Weilbachs Kunstnerleksikon D Index KRAKS BLAA BOG 1949

Dahl, Niels Carl Michael Flindt; 1812-65, Maler. F. 24. Marts 1812 i Faaborg, d. 7. April 1865 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Toldinspektør, senere Kammerraad Arndt D. og Anna Cathrine Elisabeth Lund. Gift 26. Okt. 1844 i Kbh. med Pauline Birgitte Weber, f. 27. Dec. 1815 paa Fr.berg, d. 25. Marts 1850 i Kbh., D. af Slagtermester Rudolph Ferdinand W. og Else Cathrine Sørensen.

Uddannelse: Kom 1830 i Malerlære i Kbh.; opt. paa Akad. 1835; avancerede Marts 1837 til Gipssk.; mødte ikke her Okt. 1842; Elev af J. P. Møller, senere af G. F. Hetsch (i Perspektiv); lærte Marinemaleri af C. W. Eckersberg. Stipendier: Akad. 1851-52. Rejser: 1840 Lissabon med Korvetten Flora; ml. 1852 og 55 bl. a. Düsseldorf, Köln, Holland, Bryssel, Paris, Marseille, Toulon, Paris; 1861 Norge; 1862 London, Færøerne. Udstillinger: Charl. 1837-65 (24 G. m. 36 Arb.); Nord. Udst. 1872. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1849; agreeret ved Akad. Maj 1857. Stillinger: 1840-52 Tegnelærer ved Søkadetakad.; Okt. 1842 til Okt. 1848 Lærer ved Akad.s Perspektivskole.

Arbejder: Lissabons Rhed (e. 1840, udst. 1843, Kunstmus.); Parti fra Larsens Plads (udst. 1840, Thorvaldsens Mus.); Fregatten Thetis og Korvetten Flora paa Tajofloden ved Aftenbelysning (udst. 1844, købt af Thorvaldsen); Fregat i en Storm med rebede Undersejl (udst. 1846, Kunstmus.); Skibe, der passerer Kronborg (Neuhausens Pr. 1849); Fransk Linieskib i Middelhavet (hvorpaa C. blev agreeret 1857); Søtræfningen ved Helgoland 9. Maj 1864 (udst. 1865) og Transportflaaden i Svendborg Sund (begge Fr.borg); Marine med en dansk Fregat, Havneparti ved Kristiania, Landskab fra Bornholm, Tscherning viser Bønderne rundt paa Thorvaldsens Museum, Briggen Canopus og Korvetten Najaden samt andre Skibe paa Helsingørs Rhed (alle forh. Joh. Hansens Saml.); desuden Arb. i Søfartsmus. paa Kronborg. Portrættet af Carl Bagger paa Fr.borg, efter hvilket der er udf. et Litografi 1847, maa if. en Artikel i Fyens Stifts.tid, 1847 tillægges ham.

Dahl var først og fremmest Marinemaler. Da Eckersberg var blevet ældre, benyttede han ham til at male Skibsrigningen paa sine Billeder. D. havde stor Indsigt i Perspektivens Regler og i det hele et grundigt Kendskab til alle Skibsdetailler. Han magtede en indgaaende og konstruktiv korrekt Tegning af Fartøjerne paa sine Billeder, men manglede kunstneriske Kvalifikationer, som kunde give hans Arbejder egentlig Værdi.

H.O.

Fyens Stiftstid. 3. Marts 1847; Ill. Tid., 1864-65, 24143; H. Drachmann i Nyt dansk Maanedsskrift, 1870, 447-48; E. Hannover: Eckersberg,1898, 302; Meldahl og Johansen, 1904, 244-45.

Uddannelse: Viste tidligt Anlæg for Tegn. og blev 1803 sat i Malerlære i Bergen hos Johan Georg Møller; Svend 1809; kom Aug. 1811 til Kbh. og blev Elev i Akad.s 1. Frihaandskl., Marts n. A. i 2. Frihaandskl., Jan. 1813 i Gipssk. og Juli s. A. i Modelsk.; har formodentlig samtidig arb. paa C. A. Lorentzens Malersk.; kopierede gammel Kunst i Samlingerne (Hobbema, van der Neer, Ruysdael, Rubens, Both, Furini); Marts 1814 lille Sølvmed., store Sølvmed. 1817. Stipendier: En Ansøgning .til Stortinget om Støtte til Rejse og Ophold i Norge forblev ubesvaret. Rejser: I Kbh. Aug. 1811 til 13. Aug. 1818: Sommeren 1814 paa Engelholm ved Præstø, Juli s. A. paa Møn, senere paa Sommeren Fredensborg-Egnen; Sommeren 1816 Engelholm; Sommeren 1817 Fredensborg-Egnen og s. m. C. J. Thomsen til Skaane; med samme 14. Sept. 1818 til Berlin (besøgte bl. a. Schadow), 28. Sept. s. A. Dresden (traf C. A. Jensen, lærte C. D. Friedrich og C. G. Carus at kende; fik her 1819 Besøg af Prins Christian og senere af Ingemann, 1820 Besøg af Cornelius); 13. Juni 1820 til Italien (24.-28. Juni i München, 5. Juli i Innsbruck, 17. og 18. Juli Florens, 24. Juli-7. Aug. Rom, 10. Aug. Neapel, 13. Aug. Quisisana; 3. Febr. 1821 fra Neapel, 7. Febr.- 27. Juni i Rom (lærte bl. a. Thorvaldsen, Hans Michelsen og andre Kunstnere at kende, besøgte Kirker og Samlinger), 3.-7. Juli i Florens (besøgte Rumohr), 27. Juli tilbage i Dresden. Nedsatte sig her for bestandig; 1824 Studierejse i Riesengebirge; 10. April- 23. Okt. 1826 Rejse til Norge (Maj og Juni i Danmark); 27. Maj18. Nov. 1834 til Norge (kun et Par Dage i Danmark); Aug. 1837 i Kbh. (Bugges Auktion for at købe ind til Kristiania-Museet); MajOkt. 1839 Norge; 17. Juli 1844 afrejst fra Dresden til Norge; 8. April- 1. Juli 1847 Paris og Bryssel; 1. Juni- 25. Okt. 1850 Norge (det meste af Okt. i Kbh.). Udstillinger i Danmark: Charl. 1812-21, 1825-37, 1839-1840, 1843-48, 1851, 53, 55 (m. 106 Arb.); Salonen 1815; Universitetets Udst. 1843; Nord. Udst. 1872. Udmærkelser: Medl. af Akad. i Dresden 1820, af Akad. i Kbh. 1827; Æresmedl. af Akad. i Dresden 1828, af Akad. i Berlin 1835. Embeder: Ved D.s Besøg hos Prins Christian paa Quisisana 1820 gjorde man forgæves Forsøg paa at knytte ham til Danmark. 1825 udnævntes han til Prof. ved Akad. i Dresden, 1828 fik han Tilbud fra Danm. om Professorat ved Akad. i Kbh.; men han bestemte sig for at blive i Dresden.

Arbejder. Malerier med danske Motiver 1811-18: 1813: Udsigt fra Østerbro over Søerne mod Frederiksberg (Fr.borg); 1814: Fra Engelholm ved Præstø; Fra Dyrehaven (Nasjonalgall., Oslo); Bøgetræ ved Engelholm (Kunstmus.); 1815: Fra Præstø (Nasjonalgall., Oslo); Prospekt af Stege, Maaneskin (Bergens Billedgall.); Dansk Landskab; Fladt Skovlandskab (Nationalmus., Stockholm); Broen over Tryggevælde Aa (c. 1815, Kunstmus.); 1816: Kallehauge ved Vordingborg (Bergens Billedgall.); Dansk Landskab (sst.); 1817: Store Kro ved Fredensborg (Nasjonalgall., Oslo); Brand paa Christianshavn; Frederiksborg Slot i Maaneskin (Kunstmus.); 1816-18: Vesterbro set fra Enighedsværn (Det faste Gall., Trondhjem); 1818: Fra Øresund (Nasjonalgall., Oslo). Senere Billeder med danske Motiver: 1825: Solnedgang bag Frederiksborg Slot; 1826: Kystparti, Møens Klint (Bergens Billedgall.); Dampbaaden passerer Ulvsund; 1828: Parti fra Øresund ved Kronborg (Nasjonalgall., Oslo); Møens Klint; 1829: Vinterlandskab ved Vordingborg (Kunstmus.); 1830: Maaneskin, Kbh.; Indsejlingen til Kbh. (Thorvaldsens Mus.); 1834: Larsens Plads, Kbh.; 1836: Kronborg i Maaneskin; 1837: 2 Bill. med samme Motiv; 1837(?): Parti fra Danmark; 1838: Stege Mølles Brand; samme Motiv 1855 og 56 (Nasjonalgall., Oslo); 1844: Udsigt mod Præstø; 1846: Kbh. i Maaneskin; Dansk Landskab; 1856: Parti fra Stege (Det faste Gall. Trondhjem). Udaterede: Roskilde Domkirke; Møens Klint; Københavnske Taarne (Kunsthalle, Hamborg); Tordenvejr over Langelinie; Udsigt over Rheden fra det Tuteinske Hus paa Østerbro (Fr.borg). største Saml. af D.s Billeder er i Nasjonalgall., Oslo, Bergens Billedgall., Rasmus Meyers Saml., Bergen, Trondhjem Kunstfor.s faste Gall., Kunstmus., Kbh.; D. er desuden repræsenteret i Museerne i Kassel, Dresden, Hamborg, Hannover, Kóln og Prag (Rudolphimun).

J. C. Dahl var meget produktiv som Kunstner og har efterladt sig et meget stort Antal Billeder og Studier. De ældste er primitive Byprospekter fra Bergen, næste Gruppe Kopier og norske Fantasilandskaber, næste igen Landskaber med danske Motiver inden 1818. Derefter kom nogle italienske Landskaber og endelig de norske Landskaber, der udgør langt den største Gruppe. Allerede de danske Landskaber betød en vigtig kunstnerisk Indsats; de er Højromantikkens fineste maleriske Indsats i Norden. D.s maleriske Teknik bygger paa Studierne af ældre Kunst og paa Lærdom modtaget ved Akad. i Kbh. Af senere Paavirkninger er Friedrichs mærkbar. Særlig træder Studierne af Everdingen frem, men er ledsaget af en levende og frisk Opfattelse. Han bekendte sig som Naturalist og mod den akademiske Stil, men betonede samtidig Stemningens Værdi og viste sig derved som Romantiker. I dette Øjemed studerede han Lysvirkningerne med van der Neer og Claude Lorrain som de maleriske Forbilleder. Paavirkning fra Claude er særlig mærkbar i de italienske Billeder. Han malede raskt og virtuost, i Studierne med overordentlig Finhed i den maleriske Iagttagelse, i de færdige Billeder ofte noget løst, præget af Atelierarbejdet efter Studier, men uden Tørhed. Han skildrede i sine norske Landskaber baade Højfjeldet og de beboede Egne. Den lyriske Stemning med en vis festlig Tone laa ham paa Sinde og gav sig bl. a. Udtryk i et stærkt illumineret Farvespil i enkelte belyste Partier i Billedet. Malerierne sekunderes af hans mange smukke Tegninger, hvor han for Havnemotivernes Vedkommende har taget Claude Lorrain til Forbillede. I Bergen opbevares hans +liber veritatis*, som for de tidlige Aars Vedkommende er ufuldstændig. Ved Salonen i Kbh. 1815, hvor D. udst. 13 Landskaber, fik han god Kritik og gjorde Prins Christians Bekendtskab. En Ansøgning til Fr. VI om Køb af Billeder blev bevilget. Han lærte Eckersberg at kende efter dennes Hjemkomst 1814 og roste hans Billeder. Med den litterære Romantik omkr. Bakkehuset havde han desuden Forbindelse. D.s Betydning for dansk Kunst ligger dels direkte i hans Billeder 1811-18, som danner det værdifuldeste Led mellem det 18. og 19. Aarh. i dansk Malerkunst, og dels ved hans Kunsts Betydning for den yngre danske Malerkunst, i hvilken den virkede som Støtte for en romantisk Strømning, der gik imod den da herskende Rationalisme. Allerede under sit Ophold i Danmark 1811-18 fik han Efterlignere: J. P. Møller, Hans Harder og S. H. Petersen. I Dresden havde han danske Elever, som prægedes af hans Stil; mere betydningsfuld var dog den Indflydelse, han udøvede paa de betydeligste danske Landskabsmalere: Købke, der lærte den levende Behandling af Lyset, og Dreyer, Lundbye og Skovgaard, som især blev tiltrukket af den romantiske Stemning og Monumentaliteten i hans Landskaber.

H.B.

Dansk Kunstbl., III, 1838, 167; A. Aubert: Maleren Prof. Dahl 1893-94 (heri Oeuvre-Kat., senere Udg. 1920 med ændret Titel); K. Aa., 1919, 134-35; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; L. Swane: Dankvart Dreyer, 1921, 58; M. Grønvold: Fra Ulriken til Alperne, 1925, 16265; Jens Thiis i Norsk Kunsthist., II, 1927, 390-97; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Tilsk., 1935 I, 223; G. Galster i K. Aa., 1936, 127-38 (Breve); H. Holbø i Ord och bild, 1937, 586-92; Nationalmusei årsbok, 1937, 142-43; H. Langaard: I. C. Dahls verk, 1937; Sig. Willoch i K. Aa., 1937, 77-89; samme i Konstrevy, 1937, 100-01; samme i Kunst og kultur, 1938, 15-34; Hroar Olsen sst" 1939, 191-92; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 136-42; L. Swane i K. Åa., 1942, 13-18.

Dahl, Johan Vilhehn Ludvig, 1818-85, Maler

og Litograf. F. 26. Juli 1818 i Randers, d. 13. Jan. 1885 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Adjunkt i Randers, senere Sognepræst i Brænderup og Ore Lauritz Esbern D. og Sophie Therese Moreau. Gift 31. Okt. 1850 paa Fr.berg med Andresine Hansen, f. 18. Marts 1824 i Kbh., d. 22. Maj 1889 sst., D. af Skomagermester Andreas Christian H. og Helene Friisdahl.

Uddannelse: Skolegang i Randers; exam. juris 1841; lærte Landskabstegn. hos Julius Hellesen fra c. 1848, senere Litografiet i Emil Bærentzens litografiske Inst. og Landskabsmaleriet hos Carsten Henrichsen, hos hvem han tog Undervisning i 5 Aar. Udstillinger: Charl. 1862-66 (4 G. m. 4 Arb.). Stillinger: Assistent i Krigsministeriet 1848. Arbejder: Medvirkede et Par Aar ved Udg. af nogle norske Landskabsprospekter paa, Emil Bærentzens Inst.; dyrkede Malerkunsten som Amatør, ogsaa efter at han 1866 var ophørt at udst. paa Charl., hvor han havde faaet et Billede refuseret. Repr. i Bymus. (Maleri fra Stadsgraven, 1863), Øregaard Mus. og forh. i Joh. Hansens Saml.

T.H.C.

Utr. K. - Pietro Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 150.

Dahl, Anders Sophus Poul, f. 1899, Maler. F. 19. Maj 1899 i Kbh. Forældre: Grosserer Anders D. og Brita Tillebæk. Gift 11. April 1925 i Paris med Gerda Nimb, f. 25. Aug. 1897 i Kbh., D. af Tømmerhandler Christian N. og Olga Olsen.

Uddannelse: Gustav Vermehrens Malersk. 1915-19. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1936 og 40; Poul S. Christiansen 1942, Rejser: 1920-25 Frankrig, Tyskland, Italien, Nordafrika; 1933-43 med Afbrydelser i Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1934, 35; Koloristerne 1943-46; Sep.udst. 1938, 40 og 42.

Arbejder: Studiehoved (1918, Vejle Mus.); Vinterlandskab (1939, Maribo Mus.).

Poul Dahl er fransk i Farve og Sind. Der er intet dansk ved hans fortættede, gennemraffinerede Kolorit, der har en Art Stuelys over sig, som om Billedet var et Værelse. Dette kommer særlig tydeligt frem i hans Billede Udsigt fra et Vindue med Væggenes brun-blaa-grønne Skyggefarver og Vindues- karmens grønne Planter, der ligesom skaber et Rum af Lys omkring sig. O.S.

Nat.tid. 22. Jan. 1942 (Else Kai Sass); Berl. Tid. 14. Jan. 1938 (Int.); 23. Jan. 1942 (K. Flor).

Dahl, Jørgen Bernhard Theodor (Th. B.), f. 1886, Maler. F. 30. Okt. 1886 i Fiskebæk, Falster. Forældre: Murer Christian Nielsen (D.) og Marie Pedersen. Gift 20. Nov. 1908 i Kbh. med Ella Schradieck, f. 1. April 1886 i Kbh., D. af Stukkatør Louis Heinrich August S. og Anna Elisabeth Berg.

Uddannelse: Malerlærling; Tekn. Sk. i Nykøbing F. c. 1901-03; Tekn. Sk. i Kbh. c. 1917-18; i øvrigt Autodidakt. Stipendier: Ronge 1920; Kraft s. A.; Raben-Levetzau 1921; Bielke s. A.; Akad. 1921 og 26; Zach. Jacobsen 1928; Benny Claudi-Pedersen 1935. Rejser: 1905-08 Ophold i Tyskland, Svejts og Norditalien; 1922 og 26 Tyskland med Studieophold i Berlin, Dresden og Mundren samt et kortere Besøg i Paris. Udstillinger: Charl. 1918-43, 45, 46, (28 G. m. 102 Arb.); Charl. Eft. 1928, 37, 42; Forum 1929; Sep.udst. bl. a. 1923, 30 32. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1921; Sødrings Pr. 1924.

Arbejder: Dansk Høstlandskab (Eckersbergs Med. 1921); Klar Eftermiddag i Fiskerlejet Villingebæk (1921) og Paa Sladrepladsen i Villingebæk (1921-22) (begge Fyns Stiftsmus.); Krybskytten (1924); Roskilde Domkirke (Sødrings Pr. 1924); Sjællandsk Landskab (1925); Landskab, Isefjorden (1926).

Th. B. Dahls Landskabskunst bygger paa afgørende Maade paa de nationale Traditioner fra J. Th. Lundbye. Det er Linien mere end det maleriske, der har interesseret ham. I de større Figurbilleder savner man i stærkere Grad en direkte malerisk Iagttagelse. Hans Landskaber beskæftiger sig væsentlig med Idyllen og danner set i Sammenhæng et idealiseret Danmarksbillede i Lighed med de jævne folkelige Fædrelandssange. H.M.

Berl. Tid. 4. Okt. 1923, 10. Nov. 1930 og 12. April 1932 (alle K. Flor); Pol. 27. Nov. 1930 og 27. April 1932 (begge K. Pontoppidan); Nat.tid. 10. Nov. 1930 (Th. Faaborg).

Dahl, Viggo Albert, 1860-1939, Arkitekt. F. 3. Dec. 1860 i Kbh., d. 26. Febr. 1939 sst., Urne paa Solbjerg Kgd. Forældre: Murer, svend, senere -mester Carl Einar D. og Anna Olsen. Gift 28. Febr. 1920 i Kbh. med Ellen Wilhelmine Kristiane Sander, f. 25. Juni 1884 i Hillerød, D. af Købmand, senere Sygehusinspektør Marius August S. og Marie Elseline Kirstine Friedrichsen.

Uddannelse: Murersvend 1878; Afgang fra Tekn. Sk. 1884; opt. paa Akad. Sept. 1878, Afgang Maj 1886; Tegner og Konduktør hos forsk. Arkitekter, navnlig H. B. Storck. Stipendier: Akad. 1896. Rejser: 1889 og 90 Tyskland, Østrig, Frankrig; 1896-97 Italien. Udstillinger: Charl. 1890-1919 (10 G. m. 12 Arb.); Kunstn. Eft. 1905; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11. Embeder og Hverv: 1910-13 Medl. af Akad. Arkitektfor.s Konk.udvalg; 1911-13 af sammes Udvalg for Honorar- og Retssager; Medl. af Fr.berg Kommunes Præmieringsudvalg (vistnok 1908-13).

Arbejder: Overinspektørbolig til Brahetrolleborg (1897); Arbejderboligerne for den senere opløste Byggeforening Godthaab, Badensgade 1-47 og 2-52 (omkr. 1899); Petersgaards Forpagterbolig (1900), Avlsgaard (1906) og Staldgaard m. m.; Villa Skrænten, Vedbæk Strandvej 381, for Arkitekt Mønster og s. m. denne (1901); Hovedbygn. til Wennberga i Skaane (1902); Avlsgaarden til Lindholm ved Borrevejle Vig (1908); Avlsbygn. (1913) og Hovedbygn. paa nær vestlige Sidelænge (1917) til Gelskov paa Fyn; monumental Staldbygn. paa Godset Sierhagen i Holsten (1914); Avlsbygn. til Brobygaard paa Fyn (1922-23); Avlsbygn. til Mejlgaard i Djursland samt Bibliotek og Vestibule til sammes Hovedbygn.; Skovridergaarden Søgaard under Pederstrup; Hovedbygn. og Avlsbygn. til Gaarden paa Eskildsø under Selsø (1929-30); Skovridergaard under Lindholm (1931-32). Herregaardsrestaureringer: Hovedbygn. paa Petersgaard (1898) og paa Lindholm (1910); en Del af Brahetrolleborgs Indre, bl. a. Refektoriet (1920) og Slotsgaarden med Brønden samt Avlsbygn. efter Branden 1900. Kirkerestaureringer: Tirsted (1890-92, som Konduktør hos Ove Petersen og efter dennes Død); Viby under Hverringe (1895); Glæsborg under Mejlgaard (1898); det indre af Dybbøl Kirke (1904); Aunslev under Juelsberg (1913); Rahbeks Bakkehus (1920-25). Projekt: Pavillonen ved Varna (1899, 2. Pr.).

Ved sin Forkærlighed for en regelmæssig, undertiden lidt stiv Holdning (Overinspektørboligen, Arbejderboligerne) og for et hjemligt Præg videreførte Dahl nærmest Storcks kunstneriske Indstilling og gjorde det paa en smuk Maade. For øvrigt prægedes han ogsaa af Tidens alm. Strømninger. Ligesom Storck var D. en dygtig Restaurator. K.M.

Arch., 1898-99, 203-04 (Arbejderboliger i Sundbyøster); 1899-1900, 59-60 (Pavillon ved Varna); 1902-03, 445-46 (Inspektørbolig ved Brahetrolleborg); 1903-04, 297-99 (Brahetrolleborgs Avlsgaard); 1915-16, 238-42 (Restaurering af Brahetrolleborg); Ark. U. 1939, 41 (Nekrolog); 111. Tid., 1900-01, 662, 664; Pol. 31. Juli 1905 (Villa Skrænten); G. Brøchner: Skønhed i Hjemmet, 1914, 86; Danske Herregaarde ved 1920, 1, 1922, 214; Axel Pontoppidan: Petersgaard, 1937, 61; Danske Slotte og Herregaarde, II, 1943, 211 (m. Afb. 212); 111, 1943, 113 (m. Afb. 135), 140.

Dahl-Jensen, Jens Peter, f. 1874, Bhgr. F. 23. Juli 1874 i Nibe. Forældre: Snedkermester Anders Peter Jensen og Karen Kirstine Dahl. Navneforandring 2. Sept. 1926. Gift 29. Okt. 1900 i Kbh. med Martha Elisabeth Bertha Haugaard, f. 13. Marts 1871 i Kbh., D. af Inspektør Lorens H. og Bertha Christine Schønweller.

Uddannelse: I Snedker- og Billedskærerlære i Aalborg 1888-93, arb. som Svend i Kbh.; dimitt. fra Aalborg Tekn. Sk. til Akad., som han besøgte Sept. 1894 til April 1897; samtidig modtog han Undervisning privat af Vilh. Bissen. Stipendier: Akad. 1910. Rejser: 1896-97 Tyskland og Italien; desuden Rejser i de fleste europæiske Lande. Udstillinger: Charl. 1901-25 (14 G. m. 22 Arb.); Kunstn. Eft. 1908-10; Aarhusudst. 1909; Berlin 191011; Brighton 1912; Malmø 1914; 18. Nov. Udst. 1921, 33, 39; Forum 1929; Nordjysk Udst., Aalborg, 1933. Stillinger og Hverv: Ansat 1897-1917 paa Bing & Grøndahls Fabrik, Driftsbestyrer for Fabrikken Norden i Valby 1917-25; oprettede 1925 selv en Fabrik for Luksusporcelæn og 1933 Kbh.s Slibeskivefabrik; Medl. af Kommissionen til Bedømmelse af Svendeprøver.

Arbejder: Har udst. Figurer af Dyr i Bronze og Kalksten, men er særlig blevet kendt gennem en lang Række Dyrefigurer i Porcelæn med Underglasurmaling til Bing & Grøndahl, senere til sin egen Fabrik. Arb. i Kunstindustrimus. og Aalborg Mus. D.-J. har konstrueret Maskiner til Fremstilling af teknisk Porcelæn (bl. a. en Presse-Maskine til elektriske Isolatorer til Telegrafpæle).

T.H.C.

Pol. 21. Nov. 1907 (V. Wanacher); Bing & Grøndahl's Porcellænsfabrik 1853-1928, 1928, 30.

Dahlerup, Benjamin (Benne), f. 1898, Maler og Grafiker. F. 22. Febr. 1898 i Charlottenlund. Forældre: Forfatter Baron Joost D. og Anna Marie Birgitte Hansen; adopteret af og opvokset hos Farmoderen, Baronesse Ursula Signe Sophie D. f. Holbech. Gift 18. Maj 1928 i Ordrup med Ester Faber, f. 31. Dec. 1904 paa Fr.berg, D. af Ingeniør Svend Aage F. og Harriet (Ettie) Julie Christine' Nissen Sommersted.

Uddannelse: 1913 Gustav Vermehrens Tegnesk.; Tekn. Sk. under Grønvold; malet kort Tid hos Hans Henningsen og hos Giersing; kom derefter til Luplau Janssen, hvor han lærte Træsnitsteknik. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1930. Udstillinger: Grafisk Kunstn.samf.s Udst. her og i Udlandet fra 1918; Charl. 1926, 29-31, 38, 43; Charl. Eft. 1929 og 33; Forum 1929; Kunstn. Eft. 1932; Nord. Grafik Union, London, 1938; For. f. nat. Kunsts Udst. 1938 og 39. Udmærkelser: Det Ørnborgske Legat 1938.

Arbejder: Jairi Datter, Altertavle til Alle Helgens Kirke (1926); Træsnit, mindre af overvejende illustrationsmæssig Karakter (bl. a.. til Danske Skæmteviser, 1929) og større, til Dels meget store, monumentalt virkende Blade med bibelske Motiver, saaledes Maria, Job erfarer sin Ulykke, Jairi Datter (alle 1922) og Nadveren (1931). Arb. i Kbst.saml. samt erhv. af Radeerfor., Grafisk Kunstn.samf., Selsk. f. grafisk Kunst og For. f. nat. Kunst.

Som Træskærer indtager Benjamin Dahlerup en fremtrædende Plads inden for nyere dansk Grafik. Hans mindre Arbejder som fx Landskaber i gammel dansk Aand udmærker sig ved Enkelhed og Klarhed, og i sine store Kompositioner, der lejlighedsvis leder Tanken hen paa tilsvarende Arb. af gamle Mestre i Verdenskunsten, viser han en mangesidig Virtuositet. R.M.

Dansk Kunst, 1939, Nr. 57; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942.

Uddannelse: Blev opt. i Akad.s 2. Frihaandskl. 1853; men da han paa dette Tidspunkt blev klar over, at han ikke vilde være Maler, men Arkitekt, søgte han Opt. i Perspektivkl. Hetsch interesserede sig for ham og anbefalede ham til Opt. i Ornamentsk.; Elev af Arkitektur- og Modelsk. 1856; lille Sølvmed. 1857; store Sølvmed. (Afgang) 1858; lille Guldmed. 1861, store Guldmed. n. A. Samtidig med at Hetsch tog sig af D. paa Skolen, anbefalede han ham til J. H. Nebelong som +en, der kan blive til hvad det. skal være*. Paa Nebelongs Tegnestue 1854-64. Stipendier: Akad. 1863 og 66 (mindre); 1864 og 65 (hver Gang 1000 Rdl.). Rejser: 1855 til Lybæk, 1857 6 Ugers Rejse til Wismar, Berlin, Dresden, Prag, Magdeburg, Halle,. Leipzig, Liineburg og Brunsvig; 1862 til Verdensudst. i London samt til Jylland og Sønderjylland for at studere Herregaarde og Kirker; 1864 Færøerne (Opmaaling af Kirkebø Ruin); 1864-66 den store Rejse gennem Tyskland (Magdeburg, Nurnberg, Regensburg og München), Frankrig (Paris, Chartres, Orléans, Tours, Blois, Poitiers, Angouléme, Bordeaux og Bayonne), Spanien (Borgos, Valladolid, Salamanca, Escorial, Madrid, Toledo, Cordoba, Sevilla, Granada, Valencia og Barcelona) og Italien (Genua, Rom, Neapel, Pompeji, Orvieto, Perugia, Siena, Florens, Pisa, Bologna, Parma og Milano); 1871 for at studere Teatre til Berlin, Leipzig, Wien, Hannover og Hamborg; 1873 i Svejts og Sydtyskland; 1876 Nordamerika (Philadelphia, New York, Washington, Niagara og Boston); 1878 Verdensudst. i Paris og derfra til Spanien; 1890 Tyskland, Holland og Belgien (Studier til Kunstmuseet); 1891 og 92 Hamborg, Bremen, Oland og Stockholm (Studier til Frihavnen) samt fl. Rejser i Aarene 18921906. Udstillinger: Charl. 1857-1905 (17 G. m. 21 Arb.); Mindeudst. 1907; Nord. Udst.. 1872, 83 og 88; Paris 1878, 1900; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. for Malerkunst 1857 (En dek. Korhvælving); samme for Arkitektur (En Pavillon) 1859;: C. F. Hansens Med. (En Mønt) s. A.; Medl. af Akad. 1871-83 og tit. Prof. 1875; Etatsrand 1892. Hverv: Kunstnerisk Konsulent, for Kbh.s Havnevæsen fra 1870, for Orlogsværftet fra 1880; Medl. af Akad.raadet 188799;. af Skoleraadet 1888-90; Akad.raadets delegerede ved Tekn. Skole fra 1889; Hedredaktør af +Ældre nord. Arkitekture 187284; Formand (For.s første) for Akad. Arkitektfor. 1880-84 og 1885-86.

Arbejder: Restaur. Taars Kirke, Lolland (1859-60); Herregaarden Knabstrups Hovedbygn. (1860); restaur. Egense Kirke, Fyn (1861); restaur. Nysted Kirke (1861); bygget Lodshuset i Aarhus (1862); Strynø Kirke (1867); restaur. Sværdborg Kirke (1867); bygget Havneadministrationsbygn. v. Nordre Toldbod, Kbh. (1868, s. m. Fr. Bøttger); Herregaarden Iselingens Hovedbygn. (1869); Landbrugsskolen i Lyngby (18 7 0, s. m. Fr. Bøttger); Det kgl. Teater (1872-74, s. m. Ove Petersen, 1. Pr.); Hotel d'Angleterre (1873-75, s. m. Georg E. W. Møller, nedbrændt 1915); Ny Østergade 5-7 og 9 (1873-75, s. m. Ove Petersen); Tivolis Pantomimeteater (1874); Gartnerbolig i Botanisk Have (1874); Aagaards Villa i Rosenvænget (1875); Villa i Nysted (1876); Mindesmærket for L. N. Hvidt i Ørstedsparken (1877); Vandkuranstalt i Kongens Have (1878, senere nedrevet); Højbro, Holmensbro og Børsbroen (1878, nu nedrevet); Bredgade 45 (1880); Ny Carlsberg Bryggerier (1880-83); Dekorering af Det kgl. Teater (1883); restaur. Roholte Kirke (1883-84); Silkeborg Vandkuranstalt (1884); Jesuskirken i Valby (1885-91); Ombygn. af Folketeatret (1885); Dronning Louises Bro (1885); Trækirke i San Francisco (1885); Mindesmærke for Ivar Huitfeldt (1886, 1. Pr.); Dronning Louises Børneasyl, Hj. af Stefansgade og Bielkes Alle (1888); Kunstmuseet (1888-95, s. m. Georg E. W. Møller, I. Pr.); Mindesmærke ved Sankelmark (1890); Udvidelse af Aarhus Museum (1890-91); Glyptoteket (1890-91); Frihavnsanlægget med forsk. Bygn. (1892-94, s. m. Havnebygmester H. C. V. Møller, 1. Pr.); Dipylontaarnet paa Carlsberg (1892); Jorcks Passage (1893-95); Villa for Fabrikant Brandt, Odense (1893-95); Søpavillonen (1894); Kampanilen v. Jesuskirken (1894-95); Udsmykning af det russiske Kejserskib Standard (1895); Vejlefjord Sanatorium (1897-99); Otto Mønsteds Villa i Kristianiagade (1897-99); Ny Carlsberg Maskinhus m. snoet Skorsten (1898-99); Elefanttaarnet paa Carlsberg (1900-01); Langebro og Sluseværket i Kalveboderne (1901-04); Glyptotekets Kuppel (1903-06); desuden tegn. en Del Møbler og givet Udkast til forsk. dekorative Arb., Gravmæler m. v. Pr. i Konk. om et Monument for Vittorio Emanuele i Rom (1882). Tegn. i Akad.s Bibliotek.

