samt 1853. Rejser: Flere Studierejser til Udlandet med Understøttelse af det Reiersenske Fond. Udstillinger: Charl. 1852 (bl. a. tegnede Portrætter). Udmærkelser: Svensk Fortjenstmed. for Kunst og Videnskab i Guld 1861; Med. af 1. Kl. paa Nord. Udst. 1872 for Litografier.

Arbejder: 1854 grundlagde han Th. Berghs lithografiske Inst. i Kbh.; det eksisterede til 1895. Af hans Litografier efter Kunstneres Værker kan nævnes 111. til Liebenbergs Udg. af Holbergs Peder Pacers efter Marstrands Tegn. (1863) samt efter samme Kunstner 16 Blade til Don Quixote; har desuden litograferet efter Tegninger af Vilh. Pedersen, Carl Bøgh og Constantin Hansen; har udf. adsk. Litografier til videnskabelige Værker, saaledes Tavlerne til Henry Petersens Bøger om danske Sigiller, til forsk. af Videnskabernes Selskabs Skrifter og til Grønlands geologiskeog geografiske Undersøgelse. H.S.H

Bergius, Andreas, 1718-93, Maler. F. 4. Jan. 1718 i Kristinehamn, Sverige, d. 4. Juni 1793 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Raadmand og Købmand Johan Andersen B. og Kristina (Sting) Gravall. Gift 1° 1750 i Gøteborg med N. N., d. 1753. 2° e. 1786 med Karen Helvig Henrichs, f. c. 1742. 3° med Ane Cathrine, f. c. 1736, d. 5. April 1815 i Kbh.

Efter Ophold i Stockholm (Elev af Scheffel) og Gøteborg (i hvert Fald 1740-67), hvor han bl. a. uddannede sig som Glasmaler »i kinesisk Art«, kom han til Danmark og senere til Norge (1773-79). 1780 rejste han atter til Kbh. Allerede 1769 fik han 50 Rdl. af Partikulærkassen for Chr. VII.s Portræt paa Spejlglas, og 1771 blev han præmieret med en Sølvmed. af Landhusholdningsselskabet for Rentoilering af Malerier. Under Abildgaards Vejledning udf. han et saadant Eksperiment og blev af Akad. indstillet til en Gratifikation fra Arveprinsen.

Arbejder i Danmark: Portrætter af Oberst Hans Gottberg (1782) og Hustru (begge Fr.borg); Baronesse Holck, f. Warnstedt (1788, Brahetrolleborg); Dameportræt (Roskilde Kloster).

Bergius holdt hele sit Liv Stilen fra Scheffels Atelier; men Kendskabet til Pilos Kunst har ogsaa haft Betydning for ham. Han tegner stift og noget besværligt, gør ikke Rede for Former, men er ofte meget kræsen i sine Farver og formaar, især i sine norske Dameportrætter, at give en fast og fornøjelig Karakteristik. Hans Tegn., især hans Øjenbehandling, er meget særpræget. O.A.

Utr. K. - Adresseavisen, 1771, Nr. 23; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1910.

Bergmann, Hans, -1607-10-, Bygmester. Ledede 1607-10 en Ombygning af Ribe Domkirkes store Taarn, hvorved dette fik sin flade Afslutning med Balustrader. Et projekteret Spir kom ikke til Udførelse. 1610 sluttede B. Kontrakt om Opførelsen af nye Huse paa Bygholm efter Chr. IV.s Anvisninger; men Arbejdet gennemførtes ikke. O.N.

J. Kinch: Ribe Bys Hist., 11, 1884; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygn., 1937, 27, 183; V. Norn i Horsens Museums Aarsberetning 1912-43, 12.

Bergmann, Jacob Sophus Nicolai, f. 1899, Havearkitekt. F. 6. Jan. 1899 i Randers. Forældre: Væver Carl Anton Hans B. og Ingibjórg Haldórsdóttir. Gift 9. Juli 1927 i Hellerup med Edith Marie Rasmussen, f. 24. Dec. 1904 i Hellerup, D. af Tømrermester Anders Peter R. og Marie Olivia Petersen.

Uddannelse: I Gartnerlære fra 1914; Elev ved Havebrugshøjskolen Vilvorde 1918-19 afsluttet med Eksamen; Havearkitektuddannelse hos Kommunegartner G. N. Brandt 1919-27; ansat ved Kbh.s Kommune 1927 under Stadsgartner Fabricius Hansen, men samtidig Medarbejder hos Brandt indtil 1936. Rejser: 1925 Tyskland; 1939 England. Udstillinger: Cbarl. 1945. Embeder: Tilsynsførende under Stadsingeniørens Direktorat i Kbh. 1927; tekn. Assistent 1933; Stadsgartner i Kbh. fra 1. April 1936; Hverv: Formand for Dansk Havearkitektfor. fra 1945.

Bergmann har som Havearkitekt fortrinsvis haft Lejlighed til at beskæftige sig med Opgaver af landskabelig Art: Bevaring og parkmæssig Tilpasning af grønne Omraader i Kbh.s Yderdistrikter og har her forstaaet at samarbejde æstetiske Hensyn med de sociale og brugsmæssige Krav, der stilles til en Storbypark. Af hans Arbejder kan særlig fremhæves den Del af den ydre Parkring, der strækker sig fra Damhussøen langs Harrestrup Aa til Utterslev Mose og Gyngemosen. Boye.

Havekunst, 1940, 109-11, 122-35.

Bergmann, Richard, Leopold, 1860-1925, Arkitekt. F. 3. Juni 1860 i Kbh., d. 9. Maj 1925 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Dyrlæge Carl Christian B. og Adelaide Victoria Josephine Ohrt. Gift med Anna Sophie Frederikke Georgine Jensen, f. 4. Dec. 1853 i Gentofte, d. 7. Okt. 1936 i Kbh., D. af Gartner Søren J. og Karen Nielsen.

Uddannelse: Opt. paa, Akad. Jan. 1878; Afgang Maj 1887. Udstillinger: Charl. 1888, 92 og 1902.

Arbejder: Tivolis Hovedindgang (1890 s. m., F. T. E. Blichfeldt, 1. Pr. 1888); Østergade 61 i Kbh. (c. 1896); Kurhuset paa, Marienlyst (1899); Tivolis Koncertsal (1902, s. m. ArnePetersen); Klosterforvalterbolig ved Roskilde adelige Jomfrukloster (1902). Projekter: Rigsbiblioteksbygning (1888) og Børsbygning (1892) (begge Guldmed.projekter, ikke præmierede); Frilagerbygning (1887, s. m. Johan Nielsen, præmieret).

Bergmanns Arbejder er i en romantiserende Stil, baade naar Opgaven kræver det og direkte indbyder til Anvendelse af eksotiske Motiver (Tivoli), og naar det drejer sig om en alm.Forretningsbygning. Red.

Ark., 1898-99, 218 (Kurhuset paa Marienlyst), 23, (Ting- og Arresthus i Horsens (Konk.)); 1900-01, 311 (Urtekræmmerstiftelsen (Konk.)); 1901-02, 33-39 (Tivolis nye Koncertsal); 1903-04, 255-56 (Projekt til Bygning paa Gl. Kongevej); 1904-05, 83-84 (Duevejens Skole (Konk.»; Ark. (red. af Alfred Møller) 1896-97, 398-99 (Wivels Ejendom, Østergade 61); 1900-01, 264-66 (Kurhuset paa Marienlyst); C. A. Clemmensen: Tivoli gennem 75 Aar, 1918, 185.

Bergstrand Poulsen, Anna Albertina Elisabeth, f. 1887, Maler. F. 12. Nov. 1887 i Långasjó, Sverige. Forældre: Organist Per Magnus Bergstrand og Anna Hammargren. Gift 12. Nov. 1917 i Långasjó med Bhgr. Axel Poulsen (s. d.).

Uddannelse: Elev af Kunstakademiet i Stockholm 1909-13. Rejser: 1913-16 Frankrig, Italien og Algier (paa svensk Stipendium); senere Grækenland og Dalmatten. Udstillinger: Charl. Eft. 1922; Charl. 1923; har desuden udst. i Sverige og Amerika.

Arbejder: To syngende Piger (udst. 1922); Interiør (udsi. 1923); Kvindens Aarstider (Karton til Gobelin, 1931-32); Arb. i Nationalmus., Stockholm, Gøteborgs Kunstmus., Valdemaruddes Kunstsaml. og Thorsten Laurins Saml.

Elisabeth Bergstrand Poulsen har foruden at male beskæftiget sig med Radering og Litografi og har selv illustreret en lang Række egne Bøger; desuden har hun udført Keramik. Red.

Bergsøe, Flemming Vilhelm, f. 1905, Maler. F. 12. Jan. 1905 paa Fr.berg. Forældre: Fabrikant, cand. polyt. Paul Vilhelm Peter B. og Margrethe Agnes Hansen. Gift 1° 21. Marts 1930 i Kbh. med Grete Utzon Frank, f. 8. Febr. 1909 i Kbh., D. af Bhgr. E. U.-F. (s.d.) og Hustru. Ægteskabet opløst. 2° 8. April 1938 i Kbh. med Birte Svarre, f. 31. Dec. 1918 i Skodsborg (gift 2° 1943 med Arkitekt Palle Suenson, (s.d.), D. af Restauratør Aage Thorvald S. og Karen Alice Jensen. Ægteskabet opløst. 3° 20. Marts 1943 paa Fr.berg med Elisabeth Rørdam, f. 15. Juni 1921 paa Fr.berg, D. af Journalist, Forfatter Holger R. og Ella Olsen. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Elev hos Bizzie Høyer 1923; Akad. 1925-28 under Utzon-Frank. Stipendier: Raben-Levetzau 1930. Rejser: 1926 Paris; 1928 Paris og Sydfrankrig; 1929 Rom, Neapel, Sicilien; 1930 Paris; 1935-36 Tyskland; 1937 England og Skotland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1926 (med dekorativ Kunst); Charl. 1927-32 (6 G. m. 17 Arb.); Den nye Udst. (Medstifter) 1932-33; Corner (Gæst) 1933; Høstudst. (Medstifter) 1934-35 og 4344; Corner og Høst 1936-38, 40-42 (retr. Ophængning); Høstudst., Oslo, 1935; Fyns Forum 1940; Vild Hvedes Udst. 1941; Gøteborg 1941; Aarhus 1941; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Sep.udst. 1931, 34 og 39. Hverv: I Best. for Oluf Hartmanns Legat fra 1939, Kunst for Varer og For. til Hovedstadens Forskønnelse (1942-43).

Arbejder: Portræt af en Villa (1940, Vejle Mus.); Selvportræt (1940, Esbjerg Mus.); Café du Lac (1935); Damsøpavillonen (1933); Ligkistefabrik i Fredensborg (1942).

Bergsøe kom ved at gennemgaa Billedhuggerskolen til at staa uden for de egentlige Malerkredse og havde i mange Aar svært ved rigtig at gøre sig gældende, til han i 1933 som Gæst paa Corner fik sit Gennembrud. Hans franskprægede, følsomme Malerkunst med Motiver i Begyndelsen fra Frankrig og Italien og senere - hvad der blev typisk for hans Kunst - fra Kbh.s Yderkvarterer, har vist ham som en oplagt impressionistisk Begavelse. Han holder af sine Motiver: Det nøgne Foraar og Efteraar i Havnens og Rabarberkvarterernes Skurhaver og Smaagader med Træers og Plankeværkers dæmpede graagrønne Farver - og har en levende Fornemmelse for Stoffets og Dagens Farver: det teglstensrøde, det kalkgraa osv. B. har udprægede litterære Interesser. Fra 1941 var han Redaktør af Tidsskriftet Aarstiderne, som han selv var med til at stifte, og har udg. en Række litterære Arbejder, et Bind Fortællinger: Sytten uden Ramme (1939), Fra Gader og Stræder (1940, med egne Ill.), en Oversættelse af Chaucer: Konen fra Bath (1943) og Det underlige Aar (1945), en Beskrivelse af Oplevelser under Besættelsen: desuden Dagbladsartikler. O.S.

Nat.tid. 12. Marts 1931; 26. Marts 1931 (Th. Faaborg); B. T. 19. Marts 1931 og 22. Febr. 1934 (begge O. V. Borch); Berl. Tid 9. Maj 1929 og 24. Marts 1931 (K. Flor); Dag. Nyh. 2 Marts 1934; Soc. Dem. 9. Jan. 1942.

Bergsøe, Johan Friderich (Frederik), 184197, Maler. F. 27. Okt. 1841 i Kbh., d. 22. Dec. 1897 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Administrator ved Den kgl. Porcelainsfabrik Kammerraad Carl Wilhelm B. og Lovise Sophie Bech. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Helsteds Tegnesk. i Kbh.; lærte under sit Italienophold Akvarelteknikken hos den franske Landskabsmaler Benouille og, ligeledes i Rom, Oliemaleriet hos Janus la Cour; efter sin Hjemkomst Elev af Ottesen. Rejser: 1867 s. m. Broderen, Digteren Vilh. Bergsøe i Italien. Udstillinger: Charl. 1870, 76, 78-85, 87-88, 90-95 (18 G. m. 23. Arb.); 18. Nov. Udst. 1882.

Bergsøe blev i 4-Aars Alderen angrebet af en Sygdom, hvorved han mistede Hørelsen og blev døvstum, samtidig mistede han det ene Ben. Trods disse alvorlige Legemsskader lykkedes det ham dog ved Hjælp af sin stærke Kunstnerpersonlighed at vinde sig en Plads som en af sin Tids dygtigere Akvarel malere. Paa Grund af Vanskelighed ved at færdes ude valgte han gerne som Motiver Blomster og Frugter. En Dagbog ført af ham under hans og Broderens Italienrejse vidner- foruden hans Arbejder -- om hans skarpe kunstneriske Blik. T.H.C.

Utr. K. - Berl. Tid. 23. Dec. 1897; Vilh. Bergsøe: Henrik Ibsen paa Ischia, 1907, især 288; Hauch-Fausbøll og Nygaard: Patriciske Slægter, 5. Saml., 1930, 24.

Berkenkamp, Georg Carl, c. 1766., Maler. Da Portrætmaleriet i det 1684 opsatte Epitaf over Enevold Berregaard i Thisted Kirke, blev udleveret til hans Søn, udførte B. den Kopi, som nu sidder i Epitafiet. C.A..I.

Damm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42.

Bernardo, Monsu, se Keil, Bernhard.

Berner, Jacob, -1614-1616-, Murermester, der kan have virket som selvstændig Bygmester ved Opførelsen af mindre Huse. Boede i Fredskov paa Fyn. Sluttede 1614 Kontrakt om Opførelsen af et Hus ved Raadhuset paa Nytorv; 1614 og 15 byggede han et Par Brandmure ved Kbh.s Slot og skulde 1616 opmure og forfærdige en Skanse »der Kirchenberg tilforn stod paa, paa Bremerholm<«. O.N.

Utr. K.

Bernhard-Frederiksen, Aage, f. 1883, Maler. F. 10. Sept. 1883 i Aarhus. Forældre: Hotelejer Peder Frederiksen og Karen Jensen Sandemann. Ved Daaben Frederiksen, Aage Sandemann. Gift 1° 18. Juni 1915 i Kbh. med Inger Magdalene Kristine Juhl Sørensen, f. 20. Okt. 1887 i Kolding, D. af Detailhandler Peter S. og Ane Kirstine Juhl. Ægteskabet opløst. 2° 22. Juni 1940 i Skagen med Signe Solbakke Pallesen, f. 25. April 1902 i Østergaard, Lyne Sogn, D. af Gaardejer Niels Møller P. og Kirstine Marie Christensen.

Uddannelse: Et Par Aar i Malerlære; derefter 1902-05 Bertha og N. V. Dorphs Malersk. Rejser: Vintrene 1916-19, 24 i Norge; MartsJuli 1921 Frankrig, Italien, Østrig, Tyskland; længere Ophold i Rom, Paris og Sora; bosat i Aarhus 1906-38, siden 1927 Sommerhalvaaret paa Skagen. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1908, 11-12; Aarhusudst. 1909; Unge Kunstn. Forb. 1912; Charl. 1920-46 (25 G. m. 43 Arb.); Jydske Maleres Udst. ml. 1918 og 21; Charl. Eft. 1922, 39; 18. Nov. Udst. 1924, 40, 42; Dyrehavens Malere 1926, 27; Nordjysk Kunstudst., Aalborg, 1933; Sep.udst. 1919 (Esbjerg Kunstfor.), 1938; Hverv: Medstifter af Sammenslutningen: Jydske Malere, Formand 1918-25.

Bernhard-Frederiksen har især malet Vinterlandskaber fra de jyske Egne, hvor han har levet, og Skagensbilleder, Skagens Havn (1937, Skagens Mus.); Vinterlandskaber i Aarhus, Esbjerg og Kolding Museer; i Joh. Hansens Saml. fandtes et Selvportræt. E.F.

Kay Petersen i Saml., 1930, 79-80.

Bernth, Helge, f. 1906, Maler. F. 16. Okt. 1906 i Skelby, Falster. Forældre: Læge Georgius Emilius Laurentius Haaber B. og Ingeborg Sorvad Dresing. Ugift.

Uddannelse: Karl Schous Malersk. 1927-30; opt. paa Akad.s Malersk. Jan. 1931; besøgte denne i 3 Sem. 1932-33 under Kræsten Iversen; Paris 1936 (Andre Lhote); Stipendier: Ronge 1934; Camilla Tack c. 1936. Rejser: 1926-27 Paris (Sprogstudier); 1931 Lorraine; 1936-37 Paris. Udstillinger: Karl Sehous Elevudst. 1928; Charl. 1930, 32-34; Sep.udst. 1934 og 3 7 .

Bernth er en fin lyrisk Malerbegavelse, hvad der viser sig i hans noget Karl Schoupaavirkede Billeder fra Kongens Have. Hans Opstillinger vidner om en klar Sans for Billedets Rytme og Struktur. Siden 1938 har hanopholdt sig i Belgien som Benediktinermunki et katolsk Kloster. O.S.

Dag. Nyh. 18. Okt. 1934

Berntsen, Rigmor Margrethe (Risse), f. 1909, Maler. F. 29. Nov. 1909 i Kbh., Forældre: Ingeniør Anders B. og Cecilie Margrethe Folkmann. Gift 1. Maj 1935 i Kbh. med Billedhugger Povl Søndergaard (s.d.).

Uddannelse: Rannows Malersk. 1927-28; i Malerlære paa Chr.borg Slot et halvt Aar; opt. paa Akad. Sept. 1929, Elev her i 8 Sem. til 1937 hos Sigurd Wandel og Kræsten Iversen; :Medhjælper hos Axel Hou ved Dekorationsarbejde, bl. a. Frescomalerier og Glasmosaikker i Garnisons Kirke. Stipendier: J. J. Levin 1932. Rejser: 1930 Sverige (Varmland); 1931 Italien; 1933 Paris; Febr. 1935 Sørejse til de kanariske Øer, Nordafrika og Spanien; Maj 1935 Paris, Sydfrankrig og Spanien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-34, 36, 38, 40, 43-46; Charl. 1940, 42; Kunstnerbyens Udst. hos Illum 1944; Regnbuen 1945.

Risse B. maler navnlig Landskaber, Havebilleder og Dyr i en fast og rolig Form med en enkel og mættet Kolorit. Har tillige udst. Tegninger og Akvareller samt Kludetæpper med Motiver (fx Legende Børn, Elefanter i Urskoven, Landskab i Fugleperspektiv). Red.

Bero, se Bjørn, -1228-, Bygmester (9), Munk.

Bertelsen, Aage, 18133-1945, Maler. F. 28. Sept. 1873 i Næstved, d. 9. Sept. 1945 i Kbh, begr. i Birkerød. Forældre: Landskabsmaler, Tegnelærer ved Herlufsholm Rudolf B. (s.d.) og Hustru. Gift 3. Maj 1909 i Kbh. med Karen Dorothea Schmidt, f. 17. Maj 1880 i Flensborg, D. af Bankbogholder Johannes Mathias S. og Johanne Hansen.

Uddannelse: Undervist af Faderen og L. A. Ring; Elev paa Zahrtmanns Sk. 1891-96. Stipendier: Akad. 1911 og 13. Rejser: 1897 med Zahrtmann i Italien; 1899-1900 Tyskland, Frankrig m. fl. Lande; 1906-08 Deltager i Danmark-Ekspeditionen til Nordgrønland; 1913 Italien (Venedig, Rom, Neapel, 2 Maaneder i Civita d'Antino); siden England, Sverige, Norge (Lofoten med Kai Nielsen). Udstillinger: Okt, Udst. 1893 (Zahrtmanns Elever); Charl. 1899-1903 (5 G. m. 12 Arb.); Den frie Udst. siden 1904; Kunstn. Eft. 1905; Sep.udst. i Den frie Udst. 1908 (Grønlandsbilleder s. m. Achton Friis); Kunstfor. 1910 (s. m. Faderen). Billederne fra Grønland udst. i Berlin og andre tyske Byer 1909, i London (Royal Geographical Society) 1910, Rom 1931; Forum 1929. Udmærkelser: Fortjenstmed. i Sølv; Dipl. di Merito, Rom 1932. Hverv: Stifter af og Formand for For. Kunst for Varer.

Arbejder: S. Peder, Næstved (1899); Kap Marie (1906) og Tømt Elveleje (1907) (alle i Randers Mus.); Musik i Messen (Nationalmus.); Fra Italien (1913, Randers Mus.); Træer (Ribe Stiftsmus., erhv. 1915); Vinterdag (1917, Aabenraa Mus.); Arb. i Bornholms Mus. og Søfartsmus. paa Kronborg; 2 Grønlandsbilleder tilh. Royal Geographical Society i London.

Aage Bertelsen har malet enkelte Portrætter (Herman A. Kähler, Forældrene) og nogle Interiører, men var iøvrigt overvejende Landskabsmaler og har her hjelme navnlig malet Motiver fra Nordsjælland og Birkerødegnen, hvor han boede, mest Løvspring, Efteraars- og Vinterbilleder, bagret af en fin Farvesans og en dyb Samstemthed med Skoven og Naturen i dens Ensomhed. Har arb. med Keramik hos Kähler i Næstved. R.M.

Sophus Michaélis i Kunst, 1906; Achton Friis: Danm.ekspeditionen, 1909; Dansk Kunst, Marts 1934, Nr. 42; S. Danneskjold-Sarnsøe: Kristian Zahrtmann, 1942, 313. Nat.tid. 28. Jan. 1925 (Th. Fagborg); 22. Jan. 1943 (J. Zibrandtsen); Berl. Tid. 13. Nov. 1929; 24. Nov. 1934; 13. Jan. 1943 (K. Flor); 28. Sept. 1943; 1. Marts 1944 (Int.) Fr.borg Amts Avis 22. Sept. 1933 (Int.); B. T. 24. Nov. 1934 (0. V. Borch); Dag. Nyh. 26. Nov. 1934 (B. Knuth); Pol. 19. Sept. 1943 (Int.)

Bertelsen, Esra, se Esra.

Bertelsen, Lars, -1672-, Billedskærer og tillige Degn ved Helliggejst Kirke i Kbh., har i en sølvmonteret Kande af Pokkenholt paa Rosenborg 1672 skaaret 5 Scener af husligt Liv. G.B.

Spengler, 1818; T. f. Kunstind., 1886, 129, 136.

Bertelsen, Rudolf Vilhelm Valdemar, 1828-1921, Landskabsmaler. F. 20. Dec. 1828 i Kbh., d. 2. Aug. 1921 i Lille Næstved, begr. i Herlufsholm. Forældre: Fuldmægtig i Rentekammeret, senere Amtsforvalter i Thisted, Justitsraad Jens Christian Hansen B. og Henriette Christiane Mulvad. Gift 5. Maj 1871 i Rekkende med Agnes Mette Lundstein, f. 23. Juni 1845 i Gentofte, d. 20. Jan. 1928 i Næstved, D. af Postholder Ludvig Bøje L. og Emilie Petrine Gamann.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; opt. i Akad.s 2. Elementarkl. Okt. 1846,, derfra Marts 1848 til 1. Ornamentkl.; Soldat i 1850 under Krigen; oprykket Dec. 1851 til 2. Ornamentkl.; derefter yderligere uddannet til Tegnelærer hos G. F. Hetsch; begyndte c. 40 Aar gl. paa egen Haand at uddanne sig som Landskabsmaler. Udstillinger: Charl. 1878-94 (13 G. m. 18 Arb.), 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. i Kunstfor. 1910 (s. m. Sønnen, Aage B.). Stillinger: Tegnelærer ved kbh.ske Kommuneskoler og ved Opfostringshuset; fra1857 i 45 Aar Tegnelærer ved Herlufsholm. Rudolf Bertelsen har overvejende malet Motiver fra Næstved-Egnen, i sine sidste 10 Aar tillige en Del Blomsterbilleder. Hans Kunst var nænsom og omhyggelig, baaret af en stor Kærlighed til Naturen og til det kunstneriske Arbejde. Han skildres som et lyst og vindende Temperament, og han var elsket af alle, baade af sine Elever og af de mange Kunstnere, som gik ud og ind i det gæstfrie Hjem, bl. a. Brendekilde, L. A. Ring, Gottschalk, Ludvig Find, Svend Hammershøi og Clement. R.M.

Berl. Tid. 19. Dec. 1918 (L. Find); Næstved Tid. 3. Aug. 1921; København 18. Aug. 1921 (Kronik af Frede Thomsen); P. Hertz: L. A. Ring, 1934, 246; Itik. Magnussen: Godfred Christensen, II, 1941, 12.

Berthelsen, Christian Bernhard Severin, 1839-1909, Maler. F. 14. Juli 1839 paa Føhr, d. 17. Febr. 1909 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Snedker og Musiker Niels Søren B. og Kirstine Margrethe Simonsen. Gift 1° 1862 med Detlevine Voss, f. 28. Sept. 1838 i Faaborg, d. 31. Okt. 1884 paa Fr.berg, D. af Skomagermester Gregorius Casmer V. og Anna Margrethe Agersen. 2° 1885 med Birgitte Caroline Petræa Olsen, f. 23. April 1844 i Svendborg, d. 18. Marts 1906 i Kbh., D. af Malermester Jeppe O. og Apollone Hansen.

Uddannelse: Var uddannet som Maler i Svendborg og blev Svend 1859; kom derefter til Kbh. og gik paa Tekn. Inst. med privat Understøttelse, men begyndte snart at ernære sig selv ved sit Haandværk. Senere Porcelænsmaler; uddannede sig som Landskabsmaler paa egen Haand ved Naturstudier og Kopiering. Udstillinger: Charl. 1880-1904 (19 G. m. 25 Arb., væsentlig Landskaber fra Svendborgegnen).

Arbejder: Parti fra Dyrehaven (1881, Fyns Stiftsmus.); 2 Malerier i Bymus. Red.

Heri. Tid. 19. Febr. 1909; Dødsboauk.kat. 1909.

Berthelsen, Rasmus Storm Josua Berthel, 1827-1901, Lærer, Salmedigter og Xylograf. F. 10. Juli 1827 i Holsteinsborg, d. 4. Jan. 1901 i Godthaab, begr. sst. Forældre: Sælfanger Jens Christian B. og Esther Sophia Kleist. Gift 1° 2. Juli 1848 med Anne Sophie Berglund, f. 9. Dec. 1829 i Fiskenæsset, d. 21. Sept. 1878, D. af Arbejdskarl Jonas Sivert B. og Ane Sophia. 2° 10. Aug. 1879 med Esther Ane Karen Juliane Lynge, f. 5. Sept. 1845 i Godthaab, d. 22. Juni 1880, D. af Tømrer Marcus Nissen Myhlenphort L. og Sophie Abigael Kreutzmann. 3° 17. Okt. 1880 med Sara Gjertrud Louise Poulsen, f. 14. Maj 1842 i Sârdloq i Godthaabsfjorden, d. efter 1907, D. af Sælfanger Josva Ludvig P. og Elisabeth Ingeborg.

Uddannedes til Lærer i Kbh. 1844-47 og blev ved Hjemkomsten ansat ved Godthaabs Seminarium. Virkede tillige som Skolelærer og Prædikant i Godthaab og blev Overkateket over Kolonidistriktet. B. er Grønlands populæreste Salmedigter og har ogsaa skrevet egne Kompositioner, bl. a. den kendte Julesalme Guterput. Han har desuden virket som Xylograf og bl. a. udført nogle Træsnit efter Tegninger af J. Rink, hvoraf især 3 er kendte: En Kone, med Amaut, ved Godthaab; En Pige i Højtidsdragt, ved Godthaab, og Fattige Grønlændere. Alle 3 Arbejder er gengivet i Hæftet: Kalådlit assilialiait, trykt i Godthaab 1860, de to førstnævnte desuden i J. Rink: Eskimoiske Eventyr og Sagn (Kbh. 1866) samt som Farveblade. E.K.

E. Bluhme: Fra et Ophold i Grønland 1863-64, 1865; H. Ostermann: Den grønlandske Missions og Kirkes Historie 1921, 237, 241; samme i Dansk biografisk Leksikon, XXVII (Supplement,) 1944.

Bertram, Carl Julius, 1723-65, Kobberstikker. F. 1723 i London, d. 8. Jan. 1765 i Kbh. Fader: Silkevæver B. Gift med Cathrine Marie Gold.

Kom til Kbh. med sin Fader og blev Lærer i Engelsk for Kadetterne; 1756 Medl. af det kgl. engelske Selskab.

Arbejder: Har udgivet 2. Oplag af M. Joh. Dauw: Wohlunterrichteter und kunsterfahrner Schilderer und Maler (Kbh. og Leipzig 1755), med en Vignet af J. Haas; har stukket Titel- bladet til det af ham selv udgivne: Britanicarum genticum historiæ antiquæ Scriptores III (Hafn. 1757) det engelske Alfabet og Munderinger af den samtl. kgl. danske Armee, ethvert Regiments Chef, dets Styrke og dets udi Fredstid havende Guarnison (Kbh. 1762, tysk Ud. 1761). Red.

Sandvig, 1795, 27.

Betzonich, Johanne, se Pedersen-Dan, Johanne.

Bevers, Peter Ludvig Vilhelm Emil, 1844-81, Xylograf. F. 1844 i Levensau, d. 12. Maj 1881 i Paris. Forældre: Brofoged ved EiderKanalen Christian B. og Mariane Hemsvig.

Uddannelse og Rejser: Blev oplært. som Xylograf hos Henneberg og Rosenstand og besøgte samtidig Tekn. Inst. og Akad. ml. 1860 og 63; opholdt sig senere nogle Aar i Düsseldorf og i Paris. Udstillinger: Charl. 1873, 75-77, 80.

Har udført Træsnit især efter udenlandske Kunstnere, enkelte efter Tegning af Niels Wiwel. H.S.H.

Bevier (Be(u)viere), Johan Ludvig, -1753-58-, Bhgr. Var nærbeslægtet med (Søn af eller yngre Broder til ( en Jacob Bevier, der fra 1741 til sin Død 17 7 7 var Graver ved den franskreformerte Menighed i Kbh. Gift 2. Okt. 1753 med Jeantone le Duels) (Diies), med hvem han havde i hvert Fald 3 Børn (f. 1754, 56 og 58).

B. skal være kommet til Danmark for at deltage i Indretningen af Moltkes Palæ paa Amalienborg (1750-54); men det eftertragtede Arbejde var ved hans Ankomst givet til andre. Søgte 16. Nov. 1752 Kommercekollegiet om Mesterskab som Bhgr. og fik 6. Febr. 1756 Adgang til at deltage i Akad.s Guldmed.konk., en Behandling af et Tema fra Syndfloden, uden dog at vinde nogen Præmie. L.R.B.

Utr. K.

Beyer, -1722-, Maler fra Hessen, der paa Kronprins Chr. (VI.)s Deputatregnskab 12. Maj 1722 fik udbetalt 110 Rdl. for 4 Tapetstk. til Hirschholm og 8. Juli s. A. 204 Rdl. for andre Tapeter til samme Slot. L.R.B.

Utr. K.

Bibiena (Bibienna), -1773-, italiensk Teatermaler.

Dec.1773 anmodede Det kgl. Teaters Direktion Akad. om at prøve »en Theater Maler ved Navn Bibiena, der er kommet som Fremmed og tilbyder at gøre Theater Decorationer<«. Akad. ønskede imidlertid ikke, at den »barokke Stil og Smag«, som B. repræenterede, skulde indføres igen paa Skuepladsen, og henviste i øvrigt til, at Teatrets egen Maler, den talentfulde Peter Cramer, besad alle de Egenskaber, der var nødvendige. Denne Udtalelse resulterede i et Afslag. B. havde netop i denne Periode søgt at skabe sig et Navn i Stockholm. T.K.

En stockholmskronika ur C. C. Górwells brev, udg. af Otto Sylwan, 1920, 105; T. Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 19.

Bidstrup, Herluf, f. 1912, Tegner. F. 10. Sept . 1912 i Berlin. Forældre: Maler Hermod Gustav B. og Bertha Schmidt. Gift 23. Okt. 1939 i Gentofte med Ellen Magdalene Olsen, f. 3. Jan. 1917 i Sorø, D. af Slagtermester Lars O. og Jensine (Signe) Christine Hansen.

Uddannelse: Realeks.; Tegneundervisning paa Tekn. Sk. og hos Viggo Brandt; opt. paa Akad.s Malersk 24. Sept. 1931; forblev her til 1935 (1931-32 Elev af Sig. Wandel, 1932-33 af Aksel Jørgensen). Stipendier: Alfred Schmidt og Villiam H. Michaelsen 1939. Rejser: 193.5 Tyskland, Østrig, Italien; 1937 Paris; 1939 Belgien, Frankrig. Udstillinger: Fyens Forum 1936.

Arbejder: Har siden 1936 udført daglige Tegninger i Social-Demokraten og i dettes Søndagstillæg tegnet en ugentlig satirisk Billedserie (samlet i Udvalg i Bid og Vid af Bidstrup 1938 og Aarets Bidstrup 1940). Fra Maj 1945 Medarbejder ved Frit Danmark og Land og Folk; Tegner til forsk. skandinaviske Blade (det norske Arbeiderbladet, Nya dagligt allehanda, Gøteborg Morgenpost, Social-Demokraten i Stockholm, Adam, Vårt hem) samt leveret Bidrag og Ill. til bl. a. Kulturkampen, Blæksprutten, Svikmøllen, Tegnerier (1937-43), K. K. Steincke: Myggestik (1943) og Trebindsudgaven af Dekameron (s. A.). L.R.B.

Soc. Dem. 26. Dec, 1943 (Int.); Saadan tegner vi, 1945; Danske Streger, 1946; Satire og Humor. 1946.

Bidstrup, Mathias Andreas, 1852-1929, Arkitekt. F. 25. Marts 1852 i Rønne, d. 25. Jan. 1929 sst., begr. sst. Forældre.: Skibstømrer Jørgen Bernhard B. og Marie Hansine Sonne. Gift 17. April 1876 i Rønne med Cecilie (Michelle) Margrethe Bidstrup, f. 26. April 1845 i Rønne, d. 14. Sept. 1935 sst., D. af Snedkermester Hans Peter B. og Karen Elisabeth Ipsen.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. til Akad. fra C. V. Nielsens Tegnesk.; opt. i Alm. Forb.kl. Febr. 1876, men kun Elev et Kvartal. Udstillinger: Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Tit. Prof. 1892. Stillinger og Hverv: Medindehaver af H. P. Bidstrups Byggeforretning i Rønne 1876-1915; Forstander for Rønne Tekn. Skole 1881-1927; Formand for Museet i Rønne fra 1907; Byraadsmedl.; Brandinspektør; Medl. af Fællesrepræsentationen for Industri og Haandværk.

Arbejder: Kirker i Vestermarie, Rø, Østermarie, Gudhjem samt Helligaandskirken i Rønne; Restaurering af arisk. bornholmske Kirker, bl. a. af Nyker, Østerlars, Klemensker og Bodilsker; mange offentlige og private Bygn. i Rønne: Sparekassen, Teknisk Skole, Posthuset o. fl. Beboelsesbygninger; arisk. Skoler.

Mathias Bidstrup indtog en fremtrædende Stilling i det bornholmske Samfundsliv gennem sine mangfoldige Interesser og store Arbejdsomhed. Som ung følte han sig, i sin korte Akad.tid, særlig knyttet til Herholdt og arbejdede ved sine første Kirkeopgaver s. m. denne. B. lagde megen Vægt paa den haandværksmæssige Side af Byggeriet og gjorde et stort og betydningsfuldt Arbejde for bornholmsk Haandværk og Haandværksuddannelse. H.F.

Jul. Bidstrup: Stamt. over Familien Koefoed, 1886, 127-28; Arch., 1899-1900, 179 (Valgmenighedskirke i Rønne); Ark. U., 1929, 28 (Nekrolog); Bornholms Avis 26. og 29. Jan. 1929; Berl. Tid. 26. Jan. 1929.

Bie, Curt Emil Gotfred, f. 1896, Arkitekt. F. 1. Aug. 1896 i Førslev ved Fuglebjerg. Forældre: Herredsfoged, senere i Horsens Hans Adolph B. og Caroline Grønning. Gift med Edith Bisgaard Christensen, f. i Kbh .

Uddannelse: Student 1914, cand. phil. n. A.; opt. paa Akad.s bygn.tekn. Sk. 1915, Afgang 1917; derefter Elev i Bygn.sk. 1. og 2. Kl. indtil 1922; Medhjælper hos L. Hygom 1917-24. Stipendier: K. A. Larssen 1926; Akad. 1928. Rejser: 1920'erne og 30'erne Sverige, Norge, England, Frankrig, Holland, Belgien. Stilliner: Arkitekt i Stadsarkitektens Direktorat; Lærer i Husbygn. ved Det Tekn. Selskabs Skoler i Kbh. Udstillinger: Charl. 1928.

Arbejder: B. knyttedes fra 1925, da P. Holsøe blev Stadsarkitekt, til Stadsarkitektembedet i Kbh. Næsten hele hans Virksomhed har derfor været her, medens hans private Arbejder mest har bestaaet af Ombygninger eller Konk.projekter. Hans Arbejder som ledende Medarbejder ved Stadsarkitektembedet er flg.. Boligkarre ved Enghaveparken (1927-28); Enghaveparken (1928); Bygninger for kommunale Institutioner ved Enghaveparken (1929-30); Kødbyen (1931-34); Hans Nansens Gaard for Kbh.s Skattevæsen (1931 og 1934-35); Aldersrenteboligen Utterslevgaard (1937-38); Boligkarre ved Tagensvej med Sygeplejerskeboliger (1941-42); Boligkarre paa Maagevej (1942-43); Boligkarre ved Lyrskovgade og Vesterfælledvej (1943-44); Badeanstalt med Svømmehal ved Frankrigsgade (1943-44). Præmierede Projekter: Byplan for Rønne s. m. V. Dam-Jensen og Tage Matthissen); Gravmæler (1924); Alderdomshjem for Handels- og Kontoristfor. (1930); Landbrugsbygning. (1938, s. m. Landbrugskand. J.Holsøe). H.F.

Arch., 1920, 233-36 (Bebyggelsesplan for Rønne); 1924, 198-99 (Gravmonumenter); Ark. M., 1938, 57 (Bygninger til Husmandsbrug).

Biegant, W., -1843-, Xylograf, Elev af Flinch. Skar i Træsnit en af Lundbyes Tegninger (Sortensteen) til Flinchs Almanak

1843. T.H.C.

Karl Madsen: Lundbye, 1895, 122.

Biehl, Friderich, -1726-, Maler, fik 6. April 1726 udstedt Rejsepas for videre Uddannelse som Maler i Tyskland, Frankrig og Italien. L.R.B.

Utr. K. - Spengler, 1818.

Bielefeldt, Johan, 1635-1704, Snedker. F. 17. Aug. 1635 i Oldenborg, d. 22. Nov. 1704 i Kbh. Gift.

2. Juli 1655 mistede B. sit Syn, men vedblev at arbejde og fik senere en Aarspension af Kongen, som ogsaa købte flere Arbejder af den blinde Snedker i Rosenborg Have. Et Kontorskab af eksotiske Træsorter og med udskaarne Topstykker, der skal være gjort 1673, er fra Kunstkammeret kommet til Nationalmus. s. m. B.s sølvbeslaaede Stok fra 1673, hvis Indskrifter oplyser hans Livsdata. Portrætmaleri brændt paa Fr.borg

1859. C.A.J.

F. R. Friis i T. f. Kurstind., 1887, 122-24; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918.

Biener, Frants, -1706-07-, Stukkatør, blev indkaldt fra Berlin for at deltage i Arbejdet paa Stukloftet i den store Sal paa Rosenborg 1706 og udførte her 3 Relieffer, Amerika, Afrika og Asien, samt et Geled Soldater, fremstillende Landmilitsens Genoprettelse (s. m. Gottfried Jøch, s. d.). Fik 1707 Rejsepas til Bøhmen. B.L.G

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914.

Biesoldt, Georg Friederich, 1735-70, Havearkitekt.

Uddannet rimeligvis hos sin Fader, 1753- 56 hos Gartner Feldmann i Travental, 1757 i Hofhaven i Hanau, 1760 i Overveen ved Haarlem. Anlagde 1770 en Have ved Heiligen- stedten for Otto v. Blome; Haveplanen findesi Thaulowmuseet i Kiel. B.L.G.

P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhäuser, 1935; samme i Die Helmat, 1935, 138.

Biilmann Petersen, Børge, 1897-1941, Tegner, Maler. F. 17. Nov. 1897 paa Fr.berg, d. 20. Juni 1941 i Toget ml. Holte og Birkerød, begr. i Blovstrød. Forældre: Grosserer Hans Christian Petersen og Maren Marie Caroline Biilmann. Gift 2. Juli 1924 i Kbh. med Maja Ragnild Gudrun Friborg, f. 25. Nov. 1900 i Kbh., D. af Fabrikant Viggo F. og Marie Hansen.

Uddannelse: Tekn. Sk.; Folmer Bonnéns Malersk.; Harald Giersings Malersk.; dog kun ganske kort Tid hvert Sted. Rejser: Har 1913 indtil sin Død rejst i næsten alle europæiske Lande samt Marokko; først og fremmest har Frankrig, specielt Paris spillet en overordentlig Rolle for ham. Udstillinger: B.T's Plakatudst. 1925; Forum 1929; litografisk Kunst s. A.; Kunstn. Eft. 1929-30; Den nye Udst. og Humoristsalonen 1932-33; Grønningen (Gæst 1930-31, Medl. 1932, Gæst 1936-38, Medl. fra 1939); Fyns Forum 1940; Tegneudst., Kunstmus. 1940-41; Sep.udst. 1933 (s. m. Ebbe Rode), 1944 (Mindeudst. i Kunstfor.).

Arbejder: Virkede i fl. Perioder som Tegner i de Berlingske Blade, i hvis Spalter hang betydeligste Indsats er at finde; leverede Bidrag til Klods-Hans, Exlex, Svikmøllen, Le rire, Teltnerier (1937-39) og lign. Publikationer; udf. Teaterdekorationer bl. a. til Det kgl. Teater og Co-Optimistrevyerne samt Plakater og Litografier; virkede lejlighedsvis som Skribent og har skrevet den barok-humoristiske Kriminalroman: Liget, der faldt opad (1927); er repræsenteret i Kunstindustrimus.' Plakatsaml. og Kbst.saml.

Børge B. P. var en udpræget artistisk Begavelse, hvis hele kunstneriske Indstilling i stærk Grad havde taget Farve efter galliske Forbilleder. Som Maler dyrkede han den udflydende, pastelagtige Kolorit med raffinerede, stoflige Virkninger, som han i sine senere Aar søgte at overføre til Tegnekunsten, hvor han har sin egentlige Styrke. Hans barokke Humor, hvis Udtryk altid var afslebet med Verve og Intelligens, udfolder sig frodigst i hans utallige Avistegninger, der ogsaa afslører en frisk og vaagen Karaktersans. Set i en større Sammenhæng er det B. P.s Hovedindsats, at han gennem sin stærke Hævdelse af de artistiske og æstetiske Krav til Bladtegningen har bidraget væsentligt til Højnelsen af denne populære Kunstart. L.R.B.

Egon Mathiesen i Nyt T. f. Kunstind.. 1933, 39-45: B. T. 6. Juni 1933 (0. V. Borel); Berl Tid. 21. og 27. Juni 1941; Nat.tid. 21. Juni og 2. Jul 1941; Ib Andersen i Grønningens Kat., 1942, 35-38; Svend Rindholt i Tegnerier, 1942; Mandens Blad, Orientering, Febr. 1944; H. Bramsen i Aarstiderne, 7944, 102-07 (med Bibliografi over B. P.s Artikler); Berl. Tid. Fondsg 16. April 1944 (Gunnar Biilmann Petersen); Nat.tid. 18. April 1944 (J. Zibrandtsen); Danske Streger, 1946; Satire og Humor, 1946.

Biilmann Petersen, Gunnar, f. 1897, Arkitekt. F. 17. Nov. 1897 paa Fr.berg. Broder til Børge B. P. (s.d.). Gift 1° 27. Maj 1924 med Ingrid Petersen, f. 10. Marts 1899, D. af Bogtrykker Thorvald Theodor Edvard P. og Anna Margrethe Oehlerich. Ægteskabet opløst. 2° 8. Juli 1942 i Kbh. med Birgitte Utzon-Frank, f. 5. Jan. 1916 i Kbh., D. af Bhgr. Einar U.-F. (s.d.) og Hustru.

Uddannelse: Besøgt Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1915; Afgang Maj 1922 fra Dekorationssk.; Medarb. hos Anton Rosen, K. V. Engelhardt og Povl Baumann. Stipendier: Akad. 1923; Bielke 1925; Købke 1936; Knud V. Engelhardt 1934. Rejser: 1920 Paris, Rivieraen, London (s. m. Børge B. P.); 1924 Rom, Pompeji; talrige Rejser til London. Udstillinger: Charl. Eft. 1922; Paris 1925; Charl. 1936; Sep.udst. i Kunstindustrimus. 1939; har tilrettelagt forsk. Udst., bl. a. den grafiske Afd. paa Udst. Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942, hvor han selv deltog med et mindre Udvalg af Skrifter og Taltyper. Udmærkelser: Krafts Pr. 1924. Hverv: Tilsynsførende ved Inst. for '.Metalarbejder (1924-26); Forstander f. Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder (1924-29); Lærer ved Akad.s grafiske Skole fra 1925 og ved Billedhuggerskolen fra 1928.

Arbejder. Arkitektur: Constantiavej 4, Hørsholm (192-4); Storkevænget 8, Holte (1928); Direktør Børge Ludvigsens Hus i Asserbo (1941); Fabriksbygning for Hellesens Enke & V. Ludvigsen, Teglværksgade 27 (1942, s. m. Peter Christiansen). Tilrettelæggelse af Bøger: Tegninger af Christen Købke (1929); De danske Vægtervers (1932); Th. Oppermann: Billedhuggeren Ludvig Brandstrup (1932); Johs. V. Jensen: Ravna, m. originale Træsnit af B. P. (1932); Munke Mølles 800-Aars Festskrift (1935); Rodins Testamente (1937, Privattryk); Karl Madsen: Thorvald Bindesbøll (1943). Plakater Deensche Kunst, Amsterdam (1934); Skilte med Husbuk og Sejlmager, Cuprinol (1935 og 36); Flamol (1936); Kirkelig Kunst (1936); Smørgåssild, P. Lykkeberg (1936); Park Pilsner (.1936;); Hellesens Tørelement 1887-37 (1937); Folkelig Vævning (1940). Accidenstyk: Etatsmærker for Postog Telegrafvæsenet og Geodætisk Inst.; Distinktioner til Rigspolitiet; Berl. Tid.s Hoved; Varemærker og Monogrammer bl. a. Kunstindustrimuseets Hoved; har tegnet Kentorog Restaurationsmøbler; Spisebestik af Sølv, udf. bos Fritz Heimburger (1934) samt Bogbind for Jacob Baden.

Gunnar Biilmann Petersens væsentligste Indsats ligger i de grafiske Kunstarter og Teknikker. Paa dette Omraade er han ubestridt førende ved sin Forening af en levende kunstnerisk Følelse og et dybtgaaende Kendskab til tekniske og haandværksmæssige Spørgsmaal baade i Fortid og Nutid. »Han arbejder ikke hurtigt og undgaar Sensationer, men det, han giver fra sig, er præget af streng Disciplin og sjælden Kulture (Vilh. Slomann i Kat. over Udst. i Stockholm 1942). Han er Bærer og Fornyer af Traditionen fra Knud V. Engelhardt. E.L.Nyt T. f. Kunstind., 1935, 56-57; Ib Andersen sat., 1937. 137-47; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1939, 153; E. Zahle i Ark. M., 1940, 102-03; Laur. Nielsen: Den danske Bor;, 1941; Ark. U., 1944, 145-48 (O. B. P. om Tivoli); 178 (Udkast til Ole Romer Minde i Aarhus).

Bille, Carl Ludvig, 1815-98, Marinemaler.

F. 20. Febr. 1815 i Kbh., d. 14. Nov. 1898 sst., bege. sst. (Ass.). Forældre: kgl. Forrider Andreas Vilhelm Ludvig B. og Larsine Marie Hansen. Gift 1. Maj 1846 i Kbh. med Antoinette Emmaline Bonfils, f. 19. Marts 1825 i Kbh., d. 24. Febr. 1904 sst.. D. af Toldbetjent B. og Ane Kirstine Lyhs.

Uddannelse: Kom i Sejlmagerlære og blev Svend, levede som saadan og som Sømand hele sin Ungdom paa Havet; besluttede, da han var blevet gift, at følge sin Lyst til at blive Marinemaler; var Autodidakt og støttedes af sine medfødte Evner og sit grundige Kendskab til alt, hvad der vedrørte Søen; gik 1855 for en Tid i Lære hos Marinemaler Carl Dahl, Elev af Eckersberg og paa den Tid Lærer i Perspektiv ved Akad. Stipendier: Akad. 1868. Udstillinger: Charl. 1854-91 (35 G. m. 87 Arb.); Nord. Udst. 1883; 18. Nov. Udst. 1882 og 1942.

Arbejder: Parti ved Kbh.s Toldbod i Vinteren 1854-55 (Aalborg Mus.); Skibe i Nordsøen (1891, Vejle Mus.); Skibe paa Søen, Maaneskin (Varde Mus.); 2 Marinebilleder fra Bornholm (1863 og 65) og En Vinteraftens Maaneskin paa Havet (1885) (alle i Fyns Stiftsmus.); desuden Arb. i Ribe Stiftsmus., i Søfartsmus. paa Kronborg, Bymuseet, Øregaard Mus., forh. Joh. Hansens Saml. samt Gøteborgs Kunstmus.

Billes Billeder er præget af hans indgaaende Kendskab til alt, hvad der vedrører Sejlads og Skibe, samt af hans Kærlighed til Søen og alle dens Stemninger. Med Forkærlighed dyrkede han Virkningen af Maaneskin over Havet. Han var meget paaskønnet og har foruden sine gennemgaaende mindre Udstillingsbilleder fra hjemlige Farvande ogsaa malet større Arbejder, hvoraf adsk. naaede uden for Landet, bl. a. til England. R.M.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 25; Auk.kat., 1884; Berl. Tid. 16. Nov. 1898.

Bille, Ejler Christian Torbensen, f. 1910, Maler og Bhgr. F. 6. Marts 1910 i Odder. Forældre: Redaktør Torben Holger B. og Anna Kirstine Lysabild Jensen. Gift 1. Maj 1944 med Elise Agnete Therkildsen, f. 10. Maj 1900 i Darum, D. af Gdr. Søren Nielsen T. og Anne Cathrine Lauridsen.

Uddannelse: Student 1930; Elev paa Kunsthaandværkersk. bl. a. under Stæhr Nielsen; samtidig Undervisning i Perspektiv hos Richard S. Mortensen; Elev hos Bizzie Høyer 1932; opt. Dec. 1932 paa Akad.s Bhgr.sk., som han besøgte eet Sem. Stipendier: Raben. Levetzau 1932 og 33; N. C. F. 1937; Bielke 1943. Rejser: 1937, 38-39 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931-32, 34, 36 og 39; Liniens Udst. (Medstifter) 1934, 37; Corner og Høstudst. 1938-43; Høstudst. 1943, 45, 46; Nordisk Kunststævne, Fredericia 1946; Kunstn. Hus, Oslo, 1935; Fyns Forum 1936: Gøteborg 1941; Aarhushallen 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1933 (s. m. Bjerke Petersen), 1941. Hverv: Medl. af Censurkom. for Kunstn. Eft. 1940 og 41.

Arbejder: Farvekomposition, Akvarel (1937, Maribo Mus.); righoldigt repr. i Fru Fonnesbech-Sandbergs Saml. af abstrakt Kunst (bl. a. Fabeldyr; Komposition). Som typiske Titler for B.s Billeder kan nævnes: Fuglebillede, Paraplydyr, Komposition, Spaserende Form, Abstrakt Form.

Bille udstillede i de første Aar abstrakt-surrealistiske Arbejder. Det surrealistiske Moment visnede dog ret hurtigt bort, og han helligede sig en ren abstrakt Kunst, der har udviklet sig gennem forsk. Faser af Formsprængning og -samling. B. har aldrig haft noget spekulativt Forhold til sine Farver. Hans Billeder giver selv ved den strengeste Abstraktion Indtryk af at være inspireret a f Naturen. Fra de tidlige Billeders Fantasiverden, gennem insektglødende organiske Abstraktioner og meget enkle Billeder med frie Former af enhver Art, har han i de senere Arbejder med ægte Malerglæde nærmet sig et intenst, somme Tider helt formløst Farve- studium. Som Bhgr. er B. med sine abstrakte Dyreskulpturer fantasifuld og original, men har her ikke, som i sit Maleri, løsnet sig saa fuldstændigt fra Naturalismen. B. var Medredaktør ved Tidsskriftet Linien (1934-35) og Medarbejder ved Helhesten fra 1941; har udg. Bogen: Picasso, Surrealisme, abstrakt Kunst(1945). O.S.

Richard Mortensen i Aarstiderne, I, 1941, 91-93; Carl Henning Pedersen i Helhesten, II, 57-58; Berl. Tid. 3. Maj 1942 (K. Flor); Ejler Bille i Saml., 1944, 158-59; samme i Høstudst.s Kat. 1945; Ole Sarvig i Paletten Nr. 4, 1946.

Bille, Sigfride (ved Daaben Siegfriede) Caroline, f. 1877, Maler. F. 28. Aug. 1877 i Kbh. Forældre: Kaptajn i Flaaden, senere Kammerherre Steen Andersen B. og Komtesse Siegfriede Frederikke Raben. Ugift.

Uddannelse: Besøgte N. V. Dorphs Malersk. 1906-09, Tekn. Sk. 1910; Secessionssk. i Berlin 1912 (under Louis Corinth); Academie Rangon i Paris 1913 (under Maurice Denis); Harald Giersings Malersk. 1916 og Akad.s Frescosk. 1930-33 (Elof Risebye). Rejser: 1900 Paris; 1902, 03 og 04 Sydtyskland; 1906 London, Irland; 1907 Svejts; 1909 Paris, Sydfrankrig, Italien; 1910 .Rusland; 1912 Skotland, London, Berlin; 1913 Paris; 1918 Danzig; 1919 Sverige; 1920 Warszawa; 1922 Jämtland; 1926, 27 og 28 England; 1929 Rusland og Persien; 1933 Finland; 1936 og 37 Norge; 1938 Svejts og Bayern; 1939 Norge. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1912, 17-20, 30, 32, 37; Charl. 1915-17, 21-25, 37-46 (18 G. m. 38 Arb.) Charl. Eft. 1938, 42, 46: Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst. 1920 (s. m. Anette Hoff og Yrsa Hansen), 1934 (s. m. Julie Nissen Sommersted), 1945; Udst. i Stockholm 1920 (Akvareller). Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1943.

Arbejder: Polske Piger (udst. 1938); Mennesker paa en Landevej (udst. 1938, aftrukken Fresco); To danske Soldater (1943, Serdin Hansens Pr., Viborg Officersfor.). Har desuden arb. med Mosaik og Keramik.

Sigfride Bille maler Figur- og Blomster billeder, poetisk opfattede og med Tendens mod dekorativ Idealisme, næret ved Elevforholdet til Maurice Denis og Giersing. Hendes Arbejder, som kan være blevet til under Indtryk fra anden Kunst (fx persiske Miniaturer), er præget af Kultur og en egen Sindets Renhed. D. He.

Vore Damer 10. Marts 1924; Berl. Tid. 16. April 1945 (Int.); 21. April 1945; Nat.tid. 20. April 1945.

Bille, Vilhelm Victor, 1864-1908, Marinemaler. F. 12. Sept. 1864 i Kbh., d. 28. Febr. 1908 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Marinemaler Carl B. (s.d.) og Hustru. Gift 1. Febr. 1888 med Augusta Victoria Antoinette Sørensen, f. 3. Juli 1865 i Kbh., d. 28. Maj 1901 sst., D. af Tømrersvend Niels S. og Ane Caroline Nielsen.

Uddannelse: Elev af Faderen; skal en kort Tid have besøgt Akad.s Sk. Udstillinger: Var ikke Udstiller paa Charl. og synes heller ikke at have deltaget i nogen anden Udst. ud over Kunsthandlernes.

Arbejder: Hornbæk Strand (Aalborg Mus.); desuden Arb. i Søfartsmus. paa Kronborg.

Vilhelm Bille fortsatte Faderens Arbejde, særlig hans Dagslysbilleder, med Motiver fra Øresund, Havne o.s.v. Hans Arbejder er i bedste Fald af lign. Kvalitet som Faderens; men oftest virker de som en svagere Efterklang af de Traditioner, Faderen havde taget i Arv fra Marinemaleren Carl Dahl og denne fra Eckersberg. R.M.

Bille, Willy Carl, 1889-1944, Maler. F. 17. April 1889 paa Fr.berg, d. 21. Sept. 1944 i Kbh., begr. i Brønshøj. Forældre Marinemaler Vilhelm B. (s.d.) og Hustru. Gift 20. Febr. 1913 med Hedevig Ferdinandine Andersen, f. 14. April 1894 paa Fr.berg, d. 3. Jan. 1933 i Kbh., D. af Ludvig Frederik A. og Laurine.

Uddannelse: Autodidakt. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912, 22 og 28; Charl. 1920-40 (15 G. m. 31 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28 og 33; Forum 1929; deltaget i 18. Nov. Udst.; Sep.udst. 1927 (Haderslev Kunstfor.). Stipendier: Akad. 1928, 30. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1925 (for et Portræt); 1930 Lis Jacobsens Æresbolig ved Vejle.

Willy Bille var i sine unge Dage et lovende Talent, og hans Portrætter og Landskaber, som kunde være af en mærkelig mørk Pointillisme, var meget smukke Udtryk for en ung franskpaavirket Malers Arbejde. Senere led han paa Grund af personlige Forhold et menneskeligt Knæk og beskæftigede sig siden Slutn. af 1930'erne ikke med alvorlig Malerkunst. O. S.

B. T. 3. Dec. 1930.

Bille Holst, Poul, f. 1894, Maler. F. 15. Juni 1894 paa Fr.berg. Forældre: Bogbindermester Christian Holst og Thora Christensen. Gift 3. Nov. 1918 i Stockholm med Maler og Bhgr. Komtesse Sophie-Louise Wachtmeister, f. 10. Sept. 1886 i Clarens, Svejts, D. af Skovrider, Greve Axel Fredrik Gabriel W. og Engla Elisabet Carlsson. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Første Vejledning i Ferier i Sorø hos Chr. Dalsgaard, der var hans Slægtning; Realeks. 1911; Tekn. Sk. med Grønvold som Lærer; opt. paa Akad. Sept. 1915; besøgte dette Eft. 1915 og Foraar 1916 (Lærer: Rostrup Bøyesen); under Ophold i Paris Vintrene 1922-30 paa Sk. 3 Vintre hos den brasilianske Maler Araujo. Stipendier: Ronge 1933, 37; J. R. Lund 1932. Rejser: 1920 Italien (Assisi); 1925 Holland, Belgien og Tyskland; 1928, 31 Frankrig, Spanien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-26, 1929; Kunstfor. i Aarhus 1920; Der Sturm, Berlin, 1923; Maison Watteau, Paris, 1925; Charl. 1926-45 (13 G. m. 28 Arb.); Charl. Eft. 1931, 40; Forum 1929; Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1930, 36 og 38. Hverv: Medl. af Kom. for Kunstn. Eft. 1924-27.

Arbejder: Opstandelse, kubistisk Komposition (1925); Familiegruppe, kubistisk Komposition (1925); Kulsviere, Figurkomposition (1931); Bold i Maal (1937); Tyrefægtninger, Nature morte'r, svenske Landskaber i Akvarel.

Paa Araujos Skole tilegnede Bille Holst sig teoretisk Kompositionslære, og hans Arbejder fra Midten af 20'erne er overvejende kubistisk prægede. 1924-25 var han Modredaktør af Buen. I Slutningen af 20'erne gik han over til et syntetisk forenklende, sagligt Maleri. Hans mest personlige Arbejder er en Række Portræthoveder i monumental Størrelse, Karakterstudier af Forstmænd og Skovarbejdere fra Kulsvieregnene (1931) og fra de senere Aar Nature morte'r i en kraftig Kolorit, holdt i dybt stemte Farver. S.S-z.

B. T. 7. Febr. 1930 (Houmark); 7. Febr. 1936 (O. V. Borch); S. Danneskjold-Samsøe 1 Tilsk., 1931 II, 428-30; Ekstrabladet 15. Febr. 1936; O. V. Borch: P. B. H., 1938; Josef Petersen i Saml., 1936, 89-90 (som Preben); 1938, 140-41; Soc. Dem. 22. Jan. 1944 (Bille Holst).

Binck, Jacob, c. 1500-69, Kunstner. F. antagelig i Kolas, d. 1569, formentlig i Aug. i Königsberg. Gift 1° før 1557. 2° 1561 med Margrethe, der som Enke giftede sig igen.

Binck har tilsyneladende uddannet sig paa meget bredt Felt; han kaldes af Samtiden Kontrafejer og Signetstikker og har bistaaet ved Fæstningsbyggeri, været Medaillør og Kobberstikker og skal have arbejdet som Bhgr.; Kernen i det hele synes at være, at han var en dygtig Tegner, kendt med Kunst og Kunstnere i Udlandet, perfektibel over for de Stilretninger, som udviklede sig. Om hans personlige Udførelse af de Ting, som gaar under hans Navn, har der paa forsk. Vis hersket Tvivl.

Hans første Arbejder, Kobberstik, er præget af Nürnbergskolen efter Durer, die Kleinmeister; senere har nederlandske Stikkere som Lucas van Leyden (Portrættet af Lucas Gasse 1529) paavirket ham. Med Danmark synes han tidligt at være kommet i Forbindelse, da han for Chr. II under dennes Udlændighed (antagelig c. 1529) udførte Portrætstik af ham og hans Dronning efter Træsnittene fra 1525 efter Mabuses Portrætter. Han betragtes ogsaa som Mester for det store Stik af nævnte Konge, i Portalen med de mange Vaabener, efter et andet af Mabuses Portrætter. Han har maaske arbejdet for Fr. I af hvem et senere Portræt (1539, Fr.borg) tillægges B.; i hvert Tilfælde fik en Jacob Kontrafejer 1533 10 Gylden udbetalt paa sin Sold. En senere Medaille af Fr. I er indstemplet 1530; dette er maaske Aaret for Udkastets Tilblivelse, thi Medaillen synes meget senere. B. arb. for Chr. III fra 1533, i hvert Fald fra 1535 (50 Gylden aarligt) og har da antagelig udført Stikket af ham som Hertug af Slesvig og Holsten, hvortil Sølvpladen findes paa Rosenborg. Kongens lille Segl fra 1538 og de smaa Guldskuepenge med Kongens og Dronningens Billeder med senere Aarstal skriver sig antagelig fra denne Tid; de maa nemlig efter Fremstillingen være modellerede meget tidligere end deres Datering. B. udlaantes 1541 af Kongen til Svenskekongen; som Resultat af dette Besøg regnes Billedet af Gustav Vasa (Gripsholm). Med s. A. er den store Sølvmed. af Chr. III med det pompøse Vaaben paa Bagsiden betegn.; Kongens Majestætssegl er dateret 1546, men synes efter sin Ornamentik at gaa tilbage til et ældre Udkast.

1543 ved man, at B. var udlaant til Kongens Svoger, Hertug Albrecht af Prøjsen, og han blev der i lang Tid: 1547 døde Hertuginden, og B. traadte da i Hertugens Tjeneste som »Kontrafejer og Kunstner«. 1548 var han bevislig atter i Danmark og deltog i Kongedatteren, Kurfyrstinde Annas Bryllupstog til Sachsen. S. A. opholdt han sig i Antwerpen for at tilse Cornelis Floris' Udførelse af Gravmælet over Hertuginden til Königsbergs Domkirke (Busteafstøbning i Fr.borg); der købte han nogle Malerier til Kongen og til Johan Friis og gav Tegning til Forsidebladene til Chr. III.s Bibel med Kongens Billede og med det danske Vaaben; de blev skaaret i Træ 1550; 1550 og 51 er han atter i Danmark og giver Kongen Oplysning om, hvad han har set af moderne Befæstningskunst i Nederlandene, hvorfor han var med Kongens Bygmester Martin Bussert ved Befæstningen af Krempe og muligvis virkede med ved Befæstningsanlæggene i Kbh. mod Kalvebodstrand. Under dette Ophold har han vel fuldført Modelleringen af de 2 ensidige Medailler af Fr. I (se ovenfor) og Chr. III; den sidste er dog indstemplet 1559. 1552 var B. i Lybæk og senere i Antwerpen, hvor Fr. I.s Gravmonument udførtes af Corn. Floris. 1554 vendte han tilbage til Kónigsberg og der er intet Bevis for, at han har forladt denne By senere. Efter Chr. III.s Død bad Fr. II Onklen, om han maatte laane ham; han skulde da komme hertil i 1560; men om det skete, vides ikke. B. menes i Antwerpen at have været medvirkende ved Bestillingen af Herluf Trolles og Birgitte Gøyes Epitafium og Sarkofag (Herlufsholm), ligesom en Buste, maaske en Afstøbning efter et Lig sst., kaldet Pernille Gøye (d. 1552), gaar for at være udført af ham.

En Række Portrætter er i Tidens Løb henført til B. og ogsaa forsynede med hans Sign., ofte med hans Underskrift; men den synes paasat af Klevenfeldt. Paa Fr.borg findes dog nu et Miniaturebillede af Hertuginde Dorothea i en Kapsel med Rigsvaabenet, som i enkelte Detailler ganske svarer til B.s Vaabentegning til Biblen, og B. har gentagne Gange gjort Medailler af hende. Portrættet er udateret; et lign. firkantet Portræt findes i Kunstmus. Det maa være B.s Arbejde, saa meget mere som de i Behandling af Former og Stoffer nærmer sig til Kobberstikket af Chr. III og til Medaillerne og i deres urolige Udførelse af Detaillerne svarer til et Maleri af Dronn. Elisabeths Søster, Dronn. Maria af Ungarn, som findes i Kónigsberg, men fremstiller hende fra en ældre Tid (c. 1524), og som af F. Beckett er henført til ham. De danske Portrætter fra 1550'erne, som gaar under hans Navn: Johan Friis (1550), Dronn. Dorothea (gl. Kopi), samme (1551), den saakaldte Mogens Gyldenstjerne (s. A.), Anton Bryske (1554) og Albrecht Gøye (1556), findes alle paa Fr.borg; desuden er Portrætter af Dronn. Dorothea (1550, gl. Kopi i Privateje), Herluf Trolle paa Herlufsholm (en gl. Kopi) og Sophie Rosenkrantz, Hr. Axel Brahes (1551 paa Gaunø, Kopi fra c. 1750 af Per Krafft) udf. efter hans Arbejder.

Portrætterne er imidlertid ikke indbyrdes samstemmende i Malemaaden eller ligner Portrætterne af Hertuginde Dorothea. B. har dog i Mellemtiden været i Antwerpen og antagelig taget Vejen over sin Fødeby Kóln, hvor Maleren Bartel Bruyn opholdt sig (1518-55). Han kan her have lagt sin Malestil om; men man kan ogsaa tænke sig, at han her for Maleriernes Vedkommende har knyttet Forbindelser af samme Art som dem vedrørende Sarkofagerne, saa Arbejdet udførtes efter hans Portrætudkast og under hans Tilsyn. Det skal dog bemærkes, at der i Konigsbergregningerne forekommer Udgifter til indrammede Trætavler, hvorpaa B. skulde male Portrætter. Spørgsmaalet, om hvorvidt Portrætterne skyldes ham selv eller er udarbejdet af andre Kunstnere (Bartel Bruyns Elever, Lucas Cranach d. Y.) efter hans Udkast, eller er gjorte helt uden hans Medvirken, staar endnu uløst, ikke mindst paa Grund af nogle af Billedernes daarlige Bevarelse. B. ansaas i Nordeuropa for et Vidunder for sin Tid, ogsaa paa Grund af sin Dovenskab og Upaalidelighed med Hensyn til Aftaler. O.A.

Nye Danske Mag., I, 1794, 321-64; Eduard FermenichRichartz: Johann Jacob Merlos, 1895, 71-90 (KoInische Kunstler); F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist., 1897; samme i T. f. Kunstind., 1899, 181-90; H. Ehrenberg: pie Kunst am Hofe der Herzoge von Preussen, 1899; Gustav Upmark i Pers. tidskrift, Stockholm 1909; Gustav Falck i K. Aa., 1916, 74-78; Georg Habich: Die deutschen Medailleure des XVI.s Jahrh., 1916; samme: Die deutschen Schaumunzen des XVI. Jahrh., II, 1932; F. Beckett: Renaissancens Portrætmaleri, 1932; W. Karlson i T. f. konstvetenskap, 1933, 15-27; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937; Charles Christensen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. II, 1935, 13-14 (Noten); Gustav Gluck i K. Aa., 1940, 18-21; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Vilh. Lorenzen: Holland og Danmark, I, 1945.

Bindesbøll, Michael Gottlieb Birekner, 180056, Arkitekt. F. 5. Sept. 1800 i Ledøje, d. 14. Juli 1856 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Sognepræst Jens B. og Karen Johanne Hornemann. Gift 28. Maj 1845 i Værløse med Andrea Frederikke Andersen, f. 16. Marts 1819 i Jonstrup, d. 2. Jan. 1899 paa Fr.berg, D. af Seminarielærer Rasmus A. og Dorothea Christiane Cathrine Svanekiær.

Uddannelse: Skoleuddannet privat i Hjemmet; i Møllebyggerlære 1815, Svend 1817; arbejdede som Tømrersvend, bl. a. ved Opf. af Chr.borg; Elev ved Akad. fra 1817 (Elementar- og OrnamentkL, senere Bygn.sk.); blev 1820 af Regeringen paa Foranledning af Jonas Collin og med Anbefaling af H. C. Ørsted sendt til Stockholm for at gøre sig bekendt med et Korntørringsanlæg; synes derefter at have fulgt Ørsteds Forelæsninger i Matematik og Fysik; Rejseledsager for Ørsted 1822-23 (se nedenfor); stiftede i Paris Bekendtskab med den tyske Arkitekt Franz Chr. Gau, hvis Vejledning m. H. t. antik Arkitektur, navnlig pompejansk, havde stor Betydning for hans Udvikling; efter sin Hjemkomst fortsatte B. sin Uddannelse paa Akad. og vandt lille Sølvmed. Marts 1826 (En Hovedvagt); store Sølvmed. Marts 1827; lille Guldmed. Dec. 1829 (En Markedsplads); Æresmed. (C. F. Hansens Med.) Aug. 1833; store Guldmed. (En luthersk Hovedkirke) Sept. 1833; 1824-33 var han samtidig Medarbejder (mest Konduktør) for J. H. Koch; medvirkede ved fig. Arb.: Ombygn. af Det kgl. Teater; af Prinsesse Vilhelmines og Prinsesse Carolines Palæer; Udvidelsen af Fr.berg Slot (Porthuset); Karantæneanstalten paa Kyholm; Rosenborg Brøndanstalt i Gothersgade (Projektering og Opf.). 1829 opfordrede Koch B. til at blive Tømrermester; men H. E. Freund afholdt ham derfra og fik ham til at blive ved Arkitektstudierne; 1833 Konduktør for Hofbygmester Hornbeck. Rejser: 1820 Stockholm (se ovenfor); 1822-23 (s. m. H. C. Ørsted) Tyskland og Frankrig; (over Hamborg, Berlin, en Række mellemtyske Byer, München, Karlsruhe, Stuttgart, Strasbourg til Paris, hvor B. opholdt sig henved et halvt Aar, mens Ørsted rejste til England; Aug. 1823 mødtes de igen i Bryssel og rejste hjem sammen); Ophold i Italien og Grækenland 183438; (fra Kbh. i Juli 1834 over Dresden, Nürnberg, München, Innsbruck; Efteraaret i Norditalien, -Nov.-Marts i Rom, Sommeren 1835 i Syditalien og Sicilien; Okt. 1835 -April 1836 i Grækenland, med Rejse via Smyrna til Konstantinopel ved Juletid; April 1836-April 1838 Ophold i Rom og Rejser i Mellemitalien; derefter i Norditalien indtil Juli, Hjemkomst til Kbh. Aug. 1838). Udstillinger: Charl. 1827, 30, 34, 38, 48, 57 (m. 9 Arb.); Nord. Udst. 1872; Paris 1889; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: C. F. Hansens Med. 1833; agreeret ved Akad. Febr. 1839, Medl. Aug. 1847; tit. Prof. 1853. Embeder: Kgl. Bygn.inspektør for Holsten (Udnævnelse Dec. 1839; Embedet bestyret ved Vikar, indtil Thorvaldsens Museum var færdigt; tiltraadt Juli 1847); forlod kort efter Oprørets Udbrud Marts 1848 Altona; Kgl. Bygn.inspektør for Nørrejylland Juli 1850, for Kbh. April 1851; Prof. i Bygn.kunst ved Akad. Marts 1856. Hverv: Medl. af Kommissionen vedr. Thorvaldsens Museum Febr. 1839; Medl. af Kommissionen vedr. Universitetets Bygn. 1843.

Arbejder: Thorvaldsens Museum (1839-47); Klampenborg Badeanstalts Cottager, Kursal, Koncertsal m. m. (1844, nedrevet); Krathuset, Ordrup, for Gross. Puggaard (1844, ombygget); Skovhuseet, Ordrup, for Orla Lehmann (1844, nedrevet); Gaard i Jylland for Herredsfoged Hunderup (1845); Rosendal ved Fakse, Hovedbygn., for Grev G. Holck-Winterfeldt (1847-49); Kbh.s Amts Ting- og Arresthus, Blegdamsvej (1847, Opf. ledet af N. S. Nebelong efter B.s Afrejse til Holsten, totalt ombygget); Upåkra Kirke, Skaane (1848-49); Gladsakse Præstegaard (1849, nedbrændt og genopf.); Landsted ved Vejle for Orla Leh- (1849); Skole i Randers (1850); Bispegaarden i Nykøbing F (1850); Hobro Kirke (1850-52); Thisted Raadhus (1851-53); Synagogen i Aalborg (nu Stadsbibliotek) (1853-54); Rørvig Kirketaarn (1852); Slesvigske Jernbanes Stationsbygninger (Flensborg, Tønning, Rendsborg, Husum, Byttel, Klosterkro m. fl.) (1853-54); Stege Raadhus (1853-54); Lægeforeningens Boliger (de ældste Stokke, Inspektørboligen )1,1854); Næstved Apotek (1854); Næstved Raadhus (1855-56); Kongemindet, Rytterknægten, Bornholm (1856, forhøjet af Thorvald B. 1899); Hother Hages Gaard, Møn (1854); Berthelsens Gaard, Holbæk (1854); Oringe Hospital, ældre Del (1854-57, færdiggjort efter B.s Død af N. S. Nebelong, der var Konduktør; senere fl. Gange stærkt udvidet); Sol-Lien ved Flensborg for Dr. Poulsen (185556); Landsted, Taarbæk Strandvej, for Advokat Brock (1855-56); Landbohøjskolen (1856, færdiggjort efter B.s Død, senere stærkt udvidet); Lægebolig (nu Privatbolig) i Skelskør (udat., ombygget).

Restaureringer, Ombygninger o. a.: Kronborg Slotskirke (1838-43); Jyske Asyl (Sindssygeanstalten ved Aarhus) (1850-51, Projektet udarbejdet af Bygn.inspektør Friis og Overlæge Selmer, ændret og udf. af B.); S. Hans Hospital (til Dels opf. efter B.s Tegn., efter at han havde trukket sig ud af Arb.); Wrams Gunnarstorp, Skaane (1854-56); Udvidelse af Gaarden Wanås i Skaane, for Giev Wachtmeister; Det kgl. Teaters Tilskuerplads (1855, nedrevet); Universitetets Festsal (1856); talrige Interiører og Dele af saadanne.

Monumenter o. l.: Rasmus Rasks Gravmæle, Assistens Kgd. (1841); Ordning af Frue Plads (1849-52); Krigergraven i Fredericia (1850-52); Løjtnant Osvald Marstrands Gravsten, Assistens Kgd. (1850); Fru Marie Lehmanns Gravsten (1851); Politiassessor Smiths Gravsten (1855); Prof. P. O. Brøndsteds Gravsten, Assistens Kgd. (1856); Adsk. andre dekorative Arbejder.

Projekter: Thorvaldsens Arbejdsværelse, Nysø (1840); Observatorium i Kbh. (1843-44); Zoologisk Museum (1844); Hotel paa S. Annæ Plads, Kbh. (1844); Kirke uden Taarn (1845); Vognskur, Kbh.s Postgaard (1845); Odeon, for Musikforeningen (1846); Polyteknisk Skole (1848-49); Præstebolig paa Landet, Typetegning for Kultusministeriet (1849); Raadhus paa Samsø (1851); Ting- og Arresthus i Odense (1851 og 56); Bispegaard paa Landet, for Biskop Monrad ad (1851); Kirke pa,a Strandvejen (1851-52); Raadhus, Flensborg (1852); Forbedringshus, Vridsløse (1854); Skole, maaske paa Chr.havn (1854); Latinskolen i Rønne (1856); Endvidere: Butik paa Købmagergade; Landsted i Vedbæk, for Grev Danneskiold-Samsøe; Nikolai Kirke, Genopførelse; Dekorative Arb. m. v.

Gottlieb Bindesbøll viste allerede som Dreng udprægede tekniske Anlæg; heri, og ikke som tidligere antaget i manglende Evner for Studier, maa sikkert ses Aarsagen til, at hans Fader satte ham i Haandværkerlære i 15aars Alderen. B.s endelige Bestemmelse om at ville være Arkitekt synes truffet under Paavirkning af hans Oplevelser paa Rejsen med Ørsted. I Breve har han skildret det stærke Indtryk, Gotikken gjorde paa ham, og under Opholdet i Paris vakte Gau hos ham en levende Interesse for antik Bygningskunst, navnlig den flerfarvede og i Særdeleshed Pompeji. Som Medarbejder hos J. H. Koch kom han i Kontakt med Samtidens Senklassicisme; Forholdet mellem B. og Koch synes ikke at have været særlig nært, i alt Fald tyder Kochs Opfordring til B. om at gaa over i Tømrerfaget ikke paa nogen større Forstaaelse for hans Begavelse; senere blev de Konkurrenter om Thorvaldsens Museum. B.s Forhold til Samtidens og den nærmeste Fortids Arkitektur var i øvrigt dette, at han beundrede Harsdorff og var meget kritisk indstillet mod C. F. Hansen; i et Brev har han fremhævet Mallings Universitetsbygn. paa Bekostning af Frue Kirke og Metropolitanskolen, som han kalder flove. Det blev da ogsaa de to stærke Ungdomsindtryk: Gotikken og den flerfarvede Antik, der bundfældede sig i hans Skolearbejder fra Tiden mellem de to Rejser, som Hovedvagtprojektet, der i visse Henseender synes at være Forløber for Thorvaldsens Museum, og det gotiske Domkirkeprojekt, der indbragte ham den store Guldmedaille. Personligt Kendskab til Antikken foruden helt nye Indtryk af anden Arkitektur - bl. de stærkeste har tilsyneladende været Murstensarkitektur paa Sicilien og i Grækenland - fik han paa den store Rejse; af største Betydning, baade aandelig og praktisk, blev for ham ogsaa det nære Bekendtskab med Thorvaldsen, som hurtigt udviklede sig til et Samarbejde om Museumstanken. I den lange Række Forhandlinger og Intriger, der knyttede sig til Museets Tilblivelseshistorie, havde han Thorvaldsens fulde Støtte og tillige aktiv Hjælp fra sin Slægtning Jonas Collin.

