Weilbachs Kunstnerleksikon M

Maar, Axel, f. 1888, Arkitekt. F. 14. Okt. 1888 i Sindal. Forældre: Læge Emil M. og Anna Kirstine Segelcke. Gift med Hedda Rigmor Jensen, f. 20. Dec. 1893 i Kbh., D. af Fotograf Regnar J. og Henriette Jensen.

Uddannelse: Murersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Maj 1907 ; Afgang Jan. 1917; paa Tegnestue hos Aage Mathiesen og Th. Gundestrup. Stipendier: Akad. 1918. Rejser: 1906 Fodtur fra Hamborg til Venedig, derfra til Prag; 1908-10 Grækenland (deltog i de franske Udgravninger paa Delos), herfra Rejser til Ægypten og Lilleasien; 1912 Sverige; senere Rejser i Tyskland, England, Frankrig, Norge og Sverige. Udstillinger: Stockholm 1918; Charl. 1922. Stillinger og Hverv: Arkitekt for den engelske Legation fra 1920; Konduktør for J. Magdahl Nielsen ved Restaureringen af Kronborg 1926-29; Udenrigsministeriets Arkitekt for danske Gesandtskabsbygninger i Udlandet fra 1937; Kgl. Bygningsinspektør 1937; Medl. af Komiteen til Bedømmelse af Byggeforetagender paa Fr.berg fra 1938.

Arbejder: Kino-Palæet, Gl. Kongevej (1917-18, bombesprængt 1944) ; Porthuse i Dyrehaven ved Hjortekær, Trepilelaagen og Galopbanen, tilbygget Villa til Strandvej 630, Springforbi (alle 1920); Silobygning for Sodafabrikerne, Ottiliavej 15 (1921); Rialto-Teatret, Smallegade 2B (1923); Hugo Dorphs Konfektionsfabrik, Kirkevej, Taastrup og Villa, Chr.holmsvej 22 (begge 1924) ; Villa, Carl Baggers Alle 19 (1925) ; Carlton-Teatret, Vesterbrogade 66, Forretningsbygning, Valdemarsgade 14 og Biografteatret i Kalundborg (alle 1928); Fabriksbygning, Dronn. Tværgade 28 (Bagbygningen) (1930); Villa, Strandvej 391 (1931, præmieret); Dronn. Tværgade 28 (Forhuset) (1932); Villa for Rektor Fogh, Strandvejen, Kolding (1933); Villa, Adolphsvej 36, Gentofte, +Beaulieu" Strandvej 758, Springforbi, Villa for Købmand H. Poulsen, Klostergade, Slagelse, Sommerhuse for Direktør Stagsted, Vejby Strand ved Tisvildeleje og for ORSagfører E. Salomon i Gilleleje (alle 1934) ; Villaerne Bakkedal 5 og Kratvænget 4 (1935); Tilbygning til Politikens Hus, V. Voldgade 33 (1935, s. m. E. Monberg); Fabriksbygning, Grundtvigsvej 25 og Købmandsgaard i Rørvig (begge 1936); Sommerhus for Direktør Adler Svanholm, Udsholt Strand ved Græsted (1938); Udvidelse af Statens Seruminstitut, Amager Boulevard 80 (1938-42), af Statsskolen i Birkerød og af Seruminstituttets Gaard Hvidesten, Lillerød, Eenfamiliehusene Køgevej 6A, Taastrup, Spon-

necksvej 12 (præmieret), Amtsstuen, Hillerød (alle 1939); Skovridergaard i Folehaven,Hørs-

holm og Vildtmesterhus (Skovfogedhus) ved Lillerød (begge 1940) ; Indretning af Jagt- og

Skovbrugsmuseet i Hørsholm (1941) ; Eenfamiliehus Parkovsvej 29 og Forpagterbolig ved

Skovridergaarden Ostrupgaard ved Esrum (begge 1942); Fabriksbygning, Holmbladsgade 111, Tilføjelse af en Etage paa Toldkammerbygningen, Sakskøbing (begge 1945) ; Fabriksbygning, Haslegade 1, Kbh. (1947); Skovfogedstedet Hingstenhus ved Hillerød (1948). Ombygninger: Hirschsprungs Fabrikker, Tordenskjoldsgade 7-9 (1930); Hovedbygningen paa Selchausdal ved Ruds Vedby (1938); Illums Bolighus, Amagertorv 10 (1945). Dekorative Arbejder: Indretning af Butik for Hirschsprungs Fabrikker, Tordenskjoldsgade 7 (1932); Hovedindgangen til Den britiske Udst. i Tivoli (1932); Indretning af Arden-Salonen hos A/S A. C. Illum, Østergade og af Biografteater for A/S Otto Mønsted, Otto Mønsteds Plads 9 (begge 1936); Indretning af Dele af den britiske Udst. i Tivoli og Chr.borg Ridehus (1948, s.m. Ib Martin Jensen); desuden Møbler bl. a. til Bestyrelsesværelset for Otto Mønsted Fonden. Red.

Arch., 1922, 197-200 (Strandvej 620); 1924, 288-90 (RialtoTeatret); Ark. U., 1932, 171-172 (Britisk Udst.); Ark. M., 1938, 118-21 (Sommerhus i Raageleje); Ark. U., 1939, 176 (Sponnecksvej 12); 1942, 237 (Akad.s Bygn.skole); Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927, Tvl. XCI-XCII (Strandvej 630).

Maas, Balthasar, se Mahs, Balthasar.

Mac Carthy, Denis, -1753-, Porcelænsmager. Indkaldt til Kbh. fra London April 1753 for med kgl. Støtte at foretage Forsøg med Fremstilling af Porcelæn. Rejsepenge Marts 1754. Sign. Portrætrelief af Fr. V i hvidglaseret keramisk Masse, Nytaar 1754 (Rosenborg). G.B. Utr. K. - V. Slomann i Tilsk., 1933 I, 331, 334.

Machalis, Flavius C., -1851-55-, Maler, udst. paa Charl. 1851-53, 55, bl. a. 2 sjællandske

Landskaber og desuden Landskaber fra Sverige, Frankrig og Tyskland. Herudover vides

intet om denne Maler, som, uvist af hvilken Grund, ikke er blevet optaget i 2. Udg. af

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Weilb. 1. Udg., 1877-78.

Mackeprang, Adolf Henrik, 1833-1911, Maler. F. 5. Febr. 1833 paa Langesø ved Odense,

d. 16. Marts 1911 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Forpagter paa Langesø, senere Ejer af Bjørnemosegaard Antonius Johannes M. og Louise Adelaide Stounder. Gift 16. Maj 1863 i Kbh. med Emma Christine Louise Christensen, f. 8. Okt. 1836 i Kbh., d. 15. Dec. 1918 paa Fr.berg, D. af Medaillør Christen C. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Fik som Dreng i sit Hjem Undervisning af Maleren J. C. Larsen og siden i Odense hos Landskabsmaler N. F. Møller; rejste 1849 til Kbh., kom i Malerlære og blev opt. paa Akad. Okt. s. A.; besøgte 2.Frihaandskl. Okt. Kv. 1852; vandt lille Sølvmed. Marts 1859 for Modeltegning. Stipendier: Akad. 1862, 63, 70. Rejser: 1870 Frankrig og Italien. Udstillinger: Charl. 1857-1911 (55 G. m. 172 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83 og 88 ; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882; Raadhusudst. 1901. Hverv: Blev 1883 valgt til Medl. af Akad., men nægtede at modtage Valget.

Arbejder: Raadyr (Kunstmus., dep. Jagtmus., Hørsholm); En Hjort (Aarhus Mus.); Ved Pont d'Iena (1870, Hirschsprungs Saml.); Hunde efter Katte (1887, forh. Aalborg Mus.); Tegn. i Kbst.saml.

Sine første Impulser som Dyrmaler har Mackeprang utvivlsomt faaet fra Joh. Th. Lundbye. Men i stadig stigende Grad blev hans Arbejder bestemt af Idyllen; og i hans populære Hjortebilleder, der ikke kunde undgaa at gøre Indtryk paa det bredere Publikum, med deres smagfulde og traditionelle Komposition og omhyggelige Gennemførelse af Detaillerne, er Friskheden og Naturligheden oftest gaaet tabt. Størst Værdi har hans smaa, mere impulsive Skitser fra Rejserne i Frankrig og Italien. H.M.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 234; Carl Hartmann i Ill.Tid., 1894-95, 41-44; Auk.kat.1889 og 1909, Dødsbo Okt. 1911 og Nov. 1912; Nat.tid. 18. Marts 1911; Pol. 19. Marts 1911; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938.

Mader, -1748-, Bhgr., leverede 1748 Kongen 2 Voksportrætter af den +højsalige Kronprins* (det ene til Kunstkammeret, det andet givet til Overhofmesterinde Holstein). Maaske identisk med Christoph Mader, f. 1697, d. 14. Aug. 1761 i Wien, Hofbilledhugger hos Eugen af Savoyen 1725-36. G.B.

Th. u. B. -F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 187.

Madsen, Andreas (Anders) Peter, 1822-1911, Maler. F. 22. Dec. 1822 i Kbh., d. 26. Sept. 1911 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Kgl. Stafet, senere Viktualiehandler Lars M. og Johanne Marie Andersen. Gift 1° 26. April 1854 i Kbh. med Maler Sophie Thorsøe (se Madsen, Sophie). 2° 21. Aug. 1861 i Kbh. med Anna Sophie Ottomine Ottesen, f. 25. Marts 1841 i Kbh., d. 20 Marts 1924 sst., D. af Kornhandler Otto O. og Lucie Cathinca Hornbech.

Uddannelse: Besøgte Akad. fra 1835; fik lille Sølvmed. 1846; var samtidig i Lære hos Malermester Hultmann, hos hvem han dog ogsaa tegnede Dyr og Landskaber; blev Malersvend 1841 og arbejdede et Par Aar som saadan; deltog desuden som Akad.elev i Udsmykningen af Thorvalds Museum. Stipendier: Akad. 1867. Udstillinger: Charl. 18461905 (43 G. m. 130 Arb.); Nord. Udst. 1872 ; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1869. Embeder og Hverv: Meldte sig som frivillig 1848, udnævntes n. A. til Løjtnant, avancerede 1864 til Kaptajn og afskedigedes s. A.; fast Medarbejder ved Nationalmus.s Udgravninger.

Arbejder. Malerier: Udsigt mod København fra Vesterfælled (c.1840, Øregaard Mus.); Et Vænge (1847, tilh. Kunstmus., dep. Maribo Mus.); Landskab med græssende Faar (1851) ; Gaasetaarnet, Skitse (1861, Fr.borg); Sommerdag ved Stranden; Staaende, rødbroget Ko (1868) ; En Vanding (1869, Neuhausens Pr.); Parti af Himmelbjergegnen ved Laven (1878); Hvile under Pløjningen (1886); Langdysse ved Priorskov, Lolland (1900) ; Gæs ved Kæret (1904, forh. Maribo Mus.). Tegninger: Høirup Kirke paa Als (Tusch, Kbst.saml.); Kongens Have (1852, Bymus.); Sjællandsk Landskab med Køer og Faar (1853, Vandfarve); Køer drives til Vanding (1869, Pen og Tusch); Kvæg paa Marken (1875, Sepia); Holstensk Gaard (Akvarel) og Skitsebogsblade fra Treaarskrigen (alle Koldinghus). Dekorative Arbejder: Udsmykning af Forelæsningssalen paa Landbohøjskolen (c. 1858, 8 Lunetter med Husdyr, Loftdekorationen af Georg Hilker), af den store Sal i Zoologisk Mus. (1867 f) samt af Trappegang, St. Kongensgade 95 (Dørstykker med Duer, Vægfelter med Bladranker, Blomster og Dyrehoveder). Raderinger: Lænkehund (1847); Lundbyes Grav (1854); Landskaber med Kvæg (1854, 55, 56); Gravhøj fra Stenalderen ved Neiede (1862) ; Langdysse, Gunderslevholm (s. A.); Kostald (udsendt af Den danske Radeerfor.). Portrætraderinger: Holberg (1867, efter Voksmedaille af M. Arbien); Digteren A. W. Schack Staffeldt (1867, efter gammel Tegn.); Kgl. Apoteker Gottfried Becker og Hustru (1868 efter gammelt Forlæg); Forfatteren Ole Joh. Samsøe (1868, efter Relief af N. Dajon) m. fl.

A. P. Madsen var mere betydelig som Raderer end som Maler. Hans sirlige Streg og

nænsomme Skildring af Dyrene bringer Lundbye i Erindring. Hans Interesse for nordisk

Arkæologi og Tilknytning til Nationalmuseet førte ham ind paa Udgivelsen af store ra-

derede Billedværker, saaledes: Afbildninger af danske Oldsager og Mindesmærker (1868-

76) samt Gravhøje og Gravfund fra Stenalderen i Danmark, 1-11 (1896-1900). Til andre

Arkæologers Publikationer har han ogsaa leveret Tegninger og Stik (bl. a. til V. Boye:

Fund af Egekister fra Bronzealderen i Danmark (1896)). Som Arkæolog har han i en Række Artikler i Aarb. f. nord. Oldkyndighed 1888, 91 og 94 gjort Rede for sine Undersøgelser (bl. a. af jyske Enkeltgrave og sydjyske Tuegrave). J.B.H.

Ank. kat. 1894, Dødsbo 1911, 12 og 13; P. V. Jensen-Klint i Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Festskrift, 1908, 162-163; Pol. 27. Sept. 1911; 20. Marts 1935 (Kronik af Karl Madsen); Berl. Tid. 27. Sept. 1911; 22. Dec. 1922 (Hans Kjær); Saml., 1938, 174-75 (Breve fra Karl Madsen til Viggo Johansen).

Madsen, Charles Svejstrup, se Svejstrup Madsen, Charles.

Madsen, Einar Carl, f. 1892, Maler. F. 21. Juni 1892 i Kbh. Forældre: Maskinist Carl Lauritz Henrik M. og Antoinette Nielsen. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære 1907 og besøgte samtidig Tekn. Sk.; Svend 1912; derefter 3 Aar Elev af C. N. Overgaard. Stipendier: Kraft 1919; Theophilus Hansen 1923. Rejser: Har mellem 1920 og 39 foretaget aarlige Rejser i Europa. Udstillinger: Charl. 1918-24 (6 G. m. 11 Arb.); Charl. Eft. 1922. Stillinger: Ansat ved Teknisk Skole 1920; Overlærer sst. 1933; Lærer ved Statens tekniske Lærerkursus fra 1930.

Einar Madsen har udelukkende udstillet dekorative Arbejder, heriblandt Bogarbejder.

Hans Hovedvirksomhed har været Undervisningsarbejdet. Red.

Madsen, Ellen Toustrup, se Raadal, Ellen Toustrup Madsen.

Madsen, Christen Henrik, f. 1904, Maler. F. 12. April 1904 i Kappel, Lolland. Forældre: Skolepedel Lars Peder M. og Kristine Henriksen. Ugift.

Uddannelse: Malersvend; Elev paa Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1924, Elev til Foraaret 1928 under Sigurd Wandel og Ejnar Nielsen. Stipendier: Raben-Levetzau 1929, 31; Ronge 1935. Rejser: 1929 Italien (Florens og Rom); 1930 England, Frankrig, Italien; 1937 Italien (Rom, Palermo). Udstillinger: Charl. 1928-29, 33-42, 45-46; Charl. Eft. 1938; Kunstn. Eft. 1933-34; Vinterudst. 1943-45; Sep.udst. 1932 (s. m. Asta Lilbæk og Anker Nørregaard). Udkelner: Carlsons Pr. 1929.

Arbejder: Moder og Barn (1928); Kvindeportræt (Carlsons Pr. 1929); Fra Grøften i Tivoli (1934); Søndag ved Hardangerfjorden (1937); Grøftekant (1940); Det aabne Vindue (1942) ; Foraar i Parken (1943) ; Gammel Kone ved Vinduet (1944); Badestrand ved Sletten (1945) ; Foraar i Haven (1946) ; har udført 2 Vægmalerier til Nakskov Folkebibliotek og dekoreret 7 Vægfelter i den lollandske Landbostands Sparekasse. Red.

Dag. Nyh. 4. Nov. 1932; Sig. Schultz i Vinterudst. Kat. 1943, 17.

Madsen, Mads Herman, f. 1898, Maler, Kunstskribent. F. 25. Sept. 1898 i Aasum. Forældre: Entreprenør Hans Laurits M. og Jensine Marie Knudsen. Ugift.

Uddannelse: Præliminæreks. 1916; besøgte Tekn. Sk. i Odense 1916-18 under A. C. Tersløse. Rejser: 1922 Tyskland, Tjekoslovakiet; 1923 Italien; 1924 Frankrig; 1925 Belgien; 1926 Italien, Svejts; 1927 Holland; 1928 Tyskland; 1930-31 Italien; 1933 England; 1935 Jugoslavien, Grækenland, Tyrkiet, Palæstina, Ægypten, Marokko, Portugal, Spanien, Frankrig; 1936 England; 1937 U.S.A.; 1938 Frankrig. Udstillinger: Foraarsudst., Odense, 1929-47; Vild Hvede 1948 (Kunstindustrimus.); Sep.udst. 1924, 33 (s. m. Erik Cohrt), 35 og 36. Stilling og Hverv: Medarbejder ved Fyns Tidende fra 1923; Medl. af Best. for den fynske Foraarsudstilling 1929-34.

Herman Madsen har hovedsagelig udstillet Landskaber, især fra Fyn, men ogsaa fra sine mange Rejser, bl. a. fra Palæstina og Ægypten. Han har arbejdet med Radering, og i en Aarrække har han haft Tegninger i Fyns Tidende, Vild Hvede, Atlantis (Træsnit) og 1923-25 i Politikens Magasin. Bogillustrationer (Pen, Træsnit, undertiden haandkolorerede): Poul P. M. Pedersen: Skumringsblomster (1921) ; Poul Welblund : Det store Broderskab (1921); Johannes Weltzer: Hjertets Forsar (1921) ; K. L. Kristensen: Egn og Øde (1929) ; samme: Høst og Helg (1929) ; Thorkild Gravlund: Sysselbogen (1930); K. L. Kristensen og Olaf Gynt: Et Tylvt fynske Digte (1936); Olaf Wentrup: Flyv min Sang (1946). Har udgivet følgende Bøger: Fritz Syberg som Illustrator (1933); Dansk Malerkunst (1934); Den fynske Malerkunst (1935); John Constable (1936); Fritz Syberg: Skabelsen. En Billedcyklus (1936); Fritz Syberg (1937); Johs. Larsen (1937); Lauritz Mikkelsen (1938); Johs. Larsens Tegninger (1938, s.m. Tage la Cour); Vor Tids Maleri (1940; først udk. paa Svensk i Stockholm 1939 i Serien Vi och vår vårld); Eigil Wendelboe Jensen (1941); Kunstforfalskning (1945) ; 200 danske Malere (1946) ; desuden Artikler i Atlantis og Samleren; Medarbejder ved 3. Udg. af Weilbachs Kunstnerleksikon.

Herman Madsen er en central Person i det Slægtled af unge fynske Malere, der skød frem i 1920'erne uden nogen Forbindelse med Kbh., teknisk set støttet til A. C. Tersløses Undervisning paa Tekn. Skole i Odense. Hans første Billeder viste en overraskende, medfødt æstetisk Sans. Han havde Blik for Holdning og Flader i en Komposition (Landevej gennem Aasum, Kirken og Smedien i Aasum) vistnok befordret ved Bekendtskabet med Ernst Zeuthen, og hans Landskabsstudier kunde have den fynske Sødme i Farven (Muldskud i Engen, Asens Udløb i Odense Fjord, Vinterdag ved Seden). Ret tidligt kom H. M. ind paa at skrive Artikler til Fyns Tidende og han udviklede et omfattende populariserende Forfatterskab. Efterhaanden optog dette ham periodevis nok saa meget som Maleriet. S.S-z.

Dag. Nyh. 13. Marts 1933 (Big. Schultz); 17. April 1936 (L. Rostrup Røyesen); Nat.tid. 22. Dec. 1940 (Else Kai Sass); Fyns Tid. 11. Nov. 1934 (E. Zahle); Ekstrabl. 25. Febr. 1935 (G. Nygaard); 1. April 1936; Pol. 25. Febr. 1935 (K. Pontoppidan); B.T. 1. Marts 1935 (O. V. Borch).

Madsen, Ingeborg Axel, se Janssen, Ingeborg Luplau.

Madsen, Jakob, f. 1887, Maler. F. 28. Okt. 1887 i Rerslev ved Ruds Vedby. Forældre: Husmand, senere Husejer i Tjørnelunde Niels M. og Lene Andersen. Ugift.

Uddannelse: Malersvend; Elev af Tekn. Sk. Vintrene 1906-07, 07-OS under H. Grønvold; opt. paa Akad. Sept. 1913 ; Elev til Foraaret 1920 under P. Rostrup Bøyesen, Viggo Johansen og Julius Paulsen. Rejser: 1934-36 kortere Ophold i Sydtyskland (Garmisch-Partenkirchen). Udstillinger: Charl. 1918, 21-36, 38-48; Charl. Eft. 1922, 38; Kunstn. Eft. 1918, 21; Sep.udst. 1925, 30, 44 (Skive Mus.), 45.

Arbejder: Venus med Adonis' Lig (1922, indsendt som Konk.arbejde for Akad.s Guldmed.); Landevej ved Viuf Mølle (1943, Vejle Mus.). Red.

Nat. tid. 19. Jan. 1930 (Th. Faaborg); Berl. Tid. 23. Jan. 1930 (K. Flor); B.T. 23. Jan. 1930 (O. V. Borch); Skive Folkebl. 4. Maj 1944.

Madsen, Jens, f. 1885, Arkitekt. F. 23. Febr. 1885 i Skals. Forældre: Gaardejer Willum M. og Kirsten Sommer. Gift 19. Nov. 1909 i Viborg med Esther Lauritzen, f. 14. Juni 1890 i Skive, D. af Modelsnedker Lauritz Martinus L. og Maren Nielsen.

Uddannelse: Tømrersvend; besøgt Viborg Tekn. Sk. 6 Vintre, Haslev Haandværkersk. 1 Vinter; Medarbejder hos Søren Vig-Nielsen 1906-30; selvstændig Virksomhed i Viborg fra 1930. Udstillinger: Paris 1947.

Arbejder: Privatbanken for Viborg og Omegn (1935-38); Pavillon i Anlægget Borgvold i Viborg (1. Pr. 1936); Spare- og Laanekassen for Nykjøbing Mors (1940) ; Aldersrenteboliger, Rosenstræde, Viborg (1940); Blokbebyggelsen Broparken, sst. (1940); Rutebilstationen, sat. (1942); Rækkehuse ved Set. Laurentiivej, sst. (1942, udst. i Paris 1947); Viborg Erhvervsraads Boligbyggeri paa Løgstrup Toft (under Opf. 1948); Skovpavilloner i Mariager (1948) og i Hobro (ikke paabegyndt 1948). Red.

Ark. U., 1937, 46 8: (Restaurant), 61(Aldersrenteboliger); 1940, 202 (Spare- og Laanekassen for Nykøbing M.); 1941, 27-28 (Statslaanshuse), 30 (Rækkehuse); Ark. M., 1943, 18688 (Privatbank. Viborg); 1946, Tillæg (Etagehusbebyggelse i Viborg).

Madsen, Juel Christian, se Juel Madsen.

Madsen, Julie Anna Marie, f. 1885, Maler. F. 9. Dec. 1885 i Præstø. Forældre: Sagfører Julius Frederik Christian M. og Amalie Henriette Christine Andersen. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Frkn. Mundt og Luplaus Malersk. ; opt. Marts 1908 ; Afgang Maj 1912. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Charl. 1912-15, 22, 26-30, 35, 38; Charl. Eft. 1935; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930.

Arbejder: Efter Middag (1912); En Moder med sine Børn (1922); Selvportræt. Lampelys (1928).

Julie-Madsen har siden 1915, da hun fik en Stilling paa Fr.berg Politikammer, kun lejlighedsvis beskæftiget sig med Malerkunsten, og 1938 er hun helt hørt op med at male. Red.

Berl. Tid. Søndag 9. Dec. 1928.

Madsen, Carl (Karl) Johan Wilhelm, 1855-1938, Kunsthistoriker, Maler. F. 22. Marts 1855 i Kbh., d. 16. April 1938 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Maler A. P. M. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 1° 3. Juni 1880 i Hornbæk ved Randers med Johanne Henriette Møller, f. 1. Sept. 1859 i Øster Tirup ved Hjørring, d. 9. Marts 1881 i Kbh., D. af Gaardejer Lauritz Sørensen M. og Caroline Cathrine Holm. 2° 4. Juli 1883 paa Fr.berg med Thora Juliane Nielsen, f. 5. Aug. 1858 i Aalborg, d. 9. Dec. 1929 i Kbh.

Uddannelse: Realeks. 1871 (Sorø Akad.); dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. til Akad., hvis Alm. Forb.kl. han besøgte 1872-76; begyndte 1872 at deltage i Det frie Aftenakad. hos V. Kyhn; malede under en Frankrigsrejse 1876-79 hos J. L. Geróme, École des beauxarts, Paris, og kopierede paa Louvre. Udstillinger: Charl. 1880-82, 86, 89 (5 G. m. 6 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882 (Industrifor.); Moderne dansk Kunst 1890; Kunstfor., Kbh., 1894; Soransk Kunst 1936; Skagens Mus. (Det gamle Havehus) 1942. Udmærkelser: Overordentligt Medl. af Akad., Kbh., 1917 og af Akad., Stockholm, 1926; Æresmedl. af Akad. i Antwerpen 1907 og af Kunstfor., Kbh.; Dr. phil. h. c. ved Lunds Universitet 1918. Stillinger og Hverv: Assistent ved Den kgl. Maleriog Skulptursaml. 1895; Inspektør sst. 1900; Direktør f. Statens Mus. f. Kunst 1911; Formand for Best. af Skagens Mus. 1928.

Arbejder: Maanen gaar bag Skyerne over Bollerhus' Rønne (1874), Fiskerbaad paa Stranden ved St. Briac i Bretagne (1878) og La ville Hue ved St. Briac i Bretagne (1878) (alle 3 Skagens Mus.); Kludesamlere paa Montmartre (1879, Randers Mus.); To Baade paa Stranden (1879), Tine ved Ildstedet (1879), Tine (1879), Huse i Vesterby (1879 el. 80), Ved Bager Saxilds Hus, Pi' Rump med sit Studekøretøj (1879) og Fra Gaihedes Stue (alle 6 Skagens Mus.); En Fiskerenke. Fra Skagen (1880); Øster Fælled, Kbh. og Vejen gennem Saint Lumaire i Bretagne (1878) (begge Sorø Mus.); Vejen Vest for Plantagen (c. 1879, tilh. Skagens Mus., dep. Sorø Mus.); Selvportræt (1895).

Karl Madsen debuterede omtrent samtidig som Udstiller og Dagbladskritiker, men hans Virksomhed som Skribent og Museumsmand optog ham med Aarene helt. Han udstillede sidste Gang 1894, men der kendes Billeder af ham, daterede saa sent som 1911 (fra Bergen). Han var blandt de tidligste Skagensmalere og besøgte Skagen første Gang i 1871. Den Sans for Farvens musikalsk-koloristiske Stemningsvirkning, fx hos Corot, som han under sine Studier i Frankrig 1876-79 tilegnede sig, og som han gav Udtryk for i en Række intime Smaabilleder, forstod han ogsaa at meddele til flere af sine Malerkammerater og enkelte af de yngre Malere, fx Albert Gottschalk, der var hans Elev. Karl Madsen blev ikke træt af at understrege Franskmændenes Opfattelse af Forholdet mellem Valørerne, Lysholdigheden og Kraften i Billedets enkelte Farvetoner i Modsætning til den ofte naive og pertentlige Lokalkolorit i dansk Kunst. Sammenlignet med hans kunsthistoriske Indsats blev dog hans Virksomhed som Maler og Lærer af ret underordnet Betydning. U.

Breve i Det kgl. Bibl. - Karl Madsen Bibliografi, ved Merete Bodelsen,1939 (heri ogsaa Litteratur om K. M. samt biografiske Oplysninger); Saml., 1941, 22-23, 66-68 (Breve fra K. M. til Viggo Johansen m. fi.); Pol. 3. Febr. 1942 (i Kronik af Jens Thiis).

Madsen, Oluf, -1618-26-, Bygmester. 1618 sluttede Chr. IV Kontrakt med O. M., Borger

i Kristianopel, om Opførelsen af Kirken der, hvilket Arbejde han ledede indtil Begyndelsen af 1620, da det blev ham betroet af lede Opførelsen af Kristianstads Trefoldighedskirke. Hans Stilling har dog sikkert i begge Tilfælde været underordnet som Entreprenør eller Konduktør. O.N.

F. R. Friis: Trefoldighedskirken i Christianstad, 1887, 914, 19, 36-37; Kane. Brevb., 1624-26, 1925, 387, 798; Matheus Lundberg: Heliga Trefaldighedskyrkan i Kristianstad, 1928, 62-63, 72, 75-76, 95-96, 108; V. Wanscher: Chr. 4.s Bygninger, 1937, 107, 108, 110, 111; Gustav Upmark: Svensk byggnadskonst 1530-1760, 1, 1904, 108; William Anderson i T. f. konstvetenskap, VIII, 1923-24, 110.

Madsen, Sophie, 1826-56, Maler. F. 7. Sept. 1826 i Kbh., d. 31. Maj 1856 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Skibsfører Hans Peter Thorsøe og Caroline Wilhelmine Faxøe. Gift 26. April 1854 i Kbh. med Maler A. P. M. (s. d.).

Uddannelse: Elev af J. L. Jensen, senere af O. D. Ottesen. Udstillinger: Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Et Frokostbord (udst. 1895); En Tallerken med Østers og en Skaal med Frugter (1851, udst. 1901); malede navnlig Frugt- og Blomsterstykker. Red.

Biografi i Kat. over Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920, 14-15; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 705-06.

Madsen, Svend Viggo, se Madsen, Viggo.

Madsen, Søren, 1861-90, Bhgr. F. 15. Maj 1861 i Nyborg, d. 22. Juni 1890 i Kbh., begr. i Nyborg. Forældre: Sadelmagermester Carl Ludvig M. og Emilie Frederikke Hellerung. Ugift.

Uddannelse: Elev af Vilh. Bissen; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. ; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1876; Afgang som Modellerer Dec. 1880; lille Guldmed. 1888. Stipendier: Ancker 1890 (dog ikke benyttet paa Grund af hans tidlige Død). Udstillinger: Charl. 1882-83, 86, 88, 90 (5 G. m. 8 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882.

Arbejder: Portrætmedaillon af en ung Dame (1881, Gips malet som Terrakotta); Telemachos binder sine Sandaler (1882, Gipsstatue); Josef udtyder Bagerens og Mundskænkens Drømme (1886, Gipsrelief, uden Held indsendt til Guldmed.konk.); Odysseus og Nausikaa (Basrelief i Gips, lille Guldmed. 1888); Demokrits Discipel (1890, Gipsstatuette); har desuden udst. flere Portrætmedailloner. Red.

Madsen, Theodor Christian, f. 1880, Bhgr. F. 9. Nov. 1880 i Løgsted. Forældre: Tømrerog Snedkermester Hans M. og Christiane Mosbech. Gift 29. Marts 1925 i Ørslev Kloster med Anne Marie Henriksen, f. 1. Dec. 1881 i Vejen, D. af Købmand Hans H. og Johanne Margrethe Petersen.

Uddannelse: Modellørlærling paa Den kgl. Porcelainsfabrik fra 1896; dimitt. fra Tekn. Sk. (Lærer H. Grønvold); opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1898; Afgang fra Modelsk. Nov. 1902. Rejser: 1905-06 Tyskland (Berlin, Leipzig, Niirnberg, Fiirstenberg, Køln; arbejdede her paa forskellige Porcelæns- og Terrakottafabrikker); 1914 Paris. Udstillinger: Charl. 1905, 17, 37; Berlin 1910-11; har været repræsenteret ved Den kgl. Porcelainsfabriks Udst. i Udlandet bl. a. Salonen i Paris 1903, Brighton 1912, Paris 1925 og Bryssel 1935. Udmærkelser: Sølvmed. i Bryssel 1935 (Porcelænsarb. udført for Den kgl. Porcelainsfabrik). Stilling: Sign. Kunstner paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1896-1904, 1907-18, 1927-31, 193435.

Arbejder: Buste (Gips, udst. 1905) ; Pige (Gipsstatuette, udsi. 1917); Barnestatuette

(Kunststen, udst. 1937); har for Den kgl. Porcelainsfabrik udført en Række Figurer til

Underglasur, bl. a. Søløve og Elefant (begge udst. Brighton 1912). Red.

Madsen, Svend Viggo, f. 1885, Maler. F. 5. Marts 1885 i Lyngby. Forældre: Maler, senere Museumsdirektør Karl M. (s. d.) og 2. Hustru. Gift 3. Febr. 1909 i Lyngby med Ragnhild Olsen, f. 24. Maj 1886 i Kristiania, D. af Maskinmester Christian O. og Marie-Jeannette Rustad.

Uddannelse: 1899 Tekn. Sk., Kbh., under H. Grønvold; 7902-04 Zahrtmanns Sk.; J. Skovgaards Medarbejder bl. a. ved Viborg Domkirke fra 1902 ; 1906 Elev af Académie des beaux-arts og Chr. Krohg i Paris. Stipendier: Raben-Levetzau 1909, 15, 27; Bielke 1910,11; Hjelmstjerne-Rosencrone 1912, 33; Benny Claudi-Pedersen 1921, 30; I. R. Lund 1932; P. A. Schou 1946. Rejser: Flere Gange i Berlin, første Gang 1902; 1906 og 08 Paris; 1919 Petrograd; desuden Rejser til London, Holland, Belgien, Norge, Sverige. Udstillinger: Charl. 1904, 22, 24, 27, 31-34, 36, 38, 46-48 (13 G. m. 26 Arb.); Charl. Eft. 1933, 47; Den frie Udst. (Gæst) 1905-06, (Medl.) 1908-11, 11 (Eft.), 12-14, 14 (Sommer); Kunstn. Eft. 1907 -09, 14-15, 27; Grønningen 1915-16, 21-22, 1945 (Gæst); Aarhusudst. 1909; New York 1912; Stockholm 1919 (Liljevalch); Kr. Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Forum 1929 x Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Sep.udst. 1915, 20, 26, 32, 34, 36, 41 (Kunstfor.), 44 (s. m. Hugo Liisberg). Stilling og Hverv: Direktør for Dansk Kunsthandel 1917-19; Medarrangør af forskellige Udst.: Nyere dansk Kunst i Liljevalchs Konsthall, Stockholm, 1919, Karl Isakson (Kbh. og Stockholm 1922), Kai Nielsen (1925), Th. Bindesbøll (1926), Albert Gottschalk (1930). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1932.

Arbejder: Guldbergsgade (1905); Kostald (1906) ; Baade paa Land, Kalkbrænderihavnen (1909); Portræt af Carl Holsøe (1910); Moder og Barn (1911, Randers Mus.); Portræt af min Moder (1912) ; Fra Nygaard (1914) ; Færgegaard paa Fanø (erhv. 1915, Aalborg Mus.); Lille Venneminde (1923) ; Blomstrende Potteplante (1923, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Udsigt mod Sorgenfri Park (1929); Vinter (1931, Aarhus Mus., Sødrings Pr. 1932); Fuglevad Mølle (1932); Portræt af Karl Madsen (1935, Skagens Mus.); Skovbrynet, Lyngby (1934) ; Depothus ved Havnen og Søndag i Havnen, Skagen (begge 1936, Skagens Mus.); Baade vender hjem (1943); Stranden ved Kandestederne (1943, Kunstmus.); Aften efter Storm. Fjellebroen (1946); Fabrikker ved Lyngby Sø og Soveværelset (begge Malmø Mus.). Altertavler: Lignelsen om den fortabte Søn (1912-13, Ikast Kirke); desuden Alterbilleder til Lundtofte Kirke (ved Lyngby) og Kollefjord Kirke, Færøerne (1921(?)). Dekorative Arbejder o. lign.: Prædikestol og Antependium til Lundtofte Kirke ved Lyngby; Prædikestol, Lysekroner, Antependium og Messehagl til Vester Hæsinge Kirke; Udsmykning af Herning Kirke (bl. a. med Freske omkr. Orglet, Ornamenter i Buer og Vinduesnicher samt Lysekroner) (1916); Topstykke til Altertavle i Davidskirken, Kbh. (modelleret af V. M., skaaret af Astrid Noack); Dekoration i Bikuben, Godthaabsvej 70 (1935) og Lyngbyvej 65 (1936(?)); Lysekrone i Skovgaardssalen, Kunstmus.; Gravsten i Kollefjord, Færøerne (s. m. Hugo Liisberg og Carl Petersen); desuden Forsatspapir (bl. a. til Karl Madsen: Franske Illustratorer fra det 18. Aarh. (1929) og H. C. Andersen: Rejsekammeraten, med Raderinger af Povl Christensen (1947)), Tegninger til Exlibris, Korsstingsbroderier etc.

Hverken Zahrtmanns Skole eller Koloristerne blandt de moderne Franskmænd fik Betydning for Viggo Madsens Kunst, derimod Valørmalere som L. A. Ring, P. A. Schou, Karl Schou og maaske navnlig Albert Gottschalk. Han deltog i Dannelsen af Grønningen, men trak sig tilbage for siden kun nu og da at vise Prøver paa sin stilfærdigt indtrængende naturalistiske Kunst, hvor Motivet kan være yderst beskedent, men omfattet med en ægte Følelse, og hvor Farven oftest er lyrisk betonet, mild og dæmpet. Nogle af sine bedste Motiver har han fundet i Kbh.s Omegn, ved den gamle Kalkbrænderihavn, paa Skagen og lige uden for sin Dør ved Mølleaaen i Fuglevad, Vinterdage med Tøsne i Mosens Rør og et tonemættet Graalys; han har desuden malet Blomsterbilleder, Interiører med Figurer (ofte Børn) og udmærkede Portrætter, foruden enkelte Altertavler og kirkelige Dekorationsarbejder i Fortsættelse af sin Virksomhed som Skovgaards Medarbejder. U.

Ekstrabl. 2. Okt. 1920, 8. Marts 1926 (begge G. Nygaard); 2. Marts 1934; 7. Nov. 1936; 30. Okt. 1941 (Int.); 28. Febr. 1945 (Int.); København 11. Nov. 1923; Nat.tid. 8. Marts 1926 (Th. Faaborg); 11. Marts 1926; Berl. Tid. 23. Febr. 1932, 13. Marts 1934, 11. Nov. 1936, 15. Nov. 1941 og 5. Marts 1944 (alle K. Flor); B.T. 26. Febr. 1932 (0. V. Borch); Pol. 2. Marts 1932 og 9. Marts 1934 (begge K. Pontoppidan); 5. Marts 1935; 6. Nov. 1941 (Int).; 12. Nov. 1941 (K. Pontoppidan); 22. Febr. 1944 (W. Schwartz); 4. Marts 1945 (A. Vinding); Dag. Nyh. 5. Marts 1932; 5. Marts 1935 (Int.); Nat.tid. 14. Nov. 1941 (Sig. Schultz); 3. Marts 1944 (J. Zibrandtsen); 2. Marts 1945 (Haagen Falkenfleth); Soc. Dem. 21. Dec. 1932 (Pr. Wilmann); 3. Marts 1945 (Int.).

Madsen Ohlsen, Jeppe, 1891-1948, Maler. F. 18. Maj 1891 i Christiansfeld, d. 7. Juni 1948 i Sejs, begr. i Linaa. Forældre: Skræddermester, senere Missionær Claus Frederik Ohlsen og Kristiane Jensen. Gift 30. Maj 1928 i Maribo med Emmy Astrid Andersen, f. 9. Jan. 1904 i Toreby. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Elev paa Tekn. Sk. i Kolding; besøgte 1912 Frede Aamodts Malerskole Studio i Kbh. Stipendier: Suhr 1942. Rejser: 1910-12, 14-15 Norge; desuden kortere Rejser til Tyskland og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1920; Sdr.jysk Udst. 1935 (Ovenlyssalen); Sdr.jysk Udst. (Charl.) 1937; Jyderne 1939; Fyens Forum 1940; Foraarsudst. i Odense 1940-41; Sep.udst. 1939, 41 (Aarhus), 48 (Mindeudst. i Aalborg Kunstfor.).

Arbejder: Hjem fra Gudstjenesten. Vinter. Christiansfeld (Tønder Mus.); Hvor gaar det hen? (1937) ; Til Aftengudstjeneste. Motiv fra Christiansfeld (1938); Dømmer ikke (1940); En Herrnhuterbegravelse (udst. 1940); er fyldigt repræsenteret i G. M. Frandsens Saml., Nakskov.

J. Madsen Ohlsen kredser bestandig i sin Kunst om makabre og filosofiske Emner, gennemførte med en ofte galgenhumoristisk Symbolik. Han er desuden præget af den tyske Ny-Saglighed med dens vidt drevne Detailrigdom og omhyggelige Formgivning. En Række fine overbevisende Billeder har han givet af det religiøse Liv i Herrnhuterbyen Christiansfeld, hvor han har skildret Hverdagslivet med en mærkelig visionær Undertone. Gennem det intense Valørstudium rummer hans bedste Arbejder gode maleriske Egenskaber. H.M.

Fyens Stiftstid. 27. Sept. 1936; Jydske Tid. 22. Febr. 1938; Fyns Tid. 13. April 1941; Berl. Tid. 31. Okt., 3. og 5. Nov. samt 17. Dec. 1942; Nat.tid. 1. Nov. 1942; 16. Juni 1948 (J. Zibrandtsen); Jens W. Klinkby i Nordslesvigs aandelige Genforening med Danmark, 1948, 92-93; Biografl i Kat. over Mindeudst. i Aalborg Kunstmuseum Nov. 1948.

Madsen Visnek, Jens Julius Emanuel, f. 1887, Maler. F. 25. Aug. 1887 i Kbh. Forældre: Skuespiller, Regissør Peter Felix Emanuel Madsen og Frederikke Christiane Sophie Mørck. Navneforandring 16. April 1935. Gift 22. Maj 1915 i Søllerød med Johanne Margrete Charlotte Andersen, f. 8. Juni 1889 i Kbh., D. af Smørhandler, senere Mejerikonsulent Jens A. og Mathilde Marie Petrine Møller.

Uddannelse: I Dekorationslære hos Alfr. Lund. Rejser: 1908-13 Tyskland, Svejts, Norditalien (studerede Kalk- og Glasmalerier). Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; 18. Nov.Udst. 1921, 26-27, 30, 39; Sep.udst. 1910, 12 (s. m. Michael Bang-Sørensen).

Madsen Visnek blev c. 1913 knyttet til Nordisk Film som Dekorationsmaler og var 191617 Dekorationschef og Filmarkitekt for DanskNorsk Film. For Dansk Skolescene har han arbejdet fra dennes Start 1923 og har udført Dekorationerne til alle dens Forestillinger. 1926 var han knyttet til Arbejdernes Teater, hvis Leder han blev 1932. Han har udført Dekorationerne til Kaj Munk: Cant (Det kgl. Teater, 1930) og til Ordet (Betty Nansen Teatret, 1933); desuden bl. a. Dekorationer til Friluftsteatret paa Bellahøj og til Film; har tegnet Bogbind og Plakater. Red.

Madvig, Einar, f. 1882, Arkitekt. F. 8. Sept. 1882 i Kbh. Forældre: cand. pharm., Materialist, senere Apoteker i Kbh. Victor Paolo M. og Clara Elisabeth Mathilde Jantzen. Gift 4. Juni 1910 paa Fr.berg med Gerda Louise Estrid Rovsing, f. 22. Marts 1884 i Fredensborg, D. af Læge Niels Ivar Asmund R. og Jule Frederikke Henriette Dithmer.

Uddannelse: Student 1900; Tømrersvend 1903 ; dimitt. fra Tekn. Sk. 1903 ; opt. paa Akad. Jan. 1904; Afgang 1912; Medarbejder hos Emil Jørgensen, H. B. Storck 1904-06 og Gotfred Tvede 1906-15; selvstændig Virksomhed fra 1915. Stipendier: K. A. Larssen 1908. Rejser: 1908 Tyskland; 1912 Holland, England; 1914 England, Frankrig; 1921 Italien; 1923 England; 1930 Italien; 1948 Norge. Udstillinger: Charl. 1913-14, 16, 18, 20, 27, 31, 45; Aarhusudst. 1909; Stockholm 1918; Sep.udst. (Akvareller) 1944. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Honorar- og Retsudvalg 1917-34, af Best. for Kunstfor. fra 1932 og af den kbh.ske Vandafledningskommission fra 1937; Kasserer for Akad. Arkitektfor.s Understøttelsesfond 1944.

Arbejder: Villaer paa Odinshøj for Kaptajn G. Worsaae (1912) og Grosserer Tegner (1916); Johan Hansens Malerisamling, Kastelsvej 16 (1916-20, s. m. Poul J. Methling); Kbh.s Boldklubs Tennishal, Pilealleen (1918-19); Villa, Richelieus Allé 12 (1918, s. m. G. Tvede) og Baunegaard i Lille Værløse for Kammeradvokat Aagesen (1918) ; Salamandras Bygning, Hammerensgade 4 (1921, s. m. G. Tvede); Dampskibsselskabet Dannebrogs Bygning, Amaliegade 35 (1920-23, s. m. Poul J. Methling) ; Udvidelse af Haveselskabets Have (1928, s. m. J. P. Andersen); Den danske Købstadfor.s Bygning, Gyldenløvesgade 11 (1930-31) ; Laboratorium, Fabrik og Fabriksbygning for A/S Glud og Marstrand, Oplandsgade 20 (1935-45); Ombygning af Toldbodbygning for Kbh.s Havnevæsen (1938-39); Værksteder paa Refshaleøen (1938 - 39) ; har desuden udført Gravmonumenter bl.a. for Generalkonsul Johan Hansen (Vestre Kgd.), Dommer A. F. Gad (Fr.berg Kgd.) og Prof. Thorkild Rovsing (Holmens Kgd.).

Projekter: Husmandsboliger (4. Pr. og 6. Pr. 1908). Red.

Arch. 1907-08, 309 (Husmandsboliger); 1913-14, 217-18 (Villa, Odinshøj); 1917-18, 369-73 (Tennishal); 1922 209-1G (Villa, Odinshøj; Joh. Hansens Saml.); 1923, 105-13 (Dannebrogs Bygning).

Madvig, Gerda, 1868-1940, Bhgr. og Maler. F. 14. April 1868 i Kbh., d. 10. Sept. 1940 i Charlottenlund, begr. i Hellerup. Forældre

Grosserer Philip Wulff Heyman og Hanne Emilie Adler. Gift 16. Maj 1905 i Paris med Maler Charles William M., f. 5. Jan. 1874 i Paris, d. 18. Sept. 1940 sst., S. af Handelsfuldmægtig Wilhelm Michael M. og Mary Charlotte Julien.

Uddannelse: Lærte at tegne hos Carl Thomsen og at modellere hos A. W. Saabye, hos hvem hun arbejdede c. 5 Aar. Rejser: 1901-03 Italien; opholdt sig fra 1903 til kort før sin Død i Paris. Udstillinger: Charl. 1892-93 (m. 2 Arb.); Salonen, Paris, 1934-35; Sep.udst. (s. m. Charles Madvig) i Kbh. 1913, i Paris 1928 (s. m. Datteren Edith), Raadhuspladsens Udst.sal 1939.

Arbejder. Skulpturer: En Kvinde (udst. 1892); Sovende Barn (udst. 1893); Moderen (Relief, 1902-03); Figuren +Asra*; Dyrestatuetter (Bronze); Kristus (1938); La Vigilance (Bronze, c. 1937); Buster af Professor Julius Petersen (Universitetet), Jenny Seligmann, f. Heyman, Hanne Heyman (Marmor), J. F. Willumsen (Paris 1904), Chopin (1933), Minister Roger Garreau, Charles Madvig, Pianisten Pierre d'Arquennes, Aage Dessau samt en Serie Smaastatuetter af Datteren Edith (gift med Maler Aage Fersing). Malerier: Fiskehavn i Nordfrankrig (udsi. 1928), Stilleben og Blomsterbilleder.

Gerda Madvig tilegnede sig paa en personlig Maade den franske Impressionismes Udtryksform, hvad Chopinbusten og de mange yndefulde Børnestatuetter vidner om. I samme Retning peger Malerierne fra Bretagne.

J.B.H.

Pol. 7. Okt. 1913; Berl. Tid. 26. April 1928; 12. Sept. 1938; Nat.tid. 14. Sept. 1940 (Elna Borch).

Magaard, Holger Valdemar Rasmussen, 1864-1937, Maler, Grafiker. F. 20. Jan. 1864 i Kbh., d. 10. Okt. 1937 i Gentofte, Urne paa Gentofte Kgd. Forældre: Arbejdsmand, senere Galanterihandler Lars Jørgen Rasmussen og Ane Helene Henriette Magaard. Navneforandring 19. Okt. 1892. Gift 10. Juni 1906 i Kbh. med Skuespillerinde Annie Georgine Cathrine Jensen, f. 18. Maj 1859 i Kbh., d. 26. Febr. 1945 i Gentofte, D. af Øltapper Hans J. og Eline Marie Selin.

Uddannelse: Udlært som Malersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Nov. 1890, Elev til Maj 1893; besøgte en Vinter Krøyers Skole under Tuxen; lært Radérteknik af Joh. Nordhagen, Kristiania. Stipendier: Raben-Levetzau 1905; Akad. 1906; Hjelmstjerne-Rosencrone 1910. Rejser: Tyskland og Holland. Udstillinger: Charl. 1900-38; Charl. Eft.

1922, 33; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-12; 18. Nov. Udst. 1921, 23, 34, 37, 42; Aarhusudst. 1909; Brighton 1912; Malmø 1914; Grafisk Kunstnersamf. 1912 (Kunstfor.), 1913 (Landskrona), 1918 (Aarhus), 1926 (Zürich); Nord. Grafik 1924 (Stockholm og Kristiania), 1925 (Kbh.); Tjekoslovakiet 1926 (Grafik); For. f. nat. Kunst 1933; Sep.udst. 1911, 22.

Arbejder: Landsbysadelmageren (1905-06, Randers Mus.); En gammel Husmandskone (1906, Aalborg Mus., dep. Klostermarkskolen) ; Enken og hendes Børn (1913) ; Besøget. Parti fra Romø (1921), Parti fra Skibbroen i Tønder (Akvarel, 1921) og Parti fra Spikergade (Akvarel, 1921) (alle Tønder Mus.); Slotsholmen (Bymus.); har udført omkr. 50 Raderinger, især Landskaber; repr. i Kbst.saml.

V. Magaard fortsatte trofast Traditionen fra den nationale Folkelivskunst. Han malede

saaledes gamle Interiører og Almueskildringer navnlig fra Sønderjylland i en svunden Tids

Opfattelse og Stil. Med deres omhyggelige Gennemførelse og store Detailrigdom har visse

af hans Arbejder kulturhistorisk Værdi, men ellers gør Manglen paa en direkte Naturkontakt sig gældende paa en fremtrædende Maade. H.M.

Ekstrabl. 11. April 1922; København 13. April 1922 (Rik. Magnussen); Pol. 15. April 1922 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 19. Jan. 1924.

Magdahl Nielsen, Johannes (ved Daaben Nielsen, Magdahl Johannes), 1862-1941, Arkitekt. F. 5. Febr. 1862 i Rærup, Lydum Sogn, d. 25. Aug. 1941 i Hellerup, begr. i Kbh. (Bispebjerg). Forældre: senere Brænderiejer Morten N. og Elise Thøgerine Jakobsen. Gift 20. Maj 1893 i Kbh. med Anna Birgitte Jørgensen, f. 26. Sept. 1869 i Norsminde, Saksild Sogn, d. 12. Marts 1934 i Kbh., Søster til Arkitekt Thorvald J. (s. d.).

Uddannelse: 3 Aar i Lære hos Møllebygger Mortensen, Ribe; Elev paa Tekn. Sk. i Odense 1880; Tegner hos Ark. Vilh. Petersen, Odense, 1882-85; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Febr. 1885, i Arkitektursk. Febr. 1891; Afgang Maj 1892; Konduktør hos H. B. Storck 1892-94 (Restaureringen af S. Nikolai Kirke), hos Hans J. Holm 1898-1906 (Det kgl. Bibl.). Stipendier: Stoltenberg 1893, 94, 95. Rejser: Italien 1893, 1912 og 1930. Udstillinger: Charl. 1891-1904, 09, 18 (7 G. m. 24 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 09; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909 ; Berlin 1910-11; Forum 1929. Udmærkelser: Akad.s Aarsmed. 1° 1909 (for Nikolaigade i Svendborg); Forskønnelsesforeningens Medaille 1923 (s. m. Thorvald Jørgensen). Embeder og Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1904, 08, 18, af Akad.raadet 1914-31; kgl. Bygningsinspektør 1912-37; Medl. af det særlige Kirkesyn og det særlige Bygningssyn.

Arbejder: Telefonstation i Svendborg (1892-93); Frk. Holsts Pigeskole, Svendborg (1893); Ligkapel paa Assistens Kgd., Svendborg (1895 s. m. K. Varming) ; Overlæge Wandalls Villa i Kogtved (1896); S. Nikolai Apotek, Svendborg (1897-98); S. Nikolai Præstegaard og Stiftelsen Kvindely, Svendborg (begge 1898); H. Adlers Fællesskole (nu Sortedams Gymnasium) (1900); Ombygning af Villaen Chr. Winthersvej 7 (1900-01) ; Bygning for Svendborg Avis og Trykkeri (1901, bombesprængt 1944) ; Villa Sydvesten, Svendborg (1901) ; Villa Zoar, Fredensborg, Landingspartiet ved Nyhavns Hoved, Villa, Kedelsmedstræde 8, Svendborg, Kirkegaardsindgang til S. Nikolai Kgd. sst. (alle 1903); Vor Frelsers Kirke i Vejle (1904-07 efter Ark. V. Kochs Død); Bibliotekshaven paa Slotsholmen (1906, s. m. Thorvald Jørgensen); Højkol ved Salten Langsø (1906); F. Webers Villa ved Christiansminde ved Svendborg samt Tuberkulosehospital og Overlægebolig sst. (alle 1906-07); Landsbiblioteket i Reykjavik (1906-09; Møblerne af Fr. Kiørboe); Gjerritsgade 20, Svendborg (1907) ; Lyngby Kommuneskole (1907-08) ; Vanløse Kirke (1907-09); Villa, Jahnsensvej 11, Gentofte (1909); +Folkehjem* i Aabenraa (Ombygning) og Portbygning til Førslevgaard (begge 1910); Alderdomshjem i Svendborg (1910-11); eget Hus, Lundevangsvej 3, Hellerup (1911) ; Juelsminde Kirke (1911-12) ; Villaerne Sølundsvej 3 og Ryvangs Allé 6 samt Hegnsmur ved Hvidkilde (alle 1912); Zions Kirke i Esbjerg og Simeons Kirke i Kbh. (begge 1912-14) ; Skovfogedstederne Nejlingehus, Maarumhus, Brødehus, Fiskebækhus og Kirkeskovhus (1913-19); Posthuset i Birkerød og Skovriderboligen Julebækhøj (1914); Chr. Holms Ejendomme Gammeltorv 14 og +Belvedere* i Taarbæk (Ombygn.), Peter Lieps Hus i Dyrehaven, Juelsminde Præstegaard (alle 1915); Lyngby Kommunes Alderdomshjem, Fuglevadvej 49 og Alderdomsboliger Lundtoftevej 20 (1916) og Høstvej 2 (1927); Traktørsted Ved Stalden, Foderhuse i Dyrehaven ved Kbh., Hus for Arkitekt Sven Risom i Juelsminde, Posthusene i Ballerup, Hillerød og Holte (alle 1916) ; Ebberødgaard (Ombygning 1916-23); Posthuset i Jyderup, Forsøgsstationen +Møllevangen* ved Springforbi (begge 1917); Posthuset paa Fejø, Strandkontrollørbolig i Humlebæk, Skovriderboligen i Dyrehaven (alle 1918) ; Virum Kommuneskole (1918-20); Skovriderbolig i Juelsminde, Ligkapel ved As Kirke i Jylland, Strandkontrollørbolig i Gilleleje (alle 1919); Juelsminde Arbejderboliger, Sæbe- og Margarinefabrik paa Palsgaard, Posthusene i Skibby og Hellerup, Frederiksborg Statsskole (Udvidelse), Vissinggaard (Hovedbygn.) (alle 1920); Juelsminde Badehotel, Lyngby Statsskole, Toldkammerbygn. i Nakskov, Posthusene i Frederiksværk og Sakskøbing (alle 1921) ; Rungsted og Birkerød Statsskoler (Udvidelser) (begge 1922); Villa, Vestageivej 29 (1922-23, præmieret 1925) ; Ombygning af Villa, Chr. Winthersvej 4 (1929); Posthuset i Søborg (1930); Vaccinationsanstalt paa Statens Seruminstitut (1933); Villa, Julie Sødringsvej 11 (1934); Fortunen ved Klampenborg (1936). Restaureringer: Æbeltoft Folkemuseum (1907-09); Anna Hvides Gaard i Svendborg (1913-14); Hornbæk Kirke (indvendigt) (1914); Lyngby Kirke (1914-16); Skern Kirke (Udvidelse og Restaur.); Kirsten Piils Kilde i Dyrehaven (1917-18) ; Palsgaard (1920); Kronborg Slot (1926-29); Hørsholm Kirke (1932); Maaløv Kirke (1938). Dekorative Arbejder: Mindetavle over Santhalmissionær Børresen i Vor Frelsers Kirke i Kbh. (1904, Medaillonen af Aug. Saabye); Lysekroner og Møblement til Det kgl. Bibl. (indviet 1906).

Magdahl Nielsen var Elev af Hans J. Holm og H. B. Storck og tillige præget af Nyrop-Tiden i Almindelighed. Navnlig i mindre Arbejder kunde M. N. lægge en smuk lyrisk Sans for Dagen. Eksempler er det noget romantiske Nikolai Apotek, Huset i Kyseborgstræde og Kirkegaardsportalen for Enden af Nikolaigade (alle i Svendborg). Han gjorde for øvrigt den sædvanlige Udvikling med fra dansk-italiensk og Middelalder til Palæstil og Barok, ligesom han forsøgte enkelte Modernismer. Af hans Restaureringsarbejder kan særlig fremhæves Kronborg. (A.)K.M.

Arch., 1898-99, 101-03 (S. Nikolai Apotek og S. Nikolai Præstegaard i Svendborg); 1899-1900, 6 (Konk.projekt til Landmandsforsamlingabygningen i Odense 1900, ikke præmieret); 1900-01, 176-77 (Konk.projekt for anden April 1801, ikke præmieret); 1902-03, 497 (Mindetavle over Santhalmissionær Børresen), 493-96 (Villa Zoar i Fredensborg), 498-500 (Forslag til Omordning af Pladsen ved Nyhavns Hoved); 1906-07, 128 (Lysekroner til Det kgl. Bibi.), 397-401 (S. Nikolaigade i Svendborg), 405-07 (3 Huse i Svendborg); 190910, 169-73 (Landsbibl. i Reykjavik); 1912-13, 489-92 (Alderdomshjemmet i Svendborg); 1915-16, 461-63 (Brønden paa Vandkunsten); 1922, 49; 1925, 165-68 (Villa); Ark. M., 1932, 21, 32-35 (om Kronborgs Restaurering); Ark U. 1941, 177 (Nekr.); K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar 1892-1912, 1912, 72-74; Skønvirke, 1916, 104-12 (Chr. Winthersvej 7); Forskønnelsen, 1922, 11 (Brønden paa Vandkunsten); 1923, 1-4 (Bibliotekshaven paa Slotsholmen); Fr. Weilbach: Kronborgs Restaurering og det gamle Krogen Slot, 1934 (Fra Fr.borg Amt, 1934, 19-29); Andreas Jensen i Akad.s Aarsberetning 194046, 1946, 12.

Magens, Johan Boye Junge, 1748-1814, Arkitekt. F. 23. Sept. 1748 i Kbh., d. 6. Juni 1814 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Tømrermester Johan M. og Magdalene Wisse (Weirs). Gift 12. Jan. 1812 i Kbh. med Clara Holst, f. 1. Okt. 1756 i Kbh., d. 13. April 1835 paa Fr.berg (gift 1° med Arkitekt Andreas Kirkerup s. d.).

Uddannelse: Besøgte Akad.; lille Sølvmed. 1766, lille Guldmed. 1767, store Guldmed. 1769; arbejdede fra 1767 paa Harsdorffs Tegnestue. Rejaer: 1780-82 Tyskland, Frankrig, Italien. Udstillinger: Salonen 1794; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1782, Medl. 1783; tit. Prof. 1793 (gældende fra 1791); Justitsraad 1799. Embeder og Hverv: Bygningskonduktør under Overbygningsdirektionen 1771-77; Bygningsinspektør 1782; Hofbygmester 1789; Søetatens Bygmester 1789; Prof. i Perspektiv ved Akad. 1799; Akad.s Kasserer 1791, 95, 1808 og 13, hver Gang for en toaarig Periode, dets Revisor 1803, 05, 07, 10 og 11.

Arbejder: Konduktør under Harsdorff ved Ombygningen af + Ottekanten* paa Fredensborg (1774-76); Projekt til en Orangeribygning (forevist Akad. 1775); Opstalt og Plan af +en saa kaldet Belvedere, som kunne anbringes ved Søe Kanten udi en smuk Egn nær ved Sundet* (forevist Akad. 1777); Projekt til en Realskole (1783, Medl.stykke, tilh. Akad.); Forbindelsesfløj mellem Fattig- og Sygebygningen paa Søkvæsthuset (1789) ; Æresport i Størrestræde (1790, Tegn. i Bymus., Stik herefter af Peder Friis); Frihedsstøttens arkitektoniske Udformning (1792-97, under N. Abildgaards øverste Ledelse, Model hertil udet. Salonen 1794) ; Øresundshospitalet i Helsingør (1794-96, nu stærkt ombygget); Restaurering af Eremitagen (1798-1800); Projekt til Chr.borgs Genopf. (1800); Magasinbygninger, Bodendachhuset paa Fr.holm (1801) ;Ombygning af Brockdorffs Palæ paa Amalienborg (1801); Ombygn. af det gamle Takkellageskur paa Nyholm til Kontorbygn. (1801); Officershuse i Nyboder (1801, 03, 07) ; Søetatens Hospital i Nyboder (1805-06, nedrevet 1900); Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.

Magens var en af Harsdorffs betydeligste Elever. Som Bygningsinspektør ledede han en Række mindre Ombygninger af Civiletatens Materialgaard, Prinsens Palæ, Odense Slot og de kgl. Præsteboliger, men størst Betydning havde han som Søetatens Bygmester. Derimod kom han ikke i nævneværdig Grad til at præge Nybyggeriet i Kbh. efter Branden 1795 og Bombardementet 1807. Hans Bygninger udmærkede sig ved en nøgtern Klassicisme, men det er dog især Frihedsstøtten, hvis Ide og Udformning skyldes ham, der vil bevare hans Navn for Eftertiden. S.L.

Utr. g. - F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 173, 191, 231; Meldahl og Johansen, 1904, 99, 101, 103, 115, 123, 134, 146; L. Swane i B. Aa.,1916, 93 og samme, sst.1921-23, 261, 263; Victor P. Christensen sst., 50, 51, 57-59; L. Swane: Abildgaard, 1926; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 84 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942.

Magerstadt, Andreas, -1645-51-, Maler, med Bopæl i Hamborg

Arbejder: Chr. IV (sign.: Andr. Magerstadt Fecit ao 1645; Fr.borg, forh. Orebygaard); Chr. IV (sign. A. M. (P) ; Gotha) ; Pr. III (usign., Frijsenborg); Kurfyrst Johan Georg (Gotha); Miniatureportræt af Chr. IV (usign., Rosenborg). - Modtog 1646 og 51 Betaling af Hoffet paa Gottorp for leverede Portrætter bl. a. Fyrstebilleder.

Henførelsen af ovennævnte Portrætgruppe til Andreas Magerstadt er sikret paa Grundlag

af det signerede Portræt _paa Fr.borg. For en anden sammenhørende Række kunstnerisk

betydningsfulde Billeder af Kongen og den udvalgte Prins fra 1638, 39, bl. a. paa Rosenborg, med Signatur A. M. sammenslynget henvises til Adriaen Muiltjes. O.A.

E. F. S. Lund, 17,1897,155,179; IV, 1912, 10; VIII, 1902, 4; Friis: Bidrag, 1890-1901, 201-02; H. Schmidt: Gottorffer Kiinstler, I ,1916 (Quell. u. Forsch. IV); O. Andrup i Ill. Tid., 1922-23, 957; samme i Fr.borgmus. Erhv., 1925, 16; samme i K. Aa., 1920, 110 og 1936, 108-10; F. Beckett sst., 1933-34, 39; R. Høeg Brask sst. 1935, 156 f.; H. Gerson: Ausbreltung u. Nachwirkung der hollånd. Malere!, 1942, 462; Kat. over Chr. IV Udst. paa Rosenborg, 1948, 19, 23, 24.

Magnus, Reidar, f. 1896, Maler, Grafiker. F. 24. Okt. 1896 i Leipzig. Forældre: Hagbarth M. fra Bergen og Johanne Knudsen fra Lillesand. Gift med Maler Vesta Lippert. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Akad. 1926-27 under Ejnar Nielsen; Grafisk Sk. e. 1926-36. Stipendier: Købke 1939. Rejser: 1930 Spanien; desuden bl. a. flere Rejser til Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928-29, 31-35, 38, 43-44; Interskandinavisk Grafik 1931 (Helsingfors), 37 (Kbh.); Tjekoslovakiet 1933, 48 (Grafik); Nordisk Grafik Union 1938 (London), 39 (Helsingfors), 48 (Stockholm); Charl. 1933-34, 39-40; Charl. Eft. 1939, 41 (Grafik); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41 ; Aksel Jørgensens Elever 1946; Nord. Kunstforb., Oslo, 1946 (Grafik), Reykjavik 1948 (Grafik); Vinterudst. 1947-48; Malmø 1947 (Grafik); Haag 1948 (Grafik); Sep.udst. 1928, 31, 34 (s. m. Sigurjón ólafsson). -

Det er især det grafiske Arbejde, Litografi, Radering og Træsnit, Reidar Magnus har beskæftiget sig med. Han har saaledes frembragt en Række kraftige og dekorative Træsnit og Farvelitografier fra københavnske Gader og Kafeer (Mappe med 12 Træsnit fra Byen 1935 s. m. Povl Christensen, Kaj Ejstrup og S. Hjorth Nielsen), hvor hans Sans for det brede, noget summariske Udtryk komme; til sin bedste Udfoldelse. 1937 udsendte han en Mappe med Model-Raderinger. Repr. i Kbst.saml. samt i Nasjonalgall., Oslo og Ateneum, Helsingfors. Efter i en lang Periode næsten kun at have udstillet som Grafiker viste Reidar Magnus sig igen som Maler paa Vinterudst. 1947-48 med en større Ophængning, navnlig af Modeller og Opstillinger.

Red.

Magnus-Petersen, Julius, se Petersen, Magnus.

Magnussen, Christian Carl, 1821-96, Maler. F. 31. Aug. 1821 i Bredsted, d. 18. Juni 1896 i Slesvig. Forældre: Postmester, Løjtnant, Krigsassessor Johan Martin M. og Anna Catarina Thiessen.

Uddannelse og Rejser: I Malerlære; opt. paa Akad. Okt. 1839; Elev med Afbrydelser til Jan. 1845; rejste efter Bissens Raad c. 1846 til Rom, hvor han gjorde Studier efter Naturen, og hvorfra han 1848 ansøgte Akad. om Rejseunderstøttelse, der nægtedes ham; 1851-52 studerede han i Paris hos T. Couture og var 1853-61 igen i Rom, hvor han har malet Genrebilleder; en Tid levede han i Hamborg som Portrætmaler og bosatte sig endelig i Slesvig, hvor han 1875 oprettede en Skole for Træskærere, C. C. Magnussens Snitteskole, der blev stærkt besøgt. Udstillinger: Charl. 1848 (3 Portrætter).

C. C. Magnussens store Samling af gamle slesvigske Træskærerarbejder (Cumberlandske Saml.) findes nu i Kunstindustrimus. i Kbh. Red.

P. Krohn i T. f. Kunstind., 1894, 138 ff.

Magnussen, Erik, f. 1884, Sølvsmed, Tegner. F. 14. Maj 1884 paa Fr.berg. Forældre: Mag. art., Forf. Johannes Julius Claudi M. og Hedvig Charlotte Claudine Sommer. Broder til Fritz M. (s. d.). Gift 13. Se pt. 1941 i Skovshoved med Esther Margrethe Franck, f. 13. Okt. 1895 i Kbh., D. af Klejnsmedemester Frederik Wilhelm F. og Cathrine Frederikke Jensen.

Uddannelse og Rejser: Elev i Onkelens Kunsthandel, Winkel &, Magnussen, 18981901; modellerede omkr. 1901 c. et halvt Aar hos Stephan Sinding; lærte 1902 i 3 Maaneder Ciselering hos Guldsmed Viggo Hansen; opholdt sig 1904 et halvt Aar i Hamborg og studerede i Kunstindustrimuseet her Metalteknikken i japanske Parerplader; besøgte under Ophold i Berlin omkr. 1907-09 Kunstgewerbeschule og lærte her en Tid Ciselering hos Prof. Otto Rohloff; 1925-39 i U. S. A. (med Besøg i Danmark 1927); fra 1939 i Danmark. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1925. Udstillinger: Gentagne Sep.udst. hos Winkel & Magnussen, første Gang April 1901; deltog i Udst. af moderne dansk Kunsthaandværk i Kunstindustrimus. 1901, 04 og 07; Berlin 1910-11; Sep.udst. 1918 (hos Kleis, s. m. Siegfried Wagner); Charl. 1919 ; Salon d'Automne, Paris, 1922 ; Rio de Janeiro 1922 (s. m. Hofjuvelerer Peter Hertz); Metropolitan Museum of Art 1926, 27 og 37 (alle 3 Udst. af moderne Sølv); Society of Arts and Crafts, Detroit, 1927; American Decorators Show, The Arden Studio, New York, 1928; The Art Center, Fine art and design, New York, 1930; Modern industrial and decorative art, Brooklyn Museum, New York, 1931; The Architeotural League of New York, Grand Central Palace, 1932; Contemporary and handwrought silver, Brooklyn Museum, New York, 1937; Sep.udst. i Kbh. 1940 (Ole Haslund). Stillinger: Eget Værksted Okt. 1909-12 (Klosterstræde 8); ansat hos Bing & Grøndahl 1912-13; derpaa atter eget. Værksted (Hyskenstræde 9); virkede 1920 en Tid som Fotograf; 1921 knyttet til P. Ipsens Enke (Metal- og Lakglasurer); arbejdede 1922 med Sølv for Hofjuvelerer P. Hertz; 1925-29 Leder af den kunstneriske Afd. hos The Gorham Silver Company, Providence, Rhode Island; 1932 eget Værksted i Chicago, 1933-38 i Los Angeles.

Erik Magnussen hørte ved Aarhundredets Begyndelse til vor Sølvkunsts Pionerer. Uden nogen egentlig Uddannelse begyndte han som 17-aarig at tegne Smykker. De første Aar arbejdede han navnlig under Paavirkning af René Lalique og benyttede som denne Motiver fra Insektverdenen i sine Spænder, Hattepinde, Kamme, Brocher m. m. Ligesom hos Georg Jensen og Mogens Ballin indarbejdede han med stor Opfindsomhed Halvædelstene som fx Maanestene, Turkis el. lign. i sine

Smykker, saaledes at de forekom naturligt tilhørende Motivet (fx Maanestene som Bob-

ler fra Fiskenes Mund). Ekspl. af hans mest typiske Sølvarbejder fra disse Aar (1907-19)

findes i Kunstindustrimus. I et Par Aar tog Bing & Grøndahl M. i sin Tjeneste, og her gav

han Tegning til Vaser monterede i Sølv, som en Tid lang var kommet pas Mode (3 Vaser i

Kunstindustrimus.). Under første Verdenskrig, da han atter var kommet i Gang i egen

Sølvsmedie, arbejdede han med Korpusarbejde og Bestik og udførte 1917 et stort Spise-

stel i Sølv for en Privatmand (afb. Skønvirke 1917, 47-48). Dette blev da ogsaa hans Spe-

cialitet i Amerika, hvor M. 1925 rejste over for at bryde sig en Bane. Han fik hurtigt An-

sættelse i det store Sølvfirma Gorham Comp. som Leder af dets kunstneriske Afdeling, og

under Arbejdet her udviklede han en amerikaniseret Stil med et stærkt modernistisk Præg (Kaffestellet: The Lights and Shadows of Manhattan). I Los Angeles udførte M. foruden Sølvarbejder enkelte Elfenbensskulpturer. Et af hans Hovedarbejder fremstillende Øen Cypern, med Venus' Fødsel, er skaaret af Topstykket af en afrikansk Elefanttand, monteret i Kobber og Guld og sat i en Ibenholtssokkel (1934, Privateje i Amerika). Et Elfenbensarbejde har M. skænket Kunstindustrimus. i Kbh. Siden sin Hjemkomst lige før anden Verdenskrig har M., tvunget af Materialemangel, væsentligst arbejdet med Smykker, i hvilke han viser en udpræget Aktualitetssans (De fem Svaner, Der rider en Konge). M.B.

B. Hannover i T. f. Ind., 1904, 225-26; alt. 1907, 271 (Afb.); Herman Bang i Verdens-Spejlet 29. Dec. 1907, 263; Ill. Tid., 1915-16, 618; Hver 8 Dag 10. Sept. 1920 (Int.); Kay Bojesen i Nyt T. f. Kunstind., 1940, 100; Hus og Hjem, 1941, Nr. 12, 367. - Berl. Tid. 5. Juni 1927 (Int.); 11. Juni 1940 (K. Flor); 14. Maj 1944 (Int.); Pol. Søndag 26. Nov. 1933; 24., 25., 27. og 30. Maj 1939 (Polemik ml. Erik Magnussen og Vilh. Slomann); 14. Maj 1944 (K. Borchsenius); Soc. Dem. 31. Maj 1937; Nat.tid. 5. Juni 1940; il. Maj 1944 (Int.); Aftenbl. 12. Maj 1944 (Int.).

Magnussen, Fritz Julius August, 1878-1920, Journalist og Filminstruktør, Maler. F. 13. Sept. 1878 i Kbh., d. 15. April 1920 sst., begr. sst. (Vestre). Broder til Erik M. (s. d.). Gift 1° 12. April 1902 i Kbh. med Forfatter Edith Nebelong, f. 23. Febr. 1879 i Kbh., D. af Hofmedicus, senere Professor Carl Henrik Horn N. og Harriet Kiellerup. Ægteskabet opløst. 2° 1904 i Kbh. med Anna Sophie Lorenze Petersen (se Magnussen, Lorenze). 3° 18. Okt. 1918 i Kbh. med Johanne Cathrine Jensen, f. 9. Nov. 1889 i Aalborg.

Fritz Magnussen blev som ung Tegner ved +Dannebrog< ; efterhaanden Journalist sst.; 1910 overgalet til +Riget*, hvor han var Redaktør en kort Periode 1913. Derefter rejsende Journalist, endelig Filminstruktør og -forfatter, fra 1917 ansat ved Astra. Film i Kbh. Litterært Arbejde: Det blonde og det sorte (1914, svensk Udg. 1918). Som Maler var F. M. Elev af J. F. Willumsen og Johan Rohde. Han udstillede 1904 paa Charl. et

Portræt af Broderen Sølvsmeden Erik Magnussen og paa De Afvistes Udst. 1905: Por-

træt af min Hustru. Red.

Magnussen, Anna Sophie Lorenze,1876-1944, Maler. F. 22. Dec. 1876 i Kbh., d. 3. Okt. 1944 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Grosserer Laurits Peter Oluf Petersen og Magdalene Kirstine Jensen. Gift 1904 i Kbh. med Journalist og Filminstruktør, Maler Fritz M. (s. d.). Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Dimitt. fra S. Chr. Jensens Tegnesk.; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder Jan. 1897, Elev til Febr. 1900 i Modelsk. Forb.kl.; har desuden besøgt Malerskoler i München, Rom og Florens. Rejser: 1899 Paris- München; 1902-03 Rom, Florens. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1917-19, 27 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Lorenze Magnussen har malet Portrætter og Opstillinger og har udstillet dekorative Arbejder (bl. a. Puder). Fra c. 1920 til c. 1930 underviste hun paa Bizzie Høyers Tegneskole. Red.

Magnussen, Rikard Robert, 1885-1948, Bhgr. F. 2. April 1885 i Kbh., d. 26. Maj 1948 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Bogholder Sophus Oscar M. og Christiane Maria Weybøll. Gift 10. Juli 1912 i Hellerup med Ellen Reck, f. 6. Maj 1879 i Kbh., D. af Ingeniørkaptajn, Fabrikant Anders Borch R. og Marie Johanne Jacobine Qvist.

Uddannelse: Student 1903; cand. phil. 1906; Elev af Elna Borch 1903, af Stephan Sinding 1904 (c. 8 Mdr.); arbejdede 1904-05 og senere (bl. a. 1911-12) i Vilh. Bissens Atelier i Materialgaarden. Stipendier: Bielke 1917, 19. Rejser: 1922 Tyskland; 1939 Holland. Udstillinger: Den frie Udst. 1905-07; Charl. 190833 (15 G. m. 20 Arb.); 18. Nov. Udst. 1921, 27; For. for nat. Kunst Jan. og Dec 1947, 48 (Mindeudst.). Stillinger og Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charlottenborg 1918, af Best. for Dansk Billedhugger-Samfund (tillige Næstformand), samt Kunstnerfor. af 18. Nov. og For. til Hovedstadens Forskønnelse 192842 (Formand 1929-34) ; Sekretær i For. for nat. Kunst fra 1931, Redaktør af denne Forenings Blad + Dansk Kunst* og Kunstbøger fra 1931; Medl. af Indenrigsministeriets Udvalg ang. Monumenter og Skulpturer i Rosenborg Have fra 1932; Kunstanmelder ved København 1920-26 og siden Medarbejder ved Nationaltidende og andre Dagblade.

Arbejder: Statuerne Munken og Evighedsfuglen (Gips, udet. 1908) og Martin Luther (Gips, 1915); Gruppen Den gode Hyrde (Gips, 1919, opstillet 1930 i K.F.U.M.s Soldaterhjem); Afholdsmonumentet (for Lærer O. Syversen) (Granit, 1914, Fælledparken) ; Monumenter for Fr. Ditlev Reventlow (1916, Bronze og Granit, Horslunde), Kammerraad Chr. Christensen (Marmorrelief paa Sandstenssokkel, opst. ved Hørsholm Slotspark), Harald Kidde (1922, Granit med Portrætrelief, Nørreskov ved Vejle), Emil Piper (1928, Granit, Kgs. Lyngby), Dronn. Sophie Magdalene (1932, Bronze, Hørsholm Slotspark), Fr. VIII og Dronn. Louise (1938, Bronze og Sandsten, Charlottenlund Park), Grev Chr. Moltke, Lystrup (1942, Vallø Slotspark); Herme af Dr. William Sørensen (udst. 1919, Gipsoriginal i Zoofysiologisk Laboratorium, i Sandsten paa Solbjerg Kgd.). Portrætbuster: Jacob Texiére (1907, Gips); Juliette Price (1910, Marmor, Det kgl. Teater); Biskop Skat Rørdam (1911-12, Gips); Prof. Aug. Krogh (1918, Bronze, Zoofysiologisk Laboratorium); Etatsraad C. A. Olesen (1921, Bronze, De ,danske Spritfabrikker); Harald Kidde (1925, Gips); Søren Kierkegaard (1929). Portrætrelieffer: Edvard Grieg (1910-19, Gips, Norges Hus); Georg Zoéga (1927, Gips, efter Thorvaldsens Tegn.); Søren Kierkegaard (1929, Gips); Olfert Ricard (1930, Gips); Thorvaldsen (1930, Gips); C. A. Olesen og Landstingsmand C. Tvede (begge 1933, Bronze, Det danske Studenterhus, Paris). Litterære Arbejder: Janus la Cour (1928) ; Carl Bloch (1931) ; Billedhugger-Minder (1933); Liljer og Konvolvolus (Digte, 1936); Thorvaldsens Livsanskuelse (1936); Godfred Christensen, I-II (193941); Konvolvolus og Immorteller (1941); Søren Kierkegaard set udefra og Efterskrift hertil: Det særlige Kors (begge 1942); i For. for national Kunsts Serie +Danske Kunstnere*: Ellen Hofman-Bang (1935); Chr. Mølsted (1935); Svend Hammershøi (1936); Vilh. Arne. sen (1945). Artikler til Nationaltid. m. fl. Blade og Gads danske Mag., Ill. Tid., Det nye Danmark, Skønvirke, Samleren (Det religiøse Gennembrud i Thorvaldsens Ungdomsliv i III-IV, 1926-29); Medarbejder ved 3. Udg. af Weilbachs Kunstnerleksikon.

Rikard Magnussen blev som Billedhugger opdraget i en streng Naturalisme af Stephan

Sinding og Vilh. Bissen, men en Naturalisme, som lagde Vægt paa Skildringen af menne-

skelige Følelser og havde let ved at alliere sig med dekorative Bestræbelser. Dette stemte

ret nøje med R. M.s personlige Anlæg. Hans Interesser var især en religiøs Søgen og For-

dybelse i Menneskers Psyke. Ved Siden af de Lejlighedsopgaver, der stilledes ham (Min-

desmærker og Mindestene med Portrætter), kom hans væsentlige Indsats til at ligge paa

Portrættets Omraade, og der ses en stigende Interesse for en dekorativ Stilisering. Hans

mest personlige Værker blev vistnok Hermen af Zoologen William Sørensen, hvor det lyk-

kedes ham at give en indtrængende Skildring af en fribaaren Personlighed i en overbevi-

sende plastisk Form, og Kolossalbusten af Søren Kierkegaard, der er et Rekonstruk-

tionsforsøg paa Grundlag af aarelange Studier med stærk Vægt paa dekorative Virkninger.

S. S-z.

Rik. Magnussen: Billedhugger-Minder, 1933; Dag. Nyh. 1. April 1935; Børsen og Berl. Tid. 2. April 1935; Pol. og Berl. Tid. 1. April 1946; Nat.tid. 28. Maj 1948 (Sig. Schultz).

Mahrenz, d. 1791, Stempelskærer. D. 15. April 1791 i Altona.

Virkede som Stempelskærer i Slesvig og blev 24. Juni 1789 ansat som Stempelskærer ved Mønten i Altona. Han har signeret Speciedalerne 1788-90 og en Spillejeton. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893; H. H. Schou: Beskrivelse af danske og norske Mønter 1448-1923, 1928; J. Wilcke: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler 17881845, 1929.

Mahs, Balthasar, -1698-1703-, Maler. Fik 1698 Bestalling som Hofmaler paa Gottorp og

leverede baade Skilderier og almindeligt finere Malerarbejde. 1703 udbetaltes der ham 70

Rdl. for et Maleri i fuld Størrelse af Æneas bærende Faderen Anchises ud fra Trojas Brand. O.A.

Haupt, 111, 1889, 24 (Maas); Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V.).

Mahsius, Balthasar, se Masius, Balthasar.

Mainot, Benoit, -1740-, Marmorerer fra Namur eller Amsterdam, fik 12. Nov. 1740 Pas

til Kbh. s. m. 5 andre Marmorerere. RØ.

Utr. K.

Maioli, Elisa, se Boglino, Elisa Maria.

Majestatis-Mester, se Tryde-Mester.

Maleho (Maleha), se Malgoc.

Maler, Hans, -1549-78-, Stenhugger.

Mester Hans Stenhugger i Roskilde udførte 1564 for Kongen en nu tabt, men af Billeder kendt Gravsten over Corfitz Ulfeldt til Kbh.s Vor Frue Kirke, og 1570 huggede Hans Maler i Roskilde en Sten over Knud Læsemester i Sorø (bevaret). Med disse Holdepunkter kan det fastslaas, at H. M. o. 1550-78 har ledet et Stenhuggerværksted i Roskilde, der har dækket Forbruget i Domkirken og i alt frembragt c. 110 Sten, hvoraf godt 40 med Portrætfigurer; det har haft Kunder ikke blot paa Sjælland, men ogsaa i Skaane og paa Fyn. Mesteren har sikkert lært sin Kunst i Tyskland; tekniske Ejendommeligheder som de gennemarbejdede Øjne (med sort Fyld i Pupillerne) afviger fra Forgængeren Martin Bussert (s. d.). Men han har dog i sine unge Dage ladet sig paavirke af Bussert, efter hvis Udkast han synes at have hugget Hans Billes Sten i Ø.Egede.

Blandt hans første Arbejder kan i øvrigt nævnes en Bygningstavle paa Svanholm og en Gravsten i Ruds-Vedby, begge fra 1549, samt en Sten i Visby Domkirke paa Gotland med Dødsaar 1549. Hans karakteristiske, harniskkIædte Krigertype findes tidligst paa Roskilde-Stenen over Herolden Franciscus Rispanier, d. 1553. Den store Værkstedsproduktion, der tog Fart hen imod 1560, førte til en Skematisering af Figurerne og deres anevaabenfyldte Indramning; trods Livfuldhed blev Skikkelserne en Tid meget undersætsige, men sikkert med Støtte i Tegninger af en Kontrafejer rettedes senere denne Fejl, og Arbejder som den skaanske Skarhult-Sten fra 1566 over Sten Rosensparre og Mette Rosenkrantz og den mægtige Trefigursten i Svindinge paa Fyn over Christoffer Valkendorf og hans to Brødre er virkningsfulde Relieffer. Med dekorativ Fantasi forstod H. M. ogsaa at variere sine Vaaben- og Indakriftsten, der er bevarede i usædvanligt stort Tal, og hvis Stilpræg viser skiftende Faser af Ungrenæssancen, til Slut med Indblanding af Kartoucher. Klassisk, regelret Arkitektur lærte M. aldrig at beherske, men han formaaede dog at hævde sit Gravstensværksteds Position helt op imod 1580. I sine sidste Aar synes han at have samarbejdet med en Efterfølger (se Roskilde-Successor).

C.A.J.

Uno Otterstedt: Från Gotik till Renåssans, 1929 (Roskildemästar); J. W. Hammer: Visby domkirke gravstenor, 1933, tvl. 28 (uden Navns Nævnelse); Danm. Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff.; V., Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-35, 1069; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Trykning).

Malgoc (Malche, Malcho, Malgo), Claus Poul, -1774-, Maler (?). Forældre: Malersvend Poul .(Jochum) M. og Kirstine Samsing (gift 2° med Maler Peter Karmarch, s. d.). Broder til Simon M. (s. d.). Gift med Johanne Margrete Bigom, f. c. 1745, begr. 2. Maj 1783 i Kbh.

Claus Poul Malgoc benævnes ved Broderen Hans Just Malgoc's Skifte 1774 som Maler i

Modsætning til den tredie Broder Simon Malgoc, der benævnes Skildrer. Dersom han over-

hovedet har virket som Kunstner, kan han have besøgt Akad. paa samme Tid som Simon

M. og have vundet en eller flere Sølvmed. 1762-66 (se under Simon M.). T.H.C.

Utr. g.

Malgoc (Malche, Malcho, Malgo), Simon, 1745-93-, Maler. Døbt 15. Febr. 1745 i Kbh., .d. efter 1793. Broder til Claus Poul M. (s. d.).

Uddannelse: En Malgoc besøgte Akad. fra 1759 - det oplyses ikke, om det er Simon eller Broderen Claus Poul M. (s. d.) - og erhvervede 1763 2 Gange lille Sølvmed., 1764 og 66 store Sølvmed.; Simon M. nævnes 1761 i Frihaandssk. og erhvervede 1767 lille Guldmed., men opnaaede trods gentagne Forsøg ikke store Guldmed. Rejser: 1773 s. m. N. Abildgaard til Rom, og skal 1776 s. m. Jens Juel til Fods være kommet til Paris; derfra 1777 s. m. denne og J. F. Clemens til Svejts, hvor han vistnok er forblevet til efter 1781; senere (derfra?) til England, hvor han var virksom i 1790'erne og antagelig er død i Fattigdom.

Arbejder: David salves af Samuel (Maleri 1767, lille Guldmed., tilh. Akad.); 5 Landskabsraderinger (dateret 1775-76) og Urania (1776), antagelig alle udført i Rom; 2 Landskabsmalerier fra Geneve (1778, Privateje, Svejts); 2 Stik af Genthods Have (1780-81, s. m. Kobberstikkeren Jean Lacroix) ; Maria Theresia Louise af Savoyen-Carignan og Dronning Marie Antoinette (1794) (begge i Sortkunst efter Hickel) ; Et Æsel (Mezzotinte efter Morland; udkom i London 1804); Tegning (Svejtserhuse), Raderinger og Kbst. i Kbst.saml.

Malgoc arbejdede vistnok nogle Aar hos Mandelberg, hvor Clemens traf ham og (if. Ficks Meddelelser) skal have kaldt ham et +maadeligt Subject*. I England samarbejdede han i 1790'erne med Ægteparret Prestel (et tysk Kobberstikkerpar, bosat i England). Han illuminerede selv sine Stik. Da Clemens traf ham her 1792-93, levede han i Fattigdom. Hans Landskaber har i Svejts i nyere Tid opnaaet rosende Omtale. T.H.C.

Jules Crosnier i Nos anciens, VIII, 1908; Henny Glarbo i K. Aa., 1924-25, 49; L. Swane: Abildgaard, 1926; samme: Clemens, 1929; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, 1935, 200; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Genova, XXI, 1943, Pl. 20.

Malinowski, Arno Johannes Franz, f. 1899, Bhgr. F. 3. Aug. 1899 i Kbh., S. af Smed Theophil Franz M. og Louise Caroline Reinbothe. Gift 23. Dec. 1921 i Kbh. med Hedvig Elisa Madsen, f. 2. Sept. 1898 i Kbh., D. af Tømrer Jens M. og Karen Eline Jørgensen.

Uddannelse: I Lære hos kgl. Hofgravør S. Lindahl 1914-19, blev Svend; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. og opt. Sept. 1919; Elev til Foraaret 1922 under E. Utzon-Frank. Stipendier: Udst.fonden ved Charl. 1925, 27, 28; Ronge 1925; Eibeschutz 1925, 30; Hjelmstjerne-Rosencrone 1932, 35; Alexander Foss' Fond 1933; Lauritz Andersens Fond 1933; Carl Jul. Petersen 1935. Rejser: 1925 og 30 Paris; 1933 Berlin og London. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1920-22, 27, 32-34, 39; Charl. 1921-48 (25 G. m. 67 Arb.); Charl. Eft. 1922, 35; Paris 1925; Brooklyn 1927; Forum 1929; Stockholm 1942; Utzon-Frank og hans Elever 1913. Udmærkelser: Sølvmed., Paris, 1925 (Keramik); Eckersbergs Med. 1933 ; Carlsons Pr. 1936. Stillinger og Hverv: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1921-35, ved Georg Jensens Sølvsmedie 1936-44; Lærer ved Kunsthaandværkerskolen 1934-39; Medl. af Best. for Bhgr.for. 1930-33 og for H. C. Andersen Selskabet; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1931 og af Censurkomiteen for Kunstn. Eft. 1934-35, 37-38.

Arbejder. Statuetter i Porcelæn: Rokokopige (1922); Amor og Bierne (1923); Balidansermde (1924); Balidreng (1926); Flora (1926); Diana paa Hjort (1928 Eckersbergs Med. 1933); Bruden (1929) ; David med Goliaths Hoved (Celadon, 1932); De 5 Verdensdele (5 Kvindestatuetter, 1935-36) ; Montre med forsk. Arbejder (udsi. 1936, Carlsons Pr.). Bronze: Pige mad Spejl (udst. i Bronze 1938); Susanne for Raadet (udst. i Plastelina 1940). Relieffer: Portræt af Sølvsmed Georg Jensen (Bronze, 1940) og af Jeppe Aakjær (udst. i Bronze 1947); 2 Relieffer til Chr.havns Vuggestue og Daghjems Fagade (1934). Medailler o. a. Arbejder: H. C. Andersen Mindemedaillen (1932, Biscuit); Holberg Medaillen (1933); Georg Galster Medaillen (1945); Urner til Søndermark Krematoriets Facade og flere Springvandsfigurer i Chamotte-Stentøj (1932-33); Døbefont og Altersæt i Sølv til Skive gl. Kirke (1936); Smykker til Georg Jensens Sølvsmedie (bl. a. Kongemærket 1940); Modeller til Just Andersen (Diskometal). Repr. med Keramik i Nationalmus., Stockholm, samt i Museer i Lyon, New York, Stoke-on-Trent, London, Chicago; desuden Arbejder i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling i Nationalmus. i Kbh. og i Medaillesamlingen i Det historiske Museum, Oslo.

Allerede ved sin Optagelse paa Akademiet havde Arno Malinowski en udpræget Manér,

der paa Forhaand maatte bestemme ham som Bronzeskulptør eller for dekorativ Kunst. Det

lykkedes Utzon-Frank i betydelig Grad at fjerne den maniererede Tendens hos ham, og paa

Den kgl. Porcelainsfabrik udviklede han selv disse Anlæg til en raffineret Porcelænsstil i en

anselig Produktion af Statuetter. De udførtes dels i hvidt Porcelæn med enkelte markante,

men dæmpede Underglasurfarver (Balidanserinde), dels helt hvide i Biscuit eller blanc de chine (Amor og Bierne, Flora). Med dem vandt han en uomtvistelig Sejr paa Verdensudst. i Paris 1925, og de hører til Decenniets bedste Frembringelser inden for dansk Porcelæn. Efter at have forladt Fabrikken viste han lige saa sikre Evner for Sølv i sine Smykker til Georg Jensens Sølvsmedie. Ved Siden af har han stadig opretholdt en privat Produktion af bredere Karakter (Statuetter, Portræthoveder, Relieffer, Medailler, m.m.), mest i

Bronze. S.S-z.

Nyt T. f. Kunstind., 1931, 182 (Gravurner); Fr. Dalgas i Tilsk., 1932 11, 103-04, 107; V. Sten Møller i Nyt T. f. Kunstind., 1943, 6-7; A. Malinowski sat., 1943, 38 (Om Smykker) og 1945, 39-40 (En Genoplivelse af Kunsthaandværket).

Malling, Johannes, 1877-1918, Maler. F. 11. Nov. 1877 i Helsinge, Fr.borg Amt, d. 10. Dec. 1918 i Jordrup, begr. i Birkerød. Forældre: Kapellan i Helsinge, senere Valgmenighedspræst i Odder Jens Vilhelm M. og Sophie Johanne Conradine Holm. Gift 12. Juni 1903 i Borre med Ingeborg Dorothea Lund, f. 26. Sept. 1880 i Hornum Sogn Randers Amt, d. 1. Marts 1945 i Kbh., D. af Sognepræst, senere i Borre Theodor Otto Christian Diderik L. og Ingeborg Andrea Petra Weismann.

Uddannelse: I Malerlære hos Malermester Alexandersen, Horsens; blev Svend 1896; dimitt. fra F. Vermehrens Tegnesk. ; opt. paa Akad. Juni 1897; Elev til Jan. 1902; har arbejdet som Dekorationsmaler ved Aarhus nye Teater under K. Hansen Reistrup samt en Vinter paa Det kgl. Teaters Malersal under Thorolf Pedersen. Stipendier: K. A. Larssen 1903. Rejser: 1902 Tyskland og Svejts (med ministeriel Understøttelse); 1903 Italien (Florens, Rom, Neapel, Pompeji); 1904 Studierejse til danske Kirker (med ministeriel Understøttelse). Udstillinger: Charl. 1912 (Dekorationsskitser og Fotografier). Stilling: Tegnelærer ved Roskilde Højskoles Vinterskole 1908; Konservator og Kirke-Restaurator ved. Nationalmuseet.

Arbejder: Kalkdekorationer til Højerup Kirke, Koret i Sindal Kirke, Valgmenighedskirken i Odder, Astrup Kirke samt til Raadhuset i Lemvig; har restaureret og dekoreret bl. a. Herregaarden Bøgsted og Borgmestergaarden i Den gamle By i Aarhus; af Restaurerings- og Konserveringsarbejder kan i øvrigt nævnes: gotiske Altertavler i Rom og Fjaltring Kirker, Prædikestolen i Græshave, Valløby, Tørring og Nørlem Kirker, Prædikestol og Altertavle i Ferring Kirke, Prædikestol i Vandborg og Sindal Kirker samt Krucifiks (af Claus Berg) i Skamby Kirke; har desuden udført en Altertavle: Opstandelsen (1914) til Tørring Kirke. Red.