Vilh. Dahlerup havde store Evner; han var en glimrende Tegner og var begavet med rig Fantasi og med ganske særlige Anlæg for Dekoration. Disse Evner vilde have ført ham langt i en af Arkitekturhistoriens skabende Perioder. D. tilhørte imidlertid helt og fuldt det 19. Aarh.s Stilefterlignings- og Stilblandingsperiode. Hans Skitsebøger fra hans store Rejser er fyldt med Detailler af alle mulige Stilarter, optegnede til senere Brug. I enkelte af hans tidligste Arbejder som Knabstrupgaard og Havnevæsenets Bygninger spores Indflydelse fra hans Lærere Hetsch og Nebelong. I de senere Arbejder er han den moderne Europæer, der med Virtuositet anvender de Stilarter, der passer til de forsk. Opgaver. Hans Kgl. Teater er bygget i den italienske Barok el. Senrenæssancestil, alle Europas Hofteatre og Operaer dengang blev opført i; men D.s Teater hævder sig smukt bl. disse. Lykkeligst udfoldede hans Talent sig i Smaabygninger, som Gartnerboligen i Botanisk Have og det straalende Pantomimeteater, hvor hans dekorative Evner ved Valget af de kinesiske Motiver er blevet frigjort for de europæiske Stilarters Spændetrøje. Han var en af de sidste Repræsentanter for sit Aarh.s Arkitekturopfattelse. Han dannede derfor ikke Skole; men en enkelt af hans Elever og Medarbejdere: Anton Rosen arvede hans europæiske Indstilling. A.G.J.

Erik Schiødte i T. f. Kunstind., 1892, 1-14; Ph. Weilbach i Ill. Tid., 1892-93, 541-44; C. Nyrop (og Carl Jacobsen): Ny Carlsberg, et Jubilæumsskrift, 1896; V. Koch i Kunst, 1, 1899; V. D. i Arch., 1903-94, 331; O. Langballe i Arch., 1.905-06, 401-12; 111. Tid. 1906-07, 233-34; Axel Møller i Arch., 1906-07, 177-87; Anton Rosen i Gads danske Mag., 1906-07, 489-96; Andr. Brun: J. V. D.s Liv og Virksomhed, udg. af hans Medarbejdere, 1907; K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Architektur gennem 20 Aar, 1912, Side X, XIII, 23-25; M. K. Michaelsen i Ark. M., 1929, 157-63; Tilsk., 1933 1, 82, 84; Sten Møller i Artes, 1939, 191-211.

Dahlerup Berthelsen, Hans, 1881-1939, Arkitekt. F. 20. Nov. 1881 i Lomborg, d. 4. Juli 1939 paa Fr.berg, Urne paa Bispebjerg. Forældre: Sognepræst, sidst i Gangsted og Søvind, Hans Jens Vilhelm Berthelsen og Anna Elisabeth Blædel. Gift 1° med Caroline Amalie Gøth. Ægteskabet opløst 1926. 2° 5. Okt. 1929 paa Fr.berg med Mary Elisabeth Larsen, f. 17. Juni 1899 i Vissenbjerg, D. af Proprietær Søren L. og Dorothea Jensen.

Uddannelse: Afgangseks. fra Tekn. Sk. 1906; opt. paa Akad. Jan. 1912 og besøgte dette i to Sem.; tegn. hos forsk. Arkitekter.

Arbejder: Carl Johans Gade 8-14 (1913-15); Hans Just's Garageanlæg, Aarhusgade 88; Boligselskaberne Nørrebros Andelsforening, Helenesminde, Fuglebakkegaard, Hesseløgaard; Strandvej 8-10 m. m. og 12-14 m. m.; Constantia, Strandvej 227-31 m. m. (1932); Lindevangsgaarden, Ved Lindevangen 4-34 m. m.; Ringkøbinggaarden i Ringkøbinggade; Hostrups Have, ved Pladsen af samme Navn (1935-36); Dagmarhus, Hj. af Jernbanegade og Vestre Boulevard (1937-39, s. m. Chr. Kampmann); Villaen Bernstorffsvej 41 (1932, Diplom). - 2. Pr. i Politikens Konk. 1912 om billige Sommerhuse.

Dahlerup Berthelsen havde selvstændig Praksis fra 1913; han var en meget benyttet Boligarkitekt. Hans Arb. udmærker sig som Helhed ved en venlig og tiltalende Holdning. K.M.

Arch., 1911-12, 421-22 (Billige Sommerhuse); Ark. M., 1936, 137 (Constantia); 1942, 57-68 (Dagmarhus og Dagmarbiografen); Dansk Arkitektfor.s T., 1933, 292-93; Pol. 5. Juli 1939; Bygge Forum, 1940, 137-40.

Dahlin, N. P., omkr. 1750, Maler, har været virksom paa Fyn.

Arbejder: Prospekt af Raskenberg (1753, sign., Juelsberg); Herregaardssøn, 6 Aar (e.1760, sign., tidl. paa Søbysøgaard); Herregaardsfrøken, 5 Aar (e. 1760, sign., sst.). C.E.

Aukt. Søbysøgaard (Zytphen-Adeler). 22. Sept. 1924. Kat. Nr. 60, 61.

Dajon, Nicolai, 1748-1823, Bhgr. F. 21. Jan. 1748 i Kbh., d. 14. Dec. 1823 sst:, begr. sst. (Ass.). Forældre: Bygningsskriver, senere Materialforvalter samt Bygningskommissær Frantz D. og Agnete Plum. Ugift.

Uddannelse: Fra 1759 Elev paa Akad., hvor han havde Saly til Lærer; arb. siden i Wiedewelts Værksted, bl. a. ved Marmorudførelsen af Fr. V.s Gravmonument til Roskilde Domkirke. April 1764 den lille, April 1765 den store Sølvmed., April 1766 den store Guldmed. Stipendier: Marts 1775 Akad.s Rejsestipendium efter Beeken. Rejser: Gennem Tyskland og Østrig til Italien 1775 med Ankomst i Rom Aug. s. A.; Hjemrejse 1781. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1781; Medl. 1783. Embeder og Hverv: Fik 1787 paa Wiedewelts Foranledning betroet at have Tilsynet i Modelskolen og at undervise i Modellering; Prof. 1803 efter Wiedewelts Død; 1798 og 1814 Revisor; 1809 Kasserer; valgtes 1815 til Akad.s Direktør; men Kongen billigede ikke Valget, og Præses udnævnte i St. C. F. Hansen; valgtes atter 1818 og sad denne Gang sin treaarige Periode ud; fik 1798 overdraget Opsynet med Monumenterne i Roskilde Domkirke og Statuerne i Fredensborg. Udstillinger: Salonen 1794 og 1815; Charl. 1823; Skulptur fra 18. Aarh. i Kunstfor. 1919.

Arbejder: Relieffet Israeliterne samle Manna i Ørken (1766, store Guldmed.); +en Statue Jupiter og tvende Hoveder en basrelief af Dido og Prometheus* (forevist Akad. Marts 1774); +Paris i halv naturlig Størrelse, dømmende og idet han overleverer Æblet* (hjemsendt 1778 fra Rom, hvor han efter eget Udsagn tegn. flittigt efter Caraccierne og kopierede Antikker) (alle nu forsvundne); en liggende Fig. Øresund (1783, Medlemsstykke, tilh. Akad.); Brændtlersfig. af Aarstiderne til Vodrofflunds Have udf. i 1780'erne, heraf Høsten og 2 Fragmenter af de andre Fig. i Kunstmus. (tidl. Korups Have); Marmorstatuerne Tapperhed og Borgerdyd til Frihedsstøtten (1792-97, smaa Fig.udkast til samme i polychrom Porcelæn i Kunstindustrimus.); fik 1805 overdraget at udf. 4 kolossale Statuer til Facaden af C. F. Hansens Chr.borg; men efter at han 1807 havde præsenteret 4 pousserede Modeller, løb Sagen ud i Sandet, og Bestillingen overgik senere til Thorvaldsen. Gravmæler: bl. a. over Digteren O. J. Samsøe (d. 1796) og Boghandler Søren Gyldendal (d. 1802), begge med Portrætmedaillon, Bhgr. Andreas Weidenhaupt (d. 1805), Arkitekten J. Boye Magens (d. 1813) (alle paa Ass. Kgd.). Forsvundne sst. fra er Gravmælerne over Skuespillerinden Marie Cathrine Preisler (d. 1797) (Modellen til Portrætmedaillonen nu i Bakkehuset) og over Sprogmanden Prof. A. C. Hviid (d. 1788) (Marmoreksemplar af Portrætmedaillonen paa Regensen); Monument for Peder Tordenskiold i Holmens Kirke (udf. 1818-19 i Samarb. med P. Malling); Mindedekoration for Fr. VI som Kronprins og Slaget paa Reden (e. 1805, efter Udkast af N. Abildgaard, Nørrejyllands Tøjhus i Randers); Model til Portrætmedaillonen af Kronprinsen (udst. 1794). Buster: Fr. VI som ung Kronprins (1784, Marmor, Sorø Akad.); Ludvig Holberg (1784, Gips, Det kgl. Teater); A. P. Bernstorff (Marmor, Fr.borg); Historikeren P. F. Suhm (Det kgl. Bibliotek); Lægen F. C. Winsløw (Kirurgisk Akad.); Portrætmedaillon af Jens Lowson (1780'erne, Kunstmus.). Har i øvrigt udf. forsk. dekorative Arb. bl. a. Udkast til Medailler og Gallionsornamenter.

Dajon uddannede sig efter de forhaandenværende Forbilleder Saly og Wiedewelt og forblev heller ikke uden Paavirkning af Abildgaard. Han var utvivlsomt en talentfuld Mand; men hans Evner synes aldrig helt at have faaet Lov at udfolde sig, hvilket vel til Dels skyldtes hans egen Mangel paa udtalt Personlighed og Energi, til Dels dog ogsaa de indskrænkede hjemlige Forhold. Blandt mange mindre betydende Arbejder udhæver sig enkelte ved deres Naturlighed og Ynde. Det gælder navnlig hans Værker fra 1780'erne, der formodentlig endnu under Indtryk af Saly er udført i en sprød franskpræget klassicerende Stil, saaledes Brændtlersstatuerne af Aarstiderne fra Vodrofflund og Busten af Fr. VI, der ligesom Busten af Holberg giver en fortræffelig Karakteristik af Modellen. E.K.S.

Utr. K. - Pers. T., 6. Rk. VI, 1915, 45-53; F. Thaarup: Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26, 1835-44, 184-85; J. M. Thiele: Thorvaldsen, I-IV, 1851-56; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 160; Meldahl og Johansen, 1904, 103, 182; Gravminder paa Kbh.s og Fr.bergs Kgd., 1912; Victor P. Christensen i K. Aa., 1919, 112-13 og 1921-23, 56, 264; samme i Holberg Aarb., 1925, 74-78; L. Swane: Abildgaard, 1926; L. Bobé 1 Ill. Tid., 1922-23, 497; samme i Tilsk., 1935 1, 226-27; Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924, 166; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1929-31, 258-61; samme i Rom og Danmark, I, 1935, 170-73; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 1, 1934-35, 260-63; Aug. Nielsen sst. 3. Rk. III, 1939, 152, 160-61, 164; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935 (Fra Ark. og Mus. 2 Ser. Il); J. K. Jensen: Horsens Klosterkirke, 1938, 5; S. B. Fredstrup: Fig. fra Den kgl. Porcelainsfabrik 1770-1820, 1939, 74; V. ThorlaciusUssing i Danmark, 1944, Nr. 4, 7, 12: H. Rostrup: H. W. Bissen, 1945, 27-28.

Dalgas, Carlo Eduardo Johan, 1821-51, Maler. F. 9. Nov. 1821 i Neapel, d. 2 .Jan. 1851 i Slesvig, begr. sst. Forældre: Købmand i Neapel, senere Konsul i Livorno Jean Antoine D. og Johanne Thomine Stibolt. Ugift.

Uddannelse: Kom 1830 til Kbh. fra Italien og opdroges hos sin Faster og dennes Mand J. F. Schouw; boede fra 1835 hos sin Moder; kom i Malerlære og blev opt. Okt. 1837 paa Akad.; Modelsk. Jan. 1841; lille Sølvmed. Marts 1845; tilbragte Sommeren 1845 s. m. Frølich og P. C. Skovgaard ved Skarritsø; Sommeren 1846 vistnok i Nordsjælland; Sommeren 1847 paa Nysø; deltog fra 1848 i 3 Aars Krigen som frivillig; avancerede til Premierløjtnant 1850. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1847. Stipendier: Marts 1848 600 Rdl.; ansøger Aug. 1849 om, at Stipendiet maa henligge. Udstillinger: Charl. 1843-45, 1847-48 (5 G. m. 9 Arb.); Kunstfor. 1898.

Arbejder: Parti ved et Dyrskue (Neuhausens Pr.1847); En Faareflok (1848, Kunstmus.); 3 mindre Bill.: Liggende Faar, Ved Præstø Fjord i Blæst og En Eng ved en Skovsø (alle sst.); Nysø set fra Hesteparken (1847); 7 Studier i Hircshprungs Saml.; sst. og i Kbst.saml. Tegninger.

Af tidlige Arbejder af Dalgas før 1842 kendes kun faa. Fra 1842 og de flg. Aar kendes ml. 40 og 50 Oliebilleder, deribl. mange Skitser og Studier. Endelig en hel Del Tegn. og Akvareller, især fra de senere Aar, idet D. under sin Krigsdeltagelse var henvist til de lettere Materialer. Som foretrukken Motivkreds vælger han Kvæget, idet han gerne skildrer det i landskabelige Omgivelser og lader Fremstillingen være præget af landlig Idyl. Billederne bliver +Pastoraler* og er som saadanne uden Paralleller i den yngre, samtidige Kunst. Han støtter sig til Forbilleder i ældre nederlandsk Kunst, der kan sætte deres Præg som en lidt kunstig gylden Tone. De er imidlertid sikre i det maleriske Haandelag, ligesom Studier af D. i Reglen viser en smuk, fyldig Behandling af Oliefarven. Billederne viser Sans for en harmonisk Billedopbygning, idet han fx. lader Grupper af Kvæg i Ro have en bølgende landskabelig Baggrund med Udsigt. D.s Dyr er sikkert formede. Der spores i hans Billeder og Tegninger tydelig Paavirkning fra P. C. Skovgaard og især Lundbye, idet hans Kunst som Helhed ikke saa meget vidner om større Originalitet eller Aandfuldhed som om en naturlig og intelligent Opfattelse. H.B.

Harbou: Nekrologer over de i Felttoget 1850 faldne danske Officerer, 1887, 105-06; Rigmor Bendix: C. D., 1901 (med Oeuvrekat.); J. Elbæk i Tiden, 1916-17, 336-38; Lorenz Frølich, udg. ved F. Hendriksen, I-II, 1920-21; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1932, 160; L. Swane sst. 1940, 37-38; J. Sthyr sst., 1940, 138; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943.

Dalhofs, Jørgen Balthasar, 1800-90, Modellør og Kunsthaandværker. F. 11. Nov. 1800 i Ønslev paa Falster, d. 2. Marts 1890 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Sognepræst Peder D. og Anna Margrethe Plesner. Gift 1° 28. Okt. 1829 i Kbh. med Wilhelmine Henriette Hanuschke, f. 29. Marts 1807 i Kbh., d. 18. Dec. 1853 sst., D. af Skræddermester Johan H. og Sophia Magdalena Wagner. 2° 9. Aug. 1856 i Kbh. med Olivia Francisca Hjorth, f. 4. Juli 1811 i Kbh., d. 27. Jan. 1892 sst. (gift 1° med Maler Heinrich Eddelien (s. d.)), D. af Naalemager Frants Christian H. og Maria Dorthea Olsen. Ægteskabet opløst 1866.

Uddannelse: I Guldsmedelære 1815 i Kbh.; besøgte Akad.s Ornamentsk. 1816-19 under G. F. Hetsch; Svend 1820; ved kgl. Resolution Guldsmedemester uden Prøve 1829. Stipendier og Rejser: 1824-27 Berlin, Wien, Rom, Neapel, Paris (med offentlig Støtte); Fonden ad usus publicos 1837; flere Udenlandsrejser senere. Udstillinger: Charl. 1829, 33-31, 36, 42, 44, 58. Udmærkelser: Hofguldsmed 1833; Æresmedl. af Haandværkerfor. 1876, af Industrifor. 1885. Stillinger: 1827 Lærer i Modellering ved Akad., 1836-64 fast Informator. Hverv: Gav 1838 Stødet til Stiftelse af Industrifor., Medl. af Best. 1838-65.

Arbejder: Buste af Prins Chr. Frederik og Gemalinde (udst. 1829); Buste af Thorvaldsen (modelleret i Rom, udst. 1829, udst. i Bronze 1842 og købt af Kongen); Kunstindustri i Kunstindustrimus. og paa Fr.borg. Støbninger: Freunds Springvandsgruppe Drengen med Svanen i Bronze (1837, Kunstmus., forh. Kgs.,Have); Thorvaldsens Chr. IV Statue i ciseleret Bronze med indlagte Guld- og Sølvtraade (udst. 1849, Roskilde Domkirke); samtes og H. W. Bissens Kolossalstatuer til Chr.borg (Højesteretsgaarden); Bronzebuste af Chr. IV, efter Thorvaldsen (udst. 1858). Brændinger i Terracotta: Thorvaldsens Jupiter-Fronton til Chr.borgs Frontispice; samtes Gavlgruppe til Domkirken i Kbh. (nu i Aalborg Mus.); Barnegruppe fra samme (Nysø).

Dalhoff var en af Pionererne i den Kunsthaandværkerbevægelse, der voksede frem af Haandværkerrundervisningen i det 19. Aarh.s første Halvdel. Som Kunsthaandværker arbejdede han i vid Udstrækning efter egne Udkast. Det er endnu ikke undersøgt, hvad han har betydet for Udbredelsen af den saakaldte Chr. VIII.s Empire med dens Tilknytning til Pompeji under H. E. Freunds Ledelse, men i Hovedsagen maa D.s kunstindustrielle Indsats nok siges at have været i det væsentlige af teknisk og industriel Art. Akademiet anerkendte ganske vist 1828 D. som Kunstner over for Haandværkerlavene, men hans Tilknytning til Billedhuggerkunsten var dog overvejende af haandværksmæssig Art, selv om han i sine unge Dage havde modelleret enkelte Buster. Som Bronzestøber og fremragende Ciselør er hans Navn knyttet til Thorvaldsen og H. E. Freund. S.S-z.

C.Nyrop: Udst. Sommeren 1880 af kunstindustrielle Frembringelser, 2. Opl.1880, 30-31, 50, 63; samme: Medd. om dansk Gul dsmedekunst,1885; Victor Freund: H. E. Freunds Levned, 1883, 214-15; Ill. Tid., XXVII 1885, Nr. 5, 51-52; C. Nyrop: Industrifor. i Kbh., 1888; samme i T. f. Kunstind., 1888, 105-14; Berl. Tid. 30. Jan. 1892; Museum, 1893 II, 175-83; C. Nyrop og N. Dalhoff i T. f. Ind., 1900, 229-31, 257-70; N. Dalhoff: J. B. Dalhoff, 1915-16; E. Lassen og O. Wanscher: A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst, 1941.

Dallehius, Johann (Johannes) Ernst, -1779-, Maler fra Langenhorn, har 1779 sign. et Epitafium med Ecce homo over Jens Petersen og Hustru i Vollerwiek Kirke Vest f. Tønningen.

Kunstdenkmäler, Kreis Eiderstedt, 1939. O.A.

Dall, Andreas, f. 1882, Arkitekt. F. 20. Jan.1882 i Jels. Forældre: Gaardejer Andreas D. og Kjerstine Margaretha Petersen.

Uddannelse: I Tømrerlære, et halvt Aar paa Vestbirk Højsk.; 4. Sem. paa Bygn.sk. i Eckernførde; Afgang derfra 1901; Medhjælper og Konduktør for Arkitekter og Myndigheder i Flensborg, Sønderborg og Kiel 1901-05; 5 Sem. paa den tekn. Højsk. i Darmstadt (Arkitektursk.) 1905-08; Medhjælper hos Arkitekter og Myndigheder i Frankfurt am Main, Hanau, St. Gallen, Zürich og Flensborg m. fl. 1908-14, deraf 3 Aar hos Arkitekterne Pfleghard & Haefeli i Zürich og en kort Tid hos Ejner Packness i Aalborg. Rejser: 1910 og 13 i Sydtyskland, Svejts og Italien. Hverv: Konsulent for Undervisningsministeriet 1923-26; Meddommer ved Lejenævnet i Flensborg 1924-27; Formand for Flensborg Afd. af Bund deutscher Architechten i Flensborg; offentlig ansat edsvoren Taksator af Grundstykker i Flensborg Industri- og Handelskammerdistrikt 1928-37.

Arbejder: Flensborg 1919-34: Forsamlingshus: Landbohjem i Jels (1908); Skole i Tinglev (1908); Duborgskolen i Flensborg; Ansgarskolen i Slesvig; Udvidelse af Statsseminariet i Tønder; Børnehave i Graasten; arb. 1925-27 s. m. Holger Mundt, Sønderborg; i denne Periode restaureret Helligaandskirken i Flensborg og bygget Skoler i Mejls, Kiskelund og Sønderborg (Kongevejsskolen 1926-27); Arkitekt i Sønderborg 1934-37; opf. Dybbol Mølle efter Branden 1935; efter 1937 Arkitektvirksomhed i Kiel, de sidste Aar bosat i Aarhus; opf. talrige Beboelseshuse, Villaer, Industri-, Forretnings- og Landbrugsbygn. Nord og Syd for Grænsen; medvirkende ved Restaurerinaf Kirker og Præstegaarde Syd for Grænsen.

Flensborg Avis 21. Jan. 1932. A.G.J.

Dall, Hans Mathias Holten, 1862-1920, Maler. F. 24. Juni 1862 i Øster Skerninge ved Svendborg, d. 5. Dec. 1920 i Amalfi, begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Skolelærer Peder D. og Johanne Oline Jensen. Gift 17. Maj 1893 i Søllerød med Kathrine Krarup, f. 19. Maj 1867 paa Severinsminde, Butterup Sogn, d. 9. Okt. 1939 i Kbh ., D. af Forpagter Alfred K. og Thora Mathilde Margrethe Henckell.

Uddannelse: Modtog nogen Undervisning i Tegn. i Svendborg og kom derfra til Kbh. og i Malerlære; dimitt til Akad. fra Tekn. Sk. og opt. i Alm. Forb.kl. Sept. 1880; Afgang Jan. 1889. Stipendier: Bielke 1890 og 91; Akad. 1890 og 95; Kraft 1896 for 3 Aar; Kaufmann 1901; Ancker 1914. Rejser: Tyskland, Frankrig, Italien. Udstillinger: Dec.udst. 1885: Charl. 1886-1921 (36 G. m. 197 Arb.); Kunstn. Eft. 1905, 07-08; Nord. Udst. 1888; Chicago 1893, 95; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; For. f. nat. Kunst 1909; Malmø 1914; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. i Kunstfor. 1890 og 1901. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1890; Neuhausens Pr. 1891; Aarsmed. 1° 1916.

Arbejder: Bygevejr, Motiv fra Hundested (1890, Sødrings Pr.); Landskab fra Thy efter en regnfuld Nat (1891, Neuhausens Pr.); 1893 Skovbilleder fra Arresødal og Egnen ved Ry; 1899-1909 Motiver fra Tisvilde, 1907 tillige fra Liselund, 1911-12 fra Falsled; 1914 italienske Motiver (Charl. 1915); Efteraarsdag i en gammel Park og Morgensol i Vængerne (Aarsmed.) (begge 1916); Aftensol, Arild (1917); Regnvejr (1918); I en gammel Alle ved Løvenborg, og Trægruppe fra Løvenborg (1919); Uvejr, Haga (1920). Arb. i Mus. i Aarhus, Maribo, Ribe, Randers og Kolding.

Hans Dall var udelukkende Landskabsmaler, naturalistisk Gengiver af Naturen og dens Stemninger, for hvilke han var lydhør og modtagelig. Hans Teknik var egenartet; der kunde være noget hemmet ved den, og Strøget kunde virke uldent, Farven noget skarp; men i sine sidste Leveaar fandt han i en Række store, stærkt stemningsbetonede Arb. fuldt Udtryk for sin Personlighed og fik Harmoni over sin Farve. R.M.

Pol. 31. Marts 1901 (N. V. Dorph); 7. Marts 1906 (E. Hannover); 8. Dec. 1920; København 4. Marts 1906; 8. og 14. Dec. 1920; Berl. Tid. 7. Dec. 1920; Auk.kat., Nov. 1921.

Dall, Harald, f. 1903, Maler. F. 21. Marts 1903 i Sdr. Hygum, Haderslev Amt. Forældre: Malermester Hans Mathiesen D. og Kathrine Marie Petersen. Gift 31. Maj 1929 i Fole med Anna Bladt, f. 16. Jan. 1906 i Fole, D. af Gaardejer Dominicus Petersen B. og Marie Helene Nissen.

Uddannelse: Autodidakt. Stipendier: Foltmar 1946. Rejser: Til 1938 Bopæl i Sdr. Hygum, Sønderjylland; derefter Bopæl i Kbh. Udstillinger: Sdr.jysk Udst., Charl., 1937; Kunstn. Eft. 1940; Kulingen 1942-46; Udst. i Kunstfor. i Haderslev 1941, Esbjerg (Kulingens Udst.) 1942, Slagelse s. A., Viborg 1944; Nutidskunst, Aarhus, s. A.; Sep.udst. Esbjerg 1941.

Arbejder: Portræt (købt af Kunstfor. 1942); Portræt af ung Kone (1943, Kunstmus.).

Harald Dall maler mest Portrætter og Figurkompositioner af en konstruktiv, næsten farveklipsagtig Karakter, idet han lader hver Farveflade i Billedet have een Farve, som staar rent. Hans Billeder, især Portrætterne, er præget af menneskelig Alvor og viser en bevidst Tumlen med koloristiske Problemer. O.S.

Dall, Holger, f. 1903, Maler. F. 21. Marts 1903 i Sdr. Hygum, Haderslev Amt. Broder til Harald D. (s. d.). Gift 7. Maj 1939 i Kbh. med Asta Marie Frederiksen, f. 10. Sept. 1910 i Smidstrup, D. af Murermester Hans Christian F. og Margrethe Kirstine Larsen.

Uddannelse: Malersvend 1921; Elev paa Kunstgewerbeschule i Hamborg 1921 og 23; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. 1930-32, opt. paa Akad. Dec. 1932, gik der til 1935 under Sigurd Wandel og Kræsten Iversen. Rejser: 1903-21 Ophold i Sdr. Hygum i Sdr.jylland; 1921 og 23 Hamborg; fra 1932 Ophold i Kbh.; 1936 Studierejser i Frankrig og Svejts. Udstillinger: Frie jydske Malere, Aarhus, 1934; Kunstn. Eft. 1938-40, 43; Kulingen (Medstifter) 1941-46; Samlerens Udst. Dec. 1934; Sdr.jysk Udst., Charl., 1935 og 37; Nutidskunst, Aarhus, 1944; Kunstfor. i Kolding 1939, Haderslev 1939 og 41, Slagelse 1942 og Viborg 1944; Sep.udst. i Kbh. 1934 (s. m. Einar Eising), i Esbjerg 1932, 34, 36, 41 og Ribe 1934; Vandreudst. af religiøs Kunst 1944. Hverv: Formand for Kulingen siden 1941.

Arbejder: Abstraktion (1937, Sønderborg Mus.).

Holger Dall arb. intenst med Farvens Problemer. Han rendyrker Farverne een for een i store Kompositioner med bibelske Figurer og samarbejder dem senere med Bibeholdelse af deres rent spektrale Skønhed, en Tendens, som han har mødt i Rudolf Steiners Malerskole i Dornach i Svejts. O.S.

Nat.tid. 27. Febr. 1940 (Sig. Schultz).

Dall (Dahl), Nicolai Thomas, d. 1777, Maler. F. i Danmark, d. 6. Jan. 1777 i London.

Uddannelse: Om hans Uddannelse og Ungdomsaar vides intet. Rejser: omkr. 1760 bosat i London, forblev her til sin Død. Udstillinger: 1761 Society of Artists' Udst. (Medl.); fra 1771 Medl. af Royal Academy, hvor han siden udsi.

N. Th. Dall arbejdede som Landskabsmaler og gjorde sig som saadan fordelagtigt bemærket. Nogle Prospekter fra Yorkshire solgtes til Hertugen af Bolton, Lascelles og andre Godsejere. Haandtegn. findes i British Mus. Virkede endvidere som Teatermaler ved Covent Garden. Efter hans Død blev der givet en Forestilling til Fordel for hans Efterladte.

T.K.

H. Gerson: Ausbreltung u. Nachwirkung der Holland. Malerei, 1942.

Dalsgaard, Christen, 1824-1907, Maler. F. 30. Okt. 1824 paa Krabbesholm ved Skive, d. 11. Febr. 1907 i Sorø, begr. sst. Forældre: Proprietær Jens D. og Christiane Rasmussen. Gift 21. Aug. 1857 i Skive med Hansine Marie Hansen, f. 19. Okt. 1831 i Viborg, d. 3. Nov. 1917 i Sorø, D. af Byskriver i Skive og Herredsskriver i Salling, senere Kammerraad Morten H. og Jane Gustava Blom.

Uddannelse: Kom 1841 til Kbh.; i Malerlære hos Malermester Harboe; beg. Akad. Okt. 1841; Dec. s. A. 1. Frihaandssk.; Dec. 1843 2. Frihaandssk.; Juli 1844 Gipssk., Marts 1846 Modelsk.; privat Elev af Rørbye. Stipendier: Treschow 1902. Udstillinger: Charl. 1847-1907 (undt. 1865, 67, 68 og 70) (m. i alt 116 Arb.); Paris 18 7 8; 18. Nov. Udst. 1882 og 1942; Nord. Udst. 1883; Raadhusudst. 1901; London 1907; Paris, Jeu de Paume, 1928; Nordjysk Udst., Aalborg, 1933; Soransk Kunst 1936; Mit bedste Kunstværk 1941; Sep.udst. i Kunstfor. 1891 (intet trykt Kat.) og 1902. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1859 og 61; Medl. af Akad. 1872; tit. Prof. 1892. Stillinger: Tegnelærer ved Sorø Akademi 1862-92.

