Gabriel, Claus, - 1630

Gabriel, Claus, - 1630 - c. 54, Billedskærer. D. c. 1654 (før April 1655), vistnok i Hillerød. Forældre: Maler Hans Bennick (s. d.) i Flensborg og Hustru. Gift c. 1633 med Margrethe, som overlevede ham.

G. lærte Billedskærerfaget hos Henrik Lagemann i Kbh., og skønt denne ikke var Lavsmester, udstedte det kbh.ske Snedkerlav et Lærebrev af 20. Marts 1632; men da han s. A. vendte hjem til Flensborg, hvor han tog Borgerskab og 1633 købte Hus, nægtede Lavet her at optage ham, fordi han kun havde lært paa Kniven og ikke paa Høvlen. Dette affødte langvarige Stridigheder; hverken divergerende Erklæringer fra Lavene i Hamborg og Husum, Magistratens Mægling eller nye, for G. gunstige Erklæringer fra andre nordtyske Snedkerlav førte til noget Resultat, førend Chr. IV ved en Ordre til Magistraten af 16. April 1640 skaffede ham Anerkendelse. I øvrigt var han en stridbar Mand, der kunde bruge Kniv ogsaa i Slagsmaal og 1636-38 tjente som Soldat. Ved 1648 forlod han Flensborg og blev i sine sidste Aar Slotssnedker ved Fr.borg.

Arbejder (alle i Bruskbarok med Figurer og Relieffer): Altertavle og Døbefont i Glyksborg Slotskapel (omkr. 1635-42); Prædikestole i Sattrup (Sundeved) (1642), i Breklum (1646), i Bredsted (1647). Ogsaa de 2 nøje overensstemmende Altertavler i Sønder Løgum (1647) og Gørløse ved Hillerød (før 1654) maa tilskrives ham ligesom den 1654 fuldførte Altertavle i Ølstykke. - Snedker Hans Gabriel, der 1656 leverede Billedskærerarbejder til den nu for længst ændrede yderste Bro foran Fr.borg, var utvivlsomt hans Søn. C.A.J.

Utr. K. - Haupt, 111, 1889; Karl Stork i Die Helmat, 1932, 32-34; samme i Z. f. Schlesw. Holst. Gesch., 1933, 205; Kunstdenkmiiler, Kreis Sild Tondern, 1939; Kreis Husum, 1939.

Gabriel, Hans, - 1661 -, Bhgr. i Helsingør, formentlig en Broder til Cibber (sal.), blev 26.

April 1661 trolovet med Ellen Hansdatter (Marie Kirkebog). O.A.

Gabriel(sen), Peter, - 1631-47, Maler. D. kort før 26. Marts 1647. Fader: Maler Hans Petersen Bennick (se Bennick, Hans).

G. virkede som Portrætmaler i Flensborg. For Renovering af 6 kgl. Portrætter paa Raadhuset der fik han Betaling 12. Jan. 1631. Han udførte Begravelsesfaner til Mariekirken (1635) og Nicolaikirken (1636). J.P.

Haupt, 111, 1889.

Gabrielsen, Hans, - 1606-21 -, Bygmester. Begr. i Hornslet Kirke; efter en nu forsvunden Gravsten f. i Italien.

Da G. 1606-07 opførte et Kornhus ved Korsør Slot, boede han i Odense, og ved sin Død var han Borger i Faaborg. At han blev begravet i Hornslet Kirke, maa sikkert betyde, at han har haft Forbindelse med Rosenholms Ejer; dog har man ikke kunnet paavise hans Indsats ved Opførelsen af denne Herregaard. O.N.

Utr. g. - Marmora Danica, II, 1741, 152; Vilh. Lorenzen: Dansk Herregaardsarkitektur, 1921; samme: Rosenholms Bygmestre, 1937, 56.

Gabrielsen, Hans, Maler, se Bennick, Hans.

Gabrielsen, Inger Marie, f. 1898, Maler, Bhgr. F.2. Nov. 1898 i Kbh. Forældre: Maskinmester Niels Peter G. og Agnes Thiesen. Ugift.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1919 m. Grønvold som Lærer; opt. paa Akad. i Forsk. for Malere Okt. 1919; Elev her til 1921; undervist privat af Harald Hansen 1922-23; besøgte Akad. Bhgr.sk. som Elev af Utzon-Frank 1927 og 28 (2 Sem.). Rejser: 1925 Paris, bosat sst. 1935-40; 1930 Spanien; 1937 Italien, Grækenland. Udstillinger: Charl. 1938-39, 41-46; Kunstn. Eft. 1924, 26, 30; Utzon-Frank og hans Elever 1943.

Arbejder. Malerier: Fra en Have paa Samsø (udst. 1924); Selvportræt (udst. 1926). Skulptur: Buste af Worthington C. Ford (1937. tilh. et videnskabeligt Selskab i Amerika); Barne-

statuette (udst. 1943); Liggende Kalv og Kalvegruppe (Keramik, udst. 1943); Portrætbuster. Red.

Gad, Harald Blicher, 1884-1940, Arkitekt. F. 12. Dec. 1884 i Odense, d. 26. Sept. 1940 paa Fr.berg, Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Grosserer Hother Claus G. og Thora Christiane Blicher. Gift 22. Maj 1914 med Ellen Marie Hansen, f. 8. Sept. 1884 i Kbh., d. 3. Aug. 1933 sst., D. af Bankkasserer Peter Ursin H. og Julie Marie Kathrine Kyhn.

Uddannelse: Tømrersvend 1906; Afgang fra Tekn. Sk. i Kbh. 1906; opt. Akad. Sept. 1907; Afgang Maj 1917; Medhjælper hos Magdahl Nielsen 1906; hos Poul Holsøe 1907-10; hos Gotfred Tvede fra 1910 (for denne Konduktør bl. a. ved Finsens Lysinstitut (1920-22), ved Ø.K.s Bygning paa Strandboulevard (192223) og ved Ombygn. af Moltkes Palæ forHaandværkerforeningen). Stipendier: K. A. Larssen 1917 og 18. Rejser: 1911 Tyskland; 1919 Sverige; 1921 Italien. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Charl. 1920-21.

Arbejder: Banken for Grenaa og Omegn (1920); Børnesanatorium ved Sukkertoppen,

Grønland (1925); Ortopædisk Hospital i Kbh. (1933-35); Ortopædisk Hospital i Aarhus (1938-40, s. m. C. F. Møller); Udvidelse af Diakonissestiftelsen; Udvidelse af Ø.K.s Hovedbygning; Funktionærbolig ved Amtssygehuset i Rønne (1940, s. m. Groth Hansen). Projekter:

Et Høstblomstsanatorium (1. Pr. 1912); Politikens Konk. om Sommerhuse (2. Pr. 1912);

Raadhus i Skagen (1. Pr. 1918, s. m. ArpNielsen); Kommuneskole i Gladsakse (1. Pr.1919, s. m. Arp-Nielsen); Bank i Grenaa (1. Pr.1919). A.G.J.

Arch., 1910-11, 288, 293 og 294 (Kystsanatorium); 1911-12, 411 og 15 (Sommerhuse); 1919, 103, 142 og 144 (Skole i Gladsakse), 138 (Djurslands Landmandsbank); 1920, 24 (Rand- og Domhus i Skagen); Ark. M., 1935, 129 og 148 (Ortopædisk Hospital); 1941,1-16 (samme), 78-80 (Funktionærbygning ved Amtssygehuset i Rønne); Ark. U., 1939, 68 (Centralsygehus for Randers); 1940, 193 (Nekrolog).

Gad, Mogens, 1887-1931, Maler. F. 25. Febr. 1887 i Kbh., d. 31. Dec. 1931 sst., begr. sst. (Holmens). Broder til Harald G. (s. d.). Gift 9. Juni 1917 i Helsingør med Koncertsangerinde Eleonora (Nora) Theodora Rasmine Ele, f. 12. Jan. 1888 i Randers, D. af Smedemester Anton Rasmussen og Cecilie Andersen. Navneforandring 27. Juni 1914.

Uddannelse: I Malerlære i Kbh. 1903; besøgte Tekn. Sk. (under H. Grønvold) og blev opt.paa Akad. Sept. 1905; Afgang 1911; Elev af Otto Haslund, Frants Henningsen Viggo Johansen og Julius Paulsen; besøgte den sidstes Malersk. Okt. Sem. 1913. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1919. Rejser: 191112 Paris og Bretagne; 1920-21 Frankrig og Italien; 1925 Svejts. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1911, 15; Charl. 191732 (15 G. m. 42 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28, 32 (retr.); 18. Nov. Udst. 1921 og 42; Helsingfors 1928; Forum 1929; Sep.udst. 1923 og 35. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1923. Hverv: Sekretær f. Malende Kunstneres Samf. 1927-29, Formand for samme 1929-31; Medl. af Charl. Censurkom. 1927-28; medvirkende ved Udst. i Helsingfors 1928 og Forumudst. n. A.

Arbejder: Bretagnepiger i Søndagsdragt (1911-12); Kristus velsigner de smaa Børn (1919, Hem Kirke); Jesus' Samtale med den kananæiske Kvinde (1923, Villingerød Kirke); Septemberdag paa Lolland Nielstrup (1923), Gudstjeneste i den katolske Kirke i Maribo (1925), Polakker udenfor den katolske Kirke i Maribo (1925) (alle Maribo Mus.); Selvportræt i Sne (1926); Foraarsdag i Haven (1927; Kolding Mus.); Vinterbillede (1931); Vinter i Haven (Haderslev Centralbibliotek, skænket af N. C. F. 1936).

Mogens Gads Kunst var præget af den omhyggelige Uddannelse og hans kultiverede og nøgterne Naturbetragtning. Stærkest Indflydelse paa hans maleriske Udtryksform synes Julius Paulsen at have haft. G. var dennes Rejseledsager paa flere Studierejser. Han har af ham lært det indgaaende Valørstudium, Atmosfærens Indflydelse paa Farven. Hans Billeder er ofte sløret af en blaa Dis, der kun lader de forreste Lokalfarver klinge kraftigt igennem; det er en intimt betonet Kunst uden de kraftige og iøjnefaldende Virkninger. Han var en sikker Tegner og kunde komponere et Figurbillede med megen Livfuldhed. I Altertavlerne lagde han en stærkere Vægt paa Linieføringen, men var her i nogen Grad ude over de Emner, hans mere intimt betonede maleriske Opfattelse gjorde ham selvskrevet til. Med sit friske Initiativ og sine mange Ideer tog han livligt Del i den mere praktiske Side af Kunstlivet. H.M.

Børsen 16. Marts 1920; København 22. Nov. 1923; Nat. tid. 15. Marts 1925; Pol. 30. Dec. 1931; Berl. Tid. 30. Dec. 1931 (K. Flor og Mindeudtalelser); Kristeligt Dagbl. 31. Dec. 1931; Pol. 19. Marts 1932 (Harald Moltke); Aksel Jørgensen og Julius Paulsen i Saml. 1932, 16; Harald Moltke: Mogens Gad, 1934; Berl. Tid. 23. Jan. 1935; Kunsthandler-Bladet,

Aug. 1946, 11-15. (Erindringer fra Bretagne).

Gade, Svend Lauritz, f. 1877, Teatermaler, Sceneinstruktør. F. 9. Febr. 1877 i Kbh. Forældre: Vejerassistent Anton Jacob Mathias G. og Philippa Victoria Julie Wiberg. Gift 21. Jan. 1910 i Berlin med Operasangerinde Catharina (Carin) Gillberg, f. 3. Jan. 1886 i Stockholm, D. af Direktør Nils Gustaf G. og Catharina Wallman.

Uddannelse: 1891 Elev paa Det kgl. Teaters Malersal hos Vald. Gyllich; besøgte desuden Tekn. Sk. Rejser: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Amerika, Norge, Finland, Island m. fl. Udstillinger: Hovedsagelig Teaterudst. rundt omkr. i Verden. Embeder og Hverv: 1898-1901 Teatermaler ved Nationalteatret i Kristiania og 1901-04 ved Den kgl. Opera i Stockholm; 1904-22 kunstnerisk Raadgiver og Sceneinstruktør i Berlin; 1922-29 Instruktør i New York og Hollywood; fra 1930 Sceneinstruktør og Teatermaler ved Det kgl. Teater.

Paa Det kgl. Teaters Malersal hos sin Onkel Vald. Gyllich fik Gade en solid Uddannelse som naturalistisk Teatermaler. Efter endvidere at have arbejdet under Teatermalerne Carl Lund i Kbh. og Jens Vang i Kristiania blev han i Berlin kunstnerisk Raadgiver for Kleines Theater Neues Schauspielhaus, LessingTheater m. fl. Her blev G. en talentfuld Repræsentant for den Fornyelse af hele Scenebilledet og det teatertekniske Apparat, som ikke mindst Max Reinhardt havde været med til at skabe. Efterhaanden fik han baade som Sceneinstruktør og Teatermaler et saa kendt Navn, at man ogsaa i andre Lande blev opmærksom paa hans betydelige Evner til at give dramatiske Værker af højst forskellig Karakter en virkningsfuld og karakteristisk Ramme. 1922 blev han kaldt til New York og drog herfra til Hollywood, hvor han virkede som Filmsinstruktør. Paa Det kgl. Teater havde G. bistaaet Johannes Poulsen ved Iscenesættelsen af Det gamle Spil om Enhver og Aladdin og desuden paa Dagmarteatret faaet betydelig Iscenesættelsessucces med Strindbergs Et Drømmespil og Advent samt Goethes Faust. Fra 1930 har han virket ved Det kgl. Teater som Sceneinstruktør baade ved Operaen og Skuespillet og har bl. a. skabt den dekorative Ramme til Gloria Arsena, Komedianter, Hamlet, Stor Staahej for Ingenting, En Tjener og to Herrer, Orfeus i Underverdenen, En Sjæl efter Døden, Fiskerne, Nederlaget, Per Gynt og Brand (Aarhus Teater). Dekorationsskitser i Teatermus. T.K.

Teatret, X, 1911, 97-99; Svend Gade: Mit Livs Drejescene, 1941.

Galatius, Frode Laurids, f. 1890, Arkitekt. F. 1. Nov. 1890 paa Fr.berg. Forældre: Kommunelærer Frederik Carl Christian G. og Boline Thomine Sørensen Holt. Gift 21. Dec. 1925 med Inger Taarnby, f. 20. Aug. 1893 i Kbh., D. af Malermester, senere Papfabrikant Niels Jensen T. og Camilla Sophie Reiermann.

Uddannelse: Svendeprøve som Tømrer 1910; arb. som Tømrersvend 1910-17; Afgang fra Tekn. Sk. 1917; opt. paa Akad. Maj 1918, besøgt dette til 1924; selvstændig Virksomhed fra 1926. Rejser: Tyskland, Norge, Sverige. Hverv: Medlem af Repræsentantskabs- og Kontrolkomité for Kreditfor. for industrielle Ejendomme.

Arbejder: Nordsjællands Bank i Helsinge (1923); Kirke, Sygehus, Præstebolig og Udsalgs-

sted i Thule (1929, s. m. E. Rosenstand); Ombygning af Amagerbankens Sundbyafdeling

(1930); A/S Høeghs Lakridsfabrikker, Rodosvej 47 (1930-39). Beboelsesbygningerne: Filips-

gaard (1931), Torvebo (1933), Grønnebo, Højdebo og Jacobsgaard (1934) (alle paa Sundby

Torv); halvhøj Bebyggelse paa Hjørnet af Rebekkavej og Judithsvej i Hellerup (1933); Park-

bebyggelserne Søparken (1935) og Vaaren (1941) ved Backersvej og Sorrentovej; Boligkarré Englandevej-Lærdalsgade, Carl F. Petersens Kontor- og Lagerbygning, Gl. Køgevej 65, Nordsjællands Bank i Gilleleje samt eget Hus, Rosevej 5, Charlottenlund (alle 1935); Amagerbankens søndre Afdeling, Amagerbrogade 173 samt Ombygning af Amagerbankens Hovedafdeling, Amagerbrogade 25 (begge 1936); Amagerbankens Dragørafdeling og Ombygning af Islands Brygge Afdelingen (1937); Møllelængen paa Hjørnet af Amagerbrogade og St. Møllevej, Bebyggelsen Englandsvej - Peder Lykkes Allé samt Fabrikbygning for Glent og Co., Vojensvej 8 (alle 1939); A/S Amagerbanens Værksteds- og Garageanlæg, Kastrup Station (1940); Kædehusbebyggelsen Præstebakken ved Virum Stationsvej (1947). Red.

Ark. U., 1933, 30-32 (Rebekkavej, Hellerup); 1934, 170-71 (Statslaanshuse); 1939, 36 (Englandevej); 1940, 223 og 1941, 7 (Statslaanahuse); Ark. M., 1936, 145 (Lejlighedstyper); 1937, 157-61 og 162-64 (Amagerbank Søndre Afd. og Hovedafd.); Bygge Forum, 1940, 241-42 (Parkbebyggelse, Amager); O. Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 53-56 (Møllelængen).

Galle Jensen, Torben, se Jensen, Torben.

Galli, Elias, - 1663-1705 -, Maler. Bosat i Hamborg, maaske S. af Lavsmaler Jürgen Hahn.

G. har formentlig arbejdet for Fr. III og hans Dronning. Et Par legemsstore Portrætter af Baron Oluf Rosenkrantz og Hustru Birgitte Krabbe paa Krabbesholm (vel fra 1660) er udf. af ham (i E. F. S. Lund er Sign. fejlagtig læst som Gallencamp). Han malede ogsaa Landskaber, Stilleben og religiøse Billeder. Antagelsen om hans Forbindelse med Gottorp er usikker Derimod blev hans Navne og formentlig ogsaa Søn (-1703-17-) gottorpsk Hofmaler, men synes mest anvendt ved alm. Malerarbejde. Han har malet et Portræt af Præst i Itzehoe Johannes Volckmar. Det er muligvis Faderen, som 1705 har malet en Altertavle (Helvedesfremstilling) til Mariakirken i Husum, sign. E. G. in Hamborg; den angives senere flyttet til Horsens Kirke, men findes ikke der nu. O.A.

Th. u B. - Haupt, III, 1889; A. Lichtwark: Das Bildnis in Hamburg, I, 1898; B. F. S. Lund, IX, 1903, 86; Harry Schmidt: Gottorffer Künstler I-II, 1916-17 (Quell u. Forsch IV-V).

Galster, Henrik Ludvig, 1826-1901, Miniaturemaler. F. 22. Jan. 1826 i Nørre Sundby, d. 24. Juni 1901 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Købmand, Agent Johan Georg G. og Elisabeth Charlotte Marine Castonier. Ugift.

Uddannelse: Kom 20 Aar gammel 1846 til Kbh.; lærte Miniaturemaleri hos Joh. Møller og Oliemaleri hos Const. Hansen; kom 1850 ind paa Akad. i 2. Frihaandssk., hvor han forblev til 1852. Rejser: 1848 Stockholm s. m. Joh. Møller, med hvem han 1854 besøgte London. Udstillinger: Akad. 1850-59 (6 G. m. 29 Arb.).

Arbejder: Finansminister Christian Ditlev Luttichau (sign., Miniature, Fr.borg); udførte

for det danske Kongehus en Række Miniatureportrætter til Brug ved officielle Gaver, af hvilke en Del gik til Rusland; har desuden malet store Oliebilleder af officielle Flaade-

begivenheder bl. a. Den engelske Flaade, som gør Honnør for Kongen paa Yderrheden (1886); Arb. i Øregaard Mus.; virkede desuden en Tid som Fotograf. G.L.

Berl. Tid. 2. Sept. 1865: E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912.

Galster, Johan Georg Castonier, f. 1910, Bhgr. F. 9. April 1910 i Thisted. Forældre: Amtsfuldmægtig, senere Overretssagfører og Forlægger Johan Georg G. og Gerda Westergaard. Gift 3. Marts 1934 i Gladsakse med Karen Johanne Plum, f. 20. Sept. 1912 paa Fr.berg, D. af Ingeniør Niels Munk P. og Hanne Thiele.

Uddannelse: Student 1928; dimitt. fra Bizzie Høyers Tegnesk. til Akad.; opt. Sept. 1930 i Bhgr.sk. og besøgte denne til 1933; lille Guldmed. Jan. 1944. Stipendier: Ronge 1933 og 39; Carl Jul. Petersen 1934; Hjelmstjerne-Rosencrone 1937; Akad. 1940, 42, 44 og 45; Bielke 1941; Dalsgaard 1943. Rejser: 1930 London; 1939 Paris, Berlin. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932, 39-40; Charl. 1940-41, 46; Charl. Eft. 1941, 46; Bhgr.sammenslutn. 1933, 35 og 38 (Kbh. og Oslo); Utzon-Frank og hans Elever 1943; Sep.udst. 1940 (s. m. Ole Hein).

Arbejder: Hroar og Helge (1939, Raadhustorvet i Roskilde, 1. Pr. i Konk. 1933); Eva (Kunststen, 1941, Skive Mus.); 2 Bronzestatuetter (1938 og 40, købt af Undervisningsministeriet); Udkast til Udsmykning af Universitetets anatomiske Institut (1. Pr. 1942); Adam og Eva (Gips, 1943, lille Guldmed. 1944); Madonnagruppe (Bronze, 1945, opst. i Thisted af Thybofonden); Frihedsmonument (Neksø Sandsten med Marmorrelief, 1946, opst. i Park i Brabrand).

Gennem Roskilde-Konkurrencen kom Johan Galster ind pas Problemet Figurgrupper. Med sin eklektiske Arkaiseren og sin Manierisme er Hroar og Helge et Skolearbejde fra Utzon-Franks Kreds; dets Fortjenester ligger i Kompositionens arkitektoniske Opbygning i Tilknytning til Stedet, hvor den staar. I de to senere ligeledes legemsstore Grupper har G. ligesom Utzon-Frank søgt en mere naturret Plastik med en knap og stram Form og aabent Blik for Bevægelsens Betydning. S. S-z.

Tilsk., 1935 1, 159, 183; Bertel Budtz-Müller 1 Saml., 1938, 179-81; Nat.tid. 12. Jan. 1944 (J. Zibrandtsen); Pol. 12. Jan. 1944 (g. Borchsenius).

Gambarini, Carl August, - 1734 -, Maler, antagelig fra Bologna, fik 31. Dec. 1734 1000

Rdl. for 4 Billeder. Red.

Utr. g.

Gamborg, Knud Frederik, 1828-1900, Tegner. F. 30. Juni 1828 i Tikøb, d. 3. Jan. 1900 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Residerende Kapellan i Tikøb, senere Sognepræst i Stenløse og Viksø Frederik Vilhelm G. og Sophie Vilhelmine Thomsen. Gift 28. Okt. 1865 i Kbh. med Mary Sophie Elisabeth Jess, f. 5. Nov. 1837 i Kristiania, d. 13. Marts 1923 i. Kbh., D. af kgl. Berider, senere Postfører Carl Benedictus J. og Marie Elisabeth Sophie Battier.

Uddannelse: Var Vinhandlersvend, blev Okt. 1848 opt. paa Akad. og besøgte dette i 1/2 Aar; maatte derpaa paa Grund af ændrede økonomiske Forhold afbryde Undervisningen og nedsatte sig som Vinhandler; opgav 1857 atter Handelen for paa ny at søge ind ved Akad. (Okt. s. A.); fik 1861 den lille Sølvmed.; forlod ved Slutningen af 1862 Akad. Rejser: 1862 Norditalien; har senere besøgt Norge og S. Petersborg.

Oprindelig var det Gamborgs Plan at blive Maler. Han modtog en større Bestilling fra Grev Moltke-Bregentved, men slog sig dog snart - oprindelig af økonomiske Grunde paa Vittighedspressen som Tegner. Den viede han sin væsentligste kunstneriske Virksomhed og tegnede bl. a. til Ill. Tid., Punch og Puk. Han medvirkede ogsaa ved Bogen: Fra Kom-

merceraadens Mappe (1889) med humoristiske Tegn. og har illustreret J. Davidsen: Fra det

gamle Kongens Kjøbenhavn (1880-81). Tegn. i Teatermus., Øregaards Mus. samt Kolding

Mus. (Amfiteatret i Pola); grafiske Blade i Kbst.saml. T.H.C.

Ill. Tid., 1899-1900, 91-93; Berl. Tid. 4. Jan. 1900; Laura Nielsen: Den danske Bog, 1941; Danske Streger, 1946.

Gammelgaard, Albert Holger Kirstein, f. 1897, Maler. F. 27. Juni 1897 i Vester Hassing. Forældre: Slagtermester Hans Poulsen G. og Marie Karoline Kathrine Jensen. Gift 16. April 1926 i Kbh. med Elisabeth Marie Zierau, f. 2. April 1899 i Aarhus, D. af Blikkenslager Christian Hendrik Z. og Marie Petersen.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. i Kbh. 1924; derefter Elev af Hans Knudsen i 1925. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1935, 36, 42; Foltmar 1942. Udstillinger: Ung dansk Kunst, Studenterfor., 1931; Kunstn. Eft. 1931-34; Charl. 1932-35; Kammeraterne fra 1935; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936, 40; Gøteborg 1943; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946; Sep.udst. 1932, 37, 42.

Arbejder: Moder og Barn (Kolding Mus.); Peter (1932); Markfelter (1941) (begge Vejle Mus.); Have i April (Esbjerg Mus.); Opstilling (købt af N. C. F. 1938); Sne (Birkerød Statsskole); Portræt af Overlæge Winther (Fr.berg Hospital); Sypigen (1942); Dame (1944, Kunstmus.); Figurstudie (1946, Esbjerg Mus.); Grafik i Kbst.saml.

Gammelgaard er en fin og kultiveret Maler, hvis indtrængende Valørmaleri undertiden kan bringe Giersing i Erindring. Hans Figurbilleder og Landskaber er oftest sat op i ganske fas, fint afstemte Toner inden for en meget behersket Farveskala. Hans Natursyn er lyrisk bestemt, og hvor han er bedst, kan han fas Farven til at klinge med Følsomhed og Ynde. Hans Kolorit kan undertiden virke nedstemt, men ejer ikke desto mindre baade Fylde og indadvendt Kraft. Ikke mindst hans Landskaber fra Lynge Overdrev, hvor G. var bosat 1938-44, jævne Udsigter over Marker med lysende Veje. viser hans betydelige koloristiske Egenskaber og hans Evne til at opbygge en enkel, summarisk Billedvirkning. H.M.

Berl. Tid. 2. Dec. 1932 (g. Flor); P. Uttenreitter i Konstevy, 1937, Nr. 2, 64; Ekstiab1.21.Okt.1946(Ole Vinding).

Gamst Jespersen, Henrik, se Jespersen, Henrik.

von Gandersen, Lydermand, - 1621

Stukkatør, fik 26. Juli 1621 431/2 Dl. for at have stukkeret 29 Rammer i Loftet i Riddersalen paa Rosenborg (til Anbringelse af de senere nedtagne, endnu delvis eksisterende Malerier af Frantz Clein m. fl.). G.B.

Friis: Saml., 1872-78; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914.

Ganssog, Johannes, - 1592 -, Bhgr. fra Frankfurt an der Oder, formentlig S. af Maler Hans Gansauge i Breslau.

Prædikestolen i Lunds Domkirke, om hvis Opstilling Domkapitlet sluttede Kontrakt med

G. 1592, har han sign. pas Bærekonsollerne med fuldt Navn og Hjemsted: +Francofurten-

sis ad Oderam*. Det anselige Renæssanceværk af Sandsten og sort Kalksten har 5 Ala-

bastrelieffer med nytestamentlige Scener samt pas Himlen en Række Statuetter. Andre sikre Arbejder af G. kendes ikke. Maaske er han identisk med Billedskærer Johs. el.

Hans v. Gantzow, der 1587-89 skar et +Comportument* til Kronborg Kirkes Kongestol og

2 Hjortehoveder. C.A.J.

Friis: Saml., 1872-78 (se Gantzov, Hans); Gregor Paulsson: Skånes dekorativa konst, 1915, 107-38.

Garde, Fanny Susanne, 1855-1928, Maler. F. 20. Febr. 1855 i Nørre Løgum, d. 29. April 1928 i Kbh., begr. pas Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Sognepræst, sidst i Søborg og Gilleleje Peter Christian G. og Augusta Charlotte Margrethe Lawaetz. Ugift.

Uddannelse: Elev paa Tegn.sk. f. Kvinder 1876. Rejser: Italien, Frankrig, England og Tyskland. Stipendier: Statsunderstøttet Studierejse i Uddannelsesaarene. Udstillinger: Paris 1900; Berlin 1910-11; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Paris 1925; desuden deltaget i Bing & Grøndahl Udst. i Ind- og Udland. Udmærkelser Guldmed. ved Verdensudst. i Paris 1925.

Arbejder: Vase, Juleroser (1897, tilh. Kunst Industrimus., Oslo); Vase, Alpeviol (Mus. i Hamborg); Vase, Frøbid (1900, Mus. i Bergen); Vase, Frugtblomst (Mus. i Frankfurt) (alle i gennembrudt Porcelæn); krakeleret Vase (1927, Nationalmus. i Stockholm); dekorative Blomstertegn. (Kunstindustrimus. Kbh.); Arb. i Bing & Grøndahls Eje; har desuden udf. omfattende Arbejder inden for Fabrikkens Brugsporcelæn, bl. a. det kendte Maagestel.

Fanny Garde blev efter endt Uddannelse Lærerinde paa Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. 1886 knyttedes hun gennem Pietro Krohn -til Bing & GrønahlsPorcelænsfabrik s. m. Effie Hegermann Lindencrone, med hvem hun gennem Aarene havde et nært Samarbejde. Fanny G.s første Arbejde var Dekoreringen af Krohns Hejrestel (udst. Paris 1900). Hun var især beskæftiget med Underglasurmaleriet og senere det krakelerede Porcelæn og blev paa disse Omraader en af Fabrikkens mest virksomme Kunstnere, teknisk sikker med udpræget Sans for det Materiale, hvormed hun arbejdede. Et særligt Vidnesbyrd herom er hendes Vaser i gennembrudt Porcelæn med danske Blomstermotiver, hvor en egenartet Reliefvirkning opnaas. V. d.

T. f. Kunstind., 1895, 139; Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik, 1853-1903,1903; Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik 1853-1928, 1928, 20, 31, 80; Nat.tid. 30. April 1928 (Ebbe Sadolin); Berl. Tid. 1. Maj 1928 (Axel Locher).

Garde, Harald, 1861-1933, Arkitekt. F. 26. Juni 1861 paa Fejø, d. 28. Aug. 1933 i Kbh., Urne paa Vestre Kgd. Broder til Fanny G. (s. d.). Gift 20. Maj 1922 i Kbh. med Olga Isaacsen, f. 16. Marts 1873 i Kbh., D. af Fabrikant Wulff I. og Hanne Hansen.

Uddannelse: I Tømrerlære i Hillerød; Elev af Chr. V. Nielsens Tegneskole og paa Tekn. Inst.; opt. paa Akad. Maj 1878; Afgang Maj 1885; Konduktør hos Albert Jensen i fl. Aar. Udstillinger: Charl. 1887; Paris 1889.

Arbejder: Blegdamsmøllen i Kbh.; Præstegaard i Stavreby; Stationsbygninger ved Kalvehavebanen (1897).

Garde overtog senere Kbh.s Stukfabrik og holdt derefter helt op at virke som Arkitekt.

Ark. U., 1933, 168 (Nekr.). A.G..J.

Gardette, la, se la Gardette.

Garmein, - 1822 -, Porcelænsmaler, virkede omkr. 1822 paa Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han - uden større Kunst - skal have dekoreret Porcelæn med Landskaber. En Tallerken, der bærer hans Sign., forestiller en gotisk Kirke omgivet af Træer.

T.H.C.

A. Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911, 265, 275.

Garnaas, Jørgen, se under Grund, Johann Gottfried.

Garstenbüttel, Ulrich, - 1643-46 -, Kontrafejer i Nykøbing F., omtales i den udvalgte Prins' Regnskaber 1643-46 som Leverandør af finere Maleriarbejde (Hjortehoved, Fanestænger o. 1.), men ogsaa af Oliemalerier (En Ko). En Oluf G. omtales samtidigt.

O.A.

Utr. B. - O. Andrup i g. Aa., 1920, 102; H. Hjelholt: Falsters Hist., I, 1934, 249.

Garstenkorn, Harmen, - 1604 -, Billedskærer, har med fuldt Navn sign. et Opstandelsesrelief i sit eneste kendte Værk: Prædikestolen i Bogense Kirke (1604).

Trap, 4. Udg. C.A.J.

Gaser, Nicholas, - 1670 -, Maler, hjemmehørende i Frankfurt am Main, skal c. 1670

have arbejdet for Hoffet i Kbh. og her udført Landskabsmalerier i Miniature. G.B.

Weinwieh, 1829.

Gauguin, Jean René, f. 1881, Bhgr. F. 12. April 1881 i Paris. Forældre: Maler Paul G. (s. d.) og Hustru. Gift 1° 21. Dec. 1913 med Clara Sophie Feddersen, f. 30. Sept. 1889 i Kbh., D. af Læge Gustav F. og Gottfrida (Frida) Lorentzen Holm. Ægteskabet opløst. 2° med Sys Poulsen (se G., Sys). Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Forlod Skolen 1895; blev derefter frivillig Lærling i Marinen i 11. Mdr.; kom i Snedkerlære hos Sophy A. Christensen; Svend 1903 (Sølvmed.); studerede under sine Rejser Kunst bl. a. i Museerne i Grækenland og Paris, virkede en Tid som Møbelsnedker i Kbh., men begyndte omkr. 1910 at arbejde med Smaaskulpturer i Træ; som Billedhugger Autodidakt. Stipendier: Ronge 1913, 14; Akad. 1917, 20; Ancker 1921; Raben-Levetzau 1922. Rejser: c. 1904-06 München (2 Maaneder), Athen (2 Vintre); c. 1907 Columbia; c. 1908 til c. Foraaret 1909 Pyrenæerne, Paris, Madeira; 1921 Gmunden; 1927 Sevres; omkr. 1930 Frankrig (Cykletur Lyon,Avignon, Narbonne, Toulouse, Orleans, Paris, Dunkerque, Esbjerg, Kbh.); 1936 Portugal; 1937 Paris. Udstillinger: Den frie Udst. 1911, 1911 (Eft.), 12; Charl. 1914, 16-17, 19-21, 23, 37-44, 46; Kunstn. Eft. 1920-21, 23; Grønningen 1915, 21-22, 26, 29-33; Miinchen 1913 (Sturm-Ausstellung); Høstudst., Oslo, 1915-16; Stockholm 1918, 19 (Liljevalch); Gøteborg 1923; Paris 1924 (Olympiske Lege), 25 og 37 (begge Verdensudst.); Brooklyn 1927; Forum 1929; Barcelona 1929; Edinburgh 1934; Amsterdam 1934; Bryssel 1935; Riga 1936; Biennalen 1936; Ungarn 1936; Bucarest 1936-37; Belgrad 1937; Oslo 1938; New York 1939; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo, 1946; Sep.udst. i Oslo 1912. 18; i Kbh. 1913, 18, 36, 38, 41, 43; i Sévres 1927; i Stockholm 1928. Udmærkelser: Olympisk Sølvmed., Paris, 1924; Grand prix for Keramik, Paris, 1925. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1919, af Akad.raadet 1922-28. Stillinger: Fra Okt. 1923 ansat hos Bing & Grøndahl.

Arbejder. Træ Røveren paa Korset (1911); Siddende Harmonikaspiller (udst. 1917). Bronzestatuetter: Blodhundehvalp Pedro (tre forsk., 1911); Gaucho til Hest (1912); Jockey springer over galopperende Hest. Statuetter af dansende Mænd og Piger, af siddende Piger) 2 fra c. 1914 i Nasjonalgall. i Oslo), Kentaurer (alle 1914), af Gazeller, springende Antiloper, Traner og Flamingoer; Pukkeltyr (udst. 1916); Portrætstatuette af Carl Holsøe (1917). Andre Skulpturer: Buste af Carl Holsøe (udst. i Ibenholt 1917, købt .i sort Marmor til Kunstmus. 1919); Bokser (1921, udst. i Gips og Cement paa Kunstn. Eft. s.A., paa Grønningen 1922; opst. i Bronze med omarbejdede Fødder i Kunstmus.s Haveanlæg; olympisk Sølvmed. i Paris 1924); Abehoved (Granit, udst. 1919). Keramik: Fire Evangelistfigurer, Kristus paa Æslet, otte Relieffer af Kristi Liv (alle , Tinglasur, Gmunden 1921); En Yngling (udst. Kunstn. Eft. 1923, Kunstmus.); Adam og Eva (Mus. i Sévres), Medusa (Hoved), Europas Bortførelse (Nationalmus., Stockholm), Døende Tyr (Kunstindustrimus.) (alle udst. Paris 1925 i Roche céramique fra Bing & Grøndahl); Europas Rov, Søridderen, Bølgernes Leg, Rosernes Seng (alle udf. hos B. & G. 1927, Fajancegrupper med Emaillefarver ved Pola Gauguin, alle Nationalmus., Stockholm); Ølhunden (c. 1928, glaseret Stentøj fra B. & G.); Næsehornsfugl (1929, Roche céramique fra B. & G.); Hoved af en Zebu-Okse (1936, glaseret Stentøj fra B. & G., Kunstmus.); Elefanten Ø.K. (Roche ceramique, Vejle Mus., skænket af N. C. F. 1938); Tigerhoved (udst. 1939, Roche ceramique med Farver). Keramiske Statuer og Grupper: Havmand og Havfrue (1928, Fontæne i Porcelæn, udf. hos B. & G. i 3 Ekspl., opst. henholdsvis i Tuileriehaven i Paris, Kilden i Aalborg og hos Etatsraad Wilh. Hansen, Ordrupgaard);Havhesten (1932, Fontæne i Porcelæn fra B. & G., opst. i Kbh.s Svømmehal); Torso (udst. 1933 Nasjonalgall., Oslo); Malajbjørn (1933, polykromt glaseret Stentøj fra B. & G., opsi. som Springvandsfigur ved Svendborg zoologisk Mus.); Keramikeren (1937, Roche ceramique fra B. & G., Ekspl. opst. i Tivoli, Kbh. og i Aalborg); Tiger (1941, polykromt glaseret Stentøj fra B. & G.). Bronze-Statuer og -Grupper: Fodboldgruppe (1935, opst. ved Aarhus Stadion); Fodboldspiller (opst. i Fælledparken af Kbh.s Kommune); Raadyr, der klør sig, og Raa med diende Kalv (begge opst. 1939 ved Lindevangens Haveby, Virum; sidstnævnte tillige opst. i Aalestrup Lystanlæg (Viborg Amt), Gave fra N. C. F. s. A.). - Radioguden (1931, polykromt Marmor, Statsradiofoniens Bygning, Tordenskjoldsgade); Udkast til Var. tegn for Kbh. (Taarn af tekn. Porcelæn og Bronze udst. i forsk Form paa Kunstn. Eft. 1922, Grønningen 1932 og Charl. 1946); endvidere Arbejder i Kbst.saml., Kunstindustrimus. og Mus. i Gøteborg, Malmø og Zürich. Træsnit (bl. a. 10 fra Christiansø 1914).

Jean Gauguin kom til Danmark 1884, da Moderen bosatte sig her for stedse med Børnene. Hans Snedkeri førte ham snart til at arbejde med Træskulptur, og under Indflydelse af Kai Nielsen med hvem han paa den Tid sluttede nært Venskab, opgav han Haandværket. Han havde egentlig straks sin egen summariske, tæt sammenhængende Form. Det blev iøjnefaldende, da han hurtigt gik over til Bronzen. Hans Gennembrud faldt paa Grønningens første Udstilling 1915, hvis mærkeligste Oplevelse blev en anselig Samling Bronze-Statuetter fra G.s Haand, baade Menneskefigurer og Dyr i stærk Bevægelse og plastisk set paradoksale Stillinger. Det var Iagttagelser over Bevægelse (Øjebliksbilleder) eller Balance-Studier, men fostrede i en frodig Fantasi og krydrede af et grotesk Lune med et eksotisk Anstrøg. Tillige havde disse Ting faaet en yderst raffineret Udførelse ved Hjælp af usædvanlige Forgyldninger og Patineringsmetoder (Glødning og Anløbsvarme). Denne stoflige Søgen præger i det hele taget hans Arbejde saaledes hans Valg af sjældne Træsorter og hans Behandling af haarde Stenarter i de Tilfælde, hvor han tog Opgaver i Plastikkens gængse Teknik. Det sidste skete ret sjældent i hans tidlige Aar. Statuen af Bokseren (1921) er dog et Hovedværk inden for den samtidige Kreds, ikke nogen Sportsskildring, men i Virkeligheden et Øjebliksbillede i kolossalt Format af en vred Mand. Med sin lunefulde Teknik og sine overraskende Muligheder blev Keramikken G.s foretrukne Omraader efter et Ophold i Gmunden 1921, hvor han paa Sleiss' keramiske Fabrik udførte en Række Arbejder i Fajance med Tinglasur (Grønningen 1922). Med Henblik paa Verdensudstillingen i Paris knyttede Bing & Grøndahl ham til sig 1923, og han har siden været en af Fabrikkens førende Kunstnere. Med faa Undtagelser er hans Arbejder modellerede direkte i den keramiske Masse og stofligt prægede snart af hans personlige Indgreb i Materialets Sammensætning, snart af Glasur- og Farve-Sammenstillinger. En speciel Stentøjsmasse (Chamotte), Roche céramique, som han anvendte uglaseret vakte Opsigt i Paris 1925 og medførte en Række udenlandske Museumsindkøb. Dens tekniskæstetiske Muligheder udnyttedes genialt i Næsehornsfugl (1929). Senere - efter et ærefuldt Gæsteophold ved Sévres-Fabrikken 1927 - gik han over til ogsaa at benytte forskelligt farvede Glasurer, og der har været en stigende Tendens hos ham til at drive Keramikkens Muligheder op til Yderpunkter, baade teknisk (de to kolossale Fontænegrupper 1928 og 1932) og i en dristig Polykromi (Tigeren 1941). Hertil slutter sig de to Fodboldspiller-Statuer fra omkr. 1935, hvor baade hans Bevægelses-Studier og Bronzens Ydeevne sættes paa Spidsen i det store Format.

S.S-z.

Pol. 26. Okt. 1910 (N. Lützhøft); Carl V. Petersen i Tilsk., 1918 I, 348-54 (optrykt i samme Forf.: Afhandlinger og Artikler, 1939); Berl. Tid. 29. Jan. 1918; 21. Dec. 1921; 15. April og 3. Dec. 1928; Jean Gauguin i Saml., 1924,19; Gabriel Mourey i Art et Décoration, Okt. 1925; René Chavance sst. Okt. 1927; Ebbe Sadolin i Arch., 1927, 159-60; Pol. 26. Maj 1927 (A. Vinding); Bing 8c Grøndahls Porcelænsfabrik, 1928, 73; Sig. Schultz: Nyere dansk Billedhuggerkunst, 1929, 14, 54-57; Berl. Tid. 29. Jan. 1929 (Kronik af Th. Oppermann); Sig. Schultz i Nyt T. f. Kunstind., 1930, 27; Pol. Mag. 17. Jan. 1932; Axel G. Jørgensen i Nyt T. f. Kunstind., 1932, 19-23; M. sen i Nyt T. f. Kunstind., 1940, 73; Asger E. Bremer: J. R. Gauguin og hans Arbejder, 1941.

Gauguin, Paul Eugene Henri, 1848-1903, Maler. F. 7. Juni 1848 i Paris, d. 9. Maj 1903 paa Dominica, Marquesas-Øerne. Forældre: Journalist Clovis G. og Aline Marie Chozal. Gift 22. Nov. 1873 i Paris med Mette Sophie Gad, f. 7. Sept. 1850 paa Læsø, d. 25. Sept. 1920 i Kbh., D. af Birkedommer paa Læsø, senere Byfoged i Thisted, Kancelliraad Henry Theodor G. og Emilie Poulsen.

Ophold i Danmark: Sejlede 1870-71 med fransk Orlogsskib i danske Farvande; rejste Aug. 1884 med sin Familie fra Rouen til Danmark og blev boende her, til han Juni 1885 vendte tilbage til Frankrig medbringende sin seksaarige Søn Clovis; under et Besøg sidst i Februar 1891 gensaa han sin Familie kortvarigt i Kbh. Udstillinger i Kbh.: Kunstfor. 1883 el. 84 (Udst. maatte lukkes efter faa Dages Forløb paa Grund af den Skandale, Gauguins Billeder vakte); Kunstforeningens Impressionistudst. Nov. 1889; Den frie Udst. 1893 (m. 50 Arb.); Martsudst. hos Kleis 1911 (med 1 Billede); Høstudst. ast. 1917 (Billeder i dansk Eje); Bergenholz 1922 (Træsnit; s. m.Malerier af L. Karsten og en Buste af Kai Nielsen); Foreningen Fransk Kunsts Udst., April-Maj 1926 (Arb. i nordisk Eje); Franske Haandtegninger fra det 19. og 20. Aarh. 1939 (For. Fransk Kunst i Kunstmus.); Mit bedste Kunstværk 1941; Fransk Udst. i Glyptoteket, ,Juli-Okt. 1945.

Arbejder malet i Danmark, bl. a.: Selvportræt (malet i Kbh. Vinteren 1884); Parti fra Østervold i Kbh. (1895, Glyptoteket); desuden en Række Billeder med Motiver fra Kbh.s Udkanter deriblandt Snebilleder. I offentligt Eje i Danmark. I Glyptoteket. Malerier: Landskab (c. 1875, Olie paa Papir); Have i Sne (1879); Syende Kvinde (Etude de nu) (1880); Kunstnerens Hustru og Børn i Haven. Rue Carcel, Paris (1881); Nature morte med Blomster (1882); Have i Sne (Motiv fra Kunstnerens Have i rue Carcel) (1883) (de sidste 5 deponeret fra Kunstmus.); Landskab fra Bretagne med høje Træer (1883); Landskab fra Normandiet eller Bretagne (1883); Fra Kysten ved Dieppe (1885) (det sidste dep. fra Kunstmus.); Kystlandskab fra Martinique (1887) ; Landskab fra Bretagne. Pont-Aven (1888) (det sidste dep. fra Kunstmus.); Landskab fra Bretagne med Bretagnelroner (1888); Hyrdepige fra Bretagne siddende (1889); Tahitikvinde med Gardenia (1891); Landskab fra Tahiti med Figurer (1892); Nature morte med Løg og japansk Dukke (c. 1892); Landskab fra Tahiti (med Kunstnerens eget Hus) (1893); Liggende Tahitikvinder (1894); To Børn (1894); Tahitilandskab med mange Figurer (1898); Blomster og Katte (1899). Polykrome Trærelieffer: Motiv fra Martinique. Kvinde med Mangofrugter (1887); Motiv fra Tahiti. Liggende Kvinde med Vifte (c. 1896) og Eva med Slangen. Motiv fra Tahiti (tilh. alle Glyptoteket). Vifter: Udkast til Vifte med fransk Landskab (bet.: dédié å M. Pietro Krohn. P. Gauguin. Copenhague 1885; Gouache paa Lærred); Udkast til Vifte med fransk Landskab. (1880'erne; Gouache paa Lærred) (tilh. begge Glyptoteket). Kobberstiksamlingen: Udkast til Vifte. Havneparti. Fra Rouen (?) (1880'erne, Gouache paa Lærred); desuden Træsnit, Litografier og en Radering. I Kunstinduatrimuseet: Stenbider i brændt glaseret Ler (udf. i Paris c. 1890); Vase i brændt uglaseret Ler med Kvindeskikkelser i Relief (udf. paa Tahiti?). - Malerier, Grafik, Udkast til Vifte samt Keramik i Privateje i Danmark (bl. a. Ordrupgaard) (jfr. især Kat. til Udst. hos Kleis 1917, til For. Fransk Kunsts. Udst. 1925 samt til Udst. i Glyptoteket 1945).

Paul Gauguin kom til Danmark i Haab om her i sin Hustrus Fødeland at finde bedre økonomiske Muligheder end i Frankrig, hvor han efter at have opgivet sin sikre Tilværelse som Bankier i Paris havde haft vanskelige Kaar; men han fik intet ud af det Agentur i vandtæt Presenningstof, han havde med sig. Hans Ophold blev ulykkeligt og hans Arbejdsvilkaar som Kunstner daarlige. Han fik kun malet nogle faa Billeder i denne Periode bl. a. Selvportræt (Vinteren 1884), Parti fra Østervold i Kbh. (1885, Glyptoteket) samt enkelte med Motiver fra Byens Udkanter og fra Ladegaardsaaen. Med sin sære og stødende Personlighed vandt han ingen Forstaaelse i de borgerlige Kredse i Danmark, hvor han færdedes. Han har af danske Kunsthistorikere kendt Karl Madsen, som dog ganske øjensynlig ikke har følt sig tiltrukket af ham, og Pietro Krohn hvem han skænkede et Udkast til en Vifte med sin Dedikation (nu i Glyptoteket). Kun for en enkelt dansk Kunstner synes han at have følt Sympati: Th. Philipsen, paa hvem han øvede en betydningsfuld Indflydelse. Philipsen købte hans Billede: Syende Pige (malet 1880) og skænkede det ved sin Død til Kunstmus. (dep. i Glyptoteket). Betydning for dansk Kunst fremover i Tiden fik imidlertid G.s Samling af samtidige franske Malerier, hvoriblandt de bedste af Impressionisterne, som gennem en Aarrække fandtes hos Mette Gauguin og senere hos Edv. Brandes, idet disse Billeder for mange danske Kunstnere blev et første Møde med fransk Malerkunst (fx for Mogens Ballin og Ludvig Find allerede omkr. 1890). Det var paa Johan Rohdes Foranledning, at Gauguin (og van Gogh) blev saa rigt repræsenteret paa Den frie Udst. 1893. Billederne vandt kun liden Forstaaelse i Datidens Kbh., men anmeldtes dog med Interesse af Emil Hannover og Johannes Jørgensen. Under Ophold i Bretagne lærte J. F. Willumsen Gauguin at kende, ligesom ogsaa Mogens Ballin og G. F. Clement kom i Berøring med ham og hans Kreds af Elever (Nabierne), og de Impulser, der udgik fra disse, fik Betydning for den symbolistiske Retning, der opstod i 90-erne i dansk Malerkunst. M.B.

Karl Madsen i Tilsk., 1893, 280-82; Nat.tid. 28. Marts 1893 (Carl Hartmann); Pol. 26. Marts 1893 (E. Hannover); 16. April 1893 (John. Jørgensen); 5. Sept.1903 (Edv. Brandes); Paul Gauguin: Før og Efter i Tilsk., 1909 II, 1-28, 124-44 (oversat af Pola Gauguin); Det nye Kunstbl., 1910-11, 77-78 (Brev fra Pola Gauguin); Karl Madsen: Th. Philipsen, 1912, 32; Forord af Carl V. Petersen i Kat. over Høstudst. hos Kleis 1917 (Arbejder af P. G. i dansk Besiddelse); Kat. over Wilhelm Hansens Samling. Fransk Malerkunst. Ordrupgaard. Med et Forord af Karl Madsen, 1918; Karl Madsen i K. Aa., 1920, 92-95; Hjalmar Øhmann: J. F. Willumsen, 1921, 14-16; Kat. over Mette Gauguins Dødsboauktion Febr. 1921; Pol. 14. April 1921 (Kronik af Henry Madsen); Carl V. Petersen i Tilsk., 1925 II, 183-93 (optrykt i samme Forf.s: Afhandlinger, 1939, 253-67); Nat.tid. 20. Maj 1926 (J. E. Hohlenberg); Berl. Tid. 21. Maj 1926 (Th. Oppermann); Ragnar Hoppe i Nationalmuse! årsbok, 1926, 65-103; Jean Dorsenne: La vie sentimentale de P. 6.,1927; Pol. 25. Sept. 1927 (Kronik af Andreas Winding); Berl. Tid. 28. Nov. 1927 (Kronik af Johs. Jørgensen; optrykt i samme Forf.: Fra det ukendte Frankrig, 1930, 99-105); Carl V. Petersen i Juleroser, 1931, 13-14; Karl Madsen i Konstrevy, 1931, 163-66; Pierre Vasseur i La revue de rart, LXVII, 1935, 117-26; Peter Schindler: Mogens Ballin, 1936, 36-39, 43-71; Pola Gauguin: Paul Gauguin. Paa Dansk ved Paul la Cour, 1937, 72-82; Dagbladet, Oslo, 18. Sept. 1937 (Karl Madsen); Chr. Rimestad i Saml., 1937, 234-37; Aage Krarup Nielsen i Pol. Mag. 11. Sept. 1938 (I Gauguins Fodspor paa Tahiti); Pol. Kronik 10. Juni 1940 (Erik Zahle); Asger E. Bremer: Jean René Gauguin, 1941, 20; L. Find i K. Aa., 1941, 1-14; M. Bodelsen: Ludvig Find, 1943, 13-14, 25-27; H. Rostrup i Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek, I, 1944. 9-12; Berl. Tid. 17. Jan. 1945 (Kronik af Esther Maria Bredholt, f. Ballin, om Mette Gauguin); Lettres de Gauguin å sa femme et å ses anis, udg. af Maurice Malingue, 1946.

Gauguin, Pola (Paul Rollen), f. 1883, Maler. F. 6. Dec. 1883 i Paris. Broder til Jean G. (s. d.). Gift 7. Nov. 1910 med Ingrid Blehr, f. 21. Sept. 1882, D. af Redaktør i Bergen Theodor B. og Birgit Stolz.

Uddannelse og Rejser: Kom til Kbh. med Forældrene 1884; Student 1902; cand. phil.; vilde være Arkitekt og blev opt. paa Akad. Jan. 1904; besøgte Alm. Forb.kl. 1904 og 05; arb. derefter som Arkitekt paa Tegnestue hos H. B. Storck og hos Anton Rosen (Paladshotellet) til 1909; rejste til Norge og derefter 1910 til Paris og Bretagne og begyndte at male; fik dansk Indfødsret Maj 1912; bosatte sig i Norge fra Juli s. A. og fik Indfødsret her 1916; Paris og Provence 1924-29. Udstillinger i Danmark: Ung dansk Kunst Dec. 1910; Kunstn. Eft. 1911; Charl. 1911-12 (m. 5 Arb.); Grønningen 1915; Grafisk Kunstn. Samf. 1917, 18 (Aarhus), 25.