Thorvaldsens Museum, B.s første selvstændige Arbejde, blev ogsaa et af de mest fremtrædende i hele hans Produktion og i dansk Bygningskunst overhovedet; i det viser sig for første Gang Omfanget af hans Fantasi og Formningsevne, hans store Modtagelighed og Evne til energisk Gennemarbejdelse. Mens det helt er blevet til under Indtrykket af den flerfarvede Antik, kom hans allerførste stærke Arkitekturindtryk: Gotikken, til at betyde mærkværdig lidt i hans Arkitektgerning; egentlig først i hans senere Aar sætter den sig Spor, og da kun i meget fri Gengivelse. B. tilhører vel det tidlige 19. Aarh.s Arkitekturretning helt, med dens Modtagelighed for omtrent alle Fortidens Værker, og dens ugenerte Arbejden snart i en Retning, snart i en anden; men han forholder sig overordentlig frit til alle Forbilleder; hans Begavelse var for original, hans Mentalitet for selvstændig til at kunne lade sig binde. Mest traditionsbundet er naturligvis, trods al Originalitet, hans første Værk, Thorvaldsens Museum. Allerede i en tidlig Gruppe Værker gjorde han sig fuldstændig fri af kunsthistorisk Indflydelse: Klampenborghusene, som han byggede, mens Museets Opførelse stod paa. De viser, at han ikke blot var den store Artist, men ogsaa beherskede funktionsbestemt Arkitektur; Klampenborghusene er de første bl. de af hans Værker, der fører videre ud over hans egen Tid. Desværre er de alle forsvundne - Tiden har overhovedet faret haardt frem mod hans Værker - men de stod tilstrækkeligt længe til at blive genopdaget efter et Par Menneskealdres relative Forglemmelse. De var beslægtet med engelsk landlig Bygningskunst, som B., da han ikke selv har været i England, formentlig maa have lært at kende ad litterær Vej. Der er overleveret en Udtalelse af ham i hans sædvanlige slaaende Udtryksform om den Tankegang, der laa til Grund for deres Udformning: Om Sommeren skal man bo i Telte. De var letbyggede Huse, mest af Træ; Koncertsalen var tydeligt en gammel Tømrers Værk. Netop s. A. modnedes hos ham nogle Indtryk fra den store Rejse, som gav sig Udslag i en ny Kraftudfoldelse af hans skabende Fantasi: Projekterne til Zoologisk Museum, paa den Grund i Fiolstræde, hvor Herholdt siden opførte Universitetsbiblioteket. Inspirationskilder synes her at have været italiensk Murstensarkitektur, siciliansk-normannisk og byzantinsk, sammenarbejdet med hans gamle Tilbøjelighed for Polykromi; i Udarbejdelsen mærkes en Formgivningstrang af næsten eksplosiv Art. B.s Arbejden med dette Projekt omtr. samtidig med Opførelsen af Klampenborgbebyggelsen viser Vidden af hans Vingefan; medens den sidste var stærkt funktionsbestemt og behersket, vilde Museet efter alt at dømme være blevet en artistisk Bedrift af første Rang, men formentlig i praktisk Henseende til Fortvivlelse for Museumsfolkene. Efter denne første Periode fulgte de Aar, hvor han som kgl. Bygningsinspektør fik store offentlige Arbejder betroet og tillige drev en omfattende Privatvirksomhed, og hvor hans Udvikling førte ham over i en mere nøgtern, streng Retning. Opgavernes Bundethed gør sig gældende, og det mærkes, at hans Ungdom laa bag ham; overhovedet kom han ret sent i Gang som selvstændig Arkitekt. Fra disse Aar stammer fortrinsvis de ret faa Tilnærmelser til egentlig Stilarkitektur, han har præsteret; Arbejder med Anstrøg af Renæssance (Raadhuset i Stege Jyske Asyl, Apoteket i Næstved) eller Gotik (Raadhuset i Næstved); tillige den ejendommelige Kirke i Hobro, i hvilken adskilligt brydes i en for B. yderst karakteristisk Form; formelt gotisk, muligvis med engelske Mindelser; i sin rige Murstensplastik i Slægt med Zoologisk Museum-Projektet, i Rumvirkning beslægtet med Forhallen i Thorvaldsens Museum (Tøndehvælving, spidsbuet, hvori Vinduesnicherne indskærer sig); endelig i sin stribede Facadeudførelse (gule og røde Murstensbælter) byzantinsk paavirket. En anden Mindelse om hans Ophold i Grækenland er Synagogen i Aalborg, et typisk byzantinsk kombineret Bygningslegeme. Helt over i egentlig Stilarkitektur synes han kun at være naaet i et enkelt Arbejde af Betydning: Konk.projektet til Universitetsbiblioteket, vel et af hans svageste Arbejder, veneziansk af ydre Præg. Omtrent fra samme Tid er Lægeforeningens Boliger, der falder ganske i Traad med Klampenborgbebyggelsen, stærkt funktionsbestemt og nøgternt Boligbyggeri, denne Gang for Smaakaarsfolk.

Fra B.s sidste Aar træder særlig 2 store Arbejder frem, begge fuldført efter hans Død: Oringe Hospital og Landbohøjskolen. Fælles for dem er foruden det Materiale, der var hans foretrukne: den gule Mursten, ogsaa den afklarede, sikre Formning og Proportionering, og den fødte Arkitekts Evne til at give sine Værker en charmefyldt Helhed. Mest Tilknytning til hans foregaaende Produktion har Landbohøjskolen, hvor Inspirationer af engelsk og italiensk Oprindelse gør sig gældende. Oringe er mere i Slægt med ældre dansk Bygningskunst, nøgternt brugsbestemt Byggeri fra 1700 Tallet, saadan som det bl. a. kendes fra ældre Militærbyggeri. Med Virtuositet har B. behersket det meget komplicerede Anlæg og skabt fængslende, malerisk Arkitektur ud af en given Disposition, der var bestemt af de nye Principper for Sindssygeplejen, der netop dengang var ved at bryde igennem.

B.s forholdsvis tidlige Død var et tungt Tab for dansk Arkitektur. Han stod midt i sin Manddoms bedste Aar og en stor Virksomhed; han skulde netop begynde den Lærervirksomhed, som hans inciterende og sympatiske Personlighed ganske sikkert havde gjort ham velegnet til. Havde han levet længere, vilde maaske den Byggemaade, han indledede med sine seneste, mest afklarede Værker, have faaet Tid til at fæstne sig, og Linien fra dem være blevet ført videre; maaske havde dansk Bygningskunst i Aarh.s sidste Halvdel da faaet en anden Retning. Men Stil- og Motiv-Arkitekturen fik Overtaget, og først mange Aar efter hans Død begyndte hans Værk atter at gøre sig kraftigere gældende; først hos Martin Nyrop, senere hos fl. andre; stærkest hos Ivar Bentsen, der i sine Værker ofte genoptog B.s Tanker og gennem sin lange Lærervirksomhed gav dem videre og mere end nogen anden bidrog til den Indvirkning, de fik paa dansk Bygningskunst ind i 20. Aarh. H.F.

Dansk Kunstbl., I, 1836-37, 20, 77-85, 164 (Breve); 11, 1837-38, 66; Ny Portefeuille, 1844, 146-50 (optrykt i Artes, 1932, 145-47); Ph. Weilbach i Danm.s ill. Almanak, 1857, 86-92 (optrykt i samme Forf.s: Konst og Æstetik, 1870, 1-12); Th. B. i Kunstbl., 1888, 236 (jfr. 260-61); Chr. Bruun og L. P. Fenger: Thorvaldsens Mus.s Hist., V. 1892; Arch., 1899-1900, 285-88 (Nekrolog); V. Wanscher: Arkitekten G. B., 1903; Hist. Medd. om Kbh., II, 1909-10, 127, 590-91; 2. Rk. V, 1931-33, 317-18; 3. Rk. I, 1934-35, 459-60, 462; Th. Oppermann i Arch., 1916, 17, 93-100; F. Hendriksen sst., 1917-18, 361-68; Werner Jaksteln i Bau-Rundschau, 1921, 47-55; Ivar Bentsen i Arch., 1924, 157-60; V.Wanscher: Architekturens Hist., III, 1931, 515-21, 529, 575; samme i Artes, 1932, 53-186; Svend Dahl: Univ. Bibl.s Bygn., 1932; Ejnar Poulsen i Ark. M., 1934, 63-65; V. Wanscher i Rom og Danm., I, 1935; Ark. U., 1937, 193 (Klampenborg Kuranstalt); Ivar Bentsen sat., 1942, 205-07 (med Fortegn. over B.s Arb.); Uffe Kjær ast., 228; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942; Haavard Rostrup: H. W. Bissen, 1945.

Bindesbøll, Thorvald, 1846-1908, Arkitekt. F. 21. Juli 1846 i Kbh., d. 27. Aug. 1908 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Arkitekten Gottlieb B. (s.d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1861; Realafgangsprøve Juli 1862; gennemgik Akad.s forsk. Sk.; Bevis Jan. 1874 for Eks. i Kemi fra Polytekn. Læreanstalt; Afgang som Arkitekt Dec. 1876; lille Guldmed. 1882 (en Badeanstalt i italiensk Renæssance). Rejser: 1882 Tyskland, Holland, Belgien og Norditalien; 1889 Verdensudst. i Paris; 1900 sst. Udstillinger: Charl. 1882-94 (8 G. m. 24 Arb.); Dekorationsfor. 1888; Paris 1889; Kleis 1893 og 94; Internat. Bogudst. i Paris 1894; Kunstfor. 1895; Stockholm 1897; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Kunstfor. 1907; Berlin 1910-11; New York 1912; Kunstfor. 1913; Stockholm 1918, 19; Paris 1925; Forum 1929; For. f. Kunsthaandværks Jubl.udst.

1932; Sep.udst. i Kunstindustrimus. 1898, 1909, 1926. Udmærkelser: Guldmed. Paris 1900 for Møbelkunst.

Arbejder: B. tegn. i 1860'erne mange Broderimønstre til sin Søster og hendes jævnaldrende Venner inden for Familierne Skovgaard og Constantin Hansen, fra 1873 til den af Kristiane Konstantin-Hansen og Marie Bindesbøll grundede Broderiforretning, mest Puder og Kakkelovnsskærme, men ogsaa Gulv- og Altertæpper (daterede Tegninger fra 1868 indtil Forretningens Ophævelse 1903). Arkitektur: Hovedbygning paa Herregaarden Hjulebjerg i Halland (1872-75); Villa for Vilh. Kyhn, Hj. af Danasvej og S. Jørgens Sø (1879-80); Et Teater, Konk.arb. til Akad.s Guldmed. (1886); Konk.projekt til et Frilager i Frihavnen (1888); Bombebøssen, Overgaden o. V. 48C (1891); Frkn. Melchiors Villa i Taarbæk (1891, nedrevet); Vinhandler Bestles Villa i Vedbæk (1897); Gymnastikhuset til Ubberup Højskole (1898); Automatkafeen paa Amagertorv (1899); Forhøjelse af M. G. Bindesbølls Kongemindet paa Rytterknægten, Bornholm (1899); Gamle Carlsbergs Marketenderi i Frihavnen (Capella) (1899-1900, kun Facaderne); Portalen til den danske Afd. paa Verdensudst. Paris 1900 (s. m. Arne Petersen); Konk-projekt til Forretningshus i Citykvarteret (1900); Post- og Telegrafembedsmændenes Stiftelse, Mariendalsvej 38-40 (1902); Kunsthandler Kleis' Villa i Rungsted (1902); Fiskepakhuse paa Skagen (1905-07). I sine sidste Aar hjalp B. Ulrik Plesner med Udsmykningen af dennes Huse: Gammel Torv 10-12 (Smedejernsgitter, tegn. 1905, og Stukornamenter); Spisesalen i Brøndums Hotel paa Skagen (1906); Vodroffshus, Danasplads (Stukornamenter); Dekorationer til Høsterkøb Kirke (1907-08) og til Post- og Telegrafbygn. i Esbjerg (s. A.); Skitser til Montering og Udsmykning af Skagens Kirke (udf. 1909-10). Til dette lille, men tungtvejende Byggeri føjer sig flere Monumenter eller Udkast dertil og Springvand: J. J. A. Worsaae (Udkast 1886-88); Kumme til J. Skovgaards Bjørnespringvand i Raadhusets Gaard (Tegn. fra 1887; udf. 1900-01); Projekt til Forskønnelsesfor. Konk. om et Springvand paa Højbroplads (1888); Dragespringvandet foran Raadhuset, opr. tænkt til Højbroplads (Udkast 1889, Kummen opst. 1904, Midtergruppen tilkommet 1923); Mindestøtte paa Kastellets Flagbastion for Slaget paa Reden (afsløret 2. April 1902). Bl. B.s mange Gravstene, ofte med Smedejernsgitter kan nævnes: Martin Hammerich (1883, Ørslev ved Vordingborg); Constantin Hansen (s. A. Fr.berg Kgd.); Rudolf Puggaard (1886, Holmens Kgd.); Emil Hartmann (1898, Holmens Kgd.); J. P. E. Hartmann (1900, ved Garnisons Kirke); Harald Munch-Petersen, Aix-le-Bain (1905); S. A. v. d. Aa Kuhle (1907, Vestre Kgd.); Carl Adolf Meyer (1906, Vestre Kgd.); Vilhelm Hammershøi (Tegn. 1906, udf. 1916, Vestre Kgd.); Valdemar Tofte (1908, Vestre Kgd.).

Lertøj: Interessen for Keramik gaar tilbage til c. 1880, da han s. m. Andreas Clemmensen arbejdede i Frauens Lervarefabrik paa Ny Carlsbergvej; men efter Clemmensens Hjemkomst fra Italien blev B. saavel som Brdr. Skovgaard og Philipsen yderligere stimuleret til et kunstnerisk Arbejde med det primitive Pottemageri og søgte 1883 ud til Lervarefabrikant Johann Wallmanns Værksted paa Utterslev Mark. Første Lerfade i Samarbejde m. Aug. Jerndorff, Otto Haslund og Joakim Skovgaard. I 1884 en Bestilling paa 28 Fade og 2 Krukker til Gross. Peter N. Heerings Spisestue i Gaarden paa Chr.havn. Juni 1890 og Beg. af 1891 hos Herm. A. Kdhler i Næstved. Hovedværk herfra er Modelleringen og Bemalingen af det af Storck tegnede Alter til Herning Kirke. 18911904 arb. B. paa Kbh.s Lervarefabrik i Valby, hvis Leder G. Eifrig B. kendte som Wallmanns gamle Mestersvend. Herude skabte B. sine bedste Krukker og Fade, navnlig inden for 2 meget produktive Perioder 1891-93 og fra 1899. Fra 1900 blev Svend Hammershøi hans Hjælper med Dekorationen. Hans samlede keramiske Produktion beløber sig til c. 500 Stk. Omkr. 1905 lavede B. en Del Modeller til P. Ipsens Enke til industriel Produktion.

Bogkunst m. m.: Omslag og Titelblade: C. Hauch: Romaner og Fortællinger (1873-74); 16 Kirketavler til Helms: Danske Tufstenskirker (1882-86); Jul. Lange: Billedkunst (1884); Holger Drachmann: Troldtøj (1889-90, s. m. Jerndorff og J. Skovgaard); Chr. Bruun: Godtfred af Ghemen (1890); Karl Madsen: Hollandsk Malerkunst (1891); Johs. Jørgensen: Den hellige Gral. Julealbum (1895, s. m. J. Skovgaard); En skøn Historie (1896, trykt af Simon Bernsteen); A. Fraenkel: Gammel Carlsberg (1897); Paul Heyse: Det spøger (1897, s. m. J. Skovgaard); L. C. Nielsen: Vaardigte (1901); Axel Olrik: Danske Folkeviser (1899 og 1904, s. m. J. Skovgaard); Danske Studier (1904-16, s. m. samme). Bind: De første Tegninger til Stempler for Bogbind leverede B. i Slutn. af 1880'erne (muligvis 1887) til Bogbinder Thorvald Peter. sen. Bind til Troldtøj (1893). Til J. F. Flyge, som især dyrkede den brogede Skindmosaik, tegn. B. sit Hovedværk, Bindene til William Morris: Child Christopher (1896). Med Anker Kyster fik B. et frugtbart og langvarigt Samarbejde, hvor B. ikke alene var den givende Part. Kyster fik B. til at tegne Serier af Smaastempler, Tegn. til Fileter eller til Indramning af Spejlets Forsats, Stempler, der kunde kombineres af Forgylderen og tilpasses de varierende Formater (fx Poul M. Møller: Poesi og Prosa 1891). Af Bogbindere, som B. arbejdede for, kan nævnes Immanuel Peter. sen, Jacob Baden, Gyldendals Forlagsbogbinderi og navnlig Fagskolen for Boghaandværk. B. tegnede en Del komponerede Shirtingsbind, især for Petersen & Petersen, engang imellem til særlige Værker (Henrik Pontoppidan: Lykkeper (1898-1904) og Amtskort over Danmark (1904)), men oftest anvendt efter Firmaets Skøn. Fra 1894 arbejdede B. med Klistermarmor, der allerede i nogen Tid havde interesseret Kyster. B. tegn. ogsaa for Kyster en stor Mængde Forsatspapirer, der blev mangfoldiggjort ad litografisk Vej og vandt stor og varig Udbredelse. Tegninger til Tapeter for C. Krügers Tapetfabrik (1900-01). Gennem sit Arbejde med Skrifttegning og Ornamentik kom B. ind paa Fornyelsen af Ejermærket, og han tegnede fra Slutn. af 1880'erne til sin Død en Mængde Ex-Libris. For sine Haandværkervenner og andre Bekendte tegnede han Hoveder paa Brevpapir og Regninger. Uforgængelig i sin landskendte Popularitet er Etiketten til Carlsberg Pilsner (1904). Bl. hans bedste Omslag til Kataloger og Brochurer kan nævnes: Marts Udstillingen (1893) og Blod Melasse Foder (1898). Plakater m. m.: Den svenske Kunstudst. 1903, Saltvandsbadeanstalten Gamma. Allerede 1887 arbejdede B. og Jerndorff paa at lave nye Tikronesedler til Nationalbanken (udst. Paris 1889), Arbejdet fortsattes 1892 som Besvarelse af en Prisopgave, udsat af Kunstfor.; men der kom intet ud deraf. Tegning til Julemærket 1905.

Metal: B. har efterladt en Mængde Tegninger til Sølvarbejder, hvoraf kun en ringe Del er blevet udført. Ml. 1898 og 1925 udf. A. Michelsen flere Bægre, Skaale og Vaser (bl. a. til Skydepræmier), samt enkelte Servicer eller Bestik. Efter 1900 tegnede B. Sølv for P. Hertz (eget Bestik 1902) og for Holger Kyster i Kolding (især Smykker, Spænder og Broscher samt Cigaretetuier). Smedejernsarbejder for Oluf Schæbel og F. W. Doberck & Søn (C. Amundin) samt forsk. elektriske Lamper og Lysekroner for Tvermoes & Abrahamsen og Magasin du Nord. Bronze- og Messingtøj for Lauritz Rasmussen. Glas: B. har tegnet farvede Glasruder til Viborg Domkirke, Viborg Søndre Sogns Kirke og Ols Kirke, Bornholm (1903-04) samt forsk. Glas og Glasservicer, som aldrig er blevet udført. Træ: Fra sine unge Aar tegnede B. Rammer til sine Malervenners Billeder, især Jerndorffs Portrætter, senere til Kunsthandler Kleis. Efter 1890 begyndte han at tegne Enkeltmøbler, hele Møblementer eller Inventarer, mest for Severin og Andreas Jensen, A. E. Mørck og Rud. Rasmussen. Inventar til Hertz' Tobaksforretning (nuv. B. T. Central) (nu kun delvis bevaret i Kunstindustrimus.). Gl. Carlsbergs Marketenderi i Frihavnen. Endvidere Møbler til Thorvaldsens Mus. og Glyptoteket (Sokler). Møbler til Byraadssalen i Skagen (tegn. 1908). Kunstmdustrimuseet er Hovedsamlingen for B.s Kunst (Keramik, Sølv Møbler og Bog kunst)ligesom langt den største Del af B.s efterladte Tegninger findes i Museets Billedsame. Andre Arb. i Kunstindustrimus. i Oslo og Nationalmus. i Stockholm.

Thorvald Bindesbølls første Huse (Hjulebergs ældste Udkast, Kyhns Villa, Frilagerprojektet og Bombebøssen) er præget af Traditionen fra det saglige Murstensbyggeri i 1860'erne. I en saa udpræget stilhistorisk Tid som det 19. Aarh.s 2. Halvdel virker B.s Huse mærkelig selvstændige. Bestles Villa kom til at betyde en Fornyelse af Strandvejsvillatypen, og med sine Facadedekorationer, der reproducerede hans egen Ornamentik op i stor Skala, skabte han Skole. Han blev som Arkitekt ikke anvendt efter Fortjeneste; de bedste Bygninger som Gymnastikhuset til Ubberup Højskole og Fiskepakhusene paa Skagen rager højt op over Samtidens alm. Byggeri. Hans Monumenter har deres Styrke i den usvigelig sikre Profilering og arkitektoniske Fornemmelse for Detaillens Plads i Helheden. I Mindesmærket for Slaget paa Reden forstod han at omsætte Fortøjningspælens jævne Motiv til et ophøjet nationalt Symbol, fri for martialsk Konveniens. B. har dog ydet sin betydeligste Indsats maa Kunsthaandværkets forsk. Omraader. I sine mangfoldige Broderitegninger fra 60' og 70'erne viser B., at han havde en Viden om den klassiske Oldtids Ornamentik og en Sikkerhed i Sammensætningen af dens forsk. Elementer, der var enestaaende. Dertil kom navnlig i 80'erne et omfattende Kendskab til de orientalske Højkulturers Tekstilornamentik, især Indiens og Japans. Denne strenge Skoling i bundne Opgaver gav ham en Fortrolighed og en Sikkerhed i alt, hvad der vedrørte Dekoration. Keramikken frigjorde ham, idet den tvang ham til at arbejde hurtigt, og det var gennem dette Materiale, han naaede frem til sin egen, helt selvstændige, men paa Tradition hvilende Ornamentik. B. begyndte med at dekorere sine Kunstnervenners Lerfade; men snart lærte han at fylde en hel Skive med en fast, men levende abstrakt Dekoration. Arbejdet med de store Krukker bidrog til paa een Gang at forenkle og variere hans Stil. Formerne var kraftige og traditionelle, saa Drejerne let kunde lære dem udenad, vante som de var til den ensformige Opdrejning af Syltekrukker. Perioden hos Wallmann var især eksperimenterende i koloristisk Henseende. Under Vestervolds Sløjfning havde han s. m. Jerndorff samlet 2 Kasser med Potteskaar og Fajancebrudstykker, som var ham til fortsat Inspiration. Perioden hos Eifrig betød en farvemæssig Forenkling til sort-hvidt-gult eller hel Monochromi.

Kun i ganske faa Tilfælde fik B. afgørende Indflydelse paa en Bogs Udformning, i Reglen maatte han nøjes med Friser og Vignetter, der ofte har en voldsom Kontrastvirkning til Tidens blege Satsbillede. Ligesom F. Hendriksen kæmpede han for kraftigere Typer og større Helhedsvirkning; men ligesom denne undgik han Sværmeriet for den stærkt haandværksprægede Middelalderpastiche, der dominerer den Tids bedste engelske Bogarbejder. Man maa se hans Bogbind s. m. Samtidens fattige og konventionelle Bind for helt at forstaa deres Frigjorthed og Festlighed. De ansporede det gamle Fags Udøvere til fornyet Arbejde med Teknikken; og han satte den de samme høje Maal som i Bogbindets klassiske Perioder. - B. havde gennem Aarene et intimt Samarbejde med Aug. Jerndorff og J. Skovgaard. De tre Venners Arbejder lader sig ofte vanskeligt skelne fra hinanden. Selv om man som Hovedregel kan sige, at B. aldrig gav sig af med Figurer, har han i flere Tilfælde haft en afgørende Indflydelse paa Figurtegningen og ofte forenklet og gennemrettet de tilsendte Tegninger. Saavel Skovgaard som Jerndorff respekterede og beundrede B.s Meninger i alle kunstneriske Spørgsmaal. Det var især paa Bogkunstens Omraade, Samarbejdet fandt Sted (fx Troldtøj); men ogsaa paa mange andre Omraader kan man spore B.s Aand (de dekorative Detailler paa Freskerne i Viborg Domkirke).

B. er Danmarks største ornamentale Kunst ner. Hans udprægede Selvstændighed og voldsomme Produktivitet gjorde, at dansk Kunsthaandværk kom til at indtage en selvstændig Plads i den store Fornyelse af Europas dekorative Kunst i Aarene omkr. Aarhundredeskiftet. B. er uden større Paavirkning fra den tyske Jugendstil eller den franske Art nouveau. Hans Stil var fuldt udviklet, inden disse fik deres internationale Gennembrud paa Parisudst. 1900, og han blev Skønvirketidens aandelige Fader. - B.s Personlighed var mægtig og inspirerende. Fra sin Familie havde han arvet en gammel Kultur med dybe Rødder i klassisk Kunst og humanistisk Dannelse. Dertil føjede han en udbredt Belæsthed (Oldtidslitteratur og Shakespeare). Hans Væsen var frigjort og uden Fordomme, hans Kritik rammende og haard, hans Beundring for det bedste uforbeholden. Han respekterede Traditionen og overvurderede ikke sin egen Originalitet. E.L.

Efterladte Papirer i Det kgl. Bibi. - Karl Madsen: Thorvald Bindesbøll. Udg. af Kunstindustrimuseet, 1943 (med komplet Bibliografi); Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; Svend Hammershøi: Thorvald Bindesbøll in memoriam 18461946, 1946; Pol. 21. Juli 1946 (Kronik af Gunnar Billmann Petersen).

Bireb, A., -1743-, Kobberstikker, har (s. m. A. Diechmann) 1743 sign. et dilettantisk Kobberstik af en Æreport for Fr. V og Dronn.Louise. L.R.B.

Spengler, 1818; Krohn, 1889.

Birgenhagen, Matthias, -1754-, Billedskærer. Udførte forskellige Billedskærerarbejder i Ha-

derslev Domkirke (Mariekirken), bl. a. 4 Søjler til Alteret, 1754. J.P.

Werner Güttel: Die Marienkirche in Hadersleben, 1935. 98.

Birkholm, Jens, 1869-1915, Maler. F. 21. Nov. 1869 i Faaborg, d. 11. Maj 1915 sst., begr. sst. Forældre: Skibsfører Christen Jensen B. og Marie Cathrine Illum. Ugift.

Uddannelse: Blev som 14aarig sat i Malerlære i Faaborg og arb. som udlært i Faget i Tyskland og Svejts. Stipendier: Akad. 1905. Rejaer: 1891-1900 Ophold i Berlin; 1901 Pommern; 1906 Norditalien, Florens; 1911 Italien, Tunis; 1913 Paris, Holland; hyppige korte Rejser til Berlin. Udstillinger: Charl. 1894-1914 (18 G. m. 44 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07, 13 og 41; Kunstfor. 1903, 1940; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; Faaborg Kunstfor. 1941.

Arbejder: Selvportræt (1891); Sult (1893); Undersøgelse i Natherberget (Berlin 1893); Sækkelappersker (1894) (alle Faaborg Mus.); Frugtbarhed (Pommern 1901, solgt 1906 til Konsul H. Wåetge, Berlin; siden vistnok forsvundet); Til Bords, Fattiggaarden, Faaborg (1904); Søndagsskole i Asylet (1906 Faaborg Mus.); Kartoffeloptagning (1908); Asylgaard, Berlin (1911, Faaborg Mus.); I Foraarssol uden for Familiehuset, Charlottenburg (1910); Roelugere (1911); repr. i Fyns Stiftsmus. og Maribo Mus.; Raderingerne: Den Blinde og Den Gale (1907) og Undersøgelse i Natherberget (1910) i Kbst.saml.

Jens Birkholms betydeligste Produktion omfatter Skildringer af Proletariatets Eksistens i Aarene omkr. Aarhundredskiftet. Han saa i sin Kunst et Middel til Udbredelse af det socialistiske Samfundssyn og søgte paa Grundlag af indgaaende Studier blandt Storbyens og Almuens dybest deklasserede ind til Fattigdommens sjælelige Udtryk. I en sanddru Form, der hviler paa en personlig Tilegnelse af Naturalismen og en fin koloristisk Fornemmelse for Lokalfarvens maleriske Muligheder, blotlagde han de sociale Kaars formende Indvirkning paa Holdning og Træk. Hans Fat- tigdomsskildringer og Portrætter bæres af kunstnerisk Beherskelse og en varm menneskelig Overbevisning. Tvunget af Sygdom var B. i sine sidste Leveaar henvist til at male i fri Luft og dyrkede her fortrinsvis landskabelige Motiver under Paavirkning af Fynboernes og navnlig Peter Hansens impressionistiske Opfattelse. Denne Del af hans Værk er kunstnerisk svagere. Pr.W.

F. Beckett i 111. Tid., 1902-03, 323-24; Pol. 11. Jan. 1903 (K. Søeborg); 12 Maj 1915 (E. Goldschmidt); 6. Nov. 1915 (Peter Hansen); Die Kunst für Alle, 31. Maj 1906; Th. Volcker i Die neue Welt, 1911, Nr. 18; Soc. Dem. 14. Maj 1911; 17. Aug. 1935 (Pr. Wilmann); sammes Søndag 17. og 24. Nov. 1940 (Rejsedagbog); Fyns Venstrebl. 17. Maj 1915; Nic. Lutzhøft i Ill. Tid., 1915-16, 66-111; Herman Madsen i Den fynske Malerkunst, 1935, 88-89; Faaborg Folketid. 12. Aug. 1935; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1940, 210; Pr. Wilmann: Jens Birkholm, 1941; samme i KulturFronten, 1941, 1-5.

Bischel, Hans Andreas, -1736-55-, Stukkatør.

Uddannelse: If. egne Oplysninger uddannet ved det kgl. polske Hof (August d. Stærke);' Mester i Kbh. 1736, Borgerskab sst. 1751; opt. i Murerlavet uden Mesterstykke i Henh. t. kgl. Bevilling 1755.

Arbejder: B. arb. som Svend hos Brenno paa Chr.borg i Jan. 1740, og nævner selv, at han har arbejdet paa Fredensborg, Nykøbing Slot, Vallø, Eremitagen, Bregentved, i Schacks Palæ (Amalienborg) og Raadhuset. Hvad han har udført de paagældende Steder, kan ikke paavises, og da hans Navn intet. steds findes omtalt i de bevarede, kendte j Bygningsregnskaber, maa man gaas ud fra, at B. kun har arbejdet som underordnet Stukkatør. I en Ansøgning til Kongen i 1755 om Hofstukkatørembedet erklærer B., at han, hvad Figurer og Zirater angaar, er dygtigere end de 2 Hofstukkatører, Guione og Fossati. B.L.G.

Utr. g.

Bisehop (Bisschop, Bischof, Biskop, Busschop), Cornelius (Cornelis, Cornille), 1630-74, Maler. F. 12. Febr. 1630 i Dordrecht, d. 21. Jan. 1674 sst. Gift 5. Okt. 1653 med Geertruyt van Botlant.

B., der var Elev af Ferdinand Bol, malede Natstykker og huslige Scener i Hoogstraetens og Pieter de Hoochs Manér. Mest Opsigt vakte dog hans kuriøse, legemsstore, malede og af Træplader udskaarne Figurer, der bl. a. som Lyseholdere tjente et illusionistisk Formsal. Hans Arbejder var, trods højst svingende Kvalitet, efterspurgte i Samtiden, og kort før sin Død udnævntes han af Chr. V til dansk Hofskildrer; han synes dog aldrig at være tiltraadt Tjenesten. Han efterlod 11 Børn; 2 Sønner, Jacob og Abraham, samt 3 Døtre, gik Kunstnervejen. Repr. i flere hollandske Museer. L.R.B.

J. B. Dechamps: La vie des peintres flamands, 1754, 11, 433; Spengler, 1818; Houbraken: Grosse Schouburgh, edit. Wurzbach, 1880, 247; G. H. Veth i Oud Holland, V, 1887, 156-60; Hans Werner i Saml., 1932, 77.

Bissen, Hermann Wilhelm, 1798-1868, Bhgr. F. 13. Okt. 1798 i Slesvig By, d. 10. Marts 1868 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Landmand, senere Skriver Christian Gottlieb Wilhelm B. og Anna Margaretha Dorothea Elfendeil. Gift 1° 13. Okt. 1835 i Birkerød med Emilie Hedevig Møller, f. 19. Febr. 1808 i Kbh., d. 13. Dec. 1850 sst., D. af Melhandler, Ejer af Christineberg Mølle, senere Friheden i Høsterkøb Peder Christen M. og Ane Kirstine Hansen. 2° 16. Juli 1852 i Kbh. med Cathrine Marie Sonne, f. 31. Dec. 1809 i Birkerød, d. 5. Juli 1892 i Kbh., Søster til Kobberstikker C. E. S. (s.d.) og Maleren Jørgen S. (s.d.).

B.s Fader var fra Glykstad, Moderen en Skomagerdatter fra Slesvig By; indbyrdes talte de Plattysk. Omtrent halvandet Aar efter Sønnens Fødsel købte Faderen en Gaard i Westerfeld ved Gelting i Angel, der dengang var dansk af Sprog og Sind. Her henlevede B. sin Barndom, og han bevarede senere en stærk sønderjysk Accent. 1812 maatte Faderen sælge Gaarden og søge tilbage til Slesvig, hvor han fik en Bestilling som Skriver. Efter Konfirmationen, 1815 skulde B. have været i Snedkerlære. Han havde imidlertid altid haft Lyst til at tegne, forme i Ler og skære i Træ. Da Sygdom udsatte Haandværkslæren, vakte nogle Studier efter Gipshoveder og tegnede Portrætter Opmærksomhed, med det Resultat, at Tegnelærer, Auktionsforvalter J. G. R. Westphal, Portrætmaleren C. C. A. Bohndel og Provst C. F. Callisen tilvejebragte en Sum Penge, saa at han kunde rejse til Kbh. i 3 Aar for at uddanne sig til Maler.

Uddannelse: Ankom til Kbh. 19. Nov. 1816; betalte Skolepenge i Akad.s 2. Frihaandssk. 23. Nov.; avancerede gennem Gipssk. 29. Dec. 1817 til Modelsk., men rejste hjem i Mismod tidligt paa Sommeren 1818; blev i Slesvig forestillet for Prins Chr. Frederik (Chr. VIII), paa hvis Tilskyndelse han atter tog til Kbh. Eft. s. A.; vandt store Sølvmed. for Modeltegn. Marts 1819 og konk. s. A. til Guldmed. som Maler uden at fuldføre Billedet; deltog derefter paa J. L. Lunds Tilskyndelse i Konk. som Bhgr., vandt Sept. 1821 lille og Sept. 1823 store Guldmed. Stipendier: Akad. i 5 Aar fra 1. Jan. 1824. Rejser: Ophold i Rom 1824-34 (fra Kbh. 19. Dec. 1823 til Slesvig; videre Febr. n. A. over Berlin, Dresden, Nürnberg, München; s. m. Ernst Meyer over Verona, Venedig, Florens til Rom sidst i Sept. 1824; fra Rom Rejse til Neapel 23. Febr. til sidst i Sept. 1827 s. m. H. E. Freund med Udflugter til Pompeji og Pæstum samt til Sicilien (til Fods til Palermo, Girgenti, Syracus og Ætna og tilbage til Neapel gennem Calabrien); Fodtur gennem Toscana 3. Juni til.Sept. 1828 (Siens, Pisa, Carrara, Florens, Arezzo, Perugia); Hjemrejse fra Rom 2. Aug. 1834 gennem Tyskland og over Slesvig; i Kbh. 21. Sept. s. A.); andet Ophold i Rom fra Okt. 1841 til Aug. 1842 (fra Kbh. 26. Aug. 1841; tilbage medio Sept. 1842); Badekure i Grafenberg Maj-Sept. 1844, Sommeren 1847; tredie Ophold i Rom Nov. 1845 til Marts 1846; med Studentertoget til Norge Juni 1851; Sept. 1851 til April 1852 London, Paris, Rom, hjem over Wien; til Rom med Sønnen Vilh. B., hjem over Paris Nov. 1853 til Maj 1854; Paris Maj 1855 (Verdensudat.) og Juli 1856; Maj-Juli 1859 Rom, Paris (Løvestudier i Jardin des plantes); Okt. 1861 til Maj 1863 Rom; April-Maj 1863 Italien (Carrara); Juli-Aug. 1864 Carrara, hjem over Paris. Udstillinger: Charl. 1820-70 (37 G. m. 125 Arb.); Verdensudst. i London 1851, 62; Verdensudst. i Paris 1855, 67, 78; Raadhusudst. 1901; Paris, Jeu de Paume, 1928. Sep.udat. i Glyptoteket Aug.-Sept. 1941. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 27. Okt. 1834, Medl. 23. Marts 1835. Hverv: Prof. ved Akad. 12. Okt. 1840; Direktør for Akad. April 1850 til Marts 1853.

Arbejder. Tegninger og Malerier fra Ungdomstiden: Tegnede Portrætter af Forældrene (c. 1815); malede Selvportrætter (c. 1816c. 1818); Jesus og den kananæiske Kvinde (Olie, 1820-21). Skulptur: Før Rejsen: Jakob, som modtager Josephs blodige Kjortel (Relief, 1821, lille Guldmed.; Gips, tilh. Akad.); Relieffer til Chr.borg Slotskirke (4 Serafer i Stuk i Kuppelsviklerne, 1821-22; 4 Relieffer i Sidegangene, Gips, 1822-24; 4 Medailloner med Engle med Tavler og Skriftruller, Gips,

1823-24); Kristus helbreder Jairi Datter (Relief, 1823, store Guldmed.; Gips, tilh. Akad.). I Rom: Reliefferne Hectors Lig omgivet af hans sørgende Familie (1826-27; Gips, Glyptoteket); Odysseus dræber Bejlerne (1828-29; Gips, Glyptoteket); Kristus vadsker Apostlenes Fødder (1829, 30; Gips, Glyptoteket);Statuerne Blomsterpige (1828-29; Marmor, Glyptoteket); Paris med Æblet (i Gips 183140; i Marmor 1841 tilh. begge Glyptoteket); Ceres (1833; Marmor Schloss Bredeneck i Holsten); Buster af J. M. Thiele (1824w25; Marmor 1825-26, Glyptoteket); Ludv. Bødtcher (1826; Gips, Thorvaldsens Mus.); Thorvaldsen (1831; Marmor 1831-32, tilh. Akad.); modellerede for Thorvaldsen Statuen og to Relieffer til Gutenberg-Monumentet i Mainz (1833-34; Gips, Thorvaldsens Mus.; Bronze i Mainz).

Klassicistiske Værker før 1850. Reliefler: Ceres og Bacchus bringer Civilisationens Gaver til Menneskene, Frise (1835-41; Gips til Riddersalen paa Chr.borg, brændt 1884; partiel Rekonstruktion ved Vilh. B. 1897, Gips, Glyptoteket); Gravmæler for Grevinde B. S. Moltke (1840-42; Marmor, Svindinge Kgd., Fyn); Grosserer J. J. Petzholdt og Maleren F. Petzholdt (begge 1840-42, Marmor, Assistens Kgd.); H. E. Freund (1843-44, Bronze, Assistens Kgd.). Statuer: En Valkyrie (183435, Medlemsstykke til Akad.; Bronze i Glyptoteket); A. S. Ørsted, siddende (1836-37; Originalmodel i Glyptoteket; Bronze efter forstørret Model ved Vilh. B. i Ørstedsparken, rejst 1902); Frontongruppe til Skaarup Statsseminarium, Fyn (1837, brændt Ler); Cephalus, Atalante (1838-39; begge Marmor i Baurs Landhus, Blankenese ved Altona); Pige, der sætter sit Haar (1842; Originalmodel i Glyptoteket); Fiskerdreng (1842; Originalmodel i Glyptoteket); Athena, Apollon (1843, begge Originalmodeller i Glyptoteket og Marmor i Kbh.s Universitets Vestibule); Døbefont, knælende Engel (1843-44; Gips, Glyptoteket; Marmor i Middelfart Kirke); Kvadrigaen paa Thorvaldsens Mus. (184548; Bronze); Hylas (1846; Originalmodel i Glyptoteket; Marmor, Nationalmus., Stockholm); Minerva, Nemesis, Æskulap (1846-47, alle efter Thorvaldsens Skitser; Bronze i Prins Jørgens Gaard, Chr.borg); Italiensk Tiggerdreng (1847; Originalmodel i Glyptoteket); 18 Statuer til Dronningens Trappe paa Chr.borg (Skitser 1838, brændt Ler, Glyptoteket; Originalmodeller i Glyptoteket til: Antiope, 1842; Dronning Dagmar, 1845; Amyone, 1846; Gudrun, 1850; Thyra Danebod, 1852-53; Dronning Philippa, Dronning Margrethe, begge 1856; Sigrid, Thora Borgarhjort, Nanna, Brynhilde, Ingeborg, Alvitra, Atalante, Andromeda, Alkestis, alle 1857; Elektra, Andromache, begge 1858). Buster: N. A. Holten (1834; Gips, Kronborg); Svigerfaderen P. C. Møller (c. 1835; Gips i Glyptoteket); J. P. Mynster (1835-36; Gips, Kunstmus.; Marmor i Privateje); A. S. Ørsted (1835-36; Gips, Kunstmus.); Biskop Rasmus Møller, H. E. Freund, N. L. Høyen (alle 1841, Originalmodeller, Kunstmus.); W. F. Treschow (1842; Gips i Glyptoteket); Grundtvig (1847-48; Gips i Kunstmus.; Marmor i Studenterfor.). Nationale Monumenter: Den danske Landsoldat efter Sejren (Originalmodel, halv Størrelse 1850-51, Kunstmus. (rekonstrueret af Vilh. B.); Bronze i Fredericia, afsløret 1858); General Olaf Rye, Buste (1850, Bronze, Garnisons Kgd.); Relief paa Krigergraven i Fredericia (1851, Bronze, afsløret 1853); Fr. VII, Buste (1851; Gips, Kunstmus.; Marmor, Jægerspris Slotshave, rejst 1865; Bronze, Hinnerup, rejst 1869); Monument for J. Th. Lundbye (1855-57, Stele med Bronzerelief, ved Garnisons Kirke); Fr. VI, Statue (1855-58, Bronze, Fr.berg Have, afsløret 1858); General Bülow, Kolossalbuste (1858-59, Bronze, Fredericia); Istedløven (1859-60, Bronze, afsløret 1862 paa den gl. Kgd. i Flensborg, nedtaget efter Krigen 1864, opstillet i Berlin 1878, ført til Kbh. 1945); Fr. VII.s Rytterstatue (1863-73; Bronze ved Chr.borg, fuldført af Vilh. B., afsløret 1873); Fr. VII, Statue (1866-67, Bronze ved Odense Raadhus, afsløret 1868; 1866-68, Bronze i Hillerød, afsløret 1880; 1867-69, Bronze i Køge, afsløret 1869); Tycho Brahe, Statue (1859, Bronze ved Kbh.s Observatorium, afsløret 1876); Oehlenschläger, Statue, siddende (1854-61, Bronze, afsløret 1861 paa S. Annæ Plads, nu ved Det kgl. Teater); A. W. Moltke, Statue (1858-59, Bronze, Bregentved); Johanne Luise Heiberg, Statue (1860-68; Marmor ved Vilh. B., Det kgl. Teater); H. C. Ørsted, Statue (1861, Bronze; Polyteknisk Læreanstalt, afsløret 1880 og Rudkøbing, rejst 1920); Tordenskjold, Statue (1863-68, Bronze, ved Holmens Kirke, afsløret 1878).

Klassicistiske Statuer efter 1850: Orestes flygter for Erinyerne (1850-51, Gips, Ribe Mus.; Maimor ved Vilh. B., Glyptoteket); Fru Emilie Bissen, siddende (1851, Gips i Glyptoteket; Maimor ved Vilh. B., Kunstmus.); Moses (1853-59, Bronze ved Frue Kirke); Den saarede Filoktetes (1854-55, Gips, Aalborg Mus.; Marmor ved Vilh. B. i Glyptoteket); Badende Pige (1858-60, Originalmodel i Glyptoteket); Den vrede Achilles (1861, Originalmodel i Fyns Stiftsmus.; Marmor i Glyptoteket); Hyrdedreng (1863-68, Originalmodel i Glyptoteket).

Buster efter 1850: H. C. Ørsted (1850; Gips, Kunstmus.); Ellen Oxholm (1851; Originalmodel i Kunstmus.; Marmor i Glyptoteket); Hans Puggaard (1851; Originalmodel i Kunstmus.); J. F. Schouw (1851; Gips i Kunstmus.; Marmor i Studenterfor.; Kolossalbuste ved Kbh.s Universitet, rejst 1857); Grevinde Louise Danner (1853; Gips, Kunstmus.; Marmor paa Jægerspris); Grev A. W. Moltke (1855; Originalmodel i Glyptoteket); Alfred Hage (1856, Originalmodel i Kunstmus.; Marmor paa Nivaagaard); Orla Lehmann (1856, Originalmodel i Kunstmus.); D. G. Monrad (1856, Gips, Kunstmus.); L. N. Hvidt (185657, Gips i Glyptoteket; 1865, Originalmodel i Kunstmus.; Kolossalbuste ved Vilh. B., Bronze i Ørstedsparken, afsløret 1877); C. E. F. Weyse (1857, Gips, Kunstmus.; 1861-63, Kolossalbuste, Bronze ved Frue Kirke, afsløret 1866); J. N. Madvig, Carl Ploug (begge 1857, Originalmodeller i Kunstmus.); Chr. Winther (1858, Originalmodel i Kunstmus.; Marmor i Studenterfor.); C. J. Thomsen (1858; Originalmodel i Kunstmus.; Marmor i Nationalmus.); Carsten Hauch, Wilh. Marstrand (begge 1858, Gips, Kunstmus.); Jørgen Sonne, H. N. Clausen (begge 1858, Originalmodeller i Kunstmus.); Jørgen Roed, P. C. Skovgaard, B. S. Ingemann (alle 1859, Originalmodeller i Kunstmus.); J. P. E. Hartmann, F. Meldahl, Constantin Hansen, C. F. Allen (alle 1860, Originalmodeller i Kunstmus.); J. L. Heiberg (1860, Gips, Kunstmus.; Marmor i Studenterfor.); Johanne Luise Heiberg (1860, Gips i Kunstmus.); Enkedronn. Caroline Amalie (1861-62, Gips i Kunstmus. og i Glyptoteket); Peter Heise, Generalmajor Fibiger (begge 1862, Originalmodeller i Kunstmus.); C. C. Hall (1863, Originalmodel i Kunstmus.); C. Harhoff (1864, Originalmodel i Kunstmus.; Marmor i Ringsted Tinghus); H. C. Andersen (1864, Gips, Kunstmus.); Niels W. Gade (1864, Marmor, Glyptoteket); J. C. Jacobsen, H. U. Sverdrup (begge 1865, Gips, Kunstmus.); Japetus Steenstrup (1866, Gips, Kunstmus.; Marmor, Zoologisk Mus.); Rasmus Nielsen, Henrik Hertz, J. F. Vermehren (1866, Originalmodeller i Kunstmus.); Kr. Mantzius (1868, ufuldendt Originalmodel i Kunstmus.). - Modellerede Skitser i Glyptoteket; Tegninger sst. og i Kbst.saml.; større Samlinger af B.s Arbejder, foruden i Glyptoteket og i Kunstmus., paa Fr.borg, i Mus. i Aalborg og Aarhus; endvidere Arbejder i Hirschsprungs Saml. samt i Mus. i Maribo, Odense, Randers, Ribe, Aabenraa samt Nationalmus. i Stockholm og Nasjonalgall. i Oslo.

H. W. Bissen uddannede sig til Maler og udførte paa egen Haand nogle Scener af Oehlenschlägers: Axel og Valborg og Hakon Jarl samt af Ossian, et religiøst Billede: Jesus og den kananæiske Kvinde (1820-21) og nogle Selvportrætter. Under Indtiyk fra Thorvaldsens Ophold i Kbh. 1819-20 og maaske ikke mindst efter Tilskyndelse af J. L. Lund gik han imidlertid over til Billedhuggerkunsten. Hans Debut var Relieffet for den lille Guldmedaille 1821, og han fik straks Beskæftigelse gennem Bestillingen paa de 12 Reliefarbejder til Chr.borg Slotskirke.

Under den første Del af sit tiaarige Ophold i Italien havde B. mange Vanskeligheder at kæmpe med, dels sit daarlige Helbred, dels sin personlige Beskedenhed og sit tilbageholdende Væsen. Dette synes i Begyndelsen at have vanskeliggjort hans Forhold til Thorvaldsen, i hvem han saa et uopnaaeligt Ideal. Uden egentlig at blive hans Elev gik B. i Thorvaldsens Atelier, saa og lærte, modtog stundom hans Raad og Vejledning og blev til sidst hans betroede Medarbejder - senere hen den, i hvis Hænder Thorvaldsen lagde Forvaltningen af sit kunstneriske Efterladenskab. Desuden voldte det B. ulidelige Kvaler at lære sig Marmorhugningens Teknik, og det lykkedes ham kun ved den overordentlige Energi, han besad. Men disse Aar fik en grundlæggende Betydning, dels gennem Studiet af den antikke Skulptur i de romerske Samlinger, dels fordi han saa fuldstændig levede sig ind i Thorvaldsens Kunst og i hans Værkstedsdrift. Gennem sine Arbejder modnedes han og befæstede sin Position, saaledes som man i Kbh. havde ventet det af ham. Thorvaldsen overlod ham Udførelsen, efter sine Anvisninger og Udkast, af Statuen og to Relieffer til Gutenbergmonumentet i Mainz.

Efter Hjemkomsten til Kbh. blev B. agreeret af Akad. 1834 og n. A. Medlem paa Statuen En Valkyrie. Ved Prins Christian Frederiks Tilskyndelse og paa Thorvaldsens Anbefaling overdrog Kommissionen til Chr.borg Slots Genopførelse ham at modellere en Frise til Slottets Riddersal, efter hans eget Forslag: Bacchus og Ceres, som bringer Menneskene Kulturens Gaver, og der anvistes ham Værksted i Materialgaarden. Senere bestiltes 18 Kvindestatuer til Slottets Dronningetrappe. Ved Freunds Død 1840 maatte B. paatage sig Fuldførelsen af dennes efterladte Arbejder, bl. a. hans Ragnarok-Frise til Chr.borg, og han blev Freunds Efterfølger som Professor i Billedhuggerkunst.

B.s Livsværk falder stort set i 2 Dele: den, der overvejende hviler paa Thorvaldsen, og den, der staar i Gæld til N. L. Høyen, og som fødtes under Tryk af Samtidens Begivenheder. Paa mange Maader blev B. Thorvaldsens Arvtager. Han arvede Thorvaldsens ufuldendte Arbejder, modellerede de 3 af de 4 Kolossalstatuer til Chr.borg Slots Portal efter hans Skitser og udførte Kvadrigaen paa Thorvaldsens Museum med Anvendelse af en Reststatue af Thorvaldsen og til Dels støttet paa nogle efterladte Udkast. Men især viser B.s hele Værk og Virksomhed Punkt for Punkt de samme ydre Træk som Thorvaldsens. Hans Efterladenskab falder i ganske samme, proportionalt tilsvarende Grupper o: foruden Statuerne store Produktioner af Basrelieffer, Portrætbuster og inspiratorisk modellerede Udkast, og ligesom Thorvaldsen havde et Relief-Hovedværk i Alexander-Frisen, fik B. det i sin Ceres og Bacchus-Frise. Thorvaldsens Emner gaar ofte igen hos B. Paa samme Vis som sin Mester lod B. sig med Hensyn til plastiske Motiver inspirere af den omgivende Virkelighed, og han delte ikke blot Mesterens Interesse for Stillingsmotivet, men besad ogsaa den Sans for Situationen, som denne havde arvet fra Antikken. B.s Værkstedsdrift er nøjagtig kopieret over Thorvaldsens i Rom. Hos ham lærte ligeledes et efterhaanden meget stort Antal unge Kunstnere (over 100) under Form af lønnede Medarbejdere. Det fik den Betydning, at Thorvaldsens Indflydelse paa dansk Billedhuggerkunst blev staaende næsten Aarhundredet ud, formidlet gennem B.s Værksted, medens B.s mest personlige og vægtigste Indsats ikke skabte Skole.

B. naaede aldrig Thorvaldsens Ynde og glidende Rytme, selv ikke, naar han arbejdede efter hans Udkast. Men B. havde en Patos og en maskulin Kraft, som ytrer sig baade i hans Formgivning og i hans Stillingsmotiver. Der laa her en meget tydelig Karakterforskel imellem dem. Den dramatiske Skildring og statuariske Fremstilling af en Situation, som Thorvaldsen vel havde vist Vej til henholdsvis med sin Mercur Argusdræber og sin Hyrdedreng, men sjældent givet sig i Kast med, stemte bedre med B.s Temperament end den Thorvaldsenske Idyl paa den ene Side og Thorvaldsens statuariske Enkelhed og bundne Ro paa den anden Side. B. forenede det dramatiske Moment og Situationsskildringen og dyrkede dem som den patetiske Situation i Statuer af Skikkelser i Sjælekval (Orestes forfulgt af Erinyerne, Den vrede Achilles, Den saarede Filoktetes). Disse Værker betegner hans Tilskud til den Thorvaldsenske Klassicisme. Den idylliske, specielt Thorvaldsenske, Situation, hvis væsentlige Virkemidler er Stillingsmotivets Rytme og Harmoni, fandt dog Udtryk i Statuerne af en Hyrdedreng (1868) med sin Stav over Skuldrene og Hænderne hvilende derpaa og af en Fiskerdreng (1842) med en Stok i Hænderne.

Desuden gik B. i Lighed med Jerichau videre mod en Virkelighedsskildring, end Thorvaldsen havde gjort. Enkelte Arbejder med Motiv fra sydlandsk Folkeliv (fx Tiggerdreng, 1868) nærmer sig Genrebilledet, og et Værk som den siddende Statue af Fru Emilie B. har et kraftigere Virkelighedspræg end det tilsvarende Thorvaldsenske Forbillede (Grevinde Ostermann). Situationsskildringen og dens Tilnærmelse til Virkeligheden blev for B.s Elever en Impuls, som de førte videre, og som maaske mere end noget andet bidrog til, at den Thorvaldsenske Tradition kunde glide saa umærkeligt over i den naturalistiske Strømning.

Efter Thorvaldsens Død stod B. som Landets førende Billedhugger, baade personlig og kunstnerisk med stor Autoritet. Største Delen af hans Hovedværker, ogsaa af dem i Thorvaldsens Stil, tilhører dog Tiden efter Aarhundredets Midte, og først efter sit fyldte 50. Aar slog B. ind paa de nye Veje, hvormed han fornyede sin Kunst og for stedse sikrede sig en Plads som en af de store Skikkelser i dansk Kulturhistorie og en af vore betydeligste Kunstnere. Det skyldtes de samtidige folkelige og politiske Begivenheder og den Støtte, han fandt i Høyens Vejledning.

De liberale politiske Begivenheder og den nationale Bevægelse, som rejste sig i deres Følge, maatte naturligt virke stærkt paa B., baade i Kraft af hans Herkomst og af hans hele usnobbede, frisindede Karakter. Den Omstændighed, at han havde maattet vælge nationalt og havde valgt klart dansk, altsaa havde haft en Modstand at overvinde, gjorde ham velegnet til at blive Samtidens Fortolker, og det blev hans Lykke, at han bares frem af en Folkerejsnings Bølge. GennembrudsVærket er Den danske Landsoldat efter Sejren, der blev til i ualmindelig nær Tilknytning til den Begivenhed, det er bygget over: Fredericia-Slaget den 6. Juli 1849. Det var dengang noget uhørt at fremstille den menige Mand af Folkets Midte som Symbol for en national Begivenhed. Landsoldaten betegner en af de største Sejre, som den folkelige Bevægelse har vundet i dansk Aandshistorie. For Eftertidens Betragtning staar nok Krigergraven i Fredericia over de faldne fra Slaget 6. Juli 1849 som det umiddelbart mest gribende af B.s nationale Monumenter. Her føjede han sit Relief plastisk stærkt ind i M. G. Bindesbølls Komposition. Statuen af Fr. VI i Frberg Have er vel den ypperste danske Portrætstatue, fordi dens Stemning saa, omfattende rummer baade Personen og hans Tid under de enkleste plastiske Virkemidler.

Med sine Mindesmærker over Tidens Mænd og Begivenheder blev B. den nationale Danskheds og den politiske Nationalliberalismes Billedhugger. I denne Virksomhed skabte han en Samtidsstil i et moderne Formsprog. Dette hænger vel nøje sammen med Figurernes moderne Klædedragt og er afledt af tidligere Militærmonumenters Uniformgengivelse; men B., hvis Dragtbehandling var skolet gennem Klassicismens antikke FoldeDrapperier, stod her uden danske Forbilleder. Han gav dermed den efterfølgende naturalistiske Generation et Grundlag, den kunde bygge videre paa. Med Hensyn til Dragtbehandling har Efterfølgerne dog ikke kunnet overflyve ham, hverken i Milieustemning eller i plastisk Henseende.

B.s Buster udgør en omfattende og vægtig Part af hans Værk. En Del bestiltes hos ham, men mange blev til paa hans eget Initiativ, og han skal have haft den Tanke, at de kunde danne et Pantheon for hans Tid. Han portrætterede saa godt som alle fremtrædende samtidige Personligheder i et knapt og ret ensformigt Formsprog, med betydelig Sans for Karakter og for Ansigtstrækkenes Evne til at aftegne Individets Personlighed. Flygtigt set ligner de hinanden, nærmere beset er de rigt varierende i Ansigtsbygning. Ensartetheden og Mængden har skabt dem en Tidsstil. S.S-z.

Efterladte Papirer i Det kgl. Bibliotek - Dansk Kunstbl., I, 1836-37, 12-13, F. C. Olsen i Dansk Folkekalender 1842, 25-41, og Falcks Archiv, III, 1844, 344-57; Ny Portefeuille, III, 1843, 225-34; J. M. Thiele: Thorvaldsens Biografl, II-III, 1854-56 (Index i IV); Seiersmindet i Fredericia, 1858; N. L. Høyen i Ill. Tid., 1859-60, 359-60; Jul. Lange sst., 1860-61, 413-14; sst., 1863-64, 81-82; 1867-68, 233; 1869-70, 205; C. Rosenberg i Hviletimer, 1860, Nr. 13, 15, 16; Fædrelandet og Berl. Tid. 10. og 30. Marts 1868; A. Andre! i Revue artistique, XVII, 1869, 331-46; Eug. Plon: Vilh. Bissen, 1870, 2. 1U 1872; N. L. Høyens Skrifter, 1, 1871, 134-35, 481-90; 111, 1876, 352-54; J. L. Ussing: N. L. Høyens Levned, 1872, 135, 222-25, 305-09, 368-74; Ph. Weilbach i Nordslesvigsk Søndagsbl., Ny Rk., III, 1881, 105-09, 113-16, 121-25; Th. Seemann: Klassiker der Plastik, Moderne Plastiker, 1884, 227-41; Jul. Lange: Billedkunst, 1884, 478-86; samme: Udv. Skrifter, 1, 1900, 151-66; H. R. Baumann i Sønderjyske Aarbøger, 1892, 220-25; Ph. Weilbach ! Akad.s Aaraberetning, 1897-98, 10-13 (Mindetale); samme: H. V. Bissen, 1898 (Folkelæsning Nr. 223); Pol. 13. Okt. 1898 (Georg Brandes); F. Beckett i Ill. Tid., 1898-99, 73-75; Th. Stein i Nord og Syd, II, 189899, 1-13; Th. Oppermann i Højskolebl., 1898, 1473-86; Ph. Weilbach i Kunstbl., 1898, 275-87; Kunstbl., I, 1923, 25-30; II, 1924, 19-24, 46-51, 75-80, 116-17 (Breve); Doris Schnittger i Die Helmat, XI, 1901, 145-50; Georg Brandes: Saml. Skrifter, XV, 1905, 134-37; F. Beckett i Danske Stormænd fra de senere Aarh., udg. af L. F. la Cour og Knud Fabricius, 1912, 479-82; samme i K. Aa., 1915, 2-21; samme i Sønderjylland, red. af Sv. Dahl og Axel Linvald, II, 1919, 283-93; J. Elbæk i Tiden, III, 1912-13, 523-25; Berl. Tid. 18. Okt. 1922; Karl Madsen i Saml., 1925, 37-38; Oscar Bloch: H. V. Bi=-sen og hans Hjem, 1927; Pol. Kronik 23. Dec. 1927 (V. Wanscher); Helene Nyblom: Livsminder fra Danmark, 1923, 145-48; Johannes V. Jensen: Form og Sjæl, 1931, 112-49, Tilsk., 1933 II, 339; Rik. Magnussen: Billedhugger-Minder, 1933, 43-51; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934-35, 243, 262, 265-68 (Ph. Weilbach), 459-67 (Skat Arildsen); 3 Rk. II, 1938, 457; 3 Rk. III, 1939, 25, 162, 331, 336-37, 354; H. Rostrup: Nyerhvervelser til Glyptotekets moderne Afdeling, 1937, 4-6; samme i Tilsk., 1938 II, 221-31; samme i Konstrevy, 1939, 19 og 1940, 92-96; samme i From the Collections of the Ny Carlsberg Glyptotek, 1942, 317-400; Fritz Graef i Z. f. Schleswig-Holstein, Gesch., LXV, 1937, 258, 276-94, 296-316; V. Thorlacius-Ussing i Arkæologiske og kunsthistoriske Afhandlinger tilegnede Frederik Poulsen 1941,119; Fort. over H. V. Bissens og Vilh. Bissens efterladte Arbejder, Auk. 23. Febr. 1915; Carl V. Petersen: Ny Carlsberg Glyptotek, Fort. over Kunstværkerne i den moderne Afd., 1927; H. Rostrup: H. W. Bissen, I-II, 1945 (med fuldstændig Oeuvre-Fortegn.).

Bissen, Rudolf, 1846-1911, Maler. F. 2. April 1846 i Kbh., d. 5. Dec. 1911 i Randbøldal ved Vejle, Urne paa Bispebjerg. Forældre: Bhgr. H. W. B. (s.d.) og Hustru. Gift 16. Okt. 1881 i Kbh. med Olga Nensine Augusta Jacobs, f. 12. Nov. 1858 i Kbh., d. 6. Maj 1933 paa Fr.berg D. af Handelsfuldmægtig Daniel (Simon) Christian J. og Johanne Marie Nielsen.

Uddannelse: Lærte at male hos P. C. Skovgaard og besøgte Jan. 1865-67, (Okt. Kv. ud) Akad.s Alm. Forb.kl. og Modelsk.s Forb.kl. Stipendier: Akad. 1888. Rejser: 1871-72, 74-75 Ophold i Italien. Udstillinger: Charl. 18681912 (36 G. m. 78 Arb.); Nord. Udst. 1883 og 88; Paris 1889; Chicago 1893; Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1885; Aarsmed. 1° 1890, 2° 1892 (Eckersbergs Med.).

Arbejder: En lille Sø i Udkanten af Skoven (1885, Sødrings Pr.); Enligtstaaende Bøgetræer (1887, Aarhus Mus.); I Læ af Brinken (1890, Aarsmed.); Store Ege ved en Mose (1891, Kunstmus., dep. i Kolding Kunstfor.); Kystbillede, stille Eftermiddag (1892, Eckersbergs Med.); Grafik i Kbst.saml.

Rudolf Bissen hemmedes fra 1877 i en Aarrække af Sygdom, men tog efter sin Helbredelse fat paa ny i 80'erne. Han var en frisk og djærv Personlighed, Friluftsmenneske og passioneret Jæger. Den samme Friskhed, grænsende til det robuste, findes i de fleste af hans Landskabsbilleder, navnlig Efteraarsbilleder, ofte forbundet med betydelig Sans for det storladne i et Landskabsmotiv. For saa vidt staar han baade Th. Niss og Godfred Christensen nær uden dog at naa dem. R.M.

Berl. Tid. 21. Nov. 1902; 7. Dec. 1911; Pol. 12. Nov. 1892 (Johs. Jørgensen); 21. Okt. 1895 og 13. Nov. 1898 (begge N. V. Dorph); 19. Nov. 1905 (E. Hannover); 7. Dec. 1911 (N. Lützhøft); Nat.tid. 7. Dec. 1911 Akad. Aarsberetn., 1912, 15-16; Rik. Magnussen: Godfred Christensen, 1-1I, 1939-41.

Bissen, Christian Gottlieb Vilhelm, 1836-1913, Bhgr. F. 5. Aug. 1836 i Kbh., d. 20. April 1913 ast., Urne paa Bispebjerg Krematoriums Kgd. Forældre: Bhgr. H. W. B. (s.d.) og 1. Hustru. Gift 1° 12. Sept. 1861 i Lyngby med Johanne (Hanne) Vilhelmine Michelsen, f. 13. Febr. 1836 i Nakskov, d. 29. Juli 1862 i Rom, D. af Kateket, senere Sognepræst og Provst Marcus Christian Vilhelm M. og Frederikke Vilhelmine Faber. 2° 16. Okt. 1867 i Kbh. med Anna Vilhelmine Bruun, f. 24. Marts 1830 i Kbh., d. 30. Dec. 1905 sst., D. af Premierløjtnant, senere Kommandørkaptajn Palle Christian B. og Elisabeth Crone.

Uddannelse: Beg. 16-17 Aar gl. i Faderens Værksted og fik sin væsentlige Uddannelse her; opt. i Akad.s 1. Frihaandskl. Febr. 1853; vandt lille Sølvmed. for en Modelfigur 1856. Stipendier: Akad. 1866 (300 Rdl.), 1867 (500 Rdl.); Ancker 1867; Treschow 1887. Rejser: Okt. 1857 - 63 Rom (i Danmark Juni-Okt. 1860, Maj-Aug. 1861, Sept.Okt. 1862; i Caprera for at modellere Garibaldi Jan. 1861); Aug. 1866-Juni 1867 Italien (Carrara for at studere Marmorteknik og Rom) og Okt. s. A. til Marts 1868; Vinteren 1878-79 Paris. Udstillinger: Charl. 1857-1913 (37 G. m. 69 Arb.); Kunstn. Eft. 1908-10; Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Raadhusudst. 1901. I Udlandet: Verdensudst. i London 1862, Paris 1867, 89, 1900, Chicago 1893; den internationale Jubilæums Kunstudst. i Berlin 1891. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1859; Eibeschütz (halv Pr.) 1866; Medl. af Akad. Febr. 1871; Guldmed. af 2. Kl., Berlin 1891; Medaille i Chicago 1893. Embeder og Hverv: Medl. af Akad.raadet Marts 1887; Prof. i Bhgr.kunst Okt. 1889 - Okt. 1908; Akad.s Direktør 1902-05 og (i Otto Baches Sted) 1906-08; Medl. af Gallerikommissionen (i Jul. Langes Sted) 1897-1901; af Charl. Udst. Komité 1888-90, 93-99; af Thorvaldsens Museums Best. 1901-13.

Arbejder. Ungdomsarbejder: En nøgen Dreng, der sidder og meder (1856, Bronzestatuette, Kunstmus.); Dreng med Vinsæk. Springvandsfigur (udst. 1859, Neuhausens Pr.); Odysseus fortællende (udst. i Marmor 1860); Buste (Marmor 1861) og Statuette af Garibaldi (begge i Glyptoteket); Den gamle Kong Ægeus siddende paa en Klippe, spejdende efter Skibet, med hvilket hans Søn Theteus ventes tilbage (Statue, udst. 1863); Noah (Statue, udst. 1866, Eibeschutz Pr.; Aalborg Mus.); Buste af Henrik Ibsen (Rom 1868, Originalmodel i Aalborg Mus.; Varde Mus.); Merkur som Dreng danner Staven (Statue, udst. 1877; i Marmor 1879, Hirschsprungs Saml.; Gentagelse 1902 i Glyptoteket). I Fortsættelse af Faderens Værksted Fuldførte Fr. VIII Rytterstatue ved Chr. borg; modellerede bl. a. Hesten efter Faderens Udkast (rejst 1873; Udkast paa, Fr.borg); leverede Forstørrelser efter hans Originalmodeller til offentlige Monumenter, fx A. S. Ørsteds Statue og L. N. Hvidts Buste (begge i Ørstedsparken, rejst 1902 og 1877); H. N. Clausens og Madvigs (begge Frue Plads, rejst 1880 og 1887); i N. L. Høyens (Kunstmus.s Portal, opst. 1898). Egne Monumenter: Statuer af Grev C. E. Frijs (Frijsenborg, rejst 1874; Originalmodel i Fyns Stiftsmus.); H. C. Ørsted (udsi. 1885; Gave fra Carl Jacobsen til Oxford Universitet); C. C. Hall (Søndermarken, afsl. 1890); Grundtvig (foran Marmorkirken, rejst 1894; Udkast 1893 i Glyptoteket); N. W. Gade (St. Annæ Plads, afsl. 1897); J. C. Jacobsen (ved Carlsberg Laboratorium, rejst 1897; Udkast paa Fr.borg); Holberg (Sorø Akad., afsl. 1898; Originalmodel i Aalborg Mus.; Udkast i Glyptoteket); Chr. IV (Nyboder, afsl. 1900; Originalmodel i Varde Mus.); H. W. Bissen (ved Kunstmus., rejst 1901; Originalmodel i Aarhus Mus.); Buster af A. D. Jørgensen (1899, Fr.borg; rejst ved Landsarkivet paa Jagtvej 1901); Chr. IX (Skive kommunale Anlæg, afsl. 1908; Originalmodel i Varde Mus); H. G. Zeuthen; C-Christiansen (1905, Bronze); N. C. Steenberg (Marmor) (alle 3 i Polytekn. Læreanstalt); Japetus Steenstrup (Frue Plads, rejst 1898). Naturalistiske Hovedværker: Statuerne Danaide (1880; Originalmodel i Maribo; Marmor i Aarhus Mus. og 1883 i Glyptoteket); En hvilende Kvinde (udst. 1881; Kunstmus.); En Pottemalerske (Skitse 1881 i Hirschsprungs Saml.; Originalmodel s. A. i Fyns Stiftmus.); Marmor, udst. 1884, Kunstmus.); Nymfen Echo (udst. 1883, Kunstmus.); En Jægerinde (1890, Bronze, Kunstmus.; Originalmodel i Fyns Stiftsmus.; En Spinderske (udst.1890); En Dame (1891; Marmor i Kunstmus.; Originalmodel i Aarhus Mus.); Atalanta overvunden i Væddeløbet med Hippomenes (Marmor, udst. 1893, Kunstmus.; Originalmodel iMaribo Mus.); Enkedronning Caroline Amalie (udst. 1893; Bronze i Rosenborg Have, afsl. 1896; Udkast paa Fr.borg); En Malkepige (udet. 1905; Bronze i Landbohøjskolens Have; Model i Randers Mus.); Rytterstatuen af Absalon (Højbroplads, afsl. 1902) og En Yngling til Hest (V. Boulevard i Kbh., opst. 1903; Originalmodel i Aalborg Mus.). Andre 6 Værker Kolossalstatuen Absalon til Kunst- og Industri-Udst. 1872 (Gips, tidl. i Domhusets Forhal; Forarb. i Glyptoteket); Fronton-Gruppe: Athene, der værger sine Børn mod Pestgudens Pile (Blegdamshospitalets Hovedindgang, opst. 1879); Portalrelieffer (Haandværkere) og Gesimsfigurer til Industrifor. i Kbh., bl. a. Tubal-Kain (udst. 1881; opst. 1893 i Bronze ved Helmers Bastion, nu ved Polytekn. Læreanstalt, Sølvgade; Model i Aarhus Mus.); Storkene til Edv. Petersens Storkespringvand (Amagertorv, taget i Brug 1894); Altertavler til Allerslev (Marmorrelief: Christus helbredende den blindfødte, udst. 1868) og Gurreby (Relief: Disciplene i Emmaus); Relieffer til Det kgl. Biblioteks Facade (Saxo, Tyge Brahe); S. Johannes Kirken i Kbh. (Relief: Christus og den bodfærdige Kvinde) og S. Matthæus Kirken, sst. (Tympanon: De hellige tre Konger; 2 Relieffer i Sideskibene); Fronton-Relief til Landmandsbanken sst.; Kvindefigur: Hygieia til H. W. Meyers Monument (Strandboulevarden i Kbh., afsl. 1898); Model til Absalon paa, Kbh.s Raadhus' Facade (drevet Kobber, afsl. 1901); Buster af H. W. Bissen (1860, Glyptoteket; Marmor 1889 sat.); Chr. IX (Marmor 1897, Kunstmus.); Niels Finsen (Varde Mus.) og G. Brandes (begge udst. 1901); Dyrestatuetter i Brændtler, Voks, Bronze (romerske Tyre, Geder, Elefanter, Katte, Vildsvin, bl. a. i Kunstmus. og Glyptoteket).

Vilhelm Bissens Stilling blev i vidt Omfang bestemt af Arven fra Faderen. I Begyndelsen fulgte han i dennes Fodspor. Desuden overtog han hans Værksted og store Virksomhed med Levering af Monumenter, til Dels paa Grundlag af Faderens Originalmodeller. Til Støtte herfor oprettede han paa Fr.berg sit eget Bronzestøberi, der ogsaa paatog sig Opgaver for andre Kunstnere (bl. a. Støbningen af Bergsliens Rytterstatue af Karl XIV Johan til Oslo). Ligesom Faderen opdrog han en Række Elever. Han blev derved den Kraft, der stærkest sikrede den rolige Udvikling i Forlængelse af Traditionen fra Thorvaldsen.

Omkr. 1880 skete der et Gennembrud hos B. Under Indtryk af den samtidige franske Kunst tog han Skridtet over i den nye Tid, Naturalismen, der som Følge af hans Anseelse og Position derved knæsattes i dansk Skulptur. I Haandværker-Reliefferne til Industrifor.s (nu ombyggede) Portal brød han med Klassicismens Reliefstil til Fordel for Renæssancens perspektiviske Behandling; men i øvrigt gik hans Vej mod den naturalistiske Iagttagelse og Modellering gennem en Række staaende Kvindeskikkelser (Danaide, Pottemalerske, Jægerinde, Atalanta), de 2 Statuer i Nutidsdragt (En Dame, Caroline Amalie) og de 2 Rytterstatuer. Disse Arbejder betegner i gradvis Udvikling et Brud med den Thorvaldsenske Klassicisme, i samme Aandedræt som de fastholder Thorvaldsens rolige Maadehold og harmoniske Rytmesans. Tillige giver de i Forbindelse med B.s mange fint iagttagne Dyre-Skulpturer det virkelige Udtryk for hansPersonlighed. S. S-z.

Breve i Det kgl. Bibi. - N. L. Høyen i Ill. Tid., 1862-63, 257, 258; Ph. Weilbach sst. 1865-66, 238; M. Galschiøt sst. 1888-89, 1-2; Carl Hartmann sst. 1895-96, 689-92, ast. 1901-02, 359-60; Jul. Lange: Billedkunst, 1884, 501-04; T. f. Kunstind., 1897, 117, 213; 1898, 104, 111; Vilh. Bergsøe: Eventyr 1 Udlandet, 1905, 208-10; Arch., 1902-03, 113-15; Beckett og Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908; F. Beckett i 111. Tid., 1912-13, 393-95; Sig. Muller i Højskolebl., 1913, 591-96; P. Jobansen i Akad.s Aarsberetn. 1913-14, 1914, 15-17; Auk.kat. 23. Febr. 1915; Oscar Bloch: H. V. Bissen og hans Hjem, 1927; Johannes V. Jensen: Form og Sjæl, 1931; Rik. Magnussen: Billedhugger-Minder, 1933, 52-76; Sig. Schultz 1 Danske i Paris, 11, 1938. - Pol. 1. Aug. 1894 og 5. Aug. 1906 (begge Emil Hannover); 22. April 1913 (N. Lützhøft); Berl. Tid. 21. og 22. April 1913 (Sig. Müller m. fl.); 21. Febr. 1915 (L. Brandstrup m. fl.); Nat.tid. 21. April 1913 (Th. Faaborg); København 22. og 28. April 1913 (af Elever).

Bjerg, Johannes Clausen, f. 1886, Bhgr. F. 26. Jan. 1886 i Ødis. Forældre: Gaardejer Jep Clausen B. og Mette Cathrine Bundsgaard. Gift 1° 24. Febr. 1911 i Kbh. med Sigrid Marie Jacobsen, f. 30. Maj 1883 i Gesten Sogn, D. af Gaardejer Anders Peter J. og Christine Marie Thomsen. Ægteskabet opløst. 2° 28. Dec. 1933 med cand. mag. Minna Birgithe Kristelle Mondrup, f. 28. Nov. 1906 i Kbh., D. af cand. polit., senere Generaldirektør for Postvæsenet Christen Iversen M. og Mette Mogensen.

Uddannelse: Tog Realeks. fra Kolding Latinsk., derefter 2 Aar paa Kontor; lærte Billedskæreriet hos A. L. Johansen og Søn i Kolding; i Eft. 1907 Svend paa en Portrætbuste af sin Fader, som han skar i Eg paa fri Haand og fik Sølvmed. for; derpaa til Kbh., hvor han 1908-11 ernærede sig som Billedskærer og studerede Kunst paa egen Haand. Stipendier: Akad. 1917 (mindre), 1918 (større); Ancker 1918; N. C. F. 1935; Treschow 1936. Rejser: 1909 og 1911-14 Paris; 1921-22 paa Anckers Legat til Italien; 1925 til Dresden, hvor han afslog en Opfordring om at blive Prof.; 1935 Frankrig, Italien og Grækenland. Udstillinger: Charl. 1909-10 og 20; Kunstn. Eft. 1909, 15-17 og 41; Grønningen 1915-17, 19, 21; Den frie Udst. 1922-23, 25-27, 29, 31-35, 38, 40-46; Stockholm 1918, 19. (Liljevaleh) og 27; Gøteborg 1923; Paris 1925; Brooklyn 1927; Forum 1929; Oslo 1931; Unionalen, Kbh., 1931; Edinburgh 1934; Amsterdam 1934; Biennalen, Venedig, 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1919 (s. m. Harald Giersing), i Gøteborg 1938 (s. m. Axel P. Jensen). Udmærkelser: Guldmed. i Paris 1925; Thorvaldsens Med. 1944. Embeder og Hverv: Formand for Bhgr.for. 1919-21; Medl. af Akad.raadet 1922; Medl. af Best. for Den frie Udst. og for Billedhuggersamf. 1935-43; Medl. af Gallerikommissionen 1934-38, Direktør for Akad. 1943-46; Prof. ved Akad. 1. Juli 1945.

Arbejder: Manden med Lansen (1912, Mahognitræ); Frugtsommelig Kvinde (1913, Statuette i Buxbomtræ); Abessinier (1914-15, Bronzestatue, Kunstmus., opst. i Haveanlæget); Abessinieren (1914-15, Bronzestatuette, Kunstmus. og Gøteborgs Konstmus.); Den Svangre (1913-18, Granitstatue); Mand paa stejlende Hest (1915, Bronzestatuette, Nationalmus., Stockholm); Salome, ovalt Hovedmotiv (1916, lueforgyldt Bronze, Nasjonalgall., Oslo); Flygtende Kvinde (1917, Bronzestatuette, Kunstindustrimus.); Sejrherren (1917, Rytterstatuette i Bronze); Pan (1919, Bronzestatuette, Kolding Mus.); Primavera (1920, Bronzestatuette, Kunstmus.); Danaide (191923, Bronzestatue, opst. i Grønningen og i N. C. F.s Lokaler); Gravrelief over mine Forældre (1919, Ølandsten, Kolding); Elskovskampen (1921-22, Bronzegruppe, 1 Ekspl. opst. i Haveanlæget, Kunstmus., 1 Ekspl. i Kongens Have, Odense, og 1 Ekspl. i Mølleparken, Aarhus som Springvandsfig. omgivet af Amoriner, udført 1932-33); Uffe (1918, Granithoved); Uffe hin Spage (1920-21, Bronzestatue, Aarhus Stadion); Monument for de Faldne i Verdenskrigen (1923, Bronze og Sandsten, Aabenraa Kirkeplads); Portrætstatue af J. A. Jerichau (1924-26, Bronze, Glyptotekets Facade); Sorgen (1926, Bronzestatuette, Detaille af Forslag til Genforeningsmonument, Kunstmus.); Relieff'erne: Landvirksomhed, Byvirksomhed, Kunst og Videnskab (1925-30, Marmor, Tronsalen, Chr.borg); 18 Relieffer, 8 symboliserende Verdensdelene, 10 Kvindernes forsk. Hverv (1927-28, Kunststen i forsk. Farver, Købmandsskolens Kvindeafd., Julius Thomsensplads); Skipper Clement (1927-31, Bronze, Aalborg); Hoved af Skipper Clement (1931, Bronze, Kunstmus. og Kolding Mus.); Monument for Ole Hansen (1930, Sten og Bronze, Ringsted); Lys og Mørke (1930-33 Bronzerelief, Kunstmus.); Elskovsleg (1931, Relief i Kunststen, Biblioteket, Vejle); Gravrelief for Else Suhr (1932, schlesisk Marmor, Vestre Kgd.); Januar. Ynglingestatue (1934-35, Bronze, opst. ved Blidah i Hellerup); Artemis paa Hjorten (1934, Bronzefontæne, opst. i Parken ved Hans Tavsensgade i Kbh. og i Horsens); Agnete og Havmanden (1933-41, Bronze, opsi: ved Raadhuset, Aarhus); Valdemar den Store (1936-37, Bronze, Torvet, Ringsted); Portrætstatue af A. S. Ørsted (1935-38, Bronze, Ørstedparken, Rudkøbing); Monument for Alexander Foss (1938-39, Bronze, opst. foran Industriraadets Bygning, Raadhuspladsen); Monument for Herman Trier (1936, sleben Granit, Herman Triers Plads); Gry (1939-42, Bronzestatue, Kunstmus. og Nykøbing F.); Statuette af samme (1943, Bronze. Maribo Mus.); Portrætstatue af Biskop Mynster (1942, Bronze, opsi. ved Frederikskirken) og af Hans Tavsen (1940-42, Bronze, opst. ved Ribe Domkirke); Danmark under Besættelsen (Den tungsindige Atlet) (1943-44, Bronze, Thorvaldsens Med. 1944, tilh. Kbh.s Kommune, Vejle Mus. og Nyborg Gymnastik- og Idrætsforening); Pomona (1946, Bronzestatue, opsi. i Pomonabrønden, Skelskør).