Fortid og Nutid, 1921, 195.

Malling, Peder, 1781-1865, Arkitekt. F. 22. Dec. 1781 i Kbh., d. 3. Maj 1865 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Senere Gehejmestatsminister Ove M. og Christiane Beck. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad., hvor han avancerede fra første til anden Arkitektursk. Jan. 1798; lille Sølvmed. Marts 1798, store Juni 1800; lille Guldmed. Aug. 1801; med Stipendium fra Kongen søgte han videre Uddannelse i Altona under C. F. Hansen. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1810, forlænget 1812 for 2 Aar. Rejser: 1811-15 Rom med Ophold i München og Berlin. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1815, Medl. 1818; tit Prof. 1817. Embeder og Hverv: Konduktør under Slotsbygningskommissionen ved Chr.borg og Raadog Domhuset 1804; Stadsbygmester 1809 til sin Død; Søetatens Bygmester 1815.

Arbejder: Taarnet paa Bringstrup Kirke, Ringsted Herred (1814-18); Sorø Akademi (første Projekt 1816, opf. 1822-27); Ny Universitetsbygning paa Frue Plads (første Projekt 1819 henlagt; nyt Projekt godkendt 1829, Bygn. opf. 1831-36, men ikke fuldført af M. selv); Rektorbolig til Roskilde Katedralskole (1821) ; Borchs Kollegium (1823-24) ; Projekter til Slagterboder ved Nikolaj Taarn (1. Projekt 1823, 2. Projekt 1826, 3. Projekt 1830) ; deltog 1851 i Planlæggelsen af Nyholm som Erstatning for Gammelholm. Tilskrivninger: Landstedet Søholm ved Lyngbyvej (omkr. 1802). Restaureringer: Frelsers Kirke (1815-16); Aalborg Bispegaard (1819-20); Helligaandskirken (især det indre) (1845-46) og Helligaandshuset (1847-48). Dekorative Arbejder: Tegning til Tordenskiolds Sarkofag og Monument i Holmens Kirke (1817, udf. 1818-19 af N. Dajon).

Mallings Stil var oprindelig præget af C. F. Hansen, men hans Bygninger i Empirens Stil, bl. a. Sorø Akademi og Borchs Kollegium, har dog en personlig Karakter. Han blev paavirket af Nygotikken, og hans Hovedværk, Kbh.s Universitet, er en Blanding af klassicistiske og middelalderlige Stilelementer. Han kom ikke selv til at fuldføre det, da det paa Grund af den indvendige Udsmykning kom til et Brud mellem ham og Konsistorium. M.s Interesse for den middelalderlige Arkitektur

fik banebrydende Betydning, idet han er den første herhjemme, der i store Opgaver be-

nytter sig af den før saa foragtede Stilart: Gotikken. Sine sidste Aar henlevede han som

en Særling. S.L.

H. N. Clausen i Dansk Ugeskrift, 1835, Nr. 190; L. Engelstoft og E. C. Werlauff: Kbh.s Universitets Bygnings Hist., 1836; H. N. Clausen: Optegnelser om Mit Levneds og min Tids Hist., 1877, 191-93; E. Hannover: Eckersberg, 1898, 82-83; samme: Constantin Hansen, 1901, 95 f., 149; Heinrich Hansen: Bygn.kommissionens Hist., 1906, 33-42, 77; Fr. Schiøtt i Arch., 1916-17, 90-92 (jfr. Heinr. Hansen og Carl Petersen sst. 107 og 115-16); Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, 11, 1920, 45, 49; Tyge Hvass i Arch., 1925, 131-42; H. O. Olrik i Dag. Nyh. 4. Sept. 1926 (Akad.bygn. i Sorø); M. Mackeprang i Sorø, II, 1931, 291311; Svend Dahl: Universitetsbibliotekets Bygninger gennem Tiderne, 1932, 40-41; Skat Årildsen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1935, 456; C. Elling: Kbh.s Universitet og dets Bygmester Peder Malling, 1939; Fr. Weilbach i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II, 1943, 94; C. Elling: Det klassiske København, 1944, 29-31, 40-42; Otto Norn: Nikolaj Taarn, 1945.

Malthe, Rasmus Secher (Sakker), 1829-93, Bhgr. F. 21. Nov. 1829 i Randers, d. 6. Maj 1893 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Købmand, Tømmerhandler, senere Stadsfæstemand Johan Jacob Sejer M. og Maren Kirstine Christensen. Gift 1859 med Hertha Rosaline Cathrine Guldborg, f. 28. Juni 1837 paa Marienberg, Købelev Sogn, d. 2. Juli 1891 paa Fr.berg, D. af Proprietær Peter Jensen G. og Sophie Cecilie Magdalene Antoinette Jessen.

Uddannelse: Arbejdede i H. W. Bissens Værksted fra 1844; opt. paa Akad. Okt. 1845; i Gipssk. Jan. 1850; lille Sølvmed. 1851, store 1852. Udstillinger : Charl. 1849-53, 55, 57, 59, 61, 63, 69-70, 73, 75, 82, P5, 88 (17 G. m. 31 Arb.).

Arbejde : Moderkærlighed (1857, indsendt til Konk. om Neuhausens Pr. uden at blive antaget, 1858 udført i Marmor til Fr. VII); Engel med Palmegren (Gipsrelief, Aalborg Mus.); Agnete og Havmanden (Medaillonrelief, Gips, tilh. Randers Mus., dep. Statsskolen); udførte i øvrigt hovedsagelig Buster og Portrætmodailloner bl. a. Buster af Fr. VII (Bronze paa Granitsokkel, 1870, Torvet i Stubbekøbing, Gipsekspl. i Ribe Mus.), Fuldmægtig Lorentzen (1852), Lensgrev C. E. M. Holstein Ledreborg (Gips, 1870) (begge Ribe Mus.) og Dyrmaler Wilhelm Zillen (udst.1870) ; ledede i adskillige Aar Marmorarbejdet i H. W. Bissens Værksted; udførte dekorativt Billedhuggerarbejde til forskellige Bygninger, bl. a. S. Johannes Kirke, Kbh. (Basrelieffer), Fr.borg (Sandstenshoveder), Det kgl. Teater og Glyptoteket.

I Aalborg Museum findes adsk. Skulpturværker i Gips af Thorvaldsen (heriblandt et Par Originalmodeller fra Ungdomstiden) og andre Kunstnere (bl. a. H. W. Bissen), som er skænket Museet af Malthe. Sammen med J. A. Jerichau restaurerede han Terrakotta-Ekspl. af Johannes-Gruppen fra Frue Kirkes Portal (findes nu i Aalborg Mus.). Han udgav 1875 en polemisk Pjece: Kunstakademiet og Thorvaldsens Arbejder. Et Bidrag til dansk Kunsthistorie. Red.

Henning Gran: Julius Middelthun, 1948.

Mandelberg, Johan Edvard, 1730-86, Maler. F. 22. Jan. 1730 paa Havet mellem Livland og Stockholm, d. 8. Aug. 1786 i Kbh., begr. paa Nic. Kgd. Fader: Maler M. Gift 26. Maj 1781 i Kbh. med Anna Margretha Meyer, døbt 7. Nov. 1751 i Kbh., d. 5. Maj 1823 sst., D. af Menig Frederik M. og Anna Catharina Dorothea Lange.

Uddannelse, Rejser m. m.: M.s Interesse for Malerkunsten synes vakt i Faderens Lakererværksted i Stockholm. Under Besøg paa Drottningholm skal Philip Lemkes. topografiske Slagbilleder have vakt hans særlige Forkærlighed for Bataillemaleriet. Svenske Velyndere (bl. a. Carl Hårleman) understøttede ham, saa han 1752 s. m. den danske Stipendiat, Medailløren M. G. Arbien kunde begive sig til Paris for videre Uddannelse. Introduceret i de ledende franske Kunstkredse (Boucher, Cochin, van Loo, Massé) af bl. a. Roslin blev han særlig protegeret af den berømte Kunstforsker Grev Caylus. Med Talent kopierede han bl. a. hos Boucher (Hyrdescener o. 1.) og i Louvre (især Slagmalerier af Tempesta, Salvator Rosa m. fl.). Takket være Arbien knyttedes M. tillige til danske Kredse, især den formaaende Wasserschlebe, som med Støtte af Pilo udvirkede, at der 1754 bevilgedes ham en kgl. dansk Understøttelse dels til Forlængelse af Parisopholdet, dels til en paafølgende Italienrejse, mod at han derefter vilde træde i den danske Konges Tjeneste. 1755 drog han til Rom, blev støttet af Direktøren for det franske Akademi Natoire, men dyrkede især Omgang med Winckelmann, Raphael Mengs, Pompeo Batoni og navnlig Jobs. Wiedewelt, med hvem han sluttede et nært og varigt Venskab. Kopierede Raphael Mengs, Claude Lorrain, Poussin, Salvator Rosa m. fl., tegnede flittigt Frihaandsskitser af enhver Art, bl. a. under Udflugter i Roms Omegn. Modtog 1758 paa ny Understøttelse fra Danmark. S. A. tiltraadtes, bl. a. over Florens, Venedig, Innsbruck, Augsburg, Kassel, Hannover, Hamborg, Hjemrejsen til Kbh. Udmærkelser: Da M.s italienske Malerier, som var sendt med Skib fra Livorno, lod vente paa sig, malede han i Hast 3 Malerier, et Landskabs-, et Historie- og et Bataillemaleri, paa hvilke han i Beg. af 1759 agreeredes ved Akad., blev samtidig Medl. paa Bataillemaleriet. Embeder og Hverv: 1763 Prof. ved Akad.; fik 1768 tildelt en ekstraordinær Lønningsportion; 1778 Akad.s Revisor; Bolig paa Charl.; hans Enke fik mange Aar efter hans Død Understøttelse af Akad. Udstillinger: Salonen 1769,78; Universitetets Udst. 1843; Raadhusudst. 1901; Akad.s Kunstværker fra 18. og 19. Aarh. 1929 (Kunstfor.).

Arbejder. Udført i Sverige før Udenlandsrejsen: 22 Tegninger med Motiver af Jesu Liv (1744, Nationalmus., Stockholm, Kopier efter C. Gillot); Stormangreb paa befæstet By (1749, svensk Privateje); 4 Prospekter af Herregaarden Christineholm i Sódermanland (1750, Christineholm); Landskab med Fugleherde (1750, Østergøtlands Mus. i Linkoping); 2 Landskaber (1751, Björsjölagård); Selvportræt (1751, sst.). Malet i Paris: 2 Bataillemalerier (1752, Björsjølagård); La Fontaine d'Amour og Pastoral (1753 og 1754, efter Boucher, dansk Privateje); 2 Rytterkampe (1754, Gaunø); 21 Malerier til Bernstorffs Palæ (1755, Kopier efter Boucher, Oudry, Vernet, Desportes, Watteau m. fl.); 2 Søstykker (Vårnanäs, formentlig af M.). Udført i Rom: Kavallerikamp i vildt Bjerglandskab og Belejring af en By (1756, svensk Privateje); Italiensk Havn med Ruiner (Östergotlands Mus.); en Mængde Studietegninger af Ruiner, Landskabs- og Byprospekter, Slagscener, mytologiske og klassiske Motiver, Figurstudier, Dekorationer m. v. (Hovedparten i Kbst.saml.). Malet i Danmark: 2 Landskaber, henholdsvis med Vandmølle og Bro over en Flod (1758, Björsjölagård); Persisk Løvejagt (1758); Odysseus og Circe (1759, brændt med Chr.borg 1884); Hermes befaler Kallypso at frigive Odysseus (Östergotlands Mus).; Kamp mellem Tyrkere og Kristne (1759, Medlemsstykke til Akad.); Bataille mellem Østrigere og Tyrkere samt en Valplads (forh. Fr.berg, begge brændt 1884); Rytterkamp mellem Svenske og Polakker (Norrkopings Mus.); 8 Malerier med Emner fra Iliaden (1760-70, Kuppelsalen paa Fredensborg, et af dem, Priamos i Achilles' Telt, er formentlig udført af Abildgaard) ; en Mængde Dekorationsmalerier til Slotte og Palæer, især Dørstykker efter Boucher eller i hans Manér bl. a. til Fredensborg, Fr.berg, Chr.borg, Marienlyst, Moltkes Palæ paa Amalienborg, Schimmelmanns Palæ, Bernstorff Slot m. fl St. Her kan nævnes: Hyrdescene (1760, Kunstmus.); Neptun (1761, Plafondmaleri paa Kronborg). Dørstykker: Jagt, Fiskeri og Sommerens Glæder (1761, Marienlyst); Sommeren, de fire Aarstider og adskillige Pastoraler (Fredensborg); 2 ovale Hyrdescener (1762, Marskalbygn., Fredensborg); Ceres, Bacchus og Diana i Landskaber (1764, Marskalbygn.s Forgemak, sst.); Jupiter og Kallisto, Venus og Amor, Amfitrite paa Delfin, Apollo og Issa, 2 Amoriner med Kranse i Hænderne, div. Hyrdescener, de 4 Aarstider, de 4 Verdensdele (alle Fr.berg); Jagt, Fiskeri og Agerbrug (Bregentved); Musik, Skulptur, Arkitektur og Maleri (sst.); Hyrdescene (Kunstindustrimus.). En Række af M.s Arbejder gik tabt ved Chr.borgs Brand 1794, bl. a. Riddersalens mægtige Plafondmaleri fra 1766.

Efter Harsdorffs Udkast dekorerede M. (undertiden i Samarbejde med P. Cramer) tillige adskillige hele Interiører med Vægfelter med Skulpturimitationer i klassicerende Stil og dertil svarende Dørstykker, ofte med Medaillonhoveder. Bevaret er Spisesalen paa Fr.berg med Dørstykker af Jagt, Fiskeri, Agerbrug og Vindyrkning i halvt klassicerende Overgangsstil (1770); paa Fredensborg Damegemakket (1776) og Rummet i søndre Tepavillon i Parken (1772); arkivalsk nævnes endvidere en Mængde Interiører paa Chr.borg, Værelser for Kronprinsen (1773, 1775), Arveprinsen (1776, 1778, 1782), Kammerherre Schack (1776 ff.), General Eickstedt (1777), Statsminister Høegh Guldberg (1778), Prinsesse Louise Augusta (1782) m. fl. Han vides desuden at have arbejdet paa Frydenlund (1771), Hørsholm (1773), Komediehuset (1774) og Charlottenborg (1778). Endelig har M. udført monumentale Dekorationer i Anledning af Chr. VII.s Formælingsindtog (1766) og Fødselsdag (1771), Sophie Magdalenes Castrum doloris (1770) samt en Række Tegninger betitlet Les amusements du Prince Royal, hvilke efter Struensees Ordre skulde stikkes i Kobber (1771, bevarede Ekspl. i Sorø Mus. (dep. fra Sorø Akad.s Bibl.), Kbst.saml. og Fr.borg). Arbejder ud over de her anførte i Nationalmus., Stockholm, Østergøtlands Mus. samt Akad. paa Charl. En Skitsebog i Kbst.saml. er tillagt ham.

Mandelbergs kunstneriske Indsats fik hverken den Retning eller det Format, som hans løfterige unge Aar havde varslet. Da han drog udenlands, var det for at udvikle sine Evner som Bataillemaler; hans senere Ansættelse i dansk Tjeneste var baseret paa Forventninger om, hvad han vilde kunne præstere som Historieskildrer. Hans eneste store Opgave som Historiemaler, nemlig de 8 Iliadebilleder i Fredensborg Kuppelsal, blev imidlertid baade m. H. t. Komposition og Farver en Skuffelse, og hans Slagmalerier, skønt vel udførte Staffelibilleder, er præget af Mangel paa selvstændig Opfattelse. Det samme gælder de fleste af hans Landskaber, i Reglen idylliske Stemningsbilleder i det 18. Aarh.s typiske Stil med indviklede Lys- og Atmosfærevirkninger. Det bedste præsterede han som Dekorationskunstner. Trods megen Uensartethed i Kvaliteten spores det her, især i de tidligere og mindre Billeder, at han havde tilegnet sig en hel Del af den samtidige franske Kunsts gode Egenskaber; den senere Produktion vidner om større og større Afhængighed af Arkitekter, især Harsdorff. Selv om M. ikke blev nogen Banebryder, vil han altid hævde sig som en fuldgod Type for sin Tids Kunstnere. Han fulgte med hele Udviklingen fra Barokken over Rokokoen til Nyklassicismen. Hans Billeder før Udenlandsrejsen er malet med en spids Pensel i mørke, olivenagtige Toner; hos Boucher o. a. i Paris fik han en vis Fornemmelse for Rokokokunstens kølige Duft og Lethed, medens Indtrykkene i Rom fik ham til at følge Nyantikkens Krav om større Fasthed og Klarhed i saavel Linieføring som Farveholdning. I det hele ligger M.s Stræben efter en behagelig Harmoni i sin Kunst paa Linie med det Billede, man af samtidige Vidnesbyrd danner sig af hans elskværdige, noget drømmende Personlighed. Ikke mindst for den store Skare

Elever, der flokkedes i hans Atelier, blev saavel hans vidtspændende Virksomhed som hans

Hjælpsomhed af Betydning. Blandt dem var Clemens og Abildgaard; især for den sidste

betød M.s Opmuntring og Hjælp en virksom Støtte. J.P.

A. C. Hviid i Minerva, Sept. 1786, 329-41; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 46 ff.; samme: Fredensborg, 1880, 153, 187; Meldahl og Johansen, 1904, 67, 70, 76, 87, 96, 97; Th. Oppermann: gunsten i Danmark under Fr. V og Chr. VII, 1906; L. Bobé: Fr.berg, 1919; M. Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstn. Forb., I-II, 1922; Fr. Weilbach: Thura, 1924; L. Swane: Abildgaard, 1926; Fr. Weilbach: Fredensborg, 1928; samme: Harsdorff, 1928; L. Swane: Clemens, 1929; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst i 18. Aarh., 1930; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 1935; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1, 1936; C. Elling i Nord. tidskrift, 1938, 491-506; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark under 1700-tallet, 1940; L. Swane i Danmarks Malerkunst, 1943; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1944-45, 120, 134-39, 142-43, 154, 156, 168-70, 177, 182, 19092, 196-98; Danske Tegninger, I-III, 1945.

Mandelgren, Nils Månsson, 1813-99, Tegner, Litograf. F. 17. Juli 1813 i Väsby Sogn, Skaane, d. 1. April 1899 i Stockholm. Forældre: Skomager og Jordbruger Måns Svensson og Kerstin Jönsdotter. Ugift.

Elev af Akad. i Stockholm 1833-38 og i Kbh. under Eckersberg 1838-42. Udst. pas Charl. i Kbh. 1841 og 55.

Mandelgren malede og kopierede Altertavler (Brunnby, Välinge). Efter at have studeret hos N. L. Høyen og Chr. Thomsen og lært Restaureringsteknik i Danmark og Mellemeuropa samt foretaget talrige Studierejser i Sverige blev han en af Pionererne inden for det kulturhistoriske Indsamlingsarbejde i Sverige. Allerede 1855 foretog han pas Opfordring af Fr. VII Undersøgelser af Kirker i Blekinge og pas Bornholm. Hans Rejser i Norden og Studier i Paris 1855-62 resulterede i de (delvis i Farve) litograferede Billedværker: Monuments scandinaves du moyenage (Paris 1855-62), Samlingar till svensks konst- och odlingshistorien (1866-68), Atlas till Sveriges odlingshistoria (4 Hft. udk. 1877-84) samt store Tegnings- og Notesamlinger (Kungl. Bibl., Stockholm og Lunds Universitets Konstmuseum).

M. virkede desuden som Lærer ved Kunst akad. i Stockholm og ved egen Sløjdskole sst.,

som Konservator (Bjäresjó Kirke i Skaane m. fl.) og som Organisator. Han er Medstifter

af Svenska Slöjdforeningen (1845), Tekniska Skolan, Konstnårsgillet og Svenska Fornmin-

nesforeningen (1870). Medl. af Kunstakademierne i Amsterdam, Florens, Rom, Madrid

og St. Petersborg. Gustaf Åberg.

Sigurd Petersson i Kullabygd 1928; Gustaf Aberg sst. 1935.

van Mander, Cornelis, -1610-54-, Bhgr. Forældre: Tapetvæver og Maler Karel van Mander II (s. d.) og Hustru. Broder til Karel van Mander III (s. d.). Gift før 1641 med Cornelie.

Om C. van M.s tidligere Liv vides intet; han har vel en Tid boet i Kbh. med sine Søskende; men er sikkert ogsaa uddannet i Holland. Slog sig tidligt ned i Slesvig, hvor han 1641 fik en Søn døbt (antagelig Johan van

M. I, s. d.). 1647-49 forpagtede han Teglværket ved Gottorp og ledede 1648-50 Opførelsen

af den store Fæstningsport i Tønning, hvor til han ogsaa leverede Hertugen Bückeburger

Sten. Fra 1650 var han beskæftiget paa Gottorp ved Bygninger paa * Neuwerk<c med Leve-

rance af Partalen og med en Portal og en Kamin til Pommeranshuset ; han antages at have udført en Del Havefigurer. 1652 udførte han en Kamin til Hertugens Kunstkammer. 1654 beder han Hertugen om Bistand til at faa Arven efter Moderen overført uden Afgift, hvad Fr. III paa Hertugens Bøn tilstødte for sit Vedkommende, men som Kommunestyret i Kbh. maatte bevilge i sin Helhed. I Frederiksberg Kirke i Slesvig findes en Døbefont fra 1661 med hans og Hustruens Navn og Vaabener. van M. var ogsaa Leverandør af Kunstsager til Hertugen og herbergede hans Gæster i sit Hjem. O.A.

Rob. Schmidt: Schloss Gottorp, 1887, 52, 80, 82; Friis: Bidrag, 1890-1901; Harry Schmidt: Gottorffer Kiinstler I, 1916, (Quell. u. Forsch. IV).

van Mander I, Johan, 1641-89, Bhgr.. og Billedskærer. Antagelig den J. van M., en Søn af Cornelis van M. (s. d.), som blev døbt 8. Aug. 1641 i Slesvig, begr. 28. Sept. 1689 fra 8. Michael i Slesvig. Gift 1° 1674 i Kbh. med Christine von Luders (Bevilling 15. April 1674). 2° 1686 med Catharina, C. Beckers Enke.

Arbejdede 1663 for Hertugen af Gottorp bl. a. 1665 med Fornyelsen af Domkirkens Alter, 1664 med Gavle og Portal paa Gottorp; drog senere til Kbh.; leverede 1674-75 udskaarne Rammer til Enkedronningen og indsendte 1675 Regning til Griffenfelds Bo for Rammer; fik 1680 af Kongens Kasse Betaling for en Træhest; tog derefter til Gottorp og fik 1681 Betaling for Arbejde i de fyrstelige Rum.

Hans Bo var ret beskedent, skønt det indeholdt Arbejder i Elfenben, Voks, Gips, Træ

og Messing samt Kunstsager og ogsaa en Billedskærerbænk. O.A.

Rob. Schmidt: Schloss Gottorp, 1887, 80, 82; Haupt, 111, 1889; Friis: Bidrag, 1890-1901; Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV); E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 220.

van Mander II, Johan, d. 1698, Bhgr., formentlig Søn af Johan van Mander I (s. d.),

levede 1690 i Slesvig. O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).

van Mander II, Karel, 1579-1623, Tapetvæver og Maler. F. 1579 i Koortryk, d. 26. Febr. 1623 i Delft. Fader: Maler Karel van Mander I. Gift 27. Jan. 1608 i Delft med Cornelia Rooswijek, d. før 1657 i Kbh., D. af Jan Engelsz R. i Haarlem.

Medlem af S. Lucasgildet i Haarlem 1613. Elev af Faderen; 1604 Tapettegner ved Gobelinvæveriet i Delft hos Franchoys Spierinx, som skulde levere Chr. IV forskellige Tapeter; men han etablerede sig 1615 selvstændigt, særligt med pekuniær Støtte af en tysk Finansmand Nic. Snouckaerts, og udførte forskellige Tapeter, som har naaet betydeligt Ry. Da Chr. IV vilde have en Serie Gobeliner til Fr.borg Riddersal med Fremstilling af Episoder fra sit Liv, specielt Sejrvindinger i den skaanske Krig, gik Bestillingen 1616 til van M., som i Okt. (Skanderborg) og Dec. (Flensborg) sluttede Kontrakt med Kongen; van M. skulde paa hans Regning tage de forskellige Steder i Øjesyn for at give den rette Skildring eller lade andre gøre det. Skitserne skulde være færdige til Maj 1617, og Tapeterne 2 Aar derefter. Inden Udgangen af 1619 kunde van M. personlig overlevere dem; en mindre Efterbestilling leveredes 1620, hvorved hele Suiten blev paa 22 Stk. (der nævnes ogsaa 26 og 31 Tapeter). De brændte med Fr. borg 1859. Da. Betalingen ikke var endelig opgjort ved van M.s Død 1623, drog Enken med sine Børn til Danmark, hvor hun aabnede en Urtekramhandel, der ogsaa havde Leverancer til Hoffet. van M. var en dygtig Kunstner og Haandværker, stærkt præget af Faderens Kunst og Milieu; men noget >bohemeagtig< i sin Livsførelse og absolut ikke Forretningsmand, hvorfor han blev bedraget af sine Parthavere.

Billederne paa Gaunø af Prins Frederik (III) og Prins Ulrik er maaske udført af K. van M. II (jfr. de signerede Fremstillinger af Drabanterne paa Fr.borg Gobelin-

erne). O.A.

J. G. Burman Becker i Ugentlige Blade 1858-59, 1859, 236-40 (ogsaa som Særtryk 1859); Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; A. Bredius i Oud Holland, 111, 1885, 1-22; F. Beckett: Fr.borg, 11,1914; 0. Andrup i IC. Aa., 1932, 108-40; 1933-34, 141; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der holländ. Malerei, 1942, 148, 150, 168-82.

van Mander III, Karel, c. 1609-70, Maler. F. c. 1609 i Delft, begr. 6. April 1670 i Kbh. (Petri K.). Broder til Cornelis van M. (s. d.). Gift c. 1640 med Maria Fern, begr. 7. Febr. 1680 i Kbh., D. af Købmand Nicolaus T.

Elevforhold og Rejser: Formentlig oplært hos Faderen i Værkstedet i Delft; kom 1623 efter Faderens Død med Moderen og Morbroderen, Maleren Engel Rooswijek til Kbh. og synes de følgende Aar at have uddannet sig, maaske hos Pieter Isaacsz, maaske hos Reinhold Timm (de blaalige Tinter) samt hos en GrandOnkel i Amsterdam Adam van Mander, men med stærke Paavirkninger fra HaarlemmerSkolen (Frans Hals) og fra Utrecht; van M. var dog ofte i Kbh. og var 1630-35 fast bosiddende her, 1635-38139 med en 3-aarig Støtte af Kongen paa Rejse i Nederlandene og Italien, maaske, men mindre sandsynligt, over Spanien (Velazquez); stærkt paavirket dels af Frans Hals Eleverne og dels af G. van Honthorst og i Italien især af CaravaggioSkolen og af sine næsten jævnaldrende Pletro da Cortona, Guercino, Ferari, Lanfranco; en speciel Paavirkning fra Venedig (Colleonistatuen, jfr. Chr. IV.s Rytterbillede) kan næppe opretholdes, men man aner af og til Indslag af Veronese; senere mindre Rejser til Amsterdam.

Embeder og Bestillinger: Tidligt i Hoffets Tjeneste, 1642-44 Tegnelærer for Leonora Christina; kalder sig 1646 Serenissimi Regis Chr. IV i pictor et sculptor; 1647 fri for Statens og Borgerskabets Tynge mod aarligt at levere Kongen 2 Malerier; c. 1655 Kongens Kunstkammerforvalter.

Arbejder. Tegninger: Noah (1627 Coppenhaghen; i Bremen); Drengehoved (1631), En Kavaler (1632), Vertumnus og Pomona (1635, Coppenhagen) (alle 3 Kbst.saml.). En Del Tegninger (i Kbst.saml.) synes erhvervet paa Auktionen efter ham og er derfor (sikkert med Urette) tilskrevet ham, i hvert Fald er Dateringen 1670, som de bærer, usandsynlig; andre Tegninger set. tør vel med Rette tillægges ham. Graftk: Judith (1631, Coppenhagen); Stellios Forvandling (c. 1642, efter A. Elsheimer, muligt - jfr. dog J. Sthyr i K. Aa., 1938, 24 - af A. Haelwegh efter K. van M. s Tegning).

-Malerier (il. Regnskaberne, men, ikke kendt eller bevaret): 1630-31 Miniaturer af Chr. IV (bl. a. til en fransk Gesandt) (maaske er Emaillen med Kongen med langt tætsluttende Pandehaar paa Rosenborg en Kopi derefter); 1632 Kontrafejer til Prinsen paa Malmøhus og Arbejder for Kongen; 1633 3 store Kontrafejer og et lidet til Prins Christian (den udvalgte Prins) paa Malmøhus; 1633-34 Arbejder for Kongen til Balletten i Anledning af Det store Bilager; 1635 store Billeder af Kongen til Hertug Frederik og til den franske Gesandt (maaske kun Kopier efter tidligere Portrætter, men n. A. omtaler Kongen dog det Værelse, hvor han plejer at +sidde* for K. van M., bl. a. nævnes et Billede af van M. paa Kobber til Kristianstad Kirke); 1635 den hollandske Digter Vondels Portræt (malet i Amsterdam); 1638 (omkring Hjemkomsten) omtales et (tidligere?) Helfigursbillede af Kongen; 1642 malede van M. Rytterbilleder af Kongen s. m. M. van Steenwinckel (heraf bevaret Gentagelser paa Fr.borg, Eutin, forh. Salzdahlum); havde 1642-46 store Arbejder i Gang for den udvalgte Prins; 1644 nævnes en Miniature; Kong Christian IV.s Herredag (Forlæg for Haelweghs Stik til Jydske Lov 1643); arbejdede 1640-49 for Corfitz Ulfeldt; Chr. Ulfeldts Portræt (1640), Steen Beck (1641), Reparation af Eiler og Corfitz Ulfeldts Portrætter (s. A.), en Papegøje i Vandfarve; 1642 Miniaturer af Corfitz Ulfeldt og af Frk. Hedvig, Maleri af Poul Ramel, Reparation af G. Honthorsts S. Peder; 1643 Kong Chr. IV, den udvalgte Prins og Prinsessen en crayon; 1644 Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina; 1645 Kopi af Leonora Christina, Miniature af Corfitz Ulfeldt +til Smykket med Leoparden*; 1647 Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina i stort Format (til Lars Ulfeldt) ; 1648 samme 2 i Landskab med en Ulv og en Hund (til Heinrich Muller, antagelig det Billede, som nu findes paa Wedellsborg, sammenføjet paa Midten med Valdemar Christian tilføjet (i Corfitz Ulfeldts Sted)); Corfitz Ulfeldt, paa Kobber (til Sperling); Leonora Christina (1649) ; Ellen Marsvin (stort); Corfitz Ulfeldt. - Betalte Moderens Gravsted i S. Petri med et Maleri Hagar og Ismael (brændt); indsendte 1650-52 Regninger for Arbejder for Kongen bl. a. for Æresporten ved Kroningen, og fik Betalinger saavel af Rentekammeret som af Kongens Kammer; 1653 Hagar og Englen til S. Nikolai Kirke; 1655 Betaling for legemsstore Portrætter af Kongen og Dronningen med Kronborg og Fr.borg i Baggrunden; 1656 for Miniaturer (bl. a. til den russiske Gesandt) og for et Billede paa Kobber, samt for Ovaler af Dronning Anna Kathrine, Kongen, Dronningen, Prins Christian og den udvalgte Prins, mindre ovale Billeder med blaa Baggrund; 1657 for 24 Gesandtportrætter, der ophængtes paa Galleriet paa Fr.borg, og som van M. delvis med egen +Traktering* havde malet paa Kronborg, samt for Portrætter i hel Figur bl. a. af Dronningen med Sundet bag sig (til Chr. Thomesen Sehested) og for 4 Miniaturer; 1657 omtales igen et Maleri af den hollandske Digter Vondel, som besøgte Danmark og var Ven med van M.; 1658 Billeder af Kongeparret, Miniaturer, bl. a. til de svenske Generaler, som ledsagede Carl X Gustaf ved Besøget paa Fr.borg og til den franske Gesandt; 1659 et lignende til den kejserlige Gesandt; 1661 Prinsesse Anna Sophies Portræt (til Saksen); 1662 omtales anatomiske Malerier af K. van M. i Th. Bartholins +Theater*. - De senere fremkomne Regninger synes uspecificerede; selv længe efter K. van M.s Død betaltes der Enken forskellige Regninger.

Nu forsvundne Portrætter kendt fra Stik: Just Høg (1646, Haelwegh), Simon Paulli (1648, Haelwegh), Caspar Bartholin (1651, Suijderhoef), Gódert Bråem (c. 1646; stukket 1655 af Haelwegh), Caspar Pineke (1656, Haelwegh), Obdam (Admiral Wassenaer) (c. 1658, Haelwegh), Hans Schack (1662, Jeremias Falck), Henrik Ruse (1662, 1664, Haelwegh), Peder Bolche (1664, Haelwegh), Simon Paulli som Buste (1662, Haelwegh), Eggert Elers (1667, Haelwegh), samt J. C. de Cicignon (1674, W. van der Laegh); desuden en Del forskellige Billeder af Kongehusets Medlemmer (jfr. Artiklen om Albert Haelwegh). Paa van M.s Auktion (dog uden speciel Oplysning om, at de er malet af ham) solgtes: Chr. IV med grønt Felttegn; Fr. III og Dronningen

Paa eet Stykke; Hertug Ulrik; Chr. IV; En onde og hans Kvinde og en Amager og en Amagerpige.

Malerier (bevarede): Historiske, religiøse el. allegoriske Figurbilleder: Melchisedek velsigner Abraham (1641, Fr.borg Slotskirke; tidligere Henførelser til 1660'erne kan efter Fundet af en Snedkerregning dertil ikke opretholdes); Prins Svends Lig findes (c. 1645, Kunstmus., dep. Kronborg; et Kabinetstykke deraf i Gunnar Sadolins Saml.); Angrende Petrus (Kunstmus.) ; Sanserne (3 Billeder, hvoraf 2 (det ene dat. 1639) tilh. Kunstmus., dep. Kronborg samt et i Gunnar Sadolins Saml.; desuden en Kopi paa Gaunø) ; Ypperstepræsten Aron (forh. Moltkes Saml.); En Altertavle i Strømsø Kirke i Norge;Ganymedes' Bortførelse efter Rembrandt (Stik af A. Haelwegh).

Dekorationsbilleder: Perspektiviske Loftbilleder paa Rosenborg, paa Amalienborg og paa Holsteinsborg, paa Gaunø (+Elementerne*), i Nasjonalgall., Oslo, og paa Landgrafenmuseum i Kassel (formentlig sene).

Portrætter: Selvportræt med Familie (Kunstmus.; Fr.borg); Ovalerne af den udvalgte Prins (Gaunø; Rosenborg); Miniaturer (Fr.borg); Chr. IV i brun Dragt med Bølgelinier (Fr.borg); Chr. IV i hel Figur (c. 1641, Hampton Court; Fr.borg); Chr. IV til Hest (1642, s. m. Morten van Steenwinckel; Originalen brændt med Chr.borg 1794; Stik af Haelwegh 164344; Gentagelser paa Fr.borg, i Eutin og forh. Salzdahlum ; tidlig Skitse paa Rosenborg); Portræt af Chr. IV (Hoftestykke med Nældebladsbesætningen) (Rosenborg); Chr. IV i hel Figur (Gripsholm; lignende Type paa Fr.borg, Kat. 1943, Nr. 2740) ; Leonora Christina med det store norske Smykke (brændt 1859, Kopi paa Fr.borg) ; Den udvalgte Prins Christian og Magdalena Sibylla (c. 1642, Fr.borg); Hans Ulrik Gyldenløve (sst.); ukendtÆgtepar (Ravnholt); Valdemar Christian i hel Figur (Wedellsborg (sammenføjet med nedennævnte Portræt af Leonora Christina); Rosenborg); Den udvalgte Prins, hel Figur (c. 1645, Gaunø); En Morian med Turban og Rustning (Ovesholm; Stik derefter af A. Haelwegh c. 1645) ; Hannibal Sehested og Hustru (Gaunø); Chr. Ulfeldt (Prag); Leonora Christina med Hund og Ulv (1647, 1649, Wedellsborg (sammenføjet med ovennævnte Portræt af Valdemar Christian, maaske oprindelig Dobbeltportræt med Corfitz Ulfeldt, jfr. ovenfor under Malerier if. Regnskaber 1648); Rosenholm (alene) (tilh. Fr.borg)) ; Anders Bording (1645, Fr.borg) ; Ellen Marsvin (Kopi?) (1648, Fr.borg); Fr. III med Harnisk (1649, Kopi Fr.borg); Chr. IV.s Profilbillede (?) (c. 1644, Miniaturer paa Fr.borg); Chr. Thomesen Sehested og Hustru i Aarhus Domkirke (c. 1646), samme (Miniature, Fr.borg) ; Pr. III med Hatten (Fr.borg) ; Hannibal Sehested (før 1650, Wedellsborg, stukket af Haelwegh); Ove Gjedde (Kunstmus.); Valdemar Christian (1650, Fr.borg); Sophie Brahe som Barn (1651, Gaunø); Ole Worm (før 1654, Aarhus Katedralskole, stukket af Wingendorp) ; Chr. V som Barn (c. 1651, Rosenborg); Oluf Parsberg (Fr.borg); Niels Krag (Fr.borg); formentlig ogsaa Fr. Giinther (Fr.borg, fra gammel Tid angives det fejlagtigt som af Wuchters); Jytte Høg (sst.); Poul Moth (Fr.borg; Holland); Hans Numsen med Familie (c. 1652, Holmens Kirke); Det tatariske Gesandtskab (1655, Fr.borg); Eiler Holck i hel Figur (jfr. Stik af A. Haelwegh, Sthyr Nr. 270) og Kvindeportræt, Pendant hertil og sandsynligvis forestillende Elisabeth Høg (Beg. af 1660'erne, begge Holekenhavn); Rebolledo (den spanske Gesandt) (1657, Frborg); Fr. III i hel Figur ved Fr.borg (Rosenborg; Fr.borg); Dronn. Sophie Amalie ved Kronborg (Fr.borg); Henrik Bielke (Fr.borg); Henrik Ernst (c. 1665, Fr.borg); Christoffer Gabel (Fr.borg); Hannibal Sehested, Brystbillede (c. 1666, Fr.borg); Cort Adeler i hel Figur (Fr.borg); ; Den saksiske Dværg, Giacomo Favorchi (e. 1666, Kunstmus.); Prins Jørgen med Løven (Fr.borg); Ulrik Frederik Gyldenløve (Fr.borg) ; Peder Charisius (Fr.borg); Det Gamborgske Familiebillede (c. 1668, Fr.borg); Peder Rasmussen Halkier (1667?); Griffenfeld (c. 1669, Orebygaard).

At opdele Karel van Manders Arbejder i forskellige Epoker er saare vanskeligt, da han i Hovedsagen anvendte samme Malemaade og Teknik fra først til sidst, og dertil kommer yderligere tre Forhold, som vanskeliggør en saadan Undersøgelse, nemlig at kun ganske faa af hans Arbejder kan dateres fast (idet Kobberstik jo kun giver Oplysning om, at Originalerne dertil ikke kan være malet senere end Stikkenes Aar, og arkivalske Oplysninger i Reglen kun giver Tidspunktet for, naar Billederne er blevet betalt), at han utvivlsomt har haft mange og vekslende Svende til Hjælp ved Udførelsen saavel af Detailler som ved Gentagelser, og endelig at en utallig Række af Konservatorer har arbejdet med og forbedret paa hans Værker, hvorved de utvivlsomt, i hvert Fald i Overfladebehandlingen, har skiftet Karakter. Endelig maa man erindre, at den kunstneriske Ejendomsret ikke dengang respekteredes, saaledes at andre Kunstnere uden videre kunde kopiere forefundne Værker og gennem Stik udsende dem som deres Arbejder (jfr. saaledes fx den van Manderske Kopi efter Rembrandt af Ganymedes, som var Forlæg for Haelweghs Stik); van Manders og Wuchters' Forhold til adskillige Portrætter kan derfor, trods Stikangivelser, være problematisk.

K. van Manders første Arbejder,Tegningerne, viser, at han var fæstnet i den Manierisme, som Bedstefaderen repræsenterede, anen antagelig har han under Danmarks Deltagelse i Trediveaarskrigen været længere Tid i Holland; hans Paavirkning fra Frans Hals og Haarlemmerne er tydelig og blev aldrig helt udvisket. Ogsaa tidlige Rembrandtske Toner klinger ind. Af hans Malerier fra Tiden før Rejsen er intet sikkert bevaret. En tidligere fremsat Hypotese, at Rytterbilledet af Chr. IV foran Rosenborg (Rosenborg) skulde være udført af ham, kan, trods alt, næppe fastholdes. V. Wanscher har dateret Billedet saa sent som 1647, hvad der givet er fejlagtigt; men dets Forhold til de Morten van SteenwinekelMuiltjerske Malerier gør Henførelsen tvivlsom. Miniaturerne fra 1630'erne af Kongehusets Medlemmer med, den store ubrudte Pandehaarsfrynse kan maaske henføres til ham (fx kan Emaillen paa Rosenborg af Chr. IV gas tilbage til et af hans Kongeportrætter). Man kunde ogsaa antage, at de store Billeder af Kongen, som han malede før 1635, er overensstemmende med Portrættet med den brune Dragt med Bølgelinierne og Kuglerne, selv om Stikket derefter først udsendtes i 1640' erne ; man har Malerier af den Type malet med en let blond, tyndtpaasat Farve, efter Frans Hals' Palet. De Portrætter af Kongen fra 1630'erne, hvor hans Næse næsten faar Papegøjenæbskarakter (Rosenborg og Fr.borg), kan dog vist næppe tillægges ham. Endelig findes der en Gruppe Smaabilleder fra den Holger Rosenkrantzske Kreds (Fr.borg) særlig Christence Juel og Gunde Rosenkrantz, Arbejder, som man ikke har kunnet henføre til nogen bestemt Kunstner, men som med deres Tinter kunde pege paa en højt begavet Lærling af Reinhold Timm, men en, der havde set Haarlemmerkunstens Figurmaleri; maaske kan de skyldes K. van M. som ung; han har jo 1633 arbejdet i Miniature for Rosenkrantzerne (Holger og Jørgen Rosenkrantz paa Fr.borg). Portrættet fra Ravnstrup Kirke af Claus Daa (fra 1634, maaske dog først færdigt efter hans Død 1641) er uden sikker Hjemmel tillagt van M. Som omtalt ligger dog alle disse Forhold endnu uafklarede; van M. gentog ofte sine Portrætter, og man kan intet slutte af de tilfældigt overleverede Eksemplarer af slige Seriefremstillinger.

K. van M. kom tilbage til Danmark 1638 eller 1639, men først efter 1640 giver kgl. Regnskaber Oplysninger om hans Virksomhed her hjemme efter Rejsen. Det store urolige Maleri, Melchisedeks Velsignelse af Abraham (Kapellet, Fr.borg), synes at være det første større Billede, han har leveret, et djærvt men halvt Caravaggiosk, halvt flamsk-hollandsk, ufordøjet Bravourstykke, ubedømmeligt, da det er beskaaret; men den Sans for Orientens mærkelige Typer og Dragter, som netop paa den Tid var gængs i visse hollandske Malerkredse, er typisk for hans Indtryk fra Rejsen. Kort efter at han har udført de store Figurbilleder af Kongen i hel Figur (fx Hampton Court), malede han Kongen til Hest (1642, s. m. Morten van Steenwinckel), deri udvalgte Prins og hans Gemalinde, det dansende Par paa Ravnholt, Gyldenløve-Parret og noget senere Sehested-Parret (der dog synes ringere), Malerier i en mere behersket, detailleret og forsigtigere malet Fremstilling. Endelig mas enkelte af de mindre, ovale Billeder, mod blaa Baggrund (jfr. Udbetalinger i 1656), egentlig forstørrede Miniaturer, af Kongefamiliens Medlemmer vel være malet paa denne Tid (den udvalgte Prins paa Gaunø). Han synes i disse Aar at have arbejdet som den alt kunnende Mester, i skiftende Teknik efter Bestillernes Krav. Malerierne paa Kunstmuseet af +Sanserne* (1639) viser en helt anden,. nærmest Frans Hals-flandersk Manér. Oplysende om de kunstneriske Forhold er en Sammenligning mellem det lille Maleri paa Rosenborg af Kongen til Hest med høj Hat (utvivlsomt Morten van Steenwinckels Arbejde) og Karel van Manders Rytterbillede (Fr.borg). Hesten er den samme, og delvis Kongens Stilling, men hvilken Forskel i Gengivelsen af Kongen, en pæn Oberst mod en Heltemarskalk! Portrættet af Chr. IV med Nældebladssmykkerne (Rosenborg) staar i Opfattelsen Hestebilledet nær og mas være samtidig dermed.

Hans Følsomhed over for Modellerne viser sig snart i den nænsomme Karakterisering og Tone af aandelig Ro, som fx i SelvportrætGruppen og det fortrinlige, ogsaa farvemæssigt fint afvejede, ypperligt gennemførte Portræt af Anders Bording (1645). Den lille Oval af Fr. III med Hatten (Fr.borg) synes at have samme Præg, selv om man efter Kostumet maa være tilbøjelig til at ansætte den senere. I 1650'erne sker der en Ændring i hans Portrætfremstilling; Personerne faar mere Liv, bliver øjebliks- og viljeprægede i højere Grad; her sigtes mindre til Repræsentationsbilleder, som altid mas være mere eller mindre +terrieropvakte<c end til de mere personligt givne Portrætter.

Allerede i Leonora Christina-Billedet med Ulven (Rosenholm, Wedellsborg) træder dette Forhold frem, og i Portrætter som Fr. III med Harnisk, Oluf Parsberg og Niels Krag gør det sig gældende; Farvetonen ændres mere til sort og hvidt. Det saakaldte Ove GjeddePortræt paa Kunstmuseet er typisk for den Periode og det mesterligt karakterfulde Jytte Høg-Portræt. Typisk er Forskellen mellem Hannibal Sehested paa Gruppebilledet (Gaunø) og paa det lille Wedellsborg-Portræt. Selv Billederne af van M.s lærde Venner Ole Worm (Aarhus Katedralskole) og Poul Moth (Holland) har i deres hollandsk-veristiske Betoning samme Nu-Præg. - Mærkelige er en Gruppe Børnebilleder fra de første Aar af 1650'erne, Chr. V (Rosenborg), Sophie Brahe (Gaunø) - (begge med den spidse knitrende Pensel i Linnedet) og Børnene paa Hans Numsens Epitafium i Holmens Kirke, som kontrasterer saa stærkt mod de voksne Figurer; de virker med en ejendommelig Varme for Børn, en personlig Opfattelse; det er maaske Malerens Familieforhold, der har givet hans Værker denne uformodede Betoning. Efter Midten af 1650'erne kommer der kraftigere Spil af Lys og Skygge i hans Billeder; det store tatariske Gesandtskab (1655, Fr.borg) viser det klart, og ogsaa en Serie af mindre, ovale, fint udmalede Portrætter, som Rebolledo, Henrik Bielke og Christoffer Gabel (alle Yr.borg). Mens hans talrige Repræsentationsbilleder af Kongen og Dronningen stadigt viser en fast Holdning, en behersket og neddæmpet Kolorit, hvor dog enkelte brogede Farver kan give en Brydning af hans Enkelttonethed, viser Billeder fra Midten af 1660'erne højere Glanslys og stærkere Trang til Farver (Prins Jørgen, Ulrik Frederik Gyldenløve, begge Fr.borg). Det glansfulde Henrik Ernst Portræt sst. synes ikke at kunne være langt fra denne Tid.

I Slutningen af 1660'erne viser van M.s Billeder stundom en stærkere Kolorit og en fra tidligere Billeder forskellig Belysning; det genfindes i den saksiske Dværg paa Kunstmuseet og til Dels i Hans Nansen-Portrættet (der dog kun kendes i en Kopi paa Fr.borg) og Cort Adeler og det, dog tvivlsomme, Peder Rasmussen Halkier Billede, der skal være malet 1667. Man har formodet, at hans 1669 døde Søn og Navne (Karel van Mander IV), om hvis Virksomhed og Uddannelse intet vides, maaske har bistaaet Faderen i hans seneste Aar og tilført Billederne dette Særpræg; men det kan kun være en Hypotese. Samtidig har man Portrætter, som helt er holdt i hans tidligere Stil, blot med endnu kraftigere Karakteristik og fuld Verisme, som Portrætterne af Hannibal Sehested og Peder Charisius (begge Fr.borg) og det Gamborgske Familiebillede sst. (trods dettes daarlige Perspektiv).

I hele sin Virksomhed var K. van M. fast placeret i sit hollandske Udspring, til en vis Grad jordbunden, behersket, sjælden grov, aldrig flot, roligt anskuende, men med en Sans for Naturlighed og Ægthed. Han var ikke blot en dygtig Kunstner, men en belæst, og efter sin Tid højt dannet Mand; hans Omgangskreds var Byens Lærde (Worm, Bartholin, Moth); fremmede Gesandter (Terlon, Amerongen, Ruyter) roser højt hans Viden, Kundskab og Forstand; han kunde paa Grund af sit Venskab med disse Fremmede endog komme ud for Mistydninger om manglende Loyalitet mod Danmark. Hoffet indkvarterede ofte sine fornemme Gæster hos ham. Da han havde Ord for at have den lærde Konges Øren, bad fx Hannibal Sehested ham om at omtale ham gunstigt hos Kongen, og Rigsraadets Ledende søgte hans Hjælp til Bilæggelse af Vanskeligheder med fremmede Gesandter i Etikettespørgsmaal. Han var ogsaa en Pennens Mand og skrev paa Hollandsk Digte som Lauwercrants voor alle Liefhebbers des Loffwaerdens Snuyfftoebacks (1665 og 68).

Foruden at være Maler var han en stor Samler af Curiosa og Antikviteter, hvad der førte ham nær til Kongen og til dennes Kunstkammer. Han var ogsaa Handelsmand. Ulfeldt erhvervede en japansk Slobrok fra ham, og Kongen fx 1630 $ et gammelt Stycke* og 1655 van Dycks Portræt af Charles I. Desuden havde han industrielle Foretagender i Skaane. Ofte ser man, at han over danske Tilgodehavender faar Maleingredienser indkøbte (Smalt, Lak, Ultramarin). Han paatog sig ogsaa anere skulpturelt arkitektoniske Arbejder; gav Tegning til Balletten ved den udvalgte Prins' Bilager, til Æresporten ved Fr. III.s Kroning, til Medaillen +Tandem* i Anledning af Hjemførelsen af Guld fra Guldkysten, til Udsmykning af +Trefoldigheden* og til et Krucifiks som en Billedhugger Henning(s)(?) skulde udføre.

Driftig og forretningsdygtig blev han Ejer ikke blot af den store Gaard paa Østergade, som han beboede, og hvori han husede Gæster, men ogsaa af en Gaard paa Chr.havn og en Grund i Ny Kongensgade (fra 1666). Han blev en saare velstillet Mand, vogtede strengt sin Ambition og tiltvang sig 1655 Stol i Holmens Kirke.

Ved sin Afstamning og sin Opdragelse i Kunstnermilieu var K. van M. tidligt skolet som Maler. Han havde udpræget Haandelag og var rent teknisk eller haandværksmæssigt overmaade kyndig; han besad utvivlsomt Blik som Menneskekender og Evne til at give Udtryk for sin Opfattelse; hans Portrætter regnedes for vellignende og giver Nutiden betydelige karakteriserende Oplysninger, samtidig med at de overmaade behersket forlener de afbildede med den tunge, solide Pondus, som var saa værdifuld for den tidlige Barok. Han forstod altsaa +at se*, men ofte sløres denne Egenskab af Fortællerens Kunnen og Viden; Ungdommens Formsprog og det, han havde tillært sig i samme Retning paa Udenlandsrejserne, gentager han til de forskellige Tider; hans Fantasi er da ofte i høj Grad som bundet af det tillærte og ikke af det, han har for Øje. Han arbejdede mindre ud fra en personlig kunstnerisk Følelse end ud fra en, for øvrigt fortræffelig, haandværksmæssig Kunnen. Lyriker bliver han ikke, om han end i enkelte Billeder som Den angrende Petrus kan nærme sig Udtryk for virkelig Betagelse af Emnet. I sin Kunst var han Eklektiker, sammenføjende italienske, hollandske og flamske Elementer, og i sin Kunnen arbejder han teknisk i meget forskellig Manér, fra Miniaturemaleriets spidspenslede Foredrag til større Maleriers brede og pastose Strøg, hvor ind imellem glatmalede forsigtigere formede Billeder stundom dominerer.

Samtid og Eftertid har regnet ham for sin Tids største Maler her hjemme; i Kunnen og

Anskuelse stod ban utvivlsomt over sin Samtids danske Malere; i koloristisk Henseende

og i Evne til Bevægelighed efter Tidsstrømningen repræsenterer Abraham Wuchters der-

imod et andet Højdepunkt. O.A.

Hertz: Ugentlige Blade, 1859, Nr. 20; Pers. T., 2 Rk. III-IV, 1888-89; Friis: Bidrag, 1890-1901; F. Beekett i Bricka: Dansk biografisk Leksikon, %I, 1897, 84; L. Bobé: K. van M.s Gaard, 1919; samme: Die deutsche St. Petri Gemeinde, 1925; O. Andrup i K. Aa., 1920, 96-110; samme: Fr.borg Erhvervelser, 1925; V. Wanscher: Rosenborg, 1930, 53; Elisabeth Valentiner: Karel van Mander als Maler, 1930; O. Andrup 1 Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; samme i K. Aa., 1932, 104-40; 1933-34, 141-82; 1936, 101-22; J. Sthyr i K. Aa., 1938, 5-69 (med Fort. over v. Manders Stik); H. Gerson: Ausbreltung u. Nachwirkung der hollånd. Malere!, 1942; Else Kai Sass i K. Aa., 1942, 97, Note 68; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Danske Tegninger, I-III, 1945; Kat. over Chr. IV Udst. paa Rosenborg, 1948.

van Mander IV, Karel, se under van Mander III, Karel.

Mandix, Lucie, se Ingemann, Lucie.

Mandrup-Poulsen, Christian Emil, f. 1865, Arkitekt. F. 25. Okt. 1865 i Sorø. Forældre: Snedkermester Carl Wilhelm M.-P. og Hedevig Louise Janethe Lavigne. Gift 3. Jan. 1892 i Ballerup med Wilhelmine Caroline Jensine Margrethe Frost, f. 22. Marts 1866 i Kbh., d. 3. Marts 1913 sst., D. af Fabrikarbejder Carl Ludvig Peter F. og Ane Sophie Cathrine Dahl.

Uddannelse: Snedkersvend 1886; dimitt. fra Telur. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1887; Afgang. Jan. 1896; ansat paa Stadsarkitektens Kontor, Kbh. 1887-98; selvstændig Virksomhed fra 1898. Rejser: I Begyndelsen af Aarhundredet Rejser i Tyskland, Frankrig, Norge og Sverige; 1926 Italien, Palæstina, Ægypten, Tyrkiet og Grækenland; 1927 U. S. A.; 1930 Færøerne, Island, England, Belgien. Udstillinger: Raadhusudst. 1901. Hverv: Medl. af Gentofte Kommunes Sundhedskommission 190720; Magistratens Vurderingsmand i Kbh. fra 1912 ; Vurderingsmand for Østifternes Brandforsikring 1911; Medl. af Gentofte Kommunes Bygningskommission 1924-37.

Arbejder s. m. Martin Larsen: Boligbebyggelserne Enghaveplads 6-12 og Nørrebrogade 218-Heimdalsgade 2 (begge 1898); Missionshotel, Helgolandsgade 4 (1898-99); Boligbebyggelsen Nørrebrogade 220-24 (1899); Detailhandlerbanken, Nygade 4 (1899-1900); Boligbebyggelsen Adelgade 83 og Amagerbrogade 9 (begge 1900) ; Urtekræmmerstiftelsen, Ægirsgade 55-65-Baldersgade 1-5 (1901; udvidet 1927 og 29); Boligbebyggelserne Godthaabsvej 43-45-Langelandsvej 50 og Sønderboulevard 51-53 (begge 1901); Ægirsgade 66-68 (Odd-Fellow Logen Progres' Alderdomshjem) og Boligbebyggelsen Forchhammersvej 23 (begge 1902); Søllerød gamle Raadhus, Istedgade 69-71, Arkonagade 6-8, Boligbebyggelsen Kildevældsgade 72-74 og 78-80-Marthagade 1-5 og 2-8-Helsingborggade 15-21-Bellmansgade 4-8 (alle 1904) ; S. Josephs Søstrenes Seminarium og Kirke, Strandvej 91 (1904-05); desuden selvstændigt: Godsinspektørbolig paa Hardenberg ved Sakskøbing (1905) ; Kommuneskolerne i Herlev og Bagsværd, Ravnholm Papirfabrik ved Lyngby (alle 1906); Studiestræde 34 (1907); A. Stellings Farvefabriks Kontorbygning (1912) og Pakhus (1914), begge Valgaardsvej 2; Kvarteret: Sydhavnsgade 2-10 - Scandiagade 22-96 -Borgmester Christiansensgade 29-45 - Louis Piosgade 1-31 - Gustav Bangsgade 1-21 - P. Knudsensgade 1-31 og 2-44 (1913-44); S. Josephs Søstrenes Skole, Østerbrogade 7 D (1914, Tilbygning 1928); Sportspavillon for Gentofte Kommune, Phistersvej 23 (1914); Villa Jacobys Allé 21 (1915); Boligkarreen Jagtvej 78 A, B, C, D92 - Arresøgade 25-27 - Guldbergsgade 101-11 (1915); Metalarbejdernes Bygning, Gammel Kongevej 6 (1915-16, præmieret); Boligkarreen Frederikssundsvej 49-51 - Musvaagevej 2-6 Maagevej 86-88 (1916); Boligbebyggelserne Carl Langesvej 39-49 og 42-50 (1916-17); Karreen Jagtvej 94-114-Tagensvej 35-37-Guldbergsgade 113-31 - Arresøgade 26-28 (1917); Karreen Vesterfælledvej 61-73-Alsgade 24 Eiderstedsgade 18-32-Ny Carlsbergvej 37 (1917); Villa Wilh. Smidtsvej 14 (1917); Ordrup Kommuneskole, Grønnevænget 16 (1918) ; Asyl for Gentofte Kommune, Stolpegaardsvej 6 (1918); Boligkarreen Stevnsgade 2-16-Asnæsgade 2-Sjællandsgade 15-Udbygade 1-13 (1918-19); Boligkarreen Bellmansgade 34-44Bellmansplads 32 -Edvard Griegs Gade 2-28 Borgervænget 66-84 (1919-20); Karreen Guldbergsgade 84-96-Guldbergs Plads 2-4-Tibirkegade 13-21-Fensmarksgade 40-46 (1920); Hustømrerforeningens Stiftelse, Vestergaardsvej 2-12-Maagevej 23-25-Bogfinkevej 2 (1920-21); Tilbygning til Odd Fellow Palæet, Bredgade 28 (1921) ; Boligbebyggelserne Stefansgade 17 JuliusBloms Gade 24-32 -Holtegade 16 og Lyngbyvej 38-60-Omøgade 2-6-Sejrøgade 1-5 (begge 1923) ; S. Josephs Søstrenes Skole, Institut Jeanne d'Arc, Frederiksberg Allé 74 (1923-24, bomberamt 1945); Arbejdernes Foreningsbygning, Rosenørnsallé 12-14 (1924); Boligbebyggelserne Jagtvej 129-31 - Mimersgade 1-19 og 2-18-Thorsgade 70-74 (1925) og Tycho Brahes Allé 30-36 - Kirkegaardsvej 47 - Sofie Brahes Allé 2 (1926); Snedkerstiftelsen, Odensegade 19-21 - Faksegade 12 (1926); Restaurering af Odd Fellow Palæets Facade, Bredgade 28 (1927); Boligbebyggelsen Musvaagevej 8-18 Ørnevej 54-58 - Maagevej 72-74 (1928) ; Boligkarreen Østerbrogade 95 - Urbansgade 2-4 Jacob Erlandsens Gade 10 - Borgmester Jensens Alle 1-5 (1928-29, s. m. E. Ambt, præmieret); Boligbebyggelserne Jagtvej 113, Dalgas Boulevard 1 og 2, Odd-Fellows Hvile Kjærstrupvej 60-64 (alle 1929); Heegaards Stiftelse, Dr. Priemes Vej 12 (1930); Boligkarreerne Tagensvej 17-31 - Arresøgade 2-10 - Refsnæsgade 46-54 og Dalgas Boulevard 3-7 - General Bahnsons Vej 9-13 - Glahns Alle 3943 samt Gæstehjemmet, Nattergalevej 32 (alle 1931) ; Skræderstiftelsen, Liselundvej 2-6 Klintholmsvej 12-16 (1933); Schneeklothsvej 3-13 (1933) og Wilkenevej 10-20 (1933); Gammel Kongevej 37-37A (1934) ; Valdemarsgade 6 (1936); Boligbebyggelsen Frøbels Alle 1-7 Ewaldsensvej 8-12 (1937); Marsalavej 2 og Vester Søgade 4 (begge 1939); desuden talrige andre Boligbebyggelser samt et betydeligt Antal mindre Huse og Villaer. Gravmæler: Over Storsire for Odd Fellow Ordenen, Dr. Petrus Beyer (1924, Vestre Kgd.) og over Legatstifteren, Skomagermester Heegaard (1929, Guldager Kgd.). Projekter: Brand- og Politistation, Hellerup (1908) ; Axelborg (1914, 8. m. Edv. Thomsen, præmieret; 1917 (alene), præmieret); Ordrup Gymnasium (1920); Maskinistskole paa Nørre Fælled (1923); Borgernes Hus, Rosenborggade (1925); Forsamlingsbygning, Herlev (1927); Borgerhjemmet i Gentofte Kommune (1927); Haandværkerforeningens Stiftelse Alderstrøst Mellerup (1936). Red.

Arch., 1899, 33-36 (Detailhandlerbanken); 1901, 310-12 (Urtekræmmerstiftelsen); 1907, 381-83 (S. Joseph Søstrenes Seminarium); 1916, 361-64, 371-72 (Arbejdernes kooperative Byggefor.); 1918, 261-64 (Smedehuset); 1922, 33-45 (Kommunalt Boligbyggeri).

Mandt, Michael Pettersen, 1822-82, Maler. F. 17. Jan. 1822 i Eidsborg, Norge, d. 17. Dec. 1882 sst. Forældre: Lensmand Peter M. og Gro Steinarsdotter. Gift 20. Dec. 1868 i Eidsborg med Hanna Elise Olsen, f. 16. Juli 1845 i Eidanger, d. 5. Juli 1911 i Eidsborg, D. af Skibskaptajn Halvor O. og Maren Kirstine Østved.

Mandt, der i Norge var Elev af J. Flintoe i Kristiania og 1843 af A. Tidemand, blev 1844 opt. paa Akad. i Kbh. (i Gipssk.) og avanoerede Dec. 1846 til Modelsk. Han udstillede paa Charl. 1846 og 48 (2 norske Landskaber). 184 7 vendte han tilbage til Kristiania, men rejste derfra videre til Ddsseldorf, hvor han atter fik Tidemand til Lærer. 1848 var han igen i Norge, blev Underlensmand hos Faderen og efter dennes Død 1862 Lensmand. Han beskæftigede sig herefter kun lidt med Malerkunsten.

M. har malet Altertavler til flere norske Kirker, men hans bedste Arbejder var Portrætter (af hvilke der i alt kendes c. 10, heraf et i Museet i Skien) og Landskaber. M. har givet Henrik Ibsen Anogen veiledning i olje-maling*. Red.

Rikard Berg i Norsk biogr. Leks., IX, 1939.

Mangor, Elovius, c. 1651-1714, Arkitekt. F. c. 1651, begr. 19. Febr. 1714 i Kbh. (Helligg. K.). Gift 30. Maj 1698 med Johanne Christoffersdatter Heerfordt.

Mangor var Stadskonduktør i Kbh. og Raadmand sst. fra 1702-14, da han dræbtes ved en Ulykke under en Ildebrand. Han ejede en Gaard i Nygade, hvor der 1707 blev fundet en stor Sum Penge. S..

Pers. T., 6. Rk. V, 1914, 199; Oluf Nielsen: Kbh.s Hist., VI ,1892, 432; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, I, 1922.

Mannheimer, Charlotte Emma, 1866-1934, Maler. F. 5. April 1866 i London, d. 10. Sept. 1934 i Skagen, begr. i Gøteborg. Forældre: Grosserer Abraham Meyer (Arnold) Abrahamson og Flora Henriette de Jongh. Søster til Florence Abraham (s. d.). Gift 30. Juni 1893 i Skodsborg med Advokat, Viceherredshøvding i Gøteborg Otto Salomon M., f. 12. Sept. 1860 i Gøteborg, d. 10. Dec. 1924 paa Måsseberg, S. af Bankdirektør Noa Theodor M. og Hanne Meyer.

Uddannelse: South Kensington Art School, London 1882-83; Elev af Maleren F. C. Lund 1884, af Frants Henningsen 1885-86, af Frans Schwartz 1887; opt. paa Akad. i Modelsk.s Forb.kl. Sept. 1888; Tilladelse til Afgang 1893. Udstillinger: Charl. 1893 (Portræt); Jødisk Udst. 1908; Sep.udst. i Gøteborg 1913, 1935 (Mindeudst.), i Stockholm (Liljevalch) 1921, i Oslo 1933.

Arbejder: Interiør (1888), Pigeportræt (1890), Malerskole, Studie, Fru F. Nylund (1892) (alle i Gøteborgs Kunstmus.); I Våxthuset (Pinæus' Saml., Gøteborg); Dreng med en Blomst (Nasjonalgall., Oslo). Red.

Mannicke, Claus, - 1708 -, Skildrer, boede 1708 i Dybensgade 231. Red.

Utr. K.

Mansa, Jacob Henrik, 1797-1885, Officer, Litograf. F. 8. Juni 1797 i Hillerød, d. 5. Juni 1885 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Gartner, senere i Fredensborg Johan Ludwig M. og Louise Toxværd. Gift 15. Nov. 1827 i Fredensborg med Rebecca Louise Thalbitzer, f. 9. Okt. 1801 i Helsingør, d. 28. Okt. 1870 i Kbh., D. af Vioekonsul Charles T. og Frederikke Holm.

M. kom 1810 Landkadetakademiet og avancerede som Officer, til han 1842 blev afskediget som Kaptajn. Han meldte sig til Tjeneste igen ved 3-Aars Krigens Udbrud og fik Afskedspatent 1869 som Oberst. Han gjorde sig bemærket ved sine Anlæg for Tegnmg og Skrivning og var 1831-42 Lærer i Skrivning Landkadetakademiet. Efter at Staten havde overtaget Musikhandler C. C. Loses lithografiske Institut, som fortsattes under Navnet +Det kgl. Steentrykkerie*, knyttede Lederen, Kaptajn Abrahamson en Del unge Officerer hertil og bl. disse M. Han viste sig som en af de dygtigste Medarbejdere og arbejdede der, til Stentrykkeriet blev ophævet 1843. Hans Betydning ligger her som ogsaa senere som Kortlitograf, og som saadan vandt han sig et Navn for sine nøjagtige og smukt udførte Kort, som han selv egenhændigt litograferede. (1837-)1851 udkom hans Specialkort over .Danmark, 17 Blade i 1:160.000 og senere en lang Række andre Kort, dels Generalkort over Danmark eller dets enkelte Dele, dels Special- og Skolekort. Som Kunstlitograf har han udført enkelte Portrætter, der dog er af mindre Betydning, men hans Kort vidner om en stor Skønhedssans og teknisk Indsigt i det litografiske Haandværk.

I Det kgl. Biblioteks Billedsamling findes 2 nydelige Planer over Fr.borg Slotshave teg-

net af M. s Fader. H.S.H.

C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Hist., 1843; Ill. Tid., 1877-78, 375-76; Berl. Tid. 6. Juni 1885; T. f. Kunstind., 1896, 139.

Mansinger, -1794-, Maler. 2 Fuglebilleder (i Akvarel?) af Jomfru Mansinger fandtes 1794

i Grevinde Anna Joachimine Danneskiold Laurvigens Bo. Red.

Utr. K.

Mantzius, Karl, 1860-1921, Skuespiller, Maler. F. 20. Febr. 1860 i Kbh., d. 17. Maj 1921

Paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Skuespiller Kristian Andreas Leopold M. og Anna Petrea Jørgensen.

Karl Mantzius, der havde gaaet Zahrtmanns Skole, modtog desuden nogen Undervisning i Malerkunsten af Georg Achen, der var en Ven af ham. I Teatermuseet findes 2 af hans Malerier. Red.

Marcel Rasmussen, se Rasmussen, Marcel.

Marcell (ved Daaben Jensen, Marcell Wernegreen), f. 1911, Maler. F. 11. Okt. 1911 i Kbh. Forældre: Frisør Ordva Wernegreen Jensen og Organist og Musiklærerinde Marie Møller. Gift 7. Juni 1934 i Roskilde med Estrid Emmy Jørgensen, f. 10. Jan. 1913 i Kettinge, D. af Malermester Hans Lauritz J. og Karen Jørgensen.

Uddannelse: En kort Tid Elev paa Viggo Brandts Malersk.; i øvrigt Autodidakt. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935-36, 39, 43, 46; Fyens Forum 1936; Linien 1937 ; Den uafhængige 1944-46; Unge Talenter 1944; Ung dansk Kunst 1945; +17 i alt@ 1947-48; Vild Hvede 1948; Sep.udst. 1933 (som Marcell Wernegreen), 39, 42, 44 (den sidste i Holbæk Mus. s. m. Eyvind Olesen).

Arbejder: Ved Stationen mod Aften (1935); Klude og Garnnøgler, Komposition (1936); Viadukt. Vigerslev (1943); Interiør med rød Stol (1944) ; Selvportræt (1944) ; Viadukt. Husum (1944); 3 Generationer (1946); Interiør med Figurer (1947).

I sine noget skematiske Billeder skildrer Marcell hyppigst den daglige Verden, der omgiver ham. Rene Landskaber har han sjældent malet, derimod ofte Billeder med Viadukter,

hvor Motivet har tiltalt hans Sans for konstruktiv Opbygning. Red.

Nat.tid. 11. Okt. 1942 (J. Zibrandtsen); Holbæk Amtstid. 19. Febr. 1944; Holbæk Amts Avis 20. Febr. 1944; Pol. 18. Aug. 1946 (W. Schwartz).

Marcher, Anders Hansen, se Hansen-Marcher, Anders.

Marckussen, Mareicke, -1633-, Maler. Fik 16. Jan. 1633 efter Rentemesterregnskaberne udbetalt 421/2 Rdl. +for 15 Trompeterfaner, hun har stafferet og malet, samt for 15 Faner, hun har sømmet og syet Frynser paa<. Red.

Utr. g.

Marcus, -1150-, Skriver, Bogmaler.

I Lunds Domkirkes ældre Gavebog er i sidste Trediedel af 1100'erne indført: Marcus scriptor, hvis Dødsdag var 11. Marts. Det er muligt, at Skriveren har paabegyndt selve Liber daticus, der stammer fra Tiden 1140-45, og hvis Initialornamentik viser Ligheder med Domkirkebygningens Sandstensskulpturer.

C.A.J.

C. Weeke: Lunde Domkapitels Gavebøger, 1889, 57; E. Wrangel: Lunds domkyrkas konsthistoria, 1923, 70, 110; F. Beckett: Danm. Kunst, 1, 1924.

Marée, Nicolas, d. 1745, Bhgr. D. 3. Juni 1745 i Kbh. Gift med Anne Marie Thoma, der overlevede ham.

Klager 1740 s. m. Pioard over L.-A. Le Clerc til Slotskommissionen og beder om Arbejde, men afvises af denne, da de er privat lønnede af Le Clerc. Modtog 1742 16 Rdl. for Bhgr.arbejde paa en Karusselvogn. Havde før 1744 Arbejde ved Chr.borgs Opførelse. Tog senere privat Arbejde uden i Forvejen at have indskrevet sig i Lavet, hvilket 1744 afstedkom Protester. 2 Spejlrammer og 5 Stykker til en Karosse m. m. blev ham frataget. B.L.G.

Utr. K. - C. Elling i Kulturminder, 1942-43, 108 Note 8.

Margo, Jan, d. 1692, Tapetmager. Begr. 27. April 1692 i Kbh. (Trin.). Kaldes Tapetmager, maaske en af Beient van der Eichens Svende.

Utr. K. G.B.

Mariager-Mester, -1480-1500-, Stenhugger.

En lille Række Adelsgravsten med Figurer, deribl. 2 i Mariager Klosterkirke, er udført af

samme Stenhugger, der sikkert ogsaa har gjort Stenene over Biskopperne Niels Styggesen i

Børglum og Niels Glob i Viborg. De grove, provinsielle, men ganske dekorative Arbejder,

hvis Figurer er ubehjælpsomme, tilhører en vestdansk +Stenhuggerskole<, der ogsaa er re-

præsenteret paa Fyn. C.A.J.

F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udgivelse).

Marle-Amelie-Francoise-Helene, 1865-1909, Prinsesse. F. 13. Jar. 1865 i Ham, England, d. 4. Dec. 1909 i Kbh., begr. i Roskilde. Forældre: Hertug Robert-Philippe-Louis-Eugene af Chartres og Prinsesse Francoise-Marie-Amglie af Orléans. Gift 20. Okt. 1885 i Paris med Prins Valdemar af Danmark.

Prinsesse Marie, der en Tid tog Undervisning hos Frants Henningsen, udførte Akvareller med Blomster- og Fuglemotiver og udstillede saadanne paa Charl. 1900-02 samt paa Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Hun malede ogsaa Opstillinger med Vildt og Frugt efter hollandske Forbilleder og modellerede Dyreskulpturer, der blev brændt og glaseret paa Den kgl. Porcelainsfabrik. Red.

Ill. Tid., 1909-10, 146; Johannes Hoeck: Marie, Prinsesse af Danmark, 1910; Dele af Prins Valdemar og Prinsesse Maries efterladte Indbo. Auk. Kat. 15. Maj og 15. Juni 1939; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 735.

Marlenborg, Johannes, -1579-, nævnes som Maler og Perlestikker, men Navnet er aabenbart en Forskrivning for Johan. Maria Borcht; denne var Kongens Faktor og har øjensynlig ordnet Købet af malede og perlestukne Sager. O.A.

Weinwich, 1811, 42; Friis: Saml., 1872-78.

Markussen, Olaf, f. 1912, Maler. F. 11. Jan. 1912 i Vejle. Forældre: Sukkervarefabrikant Ole M. og Kathrine Fischer. Ugift.

Uddannelse: Elev af Akad. 1934-36 under Sigurd Wandel og Aksel Jørgensen, 1937-38 Grafisk Sk., Foraarssem. 1944 under Kræsten Iversen. Stipendier: San Cataldo 1935; van Gogh 1945. Rejser: 1935 Italiern (San Cataldo, Neapel, Rom, Florens), Tyskland, Holland, Belgien, Østrig; 1936 Norge; 1938 Sverige; 1947-48 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935, 37, 39, 46 ; Charl. 1936-37 ; Charl. Eft. 1938, 40 (Grafik); Kulingen 1941-45; Den Polykrome 1948; Nord. Grafik Union, London, 1938, Helsingfors, 1939, Stockholm, 1948; Vild Hvede Udst. 1941 og 48; Unge Talenter 1944; Ung dansk Kunst 1945; Sep.udst. 1940, 42 (Vejle Mus.).

Arbejder: Bjerglandskab, Syditalien (1935); Norsk Landskab (1938); Popler, Knabberup (1940, Vejle Mus.); Foraarslandskab, Ballerup (1944); Udsigt over Vejle (1944); Gadebillede med Sporvogn (1944); Landskab, Kolding Fjord (1945); Selvportræt (1948); Vinbjerge, Cagnes (1948); Raderinger i Kbst.saml.

Olaf Markussen viser i sit Maleri stærk Interesse for Skildringen af Lysets Toner og

Billedkunstens plastiske og rumlige Problemer. I en Række stærkt rumbeskrivende Gade-

billeder har han med Følsomhed analyseret Belysningen, og den samme Sans for det

atmosfæriske har spillet en afgørende Rolle for hans Landskabskunst. M.s Oliefarve har

overvejende en tæt Karakter, og det skraverende Penselstrøg han benytter, følger aldrig

slavisk Formen. Farveskalaen domineres af varme Klange; navnlig Okkerfarverne synes at have hans Kærlighed. Den ulmende Glød i Flertallet af hans Billeder antyder en lyrisk-

romantisk Oplevelse af den omgivende Natur. M. har ogsaa malet Modelbilleder og har ar-

bejdet med Grafik. P.L.

Vejle Soc. Dem. 30. Okt. 1942 (Udst. paa Vejle Mus.); Berl. Tid. S. Aug. 1944 (Int.).

Marsch, P., c. 1774, Maler. Har s. m. U(?) Nansen (jfr. A. Nansen) dekoreret Galleriet i

Braderup Kirke (12 km Syd for Tønder) med bibelske Billeder. Galleriet blev ombygget

1895. 0. A.

Kunstdenkmäler, Kreis Sild Tondern, 1939.

Marselis (Marselius), Christoph (Christopher), - 1690-1725 -, Arkitekt, formentlig Hollænder el. Tysker.

Rejser og Embeder: If. Marselis' Studiebog (Privateje i Danmark) i Italien i 1690'erne (bl. a. Tegn. og Opmaalinger fra Rom, Pisa, Mantua og Turin; i Rom s. m. den franske Arkitekt G. M. Oppenordt, af hvem der findes 5 Tegn. i Studiebogen); rejst til Danmark (muligvis over Polen, hvor han kan have virket (Tegn. af Fyrst Lubomirskis Badebygn. ved Warszawa i Studiebogen)); i Danmark ved Resolution af 10. Maj 1704 ansat under von Platen som kgl. Arkitekt fra 28. April 1703 at regne; 1703-19 300 Rdl. aarlig og kaldes i Regnskaberne Arkitekt, i Skattemandtallet 1705 Generalbygmesterfuldmægtig; 1716 Pas til en Rejse til Holland og tilbage til Danmark; hævede 1719 sin Gage for sidste Gang og har sandsynligvis da forladt Landet; virksom i St. Petersborg i alle Tilfælde omkr. 1725.

Arbejder i Danmark Borgerhuse før 1706 (alle nedbrudt): Peter Schwans Gaard, nuv. Overgaden neden Vandet 15 (Facade, Plan og Snit i Studiebogen); Chr. Schupps Gaard paa Købmagergade (nuv. Nr. 18) ; Claus Biehls Hus i Norgesgade, senere Wedel Jarlsbergs Palæ, nuv. Bredgade 23 (Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. ; Opstalt af Porten i Studiebogen). Som kgl. Arkitekt: Virksom ved Staldmestergaarden i Kbh. (opf. 1703-05 under von Platens Ledelse; 12 Tegn. af dekorative Detailler (Port, Gadedøre, Vinduesindfatninger) i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.); virksom ved Ombygningen af Fr.berg Slot 1707-09 (hertil fig. Tegn. i Studiebogen: Adet umiraculøse*Alter i Slotskirken (malet paa Væggen +a trompe d'oeil* af Anton Muhle) (s..d) samt Døre i Vestibulen, Trappegangen paa 1. Sal, Dør i Maskeradesalen og de oprindelige i Spisesalen (forandrede af Harsdorff 1770)). Tilskrivninger (if. Fr. Weilbach): Dekorative Detailler ved Indgangsportalen m. m. paa Garnisons Kirke (opf. 1703-06 under von Platens Ledelse); Opmaalingstegninger af Chr.borg Slot udf. med Henblik paa en Ombygning (omkr. 1707, Det kgl. Bibl.); Tegn. til Facade (mod Slotspladsen) til Kollegiebygningen (Kancelliet) (usign. og udat., Rigsarkivet); desuden (if. C. Elling): Portbygningen paa det ældste Fr.berg Slot (1701-03; Porten ombygget 1828 af J. H. Koch, men kendes fra Stik i Thuras Danske Vitruvius). Prospekter: Forlæg til Prospekter stukket af J. A. Corvinus (København, Kgs. Nytorv, Slotspladsen, Fr.borg Slot, Fr.berg Slot og Have og Øresund ved Helsingør) og udg. af Jeremias Wolff i Augsburg 1728 med Titlen: Vorstellungen Der Remarquabelsten Prospecten in Denemarken abgezeichnet An:' 1718 durch C. Marselius Kønigl. Architect (Ekspl. i Det kgl. Bibl.); Panoramaer af St. Petersborg (1725, Videnskabernes Akad.s Saml. i Leningrad; gengivet i Igor Grabars Bog).

Marselis' Skitsebog og Tegninger sætter os i Stand til at følge hans Virksomhed som kgl. Arkitekt under von Platen (jfr. denne). Det synes især at være Bygningernes udvendige og indvendige Dekoration, M. har beskæftiget sig med. I sine smukt udførte Studietegninger viser han nøje Kendskab til dekorative Enkeltheder inden for den romerske Barok (Borromini Bernini) og har ogsaa for visse Detaillers Vedkommende taget Fyrst Lubomirskis Badebygning i Warszawa, som findes aftegnet i Skitsebogen, til Forbillede. Medens hans Virksomhed ved Staldmestergaarden og Ombygningen af Fr.berg Slot (1707-09) er dokumenteret, hviler Formodningen om hans Medvirken ved Garnisons Kirke og det ældre Fr.berg Slot (Portbygningen) paa rene Stilkriterier. Det er muligt, at Fremtiden vil kunne føje flere Træk til Billedet af M.s kunstneriske Personlighed, og at det vil blive muligt at paavise hans Virksomhed andetsteds (Polen, Rusland). M.B.

Th. u. B. - L. Bobé og O. Andrup i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 318-23; Vilh. Lorenzen i Den danske Centraladministration, 1921; samme i Kbh.ske Palæer, I-II, 1922-25; Fr. Weilbach: Garnisons Birke, 1929; samme: Dansk Bygn.kunst i 18. Aarh., 1930; samme og C. Elling i Ark. M., 1930, 92-104; Igor Grabar: Arkitekturens Hist. III. Petersborgs Arkitektur i 18. og 19. Aarh. (med russisk Titel og Tekst), Moskva u. A. (c. 1911), 13, 15, 21, 23 (Ill.).

Marstrand, Julie, 1882-1943, Bhgr. F. 26. Juni 1882 i Kbh., d. 25. April 1943 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Bagermester, senere Borgmester i Kbh. Jacob Nicolai M. og Marie Elisabeth Neergaard. Gift 4. Marts 1905 i Kbh. med Læge, senere Overlæge Niels Reinhold Blegvad, f. 20. Febr. 1880 i Tranebjerg, Samsø, S. af Realskolebestyrer Michael B. og Sophie Lund. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Elev paa Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1898-1900 og et halvt Aar paa Frkn. Sode og Meldahls Sk.; et Sommerhalvaar hos Maler Viggo Pedersen i Hillerød; opt. paa Akad. i Bhgr.sk. Marts 1901, Elev her til og med Eft. 1906, senere Eft.Sem. 1910 i Malersk. under V. Irminger og en Tid som Gæst i Utzon-Franks Billedhuggersk. Stipendier: San Cataldo 1938. Rejser: Talrige Rejser til Udlandet, bl. a. til Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland, Holland, Belgien, Østrig og Italien (i 1938 2 Mdr.s Ophold paa San Cataldo). Udstillinger: Kunstn. Eft. 190, 11, 14-16$ Charl. 1913-44 (17 G. m. 25 Arb.); 18. Nov. Udst. 1921, 26-27, 35, 38-39; Kvindl. Kunstn.Samf. 1930; Rom 1931; Bryssel 1935; Sep.udst. 1926 (Oslo), 31 (Kunst for Varer), 42 (i Den frie Udst.). Udmærkelser: Diplom i Rom 1931 ; Æresdiplom i Bryssel 1935. Hverv: Medl. af Repræsentantskabet for Selskabet til Haandarbejdets Fremme fra Stiftelsen og nogle Aar fremover.

Arbejder. Portrætbuster: Jørgen (1914, Bronze); Jacob Marstrand (Bronze); Knud Rasmussen (Bronze, e, udst. 1921., opst. i K.R.s Er s, Hundested); Bjørn Bjørnson (Bronze, Teatermus.); Ingolf Schancke; Daniel Jacobsen; Realskolebestyrer Michael Blegvad (opst. ved Kost- og Realskolen, Tranebjerg); Einar Jönsson (udst. i Gips 1930) ; tegnede i nogle Aar Portrætter til Berl. Tid. og udførte fra 1929 Tegninger til Tekstiler til Fru Trolles Vævestue udgav Børnebogen: Rejsen til Vinterland (1917, med egne Akvareller). Artikler til Berl. Tid., Tidens Kvinder, Nyt T. for Kunstind., Epoke, bl. a. om kunstindustrielle Kvindeerhverv.

Julie Marstrand var en udpræget Personlig hed med mange Interesser, levende optaget

af alt, hvad der rørte sig omkring hende. Hendes bedste kunstneriske Indsats er en Række karakterfulde Portrætbuster, navnlig den af Knud Rasmussen. S.S-z.

Berl. Tid. 10. Juni 1942; 26. Juni 1942 (K. Flor): 27.

April 1943 (Nekr.); Ekstrabl 19. Juni 1942; Pol. 27. April 1943 (K. Pontoppidan).

Marstrand, Knud, 1886-1918, Arkitekt. F. 20. Okt. 1886 i Kbh., d. c. 18. Aug. 1918 i Rusland. Forældre: Jernstøber, Maskinfabrikant, Direktør for A/S Titan Poul Frederik M. og Thyra Valgerda Burmeister. Broder til Paul og Vilhelm M. (se disse). Gift 29. Dec. 1914 i Pedersborg ved Sorø med Bodil Marie Hagedorn, f. 3. Okt. 1889 i Kbh., D. af Skibskaptajn Jeppe Thomsen H. og Marie Barfred.

Uddannelse: Student 1904; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1906; Malerskolens Forb.kl. 1907; Ark. Forb.kl. 1908-11 og som Gæst i Arkitekternes Bygningskl. 1914; Sekondløjtnant i Artilleriet 1909; Medarbejder hos H. Wenck og hos Arkitekt Klein i Moskva. Rejser og Ophold: 1906 Italien; c. 1911 München; 1913-14 og 1915-18 Rusland.

Arbejder. I Danmark: Remise af Bølgeblik paa Hellerup Station (c. 1911 for H. Wenck);

Sommerhus i Skodsborg (1913); desuden Møbler og Havemøbler. 1 Rusland: Palæ og 3

Bjælkevillaer for Direktør Godjejew, for Industri og Handels A/S Buduchnost i Lassi-

noostrow Stationsby i Medvjedkowo c. 15 km fra Moskva (1915); Kontor til et Teglværk og

en Tovværksfabrik for samme Selskab (1916, begge nedrevet). Projekter: Moskvas nye Uni-

versitet (1915). Red.

Marstrand, Paul, f. 1895, Arkitekt. F. 26. April 1895 paa Fr.berg Broder til Knud M. (s. d.) og Vilhelm M. (s. d.). Gift 3. Febr. 1921 i Casablanca med Dorothea Hedegaard, f. 21. Juni 1898 i Svendborg, D. af Læge Carl Peter H. og Marie Roedsted.

Uddannelse: Arkitektuddannet i Moskva 1914-17 bl. a. hos Broderen Arkitekt Knud M. og ved Selvstudium; selvstændig Virksomhed fra 1921. Rejser: 1913 Nordamerika; 1914-18 Rusland; 1920-26 fransk Marokko; 1927-30 Grækenland; 1930-35 Marokko. Udstilling: Marokko 1932. Hverv: Redaktør af Bygmesteren 1943-45; Medl. af danske Arkitekters Genopbygningskomité 1945-47; Kommitteret i Dansk Arkitektfor. 1946; Medl. af Hovedbest. og Forretningsudv. for Byggesocietetet for Danmark 1945.

Arbejder. I Marokko: Herregaardene Domaine Richards (1923), Domaine de la Borde

(1924) og Domaine societé d'exploitation marocquaine (1926); Det danske Konsulats Byg-

ning i Casablanca (1926); Katolsk Klosterskole i Marrakesch (1932) ; Fransk reformert

Kirke med Annekser i Rabat (1933); den engelske Generalkonsuls Embedsbolig sst. (1933).

I Danmark: Sengeløse Centralskole (1942); Sengeløse Præstegaard (1942-43); 11 Parcel-

huse, Peder Mathiesensvej, Birkerød (1947); 27 Parcelhuse, Haslev (1948-49); Parkbebyg-

gelse i Bistrup ved Birkerød (under Opf. 1949) ; Beboelsesbygn. til Funktionærer under Sydøstsjællands Elektricitets A/S, Haslev (under Opf. 1949). Red.

Bygmesteren, 1944, 45-46; Soc. Dem. 26. April 1945 (Int.).

Marstrand, Sophus Vilhelm, 1860-1946, Arkitekt. F. 12. Maj 1860 paa Fr.berg, d. 26. Maj 1946 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Fabrikant Theodor Christian M. og Anna Henriette Mathilde Jansen Tiaden. Gift 29. Okt. 1908 i Kbh. med Helga Frederikke Pingel, f. 8. Sept. 1863 i Kbh., d. 30. Marts 1920 sst., D. af Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant Johan Christian P. og Maria Elisabeth Dreyer.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1879; Afgang Jan. 1887. Rejser: Paris, Tyskland og Norge. Udstillinger: Charl. 1892-93. Fmbeder: Bygningsinspektør i Valby 1908-30.

Arbejder: Aagaard Frimenighedskirke i Øster-Starup Sogn (1887); Ejendommene Pilestræde 51-Klareboderne 5 (1900) og Pilestræde 56-58 (1903); Købmagergade 19 (1895, Forhuset; 1896, Baghuset). Projekter: Forlag til Flytning af Rundetaarn. Red.

Arch., I, 1898-99, 18, 58 (Flytning af Rundetaarn).

Marstrand, Nicolai Wilhelm, 1810-73, Maler. F. 24. Dec. 1810 i Kbh., d. 25. Marts 1873 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Mekanikus, senere Kommerceraad Nicolai Jacob M. og Petra Ottilia Smith. Gift 8. Juni 1850 paa Fr.berg med Margrethe Christine Weidemann, f. 17. Maj 1824 i Kbh., d. 26. Jan. 1867 sst., D. af Overretsprokurator, senere Justitsraad Poul Frederik W. og Julie Moldenhawer.

Uddannelse: Opt. paa Akad. i 1. Ornamentssk. Okt. 1825 (Eckersbergs Dagbog oplyser: ,> 7. Aug. 1826 begyndte Wilhelm Marstrand sit Malerstudium*); avancerede Marts 1828 fra 1. til 2. Frihaandssk. ; til Gipssk. Juli s. A.; Juli 1829 til Modelsk.; lille Sølvmed. 1832; store Sølvmed. 1833. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1835, 36 og 38. Rejser: Aug. 1836 over Berlin, Dresden, Nürnberg og München til Svejts; derfra via Turin, Genua, Livorno, Pisa og Siena til Rom. Opholdet i Italien, hvor M. s. m. Constantin Hansen og Roed besøgte Egnen omkr. Neapel, varede til Okt. 1840. Hjemrejse over Florens, Padua og Venedig til München, med Ophold der indtil Aug. 1841; derfra til Paris, hvor han gjorde et kort Ophold. Sent paa Efteraaret 1841 tilbage i Kbh.; Sept. 1845 til Italien over Holland og Paris; slog sig ned i Rom, men tilbragte dog en Tid i Nemi, Olevano og Subiaco; Sommeren 1846 Ischia og Sicilien; vendte ved Midsommer 1848 tilbage til Kbh.; efter sit Bryllup i Juni 1850 med sin Hustru til Dalarne, som han atter besøgte fig. Sommer; Okt. 1853 til Italien (Ophold i Venedig); Febr. 1854 i Kbh. for at hente sin Hustru og Sønnen Poul, med hvem han fortsatte Venedigopholdet indtil Aug. s. A.; Juni og Juli 1861 s. m. Heinr. Hansen til Lybæk, Berlin, Dresden, Miinchen og Paris (for at studere Oliemaleri paa Mur); hjem over Brygge, Gent, Antwerpen, Rotterdam, Amsterdam, Køln og Hamborg; Aug. og Sept. 1862 s. m. P. C. Skovgaard og N. L. Høyen i London; Sommeren og en Del af Efteraaret 1869 s. m. P.C.Skovgaard og A. Kittendorff i Italien; 1863 og 71 Baderejser til Karlsbad. Udstillinger: Charl. 1829-73 (41 G. m. 151 Arb.); Universitet 1843; Akad., Stockholm, 1850; London 1862; Nord. Udst. 1872; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882 ; Paris 1889 ; Teaterudst. 1898 ; Raadhusudst. 1901; London 1907; Universitetets Portrætter 1919; Lægeportrætter 1922; Paris, Jeu de Paume, 1928; Akad.s Malerier, Kunstfor. 1929 ; Mit bedste Kunstværk 1941; Akad.s Modeltegninger 1942 (Kunstfor.); London 1948 ; Sep.udst. 1884, 90 og 98 (alle i Kunstfor.), 1902, 15, 29. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1842, Medl. 1843. Embeder og Hverv: Prof. ved Akad. 1848; Akad.s Direktør 1853-59 og fra 1863 til sin Død; Leder af Undervisningen i Akad.s Alm. Forb.sk. 1864-67; Formand for Udst. kom. fra 1859; Medl. af Best. for Thorvaldsens Mus. fra 1868 og af Gallerikommissionen fra 1870.

Arbejder: Et Uheld paa Kilderejsen (1830; Skitser i Kunstmus. og i Privateje); En Flyttedagsscene (1831, Nivaagard; Skitse i Hirschsprungs Saml.); Portræt af Abelone Smith (1832), af O. Schmidt-Phiseldeck (1832), af Louise Lind (1833) ; Gadescene i Hundedagene (1833, Kunstmus.); En Auktionsscene (1833); Flugten til Ægypten (1833, Konk.arb. for lille Guldmed.); Et musikalsk Aftenselskab (1834, Fr.borg); Waagepetersens Familiebillede (1834), Portræt af M. G. Bindesbøll og af Chr. Købke (1836) (alle i Kunstmus.); En Fængselsscene i Rom (1837); Hjemkomsten til de Moderløse (1838); St. Antoniusfesten i Rom (1838; Skitse i Privateje); Søstersengen (1838; flere Skitser hertil bl.a. i Kunstmus.); Romerske Borgere, forsamlede til Lystighed i et Osteri (1838); Scene af Oktoberfesten i Rom (1839, Thorvaldsens Mus.); Moccoli-Aftnen paa Korsoen i Rom (1839, Ordrupgaard); Portræt af J. F. Schouw (1840, Rigsdagen); Kæresten præsenteres (1841(?) ; Skitser, bl. a. een der tilh. Kunstmus., dep. i Fyns Stiftsmus.); Agent Søren Borchs Skydeskive (1842, Hirschsprungs Saml.); Konferensraad A. V. F. Bornemann (1842); Scene af Bondelivet, motiveret efter Holbergs Erasmus Montanus (1843, Medl.arb., tilh. Akad.; Gentagelse fra 1844 i Kunstmus.); Genrebillede. Motiv taget fra Holbergs Barselstuen (1845) og Bondestue. Frierens Moder taler hans Sag (1845) (begge Kunstmus.); Portræt af Fru V. Hage (1845), af Fru Frederikke Raffenberg (1846, Kunstmus.); En smægtende Jæger (paabeg. 1847, fuldført 1850); En Dans i det fri paa Ischia (1847) ; Italiensk Osteriscene (1847, Glyptoteket); En Englænder forfulgt af Tiggere paa Roms Gader (1848) ; Ung Pige der sætter sit Haar (184 -, Glyptoteket); adskillige Landskabsstudier fra Italienopholdet 1845-48 (heraf 2 i Hirschsprungs Saml.); Dobbeltportræt af Konsul C. F. Hage og Hustru (1849, Nivaagaard; Skitse i Hirschsprungs Saml.); +Ægirsgildet*, Festdekoration til Oehlenschlågers 70 Aarsdag (tilh. Kunstmus., dep. Haderslev Statsseminarium); Portræt af Fru V. Hage og hendes 2 Børn (1850); Portræt af H. C. Ørsted (1851, Fr.borg); Holbergs +Den politiske Kandestøber*, Collegium politicum (1851 -52, Kunsthalle, Hamborg; Forarbejdet i Kunstmus.); Kirkefærd til Leksands Sognekirke i Dalarne (1853, Kunstmus.); Portræt af Hans Puggaard (1852, 53) og af Frk. Vilhelmine Hage, gift Heise (1853, Nivaagaard;) Landstigning ved et Palads ved Canal grande.