I Norge har Pola, Gauguin haft en privat Malerskole 1917-24 og desuden udfoldet litterær Virksomhed, dels som Kunstkritiker ved Tidens Tegn (og en Tid ved Dagbladet), dels som kunsthistorisk Forfatter (Bøgerne om Chr. Krohg (1932), Edv. Munch (1933, senere Udg. 1946), Paul Gauguin (1937) og Grafikeren Edv. Munch. Litografier (1945) og Tresnitt og Raderinger (1946). Han har udf. Malerier, Træsnit, Tegn. og dekorative Udkast. Hos Bing & Grøndahl i Kbh. hjalp han Jean G.. (s. d.) med Emaillefarverne paa hans polykrome Fajancegrupper. Arb. i Nasjonalgall. i Oslo. M.B.

P. Uttenreitter i Salmonsens Leksikon Tidsskrift, IV, 1944, Hft. 9.

Gauguin, Hedvig (Sys), f. 1909, Tegner. F. 18. Febr. 1909 paa Fr.berg. Forældre: Dr. phil. senere Museumsdirektør Poul Frederik Sigfred Poulsen og Ellen Nonny Ørting Møller. Gift 1° med fil. dr., Lektor Matthias Natanael Valmin, f. 30. Maj 1898 i Asarum, Bleking, S. af Skomagermester Sven Mathsson og Amalia Olsson. Ægteskabet opløst. 2° 1935 med Bhgr. Jean G. (s. d.). Ægteskabet opløst. 3° med Redaktør Carsten Ib Nielsen, f. 23. Dec. 1908 i Kbh., S. af Forfatter Laurits Christian N. og Margrethe Dorph-Petersen.

Uddannelse: Har besøgt forsk. Tegnesk. og et Aar været Elev hos William Scharff. Rejser: Har opholdt sig et Aar i Italien samt rejst i Spanien, Portugal og Frankrig; har boet i Sverige i 7 Aar. Udstillinger: Skandinavisk Udst. i Rom 1927; Kunstn. Eft. 1930.

Sys Gauguin har virket som Teatermaler ved Det kgl. Teater i 2 Aar samt 1 Aar ved Dagmarteatret. Har desuden tegnet til Politikøns Magasin og til Berl. Tid.s Søndagstillæg (fra 1937) samt været fast Tegner ved B.T. fra 1941-44; desuden har hun illustreret Lis Byrdal: Smuk (1938); Den Gyldenblonde og Peter Plys: Takt og Tone paa Sengekanten (1943); samme: Takt og Tone for Viderekomne (1944); samme: Takt og Tone for Begyndere (1945); Lis Byrdal: Saadan er Mænd (1946); George Orwell: Kammerat Napoleon (1947).

Red.

Gebauer, Christian David, 1777-1831, Maler. F. 15. Okt. 1777 i Neusalz a. d. O., d. 15. Sept. 1831 i Aarhus, begr. sst. Forældre: Forstander og Præst ved Brødremenigheden i Neusalz, senere Præst ved samsne i Barby ved Magdeburg Johann Christian G. og Maria Elisabeth Rupprecht. Gift 11. Jan. 1807 i Kbh. med Mariane Høegh, f. c. 1780, d. 27. Marts 1827 i Kbh., D. af Anders Jensen H. og Johanne Svendsdatter.

Uddannelse: Kom som Barn til Christiansfeld; skulde studere, men maatte opgive det pas Grund af Døvhed; rejste 1800 til Kbh, og kom pas Akad., hvor han Okt. 1801 avancerede i 2. Frihaands.kl.; hans Lærer var C. A. Lorentzen. Stipendier: Fonden ad usus publieos 1806-08, 1812-13, 1820, 1826-27; Akad. 1831. Rejser: 1813-14 Dresden; 1826-27 Miinehen, Wien; bosatte sig 1828 i Aarhus som Tegnelærer. Udstillinger: Charl. 1806-32 (19 G. m. 68 Arb.); Salonen 1815; Universitetets Udst. 1843; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; Sdr.jysk Udst., Charl. 1937; LollandFalsters Stiftsmus., Maribo, 1940. Udmærkeleer: Medl. af Akad. 1815; Bolig pas Charl. s. A.; fra 1817 200 Rdl. aarlig af Kongens Kasse; Prof. 1830.

Arbejder: Indkørselen til gl. Klampenborg (c. 1810, Akvarel, forh. Joh. Hansens Saml.); Kosakker i Nærheden af Dresden (1813, forh. Barnekows Saml.); Kvæg, der søger Hvile (1814, Receptionsstykke, Akad.); Landskab med Kvæg (1816, Kunstmus., dep. i Aalborg Mus.); indtil 1817 leveret 12 Dørstykker til Chr.borg og senere flere; En Rytterfægtning; Landskab med Kvæg (1819, forh. Joh. Hansens Saml.); En Bjørn og Ulv, der slaas, En Egn ved Frederiksborg med en Del Kvæg (begge Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Et lille Kvægstykke (1821, Kunstmus.); En Vildsvinejagt (tilh. Kunstmus., dep. Chr. VII.s Palæ); En Stald med Hingste af ædel Race (Skitse 1821 (fuldendt 1826 til Chr.borg) tilli. Kunstmus., dep. pas Fredensborg); Vinterlandskab med Slædekørsel (1828); Idyl, den nordjyske Tyr (dep. Chr. VII.s Palæ), Heste i en Skovegn (dep. Chr.borg Slotsforvaltning), Tvende Jægere til Hest og Landskab ved en Bugt (dep. Chr.borg Slotsforvaltning) (de 4 sidste tilh. Kunstmus.); Slædekørsel i de bayerske Bjerge (tilh. Kunstmus., dep. i Fyns Stiftsmus.); Kvægstykke med en Tyr (tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); 2 Jægere til Hest med deres Hunde, Vinterlandskab (1831, efter J. S. Birchs Phantasus), Interiør af en Hestestald, En hvid Hest (alle forh. Joh. Hansens Saml); desuden Arb. i Mus: i Aarhus og Randers; Tegn. i Kbst.saml. Raderinger: En Række Billeder med Kosakker (1813); De rejsende Kunstnere; Chiens de chasse, dessines d'aprés nature (16 BI., 1821); 4 Motiver fra Reineke Foss; et Par RækkerRaderinger,udg. af Kunstfor. (1830-33); Det kgl. danske Stutteri paa Fr.borg (1822-27, 4 Hæfter i Stentryk).

Gebauer er en uselvstændig Efterligner af de nederlandske Forbilleder, uden korrigerende Studier efter Naturen, men med en konventionel Genklang af det 18. Aarh.s Maner i Komposition og koloristisk Holdning. Hans Raderinger er omhyggelige og ofte med en livlig Opfattelse af Bevægelsen og Situationen, men hemmet af maniererede Former.

H.O.

Dagen 28. Sept. 1831; N. L. Høyens Skrifter, I, 1871, 73-74; J. Lange: Nutids-gunst, 1873, 38-40; Barl Madsen: Lundbye, 1895, 22; E. Hannover: Eckersberg, 1898, 25, 125; P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 139; L. Swane: Clemens, 1929; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 158 (Fra Ark. og Mus. 2. Rk. II).

Gehauer Hansen, Lauritz, 1851-1908, Bhgr. F. 7. Juni 1851 i Holbæk, d. 1. Okt. 1908 i Kbh., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Skolelærer Jens Peter Frederik Hansen og Margrethe Charlotte Amalie Gebauer. Gift 8. April 1888 i Kbh. med Eugenia Sigrid Ostermann, f. 12. Sept. 1868 i Kbh., D. af Bandagist Carl Rudolf Joseph O. og Dorothea Thorveig Iversen.

Uddannelse Billedskærerlærling hos C. G. Wille i 2 Aar; dimitt. fra Tekn. Inst.; besøgte Akad. Jan. 1871 - Jan. 1875. Udstillinger: Charl. 1882 (som Hansen, L. G.), 1903, 05-06, 08 (5 G. m. 7 Arb.); Kunstn. Eft. 1909.

Arbejdede som Billedskærer hos Aarsleff og udførte bl. a. efter dennes Modeller en Del af Træskærerarbejderne til Alteret i Helligkorskirken. Red.

Gedde, Christian, 1729-98, Ingeniørofficer. F. 23. Maj 1729 i Rendsborg, d. 31. Okt. 1798. Forældre: Konduktør, senere Generalmajor Samuel Christoph G. (s. d.) og Hustru. Gift med Juliane Sophie Kreber.

Værkbas i holstenske Fortifikation 1739; forsat til Danmark 1745; gennemgik her alle Grader lige til Overkonduktør og virkelig Ingeniørkaptajn (1766) med Station i Frederiksstad, Afsked 1774. Udarbejdede 1757 de 12 smukke Kvarterkort over Kbh., alm. kendt og betegnet som Geddes Kort. B.L.G.

Stadskonduktøren i Kbh. 1690-1940 - Geddes Kort 1757, udg. af Kbh.s Kommunalbestyrelse, 1940.

Gedde, Hans Christopher, 1738-1817, Ingeniørofficer. F. 23. Juni 1738 i Oldenborg, d. 9. Marts 1817 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Broder til Christian G. (s. d.). Gift 1° 1776 med Frederikke Christiane Fischer, døbt 4. Nov. 1745 paa Toten, d. 28. Febr. 1787 i Frederiksstad, Norge, D. af Premierløjtnant, senere Major Nicolai Daniel F. og Øllegaard Sophie Gedde. 2° 15. Dec. 1789 i Frederiksstad, med Øllegaard Sophie Fischer, f. 5. Aug. 1752 i Ullensaker, d. 9. Dec. 1821 i Kbh., Søster til 1. Hustru.

Allerede som 10-aarig var G. Værkbas ved den danske Fortifikationsetat. 1758-61 deltog han i Syvaarskrigen i Tyskland; 1761 udnævntes han til Kaptajn i Infanteriet, 1785 til Oberst; 1794 Generalmajor; 1769-1802 gjorde G. Tjeneste i Norge, i de sidste Aar som Direktør for Norges geografiske Opmaaling. Han var bl. a. virksom i Frederiksstad, hvor Infanterikasernen (bev.) blev opført efter et af ham bearbejdet Udkast (1783-87). Ogsaa Kommandantboligen sst. er nævnt som et Arbejde af G. B.L.G.

Norske minnesmerker: Frederiksstad, 1934.

Gedde, Samuel Christoph, 1691-1766, Ingeniørofficer. F. 14. Juli 1691, d. 2. Febr. 1766. Forældre: Ritmester Christian G. og Anna Gejder. Gift med Marie Elisabeth Pechernaut de la Remiére.

Chef for Fortifikationen i Danmark 1739, Generalmajor 1760; Afsked 1763 ved Ingeniørkorpsets Oprettelse. Adsk. Bygnings- og Fortifikationstegninger er bevaret fra G.s Haand, bl. a. til Bygninger paa Christiansø og Kronborg (Ingeniørkorpsets hist. Tegnearkiv). B.L.G.

V. E. Tychsen: Fortifikationsetaterne og ingeniørkorpset X884.

Geertsen, Ib (ved Daaben Hansen, Ib Geertsen), f. 1919, Maler. F. 7. Jan. 1919 i Kbh. Forældre: Maskinarbejder, senere Forretningsfører Olaf Valdemar Hansen og Inger Anne Geertsen. Gift 9. Sept. 1944 i Birkerød med Kirsten Steenbæk, f. 14. Dec. 1922 i Svendborg, D. af Redaktør Regner S. og Maren Kirstine Basse Sørensen.

Uddannelse: Autodidakt. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1940, 42-46; Unge Talenter 1944; Abstrakt Udst., Aarhus, 1946; Sep.udst. 1946 (Macholm, abstrakte Malerier).

Arbejder: Kirkegaard med blaa Tage; Pige i lyserød Kjole (1942); Hvidt Bord i gult Rum (1944); Tryllehoved, Foraar (1945).

Geertsen, der oprindelig var knyttet til Aarhusmalerne, bl. a. Thorvald Hansen, kom senere under Indflydelse af Kredsen om Immanuel Ibsen og har i de sidste Aar arbejdet hen i mod en ren abstrakt Stil. I.H.N.

Gehlin, Esther, f. 1892, Maler. F. 24. Marts 1892 paa Fr.berg. Forældre: Fabrikdirektør Michael Emil Martin Henriques og Julie Christiane Poulsen. Gift 1. Juni 1917 i Espergærde med Maler Hugo G. (s. d.).

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. 1908-10 og hos Maleren Frederik Lange; Akad. 1911-15 under Rostrup Bøyesen, Sigurd Wandel og V. Irminger. Rejser: 1911 Paris; 1912 Dresden, Berlin, Oslo; 1920-21 Italien, Tyskland; desuden bl. a. Rejser til Holland og Østrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915-15; Skånes konstførening fra 1927; Sep.udst. i Kbh. 1917, 32 (s. m. Hugo Gehlin); har desuden deltaget i Udstillinger i Sverige og haft Sep.udst. (s. m. Hugo Gehlin) i Stockholm, Gøteborg, Malmø og Helsingborg.

Arbejder: Stilleben med Torsk (1911); Rød Stenbider (1924, Malmø Mus.); Stilleben med blaa Stenbider (1925) og Stilleben med Vildand (1928) (begge Helsingborg Mus., Vikingsberg); Stilleben med Torsk og Træfigur (1929, Nationalnus., Stockholm); Kärnan en Foraarsdag (1933, Helsingborg Mus., Vikingsberg); Syg Dreng (1925); Alterbillede og Antependium (1942, Applikation, Gustav Adolfs Forsamlingshus, Helsingør); Allegorisk Komposition (1942, Applikation); Bombet By (1943, Applikation); Dansen omkring Guldkalven (1944, Applikation, Malmø Mus.); Moses (1946-47, Applikation).

Esther Gehlins Kunst udmærker sig ved sin Fasthed og Farvekultur. Stilleben ofte med Fisk, Interiører, Portrætter og Landskaber hører til hendes almindeligste Motiver. Fra en tung Farveskala er hun gaaet over til et lyst Maleri, som tager Sigte paa de atmosfæriske Virkninger. I de sidste Aar har hun ogsaa udført Applikationer med lyriske og bibelske Figurmotiver. N.G.S.

Gehlin John Erik Hugo, f. 1889, Maler. F. 9. Sept. 1889 i Norrköping. Forældre: Kontorchef, senere Disponent John Edvard G. og Johanna Sophia Malmgren. Gift 1. Juni 1917 i Espergærde med Maler Esther Henriques (se G., Esther).

Uddannelse: Bygningsingeniør 1909; paa Arkitektkontor 1909-11; Elev paa Stockholms højere Kunstindustriskole 1911-14; studeret i Kbh. 1915-20 bl. a. Freskoteknik hos MøllerJensen. Rejser: 1915-20 Kbh.; 1920-21, 24 Italien; 1926 Holland; 1929 Paris, Chartres; 1930 Kbh.; 1931 Tyskland; 1935 Nürnberg, München, Wien; 1938 Paris, Norge. Udstillinger: Verdensudst., San Francisco 1915 (Grafik); har deltaget i talrige Udst. i Sverige og i Udlandet i øvrigt og har i Kbh. udst. paa Charl. 1916 (Svensk Udst.), Charl. Foraarsudst. 1918, 20, Kunstn. Eft. 1917, 32; Sep.udst. 1917 (s. m. Esther Henriques), 1922 (Malerier og Træsnit), 32 (s. m. Esther Gehlin). Stillinger: Medhjælper hos Joakim Skovgaard i Lund 1924-27.

Arbejder i Danmark: Kalkmaleri med Motiver fra St. St. Blichers E Bindstouw, udf. 1920 til Clasonsborg i Jylland (nu ødelagt ved Brand); dekorative Malerier mindre Format i den svenske Kirke, Kbh.

Kimen til Gehlins dekorative Stil ligger i de Træsnit han udførte under sit Ophold i Kbh. I Italien 1921 malede han sit første større dekorative Arbejde: Vinprøven. Af afgørende Betydning blev derefter Kontakten med Joakim Skovgaard, hvis eneste svenske Medhjælper G. var. Ved Slutningen af 1920'erne begyndte en selvstændig Virksomhed bl. a. i Skaanes Kirker hvor G. udførte en Række Altertavler samt dekorative Arbejder i Maleri og Skulptur (bl. a. i Mariakirken i Helsingborg). I 1930'erne har han navnlig arbejdet med Glasmalerier og i de senere Aar udført flere Vægmosaikker, af hvilke især det monumentale Aurora og Vindene i Trälleborgs Badeanstalt maa fremhæves. Impulser fra Skovgaard har G. paa en naturlig Maade udviklet og videreført i en senere Tids Aand. I en mild harmonisk Farveskala og en red, stundom veg Linieføring har hans lyriske Temperament fundet Udtryk. N.G.S.

Gelert, Johannes (John) Sophus, 1852-1923, Bhgr. F. 10. Dec. 1852 i Nybøl, Sundeved, d. 4. Nov. 1923 i New York, begr. sst. Forældre: Juvelerer i Rio de Janeiro, senere Møller og Teglværksejer i Nybøl Ludvig Christian Frederik G. og Constance Andrea Frederikke Petersen. Gift 28. Okt. 1896 i Chicago med Betzy Georgine Diabeth Sundberg, f. 7. Juni 1870 i Kbh., D. af Pladsforvalter Gustav Ludvig S. og Emilie Augusta Maglund.

Uddannelse: 2 2 Aar i Billedskærerlære hos C. A. Berg fra 1868 til Sommeren 1870; dimitt. til Akad. fra Tekn. Inst.; opt. i Alm. Forb.kl. Okt. 1870; Afgang som Modellerer Dec. 1875. Stipendier: Ancker 1882. Rejser: 1876 Stockholm; 1877-78 Paris (15 Maaneder); 1879-82 Berlin (3 Aar); 1882 Italien; rejste 1887 til Amerika, bosatte sig i Chicago, fik Borgerret 1892 og flyttede 1898 til New York, hvor han blev Resten af sit Liv. Udstillinger: Charl. 1875-87, 1914 (9 G. m. 18 Arb.); 18. Nov.Udst. 1882; Nord. Udst. 1883; Philadelphia 1899, 1902; Salonen, Paris, 1878; Nashville Tenn. 1897; Verdensudst.; Paris, 1900; Buffalo 1901. Udmærkelser: Guldmed., Nashville Tenn., 1897; Guldmed. Philadelphia 1899 og 1902; Mention honorable, Paris, 1900 og Buffalo, 1901. Hverv: Medl. af National Sculpture Society, af Architectural League og af den internationale Jury ved Chicago World's Fair 1893.

Arbejder: Lykkelige Barndom (Børnegruppe 1874; Debut); Perseus befrier Andromeda (Relief, udst. 1876; Originalmodel i Aalborg Mus.): H. C. Andersen (Statue, udst. 1876); Guden Thor bemægtiger sig en Tyrs Hoved, der skal tjene som Madding for Midgaardsormen (Gruppe, udst. paa Salonen i Paris 1878, Charl. 1879); Den lille Bygmester (Børnegruppe, udst. i Terracotta, Charl. 1887; Guldmed. Philadelphia 1899; Mention honorable Paris 1900); Buster af Bernh. Olsen (udst.1885), J. B. S. Estrup, J. B. Dalhoff (Industrifor.) (begge udst. 1886), Holberg (Teatermus., Gips, 1881; Aarhus Mus.; Olaf Poulsens Mindestuer, Fredensborg), Chr. Zangenberg (Teatermus., Gips), kgl. Operasangerinde Fru Lütken (Originalmodel i Aalborg Mus.), Olaf Poulsen (Mindestuer, Fredensborg); Augustinus (Statue ved Frederikskirken); The Haymarket Policeman (Haymarket Sq., Chicago); Statuer af General U. S. Grant (afsl. 1891, Galena, Ill.), H. C. Andersen (afsl. 1896, Lincoln Park, Chicago), Napoleon (1904, Missouri); Francis Furman (1908, Vanderbilt University, Nashville, Tenn.), Oberst John Stevens (1910, Minneapolis); Buste af L. van Beethoven (afsl. 1897, Lincoln Park, Chicago, Ill.); Theseus (Kolossalstatue, 1886; Philadelphia Art Club's Guldmed. 1902); Wounded soldier (1896, Guldmed. Nashville Centennial Exposition 1897); Gothic art (Statue, 1904, St. Louis Art Academy, Missouri); Danmark (Statue, 1905, U. S. Custom House, New York); The Roma civilization (fire 12 Fod høje Statuer, 1909, Brooklyn Institute of Arts and Sciences); Christus-Buste (1910, dansk Trinitatis Kirke, Brooklyn); tre Statuer til Hackensack Raadhus, New Jersey (1911); Friser til Mac Vicker-Teatret og Chicago Herald's Hus (Bogtrykkerkunstens Hist.); The struggle for work (Gruppe); Buster af Abraham Lincoln, Robert Collyer (begge 1895), Frederick Poole (1915), Jacob Riis, H. H. Bancroft.

Gelert hørte til den frembrydende Naturalismes tidligste Repræsentanter her i Landet. Han vakte Opsigt paa Foraarsudstillingen 1879 med en temmelig voldsom Gruppe af Thor, der bemægtiger sig en Tyrs Hoved. Tilsyneladende havde han Fremgang og fik gode Bestillinger; men utilfreds med Forholdene ekspatrierede han sig dog til Amerika. Her vandt han stor Anseelse, løste mange anselige Opgaver og belønnedes med Udmærkelser. Alligevel døde han i Fattigdom. S.S-z

Who's who in America, XI, 1920-21; James T. White: Cyclopaedia of National Biography, IX; Kr. Østergaard i Højskolebl. 14. Juli 1893, 65-69; R. Fugl i Ill. Tid, 189394, 201,02; Dannebrog 8. Juni 1895; Salomons Almanak for 1907, Seattle, wash., 1907, 185; Architectural Record, April 1913; Kineton Parkes: Sculpture of to-day, I, 1921, 178; Soc. Dem. 29. Dec. 1922, 11. Jan. 1924; Berl. Tid., Pol. og Ekstrabl. 10. Jan. 1924.

Gellentin,Gottfried, - 1756-59 -, Miniaturemaler, skal være fra Danzig. Fik ml. 1756 og 59 gentagne Gange Betaling for Billeder af Kongen og bl. a. for en Miniature efter et Kabinetstykke. 1757 fik han en Bøde for et Overfald paa Underfogeden, der skulde gøre Udlæg hos ham. Intet Arbejde af ham kendes, men som Arbejdshypotese har man henvist til G. som Mesteren for et Dobbeltportræt af Kongeparret paa Fr.borg. O.A.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 38; Fr.borg Erhvervelser, 1925, 83-84.

Gelliche, Christian, - 1734 -, Maler, omtales som Fadder ved Maler Chr. Trolles Datters Daab i Frue Kirke i Kbh. O.A.

Utr. K.

Gelmers, Johan(nes), - 1690 -, Bhgr., fik 7. Juni 1690 Rejsepaa til Italien for at erhverve større Kendskab til Billedhuggerkunsten. Red.

Utr. K.

Gelton, Toussaint, - 1655-80, Maler. Begr. 13. Okt. 1680 i Kbh. (Holmens).

G. omtales 1655-61 som Medl. af Lucas Gildet i Amsterdam og 1656-59 i Haag. Paa denne Tid maa han have haft Forbindelse med Norden, thi Portrætter af Karl X Gustav og Marie Euphrosyne (Nationalmus., Stockholm; Sturefors) er dat. 1658; fra omtrent 1660 maa de små Prinse- og Prinsessebilleder paa Rosenborg være malet, hvis de, hvad der er sandsynligt, kan henføres til ham. 1661 optræder han i Amsterdam som Fr. III.sKunstagent. 1663 og 66 faar han Betaling i Stockholm; 1667 befinder han sig atter i Amsterdam, men skal i Fr. III.s sidste Aar være draget her til Landet, maaske indkaldt af U. F. Gyldenløve. 1673 var han i Amsterdam, 1674 i Kbh., og fra 23. Sept. s. A. faar han Aarsløn og Betaling for sine Arbejder af Hoffet her. 1674 fik han Paa til en Rejse til Kongens Søstre i Sachsen og Heidelberg og til Dronningens Slægt i Kassel for at male Portrætter. Over Amsterdam vendte han 1677 tilbage til Kbh. En Række af hans Portrætter af Kongefamilien deribl. af Ulrikke Eleonora og Frederikke Amalie (1680). brændte paa Fr.borg 1859.

Arbejder: Ovennævnte Billeder af 4 af Fr. III.s. Børn c. 1660, (Rosenborg); Fr. III; Prins Jørgen (begge Fr.borg); samme (1680, Gripsholm); Charlotte Amalie (Nationalmus., Stock. holm); Wilhelmine Ernestine (1677, Rosenborg); Juno, Minerva og Venus; Tobias og Englen; Bodfærdige Magdalene; Antiope; Grubleren og Døden; Noahs Ark (alle Kunstmus.); Jagtscener i Gouache paa Rosenfald. Arb. forh. Moltkes, Joh. Hansens og Barnekows Saml. I Udlandet: Arb. i Schwerin, i Nationalmus. i Stockholm (1663), i Sinebrychoffske Saml. i Helsingfors og paa Vanås (Christus paa Korset).

Toussaint Gelton var en teknisk meget begavet Maler; med stor Detaillering gennemførte han sine Billeder, ofte i Miniaturestil og saaledes, at han meget behændigt gengav de forskellige af Tidens Smaakunstneres Manér (Dou, Schalcken, Mieris) eller Malere som Ostade. Han var ogsaa Kommissionær for Hoffet (købte Kobberstik, Marekatte og Fugle). - G. var Reformert, men sluttede sig nær til Antoinette Bourignons sværmeriske Forkyndelse. Sine Efterladenskaber testamenterede han Kirken paa Christianshavn. O.A.

N. H. Weinwich i Athene, VI, 1816, 540-44; Oud Holland, XXIII, 1905, 63-68; A. Hahr: Konst och konstnårer ved M. G. de la Gardies ,Hof, 1905; E. Lemberger: Die BildnisMinlatur in Skandinavien, 1, 1912; G. Rasmussen i K. Aa., 1917, 133-42; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; H. Gerson: Ausbreltung u. Nachwirkung der holländ. Malerei 1942, 469; O. Elling i Danm.s Malerkunst, 1943; Kunst i Privateje, 1-III, 1944-45; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945.

Gemperle (Gemperlie, Gemperlin, Kamperle), Tobias, - 1575 - e. 1602, Maler. F. i Augsburg. Angives d. under Pesten, formentlig 1601-02 i Kbh. (?).

Elev af Hollænderen Abraham de Hele i Augsburg hvor han befandt sig 1575; af Tyge Brahe kaldt til Danmark. Fik 1577 Fr. II.s Tilladelse til at bosætte sig her og være skattefri mod at male for Kongen, hvilket Hoffet dog ikke synes at have benyttet sig af.

Arbejder: Anders Sørensen Vedel (1578, Fr.borg); Tyge Brahes Portræt i fuld Størrelse over Murkvadranten paa Uraniborg (1587, kendt gennem Stik af Instrumentet); Tyge Brahe (c. 1586, brændt paa Fr.borg, Kopi af C. A. Jensen 1838 i Odense Frøkenkloster). Tilskrivninger (F. Beckett): Anne Rønnov (Fjollebro); Fru Edele Hardenberg (1580, Fr.borg); Fru Birgitte Rosenkrantz (e. 1585, Gaunø); Fru Ide Ulfstand (1585, sst.); Jørgen Rosenkrantz og Hustru Dorte Lange (1589, Rosenholm, tilh. Fr.borg); Fru Inger Rosenkrantz (c. 1591, Steensgaard paa Langeland) og Dorte Lange som Enke (1600, Fr.borg) samt Gyldenstjerne-Portrættet (sst.) og Henrik Gøye (1600, sst.). Ogsaa Niels Hemmingsens og Preben Gyldenstjernes Portrætter (sst.) er tillagt ham. G. har muligt tegnet Forbilleder for Træsnittene i Lorentz Benedichts Bøger. Et allegorisk Billede i Hans Frandsen: Typus amicitiae (Udg. 1579) og et Skelet (en Kopi efter Pieter van der Borchts Tegn. til en tidl. Udg. af Vesalius) i Hans Frandsens Udg. af Galenus: De ossibus (s. A.) er begge sign. med hans Mærke; en Kartouche paa sidste Side af Anders Jensen Mariagers: Fader Vor (1586) er sign. med et Monogram, som synes at være en Sammensmeltning af G.s og Benedichts Forbogstaver; en Tegning af Tyge Brahe (med Baret) (Kbst.saml.), - antagelig Gheyns Forarbejde til det kendte Stik, - er vel udført efter G., og if. Sthyr gaar ogsaa et andet af Gheyns Stik af Tyge Brahe (uden Baret) tilbage til et Forlæg af G. Om G., som Gregor Paulsson antager, har været den, som her hjemme formidlede Kendskab til italiensk Arkitektur (fx Uraniborg), faar staa hen.

Da Gemperle kom til Danmark, var Hans Knieper i Kongens Tjeneste, og ogsaa Tyge Brahe, G.s særlige Beskytter, anvendte denne, naar det gjaldt Landskabsbilleder; maaske har en Samvirken ml. de to Kunstnere, naar det gjaldt Figurfremstilling, været almindelig. G. havde en Uddannelse, som ikke blot beroede paa øvretysk, men ogsaa paa hollandsk Stil. Ud fra det nu stærkt forvaskede Portræt af Vedel er det vanskeligt, kunsthistorisk at bestemme G.s øvrige Arbejder, men meget tyder paa, at F. Becketts Tilskrivninger i Hovedsagen er rigtige. G. er ikke nogen Farvernes Mester, og dog. kan han i Arbejder som Portrættet af Edele Hardenberg give et fremragende Farvespil mellem sort, hvidt og svagt rødt. Han formaar fast at karakterisere sine Typer, men altid alvorligt, uden Smil, ,i en værdig Beskuers Atmosfære. De lysere Toner savnes saavel i hans Palet som i hans Opfattelse. O.A.

Friis: Bidrag, 1890-1901; Gregor Paulsson: Skånes dekorativa konst, 1915, 56; R. Paulli: Lorentz Benedicht, 1920; Charles Christensen og F. Beckett: Uraniborg, 1921, 18 f; Fr.borg Erhvervelser, 1925, 14; F. Beckett: Renaissancens Portrætmaleri, 1932, 15-19; Fr.borg Kat., 1943 (Sign.); J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Gemzøe, Peter Henrik, 1811-79, Litograf. F. 6. Febr. 1811 i Kbh., d. 3. Okt. 1879 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kopist i Rentekammeret,, senere Bygningsforvalter Carl Henrik Peter G. og Andriette Frederikke Opitius. Ugift.

Uddannelse og Rejser: Besøgte paa Tilskyndelse af Bendz Akad. fra Sommeren 1829 til 1832; samtidig Elev af Eckersberg; paabegyndte allerede da sin litografiske Virksomhed, fra 1837 som Litograf ved Em. Bærentzens Inst.; opholdt sig fra 1890 fire Aar i München, hvor han modtog Undervisning af Litograferne Hohe og Kohler; fortsatte efter Hjemkomsten sin Virksomhed som Litograf. Stipendier: Akad. 1840. Udstillinger: Charl. 183360, 70 (7 G. m. 9 Arb., de første Aar 2 Portrætmalerier og et Interiør, siden kun Litografier).

Arbejder: Nogle Portrætmalerier; Parti fra Figursalen (udst. 1835); Altertavle til Grønland (1836); helligede sig senere særlig Litografien, paa hvilket Felt han var meget flittig og dygtig. Han har hovedsagelig dyrket Portrættet, men dog ogsaa arbejdet uden for dette Omraade, fx udført et Litografi efter Bernardino Luinis S. Catharina i Kunstmus., dengang tilskrevet Leonardo da Vinci (Kbst.saml.) og Genrescener efter Marstrand og Exner, de sidste maaske hans populæreste Blade. Af den store Mængde Portrætlitografier, han har udført, kan fremhæves. Portræt af Engelbreth (efter Marstrand), Høyen (efter samme), Blunck .(efter Edvard Lehmann), Dr. E. Horneman (efter Constantin Hansen), Marstrand (efter samme), F. C. Kiærskou og Susette Dalgas (efter C. A. Jensen) (alle Kbst.saml.). Dette sidste Portræt er særlig smukt. Ved rig Variation af Skygge og Lys, ved i sort og hvidt baade at fremstille Varme og Kølighed har han frembragt et livfuldt Portræt og en udmærket Gengivelse af C. A. Jensens Maleri.

Gemzøe havde i sin Ungdom stærk Tilknytning til Kredsen om Købke og Bendz og har nok modtaget kraftige Impulser fra disse Malere. Han døde i Fattigdom for egen Haand.

T.H.C.

P. Krohn i T. f. Kunstind., 1898, 149; Karl Madsen i K. Aa., 1914, 18-20.

Genelli, Jens, se under Genelli, Johann Franz Joseph.

Genelli (Schenelly), Johann Franz Joseph, 1724-92, Maler. F. 1724 i Aachen, d. 11. Juli 1792 i Berlin. Gift med Cathrine Elisabeth Hartmann.

Genelli tilhørte en romersk Familie, der 1729 el. 30 indvandrede til Danmark. Han var uddannet som Maler, men beundredes af Samtiden for sin Færdighed i Perlestikkunsten. Efter forgæves at have søgt Ansættelse ved det danske Hof drog han til Wien, hvor han 1767 blev Medl. af Akad.; senere slog han sig ned i Berlin. 1774 udnævntes han -til kgl. prøjsisk +Hof-Kunst-Perl-Sticker*. 1784 opnaaede G. at blive Medl. af Akad. i Kbh. paa et broderet Blomsterstykke. En Søn, Jens Genelli (1761-1813) levede i Berlin som Landskabsmaler. En Jagtscene (1761) fandtes forh. i Joh. Hansens Saml. J.B.H.

C. L. Fernow: Carstens, 2. Udg. 1867, 208; Kat. over Udst. af Akad.s Kunstværker fra 18. og 19. Aarh. i Kunstforeningen i Kbh., 1929.

Gennerop, Niels R., - 1747 -, Kbst., Dilettant, Mønsterskriver ved Holmen.

G. var Elev af Jac. Fosie; sidste Blad i de af denne i 1747 udg. 32 Raderinger, En Pølse-

handler, er sign. N. R. Gennerop. Desuden kendes: Prospekt af en Stad (Kbst.saml.) og

Italiensk Prospekt. H.D.S.

Krohn, 1889.

Georgsen, Georg Edmund, f. 1893, Havearkitekt. F. 19. Maj 1893 i Kbh. Forældre: Skræddermester Gerhard Engelbert Georgsen Petersen og Nielsine Marie Rasmussen. Navneforandring 14. Nov. 1913. Gift 11. Sept. 1937 i Tikøb med Agnete Marie Messerschmidt, f. 13. Juni 1903 i Nørre Sundby, D. af Landinspektør Frederik M. og Ingeborg Marie Møller.

Uddannelse: Gartneruddannet; Havebrugskandidat 1914; Assistent hos Havearkitekt Birger Errboe 1916-20; siden. da selvstændig Havearkitekt og i visse Perioder Medarbejder hos Kommunegartner G. N. Brandt. Rejser: 1912, 16 og 24 Sverige og Norge; 1920 Frankrig og England; 1923 og 26 Tyskland. Stillinger og Hverv: Lektor i Anlægsgartneri ved Landbohøjskolen fra 1921; Akademigartner i Sorø fra 1936; Red. af Tidsskriftet Havekunst 1924-28; Leder af Det kgl. danske Haveselskabs Opmaaling af danske Herregaardshaver 1924-35 og Red. af det dermed forbundne Værk: Danske Herregaardshaver; Medl. af Akad.raadets Udvalg for Havekunst fra 1942.

Arbejder: Amtssygehushaver i Kalundborg (1923) og Sorø (1943); Kolonihaveparken Rynkevang i Kalundborg (1933); Drivhusparterre. i Botanisk Have og Rosenhave i Landbohøjskolens Have (1930); Friluftsscener i Sorø Akademis Have (1938) og -ved Tuel Sø (1943); talrige Kirkegaardsreguleringer paa Sjælland især i Aarene efter 1936, bl. a. Tjæreby ved Skelskør og Sorø (gamle og nye,). Private Landsteds- og Villahaver samt .Haveanlæg ved Boligbyggeri.

Georgsen analyserer sine Opgaver til Bunds og lægger ofte nye og interessante Synspunkter til Grund for sine Klaringer. Hans store Grundighed i Forbindelse med en vis Utilbøjelighed til at slippe en Opgave har i nogen Grad sat Grænser for, hvad han har naaet som Havearkitekt; men til Gengæld har disse Egenskaber været til Nytte i hans Lærergerning.

Boye.

Arch. M., 1927, 204-05 (Have i Hellerup); Gartner-Tid., 1938, 49-50.

Ger, c. 1175,Stenhugger. Skyum Kirkes Døbefont, der er af Thybo-Type, har paa Kummens øvre Rand 3 Runer: K I R a: Mandsnavnet Ger, formodentlig Stenhuggerens Sign. C.A.J.

Danm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42; M. Mackeprang: Døbefonte, 1941 (se Skyum); Lis Jacobsen og Erik

Moltke: Danm.uneindskrifter, 1942, 189, Nr. 153.

Geardat, Claudi Étfenne, - 1741 -, Bhgr., fik 15. Juli 1741 Rejsepas til Lissabon. Red.

Utr. K.

Gercken, Andreas, d. 1717, Sten- og Billedhugger. F. i Bremen, begr. 10. Maj 1717 i Kbh. (Tysk Ref.). Gift 24. Maj 1703 i Kbh. med Hedevig Sophie v. Prangen, d. 30. April 1736 i Bremen, D. af Johan Christoph v. P.

G., som muligvis omkr. 1696 har arbejdet for Th. Quellinus ved Altret i Mariekirken i Lybæk, kan med Sikkerhed paavises i Danmark Aar 1700, da han faar Betaling for en Marmorkamin; 11. Juni 1703 fik Mester A. G., +Borger, Bildt- og Stenhugger* i Kbh., Skøde paa et Hus i Ny Kongensgade og Juli s. A. Bestalling som Kongens Stenhugger. G.s væsentlige Beskæftigelse for Hoffet bestod i Reparationer og Fornyelser paa de kgl. Slotte fx Piedestaler til Haveskulpturer, Istandsættelse af Frontespicen over Rosenborgs Gadeportal (ved Haven) og Plinten til 4 +bleyerne Kinder*, til Huset ved Ridebanen paa Fr.berg; men man betroede ham ogsaa større Opgaver.

Arbejder: Portalerne paa det ældste Frberg Slot (1701, s. m. Andreas Niemeyer); forsk. Arbejder ved den nye Løngang paa Chr.borg (1701 ff., s. m. A. Breusegem, E. Cuekelaere, A. Niemeyer og +Consorter*); det udvendige Stenhuggerarbejde paa Operahuset (Vinteren 1701-02, s. m. A. Niemeyer); Staldmestergaardens Vinduesindfatninger (c. 1705, Kridtsten); Portrætmedaillon af Fr. IV til Landstingshuset i Odense (nu i Fyns Stiftsmus.); Gravmæle for Hofapoteker J. G. Becker (d. 1711) (Petra Kirkes Kapel); Chr. V.s og Charlotte Amalies Sarkofager i Roskilde Domkirke (1716 ff. efter J. C. Sturmbergs Modeller, fuldf. af Didrik G. (s. d.)). Tilskrivninger (V.Thorlacius-Ussing): +Troen* og +Haabet* paa Th. Quellinus' Alter i Mariekirken i Lybæk (1696); +Retfærdighed* og +Maadehold* paa Jørgen Skeels Gravmæle i Auning Kirke (1699-1700).

Det er vanskeligt ud fra Andreas Gerckens kombinerede Virksomhed som Haandværker og Kunstner at drage Slutninger om hans personlige Udtryksmaade. Hans eneste selvstændige Værk, det Beckerske Gravmæle, viser en utvungen og rolig, ikke synderlig original, Opfattelse; i samme Retning peger de ovennævnte Figur-Tilskrivninger med deres enkle Draperikast og naturlige Holdning. J.B.H.

Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896; L. Bobé i Fra Ark. og Mus., II, 1903-05, 224-25; samme: Die deutsche St. Petra Gemeinde. 1925, 491; Vilh. Lorenzen i Den danske Centraladministration, 1921, 19, 22; samme: Roskilde Domkirke, 1924, 160; V. Thorlacius-Ussing: Th. Quellinus, 1926; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; L. Bobé i Artes, II, 1933, 33, 50; C. Elling i K. Aa., 1933-34, 268, 270.

Gercken, Andreas (den Yngre), 1710-54, Stenhugger. Døbt 2. Juli 1710, begr. 9. Maj 1754 i Kbh. Forældre: Sten- og Billedhugger Andreas G. (s. d.) og Hustru. Trolovet (gift?) med Marie Elisabeth Schiønning.

Er antagelig identisk med den Gercken, der har udført Sandstensskulpturen i Portalen Gl. Strand 48, Kbh. (Isenbergs Gaard, opført 1750 af Philip de Lange) samt Sten- og Billedhuggerarbejder pas Løvenskiolds Palæ (Chr. IX.s Palæ). Red.

C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 63; samme i Hist. Medd. om Kbh., 3 Rk. 111, 1939, 88; J. B. Haitmann i Danske Slotte og Palæer, 1945, 108.

Gercken, Christian Conrad, c. 1734-1805, Ingeniør og Landmaaler. F. c. 1734, d. 12. Maj 1805 i Kbh. Mulig S. af Didrik G. (s. d.). Ugift.

C. C. Gercken, der var Løjtnant og Inspektør ved Brolægningen i Kbh. til sin Afgang 5. April 1805, har udført et tegnet og farvelagt Kort over Christianssædes Hovmarker (1775, Reventlowmuseet). Han er formentlig identisk med den Gercken, der 1769 indgav et Projekt til Anlæg af Roskilde Landevej, og den C. C. Gercken, der 1770 anlagde +den nye Kongevej* (Fr.berg Alle) og gav Tegning til Runddelens Gitterport. Red.

J. T. Lundbye og V. Hermansen: Roskilde Landevej, 1927, 63; Fr. Weilbach: Fr.berg Slot, 1936,47; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1943, 36, 42.

Gercken, Didrik (Dierich, Diderik), 1692-1748, Bhgr. Døbt 27. Dec. 1692 i Bremen, begr. 10. Juni 1748 i Kbh. (Tysk Ref.). Forældre: Stenhugger Wóltje G. og Gesche Jünglings. Gift 26. Aug. 1721 i Kbh. med Margrethe Eleonora Wileken, begr. 26. Aug. 1740 sst.

Har formentlig lært hos sin Farbroder Andreas G. (s. d.); fik 29. Nov. 1717 Bestalling som kgl. Hofbilled- og Stenhugger i sin afd. Farbroders Sted; fuldførte 1717-19 de af denne paabegyndte Sarkofager for Chr. V og Charlotte Amalie (Roskilde Domkirke); i højere Grad end Andreas G. var han beskæftiget som Billedhugger, især med Gravmæler og Altertavler med figurlig Udsmykning; men ogsaa som Stenhugger med talrige Værkstedsmedhjælpere udfoldede han en anselig Virksomhed ved den indvendige og udvendige Dekorering af bl. a. Kancellibygningen (1718, Vinduer, Døre og Porte), Fredensborg (1720 ff; Hovedportalen 1722, Balustrader 1723, Kongens Portræt, Baser og Kapitæler m. m. pas Kirkens Facade 1727, Marmor Altertavlen i Kirken 1728, talrige Kaminer m. m.), Christiansborg (1722 ff; Vinduesornamenter, Altret i Slotskirken 1727 m. m.), Frederiksborg (Hovedreparation 1737), Kronborg (Istandsættelsen under Krieger 1728-34, Reparation af Altret 1727), Hørsholm (1732 f; Stenhuggerarbejde i Haven og den store Sal, Kaminer), Vallø (1723 og 30, Kaminer), Odense Slot (1726, 24 Kaminer) og Rosenborg (1736). Han havde desuden Tilsynet med de kgl. Begravelser i Roskilde, hvor han ogsaa restaurerede og ændrede Gert Barchmands Kongeport (senere flyttet til Holmens Kirke). 1737 havde G. Atelier i Materialgåarden, hvor senere Johs. Wiedewelt boede. 1744 blev han optaget som Mester i Billedhuggerlavet, men Forbindelsen med Fødebyen Bremen opretholdt han ved til sin Død at betale det aarlige Gebyr til Lavet dernede.

Arbejder. Altre: i Garnisons Kirke (1724, s. m. Just Wiedewelt); i Frelserskirke (Søjleog Pilasterbaser, 1725); i Helligaandskirken (forh. i Slotskirken) (1726, s. m. Just Wiedewelt); i Garnisons Kirke, Kristiania (efter Tegn. af E. D. Häusser, 1740'ernes Beg.). Gravmorder: Tegning til Sarkofag for Ulrik Chr. Gyldenløve (1726, udf. af J. C. Heimbrod); Fr. IV.s og Dronn. Louises Sarkofager (173642, Roskilde Domkirke); Dronn. Anna Sophie f. Reventlow, og Børns Sarkofager (1743, sat.); Storkansler U. A. Holstein (d. 1737) og Hustrus Sarkofager (Ørslev Kirke); Etatsraad G. H. de Lichtenberg og Hustrus Marmor-Epitafium (1738, Horsens Klosterkirke). Andre Arbejder: Mindestøtte ved Frederikshald for Karl XII.s Død (1722-23); Sandflugtsmonument i Tisvilde (1738, efter Tegn. af E. D. Häusser?); 4 tegn. Medailloner af romerske Kejsere (sign. D. G. 1725-30, Kbst.saml.).

Didrik Gerckens Andel i nævnte Arbejder var vel oftest rent haandværksmæssig, og selv hans Hovedværker: Sarkofagerne i Roskilde blev til under Thurahs +Direktion* o: efter Hofbygmesterens arkitektoniske Angivelser. Paa Baggrund af J. C. Sturmbergs yppigt bevægede Høbarokstil (Chr. V.s og Dronnings Sarkofager) virker G.s Udtryksform mager og tør. Detaillens energiske Behandling røber dog den fremragende Tekniker. Lichtenbergs Epitafium med svævende Genier, svungne Profiler og opløste Konturer staar Rokokoen nær. Om G.s Anseelse som Kunstner vidner Thurahs Ord i Danske Vitruv: +Diderik Gercken var een af vore største og erfarneste Billedhuggere*. J.B.H

Utr. K. - F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 52; samme Fredensborg, 1880; samme i Bremisches Jahrb.,1883, 77-85, og 1892, 51; Friis: Bidrag, 1890-1901; L. Bobé i Fra Ark. og Mus., II, 1903-05 198; Pers T., 5. Rk. VI, 1909, 39; Fr. Schiøtt i Arch., 1908-07 450; F. Beckett: Fr.borg, lI, 1914; Victor P. Christensen i B. Aa., 1915, 128-29; Vilh. Lorenzen: Centraladministrationen, 1921, 50, 54, 69; samme: Roskilde Domkirke, 1924 samme: Herregaardsarkitektur, II, 1933; O. Bauditz i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I., 1923-34, 295-96; Fr. Weilbach sst., 2. Rk. II, 1925-26, 485, 492, 493, 504, 505; samme: Thura, 1924; samme: Fredensborg, 1928; samme: Garnisons Kirke, 1929; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; R. Josephson: Tessin i Danm., 1924; O. Andrup i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I 1925 29-33; Fr. Weilbach i Fra Fr.borg Amt, 1934, 16; Arne Nygård-Nilasen i For. til norske fortidsminners bev., 1938, 178 (jfr. Arbok 1914 og 25); J. K. Jensen: Horsens Klosterkirke, 1938 4; C. Elling i Tilsk., 1938 II, 259-66; samme: Chr.org-Interiører, 1944, 14; Pederstrup, Kat., 1943, 28; Arne Nystrøm i Aarb. f. nord. Oldkyndighed, 1943, 205.

Gercken, Heinrich Egidius, d. 1774, Hofgartner. D. 17. Febr. 1774, begr. i Kbh. (Petri). Brodersøn af Bhgr. Didrik G. (s. d.). Gift 1° med Johanne Sophie Menard. 2° med Elisabeth Helene Goebel, d. 1741. 3° 25. April 1742 med Cecilie Johanne, f. c. 1693.

Gartner paa Charlottenborg fra c. 1727 til sin Afgang 30. Juni 1768 (Bestalling konfirmeret for Slotshavens Vedkommende 19. Dec. 1746, for Køkkenhaven 15. Juli 1766), Overkonduktør.

I Kbst.saml. findes en Tegning, forestillende en Havearkitektur, bet.: Gercken invenit et

fecit a Copenhague 1763. Red.

Utr. K. - Meldahl og Johansen, 1904, 41 (Gertken, H. Æ.); L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, VIII, 1917, Tilf., 4.; samme: Die deutsche S. Petri Gemeinde, 1925, 491.

Gerd(t)es, Johan, - 1706 -, Maler. H. Thieles Stik (Westergaard 1267) af Aggershuspræsten Andr. Borch er sign. +Johan Gerdtes Pinx: A 1709*. Denne Maler anses for identisk med den Tolder J. G. i Faaborg, der 1703 oprettede Ægtepagt med Anna Cathrine Stöcker. Levede endnu 1706 i Faaborg. H.D.S.

Pers. T., 9. Rk. 1, 1929, 211.

Gerhard, Johan(n) Friedrich, 1695 (1715)-1748, Maler. Formentlig f. i Franken, begr. 27. Maj 1748 i Kbh. (Petri) (+33 Aar gl.*). Gift med Eva Lovise, d. efter 1764.

Om J. F. G.s Uddannelse kendes intet. Er Aldersangivelsen 33 ved hans Død en Fejlskrift for 53, hvad der formodes, har han tidligt været i bayreuthisk Tjeneste; Portrætter fra 1723 og fra 1730'erne omtales, og han nævnes der i Hofregnskaber som Kammertjener og Kabinetsmaler endnu 1742, men synes allerede 1741 at være kommet til Danmark, muligt som Kammertjener hos Hertuginden af Ostfriesland, der var bayreuthisk Prinsesse. Han havde Ry i sit Hjemland som en god +Tegner, Illuminerer og Kobberætser*, udførte ogsaa Miniaturer. Han malede mest paa Kobber, smaa Billeder i hollandsk Genremanér som Metsu, og knyttedes efter Marcus Tuschers Ankomst til Danmark til denne og udførte smaa Kopier af hans Billeder. Embeder og Stillinger: 1745 (1742) kel. Hof Kabinets Skildrer; 1747 Tilsynshavende med Kabinetsmalerier paa de kgl. Slotte; 1748 Prof. ved Akad.

Arbejder i Danmark: Frederik Ernst af Bayreuth (Rosenborg); Fr. V. rider gennem en Triumfbue (1747, Kopi efter Marcus Tuschers Billede af Chr. VI til Hest, Rosenborg, Fr.borg); Selvportræt med Familie (1745, Fr.borg); Et Pigebarn med en Hund (Privateje); En siddende Figur (Kunstmus.); En, som ser gennem et Glas (1794 i Grevinde Danneskiold-Laurvigs Bo); Chr. VI og Familie (Rosenborg) er tillagt ham som en Kopi efter Marcus Tuscher (fik 1743 Betaling for en saadan Kopi); til Hoffet leverede han endvidere +En Tiger I Legemstørrelse* +Tre smaa gule Hunde* (1743), Markgreve Albrecht, +To gule Hunde og en Mor med Kasket* (1743, paa Kobber); 1748 solgte G. Grev Schulin 7 Malerier til Boligen i Kbh., 1747 fik han Betaling for Restaurering af 5 Loftsmalerier paa Fr.berg. Tegninger af Portrætter efter ældre Malere (Kbst.saml., Fr.borg); Portrætter og Genrebilleder i tyske Mus. og i Privateje.

J. F. Gerhard er en udmærket Tegner og i sin Farveholdning ikke ubehagelig, stundom

ganske særpræget (Pigen med Hunden). Han var en meget omhyggelig og evnerig Kopist.

En Del af hans Tegninger i Kbst.saml. og paa Fr.borg har været anset som Originaler

fra tidligere Aarhundreder. O.A.

Casp. v. Schad: Brandenburg. Pinakothek, 1793, 40, 42, 172; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Hohenzollern Jahrb., VI, 1902, 156; Fr. H. Hofmann: Bayreuth und seine Kunstdenkmäler, 1902; Meldahl og Johansen, 1904, 29, 30; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940, 227.

Gerhardt (van den Enge), Johan, - 160610 -, Maler.

Borger i Helsingør 1606. Fik 27. Maj 1607 udbetalt 50 Rdl. for +adskilligt Arbejde han har under Hænderne at gjøre for Kg. Mai.* - vel sagtens den Suite paa, 10 Oliemalerier med Scener af Hercules' Historie, for hvilke han 1607-10 fik i alt 600 Dl. B.L.G.

Utr. K. - Kane. Brevb. 1603-08,1915, 634; F. Beckett: Kr. IV. og Malerkunsten, 1937, 41.

Germar, Friedrich Heinrich, 1776-1865, Maler. F. 29. Sept. 1776 i Ahrensbök, d. 8. Maj 1865 i Altona. Gift 1° 1805 med E. Rötger. 2° med Cathrine Margrethe Matthiessen, d. 1837.

G. var Hofpræst paa Augustenborg 1812-48. Weinwich anfører om ham, at han +maler ret godt i Miniature og tegner Portraiter med Sølvstift*. Om hans Arbejder vides ellers intet, hvorimod en Arkitekturtegn. forestillende Facaden af +Palæet* paa Augustenborg er sign.: Christian Fried. Amalrich Germar (1829, Fr.borg), muligvis Hofpræstens Søn af hvem der ogsaa kendes en anden Akvarel af Palæet (Mus. paa Sønderborg Slot). Begge disse Tegn. er typiske Dilettantarbejder. J.P.

Weinwich, 1829.

Gernandt, Christian Laurentius, 1765-1825, Maler. F. 1765 i Vittsköfle, d. 1825 i Malmø. Forældre: Inspektor, Major Johan Conrad G. og Brita Christina Hoborg.

Uddannet i Stockholm og i Tyskland; bosat paa Rugen; flyttede til Kbh., men efter Bombardementet 1807 til Malmø, hvor han blev Ejendomsbesidder; 1814 Malermester i Gøteborg.

Der kendes Øresundsmalerier og store Vægmalerier med Landskaber fra hans Haand

(Vittsköfle, Osbyholm, nu i +Kulturen* i Lund). O.A.