Portrætbuster: Min Fader (1909, Bronze, Kunstmus.); P. V. Jensen-Klint (1916-17, sleben Granit); Jinge (1924, Bronze, Kunstmus.); Hannah (1925-26, Marmor, Kolding Mus.); Dr. med. N. C. Borberg (c.1927, Bronze); Overpræsident J. Jensen (1930, Marmorherme, Kbh.s Raadhus); Prof. Sv. Monrad (1928, Marmor, Dronn. Louises Børnehospital); P. C. Rasmussen (1929, Marmorherme, Odense); Dr.phil. og techn. Vald. Poulsen (1939, Bronze, Statsradiofonien); Kresten (1943-44, Marmor); Poul Reumert (1944, Marmor, til Opstilling i Det kgl. Teaters Foyer); Ejnar Nielsen (1945, Bronze, Kunstmus.); - Desuden Arb. i Kunstindustrimus.; Tegn. i Kbst.saml.

Bjerg kom ved sit Frankrigophold ind i Kunstnerkredsen omkr. Pieasso med bl. a. Juan Gris, Gleize og den spanske Bhgr. Agero, der var en af Kubismens Pionerer paa Skulpturens Omraade, og som efter B.s eget Udsagn kom til at betyde meget for ham. Endvidere studerede han Maillols Kunst og kom 1914 hjem med en Mængde friske Impulser. B. var Medlem af Picassos Sammenslutning Section d'Or, men kom aldrig til at udstille der. Sit Gennembrud havde han her hjemme med Abessinieren, der var udst. paa Grønningen og Kunstn. Eft. 1915. Derefter fulgte en Række Aar, hvor bl. a. Den Svangre og Danaiden blev til, og 1922 udst. han Elskovskampen paa Den frie Udst. B. gik allerede dengang stærkt ind for Skulpturens konstruktive Side med fx den lette Spiraldrejning i Abessinieren og den voldsomme i Elskovskampen, hvor Figurens Bevægelsesrum er angivet i Plintens Form, der som et usynligt Panser slutter sig om Gruppen og gør enhver Spænding lovmæssig som i et lukket Rum. I Katalogerne fra disse Aar kunde man se B. selv fremhæve dette ved Undertitler som: trekantet Hovedmotiv eller modgaaende trekantet og cirkulært Motiv. Skulpturen mister derved enhver Umiddelbarhed, men kan ofte faa en streng Skønhed over sig, en Beherskelse selv i den tilsyneladende voldsomste Bevægelse. Det betydeligste af B.s senere Arbejder er Kolossalstatuen af Skipper Clement i Aalborg, hvor den brynjeklædte Kæmpe trods sin strenge Komposition er mærkeligt levende. B. er typisk for sin Tid, for saa vidt som han i Lighed med de Kunstnere, han havde Berøring med som ung, arbejder med rent abstrakte Værdier, men han gennemfører ikke Abstraktionen. Han forbliver med sin manuelle Sikkerhed til en vis Grad staaende paa Naturalismens Grund, og kun af og til springer hans personlige Stilfølelse helt frem, som fx i Abessinieren, der har været meget omstridt med sin lette Perversion, men sikkert vil blive staaende som en af de betydeligste Skulpturer i nyere dansk Kunst. De 2 Kvindeskikkelser: Den Svangre, smukt opstillet i en privat Have i Aarhus, og Gry (paa Kunstmus.) slutter sig med deres lidt kølige Sanselighed til denne Linie i hans Kunst. B. har i Tilsk. (1937 II) skrevet den interessante Artikel: Om at skabe et Portræt. 0.8.

Victor P. Christensen i Kunst og kultur, 1920, 214-15; Kineton Parkes: Sculpture of to-day, II, 1921; Arch., 1923, 21; Dyre Vaa i Kunst og kultur, 1923, 152-54; Johs. Kragh i Ord och bild, 1924, 102-03; 1930, 416; Kaj Borchsenius i Saml., 1929, 7-9; L. Swane: J. Bjerg, 1932; S. E. Rasmussen i Tilsk., 1935 I, 160; Lue og Paul Haesaerts sst., 1935 II, 164-66; H. Rostrup i Konstrevy, 1940, 94-95; Arnoff Thomsen i Danmark, 1941, 15-20. - Hovedstaden 19. Jan. 1919; Berl. Tid. 14. Jan. 1919; 29. Juni 1925 (begge Th. Oppermann); 12. Dec. 1933 (K. Flor); 6. og 8:14. Jan. 1937 (Foss' Monument); 2. Febr. 1944 (Fr. Nygaard); Kolding Avis 27. Marts 1929 (lnt.); Nat.tid. Søndag 20. Aug. 1939 (Sv. Rindholt); 23. April 1941 (Int.); Pol. 19. Jan. 1919 (K. Pontoppidan); 28. Juni 1925 (L. Swane); 8. Dec. 1934 (Int.); 23. Maj 1943 (Int.).

Bjerke Petersen, Vilhelm, f. 1909, Maler. F. 24. Dec. 1909 paa Fr.berg. Forældre: Redaktør, senere Direktør ved den Hirschsprungske Samling Carl Vilhelm P. og Anna Bjerke. Gift 22. Febr. 1935 i Kbh. med Elsa Cecilie Thoresen, f. 1. Maj 1909 i Minnesota, D. af Læge Thore T. og Alice Josephine Johnson.

Uddannelse: Elev af Harald Giersing 1926, Rostrup Bøyesen 1927; Akad. i Oslo 1927-29 under Axel Revold; Bauhaus Dessau under Paul Klee og Kandinsky 1930-31. Stipendier: N. C. F. 1935 og 37. Rejser: Indtil 1926 enkelte Udstillingsbesøg i Berlin og Hamborg; 1927-29 Vintrene i Oslo; 1929 Paris; 1930-31 Tyskland; 1935 Paris, Bryssel og Antwerpen• 1937-38 Paris; ind imellem Rejser til Oslo og Stockholm. Udstillinger: Kunstnerforb., Oslo (s. m. norske Malere) 1930 og 32; Odense 1930; Kunstn. Eft. 1933, 35, 37 og 38; Liniens Udst. 1934; Kubisme-Surrealisme, Den frie Udst., 1935; Kunstn. Hus, Oslo, 1935; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936, 40; Internat. Surrealism, London, 1936; Internat. Udst., Mus. of Modern Art, New York, 1936; »1937 Exhibition«, London; Surrealismen. i Norden, Skånska Konstmus., Lund, 1937; Internationale du Surrealisme, Paris, 1938; Surrealisme, Kbh., 1940; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Surrealisme-abstrakt Kunst, Aalborg Mus., 1941; Sep.udst. 1930, 33 (s. m. Ejler Bille), 40 og 43.

Arbejder: Vægdekorationer i Birkerød Statsskole (1930) og i Højdevangens Skole (1937, skænket af N. C. F.); 46 Vægdekorationer i Kbh.s alm. Boligselskabs Ejendomme (1938-42); Kolossalbillede i Børnehaven i Bispebjerg Terrasser (1941).

Bjerke Petersen har virket som Surrealismens Talsmand og utrættelige Forkæmper i hele Skandinavien. Han har udg. følgende Bøger: Symboler i abstrakt Kunst (1933); Surrealismen (1934); Mindernes Virksomhed (1935, Tegninger); Surrealismens Billedverden (1937) samt i Serien Unge skandinaviske Kunstnere: Freddie (1935), Erik Olson (1935), Stellan Mörner (1937) og Esaias Thoren (1939). Som Udg. og Red. af Tidsskrifterne Linien (1934) og Konkretion (1935-36), som Medstifter af Liniens Udst. (som han senere for- lod s. m. den surrealistiske Fløj) og som Medarbejder ved en Række udenlandske Tidsskrifter har han, uden egentlig Originalitet, sat sit Præg paa, 30'ernes Kunstdebat. Som Maler har han efter en abstrakt-surreali- stisk Periode nærmet sig den rene Surrealisme, men igen forladt den for en Art Symbolisme, der kan virke fad, væsentligst paa Grund af en tør udpenslende Malemaade. Han maler fx en Dreng, der gaar hjem fra Skole ad en Skovvej: Himlen og Træerne danner Moderens Silhouet. Mange af hans Dekorationsarbejder er Billeder af denne Art. Hans tidlige surrealistiske Tegninger fx i Mindernes Virksomhed er ofte meget fine. O.S.

Carl V. Petersen: Surrealistisk gunst i Danm. og Sverige, 1936; samme: Vilh. Bjerke-Petersen m. H., 1937; Ekstrabl. 10. Marts 1930; 7. Marts 1933; Berl. Tid. 17. Marts 1930 og 11. Jan. 1936 (begge K. Flor); Odsherred Tid. 19. Aug. 1936 (Int.); Nat.tid. 6. Juli 1943 (Kronik) og 28. Aug. 1943 (begge Sig. Schultz).

Bjerre, Kristen Nørager Jakobsen, 18691943, Maler. F. 17. Maj 1869 paa Kvisgaard i Fabjerg ved Lemvig, d. 4. Dec. 1943 i Ferring, begr. sst., Forældre: Gaardejer Niels Jakobsen B. og Sophie Kristensen. Gift 23. Juni 1891 i Vandborg med Petrine Jensen, f. 24. Juli 1869 paa Lille Kubstrup, Vandborg Sogn, d. 6. Juni 1939 paa Kaasgaard, Ferring Sogn, D. af Smedemester og Gaardejer Jens Christian J. og Kirsten Kristensen.

Uddannelse: Var 3 Aar i Malerlære paa Hjemegnen, derefter paa Tekn. Sk. i Kbh. 1885-86 og Elev paa Akad. 1887-89; søgte Krøyers Sk. 1889-90 med Tuxen som Lærer. Rejser: 1921 Hamborg, Berlin, Dresden. Udstillinger: Charl. 1895-96, 1914-15 og 1918; Kunstn. Eft. 1908-09, 1911-13; Sep.udst. bl.a. 1918 (Den frie Udst.), 24 og 36.

Arbejder: Tolv malede Apostle til Flynder Kirke (sidst i 90'erne); Portræt af Viggo Stuckenberg (1905, Fr.borg), af Jeppe Aakjær (1905, sst.); Udflugt (1917-18, Lemvig Mus.); Ung Pige med Blomster (1918, Aabenraa Mus.); Portræt af Thøger Larsen (1918), af Johs. Buchholtz (1922); Fra Husby Klit (1926, Maribo Mus.).

Kristen Bjerre, der er Fætter til Maleren Niels Bjerre, købte 1891 Ferring Kro; da Vesterhavet nedbrød Skrænterne, flyttede han i 1901 og byggede s. A. Bovbjerg Badehotel, som han drev til 1936. Hans tidligste Arbejder viser et oprindeligt Talent; men han følte sig som Kunstner hemmet af Hotelvirksomheden. Af Interesse er hans Portrætter af Venner og Bekendte bl. Kunstnerne, af hvilke, foruden de foran anførte, kan nævnes Eigil Petersen, Valdemar Rørdam, B. Budtz Muller, Anders Thuborg m. fl. Paa Billedet: Udflugt ses Aakjær stige op i en Charabanc til Thøger Larsen, Niels Bjerre og Skjoldborg med Kr.Bjerre selv som Kusk.

Thøger Larsen i Atlantis, 1925, 28-38; Bertel Budtz Müller i Saml., 1931, 121-23; Demokraten, Aarhus, 10. Sept. 1931 (samme); Pol. 16. Okt. 1936 (Int.); Nekrologer i Berl. Tid., Nat.tid. og Pol. 5. Dec. 1943.

Bjerre, Niels Jakob Jakobsen, 1864-1942, Maler. F. 5. Jan. 1864 paa Nørrelund, Engbjerg Sogn ved Lemvig, d. 19. Marts 1942 paa Fr.berg, Urne paa Engbjerg Kgd. Forældre: Gaardejer Peder Jakobsen B. og Maren Nielsdatter Nissum. Ugift.

Uddannelse: 1879 Præliminæreks. i Lemvig; kom efter 1 Aar ved Landvæsen paa Fædrenegaarden i Malerlære hos Øigaard, Kbh., og besøgte samtidig Tekn. Sk.; Maj 1881 dimitt. til Akad., som han Maj 1888 forlod efter 2 forgæves Forsøg paa at faa Afgang; Vinteren 1889-90 paa Krøyers Sk. med L. Tuxen som Lærer. Stipendier: Akad. 1889, 1900; P. A. Schou 1928. Rejser: 1899-1900 Italien; Juni 1914 - Jan. 1915 Frankrig (Paris, Auvergne); Juli 1925 - Febr. 1926 og Juni - Nov. 1926 Færøerne; 1931 en kort Rejse over Holland, Belgien til Paris. Udstillinger: Dec.udst. 1887; Den frie Udst. som Medl. 1892 (deltog herefter næsten hvert Aar); Kleis Høstudst. 1892; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Paris 1900; Kunstn. Eft. 1904, 11-12; Frie jydske Malere, Aarhus, 1926-27; Forum 1929; Nye jyske Kunstudst., Aalborg, 1933; Rundskueudst. 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; San Francisco 1939; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Mit bedste Kunstværk sst. 1941; Sep.udst. 1904, 17, 32 (Kunstfor.), 33, 34, 40, 41. Udmærkelser: Bronzemed., Paris, 1900; Eckersbergs Med. 1923.

Arbejder: Portræt af Kunstnerens Moder (1885); Jens Knak (1887); Kræ Betteper (1888); Dreng med Hund (1889); Fra en Folkehøjskoles Foredragssal (1890, Hirschsprungs Saml.); Vinter paa Landet (1891, sst.); Ved et vestjysk Teglværk (1891, Kunstmus.); I en Landsbykirkes Vaabenhus (1892); Fiskerfolk under et Bønnemøde (Akvarel, 1893); Harboøre, Guds Børn (1897, Bronzemed. Paris 1900) Torv i Subiaco (1900); Harboøreboere ved Kirken (1906, Kunstmus.); Jysk Landskab (1907, Vejle Mus.); Jysk Krønikefortæller (1908); Høje Bovbjerg, Middagssol (1912, Horsens Mus.); Fra Jyderupegnen, tidligt Foraar (1912, Aalborg Mus.); Landskab fra Auvergne (1914); Vestjysk Klitlandskab (1919, Aalborg Mus.); Lemvig Sønderbjerg (1923); Foraarssol (1923, Eckersbergs Med.); Mod Varden, Thorshavn (1925); Høfde, Graavejr (1927 Randers Mus.); Harboørefisker (1928); Ved Høfdearbejdspladsen, Efteraarssol (1929, Kunstmus.); En Stormdag paa Bovbjerg (1929); Ferring Kirke, Aften (1929); Efteraar, drivende Skyer (1932, Kunstmus.); Aftenskyer over Havet (1932, Horsens Mus.); Huse ved Vestkysten (1932, Maribo Mus.); Bygade ved Solnedgang (1933, Fyns Stiftsmus.); Landskab (1934, Aarhus Mus.); Rødt Træ i Borggaarden (1934, Esbjerg Kunstfor.); Landskab ved Oddesund (1935, Fyns Stiftsmus.); Eftermiddagsskygger (1936, Aalborg Mus.); Vej gennem Thorsminde (1937, Randers Mus.); Engbjerg Bakker, Harboøre (1938, Aarhus Mus.); Solblæst ved Sallingsund (1939, Vejen Mus.); Udsigt fra Fandenslot (1941, Kunstmus.); desuden Altertavler i Engbjerg (1896), Krejbjerg (1906), Heldum (1909) og Trans Kirke (1913) samt 12 Landskabsbilleder som Dekoration af Centralbiblioteket, Lemvig (1930-31); Forsommer ved Ferring Kirke (The Society of liberal Arts, Joslyn Memorial, Omaha).

Niels Bjerre er Vestjyden i vor Kunst i Skildringer af Hjemegnens Landskaber (Harboøre, Engbjerg, Bovbjerg) og Tidsbilleder i realistisk Aand af religiøst grebne Fiskere og Bønder - stilfærdigt kirkesøgende i Motiver som det fra Vaabenhuset (1892) og Kunstmus. store Billede fra Engbjerg Kirke med Udsigt til Fiskerlejerne (Harboøreboere ved Kirken, 1906) eller revet med af den missionske Vækkelses Uvejr (Fiskerfolk under et Bønnemøde, Akvarel 1893, med de dertil knyttede, ypperlige Olieudkast, og det mest kendte af hans Billeder, Harboøre, Guds Børn, 1897). Den glade Kristendom, Missionens Modsætning, optog ham ogsaa en Tid, men den maatte opsøges fjernt fra Hjemegnen (Fra en Folkehøjskoles Foredragssal, Sorø 1890). Af karakterfulde Figurbilleder og Portrætter fra B.s Ungdom maa i øvrigt fremhæves hans Portræt af Moderen (1885), af den gamle Jens Knak i den solede Stue (1887) og Niels Katkjær (Jysk Krønikefortæller, 1908). Kunstnerisk hører han oprindelig nærmest sammen med Malere som Hans Smidth og Poul S. Christiansen; han var i sine Ungdomsarbejder udtalt Valørmaler, men med en koloristisk Tendens, der med Tiden gjorde sig dristigere gældende. Med 90'ernes Stilstræben (Vilh. Hammershøi) har han en vis Berøring i det store Bønnemødebillede. Hans Altertavler er uden Betydning for Helhedsindtrykket af hans Virksomhed, og Arbejdet med dem voldte ham megen Kval; heller ikke hans Rejser til Italien (1899) og til Auvergne (1914) tilførte hans Kunst noget væsentligt nyt, dog er Solskinsbillederne fra Italien bemærkelsesværdige ved deres milde, næsten hvide Lys, væsensforskellige fra det kendte, farvestraalende Italiensmaleri, og Billederne fra Sydfrankrig ved en egen impressionistisk Teknik. Af stor Værdi er hans Billeder fra Færøerne (1925 og 26), de første kunstnerisk overbevisende Skildringer fra disse skønne og mærkelige Øer. B.s Landskabskunst fandt et næsten monumentalt Udtryk i de Billeder fra Lemvig og Omegn, han (1930-31) malede til Biblioteket i Lemvig, og i det hele taget blev adsk. af hans allerbedste Landskabsbilleder til paa hans gamle Dage; selv i Aarene lige før hans Død sporedes intet kunstnerisk Forfald, tværtimod ofte en større Fylde og Intensitet i Farven. B. efterlod sig en Mængde smukke Blyantsstudier og akvarellerede Arbejdstegninger. U.

Thøger Larsen i Atlantis, 1924, 74-78 og 1925, 28-38; K. Pontoppidan i Kunstbl., 1927, 152-54; P. Uttenreitter i Tilsk., 1932 I, 298-309 og 1932 II, 12-27; Bertel Budtz Muller i Saml., 1932, 81-84; L. Swane: N. B., 1935 (Vor Tids Kunst 19); E. Zahle i K. Aa., 1936, 61-71; L. Swane i Danmark, 1941, 58-88; P. Uttenreitter i Aarstiderne, 1942, 5-8; samme i Den frie Udst.s Kat., 1943, 5-8. - Berl. Tid. 5. Marts 1904; 1. Jan. 1934 (Int.); 7. Marts 1942 (Int.); 19. Marts 1942; Pol. 5. Marts 1904 (V. Stuckenberg); 20. Marts 1942 (Kronik af K. Pontoppidan); Dag. Nyh. 3. Marts 1932 (Sig. Schultz); 9. Marts 1936 (E. Knuth); 5. Jan. 1939 (Sig. Schultz); Nat.tid. 20. Marts 1942 (Else Kai Sass); Lemvig Folkebl. 6., 8. og 9. Aug. 1932 (L. Swane ni. 8.); Ringkøbing Amts Dagbl. 10., 15.-17., 20., 22. Aug. 1932 (N. Bjerre m. 8.); 21. Dec, 1933; Soc. Dem. 19. Juli 1932 (Kronik af B. Budtz Müller); Aftenbl. I. Febr. 1933 (Int.); Holstebro Dagbl. 6. Febr. 1933 (Int.); B. T. 15. Febr. 1933 (Houmark); Ringkøbing Amts Dagbl. 21. Dec. 1933 (Int.); Soc. Dem. 4. Jan. 1939 (Kronik af P. Bjerg Jensen); Ekstrabl. 5. Jan. 1939 (Int.); 19. Marts 1942; Kr. Dagbl. 5. Jan. 1939; Landet 23. April 1942 (Sv. Rindholt); Aarhuus Stiftstid. 21. Aug. 1943 (Kronik af Jacob Busk).

Björk, Ivar Ålenius, se Alenius-Björk, Ivar.

Bjørklund-Rasmussen, Poul Helmuth, f. 1909, Maler. F. 26. Aug. 1909 i Kbh. Forældre: Huefabrikant Albert Edvard Rasmussen og Ane Christine Svendsen. Gift 1931 i Kbh. med Forfatter Kirstine Camilla Inger Cathrine Jensen, f. 4. Nov. 1906 i Mariager, D. af Fabrikant Anton J. og Marianette Andersen.

Uddannelse: Elev af Kay Christensen. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932, 34-38, 40-43, 46; Decembristerne 1943-44, 1944-45, 1946, 47; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1933 og 37. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1946.

Arbejder: Ved Storedam i Tokkekøb Hegn (udst. Kunstn. Eft. 1942; købt af Undervisningsmin.); Jordens Kaos (Carlsons Pr. 1946).

Bjørklund-Rasmussen er let kendelig ved sine mørkt glødende Jordfarver, der dækker baade hans Landskaber og hans teglstensrøde erotiske Fantasier. Billederne er ofte konturløse, og Farven, der er stofligt tung, giver hans Kunst dens mærkelige Præg af materialistisk Romantik. O.S.

B. T. 8. Dec. 1933 (0. V. Borch); Decembristernes Udst. 1944-45 (Lidt om at male af Bj-R.).

Bjørn, -1228-, Bygmester(?), Munk.

. Klosterbroderen Bero ‡: Bjørn, nævnes i Ribe Dominikanerklosters Dødebog som »pri-mus hujus domus constructon (den førsteOpbygger af dette Hus). Klosteret blev grundlagt 1228, og B. kan maaske have ledet Opførelsen af dets endnu delvis bevarede Østfløj. C.A.J.

Kirkehist. Saml., 11, 1853-56 (se Bero); Vilh. Lorenzen:

Danske Dominikanerklostre, 1920; F. Beckett: Danm. Kunst, 11, 1926.

Bjørn, -c. 1507-, Guldsmed i Ribe, fik 1507 21 Skill. og 2 Hvid for et Signet til Dronn. Kristine. C.A.J.

Dronn. Christines Hofholdningsregnskaber, 1904; F. Beckett: Danm. Kunst, il, 1926.

Bjørn, Acton, f. 1910, Arkitekt. F. 23. Sept.1910 i Kbh. Forældre: Malermester Ove B. og Ellen Kjær. Gift. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Tømrersvend; Elev paa Tekn. Sk. i Kbh., Afgang 1931; Elev i Akad.s 3. og 4. Bygn.kl. 1931-33; har udf. Opmaalingsarb. for Det kgl. danske Haveselskab 1932. Stipendier: K. A. Larssen 1931. Rejser: 1931 Tyskland, Polen, Svejts, Frankrig, Holland, Belgien. Udstillinger: Charl. 1938, 40, 44.

Arbejder: Blok 1-6 i Parkbebyggelsen Blidah, Hellerup (1933-34, s. m. Ivar Bentsen og Jørgen U. Berg); Week-end Hus i Hornbæk for Skuespillerinde Else Højgaard (193637); Nordre Klampenborg, Beboelseshus i Taarbæk (1938-39); Administrationsbygning og Alderdomshjem for Lynge-Uggerløse Kommune (1939-40); har i øvrigt samarbejdet med G. Biilmann Petersen og Havearkitekt Georg Georgsen. Projekt til Tribuneanlæg for Charlottenlund Travbane (1939, 2. Pr. s. m. Paul Taubro og Ing. Ernst Ishøy). H.F.

Ark. M., 1934, 125-37 (Blidah); 1936, 156 (Blidah) (m. Bilag); 1938, 116-17 (Sommerhus i Hornbæk); Ark. U., 1938, 75 (Sommerhus); 1939, 108, 179 (Charl.-Traverbane); 1940, 86-87 (Lynge-Uggerløse Kommune); 1944, 16 (Tapeter), 152 (Møbler); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 15, 130-43.

Bjørn, Christian Aleth, 1859-1945, Maler. F. 17. Sept. 1859 i Kbh., d. 27. Aug. 1945 i Brooklyn, begr. sst. Forældre: Toldassistent Frederik Marcus Julius B. og Christiane Frederikke Carstensen. Gift 5. April 1898 i Kbh. med Dorothea Marie Quistgaard, f. 5. Nov. 1861 i Hjembæk, D. af Kapellan, senere Sognepræst i Hemmet Jens Peter Orsleff Q. og Anna Margrethe Wolff.

Uddannelse: I Malerlære 3 Aar, Svend; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; opt. i Alm. Forb.kl. Febr. 1885; kom Okt. 1887 i Modelsk. og forlod denne Maj 1888. Stipendier: RabenLevetzau 1890 og 91. Rejser: 1890 med Damper gennem Middelhavet med Anløb i Tunis, Piræus, Smyrna og Saloniki til Konstantinopel, hvor han forblev en Tid; flere Gange i 90'erne til Amerika, hvor han blev fastboende fra omkr. 1900. Udstillinger: Dec. Udst. 1887; Charl. 1889-92 (m. 4 Arb.); Sep.udst. i New York 1932 (s. m. Gordon Grant).

Arbejder: Jysk Landskab (1889), Parti fra Antwerpen (1890), Den gamle Serailpynt set fra Scutari, Efteraarsmorgen (1891) og Leandertaarnet i Bosporus (1892) (alle udst. paa Charl.). Til Otto Mønsteds Villa i Kristianiagade udf. han et dekorativt Gobelinmaleri; i Amerika ernærede han sig ved at udf. saadanne i Rigmandshjem (tapestries). En Del Opsigt vakte det, da han som gammel tog Marinemaleriet op og afholdt en Udst. i Amerika s. m. den kendte amerikanske Marinemaler Gordon Grant (1932). Red.

Bjørnsen, Erik, c. 1678-1750, Maler. F. c. 1678, d. 25. Aug. 1750 i Kbh., begr. sst. Gift senest 1719. Kaldes Skildrer og Skilteskriver og nævnes første Gang 1719. O.A.

Utr. g.

Blache, Christian Vigilius, 1838-1920, Marinemaler. F. 1. Febr. 1838 i Aarhus, d. 14. Marts 1920 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Rektor ved Aarhus Katedralsk., Prof. Hans Henrik B. og Elise Marie Kold. Gift 9. Nov. 1870 i Vistoft med Marie Christine Malling, f. 13. Maj 1838 i Aarhus, d. 1. Aug. 1919 i Kbh., D. af Købmand Niels M. og Jacobine Schmidt.

Uddannelse: Student 1857; i Skibsbyggerlære 2 Aar; dimitt. fra Tekn. Inst. til Akad. og blev opt. her Jan. 1861; gennemgik Klasserne, indtil han, efter at have været afbrudt af Tjeneste som Marinesoldat under Krigen, udtraadte af Modelsk. 1867; samtidig Elev hos C. F. Sørensen. Stipendier: Akad. 1866 og 67 (mindre), 1872 (større). Rejser: 1872 Holland, Belgien, Paris, Italien, Wien, Dresden, Berlin; 1887 Færøerne, Island. Udstillinger: Charl. 1863-1920 (56 G. m. 251 Arb.); Kunstn. Eft. 1913; Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Paris 1878 og 89; Wien 1882; 18. Nov. Udst. 1882 og 1942; Chicago 1893; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; Sep.udst. 1907 (For. f. nat. Kunst). Ud~ kelser: Neuhausens Pr. 1865 og 69; Aarsmed. 1° 1887, 2° 1888 (Eckersbergs Med.); tit. Prof. 1898. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1888, af Akad.raadet 1890, dettes Dirigent 1892-1914; Medl. af Udst.kom. ved Charl. 1881-1914, dennes Formand 1907-14.

Arbejder: Fra Begtrupvigen ved Hels (1864, Kunstmus.); Danske Orlogsskibe under Letning i Sundet (1865, Neuhausens Pr.); 4 Studier fra Skagen (1869, Skagens Mus.); Søgang ind imod Land, Kronborg Strand (1869, Neuhausens Pr.); Redningsbaaden køres til Strandingsstedet (1871); Lynæs, Udsigt mod Rørvig (1872, Maribo Mus.); Fra Stranden ved Scheveningen, en Fiskerskøjte trækkes paa Land (1876); Søren Kanne, som med sine Heste redder to skibbrudne (1877); Dampskib under Damp og Sejl i Nordsøen (1882, Aarhus Mus.); Store Dønninger mod en Klippekyst (1883); Chr.havns Kanal set fra Trangraven (1885); Paa Slæb ud af Havnen (1887, Aarsmed. Bygevejr i Drogden, (1888, Eckersbergs Med.); Randers Fjord (1890, Ribe Stiftsmus.); Bell Rock, Skotland, Vindstille (Charl. 1892, Ribe Stiftsmus.); Stille Eftermiddag ud over Sandgrundene ved Lynæs (1893, Aarhus Mus.); Panserskibet Ivar Huitfeldt passerer Forbjerget Stat i en Storm (1894, Kunstmus.); Motiv fra Dragør (1896, Maribo Mus.); Fyrtaarn ved Hirtshals (1904, Aalborg Mus.); flere Arb. i Kongehusets Eje.

Som Kunstner var Blache teknisk dygtig, solid og grundig, kendt med hvad han skildrede, med ikke ringe Sans for Luftens Behandling, stundom dog, navnlig i de senere Aar, af en vis tør Virtuositet. Som Administrator var han et klart Hoved og en stor Arbejdskraft, dog ikke uden en vis Smaalighed i Forholdet til samtidige Kolleger inden for hans særlige Fag. R.M.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 26-30; Carl Hartmann i Ill. Tid., 1894-95, 275-78; 1906-07, 250-51; 1918, 63; Pol. 11. Sept. 1900 (N. V. Dorph); Aarhuus Stiftstid. 15. Marts 1920; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932, 381; Peter Linde: Adelgade og Borgergade, 1941.

Blanchon, Gabriel, -1652-56-, Tapetmager, der antagelig hørte til Væverslægten B. i Aubusson, fik Dec. 1652 og Juni 1656 af Kongen udbetalt Besoldning (100 og 200 Rdl.) samt 1652 100 Rdl. til Silke. G.B.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; H. Gøbel Wandteppiche, 111, 1934.

Blasius, Leonhard (Lennart, Leinert), -1640-44, Bygmester. D. 8. Dec. 1644 i Malmø. Gift med Hedvig Gierntz, der overlevede ham.

B., der sikkert er indvandret fra Holland, ansattes 6. Juli 1640 som Oberbygmester iHans Steenwinekels Sted med en aarlig Lønpaa 600 Dl., »og omendskønt Besoldningen løber højere end den forriges og han intet kan tegne saa vel, saa kan han dog bedre staa Værket for end som den forrige«. 1642 kaldes B. Generalbygmester, og som Chr.IV.s øverste Bygmester tilfalder der ham sikkert en ikke ringe Del af Æren for de store Byggearbejder, der gennemførtes i denne Konges sidste Aar, først og fremmest Kirkerne. Han synes saaledes at have ledet Opførelsen af S. Anna Rotunda og 1641 paabegyndt Udvidelsen af Holmens Kirke. N. A. sluttede han Kontrakt med 2 Kalksnidere om Stukkatur- og Gipserarbejder paa det smukke, endnu eksisterende Loft, som skulde gøres i samme Art og Maner som i Slotskirken i Glykstadt. I Febr. 1643 syner B. Loftet og erklærer sigtilfreds. S. A. havde han Arbejdet ved Reberbanen i Kbh., medens han i Altona anlagdeBroen og i Glykstad ombyggede Kirken. Ogsaa i Trinitatis Kirkes Fuldførelse (1643) har B. taget Del, maaske som Bygmester i sidste Opførelsesperiode. 1644 sendtes han til Malmø for at lede en Udbedring af Fæstningsværkerne; men s. A. 8. Dec. døde han. N. A. fik Enken Tilladelse til at sælge den Gaard, som han 1642 havde købt paa Østergade. Sin Formue maa hun føre ud af Landet,da hun agter sig med sine Børn til Holland, hvor hun har Venner. Selv om B. har været anvendt ved flere mindre Istandsættelsesarbejder paa Kongens Slotte (1641 besigtiger han Koldinghus og Nygaard, 1642 Tranekær, 1644 Nyborg), er hans Hovedindsats Kirkerne. Dog kan det næppe afgøres med Sikkerhed, om B. har haft den afgørende Indflydelse paa deres Stil. O.N.

Utr. K. - Chr. IV.s egenhændige Breve, IV, 1636-40, 1882; V, 1641-44, 1883-85; Friis: Bidrag, 1890-1901; L. Bobil: Bremerholms Kirke, 1920; V. Wanscher: Chr. IV .s Bygn., 1937, 156, 178; Fr. Weilbach; Trinitatis Kirke, 1937, 14; Villi. Lorenzen: Holland og Dammark. I, 1945.

Bleiel, Johann Philips, -1731-1766-, Maler. Formentlig bosat i Lybæk.

B. var fra 1743 Hofmaler ved det plønske Hof og dekorerede c. 1750 Loftet i Amfiteatrets Salon i Travendal. Et Nadverbillede paa Stensgaard paa Fyn skal være sign. 1752. Paa Fr.borg brændte nogle »nette« Kopier af Chr. III og hans Dronning fra 1731 samt en tredie »slet« af Hertug Hans d. Y.. Paa en tysk Auktion i Kóln 1896 solgtes et Fyrstebillede fra 1760. Paa Eutin findes fl. Arbejder af harv. Hans Portræt af Hofpræst J. J. Quistorp blev stukket af H. C. Fritzsch. En rigt ill. Stambog for Købmanden Joh. Peter Schneltgen i Lybæk (Kunstindustrimus.) har F igurbilleder (klassiske Scener, Købmand i sit Kontor), alle sign. J. P. Bleiel, samt Landskaber og Prospekter bl. a. af Kbh. og Lybæk, sign. J. C. D. Bleiel (1766); sidstnævnte maaske, hans hustru eller Barn. O.A.

Spengler. 1818; P. Hirschfeld Schlesw-Holst Herrenhäuser, 1935

Blem, Johan Peter, 1784-1824, Arkitekt. Døbt 5. Febr. 1784 i Kbh., d. 5. Aug. 1824 sst., begr. sst. Forældre: Murersvend Lars Hinsen B. og Anna Cathrine Lund. Gift med Anne Margrethe.

Fik 1823 Akad.s lille Sølvmed. for Udkast til et Bibliotek (udst. Charl. 1823); udst. n. A. et Projekt til Anlæg af Butikker om Nikolaj Taarn med perspektivisk Tegn. af Taarnets

Hovedfacade og Tomt. Red.

Bless, Johan Peder, 1825-80, Maler. F. 30. Maj 1825 i Kerteminde, d. 11. Jan. 1880 sst. begr. sst. Forældre: Hattemager Hans Christian B. og Anna Margrethe Dorothea Wittken Petersen. Ugift

Uddannelse: I Malerlære hos Malermester Prange i Odense og gik her 4 Aar paa Tekn. Sk.; 1849 til Kbh., hvor han besøgte Akad. fra. Okt. 1849 til Udgangen af Dec. 1852. Rejser: Rejste kort Tid efter at have forladt Akad. til Berlin (Ophold 1½ Aar) og derfra til Wien (Ophold 3 Aar), hvor han arb. som Malersvend samtidig med, at han søgte videre Uddannelse; rejste efter Hjemkomsten til Skaane, hvor han i 3 Aar virkede som Fotograf i Ystad. Udstillinger: Charl. 1859-79 (13 G. m. 27 Arb.); Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Fra Brabrand ved Aarhus (1872) og Parti fra Ry Mølle (1878) (begge forh. i Joh. Hansens Saml.); Portrætter af Forældrene og hans Svogers Forældre (tilh. Maleren Johs. Larsen); Landskaber fra Aarhus, Ry og Haderslev.

Bless kæmpede stadig med et tungt Haandelag, som dog efter det langvarige Ophold i Berlin og Wien blev lettere samtidig med, at hans tørre og klangløse Kolorit fik en noget større Fylde. Hans Portrætter udmærker sig mere ved deres jævne og nøgterne Karakteristik end ved de rent maleriske Egenskaber. I sine sidste Aar boede han i Aarhus og malede her nogle faa Landskaber, uden at han dog viste større malerisk Oprindelighed end i Portrætterne. Hans Søster var Vilhelmine Christine Larsen, f. Bless, Johannes Larsens Moder. H.M.

Johs. V. Jensen: Johannes Larsen og hans Billeder, 1920.

Blicher Diderich Christian, 1815-87, Maler og Fotograf. F. 3. Dec. 1815 i Skovlænge, d. 21. Okt. 1887 i Frederikshavn, begr. sst. Forældre: Kapellan, senere Sognepræst i Understed Jens Christian B. og Pauline Adamine Kølle. Gift l° med Johanne Sophie Rose. 2° med Martha Larsdatter.

Blicher har litograferet et Portræt af St. St. Blicher (bet.: Blicher pinx 1834) og malet et Portræt af Jens Fr. Blicher (bet.: Diderich Blicher 1836). Red.

St. St. Blicher: Saml. Skr., XXXIII, 1934, 11-13.

Blichfeldt, Frederik Thorvald Emil, 18491908, Arkitekt. F. 5. Nov. 1849 i Kbh., d. 20. Okt. 1908 sst. Urne paa Bispebjerg. Forældre: Billardfabrikant Jens Christian Frederik B. og Marie Sophie Nielsen. Gift 12. Okt. 1908 i Kbh. med Sidse Dorthea Sophie Caroline Saabye, f. 6. Sept. 1872 i Roskilde, d. 1. Okt. 1935 i Kbh., D. af Skomagermester Palle S. og Karen Thomasen.

Uddannelse: I Tømrerlære 3 Maaneder; Elev paa Tekn. Inst.; opt. i Akad.s 1. Ornamentsk. Marts 1864; Afgang Dec. 1871; arb. i Studieaarene som Medhjælper og Konduktør for F. Meldahl; lille Guldmed. 1876; store Guldmed. 1878 (et Nationalmus.). Stipendier: Akad. 1878, 79, 80 og 81. Rejser: Fleraarigt Ophold i Italien indtil Foraaret 1882. Udstillinger: Charl. 1874 og 78; Nord. Udst. 1888; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Store Nordiske Telegrafselskabs og Privatbankens Bygning paa Kgs. Nytorv (1890-94); Tivolis Facadebygning mod Vesterbros Passage (1890, s. m. Richard Bergmann); Stiftelsen for Hoffunktionærer, Upsalagade (1903); Beboelseshus paa Hj. af Bülowsvej og

Grundtvigsvej. - Projekt til Chr.borg Slot (1887, præmieret). H.F.

Pol. 7. Nov. 1896 (Cavling); Arch., 1903-04, Tillæg S. LXI-LXV (Chr.borg); 1908-09, 45-52; Berl. Tid. 21. Okt. 1908; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938.

Blichfeldt, Samuel, 1749-87, Bygmester. F. 2. Febr. 1749 paa Sjælland, d. 5. Jan. 1787 i Kbh., begr. sst. (Petri). Forældre: antagelig Murermester i Holbæk Hans Jacob B. og Lisbeth Samuelsdatter. Gift 15. Aug. 1777 i Kbh. med Regina Friderica Dermann, f. 1751, d. tidligst 1788, D. af Parykmager D.

Arb. i Kbh. som Murermester; opf. 1778-79 Nyhavn 22, 1782-84 Rosengade 4-12 og Fredericiagade 71-77, jævne, borgerlige Bygninger, ofte med en pudsig, hjemmegjort klassicistisk Dekoration. Alle disse Huse opførte han selv som Bygherre i Kompagniskab med Købmanden, Kniplingshandler Hans Jensen. Nyhavn 20 er antagelig opf. af B. for Tømmerhandler Andr. Bodenhoff.

H.L.

Utr. K. - L. Bobs: S. Petri, 1925, 409; Langberg og Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942.

Blichmann, Hendrik Johan, c. 1738-1815, Arkitekt. F. c. 1738, d. 6. Juni 1815 i Dragør, begr. i Store Magleby. Gift med Kirsten Marie Jens.

Snedker, ogsaa virksom som Bygmester, har efter egne Tegn. (meget dilettantiske) opført et betydeligt Antal grundmurede Huse i Dragør, bl. a. den gamle Kro, alle simpel Brugsarkitektur med lokal Tone, afhængig af Nyboders toetages Stokbebyggelse. C.E.

Blix, Ragnvald, f. 1882, Tegner. F. 12. Sept. 1882 i Kristiania. Forældre: Professor Elias B. og Emma Alvilde Marie Hansen. Gift 10. Aug. 1927 i Hedrum med Ida Christine Witzke, f. 16. Juni 1905 i Kbh., D. af Assurandør Carl Frederik Wilhelm W. og Ingeborg Nanny Gertrud Donner.

Uddannelse: Student 1901; cand. phil. 1903; en kortere Tid paa Harriet Backers Malersk.; i øvrigt Autodidakt. Rejser: Juni 1903 Holland, Belgien, Tyskland, Østrig, Italien, Svejts; fra og med 1904 med Afbrydelser Ophold i Paris; boede 1908-18 i Tyskland, hvor han var knyttet til Simplicissimus' Redaktion, hvorpaa han, efter et kortere Besøg i Kristiania, tog Bopæl i Kbh.; tog efter Udbruddet af den anden Verdenskrig Ophold i Sverige, hvor han under Pseudonymet Stig Höök leverede Bidrag til fl. Blade; er fra Efteraaret 1945 atter bosat i Kbh. Udstillinger: I Danmark bl. a. 1. Humoristsalon 1911 og Grønningen 1936 og 40 (Gæst) 1941 (Medlem), 46; Sep.udst. hos BO, Nov. 1932; desuden Gøteborgs Kunstmus. 1945.

Arbejder: Beg. allerede 1901 at tegne Karikaturer; 1902-03 Medarb. ved forsk. Kristiania-Aviser og Skæmtebladene: Flue-soppen og Tyrihans; tegn., især i Perioden 190407, til franske Blade (Le journal, Le rire, La vie parisienne, La plume, La revue illustree m. fl.); knyttet til Simplicissimus 1907-18 (paa Foranledning af Mark Twain); udg. 1919-21 Tidsskriftet Exlex og leverede 192140 Tegn. til franske, amerikanske og tyske Blade samt en storpolitisk-satirisk Tegn. ugentlig til nord. Blade (i Danm. Berl. Tid.s Søndag). Bl. B.s Publikationer kan nævnes: Nordiske Forfattere (1904); Broderfolkenes Farvel (1905); Le voile tombe (1908, udg. paa fl. Sprog under forsk. Titler) samt BlixAlbum (1927 og 1933-39); i Stockholm udsendte han Tegne-Albumerne: Stig Höök. Anno 1941 og Stig Höök 1942-44.

Blix, der i sin Ungdom fortrinsvis dyrkede den skaanselsløse Karikatur, har gennem Aarene specialiseret sig i den storpolitiske, Satire, hvor han hævder en europæisk Position. Hans Kunst er præget af overlegen, intelligensbetonet Kølighed, udtrykt i en skarp, virtuos international Streg. L.R.B.

Pol. 27. Maj 1904 (Sten Drewsen); Laur. vielsen: Den danske Bog, 1941.

Bloch, Carl Heinrich, 1834-90, Maler. F. 23. Maj 1834 i Kbh., d. 22. Febr. 1890 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Grosserer, Silke og Klædehandler Jørgen Peter B. og Ida Emilie Ulrikke Henriette Weitzmann. Gift 31. Maj 1868 i Kbh. med Alma Trepka, f. 22. Juni 1845 i Kbh., d. 8. Jan. 1886 sst., D. af Kaptajn, Kammerjunker, senere Oberst Johan Christian Mathias T. og Ida Louise Mathilde Falbe.

Uddannelse: Allerede i Barndomsaarene i Mariboes Sk., hvor Portræt- og Landskabsmaleren Theodor Restorff var hans Lærer, tegn. B. ivrigt, og trods Familiens Modstand fik han i Jan. 1849 Lov til om Aftenen at tegne paa Akad.; avancerede hurtigt gennem de lavere Kl. og naaede allerede i Juni 1851 ind i Modelkl., hvor Marstrand paa den Tid var Lærer; Dec. 1852 vandt han Akad.s lille Sølvmed. og n. A. den store; til Guldmed. konkurrerede han ikke, da det foreløbig var hans Maal at blive Portræt- og Genremaler. Stipendier: Akad. 1859 (600 Rdl.), fornyet 1860 (med 600) og 1861 (med 400 Rdl.). Rejser: 1859 over Holland, Belgien, Frankrig til Italien (Rom), hvor han blev til 1861, og hvortil han vendte tilbage til fornyet Ophold 1863 og forblev til 1865 med Afbrydelse af en Rejse til Athen 1864; Studieophold i Florens i Vinteren 1865-66; senere kun kortvarige Rejser til Holland, Paris, Italien. Udstillinger: Charl. 1853-59, 61-68, 70-90 (38 G. m. 127 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Paris 1878; Wien 1882; Moderne dansk Kunst, Kunstfor. 1890; Raadhusudst. 1901; London (Guildhall) 1907; For. f. nat. Kunst 1910 (Prometheus' Befrielse); For. f. nat. Kunsts Jub.udst. 1926; Hvad Forum udelod 1931; For. f. nat. Kunst 1934 (Tegn.); Mit bedste Kunstværk 1941; 18. Nov. Udst. 1932 og 42. Sep.udst. 1903 (For. f. nat. Kunst), 1921 (Kunstfor.) Udmærkelser: Eibeschutz Pr. 1863; Udst.med. 1864; Medl. af Akad. (efter Udst. af Promethous' Befrielse) 1865; tit. Prof. 1871; 1. Kl.s Med. i Paris 1878; 1888 efter Anmodning malet sit Selvportræt til Uffizierne. Hverv: 1873 Medl. af Skoleraadet for 1873-76 (som Afløser af Fr. Vermehren, der efter Marstrands Død havde faaet det Professorat ved Modelsk., hvortil ogsaa B. havde været Ansøger), genvalgt 1876, 79 og 82; 1883 Etatsraad og paa Ansøgning, efter N. Simonsens Fratræden udnævnt til Prof. ved Akad.; 1887 Medl. af Gallerikommissionen; valgt til Vicedirektør for Akad. for 1888-89; genvalgt for 1889-90.

Arbejder: Genre- og Folkelivsbilleder: En Dreng, som vækker en Pige med en Fjer (1856); Fiskere paa Jyllands Vestkyst (1857); Fiskerfamilier venter deres Mænds Hjemkomst ved frembrydende Uvejr (1858, Hirschsprungs Saml.); Fa'er skal sove, Scene i en Fiskerstue (1858); Et Maaltid (1859); En Fisker fra Sorrent (1860, Kunstmus.); To Munke (1861); Fra en Gade i Rom (1861); Den lille Kludesamler (1863, Nationalmus, Stockholm); En romersk Gadebarber (1864); To leende Piger, Rom (1865); Fra et romersk Osteri (1866, Kunstmus.); En Munk, der plukker Høns (1869); En Tjenestepige i sit Køkken (1869, tilh. Kongen); En forstyrret Middagssøvn (1870); En Munk, der har Tandpine (1871); Den døve Munk (1872); En Kone i en Granskov (1873); En gammel Kone, der ser ud af et Vindue (1874, Kunstmus.); Gamle Folk (1874, Hirschsprungs Saml.); En Kone der sælger Fisk (1875, Kunstmus.); To Vaskerpiger (1879); En Dørvogter (1882); En Slagtergaard i Hellebæk (1884, Kunstmus.); I Badetimen (1884, Kunstmus.); Konen med Spurvene (1886, Aarhus Mus.). Historiemaleri: Samson i Filistrenes Trædemølle (Rom 1863, Kunstmus.); Jairi Datter (Rom 1863, Kunstmus.); Prometheus' Befrielse (Rom 1864, tilh. Prins Georg af Grækenland); Niels Ebbesen og Grev Geert (1868); Hans Tausen beskytter Bisp Joachim Rønnow (1876, Universitetets Festsal); Kong Jacob af Skotland besøger Tycho Brahe (1878, Universitetets Festsal); Den 17-aarige Prins Christian (Chr. IV) hos den døende Kansler Niels Kaas (1880, Fr.borg); Biskop Brochmand lader den unge Peder Schumacher (Griffenfeld) give Prøve paa sin Lærdom for Kong Fr. III (1889-90 Universitetets Festsal). Kristelig Kunst: 23 Arb. til Bedestolen, Fr.borg Slotskirke (186579); Altertavler: Kristus velsigner et lille Barn (1873, Holbæk Kirke); Kristus Consolator (Charl. 1875, Løderup Annekskirke, Skaane); Kristi Opstandelse (Charl. 1877, Jacobskirken, Kbh.); Kristus i Emmaus (1878, Løderup Kirke, Skaane); Kristus i Gethsemane (Charl. 1879, S. Hans Kirke, Odense); Den tvivlende Thomas (1881, Uggerløse Kirke); Hyrdernes Tilbedelse (1882, Nationalmus. i Stockholm); Kristus helbreder den syge ved Bethesda Dam (Charl. 1884, Missionshuset Bethesda; Kbh.); Kristus som Trøstermanden (Charl. 1886, Landskrona Kirke). Portrætter: Skuespilleren Kr. Mantzius i sit Studereværelse (1853, Hirschsprungs Saml.); Skuespilleren C. N. Rosenkilde (1854, Det kgl. Teater); Vilh. Marstrand (1867, Hirschsprungs Saml.); H. C. Andersen (1869); Aug. Bournonville (1876, Det kgl. Teater); J. N. Madvig (Charl. 1881, Fr.borg); Stiftsprovst P. C. Rothe (Charl. 1882); A. F. Krieger (1882, Fr.borg); Dr. med. Engelsted (Charl. 1883, Kommunehospitalet); N. W. Gade (Charl. 1884, Fr.borg); Frk. Hanne Bissen (1884); Fru Alma Bloch (1885); Kunstnerens Forældre i Dagligstuen (1885); Selvportræt til Udstillingskomiteen (Charl. 1886); Jul. Thomsen (1886); Selvportræt til Uffizierne (1888); Carl Ploug (1888, Fr.borg); Etatsraadinde Næser (udst. Paris 1889). Landskabsbilleder: Landskab fra Hellebæk, Bygevejr (1886, Aarhus Mus.); En Sommerdag (1887); Ved Solnedgang. Ellekilde (1889, Kunstmus.). Raderinger: i alt 78 de 4 første fra 1868, de øvrige fra Tiden 1880-89.

Skal man nævne det mest karakteristiske for Carl Blochs kunstneriske Indsats, kan det ligge nær at finde det i Mangfoldigheden. Sjældent ses det, at en Kunstner inden for en relativ kortvarig Levetid naar at gøre sig varigt gældende inden for saa mange forsk. Omraader. Hans Kunst spænder over nationalt Folkelivsmaleri i Høyeniansk Efterfølgelse, over egentligt Genremaleri, Historiemaleri og kristelig Kunst, Portrætmaleri, Landskabsmaleri og Raderkunst. Men ret beset kunde man med ikke mindre Ret fremhæve Enheden, Personlighedspræget, som det samlende for Mangfoldigheden og for saa vidt som det dybest karakteriserende. Bag dette Personlighedspræg ligger flg. Egenart: Der var i B.s Sind en medfødt Angst, et oprindeligt Tungsind, som Livet igennem opvejedes af hans personlige Kristentro, hans stærke Kaldsbevidsthed og dermed følgende, lidelsesfuldt forpligtende Ansvarsfølelse. Der har næppe været kæmpet tungere Kunstnerkamp af nogen dansk Kunstner end af B., den Maler, for hvem alt i det ydre syntes at føje sig saa let. Medvirkende til dette sidste var det, at han i sin Ungdom under et Studieophold i Jyderup i Sommeren 1853 kom ind paa at male Folkelivsmotiver, uden at han vel egentlig som Københavner havde større Forudsætninger derfor, men hvilket dog straks placerede ham blandt » De nationale«, som dengang talte Flertallet af de førende Malere. Snart efter gik han dog i Farven ud over det hjemlige, og i sine senere Arbejder var han i Realiteten mere » Europæer« end Høyenianer. Denne Udvikling havde sin Grund deri, at det var Fortidens store Kunstnere, mere end Samtidens, han søgte Jævnmaal med, ikke af Forfængelighed, men ud fra sin dybe Ansvarsfølelse. Det var Eftertidens Dom, ikke Samtidens, han saa hen til. I teknisk Henseende var de mest iøjnefaldende Træk hans fremragende Stofgengivelse og gode Fordeling af Lysvirkningen over hele Billedet. I Rom fandt han sig hurtigt hjemme og vandt sig, ikke mindst ved det Lune, som var Komplementet til Tungsindet, Navn som den fremragende Genremaler, men voksede snart, under Indtryk af italiensk Kunst, de storladne Omgivelser samt af en Krise i hans personlige Liv, mod større Maal. I de store Hovedværker fra Romertiden og de nærmest fig. Aar udløstes først og fremmest hans egen inderste Livsfølelse, hans Trang til Forherligelse af den tragiske Livsskæbnes Helte, og det er i Virkeligheden det samme, der dybest karakteriserer hans Kristusfremstillinger. Med Bedestolsbillederne og med sine Altertavler naaede han ind til den Del af sin Kunst, han selv følte som den væsentligste. Det kan siges om hans Arbejder af denne Art, at de er Kristenkunst, ikke blot Fremstilling af kristelige Motiver. Som Historiemaler førte han som Marstrands Arvtager Kunsten ud over det strengere Eckersbergske Historiemaleri, bl. a. ved at indblande genremæssige Virkemidler og ved at drage det kompositionelle nærmere frem mod det øjeblikkelige og Virkeligheden. Saaledes staar B. ved Siden af Otto Bache som de fattige Aartiers Formidler mellem Fortidens og 80'ernes Kunst. I hans senere Genrebilleder, som ikke alle er lige gode, navnlig ikke i Farven., er Lunet ofte forbundet med ikke ringe Medfølelse. Kunstnerisk set er det de »smaa« Hollændere, som her er hans store Forbillede, lige som det i Portrætkunsten er Rembrandt, han gaar i Lære hos. Det var karakteristisk for ham, at han aldrig mente sig ude over det Stadium, hvor han kunde tage Lære af andre. Som Hvile og Rekreation optog han til en vis Grad Landskabsmaleriet med Motiver fra sine Sommerophold i Ellekilde; men navnlig blev det dog i hans senere Aar det genoptagne Arbejde med Raderkunsten, der blev hans store Glæde i Kunsten. B. havde altid interesseret sig mere for Lyset end for Farven, som han altid følte som noget tyngende. I Grafikken kunde han endelig rendyrke denne Sans for Lyset, og han skabte en betydelig Interesse for denne Kunstart baade hos andre Kunstnere og hos Publikum. R.M.

Rik. Magnussen: Carl Bloch, 1931 (med Bibliografi, sal.); Karl Madsen i Nutiden, 1882-83, 263-64; Fr. Bøgh 1 Fremtidens Nytaarsgave, 1873, 5-29; Jul. Lange i Nord. tidskrift, 1878, 271; Jul. Schiøtt: C. B., Udvalg af hans Kunst og lidt om ham selv, 1890, nyt Opl. 1896; Ph. Weilbach: Mindeord over C. B., 1890 (jfr. Akad.s Aarsberetn. 1890, 10); Vilh. Kyhn i Kalenderen Danmark for 1891, 17-25; Sig. Maller i Julealbum 1894; samme i Bogvennen, 1910, 19-23; Jul. Lange: Prometheus Befrielse i Ugens Tilsk., 1910; V. Wanscher i K. Aa., 1915, 136; Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928, 17, 18, 23, 24; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932; Kai Flor: Hornbæk, 1940, 199-206; Pr. Wilmann: Dansk Kunst, 1941. - Berl. Tid. 24. Febr. 1890; Pol. 27. Marts 1886 og 25. og 26. Febr. 1890 (begge Karl Madsen); 30. Marts 1903 (Knud Søeborg); 1. og 22. Juni 1903 (Sig. Maller); 1. Dec. 1910 (N. Lützhøft); 6. Nov. 1921 (Andreas Vinding).

Bloch, Paul Trepka, 1869-1946, Maler. F. 8. Maj 1869 i Kbh., d. 27. Febr. 1946 paa St. Hans Hospital, begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Maler Carl B. (s.d.) og Hustru. Gift 30. Juni 1894 med Caroline Marie Winther, f. 19. Aug. 1875 i Kbh.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. af Maler C. N. Overgaard; opt. godt 14 Aar gl. Dec. 1883 i Alm. Forb.kl.; Afgang Maj 1888; lille Guldmed. 1889. Stipendier: Bielke 1902. Rejser: 1894-97 i Paris. Udstillinger: Charl. 18881900 (10 G. m. 25 Arb.); Nord. Udst. 1888; Paris 1900. Udmærkelser: Udst. Med. 1889; Bronzemed. i Paris 1900.

Ved Beg. af Aarh. var Bloch allerede nedbrudt af den Sindssygdom, som fra 1905 udelukkede ham fra enhver Mulighed for at genoptage sit Arbejde. De faa Billeder, han naaede at faa fuldført, er overvejende Portrætter, saaledes Billedet af Faderen (1887), hvormed han debuterede paa Charl. 1888, Billedet af Onklen, William Bloch, (1899, Det kgl. Teater; Udst. Med. 1899, Bronzemed. Paris 1900), Portrættet af Stadsarkitekt, Prof. L. P. Fenger (udst. 1900, tilh. Udst.kom. ved Charl.), m. fl. Hans Billede Paulus helbreder en lam (1889, lille Guldmed.) er nu ophængt i Kirken i »De gamles By«. Der ud over har han udf. nogle Genrebilleder samt 4-5 Raderinger (Kbst.saml.). Allerede hans Debutarbejde viste en mærkelig Modenhed, og det tør siges, at det var et stort Fremtidshaab, der blev berøvet dansk Kunst ved hans ulykkelige Skæbne. R.M.

Bloch, Peter Jensen, 1777-1832, Maler F. 1777, d. 8. Juni 1832 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad. fra 1791 til omkr. Aarhus Slutn.; modtog 1795 lille Sølvmed., 1796 store Sølvmed., 1799 lille Guldmed.

Arbejder: Kopierede (1796) en Dreng efter Abildgaard; Lysimachus dræbes af Jøderne (1801); Jacob velsigner Josephs Sønner (1799, lille Guldmed., tilh. Akad.).

Bloch indstillede sig til talrige Guldmed. konk. ml. 1795 og 1809 (fortrinsvis bibelske Motiver). Han levede som Tegnelærer og ansøgte 1809 og 1818 forgæves om Stilling som Lærer ved Akad. T.H.C.

Block, Daniel, 1580-1660 el. 61, Maler. F. 1580 i Stettin, d. 1660 el. 61 i Rostock. Fader: Købmand Martin B. i Stettin, der stammede fra Utrecht.

B. fik i Sommeren 1620 udbetalt 15 Dl. fra det gottorpske Hof for Arbejder for Ærkebispen af Bremen, Hertug Johan Frederik af Slesvig-Holsten. Hans Billeder vandt stort Ry. Han skal if. Sandram have malet mange Portrætter for Chr. IV; Portrætter af Hertug Ulrik, Kongens Broder (Fr.borg) skyldes muligt ham. L.R.B.

Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, 1, 1916 (Quell. n. Forsch. IV); J. v. Sandrart: Acad. d. Bau-Bild- u. MahlereyKünste von 1675, udg. ved A. R. Peltzer 1925, 344-45; H. Gerson: Ausbreitung u. N achwirkung d. Holland. Malerei, 1942.

van der Block, Willem, -1576-1628-, nederlandsk Bhgr. fra Mecheln, d. 1628 i Danzig.

Fra 1576 i Konigsberg og fra 1584 bosat i Danzig. Til Danmark har han 1585 leveret Epitafiet i S. Knuds Kirke i Odense over Rigsgreve Christopher v. Dohna, d. 1584: en knælende Portrætfigur foran en karyatidebaaren Arkade. Ligesom B.s andre Værker i

Kónigsberg og Uppsala efterligner det Cornelis Floris. C.A.J.

C. Krollmann i Mitth. des Westpreuss. Geschichtsvereins, XIII, 1914, Nr. 3; G. L. Wad: Fra Fyens Fortid, IV, 1924,182; V. Thorlacius-Ussing i Holland og Danmark, 11, 1945, 90.

Blom, August Alexander, 1860-1934, Xylograf. F. 24. Dec. 1860 i Odense, d. 22. Jan. 1934 i Kbh., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Læge i Odense, senere Distriktslæge i Assens Victor Edvard B. og Marie Blom. Gift 29. Maj 1903 i Nørre Jernløse med Anna Dorothea Christine Mortensen, f. 27. April 1870 i Kolding, D. af Farver Carl Edvard M. og Antoinette Christine Hasselbalch.

Uddannelse: Oplært som Xylograf i Kbh. og senere ved et Aars Ophold i Berlin og Kassel; c. 1882 arb. han paa F. Hendriksens xylografiske Inst.; men da han indsaa, at Træsnittet vilde blive fortrængt af de nye fotomekaniske Reproduktionsmetoder, opgav han Xylografien som Levebrød og søgte 1885 ind i Postvæsenet som Assistent; avancerede her til Postmester i Frihavnen. Udstillinger: Nord. Udst. 1888 (Træsnit).

Arbejder: Blom bevarede dog stadig sin Kærlighed til Træsnittet og vedblev til sin høje Alder at give sig af hermed. Han har saaledes skaaret en Del efter Tegn. af Kr. Kongstad og efter egne Udkast (Opløbne Bøge 1924 og En Vædder 1930) samt efter Fotografer fx Templet i Pæstum. For Selskabet for grafisk Kunst har han skaaret Ill. efter Richard Bøchers Tegn. til Posthuset i Hirschholm (1923) og efter egne Udkast Bill. til Børnebogen Mosjø Pandekage (1909). Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

Berl. Tid. 9. Maj 1930.

Blom, Gerhard Lichtenberg, 1866-1930, Maler. F. 21. Febr. 1866 i Helsingør, d. 16. Sept. 1930 i Birkerød, begr. sst. Forældre: Kobbersmedemester Bernt Valdemar B. og Nina Josephine Poulsen. Gift 1° 27. Juni 1893 i Chicago med Maren Sophie Hansen, f. 1. Febr. 1866 i Nyhuse ved Hillerød, D. af Staldbetjent Lars H. og Sidse Henriksen. Ægteskabet opløst. 2° 20. Aug. 1921 i Kbh. med Maler Gerda Elisabeth Rasmussen (se Strøm. Gerda).

Uddannelse: Kom først i Optikerlære, men derefter til Kbh. i Malerlære; dimitt. Jan. 1885 fra Tekn. Sk. af H. Grønvold til Akad., som han atter forlod Maj 1887; derefter en Aarrække paa Kunstn. Studiesk. under Zahrtmann. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1903; Akad. 1903, 05, 06, 08 (alle mindre). Rejser: 1892-93 Chicago; 1903, 04, 05, 08, 11-13, 20 Italien (især Rom). Udstillinger: Charl. 1892-1931 (37 G. m. 76 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-08, 10; Chicago 1893; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; München 1904; Paris 1906; Dyrehavens Malere 1927. Sep.Udst. i Den frie Udst. Febr. 1912 (s. m. Gerda Strøm). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1900 og 05; Sødrings Pr. 1903; Medl. af Union internationale des beaux arts 1904. Stillinger: 1888-1915 Tegnelærer ved Kbh.s Kommuneskoler; 1908-11 Teatermaler ved Det ny Teater.

Arbejder: Nordsjællandsk Landskab. Eftermiddag i August (1900, Neuhausens Pr.); Dalen. Motiv fra Sandbjerg (1903, Sødrings Pr.); Faar paa Bakken ved Høje Sandbjerg (1905, Neuhausens Pr.); Fra Birkeskoven ved Skodsborg sidst i September (1906); Vinterdag i Rude Skov (1915, Maribo Mus.); Gurre Sø, Efteraar (Kolding Mus., købt 1918). Modellerne til Mølledekorationen i Dalen (udf. til Det kgl. Teater) og til Tordenvejr (udf. til Det ny Teater) begge i Teatermuseet.

Som Landskabsmaler vandt Blom sig allerede ved Aarhundredets Begyndelse en god Position, og hans Kunst udmærker sig ved en solid Kunnen og udpræget Farvesans. Red.

Sophus Michaclis i Kunst, VII, 1906, 6-7; Pol. 18. Febr. 1912 (N. Lützhøft); Berl. Tid. og Pol. 19. Sept. 1930.

Blom, Gustav Vilhelm, 1853-1942, Maler, Grafiker. F. 5. Nov. 1853 i Odense, d. 24. Maj 1942 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Broder til Alexander B. (s.d.). Gift 31. Juli 1888 i Lemvig med Vilhelmine Gottschalck, f. 16. Febr. 1851 i Aalborg, d. 4. Marts 1932 i. Kbh., D. af Læge, senere Distriktslæge i Lemvig, Justitsraad Ludvig G. og Mathilde Eleonore Satterup.

Uddannelse: cand. polyt. 1876; dimitt. Juni 1878 fra Tekn. Sk. til Akad.; Afgang Marts 1883. Stipendier: Akad. 1906 (mindre). Rejser: 1881 Norge; 1883 og 91 Tyskland; 1887 Holland og Belgien; 1913 Italien; 1922 Svejts og Venedig; 1926 Florens, Rom; 1932 Venedig. Udstillinger: Charl. 1883-1937 (29 G. m. 46 Arb.); Charl. Eft. 1929; 18. Nov. Udst. 1942. Sep. udst. 1944 (Axel Duckert); desuden grafiske Arb. væsentlig Sortkunst paa fig. Udst.: Grafisk Kunstn.samf. 1921; Grafiska Sällskapet, Stockholm, 1924; Forum 1929; Kunstfor. 1932. Embeder og Hverv: Assistent ved Akad.s Modelskole 1884-1909; Docent i Perspektiv ved Akad. 1901-24; Forstander for den byggetekn. Skole sst. 1908; Lærer ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1885-86, ved Tekn. Skole 1886-1908; Insp. ved den Moltkeske Malerisaml. 1887-1930; kontrollerende Ingeniør ved Kbh.s Befæstningsanlæg 1888-89; deltog i Nationalmuseets Undersøgelser om Oldtidsmindesmærker 1893-1902.

G. V. Blom debuterede paa Charl. med: Artillerister holde Hvil i Gaarden ved Grønlands Magasin og En Bouteillehytte paa Kastrup Glasværk. Opr. malede han Genre- og Arkitekturbillleder, Landskaber og Portrætter i Olie. Senere gik han over til at arbejde med Grafik, Raderingen og især Mezzotinten, i hvilken sidste Teknik han erhvervede stor Færdighed. Optaget som B. var af sin i øvrigt meget paaskønnede Lærergerning paa Akad., har han aldrig været meget produktiv, men fortsatte til Gengæld sin kunstneriske Virksomhed højt op i Aarene. Som hans betydeligste Værker maa nævnes hans 2 Selvportrætter (1917 og 30) og nogle Raderinger med bellmanske Motiver. (Kbst.saml.). Han har skrevet Artikler og udg. Bøger om Perspektivlære og Bygningsstatik m. v. T.H.C.

Berl. Tid., København og Nat.tid. 5. Nov. 1923; Sig. Schultz i Ill. Tid., 1923-24, 81-83; Dag. Nyh. 18. Jan. 1932 og 26. Maj 1942 (samme); Helge Finsen i Ark. U.; 1942, 130. C. V. Aagaard i Akad.s Aarsberetn. 1940-46, 16-17.

Blome, Paul (Paul Maler), -1599-1626-, Maler.

Hele B.s Virksomhed synes at falde inden for det slesvig-holstenske Omraade. Senest 1599 kan han påvises Tønningen, og 1606 arbejdede han i Flensborg hos Johan Enum. 1608 maler han Orgelpanelet i Garding Kirke, 1613 Raadstuen i Tønningen; 1615 opmaler han Kor og Kirkeskib i Oldenswort og udførte s. A. i Rundbuefelter paa Orgelbrystningen i Kirken i Svabstedt Billeder af Muserne, hvoraf 4 endnu er bevaret. 1621 malede han s. m. Jürgen Blome Raadhuset i Tønningen og 1624 i Garding »dat Chore in de ole Manier«. Levede endnu 1626. L.R.B.

Haupt, III, 1889; Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, 1, 1916 (Quell. u. Forsch. IV); Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939, 19, 243, 267; Kreis Biderstedt, 1939, 29, 38, 104, 277.

Blum, Johan. -1599- efter 1668, Medaillør. Gift med Anna Christensdatter.

B. var Stempelskærer ved Mønten i Bremen fra c. 1634; 20. Maj 1657 fik han Bestalling som Stempelskærer ved Mønten i Kbh.

Arbejder. Medailler: Gustaf Adolfs Død; Hertug Bernhards Erobring af Breisach 1638; Roland i Bremen 1640, 1648 og 1650; Ærkebiskop Frederik; Prins Vilhelm af Nassaus Bryllup med Prinsesse Maria af England 1641; Chr. IV og Freden i Brømsebro 1645; Hertug Frederik af Brunsvig-Lüneburg, Domprovst i Bremen 1646 og 48; den westfalske Fred 1648 (4 forsk.); Johan Banner; Hertug Frederik af Holsten-Gottorp; Fr. III; endvidere Bryllupsmed. (»Klukhønemed.«) i mange Udg. etc. Bl. B.s mange Mønter kan nævnes Guineadukater 1657 og Ebenezer-Kronerne 1659.

Blums Arbejder vidner om teknisk Dygtighed og om Paavirkning fra hans ældre samtidige Sebastian Dadler. G.G.

Hermann Jungk: Die Bremisehen Munzen, 1875; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I-II, 1916-17, (Quell. u. F orsch. IV-V); J. Wilcke: Møntvæsenet under Chr. IV og Fr. 111, 1924; G. Galster: Medailler og Jetons. 1936.

Blumensaadt, Aage Trolle, 1889-1939, Maler. F. 14. April 1889 i Odense, d. 6. Nov. 1939 paa Vejlefjord Sanatorium, begr. i Sorø. Forældre: Sæbefabrikant Oskar Emil B. og Haralda Bernhardine Trolle, Gift 4. Okt. 1921 i Kbh. med Emma Margrethe Larsen, f. 2. Okt. 1888 i Kbh., D. af Funktionær ved D.F.D.S. Niels L. og Dorothea Nielsen.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1905-07; derefter nogle Aar Skuespiller; arb. 1918 nogle Maaneder hos Harald Giersing. Rejser: 1920 Berlin, Dresden, Paris; 1928 Norge. Udstillinger: Charl. 1920-25 (6 G. m. 7 Arb.); 18. Nov. Udst. ml. 1935 og 39; Sep.udst. 1922, 34 og 37.

Arbejder: En Martsdag i Sorø (udst. 1920); Portræt (udst. 1921); Vinterlandskab (udst. 1922);Smaapiger omkring en Barnevogn (udst. 1925)

Den væsentligste Part af Blumensaadts Arbejder er Landskaber med Motiver fra Sorøegnen. Har desuden eksperimenteret med større dekorative Opgaver. Red.

Berl. Tid. 18. Okt. 1922 og 5. April 1934 (K. Flor); Ekstra. bl. 11. April 1934; V. Sorgenfrey Hansen i Soranerbl., 1939, 83-85.

Blumenthal, Carl Gustav, se under Blumenthal, Mathias.

Blumenthal, Mathias, c. 1719-63, Maler. F. c. 1719, begr. 10. Nov. 1763 i Bergen.

B., hvis Oprindelse er usikker, skal ligesom sin yngre Broder Carl Gustav B. have lært Malerkunsten dels i Riga, dels paa Rejser i Frankrig, Holland og Tyskland. 1745 var Mathias B. i Danmark, 1747 i Frederikshald og Frederiksstad, 1749 indkaldtes han til Bergen for at forestaa Stadens Udsmykning i Anl. af Fr. V.s Besøg. I denne By virkede han derefter til sin Død som Landskabs-, Portræt- og Dekorationsmaler.

Arbejder i Danmark: Prospekt af Sorgenfri (1745, Fr.borg; Kopi efter H. H. Eegberg); af Frederikshald (1748, Kronborg); af Frederiksstad (1748) og af Tistedalens Savværk (Fredensborg); Grønlandsk Kvinde (1753 Nationalmus.); Portræt af Elisabeth Both (1753, Privateje). Nogle af hans Landskabstegninger er stukket af Gustav de Lode. J.P.

Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; Leif Østby: Norske Portrætter, 1935, 57-59.

Blunck, Ditlev (Detlef) Conrad, 1798-1854, Maler. F. 22. Juni 1798 paa Breitenburger Færgested, Münsterdorf, Holsten, d. 7. Jan. 1854 i Hamborg, begr. sst. Forældre: Færgeforpagter, senere Husfoged Hans B. og Catharina Dorothea Hansen. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad. i alt Fald 1814-27; fik lille Sølvmed. 1817, store Sølvmed. 1823; lille Guldmed. 1825, store Guldmed. 1827; Elev af Eckersberg; søgte 1818 og et Par Aar fremefter Undervisning paa Akad. i Mücnhen. Stipendier: 1828 Akad. i 2 Aar, forlænget 1831 og 32. Rejser: 1818 til c. 20 i München; 1828-38 til Dresden, München og Italien med Ophold i Rom; tog 1844 Ophold i Wien, senere i Hamborg. Udstillinger: Charl. 1818-49 (23 G. m. 51 Arb.); Universitetet 1843; Nord. Udst. 1872; Teaterudst. 1898; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908; Akad.s Kunstværker i Kunstfor. 1929. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1838.

Arbejder: Portræt af J. G. Harbo (1820, Teatermus.); En Bataillemaler (1823, Aarhus Mus.); Tobias' Hjemkomst (1825, lille Guldmed.); Elias og Enken i Zarepta (1827, store Guldmed.) (de 2 sidste tilh. Akad.); Niels Ebbesen udfordrer Greve Geert (1827); Ezechiels Vision (1832); De fire Menneskealdre (1846, dep. paa Chr.borg) (de 3 sidste tilh. Kunstmus.); Portrætter af Henrik Hertz (1834) og Thorvaldsen (1836); Danske Kunstnere i et romersk Osteri (1836); Selvportræt (1843) (alle Fr.borg); Moses og den brændende Busk (1834, Malmø Mus.); Noah modtager Duen (1835); Danske Kunstnere i Osteriet la Genzola i Rom (1837); Portræt af 2 tyske Læger (1837) (alle i Thorvaldsens Mus.); Kristus i Getsemane (1840, Altertavle i Frsund Kirke); Portrætter af Anton Melbye (Hirschsprungs Saml.) og M. G. Bindesbøll (Glyptoteket); Selvportræt (1844); Kristus vasker Disciplenes Fødder, Studie til Altertavlen i Neumünster Kirke (1831); En Familie pynter sig til Karneval (1836) (alle forh. Joh. Hansens Saml.).

Blunck nød privat Understøttelse af Kongen, der regelmæssigt købte Billeder af ham, og af Statsminister Rantzau, Breitenburg bl. a. ved Bestilling af en Altertavle til Neumünster Kirke. Foruden af Eckersberg modtog B. megen Paavirkning af J. L . Lund. En Samling Breve til denne opbevares paa Det kgl. Bibl. I øvrigt øvede Samtidens tyske Kunst, særlig C. D. Friedrich og Overbeck stærk Indflydelse paa ham. I Florens betoges han af Rafaels Malerier og kopierede nogle af disse. Af danske Kunstnere stod han især Bendz, med hvem han rejste i Italien til dennes Død, og Albert Küchler nær og i det hele taget Kunstnerkredsen omkr. Thorvaldsen, som han gentagne Gange portrætterede. Han forlod Landet for stedse 1844 vistnok paa Grund af en seksuel Lovovertrædelse (jfr. D.B.L.) og sluttede sig 1848 aktivt til Oprørerne. Imidlertid vedblev han at nyde den danske Konges og Akad.s Understøttelse og udstillede stadigt her.

B.s Kolorit er ejendommelig lys, navnlig i hans tidlige Billeder. Uagtet han af Samtiden ansaas for Historie- og Genremaler og ogsaa oftest har arbejdet paa dette Felt, synes han at have sin Force i de smaa Portrætter, hvor hans minutiøse Penselføring kommer bedst til sin Ret, særlig i Portrætterne af Henrik Hertz og Thorvaldsen. Af hans Genrebilleder er Danske Kunstnere i et romersk Osteri det kendteste. Ogsaa her er det de næsten miniatureagtige Portrætter, der interesserer, hvorimod han ikke har evnet at skabe Sammenspil og Liv ml. Figurerne indbyrdes. Billedet er oprindelig udført paa Borgmester, Etatsraad Mundts Bestilling, men senere (1837) omarbejdet. Af denne Omarbejdelse findes en Replik i Privateje, saaledes at der foreligger 3 Malerier med nævnte Betegnelse. Billederne fra hans senere Aar røber en kunstnerisk Dekadence under voksende tysk Indflydelse. Han giver efter for sine Tilbøjeligheder til det sødlige og banale, særlig i sit store allegoriske Værk: De fire Menneskealdre, 4 store Lærreder, skildrende Barndom, Ungdom, Manddom og Alderdom, og hans Kolorit mister sit Lys og sin Klarhed, saaledes ogsaa i hans Selvportræt fra 1843 (Fr.borg). Nogle Billeder fra sine sidste Aar har han malet s. m. Holsteneren Ernst Schkiter. T.H.C.

Østs Archiv, 1, 1824, 271; Dansk Kunstbl., II, 1838, 65; III, 1838, 168; D. C. Blunck: Die vier Lebensalter, 1815 (Brochure); Kunstbl., 1898, 21-22; Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 225, 233; M. Galschiøt: Skandinaver i Rom, 1923, 43-44; Carl V. Petersen: Italien i dansk Malerkunst, 1932, Afb. 27 og 77; Fr. Weilbach: C. F. Hansen Chr.borg, 1935, 43, 159 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. IL); Biografi af Lilli Martius i Nordelbingen, 1938, 272-301.

Blöndal, Pjetur Gunnlaugur, f. 1893, Maler. F. 27. Aug. 1893 i Raufarhöfn, Island. Forældre: Distriktslæge Bjørn B. og Sigridur Møller. Gift 2. Juni 1929 i Aarhus med Inger Løchte, f. 22. Juli 1901 i Aarhus. D. af Overlæge Johannes Jacob Kjeld L. og Vilhelmine (Ville) Caroline Dorthea Jensen.