Konen i Tiggergondolen faar Almisse (1854) og Landstigning i Venedig. En Tiggergondol har paa Canal grande fulgt Herskabsgondolen (1854) (begge Kunstmus.); Rejsende i Venedig (Skitse, 1854(?)) og En Gondol med Tiggermunke i Venedig (Skitse, 1854) (begge i Hirschsprungs Saml.); Færgescene paa Canal grande (1854) ; Portræt af Kunstnerens Hustru (1855), af Rektor H. H. Blache (1855, Aarhus Katedralskole), af Kunstnerens Hustru og to Børn med deres Barnepige (1855, senere fuldført af J. Roed); Billede fra Hverdagslivet (1856-57, Kunstmus., dep. i Randers Mus., Skitse i Kunstmus. og Glyptoteket); Kristus i Emaus (1857-58, Faaborg Kirke); Scene af Holbergs +Den politiske Kandestøber*. Raadsherreindernes Besøg (1858, Hirschsprungs Saml.); Scene af Holbergs +Det lykkelige Skibbrud* (1859, Glyptoteket, Skitse Nivaagaard) ; Portræt af Fru Johanne Luise Heiberg (1858-59, Fr.borg), af B. S. Ingemann (1859, Sorø Akad.); Portræt af Constantin Hansen (1861-62) og Kunstnerens Hustru og Børn i hans Atelier paa Charlottenborg (1861-62) (begge Kunstmus.); Udsmykningen af Chr. IV.s Kapel i Roskilde Domkirke med 2 store Oliemalerier: Dommen over Christoffer Rosenkrantz og Chr. IV paa + Trefoldigheden* (begge med Indramninger malet af Heinrich Hansen) samt Den opstandne Kristus (1863-66); Holberg i Kaffeselskab (1866, Skitse i Hirschsprungs Saml.); har gennem 1860'erne malet en lang Række Scener fra Holbergs Komedier, men Flertallet af disse lader sig ikke henføre til et bestemt Aar; Portræt af Højesteretsadvokat Brock (1867); Portræt af Jørgen Roed (1867) og af H. W. Bissen (1867) (begge Frborg) ; Scene af Holbergs +Den politiske Kandestøber*, Collegium politicum (1868, Hirschsprungs Saml.); Portræt af N. L. Høyen (1868, Kunstmus.), af Arkitekt Chr. Hansen (1868, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Parablen Den store Nadver (fuldført 1868-69 efter c. 10 Aars Forberedelse, hertil flere Skitser og Forarb. bl. a. et i Hirschsprungs Saml.); Italiensk Stue, Motiv fra Olevano (?) (1869, Kunstmus.); Universitetets Indvielse 1479 i Vor Frue Kirke (1870-71, Universitetets Festsal; til dette som til de 2 planlagte Sidebilleder i Festsalen (Hans Tavsen beskytter Biskop Rønnow og Jacob VI besøger Tycho Brahe) findes et Antal Skitser og Forarb., heraf 3 paa Universitetet); Kristus og den vantro Thomas (1870-71, ufuldført, tilh. Randers Mus., dep. Kunstmus.); Parablen om de betroede Talenter, til Udsmykning af Nationalbankens Trapperum (ikke udført) (Forarb. 1870-71 (?), Kunstmus., et Forarb. til samme i Glyptoteket); desuden repr. i forh. Joh. Hansens Saml., Teatermus., Bymus., Øregaard Mus., Universitetet, Søfartsmus. paa Kronborg, samt i Mus. i Aalborg, Aarhus, Horsens, Kolding, Maribo, Randers og Ribe; desuden i Nasjonalgall., Oslo og i Nationalmus., Stockholm og Malmø Mus.; Tegn. (over400), Grafik og Skitsebøger i Kbst.saml. og Tegn. (i alt 88) i Hirschsprungs Saml.; desuden i Sorø Mus.

Illustrationer: Enkelte Illustrationer til Dansk Folkekalender (1844, Træsnit); Flinchs Almanak (1845, Træsnit); Gæa (1845, Lito; 1847 Kemitypi); G. Rode: Fortællinger og Vers for Større og Mindre (1858, Træsnit); C. Richardt og G. Rode: En Billedbog (1868, Træsnit); har desuden illustreret: L. Holberg: Peder Paars (1863 6 Litografier; Optryk 1884); Udvalget for Folkeoplysnings Fremmes Enkeltudgaver af 8 af Holbergs Komedier (1868-72, 8 Træsnit; senere samlet i Liebenbergs Etbindsudgave, 1884); Cervantes: Don Quixote (1865-69, 20 Litografier); større Udvalg af Originaltegninger til Holberg samlet i Karl Madsen: Illustrationer til Peder Paars X1919) og Vilh. Andersen: Holberg Billedbog (1922); til Cervantes: Don Quixote i Martins Forlags Udgave (1926) (c. 40 Reproduktioner).

Wilhelm Marstrand begyndte allerede som Dreng at tegne og male. Gennem Tilskyndelse fra Eckersberg, der personlit kom i M.s Hjem, besluttede Faderen at lade M. uddanne som Maler. Paa Akad. og paa Eckersbergs private Malerstue, som han samtidig besøgte, arbejdede ogsaa Rørbye, Küchler, Adam Midler ,og Fr. Petzholdt. Et Par Aar senere optoges Købke og Jørgen Roed, og med disse, Constantin Hansen, M. G. Bindesbøll og Heinr. Eddalien sluttede M. et nært Venskab.

De mange Smaaportrætter, M. udførte i disse Aar, er ligesom Kammeraternes stærkt præget af Eckersbergs Indflydelse. M.s Arbejder af denne Art taaler dog ikke i formel Henseende at sammenholdes med Købkes og Constantin Hansens. Deres Farvevirkning er mindre sikker cg Formbehandlingen ofte uden virkelig Fasthed. Interessantest er maaske det morsomt opfattede Portræt af M. G. Bindesbøll (1834 eller tidligere); malerisk mas Billedet af Fru Abelone Smith og af Vennen cand. treol. O. Schmidt-Pbiseldeck nok anses f-r de betydeligste. Begge er udført 1832, og deres Farveholdning røber - ligesom Købkes s. A. malede Portræt af Sødring - en kraftig Indflydelse fra den 6 Aar ældre Wilhelm Bendz. Bendz's kunstneriske Stil med dens noget overdrevne Brogethed fik i det Hele i disse Aar overordentlig Betydning for M. I Billedet Et musikalsk Aftenselskab (med Motiv fra Hofagent Waagepetersens ugentlige Kvartetaftener) optog M. de samme maleriske Problemer, hvormed Bendz havde arbejdet allerede i 20'ernes Slutning. M.s Interesse for den stærke Rumvirkning i et Interiør med mange Figurer genfindes i hans 1836 malede Fremstilling af Fru Waagepetersen med Børn og Barnepige i Hjemmets Dagligstue. Billedets Farvevirkning er inspireret fra Bendz, hvis kraftige Kolorit M. har søgt at overbyde. Her som saa ofte i M.s Produktion røber hans mindre sikre Farvefølelse sig, medens Figuropfattelsen hos ham er mere levende og fri end sædvanligvis hos Bendz. Endnu før M. optoges paa. Akad., havde han tegnet en Række Kopier af Bartolomeo Pinellis Raderinger med italienske Folkelivsmotiver. Pinellis manierede Tegnestil, Bevægelsesopfattelse og Motiver synes at have gjort et meget stærkt og varigt Indtryk paa den unge M. Eckersbergs stadige Henvisning til det grundige Virkelighedsstudium formaaede tydeligvis ikke at fortrænge de pinelliske Idealer fra M.s Bevidsthed. Dette Forhold mærkes tydeligt i hans Arbejder med københavnske Folkelivsmotiver. Billedet En Flyttedagsscene fra 1831 er, ligesom det 2 Aar senere udførte En Gadescene i Hundedagene, paa mange Maader en fri, humoristisk betonet Oversættelse af Pinelli til en hjemlig Motivkreds. Den stærkt bevægede Figurstil, Behandlingen af Dragterne og Figurernes Anbringelse i Rummet har umiskendelige pinelliske Træk. Eckersberg synes at have set med stor Velvilje paa disse Arbejder og betegnede M. som en +psykologisk Iagttager" (i Brev fra 1834 til Sønnen Erling). M.s Motivkreds og den Behandling, han giver den, er da heller ikke ubeslægtet med, hvad der kendes i Ungdomsarbejder i Stik og Tegninger af Eckersherg selv. Komikken i M.s Arbejder kan blive direkte grov og karikaturmæssig som i En Auktionsscene (1835), hvor den brogede Farvevirkning og kraftige Understregning af Rummet i Bendz' Manér er forenet med en overdrevet stærk bevæget pinellisk Figuropfattelse. Dette Billede blev i øvrigt M.s sidste større Arbejde med kbh.sk Motiv før hans første Udenlandsrejse.

M.s stærke Interesse for Maleriets rent indholdsmæssige Side og hans allerede før Italienopholdet aabenlyse Afhængighed af Pinelli bestemte ham saa at sige paa Forhaand til i Rom at glide ind i Tidens internationale halvt humoristiske og halvt idealiserende +Italiensstil*. Eckersbergs Indflydelse betød givetvis mindre for M. end for Flertallet af hans Kammerater fra Akad. Dette mærkes klart i Forbindelse med hans Arbejder fra det første Ophold i Italien. Deres kunstneriske Værdi er meget vekslende. Ringest, og til Tider direkte banale, er gennemgaaende de Arbejder, hvori det genremæssige gør sig stærkest gældende (Den indslumrede Serenadesanger eller det til Kunstfor. 183'1-38 udførte En Fængselsscene i Rom). Enkelte af disse Billeder, fx En romersk Dreng og Faderglæde, viser Indflydelse fra Ernst Mever. I kunstnerisk Henseende er M.s malede Studier til de store Billeders Enkeltfigurer, hvor Eckersbergs Skoling af Iagttagelsen og Fordybelsen i det rent maleriske føles stærkest, oftest langt betydeligere end de endelige Arbejder. Iblandt disse sidste er der dog Grund til at nævne det festligt komponerede St. Antoniusfesten i Rom (1838) og det s. A. udførte Romerske Borgere forsamlede til Lystighed i et Osteri. I dette Arbejde, som i det n. A. udførte Scene af Oktoberfesten i Rom, har M. naaet en overordentlig Beherskelse af de figurrige Kompositioner. I det sidste Billede har man i øvrigt villet se en Paavirkning fra Thorvaldsen.

M.s romerske Arbejder høstede ogsaa uden for danske Kredse stor Anerkendelse. Dette har maaske medvirket til, at han paa Hjemrejsen gjorde et længere Ophold i München, hvor han gentog og solgte en Del af sine italienske Arbejder. Et kort Besøg i Paris paa Hjemturen satte sig ingen Spor i M.s Kunst.

Opholdet i München og Bekendtskabet med tysk Kunst, hvis Overfladiskhed M. omtaler i sine Breve, har maaske i nogen Grad bevirket, at han i sit første Arbejde efter Hjemkomsten, Fugleskydningsskiven for Agent Søren Borch (1842) atter nærmer sig en Eckersbergsk Form. Hans næsten hektiske Skabertrang og altid levende Fantasi førte ham dog snart ind paa nye Baner, hvor det motivmæssige, Billedfortællingen, fik større Betydning for ham end de i egentligste Forstand maleriske Værdier. Med sit Medlemsarbejde for Akad. er han for første Gang inde paa de Holberg-Motiver, der kom til at spille en saa betydningsfuld Rolle i hans senere Produktion.

Hans Lyst til at berette en Historie og karakterisere dens Personer har saavel i Erasmusbilledet for Akad., i Gentagelsen til Galleriet som i den 1844-45 malede Scene af Barselstuen (Kunstmus.) tydeligvis været det afgørende for ham. Malerisk er disse Arbejder ret svage. M. har ikke magtet at bevare dem friske under Gennemmalingen. Der kan i øvrigt være Grund til at pege paa disse Arbejders kompositionelle Lighed med Værker af Hogarth, for hvilke N. L. Høyen interesserede sig, og hvortil han kan have henvist M. Under det 4-aarige Ophold i Danmark mellem de 2 første Italienrejser var M. stærkt beskæftiget som Portrætmaler.

Under sit andet Italienophold (1845-48) søgte M. igennem Arbejde med en Række Billeder og Modelstudier i stort Maal at naa frem til en bredere og større Stil. I sin Monografi over ham skriver Karl Madsen om disse Bestræbelser : + Hans tapre, energiske Forsøg paa at underlægge sig den store Form og de straalende Farver mislykkedes aldeles. De maatte mislykkes, fordi han tog Tingene fra den forkerte Ende, fra oven nedad. Han efterlignede Virtuoserne. Der er Smæld nok i Osteribilledets Farve, men den er ufin og grel. Der er Sikkerhed og Bredde nok i Formbehandlingen, men den er grov og karakterløs.* Skønt denne Karakteristik i alle Henseender er rigtig, ansaa M.s Samtid i Almindelighed disse Arbejder (Italiensk Osteriscene; Pigen med Katten; En Pige, der fletter sit Haar; Albanerinden i Karnevalet; En smægtende Jæger og fl.) for det egentlige Højdepunkt inden for M.s Produktion. Rejsens betydeligste Arbejde blev utvivlsomt en Række mindre, bredt malede Skitser og nogle malerisk smukke Studier fra Byerne i Roms Omegn.

Kort efter at M. var vendt tilbage til Danmark, valgtes han efter Rørbyes Død 1848 til Professor ved Akad. Hans første større Arbejde efter Hjemkomsten, det store Dobbeltportræt af Konsul C. F. Hage og Hustru (1849) betegner, ligesom Agent Borchs Skydeskive efter den første Rejse, en Tilbagevenden til en strengere, mere Eckersberg-præget Billedform. I andre af hans store Portrætfremstillinger fra Tiden omkr. 1850 mærkes dog tydeligt en Bestræbelse paa Linie med den, der har præget hans store, italienske Arbejder. Tydeligst er dette nok i Billedet af Fru V. Hage med Børn (1850), hvor Portrætterne af Moder og Datter har faaet et paagaaende smægtende Drag, og Farven en grov og overdreven Voldsomhed.

Efter sit Bryllup i Juni 1850 rejste M. med sin Kone til Dalarne. H. C. Andersen oplyser (i Mit Livs Eventyr), at han forud havde henledt M.s Opmærksomhed paa den Motivverden, som var at finde i Dalarnes Folkeliv. M., der stod afgjort uvilligt over for N. L. Høyens nationale Program og aldrig for Alvor lod sig indfange af det hjemlige Folkelivsmaleri, fandt i Dalarne et nordisk Almuemotiv, der ved sin Festlighed og Rigdom stemte mere overens med hans Indstilling end de beskedne danske Motiver. Efter et nyt Ophold i Leksand følgende Sommer fuldførte han 1853 sit store, overvældende figurrige Kirkefærd i Dalarne (Kunstmus.). Billedet har mange smukke Enkeltheder, men det er ikke lykkedes M. at holde sammen paa Mangfoldigheden; Helheden med den stærke Rumvirkning har faaet en noget ukunstnerisk Panoramakarakter.

M.s enorme og rastløse Produktionstrang, der hindrede en virkelig Fordybelse i Motiverne og stadig fortrinsvis tager Sigte paa noget ydre og agerende, gør sig efter 1850 stærkt gældende. Motiverne synes bogstaveligt at have fortrængt hinanden i hans Bevidsthed. Skitser og Billeder med romerske Motiver bliver i disse Aar til Side om Side med nye Holbergfremstillinger, Scener fra Don Quixote, Fremstillinger af kbh.sk Hverdagsliv og enkelte med Motiver fra Dalarne. Hertil kommer en lang Række Portrætter, Bestillingsarbejder som Vilhelmine Hage, Hans Puggaard m. fl., og andre malet af egen Drift som Portrættet af Kunstnerens Hustru med Sønnen Poul (1852).

Under sit Ophold i Venedig fra Eft. 1853 til Aug. 1854 udførte M. en Række af sine betydeligste italienske Skitser. Indtrykkene fra Tizians, Tintorettos og Veroneses Kunst virkede overordentlig stærkt paa ham. De bedste af hans Studier fra dette Ophold er virkeligt malerisk opfattede, og blandt de mange Situationsskitser er udmærket smukke Arbejder, fri for den grove og ufine Komik, som M. havde en saa udpræget Tilbøjelighed for, hvad der vel i høj Grad betinger hans store Popularitet.

Havde M., hvad visse af hans Breve lader ane, haabet, at Venedigopholdet vilde bringe mere Ro og Fordybelse ind i hans Arbejde, maa Resultatet have været en Skuffelse. De store Venetianeres Eksempel tvang ham tværtimod ind paa nye Billedtanker, uden at han derfor evnede at opgive sin tidligere Motivkreds. Religiøse Motiver begyndte at beskæftige ham. 1857-58 udførte han den store Altertavle med Kristus i Emaus til Faaborg Kirke, et lidet vellykket, stærkt venetiansk præget Billede. Samtidig begyndte han at arbejde med Skitser og Kompositionsudkast til det store, først 1868-69 fuldførte Nadverbillede.

Smukkest af M.s Billeder fra 60'erne, og maaske det kunstnerisk mest vellykkede inden for hele hans Produktion, er den Kunstmuseet tilhørende Fremstilling af Kunstnerens Hustru og fire Børn i Atelieret paa Charlottenborg (1861-62 og antagelig noget omarbejdet c. 1866-67). Kompositionen har her Fasthed og Holdning, og Figurerne er tænkt i en billedmæssig Sammenhæng, der bringer Helhedsvirkning ud over det rent fortællende og anekdoteagtige. Ogsaa Farveholdningen er mere behersket og finere sammenstemt end i Flertallet af M.s store Arbejder.

Vinteren 1859-60 fik M. overdraget den store Opgave med Udsmykningen af Chr. IV.s Kapel i Roskilde Domkirke. Arbejdet i Kirken kom dog først i Gang Foraaret 1864 og gennemførtes i Løbet af godt og vel 2 Aar. Med disse Billeder, Dommen over Christoffer Rosenkrantz og Chr. IV paa * Trefoldighedem, indledede M. den efterfølgende Periodes Historiemaleri. Billedernes Gennemførelse staar ikke paa Højde med deres Komposition, der er overordentlig velberegnet og for Trefoldighedsbilledets Vedkommende virkelig glansfuld. M.s Billeder i Roskilde, hvor Udsmykningen blev til i Samarbejde med Heinr. Hansen, slutter sig ved sin Aand og sin Stil nøje til det samtidige europæiske Historiemaleri. Her, som i M.s 1870-71 udførte Indvielsen af Kbh.s Universitet i Vor Frue Kirke 1479 (Universitetets Festsal) maa det nationale alene søges i Emnerne. De her nævnte store, officielle Opgaver lagde stærkt Beslag paa hans Arbejdskraft gennem de senere Aar. Kort efter Fuldførelsen af det store Universitetsbillede ramtes M. af en Hjerneblødning (Okt. 1871). Dermed var hans Arbejdsevne brudt. Den 25. Marts 1873 døde han efter faa Dages Sygeleje. De 2 Billeder, der efter hans Plan skulde flankere det store Indvielsesbillede paa Universitetet, og hvortil han havde udført Skitser, fuldførtes senere af Carl Bloch, der som Historiemaler blev M.s egentlige Arvtager.

Endnu i sin Levetid opnaaede M. den allerstørste Anerkendelse som Kunstner, og i flere Aartier efter sin Død ansaas han almindeligvis for vort Lands betydeligste Maler. Hans Indsats har dog gennem de senere Aar været underkastet en stærk Omvurdering. Dette gælder saavel hans Malerier som den meget betydelige Del af hans Produktion, der udgøres af hans Tegninger. Igennem dem faar man et næsten overvældende Indtryk af hans Produktionstrang. En meget væsentlig Del af dem har et humoristisk eller satirisk Indhold. Dette gælder saavel hans Tegninger med hjemlige som med italienske Motiver. Hertil føjer sig ogsaa de mange Arbejder, hvor M. har taget sit Udgangspunkt i Værker af Holberg og i Don Quixote. Saa overvældende, som M.s Produktion af Tegninger er, maatte en stor Part af den blive af ringe Kvalitet; at en Reaktion maatte sætte ind mod en ukritisk Beundring af snart sagt hver Streg fra hans Haand, er en Selvfølge. Den bør dog ikke udelukke Forstaaelse af, hvad M. har ydet i det bedste af sin Tegnekunst. Hans billeddannende Evne kan skabe Enkeltfigurer eller Scener, hvor Stregen med stor Sikkerhed trækker Helheden op og ogsaa psykologisk rammer skarpt; andre Tegninger, udførte med ganske lette antydende Streger, har en overordentlig Ynde. I øvrigt maa det karakteristiske Forhold fremhæves, at egentlige Studietegninger, udført efter Naturen, indtager en meget beskeden Plads inden for hans Produktion.

M. synes selv at have haft en klar Følelse af et Misforhold mellem sin Skabertrang og Omfanget af sine Evner og Kunnen. Efter Fuldførelsen af det store Nadverbillede skal han have udtalt, at han ikke kunde male, at han aldrig havde lært det, og at det havde været bedre for ham, om han havde været født i Frankrig. Tilsvarende selvkritiske og til Tider af dyb Melankoli prægede Udtalelser genfindes jævnligt i hans Breve, der giver Indtryk af en stærk og rigt bevæget Personlighed.

A.R.

Kopenhagener Kunstblatt, 1831-32, Nr. 5, 19-20; L. Ussing i Danmarks ill. Almanak for 1857, 32-40; samme i Ill. Tid., 1865-66, 1-2; Jul. Lange i Ill. Tid., 1868-67, 152 og 1867-68, 22-23 (optrykt i samme: Nutidskunst, 1873, 104-18); samme i Nær og Fjern, II, 1873, Nr. 40 (optrykt i samme: BilledkunstX 1884, 400-09); Auk.kat. 1873, 74 og 75 (Dødsbo), 1910; Det 19. Aarh., 1876-77 58-62 (optrykt 1 Museum, 1894 II, 199-202) (Brev til Eckersberg); M. K. Raffenberg: Vilhelm Marstrand. Breve og Uddrag af Breve, 1880; Jul. Lange i Ude og Hjemme, 1881, 215-17; Den ny Tid 19. Dec. 1884 (og Dagsavisen 20. Dec. 1884) (Karl Madsen); Troels Marstrand: Slægten Marstrand, 1885 (trykt som MS); ny Udg. 1915; Helena Nyblom i Ord och bild, 1894, 481-95; N. Lützhoft i Tilsk., 1898, 815-20, 948-70; E. Hannover 1 Kunstbl., 1898, 309-36; Edv. Lehmann i Dansk T., 1898, 679-90; Karl Madsen i Folkets Almanak, XXV, 1898; Jul. Lange i Udvalgte Skrifter, I, 1900, 174-82 (optrykt fra Ill. Tid. 1884); A. Aubert i Kunst, III, 1901 (Brev til J. Flintoe); Karl Madsen: Wilhelm Marstrand, 1905; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910; ny Udg. 1932; Ludw. Gurlitt i Gads danske Mag., V, 1910-11, 303-11; Wilh. Marstrand. 60 Autotypier, udg. ved Karl Madsen, 1913 (2. Oplag 1936) (Smaa Kunstbøger Nr. 10); Wilhelm Marstrand. 60 Tegninger, udg. ved Karl Madsen, 1914 (2. Oplag 1929) (Smaa Kunstbøger Nr. 11); Sig. Muller i Gads danske Mag., 1914, 178-82; Fort. over et Udvalg af Kbst.saml.s Tegninger af W. M. Udst. i Kbst.saml. Aug. 1915, 1915; Fort. over Kommunelæge G. Mentz' Saml. af W. M.s Haandtegninger. Auktion Winkel & Magnussen, Maj 1916; Karl Madsen i K. Aa., 1917, 1-28; samme sst., 1919, 55-62; samme: Illustrationerne til Holbergs Peder Paars, 1919; Ragnar Hoppe i Nationalmusei årsbok, 1919, 144-45; Th. Oppermann: Wilhelm Marstrand, 1920; Lorenz Frølich: Egne Optegnelser og Breve, udg. ved F. Hendriksen, 1920-21; Vilh. Andersen: Holberg Billedbog. Billede af W. M., 1922; Karl Madsen i Dansk Julealbum, V, 1922, 25-32; Helena Nyblom: Livsminder fra Danmark, 1923; Karl Madsen i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 67-71; samme: Pinelli og Marstrand. Forord til Cervantes: Don Quixote, I, 1926, S. XV-XVI; F. Noack: Das Deutschtum in Rom, 1927; Karl Madsen i Juleroser, 1927; Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928, 9, 10, 11-12; Carl V. Petersen: Italien i dansk Malerkunst, 1932; Ragnar Hoppe i Nationalmuses årsbok, 1934, 94-97; H. Bramsen i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; V. Thorlacius-Ussing i Fyenske Aarb., I, 1939, 108-11; Eigil H. Briinniche i Danmark, 1940, 155-61, 178; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Danske Tegninger, I-III, 1945' Satire og Humor, 1946; H. P. Rohde: Dansk Bogillustration 18001890, 1949, 10-12, 60, 62.

Marstrand, Vilhelm, f. 1884, Ingeniørarkitekt. F. 4. Okt. 1884 i Kbh. Broder til Knud M. (s. d.) og Paul M. (s. d.). Gift 11. Sept. 1914 i Lyngby med Mette Fauerholdt, f. 10. Sept. 1886 i Odense, D. af Kaptajn, Driftsbestyrer Carl F. og Irene Salome Vilhelmine Ravn.

Uddannelse: Student 1901; Bygningsingeniør Jan. 1907; selvstændig Virksomhed som raadgivende Ingeniør 1915-37. Rejser: 1907 og 32 England; 1927 Island; 1934 Middelhavet; desuden Rejser i Skandinavien. Udmærkelser: Prix d'honneur i Bryssel 1935 for Bogbind og Bogtryk. Stillinger og Hverv: Formand for For. af raadgivende Ingeniører 1920-33; Redaktør af Ingeniøren 1922-37; Medl. af Best. for Dansk Byplanlaboratorium fra 1924; Sekretær ved Akademiet for de tekniske Videnskaber fra 1937.

Arbejder: Planlægning og Udførelse af Jernbaner paa Fyen og i Jylland (1908-14); Vandtaarn ved Kerteminde Jernbanestation (1912) ; Byplanarbejder i Skern, Varde, Skive, Nykøbing Mors og Store-Heddinge; Møbler, Bogbind og Bogtryk. Litterære Arbejder: Om Ordningen af Banegaardsforholdene i Aarhus (1915-16); Grænsespørgsmaalet (1919); Arsenalet i Piræus og Oldtidens Byggeregler (1922) ; Aabenraa (1933) ; Kongens Lyngby (1941) ; Vore ældre Byers Historie (1942 f.) ; Artikler om kunstneriske Spørgsmaal i Ingeniøren og Nyt T. f. Kunstind. og i Kunsthaandværk (1928 f.). Red.

Jul. Lehmann i Ingeniøren, 1937, 133-36.

Marten (Mårten), c. 1175, skaansk Stenmester, kendt gennem Runeindskrifter paa 5 romanske Sandstens Døbefonte i Skaane (i Höör, Lilla Harrie, Söderviddinge, Våstra Sallerup og Örtofta), alle med Ordlyden: Marten mik giarthe. Af disse Indskrifter tør man maaske slutte, at M. var Skaaning, selv om Ordstillingen er den latinske (M. me fecit), og selv om han formodentlig har benyttet en Forskrift. Paa Fontene i Hóór og Söderviddinge har M. - i Lighed med Domkirke-Mesteren Jakob (s. d.) - indsat sit eget Kontrafej i den løbende Ornamentik; Billedet viser en langhaaret, langskægget Mand med spids Haandværkerhue.

Ud fra Skulpturerne (Løver, Vædere, Mennesker) og Ornamentikken (symmetrisk Akantus, Palmet og Vindruer) paa M.s signerede Fonte har man fundet frem til en Del usignerede Fonte fra hans Værksted (Harlosa, Glumslóv m. fl.), og da hans Arbejder genkendes paa Portaler og Korbuer i flere Landsbykirker (Hóór, V. Sallerup, Svalóv m. fl.), har man villet slutte, at M. ligefrem har været disse Kirkers Bygmester; det er dog lige saa sandsynligt, at en eller flere Bygmestre har engageret den habile Haandværker som Stenog Billedhugger ved deres Bygninger.

Noget bindende Bevis for, at M., som almindeligt antaget, har arbejdet med paa Lunds Domkirke, findes ikke, da ingen Skulptur herfra med nogen Sandsynlighed kan henføres til ham; derimod er hans Kunst i det hele, skønt kun de gængse, romanske Motiver forekommer, stærkt paavirket af de langt mere fremragende Arbejder ved Domkirken.

E.M.

J. Roosval: Die Steinmeister Gotlands, 1918, 211-13; F. Beckett: Danmarks Kunst, I, 1924, 237; 0. Rydbeck: T. f. konstvetenskap, XI, 1927; 26-29, 37; Monica Rydbeck: Skånes stermåstare, 1936, 166-200; Erik Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige 1000-1400, 1940, 239, 240, 248-52; Brik Moltke og Lis Jacobsen: Danmarks Runeindskrifter, 1942, Sp. 332 (med fyldige Litteraturhenvisn.).

Martens, Carl Christian, 1754-1820, Murermester. Døbt 12. Nov. 1754 i Kbh., d. 18. Okt. 1820 i Langstrup, begr. i Asminderød. Forældre: Joachim Christian M. og Johanne Kirstine Arhellig(e). Gift 10. Nov. 1784 i Kbh. med Ernestine Wegener.

Omtales som Elev paa Akad.s Bygn.sk. ml. 1768 og 75; vandt lille Sølvmed. 1771, store 1775 og indstillede sig s. A. til Guldmed.konk.; fik Borgerskab som Murermester i Kbh. 13. Okt. 1774 og var Oldermand i Murerlavet 1793-99; Brandmajor.

Arbejder: Kronprinsensgade 5 (1803, Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.).

Ved Skiftet efter M. nævnes som hans eneste Børn Christian Frederik M. og Carl Peter M.

En Christian M. nævnes som Elev ved Akad. i 1798, hvor han vandt den lille Sølvmed., og 1800, hvor han udst. +en Kirke beliggende paa en fri Plads*. 1805 omtales en H. C. Martens.

Red.

Utr. K. - C. Nyrop: Kbh.s Murer- og Stenhuggerlav 1907; H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesset, 1942, 30.

Martens, Hans Ditlev Christian, 1795-1864, Maler. F. 26. Juli 1795 i Kiel, d. 1864 sst. Forældre: Stadskateket og Garnisonskantor Johan Lorenz M. og Cathrine Henriette Kaempfern. Ugift.

Uddannelse: Kom efter 5 Aars Malerlære i Kiel til Hamborg som Dekorationsmaler og herfra til Kbh., hvor han blev Elev af Akad. under Eckersberg; Jan. 1817 avancerede han fra 1. til 2. Frihaandssk., Juni 1817 til Gipssk. og Marts 1819 til Modelsk. ; lille Sølvmed. 1824; 1825 en kort Tid Undervisning i arkitektonisk Opstilling hos K. F. Schinkel i Berlin. Stipendier: 1820-24 en rnaanedlig Støtte paa 20 Rdl. fra Fr. VI (Kongen har if. Henny Glarbo sandsynligvis lært M. at kende hos sin Svigerfader Prins Carl af Hessen paa Louisenlund); Fonden ad usus publicos 1825 (paa Akad.s Anbefaling), 28 og 32; 1825-27 240 Rdl. aarlig af Kongens Chatolkasse. Rejser og Ophold: 1825 over Berlin, Dresden, Nürnberg, Munchen (hvor han tegnede Interiører fra Kirkerne), Salzburg, Verona og Venedig til Rom, hvor han var bosat 1826-37 (if. Fr. Noack); 1827 Syditalien og Sicilien (s. m. H. W. Bissen og H. E. Freund); rejste sandsynligvis fra Rom til Hamborg, hvor han bosatte sig en Aarrække; kom if. Ursula Dahlerup efter Hamborgs Brand (1842) til Kbh. (if. Weilbach 2. Udg. dog først i Kbh. 1855) og levede her til kort før sin Død. Udstillinger: Charl. 1821-57 (m. 23 Arb.); Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Selvportræt (1822, forh. Joh. Hansens Saml.); Christiansborg Slots Vestibule (1822, tilh. Kunstmus., dep. Bymus.); Det indre af Roskilde Domkirke paa Chr. I.s Tid (1823, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Antiksalen paa Charlottenborg (1824, Thorvaldsens Mus.); Thorvaldsen modtager Pave Leo XII i sit Atelier (1830, tilh. Kunstmus., dep. i Thorvaldsens Mus.; købt af Fr. VI 1831); Udsigt til Peterskirken set fra via sacra og Udsigt fra Konservatorernes Palads paa Kapitol (begge Thorvaldsens Mus.); Michelangelos Hus i Rom (1833, sst.); Marmorkirkens Ruiner (udst. 1857, malet paa Bestilling af Chr. VIII, betalt af Fr. VII); Vesterbros nye Teater (1855, Tegn., Teatermus.); dekorerede Maleren N. P. Holbechs Atelier i Kronprinsessegade og tegnede Møblerne dertil.

Da Martens 31. Dec. 1825 fuldstændig uden Midler ankom til Rom, opsøgte han Thorvaldsen, der tog sig af ham. I Thorvaldsens store Atelier i Stalle Barberini paabegyndte han straks en Tegning af Rummet med bl. a. Kristusfiguren, Apostlene og Frontespicen til Frue Kirke (Skitse til det senere Maleri: Thorvaldsen modtager Pave Leo XII i sit Atelier (Thorvaldsens Mus.), som han gik i Gang med efter Rejsen til Syditalien og fuldførte 1830). Desuden tegnede han flittigt i Kirker og Klostergaarde (Oliemaleri fra S. Lorenzo Kirken). Under sit Ophold i Rom støttedes M. stadig af Thorvaldsen, der købte flere af hans Billeder og gav ham den Opgave at udføre et Udkast til en Dekoration af hans Hjem (Skitse hertil i Rigsarkivet). Arbejdet blev imidlertid aldrig udført.

Inden Tilbagekomsten til Kbh. opholdt M. sig en Tid i Hamborg, hvor han havde mange Bestillinger, men ved Byens Brand 1842 blev hans Hjem ødelagt. I Kbh. boede han hos Portrætmaleren N. P. Holbech, som han kendte fra Rom, og hvis Atelier i Kronprinsessegade han nu dekorerede. I øvrigt synes han ikke at have udført mange Arbejder i Kbh. og betragtedes nærmest som en Original, der af kbh.ske Gadedrenge kaldtes den gale Maler. Han syslede med Projekter til Udvidelse af Kbh. og til Byens Forskønnelse samt til Marmorkirkens Opbygning. I stor Fattigdom forlod han til sidst Byen og døde i Kiel 1864.

M.s Arbejder, navnlig Arkitekturstykkerne, er nøjagtigt og samvittighedsfuldt udført, men virker tørre og uinspirerede. Dog er et Billede som Pave Leo XII.s Besøg i Thorvaldsens Atelier ikke uden Interesse, fordi det giver os en Forestilling om, hvorledes denne store Kunstner levede og arbejdede i Rom. I.H.N.

Pol. 17. Dec. 1917; Ursula Dahlerup: Fra gammel Tid, 1927; J. O. Ahrnung i Jul i Roskilde, 1941, 10-12; Henny Glarbo i Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1944.

Martens, Gustav Ludolph, 1818-82, Arkitekt. F. 1818 i Wismar, d. 1882. Fader: Skibsmægler Johann Gottfried M.

Besøgte Akad. 1837-38, og blev siden, i 1865, Stadsbygmester i Kiel. B.L.G.

Haupt, 111, 1889.

Martens, Johann Hinrich, 1815-43, Maler. F. 5. Juli 1815 i Hamborg, d. 21. April 1843 i Miinchen. Fader: Brændehandler Johann Hinrich M.

Uddannelse: Elev af S. Bendixen, Hamborg; besøgte Kbh., hvor han uddannede sig ved Akad. 1832-36, samt Norge. Udstillinger: Charl. 1834-36, 40 (4 G. m. 14 Arb.); i Tyskland bl. a. i Karlsruhe 1838, Miinchen 1842, Hamborg 1843.

J. H. Martens har i Danmark udstillet Landskaber med sjællandske og norske Motiver samt et enkelt fra Tyrol. Fra 1836 virksom i München. Repr. i Kunsthalle, Hamburg. Red.

H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

Martensen, Jens, -1649-78-, Snedker, se Mortensen, Jens.

Martensen, Jens, -1652-, Xylograf.

I Chr. Ostersen Weyles Glossarium Juridicum (2. Udg., 1652) findes et Træsnit, Svogerskabstavlen, der er sign.: Iens Martenssen B. (Kbst.saml.). Det kan muligvis være udført af Johs. Martini fra Husum (-1605-53-), Præst i Buphever paa Pelworm (1616-34) og siden i Odenbüll (1642-53). Bogstavet B. efter Navnet skulde da betegne hans Virkested. O.A.

Martensen, Josepha Mathilde, 1852-1924, Maler. F. 24. Maj 1852 i Kbh., d. 23. Juni 1924 paa Dianalund, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Professor, Hofprædikant, senere Biskop Hans Lassen M. og Virginie Henriette Constance Bidoulac. Ugift.

Uddannelse: Lærte at tegne hos F. F. Helsted; tegnede og modellerede senere hos F. Vermehren. Udstillinger: Charl. 1890 (1 Arb.).

Josepha Martensen udstillede 1890 som Maler og lagde sig senere efter Raderkunsten;

repr. med Grafik i Kbst.saml. Red.

Martin Billedhugger, se Grønvold, Morten.

Martin, Claude-Emanuel, d. 1774, Kobberstikker. D. 15. Sept. 1774 i Kbh., begr. sst. (Nic.). Gift 27. Febr. 1772 i Kbh. med Anne Kirstine Stierne..

Indkaldtes fra Frankrig af Videnskabernes Selskab for at stikke Landkort (enkelte Kort over Sjælland efter Tegning af Caspar Wessel kendes); modtog 1771 af Caroline Mathildes Kasse 48 Rdl. for Pladerne til Mathildeordenens Statutter (Aftryk i Rigsarkivet), som han udførte s. m. Carl de Fehr efter H. P. Sturz, og 1774 af Partikulærkassen 70 Rdl. aarlig (som han kun nød dette Aar) for Arbejde i Videnskabernes Selskabs Tjeneste; s. A. modtog han fra nævnte Kasse Betaling for Plader til C. J. Niebuhr: Reisebeschreibung nach Arabien (1774-78), til hvilket Værk han har udført en Del Kobbere. T.H.C.

Utr. K. - Sandvig, 1795; C. Molbeeh: Videnskabernes Selskabs Hist., 1843; N. E. Nørlund: Danmarks Kortlægning, 1,1943; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1945, 160.

Martin, Jacob, -1656-, Maler, har til Jens Jørgensens Epitafium (1656) i Sønderborg

Kirke malet en Række smaa Portrætter, hvis Kvalitet vidner om, at ban har været en ud-

mærket Kunstner. J.P.

Haupt, 111, 1889.

Martin-Hansen, Mads Christian Carl, 1877-1941, Bhgr. F. 8. Juli 1877 i Kolding, d. 26. Maj 1941 paa Fr.berg, begr. i Gentofte. Forældre: Snedkermester Peter Hansen og Anna Maria Wilhelmine Gregersen. Gift 18. Maj 1902 i Kbh. med Frederikke Emilie Jørgensen, f. 28. Aug. 1863 i Kbh., d. 26. Febr. 1936 i Gentofte, D. af Skomager Georg Frederik J. og Marie Jacobi.

Uddannelse: Arb. 41/2 Aar som Svend hos Dekorationsbhgr. H. Chr. Petersen; dimitt. fra S. og G. Vermehrens Malersk. til Akad. Jan. 1897; Elev under Th. Stein og V. Bissen; Afgang April 1902; 1900-04 C. Aarsleffs Medarbejder ved Restaurering af Dronning Margrethes Sarkofag i Roskilde Domkirke. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1902; Bielke 1902, 03; Raben-Levetzau 1907, 15; Ancker 1909. Rejser; 1902, 04, 11 og 14 Berlin; 1907 og 09 Paris; 1910 Italien; 1912 og 20 England; 1912 Ægypten. Udstillinger: Charl. 1900-40 (38 G. m. 87 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28; Kunstn. Eft. 1907-11; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Verdensudst. i Bryssel 1910; Salonen i Paris 1910; Brighton 1912; Malmø 1914; 18. Nov. Udst. 1921, 1941-42; Paris 1925; Brooklyn 1927. Udmærkelser: Guldmed. paa Verdensudst. i Bryssel 1910; Sølvmed., Paris, 1925 for Keramik. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1919 og 26, af Udst.kom. ved Charl. 1928-35, af Akad.raadet fra 1931 til sin Død, af Best. for For. Fremtiden og Kunstnerhjemmet.

Arbejder: Nordisk Kvinde (Gipsbuste, 1901, Tønder Mus.); Kvindestatuetten: Se alt er blevet nyt (1908, Dansk Skulpturfor. ); Statuette af Arnold Krog (Bronze, 1909, Aalborg Mus.); Prinsesse Maries Monument paa Langelinie (Bronze paa Granitsokkel, 1912, s. m. Carl Brummer); Engelske Kulminearbejdere (Bronze, 1916, tilh. Det danske Kulkompagni); Relieffer til Kommuneskolen ved Nyboder (191819); Statuer af J. Th. Lundbye (Bronze, 191920, forh. Joh. Hansens Saml.) og af Griffenfeld (Bronze, 1922, opst. ved Rigsarkivet; Ekspl. i Gips i Kolding Mus.); Mindesmærke for Carl Ploug (Kolding). Portrætbuster og -relief fer: Forfatteren Morten Eskesen (Gipsbuste 1903, Aabenraa Mus., opst. i Bronze i Rødding Højskoles Have 1923) ; Historikeren Ludvig Chr. Muller (Gipsbuste 1906, Tønder Mus., i Bronze Ranum Seminarium); Landdagsmand P. Skau (Gipsbuster 1905, Aabenraa Mus. og Fr.borg; desuden opst. paa Skamlingsbanken 1921) ; Chr. X og Dronn. Alexandrine (1913, Bronzebuster, Chr.borg); Grev Frands Brockenhuus-Schack (1919, Bronze, Det kgl. Teater); Maleren Godfred Christensen (Bronze, udsi. 1926); Kirurgen Vilh. Schaldemose (Bronze, 1925, Rigshospitalet); Dr. phil. Frederik Poulsen (Bronze, 1927); Overkirurg, Dr. med. P. N. Hansen (Bronze, udst. 1927); Naturforskeren P. W. Lund (Bronzerelief, 1931, Zoologisk Museum og Bronzeekspl. i Nationalmuseet i Rio de Janeiro); Psykologen, Professor A. Lehmann (Bronze, Universitetets psykologiske Laboratorium); Kemikeren, Professor S. P. L. Sørensen (Gipsmedaillon, Instituttet for alm. Patologi). Gravler: Komponisten G. Matthison-Hansen (Vestre Kgd.); Forfatteren Sigurd Muller (Bronzebasrelief, udst. 1918); Kirurgen Johannes Kaarsberg (Bronzemedaillon, Vestre Kgd.; Mindeplakette i Bronze i Studentergaarden og i Sct. Lukas Stiftelsen); Etatsraad H. N. Andersen (c. 1938, Vestre Kgd.) Arbejder for Den kgl. Porcelainsfabrik: Statuetten Hygæa (Gave til Chr. IX ved Regeringsjubilæet 1903); remodellerede Nordmandsdalens Figurer og skabte en Serie danske Folketyper i Nationaldragter (i alt 50) med tilhørende Plateau (fuldført 1926, danske Kvinders Nationalgave til Chr. X og Dronn. Alexandrines Sølvbryllup); 5 Arb. i Kunstindustrimus. (Folketyper i Nationaldragter); har komponeret Brugsgenstande (bl. a. Bronzekandelabre og Frugtskaale).

Carl Martin-Hansen hører til den Kreds af Billedhuggere, der efter Aarhundredskiftet fortsatte den naturalistiske Tradition og samtidig stod under Indflydelse af de dekorative Tendenser, der rejste sig i Halvfemserne. For saa vidt regenererede de Naturalismen og gav den en sikrere og fastere Form, men nogen personlig Indsats af dybere Vægt kom de ikke til at øve. De leverede, som især C. M.-H.s Produktion viser, dygtigt, smagfuldt og karakterfuldt Arbejde, idet de løste Samtidens Opgaver paa Omraader som Portrætter, Gravmæler, Mindesmærker o. lign. eller inden for Kunstindustrien. Betegnende nok blev C. M.-H.s mest kendte Værk Prinsesse Maries Mindesmærke ved Langelinie og hans største Succes den store Serie Porcelænsfigurer af Folketyper i Nationaldragt (polykrom Overglasur).

S. S-z.

Sig. Müller i Ill. Tid., 1909-10, 335, 338-39; samme i Skønvirke, 1917, 17-30; Georg Nygaard sst., 1921, 30-31; Berl. Tid. 14. Maj 1912 (Chr. A. Been); Ugens Tilskuer 10. Maj 1912; Kunstindustrimus. Virksomhed 1908, 15; 1909, 14; 1911, 7; C. M: H. i Saml., 1920, 199-203; Fr. Dalgas i Tilsk., 1932 II, 98, 102-03, 105; Xenius Rostock: The Royal Copenhagen Porcelain, 1939; B.T. 8. Juli 1927 (Int.); Nat.tid. og Berl. Tid: 28. Maj 1941; Edv. Eriksen 1 Akad.s Aarsberetn., 1940-48, 12.

Martini, Carlo Donato, -1746-52-, Stukkatør fra Milano. Fader: Stukkatør Giuseppe M. Antagelig Broder til Vrancesco M. (s. d.).

Hjalp Faderen ved Udsmykningenaf Georgskirken i Hamborg c. 1746 og udførte Stukkaturer i Kirken i Rellingen 1756 samt Stukarbejder paa Herregaarden Borstel og i Porthus i Bramstedt 1752. En allegorisk Komposition i Anledning af Prins Christians (VII) Fødsel 1749, er bet.: C. D. Martini del. J. Haas sculps. Hamb. B.L.G.

Th. u. B. - Strunk, 1882, 150; P. Hirschfeld: Schlesw Holst. Herrenhåuser, 1935; Kunstdenkmåler, Kreis Pinneberg, 1939; C. Elling: Amalienborg-Interiører, 1945.

Martini, Francesco. -1746-53-, Maler. Antagelig Broder til Carlo Donato M. (s. d.).

Udførte 1753 efter N. Eigtveds Ordre en Loftfresko i Trapperummet i A. G. Moltkes Palæ (senere fjernet). M. er sikkert identisk med den Francesco Antonio M., som 1746 malede Loftfresker i Georgskirken i Hamborg, hvor hans Fader og Broder udførte Stukkatørarbejder og som s. m. sin Broder 1756 udsmykkede Kirken i Rellingen, for hans Vedkommende med Fresker. I Rellingen Kirke er Alterbilledet, et Nadverbillede samt +Opstandelsen* og +Himmelfarten* signerede +F. Martini* og +Francesco Martin!*. - En Maler af samme Navn har deltaget i Udsmykningen af Vinterpaladset i St. Petersborg (4 Plafondmalerier 1758-62; Kuplen i Kapellet 1760). Red.

Th. u. B. - Kunstdenkmäler, Kreis Pinneberg, 1939; C. Elling:. Amalienborg-Interiører, 1945.

Martini, Johs., se Martensen, Jens.

Martinus, se Morten.

Martzan, Melchior, -1626-54, Bogtrykker, Xylograf(?), indvandret fra Tyskland, d. Slutn. af Juli 1654 i Kbh. Gift med Cathrine, d.1667.

M. synes at have været virksom som Bogtrykker i Kbh. fra 1626. Da der 1631 oprettedes en Stilling som anden Bogtrykker ved Universitetet, valgtes M. til at beklæde denne, og han fik overdraget at trykke Chr. IV.s store Folio-Bibel (1633, enkelte Afsnit dog trykt af Salomon Sartor). Efter Sartors Død (1644) blev M. Universitetets første Bogtrykker. Adskillige store Arbejder udgik fra hans Trykkeri bl. a. Simon Paulli: Flora Danica (1648) og flere af Ole Worms arkæologiske Skrifter. Weinwich medtager ham i sit Kunstner-Lexicon (1829) og siger, at flere af de betydelige Værker, han har trykt, har han +ziret med egenhændige smukke Træsnit f. Eks. Wormii Literatura daniøa antiquissima.* Hvorvidt det er rigtigt, at han saaledes selv har arbejdet som Xylograf, har endnu ikke kunnet fastslaas. Intet af de signerede Træmit i Ole Worms Værker passer med M.s Navn. I Flora Danica findes 2 Træsnit (usign.) af danske Planter (Koklearer), som ikke kendes i den hollandske Udgave, og som derfor muligvis kan være skaaret i Danmark. Red.

Weinwich, 1829; P. M. Stolpe: Dagspressen i Danmark, 1, 1878, 139-56; Carl Christensen: Den danske Botaniks Hist., I, 1924-26, 29; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Den danske Bog gennem Tiderne, 1949.

Masius (Mahsius), Balthasar, -1703-, Maler.

En Tegning i N. C. Moritz' Stambog (Det kgl. Bibl.) forestillende en nøgen Mand er signeret Balthasar Mahsius fecit in Hafnia Anno 1703 die 25 Januario. Masius var beskæftiget med Udsmykningen af Fr.berg Slot, idet han der leverede Malerier (1703 udstyrede han saaledes en Grotte i Fr.berg Have med et Galleri af smaa Malerier), dels restaurerede 11 af Slottets Malerier (1701) og dels udsmykkede Indgangen og nogle Rum med Ornamenter (1701 og 02). Han har ligeledes arbejdet paa Gottorp Slot og s. m. Wilchen Riboldt og Otto de Willarts restaureret 68 Malerier, der flyttedes herfra til Fr.berg Slot (1701). T.H.C.

Th. u. B. - Friis: Saml. 1872-78; F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896.

van Mastricht, Peter, -1593-1605, Bygmester. Død inden 4. Juni 1605. Gift med Marie,

d. 1606. P. van M., der var Borger i Tønning, opførte 1601 Raadhuset i Husum (stærkt om-

bygget ca. 1860). O.N.

Haupt, III, 1889; Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939; P. Hirschfeld: Schlesw. Holst. Schløsser u. Herrensitze hm 16. und 17. Jahrh., 1929.

Mathias (Matthis), -1604-17-, Bygmester.

Eske Brok nævner i sine Dagbøger ofte *Mattias Bygmester paa Dronningborg*, som paa Gammel Estrup har givet Midterfløjen sin nye Skikkelse. 1616 arbejdede han paa Auning Kirke, ogsaa for Eske Brok. M., der sikkert var dansk, benyttede sig af ret tunge gammeldags, sengotiske Former. O.N .

Weinwich, 1829; Danske Mag., 4. Rk. V, 1884, 298, 308 (Eske Broks Dagbog); Vilh. Lorenzen: Studier i dansk Arkitektur i det 16. og 17. Aarh., 1921, 216.

Mathias af Kiøge, Bygmester, se Kyme, Matthias.

Mathiesen, Christian, 1867-1928, Arkitekt. F. 17. Maj 1867 i Haarby ved Assens, d. 5. Maj 1928 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Snedkermester Mathias Pedersen og Karen Hansen. Gift med Anna Mathilde Olsen, f. 13. Sept. 1875 i Kirke Eskildstrup Sogn ved Holbæk, d. 28. Marts 1943 i Kbh., D. af Indsidder Jens O. og Kirsten Andersen.

Uddannelse: Murersvend; dimitt. fra Odense Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Marts 1899; Afgang April 1904. Stilling: Bygningsinspektør i Kbh.,. 1920-28.

Arbejder: Beboelsesejendom, Frankrigsgade (1919-21, s. m. Niels Gotenborg). Projekter:

Østifternes Kreditforening (1913); Andelsbanken (4. Pr., 1917, s. m. Niels Gotenborg); Adel-

og Borgergades Bebyggelse (2. Pr., 1919, s. m. Niels Gotenborg). Red.

Arch., 1916-17, 356-58 (Forretningsbygn.); 1918-19, 291, 296-98 (Adel- og Borgergade); 1921, 119-21 (Frankrigsgade); Arch. U., 1928, 125 (Nekr.).

Mathiesen, Aage Langeland, se LangelandMathiesen, Aage.

Mathiesen (Matthiessen, Matisen m. l.), Albertus, -1650-68, Arkitekt. Begr. 14. Marts 1668 i Kbh. (Trin. K.).

Om A. M.s Herkomst, Uddannelse og tidlige Aar vides intet. Navnet tyder paa, at han har været dansk af Fødsel. 1650 ansattes han som kgl. Bygmester (Bestalling 8. Febr.) og kom herved til at lede Opførelsen af et Par Hovedværker inden for dansk Arkitektur. 1657 var han beskæftiget ved Arbejderne i Dronning Sophie Amalies Lysthave uden for Vesterport, og det er sandsynligvis A. M., der har givet Udkast til selve Lystslottet Sophie Amalienborg, hvis store Hus dog først opførtes efter hans Død. 1663 byggede han et Lysthus i Rosenborg Have, til hvilket en Tegning (udst., usign., tilh. Kbst.saml., dep.Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.) muligvis skal henføres. For Fr. III opførte han paa Slotsholmen, hvor Chr. III.s Tøjhus havde staaet, fra 1665 den store Bygning til Feltartilleriet, Det kgl. Bibliotek og Kunstkammeret (nu ombygget og indrettet til Rigsarkiv). 1666 opførte han - sikkert efter Hans van Steenwinckel den Yngres Tegning - Spiret paa Nicolai Kirke. Desuden er hans Navn knyttet til et Par mindre Arbejder (den enkle Rødovre Kirke 1664), Istandsættelser og Vurderingsforretninger. 1669 fik H. van Steenwinckel den Yngste overdraget Bestallingen efter ham.

Biblioteksbygningen og Sophie Amalienborg vidner om M.s Kendskab til italiensk Barokarkitektur, som herved for første Gang kom til at øve Indflydelse i Danmark. O.N.

Utr. K. - Chr. Bruun: Det kgl. Biblioteks Bygningshist., 1873; Fr. Schiøtt i Arch., 1906-07, 263; 1907-os, 261-66; C. A. Jensen i Fra Ark. og Mus., IV, 1909-11, 597-99, 606; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg 1914, 139; K. C. Rockstroh i Hist. Medd. om Kbh., IV, 1913-15, 253; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, I-1I, 1922-25; Otto Smith i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk.V., 1931, 39; Vilh. Lorenzen: Lambert van Haven, 1936; Eiler Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1937; samme: Kgs. Have, 1938, 24-25; Danm. Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff.; O. Norn: Nicolai Taarn, 1945, 38-42.

Mathiesen, Aldrick, -1691-, Bhgr., løste Borgerskab i Aarhus 1691.

Utr. K.

Mathiesen, Banner, se Banner Mathiesen.

Mathiesen, Egon, f. 1907, Maler. F. 25. Nov. 1907 i Esbjerg. Forældre: Snedkermester Mathias Bertel M. og Anna Marie Geert. Gift 6. Maj 1931 i Kbh. med Maler Else Fischer-Hansen (s. d.).

Uddannelse: Autodidakt. Stipendier: Ny Carlsbergfondet 1936; Ronge 1941, 43; Bielke 1942; Akad. 1947. Rejser: 1929-30 Italien, Frankrig; 1936-37 Paris; 1948 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932-34, 36-41; Fyens Forum 1936; Høstudst., Oslo, 1935; Teltudst., Bellevue, 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1943; Grønningen fra 1944 (Medl.); Den officielle danske Kunstudst., Oslo, 1946, Abstrakt Kunst, Vandreudst. i Skandinavien; 1947; Sep.udst. 1931, 34, 36, Okt. 1936 (Aarhus s. m. Hans Scherfig, Sigurjón ólafsson og Otto Pedersen), 38, Dec. 38 (s. m. Else Fischer-Hansen m. fl.), 39, 42, 43, 48 (s. m. Else Fischer-Hansen og Henry Heerup). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1949. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft. 1935 og 36.

Arbejder: Kanalen (1933); Siddende Pige (1935); Moder og Barn (1935); Figur paa rød Baggrund (1936); Model (1937); Moder og Barn (1937); Cyklist med Barn bagpaa (1937); Portræt af Borgmester Ørsted (1937, Vejle Raadhus); Tre Cyklister (1938); Gasbeholdere, tre Cyklister (1938); Trappen (1939, Vejle Mus.); Gasbeholdere (1942, Esbjerg Mus.); Nature morte (1942); Nature morte (1943); Nature morte (1944); Cyklist (1945); To Cyklister (1946) ; To Cyklister i en Skov (1947, tilh. Kbh.s Kommune); Legende Børn (1949, Eckersbergs Med.); har arbejdet med abstrakte, bemalede Træskulpturer (1940-42). Grafik: 3 Litografier fra Paris, Fischers Forlag (1936); 5 Farvelitografier (1946); repr. i Kbst.saml. og Nationalmus., Stockholm, samt med Bogomslag i Kunstindustrimus. Illustrerede Børnebøger (med egen Tekst): Vi vil flyve (1939), Drengen i Grøften (1945), Buggivuggi (1946) (alle 3 med Litografier udført af Kunstneren selv); desuden: Frødrik med Bilen (1944), Aben Osvald (1947) og Mis med de blaa Øjne (1948). Projekter: Forslag til Dekorationer til et Børnenes Hus med Børneteater, Biograf, Bibliotek, Legestue og Legeplads (1. Pr. s. m. Flemming Teisen og Sigurjón ólafsson i Konk. udskrevet af For. til Hovedstadens Forskønnelse til et H. C. Andersen Mindesmærke, 1937); Udkast til Dekorationer og Kostumer til en Ballet +Den tykke Mand* med Musik af Herman D. Koppøl (antaget af Det kgl. Teater 1936).

Egon Mathiesens Udvikling som Maler er forløbet i en kontinuerlig Stræben efter en farvemæssig organisk Helhed og en massiv Forenkling af Motivet, der somme Tider har kunnet lede Tanken hen paa lignende Bestræbelser hos Vilhelm Lundstrøm og blandt udenlandske Malere Modernisten Fernand Leger, men det er i højere Grad den +koloristiske Rytmik* end det konstruktive, der har optaget M. Han har desuden fundet Inspiration i primitiv Kunst og i Børnetegninger. Den moderne Kunsts Problemer har han belyst i en Række Kronikker og Radioforedrag m. m., samlet i en Bog Maleriets Vej (1946). U.

B.T. 19. Febr. 1931 (O. Y. Borch); Dag. Nyh. 14. Febr. 1934 (E. Knuth); 29. Febr. 1936 (Sig. Schultz); Ekstrabl. 5. Febr. 1934 (G. Nygaard); 11. Febr. 1936; Berl. Tid. 29. Febr. 1936 og 13. Febr. 1943 (begge K. Flor); Soe. Dem. 29. Febr. 1936 (Pr. Wilmann); Pol. 23. Nov. 1936 (Poul Henningsen); Soc. Dem. 16. Sept. 1939 (Folmer Bendtsen); Pol. 7. Febr. 1943 (Int.); Nat.tid. 18. Febr. 1943 (J. Zibrandtsen); Ekstrabl. 7. Febr. 1942 (Otto Gelsted); Egon Mathiesen i Klingen, 1942, 58 (om Farven); Poul Henningsen i Helhesten, II, 1943, Nr. 4, 83-84.

Mathiesen, Niels, 1807-40-, Arkitekt. Fremstillet i Kirken 30. Okt. 1807 i Odense. Forældre: Murersvend Mathies Nielsen og Johanne Karoline Jeppesdatter.

Indkom paa Akad. 1832 og avancerede Marts 1837 til Medaillesk. ;fik Marts 1839 lille

Sølvmed. og Sept. s. A. Akad.s Pengepræmie i Arkitektur. Udst. de præmierede Arbejder

paa Charl. 1840. Red.

Utr. K.

Mathiesen, Niels Banner, se Banner Mathiesen, Niels.

Mathisen (Matthiae, Mathiessen), Thomas, -1643-74-, Maler.

Om Thomas Mathisens Oprindelse vides fintet; man har formodet, at han kunde stamme fra Husum og være af samme Slægt som Broder Matthiesen (s. d.) og event. M. Matthiesen (s. d.). Er i sine Arbejder stærkt paavirket af hollandsk Malerkunst, specielt Rembrandts Skole, og kan i andre Billeder minde om Sorgh og Saftløven. 1674 blev han i Rom Medlem af Malerlavet +De Vrome<c. 1646 var han i Forbindelse med det danske Hof og havde Penge til gode i den udvalgte Prins' (d. 1647) Bo.

Arbejder: Interiør i en Bondegaard (1643), En Lærd (1643), Bondestueinteriør (1650),

Portræt af en Dame med Slør, En Dame, der spejler sig (tilh. alle 5 Kunstmus., dep. Fredensborg); En Vagtstue, En huslig Scene, Josef og Maria (tilh. alle 3 Kunstmus., dep. Chr. -

borg Slotsforvaltning). O.A.

Th.u. B. (med Litt.)-Fr. Schlie: Beschreibendes Verzeichniss . . . . Gemälde-Gallerie zu Schwerin, 1852, 378 f.; Karl Madsen: Fort. over Billeder af gammel Kunst, udst. i Kunstfor. i Kbh., Okt. 1898, Nr. 75-78; samme: Fort. over den kgl. Malerisamlings Billeder af ældre Malere, 1904, 87; H. Ger. son: Ausbreitung u. Nachwirkung der holländ. Malerei, 1942, 467; Kat. over ældre Malerier i Statens Museum for Kunst, 1946.

Mathorne, Carl Theodor Frederik, 1878-1942, Maler. F. 28. Febr. 1878 i Kbh., d. 18. Nov. 1942 sst., Urne paa Ass. Kgd. Forældre Tjener Julius Emil Christian M. og Johanne Christiane Hansen. Gift med Julie Andrea Kirstine Vilhelmine Jensen, f. 2. Sept. 1870 i Kbh., d. 16. Maj 1945 sst., D. af Jernbanekonduktør Jens J. og Anthonia Frederikke Petrea Jørgensen.

Uddannelse: Elev af Zahrtmanns Sk. Stipendier: Ronge 1912. Rejser: Frankrig. Udstillinger: De afviste 1905; Kunstn. Eft. 1909; Charl. 1915, 17-20, 28, 41-43; 18. Nov. Udst. 1921, 24, 26, 35-43 ; Kr. Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Sep.udst. 1917, 43 (Mindeudst.).

Carl Mathorne har malet Landskaber fra Danmark og Frankrig, Portrætter (heriblandt flere Lægeportrætter saaledes Prof. Holger Haxthausen under en Forelæsning (1940)) og Blomsterbilleder; Grafik i Kbst.saml. Red.

Nat.tid. 5. Febr. 7943 (J. Zibrandtsen).

Mathysen, Antony, - 1682 -, Kobberstikker.

Udførte en Række kobberstukne Illustrationer med Jagtfremstillinger og Billeder af vilde Dyrs Liv samt en stor Frontispice med Portræt af Forfatteren til Johann Täntzer: Der Dianen Hohe und Niedere Jagtgeheimniis, I-III (1682-89). Muligvis har han arbejdet s. m. Friedrich Ernst Wedell (s. d.), der har stukket de øvrige Illustrationer til Værket. RØ.

Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Den danske Bog gennem Tiderne, 1949.

Matiessen (Mathiessen), Jaspar (Jesper), -1567-1607, Snedker og Billedskærer. D. 11. Aug. 1607 i Helsingør.

Indvandret fra Nederlandene eller Nordtyskland bosatte M. sig i Helsingør, hvor han 1567 udførte Olaikirkens Prædikestol, hvis fine Fyldinger er et af Landets ældste Eksempler paa fuldt udviklet Kartoucheværk. Fra 1575 forestod han en Aarrække de store Snedkerarbejder paa Kronborg, hvor han havde mange fremmede Svende under sig. Værelsernes Udstyr, deriblandt Tavleloftet i den store Sal, gik til Grunde 1629, men bevaret er Slotskirkens Inventar, der trods Indvielsen 1582 først blev helt færdigt 1586-87. Siden førte Slotssnedkeren Opsyn med Inventaret, indtil han blev pensioneret fra Paaske 1606. Han havde ikke blot Kongens, men ogsaa sine Fagfællers Tillid. Da Helsingør Snedkerlav 1581 fik Skraa, gik han i Spidsen for sine Kaldsbrødre, og han blev det nye Lavs første Oldermand.

Slotskirke-Inventarets Stil er Højrenæssance med Ornamentik i Vredeman de Vries' Maner, medens Figurerne kun er faa og smaa. Den rige og fine Kronborg-Stil genfindes i nordsjællandsk Kirkeinventar, hvortil den forsvundne Prædikestol i Landskrona fra 1587 har sluttet sig. Men det er vanskeligt at skelne Mesterens personlige Indsats mellem de mange Medarbejdere og Efterlignere. C.A.J.

Kane. Brevb., 1584-88, 1906; 1603-08, 1915 (Jesper Snedker); Friis: Saml., 1872-78; Laur. Pedersen: Snedkerlav 1 Helsingør, 1906, 3; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; samme i Helsingør i Sundtoldstiden, 1, 1926, 232-34; H. Wåhlin: Landskrona forna kyrka, 1939, 56-57; Gregor Paulsson: Skånes dekorativa konst, 1915.

Matthiasen, Emma Kristine, f. 1890, Bhgr. F. 2. Nov. 1890 i Kristiania. Forældre: Sektionschef ved Norges geografiske Opmaaling Wictor Wiggo M. og Caspara Louise Christophersen. Ugift.

Emma Matthiasen, der et Aars Tid har været Elev ved Akad. i Kristiania, har fra 1920 til c. 1925 besøgt Akad. i Kbh. under Utzon-Fra.nk og desuden arbejdet her i Landet 1940-45. Hun har paa norske Stipendier foretaget Rejser til Italien og Grækenland. I Danmark har hun udført en Række Portrætbuster i Bronze og Gips, som har været udst. paa Charl. 1921-27, 34, 36, 41, Kunstn. Eft. 1930-32, Udstillingen: Utzon-Frank og hans Elever 1943 og Den officielle norske Kunstudst. paa Charl. 1947. Repr. i Nasjonalgall., Oslo, bl. a. med Portræt af Fru Else Lorentzen (Bronze 1927 ). RØ.

Berl. Tid. 7. Marts 1928; Ekstrabl. 27. Febr. 1928; Henrik Finne i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 110.

Matthlesen (Mathisen, Matthisen, Mattissen), Broder, d. 1666. Maler. Begr. Okt. 1666 i Husum. Muligvis i Slægt med M. Matthiesen (s. d.) og Thomas Mathisen (s. d.). Gift 1° 1642 i Husum med Marine, Rupert Michelsens Enke. 2° 24. Dec. 1659 med Anna, Renteskriver i Rendsborg Johs. Fabers Enke, som overlevede ham.

Om B. M.s Uddannelse vides intet, men han synes at have haft Kendskab til saavel flamsk som hollandsk Malemaade. Nævnes først 1637 i Flensborg som Kontrafejer, blev 1642 Borger i Husum (Brygger og Maltgører), men malede samtidig. Fra 1646 forekommer han ofte i de gottorpske Regnskaber som Maleri- og Portrætleverandør. 1651 blev han Hofmaler, 1661 +Bauinspektor* for Enkehertuginden paa Husum Slot. 1655 var han i Flensborg og leverede Kongen baade et Køkkenstykke og et Portræt, vel af Monarken selv. Hans Tjeneste hos Enkehertuginden ophørte 1663, men han synes stadig at have staaet i Forbindelse med Hertughoffet. Antagelig som Følge af Krigen og den polsk-brandenborgske Invasion kom han i Forbindelse med Kurfyrsten af Brandenborg og blev 1659 udnævnt til kurfyrstelig Hofmaler i Berlin paa fast Løn mod at levere Portrætter til halv Pris, restaurere Malerierne paa Slottet i Berlin og undervise i Maling, hvem Fyrsten beordrede; hvorledes han har kunnet passe dette Hverv samtidig med sit Ophold i Husum, er uforstaaeligt, og man kan maaske derfor opstille den Formodning, at den brandenborgske Hofmaler fx har været en Brodersøn.

Arbejder: Radering af en gammel Mand i Rembrandts Stil (1644, Kbst.saml.); leverede fra 1646 Malerier og Portrætter til det gottorpske, Hof, saaledes 1649 12-13 smaa Portrætter; Portræt af Hertug Gustav Adolph af Meklenborg-Gizstrow (usign., Fr.borg; af N. L. Høyen henført til den Serie Portrætter af den gottorpske Familie (dat. 1655), der siden brændte paa Fr.borg) ; Portræt af den polske Hærfører Stephan Czarniecki (bet. B. M. fecit Arhusius Anno 1660; Fr.borg) er hypotetisk henført til ham (jfr. Artiklen B. M.). I Udlandet findes desuden: Stilleben (Van as) (1641 (?), Gall. i Dresden) og Frokostbord (1664, Gall. i Schwerin).

Medens de bevarede Stilleben viser en ikke ubetydelig Dygtighed og hans Radering i

Rembrandts Stil er bemærkelsesværdig, synes Broder Matthiesens Portrætter med deres me-

get nøje Detaillering og noget stive Holdning ikke at repræsentere samme Højde. Adskillige

Portrætter af Kongehuset (endnu ikke publicerede) kan maaske henføres til B. M., som i

saa Fald under Hoffets Ophold i Flensborg i 1650'erne har haft større Forbindelse med det,

end Arkivalierne røber. O.A.

Weinwich, 1829 (som Mathias); Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V); E. Marquard: Kgl. Kammerregnskab, 1918, 14, 17; E. George i Nordelbingen, I, 1923, 269, 273; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der Holland. Malerel, 1942; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Otto Andrup i Kulturminder, 1942-43, 27-28, 29.

Matthiesen, M., -1648-, Maler.

Paa Gaunø findes et Maleri forestillende et Køkkenbord med Fuglevildt, Frugter, Grøntsager etc. betegnet M. Matthiesen f [ecit] 1648. M. M. kan if. Karl Madsen enten være identisk med Mathieu Matthiesen, der 1613 var Elev af Martin Pepyn i Antwerpen og døde i Malines 1677, eller muligvis være en Slægtning af Broder Matthiesen fra Husum (s. d.). Red.

Th. u. B. (med Litt.) - Karl Madsen i Gaunø Kat., 1914, 30, Nr. 105 og i K. Aa., 1917, 48.

Matthiesen, Oscar Adam Otto William, f. 1861, Maler. F. 8. Juli 1861 i Slesvig. Forældre: kgl. Husfoged og Branddirektør Johan Peter M. og Angelique v. Staffeldt. Gift 1 ° 18. Nov. 1887 i Gentofte med Camilla Marie Martine Larsen, f. 24. Febr. 1862 i Kbh., d. 24. Maj 1906 i Ordrup, D. af Skræddermester Lars Martin L. og Clara Angelica Hesselberg. 2° 10. Nov. 1907 i Hamborg med Anna Katharina (Anka) Mann, f. 15. April 1879 i Rostock, d. 14. Juli 1943 i Kbh., D. af Konsul Johan Bernhard M. og Mathilde Scheven. 3° 9. Juni 1948 med Operasangerinde Lilli Judith Vilhelmine Hoffmann, f. 7. April 1887 i Kbh., D. af Grosserer Carl Jacob Ulrik H. og Anna Marie Christiane Claudius.

Uddannelse: En Tid i Malerlære; Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Juni 1878; Afgang Marts 1884; lille Guldmed. 1885; besøgte desuden Krøyers Sk. og studerede 1890 en Tid hos Puvis de Chavannes, Paris. Stipendier: Raben-Levetzau 1897 (til Udnyttelse af Opfindelsen: hurtig Hærdning af Kalkmørtel i al-fresco Maleri ved komprimeret Kulsyre), 1933; Statsunderstøttelse til Studier af antikke Fresker i Pompeji 1901-03. Rejser: 1890, 92, 93, 95 Paris; 1893 U.S.A.; 1894 og senere Italien (bl. a. Florens, Pisa, Orvieto, Rom, 3 længere Ophold i Pompeji, Syditalien og Apulien); 189899 Ophold i Berlin; desuden bl. a. Rusland (1908-09), Indien (1929 Ø.K.-Rejse til Siam), Tyskland. Udstillinger: Charl. 1883-89, 93, 96-97, 1901, 04-08, 34, 38 (18 G. m. 26 Arb.); Kunstn. Eft. 1904; Nord. Udst. 1883, 88; Kleis 1892; Chicago 1893, 95; Raadhusudst. 1901; Paris 1925 (Kgl. Porcelainsfabrik) ; Brooklyn 1927; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26-27, 30, 32-34, 37, 39-45 ; For. f. national Kunst 1932, 34, 35-39, 42, 44-46; Sep.udst. i Kbh. 1894 (Yellowstone Akvareller), 1908, 20, 36 (retr.), i Stockholm 1908, Berlin, München, Riga, St. Petersborg, Moskva 1908 og 09. U dmærkelser: Guldmed., Chicago, 1895; Svensk Guldmed. litteris et artibus 1908; tit. Prof. 1909. Stillinger og Hverv: Dansk Kommissær ved Verdensudst. i Chicago 1893; Lærer i Freskoteknik ved Kunstakad. og Kunstindustrimus. i Berlin 1898-99; Medl. af Kommissionen for Akad.s Omordning 1920-21, af Akad.raadet 1922-28; i Best. for 18. Nov., Formand 1920-31; Formand for Best. for Otto Baches Mindelegat til 1946.

Arbejder: Kaifas (1883); Griffenfeld paa Munkholmen (1884, lille Guldmed., tilh. Bymus.); Holberg overværer en Prøve paa Erasmus Montanus (1886, præmieret 1891 i Konk. om Billeder til Universitetets Festsal); Karreheste ved Seinen (1890) ; Fransk Oksespand, Fresko (1895); Smaapiger fra Bornholm (Aalborg Mus., dep. Socialkontoret, erhv. 1901); Freskoudsmykning af Mineralogisk Museums Forhal, Trappe og Kuppelhal (oprindelig et (ubelønnet) Konk.projekt til Guldmed., som saadant indleveret 1896; senere bevilget og endelig overtaget af Universitetet 1940); Udsmykning i Palais Carnolés i Menton (1902) ; Svenske Officerer rider i Bad (1906) ; Valkyriefrise (Karton; udført som Pendant til en Rytterfrise; begge tænkt udført i Keramik som Dekoration af Glyptoteket); Leda med Svanen (1907) ; Den grundlovgivende Rigsdag (1915-23, Fresko i Rigsdagens Fællessal, Chr.borg) ; Udsmykning i Frimurerlogen paa Blegdamsvej: Den nordiske Stjernehimmel (1927, Tempera); Korvægsfreskerne : Kristus i Gethsemane (1929, Gethsemanekirken, Kbh.) og Den barmhjertige Samaritan (1931, Unitarernes Hus, Kbh.); Opstandelsen (Studier hertil dat. 1934, udst. 1936). Altertavler: Kristus i Gethsemane (1885, Hellested Kirke), Den korsfæstede (1885, Sinding Kirke); Jesus vandrer paa Søen (1886, Mosbjerg Kirke); Den korsfæstede (Grensten Kirke); Kristus og Kvinden fra Samaria (Kildevældskirken, Kbh.). Portrætter: Folketingets Formand J. Jensen-Klejs (1924, tilh. Rigsdagen); Prof. Thorkild Rovsing (1924); Ingeniør, Dr. Poul Larsen (1932; tilh. Ingeniørfor.); Chr. X (1933, tilh. Officersfor.); Th. Stauning (1936); Overpræsident Johan Biilow (1936); Borgmestrene Julius Hansen og Sigvard Munk (begge Raadhuset); desuden Arb. i Kunstindustrimus., Øregaard Mus. og Kbst.saml. Litterære Arbejder: Stjerner og Striber (1893); Yellowstone Akvareller (1894) ; Om amerikansk Malerkunst (1895); Undersøgelser vedr. Freskoteknik (i Rigsdagstidende 1903-04, Tillæg B); Italiens Al-Fresco Kunst (1918) ; Hvorledes bliver et Maleri til (1936); desuden Lærebøgerne: Praktisk Tegnekursus (1898); Tegneundervisning i Barneskolen (1901, s. m. Otto Wustenberg); virkede en Tid som Kunstanmelder ved Berl. Tid.

I Oscar Matthiesens omfattende Produktion indtager Oliebillederne: Portrætter, Landskaber, derunder ogsaa Kystbilledet en stor Plads, men hans Særstilling blandt de samtidige.skyldes dog først og fremmest hans Opposition mod den eensidige Dyrkelse af Staffelibilledet. Han betoges tidligt af den italienske Kunst, navnlig af Michelangelo, og søgte selv mod Monumentalmaleriet og Fresken, og i Paris har Elevforholdet til Puvis de Chavannes utvivlsomt ansporet ham til at skabe en moderne Fresko-Stil. Men det Monumentalmaleri, han skabte paa Basis heraf, og som hviler paa et indgaaende Kendskab til Freskomaleriets Teknik, viser dog i sin Stil og hele kunstneriske Opfattelse snarere Tilknytning til Samtidens tyske Malerkunst. Hans store Rytterbillede (kaldet +Die Meerreiter*) og fx hans Valkyriefrise vakte da ogsaa især megen Beundring i Tyskland. Først efterhaanden fik han store Murflader at arbejde med, og i sine tidlige Aar maatte han derfor i Mangel af saadanne gas op i det store Format i sine Oliebilleder, hvis Dimensioner syntes at slænge Staffelibilledets Muligheder. Red.

Helmer Lind i Ill. Tid., 1902-03, 683-86: A. H. von Kohl sst. 1908-09, 30-34; Rik. Magnussen sst. 1923-24, 200; V. Wanscher i Dansk T., 1906, 432; Pol. 22. April 1906 (i Kronik af E. Hannover); 23. og 27. Nov. 1919; 18. Jan. 1920; 27. Nov. 1921; 6. April 1922; 29. Nov. 1923; 6. Juli 1931 (Int.); B.T. 24. Nov. 1919; Hovedstaden 5. Dec. 1919; København 28. Dec. 1919; 25. og 30. Jan. 1920 (Rik. Magnussen); 8. Juli 1921 (samme); 28. Nov. 1923 (Int.); 29. Nov. 1923 (Kronik af Rik. Magnussen); Ekstrabladet 31. Dec. 1919; 17. Jan. 1920 (G. Nygaard); 6. April 1922; Berl. Tid. 9., 21., 26., 29. Jan. 1920; 24. Marts 1920 27. Nov. 1921$ 25. Nov. 1923; 8. Juli 1931; Nat.tid. 17. og 26. Jan. 1920; 13. Nov. 1928 (Int.); Soc. Dem. 18. Jan. 1920; Fyns Venstreblad 30. Jan. 1920; (S. Dannnskjold-Samsøe); Dag. Nyh. 2. Febr. 1920; 8. Aug. 1927; 5. Juli 1937 (Int.); Vore Herrer 5. Febr. 1920; 13. Okt . 1921; Hver 8. Dag 17. Febr. 1922; Berl. Tid. 21. Jan. 1920 (Th. Oppermann); 25. Nov. (Søndag) 1923; B.T. 27. Nov. 1923; Aftenposten 30. Nov. 1923; B.T. 28. Aug. 1936 (Houmark); 2. Sept. 1936 (O. V. Borch); Fyns Tid. 3. Sept . 1936 (Niels Gyde); Saml., 1931, 151-52; Oscar Matthiesen: Kat. over retrospektiv Udst. Aug.-Sept. 1936, 1936 (med egne Kommentarer).

Matthiessen Fischer, Kaj, se Fischer, Adam.

Matthison-Hansen, Hans, 1807-90, Komponist, Domorganist, Maler. F. 6. Febr. 1807 i Sønder Hulvej, Adelby Sogn, d. 7. Jan. 1890 i Roskilde, begr. sst. Forældre: Styrmand Hans Hansen og Hedevig Petersen. Navneforandring fra Hans Matthiesen Hansen 25. Nov. 1859. Gift 1° 13. Febr. 1830 i Kbh. med Christiane Petrea Stenersen, f. 6. Jan. 1804 i Kbh., d. 16. Okt. 1881 sst., D. af Toldbetjent Johan Christopher S. og Johanne Jensen. Ægteskabet opløst. 2° 10. Marts 1841 i Roskilde med Theresia Georgine Elisabeth Qvistgaard, f. 29. Marts 1813 paa Kærup, Benløse -Sogn, d. 7. Maj 1890 i Roskilde, D. af Proprietær Jens Mathias Q. og Georgine Elisabeth Borchhorst.

H. M.-H. vilde først være Maler og blev efter sin Konfirmation anbragt i Lære hos Eckersberg i Kbh. Hos denne lærte han at tegne og malede foruden en Kopi efter Jens Juel et Portræt af sin Moder, der rostes af Eckersberg. Samtidig dyrkede han imidlertid Musikken og besluttede til sidst efter megen Vaklen helt at hellige sig denne. Domorganist i Roskilde 1832.

Af M.-H.s Arbejder kendes bl. a. et Portræt af Kammermusikus, Klokker ved Garnisons

Kirke C. J. Hansen (c. 1828), et Portræt af hans første Hustru Petrea Stenersen samt en

Tegn. af hans anden Hustru Theresia Qvistgaard (1832). H.D.S.

E. F. S. Lund, I 1, 1895, 95; E. Hannover: Eckersberg,

1898, 294; Karl Madsen i Jul i Roskilde, 1927, 5-6; Sven Lunn i Dansk biografisk Leksikon, XV, 1938.

Matthissen, Tage Adam, 1897-1925, Arkitekt. F. 3. April 1897 paa Fr.berg, d. 3. Dec. 1925 sst., begr. sst. Forældre: Tømrermester, senere Direktionssekretær i Østifternes Kreditforening Adam Heinrich Vilhelm M. og Ingeborg Juliane Meyer. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Sept. 1914; Afgang 1925; Medarbejder hos L. Hygom. Rejser: c. 1923 Italien og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1919-21, 23, 25; Charl. Eft. 1919, 22.

Projekter: Vej og Bebyggelsesplan for Rønne By (2. Pr. 1920, s. m. Curt Bie og Dam Jensen); Nr. Sundby Raadhus, Apotek og Posthus (2. Pr. 1922, s. m. Ib Lunding); Ombygning af Daells Varehus (3. Pr. 1922, s. m. Ib Lunding).

M. fik bl. a. gennem sine Konkurrencearbejder Lejlighed til at vise sig som en meget ta-

lentfuld Arkitekt, som man stillede store Forventninger til. Han naaede dog ikke at faa

udført selvstændige Arbejder inden sin tidlige Død. H.E.L.

Arch., 1920, 204, 233, 235, 238 (Bebyggelsesplan); 1922, 53, 58, 60 (Nr. Sundby Torv), 227, 229, 231, 232 (Daells Varehus); Arch. M., 1925, 255 (Nekr.).

Matthiä, Wilhelm Karl Heinrich, c. 180788, Bhgr. F. c. 1807 i Berlin, d. 24. Febr. 1888 i Rom, begr. sst.

Uddannet ved Akad. i Berlin (2. Pris 1828); kom 1828 til Rom, blev Thorvaldsens Elev og Medhjælper og fulgte med ham til Kbh. 1838 om Bord paa +Rotro. Thorvaldsen anbefalede ham til Arbejdet paa Chr.borg, og han modellerede en +Okeanus*; vendte tilbage til Rom Nov. 1840.

Arbejder: Bistod Thorvaldsen med Rytterstatuen af Maximilian I (1836, München), Statuen af Schiller (1837, Stuttgart) og Holbergs Buste (1839). - Buste af Thorvaldsen (1833, Gips), Portrætstatuette af Thorvaldsen (1838, Gips) (begge i Thorvaldsens Mus.). S. S-z.

Th. u. B.-Fr. Noack: Das Deutschtum in Rom, 1927; Fr. Weilbach: Chr.borg Slot, 1935,144 (Fra Ark. og Mus., 2 Rk. II); V. Thorlacius-Ussing i Danmark, 1944, 114.

Matthysse, Pieter, -1663-, Maler, giftede sig 1663 30 Aar gammel i Amsterdam; siges at

stamme fra Skaane. O.A.

Oud Holland, III, 1885, 229; H. Gerson: Ausbreltung u. Nachwirkung der hollånd. Malerel, 1942.

Mattis (Mass, Matthies, Matz, Matzen m. fl.), Hinrieh, - 1538 - senest 83, tysk Snedker i Lybæk. Gift med Katharina, der overlevede ham.

En fra Lybæk indvandret Flensborger skænkede 1570 Prædikestolen til S. Nicolai Kirke

i Flensborg, et Arbejde af den'dygtige lybske Mester H. M. Dens Komposition og nytesta-

mentelige Relieffer blev forbilledlige for Prædikestole i Flensborg Marie Kirke 1579 og

Tønder 1586, og Typen efterlignedes lærige i Vestslesvig. C.A.J.

Haupt, III, 1889 (som H. Matzen); J.Warncke i Nordelbingen, XI, 1935,.127-54.

Matzen, Herman Nicolai, 1861-1938, Bhgr. F. 15. Juli 1861, d. 22. April 1938 i Cleveland, Ohio, begr. sst. Forældre: Nicolai Edinger M. og Henriette Rasch. Gift 1° med Emma Hale fra Cleveland, d. 1897. 2° Juli 1908 med Blanche Dissette fra Cleveland.

H. Matzen, der som Dreng kom til U.S.A., har studeret ved Kunstakad. i Berlin og i Mün-

chen. Han virkede som Bhgr. i Cleveland, U.S.A., fra 1893 og har udført en Række Min-

desmærker fx Schiller Monument (Detroit), Grupperne Krig og Fred (Monument over Sol-

dater og Sømænd, Indianapolis) samt Figurerne Lov og Retfærdighed (begge Akron Court

House) og Moses og Gregor (begge Cleveland Court House). Red.

Th. u. B. - Who's who in Amerika 1938.

Mau, Valdemar Erhardt Johan, f. 1892, Maler. F. 4. Maj 1892 i Malmø. Forældre: Fabrikant Erhardt Johan Georg M. og Maria Nilsson. Gift 5. Sept. 1924 paa Fr.berg med Carla Augusta Christensen, f. 4. Okt. 1899 paa Fr.berg, D.. af Barbermester Carl August C. og Anna Kathrine Andersen.

Uddannelse: Besøgte 1910-14 Fr.berg tekn. Sk. under Eiler Sørensen, derefter Elev af Hans Knudsen. Stipendier: Bielke 1920. Rejser: 1929 Sverige. Udstillinger: Charl. 1917, 19-25 (8 G. m. 14 Arb.); Kunstn. Eft. 1916-17; For. f. nat. Kunst fra 1921; Aarhus 1939; Birkerød-Malerne 1944-45; Sep.udst. 1919.

Arbejder: Foraar i Rygaards Have (1919); Oktoberdag bag Gaarden, Lundø (1921).

Valdemar Mau havde efter Elevforholdet til Hans Knudsen tydeligt Præg af Værløse Sko-

lens omhyggelige og jordbundne Naturalisme. Senere er hans Landskabsbilleder blevet

mere traditionelle med Vægt paa de idylliske Virkninger. H.M.

Ekstrabl. 26. Febr. 1919; Nat.tid. 20. Febr. 1919; 13. Okt. 1926; Pol. og Berl. Tid. 1. Marts 1919 og 16. Sept. 1944.

Maurel, Jean Conrad, -1766-, Porcelænsmaler, fik Dec. 1766 Rejsepas til fremmede Lan-

de; han var antagelig en af de udenlandske Haandværkere, som blev opsagt ved Ophævelsen af Louis Fourniers (s. d.) Fabrik ved Blaataarn. O.A.

Utr. K.

Mavors, Johan Corfitz, -1755-61-, Kbst.

Elev af Akad.. fik 1755 Præmie i Gipskl. ; var 1761 Elev i Modelsk. Ansøgte 1760 om den

Post som Tegner ved Niebuhrs arabiske Ekspedition, som tildeltes G. V. Baurenfeind. I

Kbst.saml. findes hans i Tidens Manér ganske sirligt udførte Foliostik af Valdemars Slot ef-

ter G. D. Tschiersoke. H.D.S.

Utr. K. - Sandvig, 1795; Krohn, I, 1889, Nr. 229.

MB, -16. Aarh.- Et Træsnit forestillende Johan Rantzau er sign. MB (sammenbundet). If. Nagler anvendes denne Signatur af flere Formskærere i 16. Aarh.s 2. Halvdel, men ingen af dem synes at have været i Danmark.

H.D.S.

O. K. Nagler: Die Monogrammisten, IV, 1871; Westergaard, 1930-33.

Mechil, se Sittow, Michel.

Meden, Max, 1882-1946, Bhgr. F. 15. Sept. 1882 i Kbh., d. 7. Febr. 1946 paa Fr.berg, Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Grosserer Laurits M. og Alvilde Caroline Winther. Gift 6. Aug. 1909 i Kbh. med Rosalia (Rosa) Christine Paula Berg, f. 19. Febr. 1881 i Kbh., D. af Arkitekt Johan Christian B. og Paula Barbara Bitzan.

Uddannelse: Student 1900; cand. jur. 1907; dimitt. af Sophus Vermehren til Akad., opt. April 1901, Elev paa Aftensk. ti Semestre fra Nytaar 1906 til Foraaret 1912 under C. Aarsleff; har desuden arbejdet i Vilh. Bissens Atelier; 1910 Elev paa Académie Julian under Raoul Verlet, Paris. Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1916, 17, 18; Raben-Levetzau 1918; Akad. 1918, 19, 20, 23. Rejser: 1910 Paris; 1912 Norditalien; 1913 Mellemitalien og Rom; 1920 Rom, Syditalien og Sicilien; 1933 og 35 Italien; 1923 og 30 Frankrig; 1926, 27 og 38 Holland; 1929 Tyskland; 1937 Grækenland (Athen og Delfi); desuden Rejser til London, Svejts, Østrig, Norge og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1914, 16-19, 27; Den frie Udst. 1920-24; Stockholm 1919 (Liljevalch); Charl. 1925-39 (7 G. m. 22 Arb.); Charl. Eft. 1932 ; Brooklyn 1927 ; Toronto 1929; Forum 1929; Oslo 1931; Riga, Warszawa og Budapest 1936; Amsterdam 1937; 18. Nov. Udst. 1940 (retr. Ophængning), 42; Vinterudst. 1944; Max Meden og hans Malervenner 1947 (Mindeudst.) ; Haag 1948. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1923. Stilling: Ansat i. Kbh.s Magistrat 1907, Fuldmægtig 1912, Kontorchef sst. 1936-44. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1929-30; Medl. af Best. for og Sekretær i Bhgr.foreningen fra 1919.

Arbejder: Mandsfigur (1914, malet Gips); Pandora (1918, Bronzestatuette); Flygtning (1918, Bronzestatuette); Yngling med Spyd (1918, Bronzestatuette); To Veninder (1919, Bronze, Statuettegruppe) ; En ung Pige (1919 -20, Statue, lueforgyldt Bronze); Figurgruppe (1920, Statuette); Dame i Motordragt (1921, Bronzestatuette); Dame med Hund (1921-22, Statue, Gips); Statue af Olaf Poulsen (Gips 1927); Fire Variationer over Idé og Fantasi. Smaa Monumenter (1924, Statuetter, Kalksten); Overgeneralen (1928, Statuettegruppe, Kunststen); Flygtningene. Ryttergruppe (Kunststen, 1930); Selvmorder (Statue, Kunstaten,1930) ; Den gamle Frihedsmand (1933, Statuette); En musikalsk Klovn (Kunststen, 1933, Statuette); Pigen med Egernet (1933, Statue, opst. i Bronze foran LilleTuborg, Strandvejen); Taleren (1939, Statue, grønlandskMarmor, Roskilde Arbejderhøjskole); Snedronningen (1935, Statue, Aluminium); Livets Vilkaar, 56 Relieffer, tænkt udført som en tofløjet Bronzeport (Gips, 1937-42); Visdommens Land (Cementrelief, Korsvejens Skole, Kastrup). Selvportrætter: Buste (c. 1915); Hoved (1916, malet Gips); Halvfigur med Frakke og Hat (Kunststen, 1930); Dobbelt-Selvportræt (1944, i Bronze paa Vestre Kgd.); desuden Buster (Kunststen 1939 (+Formstudie*) og Gips 1943).

Portrætter: En Ingeniør (Hoved, Bronze, 1916); En ung Videnskabsmand (1918, Hoved, Bronze); Poul Reumert (Kalksten 1920 og Gips 1924, begge Hoveder); Dobbeltbuste af Max Meden og Hustru (Kalksten, 1921-22); Bibliotekar Carl S. Petersen (1921, Kalkstensbuste, Kunstmus.); J. F. Willumsen (Gips, Hoved, 1923) ; Kontorchef V. Schou-Nielsen (1923, Eckersbergs Med. s. A., Buste, Kunststen); Jonna Neiiendam (Buste, Gips, 1924) ; Lauritz Tuxen (Buste, Gips, 1924) ; Minister P. Skov (1924, Buste, Bronze); Redaktør Roger Nielsen (Hoved, Gips, 1927); Med Haanden under Kinden (Buste af Rosa Meden, 1928, Kunststen); Dame i Overtøj (Halvfigur af samme, 1928, Kunststen); Tegneren Carl Jensen (1928, Cement, Halvfigur, Kunstmus.); Anne-Mette Reumert (1929, Halvfigur, Marmor); To Brødre, Dobbeltbuste (1931, Bronze); Niels Bohr og S. P. L. Sørensen (1932, Relieffer i hvid Bronze i det danske Studenterhus i Paris); Juliette Jørgensen (1939, Marmorbuste); Johan Svendsen (1940, Marmorbuste, Tilskuerfoyeren i Det kgl. Teater).

Max Medens første Indsats var en Række smaa Bronzer (Pandora, Yngling med Spyd, To Veninder), en yndefuld Leg med Bevægelser og voluminøs Form, som han førte op i stort Format med Statuerne af en ung Pige og af Pigen med Egernet. De ataar med deres egen personlige Tone i den blomstrende Statuettekunst fra Tiden omkring 1918. Senere udviklede hans Værk sig efter to Linier, dels en Samtidsskildring, dels et Opgør med Tiden og en ekspressionistisk Udløsning af hans egen Egocentricitet. Samtidsskildringen blev til som et Studium af det moderne Menneske i Portrætter og i Figurer af Mennesker i Nutidsdragt. Han udsaa sig selv sine Modeller, men søgte den tidstypiske Karakter frem for Individualiteten og udtrykte sig i væsentlig Grad ved den paradoksale Komposition af sine Hoveder, Buster, Halvfigurer og de for ham karakteristiske Dobbeltbuster. Disse Arbejder er alle positive og fulde af optimistisk Vitalitet, og deres dristige Afskæringer og altid vekslende, ukonventionelle Komposition fik op gennem 1920'erne og 1930'erne Betydning for den yngre Billedhuggergeneration. Mere og mere kom han imidlertid ind paa i mindre Figurer og Figurgrupper af moderne Mennesketyper at ville give et symbolsk Billede af de herskende Tendenser i Samtidens Liv. Denne Problem-Skulptur fik som oftest en satirisk Snert, og den hvilede paa en tiltagende Pessimisme, som ogsaa viste sig i en Række Selvportrætter, der psykologisk set er en overordentlig interessant Udløsning af en Sjæl i Pine. Til sidst samlede han sin Dom over Samtidens Ideer og Mennesker i den anselige Relief-Cyklus Livets Vilkaar, der skildrer de almenmenneskelige Begivenheder og aandelige Problemer, et Menneske møder paa sin Vej fra Vuggen til Graven - en Apoteose over den urolige og splittede Tid mellem to Verdenskrige. S.S-z.