Arbejder: Landskab fra Limfjorden (1846, Malmø Mus.); Landskab (1849, Nationalmus., Stockholm); Nørreskoven (1847); En Bondestue i Salling (1847 ), En Præstegaard (1847) (begge Hirschprungs Saml.); Ruiner af Hald (1847, Skive Mus.); Udsigt over en Aadal (1848); Julemorgen hos en Bondekone (udst. 1848, Aarhus Mus.); Limfjordslandskab (1849); Vinduesstudie (1849, Aalborg Mus.); Krabbesholm, Vinter, Landskab fra Skiveegnen med Skivehus (1849), Studie fra Djursland (1851) (alle Kunstmus.); Sallingbonden Niels Andersen (1850); Siddende Bondekone med Hænderne i Skødet (1850, Tønder Mus.); Landskabsstudie (Sorø Mus.); Familieliv en Søndag Aften hos en Bonde paa Salling (1850, Vedbygaard Rekreationshjem); En Vogterdreng paa Heden (1850); Det Indre af Taarup Kirke (1851); Jysk Landskab (1851, Fyns Stiftsmus.); Et Stykke af den gamle botaniske Haves Mur (1851, Bymus.); Havestuedøren (1852, Sorø Mus.); Interiør (1852), Landskabsstudie (1853) (begge Skive Mus.); En ung jysk Bondepige skriver Vennens Navn paa den duggede Rude (1852), Mormonerne (1856), Snedkeren bringer Ligkisten til det døde Barn (1857), En ung Pige beder Landsbyens Postbud besørge et Brev (1858), Udpantning hos en fattig Bødker paa Landet (1859) (alle Kunstmus.); En Fiskers Sovekammer, En læsende Pige fra Salling, Et Tømrerværksted (1855), Interiør fra et Udhus (1856), Et Bødkerværksted (1857), Et Par gamle jyske Bønderfolk, der nyder Altrets Sakramente i deres Hjem (1858); Skitse til det 1859 udst. Billede, forsvundet 1863 (alle Hirschsprungs Saml); En Fisker, der viser sin Datter en Baad (1854, Aalborg Mus.); En hjemforlovet Artillerist, der sammen med sin Søster besøger en Familie i Salling (1857, Aarhus Mus.); En Kones højtidelige Kirkegang efter Barselfærd (Neuhausens Pr. 1861; Udstillingsmed. 1861; Randers Mus.); En Pige, der pynter en Grav (udst. 1858); En Afsked (1860, Aarhus Mus.); Gavl paa Krabbesholm (1863); Inde i en Granskov (1863, Hirschsprungs Saml. ); St. St. Blicher paa Heden i Samtale med Tatere (1866 til Lehmanns Digterserie, Fr.borg); Grundtvig under Salmesangen i Vartov Kirke (1868 til Lehmanns Digterserie; Forarbejde i Kunstmus.); Pige, der fangesi Nettet (1867, tilh. Kunstm., dep. i Skive Mus.); En gudelig Forsamling i en Bondestue (udst. 1869); En Rekonvalescent (1870, Hirschsprungs Saml.); En Pige, der skriver (1871, Ribe Mus.); Ringgive Kirke (1872); To Kvinder aflægger Besøg hos Landsbykunstneren (1873, Kunstmus.); Ansgar døber (1878, Vallekilde Folkehøjskole); Mon lian dog ikke skulde komme (udst. 1879, Hirschsprungs Saml.); Hvor Pokker er Tøsen (1879, Fyns Stiftsmus.); Stengangen i Sorø Akademi (1872); Selvportræt (1882, tilh. Udst.kom. ved Charl.); De hellige tre Konger (Sorø Mus.); Svantevits Tilintetgørelse (1891).

Altertavler: Maria og Elisabeth (1862 og 65, Stenmagle Kirke); Den gode Hyrde (1864, Lørslev Kirke); Den gode Hyrde (1864,Herstedvester Kirke); Jesus med Barnet (1866, Skanderborg Kirke); Den hellige Familie (1869 Ryslinge Valgmenighedskirke); Ansgar ol Ødbert døber en ung Moder og hendes Barr (1872, Frimenighedskirken i Ø. Jølby); Opstandelsen (1875, Hvejsel Kirke); Den barmhjertige Samaritan (1875, Graabrødre Hospitalskirke, Odense); En af de kloge Jomfruer (1876, Nordrup Kirke); En af de kloge Jomfruer (1877, Hørup Kirke); Kristus hos Martha og Maria (1877, VejstrupValgmenighedskirke) Kristi Daab (1891, Hundslund Kirke); Jesus fremstilles i Templet (S. Næraa Valgmenighedskirke); Martha og Maria (Brylle Kirke)

Christen Dalsgaard er den betydeligste af de Malere, der fulgte Høyens Opfordring til at give Skildringer af Almuens Liv. D.s Motivomraade omfatter især hans Hjemegn (Salling, Mors), Opfattelsen er realistisk og detailleret med en digterisk Kerne. I hans senere Produktion og især i de religiøse Billeder kommer der et eklektisk Element til, idet han lader Studiet af Fotografier efter ældre Kunst erstatte Naturiagttagelsen. Ved sin frivillige Afsondring havde D. ikke megen direkte Berøring med fremmed, ældre eller yngre Kunst. Betydning har dog utvivlsomt Tidemand haft (Haugianerne, 1848); men om skolemæssig Afhængighed som den, der kendetegner fx Blochs Forhold til München, er der ikke Tale. Af samtidig dansk Kunst har især Const. Hansen og Exner haft Betydning for ham. Inden han slog sig ned i Sorø, berejste han Jylland og samlede sig et Forraad af tegnede og malede Landskabsstudier og Studier af Folketyper, Dragter og Husgeraad; 1856 slog han igennem med Mormonerne, der har et noget specielt, men dengang aktuelt Motiv. Dette Billede og de efterfølgende fra 1857-60 betegner Kulminationen i D.s Kunst. Gennemførelsen kan være ujævn, men Helhedsopfattelsen storladen. Tragiske Emner tiltrækker ham og giver ham Mulighed for at vise sin Evne til at give dyb sjælelig Bevægelse hos de handlende Personer et adækvat Udtryk. Dette gælder især de unge Kvinder, der ofte er Midtpunktet i Fortællingen. Ejendommelig er endvidere hans Evne til at lade komplicerede Lysvirkninger tale med og hans mærkeligt beaandede Fremstilling af døde Ting, hvor hans store maleriske Evner tydeligst træder frem. Svaghederne er især en Tilbøjelighed til Overdrivelse af Kontrasten mellem de kolde og varme Farvetoner og ikke sjældent Mangel paa malerisk Stoflighed. I Studier og Tegninger efter Naturen er den maleriske Friskhed som oftest ubeskaaret. De senere Arbejder er som Helhed Varianter af Motiver, der er beslægtede med de tidligere Billeder, men med en Tendens mod det sentimentale og kokette i Fremstillingen-især af unge Piger, hvor han til Tider næsten alt for virtuost drager Nytte af sine store Evner til at give Udtryk for den specielle Ungpigepsyke. Idet hans Motivkreds topografisk set ikke forandres og han samtidig sjældent forlader Sorø, hvor han bosatte sig 1862 tærer han paa ældre Studier, og dette Forhold er vel Aarsagen til en Mangel paa Oprindelighed i Opfattelsen og en vis Tørhedi det maleriske, der snart blev ret paafaldende. Det er dog først i 1880'erne, at en alvorlig Forringelse paa dette Omraade gør sig gældende. Foruden Almuebilleder og Figur- og Interiørstudier dertil har D. udført en Del længe upaaagtede Landskabsstudier, der ubeskaaret viser hans overordentlig store Evner, nogle historiske Genremotiver (Sagaerne, Ansgar) og religiøse Billeder, til Dels som Altertavler, der har smukke Enkelheder, men, i Modsætning til de bedste af Almuebillederne virker ganske uinspirerede. H.B.

Jul. Lange: Nutids-Kunst, 1873, 235-59; Pol. 4. Maj 1891 (E. Hannover); Sig. Miiller: Jyllands Kunstnere I. Jylland, 1891-92, 54-58; C. Hartmann i Ill. Tid., 1896-97, 183-86; L. C. Nielsen sst. 1902-03, 39-40; sst. 1904-05, 68; sst. 1906-07, 262-63; S. Michaélis i Julealbum, 1900; Pol. 27. Okt. 1902 (N. V. Dorph); K. Søeborg: Christen Dalsgaard, 1902; Berl. Tid. 29. Okt. 1904 (Sig. Muller); Fra Vallekilde Folkehøjskole, 1907 32-46 (Brevveksling om Ansgar-Billedet); Pol. 13. Febr. 1907 (E. Hannover); P. Johansen i Akad.s Aarsberetning XIX, 1907, 16; A. Glahn i Soransk Tid., V, 1909, 33-43; J. Elbæk i Ord og Billeder, 1910, 87-94; Karl Madsen i K. Aa., 1917, 81-82; Juleroser 1918; E. Konstantin-Hansen i Aarb. f. Hist. Samf. f. Sorø Amt, VII, 1918, 164-70; K. Aa., 1919, 136-37; Bogen om Skive, 1926, 277-78; Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928, 14-15; V. ThorlaciusUssing i Tilsk., 1936 I, 397-404; Johs. V. Jensen: Jydske Folkelivsmalere 1937; L. Swane i K. Aa., 1940, 38-39; V. Thorlacius-Ussing i Danmark, 1941, 518-24; Haavard Rostrup i K. Aa., 1942, 145-47 (Brev om +Mormonerne*); Smaa Kunstbøger Nr. 24, 1943.

Dam, Carl Emil, f. 1883, Arkitekt. F. 16. Marts 1883 i Nykøbing F. Forældre: Købmand, Skibsreder Christian Andreas D. og Anna Johanne Bondo. Ugift.

Uddannelse: Tømrersvend 1902; Afgang fra Tekn. Sk. i Kbh. 1905; opt. paa Akad. 1908; Afgang 1920; Medhjælper hos Nicolaj Hansen 1906-08; hos Anton Rosen 1908-09; Konduktør paa Sukkerfabrikken i Sakskøbing 1910; Medhjælper hos K. T. Seest 1911-13, hos C. Harild 1913-14; 1915 Konduktør paa Egelund for Harild, hos Kristen Gording 1916-18; Konduktør v. Landmandsbankens Byggeselskab v. Borups Alle i Kbh. 1919-21; hos Meulengracht 1921-24; selvstændig Arkitekt i Nykøbing F. fra 1924. Rejser: 7 911 Tyskland og Italien.

Arbejder: Restaurering af Herregaarden Vennerslunds Hovedbygn. (1929); Guldborg- sundpavillonen (1931); E. Nobels Tobaksfabrik (1938-39); Restaurering af Hovedbygn. paa Gjedsergaard (1944); Tegn. til Centralskole i Eskildstrup (1944); forsk. Villaer, Forretnings- og Beboelseshuse i Nykøbing F. og Omegn. - Projekt til Raadhus m. v. i Nørre Sundby (1922, indkøbt). A.G.J.

Ark., 1922, 61 (Raadhus i Nørre Sundby); Bygge Forum, 1940, 135.

Dam, Knud Emanuel, f. 1909, Arkitekt. F. 5. Marts 1909 i Kbh. Forældre: Maskinkonstruktør, senere Driftsingeniør Peter Christian D. og Caroline Margrethe Friis-Christensen. Gift 21. Marts 1940 i Kbh. med Caroline Amalie Lynge, f. 22. April 1909 i Godthaab, Grønland, D. af Præst og Maler Niels Peter Samuel L. og Theodora Ani Cecilie Rosing.

Uddannelse: Murersvend 1929; opt. paa Akad. Sept. 1926; Afgang Maj 1934; ansat hos Ivar Bentsen 1934, senere hos Baumann, Galatius og Theodor Petersen; ansat i Kbh.s Alm. Boligselskab 1940. Stipendier: K. A. Larssen 1937. Rejser: 1930 Stockholmudst.; 1932 Tyskland (Stuttgart); 1937 Italien, Frankrig og Tyskland. Udstillinger: Charl. 1937, 40; Svensk-dansk Arkitektudst., Stockholm, 1942.

Arbejder: Rektorbolig ved Øregaard Gymnasium (1931); enkelte Villaer fra 1936. Projekter: Kirke i Aarhus (1933, 2. Pr.); Kunstmuseum i Aalborg (1937, s. m. Ove Boldt, 1. Pr.); Kirke i Kbh. (1939, s. m. Ove Boldt, 3. Pr.); Forslag til Eenfamiliehuse til Opf. med Statslaan (1941); Kirke i Munkebjergkvarteret i Odense (1942, s. m. Ove Boldt, 2. Pr.). E.L.

Ark. U., 1933, 190 (Kirke i Aarhus); 1936, 185 (Hovedbygning i Kastrup Lufthavn); 1937, 89 (Aalborg Kunstmuseum), 188 (Raadhus i Aarhus); 1939, 82 (106) (Kirke i Kbh.); 1941, 27 (Statslaanshuse); 1942, 135 (196) (Kirke i Odense).

Dam, Niels Jensen, 1761-1818, Arkitekt. Døbt 15. Okt. 1761 i Kbh., d. 22. Nov. 1818 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Visitør Jens Sørensen D. og Maren Nielsdatter Giessing. Ugift.

Uddannelse: Søgte Akad.s Bygning.sk. fra Foraaret 1779, klager s. A. s. m. andre Elever over Akad.s Skoleforhold. Udmærkelser: lille Sølvmed. 1781; deltog i Guldmed.konk. 1789 uden Held; lille Guldmed. 1791; store Guldmed. 1797 (Et Raadhus paa en fri Plads). Stipendier og Rejse: Fik 18. April 1804 ved kgl Resol. bevilget 250 Rdl. aarlig i 3 Aar af Fonden ad usus publicos; fik endvidere privat Støtte til en Rejse, der gik gennem Midteuropa med Besøg i Italien. Rejsens Formaal var Studiet af Landbygninger.

Arbejder: Af Dam omtales en Del Projekter, saaledes en af det offentlige bestilt Tegn. til et Raadhus, der 1800 tænktes opf. paa Nicolai Kirkes Plads. Projektet, der vandt Akad.s Bifald, faldt til Jorden, da C. F. Hansen fik med Raadhusbyggeriet at gøre (usign. Tegn., Nationalmus.); udst. s. A. et Projekt til et Teater; arb. 1807 paa et Monument for Chr. VII, men heller ikke dette synes at være blevet til noget; overhovedet kendes intet realiseret Arb. af ham i Dag. 1818 udg. han et ubetydeligt lille Skrift: Noget om den borgerlige Bygningskunst for Byggeelskere, Kunstnere og især for unge studerende Architekter. Rimeligvis har han virket som Vejleder og Tegner for Haandværkere. Allerede som yngre vides han at have været interesseret i at bringe disse i nøjere Kontakt med Kunsten. H.L.

Utr. K. - Nyeste Skilderie af Kbh., 1805, 1643; Meldahl og Johansen, 1904, 132; Fra Ark. og Mus., 2. Rk. 1I, 1935, 84, 94.

Damm, Johan Frederik, 1820-94, Maler. F. 24. April 1820 i Gøteborg, d. 10. April 1894 i Helsingør, begr. sst. Forældre: Vinhandler Claes Henrik D. og Johanne Frederikke Back.. Ugift.

Uddannelse: Lærte Malerhaandværket i Helsingør og blev Svend 1842; Akad. Okt. 1840 Eft. 1849 med Afbrydelser; Elev af O. D. Ottesen. Udstillinger: Charl. 1846-66 (6 G. m.. 11 Arb.); Akad. i Stockholm 1866.

Arbejder: Blomsterstudie (1845), En Blomsterbuket (Akvarel, 1847), Fra Sletten. Blæstvejr (1863), Ved en Landsbykirke (1864) (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Frugtstykke (Kunstmus.; erhv. 1849).

Damm flyttede 1849 til Helsingør og ernærede sig her som Tegnelærer. Han malede navnlig Blomster- og Frugtbilleder og var i sine ofte fine Blomstermalerier paavirket af' Ottesen. Red.

Auk. Kat., Helsingør, 19. Juni 1894.

Dan, Hans Peder Pedersen, se Pedersen-Dan, Hans Peder.

Dan, Johanne, f. Betzonich, se PedersenDan, Johanne.

Danchel, Folkmar Poulsen, 1672-1726, Kobberstikker. F. 24. Dec. 1672 i Købelev, begr. 9. Juli 1726 i Kbh. (Trin.). Forældre: Sognepræst Poul Poulsen D. og Anna Cathrine Folkmarsdatter v. Stócken. Gift 15. Juli 1696 i Kbh. med Anna Margrethe Poulsdatter Holm, døbt 12. Maj 1672, begr. 18. Nov. 1738 i Kbh., D. af res. Kapellan ved Trinitatis Kirke, Kbh. Poul Andersen H. og Anna Mogensdatter Drejer.

Danchel, som var Sognepræst og Provst i Kbh., beskæftigede sig som Dilettant med Kobberstikkunsten; et Portrætstik af Svigerfaderen og sandsynligvis ogsaa et Selvportræt, begge ret pauvre Arbejder, kendes.

L.R.B.

westergaard, 1930-33.

Dancklen, Margaretha, -1759-, Maler, fik 5. Marts 1759 udbetalt 28 Rdl. af Partikulærkassen for 2 Frugtstykker samt 2 Billeder: Høst og Vinter. B.L.G-

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 176.

Daniel Billedhugger, se Tommisen, Daniel..

Daniel, -1588-1627-, Maler, sendtes 1588 fra Malmø s. m. Maler Kort for at udføre noget,

Malerarbejde i Kbh. Stafferede 1627 Prædikestolen i Herlufsholms Kirke. B.L.G.

Kane. Brevb. 1588-92, 1908; Danm. Kirker, V., Sorø Amt, 1936-38.

Daniel, Peter Støhrmann, 1821-1901, Bhgr. F. 7. Okt. 1821 i Oldensworth, d. 14. Febr. 1901 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Jordbruger Peter D. og Cathrine Margrethe Støhrmann. Ugift.

Uddannelse: Var i Malerlære og blev Svend; kom til Kbh. for at lære Modellering; opt. paa, Akad. Okt. 1845; Marts 1848 lille Sølvmed.; Dec. s. A. store Sølvmed. ; Sept. 1849 lille Guldmed.; arb. tillige hos H. W. Bissen. Udstillinger: Charl. 1848-50 (3 G. m. 3 Arb.); Akad. i Stockholm 1866.

Arbejder: Relieffet Salomons Dom (lille Guldmed. 1849, tilh. Akad.); Blinde Børn, der læser og musicerer (2 Zinkstatuer foran Indgangen til Blindeinstituttet i Kbh.); Gæstfrihed, Christus (1880, Höör Kirke, Sverige).

Daniel udførte anatomiske Præparater i Voks og var desuden første Modellør ved Pa-

noptikon. Red.

Berl. Tid. 16. Febr. 1901.

Danielsen, Jakob Nikolaj David Thomas, 1888-1938, Maler. F. 14. Aug. 1888, d. i Foraaret 1938. Forældre: Sælfanger Niels Christoffer Magnus D. og Karen Cecilie Benigne. Gift med Charlotte Flye (7).

Udstillinger: Koloniudst. i Rom 1931; Sep.udst. i Kunstmus. 1941.

Sælfangeren Jakob Danielsen fra Disko Bugt er en af de betydeligste blandt de indfødte Kunstnere, der i de senere Aar i Tegn. og Akvareller har gengivet deres Indtryk af Naturen og Livet i Grønland, hvor der tidligere kun fandtes primitive Arb. i Træ, Ben og Sten. Kontorchef i Grønlands Styrelse, Ph. Rosendahl, der i en Aarrække var Landsfoged i Godhavn, tilskyndede D. til at udnytte sit Talent og samlede hans kunstneriske Arb., hvoraf der, inden for et Tidsrum af 12 Aar, er opbevaret c. 300. Før de i 1941 overgik til Nationalmus. etnografiske Afd., fandtes de værdige til at udst. paa Kunstmus., hvorved baade deres kulturhistoriske og kunstneriske Værdi blev understreget. Det er saglige Fremstillinger af de enkelte Fangstmetoder med Redegørelse for disses karakteristiske Træk, Skildringer af et Liv, der nu er i Færd med at svinde, og som if. den etnografiske Sagkundskab engang vil komme til at staa som et varigt Monument over gammel eskimoisk Kultur, opfattet indefra, ikke udefra med en fremmeds Øjne. Som Kunstner er D. den realistiske Fortæller, alt er gengivet med stor Nøjagtighed og Finhed, ikke blot Episoder fra selve Fangstlivet, men ogsaa den landskabe-

lige Baggrund, Aarstidens særlige Karakter, Vejret og Tiden paa Dagen. - En Broder Pele D. vides ogsaa at have været virksom som Tegner (Se Ossian Elgström: Moderna Eskimåer, 1916, 258-59). U.

Ossian Elgstöm: Moderna Eskimåer, 1916; Kristeligt Dagbl. og Pol. 16. Marts 1941; Pol. 13. Dec. 1942 (Peter Freuchen); Soc. Dem. 10. April 1941 (Svend Rathsack); Ph. Rosendahl i Det grønlandske Selsk. Aarsskrift, 1941, 141-55; samme: J. D. En grønlandsk Maler, 1942.

Danielsen, Johan Christian Severin, 18401914, Gravør. F. 30. Marts 1840 i Kbh., d. 15. Juli 1914 i Aarhus, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Bødkermester Johan D. og Dorothea Emilie Jensen. Gift 26. Okt. 1866 i Kbh. med Laura Sophie Petersen, f. 20. Juni 1839 i Stege, d. 31. Maj 1901 i Kbh., D. af Bager Henrik Christopher P. og Sophie Frederikke Frigast.

Uddannelse: Fra Midten af 1850erne i Lære hos Gravør og Medaillør Batz; deltog tillige i Tegneundervisning i Tekn. Sk., paa Akad. og hos Prof. Hetsch privat. Udstillinger: Charl. 1859 (Portræt af Henrik IV udf. med Pen efter Kobberstik).

Danielsen beg. selvstændig Virksomhed som Gravør 1860 og vandt Anseelse som en dygtig Haandværker. Han har graveret Plader til komponerede Bogbind, skaaret Stempler til fl. Medailler (Skriftsider) og udf. Seddelgravurer for Danm.s Nationalbank og Finlands Bank. G.G.

Vilh. Bergsøe: Medailler og Jetons, 1893; For. for Bog. haandværk, Virksomhed og Regnskab 1915-16; Danm.s ældste Forretninger, 1940, 105.

Dann, Frode Nielsen, f. 1892, Maler. F. 10. Sept. 1892 i Jelstrup. Forældre: Gaardejer Niels N. og Eise Marie Holme. Navneforandring Okt. 1934. Gift 1° 1918 i Torup med Maler Kirsten Kjær (s. d.). Ægteskabet opløst. 2° 11. Juni 1946 i Ojai, Calif., med Anna Katherine Skeele, f. i Wellington, Ohio, D. af Præst Arthur Fessenden S. og Alice Bullard.

Uddannelse: Tekn. Sk. i Aalborg 1911-12; Student 1916; opt. paa Akad. Jan. 1918; Elev et Sem. under Rostrup Bøyesen. Rejser: 1913 Tyskland, Svejts, Italien; rejste 1926 til Amerika; bosat i San Francisco til 1928, siden Los Angeles; 1930 Tyskland, Frankrig, England. Udstillinger: Har i Amerika været repr. paa aarlige Udst. i Museerne i Los Angeles, San Diego, Santa Barbara, San Francisco, Riverside Museum i New York samt Pennsylvania Academy; desuden paa Verdensudst. i San Francisco 1939-40. Stillinger: Lærer ved Los Angeles County Art Institute. Hverv: Formand for The California W ater Color Society 1942-43; Medl. af B Best for The Council af Allier Artists i Los Angeles.

Frode Dann arbejdede i Danmark med Restaurering af historisk Kirkeinventar for Na- tionalmuseet i Aarene 1918-26; i Amerika har han i Perioden 1940-46 hovedsagelig malet

Akvareller. Red.

Dannehlen, Margr. Hedevig, se Dancklen, Margaretha.

Dannesboe, Harry, f. 1902, Maler. F. 4. Dec. 1902 i Odense. Forældre: Købmand, Ejendomsmægler Johan Jensen D. og Karen Martine Hansen. Gift 21. Marts 1931 i Kbh. med Kommunelærerinde Else Meyer, f. 4. Jan. 1908 i Kbh., D. af Konditor Alfred M. og Hulda Petersen.

Uddanelse: Var Isenkræmmerlærling, men afbrød Uddannelsen pas Grund af alvorlig Sygdom; som Maler uddannet hos Karl Schou 1931 og Andreas Friis 1932-33. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1934 og 36; Charl. 1936-45; Charl. Eft. 1938; Aarhushallen 1938; Sep,udst. Kbh. 1934, 36, 39 og 45 (Akvareller), Odense 1936 og 38.

Dannesboe maler Landskaber og nature morte Billeder i Olie og især Akvarel. Bl. hans Motiver kan nævnes Opstillinger med Flasker og Appelsiner, Stenbideren (1936), Indtryk fra Kvarteret omkr. Artillerivej og Blomsterbilleder, hvilke sidste især giver ham Lejlighed til at vise sin Beherskelse af Akvarelteknikkeni lyse og lette Farver. O.S.

Berl. Tid. 17. Marts 1936; Nat.tid. 22. Okt. 1939 (Sig. Schultz).

Danneskjold-Samsøe, Adam Sophus, Greve, f. 1874, Maler. F. 2. Okt. 1874 i Kbh. Forældre: Hofjægermester, Premierløjtnant, Greve Otto Ludvig August Balthazar D.-S. og Komtesse Louise Siegfriede Knuth. Gift 1 ° 11. Juni 1906 i Roskilde med Elsebet Mollerup, f. 3. Juli 1885 paa Fr.berg., D. af Museumsdirektør, Dr. phil. Arthur William Julius M. og Caroline Susanne Rothe. Ægteskabet opløst 1922. 2° 16. Febr. 1926 i Kbh. med Ingeborg Leone Green, f. 2. Nov. 1894 i Kbh., D. af Fabrikant Hans Peter G. og Christiane Dorothea Nielsen.

Uddannelse: Sorø Akad. 1887-94; Student 1895; cand. phil. n. A.; forb. Vinteren 1896-97 af Jørgen Aabye til Akad. ; søgte dette fra April 1897, til han beg. paa Zahrtmanns Sk. Febr. 1900; Elev her til 1902 og Nytaar-April 1904. Rejser: Juni 1898 London (3 Uger); Nov. 1900 Paris (et Par Uger); April 1902-Jan. 1904 Italien s. m. Zahrtmann (Portofino, Rom, Civita d'Antino, Taormina); Sommeren 1906 Tyskland, Tyrol; Vinteren 1906-07 Paris, Madrid; Foraar 1909 Norditalien; Foraar 1912 Holland, Belgien, Paris; Foraar og Sommer 1921 Tyskland, Italien; Vinter 1926 Tyskland, Østrig, Norditalien; Maj 1931 Norditalien. Udstillinger: Den frie Udst. 1902, 09-14; Charl. 1905-06, 08,16-18, 24, 27-28,46 (10G.m.14Arb.); Kunstn. Eft. 1915-24; Civita d'Antino Udst. 1908 ; Dansk Kunst fra Italien 1909 ; Aarhusudst. s. A.; Moderne dansk Kunst 1925; Forum 1929; Frie jyske Malere, Aarhus, 1932; Soransk Kunst, Sorø, 1936; Grønningen 1940; Fyens Forum s. A.; Sep.udst. 1915 (Kunstfor.), 1923 og 1930 (s. m. Chr. Kongstad Petersen). Hverv: Formand for Selsk. for moderne Kunst Okt. 1917-Foraar 1919.

Arbejder: Landskaber fra Italien, Mols, Møn (Sorø Mus.), Christiansø; Blomsterbilleder, enkelte Portrætter. Store Figurkompositioner: Helga den Fagres Død (1905, Sorø Akad.); Kristiern den Anden tvivlraadig paa Lillebælt. Februarnat 1523 (1905); Skovnatten (1914, Sønderborg Mus.); Jægere (1927-30, Jagt- og Skovbrugsmus., Hørsholm); Jægeren under Træet (udst. 1928); Vægmaleri i Hillerød Raadhussal (1933); 6 Vægmalerier i Maribo Byraadssal (1935); Modelleret Portræthoved, enkelte Relieffer og Figurgrupper (Brolæggerarbejde (1918-20), Andejagtsgruppe (1924-26, Hørsholm Mus.)); Træsnitserien: Jagtbogen (1924-29, Kbst.saml.).

Litterære Arbejder: Monografier over Malerne Poul S. Christiansen (1935) og Kristian Zahrtmann (1942).

Ligesom sin samtidige, Oluf Hartmann, overtog Danneskjold-Samsøe Zahrtmann-Skolens Forkærlighed for en kraftig Plastik og et vist episk Foredrag i Figurkomposition. Desuden har han dyrket Farveeksperimenter i Skolens Aand. Senere styrkede Kubismen hans teoretiske Interesse for Form og Rum. Som Skribent har han et betydeligt Forfatterskab bag sig, dels af æstetisk og kritisk Art i Kronikker og Artikler til Dagblade og Tidsskrifter, væsentlig om Samtidens Kunst, dels bestaaende i monumentalt anlagte og gennemførte kunsthistoriske Monografier. S.S-z.

Zahrtmann Mindebog, 1919; Pol. 7. Marts 1915; 3. Okt. 1930 (K. Pontoppidan); 2. Aug. og 6. Dec. 1933 (begge Kaj Borchsenius); 2. Okt. 1934; 1. Okt. 1944 (Int. ved W. Schwartz); Berl. Tid. 11. Juli 1917 og 13. Marts 1923 (begge K. Flor); B. T. 15. Marts 1923 (Uttenreitter); 10. April 1923 (Houmark); 4. Aug. 1933 (0. V. Borch); S. D.-S.: Kunstneren og hans Arbejde, 1923; Fr.borg Amts Avis 3. Aug. 1933 (0. V. Borch); Egon Mathiesen i Nyt T. f. Kunstind., 1934, 10; Soransk Kunst, 1936, 25; Saml., 1939, 152-54 (Int. ved Svend Rindholt); Nat.tid. 2. Okt. 1944 (Sig. Schultz).

Danus, Jørgen, se Jørgen Maler.

Darbes, Joseph Frederik Augustus, 17471810, Maler. F. 29. Sept. 1747 i Hamborg, d. 26. Juni 1810 i Berlin. Forældre: Hofviolon Francisco D. og Charlotte Christine Kayser. Gift; Hustruen overlevede ham.

Kort efter sin Fødsel er D. i Danmark, idet hans Fader 1747 fra Hamborg kom hertil med et italiensk Operaselskab. Han bosatte sig i Kbh., blev 1749 Hofviolon og skal desuden have drevet Malerihandel. Uddannelse: Lærte som Dreng at tegne hos J. M. Preisler; beg. allerede 1758 paa Akad., hvor han hævdede sig fint i Gipssk. 1760 og Modelsk. n. A.; bl. hans Lærere var C. G. Pilo. Rejaer: 1768 til Rusland, hvor Vigilius Erichsen tog sig af hans videre Uddannelse; vendte efter Ophold i Tyskland, Holland og Frankrig 1773 tilbage til Rusland, hvor han fik en meget stor Virksomhed som Portrætmaler, særlig ved Hoffet og i de russisk-tyske Kredse; beskæftigedes ogsaa i Livland, Kurland og Polen; kom ved Midten af 1780'erne til Berlin, hvor han 1796 blev Prof. og Lærer ved Akad.

Arbejder i Danmark: Katharina II (1774, Fredensborg, tilh. Kunstmus.); Kærlighedens Pilgrim (1785, Brahetrolleborg) ; samt fig. Pasteller: Christian Giinther Bernstorff (1794, Fr.borg) ; Skuespillerinden Friederike Bethmann (1794, forh. Joh. Hansens Saml.); Elisabeth v. Bertouch (1795, Lungholm) ; Charles Borre Baron Selby og Hustru Louise, f. Falbe (1802 og 1806, Privateje); Tegn. i Kbst.saml.

Joseph D. nød Ry som en af sin Tids bedste Portrætmalere. Hans Billeder er vellignende og udf. med megen Omhu, om end stundom noget tørre. Han havde en ikke ringe Evne til at karakterisere sine Emner. J.P.

K. Aa., 1914, 168-69; Harry Fett i Kunst og kultur, 1920, 251-56; L. Bobé i Pers. T., 8. Rk. I, 1922, 88-90.

van Daruidt, Arnt, c. 1576-1600-, Snedker i Aalborg. Gift med Karine Hansdatter, d. 1583.

D. vandt 1576 Borgerskab i Aalborg og blev 1582 Gildebroder i Byens Guds Legeurs Lav. 'Som Arnt Snedker nævner han sig i Indskriften paa et lille, i Budolfi Kirke opsat Epitafium over Hustruen, med et Krucifiksrelief i dekorativ Ramme. Fra hans Værksted synes der at være udgaaet en Gruppe Kirkeinventararbejder i arkitektonisk præget Højrenæsance, et Epitafium i Aalborg, Altertavler i Jelstrup 1598, Ugilt, Dronninglund og Vrejlev samt Prædikestole i Vester Brønderslev og Voer, den sidstnævnte med Relieffer, forestillende de 12 Maaneder (nu delvis i Nationalmus.). Paa Fr.borg findes 2 Kister med Adelsvaaben. C.A.J.