Uddannelse: Oprindelig uddannet som Billedskærer i Reykjavik, men brød af for at blive Maler; gik paa Tekn. Sk. i Kbh., og var 1918-20 Elev af Chr. Krohg, Oslo, senere i en Aarrække af Andre Lhote, Paris. Rejser: Norge, Frankrig, Tyskland (et Aars Studieophold i Karlsruhe), Italien, Spanien, Holland, England, Sverige; fra 1935 atter bosat i Kbh., fra 1940 atter i Island. Udstillinger: 2 Sep.udst. i Paris først i 30'erne (Galerie Billiet), i Kbh. 1928, 30, 33 og 36; Islandsk Kunst, Kbh., 1927; Vandreudst., Tyskland s. A.; Stockholm 1938; Charl. 1940; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Helsingborg og Gøteborg s. A.

Arbejder: Dobbeltportræt (1926, Den islandske Stat); Fra Reykjavik Havn (1928, Luxembourg Mus.); 3 Generationer (1929); Portret af Forf. Einar Benediktsson (1930); Portrast af Frk. Lise v. Bauditz (1931); Portræt af dav. Minister Svein Bjórnsson (1933); Islandsk Sildepige (1934, Studentergaarden, Reykjavik); Islandsk Fisker (1935); Pige fra Algier (1936); Pige fra Paris (1936); Spansk Pige (1936); Foran Spejlet (1936); Portræt af Chr. X og af Dronn. Alexandrine (begge 1937, Det islandske Alting); af Minister Jónas Jónsson (1937), af Fru Overlæge Knud Fogh (1937); Þingvellir (1.937).

Over Kbh. søgte Blöndal, efter at han havde opgivet sin Uddannelse som Billedskærer, en videre Kontakt med den moderne Kunst. Indflydelse fra hans første Lærer, Chr. Krohg, spores lejlighedsvis i hans Kolorit, saaledes i hans Fiskerbilleder; men navnlig har Indtryk af fransk Kunst, som han første Gang skal have modtaget paa en Udst. i Oslo (Renoir, Matisse), haft Betydning for hans Udvikling. Han søgte direkte fransk Skole (A. Lhote), men synes i en Række Arbejder snarere præget af den mindre teoretiske og mere mondæne Kisling. Hans Modelbilleder har vakt Opmærksomhed ogsaa uden for Norden ved deres raffinerede og sensuelle Art. Som Landskabsmaler har han overvejende dyrket islandske Motiver, Havnebilleder fra Siglufjord, Reykjavik m. v., og som Portrætmaler har han gjort sig bemærket bl. a. ved sine virtuose Dameportrætter samt flere officielle Portrætter. U.

G. Gretor: Islands Kultur und seine junge Malere!, 1928, 24-25; Berl. Tid.s Islands-Nr., 22. Juni 7930 (P. Uttenreitter); Ekstrabl. 9. Nov. 1933 (Int.); Chr. Runestad: G. Blöndal, 1938; G. Gretor i Le Nord, 1941, 65-66.

B M fecit Arhusius Anno 1660, er Sign. paa Billede af Stephan Czarniecki paa F r.borg. Man har ment, at det dækker over Maleren Broder Matthiesen (s.d.); men da er Betegnelsen Arhusius uforstaaelig, medmindre Maleren har ment, at det betød: i Aarhus. O.A.

Fr.borg Kat., 1943, Nr. 2605 (Sign. geng.).

Bo, -1200-, Stenhugger. Paa en Granitligsten med naiv indristet Kristusfigur i Bregninge Kirke paa Taasinge staar med Runer: Mester Bo gjorde mig. Samme Stenmester har hugget fl. Bygningssokler med Blindarkader og Døbefonte paa Sydfyn og omliggende Øer. C.A.J.

M. Mackeprang: Døbefonte, 1941; Lis Jacobsen og Brik Moltke: Dantn. Runeindskrifter, 1942, 203-05.

Bo (Boetius), -1262-63-, Abbed i Øm Kloster. Nævnes i Klosterkronikens Abbedliste ikke blot som en dygtig Skriver, men ogsaa som Maler og i det hele kunstfærdig i mange Ting; han har da sikkert udført Miniaturebilleder. Paa Grund af Klostrets Stridigheder med Aarhusbispen nedlagde han sin Værdighed

1263. C.A.J.

Script. ror. Dan., V, 1783, 264; Om Blosters Bropike, oversat af J. Olrik, 1932, 51 (Aarhus Stifts Aarb. 1932).

Bo, Jørgen, f. 1919, Arkitekt. F. 8. April 1919 i Kbh. Forældre: Lektor Alf B. og Rektor Anne Marie B. f. Johansen. Gift 18. Okt. 1941 paa Fr.berg med Gerda Rigmor Bennike, f. i Kbh D. af Ingeniør Bjarne Boisen 13. og Margrethe Parbst.

Uddannelse: Afgang fra Akad. 1942; Medhjælper hos Wernstedt, Gøteborg, Kay Fisker og Palle Suenson. Stipendier: K. A. Larssen 1946. Rejser: 1939 Sverige; 1946 England, Frankrig og Svejts. Udstillinger: Charl.fra 1942; Nordisk Byggedag 1946; International Byplan og Boligbyggeriudst. i Hastings 1946. Hverv: Siden 1944 Tekn. Konsulent for Danmarks Naturfredningsforening.

Arbejder: S. m. Knud Hallberg: Højgaardsparken, Stengaardsparken, Hyrdeparken (alle, i Gladsakse 1946). Projekter: Krisebyggeri (præmieret 1940); s. m. Knud Hallborg: Bebyggelse af Areal i Randers (3. Pr. 1944), Bebyggelse af Areal i Lyngby (1. Pr. 1946). Red.

Ark. U., 1944, 96, 165 og 166 (Areal i Randers); 1946. 180 og 189-91 (Rokkehuse for Arbejdernes Boligselskab i Gladsakse).

Boberg, Gertrud Marie Egede, f. 1907, Maler. F. 27. Febr. 1907 i Vordingborg. Forældre: Overlærer, cand. mag. Valdemar 13. og Maria Franciska Lauesen. Ugift.

Uddannelse: Realeks. 1922; dimitt. til Akad. af Maleren Viggo Brandt; opt. paa Akad. Dec. 1924 i Malersk.s Forb.kl.; bl. a. Elev af Ejnar Nielsen. Stipendier: Carl Julius Petersens Fond 1929. Rejser: 1930 Frankrig, Spanien; 1932 Tyskland, Østrig, Italien; 1934 Island; 1936 Tyskland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928, 30, 31-33; Charl. 1939; Regnbuen 1945; talrige Sep.udst. i Kbh. og Vordingborg.

Arbejder: 6 Akvareller med Motiver fra, Island (forh. Joh. Hansens Saml.); udf. Kalkmalerier til Biograferne i Masnedsund (1937) og Vordingborg (1939), til Gymnasiet og Børnehjemmet sst. (1940) samt til Vordingborg Vandrehjem (1943).

Gertrud Boberg har arbejdet baade med Skulptur, Malerkunst (Landskaber og bibelske Kompositioner), dekorativ Kunst og Mosaikarbejder. 1938 udgav hun Novellesaml.: Livet glider forbi og har desuden offentliggjort Noveller i Politikens Magasin.

Dag. Nyh. 16. Okt. 1932 (Int.). 1'.1.

Boell Kontrafejer d. 1654, Maler. Begr. 31. Marts 1654 i Kbh. (Frue). Anføres i Sept. 1650 og Juni 1653 som boende Sønden for Frue Kgd. i Kbh. L.R.B.

Utr. r.

Boesen, Arthur Nicolai, f. 1870, Maler. F. 13. Marts 1870 i Kbh. Forældre: Malermester Rasmus Bernhard B. og Bodil Catrine Rasmussen. Gift 29. Juni 1894 i Kbh. med Kirstine Mathilde Frederiksen, f. 8. Nov. 1869 i Kbh., d. 13. Marts 1920 paa Fr.berg, D. af Sukkerkoger Poul F. og Ane Kirstine Jørgensen.

Uddannelse: I Malerlære hos Faderen, senere hos Carl Lund (Teatermaleri og Dekoration); gik i 4 Aar paa Tekn. Sk. Rejser: 1888-90 Tyskland, Svejts og Italien; Ophold i Udlandet atter 1898-1900 og 1902-08. Udstillinger: Charl. 1892-93 (m. 3 Arb.); Berlin 1910-11; Brooklyn 1927. Stillinger: Knyttet til Bing & Grøndahl i 3 Aar, til Den kgl. Porcelainsfabrik 1912-26, derefter Overmaler ved Dahl Jensens Porcelænsfabrik.

Arthur Boesen dyrkede som Maler særlig Landskabsbilleder, mest Efteraars- og Vinter- motiver. Har som Porcelænsmaler udført Unica-Vaser i Underglasur saavel som Overglasur. Arbejder med hans Dekorationer i Wiens Kunstindustrimus., Sevres-Mus., andre udført til Kongen af Siam og som Gaver til Kongeparrets Sølvbryllup, til Municipalraadeti Paris m. m. R.M.

Arthur Boesen: Kalejdoskopet drejes. Erindringer, 1946

Boesen, August Wilhelm, 1812-57, Maler. F. 12. Aug. 1812 i Vigerslev, d. 17. Nov. 1857 i Bologna, begr. sst. Forældre: Provst Jens Frederik B. og Cathrine Ewald. Gift 6. Juni 1845 i Kbh. med Mathilde Henriette Sommer, f. 8. Maj 1811 i Trondhjem, d. 5. Sept. 1890 paa Fr.berg, D. af Købmand Hans Jessen S. og Christiane Kaasbøll.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1831, gik Jan. 1837 endnu i Gipssk., som han siden forlod for at uddannes som Landskabsmaler. Stipendier: Akad. 1845-47. Rejser: 1845-47 Italien; senere igen Italien, hvor han døde 1857. Udstillinger: Charl. 1836-58 (3 G. m. 58 Arb.); Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Parti fra Romsdalen; Landskab fra Bigaria paa Sicilien (udst. 1848); Udsigt fra Villa Barberini i Albano (alle i Kunstmus.); Dansk Landskab (Thorvaldsens Mus.); Bjerglandskab; Fra Rom (1845); Udsigt fra Bellehøj (1846); Ved en Herregaard; Fra Palermo; Selvportræt med sin Hustru (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Vierwaldstättersøen ved Wäggen (udst. 1854); Portrætter af Sognepræst Rasmus Balslev, af Provst J. Fr. Boesen og Hustru (f. Ewald); Arb. paa Øregaard og Kolding Mus.

A. W. Boesen har til nogle af sine Landskabsbilleder hentet Motiver fraNorge, Svejts og Italien; men de fleste af hans Billeder skildrer det danske Landskab. Hans bedste Arbejder er smaa Billeder af studieagtig Karakter, der vidner om Indtryk fra Lundbye og andre samtidige. H.O.

Boesen, Johannes, 1847-1916, Maler. F. 5, Aug. 1847 i Kbh., d. 14. Sept. 1916 i Hellerup, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Lærer ved det kgl. Vajsenhus, cand. theol., senere Provst og Sognepræst i Odder Peter Joachim B. og Marie Christine Sophie Frederikke Boesen. Gift 10. Okt. 1883 i Fredensborg med Kunigunde Mathea Thalia Zoéga, f. 8. Febr. 1848 paa Holckenhavn, d. 26. Sept. 1909 i Kbh., D. af Forpagter paa Holckenhavn, senere Ejer af Bøstrupgaard ved Slagelse Christopher Frederik Z. og Charlotte Catharina Johanne Lundh.

Uddannelse: Lærte at tegne hos Maleren, Adjunkt E. L. Høegh-Guldberg i Aarhus, blev opt. i Akad.s Forb.kl. Okt. 1863, kom Okt. 1867 op i Modelsk., som han forlod April 1871; Elev af P. C. Skovgaard. Stipendier: Ministeriet 1886. Rejser: 1879-80 Tyskland, Tyrol, Italien; 1886 Tyskland, Holland, Belgien og Svejts. Udstillinger: Charl. 1868-1917 (48 G. m. 213 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Kleis 1892; Chicago 1893; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1869 og 1875; Sødrings Pr. 1874; Aarsmed. 1° 1894.

Arbejder: Parti af Stadsgraven ved Nørreport (1869, Neuhausens Pr.); Eftermiddag i Juni (1874, Sødrings Pr.); Solopgang, Udsigt fra Himmelbjerget (1875, Neuhausens Pr.); Sommerdag med Byger (1894, Aarsmed. 1°); Skovvej ved Hellebæk (1898(92?), Ribe Mus.); Arb. i Bymus.

Boesen var en smagfuldt og grundigt arbejdende Efterfølger af P. C. Skovgaard og de Høyen'ske Idealer. Han malede helst tidligt Foraar og Løvspring eller Heden, før Lyngen blomstrer. R.M.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 44-45; Th. Hauch-Fausbøll: Slægten Boesen, 1931, 34-35; Rik.

Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41.

Boesen, Viggo, f. 1907, Arkitekt. F. 29. Dec. 1907 i Kbh. Forældre: Kommunelærer Ulrik B. og Camilla Helene Bredal Jensen. Gift 27. Dec. 1941 i Taarbæk med Aase Rode, f. 24. Nov. 1915 i Kbh., D. af Fuldmægtig, senere Ekspeditionssekretær i Statistisk Departement Svend R. og Petra Elisa Pock.

Uddannelse: Student 1926; opt. paa Akad. Sept. 1928, besøgte Akad. til 1931, samt Eft. 1935. Stipendier: Dronn. Alexandra 1937. Rejser: 1930 Stockholmsudst.; 1931 Berlin, Paris, London (med Akad.); 1934 Amerika; 1937 London. Udstillinger: Charl. 1934, 36-38, 42, 45; desuden Kurvemøbler paa de fleste større Udst. af Kunsthaandværk ude og hjemme; deltager i Snedkerlavets Udst. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1942.

Arbejder og Projekter: Politikens Konk. om Lysthus, Sommerhus og Helaarshus (1931, 1. Pr.); Ordruphøjvej 17 (1935, 1. Pr. i Politikens Konk. om Mønsterhuse); Konk.projekt til en Kirke i Aarhus (alle 3 Arb. s. m. Erik Møller); Konk.projekt til en Foreningsbygn. i Nykøbing F. (3. Pr. 1935, s. m. Erik Møller og Flemming Lassen); Socialt Boligbyggeri's Konk. om Boligtyper

i Etagehuse (indkøbt 1937); Estersvej 14, Hellerup (1940, Emil Bissens Pr.); Konk. om Hustyper af Gasbeton (Pr. 1941); Baade- og Klubhus for Lyngby Roklub (s. m. Jørgen Maahr 1944) ; har siden Kurvemagerlavets Konk. 1935 arbejdet med Bambus og tegnet en Række Modeller for E. V. A. Nissen & Co., har endvidere deltaget i Snedkerlavets Konk. E.L.

Dansk Ark.for.s T., XXIV, 1931, 110-11; Ark. M., 1932, 55-63 (Boligbebyggelse); Ark. U., 1935, 62-63 (Foreningsbygning med Teater), 85-88 (Eenfamiliehuse); 1936, 114 (Mønsterhuse, Konk.); 1940, 37 (Bebyggelse i Hellerup); 1942, 13 (Landbrugsbygning); 1946, 14-16 (Klubhus for Lyngby Roklub), Tre Mønsterhuse, 1936, 5-9.

Boeslunde-Mester, -1430-, nordtysk Billedskærer-Maler.

Blandt de udskaarne, forgyldte og malede Altertavler, der i Beg. af 1400'erne kom til danske Kirker fra anonyme lybske Værksteder, er Boeslunde-Tavlen, nu i Nationalmus., en af de smukkeste og bedst bevarede. Oprindelig har den formentlig staaet i Skelskør Karmeliterkloster, som blev grundlagt 1423. Den er rigt smykket med Snitværk, Jomfru Maria i Solgisel, Scener af hendes Barndomshistorie, Apostle og Helgener, og paa Fløjene findes Malerier, især af Passionshistorien. Til samme Værksted henføres Tavler i Højer og Emmerlev ved Tønder. Mesteren har maaske ledet Periodens Hovedværksted i Lybæk. Hans Figurstil er paavirket fra Burgund og Rhinegnene, endnu ret højgotisk, men isat med begyndende borgerlig Realisme. C.A.J.

F. Beckett: Altertavler, 1895, 12-25; samme: Danm. Kunst, 11, 1926; R. Struck i Mitt. f. lüb. Gesch. u. Altertumskunde, 1918, 119; C. Habicht: Hanseatische Malerei u. Plastik in Skandinavien, 1926; Eivind S. Engelstad: Hanseatische Kunst in Norwegen, Norsk Vid. Akad. i Oslo, Fil: hist. Kl. 1933, Nr. 6, S. 39, 50 f.; samme: Senmiddelalderens Kunst i Norge, 1936, 33; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

Bogaert (Bogardt, Bowgard), Caspar (Jesper), -1591-1612-, Stenhugger og Bygmester. D. 25. Juli 1612. Gift med Mette Thomesdatter.

Fra 1591 arbejdede B. paa Kronborg; 1595 fik han Bestalling som Stenhugger, 1598 som Murer- og Stenhuggermester og 1600 som Bygmester sst., ligesom han fuldendte Helsingør Gethus efter sin Svoger Hans v. Andorf (s.d.). Paa Kronborg kan han kun have udført mindre Vedligeholdelsesarbejder. Større blev hans Opgaver paa Fr.borg. 16. Dec. 1601 sluttede Chr. IV Kontrakt med ham om Stenhuggerarbejde for 11500 Dl., 15. Febr. 1608 om Stenhuggerarbejde til Slotskirken og til Porthuset for 9000 Dl. Den sidstnævnte Kontrakt var endnu ikke opfyldt ved hans Død, og Enken formaaede ikke at fuldføre Arbejdet, hvorfor der 1614 afregnedes med hende. Trods de store Opgaver har han næppe arbejdet kunstnerisk selvstændigt; men han og hans Svende har præget Slotskirkens Indre. C.A.J.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 18901901; F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914; Kane. Brevb. 1593-96, 1910 (Bougart); 1596-1602, 1913; 1602-08. 1915; 1609-15, 1916 (Mette): V. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 26 ff, 29 ff, 46, 48, 54.

Bogers, Pieter Simonsz, 1637-99, Arkitekt. F. 1637 i Utrecht, d. 24. Dec. 1699 paa Neesgaard, begr. i Nørhaa K. Gift med Barbara Bendixdatter Lødings, d. 1. Dec. 1698 paa, Neesgaard.

Formentlig indkaldt af Joachim Irgens for at opføre Hovedbygningen paa den af ham købte Herregaard Vestervig Kloster; denne nye Bygning brændte 1703. Kaldes paa Gravstenen Bygmester og Ridefoged paa Vestervig Kloster, siden Forpagter paa Ulstrup. Muligvis har B. ogsaa arbejdet for Irgens paa Gjorslev (før 1675). Endelig er Herregaarden Kletkamp i Holsten (opf. 1674) tillagt B. Efter et bevaret Billede at dømme har det nye Hus paa Vestervig Kloster været et Arbejde i moden hollandsk Klassicisme, ved sit Risalitsystem en Forløber for Charlottenborg. C.E.

Pontoppidans Danske Atlas, V, 1769, 457-58; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske palæer, I, 1922 (se Brøger); P. Hirschfeld: Schlesw.-holst. Herrenhäuser, 1935; C. Elling: Danske Herregaardc, 1942, 21; Danm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42.

Boglino, Elisa Johanne Rosa Maria, f. 1905, Maler. F. 7. Maj 1905 i Kbh. Forældre: Legationssekretær Alberto Maioli og Marie Møller. Gift 29. Sept. 1927 med Dr. jur. og polit. Giovanni B., f. 9. Okt. 1898 i Palermo. S. af Camillo B. og Marianna.

Uddannelse: Første Undervisning hos Axel Hou; forb. af C. V. Aagaard og Carla Colsmann til Akad., som hun søgte 6 Sem. Eft. 1923 til og med Eft. 1926 under Sigurd Wandel. Rejser: 1921 Sydfrankrig og Paris; 1923 Dresden og Prag; 1924 Rom, Umbrien, Florens; 1925 Sicilien, Calabrien, Apulien, Venedig; 1926 Tunis, Algier, Marokko, Spanien, Perigueux, Poitiers, Paris; 1927 Sicilien og Grækenland, Wien; fra 1927 bosat i Palermo, aarlige Sommerophold i Danmark. Udstillinger: Charl. 1926-27, 29, 32; Biennalen, Venedig, 1930; Sep.udst. 1933 og 34; endvidere udst. i Rom, Milano og Berlin.

Elisa Maria Boglino er Figurmaler. Særlig i Beg. malede hun kraftige Mennesketyper med karakterfuldt grove Lemmer i en voldsom, forenklet plastisk Form. I dem virker baade en æstetisk Forminteresse og en Karaktersans, som tilsammen gør hendes Typer almene, saa at de kunde høre hjemme mange Steder. Der ligger i disse Billeder en Kraftudfoldelse, som er ualmindelig hos en Kvinde;, men baade Form og Farve bliver til Karakter hos hende. Senere har hun lagt mere Vægir paa en finere stoflig Behandling af Oliefarven og vist en følsommere Fornemmelse for Rummet og Legemernes Volumen. Hendes Tuschtegninger er ikke mindst karakteristiske for hendes særegne Formopfattelse. S.S-z

Boglino, 62 riproduzioni e nota di P. M. Bardi, 1933; Ekstrabl. 26. Aug. 1933; Nat.tid. 16. Sept. 1933 (Sig. Schultz).

Bohn, F. V., Fejllæsning for Boehme, F. W.(s.d.). G.B.

H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914.

Bohn, M. L., -1808-, Maler. En Pastel forestillende Købmand i Roskilde Jacob Brønniche skal være sign. M. L. Bohn. Okt. 1808.

E. F. S. Lund, 1, 1, 1895, 56.

de Bois-Clair, Gaspard Antoine, c. 1654-1704, Maler, Hofpræst. F. c. 1654 i S. Bonnet le Château i Stiftet Lyon, d. 1704 før 31. Jan. Gift.

Var Jesuit og beklædte gejstlige Stillinger i Frankrig, men flygtede 1688 til Holland og gik over til den reformerte Lære. Kom 1690 til Kbh. og gik her 1693 over til den lutherske Kirke, blev s. A. fransk Hofprædikant med aarlig Gage 600 Rdl., som han i hvert Fald endnu nød 1699; synes til sidst at have levet med Pension i Glykstad. Ved Siden af sin gejstlige Virksomhed dyrkede han Malerkunsten.

Arbejder: Allegoriske Billeder i Gouache paa Fr.borg (De reformertes Fristed i Danmark) og Fredensborg, Dobbeltbillede (paa riflet Grund) af Fr. IV som Kronprins og hans Søster Sophie Hedvig (1692, Rosenborg) og af Chr. V og hans Dronning (s. A., Kassel); et lille Maleri af den lidende Kristus (dediceret Chr. V 1694, Kunstmus.); skænkede 1696 Trinitatis Kirke et Maleri af S. Timotheus, » en Mand med tre Religioner«; i Kongens Eje fandtes s. A. paa Rosenborg Malerier bl. a. af Timotheus og af Pauli Omvendelse; til Skriftet Discours evangelique (1696, Ekspl. i Det kgl. Bibl.) tegnede han Jomfru Maria som Jøde, Kalvinist og Lutheraner; Portræt af Chr. S. Plessen (efter 1695) og Chr. V (1699), stukne af J. Friedlein efter de B.-C. (dediceret til Plessen).

De bevarede Billeder hæver sig ikke over det dilettantiske. Emnevalget er paavirket af hans gentagne Forandring af Religion, der ogsaa har præget hans Forfatterskab; som Skribent og som Maler udtrykker han sig helst i Allegorier. G.B.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Suhms Saml. til Danm.s Hist., 1, 3. Hft., 1786, 721; sammes Nye Saml., 1V, 1795, 28.

Bojesen, Oscar Rønsholdt, 1879-1930, Maler. F. 28. Jan. 1879 i Kbh., d. 2. Juli 1930 i Gentofte, begr. i Søllerød. Forældre: Boghandler Ernst Severin Jens B. og Thyra Valborg Fylla Rønsholdt. Gift 26. Maj 1911 i Kbh. med Fanny Rasmussen, f. 6. Febr. 1876 i Kbh., D. af Snedkermester Rudolf Rasmussen og Victoria Vilhelmine Henriette Kragh.

Uddannelse: I Malerlære hos Bernhard Schrøder, Nielsen og Hansen og samtidig Tekn. Sk., Svend 1899; forb. til Akad. af G. og S. Vermehren og opt. i Maj 1895; forlod Akad. Maj 1900; 1902-03 Kunstn. Studiesk. underTuxen og senere 1911 en Tid under Johan Rohde. Stipendier: Akad. 1913 (mindre). Rejser: Foretog i sine unge Dage længere Sørejser med Sejlskib: 1904-05 ml. England og Finland og fra Hamborg til Jamaica, 1912 Grønland; 1907-08 Stockholms Skærgaard; 1913 Berlin og Dresden. Udstillinger: Debut ved Sep.udst. 1905 hos Winkel & Magnussen (Studier og Tegninger fra en Sejlskibsrejse); Charl. 1907-31 (20 G. m. 81 Arb.); Kunstn. Eft. 1907-10; Charl. Eft. 1922 og 28; Berlin 1910-11; Nord. Grafik Union 1925; Forum 1929 (Tegn.); Sep.udst. desuden 1924 og 27 (Akvareller, Tegn. og Litografier) og 31 (efterladte Arb.).

Ved sin Debut 1905 gav Bojesen gode Løfter, som han dog ikke naaede fuldt ud at indfri, da han tidligt ramtes af Sygdom. Han var som Kunstner udpræget Friluftsmand og malede og tegnede paa sine Rejser Billeder af Sø og Skibe, navnlig fra den svenske Skærgaard. I senere Aar fandt han sine Motiver paa Chr.havn, ved Orlogsværftet og Grønlandske Handels Plads. Et Hovedværk er: Refshalevej. Vinterdag (1929, tilh. Undervisningsministeriet). Mest betydelig var han dog utvivlsomt som Akvarelmaler, og her kan han, naar han skildrer Furesøen i skiftende Vejr eller det tidlige Foraarslandskab, minde ikke saa lidt om Syberg. Foruden en Række nydelige Tegninger udført med Gaasepen og Tusch har B. lavet Raderinger, Litografier og Træsnit. Arbejder i Kbst.saml., Teatermuseet (1926,Shakespeare-Scenen paa Kronborg) og Kronborg Mus. (Skibstegn.). M.B.

Pol. 3. Juni 1905 (E. Hannover); 3. Juli 1930 (K. Pon. toppidan); Berl. Tid. 15. Febr. 1924; 20. Jan. 1927; 29. Jan. 1929 (alle K. Flor); 2. Juli 1930; 6. Juli 1930 (Frans Henriques); Nat.tid. 19. Jan. 1927 (Th. Faaborg).

Bojesen, Robert Peel, 1841-76, Maler. F. 27. Dec. 1841 i Skive, d. 4. Dec. 1876 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Læge, senere Distriktslæge, Justitsraad Boe B. og Jensine Martine Opitius. Gift 4. Aug. 1866 med Johanne Charlotte Selmer, f. 7. Aug. 1844 i Aarestrup Sogn, formentlig død efter 1911 i Amerika, D. af Læge, senere Overlæge ved Jydske Asyl, Etatsraad Harald S. og Julie Frederikke Bodenhoff.

Uddannelse: Efter at have sejlet kom B. i Skibsbygningslære i Aabenraa, senere Malerlære; sin første kunstneriske Uddannelse fik han hos Dalsgaard i Sorø og dimitt. Nov. 1866 af ham til Akad.; Afgang Marts 1870; senere var det hans Hensigt at uddanne sig som Marinemaler, hvorfor han søgte Vejledning hos Chr. Blache; men hans tidlige Død afbrød ham deri. Stipendier: Akad. 1874 (mindre). Udstillinger: Charl. 1871, 73-77 (6 G. m. 12 Arb.), Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1875.

Arbejder: Chr. II og Sigbrit opgør Toldregnskaberne (1873); Marsk Stigs Døtre (1874); Mogens Munk tager Afsked fra Chr.11 (1875, Neuhausens Pr.); Søofficerens Hjemkomst (Aalborg Mus.); 3 Billeder forh. Joh. Hansens Saml.

Robert Peel Bojesen begyndte som Historiemaler; men efter at have malet en Del Billeder i denne Genre kastede han sig over Studiet af Marinemaleri og gjorde Studier ved Helsingør og 1874 paa Skagen. Det syntes, som om Marinemaleriet var hans rette Felt.

Karl Madsen: Skagens Malere, 1929. T.H.C.

Bojsen-Møller, Helge, 1874-1946, Arkitekt. F. 19. April 1874 i Sejling, d. 4. Sept. 1946 i Gentofte, begr. i Hellerup. Forældre: Sognepræst, sidst i Marvede-Hyllinge Frederik Ditlev M. og Jutta Kunigunde Bojsen. Navneforandring 1937. Gift 15. Maj 1903 i Søllerød med Ella Jacobsen, f. 21. Okt. 1880 paa Fr.berg, d. 13. Nov. 1942 i Kbh., D. af Kunstforlægger Alfred J. og Agnes Andkjær.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. til Akad. af S. Vermehren; opt. Maj 1894; Afgang April 1903; Medhjælper hos L. Fenger, Martin Borch og Axel Berg: selvstændig Virksomhed fra 1904. Stipendier: K. A. Larssen 1901; Theophilus Hansen c. 1905; Kaufmann 1908. Rejser: 1901 Italien og Tyskland; senere Østrig, Italien og Frankrig; 1912, 28 Grønland; 1931 i Paris; Udstillinger: Charl. 190405, 08-11, 13-14, 40; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1905 (for et Frøkenkloster). Stillinger og Hverv: Lærer ved Akad. 1910-18; Direktør (bygningskyndig) i Kbh.s Brandforsikring fra 1925.

Arbejder: Elektricitetsværkerne i Skovshoved og Kalundborg; Restaurering af Hesselagergaards Hovedbygning (1904); Tuberkulosehospitalet i Holstebro (1907); Amtssygehuset i Ringkøbing (1908) og i Herning (1908-09); Kirkeligt Samfunds Forsamlingsbygning i Hjørring (1908); Flg. Stationer paa Langelandsbanen: Rudkøbing, Krogsbjerg, Skrøbeløv, Spodsbjerg og Bagenkop (alle færdigbygget 1911); Bygninger i Avedørelejren (1911-13); Højerup nye Kirke (1912-13); Vestog Sønderjysk Kreditfor.s Administrationsbygning i Ringkøbing (1913); Porten til Kgs. Have paa Hjørnet af Østervoldgade og Sølvgade, Kbh. (1913); Amtssygehuset i Lemvig (1913); Port i St. Heddinge Kirke (1914); Sparekassen i Viborg (1919-15); Ny Holte højere Almenskole (1915); Restaurering af Søndre Sogns Kirke i Viborg (1917-18); Tingog Arresthuset i Ringkøbing (1918); Dommerkontoret i Lemvig (1919); Børnehjem i Maribo (1921); Kbh.s Amtssygehus i Gentofte (1922-27, s. m. Emil Jørgensen); Danmarks Hus paa Koloniudst. i Paris 1931; Kvinderegensen i Kbh. (1932); N.E.S.A.s Hovedbygn. i Hellerup (1934); Isefjordsværket ved Kyndby Strand (1940); har endvidere udf. forsk. Bygn. paa Grønland (Kirker, Skoler, Sygehuse og Boliger, i alt c. 200).

Bojsen-Møller har i sine Arbejder væsentlig været paavirket af Martin Borchs og Ulrik Plesners Murstensarkitektur uden dog at naa disse Forbilleder. Hans Arbejder er præget af

solid teknisk Indsigt. A.G.J.

Arch.,1904-05, 397-401(Frøkenkloster);1907-08, 81-84 (Tuberkulosehospitalet i Holstebro); 1909-10, 161-62 (Kirkeligt Samf.s Bygn., Hjørring); 1912-13, 13-16 og 26-30 (Bygn. for Langelandsbanen); 1912-13, 312 (Avedørelejren); 1913-14, 485-88 og 493-95 (Kreditforening i Ringkøbing); Ark. M., 1927, 147-56 (Kbh.s Amts Sygehus, Gentofte); 1941, 209-12 (Isefjordværket); Ark. U. 1946, 220 (Nekr.); Berl. Tid. 4. Sept. 1946.

Bokkenheuser, Børge Christian Frederik, f. 1910, Maler. F. 15. Juli 1910 i Hørsholm, Forældre: Købmand, senere Direktør Christian Frederik B. og Astrid Skaarup.Gift 15. Maj 1942 i Kbh. med Bente Ulrikke Roug, f. 13. Juni 1924 i Maribo, D. af Grosserer Otto R. og Augusta Margrethe Jensen.

Uddannelse: Elev af Rostrup Bøyesen 1927-29 og af Karl Larsen 1930. Stipendier: Ronge 1936 og 39; Hjelmstjerne-Rosencrone 1937, 39 og 41; I. R. Lund 1940. Rejser: 1930 Italien og Tyskland; 1933 Frankrig; 1934 Norge; 1941 Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929-31 (Maleri) og 37-39 og 43 (Skulptur); Charl. 1930-32 og 34; Den nye Udst. 1932-33; Høstudst. 1934-35; og Oslo 1935; Fyens Forum 1936; Corner og Høstudst. 1936-42; Høstudst. fra 1943; Koloristerne 194546; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946; Sep.udst. 1933 og 44 (i Odense, s. m. Kai Mottlau).

Arbejder: Bro over Kanal, Frederiksberg Have (1931); Optrækkende Byge over Teglværket (1937); Tre Piger paa en Strand (1939); Klar Sommerdag. Sletten (1940); Øresund, Solskin (1941); Marine, Sommerdag (1942); Nivaa Teglværk, klar Sommerdag (1944); Portrætter af Skuespillerinde Gull-Maj Norin (1937), Balletdanserinden Else Knipschildt (1940); Pigehoved (1937, brændt Ler, Aalborg Mus.); Bente (1943, brændt Ler, Randers Mus.).

Bokkenheusers store Forbillede er Manet, og han fandt sig saa tidligt til Rette som Elev af denne Mester, at han allerede som 16-17 aarig, da han gik hos Rostrup Bøyesen, sprang fuldt færdig ud som den Kunstner, han siden har været. Hans Farver var dengang sartere, men Malemaaden, den brede med Paletkniven, og Motiverne var de samme. B. har i den Begrænsning, han har paataget sig, vist sit lysende impressionistiske Talent i en Række Billeder fra Sletten, nogle Billeder fra Byens Forstæder og en Del Portrætter. Et Billede, B. malede som 17-aarig, og som han debuterede med paa Charl., har Titlen: Forstadsbillede, Hillerødgade 1930. Gennem andre Motiver: Havescener, Skure og Hegn er han naaet til sit egentlige Domæne: Sletten Havn paa Nordsjællands Kyst, en Slags Danmarks » Fagervig« med Skræntens Skure, Baadebroer og Badehuse, hvis Skildrer han er blevet. En Sommer igennem kan han male de Motiver, han kan se fra en Strandgrund med et Badehus. Hans Maleri er trods sin franske Paavirkning typisk dansk med sit stærke, lidt disede Lys, sine helt intellektuelt kolde Farver, der har ligesom et mat Slør over sig, og sine blaa-grønne Toner i det grønne - altsammen fortættet til en inspireret lysstærk Impressionisme. O.S.

B. T. 31. Juli 1930 (Houmark).

Boldsen, Thyra Valborg, f. 1884, Bhgr. F. 2. Jan. 1884 i Stavnsholt. Forældre: Landmand, Handelsrejsende Frederik Gerhard B. og Mathea Christine Nielsen. Gift 9. Juni 1906 paa Fr.berg med Ingeniør Kai Svane Gnudtzmann, f. 1. Maj 1880 i Kbh. S. af Arkitekt, senere Prof. Johannes Emil G. (s.d.) og Hustru. Ægteskabet opløst 1915.

Uddannelse: Elev hos Billedhugger Gunnar Jensen; dimitt. til Akad. fra Tegne- og Kunstindustrisk f. Kvinder; opt. Nov. 1903; besøgte Modelsk. i 5 Sem. ml. 1903-05 og 1906-07; Vinteren 1905-06 paa École des beaux arts i Paris; ml. 1909 og 12 Elev paa Akad.s Malersk. under Kræsten Iversen; Student 1915, cand. phil. n. A. Stipendier: Akad. 1913, 15 og 16 (alle mindre); Zach. Jacobsen 1929. Rejser: 1905-06 Paris; 1915 Grækenland, Italien; siden 1926 flere Rejser til Amerika, bosat 193145 i Long Beach, Kalifornien. Udstillinger: Charl. 1907-32 (22 G. m. 40 Arb.); Charl. Eft. 1922; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927; Forum 1929; Los Angeles 1932; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1916; Eibesehütz Pr. 1917 og 23. Hverv: Fra 1945 Leder af Europæisk Central for Klodens Kvindekongres for international Fred, Opdragelse og Kultur.

Arbejder: Syndfloden (1908); Samson i Møllen hos Filistrene (1912, Marmor); En Nævekæmper (1913, Marmor); Portrætbuste af Harald Høffding (1914, Marmor, Filologisk-historisk Laboratorium); Løberske ved Startstedet (1916, mørkt antikt Marmor, Eckersbergs Med.); Job (1917, Eibeschütz' Pr.); Relief af Prinsesse Marie (1917, S. Josephs Hospital) og Mindetavle i den katolske Kirke i Ordrup; Vorherre indblæser Adam Livets Aande (1923, Eibeschütz' Pr.); The melody of life (Terpsichore) (udsi. 1932 ved Olympiaden i Los Angeles).

Thyra Boldsen har paa sine mange Rejser studeret de forskellige Marmorsorter og uddannet sig til en dygtig Stenhugger. Hun har undertiden hugget sine Figurer lige i Marmoret efter levende Model. I Amerika har hun haft Succes. Hun har udført Portrætbuster af kendte Folk (Eva le Gallienne, den japanske Danser Micho Ito, Charles Lindbergh) og har arbejdet paa et Monument for Verdensmoderen, som skulde rejses i Marmor paa Halvøen Palos Verdes ved Los Angeles i over 500 Gange naturlig Størrelse. Planen er dog endnu ikke realiseret. I de senere Aar har hun malet en Del Landskaber i de kaliforniske Bjerge. M.B.

Seulptures by Tb. B., 1926; Pol. 18. Juni 1927; Pol. Mag. 9. Okt. 1932 (Louise Bjørner).

Boldt, Ove, f. 1905, Arkitekt. F. 20. Maj 1905 i Horsens. Forældre: Snedkermester Fritz B. og Anna Jørgensen. Ugift.

Uddannelse: Tømrersvend 1924; Tekn. Sk. 1926-30; opt. paa Akad. Juni 1930; Afgang Jan. 1936; Elev af Gottlob og Ivar Bentsen. Stipendier: K. A. Larssen 1936. Rejser: 1936 England, Frankrig, Italien, Tyskland og Østrig; 1937-40 hvert Aar paa Studierejse til Italien, særlig Sicilien. Udstillinger: Charl. 1934-35 og 40; Snedkerlavets Møbeludst.; Svensk-dansk Arkitekturudst., Stockholm, 1942; Hverv: Medl. af Censurkom. for Charl. (1934); Medl. af Akad. Arkitektfora Organisationsudvalg fra 1942; Lærer ved Horsens Tekn. Skole 1943.

Arbejder og Projekter: En Sommerlejr af Træ i Lystrup Skov (1931); Projekt til Kirke i Aarhus (2. Pr. 1933); Projekt til Aalborg Kunstmuseum (1937, s. m. Knud Dam, 1. Pr.); Projekt til Raadhus i Aarhus (indkøbt 1931); Projekt til en Kirke i Kbh. (3. Pr. 1939, s. m. Knud Dam); . Forslag til en Kirke i Munkebjergkvarteret i Odense (2.Pr.1942, s.m. Knud Dam). B. har tegnet Møbler til Fællesfor. af Danmarks Brugsforeninger og Enkeltmøbler til Snedkerlavets aarlige Udst. Mindre Artikler og Anmeldelser i Arkitekten. E.L.

Ark. U., 1933, 190 (Kirke i Aarhus); 1936, 185 (Lufthavnen); 1937, 89 (Aalborg Mus.), 152 (Sommerlejr i Lystrup Skov), 188 (Aarhus Raadhus); 1939, 82 og 105-OS (Kirke i Kbh.); 1942, 196 (Kirke i Oderse).

Boll, Reinholdt Fredrik, 1825-97, Maler. F. 25. Juli 1825 i Frederiksværn i Norge, d. 18. Juni 1897 i Kristiania.

Besøgte fra 1847 Akad. i Kbh. og var fra 1850 Elev af Marinemaler Vilh. Melbye. I Kbst.saml. findes 4 Landskabstegn., hvoraf den ene er sign.: R. Boll. Fra Halsen. Mai

1847. Red.

Bolt, Niels Peter, f. 1886, Maler. F. 13. Marts 1886 i Kbh. Forældre: Konditor, senere Fabrikant Emilio Fernando B. og Mathilde Henriette Christiansen. Gift 11. Aug. 1911 i Kbh. med Hanna Nathanielsen, f. 15. Nov. 1883 i Stavanger, D. af Søkaptajn Knud N. og Severine Gjæsdal.

Uddannelse: Besøgte allerede som Skoleelev Emilie Mundts og Marie Luplaus Sk. 1899; derefter paa Tekn. Sk. og paa Bertha og N. V. Dorphs Sk. (1904); paa Kunstn. Studiesk. under Johan Rohde 1906. Stipendier: Otto Baches Legat. Rejser: 1908 Spanien for paa Bestilling at udføre Kopier efter Rubens, Velasquez, Jordaens m. fl. Udstillinger: De Tretten 1909 og 12; Kunstn. Eft. 1910; Charl. 1916-39 (19 G. m. 50 Arb.); Charl. Eft. 1929; 18. Nov. Udst. 1926, 30, 32, 38-39; Forum 1929; Sep.udst. 1913 (s. m. Folmer Bonnén og Ripke-Edsberg) samt Febr. 1928.

Arbejder: Blomster i en Vase (1926, Aalborg Mus.); talrige Blomsterbilleder og en Del Figurbilleder, fortrinsvis i Pastel; har udført enkelte Arbejder i en af ham selv opfunden Teknik med farvet Spejlglas.

N. P. Bolts Billeder, der vidner om betydelig haandværksmæssig Rutine, er præget af hektisk, noget metallisk klingende Farveglød og prangende Overdaadighed. Mest adækvate Repræsentanter for hans Stil er hans brogede, bugnende Kæmpebuketter i Pastel, sat op med bred, dekorativ Træfsikkerhed. L.R.B.

Nat.tid. 11. Febr. 1928 (Int.); B. T. 2. Marts 1928 (Houmark); M. Peschcke Køedt i Forord til Udst.kat., Febr. 1928; samme i Saml., 1929, 184-87.

Bolten, Friderich Wilhelm, c. 1748-96, Maler. F. c. 1748, d. 26. Febr. 1796 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift 28. Marts 1788 i Kbh. med Maria Elisabeth Falslev, f. c. 1765, d. 2. Marts 1800 i Kbh.

Uddannelse: Gik paa Akad. fra 1772 og erhvervede 1774 den lille, 1776 den store Sølvmed.; fik 1777 Tilladelse til at konkurrere til Guldmed., men fik den ikke.

Ernærede sig siden som Tegnemester og Skildrer i Kbh.; af hans Arbejder er kendt et Gruppebillede af Lægen Fr. L. Bang med 3. Hustru og Børn (sign. og dat. 1793; en Replik gik til Grunde ved Domus Medica's Brand 1944). Det er ret dilettantisk i Tegn., minder mest om Viertels Arbejder. B.L.G.

Utr. K. - Udst. af Lægeportrætter, Kbh., Kat. 1922.

Bomund. Marius Madsen, f. 1882, Maler. F. 4. Sept. 1882 i Sønderby, Fyn, Forældre: Skomagermester Jørgen Madsen og Marie Dinesen. Navneforandring 20. Juli 1916. Gift 1. Nov. 1906 i Kbh. med Anna Bertha Ullrich, f. 19. Marts 1882 i Uetersen, D. af Pottemager Wilhelm U. og Anna Klink.

Uddannelse: 4 Aar i Malerlære; Tekn. Sk. i Odense 1901-02; Kunstsk. i Nürnberg 190506 under Prof. Selger og Maleren Stahl. Rejser: 1926 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1917, 20-26, 29; Kunstn. Eft. 1917, 20-26, 29-32; Sep.udst. 1923.

Arbejder: Tøbrud (1917); Landarbejder (1924); Blomster (1928).

Bomund maler ligefremme og jævne Billeder med Paavirkning fra fransk Kunst og hjemlige Forbilleder. Ernærer sig i øvrigt som Haandværker. Han har været beskæftiget med Restaureringsarbejder paa Thorvaldsens Museum. O.S.

Bonde, Friser -1200-, Stenhugger.

Tre sydsjællandske romanske Granitdøbefonte i Baarse, Kastrup og Lundby er sign.»Bondo Friso me fecit« (Lundby: Fris). Samme Mester har vist nok gjort Allerslevfonten. Baarse-Fonten bærer en længere Indskrift, delvis med Runer, men trods Sign. er de alle jævne Stenhuggerarbejder uden Figurskulpturer. C.A.J.

Danm. Kirker, VI, Fræstø Amt, 1933-35, 1068; Dl. Mackeprang: Døbefonte, 1941; Lis Jacobsen og Brik Moltke: Danm. Runeindskrifter, 1942, 275.

Bondrop, Niels Hermann, 1834-89, Bhgr. F. 17. Nov. 1834 i Kbh., d. 23. Sept. 1889 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Grosserer og Urtekræmmer Hans Christian B. og Cathrine Marie Hassert. Gift 12. April 1866 i Kbh. med Vilhelmine Albertine Smidt, f. 17. Juni 1838 i Kbh., d. 20. Dec. 1899 sst., D. af Bogholder ved Ordenskapitlet, Justitsmad Anton Ferdinand S. og Marie Sophie v. d. Wittering.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1849; Marts 1856 lille Sølvmed., Dec. 1859 store Sølvmed. Udstillinger: Charl. 1853-58 (4 G. m. 7 Arb.).

Niels Bondrop har udført en Buste af Fr. VII efter Bissens Model (afsløret 1868, Fuglebjerg). Nedsatte sig i 1867 i Kbh. som Stenog Bhgr.mester. Red.

Bonfils, Adda Andrea Elisabeth, 1883-1943, Bhgr. F. 26. Maj 1883 i Kbh., d. 16. Juni 1943 paa Fr.berg., begr. sst. Forældre: Repræsentant Johannes Peter Ludvig B. og Rosalia Alvilda Klitgaard. Ugift.

Uddannelse: Elev af Vilh. Bissen 1905-13; har tillige arbejdet hos Frkn. Mundt og Luplau samt hos Fasteren Louise Bonfils. Stipendier: Akad. 1910 Bielke 1912; Ronge 1913. Rejser: 1910-11 Sydtyskland, Italien, især Rom. Udstillinger: Charl. 1908-29 (13 G. m. 18 Arb.); Kunstn. Eft. 1912, 15-16, 19; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927. Stilling: Arbejdede som Retoucheur ved Den kgl. Porcelainsfabrik og udførte Modeller til samme.

Arbejder: Har fortrinsvis udført Statuetter og Portrætter af Børn; udf. Projekt i Konk. om Chr. IX og Dronn. Louises Sarkofager (s. m.Arkitekt Andreas Clemmensen). Red.

Bonfils, Antoine, se under Dusart, Felix.

Bonfils, Louise Marie Magdalene, 1856-1933, Maler. F. 3. Nov. 1856 paa Fr.berg, d. 28. Marts 1933 i Kbb., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Kontorchef, senere Direktør i Invalideforsørgelsen, Justitsraad Carl Josef Julius B. og Elisabeth Juliane Louise Soelberg. Ugift.

Uddannelse: Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder, Elev af V. Tornøe, overvejende dog af Landskabsmaleren Hans Fischer; Kunstn. Studiesk. under Tuxen, Krøyer og, en kortere Tid, Julius Paulsen; videre uddannet paa Akad., opt. i Modelsks Forb.kl. Jan. 1890, hvorfra hun udtraadte Maj 1891; specialiserede sig paa egen Haand som Marinemaler. Stipendier: Akad. 1898 (mindre). Rejser: Med Hans Fischer og hans Familie Okt. 1884 til Nov. 1885 i Bayern og Italien, siden gentagne kortere Rejser til Italien, Dresden, Paris, Holland og Belgien samt Norge. Udstillinger: Charl. 1881-1933 (51 G. m. 85 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-08; Charl. Eft. 1922; Nord. Udst. 1888; Kvind.s Udst. 1895; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Forum 1929.

Louise Bonfils har malet enkelte Landskaber, men var ganske overvejende Marinemaler og indtog en vis Særstilling som den eneste kvindelige Dyrker af dette Fag. Tilbøjeligheden for Skildring af Havet synes at have haft sit Udspring i hendes eget friskeog djærve Væsen. Hendes Kunst var som hun selv, enkel, klar og troværdig. Motiverne hentede hun som oftest fra Sjællands Nordkyst, lejlighedsvis fra Arild, Bornholm og Visby, tillige fra Skagen og Jyllands Vestkyst. Isefjord (1896, Ribe Mus.). R.M.

Berl. Tid. 2. Nov. 1926 (Xiane Manicus); 29. Marts 1933; Dag. Nyh. s. D.

Bonfils, Mary Elisa, se Havning, Mary Elisa.

Bonnén, Folmer, f. 1885, Maler. F. 17. Febr. 1885 i Randers. Forældre: Manufakturhandler, senere Repræsentant for Hafnia, Peter Ferdinand B. og Christiane Martine Friis. Gift 1° 29. Nov. 1908 i Brønshøj med Hildur Ludovika Svane, f. 14. Marts 1882 i Viborg, D. af Lærer i Viborg, senere Førstelærer og Inspektør i Nykøbing M. Lars Nielsen (Dalm) S. og Marie Mathilde Jæger. Ægteskabet opløst. 2° med Margrethe Pedersen, f. 19. April 1902 i Brænderup, D. af Snedkermester Vilhelm P. og Marie Martine Eriksen.

Uddannelse: Efter 5 Aar at have været i Handelslære og en Tur til Amerika gik B. et Par Mdr. paa Tekn. Sk. (Grønvold) og derefter et Par Aar paa Zartmanns Sk. til dennes Ophør; desuden en kort Tid hos Bhgr. Rasmus Bøgebjerg. Stipendier: Ronge 1916. Rejser: 1905 New York; 1910, 12, 17 og 38 Norge; 1936 og 38 Sverige; 1913 og 28 Paris; 1916 Rusland (Leningrad og Moskva via Sverige. og Finland); 1928 Spanien og Portugal; 1937 Tyskland, Østrig, Italien; 1938 Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig; 1943 Ukraine, Polen. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907, 1912-14; De Tretten (Medstifter) 1909,10, 12; Charl. 191.4-45 (27 G. m. 45 Arb.); Brighton 1912; Den frie Udst. 1916; Charl. Eft. 1922; 18. Nov. Udst. 1926, 27, 37, 41, 42; Sep.udst. (Kbh. og Provinsen) 1913, 16, 17, 19, 20, 22, 42. Udmærkelser: Zahrtmanns Legat 1909.

Arbejder: Frederiksberg Kirkegaard i Sne (Debutarb.); Ungdom i Aftensol (udsi. 1909, Zahrtmann Legat); Kristus paa Korset (1916, Hans Tavsens Kirke i Kbh.); Paris' Dom (Den frie Udst. 1916); Tovtrækkende Drenge (Blodserumtempera, Bronzemed. paa Olympiaden i Paris 1924, nu i Stubberupgaard Hospital; Gentagelse paa Bagsværd Skole); Skøjteløbere (Østrigsgade Skole); 2 Gentagelser fra Sonnes Frise (Højdevangs Skole); har i øvrigt malet Friluftsbilleder med legende Børn, Balletbilleder (Fokina danser), Blomsterbilleder, Landskaber og Portrætter; Arb. i Tønder Mus.

Folmer Bonnén har eksperimenteret med forsk. Farvestoffer og Malegrunde og har opfundet en Frescoteknik (»Dansk Fresko«, Patent), hvor der males med Kaseinfarver paa en særlig præpareret Cementplade. Han har virket som Pædagog i sin egen 1918 oprettede Maleskole. Hans kunstneriske Interesser spænder over mange Felter. Han debuterede saaledes som lyrisk Tenor 1915, han udg. en Oversættelse af Heine: Lyrisk Intermezzo (1919) og egne Børnedigte, bl. a. Dyrenes Tivoli (1938). Var under Besættelsen en Tid Medarbejder ved Fædrelandet.

E.F.

Chr. Engelstoft i Vor Tid, 1918, 501-06; F. B. i Forskønnelsen, 1923, 17-19; Arch., 1923, 59-60; Berl. Tid. 23. Marts 1924; 30. Marts 1929; 12. April 1933 (alle K. Flor); F. B. i Saml., 1925, 75; Nat.tid. 2. Juli 1926 (J. E. Hohlenberg); 5. April 1929 og 4. Nov. 1930 (Th. Faaborg); B. T. 8. Febr. 1929 (Houruark); 25. Nov. 1930 og 18. April 1933 (O. V. Borch); Fædrelandets Særnr. 18. Sept. 1940.

Bonnesen, Carl Johan, 1868-1933, Bhgr. F. 26. Maj 1868 i Aalborg, d. 13. Dec. 1933 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Skibsbygmester Lambert B. og Maria Dorothea Sophie Langbein. Gift 20. Nov. 1906 i Kbh. med Laura. Flora Cathinca Eugenia Lønholdt, f. 1. Okt. 1877 i Kbh., D. af Grosserer Carl Georg August Valdemar L. og Jenny Hansine Emilie Thrane.

Uddannelse: I Tømrerlære i Aalborg; kom Maj 1886 til Kbh.; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. 30. Jan. 1887; uddannet der under Peters og Stein; Afgang Maj 1889. Stipendier: Raben-Levetzau og Hjelmstjerne-Rosentrone 1890 (til Fuldførelse af Statuen: En Barbar til Hest); Akad. 1895 (store) for 2 Aar; Ancker 1898. Rejser: Okt. 1894 Paris og 2 Maaneder efter Italien; April 1895 Paris; 1898 Østasien, Ægypten og Italien; 1903 Ophold i Washington, hvor han for Rohl-Smiths Enke udf. 2 afsluttende Arbejder til General Shermans Monument. Udstillinger: Charl. 1889-1934 (45 G. m. 156 Arb.); Charl. Eft. 1934 (Mindeudst.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-09, 11, 13; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Mundren 1905; Aarhusudst. 1909; Brighton 1912; Malmø 1914; For. f. nat. Kunsts Udst. 1926, 27, 32; Brooklyn 1927; Forum 1929; Aalborg 1933; 18. Nov. Udst. 1921, 23, 26 og 42; Sep.udst. 1898 (Kunstfor.). Udmærkelser: Eibesehutz Pr. 1893 og 1902; Aarsmed. 1° 1894, 2° 1900; (Eckersbergs Med.); Bronzemed. i Paris 1900; Guldmed. 2. Kl. i München 1905; Thorvaldsens Med. 1930. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1900; af Akad.raadet 1905-14 og 191726; Medl. at Udst.komiteen 1920-26; af Juryen for Malmø Udst. 1914; Formand for Kunstnersamf. 1920-23.

Arbejder: Menelaos, der bærer Patrokles. ud af Slaget (1890); En Barbar (1891, Bronze, Hirschsprungs Saml.); Fra Hunnernes Tid (1892, Bronze, Kunstmus.); Kain (1893, Eibeschütz Pr., tidl. Kunstmus., nu opst. i Aalborg); En Fløjtespillerske (1893-94, Marmor, Fr. VIII.s Palæ); En ulykkelig (1894, Aarsmed. 1°); La bete humaine (udst. 1896 Salonen i Paris); Orientalsk Gruppe (1897 ); Thor i Kamp med Jætterne (1897, Eibeschütz Pr., Ny Carlsberg); Adam og Eva ved Abels Lig (udst. 1900 i Gips, 1902 i Bronze, Kunstmus.); Døden og Amor (1902, Bronze 1905, Hirschsprungs Saml.); Hunnergruppe (1905); En rasende Kosak (1906); To Løver (1906, Bronze, Kunstmus.); Manden, som binder Bjørnen (1906, Bronze, Kunstmus.); En Hunner bortfører en kinesisk Pige (udf. i nat. St. i Bronze; udst. Charl. 1934, Aalborg); Diana (1908, Bronze, Trondhjems Plads); Rytterstatuette af Prinsesse Marie (1908, Fr.borg); Tilsvarende Statuetter af Chr. IX som Chef for Hestgarden og af Kronprins Chr. (1908); Rytterstatue af Chr.IX (1909-10, Aalborg); Nomaden (1915, Maribo Mus.); Springvandsgrupperne: Drengen med den lille Havfrue (1924) og Et godt Kup (1925) (begge i Aalborg); Ridende Amazone (1925, udst. i Bronze paa Charl. 1931, Ollerup Højskole`; Thorgruppen (1926, opst. paa Thorø); Maria med Barnet (1928, udst. i Gips, opsi. i Bronze v. Rigshospitalet, Thorvaldsens Med. 1930); talrige Dyrestatuetter (bl. a. for Den kgl. Porcelainsfabrik); efter B.s Død samledes et Antal af hans Gipsmodeller i en Mindehal i Aalborg. B.s Fødeby ejer i alt 10 Bronzearbejder.

Carl Bonnesen var i Besiddelse af rig Fantasi, stor teknisk Dygtighed og en utrættelig Arbejdsevne. Hans Produktion er meget rig og afvekslende. Efter sin Epoke hørte han Realismen til; men han var i Virkeligheden mere Naturalist end Realist og beherskede desuden, i Modsætning til de fleste af sine samtidige, en idealiserende, stilsøgende Retning, der havde nær Tilknytning til Klassicismen. Plastiske Udtryk for dyb, menneskelig Følelse findes hos B. jævnsides med Arbejder, som livfuldt beretter om fremmedartede Folkeslag, om Typer og Situationer, han havde set i Orienten eller levendegjort for sig selv i Fantasien. Til saadanne Motiver var Statuetten ham den mest tjenlige Udtryksform; men den virtuose Behandling, han gav disse, virkede tilbage paa en Del af hans større Arbejder, saa at nogle af disse Værker skulpturelt set er at betegne som overdimensioneret Statuettekunst. Hans Skildringer af Dyr erfortrinlige i Karakteristikken. R.M.

Ill. Tid., 1897-98, 371-74; Pol. 17. Febr. 1898 og 6. April 1902 (begge N. V. Dorph); Berl. Tid. 2. Juli 1906 15. Dec. 1933 (K. Flor); B. T. 24. Maj 1928 (Houmark); Dag. Nyh. 15. Dec. 1933 og 24. Okt. 1934 (Sig. Schultz); Aalborg Amtstid. 26. Maj 1936.

Bonnesen, Niels Christian Julius, 1870-1936, Maler. F. 30. Sept. 1870 i Fredericia, d. 16. Jan. 1936 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Sagfører Niels Christian Julius B. og Maren Johanne Schultz. Gift 7. Maj 1910 i Kbh. med Helga Andrea Schmidt, f. 6. April 1870 i Fredericia, d. 20. Sept. 1937 i Kbh. (gift 1° med Maleren Frode Eskesen, s.d.), D. af Købmand Jens Weilgaard S. og Thora Emilie Thilo.

Uddannelse: Forb. til Akad. af Maleren C. N. Overgaard; opt. i Alm. Forb.kl. April 1888, hvor han forblev til Febr. 1892, da han forlod Akad. (Lærere Fr. Vermehren, C. N. Overgaard og Litograf Kittendorff); derefter paa Kunstn. Studiesk. under Krøyer og Tuxen.

Rejser: Vinteren 1896-97 i Florens;1903 Spanien (c. et halvt Aar); kortere Rejseophold 1921 i Brygge og 1922 i Weimar. Udstillinger: Den frie Udst. 1902; Charl. 1904-36 (23 la. m. 34 Arb.); Kunst. Eft. 1904-05, 07-08; 18. Nov. Udst. 1921, 34-36, 42; Charl. Eft. 1922; Kunstn. Studiesk. 1896; De afviste 1905; Brighton 1912; Grafisk Kunstn. Samf. 1918 og 1931; Nord. Grafik, Kbh., 1925; Sep.udst. 1908 (s. m. Knud Dybvad), 1918, 30, 35; Dyrehavens Malere 1916-20, 27.

Christian Bonnesen indtog en Særstilling blandt sine samtidige, og hans romantisk betonede Stemningsskildringer staar Samtidens Lyrikere nær. Han har malet nogle Portrætter og enkelte Figurkompositioner, men i øvrigt udelukkende Landskaber og Bybilleder, i hvilke han - ofte med betydelig Virkning - skildrede Skumringens og med særlig Forkærlighed de lyse Nætters Uvirkeliggørelse af Fænomenerne. Veg og drømmende, som han var, søgte han en Verden bag om Realiteterne og følte sig i sin Livsindstilling beslægtet med Digtere som Viggo Stuckenberg og Johannes Jørgensen. Grundstemningen i hans Billeder var altid den samme, og han førte den over ogsaa i sine grafiske Arbejder, som fortrinsvis var Farvelitografier, fx det paa Charl. 1914 udstillede af Gefionsgruppen. R.M.

Pol. 7. Febr. 1901 (N. V. Dorph); 13. Nov. 1908 (N. Lützhoft); 17. Jan. 1936 (Chr. Rimestad); Berl. Tid. 12. Febr. 1901; 19. Jan. 1930 (K. Flor); Kr. Dagbl. 18. Jan. 19:30 (S. Clod Svensson); Nat.tid. 24. Jan. 1930 (Th. Faaborg); B. T. 28. Jan. 1930 (Houmark).

(Simonsen-) Borch, - 1740 -, Maler, forekommer i Valdemars Slots Bygningsregnskaber i 1750'erne i Landsarkivet i Odense. Red.

C. Elling i Danmarks Malerkunst, 1943, Noten S. 322.

Borch, C. Leuning, Arkitekt, se Leuning Borch, C.

Borch, Christen, f. 1883, Arkitekt. F. 4. Marts 1883 i Kbh., S. af Arkitekt Martin B. (s.d.) og Hustru. Gift 4. Sept. 1910 i Brøndbyvester med Helga Louise Barfoed, f. 4. Sept. 1884 i Hørsholm, D. af Sognepræst, sidst i Brøndbyvester Erik Christian Nissen B. og Thora Læssøe.

Uddannelse: Student 1901; i Murerlære 1902; Tekn. Sk. 1902-05; opt. paa Akad. Sept. 1904, Afgang Maj 1909; lille Guldmed. 1910 (En Herregaard). Stipendier: Akad. 1912. Rejser: 1909 Tyskland, Frankrig, Italien, Grækenland, Konstantinopel; 1912-13 Italien, Tunis. Udstillinger: Charl. 1910-14, 1943-45. Embeder og Hverv: Tilsynsførende Arkitekt ved Carlsbergfondets Bygn., Fr. V II.s Stiftelse paa Jægerspris og Frue Kirke (fra 1920), ved Veterinær- og Landbohøjskolen (fra 1926), ved det veterinære Serumlaboratorium og Justitsministeriets Bygninger (fra 1935); Formand for Best. for A/S til Opførelsen af Boliger for Arbejderklassen (fra 1922); Medl. af Akad., af Arkitektfor.s Best. 1927-31 og af Charl. Censurkom. 1928-30.

Arbejder: s. m. Martin Borch; Martin Borchs Sommerhus Teglstrup ved Gurrevejen (1916); Statsfrøkontrollen, Fjords Alle 15 (1918-20); Røntgenafdelingen paa Rigshospitalet (1918-22); Landbohøjskolens Udvidelse, herunder Indretningen af Kbh.s Sygehjem til Anneks (1918-26); desuden Medhjælper ved fl. af sammes Hverv i dennes senere Aar, bl. a. Stiftelsen paa Jægerspris og Børsen; egne Arbejder: Villaerne Niels Andersens Vej 11 (1919) og Fuglebakkevej 70 (1925); Villa Shaw, Fredensborg (1921-22); Ombygning og Udvidelse af Roskilde Katedralskole (192326) og af Amtssygehuset i Roskilde (færdigt 1927); Kapel paa Hørsholm Kgd. (1929); Carlsbergfondets Biologiske Institut, Tagensvej le (1931-32); Rigshospitalets psykiatriske Afd. m. Sygeplejerskebolig (1933-34) og radiologiske Afd. (færdig 1937); Domhus i Graasten (1936); Statens Politiskole, Artillerivej (paabegyndt 1943, s. m. Poul Møller). Restaureringer: Gamle Huse i Provinsen; Hvidovre Kirke (1921); Frue Kirke (1923-28); Æresboligen paa Carlsberg (1932). Litterære Arbejder: Martin Borch. Særtr. af Den jyske Slægt Borch, II, 1942.

Christen Borch begyndte som Klassicist (til og med Hørsholm Kirkegaardskapel), men er derefter gaaet over til den moderne Indstilling: at løse Opgaven uden Stilpræg paa en saglig, om end tillige kunstnerisk betonet Maade. K.M.

Corn. Seydner: Vor Tids Bolig, 1931, 61, 77-78; Arch., 1906-07, 228-29 (Projekt til Bebyggelse ved Islands Brygge); 1907-08, 307 (Statshusmandsboliger, Konk.); 191516, 421-24 (Restaurering af Hus i Kolding); 1917-18, 25860 (Bestaurering af Hus i Randers); 1924, 24-26 (Frue Kirkes Istandsættelse); Arch. M., 1928, 105-08 (Udvidelse af Roskilde Katedralskole); 1933, 70-80 (Biologisk Institut); Ark. U., 1943, 101-03 (Statens Politiskole).

Borch, Elna Inger Cathrine, f. 1869, Bhgr. F. 6. Dec. 1869 i Roskilde. Forældre: Købmand Anders Jacob B. og Martha Petrine Willumsen. Ugift.

Uddannelse: Fik Undervisning i Tegn. af Onklen Jacob Kornerup; Sept. 1889 Elev af Aug. Saabye og af denne dimitt. til Akad.; opt. Sept. 1891 i Kunstsk. for Kvinder, Afgang Maj 1894. Stipendier: Akad. 1901 (større), 1905, OS (mindre); Bielke 1901.; Tagea Brandt 1936. Rejser: 1901 Paris; 1902, 05 og 09 Italien (Florens, Carrara); reindre Rejser til Tyskland, Svejts, Frankrig og Sverige. Udstillinger: Charl. 1891-1943 (44 G. m. 75 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-08, 12-13, 15; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26, 30, 35, 39-40, 42-43; Kvind.s Udst. 1895 (som Maler og Bhgr.); Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Udst. af Lægeportrætter 1922; Brooklyn 1927; Sep.udst. 1911, 27 og 44. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1903.

Arbejder: Sørgende Dreng (1903, Neuhausens Pr.); Døden (Gruppe i Gips, Charl. 1905, i Marmor i Glyptoteket 1912); Hagar og Ismael (1908); Ung sørgende Kvinde (Gravmæle, Vestre Kgd.); flere Barnefigurer og talrige Statuetter (En Satyr, der blæser paa Dobbeltfløjte, tilh. Aalborg Mus.); Portrætkunst: Monument i Rygaard Park (Bronzebuste paa Granitsokkel) over Grev Fritz Scheel; Gravmæle paa Holtug Kgd. over Kammerherre Jac. Scavenius (1918, Portrætrelief i Marmor, indsat i en af Arkitekt Ingwersen tegnet Sarkofag); Bronzebuste af Overkirurg E. A. Tscherning (1917, Kommunehospitalet); Epitafium med Dobbeltrelief i Bronze af Agent A. Borch og Hustru (Raadhuset i Roskilde); Buste af Jacob Kornerup (sst.); Marmorbuste af Skuespillerinden Fru Josephine Eckardt (Det kgl. Teater); Bronzebuste af Olaf Poulsen som Oldfuks (sst., Charl. 1915).

Elna Borchs Kunst er præget af en betydelig Dygtighed, for hvilken hun staar i Gæld til Saabye og den ældre danske Skole, hvis Motiver af mytologisk-genreagtig Karakter genfindes i hendes Kunst, naar hun lader sig lede af sit Lune og sin Sans for det pudsige eller groteske. I hendes større Arbejder er Grundstemningen gerne elegisk. Hovedværket: Døden, er saaledes komponeret over Schuberts: Der Tod und das Mädchen. Af statuariske Motiver ynder hun den foroverbøjede Stilling for knælende eller siddende Figurer, og den fint tegnede bøjede Ryglinie giver ofte hendes Arbejder en egenartet, vaseagtig Skønhed. Ved Siden af sin egentlige Plastik har hun udført talrige dekorative Arbejder delvis af kunstindustriel Karakter, nogle faa Malerier og talrige Tegninger, de fleste med Udgangspunkt i hendes Sans for det burleske. R.M.

Pol. li. Nov. 1911 (Int.); 16. Nov. 1911 (N. Lützhøft); Vore Damer 31. Aug. 1916; 28. Nov. 1923; Tidens Kvinder 28. Febr. 1920; 1. Dec. 1927; Nat.tid. 3. Nov. 1927 (Tb. Faaborg); 5. Dec. 1929; Berl. Tid. 15. Nov. 1927; 4. Dec. 1944 (Houmark).

Borch, Hans Christian, c. 1725-1805, Maler.

F. c. 1725 antagelig i Svendborg, d. 28. Dec. 1805 i Nyborg, begr. sst. Gift med Karen Elsman, f. c. 1726, d. 2. Dec. 1798 i Nyborg.

Blev 9. Jan. 1760 opt. i Odense Malerlav; havde lært Professionen hos Chr. Wohlert i Kbh. Boet var lille; der nævnes 4 Malerier og 2 gamle Gipsstykker.

Arbejder: Portræt af Præsten Clemen Jensen (1755. Kettrup Kirke, Vester Han Herred); Helfigursportræt (Kopi efter ældre Fremstilling) af Margrethe Ulfeld, Generaladmiral Niels Juels Hustru (1758, Egeskov). Synes at have arbejdet paa Valdemars Slot i 1750' erne; har muligvis malet et Helfigursportræt af Kammerherre Niels Juel (Valdemars Slot). Portrætter af ham fandtes tidligere paa Hvedholm og Søbysøgaard. G.E.

Utr. K. - Danm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42; C. Elling i Danm. Malerkunst, 1943.

van der Borch, Jacob, - 1569 -, Bhgr. I Utrecht nævnes 1543 en Billedhugger Jacob v. d. Borch, som maaske er identisk med den i Sønderjylland optrædende Kunstner, der har sign. den epitafielignende Gravsten i Notmark Kirke paa Als over Thomas Sture til Ostergaard og Barte Ahlefeldt: »Anno 1569 do vort dit gemaket van Jacop van der Borch«. Det kraftige Reliefs livfuldt knejsende Portrætfigurer indrammes af en rig Arkade med Dyder og en stærkt bevæget Dommedagsscene. Samme Mester har hugget en usign. Gravsten fra 1571 i Stenbjerg Kirke i Sydslesvig over Joh. Petersen - . Deden til Norgaard. Muligvis har han været bosat i Flensborg; hans Maner har i alt Fald fundet Efterligning i Nordslesvig og paa Sydfyn.

C.A.J.

Th. u. B. - Haupt, lIl, 1889; V. Thorlacius-Ussing i Holland og Danmark, li, 1945, 88; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udg.).

Borch, Martin 1852-1937, Arkitekt. F. 1. Marts 1852 paa Skerngaard, d. 8. Febr. 1937 i Kbh., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Proprietær Frederik B. og Johanne Frederikke Frausing. Gift 28. Juli 1880 i Randlev med Marie Henriette Nyrop, f. 29. Sept. 1853 paa Holmsland, d. 10. Sept. 1943 i Kbh., D. af Sognepræst, sidst i Udby ved Holbæk, Christopher N. og Helene Ahlmann.

Uddannelse: I Tømrerlære 3 Aar, Svend 1870; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. til Akad., opt. Okt. 1869, Afgang Marts 1877; lille Guldmed. 1878 (En Biblioteksbygning); supplerende Kursus i Akvarelmaling. Stipendier: Ministeriel Rejseunderstøttelse 1889; Akad. 1891, 1901. Rejser: 1882 Italien; 1889 Verdensudst. i Paris, Belgien, Holland; 1891, 1901 Italien; 1906 Tyrol, Italien; 1909 Italien, Grækenland, Konstantinopel: 1913 Italien; 1922 Italien, Sydfrankrig; 1926 Svejts, Italien. Udstillinger: Charl. 1878-1902 (6 G. m. 13 Arb.); Paris 1889 og 1900; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Forum 1929; Mindeudst. 1937.

Udmærkelser: Aarsmed. 1 ° 1894, 2° 1901 (Eckersbergs Med.); Fortjenstmed. i Guld 1910; Æresmedl. af Akad. Arkitektfor. 1929. Embeder og Hverv: Arkitekt for De danske Spritfabrikker 1881-1912, for Fr. VII.s Stiftelse (Jægerspris m. v.) 1884-1920, for Børsen med Suhrs Stiftelse 1908-36; Assistent ved Akad.s Arkitekturskole 1893-99; Medl. af Akad. 1901, af Akad.raadet 1908-20; kgl. Bygn.inspektør for 1. sjællandske Distrikt 1903-23; Medl. af Det særlige Syn for Landets Hovedkirker 1904-35, af Det særlige Bygn.syn 1918-33; Formand for Kunstnerhjemmet 1920-31.

Arbejder: Deltog i Opmaalingen af middelalderlige Kirker paa Bornholm (1874) og af Kronborg (1878) samt Tegner ved Prof. Engelhardts arkæologiske Undersøgelser i Thy (1878); Christiansminde under Jægerspris (1887); Kongeværelset paa Den nord. Udst. (1888); Køge Vandtaarn (1892); Landsarkivet i Odense (1892-93, Aarsmed. 1°); Hovedbygning paa Gaardbogaard (1893); Borgerskolen, Nørregade, Køge (1893); Hedeselskabets Monument i Dalgas Plantage (1893); Ølstykke Præstegaard (1894); Christiern Pedersens Mindetavle i Helsinge Kirke (1895); Om- og Nybygning af 10 Husmandsbrug under Gisselfeld (ml. 1895 og 1920) og Sophiehøj Skovridergaard under samme (1896); Michael Nicolais Mindetavle i S. Knuds Kirke i Odense (1896); Højbroplads 5, Ombygning med ny Facade (1896-97); Skovkirken ved Draaby ved Jægerspris (1897) med Præstegaard (1900); Villa Hvide Hus, Scherfigsvej 5 (1897); Udvidelse af Hovedbygningen paa Brattingsborg (1897-98); Roskilde Svaneapotek, Skomagergade 12 (1898-99); Andreaskirken, Kbh. (1898-1901, Eckersbergs Med.); Det danske Selskabs Skole, Forchhammersvej 18 (18£9-1900); Nørregade 2 (18991900); Ligkapel paa Ny S. Nicolai Kirkegaard, Køge (1900); nyt Ridehus paa Gisselfeld (1901); Forsikringsselskabet Danmark, V. Boulevard 34 (1901-03); Tilbygning til Rigsdagsbygningen, nu Østre Landsret, i Fredericiagade (1902-03); Snubbekorset paa Vridsløsemagle Mark (1903); Hovedbygning paa Sandbygaard (1904); Rigshospitalet (med Kr. Varming som til Dels selvstændig Medarbejder) samt de til Hospitalet knyttede Universitetsinstitutter for lægevidenskabelig Uddannelse (Skitseprojekt 1900, Forarbejder 1903-05, opf. 1905-11, Fortjenstmed. i Guld); Tilbygningen Havnegade 25 til Statsanstalten for Livsforsikring (1906-07); Regensen, Ombygning, samt Udvidelse med en fjerde Fløj (1906-09, 1. Forslag til Buegangen 1896, Opmaaling 1903); Tilbygning til Universitetsbiblioteket i Fiolstræde (1907); Forstanderbolig paa Blindeforskolen, Refsnæs (1908); Amaliegade 5, Om- og Tilbygning (1909 og 13); Postgodstoldforvaltningsbygningen i Amaliegade (1910); Universitetsannekset Studiegaarden, Studiestræde 6 (1913-16); Nationalbanken, Om- og Tilbygning (1913-17); eget Sommerhus Teglstrup ved Gurrevejen (1916, s. m. Chr. Borch); Statsfrøkontrollen, Fjords Alle 15 (1918-20, s. m. samme); Røntgenafdeling paa Rigshospitalet (1918-22, s. m. samme); Landbohøjskolens Udvidelse, herunder Indretningen af Kbh.s Sygehjem til Anneks (1918-26, s. m. samme); Institut for teoretisk Fysik, Blegdamsvej 15 (1919-21, senere udvidet); Post- og Telegrafstation, Farimagsvej, Næstved (1920); Mindetavle for Krigen 1914-18 i Børssalen (1921); Studentergaarden, Tagensvej 15 (1921-23); Møntbygningen, Amager Boulevard 7.15 (1922-23); Skulpturarbejder efter 1923 (bl. a. en Del hos Arkitekt Chr. Borch i Hørsholm) samt Døbefont til Slesvighus' Kirkesal (1932). Restaureringer: Holstenshus (1889, Hovedbygning senere brændt); Vor Frue Kirke (1903); Konsistoriets Hus iUniversitetsgaarden (1904); S. Nicolai Kirke i Køge (fuldført 1905, s. m. H. B. Storck, bl. a. ny Orgelfacade af B. 1902); Borchs Kollegium (1912-13); Gisselfeld, bl. a. med Tilføjelse af ny Portbygning (fuldført 1915); Kommunitetsbygningen i Nørregade (1918-20); Professorbolig i Universitetsgaarden (1920). Projekter: Kunstmuseet (1885 og 86, Pr. og Tillægspr.); Chr.borg (1887 og 88, begge præmierede); Provinsarkiv i Kbh. (1890, 2. Pr.); Ny Carlsberg Glyptoteket (1891); Andreaskirken (1897, Projektet antaget); Privatbanken (1900); Tilbygn. til Ny Carlsberg Glyptotek (1900); Forsikringsselskabet Danmark (1900, Projektet antaget); Statshusmandsboliger (1908, een anden og een første Pr.). - Møbler til private og bl. a. til Regensens Alumneværelser, Kommunitetsbygningen, Nationalbanken; Skab i Kunstindustrimus. i Oslo; Butiksinventar til Hofbager Olsen, St. Strandstræde 10 (1890),, S. Jacobs Apotek, Østerbrogade 110 (1893), Smallegades Apotek (1901); Gravmæler fx over Lægen Prof. Kaarsberg paa Vestre Kgd. (1917).

Martin Borch fulgte i det store og hele Tidens Strømninger, først den fra Herholdt udgaaede dansk-italienske Retning (Landsarkivet), derefter denne Retnings Svingning i 90'erne og omkring Aarhundredskiftet over mod det danske og det malerisk plastiske, dog hos B. forbundet med mere Sans for Helhed end hos de fleste af den Tids Arkitekter (Andreaskirken, Privatbankprojektet); senere optog han ligeledes Palæstilen (»Danmark«), Barokken (Rigshospitalet) og til Slut Klassicismen (Inst. f. teoretisk Fysik). Denne sidste Stilart havde han for øvrigt ogsaa tidligere stillet sig velvilligt til (Nørregade 2, paa Grund af Kvarteret; Forslag om at bevare C. F. Hansens Chr.borg), hvad der dengang var ret enestaaende. B. har skrevet talrige Artikler, af hvilke kan fremhæves det af ham i Berl. Tid. (13. Jan. 1899) indledede Angreb paa Kammerherre Meldabls Restaureringsmaade samt Artikler i Architekten fra dennes første Aargang indtil 1930. K.M.