L. Vesten: Slægten Winter fra Tislund, 1911, 134-35; Hovedstaden 13. Nov. 1916, 3. Juni 1917 (begge Johs. Kragh); Sig. Schultz i Ill. Tid., 1921, 146, 1922-23, 538 og 1923-24, 524-25; Vore Herrer 23. Nov. 1922; Sig. Schultz: Nyere dansk Billedhuggerkunst, 1929, 14; Danmarks kommunale Forvaltning, I, 1929, 223; Nat.tid. 7. Aug. 1926; 11. Aug. 1927; 15. Sept. 1942; 7. Febr. 1944; 9. Pebr. 1946; 16. Nov. 1947 (Søndag) (alle Sig. Schultz); Dag. Nyh. 17. Juni 1932; 27. Aug. 1933 (begge Sig. Schultz); Pol. 28. Aug. 1933; 29. Sept. 1940; 9. Febr. 1946 (K. Borchsenius); Berl. Tid. 22. Nov. 1940; 4. Nov. 1942 (Carsten Nielsen); 27. Okt. 1944 (Houmark); Soc.Dem. 19. Nov. 1947 (Møller Nielsen).

Meel (Muhl), Johan Heinrich, c. 1650-1727, Guldsmed. F. c. 1650, begr. 4. Okt. 1727 i Kbh. (Helligg.).

Fik Borgerskab som Guldsmedemester i Kbh. 1687.

Arbejder: Sølvpokal med drevne putti i Landskab (1692, Rosenborg); 2 Sølvspejle med Figurer (1705, sst.); Fontæne med Relief af Neptun (1714; forh. i kejserligt russisk Eje); fik 1715 100 Rdl. for at forfærdige Kapitæler til Altret i Frelsers Kirke efter von Platens Anvisning og 1716 10 Rdl. for at reparere og forgylde en Merkur i Rosenborg Have.

Neptunfontænen er formentlig det anseligste bevarede Arbejde af nogen dansk Guldsmed fra Baroktiden og enestaaende ved sin ypperlige Reliefdekoration med frit modellerede Havvæsener. G.B.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880 (som Johann Muhle); A. Folkersam: Inventarre de 1'Argenterie des palais impérisux, St. Petersborg 1907, I, XIX, og Pl. 15; II, 373; J. Olrik i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 127-131; C. A. Bøje: Danske (fuld- og sølvsmedemærker, 1946, 52.

Meerhol(d)t, Christian, se Morholt, Christian.

Meerhout, Johan, se under Jacobsen, K. og Morholt, Christian.

Mehl (Meehl), Hans, -1785-, Modellør ved Den kgl. Porcelainsfabrik. Hans Signatur, et

sammenbundet H.M., findes paa flere Figurer, bl. a. "Fama" og paa flere Fremstillinger af

+Norske Bønder* (Mand fra Strinden, fra Stordalen, Kvinde fra Kind). Ekspl. i Kunstindu-

strimus. og paa Fr.borg. O.A.

E. Hannover: Keramisk Haandbog, 112,1924; Victor P. Christensen: Den kgl. danske Porcelainsfabrik, 1938.

Mehlhorn, Johann Gottlieb, -1734-65-, Porcelænsmaler. Fader: Inspektør ved Meissner Porcelænsfabrik Johann Georg M.

Blev 1734 Blaamaler ved Fabrikken i Meissen, men flygtede 1748 over Prag, Wien, Berlin til Kbh., hvor han nævnes fra 1754, i hvilket Aar der tilstaas ham 400 Rdl. om Aaret. 1756 stilledes han i Spidsen for Fabrikken ved Blaataarn, som skulde lave rigtigt Porcelæn; dette synes dog ikke at være opnaaet; 1757 fik han Bestalling som Hofporcelænsmager, men 1760 blev +det ægte Porcellain-Værk< overdraget til Fortling i Kastrup, og M. fik Anvisning paa at arbejde her, medens Blaataarn-Fabrikken blev overdraget L. Fournier. Da M.s Prøver ikke havde naaet den behørige +Perfection<, ophørte han 1762 at arbejde i Kastrup, men fik nu 300 Rdl. i aarlig Pension.

1765 paalægges det ham (og Fournier) ved kgl. Resolution at aabenbare alt, hvad de vid-

ste om Porcelænstilvirkning for F. H. Muller og J. G. Richter. O.A.

C. Nyrop: Den danske Porcellænsfabrikations Tilbliven, 1878 (Særtryk af Industrifor.s Maanedsskrift); E. Hannover: Keramisk Haandbog, 112, 1924.

Mehrn, Anna Marie, f. 1889, Maler. F. 24. Nov. 1889 i Fredericia. Forældre: Officer, Maler Lauritz Johan Thorvald Sørensen M. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Kunst- og Industrisk. f. Kvinder; opt. paa Akad. Jan. 1910; Afgang Jan. 1917. Stipendier: Akad. 1917; Hjelmstjeme-Rosencrone 1917, 18; Eibeschütz 1930; Ørnborg 1942; Otto Bache 1944. Rejser: 1912, 20, 21 Holland, England og Norge; 1922 Tyskland; 1930 Sverige. Udstillinger: Charl. 1916-48; Charl. Eft. 1922, 32, 40; Unge Kunstn. Forb. 1912; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; 18. Nov. Udst. 1942; Malerier fra Besættelsen 1946 (Kleis); Sep.udst. 1929. Udmærkelser. Neuhausens Pr. 1917 og 25.

Arbejder: Islandske Heste udenfor en jydsk Bondegaard (Neuhausens Pr. 1917) ; Mariæ Bebudelse (1918, Altertavle, ophængt i Kirkesal i Harreslev ved Flensborg); Interiør fra Engom Kirke (1924, Neuhausens Pr. 1925) og Hjemstavnsforfatterinden Helene Strange i sin 100-aarige Falstringdragt (1940) (begge Maribo Mus.); Søndag Formiddag i Sønderho Kirke (1930); Morgensol i Marensines Stue, Nordby, Fanø (1935); Grundtvig i Samtale med unge Bønderpiger (1942); Danske Soldater ved Danmarks Grænse 9. April (1946, Frborg, præmieret i Kleis' Konk.); har desuden modelleret en Række Hestegrupper.

Anna Marie Mehrns Kunst har solide akademiske Egenskaber, en omhyggelig Tegning og naturtro malerisk Gennemførelse. Hun har malet en Række Folkelivsbilleder fra Fanø, baade Enkeltskildringer af Fanøpiger i Folkedragter og Gruppebilleder skildrende Fanøboernes religiøse Liv. Undertiden har hun paa lignende Maade som Vald. Neiiendam givet

Skildringer af Digtere i historiske Situationer, saaledes af Grundtvig talende med unge Bøn-

derpiger. H.M.

Berl. Tid. 26. og 29. Jan. 1929 (K. Flor); Pol. 27. Jan. 1929 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 28. Jan. 1929 (Th. Faaborg); Niels Th. Mortensen: Religiøs Malerkunst i Danmark, II, 1945.

Mehrn, Lauritz Johan Thorvald Sørensen, 1846-1923, Officer, Maler. F. 14. Sept. 1846 i Kbh., d. 12. April 1923 sst., begr. i Fredericia. Forældre: Landmand, Vognfabrikant Rasmus Sørensen M. og Karen Jensen. Gift 16. Nov. 1886 i Dalum med Malvina Brix, f. 22. Marts 1862 i Foulum, D. af Sognepræst, sidst i Rødding Jens Bøggild B. og Anna Maria Nørschou.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. 1861; opt. paa Akad. Jan. 1864 og Elev her til 1867; valgte herefter Militærvejen, blev Kaptajn 1882 og afgik 1906 som Oberstløjtnant; undervistes et Par Somre i Fredericia af Maleren Carl Carlsen. Rejser: Frankrig og Italien.

Arbejder: Portræt af Preniierløjtnant Carl Cathala (1882); Selvportræt med Hustru

(1888). Red.

E. F. S. Lund, I 1, 1895, 125; VII 1, 1900, 15.

Melding (Meyding), Antonius, -1620-41, Snedker. D. 1641, vistnok i Nykøbing F.

Indvandret fra Augsburg blev Meiding 1620 Hofsnedker, og n. A. arbejdede han paa Rosenborg. Bevaret er en Pragtdør, som han udførte til Kronborg, hvor den nu staar i Riddersalen. Den var paabegyndt 1627, men blev først fuldført eller betalt 1635, da han kaldtes forrige Hofsnedker. Sine sidste Aar var han i Tjeneste hos den udvalgte Prins Christian paa Nykøbing Slot.

Kronborgdøren er et rigt Stykke Snedkerarkitektur i sydtysk Manér, uden figurlige Elementer. If. Bestallingen kunde M. dog baade holde Billedskærere og gemene Snedkersvende. C.A.J.

Friis: Bidrag, 1890-1901; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; H. Hjelholt: Falsters Historie, I, 1934, 248; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 76.

Melding (Miding) Johan, -1666-, Maler, fik 1666- 48 Rdl. af Hoffet paa Gottorp for tolv

smaa fyrstelige Kontrafejer; i Perioden 1666-71 fik han for saadanne i alt et Par Hundrede

Rdl. Han kaldes udtrykkeligt Kontrafejer, saa der er næppe Tale om Medailler. Formentlig

med Urette er han identificeret med Jan Mijtens (Mytens) i Haag (1614-70). O.A.

Harry Schmidt i Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).

Meier, Barthold, -1682-1701-, Medaillør.

Embeder: Guardein ved Mønten i Ratzeborg 1. Nov. 1682, senere tillige Møntmester ved Mønten paa Kalte-Hof ved Dömitz indtil Juli 1689; Guardein og Stempelskærer ved Mønten i Schwerin Juni 1696 (Bestalling fornyet 7. Sept. 1701, men synes i Marts 1703 ikke længere at have været i Virksomhed). Rejser: Opholdt sig 1689-96 i Danmark som landflygtig fra Meklenborg.

Arbejder. Medailler: Danske Hjælpetropper til England 1689; Kronborg 1691; Orlogshavnen 1691; Det ridderlige Akademi 1692 ; Dr. Lassenius 1692 (3 forskellige); danske Krigsforberedelser 1693 ; Ratzeborgs Bombardering og Ødelæggelse 1693; Elefantordensriddernes Møde 1694; Dronn. Charlotte Amalie (1694); Frelsers Kirke (16967); Chr. V og Justitia (c. 1690 7) ; desuden det engelske Kongepar 1689 og Hertug Fr. Vilh. af Meklenborg (16921713); Signeter til Chr. V og Prins Christian (1695).

B. M.s Medailler er store og pompøse, men ikke fremragende Kunst. G.G.

C. Fr. Evers: Mecklenburgische Münz-Verfassung, I, 1798, 133, 214, 216; II, 1799, 154; A. W. Franks and H. A. Grueber: Medallic illustrations of the history of Great Britain and Ireland, I, 1885, 681 Nr. 61 og Tavlebind, 1907, Tvl. LXXIV, 1; E. Marquard: Kgl. Kammerregnskaber, 1918; Georg Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Meier, E., -1743-, Kbst. - Dilettant, var Elev af J. Fosie, i hvis +Lære-Klude* (1741-43) Tvl.

34 er sign.: Fecit E. Meier. Formodentlig identisk med senere Kaptajn i Flaaden Emanuel

Meier (1720-59). H.D.S.

Krohn, 1889.

Meier, Georg, -1680-, Maler hos Hertug Chr. Albrecht af Gottorp; havde Arbejde paa Slot-

tet. O.A.

Haupt, II, 1888, 356; III, 1889, 25.

Meier, Hans, -1557-, Maler (P).

Hans Maler, som kaldes Meier, Borger i Lund, stævnede 1557 Malmø Magistrat, fordi

han ønskede en skriftlig Erklæring fra den i en Retssag mellem afgaaede Jørgen Kock,

Borgmester, paa den ene og hans Søn og Anne i +Ausburg* paa den anden Side. Herredags-

dommen gik ham imod. C.A.J.

Utr. K. - Kane. Brevb., 1556-60, 1887-88, 98.

Meier, Lambert, -1581-1605, Stenhugger. D. 1605 i Kbh. (2). Gift med Bodel Mortensdatter.

Havde 1581 Arbejde paa Kronborg og fuldendte 1597 den Brønd til Koldinghus, som Thomas Frantzen (s. d.) efterlod ufærdig ved sin Død. Fra 1600 nævnt som Indvaaner i Kbh., hvor han 1600 huggede et Rigsvaaben og andet til Vor Frue latinske Skole, 1601-05 vælske Gavle til Tøjhuset, 1605 3 Sten med Hane, Løve og Kat til Skanserne paa Volden. Disse Arbejder er alle forsvundne. C.A.J.

Utr. K. (Rentemesterregnsk.).

Meier, Peter, -1603-, Maler i Kbh., fik April 1603 9 Daler for at anstryge og staffere et Skilt med et kronet C og med Kongens og Rigets Vaaben med Guld, Sølv og Farve.

Red.

Hist. Medd. om Kbh., VII, 1919-20, 93.

Meinhardt, Walther, 1891-1948, Maler. F. 30. Maj 1891 i Holstebro, d. 26. Dec. 1948 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Garn). Forældre: Købmand i Holstebro, senere Afdelingschef i Kbh. Jens Christian Christensen (senere M.) og Marie Sophie Frederikke Poulsen. Navneforandring 1905. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Otto Haslunds Malersk. 1907-09; opt. paa Akad. April 1909 (Lærere bl. a. Julius Paulsen); Afgang Maj 1914. Stipendier: Charl. Udst.fond 1925, 29, 35. Rejser: 1920-21, 37 Paris; 1922 Tyskland, Østrig, Italien; 1925 Italien (Rom); 1928 Holland. Udstillinger: Charl. 1915-27, 29-31, 34-36, 3848 (30 G. m. 41 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1912 ; Unge Kunstn. Forb. 1912 ; Aarhus (Unge Charl. Kunstn. i Kunstfor.) 1918, 19; Sep.udst. 1920, 28, 33.

Arbejder: En Refsnæskone (1918); Pont Neuf, Paris (1920); Julenat (Altertavle i Uhre Kirke, Skitse i Hans Egede Kirkesal i Kbh.); Handrup Bakker, Mols (1938); Udsigt mod Fr.værk (1943); Portrætter af Kammersangerinde Emilie Ulrich (1924), Kammersangerinde Tenna Frederiksen (1927), Overlæge Frode Krarup (1933) og Direktør Martin Skou (1943); desuden Portrættegn. i Teatermus.

Det er i Hovedsagen Portrætter, Walther Meinhardt har beskæftiget sig med, og hans

Interesse for Sangens Kunst har bevirket, at han har portrætteret adskillige af Operaens

Kunstnere baade i Olie og Tegn. Disse Arbejder er traditionelle i Opfattelsen og undertiden, især for de kvindelige Personers Vedkommende, noget sødladne i Karakteristikken. De er gennemført med Omhu, og der er lagt Vægt paa den illuderende Lighed mere end paa det

maleriske Udtryk. H.M.

Hovedstaden 25. Jan. 1920; København 4. April 1928; Kristeligt Dagbl. 23. Nov. 1933; P. Schou: Lille Maren Schou og hendes Efterkommere, Skive, 1941, 9-10.

Messen, Elias, -1644-64-, Sten- og Billedhugger. Gift 1° med Boel Jensdatter, 2° med Anna Adamsdatter.

Den sikkert tyskfødte Stenhugger var bosat paa Gotland allerede 1644, da han huggede en nu haardt udslidt Gravsten i Öja Kirke over sin første Hustrus Forældre. Rimeligvis er han identisk med den Elias Stenhugger, der s. A. nævnes i Visby og antages at have hugget to figurrige Barokepitafier i Visby Domkirke fra 1641 og 1644. Senere virkede han i Burgsvik, hvor han i 1660'erne var Steneksportør i ret stor Stil og saa velhavende, at han kunde hjælpe fattige Kaldsfæller. 1664 har han til Öja Kirke skænket en Fattigtavle, hvorpaa han maaske har gjort Lazarusfiguren, men i øvrigt samarbejdet med Gert van Egen den Yngre, hvis Bomærkeskjold er anbragt midt mellem Ægtefællernes. C.A.J.

R. Steffen i Gotlandsk Arkiv, X, 1938, 20-26.

Meisling, Peter Ludvig, 1817-53, Xylograf. F. 22. Sept. 1817 i Kbh., d. 19. Maj 1853 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Adjunkt, senere Rektor og Professor Simon Sørensen M. og Inger Cathrine Hjarup. Gift 3. April 1850 med Anne Maria Michelsen, f. 20. Jan. 1820 i Krumom, Ketting Sogn, Als, d. 3. Febr. 1891 i Kbh., D. af Arbejdsmand Jørgen M. og Christiane Lovise Jacobs.

Blev Student 1836 og søgte derpaa Uddannelse hos A. Kittendorff som Xylograf; besøgte Akad. Okt. 1842 til Okt. 1843. Udstillede paa Charl. 1845 og 47 og fik Neuhausens Pr. 1847 for et Xylografi efter et Mandsportræt. Arbejder i Kbst.saml. H.S.H.

Meisner-Jensen, Karen, f. 1873, Maler. F. 27. Aug. 1873 i Kbh. Forældre: Mægler Niels Peter Broe og Elna Dorthea Erichsen. Gift 25. Aug. 1908 i Gilleleje med cand. polyt., senere Direktør Hans M.-J., f. 10. Maj 1881 paa Fr.berg, d. 19. Febr. 1924 i Kbh., S. af Tømrermester Hans Jensen og Clara Ernstine Meisner.

Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912-15; Charl. 1916, 18, 19 (3 G. m. 7 Arb.); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1907 (s. m. Christine Larsen (Swane)), 12 (s.m.Olga Meisner-Jensen, Alhed Larsen, Cathrine Svendsen, Christine Swane, Anna Syberg).

Karen Meisner-Jensen har hovedsagelig malet Blomsterbilleder og Opstillinger.

Meisner-Jensen, Olga Vilhelmine, 1877-1949, Maler. F. 12. Febr. 1877 paa Fr.berg, d. 20. Maj 1949 i Kbh., Urne paa Ass. Kgd. Forældre: Tømrermester Hans Jensen og Clara Ernstine Meisner. Navneforandring Juni 1908. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Frkn. E. Mundt og M. Luplaus Sk.; opt. paa Akad. Marts 1898 og Elevherfra Sept. 1898 til Febr. 1903 under Viggo Johansen; senere en Vinter Elev af Fritz Syberg; besøgte en kort Tid Simon og Menards Malersk. i Paris 1910. Stipendier: Akad. 1909, 14. Rejser: 1904, 10, 23 Paris; 1902 og 20 Italien. Udstillinger: Charl. (som Olga Jensen) 1908-09, 11, 13-20, 22, 25, 27-28, 31; Kunstn. Eft. 1907-13, 15, 22, 28; Aarhusudst. 1909; Brighton 1912; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Sep.udst. 1912, (s. m. Karen Meisner-Jensen, Alhed Larsen, Cathrine Svendsen, Christine Swane, Anna Syberg), 16 (Kunstfor.), 18. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1917. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1916, 17 og 21, af Akad.raadet 1922-25.

Arbejder: Blomstrende Kaktus (1908); Udsigt over Haver paa Fr.berg (1911); Tulipaner og Paaskelilier (1915); En Buket Blomster (1917, Tempera, Aarsmed.); Blomster i et Vindue (Tønder Mus., erhv. 1920); Selvportræt (1922); Vinter (1928).

Det kortvarige Elevforhold til Fritz Syberg har haft en afgørende Betydning for Olga Meisner-Jensens maleriske Opfattelse. Hun har fortrinsvis malet Blomsterbilleder med Blomsterne anbragt i deres sædvanlige Omgivelser i Interiører og Vindueskarme. Ligesom hos Fynboerne er der sjældent Tale om et dekorativt Arrangement af Blomstermotivet.

H.M.

Berl. Tid. 12. Nov. 1918; København 13. Nov. 1918; Pol. 13. Marts 1921; Vore Damer 11. Jan. 1923; B.T. 19. Okt. 1928 (Houmark).

Meister (Mester), Jenö, f. 1882, Bhgr. F. 11. Juli 1882 i Maklar, Ungarn. Forældre: Købmand Adolf M. og Louise Perlus. Dansk Indfødsret 1928. Gift 1° 9. Juni 1925 paa Fr.berg med Ellen Andrea Frantzen, f. 18. Febr. 1895 i Haslev, d. 27. Aug. 1926 i Kbh., D. af Bogholder Thorkild Rasmus F. og Ingeborg Charlotte Frederikke Jensen. 2° 11. Marts 1935 paa Fr.berg med Maria Molin, f. 11. Marts 1901 i Kbh., D. af Entreprenør, Arkitekt Christian M. og Inger Christensen.

Uddannelse: Elev ved Kunstindustriskolen i Budapest og af Billedhugger Eduard Teles sst., desuden ved Academie Julian i Paris 1901-04 under Raoul Verlet og J. P. Laurens. Rejser: Paris 1901-04; tog fast Ophold i Danmark 1913; 1919 og 27 Italien; desuden Rejser til Sverige, Norge, England, Tyskland og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1912-48 (15 G.m. 25 Arb.); Charl. Eft. 1937 ; Ungarn 1936; Riga 1936; Warszawa 1936; har desuden udst. paa Nationalsalonen og i Kunsthalle, Budapest. Stilling: Assistent ved Akad.s Bhgr.sk. 1918-20 under E. Utzon-Frank.

Arbejder: Portrætbuste af Kammersanger Vilhelm Herold (modelleret i Budapest 1911, Bronze paa Hasle Kgd. og i Teatermus.); S. Cathrine (1929, Figui paa Kirkemuren ved S. Kathrine Kirke i Hjøriing); Knælende Venus (Bronze, Model udst. 1921) ; Brøndfigurerne Amor med Fisk (Bronze, 1920) og Dreng paa en Ulk (Bronze 1920, opst. i Landskrona); Falkonér og Hollænderpige, 2 Brøndgrupper (1932, opst. paa St. Thomas Plads af Fr.berg Kommune); 5 Relieffer forestillende de 5 Naturvidenskaber (opsat 1936 i Forhallen til Universitetsbiblioteket ved Nørre Alle); Kuglestøderen (1938, Bronze, opst. i Sønderjyllands Alle af Fr.berg Kommune); Grønlænderdreng i Kamp med Marsvin (1937, Bronze, Springvand til Statsminister Staunings Have, Valeursvej 6); Keramisk Relief (glaseret Chamotte, brændt paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1943, opst. 1948 i Tandlægehøjskolen); Egtvedpigen (1940, Forarbejde til Statue). Portræthermer: Lensgrev Fr. Chr. Moltke, Bregentved (Bronze, c. 1918-19, udsi. 1926, Sparekassen i Haslev); Professor N. L. Westergaard (1930, Bronze, Universitetsbiblioteket i Fiolstræde); Oldermand Anders Jensen (Bronze, 1934, Slagterlavets Stiftelse); Alb. Theilgaard (Granit, 1937, A/S Dansk Galosche og Gummifabrik i Køge); Overbibliotekar Svend Dahl (udst. 1942). Har desuden bl. a. udført en Række Børnebuster og forskellige Gravminder.

Jenö Meisters Arbejder hviler paa stor kunstnerisk Kultur, solid Kunnen og utrættelig Grundighed i Forstudier og Udførelse. I nogle Tilfælde har han dyrket kulturhistoriske Interesser (de to Brøndfigurer paa Fr.berg, Egtvedpigen) og søgt at bygge et historisk Milieu over de ydre Detailler; i andre har han lige saa haardnakket forfulgt en plastisk Idé, stærkest i Statuen af den knælende Venus, hvor Kompositionens Princip udvikler sig af den aflange, firkantede Plint, smidigt og behændigt, men med logisk Konsekvens. S. S-z.

Berl. Tid. 11. Juli 1932; 7. Juli 1942; Ekstrabl. s. D. (Int.); Nat. tid. 11. Juli 1942 (Sig. Schultz).

Mejer, Johannes, 1606-74, Tegner, Kartograf. F. Okt. 1606 i Husum, d. Juni 1674 sst. Forældre: Diakon, senere Førstepræst i Husum Johannes M. og Elisabeth Jüngling.

Student og Elev af Longomontanus og 1635 Tugtemester i Sorø for Hertug Hans af Glyksborg. Opvokset i en Digeegn var han særlig interesseret i Korttegning, og han udviklede denne Evne, fra 1635 støttet lidt af Hertugen af Gottorp. 1642 kom han i Forbindelse med Chr. IV, som ønskede Kort over Riget. 37 af

hans Kort over Hertugdømmerne optoges i C. Danckwerth : Neue Landesbesohreibung der

zwei Herzogthumer (1652). 1645 kaldes han Hofmatematicus, og 1647 blev han kgl. Mate-

matiker med 300 Rdl. i aarlig Løn plus Rejsegodtgørelse fra Amterne. Af hans øvrige Kort

blev kun fas udgivne (jfr. Johan Huusman), men hans efter Forholdene fortrinlige Arbejder,

der er Basis for Resens Atlas Danicus og til Dels for Pontoppidans Danske Atlas, er nu

udsendt af Geodætisk Institut. Døde i Fattigdom. O.A.

P. Lauridsen i Hist. T., 6. Rk. I, 1887-89, 239-402; samme i Dansk Biografisk Leksikon, XV, 1938; Kane. Brevb. 163334, 1936; 1635-36, 1940; Kunstdenkmäler Kreis Eiderstedt, 1939; Jobs. Mejers Kort over Det danske Rige, 1-3, 1942, udg. af N. E. Nørlund (Geodætisk Instituts Publikationer I-III); N. E. Nørlund: Danmarks Kortlægning, 1943. 53-54 (Geodætisk Instituts Publikationer IV).

Mejer, Markus, - 1628-29 -, Maler i Kbh., stafferede Prædikestolen i Antvorskov Klo-

sterkirke 1628-29. G.B.

(Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

Melbye, Daniel Herman Anton, 1818-75, Maler. F. 13. Febr. 1818 i Kbh., d. 10. Jan. 1875 i Paris, begr. sst. Forældre: Løjtnant, Toldassistent Jacob Buntzen M. og Anna Marie (Clara) Christine Løehts adopt. Christensen. Broder til Fritz og Vilhelm M. (se disse). Gift 17. Juli 1857 i Altona med Alice Dupré, f. 7. Marts 1830 i Châtillon, d. 1913, D. af Jean Baptiste D. og Maria Mauzener.

Uddannelse: Vilde oprindelig have været Sømand, men hindredes paa Grund af Nærsynethed; kom i Stedet en Tid i Skibsbyggerlære; opgav dette og søgte derpaa Uddannelse som Musiker; begyndte Okt. 1838 at uddanne sig paa Akad. til Marinemaler; besøgte dette et Aars Tid, samtidig med at han fik Privatundervisning hos C.W. Eckersberg. Stipendier: Akad. 1846 og 48. Rejaer: I Begyndelsen af 1840'erne Sørejser i Østersøen (med Korvetten Flora) og Nordsøen (med Linieskibet Chr. VIII); 1843 Marokko (med Dampskibet Hekla); Juli 1847 til Stockholm og derefter til Paris; 1847-58 Ophold i Paris, herfra 1853 Rejse til Konstantinopel, hvor han opholdt sig benved et Aar; levede efter 1858 skiftevis i Kbh., Hamborg og Paris. Udstillinger: Charl. 184047, 49, 58-60, 62-63, 66-68, 75 (18 G. m. 97 Arb.); Salonen i Paris ml. 1847 og 58 ; Universitetets Udst. 1843; London 1862; Nord. Udst, 1872; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882, 1942 ; Raadhusudst. 1901; London 1907 ; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Sep.udst. 1900 (Hamborg). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1843 ; Udstillingsmed. 1846 ; Medl. af Akad. 1858; tit. Prof. 1862.

Arbejder: Havneparti. Sommeraften (1841) og Sommerdag ud for Bornholm (1845) (begge Hirschsprungs Saml.); En hollandsk Fiskerbaad i stormfuldt Vejr (udst. 1842); Skibe krydsende for Modvind (Neuhausens Pr. 1843) ; Eddystone . Fyrtaarn (Udstillingsmed. 1846, tilh. Kunstmus., dep. Marineministeriet); En dansk Korvet i rum Sø efter en Storm (udst. 1849, tilh. Kunstmus., dep. Søfartsmus. paa Kronborg); Marine (1851, Kunstmus. (tilgaaet Mus. fra London 1946)); Marine med Solen lidt over Horisonten (1854, tilh. Kunstmus., dep. Generalkommandoen); En Episode af Søslaget i Køge Bugt 1677 (Paris 1855) og Fransk Flodlandskab med en Bro (1866) (begge Kunstmus.); Udfor Kirchland (1865, tilh. Glyptoteket, dep. Sorø Mus.); Bulbjerg og Skarreklit (1868, Fyns Stiftsmus.); desuden Arb. i Kbst.saml., Bymus., Teatermus., Rosenborg, Glyptoteket, Hirschsprungs Saml. (Tegninger), ,Thorvaldsens Mus., Øregaards Mus., Fr.borg, Nivaagaard, Søfartsmus. paa Kronborg (Tegninger) samt i Kunsthalle, Hamborg, Bremen Mus. og Nationalmus., Stockholm.

Paa sine tidlige Rejser bl. a. med Korvetten Flora og Linieskibet Christian VIII havde Melbye i Østersøen og Nordsøen indgaaende studeret Bølgebevægelsen, men af større Betydning blev dog det Kendskab til de store Have, han fik ved Rejsen med Dampskibet Hekla til Marokko. Paa denne Tur fandt han Motivet til den effektfulde Fremstilling af Eddystone Fyrtaarn, der blev karakteristisk for Grundstemningen i hele hans efterfølgende Produktion. Det ejer det typisk romantiske Sammenspil mellem den voldsomme Bølgebevægelse, den truende Himmel og det lysende Solstrejf, der koncentrerer sig om Billedets dramatiske Midtpunkt, Fyrtaarnet. M.s tidlige Billeder havde vist Paavirkning fra Eckersbergs klare og saglige Marinemaleri, men snart slog han over i en romantisk Dyrkelse af Havets Dramatik, - saaledes som den oprindelig var udformet af Düsseldorf-Skolen, men siden overført til Paris, - og takket være hans store formelle Dygtighed og udpræget romantiske Natursans opnaaede han hurtigt international Berømmelse. Under det lange Ophold i Paris solgte han sine Arbejder til de allerhøjeste Kredse. Efterhaanden udvikledes yderligere hans Sans for de voldsomme Effekter i de stormfulde Mariner, hvor det mere var selve Havets Vælde og Storhed, han lagde Eftertrykket paa, end Skildringen af Skibene. Ogsaa stille og blide Solnedgange over Havet malede han, romantiske Stemningsudtryk. Mere realistiske i deres Opfattelse var hans Billeder fra de danske Kyster. Her nærmede han sig i sine senere Aar atter sin gamle Lærer Eckersbergs dagklare Kolorit, uden at han dog derfor opgav den romantiske Overtone.

I sine unge Aar i Paris var M. Ven med Camille Corot, og enkelte tidlige Billeder, især de Flodlandskaber, der var fremme ved Auktionsudst. efter hans Enke Alice Hocquet Hotel National i Paris 1913, skal have vist en vis Paavirkning fra denne Maler. Gennem Fritz M. (sal.) lærte Camille Pissarro (s. d.) Anton M. at kende i Paris og nævner ham som sin Lærer. If. Carl V. Petersen satte M. Pissarro +i Arbejde med at male Luften i sine Landskaber og Marinere. Det var gennem M. at. Pissarro kom i Forbindelse med Corot. H.M.

Papirer i Det kgl. Bibl-Erik Bøgh i Ill. Tid., 1859-60,. 155-56; samrate: Dit og Dat fra 1875, 1875, 7-26; samme fi Aaret rundt, I, 1889, 173-76; H. Drachmann i Nyt dansk Maanedsskrift, I, 1870, 431-41; Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; samme i Højakolebl., 1892, 251-63; A. Abrahams: Minder fra mine Forældres Hus, 1894, 79-80; Anton. Melbye Ausstellung. Mit einer biographischen Skizze von H.. Zeise, Hamburg 1900; E. Hannover: Kunstens Hist. i Danmark, 1901-07, 315-17; Pol. 27. Okt. 1918 (i Kronik af Carl V. Petersen); 1. Nov. 1918 (samme og Aage MatthisonHansen); Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 11, 82; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Danske Tegninger, I-III, 1945.

Melbye, Fritz Sigfred Georg, 1826-69, Maler. F. 24. Aug. 1826 i Helsingør, d. 14. Dec. 1869 i Shanghai. Broder til Anton og Vilhelm M. (se disse). Ugift.

Uddannelse: Elev af Broderen Anton M. Udstillinger: Charl. 1849 og 58 (m. 5 Arb.). Rejser: Opholdt sig en Aarrække i New York, besøgte St. Thomas, traf her den unge Camille Pissarro (s. d.), som rejste med ham til Caracas i Venezuela og herefter til Paris 1855; opholdt sig her til efter 1856; senere i Kina.

Arbejder: Kystparti. Morgenbelysning og Et Dampskib i frisk Kuling (begge udst. 1849) ; Parti af Havnen ved St. Thomas (udet. 1858); Sydlandsk Landskab (1868, forh. Joh. Hansens Saml.); 2 Landskaber fra St. Croix i Søfartsmus., Kronborg, tilskrives M.

Fritz Melbye, som tilbragte sit Liv i det fremmede, var ligesom begge sine Brødre Marinemaler, og hans Søstykker vakte Opmærksomhed ved deres romantiske og effektfulde

Opsætning. Camille Pissarro har skildret hans Træk i en Tegning (Fr.borg). J.B.H.

Utr. K. - Pol. 27. Okt. 1918 (i Kronik af Carl V. Petersen); Jørgen B. Hartmann i Saml. 1939, 158; John Rewald: The History of Impressionism, 1946.

Melbye, Knud Frederik Vilhelm Hannibal, 1824-82, Maler. F. 14. Maj 1824 i Helsingør, d. 6. Okt. 1882 i Roskilde, begr. i Kbh. (Ass.). Broder til Anton og Fritz M. (se disse). Gift 18. Nov. 1854 i Roskilde med Nanny Hedvig Christiane Matthison-Hansen, f. 26. Febr. 1830 i Kbh., d. 13. Juli 1915 sst., D. af Domorganist, Komponist, Maler Hans M.-H. (sal. ) og 1. Hustru.

Uddannelse: Oprindelig i Handelslære; blev derefter Elev hos Broderen Anton M. og besøgte Akad. Okt. 1844-April 1847 med Undtagelse af 1. Sem. 1846; samtidig Undervisning i Perspektiv hos Carl Dahl. Rejser: e. 1847 Island (med Korvetten Valkyrien); c. 1848-49 over Düsseldorf til Frankrig; 185154 London. Udstillinger: Charl. 1847-51, 56, 62-63, 68-76, 78-81, 83 (22 G. m. 73 Arb.); Akad., Stockholm, 1850 og 70; Nord. Udst. 1872 og 82; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Medl. af Akad. 1871; tit. Prof. 1880.

Arbejder: En dansk Lodsbaad i uroligt Vejr, Kullen i Baggrunden (udst. 1847, Kunstmus., dep. Chr. VII.s Palæ); Marine (Aarhus Mus.); Udsigt over Skagen fra Klitterne Vest for den gamle Kirke (1848, Skagens Mus.); Marine, Kattegat (1869, Gøteborg Kunstmus.); Hollandske Fiskerfartøjer i frisk Kuling (1871, Bergens Billedgalleri); Arb. i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml. (Tegning).

Vilh. Melbye fik sin afgørende kunstneriske Indstilling fra den 6 Aar ældre Broder Anton

M. Han tilegnede sig ikke alene dennes overlegne og flotte Teknik, men ogsaa hans udpræget romantiske Naturindstilling. Hans Temperament var dog ikke af samme stormfulde Art som Broderens, hans Søbilleder havde ikke den Udtrykkets Storhed og dramatiske Kraft i Naturstemningen, som udmærkede denne. Han var forbavsende tidligt udviklet som Maler, men det egentlige Naturstudium var ikke hans Sag. Han arbejdede stadig med de gængse romantiske Stemninger og Udtryksformer, som især Düsseldorferskolen havde udviklet. Han vandt som Broderen megen Paaskønnelse i Udlandet med sine store og dekorative Mariner. H.M.

Nyt ill. Ugebl., III, 1873, 4-5; Ill. Tid., 1882-83, 25-26; L. Dietrichson i Ny ill. Tid., IX, Kristiania 1882, 397-98; E. Hannover i Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 317-18.

Melcher, Grapengeter (Lucas Brant), se Lucas, Melchior.

Melchert, Adolf, 1818-40-, Maler.

Uddannelse: Elev af Akad. under J. L. Lund fra 1832 (ansat i 2. Frihaandssk.). Udstillinger: Charl. 1837-40 (4 G. m. 8 Arb.).

Arbejder: Sjællandsk Landskab og Maaneskin. Smuglere paa Stranden (1839) (begge fork. Joh. Hansens Saml.); Fr. VI paa lit de parade (1840, Fr.borg). Red.

Melchior, Carl Theodor, 1826-98, Maler. F. 13. Marts 1826 i Kbh., d. 12. Okt. 1898 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Opsigtsbetjent ved Politiet August M. og Ane Cathrine Ramge. Gift 1. Juni 1877 i Kbh. med Caroline Amalia Volquartz, f. 8. Febr. 1848 i Nykøbing F., d. 28. Sept. 1932 i Kbh., D. af Garver Jørgen Christian V. og Louise Hansine Gabrielsen.

Uddannelse: Opt. paa Akad. April 1839; Elev i 1. Frihaandssk. 1841; derefter en Tid i Handelslære, men kom 1843 paa H. W. Bissens Billedhuggerværksted og begyndte Jan. 1844 atter paa Akad., hvor han gik over til at modellere i 2. Ornamentkl.; avancerede i Okt. s. A. til Figurtegnesk., Jan. 1845 til Modelsk. ; lille Sølvmed. som Bhgr. 1846; arbejdede samtidig for Bissen, men besluttede at gaa over til Malerkunsten. Udstillinger: Charl. 1849 (som Bhgr.), 52, 54-55, 57-58, 60-61, 63-66, 71 (i alt 13 G. m. 18 Arb.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1855.

Melchior udstillede kun een Gang som Billedhugger, nemlig en Buste paa Charl. 1849. Som Maler har han hovedsagelig udført Portrætter bl. a. af Carl Bloch (c. 1850) og af Komponisten Emil Hartmann (udst. 1852) og Folkelivsbilleder, hvoraf kan nævnes Fra Landet (udst. 1852, forh. Joh. Hansens Saml.) og Dans i en Bondestue (Neuhausens Pr. 1855). Red.

Melchior, Henrik Emil, 1881-1927, Tegner. F. 9. Jan. 1881 i Kbh., d. 3. Marts 1927 sat., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skolebestyrer Jørgen Conradt M. og Julie Sophie Møller. Gift 1° 29. Dec. 1903 i Kbh. med Vera Astrid Mårtensson, f. 14. April 1881 i Landskrona, D. af Porcelænshandler Carl August M. og Christina Tönning. Ægteskabet opløst. 2° 5. Juni 1920 i Kbh. med Karen Johanne Helene Olsen, f. 29. Sept. 1891 i Kbh., D. af Kusk, senere Vognmand Hans Christian O. og Josephine Wilhelmine Schock.

Uddannelse: I Malerlære 1898; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1898; Elev til Maj 1900; Svend 1901; besøgte Brdr. Vermehrens Tegnesk. og N. V. Dorphs Malersk. Stipendier: K. A. Larssen 1902. Rejser: 1902-03 som Malersvend i Frankrig og Svejts; 1904 bosat 1 Aar i Sydfrankrig i Nærheden af Toulon og derefter 1905 1 Aar i Rom; hjem 1905; senere adsk. Ophold i Paris (bl. a. 1911). Udstillinger: Humorist- Salonen 1911; 18. Nov.Udst. 1921, 23. Stillinger og Hverv: Debuterede 1899 som Tegner i Nyborg Avis; Tegner ved Politikøn fra 1906 og med enkelte Aars Mellemrum til 1920; Kostumetegner ved Scala-Teatret fra 1912 til sin Død; Teaterdirektør i Helsingør 1914, i Aalborg 1915; Stifter af Tegnerforbundet 1919, Formand 1921-24; Medarbejder ved Folmer Bonnéns Kostumetegneskole.

Arbejder: Litografi af Skuespiller Frederik Jensen (1918) ; c. 200 Kostumetegninger i Tea-

termus.; repr. i Kunstindustrimus. (Plakater). Red.

Journalisten, VIII, 1912, 60-61; Nat.tid. 3. Marts 1927 (Jesper Ewald); 4. Marts 1927; Ekstrabl. 3. Marts 1927'(G. Nygaard); Berl. Tid. 3. Marts 1927; København 4. Marts 1927; Pol. 4. Marts 1927 (K. Pontoppidan).

Melchior, Ludovica Augusta, 1808-82, Maler. F. 19. Sept. 1808 i Kbh., d. 5. Juni 1882 sat., begr. sat. (Ass.). Forældre: Blikkenslagermester Johan Andreas Løser og Anna Elisabeth Conrad. Gift 16. Maj 1840 i Kbh. med Skolebestyrer, senere Kancellirand Henrik Emil M., f. 5. Aug. 1806 i Kbh., d. 6. Dec. 1883 sst., Søn af Reservekirurg, senere Distriktslæge Peter M. og Sophie Amalie Bernhardt.

Uddannelse: Lærte Blomster- og Frugtmaleriet af Ditlev Martens og deltog 1825 i de Maleøvelser, der afholdtes paa Charl. under Eckersbergs Vejledning.

Udstillinger: Charl. 1824-26 (i alt 6 Frugt og Blomsterstykker). Red.

Meldahl, Ferdinand, 1827-1908, Arkitekt. F. 16. Marts 1827 paa Fr.berg, d. 3. Febr. 1908 i Kbh., begr. i Lyngby. Forældre: Jernstøber Heinrich Joachim M. og Benedicte Louise Hansen. Gift 9. Juni 1860 i Kbh. med Caroline Amalie Ræder, f. 8. Nov. 1838 i Kbh., d. 6. Aug. 1906 i Torre Pellice, D. af Stabskaptajn, senere Oberst Jacob Thode R. og Caroline Amalie Baur.

Uddannelse: Oprindelig lært som Former i Faderens Jernstøberi; i Lære (eller i hvert Fald i Arbejde) 1842 hos Murermester Sibbern; Svendestykke 1844; indkom i Akad. Sk. Jan. 1839; optoges i første Bygn.sk. Marts 1842, i anden Bygnsk. Marts 1843; i Medaillekl. Marts 1844; Akad.s lille Sølvmed. Marts 1848, store Marts 1849; lille Guldmed. Sept. 1851, store 1853. Stipendier: Reiersens Fond 1850; Classenske Fideikommis 1852, 54 og 57. Rejser: 1850 Spanien, Frankrig, England, Belgien, Tyskland; 1852-53 Tyskland, Italien 1853-57 Tyskland, Italien, Ægypten, Syrien, Frankrig; 1857 Frankrig, Tyskland; 1858 England, Frankrig; siden hen talrige Rejser i Udlandet. Udstillinger: Charl. 1848-54. Udmærkelser: C. F. Hansens Med. 1850; Medl. af Akad. 1858; Etatsraad 1867; Kammerherre 1892; Medl. af Kunstakad. i Berlin og Æresmedlem af Akad. i Venedig. Embeder og Hverv: Docent ved Landbohøjskolen i Tegning for Landbrugsstud. og Landinspektører 1858-60; Prof. i Arkitektur ved Akad. 1864-1905; Formand for Akad.s Skoleraad 1864-1902 og 1905-08, for Udst.kom. ved Charlottenborg 1871-88 ; Direktør for Akad. 1873-90 og 1899-1902; Vicedirektør 1890-93 og 1902-05; kgl. Bygn.inspektør 18651902; Medl. af Kbh.s Borgerrepræsentation 1866-92; bygningskyndig Leder ved det kbh.ske Byggeselskab 1872-76 (gav som saadan Planen til Ny Østergade og Hovedvagtsgade 1872-76, Frederiksborggade fra Nørrevold til Søtorvet, Hotel d'Angleterre og Guldkafeen sst. 1892); Medl. af Kbh.s Havnebest. 1883-96; af Best. for Thorvaldsens Mus. 18731908 (Formand fra 1893).

Arbejder: Hamilton house ved Helsingborg og Hovedbygn. til Stubbarp ved Kullen (omkr. 1851-52); Port og Mur til Graabrødre Kloster, Roskilde (1853, s. m. Henning Wolff; Porten, som den nu er, er af Wolff); Restaureringen af Ørtofta ved Lund (1857); Sextoft ved Ringsjøn (s. A.); Ombygn. af Bonderupgaard (Holbæk Amt) med Mejeri og Svinestald (s. A.); Snertingegaard og Valbygaard paa Sjælland (begge s. A.); Udvidelse af Sindssygehospitalet i Aarhus (1859-61); Ombygn. af Pederstrup paa Lolland (1859-62); Aandssvageanstalten paa Gl. Bakkehus i Kbh. (1859-60); Blindeinstituttet i Kbh. (1857-58 og Udvidelsen af samme 1879-80) ; Christinelund ved Præstø og Stiftsbiblioteket i Roskilde (begge 1858-59); Ting- og Arresthusene i Aalborg og Fredericia (1859-61) ; Plan til Gammelholms Bebyggelse (1. Projekt 1859 forkastet af Rigsraadet; senere gennemført med Ændringer 1860-77); Obelisken paa Skamlingsbanken (1859, først rejst 1863); Alnarp Landbrugsskole i Skaane (185761) ; Skovsgaard i Viborg Amt (1860 (brændt+; Ombygn. af Frijsenborg Hovedbygning (186067); Genopbygning af Frederiksborg (1860-75; for det indres Vedkommende tilendebragt 1893, Konseilgangens Indre 1904-05) ; Ankersmedien paa Orlogsværftet (1861) ; Ting- og Arresthus i Randers (1861-62); Navigationsskolen i Kbh. (Statsanstalten for Livsforsikring) (1864-65); Forslag til Kbh.s Plan (1865); Altingsbygningen i Reykjavik (1865); den tidligere kgl. Mønt i Holbergsgade (1873, s. m. L. Fenger; senere ombygget - af Thorvald Jørgensen - ved Paasætning af en Etage); Restaurering af Rosenborg (1866-90) og af Store Taarn paa Kronborg (1870-80); Plan til Slotsholmens Regulering (1871) ; Philipsruhe ved Hanau (1875-80); Frederikskirken i Kbh. (1876-94, s. m. Albert Jensen); Charlottenlund Slot (1880-81) ; Alexander Newski Kirken i Kbh. (1881-83, Opførelsen efter den russiske Arkitekt Grimms Tegninger forestodes under Meldahls Tilsyn af Albert Jensen som Konduktør); Restaurering af Esrom Kloster (188182); Ombygn. af Trollenås (delvis af M.) og Trolleholm i Skaane (1886-89); Restaurering af Løvenholm i Jylland (1901); dels ombygget, dels nybygget 6 Skovridergaarde (bl. a. bygget den i Klampenborg) og 35 Skovfogedsteder i Nordøstsjælland. Projekter: Christiansborg Slot (s. m. Albert Jensen, ikke udført, 1. Pr. i Skitsekonk. 1887, 5000 Kr. i Pr. i den fig. Konk. 1888). Litterære Arbejder: Denkmåler der Renaissance in Dånemark (1888, s. m. Skjold Neckelmann) ; Frederikskirken, saaledes som den blev projekteret i det 18. Aarh. (1896); Venedig, dets Historie og Mindesmærker (1903) ; Det kgl. Akad. for de skønne Kunster (1904, s. m. P. Johansen); Kunstudstillinger ved Det kgl. Akad. for de skønne Kunster (1906).

Uensartetheden i Meldah1s Produktion skyldtes dels Moralen i en Brydningstid, der trak Grænsen for, hvad en Arkitekt kunde tillade sig i kunstnerisk Henseende, videre end de senere Perioder, dels M.s egen sammensatte, noget i manisk-depressiv Retning gaaende Karakter. M. hørte oprindelig til Gottlieb Bindesbølls lille Kreds og følte sig som yngre tiltrukket af Ideen om en kunstnerisk saglig Arkitektur. Senere gik han over til en konservativ Eklekticisme. Han maa betegnes som førende inden for de saakaldte Europæeres akademiske, internationale Retning (i Modsætning til Herholdts mere personlige og hjemlige). - Til M.s Kreditside maa regnes Arbejder som Hovedbygningen paa Stubbarp, Blindeinstituttet, Aandssvageanstalten, den store Smedie paa Orlogsværftet og Frederikskirken. Stubbarp, en frisk og smukt gjort lille Herregaard, var vistnok det første Arbejde i nederlandsk Renæssance i Skaane, hvor denne Stil skulde faa saa megen Betydning; Blindeinstituttet er vistnok det første Forsøg her hjemme paa at overføre italienske (venetianske) Former til det hjemlige Murstensmateriale, Aandssvageanstalten (navnlig med en god Fagade mod Vejen og en ypperlig Plan) forsøger det samme med Højrenæssancens Former, den store Smedie er saglig Arkitektur med et Præg af nordisk Renæssance, og Frederikskirken en velforstaaet Studie efter Peterskirken, med en smuk Rejsning navnlig af Kuplen og et kraftigt udformet Indre. Ved Frederikskirken maa dog Albert Jensens Andel tages med i Betragtning. Til Debetsiden maa bl. a. regnes Fredericias Raadhus og Christinelund. Som Restaurator har M. været meget angrebet, men stod sikkert paa Højde med sin Tid.

Af stor Betydning var M.s Indsats for Kbh.s Byplan. Fremragende var saaledes hans første, dog af Rigsraadet +spolerede* Plan til Gammelholms Anlæg, ligesom Boulevardernes Anlæg og Ideen om Langeliniepromenaden for en væsentlig Del skyldtes ham. Paa dette Omraade forenedes hans kosmopolitiske Indstilling med hansTroskab mod dansk Kultur paa den smukkeste Maade. Men samtidig kunde han ganske vist foreslaa at indrette Prinsens Palæ til Hovedstation for den sjællandske Jernbane, bygge Torvehal paa den opfyldte Slotsholms Kanal ud for Slotskirken og Thorvaldsens Museum og anlægge nye Gader paa Kastellets Plads.

For Kunstakademiets administrative Forhold havde M. ogsaa meget Betydning. Ligeledes fortjener det at nævnes, at Kunstnerhjemmet i Gothersgade og Udstillingsbygnin-

gen paa Charlottenborg skyldte hans Initiativ deres Oprettelse. En vis Tilbøjelighed til at

tage Æren for et Arbejde, som han blot havde haft en ubetydelig Andel i, bevirker, at der

over for flere af de Arbejder, der mere eller mindre er knyttet til M.s Navn (Portalen til

Graabrødre Kirkegaard, Kapellet sst., Dele af Frederiksborgs Restaurering, muligvis Anlæg-

get af Ny Østergade- og Hovedvagtsgadekvarteret), maa tages et vist Forbehold. Som Arki-

tekturhistoriker viste M. en for sin Tid omfattende Forstaaelse og gjorde paa flere Punkter

en Indsats af Betydning. (A.)K.M.

Papirer i Rigsarkivet; Breve i Det kgl. Bibl. (fra Chr. K. F. Molbech). - Arch., 1901-02, Afd. A, 22 (Meldahl om C. F. Tietgen som Bygherre), 85-87 og 108 (af Albert Jensen); 1902-03, 49 (om et Forslag til Genopførelsen af Nikolai Taarn); 1903-04, 271, 287; 1905-06, 47, 52,157,172, 457 (Slotsholmens Regulering 1871);1907-08, 217-18 (Nekrolog), 233-43 (Mindeartikel af V. Mørk-Hansen); Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-26, 320; 2. Rk. V, 1931-33, 304, 420-27; Ill. Tid., 1859-60, 218-19 (Gammelholm); 1865-66, 138-39 (Byggeplan for Kbh.); 1867-68, 19-22 (Frijsenborg); 1871-72, 45-46 (Christiansborgs Omgivelser); 1880-81, 1-10; 1886-87, 80 (Kastellet); 1902-03, 439-40 (P. Johansen);1906-07, 309-10 (80 Aar); 1907-08, 297 (Nekr.), 310 (Chr. V. Nielsen: Erindringer); Nutiden, 1879, Nr. 134; F. Meldahl i Nord.tidskrift, 1892, 3351 (om Jardins Projekt til Frederikskirken i Kbh.) og 1895, 175-202 (om de protestantiske Kirkebygninger); Deutsche Bauzeitung, 1908, 80; Chronique des Arts, 1908, 78; Kunstkronik, N. F. 1907-08, 278-80; Carl Brummer i Gads d. Mag., 1907-08, 429-35; K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar 1892-1912, 1912, 8; C. Elling og V. Sten Møller: Holmens Bygningshistorie, 1932, 134, 142-43, 146-48; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; samme i Architectura, (Berlin) 1933, 17-21 (om Filippo Juvara u. die Marmorkirche in Kopenhagen); E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1937; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1942, 113-16; F. Beckett: Fr.borg, 11,1914; Vilh. Lorenzen i Forskønnelsen, 1938, 46-47; Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, I-VI, 1926-32 (med Fort. over Bygninger og Skrifter); F. Beckett og F. Hendriksen: Kbh. Raadhus, 1908, 40-47; Svenska slott och herresåten vid 1900-talets borjan, Skåne, 1909, 1-11 (Trolleholm), 87-96 (Trollenæs), 153-60 (Ørtofta); V. Holck: Det nye Sangværks Anbringelse paa Frederiksborg Slot, 1915, 6, 9, 11-16, 24, 38; K. Aa., 1942-43, 1518, 63, 64 (Pederstrup); V. Hermansen i Smaastudier tilegnet Chr. Axel Jensen, 1943, 98-103 (Prinsens Palæ som Hovedbanegaard).

Meldahl, Julie Marie Augusta, 1861-1946, Maler. F. 13. Aug. 1861 i Kbh., d. 29. Jan. 1946 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Fabrikejer, Jernstøber, Kaptajn i Borgervæbningen Henrik M. og Mathilde Jetsmark. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder under Vilh. Klein; opt. paa Akad.s Modelsk. Set. 1888; Elev til Maj 1891. Rejser: 1890'erne Italien, Tyskland. Udstillinger: Charl. 1890 (m. 1 Arb.).

Julie Meldahl oprettede c. 1892 s. m. Charlotte Sode i Bredgade, i en af Pavillonerne ved

Odd Fellow Palæet, hvor forhen Zahrtmann havde haft Skole, en Tegne- og Maleskole for

Kvinder, som blev stærkt besøgt som Forberedelsesskole til Akademiet og Samlingssted

i Vintersæsonen. Skolen blev nedlagt omkr.1930. Red.

Mellerup, Tage Kristian, f. 1911, Maler. F. 27. Juni 1911 i Vorup ved Randers. Forældre

Lærer, senere ved Kroghedegaard Skole ved Hjallerup Hans Tavsen M. og Johanne Vejby. Gift 25. April 1941 i Kbh. med Forfatter Alice Norden Gulbrandsen, f. 23. Nov. 1911 i Kbh., D. af Skuespiller Johannes Norden G. og Anna Marie Vilhelmine Warburg.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: Sverige og Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1938-40, 42-44; Den polykrome 1943-44; Unge Talenter 1944; Høstudst. 1945-48; Abstrakte Malere i Aarhus Kunstfor. 1946 ; Unionen, Fredericia, 1947; Abstrakt Kunst, Vandreudst. i Skandinavien 1947; Sep.udst. 1945, 47.

Tage Mellerup hører til den Kreds af unge Kunstnere, der fra Begyndelsen af 1940'erne har arbejdet med abstrakt Maleri. Et Arbejde af ham +Maleri 1945* findes i Esbjerg Mus.

Red.

Melskens, Axel Emanuel Joseph, f. 1894, Maler. F. 7. April 1894 i Altona. Forældre: Grosserer Frederik Marius Sophus M. og Adriana Maria Catharina Melskøns. Gift 12. April 1922 paa Fr.berg med Karen Julie StæhrNielsen, f. 14. Maj 1895 paa Fr.berg, D. af Detailhandler, senere Forvalter Rasmus Nielsen og Porcelænsmaler Augusta Olsen.

Uddannelse: Besøgt Tekn. Sk.; Elev af Karl Schou 1928-30. Stipendier: Benny Claudi-Pedersen 1941; Nathan 1946. Rejser: 1926 Paris; desuden Oslo og Hamborg. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1925, 30, 32-34, 37; Charl. 1944-48; Charl. Eft. 1948; Sep.udst. 1940.

Arbejder: Crocus (1925); Motiv fra Geel Skov (1930) ; Landskab med Høstakke (1933) ; Virum Station (1937); Landskab ved Ørholm (1945); Graavejr. Odsherred (1946). Red.

Melson, Søren, f. 1916, Maler. F. 14. Aug. 1916 i Stockholm. Forældre: Overretssagfører i Nørre Sundby Svend M. og Aja Sigrid Ellen Christmas-Dirckinck-Holmfeld. Kaldte sig til 1944 Christmas. Gift 20. Okt. 1940 i Birkerød med Skuespillerinde Gull-Maj Norin, f. i Helsingborg, D. af Skuespillerinde Ann-Sofi N.

Uddannelse: Elev af P. Rostrup Bøyesen 1935-39. Rejser: 1937 Berlin; 1938 Paris; desuden længere aarlige Ophold i Småland 1935 39; 1947 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1936-37, 39, 41; Bølleblomsten 1942-44; Stockholm 1939 (Linien).

Arbejder: Figurstudie (1936); Komposition (1937); Staaende Pige i Rummet I, II, III (1942); Opstilling med grøn Flaske og Kvæder (1942).

Søren Melson har som sine Malerkammerater paa Bølleblomsten hovedsagelig arbejdet med store Figurkompositioner. I de senere Aar har han beskæftiget sig med Film som Instruktør for Dansk Kulturfilm og Ministeriernes Filmudvalg. Desuden har han fremstillet en Række abstrakte Tegnefilm - tegnet direkte paa Filmsstrimlen - bl. a. Taaren (1947), Punkt Præludium (1948) og Rumstudie (1948). Red.

Melsted, Engelbert Chastensen, -1600-24-, Billedsnider.

1600 skar M. s. m. Henr. Spigelberg Kongeparrets Vaaben til det nye Lysthus paa Fr.borg samt en Gallionsfigur, og i de følgende Aar havde han hyppigt Arbejder for Kongen, bl. a. Kartoucher for Gregers Greus til Frborg (1606 og senere), Borde til Ibstrup (1617), ni Hjortehoveder til Kbh.s Slot (1617-18) og Inventar til Holmens Kirke (1619). Prøver paa hans Snitværker er bevaret i Landsbykirker. Rimeligvis har han Part i Altertavlerne i Lyngby og Søllerød, men især vides han at have virket paa Stevns. If. et i Hellested Altertavle nedlagt Dokument fra 1604, hvori han underskrev sig Engel Chastesen, har han udført denne Tavle paa Tryggevældegaard, og han har sikkert ogsaa gjort de tilsvarende Altertavler i Magleby (1606) og Lyderslev (1608) samt en Række Prædikestole, delvis i Samarbejde med en Hans Snedker i Enderslev (d. 1613). Han fortsatte sin Virksomhed paa denne Egn endnu 1624, da han stod hos den danske Skolemester i Køge og maatte betale Byens Snedkerlav 1 Speciedaler for at faa sit konfiskerede Værktøj tilbage. 1622 deltog E. Billedsnider i Vurderingen af det nye Fontegitter i Kbh.s Vor Frue Kirke.

Efter det dokumentarisk sikrede Værk at dømme tilhører M. en Gruppe kbh.ske Billed-

snidere, der arbejdede i ret ensartet Senrenæssancemaner, stundom flere paa eet og samme

Stykke Kirkeinventar og derfor ret vanskelige at skelne fra hinanden. C.A.J.

Utr. K.-Friis: Saml., 1872-78; Danm. Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff.; VI, Præstø Amt, 1933-35, 1077; F. Beekett: Fr.borg, II, 1914; C. A. Jensen i Fra Ark. og Mus., III, 190508, 362; Kirkehist. Saml., 3. Rk. I, 1874-77, 423; Pers. T., 7. Rk. II, 1917, 304.

Mencke, Mogens Høeg, f. 1898, Arkitekt. F. 24. Juni 1898 i Assens. Forældre: Herredsfuldmægtig, senere Landsretssagfører August Christian Frederik M. og Marie Reese. Gift 22. Okt. 1942 i Bregninge paa Taasinge med Inger Nielsine Pedersen, f. 22. Okt. 1914 i Svendborg, D. af Koffardikaptajn, Ekspeditør Peder P. og Clara Hansen.

Uddannelse: Forb. paa Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1920; Afgang Jan. 1931. Rejser: 1921 Sydtyskland, Østrig, Italien; 1925 Belgien, Frankrig, Italien; 1932 Tyskland, Italien, Frankrig, Belgien. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1933 (Klubhus for en Arkitektforening).

Arbejder.- Smedenes Hus, Odense (s.m. Harald Krogsgaard); Kontorlokaler ved Elektricitetsværket i Assens (1939); Funktionærbolig ved samme (1942). Projekter: Telefonhuset, Odense (1. Pr. 1931, s. m. Vilh. Voeler); deltaget i Odense Kommunes Konk. om Eenfamiliehuse (1. Pr. 1942, s. m. Herman Ricka). Red.

Ark. M., 1939, 52-54 (Smedenes Hus); Ark. U., 1942, 143, 190-91 (Eenfamiliehuse).

Mendel, Moses, c. 1801-31, Tegner. F. c. 1801 i Slesvig, d. 26. Juni 1831 i Kbh., begr. sst. (Mos.). Fader: Mendel Cohen. Ugift.

Uddannelse: Elev af Akad. fra Jan. 1823; avancerede til Gipssk. Juni 1826 og til Modelsk. Juli 1829. Udstillinger: Charl. 1826 (En Portrættegning).

Arbejder. Litografier: Orientalisten J. G. C. Adler (1828); Landgrev Carl af Hessen-Cassel (1828, efter egen Tegn.); Professor J. D. Herholdt (1830); H. C. F. Schumacher (1830); repr. i Kbst.saml.

Moses Mendel ansøgte 1830 Akad. om en Anbefaling til Magistraten for at faa Tilladelse til at oprette et Stentrykkeri, men fik Afslag. Han nævnes ved sin Død som +Elev

ved Kunstakademiet*. Red.

Mengs, Ismael, 1668-1764, Maler. F. 1668 i Kbh., d. 26. Dec. 1764 i Dresden. Gift 1720 med Charlotte Burmann.

Uddannelse: I Lære hos Peter Jochumsen; var 1699 hos Paul Heinicke, Lybæk; maaske efter sin Hjemkomst arbejdet hos Benoit Le Coffre og J. d'Agar. Rejser og Ophold: 1699 Lybæk; Pesten 1710-11 skal have fordrevet ham fra Danmark; han rejste - maaske i Følge med Johann Harper, men da snarere 1709 til Lybæk, var 1712 i Hamborg, 1713 i Meklenborg, 1714 i Dresden, hvor han bosatte sig 1729; derfra til Leipzig, Østrig og talrige Gange til Italien (1718-19, 1741-44, 1746-49, 1763-64).

Arbejder af Mengs udført i Danmark er ikke kendt, hans Uddannelse her tyder paa, at han ikke oprindelig har været Miniaturemaler. Hans Karriere tilhører udelukkende Udlandet, og han blev knyttet til Dresdenakademiet som Lærer (tit. Professor) og Hofmaler. Han har særlig udført Emailler og Miniaturer, men ogsaa Oliebilleder, og været virksom som Lærer - og formentlig ogsaa som Kunstner - ved Meissnerfabriken. Han har udført en Del Selvportrætter (Schwerin (1711), Galleriet i Dresden, Berlins Kobberstiksaml.), et Selvportræt er udført i Kbst. af B. Folin (1764). En Tegning af en Kvindeprofil (Kbst.saml. i Kbh.) tillægges Mengs; desuden Arbejder i Sohwerin, Dresden og Leipzig. Hans Søn Raphael M. (1728-79) blev Ven og Lærer for Wiedewelt og Peder Als, maaske gennem Faderens Tilknytning til Danmark. T.H.C.

Th. u. B.-Moriz Wiessner: Die Akademie der Bildenden Kiinste zu Dresden, 1864; F. J. Meier: Frederiksberg Slot, 1896; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, 11,1912.

Mengs, Johan Jacob, -1704-08-, Maler, fik 20. Febr. 1704 Borgerskab i Kbh. og logerede

1708 Nybro 3. Red.

Utr. K.

Mentze, Ernst August, f. 1896, Journalist, Maler. F. 28. Juni 1896 i Kbh. Forældre: Telegrafist, senere Telegrafbestyrer og Postmester Frederik Vilhelm M. og Harriet Amalie Laurentze Christoffersen. Gift 2° 2. Juli 1945 i Gentofte med Eli Nilsson, f. 20. Aug. 1919 i Kbh., D. af Hotelejer Oscar N. og Gunni Fdrst.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Viggo Brandt; opt. Febr. 1916, Elev i 7. Sem. til 1919. Rejser: 1919-21 Italien; 1925 Paris; senere flere Rejser i Europa. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-19, 24; Soransk Kunst 1936; Sep.udst. 1920, 22, 24 (Odense).

Arbejder: Skovvej (1916); Paa det gamle Landsting i den gamle Rigsdagsbygning i Bredgade (1918, Bymus.); Et Teglværk (1919); Udsigt over Assisi (1922); Franciskaner-Klostret ved Assisi (1922). Bladtegninger til Nationaltidende ml. 1927 og 32.

M. opgav i 1920'erne Malerkunsten og blev Journalist. 1927-32 var han Medarbejder ved

Nationaltidende, og fra 1932 har han været Billedredaktør og Kunstmedarbejder ved Berl.

Tidende. Red.

Berl. Tid. Il. Okt. 1922; B.T. 13. Okt. 1922.

Merian, Maria Sibylla, 1647-1717, Maler. F. 2. April 1647 i Frankfurt, d. 13. Jan. 1717 i Amsterdam. Forældre: Kobberstikker Matthäus M. og Johanna Sibylla Heim. Gift 1668 med Maler Joh. Andr. Graff.

Tog ved sit Ægteskab Bolig i Nürnberg indtil 1685, derefter i Frankfurt og Holland. Var

bekendt som Blomstermaler og har især malet eksotiske Planter. 1699 i Surinam. Paa Ro-

senborg (paa Trappegangen) findes en Række indrammede fortrinlige Blomstertegninger paa

Pergament, der muligvis stammer fra Gottorp. At hun skulde have været inden for Rigets

Grænser, synes usikkert. Rob. Schmidt hævder, at hun paa Gottorp i flere Pergamentbind har malet Husets sjældne Blomsterflor, nemlig Planterne fra de storslaaede Drivhuse. I Kbst.saml. findes 5 Folianter med 541 Gouacher samt 3 naturhistoriske Tegninger. I Tyskland har hun udsendt flere illustrerede Værker om Blomster. O.A.

Bob. Schmidt: Schloss Gottorp, 1887, 52; Haupt, III, 1889, 25; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 698.

Merrild Nielsen, Knud, f. 1894, Maler. F. 10. Maj 1894 i Ødum. Forældre: Skolelærer, senere Kantor i Stege Niels Christian Elias Nielsen og Kristine Merrild Knudsen. Gift 24. Aug. 1926 i Stege med Else Caroline Jacobsen, f. i Kbh.

Uddannelse: I Malerlære i Stege og besøgte Tekn. Sk. sst. 1909-12; Elev paa Skolen for Dansk Kunsthaandværk under Jens Møller. Jensen 1912-17; opt. paa Akad.s Dekorationssk. Jan. 1918, Elev 1 Sem. under Joakim Skovgaard. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1920. Rejser og Ophold: 1913 Sverige; 1914 Tyskland; 1919-20 Norge; 1920 Sverige; 1920-21 England; fra 1921 bosat i U.S.A. (1921-22 New York, 1922-23 Taos, New Mexico, 1923-25 Los Angeles, 1925-26 Palm Beach, Florida; fra 1927 Los Angeles); 1926 Frankrig, Danmark, England; 1937-38 Danmark, Frankrig, England; har desuden besøgt Canada og Mexico. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916, 18-20, 24, 26; Charl. 1917-19; Sep.udst. i Kunstnerforbundet, Kristiania, 1920 (Keramik); Kunstudst. ved Olympiaden i Paris 1924; Sep.udst. i Kbh. 1938. I Amerika: Belmaison Galleries, New York, 1922; Santa Fe Museum, Santa Fe, New Mexico, 1923 (Sep.udst.); Olympisk Kunstudst., Los Angeles, 1932 ; The Post Surrealists of California, Brooklyn Museum, 1936; Fantastic Art, Museum of Modem Art, New York, 1936; San Francisco Museum (Sep.udst.) 1937; International Exhibition of Water Color, Brooklyn Museum, 1939, 40, 43 ; Golden Gate International Exhibition, San Francisco, 1940; Between Two Wars, Whitney Museum of American Art, New York, 1941; Americans 1942, Museum of Modem Art, New York; American Federation of Art, Washington, 1942 ; Twentieth Century Portraits, Museum of Modern Art, New York, 1942; Art in National Defense, Inc., Kalifornien, 1943 ; 9 Abstract Painters, Los Angeles County Museum, 1944; Television Exhibition over Paramount Network, 1944; The Whitney Museum of American Art, New York, 1946 ; The Toledo Museum of Art, Toledo, 1947; Abstract and Surrealist American Art, The Art Institute of Chicago, 1947; Modem Institute of Art, Beverley Hills, Kalifornien, 1948 (retr. Sep.udst.). Hverv: Stifter af Foreningen Anvendt Kunst 1917 og Formand for samme til 1920; Medstifter af og Medl. af Best. for Foreningen Modem Art Workers, Los Angeles, 1924; Medstifter af Foreningen American Artists Congress, Los Angeles Afd. og Medl. af Best. og Formand for Udst.kom. for samme 1936-38 ; Medl. af Best. for Associated Painting Contractors; Medstifter af og Medl. af Best. for Foreningen The Open Circle, Hollywood, 1944. Udmærkelser: Honorable mention og Diplomer ved flere Udstillinger (bl. a. i Paris 1924) og i Amerika.

I Danmark arbejdede Knud Merrild hovedsagelig med Kunstindustri, bl. a. med Keramik, som han dyrkede hos Pottemager Eifrig i Valby. I Kunstindustrimus. findes Udkast til Fresko (1916) og 2 Broderier (1919) udført efter hans Tegning. I Amerika traf han (s. m. den danske Maler Kai Gøtzsche) Forfatteren D. H. Lawrence og tilbragte nogle Maaneder s. m. ham og hans Hustru i Taos, en Periode, han har skildret i sin Bog A Poet and Two Painters (London 1938, New York 1939). Han malede et Portræt af Lawrence, der nu findes i en amerikansk Privatsamling. Omkr. 1923 tog han Ophold i Los Angeles, hvor han, som en af de første her, arbejdede hen imod en ren abstrakt Stil. Fra Midten af 1930'erne findes en Række abstrakte Arbejder, fx: Arkaisk Form (1936), Herma (1936), Syntese (1936) (alle 3 Akvareller (Gessa Voks), tilh. Mus. of Modem Art, New York). Senere har han udviklet en speciel Teknik, som han kalder +Flux* (en nærmere Redegørelse herfor giver Henry Miller i Circle, Nr. 6, 1945), og af hans Arbejder i denne Teknik kan nævnes: Dust of Ages (19.13), Timelessness and nowhere (1944), Laotse and the Rock-hird, Embryonic Nostalgia (1944), Flux Abstraction (1947) og Fortuitous Concourse (1947).

Foruden Bogen om Lawrence har Merrild skrevet et Kapitel: All the Animals in the Zoo til Henry Millers Bog The Happy Rock (1945). Desuden har han skrevet Artikler til Tidsskrifter og Dagblade, bl. a. 24 Rejseartikler fra Amerika til Møns Folkeblad 1922-23; han har arbejdet med Skulptur, Keramik, Grafik (repr. i Kbst.saml. i Kbh.), Plakater, Bogomslag og Tapeter og har udført Vignetter til Merle Armstage: Accent on America (1944).

Merrild har vundet sig et Navn og en Position inden for moderne amerikansk Kunstliv,

og hans Arbejder findes i adskillige Museer og større Privatsamlinger. Samtidig har han gen-

nem Aarene været beskæftiget som Dekorationsmaler. I.H.N.

Vore Damer 9. Okt. 1919 (Keramik); Kai Flor i Skønvirke, 1919, 45, 58-61; Verdens Gang 16. Dec. 1919; Klingen, II, Nr. 10-12, 1919 (Litografi; Thor Kielland 1 Tidens Tegn 2. Febr. 1920; Skønvirke, 1921, 107 (Vægtæppe); Ivan Opffer i Nordlyset 21. Jan. 1922; Pol. Ugeblad 3. Nov. 1931; Tidens Kvinder 15. Marts 1938; Pol. Mag. 9. Jan. 1938 (Walter Schwartz); Pol. 20. Okt. 1937 (Int.); 3. April 1938 (Int.); 11. April 1938 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 16. April 1938 (K. Flor); 19. Juli 1938 (Henning Kehler); Ekstrabladet 7. Juli 1938 (K. Friis Møller); Nat.tid. 19. Juni 1938 (Hakon Stangerup); Rosamund Frost og Aimée Crane: Contemporary Art, 1942, 225; Americans 1942. 18 Artists from 9 States. Ed. by Dorothy C. Miller. The Museum of Modem Art, New York, 1942, 107-11; Henry Miller i Circle (red. af eorge Lette) Nr. 6, Kalifomien 1945, 41-47; Twentyfive year retrospective. Modem Institute of Art, Beverly Hills, California, 1948 (Kat.).

Mertens, Christian Hinrich Ludvig, 1821-1857-, Maler. F. 14. Jan. 1821 i Itzehoe, d. eft. 1857. Fader: Ornamentbilledhugger Jakob M.

Gennemgik c. 1839 et Kursus i Perspektivtegning i Itzehoe og arbejdede derefter en Sommer som Dekorationsmaler i Hamborg. 1843 besluttede han sig til at hellige sig Kunsten, hvorfor han besøgte det Städelske Inst. i Frankfurt a. M. Arbejdede i nogle Aar som Grafiker, særlig med Akvatinta, men en Nervefeber nedbrød omkr. 1847 i den Grad hans Helbred, at han maatte opgive Grafikken. Han tegnede derefter Portrætter i Kridt og Bly, malede senere Elfenbensminiaturer og Porcelænsmalerier. 1851 slog han sig ned i Rendsborg som Tegnelærer, fra 1852 som Daguerreotypist, 2 Aar senere som Fotograf,

en Virksomhed han, til Trods for at han 1857 blev blind, i hvert Fald fortsatte til 1859,

samtidig med at han gav teoretisk Tegneundervisning. 1 Tegning og 4 Akvareller findes paa Fr.borg, forestillende Æresporte i Anledning af Fr. VII.s Besøg i Rendsborg 1854. Red.

Utr. g. - E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, 11, 1912.

Mertins, Johan Carl, se under Mertins, Wilhelm Ferdinand.

Mertins, Wilhehn Ferdinand, c. 1769-1842, Arkitekt. F. c. 1769, d. 1842.

Murermester i Nykøbing F. Ombyggede 1817 Raad- og Arresthuset i Maribo. Hans Søn Murermester i Maribo Johan Carl Mertins (1805-94) har formentlig gjort Tegning til det nye Raadhus i Maribo (1855, opf. 1856-57) (muligvis skyldes Tegningen dog Faderen).

Red.

Trap, 4. Udg. (nævnes som J. O. Mertins).-C. C. Haugner: Maribos Hist., 11, 1938.

Mesovsky (Mesorchi), Jacob Petersen, -1752-56-, Bhgr. Fader: Bhgr. Jacob Petter M. (s. d.). Broder til Peter Petersen M. (s. d.). Gift med Birgitte Nielsdatter, d. 3. April 1754 i Kbh.

Boede i St. Grønnegade. S.L.

Utr. K.

Mesovsky (Mesorchi), Jacob Petter, -1728-61-, Bhgr. F. i Lybæk. Fik 5. April 1728 Borger-

skab som Billedhugger i Kbh. og levede endnu 1761. S.L.

Utr. g.

Mesovsky (Mesorchi), Peter Petersen, c. 1734-61, Bhgr.svend. F. c. 1734, d. 16. Maj 1761 i Kbh., begr. sst. (Petri). Fader: Billedhugger Jacob Petter M. (s. d.). Broder til Jacob Petersen M. (s. d.). Gift med Marie Jacobsdatter Wandrup, der overlevede ham.

Mesovskys Enke begærede 26. Aug. 1763 afholdt Skifteforretning. Hun boede da til Leje i Hans Gregersen Fløchs Hus paa Hj. af Borgergade og Gothersgade. S.L.

Utr. g.

Messmann, Carl Ludvig Ferdinand, 1826-93, Maler. F. 15. Marts 1826 i Kbh., d. 1. Dec. 1893 i Gøteborg. Forældre: Kukkenbager, Oblatfabrikør Ludvig Ferdinand M. og Karen Andreas. Gift 11. Juni 1847 i Kbh. med Jensine Florentine Messmann, f. 24. Okt. 1818 i Kbh., d. 13. Aug. 1889 i Gøteborg, D. af Naalemager Jens Vilhelm M. og Maren Cathrine Kjær.

Uddannelse: Gik paa Akad. 1840-44, men naaede ikke ud over Frihaandssk. Udstillinger: Charl. 1850-59 (7 G. m. 18. Arb.); Udst. +For Norden* i Helsingborg Juli 1922. Rejser: Boede 1852 i Roskilde; rejste i 1850'erne til Gøteborg, hvor han levede som Tegnelærer; var 1857 i Malmø.

Arbejder: Herresæde (1856), Parklandskab (s. A.) og Udsigt over København fra Fr.berg Bakke (1859) (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Prospekt af København set fra Valby (Fr.borg); Tegn og Grafik i Kbst.saml., endvidere repr. i Øregaard Mus. I Sverige: Udgav 1857 i Malmø et litografisk Blad med 9 Malmøbilleder; 4 Tegn. med Motiver fra Malmø samt et Vue af Petrikirken sst.; 1 Tegn. (Maanelandskab) i Nationalmus., Stockholm og en Lavering i Malmø Mus.

Messmann omtales fra svensk Side som en dygtig Tegner og Litograf, men det tilføjes,

at han døde i Fattigdom. Red.

Aug. Hafström: De bildande konsternas ~vare i Sverige 1600-1884, 1884; Hans Wåhlin: Scania antiqua, 1931.

Methling Poul Joachim, f. 1884, Arkitekt. F. 26. Juni 1884 i Kbh. Forældre: Grosserer Ludvig August Johan M. og Harriet Marie Hansen.

Uddannelse: Murersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1904; Afgang Maj 1914; Medarbejder hos H. B. Storck; derefter selvstændig Virksomhed delvis i Samarbejde med Einar Madvig. Udstillinger: Charl. 191213, 21; Stockholm 1918; Sep.udst. af Tegninger og Akvareller, Bachs Kunsthandel, 1948.

Arbejder: Bygning for Johan Hansens Malerisamling, Kastelsvej 16 (1916-20, s. m. Einar Madvig); Dampskibsselskabet Dannebrogs Bygning, Amaliegade 35 (1920-23, s. m. Einar Madvig).

M. har med Aarene næsten helt helliget sig Musikken. Han har givet Koncerter som Sanger og virker som Sangpædagog, tillige Lærer ved Det kgl. Musikkonservatorium. Red.

Arch., 1922, 137 (Elevatorkupe), 214-10 (Joh. Hansens Malerisamling); 1923, 105-13 (Dannebrogs Bygning).

Meybusch, Anton, 1640'erne-1702, Medaillør. F. i 1640'erne i Tyskland, d.14. Maj 1702 i Kbh., begr. sst. (Petri K.). Gift 1° 1675 i Stockholm med Margaretha Römer (g. 1° med Guldsmed Chrtopher Wolf (Wulff), d. -3. Jan. 1674). Muligvis 2° med Drude Jensdatter. 3° 1689 i Stockholm med Anna Catharina Warberg, begr. 5. Maj 1731 i Kbh.

Uddannelse: Oprindelig Guldsmedesvend og arbejdede som saadan hos Hofjuvelerer Valentin Toutin i Stockholm i 1660'erne. Embeder: Stempelskærer ved den kgl. Mønt i Stockholm 1669; kgl. Medaillegravør sst. 13. Marts 1674; kgl. Medaillør i Paris 1684; kgl. Medaillør i Kbh. 1691.

Arbejder: c. 20 Medailler samt (usignerede) Mønter udført for Sverige, 12 signerede Medailler, udført for Frankrig. Medailler for Danmark: Danske Hjælpetropper i Irland 1691; Møntforbedringen 1693; Lyneborgs Frafald 1626 (efter 1691); Fr. IIl.s Død 1670 (efter 1691) ; Kronprinsparrets Bryllup 1667 (efter 1691) ; Elefant- og Dannebrogsorden (Forsiderne, c.1693); Chr. V.s Salving 1671 (c.1693); Ratzeborgs Bombardering 1693 ; Freden i Ratzeborg 1693; Kongefamilien 1694; Ulrik Frederik Gyldenløve (c. 1695); Kronprinsparrets Bryllup 1695; Prins Christians Fødsel 1697; Fr. Chr. Danneskjolds Død 1696; Kongeparrets 30 Aars Bryllupsdag 1697 ; Kongens, Dronningens og Prinsessernes Fødselsdage 1699; Kongens Død 1699 (2 forskellige); Fr. IV.s og Dronnings Salving 1700; Kastemønt til Salvingsfesten 1700; Fr. IV.s Fødselsdag 1701; Prins Carl Coadjutor i Lybæk 1701; Dronning Louises Fødselsdag 1702; Bryllupsmedaille Paris 1687 og Kbh. 1696; Selvportræt og Margaretha Romer 1685; Mønter, hvoraf er signeret Dukater 1692, Kroner 1693 og Tronskifteskuepenge 1699.

Meybusch var efter Tidens Forhold en fremragende Medaillør og i Modsætning til de fleste

af sine Kunstfæller en velstaaende Mand. I kunstnerisk Henseende var dog den svenskfødte Arvid Karlsteen hans Overmand, og det er forstaaeligt, at M. maatte vige Pladsen i Stockholm efter en Strid, der varede fra 1675 til 1683. G.G.

Utr. K.-Fort. paa Sal. Antonii Meybuschs, fordum Kongl. Medailleura efterlatte skiønne Rarieteter .... (Auktion 18. Maj 1705); Johann David Kohlers historischer Münz-Belustigung, IX, 1737, 109; Bror Emil Hildebrand: Sveriges och svenska konungahusets minnespenningar,1,1874, 363 f., 389, 398, 401, 406 ff., 414-17, 420, 427 f., 431 ff., 435, 441, 454, 459 ff., 484 f., 471 482; J.-J. Guiffrey i Revue Numismatique, 9. s_r. VII, 1889, 310 ff.; F. J. Meier: Fr.berg, 1898; Oscar Levertin i Nord. tidskrift 1903 128 ff.; Pers. T., 2. Rk. IV, 1889, 20 og 8. Rk. V, 1926, 200; E. Marquard: Kgl. Kammerregnskaber, 1918$ G. Galster: Medailler og Jetons, 1938; Stig Stenström: Arvid Karls teen, 1945.

Meyer, -1770-, Fajancemaler i Slesvig.

Et Fad fra Fabrikken i Slesvig (forh. J. W. Frohnes Saml.) med Hannong-agtig Dekoration fra den Periode, da Rambusch (d. 1773) var Direktør, er signeret Meyer. T. Kielland slutter heraf, at Signaturen F. M. paa Slesvig Fajance skal betyde F. Meyer, hvilket E. Hannover dog tilbageviser. Den eneste Meyer, der er fundet ansat ved Fabrikken, er i øvrigt Keramikeren Johann Christopher M., -1800-1807-, men det er tvivlsomt, om han er identisk med Maleren. O.A.

J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911, 93, 96 (Sign.); Thor B. Kielland: Utlandska Fajancer i Nordiska Museet, Stockholm 1917 52; E. Hannover: Keramisk Haandbog, I. 1919, 438; K. Hilseler: Schlesw.-Holst. Fayence Manufaeturen, 1929, 33.

Meyer, Arne Oscar, f. 1905, Maler. F. 3. Jan. 1905 i Kbh. Forældre: Isenkræmmer, Grosserer Fritz Oscar M. og Ingeborg Catharina Abell Ingerslev. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Harald Giersings Sk. 1925-26 og var 1927 en kort Tid paa Académie scandinave i Paris; dimitt. fra Bizzie Høyer til Akad., hvor han 1930-31 i 2 Semestre gik paa Bhgr.sk. og 1931-36 paa Freskosk. med Undtagelse af Vinteren 1934-35. Rejser: 1927 Paris; 1933, 38 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1927, 30-34, 36; Charl. 1937, 39-48 (11 G. m. 26 Arb.); Charl. Eft. 1939, 44; Kuliugen 1943; Sep.udst. 1928, 35, 41, 42, 46, 47 (s.m. Therese Lucheschitz Jensen, Arne Olsen m. fl.).

Arbejder: Opstilling med Flasker (1937); Vinter i Haven (1941) ; Sommeraften, Hellebæk (1946). Udsmykninger: Mosaik (1932, Kingokirken i Odense); Glasmosaikker i Ole Olsens Gravhøj (1938); Mosaik (1938, Statens Inst. for Talelidende); Mosaik (1942, Statsanstalten for Livsforsikring).

Efter en mere naturalistisk Periode søgte Arne Meyer hen imod en stiliseret Udtryksform, som yderligere er blevet udviklet gennem hans Arbejde med Mosaik. Det er inden for dette Omraade, han har opnaaet sine vægtigste Resultater. Ejnar Nielsen, hvis Medarbejder M. har været ved Udsmykningen af Stærekassens Gadehvælvinger, har haft en afgørende Indflydelse paa hans Mosaikstil. Hans forskellige Arbejder i dette Materiale viser hans Sans for den rolige og vel afbalancerede Komposition. H.M.

København 18. Jan. 1928; Berl. Tid. 15. Jan. 1928; 2. Maj 1943 (Ole Olsens (travhøj); B.T. 14. Jan. 1928 (Houmark); Berl. Ill. Tid. 31. Okt. 1943 (Ole Olsens Gravhøj); Soc. Dem. 2. Aprll 1946.

Meyer, Carl Vilhelm, 1870-1938, Maler. F. 22. Febr. 1870 i Aalborg, d. 23. Aug. 1938 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Skomager Christian Lassen M. og Jacobine Cathrine Helene Lassen. Gift 18. Dec. 1893 i Kbh. med Maren Sophie Albertine Madsen, f. 30. Juli 1864 paa Fr.berg, d. 30. Dec. 1935 sst., D. af Gasværksarbejder Ole M. og Caroline Regine Merkelsen.

Uddannelse: I Malerlære hos Dekorationsmaler S. Simonsen, Aalborg; blev Svend; dimitt. til Akad. fra Aalborg tekn. Sk. og Frants Henningsen; opt. Sept. 1890 i Alm. Forb.kl.; Afgang Maj 1897. Lærere: F. Vermehren, Frants Henningsen og Otto Bache. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1898, 99, 1902; Raben-Levetzau 1900, 04; Akad. 1901, 08; Bielke 1902; N. P. Mols 1934; Otto Bache 1935; Benny Claudi-Pedersen 1936; Bindesbøll 1938. Rejser: 1927 Italien (Rom, Florens, Venedig Verona, Siena), Svejts, Paris (med Støtte af Grosserer Th. Jensen). Udstillinger: Charl. 1898-1939 (42 G. m. 180 Arb.); Charl. Eft. 1922, 34 ; Kunstn. Eft. 1907-12 ; Miinchen 1909; 18. Nov. Udst. 1934 (retrospektiv Ophængning)-37, 42; Aarhusudst. 1909; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933 ; Sep.udst. 1946 (Aarhus og Esbjerg); desuden flere Gange paa For. f. nat. Kunst. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1909, 2° 1911 (Eckersbergs Med.); Serdin Hansens Pr. 1909. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1911. Stilling: Tegnelærer ved Teknisk Skole, Kbh., 1910-37.

Arbejder: Lille Bror faar Die (1898); Kunstnerens Hustru (1900) ; Moder læser gamle Sagn (udst. 1902) ; Varm Sommerdag (1905, Aalborg Mus.); Kr. Zahrtmann i sit Atelier (1907) ; Morgenstund har Guld i Mund (udst. 1907); Generalprøve paa en ny Geschæft (Serdin Hansens Pr. og Aarsmed. 1 ° 1909) ; En Sulten ved Døren (Eckersbergs Med. 1911); Arbejdsløse (Giv os i Dag vort daglige Brød) (udst. 1912); Forladt (udst. 1912); Seksogtres om en Mor

genbitter (udst. 1914) ; Med den brede Pensel. Selvportræt (1914); Kristus paa Slagmarken (udst. 1917); De gamle Popler paa Bakken (1918, Aarhus Raadhus); Portræt af Thorkild Roose (1920, Teatermus.), af Overkirurg Ludvig Kraft (udst. 1921) ; Augustdag (1921, Aalborg Mus.); Klokkerne ringer (1923) ; Weekend (udst. 1929); Foraarssæden gror (1931, Rigsdagen); Sidst i August (1935, Aabenraa Statsskole); Optrækkende Torden (1938, Undervisningsministeriet).

Motiverne til sine første Billeder hentede Carl V. Meyer fra sin daglige Verden, det var

Skildringer af Børnene i Hjemmet og Portrætter af Hustruen; men omkring 1905-07 be-

gyndte han at male de socialt betonede Billeder, der gav ham Tilnavnet Fattigmandsmale-

ren. Disse Billeder, der, som han selv sagde, er malet +graat i graat*, har et udpræget fortæl-

lende Indhold og opruller triste Skildringer af Datidens københavnske Arbejdermilieu. I en

Række store Figurbilleder udførte han her sit Livs Hovedværk. Under Indtrykket af den

første Verdenskrig malede han nogle symbolske Kæmpelærreder, der imidlertid kunstnerisk set ikke var paa Højde med hans tidligere Produktion, og han genoptog efter disse Forsøg atter sine sociale Skildringer, der dog nu sjældent naaede den Styrke og Indlevelse, der fandtes i hans tidligere Billeder. Derimod malede han i sine senere Aar en Række Landskabs billeder, ofte Graavejrsbilleder i dæmpede Farver, hvor hans bedste maleriske Egenskaber, kommer til Udtryk. I.H.N.

Nat.tid. 24. Marts 1923 (Int.); Vore Herrer 7. Juni 1923; Klokken 5, 22. Marts 1929 (Int.); Dag. Nyh. 19. Sept. 1934 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 24. Aug. 1938 (K. Flor); Pol. 24. Aug. 1938; Svend Rindholt: Fattigmandsmaleren Carl V. Meyer, 1946.

Meyer, Elias, 1763-1809, Maler. F. 1763 i Kbh., d. 26. Maj 1809 sst., begr. sst. (Ass.). Gift 1. Maj 1798 i Kbh. med Catharine Charlotte Ehrhardt, f. 6. Febr. 1775, d. 24. Jan. 1853 i Kbh., D. af Sekretær i Konsulatskontoret Frantz Engelbrecht E. og Sophie Elisabeth Borchorst.

Uddannelse:-Kom 1785 paa Akad. og vandt n. A. den lille Sølvmed. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1800; 1803 100 Rdl. aarlig af Kongens Kasse. Rejser: 1794-96 Norge (Trondhjem); 1800-01 Dresden. Udstillinger: Raadhusudst. 1901; Udst. af Malerier fra fynske Herregaarde, Odense, 1904; Lolland-Falsters Stiftsmus.s Jubilæumsudst. 1940. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. April 1801, Medl. Okt. s. A. Stillinger: Fra c. 1785 Maler ved Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han nævnes 1792 ; Marts 1794-Juli 1796 Tegnelærer ved Realskolen i Trondhjem og samtidig ved Vajsenhuset sst.; har formentlig virket som Tegnelærer i Kbh. (kaldes 1798 Tegnemester).

Arbejder: Skovparti (1785, forh. Joh. Hansens Saml.); Prospekter fra Skjoldenæsholm (1790-92); Udsigt mod Fr.berg Slot (1793, Frberg Raadhus); Hans Knudtzon med Hustru og 8 Børn (1795); Provst H. Steenbuoh (s. A., Melhus Kirke, Norge); Prospekt af Bogstad ved Kristiania; en Række Tegninger, Raderinger og Litografier med trønderske Landskabsmotiver; 5 Prospekter af Aldershvile (Gouache, 1799, Gulskogen ved Drammen, Norge); Flodlandskab i Nærheden af Dresden (Gouache); Vase med Blomster og Egnen omkring Frederiksdal (begge Receptionsstykker, Gouache, 1801, tilh. Akad.); Kilden i Dyrehaven (Bymus.); Dyrehavsbakken (Skitse, Kbst.saml.); Peter Lieps Hus og Fortunen (begge Gouache); Ermelundshuset (Øregaard Mus.); Københavns Vesterport (Gouache) og Frederiksberg Slot (c. 1800, Gouache) (begge Frborg) ; Prospekter fra Frederiksværk (Krudtværket, Fr.værk); Udsigt mod Sønderby Kirke ved Assens; Herregaarden Frederiksgave; Landskab (Nationalmus.); Kirsebærgangen (Gouache); Gravhøj paa Løvenborg (1805, Kunstmus.); Knuthenborg og Udsigt mod Bandholm (begge Knuthenborg); Hjorte i Skoven (1807) og Landskab fra Skodsborgvej (s. A.) (begge Kunstmus.); 3 Dørstykker til Chr.borg (1807).-Frokoststel med Landskab malet af M. (1789, Kunstindustrimus.); Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

Elias Meyer hører til den Kreds af Landskabsmalere, som med Jens Juel og Erik Pauelsen i Spidsen skaber det danske Landskabsmaleri. Han evner ikke at give sine Billeder en saa intens Stemning som Pauelsen eller saa megen malerisk Charme som Juel, hans Kunst bærer ofte et kejtet Præg. Men hans Billeder fra Dyrehaven er yndefulde og med et poetisk Skær. Det samme gælder flere af hans talrige Herregaardsprospekter. Andre Billeder har en mere fri landskabelig Karakter. I hans senere Abejder trænger en strammere Klassicisme ind, og de bliver derved paa Landskabsmaleriets Omrade et Overgangsled til Eckersberg og

hans Generation. H.O.

Auk.kat. 1910 (Dødsbo); Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 83; Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, 1916, 28-31; Carl W. Schnitler: Gulskogen ved Drammen, 1918, 45; samme: Malerkunsten i Norge, 1920, 59-62; H. Bramsen; Landskabsmalerlet, 1935; Carl Christensen: Frederiksværk, 1926, 64 f., 67, 69, 71, 73, 75, 77, 91, 93; Leif Østby i Kunst og kultur, 1935, 257; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 145, 148 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); B. Hannover: Keramisk Haandbog, II 2, 1924; A. Hayden: Copenhagen Porcelain, 1911, 113, 133, 155; Joh. E. Brodahl: Tre århundres trøndersk maleri, 1935, 12; Axel Heine: Porcelænstabatierer i 18. Aarh., 1937, 130; C. Elling: Den romantiske Have, 1942, 119,121; Harald Olsen i K. Aa.,1946-47,195-203.

Meyer, Emma Eleonora, 1859-1921, Maler. F. 20. Aug. 1859 i Flensborg, d. 8. Okt. 1921 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Appellationsretsraad, senere Højesteretsassessor Fritz M. og Marie Frederikke Dalberg. Søster til Jenny M. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Lærte at tegne hos Frkn. E. Mundt og M. Luplau; som Maler Elev af H. Foss og P. S. Krøyer (Studier efter levende Model). Stipendier: Akad. 1895, 96; Louise Ravn-Hansen 1916 (for Livstid). Rejser: flere mindre Rejser til Udlandet. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1901. Udstillinger: Charl. 1885-1908, 1911-19, 1921-22; Kunstn. Eft. 1905, 07; Nord. Udst. 1888; Kleis' Høstudst. 1892; Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Kornmark i Skokke (1917, Tønder Mus.); Portræt af Dagmar Heinemann (Teatermus.); Grafik i Kbst.saml.

Emma Meyer har især malet jyske Landskaber med Motiver fra Silkeborgegnen (Lyng-

bakker, Skovpartier o. lign.) og desuden enkelte Blomsterbilleder. Red.

Auk. Kat. 1917 og 28.

Meyer, Ernst (egentlig Ahron), 1797-1861, Maler. F. 11. Maj 1797 i Altona, d. 31. Jan. 1861 i Rom, begr. sst. Forældre: Mægler Salomon Abraham M. og Brendle Meyer. Ugift.