Kulturens årsbok, 1945, 12.

Gersel, William, f. 1909, Bhgr. F. 29. Marts 1909 i Kbh. Forældre: Sergent, senere Korpsofficiant Julius Nicolai G. og Olympia Kirstine Langeland Pedersen. Gift 6. Sept. 1942 paa Fr.berg med Maler Annalise Convad, f. 29. Nov. 1917 paa Fr.berg, D. af Fabrikant Carl C. og Anna Nielsen.

Uddannelse: Student 1930; Tekn. Sk. 1931; opt. paa Akad. Jan. 1933; Elev her hos Utzon-Frank til 1938 samt paa Grafisk Skole. Stipendier: Eibenschütz 1936; Bielke 1939; Hjelmstjerne-Rosencrone 1940, 44. Rejser: 1936 Tyskland (Bamberg, Naumburg, Dresden); 1939 Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1938-40, 45; Charl. 1939-40, 43-46; UtzonFrank og hans Elever 1943 (Tegn.).

Arbejder: Samson og Løven (brændt Ler, 1939); Hvilende Kvinde (Forarbejde til Sten, udst. 1939); Den fortabte Søn (Forarbejde i Gips, udst. 1940); Soldaten (Udkast, udst.1940); Buste. Min Mor (Gips, 1940); To siddende Kvinder. Udkast til Gravminde (Gips, udst. 1944); har i de senere Aar fortrinsvis arbejdet med Grafik og Tegning og givet Udkast til kunstindustrielle Arbejder, fx Bogbind og Arbejder i Ben. I.H.N.

Gert Stenhugger, se Gielmer, Gerard.

Gert, - 1588-1622 -, Stenhugger. 1588 omtales i Næstved Raadstueprotokol Klage over Gert Stenhuggers Drik og Bulder. 1622 flyttede G. Stenhugger til Stubbekøbing. Om de 2 Notitser gælder samme Mand, er uvist. Men der er Sandsynlighed for, at han har hugget en Række Gravsten i Næstved og Omegn, delvis med Portrætfigurer. C.A.J.

Danm. Kirker, VI, Præstø Amt, 1933-35, 1070; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udg.).

Gert Kontrafejer, se Cornelis, Ghertt.

Gertken. H. Æ., se Gercken, Heinrich Egidius.

Gertner, Johan Vilhelm, 1818-71, Maler. F. 10. Marts 1818 i Kbh., d. 29. Marts 1871 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Blokkedrejer ved Holmen Johan Vilhelm G. og Johanne Marie Lassen. Gift 5. Aug. 1850 i Kbh. med Anna Elisabeth Petersen, f. 5. Aug. 1830 i Kbh., d. 19. Jan. 1902 sst., D. af Slotsgartner Peter P. og Karen Weidemann.

Uddannelse: Opt. paa Akad. i sit 13. Aar; avancerede Dec. 1833 til Modelsk. og vandt 1837 lille og store Sølvmed.; Elev af Eckersberg. Stipendier: Akad. 1843; Ancker 1862. Rejser: 1844 Berlin og Dresden. Udstillinger: Charl. 1836-71 (26 G. m. 204 Arb.); Universitetets Udst. 1843; Akad., Stockholm, 1850, 66, 70; Paris 1855, 67; Nord. Udst. 1872; Paris 1878; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Udst. med. 1843; Medl. af Akad. Juli 1850; Prof. 1858.

Arbejder: Thorvaldsens Atelier paa Charlottenborg (Randers Mus.); Nogle Børn i Nærheden af Vedbæk, ved Solens Nedgang (1838) (forh. Joh. Hansens Saml); En Hyrdedreng, der driver en Flok Faar over en Bro (1839, Ribe Mus.); Enkefru Lindam, f. Goos (1839), Kunstnerens Fader J. V. Gertner (1840) (begge Kunstmus.); Parti fra Christiansgade med den gamle Slotsholmvagt (e. 1840), Portræt af Borgmester Daniel Gottvald Reimer Berthy (1844) (begge Bymus.); Chr. VIII og Caroline Amalies Salving i Fr.borg Slotskirke d. 28. Juni 1840; samme Emne med Processionen fra Slotskirken (begge fuldendt 1858, Rosenborg); Eggert Christopher Tryde (1841); Jacob Peter Mynster (1842, begge Fr.borg og tillige Frue Kirke); Christus hos Maria og Martha (1842, Altertavle i Viskinge Kirke); Thorvaldsen (1842, Fr.borg og Hamborg); Marie Louise Oehlenschläger (Tegn. 1842); Henrik Steffens (Tegn. 1844); Adam Oehlenschläger (1846; Tegn. 1842 og 43); Thorvaldsen med Oehlenschlägers Buste (Aalborg Mus.; Tegn. Glyptoteket); Emma Dahl (1843, Tegn.), Nic. P. Nielsen, Adam Oehlenschläger (1846, Tegn.) Chr. N. Rosenkilde (1847, Tegn.), Anna Rosenkilde (1848, Tegn.) og Hanne Wallick (Tegn.) (alle Teatermus.); Grevinde Danneskiold-Samsøe, f. v. Zytphen (1845, Gisselfeld); St. St. Blicher (Tegn. 1845, Kbst.saml.); Laurits Engelstoft (1846, Fr.borg); Kunstnerens Moder (1846, Kunstmus.); J. C. Dahl; C. W. Eckersberg (Receptionsstykke, 1850; tilh. Akad.); Kunstnerens Hustru (1850); Selvportræt (1852); Fr. VII (1861, Rosenborg og s. A. Nationalmus., Stockholm); Fr. VII og Grevinde Danner (Jægerspris); Joachim Ludvig Phister (1863), Michael Rosing Wiehe (begge Det kgl. Teater); Fr. VII som Admiral, Carl Chr. Hall (1864), Ditlev Gothard Monrad (s. A.) og Chr. Emil Krag-Juel-Vind-Frijs (1866) (alle Fr.borg); Karl XV af Sverige (1870, Nationalmus., Stockholm); Edvard Bergh (1870, Tegn., Akad. Stockholm); L. Frølich, H. C. Andersen m. fl. Tegn. (Hirschprungs Saml.); en Række Portrættegninger af fremtrædende Mænd findes paa Fr.borg; desuden repræsenteret i Kbst.saml. (Tegn. og Litografier), Thorvaldsens Mus. (Tegn. ) samt i Museerne i Aalborg, Horsens, Odense, Randers, Ribe og Bergen.

Det fremtrædende Træk hos Gertner er en usædvanlig indtrængende Iagttagelses- og Karakteriseringsevne. Han har en Menzels Skarphed i Opfattelsen, ofte er den ubarmhjertig, hvad der ikke kan undre, da der er adsk. Vidnesbyrd om, at han var en Mand med et stridbart, vanskeligt Sind. Hans sikre Øje imponerede Eckersberg, hvis Yndlingselev han var i de senere Aar, men selv om G. saaledes kan siges at have realiseret den sanddru Gengivelse af Naturen, som var Eckersbergs Maal, svigtede han paa afgørende Maade det, der dog var det bedste hos Eckersberg selv og i hans Skole, den fornemme Kultur, den fine om end begrænsede kunstneriske Skoling. Der er noget af en Barbar i G., i hans Forhold til Farven, som næsten altid er haard, ofte skærende i de paagaaende, illusionsagtige Virkninger; alligevel har han en ikke ringe Betydning i vor Kunst. Baade i Malerier og - ikke mindst - i Tegninger har han givet os et Pantheon, som rummer en Mængde betydelige Mænd fra hans Tid, og mange af disse Arbejder, for at nævne et enkelt, Tegningen af Blicher, er aabenbart gjort med psykologisk Skarphed og megen Finhed; i hans Kunst er der ikke alene Kølighed, men ogsaa noget passioneret. De smaa Kroningsbilleder paa Rosenborg viser en mærkelig Evne til i Miniature-Format at bevare Penselens Friskhed og Muligheden for koncis Karakteristik; i den Rensende er de nok uovertrufne i dansk Kunst. (H.O.)L.S.

Ph. Weilbach i III. Tid., 1870-71, 249-50; %. O. Brøndsted: Erindringer, I, 1931, 80-84; Tilsk., 1937 II, 248-52; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 274-75; L. Swane i K. Aa., 1943, 48-51, 58, 57, 58; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.

Gertsen, Henrik, - 1605 -, Billedskærer, var 1605 bosat i Helsingør. C.A.J.

Utr. K.

Gertsen (Gierdtsen), Herman (Harmen), d. 1591, Stenhugger. D. 1591 i Helsingør.

G. er vistnok identisk med den Harmenn Griis, der fra Maj 1576 nævnes i Lister over ugelønnede Stenhuggersvende paa Kronborg, og med den Harmen eller Herman Stenhugger, der i det flg. Aar fik store Opgaver paa Slottet: Sept. 1576 den dobbelte ydre Port (Mørkeports indre Dele) og 1577-78 Kirkefløjens Østgavl, hvoraf der efter Slotsbranden1629 kun er levnet meget smaa Fragmenter i oprindelig Stand. Allerede da var han bosat i Helsingør, inden sidstnævnte Arbejdes Fuldførelse gav han Kongen Sikkerhed i sin Gaard. Efternavnet nævnes kun en eneste Gang, 1584, da Kongen fortingede om en Række Arbejder paa Kronborg dels med Peter von Brøsel, dels med H. Gierdtsen, der udførte Ændringer paa Kongens og Dronningens Taarne og Kakkelborg samt 7 Kvistgavle, alt sikkert under Ledelse af Antonius Opbørgen. Senere fik H. Stenhugger haandværksmæssige Opgaver som gullandske Gulvfliser til Güstrow Slot i Meklenborg (1584), Vinduer til Lysthuset i Lundehave (Marienlyst, 1587) og Sten til Nykøbing Slot (1589); men han leverede dog ogsaa Brønde til Fr. borg 1584 og til Haderslevhus 1587. En Brønd til Koldinghus blev bestilt 1590, men kom sikkert ikke til Udførelse. Hans Bo blev skiftet i Helsingør 2. Dec. 1591 og 30. Aug. 1592.

Charles Christensen har paa meget usikkert Grundlag tilskrevet ham en Række andre Arbejder paa Vallø, Lystrup o.s.v. C.A.J.

Friis: Saml., 1872-78 (se: Herman Stenhugger); samme: Bidrag, 1890-1901, 132, 133; Kane. Brevb. 1578-79, 1900 (se: Herman Stenhugger); 1584-88, 1908 (se: Herman); 1588-92,1908 (se: Herman Stenhugger); F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danm., 1897 (se: Herman Stenhugger); J. Olrik: Borgerlige Hjem i Helsingør, 1903, 48-49; Fr. Weilbach i Helsingør i Sundtoldstiden, I, 1928, 269, 288, 292-93; Charles Christensen i Vallø, 1928 (Ældre nord. Architektur, X), 114; V. Wanscher i Artes, 1938, 202; 1939, 97105, 133, 152, 154; samme: Kronborg, 1939, 30, 59, 118-17, 119, 121, 153-54.

Gesden, T., c. 1700, Maler. Et Præsteportræt i Koldinghus Mus. fra c. 1700 er paa Bagsiden betegnet med Navnet T. Gesden, formentlig en Signatur. Red.

Gether Caspersen, Hans Christian Sophus, 1866-1939, Maler, Bhgr., Raderer. F. 14. Sept. 1866 i Kbh., d. 26. Juli 1939 i Aalsgaarde, begr. sst. Forældre: Sekondløjtnant, senere Oberst Hans Peter Caspersen og Wenzentine Charlotte Elisabeth Gether. Navneforandring 1926. Gift 26. Juli 1921 i Helsingør med Málfridur (Frida) Sveinbjörg Duus, f. 26. Juni 1878 i Island, D. af islandsk Købmand Hans Peter D. og Christiana Frederikka ólafsson.

Uddannelse: I Malerlære; besøgte Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1885; forlod Modelsk. 1895; senere Elev i to Sem. 1912 og 13. Udstillinger: Charl. 1891-1920 (9 G. m. 11 Arb.). Hverv: Lærer v. Tekn. Skole fra 1896; Overlærer sst. 1919; Ordenskapitlets Vaabenmaler s. A.

Arbejder: Bronzemedaillon paa Etatsraad, Overretssagfører J. R. Lunds Grav. (1 Ekspl. i Gips tilh. Akad.); Portræt af Komponisten Franz Neruda (1917, Marmor, Fr.borg); Grafik i Kbst.saml. Red.

Pol. 30. Juli 1894.

Getreuer, Christian Otto, 1733-84, Maler og Forgylder. F. 1. Sept. 1733 i Odense, d. 17. Juni 1784 i Kbh., begr. sst. (Helligg.). Forældre: Maler Johan Daniel G. og Charlotte Amalie Køker. Gift 19. Maj 1762 i Kbh. med Magdalene Schiøller, f. 30. Jan. 1739, d. 13. (14.) Okt. 1785 i Kbh.

Chr. Otto Getreuer tilhørte en Malerslægt, der allerede i Slutn. af 17. Aarh. var virksom i

Odense. Faderen flyttede efter Chr. Ottos Fødsel til Kbh., hvor hans yngre Broder Chr. P. G. (s. d.) havde faaet Malerarbejde ved de kgl. Slotte. Chr. Otto optog Slægtens Traditioner, og efter at have staaet i Lære hos Faderen blev han Svend 1752, Mester 1761 og fik s. A. Borgerskab som Maler. 1779 fik han Bestalling som Hofmaler og Forgylder og udførte som saadan Maler- og Forgylderarbejde paa de kgl. Slotte. Efter hans Død fortsatte Enken Forretningen. A.F.B.

Utr. g.

Getreuer, Christian Peter, 1710-80, Maler. F. 10. Marts 1710 i Odense, d. 22. Okt. 1780 i Kbh., begr. sst. (Helligg.). Forældre: Maler Johan Zachariasen G. og Marie Danielsdatter. Gift 12. Aug. 17 33 i Kbh. med Marie Thomasdatter Riis, f. 20. Nov. 1698, d. 28. Marts 1778 i Kbh.

Chr. Peter Getreuer tilhørte samme Slægt som Chr. O. G. (s. d.). Han stod i Lære hos Faderen og blev Svend 1728; snart efter forlod han Odense; maaske har Fætteren Zacharias Philip G. (s. d.) faaet ham til Kbh.; i hvert Fald havde G. allerede 1732 Arbejde ved Prinsens Palæ. Han forsøgte sig ogsaa som Maler, udsmykkede 1738 Bankens Generalforsamlingssal paa Børsen med allegoriske Tapeter og malede 1742-44 Altertavler til Kirkerne i Slotsbjergby, Hyllested og Ørslev. J. L. Holstein lod ham 1748 male 5 +uvidische Historien*; men han, opgav efterhaanden Kunsten for en mere haandværksmæssig Virksomhed, og lidt efter lidt fik han meget Arbejde paa de kgl. Slotte og offentlige Bygninger. I mange Aar havde han Malerarbejdet ved Prinsens Palæ. Lignende Maler-,Lakerer og Forgylderarbejder udførte han i 1740'erne og 1750'erne paa Rosenborg. Da Jægersborg 1747 indrettedes til kgl. Brug, overlodes Maler- og Dekorationsarbejdet til G.; ogsaa ved Malerarbejde i Hofteatret, i Prinsen af Württembergs Hus i Købmagergade og i +Huset ved Gl. Strand* anvendtes han. Ved Kronprinsparrets Indtog 1743 udførte han en Del Malerarbejde s. m. Miani (s. d.), der senere søgte om fri Proces mod G., som skulde have forholdt ham nogle af Pengene. 1749 fik G. Bestalling som Hofmaler og Forgylder; Eigtved indskærpede dog, at han ikke kunde regne med Monopol paa Arbejdet ved de kgl. Bygninger. Med Aarene blev han en velstaaende Mand, der ejede flere Gaarde i Kbh.

Han efterlod sig 93,000 Rdl., der efter Testamentet gik til Legater for fattige i Kbh. og til S. Hans Hospital. A.F.B.

Utr. K. - Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934-35, 37879, 388; Axel Pontoppidan: Petersgaard, 1937, 17; Eiler Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1937; E. F. Hansen: Hofmalerens Hus i Kokkegade, 1940, 17 f; Bo G. Wennberg: Svenska målere i Danmark under 1700 talet, 1940.

Getreuer, Zacharias Philip, c. 1683-1730,

Maler. F. c. 1683 formentlig i Odense, begr. 29. Dec. 1730 i Kbh. (Helligg.). Gift med Anne Marie, d. 12. Dec. 1755 i Kbh.

Bestalling som Hofmaler 1716. Har udført alm. Maler- og Forgylderarbejde paa de kgl. Slotte, bl. a. paa Fr.berg (i 1720'erne) og især paa Kbh.s Slot efter Fr.IV.s Ombygning; her malede han 1728 +chinesiske Positurer* paa Vægbetrækket i Gemakket ved Højesteretssalen efter allerhøjeste mundtlig Ordre. Enken fortsatte Forretningen (Arbejde paa Hirschholm 1731-34 o. a. Steder). G.B.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 69.

Geve, Nicolaus Georg, 1712-89, Maler. F. 1712, d. 21. Juni 1789 i Slesvig. Gift 20. April 1759 i Kbh. med Kammerpige hos Hertuginden af Hildburghausen Catharina Dorothea Zöllner, D. af Tapetmager Johann Martin Z.

Geve var Elev af J. S. Wahl; fik Rejsepas til Frankrig, Italien m. fl. Lande 1738; senere

blev han Tegnelærer ved Domskolen i Slesvig, i hvilken By han benyttedes meget som Por-

træt- og Dekorationsmaler. Af hans Portrætter nævnes Præsten Peter Cramer (1777, Slesvig Domkirke). Paul Ipsen (s. d.) arbejdede en Tid hos G., der tillige var kendt som Kunstsamler. Han leverede Kobberstik til Kongen 1752 og 54. J.P.

Haupt, 111, 1889.

Ghert, se Gert.

Gianelli, Domenico Maria, c. 1724-1801, Gipser. F. c. 1724 i Italien, d. 8. Jan. 1801 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift 1° med Maria Barbra, f. c. 1735, begr. 18. April 1759 i Kbh. 2° med Johanna Eisen, døbt 21. Jan. 1743 i Kbh., d. 26. Juli 1812, D. af Anton E. og Johanna Nagel.

Nævnes første Gang som Gipser og Borger i Altona 1755, da han søger Tilladelse til at sælge Gipsfigurer. Han gentager Ansøgningen 1757 og faar Støtte hos Akad. til at opnaa Tilladelsen. 1758 kom G. til Kbh., hvor han blev Medarbejder ved Arbejdet paa Fr.V.s Rytterstatue og1767 nævnes som +Monteur* hos Saly. 1768 fik han Borgerskab som Sukkerbager i Kbh. 1773 indstilledes G., der paa dette Tidspunkt opholdt sig i Stockholm (uvist fra hvornaar), af Akad. til et aarligt Gratiale, og s. A. kom han til Kbh., hvor han fik kgl. Udnævnelse til Former ved Akad. med en aarlig Gage af 200 Rdl. Ved Siden af sit Arbejde her oparbejdede han en større Forretning med Gipsafstøbninger; hans Kataloger, udsendt første Gang 1781, tæller fl. betydelige Arbejder af franske og italienske Kunstnere. Desuden forfærdigede han Loftrosetter i Stuk. 1782 leverede han 10 Gipsløver til det nyindrettede Møntkabinet, 1784

4 Statuer til Harsdorffs Pavillon paa Andebakken i Fr.berg Have. B.L.G.

Victor P. Christensen i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 191725, 299-308; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; Gi. Galster i Kulturminder, 1939, 132.

Gianelli, Giovanni Battista, 1787-1825, Bhgr. F. 29. Maj 1787 i Kbh., d. 15. Juni 1825 sst., begr. sst. (Kat. Ass.) . Forældre: Gipser Domenico Maria G. (s. d.) og 2. Hustru. Gift 21. Okt. 1810 i Kbh. med Anne Margrethe Louise Boyesen (gift 1° med Peter Leonhard G., s. d.).

Elev af Akad. fra 1799 og samtidig uddannet i Gipserfaget i Faderens Værksted. Ved Bro-

deren, Giov. Domenico G.s Afrejse til England fik han overdraget Hvervet som Gipser ved Akad. 1813 nævnes, at Gipseren Gianelli (formentlig Giovanni Battista) arbejder ved Raadhuset. Som selvstændig Kunstner har G. næppe brilleret. 1819 indsendte han en Bliste

af Prinsesse Caroline til Akad., hvis Bedømmelse viser, at dette Arbejde har været meget

ringe. B.L.G.

Fra Ark. og Mus., 2. Rk. I, 1917-25, 300-06; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr. borg, 1935, 100 (Fra Ark og Mus. 2. Ser. 1I).

Gianelli Giovanni Domenico, 1775-1820 (P), Bhgr. Døbt 27. April 1775 i Kbh., d. muligvis 1820 i England. Broder til Giovanni Battista G. (s. d.).

Uddannelse: Sandsynligvis i Lære hos Faderen; Elev af Akad. fra 1791; begge Sølvmed. og lille Guldmed. 1797; store Guldmed. 1799. Rejser: Ansøgte 1801 Akad. om Tilladelse til at rejse til England; man ved ikke, naar han kom af Sted, men 1809-20 udst. han i London. Udstillinger: Udst. 1799, 1800 og 1801 paa Akad. (Buster); Royal Academy, London, 1809-20; Charl. 1820.

Arbejder: Portrætmedaillon af Ove HøeghGuldberg (1784, Gips, Fr.borg); Buster af Louise Augusta (1797, Gips, Rosenborg, Fr.borg, Ahrensburg); Relieffet, Jacob velsigner Josephs Sønner (1799, Akad., store Guldmed.); Buster af Peter Bugge (d. 1794); A. P. Bernstorff (d. 1797); Mme de la Calmette (1801, Marmor) og Hertug Vilhelm Frederik af Gloucester (hjemsendt fra England 1819, udst. Charl. 1820; blev hermed agreeret ved Akad.); leverede 1811 Akad. 2 Portrætter af Abildgaard og Høyer for 40 Rdl.; Basrelief i Fronton paa Erichsens Palæ; Tegn. i Kbst.saml.

Ved Faderens Død 1801 overtog G. Forretning og Værksted, ligesom han arvede Stillingen som Gipser ved Akad. med 200 Rdl. aarlig. G. var en særdeles duelig Billedhugger med god Karakteriseringsevne. B.L.G.

Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; V. Thorlacius-Ussing i Tilek., 1933 11, 214.

Gianelli, Harald, 1803-32, Medaillør. F. 18. Febr. 1803 i Kbh., d. 4. Febr. 1832 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Medaillør Peter Leonhard G. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Gennemgik Akad.s Sk. 181523 som Medaillør, lille Sølvmed. 1825. Udstillinger: Charl. 1820 og 29.

Arbejder: Buste af C. A. Lorentzen (1828); Medaille: De Massmannske Søndagsskolers Flidspræmie (?).

De Forventninger, man havde stillet til Harald G., der uddannede sig i sin Faders Fag, blev ikke opfyldt paa Grund af hans Sygdom og tidlige Død. G.G.

Gianelli, Peter Leonhard, 1767-1807, Medaillør. F. 27. Okt. 1767 i Kbh., d. 23. Dec. 1807 sst., begr. sst. (Kat. Ass.). Broder til Giovanni Battista G. (s. d.). Gift 8. Marts 1802 i Kbh. med Anne Margrethe Louise Boyesen, f. 14. April 1778 i Nyborg, d. 6. Juni 1851 i Kbh. (gift 2° med Giovanni Battista G., s. d.), D. af Byfoged, Kancelliraad Søren B. og Dorothea Sophie Bruun.

Uddannelse: Gennemgik Akad. Sk. 1778-91 som Bhgr.; lille Sølvmed. 1784, store Sølvmed. 1787, lille Guldmed. 1789. Stipendier: Akad. 1791 paa 3, forlænget til 5 Aar. Rejser: Rom 1791-96. Embeder og Hverv: Stempelskærer ved Den kgl. Mønt 1800; Akad.s Kasserer 1803-04.

Arbejder: Apollo, Statue (1787); Relief: Kain, som slaar Abel ihjel (1789, lille Guldmed.); Portrætmedailloner: H.W. v. Huth (1783, Fr.borg); Ove Høegh-Guldberg (1784, Fr.borg); Balth.Münther (1789,Universitetsbibl.); J. C. J. v. Berger (1791); Medailler: Den kgl. Stutterikommissions Førstepræmiemedaille, 1786; Slavehandelens Ophævelse 1792; Akad.s store Sølvmed. (1798, Medlemsstykke); Akad.s lille Sølvmed. (Omarb. af Arbiens Stempler); De Massmannske Søndagsskolers mindre Sølvmed. 1800; Slaget paa Rheden 1801; Martin Vahl (d. 1804, Forsiden); Raad- og Domhusets Grundsten (1805, Bagsiden); Det kgl. Selskab for de skjønne Videnskabers Prismedaille; Hæderstegn for Forligskommissærer (1806); Mønter, hvoraf er sign.: 1/a Speciedaler 1798 og Speciedalere 1799 og 1,800; Pengesedler: Kurantsedler og Skatkammerbeviser.

Gianelli var protegeret af Abildgaard, der gav Tegning til de bedste af hans Arbejder. Han var baade i teknisk og kunstnerisk Henseende en habil Medaillør, som tidligt blev udset til Afløser af de gamle Medaillører Bauert og Adzer. G.G.

J. M. Thiele: Thorvaldsen, 1, 1851, 158, 171; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 174; Vilh. Bergsøe: Danske Med. og Jetons, 1893; L. Swane: Abildgaard, 1926; J. Wilcke: Speciegurant- og Rigsbankdaler, 1929; G. Galster: Medailler og Jetons, 1938.

Gianol, Antoni, - 1740-45 -, Stukkatør.

G. arbejdede 1740 som Svend hos Brenno paa Chr.borg. Overtog Sept. 1744 Stukarbejdet paa Ledreborg, som opr. var overgivet Bart. Tolla (s. d.), men som denne havde maattet afgive paa Grund af +mislig Efterlevelse af Kontrakten*. I Løbet af Efteraaret 1744 og hele 1745 udførte Gi. og hans 2 Svende en Række Stuklofter paa Slottet delvis paa Grundlag af forelagte Ornamentstik (Kuppelsalen) af Blondel og under Eigtvedts Auspicier. Fl. Tegninger fra hans Haand er bev. i Godsarkivet. G. har været Ornamentgipser med en overmaade frodig Stil, næsten barok i sin Stoflighed. Det er ikke mindst hans Skyld, at Kuppelsalen paa Ledreborg er blevet et af vore allerbedste Rokokointeriører. Lige saa pludselig som G. dukker op paa Ledreborg, lige saa brat forsvinder han igen og man kender intet videre til ham. B.L.G.

Utr.--Vilh. Lorenzen: Dansk Herregaardsarkitektur, 11, 1933; C. Elling i g. Aa., 1933-34, 228, 232, 244-45, 247-51, 254.

Gibrach, Anton Heinrich, se Gierach, Heinrich.

Gielmer Gerard, d. 1685, Stenhugger.

Ansat i kgl. Tjeneste som Bhgr. og indskrevet i Hofrullen 1666. Fik 1670-76 400 Rdl. aarlig; rejste April 1678 med kgl. Pas til Holland og Brabant for at købe hvidt Marmor.

B.L.G.

Pers. T., 7. Rk. II, 1917,155; E. Marquard: Kgl. Kammerregnskaber, 1918; V. Thorlacius-Ussing: Th. Quellinus, 1926.

Gierach, Heinrich, d. 1765, Bhgr. D. 29. Sept. 1765 i Kbh., begr. sst. (Petri).

G. blev 1751 indkaldt af Petzold, sikkert fra Sachsen. Hans Virksomhed i Danmark er veloplyst gennem en Ansøgning til Rentekammeret 12. Okt. 1763 om Bestalling som Hof og Sten- og Bhgr. (bevilliget 1764).

Arbejder: 1751 f. Statuer m. m. (efter Modeller af Petzold) til Moltkes Palæ, Amalienborg; skulpturel Udsmykning (ligeledes efter Petzold) af Frederiks Hospital; fik af S. C. Stanley akkorderet hele Arbejdet ved Schacks Palæ, Amalienborg, og udf. det; arb. efter 1754 selvstændig, først paa Levetzaus Palæ, Amalienborg (1757); udf. efter egen Tegn. 4 Statuer til Rosenborg Have samt en Vokspoussering efter Salys Buste af Fr. V; udf. paa Marienlyst og Amalienborg Kaminer og Kapitler efter Jardins Tegn. og paa Chr.borg 2 Kaminer i Skilderigemakket efter Anthons Tegn.; 1762 Kaminer i Marskalhuset paa Fredensborg efter Jardins Tegn.; 1763 Billedhuggerarbejder paa Thotts Palæ, antagelig bl. a. Frontonrelieffet.

1755 konk. G. til Guldmed. paa Akad., men uden Held, hvilket motiverede et Afslag paa en Ansøgning til Akad. 1762 om at maatte nedsætte sig som privilegeret Mester i Kbh.

Gierach er skolet i Saksen; hans Skulptur slutter sig i Stil nøje til Petzolds, en dekorativ

Senbarokkunst. Det meste af hans Arbejde, der udførtes i Sandsten, er nu gaaet helt til

Grunde. B.L.G.

Utr. g. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Fr. Weilbach: Haradorff, 1928; M.me Hermite: La vie d'un palais danois, 1932; C. Elling: Amalienborg-Interiører, 1945.

Gierdtsen, H., se Gertsen, Herman.

Giersing, Johanne Marie Birgitte (Besse), 1896-1944, Maler. F. 11. Sept. 1896 i Svanninge, d. 28. Juni 1944 i Aarhus, begr. i Drigstrup. Forældre: Maler Fritz Syberg (s. d.) og 1. Hustru. Gift 1 ° 16. Nov.1917 i Kbh. med Maler Harald Giersing. (s. d.) 2° 21. Dec. 1928 i Aarhus med Kapelmester Thomas Johannes Jensen, f. 25. Okt. 1898 i Kbh., S. af Maskinarbejder Niels Peder J. og Astrid Corta Mary Nielsen.

Uddannelse: Besøgte Ernst Goldschmidts Malersk. c. 1915; senere Elev af Harald Giersing. Stipendier: Raben-Levetzau og Hjelmstjerne-Rosencrone 1918. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915-18, 1939 (5 G. m. 15 Arb.); Kunstboden 1921 (s. m. Hans Syberg).

Arbejder: Have i Valby (1915); Petunier, Morgensol (begge 1916); Ung Pige, Ung Mand (begge 1917); Danser og Danserinde, Dansende Pige (begge 1918); Portræt af Sønnen Franz (1921).

Besse Giersings første naturalistiske Arbejder er bundet af den fynske Skoles Tradition, Blomsterbilleder, Opstillinger og Havebilleder af en mild Farveholdning og en enkel, fint afbalanceret Komposition. Under Indflydelse af Harald Giersing stræbte hun i sin Kunst bort fra den direkte Gengivelse af Naturindtrykkene og tilegnede sig, fx i sine Danserindebilleder, en mere abstrakt, ekspressionistisk Form med Forsøg paa en strammet og for det tilfældige befriet Billedvirkning. En udtalt kvindeligt betonet, malerisk Fornemmelse røbede hun i disse Arbejder. Omkr. 1922 ophørte hun med at male for at gaa til Scenen, og i de mange Aar, da hun skabte sig et Navn som den førende Skuespillerinde ved Aarhus Teater, blev der ingen Tid til Maleriet; dog optog hun det lejlighedsvis nogle faa Aar før sin Død. U.

Axel Salto i Klingen, III, Nr. 3-4, 1920; Soc. Dem. 12. Febr. 1921; Ekatrabl. 15. Febr. 1921; B. T. 9. Juni 1922; Pol. Mag. 11. Juni 1922; Berl. Tid. 28. Juni 1944 (Nekr.).

Giersing, Harald, 1881-1927, Maler. F. 24. April 1881 i Kbh. d. 15. Jan. 1927 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Grosserer Niels Peder G. og Ida Sophie Margrethe Wilde. Gift 16. Nov. 1917 i Kbh. med Maler, Skuespillerinde Besse Syberg (se G., Besse).

Uddannelse: Beg. at male allerede i 15-Aars Alderen; Student 1898; cand. phil. n. A.; Elev af Akad. 1900-04; Zahrtmanns Sk. 1904-06; tegnet i Paris paa Académie Colarossi. Stipendier: Ronge 1912, 15; Hjelmstjerne-Rosencrone 1914; Raben-Levetzau 1917; Akad. 1918; Oluf Hartmann 1916; Rundskuedagens Legat 1922. Rejser: 1904 Norge (Sætersdalen); Okt. 1906-Maj 1,907 Paris; 1913 Norge (Furunæs); 1921 Florens; 1926 Dresden, Paris. Udstillinger: De afvistes Udst. 1905; Kunstn. Eft. 1908-09; Berliner Sezession 1909; Ung dansk Kunst 1910; Charl. 1911; New York 1912; Den frie Udst. 1912-13 (Gæst), 1914 (Mell.); Kunstfor., Kbh. 1913 (6 Malere); Malmøudst. 1914; Grønningen (Medstifter) 1915-17, 19, 21-22, 24-26, 40; Stockholm 1919 (Liljevalch), 27 (Unionalen), 41; Gøteborg 1923; Moderne dansk Malerkunst, Charl., 1925; Paris 1925; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Kiel 1929; Oslo, Unionalen, 1931; Tyskland, Vandreudst. 1932; Biennalen 1934; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936; Riga 1936; Ungarn 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Mit bedste Kunstværk sst. 1941; Et Udvalg af afd. Prof. Oluf Thomsens Saml. sst. 1944; Sep.udst. 1918 (Kunstfor.); 1919 (s.m. Johs. Bjerg); 1927 (Mindeudst., Charl.); 1934 (Kunsthallen); 1938 (Arnbak); 1946 (Kunstfor.); 1946 (Arnbak); 1946 (SvenskFranska Konstgall., Stockholm). Udmærkelser: Sølvmed. i Paris 1925. Hverv: Medl. af Best. af Kunstfor. 1922-23; af Akad.raadet Okt. 1922-25.

Arbejder: Skyer over Fjældet, Valle, Norge (1904); Selvportræt (c. 1906-07, Kustmus.); Dame med rødt Shawl og Portræt af Kunstnerens Fader (begge 1907, Kunstmus.); Vejskæring i Grib Skov, Efteraar (c. 1907); Pige med blaat Skørt; Dame i hvid Kjole og gul Hat; Liggende Model; Modelfigur i Interiør (alle 1908); Dame med Sytøj (Fyns Stiftsmus.); Selvportræt; Paris' Dom; Hvilende Danserinde (alle 1909); Portræt af Sigurd Swane (1910, Kunstmus.); af Karl Isakson (1910); Udsigt til Havet, Christiansø (1911); Dansende Pige (1911); Fodboldspillere foran Maal (c. 1911-12); Studenten (1912); Pige med bøjet Hoved; En Soldat; Landevej ved Mogenstrup (alle 1914); Ung Pige med Sytøj (Kunstmus.); Vibeke; Ung Dame i lyserødt Liv; Skovinteriør (Randers Mus.); Læsende Dame (sst.) (alle 1915); Portræt af Albert Naur (Vejle Mus.); Filosofgangen, Sorø; Skovvej, Sorø (alle 1916); Skovinteriør (Kunstmus.); Landskab (Maribo Mus.); Spanien og Religionen, Studie efter Tizian; Fodboldspillere, Sophus header; Udsigt over Furesø (alle 1917); Dame i blaat (Aarhus Mus.); Landskab ved Bistrup; Danserinde; Fokin og Fokina (alle 1918); Dame med Sytøj (1919); Udsigt mod Svanninge Kirke (1920); Vejen til Faaborg; Kirkegaarden i Svanninge (begge 1920, Kunstmus.); To Damer; Mandolinspillerske (begge 1922, Kunstmus.); Dame i grøn Bluse; Landskab efter Solnedgang; Opstilling af Flasker (alle Kunstmus.); Tre Damer i sort (alle 1923); Dame med Haanden under Hovedet (Esbjerg Mus.); Varietéensemble; Læsende Dame i gul Kjole (alle 1924); Aftenlandskab (1925, Kolding Mus.); Landevejen til Faaborg (1925, Aarhus Mus.); Selvportræt (1926, Nationalmus., Stockholm); Selvportræt, gul Kittel (Nasjonalgall., Oslo); Drivhuset, Valdal (alle 1926). Arb. i Kbst.saml; Malerier i Malmø Mus.

Paa mødrene Side var Just Mathias Thiele Giersings Oldefader og Maleren Alexander Wilde hans Onkel. Allerede som 15-aarig begyndte G. at male; men han blev Student, før han fik Lov til give sig Kunsten i Vold. Akademitiden blev uden Betydning for ham ud over det Venskab, han her sluttede med jævnaldrende Malere som Ernst Goldschmidt, Siegfred Neuhaus og Sigurd Swane. Paa Zahrtmanns Skole derimod lærte han +at arbejde radikalt, at foragte det letkøbte, det, der kunde naaes ved Flid, og at kæmpe for det væsentlige* (jfr. G.s Omtale af Skolen). Allerede her fandt der, dog uden Bifald fra Zahrtmanns Side, en Orientering Sted i Retning af fransk Kunst, som G. lærte at kende dels gennem Afbildninger, dels gennem det lidet, der var at se i Kbh. (bl. a. i Edv. Brandes' Saml.). Mens G.s Billeder indtil Parisopholdet 1906-07 viser en ret tøvende og forsigtig Udfoldelse, under Zahrtmannskolens Indflydelse dog allerede en dristigere Behandling og en rigere Farveholdning, betegner dette Ophold en befriende Udløsning af de latente Kræfter. Han saa her bl. a. en stor Gauguin-Udstilling, og han var en flittig Gæst paa Museer og hos Kunsthandlere, hvor +Impressionisterne* i videre Forstand dominerede; at han ogsaa med Interesse har studeret Pointillisterne, viser flere af hans Arbejder i de fig. Aar. Især har han dog udtrykt sin Beundring for Manet, hvem han betegner som en kongelig Kunstner, maaske Frankrigs største. G.s Kunst i disse Aar og fremefter præges ikke saa meget af, hvad han har lært af den enkelte af de store Franskmænd; det afgørende er Mødet med den franske Kunst som Helhed, ogsaa den ældre (Delacroix, Courbet). Han gjorde sig sin Stilling klar og vendte sig dels mod det traditionsbundne danske Maleri, +den BonnatKrøyerske +Realisme*, en Retning, som maaske i sin glimrende Udvendighed tør siges at være den mindst realistiske, den mindst formelt fremragende, der nogensinde har eksisteret*, dels mod de Malere, der bevidst havde stræbt efter Stil, men for Størsteparten var havnet i en i Grunden meningsløs og navnlig overflødig Stilisering og for Haandarbejdet med denne havde forsømt de virkelige Stilproblemer (H.G.: Kunstnernes Efteraarsudstilling, 1909). Hvad han selv tilstræbte, var +et Maleri, der har sine Love væsentligst i Billedformens egne Krav*, og disse Loves Kvintessens udtrykker han i +Fordringen om en vis netop igennem Valget af Flade (Billedfladen) og Farve som kunstnerisk Udtryksmiddel motiveret Gengivelse af Virkeligheden*. - Aarene lige efter G. s Hjemkomst fra Paris maa i kunstnerisk Henseende regnes blandt de lykkeligste i hans Liv. En egen Ynde, parret med Kraft, kendetegner hans Arbejder fra den Tid (Portrættet af Faderen, Dame med rødt Shawl o. a. Billeder med paaklædte eller nøgne Modeller); han forener en enkel og plastisk Opfattelse af Motivet med et Farvesyn, der ikke er et Laan fra fransk Kunst, men et helt personligt, med en fin musikalsk Følsomhed udformet Syn, hvori han forener den rene Farveværdi med Studiet af Lyset. I stilistisk Henseende er det hans Maal at komponere Billedet efter kunstneriske Love og lade det +fremtræde fuldendt i sin formelle Eksistens*. Han lader sig lede ikke blot af sit Instinkt og sin Følelse, men i lige saa høj Grad af et køligt Overlæg, der ogsaa har givet sig Udtryk i, hvad han lejlighedsvis har skrevet om Kunst. - G.s Landskabskunst danner en ikke uvæsentlig Del af hans samlede Produktion, fra det af van Gogh i nogen Grad paavirkede Billede af Grib Skov (c. 1907) og andre fra samme Egn (1912), fra Mogenstrup ved Næstved (1914), fra Skovene ved Sorø (1915 og 16), hvor en ornamental, halvkubistisk Forenkling gør sig gældende, og en Række stort formede, aabne Motiver fra Bidstrupegnen Nord for Furesøen (1917-18) til Landevejs- og Kirkegaardsbillederne fra Svanninge ved Faaborg, hvor Fritz Syberg efter G.s Bryllup i 1917 havde givet ham et lille Sommerhus. Selv om Udtryksmaaden er en anden, er Aanden den samme som hos Klassikerne blandt de danske Landskabsmalere fra forrige Aarhundrede. - Ogsaa i Figurbillederne gaar G.s Stræben mod en yderligt forenklet og stor Form, fra Paris' Dom (1909), hvor han nærmer sig Matisse, og de yndige Danserinde- og Ungpige-Billeder, over Arbejder som Studenten (1912) og En Soldat (1914), der ogsaa som Portrætkarakteristikker er fremragende, til det monumentale, summarisk udtryksfulde Gruppebillede af tre Damer (1923). Dybe og fyldige Farvetoner, helt ned til sort, er dominerende i dette og andre Figurbilleder fra de sidste Aar før hans Død og i flere Opstillinger med Flasker. - En udtalt ekspressionistisk Tendens med stærkere Modsætninger i Farven og en hyppig Anvendelse af rent blaat og rødt kan imidlertid ogsaa paavises i hans Kunst, fra de dristige, stærkt bevægede Billeder af Fodboldspillere (1911 og 17) og Kompositionsfantasien over Tizian (1917) over stili. Beret-ornamentale Værker som Danserindebillederne og: Fokin og Fokina (1918) til Varietåensemble (1924). De regnes ofte paa Grund af dees noget chargerede Præg til den ringere

Del af hans Produktion, men er typiske for hans Trang til at +give Virkeligheden, som den er, naar man oplever den stærkest* og finde nye Udtryk for, hvad der har bevæget ham. Ogsaa hans Studietegninger og Akvareller er af stor Værdi. - Idet sidste Tiaar af sit Liv havde han en Malerskole, og der er adsk. Vidnesbyrd om, at hans Evne til at sætte Problemer under Debat og hele hans fornemme Personlighed har haft en afgørende Betydning for de, ikke ret talrige Elever, der søgte Skolen. U.

Biografi i Kat. til Exhibition of contemporary Scandinavian art, New York 1912; H. Giersing i Tilsk., 1913, 350-52 (Erindringer fra Zahrtmanns Skole); Sig. Swane i Klingen, I, Nr. 3, Dec. 1917; Poul Henningsen i Vor Tid, II, 1918, 304-06; Pol. 31. Marts 1918 (Kronik af Carl V. Petersen); 19. Jan. 1919 (K. Pontoppidan); 6. Okt. 1921 (Kronik af Sig. Swane); Berl. Tid. 15. Jan. 1927; Dag. Nyh. 16. Jan. 1927 (Jesper Ewald); Pol. 16. Jan. 1927 (V. Wanscher m. H.); L. Swane i Kat. til Mindeudst. Okt. 1927; Ekstrabl. 3. Okt. 1927 (Kronik af Otto Gelsted); Pol. 7. Okt. 1927 (V.Wanscher); Soc. Dem. 8. Okt. 1927 (Kronik af S. Danneskjold-Samsø; optrykt i samme Forf.: Set og Skrevet, 1930, 45-52); Dag. Nyh. 9. Okt. 1927 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 13. Okt. 1927 (K. Flor); Nat.tid. 14. Okt. 1927 (Th. Faaborg); L. Swane, Johs. Bjerg., Sig. Swane i Kunstbl., 1927, 14-21; Siegfred Neuhaus sst., 1927, 40-50; Otto Gelsted og P. Uttenreitter sst. 1927, 51-52; P. Uttenreitter sst. 1927, 53-55 (Bibliografi); Axel Bentzen sst. 1927, 236-37; V. Thorlacius-Ussing sst. 1927, 238-43; Carl V. Petersen i Tilsk., 1927 II, 331-35; Sig. Swane i Saml., 1927, 9; O. V. Borch i Saml., 1927, 140; Arist Pander i Saml., 1928, 1-4; Cai M. Woel i Woels literære Maanedsskrift, 1929, 87-89; samme: Indtryk fra H. G.s Mindeudst. 1927. Landevejsbillederne, 1929; L. Swane: Harald Glersing,1931 (Vor Tids Kunst 1); Berl. Tid. Send. 8. Jan. 1933 (Bodil Bech); Harald Giersing: Om Kunst, udg. af P. Uttenreitter,1934; Svend Rindholt: Harald Giersing,1937; Sig. Swane i Grønningens Kat., 1940, 47-49; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; L. Swane i Danmark, 1946, Nr. 7-8, 163-70; Harald Leth i Paletten, Nr. 4, Gøteborg 1946.

Giertsen, Rasmus, - 1701 - , Skildrer, nævnes som Fadder 19. Maj 1701 i Trinitatis Kirke i Kbh.

Utr. K.

Giesenbier, Harmen, - 1650 -, Maler (?).

Paa Bagsiden af Alteret i Aventoft Kirke (lidt Syd for Tønder) er bl. a. indskaaret ovenstaaende Navn og Aarstallet 1650; det hidrører dog muligvis fra en Restaurering af Alterbilledet, foretaget af H. G. J.P.

Haupt, III, 1889; Kunstdenkmäler, Kreis Sild Tondern 1939.

Gijsbrechts, Cornelis Norbertus, - 1659 72-, Maler. F. i Flandern.

1659-60 var C. G. Medl. af Gildet i Antwerpen. Arbejder kendes fra 1662. Over Hamborg synes han at være kommet til Kbh., muligvis allerede i Fr. III.s Tid. 1670-72 omtaler Chr. V.s Kammerregnsk. G. som den brabantske Maler, der leverede Malerier til Rosenborg. Kunstkammerets Perspektivsal indeholdt 12 +kunstige* Stykker af harm; det var +trompe-1'oeil* -Billeder, +Quodlibet*-Billeder, minutiøst udførte Stilleben-Stykker, beregnede paa at bringe Tilskueren til at tro, at det var virkelige Ting, han saa anbragt paa Maleriet. Paa Rosenborg (1671), Kronborg, i Musikhist. Mus., pas Fredensborg og i Kunstmus. findes flere af dem bev.; paa Fr.borg

Chr. V.s Buste omgivet af Krigsattributter; desuden Arb. Gaunø, i Gunnar A. Sadolins Saml. og i udenlandske Mus. (Schleissheim, Kaiser Friedrich Mus., Universitetet i Würzburg). Kunstmuseets nature morte Billede (1672) er i de Heems Stil og af fin Virkning. I det hele er han en dygtig Maler med megen dekorativ Sans og kraftig koloristisk Virkning. O.A.

F. J. Meler: Fredensborg, 1880; H. C. Bering Liisberg: Kunstkammeret, 1897, 142; E. Marquard: Kgl. Kammeregnsk., 1918; Oud Holland, XLII, 1925, 66-67; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung d. hollånd. Malerei, 1942, 471; C. Elling i Danm. Malerkunst, 1943; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945.

Gilbert-Jespersen, Anne Marie, 1849-1925, Maler. F. 25. Dec. 1849 i Saksild, d. 23. Juli 1925 i Sakskøbing, begr. sst. Forældre: Landmand, senere Fotograf i Drammen Schack Hansen Bruun og Laurette Adolphine Feilberg. Gift 27. Okt. 1879 i Kbh. med Læge Gilbert Lauri Jespersen, f. 7. Juni 1851 i Astrup ved Aarhus, d. 25. Febr. 1929 i Ordrup, S. af Sognepræst, sidst i Hundslund, Thomas Andreas J. og Caroline Vilhelmine Sophie Elise Thaulow. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Ansat Den kgl. Porcelainsfabrik; tegnede hos F. Helsted og Kyhn, senere en kort Tid Elev hos J. Roed. Rejser: 1879, 85-86 Paris; ml. 1879 og 85 bosat dels Borneo, dels Java; fra 1886 i Danmark. Udstillinger: Charl. 1879-94 (4 G. m. 6 Arb.); Sep.udst. 1915.

Arbejder: En Kone ved sin Rok; Portræt af Moderen (1879); Kvindelig Model, Paris; Et javansk Køkken (1886); En Familie (1894); Fra Grønnegaarden, Frederiks Hospital (1915); Sommerdag ved Ballerup Mølle (1915). Red.

Gillberg, Jakob Axel, 17 69-1845, Miniaturemaler. F. og d. i Stockholm. S. af Kobberstikker Jakob G.

Elev af sin Fader Akad. i Stockholm fra 1781. 1785 udst. han en Kopi efter en Miniature af Corn. Høyer, som havde opholdt sig i Stockholm 1781-83 og undervist i sin Kunst. Under sin store Udenlandsrejse fuldendte han sin Uddannelse i Kbh. hos Corn. Høyer, som endog retoucherede hans Arbejder, og drog derefter c. 1793 til Paris og England. Han naaede en betydelig Stilling i sit Hjemland, blev 1798 Prof., 1840 Direktør for Akad. O.A.

E. F. S. Lund, I, 1, 1895, 133; E. Lemberger: BildnisMiniatur in Skandinavien, 1, 1912; Karl Asplund i Konsthist. sållskapets pubL, 1916, 91-94; Bo G. Wennberg: Svensks målara i Danm., 1940.

Gillemans, Jan Pauwel den Yngre, 1651-efter 1713, Maler. Døbt 3. Sept. 1651 i Antwerpen, d. formentlig efter 1713 i Amsterdam. Fader: Maler Jan Pauwel d. Æ.

Malede mest Stilleben og Frugter; boede en Aarrække i Middelburg. Om han har været i Danmark, vides ikke; men paa Fr.borg findes et sign. Portræt af Chr. V i en malet Stenramme med vel udførte Frugtbuketter, ganske i O. Elligers Stil. O.A.

Th. u B. - H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der hollånd. Malerei, 1942, 471; Fr.borg Kat. 1943 (Sign.).

Giockler, - 1666 -, Maler.

Et Maleri forestillende Hofmarskal Hans Harstall i Legemsstørrelse paa lit de parade fandtes i den Klevenfeldtske Sagnl. Det angives malet af G. B.L.G.

Mus. Klevenfeldt, 24. Nov. 1777, Nr. 95 (Auk. Kat.); Sandvig 1795.

Gissel, Bergljot, se Møller, Bergljot.

Gissel, Petri Sigvard Rasmussen, f. 1895, Maler. F. 13. Juli 1895 i Grenaa. Forældre: Træskohandler Severin Rasmussen G. og Petrine Sørensen. Gift 6. Maj 1921 i Asminderød med Maler Bergljot Møller (s. d.)

Uddannelse: Malersvend; forb. til Akad. af Gustav Vermehren og C. V. Aagaard; opt. Jan. 1917 i Malernes Forb.kl. og gik der til Jan. 1920 under Rostrup Bøyesen. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1924 og 25; Akad. 1926 og 42 (mindre); Neuhausen 1929; Carlsons Legat 1931-33; I. R. Lund 1936. Rejser: 1926, 30, 36 Paris; 1930, 36 Spanien; 1934 Holland; 1930, 31, 38 Italien; 1939 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1920-21, 23-26, 29; 34; Charl. 1921-34, 38-46 (23 G. m. 77 Arb.); Charl. Eft. 1928, 33, 39, 44; Helsingfors 1928; Forum 1929; Frie jydske Malere, Aarhus, 1932, Amsterdam 1934; Fyens Forum 1936, 40; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1935 (Kunstfor.), 37. Udrkelser: Carlsons Pr. 1927; Sødrings Pr. 1928; Hertzogs Pr. 1930. Hverv: 1930-34 Medl. af Udst.kom. ved Charl.

Arbejder: Vaarlandskab. Lønholt (Carlsons Pr. 1927); Vinter (Sødrings Pr. 1928); Afrodite og Adonis (Hertzogs Pr. 1930); Vinter i Lønholt (1928); Vinterlandskab (1929); Haveinteriør (1937) (alle Maribo Mus.); Læsende Dreng (1938, Kolding Mus.); Selvportræt (1936, Randers Mus.); Foraarsdag (1939, Kunstmus.).

Petri Gissels Kunst er hovedsagelig impressionistisk Landskabskunst; selv i de hyppige

Billeder med + Figurer i Landskab* synes Hovedvægten at være lagt paa den maleriske

Atmosfære, der opblændes og bearbejdes, til den naar sin fulde Lysvirkning, navnlig i Vinterlandskaberne. Det tungt stoflige, særlig i tidlige Billeder og det koloristisk-æteriske er

de to modsatte Poler, mellem hvilke G.s Kunst bevæger sig. O.S.

Dag. Nyh. 24. Nov. 1935 (E. Knuth); Soc. Dem. 26. Nov. 1935 (Pr. Wilmann); Pol. 28. Nov. 1935 (K. Pontoppidan).

Gitz-Johansen, Aage Rudolph Hans, f. 1897, Maler. F. 20. Aug. 1897 i Odense. Forældre: Elektroinstallatør Jeppe Søren Johansen og Amalie Gitz. Gift 22. Aug. 1934 i Kbh. med Vibeke Lindhard, f. 24. Maj 1910 paa Tystofte, D. af Bestyrer af Forsøgsstation, senere Professor Erik L. og Agnes Kirstine Nielsen.

Uddannelse: Student 1916; 5-aarigt Zoologistudium ved Kbh.s Universitet; Akad.s grafiske Skole 1928-29. Stipendier: Emma Bærentzen 1940; gentagne Gange Kapt. Alfred Trolle og Hustrus Legat til Minde om Danmark-Ekspeditionen 1906-08. Rejser: 1921 Tyskland; 1927 Paris; 1929 Rusland og Letland; 1931, 33-34 Norge, Smaaland, Lapland; 1933-39 regelmæssigt Rejser til Grønland (deltog i Danmark-Ekspeditionen 1938-39), Sommeren 1945 Grønland. Udstillinger: Kunst.n Eft. 1927-30, 32; Charl. 1930-31, 37-42; Charl. Eft. 1931, 43-44; Koloristerne (Medstifter) 1932 (Tølløse), 32, 34; Forum 1929; Oslo 1931; Odense Kunstfor. 1933; Aarhus 1937; Stockholm 1937; Nord. Grafik Union, London, 1938; Sep.udst. (Kbh.) 1925, 29, 31, 34, 36, 38, 40, 42, 44.