Bornholms ældgamle Kirkebygn., 1878, T. 20-22; T. f. Kunstind., 1887, 28-29; 1888, 99-101; 1895, 158-59; 1897, 90-91; 1898, 188; De danske Provinsarkivers Rygn., udg. af Rigsarkivet, 189:3; 111. Tid. 1893-94, 56-57; 1896-97, 51415; 1909-10, 596-97; Ark. (red. af Alfr. Møller), 1898-99, 261-62; 1900-01, 21, 24-25 (Det nye Frederiks Hospital); Arch. 1898-99, 1:35-37 (Det danske Selskabs Skole); 18991900, 121-25 (Apotek, Roskilde), 229-30 (Ejendom), 269-71 (Forsikringsselskabet Danmark); 1900-01, 52-55 (Projekt til Privatbankens Nybygning), 98-99 (Konkurrenceprojekt til (glyptoteket), 185-92 (St. Andreaskirken); 1902-03, :334-35 (Kapel i Køge), 357-61 (Regensen); 1903-04, 209-14 (Tilbygning til Rigsdagsbygningen), og Tillag S. LXI, LXVIl-LXXIV, XCII, XCIII (Projekt til Chr.borg); 1907-08, 33-35 (.Møbler), 293-94 (Statshusmandsboliger, Konk.), 297, 305 (samme); 1908-09, 93-94 (Husmandshuse), 105-111 (Regensen), 148-53 (Regensen); 1909-10, 485-88 (Toldforvaltcrbygning), 520 (Fortjenstmcdaillen); 1911-12, 105-18 (Rigshospitalet), 121-28 (samme), 137-47 (samme), 153-59 (samme); 1916-17, 117-21 (Studiegaarden); 1924, 154 (Digt til Borch); Ark. M., 1932, 45-48 (80 Aar); 1937; 101-12 (Artikel om Martin Borch af Steen Eiler Rasmussen); Ark. U., 1937, 33; V. Koch: Ny dansk Møbelkunst, i Kunst, I, 1899; Eugen Jørgensen: Nyere dansk Bygn.kunst, sat. 11, 1900; Rigshospitalet i Kbh., 1911; K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, XI, 6-10; Danske Herregaarde ved 1920, 1, 1922, 119; Berl. Aft. 28. Febr. 1922; Svend Dahl: Universitetsbibliotekets Bygninger, 1932, 83, 85; Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, VI, 1932; Christen Borch: Martin Borch. Særtr. af Den jyske Slægt Borch, 11, Skjern-Borcherne, 1940-42, 251-326, og sst. 2, 34, 39, 41, 45, 48, 51, 59, 68c, 68d, 125, 183, 185, 203, 221, 244.

Borch Orla Valdemar, f. 1891, Maler. F. 25. Maj 1891 i Kbh. Forældre: Malermester Valdemar Carl B. og Dagmar Prægel. Gift 26. Dec. 1915 i Kbh. med Bhgr. Ragnhild Ekelund Jensen (se Borch, Ragnhild).

Uddannelse: Tekn. Sk. og private Sk.; nogen Undervisning af Landskabsmaleren Hans Christian Koefoed. Stipendier: Hjelmstjerne- Rosenerone 1921 og 22; Ronge 1923 og 24; Bielke 1923 og 25; Raben-Levetzau 1923; Carlsons Legat 1928; Poul S. Christiansen 1938; van Gogh 1940. Rejser: 1922, 23, 31 Tyskland; 1925 Belgien; 1926 Paris; 1930 Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-17, 19-26, 28-29; Charl. 1921-29; Den frie Udst. 1930 (Gæst), derefter som Medl. til 1945; Aarhus Kunstfor. 1920; Der Sturm, Berlin, 1923; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Oslo 1931; Budapest, Warszawa, Riga 1936; Fyens Forum 1936, 40; Gøteborg 1939; Aarhus 1941; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Sep.udst. 1934. Udrkelser: Carlsons Pr. 1927; Sødrings Opmuntringspr. 1929. Hverv: Fra 1929 Medl. af Best. for Malende Kunstn. Sammenslutn.; 1930-32 Formand for Kunstn. Eft.; 1931 Medl. af Akad.raadet, ekskluderet 1946.

Arbejder: Portræt af en Xylograf (F. Hendriksen) (1918); Korsnedtagelsen (1920); Scene fra en Renæssancekomedie (Carlsons Pr. 1927); Siddende Mand (1928); Interiør med Figur (1931); Nature morte. Oksehoved (1928); Slagtet Fjerkræ (1935). B. har dog især beskæftiget sig med Landskabsmaleriet. (Vinterbillede, Ørholm; Sødrings Pr.1929). Især Gribskov har været hans Motiv i en lang Række mystiske, dystert-romantiske Skovbilleder (Præstevejen i Gribskov (1936, Kunstmus.). I øvrigt Landskaber i Vejen, Randers, Kolding, Aalborg og Sorø Museer. B. har udf. Keramik paa Skotterup Keramikfabrik (1916-20), og paa Ørebro (1921-22). Litterær Virksomhed: Artikler i Klingen 1917 og senere i Samleren. Redaktør af Buen 192425; 1929-40 Kunstmedarbejder ved B. T.; 1941-45 ved Dagbladet Fædrelandet, desuden en Række mindre Kunstnermonografier: Daniel Hvidt, Aage Øbro (begge 1937), Poul Bille-Holst (1938), Søren Sørensen (1940).

E.F.

B. T. 22. Nov. 1933 (Alexander Fugl); Berl. Tid. 24. Nov. 1933 (K. Flor); Dag. Nyli. 27. Nov. 1933 (Sig. Schultz); Herman Madsen: Dansk Malerkunst, 1934; Konstrevy, 1934, 28; P. Uttenreitter i Tilsk., 1935 1, 61, 323; Cai M. Woel: O. V. Boreli, 1937; Fædrelandet 16. Marts 1941.

Borch, Ragnhild Sophie Mathilde Ekelund, f. 1892, Bhgr. F. 2. Febr. 1892 i Kbh. Forældre: Musiker Alfred Jensen og Anna Christina Ekelund. Gift 26. Dec. 1915 i Kbh. med Maleren O. V. B. (s.d.).

Uddannelse: Kunstakademiet i München. Stipendier: Ronge 1930 og 33; J. J. Levin 1930. Rejser: 1912-13 Italien, Tyskland; 1922 Tyskland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1920, 28-29, 32; Charl. 1930; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930.

Ragnhild Borch har især udført Portrætbuster. 1916-18 var hun ansat paa Fajancefabrikken Aluminia. E.F.

Borg (ved Daaben Borg Hansen), Ejnar, f. 1912, Arkitekt. F. 21. Jan. 1912 i Vejle. Forældre: senere Bestyrer af Sømandshjem i Skagen Hans Peter Borg Hansen og Olga Petersen. Gift 11. Juni 1938 i Kbh. med Anna Grete Kock, f'. 11. Okt. 1919 i Kbh., D. af Vognmand Hans Kristoffer K. og Inger Christine Hansen.

Uddannelse: 1929-32 Tømrerlære i Skagen; 1930-33 Odense Tekn. Sk.; 1933 Medhjælper hos Julius Berg i Bagsværd; Elev i Akad.s 3. Bygn.kl. Okt. 1934-Maj 1935; 1939 Medhjælper hos Le Corbusier; Akad.s store Guldmed. 1943. Stipendier: K. A. Larssen 1939; Akad. 1943; Firenze 1944. Rejser: 1935 Belgien, Frankrig, Svejts, Spanien og Marokko; 1937 Frankrig; 1.939 Paris; Udstillinger: Charl. 1938-39, 41-42, 44; Kulingen (som Gæst) 1943; Kunstn. Eft. 1943 (som Bhgr). Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1939 (En Kunstnerregens); C. F. Hansens Opmuntringspr. 1941.

Projekter: Hovedbygning for Kastrup Lufthavn (1936, s. m. Cai Bertelsen, indkøbt); En Kunstnerregens (1939, Neuhausens Pr.); Raadhus, Biograf og Bibliotek i Søllerød (1940, indkøbt); Raadhus i Skagen (l. Pr. 1942); Nyt Crystal Palace i London (1946); Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1946).

Flere af Ejnar Borgs Projekter (Kunstnerregens, Guldmedailleprojekt) bærer Præg af hans Ophold hos Le Corbusier. Projektet til et Raadhus i Skagen viser et beskedent Hus i den lokalt prægede Stil fra Plesners Dage. E.L.

Ark. U., 1936, 175-76 (Kastrup Lufthavn); 1937, 74 (Boligtyper til Etagehus); 1939, 59 (Kunstnerregens), 213-16 (Artikel: Chez le Corbusier); 1942, 241-42 (Raadhus i Skagen); 1943, 88 (Gæst paa Kulingen), 175 (Forslag til Strandvejen); 1946, 128 (Krystal Palads); Ark. M., 1940, 30-31 (Søllerød); 1946, 62 (Kbh.s Raadhus); Pol. 4. Juni 1946; Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 106.

Bork, Andreas (André) Christoph, 1854-1932, Xylograf. F. 6. Jan. 1854 i Kbh., d. 1. Sept. 1932 i Lillerød, Urne paa Ass. Kgd. Forældre: Skomagermester, senere Rentier Heinrich Wilhelm B. og Engeline Maria Espersen. Gift 18. Marts 1882 i Kbh. med Claudia Aranzibia Telgar, f. 18. Marts 1862 i Valparaiso, d. 24. Jan. 1927 paa Fr.berg D. af Fabrikant Jan T. og Rosaria Aranzibia.

Uddannelse og Rejser: Uddannet som Xylograf hos H. P. Hansen i 3 1/2 Aar og besøgte samtidig Tekn. Inst. og en kortere Tid 1872 Akad.; rejste 1872 til Stuttgart og opholdt sig en stor Del af sin Ungdom i Udlandet, saaledes i Wien, i München, hvor han arbejdede for Fliegende Blätter og desuden skar en Del Ill. til Goethes Faust efter Tegn. af R. Seitz, i Paris, Berlin, Florens, London samt i Holland, hvor man forsøgte at forny Træskærerkunsten. Udstillinger: Charl. 18841901 (7 G. m. 10 Arb.).

Fra 1893 virkede Bork i Kbh., og til danske Værker har han bl. a. skaaret en Del af Træsnittene til Jubilæumsudgaven af Holbergs Komedier (efter Hans Tegner) samt Eventyrtegninger (efter Erik Werenskiold). Desuden har han skaaret flere store Portrætter efter Fotografi bl. a. Georg Brandes, P. S. Krøyer, Carl Jacobsen (1901), Bjørnstjerne Bjørnson o. a. for en Del til Ill. Familie Journal.

H.S.H.

Dag. Nyh. 7. Sept. 1932.

Bornemann, Henrik Julius Lauritz Valdemar, f. 1865, Xylograf. F. 10. Juni 1865 i Kbh. Forældre: Skuespiller Henrik Christian B. og Agnes Carlsen. Ugift.

Uddannelse: Lærte Xylografi 1879-83 hos Carl Hammer; arb. derefter privat, ogsaa for andre xylografiske Værksteder; besøgte 1888-89 Akad. Rejser: Opholdt sig 1889 i Paris, hvor han arb. paa Rousseau's Værksted.

Arbejder: Har bl. a. skaaret en Del Træsnit efter finske Kunstnere (Järnefelt, Gallen og Edelfelt) samt et enkelt Blad til Verdensudg. af H. C. Andersen efter Hans Tegner; desuden en Del Ill. til Hjortens Flugt efter Knud Larsens Tegninger, og s. m. Brødr. Louis og Henrik Sørensen Ill. til Den krøllede Fritz efter Frants Henningsens Tegninger; hans seneste Træsnit er vistnok et Portræt af William Morris efter Walter Crane til Uffe Birkedals Bog om Morris.

Bornemann hører blandt de Xylografer, der blev uddannede, da Xylografien var ved at blive slaaet ud af de fotomekaniske Ætsemetoder, og blev til en vis Grad paavirket af den franske Skole, der ved Hjælp af en overdreven fin Teknik søgte at gøre sig gældende over for de moderne Reproduktionsmetoder. Efterhaanden som Arbejdet ebbede ud for Træskærerne, gav han sig af med Maleri, navnlig Portrætter, og 1900 søgte han ind ved Kbh.s Kommuneskoler, hvor han til1930 var Tegnelærer. H.S.H.

Borregaard, Eduard Poul Wilhelm, f. 1902, Maler. F. 30. Nov. 1902 i Kbh. Forældre: Pianist, senere Operarepetitør Eduard Valdemar Michael B. og Agnes Clara Elisabeth Lydia Noack. Gift 2. Dec. 1928 i Kbh. med Therese Wilhelmine Jahnel, f. 6. Aug. 1908 i Neu Titschein, Mähren, D. af senere Postdirektør i Wien Johan J. og Maria Liewehr.

Uddannelse: Efter Forb. paa Tekn. Sk. opt. paa Akad. Okt. 1921; gik her til 1924 (Ejnar Nielsen); besøgte Grafisk Sk. i 2 Sem. i Tiden 1925-28; lille Guldmed. 1936. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosenerone 1928, 30, 32; Ronge 1930; Dalsgaard 1930; Bielke 1931, 33, 34; Raben-Levetzau 1934; Akad. 1937; Emma Bærentzen 1938; Charl. Auk. Legat 1946. Rejser: 2 Rejser til Østrig c. 1934 og 37. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1924-29, 1931; Forum 1929; Den frie Udst. 1933-36 (Gæst); Rundskueudst. 1936; Charl. 1937, 45- 46; Charl. Eft. 1945; 18. Nov. Udst. 1941; Vandreudst. af religiøs Kunst 1944; Sep.udst. i Roskilde 1922(?); i Kbh. 1926, 27 og 29 (alle Atelierudst.) samt 1930, 32-34, 36-40, 45.

Arbejder: Nadveren (lille Guldmed. 1936); Vinterlandskab (Horsens Mus., erhv. 1939); Snelandskab med rødt Hus (erhv. 1937) og Landskab fra Kastrup (erhv. 1931) (begge Vejen Mus.); Tegn. i Kbst.saml.

Edv. Borregaards Kunst er stærkt temperamentsbestemt; hans Produktion er svingende, men hvor han er bedst - oftest i Blomsterbilleder og Snelandskaber - dokumenterer han stor malerisk Oprindelighed. Hans Arbejder maa nærmest karakteriseres som eruptive Farvevisioner, hvor Kolorittens Tæthed, Finhed og Energi paa en smuk Maade harmonerer med Stoffets Fylde og Billedornamentets Fasthed. L.R.B.

B. T. 28. Marts 1927 (Int.); 8. Jan. 1936 (O. V. Borch); Berl. Tid. 22. Okt. 1930; Dag. Nyh. 21. Sept. 1932 og 2. Nov. 1934 (Sig. Schultz); C. Trock-Madsen i Saml., 1937, 29.

Borregaard, Victor Christensen, 1875-1939, Maler. F. 19. April 1875 i Solbjerg paa Mors, d. 7. Juni 1939 i Hellerup, begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Lærer, senere Kantor Niels Christensen B. og Sophie Hausgaard. Gift 10. Dec. 1915 i Kbh. med Aase Jenny Margrethe Møller, f. 8. Dec. 1890 i Kbh., D. af Apoteker Nicolai Ditlev Aamund M. og Anna Elna Petrea Larsen.

Uddannelse: Flyttede som 11-aarig fra Sydsjælland til Helsingør, hvor han 1890 kom i Malerlære og samtidig gik paa Tekn. Sk.; Svend 1894: Vintrene 1895 og 96 paa Tekn. Sk. i Kbh. (Dag- og Aftensk.); beg. at arb. paa Det kgl. Teaters Malersal i Eft. 1895 kort før Gyllichs Død; opt. April 1898 i Akad.s Forb.kl. (Grønvold og F. Vermehren), men sluttede her Maj 1900, da han opnaaede Ansættelse paa Teatrets Malersal under Thorolf Pedersen (indtil 1910). Stipendier: Ministeriets Rejseunderstøttelse 1902; Gerickes Legat 1904; K. A. Larssen 1906. Rejser: 1902 Hildesheim, Rothenburg, Nürnberg, Heidelberg, München, Dresden, Berlin; 1904 Tyskland, Italien, Østrig, Ungarn; 1906 Tyskland, Ttalien, Østrig; 1911 Pommern; 1913 Østrig; 1926 Paris; 1927 Salzburg, Wien, Prag; 1928 Stockholm; 1929 Italien; 1930 Tyskland; 1931 Prag; 1932 og 33 Sydtyskland; 1934 og 35 Østrig; 1936 og 37 Svejts; 1938 Italien og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1920-24, 26-36, 39-40; Charl. Eft. 1922; 18. Nov. Udst. ml. 1927 og 42; Sep.udst. Sept. 1915 og April 1920 (s. m. Lauritz Howe); Mindeudst. Jan.-Febr. 1940 (242 Arb.).

Arbejder: Malede 1912-16 mange Motiver fra sin Bolig, Reformert Kirkes Præstegaard, samt 1922-26 og 1930-37 Sommermotiver fra Fredensborg; Illustrationer til 111. Tid. 192224; Portrætter af Hjalmar Gammelgaard og Povl Engelstoft (1913).

Mest typisk for Victor Borregaard er hans Tegninger og Figurkompositioner, ofte med Motiver fra Baroktiden. Hans Arbejder har et illustratorisk Tilsnit, udformet under Paavirkning af Teatermaleriet samt engelsk og fransk Illustrationskunst. L.R.B.

Pol. 13. Sept. 1915 (K. Pontoppidan); 8. Juni 1939; 13. Febr. 1940; Berl. Tid. 8. Juni 7939; 6. Febr. 1940 (K. Flor); Nat.tid. 8. Juni 1939 og 7. Febr. 1940 (begge Else Kai Sass); Soc. Dem. 14. Febr. 1940 (Folmer Bendtsen).

Borri, Francesco Giuseppe, 1627-95, Alkymist. F. 4. Maj 1627 i Milano, d. 13. Aug. 1695 paa Engelsborg i Rom. Fader: Lægen Brando B.

Kom 1667 til Kbh., hvor Fr. III tog ham i sin Tjeneste som Guldmager. Bag Børsen byggede han en Ovn, som i 1669 med stort Besvær flyttedes til Pladsen ved Chr. IV.s Kirke, S. Anna Rotunda. Over Ovnen opførtes en mærkelig Bygning, Guldhuset, som senere benyttedes som Officerslazaret. B. diletterede ogsaa i Arkitekturen; han udførte en Bygningsmodel, der var stærkt beslægtet med det senere opførte Sophie Amalienborg. Fra 1670 til sin Død sad han som Fange paa Engelsborg i Rom, hvor Fr. IV 1692 besøgte ham. B.L.G.

Fr. Schiøtt i Arch., 1906-07, 264-65.

Borris, -1782-, Maler, har udført 2 høje, farverige Dekorationsmalerier med Hyrdebilleder (sign. 1782, forh. paa Gl. Estrup, senere paa Sølyst). I sin Art er de baade friske og elegante. Maaske er B. en tidlig C. A Lorentzen Elev. O.A.

Borstorff (Borstrop), Thomas, -1615-, Stempelskærer. Opt. i Julen 1615 i Danske Compagni i Kbh., fik Paaskedag 1622 Ansættelse som Isernsnider ved Mønten og aftakkedes 13. Nov. 1636.

Arbejder: Med. over Elfsborgs og Guldbergs Erobring 1612, over Guds Forsyn og Christi Fødsel. De vidner ikke om større Kunst. G.G.

J. Wilcke: Daler, Mark og Kroner 1481-1914, 1931; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; Axel Ernst i Nord. numismatisk Arsskrift, 1944, 86-92.

Borup, Gotthelf (Gotthilf), c. 1804-79, Bhgr. F. c. 1804, formentlig i Kbh., d. Juli 1879 i New Haven, Conn., U.S.A. Forældre: Silke og Klædekræmmer Carl Christian B. og Johanne Jørgensdatter Kesselhagen. Gift 17. Okt. 1828 paa Fr.berg med Susanne Magdalene Knudsen, f. c. 1804, d. 26. Maj 1839 i Kbh., D. af Tambour ved det borgerlige Artilleri Carl Frederik K.

Uddannelse: Elev paa Akad. fra 1819; avancerede til Modelsk. Marts 1824; vandt lille Sølvmed. Marts 1824, store Sølvmed. Marts 1829; lille Guldmed. 1837. Rejse: 1852 til Amerika og levede Resten af sit Liv i New Haven i trange Kaar. Udstillinger: Charl. 1829-30, 34, 37-38, 41, 44 (7 G. m. 9 Arb.).

Arbejder: Buster af Prins Frederik (VII). Carl Christian, Prinsesse Vilhelmine (begge udst. 1829); Fr. VI (1833); Tordenskjold (udst. 1844), Baronesse Karen Reedtz-Thott, f. Fønss (Marmor 1846, Gaunø); Statuer af Chr. IV (udst. 1837), Tordenskjold (udst. 1841); Våinaoinen (udf. c. 1845 paa Bestilling af Friherre P. v. Nicolay til Parken ved Godset Monrepos ved Viborg i Finland, ødelagt 1871); Skitse til Statue af Niels Ebbesen; Relieffet David opmuntrer Saul ved sit Harpespil (lille Guldmed. 1837, Akad.); 5 Statuer og 2 knælende Engle til Facaden af katolsk Kirke i Kbh. (1842); Fronton-Relief i Terrakotta til Chr.borg Slots Fagade, Jupiter paa Olympen, omgivet af Minerva, Nemesis, Okeanos og Gæa, efter Thorvaldsens Skitse (overdraget ham efter H. E. Freunds Død, opsat 1847, ødelagt ved Branden 1884).

Borup var en af Thorvaldsens Hjælpere efter hans Hjemkomst til Kbh. S. m. Andreas Kolberg satte han Golgata-Frisen i Frue Kirkes Kor op i stort Format (Afstøbning i Glyptoteket) efter Thorvaldsens Skitse, og han lagde Herkulesstatuen op for ham. S.S-z

J. J. Tikkanen: Finska Konstforeningen 1846-96, 1896, 23; Baronesse Stames Erindringer om Thorvaldsen, 1912; J. Hansen og K. Sinding: S. Ansgars Kirke i 100 Aar, 1942, 118-19.

Borup, Thomas Larsen, 1726-70, Xylograf. F. 25. Marts 1726, d. 27. April 1770 i Kbh., begr. sst. (Frue). Gift 26. Jan. 1757 med Rebecca Buck, døbt 20. Dec. 1735 i Kbh., d. 17. Marts 1774 sst. (gift 2° 1771 med Bogtrykker Johan Rudolph Thiele, 1736-1815), D. af Skomagermester Simon Nicolaisen B. og Margrethe Jacobsdatter.

B. nedsatte sig 1756 som Bogtrykker i Kbh. efter at have købt Ove Lynows Trykkeri og fik oparbejdet en god Forretning inden sin Død, hvorefter Trykkeriet ved Enkens Giftermaal gik op i Thieles.

Som Træskærer har B. brugt Signaturerne B. og T. B. paa Friser og Vignetter, til Dels med Figurer, i Rokokostil, fx anvendt i Thestrup: Krigs-Armatur (1756), Gunnerus: De Ugudeliges Ulyksalighed (1758) og fork. Lejligbedsdigte (Familierne Borup, Nic. Mølle, Berling, 1757-71, de seneste trykt hos B.s Enke). Et Par helt pompøse Rokokorammer beregnet til Lejlighedsdigte i Folio har Sign.: TB (sammenskrevet) trykt i rødt ses de paa et Nytaarsdigt med Navn in blanco til Udfyldning (1759-60). 13 Helsides-Træsnit til Le Sage: Halte-Fanden (1757-58) kaldes paa Titelbladet »Kobberstykker«, og Sign.: sculpsit T. L. B. er paa Kobberstikker-Maner (men ganske vist i Sats) anbragt lige under Randlinien. Fra B.s Trykkeri udgik 1762: Det menneskelige Livs Flugt (Teksten ved Niels Prahl), en Dødedans med ret store, næsten kvadratiske Træsnit, hvis Figurer bærer 18. Aarh.s Dragter. Skønt Stokkene ikke er sign., er de sikkert skaaret af B. efter tysk Forbillede, maaske mekanisk overført; de anvendtes endnu 1814 i et 3. Oplag trykt hos J. R. Thiele. R.P.

Læsendes Aarbog, 1800, 83; C. Nyrop: Den danske Boghandels Fist., II, 1870; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 144.

de Bose de la Calmette, Gérard Pierre Antoine, se de la Calmette.

Boudan, Louis de Chomond, se Chomond Boudan, Louis de.

Bourgeois, C. M., -1789-, Maler. Vandt 1789 Akad.s lille Sølvmed. og fik 1794 Akad.s Attest for i nogle Aar at have frekventeret det. Han har rimeligvis dengang forladt Kbh., thi Weinwich angiver (1811), at han levede »som Theatermaler i St. Petersborg og har malet smaa Architekturstykker med Ruiner.« Red.

Weinwich: Kunsthist., 1811, 204.

Bovin, Karl Christian, f. 1907, Maler. F. 5. Jan. 1907 i Frederikshavn. Forældre: Stenhuggermester Charles Oluf Frans B. og Johanne Bast. Gift med Amy Viktoria Krog Jensen, f. 3. Aug. 1911 i Nakskov. Separeret.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Viggo Brandt, paa Statens Tegnelærerkursus og paa Tekn. Sk.; opt. Sept. 1928 i 1. Malerkl. (Sigurd Wandel); 1929-31 i 2. Malerkl. (Aksel Jørgensen). Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1931 og 33; Ronge 1933; J. R. Lund 1934; Kraft 1935; Bielke 1936; Akad. 1941; Oluf Hartmann 1942. Rejser: 1929 og 30 Spanien; 1931 og 34 Norge; 1932 og 36 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929-32, 34; Charl. 1930-32; Frie jydske Malere 1932 (Aarhus); Corner 1932-35, 42-44, 46; Corner og Høstudst. 1936-39, 41; Oslo 1935; Rundskueudst. 1936; Nord. Udst., Aarhus, 1941; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Gøteborg 1941; Biennalen, Venedig, 1942; Nordisk Kunststævne, Fredericia 1946; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. i Kunstfor. 1943. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1933. Hverv: Medl. af Kunstn. Eft. Kom. 1933-34, 42-43.

Arbejder: Selvportræt (1929); Lyngbakker i Maj (1930, Randers Mus.); Fra Odsherred, September (1931, Maribo Mus.); Kartoffeloptagere, Vejrhøj (1932); Dr. Raadals Have i Gjern (1932); Landskab fra Odsherred (Kunstmus., erhv. 1933); Landskab fra Odsherred, Juli (1934, Horsens Mus.); Pikkerbakken, Høst (sst., erhv. 1936); 7 Oliemalerier (Fr.havn Folkebibl., erhv. 1939); Værløse (1942, Randers Mus.); Grønne Marker (1942); Rugmark og Skyer (1943); Veddinge, Grøftekant med gule Blomster, Sommerblæst (1943). Akvareller i Kbst.saml.

Bovin er overvejende Landskabsmaler; han søgte i Ungdomsaarene fra en mørktstemt, dæmpet Farveskala og en gennemarbejdet Fasthed og Forenkling i Kompositionen mod en mere impulsiv og direkte Naturalisme, forbundet med Studiet af den flygtige, øjeblikkelige Lysvirkning i impressionistisk Aand. Hans Kunst, der ofte er lyrisk betonet, fortsætter Linien fra Fynboerne, særlig Peter Hansen, og han staar som denne i Gæld til Th. Philipsen; men ogsaa mere ekspressionistiske Stildrag, i Slægt med Larsen Stevns' Landskabskunst, kan spores hos B. Som Repræsentant for et saakaldt »ligefremt« Maleri er han inden for Cornergruppen en af de betydeligste. Som flere af sine Kammerater har han i en Aarrække haft sit Hjem i Odsherred og navnlig fundet karakteristiske Motiver i det bølgede Bakkeland ved Faarevejle. Til Udsmykningen af Biblioteket i Frederikshavn har han benyttet Skildringer af sin jyske Barndomsegn. U.

Karl Bovin i Helhesten, I, 1941, 100-03; Pol. 24. Novbr. 1943 (K. Pontoppidan); Berl. Tid 28. Nov. 1943 (K. Flor). Jan Zibrandtsen i Aarstiderne, III, 1944, 64-67; samme i Danmark, IV., 1944, 383-89; samme i Paletten, Nr. 4. 1946.

Boye, Johannes Georg Vilhelm Joachim Hartvig, f. 1906, Havearkitekt. F. 17. Marts 1906 i Kolding. Forældre: Herredsfuldmægtig Georg Christian B og Edel Margrethe Secher. Gift 17. Marts 1933 i Stockholm med Karin Hallman, f. 3. Febr. 1902 i Stockholm, D. af Stadsplandirektør, Arkitekt Per Oluf H. og Agnes Wessberg.

Uddannelse: I Gartnerlære 1923-27; Havebrugskandidat 1930; Assistent hos Stadsgartneren i Aarhus 1930-35; virkede som Havearkitekt sst. til 1937 og var derefter Medarbejder hos C. Th. Sørensen til 1943; siden da Havearkitekt i Kbh. Stipendier: For. af Danske Havebrugskandidaters Rejsestip. 1935. Rejser: 1929 England; 1931, 34 og 36 Sverige; 1934 og 35 Norge; 1935 Tyskland; 1939 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1945 (ældre og nyere Arb.)

Arbejder. Offentlige Andeg m. m.: Folkepark i Tistrup (1931); Hadsten Alderdomshjem (1934); Det kgl. danske Haveselskabs Rosenhave (efter Konk.) (1942); Skødstrup Skole (1943). Kirkegaarde: Venge (Regulering) (1937); Risskov (1937-38). Herregaardshaver: Lyngbygaard (1937); Stensballegaard (1944) og Serridslevgaard (1944-45); desuden private Haver fortrinsvis i og omkr. Aarhus og Kbh. samt siden 1943 Haver ved Boligbyggeri i Forb. med Kbh.s alm. Boligselskab; Præmie i Strandvejskonk. (1943, s. m. Arkitekt T. A. Seehuusen). Red.

Ark. U., 1946, 258 (Konk.forslag til Næstved Idrætspark, 2. Pr.).

Boye, Junge, se Junge Boye.

Braae, Peter Eiler Max, 1878-1914, Maler. F. 9. Jan. 1878 i Svendborg, d. 18. Nov. 1914 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Fotograf Jens Agger B. og Marie Kirstine Elisabeth Tegge. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk., opt. April 1901 i Alm. Forb.kl., som han besøgte Efteraarssem..L901. Rejser:1910 Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Udstillinger: De Afviste 1905; Kunstn. Eft. 1907-09, 12-14; Charl. 1914 (Fra Horsens Fjord); Sep.udst. 1910.

Braae var Landskabs- og Dyrmaler. En Del Malerier og Akvareller findes i Bymuseet og i Øregaards Mus. Har udført enkelte Træsnit. Red.

Pol. 28. Nov. 1910 (N. Lützhøft).

van Bracht, Charles, Fejllæsning for v. Bracht, Christian (s.d.).

Friis: Saml., 1872-78.

van Bracht, Christian, c. 1637-1720, Hoflakerer. F. i Eyckensoort(?) i Holland, begr. i Ugen efter 29. Sept. 1720 i Kbh. (Petri Kgd.). Gift 1° 9. Dec. 1661 i Amsterdam med Lysbeth Adriaens, f. c. 1638 i Amsterdam(?), begr. 29. Maj 1679 i Kbh. (Holmens K.), D. af Grietie A., der formodentlig var Enke; Faderens Navn kendes ikke. 2° med ukendt, begr. 1. Febr. 1706 i Kbh. (Petri Urtegaard). 3° med ukendt.

Christian van Bracht boede ved sit Bryllup i Amsterdam. Senest 1669 var han i Danmark, hvor han d. A. fik Bestalling som HofMarmorerer. 1671-1706 figurerer hans Navn stadig i de kgl. Lønningsregnskaber; i Reglen benævnes han Christian Laxerer. Han udførte Marmorering (og Lakering) paa Slottene, bl. a. 1684-87 med Hjælp af sine Sønner i Audienssal og Galleri paa Fr.borg, 1706 i Riddersalen paa Rosenborg og 1709-11 paa Fr.berg. 1716 istandsatte han paa Rosenborg et ældre kinesisk-lakeret Rum, hvis nuværende Præg sikkert især skyldes v. B. I Panelfelterne er der Fremstillinger af Kinesere og Fantasidyr, dels malede, dels modellerede i lavt Relief. Reliefteknikken er ogsaa anvendt paa en stor sign. lakeret Vase paa Rosenborg. Sst. o. a. St. kan sikkert paavises lakerede Møbler og Rammer af v. B. (og hans Sønner). Lakmalerier især med Landskaber paa Guldgrund samt smaa Landskabsstykker i Gouache med forgyldt Løv findes dels i Kunstindustrimus., dels i Nationalmus. C. v. B. har endvidere udf. miniatureagtige Papmache-Relieffer af Landskaber med Jægere (Rosenborg og Fr.borg) og Miniature-Statuetter af Chr. V til Hest paa en Søjle. To lign. Statuetter paa Rosenborg er udført af en af Sønnerne, hvis Værk sikkert i det hele vanskeligt udskilles fra Faderens. Selvportræt(?) paa Fr.borg viser v. B. omgivet af en Række saadanne Smaaarbejder. Hans Arbejder er propert Haandværk, der vidner om nogen Tegneevne og betydelig Fingerfæraighed. G.B.

Utr. K. - Oud Holland, 111, 1885, 69; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Pers. T., 2. Rk. IV, 1889, 6, 12; F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914; Rosenborg, hører, 1932 og senere Udg.; G. Lorenzen i K. Aa. 1944-45, 107; G. Boesen i Festskrift til Knud Fabricius, 1945.

van Bracht, Christian Carl, -1684-1703(?)-, Maler. Forældre: Hoflakerer Christian v. B. (s.d.) og 1. Hustru.

C. C. v. Bracht er rimeligvis en af de Sønner, der hjalp Christian v. B. ved Marmorererarbejde paa Slottene 1684-87 og maaske 1703. 1691 rejste han med Peter Rublach

til Italien og kaldtes da Contrefayer. 1691-97 betalte Kongen aarlig Christian v. B. 200 Rdl.til en Søns, formodentlig C. C. v. B.s Uddannelse i Rom. G.B.

Utr. K. - V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, 1, 1935; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918.

van Bracht, Christoffer, -1706-, Lakerer. Forældre: Hoflakerer Christian v. B. (s.d.) og Hustru.

1706 fik Christian v. B. af Partikulærkassen 300 Rdl til sin Søn Christoffer, der i 1704-06 havde hjulpet Faderen ved Lakererarbejde i Galleriet ved Kbh.s Slot. G.B.

Utr. K.

van Bracht, Frederik Christian, c. 1720-59, Maler, Hofforgylder. F. c. 1720 i Kbh.; begr. 2. Okt. 1759 sst. (Petri). Forældre: Hoflakerer Carsten Tønder og Elisabeth v. B. Gift 19. Aug. 1744 i Kbh. med Dorothea Elisabeth Leitloff, f. c. 1728 i Kbh., d. 24. Aug. 1782 sst. D. af Gartner ved det kgl. Palæ Georg L. og N. N.

F. C. v. Bracht tog Navn efter sin ovennævnte Morfader, Christian v. B. og fortsatte sin Faders og Morfaders Haandtering. Bjerglandskab med Jægere (Gouacheminiature sign. 1737, Kunstmus., forh. Gustav Lorenzens Saml.). 1746 fik han af Partikulærkassen Betaling for 2 Blomsterstykker i Vandfarve. 1748 har han sign. en farvelagt Tegn. i Johanne Fosies Stambog (Det kgl. Bibl.). For Ordenskapitlet har han udført en Række bevarede malede Riddervaaben. Hans Selvportræt i Gouache (Nationalmus.) er Kopi efter Hørners Portræt af ham (Fr.borg) og viser ham som en Maler af ringe Kvalitet. G.B.

Pers. T., 9. Rk. 1, 1929, 240; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; C. Elling i K. Aa. 1937, 49; G. Lorenzen sst. 1944-45, 108.

van Bracht, Johan, -1684-1710-, Marmorerer. Forældre: Hoflakerer Christian v. B. (s.d.) og 1. Hustru. Begr. 8. Juli 1710 i Kbh. (Petri).

Johan v. Bracht er rimeligvis en af de Sønner, der hjalp Cbristian v. B. med Marmorererarbejde paa Slottene 1684-87 og senere. 1691 fik han Pas for at rejse udenlands for at uddanne sig; 1703 var han i Kongens Tjeneste i Holland for at indkøbe Materialer. Af Partikulærkassen fik han 1706 Betaling for at reparere Skilderier, levere lakerede Rammer m. m. paa Rosenborg og 1709-10 for Lakererarbejde paa Fr.berg.

G.B.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, 1, 1935; G. Boesen i Festskrift til Knud Fabricius, 1945.

Brackhoff, Friederich Adolph, 1793-1854, Maler. F. 16. Okt. 1793 i Helsingør, d. b. Maj 1854 i Kbh., begr. sst. Forældre: Smed Friederich Adolph B. og Giertrud Falck. Gift med Ane Christine Lind, f. c. 1785 i Helsingør, d. 1. April 1847.

Uddannelse: Opt. paa Akad. 1825 som Portrætmaler i 1. Frihaandssk. Udstillinger: Charl. 1826 (2 Portrætter i Pastel) og 1835 (Christushoved, Kopi eft. C. Dolci, Pastel).

Red.

31. Galschiøt: Helsingør, 1921, 69.

Bracony, Guglielmo Giovanni Giacinto, c. 1838-1921, Bhgr. F. c. 1838 i Rom, d. 1921 sst. Gift 19. Juli 1877 i Kastrup, Præstø Amt med Medea Maria Lakjer, f. 14. Sept. 1853 i Sværdborg, d. 13. Jan. 1880 i Kastrup, D. af Kapellan, senere Sognepræst Ludvig Edvard L. og Theodora Maria Larsen.

B. førtes gennem sit Ægteskab til Danmark og var en kendt Skikkelse i Kbh. i 70'erne og 80'erne. Han udst. paa Charl. 1881-86 og 1890, og paa 18. Nov. Udst. 1882 (navnlig Portrætbuster). Derefter bosatte han sig i Paris, senere i Hamborg og vendte 1917 tilbage til Rom.

Arbejder: Gravmonument over Hustruen (c. 1880, Kastrup Kgd., Præstø Amt); Portrætrelief af Overlæge Christian Riis i Aarhus (1910). Red.

Bat. over Udst. af danske Lægeportrætter, 1922, Nr. 248; C. A. Clemmensen: Laur. Rasmussen 1929, 28 f, 32.

Bradt, Frederik Ludvig, 1747-1829, Kobberstikker, Arkitekt. F. 16. Juni 1747 i Kbh., d. 15. Jan. 1829 i Førslev, begr. sst. Forældre: Snedker Johan Just B. og Inger Mathiasdatter Hiort. Gift 13. Nov. 1779 i Kbh. med Marie Louise Mayes, f. 17. Juni 1745 i Kbh., begr. 16. Dec. 1786 sst., D. af Baandfabrikant Georg M. og Else Marie Johansdatter.

Uddannelse: Kom som 15-aarig paa Akad.; opnaaede i Bygn.sk. lille Sølvmed. Juli 1765 og store Sølvmed. Okt. s. A.; fik April 1766 store Guldmed. (Projekt til en kgl. Bygning for 1000 Invalider). Stipendier: Opnaaede ikke det med Guldmed. almindeligvis forbundne store Rejsestipendium; søgte Nov. 1770 uden Held om at overtage den ved Broderens Død ledigblevne Portion for den resterende Del af Legatperioden; bragte sig 1775 atter forgæves i Erindring. Rejser: Sommeren 1777 til Efteraaret 1778 i Geneve (s. m. Juel, Clemens og Malgoc), tilbage i Kbh. Nov. 1778. Udstillinger: Salonen 1794. Embeder og Hverv: Virkede gennem den senere Del af 1770'erne og fremefter som * FabriqueDessignateure ved de kgl. Uldmanufakturer; Juni 1777 afæsker han Akad. en Udtalelse om sine Kvalifikationer for den nye Stilling; April 1781 søgte han at faa Lovning paa Stadsbygmester G. E. Rosenbergs Embede, naar denne døde, hvilket afsloges. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1785 paa et Stik efter Joris v. d. Hagen; Medl. 6. Marts 1786 paa et Stik efter Asselijn (begge udst. 1794); frasagde sig Febr. 1789 Medlemsskabet, da han ikke saa sig i Stand til at indfinde sig ved Møderne.

Arbejder: Raderede 1766 dekorative Udkast af Harsdorff og s. m. Broderen J. G. B. nogle Blade af hans arkitektoniske Arbejder; Vignetterne til Charles Bonnet: Oeuvres d'histoire naturelle et de philosophie (1777-78; if. en gammel, sikkert paalidelig Efterretning har Vennen Clemens besørget Stikningen i B.s Navn, dog i de fleste Tilfælde efter dennes Forlæg); en Række Stik efter danske Landskaber af Juel (1. Halvdel af 1770'erne) og efter v. d. Hagen (1785) og Asselijn (1786); Holberg-Illustrationer og Portræt i Svogeren Fr. Schwartz' Lomme Bog for Skuespilyndere (1784); 2 Aquatinter efter Mandelberg; søgte 1784 Kongen om Tilskud til Udførelsen af en Serie »Udsigten i Sundet«; Portræt af Baron Korff efter Pilo i Rødkridtmaner (1787), Henrik Gerner (efter 1787) og Prof. J. M. Geuss (1794); udf. lejlighedsvis merkantile Smaaarbejder (bl. a. Aktiebreve) og 1791 2 store Vignetter i: Beskrivelse over danske Mynter og Medailler i den kgl. Saml.; 1789 indleverede han til Akad. Tegning til en ny Orden i Bygn.kunsten uden dog at paakalde dettes Interesse; har muligvis ogsaa tegnet Spisestel til Den kgl. Porcelainsfabrik.

F. L. Bradt synes at have været en urolig Aand, som har søgt at gøre sig gældende paa en Række af Kunstens Felter. Hans Udgangspunkt var Arkitekturen, som han lejlighedsvis syslede med ogsaa i sine modnere Aar; saa vidt vides, har hans arkitektoniske Virksomhed dog indskrænket sig til Projekter. At han ogsaa har malet, ses af en Begæring af 3. Maj 1773 til Akad. om at udstede ham Duelighedsattest som Maler; Anmodningen afsloges dog, idet Akad. intet kendte til ham i denne Egenskab. Han huskes nu kun som Kobberstikker. Eftersom de Bonnet'ske Vignetter snarere maa tilskrives Clemens' end Bradt, maa de store Landskabsstik og, inden for Portrætkunsten, Crayonstikket af Baron Korff regnes for hans Hovedværker. Om end han i sine grafiske Virkninger kan forekomme baade grov og udiffe- rentieret, er hans Blade ikke uden Holdning og Plasticitet. Baade i Teknik og landskabelig Fornemmelse har han modtaget Indtryk fra England og bliver saaledes, uden i øvrigt at indtage nogen fremragende Stilling i vor Kunsthistorie, en af de hjemlige Pionerer for den engelsk inspirerede Nyorientering mod en friere, landskabeligt betonet Naturfølelse. B. mødte i sit Liv mange Skuffelser og Vanskeligheder. Til økonomiske Bekymringer kom i Aarene omkr. 1789-95 et Anfald af Sindssyge. Efter Udskrivelsen fra S. Hans synes han at have været svækket og arbejdsudygtig. I det første Aarti af 1800-tallet boede han i Hillerød og søgte herfra Nov. 1809 Kongen om Forhøjelse af sin Pension. Han tilbragte sine sidste Leveaar hos en gift Datter i Førslev. L.R.B.

H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 31-32; Henny Glarbo i K. Aa., 1924-25, 17-52; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; L. Swane: Clemens, 1929; Fr. Weilbach i Tilsk., 1933, 278-85; Victor P. Christensen: Den kgl. danske Porcelainsfabrik, 1938, 9; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 1940-41, 265-66; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Bradt, Johannes Gottfred, 1741-70, Kobberstikker, Arkitekt. F. 9. Dec. 1741 i Kbh., d. 25. Okt. 1770 i Paris begr. sst. Broder til Frederik Ludvig B (s.d.). Vistnok ugift.

Uddannelse: Efter i 1 1/2 Aar at have besøgt Akad.s Frihaandskl. under E. H. Løffler beg. B. i Aug. 1757 Undervisningen i Bygn.kunst hos G. D. Anton; fik Nov. 1759 lille, Febr. 1760 store Sølvmed.; 16. April 1761 lille Guldmed. (Projekt til et fornemt Landhus); søgte n. A. forgæves at erhverve sig store Guldmed.; 1763 indstillede han sig med et Militærhospital, som dog kun fik lille Guldmed. (30. April), og først April n. A. erhvervede han store Guldmed. (Et Opfostringshus). Kom i Paris gennem Introduktion i Forb. med Maleren Taraval og Kobberstikkerne Lebas og J. G. Willc og fulgte J.-F. Blondel d. Y.s »noget vidtløftige, men grundige« arkitekturhistoriske Forelæsninger. Embeder: Marts 1765 ansøgte han om et Informatorembede i Bygn.kunst efter G. E. Rosenberg; det tildeltes dog if. gammelt Løfte Hans Næss. Stipendier: Ansøgte 8. Juli og atter 3. Okt. om det efter Weidenhaupt ledigblevne Rejsestipendium, som imidlertid blev givet hans gode Ven Hartman Beeken; først 8. Juli 1769 opnaaede han Understøttelsen »for at perfektionere sig i Bygningskunsten«. Rejser: Pas udstedt 25. Aug. 1769; rejste over Hamborg, Amsterdam, Antwerpen og Bryssel med Ankomst til Paris 30. Sept.

Arbejder: B.s arkitektoniske Virksomhed indskrænker sig til tegnede Projekter. Som Akad.elev lærte han sig Raderkunsten, som blev hans egentlige Fag. 1764 raderede han sine Medailleopgaver, og 1766 ff. udførte han efter Wiedewelts Udkast 6 pompøse Blade (et af Dekorationen i Anledning af Fr. V.s Ligprocession og 5 af Dekorationerne i Forb. m. Caroline Mathildes Indtog); 1768 raderede han til N. H. Jardins 1769 udkomne Værk: Plans, coupes et elevations etc. efter dennes Tegn. 2 Blade (Fr. V.s Katafalk i Chr.borg Slotskirke og Chr. VII.s og Caroline Mathildes Formæling i Chr.borgs Riddersal); hans mest omfattende Arbejde er Monumenta Fredensburgica, 37 Folioblade udf. 1765-67 efter Wiedewelts Tegninger af dennes Fredensborgskulpturer; 1770 forestod han i Paris paa A. G. Moltkes Foranledning Trykningen af J. M. Preislers Stik af Heststatuen paa Amalienborg; ved hans Død forelaa en ufuldendt Plade af »Græv Moltkes Begravelses Capelle«; s. m. Broderen F. L. B. udførte han enkelte Blade med Motiver fra Harsdorffs Arkitektur.

J. G. Bradt maatte, ikke mindst over for Akad., kæmpe haardt for at blive anerkendt som Grafiker. Hvor han har lært Raderkunsten, vides ikke; muligvis har hans Lærer i Arkitektur, N.-H. Jardin vejledet ham. Han synes ogsaa at være paavirket af Salys romerske Raderinger. Under Udøvelsen af sin her hjemme paa dette Tidspunkt sjældne Kunst viser B. sig som overbevist Nyklassicist, endskønt hans Teknik peger bagud. Hans Livsværk maa betragtes som en Torso; det vidner om haandværksmæssig, om end noget grov, Dygtighed, Impulsivitet og Sans for Toneværdierne. B. synes at have været arveligt belastet med Sindssygeanlæg, og i et Anfald af Febervildelse tog han sig af Dage. Vennen Hartman Beeken, der opholdt sig i Paris, ordnede hans Dødsbo. L.R.B.

F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 55-56, 69; M. Protin: Frankrigs og Danm. kunstn. Forb., 1-II, 1920-22; L. Swane: J. F. Clemens, 1929; Fr. Weilbaeh i Tilsk., 7933, 278-85; Rist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934-35, 359; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1, 1936, 375-80; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Braht, -1774-75-, Snedker, bosiddende i Husum, udførte 1774-75 til Kirken i Ostenfeld en Daabshimmel og en Prædikestol; den sidste kombineredes med en Lydhimmel fra 1610. L.R.B.

Kunstdenkmäler Kreis Husum, 1939.

Brameyer, Claus, -1649-53-, Snedker i Helsingør. F. i Hamborg. Fader: Mester Bartold B.

If. et af Snedkerlavet i Hamborg 23. Aug. 1651 udstedt Brev til Lavet i Helsingør stod B. i Lære hos Faderen 4 Aar og drog saa til Helsingør. Her var han Mester 1649 og udførte 1652-53 s. m. Snedker Jens Mortensen Olaikirkens pragtfulde, bruskbarokke Korgitter og har vistnok skaaret dets figurrige Snitværk; dog synes ogsaa Hans Andersen From at have deltaget i Arbejdet. C.A.J.

Laur. Pedersen: Snedkerlav i Helsingør, 1906, Tillag Side VIII f; samme: Haandvarksskik i Helsingør, 1927, 74, 127; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911, 115; Helsingør i Sundtoldtiden, 1, 1926, 244.

Brande, Amelie Marie (Marlie), f. 1911, Tegner. F. 29. Sept. 1911 i Brooklyn. Forældre: Maler Knud Anders Pedersen og Johanne Katrine Henriette Madsen-Gundermann. Har anvendt Navnet Marlie Brande siden 1927. Gift 23. April 1935 i Kbh. med cand. mag. Seminarielærer i Vordingborg, senere dansk Lektor i London Elias Lunn Bredsdorff, f. 15. Jan. 1912 paa Roskilde Højskole, S. af Højskoleforstander Thomas Vilhelm Birkedal B. og Margrete Lunn.

Uddannelse: Vinteren 1926-27 Elev af Marie Olesen Wandel; 1927-29 paa Emil Rannows Tegnesk.; opt. paa Akad. Dec. 1929, 4 Sem. hos Sig. Wandel og 4 hos Kræsten Iversen samt 1 Sem. paa grafisk Sk.; forlod Akad. 1934. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosenerone 1932 og 39; Akad. 1943 (lille); Villiam I3. Michaelsen 1944. Rejser: 1927 Belgien, Frankrig, Tyskland; 1930 Värmland; 1931 Florens, Rom, Neapel, Pæstum, Verona; 1934 London; 1935 Leningrad, Moskva; 1939 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931, 33, 36; Ung Kunst i Studenterfor. Eft. 1936; Gæst paa Grønningen 1934 og 44, 45 (Medl.) 46; Fyens. Forum 1936; Sep.udst. 1935 (s. m. Ruth Højberg Pedersen), i Vordingborg 1940 (s. m. Ejnar Emborg).

Arbejder. Bogillustrationer: H. C. Andersen: Alt paa sin rette Plads og andre Eventyr. Forord Otto Gelsted (1942); Ingjaldskvadet i Axel Olriks Gendigtning ined Forord af Ejnar Thomsen (1944); Thomas Smollett: Humphrey Clinker og Gogol: Næsen og Kappen (begge 1944); Edgar Lee Masters: Spoon River Antologien, oversat af Ove Brusendorff (1946); H. C. Andersen: Hun duede ikke (Nytaarskalender 1947 for Bogtrykker C. Volmer Nordlunde); desuden 111. i Social-Demokratens Hjemmets Søndag fra 1936 og Tegnerier 1941; Plakat for Norgeshjælpen (Juni 194.5), for Kampen mod Børnelammelsen (Sept. 1945).

Marlie Brande raader over en alsidig og fint behersket Udtryksform som Tegner og Illustrator. Hendes betydelige Talent udfoldede sig tidligst i Tegninger til Hjemmets Søndag, men har desuden givet sig til Kende i flere Illustrationsarbejder fra de senere Aar. Disse vidner om en dyb og umiddelbar Indlevelsesovne og om en omfattende og impulsiv Menneskelighed. Hun er en meget levende Fortæller, der med Finhed forstaar at understrege en Pointe. Undertiden ligger der i den kunstnerisk afrundede Beretning en Tendens, medfølende, anklagende eller satirisk. I sine Landskabstegninger beskæftiger hun sig ofte med Lysets fint fabulerende og poetiske Spil omkring Tingene.

J.Z.

Pr. Wilmann: Ung Tegnekunst, 1936, 14-16; Fl. Bergsøe i Aarstiderne, 1942, 127-28: Pol. 11. Jan. 1944; 28. Juli 1944; Berl. Tid. 1. Nov. 1944 (Emil Fredcriksen); Nat.tid. 19. Febr. 1945 (J. Zibrandtsen); Saadan tegner vi, 1945; Soc.-Dem. Hjemmets Søndag 17. Novbr. 1946; Satire og Humor, 1946.

Brandemann, Johan Henrich, 1736-1803,

Bygmester. F. 31. Maj 1736 i Barmsted, Holsten, d. 22. Marts 1803 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift 17. Juli 1765 i Kbh. med Anna Sophia Andersen, f. 16. Dec. 1732, d. 21. Okt. 1803.

Uddannelse: Uddannet som Murer; 1762 Borgerskab som Murermester i Kbh., 1767 Hofmurermester. Stillinger og Hverv: 1787 karakteriseret Major i Brandkorpset; 1796 Chef for dette; fik dog først Bestalling 1799.

Arbejder: Hus i Laksegade for Urtekræmmer Poul Kreisz (nedrevet, Tegn. 1765); Borgerhus (Tegn. 1766, Rigsarkivet); Skydebanen paa Vesterbro (Tegn. 1782, sandsynligvis de, hvorefter den nuv. Hovedbygn. opførtes 1786). Tilskrivninger: Borgergade 23 (opf. 1767-68 for B.s Svoger Klejnsmedemester J. C. Wilcken, nedrevet 1942).

Brandemann var i Samtiden kendt som Bygmester, og der findes en Række Vidnesbyrd om, at han har leveret Tegninger ikke blot til egne, men ogsaa til andres Arbejder. Skydebanen viser stærk Paavirkning fra Harsdorffs Fredensborgstil, og B. har da ogsaa arbejdet paa Slottet som Hofmurermester. En Karikatur af ham, tegnet af Johs. Wiedewelt, er stukket i Kobber med Undertitlen: Baumeister von Herrenbausen. H. L.

Utr. K. - Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928, 276-77; Arthur (1. Hassø: Kbh.s Brandvæsens Hist., 1931, 552-55.

Brandenburger, Ernst, d. 1713, Arkitekt og Entreprenør. Begr. 14. Dec. 1713 i Kbh. (Petri). Gift med Birgitte Margrethe Lønborg, d. c. 1718.

Nævnes i Kbh. siden 1695 som Murermester med Arbejde paa kgl. Slotte; fik 1698 Bestalling som »Entreprenør ved Kongens Bygninger i Danmark«; 1704 kgl. Bygningsinspektør, blev i denne Stilling til sin Død. Overtog 1700 et Teglværk i Vedbæk.

Brandenburger har i Embeds Medfør haft en overordentlig stor Virksomhed ved resp. Opførelse, Ombygning og Reparation af kgl. Bygninger i hele Landet, fra Slotte (som Fr.berg), Palæer (Staldmestergaarden) og offentlige Monumentalbygninger (som Operahuset i Bredgade) til Pakhuse og Stalde. Hans kunstneriske Kapacitet er endnu ikke godtgjort og maa indtil videre betragtes som tvivlsom. Ingen Tegning af ham kendes. C.E.

Friis: Saml., 1872-78; samme, Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; samme: Fr.berg, 1896; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, 1, 1916: L. Bobe: Fr.berg Slot, 1919, 11, 16; Vilh. Lorenzen: Centraladministrationens Bygn.hist., 1921; samme: Kbh.ske Palæer, 1, 1922; R. Josephson: Tesin i Danmark, 1924; Vilh. Lorenzen i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. li, 1925-26, 395-96; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; Vilh. Wanscher i Artes, 1933, 34-35; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. V.. 1934, 481; 1J. Nystrøm: Fr.bergs Hist., 1, 1942, 135.

Brandes, Elise, 1873-1918, Bhgr. F. 24. Juli 18 7 3 i Lysaker, d. 3. Nov. 1918 i Kbh., Urne i Have paa Østerbro. Forældre: Læge Carl Gustav Waldemar Rustad og Marie Mathilde Hauge. Gift 13. Dec. 1900 i Kristiania med Dr. phil., senere Minister Carl Edvard Cohen B., f. 21. Okt. 1847 i Kbh., d. 20. Dec. 1931 sst., S. af Grosserer Herman Cohen B. og Emilie Bendix.

Uddannelse: Besøgte den kgl. Tegnesk. i Oslo; i Kbh. forb. til Akad. i Kunstsk. for Kvinder og hos Stephan Sinding: opt. Aug. 1905 og gik der endnu Foraarssem. 1906. Udstillinger: Charl. 1906-17 (6 G. m. 8 Arb.); Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; Norsk Kunstudst., Charl. 1915; Kvind. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1913.

Arbejder: Portrætbuste af C. J. Salomonsen (1901; Universitetet); Portrætrelief af Emil Poulsen (udst. 1906); Buste af Johs. Poulsen (udst. 1908 i Gips, 1909 i Marmor) (begge Teatermus.); Buster af Georg Brandes (udst. 1907), Gustav Wied (Sandsten, udst. 1909), Anders Zorn (Dolomit, udst. 1917), Vilh.Andersen, Edv. Brandes m. fl. Red.

Pol. 16 og 17. Okt. 1913; Berl. Tid. og Pol. 4. Nov. 1918.

Brandin, Philip, -1562-94-, Bygmester og Bhgr., stammede fra Utrecht. Gift med Anne Giess (Gisser).

B. virkede 1562 som Billedhugger i Meklenborg hos Hertug Ulrik. Efter at Pahr'erne 1572 havde forladt Meldenborg, blev B. den dominerende Bygmester, og hermed fik nederlandsk Dekoration fast Fod i dette Land. Som Bhgr. er hans Hovedværk her Gravmindet i Güstrow over Chr. III.s Søster, Hertuginde Dorothea. Efter at være udnævnt til hertugelig Hofbygmester 1583 genopbyggede han en 1586 nedbrændt Fløj af Güstrow Slot. Paa Anbefaling af Hertug Ulrik, Fr. II.s Svigerfader, toges han i Kongens Tjeneste som Bygmester paa Nykøbing Slot 1588, hvor Regeringsraadet efter Kongens Død overlod ham at opføre en ny Bygning efter den »Skabelon«, han selv havde udført. Samtidig med at B. beholdt sin Stilling i Meklenborg, ledede han i de følgende Aar Opførelsen af Slottet, der skulde tjene til Ophold for Enkedronning Sofie. B.s oprindelige Plan blev dog sikkert modificeret, da betydelige Dele af de ældre Bygninger kom til at indgaa i Anlægget, som herved mistede sin Regularitet. 1. Juli 1594 fik han sin sidste Udbetaling, og s. A. maa han være død, da Restbeløbet for hans Arbejde ved Slottet udbetaltes Enken 14. Nov. B., hvis Arkitektur er præget af en kraftig, dekorativ Virkning (Skulptur og Rustika), har muligvis staaet Ingeborg Skeel bi ved Opferelsen af Voergaard, som fandt Sted i den Periode, han opholdt sig i Danmark. O.N.

Utr. K. - Friis: Bidrag, 1890-1901; F. Beekett: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danm., 1897, 126, 139; Vilh. Lorenzen: Herregaardsarkitektur, 1921., 208; H. Iljelholt: Falsters Hist., I-Il, 19:34-35; Sten Karlim i T. f. konstvetenskap, 1938, 75-79 (m. Note); G. Gehrig: Güstrow, 1928 (anm. af E. Dyggve i Arch., 1928, 144-45).

Brandstrup, Christian, 1859-1937, Arkitekt. F. 8. Juni 1859, d. 11. Jar. 1937 i Taastrup, begr. sst. Forældre: Skolelærer, exam. jur. Lauritz Christian Frederik Michael B. og Johanne Christine Fenger. Gift 7. Nov. 1889 i Kerteminde med Eline Johanne Kruuse, f. 27. Juli 1863 i Slesvig, D. af Adjunkt, senere Godsforvalter paa Lundsgaard Jørgen Herman K. og Else Kirstine Erdmann Holst.

Uddannelse: Præliminæreks., Sorø Akad., 1876; Tømrersvend og Elev paa Tekn. Sk.;, opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Okt. 1881; tilbragte halvandet Aar i Udlandet som Tømrersvend (Wien, Belgrad, Konstantinopel,. Luzern, Antwerpen); arb. dernæst 1885-91 som Tømrermester i Maribo; fortsatte derpaa sine Arkitektstudier og var tillige Konduktør ved Opf. af et Par større Bygn. i Kbh. (Skolen ved Korskirken, Ombygn. af Kbh.s civile Arresthus, for Prof. L. Fenger); Afgang Maj 1896; af Akad.s Lærere fik navnlig Martin Borch Betydning for ham. Stipendier: Akad. 1897; K. A. Larssen 1897 og 1904. Rejser: Foruden ovennævnte Ophold i Udlandet som Tømrersvend: 1897 en 4 Mdr.s Rejse Norditalien-Rom-Neapel; deltog som Repræsentant for Kbh.s Kommune i forsk. Kongresser i Udlandet. Embeder: 1901 ansat paa Stadsarkitektens Kontor i Kbh.; 1904-29 Afdelingsarkitekt. Hverv: Medl. af Best. for Tekn. Skole i Taastrup. Udstillinger: Raadhusudst. 1901; Charl. 1903; Aarhusudst. 1909.

Arbejder: Grundet paa Embedsvirksomhed udf. B. ikke mange private Arb. I Maribo: Kommuneskole (191.0-12) og Elektricitetsværk (1911); i Neksø: Sparekassebygn. m. Postkontor (1908); Præstegaarde i Rynkeby og Bloustrød; Børnehjem paa Ourø (1900); nogle Beboelsesejendomme i Kbh. samt en Del Villaer, navnlig i Taastrup; Villa i Espergærde for Grosserer J. F. Fenger (1896); Løveapotekets Bygn. i Kbh. (afløste Harsdorffs Bygning s. m. V. Nyebølle); en Del Tjenesteboliger for Statsbanefunktionærer, navnlig ved Kystbanen (1910-13, s. m. Holger Rasmussen). - B. har skrevet en Del Artikler om faglige Emner i Pol. (bl. a. 26. Okt. 1905 om Arbejderboliger; 26. Jan. 1907 Kronik), Berlingske Tid. og Arkitekten. H.F.

Areb., 1908-09, 145-48 (Villa i Espergærde); 1909-10, 260-61 (Tjenesteboliger for Statsbanerne); 1912-13, 137-41 149-52 (Tjenesteboliger for Statsbanerne); 1916-17, 29 (Jubilæum); Ark. U., 1937, 21 (Nekrolog); Soranerbl., 1937, 10-11.

Brandstrup, Ludvig, 1861-1935, Bhgr. F. 16. Aug. 1861 i Tranekær paa Langeland. Broder til Christian B. (s.d.) Gift 1° 14. Sept. 1894 i Kbh. med Bertha Nancy Hirschsprung, f. 25. Juli 1873 i Kbh., d. 18. Sept. 1918 sst., D. af Tobaksfabrikant Bernhard H. og Emma Mathilde Bing. 2° 19. Sept. 1926 i Vordingborg med Oversygeplejerske Johanne Sofie Frederikke Madsen, f. 24. Febr. 1872 i Aalborg, Adoptivdatter af Banemester, senere Materialforvalter ved Statsbanerne Carl Christian M. og Ellen Johanne Rasmine Schmidt.

Uddannelse: Præliminæreks.; 5 Aar i Snedkerlære hos Severin og Andreas Jensen, derpaa Svendeprøve; 1884 Elev paa Vilh. Bissens Atelier; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk. 1885; Afgang 1888. Stipendier: Akad. 1890, 93 og 94 (store); Treschow 1915. Rejser: 1890, 1893-94 Tyskland og Italien, især med Ophold i Florens; senere fl. mindre Rejser til Italien, London og Paris. Udstillinger: Charl. 1886-93, 1896-1908, 13, 15-18, 21, 23-34 (39 G. m. 144 Arb.); Kunstn. Eft. 1913; Charl. Eft. 1929, 35 (Mindeudst.); Nord. Udst. 1888; Paris 1889 og 1900; Stockholm 1897; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Brighton 1912; Malmø 1914; Brooklyn 1927; Forum 1929; Soransk Kunst 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Mit bedste Kunstværk 1941- 18. Nov. Udst. 1926, 42. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1889; Aarsmed. 1° 1892, 2° 1896 (Eckersbergs Med.); Thorvaldsens Med. 1899. Hverv: 1896 Medl. af Akad.s Plenarforsamling; 1902 af Udst. Kom. ved Charl.; 1908 af Akademiraadet; i Best. for Thorvaldsens Mus. og Anckers Legat fra 1918 samt af Albertina Fondet.

Arbejder: Portrætfigur af F. L. Liebenberg (udst. 1889, Gips, Neuhausens Pr.); Dobbeltbuste (udst. 1892 i Gips, Aarsmed. 1°); Statuerne Atalante (1903, Gipsmodel i Kolding Mus.) og Psyke (1921); Portrætbuster af Vilh. Kyhn (1889, Bronze), Gustav Vigeland (1891, Bronze 1891, Nationalmus., Stockholm; Marmor 1906), Kunstnerens Hustru (Bronze, modelleret 1896), Harald Høffding (1900, Marmor), Karl Madsen (1932, Marmor; Originalmodel i Skagens Mus.) (alle i Kunstmus.); af Vilh. Bissen (1891, Bronze), Psyke (udst. i Gips 1891, herfor Eckersbergs Med.; Marmor 1904), Fru Ottilia Jacobsen (1895, udst. i Gips 1896, Bronze 1905), Julius Lange (1896, Bronze; i Gips paa Fr.borg), Carl og Ottilia Jacobsen (udst. i Gips 1904, Marmor 1906) (alle i Glyptoteket); af Georg Brandes (1912, Marmor, Fr.borg og Raadhuset); Vilhelm Thomsen (1921, i Bronze paa Frue Plads 1929), Johannes Fibiger (1926, Bronze) og Kr. Erslev (1933, Marmor) (alle Universitetet); Francis Beckett (1930, Bronze, tilh. N. C. F.). Monumenter: Georg Zoëga paa Dantes Plads (1909); Ole Rømer foran Polyteknisk Læreanstalt (1918); Nathalie Zahle i Ørstedsparken (1916); Rytterstatuer af Chr. IX i Esbjerg (udst. 1899, Thorvaldsens Med.) og Slagelse (1910); Morville Statuen i Viborg (s. A.); Peter Buhl Monumentet i Fredericia (1913); E. M. Dalgas ved Høllund Søgaard i Jylland og Carl Jacobsen paa Carlsberg (Bronze, afsløret 1921). Keramiske Arbejder for Bing & Grøndahl, bl. a. Figurerne til Heinrich Hansens Fontaine- og Satyropsatser (1887) samt Portrætbuster.

Af grundlæggende Betydning for Brandstrups Udvikling blev dels Arbejdet i Bissens Atelier, dels Opholdet i Italien, hvor hans Interesse samlede sig om den florentinske Renæssanceskulptur (Donatello). Hos Bissen lærte han at hugge i Marmor og fik under Arbejdet med Restaureringen af Thorvaldsens Alexander-Frise og ved Modelleringen af H. W. Bissens Ceres-Frise en solid Skoling i den hjemlige klassiske Tradition. Men tillige blev den nye franske Skulptur af Betydning for ham, og han søgte ligesom Vilh. Bissen at forene den klasscistiske Tradition med et dybere gaaende Naturstudium. B.s væsentlige Indsats kom til at ligge inden for Portrætkunsten, og her blev han en af sin Generations betydelige Kunstnere, stærkt benyttet ved offentlige Bestillinger samt af Brygger Carl Jacobsen. I sine Portrætter giver han Personligheden med en sikker og klog Karakterisering. Hans Modellering er følsom, og Form og Flade er klart sammenarbejdet. En stille bunden Rytme opnaar han ved fine Skævheder i Hovedets og Ansigtstrækkenes Akser (fx i Psyke og Portrættet af Hustruen). Hans Buster kan undertiden minde om, at han har søgt Lære inden for den romerske og florentinske Portrætkunst. M.B.

Vore Damer 8. Aug. 1928; Berl. Tid. 15. Aug. 1931; Th. Oppermann: Ludvig Brandstrup, 1932; Dag. Nyh. 14. Maj 1935 (Sig. Schultz).

Brandt, Agnete, se Hedemark, Agnete.

Brandt, Alfred Jens Ferdinandt, 1873-1937, Arkitekt. F. 23. Juni 1873 i Kbh., d. 27. Marts 1937 i Gentofte, Urne paa Mariebjerg Kgd. Broder til Maler Viggo B. (s.d.). Gift 21. Aug. 1903 i Kbh. med Olga Rye Lassen, f. 7. Okt. 1870 i Kbh., d. 15. Juni 1943 i Ordrup, D. af Veksellerer Johan L. og Octavia Rye.

Uddannelse: Murersvend, Elev paa Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Nov. 1894: Afgang April 1902; Medarbejder hos Bygn.inspektør Thuren. Stipendier: K. A. Larssen 1905-06. Rejser: 1898 Lybæk, Hamborg; 1905 Tyskland, Italien; 1929 Frankrig, Italien. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1903. (Projekt til en Kirke) Udstillinger: Charl. 1903, 06-07; Kunstn. Eft. 1912. Hverv: Indtil 1928 Opmand i Kbh.s Murer- og Stenhuggerlav; Medl. af Best. f. Gentofte tekn. Skole; Lærer ved Glarmesterlavets Fagskole.

Arbejder: Skovshoved Kirke (1915, 1. Pr.); Plakatsøjlerne i Kbh. (1916, 1. Pr.); Skovshoved Kommuneskole (1908) og Dyssegaardsskolen (1932) (begge s. m. G. B. Hagen); en Del Villaer. Projekter: Bygning for Kreditkassen for Grundejere i Ostifterne (3. Pr.); Fr.berg Alle (2. Pr.). Har endvidere arb. med Kunstindustri, fx Glasmosaik, Glasmaleri, Fajance, Plakater (2. Pr. i Tuborgs Plakatkonk.), Blanketter til Telegrafvæsenet m. m. H.F.

Arch., 1905-06, 77-79 (Projekt til Bispebjerg Krematorium); 1912-13, 448 (Konk. om Kapel paa Hellerup Kgd.); 1913-74, 41 (Konk. om Plakatsøjle), 146-48 (Konk. om Grundtvigsmonument), 385-87 (Villa i Holte); 1915-16, 27378 (Skovshoved Kirke), 281-84 (Gaard i Vallered); Ark. M., 1933, 9-14 (Dyssegaardsskolen); Ark. U., 1937, 77 (Nekrolog).

Brandt, Bolette, 1825-89, Maler. F. 19. Febr. 1825 i Vindum, d. 24. Dec. 1889 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Sognepræst, sidst i Asperup og Roerslev Jørgen Ludvig B. og Elisabeth Gjorup. Ugift.

Uddannelse: Lærte først Blomstermaleri, senere Landskabsmaleri af H. Buntzen; har tegnet hos F. Helsted. Rejser: 1869 Paris. Udstillinger: Charl. 1861-75 (11 G. m. 15 Arb.). Udmærkelser: Fra 1873 en aarlig Pension fra Vallø Stift.

Arbejder: Fra Hellebæk (1861, forh. Joh. Hansens Saml.); Skovparti i Jægersborg Dyrehave (udst. 1861); Parti fra Ny-Holte, Veile Sø (udst. 1870). Har væsentligt malet Blomsterbilleder og Landskaber. Red.

Brandt, Ernst Vilhelm, f. 1880, Maler. F. 3. Juli 1880 i Odense. Forældre: Jernstøber Knud Gummesen B. og Petra Hansine Petersen. Ugift.

Uddannelse: Student 1900, cand. phil.; dimitt. til Akad. af Otto Haslund; opt. Sept. 190?; Afgang Maj 1907. Rejser: Fast Bopæl i Tunis (Sidi bon Saïd). Udstillinger: Charl. 1906; Kunstn. Eft. 1908, 10-11; Sep.udst. i Kbh. 1920, 30.

Arbejder: B.s tidlige Billeder er oftest Interiører og Portrætter i dæmpede Farver med let udviskede Konturer, medens Billederne fra Tunis med stærke, næsten brutale Farver og et hvidt Lys skildrer det orientalske Liv og dets Typer eller gengiver det afrikanske Landskab (Udsigten over Bugten ved Karthago, udst. i Kbh. 1930). Et Portræt af B.s Søster, Legatstifterinden Frk. P. A. Brandt (1936) tilh. Universitetet. B. har udg. 2 Bøger: Karthago-Tunis i Tekst og Billeder (1933) og Karthago i Fortid og Nutid (1939), som er ill. med egne Vignetter og Gengivelser efter egne Malerier. Red.

Soc. Dem. 22. Sept. 1922; Morgenbl. 30. Okt. 1930.

Brandt, Gudmund Nyeland, 1878-1945, Havearkitekt. F. 17. Marts 1878 paa Fr.berg, d. 30. April 1945 i Ordrup, Urne paa Ordrup Kgd. Forældre: Gartner, senere Bankbestyrer og Sognefoged i Ordrup Peter Christoffer B. og Anna Kirstine Nyeland. Gift 1. April 1909 i Kbh. med Gerda Petersen, f. 14. Okt. 1880 i Valby, D. af Handelsgartner Emil Frederik Daniel P. og Marie Caroline Flisabeth Clement.

Uddannelse: Student 1897, cand. phil. n. A.; uddannet ved Gartneri i Kbh. og i Udlandet, bl. a. i engelske Gartnerier, i Jardin des plantes, Paris (1902) og i Tyskland og Belgien (1903); i nogle Aar arb. han, derefter i Faderens Gartneri, som han overtog 1906, men ret hurtigt skilte sig af med igen. Rejser: Har rejst meget bl. a. i Skandinavien, Tyskland, Nederlandene, Frankrig, Italien og en enkelt Tur til Algier (1939). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918; Charl. 1918 og 20 samt 1945 (retr.). Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1920, 2° 1937 (Eckersbergs Med.); overordentligt Medl. af Akad. Arkitektfor. 1938, C. F. Hansens Med. 1945. Embeder og Hverv: Fra 1906 Kommunegartner i Gentofte; Graver ved Ordrup Kirkegaard 1910-27; Red. af Gartner-Tid. 1905-07; Lektor i Havekunst ved Akad. 1924-40; Medl. af Akad.raadets Udvalg for Havekunst fra 1942.

Arbejder: Brandt beskæftigede sig med alle tænkelige havekunstneriske Opgaver: offentlige Anlæg: Hellerup Strandpark (1912); Øregaardsparken (1918); store Privathaver: Svastika i Rungsted (1925-27); Haver for Fru Else Krak i Vindbyholt (1928) og Direktør Helge Jacobsen i Rungsted (1930-31); de første Haveanlæg omkr. Boligkarreer i Beg. af 20'erne; Haver ved Statsskolerne i Randers og Viborg; permanente Kolonihaveparker: Jægersborg (1931), Helsingør (1935); Restaureringsopgaver: Marienlyst Slotshave (1917, Aarsmed. 1 ° 1920); Kunstindtlstrimus., Grønnegaard (1923-24) og Vordingborg Slotsbanke; Kirkegaarde: Hovedværket Mariebjerg Kirkegaard (indviet 1936 Eckersbergs Med. 1937) og C. F. Hansens Med. 1945.

G. N. Brandt indtager en central Plads i dansk Havekunst; i ham forenedes paa den frugtbareste Maade den akademisk dannede Kunstner og Gartneren. Udpræget analytisk indstillet angreb han Opgaven indefra og saa den fuldt færdige Løsning for sig, inden den fæstedes til Papiret. Ved intenst Arbejde med Problemerne fandt han frem til enkle, anskuelige Former, ofte motiveret og understreget af Hensynet til det rent gartneriske: Planternes gode Vækstbetingelser og naturlige Samhørighed. B.s Personlighed har skabt Respekt om moderne dansk Havekunst. Han har skrevet en Række vægtige Artikler, mest havekunstneriske Analyser, samt udg. en Række Bøger. (Fortegn. over hans Forfatterskab i Havekunst 1938, 49-48). Boye.

Ark. M., 1926, 441-49 (Artikel om Udstykningen i Ordrup Krat); 1928, 29-32 (Store Mariendals Have); 1942, 116-20 (Forslag om Vordingborg Slotsbanke); Ark. U., 1940, 177-78; Steen Eiler Rasmussen i Havekunst, 1938, 37-44; samme: Nord. Baukunst, 1940; Vore Kirkegaarde, 1938, 29-34; C. Th. Sørensen i Havekunst, 1938, 37; Johs. Tholle i Gartner Tid., 1938, 136-38 og 1945, 105-06; Pol. 1. Maj 1945 (Steen Eiler Basmussen); Frits Schlegel i Ark. M., 1946, 21-36; Edv. Thomsen i Akad.s Aarsberetn. 1940-46, 1946, 21-22.

Brandt, Hedvig, 1881-1946, Maler. F. 1. Marts 1881 i Lemvig, d. 9. Juni 1946 i Hellerup, begr. i Lyngby (Sorgenfri), Forældre-Baneingeniør, Kaptajn, senere Driftsbestyrer ved Nordfynske Jernbane Carl Fauerholdt og Irene Salome Vilhelmine Ravn. Gift 16. Maj 1908 i Odense med Maler Viggo B. (s.d.).

Uddannelse: Tekn. Sk. i Odense under A. C. Tersløse 1898-1900; forb. til Akad. paa Frkn. Mundt og Luplaus Tegn.sk. 1901; Akad.s Modelsk. 1901-07 under Viggo Johansen. Stipendier: Akad. 1912 (mindre); Udst.fonden 1931. Rejser: 1908, 11 og 31 til tyske Kunstbyer; 1937 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907, 09-12, 20; Charl. 1907, 12-16, 18-21, 23-46 (34 G. m. 99 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28, 36 og 43; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; fl. Sep.udst. (s. m. Viggo Brandt) de vigtigste i 1926 og 39 (Bach). Udmærkelser. Alfred Benzons Pr. 1937. Hverv: Medl. af Best. for Kvindl. Kunstn. Samf. 1930-38.

Arbejder: Elsebet (1924, Fyns Stiftsmus.); Ung Pige fra Holmsland (1926); Harmonikaspillersken (Alfred Benzons Pr. 1937);

Hedvig Brandt har væsentligst samlet sig om Kvindeportrættet, der viser hendes lidt dunkle Farvefinhed og dybe kvindelige Psykologi. Hendes Portrætter har et Præg over sig af nederlandsk Kunst i deres Ærbødighed for Menneskeskikkelsen, men ogsaa Landskaberne vidner om, at Hedvig B. dybt forankret i Malerkunstens Tradition kan opfatte et Motiv og gengive det redeligt og selvstændigt. O.S.

Tidens Kvinder 5. April 1923; Berl. Tid. 18. Febr. 1923, 20. Nov. 1926 og 13. Dec. 1929 (K. Flor); Soc. Dem. 4. Dec. 1929 og 21. Jan. 1942 (Pr. Wilmann); B. T. 26. Okt. 1932 (0. V. Borch); Dag. Nyh. 31. Okt. 1932 (Sig. Schultz).

Brandt, Jacob Frederik, 1843-1908, Maler. F. 6. Jan. 1843 i Ollerup, d. 2. Febr. 1908 i Hellerup, begr. i Ollerup. Forældre: Sognepræst Jens Sophus B. og Margrethe Eline Lange. Gift 28. Dec. 1875 i Ollerup med Anna Benedicte Lucia Seehuusen, f. 24. Juni 1854 i Kbh., d. 2. Jan. 1937 i Hellerup, D. af Snedkermester Frederik S. og Laura Thomine Henriette Jørgensen.

Uddannelse: Student 1862, cand. phil. n. A.; efter Krigen 1864 Officer, afgik 1895 som Kaptajn; samtidig med at han passede sin Militærtjeneste opt. paa Akad. Nov. 1884, Afgang Maj 1891. Rejser: Omkr. 1870 til Beg. af 80'erne flere Udenlandsrejser i tjenstligt Øjemed; 1894 Studierejse. Udstillinger: Charl. 1891-1901 (9 G. m. 9 Arb.).

Arbejder: Moder hjælper med Strikketøjet (1891); Tidligt Foraar, Motiv fra Erritsø Mose (1894); Foraar (1895); desuden Portrætter. Red.

Brandt, Johannes Herman, 1850-1926, Maler. F. 29. Aug. 1850 i Kbh., d. 6. Okt. 1926 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Lærer ved Søetatens Pigesk., senere Sognepræst i Veggerløse August Frederik B. og Augusta Charlotte Steenbuch. Gift 14. Okt. 1881 i Odense med Rebekka Sofie Steenbuch, f. 22. Marts 1854 i Odense, d. 9. April 1937 paa Fr.berg, D. af Sognepræst Theodor S. og Charlotte Johanne Elisabeth Mørch.

Uddannelse: Lærte at tegne hos Peters og Kyhn og gik samtidig paa Tekn. Inst.; opt. paa Akad. Okt. 1868 og besøgte dette til Maj 1874. Stipendier: Akad. 1893. Rejser.1870-71 Holland, Belgien; i Aarene før første Verdenskrig aarlige Rejser i Bayern, Tyrol og Italien. Udstillinger: Charl. 1872-1927 (55 G. m. 199 Arb.); 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26; Nord. Udst. 1883 og 88; Chicago 1893 og 95; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. bl. a. 1903 i Kbh. og Berlin (Ed. Schultes Kunstsalon); talrige Udst. i Udlandet.

Arbejder: Bornholmsk Strandparti (udst. 1872, Debutarb.); Brænding ved Bornholm (1894, Ribe Mus.); samme Motiv (Vejle Mus.); desuden Billeder i Bornholms Mus.; en stor Produktion af Marinebilleder, af hvilke flere købtes af det danske Kongehus (Dronn. Louise (Charl. 1907), Dronn. Alexandra (Charl. 1908), Fr. VIII (Charl. 1909), Kong Georg af Grækenland, Kejserinde Dagmar), og talrige solgtes til Udlandet (Tyskland, Sverige, Amerika).