Uddannelse: Opvoksede hos sin Fader i Altona; kom 1812 til Kbh., hvor hans Fætter M. L. Nathanson tog sig af ham; søgte C. A. Lorentzens Malerskole og gik samtidig paa Akad.; blev her Elev af Modelsk. Jan. 1814 og vandt lille Sølvmed. 1815, store 1818; søgte 1819 og 21 forgæves at vinde Akad.s Guldmed.; påavirkedes paa denne Tid af Eckersberg. Rejser: 1819-24 München (med Besøg i Kbh. 1821) ; 1824-41 Rom; 1841-43 Badestedet Gräfenberg; 1843 Kbh.; 1844 Sverige, England, Skotland og gennem Frankrig og Tyskland tilbage til Italien; 1848-52 Tyskland og Frankrig; 1852-61 Italien. Udstillinger: Charl. 1813-16, 18-19, 27, 33, 35-37, 40, 43-45, 48, 53, 56, 58, 61 (20 G. m. 49 Arb.); Salonen 1815; Universitetet 1843; London 1862; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908; Mit bedste Kunstværk 1941. Udmærkelse: Medl. af Akad. 1843 (uden Receptionsarbejde).

Arbejder. Malerier: Studie af ældre Mand (1817, forh. Joh. Hansens Saml.); Scener fra Goethes Faust (Miinchen 1819-24, forsvundne); Italiensk Pige ved Fontæne (1826, Kunstmus., dep. i Landbrugsmin.); Ved en Brønd i Tivoli (1828, det tyske Slot Rosenstein); Romersk Gadeskriver læser et Brev højt for en ung Pige (1829, Thorvaldsens Mus., ændret Gentagelse i Glyptoteket, 1840) ; Romersk Gadeskriver skrivende et Brev (1829, Thorvaldsens Mus., ændret Gentagelse i Privateje); En Lazzaron-Familie (1831, Nationalgall. i Berlin); Pergola med Vin (1832, Hirschsprungs Saml.); Subiaco (1833, sst.); Studie fra Sabinerbjergene (1836, Kunstmus.); En Dreng føres af sine Forældre til Klostret (Gentagelse af det 1837 udst. Billede, tilh. Kunstmus., dep. i Statspolitiet); Landgangen paa Capri (1836, Gentagelse 1837); Landskabsstudie, Civitella (1845, Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen); Parti sst. (Hirschsprungs Saml.); To Venner (Olevano 1846, Kunstmus.; andre Ekspl. paa Nivaagaard og i Hirschsprungs Saml.); Neapolitansk Fisker (udst. 1861, Kunstmus.); Munke udenfor et Kloster (1853, Glyptoteket). Akvareller: Italienerinde med Barn (Thorvaldsens Mus.); Neapolitansk Familiescene (sst.); Gammel Kone (1859, forh. BarnekowskeSaml.); Moder med Dreng, Ung Pige og Spindende Pige (alle 3 Aarhus Mus.); De første Skridt (Nivaagaard); desuden Akvareller i Hirschsprungs Saml. Tegninger: Gaard i Franciskanerklostret (1825, Thorvaldsens Mus.); Gade i Viterbo (1826, sst.); Landskab ved Cervara (1826, Kbst.saml.); Pige med Tamburin (1826, sst.); Portræt af H. C. Andersen (1841, sst.); Moder med Barn, Ischia (1855, sst.); Abbate, Genazzano (1858, sst.); desuden Tegninger i Hirschsprungs Saml. Raderinger: Selvportræt (1821); Akademiets Opvarter (c. 1825); Opvarter i romersk Cafe (Kbst.saml.); Gruppe af danske Kunstnere og Kunstelskere i Rom (1825); Litografi af Thorvaldsen (1844, 2 Varianter, Kbst.saml.).

Ernst Meyer tilbragte Størstedelen af sit Liv i Rom og Campagnen, hvis Folkeliv og Natur blev Maalet for hans elskværdige, men noget pilne og sentimentale Skildringer. I München havde han haft Tilknytning til Kredsen omkr. Peter v. Cornelius og malet Billeder i "gammeltysk* Smag. I Rom blev M. en kendt Skikkelse inden for den tysk-danske Kunstnerkoloni omkr. Thorvaldsen (afb. paa D. C. Blunck's +Osteria la gensola* i Thorvaldsens Mus.). En uhelbredelig Sygdom gjorde ham til Krøbling i hans senere Leveaar. M.s store Produktion af Genrebilleder, der bærer et umiskendeligt Præg af Paavirkning fra tysk Kunst, nød Publikums Gunst, hvad især de talrige Gengivelser af Gadeskrivermotivet vidner om. Han var særdeles rutineret og flittig og efterlod over 3000 Tegn. i Bly og Sortkridt, foruden 30 Skitsebøger (Kbst.saml). M.s betydeligste Arbejder er hans Landskabsstudier fra Bjergene i Roms Omegn, som er langt friskere og mere malerisk følte end Genrebillederne.

J.B.H.

G. Siesbye: M. L. Nathanson, 1845, 97; Fædrelandet 15. Febr. 1861; Ill. Tid., 1860-61, 167-68; Ph. Weilbach: Konat og Æsthetik, 1870, 70-77; R. Lehmann: Erinnerungen eines Künstlers, 1896, 219-23; Kunstbl., 1898, 51-55; J. v. Kopf: Lebenserinnerungen efnes Bildhauers, 1899, 215-30; Sig. Müller i Bogvennen, 1907-10, 8-10; J. M. Thiele: Af mit Livs Aarbøger, I-II, 1917; M. Galgehiat: Skandinaver i Rom, 1923, 43-44, 46; Fr. Noack: Das Dentschtum in Rom, il, 1927; Carl V. Petersen: Italien i Dansk Malerkunst, 1932; Peter Hertz: L. A. Ring, 1934, 64-67; Louis Bobé 3 Rom og Danmark, II, 1939; Danske Tegninger, 1-III, 1945; H. Rostrup: H. W. Bissen, I-II, 1945.

Meyer, Fanny, se Sæbye, Fanny.

Meyer, Frederik (Friederich) Ernst, -1825-37-, Arkitekt. F. i Lauenborg. Fader: Postmester M.

Uddannelse: Kom 16 Aar gammel til Lyneborg for at studere Matematik og Tegning ved Ridderakad. ; var 4 Aar Elev hos Bygn.inspektør Georg Wilhelm Timmermann i Lauenborg; derefter Elev af Akad. i Kbh. c. 1825-33; lille Sølvmed. 1827, store 1829; indstillede sig 1831 og 33 til Guldmed. uden at vinde denne. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1829 (150 Rdl. til Studier ved Akad.). Udstillinger: Charl. 1829 (m. 1 Arb.).

Meyer var Konduktør hos C. F. Hansen 1825-37 og blev herefter konstitueret som Bygningskonduktør hos Bygningsinspektør i Slesvig og (ad interim) Holsten Wilh. Fr. Meyer (s. d.). Red.

Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 98 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); Fonden ad usus publicos, III, 1827-1842, 1947, 91 (som_Ernst Meyer).

Meyer, Friedrich, 1815-42 (-65- f ), Litograf. F. 1815 i Magdeborg.

Kaldes i Akad.s Protokoller Litograf og indkom i 2. Frihaandssk., ikke mødt Okt. 1843.

Kan muligvis være identisk med den Litograf, der har udført Litografier af Christopher Han-

steen (1784-1873) og Artillerikaptajn og Folketingsmand Lucianus Kofod (1829-1904) og har

betegnet disse F. Meyer jun. Red.

Westergaard, 1930-33.

Meyer, Henning Josef, f. 1915, Arkitekt. F. 14. Dec. 1915 i Kbh. Forældre: Prokurist Robert M. og Ebba Polack.

Uddannelse: Student 1933; dimitt. fra Tekn. Sk. 1936; opt. paa Akad. 1936; Afgang 1940; Medarbejder hos Backström og Reinius i Stockholm 1943-45. Udstillinger: Charl. 1943.

Arbejder. Projekter: Boligtyper til Socialt Boligbyggeris Konk. (1936, s. m. Aage Holst,

indkøbt); Elektriske Køkkener (1. Pr. 1937) ; Tribuneanlæg til Charlottenlund Traverbane

(1939, s. m. Ing. B. Leth-Pedersen, indkøbt); Gymnasium i Herning (indkøbt 1939); Nyt

Teater i Randers (1. Pr., 1947, s. m. Hans Henning Hansen). Red.

Ark. U., 1939, 25-28 (Gymnasium), 180 (Tribuneanlæg); 1946, 133-35 (Artikel om amerikansk Boligpolitik); 1947, 198 (Teater i Banders).

Meyer, Jacob, -1733-, Maler, fik 22. Okt. 1733 udbetalt 40 Rdl. for Udsmykning i Anledning af Chr. VI.s Hjemkomst fra Norge +af Kuplen* (antagelig paa en Æresport). S.L.

Utr. g.

Meyer, Kristian Jacob Valdemar, f. 1895, Maler. F. 11. Okt. 1895 i Kbh. Forældre: Maler Carl V. M. (s. d.) og Hustru. Gift 11. Maj 1918 paa Fr.berg med Ruth Cilia Andersen, f. 25. Maj 1897 paa Fr.berg, D. af Maler Cilius A. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1909-11; opt. paa Akad. Okt. 1913, Elev til Foraaret 1915. Stipendier: Otto Bache 1941. Rejaer: 1921, 23, 31, 32-33, 37 Italien; 1939 Paris. Udstillinger: Charl. Eft. 1922, 31, 37-47 (Grafik); Charl. 1923-31, 33-48; 18. Nov. Udst. fra 1927; Nord. Grafik, 1924 (Stockholm og Kristiania), 1925 (Kbh.); Kunstn. Eft. 1928-30; Grafisk Kunst. samf. 1931; Interskandinavisk grafisk Kunst 1939; For. f. nat. Kunst 1946; Sep.udst. 1940. Hverv: Medl. af Best. for Foreningen af 18. Nov. fra 1932, Formand fra 1944; Formand for Udstillingsudvalget fra 1937; Medl. af Charl. Censurkomite 1940-43.

Jacob Meyer har som Maler hovedsagelig udstillet Landskaber og Genrebilleder. Desuden har han udført Keramik (Bregnerød Pottemageri). Det er imidlertid som Grafiker, han især har gjort sig kendt. Blandt hans Raderinger, undertiden i Farver, findes Landskaber fra Utterslev- og Værløseegnen samt Motiver fra

kbh.ske Baggaarde; repr. i Kbst.saml. samt i Victoria and Albert Museum, London (med

Raderingen Sne). Red.

Ekstrabl. 15. Juni 1924 (Q. Nygaard); Nat.tid. 20. Juni 1924 (Th. Faaborg).

Meyer, Jenny Sophie, 1866-1927, Maler. F. 16. April 1866 paa Fr.berg, d. 23. April 1927 sst., Urne paa Bispebjerg. Søster til Emma M. (s. d.). Ugift.

Blev 1892 ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor hun under Arnold Krog uddannede sig i Underglasurmaleriets Teknik og virkede som signerende Kunstner til sin Død. Rejser: 1895 London (Studier i South Kensington Museets keramiske Afd.). Udstillinger: Deltog i Den kgl. Porcelainsfabriks Udst. bl. a. i Chicago 1893, Berlin 1910-11 og Paris 1925; desuden i Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Jenny Meyer udførte en lang Række Vaser og Skaale især dekoreret med stiliserede Blomstermotiver i Underglasur; repr. med Akvareller i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml. Red.

T. f. Kunstind., 1895, 135 (Tallerkener med Løvetandsmotiv); Arthur Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911; Berl. Tid. 21. Jan. 1927.

Meyer, Johan Andreas, c. 1784-1822, Arkitekt. F. ved Nytaar 1784, d. 30. Marts 1822 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift med Amalie Luckaj.

Uddannelse: Besøgte Akad.; lille Sølvmed. 1806, store 1807. Udstillinger: Charl. 1807. Embeder: Konstitueret Stadsbygmester i Kbh. 1811; kgl. Bygningskommissær og Materialforvalter 1815.

Arbejder: Projekt til Ombygn. af Baron Friederich Adlers Palæ i Bredgade (1811, Bymus.); restaurerede Petri Kirke (1815-16). -I Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. findes en Række Projekter af M. bl. a.: Ombygning af Almindeligt Hospital (1811) ; Lade (1812) og Kvægstald med spidsbuet Tag, til Kvægstald og Mejeribygn. paa Bregentved (u. A.); Ombygning af Vimmelskaftet 18 (1814); Fyrtaarn paa Anholt (1815); Cellefængsel el. lign. (1815) ; Hovedbygn. paa Bentzonslund (Dønnerupgaard) (1817); Forslag til Ombygning af Karise Kirke, Præstø Amt (u. A.) ; desuden en Række Projekter til Havehuse, bl.a. paa Løvenborg (1819), og lign. samt til Spisesal paa Juellinge. - I sine Projekter viste M. sig som en ret ringe Elev af C. )b. Hansen, men ogsaa Harsdorffs Indflydelse spores heri. I Projekterne til Staldbygningerne paa Bregentved arbejder han med gotiske Motiver. Red.

Meyer, Johann Christopher, Keramiker, se under Meyer, -1770-.

Meyer, Otto Larsen, f. 1873, Maler. F. 21. Aug. 1873 i Odense. Forældre: Murermester, senere i Kerteminde Sophus Severin M. og Sophie Kirstine Larsen. Gift 9. Maj 1911 i Kerteminde med Anna Madsen-Mygdal, f. 19. Maj 1880 i Mygdal, D. af Lærer, Landstingsmand, Statsrevisor Niels Peter M.-M. og Ane Kirstine Jacobsen.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. og Vallekilde Malersk., samt af Akad. i Miinchen 1899-1901 bl. a. under A. Andersen-Lundby. Rejaer: I Aarene ml. 1898 og 1909 Tyskland, Svejts, Italien. Udstillinger: Sep.udst. i Kbh. 1929, 36 samt flere i Provinsen. Stilling: Lærer og senere Forstander ved Teknisk Skole, Kerteminde, 1902-23.

Otto L. Meyer, der er en Fætter til Christine Swane og Johannes Larsen, har bl. a. udstil-

let Blomster- og Fuglemotiver. Red.

Pol. 10. Jan. 1929 (K. Pontoppidan); Ekstrabl. 19. Sept. 1938 (G. Nygaard).

de Meyer, Peter den Ældre, -1585-1608-, Maler. Maaske af nederlandsk Herkomst. Udførte fra 1585 hyppigt Maling og Staffering af Vogne, Faner o. m. a. for Kongen, 1586-96 Malerarbejde i Værelserne paa Kronborg (bl. a. s. m. Petter Harmand +nogen Historier paa den store Sal"), 1607-08 paa Fr.borg s. m. sin Søn P. de M. den Yngre. Boede først i Helsingør, omtales 1599-1602 som Indvaaner i Kbh., men 1607 som Peter Maler af Helsingør. G.B.

Friis: Saml., 1872-78; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Bane. Brevb. 1596-1602, 1913 (som Peter Maler); F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 18.

de Meyer, Peter den Yngre, -1608-28-, Maler. Fader: Peter de M. den Ældre (s. d.). Fik

1608 Betaling for en Del af et Malerarbejde paa Fr.borg, som Faderen havde paataget sig;

udførte i de fig. 20 Aar oftere Malerarbejde for Kongen bl. a. paa Fr.borg (især 1608-10

og 1623-24), paa Rosenborg (1621-23) og i Roskilde Domkirke (Prædikestolen 1614). Har

1620 signeret Epitaflemaleri af Borgmester Eiler Jacobsen og Familie (Vordingborg Kir-

ke). G.B.

Friis: Saml., 1872-78; E. F. S. Lund, IX, 1903 146; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924, 105; Danm. Kirker, VI, Præstø Amt, 1933-35, 188.

Meyer, Sonja Emmy, f. 1898, Arkitekt. F. 7. Nov. 1898 i Kbh. Forældre: Premierløjtnant, senere Oberst, Kammerherre Ivan Carstensen og Esther Henriette Hansen. Gift 2. Dec. 1927 i Kbh. med Ingeniør, cand. polyt. Knud M., f. 5. April 1901 i Kbh., S. af Grosserer Ernst Sally M. og Johanne Tryde.

Uddannelse: Student 1918; opt. paa Akad. 1919; Afgang 1927. Stipendier: Akad. 1927. Rejser: 1920 Italien; 1925 Italien, Frankrig, Afrika; 1927 England. Udstillinger: Charl. 1927. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1927.

Arbejder: Esbjerg Alderdomshjem 1927 (s. m. Kirsten Westergaard); Portnerbolig (1934)

og Direktørbolig (1937, præmieret 1938) paa Krystalisværket, Finsensvej 9; Eenfamilie-

husene Lindevangsallé 16 (1937-38, præmieret) og Østerled 17 (1939). Red.

Arch. M., 1927, 107 (Kbh.sk Kirke).

Meyer, Wilhehn Frederik, 1799-1866, Arkitekt. F. 15. Okt. 1799 i Kbh., d. 17. Jan. 1866 i Slesvig. Forældre: Renteskriver, senere Deputeret, Dr. Johann Heinrich Elias M. og Anna Christiana Augusta Schliitter. Gift 1829 med Caroline Wilhelmine Kolster, f. 18. Jan. 1808 i Slesvig, d. 3. Jan. 1867, D. af Apoteker Johann Nicolaus Wilhelm K. og Anna Claudius.

Besøgte Akad. fra 1815 og vandt begge Sølvmed. 1818 og 1822 (udst. Charl. 1819 og 23); konk. 1823 til den lille Guldmed. og fik sin Skitse antaget, men maatte opgive, da Akad. nægtede ham Tilladelse til at udføre sit Projekt i Slesvig, hvor han siden 1821 havde været Bygmester. 1823 konstitueredes han i Embedet som Bygningsinspektør sst. og blev senere fast ansat; fungerede tillige en Tid som Bygningsinspektør i Slesvig.

Arbejder: 2 Udkast til Kirke i Simonsberg (1827 og 28 ; det senere ændret af C. F. Han-

sen og udført); Vejstrup Kirke, Vejle Amt (1840); Restaurering af Løgum Klosterkirke

(1844-45); Kirken i Süderau (1845-47); Frederikskirken i Ülvesbüll (1854). B.L.G.

Haupt, III, 1889; Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939; Fr. Weilbach i Tilsk., 1935 II, 421-22; samme: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 98 (Note) (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II).

Meyn, Christian, 1785-1826, Arkitekt. F. 23. Sept. 1785 i Kbh., d. 4. Aug. 1826 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Arkitekt Peter M. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 11. Juli 1820 i Kbh. med Susanne Bintzer, f. c. 1783, d. 1. Juli 1840 i Kbh.

Uddannelse: Elev af Faderen; besøgteAkad.; lille Sølvmed. 1801, store 1802; lille Guldmed.

1803 (Teater til 4000 Tilskuere). Embeder: Konduktør hos Faderen 1803, hos C. F. Hansen 1804-14; kgl. Bygn.inspektør i Kbh. 1814-21. S.L.

Utr. K.--Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-28; Pr.

Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 95 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II).

Meyn, Peter, 1749-1808, Arkitekt. F. 8. April 1749 i Kbh., d. 11. April 1808 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Snedkermester Anton (Anthoni) Christian M og Helena Klefts. Gift 1° 14. Marts 1783 i Maro med Mette Marie Jensen, døbt 24. Aug. 1763 i Maribo, d. 23. Sept. 1785 i Kbh., D. af Købmand, Skipper og Fattigforstander Peder J. og Anna Marie Reimer. 2° 3. Juli 1786 i Kbh. med Charlotte Amalie Avemann, døbt 14. Febr. 1763 i Kbh., d. 13. Marts 1830 sat., D. af Kældermester Johan Vilhelm A. og Charlotte Amalie Svendsen.

Uddannelse: Gennemgik Akad.; lille Sølvmed. 1766, store 1767; lille Guldmed. 1767, store 1768; arbejdede fra 1767 Harsdorffs Tegnestue, 1774-77 Konduktør for denne ved Opførelsen af Fr. V.s Kapel ved Roskilde Domkirke. Stipendier: Akad. 1777 (store). Rejser: 1777-82 Frankrig, Italien; 1783 Norge (Tilsyn med Genopførelsen af Toldboden, Kristiania); efter 1800 Norge (Genopførelsen af Nykirken i Bergen efter Branden Febr. 1800). Udstillinger: Salonen 1794; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Medl. af Akad. 1783 ; Medl. af Akad. i Rom. Embeder og Hverv: Konduktør under Overbygn.direktionen 1771; Bygn.inspektør 1782 ; anden Prof. i Bygn.kunst ved Akad. 1783; konstitueret som Søetatens Bygmester 1785-88; Hofbygmester 1789; Stadsbygmester i Kbh. s. A.; Medl. af en kgl. Kommission til Haandværkslavenes Forbedring 1792; Direktør for Akad. 179799; første Prof. 1799; Medl. af Stadsbygn.kommissionen 1803.

Arbejder: Projekt til en kgl. Militærskole for 100 Officersbørn (1768, store Guldmed.); førte for Harsdorff Opsyn med Marmorbadet paa Fr.berg Slot (1770); Konduktør ved Opf. af Fr. V.s Kapel ved Roskilde Domkirke (177477); Projekt til en Pont Triomphal og et Chirurgisk Akad. (hjemsendt til Akad. fra Paris 1779) ; Projekt til et Bibliotek (1783, Medl.stykke, tilh. Akad.); Rigsbanken (Nationalbanken) ved Børsen (1785-86) (til Dels efter Harsdorffs Tegn., nedrevet 1870); Kirurgisk Akademi i Bredgade (1785-87 ; Tegninger i Tessin-Hårlemannske Saml. i Nationalmus., Stockholm); Nyboders Hovedvagt (1787); Tegn. til Monument for Tordenskiold ved Holmens Kirke (1788, 1790-91, ikke udført; Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.); Ombygn. af Sorgenfri (1791-94); Pakhusbygn.til Admiralgade, Matr. Nr. 249 (243) (1795); Tegn. og Overslag til Istandsættelse af Nikolai Kirke efter Branden (Projekt til Taarnet 1796 i Nationalmus.); udarbejdede s. m. Stadskonduktør J. H. Rawert +Plan og Forslag til et forbedret Anlæg for den afbrændte Deel af Staden* (1795); restaurerede Helligaandskirken (1797) og har vistnok opført den nu nedrevne Kirkegaardsmur mod Amagertorv og Valkendorfsgade; udstak s. m. Rawert Kronprinsessegade (1797); Projekt til et Vajsenhus (1799), til Chr.borgs Genopbygn. (1800), til en Synagoge (1804-05) ; Portene, Gitteret og Pavillonerne omkring Kongens Have (1803-05) ; Muren omkr. Assistens Kgd. ud mod Nørrebrogade med Porte samt Portalen ved Nørrebros Runddel (1805) ; Druknehuset ved Langebro (1806, nedrevet); Ombygning af det indre af Fr.borg Statsskole (1806); udarbejdede 1807 en Fort. over de ved Bombardementet afbrændte Huse og Gaarde. - Tegninger og Projekter i Kunstakad.s Saml. af Arkitekturtegninger og i Kunstindustrimus.

Meyn har ikke bygget meget, dertil var han for optaget af Embedsforretninger. I sin Ungdom sluttede han sig til Harsdorffs Stil, men opnaaede allerede paa sin store Udenlandsrejse dels i Paris under Indflydelse af J. G. Soufflot, der netop havde fuldendt Pantheon, dels i Italien under Paavirkning af Senrenæssancen og ved Studiet af den engelsk-palladianske Klassicisme en personlig Udtryksform, der gjorde sig gældende bl. a. ved Opførelsen af Kirurgisk Akademi, hvis kraftige Kransgesims er karakteristisk for hans Maner, og som ogsaa forekom paa Rigsbankens Bygning ved Børsen. Det er imidlertid i sin Egenskab af Stadsbygmester, han kom til at yde sit bedste, især efter Branden 1795, da Byens Genopbygning for en stor Del var underlagt ham. En særlig Plads blandt hans Arbejder indtager de Festdekorationer, han gav Tegning til i Anledning af Begivenheder inden for Kongehuset.

S.L.

Utr. K. -Friis: Saml., 1872-78; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 150, 167, 179, 189, 191, 193, 231; Fr. Schiøtt: Kbh.ske Nybygn. i Arch., 1902-03, Tillæg; Meldahl og Johansen, 1904, 97 f., 101, 103, 113, 123; Heinr. Hansen: Bygn.komm. Hist., 1906, 27, 33; H. Weitemeyer 1 Hist. Medd. om Kbh., I, 1907-08, 65-93; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, I-II, 1916-20; Fr. Weilbach: Thura, 1924; For. til norske fortidsminners bevaring, Aarsberetn.,1925, 24-25; L. Swane: Abildgaard,1926; Vilh. Lorenzen: Frue Kirke, 1927, 108; Fr. Weilbach: Harsdorff,1928; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; V. Wanscher: Architekturens Hist., III, 1931, 510; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932, 116, 122 f., 129; Bjørn Kornerup i Fra Fr.borg Amt, 1933, 200; Henny Glarbo i Rom og Danmark, I, 1935, 97; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 84 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1937; C. Elling i Kulturminder, 1939, 169-78; Vilh. Lorenzen: Peter Meyn, 1939; H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942; C. Elling: Det klassiske Kbh., 1944, 19, 56, 66, 88-89; O. Norn: Nicolai Taarn, 1945; C. Elling i Helligsaandskirken i Kbh., 1949.

Mezger, Gerda, f. 1885, Maler. F. 5. Febr. 1885 paa Fr.berg. Forældre: Maler Viggo Johansen (s. d.) og Hustru. Søster til Nanna. Johansen og Ellen Ottesen (se disse). Gift 1 ° 1. Juni 1907 med Forfatter Louis Henry von Kohl, f. 14. Dec. 1882 i Kbh., S. af Kaptajn, senere Oberstløjtnant Adolph Carl Christian von K. og Laura Camilla Mortensen. Ægteskabet opløst. 2° 5. Marts 1921 i Kbh. med Forfatter Max M., f. 3. Febr. 1876 i Vriedberg, Bayern, d. Jan. 1940, S. af Godsejer Conrad M. og Anna Ostertag. G. M. fik paany dansk Statsborgerret 22. Marts 1947.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Frkn. Sode og Meldahl; Elev paa Akad. c. 1908-10 med Faderen Viggo Johansen som Lærer. Stipendier: Akad. 1908, 10; Hjelmstjerne-Rosencrone 1913.-Rejser: Flere Rejser til Sverige; Ophold i Udlandet, navnlig Tyskland 1920-43. Udstillinger: Charl. 1907-10, 16, 48 (6 G. m. 7 Arb.); Kunstn. Eft. 1908, 12-14; Sep.udst. 1914 (som Gerda v. Kohl); desuden Sep.udst. i Berlin samt deltaget i Grosse Berliner-Kunstausstellung (dog ikke efter 1933). Stilling: Signerende Kunstner ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1911-13.

Gerda Mezger har navnlig malet detaillerede naturalistiske Studier af Blomster og Dyr, en-

kelte Landskaber samt en Del Portrætter (hl . a. af Søsteren Nanna Johansen (udst. 1914)).

Størstedelen af hendes Produktion, der fandtes i Tyskland ved Krigens Begyndelse, menes

at være forsvundet. Red.

Berl. Tid. 21. Febr. 1914; Pol. 15. Febr. 1914 (Int.); 19. Febr. 1914 (N. Lützhøft); Pol. Mag. 7. Aug. 1927 (Julia Koppel); Brudstykker af Livserindringer i Pol. Mag. 12. Sept. 1943 (En lille Pige med Gæs), 24. Dec. 1944 (Juletræet), 6. Febr. 1944 (Ungt Bal i Amallegade) samt i Berl. Tid. 29. Nov. 1947 (Omkring Prins Eugen), 10. Jan. 1948 (Paa Tyresø) og 31. Juli 1948 (Omkring et Portræt af Heinrich Heine).

Miani, Hieronimo (Hieronymus), -1739-45-, Maler. F. i Venedig, formentlig af adelig Byrd.

Miani var oprindelig i Kurfyrst Karl Philip Emanuel af Pfalz' Tjeneste og medvirkede formentlig ved Udsmykningen af Slottet i Mannheim, hvor ogsaa hans Landsmand Jacob Fabris arbejdede; c. 1739 blev han kaldt til Danmark for at afløse den nylig afdøde Historiemaler Hendrik Krock. Blev s. m. L. A. Le Clerc Leder af og Prof. ved det ældre Kunstakademi fra 1740; fik Afsked 1745 og forlod kort efter Landet +med en stor Gratification*.

Arbejder: Virkede som Dekoratør ved Udsmykningen af det ældre Chr.borg (hans Arbejder her brændt 1794); udførte her Højesteretssalens Loftfresko (Uretfærdighedens og Lasternes Flugt for den retfærdige Guds Aasyn ) (1739-41) og malede 2 bibelske Fremstillinger til Galleriet i nordre Løngang sst. (c. 1740) ; restaurerede 5 +ruinerede* Loftmalerier paa Fr.borg (1740) ; Kongeparrets Rejse over *Manseidet* i Norge 1733 (kendt igennem Stik af P. Cramer c. 1745); Radering af "Kronprins Frederik (V) (1745); Udkast til Festdekoration ved Fr. V.s og Dronn. Louises Indtog i Kbh. 11. Dec. 1743; Arb. i Kbst.saml.

Miani malede efter Stik at dømme i Piazzettas Maner med bred Pensel og med Detaillerne

i spidse konturerede Strøg med klare Farver og en lys Holdning. Trods hans store Produk-

tion er intet Maleri af ham bevaret for Nutiden. Red.

Sandvig 1795; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 7, 187; samme: Frederiksberg Slot, 1896; Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 46-47; Meldabi og Johansen, 1904, 18, 24-28; C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I,1934-35, 382, 386, 388; V. Thorlacius Ussing 1 Rom og Danmark, I, 1935,141; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; C. Elling: Chr.borg Interiører, 1944, 22.

Michaelsen, Amalie Kristiane Magdalene Marie, f. 1888, Maler. F. 22. Sept. 1888 i Kbh. Forældre: Repræsentant Jens Jensen og Anne Cathrine Vilhelmine Frohme. Gift 20. Nov. 1918 i Vanløse med Grosserer Aage M., f. 2. Jan. 1886 i Kbh., S. af Repræsentant Albert Frederik M. og Johanne Raffel.

Uddannelse: Elev af Hedvig og Viggo Brandt. Stipendier: I. R. Lund 1942; Aug. Schiøtt 1947. Rejser: Mellem 1923 og 33 kortere Rejser til Berlin, Dresden og Køln. Udstillinger: Charl. 1936-47; Charl. Eft. 1940; 18. Nov. Udst. 1934-39, 42; Salonen i Paris 1932-34; Salon des Independants 1932-37 ; Aarhus 1939.

Arbejder: Hønsegaard (1937); Snekastere (udst. 1937); Møde for Arbejdsløse i Betesda

(1938) ; Ung Pige med Havehat (1940) ; Udsigt fra Nyhavn mod Kongens Nytorv (1942); Ud-

sigt over Grønttorvet (1942); Slangeruptoget kører gennem Bagsværd (1945). Red.

Michaelsen, Mathias Kjeldsen, f. 1900, Arkitekt. F. 29. Jan. 1900 i Gedsted. Forældre: Sognepræst, senere Gaardejer Johan M. og Karen Kirstine Pedersen. Gift 6. Juni 1924 med Elisabeth Pagh, f. 4. Juni 1902 i Aalborg, D. af Adjunkt, senere Lektor Martin Elisius P. og Else Marie Kirstine Pagh.

Uddannelse: Uddannet som Tømrer; opt. paa Akad. Okt. 1919; Afgang Jan. 1930; Medarbejder hos C. Harild 1924-28, hos Edv. Thomsen 1928-29; fra 1929 Leder af F.D.B.s Arkitektkontor. Stipendier: Ronge 1923, 28; Sørensens Legat 1923; Akad. 1930. Rejser: 1931-39 forsk. Studierejser til Sverige, Tyskland, Holland og England. Udstillinger: Charl. 1925 (uden for Kat.) (Et Landsted, Neuhausens Pr.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1925. Hverv: Medl. af Handelsministeriets Byggeudvalg, af Det erhvervs-økonomiske Raads Byggenævn fra 1939, af Socialministeriets Ungdomskommissions Udvalg vedr. Familiedannelse og Bosætning, af Landboforeningernes og Husmandsforeningernes Bygeudvalg, af Arbejdsudvalget for Landsfor. for dansk Kunsthaandværk og Kunstindustris Boligundersøgelser, af Bestyrelse og Arbejdsudvalg for Dansk almennyttigt Boligselskab fra 1941, af Arbejdsudvalget for Landbrugets Byggetjeneste, af Repræsentantskabet for Statens Boligforskningsinstitut.

Arbejder: Som Leder af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers Arkitektkontor har M. staaet for Ombygning og Nybygning af flere Hundrede Brugsforeningsbutikker og ledet alle Arbejder i Forbindelse med F.D.B.s eget Byggeri af Industrivirksomheder og Kontorer Landet over. Her skal fremhæves Andelsskolen med Lærerboliger ved Middelfart (1933), F.D.B.s Fabriksanlæg i Viby, Tobaksfabrikken i Esbjerg, Vejle Dampmølles Anlæg, Trikotagefabrik paa Artillerivej, Kbh., Hovedkontor og Lagerbygning i Njalsgade, Kbh., Hovedstadens Brugsforening og Lagerbygning paa Strandboulevarden, Kbh., F.D.B.s Afdelingskontorer i Vejle, Kolding og Aarhus.

M. K. Michaelsen har i sine Arbejder været stærkt under Indflydelse af Gottlieb Bindes-

bøll,, og han repræsenterer den Fornyelse af den Bindesbøll'ske Indstilling, som bl. a. Ivar Bentsen i 20'erne banede Vejen for, hos M. blandet med Indflydelsen fra Edv. Thomsens lette og upretentiøst virkende Arkitektur. Hans Arbejder er som hos Bentsen forankret i solid haandværksmæssig og konstruktiv Kunnen. Som Medarbejder hos C. Harild har han haft en afgørende Indflydelse paa en Række af Carlsberg Bryggeriernes Nyanlæg og har skrevet denne Industrivirksomheds Bygningshistorie (Ark. M., 1929, 135-92). Hans Evner blev dog paa et tidligt Tidspunkt taget i Brug ved Organiseringen af F.D.B.s Arkitektkontor, hvor han har ydet et utrætteligt Pionerarbejde for at skabe Forstaaelse og Interesse for bedre Byggeskik paa Landet og for en sund og tidssvarende Indstilling til Boligens Indretning. I stigende Grad har dette folkeoplysende Arbejde taget hans Arbejdskraft, og i Artikler og Foredrag har han behandlet alle Enmer fra Landbrugets Avlsbygninger til Møbler. H.E.L.

Ark. U., 1934, 33-35 (Trikotagefabrik), 41 (Butik`; 1935, 195 (Hl. af Strandboulevarden og Aarhusgade); 1940, 89 f. (Beskyttelsesrum i et Industrianlæg); 1941, 133 (Minimumsbolig for Gamle paa Landet); Ark. M.,1941,189(Folkebygn.).

Michelsen, Gustav Michael, 1800-46, Veterinær, Maler. F. 25. Febr. 1800 i Martofte, Fyn, d. 28. Juni 1846 i Kbh., begr. sst. (Frels. Kgd.). Forældre: Stiftsdyrlæge, Smedemester, senere i Odense Peder M. og Mette Nielsdatter. Gift 2: Aug. 1845 paa Fr.berg med Murdochine Nicoline Brinck, f. 12. Juni 1817 i Kbh., d. Maj 1892 i Berlin, D. af Proprietær Murdoch Nicolay B. til Friheden og Andrea Cathrine Bang.

Gustav Michelsen besøgte Odense Latinskole og lærte samtidig Smedehaandværket hos sin Fader; 1821 rejste han til Kbh. for at gøre Svendestykke, læste til Dyrlæge og tog Eksamen 1825. Under sin Studietid besøgte han ogsaa Akad., hvor han nævnes som Elev Jan. 1822, og hvor han rykkede op i Modelsk. Marts 1824. 1825 udst. han 2 Pasteller paa Charl. Han maatte dog paa Grund af Sygdom opgive sin Uddannelse som Kunstner, og siden faldt hans Virksomhed helt inden for Veterinærvæsenet. 1836 holdt han for Akad.s Elever et Kursus i + Hestens Exterieur*.

Af Michelsen, der var en dygtig Tegner, kendes nogle Portrætter af hans Lærere, bl. a.

Litografier af N. F. Hausmann (1825) og Albr. Thaer (1830) samt en Pastel af P. C. Abild-

gaard (efter Jens Juel) (udst. Charl. 1825) og en Blyantstegn. af samme (efter C. F. von

Breda) (begge i Veterinær- og Landbohøjskolens Bibliotek). Et Blad fremstillende en

Vædder (Springbock Nr. 3) og sign. G. Michelsen 1841, er udført i en af M. opfunden ny,

formodentlig stylografisk Manér (if. Krohns Saml. II i Kbst.saml.). Red.

Hjalmar Friis i Dansk biograflak Leksikon, XV, 1938 (med Litt.henv.).

Michelsen, Peter Larsen, 1813-49, Arkitekt. Døbt 20. Aug. 1813 i Kbh., d. 8. April 1849 i Aalborg, begr. sst. Forældre: Kanonér ved Søetaten Lars Jochum M. og Mette Cathrine Pedersen. Gift 28. Jan. 1843 i Kbh. med Ane Christine Torgelsen, f. 31. Juli 1820 i Kbh., d. 12. Dec. 1880 sst., D. af Klejnsmedemester Peter T. og Hanne Vilhelmine Nathansdatter.

Uddannelse: Snedkersvendved Holmen; opt. paa Akad. Okt. 1830; lille Sølvmed. 1843; store Sølvmed. 1844; fik Akad.s Æresmed. i Architektur 1845 (for Lokale til Vinterfornøjelser). Udstillinger: Charl. 1844-45.

Under og efter sin Akademiuddannelse var M. i 7 Aar indtil sin Død ansat som Bygningskonduktør under J. H. Koch dels ved Reparation af Bernstorff Slet og Odense Slot, dels ved Nyopførelse af Katedralskolen i Odense og Latinskolen i Aalborg. Hans Enke ansøgte forgæves Akad. om en Understøttelse. Red.

Selmers Nekrolog, 11, 7852, 155.

Michgell, Brix, -1609-27-, Snedker og Billedskærer.

Brix Snedker blev optaget i Roskilde Snedkerlav 1. Nov. 1612 efter at have udført forskellige Mesterstykker, et Tresur (Skab) og en Kiste, hvilken sidste skulde være færdig til Paaske +under 1/2 Td. Danziger Øl*. Allerede forinden var han begyndt at arbejde for Omegnens Landsbykirker, hvor hans første kendte Værk er Prædikestolen i Smørum 1609. Foruden denne er Prædikestolen i Jyllinge fra 1618 dokumentarisk knyttet til B.M., hvis fulde Navn kun kendes fra en egenhændig Underskrift i Roskildegaards Lensregnskaber, hvor han nævnes til 1627. Fra hans Værksted stammer 7 Altertavler og 16 Prædikestole, de største i Roskilde Vor Frue Kirke.

M. tilhører samme Retning som E. Melsted og Statius Otto og er maaske kommet til Roskilde som Medarbejder ved Domkirkens Kongestol. Hans elegante og livfulde Semrenæssance-Maner faar bedst Udtryk i Prædikestolenes Smaarelieffer, hvor de dekorative Figurer i Ornamentarkaderne ofte deltager i de hellige Scener. Paa Grund af sin travle Virksomhed har han stundom samarbejdet med Anders Nielsen Hatt og hyppigt haft Hjælp af Svende (jfr. Peder Jensen Kolding). Trods Optagelsen af enkelte barokke Detailler bevarede han sit Stilpræg ret uændret. Først omkr. 1630 begyndte hans Efterfølgere at omforme hans Kompositioner i Bruskstil,

Et Skab findes i Nationalnus., Resten af et andet i Kunstgewerbemus. i Hamborg.

C.A.J.

C. A. Jensen: Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1928, 49; Danm. Birker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff.; V, Sorø Amt, 1936-38.

Michiel, se Sittow, Michel.

Michiel Heynrich van Haarlem, -1521-, se van Haarlem, Michiel.

Mida, Nicolaus, se under Midow, Claus.

Middelboe, Bernhard Ulrik, 1850-1931, Maler, Reproduktionstekniker. F. 31. Marts 1850 i Ribe, d. 12. Nov. 1931 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Toldkasserer, Justitsraad Christian M. og Caroline Christiane Giørtz. Gift 1. Juni 1880 i Kbh. med Hilda Horndahl, f. 21. Okt. 1852 paa Flundrarp, Skaane, d. 26. Marts 1924 paa Fr.berg, D. af Skibskaptajn Hans Nilsson H. og Mathilda Hoberg.

Uddannelse: I Lære 1867 hos Murermester Prahl; blev uddannet i Tegning hos C. V. Nielsen; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1867 ; Afgang som Maler Juni 1876. Stipendier: Raben-Levetzau 1890. Rejser: 1877-78 Paris, Elev af Léon Bormat; boede Sommeren 1878 i St. Briac i Bretagne s. m. Karl Madsen og Holger Drachmann; 1880-91 om Sommeren i Arild i Skaane, hvor hans Hustru havde arvet Gaarden Flundrarp, som han drev samtidig med at dyrke Malerkunsten; 1890 til Paris for at studere Reproduktionsteknik. Udstillinger: Charl. 1875-77, 79-87, 89, 91-92, 1915-16, 18-19, 32 (20 G. m. 57 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 187 7 . Stilling: Grundlagde 1891 en Reproduktions-Anstalt; var 1899-1912 Direktør for Dansk Reproduktions-Anstalt; drev derefter s. m. Sønnen Einar sin egen Virksomhed. Hverv: 1903 Medstifter af Kemigraflavet; dets Formand til 1913.

Arbejder. Malerier: Mogens Munk tager Afsked med Chr. II (1875); Ewalds sidste Dage (1877, Neuhausens Pr.); Kartoffelplukkere. Motiv fra Arildsleje (1884); Bølgesprøjt. Motiv fra Kullen (1887); Udsigt fra Liseleje mod Fr.værk (udst. 1915) ; Udsigt fra Trørød Hegn mod Høbjerg og Høje Sandbjerg (udst. 1919); Sommerdag ved Arildsleje, Kullen (1920, Aabenraa Mus.). Fortrætter: Kunstnerens Fader (1879); Kunstnerens Hustru (c. 1880); Grev J. L. Holstein-Ledreborg (udst. 1883, tilh. Rigsdagen); Marinemaleren Carl Neumann (tilh. Udst.kom. ved Charl.); har desuden udført flere Studiehoveder især fra Bretagne og har beskæftiget sig med Radering.

Middelboe hørte oprindelig til den Kreds af Malere, der senere skulde føre Gennembruddet frem; 1873 malede han saaledes i Hornbæk s. m. Viggo Johansen og P. S. Krøyer, og i Paris besøgte han Bonnats Skole samtidig med Krøyer og Tuxen. Han malede Genrebilleder, Portrætter og enkelte Landskaber og var ingenlunde nogen ringe Maler, men da han ikke selv var tilfreds med sin Virksomhed som saadan, gik han over i Reproduktionsfaget, hvortil hans kunstneriske Evner og Indsigt gjorde ham udmærket skikket. Som Reproduktionsmand hørte han til Grundlæggerne inden for sit Fag og maatte efterhaanden som de forskellige moderne Metoder kom frem selv gennemprøve dem her hjemme. Som Maler havde han et sikkert Blik for Tonerne, og han stillede Fordringerne højt, saa hans Anstalt kom til at høre blandt de bedste her i Landet.

H.S.H.

Reproduktionsanstalterne gennem 25 Aar, 1928; L. Tuxen: En Malers Arbejde, 1928, 259; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932; Sig. Schultz i Nyt. T. f. Kunstind., 1931, 192; samme i Danske i Paris, II, 1938; Berl. Tid. 13. Nov. 1931; Nat.tid. 17. Ang. 1941 (Sig. Schultz); Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Middelthun, Gregorius (Georg), o. 1779-1831. Stempelskærer. F. e. 1779 i Danmark (efter Familietraditionen dog i Bergen), d. 24. Jan. 1831 paa Kongsberg. Gift 24. Marts 1809 i Kbh. med Maren Margrethe Jørgensen, f. 31. Jan. 1785 i Hillerød, d. 20. Nov. 1829 paa Kongsberg, D. af Skrædder Ole J. og Ingeborg Poulsdatter.

Uddannelse: Antagelig først i Bogbinderlære i Trondhjem; kom 1804 til Kbh. som Bogbindersvend; søgte Akad.s Frihaandstegnesk. 1810 og lærte tillige Stempelskæring hos Johs. Conradsen. Embede: Stempelskærer paa Den kgl. Mønt paa Kongsberg 1815.

Arbejder: 3 (norske) Medailler: Carljohans Kroning 1818 ; > For Borgerdaad* (1821) og

Præmie for Krigsskolen i Kria. (1826); norske Mønter, hvoraf er signeret hel og halv Specie-

daler 1819-24. G.G.

0. Chr. Bjørnstad og Hans Holst: Norges mynter efter. 1814. 1927, 6 ff.; Hans Holst i Nord. numismatisk UnionsMedl.bl., Okt. 1936, 77 ff.; R. Støren og Hans Holst: Myntgravør Ivar Throndsens medaljer, jetonger og merker, 1937, 14 f.; Henning Gran: Julius Middelthun, 1946.

Middelthun, Julius Olavus, 1820-86, Bhgr. F. 3. Juli 1820 paa Kongsberg, d. 5. Maj 1886 i Kristiania. Forældre: Stempelskærer Gregorius M. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Julius Middelthun, der i Kristiania havde været i Gravørlære og en kortere Tid gaaet paa Den kgl. Tegnesk, kom i 1840 til Kbh. og blev opt. paa Akad. Okt. s. A.; Marts 1842 avancerede han til Gipssk., Marts 1844 til Modelsk. ; vandt 1845 den lille, 1846 den store Sølvmed. Samtidig arbejdede han i H. W. Bissens Billedhuggerværksted og forsøgte sig en Tid som Maler, muligvis under Paavirkning fra Fætteren Godtfred Rump. Han udstillede paa Charl. 1845 (En Modelfigur), men i øvrigt kendes kun et enkelt Arbejde fra hans første Ophold i Kbh., Statuetten Amor mader Duer (1847, brændt Ler). Efter Akademitiden ernærede han sig som Tegnelærer.

1851 rejste M. over Paris til Rom, hvor han opholdt sig til 1860 og var et meget afholdt Medlem af den skandinaviske Kunstnerkreds. Han arbejdede i J. P. Molins Værksted og senere hos J. A. Jerichau, hvor hans Daabsengel til Trefoldighetskirken i Kristiania blev hugget i Marmor. 1860 vendte han tilbage til Kbh. hvor han levede til 1868. Fra 1869 til sin Død var han, bortset fra enkelte Rejser, bosat i Kristiania, hvor han fik Ansættelse som Lærer ved Tegneskolen.

Han har udført en Række Portrætbuster bl. a. af Henrik Wergeland, J. S. Welhaven, Johan Herman Wessel (en Lermaske af denne findes i Teatermus., Kbh.), Tordenskjold, A. M. Schweigaard og H. C. Andersen, og blandt hans større Arbejder kan nævnes Statuen af A. M. Schweigaard (Bronze, opst. 1883 foran Universitetet i Kristiania). Arb. i Nasjonalgall., Oslo, og Bergens Billedgalleri. Red.

Marcus Grønvold: Fra Ulrikken til Alperne, 1925, 65; H. Rostrup: H. W. Bissen, I-II, 1945; Henning Gran: Julius Middelthun, 1946.

Midow, Claus (Nicolaus), d. 1602, nederlandsk Stenhugger fra Antwerpen. Formentlig Broder til Hercules M. (s. d.).

Arbejdede 1592 paa Nykøbing Slot og kaldes da Mester. Under Slottets Arkitekt, Philip Brandin (s. d.) havde han virket i Meklenborg siden 1563-64, og han blev efter Brandins Død 1594 hans Efterfølger som Hertug Ulriks Bygmester.

Rimeligvis identisk med Bygmester Nicolaus Myde (s. d.) og med den Nicolaus Mida,

der 1563 var i Bremen. C. A. J.

Utr. K. (Rentemesterregnsk.). - C. Wantzen: Claus Mi. dow, 1928; O. Norn: Chr. III.s Borge, I-II, 1949.

Midow (Mida), Hercules, -1580-, nederlandsk Bygmester, sikkert fra Antwerpen. Formentlig Broder til Claus M. (s. d.).

I et Brev af 20. Dec. 1580 fra Hertug Karl af Sódermanland (senere Karl IX af Sverige) til Fr. II siges, at M. havde nogle Aars Løn til gode hos Cecilie Urne, Enke efter den 1577 afdøde Albrecht Oxe til Niølstrup paa Lol-

land. Efter at han 1570-72 s. m. Hans Flerring havde opført Raadhusforhallen i Lybæk,

har han altsaa en Tid opholdt sig i Danmark, inden han gik i den svenske Hertugs Tjeneste.

Men en Paavisning af M.s danske Arbejder vanskeliggøres ved, at Nielstrup er nedbrudt

og kun kendes af nogle ret uensartede og delvis yngre Sandstensfragmenter (nu i Maribo

Mus.). Man har forsøgt enten at tilskrive ham Sæbvgaard i Vendsyssel, et Bygværk i Brød-

rene Pahrs Maner (jfr. Domenicus Badiaz) eller at identificere ham med Anonymen Københavns Alabastmester (s.d.). Den førstnævnte Hypotese er mulig, men næppe fuldt bevislig, den sidstnævnte synes ganske uholdbar. C.A.J.

Medd. från Nerikes fornminnesfor., II, 1901, 26, Note 1; C. Elling: H. M. og D. Badiaz, i Aarb. f. nord. Oldk., 1938, 110-18; Sten Karling: Hans Fleming, i Tidskrift f. konstvetenskap, XXI, 1938, 65 f.; Erik Bohm: Nykøbings renåssans-slott och H. Mida, 1941 (Kgl. Vitterhets, Hist. och Antikv. Akad. Handlingar 49); C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udgivelse).

Mielche, Johan Christoffer, 1866-1917, Maler. F. 13. Maj 1866 i Umanak, d. 14. Maj 1917 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Prest i Umanak, senere Sognepræst i Henne Christian Ulrik Top M. og Hanne Dorthea Nielsen. Ugift.

Uddannelse: Malersvend; dimitt. af C. F. Andersen; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Dec. 1883, Elev til Maj 1896 under Carl Bloch; derefter Elev af Kr. Zahrtmann. Rejser: Italien (bl.a. s. m. J. Skovgaard). Udstillinger: Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Kunstn. Eft. 1907 ; Charl. 1909, 16.

Johan Mielche arbejdede under J. Skovgaard i Viborg Domkirke og har desuden deltaget i Udsmykningsarbejder i flere andre Kirker; til Tyborøn Kirke har han udført en Altertavle: Kristus hjælper Apostlen Peter, som forsøger at vandre paa Bølgerne; han har udstillet enkelte Portrætter. Red.

Mijtens (Mytens), Jan, se under Meiding, Johan.

Mikaelsmester, -1510-20-, Maler.

Blandt de Kalkmalerimestre, som udsmykkede Aarhus Domkirke, har den af F. Beckett opkaldte M. malet et Billede af Ærkeengelen S. Mikael som Sjælesørger, en stor Pave Clemens, nogle fragmentariske Drabanter omkring en ødelagt Kristoforus samt en meget fantasifuld Drabant-Djævel. I Landsbykirker har samme Mand udført et Dommedagsbillede i Marie Magdalene Kirke (Sønderhald Herred) samt dekorative Helgenfigurer paa to Hvælv i Kirken i Udbynedre. Nogle af Arbejderne er tidsfæstede ved kgl. Vaaben.

C.A.J.

F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926.

Mikroes, se Joensen-Mikines, Samuel.

Mikkel, -1613-19-, Snedker. Bosat i Vrold ved Skanderborg. Signerede 1613 s. m. Maler Laurits Andersen Riber Altertavlen i Hundslund og forfærdigede 1619 Altertavlen i Alrø Kirke; begge Arbejder viser landlig Efterklang af Mikkel van Groningens Ornamentik. C.A.J.

C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911.

Mikkel, -1624-36-, Bygmester.

M. nævnes 1624 i Forbindelse med Bygningen paa Fæstningen Varberg, 1636 paa lign.

Maade ved Kristianopel, hvor han var ansat paa Dagløn. Hans Stilling har været under-

ordnet. O.N.

Kane. Brevb. 1624-26, 1925, 152; 1635-36, 1940, 766.

Mikkel Maler (Mikkel Reinicke), -1572- c. 84, Maler. D. før 17. Jan. 1584.

Fik 1574 Tilladelse til at blive boende i Kbh. og være fri for Skat, saa længe han var i Kon-

gens Tjeneste. 1572-80 beskæftiget ved Fr. II.s Hof som Vaabenmaler og Stafferer af Trompetfaner, Skueretter, Vogne m. v. Fra 1579 virksom paa Kronborg, hvor han bl. a. efter kgl. Maj. Befaling overmalede +det store Hus som kalde.. den lange Sal< med Linolie og Blyhvidt samt udførte forskellige Dekorationsarbejder baade i det ydre og indre. Endvidere malede han s. A. Lappestenen. Ved hans Død skyldte Kongen ham en anselig Sum for Malerarbejde paa Kronborg. J.P.

Utr. K. - Kane. Brevb. 1571-75, 1898; 1584-87, 1906; Friis: Saml., 1872-78; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 34.

Mikkelsen, Lauritz Martin, f. 1879, Maler. F. 25. Febr. 1879 paa Erikslund, Hesslunda, Sverige. Forældre: Landmand i Sverige, senere Opsynsbetjent ved Slagtehusene i Kbh. Søren M. og Else Larsen. Dansk Indfødsret 1897. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære; dimitt. fra Tekn. Sk. under H. Grønvold; Akad. Okt. 1895-Dec. 1900 (Afgang). Stipendier: Akad. 1903, 07, 09; Bielke 1905; N. P. Mols 1937. Udstillinger: Charl. 1901-34, 36, 40-42 (37 G. m. 83 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-09 ; Aarhusudst. 1909 ; Rom 1911; Malmø 1914; Forum 1929; Fyens Forum 1936, 40; Sep.udst. 1919, 22, 24, 25, 26, 30, 31 (s. m. Aksel Johansen), 34, 37, 38 (Kunstfor.), 39 (s. m. fl.), 47, 49. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1903 og 05; Sødrings Pr. 1909; Aarsmed. 1° 1913.

Arbejder: Arbejdsheste paa Græs (Neuhausens Pr. 1903); Faar (Neuhausens Pr., 1905); Landskab med Faar (1905) og Hestegang, Vinter (1910) (begge Kunstmus.); Fjerkræ (Sødrings Pr. 1909); Fra Marken (Aarsmed. 1° 1913); Landskab med Faar (1915, Aalborg Mus.); Køretøj paa Vejen, Vinter (Randers Mus.); Høst (1920); Plagen for Tromlen (udst. 1930) ; Høst (udst. 1933, Fyns Stiftsmus.); 3 Heste i Marken (udst. 1940) ; Interiør med Hund (udst. 1942),

Efter i en Aarrække at have arbejdet med Portrætter og enkelte større Figurkompositioner fik Lauritz Mikkelsen under sine Besøg paa Fyn Interesse for Skildringen af Landbrugsarbejdet. Han bosatte sig i Saltofte ved Assens 1910 og ofrede nu dette Arbejde hele sin Kraft. Han skildrede Arbejdet i Gaard og Mark til alle Aarets Tider med virkelig Fordybelse. Efterhaanden som hans Studium af Husdyrene, især Hestene blev mere intenst, afløstes hans akademiske Omhu med Tegningen af et mere impressionistisk Syn, der har Impulser fra Th. Philipsen, men som er mere enstonigt og nedstemt i sin Kolorit. Med et paaspændt Staffeli har han gaaende malet sine mangfoldige og indtrængende Bevægelsesstudier af arbejdende Heste. Disse ejer da ogsaa et umiddelbart Udtryk for Bevægelse, som næppe har noget Sidestykke i vor Kunst.

H.M.

Ekstrabl. 19. Marts 1919; 5. Marts 1924; København 20. Marts 1925 (Rik. Magnussen); Berl. Tid. 24. Febr. 1922; 17. Marts 1925; 15. Febr. 1930; 13. Okt. 1931; 7. Dec. 1938 (alle Kai Flor); 27. Febr. 1949 (Ernst Mentze); Nat.tid. 27. Febr. 1922; 16. Marts 1925; 12. April 1926; 10. Febr. 1930 (alle Th. Faaborg); 15. og 24. Febr. 1939 (begge Sig. Schultz); B.T. 12. Marts 1924; 12. Marts 1930; 14. Okt. 1931; 26. Maj 1934 (alle 0. V. Borch); Pol. 26. Febr. 1930; 24. Okt. 1931 og 14. Dec. 1938 (begge K. Pontoppidan); Fyns Tid. 28. Febr. 1930 (Niels Gyde); Dag. Nyh. 16. Okt. 1931 (Th. Faaborg); Herm. Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935; samme i Saml., 1938, 134-35; samme: Lauritz Mikkelsen, 1938; Cai M. Woel i Fynsk Hjemstavn, V, 1932, 81-85; samme i Udst. Kat. hos Chr. Larsen, Nov. 1937; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.

Mikkelsen, Sven Havsteen, se Havsteen-Mikkelsen, Sven.

Mikkelsen, Søren, 1716-74, Snedker og Billedskærer. Døbt 26. April 1716 i Gullev, begr. 22. April 1774 sst. Forældre: Husmand Mikkel Sørensen og Karen Johansdatter. Gift 18. Okt. 1744 i Gullev med Karen Kieldsdatter, f. c. 1708, begr. 18. Okt. 1744 i Gullev.

Landsbykunstneren bar for Gullev Kirke 1769 udført Prædikestolen og givet Altertavlen dens Vinger, med Engle i Løvværk. Desuden skal han have snittet Stole og Bøsseskæfter. C.A.J.

J. Christensen i Saml. til jydsk Hist. og Topografi, X, 1884-85, 162.

Mikkelsen Kjær, Johannes Enevold, 1908 -45, Arkitekt. F. 6. Sept. 1908 i Norup, d. 9. Okt. 1945 i Odense, begr. sst. Forældre: Landmand Christian Mikkelsen K. og Ida Christine Andersen. Gift 22. Marts 1932 paa Fr.berg med Helga Christensen, f. 5. Febr. 1910 i Odense, D. af Kommunelærer Jes Viggo C. og Marie Johanne Poulsen.

Uddannelse: Udlært som Tømrer; Afgang fra Odense Tekn. Sk. 1929; opt. paa Akad. 1929; opt. i Akad. Arkitektfor. 1937; Medarbejder hos Palle Suenson 1930-37; selvstændig Virksomhed i Odense fra 1937. Rejaer: 1928 Norge, England; 1930 Sverige; 1931 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1933, 1936, 41 og 45. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1933. Hverv: Overlærer ved Odense tekniske Skole fra 1937 til sin Død; Medl. af Best. for Odense Haandværker- og Industriforening, af Fyns StiftsLæseforening; Gildemester for S. Georgsgildet i Odense.

Arbejder: Eenfamiliehus, Toftøjevej11,

Kbh. (1936, præmieret); Tilbygn.. til Frugtlager, Østre Havnevej, Svendborg (1939) ;

Udvidelse af Odense tekniske Skole (1940); S. Georgshjemmet, Vuggestue og Smaabørns-

daghjem, Palnatokesvej, Odense (1944); Eenfamiliehus, Langelinie 167, Odense (1943);

Biblioteksbygning for Fyns Stifts Læseforening (1945). Projekter: Bygning for en Arkitekt-

forening (1933, Neuhausens Pr.); Bibliotek i Nyborg (3. Pr. 1936, s. m. Tyge Holm);

Bygninger for et middelstort Landbrug (1938, præmieret). H.E.L.

Ark. U., 1933, 77; 1936, 34 (Bibliotek i Nyborg), 186 (gastrup Luftnavn); 1945, 137-39 (S. Georgshjemmet), 189 (Nekr. af Tyge Holm); Ark. M., 1938, 64 (Bygninger til middelstort Landbrug); 1942, 9-13 (Teknisk Skole, Odense).

Milan, Carl Friderich, c. 1676-1738, Maler. F. c. 1676, formentlig i Amsterdam, begr. 30. Juli 1738 i Kbh. (Helligg.). Forældre: Generalfaktor, senere Guvernør paa St. Thomas Gabriel M. og Juliana Regina von Breitenbach. Gift c. 1700 med Anna Marie Kesler, f. 14. Febr. 1671, d. 25. Nov. 1730 i Odense.

Kom til Kbh., da Faderen blev hjemsendt fra Vestindien 1686; var 1701 Fændrik i Drabantkorpset, afskediget senest 1709. Boede c. 1711 ved Sønnen Friedrich Carls (s. d.) Fødsel paa Fyn og kaldes da Malermester. Er formentlig identisk med den Milan, der 1725 og 26 havde ud- og indvendigt Arbejde paa Odense Slot (jfr. Sønnen Christian Ulrik M.). O.A.

Utr. g. - Fr. Krarup 1 Pers. T., 3. Rk. II, 1893, 102-30 (om Faderen) og 3. Rk. III, 1894, 1-51 (om Faderen; 49-50 nævnes Carl Friedrich); H. C. Terslin: Guvernør over Dansk Vestindien Gabriel Milan og hans Efterkommere i Danmark, 1926.

Milan, Christian Ulrik, -1720-61, Maler. D. i Liltved ved Gl. Estrup, begr. 1. Nov. 1761 i Fausing. Forældre: Maler Carl Friderich M. (s. d.) og Hustru. Broder til Friedrich Carl M. (s. d.) og Gabriel Ferdinand M. (s. d.). Gift sidst med Maren Rasmusdatter.

C. U. Milan nævnes som Maler paa Gl. Estrup mellem 1720 og 48, og C. Elling har derfor formodet, at det er ham, der har udført Panelmalerier her. Muligvis har han ogsaa udført Panelmalerier paa Clausholm (maaske s. m. sin Fader). Han har signeret et legemsstort Portræt af Jørgen Scheel (1747, forh. Gl. Estrup, senere Sølyst, nu Løvenholm), der for Hovedets Vekommende er en Kopi af Nattiers Portræt af Jørgen Scheel (1738, Fr.borg). O.A.

C. Elling i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.

Milan, Friedrieh Carl, 1711-87, Maler. F. 20. Nov. 1711 paa Fyn, d.B.Sept.1787 i Kbh.,begr. sst. (Trin. K.). Broder til Christian Ulrik M. (s. d.) og Gabriel Ferdinand M. (s. d.). Gift 16. Maj 1746 i Kbh. med Inger Marie With, f. 22. Maj 1712 i Kristiansand, d. 1. Jan. 1802 i Kbh., D. af Domorganist Henrik Christian W.

Om Friedrich Carl Milan vides det, at han fik Borgerskab som Maler i Kbh. 3. Febr. 1744.

Han har formodentlig arbejdet for og med Broderen Gabriel Ferdinand M. (s. d.). Thi efter

at denne havde trukket sig tilbage 1749, nævnes stadig i Regnskaberne en. "Hofforgylder

Milan*, formentlig Friedrich Carl, der i saa Fald har overtaget Værkstedet og Hofleve-

rancerne (saaledes Chr.borg 1749 ff.; Amalienborg 1749; Fr.berg 1749 ff. og 1756-57, s. m.

Maleren Peter Karmarch; Frydenlund 1755; Charlottenborg 1757). Enkelte Gange nævnes

Friedrich Carl dog med fulde Navn, saaledes i Regnskaberne fra Chr.borg (1747-49, 51),

Wurttembergske Palæ (nuv. Krigsministerium) (1748) og Fr.berg (1749, Lysthus). Jfr. ogsaa

J. Milan. O.A.

Utr. K. - Adresseavisen 1787, Nr. 202; C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 1, 1935, 378.

Milan, Gabriel Ferdinand, c. 1701-77, Maler og Forgylder. F. c. 1701 i Kbb., begr. 11. Nov. 1777 i Helsingør. Broder til Christian Ulrik M. (s. d.) og Friedrich Carl M. (s. d.). Gift 1° 5. Maj 1729 i Kbh. med Anne Marie Jensdatter Mørch, f.1701, begr. 10. April 1747, D. af Staldskrædder Jens Ibsen M. og Elisabeth Sørensdatter. 2° 21. Aug. 1748 i Kbh. med Friderica Wesling, døbt 6. Aug. 1714, d. 23. Maj 1794 i Helsingør, D. af Kammeradvokat, Kancelliraad Morten W. og Alhed Ingeborg Eisenberg.

Stilling: Borgerskab som Maler 1729; kgl. Hofforgylder 9. Febr. 1740; 1741 nævnes en Milan som Oldermand for Malerlavet (kunde ogsaa være J. Milan (s. d.)); Viceborgmester i Helsingør 3. April 1750 til 15. Juli 1762; Afsked 24. Juni 1761 med Rang som Raadmændene i Kbh.

Nævnes fra 1739 i Regnskaberne især for de kgl. Slotte, men da der ofte blot staar Milan (uden Fornavn), kan en Del af Arbejderne være udført af (el. i Samarbejde med) Broderen Friedrich Carl (s. d.) (jfr. ogsaa her J. Milan). Han (el. de) nævnes saaledes som Maler og Forgylder ved Chr.borg (1739, 1742 (Slotskapellet), 1746 ff.), Amalienborg (1740 ff.), Hørsholm (1741, s. m. H. M. Harder), Fredensborg (1743), Bregentved (1743), Frederiksdal (1744 ff.), Fr.berg (1745 ff.), Fr.borg (1747), Prinsens Palæ (1747, s. m. Chr. Peter Getreuer), den af L. A. Le Clerc beboede Gaard i Wigandtstræde (1747).

G. F. Milan arbejdede meget med Eigtved under Chr.borgs Opførelse, og Forgyldning synes at have været hans specielle Felt. 1746 er der dog en Udbetaling for 2 Perspektivstykker, der viste Kulørerne paa det Marmor fra de Lillienskjolske og Fortlingske Brud i Norge, som skulde anvendes til Kongetrappen paa Chr.borg.

M. var velstillet, og ganske karakteristisk foreligger der en Skrivelse fra 1758 om Betaling for Maling, Forgyldning af Frontispicen, Vaser og Figurer paa Chr.borg i 1748, idet Regningen først da var fremkommet ved Ordning af Eigtveds Bo. 1760 kunde han yde et Bidrag paa 3000 Rdl. til det Laan paa 10.000 Rdl., som Kongen havde udskrevet paa Helsingør. O.A.

V. Hostrup Schultz: Helsingørs Embeds- og Bestillingsmænd, 1906, 19; R. Berg i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 322; 0. v. Munthe af Morgenstierne: Eigtved, 1924, 51; C. Elling 1 Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; samme i Artes, 1938, 127$ samme: Chr.borg Interiører, 1944; Jean Anker i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. VI, 1944-46, 91-96.

Milan, J., -1736-41-46 (?)-50-52 (?)-, Maler. Sandsynligvis i Slægt med (hvis ikke identisk med) Friedrich Carl og (eller) Gabriel Ferdinand M. (se disse).

Juli 1736 omtales en Maler J. Milan, der s. m. Johan Jørgen Lassen overtog Malerarbejdet paa Eremitagen efter Fridrich Holm. Febr. 1741 udbetales der Hofforgylder J. Milan 148 Rdl. for 5 Malerier (Dørstykker) til Gardesalen og Lakajgemakket paa Chr.borg samt for Reparation af 6 Bataillebilleder. I Forbindelse med denne Kunstner, der ligesom J. J. Lassen formodes udgaaet af Krocks Kreds, har C. Elling sat et Quodlibet-Stykke paa Ledreborg (dat. 1746) og med Udskriften +A monsieur monsieur Milan* paa et i Billedet +ophængt* Brev, idet han dog for dette Billede samtidig henviser til Gabriel Ferdinand og Friedrich Carl M. 12. Febr. 1752 faar en Maler Milan (sandsynligst J. Milan) 9 Rdl. 2 Mark af Grevinde Schulin for 2 Skilderier paa Frederiksdal. Weilb. (2. Udg.) nævner, at E. H. Løffler (if. dennes egenhændige Dagbogsoptegnelser)1745-50 var i Kondition hos Malermester Milan.

M.B

Ove Bauditz i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 297; C. Elling sst., 3. Rk. 1, 1934-35, 377-78; samme i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.

Miland Petersen, Torben Helge, f. 1909, Arkitekt. F. 13. Juli 1909 i Kbh. Forældre: Assistent, senere Fuldmægtig i D. S. B. Einar Jørgen Otto Petersen og Rigmor Margrethe Wilhelmine Jensen.

Uddannelse: Student 1928; Bygn.konstruktør 1932; Murersvend 1933; opt. paa Akad. 1935; Afgang 1941. Rejser: 1937 Paris, Geneve; 1948 Lausanne. Udstillinger: Haag 1948.

Arbejder: Rækkehusbebyggelse ved Vigerslev Allé (1938-39, s. m. Ivar Bentsen og Ole Buhl); Boligbebyggelsen Digterparken, Viborg (1. Pr. 1945, s. m. Rut Speyer og E. Hartvig Rasmussen, under Opførelse 1948); Boligbebyggelse ved Riffelhavevej, Holbæk (1. Pr. 1945, s. m. Rut Speyer og E. Hartvig Rasmussen, under Opf. 1948); A/S Atlas Seriefabrik i Lundtofte (1. Pr. 1946, s. m.. Gunnar Krohn og E. Hartvig Rasmussen, under Opf. 1948). Projekter: Bebyggelsesplan for Bellahøjs Arealer (2. Pr. 1944), Fremtidens Tivoli (3. Pr. 1945) og Bebyggelsesplan for Annelundsomraadet i Borås (1. Pr. 1947) (alle 3 s. m. Rut Speyer og E. Hartvig Rasmussen); Bebyggelsesplan for et Areal i Vejlby-Risskov

Kommune (indkøbt 1948). Red.

Ark. M., 1941, 24-25, 33 (Rækkehuse); Ark. U., 1941, 117-18 (Rækkehuse i Vigerslev Allé); 1944, 212 (Bebyggelsesplan for Bellahøj); 1946, 213 (A/S Atlas Nyanlæg i Lundtofte); 1948, 55 (Borås).

Milthers, Gunnar, f. 1901, Arkitekt. F. 6. Dec. 1901 paa Fr.berg. Forældre: Statsgeolog Poul Christian Vilhelm Madsen M. og Valborg Høgsbro. Gift 15. Juni 1929 i Kbh. med Kari Margrete Henjum Lau, f. 5. Okt. 1901 paa Sejrø, D. af Læge Knud Valdemar Mathias L. og Kari Augusta Christophersen.

Uddannelse: Student 1919; studerede først ved Universitetet (Dansk og Historie) og var en Tid Bibliotekselev ved Kbh.s Kommunebiblioteker; opt. paa Akad. Sept. 1926 og Elev her til 1929, 1927 og 28 samtidig i Murerlære; Medhjælper hos Fr. Wagner 192932 og hos Chr. Olrik 1933-35; i Samarbejde med K. K. Søndergaard 1936-42, derefter egen Virksomhed. Rejser: 1924 (Gøttingen, pædagogiske Studier) og 30 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1944.

Arbejder s. m. K. K. Søndergaard: Etagehusbebyggelse, Valkyriegade 14-36 (1937) ;

Rækkehusbebyggelsen Hasselvænget, Hasselvej 8-34, Hvidtjørnevej 18-36 og Thorup-

gaardsallå 15-41, Vanløse (1940, præmieret 1941) ; Parkbebyggelsen Aavænget, Aabakke-

vej 36-68, Brønshøj (1940). Selvstændige Arbejder: Etagehusbebyggelsen Svanegaarden,

Nykøbing S., Hj. af Svanestræde og Bagstræde (1948); Dobbelthuse i Højby i Odsherred (1948). Red.

Ark. M., 1941, 22, 31, 49 (Hasselvænget); Bygge-Forum, 1948, Nr. 6, 177-79 (Aavænget), 181-83 (,Hasselvænget).

Milton Jensen, Carl, 1855-1928, Maler. F: 16. Juni 1855 i Slagelse, d. 17. Jan. 1928 i Højbjerg ved Aarhus, begr. i Aarhus. Forældre. Malermester, Dekorationsmaler Christian Vilhelm Jensen og Vivika Maria Kruse. Gift 1° 24. Juni 1884 i Holbæk med Caroline Albertine Jensen, f. 3. Sept. 1859 i Holbæk, d. 29. Dec. 1887 i Randers, D. af Bagermester Peter Frederik J. og Inger Marie Krentel. 2° 24. Okt. 1889 i Randers med Mette Marie Ankerstjerne, f. 19. Aug. 1867 i Randers, d. 8. April 1947 i Aarhus, D. af Købmand Gustav A. og Anna Johanne Vestergaard.

Uddannelse: Var i Lære hos sin Fader, til han som Dekorationsmaler kom til Kbh. 1873; Malersvend hos Terrakottafabrikant G. Hesse; besøgte Tekn. Sk. og dimitteredes af Maler J. Th. Hansen til Akad., som han besøgte fra Okt. 1874-April 1880. Rejser: 1889 Tyskland og Svejts. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1892. Udstillinger: Charl. 1879-1917 (37 G. m. 64 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883; Chicago 1893; Aarhusudst. 1909; Sep.udst. i Kbh. 1916, 26, i Aarhus 1906, 17, 19, 21 og 23, i Randers 1922; Mindeophængning paa Kunstfors Efteraarsudst. i Aarhus 1928.

Arbejder: Ved et Markskel (1874); Sommerlandskab (1887-88, Randers Mus.); Foraarsbil lede (1890, sst.); Røde Mølle (1890, sst.); Hedelandskab (1891, sst.); Kristus stiller Stormen (1890, Altertavle i Thorsted Kirke, Thisted Amt); Gudenaaen ved Bjerringbro (1891, Randers Mus.); En Solskinsdag i Udspringstiden (Sødrings Pr. 1892); Vinteraften, Marselisborg (udst. 1902); har udført Tegninger til M. Galschiøt: Danmark i Skildringer og Billeder (1884-93) og dekoreret Nørrestrædes Skole i Randers med Vægbilleder (1889). Arbejder, af M. J. findes i øvrigt paa Fredensborg (Bil. lede af en Herregaard) og i Kbst.saml. (Blomster ved en Grøftekant; Mappen til Ad. Kittendorff 1880).

M. J. følger som Landskabsmaler Kyhns Retning; hans stemningsbetonede Billeder er

minutiøst udpenslede. Han har valgt sine Motiver i Østjylland, særlig Aarhusegnen, hvor

han bosatte sig 1893 efter i en Aarrække at have boet i Randers. T.H.C.

Aarhus Amtstid. 2. Dec. 1906; 1. og 12. April 1917; 19. Jan. 1928; Jyllandsposten 15. Maj 1921 og 6. Dec. 1923; Aarhus Venstrebl. 16. Okt. 1928; Nat.tid. 13. Marts 1926.

Mindedal Rasmussen, Ejnar, f. 1892, Arkitekt. F. 19. Juni 1892 i Ollerup. Forældre: Forstander for Ollerup Haandværkerskole, Arkitekt Daniel Rasmussen (s. d.) og Thyra Sørensen. Gift 1. Okt. 1922 i Bandholm med Margrethe Hansen, f. 1. Dec. 1898 i Bandholm, D. af Førstelærer Georg Christian H. og Christine Lund.

Uddannelse: I Snedkerlære fra Maj 1907 til Aug. 1908; Elev paa Vallekilde Haandværkerskole (Ivar Bentsen) og Ollerup Haandværkerskole og hos Billedhugger R. Mogensen, Svendborg; bestaaet Adgangsprøve til Akad. Sept. 1918; Afgang Jan. 1923; Medarbejder hos L. Hygom 1915-16, hos Poul Holsøe 1917-22; selvstændig Virksomhed i Ollerup fra 1923. Stipendier: K. A. Larssen 1921; Dronn. Alexandra 1931. Rejser: 1920 Holland, England; 1922 Tyskland, Østrig, Italien, Svejts; 1930 England, Holland, Tyskland; 1931 Sverige, Norge; 1937 Tyskland, Italien;, 1938 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1921, 29; Charl. Eft. 1922; Paris 1924; Amsterdam 1928. Udmærkelser: Sølvmed. (2. Pris) ved Arkitektkonk. ved IX. Olympiade i Amsterdam 1928 (for Svømmehallen i Ollerup). Hverv: Arkitekt for Statens Jordlovsudvalg og bygningskyndig Raadgiver for Landbrugsministeriet og Indenrigsministeriet 1923-32; Forstander for Ollerup Haandværkerskole fra 1932; Bygningskonsulent for Præstegaarde i Svendborg Amt fra 1943; Medl. af Provstiudvalget for Sunds-Gudme Herreder og Arkitekt for Vallø Stift fra 1945; Medl. af Best. for Tekn. Skoleforening fra 1947.

Arbejder: Ollerup Gymnastikhøjskole (1920; senere Til- og Ombygninger er ikke af E. M. R.) ; Valgmenighedskirken i Hamrum (1924, s. m. Vaderen); Svømmehal i Ollerup Gymnastikhøjskole (1925, præmieret i Amsterdam 1928); Havebrugsskole i Hamrum (1926, s. m. Faderen); Kommuneskole i Haagerup (1926) ; Kommuneskole i Kullerup m. Lærerbolig (1928); Kirken i Lem ved Ringkøbing og Staldbygning til Dalum Landbrugsskole, Hjallese (begge 1929, s. m. Faderen); Ollerup Haandværkerskole (1932); Præstegaardene i Ollerup (1935), Brenderup (1937), Søndersø (1939), Paarup (1940) og paa Drejø (1942). Restaureringer og Ombygninger: Hovedbygningen paa Herregaarden Østergaard (1924) ; Kirken i Skellerup (1924) ; Portbygningen ved Herregaarden Hvedholm (1929) ; Kirken i Nørre Lyndelse (1930); Kirken i Ellinge (1930); Valgmenighedskirken i Sønder Næraa (1931; Alderdomshjemmet i Nørre Aaby (1938). Dekorative Arbejder: Døbefont og Daabsfad til Sønder Næraa Valgmenighedskirke (1945); endvidere Møbler. Projekter: Graasten Landbrugsskole (1. Pr. 1928); Horsens Landbrugsskole (1944, præmieret, endnu ikke opført). Litterære Arbejder: >Landhaandværkets haandværksmæssige og tekniske Udvikling fra Oldtiden til vore Dage* i Det danske Landhaandværk, TI, Byggefagene, 1935, 247-402 ; Lommebog for Bygningshaandværkere siden 1920 (s. m. Faderen).

Mindedal Rasmussens Gymnastikhøjskole og Haandværkerskole i Ollerup samt hans Kirke

i Lem Stationsby hører til det bedste og - for Kirkens Vedkommende - til det mest person-

lige inden for Ny-Klassicismen. Nævnes maa ogsaa hans stemningsfulde Ombygning af Søn-

der Næras Valgmenighedskirke og hans Arbejde med Statshusmandshuse. M. R. har efter-

haanden mere nærmet sig en umiddelbar enkel og saglig Formopfattelse. Ogsaa hans Un-

dervisning og hans Udgivelse af Lommehaandbøger for Bygningshaandværkere har haft Be-

tydning. (A.) K.M.

Arch., 1923, 28-32 (Gymnastikhøjskolen l Ollerup); 1926, 28-29 (Statshusmandshuse), 401-03; Ark. U., 1928, 196 (Kullerup Skole og Kirken i Lem); Ark. M., 1934, 73 (Svømmehallen i Ollerup); Det danske Landhaandværk, Byggefagene, 1, 1935, 383-84 (Ollerup Haandværkerskole), 400 (Erindringer).

Mitreuter, Heinrich Ditlev, 1817-43-, Maler og Litograf. Døbt 13. Nov. 1817 i Kbh. Forældre: Kurvemager Joachim M. og Karoline Petersen.

Uddannelse: Elev af Akad. fra 1831; avancerede til 2. Frihaandssk. Dec. 1832, til Gipssk. Juni 1833; uddannede sig som Miniaturemaler og Litograf. Udstillinger: Charl. 1833-35, 44.

Arbejder: 8 tegnede Portrætter (udst. paa Charl. 1833-35, 44) ; Litografi af Prof. F. W. G. Struve (efter C. A. Jensens Forlæg) og af kgl. Skuespiller N. P. Nielsen; Portræt af daværende Kadet, senere Løjtnant C. P. J. Prøsilius (1843, Søfartsmus. paa Kronborg); repr. i Kbst.saml.

1836 rejste Mitreuter til Rusland som Sanger med en Tyrolertrup; han bosatte sig i St.

Petersborg og virkede her og i Moskva som Portrætmaler; 1843 var han i Kbh., hvor han

udførte nogle Portrætter, og n. A. udstilledes 3 Portrættegn. paa Charl. Red.

Th. u. B. - Udst. af russiske Portrætter. Kat. St. Petersborg, 1905; Staryje Gody, 1909, 104 f.; 1912, Julihft., 20, 23; Apollon (russisk), 1912, Hft. 1, 40.

Mittermayer Johann, - 1754-55 -, Teatermaler fra Wien, skal have arbejdet c. 6 Aar i Kbh. og omtales omkr. 1754-55 som Medarbejder ved Mingottis italienske Operaselskab. I Weilb. 2. Udg. nævnes, at han har malet en Bondehytte og et Fængsel; et Landskab var forh. i Joh. Hansens Saml. Red.

Weilbach, 2. Udg. - Erich H. Muller: Die Mingottischen Opernunternehmungen 1732-1756, 1915, 119, 120; Torben Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 16.

Moberg, Knud Christoffer Kirkman, f. 1887, Maler. F. 30. Jan. 1887 i Kbh. Forældre: Forvalter ved Strandvejens Gasværk Knut Frederik M. og Emma Kirkman. Gift 11. Nov. 1923 i Søllerød med Gerda Lynæs, f. 11. Nov. 1892 paa Fr.berg, D. af Skibsfører Johannes Ole Anholt Sørensen L. og Johanne Marie Nielsen.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. under H. Grønvold 1902-04; Zahrtmanns Sk. 1906-09; senere Elev af Harald Giersing. Stipendier: Gerieke 1914; Ronge 1916. Rejser: 1920 Italien; 1921 Tyskland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912, 15-17, 19-21.

Arbejder: Dobbeltportræt af Kunstnerens Forældre (1918) ; desuden Landskaber især fra

Bornholm. De fleste af M.s Billeder i hans Hjem paa Maglekildevej blev ødelagt under

Bombeangrebet 21. Marts 1945. Red.

Moe, Andreas Carl, f. 1877, Maler. F. 11. Juli 1877 i Tved ved Svendborg. Forældre: Kapellan, senere Sognepræst, sidst i Bjært Otto Fritz M. og Andrea Alma Merceditta Krogh. Gift 1° med Clara Vilhelmine Sjødahl. Ægteskabet opløst. 2° 12. Okt. 1923 i Kbh. med Henny Foersom, f. 12. Nov. 1885 i Hørsholm, D. af Apoteker James Henry F. og Magdalene Jensine Pfaff.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. i Kolding; Elev ved P. S. Krøyers Sk. under Johan Rohde; Akad. i Antwerpen. Stipendier: Charl. Udst. Fond 1927, 30. Rejser: Frankrig og Italien. Udstillinger: Charl. 1922, 24-25, 27-48 (25 G. m. 46 Arb.); Charl. Eft. 1922, 30, 37; Kunstn. Eft. 1923-25; 18. Nov. Udst. 193840, 42 ; De afvistes Udst. 1905 ; Dyrehavens Malere 1941; Jyderne 1942 ; Sep.udst. 1913, 16, 17, 18, 19, 21, 24, 26, 31, 34, 44.

Arbejder: Portræt af Provst P. M. Lund (1904, Halsted Kirke); Strandgade, Christianshavn (Aalborg Mus.); Søen i Oprør, Bornholm (1924, Kolding Mus.); Vinterlandskab, Brøndbyvester (1929, Vejen Mus.); Gade i Sandvig (1930, Bornholms Mus.); Vej paa Bornholm (1937); Klipper, Bornholm (1944); Fra Finneskoven, Bornholm (1946).

Andreas Moe har væsentligt malet naturalistisk betonede Landskaber med en frisk og

skitsemæssig Penselføring og en sikker Sans for Liv og Bevægelse i Billedet. Hans mange-

aarige Ophold paa Bornholm har bragt ham under Indflydelse af Bornholmerskolen, hans

Farve er herved blevet lysere og mere udtryksfuld. I de senere Aar er det Skovinteriørerne,

han har dyrket i Billeder, der viser hans friske og ligefremme Naturopfattelse. H.M.

Ekstrabl. 16. April 1921; Nat.tid. 17. Nov. 1924 (Th. Faaborg); 16. Sept. 1926; Kristeligt Dagbl. 26. Nov. 1924 (8. Clod Svensson); 14. Sept. 1926; 27. Febr. 1934 (S. Clod Svensson); Berl. Tid. 17. Sept. 1926.; 22. Febr. 1934 (K. Flor); 28. April 1944 (Int.); Pol. 17. Sept. 1928; Dag. Nyh. 2. Marts 1934 (B. Knuth).

Moe, Louis Maria Niels Peder Halling, 1857-1945, Maler, Tegner. F. 20. April 1857 paa Hovet ved Arendal, d. 23. Okt. 1945 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Tandlæge Halvor Georg Theodor M. og Hansine Constance Halling. Dansk Indfødsret 1919. Gift 22. Juni 1897 i Kbh. med Inger Møller, f. 31. Okt. 1868 i Kbh., D. af Hof-Pianofabrikant Frederik Albert August M. og Ida Alvine Schmidt.

Uddannelse: Vilde først være Billedhugger og var i Norge Elev af Julius Middelthun; kom 1875 til Kbh., blev paa C. C. Peters' Anbefaling opt. paa Akad. Jan. 1876 og var Elev her til Foraaret 1882 bl. a. under F. Vermehren og J. Roed; Vinteren 1882-83 Elev af Kunstn. Studiesk. under L. Tuxen; lærte at radere af Carl Locher 1900 og Litografiteknik af Alfr. Jacobsen 1905. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1882. Rejser: Slog sig efter Studietiden varigt ned i Danmark; fra 1897 fast Sommerophold paa egen Gaard, Juveland, Vraadal i Telemarken i Norge. Udstillinger: Dec.udst. 1881; Charl. 1885-1909, 1911-34, 36-39, 41-42; Nord. Udst. 1888; Charl. Eft. 1929, 39, 46 (Mindeophængning); Bryssel 1910; Kunstn. Eft. 1929; Sep.udst. 1904 (Kunstindustrimus.), 1934; i Bergen og Kristiania 1886, 87, 88. Udmærkelser: Guldmed.. Bryssel, 1910 (Radering).

Bogarbejder. Illustrationer og Vignetter:

Oldemoders Fortælling om Nordens Guder ved S. Tvermose-Thyregod (1890) ; J. Krohn

Eventyret om Hans og Grethe (1892); Danmarks Historie i Billeder (1892); Richard Volkmann: Prinsessen fortæller (1894); Holger Drachmann : Kitzwalde (1895) ; Saxos Danmarkskrønike, oversat ved Fr. Winkel-Horn (1896-98); Karl Gjellerup: Konvolutten (1897); Joh. Herm. Wessel: Udv. Skrifter (1898); Vilhelm Krag: Marianne (1899); Tusind og een Nat (1900, svensk Udg. 1899-1901) ; Gustav Wied: To Kroner og halvtreds (1901); Ove Rode: Nationalgaven (1902) ; Ludv. Holberg: Peder Paars (1902); Fridtjuv. Berg: Trojanska kriget (1902); Jenny Blicher-Clausen: Kjeld (1903); Carl Ewald: Eventyrskrinet (1906-07); H. C. Andersens Eventyr (1926, Udvalg ved Vilh. Andersen); Ragnarok. En Billeddigtning (1929); Valkyrien. Romantisk Billeddigtning (1931); P. Chr. Asbjørnsen og Jørgen Moe: Norske Folke-Eventyr (1936, svensk Udg.); har illustreret en lang Række Børnebøger, hvoraf c. 30 med egen Tekst (heraf nogle udg. i England og Amerika), bl. a.: Den grønne Spillemand (1922); Skovkongens Gilde (1929); har tegnet talrige Exlibris, Bogomslag, Vignetter og andet Bogudstyr; tegnende Medarbejder ved mange Blade, Julehæfter m. m., bl. a. gennem 25 Aar til det norske Børneblad Magne, Norsk Ukeblad fra 1936, Nya dagligt Allehanda fra 1937. Grafik: Radering (157 Opus-Nr., sort el. Farvetryk), Litografi (23 Opus-Nr. 190516). Maleri: Figurfrise i Arendals Middelskole (1882); Portrætgruppe (udst. 1887); Jætteæt (stor Komposition, udst. 1888); September Eftermiddag ved Vestfjorden, Tønsberg (udst. 1890) ; Andagt, Bondepige fra Norges Vestkyst (udst. 1891) ; Et Drageoffer (udst. 1892); Fra Nordfjord i Norge (udst. 1894). - M. har lejlighedsvis arbejdet for Den kgl. Porcelainsfabrik; repr. i Kbst.saml. (Grafik), Kunstindustrimus. (Bogkunst) og i Rasmus Meyers Saml. i Bergen (Tegninger, Grafik).

Louis Moe begyndte som Maler, men efter at han havde tegnet sine første Illustrationer (1890) og udgivet sin første Børnebog (1892), havde han fundet sin Plads, og det skal her være Indførelsen af Stregklicheen, der kom ham til Hjælp. Han viste sig at værg en uhyre produktiv og modtagelig Aand, der hentede sine Inspirationer fra mange Sider (Gultave Doré, Lorenz Frølich, Ludw. Richter, Hans Tegner, græske Vasemalerier, Th. Kittellen, Erik Werenskiold) alt efter Emnernes Art. Han kunde pastichere dem alle og i samme Aandedræt være sig selv i en bred Streg med populære Egenskaber, som enhver kunde forstas og goutere. Forlagene benyttede hans Arbejdskraft. En Tid satte han sit Præg paa Udstyrelsen af den litterære Produktion med sine Vignetter (Bøger af Karl Gjellerup, Gustav Wied, Ove Rode, Vilh. Krag). Især blev dog Børnebøgerne hans Domæne, og han opnaaede en Popularitet i hele Skandinavien som næppe nogen af sine samtidige. Generalnævneren i det hele var hans tilsyneladende uudtømmelige norske Fantasi og uopslidelige Indbildningskraft, hans Evne til at fortælle, til at gruppere figurlige Optrin og danne romantiske Kompositioner. Han nøjedes ikke med at illustrere litterære Værker, men gjorde sine egne Billeddigtninger, dels i Børnebøger, hvortil han ofte selv skrev Teksten, dels i egne større Værker (+Ragnarok*, +Valkyrien*) og tillige i sine meget yndede Raderinger.

S.S-z.

Pietro Krohn i Kunst, VI, 1904; Min egen Billedbog. 100 Reproduktioner efter Malerier i Olie og Vandfarve, Tegninger og grafiske Blade, 1919; Hver 8. Dag, 11. Febr. 1921 (Erindringer); Fort. over Louis Moes grafiske Arbejder, udg. af Vilhelm Tryde, 1924; Berl. Tid. 19. April 1929 (K. Flor); Nat.tid. s. D. (Int.); Pol. s. D.; Morgenbladet (København) 20. April 1929 (John. Hohlenberg); Saml., 1934, 1-3; B.T. 13. Febr. 1934 (O. V. Borch); Holger Jerrild i Gads danske Mag., 1935, 30-39; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 273-74; Inger Simonsen: Den danske Børnebog i det 19. Aarh., 1942; Leif Østby i Wessel og Norge, red. af W. P. Sommerfeldt, 1942, 175-76; Soc. Dem. 20. April 1944 (Pr. Wilmann); Nat.tid. 24. Okt. 1945 (Sig. Schultz); Henning Gran: Julius Middeltbun, 1946; Bjørn Moe, Rolf Schiitze og Kai Flor: Louis Moe og hans Kunst, 1949; Dansk Bogbaandværk gennem Tiderne, 1949;

Moe, Niels, 1792-1854, Maler. F. 14. Juli 1792 paa Kongsberg, d. 2. Marts 1854 i Odense, begr. sst. Forældre: Købmand, Sølvværksleverandør Halvor M. og Isabella Nielsdatter Grøn. Gift 31. Dec. 1821 i Kbh. med Sophie Christine Coch, f. 1789 i Rendsborg, d. 27. Dec. 1857 i

Arendal, D. af Sognepræst Georg Johann Christian C. og Marie Elisabeth Petersen.

Uddannelse: Kom c. 1814 til Kbh. for at uddannes til Maler hos C. A. Lorentzen, blev Elev af Akad. og avancerede til 2. Frihaandssk. Dec. 1817, til Gipssk. Jan. 1818 og til Modelsk. Jan. 1819 ; lille Sølvmed. 1820. Udstillinger: Charl. 1819-21, 23-25, 28. Stillinger: Oprettede en Tegneskole for Haandværkere i Odense og var fra 1839 til sin Død Tegnelærer ved Odense Katedralskole.

Arbejder: Portræt af Chr. VIII (Teatermus.), af Skuespiller Adam Gjelstrup (sign. N. Moe, 1820, Det kgl. Teater) (Kopi efter C. A. Lorentzen (7)) og af C. E. F. Weyse (1831, Pastel, Fr.borg); udstillede desuden Kopier efter C. A. Lorentzen (Portrætter og Kbh.s Bombardement), F. C. Grøger og Rubens. Red.

Moebius, J. C., -1778-, Bygmester.

I Reventlow Museet pas Pederstrup findes en Tegning til et Arresthus ved Christianssæde sign. J. C. Moebius 1778. Den er sandsynligvis udført af den Murermester Christopher M., der 1786 boede i Skørringe.

Red.

Mogensen, Alfred, f. 1900, Arkitekt. F. 15. Marts 1900 i Aarhus. Forældre: Snedkermester Mogens Nielsen M. og Marie Jensen. Gift 14. Dec. 1928 i Aarhus med Karen Ingeborg Nielsen, f. 14. Okt. 1900 i Aarhus, D. af Sadelmagermester Anders Daniel N. og Mareta Rasmussen.

Uddannelse: Tømrerlærling 1916-20, Svend 1920; Arkitektuddannelse paa Tegnestuer i Aarhus og Kbh.; opt. i Akad. Arkitektfor. 1934; selvstændig Virksomhed i Aarhus. Rejser: 1930 Sverige; 1931 Tyskland; 1932 Norge; 1935 Norge, Sverige; 1938 Sverige; 1946 Finland. Udstillinger: Charl. 1935, 42. Stillinger: Stadsarkitekt i Aarhus fra 1943 ; Vurderingsmand for Jydsk Hypotekforening fra 1938.

Arbejder i Aarhus: Stiftelse-bygninger for Hustømrerne (1934 og 38), for Aarhus Orkesterforening, Langelandsgade 39-43 (1934), for Smede- og Maskinarbejderne, Jyllandsallé 2028 (1934 og 39); Villaer Strandvejen 60 (1939) og 56 (1940) ; Aarhus Kommunes Hovedbibliotek (1. Pr. 1931, s. m. Salling-Mortensen, opf. 1931-34) ;Parkbebyggelsen Strandparken(193538); Skovvangsskolen (1. Pr. 1933, s. m. Salling-Mortensen, opf. 1936); Rækkehuse, Marselis Boulevard (1936) ; +Folkets Hus*, Amaliegade (1938) ; Administrationsbygning for Sygekassen +Aarhus*, Østergade 30 (1. Pr. 1936, opf. 1937-38); Hjem for kronisk syge Børn i Hestehaven (1. Pr. 1938, opf. 1939); Villa, Dalgas Avenue 59 (1. Pr. i For. af byggeinteresseredes Jubilæumskonk., opf. 1940) ; Stokbebyggelse, Silkeborg vej 188-96 (1940); Udvidelse af Tekn. Skole (1941, s. m. N. Chr. Skjøth); Møllevangsskolen (1945, s.m. SallingMortensen); desuden Præstegaard i Trige (1935). Projekter: Haveboliger i Syd Skaane (2. Pr. 1931, s. m. Salling-Mortensen); Skovpavillon, Aarhus (indkøbt 1938); Bygn. for Aarhus Haandværkerforening (1. Pr. 1941) ;

Administrationebygn. for Viby Kommune (1. Pr. 1941). H.E.L.