C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911, 123; C. Klitgaard i Fra Himmerland og Kjær Herred, 111, 1920, 311; samme i Pers. T., 10. Rk. Il, 1935. 51.

Daugaard, Niels Christian, f. 1901, Maler. F. 18. Marts 1901 i Kolding. Forældre: Avlsbruger Jeppe Bertinius D. og Elise Christine Schmidt. Gift 24. Maj 1947 paa Fr.berg med Overtandlæge, Dr. dent. Hedda Ellinor Boers, f. 10. Febr. 1905 i Uggerløse ved Holbæk, D. af Dyrlæge Kristen Nielsen B. og Helga Natalie Jacobsen.

Uddannelse: Forsøgte sig ved Guldsmedehaandværket og som Billedskærer. Stod i Boghandlerlære i Kolding. Dimitt. til Akad. Febr. 1923 af Viggo Brandt og C. V. Aagaard. Uddannet her til 1925 hos Ejnar Nielsen. Stipendier: Foltmar 1934; Stoltenberg 1936. Rejser: Tyskland; 1936-37 Ophold i Frankrig (Paris). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1925-35; Charl. 1933; Den frie Udst. 1936-46 (Medl. 1937); Rundskueudst. 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Gøteborg 1939; Fyens Forum 1940; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Nord. Udst., Aarhus, 1941; Stockholm 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1930, 32 og 44. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Kunstn. Eft.

Arbejder: Selvportræt (udst. 1929, Carlsons Pr.); Selvportræt (1930, J. W. Larsens Saml., Odense); Interiør med Figur (udst. 1931, Carlsons Pr.); Landskab med Figur (1935, Kunstmus.); Interiør med Figur (Kolding Mus., købt 1936); Vinterlandskab (c. 1936, Ribe Mus.); Opstilling (1939, Esbjerg Mus.); Landskab med blomstrende Træer (1940, Ribe Mus.); Dameportræt (1943, Prins Eugens Saml., Waldemarsudde); Opstilling. Blomsterbillede (Carlsons Pr. 1944).

Efter Akademiaarene tog Daugaard hjem til Kolding og arbejdede her i Faderens gamle Have. Sjældent har han bevæget sig med sit Staffeli uden for Havelaagen. Hans Motiver er Interiører, oftest med en enkelt Figur, eller Landskaber. De tidligste Arb. præges af en lys gul eller okkerbrun Kolorit; i denne første Periode slutter D. sig i sine konstruktive Bestræbelser til Weies fladebetonede præcise Figurstil, ofte med en Farvebehandling af en egen tungt modelleret Soliditet og dunkle Klange. Den følgende Periode, der illustreres af Kunstmus.s Billeder fra 1935, viser et lysere Syn, hvori Rummet og dets Genstande er opfattet med en ejendommelig akvarieagtig, kubisk Fornemmelse, idet samtidig en flagrende Livfuldhed gør sig atmosfærisk gældende. I sine seneste Arb. videreudvikler D. Fynboernes Naturalisme med stigende Aabenhed og Friskhed, fremdeles i Landskaber, Opstillinger og Figurbilleder. J.Z.

S. Danneskjold-Samsøe i Tilsk., 1931 11, 431; Ekstrabl. 8. April 1936 (Int.); Andreas Friis i Den frie Udst.s Kat. 1935, 5-7; K. Aa., 1937, 122, 125; L. Swane i Danm. Malerkunst, 1943.

Daugaard, Søren Christensen, d. 1765, Maler, rimeligvis dansk. Havde Malerarbejde i Kongsberg Kirkes Loft 1759-60 i Entreprise for i alt 310 Rdl.; men selve Arbejdet udførtes af Maleren Chr. Thaanning, som øjensynligt har været Svend hos D. Arbejder af D. kendes ikke. B.L.G.

Utr. K. - Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920, 108-09.

Dauw, Johan, - 1700 -, Maler, omtales af Sandvig. Paa et Folioblad har han med sort og hvidt Kridt tegnet en Filosof, som lægger Fingeren paa Panden. Mulig identisk med Maleren Jan Frans Douwen (s. d.). O.A.

Sandvig, 1795.

David Stenhugger, fik 1515 af Chr. 11 Brev paa en Ejendom ved Gl. Torv i Kbh., som han dog først maatte overtage, naar det Barn var død, som havde Kong Hans' Brev paa Ejendommen. C.A.J.

Kbh. Dipl. II, 1874; F. Beckett: Damn. Kunst, Il, 1926.

David, Frederik Ludvig, 1737-89, Maler. Døbt 17. Sept. 1737 paa Fr.berg, begr. 23. Nov. 1789 sst. Forældre: Acciseskriver Joen D. og Birgitte Marie Spen(s). Gift 1760 (Bevilling 3. Okt.) med Inger Marie Rørbye, døbt 14. Jan. 1731 i Horsens, d. 24. Aug. 1808 paa Fr.berg, D. af Skipper, senere Havnefoged i Horsens Niels Joensen R. og Barbara Christiansdatter Spend.

Uddannet paa Akad., hvor lian opnaaede lille og store Sølvmed. 1754 og 1756. Levede siden som Tegnelærer i Kbh. B.L.G.

Decker, Ewert, d. 1647, Maler. D. 1. Juni 1647 i Hamborg.

D. arbejdede 1622-24 som Svend for Anthonius Clement paa Dronn. Sophies Anetavle i Nykøbing F. Kirke og fik en særlig Belønning for sin Del (Portrætterne). Han skal have malet og stukket et Billede af Bergen. Flyttede senere til Hamborg, hvor han 1630 blev Mester og fik en Del store Arbejder overdraget. O.A.

Sandvig, 1795; Th. u. B.- H. Hjelholt: Falsters Hist., I, 1934, 160-61; Danm. Malerkunst, 1943.

Defehrt, Carl, se Fehr, Carl de.

Degen, Johan Philip Caspar 1738-89, Maler. F. 1738 i Wolfenbüttel, d. 27. Jan. 1789 i Kbh. Fader: Brunsvigsk Kapelmester Gerhard D. Gift med Henriette Regine Schultz, f. 1740, d. 1. Sept. 1788.

D. var af Fag Musiker, men havde i sit Hjemland dyrket Porcelænsmaleriet. Da han 1771 indkaldtes til Danmark og fik Ansættelse i det kgl. Kapel som første Violoncellist, virkede han samtidig som Konkylie- og Miniaturemaler.

Arbejder: Enkedronning Juliane Marie understøttede ham kraftigt og gav ham mangfoldige Opgaver. Paa hendes Opfordring skal han have udf. nogle allegoriske Stykker af de 4 Aarstider og de 12 Maaneder samt malet Scener af Don Quixotes ridderlige Eventyr. Maaske er han ogsaa Ophavsmanden til en Række, ret dilettantiske Miniaturer fra Hofkredsen i Beg. af 1770'erne (Fr.borg). Landskab med Nympher og Bacchanter (sign. 1779, Gouache, forh. Joh. Hansens Saml.); Miniature af Fr. V (Fr.borg, forh. Glückstadts Saml.) tilskrives ham vistnok med Urette.

J.P.

Spengler, 1818, 15-16; E. Lemberger: Meisterminiaturen, 1911, Anhang.

Deichmann, Jens Christian, 1832-97, Bhgr. og Tegner. F. 31. Juli 1832 i Kbh., d. 16. Maj 1897 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Varemægler Jørgen D. og Caroline Elisabeth Fjeldsted. Gift 21. Nov. 1879 med Johanne Oline Jensine Corinth, f. 1. Dec. 1851 i Kbh., d. tidligst 1912, D. af Tømrersvend Johan Gottfried C. og Louise Frederikke Kierke.

Uddannelse: Besøgte Akad. Okt. 1848 til Jan. 1857 som Bhgr. og 1865 som Maler. Fra 1849 arbejdede han i H. W. Bissens Atelier. Udstillinger: Charl. 1852.

Arbejder: Buste af Faderen (udst. 1852); af Pastor Visby (Frimurerlogen); Kunstnerens Atelier (forh. Joh. Hansens Saml.); i øvrigt virkede D. væsentlig som Tegner, og af hans Tegn. kan nævnes: Fr. VII.s og Carl XV.s Indtog gennem Vesterport 1862 (lit. hos Kittendorff og Tegner); Borgervæbningens Øvelser (Fr.borg); 40 kbh.ske Originaler (c. 1870, i alt Fald delvis en Gentagelse af H. P. Hansens Serie); desuden Arb. i Bymus. og i Søfartsmus. paa Kronborg. D. var Tegner ved Ill.Tid. og Punch. T.H.C.

Deichmann, Christine Elisabeth, f. 1869, Maler. F. 12. April 1869 i Øverød, d. 2. Dec. 1945 i U. S. A., Urne paa Søllerød Kgd. Forældre: Læge, Proprietær Henrik Sigward Lund og Johanne Marie Helene Mürer. Gift 25. Juli 1894 i Søllerød med Distriktslæge i Grønland, senere Læge i Brahetrolleborg Henrik D., f. 25. Jan. 1871 i Faaborg, d. 14. Jan. 1939 i Kellerup, S. af Skolebestyrer Lauritz Bartholomeus D. og Julie Elisabeth Holm.

Uddannelse: Elev af Fred. Rohde 1882-83, af Simon Simonsen 1885-86; paa Vilhelmine Bangs Tegnesk. 1889-91; Akad. 1890-94 under Viggo Johansen. Stipendier: Akad. 1912. Rejser: 1892 Paris; 1901-10 Grønland 1912 Paris; har fra 1939 opholdt sig i Amerika. Udstillinger: Charl. 1898-1914 (16 G. m. 44 Arb.); Kunstn. Eft. 1907 ; Aarhusudst. 1909 ; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Grønlandsk Udst. 1921 i Kbh.; Koloniudst. i Rom 1931; Mindeudst. 1947.

Arbejder: En Grønlænderinde (Akvarel, 1907), Gammel Mand, Grønland (Akvarel, erhv. 1908) (begge Aalborg Mus.); Hedelandskab (Ribe Mus.); Grønlandske Landskaber, Figurstudier og Fugle (Chr.borg). Red.

Pol. 20. Nov. 1910 (N. Lytzhøft).

Deichmann, Gert (Jørgen), d. 1747, Maler. D. 2. Dec. 1747 i Kbh.(Der er noget galt -ER2001?)

D. nævnes første Gang 1728 som + Skildrer.* Han synes at have været Volontør ved Fodgarden. Udførte til Legers Tapetfabrik en Række Patroner, for hvilke en Del Regninger er bevaret. Af disse fremgaar, at Sujetterne har været perspektiviske Landskaber med Arkitektur, Lysthaver og Ruinstykker med eller uden Figurer. En Gobelinsuite paa Ledreborg er muligvis vævet efter hans Forlæg. B.L.G.

M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., 1-11, 1922; C. Elling i K. Aa., 1933-34, 262, 275.

Delahay(e), Abraham, se La Hay(e), A. de.

Deleuran, Alexander Isak Damgaard, f. 1906, Maler. F. 2. April 1906 i Kbh. Forældre: Maler Thorvald D. (s. d.) og Hustru. Gift Sept. 1947 paa Fr.berg med Karen Margrethe Larsen, f. 3. Sept. 1913 i Randers. D. af Vaskeriejer L. og Martine Thomsen.

Uddannelse: I Malerlære 1921-25, Svend 1925; Tekn. Sk. 1921-25; Elev af Rostrup Bøyesen. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1934; Charl. 1941-46; Charl. Eft. 1942.

Arbejder: Ved Valbyvej (1934); Gult Hus, Lillerød (1941) ; Ved Banen, Lillerød (1942) ; Vinterlandskab (1943); Huset, Lillerød (1944); Vinterlandskab (1945).

Deleuran søger sine Motiver i Nordsjælland i Egnen omkr. Lillerød og udstiller herfra Landskaber og Bybilleder, gerne i mørke, dybtstemte Farver. I.H.N.

Deleuran, Thorvald, f. 1877, Maler. F. 18. April 1877 i Fredericia. Forældre: Portør, Detailhandler Isaac D. og Maren Petersen. Gift 1905 med Agnes Fanny Elisa Jacobsen, f. 21. Dec. 1877 i Fredericia, D. af Oversergent, senere Sparekassebogholder, Kancelliraad Hans Frederik Alexander J. og Else Marie Damgaard.

Uddannelse: I Malerlære i Fredericia; aflagde Svendeprøve; kom til Kbh. og blev dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. Jan. 1899; besøgte dette til April 1902.

Udstillinger: Charl. 1913-38 (19 G. m. 62Arb.); 18. Nov. Udst. 1921; Charl. Eft. 1922. Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1917. Hverv: Tilsynsførende ved de tekniske Skolers Malerskoler; Medl. af Best. og Skoleraad i Det tekn. Selskab i Kbh.

Arbejder: Udsmykning til den danske Afd. paa Verdensudst. i San Francisco 1915 med Motiver fra Land og By; Kaminvæg (udst. 1917, Neuhausens Ekstrapr.); har malet Interiører og dekorative Blomsterakvareller samt givet Udkast til Tapeter. Red.

Delhusen, Cort, Stempelskærer, har 1571 skaaret Stemplerne til Daleren af 1572 med Fr. II.s Portræt, en anselig Mønt, som sloges af Elfsborgs Løsen til Betaling af de aftakkede Krigsknægtes Sold. Han har rimeligvis været Slægtning af Hans Delhusen, Møntmester i Kbh. 1564-82. G.G.

Numismatisk For.s Medl.bl., XII, 1931, 224; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Demant Hatt, Emilie Laurentze, f. 1873, Maler. F. 24. Jan. 1873 i Selde. Forældre: Købmand Hans Frederik Christian Hansen og Emma Duzine Demant. Gift 27. Sept. 1911 i Selde med cand. mag., senere Professor Aage Gudmund Hatt, f. 31. Okt. 1884 i Vildbjerg, S. af Lærer, sidst i Holbæk, Peder Jørgensen H. og Karen Nielsen.

Uddannelse: Dimitt. 1898 fra Frkn. Mundt og Luplaus Tegnesk. til Akad., som hun besøgte til 1901 samt 1906-07 ; Vinteren 1901 -02 malede hun s. m. andre kvindlige Malere Portræt og nøgen Model paa et privat Atelier i Kbh., hvor Fritz Syberg kom og korrigerede. Rejser: 1904 Lapland; 1906 Belgien og Holland (Gent, Antwerpen, Brygge, Amsterdam); 1907-08 (og senere) Lapland; 1912 Finland og Rusland; 1914-15 Amerika og Canada; 1922-23 tidl. Dansk Vestindien og Santo Domingo; 1932 Grønland, Island, Færøerne; 1942 Slovakiet; desuden mindre Rejser i England, Holland, Tyskland, Frankrig, Svejts. Udstillinger: (ogsaa som E. Demant-Hansen) Charl. 1903-07, 19-46 (23 G. m. 38 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 07, 38; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Charl. Eft. 1935, 42; Vandreudst. af religiøs Kunst 1944; Sep.udst. 1934 og 37.

Arbejder: Gravplads i Urskoven (1935); Natterast, Lapland (1936); Transport i Urskoven (1936) ; Religiøs Ektase hos Lapperne (1938); I Mørketiden, Lapland (1939); Eksotisk Landskab (1939) ; Nordlys (1940) ; Isbro over Elven (1940); Lastede Baade, Lapland (1942); Foraarsmorgen, Lapland (1943), Tegn. i Kbst.saml.

Emilie Demant Hatt har indlagt sig størst Fortjeneste paa det etnografiske Omraade ved sine berømte Arbejder om Lapperne og deres Land: Muittalus Samid birra (En Bog om Lappernes Liv) (1910), Med Lapperne i Højfjeldet (1913), Lappish Texts (1918-19), Ved Ilden, Eventyr og Historier fra Lapland (1922). Efter at hun i 1904 havde truffet Fjeldlappen Johan Turi, gav hun sig til at studere Lappisk hos Prof. Vilhelm Thomsen. 1907-08 opholdt hun sig hos Lapperne og deltog i deres Nomadeliv Aaret rundt; ved Siden af det etnografiske Arbejde i Lapland tegnedehun og malede Studier, der dannede Grundlag for senere kunstnerisk Produktion. 1928 arrangerede hun paa Kunstn. Eft. en Ophængning af farvelagte Tegn. af Johan Turi.Som Anerkendelse for sine lappiske Studier modtog hun 1940 i Stockholm Artur Hazelius-Medaillen. 1922-23 deltog hun i sin Mandsarkæologiske Ekspedition til tidligere Dansk Vestindien m. v., hvorfra hun malede talrige Akvareller og inspireredes til i Tidens Løb at udføre en Række eksotiske Billeder. Under Indtryk af moderne Kunst opgav hun siden 1926 i stigende Grad den naturalistiske Udtryksform og dyrkede et stærkt fantasibetonet, ekspressionistisk Maleri. Hun har desuden udf. adsk. Træsnit, bl. a. som Ill. til

+Ved Ilden*. U.

Dag. Nyh. 23. Nov. 1934 (Int.); V. Wanscher 1 Berl. Tid. 21. Okt. 1942; Bertel Engelstoft i Saml., 1943, 117-21.

Deneker, A, -1730-, Maler. D. i Hamborg.

Paa Fr.borg findes en stor Miniature paa Emaille af Chr. VI som ung Konge; den er tørt, men gennemført og teknisk anstændigt udført. Portrættypen synes ukendt, saa D. har muligvis været i Danmark og haft Lejlighed til at se Kongen. D. levede i Hamborg og omtales som beskæftiget for det danske Hof. I sine Arbejder, mest Miniaturer, har han ofte taget sine Motiver fra Kobberstik. O.A.

E. Lemberger: Bildnis-Miniatur in Deutschland, 1909, 314; Fr.borg Erhvervelser, 1925, 73.

Denner, Balthasar, 1685-1749, Maler. F. 15. Nov. 1685 i Hamborg, d. 14. April 1749 i Rostock, begr. sst. Forældre: Blaafarver og Mennoniterpræst Jacob D. og Katharina de Wiebe. Gift 1712 med Esther Winther.

Uddannelse: 1696 i Lære hos Nederlænderen Amama i Altona, 1699 i Danzig, 1707 ved Akad. i Berlin. Rejser: Gentagne Gange i Gottorp, første Gang vistnok 1709; 1713 og 17 i Husum; 1718-19 i Kbh. (10 Maaneder); 1720 i Wolfenbüttel og Hannover; 1721 i Rotterdam; 1721-28 Ophold i London, afbrudt af kortere Besøg i Hjemlandet; 1729 i Blankenburg og Dresden; 1730 i Berlin; et Aars Ophold i Amsterdam ml. 1730 og 34 og sst. igen 1736-39; i Brunsvig 1734, 35 og 47; 1735 i Neustadt; 1741 i Pløn. Opr. bosat i Altona, efter 1740 i Hamborg.

Arbejder: Portræt af Hertug Christian August af Holsten-Gottorp og dennes Søster (1709); Gruppebill. af den gottorpske Fyrstefamilie og dens Hofstab (i alt 21 Personer, Kunstneren selv medregnet) (1709, Slottet Eutin) ; Portrætter af Fr. IV malet i Husum 1713 og 1717 (i 1717 1 Original og 14 Kopier if. Udbetalingerne), et af disse muligvis identisk med Portræt paa Rosenborg; Tordenskjold (1719, Fr.borg; fl. Kopier kendes): Kunstnerens Familie musicerende (e. 1730, Kunstmus.) ; Hertug Frederik Carl af Pløn 1731 og dennes Hustru Christine Ermegaard, f. Komtesse Reventlow (c.1731) (beggeFr.borg): Chr. VI (1734, Charlottenlund); Prinsesse Charlotte Amalie (1736) ; skal have malet fl. Portrætter af Dronn. Anna Sophie (f. Reventlow), det bedste, af Brudeportrættypen, paa Fr.borg; Grev Conrad Ditlev Reventlow og dennes Hustru Vilhelmine Augusta af Pløn (1735, begge Brahetrolleborg, Gentagelser paa Krenkerup); Grev Christian Ditlev Reventlow (1743) og dennes Hustru Johanne Sophie Frederikke, f. Rigsbaronesse Bothmar (1747) (begge Pederstrup); Kunstnerens Svigerforældre og deres Børn (c. 1749, Kunstmus.); Portræt af Sophie Hedvig (Rosenborg); Teselskab hos Hertuginde Elisabeth Sophie Marie af Brunsvig-Wolfenbüttel (Fr.borg); Portrætter af D.s Kone og Datter i Kunstmus.; Selvportrætter sst. samt paa Gaunø; desuden en Række Portrætter af kendte og ukendte Personer, bl. a. paa Fr.borg, Wedellsborg, Frijsenborg; enkelte historiske Kompositioner, nature morte'r med Blomster og Frugter og naturalistisk udpenslede Studiehoveder af gamle Koner og Oldinge, +Porendenner*, der gjorde Furore i Samtiden(Ekspl. i Kunstmus.); har tillige malet Miniaturer og gjort gode Blyantstegn.; Arb. paa en Række tyske Slotte og i Museerne i Schwerin, Brunsvig, Gotha, Hannover, Stuttgart, Hamborg, Dresden, Nürnberg, Miinchen, Berlin, Wien, Paris, Stockholm og Oslo.

Karakteristisk for Denner er en yderst glat Malemaade med helt fordrevne Strøg. Karnationen er som Regel voksagtig gul eller rosenrød (en af D. opfundet rød Lakfarve). I øvrigt er hans Kolorit temmelig unuanceret. D. specialiserede sig i Hoveder og lod som Regel andre, fx sine Børn, male Kroppen, hvilket i nogen Grad er til Skade for Sammenhængen i Billederne. De Figurer, han virkelig selv har malet, er mærkeligt kejtet tegnede og uproportionerede. Fra de nederlandske Smaamestre som van Huysum og van der Werff, hvis Finmaleri han fortsætter paa tysk Grund, havde han arvet Sansen for den minutiøse Gengivelse af Detaillen, der hos ham navnlig kom frem i Skildringen af Damernes Blomsterbuketter og af de rynkede Oldingeansigter. E.K.S.

Utr. K. - J. van Gool: De nieuwe Schouburg, II, 1751, 62-82; A. Lichtwark: Das Bildnis in Hamburg, I, 1898, 132-49; E. F. S. Lund, I, 1, S. 69; I, 2, S. 17; III, S. 3, 10; IV, S. 167; VII, 1, S. 44; VII, 2, S. 25; VIII, S. 25, 108: 121 f., 136, 153, 157, 163-67, 229; 0. Granberg: Trésors d'art en Suéde, II, 1911-13, 38; Karl Madsen i K. Aa., 1915. 117-23; Martin Weinberger: Deutsche Rokokozeichnungen, 1923; O. Andrup; Fr.borg Erhvervelser, 1925 (Sign. geng.); 0. Granberg: Svenska Kunstsamlingarnas Hist., III. 1931, 22; Udst, af Malerier fra Godser i Stiftet, LollandFalsters Stiftsmus., Maribo 1940, Nr. 4 og 5; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 124; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der hopånd. Malerei, 1942, 300, 469; Reventlow Mus., Pederstrup, Kat. 1943, 20; Danm. Malerkunst. 1943; K. Aa., 1943, 4; Bernhard Dorries: Deutsche Zeichnungen des 18. Jahrh., 1943; Fr.borg Kat., 1943 (Signgeng.); Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.

Denys, Françoys, c. 1610-70, Maler. F. c. 1610 i Antwerpen, d. 1670 i Mantua.

1632 indtraadte D. i Malerlavet i Antwerpen, hvor han forblev til 1654. Han arb. 1655- 56 for Hertug Fr. III af Gottorp og leverede en Serie Bill. af Hertugparrets Børn, formodentlig den, der nu findes paa Gripsholm og som fejlagtig er tillagt D. Klocker. Han har malet et Portræt af Prof. Chr. Woldenberg fra Krempe. hvorefter J. Falcks Stik 1657 er udført. D. malede i van Dycks Maner. Fra c. 1666 arbejdede han i Rom, 1669 i Parma og derefter i Mantua. O.A.

Wurzbach, I 1906; 111, 1911; Th. u. B: Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV); Gripsholm Kat., 1927.

Deram, Christoffer, 1755-89, Miniaturemaler. Døbt 27. Aug. 1755 i Bragernæs, d. Sept. 1789 i Neapel. Forældre: Maler Johan Diderich v. Dram (Dramen) og Kirsten Bosse Lund.

D. kom efter Uddannelse hos Faderen til Akad. i Kbh. og avancerede til 1. Frihaandskl. 1778 under Clio, 1779 til 2. under Løffler og naaede 1780 Gipsfigursk., hvor han s. A. vandt lille Sølvmed. Rejste tilbage til Norge og anbefaler sig der som Miniature- og Portrætmaler, men drog c. 1782 til Udlandet; blev 26. Maj 1786 indskrevet som Elev ved Akad. i Paris som Protege af Wille. Foruden 2 Miniaturebilleder i Kunstmus. kendes et Portræt af Grev Jørgen Scheel samt en Skildpaddedaase med et Portræt i Laaget, begge sign. Hans Arbejder roses af Samtiden, og et Par sign. Børneportrætter i fransk Kunsthandel viser en overmande dygtig Kunstner. O.A.

C. Thrap i Pers. T., 4. Rk. VI, 1903, 207-09; G. Lorenzen i Tilsk., 1933 II, 320; Danske i Paris, I, 1936, 404.

Detlefs, Johan, c. 1652-89-, Bhgr. Modtog 1652 Betaling for Billeder og +Gesichter* til Kunstkammeret paa Gottorp og opholdt sig 1689 i Flensborg, hvor han dog ikke var Borger, og hvor Raadet tillod Hans Buchholtz at udjage ham. C.A.J.

Haupt, 111, 1889.

Detlefs, Thoms, c. 1500, Tømrermester i Husum. Skal have sat det ottesidede Taarnspir paa Hadsted Kirke og et lign., nu forsvundet, paa Skobøl Kirke ved Husum.

C.A.J

J. Lass: Samml. Husumischen Nachrichten, 11, 1752, 77; Kunstdenkmåler, Kreis Husum, 1939.

Deuntzer, Johan Jacob, 1808-75, Arkitekt. F. 19. Sept. 1808 i Kbh., d. 11. Juni 1.875 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Murermester, Kaptajn i Brandkorpset Johan Caspar D. og Ane Margrethe Vilhelmina Reimert. Gift 19. Juli 1840 i Kbh. med Sophie Margrethe Kornbech, f. 29. April 1915 i Odense, d. 1. Jan. 1892 paa Fr.berg, D. af Murermester, Lotterikollektør Peter Nielsen K. og Johanne Laurine Petersen.

Uddannelse: Opt. i Akad.s 1. Frihaandssk. April 1817 i en Alder af 9 Aar; 1829 lille Sølv

med. (en Børs); 1833 store Sølvmed. (et civilt Arresthus); Udstillinger: Charl. 1830, 31 og 34. udmærkelser C. F. Hansens Med. 1833 (En Markedsplads).

Deuntzer arbejdede som Tegner og Konduktor hos J. H. Koch; Maj 1850 tog han Borgerskab som Murermester i Kbh. og virkede derefter som saadan. H.F.

van Deurs, Caroline Alexia Schønheyder,

1860-1932, Maler. F. 28. Okt. 1860 paa Fr.berg, d. 29. Sept. 1932 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Landstingssekretær Johan Christian Jens Frederik Schønheyder van D. og Dorette Adolphine Caroline Benedicto van Deurs. Ugift.

Uddannelse: Elev af Vilh. Kyhn fra 1879; paa Malersk. i Paris 1896-98. Rejser: 1896-98 Paris. Udstillinger-- Char11898-1927 (19 C. m. 25 Arb.); Kvind. Udst. 1895; Salonen i Paris 1897; De afvistes Udst. 1905; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26-27, 30; Malerkredsen af 10. Jan., 1923.

Arbejder: De første Læretimer (En Munk og en Dreng) (udst. Paris 1897); En Antikvitetshandler i sit Værksted (udst. 1898) ; Præsten Kai Mullen (udst. 1905) ; Pedersborg Kirke ved Sorø (udst. 1927); har malet mange Portrætter, især af Børn, desuden Interiører og Landskaber. Red.

B. T. 10. Febr. 1923; Berl. Tid. 29. Sept. 1932.

Deuvs, Hans Otto, 1887-1916, Maler. F. 16. Maj 1887 i Farsø d. 8. Sept. 1916 sst., begr. sst. Navneforandring 1906. Forældre: Distriktsdyrlæge Hans Jensen og Marie Kirstine Jensen. Broder til Johannes V. Jensen. Ugift.

Uddannelse og Rejser: I Malerlære i Kbh. og i Vordingborg; dimitt. fra Gustav Vermehrens Sk. til Akad., hvor han Maj 1907 blev opt. i Malersk. Forb.kl. ; besøgte denne i 3 Sem. til Nytår 1909; derpaa Elev paa Kunstn. Studiesti. under Johan Rohde; rejste efter sin Uddannelse paa Akad. til Belgien og Paris, hvor han om Vinteren gik paa Malerskole; senere, 2 Aar før sin Død, i Holland, Tyskland, Italien og hjem over Paris.

Arbejder: Forældrenes Portrætter (c. 1908); Selvportræt; Landskab, Farsø; Portræt af Stiftsfysikus F. F. Ulrik i hans 97. Aar.

Red.

Johs. V. Jensen: Aarbog 1916, 265-78 (m. Geng. af de cit. Arb.).

Dey, Christopher, c. 1711-85, Gravør, Guldsmed. F. c. 1711 i Glykkstad, d. 1785 i Kbh. Gift med Catharina Busher, d. 1791.

Borgerskab som Guldsmed 1755, Privilegium paa Fabrik i Kbh. for drevne og graverede Galanterivarer 1756. Fik 1761 af Partikulærkassen 150 Rdl. for 2 Portrætter af Fr. V, det ene med Ramme, det andet paa en Brevmappe (+Porte-Fellem), muligvis Portrætter drevne eller graverede i Guld el. lign.

G.B.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Museum, 1892 11, 37; E. Lernberger: Bildnis-Miniatur in Skandinavien, 1, 1912; J. Olrik: Danske Guldsmedes Mærker, 1919, 123.

Dey, Daniel Didrik, 1739-1805, Guldsmed, Medaillør. F. 1739 i Kbh., d. 1. Jan. 1805 sst. Ugift.

Forelagde 1777 Akad. en Medaille af Kongen og en Vase for at faa dets Attest, da han søgte Optagelse i Guldsmedelavet. Arbejdet fandtes + vel executeret og af bedste Smag*. Optoges s. A. i Lavet, havde senere Galanterivarefabrik. Omtales af Weinwich som en *Metalarbejder, der kan henregnes til de kunstigste, Danmark har havt*. Fik 1779 af Partikulærkassen 90 Rdl. for 3 Portrætter i Bronze af Chr. VII. Forgyldte Bronzerelieffer af Chr. VII (1779) og Arveprins Frederik (Fr.borg erhv. 1944). G.B

Utr. K. - Weinwieh 1829; Museum, 1892 11, 37; J. Olrik: Danske Guldsmedes Mærker, 1919, 123.

Dich, Anton Julius Meiniche, 1889-1935, Maler. F. 12. April 1889 i Kbh., d. Febr. 1935 i Bordighera- Foraldre: Malermester Fredrik (Frederich) Martin Magnus D. og Cathinca Mathilde Dorthea Dich. Gift 1911 el. 1912 i Kbh. med Andrea Cecilia Eva Adler, f. 29. Nov. 1879, D. af Mælkehandler i Gøteborg J. Andersson, (gift 1° med Maler Ivar Arosenius, 1878-1909).

Uddannelse: 1905 4. Kl. Hovedeks. fra Det danske Selskabs Sk.; derefter Tekn. Sk. hos Grønvold; opt. paa Akad. 1906; forlod Malersk., hvor Viggo Johansen var hans Lærer, Juni 1910. Rejser: 1909 Skotland og Berlin; bosat i Frankrig (Paris, Meudon, Nizza og Menton) og i Italien (Bordighera). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1908-09, 1922; Unge Kunstn. Forb. 1909; Charl. 1909-10 (4 Arb.); Sep.udst. 1910. (s. m. Ivar Arosenius), 1925 (retr.). I Paris udst. pas, Salon des Indépendants og Salon d' Autourne.