J. H. Brandt, som oprindelig var uddannet som Landskabsmaler hos Kyhn, gik snart over til hovedsagelig at arbejde som Marinemaler. Han tilbragte i over 50 Aar Somrene paa Bornholm og specialiserede sig her i et ganske bestemt Motiv: Brændingen med en enkelt stor Bølgekam i skiftende Belysninger, som han efterhaanden beherskede med fuldkommen Virtuositet. Han kaldtes populært Bølge-Brandt, og hans Billeder vandt stor Yndest baade her hjemme og i Udlandet.

M.B.

Berl. Tid. 27. Febr. 1903; Dagbladet 25. Maj 1906; Aftenposten 9. Juni 1909; Nat.tid. 23. Sept. 1915 (J. H. Brandt); København 29. Aug. 1920 (Rik. Magnussen); Bornholms Tid. 16. Juli 1925 (Int.); Albrecht Schmidt: I Liv og Kunst, 1937, 212.

Brandt, Sigurd Kielland, se Kielland Brandt,

Brandt, Viggo, f. 1882, Maler. F. 21. Jan. 1882 i Kbh. Forældre: Skibsbygmester Carl Theodor B. og Thora Margrethe Lange. Gift 16. Maj 1908 i Odense med Maler Hedvig Fauerholdt (se Brandt, Hedvig).

Uddannelse: Student 1901, cand. phil. n. A.; Tekn. Sk. under Grønvold 1901-02; Akad. 1903-05 under Viggo Johansen. Stipendier: Raben-Levetzau 1908; Bielke 1909; Akad. 1910, 11 og 13 (alle mindre); HjelmstjerneRosencrone 1912; P. A. Schou 1941; Zahrtrnann 1942. Rejser: 1903-08 Tyskland og Italien; 1913 Paris; 1925 Belgien; 1927 Tyskland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907-15; Charl. 1907-36, 1938-46 (38 G. m. 124 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29, 38, 46; Malmøudst. 1914; Forum 1929; fra 1917 talrige Sep.udst. de vigtigste: 1920, 22, 26, 29 og 32 (s. m. Hedvig Brandt), 1937 (Ringer). Udmærkelser: Sødrings Pr., Serdin Hansens Pr. og Krafts Pr. 1929. Hverv: Medl. af Kom. for Kunstre. Eft. 1910-11; Formand 1914-15; Næstformand i Malende Kunstre. Sammenslutning 1918-22; Assistent ved Akad. 1910-20 under L. Tuxen og Viggo Johansen.

Arbejder: Pigen faar Besked (1910, Fyns Stiftsmus.); Mark med Slangehoveder (1912, Nordborg Skole; skænket af N. C. F. 1941); Fra, Ballen Havn (1920, Aalborg Mus.); Landskab fra Samsø (1928, Ribe Stiftsmus.); Vinter i Lyngby (1929, Aarhus Mus.); Udsmykning af Parolesalen i Sønderborg Kaserne, 8 Malerier med Motiver fra Dybbøl (bestilt af N. C. b'. 1930-31); Akvareller, Forarbejder til samme (købt af N. C. h'. 1932, Kvinderegensen); Udsmykning af Borgerrepræsentationens Udvalgsmødesal, 2 Vægbilleder paa Kbh.s Raadhus (1943-44, bestilt af Fonden til kunstneriske Formaals Fremme); Akvareller i Værebro Drengehjem, Søborg Skole og Tønder Statsskole samt Bibliotekerne i Vejle, Haderslev og Haslev (skænket af N. C. F. 193437); Tegn. i Kbst.saml.

Viggo Brandt maa med sine følsomme Landskaber, Interiører og Portrætter og sin, rent maleriske Fordybelse i Motivet vel nærmest siges at være beslægtet ined Fynboerne. Hans redelige og sobre Maleri, hvor Menneskeskikkelsen indgaar som et centralt Led, kan, særlig i Vinterbillederne, faa en betydelig dekorativ Styrke. Uden at han har gjort Forsøg paa at tilegne sig noget, der er ham fremmed, er hans Maleri udsprunget af Kærlighed til al god Kunst og Beherskelse i de Opgaver, han har stillet sig selv. O.S.

Berl. Tid. 20. Nov. 1926; 13. Dec. 1929 21. Jan. 1932; 13. Juni 1935 (alle i<. Flor); Soc. Dem. 4. Dec. 1929 og 21. .Tan. 1942 (Pr. Wilmann); 24. Okt. 1942; Dag. Nyli. 21. Jan. 1932; 31. Okt. 1932 og 8. Juni 1934 (Sig. Schultz); 17. Juni 19;f.5 (E. Knuth); Nat.tid. 28. Nov. 1943 (Sig. Schultz); B. T. 26. Okt. 1932 (O. V. Borch); Pol. 18. Juli 1943.

Braren, Oluf, 1787-1839, Maler. F. 25. Febr. 1787 i Oldsum, Føhr, d. 22. Marts 1839 sst., begr. sst. Fader: Smed og Landmand Brar B. Gift 25. Sept. 1808 med Meete Wilhelms, f. 15. Aug. 1783 i Archsum, Sild, d. 18. April 1859 i Oldsum.

B. var Skolelærer paa Sild og Føhr; hans Interesse var Naturhistorie, og 1813 udgav han: Die Säugetiere in Abbildungen, i hvilken han selv havde udf. de farvelagte Tavler (efter andres Forbilleder) med Akkuratesse og Smag. Som Maler var han Autodidakt, udst. ikke, men malede udelukkende for sin egen Fornøjelse, dels Miniatureportrætter til at hænge i en Kæde om Halsen, dels Folkelivsbilleder fra Føhr samt rene Figurmalerier. B. malede altid med Vandfarve, var meget nøjagtig i Gengivelsen af Detailler, tegnede Konturer og Linier skarpe og præcise, lagde Farven paa som Kolorering, men forstod alligevel at gøre den nuanceret og fint afskygget. Som Folkelivsskildrer er han enestaaende i sine op rigtige og naive Gengivelser af de nordfrisiske, platinblonde Mennesketyper. Brudevielsen paa Føhr (Kunstgewerbeschule, Hamborg) er et nøjagtigt Dokument om Tidens Skik og Brug. Af andre store Billeder er bevaret: Ing. Matzen med sine 2 Børn (sst.) og nogle Portrætter, der er prægede af Tidens Interesse for tidl. italiensk Renæssancekunst. Den Maler, B. nærmest kan sammenlignes

med, er Philip Otto Runge, uden at man dog kan paavise nogen Forb. ml. dem. B. var længe glemt, og hans Billeder fandtes kun i hans Families Eje. Nu er nogle samlede i Kunstgowerbeschule i Hamborg, og Portræt. af Kunstneren og hans Hustru findes i Flensborg Mus. Paa sønderjysk Udst. i Kbh. 1937 var udst. 6 Gouacher. D.L.

Wilh. Niemeyer; O. B., der Maler von ropr, 1920; H. Hildebrandt: Die Kunst des 19. und 20. Jalhrh., 1931, 96, 99; O. Heinrich i Die volkische Kunst, 1935, 42-46; O. Braren: Deutsche Volkskunst. Nene Folge: Schleswig-Holstein. Text u. Bilderfolge v. E. Schlee, 1939, 49.

Brasch, Martinus (Morten), d. 1686/90, Skrivemester. Sandsynligvis gift med Gertrud Joensdatter, d. 1689 el. 90, barnløs, men efterladende sig 3 gl. Søstre.

B.s Navn træffes første Gang i Skatteregnsk. 1668, s. A., som et Barn af ham begraves i Petri Kirke. Han kaldes »Ridsere og synes at have siddet i smaa Omstændigbeder. Han flytter senere til Løvstræde og omtales som Schriffmeister. Han vides at have været Skrivelærer for Fr. Rostgaard. Som eneste Værk fra hans Haand kendes et Portrætstik af Chr. V, bet.: »Martinus Brasch Inv.: Copenhagen Anno 1686. Pieter van Haerlem sculp.« Hele Billedfeltet undtagen Ansigtet er udført »med Snirkler og Sving, som et Skrivemester Kunststykke«. Silketryk af samme (Fr.borg). L.R.B.

Utr. K. - C. Bruun: Fr. Rostgaard og hans Samtid, 1, 1870-71, 10, 141.

Brasch, Sven, f. 1886, Tegner. F. 29. Jan. 1886 i Borup, Sjælland. Forældre: Malermester Adolph Johan Frederik B. og Elisabeth Berthelsen. Gift 21. Maj 1924 med Marie (Misse) Monies, f. 4. Dec. 1896 i Kbh., D. af Vekselmægler Isidor Sigurd M. og Margrethe Nathan. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Præliminæreks. 1900; i Malerlære, Svend 1906; uddannet som Tegner paa Skoler i München og Paris under Ophold i Tyskland 1906-08 og Frankrig 1909-14. Rejser: Studierejse i Tyskland, Frankrig og Amerika; bosat i New York 1919-21, fast Bopæl i Danmark fra 1921, med kortere Ophold i Italien 1923, Frankrig, Tyskland, Østrig, Amerika. Udmærkelser: Guldmed. i Paris 1925 (Plakater); Medl. af Union internat. des beauxarts et des lettres samt af Societe des artistes humoristes. Udstillinger: Salon des humoristes, Paris, 1910-14; Brighton 1912; The Goupil Gallery, London, 1913 og 14; Ostende 1914; New York 1921; Plakatudst. i Den frie Udst. Maj-Juni 1924 (300 Plakater); Paris 1925; Presseudst. i Koln 1928; Forum 1929 (18 Plakater).

Arbejder: Har medarbejdet ved mange inden- og udenlandske Blade (Blæksprutten, Klods Hans, Politiken, Le rire, Fantasio m. fl.); mange Plakater (bl.a. Flodhesten til Zoologisk Have c. 1921), (bl.a. til World Cinema under første Verdenskrig udført i Linoleumsnit, senere bl. a. Plakater i Litografi til Metro-Goldwyn Mayer her og i Amerika), samt Bog- og Magasinomslag (S. Tage-Jensen: Berømte Kriminalsager (1944)), Illustrationer bl. a. til: Albrecht Schmidt: Edmond Kean (1941) og A. H. Lehmann: Majestæten (1943), Annoncetegn. m. m.; repr. i Kunstindustrimus. og Teatermus. samt paa Museer i New York og Rom.

Plakatkunsten er det centrale i Braschs Virksomhed. Han lægger i sine Plakaters Komposition stærk Vægt paa Figurerne, som udformes stiliseret i en nonchalant, international, let dekadent Streg. Hans rutinerede Elegance har vundet stor Paaskønnelse ikke mindst i den angelsaksiske Verden, hvor han har slaaet sit Navn fast med betydelig merkantil Dygtighed. Han har selv litograferet de fleste af sine Arbejder. L.R.B.

Pol. 22. Febr. 1911 (Int.); New York World, 28. Maj 1911; Kølnische Zeitung 26. Jan. 1913; Le petit journal 19. April 1913; Hver 8. Dag 24. Ang. 1917; Pol. 17. Maj 1924 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 20. Maj 1924 (K. Flor); Vore Herrer 5. Juni 1924; Posters & Publicity, Studio. Special autumn nurober, 1926, 2-3; Advertising Display (Suppl. to Adv. Weekly) 11. Marts 1927; Commercial Art, Juni 1928, Nr. 24; Dansk Reklame, Nov. 1931; B. T. 23. Sept. 1926; 29. .Jan. 19:36; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1936, 681; Tegnerier, 1937, 1940; Saadan tegner vi, 1945; Danske Streger, 1946; Satire og Humor, 1946.

Brasen, Hans Ole, 1849-1930, Maler. F. 16. Jan. 1849 i Hillerød, d. 24. Febr. 1930 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Købmand, Privatskolebestyrer Ole Julius B. og Kamae Elie (Elise) Smidt. Gift med Anna Caroline Frederikke Groth, f. 11. Jan. 1856 i Altona, d. 2. April 1932 i Kbh., D. af Vaabenmester, senere Kommandersergent Jens Christian G. og Rasmine Justesen.

Uddannelse: I Malerlære i Kbh., opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Sept. 1867; naaede Jan. 1872 op i Modelsk. og forlod denne Dec. 1874; som Landskabsmaler Elev af E. Rasmussen Eilersen; Elev hos Bonnat i Paris, 1879-80. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1875; Akad. 1879, 80 (større) og 81; Ancker 1884. Rejser: 1876 Italien (s. m. Rasmussen Eilersen); 1879-80 Tyrol og Paris; 1885 Italien. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1875; Aarsmed. 1° 1892 og 2° 1894 (Eckersbergs Med.); Guldmed. i München 1893; Mention honorable, Paris, 1900. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1896-1914, af Udst. Kom. ved Charl. 1908-11, 14-23. Udstillinger: Charl. 18 71-1930 (57 G. m. 226 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 13; Charl. Eft. 1922; Nord. Udst. 1883 og 88; Paris 1889 og 1900; Chicago 1893; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901; Malmøudst. 1914; 18. Nov. Udst. 1930 (Mindeophængning), 42; Dyrehavens Malere 1925 og 27; For. f. nat. Kunst 1926 (retr.); Hvad Forum udelod 1931.

Arbejder: Diset Morgen. Sørup Vang (1879, forh. Joh. Hansens Saml.); Gæssene drives hjem (1875, Neuhausens Pr.); Husarerne vander Heste (udst. 1879); Paa Sorupgade. Sommeraften (1892, Aarsmed. 1°) og Paradepladsen ved Kongejagten (1892, begge i Hamborg Mus.); Vildtparade under en Kongejagt i Grønholt Hegn 1884 (1890-92, Fr.borg); Vaskeri. Esrom Sø ved Fredensborg (1893, Maribo Mus.); Solnedgang ved Esrom Sø (1894, Eckersbergs Med.); Varm Sommerdag. Kalven vil ikke ud (1896, Aalborg Mus.); Morgenhilsen. Kvier ved Vadested (1898, Ribe Stiftsmus.); I Varmen (1903, Aarhus Mus.); Vadende Kvæg (1911); Billeder fra Sikringsstyrken »Belejring« og »Krydsild« (1917 og 18); flere Arb. i Varde Mus.

H. O. Brasen malede idylliske Landskaber oftest med Kvæg og især fra Egnen omkr. Fredensborg og i senere Aar Jyllinge. Han lagde gerne et fortællende Indhold i sine Dyreskildringer, og hele Atmosfæren, den varme, disede Sommerdag ved Vadestedet eller Stemningen ved en Solnedgang, hvor Søens blanke Flade ligger spejlet i Lys, gengav han med en stærkt illuderende Virkning. Han fortsatte den gamle danske Landskabstradition fra Aarhundredets Midte, og Opholdet hos Bonnat gav ganske vist hans Farve mere Lys og Kraft, men ændrede ikke væsentligt i hans konservative Motivopfattelse. Hans Tegnedygtighed, hans Kompositionsevne og hans elskværdige Fortællemaade var hans Styrke og skaffede ham stor Popularitet.

Pol. 15. Jan. 1929. M.B.

Brask, Jørgen, f. 1920, Maler. F. 23. Febr. 1920 i Odense. Forældre: Tidligere Apoteker Carl Johan Høeg B. og Anna Margrethe Bech.

Uddannelse: Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1938; Elev her til og med 2. Sem. 1943 under Aksel Jørgensen, Sigurd Wandel og Kræsten Iversen. Stipendier: Ronge og Aug. Schiøtt 1943. Rejser: Frankrig, Norge, Tjekoslovakiet og Tyskland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1940; Charl. 1941-44; Charl. Eft. 1946. Udmærkelser: Sødrings Pr. og I. R. Lunds Opmuntringspr. 1944.

Arbejder: Har malet Landskaber fra Christiansø og fra Skagen og desuden Opstil linger og Portrætter. Landskab (1944, Sødrings Pr.). Red.

Bratz, Ludvig Wilhelm Theodor, 1811 senest 84, Miniaturemaler. F. 25. Okt. 1811, d. senest 1884, formentlig i Kristiania. Forældre: Miniaturemaler Kompagnikirurg Johan Wilhelm Heinrich B. og Elisabeth Sophie Kallhauge. Gift med Susanne Elisabeth da Fonseca, f. 31. Dec. 1803 i Kbh., d. 8. Maj 1884 i Kristiania, D. af Vekselmægler Abraham da F. og Maria Sophie Kierschou.

Uddannelse: Besøgte Akad. omkr. 1826-32. Udstillinger: Charl. 1830-31, 35, 38-41 (7 G. m. 14 Arb., heraf 12 Miniatureportrætter, 1 Maleri og 1 Genrebillede).

Bratz har formentlig forladt Kbh. 1841. 1843 malede han Kristiania Marked. Han har sikkert opholdt sig i Norge til sin Død. T.H.C.

Braun, Johan, -1737-47-, Keramiker, indkaldtes fra Wien c. 1737 ved Gehejmeraad Berckentin for at- udføre Fajanceovne til Christiansborg Slot; 1738 har han allerede leveret forsk. Blomsterpotter o. 1. fra Fabrikken bag Blaataarn, som senere lededes af A. N. Ferdinand. B.s Bestilling var efter Eigtveds Angivelse: paa fri Haand at modellere de store Ovne. 1747 fik han Hjemrejsepenge af Kongen. O.A.

Utr. K. - J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911.

von Braunschweig, Curdt, -1547-,Bygmester, fik Bestalling 15. Dec. 1547 som Bygmester

ved Kongens Bygninger. O.N.

Utr. K.

Bravo, Johan (Josva), 1797-1876, Maler. F. 3. Sept. 1797 i Altona, d. 29. April 1876 i Rom, begr. sst. (Prot. Kgd.). Fader: Forstander for den portugisiske jødiske Menighed Israel B. Ugift.

Uddannelse: Kom til Kbh. og besøgte Akad. 1815-19; kopierede Billeder af v. Mol, Ravenstein og Mengs. Rejser: Bosatte sig 1827 i Rom. Udstillinger: Charl. 1831-32 (Emissarien ved Albanersøen; Et Parti i en af Staden Roms Gader). Stillinger og Hverv: Fik fra 1838 et aarligt Honorar af den danske Stat som Vejleder for danske rejsende i Rom, som fra 1843 forandredes til fast Stilling som Kunstagent; 1847 dansk Konsul i Rom; 1855 svensk-norsk Konsul.

Bravo opgav væsentlig Malerkunsten efter at være kommet til Rom; hans vigtigste Indsats var hans Virksomhed som Mellemled ml.de danske Kunstnere i Rom og Hjemlandet. Han har skrevet en Række Breve og Indberetninger til Akad. Han medvirkede ved Hjemsendelsen af Thorvaldsens Værker og fulgte 1842 med »Thetis« til Kbh. Red.

J. M. Thiele: Thorvaldsens Biographi, III, 1854, 616

IV, 1856, 55, 98, 100-02, 180, 187; M. Galschiøl,: Skandinaver i Rom, 1923, 42-55; F. G. Knudtzon: Ungdomsdage (Memoirer og Breve, XLIX), 1927, 114-16; Haavard Rostrup: H. W. Biåsen. 1945.

de Bray, (de Brie ell. de Bry), Francois, -1663-71-, Marmorerer. Forældre: Prokurator og Notar i Haarlem Simon de B. og Josina van Groeneken. Gift 1° med Agnes Kramer, d. 2. Jan. 1670 i Kbh., begr. sst. (Holmens). 2° 19. April 1670 med Anna Christensdatter »ex Næstedt« (Rom. Kat.), D. af Klejnsmed Christen Christensen og Catharina Steffers.

de Bray fik 13. Sept. 1663 kgl. Bestalling som »Vores Marmorerer« med 500 Rdl. aarlig Løn; han skal selv skaffe Farver, Olier og andet fornødent. 1670 og 71 betales han af Kongen for Arbejde i »det Kammer i Haven« (o: Rosenborg) og for Reparationer af Kammerser sst. Sandsynligvis har han udført de endnu bevarede Vægdekorationer i det marmorerede Gemak paa Rosenborg. G.B.

Utr. K. - Pers. T., 6. Rk. I, 1911, 6; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914, 124, 252; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918.

Brecheisen, Joseph, -1748-68-, Miniature og Portrætmaler, Raderer. Formentlig f. i Wien, d. efter 1768 i Meissen. Gift i Berlin med Miniaturemaler J. Laurenz, D. af prøjsisk Miniaturemaler L. d. Æ.

Fra Wien er B. draget til Berlin, hvor han 1748 arbejdede, antagelig paa Porcelænsfabrikken. 1757 indkaldtes han til Kbh., blev 26. Maj 1759 udnævnt til Hofminiaturemaler (300 Rdl. i Løn) og var Tegnelærer for Prinsesserne. 1763 forlod han Danmark (Traditionen siger paa Grund af Makinationer fra C. G. Pilos Side) med en Gave paa 100 Rdl. fra Kongen. B. blev senere ansat i ledende Stilling ved Porcelænsfabrikken i Meissen og 1766 saksisk Hofmaler.

Arbejder i Danmark: Efter Partikulærkasseregnsk. har B. 1758-63 leveret Hoffet mere end 50 Snustobaksdaaser, dekoreret af ham snart i Farver, snart i Tusch, med Landskaber (1758, Fredensborg; en lign. paa Fr.borg), Blomster, Sommerfugle, Konkylier, Navnetræk, Figurscener (Cleopatra, S. Peder helbreder, Vestalinder, nøgne Børn, Neptun, Jagtscener) og med Portrætter, bl. a. af Fr. II af Preussen (1757, Rosenborg) og Fr. V (Fr.borg). Desuden leverede han Kabinetstykker med mange Figurer (Markedsscener, Neptun, Venus), Stokkeknapper, emaillerede Brillantørenringe m. m. Hans specielle Indsats var dog Miniaturerne, som han udførte for Hoffet, snart i Emaille, snart paa Elfenben og Pergament. Han har malet alle Kongefamiliens Medlemmer. Af hans Arbejder findes desuden paa Rosenborg Daaselaag med Børneportrætter af Chr. VII og Arveprins Frederik (1760); paa Fr.borg: Dronn. Juliane Marie med Arveprinsen, paa Elfenben; Fr. V i Emaille og paa Elfenben og Dronn. Juliane Marie; paa Gyldensten: Lorentz Spengler i Emaille (1758) og Fr. V (7763). I Privateje: Emailler af Juliane Marie (1760) og Charlotte Amalie som Hyrdinde (1761). En Emaille i Sverige gaar for at være hans Selvportræt. Efter Traditionen skal han have arbejdet med Dekorationen af nogle af Porcelænsstykkerne fra Fourniers Fabrik. Hans Kunst har aabenbart interesseret ved Hoffet; 1762 beordrer Moltke, at nogle fra Frankrig netop ankomne Portrætter skal udleveres til ham til at male efter.

Brecheisen har tilsyneladende oftest malet sine Miniaturer efter egne Tegninger. Hans Figurer er stive og uproportionerede; men i Emaillerne kan hans Farver være særdeles smukke, og hans storøjede Portrætter kan vise betydelig Delikatesse i Penselføring og Aftoning. Samtiden roser Ham for hans overlegne og maleriske Penselføring, og selv op mod Nutiden prises han for sin aandfulde impressionistiske Malemaade. Han har ogsaa virket som Raderer. Nagler nævner en Snes Billeder af ham, Landskaber, Studiehoveder, Rembrandtske Stykker; et Par Ruinlandskaber er udført i Kbh. Hans Raderinger bliver meget rost. B.s Hustru var ogsaa Miniaturemaler og oplærte sin Broder i denne Kunst, men Arbejder af hende kendes ikke. O.A.

Krohn 1889; P. Brock i T. for Kunstind., 1889, 16-17; George C. Williamson: History of Portran Miniatures, 11, 1901, 100; P. Lemberger: Bildnis Miniatur in Skandinavien, 11, 1912; F. Hannover: Keramisk Haandbog, 11, 7.924.

Bredal, J. F., -1828-,Maler. Et Maleri paa Øregaard Mus. forestillende Hellerupgaard, er sign. J. F. Bredal 1828. Red.

Joh,. Werner i saml., 1929, 181.

Bredal Niels Andreas, 1841-88, Maler. F. 22. Juni 1841 i Kbh., d. 14. Febr. 1888 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Koncertmester Iver B. og Elisabeth Sophie Dorothea Andersen. Gift 1. Sept. 1882 i Gentofte med Jensine Marie Frederikke Cecilie Holm, f. 6. Okt. 1848 i Kbh., d. 6. Juni 1891 sst., D. af Skibsfører Jens Johansen H. og Johanne Marie Møller.

Uddannelse: I Lære hos Litograf Bergh; Elev paa Akad. 1860-67. Rejser: 1868 Norge; 1870 Tyskland; 1871-80 Italien. Udstillinger: Charl. 1865-70, 73-88 (21 G. m. 88 Arb.); Akad., Stockholm, 1877; 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883, 88; Raadhusudst. 1901; Hverv: 1885-87 Lærer ved Tekn. Skole, Kolding.

Arbejder: Ruinerne af den ufuldførte Frederikskirke (1865, Fr.borg); Torvet i Anticoli Corrado (1873) og Fra S. Onofrio i Rom (1875) (begge Kunstmus.); Torvet i Sulmona; Italiensk Landskab; Gade i Venedig; En Præst (alle fork. Joh. Hansens Saml.); Arb. i Kolding Mus.

Niels Bredal blev en af de faa danske Malere, der dyrkede Akvarelmaleriet som en Specialitet; i Italien begyndte han 1870 at male med Vandfarve, tilskyndet ved at se de spanske og engelske Maleres Arbejder. Fra 1883 udst. han udelukkende Akvareller. Han forlod 1887 sin Stilling ved Teknik Skole i Kolding for at tage til Kbh., hvor der var Udsigt til en Stilling som Lærer i Akvarelmaling ved Akad.; men han var da syg og døde den følgende Vinter. B. havde ogsaa en poetisk Aare, skrev en Kantate til Akad.s Fester samt talrige Lejligbodsdigte til Kunstnerfesterne i Rom. Fra Italien sendte han Artikler og Tegninger til Ude og Hjemme og Ill. Tid.; Ill. til Galschiøt: Skandinaver i Rom (1923) er alle efter hans Tegn. B. malede Landskaber med Arkitektur og havde en lykkelig Evne til at undgaa de banale Motiver, og naar han malede de kendte Monumenter og Pladser, saa han dem fra en ny og overraskende Synsvinkel.

D. L.

Sig. Müller Nyere dansk Malerkunst, 7884, 51-52; 13( r1. Tid. 15. Febr. 1888; Pol. 20. Marts 78,88; b1. Galschiøt skandinaver i Rom, 1923; F. Hendriksen: En dansk Kunst 1928; samme -Mennesker og Oplevelser, 1932: Richard Magnussen Godfred Christensen, 1-11, 1939-41.

Bredal, Niels Iversen, 1772-1831, Maler og Raderer. F. 15. Aug. 1772 i Bergen, d. 19. Aug. 1831 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Iver B. og Anna Renord. Gift 1° 1796 med Marie Frederikke Christiansdatter, f. 1774, d. 6. Febr. 1797. 2° 21. Dec. 1798 i Kbh. med Charlotte Augusta Grehn (Green), f. 17611, d. 4. Juni 1838 i Kbh.

Uddannelse: Kom til Kbh. og blev Malersvend, udf. sit Mesterstykke 1800 (et Ornament), der godkendtes af Akad. Udstillinger: Charl. 1824 (et Portræt).

Arbejder: En satirisk Tegn. (Kbst.saml.); Grønlandsk Handels Plads (1810, Pastel, Bymus.); 5 Portrættegn. og et malet Portræt af A. Chr. W. Haack (Teatermus.): desuden Arb. i Øregaard Mus. og forh. i kunstfor.; et Blad med 29 smaa Prospekter af danske Slotte (1791, Radering); Portræt af Rektor F. C. Holberg Arentz (stukket af Bagge 1816); Portrætter af Forvalter Jonathan Balling (muligvis c. 1826) og Hustru, f. Næboe (c. 1818); af Augusta Christiane Næboe (c. 1825) og Juliane Margrethe Næboe, f. Gliese (c. 1818).

Niels Iversen Bredal ernærede sig som Malermester og Farvehandler i Kbh. og var desuden Portrætmaler og Tegnolærer. 1812 indsendte han Tegninger til sit Elementar værk til Bedømmelse paa Akad., og s. A. udkom 1. Hft. Red.

Bredsdorff, Axel, f. 1883-1947, Maler F. 23. Sept. 1883 i Birkerød, d. 8. Febr. 1947 i Randers, begr. i Birkerød. Forældre: Maler Johan Ulrik B. (s.d.) og Hustru. Gift 14. Nov. 1908 i Kbh. med Anna Hjardemaal, f. 2. Aug. 1879 paa Viques i Spansk Vestindien, D. af Plantageejer Christian Mathias H.

Uddannelse: Malede først under Faderens Vejledning, derefter Elev paa Tekn. Sk. under Grønvold Vinteren 1903-04; Zahrtmanns Sk. Vinteren 1904-05; Elev hos Chr. Krohg i Paris Vinteren 1907-08; Akad. lille Guldmed. 1912, store Guldmed. 1914. .Stipendier: Bielke 1911; Hjelmstjerne-Rosenerone 1911 og 12; Akad. 1912 og 13 (mindre), 1915 (store). Rejser: 1907-08 Italien, Frankrig (Paris); 1912 Sverige, Norge; 1922 Paris. Udstillinger: Charl. 1908, 10-21, 24-46 (37 G. m. 79 Arb.); Kunstn. Eft. 1908, 1910-13; Charl. Eft. 1922, 31, 40; Malmøudst. 1914; 18. Nov. Udst. 1926, 30, 32, 37, 38-39, 39, 41, 42; Sep.udst. Kbh. 1913, 1,7 (ogsaa Aarhus), 79, 34, 44 (Skive Mus.).

Arbejder: Foraarsregn (udst. 1908); Bathseba (Akad.s lille Guldmen. 1912); Portræt af Jacob Knudsen I (1912, Fr.borg); Drengs første Møde med Moa (Akad.s store Guldm. 1914, udst. 1915); Portræt af Jacob Knudsen II (1915, Maribo Mus.); Unge Krigere (udst. 1924); Portræt af Prof. Hans Brix (1933); Landskaber fra Bornholm.

Axel Bredsdorff modtog en Del Impulser fra Kubister og Impressionister i sin Ungdom, hvilket s. m. hans Elevtid hos Chr. Krohg sikkert har hjulpet ham til den ret brede Malemaade, han altid har haft. Hans Styrke har ikke været Farvefinheden og Detaillen, men Kompositionen og Tegningen, hvilket ses i de mange Figur- og Genrebilleder, som optager Størstedelen af hans Produktion. I sine Landskaber og Eksteriører er han en djærv Naturalist; særlig bemærkes hans Landskaber fra Bornholm. Men det novellistiske, som i Foraarsregn (det Billede han debuterede med paa Kunstn. Eft., og som Vilh. Wanscher skrev var Udst.s bedste Billede) med de nøgne Børn, der er løbet ud i Foraarsregnen, - og det dramatiske som i Guldmedaillebilledet, Drengs første Møde med Moa, forbliver Hovedindtrykket af hans Maleri. I sin Interesse for Formen har han beskæftiget sig lidt med Skulptur. O.S.

Hovedstaden, 8. Febr. 1913 (V. Wanscher); Pol. 7. Nov. 1910 (Int.); 2. Febr. og 14. Nov. 1913 (begge N. Lutzhøft); 10. Nov. 1914 (Int.); 11. Maj 1934 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 10. Nov. 1914; 12. Febr. 1919 og 8. Maj 1934 (begge K. Flor); Dag. Nyh. Il. Maj 1934 og Nat.tid. 23. ,Sept. 1943 (Sig. Schultz); Fyns Stiftstid. 13. Okt. 1936; Skive Avis 30. Okt. 19 4 (H. P. Kristensen); Pol. 9. Febr. 1947.

Bredsdorff, Johan Ulrik. 1845-1928, Maler. F. 22. Maj 1845 i Vester Skerninge, d. 15. Aug. 1928 i Usserød, begr. i Birkerød. Forældre: Sognepræst Christian Hornemann B. og Elise Bolette Møller. Gift 11. Juli 1878 i Købelev med Dagmar Helweg, f. 31. Juli 1854 i Haderslev, d. 2. Nov. 1935 i Kbh., D. af Sognepræst, senere Stiftsprovst Hans Frederik H. og Agnes Caroline Sophia Anthes.

Uddannelse: Studerede 4 Aar paa Polyteknisk Læreanstalt, men vilde være Maler; besøgte Akad. Okt. 1868 - Maj 1876, Elev af Vermehren; lærte senere Landskabsmaleri af Kyhn. Stipendier: Akad. 1887 (mindre); Raben-Levetzau 1896. Rejser: 1877 Svejts; 1887 Norge; senere 2 Rejser til Italien. Udstillinger: Charl. aarlig 1870-1929 (m. 302 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Chicago 1893; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1905; Aarhusudst. 1909. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1876; livsvarig Portion af Sødrings Legat 1909. Stilling: En Aarrække Tegnelærer paa Birkerød Kostskole.

Arbejder: Gamle Træer i Glahns Have (1870, forh. Joh. Hansens Saml.); Kobbermøllebugten ved Flensborg (1876, Sødrings Pr.); Aften ved Sæbygaard (1878); Sæby Kirke (1896) (begge Randers Mus.); Gadekæret i Kajerød (1891-93, Kunstmus.); Den gamle Bispegaard i Ribe (1904, Ribe Mus.); Fra den store Røverdal ved Svinkløv (1914, Maribo Mus.); Tegn. forh. i Kunstfor.

J. U. Bredsdorff var en meget produktiv Maler. Af hans Landskaber har nogle Motiver fra Svejts, men langt den største Del er fra Danmark, undertiden fra Bornholm eller Jylland (fx Hedelandskaber), men især fra Egnen ved Birkerød. Han fortsætter som Elev af Kyhn den traditionelle Linie i dansk Landskabsmaleri, og de bedste af hans Arbejder har et frisk Præg af personligt Forhold til Naturen. H.O.

Pol. 21. Febr. 1902 (N. V. Dorph); K. Aa., 1916, 158; Pol. 10. Juli 1928 (Int.); Nat.tid. 16. Aug. 1928 (Th. Faaborg).

Bredsdorff, Maria (Majsa), f. 1887, Maler. F. 5. Okt. 1887 i Kajerød. Forældre: Maler Johan Ulrik B. (s.d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: 1905-06 Gustav Vermehrens Sk.; 1907 kort Tid paa Johan Rohdes Sk.; 1908-10 Tekn. Sk. (Grønvold); Akad. 1911-14 (Glob og Rostrup Bøyesen). Stipendier: Augusta Dohlmann 1937, 38, 40, 43. Rejser: 1909 Italien; Sommeren 1916 Lillehammer. Udstillinger: Charl. 1919-46 (19 G. m. 27 Arb.). Charl. Eft. 1931; 18. Nov. Udst. 193842; Sep.udst. 1941.

Arbejder: Interiører med Figurer (Oplæsning i Køkkenet (udst. 1919); Søster forbereder Middagen (udst. 1921)); Stemningslandskaber med Graavejr og Tøsne; Portræt af Uffe Birkedal (Unitarernes Hus, Kbh.).

E.F.

Bredsdorff, Christian Erhard (kaldet Peter), f. 1913, Arkitekt. F. 26. Dec. 1913 i Kbh. Forældre: cand. mag., senere Lektor ved Fr.borg Statsskole Kaj Christian Bramhelft B. og Gønna Frederiksen. Gift 8. Maj 1937 i Kbh. med Ruth Poulsen, f. 17. Maj 1917 i Kbh., D. af Telegrafkontrollør Johannes P. og Ruth Poulsen.

Uddannelse: Student 1932; Akad.s Bygn.sk. 1932-35; store Guldmed. 1939. Stipendier: Akad. 1939 (store); Kaufmann 1944. Rejser: 1940 Holland, Frankrig, England. Udstillinger: Charl. 1939. Embeder og Hverv: Lærer i Byplanlægning ved Akad.; Leder af Kontoret for Københavnsegnens Planlægning; har haft raadgivende Virksomhed i Byplanspørgsmaal for en Række Kommuner, bl. a. Birkerød, Hillerød, Aabenraa, Kerteminde.

Projekter: Bellevueomraadet i Klampenborg (1936, 2. Pr.); Kongens Bryghus' Grund (1941, 1. Pr. s. m. Poul Kjærgaard); Forslag til nyt Krystal Palads i London (1946).

Peter Bredsdorff forbinder stor Viden med konstruktiv Fantasi og har tidligt interesseret sig for Byplanarbejder, hvor hans Evner har gjort ham til Førstemand. I Tale og Skrift er han klar og pædagogisk. S.E.R.

Ark. U., 1936, 129, 131-32 (Bellevue-Omraadet); 1937, 106,-07 (Standard Sommerhuse); 1941, 136 (140); Ark. M., 1940, 58-63 (Lundtofte-Terrænet); 1941, 104-05 (Fisketorvet); Pol. 4. Juni 1946 (Krystal Palads).

von Bregnitz, Cunrad, -1540-, Bygmester, fik Mandag efter Marie Fødsel 1540 Kongens Bestalling som Bygmester for et Aar. O.N.

Utr. K.

Bregnø, Jens Jakob Nielsen, 1877-1946, Bhgr. F. 9. Febr. 1877 i Hornum, d. 26. Marts 1946 i Søborg ved Kbh., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Skomager Mads Nielsen og Elise Lauersen. Navneforandring 6. Marts 1913. Gift 9. Juni 1929 i Kbh. med Julie Fernanda Isaachsen, f. 8. Jan. 1889 i Kbh., D. af Korkskærer Olaf Martinus I. og Marie (Margit) Petersdatter.

Uddannelse: I Snedker- og Billedskærerlære i Aarhus; 1898 i Lære i et Stenhuggerværksted i Stockholm; c. 1902-05 Ansættelse i Kbh. hos Dekorationsbhgr. Lamberg-Petersen; derefter arb. selvstændigt og navnlig lært ved Museumsstudier; malede i Paris (s. m. Marius Hammann). Stipendier: K. A. Larssen 1905 og 06; Raben-Levetzau 1910 og 14; Dronn. Alexandra 1914; Stoltenberg 1915 og 16; Zach. Jacobsen 1925. Rejser: 1905-06 Italien og Paris; 1907-08 Tyskland og Italien; 1915-16 Norge og Sverige; 1920 Italien, Ægypten, Grækenland. Udmærkelser: 1. Pr. ved Konk. om Chr. IX og Dronning Louises Sarkofager til Roskilde Domkirke (ikke udf.); Eckersbergs Med. 1910; Hertzogs Pr. 1912. Udstillinger: (indtil 1913 som: Nielsen, J. J.) Charl. 1906-44 (36 G. m. 126 Arb.); Charl. Eft. 1922, 30; Kunstn. Eft. 1905, 07-10, 12-14, 20; Den frie Udst. 1911; Malmøudst. 1914; 18. Nov. Udst. 1921, 2627, 32-42; Brooklyn 1927; Forum 1929; Dyrehavens Malere 1935-43; talrige Sep.udst. og Atelierudst (bl. a. af Keramik).

Arbejder: Længsel (1908 udst. Gips; 1918 udst. Kalksten); Sisyphos (1909, Gips), Slangedræberen (1915, Gips) (alle i Horsens Mus.); Energien vaagner (el. Samson) (1910, Eckersbergs Med.; 1912 i Kalksten, Kunstmus.); Danaide (Hertzogs Pr. 1912); Faun med Ænder (1917, Gips; udst. i Bronze 1918, tilh. Horsens Mus.); Druepigefontæne (1929, Haveselskabets Have); Lyttende Pige (udst. 1934, Kunststen, Holbæk); Satyrdreng med en Gaas (Kalksten, Stege Amtssygehus); Herkules mellem Dyden og Lasten (opst. 1936 i Nørrepark, Kbh.); Hemmeligheden (opst. 1939 i Anlægget ved Godthaabsvej); Hædersmindet for Sygeplejegerningen (opst. 1941 ved Bispebjerg Hospital); desuden Fontæner i Korsør (Susanne 1929), Fredericia, Horsens, samt i Norge (Tønsberg, 0.-lo) og Sverige (Helsingborg); Portrætbuste af Eug. Warming (foran Botanisk Laboratorium), af A. C. Illum (opst. i Forretningen); har udf. talrige Statuetter, dels i Bronze, dels i Porcelæn (hos Bing & Grøndahl, s. m. Hans Tegner) og Stentøj (hos Nathalie Krebs siden 1932), bl. a. en Prometheuskrukke (1936 Ingeniørfor.); Sølvarbejder for Kay Bojesen, A. Michelsen og Evald Nielsen; Arb. i Kunstindustrimus.

Bregnøs tidlige Arbejder bærer Præg af Indflydelse fra St. Sinding, medens hans Mandsfigur: Energien vaagner, med sin tunge energiske Plastik viser, at B. under sine Museumsstudier navnlig har beskæftiget sig med Michelangelo og Rodin. Denne plastiske Spændthed har B. dog ikke fastholdt i sine senere Arbejder, hvor han har fulgt den mere dekorative Tendens, som gjorde sig gældende i den hjemlige Skulptur i Forbindelse med hele Skønvirkebevægelsen, en Art dekorativ Naturalisme, som navnlig er kommet til Udtryk i hans Havekunst og de talrige Springvand, han har udført. M.B.

Nat.tid. 5. Juni 1929; 7. Juni 1942; Berl. Tid. 29. Nov. 1933; Ekstrabl. 11. Dec. 1935 (G. Nygaard); J. Heiring i Saml., 1937, 41; B. T. 14. Marts 1941; Pol. 3. Juli 1941.

Breinholt, Ejnar, f. 1890, Bhgr. F. 23. Okt. 1890 i Outrup paa Mors. Forældre: Gaardejer, Kreaturkommissionær Chresten Jørgen B. og Marie Cecilie Overgaard. Gift 12. Marts 1923 i Kbh. med Gudrun Hanne Emilie Fratz, f. 23. Aug. 1899 i Kbh., D. af Maskinassistent ved Orlogsværftet Hans Louis Vilhelm Ferdinand F. og Marie Hofeldt.

Uddannelse: I Stenhuggerlære 1905, udlært hos Carl Scheller; opt. Maj 1913 paa Akad., hvor han gik til Foraar 1922 (bl. a. under Edv. Eriksen og Utzon-Frank). Stipendier: Carl Jul. Petersens Fond 1923; Akad. 1925 og 27 (begge mindre). Rejser: 1911 Tyskland, Østrig; 1917 Stockholm; 1920 Italien; 1926 Belgien, Paris. Udstillinger: Charl. 191846 (19 G. m. 45 Arb.); Charl. Eft. 1943; Kunstn. Eft. 1920, 23, 26-27, 29, 31, 33; Forum 1929. Haandværksudst. Berlin 1938; New York 1939; Sep.udst. i Kunst f. Varer April 1933. Udmærkelser: Hertzogs Pr. 1924.

Breinholt er i sin Formgivning og Modellering udpræget Stenhugger. Hans Produktion er ret omfattende baade i Art og Karakter: Enkelte Statuer (Venus og Amor, Hertzogs Pr. 1924), Buster (Bhgr. Svend Jespersen), Portrætstatuetter (Joakim Skovgaard, udst. i Bronze 1921) og -medailloner (Bhgr. Arno Malinowski), Udkast til Medailler (Sportspr. m. 3 Løbere), Relieffer og navnlig Statuetter,som han i mange Tilfælde har udført direkte i Sten (Klæbersten, Alabast, Marmor). 1927 overtog han Stukkaturfirmaet C. V. Kreutzer & Co. og drev det en Aarrække. Han kastede sig nu over Kunststenen og udf. sine Arbejder til dette Materiale. Efter at have opgivet Firmaet har han overvejende dyrket Havekunst (Springvandsfigurer, Fontæner, Fuglekummer, store Krukker o. 1. Havedekoration), som han udfører i farvet Beton støttet til en Opfindelse, der gør direkte Bearbejdning af Betonen mulig. S.S-z.

Dag. Nyh. 26. April 1933 (Sig. Schultz); Hugo E. Gammelby i Nyt T. f. Kunstind., 1938, 144-45.

Bremer, Asger Emerson, f. 1891, Maler. F. 31. Maj 1891 i Kbh. Forældre: Professor, Dr. med. Christian Victor B. og Frances (Fanny) Correa Emerson. Gift 1 ° 5. Maj 1916 med Maler Gudrun Tscherning (se Bremer, Gudrun). Ægteskabet opløst. 2° 17. Dec. 1941 med Gudrun Clemens, f. 30. April 1905 paa Fr.berg, D. af Maler G. A. C. (s.d.) og Hustru.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1909-11 under Grønvold; Akad. 1911-15 under Tuxen, J. Skovgaard, Rostrup Bøyesen og Viggo Johansen. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosentrone 1915; Ronge 1916; Raben-Levetzau 1916 og 18; Akad. 1917, 25, 29 og 31; Zahrtmann 1935; J. R. Lund 1938; Carlsons Legat 193991; Camilla Tack 1941. Rejser: 1911 Tyrol; 1912 England; 1916 Spanien; 1917 Frankrig 1921 Tyskland; 1926 Marokko, Algier. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1913-15, 21-22, 29; Charl. 1921-32, 38-46 (19 G. m. 47 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29, 39, 44; Helsingfors 1928; Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1918, 24, 33, 35 og 37 (Kunstfor.). Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1919; Carlsons Pr. 1931. Hverv: I Best. for Malende Kunstneres Sammenslutning 1922-30; Formand for Charl. Malere fra 1943.

Arbejder: Havnebillede (Sødrings Pr. 1930); Landskab, Salgaardshøj og Skrænterne. Salgaardshøj (Carlsons Pr. 1931); Drivende Skyer over Tisvilde Hegn (1931, Vejen Mus.); har malet en Del Portrætter, bl. a. af Professor Kuhr (udst. 1925); 2 Dekorationer i Østre Borgerdydskole i Kbh. (skænket af N. C. F. 1936); udsendte 1923 en Mappe med Farvelitografier; har beskæftiget sig en Del med Keramik. Har skrevet en Monografi over Jean Rene Gauguin (1941).

Bremers Landskaber fra Tisvilde Hegn er friske, løst malede og af en egen maskulin Styrke. De kan i Teknikken minde lidt om Rude, men der er i dem en Bevægelse, en Blæst, som svækker Intimiteten i den maleriske Indlevelse og giver dem et lidt overfladisk, sorgløst Præg. De lyse aabne, ligefremme Farver og Motiver mod Lyset er Kendetegn for hans Kunst. O.S.

Berl. Tid. 19. Dec. 1923; 8. Nov. 1924; 21. Jan. 1933 (alle K. Flor); Ekstrabl. 1. Nov. 1924; 16. Jan. 1933 (Int.); Nat.tid. 8. Nov. 1924 (Th. Faaborg); B. T. 19. Jan. 1933 (O. V. Borch); Pol. 23. Jan. 1933 (K. Pontoppidan).

Bremer, Gudrun, f. 1893, Maler. F. 16. Jan. 1893 i Kbh. Forældre: Overkirurg, Dr. med. Eilert Adam Tscherning og Henriette (Henny) Schultz. Gift 5. Maj 1916 med Maler Asger E. B. (s.d.). Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Forb. til Akad. i Frkn. Sode og Meldahls Tegnesk. 1910-11 og paa Tekn. Sk. under Grønvold; Akad. 1911-16 under Rostrup Bøyesen. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosenerone 1919; Christine Løvmands Legat 1940-45. Rejser: 1912 Italien; 1916-17 Frankrig og Spanien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915, 17-21, 23-25, 27-29; Charl. 1915-42 (10 G. m. 18 Arb.); Charl. Eft. 1933; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; siden 1918 forsk. Sep.udst., Kunstfor. 1937, Charl. 1939 (s. m. 5 andre Kunstnerinder, bl. a. Anne Marie Telmányi).

Gudrun Bremer maler Høstlandskaber eller dunkle Sommerlandskaber. Hendes Farveskala ligger lavt og løber sammen i det Mørke, der er Grundtonen bl. a. i hendes Skovbilleder. O.S.

Bremsen Henrichsen, Charles, se Henrichsen Bremsen, Charles.

Brendekilde, Hans Andersen, 1857-1942, Maler. F. 7. April 1857 i Brændekilde paa Fyn, d. 30. Marts 1942 i Jyllinge, Urne paa Solbjerg Kgd. Forældre: Træskomand Anders Rasmussen og Maren Nielsdatter. Navneforandring 13. Marts 1884. Gift 1° 25. Marts 1884 med Ida Juliane Antonie Nielsen, f. 20. Sept. 1860 i Holtug, d. 9. Febr. 1920 i Kbh., D. af Skovfoged Hans Henrik N. og Caroline Juliane Frederikke Siche. Ægteskabet opløst. 2° med Maren Kirstine Hansen, f. 7. Juli 1872 i Holme Olstrup, D. af Indsidder Hans Peter H. og Margrete Jensen.

Uddannelse: I Stenhuggerlære i Odense, blev Svend; dimitt. til Akad. af O. A. Hermansen; opt. i Alm. Forb.kl. Okt. 1877, i Modelsk. Forb.kl. Okt. 1878; Afgang som Modellerer Marts 1881; slog derefter om og blev Maler. Stipendier: Akad. 1886, 90 (mindre), 1890 (store); Raben-Levetzau og Hjelmstjerne-Rosentrone 1892; Ancker 1894. Rejser: 1889-90 Tyskland, Frankrig, Svejts, Italien, Ægypten og Syrien; 1894-95 Tyskland, Italien; 1908-09 og 1922-23 Italien. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1892, 2° 1893 (Eckersbergs Med,); Med. i Chicago 1893; Eibeschütz Pr. 1896. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1893, af Charl. Censurkom. 1894. Udstillinger: Dec.udst. 1882 (Debut); Charl. 1883-1940 (52 G. m. 183 Arb.); Kunstn. Eft. 1908; Nord. Udst. 1883 og 88; Paris 1889; München 1891; Chicago 1893; Raadhusudst. 1901; London 1907; Aarhusudst. 1909; For. f. nat. Kunst 1926 og 33 (retr.); 18. Nov. Udst. 1932 og 92.

Arbejder: Fra Landsbyen (1882); Søndag Eftermiddag i en fynsk Bondegaard (1883); Akssamlere, Raagelunde (1883, Fyns Stifts- mus.); Vårlandskap (1886, Gøteborgs Kunstmus.); Stensamleren (1887-93); Udslidt (1889, Fyns Stiftsanus.); Foraar (1892, Aarsmed. 1°); En Landevej (1893, E ckersbergs Med., Kunst mus.); De sidste Nyheder. (1893, Ribe Stiftsmus.); Kain (1896, Eibeschütz Pr.); Maleren L. A. Ring (u. A., Fyns Stiftsmus.); Vorherre som Gest hos den fattige; De skal paa Fat- tiggaarden; Store Neels ska' males af; desuden repr. i Museerne i Aarbus og Aalborg; Landskaber fra Italien, Ægypten og Syrien; fra senere Aar store religiøse Billeder (Abels Offer, Uddrivelse af Paradiset); Keramik med Eventyrmotiver udført hos Kähler i Næstved. I sine unge; Aar stod Brendekilde L. A. Ring mer. De var Akademikammerater, begge Landsbybørn, og malede gerne Motiver af Landsbyen og dens Liv. I Beg. af 80'erne arbejdede de nogle Somre sammen i Raagelunde paa Fyn, og deres Billeder fra disse Aar har megen Lighed. B. malede dengang enkelte nydelige smaa Landskabsbilleder, men ellers var hans Produktion overvejende Genrebilleder med en udpræget Pointe som fx hans Debutbillede Fra Landsbyen (1852), hvor man ser den unge Bonde, der skal af Sted til Amerika, tage Afsked med Kæresten og Moderen. B. var meget vaagen over for Tidens kunstneriske Strømninger og optog med stor Lethed de Elementer, han havde Brug for. I sit store Billede Udslidt (1889), hvor den gamle Bonde er faldet død om paa sin fattige, stenede Mark, og Hustruen kaster sig ned over ham raabende om Hjælp, ser vi ham med Dygtighed dyrke den sociale Genre i en Figurstil, der ligger nær op ad Bastion Lépage. Senere i hans store kendte Billede En Landevej (1893), hvor den unge Tømmermand prædiker for Stenhuggeren og hans Kone ved Vejkanten, søger han som den tyske Maler Uhde at give det kristelige en moderne og aktuel Iklædning. B.s tidlige Billeder var talentfuldt sat op, og deres sarte, milde Farver viste udpræget Sans for de maleriske Værdier. Men efterhaanden forgrovedes hans Kunst i en stor og broget Produktion. M.B.

Morgenbl. 1. .Juni 1883 (Karl Madsen); Auk.kat., 1888; Ill. Tid., 1901-02, 315; Pol. 24. Jan. 1904 (V. Stuekenberg); Nat.tid. 28. Jan. 1924 (Th. Faaborg); Nat.tid. 31. Marts 7942 (Sig. Schultz); Fyns Stiftstid. 27. Maj 1928 (Albert Gammelmark); Fyns Tid. 31. Marts 1932 (Morits Madsen); Fyns Soc. Dorn. 23. Marts 1934 (Int.); Peter Hertz: Maleren L. A. Ring, 1934, 61-63, 81, 85-86. 91-92, 117-18, 15758, 166; Horm. Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935, 4850; Berl. Tid. 28. Marts 1942 (lut.); Berl. Tid. 31. Marts 1942 (K. Flor); Soc. Dem. 31. Marts 1942; Pol. 31. Marts 1942 (K. Pontoppidan).

Brendstrup, Thorald, 1812-83, Maler. F. 25. Maj 1812 antagelig i Sengeløse, d. 4. Maj 1883 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Tømrermester Søren Jensen B. og Mette Marie Wiborg. Gift 9. Maj 1855 i Gentofte med Pauline Regine Kierkegaard, f. 22. Febr. 1834 i Kbh., d. 30. Jan. 1921 sst., D. af Silkeog Klædekræmmer Lauritz K. og Elisabeth Caroline Bøgild.

Uddannelse: Porcelænsmalerlærling paa Den kgl. Porcelainsfabrik; besøgte Akad. ml. 1826 og 31, da han avancerede fra 2. Frihaandskl. til Gipssk.; opgav senere Porcelænsmaleriet for at hellige sig Landskabsmaleriet. Stipendier: Akad. 1847 og 48. Rejser: Tyskland, Østrig, Italien; længere Ophold i Dresden, Wion og Rom (Tivoli og Olevano); tilbage til Kbh 1850; 1857-61 Rejse gennem Tyskland og Frankrig til Italien med længere Ophold i Rom og Neapel. Udstillinger: Charl. 1835-82 (26 G. m. 63 Arb.). Udmærkelse: Medl. af Akad. 1874. Hverv: Medl. af Udst. ved Charl. 1873-78.

Arbejder: Parti fra Frederiksværk (1853); Parti fra Dyrehaven (1855); Studie fra Frederiksværk; En Bro ved Sorrent, Parti fra Ariccia (1882) (alle i Kunstmus.); Udsigt fra Søholt mod Maribo; Maribo Sø (begge; i Maribo Mus.); Sjællandsk Landskab (1858); Sommerlandskab, Tordenvejr over Ribe (Ribe Mus.); Arb. i Bymus.

Thorald Brendstrup indtager en agtværdig Plads ml. de ruindre Landskabsmalere i det 19. Aarh. I sine tidlige Arbejder kan han anslaa en helt personlig, fin lyrisk og ægte malerisk Tone; og i Studierne ytrer ligeledes gode maleriske Evner sig. Hans italienske Billeder blev allerede af hans samtidige med nogen Grund regnet for hans bedste; her kunde han drage Nytte af sine Studier af den klassiske Landskabskunst med dens Lysvirkninger (Claude Lorrain). I de hjemlige Landskaber kan han vise sig paavirket af P. C. Skovgaard; men han staar i de færdige Billeder langt tilbage for denne i malerisk og kompositionel Henseende. Som Helhed virker hans Værk noget spredt, men med udmærkede Enkeltheder. H.B.

Dansk Knnstbl., lI, 1837, 198; Berl. Tid. 4. Maj 1883; Pli. Weilbach i Ude og Hjemme, 1883, 395; Dødsboauk.kat. 1883; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

Brener, Arthur Carl, f. 1886, Maler. F. 18. Jan. 1886 i Kolding. Forældre: Malermester Jens Andersen B. og Anna Cathrine Christiansen. Gift 2. Juli 1915 i Kbh. med Magda Nina Petersen, f. 9. Febr. 1887 i Kolding, D. af Hestehandler Jeppe P. og Sara Petersen.

Uddannelse: Tekn. Sk. i Kolding og Kbh., 1904-05 under Grønvold og paa private Croquisskoler. Stipendier: Raben-Levetzau 1919; Ronge 1924, 26 og 33; HjelmstjerneRoseneronc 1928; Aug. Schiøtt 1939. Rejser: 1921 Berlin, Dresden, Prag; Somrone paa Bornholm. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; Kunstn. Eft. 1.916-17, 19; Charl. 192022, 24-25, 30-31, 34-35, 37, 39-46; Charl. Eft. 1922 og 41; 18. Nov. Udst. siden 1928; Sep.udst. 1921, 26 og 30. Hverv: Medl. af Best. for 18. Nov. siden 1934.

Arthur Bruner er Bornholmermaler og har fra sin Ungdoms kraftige, lidt Giersingpaavirkede Billeder efterhaanden nærmet sig Naturealismen som Skildrer af den specielle bornholmske Natur. Hans Motiver er hentet fra Svaneke og fra de samme Steder som Skolekammeraten Kræsten Iversens. Et andet Motiv er Opstillinger med Blomster. O.S.

Nat.tid. 23. Nov. 1926 og 25. Marts 1930 (Th. Faaborg).

Brenno, Carlo Enrico, c. 1685-1745, Bhgr. og Stukkatør. D. 9. Dec. 1745 i Kbh., begr. sst. Vistnok ugift.

Brennos Navn forekommer første Gang i Danmark 3. Sept. 1720 i de kgl. Bygningsregnskaber. 1723 fik han kgl. Bevilling som Bhgr., 1728 Rejsepas til Tyskland og Italien, hvorfra han maa være vendt tilbage c. 1730. Den 19. Nov. 1731 erhvervede B. Borgerskab i Kbh. og var i de flg. Aar stadig beskæftiget i de kgl. Byggeforetagender som ledende Stukkatør. Tillige benyttedes han som Synsmand ved andre Stukkatørers Arbejde, saaledes besigtiger han 1742 Guiones Stukkaturer i Øresundstoldkammerbygningen og udtaler sit Skøn herover.

Arbejder: Epitafium over Vilh. Ahlefeld og Hustru i Domkirken i Hamborg (1716); Lofts- og Vægstukkaturer i Kuppelsal og Havesal paa Fredensborg (1721, bevaret); Lofter i en Sal og 4 Kabinetter samt 8 Dørstykker paa Clausholm (1724, bevaret); 11 Gemakker i Kongens Etage paa Kbh.s Slot (1726); Epitafium over Frederik Gedde i S. Hans Kirke i Odense (172 7 ); Epitafium over Simon Bertelsen fra Sparrelund i Øsby Kirke ved Haderslev (1728); Lofter i Bispegaarden, store Auditorium, Helliggejst og Trinitatis Præstegaarde i Kbh. (1731); Arb. paa Fr.berg Slot (1 732); fuldfører Andreolis Arbejder i den store Sal paa Hirschholm (1734); Eremitagen (bevaret); Putti og Draperi over Komfuret i Pandekagekøkkenet paa Fr.berg Slot (1736, bevaret); Chr.borg (bl. a. Dronningens Trappe og en Række Gemakker i Kongens Etage foruden Loftet i Slotskirken) (1737 ff, s. in. Guione); Grotte ved Kaskaden i Fr.berg Have (1738); Stukkaturer i det kinesiske Lysthus i Fr.borg Slotshave (1744), over Kamin i Dronningens Sovegemak i Fr.berg Slot, i Pavillon i Amalienborg Have samt paa Frederiksdal (bevaret), hans sidste Arbejde, der fuldførtes af J. B. Fossati. Tilskrivninger: Lofter paa Gl. Estrup, i Hørning Kirke (c. 1 725), paa Overgaard, Fjellebro samt flerregaarden Damp i Schwansen.

Brenno har i en forbavsende Grad forstaaet at tilegne sig de forsk. Stilretningers Formsprog. Hans ældste bevarede Arbejder, i Fredensborg og paa Clausholm, kraftfuldt modelleret i en massiv Barokstil - der dog er vidt forskellig fra fx Stilen i de tidlige Clausholmlofter (af Carbonetti) - og med en Vrimmel af Putti og arkitektoniske Led, de sprøde Baandværksslyng med indlagt Spejlglas efter Wienerbarokkens Forbillede i Salen paa Eremitagen og endelig de rent franske Rokokoornamenter i Havesalen paa Frederiksdal giver et ypperligt Billede af hans fine Formsans og overlegne, tekniske Kunnen. Der er ikke bevaret Tegninger fra hans Haand; men af Bygningsregnskaberne fremgaar, at han undertiden selv har givet Tegning til Stuklofter. I Reglen arbejdede han dog efter andres Tegnringer. Det er rimeligvis B., der skaffer de yngre italienske Stukkatører, Fossati, Guione og Staffieri herop for at udføre Stukarbejde paa Chr.borg, og i den første Tid har de arbejdet som hans Svende. B.L.G.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880; F. Beckett: Fr.borg, Il, 1914; Victor P. Christensen i K. Aa., 1915, 127; Fr. Weilbach: Thura, 1924; C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 1, 1934-35, 385; P. Hirschfeld: Schlesw.Holst. Herrenhauser, 1935; Jean Anker i Hist. Medd. om Kbh., 3 Rk. VI, 1914-46.

Brenta, Ioano, -1700-, Stukkatør. Staar Fadder i Kbh. i Juni 1700 og kaldes i Kirkebogen »Sculptor«.

B. hørte til den Stab af italienske Stukkatører, der blev indkaldt for at udføre Stuklofter paa Fr.berg Slot. Han har dog vist kun været alm. Haandværker, hvilket turde fremgaa af det Arbejde, der blev ham betroet: Gipsning af Gallerilofterne, hvilket blev betalt med 50 Rdl. B.L.G.

Friis: Saml., 1872-78; F . J. Meier: F r.berg Slot, 1896.

Breuger, Pieter Simonz, se Bogers, Pieter Simonsz.

Breum, Frederik Christian, 1869-1910, Maler. F. 28. Juli 1869 i Kbh., d. 24. Juni 191,0 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Høker Anders Christian B. og Mette Olsen. Gift 30. Juni 1896 i Kbh med Anna Frederikke Johanne Petersen, f. 7. Maj 1872 paa Fr.berg, d. 11. Febr. 1935 sst., D. af Snedkersvend Frederik Valdemar P. og Anna Birgitte Jensen.

Uddannelse: I Malerlære, Svend 1888; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad., hvor han Sept. 1887 blev opt. i Alm. Forb.kl.; Afgang Maj 1892. Udstillinger: Charl. 1891-98 (3 G. in. 4 Portrætter). Stilling: Forstander for Fr.bergs Tekn. Skole 1901-10.

Arbejder: Portræt af Skoledirektør Joachim Larsen (1906, tilh. Fr.berg Tekn. Skole).

Red.

Breusegem (el. Breusegam), Abraham, d. 1711 el. 12, Bhgr. D. 1711 el. 12 i Kbh. Gift med Anna Catharina Fustus.

Har rimeligvis tilh. en Kunstnerslægt i Antwerpen af samme Navn. Kom til Danmark, maaske s. m. Bhgr. E. Cuekelacre (s.d.) og arbejdede som Svend i Th. Quellinus' Værksted, i Reglen s. m. Cuekelaere.

Arbejder: Figurer af Marmor og Træ til Vor Frelsers Kirkes Alter (1697-1707 s. m. Cuekelaere, antagelig efter Th. Quellinus' Skitser); Portaler paa Fr.berg Slot (1700-01, s. m. Cuekelaere); Arbejde ved Løngangen ved Kbh.s Slot (1701, s. m. Cuekelaere); 16 »Kinders« i Rosenborg Have (1705); 4 Statuer i Haven ved Kbh.s Slot (1708); endvidere har V. Thorlacius-Ussing tilskrevet ham og Cuekelaere en Række Famafigurer paa Gravmæler (bl. a. Skeels i Auning Kirke og Gersdorffs i Tølløse Kirke). B.L.G.

Utr. g. - Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 18901901; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 96, 236; samme: Fredensborg, 1880; samme: Fr.berg 1896; R. Josephson: Tessin i Danm., 1924; V. Thorlacius-Ussing: Thomas Quellinus, 1926; Betænkning ang. Monumenter og Skulpturer i Rosenborg Have, 1933, 11; V. Thorlacius-Ussing i Holland og Danmark, II, 1945.

Briand, C., -1745-, Maler.

Paa Fredensborg findes en Gouache: Kristus paa Korset og paa Fr.borg en Akvarel af Chr. VI, i hel Fig., et ret ringe Miniaturearbejde. De er sign. C. Briand, det sidste 1745. En Søn af Isaac Briand de Crevecoeur var Christian Briand de C., d. 1748 som Premierløjtnant. O.A.

Utr. K. - Danm. Adels Aarb., 1919, 497.

Briand, T., - 1733 -, Miniaturemaler. En vis T. Briand, der kaldte sig »peintre de Sa M. Britannique«, fik 1733 af Partikulærkassen Betaling for Miniaturer af Chr. VI, den engelske Konge og en Jupiter »en Nue«. En Miniature af Chr. VI (Rosenborg), hvis Signatur er læst T. B., er derfor tillagt ham. Med megen Tvivl er han forsøgsvis søgt identificeret med en Broder til Jean Briand de Crévecoeur (s.d.) Major Thomas Briand de Crévecoeur, om hvem det ellers ikke vides, at han har malet.

Red.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; E. F. S. Lund, IV, 1912, 70; Fr.borg Erhvervelser, 1925.

Briand de Crévceoeur, Jean, 1707-56, Maler. F. 1707, muligt i Berlin, begr. 8. Nov. 1756 i Kbh. (Petri). Forældre: Professor, Justitsraad Isaac B. de C. og Philiberte Gérard. Gift 17. Jan. 1732 med Philiberte Marie le Févre de Caumartin, f. c. 1704, begr. 18. Juli 1738.

Faderen var Lærer for Prinsesse Charlotte Amalie, hvad der vel har bidraget til, at B. allerede 1723 kom i Forb. med Hoffet. Kort efter Chr. VI.s Tronbestigelse blev han Tegnelærer for Kronprinsen, senere for Prinsesse Louise (50 Rdl. aarlig); før sin Død var han avanceret til Kancelliraad.

Arbejder: 1723 leverede han Kronprins Chr. 2 Miniaturebilleder; lign. 1729; 1731 solgte han et Maleri af Chr. V med Familie (maaske Dørstykket paa Charlottenlund); 1733 et Maleri af Kronprins Frederik (V) i Oberstuniform (vel Maleriet i Bayreuth). Hans Specialitet var dog Miniaturebilleder, og han leverede Hoffet adsk. Portrætter af Chr. VI og af Kronprinsen paa forsk. Alderstrin, af Kristus paa Korset, af Dyr paa Eng, et Interiør (1750), geografiske Kort, En Mediciner, En forelsket Savoyard og En Rovfugl. Af hans Arb. findes Tegn. til Jagtscene i Kbst.saml. og formentlig en Miniature af Fr. V paa Fr.borg. B. har udf. en ringe Radering af Trondhjem Domkirke med Chr. VI i Forgrunden; maaske har han da været med paa den berømte Norgesrejse 1733. O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; E. Lemberger: BildnisMiniatur in Skandinavien, 11, 1912; Danm. Adels Aarb., 1919, 498; Fr.borg Erhvervelser, 1925; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

de Brie, se de Bray.

Brilli, P., -1825-, Ornamentbilledhugger. Fader: Ornamentbilledhugger Bernhardo B.

Uddannet hos Faderen, tillige Elev paa Akad. fra 1819; fik 1825 en mindre Pengepræmie for * Poussering efter Tegning« og meldte sig n. A. til en Konk. om en lign. Belønning. Nævner i en Ansøgning 1825 om Stillingen som Gipsstøber ved Akad., at han har arbejdet som Ornamentbhgr paa Slottet til C. F. Hansens Tilfredshed. 1829 søgte han Pladsen som Lærer i Modellering ved Ornamentskolen efter Romanelli, men fik den ikke. B.L.G.

Utr. x.

Bringhausen, J. A., 16. Aarh. Lorck skal her i Landet have beskæftiget en vis J. A. Bringhausen som Medhjælper ved Udførelsen af Træsnit; herom vides dog intet med Bestemthed. Red.

J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Brink, Nanna, se Petersen, Nanna.

Brinkopff, Henrik Vilhelm, 1823-1900, Dekorationstegner, Arkitekt. F. 30. Juni 1823 i Kbh., d. 15. Maj 1900 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Instrumentmager, Orgelbygger Heinrich Brinckhoff og Johanne Marie Høygaard. Gift 1° 23. Okt. 1847 paa Fr.berg med Frederikke Marie Christine Meyer, f. 14. Maj 1828 i Kbh., d. 21. Okt. 1864 sst., D. af Snedkermester, Billedskærer og Papmachéfabrikant Johan Christopher M. og Ane Marie Appelberg. 2° 7. Juli 1866 paa Fr.berg med Juliane Frederikke Esslinger, f. 5. Okt. 1826 i Kbh., d. 23. Juni 1914 i Birkerød, D. af Sæbefabrikant Jacob Frederik E. og Mariane Wandsvig.

Uddannelse: 1840-42 i Lære hos Malermester Rung og Snedkermester Meyer og besøgte samtidig Akad., hvor han Marts 1846 blev opt. i Dekorationskl.

Arbejder: Virksom som Billedskærer og Forgylder i Kbh. 1847-72. Første Gang benyttet som kunstnerisk Medhjælper ved Udst. i Kbh. 1872; dernæst Wien 1873, hvor hans interiørmæssige Opstilling af de danske Møbler gjorde Lykke, Aarhus 1876, Malmø 1881, Nord. Udst. Kbh. 1888, hvor han bistod ved Opstillingen af den danske Industriafd. Udstrakt Virksomhed som Dekorations- og Møbeltegner (Tegn. i Kunstindustrimus., Møblement paa Udst. 1888). Arkitektur: Etablissementet National (1880-81); Ombygn. af Landkadetakad. til Rigsdagsbygn. (1884); Cirkus (1885-86). Indvendige Udstyrelse af det russiske Kejserskib Standard. E.L.

Berl. Tid. 15. Maj 1900; Sigvard Skov i Fortid og Nutid, 1943, 50.

Britze, Johannes, f. 1895, Kobberstikker. F. 19. Febr. 1895 i Berlin. Forældre: Gravør og Heraldiker Friedrich B. og Elise Olsen. Gift 9. Dec. 1921 med Inger Emilie Marie Blom, f. 22. Dec. 1895 paa Fr.berg, D. af Handelsrejsende Christian Ludvig Alfred B. og Inger Emilie Christiansen.

Uddannelse: 4 Aar i Gravørlære (Svendeprøve); Tekn. Sk. 1911-14; Akad. 1914-15, 19-20. (Viggo Johansen, Rostrup Bøyesen). Rejaer: 1915-18 Tyskland, Belgien, Frankrig; 1923 Tyskland og Tyrol. Udstillinger: Unge Maleres Udst. hos Kleis, 1920; Kunstn. Eft. 1923, 25-26, 32; Charl. 1925, 30, 35-40, 42-45; Grafisk Kunstn.samf. 1937; Nord. Grafik Union, London, 1938; 18. Nov. Udst. 1936-42; Sep.udst. 1934. Stilling: Ordenskapitlets Vaabenmaler fra 1940.

Arbejder: Oliemalerier med sollyse Landskaber og Bybilleder; 4 farvetrykte Linoleumssnit (udsendt 1924, C. Jensens Kunstforlag); som Kobberstikker omfattende Virksomhed, bl. a. mange Exlibris; Arb. i Kbst.saml. og Fr.borg (kobberstukne Portrætter); Mindefrimærke i Anl. af 100 Aarsdagen for Thorvaldsens Hjemkomst (1938). E.F.

Berl. Tid. 24. Dec. 1924 (g. Flor); 29. Marts 1940; Dag. Nyh. 3. Okt. 1934.

Brix Snedker, se Michgell, Brix.

Brix, Hans Christian, 1831-1907, Bhgr., Figurfabrikant. F. 16. Okt. 1831 i Strukstrup, Angel, d. 2. Dec. 1907 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Fader: Arbejdsmand Nicolai B. Gift 1857 med Anna Dorothea Jørgensen, f. 10. Jan. 1835 i Tumby, Angel, d. 20. April 1924 i Kbh.

Uddannelse: Bhgr.lærling hos H. W. Bissen; avancerede paa Akad. Marts 1853 fra 2. Elementarsk. til 1. Frihaandssk., hvor han fik Friplads for et Aar. Udstillinger: Charl. 1869, 81.

Arbejder: Buster af Kasserer N. Sandberg (udst. 1869) og Kaptajn, Dampmøller Bruus (udst. 1881).

Ved Hjælp af en af ham konstrueret »Kopiermaskine« gav Brix sig til at udføre Reproduktioner i lille Format efter Værker af Thorvaldsen og H. W. Bissen og senere efter Værker af samtidige danske og udenlandske Mestre. Et ill. Katalog fra hans Firma (H. C. Brix & Søn) omfatter c. 450 Numre, deribl. enkelte Arbejder af B. selv, beregnet paa en yderst populær Smag og i polykrom Udførelse. S.S-z.

Broch, Jochum Madsen (Jochum Kontrafejer), 1635-78, Maler. F. 1635, begr. 11. Jan. 1678 i Odense. Gift med Anne Andersdatter, f. 1636, d. 25. Marts 1705.

B. arbejdede i Odense, nævnes allerede 1662. Af hans Arbejde som Kontrafejer er intet endnu fastlagt; men maaske tør Malerierne i S. Knuds Kirke over Assessor Peder P. Lerche (1668) og over Stiftsskriver Rasmus Andersen (1675) og i Vor Frue over Jørgen Larsen (1673) henføres til ham. O.A.

Utr. K.; Th. u. B.

Brock, Gustav, 1849-87, Maler. F. 12. Aug. 1849 i Kbh., d. 23. Aug. 1887 i Paalsø ved Helsingborg, begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Højesteretsadvokat Gustav Edvard B. og Amalie Bjerring. Gift 11. Jan. 1875 i Kbh. med Wilhelmine (Minna) Hansine Zwinge, f. 27. Juni 1847 i Kbh., d. 23. Aug. 1887 i Pålsjó D. af Værtshusholder Anton Pancratius Z. og Anna Marie Hedvig Nielsen.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. af Arkitekt C. V. Nielsen; opt. Febr. 1868, forlod Akad. April 1871; Student 1872, cand. phil. n. A. Rejser: Jan. 1875 til San Francisco, hvor han boede til Aug. 1880, da han vendte tilbage til Kbh. Stillinger: Volontør i Ordenskapitlets Sekretariat fra c. 1886; Vaabenmaler 1883.

Arbejder: 36 Vandfarvebilleder til Den danske Hærs og Flaades Uniformer, hvoraf 4 Hft. med 8 farvetrykte Litografier udkom 1886. Resten, 28 Plancher, udkom ikke paa Grund af B.s Død. Red.

Brock, Gustav Frederik Osborn, 1880-1945, Maler. F. 29. April 1880 i Kalifornien, d. 4. Febr. 1945 i New York. Forældre: Maler Gustav B. (s. d.) og Hustru. Gift 21. Nov. 1915 med Else Bardenfleth, f. d. 6. April 1893 i Kbh., D. af Kaptajn, Kammerjunker Addo Løvenørn B. og Ellen Crone.

B. gik paa Gustav Vermehrens Malersk. 1906-08. Han udvandrede 1915 til Amerika, hvor han gav sig af med Vaabenmaleri o. lign. I et Brev til Akad. (9. Aug. 1921) har han selv gjort Rede for sin Virksomhed.

Pol. 21. Nov. 1915. Red.

von Brockdorff, Arthur Victor Schack f. 1911, Maler. F. 11. Okt. 1911 paa Fr.berg. Forældre: Søkaptajn, senere Grosserer Carl Julius Schack v. B. og Else Lida Hartig. Gift 1° med Grethe Olsen, f. 9. Nov. 1912 i Kbh. Ægteskabet opløst. 2° 6. Dec. 1940 med Harriet Ruth Vallentin, f. 5. Juli 1908.

Uddannelse: I Malerlære 1927-29; Elev af Ernst Zeuthen 1926-29, af Olivia HolmMøller et halvt Aar 1929 og 3 Maaneder hos Syberg 1930; besøgte Akad.s grafiske Sk. et Par Aar i Beg. af 1930'erne og Foraarssem. 1939, 41 og 43. Stipendier: Ronge 1932; Raben-Levetzau 1933; Bielke 1939; Købke 1941; Villiam H. Michaelsen 1943. Rejaer: 1930' og 34 Holland og Paris; 1934 Sommeren i Kivik, Skaane; 1938 Italien (Ravenna, Venedig, Florens, Rom, Capri); 1935-40 Bopæl i Odsherred. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-34; Corner 1932-35, 42-46; Corner og Høst 1936-41; Grafisk Kunstn.samf. 1931; Amsterdam 1934; Kunstnernes Hus, Oslo, 1935; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Vild Hvedes Udst. 1941; Gøteborg 1943. Ud~ kelser: Carlsons Pr. 1932.

Arbejder: Frederiksberg Bakke (Carlsons Pr. 1932); Gade med Sporvogn (1933, Vejle Mus.); Ruin med Figurer (1936, Esbjerg Mus.); Have (udst. 1940, Aarhus Mus.); Gade (1941, Aarhus Raadhus); Pigen i Haven (1941) og Vejrhøj (1942) (begge Kunstmus.); Farimagsgade. Efteraar (1944, Tønder Mus.); Grafik i Kbst.saml.

Victor Brockdorff begyndte i Skoleaarene at tegne og udføre lette Akvareller af Dyr og Træer (Dyrehaven). Hans senere Kunst betegner en uafbrudt Videreudvikling af det her anslaaede. I Selskab med Bovin og Ejstrup i det barske Odsherred reagerede Københavneren med surrealistisk Kunst, som dog i Periodens Slutning og i Kbh.tiden derefter atter gik over i Naturalismen, mere i Slægt med Syberg end med Zeuthen. B. arbejdede meget med kbh.ske Gade- og Parkbilleder. Han ser ofte i sine Motiver de skarpe Sammenstød mellem Pletter af Sol og Skygge, maler bredt og tykt, og en blaalig Farveholdning er ofte fremtrædende. E.F.

HaraId Leth i Aarstiderne, 1943, 111-12; J. Zibrandtsen i Danmark, 1944, 383-89.

Brodersen, Anne Marie, se Carl Nielsen, Anne Marie.

Broe, Karen, se Meisner-Jensen, Karen.

Broge, Alfred Carl Harald, f. 1870, Maler. F. 6. Maj 1870 i Kbh. Forældre: Telegrafist, senere Telegrafbestyrer Harald Carl B. og Clara Olsen. Gift 15. Juni 1906 i Kbh. med Yrsa Sølver Schou, f. 7. Okt. 1881 i Kbh., D. af Malermester Peter Christian S. og Maria Bornemanna Sølver.

Uddannelse: Præliminæreksamen; dimitt. til Akad. af H. Grønvold og Tekn. Sk.; opt. i Alm. Forb.kl. April 1889; Okt. 1890 oprykket i Perspektivsk., som han forlod med Udgangen' af Jan. 1891; en Tid Elev af Rudolf Bissen. Stipendier: Akad. 1900, 01, 03 (alle mindre); Raben-Levetzau 1901. Rejser: 1917 Norge; 1922 Italien; 1926 Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien. Udstillinger: Charl. 1892, 1894-1919 (26 G. m. 52 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-1l; Aarhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. fra 1921; Sep.udst. (s. m. N. Anker Lund) 1921, hos Bergenholz 1923 (med c. 100 Arb.). Hverv: I en Aarrække i Best. for Kunstnerfor. af 18. Nov.

Alfred Broge har malet Landskaber fra Egnen omkring Tibirke og Rørvig samt idylliske Interiører af solfyldte Stuer, som ofte ses gengivet i Reproduktion bl. a. som Postkort.

Red.

Brokham, Hendrik, -1689-96-, Sten- og Bhgr. Formentlig begr. paa Reformert Kgd. Gift.

Nævnes første Gang i Dammark 1689, da han bor i Ny Canal; antagelig er han Aaret før indvandret som Reformert fra Holland.