Ark. U., 1933, 209-12 (Kommunesk. i Aarhus); 1939, 1.481940 200; 1941, 160 (Konk. om Administrationsbygn.); 1943, 192 (Stadsark. i Aarhus); Ark. M., 1937, 151 (Aarhus Kommunes Hovedbibl.); 1942, 21-24 (Udvidelse af Tekn. Sk. i Aarhus); Bygge Forum, 1942, 379-401; 1944, 385 (Udv. af Tekn. Sk.); Aarhus gennem Tiderne, IV, 1941, 283 (Hovedbibl.).

Mogensen, Claus, -1689-, Kontrafejer, virkede i Odense i Slutningen af det 17. Aarh.

Endnu 1689 nævnes hanl i Regnskabet over kgl. Skatte; formodentlig er han kort efter

død eller har forladt Byen. A.F.B.

Mogensen, Rasmus, f. 1884, Bhgr. F. 9. Juni 1884 i Albjerg, Oure Sogn. Forældre: Gaardbestyrer Niels M. og Mette Kirstine Rasmussen. Ugift.

Uddannelse: I Billedhuggerlære; opt. paa Akad. Sept. 1908; Afgang Maj 1911. Udstillinger: Charl. 1912, 22-23.

Arbejder: Andagt (1912); Mindesmærke for Forstander J. F. L. Klingemann, Skaarup Statsseminarium (1920) ; Gipsrelief (1922) ; Buste i Træ (1923).

Omkr. 1920 oprettede Rasmus Mogensen et Stenhuggerværksted i Svendborg. Red.

Mogensen, Thorald Halvor, 1872-1937, Bhgr: F. 9. Maj 1872 i Kbh., d. 18. Marts 1937 i Neuilly sur Seine, begr. sst. Forældre: Hofforgylder Alexander William M. og Emilie Petrine Nielsen. Gift 20. Okt. 1902 i Aarhus med Anna Sophie Langballe, f. 21. April 1874 i Aarhus, d. 20. Febr. 1926 i Kbh., D. af Købmand Otto L. og Maria Henriette Berg.

Uddannelse: Elev af Vilh. Bissen og Kr. Zahrtmann. Rejser: 1894 Italien (s. m. Kr. Zahrtmann, Civita d'Antino, Rom, Siena, Neapel); 1899 Italien (s.m. Zahrtmann); 1902-05 Italien (Taormina, Rom); 1910-11 Norge (Drammen); 1936-37 Paris (som Missionær). Udstillinger: Charl. 1899-1904, 06, 10-11, 14, 19; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhusudst. 1909; Kunstn. Eft. 1911-12; Malmø 1914; Sep.udst. 1917. Stilling: Lærer ved Statens Tegnelærerkursus omkr. 1913-18.

Arbejder. Skulptur: Siciliansk Arbejder (Bronze, 1901) og Siciliansk Arbejder (Bronze, 1904) (begge Aarhus Mus.); Portrætbuster af Kr. Zahrtmann (Bronze, 1909), af Maleren Luplau Janssen (Bronze, 1909) og af Poul S. Christiansen (Gips, udst. 1919); dekorativ Brønd (Granit og Bronze, 1916, Taarbæk Kirkegaard). Malerier: Især Landskaber med Motiver fra Refsnæs, Norge og Italien; har arbejdet med Træsnit og givet Tegning til Møbler.

Thorald Mogensen var i sine Malerier stærkt paavirket af Læreren Kr. Zahrtmann. Omkr. 1919 holdt han dog helt op med at udstille, efter at han var blevet stærkt religiøst grebet. Han virkede i Israelsmissionen her i Landet 1927-36, derpaa et Aar i Paris. Red.

Mogia, Joseph, -1699-, Stukkatør fra Italien, arbejdede 1699 s. m. Martino Agazio og Domenico Legora under Entreprenøren Domenico Pelli ved den nye Fløj paa Gottorp. . B.L.G.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V).

Mohr, Johann(es) Georg Paul, 1808-43, Maler. F. 1808 i Bordesholm, Holsten, d. 7. Sept. 1843 i Miinchen. Fader: Slagter Georg M. Gift 1839 med Augusta Charlotte Christine Gøttsche, f. c. 1813 i Bordesholm, d. 12. Marts 1858 i Kbh.

Uddannelse: Kom i Malerlære i Hamborg og blev Svend; arbejdede som Dekorationsmaler; Elev af Akad. i Kbh. 1833-36. Rejser: rejste 1831 til Dresden s. m. H. Carmiencke og 1833 videre til Kbh.; 1836-39 München Tyrol; fra 1840 atter München. Udstillinger: Charl. 183444 (11 G. m. 28 Arb.); Universitetets Udst. 1843; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Bjerglandskab (1833, Kunstmus.); Vittingfossen ved Kongsberg (udst. 1836, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Fæstningen Kufstein i Iandalen i Tyrol (udst. 1838, tilh. Kunstmus.,dep.Fredensborg(?) );Udsigt til Havet i Nærheden af Kiel (bet. Kopenhagen 1840, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); Parti af Egnen ved Salzburg (tilh. Kunstmus., dep. Amalienborg(?); Landskab i Tyrol (udst. 1844, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Dal i Welsch-Tirol (Kunsthelle, Hamborg); Klipper ved Norges Kyst (forh. Joh. Hansens Saml.); Vinterlandskab ved Bordesholm i Holsten og Egn ved Ischldorf i Bayern (begge 1840, Thorvaldsens Mus.); Et Prospekt fra Classens Have- og et Parti ved Larsens Plads (begge 1840, Det kgl. Bibliotek (Den Windingske Saml.)); Tegn. i Kbst.saml.

Mohr modtog sine første og retningsbestemmende Tilskyndelser fra J. C. Dahl i Dresden. Hans væsentlige Virksomhed tilhører Tyskland. Hans Landskaber, der var ret yndede, er uden nærmere Tilknytning til Danmark, afgørende præget af hans Liv i München. H.O.

Breve til J. L. Lund i Det kgl. Bibl. - Falcks Archiv, III, 1844, 447-48; Adresseavisen 1858, Nr. 62.

Mohr (Moor), Willum, -1616-18-, Snedker.

Efterfulgte Gregers Greus som Hofsnedker og ledede 1616-18 Arbejderne paa Rosenborg, hvorefter Snedkeren Hans Jørgen Dill paatog sig at fuldende det ufærdige Arbejde, Panel og Lofter, vistnok i Slottets øvre Etage.

C.A.J.

Friis: Saml., 1872-78; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg 1914.

Mohrhagen, Carl Vilhelm Bernhard, 181377, Maler. F. 1813 i Itzehoe, d. 29. Aug. 1877 sst.

Uddannelse: Elev af Akad., avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Maj 1830, til Gipssk. Marts 1831, til Modelsk. Jan. 1832; lille Sølvmed. Marts 1832.

Mohrhagen har udstillet i alt 3 Portrætter paa Charl. 1834 og 37. Han har desuden arbejdet i Tyskland, Svejts og Italien og er repr. i

Kunsthalle, Hamborg og Kaiser Friedrichs Mus., Magdeborg. Red.

Mohrhauer (Morhauer), -1766-99-, Arkitekter(?).

27. Jan. 1766 omtales i Akad.s Dagbøger, at en Lærling M., der er Elev i Arkitekturskolen, paa ubestemt Tid skal bortvises fra Akad., men 18. Sept. n. A. tages han atter til Naade. Denne Mohrhauer kan muligvis være Søn af den Murersvend M., der døde 1780 (s. d.).

Senere ml. 1789 og 99 nævnes +Eleven Mohrhauer<, der indsender en lang Række Projekter til Akad., 3. Dec. 1792 fik denne efter en Ansøgning, hvori han meddeler, at han aldrig har virket i Praksis, Akad.s Attest for at have vundet begge Akad.s Sølvmed. med den Tilføjelse, at han siden efter +daglig har viist Prøver paa Indsigt og Duelighed*. 1793 og 95 indstillede han sig til Guldmed.konk., men vandt først lille Guldmed. 1797.

1. Juni 1799 indstillede en Gotlieb M. sig til Guldmed.konk. med +Et Søe Academie*. Denne Gotlieb M. og Elev Mohrhauer (1789) kan være samme Person, men er næppe identiske med den førstnævnte Elev (1766). Red.

Utr. g.

Mohrhauer, Gotlieb, c. 1717-80, Murersvend, d. ved et Ulykkestilfælde 63 Aar gammel;

muligvis Fader til Murermester Johan Gottlieb M. (s. d.) og den Mohrhauer, der besøgte Akad. fra 1766. Red.

Mohrhauer (Morhauer), Johan Gottlieb, d. 1795. Murermester. D. 22. Aug. 1795 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Fader: mulig Murersvend Gotlieb M. (s. d.). Gift 18. April 1768 i Kbh. med Maria Dorothea Krause.

Murersvend c. 1760 (var dog if. Kirkebogen 50 Aar ved sin Død); Murpolerer under J. C. Conradi ved Opførelsen af de kgl. Barakker 1767. Fik Febr. 1768 Afslag paa at indtræde i Murer- og Stenhuggerlavet uden Mesterstykke, men blev efter at have indhentet kgl. Dispensation indskrevet i Marts s. A. Ansøgte 1779 om Tilladelse til at oprette et Magasin for Bygningsmaterialer, ligesom han 1784 klagede til Kommercekollegiet over, at de store Mestre søgte at engagere Svende, førend disse kom paa Herberget; begge Henvendelser forblev uden Resultat. Kom paa Pension i Lavet 1795.

Arbejder: Ledede som Entreprenør Ombygningen af Korselitze paa Falster (1775-77) og

Opførelsen af Dronninggaard, +Næsseslottet* (1783) (begge if. C. Elling efter Tegning af

A. Kirkerup); udførte Grotten i Søndermarken (1787). B.L.G.

Utr. K. - C. Nyrop: Kbh.s Murer- og Stenhuggerlav, 1907; Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, 11, 1920; L. Bobé i Hist. Medd. om Kbh., VII, 1919-20, 818; Astrid Paludan-Muller: J. Fr. Classen. Peter Hersleb Classen (udg. af For. af 3. Dec.1892),1922; C. Elling i T. f. Kunstind.,1937, 213-16; H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942; H. Glarbo i Danske Slotte og Herregaarde, II, 1943, 389.

Moinichen, Claus á, se Møinichen, Claus.

Moisnil, Francisco, -1740-, Marmorerer fra Namur eller Amsterdam, fik 12. Nov. 1740 Pas til Kbh. s. m. 5 andre Marmorerere. Red.

Utr. K.

Moisnil, Maximillan, -1740-, Marmorerer fra Namur, fik 29. Juli 1740 Pas til Kbh. Red.

Utr. K.

Molin, Johan Petter, 1814-73, Bhgr. F. 17. Marts 1814 i Gøteborg, d. 29. Juli 1873 paa. Ekudden ved Vaxholm. Forældre: Bager Anders M. og Johanna Britta Boustedt. Gift 1854 med Emma Amalie Erhardina Broberg.

Uddannelse: Elev af Thorvaldsen og Chr. Christensen; opt. paa Akad. Okt. 1843 i 2. Forb.kl.; avancerede til Gipssk. Dec. 1843, til Modelsk. Marts 1844; lille Sølvmed. Dec. 1844, store Marts 1845.

J. P. Molin udstillede paa Charl. 1845 2 Modelfigurer (Medaillearb.) og 2 Kopier efter

Antikken. Rejste 1845 over Paris til Rom og vendte 1853 tilbage til Sverige. Red.

Henning Gran: Julius Middelthun, 1946.

Moll, Didrik, -1596-1622, Maler, Pousserer. Formentlig af tysk Oprindelse. D. 20. Maj 1622 i Kbh. Gift med Else Hermansdatter, d. efter 1633.

M. omtales første Gang 1596 som Indvaaner i Lybæk, var da i Danmark; fra 1. Maj 1602 Chr. IV.s Hofmaler med 40 Dl. i aarlig Løn og 5 Dl. om Maaneden i Kostpenge; var 1606 tillige med sin Svend med Chr. IV i England.

Udførte alm. Malerarbejde og Staffering paa Slotte og Orlogsskibe, men malede tillige Vaaben, Faner og billedlige Fremstillinger og pousserede Fyrværkerifigurer og Haveskulpturer (i Ler til Rosenborg Have). Fik 19. Okt. 1596 300 Dl. for med Guld, Sølv og Farver paa Papir at afmale Ringrenden, Turnering o. a. Begivenheder ved Chr. IV.s Kroning s. A. efter Kongens Angivelse; +afcontrafeiede* 1600 4 Orlogsskibe i Guld, Sølv og Farver; malede 1603-05 (med Svende) +Historier og Tavler, som kommer at stande paa Pillerne* i Tøjhuset, samt 1609-11 Patroner at væve Tapeter efter, Forlæg for Perlestikkerarbejde og +Tavler* til Fr.borg og Rosenborg; fik 1618 Betaling for Portrætter, han havde gjort i Sverige (deltog saaledes maaske i den Rejse, Karel van Mander (II) foretog i Sverige for at hente Motiver til Tapeterne (jfr. Kroningstapetet, som behandler en Fremstilling, som Moll ogsaa havde malet)). 1633 søgte hans Enke om Betaling for et Arbejde, afhentet efter hans Død. G.B.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; Hist. T., 6. Rk. II, 188990, 467; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1.914; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; samme: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 20; O. Andrup i K. Aa., 1932, 135.

Moll, Haldur Julius Aage, f. 1909, Arkitekt. F. 27. Sept. 1909 i Odense. Forældre: Stentrykker Engel Jermiin M. og Clara Thrane. Gift 15. Okt. 1938 i Odense med Grethe Joensen, f. 11. Okt. 1917 i Odense, D. af Malermester, Overlærer ved Odense tekniske Skole Marlo J. og Kirsten Hansen.

Uddannelse: Tømrersvend 1930; dimitt. fra Odense Tekn. Sk. 1931; opt. paa Akad. 1933; Afgang 1943; Medarbejder hos Kay Fisker og C. F. Møller 1935-42; Konduktør ved Byggeriet for Aarhus Universitet og Landbosparekassen i Aarhus; selvstændig Virksomhed i Aalborg fra 1942. Rejser: 1938 Sverige. Udstillinger: Charl. 1946. Stillinger: Lærer ved Aalborg Tekn. Sk. 1942, Lektor 1944; Overlærer for Bygmesterskolen 1945.

Arbejder: Eenfamiliehuse i Aarhus, Dalgas Avenue 57 (1940) og 55 (1941) samt Magnolia-

vej 15, Kongsvang, Viby. Projekter: Studenterkollegium i Aalborg; Værkstedsbygning til

Haandværkerundervisning ved Aalborg Tekn. Skole. Red.

von Mollengraff (Mølengraf, maaske opr. Molengracht), Jakob Adriansen, -1618-55-, Maler. F. i Amsterdam.

Tog 1618 Borgerskab i Ribe, i hvis Borgerskabsbog han kaldes Jacob van Møllen. S. m. Jakob Bartholomesen (s. d.) vides han især at have virket i Landsbykirker paa Ringkø. bingegnen, 1640 i N. Omme, 1651 i Rindom, 1654 i Borris og Ulfborg Bevarede Prøver paa de 2 Kompagnoners Arbejder, som ikke lader sig skelne, er de talrige Pulpiturbilleder i Ulfborg, He, Stadil og Ringkøbing Kirker med Profeter og Apostle, dels i hel Figur, dels Brystbilleder. - En 1682 til Ribe S. Katrine Kirke skænket Lysearm med hans Navn kan være en Mindegave fra hans Svigersøn. C.A.J.

P. Severinsen i Hardsyssels Aarb., 1913, 167-73; Ribe Bys Hist., 1660-1730, 1929, 338; Pers. T., 10. Rk. 11, 1935, 280.

Mollerup (Møllerup), Christian Jacobsen, c. 1729-87-, Bhgr. F. c. 1729, d. tidligst 1787. Gift 1° c. 1758 med Christine (Kirsten) Jensdatter, f. c. 1725, begr. 22. Okt. 1777 i Kbh. 2° efter 8. Dec. 1780 med Dorothea Maria Lange, f. c. 1735, begr. 28. Juli 1783 i Kbh.

Mollerup kaldtes 1762 ved en Søns Daab for +Mester Billedhugger paa Amalienborg* og

ved sin anden Hustrus Begravelse 1783 for +Mester Billed Hugger ved Holmen*. 1787 næv-

nes han som pensioneret Billedbuggermester, boende i Gothersgade. S.L.

Utr. K.

Mollerup, Marie Sophie Petrea, 1841-71, Maler. F. 23. Okt. 1841 paa Haven, Vendsyssel, d. 23. Maj 1871 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Proprietær, Kammerraad Christian M. og Nielsine Henriette Færch. Gift 10. Aug. 1870 i Kbh. med cand. theol., senere Sognepræst Laurids Prip, f. 13. Dec. 1842 i Fredericia, d. 3. Sept. 1925 i Ballerup, S. af Skibstømrermester Jørgen P. og Anne Lausine Thim.

Elev af V. Kyhn 1863-69. M. M. har efterladt sig en Del Tegninger samt Litografier til en lille Billedbog for Børn, som dog ikke synes udgivet. Nogle Illustrationer til enkelte af

H. C. Andersens Eventyr blev rost af Digteren. Hendes Oliebilleder, hvoriblandt hendes Gaard.interiør fra Egense Præstegaard (1867) og Portræt af en Bondedreng, viser frigjort Penselføring og en nænsom Sammenstilling af de ret tynde, mørke Farver. H.D.S.

Utr. K. - J. Vahl: Stamtavle over Slægten Jelstrup, 1892.

Mollinedo, Charles Francois, -1783-, Maler. Skal være født i Kbh., er formodentlig af

spansk Oprindelse. Han lærte Malerkunsten her og besøgte Akad. i Stockholm, hvor han

1783 udst. en Tegning i Modelskolen, for hvilken han havde faaet Akad.s tredie Medaille.

En Tid tilbragte han i Rusland, men kom senere igen til Danmark. Kort Tid efter rejste

han til Spanien. Red.

Utr. K. - Emil Hultmark: Kungl. Akademiens før de fria konsternas utstållningar, 1794-1887, 1935.

Mols, Agnete Kip, se Glob, Kip.

Mols, Niels Pedersen, 1859-1921, Maler. F. 27. Marts 1859 i Grumstrup ved Skanderborg, d. 25. Okt. 1921 i Kbh., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Husmand Peder Nielsen og Ane Karlsdatter. Navneforandring 29. Okt. 1898. Gift 29. Juni 1898 i Kbh. med Gerda Krarup, f. 26. Juni 1871 paa Eriksholm, D. af Forpagter Alfred K. og Thora Margrethe Mathilde Henckell.

Uddannelse: I Malerlære i Aarhus og gik samtidig paa Tekn. Sk.; dimitt. til Akad. og optaget her Sept. 1880, Elev til April 1884. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1886; Akad. 1885, 87, 89, 90; Raben-Levetzau 1893; Ancker 1907. Rejser: 1889 Holland, Belgien, Frankrig; 1890 Italien; desuden en længere Rejse paa Anckers Legat. Udstillinger: Decemberudst. 1883; Charl. 1884-1922 (17 G. m. 123 Arb.); Kunstn. Eft. 1908, 09; Nord. Udst. 1888 ; Paris 1889 ; Chicago 1893, 95 ; Lybæk 1895 ; Venedig 1895 ; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London 1907; Jødisk Udst. 1908 ; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhusudst. 1909; Rom 1911; Malmø 1914; 18. Nov. Udst. 1921, 42 ; For. f. nat. Kunst 1926; Forum 1929; Hvad Forum udelod 1931; Nordjydsk Kunststævne, Aalborg, 1933; Sep.udst. 1889 (Kunstfor. s. m. L. A. Ring), 93, 1908 (For. f. nat. Kunst). Udmærkelser: Sølvmed., Paris, 1889; Med. i Chicago 1893, i Antwerpen 1894; Akad.s Aarsmed. 1° 1893, 2° 1894 (Eckersbergs Med.);Neuhausens Pr. 1895; Bronzemed., Paris, 1900; Med. i Miinchen 1913. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1894, af Akad.raadet 1909-17, af Censurkomiteen ved Charl. Udst. 1894-96, 1912-14, af Juryen for den baltiske Udst. 1914.

Arbejder: En Kostald (1883); Roeoptagning (1886, dep. i Rigsdagen); Udsigt gennem Stalddør (1887, Aarhus Mus.); Kalve under blomstrende Æbletræer (1888, forb. Joh. Hansens Saml.); En Ko (1889, Hirschsprungs Saml.); Dr. phil. Th. Aug. Regenburg (1890, Fr.borg); Torvet i Verona (1891, forh. Joh. Hansens Saml.); Arkitekt Ulrik Plesner (1892, Skagens Mus.); To Heste (1892, Studie til det 1893 udst. Bill. Medens Redningsbaaden er ude, Hirschsprungs Saml.); Fire Heste (1892, sst.); Fiskerfolk (1892, sat.); Medens Redningsbaaden er ude (Aarsmed. 1893, Randers Mus.); Regnvejr (1894, Eckersbergs Med.); Professor Saabye i sit Atelier (Neuhausens Pr. 1895); Redningsbaaden køres ud, Kandestederne (1895, Ribe Mus.); Gæslinger (1895, tilh. Kunstmus., dep. Chr. VIII.s Palæ); Efteraarstræk, Vildgæs og tamme Gæs (1895, Hirschsprungs Saml.); Regnvejrsdag i Slutningen af Oktober (1896, Gøteborgs Kunstmus.); Aftensol (Aalborg Mus.); Køerne malkes, Vestjylland (1897-99, Kunstmus.); Kystbeboerne drager Vod i Landingen (1898, tilh. Kunstmus., dep. i Lagtingsalen, Thorshavn); Oktober hen imod Aften (1900-01) og To Temperamenter (1903) (begge forh. Maribo Mus.); Septemberdag ved Ringkøbing Fjord (1909, Fyns Stiftsmus.); Ribe set fra Vejen til Sønderjylland (1918, Tønder Mus.); Selvportræt (1919, Charl.); desuden 2 Akvareller i Hirschsprungs Saml. samt Arbejder paa Museerne i Lybæk og Miinchen. Har tegnet Illustrationer til Henrik Pontoppidan: Højsang.Skildringer fra Alfarvej (1896).

I Modsætning til Th. Philipsen gennemførte N. P. Mols ikke det impressionistiske Grund-

syn i sin Kunst. Han søgte ganske vist overraskende Belysninger og dekomponerede i no-

gen Grad Farven; men han var bundet af sin traditionelle akademiske Opfattelse, hvorForm

og Tegning forblev noget afgørende i Forhold til Lyset og Farven. Han begyndte som Por-

træt- og Genremaler, malede dramatiske Billeder fra Vesterhavet i Skagenskunstnernes

Stil. Som Barn havde han været ude at tjene som Vogterdreng, og han vendte da ogsaa snart tilbage til den Motivkreds, han havde været saa fortrolig med, Køerne og deres Liv. I en stigende Grad viste det sig i hans mangfoldige Billeder af det jyske brogede Kvæg, at det koloristiske ikke var hans Styrke. Han arbejdede med stærke Lyseffekter, Solstrejf i mørke landskabelige Stemninger, men de dækkede ikke over den Kendsgerning, at Farven i en stadig stigende Grad tangerede det kulørte. Bedst i koloristisk Henseende er hans tidlige graatonede Arbejder, hvor han kunde give et saa sikkert Udtryk for Vejrliget, især dets ublide Sider. H.M.

Karl Madsen i Nord, tidskrift, 1888, 103-04; samme i Tilak., 1889, 297-99; Ill. Tid., 1907-08, 314-15; Berl. Tid. 26. Marts 1919 og 25. Okt. 1921 (K. Flor); 26. Okt. 1921 (Viggo Johansen); Pol. og Aftenposten 26. Okt. 1921; København 26. Okt. 1921 (Rik. Magnussen); 30. Okt. 1921 (Minder af Mathilde Muus); Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 152; samme i Tilsk., 19341, 286-87; Sig. Schultz i Danske i Paris, 11, 1938.

Moltke, Adam, - 1750-1800 -, Teatermaler(?).

En Borgdekoration (sign.) og et Blad med Dekoration til +Alexander i Indien* og en Borgdekoration paa Bageide+ (alle i Pen og Tuschlavering) er udført af Adam Moltke (Kbst.saml.). Til samme Stykke har J. Fabris lavet en Dekoration. T.H.C.

Moltke, Harald Viggo, Greve, f. 1871, Maler. F. 14. Dec. 1871 i Helsingør. Forældre: Godsejer, Fideikommisbesidder Grev Oskar Peter August M. og Karen Marie Jensen. Gift 30. Marts 1910 i Buerup med Forfatter, Komtesse Else Moltke, f. 2. Marts 1888 paa Conradineslyst, D. af Hofjægermester, Grev Otto Joachim Adam M. til Nørager og Conradineslyst og lngeborg Valentiner.

Uddannelse: Student 1888; dimitt. fra A. Hous Tegnesk. ; opt. paa Akad. Jan. 1889, Afgang Maj 1893. Rejser: 1898, 1902-04 Grønland; 1899-1900 Island; 1900-01 Finland; 1910 og 37 Italien; 1921 Paris. Udstillinger: Charl. 1894-1948 (44 G. m. 67 Arb.); Charl. Eft. 1922, 33; Kunstn. Eft. 1907-08; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Brighton 1912; Forum 1929 ; Koloniudst. i Rom 1931; Sep.udst. 1898 (Mineralogisk Mus.), 1900 (Videnskabernes Selskab, Winkel & Magnussen, senere samme Udst. i Académie Francaise i Paris), 1912 (s. m. Vald. Andersen), 1920, 30, 31, 39, 41, 43 (Skive), 44 (Herning). Stilling: Sign. Kunstn. paa Den kgl. Porcelainsfabrik 190708; ansat hos Bing & Grøndahl 1908-14.

Arbejder: Portræt af Godsejer Chr. Gjedde (1895, 96 (7 ),Aalborg Mus.); Adam og Eva finder Abels Lig (1896); Mylius Erichsen og Knud Rasmussen i Melville Bugten i Nordgrønland, Febr. 1904 (1931, Fr.borg); Portræt af Etatsraad D. G. Gjedde Nyholm (1927, Fr.borg; Replik 1928, Fredspaladset i Haag), af Sophus Michaélis (1927, tilh. Dansk Forfatterfor.), af Svend Leopold (1927, Vejle Mus.), af Forfatterinden Thit Jensen (1943, tilh. Forfatterfor.); Portrættegning af Karl Mantzius (1901, Teatermus.); en Række Billeder med Motiver fra H. C. Andersens Eventyr (1922); Grønlandsbilleder, bl. a. Polareskimoer paa Vandring (1930), 30 Portrætter af Polareskimoer i Nationalmus., desuden Arb. i Meteorologisk Inst. (Nordlysbilleder), Mineralogisk Mus. (Akvareller fra, Grønland) og i Søfartsmus. paa, Kronborg (en Serie Tuschtegninger, flere malede Prospekter fra Grønland samt et Maleri Knud Rasmussen paa Indlandsisen; de fleste af disse dep. i Etnografisk Saml., Nationalmus.). - Rollo-Vase, Underglasur (skænket til Rouen 1911 i Anledning af Tusindaaret for Rollos Ankomst til Normandiet). Bogillustrationer: Knud Rasmussen: Nye Mennesker (1905) ; L. Mylius Erichsen og Harald Moltke: Grønland (1906); Harald Moltke: Livsrejsen (1936); har udgivet en Bog om Maleren Mogens Gad (1934) og skrevet Artikler (delvis med egne Illustrationer) til forskellige Blade og Tidsskrifter bl. a. Politikøn, Ord och bild og The American-Scandinavian Review.

Efter som Sekondløjtnant i 1895 at have taget sin Afsked fra Hæren kunde Harald Moltke udelukkende ofre sig for Kunsten. Allerede tidligt følte han sig draget af Grønland og deltog i en Række Ekspeditioner hertil, hvoraf den store, saakaldte "litterære" sammen med Mylius Erichsen og Knud Rasmussen gav det betydeligste Resultat i Form af en Rigdom af Tegninger og Studier af den grønlandske Befolkning. Naturligvis maatte dette videnskabeligt iagttagende Arbejde i nogen Grad udføres paa Bekostning af den mere umiddelbare kunstneriske Indlevelse, hvad da ogsaa kom til at gælde den Række Nordlysbilleder, han udførte paa Rejser til Island og Finland.

Efter Hjemkomsten fra den store Grønlandsekspedition, hvor han under de haardeste

Prøvelser havde sat Førligheden til, malede han mange Grønlandsbilleder, der ikke alene

giver levende og troværdige Billeder af det daglige Liv paa Grønland, men som ogsaa viser specielle Optrin fra Ekspeditionerne. Foruden Grønlandsbilleder har han udført en Del Portrætter, Figurbilleder og Landskaber i brogede og kraftige Farver. H.M.

Pol. 13. Jan. 1912 (N. Liitzhøft); 24. Okt. 1930; 13. Dec. 1931 (K. Pontoppidan); 17. Jan. 1939 (samme); 14. Dec. 1941 <Hilsen fra Henrik Sørensen); Pol. Mag. 8. Okt. 1944 (Ill. Artikel om Nordlys); Ekstrabl. 22. Okt. 1930; 5. Dec. 1931 (O. Nygaard); Nat.tid. 23. Okt. 1930 (Th. Faaborg); 2. Dec. 1941 (Int.); 14. Dec. 1941 (Else Kai Sass); Berl. Tid. 24. Okt . 1930; 11. Dec. 1931 (begge K. Flor); 11.Dec.1941(Houmark); B.T. 7. Nov. 1930; Dag. Nyh. 14. Dec. 1931 (Th. Faaborg); Harald Moltke: Livsrejsen, 1936.

Moltved, Bodil, se under Krohn, Gunnar.

Momme, Ole Peter, 1854-99, Arkitekt. F. 18. Marts 1854 i Ørum ved Horsens, d. 25. Marts 1899 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Herredsfuldmægtig, Kancelliraad Laurits M. og Elsine Sørensen. Gift 30. Okt. 1885 med Thora Henriette Christine Simoneen, f. 5. Jan. 1859 i Nyborg, d. 18. Jan. 1921 i Kbh., D. af Stabshornist, senere Hospitalsforvalter Wilcken Heinrich Ditleff S. og Ane Kirstine Hansen.

Uddannelse: Murerlærling hos A. Fussing; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. ; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1871, i Arkitektursk. Forb.kl. Okt. 1876, i Arkitektursk. Nov. 1877; Afgang Marts 1881; lille Guldmed. 1887. Stipendier: Akad. 1887 (2000 Kr.). Udstillinger: Charl. 1885, 87, 90, 95; Paris 1900; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Raadhuset i Roskilde (1883-84). Desuden s. m. L. F. Olesen: Hovedbygn. til Sohngaardsholm ved Aalborg (1886); Kirken i Nykøbing Mors (1890-91); Hovedvagten og Arrestbygningen i Aalborg (1890-91) ; Kommuneskolen i Nykøbing M. (1892); Kirken i Løgstør (1892-93) ; Aalborg Amts Syge- og Epidemihus i Nibe (1895; 1923 udvidet af E. Packness) ; Stiftelsen Caroline Smiths Minde i Aalborg (1895); Forsørgelses- og Tvangsarbejdsanstalt i Aalborg (1896); Glasmaleri i Korets Midtvindue i Nyborg Kirke (1896); Aalborg nye Variete og Koncertsal (1898); Frelsers Kirke i Aalborg (1900-02). Projekt: Chr.borg Slot (præmieret 1887).

O. P. Momme har i det store og hele Roskilde Raadhus dog fraregnet - udført alle sine Arbejder sammen med L. F. Olesen. Naar undtages ganske jævne, saglige Bygninger

som Arbejdsanstalterne, arbejdede de i historiske Stilarter samt i Ny-Rokoko og dennes

Fortsættelse: Palæstilen. Nogen Betydning ud over det tidstypiske har deres Produktion

næppe. M. var en ypperlig Tegner, der, som almindeligt paa hans Tid, ogsaa dyrkede Skit-

sen. (A.) K.M.

P. C. Knudsen: Aalborg Bys Hist., lI, 1931, 175-78 (Vor Frelsers Kirke); III, 1933, 192 (Sohngaardsholm); Medd. fra Akad. Architektfor., I, 1898-99, 121-28 (Nekr.).

Momtoft (Montoft, Mundtoft), Peter, -1763-, Porcelænsmaler. Var 1763 ansat ved Fajance-

fabrikken i St. Kongensgade, og adskillige Arbejder fra denne Fabrik (?) er signeret med

et M., formentlig betegnende ovennævnte. En meget smuk Tebordsplade (Kunstindustri-

mus., Oslo) med en elegant og fantasifuld Rokokodekoration fra 1750 er betegnet M. Mom-

toft. Den kan muligvis skyldes Maren Momtoft (f. 1715 i Sennels Sogn, Thisted Amt),

der 1753 ægtede St. Kongensgade Fabrikkens Leder Chr. Gierløf og maaske var en Søster

til ovennævnte P. Momtoft. O.A.

E. Hannover: Keramisk Haandbog, I, 1919, 415, 418; A. Øigaard: Fajancefabrikken i St. Kongensgade, 1938, 71, 102;

O. Andrup i Tilsk., 1937 1, 119.

Monberg, Christen Emanuel Kjær, 18771938, Arkitekt. F. 30. Juli 1877 i Odense, d. 16. Febr. 1938 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Arkitekt Peter Christensen M. og Maren Emilie Kjær. Gift 17. Maj 1902 i Kbh. med Agnes Camilla Bachmann, f. 20. Nov. 1871 i Kbh., d. 13. April 1937 sst., D. af Oversergent i Livgarden Philip August B. og Augusta Vilhelmine Nicoline Holm.

Uddannelse: Murersvend 1895; Afgang fra Odense Tekn. Sk., opt. paa Akad. Nov. 1896; Afgang Jan. 1902; Medhjælper og Konduktør hos Gotfred Tvede og B. S. Ingemann 18961902, hos Alb. Jensen til 1905; derefter selvstændig Virksomhed i Kbh. Rejser: 1901 Tyskland; 1910 England, Frankrig, Tyskland, Italien og Østrig. Udstillinger: Charl. 1909, 15, 23-24, 31, 36, 38; London 1926; Brooklyn 1927 ; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Hverv: Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor. 1920, Næstformand 1921, Formand 1924-30; Medl. af det af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk og Akad. Arkitektfor. nedsatte Voldgiftsudvalg; Medl. af Best. for For. til gamle Bygningers Bevaring; Formand for den danske Komité for Nordisk Byggedag; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1924, af Akademiraadet 1925 og af Akademiets Jury; Formand for Forretningsudv. i Kunstnerselskabet af 1925; Medl. af Komiteen for Udst. i Udlandet. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1923; Honorary Corresponding Member of the Royal Institute of British Architects 1926.

Arbejder: A/S Atlas Maskinhal, Baldersgade (1901) ; Villa, Kristianiagade 21 (1908, s. m. P. C. Monberg, præmieret); Kontor, Fabriksbygninger og Silo for Øresunds chemiske Fabrikker (1911) ; Magasin du Nords Udvidelse i Lille Kongensgade (1913-14); Emil Vett og Hustrus Stiftelse, C. F. Richsvej 18 (præmieret 1914) ; A/S Atlas Prøvestation og Værkstedsbygning, Glentevej (1918); Det forenede Dampskibsselskabs Kontor og Lagerbygn. i Frihavnen (præmieret 1921); Beboelsesejendom med Emigranthotel for D.F.D.S., Strandboulevarden 64 (1921) ; Dansk Dampskibarederifor.s Hus, Amaliegade 33 (1920-23, præmieret; Eckersbergs Med. 1923); 4 Karreer ved Enghavevej-Ny Carlsbergvej (1923, s. m. J. Strøm Tejsen) ; Villaer Kirkevænget 11 (præmieret 1924) og C. F. Richsvej 14 (præmieret 1925); Hornung & Møllers Klaverfabrik, Blegdamsvej (1925-26); Beboelsesejendom, Sølvgade 24 (præmieret 1926) ; Det danske Kulkompagnis Stald- og Garageanlæg, Østbanegade 103 (1926); Beboelsesejendom, Kastrupvej 12-22 (1927); egen Villa, Rosbæksvej 8 (1927); ny Hovedindgang til Magasin du Nord (1928); Beboelsesejendom for Kbh.s Kommune, Hj. af Guldbergsgade-Sjællandsgade (1928); Staldbygning paa Lykkesholm (1928); Boligbebyggelsen mellem Nattergalevej, Maagevej og Rørsangervej (1928-31); Villaer, Ibstrupvej 49 (præmieret 1933) og Vesterled 29 (1932); Magasin du Nords Salgshal (1932, s. m. B. Helweg-Møller); Boligbebyggelsen ved Rentemestervej mellem Smedetoften og Sokkelundavej (1934); Tilbygning til Politikøns Hus, V. Voldgade 33 (1935. s. m. Axel Maar); Kanslergaarden, Borgmester Jensens Allé 2-16 - Jagtvej - Kanslergade (1935, s. m. Henning Ortmann); Boligbyggelse for Kbh.s Kommune, Hj. af Højdevej og Sophie Brahes Allé (1937); har desuden tegnet Indretningen af D.F.D.S.' Skib Aalborghus. Projekter: Monument for krigsforliste Sømænd (1924, præmieret); Typeplan til Etagelejlighed (1. Pr., Politikens Konk. 1929); Parkeringstaarn paa Axeltorv (1933); Arbejdernes Forsamlingshus ved Gl. Kongevej (1. Pr. 1937, s. m. Henning Ortmann).

Em. Monberg var som Arkitekt præget af en usædvanlig solid haandværksmæssig og konstruktiv Kunnen og den sunde Sans for Bygningstradition, som han tog i Arv, idet Faderen var Arkitekt og Bedstefaderen Bygmester. Hans Arbejder har maaske ikke saa stærkt kunstnerisk Særpræg, men den omsorgsfulde Gennemarbejdelse af Programmet og den Kultur, der kendetegner Udformningen, giver alle hans Bygninger et Præg af høj Kvalitet. Bedst er disse positive Egenskaber kommet til Udtryk i hans Arbejder med klassicistisk Stilpræg (Dampskibsrederiforeningen i Amaliegade og Ejendommen, Sølvgade 24), hvor den bundne Form harmonerer med M.s Disciplin og pligttro Redelighed i de mindste Detailler. M. bør i øvrigt fremhæves for sit uselviske Arbejde for Arkitektstandens Anseelse, som i Forbindelse med hans eget grundige Arbejde med Boligbyggeriets Problemer har medvirket til efter den første Verdenskrig at aabne Vejen for en voksende Anvendelse af kvalificerede Arkitekter i det jævne Byggeri. H.E.L.

Arch., 1904-05, 245-48 (Egen Villa, Kristianiagade); 790809, 445 (Villa, Kristianiagade); 1914-15, 249-51 (Stiftelse, C. F. Richsvej), 257-59 (Gartnerbolig paa Kastrupvej, Portnerboligs Rosenvænget); 1922, 113-14, 202-03 (D.F.D.S.); 1923, 37-47 (Amaliegade 33); 1924 195 (Gravmonument), 294-95 (Centralteater); 1925, 172-73 (Villa i Kirkevænget); 1927, 202 (Sølvgade 24); Ark. M., 1936, 4-7 (Rentemestervej), 139, 142, 150, 152, 155 (Karreer ved Enghavevej), 156, 158 (Rentemestervej og Vibevænget); 1938, 86-87 (Amaliegade 33), 88-89 (Sølvgade 24), 90-91 (Magasin du Nord), 92 (Typeplan til Etagelejlighed, 94-Ø5 (Politiken), 96 (Højdevej); Ark. U., 1933, 66 (Parkeringstaarn paa Axeltorv), 165 (Villa); 1935, 122 (Kanslergaarden); 1937, 82 (Sommerhus); Kay Fisker and F. R. Yerbury: Modem Danish Architecture, 1927, Tvl. LVIII, L%I; Vilh. Lorenzen og K. Varming: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, 76 (Villa, Kristianiagade); Danske Slotte og Herregaarde, III, 1943, 663 (Restaurering af Herregaarden Villestrup).

Monberg, P. C., se under Monberg, Emanuel.

Monckenberg, Johan, d . omkr. 1710, Maler. D. mellem 28. Dec. 1709 og 21. Malts 1711. Gift med Catharina.

Udførte 1705-09 forskelligt Malerarbejde for Kongen, bl. a. +Zierater* paa Rosenborg 1705,

et +Perspektiv* 1707 og Staffering af Rigsvaabenet i Stukloftet i Rosenborgs Riddersal

1709. G.B.

Utr. K. - Friis: Saml. 1872-78; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914, 180, 187, 260.

Monies, David, 1812-94, Maler. F. 3. Juni 1812 i Kbh., d. 30. April 1894 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Mos. Vestre). Forældre: Cigarfabrikant Salomon M. og Frederikke Soldin. Gift 14. Nov. 1837 i Kbh. med Bolette Jacobson, f. 14. Okt. 1810 i Kbh., d. 6. Juli 1889 paa Fr.berg, D. af Købmand Isac Noa J. og Sara Heimann.

Uddannelse: Akad. 1824 - Nov. 1833; lille Sølvmed. 1827, store 1832. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1836; Ancker 1867. Rejser: 1835-37 Tyskland (München). Udstillinger: Charl. 1827-93 (50 G. m. 279 Arb.); Universitetets Udst. 1843; Akad., Stockholm, 1850, 66, 68 ; London 1862 ; Nord. Udst. 1872, 83, 88 ; Teaterudst. 1898 ; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908; Miniatureudst. i Ole Haslunds Hus 1910; Akad.s Malerier i Kunstfor. 1929. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1847 ; Medl. 1848; tit. Prof. 1859.

Arbejder: Selvportræt (München 1835); Episode fra Soldaternes Indtog i Kbh. (1850, Fr.borg) ; Et Kaffeselskab ved et Skovløberhus i Dyrehaven (udst. 1856, tilh. Kunstmus., dep. Bymus.); Nytaarsgratulanten. En Køkkenscene (tilh. Kunstmus., erhv. 1856, dep. Chr. VII.s Palæ); En Tjenestepige viser sin Kærestes Portræt til en Grønthandlerske (1860, tilh. Kunstmus., dep. Landbrugsministeriet); Varme Kartofler (1867, Gøteborgs Kunstmus.); Charlottenlund Skov (Aalborg Mus.). Portætter: Lægen, Prof. J. D. Herholdt (1832, tilh. Kunstmus., dep. Rigshospitalet); Skuespillerne Carl Winsløw (1834) og Ferdinand Lindgreen (1839) (begge Det kgl. Teater); C. F. Hansen (1844); Grevinde Danner (Jægerspris); Fru H. M. Thomsen (tilh. Kunstmus., dep. Aarhus Mus.) samt Abraham Alexander Wolff (1833), G. V. A. Siboni (1838), G. F. Hetsch (1843), Fr. VII (1847), Claus Chr. Schiønning (1850), Sofus Aug. Vilh. Stein (1866 el. 68), J. C. Chr. Brosbøll (Carit Etlar) (1867) eg Arkitekten J. D. Herholdt (1880) (alle 8 Fr.borg); Grafik og Tegn. i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml.; foruden i ovennævnte Museer repr. i Teatermus., Øregaard Mus. og Malmø Mus. samt med Portrætter i Akad., Universitetet og Det kgl. Teater.

Efter en yderst fattig Barndom - Faderen var blevet ruineret under Statsbankerotten lykkedes det David Monies at gaa Kunstnervejen, idet han med sin tidligt udviklede Tegnefærdighed i det store og hele kunde ernære sig selv ved at tegne Portrætter. Det blev da ogsaa inden for Portrætkunsten, den bedste Del af hans meget omfattende Produktion kom til at ligge. Dybtgaaende var han dog ikke hverken med Hensyn til Karakteristik eller malerisk Gennemførelse, men det er i mange Tilfælde solidt og sikkert Portrætarbejde. Ikke mindst hans Skuespillerportrætter har kulturhistorisk Værdi, fordi han altid forstod at give et vellignende Udtryk for den portrætteredes ydre Fremtoning. En Række af sine Portrætter udførte han i Litografi og opnaaede paa dette Omraade tiltalende Resultater gennem sin solide Tegnefærdighed. Mindre betydelige er hans af Samtiden saa højt værdsatte Genrebilleder med deres oftest sødladne Fortælling og naive Psykologi. H.M.

Ph. Weilbach i Ill. Tid., 1893-94, 421-22; P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 147-48; Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928; L. Swane i K:Aa., 1948-49, 78-83, 86.

Monnier, se Lemonier.

Monnick (Monnigk), Jørgen, se Munch, Jørgen.

Monrad, Emily Nathalie, f. 1877, Maler. F. 30. Jan. 1877 i Forsheda, Sverige. Forældre: Redaktør i Amerika, Mejerikonsulent Johannes Henrik M. og Anna Maria Louisa Frederiksen. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. af S. Chr. Jensen; opt. Okt. 1895, Afgang Marts 1899. Rejser: 1899 Paris; 1900-06 i U. S. A.; 1906-20 bosat i Danmark; siden 1920 atter i U.S.A. Udstillinger: Charl. 1911-15 (5 G. m. 8 Arb.); Kunstn. Eft. 1913; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; deltaget i Kunstudst. i New Haven, Conn.

Emily Monrad har navnlig malet Portrætter af Børn. Baade i Danmark og Amerika har hun været Lærerinde i Tegning, Maling og Kunsthistorie ved forskellige Skoler. Red.

Monrad, Vitus, 1738-89, Tegner. F. 28. Juli 1738 i Aagerup ved Roskilde, d. 9. Febr. 1789 i Vejle, begr. sst. Forældre: Sognepræst Frederik Eriksen M. og Anna Cathrine Bering. Gift 21. Okt. 1766 i Kbh. med Ellen Muhle Hansen, f. 1751 i Kbh,, d. 23. Okt. 1767 sst., D. af Guvernør paa St. Croix Jens H. og Christina Elisabeth Henningsen.

Uddannelse: Søgte Akad. 1759-60; lille Sølvmed. Nov. 1759, store Febr. 1760; lille Guldmed. April 1760. Stillinger: Tegnemester ved det kgl. Søakademi og Holmen 1760-69 (Prof. 1768).

Arbejder: Præmiemedaille for Rydningsvæsenet i Norge (1760), et Arbejde, der var saa.

slet, at det blev kasseret. G.G.

G. GaLster: Danske og norske Medailler og Jetons, 1938.

Montan, Anders, 1845-1917, Maler, Litograf. F. 13. Febr. 1845 ved Malmø, d. 14. Maj 1917 i Düsseldorf.

Montan besøgte 1864-68 Akad. i Kbh., under V. Marstrand, N. Simonsen og F. Vermehren og videreuddannede sig paa Akad. i Stockholm. 1879 bosatte han sig i Diisseldorf og hører saaledes blandt svenske Malere til de sidste Hold +Düsseldorffarere*. Red.

Moor, Villum, se Mohr, Willum.

Mor, B., -1632-, Maler. Har 1632 signeret de bibelske Billeder (Emausvandringen og

Opstandelsen) paa Prædikestoldøren i Garding Kirke (Nord for Tønning). Signatur ogsaa B. M. (sammenslynget). O.A-

Kunstdenkmäler, Kreis Eiderstedt, 1939.

Morell, Gerhard Heinrich Matthias, c. 1710-71, Maler, Kunsthandler og Kunstkammerforvalter. F. c. 1710 i Kbh., d. 28. Maj 1771 sst., begr. sst. (Petri). Moder: Anna Dorothea. Gift 25. Jan. 1746 i Hamborg med Maria Elisabeth Deroden, f. c. 1707, mulig i Tønder, d. 17. Aug. 1772 i Kbh. Stifmoder (f) : Joanne Marguerite D.

Uddannelse og Rejser: If. Traditionen udlært som Maler, men udviklede efterhaanden sine Evner som Kunstkender og lagde sig efter Kunsthandlerfaget; opholdt sig en Del i Udlandet, især i Hamborg, hvor han 1746 tog Borgerskab som Eddikebrygger; rejste siden til Kbh. og kom i Kongens Tjeneste; var 1759 i Holland, 1763 paa Indkøbsrejse i Udlandet. Embeder og Hverv: Kabinetsinspektør hos Markgreven af Bayreuth 1745; nævnes 17 57 i Danmark som Hof- og Kunstkommissær; Kunstkammerforvalter i Kbh. 1765-71.

Morell, af hvem ingen Malerier kendes, havde fortrinlig Kunstforstand og var Kongens Tillidsmand ved Indkøb. 1762-63 indrettede han det store Galleri paa Chr.borg, den første udsøgte Kunstsamling i Danmark, for hvilket han udarbejdede et haandskrevet Katalog 1767. 1757-64 erhvervede han henved 200 Malerier til Samlingen, hvoriblandt adskillige af det nuværende Kunstmuseums fremragende Arbejder (fx af Pieter de Hooch og Everdingen). Desuden foretog han Indkøb til flere af Tidens Samlere (Otto Thott, J. L. Holstein) og især til den Moltke'ske Samling. - En +Billedhandler*, formentlig Italiener, Michael Morel, fik den 27. Oktober 1741 Rejsepas fra Danmark til Tyskland. J.B.H.

Karl Madsen: Den kgl. Malerisamlings Billeder af ældre Malere, 1904, VI ff.; P. Hertz i K. Aa., 1921-23, 264-78; O. Andrup i Dansk biografisk Leksikon, XVI, 1939; Kat. over ældre Malerier. Statens Museum for Kunst, 1947.

Mores, Jacob, -1579-1649-, tyske Guldsmede i Hamborg.

Jacob Mores den Ældre, der blev Mester i Hamborg 1579, virkede ogsaa som Grafiker. Klicheer med hans Signatur er brugt i talrige Bøger, bl. a. i den danske Bibeloversættelse af 1589, og for Henrik Rantzau har han udført en Medaille. og stukket flere Kobberstik, deribl. Portrætter af Statholderen selv fra 1574 og 1585. Den holstenske Mæcen foreslog 1582 Fr. II at bekoste Stikningen af et Portræt af Hertug Hans den Ældre, d. 1580. Det blev ikke iværksat, men M. udførte for Kongen en pragtfuld Sølvdøbefont med Figurer og talrige Relieffer. Den stod paa Frborg indtil 1660'erne, da den maa være gaaet i Smeltediglen, men Tegningerne til den og flere Drikkekar, deribl. en Velkomst i Form af en Elefant, er bevaret i Hamborg.

Snart efter 1600 overtoges Virksomheden af Sønnen Jacob Mores den Yngre (1580-1649), der blev Mester 1606. Just i dette Aar købte Chr. IV den kostbare Altertavle af Ibenholt og Sølv, der noget senere opstilledes i Frborg Slotskirke. Nogle af dens graverede Sølvplader bærer foruden Hamborgs Bymærke Jacob den Ældres Stempel, men et andet Stempel henviser til Sønnen. Jacob den Yngre og Broderen Hans blev i alt Fald i de følgende Aar indtil Wallenstein-Krigen Storleverandører til det danske Hof af kostbart Sølvbohave, Kamin, Seng, Orgel m. m., der for længst er forsvundet med Undtagelse af et Bord (nu paa Rosenborg) og Prædikestolen i Fr.borg Slotskirke, der dog ikke har Sølvmærker, og hvis Anskaffelse ikke udtrykkelig omtales i de skrevne Kilder.

Jacob den Ældres Tegninger viser ren Renæssancestil, Fr.borgs Kirkeinventar derimod Senrenæssance af sydtysk Karakter, og det er muligt, at de senere Arbejder helt eller delvis er gjort af augsburgske Sølvkunstnere.

C.A.J.

Bernhard Olsen: Jacob Mores, Hamborg 1902 (jfr. T. f. Kunstind. 1906); F. Beckett: Fr.borg,11,1914; Laur. Nielsen: Boghistoriske Studier, 1923, 42, 45; H. C. Bering Liisberg: Chr. IV og Guldsmedene, 1929; Westergaard, 1930-33; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Morgenstern, Christian Ernst Bernhard, 1805-67, Maler. F. 29. Sept. 1805 i Hamborg, d. 26. Febr. 1867 i München. Fader: Miniaturemaler Johann Heinrich M. Ugift.

Uddannelse: Besøgte, efter at have været Elev i Hamborg af Cornelius Suhr og Siegfried Bendixen, Akad. i Kbh. Vinteren 182728, tegnede hos Eckersberg og havde Tilknytning til J. L. Lund og J. P. Møller; rejste efter C. J. v. Rumohrs Raad til München 1829 og gik en kort Tid paa Akad. der. Rejser: Boede indtil 1827 i Hamborg; rejste i Rusland (som Medhjælper for Cornelius Suhr) og var 1827 i Norge og 1827-28 i Kbh. samt i Sverige; 1828-29 Hamborg; fra 1829 i Miinchen. Udstillinger: Charl. 1828-31, 60 (5 G. m. 19Arb.).

Arbejder: Bondehus i Skov ved Fr.dal (1828, Kunsthalle, Hamborg); Hougfossen i Norge (1827, sst.); Svensk Kystlandskab (1828, sst.); Et Fiskerleje i Bergens Stift (udst. 1830); Bjerglandskab med Flod (forh. Joh. Hansens Saml.); Udsigt over en italiensk By (1836, fork, sst.); Udsigt over Miinchen (Akvarel, forh. sst.); 25 Arb. i Kunsthalle i Hamborg; Vandmølle i Bjergegn (Sepia og Vandfarve, 1841, Kbst.saml., Kbh.); har desuden udført Raderinger (bl. a. Bro over Feigum Fos i Norge (1828); Hytte mellem Klipper (1827)) og Litografier (Johs. Ewald (1823); Baron v. Rumohrs Landsted (1827)).

I Danmark malede Morgenstern Studier fra Kbh. og Omegn, især fra Skovene ved Frederiksdal. Med deres Opdyrkning af Lyset og Farven er hans realistisk-intime Naturskildringer, fx Bondehuset ved Frederiksdal, muligvis Forløbere for Købkes og Lundbyes Landskabskunst; men en direkte Forbindelse mellem M. og Kredsen af unge danske Landskabsmalere omkr. Eckersberg kan ikke paavises. En Radering af Thorald Læssøe af Kastelsbroen er betegnet som en Kopi efter Morgenstern. Efter at M. havde forladt Danmark, vedligeholdt han Forbindelsen, bl. a. gennem Brevveksling med J. L. Lund. Baade Wilhelm Bendz og Fr. Petzholdt synes paavirkede af M. under deres Ophold i München. J.B.H.

Brev til J. L. Lund i Det kgl. Bibi. - A. Lichtwark: Hermann Kaufmann und die Kunst in Hamburg von 1800-50, 1893; C7. Pauli: Führer durch die Gallerle neuerer Meister der Kunsthalle zu Hamburg, 1924; samme: Die Hamburger Meister der guten alten Zeit, 1925; Kunsthalle, Hamburg, Kat. 1927; S. Willoch: Maleren Thomas Fearnley, 1932; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

Morhauer, se Mohrhauer.

Morholt (Meerhol(d)t, Murholt), Christian, d.1696, Maler. D. 1696 i Hillerød. Gift 1 ° 1. Juli 1660 i Helsingør med Anne Beyer Jørgensdatter, f. 1635, d. 1668, D. af Toldskriver Jørgen B. og Dorthe Johansdatter Bøgevad. 2° 1676 med Barbara Lauretzdatter.

M. synes at have været Jacob Adolfs (sal.) Efterfølger paa Fr.borg og faar i alle Tilfælde her en Regning betalt 1663; nævnes 1680 som boende i Kbh., men arbejdede i hvert Fald fra 1684 paa Fr.borg, især i Konseilgangen og Audienshuset, dog tilsyneladende mest som Hjælper for Peder Andersen med Grundering af Billeder, Staffering af Lofterne, af Elefanterne paa Galleriet i Kirken, Modtagelsen af Lærred til de store Plafonds og Opspændingen paa Blendrammer. 1686 fik han Betaling for en Del Skilderier til Galleriet, maaske de graalige fint aftonede Stilleben, som findes der, og 1688 for en Del Reparationer af finere Ting og for 2 originale Billeder, opsat i Konseilsalen, nemlig Marstrands Erobring og Søslaget ved Gøteborg, Dele af den Serie, som tidligere er tillagt Claus Møinichen (s. d.).

1683 betalte Kongen +Christian Conterfeier* 10 Rdl. for Jan Hollænders (a: Wilckens van Verelts) Portræt (ant. Fr.borg Kat. 1943, Nr. 3094, som har været tillagt en ellers ukendt .Johan Meerhout). Efter disse Billeder at dømme har M. været en særdeles duelig Maler. Endnu 1693, 94, 95 og 96 fik han Betaling gennem Zahlkassen for Arbejder paa Fr.borg.

O.A.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnskab, 1918, 285; H. C. Bering Liisberg i T. f. Kunstind.,1894, 94; Fr.borg Kat., 1943, Nr. 3094.

Moritz, Johan Henrich, c. 1737-79, Maler. F. c. 1737, begr. 10. Dec. 1779 i Bergen. Gift med Maren Carstensdatter Kirsebom, f. c. 1742, begr. 21. Jan. 1792 i Sogndal, D. af Carsten Carstensen K. og Guri Johnsdatter.

Om Moritz vides kun, at han længe havde levet i Stavanger og 1773 flyttede til Bergen,

hvor han baade gav Undervisning i Tegning og udøvede Malerhaandværk. Han skal have

været dansk og have besøgt Akad. i Kbh (i saa Fald det gamle Krock'ske), men hans Navn er ikke fremdraget i danske Kilder. Intet Arbejde af ham kendes. O.A.

Axel Kielland: Familien Kielland, 1897, 200; Carl W. :Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920, 83.

Moritz, Nicolai Christian, c. 1684-1732, Maler. F. c. 1684 i Slesvig, d. 28. Febr. 1732 i Kbh., begr. sst. (Petri).

Om Moritz vides næsten intet. Af hans Stambog (i Thottske Saml., Det kgl. Bibl.) ses det, at han havde Venner blandt de betydeligste Kunstnere (bl. a. Tegninger heri af J. F. Douwen, Masius, Wilchen Riboldt og Otto de Willarts), og at han har rejst en Del: 1702 var han i Danzig, boede 1702-05 i Kbh., besøgte 1705 Norge, fik 12. Juni s. A. Pas til England, hvor han opholdt sig 1706 og 07, 1711 og 12 samt 1732 (Tegn. i Stambogen af Gibson) ; var 1726 i Slesvig. En Tegning af Tybjerggaard fra 1732 (7. Okt.) i Stambogen er med Urette tillagt ham. Foruden en stor Stamtavle af den Nordborg-Plønske Hertugslægt (sign. 1714, Brahetrolleborg) kendes kun en fortrinlig Miniature (udst. Raadhusudst. 1901 som Portræt af Thomas Bartholin, men senere formodet at forestille Generalprokurør Caspar Bartholin (Privateje)). O.A.

E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 1940-41, 342.

Morsing, Peder Jensen, d. 1658, Bogtrykker, Xylograf. D. 21. Sept. 1658 i Kbh. Muligvis Søn af Klokker ved Frue Kirke Jens Jørgensen M. Gift med Sophie.

1652-55 var M. Leder af Sorø Akademis Bogtrykkeri; derefter til sin Død Universitetsbogtrykker i Kbh. Hans Signatur PM findes paa en xylografisk Frise med Genier og Fantasidyr (brugt fx i Sandferdige Relation om huis som er passeret ved Cantersón i Halland, 1567 (Trykfejl for 1657)); denne er ogsaa brugt af hans Efterfølger Henrik Gøde (fx i P. H. Røsen: Inscriptiones Haffnienses, 1668), der (sst.) tillige anvender to Friser med Signaturen JM, som det dog er tvivlsomt, om man tør tillægge M. Monogrammet PIM findes paa en Titelvignet (fx paa Gunde Rosenkrands: Davids Psalmebog, Sorø 1655); paa flere Bøger anvender han en cirkelformet

Vignet med Omskriften + Pietas ad omnia utilis* og indeni et M, der bærer et Bomærke.

Muligvis har han ogsaa skaaret Anne Lunge fædrene og mødrene Vaaben (usignerede) i

Chr. Madsen Tausens Ligprædiken over hende (1653). R. P.

Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Morten (Martinus), c. 1300, Klokkestøber.

Paa den af M. støbte Klokke i Herlufsholm findes med svagt ophøjede Linier en Fremstilling af S. Peter, der (med venstre Haand) velsigner Klokken, som den knælende Støber præsenterer ham. Den elegante Tegning er sikkert ristet i Støbekappen af en Maler.

C.A.J.

F. Uldall: Danm.s middelalderlige Kirkeklokker, 1906; Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

Morten (Martinus), - 1409-72(7)-, Maler.

I Gimlinge Kirke ved Slagelse er Kalkmalerierne fra 1409 paa usædvanlig iøjnefaldende Plads signeret: +Martinus maler fecit hoc*. I Gerlev ved Slagelse læses Varianten: +Martinus maleræ bene fecit* (har gjort det godt), og en lignende Formular er benyttet i Mogenstrup ved Næstved. Hvælvingsdekorationerne i alle 3 Kirker indeholder et Dommedagsbillede og i de 2 første ogsaa Passionsscener, men paa Væggene i Gimlinge findes desuden Rester af Jesu Barndomshistorie. Samme Haand synes at have malet det ornamenterede Korhvælv i Udby ved Vordingborg og Smaabilleder i Sorø. Karakteristisk for Gruppen er Krydsningen mellem 1300'ernes Højgotik og naiv Realisme.

Om M. kan identificeres med den Morten Maler i Slagelse, i hvis Stue Chr. I og Dron-

ning Dorothea opholdt sig Nytaarsaften 1472, er paa Grund af Aarstallene meget tvivlsomt.Muligvis har Slagelse huset 2 Malere af samme Navn efter hinanden. Men en Sammenhæng

kan ikke helt afvises. Ligesom den signerede Gruppe tyder i Retning af Slagelse, findes der

paa Slagelseegnen en Gruppe Kalkmalerier fra o. 1450 (Nordrup, Kirke-Stillinge, Høve,

Vigersted) med mere svulmende Klædebon, paavirkede af Kongsted-Mesteren (s. d.), men

dog i mange Træk beslægtede med Morten Maler. C.A.J.

F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1928; Repertorium Diplomaticum Regn! Danici Medlævalis, 2. Rk., 1929, Nr. 3003; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt,193335, 1065 ; P. Nørlund i Danm. Malerkunst, 1943.

Morten Stenhugger, se Bussert, Martin.

Mortensen, Anders, -1637- e. 60, Billedskærer i Odense. D. c. 1660. Gift med Karen, som levede 1662.

Mesteren, der en Tid lang urigtigt har været kaldet Anders Sørensen, nævnes 1637 i Odense, hvor han løste Borgerskab 1639 og var bosat til sin Død. If. Regnskaber vides han at have gjort Prædikestolen og den nu splittede Korskranke i Nyborg (1653-55) samt Altertavlen i Nakskov (1657). Desuden kan tilskrives ham Prædikestolen i Odense Vor Frue (1639), Inventaret i Dalum ved Odense, den mægtige, nu nedtagne Altertavle i Odense S. Knud (1649, nu i Fyns Stiftsmus.), Jakob Lerches Epitaf i Nyborg (1656) samt flere mindre Arbejder, deribl. Altertavlen i Tjæreborg Kirke ved Esbjerg.

Trods Bruskbarokken fastholdt A. M. i sine større Arbejder faste arkitektoniske Grundlinier. Hans Figurer er grove, men ikke uden Værdighed. Paa Gravkapeldørene i Dalum lader han Døden med sin Le meje Menneskene. Hans Manér, bl. a. hans ejendommelige vindrueklaseformede Kapitæler, blev efterlignet af Hans Nielsen Bang i Middelfart (s. d.) og andre Fynboer. C.A.J.

Th. u. B. (som Anders Sørensen) - C. A. Jensen: Snedkere og Billedanidere, 1911; Norsk Kunsthistorie, I, 1925, 341 (som Anders Sørensen); C. C. Haugner: Nakskov Købstads Hist., I, 1934; Sven Arnvig i Fynske Aarb., 1944, 157213.

Mortensen, Laurits Carl Nicolaj, 1861-1945, Bhgr. F. 23. Febr. 1861 i Kbh., d. 30. Jan. 1945 i Hellerup, begr. i Gentofte. Forældre

Arbejdsmand Jens M. og Emma Larsine Christine Knudsen. Gift 14. Okt. 1887 i Kbh. med Ida Amalie Hafvermann, f. 26. Jan. 1862 i Kbh., d. 29. Jan. 1943 i Hellerup, D. af Skomagermester Olof Gustav H. og Caroline Persson.

Uddannelse: I Billedskærerlære hos H. C. Berg 1875, udlært 1880; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk., opt. Okt. 1879, Afgang Maj 1886 (Lærer: Th. Stein). Stipendier: Akad. 1898, 99, 1900, 01, 02; Raben-Levetzau 1899, 1900; Ancker 1929; Udstillingsfonden ved Charl. 1936; Bindesbøll 1936 og 38. Rejser: 1892 Tyskland, Italien, Østrig; Vinteren 1894-95 St. Petersborg, udsendt af Den kel. Porcelainsfabrik for at undervise i Underglasurmaling paa den kejserlige Fabrik; 1900 Paris; 1930 Italien (Florens og Rom). Udstillinger: Charl. 1.886-1945 (34 G. m. 57 Arb.); Nord. Udst. 1888; Dec.udst. 1889; Dresden 1897; Paris 1900; Krefeld 1902 (Kaiser Wilhelm Mus.); Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912; New York 1912; Kunstn. Eft. 1913; Malmø 1914; Brooklyn 1927; 18. Nov. Udst. 1921, 24, 32-33, 35, 42; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933. Udmærkelser: Aarsmed. 1 ° 1903, 2 ° 1909 (Eckersbergs Med.); Mention honorable, Paris, 1900; Guldmed., Dresden, 1897. Stilling: Ansat ved Den kel. Porcelainsfabrik som Underglasurmaler 1887-1901; Lærer i Tegning, Modellering og Billedskæring ved Kunstindustrimuseets Haandværkerskole 1901-14. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1897, 99, 1901; Formand for Dansk Bhgr.samf. 1906-33 (derefter Æresmedl.); Medstifter af og Medl. af Best. for Dansk Skulpturfor. 1907-38; Medl. af Akademiraadet 1911-34, af Akademikommissionen 1920, af Udst.komiteen ved Charl. 1917-20; Akad.s Revisor 191117 og i en Aarrække Formand for Kunstnersamfundets Billedhugger-Sektion og Medl. af dets Jury; Formand for Kunstnerfor. af 18. Nov.s Grund- og Understøttelsesfond til 1937.

Arbejder: Portrætbuste (1894, blaamalet. Underglasur-Porcelæn, Kunstmus.); Barnebuste (1898, Porcelæn); En Kapgænger i Start (udst. i Gips 1899, i Bronze 1909, Mention honorable 1900, Eckersbergs Med. 1909, tilh. Kunstmus., udlaant til Magistraten); Før Væddekampen (udst. i Gips 1900, i Marmor 1903, Nationalmus., Stockholm); En drikkende Gaas (1901, italiensk Nøddetræ, Landstinget); Sejrherren (udst. i Gips 1902); En Fodboldspiller (udst. i Gips 1903, Aarsmed. udst. i Bronze 1910, opst. i Kbh.s Idrætspark); En ung Pige (1905, Buste i Træ); En galende Hane (1908, Bronze); En ung Atlet, der betragter en Maalerlarve (udst. i Gips 1912, i Bronze 1915, opsi. i Hellerup Lystbaadehavn) ; Portrætbuste af Forfatteren A. C. Andersen (1913); Barnebuste (1914, Marmor); En Starter (udst. i Gips 1915); Portrætbuste af J. C. Christensen (1922, grønlandsk Marmor, Folketingets Vandrehal); Peter Hiort Lorenzen (1929, Bronzestatue, frit efter Forarbejder af Johannes Mølgaard) ; Portrætbuste af Dr. O. Krag (1930) ; Syngende unge Piger (1935, Statuettegruppe i Bronze). Dekorative Arbejder. Paa Chr.borg: Stuklofter i Taffelsalen, Kongens Haandbibliotek, Alexandersalen og det tilstødende Galleri, Folketingssalen, Højesteret samt Portrætrelieffer i Rigsdagsbibliotekets Læseværelse; desuden: Altervæggen i Godthaabskirken, Nyelandsvej (Kristus paa Korset, Kalkstuk); Stukdekorationer paa. Vægge og Hvælvinger i Vor Frelsers Kirke, Aalborg; Loftsdekorationer i Glyptotekets nyere Afdeling; dekoreret talrige Porcelænsarbejder i Underglasur (bl. a. Fad med Flagermus; diset Maaneskin, Vase med springende Gedekid (Nationalnus. Stockholm), Vase med en Grib (Kbh.s Raadhus)) og modelleret især Dyrefigurer for Den kgl. Porcelainsfabrik, senere desuden udført enkelte Skulpturer (Dyr, mindre Figurer, bl. a. Ung københavnsk Pige (Kunstindustrimus.)) for Bing & Grøndahl. Malerier: Et Bryggers, Strand paa Langeland (begge udst. Dec. 1889). - Har tegnet Friser og Vignetter til Emil Sørensen (Selmar) : Vejledning i praktisk Typografi (1891).

Carl Mortensen ansattes paa et tidligt Tidspunkt i Arnold Krogs Kunstnerstab paa Den kgl. Porcelainsfabrik. Han blev en af dem, der deltog i Udviklingen af det nye Underglasurmaleris Teknik, og hørte til Fabrikkens bærende Kræfter i dens Glansperiode. Hans Hovedindsats er imidlertid en Række legemsstore Statuer af nøgne Atleter, plastisk set udført inden for den rettroende Naturalismes Rammer, men med udpræget Blik for statuarisk Opbygning og med det Maal for Øje at udlede det statuariske Motiv af den gengivne sportslige Situation. Mere end nogen anden dansk Kunstner har M. bevidst dyrket Sportsmandsskikkelsen og søgt en Karakteristik af

det legemlige Særpræg, som den specielle Sportsgren udvikler. I Kunstlivet blev han en

af sit Fags Hovedstøtter gennem et Par Decennier som Leder af den kunstnerisk set

konservative Fløj. S.S-z.

Arthur Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911; Pol. 23. Maj 1912 (A. C. Andersen); København 23. Febr. 1921 (Rik. Magnussen); Ekstrabl. 23. Febr. 1931; Dag. Nyh. 23. Febr. 1936 (Sig. Schultz); Nat.tid. 23. Febr. 1941 (Else Kai Sass); Edv. Eriksen i Akad.s Aarsberetn. 1940-46, 19; Nat.tid. og Soc. Dem. 31. Jan. 1945.

Mortensen, Erik, f. 1902, Maler. F. 14. Nov. 1902 i Ribe. Forældre: Faktor Christian Ludvig M. og Julie Caroline Albertine Jessine Hansen. Gift 8. Maj 1931 i Kbh. med Dina Anna Clotilde Gotthardt, f. i Ribe, D. af Glarmester Charles Marius Arnold G. og Karen Kirstine Margrethe Jensen.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. under H. Thorsen; opt. Febr. 1920; Elev til Poraaret 1922 under Viggo Johansen, Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1921; Hjelmstjerne-Rosencrone 1923, 25; Raben-Levetzau 1924. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1921, 27, 29, 34; Charl. 1921-48 (23 G. m. 33 Arb.); Charl. Eft. 1922, 39; 18. Nov. Udet. 1932, 34-35, 37-39. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1925. Stilling: Tegne- og Skrivelærer samt Bibliotekar ved Det kgl. Vajsenhus' Skole.

Arbejder: Portræt af ung Pige (udst. 1921); To Damer siddende paa en Divan (udst. 1922);

Profeten Elias gæster Enken i Sarepta (1944) ; Savn (1945); har desuden navnlig malet Por-

trætter og Landskaber fra Egnen omkring Tisvilde og Asserbo; har arbejdet en Del med

Grafik og udført Litografier og Raderinger, hvoraf 4 findes paa Fr.borg. Red.

Mortensen, Hans, -1556-58-, Billedskærer og Stenhugger.

Fik 1556 Forskud for et Billede til kgl. Majestæts Skib Venus og Hector og 1558 for en

Achilles til samme Skib; sidste Gang benævnes han Stenhugger. S. A. forhandledes der om

en Vandkunst med Brønd til Kbh.s Slot, som Bygmesteren og H. M. Stenhugger skulde gøre,

som de bedst kunde, hvis Kongens Stenhugger Cornelius (s. d. i Supplementet i Bd. III)

ikke vilde paatage sig Arbejdet. En Gisning om, at H. M. skulde være Søn af Martin

Bussert, er næppe rigtig. C.A.J.

Utr. K. (Rentemesterregnsk.) - Friis: Saml., 1872-78; Kane. Brevb., 1556-60, 1887-88, 186; F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danm., 1897, 67, Anm. 2; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under dgivelse).

Mortensen, Harald Salling, se Salling-Mortensen, Harald.

Mortensen (Martensen), Jens, -1649-78-, Snedker. Gift med Margrete Hansdatter.

Var 1649 Oldermand i Helsingør Snedkerlav og rejste da til Stralsund for at købe nye, zünftige Lavsvedtægter. 1652-53 udførte han s. m. Claus Brameyer (s. d.) Olaikirkens rigt udskaarne Korgitter. Hans senere Arbejder,

Snedkerlavets Lade og en af Ægteparret skænket Altertavle i Hospitalskapellet (Klosterets

Laxmandsal), begge fra 1667, tyder paa, at J. M. har foretrukket Finering og Indlægning

fremfor Billedskæreriet. C.A.J.

Laur. Pedersen: Snedkerlav i Helsingør. 1908, 33; samme: Haandværksskik i helsingørske Lav, 15:., 127; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; Helsingør i Sundtoldstiden, I-III, 1928-31.

Mortensen, Johan, -1638-, Billedhugger i Kolding, fik 1638 Tilladelse til at indkøbe 500 Fod Sten til sit Arbejdes Behov. C.A.J.

Kane. Brevb., 1837-39, 1944.

Mortensen, Jørgen, -1650-, Bhgr. Gift 1° c. 1638 i Königsberg med Marie Smedes af Lybæk. 2° 1650 med Maren Andersdatter fra Vejle.

Blev i Aarhus dødsdømt for Bigami, men brød ud af Fængslet og forsvandt. C.A.J.

Utr. g. (Jydske Tegnelser) - J. R. Hübertz: Aktstykker

vedr. Aarhus, II, 1845, 215.

Mortensen, Martin Søren, 1874-1949, Arkitekt, Keramiker. F. 16. Sept. 1874 i Kbh., d. 27. Jan. 1949 i Kastrup, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Skomagermester Søren Peter M. og Julie Mathilde Blichfeldt. Gift 1. Febr. 1948 med Helga Gjerløv Nielsen, f. 2. April 1897 i Kbh., D. af Forretningsfører Hans Gjerløv N. og Anna Margrethe Hansen.

Uddannelse: I Murerlære i 4 Aar; dimitt. fra Tekn. Sk., opt. paa Akad. Marts 1895; Afgang som Arkitekt Jan. 1905. Rejser: 1907 Tyskland og Italien. Udstillinger: Deltog i Udst. i Kunstindustrimus. 1901 og 03 ; Kunstn. Eft. 1904, 07, 10-14, 20; Berlin 1910-11; Charl. 1914, 17-21, 27 (10 G. m. 16 Arb.); Charl. Eft. 1922; Dyrehavens Malere 1926-27; desuden Udst. af Keramik i en Række Byer i Europa og U.S.A.

Som ung Arkitekt begyndte M. allerede ved Begyndelsen af Aarhundredet at eksperimentere med Keramik, og hans keramiske Arbejder kom frem ved Udstillinger baade her hjemme og mange Steder i Udlandet. Han drejede, modellerede og brændte selv sine Arbejder, og 1907 overtog han Taastrup Lervarefabrik. Foruden enkelte større Arbejder som fx Relief i brændt Ler af Kbh.s Byvaaben udført for Kbh.s Kommune og opsat i Gavlen paa den gamle Flæskehal (1910) har han udført en Genforeningsplatte (1920) samt en lang Række Stentøjskrukker og især Urner.

Red.

E. Hannover i T. f. Ind., 1904, 230; Ekstrabl. 3. Dec. 1908 (G. Nygaard).

Mortensen, Johannes Morten, f. 1890, Bhgr. F. 17. April 1890 i Hellum, Hellum Herred. Forældre: Købmand Jens Peter M. og Martine Andersen. Gift 5. Marts 1930 i Klarup med Elna Marie Andresen, f. 1. Nov. 1896 i Ringkøbing, D. af Orgelbygger, senere Orgelfabrikant i Aalborg Poul A. og Marie Bothilde Lindkvist.

Uddannelse: I Billedskærerlære i Aalborg 1907-11; Tekn. Sk. sst. 1905-10; 1913 Elev paa Skolen for dansk Kunsthaandværk; har en kort Tid tegnet hos Johs. Kragh og modelleret hos Elna Borch; desuden besøgt flere Croquisskoler; ansat i Georg Jensens Sølvsmedje 1916-21. Stipendier: Rundskuedagens Legat 1924. Rejser: 1920 Sverige (med ministeriel Støtte); 1925 Norge. Udstillinger: Charl. 1918-19, 21, 24, 33, 36, 38-40 (9 G. m. 18 Arb.); Charl. Eft. 1922; 18. Nov. Udst. 1921, 24; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933. Stillinger: Lærer ved Teknisk Skole fra 1931; 1941-44 tillige Inspektør ved Skolens Østerbro Afd.

Arbejder: Lille Pige med Guirlande (Bronzerelief til Gravmæle af Cottasten, 1920, Aalborg Kgd.) ; Dreng med Fisk (Egetræ, 1936) ; Barnebuste (Bronze, 1940) ; Siddende Dreng (fransk Kalksten, 1945); har udført en Række Arbejder i Elfenben og Sølv for Georg Jensen, tegnet Sølvtøj for A. Michelsen og Evald Nielsen samt udført Elfenbensarbejder for samme; af hans øvrige dekorative Arbejder kan nævnes Daabsfad og Kande i Sølv og Tin til Samuelskirken, Kbh. og syvarmet Alterstage i gammelt Egetræ til Søborg Kirke ved Gilleleje.

Red.

Mortensen, Richard Strange, f. 1910, Maler. F. 23. Okt. 1910 i Kbh. Forældre: Sergent, senere Toldvagtmester Hans Hjalmar M. og Clara Jenny Sophie Jensen. Gift 1° med Doris Nielsen, D. af Læge i Sakskøbing Peter Gustav N. Ægteskabet opløst. 2° 1945 med Forfatter Sonja Hauberg, f. 5. Marts 1918 paa Fr.berg, d. 2. Aug. 1947 i Kbh., D. af Arkitekt Harald Theodor Christian H. og Anna Giersmg.

Uddannelse: Student 1930; Helge Helmes Malerskole 1930; Tekn. Sk. 1930-31; forb. til Akad. paa Bizzie Høyers Tegnesk. ; opt. Sept. 1931, Elev hos Sigurd Wandel og Aksel Jørgensen til Foraaret 1932. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1933, 41; Wilstrup 1940; Ronge 1941; Dronn. Alexandra 1944 ; Dalsgaard 1944. Rejser: 1932 Berlin; 1937 Paris; 1947-48 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1933, 35-39; Liniens Udst. 1934-37; Corner og Høst 1938-42; Grønningen 1936-37, 44-46; Oslo 1935; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936; Linien 1939; Gøteborg 1939, 41; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946; Nord.Kunstforbund, Oslo, 1946; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Abstrakt Kunst, Vandreudst. i Skandinavien, 1947 ; Galerie Breteau, Paris, 1947 ; Galerie Denise René, Paris, 1947-48; Realités Nouvelles, Paris, 1948; Haag 1948; Linien (II) Udst. 1948; Sep.udst. 1934 (s. m. Eiler Bille), 44, 46 (s. m. Robert Jacobsen), 48 (Tuschtegninger i Tokanten), 49 (i Kunstforeningen s. m. Robert Jacobsen). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1941; Edvard Munchs Ærespris 1946.

Arbejder: Rumkomposition (1933); Objekter mellem Nat og Dag (1935); Fugle og Blade (1937); Nocturne i grønt (1938); Lysende Manifestation I og II (1938); Maleri 1939 (Carlsons Pr. 1941) ; Et Mareridt (1940-41) ; Eventyrbillede med en lille Elefant (1942); De gale forlader deres Bopladser (1943); Vision, Maleri til Arthur Rimbaud (1944); De gale flakker om (1944) ; Offerscene (1946) ; Loftdekorationer til Ungdomsgaarden i Husum (1945-46); Teaterdekorationer til Stravinskij's og den svejtsiske Forf. Ramuz: Historien om en Soldat (1944) og til Stravinskij's Opera. Nattergalen (1946, Det kgl. Teater); Tegninger til Chr. Poulsen: Den fremmede. Digte (1945) ; Maritimt Portræt (1947) ; repr. i Fru Elise Johansens Saml. og i Kbst.saml.

Baade som Teoretiker og Maler maa Richard Mortensen anses for at være en af de mest fremtrædende Forkæmpere for den danske abstrakte Kunst i 30'erne og 40'erne. Stærkt internationalt orienteret og intellektuelt overordentlig modtagelig for nye Impulser, har han Gang paa Gang med sit Eksempel været medvirkende til at skabe Diskussion om Kunstens Stilling. Hans eget Maleri har gennem Tiden afspejlet Paavirkninger fra tysk Efter-Ekspressionisme, delvis fra den svenske Halmstad-Gruppe og fra den helt unge, franske Kunst omkring Galerie Denise René. Han er som Kunstnertype spekulativ og rastløs og har i Kraft heraf bestandig været optaget af at udforske det maleriske Sprogs Muligheder. Hidtil i hidsig Opposition mod alt, der bærer Præg af velkonserveret Tradition, ogsaa den, han selv har været meddelagtig i at skabe, har han gennemløbet en kunstnerisk Udvikling, som ikke mindst i sit ideologiske Grundlag frembyder en Rigdom af Modsætninger. Man kan eksempelvis i en Periode se ham underkaste de stærkt ekspressive, maleriske Virkemidler et indgaaende Studium og med Lidenskab søge Indføling i irrationelle kunstneriske Faktorer, samtidig med at man følger hans Kamp for at skildre de dramatisk-destruktive Kræfter i Tilværelsen. I en senere Fase iagttager man, hvorledes han nu ikke blot fuldstændig tager Afstand fra de Løsninger, hans Kamp med de nævnte Problemer har ført ham til, men endog forkaster selve Problemstillingen og i en tør, logisk Billedstil netop søger Herredømme over det rationelle i Malerkunsten, idet han samler sig om en Skildring af det konstruktive. Hans Udvikling har gennemgaaende haft dette "antitetiske*Forløb. I hans Kunst lever Lyrik og Dramatik, Dæmoni og resigneret Melankoli, tør Saglighed og orientalsk Pragtglæde Side om Side.

R. M.s Formsprog karakteriseres igennem alle sine Faser i høj Grad af hans udtalt rytmiske Følelse. Den har skabt Betingelsen for det ofte stærkt ornamentale Moment i hans Arbejder. I de ekspressive Billeder arbejder han med drastiske bevægelsesmæssige og gennem Farven antydede - rumlige Forskydninger. Hans Forhold til Farven synes i øvrigt i høj Grad bestemt af hans Følelse for det lineære. Saaledes anvendes fx i Arbejder, der ejer Arabeskens fornemme Simpelhed, oftest et klart, ukompliceret Farvesprog. I de Billeder, der derimod allerede i det grundlæggende sort-hvide Udkast er af stærkt sammensat Virkning, udfolder Koloritten sig tit med voldsom Pragt, præget af hidsige Spændinger af spektrale Farver. Modsætningerne understøttes yderligere af Spændingen i det rent stoflige, som R. M. har arbejdet meget med.

P.L.

Liniens Kat. 1937; Aarstiderne, 1941, 18-25 og 91-93 (Artikler af R. Mortensen); Pierre Lübecker i Levende Musik, 1944, 211-15; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Ole Sarvig: Et foredrag om abstrakt kunst, 1945; Nat.tid. 10. Nov. 1942 og 4. Juni 1944 (begge J. Zibrandtsen); 3. April 1949 (Sig. Schultz); Aftenbl. 24. Marts 1944 (P. Liibecker); Pol. 3. April 1944 og 0. April 1,49 (begge W. Schwartz); Ole Sarvig i Kat. til Sep.udst. i Tokanten 1946; Information 8. Febr. 1.946 og 10. Aug. 1948 (begge Int.); Ole Sarvig i Paletten, Nr. 4,1946; Kat. fra Linien II, 1947 og Linien (II) 1948; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948.

Mortensen, Salling, se Salling-Mortensen.

Morthorst, Erik Reuter, f. 1906, Arkitekt. F. 11. Okt. 1906 i Horsens. Forældre: cand. theol., Adjunkt i Horsens, senere Lektor i Roskilde Marcus Reuter M. og Elise Waagepetersen. Gift 2. Sept. 1934 i Kbh. med Gerda Bergmann, f. 20. Aug. 1904 i Kbh., D. af cand. theol., senere Professor Lorenz Andreas B. og Johanne Jacobsen.

Uddannelse: Student 1924; opt. paa Akad. Eft.sem. 1924; Afgang Jan. 1934; lille Guldmel. 1937. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1928; K. A. Larssen 1934; Akad. 1937; Zach. Jacobsen 1938, 39, 47. Rejser: 1934 England, Skotland; 1937 Tjekoslovakiet, Østrig; 1939 U.S.A.; 1946 og 47 Holland. Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1933. Stilling: Ansat i Stadsarkitektens Direktorat fra 1933; i Kbh.s Kommunes Byplanafdeling fra 1947.

Arbejder. Projekter: Klubhus for Arkitektfor. paa Kgs. Nytorv (Neuhausens Ekstrapr.

933); Zoologisk Museum (Akad. lille Guldmed. 1937); Forslag til Eenfamiliehuse med

Statslaan (1941). Red.

Ark. U., 1933 79 (Klubhus); 1941, 27 (Statslaanshuse); 1943 37-39 (om den amerikanske Folkeskole); 1944, 25 (Familietypernes Fordeling i Bysamfundet); 1946, 215 (Det amerikanske Boligbyggeri i Krigsaarene); Ark. M., 1945, 69-84 (Socialt Boligbyggeri i Amerika).

Morthorst, Heinrich, 1770-1831, Maler. F. 12. Juli 1770 i Bramsted, d. 17. Juli 1831 i Elmshorn.

Skal have besøgt Akad. samtidig med Bertel Thorvaldsen, der skænkede ham et Par Smaabilleder til Erindring. Han har i 1829 malet en Altertavle til Kirken i Elmshorn.

Red.

Kunstdenkmäler, Kreis Finneberg, 1939.

Mosbjerg (ved Daaben Mosberg), Mads Peter, 1887-1935, Maler. F. 9. Marts 1887 i Skagen, d. 7. Marts 1935 sst., begr. sst. Forældre: Tømrermester Jens Jensen Mosberg og Ane Christine Welle. Ugift.

Uddannelse: Malersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1907, Elev til Foraaret 1911. Rejser: I Argentina et Aars Tid som Landmaaler. Udstillinger: Charl. 1915. Stillinger: Museumsassistent ved Den gamle By i Aarhus til 1932; derefter Inspektør ved Brøndums Hotel, Skagen.

Arbejder: Gammel Skagenskone (1907), Elsie. Studie (1909) og Det nordvestre Hjørne af Atelieret i Krøyers Hus (1911) (alle 3 Skagens Mus.); Gammel Kone. Portræt (udst. 1915); Smed Jensens Faarehus paa Heden Nord for Kappelborg, Kunstnerens Moder (1919), Samme, sengeliggende (c. 1922) og Stillestaaende Vand mellem Klitterne (alle 4 Skagens Mus.); Blinde Niels (Tegning); har arbejdet med Træsnit (Den hellige Familie i Kbst.saml.); deltog i Restaureringen af Herregaarden Lundbæk ved Nibe.

M. P. Mosbjergs Arbejder kunde minde om Ejnar Nielsens Kunst. Han søgte fortrinsvis

sine Modeller blandt gamle og Krøblinge. Hans Figurbilleder virker med deres enkle Op-

bygning og Inderligheden i Opfattelsen stærkt overbevisende som Udtryk for et personligt

Sind. Svigtende Tillid til egne Evner fik ham tidligt til at afbryde en Kunstnerbane, som

under lykkeligere Forhold og baaret frem af en mere robust Karakter maaske vilde have

givet betydelige Resultater. W. S.

Pol. 8. Marts 1935 (W. Schwartz); Dag. Nyh. s. D. (E. Knuth); W. Schwartz: Malere ved Staffeliet, 1941, 82-83.

Mosborg, Harald Lund, 1899-1940, Maler.

F. 7. Maj 1899 i Suldrup, d. 20. Juli 1940 ved et Skibs Torpedering N. for Orkneyøerne. Forældre: Mejeribestyrer Niels Peter Mikkelsen M. og Mette Kirstine Thøgersen. Gift med Gurli Morgenstjerne, d. før 1940.

Uddannelse og Rejser: Oprindelig Mejerist; rejste 1927 til Kalifornien, U.S.A., hvor han først opholdt sig i Hollywood og her uddannedes som Tegner og Maler paa den svenske Maler Carl v. Schneidders Malersk.; senere bosat i Brooklyn; desuden en Rejse til Hawaii. Stilling: Docent ved Kunstakademiet i Brooklyn,fra 1937 Prof. sst.

Arbejder: Freskoarbejder for den amerikanske Stat i Skoler, Banker, m. v.; Portræt af Filmskuespillerinden Mary Astor. Red.

Nat.tid. 4. Aug. 1940.

Moser, Johannes Daniel, -1772-73-, Arkitekt fra Saksen.

Begge Akad.s Sølvmed. 1772 ;lille Guldmed. 1773. Red.

Utr. g.

Most, Carl Peter Herman, 1826-1900, Billedskærer, Maler, Fotograf. F. 28. Nov. 1826 i Kbh., d. 17. Sept. 1900 sst., begr. sst. (Ars.). Forældre: Snedkersvend Johan Mathias M. og Andrea Augusta Domath (Demach f ). Gift med Thora Angelica Stahl, f. 1. Okt. 1833 i Kbh., d. 7. Marts 1913 sst., D. af Fabrikant Hermann Thimotheus S. og Hedevig Philippine Rosel.

Kom 1842 i Ornamentbilledhugger- og Snedkerlære hos Snedkermester P. C. Nielsen. Besøgte Akad. med Afbrydelser mellem 1838 og 47. Nedsatte sig 1858 som Fotograf.

Et Maleri af C. D. Reventlow (1775-1851) er sign. P. Most. D.He.

Jul. Clausen: Kunstnerfor. af 18. Nov., 1902, 64.

Mottlau, Kai Robert, f. 1902, Maler. F. 24. Maj 1902 i Kbh. Forældre: Ingeniør Carl M. og Carla Juliane Jensen. Gift 17. Sept. 1936 paa Fr.berg med Tove Ingrid Eistrup, f. 27. Febr. 1909 paa Fr.berg, D. af Afdelingschef, senere Grosserer Johannes Christian E. og Dagmar Elisabeth Sevaldsen.

Uddannelse: Forb. paa Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Dec. 1924; Elev til Foraaret 1926 under Aksel Jørgensen; Medhjælper hos Niels Hansen 1926 og 29. Stipendier: Dalsgaard 1933; Bielke 1936; Hjelmstjerne-Rosencrone 1940; Akad. 1942. Rejser: 1927-28 Frankrig (Cagnes sur Mer); 1928 Italien; 1929 Belgien, Holland, Frankrig; 1936 Berlin; 1938 Italien; 1939 Holland, Belgien, Frankrig; 1939 Oslo; 1941 Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1924-29; Rom 1928; Charl. 1931; Den nye Udst. 1932; Fyens Forum 1940; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Koloristerne 1943 (Jan. og Dec.), 45-48; Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst. 1930, 31, 33 (s. m. Helge Nielsen), 37 (s. m. Karl Larsen og Johan Behrens), 40, 42, 44 (s. m. Børge Bokkenheuser), 45. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1946.

Arbejder: Mit Værelse (1924); En gammel Kone (1925); Skovbillede (1931); Interiør med Figur (1939); Ved Fortunen. Vinter (1940, tilh. N. C. F.); Margrethe Schanne (1943) ; Drivhus (1945, Carlsons Pr.); Vinterlandskab. Lyngby (1946, Nationalmus., Stockholm); Fra Ullerup Skov (1947) ; Landskaber i Olie og Akvarel fra Sydfrankrig, Italien og Danmark (især fra Kikhavn og Lynæs). Udsmykningsarbejder: D. S. B. Kino (1935) ; D.F.D.S. Aalborghus (1936); Vægmalerier til Restaurant +Fortunen* i Dyrehaven (1937); Korsørfærgen Storebælt (1938); Konferenceværelse hos Firma Plesner Davidsen (1941) ; Frokoststuen i Handelsbanken, Aarhus (1944) ; Teaterdekorationer til Apolloteatrets Revy (1926) og Forsøgsscenens Nordahl Grieg Forestilling Barrabas (1930).

Kai Mottlau viser allerede i sine tidlige Arbejder en koloristisk Opfattelse af en ejendommelig Blødhed og Helhed. Karakteristiske for ham er adskillige Havemotiver, Drivhusinteriører, Vinduesudsyn og Portrætter, fra de senere Aar desuden en Række Skovmotiver og aabne Landskaber, hvor man over grønne og gullige Marker ser mod en blaanende, rolig Havflade. Det er Sommerstemninger fra Nordsjælland, fra Egnen omkring Kikhavn ved Kattegatkysten. M. oplever Formen indhyllet af Atmosfære, med let slørede Konturer. Gennem fyldige Farveklange, hvori Lysets Toner synes opsuget, fremhæver han det lyriske i

Motivet. J.z.

Berl. Tid. 14. Maj 1930; 9. April 1931, 23. Febr. 1933 og 8. Marts 1942 (alle K. Flor); 30. Jan. 1945 (L. Rostrup Bøyesen); Soc. Dem. 9. April 1931 (Pr. Wilmann); B.T. 17. Maj 1930 (O. V. Borch); 10. April 1931 (Int.); Ekatrabl.10. April 1931 (G. Nygaard); 29. Jana 1945 (Int.); Svend Rindholt i Saml., Juni 1940.

von Motz, Johann Hermann, 1743-1829, Arkitekt. Døbt 13. Marts 1743 i Kassel, d. 7. Maj 1829. Fader: Landsekretær Johann Dieterich. Gift 4. Dec. 1778 med Ursula Elisabeth Flesburg, f. 9. Nov. 1761 i Cosel, d. 10. Juni 1840, D. af Amtsforvalter, Justitsraad Jens F. og Johanne Fridericia Linden.

Oprindelig Officer og Hofintendant hos Prinsesse Louise af Danmark gift med Landgrev Carl af Hessen. Var efter N. S. Bauers Død 1777 - paa Grund af Protektion fra bl. a. Arveprinsen og General von Huth - Favorit blandt Ansøgerne til Landbygmesterembedet og modtog kgl. Udnævnelse 1. Juli 1779.

Arbejder: Louisenlund ved Slien efter 1772 og senere dens Ombygning; gav Tegninger til Økonomibygninger ved Glyksborg Slot 1786 og tilbød at opføre Kavalerhus sst. B.L.G.

Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; P. Hirschfeld: Schlesw. holet. Herrenhåuser, 1935.

Moulin, -1765-66-, Bhgr. F. i Frankrig. If. M. Krohn sandsynligvis identisk med den J. F. Moulin. der boede i Caen 1747-56. Kom til Danmark som Salys Medhjælper ved Fr. V.s

Rytterstatue paa Amalienborg Slotsplads. 1765-66 udførte han s. m. Louis Canchy (s. d.)

det udvendige Billedhuggerarbejde paa Tepavillonerne i Fredensborg Slotshave, som af

N. Jardin var blevet omdannet til +Grottehusere, samt de dekorative Arbejder til Frede-

rikskirken. S.L.

Utr. K. M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-26, 480; Fr, Weilbach: Fredensborg, 1928, 70, 128.

Mourier-Petersen, Christian Vilhelm, 1858-1945, Maler. F. 26. Nov. 1858 paa Holbækgaard, d. 19. Maj 1945 i Kbh., begr. i Hellerup. Forældre: Godsejer Adolph Tobia Herbst M.-P. og Erica Augusta Jørgensen. Gift 20. Juli 1894 i Aalborg med Astrid Scholten, f. 27. Dec. 1867 i Odense, D. af Korpslæge, senere Overlæge Emil S. og Frederikke Elisabeth Arendrup.