Dich begyndte i sin tidlige Ungdom at male i Tilknytning til Viggo Johansen og Jul. Paulsen, satsledes i Motiver fra Grøntorvet og Øster Alle. Portrætter af Moderen udsi. han 1909 og 10. Ægteskabet med den svenske Maler Ivar Arosenius' Enke medførte en Ændring i hans Malemaade i symbolistisk-romantisk Retning. En Tid følte han sig draget af Philip Otto Runge. I Paris arb. han sig frem til en internationalt betonet Naivisme, paavirket af Henri Rousseau, ligesom Modigliani, der blev hans Ven, skærpede hans Interesse for Liniens Kunst. D. er i sine modne Billeder i overvejende Grad Intelligens-Kunstner. Den Naivisme, der præger en stor Del af hans Produktion fra de senere Aar, er fuldt bevidst. Heri indgaar undertiden Træk af en nøgtern Stilfuldhed, der bringer den italienske Renæssances Malere i Erindring (Mantegna). I sine naivistiske Kompositioner, saaledes det repræsentative Billede, La. famille Castillar, understreges Udtrykket ved Figurernes barokt og grumt fortegnede Realisme. Hans Interesse for Bevægelse og Liv er nedfældet i en Række Gadebilleder i stærke Farver og med mange Mennesker. J.Z.

Pol. 8. Okt. 1910 (N. Lützhøft); Kat. over retr. Udst. i Den frie Udst. Dec. 1925- Jan. 1926; København 30. Dec. 1925; Ekstrabl. 29. Dec. 1925; Berl. Tid. 29. Dec. 1925; Dag. Nyh. 31. Dec. 1925; Pol. 5. Nov. 1922; 1. Jan. 1926; B. T. 8. Jan. 1926; Pol. 10. og 11. Febr. 1935 (W. Schwartz).

Dich, Johannes (John), f. 1865, Arkitekt. F. 28. Marts 1865 i Kbh. Forældre: Stolemagermester Lars Christian D. og Margrethe Charlotte Peronard. Gift 29. Maj 1894 i Kbh. med Dagmar Krabbe Termansen, f. 1. Jan. 1867 paa Non Mølle, Dollerup Sogn, D. af Mølleejer Christian Joachim T. og Elisa Antoinette Daniella Krabbe.

Uddannelse: Murersvend 1883; dimitt. fri Tekn. Sk. ; opt. paa Akad. Okt. 1883, Afgang Maj 1892; arb. hos Meldahl og Albert Jensen (Frederikskirken, Konduktør for Albert Jensen ved Restaureringen af Chr. VIII.s Palæ 1896), Martin Nyrop, Ove Petersen, Martin Borch. Rejser: 1893-94 Tyskland, Østrig, Dalmaden, Italien. Udmærkelser: Officier d'Académie 1900.

Arbejder: Afd. for Færøerne, Island og Grønland paa Verdensudst. i Paris 1900; Arkitekt for Kbh.s Frihavn 1913-41 og her opført den oversøiske Bygn., Post- og Telegrafbygn., Pakhusene C. og D. paa Dampfærgevej m. m.; 2 Pakhuse i Petrograd for Dansk-russisk Dampskibsselskab (1914-15); Aalsgaarde Badehotel; c. 50 Gymnastikhuse over hele Landet; Villaer. K.M.

Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942, 29.

Diderichsen, Henriette (Henny), 1855-1936, Bhgr. F. 27. Sept. 1855 i Kbh., d. 29. Febr. 1936 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Restauratør Christen Gravesen og Karen Kofod. Adopteret af Bhgr. Julius D. (s. d.). Ugift.

Uddannelse og Rejser: Lærte hos Adoptivfaderen og rejste med denne i Italien og Frankrig, antagelig c. 1880; 1882-89 bosat i Aarhus. Udstillinger: Charl. 1873-79, 96 (8 G. m. 12 Arb.); Nord. Udst. 1888; Salonen i Paris 1889; Kvind. Udet. 1895. Udmærkelser: Mention honorable, Paris, 1889.

Arbejder: Den forlorne Søn vender hjem (udst. 1874); Buste af Th. Overskou (udst. s. A., Gips, Aalborg Mus.; Ekspl. i Teatermus. og Det kgl. Teater) ; Afskeden (Relief til et Gravmonument, udst. 1877); Buste af C. J. Diderichsen (udet- 1879); Redaktør Elmquist og Michael Rosing (Kalipasta, Teatermus.); Lille Pige (Ribe Mus.); Ved Aaen (Gruppe i Marmor, udst. Paris 1889, mention honorable); David, der viser Saul Spydet og Vandkrukken (udst. 1896). Red.

Diderichsen, Christian Julius, 1823-96, Bhgr. F. 8. Nov. 1823 i Kbh., d. 19. Dec. 1896 i Charlottenlund, Urne paa Bispebjerg Kgd. Forældre: Brændevinsbrænder Peter D. og Ellen Hansen. Gift 12. Juni 1852 i Kbh. med Caroline Wilhelmine Charlotte Meier, f. 14. Sept. 1825 i Kbh., d. 29. Dec. 1909 sst., D. af Grosserer Jacob M. og Frederikke Ferdinandine Ogilvie.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1832-38; uddannet i Modellering under Carl Vilhelm Lodberg og Medaillør Chr. Christensen; Borgerskab som Guldsmed og Ciselør 1851; opgav Guldsmedeerhvervet 1864 og levede som Bhgr., 1882-89 bosat i Aarhus. Udstillinger: Charl. 1846, 59, 61, 74-75, 79 (m. 7 Arb.); London 1862. Udmærkelser: Fortjenstmed. i Guld; Med. i London 1862.

Guldsmedearbejder: Guldarmbaand (1846); Dolk (1859, efter Model af H. Olrik); Fr. VII og Grevinde Danner til Hest (1861, efter Model af H. Olrik); ciseleret Vase til H. C. Andersens Minde; Prinsesse Alexandras Brudesmykke. Skulptur: Judas (1874) og Prometheus (1875); Portrætmedaillon (1879); Relieffer til en Loggia paa en Villa i Fredensborg; Menneskets Kamp for Frigørelsen (Marmoraks. i Amerika, Gipseks. i Aalborg Mus.); Lille Pige (Gips, Ribe Mus.). E.L.

T. f. Kunstind., 1896, 208.

Diechmann, A, se under Birch, A.

Diederich, Johan Andreas, c. 1773-1820, Maler. F. c. 1773, d. 23. Dec. 1820 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift med Anne Dorothea Arentzen, der overlevede ham.

Uddannelse: Avancerede til Akad.s 1. Frihaandskl. Jan. 1799, til Gipssk. Jan. 1803; fik Juni n. A. Attest paa at have besøgt Akad.; 1808 approberedes hans Mesterstykke som Malermester (Loftmaleri efter Tegn. samt en marmoreret Tavle). Udstillinger: Udst. 1806 4 Arb. paa Akad. som Elev; Charl. 1809, 13, 18, 20 (m. i alt 9 Arb.).

Diederichs udst. Arbejder er Blomster- og Frugtstykker, dels i Olie, dels i Akvarel; han ernærede sig i øvrigt som Malermester.

Red.

Dieskau, Hans von, se Diskow, Hans von.

Dietz, Orla Kristian, f. 1914, Arkitekt. F. 26. Marts 1914 i Hobro. Forældre: Murermester Martin D. og Cecilie Marie Laursen Vraa. Gift 4. Juni 1938 paa Fr.berg med Yelva Merete Tretow-Loof, f. 17. Maj 1913 i Hobro, D. af cand. pharm., senere Apoteker Ernst Hubert Brun T.-L. og Kirsten Marie Buemann.

Uddannelse: Murersvend 1933; Afgang som Bygn.konstruktør fra Randers Tekn. Sk. 1934; opt. paa Akad. Maj 1934, Afgang Maj 1938; Medarbejder bl. a. hos J. P. Hjersing, H. G. Skovgaard, Preben Hansen. 1934 ansat hos Kaj Gottlob. Stipendier: Ronge 1938; 1939 Bielke samt fl. Smaalegater fra Ny Carlsbergfondet. Rejser: 1935 med Akad. til Stockholm; s. A. Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien og Nordafrika s. m. Akad. Elever; 1937 og 44 Sverige; 1939 San Cataldo. Udstillinger: Charl. 1939, 42-44; Aarhus Permanente Udst. 1942-44; Akad. Arkitektfor. 1942 (Rejseskitser).

Arbejder: Hobro Rutebilstation (1936, s. m. Ejvind Dietz); Klampenborgvej 5 (1941); Ruds Vedby Apotek (1942) ; Interiører og Inventar til Aarhus Handelsbanks Direktionslokaler (1943). Hos Kaj Gottlob har D. deltaget i Restaureringen af Metropolitanskolen og Børsen. Har s. m. Peder Skole Overgaard skrevet om Saneringen af Adelgade-Borgergade Kvarteret i Kbh. (Arkitekten og Bygmesteren) og er fremkommet med Projekt til en Bebyggelse. E.L.

Ark. M.,1940, 1.43-56 (Administrationsbygning); Ark. U., 1942, 5-7 og 20 (19) (Saneringskvarteret).

Dietzsch (Dietsch), Barbara Regina, 171683, Maler. F. 22. Sept. 1716 i Nürnberg, d. 1. Maj 1783 sst. Fader: Landskabsmaler Johann Israel D. Ugift.

Skal if. Weinwich have opholdt, sig i Kbh. under Fr. V.s Regering og malede i Vandfarve, især Fugle. 2 Blomsterstykker af +Jomfru Ditsehere nævnes i 1794 i Grevinde Danneskiold-Laurvigens Bo. D.He.

Weinwich, 1829.

Dieussart, Charles Philippe, d. 1696, Arkitekt og Bhgr. Antagelig f. i Frankrig eller Flandern, d. 1696, antagelig i Bayreuth. Muligvis Slægtning af den flamske Bhgr. Francois D. (-1701-11-) (s. d.).

Dieussart har sikkert studeret i Italien. 1657-83 stod han i Tjeneste hos Hertug Gustav Adolph af Meklenborg-Güstrow; men det vides, at han 1668 uden Hertugens Tilladelse rejste over Hamborg til Danmark. 1679 udkom i Güstrow 1. Udg. af D.s teoretiske Værk: Theatrum Architecturae civilis. Et Projekt i Nationalmus. Arkiv til en Kuppelkirke (Frelsers Kirke paa Chr.havn P) er af Fr' Weilbach antaget for at være et Arbejde af D.; men intet i Danmark kan med Sikkerhed sættes i Forb. med den fremmede Bygmester. H.L.

Th. u. B. - Corn. Gurlitt: Gesch. des Barockstils in Deutschland, 1889; Jahrb. f. mecklenb. Gesch. LVI, 1891, 237-40; L. Bobé i Fra Ark. og Mus., IV, 1909-11, 608-09; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930.

Dieussart, François, d. 1661(?), Bhgr. F. i Arquinghem (fransk Hennegau), d. efter 1656, vistnok 1661 i England.

D. nævnes i Rom 1622-30, skal derefter have været i England, (Buster af Karl I (1636) og af Pfalzgreven (1637) i Arundel Castel i England) Holland og Italien; 164344 og maaske igen senere i Dammark; 1647 i Haag; vides at have arb. endnu 1656.

Arbejder i Danmark: 21. Juni 1643 betaltes D. i Kbh. for et Brystbillede af Chr. IV (Bronzebuste, Rosenborg); eller Marmorbuste dateret 1644 sst., hvilke formentlig begge bør tilskrives D. 1643-44 for andre nu ukendte Værker for Chr. IV, bl. a. en paabegyndt Rytterstatue, der dog blev opgivet; 1644 har D. ogsaa arb. for den udvalgte Prins Christian; dennes Portrætbuste i Marmor (Mus. i Gotha) er maaske fra d. A.; formentlig fra 1650'erne er Fr. III.s Buste i Bronze over Kastelsporten. En Elfenbensgruppe af Mars, Venus og Amor (Rosenborg) er tilskrevet D.

Dieussart er uddannet i og præget af Italien (kaldes 1643 den italienske Mester); hans bedste Buster erindrer dog ogsaa om fransk Portrætkunst. Marmorbusterne er noget tunge og grove, Fr. III og især Chr. IV- Busten fremragende i Teknik og Karakterisering. G.B.

Hist. Medd. om Kbh., VI, 1917-18, 565, 576-82; VII, 1919-20, 322-24; 2. Rk. II, 1925-26, 318; K. Aa. 1921-23, 307-11; Festschrift fur Jul. Schlosser, 1927, 254-66; The Connoisseur, Juli 1930; Z. f. Kunstwissenchaft IV, 1937, 39-46; Sig-id Flamand Christensen: Kongedragterne pas Rosenbo-g, 1940; B. Walden: Nicolaes Millich och hans krets, 1942.

Dieussart, François, - 1701-1711 -, Arkitekt, Bhgr. Indvandret til Danmark fra Tyskland (Meklenborg?), maaske Slægtning af Charles Philippe D. (s. d.)

D. nævnes første Gang i Danmark 1701, da der udbetales ham 120 Rdl. for en Bygningsmodel. 1705-10 opmaalte han for v. Platen en Del Slotte i Holsten og Jylland. Embeder: Søgte 5. Marts 1705 Stillingen som Materialakriver; Ansættelse som saadan 15. April 1710; hævede sin Gage 1710 og 1711 og omtales derefter ikke mere.

Arbejder: Sorgenfri som Lyststed for Grev Carl Ahlefeldt (1705-06, Tegn. fra 1706 i Hærens Arkiv); Farumgaard for Jens Rostgaard (c. 1705).

D. var stærkt knyttet til v. Platen. Det oplyses, at han var teaterkyndig (*dreven i Theatris, saa vel at ordonnere som at males).

H.L.

Utr. K. - L. Bobé i Fra Ark. og Mus., IV, 1909-11, 607-10; Fra Fr.borg Amt, 1909, 116-26; Hist. Medd. om Kbh., IV, 1913-15, 499, 588, 588; 2. Rk. II, 1925-26, 318; Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, I, 1916; samme: Kbh.ske Palæer, I, 1922; samme: Dansk Herregaardsarkitektur, I, 1928; R. Josephson: Tessin i Danm., 1924, 146. 152; Fr. Weilbach: Thura, 1924, 116; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 422.

von Dilleben, Christian Gottfried d. 1783, Ingeniørofficer. Tilh. en hollandsk Militærslægt, hvoraf i Tidsrummet 1650-1750 ikke færre end 16 Medl. var Officerer i dansk Tjeneste.

D. deltog som Tilskuer paa tysk-russisk Side i den polske Arvefølgekrig for at studere Fortifikationskunst og sendtes 1757-58 til Norge som Medl. af den Kommission, der skulde levere en Plan til Forbedring af Fæstningen Frederiksstad. I Holsten gjorde han Tjeneste fra 1735 først som Konduktør, senere som Overkonduktør, og ved det holstenske Ingeniørkorps' Oprettelse 1763 udnævntes han til Ingeniørmajor vistnok med Bopæl i Glykstad. 1771 blev han af Struensee udnævnt til Chef for Ingeniørkorpset med Sæde i Kbh., men maatte atter fratræde ved Ministerens Fald n. A.

En Række Bygningstegninger, den ældste dat. 1736, er bevaret fra D.s Haand, mest til Vagtbygninger og Fæstningsporte i Holsten, der for længst er forsvundet. 1769 leverede han et Projekt til Ombygn. af det kgl. Giethus i Glykstad, en rigt skulpteret Renæssancebygn., som han gjorde en Etage lavere og dækkede med et tungt Mansardtag; Facaden omskabtes i en rolig, yderst nøgtern Barokstil, som i øvrigt kendetegner hans andre Arbejder. Det vældige 4-Stokværks Tøjhus sst. (bevaret) skyldes rimeligvis ogsaa ham. Meget karakteristiske er de smaa corps de gardes, en Type, der kendes fra Orlogsværftet, Bibliotekshaven og Amagerport i Kbh. B.L.G.

Utr. K. - C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932.

Dines(en), Jørgen, 1741 (el. 42) - 97, Maler. F. 1741 el. 42, d. 10. el. 11. Sept. 1.797 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Ugift.

D. blev Elev paa Akad. 1760 og besøgte dette over en længere Aarrække; April 1764 fik han den lille Sølvmed., Aug. 1.773 den lille Guldmed. for Jephtas Løfte (Akvarel). Endnu som Elev af Mandelberg og anbefalet af denne fik han Sept. 1772 Stillingen som Informatorvikar i Ornamentskolen under Almers Udenlandsrejse; forblev her til 1. Okt. 1776 og fik 26. Maj 1777 Løfte om første vakante Informatorplads. Efter Clios Død 3. Dec. 1785 blev han Informator i 1. Frihaandskl. og 4. April 1796 i 2. efter Løfflers Død. Ved Siden heraf drev D. et Malerværksted. Tegn. i Kbst.saml. L.R.B.

F. J. Meler: Wiedewelt, 1877, 152, 194; Meldahl og Johansen, 1904, 99.

van Dircken (Dincken), Hans (Hans Maler), -1551-57, Maler. D. før 7. Okt. 1557.

D. fik Maj 1556 Betaling af Kongen for Staffering af et Sejrværk og for nogle Kontrafejer, hans Arvinger for 4 smaa Kontrafejer og for hans Malersager. O.A.

Utr. K. - F. Beckett: Renaissancens Portrætmaleri, 1932, il; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945.

Dirckinck Holmfeld, Helmuth Emanuel Edwin Bernhard, Friherre, 1835-1912, Maler. F. 7. Juli 1835 i Schwarzenbeck, Lauenborg, d. 11. Sept. 1912 i Seattle, begr. sst. Forældre

Amtmand, Dr. juris Friherre Constant Peter Heinrich Maria Walpurgis D. H. og Anna Susanna Castonier. Gift 13. Dec. 1867 med Margarethe Christiane Schrader, f. 2. Aug. 1846 i Læk, d. 15. Nov. 1933 i Kbh., D. af Retsskriver August Ferdinand S. og Sophia Auguste Krüger.

Uddannelse og Rejser: Var Elev paa Sorø Akad. og blev opt. paa Akad. Okt. 1855; vandt Marts 1860 lille Sølvmed. ; Dec. s. A. store Sølvmed. ; besøgte Akad. til Jan. Kv. 1862; Elev af Marstrand; opholdt sig 1863-74 i Udlandet; malede c. 1 Aar hos Hans Gude i Karlsruhe; rejste til Grønland 1886 og bosatte sig, efter et kort Ophold i Danmark, i U.S.A. (Seattle). Udstillinger: Charl. 1859-86 (19 G. m. 36 Arb.); Nord. Udst. 1872 og 83. Udkelser: Neuhausens Pr. 1861 og 77.

Arbejder: Klosterkilden ved Roskilde (Udst. 1859); En Pige, som slaar paa en Tambourin (Neuhausens Pr. 1861); Kystparti (1873; forh. Joh. Hansens Saml.); Aften ved Svendborgsund (udst. 1875); Landskab ved Svendborgsund, Juli Formiddag (Neuhausens Pr. 1877); Portræt af Maleren B. Schrøder og Hustru (udst. 1884); Grønlændere i Sommertelt i det indre af en Fjord (udst. 1886). Arb. i Kbst.saml. og i Søfartsmus. paa Kronborg.

Dirckinck Holmfeld testamenterede sine efterladte Malerier til Kunstmus. i Seattle. Hans

Fader havde i Roskilde en ret betydelig Saml. især af ældre udenlandsk Kunst (Auk. kat.

Okt. 1850). H.O.

Dircksen, Dirck, 1613-53, Kobberstikker. F. 1613 i Hamborg, d. 11. Maj 1653 sst., begr. sat. Fader: Jan D. (s. d.). Gift 1635 med Adelheid Wolters.

D. flyttede med Faderen til Kbh., oplærtes af ham her og udf. forsk. Arb., specielt nævnes nogle Jagtstik.-1 1630'erne drog han tilbage til Hamborg, hvor han udsendte en Række Portrætter, Prospekter og Illustrationsstik.

Arbejder for Danmark: Fhv. Livlæge Matthias Jacobæus (1629) ; Prof. i Sorø Chr. Madsen; dennes Kollega, senere Provst i Meldorf Johan Clüver; Slotspræst i Glykstad Johs. Rottlöben (1641) ; Digteren Johs. Rist (1643) ; Hertug Frederik III af Gottorp (c. 1630) ; Hertuginde Maria Elisabeth.

Dircksen var en dygtig Haandværker i sit Fag, og hans Fyrstebilleder er baade dekorative og karakterfulde. O.A.

Th. u. B. (se Diricks) - Strunk, 1882 (Kongehuset), Nr. 1256 og 1273; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Dircksen, Jan (Jan Dircksen van Campen), - 1602-18 -, Kobberstikker.

D. skal fra Hamborg, hvor han 1611 kaldte sig Borger, have slaaet sig ned en Tid i Kbh.

Arbejder: Stik efter Jan van Wijks Maleri af Kbh. (1611, fuldt sign.). Tilskrivninger: Et

Orlogsskib (1616, sign J. D. S.); Chr. IV som ung (efter Rem. Piettersz Maleri, sign. J. D.);

Hertuginde Elisabeth af Brunsvig (1604) og Hertug Fr. III af Gottorp som ung (begge

sign. J. D.). O.A.

Th. u. B. (se Diricks) - Strunk, 1882 (Kongehuset), Nr. 232 og 1260; Z. f. Hamb. Gesch., N. F. II, 1927, 261;

J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Dirick, -1579-, Bygmester. opførte 1579 if. Fortingning med Lensmanden Bjørn Kaas det nye Hus paa Lundagård i Lund. Den endnu delvis bevarede Bygning har Vindeltrappetaarn og ml. Stokværkerne udkragende Buefrise. D., der maaske er identisk med den Didrik Tønnesen, som 1586 blev Murermester paa Kronborg, og 1592 paa Aggerhus, har rimeligvis opf. Bjørn Kaas' skaanske Herregaard Bjersjöholm. C.A.J.

Utr. K. - Kane. Brevb. 1584-88, 1906, 445; Fri Is: Bidrag, 1890-1901, 10; H. H. v. Schwerin: Lundagårdshuset,

Skrifter utg. af For. Det gamla Lund, XVI-XVII, 1934-35.

Dirik Guldsmed, -1494-, bosat i Malmø leverede 1494 en Monstrans til Byens Helligaandshus. C.A.J.

J. R. Hübertz: Aktstykker til Bornholms Hist., 1852, 30; F $ Beekett: Danm. Kunst, II, 1926.

Dirkes (Dirichs, Dyrichsen), Ciriacus (Syrachs), d. e. 1605, Snedker i Eckernførde.

D., hvis Navn og Bomærke er skrevet paa en Kirkestol fra Eckernførde (nu i Mus., Kiel), virkede 1586-1605. Da han var Lærer for Hans Dreyer, maa han formodes at have dyrket Billedskæreriet. Maaske har han gjort Rantzauslægtens Stol i Eckernførde Kirke med naive Portrætrelieffer fra 1578, men dette er ganske usikkert. - En Søn, Hans D., fortsatte Faderens Virksomhed. C.A.J.

C. A. Jensen i Fra Ark. og Mus., V, 1912-15, 363; Willers Jessen: Hans Gudewerdt, 1931, 24, 50-52, 81, 90.

von Diskow (Diskaw,Dieskau), Hans,

1541-1563-, civil og militær Bygmester, af Chr. III 1558 indkaldt til Danmark fra Saksen, hvor han som Fæstningsbygger i Leipzig og Dresden havde ledet betydelige Arb. I Kbh.

raadførte Kongen sig med D. om Byggearbejder ved Kbh.s Slot, Hovedstadens Vandforsyning og Krogens Befæstning. Her foreslog D. stærke Bastioner lagt paa det middelalderlige Slots sydvestre og nordøstre Hjørner tillige med en Gennembrydning af Skydegab i østre Ringmur. D. s bevarede Udkast, som har haft stor Betydning til Forstaaelsen af det middelalderlige Krogen, viser, at der hermed for første Gang i Norden projekteredes Bastioner efter det saakaldte gammelitalienske System. Dette indførtes noget senere i Sverige af Pahr'erne. Efter D.s Hjemkomst til Saksen iværksattes Arbejderne ved Krogen under Ledelse af Hercules von Oberberg. 1559 var D. atter i Danmark og gjorde denne Gang en Skabelon til en fuldstændig Ombygning og Udbygning af Krogen i Renæssancestil. Medens Modellen er gaaet tabt, foreligger D.s Forklaring til den, og paa Grundlag heraf kan man danne sig en Forestilling om Projektet, som henlagdes ved Kongens Død. D. var den første Renæssancearkitekt af euro-

pæisk Format, som det lykkedes at indkalde til Danmark. Chr. III har uden Tvivl først og fremmest villet gøre Brug af hans Evner som Fæstningsingeniør; for Udviklingen af vor

Renæssancearkitektur fik han ingen Betydning. O.N.

Friis: Saml., 1872-78; Kane. Brevb. 1556-60, 1887-88; Bau und Kunstdenkm., Kgr. Sachsen, XVII-XVIII, 189596, 298, 300, 301; Fr. Weilbach i Aarb. f. nord. Oldk., 1926, 43-76; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-26, 242; 2. Rk. 111, 1927-28, 251-55, 258, 349; 2. Rk. IV, 1929-30, 297; E. Marquard: Mogens Gyldenstiernes Breve, I-III, 1941; F. Beckett i Aarb. f. nord. Oldk., 1936, 65-82; V. Wanscher: Kronborg, 1939.

Dithorn, Albrecht, -1600-, Stenhugger i Dresden.

Fik if. Rentemesterregnskaberne Nov. 1600 Betaling for en Dørindfatning af Alabast og Marmor til det nye Lysthus (Sparepenge) paa Fr.borg. C.A.J.

Utr. K.

Ditlefsen, Gunner Højsgaard, f. 1901, Maler. F. 10. Juni 1901 i Kbh. Forældre: Tilskærer Thomas Martin D. og Maren Kirstine Hansen. Gift 22. Juni 1929 i Roskilde med Jutta Edel Friis, f. 5. Nov. 1904 paa Anneberggaard, D. af Forpagter Johannes F. og Jutta-Vigoline Lunding.

Uddannelse: Elev hos Maler Franz Richard Scholtz, Dresden, 1921-23, hos Harald Giersing 1925 og hos Karl Larsen c. 1928. Rejser: 1920-23 Tyskland, Italien, Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1923-24, 29, 31-32, 34-38; Charl. 1932, 35, 37; Den nye Udst. 1933; Vinterudst. 1939, 41-45; Kulingen 1946; Sep.udst. i Kbh. 1921, 30, 31, 36, 37, 45, i Dresden 1922. Hverv: Lærer ved Tekn. Skole siden 1926.

Arbejder: Dame i hvid Kjole (1936); Udsigt fra Vinduet (1936); Garnene bødes (1939); Lynæs Havn (1940); Tivoli (1942).

Gunner Ditlefsen viser i sine Malerier fra Halsnæs en malerisk Sans for Naturmotivet, men er i øvrigt meget afvekslende i sit Motivvalg, ligesom hans Farver kan variere fra kras Kolorisme til blegt Valørmaleri. I et Derain-paavirket Portræt af en Dame i hvid Kjole har han vist sine Evner som Figurmaler af en vis Monumentalitet. Baade i Landskaberne, der kan minde om Ebba Carstensen, og i Portrætterne har han foruden Olie ogsaa brugt Tempera eller en Blanding af Tempera og Olie. Har beskæftiget sig lidt med Keramik. O.S.

København 1. Maj 1921; Soc. Dem. 22. Nov. 1930 (Pr. Wilmann); Berl. Tid. 20. Nov. 1930 (K. Flor); B. T. 28. Nov. 1930 og 22. April 1936 (begge O. V. Borch); Nat.tid. 29. Nov. 1930; Pol. s. D. og 20. April 1936 (begge K. Pontoppidan); Dag. Nyh. 22. April 1936 (L. Rostrup Bøyesen); Biografl i Vinterudst.s Kat. 1941.

Dittmers, Gerdt, d. 1672, Maler. Af den hamborgske Kunstnerslægt D. og maaske Broder til Heinrich D. (s. d.)

Leverede 1655-56 forsk. Arbejder til det danske Kongehus, bl. a. Cylinderperspektivet med Kongeparrets Portrætter (Nationalmus.) og et Portræt af Dronn. Kristina (1654, brændt 1859 paa Fr.borg) ; Portræt af Caspar Mauritius (Fr.borg); efter hans Billede af Fr. III udførte F. Steurkelt et Stik. Har i sin Hjemby Hamborg udfoldet en rig Virksomhed.

En Søn(?) Gerhard Jacob D. blev 1685 Medlem af det hamborgske Malerlav og døde 31. Marts 1707. L.R.B.

Hamburgisches Kunstler-Lexicon, 1, 1854; A. Lichtwark: Das Bildniss in Hamburg, 1, 1898; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk. 1918.

Dittmers (Ditmar), Heinrich d. 1677, Maler. Formentlig f. i Hamborg, begr. 19. Maj 1677 i Kbh. (Petri). Gift 1° med ukendt, begr. 29. Juni 1669 i Kbh. 2° med Catharina, d. tidligst 1702.

D. stammer formentlig fra en hamborgsk Kunstnerfamilie; hans Uddannelse synes at være foregaaet under Paavirkning fra nederlandsk og italiensk Kunst, som han gennem Rejser kan være kommet i Kontakt med. Omkr. 1664 er han indvandret til Danmark (10. April 1664 fritaget for borgerlig Tynge i Kbh.), hvor han forblev til sin Død. Embeder: Allerede fra sin Ankomst til Danmark omtales D. som Kongens Kontrafejer, men synes først at have faaet egen Bestalling som Hofmaler 9. Dec. 1674.

Arbejder: Har arbejdet inden for adsk. Genrer: Figurbilleder, Portrætter, Blomster, Dyrebilleder, Taftesmalerier til Vinduer m. m. Fra Hamborgtiden stammer det legemsstore: Kristi Bespottelse (1658) og et Hyrdernes Tilbedelse (begge i Hamborg); han vides at have malet Blomsterstykker til Chr. V, og 1675 udførte han dekorative Vægmalerier til Kbh.s Raadstue. Fr. III paa Ligsengen (1670, Roskilde Domkirke); Portrætkunsten er dog hans egentlige Felt. Kun faa Portrætter er sign. og dateret, saaledes Fr. Barstorff som Barn (c. 1663, Ledreborg), Mandsportræt (1664, Mauritshuis, Haag) og Vokspousserer Abr. Simon (1665, Kunstmus.), andre maa bestemmes efter samtidige Stik.

Til det bedste i hans Produktion maa regnes en Række ypperlige Epitafier, bl. a. for: Præsten Johan Lassenius (Fr.borg), Hans Rostgaard (S. Olai, Helsingør), Borgmester Andr. Schults (1672, Holbæk), det Schøllerske Epitafium (Køge) og Epitafiet for Palle Rosenkrantz (Radsted, Lolland). Bl. særlig karakteristiske Enkeltportrætter kan nævnes: Fru Sophie Davidsdatter Seidelin (Privateje) og en ukendt Dame (Kunsthandel, Berlin). Hertil slutter sig en lang Række mindre betydelige og mindre sikre Portrætter, fx det Bjørnsenske, Kyngske og Spendske Epitafium (alle i Holmens Kirke), fl. Epitafier i jyske Kirker og mange Enkeltportrætter: paa Fr.borg Adam Olearius, J. Chrf. v. Körbitz, Baron Oluf Rosenkrantz, Borgmester Jørgen Fogh og Hustru( ogsaa paa Gaunø), Jeremias Hercules (sign.), Kjeld Krag og Hustru, Iver Krag, Thormod Thorfæus, Maren Luxdorph og Marie Motzfeldt, Griffenfeldts Moder. Paa Kunstmus. foruden ovenfor nævnte ogsaa Lor. Weiskopf og En Bondedreng med tre Slags Haar samt mulig et Portræt af Ant. Schoonjans og Maleriet: En Eneboer i en Hule (1665). Paa Gaunø findes Aron og En Fæstningsbygger. Hans Arbejder har ofte dannet Forlæg for Stik, bl. a. af A. Haelwegh, Hub. von Schaten, Appelmann, van Laegh og Romstedt.. Selv har D. udført Sortkunstblade af Chr. V og Borgmester Chr. Hansen (d. 1677) og Stikket af G. Siassius og en Radering af en Rytterkamp 1672.