Arbejder. Malerier Thulepige (1938, Rigsdagen); Grønlandsk Madonna (1939, Grønlands Styrelse); Vægdekoration i Restaurant +Nanok* (1945). Bøger med Originalgrafik: Skitsebogsblade fra Angmagssalik 1935-36 (1938, Tegn. og Træsnit); Liv i Nord (1938, Tegn.); Grønlænderinden (1939, med Tekst af H. Bangsted, Træsnit); Fangeren (1940, med Tekst af H. Bangsted, Træsnit); Nalikatåk (1941, Træsnit); Inuit nunåt (1941, Træsnit); Piger (1942, Træsnit); Merkat (1942, Træsnit); Aarstiderne i Grønland og Fangstdyret (begge 1943, Træsnit), Grafik i Kbst.saml. og paa Fr.borg.

Gitz-Johansen er kendt som Grønlandsmaleren. Foruden med Grafik beskæftiger han sig med en Art bemalede Trærelieffer, hvor Træets stoflige Karakter spiller en væsentlig Rolle. Hans dekorative og lyriske Kunst, der oftest fortæller om Eskimoernes Ynde og Levevis, er gerne munter og uden Barskhed og synes at være nærmere knyttet til Eskimoernes Sind og Sagn end til Landskabet. 1929-30 var han s. m. Leck Fischer Redaktør af Tidsskriftet Ny Kunst. O.S.

B. T. 4. Maj 1933 (Houmark); Dag. Nyh. 11. Nov. 1934 (E. Knuth); Chr. Rimestad i Saml., 1938, 252-53; Berl. Tid. 21. Okt. 1938 (Int.) ;l. Nov. 138 og 17. Nov. 1942 (begge Knud Oldendow); Ekstrabl. 23. Sept. 1939 (Kronik af G.-J. om Grønland); Nat.tid. 8. Sept. 1943 (Int. m. Mogens Barfoed); Gitz-Johansen. Tegninger med Tekst af Ole Sarvig, 1945; Saadan tegner vi, 1945.

Givskov, Vilhelm Boye, f. 1912, Maler. F. 22. Juni 1912 i Kbh. Forældre: Elektroinstallatør Christian Vilhelm G. og Cecilie Dorthea Berg. Gift 16. Okt. 1943 paa Fr.berg med Paula Tafdrup, f. 28. Marts 1914 paa Fr.berg, D. af Grosserer Andreas T. og Valborg Jensen.

Uddannelse: Tekn. Sk.; som Maler Autodidakt. Rejser: 1937 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935-39; Koloristerne 1943-46; Unge Talenter 1944; Ung dansk Kunst 1945 og 46; Frederikssund Kunstfor. 1946.

Arbejder: Pige med Sytøj (1935); Have med eksotiske Planter og Buske (1936); Solsikker (1937); Pigeportræt (1938); Selvportræt (1943, tilh. N. C. F.); Landskab (1943); Portræt af Operasanger Georg Kyhné (1943), af Magister Finn Methling (1943), af Arkitekt Mogens Lassen (1944, Horsens Mus.), af Maleren Robert Hu11 (1944) og af Maleren Helmuth Thomsen (1945); Udsigt fra Vindue (1944); Fyrreskoven (1944); Portræt af min Far (1944); Havebillede med Bænk (1945); Pigeportræt (1945); Pige med blaat Forklæde (1945); Lysning i Skoven (1945); Dobbeltportræt (1946); har arbejdet med Grafik og Linoleumssnit samt paa Den kgl. Poreelainsfabrik (Fliser); desuden enkelte Træskulpturer og Buster.

Givskovs to maleriske Hovedomraader er Portrættet og Landskabet; i begge omsættes de nervøst sansede Naturimpulser i kølige, mættede koloristiske Klange inden for en meget snæver, men til Gengæld fint nuanceret Skala af grønt, blaat og graat. Landskaberne præges oftest af en egenartet og personlig dagdrømmerisk Poesi, Menneskeskildringerne af en næsten oversensibel, medlevende Karakteriseringsevne. L.R.B.

Giødesen, Aage, 1863-1939, Maler. F. i. Sept. 1863 i Korsør, d. 4. Aug. 1939 i Hellerup, begr. sst. Forældre: Løjtnant, senere Kommandør i Marinen Peter Ferdinand G. og Laura Suzanne Georgine Storch. Gift 24. Sept. 1890 i Kbh. med Olufa Michelsen, f. 29. Juli 1866 i Kbh., d. 19. Sept. 1933 i Hellerup, D. af Løjtnant, senere Kaptajn i Marinen Wilhelm M. og Thusnelda Christine Hudemann.

Uddannelse: Student 1882; cand. phil. n. A.; dimitt. af Carl F. Andersen til Akad., opt. Dec. 1882; Afgang som Maler Maj 1889; Elev af F. Vermehren og Carl Bloch. Rejaer: 188486 og 1888 Tyskland; 1889 og senere Sverige; 1890 Holland, Tyskland, Svejts, Italien; 1893 Belgien, Middelhavet, Nordafrika, Grækenland, Lilleasien, Sortehavet. Udstillinger: Charl. 1887-94 (6 G. m. 6 Arb.); Chicago 1893. Stillinger: Tegnelærer paa Søofficersskolen 1886-1907 samt paa Galster og Holbølls Kursus; en Aarrække Tegner ved Ill. Tid.

Arbejder: 10 store Billeder af den danske Flaades Udvikling fra Vikingetiden til Nutiden (Nord. Udst. 1888, Marinens Afd.; tilh. Marineministeriet); Ordrup Mose (1898, Øregaard Mus.); Fra Gilleleje; Portræt af Kunstnerens Fader, P. F. Giødesen (Sømandsfor. af 1856).

H.O.

Pol. 5. Dec. 1899 (N. V. Dorph); Berl. Tid. og Kristeligt Dagbl. 5. Aug. 1939.

Gjellerup, Løjtnant, formentlig identisk med Gjellerup, Carl Ludvig (1796-1876), der døde som Oberst.

Har omkr. 1830 virket paa de vestindiske Øer og bl. a. bygget Pentheney's Hotel og vistnok 1830 ledet Ombygningen af Guvernementsbygningen paa S. Croix (bl. a. opført Trappepartiet i Gavlen). Red.

Tyge Hvass: Dansk Vestindien, 1925, 14.

Gjellerup, Albert Rudolph, 1845-1935, Arkitekt. F. 11. Febr. 1845 i Roholte, d. 7. Okt. 1935 i Kbh., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Sognepræst, sidst i Landet og Ryde Carl Adolph G. og Sara Elisabeth Behrendt. Gift 18. Juni 1874 i Taarbæk med Susanne Marie Elisabeth Høffding f. 7. Okt. 1848 i Kbh., d. 5. Dec. 1933 sst., D. af Grosserer, Oberst Niels Frederik H. og Martha Christine Erasmine Gjellerup.

Uddannelse: Tømrersvend; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Nov. 1864; Elev indtil Juni 1869. Udstillinger: Charl. 1869, 84.

Arbejder: 2 Skolebygninger i Nakskov (solgt til andet Brug); Lollands Spare- og Laane-

banks Bygning, Nakskov (1874); Amtssygehus, Kolding (1. Pr. 1876, opf. 1878-80); Epidemibygning sst. (1894-95); Amtssygehus i Vejle (1889-91). Projekt: Kirke i Trinitatis nordre

Sogn, Kbh. (1. Pr. 1869). H.F.

C. C. Haugner: Nakskov Købstads Hist., 111, 1938, 153-55.

Gjelstrup, Adam Gottlob, 1753-1830, Maler. F. 11. Okt. 1753 i Kbh., d. 10. Febr. 1830 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Student, senere Kapellan i Stege Niels G. og Charlotte Amalie Winther. Gift 5. Maj 1778 formentlig i Kbh. med kgl. Skuespillerinde Catherine Marie Morell, f. 3. Marts 1755 i Kbh., d. 29. Okt. 1792 sst., D. af Hofviolon Lorentz M. og Maria Juliane Antoinette Berthram.

Uddannelse: Kom i Malerlære og blev Svend; besøgte Akad.s Frihaands.sk. 1774; afbrød en Studierejse til Udlandet paa Udvejen for at blive Skuespiller; ansattes ved Det kgl. Teater 1777; helligede sig efter sin Afgang fra Teatret 1803 Landskabsmaleriet. Rejser: Studierejser til Tyskland og Sverige. Udstillinger: Charl. 1822-23, 27, 40 (med 5 Arb.).

Arbejder: Landskab og Parti fra Søllerød (begge forh. Joh. Hansens Saml.); andre Arb. i Kbst.saml., Teatermus., forh. Barnekowske Saml.

Gjelstrup har udført en lang Række konventionelle, stærkt detaillerede Malerier og Tegninger af danske Landskaber, især fra Nordsjælland. D.He.

Kopenhagener Kunstblatt, 1831, Nr. 1, 4.

Gjerløv-Knudsen, Carl Oluf, f. 1892, Arkitekt. F. 28. Jan. 1892 i Horsens. Forældre: Sagfører Carl Johan Knudsen og Jenny Gjerløv. Navneforandring 6. Okt. 1914. Gift 1° 29. Juni 1926 paa Fr.berg med Ellen Vogel-Jørgensen, f. 20. Okt. 1896 paa Fr.berg, D. af Skoleinspektør Hans Georg Ludvig V.-J. og Anna Nathalia Hoffmann. Ægteskabet opløst 1943. 2° 16. Juli 1943 i Skelskør med Vibeke Brandt, f. 12. Febr. 1910 i Hellerup, D. af Arkitekt Alfred B. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Mat.-nat. Student 1912; tand. phil. n. A.; 3 Maaneder ved Murerhaandværket 1913; Tekn. Sk. 1913-16; opt. paa Akad. Sept. 1916, Afgang Jan. 1923; Tegner hos Viggo Norn og med enkelte Afbrydelser 1916-23 hos Anton Rosen. Stipendier: Theophilus Hansen 1921; Dronn. Alexandra 1923. Rejaer: Saa at sige samtlige europæiske Lande samt Tyrkiet og Ægypten. Udstillinger: Charl. 1919-32 (10 G. m. 15 Arb.); Akad. Arkitektfor.s Udst. i Industrifor. 1926; Vandreudst. for Arkitektur og Kunsthaandværk i Svejts 1926; Brooklyn 1927; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Embeder og Hverv: Oprettede og ledede (s. m. Elof Risebye og Paul Kiærskou) Privat-Akademiet 1923-25; Lektor i Husbygn. og Byplanlægning ved Danmarks tekniske Højskole fra 1936; udnævnt til Docent samme Sted fra 1946; Medl. af Statens Materialprøveraad fra 1936, af Dansk Standardiseringsraads Udvalg for Tegnenormer, af Best. for Laboratoriet for Lydteknik, af Akad. Arkitektfor.s og Akad.s Udvalg vedrørende Bygn.forskning.

Arbejder: Maskinhus, Fabrikstaarn, Kontorbygn., Ombygn. af Privatlejlighed for C. J. Aggerbeck i Horsens (1920-23); Danmarks tekniske Højskole ved Øster Voldgade( paabegyndt 1929, Udvidelsen endnu ikke afsluttet 1947); Vandbygningsvæsenets Laboratorium, Rigensgade 9 (1929); Beboelseshus med Bageri, Vestervigvej 7 (1929); Danmarks Akvarium ved Strandvejen, Charlottenlund (indviet 1939); Bygn. for Direktoratet for Patent- og Varemærkevæsenet, Nyropsgade 45 (1941); Villaer bl. a. Vermehrensvej 8 (1931) og 6 (egen 1934), Poppelhøj 7 (1932), alle i Gentofte, samt Skovalleen 85 i Bagsværd (1937); Ombygninger; Møbler (Danmarks tekniske Højskole, Danmarks Akvarium, Direktoratet for Patent- og Varemærkevæsenet). Projekter bl. a.: Hotel i Bergen (1. Pr., 1919, s. m. Kay Fisker); Byplanforslag bl. a.: Horsens (1938-42, s. m. Egil Fischer); Tivoli, Banegaardsterrænet samt Vandforsyningens tilgrænsede Arealer (1925, 26, 27, 31, 32). Litterære Arbejder: Er en rationel Kunstundervisning mulig? (1925); Terrassehuse til Beboelse og Sanatorier, 4 Hæfter (1925-26); Hæfte vedrørende Kirketyper (1939); Lærebog i Husbygningsteknik (1944, s. m. H. Bonnesen); Formlære i Forbindelse med Bygningskunst (1945); Tidsskrift- og Avisartikler.

En moderne, rationel-kunstnerisk Indstilling præger Gjerløv-Knudsens Produktion. Ideen om Terrassehuse, som han har arbejdet særlig meget med, kom han selvstændigt ind paa i første Halvdel af 1920'erne og gav ogsaa denne en fra andres Projekter afvigende Udformning. K.M.

Arch., 1918-19, 112-15 (Reguleringsplan for Horsens), 400 og 441-48 (Hotel i Bergen); Arch. M., 1928, 189 (Mindeord om Anton Rosen); 1932, 85 og 88 (Ing. Krogs Hus i Klampenborg); 1935, 35-38 (Eget Hus); Ark. U., 1930, 77-80 (Polyteknisk Læreanstalt); 1934, 65-88 (Problemer i Kbh.s Byplan); 1940, 65 (Patent- og Varemærkevæsenets Bygning); Berl. Tid. 6. Okt. 1924, 24. Sept. 1933; Bygmesteren, 1926, 174-78; 1927, 67-71, 75-80, 122-24; Ugeskrift for Læger, 1927, 938-40; Pol. 12. Maj og 10. Dec. 1927; Pol. Mag. 22. Febr. 1931; Epoke, I, 1931, Nr. 4,7-13; Ingeniøren, LII, 1943, Alm. Del, 209-11; Pol. 5. Febr. 1936 (Kronik af O: K. om Kbh.s Sanering).

Gjessing, Einar, 1876-1933, Maler. F. 30. Aug. 1876 i Kbh., d. 21. Febr. 1933 i Aalborg, begr. i Svenstrup. Forældre: Grosserer Ole Ernst William G. og Augusta Marguerite Hertz. Gift 2. Juli 1901 i Lynge ved Sorø med Ane Dorthea Jørgine Hansen, f. 10. Aug. 1882 i Nyrop Skov ved Sorø, D. af Skovfoged Hans H. og Ane Marie Hansen.

Uddannelse: Forb. paa Vermehrens Tegneskole til Akad., hvor han blev opt. Maj 1893; Elev her til Aug. 1895 i 3 Sem. Stipendier: Staten 1914-15, 16, 17 og 18. Rejser: 1902 Paris; 1914, 15, 16, 17, 18 Norge og Sverige. Udstillinger: Kleis' Martsudst. 1905; Høstudst. 1906; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26-27, 30, 32; Nordjysk Kunatudst., Aalborg, 1933; Sep.udst. c. 1912 (s. m. Christian Ishøy), 1918, 21 og 29 samt i Aalborg Kunstfor. 1919; har desuden udst. i Norge. Stillinger: Tegnelærer 1908-15 ved Th. Langs Gymnasium, Silkeborg; 1915-19 ved Statens Tegnekursus; Kursusleder i Norge 1914-18; fra 1919 Adjunkt ved Aalborg Katedralskole.

Arbejder: Efteraar, Motiv fra Hareskov. egnen (Aalborg Mus., erhv. 1919, dep. i Stiftsøvrigheden); 32 Billeder til Udsmykning af AKilden@, Aalborg (heraf nogle ødelagt ved Bombesprængning 1944); Portræt af Biskop Ludwigs (Budolfi Kirke, Aalborg). Tegninger af Børn.

Einar Gjessing gjorde sig især bekendt ved sine tegnepædagogiske Bøger, Avisartikler og Foredrag, hvor han slog til Lyd for visse Reformer inden for Tegneundervisningen i Skolerne. Hans mest kendte Bog er: Typetegning I-II (1914), hvorefter man skal kunne lære at tegne gennem Indøvelse af forsk. Typer. Han har malet en Række Landskaber og Portrætter paa et jævnt, naturalistisk Grundlag og uden nogen stærkt udtalt Personlighed. Hans største Arbejder er de nordjyske Landskaber i Kilden. Endvidere har G. virket som Restaurator i Kirker og paa Herregaarde. H.M.

Pol. 15. Dec. 1918 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 18. Dec. 1918 (K. Flor): Aalborg Stiftstid. 25. Okt. 1919; Nordjylland 27. Okt. 1919; Nordjyllands Soc. Dem. 1. Nov. 1919; København 31. Aug. 1921; Aalborg Amtstid. 29. Aug. 1928 (Int.); Nat.tid. 20. Sept. 1929 (Th. Faaborg); Morgenbl. 2 Okt. 1929; Dr. Sigmund i Skolebl., Oslo, 18. Marts 1933; Gustav Bauditz i Saml., 1933, 48; Th, Tors i Gymnasieskolen, 1933, 73-75; Berl. Tid. 21. Febr. 1933.

Glahn, Carl Einar, f. 1884, Arkitekt. F. 26. Nov. 1884 i Nykøbing F. Forældre: Arkitekt H. C. G. (s. d.) og Hustru. Gift 9. Sept. 1911 i Aarhus med Gunhilde (Gunna) Benedicte Fabricius, f. 20. Nov. 1886 i Aarhus, D. af Agent Henrik Theodor Nicolai F. og Abelone Brøgger.

Uddannelse: I Tømrerlære hos Faderen; Afgang fra Tekn. Sk., Kbh., 1904; Akad. 190414; Medarbejder hos Emil Jørgensen 1903-07, hos Anton Rosen 1908-10; Konduktør hos H. Paludan ved Aalborg Kommunehospital 1911-13. Rejser: 1913 Prag, Venedig, Rom, Siena, Florens. Udstillinger: Charl. 1942 (Bladhus for Aalborg Amtstidende, s. m. Preben Hansen). Hverv: Medl. af Overnævnet i Huslejesager for Aalborg Amt 1919-22.

Arbejder: Aalborg Garnisonssygehus (1918); Alderdomshjem i Nørre Tranders; Hittebørnshjem i Nørre Sundby (1924); Bygning for Nordjyllands Redningskorps, Aalborg; Aalborg Diskontobanks Filialer i Løgstør, Skørping og Dronninglund; Tilbygn. til Aalborg By og Omegns Sparekasse; Nordjysk Udstillings-Bygning (1933, s. m. C. Odgård); forsk. Beboelsesbygn. og Villaer i Aalborg og Omegn.

A.G.J.

Ark. M., 1934, 43-44 (Beboelsesbygn., Aalborg), 66-68 (Nordjysk Udst.).

Glahn, Henrik Christopher, 1850-1931, Arkitekt. F. 12. April 1850 i Nykøbing F., d. 14. Okt. 1931 sst., begr. sst. Forældre: Tømrermester og Arkitekt Otto Michael G. og Eggertine Marie Gram. Gift 20. Maj 1881 paa Frberg med Louise Dorothea Leuning, f. 3. Okt. 1851 i Nykøbing F., d. 3. Febr. 1931 sst., D. af Amtsforvalter, Justitsraad Edvard William L. og Mette Louise Blicher.

Uddannelse: I Tømrerlære hos Faderen; Svend 1870; kom til Kbh., tegn. paa Tekn. Sk. og dimitt. af Vilh. Kyhn til Akad.; opt. Jan. 1870; Afgang som Arkitekt Dec. 1877; 1874-77 Konduktør hos J. D. Herholdt ved Restaureringen af Herlufsholm. Stipendier: 1878 Classenske Fideikommis, Raben-Levetzau og Landhusholdningsselskabet. Rejser: 1878 Tyskland og Østrig. Udstillinger: Charl. 1879 (m. 1 Arb.); Raadhusudst. 1901. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best.; Formand for Tekn. Skole i Nykøbing F.; 1929 Æresmedl. af Industri- og Haandværkerfor.

Arbejder: Sædingegaards Hovedbygning (1881); Gyldenbjerg Kirke ved Orehoved (1889); Stensby Kirke ved Vordingborg (189091); Sygehuse i Nykøbing F. (1893) og Maribo (1894); Pandebjergs Hovedbygning; Bygning ved Nykøbing F.s Hospital (1895); Arresthuset i Nysted (1895-96); Maribo Katolske Kirke (1897) og Præstebolig (1900); Kommuneskoler i Nykøbing F. (1898); Restaurering af Tsarens Hus i Nykøbing F. (1898); Spir paa Radsted Kirke (1898) og paa Nakskov Kirke (1906); Mindestøtte for Erhard Frederiksen (d. 1903) i Maribo; Frimurerlogen og Nationalbankens Filial (begge 1908 i Nykøbing F.); Sakskøbing Sukkerfabrik (1909-10); Nakskov Amtssygehus (1911-12) og Katolsk Kirke (1921); Staldog Ladebygninger paa Næsbyholm, Ladebygninger paa Højbygaard (1898); Christiansdal (1903); Rosenlund (1907); Saunsøgaard (1908) og Saksfjedgaard (1910); Stakhjælm paa Fuglsang (1904) og Svanholm (1908).

H. C. Glahn overtog 1879 sin Faders Forretning og levede derefter i Nykøbing F. som Tømmerhandler og Arkitekt. Han var en habil Bygmester og byggede for det meste i ganske nøgterne Former eller betjente sig af en eklektisk Stil. Hans egentlige Indsats kom til at ligge paa Landbrugsbygningernes Omraade. I Nykøbing lærte han den fremragende Skibsbygmester E. C. Benzons Konstruktioner at kende, og paa sine Studierejser, først og fremmest i Meklenborg og Hannover, stiftede han Bekendtskab med en moderne Type Landbrugsbygninger med flade Tage, dækket med Tagpap. Ved en Kombination af sine Erfaringer skabte G. fra omkr. Midten af 90'erne paa Lolland-Falsters Storgaarde de anselige Lader og Stakhjælme med lette Trækonstruktioner og firkantet Profil, som ogsaa i æstetisk Henseende blev en Nyskabelse.

H.O.

Trap, 4. Udg. - Arch., 1904-05, 6-7 (Jubilæum); 1905-06, 525-27 (Præstegaard i Maribo); 1928, 62-68 (Trækonstruktioner); Ark. U., 1930, 69-71 (80 Aar); 1931, 220 (Nekr.); Svend Jørgensen i Fortid og Nutid, 1938, 37, 94.

Glasing, Christoph Georg, 1706-52, Xylograf. F. 1706 i Rostock, d. c. 24. Juni 1752 i Kbh. Gift 1742 i Kbh. med Hedevig Fortmann, f. c. 1707, d. 20. Jan. 1758 i Kbh. (gift 1° med Bogtrykker Andreas Madsen Møller, d. 1740).

G. lærte Bogtrykkerprofessionen i sin Fødeby og havde berejst Tyskland, før han kom til Kbh., hvor han ved sit Giftermaal overtog Hustruens Trykkeri. Han var en dygtig Bogtrykker og en flittig Formskærer, hvis Træsnit i de nøjsomme Tider ogsaa fandt god Afsætning hos andre Bogtrykkere.

Arbejder: Efter Udsagn af Stifsønnen, den berømte Bogtrykker Nicolaus Møller, som førte Virksomheden videre efter G.s Død, har han skaaret alle Stokkene til Rebus-Bibelen +252 Hovedsprog* (1743; flere Udg. paa Dansk, Tysk og Fransk; Træsnittene efterskaaret endnu 1863 i et Optryk fra Hjørring; jfr. Niels Olesen Lørslev), Reynike Foss (1747), Esop (s. A.) og Moralisk Billedbog (1748, med Træsnit fra de to foregaaende), der alle er kommet paa G.s Forlag ligesom et Udtog af Pontoppidans Salmebog (1742) og en Udg. af Kingos Salmebog (1744) begge med et xylografisk Titelbillede forestillende Kong David og sign. C. G. G.; en kluntet Efterskæring, brugt af Nic. Møller i en Udg. 1759 bærer G.s fulde Navn. Et usigneret Titelbillede til [Hollaz:] Evangeliske Naadens Orden (1745) kan utvivlsomt ogsaa henføres til G. Et morsomt Indtryk af hans Vignetkunst og øvrige Ziratbrug foras af Lejlighedsdigte som N. C. Lunds Bryllup med M. M.Øeland (1742) og F. L. Brøers Bryllup med I. A. Krøjer (1743). R.P.

Fortegnelse paa adskillige Bøger, som ere at faae tilkiøbs hos C. G. Glasing [efter 1747]. (U.B.); Læsendes Aarbog for 1800, 78, 79-80.

Glauber, Johannes (Jan), kaldet Polidoro, 1646-1726, Maler og Raderer. F. i Utrecht af tyske Forældre, d. i Schoonhoven.

G. blev i Italien stærkt paavirket af Gaspard Poussin. Slog sig c. 1679-84 ned i Hamborg, hvorfra han et halvt Aar drog til Kbh. 1682, antagelig efter U. F. Gyldenløves Anmodning. Et. lille Billede af ham, et Ideallandskab med Venus og Adonis tilh. Kunstmus., en Tegn. af Badstuen (kaldet Jegersburg) i Kbst.saml. er med tvivlsom Berettigelse henført til ham. Hans Søster Diana, der bl. a. malede Portrætter, skal have været med ham i Danmark (hun levede i Hamborg 1729), antageligt ogsaa Broderen Johannes Gottlieb G., (d. i Breslau 1703). O.A.

Weinwich 1829; Th. u. B. - F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung d. holländ. Malerel, 1942; C. Elling i Danm. Malerkunst, 1943.

Gleerup, Knud Aage, f. 1884, Bhgr. F. 1. Dec. 1884 i Kbh. Forældre: cand. pharm. Oscar G. og Antoinette Østberg. Gift 1911 med Emmely Marie Hansine Larsen, f. 11. Jan. 1884 i Kbh., D. af Maskinarbejder, senere Assistent ved Geværfabrikken Emil Christian Marcus L. og Jutta Emma Dorothea Laura Hansen. Ægteskabet opløst 1918.

Uddannelse: Har tegn. et Par Aar hos Carl V. Meyer; i øvrigt Autodidakt; beg. at modellere 1924. Udstillinger: Charl. 1926-37 (10 G. m. 15 Arb.); Kunstn. Eft. 1927 (Træsnit); Olympiadeudst., Berlin, 1936; Sep.udst. 1926.

Arbejder: Johan Skjoldborg (1923, Granit); Gravsten over samme (Portræt i Relief); Portrætbuster af F. J. Borgbjerg (1931, Gips), af H. Søiberg (1935, Gips), af Niels Bjerre (1935, Gips); Statue af Ragnhild Hveger (Olymp. Udst. Berlin, 1936, Hædersdiplom); har udf. Malerier (Landskaber) samt c. 100 Træsnit. G. debuterede 1942 som Forfatter med Romanen: Omkring Hjørnet. Red.

Nat.tid.17. Marts 1928; Pol. 22. Marts 1928.

Glem, Hans Karl Peter Hansen, f. 1906. Bhgr. F. 6. Okt. 1906 i Roskilde. Forældre: Stenhgr.mester Hans Peter Hansen G. og Johanne Kirstine Madsen. Gift. 15. Nov. 1931 i Roskilde med Oda Nancy Else Winekelmann, f. 23. Maj 1907 i Roskilde, D. af Klejnsmed Gustav Emil Anton W. og Emma Marie Augusta Nielsen.

Uddannelse: Udlært som Stenhugger, specielt i Gravstensindustrien; forb. pas Tekn. Sk., opt. paa Akad. Dec. 1927; besøgt Bhgr.sk. 5 Sem. 1928-30 under Utzon-Frank. Rejser: 1927 Sverige; 1928 Tyskland og Østrig. Udstillinger: Charl. 1930-40 (9 G. m. 10 Arb.). Hverv: Sekretær for Kunstfor. for Roskilde og Omegn, i hvis Stiftelse 1940 han havde Andel.

Karl Glem har udført Portrætbuster og Gravmonumenter og har bl. a. ved Artikler i Fagbladene søgt at højne Smagen inden for Gravmonumentindustrien. Red.

Glob, Johannes Einer Andersen, f. 1882, Maler. F. 24. Jan. 1882 i Nakskov. Forældre: Forstelev, senere Skovfoged Anders Peter Andersen og Hedevig Hendrine Berthine Brandt. Navneforandring 3. Marts 1909. Gift 1° 10. April 1908 i Kbh. med Ingerid Marie Meyer, f. 9. Aug. 1890 i Kalundborg, D. af Materialist Julius Peter Vilhelm M. og Henriette Frederikke Engel. Ægteskabet opløst. 2° 3. Jan. 1928 pas Fr.berg med Maler Agnete (Kip). Mols (se G., Kip).

Uddannelse: 3 Aar i Snedkerlære og derefter 1 Aar i Malerlære i Nakskov; rejste 1899 til Kbh. og . dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad.; besøgte Akad. 1901-03 (Aug. Jerndorff); lille Guldmed. 1909, store 1914. Stipendier: Bielke 1905, 06; Hjelmstjerne-Rosencrone 1905, 07; Raben-Levetzau 1907, 10; Akad. 1909, 11, 14 (store); Emma Bærentzen 1921; Zach. Jacobsen 1924. Rejser:. 1909 Berlin; 1911 Paris; 1914-15 Stockholm; 1928 Paris. Udstillinger: Charl. 1905-16 (10 G. m. 23 Arb.); Kunstn. Eft. 1909, 13; Den frie Udst. 1919, 21-46 (Medl. 1917); Grafisk Kunstn.samf. 1925, 37; For. for nat. Kunst 1926; 18. Nov. Udst. 1926; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Sep.udst. 1924 (Kunstfor.). Hverv: Assistent ved Akad. i Malernes Forb.kl. 1909-20.

Arbejder: Ariadne (1909, lille Guldmed.); Loke og Sigyn (1914, store Guldmed.); Mor og Barn (1904, Vejen Mus.); Belisar i Ørkenen (1911), Rispa (1911), Lille Pige fra Landet (1920), Selvportræt med min mindste Datter (1928) (alle i Maribo Mus.); Pige, der syer (1926, Kolding Mus.); Brystbillede af en lille Pige (1928; Ribe Mus.); Lille Pige med en Appelsin (1928, Aalborg Mus.); Moder og Barn, Studie (1939). Portrætter: Selvportræt (1921, Fyns Stiftsmus.); Prof. C. O. Jensen (1923, Fr.borg); Borgmester P. C. Christensen (1939, Aarhus Raadhus); Prof. WesenbergLund (1939, Universitetet); Kronprins Frederik (1940, D.F.D.S.); Biskop Rosendal, (1943, Roskilde Domkirke).

Globs Billeder har en meget plastisk Holdning og fremtræder altid med tydelig Tegning og Komposition. Han søgte tidligt Tilknytning til Ejnar Nielsen ogHansThoma (Debutbilledet

paa Charl. 1905, Drengens Død, og Moderen) og naaede herigennem til Studiet af gamle

tyske Malere som Durer, Holbein, Grunewald m.fl. Ved at fastholde denne tegnende Realisme i sin Kunst er han kommet til at staa ret isoleret her hjemme, og han har aldrig sluttet sig til sit Slægtleds Tenderen mod Kolorismen. Studiet af det nøgne Legeme betyder meget for G., og han har særlig i denne Genre samt paa Portrætmaleriets Omraade ved Portrættering af en lang Række kendte Personligheder fundet Anvendelse for sin solide Teknik. O.S.

Erik Schiødte i Kunst, VI, 1904 (omtalt som Johannes Andersen); Pol. 17. Maj 1905 (Int.); 15. Marts 1914; L. Swane i Kunstbl., 1924, 38; København 10. Febr. 1924 (Rik. Magnussen); Berl. Tid. 20. Febr. 1924 (K. Flor); Vestlollands Avis 19. Dec. 1928 (Int.); Nat.tid. 18. Marts 1929 (Int.); B.T. 15. Marts 1930 (Houmark); Dag. Nyh. 24. Jan. 1932 (Int.); Soc. Dem. 24. Jan. 1932 (Int.); Pol. 29. Marts 1932; Berl. Tid. 31. Jan. 1944 (Int. m. F. Nygaard).

Glob, Agnete (Kip) Mols, f. 1899, Maler. F. 9. April 1899 i Kbh. Forældre: Maler N. P. Mols (s. d.) og Hustru. Gift 3. Jan. 1928 paa Fr.berg med Maler Johannes G. (s. d.).

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Carla Colsmann Mohr og Frk. Wesenberg; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Maj 1919; forlod Akad. 1920; Lærere bl. a.Johs. Glob. Rejser: 1922 Tyskland; 1928 Paris. Udstillinger: Charl. 1922-23, 25-28, 38-40; For. f. nat. Kunst 1927, 3334, 36-37, 39, 44.

Arbejder: Ung Pige paa Landet (1927).

B.T. 19. Marts 1923 (Int.). O.S.

Glosimodt, Olaf Olafsen, 1821-1901, Bhgr. F. 14. Juli 1821 paa Lie i Krokan i Seljord, Norge, d. 12 Dec. 1901 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Gaardbruger Ole Olsen, senere Ejer af Gaarden G., og Sigrid Kjetilsdatter. Gift 1. Okt. 1864 i Kbh. med Agnete Larsdatter, f. 20. Sept. 1830 i Ringsaker, d. 29. Marts 1911 i Kbh., D. af Bygningstømrer Lars Gunnarsen og Berte Jensdatter.

Uddannelse: Lagde sig tidligt efter Snedker- og Træskærerhaandværket; kom 1847 til Kristiania, hvor han ved Arkitekt J. H. Nebelongs Hjælp fik Deli Udskæringsarbejderne i Oscarshal, der var under Opførelse; besøgte samtidig 2 Vintre Kristiania Kunst- og Haandværkersk.; rejste 1851 til Kbh. og opt. i H. W . Bissens Atelier; lærte her Marmorhugning, hvorved han samtidig og senere ernærede sig; opt. s. A. paa Akad., hvis Skoler han gennemgik; vandt 1854 Akad.s lille, 1857 Akad.s store Sølvmed. Stipendier: 1861 af den norske Stat 1600 Kr. Rejser: 1861 eet Aar i Udlandet, deraf 9 Maaneder i Rom; bosatte sig derefter i Danmark, men søgte ikke Indfødsret. Udstillinger: Charl. 1854-83 (19 G. m. 44 Arb.); Paris 1877; Rusland 1878; 18. Nov. Udst. 1882.

Arbejder: Sæterjenten -(udst. 1866); Jægergutten (udf. 1861 og 64 til Carl XV); Statuerne

Paulus og Petrus (Buksbom c. 1858, Trefoldighedskirken, Oslo; Marmor, 1874, Slotskirken sst.); Den norske Kroningsstol (1872); To Engle (Jesuskirkens Facade,1892); Elfenbensrelieffer af Brygger J. C. Jacobsen (1877) og J. L. Heiberg (1878) (begge Fr.borg); Portrætmed. af J. B. S. Estrup (Varde Mus.); Portrætbuste af N. F. Friis, Købelev (Gips, Maribo Mus.); Relieffer af J. L. Heiberg (1861, Kallipasta), Ludvig Holberg (1868), Henrik Ibsen (1872, Marmor) Bjørnstjerne Bjørnson (Marmor) og Peter Schram (bronzeret Gips) samt Statue af Ludvig Holberg (1880, farvet Gips) (alle i Teatermus.). Har desuden udf. en lang Række udskaarne Arb. i Elfenben og Buksbom. Red.

Marcus Grønvold: Fra Ulrikken til Alperne, 1925, 85,

Glud, Georg Christian August, f. 1901, Maler. F. 18. Maj 1901 paa Fr.berg. Forældre: Maler Wilfred G. (s. d.) og Hustru. Gift 17. Juni 1923 paa Fr.berg med Agnes Valborg Harup Hansen, f. 9. Marts 1889 i Kbh., D. af Blikkenslagermester, senere Købmand Johannes Godtfred Ferdinand H. og Dagmar Augusta Harup.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1919-20 og C. V. Aagaard, opt. paa Akad. Maj 1922; besøgte Malernes Forb.kl. i to Sem. 1922 og 23; har studeret antroposofisk Kunst i Kbh. og Svejts. Stipendier: K. A. Larssen 1921. Rejser: 1920 England; 1920-21 Frankrig, samt kortere Ophold sst. 1926, 27, 28, 31 og 37; 1921 og 34 Italien; 1921, 31 og 34 Tyskland; 1930 Sverige; 1939 Svejts. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919, 21, 23, 25-26, 28-30, 33-38; Charl. 1925-27, 29, 40; 18. Nov. Udst. 1926, 38-39, 42; Kulingen (Medstifter) 1941-46; Nykøbing F. 1934; Sep.udst. 1943 (Viborg og Aarhus), 1944 (Kbh.).

Arbejder: Kristus helbreder en blind (1941); Fra Luxembourghaven (1941); Havebillede (1943, Kunstmus.); enkelte Skulpturer i Træ.

Georg Glud er fra Naturalismen svinget over i den filosofiske, antroposofiske Kunst, hvor

Farverne har bestemte aandelige Værdier og kun rene Spektralfarver maa anvendes. Denne

af Svejtseren, Dr. Rudolf Steiner, grundede Teori har dog ikke helt kunnet faa Bugt med

G.s eget maleriske Farvesyn. O.S.

Demokraten, Aarhus, 26. Sept. 1944 (Int.).

Glud, Wilfred Peter, 1872 -1946, Maler. F. 13. Juli 1872 i Kbh., d. 8. Marts 1946 sst., beg. sst. (Bispebjerg) Forældre: Snedkermester Christian Georg G. og Johanne Sophie Christensen. Gift 17. Juni 1900 i Kbh. med Karen Charlotte Rosine Eriksen, f. 14. Nov. 1873 i Kbh., D. af Snedkermester Niels August E. og Ellen Sophie Larsen.

Uddannelse: I Malerlære i 5 Aar, Svend; Tekn. Sk. 1886-91 under Grønvold; N. V. Dorphs Malersk. c. 1912. Stipendier: Rejsestipendie-Foreningen 1925. Rejser: 1892-96 Ophold i Tyskland, Italien og Svejts; 1926 Rejser samme Steder; 1937 Paris. Udstillinger: Charl. 1913, 20-37, 42-45 (19 G. m. 24 Arb.); Charl. Eft. 1922; Dyrehavens Malere 1926 (som Gæst); 18. Nov. Udst. ml. 1927 og 42; Sep.udst. 1918 (s. m. Charles Thomsen). Hverv: Tegner hos Firmaet L. Levison 190033 (Brugsgrafik).

Arbejder: Børn og Blomster (1925); Syndfloden (1927); Stauning og Folket (1937, Arbej-

dernes Landsbanks Hovedafd., Vesterbrogade); Filmen har erobret Verden (1937, Carlton

Teatret). Har beskæftiget sig med Grafik, bl. a. tegn. Plakater; vandt 1. Pr. i Konk. om Jule-

mærket 1914. O.S.

Glæsel, Fritz Edvard, 1858-1915, Havearkitekt. F. 4. Jan. 1858 paa Clasonsborg, d. 12. Juni 1915 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Fabrikbestyrer, senere Sekretær ved de jyske Jernbaner og Kasserer ved Aarhus Gasværk Julius August G. og Henriette Louise Danchell. Gift 10. Marts 1904 i Valby med Ellen Gerda Mygind, f. 14. Sept. 1876 i Kbh., D. af Overintendant, senere Stabsintendant Edvard Otto M. og Elise Vilhelmine Cathrine Guldberg.

Uddannelse og Rejser: Efter en grundig Gartneruddannelse Undergartner paa Bregentved 1879-81; rejste derefter en Aarrække i England, Frankrig og Tyskland; nedsatte sig 1888 som Havearkitekt i Kbh. Udstillinger: Raadhusudst. 1901; Dusseldorf 1902. Udmærkelser: Guldmed. i Dusseldorf 1902 for Kirkegaardsplaner. Hverv: Medl. af Best. for Alm. dansk Gartnerfor.

Arbejder: Vestre Kirkegaard (1892-1906, s. m. Hans J. Holm); Bispebjerg Kirkegaard (1903); Raadhushaven (1904); Vallø Slotspark (1902-04); Fælledparken (1909-12, efter Konk.projekt af Ingeniørerne Sv. Koch og Nobel); desuden offentlige Parker, Kirkegaarde og Sygehushaver i danske og enkelte svenske Provinsbyer (Malmø og Kristianstad), Herregaardshaver i Danmark (bl. a. Borreby, Basnæs, Bækkeskov, Frijsenborg, Gl. Køgegaard, Krabbesholm, Mejlgaard og Vedbygaard) og i Sverige (Borrestad, Båckaskog, Eriksberg, Kulla-Gunnarstorp, Krapperup, Spanarp m. fl.).

Glæsel modtog under sine Rejser i Ungdomsaarene stærke Indtryk af den traditionelle engelske Have, som han søgte at tilpasse danske Forhold. Vistnok under Paavirkning af Reginald Blomfield: +The Formal Garden in England* saa han sit Ideal i Renæssancens klart opbyggede Haveplaner, men formaaede dog kun delvis i sine store Haveog Parkanlæg at arbejde sig fri af den landskabelige Havestils Spændetrøje. Denne Forkærlighed for Renæssancen fremtræder tydeligere i hans Kirkegaarde, især Bispebjerg, hvor han klart gik ind for en Opbygning paa Grundlag af det enkelte Gravsted og saaledes brød med den fra Tyskland stammende Opfattelse, at Kirkegaarde skulde fremtræde som neutrale Parkanlæg. Glæsels største Fortjeneste er nok den, at han som den første danske Havearkitekt i moderne Betydning ved sin personlige Dygtighed og den Respekt, han formaaede at skabe om sit Arbejde, aabnede Vejen og skabte Livsbetingelser for en egentlig Havearkitektstand. Glæsels Samling af Bøger, Tegninger og Stik vedr. Havekunstens Hist. findes i Akad.s Bibliotek, hans Saml. af Haveplaner (c. 500 Nr.) i Landbohøjskolens Bibliotek. Boye.

Gartner-Tid., 1915, 145-47; Sv. Bruun og Axel Lange: Danm. Havebrug og Gartneri, 1920, 115; Havekunst, 1927, 12-16; 1941, 13-15, 23-24.

Glæsel, Henri Carl August, 1853-1921, Arkitekt. F. 19. Marts 1853 i Nymølle, Søllerød Sogn, d. 12. Juli 1921 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Broder til Edv. G. (s. d.). Gift 15. Maj 1888 i Kbh. med Ingeborg Fritzsche, f. 17. Nov. 1865 i Kbh., D. af Grosserer Harald F. og Amalie Damborg.

Uddannelse: I Snedkerlære; dimitt. fra Chr. V. Nielsens Tegnesk. til Akad.; opt. her Okt. 1871; besøgte dette Okt. 1871 til Jan. 1874 og Okt. 1876 til April 1878; studerede derefter paa École des beaux-arts, Paris. Udstillinger: Raadhusudst. 1901. Hverv: Fra 1888 Slotsinventarieinspektør og -sekretær; Formand for Dansk Arkitektfor. fra 1918 til sin Død; Medl. af Fr.berg Kommunalbestyrelse 1901-04.

Arbejder: bl. a. Magasin du Nord, Kbh. (1893-94 s. m. Albert Jensen); Tuborgs Fabrikker; Herregaardene Vanås, Jordberga og Hafgård i Skaane; Grosserer Tetzen Lunds Villa i Julebæk. A.G.J.

Nat.tid. 2. og 3. Jan. 1901; Arch., 1921, 244 (Nekr.).

Gnudtzmann, Johannes Emil, 1837-1922, Arkitekt. F. 17. Nov. 1837 i Kbh., d. 14. April 1922 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Hørkræmmer, Løjtnant, senere Kaptajn i det borgerlige Infanteri Jens Frederik Gottlob G. og Johanne Susanne Lütken. Gift. 7. Nov. 1866 i Taarnborg med Cathinca Olivia Svane, f. 14. April 1843 i Korsør, d.10. Maj 1923 i Kbh., D. af Brændevinsbrænder, senere Forpagter paa Bonderup ved Korsør Niels Peter S. og Jørgine Micheline Hansen.

Uddannelse: Polytekn. Eksaminand 1855; Sekondløjtnant i Artilleriets Krigsreserve 1862-64; polytekn. Eks. som Arkitekt 1865 (den eneste, der nogen Sinde gik op til denne Eks.); opt. Akad. Jan. 1859; Afgang Marts 1866; frekventerede Juni 1866 Dekorationskl.; Medarb. hos Chr. Hansen og J. D. Herholdt, for denne sidste som Konduktør ved Nationalbanken. Stipendier: Akad. 1871. Rejser: Vinteren 1871-72 Tyskland, Østrig, Italien (studerede særlig Norditaliens Murstensarkitektur). Udstillinger: Charl. 1869-72 (3 G. m. 3 Arb.); Nord Udst. 1872 og 1888; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Tit. Prof. 1909. Embeder og Hverv: Assistent hos Herholdt i Husbygn. paa Polytekn. Læreanstalt; Docent efter samme 1,876-1909; Medl. af Best. i Teknisk For. 1877-1907 samt af For.s Tidsskriftudvalg, af Kbh.s Bygn.kommission 1885-89, af Det særlige Kirkesyn 1887-1906, af Kontrolkomiteen for Kunstmus. 1889-97 samt af Best. for Statsprøveanstalten 18961908.

Arbejder: S. Paulskirken ved Nordenden af Adelgade (2 Pr. 1869, opf. 1872-77); fuldstændig Ombygn. af Frue Kirke i Aalborg (1877-78); Beboelsesejendommen Colbjørnsensgade 3 (1880); Øster Hassing Kirke (1880); Bygninger paa Helsingør Skibsværft (Beg. af 1880'erne); Pakhuset Fredericiagade 27 (1882); Hotel Korsør med Teatersal (1882); Kommuneskolen (1883) og Sparekassen med Dommerkontor (1884-85) (alle i Korsør); 4 Bygn. for Folkeskolen i Lundegade og Marienlyst Alle, Helsingør (1885-86, 1898, 1901); Genopf. af Hovedbygn. paa Jonstrup Statsseminarium efter Branden 1889; Til- og Ombygn. ved Veterinær- og Landbohøjskolen, bl. a. Fordobling af Hovedbygn. (1892-95); Latinskolen i Vejle (1893-94); Latin- og Realskolens nye Bygn. iHelsingør,vedKongevejensBeg. (1897); Tekn. Skole i Helsingør (1901); Tilbygn. til Polyteknisk Læreanstalt mod Syd langs Farimagsgade og Bagsiden af Herholdts Bygninger (1904-07); Tinghuset i Helsingør, mod Slagtetorvet, men i Forb. m. Raad- og Arresthuset (1907 ); Direktørbolig for Aluminia, Smallegade 47; Bygn. paa Havnemolen i Helsingør.

Gnudtzmann fortsatte Herholdts kunstneriske Indstilling, ikke uden en vis Selvstændighed, men tørt. Hans Dekorering af Murværk med Glasursten og Fliser skabte en Tid Mode og bidrog i hvert Fald til at trænge Stukarkitekturen tilbage. Som Praktiker var G. en Dygtighed. Hans lette Gitterkonstruktioner af Træ paa Helsingør Skibsværft inspirerede s. m. Herholdts Tømmerkonstruktion over Hovedbanegaarden Nyrop til hans Konstruktion af Udst.bygn. i 1888. Han har udg. Lærebog i Husbygning (1888). K.M.

Ark., 1895-96, 80 (Takkeskrivelse); 1900-01, 301-02 (Kommuneskole i Helsingør); Arch., 1898-99, 85-87 (Friskolebygning i Helsingør); 1900-01, 6-8 (Forsikringsselskabet Danmark); 1903-04, 393-97 og 1906-07, 376-77 (Polyteknisk Læreanstalt); 1908-09, 519 (tit. Prof.); 572 (Konstruktion af Udstillingsbygning); 1912-13, 346 og 350; (Konstruktion af Udstillingsbygning); 1922, 104 (Nekr.); Erik Schiødte: Moderne kbh.ske Pakhuse i Kunst, VII, 1905; Heinr. Hansen: Bygn.kommissionens Hist., 1906, 57; Arkitektfor.s T., 1908, 187; Tekn. T., 1917, 62-66; 8. Pauls Kirke 1877-1927, 1927; J. T. Lundbye: Den polytekniske Læreanstalt, 1929, 273-80, 435-36; P. C. Knudsen: Aalborg Bys Hist., 11, 1932, 125-26.

Godechen, Heinrich, se Godmg, Heinrich.

Godtfredsen, Victor Charles, 1866-1941, Maler. F. 23. Marts 1866 i Kbh.. d. 10. Febr. 1941 i Maaløv, begr. i Kbh. (Bispebjerg). Forældre: Høker, senere Brændevinsbrænder og Marketender paa Refshaleøen Anders G. og Kirstine Jensen. Gift 24. Juni 1904 i Maaløv med Karen Sofie Larsen, f. 10. Marts 1874 i Maaløv, d. 2. Okt. 1921 i Kbh., D. af Gaardejer, Sognefoged Jørgen L. og Ane Andersen.

Uddannelse: Elev af Vilh. Kyhn 1883-86, af Zahrtmanns Skole 1887-88. Stipendier: Akad. 1907 (mindre); Nathan 1933; P. A. Schou 1934. Rejser: Mindre Rejser til Tyskland. Udstillinger: Charl. 1890-91, 1900-41; Charl. Eft. 1941 (Mindeudst.); Aarhusudst. 1909; Helsingfors 1928, Toronto 1929; Forum 1929; Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1936 (Kunstfor.). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1927. -For Indtægten ved Salget af G. s efterladte Billeder oprettedes 1942 if. test. Best. et Legat for Landskabsmalere paa c. 42.500 Kr.

Arbejder. Billederne fra Maaløv: Interiør hos en Landsbyskomager (udst. 1890; samme Motiv 1893 samt ved Aftenlys, udst. 1891); Landsbygade (1904); Vinterdag (1910, med Maaløv Kirke); Landsbymotiv fra Maaløv (1910, Ballerup-Maaløv Kommune); I November (1920, Aabenraa Mus.); Novemberdag bag Gaardene (1922); Sne (1924); I April. Maaløv (1924, Ballerup-MaaløvKommune); Vintersol (1924); November (1926); Udsigt fra Kunstnerens Vindue (samme Motiv Efteraar 1939 og Jan.-Febr. 1940). Billeder fra Mols: Landskab fra Mols (1904); Sandbakker ved Bogens (1906); Sommerformiddag (1926, Eckersbergs Med.); Sletten ved Tre Høje (1928); Tre Høje. Sildig Sommeraften (samme Motiv 1931 og 1940-41, G.s sidste Arb.); Sommerformiddag (1934, Molboernes Bryllupsgave til Kronprinsparret); Sandede Agre (1935); Bakker ved Havet (1935, Fyns Stiftsmus.); Udsigt over Bogens Bakker og Ebeltoft Vig (1936, Kunstmus.); Fuglsø Bakker. Juni Formiddag (1937, Kolding Mus.); Fuglsø. Uroligt Vejr (1939, Randers Mus.); Sommerlandskab. Fuglsø (1939, Aarhus Mus.); endvidere et Billede i Tønder Mus.; Tegn. i Kbst.saml.

C. Godtfredsens Maleri hviler i lige Grad paa hans Tilknytning til Vilh. Kyhn og til Zahrtmanns Skole. I sin Ungdom søgte han til det nordsjællandske Landsby-Milieu i og omkring Maaløv, som han dyrkede rent landskabelig, mest i Efteraars- og Foraarsmotiver eller Billeder med Sne, med Vægt paa Farven og den lyriske Stemning og i Overensstemmelse med Tiden omkr. Aarhundredskiftet. 1904 kom han første Gang til Mols, og fra 1917 til sin Død delte han sig ligeligt mellem Maaløv og Mols. Her var det det store Bakkeland, Rummet og Jordbundens Rytme, Formmassernes følgerigtige Bevægelser, der tiltrak hans musikalske Sind. Over dette formede han en storliniet Landskabsstil. Mere end nogen anden blev han Skildreren af det klassiske Mols, som det ser ud i Egnen omkring Tre Høje. Han fik først sent sit Gennembrud, men stod ved sin Død som den, der efter Poul S. Christiansen havde fastholdt og videreført den store Tradition i dansk Landskabsmaleri fra P. C. Skovgaards Dage. S.S-z

Carl V. Petersen i Tilsk., 1917 II, 318; Dag. Nyh. 9. April 1932 (gronik); 13. Maj 1933; 29. Marts 1934; 13. Maj 1935; 20. Febr. 1938 samt Nat.tid. 30 Marts 1940 (gronik); 11. Febr. 1941; 25. Okt. 1941 (alle af Sig. Schultz); samme i Danmark, 1941, 707-13; samme: Godtfredsen, 1937; Berl. Tid. 31. Marts 1934 (Bronik af L. Swane); Berl. Tid. 8. Marts 1938; 12. Febr. 1941 og 8. Okt. 1941 (alle K. Flor).

Goldmann, Jacob Ludvig, 1880-1937, Maler. F. 26. Dec. 1880 i Kbh., d. 14. Jan. 1937 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Toldkontrollør, senere Overtoldinspektør Claus Philip G. og Charlotte Amalie Michaeline Frederikke Møller. Gift 23. Okt. 1915 i Kbh. med Anna Louise Møller, f. 21. Sept. 1887 i Vejle, D. af Læge Jacob Ludvig M. og Anna Amalia Tolstrup.

Uddannelse: Student 1899; kom derefter i Malerlære og blev Svend 1903; Akad. 1903-11 (Afgang); Elev af Otto Bache og Viggo Johansen; cand. phil. 1911. Stipendier: RabenLevetzau 1912 og 14; Bielke 1913; Ronge 1915; Kraft 1914-16 og 17-19; Akad. 1917 (mindre). Rejaer: 1908, 31 Berlin, Dresden; 1912 Paris; 1915 Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1910-14; Charl. 1912-35 (23 G. m. 66 Arb.); Charl. Eft. 1931; Sep.udst. 1930. Udmærkelser: Hagemanns Kollegium 1909-11; Sødrings Pr. 1912; Alfred Benzons Legat 1935.

Arbejder: Solskin. Motiv fra Frederiksberg Have (udst. 1912, Sødrings Pr.); Have, Sommer (Horsens Mus.); Dyvekes Gaard paa Amager (Maribo Mus., købt 1918); Portræt af Overkirurg Fabricius-Møller (1917).