Arbejder: Frontespice og 2 Portaler paa Den reformerte Kirke i Kbh. (1688-89, bevaret); Stenhuggerarbejdet ved Vor Frelsers Kirke i Kbh., bl. a. Hovedportalen, alt efter Tegn. af Lambert van Haven (1689-96, be

varet). B.L.G.

V. Thorlacius-Ussing: Thomas Quellinus, 1926; L. Bobé: Charlotte-Amélie et les origines des églises r€formées allemande et francaise de Copenhague,1940; V. Thorlacius-Ussing i Holland og Danmark, 11, 1945.

Brokmann-Knudsen, Henry Jacob, 1868-1933, Maler. F. 10. Maj 1868 i Kbh., d. Sommeren 1933 i Bozen, begr. i Nordamerika,. Forældre: Baandhandler, senere Sadelmager Johan Frederik Knudsen og Henriette Jacobine Petrea Brokmann. Navneforandring 2. Juni 1892. Gift med en amerikansk Dame.

Uddannelse: Efter Konfirmationen Lærling paa Det kgl. Teaters Malersk. i 3 Aar; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. Okt. 1884; forlod Alm. Forb.kl. Jan. 1886; siden et Aars Tid hos Julien i Paris. Rejser: Omkr. Slutningen af 1890'erne Paris, Berlin, Italien, Ægypten, Syrien; fl. Aars Sejlads paa Atlanterhavet og Middelhavet; 1.896 München; 1903 Menton; senere i øvrigt mest bosat i Italien. Udstillinger: Charl. 1892 og 94 (m. i alt 3 Arb.); Paris 1903 (Salonen) og 1907 (Galerie des artistes modernes).

Arbejder: 2 Landskaber fra Luxor (udst. Charl. 1892); Landevej i Syrien; Morgenbelysning (udst. Charl. 1894); Kysten ved Positano (ved Golfo di Salerno) (udst. Paris 1903); En Række homeriske Landskaber: Sirenernes Ø; Kyklopernes Ø; Studier fra Omegnen af Karthago; Parti fra Theben; endvidere Søstykker samt Damperen ankommer til Sorrento (alle udst. Paris 1907); Tegninger i F. M. Crawford: Southern Italy and Sicily and the Rulers of the South, London 1907 (With a Hundred original Drawings by Henry Brokmann).

Brokmann-Knudsen forlod i Utilfredshed Danmark og flakkede en Tid omkring som Sømand. Gennem sit Ægteskab blev han meget velhavende og sejlede med egen Skonnert paa Atlanterhavet og malede. Byggede Atelier i Luxor og opnaaede en vis Succes i Udlandet. Nærede en særlig Interesse for Problemerne i Forb. med Atmosfæremaleri og synes at have taget Claude Lorrain og Turner til Forbillede. H.O.

Th, u. B. - Chronique des arts, 1907, 98; Bull. de Fart ancien et moderne, 1907, 102.

Brosløv (Breslau), Christian, -1764-, Fajancemaler. Arb. paa Fabrikken i St. Kongensgade, indtil han rejste til Norge; 1761 opholdt han sig paa Øi i Waagaa Herred, 1765 i Hundrup. Han er maaske den meget dygtige Maler, som har dekoreret en Række Tebordsplader og »Bispehuers og sign. med et B. Signaturen C. B., som meget ofte findes, er noget for kategorisk tydet som C(openhagen) og B (Maltir Signatur); det kan være Chr. Brosløv. Arb. findesi Nationalmus., paa Fr.borg, i Kunstindustrimus. og Kunst- und Ge-

werbe-Mus. i Hamborg. O.A.

J. W. Frohne: Danske Fajancer 1911; A. Øigaard: Fajancefabrikken i St. Kongensgade, 1936, 101.

Brugemann, Hans, -1589-1616-, Maler i Flensborg (Hans Maler), stafferede 1589 S. Mariekirkens Fane. O.A.

Haupt, 111, 1889.

Brugge, Hans de eller thor, -1593-1620-, Snedker i Helsingør, formentlig fra Brygge, var et fremtrædende Medl. af Byens Snedkerlav. Et dokumenteret Arbejde fra 1593 er Altertavlen i Søborg Kirke, opr. i Helsingør Klosterkirke, med dekorativt Snitværk i Højrenæssancestil. C.A.J.

Utr. K. - Helsingør i Sundtoldstiden, 1, 1926, 235; Lau,. Pedersen: Snedkerlav i Helsingør, 1906, 10.

Bruhn, Ernst Adam, 1827-64, Bhgr. F. 12. Aug. 1827 i Kbh., d. 16. Marts 1864 ved Dybbøl, begr. i Sønderborg. Forældre: Kaptajn, senere Generalløjtnant Ernst Poul B. og Anna Elisabeth Wulff. Ugift.

Uddannelse: Gik paa Landkadetakad., men forlod det 1844; indkom i Akad.s 2. Ornamentkl. Nov. s. A. og besøgte Akad. indtil Okt. 1848; Elev af H. W. Bissen fra 1845; Husar under Krigen 1848, Sekondløjtnant 1850 og forblev nu i Militærtjenesten; Premierløjtnant 1862. Udstillinger: Charl. 184763 (6 G. m. 11 Arb.).

Arbejder: Buste af Peter Schram (Gips, Fr.borg og Teatermus.); Portrætbuste af LandskabsmalerenF.Kraft (1847); Dyregruppe i Voks. H.O.

Brummer, Benedicte, f. 1881, Maler. F. 27. Sept. 1881 paa Fr.berg. Forældre: Maler og Bhgr. Henrik Olrik (s.d.) og Hustru. Gift 8. April 1910 paa Fr.berg med Arkitekt Carl B. (s.d.).

Uddannelse: 1900-02 Elev af Tycho Jessen, senere af L. Find og J. F. Willumsen; lært Gobelinvævning af sin Søster Dagmar Olrik og arb. under hendes og Lorenz Frølichs Ledelse paa Raadhusets Vævestue 1902-10; 1904-05 Elev af Lucien Simon og J. E. Blanche i Paris, besøgte 1908-09 N. V. og Bertha Dorphs Malerak.; opt. Nov. 1909 i Akad.s Dekorationakl. med særlig Tilladelse for at studere Frescoteknik. Rejser: 1900 Italien; 1904-05 Paris; senere hyppige Rejser især til Italien. Udstillinger: Charl. 1904-46 (36 G. m. 50 Arb.); Kunstn. Eft. 1905, 07-09; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-i l ; Dyrehavens Malere 1913; Sep.udst. hos Winkel & Magnussen 1918; Kvind. Kunstn. reir. Udst. 1920; Paris 1925; Forum 1929. Udmærkelser: Bronzemed. Paris 1925 for en Gobelintegn.

Arbejder: Malerier med Motiver fra Nordsjælland, især Dyrehaven (gamle Ege); Forarbejder til Møbelbetræk i Gobelin; flere Gobelins; Tegn. til Gobelinbetræk i Kunstindustrimus. E.L.

Brummer, Carl Harald, f. 1864, Arkitekt. F. 12. Juli 1864 paa Oregaard ved Bogense. Forældre: Forpagter Hans Frederik B. og Ida Amalie Christensen. Gift 8. April 1910 paa Fr.berg med Maler Benedicte Olrik (se Brummer, Benedicte).

Uddannelse: Tømrersvend; gennemgaaet det Tekn. Inst. Bygn.sk.; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Febr. 1888; Afgang Jan. 1896; arb. som Medhjælper for F. Meldahl og (i 8 Aar) hos H. B. Storck. Stipendier: K. A. Larssen 1893 og 96; Reiersenske Fond; Kaufmann 1897; Akad. 1900. Rejser: 1893 Italien med Ophold undervejs i England; 1896 Italien, Tyskland, Holland, Belgien, London; Okt. 1900 - Febr. 1902 i Italien; talrige senere Rejser, især til Italien. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1907 og 2° 1911; (Eckersbergs Med.) Guldmed., Leipzig, 1913; Grand Prix, Gent, 1921; Honorary Corresponding Member of the Royal Institute of British Architects 1924; Akad. Arkitektfor.s Æresmedaille 1942, Æresmedlem 1944. Hverv: Formand for Selsk. for dekorativ Kunst 1906-07; Formand for Akad. Arkitektfor.s Udvalg for bedre Byggesæt paa Landet 1913-15; Næstformand for Landsfor. Bedre Byggeskik fra 1915; Formand for Akad. Arkitektfor. 1922-24; Medl. af Akad.raadet 1917-23; Medl. af Kom. for Udst. i Udlandet 1918-25. Udstillinger: Stockholm 1896; Paris 1900; Berlin 1910-11; Leipzig 1913; Gent 1921; London 1927; Chicago 1928; Liege 1930; Forum 1929; Sep.udst. Charl. 1943.

Arbejder: Ellestuen, Hellebæk (1895); Ryslinge Valgmenighedskirke (1898); Henriques' Villa, Tuborgvej 5 (1903); Dir. Ivar Knudsens Villa, Svanemøllevej 56 (1904); Hellerupgaard, Restaurering og Ombygning (1904); Holstebro Valgmenighedskirke (1905); Heymans Villa (Homøopatisk Hospital), Rosbæksvej (1907, Aarsmed. 1°); Hartmanns Villa, Gent (1907); Frydenlund, ved Trørød, Restaurering og Ombygning (1908); Gulmanns Hus, Vestagervej 7 (1908); Dr. jur. Møllers Hus, Lundevangssvej 12 (1908); Konsul Ludvigsens Hus, Svanemøllevej 41 (1910), Grosserer L. Beijers Hus, Skodsborg (1911) (for begge Eckersbergs Med. 1911); Konsul D. Lauritzens Hus, Scherfigsvej 9 (1914); Villa for Prof. Maas, Frohnau ved Berlin (1914); Bygning i Wildersgade for Burmeister & Wain (1916); Levins Landsted i Vedbæk (1916); Dessaus Landsted i Villingbæk (1918); Gurre Kirke (1918); Hagemanns Palæ, Grønningen (1918); Simonsens Villa, Østerbrogade 28 (1918); Landstedet Christiansgave ved Smidstrup (1918); Restaurering af de gamle Strandmøllebygninger (1918); eget Hus, Dyrehavevej 32 (1920); ORSagf. Gulmanns Hus, Gammelhave, Ordrup (1920, s. m. Th. Henningsen); Spædbørnhjemmet Danmark, Klampenborg (1922); Statens Gymnastikinstitut, Nørre Allé (1922); Bispegaarden i Haderslev (1924); Beboelseskarré, Lyngbyvej (1926); Det danske Sømandshjem i Gent (1927); Kbh.s Handelsbanks Ejendom, Hj. af Vingaardsstræde og Laksegade (1927-28); Unitarernes Hus, Østerbrogade (1928); Direktør A. O. Andersens Landsted Rønhave, Vedbæk (1929); Kbh.s Handelsbanks Nybygning, Holmens Kanal, og Ombygning af ældre (af F. Levy opf.) Bygn. (1928-30); Pavillon for dansk Kunst i Venedig (1931); Kølles Gaard, Humlebæk (1932), Restaureringen af Tikøb Kirke (1942); adsk. Interiører i Privathuse og Kontorbygninger fx. Burmeister & Wain; en Del Skibsinteriører ml. 1908 og 13, saaledes Kongeskibet Dannebrog, M/S Selandia (1911), Fionia og Parkeston, S/S Frederik VIII og Dampfærgen Danmark. Monumenter: Rekonstruktion af Kronborg-Fontænen. (1899, s. m. Bhgr. Th. Bærentzen; Modellen paa Fr.borg) Prinsesse Maries Sarkofag i Roskilde Domkirke; Dantesøjlen i Kbh.; Mindesten over nordiske frivillige paa Dybbøl; Krigergrav ved Tinglev; italiensk Soldatermindesmærke paa Vestre Kgd.; Dir. Witzkes Gravkammer paa Garnisons Kgd.; Hofjuveler Michelsens Gravkammer, Søllerød; Lysekronerne til Riddersalen og Valdemarssalen paa Fr.borg (s. m. Bhgr. Th. Bærentzen); talrige . Møbler o. 1. Projekter: Chr.borgs Genopbygning (1905, s. m. MørkHansen, 2. Pr.); Fredspaladset i Haag; Haveby ved Vestenceinten, Kbh. (1927 ff.).

Carl Brummer havde sit Gennembrud med Ellestuen, et frit komponeret, malerisk Landhus, meget forskelligt fra Datidens konventionelle Villatype; det vakte megen Opmærksomhed baade ude og hjemme. Ideerne i det var beslægtet med dem, som ide samme Aar modnedes hos Nyrop, og Videreførelsen af dem gjorde B. til en af de førende yngre Arkitekter i den frodige og frigjorte Villaarkitektur mellem Aarhundredskiftet og den første Verdenskrig; hans Ryvangsvillaer, fx Ivar Knudsens og Dr. jur. Møllers er blandt de bedste og mest særprægede af denne Periodes Huse. Han var ogsaa ret tidligt inde paa at lære af Bygningskunsten fra Slutningen af 1700-tallet (fx Heymans Villa, 1907), og da Nyklassicismen satte ind, fik ogsaa hans Arbejder en mere regelbunden og stilpræget Karakter. Den ortodokse C. F. Hansen-Retning holdt han sig imidlertid temmelig fri af; Barok og Rokoko stod hans Hjerte nærmere (Simonsens Palæ, Østerbrogade (1918); Møbler og Interiører). Samtidig var han inde paa andre Ideer: en usmykket Arkitektur, der har sin Rod i dansk Empire og tillige er beslægtet med 1920'ernes og 30'ernes enkle, funktionsbeestemte Byggeri; tydeligst i Gurre Kirke 1918 og i B.s eget Hus 1920. Omtrent ved denne Tid var han en ivrig Forkæmper for nye, fra Deutsche Werkbund kommende Strømninger i Kunstindustrien. I sine ældre Aar har han kæmpet en sejg Kamp for sit Haveby-Projekt til Vestenceinten. H.F.

Arch., 1898-99, 187-90 (Hus paa Østerbro); 1904-05, 213-16 (Villa ved Svanemøllevej), 231 (Villaer); 1906-07, 13-17 (Fredspaladset i Haag), 389-93 (Heymans Villa); 1907-08, 30-46 (Møbler), 50 (Møbler), 181-85 (Hus i Søllerød); 1908-09, 17-19 (Villa paa Lundevangsvej), 469-71 (Funktionærbolig i Vedbæk); 1910-11, 61 (Spir paa Frue Kirke), 229-31 (Vængehuset); 1912-13; 157-63 (Spir paa Frue Kirke), 177 (Villa i Gentofte); 1917-18, 92-93 (Bebyggelse af Grunden ved Garnisons Kirkegaard); 1921, 313 (Hus i Klampenborg); 1923, 5 (Den italienske Krigergrav), 158 (Plakatsøjle); 1924, 61-64 (Statens Gymnastikinstitut); Ark. M., 1926, 239-40 (Kirke paa Østerbrogade); 1929, 9799 (Gurre Kirke), 118-20 (Unitarernes Hus); 1933, 259-72 (Handelsbankens Bygninger); 1936, 49-51 (Humlebæk Kro); Ark. U., 1933, 49 (Træhustyper); 1934, 129 (70 Aar); 1938, 173 (Lejranlæg ved Avedøre); 1939, 113 (Æresmedaille); 1943, 83; T. f. Kunstind. 1899, 62; Pol. 12. Okt. 1901 (N). V. Dorph); Th. Bierfreund i Kunst, V, 1903; Pol. 7. Aug. 1905 (C. Brandstrup); de Bruyn: i Zentralblatt d. Bauverwaltung, 1907, ogsaa som Særtryk; G. Brøchner Nord. Villaer og Hjem, 1912; samme: Skønhed i Hjemmet, I-II, 1914-20; Ill. Tid., 1923-24, 689; Kay Fisker and F. R. Yerbury: Modern Danish Arch., 1927, XXX-XXXIII; Berl. Tid. 1. April 1927; 15. Jan. 1928; Vor Tids Bolig, 1931; Fr. Weilbach og Carl Brummer: Kbh. Handelsbanks Bygn.hist., 1934, 15-28; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938; Aarets Kunst, 1938; Dagspressen 15. April 1943; Holger Jerrild i Gads danske Mag., 1943, 23-31; Th. Kierkegaard i Protestantisk Tid., 1944, 214-17.

Brummer, Carl Johan, 1814-71, Maler. F. 3. Dec. 1814 i Nykóping, Sverige, d. 13. Okt. 1871 i Stockholm.

Student fra Lund 1842, blev Elev ved Akad. i Kbh. Okt. s. A.; gennemgik Frihaandsk., Gipsak. og Modelak. og fik lille Sølvmed. Marts 1846. Udst. Charl. 1844 og 45 (Miniatureportrætter). Var siden virksom i Lund og Skaane som Portrætmaler; arbejdede senere i Stockholm (Arb. i Malmø Mus.). Red.

Brun-Pedersen, Ellen, Maler, se Scheelke, Ellen.

Brun-Pedersen, Laura Oline Hedvig, f. 1883, Maler. F. 19. Juli 1883 i Kbh.: Forældre Manufakturhandler Hans Heinrich Scheelke og Oline Andrea Petrea Petersen. Gift Febr. 1920 i Kbh. med Reservelæge, senere Stabslæge Mads B.-P., f. 18. Dec. 1890 i Haugbølle paa Langeland, S. af Gaardejer Christen Pedersen og Anine Brun. Ægteskabet opløst 1933.

Uddannelse: Besøgte Ernst Goldschmidts Malersk. 1917-18, Harald Giersings Malerak. 1919-20. Stipendier: Treschow 1946. Rejser: 1909-10 Dresden; i Aarene 1920-38 bl. a. Rejser til Florens, Rom, Paris, München. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1921-27, 1928-30; Charl. 1927-43, 46 (16 G. m. 56 Arb.); Charl. Eft. 1931, 36, 42 og 46; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Aarhus 1941; Sep.udst. 1945. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1937; Alfred Benzons Pr. 1940. Hverv: Medl. af Akad.raadet fra 1940.

Arbejder: Motiv fra Mols (1927, Maribo Mus.); Landskab Mols (1928, Vejle Mus.); Landskab (Carlsons Pr. 1.937). Interiør med Figurer (Alfred Benzons Pr. 1940); Foraar (udst. 1946, Aalborg Mus.)

Laura Brun-Pedersen viser et kraftigt kvindeligt Temperament i sine Billeder med dæmpede, lidt giersingske Farver, der ofte antager et graaligt Skær. Hun arbejder ligesom Giersing med Rumkompositioner og opnaar smukke Virkninger i sine Skovbilleder og i Landskaberne med plastiske Menneske-og Dyreskikkelser, som hun føjer sammen til et billedligt Hele. O.S.

Pol. Mag. 17. Okt. 1926 (Int.); Ekstrabl. 26. Febr. 1940 (Int.).

de Brunde, Peter, -1556-, Bygmester fra Antwerpen, blev s. m. en anden Arkitekt, »Nicolaus Myde«, indkaldt af Chr. 111; 7. April 1556 udbetaltes dem deres Besoldning for 6 Maaneder og Penge til Hjemrejsen. O..N.

Utr. K.

Brunn, Johan, -1641-, Billedskærer, fik 16. Marts 1641 4 Dl. for at skære en Skabelon med Kongens Vaaben til et Skib. C.A.J.

Utr. K.

Bruno, Francisco, -1667-70-, Stukkatør. F. i Neapel.

Bruno var en af 3 italienske Stukkatører, som Enevold Parsberg 1667 skaffede hertil fra Dresden; han kom fra Prag. Den 2. Malts 1670 begraves et Barn af ham i Kbh. En Bordplade i Gipsmosaik paa Rosenborg (hvori indlagt Danmarkskort) har han sign. Franciscus Bruno Napolitanus. Muligvis har han udført Stukloftet i Marmorgemakket sst. G.B.

T. f. Kunstind., 1894, 88. H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914, 125, 253; Pers. T., 6. Rk. V, 1914, 143.

Bruun, Anne Marie, se Gilbert-Jespersen, Anne Marie.

Bruun, Lars Christian Volmar, 1794-1877, Maler. F. 26. April 1794 i Kbh., d. 4. Jan. 1877 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Bagerfrimester Thomas B. og Anne Marie Birch. Gift 21. Okt. 1820 med Engel Marie Christenze Heiberg, f. 8. Okt. 1798 i Holsteinsborg, Grønland, d. 14. Juni 1867 i Kbh., D. af Bestyrer for Hvalfangsten ved den grønlandske Handel Edvard Christie H. og Eleonora Cornelia Castonier.

Uddannelse: Fra 1816 Korist ved Det kgl. Teater, senere en Aarrække Korregissør; Afsked 1866; som Maler Autodidakt.

Arbejder: Raderingerne Frederik VI (1837), og Rosenkilde som Trop i Recensenten og Dyret (begge i Kbst.saml.); Tegn. af J. A. G. Stage (Teatermus.); danske Teater-Costumer (1826-31), 1. Saml. raderet af Lahde, Resten tegn. og raderet af B.; Saml, af den danske Scenes Dragter (1834); Den danske Armee (1836); Danske Uniformer af Bruun (1837-42); Danske Uniformer af Chr. Bruun (1845, nyUdg. 1850).

C. V. Bruuns Raderinger, dels af Skuespillere i forsk. Roller, dels Uniformer er dilettantiske. Han optraadte undertiden i Smaaroller paa Teatret og forfattede et Skue-

spil samt nogle Romaner. H.O.

Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Bruun, J. C. 8 Litografier, alle Portrætter af Personer - særlig Embedsmænd fra Provinsen - der levede, omkr. Midten af 19. Aarh., er bet. som litograferet af B. Red.

Westergaard, 1930-33.

Bruun, Johan Jacob, 1715-89, Maler. F. 30. Nov. 1715 i Slagelse, begr. 4. Juli 1789 i Hillerød. Forældre: Postmester, senere Byskriver og Raadmand Thomas B. og Dorothea Sophia Mylius. Gift 5. Juli 1741 i Kbh. med Anna Catharina Basballe, f, c. 1723, d. 4. Jan. 1789 i Hillerød, mulig Plejedatter af Hofmaler Fridrich Holm (s.d.).

Uddannelse: Blev først sat til at studere; men 1732 lod Faderen ham komme i Lære hos Maler Johan Herman Coning, hvor han undervistes i Miniaturemaleri. Stillinger: Kaldte sig kgl. Kabinetsskildrer; søgte 2 Gange forgæves Postmesterembeder; blev 1763 Inspektør for Salpeterværket i Hillerød; ansøgte 1784, da han var blind, om en aarlig Pension fra Hoffet.

Arbejder: Af Prospekter udførte han 1737-69 over 1000 i Gouache, Akvarel og Tusch, forestillende Købstæder, Slotte m. v. Til Thuras Hafnia hodierna (1746) og Den danske Vitruvius (1746-49) tegnede han adsk. Forlæg. Da hans Tegninger til Fr. V.s Atlas ikke blev brugt, fik han 1761 ff. Tilladelse og økonomisk Støtte til selv at udg. den (desværre daarligt stukket af Hans Quist) i Novus Atlas Daniæ, af hvilket Værk kun 1 Bd. udkom: En Række af B.s Prospekttegninger findes endnu bevaret (bl. a. paa Rosenborg, Fr.borg, Kbh.s Bymus., Øregaard og Kbst.saml.). Af Miniaturer og Portrætter kendes Chr. VI og Dronn. Sophie Magdalene (1737, Rosenborg, efter J. S. Wahl), Poul Løvenørn (efter A. Brünniche) samt Niels Trolle (1741, Fr.borg), Ove Gjedde og Oluf Parsberg (1741, begge Ledreborg). De sidste 3 synes at være fra en Rigsraadsserie efter Haelweghs Stik; endvidere Mogens Rosenkrantz (1769, stukket af de Fehrt), Mette Marie Kruse (stukket af J. Haas 1771) og Dronn. Louises castrum doloris (1752, stukket af J. Haas); en Serie Uniformsbilleder i Gouache findes paa Rosenborg.

Det var først og fremmest som topografisk Prospektmaler, J. J. Bruun blev kendt.' Al deres Sirlighed og Naivitet til Trods viser hans Prospekter en ikke ringe Sans for enkle Farve- og Linievirkninger, de bedste røber tillige megen Følelse for Naturen. I al Beskedenhed danner de Begyndelsen til et dansk Landskabsmaleri. J.P.

Pers. T., 5. Rk. III, 1906, 105; Jobs. Werner i Saml., 1929, 164, 180-83; L. Svane i K. Aa., 1933-34, 92; C. Elling i Tilsk., 1934 Il, 454; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; J Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Bruun, Knud Dybvad, Maler, se Dybvad, Knud.

Bruun, Sven, 1890-1930, Maler. F. 29. Maj 1890 i Kbh., d. 10. Juni 1930 sst., begr. i Gentofte. Forældre: Postekspedient, senere Postinspektør Jens Christian B. og Anna Marie Brinck-Seidelin. Gift 1° med Bertha Halby. Ægteskabet opløst. 2° 1. Nov. 1919 i Kbh. med Akla Boughton Hald, f. 6. Okt. 1890 i Kbh., D. af Assistent, senere Kontorchef i Finansministeriet Christian Anton Georg H. og Susanna Oluffa Levison.

Uddannelse: Praktisk Uddannelse som Tømrer for at blive Arkitekt; forb. paa Tekn. Sk. til Akad., opt. paa Akad. 1911 under Rostrup Bøyesen, men brød ud allerede 1912 s. m. nogle andre unge Malere (bl. a. Anders Gudmundsen-Holmgreen og Mogens Vantore), der sluttede sig sammen og dannede Skole med Peter Hansen som Lærer. Rejser: 1926 og 28 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1915; Kunstn. Eft. 1915-19; Udst. i Roskilde 1916 (s. m. ovennævnte Malere, Mogens Lorentzen m. fl.); Fyens Forum 1936; Sep.udst. 1927; Mindeudst. i Kunstfor. 1933. Hverv: Har været knyttet til Statens Croquisskole i Kbh.

Arbejder: Vinterbillede (1928, Horsens Mus.); Maleri og Grafik, overvejende Modelstudier, i Privateje.

Sven Bruuns Kunst er en let, koloristisk Impressionisme, der, skønt svagere, slutter sig til Weie og Isakson. Hans Motiver er Modelstudier, Opstillinger og Landskaber. Mest Interesse har Modelstudierne, der er malet med stor Følsomhed og menneskelig Varme. Hans Fornemmelse for det nøgne Kvindelegemes Karakter viser sig ogsaa i hans grafiske Arbejder, og det er Modelstudierne, der efter hans Død har genvakt Interessen for hans Kunst. Han er mærkeligt uegal i sine Billeder, arbejder øjensynlig mest paa Inspiration. Ofte bliver de helt for- fejlede og grove, men hvor han har kunnet gennemføre sin Tanke, staar man over for en betydelig Maler. O.S.

Pol. 12. Juni 1930 (Chr. Rimestad); Dag. Nyh. 1. Maj 1933 (Sig. Schultz).

Bruun, Thomas, 1742-1800, Teatermaler. F. 27. Febr. 1742 i Dragør, d. 31. Juli 1800 i Kbh ., begr. sat. (Ass.). Forældre: Skoleholder, sidst i Fredensborg, Rasmus B. og Lydia (Loidii) Palm. Ugift.

Uddannelse og Rejser: Boede fra 1754 for kgl. Regning hos Bhgr. S. C. Stanley; fik Akad.s store Sølvmed. 1757, lille Guldmed. 1762 og store Guldmed. 176.5; efter 1768 og 70 forgæves at have søgt Rejsestipendiet for at uddanne sig til Historiemaler gik han over til Teatermaleriet; udf. 1770-71 (s. m. 2 andre Malere) Dekorationer til italienske Operaer og fik 1776 efter Akad.s Anbefaling Ekspektance som Teatermaler Cramers Efterfølger ved Det kgl. Teater; fik 1777-80 kgl. Rejse. stipendium til videre Uddannelse og hjemsendte fra Dresden »architektoniske og caracteristiske Figurer«, som skulde vise hans Fremgang som Teatermaler. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1780; Medl. 1800. Embeder og Hverv: Teatermaler ved Det kgl. Teater 1782-1800. Udstillinger: Akad. 1775; Salonen 1794 (15 Arb.); Teaterudst. 1898.

Arbejder: Kobberslangen i Ørkenen (1762, lille Guldmed.); David drager i Triumf ind i Jerusalem (1765, store Guldmed.); Portrætter af Generalerne Eickstedt og Køller-Banner og Tegninger af Justitsraad Hjorthøj og Prof. Sporon (alle udst. 1775); Teaterdekorationer m. m.: til Salieris Opera Armida (1781); Udkast til Sørgefest for Ewald (1781); Balletten Angelica og Medoro (1784); Birgitta Catharine Boye: Gorm den Gamle (1785); Orpheus og Euridice (1786); Beaumarchais: Figaros Giftermaal (1786); Chr. Pram: Damon og Pythias og sammes: Frode og Fingal (begge 1790); Thaarup: Høstgildet (1790); Richard Løvehjerte (1791); P. A. Heiberg og Claus Sehall: Chinafarerne (1792); Thaarup: Peters Bryllup (1793); Chr. Pram: Serenaden eller De sorte Næser (1795); O. J. Samsø: Dyveke (1796). Udkast i Teatermuseet, Det kgl. Teater, Det kgl. Bibliotek og Kbst.saml. Tilskrivning: 2 store og 7 mindre Vægdekorationer opr. i Ejendommen St. Kongensgade 33; erhv. 1919 af Hofjægermester H. Castenskiold og af denne først opsat paa Overgaard, siden paa Borreby.

Da Akad. 1776 foreslog Thomas Bruun som Cramers Efterfølger, hed det i Forslaget, at det var ham paalagt at blive Vinteren over paa Akad. for at lægge sig efter Perspektiv og Arkitekturordener. I Anledning af hans Udenlandsrejse 1777-80 tilraades det ham at studere Klædedragterne i de forsk. Lande, bl. a. paa den store Opera i Paris. B. nød stor Agtelse i Datiden, skønt man fandt, at hans Dekorationer ikke helt stod paa Højde med Cramers. Han virkede i en Tid, da en national dramatisk Litteratur begyndte at gro frem; han har saaledes skabt den dekorative Ramme om Værker af Thaarup, Pram, P. A. Heiberg, Samsøe, Baggesen, Sander og Falsen. B.s smagfulde og omhyggeligt udførte Teaterdekorationer er i ikke ringe Grad præget af Nyklassicismen. Med sit Udstyr til Samsøes Dyveke anslog han en historisk Stil, medens han til Thaarups Høstgildet og Peters Bryllup gav idylliske Billeder af dansk Bondekultur. I flere Scenebilleder søgte han at fortsætte og videreføre den af Cramer i Dekorationerne til Balders Død anslaaede nordiske Stil, hvorved han fik en ikke ringe Indflydelse paa den ydre sceniske Ramme ornkr. Oehlenschlägers Tragedier. T.K.

Th. overskou: Den danske Skueplads, III, 1860; Pers. -T., 5. Rk. 111, 1906, 196; Tilsk., 1932 11, 439-40; T. Krogh: Danske Teaterbill. fra det 18. Aarh., 1932, passim; K. Aa.

1933-34, 284; Leif Østby i Kunst og kultur, 1935, 252; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Tove Clemmensen: Borreby, 1942, 32 og fig. 44-45.

Bruun, Laurits Theodor Vilhelm August, 1858-1917, Arkitekt. F. 27. Okt. 1858 i Kbh., d. 12. Jan. 1917 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kontorchef, Justitsraad Carl Theodor B. og Laura Oline Hagen. Ugift.

Uddannelse: Præliminæreks., derefter Assistent i Handelsbanken; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. April 1879; s. A. i Murerlære; Afgang Okt. 1888. Rejser: 1886-87 Paris. Udstillinger: Charl. 1890-91 (2 Arb.). Embeder og Hverv: Inspektør og Tegnelærer ved Fagskolen for Boghaandværk 1893-99.

Vilhelm Bruun har væsentlig beskæftiget sig med Kunstindustri, som han især studerede under sit Parisophold. Han har besørget den kunstneriske Tilrettelæggelse af Godfred af Ghemen: Jon Presth (Udg. 1898) og tegn. Exlibris bl. a. til Chr. X. Formentlig har han selv givet Tegning til mange Bind i sin kostbare Bogsaml., som han testamenterede til Det kgl. Bibliotek tillige med et Legat til kunstnerisk Indbinding af særlig smukke Bøger. T.H.C.

Arch., 1916-17, 132; F. Hendriksen i Aarb. f. Bogvenner, I, 1917, 165.

Brücker, Knud, f. 1885, Arkitekt. F. 26. Juni 1885 i Aagaard ved Kolding. Forældre: Kapellan, senere Frimenighedspræst Georg Valdemar B. og Inger Marie Marstrand. Gift 28. Dec. 1909 i Aagaard med Elfrida Marie Jørgensen, f. 4. April 1881 i Høng, D. af Højskoleforstander Anders J. og Marie Lomholt. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Murersvend; Elev paa Tekn. Sk. i Kolding og i Kbh.; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Sept. 1.904; Afgang Jan. 1917. Stipendier: K. A. Larssen 1924. Rejser: 1913 Italien; 1924 Paris; 1936 Holland og Tyskland; 1937 Sverige. Embeder: Lærer ved Odense tekn. Skole 1919-40 i Husbygning, Opmaaling m. m.; Arkitekt ved Vallø Stift. Udstillinger: Charl. 1937.

Arbejder: Gymnastiksal ved Realskolen i Høng (1926); Præstebolig ved Kingokirken i Odense (1926); Dyrlægebolig i Otterup og Lægebolig i Nørre Aaby (1930); Fyns Stifts Kreditforening (1936); Parkbebyggelse (48 Lejligheder) for Odense Staalskibsværft (1939); forsk. Villaer i Odense; Stuehus til Tangmosegaard ved Køge; Forstassistentbolig i Herfølge. - B. udg. i 1939 (s. m. Prof. Hansen Larsen): Nye danske Landbrugsbygninger. Som Lærer ved Odense Tekn. Skole har han haft væsentlig Del i Publiceringen af de Opmaalingsarbejder derfra (Maaleren), der støttet af Carlsbergfondet, er udgivet med Tekst af Fr. Weilbach. H.F.

Ark. U., 1939, 135-36 (Danske Landbrugsbygninger); Ark. M., 1939, 48-50 (Fyns Stifts Kreditforening, Odense); L. Hansen Larsen i Dansk Landbrug, 1945, 147.

Bryde, Christian, c. 1734-68, Bhgr. F. c. 1734, d. 31. Juli 1768 i Kbh., begr. sst. (Frue). Forældre: N. N. og Anna Marie. Gift 10. April 1767 med Beate Henrica Lessøe, f. 28. Dec. 1743 i Karise, d. 30. Dec. 1779 i Kbh., D. af Sognepræst Hans Larsen Pedersen L. og Anna Margrethe Ecksted.

B. var i Lære hos S. C. Stanley fra 1748 til dennes Død 1761 og arbejdede derefter paa egen Haand; søgte 1765 om at blive Kabinetsbilledhugger i Træarbejde og fik Okt. s. A. kgl. Bestalling, vel paa Anbefaling (dat. 20. Sept.) af Jardin, som benyttede ham til forskellige Arbejder i Riddersalen paa Chr.borg.

Brydes Arbejde bestod i øvrigt væsentlig af udskaarne Malerirammer og Kroner til saadanne, af hvilke han leverede adsk. til Fredensborg. Til Crev J. L. Holsteins Palæ udf. han 10 Konsolborde. B.L.G.

Utr. g. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880.

Brygge, Hans Peder Hansen, f. 1885, Maler. F. 24. Dec. 1885 i Korsør. Forældre: Rangerformand Johan Christoffer Hansen og Ane Kristine Larsen. Navneforandring 6. Maj 1916. Gift 1. Aug. 1919 i Holstebro med Helga Johanne Augusta Hansen, f. 29. Okt. 1888 i Kbh., D. af Tømrer Christian Theodor H. og Mathilde Marie Holbøll.

Uddannelse: Var i Malerlære 4 Aar i Kbh. og besøgte samtidig Tekn. Sk., hvorfra han dimitt. til Akad. Jan. 1905; Afgang Maj 1910. Rejser: 1910-12 Tyskland (Berlin, Dresden); 1914-16 Frankrig (Paris, Auvergne); 1921 Frankrig (Paris, Marseille); 1924 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1913; Charl. 1914-16 (begge Steder som Hans Hansen); Salonen, Paris, 1920; Sep.udst. bl. a. Chr. Larsen 1934.

Arbejder: Portræt af Thøger Larsen og Frue (1920), Fisker bøder Garn (1922) (begge dep. i Lemvig Mus.); Portræt af Etatsraad Povl Bentzon (1924); 7 Sogneraadsformandsportrætter (c. 1926-27, Kastrup Raadhus); Udsmykning af Byraadssalen, Lemvig, med Akvareller og Oliemalerier, Motiver fra Lemvig og Omegn (1932-42); Mølleaaens 9 Møller (1939, Lyngby Raadhus).

Brygge har som Landskabs- og Folkelivsmaler ved sit Bekendtskab med Kristen og Niels Bjerre Tilknytning til Vestjylland. 1914 rejste han med Niels Bjerre og Gorm Hansen til Frankrig, og 1919 tilbragte han for første Gang Sommeren s. m. Niels Bjerre ved Vesterhavet (Vejlby, Harboøre); siden har han malet i Vestjylland under aarlige Besøg. Han har i vid Udstrækning dyrket Akvarellen og udført enkelte Raderinger. U.

Otto Gelsted i Atlantis, 1923, 545; Thøger Larsen sst., 1925, 28.

Brüggeman, Hans, -1520-, Bhgr. og Billedskærer. F. i Walsrode, Lüneburg Hede, Hannover. H. Rantzau benævner 1597 ogsaa H. B. Maler. Almindeligvis udøvedes de tre Kunstarter paa den Tid af samme Kunstner; men der kendes ikke noget Eks. paa Malerier fra B.s Haand. Øvrige Livsforhold ubekendte.

Med Bruggemans Hovedværk, Altertavlen fra Bordesholm som Midtpunkt kan man i

Tiaaret 1515-25 fastslaa flere andre Arbejder. Sandsynligvis har B. udført Modellerne til Hertug Frederiks (senere Kong Fr. I af Danmark) og Gemalindes Figurer paa Bronzegravmælet i Bordesholm Klosterkirke, der maa være udført ml. 1514 og 18. Fra 1520 er det store Monstranshus fra Mariekirken i Husum. Det er nu forsvundet; men bevaret fra det er endnu i det danske Kongehus' Eje den 1,28 m høje Figur af Maria med Kristusbarnet; og i Kaiser Friedrich-Mus. i Berlin en lille lutspillende Engel. Fra samme Kirke stammer den smukke Gruppe i Nationalmus. af S. Jørgen med Dragen (Gave 1830 fra Byens Magistrat til Mus.). Med Aarstallet 1521 er det store udskaarne Alter, der blev udført til Bordesholm Klosterkirke, men som siden 1666 er opstillet i Slesvig Domkirke, betegnet. Det er 15,7 m højt og viser 16 Fremstillinger af Lidelseshistorien, til Dels paa Grundlag af Dürers lille Passion. Det dramatisk fortællende Moment og Interessen for en scenisk-rumlig Udformning i Relieffremstillingerne ligesom selve Tavlens Komposition og Farveløshed er ret enestaaende paa vore Breddegrader. Intet af de nævnte Arbejder af B. har været stafferede og kriderede,malede og forgyldte paa middelalderlig Vis. Naar dertil kommer den krasse Virkelighedsskildring og de renæssanceprægede Træk, som findes i Tavlen trods den rent gotiske Op-bygning og Ornamentik, saa tyder alle disse Ting paa, at B.s Kunst har faaet sit afgørende Præg i Westfalen, og at nederlandsk Kunst ligger der bagved igen. 2 Aar efter BordesholmAlterets Udførelse fik B. Bestilling paa en Altertavle til Kirken i sin Fødeby Walsrode. Den skulde fremstille Marias Himmelfart og paa Fløjene og Fodstykket have de 12 Apostle, Johannes Døberen og Altrets andre »Patroner«. Tavlen eksisterer ikke længere, om den er kommet til Udførelse. Af de faa kendte Værkstedsarbejder kan nævnes det saakaldte »Goschhof-Alter« og det »lille Bordesholm-Alter« (begge i Thaulow Mus. i Kiel). Efter 1523 haves ingen Efterretninger om Kunstneren. V.Th-U.

A. Sach: Hans Brüggemann,1865 (2.Udg.1895); N. L. Høyen: Skrifter, II, 1874, 152-69; W. Rode: Gesch. d. deutschen Plastik, 1887, 223-25; A. Matthaei: Zur Kenntnis der mittelalterlichen Schnitzaltüre Schlesw.-Holst., 1898, 71-73; samme: Werke der Holzplastik in Schlesw.-Holst. bis zum Jahre 1530, 1901, 136-38 og 177-79; R. Doebner i Rep. f. Kunstwissenschaft, 1901, 124-26; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926, 191-202; V. Thorlacius-Ussing i Aarb. f. nord. Oldk., 3. Rk. XIX, 1929, 263-82; samme i Mémoires de la société royale des antiquaires du Nord, 1929-30, 271-90; samme i Tilsk., 1933, 358-64.

Brünnich, Morten Thrane, 1805-61, Maler. F. 14. Dec. 1805 i Kbh., d. 21. Juli 1861 i S. Petersborg, begr. sst. Forældre: Hofbogtrykker Boas B. og Sophie Amalie Sejlflod. Ugift.

Uddannelse: Akad. 1820-25, senere atter i Gipssk. 1838-39; fik 1839 Tilladelse til at kopiere paa Fr.borg. Rejser: I Beg. af 1840erne til Rusland, hvor han vandt et godt Navn som Portrætmaler. Udstillinger: Charl. 1839-40 (m. 7 Portrætter).

Arbejder: Portræt af Fru E. D. Fiedler, f. Petersen (1838); Portræt af islandsk Købmand Brandt (1840); Dameportræt (1844) (alle forh. i Joh. Hansens Saml.); Portræt af Greve Vargas de Bedemar (1840, Zoologisk Mus.); Portræt af Generalmajor Adam Tobias Lützau. Red.

E. F. S. Lund, VII, 1, 1900, 71.

Brünniche, Andreas Pedersen, 1704-69, Maler. F. 4. April 1704 i Roskilde, d. 4. Nov. 1796 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Forældre: Drejer Peder Jacobsen B. og Anne Marensdatter. Gift 7. Juni 1735 i Kbh. med Margrethe Hvass Trane, f. 17. Febr. 1703 i Aarhus, d. 26. Nov. 1762 i Kbh., D. af Købmand Morten Mortensen T. og Mette Sørensdatter Lyngbye.

Uddannelse: Kom til Kbh., hvor han arb. i Kunstkammerforvalterens Værksted, først hos Bendix Grodtschilling d. Yngste, fra 1737 hos J. S. Wahl. Som dennes Elev og dygtige Efterligner blev han en meget benyttet Portrætmaler.

Arbejder: Restaurerede 1733 Dittmers' store Maleri af Fr. III paa Paradesengen i sin Fødebys Domkirke; malede 1735 til Kunstkammeret 2 ovale Knæstykker af Chr. I. og Chr. II; Selvportræt og Billede af hans Hustru (e. 1735, Fr.borg); Fr. IV (Holsteinborg); Sophie Magdalene (Fr.borg, Gentagelse paa Rosenborg fra 1764); Fyrstinde Sophie Caroline af Ostfriesland, Prinsesse Charlotte Amalie (1759) (begge Fr.borg); Barnebillede af Chr. VII (c. 1760 og 64) og Arveprins Frederik (c. 1760) (alle 3 Vemmetofte); Fr. Klingenberg (1740, Wedellsborg); Henrik IV, Greve af Reuss (1742, Sorø Akad., Ledreborg); Chr. Braëm (1743, Fr.borg); Chr. R. Ph. Gersdorff (1747, Gisselfeld); Nic. Brorson og Hustru Barbara Agnete Hansen (1748, Kopier af Vig. Erichsen paa Fr.borg); Erik Pontoppidan (1749, stukket af O. H. de Lode); Vallø Stiftsdamerne Nicoline Rosenkrantz (1742, Gisselfeld), Prinsesse Sophie Frederikke af Glyksborg (1752, Vallø, Gisselfeld, Fr.borg), Vibeke Margrethe Juel (1752, Valdemars Slot); Knud Trolle og Hustru Birgitte Restorff (1753, Gaunø, Rosenholm, Privateje); H. C. J. Begtrup og Chr. Bagge (1754, Horsens Statsskole); Peter Hersleb (1754, Ledreborg; 1757, Fr.borg); Jens Worm (1758, Horsens Statsskole); Anders Skeel og Hustru Charlotte Amalie Charisius (1758, Gl. Estrup); Holger Rosenkrantz (1759, Fr.borg); A. N. Ryge (1759, Roskilde Katedralskole); A.. C. Teilmann (1765, Orebygaard, Roskilde Katedralskole); Tøger Reenberg Teilmann (1765, Orebygaard); Anna Elisabeth Juul (1769, udst. i Altona 1914). Udaterede Billeder: Poul Vendelbo Løvenørn (Fr.borg, Ledreborg); Otto Thott (Fr.borg); J. S. Schulin og Hustru Cathr. M. Møsting (Valdemars Slot); Chr. Skeel (GI. Estrup); Poul Abraham Lehn (Orebygaard); Herman Løvenskiold (forh. Løvenborg); Adam Chr. Holsten (Holstenshus) og det Herslebske Familiebillede (Privateje).

Ved deres lyse Kolorit og følsomme Karakteristik staar Brünniches Selvportræt og dets Pendant i en Gruppe for sig; snart øvede imidlertid Wahl en afgørende Indflydelse paa hans Malemaade, særlig ved de mere officielle Portrætter. Under Paavirkning af Hørner og Pilo brugte han dog stundom lysere Farver, ligesom hans Figurkompositioner af og til blev mere rokokobetonede. Et enkelt Portræt fra hans Dødsaar viser ham som Juel-Efterligner i den mere beherskede, nye Tids Stil. Et samlet Overblik over hans Produktion understreger Indtrykket af en typisk hjemmegjort, andenrangs Kunstner, der aldrig naaede til en fri og selvstændig Behandling af sine Emner; men som en udmærket Farvemester og en dygtig Stofmaler havde han Fortrin, der faldt i det store Publikums Smag. J.P.

J. Brønniche: Stamtavle over Familien Brunnich m. fl., 1910, 12; K. Aa., 1914, 105-06; C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 13-15; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940; V. Thorlacius-Ussing i Danmark 1944, 110; Kunst i Privateje 1-111, 1944-45.

Brünniche Peter, 1739-1814, Maler. F. 4. Aug. 1739 i Kbh., d. 15. Sept. 1814 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Maler Andreas B. (s.d.) og Hustru. Gift 25. Aug. 1780 i Kbh. med Inger Caroline Egeroed, f. 9. Okt. 1763 i Kbh., d. 20. Dec. 1815 paa Fr.berg, D. af Murermester Anders Nielsen E. og Johanne Poulsdatter Kemp.

Uddannelse: Gik paa Akad. de første Aar efter dets Oprettelse; fik 1756 og 58 den lille, 1759 og 62 den store Sølvmed.; 1763 den lille, 1764 den store Guldmed. Rejser: Fik 1765 det store Rejsestipendium, hvorefter han opholdt sig 3 Aar i Paris og 3 i Rom for særlig at dygtiggøre sig som Historiemaler. Det sidste Sted var han med i den muntre Kreds, der flokkedes omkring Tobias Sergel. Fra Neapel begav han sig 1771 paa Hjemrejsen, men naaede i første Omgang kun til Hamborg, hvor han havde Beskæftigelse indtil Efteraaret 1772. Udmærkelser: 1773 agreeret ved Akad.; først 1776 havde han sit Medl.stykke færdigt, og kun ved Præses' (Arveprinsens) Stemme sikredes hans Medlemsskab. Embeder og Hverv: 1799-1801 Akad.s Kasserer; 1803 ansøgte han forgæves om Jens Juels Professorat; 1778 kgl. Flaademaler. Udstillinger: Salonen 1778 (23 Arb.).

Arbejder: Overgangen over det røde Hav -(1763, lille Guldmed., Akad.); Dronningen af Saba besøger Kong Salomon (1764, store Guldmed., tilh. Akad.); Grams og Gros Historie og Sammenkomst efter Sakse (Receptionsstykke, 1776, tilh. Akad.); Syndfloden (tilh. Akad.); Tegn. i Kbst.saml.; af de paa Salonen 1778 udst. Billeder rostes hans Prometheus og en Kopi efter Guido Renis Fortuna; af hans Portrætter kendes nu kun Fr. VI som Barn (1774, Gaunø, Rosenborg); til det asiatiske Kompagni kopierede han P. Als' Chr. VII i Chr.borgs Riddersal (1774); Portræt af Niels Ryberg (1775).

De gode Løfter fra Elevtiden paa Akad. indfriede Peter Brünniche aldrig. Hans kunstneriske Produktion er baade meget lille og temmelig maadelig; men ved Siden af drev han en omfattende Malerforretning, som vel bragte ham i Strid med Malerlavet, men tillige gjorde ham til en velstaaende Mand. J.P.

Adresseavisen, 1814, Nr. 219; 1815, Nr. 300; J. Brønniche: Stamtavle over Fam. Brünnich m. fl., 1910, 12; L. Swane: Abildgaard, 1926; Fr. Noack: Das Deutschtum in Rom, I-II, 1927; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, 1935; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936, 404.

Bræstrup, Carsten, 1756-1801-, Maler. Formentlig f. 1756 i Horsens eller Egnen der omkring. Fader: en Skipper. Gift med Christiane Fender.

B. besøgte Akad.s fri Tegnesk. 1773. 1779 ansøgte han »til min Lykkes Forfremmelse« Akad. om en Attest. B. nedsatte sig c. 1784 som Maler i Horsens, hvor han fik Borgerskab, og hvor han 1801 endnu var bosat.

Arbejder: Alterbilledet til den af Jens Hiernøe skaarne Altertavle i Vejle Kirke 1791 (Billedet forestiller Opstandelsen og er sign.); har ogsaa leveret Billeder til andre nyklassicistiske Altertavler fra Jens Hiernøes Værksted: et er bevaret i Daugaard (Replik efter Vejle), andre fandtes i Vor Frelsers Kirke, Horsens (1790) og sikkert i Skanderborg Slotskirke (c. 1800). Hovedparten af B.s Arbejder har uden Tvivl været af dekorativ Art: Staffering af Kirkeinventar og Dekorering af den Sandstensskulptur, der prydede Bygmester Anders Kruuses Borgerhuse. O.N.

Utr. K. - Hans Hansen: Portrætmalerens Dagbog, 1907, 24-25; O. Norn i Vejle Amts Aarb., 1938, 23.

Bræstrup, Cosmus Ernst Georg, 1877-1944, Arkitekt. F. 23. April 1877 paa Fr.berg Slot, d. 9. Marts 1944 i Kbh., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Kaptajn, senere Oberstløjtnant Tycho B. og Carolina Elisa Voss Hartwig. Gift 5. Sept. 1906 paa Fr.berg med Karen Margrethe Ida Johanne Schäffer, kaldet Jacobsen, f. 25. Marts 1880 i Kbh., d. 1. Sept. 1932 ved Helsingør, D. af Skuespiller Johan Ludvig Valdemar S. og Skuespillerinde Anna Theresia Jacobsen.

Uddannelse: Student 1896, cand. phil. n. A.; gennemgik Tekn. Sk.s Bygn.kl. 1896-97; i Murerlære; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Jan. 1898; besøgte en Vinter Malersk.; Afgang som Arkitekt Jan. 1910; Medarbejder hos F. C. C. Hansen, Sorø; Ulrik Plesner; H. Wenck; H. J. Holm; Gotfred Tvede. Stipendier: Dronn. Alexandra 1915; Akad. 1917; Theophilus Hansen 1919. Rejser: 1899 Lybæk; 1902-03 Tyskland, Svejts, Italien (Rom); 1913 Holland, Belgien, Weimar, Leipzig; 1921 Prag, Wien, Jugoslavien, Grækenland (Athen), Italien (Lecce), Frankrig, England. Stillinger og Hverv: Assistent ved Kbh.s Bygningsvæsen 1907; Bygningsinspektør i 6. Distrikt 1923, i 3. Distrikt 1932, i 2. Distrikt 1938; en Aarrække Lærer ved Akad.s Bygningsskole. Udstillinger: Skønvirkes Udst. 1909 (Sølvtøj); Bygn.- og Havekunstudst. i Charlottenlund 1913; Charl. 1917, 20, 22 og 26; Stockholm 1918; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929.

Arbejder: Villaerne Taarbæk Strandvej 191 for Etatsraad Norstrand (1908); Firkløver, Sletten for Admiral Bastrup (1910); Vemmetofte Allé 32 (1912); Birchs Alle, Nyborg for Sagf. Chr. Quist (1912); Henningsens Allé, for Telefondirektør Michelsen (1914); Clausensvej 6 for ORSagf. Trier (1916); Vingaards Allé 17 (1918); Møens Diskontobank, Stege (1915); Ombygning af Dyresøgaard ved Helsingør (1918); Hummeltoftevej 45 (1929); Aalekistevej 66 (1933); Phistersvej 24 (1927). Gravmæler bl. a. for Admiral C. A. Bruun (1911); for HRPræsident Cosmus Meyer (1941). Har malet en Del Akvareller. H.F.

Arch.,1908-09, 421-24 (Landsted i Springforbi); 1911-12, 424 (Sommerhus i Nordsjælland), 429-32 (Østervolds Bevarelse); Ark. U., 1944, Tillæg S. 5 (Nekr. af Einar Madvig).

Bræstrup, Jens Christensen, 1712-78, Maler. F. 30. Aug. 1712 i Bredstrup, Ring Sogn, d. 28. Maj 1778 i Kbh., begr. sst. (Helligg.). Gift 1 ° 14. Jan. 1744 i Kbh. med Anna Christiane Dorothea Milan, f. 20. el. 22. Juni 1717, vistnok paa Fyn, d. 2. Dec. 1752 i Kbh., D. af Malermester Carl Friderich M. og Anna Marie Kesler. 2° 15. Juni 1753 i Kbh. med Ane Christine à Jessen, f. 5. Marts 1716 i Neuenkirchen, Holsten, d. 21. Juli 1793 i Kbh., D. af Diakon Tycho à J. og Anne Elise Schrøder.

Formentlig uddannet i Kbh., fik Borgerskab her som Maler 23. Juni 1744, logerede 1745 i Kompagnistræde, 1752-68 i Endeløsstræde.

Bræstrup var siden 1749 stærkt anvendt ved finere Malerarbejde i de kgl. Slotte og synes ogsaa at have leveret dekorativt Panelmaleri. 1755 Hofmaler og -forgylder; 1764 og 1770 malede han Dessertservicer for Kongen. C.E.

Danske Patriciske Slægter, I, 1891, 64; H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 34-35; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; M. Krohn: Frankrig og Danm. kunstn. Forb., I-II, 1922; C. Elling: Amalienborg-Interiører, 1945.

Brøndsted, Knud, f. 1887, Bhgr. F. 26. Nov. 1887 i Rønne. Forældre: Adjunkt, senere Lektor Karl Gustav B. og Clara Margrethe Kirstine Thomsen. Gift 3. Juni 1921 i Roskilde med Maler Helga Regitze Hansen, f. 10. Aug. 1891 paa Snertingegaard ved Vordingborg, D. af Forpagter, senere Konsulent og Proprietær Edward Joachim H. og Helga Sophie Erasmine Kiær.

Uddannelse: Student 1906, cand. phil. n. A.; studerede Medicin i 2 Aar og dimitt. samtidig af G. Vermehren til Akad. Sept. 1908, hvor han blev Elev af C. Aarsleff; Afgang Maj 1917. Stipendier: Bielke 1920; Akad. 1926, 27; Ronge 1933, 38. Rejser: 3 Aar i Florens, 2 Aar i Rom 1924-29. Udstillinger: Charl. 192145 (14 G. m. 16 Arb.); Charl. Eft. 1937.

Arbejder: Ynglinge-Statuerne: Yngling (udst. 1925), Fjenden (udst. 1927), S. Georg (udst. 1929); Buster af Oversygeplejerske Cecilie Lütken (udst. 1930), af K. G. Brøndsted (udst. 1931), af Censor P. A. Rosenberg (udst. 1933).

B. har tillige malet Portrætter og Landskaber fra Italien. S.S-z.

Studenterne MCMVI, 1931.

Brøndum, Anna, se Ancher, Anna.

von Brøsel, Peter -1584-, Stenhugger paa Kronborg, formentlig fra Bryssel, arbejdede under Opbergens Ledelse paa Kronborg, hvor han 1584-85 huggede Sten til Kongens Drejerkammertaarn samt en Gavl og nogle Skorstene (Kaminer). C. A.J.

Kane. Brevb. 1584-88, 1906, 130, 204, 206; Friis: Saml., 1872-78; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 59, 76.

Brøtterup, Rasmus Severin, 1803-74, Arkitekt. F. 21. Juni 1803 i Kbh., d. 16. Nov. 1874 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Snedkermester Jens B. og Ane Elisabeth Overgaard. Gift med Louise Susanne Marie Bruun, f. c. 1813, d. 1. Jan. 1841 i Kbh.

Fra 1814 uddannet paa Akad. i Kbh., hvor han 1827 opnaaede den lille og den store Sølvmed. for 2 Projekter, henholdsvis til en Bank og et Kirurgisk Akademi (udst. paa Charl. 1828); 1831 indstillede han sig med et Projekt til Et Kunstakademi til Guldmed.,men fik den ikke. Red.

Utr. K.

B t 1584, Sign. paa Borgmester Peder Pedersens Epitafiemaleri med Familiebilleder og den opstandne Kristus i Køge S. Nicolai Kirke. O.A.

Danmarks Kirker, Kbh.s Amt, 1946, 227.

Buch, P. -1783-, Maler. Et Portræt af Frk. Hedevig Margaretha de Lasson (d. 1785) i den gamle By i Aarhus bærer Paaskriften »Mahlet af en bonde paa Aakiers gods P. Buch 1783.« L.R.B.

Buchholtz, Hans, -1660-1711-, Bhgr. og Billedskærer. Fader: Bhgr. Paul B. d. Æ.(s.d.).

H. B. levede i Flensborg og var ved Faderens Død 1660 endnu umyndig. Han arbejdede i Træ og Sten, udførte Kirkeinventar (Ligbaare til S. Nikolaj 1692; Font til Holbøl Kirke 1701, nu forsvunden) og Vaaben til Byens Bygninger. B.s Broder Paul B. d. Y. (-1689-) bistod ham. Hans B. d. før 1727, Sønnesøn af H. B., arbejdede ogsaa i Flensborg som Billedskærer og synes desuden at have været Frimester i Snedkerfaget. O.A.

Haupt, 111, 1889.

Buchholtz, Paul, den Ældre, -1634-60, Billedskærer og -hugger i Flensborg. D. ved Nytaar 1660. Gift med Christine, vist D. af Billedskærer Johan Ringerinck.

Fra Slesvig By kom B. 1634-35 til Flensborg, hvor han blev Borger og senere købte sin Svigermoders Hus i Rødegade. En stridbar Kollega, Claus Gabriel, kaldte ham Fusker, men maatte tilbagekalde denne Fornærmelse, da alle Snedkerlavets Mestre sagde god for B. Flere Efterkommere fulgte ham i Faget. Af hans Arbejder kendes kun en Stentavle fra 1638 i Flensborg Kloster. C.A.J.

Haupt, 111, 1889 (jfr. 11, 1888, 278).

Buchholtz Wilhelm, -1741-, Billedskærer. Fader: Paul B. d. Y., Broder til Hans B. (d. før 1727, s.d.).

Wilhelm Buchholtz fik senest 1715 Borgerskab og søgte 1727 om at faa Broderens Frimesterskab overført til sig. Alteret i Breklum ved Husum 1741 er udført af ham; det er et meget stateligt Barokstykke med glatte og snoede Søjler. Paa Predellaen: Nadveren, som Hovedstykke Opstandelsen, derover Himmelfarten, øverst Treenigheden. O.A.

Haupt, 111, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Husum, 1939.

Buchwald, Johann Georg Ludwig Bonifaz d. 1806, Fajancemester. F. i Töplitz (Bøhmen), d. Nov. 1806.

Uddannedes alsidigt ved Fabrikker i Tyskland og Sverige. Var 1765-68 Direktør for Eckernførde-Fabrikken, derunder ham naaede sin højeste Blomstring. Derefter i Kiel (Direktør 1768-71) og Stockelsdorf (1772-85). Signerer enten med fuldt Efternavn eller med B. i Etagesignaturer. Hans Indsats kan især følges gennem Udviklingen af Tingenes Form, og de modellerede Pragtstykker synes at være skabt under hans Inspiration, maaske af ham direkte (Blad- og Blomsterværket, Figuren Harlekin). Han arbejdede ogsaa med Indførelse af de brogede Højildsfarver. Arb. bl. a. paa Fr.borg, i Kunstindustrimus. og Nationalmus. J.P.

E. Hannover: Keramisk Haandbog, 1, 1919; K. Huseler: Gesch. der schlesw.-holst. Fajancemanufaktur, 1929.

Budtz, Agnes Ottilie, 1853-1930, Maler. F. 17. Nov. 1853 i Maarslet, d. 30. Marts 1930 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Sognepræst Jacob Michael Frederik B. og Eline Marie Cecilie Schoubye. Ugift.

Uddannelse: Elev paa Vilh. Kyhns Tegnesk. samt hos Johs. Boesen; lærte Blomstermaling hos Ida Heerfordt og Augusta Dohlmann. Udstillinger: Charl. 1884-87 (m. 4 Arb.).

Udførte Blomstermalerier, særlig en enkelt blomstrende Plante. Red.

Budtz Møller, Carl, f. 1882, Maler. F. 19. Juli 1882 i Rødby. Forældre: Kontorist og Fotograf Christian Wilhelm Møller og Benedicte Gertrudline Natalie Rasmussen. Gift 20. April 1919 i Nødebo med Maria Magdalena

Christensen, f. 18. Okt. 1892 i Hjørring, D. af Træhandler Simon Lauritz C. og Mette Marie Pedersen.

Uddannelse: Staaet i praktisk Malerlære i 4 Aar og samtidig forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; Akad. 1901-06 under Aug. Jerndorff med Afgang fra Modelsk. Stipendier: K. A. Larssen 1907 og 14; Akad. 1908 (mindre); Hjelmstjerne-Rosencrone 1914; Det Classenske Fideikommis 1920. Rejser: 1908-37 talrige Rejser til Italien; ind imellem Rejser til alle europæiske Lande; Somrene ofte paa Bornholm. Udstillinger: Charl. 1907-24 (14 G. m. 30 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 190812; Unge Kunstn. Forb. 1909; Paris 1910; München 1911; Expositione internationale, Rom, 1912; For. f. dekorativ Kunst, Charl., 1914; Sep.udst. i Den frie Udst. Bygn. 1918, 29 (retr.) og 38; Kunsthallen 1936. Stillinger: Lærer i Klassen for Kunsthaandværk paa Tekn. Skole 1908, Overlærer 1914.

Arbejder: Samson og Dalila (1910) og Den blinde Belisar (1911) (begge Konk.arb. til Akad. Guldmad. ); Formiddagssol, Salene (1919, Bornholms Mus.); Tempelruiner, Agrigento (1928, Mus. i Agrigento); Udsmykning i Søjlehallen paa Carlsberg: N. C. F.'s Monumenter og Bygningsværker (1911); 5 Malerier, Forarbejder til samme (Carlsberg Mus.);.Fresker i S. Lukas Kirke (1910), Altertavle til P. V. Jensen-Klints Anna Kirke (1939) og Prædikestol til samme (1939); Tegn. til kunstindustrielle Arb. (Guldsmedelavets Banner, Sølvog Guldsmede- samt Billedskærerarbejder og Møbler); deltog 1901-06 i Restaureringen af Kalkmalerier for Nationalmus.

Budtz Møller er overfladisk paavirket af Kr. Zahrtmann og maler saavel italiensk Gadeliv som bornholmske Landskaber med samme Kolorit og godt Haandelag. Hans Produktion er meget omfattende, og det vakte stor Opmærksomhed, da han i 1918 fyldte Den frie Udst.s Bygn. med sine Billeder og solgte for 112.000 Kr. B. M. har gjort et stort Arbejde for Kunstindustrien, bl. a. gennem sin Lærervirksomhed ved Kunsthaandværkerskolen.

O.S.

Pol. 12. Okt. 1918; Nat.tid. 9. Febr. 1929 (Th. Faaborg); Morgenbl. 10. Febr. 1929; Berl. Tid. 13. Febr. 1929 (K. Flor); B. T. 20. Febr. 1929 (Houmark).

Bugge, Aage, f. 1874, Arkitekt. F. 26. Marts 1874 i Ryde ved Holstebro. Forældre: Sognepræst, sidst i Torrild og Vedslet, Georg Nicolai B. og Frederikke Marie Olsen. Gift 3. Nov. 1905 i Kbh. med Franciska Fanny Møller, f. 28. Juli 1883 i Nordby, Fanø, D. af Birkedommer paa Fanø, senere Byfoged i Præstø Jacob Ferdinand M. og Hansine Beate Ziemer.

Uddannelse: Tømrersvend; Elev paa Tekn. Sk.; Jan. 1898 opt. paa Akad., Afgang Maj 1907; Medhjælper hos Martin Nyrop ved Opførelsen af Kbh.s Raadhus 1897-1904; 1906-22 selvstændig Virksomhed i Kbh., derefter i Varde. Rejser: Sverige, Tyskland, Norditalien. Stilling: 1905-22 Assistent ved Polyteknisk Læreanstalt.

Arbejder: Indvendig Restaurering af en Del Kirker: Keldby paa Møn, Føvling og Gerløv i Jylland; Handelsbankens Bygning i Varde (1928 ff.); Biblioteksbygning i Varde(1941, s. m. P. Riis-Olsen). H.F.

A. Haugaard i Nordvestfyn, 1935-35, 370.

Buhl, Grete, se Zahle, Grete.

Buhl, Jan, f. 1919, Bhgr. F. 9. Jan. 1919 paa Fr.berg. Forældre: Overretssagfører Viggo Ejner B. og Ulla Christiane v. Osten Hackhe. Gift 22. Juni 1943 i Kbh. med Elena Schmidt, f. 20. Dec. 1920 i Viborg, Finland, D. af Korrespondent Aage S. og Evdokia Ivanovna Kvatova.

Uddannelse: 1937-38 Bizzie Høyers Tegnesk.; opt. paa Akad. Jan. 1939; Elev paa Bhgr.sk. under Utzon-Frank indtil 1942, derefter 1 Sem. Akad. højere Sk.; lille Guldmed. 1941. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1940 og 44; Hjelmstjerne-Rosencrone 1940; Akad. 1941 (store); Bielke 1942; Ronge 1943; Zach. Jacobsen 1945; Charl. Auk. Legat 1946. Rejser: 1939 Norge og Sverige. Udstillinger: Charl. 1940-46; Kunstn. Eft. 1940; UtzonFrank og hans Elever 1943; Sep.udst. 1943, (s. m. Bizzie Høyer). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1941 og 43.

Arbejder: Gaaende Pige (1940, Gips); Lazarus Opvækkelse (1941, Gips; lille Guldmed.); Gaaende Mandsfig. (1941, Neuhausens Pr.); Portræt af en Billedhugger, Halvfigur (udst. 1941, Gips, tilh. Sorø Mus.); Buste af Maleren Bertram (1941-45, Sandsten, Kolding Mus.); Liggende Mandsfigur (1943, Neuhausens Pr.); Udkast til Ole Rømer Mindesmærke til Aarhus (1944, 1. Pr. s. m. Arkitekt Wilhelm Wohlert).

Jan Buhl kan betegnes som en af de talentfuldeste af Eleverne fra Utzon-Franks Skole omkr. 1940. Hans Figurer er dygtigt og sikkert modelleret med Sans for Stillingens statiske Skønhed, hvorved de selv i Gipsen, som er det Materiale, han oftest anvender, kan faa en Karakter af Træarbejde over sig. O.S.

Berl. Tid. 27. Sept. 1944.

Bunch, Erik Christian, f. 1881, Arkitekt. F. 24. Dec. 1881 i Kbh. Forældre: Grosserer Arnold Christian B. og Fanny Katrine Maardt. Gift 16. Jan. 1917 med Meta Amalie Petersen, f. 3. Dec. 1888 i Kbh., D. af Lauritz P. og Dagmar Maardt.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1897-1900 og samtidig i Murerlære; opt. paa Akad. Maj 1900, gennemgaaet Alm. Forb.kl. samt Bygn.sk. indtil ældste Klasse. Stipendier: Finansloven 1915. Rejser: 1910 Italien og Tyskland; 1915-18 gentagne Studierejser for at se Teaterbygninger i tyske Byer samt i Stockholm og Oslo. Udmærkelser: Fra 1928 livsvarig, aarlig Understøttelse paa Finansloven paa 900 Kr.

Arbejder: 6 fuldstændige Projekter til Det kgl. Teaters Dobbeltscene (deraf 2 s. m. Holger Jacobsen); Projekt til selvstændig Operabygning paa Casinos Grund (Model i Teatermus.) (alle disse Forslag fremsat omkr. 1907-24); ny Sygebygning ved Dronn. Louises Børnehospital (1909-10); Dir. A. Strange Hansens Villa paa Lunhammervågen i Malmø (1917-18); Prof. J. F. Fischers Hus paa Skagen; Værne Klosters Mælkefabrik, Nykøbing F.; Alfred Benzons Fabrikers Lagerbygning paa S. Boulevard og sammes Afd. i Malmø; Møbler og Broderier.

Bunchs Navn er særlig knyttet til hans Forslag til Det kgl. Teaters Udvidelse med en mindre og mere intim Scene, uden at det dog lykkedes ham ved den endelige Afgørelse at blive den foretrukne for sin Medbejler Holger Jacobsen. Som Anerkendelse for sit Arbejde, der ikke var uden praktisk Betydning for Sagens Udvikling, modtog han den ovennævnte livsvarige Understøttelse paa Finansloven. , K.M.

Arch., 1916-17, 161-68 og 1919, 121-22 (Det kgl. Teater);

1925, 197-208 (Dobbeltscenen); 111. Tid.. 1918, 71, 77-80; Betænkning fra det i Henh. t. Lov af 7. Aug. 1922 nedsatte Byggeudvalg vedr. Det kgl. Teater, 1923, 4-7.

Bundgaard, Anders Jensen, 1864-1937, Bhgr. F. 7. Aug. 1864 i Ersted, Aarestrup Sogn, d. 19. Sept. 1937 i Kbh., Urne paa Gravlev Kgd. Forældre: Husmand, Træskomager Jens Christensen (Tved) og Maren Andersdatter (B). Navneforandring 7. Nov. 1894. Gift 28. Nov. 1894 i Kbh. med Elisabeth Kabell, f. 20. Maj 1874 i Kbh., D. af Premierløjtnant, senere Kaptajn og Stationsforstander i Thisted Ernst Frederik K. og Magnella Christine Petersen.

Uddannelse: Fik som ung Plads paa en Beværtning som Billard Markør, da hans Tegnetalent tilfældigt opdagedes af Arkitekt Blichfeldt; kom paa Tekn. Sk., arbejdede Somrene 1883 og 84 hos Bhgr. F. E. Ring; fra 1890 hos St. Sinding; Jan. 1885 opt. paa Akad. (Th. Stein, Peters); Afgang Maj 1887. Stipendier: Raben-Levetzau 1889 og 91; Hjelmstjerne-Rosencrone 1891; Ancker 1894; Bielke 1898; Akad. 1899-1900 (store). Rejser: 30. Juli - 30. Aug. 1889 og Dec. 1890 - Jan. 1892 Paris; derfra til Italien (Genua, Florens, Rom, Pompeji, Neapel); Maj-Dec. 1892 tilbage til Paris; Nov. 1894 - Juli 1895 Italien; 1899-1900 Italien, Ægypten, Grækenland; 1921-22 Italien. Udstillinger: Charl. 1888-1904 (10 G. m. 15 Arb.); Den frie Udst. 1905 (Medl.) -21, 23, 25-30, 32-35, 38; Nord. Udst. 1888; Salonen, i Paris, 1892; Chicago 1893; Aarhusudst. 1909; Brighton 1912; Malmø 1914; Brooklyn 1927; Forum 1929; Aalborg 1937; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; 18. Nov. Udst. 1938-39, 42. Hverv: Medl. af Best. for Den frie Udst. fra 1920.

Arbejder: Ydre plastiske Udsmykning af Kbh.s Raadhus og Chr.borg (Portrætmaskerne, Kongeportalen og Rigsdagsportalen). Et Skibbrud (1887, Gips, Aalborg Mus.); Skat i Gemme (udst. 1905 i Gips; 1919 Marmor, Kunstmus.). Monumenter: Heden, Liggende Kvindeskikkelse (Statuette i Granit 1892, Maribo Mus.; 1904, Granit, Løndal); Gefionspringvandet (1908, Langelinie); Relieffer paa Femvejsmonumentet (1913, Ordrup); Matzens Monument (1914, Kongens Have); Monumentet for de nordiske frivillige i 1848 og 64 (1920, Smedelinien); Mindehøjen for Dansk. Amerikanerne (1925, Søndermarken); Genforeningsmonumentet i Randers (1926); Katharinabrønden (Ribe); Gærpigen (til Minde om Emil Chr. Hansen, sst.); Cimbrertyren i Aalborg (1937, Bronze, s. m. A. Cock-Clausen). Portrætstatuer af Dalgas (1916, Granit, Høllund Søgaard; Skitse i Gips i Tønder Mus.; Bronzestatuette i Ribe Mus.) af Chr. D. Lüttichau (1918, Bronze, Viborg), af Landstingsmand Holger Petersen (1918, Granit, rejst ved Baldersbæk); Portrætbuste af G. A. Hagemann (Marmor, Raadhuset og Polyteknisk Læreanstalt; Gipsmodel i Tønder Mus.); Relieffer af Jacob A. Riis (Chicago) og H. C. Ørsted (Detroit).

Som Elev af Sinding begyndte B. at arbejde som Naturalist og studerede i Paris foruden Rodin særlig Falguiére og Dalou. Ved Udsmykningen af Raadhuset, hvor han kom til at arbejde s. m. Nyrop, blev han imidlertid stillet over for en rent dekorativ Opgave og et ganske nyt Materiale, Granitten, for hvilken Forbilledet naturligvis maatte søges inden for vor egen romanske Kirkeskulptur. Med Gefionapringvandet, B.s første store Opgave, vandt han sig et Navn ved sin populære Fortolkning af det nationale Emne. Han søgte her en almen Udformning ved en Formidling ml. det naturalistiske Formsprog og en traditionel dansk-mytologisk Stil (Frølich). Senere Arbejder som Mindehøjen i Søndermarken viser, at han gennem Studiet af Grækerne og under Paavirkning fra Kai Nielsen i højere Grad lagde Vægten paa at modellere monumentalt. M.B.

Pol. 24. og 29. Juni 1904 (ang. Gefionspringvandet), 24. Aug. 1904 (H. Drachmann); 27. Sept. 1905 (Kronik af E. Hannover); 19. Juni 1908 (Ove Rode); 14. Aug. 1925 (V. Wanscher); 13. April 1938 (Kronik af J. A. Bundgaard); Berl. Tid. 25. Okt. og 4. Nov. 1904 (begge Anders Bundgaard); Log 7. Nov. 1904 (O. Aarsleff);17. Okt. 1908 (Tillæg); 22. Febr. 1925 (Søndag); 18. Febr. 1936 (P. Schindler); Beckett og Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908; Verden og Vi, 9. Nov. 1917; 24. Maj 1918; Hver 8. Dag 29. April 1921; Aalborg Stiftstid. 4. Maj 1924; 1. Juli 1928; Land og By 21. Aug. 1929; Soc. Dem. 23. Sept. 1929; Dag. Nyh. 28. Juli 1933 (Vilh. Andersen); 28. Juli 1934; B. T. 19. Febr. 1936 (Houmark); Nekrologer i Dagspressen 21. Sept. 1937; Kr. Skjerning i Højskolebl., 1938, 258-60; Horsens Avis 17. Jan. 1942; J. A. Bundgaard i Danmark 1945, 289-96.

Bundies, Peter, -1632-, Maler, fik 1632 en Gave af Hertug Fr. III, fordi han havde bistaaet Nic. Umbhöfer med Dekorering af Dansesalen paa Gottorp. O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, 1, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).

Bundser, Axel, 1768-1832, Arkitekt. F. 28. Jan. 1768 i Assens, d. 21. Nov. 1832 i Hamborg. Forældre: Købmand Petter Bondsen (Bonnesen) og Hedevig Lund.

Uddannelse: Akad. 1785-89; lille Sølvmed. 1789. Stipendier: Understøttelse 1789 af Grev H. F. Baudissin, Knoop, til Rejse i Svejts og Frankrig s. m. Broderen Jes B. (s. d.).

Arbejder: Herregaarden Knoop (c. 179196), hertil flere ikke anvendte Udkast; Frimurerlogen i Hamborg (1800); Herregaarden Hasseldorf (1801-05); Fyrtaarnet i Cuxhafen (1802); Herregaarden Drült (1804-OS); Arbejder paa Herregaardene Glasau (1805) og Altenhof (1806); Søbadeanstalten i Kiel (180322) og Cuxhafen (1806); Kapel paa den nye Kirkegaard i Flensborg (1812-13); Kirke i Ritzebüttel (som Efterligning af J. A. Arens' Kirke i Wandsbeck) (1816); desuden Udkast til Børsen i Hamborg og Kirken i Neumünster (Thaulow-Mus. i Kiel).

Axel Bundsens Udkast til Knoop viser hans Udvikling fra en forholdsvis rig Ludvig XVI-Stil til en yderst knap Klassicisme, hvori hans kbh.ske Skoling næppe spores. J.R.

Haupt, III, 1889; C. M. Smidt i T. f. Ind., 1911, 131; P. Hirschfeld: Knoop und die Bautätigkeit seiner Besitzer im 18. u. 19. Jahrh. i Kieler Neueste Nachrichten 14. Okt. 1934; samme: Schlesw.-Holst. Herrenhäuser,1935; E. Schlee: Mitt. d. Ges. f. Kieler Stadtgesch.,1935, 22-34; W. Jakstein: C. F. Hansen, 1937, 79.

Bundsen, Jes, 1766-1829, Maler. F. 16. Sept. 1766 i Assens, d. 22. Sept. 1829 i Altona. Broder til Arkitekt Axel B. (s.d.). Gift med Juliane Wilhelmine Christine Hirschfeld.

Uddannelse: Skulde studere Teologi, men kom paa Akad. i Kbh. og vandt begge Sølvmed. 1786. Rejser: Beg. 1790'erne i Svejts og Frankrig (s. m. Broderen); derefter (c. 1795) bosat dels i Hamborg, dels i Altona. Udstillinger: Akad. 1787 (Prospekt af Roskilde (Olie); Ildebrand i Kbh. (Akvarel) og 4 Prospekter af Kbh. (Tuschtegn.)); Charl. 1819 og 26 (i alt 4 Arb.).

Arbejder: Det indre af Slesvig Domkirke (1790, forh. Joh. Hansens Saml.); 3 Malerier: Gangen i Domkirken i Slesvig, Parti af Roskilde Domkirke og Parti af S. Petri Kirke i Hamborg (alle udst. 1819 og brændt paa Chr.borg 1884); Nadveren (1826, Alterbillede i Kirken i Assens); har raderet 16 Blade; 2 Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

Jes Bundsen var en Tid (omkr. Slutn. af 1780'erne) Tegnelærer hos Grev Baudissin paa Knoop. Fra c. 1795 levede han i Hamborg og Altona som Tegnelærer, Landskabs- og Arkitekturmaler og var ikke uden Indflydelse paa den nye Generation af hamborgske Malere. H.O.

Haupt, 111, 1889; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

Buntzen, August Carl Detlev, 1835-1901, Maler. F. 2. Febr. 1835 i Kbh., d. 26. Juli 1901 i Hellebæk, begr. i Helsingør. Forældre: Maler Heinrich B. (s.d.) og Hustru. Gift med Laurence Nicoline Jensine Ebbesen, f. 13. Sept. 1834 i Ordrup, d. 1. Maj 1913 i Helsingør, D. af Slagtersvend Frederik Christian E. og Bodild Olsdatter.

Uddannelse: Var i Malerlære og gik paa Akad. Okt. 1850 - Okt. 1851 og atter fra Okt. 1852; avancerede Dec. s. A. til 2. Frihaands.kl. Udstillinger: Charl. 1875 og 77.

Arbejder: Svensk Landskab (1851, forh. Joh. Hansens Saml.); Et Linieskib under Kullen (udst. 1875); Indsejlingen til Helsingborgs Havn (udst. 187.7).