Heinrich Dittmers maa regnes for den første Enevoldsperiodes bedste Portrætkunstner ved Siden af van Mander og Wuchters, af hvilke han dog staar noget i Skygge. Hans Personkarakteristik præges af en sund, robust, borgerlig Vederhæftighed; hans Kolorit har, naar den er bedst, en egen kølig og delikat, om , end noget haard Ynde. L.R.B.

Utr. K. - Hamburgisches Kunstler-Lexicon, I, 1854` A. Lichtwark: Das Bildniss in Hamburg, I, 1898; Villads Christensen i Hist. Medd. om Kbh., VI, 1917-18, 8; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Jørgen Paulsen b K. Aa., 1941, 27-28, 31; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der hollandischen Malere!, 1942; Sturla Gudlaugsson i Oud Holland, 1943 (1945), 143-47; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; L. Rostrup Bøyesen i Danske Tegninger, 1945.

Ditz, Hans, -1579-1620-, Snedker i Næstved. Gift med en Kvinde fra Flensborg.

Efternavn og Hustru nævnes kun i et Kongebrev fra 1595, og det er maaske med Urette sammenstillet med en anset Næstved-Haandværker, der ellers blot kaldes Mester Hans. Dennes eneste sikkert hjemlede Arb. er Stolestaderne i S. Peders Kirke i Næstved (1579- 80), men sandsynligvis har han bl. a. ogsaa gjort Prædikestole i Haslev og Udby fra 1579 og 1584. Mester Hans virkede endnu 1614 og betalte 1615 for et Lejersted i S. Peder, men hans senere Arb. kan ikke eftervises. Mere end dekorativt, ret grovt Billedskæreri har han næppe præsteret. C.A.J.

Kane. Brevb. 1593-96, 1910; Danm. Kirker, VI, Præstø. Amt, 1933-35, 1078 og V, Sorø Amt, 1936.

van Dochum, Marten, c. 1705-69, Bygmester.. F. c. 1705, d. 6. April 1769 i Lyngby, begr. sst. Gift med Anna Margrethe Jean, f. c. 1715, d. 1788.

Indkaldt 1736 fra Holland for at medvirke ved Opf. af den nye Dok ved Strandgade paa Chr.havn. Fik 1739 overdraget Hovedreparationen af Lyngby Valkemølle, som han overtog, da Arbejdet var færdigt, og for egen Regning udvidede med et Beboelseshus - en køn eenetages Bygn. med trefags Gavlkvist og Mansardtag - og en Stald; ved kgl. Res. af 18. Maj 1759 fik han overdraget Møllen som Ejendom. B.L.G.

C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932; E. Nystrøm: Fra. Nordsjællands Øresundskyst, 1938; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, II, 1945.

Dodt, Frans Martin, 1776-1819, Kobberstikker. F. 10. Maj 1776 i Helsingør, d. 13. Dec. 1819 i Fredensborg, begr. i Asminderød.. Forældre: Købmand Arent Henrich D. og Susanne Marie v. Dockum. Gift 24. Nov. 1801 i Kbh. med Cathrine Stibolt, f. 22. Nov. 1776 i Kbh., d. 10. Juli 1832 sst.. D. af Kaptajnløjtnant, senere Kommandørkaptajn Andreas Henrik S. og Christiane de Hemmer.

Uddannelse og Stillinger: Kadet 1788; Kaptajnløjtnant 1809; Afsked fra Søetaten 1818; 1800-01 Premierløjtnant paa Briggen Lougen i Vestindien; saaret i en Træfning med 2 engelske Kaperfregatter ud for S. Thomas 1801;. 1813 Inspektør ved Helsingørs Færgelav.

Arbejder: D. blev 1805 fritaget for Tjeneste et halvt Aar for at stikke Affæren med Lougen i Vestindien 1801; 1806 atter fritaget for Tjeneste i et halvt Aar for at fuldføre dette Arb. Han har udf. 2 Stik af Træfningen (det ene i Kbst.saml.). Clemens skal efter Lahdes Udsagn have hjulpet ham dermed, hvilket er troligt, eftersom man her ikke mærker det Præg af Dilettanteri, som aabenbarer sig i hans øvrige grafiske Arb.: Et Bjerglandskab og nogle Skibsbilleder (Kbst.saml.).

T.H.C.

Utr. K. - Krohn, 1889; Topsøe-Jensen og E. Marquard: Officerer 1 Søetaten, I, 1935.

Dohlmann, Henriette Augusta Johanne, 1847-1914, Maler. F. 9. Maj 1847 paa Store Svanemosegaard, Fr.berg, d. 22. Juni 1914 i Skotterup, begr. pas Fr.berg. Forældre: Tømrermester, Fabrikant Frederik (Fritz) August D. og Anna Sophie Frederikke Meyer. Ugift.

Uddannelse: Elev af Blomstermaler O. D. Ottesen; rejste 1878 til Paris for at uddanne sig i Fransk, men gik snart over til ogsaa der at dyrke Malerkunsten og modtog Undervisning af Tony Robert-Fleury, Stevens og J. P. Laurens; senere 1888 en Tid Elev pas Akad.s Kunstsk. f. Kvind. Stipendier: Aneker 1885; ministeriel Understøttelse til fortsat Uddannelse i Paris 1886; Akad. 1889, 90 og 94; Raben-Levetzau 1894. Rejser: Frankrig, Italien, begge Steder gentagne Gange langvarige Ophold. Udstillinger: Charl. 1880-1914 (33 G. m. 116 Arb.); Kunstn. Eft. 1907-08, 11; Nord. Udst. 1883 og 88; Paris 1889; Chicago 1893; Lybæk 1896; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvinds. Udst. 1932; Sep. udst. Marts 1898 (s. m. Ellen Jolin, Agnes Lunn og J. P. v. Wildenrath).

Arbejder: Nature morte (1880); fra 1884 Blomster- og Frugtbilleder samt Portrætter, disse sidste dels i Olie, dels i Pastel. Arb. i Museerne i Aarhus, Aalborg og Ribe samt paa Koldinghus.

Augusta Dohlmanns i sin Tid ret betydelige Position kan til en vis Grad tilskrives Tidens stærke Interesse for fransk Kunst, ogsaa for den Salonkunst, hun havde valgt som Forbillede. En vis Friskhed og Bredde er betegnende for hendes Arb., hvor de er bedst. Hun er Stifter af et Legat for Blomstermalere. R.M.

E. Schiødte i Ill. Tid., 1897-98, 387-88; Pol. 14. Sept. 1889 (Kjerulf); 16. Nov. 1900 (N. V. Dorph); 23. Juni 1914 og 7. Febr. 1915; Nat.tid. 23. Juni 1914; Dødsboauk. 1915.

Dohlmann, Helen Sofie, 1870-1942, Bhgr. F. 21. Okt. 1870 i Kbh., d. 27. Maj 1942 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Fabrikejer Peter Andreas D. og Agathe Viale. Ugift.

Uddannelse: I Udlandet, en Tid som Maler hos Richard Miller, som Bhgr. bos Paul Bartlett og Antoine Injalbert i Paris; derefter Elev af Stephan Sinding i Kbh. Rejser: Paris, Italien. Udstillinger: Charl. 1904-32 (12 G. m. 13 Arb.); Kunstn. Eft. 1913-15; Aarhusudst. 1909; Miinchen 1909; Salonen i Paris flere Gange; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; 18 Nov. Udst. 1921-24, 26-27, 30, 33, 35, 39 og 42; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930. Udmærkelser: Mention honorable paa Salonen i Paris.

Arbejder: En Dreng, der spiller paa Fløjte (udet. 1904); Sorg, Sarkofag med Figur (udet. Salonen i Paris, Mention honorable, udet. 1908 paa Charl., n. A. i München); Forladt (udet. 1909); endvidere adsk. Statuetter og Buster samt nogle Malerier, mest Blomsterbilleder; Bronzebuste af Hospitalsdirektør Gredsted (1912, Kommunehospitalets Mandshave).

Baade Barnefiguren fra 1904 og Marmorsarkofagen Sorg, som begge stammer fra Helen D.s Læretid hos Stephan Sinding, viser Tilslutning dels til Læremesterens Stil, dels til fransk Salonkunst fra Tiden omkr. Aarhundredskiftet. R.M.

Nat.tid. 31. Marts 1942 (Int.); 29. Maj 1942.

Dohm, Heinrich August Emil, 1875-1940, Maler. F. 27. Sept. 1875 i Kbh., d. 28. Jan. 1940 sat., begr. sst. (Vestre). Forældre: Nagelsmed, senere Æskefabrikant Carl Christian D. og Dorothea Adelheid Klagenberg. Gift 1° 13. Juni 1900 i Kbh. med Ingeborg Kristiane Madsen, f. 3. Jan. 1874 i Kbh., d. 2. Juli 1909 sst., D. af Glarmester Jørgen Tykjær Vinter M. og Rasmine Frederikke Kaaber. 2° 14. Dec. 1922 i Kbh. med Christense Victoria Petrea Elisa Nielsen, f. 22. Nov. 1879 i Kbh., D. af Malermester Peter Emil N. og Ane Marie Frydendahl.

Uddannelse: Te. m. som 12-aars Dreng om Søndagen i Thorvaldsens Mus.; kom 1889 paa Tekn. Sk. og i Malerlære; dimitt. efter 4 Aars Læretid til Akad., hvor han blev opt. Jan. 1894 og tog Afgang April 1898. Stipendier: Emma Bærentzen 1925. Rejser: 1895 Tyskland; 1900 Paris; 1911-12 Berlin; 1925 Holland, Belgien; 1929 London; 1934 Italien. Udstillinger: Charl.1896-1913, 1916-40 (43 G. m. 61 Arb.); Charl. Eft. 1922, 31; Kunstn. Eft. 1908-09, 11; Aarhusudst. 1909; GrossKunstausst., Berlin, 1912; 18. Nov. Udst. 1927, 30, 32-37, 40, 42. Hverv: Best.medl. i For. af 18. Nov.

Arbejder. Portrætter: Selvportræt (1895); E. Piper (1923), Ole Hansen (1924), Finansminister H. P. Hansen (1931) (alle 3 i Rigsdagen); Oberst Boeck (1921), Th. Stauning (1929) (begge Fr.borg); Distriktslæge P. Kietz og Gross. J. W. Palludan (begge Varde Mus.); Ribe Amtsraad (1914, Ribe Mus.); Kong Chr. X rider over den gamle Grænse ved Genforeningen med Sønderjylland 1920 (1921, Kongehuset, Chr.borg). Religiøse Billeder: Kristus for Pilatus (1910) ; Den store hvide Flok (190815, Holmens Kgd.s Kapel); Altertavler til Vejrup (Abrahams Vandring til Moria Bjerg, 1899), Kalvslund (Den værkbrudne, 1902), Øse (Vandringen til Emaus, 1905), Beder (Kristus i Getsemane Have, 1907) og Tranbjerg (I Emaus, 1909); Folkelivsbilleder fra Kbh., Fr.berg Have, Peter Lieps Hus i Dyrehaven og Sønderho paa Fanø; Strandbilleder fra Fanø; Moder og Barn (1902, Aalborg Mus.); enkelte Raderinger, mest Portrætter.

Dohm fulgte paa Afstand det hjemlige Maleris Bevægelse fra den dybtstemte Kolorit i det første Selvportræt til den lysere, livligere Farveholdning, især synlig i hans Folkelivsog Strandbilleder fra de seneste Aar og i Portrætter af uniformerede. Trods hans stærke religiøse Interesser omkr. 1910 og Beskæftigelse med bibelske Kompositioner vandt han udelukkende Position som Portrætmaler med et stort Klientel, navnlig Bestillinger paa officielle Repræsentations-Portrætter til private og offentlige Institutioner. S.S-z.

Pol. 11. Okt. 1915 (K. Pontoppidan); B. T. 26. Sept. 1935 (Int.); Helge Bangsted: H. D., 1937; Nat.tid., Pol., Soc. Dem., Berl. Tid. 29. Jan. 1940 (Nekr.).

Dominich, - 1762 -, Bhgr., nævnes 1762 som bosat i Kbh. Arbejder af ham kendes ikke.

Utr. K. Red.

Donatus, c. 1120-40-, Bygmester.

I Necrologium lundense. Lunds Domkirkes Dødebog, er under 27. Okt. indført: Donatus architectus magister huius operis, c: Domkirkens Arkitekt; efter Skrifttypen at dømme er Notitsen skrevet ml. 1135 og 40. Formentlig Italiener af Herkomst synes han at have virket som Bygmester ved Domkirken i Speyer; inden han begyndte sit Arbejde i Lund, hvor han maa have ledet Opførelsen af de ældste endnu staaende Partier af Domkirken, Krypten, hvis Hovedalter indviedes 1123, Sidealtrene 1126 og 1131, og Koret, hvis Højalter dog først indviedes 1145. Udgravninger ved Kryptens Istandsættelse 1940 har vist, at disse Dele er rejste efter en anden Plan end den ældste, under Knud den Hellige paabegyndte Bygn. Denne Ændring skyldes antagelig D., der maa antages at have været en dygtig europæisk skolet og dog selvstændig Bygmester, som har givet den første Impuls til den lombardiske Islæt i Lunds Domkirkes Arkitektur. C.A.J.

C. Weeke: Lunde Domkapitels Gavebøger, 1884-89; L. Weibull: Necrologium lundense, 1923, 101; F. Beckett: Danm. Kunst, I, 1924; Monica Rydbeck: Skånes stenmåstare, 1936, 98, 114-27: O. Rydbeck i Lunds domkyrkas historie, I, 1946, 30-34.

van Doordt, Jacob, - 1609-29, Maler. D. c. 1. Nov. 1629 i Stockholm. Gift med Margareta, d. tidligst 1634.

v. D. var formentlig af nederlandsk Herkomst, maaske Søn af den c. 1600 i Hamborg virkende Kobberstikker Peter van der D. og Broder til Abraham og Isaak v. D.; i alt Fald fra 1621 boede han i Hamborg. Med fast Stade her (maaske ogsaa før 1621) besøgte han de omliggende Hoffer, der ofte ses at have bekostet hans Rejse og Underhold. Arkivalsk kan han paavises i Danmark, Gottorp og Stockholm, efter bevarede Portrætter at dømme rimeligvis ogsaa i Brunsvig (1609 og senere). 1610-12 arbejdede han i Danmark. 1616 i Nykøbing F., 1620-21 paa Gottorp, 1623-24 i Danmark. 1624 fik han en Anbefalingsskrivelse fra Chr. IV til Kongen af England; om Ophold der vides dog intet. 1626 har han atter været i Nykøbing, s. A., 1627 og 28 paa Gottorp, 1629 i Stockholm.

Arbejder: v. D. har udf. Portrætter baade i Maleri, Tegn. og i Miniature samt i Voks, bl. a. som Model for støbte Medailler, men ogsaa lejlighedsvis malet et Blomsterbillede eller et Par Papegøjer. Det tidligste daterede Billede, der kan tilskrives v. D., er et Portræt af Chr. IV.s Søster, Elisabeth af Brunsvig (1609, Fr.borg); en formentlig Gentagelse paa Hampton Court; Miniaturer af samme Type paa Fr.borg og hos Hertugen af Buccleuch); Maleri af Chr. IV (Rosenborg, Sign. 1610 (nu forsvunden); en lille Skitse sst. er muligt Forarb. hertil); Dobbeltportrætter af Fr. II og Chr. IV med deres Dronninger (1611, Malmø Mus. og Gripsholm); Olieminiature af Dronn. Anna Kathrine med den udvalgte Prins (1611, Rosenborg); Helfigursbillede af Chr. IV i Rustning (1611, Amalienborg) gentaget i Brystbillede (s. A., Malmø Mus.) og i Miniature, formentlig af v. D. (s. A., Gouache, Rosenborg; tidl. tilskrevet Isaac Oliver); Medailleportrætter af Chr. IV og Dronningen efter v. D.s Voksmodel (e. 1612); Tegn. af Chr. IV (British Mus.); Miniature af samme (1616, Rosenborg); Helfigursportrætter af Fr. III af Gottorp (1621) og Fr. Ulrik af Brunsvig fra omtr. samme Tid (begge Schlossmus., Dresden); Miniaturer af Chr. IV og Kirsten Munk (1623, Rosenborg); Maleri af Kirsten Munk med sine Børn (s. A., Wedellsborg); Maleri af Kirsten Munk (1624, brændt paa Fr.borg); 2 Malerier af Dronn. Sophie (1626, det ene brændt 1859, det andet tidl. Mauritshuis, nu Fr.borg; Gentagelse paa Orebygaard); 2 Miniaturer af Gustav Adolf (1629, Fr.borg, Gripsholm) ; forsvundet Maleri af samme har dannet Grundlag for en Type Billeder af ham. Tilskrivning: Drengeportræt (Nivaagaard).

Jacob v. D. er den betydeligste bl. Tidens Malere i Danmark, en redelig Portrættør, der trods sin noget tunge Stilfærdighed ofte maler med megen Ynde. Ved sin +statiske* Komposition og sit detaillerede, overvejende lineære Formsprog tilhører han den nordiske Renæssance, men med begyndende Indslag af Barok (Draperiernes Massivitet, Baggrundens clairobscur). Hans kunstneriske Aner, søges snarest i nordtysk Portrætkunst med fjernere Traade til Nederlandene og habsborgsk Hofkunst. G.B.

Utr. K. - Friis: Bidrag, 1890-1901; Karl Madsen: Studier fra Sverige, 1892, 132-35; B. F. S. Lund, IV, 1912, S. VIII, 1, 4, 6, 7-14; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch., IV); Fr.borg Erhvervelser, 1925; Sixten Strombom: Iconographia Gustavi Adolphi, 1932; F. Beckett: Renæssancens Portrætmaleri, 1932, 26-28; Scandia, 1934, 247-66; K. E. Steneberg: Vasarenåssansens portråttkonst, 1935; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 33-40; Danm. Malerkunst, 1943.

van (der) Doort, Abraham, d. 1640, Maler, Vokspousserer og Medaillør. D. 1640 i London.

Formentlig af nederlandsk Oprindelse. Fik 1596 paa Gottorp Betaling for 4 Portrætter i Voks af Hertugen, et malet +Kunststykke* og et lille Portræt af Hertugen, 1609 for Staffering sat. Havde endvidere arbejdet for Kejser Rudolf II, før han c. 1611 kom til England, hvor han blev til sin Død. Til Karl I.s Samling modellerede han Chr. IV.s Arm (i Voks f). G.B.

H. Walpole: Anecdotes of Painting in England, 3. Udg.; II, 1782, 78-84; Haupt, III, 1889; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler I, 1916 (Quell. u. Forsch., IV).

Dorph, Anton Laurids Johannes, 1831-1914, Maler. F. 15. Febr. 1831 i Horsens, d. 12. Jan. 1914 i Kbh., Urne paa Garn. Kgd. Forældre: Rektor, senere Professor Niels Vinding D. og Louise Amalie Bloch. Gift 8. Nov. 1866 i Kbh. med Christine Louise Dorph, f. 12. Maj 1840 i Vigersted, d. 15. Juni 1926 i Charlottenlund, D. af Sognepræst Johannes D. og Henriette Christine Bloch.

Uddannelse: Søgte Vejledning hos N. Habbe og C. Dahl, hvorpaa han i Okt. 1845 kom ind paa Akad. og fik Eckersberg som Lærer, 184950 tillige Marstrand; lille Sølvmed. 1849, store 1850. Stipendier: Akad. 1859 og 60. Rejser: 1854 Norditalien og Paris; 1859-60 Holland, Belgien, Frankrig, Italien. Udstillinger: Charl. 1849-1914 (55 G. m. 150 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882 og 1942; Chicago 1893; Teaterudst. Kbh. 1898; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1905; Aarhusudst. 1909 ; Hvad Forum udelod 1931. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1857; Medl. af Akad. 1871; tit. Prof. 1893. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1887-89 og 1890-1908, Revisor 1894-95 og 95-96.

Arbejder: Portrætter, Genrebilleder, Historiemaleri (Altertavler). Portræt af Seminarieforstander J. Jensen (1852, Fr.borg); En Bondepige staaende i en aaben Dør (1854, Kunstmus.); Portræt af C. N. Rosenkilde (1855, Det kgl. Teater); Billedhuggeren Evers modellerer Prof. Dorphs Buste (Neuhausens Pr., 1857); Fiskere ved Kortspil; Christus paa Korset (1858, Ellested Kirke); En Fiskerdreng ser ud over Vandet fra Taget af et Svinehus (med samme Komposition, Motiv og Betegnelse, som Carl Blochs samtidig malede Billede fra 1859); Fiskere i Sorrent (1861); Christus i Gethsemane (1862, S. Jørgensbjerg Kirke); Portræt af Kr. Mantzius (1865, Det kgl. Teater); Fiskerens unge Hustru venter Manden hjem (1867, Gentagelse i Hirschsprungs Saml.); Smaapiger, som leger i Klitten paa Vejen hjem fra Skole (1868, Kunstmus., dep. i Randers Mus.); Portræt af Maleren Prof. N. Simonsen (1868, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Skattens Mønt (Lynge Kirke); Christus paa Korset (1872, Galten Kirke); Christus velsigner Disciplene (1873, Trinitatis Kirke); Christus hos Martha og Maria (1874, Stefans Kirke); En Ormestamper (1876); Christus lader de smaa Børn komme til sig (1877, Holmens Kirke); Hornfiskefangst ved Drivvaad (1880, Kunstmus., dep. i Marineministeriet); Christus og Synderinden (1882, Svaneke Kirke); Korsfæstelsen (1885, Vor Frue Kirke i Odense); Fiskere ved Stranden (1893) ; Christus og den samaritanske Kvinde (1894, Fangel Kirkel; Selvportræt (1901, Udst.kom. ved Charl.); desuden Arb. i Museerne i Aarhus, Aalborg og Varde.

Anton Dorph var Ungdomsven med Carl Bloch og stod ham nær i sit Kunstsyn, hvorfor han gerne bliver sammenlignet med Bloch, hvem han ingenlunde holder Maal med. Hans Genrebilleder kan være særdeles indtagende i deres blide Harmoni. Som Portrætmaler var han en betydelig Kraft og som Historiemaler vistnok den største Producent af Alterbilleder i Danmark (over 50 Arb.). Hans religiøse Kompositioner er fast udformede og baaret af blid Alvor, som giver dem Værdighed, uden at der dog kan tillægges dem fremragende Betydning i kunstnerisk Henseende. R.M.

Trap, 4. Udg. - Julius Lange: Nutids-Kunst, 1873, 202; Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; Pol. 15. Febr. 1911 og 13. Jan. 1914 (begge N. Lützhøft); P. Johansen i Akad.s Aarsberetn., 1913-14, 18; Sig. Müller i 111. Tid., 1913-14, 347-50; samme i Højskolebl., 1914, 121-22; Berl. Tid. 13. Jan. 1914 (K. Flor); Nat.tid. 13. Jan. 1914; Rik. Magnussen: Carl Bloch, 1931; Fyens Stiftstid. 11. Febr. 1931; Fr.borg Amts Avis 14. Febr. 1931 (Vidar Bruun).

Dorph, Bertha Olga Vilhelmine Herlich, f. 1875, Maler. F. 4. Juni 1875 i Kbh. Forældre: Veksellerer, senere Konsul Theodor Hans Carsten Green og Anna Kirstine Hansen. Gift 2. Juni 1900 i Kbh. med Maler N. V. D. (s. d.).

Uddannelse: 1893-97 Elev paa forsk. private Malersk., særlig Harald Slott-Møllers, hvorefter hun i et Aars Tid studerede Kunst og kopierede prærafaeliske Værker i Berlin; har ogsaa senere uddannet sig videre paa egen Haand, hjemme som i Udlandet. Stipendier: Bielke 1900 og 03 ; Akad. 1902, 04 og 07 (større); Tagea Brandt 1940. Rejser: 1897-98 Berlin; 1902 og gentagne Gange senere Italien; England og Frankrig. Udstillinger: Den frie Udst. 1899 ; Charl. 1900-43 (34 G. m. 137 Arb.); Charl. Eft. 1933, 43 ; Kunstn. Eft. 1907 ; Aarhusudst. 1909; Brighton 1912; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Paris 1925; Brooklyn 1927 ; Forum 1929 ; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930. Udmærkelser: Thorvaldsens Med. 1907; Hverv: Medl. af Akad. 1907; af Best. for Tegne- og Kunstindustriskolen f. Kvinder fra 1915, Formand fra 1928; Medstifter af Kvindl. Kunstn. Samf.

Arbejder: Portrætter navnlig af Børn, Figurbilleder, Blomsterbilleder, dekorative Arbejder. En gammel Mand (1899); Min lille Søn Ole (1904, Randers Mus.); Et Besøg hos den unge Barselkone (1907, Thorvaldsens Med.); Dreng og Pige (1907, Maribo Mus.); Ung Pige med et Brev (1912); Moder og Barn (1913, Fyns Stiftsmus.); Lille Pige med et Æble (1917); Dekorativt Blomsterbillede (1918); Portræt af Bertha Wegmann (1921, tilh. Charl. Udst. Kom,); Portræt af Rektor Frk. Laura Engelhardt (1923); Julenat, Altertavle i Ollerup Kirke (1925) ; Landskab i Sydfrankrig (1926); Portræt af Generalkonsulinde Gerda Hartmann (1930), af Overjordemoder Frk. J. Rødtnes (1936, tilh. Rigshospitalet); Mine Børnebørn (1938).

Bertha D.s tidligste Arbejder staar i et lignende Forhold til gammel Kunst og til 90'ernes stilistiske Bestræbelser som tilsvarende Arbejder af N. V. Dorph. Den faste Holdning og kompositionelle Sikkerhed bevarede hun til Stadighed i sin Kunst, medens Farveholdningen, særlig i hendes Blomsterbilleder, svækkedes i Kraft til Fordel for det udsøgt smagfulde, noget raffinerede. Hendes tidlige Portrætter af Børnene og Figurgruppen Et Besøg hos den unge Barselkone hører til hendes bedste Arbejder. Inden for Kunstindustrien har hun navnlig arbejdet med Møbler, Sølvtøj og Plakater. R.M.

Pol. 20. Juni 1900 (Frise i Grand Hotels Gaard i Odense); Sophus Michäelis i Kunst, V, 1903 og VII, 1905; Hver 8. Dag, 14. April 1907 (stenografisk Int.); Kunstbl., 1909-10, 217; Berl. Tid. Søndag 22. Febr. 1914 (Houmark); Vore Damer 19. April 1923; 14. Maj 1925; 4. Jan. 1928; Ollerup Folkehøjskoles Aarsskrift, 1925, 103; Berl. Tid. 7. Febr. 1927 (Int.); Ekstrabl. 3. Juni 1935 (Int.).

Dorph, Niels Vinding, 1862-1931, Maler. F. 19. Sept. 1862 i Haderslev, d. 21. Sept. 1931 i Kbh., begr. i Søllerød. Forældre: Adjunkt Jens Peder Christian D. og Anna WolfgangPetersen. Brodersøn af Maler A. D. (s. d.). Gift 2. Juni 1900 i Kbh. med Maler Bertha Green (se Dorph, Bertha).

Uddannelse: Tog Præliminæreks.; kom i Malerlære og paa Tekn. Sk., hvorfra han blev dimitt. til Akad. Dec. 1879; Jan. 1883 paa Modelsk. ; fik n. A. Tilladelse til Afgang, men forlod Skolen uden at benytte sig deraf; derefter Kunstn. Studiesk. under Krøyer og Tuxen. Stipendier: Akad. 1890, 93, 95, 1904, 07; Bielke 1892. Rejser: I Udlandet første Gang 1886, senere mange Gange Frankrig og Italien, ogsaa England. Udstillinger: Charl. 1884-1931 (45 G. m. 132 Arb.); Charl. Eft. 1932; Nord. Udst. 1888; Berlin 1891; Chicago 1893 og 95; Kunstn. Studiesk. 1896; Raadhusudst. 1901; Berlin 1906 ; München 1906 ; Aarhusudst. 1909; Brighton 1912; Malmø 1914; Brooklyn 1927; New York 1928; Helsingfors 1928; Forum 1929. Udrkelser: Møntion honorable, Berlin 1891 og 1906; Med. i Chicago 1893: Guldmed. i Miinchen 1906; Akad.s Aarsmed. 1° 1904, 2° 1907 (Eckersbergs Med.). Hverv: Medl. af Akadraadet 1908-17 og fra 1921 til sin Død, Akad.s Direktør 1931; Medl. af Skoleraadet 1909-11, genvalgt 1928; Medl. af Charl. Udst.Kom. 1912, Formand 1914-26; Medl. af Gallerikommissionen 1930; Andre Hverv: Kunstkritiker ved Politiken 1893-1902; Stifter af Tidsskriftet Kunst og Redaktør af dets første Aarg. (1899) ; Korresponderende Medl. af l'Institut de France; Medl. af Best. f. For. til Hovedstadens Forskønnelse 1906-15; tilforordnet i Best. for Fr.borg Mus.; Medstifter af Selsk. f. dekorativ Kunst og af Malende Kunstneres Sammenslutning; Medl. af Kunstfor.s Best. 1929 og af Kunstn. Understøttelseskasse.

Arbejder: Genrebilleder,Figurbilleder, Landskaber, Portrætter, dekorative Arbejder, Monumentalmaleri. Kulsviere (1885, Aalborg Mus.); Lawn-Tennis-Spillere (1890, Mention honorable, Berlin 1891); Villa i Maaneskin (Med. Chicago 1893); Portrætter af Hostrup, Holger Drachmann og Herman Bang (1891) ; Sen Sommeraften (1898, Hirschsprungs Saml.); Portræt af Kunstnerens Moder (1902, Nationalgall. i Budapest); Portræt af Generalkonsul Delcomyn (1903, Aarsmed. 1° 1904, Fyns Stiftsmus.); I de lyse Nætter (1904); Portræt af Sognepræst J. Steen (1905); Over Seinen til S. Germain og Paa Terrassen ved S. Germain (Eckersbergs. Med. 1907); Prof. J. L. Heiberg (1907, Fr.borg) ; J. F. Willumsens Atelier (1910). Portrætter: J. C. Christensen (1910, Fr.borg) ; Carl Jacobsen (1911) ; G. A. Hagemann (1913) ; Chr. X (1,915) ; P. N. Rentzmann og Stiftsprovst Kemp (begge 1918); Kr. Erslev (1919, Fr.borg); Prof. Dr. Frants Buhl (1921); H. P. Hanssen-Nørremølle (1923, Fr.borg) ; Dr. Alfred Bramsen (1925, Kunstmus.); fhv. Telefondirektør Fr. Johannsen (1925, Fr.borg); Klaus Berntsen (1926, Rigsdagen). Monumentalmaleri: Udsmykning af Nationalbankens Ekspeditionssal (afsluttet 1924). D. har givet Tegn. til kunstindustrielle Arbejder, bl. a. Møbler; desuden tegnet enkelte Plakater og Exlibris.

N. V. Dorph, der oprindelig var Realist, kom i 90'erne til at staa de Strømninger nær, som her hjemme repræsenteredes af Willumsen og Ægteparret Slott-Møller. Hans Billeder fra Tiden før og omkr. Aarh.skiftet viser 90'ernes Sans for vemodigt lyrisk Stemningsvirkning. Han fandt ikke megen Paaskønnelse og overgik en Tid til Skribentvirksomhed, (Artikler i danske og udenlandske Tidsskrifter), men vandt sig derefter et Navn som en af Tidens mest ansete Portrætmalere. Hans dekorative Sans bidrog til hans Arbejders holdningsfulde Komposition. Frisen i Nationalbanken er saaledes indordnet under Salens Arkitektur og virker monumental, skønt Behandlingen er rent realistisk. D. ledede s. m. sin Hustru i mange Aar en stærkt besøgt

Malerskole. R.M.