Goldmann har ikke noget iøjnefaldende Særpræg som Maler. Han repræsenterer en jævn og omhyggelig Naturalisme, der oftest antager lyse og venlige Former. Hans Landskaber er i den traditionelle Opfattelse; men der ligger et kultiveret og naturelskende Sind bag hans mange Billeder fra de sjællandske Skove og Strande. Maaske har en langvarig Sygdom bidraget til at hemme hans kunstneriske Udvikling. Hans Portrætter ejer stilfærdige maleriske Egenskaber, som kunstnerisk hæver dem over Landskaberne. H.M.

Berl. Tid. 5. Jan. 1930 (K. Flor); Nat.tid. 5. .Tan. 1930 (Th. Faaborg); Pol. 8. Jan. 1930 (K. Pontoppidan); Kristeligt Dagbl. 8. Jan. 1930; B.T. 9. Jan. 1930 (O. V. Borch).

Goldschmid, Poul, - 1675-94 -, Maler fra Garding, flyttede 1679 til Tønningen, hvor han arbejdede i Kirken og 1677 giftede sig. 1680 Borger i Byen. Af hans Arbejder er alene

Maleriet af Jacobs Kamp paa Peter Meyers Epitafium fra 1675 i Garding bev. I Oldenswort restaurerede og fornyede han omkr. 1687 nogle Epitafier, bl. a. Johan Mumsens. Han nævnes ikke som nogen fremragende Kontrafejer. O.A.

Haupt, 111, 1889; Kunstdenkmäler, Kreis Eiderstedt, 1939.

Goldschmidt, Ernst Ludvig, f. 1879, Maler. F. 12. Jan. 1879 i Kbh. Forældre: Grosserer, senere Direktør Selmar G. og Henriette Nathan. Gift 1° med Maler Augusta Thejll (se Clemmensen, Augusta Thejll). Ægteskabet opløst. 2° med Karen Levisohn, f. 17. Nov. 1888 i Kbh., D. af Overretssagfører Konrad Cosman L. og Ellen Heyman. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Kom i Handelslære og blev, samtidig med at han arbejdede i Forretning, dimitt. til Akad., som han søgte Nov. 1899 til April 1903; derefter paa Zahrtmarms Sk. Vinteren 1903-04 og Nov.-Dec. 1904. Stipendier: Oluf Hartmann 1913. Rejaer: 1904 Sætersdalen i Norge (s. m. Harald Giersing); fra 1906 hyppige Besøg i Frankrig, hvor han siden 1921 hovedsagelig har været bosat; har i øvrigt rejst i de fleste europæiske Lande af Betydning for hans kunsthistoriske Studier; opholdt sig i Sverige Eft. 1943 til Foraaret 1945. Udstillinger: De afvistes Udst. 1905; Charl. 1906; Den frie Udst. 1907-09 (Gæst), 1910-14 (Medl.); Grønningen fra 1915 (Medstifter); Jødisk Udst., Kbh., 1908; Ung dansk Kunst 1910; Kunstfor., Kbh. (6 Malere) 1913; München 1913; Stockholm 1919 (Liljevalch); Gøteborg 1923; Moderne dansk Malerkunst 1925; Brooklyn 1927; Stockholm 1927; Unionalen Oslo, 1928; Forum 1929; Unionalen, Kbh., 1931; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1940; Nord. Udst., Aarhus, 1941; Gøteborg 1943; Sep.udst. 1920 (Kunstfor;); Sept. 1944 (Stockholm).

Arbejder: Ved Viadukten (1908, Faaborg Mus.); Kubistisk Portræt (1912, fri Kopi efter Juan Gris, udf. i dennes Atelier under hans Vejledning); Børn, der ser Billeder; Ved et Hjørne af Bordet; Huse ved Stranden. Gilleleje (alle før 1915); Toget (1920); Dokker ved Flodmunding (Kunstmus., Gave fra N. C. F. 1935); Jernbanebro over Floden (1939); Jernbanetunnelen (Nationalmus., Stockholm, erhv. 1945).

Ernst Goldschmidt stod i sin Ungdom Malerne Harald Giersing, Sigurd Swane og Karl Isakson nær og foretog med dem den Orientering i Retning af moderne fransk Kunst, der efterhaanden maatte føles som en tvingende Nødvendighed. Lejlighedsvis har G. søgt direkte Uddannelse ved parisiske Skoler; hans Kunst bærer Præg af franske Impulser, uden at dog noget bestemt Forbillede dominerer. Hans første, karakterfulde Figurbilleder og impressionistisk opfattede Landskaber med høj, urolig Himmel vakte Forventninger, som han ikke helt har formaaet at indfri.

Som Skribent har G. udfoldet en mangesidig Virksomhed. 1910-11 udgav han Det nye

Kunstblad; han har været Medarbejder ved forsk. Tidsskrifter og Blade, navnlig Politiken, dels periodevis som fast Kunstanmelder, dels som Kronikør. Han har i Paris udg. Dix eaux-fortes de Oluf Hartmann (1912), og Le peintre Pierre Subleyras, sa vie, son art (1925);

men hans Hovedværk, der foreligger i 6 Bind, er Frankrigs Malerkunst, dens Farve, dens

Historie (1914-38). 1918 var G. Medstifter af Foreningen Fransk Kunst, og han er Medlem af

Komiteen for Prix Viking, Paris. U.

Pol. 11. Jan. 1931; 15. Febr. 1943 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 26. Febr. 1943 (K. Flor); Nat.tid. 28. Febr. 1943 (J. Zibrandtsen); Morgontidningen 20. Sept. 1944; Dagens Nyheter 21. Sept. 1944 (Yngve Berg).

Goldsmith, Mathias Petri, se Petersen, Mathias.

Gonram, Johan Justus, d. 1760, Bhgr. D. 15. April 1760 i Kbh. Gift med Anna Magdalene Thorsdatter Erichsen, D. af Skibssmed Thor G. og Anna Kirstine.

Udførte if. Kontrakt af 23. Febr. 1753 (s. m. Chr. Suckow) Trappegelænderet med udskaarne Dekorationer paa Hovedtrappen i Moltkes Palæ, Amalienborg, men ikke som tidligere antaget Stukarbejdet i Trappehuset sst. B.L.G.

M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstneriske Forb., I-1I, 1922; C. Elling: Amalienborg Interiører, 1945.

Goos, Carl Andreas August, 1797-1862, Maler. F. 6. Aug. 1797 i Slesvig, levede endnu 1862 der. Fader: Maler Johann Peter G. (sal.).

Uddannelse: Elev af J. H. W. Tischbein i Hamborg; besøgte Akad. i Kbh. 1821-26; begge Sølvmed. 1823; Accessit 1824; lille Guldmed. 1825. Stipendier: 1822 Studiehjælp paa 200 Rdl. aarlig i 2 Aar fra Fonden ad usus publicos (anbefalet af C. F. Hansen). Rejser: Forlod Kbh. 1827; virkede derefter i Slesvig. Udstillinger: Hamborg 1820; Charl. 1822-27 (6 G. m. 12 Arb.); Hamborg 1831 (paa den tredie Kunstudst., s. m. en Fætter Bernhard J. T. Goos); Dresden 1831; Sdr.jysk Udst., Charl., 1937.

Arbejder: Elektra og Orestes (Charl. 1822, Kunstmus.); Tobias og Engelen (lille Guldmed. 1825, tilh. Akad.); Portræt af Hertug Vilhelm af Glyksborg (1831, Rosenborg); Portræt af sammes Gemalinde (Litografi af T. B. Wilms); Portræt af Herr Averhoff (1841, Kunsthalle, Hamborg); Altertavler i Siesebye, Siiderbrarup, Havetoft og Thumbye Kirker; andre Arb. i Kunstmus., forh. Joh. Hansens Saml., Mus. fur hamburg. Gesch., Hamborg.

Foruden Billeder med Emner fra Bibelen, den klassiske Oldtid og Ossian har G. i 1840' erne udført Kopier efter Overbeck og Leonardo da Vinci. D.He.

Th. u. B.

Goos, Johann Peter, 1763-1837, Maler. F. 1763 i Slesvig, d. 15. Dec. 1837 sst.

G. virkede som Maler, Forgylder og Lakerer i sin Fødeby Slesvig, hvor han bl. a. var Raadmand. Han var Fader til Carl G. (s. d.).

Arbejder: Alterbilleder, alle med den hellige Nadver som Motiv, i Kirkerne i Norderbrarup

(1802), Tostrup og Ulsnis (1803) samt Neuenkirchen (1818; dog muligvis udf. af Sønnen).

Tegn. af Landgreve Carl af Hessen (1805, stukket af L. Schlemmer). J.P.

Haupt, 111, 1889.

Gording, Kristen, f. 1880, Arkitekt. F. 17. April 1880 i Vodstrup paa Mors. Forældre: Gaardejer Niels Christensen og Edel Nielsen. Navneforandring 21. Okt. 1904. Gift 30. April 1909 med Ingeborg Amanda Marie Ancher, f. 11. Okt. 1883 i Kbh., D. af Modellør Hjalmar Ludvig A. og Augusta Kirstie Westergren.

Uddannelse: I Murerlære i Nykøbing M.; Murersvend 1898; Afgang Tekn. Sk., Kbh., 1900; opt. paa Akad. Sept. 1904; Afgang Maj 1914; Medarbejder hos R. W. Rue, Gotfred Tvede, Chr. Hansen, Helge B. Møller, K. Varming og Anton Rosen. Stipendier: K. A. Larssen 1907. Udstillinger: Charl. 1932, 33. Hverv: Opmand i Kbh.s Murerlavs Voldgiftsret 1922-27 og i Blikkenslagerfagets Voldgiftsret fra 1929; Medl. af Statsprøveanstaltens Bestyrelsesraad 1924-28; Leder af Akad. Arkitektfor.s Konk.udvalg 1931-38 og fra 1943.

Arbejder: bl. a. restaureret Hovedbygn. paa Christiansholm og Kabbel samt Bygninger paa Wesselsminde 1914 og 24; Hans Tavsens Kirke, Kbh. (1915 og 24, s. m. Fr. Appel); Holbechs Hus paa Østergade, Kbh. (1934, s. m. Anton Frederiksen); forsk. Boligkarreer for Kbh.s Kommune samt fl. Beboelsesbygn., Landhuse og Villaer. Projekt: Bebyggelse ved St. Vibenshus, Kbh. (3 Pr. 1918). A.G.J.

Arch., 1911-12, 14 og 15 (Sommerhus i Humlebæk); 191213, 225-29 (Ejendom Amagerbrogade); 1913-14, 200-01 (Haveby i Gentofte);1914-15, 485-87 (Beboelseshus Gl. Kongevej); 1917-18, 319-21 (Store Vibenshus II); 1923, 418 og 422 (Hellebækgaard); 1925, 234 (Hus paa C. F. Richsvej); Arch. M., 1929, 108-11 (Hans Tavsens Kirke); 1933, 212 (Eget Hus i Søholmsparken); Ark. U., 1934, 141 (Holbechs Hus, Østergade).

Goruis, - 1559 -, Maler i Aarhus, fik af Fr. II Betaling for 100 Broderitegninger til Mærket (?) paa Hofklædningerne. O.A.

Utr. K.

Gosche, Christian, - 1729-39 -, Billedskærer.

Fra 1729 vides G. at have boet i Flensborg. Fik Borgerret 1730. Han er Mester for det store, senbarokke Snitværksalter i Dybbøl Kirke (1736) og for en Fontehimmel sst. (1739), begge temmelig ubetydelige Kunstværker. J.P.

Haupt, 111, 1889.

Gotenborg, Niels Laurits, f. 1878, Arkitekt. F. 8. Jan. 1878 i Hjallese. Forældre: Husmand Rasmus Christensen og Augusta Marie Sørensen. Navneforandring 18. Dec. 1903. Gift 6. Dec. 1901 i Odense med Ebba Christine Marie Schenck, f. 20. April 1881 i Odense, D. af Skomagermester Philip S. og Karen Marie Jeppesen.

Uddannelse: Murersvend 1896; Afgang fra Tekn. Sk., Odense 1898; arbejdet som Murer i Berlin 1899-1900; opt. paa Akad. Marts 1903; Afgang Jan. 1910; Medarbejder hos Anton Rosen 1902-08, H. Wenck 1908-11. Stipendier: K. A. Lerasen 1907-08. Rejser: 1908 Sverige, bl. a. Gotland; 1909 Tyskland, Østrig, Svejts og Italien. Udstillinger: Gøteborg, London, Bryssel, Gent 1921.

Arbejder: Porcelænsfabrik i Kastrup; Boligbebyggelse ved Borups Alle for Kbh.s Kommune (1919); Bolighus ved Frankrigsgade (1919-21, s. m. Chr. Mathiesen); Baunevangens Haveby i Brønshøj (1923, præmieret) samt andre Beboelsesbygn. og Villaer. Projekter: Østifternes Kreditfor. (Pr. 1913); Andelsbanken (4. Pr. 1917, s. m. Chr. Mathiesen); Konk. om Adel- og Borgergades Bebyggelse (2. Pr. 1919, s. m. Chr. Mathiesen). A.G.J.

Arch., 1918-17, 44 (Hus i Søborg), 358 (Konk. om Forretningsbygning); 1919, 183 (Borups Alle), 185 (Borups Alle); 291 (Plan for Adel- og Borgergade), 293, 296 og 298 (Konk. om Prinsensgadekvarteret); 1921, 121 (Frankrigsgade); 1923, 95 (Kakkelovn).

Goti, - 1150-75 -, Stenhugger.

Paa Døroverliggeren i Gøl Kirke ved Limfjorden er der Side om Side med Syndefaldet afbildet en Stenhugger ved sit Arbejde, og paa en Kvader ved Døren læses +Mester Goti*. Samme Stenmester har gjort de lige saa rustikke Dørrelieffer i Volsted Kirke Syd for Aalborg.

C.A.J.

Aarb. f. nord. Oldkynd., 1888, 94; F. Beckett: Danm. Kunst, I, 1924; M. Mackeprang: Vore Landsbykirker, 1920, 13 (2. Udg. 1944, 24).

Gottlieb, Carl Christian, - 1693-1737, Maler.

G. var en af 4 Negerdrenge, der bragtes til Kbh. fra Guinea og døbtes 1693 i Slotskirken. 1696-98 fik Bendix (II) Grodtschilling Betaling for hans Ophold og Uddannelse som Maler. 1702 til Holland for videre Uddannelse. Oppebar 1704 og 05 aarlig 300 Rdl. af Kongen; lønnedes derefter med 160 Rdl. aarlig. Maaske har han arbejdet i H. Krocks Værksted.

Arbejder: Allegori i C. Poelenburghs Manér; Kopi efter G. Schalcken (begge Kunstmus.); Maleri af en Afgud (skænkedes 1751 af Kongen til A. G. Moltke). G.B.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; H. C. Boring Liisberg; Kunstkammeret, 1897, 125; E. Marquard: Kgl. Kammer. regnsk., 1918, 482, 496, 511.

Gottlieb, Gerda, se Wegener, Gerda.

Gottlob, Niels August Theodor Kaj, f. 1887, Arkitekt. F. 9. Nov. 1887 i Kbh. Forældre: Maskiningeniør Valdemar Andreas Thorkild Immanuel G og Doris Nikoline Juliane Nørholm. Gift 3. Nov. 1918 i Gentofte med Esther Clara Maria Drachmann, f. 14. Okt. 1893 i Kbh., D. af Dr. phil., senere Professor Anders Bjørn D. og Ellen Sophie Bentzon.

Uddannelse: Student 1905; Tekn. Sk. 190508; opt. paa Akad. Jan. 1907; Afgang Jan. 1914; store Guldmed. 1915 (Fyrtaarn ved Skagen); ansat i Fr.berg telen. Forvaltning 1908-09, hos Hack Kampmann 1908-20; selvstændig Virksomhed fra 1920. Stipendier: Akad. 191516; Zach. Jacobsen 1922. Rejser: Deltog i kole francaise d'Athenes' Opmaalingsarbejder i Delfi 1912 og 23; 1920 London; 1922 Nordafrika, Italien, Paris; 1923 Wien, Grækenland. Udstillinger: Charl. 1915-32, 39; Charl. Eft. 1922; Den frie Arkitektfor. Udst. 1915; Paris 1925; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Udmærkelser: C. F. Hansens Opmuntringspr. 1917 (for Rejsestudier fra Sverige); Grandprix, Paris, 1925 (Interiører). Stillinger og Hverv: Lærer ved Tekn. Skole 1915-17; Assistent ved Akad.s Bygn.skole (Tempelklassen) 1917-24; Medl. af Akad.raadet 1923-38 og fra 1943; Prof ved Akad. 1924-38; Medl. af Dansk Standardiseringsmads Udvalg fra 1927 og af Best. for Fr. Schwartz' Legat s. A.; kgl. Bygn.inspektør 1936; Medl. af Best. f. Akad. Arkitektfor. 1942.

Arbejder: Eget Sommerhus ved Dyrehaven (1920); fuldendte efter Hack Kampmanns Død Fr.berg Domhus (færdigt 1922); S. Lucas Kirke i Aarhus (1. Pr. 1918, s. m. Anton Frederiksen, paabegyndt 1921, fuldført 1926); Villa, Dalgas Boulevard 45 (1925); Det danske Studenterhus i Paris (1929 ff); Skolen i Husum (1928-33); Roskilde Landbobank (med Inventar) (1930); Højdevangens Skole ved Irlandsvej (1930); Ørstedhus, V. Farimagsgade 41 (1934); Knippelsbro (1935); Katrinedalsskolen i Vanløse (1935); Skolen ved Sundet og Svagbørnsskolen paa Samosvej (1937); Universitetsbygninger paa Nørre Fælled (1940 ff); Forsamlingsbygningen Tønderhus i Tønder; Restaureringsarbejder ved Domhuset, Metropolitanskolen og Børsen.(efter 1936). Projekter: Statshusmandshuse (3 Pr. 1907); Frihedsstøttens Omgivelser (1910); Alderdomshjem i Øster Allé for Arbejdere (1913); Dansk Købestævne (2. Pr. 1914-15); Stationsbygninger til Almindingen.-Gudhjembanen (Pr. 1915, s. m. F. C. Harboe); Bergens Regulering (3. Pr. 1916); Bebyggelsen Lyngen Syd for Køge (2.Pr. 1917, s. m. Anton Frederiksen); Fr.berg Alles Regulering (1915); Raad- og Domhus i Skagen (1920); Fælledparkens Indgang (Pr. 1920); Aarhus Hovedbanegaards Omgivelser (1920); Udstillingsbygning i Rio de Janeiro (1922); Teknisk Skole paa Fr.berg (2. Pr. 1926); Monument i Marselisborg Mindepark (3. Pr. 1927, s. m. R. Harboe); Lufthavnen (1937, s. m. Svend Albinus).

Gottlobs Guldmedailleprojekt etsar i Gæld baade til Klassicismen og til Henning Hansens herregaardslignende danske Rødstens-Pavillon paa den baltiske Udstilling i Malmø 1914. Hans første monumentale Opgave, Lucaskirken i Aarhus, er en udpræget Bykirke. Det oprindelige Projekt er præget af en hollandsk-engelsk Murstensbarok. Den færdige Kirke er slankere, tyndere i Proportionerne og mere nyklassicistisk. Samtidig tegnede han Møbler og Sølv til Parisudstillingen i en elegant Græcisme, der etsar Aage Rafns samtidige Arbejder nær. Et af G.s første Arbejder i den rationalistiske Stil, Villaen paa Dalgas Boulevard, er med sin Mønstermuring og Tagform beslægtet med de frederiksbergske Villatyper fra 1860'erne. I Udformningen af den storkøbenhavnske Kommuneskole har G. nedlagt et meget dygtigt Arbejde med de 2 Hovedtyper: Sidekorridortypen og Aulatypen. Svagbørnsskolen er med sine diagonalstillede Rum, sin megen Anvendelse af Glasvægge den første i sin Art i Danmark. Medens Roskilde Landbobank er et beskedent lavt Provinsbankhus med røde Mursten, er Ør. stedhus et helt moderne Storstadsforretningshus, men uden Genrens pretentiøse Udformning. Jernbetonfacaderne er støbt med en rillet Jernforskalling, og saavel Vinduer som Indgangspartiet med den elegante Trappe er præget af G. s sikre Proportionering og Fortrolighed med de moderne Byggematerialers stoflige Virkninger. G.s Talent for at bygge forfinet og stemningsfuldt kommer især frem i Universitetsbygningerne paa Nørre Fælled, en Række fritliggende Institutter i et Parkomraade. Hans Restaureringsarbejder er mere kunstnerisk frie end arkæologisksaglige,Børsen er nærmest moderniseret. I mange Aar har G. tegnet Møbler for Snedkermester A. J. Iversen og deltaget i Kbh.s Snedkerlavs aarlige Udstillinger.

Gottlob spænder vidt i sine Interesser og har med sin saglige Viden, sin Arbejdskraft og fine kunstneriske Kultur i høj Grad været med til at præge Akad.s Undervisning og bidraget til at skabe Respekt om den moderne Arkitekts Arbejde. E.L

Arch., 1910-11, 181-82 (Frihedsstøtten), 294-95 (Kystsanatorium, Pr.); 1911-12, 205-07 (Pavillon ved Maribo, Pr.); 1912-13, 388-90 (Alderdomshjem i Østerallé); 1914-15, 213-18 (Fyrtaarn i Skagen), 271 (Dansk Købestævne), 328 (Stationsbygn., Bornholm); 1918-17, 57-81 (Bergens Regulering), 264-65 (Lyngen Syd for Køge); 1918-19, 153-57 (S. Lucas Kirke); 1920, 28 (Fælledparken), 111 (Aarhus Banegaard); 1922, 20-24 (Fr.berg Domhus), 25-26 (Verdensudst. i Rio de Janeiro), 142 (Møbler); 1923, 4 ((travmæle); 1924, 141-42 (Gravmæle for Hack Kampmann); 1926, 112 (Vartov), 167 (Dalgas Boulevard 45), 270 (Møbler); 1928, 281, 283 (Tekn. Sk., Fr.berg), 341-44 (S. Lucas Kirke); Arch. M., 1927, 134-35 (Marselisborg), 157, 159 (eget Sommerhus); 1928, 80-82 (Skole i Husum); 1929, 90-91 (Studenterhuset); 1933, 1-5 (Højdevangens Skole); 1935, 83-75 (Katrinedalsskolen); 1936, 125 (Beboelseshus i Baldersgade); 1938, 173 (Skolen ved Sundet); Ark. U., 1934, 185 (Ørstedshus); 1938, 174 (Lufthavnen); 1937, 9 ff. (Svagbørnsskole i Sundbyøster); 1938, 134 (Aadalshusene); 1941, 149 ff. (Universitetsbygn. paa Nørre Fælled); Bygge-Forum, 1941, 73-79 (Tandlægehøjskolen), 377-83; 1942, 201-05 (Universitetsbygn. paa Nørre Fælled); Pol. 9. Nov. 1927.

Gottschalk, Albert, 1866-1906, Maler. F. 3. Juli 1866 i Stege, d. 13. Febr. 1906 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Mos. Vestre). Forældre: Købmand Gottlieb G. og Lea Philipson. Ugift.

Uddannelse: Efter 2 Aars Malerlære hos Malermester Mathisen, Kbh., dimitt. af Karl Jensen til Akad., som han besøgte 1882-83; derefter paa Kunstn. Studietik. under Krøyer 5 Vintre; desuden Elev af Karl Madsen. Rejser: 1887 Lybæk, Berlin; 1889 og 92 Paris; 1890 Østrøø i Halland; 1896 over England til Italien; 1904 Italien. Udstillinger: Dec. udst. 1884; Charl. 1887-96 (6 G. m. 7 Arb.); Moderne dansk Kunst, Kunstfor., 1890; Okt.udst. 1893; Kunstn. Studieskoles Udst. 1896; Den frie Udst. 1897-1905 (Parthaver 1901), 1906 (Mindeudst.); Raadhusudst. 1901; London 1907; Jødisk Udst. 1908; Stockholm 1919; (Liljevalch) Brooklyn 1927; Paris Jeu de Paume, 1928; Forum 1929; Oslo 1931; Mit bedste Kunstværk, Kunstmus., 1941; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Sep.udst. 1892 (Kunstfor.), 1900 (s. m. Harald Holm hos Winkel & Magnussen), 1906 (Mindeudst., i Kunstfor.), 1930 (Den frie Udst.).

Arbejder: Vejen forbi Store Godthaab (1884); Bakkegade i Hillerød (1884, Kunstmus.); Fra Kastellet i December (1884, sst.); Det ensomme Piletræ (1885); Vinterdag ved Assistens Kirkegaard (1887, Kunstmus.); Vinterdag ved Utterslev (1887, sst.); Graavejrsdag i Marts (1887, sst.); Villavej i Sne (1888); Tidlig Foraarsdag i en sjællandsk Landsby (Glostrup) (1888); Ydre Slotsgaard ved Kronborg (1888); +Liden*. Helsingborg (1888); Septemberdag over en Kaalmark (1889); Indkørslen til Fr.berg Slot (1889); Ombord paa Frederikshavner Damperen (1889); Kanalen ved Arsenaløen (1892); Fra Kbh.s Toldbod. Røde Pakhus (1892P); Fra Frederiksberg Bakke (18947); Teglhængte Udhuse. Valby (1894); Valhøj i Valby (1894, Kunstmus.); Stubmølle ved Køge (1895, sst.); Aften ved Nysø (1895, Fyns Stiftsmus.); Eftermiddag i April, Motiv fra Damhussøen (1897, Kunstmus.); Christianshavns Vold (1898); Foraarsdag, Altg ved Christiansholm (1900); Vinterskitse fra en Gade i Faaborg, Graavejr (1901); Vej mod Engdrag. Nordsjælland (1901, Malmø Mus.), Lyngbyvejen ved Vintappergaarden (1902, Kunstmus.); Vinterdag, Motiv fra Lyngby. Smedebakken (1904, sst.); Kronborg (1904); desuden Arb. i Mus. i Aarhus, Maribo, Faaborg, Randers, Ribe, Skagen og Sorø samt Bymus. i Kbh. og Hirschsprungs Saml.; Tegn. i Kbst.saml.

Af Betydning for Albert Gottachalks Udvikling var navnlig den Indflydelse, Karl Madsen udøvede paa ham som Ven og Maler, æstetisk, naar han paa deres Ture i Kbh.s Omegn fremhævede den franske Landskabskunsts Fortrin for den hjemlige m. H. t. Kompositionernes Holdning, Silhouetvirkningernes Skønhed, Farvernes Klang og Tonernes Finhed, pædagogisk, naar han søgte at faa Eleven til at arbejde mere støt, af Frygt for at hans Flygtighed og det sygeligt uligevægtige i hans Sind med Tiden skulde virke nedbrydende paa hans skabende Evne. G. var tidligt modnet som Kunstner, flere af hans største og mest karakteristiske Arbejder er fra de ganske unge Aar, malet i eet Træk, som Regel paa een Dag, saaledes: Det ensomme Piletræ (1885), Tidlig Foraarsdag i en sjællandsk Landsby (Glostrup) (1888), Ydre Slotsgaard ved Kronborg og +Liden*, Helsingborg (s. A.). I disse og andre, ofte ganske smaa Billeder eller +Studier*, som man dengang, med et Stænk af Ringeagt, betegnede dem, viser sig hans fulde Mesterskab. Malerisk tilstræbte han, med Forbilleder i det af Karl Madsen omtalte franske Valørmaleri, ikke de stærke Lokalfarver, men de kølige Toners Afskygninger i Lyset; han lagde yderligere Vægt paa den følsomt vel afvejede Afskæring af Billedfeltet og paa +Umiddelbarheden* i Forholdet til Motiverne, som han ofte opsøgte paa Steder, der ud fra en tidligere Æstetik var blevet vraget som frastødende, fattige og triste, saaledes navnlig i Kbh.s banlieue, men ogsaa ved Havnen og Orlogsværftet, paa Kastelsvolden m. v. og ude omkring i Provinsen.

Paa sine talrige Udenlandsrejser har han malet adskilligt, dog gennemgaaende af underordnet Betydning; smukkest er Landskaberne fra den romerske Kampagne 1904. I enkelte af hans Arbejder spores Indflydelse fra jævnaldrende eller noget ældre Fagfællers Side, saaledes fra L. A. Ring i det nævnte Foraarsbillede fra Glostrup, fra Viggo Johansen i nogle Dragørstudier fra 1893; desuden fra Th. Philipsen, Niels Skovgaard og Fynboerne. - Altid utilfredsstillet i sin Kunst, og - takket være Moderen - økonomisk uafhængig, var G. en lidet ivrig Udstiller. I Ungdommen stod han Sophus Claussen, Johannes Jørgensen og Viggo Stuckenberg nær; selv var han et poetisk Gemyt; han elskede if. Karl Madsen +at lytte til skønne Toner og Versenes Rytmer, som Kong Saul elskede at høre Davids Harpespil*. U.

Sophus Claussen: Foraarsmaleri. Til min Ven Landskabsmaleren A. G. om Bord paa Fregatten Sjælland, i Dagbladet København, 28. Marts 1892; samme: Et Hexameterbrev i Klingen Nov. 1918; Pol. 25. Jan. 1900 (N. V. Dorph); 14. Febr. 1908 (E. Hannover); Nat.-tid. 18. Febr. 1900 (Johs. Jørgensen); Sophus Claussen i Ill. Tid., 1905-06, 351; Pol. 25. Nov. 1908 (Kronik af E. Goldschmidt); Th. Thorup i Kunst, 1905-06; Karl Madsen i Ti1sk.,1906, 983-88; Johs. Jørgensen 1 Mit Livs Legende, 2. Bog, Taarnet, 1918, 55; Kat. til Udst. i Den frie Udst. 1930 med Digt af Sophus Claussen og Indledning af Karl Madsen; Pol. 5. Okt. 1930 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 14. Okt. 1930 (Th. Oppermann); Pol. 28. Okt. 1930 (Sophus Claussen); Johan Rohde i Saml., 1930, 159; P. Uttenreitter i Tilak., 1931 II, 277-91; Lolland-Falsters Folketid. 16. Nov. 1931 (Fr. Graae); Nat.tid. 8. Okt. 1930 (Carl Behrens); Pol. 14. Okt. 1930 (V. Wanscher); Fr. Graae: Erindringer fra ~Sydhavsøerne~, 1934, 22-24; Auk.kat., Winkel & Magnussen, 15. Nov. 1941; P. Uttenreitter: Albert Gottschalk, 1943; Berl. Tid. 27. Marts 1944 (Johs. Jørgensen); Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.

Gouchy, Louis, ae Canchy, Louis.

Goullon, Louis, se Gullom Louis.

Gower, Jürgen, - 1606-34 -, Snedker og Billedskærer.

Bosat i Lolfus ved Slesvig By arbejdede G. 1606 for Hertugen i den nye Gang paa Gottorp Slot. 1612 blev han ansat som fyrstelig Hofsnedker paa Gottorp, overtog Ledelsen af Slotsværkstedet og fuldførte efter A. Salgen Kapellets Bedestol, hvor bl. a. den rigt smykkede Indgangsdør maa tilskrives ham og hans vekslende Svende. Regnskaberne viser, at han fik Brasilietræ og Farvestoffer, sikkert til Intarsia. Aaret efter Hertug Johan Adolfs Død 1616 afskaffedes Hofsnedkerembedet, men G. vedblev at arbejde for Hoffet, om end Opgaverne blev mere haandværksmæssige. Mærkeligt nok kunde han ikke skrive sit eget Navn. C.A.J.

Haupt, III, 1889; J. Biernatzki i Schriften f. Schlesw: Holst. Kirchengesch., 2. Rk. II, 1901-03, 92-96; samme i Denkmalpflege, 1910, 1; H. Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1918; II, 1917 (Quell. u. Forsch. IV og V).

Graack, Johann Martin, 1816-99, Maler. F. 4. Nov. 1816 i Arnis i Sønderjylland, d. 12. Jan. 1899 i Kiel. Forældre: Styrmand Ditlef Lorenz G. og Anna Christina Jeger. Gift 1° 1858 i Kiel med Ottilie Becker, f. 19. Jan. 1836, d. 16. Juli 1874 i Kiel, D. af Danselærer Theodor B. og Dionisia de Surguier. 2° 16. Sept. 1876 med Sara Birgitte v. Andersen, f. 12. Maj 1841, d. 19. Juli 1923 i Kiel, D. af Gaardejer i Christian-Albert-Koog, Momme v. A. og Maria Schmidt Tychsen.

Uddannelse: Lærte at tegne hos Maler G. Lorenzen i sin Fødeby, senere i Malerlære hos samme; besøgte Akad. Okt. 1836 - Okt. 1844, hvor han opnaaede J. L. Lunds og Eckersbergs Anbefalinger. Udstillinger: Charl. 183846 (6 G. m. 19 Portrættegn.).

Arbejder: G. tegnede i sin Ungdom Perspektiver fra Sønderjylland, som blev litograferet

af J. F. Fritz i Flensborg, men har i øvrigt hovedsagelig udført Portrætter. Af hane faa

Malerier nævnes Pastor Iversen (1840, Enge Kirke). Han var en søgt Portrætlitograf og har i denne Egenskab udført Portræt af Fr. VI (1836), Hertug Chr. Frederik August og Hertug Carl af Glyksborg foruden af en Del Embedsmænd, for Størstedelen knyttede til Hertugdømmerne. Arb. i Kbst.saml. - Under Ophold i Dresden lærte G. at fotografere og praktiserede derefter som Fotograf i Kiel 1863-80. T.H.C.

Kunstdenkmäler, Kreis Sild Tondern, 1939.

Graae, Ejner, f. 1914, Arkitekt. F. 25. Maj 1914 i Kbh. Forældre: cand. jur.,Fuldmægtig, senere Sparekassedirektør Erik Aage G. og Elna Frederikke Andersen. Gift 27. Aug. 1940 i Oslo med Lillemor Ulrikke Eleonora Willett, f. 17. Aug. 1917 i Oslo, D. af Advokat Harald William Ohlsen W. og Ulrikke Eleonora Jordan.

Uddannelse: Student 1932; i Murerlære; opt. paa Akad. Okt. 1933; Afgang Maj 1940; ansat hos Arne Jacobsen 1936-43; Akad.s store Guldmed. 1943 (Cirkusbygning); selvstændig Virksomhed fra 1943. Stipendier: Akad. 1943 og 44 (store). Rejser: 1932 England; 1936 Sverige; 1938 Tyskland, Tjekoslovakiet, Østrig; 1939 Svejts; 1945 Norge. Udstillinger: Charl. 1938, 42-46. Udmærkelser: C. F. Hansens Opmuntringspræmie 1938. Hverv: Undervisningsassistent paa Akad.s Bygn.skole siden 1944.

Arbejder: Kunstakademiets Elevers Feriehytte (1937, s. m. Henning Helger; C. F. Hansens Opmuntringspr.); Sommerhuse i Raageleje (1940), Tisvildeleje (1941 og 43) og Vejby (1943); Villa med Sal til Danse- og Gymnastikinstitut (1944); Villa i Græsted (1946); Udstillingspavillon paa Bellahøj (1943); har desuden udf. forsk. Møbler og Inventar. Projekter: Konk. om Landbrugsbygn. (2. Pr. 1939); Service Station i Aarhus ( 2. Pr. 1939); Bebyggelsesplan i Viborg (1945, indkøbt); Ny Aalborghal (s. m. Henning Helger, indkøbt 1945); Udvidelse af Maribo Raadhus (s. m. Henning Helger, indkøbt 1945).

Ark. U., 1938, 93 (Feriehytte for Akad. Arkitektstuderende); 1938, 75 (Feriehytte); 1939, 89 (Servicestation); 1941, 27 (Eenfamiliehuse);1943, 133 (Sommerhus); Ark. M., 1938, 58 (Landbrugsbygninger); 1941, 120 (Kgs. Bryghus); 1944, b7-59 (Sommerhus), 81-84 (Cirkusbygn.).

Graae, Marie Christine, 1876-1944, Maler. F. 25. Febr. 1876 paa Fr.berg, d. 15. Okt. 1944 sat., begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Fuldmægtig ved Statsbanerne Frederik Gerhard Johannes G. og Thygine Camilla Cecilie Nicoline Gertrude Margrethe Lund. Ugift.

Uddannelse: Elev paa N. V. Dorphs Malerskole; dimitt. til Akad. fra Frkn. Mundt og Luplaus Tegnesk.; opt. April 1895; besøgte Modelak. til Marts 1905 og atter to Sem. 190910 og Okt. 1913 til Jan. 1914; i Paris 1907 Elev af Lucien Simons. Stipendier: Akad. 1908 og 1914-15 (mindre). Rejaer: c. 1905 Italien; 1907 (c. 4 Maaneder) og 1909 Paris; 1926 London, Oxford i c. 3 Maaneder; 1928 Paris, Bretagne, Svejts. Udstillinger: Charl. 1902-29, 36 (22 G. m. 60 Arb.); De afviste 1905; Kunstfor. 1911 (s. m. Olivia Holm-Møller, Carla Colsmann Mohr, Bizzie Høyer og Sophie Pedersen); Kunstn. Eft. 1915, 17; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Charl. Eft. 1929; Forum 1929; Mindeudst. 1945.

Marie Graae har baade malet Landskaber, Have- og Bybilleder, Interiører, Blomsterbilleder og Portrætter. Hendes stilfærdigeKunst tager sit Udgangspunkt i et dæmpet Interiørmaleri med Lampelys, som leder Tanken hen paa Viggo Johansen, og udvikler sig henimod et graastemt Valørmaleri, som, naar det er bedst, baade malerisk og ved Sansen for de rent billedmæssige Værdier kan minde om Albert Gottschalk (fx Gartnerhave i Sne, Villa i Sne, Fra de smaa Haver i Pilealleen, Gartnerhave paa Fr.berg). Portrætterne af Faderen og af Olga Lau (1924) er holdniugsfulde og smukke i Udtrykket. M.B.

Nat.tid. 3. Dec. 1945 (J. Zibrandtsen).

Gradt, Johan H. el. G., - 1821 -, Maler.

Uddannelse: Nævnes som Elev paa Akad. 1818 og 26; kopierer nederlandske Billeder 1821. Udstillinger: Charl. 1813 (2 Kopier).

Arbejder: Flere Arbejder, bl. a. Taskenspillere i Landsbyen (1829), forh. i Joh. Hansens Saml. D.He.

Auk.kat. 28. April 1834.

Grafen, Vilhelm, -1600 -, Bygmester, fik 19. Juli 1600 kgl. Bestalling som Bygmester ved Bygningen ved Corssekier i Blekinge, hvor han skulde passe, at den blev bygget efter den udkastede Form og Skabelon. O.N.

Kane. Brevb. 1596-1802, 1913; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygn., 1937, 33.

Gram, Olaus Peter, 1779 - efter 1827, Bhgr., Arkitekt. F. 1779 i Kbh., d. efter 1827.

Uddannelse og Rejser: Besøgte Akad.s Frihaandsk. og Gipssk. 1796-97 og uddannede sig til Ornamentbilledhugger; gik derefter til Søs i Kinafarten og blev Styrmand; rejste til Wien, London og Paris, hvor han studerede sit oprindelige Fag; opholdt sig i Milano 1811, men vendte tilbage til Paris og fik Arbejde ved Opførelsen af Triumfbuen i Tuileriehaven.

Anbefalet til Prins Christian kom G. efter sit Rejseliv til Kbh., hvor der var lovet ham Arbejde ved Chr.borg og ved Frue Kirke, men hvad nu Grunden end har været, Beskæftigelse fik han ikke. Af denne Aarsag lagde han C. F. Hansen voldsomt for Had, hvilket gav sig Udslag i 2 Pjecer, der udkom 1813 under Titlen: +Min Hiemkomst* og +Noget med Hensyn til Christiansborg.* Med Pjecerne fulgte 2 satiriske Blade (Raderinger), der fremstillede Bygningskommissionens Medlemmer. Dybt skuffet over den Behandling, han havde faaet, oprettede G. efter 1813 forgæves at have søgt Lærerpladsen ved Akad.s Ornamentskole, en privat Sprogskole i Kbh. 1816 rejste han til S. Croix, hvor han øjensynligt reusserede som Arkitekt, og hvorfra han 1820 med Støtte fra de lokale Autoriteter søgte om Ansættelse som kgl. Bygmester i Dansk Vestindien. Udnævnelsen forelaa først 1826. Efter 1827 har man ingen Oplysninger om G.s Skæbne. Hans Virksomhed som Arkitekt paa de vestindiske Øer har ikke været gjort til Genstand for nøjere Undersøgelser.

B.L.G.

Gram, Peter Andreas Rosenkilde, f. 1883, Arkitekt. F. 24. Juli 1883 i Kbh. Forældre: Murermester, senere Raadmand Peder Pedersen G. og Maren Kirstine Andersen. Gift 1° 4. Nov. 1909 i Kbh. med Anette Adrienne Erstad, f. 22. Jan. 1885 i Kbh., d. 20. Sept. 1925 sst., D. af Bagermester John Olsen E. og Marie Jensen. 2° 21. Dec. 1928 med Marna Kirstine Rasmussen, f. 3. April 1905 i Svendborg, D. af Murermester Jens R.

Uddannelse: Præliminæreks.; Murersvend (Sølvmed. og Diplom) 1904; Tekn. Sk., Kbh.; opt. i Akad. Alm. Forb.kl. April 1905; Afgang Maj 1917; Tegner og Konduktør hos Thorvald Jørgensen, Anton Rosen, Philip Smidth. Stipendier: K. A. Larssen 1914 og 18. Rejser: 1909 Østrig og Tyskland; 1914 Østrig, Italien; 1920 Holland, Frankrig, Belgien, Italien; 1923 Frankrig, Italien. Embeder: Bygn.assistent i Kbh. 1907-24; Bygn.inspektør 1925. Hverv: Formand for Bygn.inspektørernes Fællesraad 1932; for Akad. Arkitektfors Sektion af Arkitekter, ansat i Stat og Kommune 1934; Medl. af Akad. Arkitektfors Nævn, af Understøttelsesfondet, samt Revisor; Opmand i Murerfagets faste Voldgiftsret 1939.

Arbejder: Bygninger i Zoologisk Have, Kbh. (1913-16); Elefanthuset, Bygning for mindre Rovdyr, Ombygn. af Bygning for store Rovdyr, Hjortehus o. a.; har desuden bygget en Del Ejendomme i Kbh. og Provinsen, samt arbejdet med Kunstindustri. H.F.

Gram, Peder Jørgensen, 1885-1937, Arkitekt. F. 18. Nov. 1883 i Nustrup, d. 16. Nov. 1937 i Haderslev, begr. sst. Forældre: Gaardejer Hans Pedersen G. og Marie Kirstine Hybschmann. Gift 25. April 1913 i Flensborg med Christine Thomsen, f. 12. Jan. 1887 i Bredsten, Kegnæs Sogn, d. 5. April 1936 i Haderslev, D. af Lærer, senere Bankdirektør i Flensborg Peter T. og Maren Christine Nielsen.

Uddannelse: 1900 i Tømrerlære i Haderslev; 1905 Eksamen fra Tekn. Sk. i Eckernførde; derefter hos forsk. Arkitekter i Hannover, Kiel og Flensborg; opt. paa Akad. i Kbh. Sept. 1908; var Elev her i Arkitekturkl. Foraarssem. 1909; fra 1911 selvstændig Virksomhed i Haderslev. Hverv: Medl. af Haderslevs første danske Byraad.

Arbejder: For Flensborg Kommune ledet Opførelsen af en Varmbadeanstalt (1908); Præstegaarden i Øster Lindet (1911); Skolen i Hoptrup (1911-12); Toldbygning i Haderslev (1911-12); Forhøjet gl. Haderslev Kirkes Taarn (1911-12); Udvidelse af Hertug Hans Hospital, Haderslev (1912); Holbøl Præstegaard (1913); Haderslev Bank (1914-15); Tekn. Skole, sst. (1922); Graasten Landbrugsskole samt Alderdomshjem og Bank, sst,; Udvidelse af Sygehusene i Gram, Assens, Middelfart, Grindsted, Brørup, Ribe og Varde samt Funktionærbygn. ved Haderslev Amtssygehus; Udvidelser ved Den Kellerske Aandssvageanstalt i Brejnings og paa Sprogø; Aandssvageanstalten Sølund ved Skanderborg. V. J.

Trap, 4. Udg. - Ark. U., 1937, 225 (Nekr.).

Grandjean, Christian Ditlev Frederik, 180455, Maler. F. 1. Maj 1804 i Kbh., d. 20. Juni 1855 i Odense, begr. sst. Forældre: Fuldmægtig i Rentekammeret, senere i Danske Kancelli Fridrich Christian G. og Magdalena Sophia Nyborg. Gift 17. Maj 1840 i Arendal med Juliane Madsine Stidsgaard, f. 17. Maj 1815 i Aalborg, d. 8. Aug. 1874 i Odense, D. af Skræddermester Peter Nielsen S. og Anne Gravgaard.

Uddannelse: I Lære hos Malermester Juel, samtidig med at han besøgte Akad. 1819-21, og i kortere Perioder 1827 og 45; kopierede 1821 -23 en Række italienske og nederlandske Malerier i den kgl. Saml. Rejser: Opholdt sig fl. Aar i Norge, Sverige, Tyskland og Rusland. Udstillinger: Charl. 1838 (5 Arb.).

Arbejder. Henrik Ibsens Moders Forældre Johan Altenburg og Hedevig Paus; den svenske Arkæolog Prof. C. G. Brunius og Botanikeren J. W. Zetterstedt (begge Lunds Universitet); Forældrene samt flere Selvportrætter (Familieeje); Portrætter paa Wedellsborg, Fr.borg og forh. Joh. Hansens Saml.; Altertavlen i Stadager Kirke paa Falster.

Grandjean der i sine senere Aar var bosat i Odense, hvor han ernærede sig som Tegnelærer ved en Skole, har - uden at være noget betydeligt Talent - været i Besiddelse af megen Farvesans og Karakteriseringsevne, ligesom han var en udmærket Tegner.

B.L. G.

Grapengeter, se Lucas, Melchior.

Gravesen, Betty Camilla, f. 1873, Bhgr. og Maler. F. 7. Nov. 1873 paa Fejø. Forældre: Gaardejer Peter Andersen Mortensen og Ane Kirstine Jørgensen. Gift 31. Marts 1900 i Ringkøbing med Boghandler i Kbh., Kaptajn i Reserven Graves Christian Gravesen, f. 11. Sept. 1873 i Ringkøbing, d. 13. April 1920 i Kbh., S. af Guldsmed Jens Thomsen G. og Maren Kjeldsen.

Uddannelse: 1890-91 privat Tegneundervisning; 1891-92 ansat paa P. Ipsens Enkes Terrakottafabrik; 1892-1900 paa Den kgl. Porcelainsfabrik; fra 1894 paa dennes kunstneriske Afd. under Oluf Jensen; begyndte at modellere 1903 paa egen Haand; 1905-07 uddannet hos Vilh. Bissen. Rejaer: 1928-29 2-3 Maaneders Ophold i Østrig og kortere Ophold i Dresden og Miinchen. Udstillinger: Charl. 1900-40 (19 G. m. 23 Arb.); Kunstn. Eft. 1907, 11, 26; Unge Kunstn. Forb. 1909; Aarhusudst. 1909; Malmøudst. 1914; Dansk Bhgr. samf. Udst. i Zoo., 1917; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; 18. Nov. Udst. 1926-27, 32, 42; Udst. i Viborg, Randers o. a. St. 1926 (Malerier).

Arbejder: Debuterede som Blomstermaler; arb. fra 1907 fortrinsvis med Skulptur; Fjortenaarsdreng (1907, Statue, Gips); Kristus for Pilatus (1909, Gips, Maribo Mus.); Læsende Pige (1916, Bronze, Ribe Stiftsmus.); Selvportræt (1917, Gips); Ung Kvinde med Sommerfugl (1918, Bronze); arb. en Overgang c. 1926-36 næsten udelukkende med Maleri (Motiver fra Søndervig); genoptog derpaa atter Skulpturen og udfører navnlig Portrætbuster

(Bronzebuste af Fini Henriques, udst. 1938) samt Dyrestatuetter; Stentøj. Red.

Gravile, Peter, se Griffel, Peter.

Green, Bertha, se Dorph, Bertha.

Green, Elias, d. c. 1736, Marmorerer. Gift med Anne Kirstine Petersdatter.

Bestalling som Hofmarmorerer 19. Nov. 1712, fornyet Febr. 1731 (med aarlig Løn 100 Rdl.); Enken fik Pension 1740, forhøjet 1744. Udførte Marmorering og Lakerer-og Forgylderarbejde paa de kgl. Slotte, 171,6 paa Rosenborg, øjensynlig under Chr. v. Brachts Ledelse, senere større Arbejder bl. a. paa Fredensborg, 1723 i Kongens Gemakker, 1727 Inventar i Kirken; paa Alterets rødt marmorerede Søjler er hans Signatur bevaret. 1730 Kirkeinventar paa Vallø (den bevarede Døbefont af Ehbisch har gl. Staffering, muligvis af G.). 1732 lakerede han Tsarens +Portræt* med Guldfernis, maaske Rastrellis forgyldte Blybuste af Peter den Store (Rosenborg). Ci.B.

Utr. K.- F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 69; Friis: Bidrag, 1890-1901; Fr. Weilbach: Fredensborg, 1928; Danm. Kirker, Pristø Amt, 1933-35, 318, 320.

Gref, Willum Justesen, d. 1696, Bhgr., bosat i Larslejstræde. Gift med Birgith Diricsdatter.

Utr. K.

Gregersen (Grøsner), Lorentz, - 1615-18 -, Bhgr.

Fik fra 5. Aug. 1615 til 2. Maj 1618 i alt udbetalt 526 Dl. for > Billeder han skal hugge til Kgl. Majestæt af franske Blokstene (1615-16: +af gullandske og franske*). Sandsynligvis

drejer det sig om de - eller en Del af de endnu delvis bevarede, dygtigt udførte Figurer (hovedsagelig antikke Guder) paa Rosenborgs Gavle og Portbygning, der maa være fra den Tid og netop synes udført i en fransk Kalksten. G.B.

Utr. K. - H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914.

Greggenhöfer, G., c. 1719-79, Arkitekt.

Arbejder: Portbygning paa Hasselburg (1763); Herregaarden Doberstorf og Projekt til Herregaarden Deutsch-Nienhof (1770 f.); Taarn paa Kirken i Oldenborg (1778); Fløj paa Residensslottet i Oldenborg (1774-78). Tilskrivninger: Portbygningen paa SchSnweide (1770) og paa Testorf (1769).

Greggenhöfer, der var Hofbygmester i Eutin 1770, er den sidste Repræsentant for Senbarokken i Slesvig-Holsten; hans Arbejder har et stærkt konservativt Præg og er uden større personlige Nydannelser. B.L.G.

Haupt, III, 1889; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhäuser, 1935.

Gregorius, Hans, c. 1730, Bhgr., fik 4. Okt.1730 Borgerskab i Aarhus og var da 34 Aar

gammel. C.A.J.

Utr. K.

Gregorius, Johan, se Schardt, Johan Gregor van der.

Greise, Henrick, - 1602 -, Billedskærer, fik 20. Okt. 1602 s. m. 4 Snedkersvende Betaling for 80 Dages Arbejde i Kongens Tjeneste bl. a. med Udførelsen af 5 Egekister til Hertug Hans den Yngre og Gallionsfigur til Kgl. Majestæts Skib +Trost*. G.B.

Utr. K.

Grelstorff, Julius, 1821-95, Maler.

Tegnelærer i Husum. Har 1862 udført en Akvarel af Husum, 1863 et Prospekt i Olie af samme By og 1878 et Interiør af S. Jørgens Hus, Husum. T.H.C.

Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939.

Grepel, Martin, - 1646 -, Kontrafejer. Gift 10. Maj 1646 i Helsingør med Cicilia v. Løbbekes. Red.

Utr. K.

Gressell, Johan, - 1679-85, Tegner og Ingeniør, blev 1679 beordret at afridse Kbh. og det kgl. Slot. 1683 ansattes han i Norge til den anselige aarlige Løn af 600 Rdl. og foretog nogle Rejser for at gøre perspektiviske Afrids og Vokspousseringer af Fæstninger. 1684 var han Inspektør paa Frederikssten; 1685 nævnes han sidste Gang som Inspektør i Fortifikationen og er formentlig død s. A.

Utr. K. O.N.

Gretor, Julius Rudolph Vilhelm (Willy), 1868-1923, Maler. F. 16. Juli 1868 i Wundlahm ved Königsberg i Pr., d. 31. Juli 1923 i Kbh., Urne paa Bispebjerg Krematoriums Kgd. Forældre: Grosserer Heinrich Christian Petersen og Francisca Ottilie Fischer. Navneforandring 23. Dec. 1892. Gift c. 1893 i Skotland med Rosa Friederike Pfaeffinger, f. 11. Okt. 1866 i Triest, D. af østrigsk Konsul i Damaskus Georg P. og Adele Stoeger.

Uddannelse: Præliminæreks.; dimitt. til Akad. af N. P. Mols; besøgte Akad.s Alm. Forb.kl. Febr. 1887-Jan. 1889; Elev af Bertha Wegmann; skal under sit Parisophold havn besøgt Boldmis Skole. Rejser: Rejste Juli 1890 til Paris, hvor han levede i en Række Aar; foretog derpaa Rejser i Europa; en Overgang fast Ophold i London; dernæst paa ny bosat i Paris i Aarene før første Verdenskrig; rejste under denne over Spanien til Kbh., hvor han forblev til sin Død. Udstillinger: Charl. 1890-96 (3 G. m. 9 Arb.).

Arbejder: Portræt af Danserinden Polaire; Portræt af Albert Langen; Barneportrætter af Sønnen; Selvportræt.

Ikke som Maler, men ved sine inspirerende Evner fik Gretor, der efter sin Ankomst til Paris 1890 havde vundet Indpas i derværende skandinaviske og tyske litterære Kredse, Indflydelse paa August Strindberg, Knut Hamsum Sven Lange, Wedekind og navnlig Albert Langen, hvem han skænkede Ideen til Simplicissimus. - Gretors mangesidige Begavelse gav sig fra Midten af 90'erne dog særlig Udslag i en betydelig Samlervirksomhed, navnlig omfattende nederlandsk Billedkunst. Saaledes foretog han adsk. værdifulde Indkøb for Kaiser Friedrich Mus., Berlin. J.K.R.