Uddannelse: Student 1878; studerede en Tid Medicin; dimitt. fra C. F. Andersen til Akad., opt. April 1880, Elev til Foraaret 1883; derefter Elev af Kunstn. Studiesk. under L. Tuxen til 1886. Stipendier: P. A. Schou 1938. Rejser: Ophold i Frankrig, Holland og Belgien c. 1887-90 (i Arles 1888); 1925-26 Estland; 1926 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1889-90 (2 G. m. 2 Arb.); Den frie Udst. (Medstifter) 1891-94, 96, 99, 1901-06, 08, 10-11 (Eft.), 12, 14-16, 18-21, 23-24, 26-27, 29, 31; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896 ; Aarhusudst. 1909. Stilling: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik som signerende Kunstner (Underglasur) fra 1. Juli 1894 til 1. Marts 1895.

Arbejder: Foraarsdag. Provence (1889); En Mælkekælder i en gammel Bygning (1892) ; Jydsk Landsby (1892) og Hede og Skov (1902) (begge Kunstmus.); Altertavle i Vissing Kirke (1896, Kopi af C. Blochs Maleri Paaskemorgen); Tegn. i Kbst.saml.

Chr. Mourier-Petersen rejste i Slutningen af 1880'erne til Udlandet. I Arles traf han van Gogh, med hvem han sluttede Venskab. De mødtes regelmæssigt paa van Goghs Stamcafé, og efter at M.-P. i Begyndelsen af Maj 1888 var rejst til Paris, hvor han efter van Goghs Anbefaling lejede et Atelier hos dennes Broder Theo, vekslede de flere Breve. Van Gogh omtaler ham sympatisk i flere Breve til andre (sidst 22. Febr. 1889). Imidlertid har van Gogh dog ikke øvet Indflydelse paa M.-P.s Kunst.

M.-P. har malet Landskaber navnlig med jyske Motiver, men ogsaa enkelte fra Frankrig og i de senere Aar fra Estland og Nordsjælland. Desuden har han malet Portrætter og Interiører fx fra et gammelt Herregaardsmejeris Mælkestue. Han var en stilfærdig, kultiveret Maler, og hans bedste Billeder fx Jysk Landsby (1892, Kunstmus.) har fine koloristiske Egenskaber. I.H.N.

Berl. Tid. 28. Nov. 1928; Vincent van Goghs Breve i Udvalg ved Kai Flor, 1938, 59-80, 108, 109, 111-12; Benni Golf: van Gogh, 1938, 2, 35; samme i Pol. 8. Jan. 1938 (gronik om van Gogh og Danmark); Nat.tid. 24. Maj 1945 (J. Zibrandtsen).

Mouritzen, Nicolai Christian, -1728-, Skildrer, boede 1728 i Pilestræde, efter Branden i

Østergade, med 2 Børn. Red.

Fort. over Kbh.s Huse og-,Indvaanere 1728, 1898, 112.

Movors, J. C., se Mavors, Johan Corfitz.

M. P., se P. M. (sammenbundet).

Muff, Orla, f. 1903, Maler. F. 22. April 1903 i Kbh. Forældre: Litografisk Tegner Christian Jacobsen og Petrea Christensen. Antog 1917 Slægtsnavnet M. Gift med Alma Andrea Andreasen, f. 17. April 1898.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1917-21; Elev af Teatermaler Carl Lund 1917-21. Rejser: Norge, Sverige, Tyskland Holland, Belgien, Frankrig. Udstillinger: Sep.udst. i Kbh. 1940 (Bo); Kunstn. Eft. 1944; har desuden udst. i Stockholm (Form och Fårg).

Orla Muff har i Udlandet virket som Teatermaler først ved Mayol Teatret i Kristiania (1921-22) og derpaa bl. a. ved Ernst Rolfs Revuer i Stockholm (1923-28) samt for Max Reinhardt i Berlin (Skitser til Goethes Faust 1930). Ogsaa her hjemme har han udført Dekorationer til enkelte Teaterforestillinger saaledes til + Värmländingene* paa Folketeatret 1934. Fra c. 1934 har han hovedsagelig dyrket Staffelimaleriet, bl. a. en hel Række Portrætter, af hvilke de fleste er i Sverige, samt meget store Figurkompositioner. Red.

Ekstrabl. 13. April 1940; 17. Juli 1940 (Int. ane. Plakater).

Muhl (Muhle), Johan Heinrich se Meel, Johan Heinrich.

Muhle, Anton (Anthoine) Gynther, -1703-48-, Maler, nævnes som boende i Lille Grønnegade i Kbh. 1724 og 1748. Malede 1703 Kulisser o. a. til Operahuset s. m. Lorentz Cardes; udførte 1705 eller 06 et Portræt af Provst Andreas Bruun i Bergen (stukket af A. Reinhardt); malede 1711 paa Væggen +å trompe d'oeil* det +miraculøse* Alter i Frederiksberg Slotskirke efter Chr. Marselis' Tegning (bevaret); arbejdede 1712 i Fasanhaven ved Jægersborg Slot, 1712 og 16 ff paa Kbh.s Slot (bl. a. i Teatret), 1734 ved Fr.berg Kirke, 1735 paa Vordingborg Slot og s. A. paa Eremitagen (s. m. Stukkatør P. Steltzer). Til Koret i Garnisons Kirke har han skænket 4 Malerier, Da hellige 3 Konger, Korsfæstelsen (1717), Gravlæggelsen og Opstandelsen (1722), som endnu findes i Kirken. S.L.

Utr. g.-Spengler, 1818; Fr. Weilbach: Garnisons Kirke, 1929, 47; Chr. Rasmussen: Frederiksberg Kirke, 1933, 108.

Muhle, Carl Adolph, 1786-1855, Bogholder og Stempelskærer. Døbt 5. April 1786 i Søby, Odense Amt, d. 29. Marts 1855 i Valby ved Kbh., begr. i Kirke Værløse. Forældre: Forpagter af Skovgaard Mogens M. og Mette Margrethe Ewaldsen. Gift 19. Aug. 1811 i Kbh. med Jacobine Luno, f. 14. Jan. 1789 i Randers, d. 20. Nov. 1842 i Kollekolle, D. af Konsumtionsforvalter i Randers Jens L. og Elisabeth Charlotte Boeck.

Uddannelse: Student 1803; cand. jur. 1812; søgte Akad.s Frihaandstegnesk. 1816-17. Udstillinger: Charl. 1824-54 (5 G. m. 11 Arb.). Stillinger: Nov. 1806 Volontør i 2. norden. fjeldske Contoir under Rentekamret; 1. Marts 1809 ansat ved den islandske Handels Realisations-Contoir; 1810 Assistent sst.; 1820 konstitueret Bogholder sst., 7. Sept. 1821 Sekretær og Bogholder sst., Afsked 5. Jan. 1836.

Arbejder: Med. til Fr. VI.s Fødselsdag 1824, Børsens 200 Aars Fest 1824, Islandsk Belønningsmad. (1828), Prins Ferdinands og Prinsesse Carolines Bryllup 1829 (Forsiden); desuden Signeter og Vokspousseringer.

Stempelskæring og Gravering var kun Fritidssysler for Muhle, hvis Talent næppe kom

til Udfoldelse. G.G.

Carl Adolf Muhle: Carl Mogensens færøeske Krønike, 1844; Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893.

Muhle, Johan Christian, -1710-36-, Maler. F. i Kbh. Gift 14. Nov. 1731 i Kbh. med Anne Marie Koschell.

Fik Borgerskab i Kbh. som Skildrer og Maler 1736. Utvivlsomt identisk med den Maler, Johan Muhle, der 1710 og 11 fik Betaling for Arbejde ved det ny Teater paa. Kbh.s Slot (jfr. Anton Muhle). Red.

Utr. g.

Muhle, Thorvald, se Mule, Thorvald.

Muiltjes (Muyltgue), Adriaen Hansz, c. 1600-47 el. 48, Maler. F. c. 1600 formentlig i Amsterdam, d. mellem 7. Sept. 1647 og 21. April 1648. Gift 1° med Janneken van Diggelen, d. Maj 1637 i Helsingør, D. af Købmand i Helsingør Roland van D. 2° 26. Jan. 1640 i Haarlem med Margarita, d. o. 1644-46, D. af Jakob Kistemager i Eckernførde. 3° 6. Maj 1647 i Haarlem med Cornelia Spyckers, d. efter 6. Aug. 1668.

M. opholdt sig c. 1630 i Amsterdam, var senest 1634 i Helsingør, rejste 1639 derfra til Haarlem, hvor han synes at have boet til sin Død; fra 1642 omtales han som Medlem af Haarlems St. Lukasgilde. Fik 1637 kgl. Bevilling til at trykke Kobberstik af Kronborg og Helsingør.

Arbejder: Lille Helfigursportræt af Chr. IV (sign. A. M. 1638, Rosenborg) og Landskab ved Nykøbing F. med den udvalgte Prins paa Andejagt (sign. A. M. 1639, Kunstmus.) maa sikkert tillægges Muiltjes; derefter kan endvidere et Brystbillede af Chr. IV og Stilleben paa Kalendertavle fra 1638 (Rosenborg) tilskrives ham. I samtidige hollandske Kilder omtales især Landskabsbilleder af M. Ved en Auktion i Køln 1902 solgtes en af M. fuldt signeret Landskabstegning dateret 1630, der angives at være i Ch. de Hoochs Manér.

Det vides, at M. under sit Ophold i Danmark har staaet i et vist Samarbejde med Morten van Steenwinckel, for hvem han bl.a. lod udføre Kobberstik i Holland efter den udvalgte Prins Christians Ønske. Mellem de førnævnte A M signerede Billeder og andre, der formentlig maa tilskrives Morten van Steenwinckel, er der saa stor Lighed i Komposition og Anvendelse af de samme Staffagefigurer, at der kan være Tale om, at M. har kopieret van Steenwinckels Figurer; derimod er han (som Andejagtsbilledet viser) saa betydelig som Landskabsmaler, at han omvendt maaske kan anses for at have malet Landskabsbaggrunden paa et Par af van Steenwinckels Rytterbilleder (Rosenborg). G.B.

Utr. K. - E. F. 8. Lund, II, 1897, 148 og X, 1910, 4; Karl Madsen: Kunstens Hist. i Danmark, 1901-07, 79; A. Bredius: Künstler-Inventare, II, 1916, 472; V, 1918, 1515-22; VII, 1921, 162-65; O. Andrup i K. Aa., 1920, 96; sst. 1936, 108; R. Høeg Brask sat., 1935, 156 f.; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der hollånd Malerei, 1942; Kat. over Chr. IVUdstillingen paa Rosenborg 1948, 1948.

Mule, Mogens Thorvald, 1823-77, Bhgr. F. 21. Marts 1823 i Kbh., d. 6. Dec. 1877 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Bogholder og Stempelskærer C. A. Muhle (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Elev af H. W. Bissen fra 1. Dec. 1835; opt. paa Akad. 1836; avancerede til 1. Frihaandssk. Maj 1838, til Gipssk. Okt. 1840, til Modelsk. Marts 1842; lille Sølvmed. 1843, store 1850; udførte samtidig en Del formindskede Kopier efter Thorvaldsen til Den kgl. Porcelainsfabrik; arbejdede under Chr. Christensen til dennes Død. Stipendier: Akad. 1852, 53. Rejser: 1853 Rom. Udstillinger: Charl. 1842-74 (18 G. m. 48 Arb.); Nord. Udst. 1872. Udmærkelser: Neuhausens Pr.

1869. Stillinger: Tegnelærer ved forskellige Skoler; nogle Aar (indtil 1872) kunstnerisk Leder af P. Ipsens Enkes Terrakottafabrik.

Arbejder: Lille Pige, der fodrer Kaniner (1868, patineret Gips) og Campagnerytter (1868, Statuette, brændt Ler) (tilh. begge Aalborg Mus.); Den gode Hyrde (Neuhausens Pr. 1869); Portrætmedaillon i Marmor paa Sandstensmonument over Rektor J. L. Bernth (Herlufsholms Kgd.).

Under sit Ophold i Rom lagde Mule sig efter at skære Kameer i Konkylier og fortsatte her-

med efter sin Hjemkomst, ligesom han desuden udførte Kopier efter Thorvaldsen til Den kgl. Porcelainsfabrik, Bing & Grøndahl og P. Ipsens Enkes Terrakottafabrik. 1872 oprettede han en Fabrik for Fremstilling af Kallipasta Arbejder. Red.

Henning Gran: Julius Middelthun, 1948; Bredo L. Grandjean: Kgl. dansk Porcelain, 1948, 28.

Mulvad, Aarøemma (Emma) Ivare Christiane Frederikke, 1838-1903, Maler. F. 5. Aug. 1838 i Kbh., d. 10. Okt. 1903 i Vejle, begr. sst. Forældre: Sproglærer Ivar Christian Rønsholdt og Sophie Jensine Elisabeth Jahn. Gift 27. Nov. 1869 i Kbh. med Læge, senere Stiftsfysikus Niels Georg M., f. 14. Sept. 1841 i Randers, d. 18. Jan. 1919 i Kbh., S. af Amtstuefuldmægtig Hans Christian M. og Marie Elisabeth Antoinette Beutlich.

Uddannelse: Elev af den norske Marinemaler Hans Jahn og af Porcelænsmaler L. R. Lyngbye. Udstillings: Charl. 1858-59, 61-69, 72-73, 85, 87-89 (17 G. m. 30 Arb.). Udmærkelser: Guldmed., London, 1870 (s. m. sine 3 Søstre for Terrakottadekoration). Arbejder: Tegnede fra 1853 Illustrationer til N. Kjærbøllmg: Danmarks Fugle, 1847-56 (m. Atlas i Farver); Altertavle Kristus og Peter paa Genesareth Sø (opst. 1880, Agger Kirke, Thisted Amt); Nature morte (forh. Joh. Hansens Akvarel Saml.).

E. M. malede Blomster- og Dyrebilleder og dekorerede desuden Keramik for P. Ipsens Enkes Terrakottafabrik. En Mappe med 36 Akvareller af danske vilde Planter tilh. Vejle Mus. foruden 8 Blomstermalerier i Olie (deponeret ude). D.He.

Mumm, Henry Alexander, f. 1894, Maler. F. 1. Nov. 1894 i Kbh. Forældre: Politibetjent August M. og Dorthea Mathilde Poulsen. Gift 18. Sept. 1923 i Brønderslev med Ester Klitgaard f. 28. Febr. 1898 i Aalborg, D. af Postekspedient, senere Postmester, sidst i Hjørring, Carl K. og Anne Marie Therkildsen.

Uddannelse: Oprindelig Violoncellist; forb. til Akad. hos Tegnelærer P. Jakobsen; opt. Maj 1919, Elev til Foraaret 1920 under P. Rostrup Bøyesen og Foraarssem. 1924 under Ejnar Nielsen; Grafisk Sk. 1926-28 under Aksel Jørgensen; har i kortere Tid modtaget Undervisning hos Ernst Goldschmidt, Sigurd Swane og N. Larsen Stevns. Rejser: 1920 Berlin og Dresden; 1926 Paris; 1927 Berlin.

Udstillinger: Kunstn. Eft. 1921, 23-24, 26-28, 30, 34; Unge Maleres Udst. 1921 (Kleis); Charl. 1944-48; Sep.udst. 1928, 31, 32, 43, 45; Aksel Jørgensens Elever 1946.

Arbejder: Stilleben (1926); Landskab, Hornbæk (1927); Pile om et Vandhul, Møen (1930); Udsigt over Høsterkøb Skolebakke (1944) ; Solnedgang ved Sjælsø (1945).

Henry Mumm har navnlig malet sjællandske Landskaber, i de senere Aar især med Motiver fra Egnen omkring Sjælsø; han har arbejdet en Del med Radering. Red.

Nat.tid. 3. Marts 1928; 24. Febr. 1931; Dag. Nyh. 8. Febr. 1932 (alle Th. Faaborg); Berl. Tid. 18. Febr. 1931 (K, Flor); B.T. 9. Febr. 1931 (O. V. Borch); Pol. 8. Febr. 1932 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 14. April 1943 (J. Zibrandtsen).

Munch, Anna Elisabeth, f. 1876, Maler. F. 18. Juni 1876 i Kbh. Forældre: Professor ved Kristiania Universitet Anders M. og Anna Maria Amalie Nordberg, adopt. Raben. Ugift.

Uddannelse: Elev hos Karl Jensen 1889 og hos C. N. Overgaard 1891-92; studerede 1894 paa Académie Julian i Paris under Jean Paul Laurens og Benjamin Constant; desuden Elev af Julius Paulsen 1895-97; besøgte midlertidigt Akad. 1909-10 (1 Sem.). for at studere Freskoteknik. Stipendier: Tagea Brandt 1941. Rejser: 1893-94 Italien og Frankrig; 1897 Bretagne; 1905-06, 21, 23, 27 Italien; 1936 Sverige; 1937 Sverige og Norge. Udstillinger: Charl. 1898-1905, 07-09, 11-48 (46 G. m. 174 Arb.); Charl. Eft. 1922, 30, 39, 44; Den frie Udst. 1902 ; Kunstn. Eft. 1904, 07-08, 14, 1920, 22, 30; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst. 1913, 18, 19, 23, 28, 36, 41, 48.

Arbejder: Julenat (1908, Ribe Mus.); Vestjydske Koner paa Veen hjem fra Kirke (1909, Vejen Mus.); Legende Børn ved Piletræer (1912, Maribo Mus.); Kalkmalerier i Fyns Forsamlingshus (1910) og Højskoleforeningen i Odense; Den fortabte Søn (Vægmaleri i Olie, Domhuset i Odense); Freskomaleri i Ansgarskirkens Menighedshus, Odense; Ansgar med sine Lærlinge (1920, Efterskolen, Rens); Jellingestenen hugges (1936, Grænsehjemmet i Kollund); Portræt af Niels Larsen Stevns (udst. 1939), endvidere Altertavler i Sejlstrup og Hjortdal Kirker, Jylland, i Espe, Mesinge, Højby og Ringe Kirker paa Fyn samt i Lindevang Kirkens Menighedshus, Fr.berg; Den gode Hyrde (Granitrelief, Ringe Kirke); Tegn. i Teatermus. Bogillustrationer: Sophie Breum: Kongebørn (1904) ; S. Tvermose Thyregod

Sagn og Historier om danske Mænd og Kvinder I-III (1920-22); Sophie Breum: Dorte og Per Døvnælde (1924).

Fra første Færd følte Anna E. Munch sig draget mod den dekorative Kunst og gjorde paa et tidligt Tidspunkt af sin kunstneriske Udvikling i Paris Bekendtskab med 90'ernes symbolistiske Liniedyrkning. I sine Kalkmalerier i Fyns Forsamlingshus nærmede hun sig dog i nogen Grad Joakim Skovgaards Stil, Figurerne er næsten alle i Bevægelse parallelt med Billedflad en og med mange rytmiske Gentagelser, og ogsaa i sine Altertavler og bi-

belske Kompositioner har hun lagt stærk Vægt paa den harmonisk bevægede Linie.

Efterhaanden har dog ogsaa en Indflydelse fra +Fynboerne* i stigende Grad givet sig til

Kende som en naturlig Følge af hendes mangeaarige Ophold i Kerteminde. Der er blevet.

mere Lys i hendes Billeder i Modsætning til den tidligere Kolorering af Fladerne. I hendes

Bogillustrationer ses samme Tendenser mod Stilisering som i Kalkmalerierne, og det samme gælder de enkelte liniebetonede Relieffer, hun har udført. H.M.

Karl Christensen: Anna E. Munch, 1938; Berl. Tid. 18. Febr. 1913; 26. Dec. 1921; 17. Jan. 1923 (K. Flor); 28. Jan. 1923 (Xiane Manicus); 18. Jan. 1927; 13. Nov. 1928 (K. Flor); 10. Febr. 1941 (K. Flor); Hver 8. Dag 15. Marts 1914; Kvinden og Samfundet 30. Jan. 1921; 30.Jan. 1923; Fyens Stiftstid. 8. Juni 1921 (Th. Faaborg); 9. Juni 1921 (Int.); 17. Juli 1933; Vore Damer 25. Aug. 1921; Pol. 22. Jan. 1923; 8. Marts 1941 (K. Pontoppidan): Nat.tid. 26. Jan. 1923; 8. Aug. 1926 (Søndag); 8. Nov. 1928 (Tb. Faaborg); Dag. Nyh. 18. Juni 1936 (Sig. Schultz); København 28. Jan. 1923 (Rik. Magnussen); B.T. 3. Nov. 1928 (Int.); Fyns Tid. 23. Marts 1941 (Mogens Geismar).

Munch, Jacob, 1776-1839, Maler, Officer. Døbt 9. Aug. 1776 i Kristiania, d. 10. Juni 1839 sst., begr. sst. Forældre: Prokurator, senere Toldinspektør i Kristiansand Edvard M. og Petronelle Helene Krefting. Gift 16. Sept. 1814 i Sande i Jarlsberg med Emerentze Carlsen Barclay, f. 1. Juli 1786 i Larvik, d. 31. Okt. 1868 i Kristiania, D. af Toldkontrollør Christen Carlsen B. og Severine Gottfrida Bøhme.

Uddannelse: Oprindelig uddannet som Officer i Kristiania; kom til Kbh. og blev opt. paa Akad., hvor han Jan. 1805 avancerede til 2. Frihaandssk., Marts n. A. til Modelsk.; i Paris Elev af J. L. David; arbejdede i Muse Napoléon og kopierede i Louvre. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1806-13. Rejser: 1802 Sørejse til Indlen(?); 1804-06 Danmark; c.1806-13 Frankrig,Italien;1813-14 Danmark; derefter bosat i Norge. Udstilling: Charl. 1806 (3 Arb.). Stillinger: Løjtnant 1801; Lærer ved Krigsskolen i Kristiania 1801-04; Kaptajn 1812 ; Lærer ved Universitetet i Kristiania fra 1820.

Arbejder: Portrætter af Oehlenschläger (sign. Nantes 1809, Fr.borg); Selvportræt (s. A.); Thorvaldsen (1810; Gentagelse 1815, Fr.borg); En Genueserinde og hendes Søn (før 1813, Nasjonalgall., Oslo); Prof. Frederik Chr. Sibbern (Fr.borg); Prins Frederik (VII) (c. 1813, Rigssalen paa Eidsvoll); Jürgen Chr. Jiirgensen (forh. Joh. Hansens Saml.); Krigsassessor Holger Halling Aagaard; Sophie Edvarda Halkier, f. Munch; Statsminister Matthias Otto Leth Sommerhielm; sammes Hustru Henriette Hermine, f. Fuglberg; General Diderik Hegermann (1816); Joh. Andreas Budtz; Karl Johans Kroning (1818, Slottet i Oslo); har desuden malet italienske Landskaber bl. a. to Prospekter fra Vesuv samt 3 farvelagte Tegn. Prospekter af Port Louis, Kap det gode Haab og Tellicherry paa Malabarkysten (alle 1802 og i Søfartsmus. paa Kronborg).

Munch var Officer og Maler. Han har Interesse ved sin Tilknytning til den franske Empirestil, hvis Opstillingsmotiver og Formsprog han med vekslende Held betjente sig af i sine Portrætter. Hans Hovedværk er Kroningsbilledet i Oslo, der er en provinsiel Udløber af Napoleonstidens Ceremonibilleder.

H.O.

Henning Alsvik i Norsk biografisk Leksikon, IX, 1940; J. H. Langaard i Kunst og kultur, 1942, 19-33.

Munch (Mønnick, Monnick, Monnigk), Jørgen, -1624-33-, Maler.

Leverede 1624-26 til Enkedronning Sophie paa Nykøbing Slot Malerier forestillende de 4

Elementer, Actæon, Argus samt et Mariabillede. Han paatog sig ogsaa almindelig Ferni-

sering af Snedkerarbejde, Rammer o.l. 1633 virksom for Chr. IV paa Fr.borg, hvor han

bl. a. fik Betaling for 193 Billeder af den oldenborgske Stamme og 3 legemsstore Kon-

trafejer. J.P.

Utr. K. -Friis: Bidrag, 1890-1901; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. Hjelholt: Falsters Hist., 1, 1934, 161.

Mundt, Einar Frederik, f. 1894, Maler. F. 19. Juni 1894 i Randers. Forældre: Malermester Søren Frederik M. og Anna Margrethe Koch. Gift 25. Dec. 1920 i Randers med Koncertsangerinde Agnete Beatrice Magdalene Ewald, f. 17. Marts 1896 i Kbh., D. af Maskinmester Johannes Frederik E. og Jørgine Godthardine Godtfredsen.

Uddannelse: I Malerlære i Randers 1909-14; Elev af Tekn. Sk. sst. 1909-14; 1 Aar privat Elev hos K. O. Hilkier; studerede 5 Aar paa Chicago Art Institute (Lærer: de Forest Schook, hos hvem han yderligere uddannede sig i 2 Aar). Rejser og Ophold: Bosat i Amerika siden 1921; Besøg i Danmark 1939.

Arbejder: Dioramaer for Udstillinger i Chicago 1933-34, Dallas Texas 1936, San Diego (Kalifornien) 1937, Paris 1937, New York World Fair 1939-40; Portræt af Jacob Riis (1931, Parkbygningen, Jacob Riis Park, Chicago); repr. i Smithsonian Institute, Washington D. C.

Dioramaet, som Mundt især har dyrket i Amerika, er en ny Form for Kunstindustri. Det er stærkt illuderende Sceneri fra det virkelige Liv, bygget op i 3 Dimensioner og modelleret i Perspektiv samt malet som realistisk Maleri. Red.

Berl. Tid. 4. Sept. 1938.

Mundt, Caroline Emilie, 1849-1922, Maler. F. 22. Aug. 1849 i Sorø, d. 25. Okt. 1922 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Lektor, senere tit. Professor Carl Emil M. og Caroline (Amalie) Jørgensen. Ugift.

Uddannelse: Elev af Vilh. Kyhns Tegnesk. for Kvinder; malede desuden i c. 2 Mdr. hos J. Roed; nægtet Adgang til Akad. 1875; 187576 Studier i München (s. m. Marie Luplau) efter nøgen Model; Studier i Frankrig 1882-84 bl. a. Elev af R. Collin og Courtois. Stipendier: Akad. 1890, 91, 95. Rejser: 1875-76 München (8 Mdr.); 1882-84 Frankrig (Paris, Bretagne); 1891 Paris; 1912 Italien, Svejts. Udstillinger: Charl. 1878-1923 (45 G. m. 134 Arb.); Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Udst. af Lægeportrætter 1922; Sep.udst. 1891 (Kunstfor.), 1913 (s. m. Marie Luplau), 22 (Mindeudst. ).

Arbejder: To Børn (1878); Fra Asylet i Istedgade (1886); Efter Hjemkomsten (189293, Randers Mus.); Udenfor Skovfogedboligen (1903) ; To Søstre (1908) ; Nej. Fra et italiensk Asyl (1913); Nu skal der soves. Motiv fra Asylet i Istedgade (1914); Wænda Sørrensen og andre Asylbørn (1916).

Emilie Mundt tegnede og malede Portrætter, navnlig af Børn, Genrebilleder, Landskaber og Blomsterbilleder. I sine Asylbilleder har hun med fin Forstaaelse skildret Børns Liv og Færden. I c. 35 Aar ledede hun s. m. Marie Luplau en kendt og meget søgt Tegne- og Ma-

leskole for Kvinder. Red.

Pol. 22. Aug. 1922; 30. Okt. 1920; Berl. Tid. 27. Okt. og 8. Dec. 1922; 2. Nov. 1920; Hus og Hjem 2. Nov. 1922; København 8. Dec. 1922 (Rik. Magnussen); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Gerda Mundt: Bromme Mølle, 1932, 105; samme: Tegnemesterens Efterkommere, 1940.

Mundt, Harriet, f. 1889, Maler. F. 15. Sept. 1889 i Harlev. Forældre: Sognepræst, sidst i Svallerup Hans Fischer-Jørgensen og Hulda Rist. Gift 20. Nov. 1915 i Svallerup med Arkitekt Holger M. (s. d.).

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Frkn. Mundt og Luplau; opt. April 1909; Afgang Maj 1915. Rejser: Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl. 1914-24, 26-29, 31 (16 G. m. 23 Arb.); Kunstn. Eft. 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sdr.jysk Udst., Charl., 1937.

Harriet Mundt har malet Opstillinger, Interiører og navnlig Portrætter. Til Raadhuset i Sønderborg (indviet 1933) har hun til en af Mødesalene udført et Dørstykke med Motiv

fra Sønderborg Havn. Red.

Ark. M., 1939, 5; Jens W. Klinkby i Nordslesvigs aandelige Genforening med Danmark, 1948, 83.

Mundt, Holger, f. 1887, Arkitekt. F. 25. Maj

1887 i Kbh. Forældre: Læge Christopher M. og Antonie Sophie Nathalie Krieger. Gift 20. Nov. 1915 i Svallerup med Maler Harriet Fischer-Jørgensen (se Mundt, Harriet).

Uddannelse: I Murerlære hos Murermester Henckel; Murersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.;

opt. paa Akad. Jan. 1908; Afgang Jan. 1915; Medarbejder hos Anton Rosen 1908-12, hos

Henning Hansen og Louis Hygom 1912-14, P. Holsøe og G. Tvede 1914-15, A. Clernmensen 1915-24; Akad.s lille Guldmed. 1916 (En Børs for en nordisk Hovedstad); selvstændig Virksomhed i Sønderborg fra 1924. Stipendier: Akad. 1916, 17 ; Zach. Jacobsen 1923. Rejser: 1911 Grækenland; 1912 Holland, England; 1914 Frankrig; 1924 Italien. Udstillinger: Charl. 1916-17, 1919-21, 27, 36. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1919. Hverv: Medl. af Best. f. Akad. Arkitektfor. 1932-44; Inspektør for Jydsk Hypotekfor. for Sønderjylland fra 1937; Konsulent for Boligministeriet for statsstøttet Byggeri i de sønderjyske Amter fra 1946.

Arbejder: Regulering af Bispetorvet i Aarhus (1917, s. m. Th. Havning); Skole i Mjels

(1925); Udvidelse af den danske Folkeskole i Sønderborg (1926-27, s. m. Andreas Dall);

Udvidelse af dansk Privatskole i Sønderborg (1928), af Amtssygehuset, Sønderborg (1932)

og af Raadhuset i Sønderborg (1933); Væveskolen Askovhus i Sønderborg (1934); Gart-

nervænget, Sønderborg (1936-40); Skoler i Bøjskov (1942) og Nybøl (1942, s. m. M. Mey-

ling) ; Forsamlingshus Dybbøl (1945, s. m. M. Meyling). Projekter: Statens Forsøgsmejeri

ved Faurholm (2. Pr. 1917-18, s. m. Carl Brix); Byplan for Hanstholm (præmieret, 1924); Typetegning til Forsamlingshus udarb. for Indenrigsministeriet (1935). Restaureringer: Kirkerne i Tønder (1939-45), Nordborg (1942), Tinglev (1942), Burkal (1944), Emmerslev (1948). Red.

Arch., 1915-16, 221-23 (Guldmed.projekt); 1917-18, 183 (Forsøgsmejeri), 269-71 (Bispetorvet i Aarhus); 1920, 64, 110 (Banegaardspladsen i Aarhus); 1924, 97,100 (Hanstholm); Ark. U., 1932, 10-11 (Udvidelse af Raadhuset i Sønderborg); 1940, 153 (Gartnervænget, Sønderborg); Arch. M., 1927, 24849 (Bispetorvet i Aarhus); Ark. M., 1939, 1-5 (Raadhuset 1 Sønderborg); Forsamlingshuset, udg. af Indenrigsministeriet, 1935, 15; Gerda Mundt: Tegnemesterens Efterkommere, 1940.

Mungenberg, Johan, - 1709 -, Maler, fik 31. Dec. 1709 if. Zahlkammerregnskabet Penge for +hans May. tilte at picturere*, det vil formodentligt sige at dekorere Kongens Telte. Red.

Utr. g.

Munk Plum, Niels, se Plum, Niels Munk.

Munkedal Pedersen, Søren Rasmussen, 1861-1948, Maler. F. 7. Okt. 1861 i Tønning ved Horsens, d. 12. Maj 1948 i Horsens, begr. i Vær. Forældre: Lærer Søren Pedersen og Anne Jensen. Gift 28. Maj 1890 i Bukarest med Amalie Cathrine Brede, f. 27. Febr. 1851 i Kiel, d. 15. Maj 1933 i Horsens.

Uddannelse: I Malerlære 1877-80; Elev af Tekn. Sk. i Horsens; opt. paa Akad. Sept. 1880; Afgang Maj 1885. Rejser: Rejste med et Stipendium til Berlin, Dresden, Prag Wien, Bukarest i 1888; 1889-90 Konstantinopel, Beyrouth, Palæstina, Kairo, Alexandria, Athen, over Serbien tilbage til Bukarest. Udstillinger: Charl. 1886, 88; Nord. Udst. 1888; Horsens Mus. 1926, 34, 45.

Arbejder: Landskaber (to rumænske og to danske Landskaber i Horsens Mus.), Figurbilleder (Frimurerlogen, Horsens) og Vægdekorationer i rumænske Kirker.

En stor Del af Munkedals Livsgerning faldt i Rumænien, hvor han hos Arkitekt Lecomte de Nouy (Arkitekt for +De historiske Monumenter") udførte meget store dekorative Arbejder i streng byzantinsk Stil efter Landets

Tradition. 1915 vendte M. tilbage til Danmark, slog sig ned i Horsens og virkede siden

her bl. a. som Lærer for en Række unge Elever. M. knyttede efter sin Tilbagekomst Traa-

den til den redelige, realistiske Malemaade, som han havde tilegnet sig paa Akad., hvor sær-

lig Fr. Vermehren og Carl Bloch øvede stor Indflydelse paa ham. At han levede fjernt fra

Paris og den impressionistiske Bevægelses Foregangsmænd her i Landet, har præget

hans Kunst, der er i Pagt med ældre dansk Maletradition. O.N.

Munster, Peter Petersen, d. 1701 i Kbh., Bhgr. Gift med Kirsten Jensdatter. Red.

Utr. K.

Mushardt, M., -1743-, Kbst.-Dilettant, var Elev af Jacob Fosie, i hvis +Lære-Klude*

(1741-43) et lille Stik +Proportion einer Kayserlichen Metallenen Feld-Haubitz* er sign.

M. Mushardt. Er sandsynligvis identisk med senere Artillerimajor Martin, Mushardt (d.

1785). H.D.S.

Utr. K. - Krohn, 1889, Nr. 407 (fejlagtigt som S. Mushardt).

Muus, Didrik, 1633-1706, Præst, Maler, Grafiker, Billedskærer. F. 1633 paa Ringsaker (Norge), d. 1706 paa Stordøen (Norge). Forældre: Sorenskriver Niels Rasmussen M. og Marichen Didriksdatter Nøff. Gift 1666 med Maren Thorbjørnsdatter Skaktavl, D. af Lagmand Thorbjørn Thorbjørnsen S. og Anna Nielsdatter Krag.

Uddannelse: Student fra Roskilde 1653; studerede Teologi i Kbh.; fra 1661 (med Afbrydelser) Præst i Norge.

Arbejder: M. har signeret kobberstukne Illustrationer til et af ham selv forfattet Bryllupsdigt til en Slægtning i Roskilde (+Emblemata quaedam amatoria-*, trykt i Kbh. 1651, eneste Eksemplar i Det kgl. Bibl.). I 1660'erne skænkede han til det kgl. Kunstkammer et af ham selv forfærdiget Krucifiks, maaske identisk med et Elfenbenskrucifiks nu paa Rosenborg. I Norge har han arbejdet baade med Kobberstik, Billedskæring og Maleri. G.B.

Sandvig, 1795, 99, 133; J. E. Brodahl i Bygd og Bonde, II, Hamar 1920, 129-64; Norvegia sacra, VI, 1926, 23 f.; H. Ehrenoron-Muller: Forfatterleksikon V, 1927; H. Grevenor: Norsk Malerkunst, 1928, 197-99.

Muus, Mary Jane Crafoord, f. 1919, Tegner. F. 10. Juni 1919 i Odder. Forældre: Cand. pharm., senere Apoteker i Give Laurits Tage M. og Mary Jane Crafoord. Ugift.

Uddannelse: Præliminæreks.; Emil Rannows Maltirsk. ; opt. paa Akad. Sept. 1936 ; Elev til Foraaret 1942 under Aksel Jørgensen (Malersk. og Grafisk Sk.). Stipendier: H. P. Lindeburg 1939; Carl Jul. Petersen 1941; Wilstrup 1941, 42, 47; Købke 1943; Villiam H. Michaelsen 1943; Hjelmstjerne-Rosencrone 1944; Ida Suhr 1945; Den franske Stats Stipendium 1947-48. Rejser: 1939 Paris; 1946 Oslo; 1948-49 Paris og Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1940-41, 43, 46; Charl. Eft. 1940, 42, 44-45, 47-48 (Grafik); Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946, Stockholm, 1946-47 og Reykjavik, 1948 (Grafik); Aksel Jørgensens Elever 1946; Malmø Mus. 1947 (Grafik); Haag 1948; Tjekoslovakiet 1948 ; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Vild Hvede 1948; Nord. Grafik Union, Stockholm, 1948; Salon d'Automme 1948.

Arbejder. Grafik: Mappe med 6 Litografier (Carit Andersens Forlag 1945) ; + Topsy<, 6 originale Litografier (Fischers Forlag 1947); 2 Træsnit til: Sankt Lukas Gildet. Modstanden. 26 Træsnit med Forord af Harald Rue (Forlaget Fremad 1945). Bogillustrationer: Charles Dickens: Et Julekvad paa Prosa. Raderinger (Fischers Forlag 1946); har leveret Tegn. bl. a. til Unge Kunstneres Foraarsbog (1942) samt Originalgrafik til Niels Kaas Johansen: Lyrik og Grafik (1944). Repr. med Grafik i Kbst.saml. samt i Nationalmus., Stockholm, Gøteborgs Kunstmus. og Nasjonalgall., Oslo.

I sin realistiske Menneskeopfattelse viser Jane Muus Tilknytning til Aksel Jørgensens

Tegnekunst. Hun er humørfuld og alvorlig, djærv og følsom i sine Fremstillinger af for-

skellige Typer, ofte ganske jævne Mennesker. Baade med sit fine Blik fol Kompositionen og

ved den udtryksfulde Maade, hvorpaa hun lader de hvide Flader vokse frem af kraftigt

betonede mørke Omgivelser, opnaar hun ægte grafiske Virkninger. I sine Raderinger til

Dickens: Et Julekvad viser hun en oplagt og fantasifuld Indlevelse i Digterværket. Her er

baade en vis bizar Strenghed og Lune i Skildringen. ATopsy*, der i store litografiske Blade

gengiver Optrin af en Hunds Dagligliv, er gjort med en ejendommelig glansfuld Frisk-

hed og hører til hendes betydeligste grafiske Arbejder. J.Z.

Mandens Blad, 1943, Nr. 12, 32-33; Saadan tegner vi, 1945.

Muyltges, Adriaen, se Muiltjes, Adriaen.

Myde, Nicolaus, -1556-, nederlandsk Bygmester fra Antwerpen.

Modtog 1556 s. m. Peter de Brunde efter Kongens Befaling Besoldning for 6 Maaneder

i alt til begge 96 Daler samt hver 25 Daler til Tæring paa Hjemrejsen. Rimeligvis identisk

med den nederlandske Stenhugger Claus Midow (s.d.). C.A.J.

Utr. g.

Mygind, Karl David, f. 1877, Maler. F. 26. Marts 1877 i Hornborg ved Horsens. Forældre: Kapellan, senere Sognepræst, sidst i Karrebæk, Provst Ludvig Theodor M. og Else Marie Davidsen. Gift 30. Maj 1911 i Karrebæk med Anna Rosa Louise Thrane, f. 27. April 1881 i Kbh., D. af Grosserer Oscar Frederik T. og Cathinka Johanne Alexandrine Pfennig.

Uddannelse: Malerlærling; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. 1898; Elev til Jan. 1901; besøgte Zahrtmanns Aftenskole 1901-02 samtidig med, at han gik til Dagundervisning hos J. Møller-Jensen. Rejser: 1902-03 Italien; 1907 London; 1909 Norge; 1911 Sverige; 1936 Paris. Udstillinger: Fyens Stifts Kunstfor. Udst. 1934-35; Sep.udst. 1918, 30 (Silkeborg) samt flere Udst. i Odense. Hverv: Tegnelærer ved Odense Tekn. Sk. fra Okt. 1905.

Arbejder: Fugtigt Vejr (1932, Fyns Stiftsmus.); Skov ved Flenstofte (1935); Jesus korsfæstes blandt Røverne (1938, Altertavle i Odense Arresthus' Menighedssal).

Baade i sin Landskabs- og Figurkunst er Karl Mygind præget af sin jævne naturalistiske Indstilling. Han søger de venlige Motiver og de stemningsfulde Belysninger uden at vise noget stærkt udtalt Særpræg i sin Opfattelse. Hans Arbejder er omhyggelige i Tegningen, men lidt vege i deres Udtryksform. H.M.

Familien Myginds Stamtavle, udg. af C.E.A. Schøller 1901.

Mygind, Samuel Jacob, 1784-1817, Maler. F. 29. April 1784 i Stepping, d. 8. Okt. 1817 i Christiansfeld, begr. sst. Forældre: Sognepræst Niels M. og Anna Marie Fraem. Ugift.

Uddannelse: Blev Student i Kiel og studerede Teologi, men bestemte sig under Rejser og Museumsbesøg til at blive Maler; kom 1808 til Kbh. og blev Elev af C. A. Lorentzen og af Akad., naaede 1810 op i Modelsk. og vandt Marts 1813 den lille, Jan. 1817 den store Sølvmed. Rejser: Aflagde som Student Besøg i Dresdens Samlinger og rejste i Saksen og Bøhmen; 1805-07 ved Rhinen. Udstillinger: Charl. 1810-18 (9 G. m. 35 Arb.); Salonen 1815; Universitetets Udst. 1843.

Arbejder: Landskab og Et Vandfald (tilh. begge Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Landskab med Kvæg (1812), Landskab med Køer i et Vænge, Ved en Skovsø og Vinter (alle 4 forh. Joh. Hansens Saml.); Grafik og Tegn. i Kbst.saml.

Mygind kopierede flittigt de hollandske Landskabsmalerier i den kgl. Malerisaml., og

han komponerede Fantasilandskaber, men malede ogsaa efter Naturen fra Kbh.s Omegn.

Der næredes aabenbart en vis Forventning til ham, og han naaede at sælge et Par Billeder til Kongen. H.O.

Weinwichs Kunsthist., 1811, 202; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1815, 443; 1816, 455-56; 1818, 430; Ude og Hjemme IV, 1880-81, 69-70; Jydske Tid. 17. Sept. 1938.

Myhlertz, Erik Konrad, f. 1887, Maler. F. 9. Febr. 1887 i Kbh. Forældre: Kontorchef Axel M. og Henriette Bloob. Ugift.

Uddannelse: Student 1911; besøgte Akad. Jan. 1909 - Maj 1914 (Afgang). Stipendier: Ronge 1916; Akad. 1917; Raben-Levetzau 1922. Udstillinger: Charl. 1915-29, 32, 34 (17 G. m. 49 Arb.); Unge Kunstn. Forb. 1912. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1916.

Arbejder: Foraarssol i Rude Skov (1915, Maribo Mus.); Solskinsdag i Marts (Sødrings Pr. 1916); Let Frostvejr, Høsterkøb (1921, Fyns Stiftsmus., dep. Alderdomshjemmet).

Med sin nøgterne Opfattelse af Landskabet kan Erik Myhlertz kunstnerisk betragtes som

hørende til Værløse Skolen, der er ikke saa faa Mindelser om Hans Knudsen i hans Kunst..

Han lægger først og fremmest Vægt paa den landskabelige Stemning og giver den paa en

jævn og naturalistisk Maade. H.M.

Müllhausen, Knud Bech, f. 1909, Maler, Tegner. F. 28. Marts 1909 i Kbh. Forældre: Inkassator ved D.F.D.S. Georg Adolf Peter M. og Elna Bech. Gift 6. Nov. 1936 i Kbh. med Bodil Inger Rosted Henriksen, f. 9. Nov. 1914 i Kbh., D. af Smed, Værkfører Henrik Evald H. og Inger Rosted.

Uddannelse: Som Maler Autodidakt. Stipendier: San Cataldo 1938; Hjelmstjerne-Rosencrone 1945; Aug. Schiøtt 1945. Rejser: 1938 Italien (Florens og San Cataldo). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1939; Charl. 1943-47; Charl. Eft. 1944, 47; Vild Hvedes Udst. i Kunstindustrimus. 1948; Sep.udst. 1937, 40. Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1945.

Arbejder: Lys Vinterdag i Gartneriet (1944); Portræt af Sonja Hauberg (1945) ; Ved Morgenbordet (Serdin Hansens Pr. 1945); Sommersøndag i Frederiksdal (1946) ; Interiør med Figurer (1947). Illustrationsarbejder.- Ingvar Blicher-Hansen : Elegis Tabaci (1941) ; Cai M. Woel: Mit Livs Elvira (1945); H. C. Andersen: Gennem Danmark (1945) ; Harry Kaae

Prinsessestien (1945); Amagerrejse (1945), Østerbrovisit (1946) og Frederiksberg Besøg

(1947); Nye danske Noveller, ved Cai M. Woel (1945) ; Poul Martin Møller: En dansk Stu-

dents Eventyr (1946) ; Det første Møde (Carit Andersens Forlag) (1946); Cai M. Woel: En

Mand kommer hjem (1947) og Unge Mennesker (1947); Knut Hagberg: Sædernes Bog

(dansk Udg. 1947) ; Anatole France: Putois (1947 ). Red.

Saadan tegner vi, 1945.

von Müllen, Bent Glad, 1914-44, Skuespiller, Tegner. F. 8. Maj 1914 i Odense, d. 29. Dec. 1944 sst., begr. i Vedbæk. Forældre: Pianist Christian Kai von M. og Julie Albertine Nathalie Glad. Ugift.

Uddannelse: Elev paa Kunsthaandværkerskolen i Kbh. 1932-35; studerede hos Fernand Léger og Marcel Gromaire i Paris 1938; Elev hos Harald Isenstein i Kbh. 1940. Rejser: 1934, 35 Italien; 1936, 38, 39 Paris. Udstillinger: Grønningen 1939, 45; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1940 (s. m. Ib Schmedes).

Som Tegner har Bent von Müllen hovedsagelig udført Portrætter af Skuespillere og desuden bl. a. en farvelagt Radering af Fru Fonnesbech Sandberg. Han har dog ogsaa udstillet Tegninger, Akvareller og Raderinger med Motiver fra sine Rejser i Frankrig og Italien. Han var en lovende Skuespiller, der fik sit Gennembrud i Peer Gynt paa Odense Teater Okt. 1944, men faldt faa Maaneder efter som

et Offer for et af Gestapos Clearing-Mord i Odense. Red.

Berl. Tid. 23. Juni 1940.

von Müllen, Ernst Ludvig Otto, f. 1906, Maler. F. 29. Juni 1906 i Kbh. Forældre Snedker, senere Kriminaloverbetjent Ernst Mogens von M. og Helga Hansen Wonsel. Gift 11. Aug. 1937 i Kbh. med Gertrud Arnesen, f. 30. Jan. 1907 i Kbh., D. af Maskinmester, senere Direktør Christian Georg A. og Valborg Würtz.

Uddannelse: Malersvend 1924; Elev af Akad. i Foraarssem. 1929 under Aksel Jørgensen; Elev af P. Rostrup Bøyesen 1931-35. Stipendier: Bielke 1941. Rejser: 1930 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930, 39, 42, 44-46; Aarhus 1939; Charl. 1939; +17 i alt* 1947-48; Sep.udst. 1929, 34, 35, 40.

Arbejder: Selvportræt (1928); Vinter paa Dyrehavsbakken (1934); Madam Blaa i Vin-

dueskarmen (1938) ; Engblommer (1942) ; Cirkus Miehe (udst. 1945); Efteraar i Botanisk

Have (udst. 1946). Red.

København (Morgenbladet) 4. Mal 1929 (Johannes Hohlenberg); Berl. Tid. 8. Maj 1929 (K. Flor); Pol. 20. Okt. 1935 (K. Pontoppidan); Ekatrabl. 19. Okt. 1935 ((i. Nygaard).

Müller, se ogsaa Møller.

Müller, Adam August, 1811-44, Maler. F. l6. Aug. 1811 i Kbh., d. 15. Marts 1844 sst., begr. sat. (Ass.). Forældre: Professor, senere Biskop Peter Erasmus M. og Augusta Lovisa Stub. Ugift.

Uddannelse: Fik allerede fra 1821 Adgang til Akad.s Skoler; begyndte Sept, 1825 at tegne, n. A. at male hos Eckersberg; blev 1828 Elev af Modelsk., hvor han vandt lille Sølvmed. 1832, store 1833; lille Guldmed. 1835, store 1836; tog 1837 Akad.s Eksamen i Sprog og Kunsthistorie. Stipendier: Maatte 1838 konk. med Eddelien om det til den store Guldmed. knyttede Stipendium, men opnaaede ikke dette; fik i St. f. 1839 og 40 et ekstra Stipendium af Finanskassen og 1841 et tilsvarende Beløb fra Akad. Rejser: 1834 Tyskland og Bøhmen; Sommeren 1836 Norge; 1839 til München (Ophold her) og videre til ltalien, hvor han blev til 1842.

Udstillinger: Charl. 1829-45 (le G. m. 58 Arb.); Universitetets Udst. 1843; London 1862; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; Paris 1928 (Jeu de Paume) ; Mit bedste Kunstværk 1941. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Dec. 1842; Udst.med. 1843.

Arbejder. Historie- og Genrebilleder: Aladdin, staaende bag Pillen, ser Gulnare (udst. 1829); En Bondekone lærer sine Børn at bede (udet. 1831) ; Asker Ryg ved sine Tvillingers Vugge (1832); Chr. IV, legende med sine Sønner (1833); Odysseus kommer til Nausikaa (1835, lille Guldmed., tilh. Akad.); David opmuntrer Saul ved sit Harpespil (1836, store Guldmed., tilh. Akad); Hans Tausen prædikende i Viborg (Skitse, 1836); Luther paa Rigsdagen i Worms (1837-38, Helligaandskirken; Skitse 1836, Hirschsprungs Saml.); Dronning Dagmars Død (Skitse, udst. 1837). Bibelske Emner: Kristus giver sig tilkende for Disciplene i Emaus (1838, Konk.arbejde for Rejsestipendium); Kristus velsigner de 4 Evangelister (agreeret herpaa ved Akad. 1842, Udst.med. 1843, Thorvaldsens Mus.; Skitse fra 1841) ; Den forlorne Søn (udst. 1843, tilh. Kunstmus., dep. Horsens Mus.); Altertavler i Bregentved (udst. 1834), Endeslev (1836), Grevinge (1838) og Herfølge (1840) Kirker. Portrætter: Kunstnerens Forældre i deres Dagligstue (udst. 1832); Biskop P. E. Muller (1833); Rose Frederikke Schiøtt (1834); Barneportræt (Maleren Christian Retsch) (1834, Kunstmus.); Martinus Rørbye (1834); Overpræsident Andreas Kierulff (1835, Fr.borg); Konferensraad H. L. Frølich (1837, Kunstmus.); Frederikke Koes Treschow, f. Brøndsted (1837); Etatsrand Tutein (udst. 1843); Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

Medens Adam Müllers religiøse Kompositioner i deres idealiserende Opfattelse viser Tilknytning til de tyske Nazarenere og ofte er usande i Koloritten, udmærker hans bedste Portrætter sig baade ved malerisk Finhed og ved fornem og aandfuld Skildring af Modellerne. Han døde af Brystsyge, kun 33 Aar gammel, inden Fuldendelsen af sit Medl.Stykke +Synderinden for Jesu Fødder.@

J.B.H.

Dansk Pantheon, 1842-51; Mag. for Natur og Menneskekundskab 25. Okt. 1854; Dansk Kunstblad, I, 1836, Sp. 14; Ill. Tid., 1876-77, 446 (Brev til Eckersberg).

Müller, Caroline Amalie, 1843-1923, Maler. F. 25. Marts 1843 i Kbh., d. 25. Juli 1923 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Pedel ved Universitetet Harald Valdemar Alexis M. og Emma Emilie Hjorth. Ugift.

Uddannelse: Lærte at tegne hos H. Buntzen ; Elev fra 1864 af V. Kyhns Tegnesk. for Kvinder. Stipendier: Raben-Levetzau 1889; Ronge 1917, 19, 20. Udstillinger: Charl. 188395, 97, 1901-11, 13-18 (31 G. m. 39 Arb.); Kvind.s Udst. 1895; Kunstn. Eft. 1905, 07; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; 18. Nov. Udst. 1921; Sep.udst. 1904; har desuden udst. i Kristiania og London.

Arbejder: Parti fra Haven bag Universitetet (1860'erne), Fra Kyhns Have ved St. Jørgens Sø (1866), Møllen paa Helmers Bastion (1870'erne) og Fra Kirsebærgangen (1879) (alle 4 Bymus..); har desuden udstillet Bybilleder med Motiver fra det gamle Kbh. og sjællandske Landskaber, navnlig Skovpartier, samt enkelte norske Motiver. Repr. i Øregaard Mus. Red.

Auk.kat. 1906, 1923 (Dødsbo).

Müller, Anton, -1752-57-, Maler. D. i Italien.

Om Anton Müllers Oprindelse og første Uddannelse vides intet. 1752 fik han (samtidig med Johs. Wiedewelt) Akad.s første Stipendium paa 200 Rdl. aarlig i 2 Aar; han opholdt sig da vistnok allerede i Paris, hvor han arbejdede hos Boucher. Han støttedes af J. Wasserschlebe og fik 1754 efter Ansøgning (til A. G. Moltke) 3-aarigt Stipendium paa 400 Rdl. aarligt for at rejse til Rom. Han ankom hertil i Nov. s. A., men gik 1766 eller 57 over til Katolicismen og blev Munk i et Kloster, hvor han efter en usikker Efterretning skal være død i en høj Alder.

Arbejder: Fik 1753 200 Rdl. af Kongens Kasse for nogle Malerier sendt fra Paris. Den afvæbnede Amor, Kopi efter Boucher (Paris 1754, Kunstmus.); Portrætstudie (Kridttegning; Kbst.saml.).

Samtiden nærede store Forventninger til Müller, hvis Boucher-Kopi vidner om betydelige Evner. Efter hans Overgang til Katolicismen omtalte Wasserschlebe ham som +un mauvais sujet*, der havde sendt ham Kopier af Bouchers Tegninger og udgivet dem for sine egne og tillige havde forevist forfalskede Anbefalinger. G.B.

F. J. Meier: Johs. Wiedewelt, 1877, 30, 31, 44; samme: Fredensborg, 1880, 188; M. Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstn. Forb., 1-11, 1922; Karl Madsen i Kunstbl., 1909-10, 229-34; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, 1, 1935; Bo G1. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940, 137.

Müller, Bodil, se Slomann, Bodil.

von Müller (Møller), Carl Christian, 1689-1712, Maler og Miniaturemaler. F. i Juni 1689 i Kbh., begr. 29. Juni 1712 sst. (Petri Kapel). Forældre: Maler Christian M. (s. d.) og 2. Hustru. Ugift.

Synes at have staaet N. Wiohmann nær. Elev af Georg Saleman. Kaldes allerede 1704 Kontrafejer og ved sin Død Hofskildrer. Fik 1706 af Partikulærkassen Betaling for Miniature-Portrætter og 1709 for 2 store og et lille Miniaturebillede af Kongen. Juli 1711 fik han Rejsepas til Udlandet +for sine Forretningers Skyld@. Hans Moder hævede 1712 Betaling for et Miniaturebillede, han ved sin Død havde efterladt sig. Havde Betaling til gode i den 1703 afdøde Chr. Gyldenløves Bo. O.A.

Utr. K. - Pers. T., 2. Rk. 1V, 1889, 20; E. Lemberger: Die Bildnisminiatur in Skandinavien, 11, 1912,129.

Müller, Carl Frederik, c. 1812-48, Litograf. F. c. 1812, d. 18. Maj 1848 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Ugift.

Var udlært som Litograf i Tyskland og indvandrede i Begyndelsen af 1840'erne her til Landet paa Opfordring af den norske Maler J. C. Dahl, der kendte ham fra Dresden. Han arbejdede her hos Em. Bærentzen &, Co., hvor han traf Ad. Kittendorff og I. W. Tegner. Disse 3 dygtige unge Mennesker besluttede at købe Brdr. Berlings litografiske Institut, en Plan der dog aldrig realiseredes paa Grund af M.s tidlige Død.

Af hans Arbejder, der sjældent er signerede, kan nævnes et Portræt af M. G. Rosenkrantz (1767-1838) og en Serie kbh.ske Prospekter med dansk og fransk Tekst udgivet af Em. Bærentzen. Arb. i Kbst.saml. H.S.H. T. f. Kunstind., 1896, 150; Litografien i Danmark, 1922, 54; Westergaard, 1930-33.9

Müller, Charlotte Sophie, 1764-1810, Tegner. F. 28. Juni 1764 i Kbh., d. 11. Febr. 1810 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Stempelpapirforvalter, senere Konferensraad Friederich (Fritz) Adam M. og Martha Sophie Garboe. Ugift.

Har som ganske ung udført en Portrættegning, der blev stukket af J. F. Clemens, og som

forestillede Kunstnerindens Morfader, Provst Rasmus Garboe (d. 1784). D.He.

Berl. Tid. 19. Maj 1941 (T. Vogel-Jørgensen).

Müller, Christian, -1673- c.90, Maler. Fader: Maler Johannes M. (s. d.). F. i Slesvig, antagelig d. Dec. 1690 i Kbh. Gift 1° 3. Nov. 1685 (16659) i Slesvig med Anna Elisabeth Rosbach, D. af Hofmaler Johan R. 2° med Catharine Maria Haarkin, d. tidligst 1691.

M. arvede sin Faders Bestalling som hertugelig Hofmaler paa Gottorp, arbejdede 1673

paa det store Lysthus der, 1681 paa Amalienborg ved Gottorp samt kopierede Portrætter.

Et Maleri Thomas hos Kristus (sign. 1676 C. Müller fecit) findes i Domkirken i Slesvig, og

et med samme Motiv (omkr. 1680) og i en lignende Ramme og med indfældede Portrætter

i S. Marie Kirke i Flensborg kan tilskrives ham. Efter Chr. V.s Besættelse af Gottorp

1675 er han aabenbart traadt i kongelig Tjeneste og draget til Kbh. efter Hertugens Re-

stitution. O.A.

Haupt, 1, 1887, 270; 11, 1888, 310; 111, 1889, 26, 48.

Müller, Christian Andreas, 1783-1877, Kancellist og Postmester, Stempelskærer. F. 20. Juni 1783 i Kbh., d. 9. Juli 1877 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Major ved det borgerlige Artilleri, Farver Otto Andreas M. og Gundil (Dunild) Wisborg. Gift 15. Sept. 1812 i Kbh. med Maren Pauline Eleonora Beutner, døbt 16. Marts 1783 i Kbh., d. 15. April 1850 sst., D. af Fabrikant Johan B. og Maren Larck.

Uddannelse: Dansk juridisk Eksamen 1800. Udstillinger: Charl. 1848 (1 Arb.). Stillinger: 1804 Kopist i Assignationsbogholderkontoret; 1810 Kancellist i Generalstabens Bureau; 1827 Postmester i Randers, Afsked 1843.

Arbejder: Medaille i Anledning af Fr. Vl.s Hjemkomst fra Wien 1815; Kongeparrets Kroning 1815 (Forsiden); Hæderstegn for 16 og 8 Tg, Tjeneste for Underofficerer 1817.

Stempelskæring og Billedhuggerarbejde var kun Fritidssysler for C. A. Müler, hvis Talent

næppe kom til Udfoldelse. Det 1848 udstillede Arbejde var en Psyke, Kopi i Elfenben efter

Bissen. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893.

Müller, Christian Friderich, 1744-1814, Kbst. F. 1. Marts 1744 i Kbh., d. 1. Marts 1814 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Hoftrompeter Joachim Nicolaus M. og Margrethe Henriche Udsen. Gift 25. April 1774 i Valløby med Louise Sophie Krebs, døbt 29. Juni 1747 i Køge, d. 14. Maj 1821 i Kbh., D. af Stadsmusikant Johan Frants Christian K. og Valborg Pedersdatter Bjørn.

Dyrkede Tegnekunsten og undervistes i Tegn. paa Akad. samt i Kobberstikkunsten hos J. M. Preisler. Gennem Broderen Naturhistorikeren Otto Friderich Müller, med hvem han stod i nært Samarbejde, kom han i Forbindelse med Familien Schulin, som han vistnok boede hos 1763-64. Blev 1777 som Michael Rosulers Eft. antaget som Kobberstikker ved Flora Danica-Værket og ansattes s. A. som Tegner ved dette, hvorfor han kunde kalde sig +kgl. Dessignateur og Kobberstikker@. Deltog igennem 50 Aar i Fremstillingen af Illustrationer til dette Værk. Rejste s. m. Broderen i Norge og Prof. Martin Vahl og T. C. Bruun Neergaard i Holsten for at indsamle Materiale dertil. I mange Aar stak han ligeledes Illustrationsplancher til Zoologia Danica, hvortil han 1789-99 modtog Betaling gennem Hof- og Civiletatens Assignationskontor, og 1800 fik 250 Rdl. een Gang for alle (til Værkets IV. Del) af Fonden ad usus publicos. Blandt andre naturhistoriske Værker har han ogsaa illustreret Animalcula infusoria. 1791 søgte han uden Fremgang Stilling som Søren Abildgaards Efterfølger som Arkivtegner.

C. F. Müller spiller en bemærkelsesværdig Rolle i den naturhistoriske Afbildningskunsts.

Historie (Jean Anker); han har ogsaa udført enkelte andre grafiske Arbejder, fx et Prospekt af Løgum Kloster og Otto Thotts Vaaben. T.H.C.

Sandvig, 1795; T. C. Bruun Neergaard i Neue Schlesw. Holst. Prov.berichte, IV, 1814, 489-98; Jean Anker i Pers. T., 11. Rk. II 1941, 221; samme 1 Philobiblon, 1948, 128-29; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Müller, Frederik, -1688-89-, Arkitekt, opf. s. m. Broderen Nicolai M. Reformert Kirke i

Gothersgade 111 (1688-89; brændt 1728 og genopført omtrent i samme Skikkelse 1731).

Har muligvis ogsaa bygget den oprindelige Præstebolig efter Pastor W. Kones Tegning

(den nuv. opf. af Philip de Lange ml. 1730 og 34). S.L.

L. Clément: Notice sur 1'Eglise réformée francaise, 1870; Vilh. Lorenzen: Den reformerte Birke, 1914; Børge Janssen: De Reformerte i Danmark, 1922.

Müller (Møller), kaldet Muller-Kuezky, Gabriel, 1688-1754-, Maler, Tegner. P. 28. Dec. 1688 i Anspach, d. i Nürnberg.

Gabriel Müller, som var Elev af Kupezky i Wien, kom i Nürnberg, hvortil han havde fulgt sin Lærer, i Forbindelse med Kobberstikkeren F. M. Regenfuss (s. d.), inden denne 1754 rejste til Kbh. Til Regenfuss store Pragtværk: Auserlesne Schnecken, Muscheln und andere Schaalthiere . . . . for hvilket en Subskriptionsindbydelse med Prøvesider allerede udsendtes i Nürnberg 1751, har M. tegnet Forlæggene til 11 af de 12 Tavler (Tvl. 11 er tegnet af J. F. Kiefhaber). I selve Værket, som først udkom i Kbh. (i to Udgaver med afvigende Tekster) 1758-59, er Tavlerne usignerede, men M.s Andel i Fremstillingen af disse fremgaar af et enkelt bevaret Sæt trykt med de oprindelige Plader (Universitetsbibl. ), hvor disses nederste Kant med Kunstnersignaturerne ikke er skaaret af.

Der foreligger ingen Oplysninger om, at M. har virket i Danmark (saaledes som andre fra Kupezkys Kreds som fx C. M. Tuscher og S. C. Oeder). Foruden at have udført Forlæggene kan han have deltaget i Illumineringen af Tavlerne s. m. Regenfuss' Hustru, Margrethe Helene R. og den nurnbergske Kobberstikker J. M. Leyh. I det kasserede Forord til Værket (i Det kgl. Bibl.) takker Regenfuss en Maler Møller fra Nürnberg, fordi han har haft Lov til at benytte hans Konkyliesamling.

M.B.

Weinwich, 1829; Weilb. 2. Udg., II, 1897, 293 (under Regenfuss); Th. u. B. (under Regenfuss) - Nyeste Skilderie af Kbh., 1829, 980-83; Safarik: Kupezky, 1928; C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 11; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Müller, Herman Rudolf, 1856-1935, Xylograf. F. 9. Nov. 1856 i Holbæk, d. 23. Jan. 1935 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Kurvemagermester, senere Oldermand Herman Rudolf M. og Petra Nicoline Koch. Gift 11. Maj 1889 i Kbh. med Adolphine Johanne Dorothea Svendsen, f. 10. Aug. 1866 i Kbh., d. 23. Nov. 1937 sst., D. af Skibsfører Niels Carl Christian S. og Adolphine Hansine Christine Nielsen.

Uddannelse: Lærte Xylografi hos J. F. Rosenstand og F. Hendriksen; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Jan. 1874, Elev til Foraaret 1875. Rejaer: 1881-85 med Stipendium først i Leipzig og derefter 3 Aar i Paris, hvor han bl. a. arbejdede hos Stéphane Pannemaker; 1891 kortere Studierejse til Berlin. Udstillinger: Nord. Udst. 1888; Stockholm 1897. Udmærkelser: Bronzemed. Kbh. 1888. Stilling: Overtog og videreførte J. F. Rosenstands Værksted 1887 s. m. Xylograf Herman L. Basse.

Arbejder: Af M.s talrige Træsnit, der sjældent er signeret med andet end J. F. Rosenstand, kan bl. a. nævnes en Række Portrætter af H. W. Bissen, J. C. Jacobsen, Pasteur, Magdalene Thoresen, A. D. Jørgensen og historiske Personer som Fr. VI, Hans Nansen og Struensee; udførte Illustrationerne efter Frants Henningsen til Poul Martin Møller: En dansk Students Eventyr (1896) og efter Hans Tegner til Verdensudgaven af H. C. Andersen (1900); desuden en Række Exlibris efter Tegning af Joakim Skovgaard og Hans Tegner; fra hans Paris-Ophold kendes nogle store Landskaber i Træsnit efter franske Kunstnere. Arb. i Kbst.saml.

Müller og hans Kompagnon var de sidste, der drev deres Værksted alene med Xylografien for Øje, og med dets Ophævelse Sommeren 1931 maa Xylografien som Haandværk siges at være uddød her i Landet. H.S.H.

E. Zahle l K. Aa., 1933-34, 286.

Müller, Inger Olga Eline, f. 1898, Maler. F. 27. Juni 1898 i Kbh. Forældre: Billedskærer, Kunstsnedker, senere Distriktsfuldmægtig Georg Vilhelm Johannes M. og Astrid Caspersen. Ugift.

Uddannelse: Student 1917; Elev af Tekn. Sk. samt af A. Lejmann og C. V. Aagaard; opt. paa Akad. Okt. 1920; Elev til Foraaret 1926 under Sigurd Wandel; en Tid Elev ved Akad.s grafiske Sk.; har gennemgaaet Statens Tegnelærerkursus. Stipendier: Astrid Holms Mindelegat 1945. Rejser: 1933 Sydfrankrig Paris; 1934 Jurabjergene; 1937 og 38 Norditalien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931, 33-34; Charl. 1940 41, 43-46; Charl. Eft. 1946; Sep.udst. 1935. Stilling: Tegnelærer ved forskellige Skoler; Assistent under Kbh.s Magistrat.

Arbejder: Landskab. Vesterhavet (1940); Foraarsdag i Skoven (1941) ; Landskab. Horneby (1944); har desuden bl. a. malet Landskaber fra Sydfrankrig i Olie og Akvarel.

Red.

B.T. 29. April 1935 (Int.); 13. Maj 1935 (S. Bille Holst); Ekstrabl. 29. April 1935 (Int.); 7. Maj 1935 (G. Nygaard).

Müller, Jens, -1766-, Bhgr. Gift med Anne Kierstine Larsdatter, f. c. 1721, d. 30. Juni

1766 i Kbh. Ejede 1766 2 Huse i Gothersgade.

Red.

Utr. K.

Müller, Johann Otto, se Müller, Otto Johann.

Müller, Johannes (Johan, Hans), -1635-74, Maler. Begr. 1. Nov. 1674 i Slesvig.

Nævnes fra 1635 i gottorpske Regnskaber, blev Hofmaler og +Bauninspektor* ved Got-

torphoffet. Synes mest at have virket som Kunstagent eller rent haandværksmæssigt;

leverede dog 1649 med Broder Matthiesen og Otto Jageteuffel en Serie Miniaturekopier af

Fyrstehuset. Han var tilsyneladende mere Haandværker, Dekoratør og Administrator

end egentlig Kunstner. O.A.

Haupt, III, 1889, 26, 48 (Müller, Hans); Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV-V); samme: Jürgen Ovens Sein Leben und seine Werke, 1922, 211; 0. Andrup: Fr.borg Erhvervelser, 1925, 22; samme i Kulturminder, 1942-43, 26.

Müller, Ludvig, -1762-79-, Maler. En Ludvig Muller levede 1779 i Itzehoe og er formentlig identisk med den Maler, som 1762 udførte Orgelgalleriet i Grumtofte ved Flensborg.

O.A.

Th. u. B. - Haupt, III, 1889.

Müller, Nicolai, se under Muller, Frederik.

Müller (Møller), Christopher Høegh Othar, 1823-1911, Maler. F. 23. Nov. 1823 i Aarhus, d. 14. Juli 1911 paa Juellund, begr. i Vollerslev. Forældre: Premierløjtnant, senere Generalmajor Frederik Gotthold M. og Marie Caroline Ferdinandine Augusta Gähler Gift 27. Sept. 1857 i Gesing med Marie Sophie Pind, f. 4. Febr. 1840 paa Løvenholm, d. 5. Marts 1866 paa Lundberg ved Randers, D. af Proprietær Christen P. og Laura Faith.

Ritmester, Ejer af Lundberg ved Randers. Udførte Portrætter bl. a. af sine Forældre, sin Hustru, sin Søster, Kammerherreinde Elise Bodenhoff, Fru Marie Sophie Baadsgaard, f. Faith (1858) og Maleren Nicolai Habbe. Red.

E. F. 8. Lund, Il, 1895.

Müller, Otto Johann, 1692-1762, Arkitekt og Ingeniørofficer. F. 12. Dec. 1692, d. 26. Maj 1762. Gift 25. April 1738 med Maria Charlotte Amalie Nissen, f. 14. Maj 1711 i Slesvig, d. 1771, D. af Købmand Johan N. og Augusta Elisabeth Paulsen og Adoptivd. af Borgmester i Slesvig Otto Hinrich Bóhne.

1735.60 kgl. Bygningsinspektør i Hertugdømmerne; Kaptajns Karakter 1739, Majors 1746.

Arbejder: Udkast til Nordertor paa Gottorp (1722, bev.) ; Tegn. til Pastor Schultz' Hus i Altona (1729, Kbh.s Stadsarkiv); ledede Ombygningen af Amtsgaarden i Slesvig for Carl Holstein (1741-42); opførte Økonomibygninger ved Gelting i Angel (1746 og 53). - Tegningerne i L. de Thurah : Den danske Vitruvius, II, 1749 af Slottene i Hertugdømmerne og Grevskaberne skyldes sandsynligvis M.

B.L.G.

Utr. K. (som Otto Johann Müller) - Fr. Weilbach: Thura, 1926; P. Hirschfeld,. Schlesw. holst. Herrenhäuser, 1935; Kunstdenkmäler, Kreis Pinneberg, 1939; C. Elling: Chr.borg-Interiører, 1944, 18 og Note 46.

Müller, Peter Thomas, d. 1781, Maler. D. 25. Marts 1781 i Kbh. Faderen skal have været Bogtrykker i Danzig. Ugift.

Besøgte Akad. omkr. 1779. Af Vurderingen af hans Bo 1781 fremgaar, at han foruden per-

sonlige Effekter efterlod sig en større Samling Kobberstik, Rødkridtstegninger og +13 Blom-

ster Stykker*; desuden forefandtes +7 Stkr. deels Kaaber, deels Illuminerede* fra Flora

Danica Værket, som tilhørte Etatsraad O. F. Müller. S.L.

Utr. K.

Müller, Inger Birgitte Antoinette (Tony), f. 1873, Maler. F. 13. April 1873 i Øster Velling. Forældre: Sognepræst, sidst i Gadstrup Søren Christian M. og Ida Hansine Frederikke Petrea Gjerding. Ugift.

Uddannelse: Elev af Luplau Janssens Malersk. 1892-97. Stipendier: Akad. 1902, 03, 05; Raben-Levetzau 1903; Augusta Dohlmann 1935, 39. Rejser: 1900 og 1906 Tyskland, Italien. Udstillinger: Charl. 1898-1948 (46 G. m. 74 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1908; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1905 (s. m. P. Mønsted). Udmærkelser: Hertzogs Pr. 1903.

Arbejder: Selvportræt (1897); Portræt af min Moder (1899); Jesus fremstilles i Templet (Hertzogs Pr. 1903); Sjælenes Pilgrimsgang (1905); Altertavler til Kirkerne i Vejby, Lumsaas, Broholm (Filialkirke), Allese og Omø; har i øvrigt navnlig malet Portrætter, Genre- og Blomsterbilleder og desuden givet Tegning til en Række dekorative Arbejder (Broderier, Møbler, Lysekroner, Altertæpper m. m.). Red.

Kunstbl., 1898, 137; Pol. 1. Okt. 1905 (B. Hannover).

Müller, Christoph Wilhelm Andreas, 1733-1816, Miniaturemaler og Raderel. Døbt 30. Okt. 1733 i Brunsvig, d. 24. Febr. 1816 i Kbh., begr. sat. (Garn.). Forældre: Kabinetsmaler Johann Alexander M. og Louise Sophia Busch. Gift 1° før 1759 med Friderica Cathrina Trauben, f. c. 1730, d. 8. April 1764 i Kbh. 2° 7. Dec. 1764 i Kbh. med Bodil Marie Jensen, døbt 20. Maj 1741 i Kbh., d. 17. Sept. 1817 set., D. af Brændevinsbrænder Morten J. og Kirsten Pedersdatter.

Uddannelse: Elev af Onklen Ludvig Wilhelm Busch i Salzdahlum; desuden antagelig af Faderen, hvem han i sine Arbejder kommer nær, og af J. Brecheisen; angiver selv at være kommet til Kbh. fra Brunsvig 1757, men i de Mindeord, der blev holdt over ham ved Aarsfesten paa Akad. efter hans Død, identificeres han med den Andreas Møller, der if. Akad.s Dagbog 9. Jan. 1756 fik den lille Sølvmed. for Tegn. efter Gipsmodel (muligvis en Sammenblanding med Teatermaler Andreas Møller (s. d.)). Udstillinger: Salonen 1778 og 94; Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910; Akad.s Kunstværker i Kunstfor. 1929. Stillinger: Adjungeret Brecheisen og Hofminiaturemaler efter denne 1763; Tegnelærer fra 1763 for 2 Generationer af Prinser og Prinsesser; Bibliotekar ved Akad. 1774-1815. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1772, Medl. 1773.

Arbejder. Miniaturer: Prinsesserne Sophie Magdalene, Wilhelmine Caroline og Louise (antagelig 1764, Rosenborg og Fr.borg); Prinsesse Sophie Magdalene (antagelig 1766, det danske Kongehus' Løsørefideikommis); Dronning Juliane Marie og Fr. V (1760'erne og 1770'erne mange Eksemplarer til Dels til Ringe; Rosenborg og det danske Kongehus' Løsørefideikommis); Caroline Mathilde (antagelig før 1770, ufuldendt, Fr.borg); Arveprins Frederik (c. 1771, 2 Ekspl., Rosenborg); Jobs. Wiedewelt og Peder Als (begge udst. 1778, Medl.stykke 1773, tilp. Akad.); Fr. VI som Barn (1 7 74, Rosenborg); Christian Frederik Jacobi (Fr.borg) og Hustru Elisabeth Charlotte f. Schaffer (1774, Rosenborg); Juliane Marie (1775, Hohenzollernmus., Berlin); Johan Philip Degen (udst. 1778, Fr.borg); H. Reedtz-Thott (Gaunø) og Chr. VII (Sinebrychoffs Saml., Helsingfors) (begge tidl. fejlagtigt tillagt Corn. Høyer); Helene de Thygeson (Fr.borg); Charlotte Dorothea Biehl (Privateje; Stik herefter af J. F. Clemens); Michael Herman Løvenskjold (Privateje); Selvportræt og Portræt af Hustruen (begge efter Jens Juel, Fr.borg); Marie Sophie Frederikke (2 Ekspl., Rosenborg); Juliane Marie, Louise Augusta (begge en camaieu, Rosenborg); Arveprinsesse Caroline (Rosenborg). Oliemalerier: Fr. V og Prins Ferdinand af Brunsvig (paa Kobber, før 1783), Marie Sophie Frederikke +i Juels Manér* (1805) (alle for nærværende ubekendte). Gouacher: Juliane Marie (1761, Frborg); Pr. V (1763, Fr.borg); Juliane Marie og Arveprins Frederik (Fr.borg); 7 Stykker med religiøse Motiver (til Dels udst. 1794, tilh. Kunstmus., dep. paa Fredensborg, tilh. forh. Dronning Juliane Marie); Louise Augusta (maaske udst. 1794, Fr.borg) og Fr. VI som Kronprins (maaske udst. 1794, Rosenborg, forh. Kunstmus.) (de to sidstnævnte malet en camaieu). Tegninger: Pr. V (Kbst.saml.); Gustav III og Katharina II i Fredrikshamn (Kopi efter Høyer, Akvarel, Kbst.saml., tilh. forh. Johan Bülow); Caroline Walter (1786, Teatermus.); Idealhoveder og div. Tegn. (Kbst.saml.); modtog 1761 Betaling for Aftegning af Suverænitetsakten (Regn. underskrevet W. A. Muller) ; et Scenebillede fra Kærlighed uden Strømper er stukket af G. C. Schule og benyttet som Titelvignet til N. Schiørring: Arier og Sange (1786). Grafik: Hofforgylder J. C. Holtzbecher (1761) Selvportræt (1761) ; Lorenz Spengler (1762) ; Bregentved (1763, efter G. E. Rosenberg); Prospekt af Marienlyst (1767) m. m.

I Tid spænder W. A. Müllers Produktion fra Rokokoen med enkelte Pilo-prægede Miniaturer over Paavirkninger fra Høyer, senere Juel (fx Miniature af Marie Sophie Frederikke, Rosenborg) gennem Klassicisme (Miniaturer og Gouacher en camaieu) til Empiren (Min. af Arveprinsesse Caroline, Rosenborg). Hans Teknik havde ikke samme Elasticitet: en tung, ofte lidt leret Pensel, der næsten helt dækker Elfenbenet med Farve (hvad allerede Hennings kritiserer). Han naaede dog aldrig op i Nærheden af Høyer, der synes at have set paa ham med Foragt (+vores würdige virtuose Müllern@). Han adskiller sig baade i sine Farver, sin ringere Evne til at karakterisere en Model og ved sin Teknik fra Høyer. Særlig yndet var han - maaske af patriotiske Grunde - af Juliane Marie, der benyttede ham hyppigt, navnlig i 1770'erne og bestilte bestemte Emner hos ham (Kristus paa Korset, Fredensborg). I nogle Tilfælde har han udført fremragende Portrætkunst (Caroline Mathilde, ufuldført, Fr.borg); ofte har hans Billeder en naiv Charme (Elisabeth Jacobi og Fr. VI, 1774, Rosenborg; Helene de Thygeson, Frborg). Som Grafiker var han uden Betydning.

Ved sin Død efterlod han en betydelig og berømmet Samling grafiske Blade og Haandtegninger af fremmede Kunstnere. T.H.C.

Utr. K. -Auguste Hennings: Essai historique 137; A. F. Biisching: Historie om de tegnende skiønne Kunster, 1783, 369; Auk. kat., 1819; Krohn, 1889; Meldahl og Johansen, 1904, 74, 95, 524; L. Swane: Clemens, 1929; Torben Krogh: Danske Teaterbilleder, 1932, 202-03; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Danske Tegninger, I-III, 1945.

Mynster, Niels Olaus, 1858-1923, Arkitekt. F. 25. Juni 1858 i Vordingborg, d. 25. Juni 1923 i Kbh., begr. Sst. (Ass.). Forældre: Adjunkt, senere Sognepræst i Fuglse Ole Frederik Hieronymus M. og Louise Sophie Marie Riidinger. Gift 6. Juni 1889 i Kbh. med Ellen Mette Christine Oxelberg, f. 11. Juni 1865 i Kbh., D. af Snedkermester Ferdinand Daniel Gotlieb O. og Anna Hansen.

Uddannelse: Murersvend; dimitt. fra Odense Tekn. Sk. 1880; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1880; Afgang Maj 1885; Konduktør i 2 Aar hos J. E. Gnudtzmann; derefter selvstændig Virksomhed som Arkitekt og senere som Bygmester. Rejser: 1886 Tyskland.

Arbejder: Aaboulevard 48 (1888); Baarse Præstegaard ved Præstø (1888); arbejdet som Bygmester paa Magasin du Nord, Kbh. s Randhus og Centralpostgaarden i Kbh. Red.

Münter, Friederich Christian Carl Hinrich, 1761-1830, Biskop, Raderer-Dilettant. F. 14. Okt. 1761 i Gotha, d. 9. April 1830 i Kbh., begr. sst. (Petri). Forældre: Hofpræst, Dr. Balthasar M. og Magdalena Sophia Ernestina Friederika von Wangenheim. Gift 14. Okt. 1791 i Lybæk med Maria Elisabeth Krohn, f. 29. Okt. 17 71 i Lybæk, d. 24. Febr. 1842 i Kbh., D. af Senator, senere Borgmester Dr. Hermann Dietrich K. og Maria Elisabeth Müller.

Fr. Münter, der var Elev af J. M. Preisler i Tegning og Kobberstik, har udført nogle di- ettantiske Raderinger, der i Reglen er signeret F. M. Enkelte med romantiske Landskabs-

motiver, bl. a. Ruiner ved Miihlberg i Thüringen (1784), samt et græsk Hoved (1779), fin-

des i Kbst.saml. T.H.C.

Krohn, 1889.

Mäkelä, Juho, f. 1887, finsk Maler, se under Lønnberg, William.

Märtens, Ove Alfred, 1888-1936, Maler. F. 25. Juni 1888 i Hyrup Skov, Stovby Sogn, d. 26. Nov. 1936 i Karup, begr. sst. Forældre: Købmand Thomas M. og Nielssigne Mortensen. Gift 9. Juli 1922 i Fredericia med Haandvæver Karen Ester Munch, f. 25. Juni 1902 i Kbh., D. af Guldsmed Nikolai Søren M. og Susanne Ditlevsen.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland. Udstillinger: Charl. 1923-24, 27-28, 30-31, 35-36; 18. Nov. Udst. 1935-37 (Mindeoph.), 42; Sep.udst. 1923, 25, 33, 37 (Mindeudst. i Vejle Mus.). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1927.

Arbejder: Gammel Havnevej, Vejle (1925) og Fritz -Tækkemand i Billum (begge Vejle Mus.); Efteraarsdag ved Karup Kirke (Sødrings Pr. 1927); Anders Hvollund. Vestjysk Bondetype (1927, Kolding Mus.); Bryggersinteriør (Horsens Mus.); Randbøl Hede (Aalborg Mus., dep. Ranum Seminarium); Ung Violinspiller (udst. 1931); Portrætter af Thomas Olesen Løkken og Erling Kristensen (udst. 1933).

I sine karakterfulde Portrætter og alvorlige jyske Landskaber har Märtens nedfældet en tung og knugende Livsopfattelse. Hans dybt nedstemte Kolorit og Sansen for den enkle af-

vejede Komposition gav hans bedste Arbejder baade Ro og Holdning. Sin længste Tid

boede han i Randbøl, og Hedestrækningerne her var hans foretrukne Motivkreds. Hans

Smidth staar vel som det egentlige Forbillede, men dertil kom en liniebetonet Islæt, der i

nogle af Portrætterne kunde gaa i Retning af en modereret Ekspressionisme. H.M.

Skive Venstrebl. og Skive Folkebl. 5. Maj 1933; Berl. Tid. 29. Okt. 1933 (K. Flor); Kristeligt Dagbl. 31. Okt. 1933 (S. Clod Svensson); Pol. 31. Okt. 1933 (K. Pontoppidan); 29. Nov. 1936 (Th. Olesen Løkken); Dag. Nyh. 31. Okt. 1933 (E. Knuth); Soc. Dem. 5. Nov. 1933 (Pr. Wilmann); Viborg Stifts Folkebl. 28. Nov. 1936 (Eiler Sørensen); Vejle Amts Avis 17. April 1937 (Mindeudst.).

Møhl-Hansen, Karl Kristian (ved Daaben Carl Christian), f. 1876, Maler. F. 20. Febr. 1876 i Ibsker. Forældre: Sognepræst, senere i Ramløse, Provst Lauritz Christian Hansen og Hanne Marie Charlotte Møhl. Navneforandring 23. Febr. 1929. Gift 31. Dec. 1903 i Kbh. med Gerda Ragnhild Hansen, f. 10. Maj 1878 i Kbh., D. af Højesteretssagfører, Landstingsmand Octavius Thomas H. og Ida Antoinette Wulff.

Uddannelse: Præliminæreks.; 3 Aar i Malerlære; Malersvend; dimitt. fra Tekn. Sk. ; opt. paa Akad. April 1895; Elev til Jan. 1896; derefter i flere Aar Elev paa Zahrtmanns Sk. Stipendier: Akad. 1905, 06, 12; Raben-Levetzau 1911; Bernh. Hirschsprung 1914 og 25. Rejser: 1904 Italien (Ravenna og Pompeji); 1907 London; 1920 Spanien; 1926 Holland, Paris; 1929 Holland; 1937 Paris. Udstillinger: Charl. 1899-1900 (m. i alt 4 Arb.); Den frie Udst. 1901-11, 11 Eft., 12, 12 Eft., 13-14, 1622, 24, 26-48; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Kunstn. Eft. 1907; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Rom 1911; Malmø 1914 (dekorative Arb.); Kleis' Høstudst. 1916 ; Stockholm 1919 (Liljevalch); Paris 1925 (Tekstilarb.); Helsingfors 1928; Forum 1929; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sep.udst. Dec. 1903 (Broderier hos Winkel & Magnussen), 1909 (retr. Udst. i Kunstindustrimus.), 23 (i Den frie Udst.), 28, 35 (Kunstfor.), 40,44. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1920; Guldmed., Paris, 1925 (Tekstilarb. ).

Arbejder. Malerier: Strandmølle-Søen (1906, Kunstmus.); Abe paa Skildpadde og Stærefløjt (1917) (begge Maribo Mus.); Pilegæslinger ved Strandmøllen (erhv. 1912) og Hollandsk Landskab (1929) (begge Aalborg Mus.); Sol og Blæst over Klitterne (Eckersbergs Med. 1920) ; Vej mellem Birke. Tibirke (Tønder Mus.); Firben og Sommerfugle, Ramløse (1930, Akvarel, Fyns Stiftsmus.); Fyrgraven, Orlogsværftet (1939); har især malet Landskaber med Motiver fra Nordsjælland (Tisvilde, Ramløse og Dyrehaven) samt kbh.ske Havnebilleder; talrige Akvareller af Planter og Dyr. Dekoration: Udsmykning af den ene Halvdel af Danmarks Hus paa Den baltiske Udst. i Malmø 1914 (belønnet med Bernh. Hirschsprungs Legat). Dekorative Arbejder: Udførte i Begyndelsen af 90'erne som ung Malersvend Broderitegninger til Frk.ne Marie Bindesbøll og Kristiane Konstantin-Hansens Broderiforretning og arbejdede et Par Maaneder hos Bing & Grøndahl under P. Krohn; leverede senere talrige Tegninger til Broderier til Fru Ryberg Hansen og Fru Ida Hansen og siden gennem Aarene talrige til Clara Wæver og til Vævninger til Mette Westergaard; desuden Tegninger til Sølvtøj og Smykker (for Georg Jensen, Birgitte Eriksen og Dragsted), Bogomslag (for Gyldendal, bl. a. til Jakob Knudsen: Jomfru Maria (1904)), Tapeter (deltog i Konk. om Tapeter til Parisudst. 1925) m. m.; har udført enkelte Gravmæler i Sandsten (bl. a. Moderens paa Ramløse Kgd. og Broderens, Religionshistorikeren P. O. Ryberg Hansens paa Assistens Kgd.) ; repr. med dekorative Arb. i Kunstindustrimus. og med Tegn. i Kbst.saml.

Som Maler er Møhl-Hansen en Fortsætter af den klassisk-dekorative danske Linie, der ud-

springer fra P. C. Skovgaard. Han har fra Dyrehaven, fra Frederiksværkegnen og Tisvilde

malet en Række store Landskabsudsyn i en gylden Farveskala, hvori Vægten er lagt paa

den roligt afvejede Komposition. Silhouetvirkninger af kuplede Trægrupper, gerne set mod Lyset, løfter sig over flade Strækninger, samtidig med at Rummets atmosfæriske Karakter kraftigt fremhæves gennem mildt fortonede Valører og Reflekslys. M.-H.s Oliebilleder, der ofte virker tunge, uforløste i Farvestoffet, synes lige saa meget inspireret af Museumsindtryk (Corot) som af Naturen. Derimod har han i mange Studier, navnlig Akvareller, hvori han levendegør en Klynge vildtvoksende Planter med tilhørende Dyreliv (Larver, Biller, Sommerfugle, Snegle, Staalorme o. lign), vist sit indgaaende Kendskab og sin Kærlighed til Naturen. De har tillige en dekorativ Holdning i Slægt med P. C. Skovgaards Studier. Disse sidstnævnte Arbejder knytter direkte Forbindelsen med hans betydelige Indsats inden for Kunsthaandvær-

ket, hvor han i Tegninger til Vævninger og Broderier dels har søgt Inspiration i oldkristelig

og gotisk Ornamentik og dels direkte har overført sin, Naturoplevelse. J.Z.

E. Hannover i T. f. Ind., 1903, 269-70; Mario grohm i Kunstbl., 1909-10, 61-62; Ivan Munk Olsen i Skønvirke, 1921, 1-9; Nat.tid. 19. Febr. 1923 og 15. Jan. 1928 (begge Tb. Faaborg); 19. Jan. 1944 (J. Zibrandtsen); Ekstrabl. 21. Febr. 1923 (G. Nygaard); Berl. Tid. 23. Febr. 1923 (Tb. Oppermann); is. Jan. 1928 (K. Flor); 19. Jan. 1944; Pol. 20. Febr. 1936; 10. Jan. 1944 (K. Pontoppidan); Dag. Nyh. 20. Febr. 1936 (Sig. Schultz); Karen Lund i Haandarbejdets Fremme, 1945, 9-14.

Møinichen, Claus, c. 1665-1710, Maler, Tegner. F. c. 1665 i Kbh., begr. 7. Jan. 1710. Forældre: Kirurg Sixtus M. og Anne Clausdatter Thiesen. Gift senest 1702 med Cathrine Pohlmann, D. af Friedrich P.

Om M.s Levnedsløb er næsten intet bekendt. 1686 nævnes han som Skildrersvend.

Arbejder: Til Konseilsalen paa Fr.borg 8 af de 10 endnu bevarede Bataillemalerier fra den skaanske Krig, nemlig Wismars Erobring, Landgangen i Skaane, Helsingborgs Erobring, Landskrona Kastels Indtagelse, Landskrona Bys Erobring, Kristianstads Erobring, +Makalos< springer i Luften og Søslaget i Køge Bugt (1686-88) ; endvidere if. Regnskaber, Malerier af Venus i Triumf samt Apollo med Najader og Tritoner (1707), 6 Skilderier (1709) og et +monstrøst Skilderi* (1709). Forlæg til Kobberstik som Illustration af Bøger: en Fremstilling af Ridderkapellet i Fr.borg Slotskirke (Sign. af Spengler fejlagtigt tydet som G i St. f. Cl. Møinichen) (stukket 1703 af Joh. Friedlein til Iver Hertzsprungs Fremstilling af Elefantordenens Historie, udg. 1704 af Jens Bircherod), Portrætter af Kirsten Bille og Berte Skeel, Niels Rosenkrantz' Hustru (stukket 1705 og 1706 af Joh. Friedlein og anvendt som Titelkobbere i Ligprædikener), 2 Portrætter af Fr. III samt en Serie Illustrationer og Ornamenter (stukket af A. Reinhardt til den trykte Pragtudgave af Kongeloven fra 1709) og et Portræt af Fr. IV (stukket af A. Reinhardt 1712).

Det er som Illustrator og Tegner, Møinichen har præsteret sine bedste Arbejder; hans Or-

namenttegning til Kongeloven vidner baade om livlig Fantasi og udviklet Formsans. Slag-

billederne i Fr.borgs Konseilsal er gode Eksempler paa det topografiske Bataillemaleri, en

Genre, som fra Ludvig XIV.s Hof bredte sig ud over hele Europa. De er ingenlunde ringe

Arbejder, men den største Interesse ligger dog i deres historiske Stof. J.P.

Utr. X. - F. Beckett: Fr.borg, TI, 1914; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, .1949

Møinichen (Mönichen), G., utvivlsomt Fejllæsning for Møinichen, Cl(aus) (s. d.).

Spengler, 1818.

Mølgaard (Møllgaard), Johannes, 1854-1927, Bhgr. F. 5. Maj 1854 i Tønder, d. 9. Okt. 1927 paa Fr.berg, Urne paa Solbjerg Kgd. Forældre: Gæstgiver Jens Andersen M. og Ida Ingeborg Petersen. Gift 2. Juli 1901 i Søllerød med Maren Marie Nielsine Christensen, f. 4. Maj 1874 i Gimlinge, d. 13. Sept. 1945 paa Fr.berg, D. af Gaardejer Niels C. og Kristine Marie Rasmussen.

Uddannelse: Oprindelig Fotograf; Elev paa Kunstakad. i Berlin 1876-79 (Diplom for Flid og Fremgang sst. 1879); opt. paa Akad.s Modelak. Okt. 1879, Elev til April 1881. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1899, 1900; Raben-Levetzau 1900, 23; Akad. 1901, 18; Ronge 1916. Rejser: 1876-79 Berlin; 1885 Sverige; 1891-92 U.S.A. (Chicago). Udstillinger: Charl. 1882-1911, 1914-19, 22, 28 (19 G. m. 28 Arb.); 18. Nov. Udst. 1921, 24; Aarhusudst. 1909; Udst. af Lægeportrætter 1922.

Arbejder. Portrætbuster: Redaktør H. R. Hiort-Lorenzen (1882); Politikeren Hans Andreasen Kruger (1906, Gips) og Postmester Joseph Michaelsen (1905, Marmor) (begge Fr. borg); Etatsraad C. Ferslew (1907, Bronze, Nationaltidende; Ekspl. i Marmor i Søfartsmus. paa Kronborg); Fisker Jens Væver (Bronze paa Granitsokkel, rejst 1918 i Bavnehøj Anlægget, Esbjerg); Borgmester Carsten Richtsen (Bronze, rejst 1881 ved Nørrealle, Tønder); desuden Portrætrelief af Skuespiller Valdemar Kolling (paa Gravmælet paa Frberg Kgd. og i bronzeret Gips, Teatermus.); 7 Medaillonportrætter af danske Forfattere til Dagmarteatret (nu Teatermus.); har desuden udført flere større Arbejder, bl. a. under Opholdet i Chicago 2 store Figurer bestilt af Udstillingsdirektionen til Chicago-Udst. 1893; Kristusfigurer til 3 svenske Kirker; AtlasFigur (1898, paa Restauration Atlanten, Frihavnen); I Brændingen (Bronze, udst. 1901, opst. i en privat Have, Jyllandsvej 11, Kbh.).

Red.

Jydske Tid. 18. Sept. 1938.

Møllback, Christian Juul Frys, 1853-1921, Teatermaler. F. 27. Nov. 1853 i Kbh., d. 5. Juli 1921 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Fuldmægtig Christian M. og Ane Juliane Eyser. Gift 3. Dec. 1879 i Kbh. med Dagmar Alvilda Fanny Vistoft Jensen, f. 20. Maj 1861 i Kbh., d. 2. Juni 1925 sst. Adoptivd. af Ferdinand J. og Karen Albertsdatter.

Uddannelse: Elev af Teatermaler Gyllich. Stillinger: Ansat paa Det kgl. Teaters Malersal. Udstillinger: Charl. 1875-85 (3 G. m. 3 Arb.).