V. Stuckenberg i Ill. Tid., 1902-03, 575-78; Hver 8. Dag 14. April 1907 (stenografisk Int.); Pol. 19. Sept. 1912; 1. April 1914; 29. Jan. 1919; 22. Sept. 1931 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 17. Dec. 1914 (Int.); 11. Juli 1918 (Int.); 18. Sept. 1922, 22. Sept. 1931 og Kronikken 22. Okt. 1932 (alle Th. Oppermann); Nat.tid. 29. Marts og 7. Nov. 1915; Dag. Nyh. 22. Sept. 1931 (Th. Faaborg) og 27. Okt. 1932 (Sig. Schultz); Ekstrabl. 17. Marts 1931 (Int.); Rik. Magnusseni Ill. Tid., 1923-24, 694-95; Vore Damer 14. Maj 1925.

Dorph-Petersen, Viggo Theodor, 1851-1937, Arkitekt. F. 9. Febr. 1851 pas Barfredshøj, d. Juli 1937 i Perpignan, begr. sst. Forældre: Proprietær Carl Frederik August Petersen og Charlotte Margrethe Dorph. Gift 1° 10. Nov. 1881 i Castres, Frankrig, med Anne Marie David, f. 5. Juni 1859 i Hagenau, Alsace, d. 2. Marts 1908 i Perpignan, D. af Fabrikant Jean Auguste D. og Marie Lucas. 2° 18. Juli 1917 i Perpignan med Jeanne Bria, f. 20. Juli 1875 i Perpignan.

Uddannelse: I Tømrer- og Snedkerlære; Tømrersvend 1871; Elev paa Tekn. Inst. ; opt. paa Akad. Okt. 1870, Afgang Juni 1879; Medarbejder hos Ove Petersen og V. Dahlerup (Det kgl. Teater), V. Friederichsen (Blegdamshospitalet), H. J. Holm. Rejser: 1880 Frankrig, studerede ved École des beauxarts, Atélier Ginaint. Embeder: Dansk Vicekonsul i Perpignan fra 1906.

Arbejder: Blev Konduktør for et fransk Arkitektfirma ved Opførelsen af et Hotel i Vernet les Bains (Pyrenées). Nedsatte sig derefter som selvstændig Arkitekt i Perpignan, hvor han forblev Resten af sit Liv og opførte Chateau dAubéry, Chateau de Pare Ducup, Chateau de Valmy, Chateau de 1'Esparou; Etablissement Thermal de Thuås-les-Bains; mange Landbrugsbygn., Villaer, Hoteller og offentlige Bygn. Hans Virksomhed tilhører helt og holdent den samtidige franske Bygn. kunst. H.F.

Arch., 1907-08, 9-15 (i Frankrig); Ark. U., 1931, 33-34 (80 Aar); 1937, 157 (Nekrolog).

Dose, Cai, c. 1702-68, Arkitekt. D. 27. Juli 1768.

Studerede civil Bygn.kunst og var derefter 1724-35 Fuldmægtig hos Generalbygmester Ernst, hos hvem han fik sin praktiske Uddannelse. Efter Ernsts Afskedigelse virkede D. som Entrepenør paa Als; 1739 kom han til Altona og c. 1760 i Dronn. Sophie Magdalenes Tjeneste som Bygmester paa Hirschholm, under hvilken Titel han figurerer i Statskalenderen fra 1762 til sin Død. 1.761 ansøgte D. om den afd. Hofbygningsinspektør Fortlings Embede, men fik det ikke.

Arbejder: Trinitatis Kirke i Altona (174243); Kirkerne i Nienstedten, Hörnerkirchen og Rellingen, alle i Pinneberg under den danske Krone (1750-56).

D. har været en særdeles duelig Arkitekt, hvis aarelange Samarbejde med Ernst havde været en god Skole. Af hans Kirkebygninger, der paa Kirken i Altona nær alle er velbevaret, bør især Kirken i Rellingen nævnes som et udmærket Værk: en barok Centralbygn. af samme Type som Fr.berg Kirke, men kronet af et Mansardtag med Lanterne. I Detailbehandlingen synes han paavirket af samtidige tyske Arkitekter (E. G. Sonnin m. fl.). B.L.G.

Haupt., III, 1889; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; Kunstdenkmåler, Kreis Pinneberg, 1939.

Douwen. JanFrans,1656-1727, Maler. F.1656 i Roermond, d. 1727 i Düsseldorf.

Var Hofmaler i Düsseldorf 1682, malede 1696 s. m. A. Schoonjans her i Landet Portrætter af Prinsesse Sophie Hedvig (Fr.borg; sign.), Chr. V (Rosenborg), Dronn. Charlotte Amalie

og Kronprins Frederik (IV); der er rejst Tvivl om, hvilke af Billederne der er af D. og hvilke af Schoonjans. - (Jfr. Maler Johan Dauw). O.A.

Th. u. B. - Th. Faaborg i K. Aa_ 1924-25, 224-40; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945.

Drachmann, Holger Henrik Herholdt, 18461908, Forfatter, Maler. F. 9. Okt. 1846 i Kbh., d. 14. Jan. 1908 i Hornbæk, Urne paa Skagens Gren. Forældre: Underlæge, senere Professor Andreas (Anders) Georg D. og Vilhelmine Marie Stæhr. Gift 1° 3. Nov. 1871 i Gentofte med Vilhelmine Charlotte Erichsen, f. 6. Maj 1852 i Rønne, d. 4. Febr. 1935 i Kbh., D. af Prokurator, senere Auditør, Kancelliraad Thomas E. og Michella Cathrine Westh. Ægteskabet opløst. 2° 17. Maj 1879 i Kbh. med Emmy Culmsee, f. 23. Okt. 1854 i Køge, d. 20. Jan. 1928 i Roskilde, D. af Fabrikant Frederik Leopold C. og Nicoline Rasmussen. Ægteskabet opløst. 3° 15. Juni 1903 i Skagen med Sophie (Soffi) Elisabeth Lasson, f. 18. Jan. 1873 i Kristiania, d. 7. Marts 1917 sst., D. af Regeringsadvokat Otto Carl Christian L. og Henriette v. Munthe af Morgenstierne.

Uddannelse: Student 1865; lærte, allerede mens han gik i Metropolitanskolen, at tegne hos Helsted; dimitt. af denne og Arkitekt F. Jensen til Akad. Okt. 1866; forlod Modelsk.s Forb.kl. April 1870; besluttede udelukkende at dyrke Marinemaleriet; modtog nogen Vejledning af Baagøe, i øvrigt Elev af C. F. Sørensen. TidligeRejser: 1867 Skotland og Middelhavet; 1870 London. Udstillinger: Charl. 186974 (21 Arb.); Gøteborg 1881; 18. Nov. Udst. 1882; Kleis 1892; Raadhusudst. 1901; Tekn. Skole, Skagen, 1908; 18. Nov. Udst. 1942; Auktioner 1891 og 95; Sep.udst. Dec. 1901 (s. m. Carl Holsøe).

Arbejder: Strandbillede fra Stormfloden (1872, Ribe Mus.); Baade paa Skagens Sønderstrand, En Stranding, Morgenstemning, Skagens Nordstrand (1902), Snestorm (1906), Grenen (1907) (alle Skagens Mus.); desuden repr. i Kbst.saml., Bymus., Teatermus., Fredensborg (Hamborgs Havn, 1892), Søfartsmus. paa Kronborg, Koldinghus, Drachmanns Hus, Skagen, Rønne Mus. og Etabl. Lorry, Fr.berg.

Drachmann fortsatte, efter at han 1874 var ophørt med at udst., lejlighedsvis, til sin Død, sit romantisk betonede, navnlig af C. F. Sørensen paavirkede Marinemaleri, under gentagne Rejser og Ophold i Skagen, ligesom han virkede som Illustrator (bl. a. J. C. Tuxen: 'Den danske og norske Sømagt, 1875), især af sine egne digteriske Arbejder. Hans Billeder er om end +aandfuldt opfattede*, som hans Ungdomsven Karl Madsen karakteriserer dem, ofte skæmmet af +ufine Farver og en overfladisk Behandling; de bedste er lette Improvisationer*. Kun som Digter anerkender K. M. ham som den magtfulde Fortolker af +Havets og Skagens Herlighed*. Paul V. Rubow understreger den Betydning for D.s Digtning og hele hans Syn paa Tilværelsen, Malerperioden i hans Ungdom har haft :* . . . han kom til Poesien med en Forstaaelse af den synlige Verden og en Forkærlighed for Kunstnerlivet, som næsten ikke har Sidestykke i dansk Litteratur*. - D. har bl. a. i Berl. Tid. fremsat meget reaktionære, tyskorienterede Kunstbetragtninger, imødegaaet af Just Justesen (Karl Madsen) i Kunstbl. Nr. 7, 1888 (Betænkning over den blinde Mands Klage). U.

Holger Drachmann i Nyt dansk Maanedsskrift, 1, 1870, 17-31, 198-208, 431-50; Sig. Muller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; E. Hannover: Eckersberg, 1898, 225, 238; Pol. 9. Okt. 1906 (E. Goldschmidt); Marcus Grønvold: Fra Ulrikken til Alperne, 1925, 62, 86; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; F. Hendriksen: Menneskel og Oplevelser, 1932; Fr. Graae: Erindringer fra +Sydhavseørne*, 1934, 87; Karl Madsen: Ord och bild, 1935, 536; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; W. Schwartz: Malere ved Staffeliet, 1941, 103-16. - Pol. 21 Nov. 1894 (A. Lutken); 9. Okt. 1896 (N. V. Dorph); 22. Sept. 1900 (H. D. svarer en norsk Kritiker); 5. Dec. 1901 (N. V. Dorph).

Drachmann, Jens Holger, 1880-1929, Maler. F. 1. Juni 1880 i Kbh., d. 16. Nov. 1929 i Los Angeles, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Forfatteren Holger D. (s. d.) og 2. Hustru. Gift med Mary Egnh, f. paa Madagaskar, D. af Missionær John E. og Johanne Mathilde Abel.

Uddannelse: Besøgte Harald Foss' Tegnesk. et Par Aar; blev Malersvend; en Tid Elev ved Akad. i Dresden og dimitt. herfra til Akad. i Kbh.; opt. i Alm. Forb.kl. Sept. 1899; Elev her Okt. 1899 til Jan. 1900, Febr.-Maj 1900 og Okt. 1900 til Jan. 1901; derefter nogle Vintre paa Kunstn. Studiesk. under Tuxen. Rejser: I Beg. af Aarh. til Amerika med Sejlskib; Hjemrejse over Italien Vinteren 1907; rejste atter til Amerika i Beg. af 1920'erne; hjem til Danmark via Spanien c. 1923; herfra Sommeren 1924 tilbage til Amerika. og atter i Danmark en kort Tid 1929. Udstillinger: Sep.udst. hos Ole Haslund Nov. 1919 (danske Landskaber) og 1923 (kaliforniske Billeder).

Efter sin Hjemkomst fra Amerika gik Jens Drachmann en kort Tid i Kompagniskab med Ungdomsvennen Ole Haslund (1908-09), men opgav det atter. Under Verdenskrigen 1914-18

boede han en Tid i et lille Husmandssted i Jylland og foretog i denne Tid bl. a. Udsmykningen af Direktør Lausens Landejendom Clasonsborg i Kibæk (nu brændt); en Tid boede han i Aarhus og hjalp Anton Rosen med Udsmykningen af Hotel Regina. I Amerika fik han en Tid Arbejde ved Rambusch Decorating Company og havde senere i Kalifornien Dekorationsarbejde bl. a. ved en Række katolske Kirker. M.B.

København 21. Nov. 1919; Pol. 17. Nov. 1929.

Dragshøj, Else Therese Christine, f. 1909, Maler. F. 3. Jan. 1909 i Kbh. Moder: Tandtekniker Johanne Margrethe D. Ugift.

Uddannelse: Elev hos Maler S. ClodSvensson 1931-33; opt. paa Akad. Sept. 1933 under Aksel Jørgensen, senere under Kræsten Iversen; gik der til 1942. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosentrone 1938; I. R. Lund 1941; Emma Bærentzen 1943. Holga Reinhardt 1943. Rejser: 1934 Frankrig, Belgien, Tyskland; 1936 Oslo; 1938 Berlin, Dresden, Prag, Wien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1938-40; Charl. 193946; Charl. Eft. 1940,45,46; Vandreudst. af religiøs Kunst 1944; Sep.udst. 1944 (s. m. 5 andre Kunstnerinder hos Bach). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1943.

Arbejder: Tørveskæreren (1942, Neuhausens Pr.)

Mest karakteristisk for Therese Dragshøj er hendes Tusmørkebilleder, mærkeligt gennem-

skinnede blaa Figurkompositioner eller lyriske Billeder med Figurer i Maaneskinslandskab.

Foruden disse, der alle synes malet i Maaneskin med herskende blaasorte, gulsorte og -røde Farver, maler hun ogsaa lysere Billeder med mere dagklare Farver, mest Landskaber, der bærer-Præg af hendes Skoletid hos Kræsten Iversen. I Figurkompositionerne anvender hun ofte bibelske Motiver. O.S.

Draiby, Frederik Marius Rasmussen, f. 1877, Arkitekt. F. 28. April 1877 i Kirke Helsinge. Forældre: Bygmester Christian Rasmussen og Kirsten Pedersen (Dræby). Navneforandring til Dræby 2. Nov. 1901; ved Naturalisation som britisk Undersaat 29. April 1904 blev Stavemaaden ændret til D. Gift 23. Maj 1905 i Taarbæk med Ingeborg Johanna Catharina Wittmaack, f. 14. Jan. 1881 i Ystad, D. af Hotelejer Johannes W. og Jørgine Adamine Johanne Petersen.

Uddannelse: Murersvend; Afgang fra Tekn. Sk. i Kbh. 1898; opt. paa Akad. Nov. 1898; Tegner hos Vilh. Dahlerup og V. Thuren 18981900; rejst til England og Sydafrika 1901; selvstændig Virksomhed i Capetown og Johannesburgh 1903-07; i Danmark igen 1907; atter Elev paa Akad. ml. 1907 og 14; ansat hos Stadsarkitekten i Kbh. 1907-19. Stipendier: K. A. Larssen 1912. Rejser: 1910-12 bl. a. Tyskland, Svejts og Italien; 1921 Dresden, Prag, Wien; 1923 Sverige; 1925 og 28 Paris; 1926, 34 og 39 England. Embede: Stadsarkitekt i Aarhus 1919-43.

Arbejder: I Aarhus: Stykgodsvarehus i Havnen (1925); Udvidelse af de gamles Hjem (1925); Boligkarreen ved Trepkasgade (192527); Rækkehuse ved Poul Martin Møllers Vej (1925-27); Kapel paa den nye Kirkegaard (1926) ; Dobbelthuse ved Marienlund (1926) ; Dansk Kvindesamf.s Hus (1928-29); Kommunal Badeanstalt og Svømmehal (1930-31) ; Aldersrenteboliger (1934-42); Aarhus Kommunes Vandværk i Stautrup (1942-43).

Projekter: Kommuneskole i Rondebosch Cape Colony (2. Pr. 1905); Tekn. Institut i Johannesburgh (1906, indkøbt); Kirke i Johannesburgh (1907, 1. Pr.). A.G.J.

Arch. M., 1927, 261-64 (Boliger i Aarhus); 1934, 83-92 Aarhus Svømmehal); Ingeniøren, 1933, 363-67; Ark. U., 1936, 75 og 1940, 16 (Aldersrenteboliger l Aarhus).

Dramen, Simon Christophersen, c.1677-1727 Skildrer og Miniaturemaler. F. c. 1677 , begr., 24. Jan. 1727 i Kbh. (Holmens). Gift med Anne Cathrine Hansdatter Sorg, D. af Hans Mortensen S.

Skal have været Elev af Herman von Ham (s.d.). Boede i Kbh., hvor han ejede et Hus. Intet Arbejde af ham kendes. B.L.G.

E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, I, 1912; H. U. Ramsing: Kbh.s Ejendomme 137 7-1728, 1943, 32.

Drechsel, Johanne, f. 1867, Bhgr. F. 17. Jan. 1867 i Kbh. Forældre: Professor Hans Peter Jürgensen Thomsen og Elmine Hansen. Gift 25. Nov. 1892 i Kbh. med Assistent, Fuldmægtig i Marineministeriet, senere Fabrikant i Sverige Frederik Ludvig Vilhelm D., f. 13. Marts 1864 i Silkeborg, d. 12. Dec. 1941 i Hellerup, S. af Birkedommer, senere Etatsraad Georg Vilhelm Louis D. og Elisabeth Charlotte Posselt.

Tegnede hos N. Bredal og Carl Thomsen, modellerede hos August Saabye. Udst. paa Charl. 1889-99 (5 G. m. 5 Buster, bl. a. et Portræt af Skuespilleren Aug. Liebmann (1899)). Red.

Drejer, Neclai, - 1701 -, Maler.

If. et Notat af Konservator C. C. Andersen findes der et dygtigt malet Portræt, som er sign. Neclai Drejer og dat. 21. Juli 1701; Navnet tyder dog ikke egentlig paa, at Kunstneren er dansk. O.A.

weilb., 2. Udg.; Th. u. B.

Dressler, Valentin, d. 1619, Dønnikemester.

D. som kaldes +von Schmalkalden* (i Thüringerwald), har sandsynligvis faaet sin Uddannelse under Stukkatøren Hans Backer paa det landgrevelige hessiske Slot Wilhelmsburg. 1613 stukkerede han Loftet i Riddersalen paa Koldinghus (brændt 1808). Hans Hovedværk i Danmark er sikkert Stukkaturerne i Fr.borg Slotskirke; men Dekorationerne paa Midtskibshvælvene er fornyede efter Branden 1859, og dokumentarisk er det kun sikkert, at han har dønniket Sideskibshvælvene, hvorpaa han arbejdede 1616, da han ligeledes virkede i Løngangen og i Slotsherrens Hus. Endnu s. A. udf. han ogsaa store Arbejder paa det forsvundne Ibstrup Slot (Jægersborg), og baade før og senere dønnikede han Lofter paa Rosenborg, 1615 i Slottets Stueetage, hvor nogle af hans Arbejder er bevarede, og i mindre Havehuse, 1618 i de øvre Gemakker og paa Salen. Efter hans Død 1619 fortsatte Rasmus Ellerdsen hans Virksomhed. C.A.J.

Utr. K.- Friis: Sam1.,1872-78; F. Beckett: Fr.borg, Il, 1914; Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Kane. Brevb. 1609-15, 1916, 689, 735, 743; V. Wanseher: Chr. 4.s Bygn., 1937, 83.

Drewes Kofoed, Elisabeth, f. 1877, Maler. F. 24. April 1877 paa Fr.berg. Forældre: Arkitekt og Bygmester Albert Heinrich Drewes og Maria Ostermann. Gift 1° med Maler H. Kofoed (s. d.). 2° 12. Okt. 1910 i Kbh, med CivilingeniørJohannesAxel Schmith, f. 28. Jan. 1870 i Strømmen ved Randers, d. 25. Juli 1941 i Charlottenlund, S. af Jernstøber Peter Axel S. og Johanne Katrine Amalie Fich.

Uddannelse: Elev af Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. Rejser: 1900 Paris; 1908 Italien. Udstillinger: Paris 1900 (Porcelæn for Bing & Grøndahl); Kunstn. Eft. 1904 (Keramik). Stilling: Malerinde hos Bing & Grøndahl c. 1895-1912.

Elisabeth Drewes Kofoed har arbejdet med Underglasurdekoration hos Bing & Grøndahl

omkring Aarhundredskiftet bl. a. under J. F. Willumsens Ledelse. Arb. i Kunstindustrimus.,

Kunstgewerbemus., Hamborg og Kaiser Wilhelm Mus., Krefeld. Red.

Journal des Débats, 15. Juni 1906; Revue des Deux Mondes, Juni 1906; Art et Décoration 1907.

de Drevon, J. F. Henry, - 1785 -, Oberst, kom if. Traditionen som fransk Emigrant til Danmark. Frederic de Coninck, hvis nære Ven han blev, lod i Tiden 1781-86 anlægge +den engelske Have* ved Dronninggaard under D.s Ledelse. 1786 udg. D. en Beskrivelse af Stedet: Description de Dronninggaard I-II, i hvilke flere Tegn. af Erik Pauelsen er gengivet, enkelte efter Udkast af D., som ligeledes har tegnet Titelvignet og 3 Kort over Anlægget. Det kan ikke med Bestemthed siges, hvor meget Ansvar D. har haft for Havens Udformning; dens Lysthuse og andre Bygninger blev tegnet af Andreas Kirkerup. B.L.G.

Drevons Beskrivelse af Dronninggaard 1786, udg. ved Eiler Nystrøm, 1930; Vilh. Lorenzen; Landgaarde og Lyststeder, 11, 1920; C. Elling i Nyt T. f. Kunstind., 1937, 215.

Drewsen, Axel William, 1843-74, Arkitekt. F. 12. Marts 1843 i Kbh., d. 24. Maj 1874 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Fabrikant Peter Heinrich D. og Anna Thomsen. Ugift.

Uddannelse: I Tømrerlære; opt. paa Akad: Jan. 1861; lille Sølvmed. 1864 (Gravkapel i gotisk Stil); Dec. 1866 bestaaet med Udmærkelse den kunstneriske Del af Afgangsprøven; Afgang Nov. 1869; lille Guldmed. 1872 (Kirkegaard til en Hovedstad). Udstillinger: Charl. 1864 og 72 (Medaillearbejde.). H.F.

Drewsen, Harald, 1836-78, Arkitekt. F. 21. Maj 1836 i Kbh., d. 3. Sept. 1878 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Assessor i Politiretten, senere Justitiarius i Kriminalretten Adolph Ludvig D. og Ingeborg Nicoline Collin. Gift 23. Maj 1874 i Kbh. med Ingeborg Lind, f. 2. Sept. 1841 i Kbh., d. 29. Juli 1924 sst., D. af Justitsraad, Kontorchef Berent Christoph Wilkens L. og Louise Collin.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1.854; Afgang Marts 1867. Stipendier: Akad. 1869. Rejser: 1869 Italien og Grækenland (Studietegn. tilh. Akad.s Saml. af Arkitekturtegninger). Embeder: Bygn.inspektør paa Fr.berg.

Arbejder: Restaurering af S. Mikkels Kirke i Slagelse (1873-76); Hambros Badeanstalt ved Trinitatis Kirke (1876-77); Kommuneskole paa Niels Ebbesensvej (1877); Søndre Kapel paa Fasanvejens Kgd. (1877-78).

Harald Drewsens Restaurering af S. Mikkels Kirke i Slagelse er typisk for den meget haardhændede Behandling, der blev saa megen karakteristisk gammel Bygn.kunst til Del i den tidlige Restaureringsperiode. H.F.

Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, 1926; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

Drexel, Georg Adam, d. 1748, Marmorerer. og Stenhugger.

Fik 9. Dec. 1740 Bestalling som Hof-Marmorerer.

Arbejder: Sluttede Kontrakt Sept. 1739 (s. m. Le Clerc og Schäffer) om Buffet til Chr. borg og n. A. om Arbejder i Chr.borg Slotskirke; Marmorplader foran 3 Gemakker paa Fr.berg Slot (1740); 2 Kaminer med Fodplader samt Saalbænke til Bregentved (1742); Fliser til Pavillon i Amalienborg Have (1745, s. m. Fortling); 4 Vandreservoirs til Chr.borg (1745); Fliser i Kongens Galleri i Sdr. Løngang, Chr.borg (1746, s. m. Fortling); Fliser i det st. Lysthus i Fr.berg Have (1747, s. m. Fortling).

En Stenhuggersvend Johannes Drexel, der arbejdede paa Frederikskirken, omkom 28. Maj 1759 ved et Fald fra Stilladset. B.L.G.

Arbejder: Udsigt fra Assens. I Baggrunden Slesvigs Kyst (Charl. 1835?, Fyns Stiftsmus.); Portræt af Kunstnerens Moder (Charl. 1835) ; Udsigt mod Assens (Kunstmus.); Portræt af J. A. Jerichau (Fr.borg); En Skovsø, omgivet af Birke (Hirschsprungs Saml.); Landskab med en Regnbue (Kunstmus.); Parti ved Ruggaard paa Fyn (Studie til Bill., udst. Charl. 1838); Jysk Hedelandskab, Skovstudie, Skovlandskab (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Bakkede Marker med Hegn af Træer (Hirschsprungs Saml.); Landskab medenMose (Kunstmus.); Udsigt til Himmelbjerget, Aften (Charl. 1839), tilh. Kunstmus., dep. paa Fredensborg (begge Kunstmus.); Parti af Kysten ved Aarhus (udst. Kunstfor. 1839, Thorvaldsens Mus.); Hermods Sendelse til Hel for Balder (1838); Selvportræt (1838); Marsk Stigs forladte Døtre (1839); Jysk Landskab. Optrækkende Uvejr (c. 1839, Nasjonagall., Oslo. forh. Peter Hertz Saml.); Skovlandskab (Maribo Mus.); Fra Esrom Sø, Udsigt til Nøddebo; Egnen mellem Vejl Sø og Skovbjerg Banker, Formiddag (Charl. 1842) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Kristus hos Maria og Martha (Altertavle i Barløse Kirke); Koret i Assens Kirke (Charl. 1841) ; Landskab ved Tørring, (18417, Kunstmus); Parti i det nordlige Fyn med Udsigt over Tybring Banker (Charl. 1842, tilh. Kunstmus., dep. Aarhus Mus.); Kirkegaardsaaen i Assens (1842, Kunstmus.); Udsigt over Lille Bælt mod Skamlingsbanken, Vej over Bakker, Rester af en Stendysse ved Lille Bælt, Kæmpehøj paa Brandsø (alleHirschsprungs Saml.); Parti ved Hammermøllen (1843, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); Parti af Øen Brandsø med Udsigt til Wedellsborg Skove paa Fyn (1843, tilh. Kunstmus., dep. i Fyns Stiftsmus.); Skovvej, Landskab med solbelyste Skyer, Munkemølle i Odense, Carolinekilden ved Næsby, Fyn (Charl. 1845), Høstlandskab med Udsigt til Wedellsborg Hoved (1846), Efteraarsdag ved Odense Aa. Skitse (alle Kunstmus.); Vestkysten af Jylland ved Bovbjerg, Maaneskin og Skovslette (begge Hirschsprungs Saml.); Efteraarslandskab. I Baggrunden en By (Fyns Stiftsmus.); Vej mellem Bakker, Mølleknap Bakker ved Assens (begge Kunstmus.); Kunsterens Hus i Barløse (forh. Joh. Hansens Saml.); Den hellige Nadver (Fyns Stiftsmus.); Profeten Elias i Ørkenen (Kunstmus.); Tegn. i Kbst.saml.

Det er Karl Madsens Fortjeneste ved Raadhusudst. at have fremdraget Dreyer af Forglemmelsen; siden den Tid nævnes han med god Grund ved Siden af Lundbye og P. C. Skovgaard som en af de betydeligste ældre danske Landskabsmalere. Han har ikke den Følelse for den plastiske Komposition som Skovgaard og ikke den fine rytmiske Sans som Lundbye; men han har i sine bedste Skitser og store Arbejder evnet at fortolke de skiftende Naturstemninger med større malerisk Kraft og Temperament end de andre; i det hele er der i hans Kunst en lyrisk Bevægethed, der er sjælden hos os, og en saare fin Fornemmelse for de koloristiske Værdier. Naar D. alligevel ikke blev det, han burde være blevet, laa det uden Tvivl i hans Karakter, der ikke havde Styrke nok til at holde ham oppe i den vanskelige Kamp.

D. og hans Bysbarn J. A. Jerichau kappedes i de første Aar ved Akad., hvor begge udmærkede sig; derefter brød Jerichau ud, mens D. fortsatte hos J. L. Lund, hvis Indflydelse mærkes gennem en Aarrække, navnlig i nogle af Elevens +Udstillingsbilleder*, der ikke hører til hans bedste, og i adsk. af de tidligere Figurbilleder med det let +nazarenske* Præg. De virkelige kunstneriske Impulser kom til ham fra Eckersbergsiden, og navnlig har aabenbart Købkes Landskabskunst gjort stærkt Indtryk paa ham. Den anes bag de tidligste fynske Landskaber, saa selvlærte og naive de er, med deres henrivende koloristiske Holdning, og den genfindes i de fyldige og farvetætte Studier fra 40'emes tidligere Del. Ogsaa J. C. Dahls mere romantiske Kunst maa have gjort Indtryk paa D., der igennem den har Del i Juel-Traditionen; det er Billeder af disse ældre Kunstnere, man maa tænke paa, naar man ser D.s dristige Studier med stærke Belysningsvirkninger, navnlig fra Himmelbjergegnen.

Nogle Aar ind i 40'erne malede D. flere smukke, store Landskaber fra Brandsø i Lille Bælt og samtidig nogle henrivende lysfyldte Studier fra disse Egne; Slægtskabet med Skovgaard føles stærkere i den følgende Tid; men samtidig udvikles hans Selvstændighed, der bl. a. viser sig i det fremragende, store Billede af Mølleknap Bakker i Vestfyn. Fra disse sene Aar, da D. mere og mere trak sig tilbage fra Kunstnerkammeraterne og levede ensom i sit Hus i Barløse, stammer ogsaa nogle af de mærkelige Figurbilleder, bl. a. Elias i Ørkenen og Den hellige Nadver, der ligesom de sidste Landskaber har en blid, mættet Farveskønhed. Der kendtes kun faa Tegn. af D., indtil den samlede Mængde, han havde efterladt sig, kom i Kunstmuseets Eje for en Del Aar siden. Ved deres levende Streg og fortrinlige Lysbehandling hører de til det ypperste i dansk Tegnekunst. (H.O.) L.S.

Karl Madsen: Lundbye, 1895, 39-41, 166; samme i Tilsk., 1901, 633-43; samme i Pol. Kronik 24. Nov. 1912; Pol. 1. Nov. 1912 (N. Lützhøft); L. Swane i K. Aa., 1918, 112-24; samme: D. D., 1921; Kunstbl. 1927, 137-38; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935, 34-41; L. Swane i Danmark, 1944, 584-89; H. Bramsen i Danske Tegninger, I-III, 1945; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.

Dreyer, Hans, 1572-1653, Billedskærer. F. 1572 i Eckernførde, d. 3. Jan. 1653 i Oksenvad, begr. sst. Forældre: Købmand Peter D. og Margrete Tape. Gift 1° 1602 med Catharina Kruse, d. 1614. 2° 1616 med Anne Martins, d. 18. Sept. 1659.

Efter sine Forældres tidlige Død blev D. 1586 sat i Lære hos Snedker Ciriacus Dirkes (s. d.) i Eckernførde; Læretiden varede 7 Aar, hvorpaa han som Svend rejste i Tyskland og bosatte sig i Segeberg. Mester blev han i Lybæk, af hvis Lav han trods sit omflakkende Liv vedblev at være Medlem. 1617 skaffede Gert Rantzau, den kgl. Statholder i Hertugdømmerne, ham en Ansættelse som Slotsbilledsnider i Haderslev, hvorhen han flyttede fra Segeberg. Ved denne Tid arbejdede han ogsaa for Rantzau paa Silkeborg og for Oluf Rosensparre paa Vallø. Siden havde han en lang Aarrække Opgaver for danske Adelsfolk, Eske Brok paa Dronningborg, Peder Munk paa Sæbygaard, Holger Rosenkrantz paa Dalum, Henrik Rantzau paa Møgelkær, Frants Rantzau i Kbh., Fru Ellen Marsvin paa Ellensborg (nu Holckenhavn), Jørgen Schult paa Finstrup (nu Holstenshus) og Frants Lykke. Næsten 80 Aar gammel slog han sig til Ro hos Sønnen Peter, Præst i Oksenvad, hos hvem han døde, og hvem vi sikkert skylder de i den trykte Ligprædiken givne, efter Datidens Forhold meget fyldige Oplysninger om hans Levned.

Paa Haderslevhus var der kun tarvelige Opgaver for D., og fra Nordslesvigs Kirker modtog han ikke Bestillinger. Men for Ellen Marsvin siges han at have arbejdet i 7 Aar, og D.s Hovedværk er sikkert det rigt udskaarne Inventar i det 1637 indviede Slotskapel paa Holckenhavn, hvor han mas have skaaret Stolesæderne samt Prædikestolens Opgang og Himmel, medens selve Prædikestolen er af Monogramisten AS. Ogsaa en nu ved Brand ødelagt Dørportal paa Holstenshus viste hans Maner. Mindre kirkelige Snitværker findes i Vindinge ved Holekenhavn og Ravnkilde ved Nørlund, og hans Møbler er repræsenteret i Nationalmus., paa Fr.borg og Kronborg samt i Aalborg, Haderslev og Ribe Mus.