Pol. 20. Juli 1893 (Knut Hamsun om G. i Paris); Berl. Tid. 2. Aug. 1923; 27. Febr. 1927; 27. Dec. 1928; Gøteborgs Handels- och Sjøfartstidningen 14. Nov. 1938 (Th. Th. Heine); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Frida Strindberg: Strindbergs andet Ægteskab, 1937; Ekstrabi. 2. Okt. 1937.

Greus (Grødsk, Grødtske, Gødke), Gregers, - 1600-1616, Hofsnedker. D. Aug. 1616.

Sikkert tysk Indvandrer blev G. 1600 ansat som Snedker paa Kronborg, hvor han havde

Arbejde allerede 1598, og fik snart derefter større Opgaver ved Chr. IV.s Slotsbygninger,

først til Sparepenge, siden til selve Fr.borg Slot. Her forestod han Snedker- og Billedskærerarbejdet med Undtagelse af det af H. Barchmann (s. d.) ledede Kirkeudstyr. Gennem hans Hænder gik Udbetalinger af Arbejdslønninger, der 1608-11 beløb sig til over 5000 Dl., og under ham arbejdede Billedskærere som Engelbert Melsted og Statius Otto (se disse). Om hans enkelte Værker, der i alt Fald for en Del udførtes i et Værksted paa Kbh.s Slot, foreligger der kun faa nøjere Oplysninger; 1608 lavede han et Skab med Sølvplader, 1610 ibentræsprydede Skabe til Dronningens Smykkekammer. Paa lige. Maade leverede han 1608 og fra 1614 til sin Død Arbejder til Rosenborg; Regnskaberne omtaler et Panel, sikkert den malerismykkede Vægbeklædning i Chr. IV.s Vinterstue, der dog først synes fuldendt af Efterfølgeren Willum Mohr (s. d.). C.A.J.

Kane. Brevb. 1598-1602, 191 (se Grødsk); Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914.

Greve, Boy Jensen, 1756-1831, Silhouettør og Miniaturemaler. F. 10. Sept. 1756 i Okholm i Sydslesvig, d. 1. Febr. 1831 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Skal have været gift 1° i Hamborg, c. 1785. 2° senest 1787 med Marie Magdalene Wichmann. 3° 1. Okt. 1799 i Berlin med Maria Elisabeth Zianert, døbt 21. Jan. 1773 i Lieberose, Sachsen, D. af Slagter Hans Heinrich Z. og Catharina Elisabeth Hammel.

Uddannelse: Oplært i Bredsted. Rejser og Stipendier: Var 1785 i Hamborg; kom 1787 til Kbh., n. A. i Norge, derefter atter i Kbh., til han 1790 rejste til Hamborg og Berlin; fik 1799 en Udbetaling af Arveprinsen; var 1802-05 i Kbh., derefter i Norge, Jylland, Hertugdømmerne og Hamborg; fra 1811 i Berlin og endelig paa ny i Kbh. Udstillinger: Dresden 1800; Akad. i Berlin 1812 og 20.

Arbejder: Silhouetter af Kongefamilien (c. 1787, Fr.borg), mangfoldiggjort i Stik; en stukken Silhouet af Henrik Gerner formentlig samtidig; Miniature af Louise Augusta (1789, Fr.borg); tegnede Silhouetter, fx Chr. VIII som Barn og C. F. Dichmann (sst.); Gouache af Chr. VII paa lit de parade, stukket af Wolf; en Serie Stik af Wolf mest efter en face Tegninger af G. forestillende Landgrev Carl og Kongehusets Medlemmer (antagelig 1809); Litografi af Dronning Marie efter Tegn. af A. Schlegel i Lybæk; over 1500 Portrætter; nogle af G.s Silhouetter er stukket af Lahde (J. G. Maurenbrecher, Heinrich Huth, J. C. Schønheyder, E. C. E. Schack) ; Tegnede Familiestykker paa Voksgrund. Arb. i Norge og i tyske Mus.

I en Sag, som en Kunde anlagde mod ham, erklærede Akad. 1805, at hans Arbejder vel

kunde være bedre, men at man ikke kunde kræve mere af et Stykke, som betales med

25 Rdl. O.A.

Th. u. B. - Nyeste Skilderie af Kbh. 13. Febr. 1821; T, f. Kunstind., 1896, 208; 1897, 111; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; H. Grevenor:

Silhouetter, 1922, 34-39.

Greve, Johann Sophus Friedrich Alexius Adam Verner, 1789-1868, Miniaturemaler og Malerirestaurator. F. 16. Aug. 1789 i Kbh., d. 1868 i Lybæk. Forældre: Miniaturemaler B. J. G. (s. d.) og Hustru. Gift 1° med Anna Dorothea Margrethe Machthans, f. 31. Juli 1788 i Kiel, d. 27. Febr. 1835. 2° 9. Marts 1837 i Lybæk med Anna Reimers, d. 1864.

Skal være opdraget hos en Præst paa Fyn, derefter uddannet af Faderen; siges at have besøgt Akad. i Kbh., men kan dog ikke paavises som Elev; opholdt sig senere i Berlin og 1816-20 i Sverige, derefter i Lybæk. Har malet en Miniature af Fr. VI (forh. hos E. Glückstadt) og er formodentlig den G., der har udført Tegningen til det Portræt af Rektor A. W. Brorson, som C. M. Tegner gjorde et Litografi efter. G. arbejdede ogsaa som Malerirestaurator. Omkr. 1852 blev han blind. Hans Selvportræt fandtes paa Miniatureudst. hos Ole Haslund i Kbh. 1910. O.A.

Greve, Martin Frederik Rudolph, 1810-69, Tegnelærer og Malerirestaurator. F. 24. Okt. 1810 i Hamborg, d. 7. Juli 1869 i Roskilde, begr. sst. Forældre: Miniaturemaler Johann G. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 7. Sept. 1835 i Kbh. med Augusta Georgine Eleonore Kørber, f. 31. Maj 1810 i Kbh., d. 29. Juli 1889 i Kerteminde. D. af Kunstdrejermester August Christian K. og Jakobine Veronica Henningsen.

Uddannelse: Levede i Kbh., Lybæk og Berlin, hvor han en Tid studerede; tog 1829 til Kbh. og besøgte Akad. Okt. 1833 til Sommeren 1836. Stipendier og Rejser: Rejseunderstøttelse til Udenlandsrejse 1847 af Chr. VIII. Udstillinger: Charl. 1835-53 (9 G. m. 32 Arb.). Stillinger og Hverv: Tegnelærer ved S. Petri Skole; Malerikonservator i Hamborg, senere 1851-59 hos Baron Dirckinck Holmfeld i Roskilde; holdt senere, da han som Maler blev slaaet ud af Fotografien, Pogeskole i Roskilde.

Arbejder: Leverede Miniaturer af Chr. VIII og Fr. VII til Hoffets Brug; Oliemalerier, Miniaturer og Tegn, paa Fr.borg, forh. Joh. Hansens Saml. samt i Nationalgal., Berlin (Portræt af Thorvaldsen 1844). O.A.

E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912.

Greyss (Greis), Johan Andreas, - 1642-56 -, Kobberstikker. Muligvis af samme Slægt som Gregers Greus (s. d.).

Virkede som Kobberstikker i Danmark c. 1642- c. 1656; udf. en Del Portrætkompositioner med Anevaaben og allegoriske Figurer som Titelkobbere til Ligprædikener, fx af Fru Bene Friis (1653), Elisabeth Gyldenstierne (1651,), Gregers Krabbe (c. 1655). Har desuden udf. Titelblade til Kvartudg. af Chr. IV.s danske Bibel (1647), Folioudg. af Arild Huitfeldt: Danmarks Riges Krønikø (1652-55) samt Portrætter af Chr. IV, Fr. III og Sophie Amalie. Hans bedste Arbejde er Titelbladet til Th. Bang: Stellæburghi regii hauniensis (1646) med en dekorativ Gengivelse af Rundetaarn.

Greyss staar under Indflydelse af Simon de Pas, i sine senere Arbejder af Albert Haelwegh; hans Kobbere synes udført efter egne Tegninger. Paa et Stik af Dragsholm (1650) fra Resens danske Atlas benævner han sig Acad.sculptor. T.H.C.

Sandvig, 1795; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Griebel. Georg, se Kriebel, Georg (Jiirgen).

Griffel (Cxravile, Greuffeldt, Griffuile), Peter (Pietro), - 1615-22 -, Bhgr.

Den italienske Kunstners Navn, som de danske Skrivere har radbrækket, var maaske Crivelli; saaledes skrives det i en Instruks for katolske Missionærer, der skulde opsøge ham i Danmark. Paa en Rejse til Adrian de Fries 1615 fik Møntmester Nicolai Schwabe Forbindelse med G., og Juleaften s. A. gav Chr. IV ham Bestalling som Pousserer (fra 3. Okt. at regne) med 300 Rdl. Aarsløn foruden 15 Dl. Kostpenge pr. Maaned. 20. April 1622 fik han Afsked og snart derefter Pas til Italien.

I sit Værksted i Møntergade udførte G. Gipsarbejder; saaledes Forme til 5 liggende Figurer, 9 Statuer til Kongens Have, som Remhold Timm (s. d.) anstrøg, en Afstøbning af et Gipsbillede af Dronn. Dorothea og 2 Billeder (det ene siddende, med begge Hænder paa en Fod, maaske den antikke Tornudtrækker), som Bronzestøberen skulde støbe 1623. De skøre Stukarbejder er alle forsvundne. F. Beckett har tilskrevet ham Modeller til Michelangelo-prægede Skulpturer paa Fr.borg (Porttaarnet, Resterne af Nymferelieffet om Køkkenbrønden) samt til Hesten og Løven i Kongens Have. Hans Navn er ogsaa hypotetisk sat i Forbindelse med Chr. IV.s ødelagte Gravmæle (Portræthoved i Nationalmus.).

C.A.J.

Chr. IV.s egenhændige Breve, I, 1589-1825, 1887-89 (se Griffel); Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; F. Beckett: Fr: borg, II, 1914 (se Crivelli); T. f. Kunstind., 1890, 102.

Griis, Harmenn, se under Gertsen, Herman.

Grim, Christian Nielsen, - 1681 - Bhgr., fik 24. Febr. 1681 Borgerskab i Aarhus.

C.A.J.

Utr. K.

Gritter, Cornelis, - 1585-91 -, Maler.

Spores første Gang i Danmark 1585, hvor han tegnede Forlæg for de tyske Rim, som Stenhuggerne skulde mejsle i den +mørke* Port paa Kronborg; fik 16. Jan. 1590 Tilladelse

til at nedsætte sig som +Maler og Contrafejter* i Kbh., fri for borgerlig Tynge. Forærede

Kongen en smalt Tavleg, hvorfor Rentemesteren 6. April 1591 beordredes at betale ham

50 Dl. Er muligvis identisk med den Cornelius Hollænder i Helsingør, hvis Gods blev regi-

streret der 29. Okt. 1590 og udleveredes Kreditorerne 30. Marts 1593. E.K.S.

Kbh. Dipl., II, 1874, 448; Friis: Saml., 1872-78; J. Olrik: Borgerlige Hjem i Helsingør, 1903, 147; Kane. Brevb. 158892, 1908; Fra Ark. og Mus., III, 1905-08, 515; Artes, 1938, 212.

Grodtschilling, Bendix (I), c. 1620-90, Kunstdrejer, Kunstkammerforvalter. F. c. 1620 formentlig ved Itzehoe, d. Marts 1690 i Kbh., begr. sst. (Trin. K.). Gift 1° med N. N., begr. 31. Dec. 1677. 2° 1678 formentlig med Kathrine Eilers, begr. 21. Febr. 1716 i Kbh. 3° mulig med Anne Marie, f. c. 1666, begr. 14. Maj 1748 i Kbh.

G. fik 1655 for sin Duelighed i Snedker- og Drejerkunsten, som +ogsaa Kongen af Danmark havde berømmet og benyttet*, Vaabenbrev af Digterpræsten, kejserlig Pfalz- og Hofgreve Johs. Rist i Wedel (ved Elben). Boede i Itzehoe, da Byen afbrændtes 1657; fik s. A. Bevilling til at nedsætte sig i Glykstad; skal have været i Hamborg, men kaldtes saa til Danmark. 4. Juli 1662 Bestalling som kgl. Kunstdrejer med 300 Rdl. aarlig Løn samt fri Bolig (fra 1670 400 Rdl. aarlig). 1664 i Tyskland i Kongens Ærinde. 1668 nævnes en vis Bendix, muligvis identisk med G., som Bygningsinspektør paa Dronninggaard. Fik efter Karl v. Manders Død 1670 Tilsyn med Kunstkammeret hvis Indretning i den nye Biblioteksbygning han ledede.

Arbejder: Den kgl. Salvings-Tronstol (Rosenborg) af Narhvalstand, benyttet 1671, men endnu i Arbejde 1684; nu ukendte Arbejder i Elfenben og Agat, Modeller af Vaaben, en Løbebro o. 1.; arrangerede 1685 Dronn. Sophie Amalies Castrum doloris. G.B.

Utr. K. - Nye danske Mag., I, 1794, 161-67; T. f. Kunstind., 1886, 136; H. C. Bering Liisberg: Kunstkammeret, 1897, 93-99, 123-24; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. IV, 1929-30, 13.

Grodtschilling, Bendix (II), 1655-1707, Maler, Kunstkammerforvalter. F. 1. Dec. 1655 formentlig i Itzehoe, d. 10. Marts 1707 i Kbh., begr. sst. (Trin. K.). Forældre: Bendix (I) G. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 1685 (Bevilling 26. Okt.) med Anne Catharina Zanders, begr. 15. Nov. 1726 i Kbh.

Uddannelse som Maler bl. a. paa Rejser til Frankrig og Italien. 1688 til Gottorp i Kongens Ærinde; betaltes i 1680'erne oftere for +Renovering* af Malerier i Kunstkammeret; 1690 Faderens Efterfølger som Kunstkammerforvalter, fra 1691 med 600 Rdl. aarlig Løn; 1704 Assessor i Hofretten.

Arbejder: Fik 1677 af Kongen 24 Rdl. for 3 +nye Skilderier, han havde færdiggjort* og leveret paa Rosenborg; Portræt af Faderen (opr. Kunstkammeret, nu Kunstmus.); Portræt af Chr. V til Hest (formentlig brændt 1794 i Apartementssalen paa Chr.borg); til +Museum Regium* (1696) tegnet Friser og Vignetter og de 37 Tavler (stukne af Johann Erichsen); malede i 1680'erne nogle af Kartonerne til v. Eichens Gobeliner i Riddersalen paa Rosenborg; et optisk Kunststykke med Chr. V omgivet af de ældre oldenborgske Konger fandtes i Kunstkammeret. G.B.

Nye danske Mag., I, 1794, 161-67; Friis: Saml.,1872-78; H. C. Bering Liisberg: Kunstkammeret, 1897, 124-25; Pers. T., 4. Rk. V., 1902, 162; 7. Rk. IL, 1917, 141; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918: R. Josephson: Tessin i Danmark, 1924, 176; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; H. Gerson Ausbreitung der holländ. Malerei des 17. Jahrh., 1942, 465.

Grodtschilling, Bendix (III), 1686-1737, Maler, Kunstkammerforvalter. F. 12. Aug. 1686 i Kbh., d. 23. Marts 1737 sst., begr. sst. (Trin. K.). Forældre: Bendix (II) G. (s. d.) og Hustru. Gift 1723 med Agnete Margrethe Fogelman, begr. 19. Juli 1757 i Kbh.

G. efterfulgte Faderen som Kunstkammerforvalter og omtales som kyndig m. H. t. Malerkunst, Antikviteter, Mønter og Mineraler. Ejede selv et Raritetskabinet (bortloddet 1725) og anmodedes 1728 om s. m. Miniaturemaleren Seleman at katalogisere Grev C. Danneskiold-Samsøes Samlinger.

Arbejder: Fr. IV.s Salving paa Fr.borg i Aaret 1700 (fuldendt 1706, Gouache, Rosenborg) (fik til Arbejdet de 4 foregaaende Aar et aarligt Beløb); søgte 1707 om Tilladelse til at male Dronningens Indtog - uvist, om det blev til noget; sandsynligvis var det ham og ikke Faderen, der 10. Marts s. A. fik 700 Rdl. af Kongen for 3 Skilderier (Noæ Ark, De 7 frie Kunster og en Skitse til en Karussel); fik 1709 100 Rdl. for en Miniature af en Jagt i Gyldenlund. G.B.

Utr. K. - Nye danske Mag., I, 1794, 161-67; Pers. T., 4. Rk. V., 1902, 162.

Grodtschilling, Bernhard Hartvig, 1697-1776, 'Taler, Søofficer. F. 2. Maj 1697 i Kbh., d. 2. Aug. 1776 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Bendix (II) G. (s.d.) og Hustru. Gift før 1722 med Maria Catharina Bendtzdatter, f. c. 1696, begr. 1. Aug. 1771 i Kbh.

G. var Søofficer og endte som Kommandør. 1728 solgte han til Kongen 15 af ham selv malede Billeder, de 14 i Olie, forestillende Skibe og Søslag i den store nordiske Kri (bl. a. Tordenskiolds Togt til Gl. Elvsborg 1719), Fr. IV til Hest ved Stades Indtagelse og de 2 Grønlændere, der besøgte Kbh. 1724, det femtende en Miniature af Fr. IV, paa en abildgraa Hest (1724), nu paa Rosenborg (sign. og bet. 1724). G.B.

Utr. K. - Nye danske Mag., I, 1794, 161-67.

Grodtschilling, Frederik, 1731-92, Søofficer.

F. 17. Febr. 1731 i Kbh., d. 14. Jan. 1792 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Bernhard G. (s. d.) og Hustru. Gift 1° 10. Okt. 1760 i Kbh. med Susanne Maria Prescher, d. 28. Juli 1768. 2° 29. April 1772 med Frederikke Louise Liitken, f. 24. Nov. 1747, d. 29. Juli 1814, D. af Kaptajn Frederik L. og Anna Cathrine Riis.

G. endte som Kontreadmiral. Har udført en Radering af en Genius med Overflødigheds-

horn. G.B.

Krolin, 1889.

Grolig, Curt (ikke Carl) Victor Clemens, 1805-63, Maler. F. 15. Jan. 1805 i Meissen, d. 1863 i Versailles.

Landskabs- og Marinemaler i Dresden og Elev af J. C. Dahl. Udst. 1836 og 1839 Søstykker og Slagscener paa Charl. Af disse findes Sachsisk Artilleri retirerer (udst. 1836) paa Fredensborg (tilh. Kunstmus.). Tuschtegn. med samme Motiv (1836, forh. Kunstfor.).

Th. u. B. D.He.

van Groningen, Gert, - 1575 -, Sten- og Billedhugger. Formentlig beslægtet med Mikkel van G. (s. d.). Gift med Margrethe, nævnt 1577 i Helsingør.

Det nederlandske Efternavn forekom ret hyppigt i Datidens Danmark; muligvis har G. været i Slægt med Johan v. G. i Husum (s. d.) . Som Borger i Aarhus nævnes Mester Gert 1573, da Fr. II tog ham i sin Tjeneste, bevilgede ham Skattefrihed og sluttede Kontrakt med ham om en Port og en Brønd til Skanderborg Slot. Men disse Arbejder naaede aldrig til deres Bestemmelsessted; Kongens Interesse vendte sig hurtigt til Kronborg, og G. flyttede til Helsingør, hvor han 1574-75 ledede de første store Stenhuggerarbejder paa Slottet, ogsaa af rent haandværksmæssig Natur. Han fuldendte Brønden (nu forsvunden), og 1575 sluttedes en ny Kontrakt om Portaler med Karnapper, af hvilke Slottets nordre Hovedportal blev færdig 1576, sikkert efter Tegn. af Arkitekten Hans v. Paeschen (s. d.). Desuden vides G. at have udført 2 endnu bevarede Sandstenstavler med Kongens og Dronningens Vaaben til Helsingør Raadhus og et Par forsvundne Arbejder, en Bygningstavle og en Gravsten over en Page, begge til

Fr.borg Slotskirke. G. er urigtigt blevet identificeret med Stenhuggeren Gert Fadder, som

kun var Haandværker. Allerede 1576 'standser hans Arbejder i Helsingør; den Grund, hvor-

paa han havde sit Værksted, blev overdraget til Lensmanden, og Hustruen betalte Byen Leje af en Have. Men hans Arbejder for Kongen synes kun at have været en kortvarig Episode i hans Liv. I Aarhus Domkirke og i jyske Landsbykirker findes talrige Gravsten, som trods manglende skriftlig Dokumentation maa tilskrives ham. Denne Værkstedsgruppe, der tæller c. 50 Arbejder, begynder med den ypperlige Sten i Aalsø Kirke ved Grenaa over Niels Krabbe og Anne Urup (d. 1564 og 1568), hvis Portrætfigurer tyder paa Paavirkning fra Jacop van der Borch (s. d.). Andre Hovedværker er Knud Gyldenstjernes Sten i Aarhus Domkirke, Gravmælet over Holger Rosenkrantz (d. 1574) i Ut ved Horsens, Skramslægtens Sten i Østbirk c. 1579, Ulfstand-Stenen i Fausing fra 1584 og Brockenhuus-Stenen i Aastrup paa Fyn 1589.

Disse og talrige lign. Kalkstensrelieffer er eknisk dygtigt gjorte, med sirlige og præcise

Detailler. De noget skematiske Portrætfigurer staar i Arkader, der i Begyndelsen kombineres med Evangelistsymboler 1 Hjørnecirkler og omkr. 1580 ejendommeligt nok faar Æselsrygbuer af gotiserende Karakter, medens Arkitektur og Bogstavtyper forfines i Renæssancens Aand. Hvor længe G. forestod Værkstedet, vides ikke, men i alt Fald fra omkr. 1590 synes man at mærke en ny Haand, der fortsætter til c. 1600, og langt ind i 17. Aarh. holdt Traditionen sig i Aarhus og Østylland. Værkstedets Maner efterlignedes ogsaa i andre Landsdele, især paa Fyn og i Skaane. C.A.J.

Utr. K. - Kane. Brevb. 1571-75, 1898 (se Gert Stenhugger); 1b76-79, 1900 (se: Fadder, Gert); Danske Mag., 3. Rk. 11, 1845, 179; Friis: Saml. 1872-78, 281-84, 287-88; F. Beckett: Renaissaneen og Kunstens Hist. i Danm., 1897; Fr. Weilbach i Helsingør i Sundtoldatiden, I, 1928, 269-70, 274; V. Wanscher i Artes, 1938, 191-96, 208; samme: Kronborg, 1939, 20, 101, 104-10, 115; Danm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42; Aarhus gennem Tiderne, III og IV, 1941, 114, 119; V. Thorlacius-Ussing i Holland og Danmark, II, 1945; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udg.).

van Groningen, Johan, - 1568-1606, Snedker. Begr. 5. Juli 1606 i Husum.

1568 fik J. v. G. Betaling for Prædikestolen i Mildsted, et dekorativt Ungrenæssance Arbejde, og han har utvivlsomt ogsaa udført den omir. samtidige Prædikestol i Husum S. Jørgens Hus og 1573 et i Fragment bev. Orgelhus til Bykirken. Senere leverede han talrige nu forsvundne Arbejder baade til Kirken og til Husum Slot. C.A.J.

Haupt, III, 1889; Magnus Voss: Chronik des Gasthauses zum Ritter St. Jürgen zu Husum, 1902, 112; H. Schmidt: Gottorffer Kunstler, II, 1917, 339-53 (Quell. u. Forsch. V); Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939; Krois Eiderstedt, 1939.

van Groningen (Grønningen), Mikkel, -1598 -1610-. Billedskærer. Formentlig beslægtet med Gert van G. (s. d.).

En Indskrift paa den lille Altertavle i Kristrup Kirke ved Randers oplyser, at den blev forfærdiget 22. Maj-18. Aug. 1598 af Mikkel van Grønningen +nu boindes i Hornslet ved Rosenholm*. Denne Herregaards Ejer, Jørgen Rosenkrantz, har været G.s Mæcen; paa hans anden Ejendom, Skaføgaard staar Danmarks største og fineste Renæssancemøbel, et Pragtskab, hvis rige, elegante Kartoucher og sirlige Relieffer med fint indridsede latinske Underskrifter ganske svarer til Kristruptavlen. G.s første Arbejde er formentlig Prædikestolen i Aarhus Domkirke fra 1588. Desuden kan nævnes et Relief i Randers Mus., Herskabsstole i Holbæk ved Randers, Prædikestol i Østbirk ved Horsens, Præsteepitafier i Hornslet 1807 og Hammel 1610. Hans Stil præger ogsaa Inventar i Gimsing Kirke ved Struer og Prædikestolen og et Epitaf i Thisted Kirke, hvis Prydværk ligner et mindre, enklere Skab paa Rosenholm, og dens Indflydelse mærkes baade paa Aarhusegnen og i Vestjylland. Efter Tidens Skik benyttede G, trykte Forbilleder baade til sine Figurer og sin Ornamentik, men han gjorde det med en Dygtighed og Selvstændighed som ingen anden Billedskærer i Datidens Danmark. C.A.J.

C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911, 88;73; samme i Købstadsmuseet Den gamle By, Aarbog 1939, 51-54; Danm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42.

Groningen (Groeningen), Tonnies, - 1588-96 -, Stenhugger.

Nævnt 1588 i Køge indgik G. 1591 Kontrakt med Regeringen om at bryde Sten paa Gotland. Han er sikkert identisk med den Tonnis Stenhugger, der 1596 fik Bestilling paa en Brønd til Koldinghus, som dog næppe blev færdig. En lille Gruppe Gravsten paa Køgeegnen kan vistnok henføres til G. C.A.J.

Kane. Brevb. 1588-92, 1908 (se Tønnes); 1593-98, 1910, 824, 837; Danm. Kirker, VI, Præstø Amt, 1933-36, 1089; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udg.).

Gros (Groes, Groos, Gross), Christoffer, d. 1693, Arkitekt.

Uddannet som Snedker; udf. 1675 et nyt Pulpitur i S. Petri Kirke (Kbh.); ledede fra 1681 Indretningen af Audienssalen paa Fr.borg efter L. v. Havens Tegn.; 1682 kgl. Bygmester (Stadsbygmester) i Kbh., 1690 tillige Holmens Bygm.; 1691 Tegn. til 3 Magasiner paa Nyholm. C.E.

Utr. K. - F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, I, 1922; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 358.

Gros, H` - 1725 -, Maler, stafferede 1725 Altertavlen i Ajstrup Kirke (Aalborg Amt).

Trap, 4. Udg. Red.

Grosch, Heinrich August, 1763-1843, Maler og Kobberetikker. F. 26. Febr. 1763 i Lybeck, d. 6. Juli 1843 i Kristiania, begr. sst. Fader: Klokker, tand. theol. Heinrich Friedrich G. og Catharine Elisabeth Tiedemann. Gift 1799 i Kbh. med Gerhardine Margrethe Johanne Clar, f. 22. Okt. 1776 i Rendsborg, d. 12. Sept. 1849 i Kristiania, D. af Apoteker og Keramiker Christian Friedrich Gottlob C. og Salome Charlotte Roleff.

Uddannelse: Kom 1790 til Akad. i Kbh. efter at have faaet Undervisning i sin Fødeby; avancerede Marts 1791 i Gipssk. og vandt Okt, 1793 lille Sølvmed.; lagde sig efter Gouachemaleri og Kobberstik og præsenterede j ævnlig Prøver heraf paa Akad. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1803, 04, 06, 08, 10. Rejser: 1810 til Norge: fra 1811 bosat der, først i Frederikshald, fra 1817 i Kristiania. Udstillinger: Salonen 1795, 96, 97; Charl. 1807, 10 (m. 6 Arb.). Stillinger: Aabnede 1812 en Tegne- og Malerskole i Frederikshald; 1819-40 Tegnelærer i Kriatiania.

Arbejder: Louises Kilde i Friedrichs Dals Skov (Gouache, 1794); 3 Ideallandskaber: Nat, Morgen og Aften (1806); Sjællandsk Landskab, Aften (1810) og Prospekt af Vordingborg (begge Kunstmus. ); Landskab (Kunstindustrimus.); Blomsterbilleder; Norske Prospekter i Farvestik (1 Hæfte med 8 Blade efter C. A. Lorentzen, 1797); senere dere efter egen Tegn., 2 efter Erik Pauelsen; Portrætstik: Fr. J. Gall (1805); Chr. Smith; Jac. Georg Chr. Adler; Prospekt af Nørreris (1810); fik 1810 overdraget Dekorationen af et af Værelserne paa Chr.borg med norske Landskabsmalerier i Gouache; Holstenske Landskaber; Malerisk Rejse gjennem Norge (1821, Aquatinte-Ætsninger); desuden Arb. i Kbst.saml. i Kbh. og Oslo; Tegn. i Kunstindustrimus. i Kbh.; dekorative Landskabsbilleder paa Bygdøy Kongsgaard (indkøbt af Karl Johan).

Grosch bestræbte sig for at tage Opgaverne op efter Erik Pauelsen, C. A. Lorentzen og Elias Meyer med sine norske Motiver, men uden større Held. Mere Betydning i Norge fik hans Virksomhed som Tegnelærer; han var 1818 med til at stifte Tegneskolen i Kristiania og udgav et Par Haandbøger i Tegning. Hans Arbejder er ganske nette, men sjældent med noget Særpræg. H.O.

Hans Hansen: Portrætmalerens Dagbog, 1907, 95, 100, 103, 118; Anders Krogvig: Fra den gamle Tegneskole, 1918, 45; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920, 142-43; samme: kunsten og den gode Form, 1927, 238-39; C. Jensen i Saml., 1924, Nr. 8, 10 og 12 (Tillæg); Anders Bugge: Arkitekten, Stadskonduktør, Chr. H. Grosch, 1928, 3-25; H. Grevenor i Norsk biografisk Leksikon, V, 1931; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 145 (Fra Ark. og Mus. 2 Ser. II); Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Grosch Christian Henrik, 1801-65, Arkitekt. F. 21. Jan. 1801 i Kbh., d. 4. Maj 1865 i Kristiania, begr. sst. Forældre: Maler Heinrich G. (s. d.) og Hustru. Gift 9. Nov. 1849 i Kristiania med Sophie Charlotte (Lotte) Leunbach, f. 5. April 1808 i Horsens, d. 6. Marts 1859 i Kriatiania, D. af Oberstløjtnant, Kammerherre Christian Henrik L. og Annette Lillienskiold.

Grosch kom til Kbh. paa et norsk Stipendium og uddannede sig ved Akad., hvor han var Elev af C. F. Hansen og G. F. Hetsch 1820-24. 1824 vandt han begge Sølvmed. og fik s. A., da han skulde rejse hjem til Norge, en Attest fra Akad. 1823 og 25 udst. han paa Charl. Hele hans omfattende Virksomhed faldt i Norge, hvor han fik store Opgaver som Arkitekt. Han videreførte den C. F. Hansenske Klassicisme og arbejdede siden i sin Universitetsbygning under Pasvirkning af og i delvist Samarbejde med den tyske Arkitekt K. Fr. Schinkel. Red.

A. Bugge: Chr. H. Grosch, 1928 (om Opholdet i Danmark, 75-80).

Grosell, Anne Margrethe, f. 1909, Maler. F. 9. Aug. 1909 paa Fr.berg. Forældre: Kunsthandler Martin Severin G. og Anne Sofie Frederikke Mathilde Lefevre. Gift 22. Juni 1934 i Søllerød med Kørelærer Sigurd Marius Lefevre, f. 24. Aug. 1910 i Silkeborg, S. af Kommunelærer, Redaktør Marius L. og Louise Marie Mygind.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk.; forb. til Akad. af Marie Olesen (Wandel); opt. Febr. 1927; besøgte Malersk. til Jan. 1932. Stipendier: Y. Laubs Legat 1927. Rejser: 1928 Stockholm; 1930 Berlin, Dresden; 1931 Italien (San Cataldo); 1932 Rom, Venedig, Turin, Capri, Pasis, Geneve; 1933 Færøerne; 1938 Amsterdam, Haarlem, Haag. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929-30; Charl. 1930-45; Charl. Eft. 1933, 41, 45; Sep.udst. 1934, 38, 39; Udmærkelser: Carlsons Pr. 1930.

Arbejder: Udsigt fra Frederiksberg Jernbanestation (1930); Snesjap. Kgs. Nytorv (udet. 1929, Carlsons Pr.); Stationsvej (1939, Kunstmus.).

Anne Margrethe Grosell har med en kraftig og ofte robust Teknik malet kbh.ske Bybille-

der og Portrætter. Hun er meget temperamentsbetonet i sin maleriske Udfoldelse og sætter sine Billeder stærkt og paagaaende op. Hun formaar at gribe Storbyens Stemning paa en meget overbevisende Maade og viser i Gengivelsen af Gadernes vinterlige og graavejrsslørede Atmosfære en ægte malerisk Opfattelse. I sine Portrætter understreger hun Karakteren stærkt. H.M.

Ekatrabl. 3. Okt. 1934 (Int.); Dag. Nyh. 16. Okt. 1934 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 10. Febr. 1938 (A. Flor); Nat.tid. 11. Febr. 1938 (L. Rostrup Bøyesen).

Grossi, Luigi (Louis, Ludovico) di Giuseppe, d. 1795, Bhgr. F. i Masse Carrara, d. 1795 sst.

Uddannelse og Rejser: Oprindelig Marmorhugger i J. T. Sergels Værksted i Rom; fulgte som dennes +Elev* til Stockholm 1778; fortsatte 1780 sin Uddannelse ved Akad. i Kbh., hvor han n. A. vandt den store Guldmed.; havde under sit Ophold her Atelier paa Chr.borg; rejste efter forgæves Ansøgning om dansk Indfødsret 1784 hjem til Italien, hvor han 1786 blev Medl. af Akad. i Florens. Stillinger: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han bl. a. udf. Modellen til Claus Tvedes Statuette af Arveprinsen (Kunstindustrimus.).

Arbejder: Gustav III (bronzeret Gipsbuste, 1780, Stockholms Nationalmus.),; Grev H. C. Schimmelmanm (Gipsbuste, 1782, Kunstmus.); Statuette af samme, (Gips, bet. +L. Grossi F. 1782* (fejlagtigt identificeret med A. G. Moltke), Ekspl. paa Ahrensborg, Lindenborg og i Kunstmus.); Forarbejde til projekteret Statue paa Børsrampen; Ove Høegh Guldberg (Gipsbuste,: 1782, Rigsarkivet; samme i Marmor, Fr.borg); Overhofmarskal E. C. E. Schack (Gipsbuste, Originalmodel, 1783, tysk Privateje; samme i Marmor, Fr.borg); Enkedronning Juliane Marie (Marmorbuste, Fr.borg); Kontreadmiral A. le Sage de Fontenay (Gipsbuste, Fr.borg); Grev A. G. Moltke (Gipsmedaillon, Fr.borg); Fr.V (Marmorbuste, 1783, efter Salys Model, Rigshospitalet); Anna Classen (Marmorbuste, Classenske Fideikommis); formentlig Danseur Lind (Marmormedaillon, Kunstmus.); Ubekendt Mand (bemalet Gipsrelief, Kunstmus.); Marmorgravmæle over Anna Sophia v. Bülow, f. Grevinde Danneskjold-Laurvig (d. 1787) (1790, Reinholdsgrimma, Sachsen); til et planlagt, men, opgivet Gravmonument for Skatmester Schimmelmann og Hustru findes 2 tegn. Udkast (bet. Grossi Inv. 1787); Billedstøtter til Fabritius de Tengnagels Landsted Eenrum.

I Personkarakteristikken er Grossi samvittighedsfuld, men savner Aand og Glød. Nogen rig Fantasi besad han ikke, og i sine Helfigurs Arbejder forfaldt han ofte til Tørhed og Konveniens. Imidlertid placerer hane manuelle Færdighed og ærlige Menneskeskildring ham blandt Oplysningstidens betydeligste Billedhuggere her hjemme. J.B.H.

Utr. K. - G. Göthe: Joh. Tob. Sergel, 1898, 160, 231; Karl Madsen i T. f. Kunstrod., 1893, 48, 98; Th. Oppermann: Kunsten i Danm. under Fr. V. og Chr. VIL, 1908, 95; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1933 II, 205-09; samme i K. Aa., 1935, 123; P. Hirschfeld i Tilsk., 1935 I, 348-49; Victor P Christensen: Den kgl. Porcelainsfabrik i 18. Aarh., 1938, 28; B. Fredstrup: Figurer og andre plastiske Arbejder paa Den kgl. Porcelainsfabrik, 1938, 70.

Grossmann, Christian, 1849-1905, Bhgr. F. 13. Okt. 1849 i Kbh., d. 16. Okt. 1905 sst. begr. paa Fr.berg. Forældre: Underkanoner, Johan Frederik G. og Mine Marie Bjørn. Gift 1881 med Louise Frederikke Vilhelmine Nielsen, f. 23. Febr. 1868 i Kbh., d. 14. Dec. 1945 sst., D. af Arbejdsmand Anders N. og Inger Andersen.

Uddannelse: Elev af V. Bissen; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Dec. 1868; besøgte Akad. til 1877. Udstillinger: Charl. 1870-81 (6 G. m. 8 Arb.). Stillinger: Tegnelærer ved Hindegades Kommuneskole.

Har hovedsagelig udført Portrætbuster.

Red.

Grote, Hans, _ -1512 - c. 60, Billedskærer og Maler.

Bosat i Flensborg nævnes G. 1512 og var 1518 Lavsoldermand; fra 1522 ejede han Hus i Nicolai Sogn, som han 1646 paa Grund af

Alder vilde overdrage til sin Svoger, men dog beholdt til sin Død omler. 1560. Det eneste

Arbejde, som med Vished kan henføres til ham, er et Krucifiks i G etting : Kirke, i hvis

Arkiv der findes et upubliceret Brev fra G. 1525. C.A.J.

H. C. P. Sejdelin: Dipl. Flensborgense, II, 1873, 128, 131, 594; Haupt, 111, 1889; A. Matthæi: Schnitzaltäre Schlesw: Holst., 1898, 142.

Grote, Jürgen, - 1544-1601 -, Maler.

Udøvede en ret stor Virksomhed som Dekorationsmaler i Flensborg, hvor han 1544 og senere erhvervede sig fl. Ejendomme. Han var en nær Slægtning af Billedskærer Hans Grote (s. d.).

Arbejder: Begravelsesfaner til Nicolai Kirke i Flensborg (1566 og 91), til Mariekirken (1570

og 80); hvor han tillige anstrøg Sandstensfigurerne paa Gavlen (1587 og 89-91) samt staffe-

rede Orgelfløjene (1594). J.P.

Haupt, III, 1889.

Groth, Ernst Thorvald, 1847-91, Maler. F. 4. Marts 1847 i Kbh., d. 14. Juli 1891 i Bøgeskov ved Store Heddinge, begr. paa Fr.berg. Forældre: Apoteker Johan Daniel Herholdt G. og Cathrine Louise Ahlers. Gift 12. Juli 1882 i Kbh. med Vilhelmine Kirstine Jensen, f. 26. Juli 1864 i Kbh., d. 27. Dec. 1936 sst.

Uddannelse: Stod 3 Aar i Lære hos Tømrermester J. W. Unmack; dimitt. fra Tekn. Sk. April 1866; besøgte 1866-68 Akad.s Alm. Forb.kl. og derefter dets Arkitekturskole hvorfra han fra 1872 gentagne Gange forgæves prøvede at faa Afgang. Arbejdede siden som Landskabsmaler. Udstillinger: Charl. 1885-91 (4 G. m. 10 Arb.). Red.

Auk.kat. 1891 (Dødsbo).

Groth, Georg Vilhelm Arnold,.1842-99, Maler. F. 9. Marts 1842 i Kbh., d. 14. Sept. 1899 sst., Urne paa Bispebjerg. Broder til Thorvald G. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Efter Præliminæreks. paa F. F. Helsteds Tegnesk. og hos C. V. Nielsen; besøgte Akad. Okt. 1861 - April 1866; hørte til Kredsen i Vilh. Kyhns Haveatelier (HuleAkademiet) Vinteren 1871-72. Rejser: 1871 i Stockholm; i 1870'erne fl. Gange i Italien og navnlig i Paris (1872-73, 75-76 (s. m. Godfred Christensen og Chr. Zacho) og 1877-78). Udstillinger: Charl. 1866-99 (34 G. m. 182 Arb.); Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Kleis' Høstudst. 1892 og 93; Sep.udst. 1884 (Kunstfor.).

Arbejder: Hedeparti med en Mose (1874, tilh. Kunstmus., dep. i Lagtingssalen, Thorshavn); En Skovej. Fontainebleau (1875, forh. Joh. Hansens Saml.); Skovbæk i Hellebæk-Skov (1889, tilh. Aalborg Mus.); Aaens Udløb(1899, tilh.Kunstmus., depi Rigsdagen).

Groth, der oprindelig hørte til Kredsen omler. Vilh. Kyhn, blev en af de ivrigste af dem, der søgte Fornyelse inden for den nyerefranske Malerkunst. Han arbejdede i Frankrig i Fontainebleau og Normandiet og malede baade her og hjemme en Række Landskaber, af hvilke Hedeparti med en Mose (1874) huskedes af Karl Madsen adskillige Aar efter +ved en uvant Fylde i Farvevirkningen og Bredde i Behandlingen.* S. m. Godfred Christensen og Zacho kan han betragtes som en Forløber for den maleriske Fornyelse, der brød igennem her hjemme i 1880'erne. Han fik i øvrigt Betydning som Forf. til det anonyme Skrift: Dansk Kunst i Forhold til Udlandets (1876), som det maa antages han har forfattet i Samarbejde med Zacho og Godfred Christensen. Det er et Svar paa Vilh. Kyhns Skrift: Dansk Kunst og Kunstudstillingen paa Charlottenborg (1876) og hævder i Modsætning til Kyhn Kunstnernes Berettigelse til at søge nye Impulser i Frankrig. I et senere Skrift: Kunstakademiet og Kunstnerne (1882) an-

greb han Akad.s forældede Forfatning. Groth, som var politisk interesseret og nær Ven

af Chr. Berg, søgte flere Gange Valg til Folketinget. M.B.

Pol. 9. Nov. 1884 (Udst. i Kunstfor.); Sig. Midler: Nyere dansk Malerkunst, 1884; Karl Madsen i Nord. udskrift, 1888, 44; Pol. 5. April 1895 (Ove Rode: Valgportræt); Berl. Tid. 15. Sept. 1899; Pol. og Nat.tid. 16. Sept. 1899; Ill. Tid., 1898-99, 844; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910; Rik. Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41.

Groth-Hansen, Vilhelm Rudolph, f. 1898, Arkitekt. F. 18. Dec. 1898 i Kbh. Forældre: Tømmerhandler Georg G.-H. og Henny KlenoØ. Gift 5. Juli 1930 med Inger Møller, f. 29. Okt. 1897 i Helsingør, D. af Skibsfører Ejnar M. og Rosa Schwabe.

Uddannelse: Student 1917; i Tømrerlære; forti. paa Tekn. Sk.; opt. paa Akad. 1918; lille Guldmed. 1933 (Et Koncerthus); Medarbejder hos K. Vareting, B. Helweg-Møller og hos H. Gad (som Konduktør paa Ortopædisk Hospital og Diakonissestiftelsen, Kbh). Stipendier: Akad. 1933; Zach. Jacobsen 1934. Rejser: 1925 Frankrig og Spanien; 1933 London; 1936 Tyskland, Tjekoslovakiet, Østrig og Italien. Udstillinger: Charl. 1933; Kunstn. Eft. 1934.

Arbejder: Møbler til Ortopædisk Hospital (1935); Funktionærbolig ved Amtssygehuset i Rønne (1940, s.m. H. Gad); Medicinsk Afdeling, sst. (1943); Beboelsesbygn., Strandvejen 170 (1941, s.m. H. Gad, præmieret); desuden Bygn. for Kryolit-Selskabet i Ivigtut samt flere Fabrikbygn., Villaer og Møbler.

A.G.J.

Ark. U., 1935, 44 (eget Hus.); Ark. M., 1941, 78 (Funktionærbolig, Rønne); 1944, 29-36 (Rønne Amtssygehus).

Grouleff, Alfred Gottlieb, 1858-1941, Maler. F. 19. Dec. 1858 i Kbh., d. 5. Juni 1941 sst., Urne paa Søndermark Kgd. Forældre: Skibsbygger Søren Hansen G. og Anne Dorthea Westergren. Gift 1. Juni 1900 i Søllerød med Johanne Palmine Flora Susanne Frederikke Louise Grodtschilling Paludan, f. 1. Jan. 1868 i Beder, d. 12. Juni 1906 paa Fr.berg, D. af Sognepræst, sidst paa Fejø, Harald P. og Johanne Cathrine Christensen.

Uddannelse: Var først Lærer; modtog derefter Tegneundervisning af C. F. Andersen; dimitt. af denne til Akad., hvis Alm. Forb.kl. han besøgte Okt. 1880-83; derpaa til 1889 paa Kunstn. Studiesk. under Krøyer. Rejser: 188485 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1884 (m. 1 Arb.); 18. Nov. 1920-27. Stilling: Tegnelærer ved Teknisk Skole.

Arbejder: Den gamle grønlandske Handelsplads (Søfartsmus., Kronborg). Red.

Grove, Peter Andreas Ditlev, 1831-55, Maler. F. 26. Maj 1831 i Øster Hornum, d. 25. Dec. 1855 i Kbh., begr. i Rerslev ved Roskilde. Forældre: Sognepræst, sidst i Rerslev-Vindinge Johan Immanuel G. og Marie Johanne Georgia Lassen. Ugift.

Uddannelse: Stod i Malerlære hos C. C. Tilly, Kbh.; aflagde Svendeprøve og gjorde kort før sin Død Mesterstykke; besøgte Akad. Okt. 1847 - Sommer 1850; vandt 1854 Akad.s lille Sølvmed. Udstillinger: Charl. 1855 (m. 4 Arb.); Raadhusudst. 1901 (Parti fra det gamle Chr.havn c. 1854).

Arbejder: Fra Christianshavn; Fra den gamle Fajancefabrik i Kastrup (begge forh. Joh.

Hansens Saml.). Red.

Grove, Peter Frederik (Frits) Nordahl, 182285, Maler. F. 12. Nov. 1822 i Kbh., d. 31. Juli 1885 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Kaptajn i Marinen Peder Tønder G. og Ane Cathrine Willerup. Gift 14. Nov. 1861 med Marie Sophie Svendsen, f. 13. Dec. 1828 i Helsingør, d. 4. Febr. 1891 i Kbh., D. af Kvartermand Johan Frederik S. og Inger Marie Johansen.

Uddannelse: Elev paa Metropolitansk., som han forlod 1839 for at blive Maler; tegn. derefter hos L. Gurlitt og besøgte Akad. Okt. 1840 til Okt. 1844 med en Afbrydelse i Okt. Kv. 1843. Stipendier: Reiersens Fond 1855; Akad. 1864 og 67. Rejser: 1855 i Paris (Verdensudst.). Udstillinger: Charl. 1842-85 (43 G. m. 70 Arb.); Nord. Udst. 1883; 18. Nov. 1882 og 1942.

Arbejder: Parti fra Hammermøllen (Kunstmus.); Udsigt fra Baunebjerget ved Horsens Fjord (Thorvaldsens Mus.); Marine (1847, forh. Joh. Hansens Saml.); desuden repr. i Bymus., Øregaards Mus. (1848), Aalborg Mus. og Kronborg; Tegn. i Kbst.saml. (Landskabstegn. fra Fr.borgegnen 1855) og fork. i Kunstfor.

Grove var særlig virksom som Landskabsmaler, men har dog ogsaa malet sit Selvportræt (1848, Familieeje) og tegnet Forlæg til Portrætlitografier af Major Tycho Jessen og Musikeren Carl Malmquist (1849). Han litograferede Landskaber og arb. siden 1851 som Litograf for Tegner & Kittendorffs Institut. T.H.C.

P. Krohn i T. f. Kunstrod., 1896, 154.

Grove, Gudrun Wenniche Ingrid, f. 1876, Maler. F. 26. Dec. 1876 i Gerslev. Forældre: Sognepræst Gerhard G. og Gudrun Louise Herdis Wulff. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos G. og S. Vermehren, besøgte dette Nov. 1898 - Febr. 1902 og Dec. 1905 - Febr. 06. Stipendier: RabenLevetzau 1918; Reiersens Fond 1925; Akad. 1928 (mindre); Augusta Dohlmann 1935 og 41. Aug. Schiøtt 1944; Vilh. Wolf 1945. Rejser: 1903-04 Rom og Florens; 1909 Holland og Frankrig; 1919-20 Italien; 1922 Frankrig; 1928 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1914-16, 18-19, 21, 25-27; Charl. 1920, 27-46 (17 G. m. 20. Arb.); Charl. Eft. 1934 og 44; Brighton 1912; Kvindl. Kunstn. reir. Udst. 1920; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Fyens Forum 1936; Sep.udst. 1913, 38. Hverv: I Best. for Kvindl. Kunstn. Samf.; Leder af Kunstn. statsunderstøttede Croquisskole.

Gudrun Grove arbejder i en kraftig, naturalistisk Form og har malet Landskaber, Blomsterbilleder og Portrætter. Hun lægger Vægt paa den landskabelige Stemning som i det store Maleri Tordenvejr (1931) med den dramatiske Modsætning mellem det lysende Landskab og den truende Himmel. Portrætterne (bl. a. Ivar Bentsen (1932) og Holger Reenberg (1934)) udmærker sig ved deres ofte indtrængende Karakteristik og vederhæftige maleriske Egenskaber. Hun har endvidere arbejdet med Plantefarvning samt udført nogle Træskulpturer. H.M.

Pol. 2. Nov. 1913 (N. Lützhøft); Ekstrabl. 19. Maj 1928 og 19. Nov. 1938 (Int.).

Grove, Maria, har i 1. Halvdel af 19. Aarh. udført 4 Malerier (forh. i den Barnekowske Saml.), 3 Blomstermalerier og et Portræt af Fru Else Sophie v. Barnekow, f. Fenger.

T.H.C.

Den Barnekowske Saml. Kat., Kunstfor., 1921.

Grubb, Ragna, f. 1903, Arkitekt. F. 20. Marts 1903 i Kbh. Forældre: cand. pharm., Assistent, senere Direktør Marius Julian Bendt G. og Sophie Christine Kragh. Gift 13. Nov. 1937 paa Fr.berg med Arkitekt Christian Laursen, f. 30. Juni 1902 paa Fr.berg, S. af Malermester Jørgen L. og Sophie Emilie Caroline Sie.

Uddannelse: Student 1921; i Murer- og Tømrerlære; Tekn. Sk. Jan. 1922; opt. paa Akad. Okt. 1923; Afgang Jan. 1933; ansat hos Kaj Gottlob 1928-32; hos Povl Baumann og derefter hos Knud Sørensen 1933-34 og hos Palle Suenson; selvstændig Virksomhed fra Jan. 1935. Rejser: 1921 Tyskland, Svejts, Italien; 1925-26 Frankrig; senere hyppige Rejser indtil 1939. Udstillinger: Charl. 1939, 41.

Arbejder: Kvindernes Bygn., Niels Hemmingsensgade 8-10 (1. Pr. 1934, opf. 1936); Kantorparken Blok 7 (1939-40); enkelte Villaer og Beboelseshuse; vandt s. m. Karen Hvistendahl og Ingeborg Schmidt Socialt Boligbyggeris Konk. om Lejlighedstyper for børnerige Familier (1937) samt projekterede et

Børnehus (1936). E.L.

Ark. U., 1938, 13 (Kvindernes Bygning); 1937, 65 (Lejlighedstyper); 1941, 74 (Kantorparken); Ark. M., 1942, 133-39 (Kantorparken); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 57.

Grund, Johann Gottfried, 1733-96, Bhgr. F. 27. April 1733 i Meissen, d. 20. Sept. 1796 i Kbh., begr. sst. (Petri). Forældre: Porcelænsfabrikant Johan Georg G. og Anna Magdalena. Gift 28. Jan. 1762 i Kbh. med Elisabeth Mandorff, døbt 12. Nov. 1728 i Kbh. (gift 1° 1745 med Bhgr. J. F. Hänel, s. d.), begr. 7. Jan. 1780 sat., D. af Kurvemager Jacob M. og Cathrine.

Uddannelse: Efter Uddannelse i Dresden og et Par Aars Tjeneste hos den franske Bhgr. Fr. Adam i Berlin kom G. 1757 til Kbh. som Svend hos sin Landsmand Hofbilledhugger J. F. Hänel. Ved sit Giftermaal med dennes Enke overtog han sin afdøde Mesters Arbejde de kgl. Slotte; han uddannede sig nu tillige i sin Svigerfaders Erhverv som Kurvemager og fik Borgerskab som saadan 1771. Embeder og Hverv: Bestalling som Hof-Billedog Stenhugger 1766; fra s. A. Værksted i den saakaldte Sadelmagergaard; for Tilsyn og Vedligeholdelse af Monumenterne i Fredensborg Have 300 Rdl. aarlig; til sin Død Tilsyn med de kgl. Mausoleer i Roskilde Domkirke; 1786 forgæves Ansøger til Inspektoratet ved de bornholmske Stenbrud.

Arbejder: Stærkt benyttet som Restaurator paa de kgl. Slotte (bl. a. Arkadefigurerne paa Fr.borg Slot 1783-85) og som Billedskærer (fx paa Fredensborg: Konsolborde 1762, Ornamenter til Marskalhusets Spisestue 1764, Rammer til kgl. Portrætter, m. m.); mere selvstændige Arbejder paa Frydenlund 1763 f, Hirschholm 1765, Chr.borg 1787 og Fr.berg 1770; Sandstensfigurer af norske Folketyper til Nordmandsdalen i Fredensborg Slotspark (1764 ff; de fleste som paavist af Einar Lexow, efter smaa Fig. af Elfenben og Hvalrostand udf. af den norske Billedskærer Jørgen Garnaas. Arbejdet standset efter Kongens Død, men fortsat efter 1778 dels med endnu nogle norske, dels med en Serie færøske Figurer; i alt fuldført 69 Statuer, inden Regeringsskiftet 1784 bragte Sagen helt til Ophør); 1768 forsk. smaa Figurer af Fantasidyr til Kunstkammeret; Epitafium over Provst H. D. Beekmann d(. 1772; Boeslunde Kirke); Monumenter over Apoteker Gottfr. Schmidt (1776, Horsens Klosterkirke) og over Prof., Dr. theol. P. Holm (1778, Frue Kirke, Ødelagt 1807) samt Konferensraad v. Rheder og Hustrus Sarkofager (S. Petri Kirkes Kapel); Tegn. i Kbst.saml.