B. havde Ansættelse som Lods i Helsingør.

Red.

Buntzen, Heinrich Christian August, 180392, Maler. F. 29. Sept. 1803 i Kiel, d. 12. Jan. 1892 i Ordrup, begr. i Gentofte. Forældre: Marskandiser Johan Ditlev B. og Margrethe Sievertsen. Gift 28. Juni 1833 i Kbh. med Caroline Birgitte Hansen, f. 26. Dec. 1805 i Kbh., d. 4. Febr. 1882 sst., D. af Blokmager Nicolai H. og Frederikke Christine Hess(e).

Uddannelse: Lærte Malerhaandværket i Kiel og dyrkede samtidig Landskabsmaleriet dels under Vejledning af Brdr. Bünzow, dels ved Selvstudium (Waterloos Raderinger); kom paa Akad. i Kbh., var Elev af J. P. Møller og vandt fra 1823 forsk. Pr. som Landskabsmaler; rykkede 1827 op i Gipssk. og nævnes endnu 1829. Stipendier: Fonden ad usus publicos -1839-40; Akad. 1840-41. Rejser: 1839-42 bl. a. Dresden, München og Rom. Udstillinger: Charl. 1824-92 (37 G. m. 105 Arb.); Universitetet 1843; Nord. Udst. 1872 og 83; 18. Nov. Udst. 1882; Raadhusudst. 1901. Udmækelser: Agreeret ved Akad. 1845, Medl. 1850; fra 1868 livsvarig Portion af Sødrings Legat. Embede: 1863 Prof. ved Akad.

Arbejder: Parti ved. Bakkehuset (1826, Bakkehuset); Skovparti ved Charlottenlund og Et Parti af Taarbæk (1835) (begge i Kunstmus.); Landskab (1839, Ribe Mus.); Den gamle Reberbane ved Chr.havn (1840); Dansk Landskab (München 1840); Villa Borgheses Have (Hafniæ, 1843); Nysø (1843) og Skovparti ved en Sø (1844) (alle Thorvaldsens Mus.); Landskab med Figurer (1892, forh. Joh. Hansens Saml.); En Lyngager med Trægrupper (for hvilket B. blev agreeret 1845); Landskab, Motiv fra Hellebæk (Medl.atykke 1850); i Øregaard Mus. bl. a. Bjerregaard (1860); Stort Landskab. Udkanten af en Skov (1892, Kunstmus.); Tegn. og Grafik i Kbst.saml.; Portrættegning af Rahbek paa Bakkehuset, Fr.berg; har litograferet et meget stort Blad: Die Burgruinen der Dynasten von Manderscheid in der Eifel (M"chen 1840) og har udf. nogle Raderinger.

Heinrich Buntzen lagde i sine Landskaber Vægt paa den dekorative Holdning forenet med megen Omhu i Gengivelsen af alle Detailler. Hans Tegning er pillen og ganske dygtig, men kedelig; hans Farver er sjældent tiltalende, i den samtidige Münchener Retnings ufriske Stil. Studier af ham kan være ganske anderledes charmerende end de store Billeder og vise Tilknytning til Købke. B. virkede ogsaa som Tegnelærer. H.O.

Dansk Kunstbl., II, 1838, 77; Berl. Tid. 31. Marts 1890; 13. Jan. og 7. Okt. 1892; T. f. Kunstind., 1896, 154; Kunstens Hist. i Damm., 1901-07, 214, 254, 330; Been og Hannover, 1902-03; Meldahl og Johansen, 1904, 200; Pers. T., 7. Rk. V, 1921; 131, 141-42; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Fr. Weilbach: Fr.berg Slot, 1937.

Busch, Hans zum, -1669, Stempelskærer. Begr. 22. Juni 1669 i Kbh. (Petri).

B. fik Bestalling som Stempelskærer ved Mønten i Kbh. 27. Marts 1644 og afskedigedes igen 1. Maj 1653, eftersom han ikke var »forfahren conterfeier at giøre«, hvad der ogsaa tydeligt fremgaar af hans (usign.) Specier og Kroner med Fr. III.s Brystbillede fra 1649-51. Det er ham, der har skaaret Stemplerne til de berygtede Hebræer- eller UlfeldterMønter fra Torstenssonskrigens Tid. G.G.

J. Wilcke: Møntvæsenet under Chr. IV og Fr. III, 1924; Hans Werner i Saml., 1928, Hft. 7 (Omslaget).

Busch, Johan Frederik, 1825-83, Maler. F. 2. Jan. 1825 i Frederiksværk, d. 14. Jan. 1883 pas Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Kobbersmed Isak Daniel B. og Ane Charlotte Agerlin. Gift 1° 15. Jan. 1858 i Næstved med Anna Sørensdatter, f. 10. Marts 1830 i Everdrup, d. 24. Maj 1877 i Næstved, D. af Husmand Søren S. og Sofie Knudsdatter. 2° med Jensine Johanne Marie Dyrhauge, f. c. 1855 i Kbh.

Uddannelse: Kom til Kbh. og efter Konfirmationen i H. W. Bissens Værksted; efter Hetsch's Tilskyndelse gik han over til Malerkunsten og begyndte at arbejde i Eckersbergs Atelier; gik paa Akad. Okt. 1839 til April 1848 og fik Dec. 1845 lille Sølvmed; var 1842 kommet i Malerlære og blev Svend 1845. Udstillinger: Charl. 1846, 52-53 (m. 3 Arb.). Stillinger: Assistent ved Dagundervisningen i Forberedelsesklassen paa Akad. Okt. 187785; samtidig Lærer i Tegn. og Maling ved Tekn. Skole.

Arbejder: Deltog som Akad.elev i Udsmykningen af Thorvaldsens Mus., arbejdede senere under Eddelien i Chr. IV.s Kapel i Roskilde; Scene i en Bondestue (forh. Joh. Hansens Saml.); Parti fra Krudtmøllevej ved Frederiksværk (begge udst. 1852); En Bondestue (udst. 1853); Portrætradering af Jacob Kornerup (1853); Tegn. i Kbst.saml.

J. F. Busch levede 1848-76 i Næstved som Malermester og senere som Fotograf. 1876 flyttede han tilbage til Kbh. og blev Lærer.

H.O.

C. Christensen: Frederiksværk, 1926, 115.

Busch, Johann Jürgen, 1758-1820, Bhgr. F. 1758 i Schwerin, d. 2. Dec. 1820 i Rom.

Uddannelse: Besøgte Akad. i Kbh., hvor han 1780-81 vandt begge Sølvmed. og 1781 desuden den lille Guldmed. Rejser: Fulgtes 1783 med A. J. Carstens til Italien og bosatte sig i Rom, hvor han ernærede sig ved at kopiere antikke Statuer; opholdt sig s. m. Carstens 1794 nogen Tid i Neapel.

Arbejder: En lang Række Kopier efter antikke Statuer; Buste af Friederike Brun (1796, Thorvaldsens Mus.); Træsnit (1793) efter Tegn. af A. J. Carstens efter den saa

kaldte »Michelangelos Seglring«. D.He.

Friederike Brun: Tagebuch über Rom 1795-96, 1800, 211; M. Krohn i K. Aa., 1916, 116-18; A. Kamphausen: A. J. Carstens, 1941.

Busch, Peter Johan Valdemar, 1861-1942, Maler. F. 4. Maj 1861 i Næstved, d. 22. Juli 1942 i Lellinge, begr. pas Fr.berg. Forældre: Maler Johan Frederik B. (s.d.) og 1. Hustru. Gift 1905 i Berlin med Anna Marie Dressel, f. 13.-Jan. 1877 i Berlin, d. 30. Okt. 1934 sst.

Uddannelse: I Malerlære i Næstved og i Kbh.; arbejdede 1 Aar paa Fr.borg under Overgaard og som Dekorationsmaler en Tid i Sverige; dimitt. til Akad. af Faderen; opt. Jan. 1878; udgik Maj 1885 fra Modelskolen. Rejser: Har rejst og levet i Italien Tyskland, Svejts og længere Tid i Amerika (San Francisco); drog derfra rundt om Jorden tilbage til Danmark, hvor han opholdt sig under den første Verdenskrig; bosatte sig derefter i Berlin; men levede dog sine sidste Aar i Kbh. Udstillinger: Charl. 1884-85; 18. Nov. Udst. ml. 1921 og 42; Sep.udst. i Kbh. 1920; har udst. i Udlandet, bl. a. i Berlin.

Paa sine Rejser har Peter Busch ernæret sig som Dekorationsmaler og fik navnlig i Amerika store dekorative Opgaver (Kirker, Restauranter, Teatre, Rigmandshjem). Her hjemme har han overvejende malet jævne Landskaber, navnlig fra Lellinge-Egnen og undertiden fra Kullen og Christiansø. Desuden har mange af hans udst. Billeder Motiver fra Pompeji og Rom. Red.

P. B.: Jorden rundt 1 80 Aar. Af en Kunstners Erindringer, 1939; Berl. Tid. Sønd. 2. Aug. 1942 (William Haste).

Busck, Henrich, -1695-, Kobberstikker, fik 1695 Penge fra Zahlkassen for at gravere Vaaben paa Sølvtøj. O.A.

Utr. K.

Busse, Henrik, -1668-, Bhgr., fik 1668 Bestalling som Ler-, Sten- og Træarbejder paa Frydendal, som Kongen da nylig havde erhvervet, og hvor han lod foretage adsk. Arbejder med Aarsløn pas 400 Rdl. B.L.G.

Utr. K.

Bussert (Bossart, Busshart), Martin (Morten), d. 1553, kgl. Bygmester og Stenhugger. Begr. i Kbh. (Nic. K. ). Gift før 1523 med Bodil, D. af Borgmester i Malmø Hans Mikkelsen og Elsebet.

B. var 1523 bosat i Kbh.; skønt hans Svigerfader fulgte Chr. II i Landflygtigheden, sluttede B. sig til Fr. I som 1529 gav ham og hans Hustru Livsbrev paa Slangerup Kloster, en enestaaende stor Forlening til en borgerlig Kunstner og et tydeligt Vidnesbyrd om hans sociale Position. Under Kbh.s Belejring 1535-36 var han en af Hovedmændene i Forligspartiet, og efter Grevefejden beholdt Ægteparret Lenet indtil deres Død. Chr. III vides med Sikkerhed at have benyttet B. paa Kbh.s Slot 1592, hvor han d. A. indrettede et Krudtkammer i Bagertaarnet. 1547 ledede han Arbejdet paa Aalborg Slot, og 1549 var han Arkitekt for Domkapitlet i Aarhus ved Fornyelsen af Domkirkespiret, 1550 projekterede han Tøjhuset ved Kbh.s Slot, ligesom han s. m. Jacob Binck skulde udkaste et Muster til den holstenske Fæstning Krempe. Han har rimeligvis ogsaa haft Betydning for andet kgl. Byggeri. I Malmø, hvor han ejede en Gaard, kan han have medvirket ved Opførelsen af Chr. III.s Malmøhus, og der er stor Sandsynlighed for, at det er B., der har ledet Ombygningen af Nyborg Slot. Flere Forhold synes at bestyrke Becketts 1904 fremsatte Formodning, at det kan være B., der har skabt den særegne Herreborgtype og opført dens ældste Repræsentanter Rygaard og Hesselagergaard.

Foruden som Arkitekt har B., der især i sine yngre Aar hyppigst nævnes som Mester Morten Stenhugger, ogsaa været Leder af Tidens betydeligste Stenhuggerværksted. 1534 omtales han som særlig dygtig til at give Tegninger til Ligsten, og efter at man i Tomten i Kbh.s Nicolai Kirke har fundet et Fragment af en Gravsten fra 1544 med hans og Hustruens Navne, bliver det i høj Grad sandsynligt, at han har lært sin Kunst i Sydtyskland og her hjemme først arbejdet i Claus Bergs Tjeneste, særligt paa Kong Hans' Gravsten i Odense, og at han derefter har staaet i Spidsen for et kbh.sk Stenhuggerværksted, hvorfra der er udgaaet talrige og værdifulde Stenrelieffer med usædvanlig livfulde Portrætfigurer ofte i ejendommeligt dramatisk Sammenspil. Det ældste af disse er Dronn. Elisabeths Relief fra Kbh.s Slot (nu Nationalmus.) hugget før 1523, endnu i gotisk Stil. Derefter følger den danske Renæssances Gennembrudsværk, Absalons Sten i Sorø (1536), en Række Prælat- og Adelsgravsten i Antvorskov, Ringsted, Lund, Fuirendal, Sønderborg, Ströfvelstorp og Valløby. Endvidere Stenene over Mourits Olufsen Krognos i Ringsted (1550) og Biskop Stygge Krumpen i Mariager (1551). Ogsaa Bygningssten paa Hesselagergaard (1538), Nyborg Slot (1549) og Gisselfeld kan henføres til denne Række, medens Borrebytavlen (1556) er en ringere Kopi. Denne af C. A. Jensen udformede Hypotese om B.s skulpturelle Arbejder stemmer overens med den Gruppe Bygninger, som man tilskriver denne Mester. B. synes at have været Banebryder for dansk Renæssancekunst og den ledende kunstneriske Personlighed i sin Tids Danmark. C.A.J. O.N.

F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist. 1 Danm., 1897; samme: Danske Herreborge, 1904, 4; Vilh. Lorenzen: Herregaardsarkitektur, 1921; Uno Otterstedt: Från gotik till renåssans, 1929, 207; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 193638; VI, Præstø Amt, 1933-35, 311; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udgivelse).

Buysser, Paul Bentssøn, d. senest 1632, Ingeniør af hollandsk Afstamning, blev stærkt benyttet af Chr. IV ved By- og Befæstningsanlæg. Han vides 1615-18 virksom i Chr.stad og deltog efter Johan Semps Død i Anlæggelse

af Chr.havn i Beg. af 1620'erne, ligesom han i disse Aar ogsaa arbejdede pas Kbh.s Befæstning, foruden med mindre Ingeniøropgaver. 1624 var han beskæftiget med Befæstning af Ystad og blev n. A. sendt til Bergen for at ordne en Omregulering af Gadenettet. Derefter tabes hans Spor. V.L.

O. Nielsen: Kbh.s Dip1.,IV, 1879, Nr. 900; Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937; samme i Holland og Danmark, I, 1945; L. Bobé sat. II, 1945;

Buysser, Pieter, -1630-52-, Ingeniør. Mulig Søn af Paul B. var som denne stærkt benyttet ved By- og Befæstningsanlæg, tidligt knyttet nær til Axel Urup (s.d.). Omkr. 1630 ses han virksom ved Udarbejdelse af Planen til en ny Fortøjningskaj ved Kolding Fjord, Emmernæs. Senere, 1634-40, arbejdede han paa Fæstningen Christianspriis. Størst Betydning fik han dog som Axel Urups »højre Haand« (L. Holberg) under Ombefæstningen af Kbh. efter 1647 til op i Fr. III.s Tid, samtidig med at han projekterede Ombefæstningen af Malmø (1652) og Landskrona. V.L.

Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937.

Bülow, Johan, 1751-1828, Hofmarskal. F. 29. Juli 1751 i Nyborg, d. 22. Jan. 7 828 paa Sanderumgaard, begr. i Davinde. Forældre: Major Christian Vind B. og Vibeke Magdalene Brockenhuus v. Løwenhielm. Gift 20. Maj 1785 i Kbh. med Else Marie Hoppe, f. 2. Okt. 1767 i Kbh., d. 13. Febr. 1834 sst., D. af Assessor i Højesteret, Etatsraad, senere Konferensraad Peter H. og Elisabeth Holst.

Bülow, hvis Indsats i Kunsthistorien først og fremmest er hans Virksomhed som Mæcen, var selv Dilettant i Kobberstikkunsten. I Kbst.saml. findes en Del Grafik af ham (Antikke Oldsager, Landskaber, Vignetter) og paa Sorø Akad. nogle Tegninger. Et Landskabsbillede »Udsigt fra Schie Kirke i Sverrige af Abildgaard i Sorø Mus. skal efter Traditionen være malet efter Tegning af B. fra1788. Red.

L. Swane: Abildgaard, 1926, 304, Anm. 6; samme: Clemens, 1929; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Bülow-Møller, Anne Margrethe (Grethe), f. 1915, Bhgr. F. 27. Jan. 1915 i Odense. Forældre: Direktør for Odense nye Silopakhus og Stevedor ved Havnen Jacob Michael Møller og Rigmor Bülow-Simonsen. Ugift.

Uddannelse: Kom 1934 paa Bizzie Høyers Tegnesk.; 1936 pas Akad.s Bhgr.sk. hos Utzon-Frank; Afgang 1942, besøgte fortsat Skolen til Maj 1944. Rejser: 1931-32 Belgien; 1935 England; 1938 Studieophold i Stockholm (s. m. Aksel Jørgensen og Elever fra Akad.). Udstillinger: Charl. 1939-41, 43-44; Kunstn. Eft. 1940; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Sep.udst. 1940 (Odense), 43 (Kbh.), 44 (Germinalen, Fredericia).

Arbejder: Buste af fhv. Statsminister Th. Madsen-Mygdal (udst. 1940, Bronze, Rigsdagen); Allegorisk Gruppe af Adam og Eva (udst. 1941, tilh. Odd Fellow Logen, Odense);Buste af Biskop Rud (1942, Gips, Fyns Forsamlingshus); Kvindefigur (udst. 1943); desuden flere Portrætbuster. V.J.

Fyns Tid. 17. Sept. 1944 (Int.).

Bünsow, Joachim Johann Friedrich, 1789-1873, Maler. F. 17. Aug. 1789 i Kiel, d. 22. Aug. 1873 sst. Forældre: Maler og Tegnelærer Christian Friedrich Joachim B. og Karina Dorothea Negelin. Gift 1° med Catharina Elsebea Postel, f. 1797. d. 1850, D. af Købmand i Meldorf Andreas P. 2° 1861 med Clara Maria Friederike Grimm, f. 1838, d. 1874.

Uddannelse: Kom til Kbh., hvor han gik paa Akad. og nævnes Dec. 1810 - Okt. 1814; lille Sølvmed. Jan. 1814. Udstillinger: Charl. 1814 (2 Arb.).

Bünsow rejste til Kiel c. 1815 og levede der som Portrætmaler. 1816 var han i Kbh. og søgte Rejsehjælp af Fonden ad usus publicos, men uden Held. Han har muligvis litograferet et Par Portrætter. Red.

Strunk, 1865; Westergaard, 1930-33.

Bünsow, Joachim Ludwig Heinrich Daniel, 1821-1910, Maler. F. 3. Maj 1821 i Kiel, d. 4. Febr. 1910 sst. Forældre: Maler J. J. F. B. (s.d.) og 1. Hustru. Ugift.

Uddannelse: Gik paa Akad. Jan. 1840-Foraaret 1844 og var Elev af J. L. Lund. Stipendier: Akad. 1848, 1853-54. Rejser: 1848 Kiel; 1853-58 Köln, Frankfurt, Svejts, Rom, hvortil han kom Juli 1853; levede fra 1858 i Kiel som Landskabsmaler og solgte Billeder til Danmark, Sverige og Tyskland. Udstillinger: Charl. 1841-59 (10 G. m. 14 Arb.).

Arbejder: Rosenborg Slot (udst. 1841); Udsigt til Byen Sundswall i Sverige (udst. 1842), Parti ved Fr.borg (udst. 1845, Kunstmus. dep. paa Fredensborg); Parti ved Frederiksværk og Parti ved Gjorslev Strand (udst. 1847); Parti ved Subiaco (1859); Landskaber fra Omegnen af Kiel. Red.

Bünsow, Ludwig Johann Christian, 1780-1856, Maler. F. 11. Febr. 1780 i Kiel, d. 6. Okt. 1856 sst. Broder til Maler J. J. F. B. (s.d.).

Uddannelse: Gik paa Akad. i Kbh. og avancerede Marts 1804 fra Gips- til Modelsk; var Elev af J. L. Lund.

Fra 1824 var B. bosat i Kiel som Tegnelærer og Landskabsmaler. Red.

Bystrøm, Ellen Marta Marie, f. 1902, Maler. F. 6. Okt. 1902 i Korsør. Forældre: Malermester Theodor Weidemann og Kirstine Johanne Eriksen. Gift 21. Okt. 1928 i Östersund, Sverige med Maleren Jons Erik B., f. 6. Okt. 1902 i Östersund, S. af Købmand Enoch B. og Stina Eriksson.

Uddannelse: Dresdener alte Kunstschule 1925; Elev af Otte Skold, Stockholm, 1926-27; 1934-35 Hospitant ved Akad. i Kbh. (Sigurd Wandels Malersk.). Stipendier: San Cataldo, Italien, 1933. Rejser: 1925 Tjekoslovakiet og Østrig; 1926 Tyskland og Norge; 1926-34 bosat i Sverige; 1933 og 36 Italien; 1939 Paris og Sydfrankrig. Udstillinger: Vårsalonen i Stockholm 1934; Kunstn. Eft. 1934-36, 38-43; Charl. 1940-43 (m. 6 Arb.); Charl. Eft. 1943; Den polykrome, Aarhus, 1943; Medl. af Den polykrome fra 1944; Sep.udst. i Kbh. 1935 og 40.

Ellen Byströms Pige- og Børneportrætter er en lys kvindelig Kunst, som netop i sin naive Stivhed har noget raffineret over sig. Hendes ureflekterede nænsomme Farver, hvor man sjældent faar Fornemmelsen af Lys og Skygge, har altid været lyse, undtagen i en Periode 1938-39, hvor hun pludselig blev meget mørk i Farven. Et Interiørbillede findes i Malmø Mus. O.S.

B. T. 29. Jan. 1940 (O. V. Borch); Berl. Tid. 29. Sept. 1944 (Int.).

Byzantios-Mester, c. 1130-70-, Stenmester paa Gotland.

Til en Anonymus Byzantios har J. Roosval henført en Række gotlandske Stenhuggerarbejder, Relieffer og Døbefonte med visse byzantinsk-ravennatiske Træk. Vistnok udgaaet fra Gotland har den anonyme Mester arbejdet i den lombardiske Stenhuggerskole ved Lunds Domkirke og har sikkert hugget den med indkransede Dyrefigurer smykkede Døbefont i Dalby fra c. 1140, Skaanes ældste romanske Stenfont af kunstnerisk Værd. Det er muligt, at han allerede c. 1130 har medvirket ved Opførelsen af Dalby Kirkes mærkelige Forhal og hugget Portalens Samson-Relief, og Monica Rydbeck formoder endogsaa, at han har været Forhallens ledende Arkitekt. C.A.J.

J. Roosval: Steinmeister Gottlands, 1918, 103; O. Rydbeck i T. f. konstvetenskap, IV, 1919, 50-55; XI, 1927, 19; XV, 1931, 49; S. Anjou: Heliga korsets kyrka i Dalby, 1930, 69; Monica Rydbeck: Skånes stenmåstare fore 1200, 1936, 88-96; E. Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige, 1940, 252-56, 281-54, 297-300.

Bärenholdt, Hans Christian, f. 1890, Maler. F. 5. Marts 1890 i Kbh. Forældre: Bagermester og Konditor Carl Christian B. og Olivia Margrethe Scharling. Gift 1° 20. Okt. 1915 med Helga Sofie Parm, f. 9. Juli 1884 i Kristiania, D. af Carl og Helga P. Ægteskabet opløst. 2° 1933 med Edith Rigmor Camilla Grathwohl, f. 18. Nov. 1898 paa Fr.berg, D. af Maskiningeniør, senere Skoleforstander Albert Detlev G. og Kamilla Emilie Aagaard. Ægteskabet opløst. 3° 22. Maj 1943 i Helsingør med Elsa Bødtker Knoop, f. 4. Febr. 1917 i Kbh., D. af Kontorchef Einar William K. og Wally Bødtker.

Uddannelse: Forb. til Akad. i Tekn. Sk. i Køge og Kbh.; opt. Okt. 1910; besøgte Akad. 1910-12 og 1914-15 i alt i 6 Sem.; Elev af Peter Hansen 1913, s. m. Sven Bruun m. fl.; Raderersk. i Oslo 1913-14 (Johan Nordhagen). Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1920; K. A. Larssen 1921. Rejser: 1912 Tyskland og Svejts; 1913-14 og 16 Norge; 1921-22 og 30 Tyskland, Østrig, Italien. Udstillinger: Unge Kunstn.s Forb. 191113; Kunstn. Eft. 1915 og 19; Charl. 1917-46 (29 G. m. 84 Arb.); Charl. Eft. 1922, 35, 40; 18. Nov. Udst. 1926; Forum 1929; Fyens Forum 1940; talrige Sep.udst. i Danmark bl. a. 1912, 16 (s. m. V. Secher), 1916 (i Roskilde s. m. Sven Bruun, Mogens Lorentzen o. fl.), 21, 25, 32, 35 og 39; i Oslo 1921, i London 1922; deltaget i Grafisk Kunstn.samf.s Udst. 1917, 18, 25 (Nord. Grafik), 31, 37 (Strand. Grafik) samt talrige grafiske Udst. i Udlandet. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1928. Hverv: Medl. af Grafisk Kunstnersamf.s Best. 1917-33.

Arbejder: Malerier, navnlig Portrætter og Landskaber: Landevej, Frederiksværk (udst. 1924); Køge Aa, Efteraar, Blegmors Hus (alle i Køge Mus.); Portræt af Pastor Lütken (Carlsons Pr. 1928); Portræt af Borgmester Niels Kofoed (1938, Køge Raadhus); af Dommer Ferslew (1938, Køge Mus.); af Borgmester P. Christensen (Helsingør).

Som Grafiker har Bärenholdt arbejdet med Træsnit og har især udført mange Ex-Libris; er repræsenteret i Kunstindustrimus. (ExLibris) og med Træsnit bl. a. i Nationalmus. i Stockholm (Leda), Victoria and Albert Mus., London (Hest og Ko, Guldfuglen), Kunstmus. i Prag (Landskab fra Arresø), Statsmus. i Viborg, Finland (Forblæste Træer).

E. F.

Kai Flor: H. C. Bärenholdt, 1938.

Bärens, Magdalene Margrethe, 1737-1808, Blomstermaler. F. 30. Sept. 1737 i Kbh., d. 6. Juni 1808 sst., begr. sst. Forældre: Overberider ved den kgl. Ridebane Johann Hermann Schäffer og Elisabeth Hochkirch. Gift 3. Juli 1761 i Kbh. med Kammersekretær i det tyske Rentekammer, senere Kammerraad Johann Georg B., f. 1732, d. 16. Marts 1802 i Kbh.

Malede og tegnede i sin Ungdom under Vejledning af Saly og Clio, men ophørte hermed ved sit Ægteskab; begyndte 1777 dog atter at male, tilskyndet af Vigilius Erichsen. Hun agreeredes 1779 ved Akad. paa 2 Blomsterstykker og blev Medl. 1780. 1783 sendte hun 2 Billeder til Catharina II af Rusland og modtog som Tak herfor en Guldmedaille og 200 Speciedukater. Fra Fonden ad usus publicos fik hun 1788 et rentefrit Laan paa 2000 Rdl. til at rejse til London for. Her opholdt hun sig i 2 Aar, men solgte trods yderst velvillig Kritik næsten ingen Billeder. Afbetalingen af Gælden voldte Ægteparret store Vanskeligheder og blev trods Eftergivelser først afsluttet 1802. Ved J. M. Preislers Død 1795 ansøgte hun forgæves om det Tilskud paa 600 Rdl., denne havde haft, og n. A. om en Bolig paa Charlottenborg, ogsaa uden Held. Efter sin Mands Død 1802 fik hun en aarlig Pension paa 300 Rdl. Udstillinger: Salonen 1794 (20 Arb.); Kvinds. Udst. 1895; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Akad.s Kunstværker fra 18. og 19. Aarh., Kunstfor., 1929.

Arbejder: 2 Blomsterstykker (Gouache, Medl.stykke 1780 tilh. Akad.); Et Glas og en væltet Krukke med Frugter, (Gouache tilh. Akad.); 10 Gouacher paa Fredensborg Slot.

Magdalene Margrethe Bårens' Felt var Blomster- og Frugtstykker i Gouache eller broderet med Cheniller, og hun fik paa Grund af sin nøjagtige Gengivelse og et kultiveret Farvevalg Ry som »den første og største danske Blomstermalerinde«. D.He.

Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 700-02.

Bærentzen, Emilius Ditlev, 1799-1868, Portrætmaler, Litograf. F. 30. Okt. 1799 i Kbh., d. 14. Febr. 1868 sst. , begr. sst. (Holmens). Forældre: Tjener hos Grev Reventlow, senere Fyrbøder i Kancelliet Christian B. og Marie Kirstine Hansen. Gift 1829 med Frederikke Helene Marie Winning, f. 29. April 1801 i Kbh., d. 13. Sept. 1849 sst., D. af Proviantforvalter i Marinen Poul Hansen W. og Johanne Marie Lund.

Uddannelse: 1813 i Apotekerlære i Nykøbing S.; et Par Aar senere ansat i et Regeringskontor i Christianssted, S. Croix; kom c. 1820 tilbage til Kbh. og tog dansk juridisk Eksamen; søgte Akad. 1821-29, hvor han blev uddannet til Portrætmaler; fik 1826 lille Sølvmed., 1827 store Sølvmed; arb. i München hos Hofmaler Muxel og i Paris hos Maleren Conier. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1830-32. Rejser: 1830 Berlin, Dresden, München; 1831-32 Paris. Udstillinger: Charl. 1826-51 (20 G. m. 179 Arb.); Teaterudst. 1898; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908; Universitetets Udst. af Portrætter 1919. Udmærkelser: 1835 Agreeret ved Akad.

Arbejder: En 110 Aar gammel Invalid (1833, Kunstmus., dep. paa Kronborg); Slotspræst Søren Schiødte (1836, Fr.berg Kirke); Adam Oehlenschläger (1839, Bergen Bys Billedgalleri); Søren Ludvig Tuxen (1837), Orla Lehmann (1841), Fr. VI paa lit de parade (1841), Laurids Skau (1844.), Chr. Laurentz Kellerman (1844), Chr. VIII, Skuespillerinden Anna Nielsen (alle Fr.borg); Johanne Luise Heiberg (1841, Thorvaldsens Mus.); Chr. VIII (1842, Fyns Stiftsmus.); Operasangerinde C. Elisabeth Rysslander, Kapelmusicus Mozart .Petersen (c. 1860) (begge Pastel, tilh. Akad.); desuden Arb. i Teatermus. og forh. Joh. Hansens Saml.

Em. Bærentzen havde som ung dyrket Kunsten som Amatør og fik først regelmæssig Undervisning, da han kom paa Akademiet, hvor Eckersberg var hans Lærer. Under Opholdet i Paris udførte han et Selvportræt og et Billede af sin Hustru. Efter sin Hjemkomst søgte han at blive Medlem af Akad.; men hans Medlemsarbejde, et Portræt af Eckersberg, blev ikke antaget. Trods dette Uheld blev han i de fig. Aar en over maade søgt Portrætmaler. I Paris havde han sat sig ind i den litografiske Teknik, og 1835 udførte han i Litografi et Brystbillede af Prins Christian Frederik (Chr. VIII), men var ikke tilfreds med Det kgl. Stentrykkeris Teknik. Derfor lod han 1837 et Portræt af Kommandør Tuxen trykke i en Voksdugsfabrik, der blev bestyret af Grosserer H. L. Danchell; da Resultatet var tilfredsstillende, oprettede de 1838 i Fællesskab Em. Bærentzen & Co.s litografiske Institut, der under forsk. Ledere (1845 solgte B. sin Andel) eksisterede indtil 1874, da det blev indlemmet i Firmaet Hoffensberg, Jespersen & Trap. B.s Institut udsendte 1837- 40 Galleri af danske Kunstneres Arbejder udstillede i det kgl. Akademi, efter Genrebilleder af bl. a. Küchler, Marstrand, Ernst Meyer og Monies. En Del af de Kunstnere, der havde

arbejdet for Det kgl. Stentrykkeri, blev nu knyttet til B.s Institut. Det udg. Dansk Pantheon (1842-51), Portrætter af Samtidens Berømtheder: Scenekunstnere, Musikere, Digtere, Malere, gejstlige og militære Personer. B. malede stadig, endnu i 1866 udførte han Portrættet af Gehejmeraad Bræstrup til Frimurerlogen. If. egne Opgivelser havde B. malet over 2000 Portrætter. Det, der bør bevare B.s Navn længst, er hans Virksomhed som Litograf og Stifter af Em. Bærentzens & Co.s litografiske Inat., der gennem en Aarrække hørte til de førende litografiske Anstalter her hjemme. D.L.

C. Nyrop i Skand. Bogtrykker-Tid., 1871, 187; Pietro Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 147-48; Litografier i Danm., 1922; Poul Skadhauge i Tilsk., 1937 II, 248-52; Laur. Nielsen; Den danske Bog, 1941; Fonden ad usus publicos, III, 1947,

Bærentzen, Thomas Vilhelm, 1869-1936, Bhgr. F. 6. April 1869 i Kbh., d. 23. April 1936 paa Fr.berg, Urne pas Herfølge Kgd. Forældre: Kaptajn, senere Kommandør i Marinen og Raadmand Alexander Christian Riber B. og Anna Rosa Elise Magnussen. Gift 1° 19. Marts 1913 i Kbh. med Emma Rolfsen Zoffmann, f. 17. Febr. 1882 i Hjørring, d. 20. Aug. 1921 paa Thurø, D. af Apoteker, sidst i Kerteminde Carl Alexander Johannes Z. og Johanne Christiane Christensen. Separeret 1917. 2° 28. Marts 1924 i Herfølge med Johanne Bay, f. 22. Maj 1878 i Kbh., D. af Grosserer Julius B. og Johanne Henrica Johansen.

Uddannelse: Lærte i 17-Aars Alderen at tegne i Fr. Hammeleffs Atelier; Student 1887, cand. phil. n. A.; blev af C. N. Overgaard dimitt. til Akad., i hvis Alm. Forb.kl. han blev opt. Dec. 1887 og som han atter forlod Jan. 1889; derefter Elev hos St. Sinding 1888-91..Stipendier: Akad. 1902, 03 (store); Ancker 1911. Rejser: 1890-91 Paris (bl. a. s. m. Sinding og hans Elever); 1892-94, 1902, 03 Italien; 1911 Tyrkiet og Grækenland; 1919-20 Spanien, Nordafrika, Italien; 1921-25 Ophold i Italien. Udstillinger: Charl. 1889-1920 (17 G. m. 27 Arb.); Salonen, Paris, 1891; Internat. Kunstudst. i Rom 1893; Aarhusudst. 1909; Kunstn. Eft. 1909, 15; Malmø 1914; Forum 1929; Sep.udst. Nov. 1930 i det italienske Generalkonsulat i Kbh. (Tegn. og Raderinger fra Rom). Hverv: 1903-04 Formand for Skandinavisk Forening i Rom; 1905-10 Sekretær for Selsk. for dekorativ Kunst og Udst. af Skønvirke; 1909 Medl. af Charl. Censurkomite.

Arbejder: Skovstemning (1890); Støvets Aar (1905, Bronzestatuette); Diogenes med sin Lygte (1907, Sandsten, ved Indgangen til Frijsenborg); En Olympier; En gammel Kone, som gaar i Barndom (udst. 1916, Bronzebuste, Aabenraa Mus.) - Dekorative Bygningsskulpturer bl. a. i Kristkirken, Nazarethkirken, Lucaskirken og Andreaskirken i Kbh. og Ansgarskirken i Odense. - Rekonstruktion af Fontænen paa Kronborg (1899, s. m. Carl Brummer, Modellen paa Fr.borg); Lysekronerne til Riddersalen og Valdemarssalen paa Fr.borg (s. m. Carl Brummer); Sølvopsatsen skænket Kbh.s Raadhus af de sjællandske Landboforeninger (1906, Kbh.s Raadhus); Gravmonument for Fru Beyer, Malmø (1913); Fanestang og Fodstykke til Rigsbanneret (1919, s. m. H. Slott-Møller); har 1921-29 ud fra sin historisk-topografiske Interesse væsentlig arbejdet med Tegninger (i alt omkr. 200) og Akvatinte-Raderinger fra »Det Rom, der forsvinder«. M.B.

Pol. 22. April 1890 (N. V. Dorph om Kronborg Fontænen); 18. Febr. 1907; *Klokken 5~ 8. April 1929 (Int.); Berl. Tid. 1. Nov. 1930 (K. Flor); 23. April 1930.

Bärner, B. P., -1732-, Maler, var i gottorpsk Tjeneste. Har sign. et stort Rytterbillede af Karl XII af Sverige (Chr.borg; tilh. Fr.borg) og et Barnebillede paa Slottet i Eutin, kaldet Fr. V af Danmark, men forestillende Hertug Carl Peter Ulrik (Peter III) 1732. J.-P.

Bäsecke, G. W., -1753-, Stenhugger. Til Riddersalen paa Amalienborg Slot (Chr. VII.s Palæ) har if. Regnskaberne Stenhuggermester G. W. Båsecke (s. m. J. P. Pfeiffer) omkr. 1753 udført 2 Kaminer i hvid italiensk Marmor samt 2 Marmorplader af henholdsvis norsk og italiensk Marmor til Le Clercs Konsolborde. For Arbejdet udbetaltes i alt 140 Rdl. Billedhuggerarbejdet paa Kaminerne skyldes dog Bogislav Løffler. Red.

C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 88; samme: Amalienborg-Interiører, 1945.

Bøcher, Karl Peter Ricard, f. 1887, Maler. F. 1. Okt. 1887 i Jægerspris. Forældre: Læge Carl Christian B. og Emilie Augusta Wittrock. Gift 16. Juni 1913 i Kbh. med Ingeborg Petersen, f. 28. Marts 1887 i Kbh., D. af Møbelfabrikant Rasmus Peter P. og Birthe Kirstine Svendsen.

Uddannelse: Malerlærling; dimitt. til Akad. fra Frkn. Voxlev og Henriksens Tegnesk.; opt. paa Akad. Sept. 1904 i Alm. Forb.kl.; Lærere bl. a. Viggo Johansen og Gotfred Rode; Afgang Maj 1911; senere besøgt Akad. Eft. Sem. 1913. Stipendier: K. A. Larssen 1915 og 29; Reiersenske Fond 1920. Rejser: 1906 Stockholm; 1908 og 10 Tyskland med længere Ophold i Nürnberg; 1912, 20 (Florens), 29 og 37 Italien; 1936 London. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1921. Udstillinger: Charl. 1910, 14-46 (30 G. m. 65 Arb.); Charl. Eft. 1930, 39; Unge Kunstn. Forb. 1909; Grafisk Kunstn. Samf. 1917 og 25; Forum 1929; mindre Sep.udst. bl. a. Aarhus Kunstfor. 1918; desuden gennem Den kgl. Porcelainsfabrik repr. paa de forsk. Verdensudst. Hverv: Medl. af Best. for Selsk. for Grafisk Kunst og for Kunstnernes Pensionsforening Fremtiden.

Arbejder: Ung Pige, Studiehoved (1909, forh. H. Chr. Christensens Saml.); Via Belvedere, Florens (1921, Sødrings Pr.); har malet en Del Landskaber og Portrætter (udst. 1937) samt udført talrige Træsnit, fx Herremanden (1919, Grafisk Kunstn.Samf. Serier); Fiskende Dreng (1928, Selsk. f. Grafisk Kunst); Konerne ved Brønden (udst. 1933); har desuden beskæftiget sig en Del med Bogillustration og Vignetudstyr, fx Ill. til Henrik Hertz: Posthuset i Hirschholm (1923, Originaltræsnit; udg. af Selsk. f. Grafisk Kunst); Tegn. til Tyge W. Bøcher: Hvad er det for en Blomst? (1939); Arb. i Kbst.saml.

Ricard Bøcher, der er Efterkommer af Malerne Johan Christoph og Johan Theodor Bayer (s.d.), har siden 1912 været ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han har arbejdet med Underglasurmaleri (navnlig Landskaber) og s. m. Vilh. Th. Fischer, Gotfred Rode m. fl. var medvirkende til den Opblomstring, det naturalistiske Maleri fik inden for Underglasurdekorationen omkr. 1920. Siden 1934 har han været Leder af Underglasurafdelingen. I de senere Aar har han desuden arbejdet med det saakaldte »graa Porcelæn« samt med Fremstillingen af Fliser og Kakler.

B. skrev 1917-19 Kunstanmeldelser om kbh.ske Udst. til Dagens Nyheter i Stockholm. V.J.

Aftenpoeten 13. Maj 1924 (Th. Faaborg); Sig. Schultz i Nyt. T. f. Kunstind., 1931, 61. 63.

Böck, Mathias, d. 1741, »Maler og Forgylder ved det kgl. Residentz Slot i Kiøbenhafn«. D. Okt. 1741 i Kbh. Gift med Hylleborg Brun, d. 10. Nov. 1741, Enke efter Inspektør ved Kvæsthuset Ditlef Friis.

B. arbejdede med Udsmykningen af de fornemste Værelser paa Chr.borg (Audiensgemakket, Lakajgemakket) og Fr.berg (Dronningens Køkken) 1736-41; det var mest forfinet Maling med Polering og Forgyldning og specielt Marmorimitation. Han sad i meget gode Kaar. O.A.

Utr. K. - C. Elling: Chr.borg-Interiører, 1944, 23, 24.

van Boeckel, Peter, -1560-82-, Maler. F. i Antwerpen, Slægtning af Pieter Aertsen og Joachim Bueckelaar.

B. fik 1560 50 Dl. af Fr. II for »det ganske Ditmarske Land, som han haver afkontrafejet«. Kort efter omtales han som Hofmaleri Schwerin, hvor han dels malede religiøse Billeder, dels Portrætter (maaske er et Portræt af Hertug Ulrik, Fr.borg, udf. af ham). Til ham sigter formentlig ogsaa det Notat i Rentemesterregnskaberne 1561, at Martin Bokels fik 130 Dl. for 2 Billeder af Kongen, »som han ved Emsborg red paa Jagt med Heste, Hunde og Harer«. En Martin B. er omkr. 1600 i Tjeneste i Kancelliet i Meklenborg og kan være P. B.s Søn. O.A.

Kunst- und Geschichtsdenkmäler Mecklenburg-Schwerin, II, 1899, 586; IV, 1901, 86, 213; V, 1902, 100; Emil Madsen i Fra Ark. og Mus., III, 1905-08, 516; Mecklenburg. Jahrb., V, 1840; IX, 1844; XXVII, 1862.

Bødtcher Rasmussen, Ludvig Adolf, se Rasmussen, Ludvig Adolf Bødtcher.

Bøe, Frants Diderik, 1820-91, Maler. F. 28, Maj 1820 i Bergen, d. 13. Nov. 1891 sst., begr. sst.

Kom 1840 med Støtte af August Konow o. fl. a. til Kbh. og gik 1840-44 paa Akad. Han vakte Høyens Interesse, denne skaffede ham gratis Undervisning hos Hetsch og Bissen og fik 2 Gange udvirket en økonomisk Understøttelse fra Slægt og kunstinteresserede i Bergen. B. blev Elev af Købke, hvis Hus paa Blegdammen han har malet (1841-42, Bergens Billedgalleri) og af hvis Have sst. han har udf. en Tegn. (1844, forh. Kunstfor.). Udst. paa Charl. 1841-45, 51, 54, 59-60 (17 Arb.), hovedsagelig Stilleben med Kaal og Rodfrugter. En Kurv med Køkkenurter (udst. 1841, Kunstmus., dep. paa Amalienborg); deltog i 18. Nov. Udst. 1882. Under sit Ophold i Paris 1849-57 var han en Tid Elev af Blomstermaler Theude Grønland D.He.

Selvbiografi i Kunst og kultur, 1936, 165-78; Haakon Shetelig sst. 175-78 (B.s Skitsebøger).

Bøgebjerg, Rasmus Sørensen, 1859-1921, Bhgr. F. 19. Marts 1859 paa Rorslev Mark ved Ruds-Vedby, d. 14. Jan. 1921 i Gentofte, begr. sst. Forældre: Husmand Søren Pedersen og Ane Rasmussen. Navneforandring 21. Juli 18'77. Gift 15. Juli 1892 i Gilleleje med Olga Lendorf, f. 5. April 1868 i Odense, D. af Arkitekt Carl Vilhelm Frederik L. (s. d.) og Ida Sophie Christiane Jørgine Anchersen.

Uddannelse: Voksede op som Vogterdreng, men støttedes af Grev E. Moltke paa Nørager; kom i Billedskærerlære et Aar og blev derefter Elev hos Vilh. Bissen; dimitt. af C. V. Nielsen til Akad.; opt. Okt. 1876; Afgang Juni 1881. Stipendier: Raben-Levetzau 1889, 90, 91; Akad. 1897. Rejser: 1890-91 især i Italien; senere i Tyskland, Frankrig, Grækenland og Østrig. Udstillinger: Charl. 1881-1915 (29 G. m. 59 Arb.); Nord. Udst. 1883 og 88; Chicago 1893; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Aårhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1942.

Arbejder: Narcissus (1882) og Stofanus' Stening (1884, Relief) (begge Konk.arbejder til Akad.s Guldmed Portrætbuste af Prof. Ad. Steen (1886), En Dreng sliber en Pil (1890) (begge i Fyns Stiftsmus.); Ung Kvinde, der skriver (1893, Marmor, Kunstmus.); Figurer, der symboliserer Søfart (1895, Det forenede Dampskibsselskabs Bygning); Bronzestatuerne Paulus og Johannes (S. Thomas Kirken paa Fr.berg); Badende Kvinde (Marmor); Bronzebuste af Dronn. Louise (afsløret 1900, Diakonissestiftelsens Gaard); Statue af J. P. Muller (1905, opst. i Bronze i Nykøbing F. 1941).

Som Billedhugger var Bøgebjerg udpræget Naturalist. Et Udkast til et Monument for Grundtvig (G. løfter den danske Folkefugl, Lærken, til fri Flugt og Sang) var paa Tale til Udførelse (Carl Jacobsen), da det hindredes efter en heftig Debat i Dagspressen, hvor navnlig Sigurd Müller tog kraftigt til Orde imod Statuen. Denne Modgang skabte en stærk Bitterhed hos B., som navnlig følte sig forfulgt af den »radikal-jødiske« Presse, og han blev Resten af sine Dage fanatisk Antisemit. Baade i Foredrag og Skrifter og ved Dannelsen af en saakaldt »Danskerliga« gav han Udtryk herfor. M.B.

Uffe Birkedal i Højskolebl., 1902, 193-98, 289-94; Berl. Tid. 8. Juni 1904; Rasmus Bøgebjerg: Til Belysning af Striden om min Grundtvig, 1912; Johs. Schrøder i Højskolebi., 1912, 1357-60; Aarhuus Stiftstid. 4. Marts 1918; København 19. Marts 1919; 16. Jan. 1921 (Rik. Magnussen); Nat.tid. 19. Marts 1919; Mosaisk Samf. 22. Jan. 1921; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943, 302-04.

Bøgelund-Jensen, Thor, f. 1890, Tegner. F. 31. Juli 1890 i Sorø. Forældre: Manufakturhandler, senere Forretningsfører hos A. C. Bang, Kbh., Hans Christian Julius Jensen og Thora Vilhelmine Andrea Nielsen. Gift 13. Febr. 1916 i Kbh. med Gudrun Reinhardt Henriksen, f. 21. Jan. 1892 i Kbh., D. af Frisør ved Det kgl. Teater Peter Emil Reinhardt H. og Frederikke Marie Gertrud Johansen.

Uddannelse: I Malerlære 1906; Svend 1910; Elev paa Tekn. Sk.; opt. paa Akad. April 1909; Afgang som Figurmaler Jan. 1913; besøgte Dekorationssk. under Joakim Skovgaard Eft.sem. 1914. Stipendier: K. A. Larssen 1914. Rejser: 1910 Hamborg Lybæk, Edinburgh, Genua, Sevilla; 1912 Berlin, München, Basel, Zürich, Milano, Pisa, Florens, Siena; 1914 Düsseldorf, Köln, Stuttgart, Venedig, Florens; 1921 Tyskland, Rom, Neapel, Sicilien; har i Tiden 1921-30 næsten aarligt foretaget Rejser til de større Lande; var 1935 i Bryssel, 1937 i Paris. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909, 11 og 12; Plakatudst. - den første i sin Art her hjemme - Okt. 1919 (Bredgade 38); Paris 1925 (Plakater); Presseudst. i Köln 1928; Barcelona 1929; Forum 1929; internat. Plakatudst. i München 1929, Bryssel 1935, Paris 1937. Udmærkelser: Diplomê d'honneur i Paris 1925; Guldmed. i Barcelona 1929 (begge for Plakater); Grand prix og Diplome d'honneur i Bryssel 1935 og i Paris 1937 (for Plakater og Udstillingsarrangement); har deltaget i talrige Plakatkonk. og ofte erhvervet 1. Pr. Hverv: Lærer ved Tekn. Skoles Kunsthaandværkerafd. 1918-21; Medstifter af Tegnerforbundet 1919; længere Periode Næstformand samt Formand 1919-21 og 1930-34; Medl. af Dansk Reklamefor.s Repræsentantskab; har siden 1926 drevet Malerfirmaet Malerporten (s.m. Georg Nielsen).

Arbejder: Talrige Gadeplakater (bl. a. Tivoliplakater siden 1912); forsk. Arter af merkantil Grafik (Emballager, Samlermærker o. 1.); Bogkunst (Illustrationer, Bogbind, Exlibris); Broderiforlæg. Arrangør for talrige Udst. bl. a. Kogekunstudst. i Tivoli 1929; Fiskeriudst. i Esbjerg 1932; Jagt og Skov 1934; Landsudst. i Holstebro 1934; Landbrugsafd. i Danmarks Pavillon paa Verdensudst. i Bryssel 1935; Industriafd. paa Verdensudst. i Paris 1937; Trafikudst. i Kbh. 1938; Værn og Velfærd i Forum 1939; Repr. i Stuttgarter Landesmus., Kbst.saml. (Grafik), Kunstindustrimus. Plakatsaml., Bymus. (Akvarel); har skrevet Pjecen Kunstneren i Købmandens Tjeneste.

Bøgelund fattede paa sin Rejse til Svejts og Tyskland i 1914 Interesse for Plakatkunsten, for hvilken han blev Foregangsmand her hjemme. Hans Arbejder røber betydelig teknisk Færdighed og Sans for Aktualitet, enkel Linievirkning og slagkraftig Kolorit. Oftest har han samarbejdet med Andreasen & Lachmann, til hvem han har været fast knyttet siden 1912. Han har som Tegner været virksom inden for næsten alle den dekorative Kunsts Genrer. Fra omkr. 1930 har han specialiseret sig i Udstillingsarrangementer, en Kunstart, hvori hans haandværksmæssige Dygtighed er kommet ham til gode. L.R.B.

H. Bröchner i Das Plakat, Marts 1918, 69-73; Hver 8. Dag, 10. Okt. 1919; Sidney R. Jones: Posters and their designers. 1924 (Studio special Number) 5-6, 38, 95, 106; Commercial art, 1926; Avertering, III, 1937, Nr. 9; Nat.tid. 31. Juli 1940 (Sig. Schultz); Viggo Sten Møller i Nyt T. f. Kunstind., 1943, 114-1e; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1943.

Bøggild, Mogens Kruse, f. 1901, Bhgr. F.11. Juni 1901 i Hillerød. Forældre: Adjunkt, senere Lektor, cand. polyt. Adam Nikolai Peder Kruse B. og Karen Barfoed. Gift 1937 med Toni Christensen, f. 14. Febr. 1917. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Forb. hos Maleren Karl Jensen og paa Tekn. Sk., Hillerød, til Akad., hvor han blev opt. Maj 1919 og var Elev til 1924; arb. derefter paa Utzon-Franks Atelier til 1930. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1922 og 23; Akad. 1926 og 30; Carlsons Legat 1927-29; N. C. F. 1928; Zach. Jacobsen 1933; Villiam H. Michaelsen 1937; Kai Nielsen 1940. Rejser: 1926 Paris; 1928-29 Italien og Grækenland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1920; Charl. 1924 (dek. Arb. s. m. Mogens Koch); Den frie Udst. 1926-27, 29-30, 32-34, 40-41; Bhgr.sammenslutninger 1933, 35, 38; Forum 1929; Biennalen 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Gøteborg 1939; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Sep.udst. 1945 (Kunstfor.). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1926; Eekersbergs Med. 1930; Thorvaldsens Med. 1940. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1943.

Arbejder: Bøffelko med Kalv (1925-26, Granit); Anemis og Aktæon (udst. 1927, Granit, Kunstmus.); Døende Løve (Udkast til Genforeningsmonument); 8 Relieffer til Boligkarré, (udst. 1930, Cement; Eckersbergs Med., heraf 2 paa Kunstmus.); Afrodite og Nike (udst. 1932, Bronze, tilh. Nasjonalgall., Oslo); Slange, der æder en Kanin (1932-36, Kunststen belagt med Mosaik, Kunstindustrimus.); Brønd med Løve (1938, Granit, Skolen ved Skellet); Reliefgruppe med Kalve og Svin (1937-38 udf. i Cement til Forsøgsbygning ved Landbohøjskolen); Hanne (1937, i Bronze i Kunstmus.); Brønd med Bjørn (1936-39, Granit, Nykøbing F., Thorvaldsens Med.); Moder med Barn (1938-39, i Bronze i Kunstmus. og i Nationalmus., Stockholm); Hjort og Ørne (1941, Brændtlersskitse; bestilt 1946 af Hillerød Byraad til Udførelse i Bronze som Monument for Frihedskampen); Udkast til Monument over Vitus Bering (1. Pr. 1943, s. m. Kaare Klint); So med Grise (1941, Ler; Forarbejde til Granit-Brønd til Aarhus By); Toni (1943, brændt Ler, Tønder Mus.); udst. 1943 Forarb. og Kartoner til en større Mosaik til et Gulv i Aarhus Raadhus; Buster og Skitser i Brændtler i Kunstmus.; Tegn. i Kbst.saml.; har ill. William J. Long: Vildmarken (1935).

Bøggild søgte i sit første Akademiaar vejledet af Utzon-FrankTilknytning dels til ægyptisk Kunst dels til Leonardo, i hvis tegnede Hestestudier hans første Udstillingsarbejder tog sit Udgangspunkt. I dette og andre samtidige Arbejder er det tydeligt, at B. har optaget en Række af de kompositionelle og statuariske Problemer, som Utzon-Franks Undervisning stadig stillede i Forgrunden. Hans siden Drengeaarene udviklede Interesse for Naturstudiet fik imidlertid omkr. 1920 fornyet Næring igennem Indtryk fra Pisanellos Kunst, hvortil Utzon-Frank henviste ham; og en væsentlig Del af hans Arbejder fra de fig. Aar udgøres af omhyggeligt gennemtegnede Dyrestudier. Enkelte samtidige Smaamedailler og Relieffer viser Afhængigheden af Pisanello, men peger samtidig frem imod hans senere stærkt personlige Stil, saadan som den fremtraadte i Relieffet Anemis og Aktæon og i den samtidige Statuette: Siddende Pige. Den yderst følsomme Modellering, der udmærker disse Arbejder, genfindes overalt i B.s senere meget omfattende Produktion, inden for hvilken et stort Antal paa een Gang fragmentariske og koncentrerede Brændtlersstudier og Skitser spiller en fremtrædende Rolle. Den for B.s Arbejde karakteristiske ukonventionelle, noget maleriske Form med dens stærke Præg af Fordybelse i Naturstudiet kan vist med Rette opfattes som en Reaktion imod den i Beg. af 20'erne paa Utzon-Franks Skole herskende stærkt teoretiske Undervisning. Baade som Tegner og Bhgr. har B. øvet en stor og letkendelig Indflydelse paa en Række yngre Kunstnere. - 1945 søgte B. efter Opfordring fra en Kreds af Kunstnere det nyoprettede Professorat i Bhgr: kunst, men dette blev til Trods for, at B. havde et Flertal af Stemmer baade i Akad.raadet og dettes Fagudvalg, af Undervisningsministeriet overdraget Johs. Bjerg. A.R.

K. Flor i Dansk Bogtryk, 1923, 145-46; Aksel Rode i Tilsk. 1938 II, 237-53; Jørn Rubow i g. Aa., 1941, 133; L. Swane i Den frie Udst.s gat., 1940, 8-11; Aksel Rode: Mogens Bøggild, 1942; H. Bramsen i Aarstiderne, 1943, 48-50; Ark. U., 1943, 224 (Vitus Bering Mindesmærket); Berl. Tid. 18. Sept. 1943 (Int.); Ekstrabl. 18. Juni 1945 (Aksel Rode); Tyra Lundgren i Konstrevy, 1946, Hft. 3, 134-37.

Bøggild-Andersen, Hans Osvald, f. 1900, Maler. F. 25. Marts 1900 i Brønderslev. Forældre: Købmand, senere Afdelingschef i Standard Mønsterforretning Marius Sophus Andersen og Caroline Kirstine Bøggild. Navneforandring 7. Marts 1939. Ugift.

Uddannelse: Student; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. 1919-20; besøgte Akad. under Ejnar Nielsen 1920-24, Dekorationssk. 192435. Stipendier: Akad. 1925 (mindre). Rejser: 1922 Tyskland; 1923 Paris, Sydfrankrig; 1926 Italien; 1931 Frankrig, Spanien, Belgien. Udstillinger: Charl. 1924-25, 34 og 37; Charl. Eft. 1934; Kunstn. Eft. 1930 (dekorativ Kunst); Sammenslutn. Ti Malere udstiller 1933-35.

Bøggild-Andersen er ret alsidig i sit Maleri, men arbejder navnlig med Figurkompositioner. En typisk Titel er fx Baalfærd. Paavirkningen fra Renæssancekunsten giver sig bl. a. Udslag i, at han ogsaa udfører sine Motiver i Frescoteknik og Glasmosaik. Han har (s. m. E. Robert Rasmussen) udg. Malerhaandværk og Rumdekoration (1941) og (s. m. Edw. C. J. Wolf) Bogbindets Historie (1945). O.S.

Bøgh, Carl Henrik, 1827-93, Maler. F. 3. Sept. 1827 i Kbh., d. 19. Okt. 1893 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Lærer, senere i Sneslev, Hans Hendrik B. og Marie Dorothea Møller. Gift 12. Maj 1863 i Brønshøj med Anne Cathrine Sophie Henriette (Nanny) Møller, f. 29. Sept. 1831 i Roskilde, d. 5. Marts 1916 paa Fr.berg, D. af Overauditør Niels M. og Elisabeth Margrethe Gærtner.

Uddannelse: Kom efter endt Skoleundervisning i Næstved i Malerlære i 4 Aar og blev Svend 1849; deltog som Soldat i Krigen 1850; blev opt. paa Akad. Okt. 1851 og 1852 Elev paa Malersk. under J. L. Lund. Rejser: Fik Stipendier 1860 og 61 og besøgte Düsseldorf, Bryssel, Antwerpen og Paris, hvor han opholdt sig den længste Tid; senere til Wien og gentagne Gange Norge og Sverige. Udstillinger: Charl. 1854-94 (40 G. m. 141 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83, 88; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1857; tit. Prof. 1873. Hverv: Medl. af Udst. Kom. ved Charl. 1879-82; Formand for Kunstnerfor. af 18. Nov.

Arbejder: Har efterladt sig en temmelig stor Produktion, fortrinsvis Dyremalerier. Som hans Hovedværker nævnes: Pranger med Heste (1857, Neuhausens Pr.); Paa Malkepladsen (Kunstmus., dep. i Aarhus Mus.) En Rensdyrhjord drives til Malkepladsen (Kunstmus., dep. i Maribo Mus.); Kronhjort (1888, Fyns Stiftsmus.); Hjem fra Marked og adsk. Malerier paa Gl. Estrup, hvor han var en aarlig Gæst gennem 80'erne, og hvor han med Forkærlighed søgte sine Motiver. Hans Dyremalerier udmærker sig ved omhyggelig Gennemarbejdelse og et flittigt Detailstudium, men er ofte af en vis Tørhed i Farven. T.H.C.

Sig. Mülller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 55; E. Schiødte i 111. Tid., 1893-94, 72-73.

Bøgh, Einar Villiam (William), 1877-1938, Maler. F. 18. Dec. 1877 i Odense, d. 9. Marts 1938 i Esbønderup, begr. i Hornbæk. Forældre: Fotograf Harald Theodor B. og Ane Eline Kirstine Thomsen. Gift 1° 1907 i Kbh. med Marie Cathrine Christine Dyhre, f. 5. Okt. 1881 i Kbh., D. af Urmager Christen Hansen D. og Ida Stuhr. Ægteskabet opløst. 2° 12. Marts 1918 med Bodil Poulsen, f. 21. Sept. 1884 i Hornbæk, D. af Fisker Ole P. og Sophie Vilhelmine Lauritzen.

Uddannelse: I Malerlære c. 1892-97; samtidig Elev paa Tekn. Sk. i Aarhus; paa Zahrtmanns Sk. Nov.-Dec. 1903 og Jan.-Marts samt Nov.-Dec. 1904; efter egne Opgivelser 1907-10. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1910; Raben-Levetzau 1912; Ronge 1913. Udstillinger: Charl. 1906-38 (24 G. m. 45 Arb.); Charl. Eft. 1934; Kunstn. Eft. 1905, 07-11, 13; De Afvistes Udst. 1905, Sep.udst. 1912, 13, 18, 19, 20, 32, 35, 37.

E. V. Bøgh, der var opvokset i Odense og Aarhus, boede 1897-1917 i Kbh. og fra 1917 til sin Død i Hornbæk. Foruden Motiver fra Kbh. (Nyboder) har han malet paa Mols, i Køge og Rødvig og de senere Aar i Nordsjælland (Hellebæk, Aalsgaarde, Hornbæk, Jyllinge); desuden Blomsterbilleder. omkr. 1911-20 arbejdede han for Den kgl. Porcelainsfabrik. L.R.B.

Pol. 9 Dec. 1912 (N. Lützhøft).

Bøgh, Nanny Elisabeth Margrethe, f. 1865, Maler. F. 1. Dec. 1865 i Kbh. Forældre: Maler, senere Professor Carl B (s.d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Vilhelmine Bangs Tegnesk.; opt. i Modelsk. Forb.kl. Nov. 1888; Afgang Maj 1894. Stipendier: J. J. Levin 1894; Sødrings Legat 200 Kr. aarlig paa Livstid fra 1918-19. Stilling: Assistent ved Akad.s Kunstskole for Kvinder 1895-99; har 1901-28 deltaget i Tapetvævningen til Fr.borg Slot. Udstillinger: Charl. 1887, 1896-1901 (5 G. m. 5 Arb.).

Arbejder: Portræt af Maleren Carl Bøgh (udst. 1887, Pastel); Portræt af Kaptajn Immanuel Lembcke (udst. 1901). Red.

Bøgh, Jens Christian, 1816-78, Maler. F. 29. Sept. 1816 i Aarhus, d. 16. Febr. 1878 sst., begr. sst. Forældre: Malermester Christian B. og Mariane Sørensdatter Smith. Gift 15. Okt. 1843 paa Fr.berg med Ellina Wilhelmine Auguste Ludvigs, f. c. 1806 i Kbh., d. 12. Aug. 1848 sst.

Uddannelse: Gik i Lære hos sin Fader og blev Malersvend; beg. derefter at male Portrætter og blev Nov. 1842 opt. paa Akad., som han besøgte til 1846. Udstillinger: Charl. 1844-52 (5 G. m. 13 Arb.).

Arbejder: Altertavle til Æbeltoft Kirke (efter Leonardo da Vinci); Miniaturer, de fleste Kopier, deribl. adsk. Portrætter af Fr. VII (heraf et paa Fr.borg).

1852 bosatte Bøgh sig i Aarhus og lagde sig siden den Tid efter Landskabsmaleriet. T.H.C.

Bøgh, Ole Mathiasen, 1811-38, Maler. F. 20. Maj 1811 i Aarhus, d. 27. April 1838 sst., begr. sst. Broder til Jens Christian B. (s.d.). Ugift.

B. har i Horsens 1835 malet og sign. Portrætter af Kammerraad, Prokurator Peder Hansen og Hustru, f. Rothausen; et Portræt af Apoteker David Seidelin i Skanderborg er litograferet 1835 af C. Schmidt. Red.

Strunk, 1865; E. F. S. Lund, VII, 1, 1900, 80; Westergaard, 1930-33.

Böhling, Johannes, c. 1687-1737, Maler og Konservator. F. c. 1687 muligt i Tyskland, d. 4. Nov. 1737 i Kbh., begr. sst. (Helligg.). Gift 28. Dec. 1718 i Kbh. med Anna Sophie Lube, døbt 9. Sept. 1685 i Kbh., begr. 8. Nov. 1736 sst., D. af Portrætmaler Theodor L. og Maren Jensdatter.

Johannes Böhling har mest arbejdet med Miniaturemaling. Paa Fr.borg findes Gouache- kopier af Griffenfeld (1721) og Corfitz Ulfeldt (1723), paa Gl. Estrup et lille Oliemaleri af Dronn. Anna Sophie, paa Gaunø et Gouache maleri af en ukendt Herre (1714). B. fik 1723

af Kronprins Chr. (VI) Betaling for dennes og Sophie Magdalenes Miniaturer. 1732 malede han atter Chr. VI og fik 1735 100 Rdl. for et seksfløjet Skærmbrædt med Grotesker ud- vendig og Landskaber indvendig. N. A. repa rerede han Billeder paa Fr.borg (738 Rdl.), 1732 paa Rosenborg, 1733 Loftsbilleder og 166 Malerier paa Fr.berg, 1734 de paa Danneskiolds Auktion til Kunstkammeret købte 58 Malerier. Som Kunstner er han ingen Banebryder, fortsætter nærmest i G. Salemans stil. O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; E. Lemberger: BildnisMiniatur in Skandinavien, II, 1912; O. Andrup i K. Aa., 1916, 144.

Bøhling, Johannes, c. 1720-57, Miniaturemaler. F. c. 1720 i Kbh., d. 29. Juli 1757 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Maler Johannes B. (sal.) og Hustru. Ugift.

J. B. den Yngre var Lakaj hos Enkedronning Sophie Magdalene og leverede 1753-56 Kongen i alt 11 Miniaturebilleder, deribl. 2 forestillende Søslag. O.A.

Utr. K.

Bøhme, -1699-, Bygmester, fik 192 Rdl. aarlig for at arbejde med Nybygningen af Gottorp Slot og kaldtes i Regnskaberne »Landt Bau Meister«. Overbragte Hertugen Modellen af Nybygningen 1699. Red.

Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, II, 1917, 373 (Quell. u. Forsch. V).

Boehme, Friedrich Wilhelm, -1703-11-, Maler.

Arbejdede i Beg. af 18. Aarh. i Kbh., hvor han bl. a. medvirkede ved den maleriske Udsmykning af Fr.berg Slot. Hertil leverede han 4 Dørstykker med Landskaber (1703), et Maleri af Fr. IV til Hest (1704); 1709-11 fik han gentagne større Udbetalinger for Lakerer- og Marmorererarbejde sst.; dekorerede et Rum paa Rosenborg med »Perspektiver og andre Zirater« (1706); 2 Landskaber (det ene dat. 1703, Gaunø); 2 dramatiske Uvejrsstykker med skibbrudne paa en Klippekyst (det ene fra 1704, Fredensborg); Opstilling af maleriske Genstande paa et Bord (Kunstmus.); Tegn. i Kbst.saml.; Prospekt af Fr.borg Slot, set fra Jægerbakken (1711, Fr.borg).

Boehmes Billeder viser en grundig og detailleret Tegning og en ganske fin Farvesans. Efter 1711 haves ingen Efterretninger om ham; formentlig er han da draget bort fra Danmark. J.P.

Spengler, 1818; Friis: Saml. 1872-78; F. J. Meier: Fr.berg Slot,1896, H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914 i som Bohn).

Bøhme, Johann Christian, d. 1753 el. 54. Murermester. F. i Sachsen, d. 1753 el. 54 paa Friederichsruhe, Holsten. Gift 18. Nov. 1735 i Kbh. med Margrethe Poulsdatter.

Fik 1735 Borgerskab som Murermester i Kbh.; fuldendte 1736 Opførelsen af den ham med Hustruen tilfaldne Gaard Klareboderne 3 (Gyldendalske Gaard); opf. 1737 et Petri Menighed tilh. Hospitals- og Plejehus i Larslejstræde (brændt 1807); genopf. 1739-40 Det lange Kapel ved Petri Kirke; havde 1739 Murerarbejdet ved Reparation af Fr.borg Slot; gik fallit 1743 og forlod Kbh.; optræder 1744 som Murermester paa Friederichsruhe Slot, som han opførte efter Eigtveds Tegn.; er paaviseligt her til 1747; leverer 1747 et Projekt til en Nybygning af Herregaarden Breitenburg (ikke udf.); der tillægges ham endvidere et Projekt til Bernstorffernes Herre-sæde Borstel (ved Oldesloe), fuldført 1751. B. er sikkert med Urette af Hirschfeld blevet identificeret med den indtil 1727 i Hannover virksomme Arkitekt af samme Navn, (f. c.

1690). C.E.

Utr. K. - L. Bobé: Die deutsche S. Petri Gemeinde, 1925; Haupt, VI, 1925, 78; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om

Kbh., 2. Rk. III, 1927-28, 20, 26-27, 31, 36-37; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhäuser, 1935.

Bøhme, Karl Waldemar Robert, 1848-1926, Xylograf. F. 12. Jan. 1848 i Neu Schönefeld, Leipzig, d. 19. Febr. 1926 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bogtrykker Karl Robert B. og Caroline Friedericke Therese Gebiche. Gift 1° 29. April 1870 i Kbh. med Christiane Amalie Bork, f. 27. Maj 1849 i Kbh., d. 28. Jan. 1881 sst., D. af Skomagermester Heinrich Wilhelm B. og Engeline Marie Jensdatter. 2° 18. Nov. 1882 i Kbh. med Johanna Augusta Lina Saalbach, f. 18. Nov. 1859 i Kbh., d. 7. Sept. 1917 sst., D. af Lokomotivfører Christian Friederich Benjamin S. og Anna Juliane Wünsche.

Bøhme kom 1867 til Kbh. fra Tyskland, hvor han var uddannet som Xylograf. Han har saa vidt vides sin meste Tid arbejdet for F. Hendriksens xylografiske Inst., hos hvem han foruden større og mindre Billeder til Ude og Hjemme (saaledes efter Tegn. af Vilh. Kyhn, Wilh. Marstrand, Th. Niss, E.Werenskiold o. a.) ogsaa har skaaret en Række af Ill. til Aladdin efter Hans Nik. Hansens Tegn. (1893) og til »Fremtidens« Billeder af danske Kunstnere til Digte af ældre og nyere Forfattere, fx efter Tegn. af Otto Haslund, Erik Henningsen, Viggo Pedersen og Niels Skovgaard. Som de fleste af sit Slægtleds Xylografer maatte han efterhaanden søge sig sit Udkomme paa anden Maade, og han endte som Graver ved S. Petri Kirke. Hans sidst kendte Arbejde er 2 Træsnit til Værket: Joakim Skovgaards Billeder i Viborg Domkirke (1915). H.S.H.

Bøhndel (Bøndel), Conrad Christian August, 1779-1847, Maler, Litograf. F. 7. Marts 1779 paa Store Tønde, Hostrup Herred, d. 18. Dec. 1847 i Slesvig, begr. sst. Forældre: Forpagter Christian August B. og Frederikke Louise Staack. Gift 30. Juli 1816 i Hamborg med Anna Maria Struck, f. 29. Maj 1779 i Hamborg, d. 15. Juni 1830 i Slesvig, D. af Slagtermester Johann Christopher S. og Cathrine Maria Behrens.

Uddannelse: Kom, antagelig 1796, paa Akad., hvor han fik den lille Sølvmed. Jan. 1798 og den store Jan. 1799; tilhørte i disse Aar den herboende tyske Landskabsmaler C. D. Friedrichs nærmeste Kreds. Stipendier: 1802 fra Fonden ad usus publicos 300 Rdl. i 3 Aar mod at aflevere eet Arbejde aarligt. Stipendiet forlængedes Aug. 1806 med 2 Aar; fik 1830 af Fonden ad usus publicos Støtte til Udgivelse af Litografier af Braggemans Altertavle. Rejser: Opholdt sig i Udlandet, bl. a. Italien, 1802-10 og vendte derpaa hjem til Slesvig. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1812, Medl. 1813; ansøgte s. A. forgæves om Bolig paa Charlottenborg. Udstillinger: Charl. 1811-12 og 25; Akad.s Kunstværker fra 18. og 19. Aarh. i Kunstfor. 1929; Sdr.jysk Udst., Charl., 1937.

Arbejder: 1810 hjemsendte B. en Del Malerier til Akad., der fandt Arbejderne »for brogede, og Coloritet ikke harmonisk nok.« Portræt af C. F. Hansen (1812) og Greve H. E. Schimmelmann (1813) (begge som Receptionsstykker til Akad.); Portræt af Madam Grønland (Kunstmus.); Portræt af Skuespiller Carl Winsløw (Fr.borg) tillagdes tidl. B.1818 ansøgte B. forgæves Rentekammeret omTilladelse til at restaurere Brüggemans Alter i Slesvig Domkirke og udg. med Støtte fraStaten f828-34 en Række litograferede Blade efter Altrets Træsnitværk med Tekst af N.L. Høyen. B. udf. en Del litograferede Portrætter, bl. a. af Landgreve Carl af Hessen (1830), hans Gemalinde Louise af Danmark (1832), Provst Claus Harms (1836) og af Præsidenten i den Slesvig-holsten-lauenborgske Overappellationsret. D.He.

Charlotte Hintze: Kopenhagen und die deutsche Malere! um 1800, 1937; Danm. Malerkunst, 1943.

Bønecke, Peter Christian, 1841-1914, Arkitekt. F. 19. April 1841 i Kbh., d. 23. Okt . 1914 i Hellerup, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Murermester, senere tillige Kaptajn i Brandkorpset Christian Conrad B. og Dorothea Østerbye. Gift 3. Juni 1866 i Kbh. med Augusta Vilhelmine Lorentze Biørn, f. 28. Febr. 1845 i Kbh., d. 10. Okt. 1928 paa Fr.berg, D. af Forgylder, senere Stadsbedemand Ludvig August B. og Ane Martine Svendsen.

I Murerlære og samtidig i Vintermaanederne undervist paa N. S. og senere paa J. H. Nebelongs Tegnekontorer; fleraarigt Ophold paa Bygn.sk. i Holtzminden; 4 Aar Assistent hos Theophilus Hansen i Wien. Rejser: Omkr. 1862-64 Italien m. m. Udstillinger: Charl. 1875, 77, 87; Nord. Udst. 1888; Raadhusudst. 1901. Udrkelser: C. F. Hansens Med. 1875 for En Musikforeningsbygning; tit. Prof. 1893. Embeder og Hverv: Bygningsinspektør i Kbh. 1873-87; Stadsbygmester sst. 18881911; Formand i Best. for Theophilus Hansens Rejselegat m. m.

Arbejder: Væksthusene i Botanisk Have efter Udkast af Brygger J. C. Jacobsen og Slotsgartner Tyge Rothe (1872-74); Glasbygning med »Pompejis (en overdækket Søjlegaard) ved Hovedbygningen paa Gl. Carlsberg (1876, s. m. Brygger J. C. Jacobsen); Fredericiagade 15; Gl. Kongevej 94; Nørresøgade 49; Vodroffsvej 11; egen Villa »Dorothea«, Brodersøns Vej 4, Hellerup. Projekt: Det kgl. Teater (3. Pr. 1871, s. m. V. Friederichsen).

Efter Hjemkomsten fra Studierejsen løste Bønecke 1865 Borgerskab som Murermester, men blev dog snart udelukkende beskæftiget ved arkitektonisk Virksomhed. I sin kunstneriske Opfattelse var han Elev af Theophilus Hansen. Størst Betydning havde B. som Stadsbygmester ved sin dygtige og over for Tidens Krav forstaaende Embedsførelse. Ogsaa paa Kbh.s Byggelov af 1889 kom hans 1878 til Kommunalbestyrelsen indsendte Udkast til at øve ikke ringe Indflydelse. B. har tillige Fortjenesten af at have tilskyndet Theophilus Hansens efterlevende Søster til at anvende Broderens Formue til det bekendte Rejselegat for Arkitekter og kunstindustrielle

Haandværkere. K.M.

J. C. Jacobsen og Tyge Rothe: Væksthusene i Botanisk Have, 1879 (uden Nævnelse af B.s Navn); Heinr. Hansen: Bygn.kommissionens Hist., 1906, 51-55, 61; Pol. 1. Okt. 1911 (Kristian Dahl); Arch., 1914-15, 33-37 (Nekr.).

Børge, Bertel, f. 1909, Bhgr. F. 7. Juni 1909 i Kbh. Forældre: Ingeniør, senere Afdelingsingeniør ved Kbh.s Kommune Poul Johansen B. og Harriet Mathilde Kirstine Albeck. Ugift.

Uddannelse: 1928-29 Elev hos Bizzie Høyer; Dec. 1928 opt. paa Akad.s Bhgr.sk. hos Utzon-Frank; Afgang 1933; s. A. paa Academie Scandinave i Paris hos Despiau. Rejser: 1929 Sicilien og Italien; 1938 Italien; 1931, 33 og 37 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930, 34-36, 39; Bhgr.sammenslutningen 1938 (Kbh. og Oslo); Utzon-Frank og hans Elever 1943.

Arbejder: Bronzebuste af Gu)mundur Kamban (udst. 1934); Buste af min Moder (udst. 1935); Siddende Pige (udst. 1936; Forslag til Opst. i Det kgl. Bibl.s Have); Kæmpende Drenge (udst. 1938, Forslag til Udsmykning af Skovvangsskolen i Aarhus). Har desuden udført en Del Malerier. V.J.

Børgesen, Oda, se Peters, Oda.

Bøttger, Frederik Christian. 1838-1920, Arkitekt. F. 9. Marts 1838 i Barrit, d. 26. April 1920 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Sognepræst Rasmus Hansen B. og Eleonore Christine Schmidt. Ugift.

Uddannelse: I Murerlære Maj 1852; opt. paa Akad. Okt. 1853, lille Sølvmed. Dec. 1863, store Sølvmed. Marts 1864; i de samme Aar undervist paa N. S. Nebelongs Tegnestue; Assistent hos Chr. Hansen og F. Meldahl, bl. a. Konduktør for denne sidste ved Navigationsskolen (1864-65). Stipendierog Rejser: Understøttelse af Staten og Reiersenske Fond til Studierejse 1868-71 til England, Tyskland, Italien m. m. Udstillinger: Charl. 1864 og 70 (m. 3 Arb.); Nord. Udst. 1888; Paris 1900; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser (alle for Arbejderboligerne): 1. Kl.s Med. paa Nord. Udst. 1888; Taksigelsesdiplom i Stockholm 1897; Guldmed. (Grandprix), Paris, 1900. Embeder og Hverv: Arkitekt for Arbejdernes Byggefor. 1874-1903; i en Aarrække Lærer i borgerlig Bygningstegning ved Tekn. Skole samt Best.medl. og Kasserer i Akad. Arkitektfor.

Arbejder: Havneadministrationsbygn. ved Nordre Toldbod (1868, s. m. Vilh. Dahlerup); Lyngby Landbrugsskole (1870, s. m. Vilh. Dahlerup); Ombygning af Herregaarden Iselingen (1874); Frk. Zahles Pigeskole, Nørrevoldgade 7 og Linnésgade 10 (1877); Nørrebrogade 44 (1882-83); Nørrevoldgade 82; Slotsholmsgade 16 (1894); Tekn. Skole, Prinsesse Charlottes Gade 38 (1900, s. m. Chr. Larsen og opf. af denne); 1157 Huse for Arbejdernes Byggeforening, bl. a. Gruppen mellem Ø. Farimagsgade og Ø. Søgade.

Bøttger kunde undertiden vise en kultiveret Skønhedssans, saaledes i Nørrebrogade 44, hvor han - som ogsaa andetsteds - fortsatte Klassicismens Kompositionsmaade. Han anvendte for øvrigt ogsaa de historiske Stilarter og senere Palæstilen. En særlig Fortjeneste indlagde han sig ved sine omhyggeligt gennemarbejdede, jævne og tiltalende Smaahuse for Arbejdernes Byggeforening. K.M.

Arch., 1894-95, 217-18 (For »Arbejdernes Byggeforening«); Arch., 1900-01, 145-48 (Teknisk Skoles Filialbygning); 1920, 138 (Nekrolog); Fr. Appel: Iselingen før og nu, i »Villaen«, VII, 1921-22, Hft. 1.; Holger Schmidt: Arbejdernes Byggeforening 1865-1940, 1940, 9, 23, 34-36, 39, 44, 53-59.

Boyesen, Peter Rostrup, se Rostrup Bøyesen, Peter.