D. dyrkede ivrigt Figurrelieffet, hvortil han gerne fandt nye og sjældne Motiver, først mytologiske, siden gammeltestamentlige Scener. Som yngre arbejdede han med Dygtighed

i Senrenæssancens Former; men efter Brusk. stilens Gennembrud ved 1630 blev hans Snit-

værker mere barokke. Helt lærte han dog aldrig at mestre Barokkunsten; udgaaet fra

Eckemførdeskolen var og blev han Detaillens Mand; hans Komposition savner ofte arkitek.

tonisk Fasthed. C.A.J.

P. J. Wandall: Bey Leichbegängnis H. D., u. A., oversat af C. A. Jensen i Fra Ark. og Mus., V, 1912-15, 358-65; O. Rydbeck: Två märkliga konstnärer, 1918, 110-21; Carsten Petersen i Sønderjydske Aarb., 1927, 213-48; Willers Jessen: Hans Gudewerdt, 1931, 52-75; C. A. Jensen i Fra Nationalmus. Arbejdsmark, 1931, 1-10.

Dreyer, Thorvald, f. .1895, Arkitekt. F. 8. Dec. 1895 i Asperup. Forældre: Murermester Rasmus Jørgen D. og Ane Kirstine Jensen. Gift 5. Juni 1924 i Fredericia med Johanne Judith Deleuran, f. 29. Maj 1897 i Fredericia, D. af Formand i Bryggeri Jacques Peter D. og Johanne Petersen.

Uddannelse: Murersvend; Afgang fra Tekn. Sk. i Odense 1916; Medhjælper hos Hjalmar Kjær, Odense, 1916-17; hos Dahlerup Berthelsen, Kbh., 1917-26. Rejser: 1921 Norge og Sverige; 1922 Tyskland; 1931 Tyskland, Østrig og Ungarn. Udstillinger: Nord. Byggedag i Stockholm 1927 og Oslo 1938. Hverv: Suppleant til Kbh.s Bygn.kommission; fra 1940. Medl. af Best. for Dansk Arkitektfor. fra 1932, Formand 1938; Medl. af Kommissionen vedr. Arkitektuddannelse fra 1943.

Arbejder: Villaer og Beboelseshuse i Kbh. bl. a. Boligkomplekset Treledet ved Finsensvej (1930-31, s. m. Palle Suenson); Voldgaarden paa Chr.havn (1933, s. m. Jens Nielsen);

Boparken ved Frederiksborgvej (1934-35); Kretahusene ved Sundby Torv (1934-35); Komplekset Amagervold ved Flinterenden og Amagerbrogade (1936-37); Bebyggelse ved

Valby St. (1000 Lejligheder) (1935-38); Parkbebyggelse ved Herlev St. (1943-44); Værk-

steds- og Industrihuset Hj. af Borgergade og Gothersgade (1943-44). Artikler i Bygmeste-

ren. A.G.J.

Ark. M., 1932, 9-11 (Finsensvej); 1936, 139 og 149 (Frederiksborgvej), 143 (Voldgaarden og Kretahusene), 144 og 148 (Struergade), 145 og 146 (Kretahusene), 152 (Frederikssundsvej), 156 (Boparken), 159 (Finsensvej; Ark. U., 1933, 9-10 (Nybygning paa Chr.havn); Bygmesteren, 1940, 268, 269.

Drosted, Volmar Drost, f. 1890, Arkitekt. F. 23. April 1890 paa Fr.berg. Forældre: Mejeriejer Jørgen Hansen og Anna Kristine Hansen. Navneforandring 16. Okt. 1929. Gift 26. Sept. 1925 med Anna Margrethe Andersen, f. 17. Sept. 1891 i Helsingør, D. af Faktor, senere Bogtrykker Lars Hansen A. og Karen Sørensen.

Uddannelse: Præliminæreks. 1906; Tillægsprøve 1907; Tekn. Sk. 1907-10;i Murerlære; opt. paa Akad. Jan. 1911; Afgang Maj 1920; Medarb. 1908-20 hos bl. a. H. Lønborg-Jensen, Povl Baumann, Hack Kampmann; 192030 Tegnestueleder for Arkitekt G. Widmark i Helsingborg, fra 1930 egen Virksomhed i Helsingør. Rejser: 1919 England; 1930 og 36 Tyskland; 1938 Belgien, Italien; 1939 Italien, Frankrig; adsk. Rejser i Sverige. Stipendier: Akad. 1919. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919.

Arbejder: Landsted i Villingebæk for Ragna og Carl Holtman (1931-32); i Helsingør: Re-

staurering af Dommergaarden (1932-36); Teknisk Skole (1934-35); Udvidelse af Øresunds-

hospitalet (1934-36); Kirkestole i S. Olai Kirke (1935); Boligbyggeri for Det sociale Boligsel-

skab (Pontoppidansvej, Kongevejen, Mads Holms Vej, Chr. Rasmussens Vej) (1939-44);

Maskinhus og Lagerbygn., Wiibroes Bryggeri (1939-40) ; Udvidelse af Raadhuset m. Raad-

husanneks (1942-43). H.F.

Duck, Bendix, -1775-1803-, Fajancemaler. Gift 3. Nov. 1775 i Slesvig med Elisabeth Sophie Cathrine Derlin. Arbejdede paa Fajancefabrikken i Slesvig. O.A.

K. Hoseler: Gesch. d. schlesw.-holst. Fajance-Manufakturen, 1929.

Duck, Christian, -1779-86-, Fajancemaler. Fader: Cornelius D. i Osterode. Gift i Dec. 1780 i Slesvig med Anne Sophie Christine Junge fra Eckernførde. Arbejdede paa Fajancefabrikken i Slesvig samtidig med oven-

nævnte. O.A.

K. Hilseler: Gesch. d. schlesw.-holst. Fajance-Manufakturen, 1929.

Due (Duve, Dube), Friderich, c. 1743-93, Porcelænsmaler. F. c. 1743 i Kbh., d. 8. Dec. 1793 sst., begr. sst. (Petri). Gift 10. Okt. 1783 i Kbh. med Anna Amalie Schmidt, f. 1761, D. af Gørtler Johan Christgau S.

D. skal fra 1775, i hvert Fald fra før 1779, have arbejdet paa Den kgl. Porcelainsfabrik; det overdroges ham at dekorere Galastel, som 1780 Chr. VIIs Stel (Fr.borg; Gaunø; Kunstindustrimus.), 1781 Arveprinsessens Stel (Rosenborg) og Dronn. Sofie Magdalenes Stel. D.

regnedes for Fabrikkens bedste Dekoratør. Han nævnes ikke bl. Brogedmalerne 1786. If. Weinwich har en Johan Fr. Due malet de 4 Aarstider i Emaille. Et Blad i Chr. Hornemans Stambog 1788, underskrevet Due, er maaske af ham. Hans Søn hed Joh. Ferdinand; Karl Madsen angiver, at Jochum Fr. Duve, antagelig hans Broder, var Emaillebrænder ved Fabrikken; maaske er det Rendsborgmaleren Jochen Friedrich Duve (s.d.). En lille, ikke frem-

ragende Kopi af et Drengeportræt (Privateje) efter Jens Juel er sign.: J. Due 179(2 ?). Der

raader stærk Uoverensstemmelse ml. Opgivelser af Navne og Aar i litteraturen om disse

Malere. O.A.

Weinwich, 1829; Th. u. B. (se Due, Johan Fr.) - K. Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 84, Anm. 1; Victor P. Christensen: Den kgl. Porcelainafabrik, 1938, 10.

Due, Ole Wolhardt Stampe, 1875-1925, Maler. F. 17. Jan. 1875 i Kbh., d. 21. Marts 1925 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Journalist Martin Olesen D. og Else Cathrine Ernestine Emilie Voetmann. Gift 2. Jan. 1903 paa Frberg med Klara Eleonora Johannesberg, f. 3. Okt. 1879 i Kristiania. Separeret.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. Marts 1894, avancerede Nov. 1897 til Modelsk., som han forlod Jan. n. A. Stipendier: Akad. 1900, 02; Raben-Levetzau 1900. Udstillinger: Charl. 1898-1923 (15 G. m. 39 Arb.); Kunstn. Eft. 1909, 11-13; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. Jan. 1910.

Arbejder: Landskab fra Randersegnen (udst. 1898); Klar Sommerdag, Motiv fra Næsbyholm ved Sorø (udst. 1901); Optrukne Baade paa Stranden (1.904), Raabjerg Mile (begge Skagens Mus.); 2 Selvportrætter (Pasteller, forh. Joh. Hansens Saml.); Parti fra Ørstedsparken (Bymus.); Alleen ved Gl. Køgegaard, Efteraar (udst. 1914); Gadekæret, Gudhjem, Martsdag (udst. 1923).

Due søgte i sin Ungdom Tilknytning til Impressionismen og opnaaede at vække en vis forventningsfuld Interesse; men det lykkedes ham ikke at naa til Beherskelse af sine

kunstneriske Udtryksmidler. H.O.

Auk.kat. 1904, 13, 14, 23; Pol. 10. Jan. 1913 (N. Lützhøft); Soc. Dem. 24. Marts 1925; Nat.tid .28. Marts 1925.

Duneker, Johann Frantz, -1736-, Bhgr., fik 29. Okt. 1736 Rejsepas til Liége. Hans Virksomhed i Danmark er ikke kendt. Red.

Utr. K.

Dundass, Joseph, -1758-, Miniaturemaler, en Udlænding, som 1758-59 leverede Fr. V flere Snusdaaser med Kongens eller Dronningens Portræt eller med hans eget og herfor fik Betaling af Partikulærkassen. O.A.

de Dunker (Donker), Peter, -1558-64-, Bygmester, sikkert af nederlandsk Oprindelse, der 1558 fik Besoldning som kgl. Bygmester i Kolding, hvor han maa have arbejdet paa Slottet. N. A., da han kaldtes +min naadige Frues (o: Enkedronning Dorotheas) Bygmester*, var han beskæftiget ved Byggeri paa Odensegaard (nuv. adelige Frøkenkloster), og det er muligt, at den øverste Etage og Gavlene skyldes ham. 1561 var han paa Randersegnen for at bryde Kridtsten til Bygningen. 1563 fik han udbetalt et Beløb for +den ny Smedje, han skal opbygge paa Holmen.* Peter de D. nævnes sidste Gang 22. Juli 1564 i Forb. med Opf. af Fyrtaarnet paa Kullen. Det er paa Grundlag af de faatallige Oplysninger vanskeligt at danne sig et Begreb om hans Formaaen som Arkitekt, ligesom det ikke fremgaar, hvorvidt hans Stilling som kgl. Bygmester har været ledende. De Forsøg, der er gjort paa at tilskrive ham forsk. af Samtidens Bygninger, virker ikke overbevisende. O.N.

Medd. fra Rentekammerarkivet, 1873-76, 206; Kane. Brevb. 1561-65. 1893-95, 4 (Odensegaard), 478 (Fyrtaarn paa Kullen); F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danm., 1897. 139 (som Peter); F. Beckett: Fr.borg, lI, 1914; L. Bobé: Bremerholms Kirke, 1920, 8; Vilh. Lorenzen: Dansk Herregaardsarkitektur, 1921; V. Wanscher: Architekturens Hist., 111, 1931, 247; Vilh. Lorenzen: Rosenholms Bygmestre, 1937.

Dusart (Du Sart), Felix, d. 1735, Arkitekt, Entreprenør og Kalkbrænder. D. 6. Sept. 1735 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Gift 1° med N. N. 2° med Anna Marie Pugoigvi, d. 5. Sept. 1736 i Kbh.

D., der var Flamlænder eller Hollænder, kom til Kbh. efter Branden 1728 og fik en betydelig Praksis som Bygn.entreprenør; 1729 forskrev han 9 Murersvende fra Holland. Fik 1729 Privilegium paa at anlægge et Teglbrænderi ved Rungsted og s. A. (s. m. Antoine Bonfils) paa at etablere et Kalkbrænderi ved Blaataarn (Langebro), 1731 flyttet uden for Østerport; anlagde ogsaa et Teglværk ved Kronborg; har lejlighedsvis arbejdet s. m. Philip de Lange og gav 1733 Tegn. til Fr.berg Kirke, der i Plan og Opbygning er en forsimplet Gentagelse af en gængs hollandsk Centralkirketype. C.E.

Utr. K. - Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; samme i Hist. Medd. om Kbh.. 2. Rk. V, 1934, 472; C. Elling: Philip de Lange, 1931, 47; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1931 II, 462; E. Nystrøm: Fr.bergs Hist., I, 1942, 192.

Dussart, Johan Gregor, se Schardt, Johan Gregor van der.

Duvahl, Johan Salomon, se Wahl, Johan Salomon.

Duve, Jochen (Jochim) Friedrich, -1765-66-, Korporal, Fajancemaler. Mulig Broder til Friderich Due (s. d.). Gift 3. Marts 1766 i Rendsborg.

Arbejdede paa Rendsborgfabrikken og har sign. et Fad (Hamborg Mus.) med Duve, en

Terrin (sst.) med Bogstavet D. O.A.

K. Hilseler: Gesch. d. schlesw.-holst. Fajance-Manufakturen, 1929.

Dybvad, Knud (ved Daaben Bruun, Knud Dybvad), f. 1880, Maler. F. 29. Maj 1880 i Aarhus. Forældre: Skomagermester Hans Peter Christian Bruun og Nikoline Christine Dorthea Nielsen. Gift 9. Maj 1906 i Kbh. med Julie Emilie Høgh, f. 3. April 1882 i Kbh., D. af Skibsfører Henrik H. og Pouline Sundby.

Uddannelse: I Malerlære i Odder; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. under Hakon Thorsen i Vinteren 1900; Akad. 1900-02 under Vermehren og Bache. Stipendier: Kraft 1905 (for 3 Aar); Hjelmstjerne-Rosencrone 1909; Bielke 1912 og 14; Købke 1926. Rejser: 1899, 1909 og 38 Norge; 1902 Tyskland og Italien; 1908 og 34 Italien; 1912 Paris; 1920 Frankrig; 1926 Tyrol; 1931 Frankrig og Spanien; 1932 Harzen. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1904. Udstillinger: Charl. 1903-08, 10-11, 13-19, 21-23, 27-28, 32-33, 36-40, 42, 45-46; Kunstn. Eft. 1905, 09 ; Charl. Eft. 1922, 45 ; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; Sep.udst. 1908 (s. m. Chr. Bonnesen) og 12.

Arbejder: Bill. fra Bovbjerg, 1904-06; Ved Store Aa (1904, Sødrings Pr.); Bill. fra Højlandet ved Pistoja (Dalen ved Gavinana, 1910) ; Eksteriører fra Paris (Notre. Dame) , 1912; Bill. fra Egnen om Skarridsø og Hillerød; Landskab fra Egnen ved Skarridsø (1930, Tønderhus); Fra Jægersborg Dyrehave (1934, Tønder Statsskole).

Dybvad er baade i Maleri og Skrift en erklæret Naturalist. I Udlandet har han malet Billeder med Arkitektur i landskabelige Omgivelser. Har arbejdet lidt med Litografi og skrevet enkelte Artikler om Kunst samt udg. den lille Pjece: En ny Renaissance (Eget Forlag, 1944). O.S.

Thøger Larsen i 111. Tid., 1908-09, 107; Pol. 13. Nov. 1908 (N. Lutzhøft).

Dyggve, Ejnar Aksel Petersen, f. 1887, Arkitekt. F. 17. Okt. 1887 i Libau. Forældre: Stationsbestyrer i Store Nordiske Telegrafselskab Julius August Peter Petersen og Anna Lovisa Josephina Holmberg. Navneforandring 1906. Gift 7. Juli 1917 i Kbh. med Ingrid Møller (se Dyggve, Ingrid).

Uddannelse: Elev paa Kunstskolen Athenæum, Helsingfors 1904-05; Student sst. 1906; cand. phil. ved Kbh.s Universitet; Afgang fra Tekn. Sk. Kbh. 1909; opt. Akad. 1909; Afgang 1920; Medarb. hos fl. Arkitekter, bl,. a. hos Louis Hygom. Stipendier: Ronge 1915 og 18; 1 Understøttelse fra Rask-Ørstedfondet, Carlsbergfondet og Ny Carlsberg Fondet bl. a. i 1929-32. Rejser: 1908 Sverige og Norge; 1912 Belgien; 1919 Tyskland; fra 1921 aarlige Rejser bl. a. 1921, 23 samt 1929-32 (Ophold) til Dalmatien; 1932, 35, 38 og 39 Grækenland; 1935 Ungarn; længere Studieophold i Rom, Wien, Paris og London. Udstillinger: Charl. 1917, 20; Kunstn. Eft. 1918, 21 ; International Arkitekturndst. i Gent 1921; For. for.Dansk Kunst og Haandværks Udst. 1922. Udmærkelser C. F. Hansens Med. 1917; Guldmed. i Gent 1921; Medl. af Videnskabernes Selskab i Kbh. 1936 samt af talrige udenlandske videnskabelige Selskaber; Æresdoktor ved Oslo Universitet 1946. Hverv: Medl. af Akad.s Jury 1924-28, af Akad.raadet 1934-38; Medl. af Byplanlaboratoriets Plenarforsamling 1926; Grundlægger af Danm.s Naturfredningsfor.s tekn. Udvalg; samme For.s tekn. Konsulent 1924-28 ; Medl. af Naturfredningsraadet 192428 og fra 1937; Provincialarkitekt for de hist. Arkitekturmindesmærker i Dalmatien 192932 ; Docent i antik og middelalderlig Arkitekturhist: ved Ny Carlsberg Glyptoteket 1936; Medl. af Direktionen for ny Carlsbergfondet 1946.

Arbejder: Villaer og Sommerhuse, bl. a. i Tibirke Bakker; forsk. By- og Egnsplanarb., bl. a. Udstykningsplan for Tibirke Bakker (1916); Projekt til Bebyggelse af Arealet ml. Grundtvigskirken og Bispebjerg Hospital; Skitse til Fredningsplan for Gentofte Kommune (med første Idé til Bellevuestranden) (1925-26) ; Fredningsplan for Dollerup Bakke og Hald Sø; talrige arkitekturhistoriske og arkæologiske Udgravninger, Opmaalinger og Rekonstruktioner. Ved Siden af Arkitektvirksomhed har D. udf. arkitekturhistoriske og arkæologiske Undersøgelser; fra 1928 har han udelukkende beskæftiget sig med disse. Litterære Arbejder bl. a.: Om store Mariendal og Metodik (1919) ; Ad Quadratum (1921) ; Landskab og Bebyggelse (1925) ; Storby og Indsønatur (1926); Recherches à Salone I, 1928; II, 1933; Dalmatiske Centralbygninger, Lund, 1933; Le forum de Salone (Paris 1933); Das Heroon von Kalydon (1933); Das Mausoleum von Pecs (Pecs 1935) ; Der altchristliche Friedhof: Marusinac (Wien 1939); Basjlica discoperta (Roma 1940); Die altchristliche Kultbauten der Westküste des Balkanhalbinsels (Berlin 1940); Ravenatum Palaticum Sacrum (1941) ; Dodonæiske Problemer (1941) ; Gravkirken i Jerusalem (1941) ; La fouil le par le muse national danois du tertre royal sud à Jelling en 1941 (1942); Jelling Kongehøje, Udgravning 1941 (1943); Om nordisk Arkitekturopfattelse i Vikingetiden (Vejle 1943); Jelling, Udgravninger og Resultater 1941-42 (1945) ; Das Laphrion, der Tempelbezirk von Kalydon (1945).

Ejnar Dyggve har haft en begrænset Virksomhed som egentlig Arkitekt, men det er hans Uddannelse som saadan og hans betydelige Arkitektevner, der har gjort det muligt for ham at naa de værdifulde Resultater, som han har opnaaet i sit Arbejde som Naturfredningspioner, som Arkitekturhistoriker og som Arkæolog. A.G.J.

Arch., 1917-18, 333-35; 1922, 145; 1929, 185; Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1943, 19-31; Le Nord. VI, 1943, 152, 158-61; H. P. L'Orange: Fra Antik til Middelalder. Oslo 1943.

Dyggve, Ingrid Møller, f. 1890, Arkitekt. F. 12. Febr. 1890 i Kbh. Forældre: Overretssagfører, senere Højesteretssagfører, Dr. jur. Ernst Johannes Møller og Alexandra Tonietta Harriet Richardt. Gift 7. Juli 1917 i Kbh. med Arkitekt Ejnar D. (s. d.).

Uddannelse: Student 1908; cand. phil. n. A.; Elev paa Akad. 1909-15; Medhjælper hos Carl Brummer og B. Ingemann. Rejser: 1908 Tyskland og Svejts; 1909 Italien; 1910 og 11 England; 1918 Sverige; 1923 Sydfrankrig, Italien og Jugoslavien; 1925 og 30 England; 1931 Frankrig; 1936 U.S.A.; desuden deltaget i Ejnar D.s arkæologiske Undersøgelsesrejser (s. d.). Udstillinger: Charl. 1918-23 (4 G. m. 10 Arb.); Kunstn. Eft. 1920; International Arkitektudst. i Gent 1921; For. for dansk Kunst og Haandværks Udst. 1922 ; Dansk Bygge- og Bolig Udst. 1926. Hverv: Medl. af Best. for Kvindernes Bygn. og af Repræsentantskabet for samme fra 1928; Danske Kvinders Nationalraads Repræsentant i International Council of Womens Boligudvalg fra 1936; Medl. af Koldewey Gesellschaft 1937. Arbejder: Villaer, bl. a. eget Hus (1920, Østerled 26, Kbh.); Husassistenternes Fagskole, Fensmarksgade, Kbh. (1928, præmieret); Møb. ler; Sølvtøj; arkæologiske Opmaalinger og Tegn. (bl. a. Mosaikgulvet i S. Anastasius Basilikaen i Salona); Artikler om Køkkenets Indretning og om andet Boligudstyr i Tidsskrifter og Dagblade.

Projekter: Politikens Konk. om Feriehuse (1916, Pr.) og Dansk Købestævnes Konk. om

Boligtyper (1922, Pr.). A.G.J.

B. T. 25. Febr. 1922 (Int.); Arch., 1916, 67 (Feriehuse); 1926, 104-08, 117 (Køkken); Arch.U., 1928, 158 (Husassistenternes Fagskole); Forsch. in Salona, 111, 1939; Nat.tid. 11. Febr. 1940 (Int.).

Dührkop, Johannes, f. 1903, Maler. F. 26. Dec. 1903 i Holbæk Forældre: Købmand Julius Alfred Heinrich D. og Camilla Marie Christensen. Gift 8. Febr. 1940 i Helsingfors med Forfatter Sally Salminen, f. 25. April 1906 paa Wårdø, Åland, D. af Bonde Hinrik S. og Erika Nordgård.

Uddannelse: Autodidakt, men modtaget nogen Hjælp under Selvstudiet af Marie Wandel i Vintrene 1927 og 29. Rejser: 1928 Frankrig; 1929 Sydfrankrig og Spanien; 1929-30 Sverige; 1931-32 Frankrig, Spanien og Italien; 1934-35 Nordafrika og Sydspanien; 193637 England, Skotland, Irland; 1938 Sverige; 1939-40 Finland (som Krigskorrespondent). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931-35; Charl. 1932, 34, 36, 41-45; Sep.udst. 1942, 45.

Dührkop begyndte uden at have faaet nogen egentlig Uddannelse at male sine lidt naivistiske Billeder paa en Rejse til Bretagne og har siden malet Motiver alle Vegne fra, hvor han har rejst og opholdt sig. Han har saaledes med en egen fin Karakteristik gengivet Folkeliv i Helsingfors (Folketyper fra Helsingfors, 1939), symbolske Portrætter (To Mennesker, 1936) og Landskaber (Udsigt ved Genner Bugt i Sønderjylland), altsammen i en fra Begyndelsen fastlagt Malemaade med Skærpelse af alle Konturer, saa de staar som Silhouetklip, Udeladelse af Skygger og Anvendelse af tynd, terpentinholdig Farve. 0.S.

Nat.tid. 12. Sept. 1942 (Sig. Schultz); Berl. Tid. søndag 19. Dec. 1943 (111.).

Dyrberg-Petersen, Emil, f. 1908, Maler. F. 29. Dec. 1908 i Kbh. Forældre: Former, senere Støbemester Sophus D.-P. og Agnes Johanne Maren Kirstine Rasmussen. Gift med Lucy Antonia Kengen, f. 8. Jan. 1911 i Kbh., D. af Kurvemagermester Cornelius Lambert K. og Caroline Claudine Margrethe Ingeborg Jensen.

Uddannelse: Udlært Typograf; Elev af Tekn. Skole under Carl V. Meyer. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1936-38, 41-43; HaderslevKunstforening 1937, Liniens Udst. 1937; Aarhushallen 1938, 39; For. f. Nutidskunst Viborg, 1945; Den uafhængige Udst. 1944, 45.

Arbejder: Begyndte som abstrakt Maler, men har senere udst. Malerier med Motiver fra Kbh.s Forstadskvarterer, bl. a. Udsigt mod Lillegrund (1941), Fra Kraingade (1942), Gadebillede (1945) og Figurbilleder: Pigen med de blaa Handsker (194 3) ; Avant Le French Cancan (1945); har ogsaa arbejdet med større Kompositioner fx Buchenwald (1945); Christi Begrædelse (1945). Præmieret som Typograf i Konk. udskrevet af Nordisk Boktryckare Konst, Stockholm; har udf. Tegninger til Holger Drachmann: Aqua vitæ (1937, trykt af Fagskolen for Boghaandværk). I.H.N.

van Düren, Adam, c. 1495-1532-, Bhgr. og Arkitekt. Gift med Birgitte, d. 1520.

Trods de yderst magre skrevne Kilder kan D.s Liv følges gennem hans let kendelige, ofte sign. Værker. Efter Dialekten i hans plattyske Indskrifter at dømme kom han fra Westfalen, og rimeligvis stammer han fra Byen Disren ved Köln. Hans Bomærke findes paa en Hvælving i Linköping Domkirkes Kor, hvor han i 1490'erne mas have arbejdet som Stenhuggersvend. Derfra er han draget til Skaane, hvor han blev Arkitekt ved Jens Holgersen Ulfstands Glirmmingehus og udf. Bygningsskulpturerne bl. a. Tavlen over Indgangsdøren, der oplyser, at Borgens Grundvold blev lagt 1499, og det sign. Krucifiksrelief i Borgkapellet fra 1505. Allerede inden Bygningens Fuldendelse fik han Arbejde for Kong Hans, hvis Portrætrelief han huggede 1503 paa den store Bislagsten fra Kbh.s Slot (nu i Nationalmus.), og i disse Aar har han vist ogsaa gjort Hvælvingsskulpturer til Kapitelsalen i Helsingør Karmelitterkloster. Hans Manddomsværk knytter sig til Lunds Domkirke, hvis Istandsættelse Kong Hans havde tilraadet. Arbejdet her begyndte i Krypten, som blev drænet og 1513-14 forsynet med en Brøndkarm der har mærkelige satiriske Karmrelieffer; i Krypten rejstes ogsaa Ærkebiskop Birgers Gravmæle med en liggende Portrætstatue. Siden fulgte omfattende Restaureringsarbejder i andre Dele af Kirken, hvis Spor dog for største Delen er udslettede i 19. Aarh., saaledes at der nu kun er levnet skulpterede Detailler som et Relief af Kirkens 3 Værnehelgener og Fragmenter af en ydre Prædikestol, Pillebaser, Hvælvkonsoller o. 1. Ind imellem paatog han sig andre Opgaver som en Gravsten over Tyge Brahe i Tosterup, og 1521 huggede han +Aalen og Løvem paa Soklen i Stockholms Storkirke. Men ved Chr. II.s Nederlag vendte han tilbage til Lund, hvor han fortsatte Arbejdet i Domkirken lige til Katolicismens Sammenbrud og desuden byggede paa Ærkebispeslottet Borgeby. Sandsynligvis er han den Doem van Dywren, kgl. Majestæts Tjener, hvem Kancelliet 1532 gav Rejsepas til Tyskland og tilbage igen; men om Rejsens Forløb og D.s Død vides intet. Et Gravkors over Hustruen er forsvundet, og om et Par portrætagtige Hoveder fra et Domkirkevindue forestiller Ægteparret, er ganske uvist.

Som Kunstner er van Dirren Sengotiker, men udpræget nøgtern og saglig, uden Sans for Tidens elegante Ornamentik. Glimminges Arkitektur, der virker som en Forstudie til de danske Herreborge, er i første Række fortifikatorisk, og hans Sandstens- og Kalkstensskulptur er grov; han smigrer ikke for sine fornemme Modeller, og selv hans Maria'er virker plebejiske; men i deres tunge Klædebon er Skikkelserne vægtige og karakterfulde. Hans ejendommelige, satiriske Allegorier og Indskrifter kaster Lys over hans eget, sære Sind. Indskriften i Lunds Domkirke om det blodige Slag 1525 har baade politisk og personlig Brod, og hans sidste, paa Dansk skrevne Indskriftrim som Tekst til det styrtede Æsel synes"at rumme den ensomme gamle Mands bitre Selverkendelse. C.A.J.

Fr. Ls danske Registranter, 1879, 428; Otto Rydbeck: Två märkliga konstnärer, 1918, 1-63; samme: Lunds domkyrkas byggnadshistoria, 1923, 212-45; F. Beckett: Danm. Kunst, 11, 1926; Otto Rydbeck: Glimmingehus (Svensks fornminnesplatser Nr. 7.) 1927, 33-35; samme: Et nyupptäkt arbete av A. v. D. i Vetenskapssamf. i Lund. Arsberättelse 1931-32, 211-17; V. Wanscher i Artes, V, 1937, 13; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Trykning).

Dyrichsen, Syrachs, se Dirkes, Ciriacus.

Dysted, Alma Emilie Christiane Schmidt, f. 1901, Maler. F. 25. Marts 1901 i San Francisco. Adoptivforældre : Kommunelærer Jens Christian D. og Agnes Schmidt. Ugift.

Uddannelse: Tegne.- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1916-19; Akad. 191.9-23 under Sigurd Wandel. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1922; Raben-Levetzau 1929; Ronge 1932. Rejser: 1921 og 22 Tyskland; 1923 Frankrig. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1927; Sødrings Pr. 1933. Udstillinger: Charl. 1925-29, 31-39, 43, 45; Charl. Eft. 1922, 34 og 39; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Toronto, Canada, 1929. Stilling: Lærerinde ved Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder fra 1920.

Arbejder: Bolsjekonen (1927, Neuhausens Pr.); Havnebillede (1933, Sødrings Pr.).

Alma Dysteds Billeder fra Frankrigsrejsen er nærmest Cézannestudier; men fra samme Tid og Tiden efter har hun en Del Interiører og Figurbilleder i dæmpede graalige Toner, der viser hendes fine koloristiske Sans. Denne findes ogsaa i nogle senere Landskaber i lysere Farver, som er noget paavirket af Olaf Rude og Kræsten Iversen, og i nogle Eksteriører med Figurgrupper. O.S.

Düvens, Heinrich, -1700-, Maler. Navnet tyder paa hollandsk Afstamning.

Düvens kom omkring 1700 fra Danzig, hvor hans Fader var Maler, antagelig over Sverige, til Danmark og fik 1707 Borgerskab i Kbh.

Arbejder i Danmark: Portrættegn. af Præst ved S. Petri Kirke Barthold Botsae (1700, stukket af Bernigeroth); Tegn. af arkitektonisk Monument (1702, N. C. Moritz' Stambog i Det kgl. Bibl.); Malerier af Fr. IV (1703); af samme (Valdemars Slot) og af Chr. V til Hest (Kopi, 1705, sat.); kgl. Hofprædikant Hektor Gottfried Masius (Fr.berg, sikkert Forlæg for Stik); Christoph Bernhard v. Galen, Fyrstbiskop i Münster (Fr.borg) synes at bære hans Sign.

Düvens' Billeder er ikke fremragende Kunstværker, men helt habile, om end tørre, Deko-

rationsstykker i Tidens Aand. J.P.

Hans Werner i Saml., 1932, 78; Danm. Malerkunst, 1943 (under Dubens); Fr.borg Kat., 1943 (Sign. geng.).