De fleste af Grunds Arbejder er af forholdsvis ringe kunstnerisk Værdi. Men med sit Hovedværk, Nordmandsdalfigurerne, øvede han en interessant og særpræget Indsats i dansk Kunstliv. Om end ret uensartede er de præget af en massiv Stil og en statuarisk Kraft, som passer godt til Emnet; de senest udførte vidner tillige om en selvstændig kunstnerisk Opfattelse. Deres væsentligste Værdi er dog af kulturhistorisk Art, idet de bl. a. giver værdifulde Oplysninger om Fortidens Dragter og Redskaber i Norge og paa Færøerne.

J.P.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Friis: Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Frederiksberg, 1896, 128; Th. Oppermann: Kunsten i Danm. under Fr. V. og Chr. VIL, 1906, 92-94; Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 39; Victor P. Christensen i K. Aa., 1915, 131; Einar Lexow i Bergens Museums Aarb., 1915-16; Victor P. Christensen i K. Aa., 1917, 171-73; O. Andrup i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 78-86; L. Bobi: Die deutsche S. Petri Gemeinde, 1925, 52, 491; Bo G. Wennberg: Svensks målare i Danm., 1940; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 30; L. Bobi i K. Aa., 1942, 131-38; L. Rostrup Bøyesen i Danmark, 1943, 659-66.

Grundtvig, Axel Valdemar, 1867-1911, Maler. F. 12. Aug. 1867 paa Fr.berg, d. 1911 i New York. Forældre: Maler Ludvig G. (s. d.) og Hustru. Gift 12. Maj 1894 med Ebba Ina Vermund, f. 1. Jan. 1870.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; besøgte Akad. Sept. 1885-Febr. 1891. Udstillinger: Charl. 1892 (m. 1 Arb.). Rejser: omkr. 1892 til New York, hvor han virkede som Portræt- og Dekorationsmaler. Red.

Grundtvig, Ludvig, 1836-1901, Maler. F. 12. Maj 1836 i Nykøbing F., d. 28. Nov. 1901 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Apoteker Friedrich Theodor Wilhelm G. og Fanny Elline Annette Schierning. Gift 14. Sept. 1864 i Kbh. med Hansine Elisabeth Petersen, f. 3. Marts 1844 i Kbh., d. 20. April 1917 i Gentofte, D. af Brygger Peter P. og Sophie Marie Magdalene Hansdatter..

Uddannelse: I Malerlære 2 Aar; besøgte derpaa Akad. fra Okt. 1851 og vandt 1856 Akad.s lille, 1857 dets store Sølvmed. Rejser: Besøgte Stockholm og Dresden. Udstillinger: Charl. 1867-93 (7 G. m. 12 Arb.).

Arbejder: Portrætter af Fr. VII (1859, Raadhuset i Fredericia), N. W. Gade (1862, Musikkonservatoriet), Konferensraad Schovelin (1862), Stadsingeniør, Prof. L. A. Colding (1888), Prof. d'Arrest (1894, Observatoriet).

Ludvig Grundtvig ernærede sig siden 1863 som Fotograf, men arbejdede samtidig som

Portrætmaler og har udført Malerier efter sine Fotografier. T.H.C.

Th. Hauch-Fausbøll og H. R. Illort-Lorenzen: Patriciske Slægter, II, 1911, 189; Nat.tid. 29. Juli 1895; Berl. Tid. 29. Nov. 1901.

Grut, Flemming Harald, f. 1911, Arkitekt. F. 28. Sept. 1911 i Kbh. Forældre: Premierløjtnant i Flaaden, senere Kommandør, Kammerherre Harald de Jonquieres G. og Harriet Bøttern. Gift. 1. Nov. 1941 i Kbh. med Erni Skovgaard-Petersen, f. 15. Juli 1913 i Rungsted, D. af Grosserer Olaf S. og Kamma Carl.

Uddannelse: Student 1929; opt. paa Akad. Marts 1931; Afgang Jan. 1938; lille Guldmed. 1941 (et Forenings- og Forsamlingshus i Kbh.); 1933-40 ansat hos Th. Havning, B. HelwegMøller og Palle Suenson; siden 1939 selvstændig Arkitektvirksomhed s. m. Tyge Holm. Stipendier: Akad. 1941. Rejser: 1935 Frankrig, Spanien og Nordafrika. Udstillinger: Magasin du Nords Udst.: Boligbyen, Forum, 1937 (Møbler); Charl. 1941-43, 46. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1946. Hverv: Lærer ved Akad. siden 1943; Medl. af Akad. Arkitektfors Best. 1943-45.

Arbejder: Landhus paa Djursland (1942, s. m. Tyge Holm). Projekter: s. m. Tyge Holm: Raadhus, Biograf og Bibliotek i Søllerød (1939, indkøbt); Opera i Belgrad (1940, indkøbt); Akad. Arkitektfors Konk. om Krisebyggeri (1940,1. Pr.); sammes Konk.om Statslaanshuse (1941, indkøbt); Bebyggelse paa Kgs. Bryghus' Grund (1941 indkøbt); Administrationsbygn. for Kbh.s Amt (indkøbt 1941); har siden 1943 med Bevilling fra Otto Mønsted Fondet arbejdet med standardiserede fabriksfremstillede Hustyper til Eksport (Eckersbergs Med. 1946); Kommuneskole i Horsens (1945, indkøbt); Udvidelse af Kbh.s Raadhus (4. Pr. 1945); Ny Bygning for Domus Medica, Amaliegade (1. Pr. 1946). Red.

Ark. U., 1937, 83-85 (Møbler); 1940, 172, 173-74 (Krisebyggeri); 1941, 131 (Statslaanshuse); 1942, 82, 85 (Forslag til amtsgård); Ark. M., 1940, 28-29, 158 (Raadhus i Søllerød); 1941, 118-17 (Kgs. Bryghus); 1944, 85-88 (Guldmed.projekt); 1948, 59-80 (Udvidelse af Kbh.s Raadhus), 128-30 (Domus Medica); Smaa Huse med Statslaan, 1941, 64-85.

Grut, Mary Adolphine, f. 1876, Maler. F. 12. Juni 1876 paa Gammalstorp, Vester Gøtland. Forældre: Godsejer, Løjtnant William Walter Hansen G. og Valborg Heilmann. Gift 27. Sept. 1899 i Tun, Våstergótland, med Kaptajn, senere Generalmajor Torben G., f. 23. Aug. 1865 i Kbh., S. af Dr. med., senere Professor Edmund Gottfred Hansen G. og Bertha Cathinca Hoskiær. Navneforandring 12 Juli 1882.

Uddannelse: Elev paa Frkn. Sode og Meldahls Tegn.sk.; dimitt. herfra til Akad.; opt. Dec. 1895 i Modelsk.s Forb.kl.; Elev af Viggo Johansen; forlod Akad. Marts 1905. Rejser: 1911 London; senere Rejser til München, Dresden og Paris. Udstillinger: Charl. 1909-20, 27, 33 (11 G. m. 29 Arb.); Kunstn. Eft. 1909, 11, 13; London 1909; Malmøudst. 1914; Kvindl. Kunstn. reir. -Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1914.

Arbejder: Fra Holte Banegaard (1904); Storm, Hellebæk (1909); Aprilsne (1913, Sødrings Pr.); Fra Frederiksdals Kanal i Juli (Esbjerg Mus.); Foraarsbillede fra Furesøen, Isen bryder op (1913); Tulipaner (1920); Jernbanevogn, Holte Station (udst. 1930).

Mary Grut har hovedsagelig malet Landskabsbilleder i Reglen med Motiver fra Furesøen og Egnen omkr. Holte. Desuden flere Blomsterbilleder. Y. J.

Grünbaum, Laurent, - 1800 -, Miniaturemaler.

Virkede som Miniaturemaler i Wien og Helsen; opholdt sig 1831 i Danmark +og fortjente mange Penge* (if. Christian Hornemans Stambog). Der findes Litografier af D. Monies efter Portrætter af G. forestillende Prinsesse Caroline og Landsrev Vilhelm af Helsen. D.He.

Grünberg, Stephan, - 1723 -, Maler, fik 11. Maj 1723 Rejsepas til Udlandet for at studere

Malerkunst. Red.

Grüner, Gustava Louise Georgia Emilie, 1870-1929, Maler. F. 3. Jan. 1870 i Kbh., d. 24. Aug. 1929 ved Helsingør, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Kaptajn, senere Oberstløjtnant, Kammerherre Hans Gustav G. og Marie Achtonia Colette Sandholt. Ugift.

Uddannelse: Elev af Malthe Engelsted fra 1894; besøgte i Paris Colarossis Malersk.; Elev af Gérardot, Courtois og Lucien Simons. Rejser: Vintrene 1899-1900, 1901-02, 02-03 samt 1926 Frankrig (Paris); fl. Rejser til Italien (Rom, Capri, Valdenserdalene); 1904 Tyrol; gentagne Ophold i Norge; Rejser til Sverige og Tyskland. Udstillinger: Charl. 18961930 (23 G. m. 44 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1907-09, 11-12; Salonen, Paris, 1903; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. reir. Udst. 1920; Sep.udst. 1918, 29 (Mindeudst. ).

Arbejder: Portræt af Søsteren Franciska Grüner (1893); Næsbyholms Have. Aften (1906); Portrætgruppe, af Familien Leunbach (1906-07, Fyns Stiftsmus.); Studie af lille Valdanserdreng (1909); Interiør med Klaver. Lampelys (1913); Portræt af Dr. med Niels Chr. Kiærgaard (1913); Gl. Fæstningsport. Frederiksstad (1915); Interiør med Figurer (1916-17, Aalborg Mus.); Fra Villa Borgheses Have (udst.1920); Portræt af Malthe Engelsted (1924); Allé i Snekkersten (1929); Krukke med gule Blomster (udst. 1929); En Vaskescene. Valdenserdalene (Haderslev Mus.).

Guatava Grüner har udført en lang Række Landskabsbilleder, Interiører og Blomsterbilleder og desuden malet en Del Portrætter med en rammende og sikker Karakteristik. Særlig livfuldt opfattede, som oftest i en fin og følsom Kolorit, er hendes Studiehoveder, navnlig af Børn. I Gustava G.s tidlige Arbejder spores en Tilknytning til Tuxen og i Interiørstudierne navnlig til Viggo Johansen. Senere kunde hendes Billeder, gennem Indtryk fra stadige Rejser, fas et vist kosmopolitisk Præg. Hun har illustreret G. Garth Grüner: Lisbeth, Fortælling for Børn (1928). V. J.

Berl. Tid. 30. Ang. og 29. Okt. 1929 (begge H. Flor); Nat.tid. 31. Okt. 1929 (Th. Faaborg).

Grünwaldt, Frederik Peter, 1840-1923, Maler. F. 3. Aug. 1840 i Kbh., d. 10. Marts 1923 sst., Urne paa Garn. Kgd. Forældre: Toldassistent, Krigsassessor Andreas Peter G. og Margrethe Caroline Kyhorn. Gift 14. Dec. 1872 i Kbh. med Victoria Angelica Haas, f. 8. Sept. 1840 i Kbh., d. 4. Maj 1921 alt., D. af Vekselmægler Peter Georg H. og Henriette Wengel.

Uddannelse: Akad. 1861-64. Udstillinger: Charl. 1870, 94, 95 (m. 3 Arb.).

Arbejder: Parti fra Dronninggaard (1870); Den højtidelige Overlevering af Garderhøjfortet ved Kbh. til Krigsbestyrelsen (1895); Radering af Maleren C. A. Jensen.

Grünwaldt uddannedes som Officer, blev 1861 Sekondløjtnant, udmærkede sig ved Dybbøl 1864, blev 1867 Premierløjtnant og 1879 Kaptajn. Den militære Løbebane er mere fremtrædende hos ham end den kunstneriske. Ikke des mindre var han en dygtig og begavet Maler, hvis Produktion man maa beklage ikke er fyldigere. 1858 begyndte han at faa Interesse for at tegne og male, og 1861 begyndte han Undervisningen paa Akad. Med deres præcise og detaillerede Tegning, den klare, lidt haarde Farvegivning, minder hans figurrige Soldaterbilleder ikke saa lidt om den tyske Maler Fritz von Uhdes tilsvarende Fremstillinger, undertiden ogsaa om Otto Baches mindre Arbejder. Han forbandt en stor teknisk Dygtighed med en livfuld Opfattelse af Motivet. - G. var raadgivende ved mange af Indkøbene til Nivaagaardsamlingen. H.M.

Sig. Müller: Kunsten at radere, 1897; Pol. 13. Marts 1923 (Karl Madsen); Westergaard 1930-33; Karl Madsen i K. Aa., 1938, 27-28.

Grødsk, se Greus, Gregers.

Gröger, Friedrich Carl, 1766-1838, Maler og Litograf. F. 14. Okt. 1766 i Pløre, d. 9. Nov. 1838 i Hamborg, begr. sst. Forældre: Skræddermester Friedrich Carl G. og Anna Margretha Charlotte Meier. Ugift.

Uddannelse og Rejser: Blev sat i Skrædderlære, senere i Drejerlære, men gik selv over til at blive Malerlærling; tegnede samtidig Portrætter i Rødkridt; kom til Lybæk 1785, traf her Aldenrath og sluttede livsvarigt Kompagniskab med denne; drog til Berlin 1789 dog studerede ved Akad. der; derefter Bopæl i Hamborg; en Tid i Lybæk (1798) og siden til Dresden; derfra til Paris (1802); levede fra nu af som Portrætmaler i Hamborg; kaldtes til den danske Konge i Kiel (c. 1809) og til Kbh. (1813); n. A. tilbage til Hamborg. Udstillinger: Raadhusudst. 1901; LollandFalsters Stiftsmus. Jubl. Udst. 1940.

Arbejder: J. F. Hedemaren Heespen som Barn (1800); Friedrich Adolph Heintzes Familie (1803, Lybæk); Agnes Cecilie Wilhelmine v. Krogh, f. von Warnstedt (1806 el. 07); O. C. Holck; Dronn. Marie Sophie Frederikke (1808), Fr. VI (1809), Prinsesse Caroline og Prinsesse Charlotte Frederikke (alle 4 Rosenborg); Fr. VI, Arveprinsesse Caroline (1809) (begge Fr.borg); Prinsesse Charlotte, Prins Chr. Frederik (begge Jægerspris); J. L. Brockenhuus (1809) og Hustru Anna Ernestine, f. Schack (begge Giesegaard); Carl Wendt (1810); Andreas Buntzen (1811) og Hustru Camilla Cecilie Victoria, f. du Puy; Gebauer, Altona (1812) og Hustru (1811) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Malthe von Jessen (1812), Chr. VIII (1813), Carl Vilh. Jessen (1813), Joh. Nic. B. Abrahamson (s. A.) (alle Fr.borg); Anna Sybille Reventlow, f. Schubart (s. A., Pederstrup); Otto Ditlev Kaas-Lehn og Hustru (Orebygaard); Chr. VIII som Tronfølger (Tegn. c. 1813, Bymus.); C. S. Chr. Hørm. Løvenskjold (1814, Fr.borg); Friedrich Ludwig Schroeder (Teatermus.); Johanne Henriette Valentin Danneskiold-Samsøe, f. Kaas (1814, Gisselfeld); Chr. Thomsen og Hustru Hedvig Margrethe (s. A., Kunstmus.); William Frederik Duntzfeldt og Hustru Berthe, f. Christmas; Frederik Carl Warnstedt; Joh. Sigismund v. Mølting (Universitetet); Fr. VII som Barn (1814, Rosenborg); Chr. VIII (1815, Gisselfeld); Frederik Julius Kari, Frederik HøeghGuldberg og Hustru Marie Cathrine, f. Bilsted (1815), Eline Jacobine Høegh-Guldberg som Barn, Gebhard v. Blucher, Adam Oehlenschläger (1815), Dronn. Caroline Amalie (1816), samme (Miniature) og Selvportræt (Tegn.) (alle Fr.borg); C. F. Hansen (1820, Chr.borg Slotskirke); Fru Klócher (1828); Dameportræt (1837 forh. Joh. Hansens Saml.); en lang Række Portrætlitografier: Jacob Mumlen (1819), Aldenrath (1820), Erich Erichsen (1821), C. F. Hansen og adsk. andre efter tidl. nævnte Portrætter. G. er meget rigt repræsenteret i Kunsthane i Hamborg, endvidere i Mus. i Dresden, Kiel, Lybæk, Berlin; her hjemme i Kbst.saml. (Portrættegn. og Grafik); Kunstindustrimus.

Gröger malede som Regel Brystbilleder. Figuropstilling og Gruppering magter han kun daarligt. Hans Billeder udmærker sig ved deres tilbageholdende Karakteristik; et dæmpet,

følsomt Udtryk, og især i Kvindeportrætter undertiden et stærkere Stemningsanslag. Den

tekniske Udførelse er bred og solid; Karnationen ofte paafaldende stærkt rød og blomstren-

de. H.O.

A. Lichtwark: Das Bildnis in Hamburg, II, 1898, 85-93; E. Lemberger: Die Bikinis-Minutur in Deutschland, 1909; Carl Georg Heile i Liibische Kunstpflege 1920-33, 1934, 43 (A 66.73 a); Gustav Pauli i Z. f. Kunstgesch., 1935, 13-14; Kunstdenkmåler, Kreis Pinneberg, 1939; Kunst i Privateje, i-III, 1944-45.

Grønbech, Niels, f. 1907, Maler. F. 9. Maj 1907 paa Fr.berg. Forældre: Maler Søren G. (s. d.) og Hustru. Gift 3. Jan. 1943 i Kbh. med Grete Linck, f. 19. Nov. 1908 paa Fr.berg, D. af Forfatter Helge Ejnar L. og Betty Kristine Petersen.

Uddannelse: Realeks.; forb. til Akad. hos Viggo Brandt; opt. i Malernes Forb.kl. Sept. 1924 besøgte Malersk. til Maj 1930; Lærer Aksel Jørgensen. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1930; Ronge 1938; Bielke 1939; Aug. Schiøtt 1940; I. R. Lund 1943; Zach. Jacobsen 1944. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1927-34; Charl. 1929-32, 36-45 (13 G. m. 39 Arb.); Charl. Eft. 1937, 41; Den ny Udst. 1933; Fyens Forum 1936 og 40; Gøteborg 1939; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Biennalen 1942; Corner 1945-46; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1944. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1938; Eckersbergs Med. 1942.

Arbejder: Kirkegaardsmur (1930), Pige paa Café (1937), Bænke ved S. Jørgens Sø (1938, Sødrings Pr.) (alle Aalborg Mus.); Piger ved Thorvaldsens Museum (1937, Gøteborgs Kunstmus); Ved Klaveret (1939, Kolding Mus.); Mand paa Cafe (1937, Esbjerg Mus.); Ung Dame ved Klaver (1939, Maribo Mus.); Museumsinteriør (1939-40, Kunstmus.); Aftensol ved Frederiksberg Slot (1942, Eckersbergs Med.); Ved Vinduet (1942, Aarhus Mus.); Staaende Dame ved Klaveret (udet. 1944, Sorø Mus.); Interiør med Figur (udet. 1945, Horsens Mus.); Dreng og Legetøjsskib (udst. 1946, tilh. N. C. F.).

Grønbech henter mest sine Motiver fra Byens Verden, fra Parkerne, Søpromenaderne og den indre By, eller maler Interiører med en enkelt Figur i Rummet. Der er et udpræget Hovedstadsmilieu i hans Billeder, i Stemningen, Kompositionens Afskæring, Tingenes Sammenstilling, Figurernes Omgivelser, men det afgørende hos ham er et kraftigt malerisk Anslag, ikke uden Elegance i Behandlingens Bredde. Han sætter Farven virkningsfuldt op, idet han samler Billedet om en enkelt slaaende Virkning, fx en hvid Bænk mod grønt Buskads eller en hvid Skulptur i et Udstillingsrum med gult Lampelys. Red.

Nat.tid. 29. Marts 1944 (K. Flor).

Grønbech, Søren Nicolai, 1863-1934, Maler. F. 28. Juli 1863 i Aalborg, d. 17. Sept. 1934 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Søndermark). Forældre: Proprietær Christian Julius G. og Nicolette Johanne Hesbech. Gift 24. Dec. 1903 i Glostrup med Laura Emilie Charlotte Bergwitz, f. 25. Nov. 1882 i Kbh., D. af Agent Hjalmar B. og Anna Marie Lund.

Uddannelse: Student 1882; cand phil. 1884; dimitt. til Akad. af Maler C. F. Andersen; opt. Dec. 1882 i Alm. Forb.kl.; forlod Akad.s Modelsk. Maj 1886; var 1897-1906 ansat som Kamrer ved A. B. Klagstorps Kalkbrud, Sverige; derefter ansat i Vekselererfirmaet B. L. Frænckel & Co.s Eft., Kbh., efter Indehaverens Død 1912 Medindehaver, fra 1919 Eneindehaver. Udstillinger: Charl. 1891-94, 96 og 99, 1933-34 (8 G. m. 12 Arb.); Kunstfor., Kbh., 1943 (s. m. Mogens Ballin, Frode Eskesen, Henry Lerup og Gunnar Sadolin (+Fem Malere fra Firserne*)).

Arbejder: Portræt af Kunstnerens Fader (1886); Bordbøn (c. 1888); Tante Schou læser Avis (1889); Gammel Kone, der læser (1891); Gammel Husmand fra Vallø (1892); Ved Vuggen (1895); 2 Piger, som bøder Garn (1896).

Søren Grønbech opgav sidst i 90'erne Kunsten til Fordel for det praktiske Liv; men efter 1931 at have ophørt med sin Forretning begyndte han igen at male, bl. a. Landskaber fra Kbh.s Omegn. G. var Ungdomsven af L. A. Ring og Poul S. Christiansen, men synes at have lært mest af hollandsk Genre- og Interiørmaleri; kan ogsaa bringe Ancher og Chr. Krolig i Erindring og ved den intimt stilfærdige Tone i enkelte Arbejder Vilh. Hammershøi. I sine Figurbilleder røber han Sans for følsom psykologisk Karakteristik; et Barnehoved (Charl. 1893) omtales af Karl Madsen som +et af Udstillingens sjælfuldeste og mest vindende Billeder.* U.

Kbh.s Børs-Tidende 4. Dec. 1890 (F. Beckett); Karl Madsen i Tilsk., 1893, 392.

Grønland, Theude, 1817-76, Maler. F. 31. Aug. 1817 i Altona, d. 16. April 1876 i Berlin. Forældre: Organist Johann G. og Sophie Runge. Gift 1846 i Paris med Simone Olympe Maréschal.

Uddannelse: Besøgte Akad. i Kbh. 1837-39. Rejser: Forlod Danmark 1842; bosat i Paris 1842-69 og Berlin 189-76; Rejse til Italien og aarelangt Ophold i England. Udstillinger: Charl. 1839-41 og 1857-75 (12 G. m. 21 Arb.); Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: 1. Kl. Guldmed., Paris, 1848; 2. Kl. Guldmed., Paris, 1855; udenlandsk Medl. a, Akad. i Kbh. Juli 1858.

Arbejder: Frugtstykke (1862, Gøteborgs Kunstmus.); Druer og Kaktus i Paris (1864, Fyns Stiftsmus.); andre Arbejder forh. Joh. Hansens Saml. og Kunstfor. Saml. af Haandtegn. samt i Mus. i Oslo og Bergen.

Grønland har udført en Række Frugt- og Blomsterstykker; hans bedste Billeder skal være solgt til England. D.He.

Brevveksling med J. L. Lund i Det kgl. Bibl.

Grønvold, Henrik, 1858-1940, Maler. F. 6. Sept. 1858 i Præstø, d. 23. Marts 1940 i Bedford. Forældre: Købmand, Konsul Hans Peter Levin G. og Wilhelmine Marie Cathrine Larsen. Gift 3. Aug. 1895 i London med Josephine Wilhelmine Maria Hillström, f. 13. Dec. 1869 i Malmø, d. 9. Jan. 1935 i London, D. af Kelner Gustav Remhold Aron H. og Marie Vilhelmine Sjóberg.

Efter Præliminæreks. i Vordingborg kom G. i Modelsnedkerlære i Næstved, hvor han lærte Ornitologen Apoteker J. Baagøe at kende, et Møde, der blev af afgørende Betydning for ham. Fra 1880 besøgte han i 3 Aar Tekn. Sk. i Kbh., hvor han lærte Maskintegning, og var samtidig ansat som Modelsnedker hos Burmeister & Wain. Senere fik han Ansættelse ved Artilleriet paa Tøjhuset. 1891 udf. han Tegninger af Fisk for Dansk biologisk Station. N. A. rejste han til England, hvor hans Virksomhed som Dyretegner først rigtig udviklede sig. Han blev straks knyttet til Britisk Museum, men begyndte derefter at tegne og male Illustrationer til zoologiske Værker. Han har opnaaet Anerkendelse som en af de dygtigste Kunstnere paa dette Omraade.

Red.

Jean Anker i Dansk biogr. Leksikon, VIII, 1936.

Grønvold, Holger Carl, 1850-1923, Maler, Tegnelærer. F. 26. April 1850 i Store Heddinge, d. 16. Maj 1923 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Købmand Rasmus G. og Marianne Dorothea Johnsen. Gift 15. Nov. 1884 i Kbh. med Signe Løjt Kiær, f. 22. Sept. 1857 i Tønder, d. 22. Marts 1928 paa Fr.berg, D. af Herredsfoged i Tønder og Højer Herreder, Kancelliraad, senere Borgmester i Ribe og Landstingsmand Christian Albert K. og Mathilde Ingeborg Bagger.

Uddannelse: Student; dimitt. til Akad. af Vilhelm Kyhn og C. V. Nielsen; opt. Jan. 1870 i Alm. Forb.kl.; fra Okt. 1872 Elev i Modelsk., som han forlod uden Afgang Foraaret 1877; Elev af Henri Lehmann paa kole des beauxarts i Paris Vinteren 1875-76. Rejaer: Vinteren 1875-76 i Paris. Udstillinger: Charl. 1877, 79-80, 85, 87-88, 91 (7 G. m. 7 Arb.); Raadhusudst. 1901; Kunstfor. 1925. Stillinger og Hverv: Lærer i Tegn. efter Gipsmodel ved Telen. Skole 1877-1919; Overlærer sst. 1902-10; Lærer ved Statens Lærerhøjskoles Tegnekursus 1889-90 og F. Vermehrens Assistent paa Akad. 1893-1902 (en alvorlig Brystlidelse hindrede ham dog i at varetage sin Gerning i Skoleaarene 1895-96 og 96-97).

Arbejder: Pige med en Kurv Æbler (Pastel, udet. 1880); Mandlig Model med rød Baggrund (Pastel, c. 1880); Portrætter og Studiehoveder i Pastel, Sortkridt, Oliefarve, bl. a. Selvportræt (1895); Modelstudier fra Lehmanns Atelier.

Grønvold modtog afgørende Indtryk af fransk Formkultur hos Ingres og hans Skole under sit Ophold i Paris. Yderst selvkritisk og lidet produktiv, som han var, fik han kun udstillet en Del Portrætter og Figurstudier, mest i Tegning og Pastel. Tillige bevirkede dels Sygdom, dels en Undervisningsgerning, begyndt af økonomiske Grunde, at han resignerede fra egen Produktion. Mindeudstillingen i Kunstforeningen viste imidlertid hans Glæde ved abstrakte Formværdier og Sans for malerisk Plastik. Hans Indsats kom da til at ligge paa Tegneundervisningens Omraade. I Kraft af sin pædagogiske Begavelse og sin noble Personlighed øvede han betydelig Indflydelse, baade kunstnerisk og menneskelig, paa mange af de bedste i flere Generationer af unge Kunstnere, der fik deres første Undervisning hos ham. S.S-z.

W. Schorn: Fra gamle Skuffer, 1906, 41-45; Axel Salto i Klingen, II, 1919, Nr. 8; Hovedstaden 30. Juni 1919 (Chr. Slettebo); Ekstrabl. 30. Juni 1919 og 12. Jan. 1925 (Gi. Nygaard); Berl. Tid, og Nat.tid. 18. Maj 1923; København 10. Jan. 1925 (Rile. Magnussen); Kristeligt Dagbi. 10. Jan. 1925 (S. Clod Svensson); Berl. Tid. 11. Jan. 1925 (K. Flor); Pol. 12. Jan. 1925 (K. Pontoppidan); Soc. Dem. 20. Jan. 1925; Nat.tid. 24. Jan. 1925 (Th. Faaborg); P. Uttenreitter: Fritz Syberg, 1935, 33, 38, 40.

Grønvold, Marcus Frederik Steen, 1845-1929, Maler. F. 5. Juli 1845 i Bergen, d. 10. Okt. 1929 i Salzburg. Forældre: Sognepræst til Aarstad, Hospitalspræst Christian August G. og Marcilia Andrea Frederiks Steen. Gift 1881 med Hedvig Hermann fra Reutte i Tyrol, D. af Fabrikant Fr. H. og Berthe Schóner.

Uddannelse: Kom efter Uddannelse i Norge 1866 til Kbh. og blev opt. paa Akad. Okt. s. A. i Alm. Forb.kl.; Okt. 1867 Elev i Modelsk. Forb.kl., som han forlod i Forsommeren 1869; bl.a. Elev af Litograf Kittendorff og Medaillør Conradsen; lærte Akvarelteknik hos Maleren Frederik Rohde, i hvis Hjem han kom. Rejser: I Danmark Eft. 1866 til Forsommeren 1869 med Besøg i Norge 1867; 1869 Norge (Hallingdalen) og s. A. Mundren, hvor han fortsatte sin Uddannelse og bosatte sig endeligt efter endnu et Besøg i Norge 1878.

I Danmark har Grønvold udet. paa Charl. 1891; han var repr. forh. i Vald. Glückstadts

Saml. Red.

Marcus Grønvold: Fra Ulrikken til Alperne, 1925 (Erindringer).

Grønvold (Grünwaldt), Morten, - 1675-99 -, Bhgr., Stukkatør og Billedskærer.

G. arbejdede som Stukkatør 1675 paa Griffenfelds Ejendom (+et italiensk Loft*) og 1680-89 s. m. Jan van Verelt og Chr. Nerger paa Gesimser, Dekorationer og Rammer især i Audienssal og Audiensgang paa Fr.borg, arbejdede ogsaa paa Sparepenge (1681) og i Slottets øvrige Bygninger og Rum. G. har specielt skaaret Rammerne til Gangen i Audienshuset. 1682 fik han Betaling for en Model efter (til?) Blyhjorten i Slotssøen, senere til en Svane sst. og 1698 for Reparation paa Neptunfiguren af Bly i Fr.borg Slotsgaard. Endnu 1699 oppebar han Betaling af Zahlkassen for Arbejder paa Fr.borg. Den Martin Billedhugger, som 1692 sendtes af Kongen til Kolding, er vel Morten Grønvold.

O.A.

Friis: Saml., 1872-78 (jfr. J. Rasbech: Fr.borg Slots Beskrivelse, 1832, 77); B'. C. Boring Liisberg i T. f. Kunstrod. 1894, 92, 94; F. Beckett: Frederiksborg, II, 1914; 0. Andrup i K. Aa., 1916, 150; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 412; O. Andrup i Danske Slotte og Herregaarde, I, 1943, 285.

Grønvold (Grønvald), Poul Isac, 1718-60,

Kobberstikker. Døbt 28. Aug. 1718 i Skedemo, Norge, d. 23. Nov. 1760 i Nivaa, begr. i Karlebo. Forældre: Kaptajn Adam Levin Knuth G. og Christine Isacsdatter Cold. Gift 11. Sept. 1748 i Kristiania med Ingeborg Marie Wibe, f. 1720, begr. 21. April 1806 i Nes, Romerike, D. af Johan W. og Ellen Strømsø.

Uddannelse: Avancerede fra Landkadet 1734 til Kaptajn i Søetaten 1758; modtog Undervisning af Jacob Fosie som Kobberstikker.

Arbejder: Fik som Fosies dygtigste Elev ved kgl. Ordre af 14. Febr. 1750 tildelt den Opgave at udføreet Illustrationsværk om Fr. V.s Rejse gennem Danmark og Norge 1749. Som Betaling skulde han modtage 4 Rdl. pr. Kobberplade, saaledes at han forskudsvis skulde hæve 100 Rdl. og modtage 100 Rdl., hver Gang 25 Plader var leveret. 1750-54 modtog han 250 Rdl. Han maa saaledes have afleveret i alt Fald 37 Plader. I Kbst.saml. findes kun 30 Kobberstik til denne Serie, men Langebeks Ekspl. talte 35. Under Udarbejdelsen udvidede han Planen for Værket, men synes aldrig af have fuldført det. Kbst.saml.s Række omfatter kun Rejsen fra Kbh. til Randers; det er muligt, at Langebeks Ekspl. tillige havde Prospekter fra Norge, men de kendes ikke. Alle de kendte Stik er dateret 1749, skønt først udført senere og betegnet som tegnet af ham selv.-Han har foruden denne Serie udført nogle Kobberstik af Skibe og et Stik af Chr.borg efter Tegn. af Jacob Fosie (Kbst.saml.) samt nogle Blade i Fosies Læreklude (1741-43).

Den kunstneriske Kvalitet af Grønvolds Arbejder er ikke høj. Hans Teknik er saare

ufuldkommen og grov, Tegningen naiv, men ikke uden Charme. T.H.C.

Carl W. Schnitler: Norges kunstneriske Opdagelse, 1920, 9; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Grøsner, Lorens, se Gregersen, Lorentz.

Gröss (Gross), Ernst Hinrich, se Henrik, - 1694 -, Maler.

Gudewerth, Hans, den Ældre, c. 1570- c. 1640, Snedker og Billedskærer. F. c. 1570 formentlig i Eckernførde, d. c. 1640 formentlig sst. Gift med Wiebke, begr. 6. Okt. 1641 i Eckernførde.

H. G., hvis Slægtsnavn forekommer i Eckernførde allerede 1542, købte Ejendom i Staden 1600 og nævnes 1605 første, 1627 sidste Gang som Oldermand i Snedkerlavet. Hans eneste arkivalsk sikrede Arbejde er Prædikestolen i Gettorf fra 1598. Maaske har han ogsaa gjort Prædikestolene i Karby og Sieseby 1592 samt forsk. Stolestader, og fra hans Værksted er der sikkert udgaaet en Række Profanmøbler, især Prydkister, hvis reliefskaarne Fyldninger gerne har bibelske Motiver som Syndefaldet og Esters Historie; af tilsvarende Skabe kendes kun et enkelt, ufuldstændigt bevaret. - G. havde en provinsiel Trang til at overbrodere sine Møbler med Snitværk; hans lilliputagtige Relieffer fyldes af Bifigurer, og hans Arkitekturdekoration kan være ulogisk, idet Hermerne opløses i Nicher uden bærende Funktion. Men hans Kartoucheværk er rigt og festligt og hans tekniske Mesterskab betydeligt. Smaafigurerne er ofte underskaarne, og de Modedragter, hvori de ofte er klædt, er gennemarbejdede lige til Knapperne og Pibekravernes Folder. Bl. a. pudsige Motiver optræderen fløjtespillende Hare, hvorefter Brinckmann gav Værkstedgruppen Navn, inden G. 1902 blev erkendt som dens Mester. Gudewerth-Snitværker, der i de enkelte Tilfælde kan være vanskelige at skelne fra samtidige Eckernførde-Arbejder af andre Mestre, er som yndede Samlerobjekter repræsenterede i talrige Mus.: Kunstindustrimus., Nationalmus., Fr.borg samt i norske og nordtyske Mus.: Flensborg, Kiel og Hamborg. C.A.J.

J. Brinckmann i Jahresbericht des Mus. f. Kunst u. Gewerbe in Hamburg, 1898; G. Brandt i Thaulow-Museum, Kiel, Bericht 1902-03, 21-29; samme i Die Helmat, 1905, 101-05; E. Hannover: Det danske KunstindustrimuseumsVirksomhed, 1910, 35-37; W. Scheffler i Festschrift des Kunstgewerbemus. in Flensburg, 1928; Willers Jessen: H. G. u. die Eckernførde, Bildschnitzerschule, 1931, 28, 51, 92-94, 122-34; Nationalmuseet. Vejledning, Middelalder og nyere Tid, 1938, Rum 40; Fr.borg Kat., 1943, Nr. 1655.

Gudewerth, Hans, den Yngre, c. 1600-71, Snedker og Billedskærer. F. c. 1600 formodentlig i Eckernførde, begr. 12. Febr. 1671 sst. Forældre: H. G. den Ældre (s. d.) og Hustru. Gift formentlig 1639 med Christine, d. 1673.

H. G. har utvivlsomt lært sit Fag i det fædrene Værksted og derefter været ude paa Rejser, inden han 1632 æskede Amtet og 1634 blev Lavsmester i Eckernførde, hvor han 1646

første Gang valgtes til Oldermand. I Eckernførde Kirke findes, foruden en Række Snitvær-

ker til adelige Gravkapeller fra 1630'erne (Pogwisch, BuchWald), den sign. Altertavle fra

1640, hvis Komposition varieres og udvikles i Tavlerne i Kappele (1641), Schónkirchen

(1653) og Dänischenhagen (1656, nu i Preetz). Desuden kan tilskrives ham Fonten i Gelting

(1653), Prædikestolen i Sørup (1663) og Bornsen-Epitafiet i Eckernførde. Men især i sine

yngre Aar har han efter Stilkriterier at dømme ogsaa leveret Arbejder til kongerigske Kirker:

Prædikestole i Sandby paa Lolland (1632), i Snøde, Stoense, Bøstrup paa Langeland, den sidstnævnte fra 1634, Epitafier i Sandby og Nakskov samt Kapelgitteret i Halsted; senere overførte en Efterligner, Lorentz Jørgensen i Holbæk, hans Manér til Sjælland. G.s verds-

lige Snitværker er sparsommere bevaret; talrige Arbejder til Gottorphoffet, deriblandt 4 Bru-

devogne til gottorpske Prinsesser (1649, 1650, 1654) samt Møbler og Billedrammer er nu

forsvundne. Foruden Fragmenter af en stor Brudekiste, sikkert bestemt til Prins Christian

paa Nykøbing Slot (nu i Nationalmus.), kendes et mindre Skrin (Fr.borg) og et Par Mangle-

træer (Nationalmus.; Hamburg Kunstgewerbemus.). Disse Ting vidner om Tilslutning til

Faderens Stil, men fra første Færd forfiner G. den hjemlige Tradition og forener Eckern-

førdeskolens detaillerede Sivlighed med Bruskbarokken. Om end han ikke var den tidligste

Barokmester i Slesvig-Holsten, er han den største kunstneriske Begavelse i sin Kreds. Hans Figurer kan være fine og udtryksfulde, og Bruskværket udformer han med en næsten

rokokoagtig Elegance. C.A.J.

Haupt, III, 1889; G. Brandt: H. G., 1898; samme i Jahrb$ der Hamburgischen wissenschaftl. Anstalten, XVI, 18996 C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere,1911,100; H. Schmidt i 7.. f. Schlesw. Holst. Gesch., 1913, 431; C. A. Jensen: Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917, 72-77; H. Schmidt: Gottorffer Kiinstler, 1, 1916, 248-50 (fluen. u. Forsch. IV); A. E. Brinckmann: Barokskulptur, I, 1919, 210-11; Willers Jessen: H. G. und die Eckernf. Bildschnitzerschule, 1931, 29, 94 f., 134-53; K. Stork i Z. f. schlesw. holst. Gesch., 1933, 206, 215; Nationalmuseet. Vejledning, Middelalder og nyere Tid, 1938. Rum 41; Fr.borg Kat., 1943, Nr. 1665; C. A. Jensen i Fortid og Nutid, 1945, 126.

Gudewerth, Hans, den Yngste, c. 1640-1709-, Snedker og Billedskærer i Eckernførde. S. af Hans G. den Yngre. Gift med Annemaria Bock, d. 13. Juli 1703.

Lærte Haandværket hos sin Fader; blev Svend 1664 og Mester i Eckernførde 1671; Lavsoldermand 1697. Ret forarmet forlod han Byen før 1709. 1672 leverede G. en Triumfvogn til Gottorphoffet; 1681-82 udf. han et nu forsvundet Orgelhus til Eckernførde Kirke; muligvis har han skaaret en Prædikestol til Dänischenhagen og Kirkeinventar i Borby 1686, der dog kun er en mat Efterklang af Faderens Kunst. C.A.J.

Haupt, III, 1889; Willers Jessen: H. G. u. die Eckernf. Bildschnitzerschule, 1931, 29, 96, 153.

Gudliv,.c. 1175, Stenhugger.

Den romanske Granitdøbefont i Selde Kirke (Viborg Amt) har pas Foden en Runeindskrift, hvis første Ord: Gudliv, synes at være et Stenhuggernavn; men de efterfølgende Runer kan ikke tolkes. C.A.J.

M. Mackeprang: Døbefonte, 1941 (se: Selde); Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danm. Runeindskrifter, 1942, 139-40, Nr. 104.

Gudme, Lorentz Poul, 1861-1934, Arkitekt. F. 23. Marts 1861 i Præstø, d. 10. Juni 1934 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Kateket, senere Sognepræst, sidst i Udby og Ørslev Joachim G. og Mathilde Theodora Christiane Breslau v. Bressendorff. Gift 28. Febr. 1894 med Johanne Louise Kløcker, f. 26. Febr. 1872 i Kbh., d. 19. Okt. 1944 sst., D. af Bogholder og Kasserer Albert Christian Ludvig K. og Caroline Sophie Timotrea Ancher.

Uddannelse: Student 1878; Adgangseks. til Polyteknisk Læreanstalt 1879; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Jan. 1882; Afgang Maj 1889; Tegner hos Ove Petersen. Rejser: Bl. a. England og Frankrig.

Arbejder: Adsk. Beboelseshuse (til Dels for egen Regning) og Villaer, Kbh.; Projekt til Det ny Teater, Kbh. (1907, ikke udf.).

H.F.

Arch., 1907-08, 36-39, 54 (Det ny Teater); Ark. U., 1934, 128 (Nekr.).

Gudmundsen-Holmgreen, Anders, f. 1892, Maler. F. 7. Juli 1892 i Kbh. Forældre: Maler og Bhgr. Johan G.-H. (s. d.) og Hustru. Gift 1° Juli 1916 i Hellerup med Kirsten Rosalie Haste, f. 13. Sept. 1893 i Kbh., D. af Bankassistent William August H. og Arena Helene Emilie Levin. Ægteskabet opløst. 2° 18. Dec. 1922 i München med Sangerinde Asa Valborg Wang, f. 14. Jan. 1901(?) i Kristiania, D. af Teatermaler Jens W. og Hanna Hansen.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Grønvold paa Tekn. Sk. og blev opt. April 1911; besøgte dette i korte Perioder afbrudt af Soldatertjeneste; dannede bl. a. s. m. Sven Bruun og Mogens Vantore en Malerskole med Peter Hannen som Lærer; besøgte atter Akad. i Foraaret 1920 samt et Sem. 1924. Rejser: Gentagne Gange i Norge og Sverige; April 1922 til April 1923 München, derfra til Italien; 1928 og 36 Frankrig. Stipendier: Raben-Levetzau 1916 og 18. Udstillinger: Charl. 1915,17-19, 33; Kunstn. Eft. 1926, 1929-30, 34-35; Grafisk Kunstn.samf. 1917, 18 (Aarhus), 1918 (Kunstindustrimus.); Fyens Forum 1936; Den polykrome (som Gæst) 1943-44; Sep.udst. 1916, 26, 31 og 46.

Arbejder: Afrodite efter Badet (1915-17); Herakles i Kamp (1917-18); Gul og rød Rytter (1918); Afrodites Fødsel (1919); Ryttere paa en Bro (1919); Portræt af Moderen (1931); Sabelfægtere (1933); Mennesker (1940); Hvilende Kvinde ved Fyrrebuske (1945, Kunstmus.); grafiske Blade; repr. i Kbst.saml.

Anders G.-H. har fra sin tidligste Ungdom tumlet med kompositionelle Problemer, ligesom Malerkunstens Teori og Teknik i høj Grad har fængslet ham. Under et Ophold i München og Florens 1922-23 satte han sig ind i saa vel Dürers som i de primitive Italieneres Malemaade. Hans stadige Stræben efter at skabe et Figurmaleri i en stor Stil oprindelig ikke ugen Tilskyndelse fra Vilhelm Wanscher-er overmaade idealistisk betonet. Har tillige malet Landskaber og Portrætter. E.K.S.

Berl. Tid. 21. Sept. 1931 (K. Flor); B. T. 23. Sept. 1931 O. V. Borch); Nat.tid. 6. Juli 1942 (Else Kai Sass).

Gudmundsen-Holmgreen, Johan, 1858-1912,

Maler og Bhgr. F. 2. April 1858 i Rønne, d. 17. Febr. 1912 i Kbh. begr. sst. (Vestre). Forældre: Bødkermester og Cementfabrikant Johan Frederik Holmgreen og Elna Christina Gudmundsaon.Indfødsret 1894. Gift 23. Febr. 1889 i Gentofte med Lauretta Vilhelmine Christensen, f. 24. Febr. 1862 i Kbh., D. af Kontorassistent Jacob Christian C. og Henriette Jacobine Schmidt.

Uddannelse: I Malerlære hos Malermester I. N. Jensen, Svend; Elev af Grønvold paa Tekn. Sk.; Sept. 1880 opt. paa Akad., som han atter forlod Eft. 1883 for at aftjene sin Værnepligt; besøgte derefter en Tid Kunstn. Studiesk. under Krøyer og fulgte Okt. 1886 til Maj 1887 Undervisningen i Akad.s Dekorationsstil. Stipendier: Akad. 1895, 99 og 1902; RabenLevetzau 1896. Rejser: Tyskland. Udstillinger: Charl. 1884-1912 (29 G. m. 68 Arb.); Kunstn. Eft. 1904; Nord. Udet. 1888; Chicago 1893, 95; Lybæk 1895; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Aarhusudst. 1909.

Arbejder. Malerier: Portrætter, Genrebilleder fx Fattigmandabarn (udst. 1903). Skulptur: Portrætbuste af Biskop Johannes van Euch (Bronze, tilh. Det katolske Vikariat, Kbh.), af Sønnen Anders (udet. 1901); Statue af en Dreng, der hører sig i sin Lektie (udst. 1903); Portrætrelief af Dr. phil. S. L. Tuxen (Bronze, udet. 1906).

Johan G.-H. har malet Genremalerier, hvoraf flere blev solgt i Amerika, for en stor Del med Motiver af Arbejdernes og de fattiges Liv. Største Delen af hans Produktion bestaar af Portrætter, navnlig af Børn. Han blev bedst kendt som Maler, uagtet hane Evner for Skulpturen synes at have været mere fremtrædende. E.K.S.

Pol. 9. Febr. 1912.

Gudmundsen-Holmgreen, Jørgen, f. 1895, Bhgr. F. 15. Juni 1895 i Kbh. Forældre: Maler og Bhgr. Johan G.-H. (s. d.) og Hustru. Gift 18. Juli 1930 paa Fr.berg med Grete Søegaard, f. 10. April 1908 paa Fr.berg, D. af Kontorchef i Landmandsbanken August S. og Frederikke Mathilde Elisabeth Cathrine Schmidt.

Uddannelse: Student 1913; 1914 3 Maaneder paa Tekn. Sk. under Grønvold; arb. 1914-15 hos Anders Bundgaard. Stipendier: Zahrtmann 1915; V. Laub 1915-19; Raben-Levetzau 1918, 20; Akad. 1923-25, 29-30; Bielke 1924; Ancker 1935; Kai Nielsen 1941. Rejser: 1913 Tyskland; 1920, 29 og 32 Paria; 1920 og 22 Italien; 1936 Grækenland og Ægypten; 1938 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1915, 18-19, 21-22, 30-31, 33; Charl. Eft. 1933; Kunstn. Eft. 1917, 19 og 22; Grønningen 1924, 29, 32-33 (som Gæst); Forum 1929; Den frie Udst. 193639 (som Gæst), Medl. fra 1940; Oslo 1931; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Gøteborg 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst., Kunstmus., 1940-41; Sommerudst., sat. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Biennalen 1942; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1946. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1946.

Arbejder: Drengestatue (Niobide) (1915, Debut); Tempeltjeneren Ion (Statue, udst. i Gips 1922, Marmor 1924); Ion (Statuette, 1932, Bronze, Kunstmus.); Josef (1937-39, Bronze i Kunstmus.; Ekspl. solgt til Oslo Kommune 1946); Drengestudie (1944, Bronze, Sorø Mus.); Dreng (1945, Bronzestatuette, Ekspl. i Kunstmus.og Nasjonalgall. i Oslo).Portrætbuster: Ung Frater (1936-39, Kalksten, Kunstmus.); Drengehoved (udst. 1933) og Prof. Dr. Paul V. Rubow (udst. 1941) (begge Bronze, Kolding Mus.); Komponisten Otto Mortensen (udst. 1942, Bronze, Horsens Mus.); Hoved af en ung Mand (Bronze 1943, Aalborg Mus.); Prof. P. O. Pedersen (udet. 1942, Euville Kalksten, Statsradiofonien og Danmarks tekniske Højskole); Prof. Hou-Jensen (Bronze 1944, Anatomisk Institut); Prof. Eggert Møller (Bronze 1946). To Relieffer: +En Sjæl* (Kalksten) og Æsculap Justitia (Sandsten, 1933-34) (begge Retsmedicinsk Institut); Studenternes Mindemedaillon over Prof. H. M. Hou-Jensen (1945, Bronze, Anatomisk Institut). En Gruppe: Visdommen og Ungdommen (1946, Bronze, Horsens Statsskole); Kolossalstatue af Biskop Balle (til Frederikskirken, 1943-47).

Det er hovedsagelig statuariske Problemer, der beskæftiger Jørgen G.-H. ved Udformningen a, det unge nøgne Mandslegeme, der er hans Yndlingsmotiv. Hans Stræben gaar ud paa at naa samme Overlegenhed i at bygge en Figur op, som de gamle havde. Det udelukker ikke, at Impulsen til nye Værker undertiden kommer til ham ad litterær Vej, saaledes som ved Læsningen af Euripides' Tragedier og Josef fra Thomas Manns Bog. Hans Portrætbuster fra de senere Aar viser en forstærket Interesse for det psykologiske Udtryk. I Hist. Medd. om Kbh. 1938 har han skrevet en Artikel: Thorvaldsen og en Billedhugger i

Dag. E.K.S.

Nat.tid. 6. Nov. 1922 (Int.); 2. Marts. 1939; B. T. 1. Febr. 1924 (Houmark); K. Aa., 1933-34, 83; 1940, 145; Jobs. Bjerg i Den frie Udst.s Kat., 1940, 12-15; Pol. 28. Nov. 1941; Berl. Tid. 17. Dec. 1942 (H. Rostrup).

Gudmundsson, Sigurdur, 1833-74, Maler. F. 9. (13.) Marts 1833 paa Gaarden Helluland i Skagafjords Syssel, Island, d. 8. Sept. 1874 i Reykjavik, begr. sst. Forældre: Bonden Gudmundur ólafsson og Stine Poulsdóttir. Ugift.

Uddannelse: Viste tidligt Anlæg for Tegn. og rejste 1849 til Kbh., hvor han kom i Malerlære; søgte dog snart Uddannelse som Kunstner, først hos Jerichau, siden paa Akad. I84952; malede 1857-58 under Constantin Hansens Vejledning. Udstillinger: Akad. 1856, 58 (i alt 3 Arb.); Islandsk Kunst, Charl., 1927.

Som Maler naaede Sigurdur Gudmundsson ikke at indfri de Forhaabninger, der stilledes til ham. Han har udført flere Portrætter af islandske Personligheder og et Selvportræt, i en konventionel, akademisk Stil. Efter Studieaarene i Kbh. opholdt han sig fra 1858 til sin Død i Island, hvor han blev optaget helt af Bestræbelser for en folkelig, kunstnerisk Vækkelse og udøvede en ikke ringe Indflydelse over for den yngre Slægt ved at anspore dens nationale Selvfølelse og Begejstring for Fortidsminderne. Han har saaledes haft Betydning for Udformningen af den nationale Kvindedragt og Fornyelse af Guldsmedekunsten, ligesom han virkede for Iscenesættelse af nationale Skuespil (Skole- og Studenterkomedier). Størst Fortjeneste har han dog indlagt sig som medvirkende til Oprettelse i Reykjavik af Oldsagsamlingen (1863), hvor uvurderlige Minder fra Islands Historie er bevaret. Lejlighedsvis har han ogsaa litterært beskæftiget sig med kulturhistoriske Problemer, saaledes Kvindedragten (1857), Beskrivelse af Oldsagsamlingen (1868-74) og Altingstedet (1878); desuden har han ill. en Udg. af Njåls

Saga. U.

C. Rosenberg i Rolffsens Nord. T., I, 1876, 260-70; Bricka, VI, 1892, 281-82; G. Gretor: Islands Kultur und seine junge Malerei, 1928, 15; P. Uttenreitter: Jón Stefånsson, 1936, 6.

Gudnason, Svavar, f. 1909, Maler. F. 18. Nov. 1909 i Hafn, Hornafjørdur, AusturSkafta-fellasyssel, Island. Forældre: Fisker, Haandværker, Handelsmand Gunni Jónsson og Oløf Thordardottir. Gift 4. Febr. 1939 i Kbh. med Åsta Kristin Eiriksdóttir, f. 28. Jan. 1912 i Borgarfjørdur, Nordur-Mulesyssel, Island, D. af Handelsmand Eirikur Sigfusson og Maria Sigurdardóttir.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1935-37 i 4 Sem. under Kræsten Iversen; 1938 Elev hos Fernand Leger i Paris, i øvrigt studeret paa egen Haand. Stipendier: Islands Kulturfond 1936; Rejsestipendium fra det islandske Alting 1937; Akad. 1942; Hjelmstjerne-Rosencrone 1943; Bielke 1944; flere Gange Støtte fra Dansk-Islandsk Forbundsfond. Rejser: Kom 1935 til Danmark og har siden boet her; 1937 c. 4 Maaneder i Island; 1938 c. et halvt Aar i Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935-36, 38, 41, 44; islandsk Udst., Bergen, Trondhjem, Reykjavik 1937; Skandinaverne, Kbh., 1939, Stockholm 1940; Teltudst., Bellevue, 1941; Aalborg Kunstfor. 1941; Nord Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg, Helsingborg, 1941; Corner og Høst 1942; derefter Medl. af Høstudst.; Gøteborg 1943. Hverv: Medl. af Kom. f. Kunstn. Eft. 1943; Næstformand 1944.

Arbejder: Kosmisk Landskab (1940); NatTrold, Dagstemning; Sæle-Møer til Bal (begge 1941); Bjerg- og Troldbillede; Landskabsbillede (Møllen) (begge 1942); Havet i moll; Naaleskov; Drømmebjerg (alle 1943); Klodernes Morgen; En Islænding og hans Land (begge 1944); Udkast til Udsmykning af en Ungdomsgaard i Husum (2. Pr. 1944).

Oprindelig dyrkede Svavar Gudnason i sit Maleri det direkte Naturstudium; men fra 1936 -37 gik han over til et stadig mere abstrakt Syn i Billeder af en stærk dramatisk Spænding i Farve, Form og Liniespil. Bag de Drømme og Visioner, han giver Udtryk for, ligger utvivlsomt Erindringen om konkrete Oplevelser i islandsk Natur. Bl. den abstrakte Kunsts Udøvere udmærker G. sig som udpræget Kolorist. Han har ogsaa arbejdet med Litografi.

Eiler Bille i Helhesten, I, 1942, 131; Svavar Gudnason: sst., 1, 1942, 138.

Guione, Giuljo Francesco, c. 1695-1771, Stukkatør. F. c. 1696 i Svejts, begr. 10. Juli 1771 i Kbh. Gift 3. Nov. 1740 i Kbh. med Maria Joseph Gardinal, f. c. 1718, begr. 1. Marts 1797, i Kbh. formentlig D. af Kontrollør C.

Kom til Kbh. 1737, antagelig indkaldt af Brenno som dennes Svend ved Arbejdet paa Residensslottet. Tog Borgerskab 1739 og ansøgte ved Brennos Død (1745) om Hofstukkatørembedet, men fik Afslag. Fik dog,Bestallingen Febr. 1747. 1746 nævnes han som Tegner ved Akad.; 1750 indtoges han i Murer- og Stenhuggerlavet som Mester. - G. har været en ret velstaaende Mand og var 1757 Ejer af Husene Gothersgade 21 og Regnegade 193.

Arbejder: Fra 1739 til sin Død var G. langt den mest beskæftigede af de indkaldte Stukkatører og arbejdede i praktisk talt alle kgl. Bygn.; meget var dog kun Reparationer. Samtidig fik han Tid til enkelte private Arbejder. Af vigtigere Arbejder maa nævnes: Dameetagen og Mezzaninen paa Chr.borg (1739 ff.); Fr.borg (1740); Slotskirken (s. m. Brenno); Øresundstoldkammeret i Helsingør samt Kronborg og Fredensborg (1742); Alkove paa Sorgenfri (1743, Tegn. bev. ); Württembergs Palæ (Lerches Gaard, Slotsholmen) (bev.) og Hirschholm (begge 1744); Fredensborg (bl. a. gule og røde Sal, 1748 ff., bev.); Pavilloner paa Ledreborg (bev.); Løvenskiolds Palæ, Amalienborg (1750, Trappe bev.); Jardins Spisesal i Moltkes Palæ, Amalienborg (1757 f. bev.); Bernstorff (1759 f. bev.); Marskalhuset paa Fredensborg (1760, bev. ); Marienlyst (1761, bev.); Gule Palæ (1764, bev.); Muslinggrotter i Havepavillonerne paa Fredensborg (1766); Hofteatret paa Chr.borg (1767); Hirschholm (1770).

Som det vil ses, er Guione blevet benyttet baade af Eigtved og Jardin og har saaledes været fuldt fortrolig med saavel Rokokoens som Louis XVI Stilens Ornamentik. Hvor han har arbejdet efter selvstændige Tegninger, lærer man bedst hans egen Maner, hans eget Formsprog at kende: en paa een Gang frodig og elegant legende Rocailleornamentik med Fugle, fliget Kamværk og Spiraler samt Fleuron'er i en Stil, hvis sydtyske Herkomst er let kendelig. De forgyldte, lidt stive Stukkaturer i Württembergs Palæ er rent franske og sikkert udført efter Ornamentstik. De yndefulde Basrelieffer (Aarstiderne, efter Jardins Tegn.) i Spisesalen paa Amalienborg er modelleret med sikker kunstnerisk Fornemmelse. B.L.G.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; C. Elling i K. Aa., 1933-34, 269; samme i Artes, 1938, 127; samme: Amalienborg Interiører, 1945; Jean Anker i Hist. Medd. om Kbh., 3 Rk. VI, 1944-46, 103-04.

Guione, Joseph Bernhard, 1746-1808, Arkitekt. Døbt 12. Sept. 1746 i Kbh., d. 8. Marts 1808 sst. (Petri). Forældre: Muligvis Hofstukkatør Giuljo G. (s. d.) og Hustru. Gift med Mariane Wibeke Pedersen, f. c. 1746, d. 4. Jan. 1829 i Kbh.

Uddannelse: Besøgte Akad. fra 1763 og vandt lille Sølvmed. 1764, store Sølvmed. 1765. Embeder: Tegnemester ved Akad.; 1772 Vejkonduktør; arbejdede i en Aarrække som Fuldmægtig hos Stadsbygmester G. E. Rosenberg, hos hvem han havde faaet sin praktiske Uddannelse. Da denne 1788 trak sig tilbage, konstitueredes G. i Embedet indtil Meyns Udnævnelse s. A.

Arbejder: Landstedet Aldershvile (1780'erne, brændt 1909, Ruinen bev.); Plejestiftelsen Amaliegade 23 (1787); Hovedbygn. paa Hummeltofte i Bagsværd (1791, senere ombygget); ledede Genopførelsen af Harsdorffs >Petersenske Jomfrukloster* paa Amagertorv i Kbh. (1795); gav 1796 Tegn. til 2 nye Fløje til Postgaarden paa, Købmagergade; 1798-1807 Reparationer sst.

I Kredsen omkr. Harsdorff hævder Guione sig smukt som en kultiveret og dygtig Arkitekt,

hvis Arbejder viser Paavirkning fra Rosenbergs Stil. B.L.G.

Utr. K.-Heinrich Hansen: Bygn.kommissionens Hist. 1906; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930.

Guittair (Guiter), Claude Alexandre, c. 1756-87, Kobberstikker. F. c. 1756, d. 25. Sept. 1787 i Kbh., begr. sst. (Frue). Gift med Inger Cathrine Sindrup, f. c. 1754.

Indkaldtes som 19-aarig til Kbh. for at stikke Landkort for Videnskabernes Selskab; fik fra 1781 Betaling for at oplære N. Angelo (s. d.) i sin Kunst.

Arbejder: Generalkort over Sjælland; nordvestlige Del af Sjælland; sydvestlige Del af Sjælland, Møn og Lolland-Falster; nordlige Del af Fyn; sydlige Del af Fyn.

Guittairs Pengeforhold blev, trods hans udmærkede Indtægter, hurtigt saa fortvivlede, at han maatte søge Hjælp til at betale sin Gæld; til dette bevilgede Fonden ad usus publicos 1785 400 Rdl. B.L.G.

C. Molbech: Det kgl. danske Videnskabernes Selsk.s Hist., 1843; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Guldager, Amandus Christian, 1759-1823, Maler. F. 1. Marts 1759 i Kbh., d. 1823 i Philadelphia. Forældre: Tjener hos Konferensmad Wasserschlebe Christian Guldager Prang og Marie Elisabeth Dalberg. Gift 9. Maj 1786 med Enken Mary Selman, f. c. 1760, d. 1835 i Philadelphia.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1775-80; lille Sølvmed. 1780. Rejser: Da Benjamin Franklin efter Revolutionen udsendte en Opfordring til europæiske Haandværkere og Kunstnere om at slaa sig ned i Amerika, rejste G. til Boston; senere Ophold i Philadelphia og New York, hvor han i en Annonce kalder sig +Portræt- og Teatermaler* og ønsker at oprette et Tegneakademi.

Arbejder: Portræt af Bodel Ache, f. Saugaard (1782, Privateje, Kbh.); Portræt af hans Hustru og ham selv (1790); Portræt af George Washington (malet i Portsmouth, New Hampshire, Boston Mus.); Portræt af Mrs. Nicholas Salisbury (Worcester Art Mus., Massachusetts); andre Portrætter i amerikanske Museer. D.He.

Dannebrog 24. Maj 1904; Berl. Tid. 30. Dec. 1911; Berl. Søndag 15. Okt. 1933; Nat.tid. 4. Febr. 1938.

Guldberg, Emmerik Lucian Høegh, se Høegh-Guldberg, Emmerik.

Guldbrandsen, Frederik (Frits) Norden, 1867-1935, Maler. F. 12. Maj 1867 paa Fr.berg, d. 25. Maj 1935 i Kbh., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Kasserer i Statsanstalten for Livsforsikring, senere Etatsraad Vilhelm Alfred G. og Amalie Elisabeth Kruger. Gift 6. Nov. 1914 i Kbh. med Sophie Cathrine Munk, f. 18. Febr. 1871 i Odense, D. af Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant Johan Frederik Marinus M. og Ida Sophie Adriane Margrethe Strange.

Uddannelse: I Lære hos Malermester Øigaard fra Maj 1884; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk., opt. i Alm. Forb.kl. Sept. 1885; Febr. 1888 i Modelsk. Forb.kl., som han forlod Maj s. A.; derefter Elev paa Kunstn. Studiesk. 1888-90 under Krøyer. Rejser: Sommerrejser til Bornholm (s. m. Ludvig Find); i Berlin fl. Gange bl. a. omkr. Midten af 1890'erne (s. m. H. Chr. Christensen). Udstillinger: Charl. 189094 (3 G. m. 6 Arb.); Kunstn. Studieskoles Udst. 1896; Raadhusudst. 1901. Stillinger og Hverv: 1895-1928 Tegne- og Skrivelærer ved Efterslægtens Skole; Malerirestaurator hos blinkel & Magnussen.

Arbejder: Interiør fra J. N. Madvigs Studereværelse (1889); Interiør fra S. Petri Kirkes Kapel (1890, Bymus.); desuden Arb. i Øregaard Mus. og fork. H. Chr. Christensens Saml. (Kat. 1916). Red.

Guldbrandsen, Julius Vilhelm, 1869-1908-, Maler. F. 11. Maj 1869 i Slagelse, antagelig d. i Tyskland. Forældre: Bogtrykker, Redaktør Arthur Johan G. og Camilla Conradine Stilling. Gift Maj 1893 med Maler Laura Vilhelmine Boeren (se G., Laura). Ægteskabet opløst.

Uddannelse: I Malerlære; Svend 1888; senere uddannet som Landskabsmaler i Udlandet. Udstillinger: Charl. 1892-1906 (10 G. m. 14 Arb.).

Arbejder: Hovedsagelig Landskabsbilleder. Gammelt Piletræ, Graavejrsdag (1892); Vinterdag, en Have i Solskin (1900); Bakket Landskab, Mols (udsi. 1906); Vej gennem Bakkerne, Mols (udst. 1906).

1902-08 arbejdede Guldbrandsen som signerende Kunstner med Underglasurdekoration paa Den kgl. Porcelainsfabrik og blev efter at have forladt Fabrikken kunstnerisk Leder af Fabrikken Rosenthal i Sell i Bayern.

V. J.

Arthur Boeren: Kalejdoskopet drejer, 7948.

Guldbrandsen, Laura Vilhelmine, f. 1866, Maler. F. 26. April 1866 i Kbh. Forældre: Malermester Rasmus Bernhard Boeren og Bodil Cathrine Rasmussen. Gift 1° Maj 1893 med Maler Julius G. (s. d.). Ægteskabet opløst. 2° med kgl. Kapelmusikus Andreas Valdemar Buschard, f. 28. Jan. 1872 i Sakskøbing, d. 24. Dec. 1929 i Kbh., S. af Murer Andreas Georg B. og Kristine Marie Petersen.

Uddannelse: Dimitt. fra Tegne- og Kunstindustrisk. f. Kvinder; opt. paa Akad. i Modelsk.s Forb.kl. Sept. 1888; Elev hos Viggo Johansen; forlod Akad.-Foraaret 1891. Udstillinger: Charl. 1900-29, 35 (13 G. m. 13 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1910; Udst. i Italien 1927; Sep.-udet. 1931.

Største Delen af Laura Guldbrandsens Arbejder er Blomsterbilleder, men hun har ogsaa

malet en Del Landskabsstudier og Interiører samt tegnet en Række Mønstre til Silkevæv-

ninger (udst. i Italien 1927). V. J.

Dag. Nyh. 5. Dec. 1931.

Guldbrandsen Gøtzsche, Kai, se Gøtzsche, Kai.

Gullon (Goullon), Louis, d. 1680, Miniaturemaler. F. i Frankrig, d. kort før 24. Aug. 1680 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Gift med M. Pomier.

Louis Gulion, +lille franske Maler*, omtales 1672-74 i Kongens Kammerregnskaber som Leverandør af smaa Kontrafejer. 31. Maj 1673 fik han Pas til fremmede Lande, men modtog allerede n. A. ny Betaling af Kongen. 1674 udbetaltes der ham Penge af det gottorpske Rentekammer. 1680 havde Enkedronning Sophie Amalie en Række Udbetalinger til ham for Portrætter af forsk. af hendes nærmeste Slægt, fx Dronningen af Sverige og Kurfyrstinden af Pfalz samt af Dronningen selv. Intet af hans Arbejder er endnu identificeret. O.A.

Utr. K.-Pers. T., 7. Rk. L, 1918, 84; Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 7918 (Quell. u. Forsch. IV); E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk.,1918; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstneriske Forb., I-II, 1922.

Gumpert, Ephraim Johannes, c. 1800-37, Maler. F. e. 1800, d. 13. Dec. 1,837 i Kbh., begr. sst. Forældre: Købmand Jacob G. og Sørine. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad., hvor han Marts 1824 avancerede fra Gipssk. til Modelsk.; lille Sølvmed. 1825. Udstillinger: Charl. 1824-31 (6 G. m. 10 Arb., overvejende Portrætter).

G. var ved sin Død Syngelærer. Red.

Gundal, Anders Eskesen, - 1710-47 -, Maler, muligvis fra Roesholm.

Elev af og Mestersvend hos Jens Thrane, s. m. hvem han arbejdede som Stafferer i en lang Række Kirker i Thisted Amt.

Arbejder: 1710 Altertavle i Bested Kirke; 1711 Prædikestole i Sønderhaa, Hørsted og Hvidbjerg Kirker; 1718 Prædikestole i Skallerup og Villerslev (med Figurmaleri); 1719 Altertavle i Lyngs Kirke; 1722 Altertavle samt Loftmaleri i Koret i Janderup Kirke; 1747 Altertavle i Ydby Kirke.

Gundals betydeligste Arbejde, det malede Bræddeloft i Janderup Kirke, er en traditionel,

naiv Fremstilling af Enkens Skærv; Stilen ligger nær op ad Thranes. B.L.G,

Danm.s Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42.

Gundelach, Jørgen Henrich, c. 1697-1729, Bhgr. F. c. 1697, d. 2. Nov. 1729 i Kbh., begr.

sst. (Helligg.). Bosat i Grønnegade. Gift med Hedevig Christophersdatter, der overlevede

ham. Red.

Utr. K.

Gundestrup, Thorvald, 1869-1931, Arkitekt. F. 16. Marts 1869 i Odense, d. 9. Maj 1931 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Boghandler Thorvald G. og Jenny Adolphine Christiane Eilskov. Gift 1° 13. Juli 1895 paa Juellinge med Gerda Haslund, f. 12. Okt. 1867 paa Fjeldgaard, d. 15. Jan. 1901 i Kbh., D. af Proprietær Harald Edouard H. og Ane Marie Amalie Christine Christensen. 2° 14. Febr. 1902 med Anna Elisabeth Selchau-Hansen, f. 10. Dec . 1874 paa Saltø, D. af Forpagter Lauritz S.-H. og Charlotte Engholm.

Uddannelse: I Tømrerlære i Odense, Svend; Afgang fra Odense Tekn. Sk. 1888; opt. paa Akad. 1889; Afgang 1900; samtidig Medarbejder hos J. D. Herholdt, V. Dahlerup, H. C. Glahn, Nykøbing F.; Konduktør for Johs. Schrøder paa Sukkerfabrikken i Lyngby; fra 1898 selvstændig Virksomhed i Kbh. Udstillinger: Charl. 1903 og 24.

Arbejder: Møens Spare- og Laanekasse, Stege (1902-03); Det danske Mælkekompagni, Nyelandsvej, Fr.berg; Bygninger for Hellebæk Klædefabrik; Teilmanns Stiftelse, Vognmandsmarken, Kbh. (1931); Beboelseshuse bl. a. paa Islands Brygge, Strandvejen og Vodroffsplads samt talrige Villaer ved Dronninggaard i Holte og langs Kysten af Øresund. A.G.J.

Arch., 1914-15, 289-90 (Vodroffsplads); Ark. U., 1931, 100 (Nekr.).

Gundlach-Pedersen, Vilhelm Oscar, f. 1886, Arkitekt. F. 17. Maj 1886 i Odense. Forældre: Købmand Lauritz Anton Gustav Pedersen og Margrethe Dorothea Louise Olga Gundlach. Navneforandring 5. Marts 1924. Gift 1° 9. Marts 1911 i Kbh. med Eva Villy Erna Tofte Groesmeyer, f. 20. Maj 1890 i Rudkøbing, D. af Bødker i Rudkøbing, senere Savværksejer i Korsør Peter Carl Vilhelm G. og Helena Elvira Nielsen. Ægteskabet opløst. 2° 18. Juni 1927 i Kbh. med Aase Marie Jacobsen, f. 10. Aug. 1902 i Hellerup, D. af Grosserer Harald J. og Mary Behrend Nielsen.

Uddannelse: Murersvend 1905; Afgang fra Odense Tekn. Sk. 1906; opt. paa Akad. Jan. 1909; Afgang Jan. 1917; Tegner hos H. B. Storck 1906-07. Stipendier: Sørensen'ske Legat 1915. Udstillinger: Charl. 1918-23, 31, 36 (6 G. m. 11 Arb.); Stockholm 1918; Dansk Kunstog Haandværksudst. i Industrifor. 1922; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Udmærkelser: Guldmed. i Gant 1921. Embeder og Hverv: Formand for Dansk Standardiseringsraads Udvalg for Snedkerarbejde og Beslag; Medl. af Bast. for Tekn. For. fra 1923, af Repræsentantskabet for Dansk Arbejde, af Dansk Købestævnes Kom. for Kunstindustri, af Sociote dis artister decorateurs i Paris, af Censurkom. ved Charl. indtil 1935 m. m.; Direktør i A/S Georg Jensens Sølvsmedie 1927-31, derefter Kommitteret i samme Selskab.

Arbejder: Brande Kommuneskole (1. Pr. 1910, opf. 1910-11, udv. 1917); Tyregod Skole (1912); Købestævnets Bygn. i Fredericia (1. Pr. 1915, opf. 1915-16, udv. 1925); Villaen Ternevej 15 (1915-16); Den danske Kabelfabrik ved Kgs. Enghave (1916-17); Landstedet Arnstrup i Vedbæk (omler. 1918); OddFellow Bygn. i Fredericia, Gothersgade 12 (1919); Kbh.s Flydedok & Skibsværft Søndre Værft ved Kgs. Enghave (1920); Nørrevoldsport i Fredericia (1921-22); Fr.berg Alderdomshjem, Godthaabsvej 83 (s. m. Ch. Christensen, 2. Pr. 1919, opf. 1922-23); Danmarksporten i Fredericia (1925); Udstillingshallen Forum, ved Jul. Thomsens Plads (1926, sprængt Aug. 1943, færdig genopført 1947); Hans Lystrups Forretningsejendom, Pilealle 5-7 (1928); Farestald for Svin og billig Bolig i et Landdistrikt pas Købestævnerne 1930 og 33; Springvandsbrønd pas Axeltorvet i Fredericia (1932); Vægtergaarden, Axeltorv (1932-33); Etagegaragen, Dr. Tværgade 4 (1933); Avlsbygn. ved Mullerupgaard ved Slagelse (1934); Automobilværksted for Fehr & Co., Odense (1934); St. Strandstræde 11 (1934); Monument i Braine i Nordfrankrig for Sønderjyder, faldne i Verdenskrigen (1934); Ingeniørfors Hus, Vester Farimagsgade 27-31 (1934-35, delvis sprængt Marts 1944, genopført og indviet 1947);Fonnesbech Hus, Østergade 47 (1935-38); Avlsbygn. til Staalvængegaard ved Kanehave (1939); Svinestald paa Orupgaard (1939-40); Møbler (bl. a. til Ingeniørfor.); Sølvarb. for Georg Jensen. Projekter: Bebyggelsesplan for en By ved Hirtshals (1900, indkøbt). Udstillingsarrangementer: Skotøjaudst. i Industrifor. (1930); Dansk Arbejde, Forum (1933).

Gundlach-Pedersens Udvikling etrækker sig fra Nyrop-Plesner Tidens frie Forhold til en

hjemlig Tradition (Tyregod Skole, Købestævnets Bygn.) over en Klassicisme, der-som

almindeligt var-ofte iblandedes barokke Elementer (Kabelfabrikken, Søndre Værft, By-

portene i Fredericia) til Modernismen (Vægtergaarden, Ingeniørfor., Fonnesbechs Hus).

En nær Forening af de kunstneriske og praktiske Hensyn præger G.-P.s Produktion som

Helhed. K.M.

Arch., 1909-10, 351 og 477-79 (Skole i Brande); 191112, 533-36 (Tyregod Skole); 1914-15, 289-71 (Købestævnet, Fredericia); 1915-18, 141-42 (Villa paa Ternevej), 445-48 og 453-56 (Købestævnet, Fredericia); 1917-18, 89-72 og 81-85 (Dansk Kabelfabrik); 1919, 400 (Fr.berg Alderdomshjem); 1920, 13-20 (Fabriksbygning, Kbh.s Flydedok); 1922, 145 (Møbler), 219 (Boligstævne i Fredericia); 1928, 197-200 (Forum); Arch. U., 1928, 232 (Lystrups Forretningsejendom); 1929, 175-76 (Insulite Hus); 1930, 123-24 (Husmandshjem), 129 og 150-51 (Svinestald); 1933, 4-6 (Etagegarage), 87 (Parkeringsforhold pas Axeltorv), 94-95, (Axeltorv og Studiestræde), 137-38, (Billig Bolig); 1934, 123-24 (Ejendom i St. Strandstræde); 1943, 213-14 (Avlsbygninger paa Staalvængegaarden); Ark. M., 1929,241 (Ineolits Hus); 1943, 88-90 (Svinestald); Skønvirke, 1919, 50-b1; 1922, 58; Nyt T. f. Kunstrod., 1929, 130; 1931, 75-79; 1932, 118; 1933, 57; 1934, 90, 92; Vor Tids Bolig, udg. af Corn. Seydner, 1931, 58-59, 104; Ingeniøren, 1934, 19-24, 97-100; Saml., 1935, 220-24; Aarets Kunst, 1938, 50; Krak: Danm.s ældste Forretninger, 1940, 150-51.

Gundstrup, Niels Peter Pedersen, f. 1877, Arkitekt. F. 6. Okt. 1877 i Gundstrup, Krogsbølle Sogn. Forældre: Snedkermester Anders Pedersen og Mette Kathrine Pedersen. Navneforandring 1906. Gift 19. Maj 1912 med Lydia Anna Olufs Holmgreen, f. 4. Jan. 1889 i Kbh.

Uddannelse: I Snedkerlære i Odense, Svend; Afgang fra Odense Tekn. Sk. 1906; opt. paa Akad. Sept. 1907; Afgang Maj 1915; Medarbejder hos Martin Nyrop paa Bispebjerg Hospital 1906-14; selvstændig Virksomhed fra 1918. Stipendier: K. A. Larssen 1912. Rejser: 1897-98 som Haandværker i Tyskland, Frankrig, Svejts og Italien; 1912 England og Holland; 1921 Italien; rejst i Norge, Sverige og Finland samt 1930 Rusland, Randstaterne, Polen. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfors Best. 1922-26 og 1927-36; Næstformand 193136; Leder af Foreningens Konk.udvalg 192730; Kommitteret i Kreditkassen for Husejerne i Kbh. fra 1929; Medl. af Administrationen af Ronges Fond fra 1932; Opmand i Bygningssnedkernes faste Voldgiftsret fra 1924; Medl. af Naturfredningsfor.s tekniske Udvalg fra 1926 og af samme For.s Hovedbest. fra 1936.

Arbejder: Fuldført Nordisk Livsforsikrings Bygn. efter Vilh. Fischers Død 1914; senere

udvidet denne Bygn. (1928-29); ombygget Hotel d'Angleterre m. fl. Ejendomme i Kbh.;

Beboelsesejendom ved Arresøgade (1922-23), ved Sdr. Boulevard (1926-27) og ved Borups

Allé (1928); Dansk Genforsikrings Bygn. ved Holmens Kanal 42 (1936-38); Bygninger ved

Amtssygehusene i Fakse og Næstved, sidst medicinsk Afd. (1937-38). A.G.J.

Arch., 1925, 89, 91 (Arresøgade); 1926, 280 (Sdr. Boulevard); Arch. U., 1928, 198-99 (Borups Alle); 1937, 12-13 (Nord. Genforsikring).

Gunst, Carl Frederik, 1820-86, Bhgr. F. 24. Febr. 1820 paa Askø, d. 2. Aug. 1886 i Aalborg, begr. sst. Forældre: Sognepræst, sidst i Skallerup-Vennebjerg Peter Daniel G. og Magdalene Sophie Møinichen. Ugift.

Uddannelse: Stod først i Gørtler-, senere i Guldsmedelære; blev Svend 1842; besøgte Akad. Jan. 1838-51; lille Sølvmed. Dec. 1848. Udstillinger: Charl. 1851 og 59.

Opgav siden hen sin Virksomhed som Kunstner og bosatte sig som Tandlæge i Aalborg. Red.

Gurlitt, Heinrich Louis Theodor, 1812-97, Maler. F. 8. Marts 1812 i Altona, d. 19. Sept. 1897 i Naundorf ved Schmiedeberg, begr. i Schmiedeberg. Forældre: Fabrikant Johann August Wilhelm G. og Christine Helene Eberstein. Gift 1° 3. Maj 1837 i Kbh. med Ane Elisabeth (Elise) Saxild, f. 9. Sept. 1817 i Kbh., d. 15. Aug. 1839 i München. D. af Fuldmægtig ved Hof- og Stadsrettens Skiftekontor Jacob S. og Anna Schønning. 2° 31. Maj 1843 i Dusseldorf med Johanne Julie Burger, f. 6. Jan. 1823 i Mannheim, d. Marts 1844 i Rom, D. af Edmund B. og Louise Friederikke Hornig. 3° 5. Juli 1847 i Berlin med Elisabeth Marie Louise Lewald, f. 8. Aug. 1823 i Konigsberg, d. 28. Dec. 1909 i Berlin-Steglitz, D. af Købmand og Vinhandler David L. og Hustru f. Asser.

Uddannelse: Fik sin første Uddannelse som halvvoksen i Hamborg hos Gunther Gensler; arbejdede 1828-32 med dekorativt Maleri som Elev hos Siegfried Bendixen; malede samtidigt Landskaber i Morgensterns og J. C. Dahls Stil; besøgte Akad i Kbh. 1832-33; lille Sølvmed. 1833. Stipendier: Anbefaledes 1835 forgæves af Akad. til Rejseunderstøttelse fra Fonden ad usus publicos. Rejser: 1832 til Kbh. og s. A. til Norge for at se J. C. Dahls Arbejder; 1835 Norge (s. m. Wilhelm Marstrand); 1836 München, hvor han opholdt sig de fig. Aar, bortset fra en Rejse til Kbh. 1837 og til Norditalien 1838; tilbage til Kbh. 1840; 1842 Düsseldorf og videre til Italien, hvor han opholdt sig til 1846 og sluttede nært Venskab med Fr. Hebbel; fra 1847 bosat i Tyskland og Wien, hvorfra han foretog en Del Rejser til andre Lande. Udmærkelser: Medl. af Akad. i Kbh. 1840; udenlandsk Medl. af samme 1860. Udstillinger: Charl. 1833-76 (17 G. m. 57 Arb.); Universitetets Udst. 1843; Nord Udst. 1872.

Arbejder: En Egn ved Silkeborg (1840, Medl.stykke tilh. Akad.); Akropolis ved Solnedgang (Ribe Mus.); Raderinger og Litografier (bl. a. Den tusindaarige Eg ved Jægerspris); andre Arb. i Kunstmus., Kbst.saml., forh. Joh. Hansens Saml., fork. Kunstfor.s Saml. af Haandtegn. samt i en Række tyske Museer. G. malede Landskabsbaggrunden i Marstrands Billede: En Dans i det Frie paa Ischia (1847).

Gurlitt ansaas som ung for en af de mest lovende Landskabsmalere her hjemme. Efterhaanden reagerede han dog stærkt mod de Eckersbergske Traditioner, og efter at han i 40'erne havde slaaet sig ned i Tyskland for bestandig, kan han ikke længere siges at tilhøre den danske Kunsthistorie. Han knyttedes til de tyske Skoler i München og Düsseldorf og vandt sig her et anset Navn. Det meste af hans Produktion har da ogsaa fundet sin naturlige Plads i Tyskland. D.He.

Th. u. B.-Ludwig Gurlitt i Gads danske Mag., 1910-11, 303-11; samme: Louis Gurlitt, Ein Künstlerleben, 1912.

Gutfelt, Povel Salomonsen, d. 1654, Kontrafejer. D. i Sept. 1654 i Helsingør. Fader: Kongens Barber Salomon G. Gift med Mallene Mattiesdatter, der overlevede ham.

Til Gutfelt henføres de to store Skibsbilleder af +Fredericus Tertius* og +Sophie Amalie*,

om findes pas Gaunø. O.A.

Raadhusudst. Kat., 1901; Gaunø Kat., 1914.

Guttorm, Svend, f. 1900, Maler. F. 19. Juni 1900 i Hvalsø. Forældre: Urmager Jens Andersen og Thyra Guttorm. Navneforandring 1913. Gift 1933 i Vejby, Holbo Herred med Karen Laurine Cecilie Svendsen, f. 3. Febr. 1904 i Vejby, D. af Arbejdsmand Johan S. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Viggo Brandt; opt. i Malernes Forb.kl. 1920 og gik der eet Sem. Stipendier: Ronge 1926, 27, 28, 30; Bielke 1930. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1922-25, 27-29; Den ny Udst. og Humoristerne 1932; Høstudst. 1934; Decembristerne 193637; Forum 1929; Sep.udst. 1937 (arrangeret af B. T.).

Guttorm ekscellerer i dristige Genrebilleder; typiske Titler er: Lummer Sommerda' paa Saltholm, Piger paa Lokum, Røg i Køkkenet, Den glade Enke. Han har beskæftiget sig en Del med Bladillustration, har udg. Pjecen: Kunstnernes Forhold til Socialloven (1941).

O.S.

Ekstrabl. 11. Juni 1937 (Int.).

Gyde Petersen, Margrethe (Grethe) Carla, f. 1881, Bhgr. F. 22. Dec. 1881 i Kbh., D. af Grosserer Carl August Jørgensen og Johanne Marie Oluffa Sylvidia Sørensen. Gift 1° med Vognmand, senere Grosserer Franck Ward Nissler, f. 1875, d. 1923. Ægteskabet opløst. 2° med Direktør Kellermann. 3° 3. Juni 1919 i Kbh. med Bhgr. og Maler Hans G. P. (s. d.) Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: Italien, Frankrig, Tyskland, Afrika, Spanien (Pyrenæerne); siden 1922 bosat i Frankrig. Udstillinger: Charl. 1917 (som Grethe Jørgensen), 20 (m. 3 Arb.); Kunstn. Eft. 1917 (som Grethe Jørgensen); gentagne Gange Salonen i Paris.

Arbejder: Portrætbuste af den franske Skuespiller Marie Maurice de Féraudy (1926, Gips,

Teatermus.; Ekspl. i Marmor i Paris); af Albert Høeberg (1927, Teatermus.); af Emil

Telmányi (1937); Statuette af Michael Ancher som Jæger (Gips, Skagens Mus.); Portræt-

statuette af Fabrikant Bernhard Thorsen (1927, Gips, Aalborg Mus.); fl. Portrætbuster, især af Børn (+Bodil*, udst. Charl. 1917); Vision, Mandsfigur i Legemsstørrelse (udst. Paris 1929); Statuetter med Motiver fra den spanske Borgerkrig (Flygtende Kvinde, Moder med Barn) samt Folketyper fra Pyrenæerne (Halvgal Olding). V. J.

Pol. og Berl. Tid. 2. Marts 1927; Berl. Tid. 9. April 1929; Ekstrabl. 11. Febr. 1937.

Gyde Petersen (Pedersen), Hans (Gydesen), 1862-1943, Bhgr., Maler. F. 7. Nov. 1862 1 Vester Aast, Lindeballe Sogn, d. 9. Jan. 1943 i Gentofte, begr. i Ordrup. Forældre: Gaardejer Jens Christian Pedersen og Maren Gydesen. Gift 1° 15. Dec. 1893 i Lindeballe med Ingeborg Kirstine Balling, f. 14. Jan. 1870 i Lindeballe, D. af Lærer Jens Christian B. og Laura Julie Semler. Ægteskabet opløst. 2° 3. Juni 1919 med Bhgr. Margrethe (Grethe) Carla Jørgensen (se Gyde, Grethe). Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Oprindelig Landmand; forb. til Akad. Tekn. Sk.; opt. Maj 1882; Afgang som Modellerer Maj 1888; lille Guldmed. 1.891. Stipendier: Akad. 1897, 98, 99; RabenLevetzau 1890, 91; Bielke 1891, 92; Hjelmstjerne-Rosencrone 1894; Ancker 1895. Rejser: 1895 Paris; 1897-99 Italien (Florens, Rom, Neapel, Pompeji); 1925-26 Amerika. Udstillinger: Charl. 1891-1923 (15 G. m. 28 Arb., hovedsagelig Skulpturer, 1904 Landskaber); Aarhusudst. 1909; Dyrehavens Malere 1913, 16, 18, 20-25, 30, 33, 39; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1907 (som Maler) og 18. Udmærkelser: Halv Portion af Eibeschütz Pr. 1896 og 1902.

Arbejder: Relieffet Adam og Eva finder Abels Lig (1891, lille Guldmed., Glyptoteket); Gud kaldte. Adam og Eva (1896, Gipsgruppe, Eibeschütz Pr., Kunstmus.); En Fader og en Moder med deres Førstefødte (udst. 1897); Sorg. Adam og Eva ved Abels Lig (1902, Eibesehiitz Pr., Aarhus Mus.). Buster: P. S. Krøyer (1907, Bronze, Kunstmus.); Thorvald Niss (Skagens Mus.); Michael Ancher og Vilh. Herold (Bornholms Mus.); Statue af Chr. IX (Torvet i Thisted).

Gyde Petersen vandt sig tidligt et Navn som Billedhugger med sine store populære Figurgrupper, som baade i Motivopfattelse og Formbehandling viste Tilknytning til 70'ernes og 80'ernes franske Naturalisme. Senere sluttede han sig til Foreningen Dyrehavens Malere og opgav til sidst helt Skulpturen.

Red.

Ill. Tid., 1906-07, 314-15; Pol. 19. Nov. 1911 (Int.); Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 180; Nat.tid. 7. Nov. 1938 (Int.); 11. Jan. 1943; Fyens Stiftstid. 13. Maj 1942; Pol. 17. Nov. 1942.

Gye Sejg, Kirsten, se Sejg, Kirsten.

Gyldenløve, Ulrik Christian, 1678-1719, Greve, Søofficer.

Har sign. 2 i Voks pousserede Mandsportrætter i drejede, flade, runde Æsker Rosenborg med Aarstallene 1692 og 1693, det sidste maaske identisk med et af G. udført Portræt af Chr. V, der fandtes i Kunstkammeret. G.B.

Museum Regium, 2. Udg., 1710, Pars II. Sect. I., 15; Weinwich, 1829.

Gyldenløve, Ulrik Frederik, 1638-1704, Statholder.

Omtales af Tessin som +un seigneur de grande connoissance et lumiere dans les beaux

arts* og synes selv at have diletteret i Malerkunsten; et Blomsterstykke af ham fandtes

1696 Rosenborg. G.B.

H. Holck: Det kgl. Kunst-Kammer samt Rosenborg Slots Inventarium, 1775, 95; Sandvig, 1795; R. Josephson: Tessin i Danmark, 1924.

Gylding, Jørgen, 1725-65, Porcelænsmaler. F. 1725 muligt i Slesvig, d. 19. Dec. 1765 i Kbh. Gift 1753 i Meissen med Amalie Christina Mehlhorn, f. c. 1730, d. efter 1776, af den kendte sachsiske Porcelænsmalerfamilie.

Lærte Miniaturemaleri hos Ismael Mengs i Dresden og beskæftigedes fra 1751 Porcelænsfabrikken i Meissen. Skal 1753 være kommet til Danmark; fik 1755 Ansættelse i J. G. Mehlhorns Porcelænsfabrik (1754-62), men synes derefter at have arbejdet hos Fournier; han skal have oppebaaret fast Aarsgage fra Kongens Kasse (300 Rdl.) som Porcelænsmaler.

Arbejder Porcelæn: Paa Rosenborg: August III af Sachsen (efter Rafael Mengs), Fr. V (1763), A. G. Moltke (s. A.) og Ecce homo, omgivet af de 12 Apostle (1764) (et lign. Stykke i Privateje). Paa Fr.borg: Fr. V og Allegori over Kunsternes og Videnskabernes Blomstring under Fr. V (1763); for et lign. Stykke betales ham af Hofkassen 1758; Nationalmuseet: Fr. V i hel Figur med Chr.borg, Børsen og Frelsers Kirke i Baggrunden (1757); Christus og de 12 Apostle Tabernaklet i S. Ansgars Kirke i Bredgade. Udbetalinger: Knæstykke af Kongen (1756, Emaille); Kongebilleder i Emaille med Kulører eller Purpur; et Maria-Billede (1756); et Venusbad (Emaille 1756); Kristi Fødsel og Gravlæggelsen (1757, Emaille); Daaser med Kongens Billede Porcelæn eller Emaille (1758), dekoreret saksisk Manér, vel med Blomster, og med Purpurfigurer (1759-62); de oldenborgske Konger Porcelæn (1759-61; for lign. Stykker betales Enken 1766); et emailleret Urhus (1761).

Gylding var en kyndig Kunstner, og hans Blomsterdekorationer er udført med Finhed og Smag. I hans Regninger tales der ofte om en Purpurfarve, hvilken han maaske har opfundet.

Hans Hustru har muligvis ogsaa malet Miniaturer og bistaaet ham (Leverancer efter hans

Død). Hun nød fra 1772 sin Pension i Aabenraa. Hans Datter søgte 1817 derfra om Understøt-

telse. O.A.

Utr. K. - C. Nyrop: Den danske Poreelænsfabrikations Tilbliven, 1878, 18, 26; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; E. F. S. Lund, IV, 1912, 77, 139, 152; Die Kunst, XXIX, 1914, 39; Vilh. Slomann i Dansk Porcellæn 1760-80, Udst. i Kunstindustrimus. 1933, 9, 13 f; Fr.borg Erhvervelser, 1925, 84; C. Elling i Danm.s Malerkunst, 1943; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.

Gyllembourg Koch, H. P., se Koch, H. P. Gyllembourg.

Gyllenborg, Leonard Emil, f. 1913, Maler. F. 31. Aug. 1913 i Kbh. Forældre Skomager Frants Siegfred Emil G. og Edith Davidsson. Gift med Elsa Broe, f. 14. Marts 1910 i Kbh.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1928; Karl Larsens Malersk. 1929-30. Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1939 og 41; Akad. 1942 (mindre). Rejser: 1931 Tyskland og Frankrig; 1932 Sverige. Udstillinger: Charl. 1932-33, 39; Kunstn. Eft. 1934-40; Koloristerne 1937 (som Gæst); Kulingen 1943-44,46; Sep.udst. 1938, 39, 42, 44.

Arbejder: Læsende Malere (1936); Cellospiller (1937); Violin Stol (1938).

Gyllenborgs Kunst har sit tidligste Stadium været præget af Elevforholdet til Karl Larsen. Han søger stadig en stærk Forenkling og en plastisk Billedopbygning. Gennem den simplificerede Farveskala og det kraftige Eftertryk Linien staar han som en af de typiske Repræsentanter for PostEkspressionismen, som den har været dyrket i de sidste Tiaars danske Malerkunst. Han har desuden arbejdet med Stenmosaik, Træskulptur, Keramik samt tegnet nogle Exlibris.

H.M.

Gyllich (Güllich), Svend Ludvig Valdemar, 1836-95, Teatermaler. F. 15. Dec. 1836 i Kbh., d. 31. Okt. 1895 i Hellerup, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Fabrikant Frantz Friedrich (Fritz) G. og Ane Sophie Vilhelmine Ørgaard. Gift 1° 16. Marts 1863 Fr.berg med Karen Margrethe Jensen, f. 12. Marts 1844 i Kbh., d. 31. Dec. 1894 S. Hans Hospital, D. af Arbejdsmand Christen J. og Caroline Vilhelmine Norberg. Ægteskabet opløst. 2° 13. Juli 1875 i Gentofte med Balletdanserinde Flora Theodora Vilhelmine Ulrikka Wiberg, f. 23. Maj 1849 i Kbh., d. 11. Juni 1930 Fr.berg, D. af Proviantforvalter, senere Handelsagent Ludvig Nicolai W. og Frederike Christine Saturine Jansen (Jeanslen).

Uddannelse: Besøgte 1855-63 Akad. (Elev af N. Simonsen og W. Marstrand); lille Sølvmed. 1860, store Sølvmed. 1862. Stipendier: Reiersens Fond og Det Classenske Fideikommis 1869; Akad. 1879 og 93. Rejser: 1868-69 Tyskland, Wien og Paris. Udstillinger: Charl. 1866 (Portræt af Faderen); Kunstfor. 1896; Teaterudst. 1898; Raadhusudst. 1901. Stillinger: Teatermaler ved Det kgl. Teater 187095.

Sin Karriere som Teatermaler begyndte Gyllich paa Alhambra, hvortil han malede nogle Dekorationer, der vidnede om udpræget Talent. 1870 blev han ansat paa Det kgl. Teater, hvor han i sin første Periode arbejdede s. m. Svenskeren Fritz Ahlgrensson, der siden 1867 havde virket ved Teatret. 1875 blev han ene om Embedet, som han varetog til sin Død. G.s Virksomhed faldt i den Periode, da Realismen fik sit store Gennembrud paa Teatret, hvad der i høj Grad prægede hans Kunst. Hans Samtid beundrede ham som en Mester i +Naturillusion*, og der lød da ogsaa mange Lovord over hans naturalistiske Scenebilleder, der paa en saa talentfuld Maade imødekom Tidens Smag. G., der allerede i sin første Sæson høstede megen Anerkendelse for sine Dekorationer til Ibsens +Kongsemnerne* og Bournonvilles Ballet +Livjægerne paa Amager*, blev en fremragende Medhjælper for saadanne Instruktører som Pietro Krohn og William Bloch, hvis Intentioner han fuldt ud forstod at levendegøre i sine ofte meget fantasifulde og malerisk smukke Dekorationer. Hans Alsidighed var stor; han skabte saaledes med stor Virkning den dekorative Ramme omkring saavel Operaer, Balletter, Eventyrspil og holbergske Komedier som intime Stuestykker fx +Drot og Marsk*, +Aida*, + Mestersangerne*, +Der var en Gang* og +Vildanden*. Dekorationsudkast i Teatermus. og en Række Kopier paa Det kgl. Teater. T.K.

Th. Overskou: Den danske Skueplads, VII, 1876; Pol. 2. Nov. 1895 (Vald. Koppel); Gustav Hetsch i Ill. Tid., 1895-96, 71-74; Berl. Tid. 27. Nov. 1896 (Ernst v. d. Recke); Robert Neiiendam: Det kgl. Teaters Hist. 1874-1922, I-V, 1921-30: Carl Behrens i Ord och bild, 1933, 55-56; Albrecht Schmidt: I Liv og Kunst, 1937, 33-35; Svend Gade: Mit Livs Drejescene, 1941, 9-18.

Gyntelberg, Nicolai (Nich), 1626-61 -, Arkitekt, Kunstkammerforvalter. F. 27. Aug. 1626 i Jylland, d. 1661 el. senere. Forældre: Provst Eske Jensen G. og Else Jensdatter. Fik 1. Aug. 1660 kgl. Bekræftelse paa sit Adelskab.

Er formentlig identisk med den N. G., der 1647 blev Student fra Viborg. Endnu 1650 er G. nævnt i Danmark; men 1651 ses han at have opholdt sig 'i Leyden, og 1652 fandtes han indskrevet iblandt +Legisti* ved Padovas Universitet; 1654 var han i Rom, forsynet med "en Anbefaling fra Johan Rode til Niels Bircheroed; 1656 var G. atter i Danmark, ansat ved Kunstkammeret, hvortil han leverede Inventar; 7. Febr. 16:61 fik han kgl. Bestalling som Rigens Bygmester, men kort efter maa han være død. I den nu forsvundne Gravskrift i Holmens Kirke nævnedes han. som Kgl. M. Fr. III.s Bygningsherre baade i civil og militarisk Arkitektur. Af hans Arbejder kendes kun en til Kunstkammeret meget kunstfærdigt udført Elfenbensmodel af det menneskelige Skelet, nu i Nationalmus.

O.N.

Utr. g.-Museum Regium, 2. Udg. 1710, Pars II. Sect. L, Nr. 30; H. C. Bering Liisberg: Kunstkammeret, 1897, 87; Arch. I, 1898-99, 153; L. Bobe: Bremerholms Kirke, 1920, 289; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 1935; Dansk Adels Aarb., 1941 B, 10.

Gynther, Peter Georg, - 1827 -, Maler. Mulig identisk med Fuldmægtig i Overhofmarskallatet, Justitsraad P. G. G. (d. 1864). G.udst. 1827 paa Charl. 2 Skitser til Teaterdekorationer og n. A. sst. Det Indvendige af en Kirke samt 2 Landskaber og Et Kirkeinteriør. Et Kirkeinteriør og Et Bjerglandskab (begge Akvareller 1827) findes paa Fredensborg og en Tegning (1827) i Teatermus. Red.

Gysbrechts, Cornelis, se Gijsbrechts, Cornelis.

Gyse, Henrik, se Kiese, Hinrich.

Gysse (Kiesze), Albrit (Albret), c. 1586, Billedskærer.

Fik 1586 s. m. Henrik Kønneman Betaling for dekorative Billedskærerarbejder til Kronborg Slotskirke, 26 runde Piller, 12 +Oksehoveder* og 6 +Skortoess* til Paneler samt

Stolestader. C.A.J.

Friis: Saml., 1872-78.

Göding, Heinrich,1531-1606, Maler. F.

1531 i Brunsvig, d. 28. April 1606 i Dresden. Elev af Cranach d. Ældre. Skal have malet

Chr. III og 1559 have været ved det danske Hof. Fra 1562 i den saksiske Kurfyrstes Tjeneste. G.B.

Th. u. B.

Gørbitz, Johan, 1782-1853, Maler og Grafiker. F. 8. Sept. 1782 i Sandviken ved Bergen, d. 3. Juli 1853 i Kristiania. Forældre: Skipper Martin G. og Lucia Margaretha Müllern. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad. i Kbh. fra 1798 og fik Jan. 1802 lille Sølvmed.; arb. senere i Paris i J. A. Gros' Atelier. Rejaer: 17981802 Kbh.; 1802-05 Bergen; 1805 til Kbh.; 1807 til Dresden; n. A. til Wien; 1809-36 bosat med korte Afbrydelser i Paris (1822 vistnok Rejse til Svejts); 1836 til sin Død i Norge. Udstillinger: Salonen i Paris.

Arbejder: Portræt af den dansk-norske Gesandt i Wien G. V. Nissen (udf. Wien 1808); Miniature af ubekendt Dame (c. 1830, Frborg, sign.); Portrætlitografi i Kbst.saml.

G.s Kunst blev stærkt præget af hans Ophold i Frankrig, hvor han malede Interiører, Landskaber og Portrætter i Olie, Pastel og navnlig.i Miniature. Ved sin Tilbagekomst til Norge blev han en meget søgt Portrætmaler. Han arbejdede gerne i et lille Format og udførte udmærkede Akvarelminiaturer i J. B. J. Augustins Manér. Mange af hans Portrætter er blevet litograferet, og han har ogsaa selv tegnet Portrætlitografier bl.'a. af P. A. Heiberg. Som Maler tilhører han den norske Kunsthistorie. G.L.

Henrik Grevenor i Norsk biografisk Leksikon, V, 1930.

Gøssel, Georg Egenius, f. 1888, Arkitekt. F. 28: Maj 1888 i Kbh. Forældre: Bogholder Marius Rudolph G. og Anna Olivia Dagmar Andersen. Gift med Astrid Fussing, f. 23. Maj 1891 i Kolding, D. af Arkitekt J. C. F. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: I Tømrerlære; Elev paa Tekn. Sk., Kbh.; opt. i Alm. Forb.kl. Sept. 1907; Elev indtil 1914.

Arbejder: Andelsboligselskabet +Bispebjerg*, Bispebjergvej, Kbh. (s. m. Charles J. Schou,

o. 1923); Bebyggelsen omkr. Grundtvigskirken for Andelsboligselskabet +Paa Bjerget*

(1924-26, s. m. P. V. Jensen-Klint og Charles J. Schou). H.F.

Areh. M., 1920, 301-04.

Gøtzsche, Bodil, se under Gøtzsche, Poul.

Gøtzsche, Kai Guldbrandsen, f. 1886, Maler. F. 6. Maj 1886 i Aarhus. Forældre: Ingeniør ved Statsbanerne Hans Vilhelm Guldbrandsen G. og Johanne Gøtzsche. Gift 14. Maj 1926 i New York med Esther Andersen, f. 10. Maj 1901 i Kbh., D. af Maler Axel A. og Lydia Andersen.

Uddannelse: I Malerlære i Aarhus 1901-05, Svend; dimitt. til Akad. fra Aarhus Tekn. Sk.; opt. i Alm. Forb.kl. Sept. 1906; besøgte Malersk. og Dek.sk. under Jul. Paulsen og Joakim Skovgaard til Jan. 1911 og atter i 2 Sem. 1913-14. Rejser: Somrene 1910-12 Tyskland og Svejts; 1912 og 18 Italien; 1921-32 Ophold i New York og Rejser i U.S.A. og Mexico (bl. a. s. m. D. H. Lawrence). Udstillinger: Charl. 1915-21, 24, 40, 43, 45 (11 G. m. 23 Arb.); Brooklyn Mus., New York, 1928; Internat. Watercolour Show, Chicago, 1929; Architectural League, New York, 1926; Fifteenth Gallery, New York, 1928-32; Sep.udst. i Danmark 1920 (s. m. Walther Meinhard.) og 41. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1917; Bronzemed. fra Beaux Arts Institute, New York.

Arbejder: Kopi af Brudstykke af Pinturicchios Dekoration i Vatikanet (1912, Akad.); Udsigt over Dollerup Bakker (Sødrings Pr. 1917). Alterbilleder: Den gode Hyrde i Vinderslev Kirke (Viborg Amt) og Haderup Kirke (Ringkøbing Amt) samt Den fortabte Søns Hjemkomst i Filialkirken i Ildved (Vejle Amt) 1920, og i Grove Kirke (Ringkøbing Amt); Dyr og Kaktus (1927, Brooklyn Mus., New York); har i Amerika udf. dekorative Udsmykninger af Kirker, Restauranter og Privathjem. O.S.

Trap, 4. Udg.-Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942; Knud Merrild: A Poet and Two Painters,1938 (se Giøtzsche, K. G+.); Nat.tid. 18. Nov. 1941.

Gøtzsche, Poul Emil, f. 1904, Arkitekt. F. 2. Nov. 1904 i Store Heddinge. Forældre: Gaardejer Carl Otto G. og Inger Marie Nielsen. Gift 27. Juni 1931 i Faaborg med Arkitekt Agnes Bodil Bohn-Jespersen, f. 28. April 1907 i Tornemark, D. af Læge i Tornemark, senere Kredslæge i Fagborg Einar Henrik Boysen Wichfeld B.-J. og Hilma Jensine Frederikke Jacobsen.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Maj 1926; Elev her til 1930; store Guldmed. 1932 (Byplan for mindre By); Medarbejder hos Steen Eiler Rasmussen, Vilh. Lauritzen samt Aage Rafn og H. J. Kampmann. Stipendier: Kaufmann og Akad. 1932; Zach. Jacobsen 1934, 36 og 43; K. V. Engelhardt 1936. Rejaer: 1927

Italien; 1931 Tyskland; 1932 Tyskland, Polen, Tjekoslovakiet, Østrig, Jugoslavien og Italien; 1936 Amerika; 1938 Pasis. Udstillinger: Charl. 1932. Hverv: 1940-46 Leder af Akademisk Arkitektforenings Bygningsmaterialeudst.; Medl. af forsk. Udvalg i samme Forening; fra 1942 ledende Arkitekt ved Udarbejdelsen af Gentofte Kommunes Byplan.

Arbejder: Skole og Bibliotek i Store Heddinge og Vandrehjem sst. (1940, s. m. Bodil Gøtzsche); Klubhuse ved Skovshoved Havn (1942); Byplanarbejder for Gentofte Kom-

mune fra 1942. Projekter: Vejvisere og Bynavnsskilte (1934, 1. Pr.); Bebyggelse af Sophiemindes Jorder i Vejle (1937, 2. Pr.); Bebyggelsesplan for Skodsborg (1939, s.m. Bodil Gøtzsche). A.G.J.

Ark. U., 1934, 182 (Ungpigeværelse); 1937, 223 (Sophieminde); 1939 48 (Mejerikonk.), 188 (Skodsborg); 1940, 129, (Vandrehjem), 147 (Bibl. og Skole); Ark. M., 1940, 34 (Skodsborg); 1943, 104-00 (Klubhuse i Skovshoved Havn).