Møllback fik sin Uddannelse hos den naturalistisk indstillede Gyllich og blev i Tidens Løb, ikke mindst under Carl Lund, en fortræffelig Hjælper paa Det kgl. Teaters Malersal, hvor han navnlig dyrkede sit Speciale, Landskabsfaget. Endvidere virkede han som Blomstermaler og udstillede paa Charl. Blomster- og Frugtstykker. T.K.

Pol. 7. Juli 1921 (Nekr.).

von Møllen, Jacob, se von Mollengraff, Jakob.

Møller, se ogsaa Muller.

Møller, -1829-, Ornamentbilledhugger, Elev af Gipserne Thrane, Delva og Romanelli. Ud-

førte s. m. P. Brilli (sal.) Gips- og Marmorornamenterne paa Chr.borg Slot. Red.

Utr. K.

Møller, Niels Frederik Adam, f. 1883, Arkitekt. F. 7. Sept. 1883 i Jyderup. Forældre Karetmager Hans Vilhelm M. og Christiane Nielsen. Gift 17. Nov. 1916 med Else Frederikke Worms. f. 27. Febr. 1895 i Erie, U.S.A., Adoptivd. af Rigsdagsstenograf Peter .Alfred W. og Betty Müller.

Uddannelse: Tømrersvend 1903; Afgang fra Tekn. Sk. i Odense 1912 ; opt. paa Akad. Okt. 1914; Afgang Jan. 1922; Medarb. paa G. B. Hagens Tegnestue 1913-15, hos Rolf Schroeder 1915-20; selvstændig Virksomhed fra 1920. Rejser: 1903-05 Sverige og Tyskland; 1908 Tyskland, Svejts og Italien; 1929 Italien. Stillinger og Hverv: Assistent hos Indenrigsministeriets Konsulent i Boligsager Rolf Schroeder fra 1920; raadgivende Ark. for Socialministeriet fra 1939 ; bygningskyndig Konsulent for Kongeriget Danmarks Hypotekbank; Formand for Best. for Haslev Haandværkerhøjskole fra 1938; Medl. af Best. for K.F.U.M.s Seminarium og Landsudvalget for K.F.U.M.s Soldatermission.

Arbejder: Skoler i Høed (1912) og Særsløv ved Jyderup (1913) ; Købmandsgaard i Jyderup (1914); Villa Solhøj, Gilleleje (1916); Kontor og Fabriksbygn. i Helsingborggade 16,

Kbh. (1919) ; Beboelseskarreer for De forenede Andelsboligforeninger (1923), Kbh.s Andels.

Byggefor. (1924) og Valby Andels-Boligfor. (1925); Frederiksholms Kirke, Louis Piosgade

(1927, s. m. H. P. Gyllemborg Koch); Aalholm Kirke (1940, s. m. J. Bruus-Jensen, Haslev);

Præstegaard i Torup (1941) ; Ombygning af Lynæs Kirke (1944) ; Præstegaard i Lundforlund (1945) ; desuden en Del mindre Huse i Kbh. og paa Landet. Red.

Møller, Agnes Slott, se Slott-Møller, Agnes.

Møller, Alexis Bernhard Thorvald, f. 1879, Bhgr. F. 22. Juli 1879 i St. Petersborg. Forældre: Repræsentant Thorvald M. og Emma Dibbern. Gift med Clara Hansine Bezonia Clausen.

Uddannelse: Billedhuggerlærling; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Dec. 1898, Elev her til Foraaret 1900; Elev af Vilh. Bissen. Udstillinger: Charl. 1901-03 (m. 3 Arb.).

Arbejder: Selvportræt (Relief i drevet Kobber, udst. 1903); posthum Buste af N. Kjær-

bølling (Bronze, opst. 1903 ved Indgangen til Zoologisk Have, Roskildevej) ; Buster af G.

Sedlmayer (opst. Elefantgaarden paa Carlsberg) og af Jul. Schiøtt (Bronze, Nikolaj Kirke); har arbejdet med Kunstindustri, bl. a. Belysningsartikler, Smedejernsarbejder og Keramik. Red.

Møller, Julius Alfred Vilhelm, 1858-1939, Arkitekt. F. 31. Marts 1858 i Kbh., d. 11. Dec. 1939 sst., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Sølvkammerbetjent Jens Petersen M. og Ane Kirstine Petersen. Gift 9. Aug. 1884 i Kbh. med Mathilde Elisabeth Nielsen, f. 10. Sept. 1861 i Kbh., d. 8. April 1943 sst., D. af Bybud, senere Konduktør Jens N. og Julie Kirstine Møller.

Uddannelse: I Murerlære hos Vilh. Køhler April 1876; dimitt. fra Tekn. Inst. April 1876; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1876, i Arkitektforb.kl. Jan. 1878, i Arkitekturskolen April 1879; Afgang Jan. 1885. Hverv: Redaktør af Arkitekten I-VII, 1894-1901; Redaktør af Lommebog for Bygningshaandværkere, Arkitekter, m. fl. 1899-1923.

Arbejder: Udført Tegning til 2. Artilleriregiments Kaserne paa Amager (1889-91) og til Laboratorieafdelingens Kaserne paa Christianshavn; Borger- og Haandværkerforeningen i Nyborg (1898, s. m. H. Hagemann); Kr. Bernikowsgade 6 og Antonihus, Hj. af Antoniegade og Kr. Bernikowsgade (nu forandret)

(begge 1900) ; Ombygning af Facaden paa Ejendommen Niels Hemmingsensgade 4 (1900).

Projekter: Bygning for Teknisk Skole i Aarhus (1883, s. m. Ph. Smidth, præmieret); Frilager-

bygning i Kbh. (1888, Skitsekonk., præmieret); Glacis-Karreen ved Østerport i Kbh. (1898,

s. m. H. Hagemann); Restauration i Marselisborg Skov ved Aarhus (1900, s. m. G. A. Ras-

mussen). A.

Ark., V,1898-99, 97, 99 (Glaciskarreen, Projekt), 338, 340 (Borger- og Haandværkerforeningen i Nyborg); VI, 18991900, 135 (Restauration i Marselisborg Skov), 192-94 (Huse i Kr. Bernikowsgade), 207 (Facade i Niels Hemmingsensgade 4).

Møller, Anders, -1775-, Bygmester, har signeret Herregaarden Bygholms Hovedbygning 1775. Det er et ret tungt, gammeldags Hus, som viser flere Lighedspunkter med to andre Herregaarde i Vejle Amt: Skjerrildgaard og Williamsborg fra 1775, hvorfor disse kan tilskrives M., om hvem man i øvrigt intet ved.

O.N.

O. Norn i Kulturminder, 1944, 77.

Møller, Andreas, 1684-ml. 1752 og 62, Maler. F. 30. Nov. 1684 i Kbh., d. efter 1752, maaske 1762 i Berlin. Fader: Maler Daniel Møller (s. d.).

Uddannelse: Formentlig Elev af Faderen. Rejser: 1712 Greifswald ; c. 1714-20 ofte i Kassel; omkr. 1720 Dresden, derefter i England; 1724-27 Wien; 1729-32 England; 1732 Paris; 1733 Wien, Venedig, Rom og Florens; c. 173641 Danmark, derefter Mannheim, Leipzig og Berlin. Stillinger: Hessen-kasselsk Hofmaler 1717; dansk Hofmaler 1740-41. Udstillinger: Miniature-Udst. i Ole Haslunds Hus 1910; Mit bedste Kunstværk 1941.

Arbejder. Malerier: Katharina I (1712, Blankenburg); H. F. Sohlenthal (1729, Fr.borg); 9 +Skønheder@ (1732-33, Amalienborg; købt af Kongen 1738); Charlotte Amalie Skeel (1736, Ryegaard) ; Chr. Fr. Raben (1737, Aalholm) ; Overhofmesterinde v. d. Osten (s. A., Wedellsborg); Fr. V (1738 og senere; Fr.borg, Amalienborg, Rosenholm o. fl. St.); Dronning Sophie Magdalene (1739, Charlottenlund, Frederiksdal, Juelsberg) ; Prinsesse Frederikke af Wiirttemberg (1740, Vallø); Prinsesse Charlotte Amalie (1740, Kunstmus., Gaunø o. fl. St.); Joh. Sigismund Schulin (1741, Juelsberg); skal omkr. 1720 have malet Dronning Sophie Magdalene i Dresden; fik 1738 Betaling for Maleri af Chr. VI (disse sidste Billeder kendes ikke). Tilskrivninger: Moritz af Sachsen (Dresden); Iver Rosenkrantz (Fr.borg); Christiane Frederikke Brüggernann (Privateje). Miniaturer: G. A. v. Schlieben (1714?, Fr.borg); Prinsesse Wilhelmine Charlotte af Hessen (1714, Kunstmus.); Kejser Karl VI, hans Gemalinde og 3 Døtre (1727, de 4 paa Kunstmus., den femte paa Amalienborg); har ogsaa malet Miniaturer af Medlemmer af det danske Kongehus; Miniaturer af udenlandske Fyrster i Kassel.

M., der efter sine Ophold i England ofte kaldes +engelske Møller*, var en international

Hofmaler, der i hvert Fald i sine yngre Dage nød ikke ringe Anseelse. Han paavirkedes i

England af den Kneller'ske Retning, men blev navnlig præget af Largilliere-Eleven Manyoki,

som han vel har lært at kende i Dresden, og dermed af den sydtyske Senbarok. Hans Far-

ver er i Oliemalerierne oftest mørke og noget smudskede, ikke mindst efter hans Hjemkomst

til Danmark, da han og J. S. Wahl gensidigt paavirkede hinanden; M.s og Wahls Kunst fik

derfor et ret ensartet Præg, men M. adskiller sig i Reglen fra Wahl ved Anvendelsen af et

køligere, sølvagtigt Lys. Allerede Samtiden var klar over, at M. paa dette Tidspunkt var i

Tilbagegang, men Billeder som fx Prinsessen af Württemberg som Abbedisse paa Vallø er

dog baade holdningsfuldt og ganske virtuost malet. I Miniaturemaleriet har han forstaaet

elegant at udnytte Elfenbenets Muligheder i Behandlingen af Karnationen, men viser fx i

Fremstillingen af Stoffer Forkærlighed for en massiv Paalægning af mættede og brogede Far-

ver (bl. a. en kraftig blaa). G.B.

C. L. Hagedorn: Lettre a un amateur de la peinture, 1755, 339-40; Torkel Baden: Breve til Hagedorn, 1797, 300; Sandvig, 1795; Spengler, 1818; Friis: Saml., 1872-78; Kunstens Historie i Danmark, 1901-07, 110; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; L. Swane i K. Aa., 1933-34, 74-76; C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 9-11; samme i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; V. Thorlacius-Ussing,i Rom og Danmark, I, 1935; Gi. Lorenzen i K. Aa., 1939, 119; Bo Gi. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940.

Møller, Andreas, -1760-70-, Teatermaler. Benyttedes af Sarti ved Det kgl. Teater især til

Landskaber s. m. Italieneren Conti (s. d.) og Thomas Bruun. Forfærdigede til sidste Akt

af Corlardeau's Tragedie +Caliste* +Et stoerdt Dæken*, +3de Luft Dækener*, +6 Side Colis-

ser* og +en Castrum doloris*. - Kan muligvis være den Andreas M., der if. Akad.s Dagbog

9. Jan. 1756 fik lille Sølvmed. for Tegn. efter Gipsmodel (jfr. W. A. Müller). Red.

Torben Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 22, 188.

Møller, Thorvald Johannes Arvid, f. 1896, Tegner. F. 30. Marts 1896 i Helsingør. Forældre: Værftsarbejder, senere Restauratør Frantz Jónsson M. og Birthe Kirstine Nielsen.

Uddannelse og Rejser: Journalist i Køge 1917-18; 1919 Tyskland; 1920-21 England og Frankrig; 1922-30 Italien (Medarbejder ved Il Mattino og l'a b c, Neapel samt ved Pasquino, Turin). Stilling: Tegner ved Ekstrabladet fra 1930 under Pseudonymet Niels Spott.

Arvid Møllers utvivlsomt satiriske Evner og Trang til Meningstilkendegivelse tynges af en artistisk Ubehjælpsomhed, som han har søgt at overvinde ved at tillægge sig en summarisk Streg, der ikke er uden Virkning. Uden at kunne gøre Krav paa større Opmærksomhed som artistisk Tegner kan han som Satiriker nu og da ramme stærkt og rigtigt. Han har udgivet: 88 anonyme Breve (1945). W. Ø.

Møller, Axel, 1862-1943, Arkitekt. F. 6. Jan. 1862 i Hjørring, d. 22 Jan. 1943 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Købmand, senere Bankdirektør Peder Kierkemann M. og Marie Vilhelmine Haugaard. Gift 6. Jan. 1887 i Hjørring med Anna Nielsine Christensen, f. 3. Sept. 1860 i Løkken, d. 22. April 1932 i Kbh., D. af Købmand Conrad C. og Karen Marie Christensen.

Uddannelse: Præliminæreks. 1876; besøgte s.A. Chr. V. Nielsens private Tegneskole; Murersvend; Afgang fra Tekn. Sk. Marts 1881; opt. paa Akad. Sept. 1881; Afgang 1886; arbejdede en Tid bl. a. under L. Fenger, E. Blichfeldt og Martin Nyrop; 1889 under V. Dahlerup; 1894 Konduktør ved Bygninger i Kbh.s Frihavn, bl. a. Havnevæsenets Kontorbygn. Rejser: Aarlige Rejser til Udlandet, bl. a. til Tyskland, Tjekoslovakiet, Svejts, Østrig, Ungarn, Italien og England. Embeder og Hverv: Arkitekt under Kbh.s Bygningskommission 1901; konstitueret, senere fast ansat som Stadsbygmester i Kbh. 1911-32; Formand f. Best. for Frk. Marie Hansens og Theophilus Hansens Rejselegat; Justitsministeriets og senere Indenrigsministeriets bygningskyndige Raadgiver; Censor i Bygningsret ved Akad. og Tekn. Skole.

Arbejder: Frelsers Kirke i Esbjerg (1887, Udvidelse 1897); Forretnings- og Beboelsesbyge. for Købmand Oskar Møller, Hjørring (1887); Restaurering af Skads Kirke (1888); Restaurering af Jerne Kirke (1891); Haandværkerstiftelsen i Hjørring (1891); Ombygn. af Villa Bell Mare, Skovshoved (1892), Staldbygn. sst. (1895); Forpagterbolig til Lovisenfredsgaard, Skaane (1892) ; Tilbygning til Faxe Kalkbruds Direktørbolig (1893); Villa for Læge Borries, Køge (1893) ; Vestre Kommuneskole, Hjørring (1894); Arbejderboliger ved Faxe Kalkbrud (1894); Veranda- og Lagerbygning for Faxe Kalkbrud (1896); Udvidelse af Høygaards Stiftelse i Nibe (1897) ; Nyt Ligkapel, Esbjerg (1898) ; Kirke i Løkken (1898) ; Nybygning for Nibe Sparekasse (1901) ; Vraa Præstebolig (1901) ; Forretnings- og Beboelsesbygning for Fabrikant Ernst Petersen, Hjørring (1902); Ombygn. af Faxe Kalkbruds Direktørbolig (1903) ; Bestyrerbolig for Hjørring Gasværk (1903); Nybygning for Hjørring Discontobank (1904); Ombygn. af Herfølge Præstebolig (1905) ; Forretnings- og Beboelsesbygning for Fabrikant SophusThomsen, Hjørring (1906); Villa for Bankdirektør Peder Møller, Hjørring (1908); desuden kunstindustrielle Arbejder, Møbler, m. m. Red.

Ark. U., 1932, 7 (70 Aar); 1943, Tillæg 11, 1 (Nekr.).

Møller, Bendix (Benedictus), -1662-, Maler i Husum. Fader: Hertugindens Hofskrædder Melcher M. Gift 1° med N. N., d. c. 1679, 2° med Agnete, Enke efter Asmus Schwarting.

Bendix Møller skal have malet Portrætter. I Haderslev Domkirke hænger en Kopi, han har udført efter Rembrandts Ecce homo (vel efter Raderingen 1633-35), betegnet som skænket af + Benedegkius Møller aus Husum*, 1662. En lignende Kopi, som stammer fra den

nedbrudte Mariekirke i Husum, men senere kom til Kunsthalle i Kiel, og som efter Tradi-

tionen skal være udført af Jiirgen Ovens, er maaske malet af M. O.A.

Th. u. B. - Haupt, I, 1887, 357 f.; III, 1889, 25 f.: Harry Schmidt: Jürgen Ovens, 1922, 148 Nr. 49; Jan Steenberg: Haderslev Domkirke, 1935, 15.

Møller, Bergljot, f. 1901, Maler. F. 6. Marts 1901 i Kbh. Forældre: Agent Frederik Chri-

stian M. og Anna Kathrine Nielsen. Gift 6. Maj 1922 i Asminderød med Maler Petri Gis-

sel (s. d.).

Uddannelse og Rejser: Navnlig uddannet paa Studierejser. 1930 Paris, Spanien; 1930-31 Italien; 1938 Italien. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1935, 37; Bonge 1942. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929, 31-34, 36; Charl 193048 (19 G. m. 35 Arb.); Charl. Eft. 1946 ; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948. Stilling: Ansat ved Bing & Grøndahls Overglasurafdeling 1918-22.

Arbejder: Drengeportræt (1929); Yo-Yo-spiller (1933); Hvilende Dreng (1936); Nøgen

Kvindemodel (1941) ; Opstilling paa mørkerød Dug (1946) ; Havemotiv med Mandsfigur (udst. 1946). Red.

Møller, Bertel (Bartel, Barthold), -1617-48-, Snedker, Billedskærer.

Bosat i Kbh. fik han 1633 af Kongen tilskødet 3 Boder i Møntergade og oppebar 1642 Løn som Hofsnedker, hvilken Virksomhed han efter eget Sigende har begyndt allerede c. 1617. 1629-30 arbejdede han 57 Uger paa en Skabelon efter det Slot, som ved S. Annæ Bro skal bygges, sikkert en Model til Chr. IV.s ældste Kastelsanlæg og ikke til Kirken S. Anna rotunda, hvis Opførelse først blev paabegyndt 1640. 1634 lavede eller flyttede han i den lange Sal paa Rosenborg en Trompeterstol, og siden leverede han forskellige mindre Snedkerarbejder til Kongen, der desuden 1636 sluttede Kontrakt med ham om en Altertavle for 500 Speciedaler. Efter Chr. IV.s Død, da han blev trængt til Side af Konkurrenter, indgav han en udat. Ansøgning om anden Ansættelse, hvis man ikke vilde bruge ham som Snedker, og om at faa udbetalt en Del af sit Tilgodehavende, især sin Gage for de 2 sidste Aar samt 150 Rdl. for en Seng og 600 Rdl. for Arbejde til Glykstad, saa at han dermed kunde tilfredsstille de mest paatrængende Kreditorer.

Da han 1638-40 havde Opgaver paa Dragsholm, er det sandsynligt, at de figurrige, brusk-

barokke Altertavler i Asnæs (1635) og Faarevejle (1641) skyldes ham, og de er i saa Til-

fælde de eneste bevarede Prøver paa, hans Kunst. C.A.J.

Danske Magazin, V, 1751, 213; (3. F. Lassen: Kbh.s Befæstnings Hist., 1855, 53; Chr. IV.s egenhændige Breve, IIIVI og Tillæg, 1880-9l; H. D. Lind i Hist. T., 6. Rk. V, 1894-95, 470; Fr. Schiøtt i Arch., 1906-07, 245: H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; gane. Brevb. 1633-34, 1936; 1835-36, 1940; V. Wanscher: Chr. IV. s Bygn., 1937,160,180.

Møller, Carl Henrik Kock, 1845-1920, Maler. F. 2. Sept. 1845 i Skelskør, d. 1. April 1920 i Espergærde, begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Bogbinder, senere Arrestforvarer Johan Peter M. og Karen Kirstine Kock. Gift 6. Okt. 1880 i Silkeborg med Johanne Marie Laura Eskildsen, f. 11. Juli 1852 i Silkeborg, d. 1. April 1898 i Kbh., D. af Brænderiejer, senere Bankdirektør Jens Christian E. og Johanne Kirstine Rasmussen.

Uddannelse: Kom i Malerlære og blev Svend; Elev af Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1866; indstillet til Afgangsprøven Febr. 1875, men gennemførte ikke denne; var en nær Ven af Vilh. Kyhn og betragtede sig selv som Elev af ham, desuden Elev af C. F. Aagaard og O. D. Ottesøn. Stipendier: Akad. 1886, 90, 96; Raben-Levetzau 1894. Udstillinger: Charl. 18741905 (30 G. m. 95 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883, 88; Sep.udst. 1904 (Winkel & Magnussen, s. m. flere andre). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1880; Neuhausens Pr. 1881; Aarsmed. 1° 1913.

Arbejder: Juni Formiddag ved en Stente (Sødrings Pr. 1880); Markblomster (Neuhausens Pr. 1881); Midsommerdag. Motiv fra Egebæksvang (1900); Henimod Aften. Roskilde Fjord (1901); Foraarssol i April (Aarsmed. 1° 1913); har været Medhjælper hos C. F. Aagaard ved dennes Dekorationsarbejder (1882 Dekorationer i Landbohøjskolens Festsal

(Blomsterguirlander)) og udførte midt i 80'-erne en Række Dørstykker og Vægbilleder til

Kysthospitalet paa Refsnæs (udg. 1887 som Billedbog med Tekst af Chr. Richardt: Fra

Kysthospitalet paa Refsnæs). Red.

Nat.tid. 8. Okt. 1920 (Th. Faaborg); Berl. Tid. 8. Okt. 1920 (%. Flor); København 9. Okt. 1920 (Rik. Magnussen); Auk.kat., Okt. 1920 (med Forord af F. Hendriksen) og Febr. 1930.

Møller, Carl, f. 1887, Arkitekt. F. 22. Marts 1887 i Brøndbyvester. Forældre: Jordbruger Jacob Peter M. og Johanne Olsen. Gift 25. Juli 1914 paa Fr.berg med Elisabeth Cathrine Hoff, f. 3. Juni 1887 i Vallensbæk, D. af Sognepræst Henrik Muhle H. og Henriette Tetens.

Uddannelse: Murersvend 1906; dimitt. fra Odense tekn. Sk. 1911; Akad. 1911-14; Tegner 1911 og 13 hos kgl. Bygningsinspektør Vilhelm Petersen, Odense; selvstændig Arkitektvirksomhed i Roskilde fra 1913. Rejser: 1921 og 22 Tyskland, Østrig, Italien; siden flere Rejser i Sverige. Udstillinger: Charl. 1942; Roskilde Kunstfor. 1940-45. Hverv: Lærer i Tegning ved Roskilde Katedralskole fra 1919; bygningskyndig Konsulent for Provstiudvalget i Sømme-Voldborg Herreder fra 1923; Opmand for Hovedorganisationen for Mesterform. i Byggefagene paa Landet i Danmark fra 1927; Medl. af Roskilde Grundejerforenings Best. fra 1918 ; Medl. af Roskilde bomsogns Menighedsraad; Best.medl. af Dansk Ark.forening.

Arbejder i Roskilde: Roskilde Bank (1915) ; K.F.U.M.s Bygning, Ejendommen Skandinavien, Kommuneskolen Absalonsgade (alle 3 1916) ; Handelsskolen (1919) ; Biografen og Pi-

geskolen af 1885 (1925); Ejendommen, Sct. Ohlsgaard (1928)- Ejendommen Monopol og

Roskilde Dagblads Bygning (1929); Roskilde Menighedsplejes Rekreationshjem, Valdemars-

vej (1940, s. m. M. L. Stigaard); Ombygning af Leebes Gaard m. Brandstation og Museum

(1943); desuden Glædebjerg Gaard (1931); Borup Centralskole (1940); Ishøj Centralskole

(1941). Red.

Bygge Forum, 1944, 288-89 (Roskilde Rekreationshjem).

Møller, Carl August, 1805-65, Arkitekt. F. 12. Aug. 1805 i Kbh., d. 26. Okt. 1865 i Odense, begr. sst. Forældre: Snedkermester Johann Heinrich M. og Christine Sophie Müller. Gift 10. Maj 1854 i Kbh. med Camilla Marie Kübenitz, f. 18. Nov. 1834 i Kbh., d. 17. Juni 1896, D. af Bødkermester Carl Friedrich K. og Sine Cathrine Martinsen.

Uddannelse: Akad. 1822-27; lille Sølvmed. 1825; store Sølvmed. 1827; lille Guldmed. 1838 (for en Børs); store Guldmed. 1840 (for et Universitet); Tegner og Konduktør hos J. H. Koch i 16 Aar; i Paris Elev hos Henri Labrouste. Stipendier: Akad. 1842 (for 3 Aar). Rejser: Jan. 1842 over bl. a. Berlin, Dresden, Prag, Wien og Miinchen til Paris, herfra Besøg i London. Siden til Italien (Rom 1844-45) og Grækenland. Udstillinger: Charl. 1826-27, 38, 40, 44. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1846 (Medl.arbejdet: En Børs forkastet; ny Opgave 1849, forkastet 1851; ny Opgave 1853, synes ikke udført). Embeder og Hverv: Lærer ved Akad.s Elementarsk. 1836-42, ved første Bygn.skole 1845; konst. Bygningsinspektør for Fyn 1851, fast ansat 1857.

Arbejder: Restaurering af Vor Frue Kirke i Odense (1851-52); Odense Amts Sygehus (senere Forsørgelsesanstalt) (1859-62). A.

Breve til J. L. Lund i Det kgl. Bibl.- Berl. Tid. 2. Nov. 1865; Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom, 1927; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1J, 1938.

Møller, Cathrine Marie, 1744-1811, Kunstbroderer. F. 21. Febr. 1744 i Kolding, d. 26. Sept. 1811 i Fredensborg, begr. i Asminderød. Forældre: Fæster af Kolding Slotsmølle Hans Christian M. og Maren Bølling. Ugift.

Cathrine Marie M. udførte Broderier i en Teknik (sort Silke paa hvid Atlask), der efterlignede Kobberstik og Radering. Fra 1780 var hun i Huset hos Stempelpapirforvalter Fr. A. Müller, hvis omfattende Samling af Kobberstik gav hende Lejlighed til at finde Sujetter til sine Broderier. Her saa Wiedewelt hendes Arbejder og foreviste 1789 uden hendes Vidende et Broderi efter Ferd. Bols Radering af Rembrandts +S. Hieronymus og Løven* for Akad., der n. A. optog hende som Medlem. Cathrine Marie M. arbejdede ogsaa i en Teknik, der efterlignede etruskiske Vaser (med gult paa sort), og der kendes desuden en Radering fra hendes Haand. Udstillinger: Salonen 1794; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: S. Hieronymus og Løven. Broderi efter Radering af Ferd. Bol (efter Rembrandt) ;

Anakreon, Mandshoved, og Vulkan, Mandshoved, begge Broderier efter Stik af Elisabeth

Sophie Le Hay (efter Rafael) (Medl.stykker 1790, tilh. Akad.); Barnehoved (Radering,

Kbst.saml.). D. He.

H. J. Birch: Billedgallerie for Fruentimmere, I, 1793-95, 302-12; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 702; Berl. Tid. 19. Maj 1941 (T. Vogel-Jørgensen).

Møller, C. D., -1779-.

Et Kort over Hjelmholt Bys Marker (Pederstrup Mus.) er tegnet 1779 af C. D. Møller, mulig identisk med Inspektør paa Skelstofte Christian Ditlev Møller (c. 1754-1823). T.H.C.

Pederstrup Mus, (Vejledning), 1943:

Møller, Christian, -1600-50-, Kobberstikker.

Et stort Blad fremstillende et sejlende Linieskib er underskrevet med et latinsk Hyldestdigt til Chr. IV.s Søherredømme samt med Signaturen: Christian Møller Inuenit et delineavit I : D : S:. H.D.S.

Spengler, 1818.

Møller, Sivert Christian, 1871-1943, Fisker, Maler og Bhgr. F. 28. Nov. 1871 i Sukkertoppen, d. 15. Jan. 1943. Forældre: Kasper A. E. L. M. og Raha Benedicte Josefa. Gift 3. Aug. 1896 med Sofie Ingeborg Amalie Johanne, f. 2. April 1854 i Sukkertoppen.

Christian Møller er navnlig kendt for sine Benarbejder, der ofte giver Udtryk for en fin

Iagttagelsesevne. Han var repræsenteret ved Udst. af grønlandsk Kunst i Den permanente

Udst. 1933. G.-J.

Dag. Nyh. 8. Nov. 1933 (Sig. Schultz).

Møller, Christian Frederik, f. 1898, Arkitekt. F. 31. Okt. 1898 i Skanderborg. Forældre: Amtsvejinspektør Valdemar M. og Nielsine Dalby. Gift 15. Nov. 1928 i Kbh. med Bodil Marie Jacobsen, f. 24. Okt. 1904 i Kbh., D. af Kaptajn i D.F.D.S. Mads Peter J. og Andrea Møller.

Uddannelse: Efter Realeks. i Murerlære og Elev paa Tekn. Sk. i Aarhus; opt. paa Akad. Sept. 1920; Afgang 1925; Medarbejder hos Kay Fisker, fra 1928 i Kompagniskab med denne; Kompagniskabet ophævet 1943, siden selvstændig Virksomhed i Aarhus. Stipendier: Ronge 1921, 22 og 28; K. A. Larssen 1927; Bielke 1928. Rejser: 1925 England; 1927 Tyskland, Italien og Frankrig; 1928 Stockholm; 1937 Tyskland, Svejts, Italien. Udstillinger: Charl. 1924, 30, 34, 42-46, 48 ; Bygge- og BoliguØt. i Forum 1929; Stockholm 1942; Unesco, Paris, 1946; Haag 1948. Udmærkelser: C. F. Hansens Opmuntringspr. 1925; Eckersbergs Med. 1945; C. F. Hansens Med. 1947. Hverv: Medl. af Akad.s Arkitektfor.s Best. 1925-30 og af Ledelsen af Foreningens Afd. for Jylland 1934-46; Formand for denne Afd. fra 1946.

Arbejder: Præstegaard i Lejre (1924); Gentofte Kommunes Borgerhjem, Ordrup Jagtvej 65-81 (1. Pr. 1927, opf. 1928, s. m. Carl Neye); Beboelsesejendommen Hans Tavsens Gaard ved Struenseegade (1929, s. m. Carl Neye). I Samarbejde med Kay Fisker: A.A.s Byggeog Boligudst. i Forum (1929, desuden s. m. John Thorson) ; Boligbebyggelserne Vodroffsvej 2 (1929), Herman Triers Plads-Kleinsgade (1930), Tagensvej 152-80 (1931), Hj. af Aaboulevarden og Rosenørns Allé (1932); Østergaarden, Vognmandsmarken (1933); Nürnberggaarden, Lemberggade-Bremensgade (1933-34); Eenfamiliehusene Kildeskovvej 50 (1932) og Baunegaardsvej 57 (1934) i Gentofte; Boligbebyggelsen Vestersøhus, Vestersøgade (1939) ; Radiumstationerne i Aarhus (1935), Odense (1936; desuden s. m. Axel Jacobsen) og Kbh. (1937); Kgl. Brands Kontorbygning, St. Torv 8, Aarhus (1936); Vintersbølle Børnesanatorium ved Vordingborg (1938); Aarhus Kommunehospital (1. Pr. 1931; opf. 1934 og senere; Apotek indrettet sst. 1939); Beboelsesejendommen Griffenfeldsgade 37-39 (1940, desuden s. m. Eske Kristensen); Rækkehusbebyggelsen Brønsparken (1940, desuden s. m. Erik Jensen); Boligbebyggelsen Hillerødsholm, Hillerød (1941, desuden s. m. Eske Kristensen); Standardbarakker for Arbejdsministeriet (1941); Statsungdomslejren Audebo (1943); Christiansgaarden, Dronningens Tværgade 37-45 og Dronningegaarden, Dronningens Tværgade 23-35 og Borgergade 15 (1943; desuden s. m. Eske Kristensen). Indretning af Skibe s. m. Kay Fisker: M/S Hammershus (1936), M/S Kronprins Olav (1938), M/S Hans Broge og C. F. Tietgen (1940), M/S Rotna (1941) og M/S Kronprins Frederik (1942).

Øvrige Arbejder: Aarhus Universitet (1. Pr. i Samarbejde med Kay Fisker og Povl Stegmann, paabegyndt 1932; 1938 udtraadte Povl Stegmann af Samarbejdet; fra 1943 har M. alene projekteret Udvidelserne, først og fremmest den nye Hovedbygning, indviet 1946; C. F. Hansens Med. 1947) ; Eget Hus, Stadion Alle 56, Aarhus (1936) ; Aarhushallen (1936-38, s. m. Kay Fisker og Niels Skriver); Aarhus ortopædiske Hospital (1940, s. m. Harald Gad); Eget Sommerhus paa Vejlby Fed (1941) ; Rutebilstationen i Ribe (1. Pr. 1943, s. m. G. Gjerrild); Neurologisk Afd. af Aarhus Kommunehospital (1944, Eckersbergs Med. 1945); Boligbebyggelsen Solbakken, Vestre Ringgade, Aarhus (1944, s. m. Edv. Thomsen og Gunnar Krohn) ; Rækkehuse for Socialt Boligbyggeri, Norges Plads, Aarhus (1945, s. m. Gunnar Krohn); Landbosparekassen i Aarhus (1946); Aarhushallens Restaurant (1947) ; Sallings Varehus, Søndergade, Aarhus (1948, s. m. Gunnar Krohn); Aarhus Frihedskollegium (1949).

Projekter: Apotek, Post- og Raadhus i Nr. Sundby (1922, s. m. John Thorson); Søbad ved Spalato (1925, s. m. Willy Hansen og John Thorson); Eenfamiliehus i Politikens Konk. (præmieret 1923); Raadhus og Torv i Lyngby (3. Pr. 1923, s. m. John Thorson) ; Deling af Gl. Torv (1927); Skole ved Irlandsvej (2. Pr. 1928, s. m. F. C. Lund); Dyssegaardsskolen i Gentofte (3. Pr. 1929, s. m. Kay Fisker); Funktionærbolig ved Viborg Amtssygehus (1. Pr. 1938, s. m. Kay Fisker); Folkeferiehotel paa Bornholm (1941, s. m. Kay Fisker); Aarhus Idrætspark (1. Pr. 1947, s. m. Gunnar Krohn).

C. F. Møller kom tidligt i Kompagniskab med Kay Fisker og har udviklet sig under Paavirkning af dennes maadeholdent moderne og artistisk forfinede Arkitektur. Gennem de senere Aars Arbejde i Aarhus og efter Kompagniskabets Ophævelse træder hans eget kunstneriske Præg stærkere frem i Form af en overlegen Forenkling og en Tone, der rummer meget af Traditionen fra de gamle Købstadhuses beskedne, men sikre Bygningskultur. Hans betydeligste Arbejde, Hovedbygningen ved Aarhus Universitet, viser hans Evne til at bevare disse Kvaliteter selv i en stor Opgave. En stoflig enkel, men stærk og rigt varieret Anvendelse af Teglstenen vidner her om hans Forkærlighed for dette Materiale.

H.E.L.

Arch., 1922, 59 (N. Sundby Torv); 1923, 169 (Enkelthus), 294-95 (Lyngby Torv); 1924, 135 (Kornsilo); 1925, 54-55 (Søbad ved Split); 1926, 336 (Præstegaard i Lejre); Arch. U., 1927, 131 (Borgerhjemmet i Gentofte), 148 (Møbler), 208 (Standard Tennishal); 1928, 74-76 (Borgerhjemmet i Gentofte); Ark. U., 1929, 137-38 (Vodroffsvej 2), 77 (Hans Tavsensgaard);1930,8(Dyssegaardaskolen);1931,81-92(Aarhus Kommunehospital); 1932,113-14 (Aaboulevarden-Rosenørns Allé), 129-30 (3 Eenfamillehuse); 1933, 225-28 (Kommuneskole, Aarhus); 1935, 158-60 (Montering af M/S Hammershus), 125 (Bebyggelse af det gamle Banegaardsterræn); 1938, 85-86 (Funktionærbolig ved Viborg Amtssygehus); 1939, 66-67 (Centralsygehus, Randers); 1941,62-63(Folkeferiehotel paa Bornholm); 1942, 201 (Sommerhus paa Vejlby Fed), 181-84 (Griffenfeldsgade); 1943, 46-47 (Nogle gamle Granitbroer, Artikel af C. F. M.), 89-92 <Christlansgaarden, Kbh.); 1947, 86-87 (Aarhus Idrætspark); Arch. M., 1927, 114 (Deling af Gl. Torv); 1928, 71, 74-75 (Skole ved Irlandsvej); Ark. M., 1932, 121, 124 (Hus ved Jonstrup Hegn); 1934, 1-16 (Aarhus Universitet); 1935, 109-23 (Radiumst. Aarhus), 12328, (Stud. Kollegium i Aarhus); 1936, 1-3, 138, 143, 145 (Tagensvej 152-80), 44-48 (Villa i Gentofte), 136 (Hans Tavsensgaard), 153, 162 (Herman Triers Plads), 146, 150 (Vestersøhus); 1937, 113-24 (Radiumst. i Kbh.); 1939, 64-69 (Vestersøhus); 1941, 1-16 (Ortopædisk Hosp. i Aarhus), 29, 41 (Brønsparken); 1942, 96-98 (Statsungdomslejr ved Audebo); 101-02 (Transportable Standardbarakker); 1944, 21-23 (C. F. M. om Sygehusbyggeri); 1946, 1-5 (Solbakken (fejlagtigt i Artiklen kaldet Ringgaarden) i Aarhus); 1948, 1-9 (Landbosparekasse): Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940; Aarhus gennem Tiderne, IV, 1941, 176, 187; Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 65-68; Saml., 1939, 85-90 (Aarhus Universitet); Bygge Forum, 1942, 389 (Landbosparekassen i Aarhus); Pol. 24. Okt. 1948 (Int. med Jørgen Sandvad); Steen Eiler Rasmussen i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 34-35.

Møller, Daniel, d. c. 1701, Maler. D. før 16. Jan. 1701, da Partikulærkassen betalte 100

Rdl. til hans Begravelse. Fik maaske fra 1685, i hvert Fald 1690-99 Betaling af Kongens

Kasse som de kgl. Børns Ridsemester og har vel haft nogen Betydning for Fr. IV.s og hans

Søskendes Interesse for Kunst. D. M. var Fader til Maleren Andreas Møller. O.A.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, I, 1922, 39.

Møller, Diderik, se Moll, Didrik.

Møller, Erik, f. 1909, Arkitekt. F. 7. Nov. 1909 i Aarhus. Forældre: Læge Aage M. og Ida Bruun. Gift 26. April 1934 i Kbh. med Bodil Agnete Paludan, f. 30. Jan. 1908 i Aalborg, D. af Arkitekt, senere Palæforvalter Hother P. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Student; opt. paa Akad. Sept. 1928; Afgang Maj 1935; lille Guldmed. 1937 (Æresbolig for en fortjent Mand). Stipendier: Bielke 1933, 35; Zach. Jacobsen 1946. Rejaer: 1934 Frankrig; 1935 Italien, Sydfrankrig; 1937 England. Udstillinger: Charl. 1936-37, 40-41, 47; Haag 1948. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1940.

Arbejder: Ordruphøjvej 17 (1935, s. m. Viggo Boøsen, 1. Pr. i Politikens Konk. om Mønsterhuse); Paneler og Inventar til Sal i Folkeforbundet (1935, s. m. O. Mølgaard Nielsen); Folkebibliotek i Nyborg (1938-40, s. m. Flemming Lassen, Eckersbergs Med. 1940); Eget Hus i Aarhus (1940); Aarhus Raadhus (1. Pr. s. m. Arne Jacobsen, opf. 1937-41); Eget Hus, Grants Alle 13, Hell. (1943-44); Adventskirken (Ungdommens Kirke), Hj. af Sallingvej og Bellahøjvej (1942-44); Rækkehuse ved Hobrovej, Randers (1. Pr. 1944, paabegyndt 1947). Projekter: Politikens Konk. om Lysthus, Sommerhus og Helaarshus (1931, 1. Pr. s. m. Viggo Boesen); Foreningsbygning i Nykøbing F. (3. Pr. 1935, s. m. Viggo Boesen og Flemming Lassen); Regulering af Bellevue Omraadet (1. Pr. 1936) ; Sparekasse i Nyborg (1937, s. m. Flemming Lassen, indkøbt); Gymnasium i Herning (1938, indkøbt); Valby Idrætspark (3. Pr. 1939, s. m. Peder Hagen); Bebyggelsesplan for et Areal ved Botanisk Have i Aarhus (3. Pr. 1943); Aalborghallen (1945, indkøbt); Aarhus Idrætspark (3. Pr. 1947, s. m. Flemming Lassen).

Red.

Ark. U., 1931, 102 (Konk. om Sommerhus); 1935, 62 (Foreningsbygn., Nykøbing F.); 1936, 29 (Bibliotek i Nyborg), 129 (Bellevue Omraadet); 1937, 133 (Sparekasse, Nyborg), 165 (Raadhus .i Aarhus);1939, 117-20 (Valby Idrætspark), 25-28 (Gymnasium i Herning); 1940, 49-56 (Bibliotek, Nyborg); 1941, 75 (Eget Hus i Aarhus), 57 (Adventskirken); 1943, 139 (Areal ved Botanisk Have i Aarhus); 1944, 161-62 (Rækkehuse, Randers); 1946, 77-78 (Mus. i Silkeborg); 1947, 90 (Aarhus Idrætspark); Ark. M., 1943, 76 (Mosegaardsskolen, Gentofte); 1944, 107-111 (Eget Hus, Hell. (fejlagtig anført som Vangede+; 1945, 114 (Aalborghal); 1946, 44 (Udvidelse af Kbh.s Raadhus); 1947, 1-8 (Adventskirken); Saml., 1940, 105-09 (Bibliotek, Nyborg); Steen Eiler Rasmussen: Nord. Baukunst. 1940, 146-49 (Bibliotek, Nyborg); Aarhus gennem Tiderne, IV, 1941, 113-22 (Raadhuset); Steen Eiler Rasmussen i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 4142, 45.

Møller, F., se Møller, Niels Frederik.

Møller, Frederik, -1623-39-, Bygmester.

F. M., som angives at være fra Kbh., opførte 1623 +Det blaa Taarm paa Akershus +efter den Model og Skabelun, jeg nu til H. M. overgivet haver* samt andre mindre Arbejder paa samme Slot. 1634-39 var han medvirkende ved Bygningen af Hellig Trefoldigheds Kirke i Kristiania. Hans Virksomhed var dog næppe den overordnede Bygmesters, men snarere Entreprenørens eller Konduktørens. . O.N.

Anders Bugge i Norsk Kunsthist., I, 1925, 296-97, 327.

Møller, Gabriel, se Müller, Gabriel.

Møller, Georg Ebbe Wineken, 1840-97, Arkitekt. F. 24. Jan. 1840 i Hillerød, d. 21. Juni 1897 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Købmand Claus M. og Ellen Marie Wineken. Gift 6. Aug. 1869 i Kbh. med Constance Sophie Louise Wienberg, f. 6. Juli 1846 i Nakskov, d. 3. Marts 1921 paa Fr.berg, D. af Murermester Christian Peter W. og Marthins Samueline Abildgaard.

Uddannelse: Tømrersvend 1858; 1854-59 Elev af G. F. Hetsch; opt. paa Akad. 1855, besøgte dette til 1863; 1859-67 Konduktør hos J. D. Herholdt, C. F. Zwingmann og Fr. Vilh. Tvede. Udstillinger: Nord. Udst. 1883; Charl. 1892-93.

Arbejder: Herregaarden Rosengaarden ved Ringsted (1868) ; Niels Juelsgade 10 (1871) ;

D.F.D.S. Bygning, Kvæsthusgade 9 og 11 (1871-72) (Ombygning af en Del af Kvæst-

husgades Kaserne); Hotel d'Angleterre (1873-75, s. m. Vilh. Dahlerup); Restaureringen af

Sonnerup Kirke (1875); Lærlinge-Plejehjemmet i Nørre Søgade 11 (1882); Statens Mu-

seum for Kunst (1888-95, s. m. Vilh. Dahlerup); Frk. Engelhardts Pigeskole (nu Kommunens Tunghøre- og Taleklasser), Rysensteensgade 3 (1895); Sortedamsdosseringen 49 (1895). Red.

Møller, Johan Carl Gustav, 1826-84, Tegner. F. 22. Okt. 1826 i Kbh., d. 1. April 1884 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Maler J. P. M. (s. d.) og Hustru. Gift 28. Okt. 1862 i Lemvig med Agnes Margrete Hiort, f. 22. Aug. 1840 paa Aastrup ved Nørre Sundby, d. 29. Maj 1864 i Kbh., D. af Prokurator Anders Jensen H. og Inger Nicoline Müller.

Student 1844; deltog i Krigen 1849-50, fanget ved Isted; Sekondløjtnant 1851 (med Anciennitet fra 1850); cand. polyt. 1854; Bogholder ved Kbh.s Gasværker 1858-84; Premierløjtnant i Reserven 1863, afgik s. A.

M. har ogsaa virket som Kunstner; der kendes Tegninger af ham allerede fra 1851, da han arbejdede i Lemvig, hvor ogsaa hans Fader malede i disse Aar. I Lemvig Mus. findes

saaledes 15 Tegninger, usign., men forsynet med Data og Aarstal, som stammer fra en af

M. efterladt Saml. paa omkr. 400 Tegninger, hvoraf en Del var signerede. 1882 udstillede

han paa Charl. en Akvarel: Skibe i Vindstille. Muligvis identisk med den G. Møller, af hvem

Arbejder findes i Øregaard Mus. Red.

Møller, Hans, -1684-1719-, Maler, Forgylder. Gift med Elsebe Nielsdatter. Omtales 1684 som Kontrafejer og Skildrer, 1702 som Hofmaler. Han arbejdede paa Kbh.s Slot, hvor han bl. a. 1701 forgyldte Galleriet i Dronningens Sovegemak. 1706 forgyldte han to store Skilderirammer i Garnisons Kirke. 1701 erhvervede han Ejendommen paa Hj. af nuv. Nikolajgade og Nikolaj Plads. 1719 omtales han som +en gammel, svag og forarmet Mand@.

S.L.

Utr. g. - H. U. Ramsing: Kbh.ske Ejendomme, 1377,1728,1943,103.

Møller, Harald Slott, se Slott-Møller, Harald.

Møller, Heinrich, f. 1869, Miniaturemaler. F. 12. Okt. 1869. Gift.

Udstillinger: Charl. 1908-16 (15 Miniatureportrætter paa Elfenben).

20 Aar gammel forlod Heinrich Møller Danmark, boede 2 Aar i Bukarest, hvor han ernærede sig som Dekorationsmaler, og en kortere Tid i Athen, hvor han bl. a. malede et Par Billeder af Akropolis for Kong Georg; Hjemrejsen foregik over Syrien, Palæstina, Ægypten, 1892 var han i Hamborg. En kort Tid opholdt han sig i Danmark, men rejste derefter til Kalifornien, hvor han i 13 Aar levede som Miniaturemaler i San Francisco. Efter et Besøg i Danmark atter i Kalifornien 1932-37. I Danmark har M. malet Miniatureportrætter bl, a. af Dronn. Ingrid (tilh. Kong Gustaf af Sverige) og af Prinsesse Margrethe. Red.

Pol. 12. Okt. 1944 (Finn Hoffmann).

Møller, Helga Anna, f. 1889, Maler. F. 9. Juli 1889 i Kbh. Forældre: Bogtrykker Johan Valdemar M. og Erna Mathilde Elisabeth Lendorf. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos G. Vermehren; opt. i Mal. Forb.kl. Sept. 1908, Elev til Jan. 1915. Stipendier: Akad. 1918, 22. Rejser: Island, Italien, Spanien, Nordafrika. Udstillinger: Charl. 1915, 17, 20-22, 24, 32-34, 36, 38-39 (15 G. m. 39 Arb.); Kunstn. Eft. 1916, 18; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1919 (i Kunstfor. s. m. Kamma Salto). Hverv: Medl. af Censurkom. ved Charl. 1923-24. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1933.

Helga Møller har navnlig malet Blomsterbilleder (Gununitræ, Carlsons Pr. 1933), men

ogsaa enkelte Portrætter og Landskaber fra Kertemindeegnen og fra Rejser bl. a. til Is-

land og Middelhavslandene. Red.

København 22. Okt. 1919.

Møller, Helge B., se Bojsen-Møller, Helge.

Møller, Henrich Jørgensen, -1759-, Maler, har 1759 s. m. Billedskæreren Jens Jensen

(1732-69) (s. d.) signeret Altertavlen i Engom Kirke og er sikkert Mester for Stolestadernes

pietistiske Allegorier i samme Kirke, malet i Mogens Thranes Maner. O.N.

C. Elling i Tilsk., 1934 II, 246.

Møller, Holger, 1864-1938, Maler. F. 19. Aug. 1864 i Kbh., d. 7. Jan. 1938 sst., Urne paa Søndermark Kgd. Forældre: Adjunkt Christian Frederik Christoffer M. og Emilie Marie Elise Bruun Muus. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære; dimitt. fra Tekn. Sk.; besøgte Akad. Jan. 1881- Jan. 1889 under F. Vermehren. Stipendier: Akad. 1891, 97. Udstillinger: Charl. 1888-1908 (14 G. m. 21 Arb.); Nord. Udst. 1888; For. f. nat. Kunst 1926. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1896.

Arbejder: Gammelt Bondested (tilh. Kunstmus); Brødebæk Mølle (Sødrings Præmie 1896).

Holger Møller var i sin stilfærdige Landskabskunst stærkt afhængig af sin Lærer F.

Vermehren, hvis omhyggelige Arbejde med Detaillen han fortsatte. Hans forholdsvis lidet

omfattende Produktion er præget af hans formelle Dygtighed, men i øvrigt stod han helt

uden for sin Tids maleriske Bestræbelser, idet han fuldt og helt fortsatte den gamle danske

Landskabstradition. H.M.

Rik. Magnussen 1 Dansk gunst, Nr. 54, Marts 1938.

Møller, Ingrid, se Dyggve, Ingrid.

Møller, Jacob Jensen, -1732-1813, Bhgr. D. 26. Dec. 1813 i Viborg, begr. sst. Gift med Maren Sørensdatter, f. c. 1747, begr. 18. Febr. 1805 i Viborg.

M. var Borger og Grundejer i Viborg. Red.

Viborg Købstads Hist., II-III, 1940, 604 (som Jacob Jensen).

Møller, Jens Peter, 1783-1854, Maler. F. 5. Okt. 1783 i Faaborg, d. 29. Sept. 1854 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Pottemager Peder Larsen M. og Anna Jacobine Due. Gift 1814 med Anna Cathrine Margrethe Haase, f. 8. April 1788 i Eckernførde, d. 22. Jan. 1877 i Kbh., D. af Kirurg Siegfried Christoph Andreas H. og Charlotte Amalie Brummerstädt.

Uddannelse: Uddannet til Malersvend i Slesvig 1799-1803; kom 1803 til Kbh. og blev opt. paa Akad., hvor han Juli n. A. avancerede til Gipssk. og Jan. 1806 til Modelsk. ; vandt Marts 1809 lille Sølvmed.; Elev af N. Abildgaard og C. A. Lorentzen; uddannet som Konservator hos Boschaert i Bryssel og hos J. M. Hooghstoel, Lavaltier og Thomas Henry i Paris samt hos Musée Napoleons Konservator Anselm sst. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1810-13 og 1825. Rejser: Efteraaret 1810 over Amsterdam, Antwerpen og Bryssel til Paris; 1813 Hjemrejse over Svejts. Udstillinger: Charl. 1806-54 (43 G. m. 237 Arb.); Salonen 1815; Universitetets Udst. 1843; Akad., Stockholm, 1850; London 1862; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Sept. 1813, Medl. Marts 1815; tit. Prof. 1824; Ingenio et arti 1842 (for en Restaurering); Justitsraad 1845. Stillinger: Konservator ved Den kgl. Malerisaml. 1814; Tegnelærer ved Søkadetakademiet 1814-18; Inspektør ved Moltkes Malerisaml. fra 1834.

Arbejder: Parti i Omegnen af Paris (1811, Figurerne af Eckersberg Kunstmus.); Krematoriet i Paris (1811, Kolding Mus.); Pont neuf set fra Quai de 1'école og Pont des arts og Palais des quatre nations (begge forh. Joh. Hansens Saml.); 1 en Have ved Paris; Parti fra Egnen ved Vordingborg med Udsigt mod Møen (Medl.stykke 1815, tilh. Akad.); Parti fra Møens Klint (1820, forh. Joh. Hansens Saml.); Parti fra Stevns Klint, Uvejr (1822) ; Landskabstegn. i Sepia fra Bornholm (1824, Kbst.saml.); Parti fra Kronborg (1825, Helsingør Bymus.); Vinterlandskab ved Gentofte (1827, Staffagen af C. D. Gebauer, Kunstmus.); Parti fra Dresden (1830, forh. Joh. Hansens Saml.); Svejtsisk Landskab ved Wetterhorn (1835, Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Skovparti ved Helsingør (Bornholms Mus.); Svendborg Sund (1843) og Svendborg By (1844) (begge Thorvaldsens Mus.); Landskab fra Harboøre (1840, forh. Joh. Hansens Saml.); Indsejlingen til Holmestrand, Norge (udst. 1843, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); leverede til Chr.borg (Dronningens Dagligværelse) 4 store Landskaber fra Svejts og Tyrol, som tillige viste de fire Dagens Tider (brændt med Chr.borg 1794) ; har endvidere malet enkelte Portrætter; er yderligere repræsenteret i Bymus., paa Fr.borg og Øregaard Mus. samt med Tegn. (Skitsebøger) og Grafik (Rad.) i Kbst.saml. - Til Den kgl. Porcelainsfabrik har M. leveret en Mængde Fortegninger, som benyttedes til Kopiering.

J. P. Møller blev protegeret af Prins Christian Frederik og rejste udenlands for at uddannes til Konservator. I Paris kopierede han tillige flittigt de gamle Mestre, men dyrkede ogsaa Studierne i Marken sammen med sin nære Ven Eckersberg. Der er ingen egentlig Linie gennem M.s Kunst, den svinger med de stadig skiftende Indtryk. Hjemmefra var han paavirket af Jens Juel og Erik Pauelsen og hans Sans for Billedets dekorative Holdning styrkedes yderligere ved Bekendtskabet med Claude Lorrain og hans Efterfølgere. Hertil kommer friske Impulser fra Eckersberg, og M.s senere Arbejder røber Indtryk fra den nye Generation, især Købke, hen imod en renere Naturalisme. M. var blandt de første, der skildrede jysk Natur. Som Landskabsmaler af Fag med en omfattende Produktion og gennem sin Lærervirksomhed fik han en vis Indflydelse, ligesom han havde Betydning for N. L. Høyens kunstneriske Indstilling. I sin Egenskab af vor første Konservator i stor Stil har M. faaet et daarligt Ry. Mange af Kunstmuseets ældre Billeder er undergaaet hans haardhændede Behandling. H.O.

Dagbog fra Bornholm, 1824 i Kbst.saml. -KarlMadsen 1 K. Aa., 1924-25, 282; V. Thorlacius-Ussing sst. 1932, 157; Henny Glarbo sst., 1939, 127, 135, 138, 141; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935 (Fra, Ark. og Mus. 2. Ser. II); Sig. Schultz: Danske i Paris, I, 1936; Jørn Rubow i Danmarks Malerkunst. 1937 og senere Udg.; C. W. Eckersberg. Dagbog og Breve. Paris 1810-13, ved Henrik Bramsen, 1947; Bredo L. Grandjean: Kgl. dansk Porcelain, 1948, 4.

Møller, Johan Frederik, 1797-1871, Maler. F. 20. Aug. 1797 i Helsingør, d. 14. Okt. 1871 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Toldbetjent Peter M. og Christine Olsdatter. Gift 14. Juni 1834 i Kbh. med Emilie Albertine Martens, f. 15. Febr. 1810, d. 6. Jan. 1882 paa Fr.berg, D. af Bagermester Johan Christian M. og Boletta Cecilia Horn.

Uddannelse: Var oprindelig Fuldmægtig i Aarhus, men rejste 1824 til Kbh. for at gaa paa Akad., hvor han uddannede sig til Portrætmaler. Rejser: 1845-47 England. Udstillinger: Charl. 1828-67 (20 G. m. 77 Arb.).

Arbejder. Portrætter: Prins Frederik Ferdinand (udst. 1830) ; Det Holmske Familiestykke (1833); Operasangerinderne Boline Kragh (1833, Det kgl. Teater) og Christine Zrza (Teatermus.); Anna Christiane Sporon (1839); Barneportræt af Anders Jacob og Sophie Boreb (1844); Hospitalsforstander, Kammerraad Niels Juul (d. 1839) (ogsaa Litografi, posthumt); Portrættegninger bl. a. af Oehlenschläger (1830, Fr.borg)og af Henriette Påtges (1841, Teatermus.) og Miniaturer bl.a. Selvportræt og Barneportræt af Niels og Petrea Juul. Litografier: Udsigt over Aarhus (1827); Prinsesserne Caroline og Vilhelmine (1828); Digteren Henrik Wergeland (1837); H. C. Andersen (1847); Biskop Rasmus Møller; Kgl. Skuespiller N. P. Nielsen (Forlæg 1829, Teatermus.); Hofmarskal A. W. Hauch m. fl.; Grafik i Kbst.saml.

J . F. Møller, der var en yndet Portrætmaler i 1830'erne, udmærkede sig ikke ved noget større Talent. Ogsaa under sit Ophold i England skal han have udført Portrætter (nogle Smaaminiaturer paa Windsor Castle angives udført af +Møller*: Barneportrætter af Prinsesse Augusta af Cambridge (efter Stuart) og Hertug Georg af Cambridge samt Prins Arthur (efter Winterhalter). De kan if. T. H. Colding næppe være malet af Johs. Møller (s. d.), men muligvis af J. F. Møller). Han var en duelig Litograf og fulgte med Interesse Daguerreotypiens Fremskridt. J.B.H.

Strunk, 1865; P. Krohn i T. f. Kunstind., 1898, 141; E. F. S. Lund, VII, 1900; Westergaard, 1930-33; Pers. T., 10 Rk. V., 1939, 181; L. Swane i K. Aa., 1948-49, 70, 79.

Møller, Johan Peter Christian (Christoffer), 1829-54-, Maler. F. 20. Sept. 1829 i Kbh. Forældre: Brændevinsbrænder Hans Christian M. og Ane Cathrine Sørensen.

Uddannelse: Opt: paa Akad. Jan. 1844, Elev til Jan. 1849. Udstillinger: Charl. 1851-54 (4 G. m. 4 Arb.).

Arbejder: Kronborg Slot (1851); Parti af Strandvejen i Skovshoved (1853); Parti af Møens Klint (1854); Frederiksborg Slot (forh. Joh. Hansens Saml.). Red.

Møller, Johannes Ludwig Heinrich, 1814-85, Miniaturemaler. F. 8. Okt. 1814 i Lybæk, d. 31. Okt. 1885 i London, begr. sst. Forældre: Blikkenslagermester Peter Asmus M. og Jo. hanna Dorothea Vetter. Dansk Indfødsret 1844. Gift 29. Juli 1841 i Aalborg med Eline Sofie Schou, f. 14. Sept. 1814 i Aalborg, d. 26. Juli 1878 i London, D. af Hospitalsforstander Hans S. og Ellen Winther.

Uddannelse: I Møllers Ansøgning om Optagelse paa. Akad. anfører han, at han i Hamborg har boet hos F. G. Gróger og H. J. Aldenrath ; disse har 1835 underskrevet en Anbefaling for ham; besøgte Akad. 1836- Okt. 1837 og Okt. 1839 til Jan. 1840; Elev i Paris af Paul Delaroche. Stipendier: Modtog 1840 privat Understøttelse fra Chr. VIII til Parisrejsen. Reiner: Kom 1836 til Kbh.; c. 1838 Norge og Sverige; 1840-41, 42-44 og 45 Paris;

1844 Lybæk; 1848-50 Stockholm; 1850-59 England; 1859-61 St. Petersborg; fra 1861 i London. Udstillinger: Charl. 1837-38, 40, 4249 og 54 (m. i alt 32 Arb.); Salonen i Paris 1843-47; Liibecker Kunstausstellung 1847 (4 Arb.); London 1862 ; Loan Collection, Victoria and Albert Museum, 1865; Royal Amateur Art Society Exhibition 1900; Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910 (Nr. 327). Udmærkelser: Det franske Akad.s Guldmed. for Miniatureportræt af Forældrene; agreeret ved Akad. i Kbh. 1844, Medl s. A.; Medl. af det kejserlige russiske Akad. Embeder: Hofminiaturemaler 1843.

Arbejder. Signerede og daterede Miniaturer:

Ubekendt Dame (udat., antagelig før 1836, Fr.borg) ; Selvportræt (1838, Privateje); Chr. VIII (1840, Rosenborg, indfattet i Brillanter); Thorvaldsen (efter Horace Vernet) (1840, udst. Charl. 1840, Windsor Castle); Chr. VIII og Caroline Amalie (begge 1841, Gisselfeld); Chr. VIII (1842, Privateje); Selvportræt (1843, Kunstmus.); Kunstnerens Fader Peter Asmus Møller (1844, Windsor Castle); Chr. VIII (Dec. 1844, tilh. Akad.) ; samme (1846, udst. 1865 og da i Kunstnerens Eje); Landgrev Frederik af Hessen-Cassel (1846, Rosenborg); Karl XV og Dronning Josephine (begge 1849, Det danske Kongehus' Løsørefideikommis); Frederik Ditlev Reventlow (1850, Fr.borg); Alexander II af Rusland (1860, udst. 1865 og da i Kunstnerens Eje). Udaterede Miniaturer: Chr. VIII (sign., Nationalmus., Stookholm) ; samme (efter Mademoiselle Romili) (Rosenborg);. Dronning Caroline Amalie (sign., Fr.borg) ; Elisabeth Adelgunde von Bulow (sign., Gaunø); Juliane Kalisch (sign., forh. Fengers Saml.); Chr. VII (Kopi efter Jens Juel) og Caroline Mathilde (efter P. Als) samt Prins Charles af Leyningen (efter Arlaud) (alle 3 Windsor Castle). Oliemalerier: Selvportræt (Fr.borg; sst. tegnet Selvportræt (1841)). - Skønt Kunstneren selv angiver, at han lejlighedsvis har malet i Olie, er for nærværende ingen andre Oliebilleder af ham bekendt. - Har litograferet et Portræt af Chr. VIII. Grafik i Kbst.saml.

Johannes Møller er en af de sidste betydelige Miniaturemalere i Danmark. Fr.borgs ubekendte Dameportræt fra omkr. Midten af 1830'erne og Selvportrættet fra 1838 bærer endnu stærke Spor af Aldenraths Stil, som han for øvrigt aldrig helt fornægtede. Under Parisrejsen ændrede han sin Teknik under Paavirkning af Oliemaleriet og slog ind paa at male store Miniaturer paa Elfenben. Han erhvervede en ualmindelig teknisk Dygtighed, og hans Billeder er altid meget gennemarbejdet med en næsten glasagtig Overflade. Man beundrer hans omhyggelige Portrætgengivelse, men savner en personlig Opfattelse og Varme. Selvportrættet, Portrættet af Faderen og Akademiets af Chr. VIII (et lignende i Nationalmus., Stockholm) er blandt Tidens bedste Frembringelser paa Miniaturemaleriets Omraade, men tillige typiske for den upersonlige Fremstillingsform, som foregreb Fotografiet.

Chr. VIII satte M. meget højt. Den Yndest, hans Kunst stod i ved det engelske Hof, ses deraf, at 5 af hans Arbejder findes paa Windsor Castle. Ogsaa i Paris, Stockholm og St. Petersborg blev han estimeret og arbejdede hyppigt for de to sidstnævnte Hoffer. Naar han 1848 forlod Danmark for ikke mere at vende tilbage, skyldes det nok ikke udelukkende hans Mæcen Chr. VIII.s Død, men er vistnok især grundet paa en Kærlighedsaffære. Ansøgte 1861 Civillisten om Understøttelse i Henhold til Løfter af Chr. VIII. T.H.C.

L. Cust: windsor Castle. Portraft Miniature, 1910 (trykt som MS); E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, lI, 1912 (citerer Møllers Selvbiografi i Lübeckische Blätter 1878); Georg Bróchner i The Studio, LX, 1914, 12930; Basil S. Long: British Minlaturists, 1929 (sammenblander Johan Frederik Møller og Johannes M.).

Møller, Johannes Adolph, 1852-90-, Bhgr. F. 25. Nov. 1852 i Kbh. Forældre: Arbejdsmand Christian M. og Ane Dorthea Halberg.

Uddannelse: Billedskærersvend; dimitt. fra Tekn. Inst.; opt. paa Akad. i Dekorationstik. Okt. 1873; besøgte denne til 1879; fra Okt. 1881 Alm. Forb.kl. og Modelsk.; Afgang Maj 1886. Udstillinger: Charl. 1889 (en Buste).

Var fra 1876 Modellerer hos Billedskærer Hans Chr. Berg. Red.

Møller, Just, c. 1744-1808, Bygmester. F. o. 1744, d. 19. Febr. 1808 i Grenaa, begr. sat. Gift 1° med Petrine Hintsen, f. c. 1750, d. 19. Juli 1797 i Æbeltoft. 2° 18. April 1798 i Grenaa med Ellen Margrethe Bang, f. c. 1770, begr. 20. Jan. 1834 i Grenaa.

J. M., der var uddannet som Snedker og Tømrer, boede først i Fjellerup paa Djursland, siden i Æbeltoft og Grenaa, hvor han virkede som Bygmester.

Arbejder: Æbeltoft Kirkes Ombygning (1790 -92); Grenaa Raadhus (1805); paa Grund af Lighedspunkter med sidstnævnte af A. Kruuse (s. d.) stærkt paavirkede Arbejde kan man tilskrive M. Herregaarden Lykkesholm (1804) og Møllegaarden i Grenaa. O.N.

O. Norn i Kulturminder, 1944, 79; Carl Svenstrup: Grenaa Bys Hist., Bd. B., 1938, 355.

Møller, Julius (Juul) Ferdinand, 1857-1935, Maler. F. 15. Okt. 1857 i Kbh., d. 5. Juli 1935 paa Fr.berg, Urne paa Søndermark. Forældre: Cand. theol., Overlærer Carl Ferdinand M. og Johanne Marie Holm. Gift 8. Febr. 1885 i Kbh. med Hertha Emilie Strøm, f. 21. Dec. 1858 i Kbh., d. 9. Okt. 1935 paa Fr.berg, Plejedatter af Formand Peter Christensen og Sophie Magdalene Torp.

Udstillinger: 18. Nov. Udst. 1921, 24, 26-27, 30, 32, 35 (Mindeophængning).

Juul Møller, der som Maler navnlig udstillede Blomsterbilleder og nordsjællandske Landskaber, var en af de første Bladtegnere her hjemme og var i en Aarrække knyttet til De Ferslewske Blade, først Aftenposten, senere Dagens Nyheder, hvor han navnlig virkede som Portrættegner. I sine senere Aar tegnede og malede han især Dyr og færdedes meget med sin Skitsebog i Zoologisk Have

Red

Dag. Nyh. 7. Juli 1935.

Møller, Jørgen Henrik, 1822-84, Maler. F, 21. Nov. 1822 i Randers, d. 1884 i Sverige. Forældre: Frisør Niels Christensen M. og Magdalene Løchte.

Uddannelse og Rejser: Malersvend; kom til Kbh. for at lære Perspektivtegning hos G. F. Hetsch; opt. paa Akad. Okt. 1843, hvor han blev c. et Aar; rejste 1844 til Tyskland for at søge videre Uddannelse; opholdt sig i Berlin, Dresden, Karlsruhe og Svejts og lærte navnlig Landskabsmaleriet i Karlsruhe, hvor han ogsaa udstillede til 1863; 1874 vendte han tilbage til Danmark og tog Ophold i Randers; døde under en Rejse i Sverige 1884. Udstillinger i Dannmark: Charl. 1860 (1 Arb.); Nord. Udst. 1883.

Arbejder: Søndag Morgen. Motiv fra Weingarten ved Offenburg (udst. 1860) ; Portræt af

Garver Johan Chr. Bjørn (1876, Haandværkerfor. i Randers). Red.

Møller, Jørgen Juul, se Juul Møller, Jørgen.

Møller, Knud Max, f. 1879, Bhgr., Tegner. F. 4. Okt. 1879 paa Fr.berg. Forældre: Smedemester Herman Christian M. og Anne Agathe Larsen. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære 1896-1900; blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1899; Elev til Jan. 1902; har arbejdet paa Dagmarteatret under Teatermaler Aug. Wallin og 1902-09 paa Det kgl. Teaters Malersal under Thorolf Pedersen. Stipendier: Ronge 1912; Zach. Jacobsen 1933; Ørnborg 1939. Rejser: 1933 Sverige. Udstillinger: Charl. 1910-48 (29 G. m. 41 Arb .); Charl. Eft. 1931; Brighton 1912; Malmø 1914; Paris 1927. Udmærkelser: Bronzemed. i Malmø 1914; Eckersbergs Med. 1932. Stilling og Hverv: Ansat hos Bing & Grøndahl 1909-12 og 14-21, paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1912-14; virkede 1911-12 som Restaurator ved Folkemuseet i Lyngby; Medl. af Censurkom. ved Charl. 1919.

Arbejder: Skarv (Gips 1911, Bronze 1913; Eckersberg Med. 1932); 2 Brushaner (Gips 1914, Bronze 1919); Graaænder (Gips 1915); Kaade Drenge (Bronze 1917); Krucifiks i Nazarethkirken ved Ryslinge (Egetræ, opsat i Korbuen 1921) ; har udført en lang Række Dyrestatuetter for de 2 Porcelænsfabrikker (især af Fugle), repr. i Savres Mus. med en Paafuglehøne (Porcelæn). Bogillustrationer: Charles G. D. Roberts: Vildmarkens Børn (1922) og Ved Bæversøen (1923); Scoville: Vildt Blod (1924); Svend Fleuron: Hvor Raaen kalder (1931, Vignetter); desuden Ill. til Julehæfter og Ill. Familie Journal m. fl.

Knud Max Møller begyndte at arbejde hos Bing & Grøndahl som Dekorationsmaler, men forsøgte sig samtidig paa egen Haand som Modellør og udst. første Gang paa Charl. 1910

en Dyreskulptur. 1912 ansattes han som Modellør ved Den kgl. Porcelainsfabrik, og han

har hos Bing & Grøndahl udført en Række Porcelænsstatuetter (især Fugle). Efter at have

forladt Porcelænsfabrikkerne har han arbejdet selvstændigt som Billedhugger, Raderer

og Illustrator, og hans Motiver har navnlig været Skildringer af Fugle. Red.

Møller, Lars Peter Silas Mathæus (kaldet Arqaluaq), 1842-1926, Bogtrykker, Redaktør, Tegner og Xylograf. F. 9. Jan. 1842 i Godthaab, d. 21. Jan. 1926 sst., begr. sst. Forældre: Tømrer og Formand Peter Erik M. og Anna Karen Elisabeth Lynge. Gift 10. Febr. 1867 i Godthaab med Louise Malene Kristiane Rasmussen, f. 28. Juni 1847 i Godthaab, d. 13. Juni 1928 sst., D. af Jagtfører Peter R. og Ane Kathrine Platou.

Blev antaget som Medhjælper af Hinrich Johannes Rink ved en lille Bogtrykkerpresse og øvede sig samtidig i Tegning og Litografering. Staar s. m. Rasmus Berthelsen (s. d.) som Udgiver af den store klassiske Samling grønlandske Træsnit Kalåtdlit assilialiait (i alt 35 Numre) trykt i Godthaab 1860. Rejste 1861-62 med Rink til Danmark og fik her 1/2 Aar Undervisning i Typografi og Litografi. Efter sin Hjemkomst virkede han indtil 1922 som Bogtrykker og trykte det af Rink i 1861 startede Maanedsmagasin Atuagagdliutit,hvor han samtidig var Medarbejder, og hvis Redaktør han var fra 1873. Dette i kulturhistorisk Henseende saa værdifulde Tidsskrift, der stadig udgives, forsynede han med Billedstof, især Xylografier og Litografier. Foruden en Række Portrætlitografier fra Atuagagdliutit (bl. a. Hans Egede (1871), Poul Egede (1874) og Geologen Andreas Kornerup (1883)) kan nævnes Litografier til 8 Molbohistorier (Juli 1865, Nr. 50), Litografier fra de fleste nordgrønlandske Kolonier (1883-85) samt Gengivelser af den østgrønlandske Konebaadsekspeditions Billeder og Kort (1891-92).

Lars Møller, der var en stor Kender af Grønlands Natur, nævntes med Taknemmelighed i mange Grønlandsfarerers Rejseberetninger. Han ledsagede bl. a. Nordenskiold paa dennes Indlandsisfærd 1883 og udførte herunder en Række smukke Tegninger og Skitser. En Skitsebog findes i Kbst.saml. Fortjenstemedaille i Guld 1917.

Foruden Sønnen Stephen Møller (s. d.), der ogsaa var Tegner og Litograf, havde M. en Søn, John Peter Christian Møller (1867-1935), der efter Læretid hos Faderen i Sydgrønlands Bogtrykkeri uddannedes i Danmark 1887-89 til Bogtrykkersvend og samtidig lærte Fotografi og Klichering. Han var kendt som en overordentlig dygtig Fotograf, især af Portrætter af Grønlændere, grønlandske Koloniog Landskabsbilleder samt Folkelivsbilleder. Hans Pladesamling er deponeret som en særlig Afdeling af Sydgrønlands Landsarkiv. Gengivelser findes bl. a. i Søren Hansen: Bidrag til Vestgrønlændernes Anthropologi (Medd. om

Grønland, VII, 1893), Daniel Bruun: Det høje Nord (1902) og Sophie Petersen: Grønland i

Hverdag og Fest (1928). Red.

E. Blume: Fra et Ophold i Grønland 1863-64, 1865; Det grønlandske Selskabs Aarsskrift for 1916 1917, 5-13; for 1925-26, 1926, 104-06; for 1936, 1936, 210-13 (om John Møller); K. Honoré Petersen: Træk af Kolonien Godthaabs Historie 1728-1928, 1928; Westergaard, 1930-33; H. Ostermann i Dansk biogr. Leksikon, XVI, 1939.

Møller (Moller), Lütze, -1491-96-, Billedskærer. Bosat i Slesvig By. Skar til Oldensworth Kirke i Eiderstedt 1491 en Krucifiksgruppe for 216 Mark og 1495 en nu forsvunden

S. Jørgen for 121 Mark. C.A.J.

E. Pontoppidan: Danske Atlas, VII, 1781, 841; Haupt, III, 1889 A. Matthäi: Schnitzaltäre Schlesw. Holst., 1898; samme: Holzplastik in Schlesw. Holst., 1901, 235; Kunstdenkmäler, Kreis Eiderstedt, 1939.

Møller, Marie Kirstine, f. 1884, Maler. F. 13. Nov. 1884 i Lemming. Forældre: Børnehjemsforstander Niels M. og Maren Madsen. Gift 8. Maj 1908 i Nødebo med Maler J. C. Schlichtkrull (s. d.).

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk., Aarhus; opt. paa Akad. i Modelsk.s Forb.kl. Nov. 1903; Elev til Foraaret 1908. Stipendier: J. J. Levin 1906.

Udstillede paa Charl. 1908 3 Billeder: Portræt af min Moder, Portræt af Maleren J. C. Schlichtkrull, samt Kirkeinteriør. Blev s. A. gift og ophørte derefter at male. Red.

Møller, Mathias Madsen, o. 1755-81, Maler. F. c. 1755, d. 9. Dec. 1781 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Stifsøn af en Tømrersvend.

Elev af Akad.; var 1773 Elev i Begynderkl., 1774 i anden Frihaandskl. og 1775 i Gipssk.; lille Sølvmed. 1777, store 1779.

Deltog i Kolorering af Kobbertavlerne til M. T. Brünnichs +Dyrenes Historie etc.*, I,

1782. Blandt hans Efterladenskaber nævnes A3 adskillige Stykker i Olie Farve* og +1 Bundt

uforfærdiget Tegninger*. H.D.S.

Utr. K.

Møller, Niels Frederik, 1814-84, Maler. F. 1814 i Odense, d. 13. Sept. 1884 sst., begr. sst. Forældre: Sæbesyder Niels M. og Marie Kirstine Carlsen. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1837; avancerede til Gipssk. Marts 1839, til Modelsk. Marts 1841; lille Sølvmed. 1845. Udstillinger: Charl. 1843-48 (5 G. m. 8 Arb.).

N. F. Møller udstillede hovedsagelig fynske Landskaber. Har udf. en Portrættegn. af Ma-

leren C. L. Klein (1844, Fr.borg) og et Litografi af Litograf Nielsen (1844). Han opgav

senere Maleriet og levede som Tegnelærer i Odense. Red.

Westergaard, 1930-33.

Møller, O., -1856-, Maler. Udst. 1856 paa Charl., Parti fra Emilie Kilde paa Strandvejen. Er if. Othar Müllers (s. d.) Efterkommere ikke identisk med denne. Red.

Møller, Olivia Holm, se Holm-Møller, Olivia.

Møller, P., -1829-, Maler, udst. 1829 3 Portrætter paa Charl. Red.

Møller, Palle, f. 1902, Arkitekt. F. 9. April 1902 i Kbh. Forældre: Fabrikant, cand. polyt. Axel M. og Ingrid Rørdam. Gift 25. Sept. 1931 i Kbh. med Doris Antonio Tuxen, f. 8. Juni 1907 i Mannheim, d. 23. Jan. 1944 i Kbh., D. af Direktør Oscar Alfred T. og Louise Hansen.

Uddannelse: Student 1920; Tekn. Sk. 192021; opt. paa Akad. 1921; afbrudt Uddannelsen omkr. 1925 for selvstændige kunsthistoriske Studier samt Tegnestuepraksis. Stipendier: Ny Carlsbergfondets Understøttelse til Opmaaling af S. Knuds Kirke i Odense 1929-35. Udstillinger: Nord. Byggedag i Oslo 1938. Hverv: Arkitekt for Taarnby Menighedsraad 1940-43 ; Arkitekt for Virum Menighedsraad fra 1940; Tekn. Konsulent for Dansk For. for Folkebade fra 1937.

Arbejder s. m. Ole Holst: Typetegninger af Folkebadstuer, Industri- og Skolebadstuer samt Badstuer i Grønland (1938); Kædefabrik og Garderobe- og Vaskebygning for A/S Nordisk Kabel- og Traadfabrikker, Middelfart (1938-39); Masnedøværket for Sydsjællands

Elektricitets A/S (1938-40); Fiskepakhus for den kgl. grønlandske Handel (1941-42); har

desuden givet Tegning til Møbler og Sølvarbejder. Red.

Ark. U., 1938, 150 (Skole- og Folkebad); 1941, 213-15 (Masnedøværket); 1943, 49-50 (Fiskepakhus).

Møller, Peter Nicolai, 1838-1910, Maler. F. 15. Dec. 1838 i Kolding, d. 13. Aug. 1910 sst., begr. sst. Forældre: Købmand Nicolai Christian M. og Mette Cathrine Mortensen. Ugift.

Uddannelse: Mistede som 4-aarig Hørelsen; kom i Huset hos Talepædagogen Dr. Bausmann i Kbh.; efter Konfirmationen i Malerlære hos Malermester Langkjær, Kolding; Porcelænsmalerlærling hos Bing & Grøndahl; opt. paa Akad. Okt. 1859, avancerede til 1. Frihaandssk. Jan. 1861, til Gipssk. 1863, til Modelsti. 1864; lille Sølvmed. s. A.; forlod Akad. uden Afgang 1868. Udstillinger: Charl. 1876, 78-81, 87 (6 G. m. 8 Arb.). Stilling: Overglasurmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1866-82; siden virket som Maler i Kolding.

Arbejder: Revuen (udst. 1881, Bymus.); Et Portræt af Baron Ferdinand Wedell-Wedellsborg 1894 skal forh. have været paa Tranekær; Portrættegninger bl. a. af Forstander C. C. Møller, Flakkebjerg (udst. 1880). Altertavler: Kristus og Peter paa Søen (1889, Vester Nebel Kirke); Nadveren og Jesu Daab (1893, 2 Malerier i Altertavlen i Kærum Kirke); Kristus og Petrus (1898, Sørbymagle Kirke); Jesus med Martha og Maria (Nørre Brandrup Kirke); Kristus og Petrus paa Søen (Nørre Bjert Kirke); Kristus i Emaus (Almind Kirke); Kristus og de to Disciple (Grene

Kirke); Den kananæiske Kvinde (Jordrup Kirke); Golgatha, Gethsemane og Jesus og

de 12 Apostle (Malerier til Altertavlen i Gesten Kirke. - Kristus og den kananæiske Kvinde

(1886, Nordre Sideskib, S. Nikolaj Kirke, Kolding); desuden flere Malerier ligeledes med

religiøse Motiver til forskellige Missionshuse; har paa Den kgl. Porcelainsfabrik udført Por-

celænsarbejder bl. a. med Nissemotiver til Czaren af Rusland og Kongen af Grækenland;

tegnede som den første Nissemotiver til Julepostkort, der trykt i store Oplag spredtes over

hele Landet. Red.

Kolding Folkeblad 19. Aug. 1910 (Sig. Müller); O. C. L. Espersen i Kolding, vor By, 11, 1930, 46; Oskar Fich i Jul i Kolding, 1939, 19-22; Kolding Folkeblad 31. Dec. 1943 (M. Møller-Petersen); Bredo L. Grandjean: Kgl. dansk Porcelain, 1948, 88, 89.

Møller, Rasmine Caroline, 1827-83, Maler. F. 17. April 1827 i Rude, d. 2. Maj 1883 i Kbh. , begr. i Holsteinborg. Forældre: Snedkermester Daniel Bertel M. og Anna Margrethe Pedersen. Ugift.

Uddannelse: Elev af Carl Ludvig Petersen og en kort Tid af Heinrich Buntzen; siden desuden af A. E. Kieldrup, hos hvem hun var i Huset i 2 Aar. Udstillinger: Charl. 186370 (6 G. m. 12 Arb.).

Arbejder: Sjællandske Landskaber, navnlig Skovpartier. Red.

Møller, Rasmus Schmidt, 1864-96, Arkitekt. F. 10. Febr. 1864 i Aarhus, d. 7. Marts 1896 i Kbh., begr. i Humlebæk. Forældre: Grosserer Vilhelm Julius M. og Johanne Marie Schmidt. Gift 2. Febr. 1894 i Kbh. med Ellen Jørgensen, f. 31. Okt. 1870 i Norsminde ved Aarhus, D. af Tømmerhandler Rolf Hans Valdemar J. og Birgitte Laura Treschow.

Uddannelse: Murerlærling i 3 Aar; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. April 1883; Afgang Jan. 1892. Rejser: 1893 Rusland, Tyskland, Østrig, -Italien, Holland. Udstillinger: Charl. 1893-96.

Arbejder: De forenede Vatfabrikker, Nordre Fasanvej 60-66; Guldborgvej 7-11 (1892-93);

Havehuset ved Handskemagerstiftelsen, H. C. Ørstedsvej 60-62 (1894). Red.

Møller, Stephen (Steffen) Pavia Kristian, 1882-1909, Tegner, Maler, Xylograf. F. 17. Sept. 1882, d. 11. Marts 1909 i Godthaab. Forældre: Bogtrykker, Redaktør, Tegner og Xylograf Lars M. (s. d.) og Hustru. Gift 19. Aug. 1906 i Godthaab med Hansine Rosine Kirsten Lynge, f. 1. Febr. 1886 i Fiskenæsset, Godthaab.

Stephen Møller var i Lære hos Xylograf Pauli i Kbh. 1905-06 og blev derefter ansat som Skriver hos Inspektøren for Sydgrønland i Godthaab. Har især malet Fugle og har fremstillet smukke Tegninger i naturalistisk Stil bl. a. som Illustrationer til den grønlandske A.B.C. (A.B.D.) (Kbh. 1910). Hans Fotografi er gengivet i det svenske Tidsskrift

"Ymer" 1917, 6. G.-J.

Møller, Svend Eggert, f. 1890, Arkitekt. F. 8. Febr. 1890 i Herstedøster. Forældre: Lærer i Herstedøster, senere Overlærer i Øverød Josef Frederik Ferdinand M. og Metea Pouline (Zakarias) Nielsen. Broder til Viggo Sten M. Gift 14. Aug. 1915 i Søllerød med Gunhild Ponsaing, f. 13. Juli 1890 i Kbh., D. af Fuldmægtig Christian Henri P. og Marie Larsen.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk., opt. paa Akad. Jan. 1909 og besøgt dette til 1918; Tegner hos Anton Rosen i 8 Aar. Stipendier: K. A. Larssen 1913; Akad. 1923. Rejser: 1913 Tyskland, Svejts, Italien; 1923 Paris; desuden flere Rejser til England, Frankrig, Tyskland, Norge, Sverige og Finland. Udstillinger: Charl. 1918-19, 21, 24, 31; Paris 1925 (Bogbind); Forum 1929. Embeder og Hverv: Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor. 1923-25 og 1942-44, for Landsfor. Bedre Byggeskik 1928-32; Formand for Dansk Husflidsselskab fra 1931, for Akademiets Arkitektjury 1934-40, for Kunstnersamfundets Arkitektsektion 1938-43, for Komiteen for Nordisk Byggedag fra 1938; Medl. af Kbh.s Bygningskommission fra 1938 og af Kbh.s Boligkommission fra 1939; Medl. af Akademiraadet 1940-46 ; Stadsbygmester i Kbh. 1938 ; Konsulent for Indenrigsministeriet 1934; Medl. af Best. for For. til Opførelse af billige Arbejderboliger fra 1939, for Landsfor. Dansk Kunsthaandværk og Kunstindustri 1942-48, for Selskabet til Haandarbejdets Fremme fra 1943, for Statens Byggeforskningsinstitut fra 1947; Redaktør af Dansk Husflidstidende fra 1926 og af Meddelelser fra Kbh.s Bygningsvæsen fra 1940.

Arbejder s. m. Georg Ponsaing: 3 Beboelsesejendomme i Taarnby (1917-20); Alderdoms-

hjem i Trørød (1919, præmieret); Villa C. F. Richsvej 16 (præmieret 1924); Roxy Biografen, Godthaabsvej 14 (1928); Gymnastikhus ved Islev Skole (1928); Skoler i Taarnby (1928), Islev (1935), Rødovre (Hendriksholms Skole) (1938) og Værløse (under fortsat Ud-

videlse); Præstegaard i Rødovre (1929); Alderdomshjem i Taarnby (1930); Islev Børnehave (1940); Aldersrenteboliger i Rødovre (1941) ; har desuden tegnet Møbler, Bogbind m.v. Projekter s. m. Georg Ponsaing: Regulering af Banegaardsterrænet i Aarhus (1. Pr. 1919); Ombygning af Frederiks Hospital til Kunstindustrimus. (1921) ; Pavillon til Verdensudst. i Rio de Janeiro (1921) ; desuden alene: Bebyggelse af Klostermarken i Ringsted (præmieret). Red.

Arch., 1920, 64, 110 (Aarhus Banegaardsterræn); 1921, 218 (Frederiks Hospital, Kbh.); 1922, 27 (Pavillon til Verdensudst. i Rio de Janeiro); 1923, 349, 355 (Hus for Boligselsk. Studiebyen); Arch. M., 1925, 213 (3 Huse i Taarnby), 234-35, 239 (Villa, C. F. Richsvej); Arch. U., 1928, 172 (Roxy Biografen, 178 (Gymnastikhus); Ark. U., 1944, 152 (Møbler); 1945, 47 (S. M. om Boliglære); Villaen, 6. Aarg., 9. Hft. (Villaer i Holte og Kastrup).

Møller, Tage, f. 1892, Arkitekt. F. 22. Sept 1892 i Skive. Forældre: Apoteker Johan Sofus. Feller M. og Karen Ragnhild Brask. Svend; Statsborger 1934. Gift 6. Juni 1924 i Heller, med Bodil Elisabeth Møgelvang, f. 8. Febr 1901 i Nykøbing M., D. af Grosserer Peder Christian M. og Marie Elisabeth Lind.

Uddannelse: Student 1910; opt. paa Akad, Okt. 1911; Afgang fra bygningsteknisk Sk, 1913; Afgang Akad. 1923 ; arbejdet i Sverige siden 1920 bl. a. som Medarbejder hos Lensarkitekt Nils A. Blanck i Malmø; selvstændig Virksomhed sst. fra 1936. Rejser: 1911, 21, 33 England 1913, 30, 38 Tyskland; 1926, 37 Frankrig; 1930, 37 Norge; 1934 Belgien; 1939 Finland; 1948 Italien. Stillinger og Hverv: Bygningsinspektør for Lilla Bedinge fra 1934; statsudpeget Kommissionsmedl. og Vurderingsmand ved Ejendomsskyld fra 1934; Stadsarkitekt i Malmøegnens Distrikt fra 1935; Sagkyndig hos Civilforsvaret i Malmø 1941; Militærforvaltningens Konduktør ved Kasernebyggeri i Husie ved Malmø 1941-46; Medl. af Kgl. Kommission ang. Bygningslovgivningen 1942-43; Inspektør ved Teglværksskolen i Svedala fra 1947; har været Bestyrelsesmedl. i Arkitektfor. for Sódra Sverige og Bestyrelsesmedl. og Sekretær i Sydsveriges bygn.tekn. Samfund. Udstillinger: Arkitektforeningen for Sódra Sveriges Jubilæumsudst. 1943.

Arbejder: Forretnings- og Lagerbygninger i Bromólla, Malmø Skurup og Vellinge; Kontor- og Industribygninger, bl. a.: Saturnus Fabrikken i Malmø (1937); Malmø Skolæstefabrik (1938); Svenska Icopalfabrik i Malmø (1938); Strømsnåsbruks Papirfabrik (Kontorbygn. 1941 m. m.); Konfektionsfabrikker i Eslóv og Svedala m. fl.; Cafe-, Restaurant- og Foreningsbygninger, fx Folkets Hus i Bromolla (1938); Samrealskole i Tomelilla (1. Pr. 1937, opf. 1938-39); større Forretnings-, Kontor- og Beboelsesejendom ved Trianglen i Malmø (1938, efter Konk.); større Beboelsesejendom i Slottsstaden i Malmø (1. Pr. 1938, opf. 1938); Restaureringer af forskellige Præstegaarde; Lægeboliger i Svedala og Skivarp; div. Arbejder for Malmø Havn og for Svenska Sockerfabr. AB., deriblandt Restaurering af et Antal 1700-talshuse i Landskrona (1948); Aldersrenteboliger i Arlóv (1945) og Skurup (1947); desuden siden 1936 talrige Byplanarbejder i skaanske Byer: Arlóv, Anderslóv, Lomma Skanår-Falsterbo, Skurup, Svedala, Veberod, Vellinge og Akarp m. fl. Red.

Tage Møller i Byggmästaren, 1931, 183 ff; 1935, 108 ff.

Møller, Thomas Niels, 1839-1920, Kbst. F. 21. Okt. 1839 i Kristianstad, d. 18. Febr. 1920 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Ejer af Vokskabinet Christian Frederik M. og Lisette Dorothea Marie Møller. Gift 26. Maj 1861 i Kbh. med Laurine Petrea Victoria Sørensen, f. 4. Marts 1841 i Kbh., d. 20. Dec. 1912 sst. , D. af Arbejdsmand Christen S. og Marie Christine Witz.

Efter at være blevet Malersvend uddannede Thomas Møller sig 1860 samtidig med E. A. Løvendal (s. d.) i Kobberstikning hos Entomologen J. C. Schiødte. 1862 opgav han dog Stikningen, blev Malermester og arbejdede som saadan i en lang Aarrække. Ved Løvendals Død 1901 genoptog han som Afløser for denne atter Kobberstikningen i en høj Alder.

M. har stukket en Mængde Tavler, mest i et lille Folio Format, for en Række danske

Zoologer til Zoologia Danica (paabegyndt 1879), Den danske Ekspedition Ingolf (paa-

begyndt 1898) og Videnskabernes Selskabs Oversigter. Red.

Nat.tid. 21. Febr. 1920 (H. J. Hansen).

Møller, Thorkel Luplau, f. 1868, Arkitekt. F. 28. Juli 1868 i Sorø. Forældre: Adjunkt Hans Georg M. og Julie Augusta Luplau. Gift 1° 28. Sept. 1903 i Middelfart med Elise Bodil Gelbjerg Hansen, f. 13. Sept. 1882 i Middelfart, d. 25. Jan. 1922 i Aarhus, D. af Sagfører, Godsforvalter Niels Anton Philip H. og Mariane Hansen Pedersen. 2° 12. April 1927 i Aarhus med Ebba Wittrup Nielsen, f. 31. Juli 1897 i Aarhus, D. af Redaktør Søren Wittrup N. og Laura Margrethe Bonne.

Uddannelse: I Murerlære 188&-89; Afgang fra Tekn. Sk. 1890; opt. paa Akad. s. A., Afgang 1898; Akad.s Guldmed. 1902 (et Odeon); paa Tegnestue hos Martin Nyrop ved Arbejdet med Kbh.s Raadhus; fra 1898 Konduktør for Hack Kampmann ved Aarhus Teater, derefter selvstændig Virksomhed i Aarhus. Rejser: 1897 Tyskland, Italien. Udstillinger: Charl. 1902. Hverv: Arkitekt for For. af jydske Landbofor.; Ministeriets Konsulent for Kirker og Præstegaarde i Aarhus og Skanderborg Amter; tilsynsførende Arkitekt ved Marselisborg Slot 1924-46; Formand for Private Arkitekters og raadg. Ingeniørers Forbund i Aarhus 1930-36 og for Aarhus permanente Byggeudst. 1932-43.

Arbejder i Aarhus: Ombygn. af Hotel Royal, (1902, s. m. E. Achen) ; Forretningsejendom for A/S I. Chr. Møller & Co. (1905); Sct. Josefs Hospital (1907); A/S Bikubens Ejendom, Mejlgade 3-Rosensgade 2 (1909); Marselisborg Hospital (1911-13); Ny jydske Købstad Creditforening (1912, s. m. E. Achen); Marselisborg Studentergaard, Marselis Tværvej 4 (1915); Kontorbygning for F.D.B., Vestergade 74-Vester Alle 22 (1916-17); Alderdomshjemmet Sabro (1919); Folketeatret (1922); Købmands- og Haandværkerbanken, Store Torv 12 (1934) og Belysningsvæsenets Administrationsbygning (1937). Endvidere: Handels- og Landbrugsbanken i Grenaa (1904); Præstegaarde i Middelfart (1905), Æbeltoft, Vejle (1908); Rekreationshjemmet Sixtus ved Teglgaard, Middelfart (1911) samt en Række Kraftstationer og Transformatortaarne i Jylland og Udstillingsbygninger m. m. ved de aarlige Ungskuer i Skanderborg.

Th. Møller gjorde i sine første Aar i Aarhus et Pionerarbejde ved sit Samarbejde med Haandværksmestre, som selv iværksatte Bo-

ligbyggeri, og som endnu stod uvant over for Benyttelsen af god Arkitekthjælp ved denne

Art af Byggeri. H.E.L.

Ark. U., 1947, 195-96 (Nekrolog af C. F. Møller).

Møller, Thorvald Christian Benjamin, 18421925, Maler. F. 25. Maj 1842 i Aalsgaarde, d. 24. Marts 1925 i Snekkersten, begr. i Helsingør. Forældre: Fisker, senere Toldbetjent Christopher Petersen M. og Petronelle Poulsdatter. Gift 1° Okt. 1871 med Emilie Alvilda Grosskopf, f. c. 1844, d. 8. Sept. 1875 i Helsingør. 2° 1881 med Olga Marie Jørgensen, f. 2. Marts 1848 i Helsingør, d. 24. Juli 1916 i Snekkersten, D. af Købmand Matthias J. og Anna Margrethe Marie Jørgensen.

Uddannelse: Oprindelig Sømand; Elev af C. Neumann og i Paris af Jules Quesnet. Udstillinger: 18. Nov. Udst. 1882 (Stille Vejr med Byger over Sundet ved Kronborg).

Thorvald Møller, der var Marinemaler, har fra 1882 bl. a. udst. i Hamborg, Amsterdam,

Stockholm og har opholdt sig en Del i England og Frankrig. Han opgav senere Maler-

kunsten, boede en Tid i Kbh. og virkede her som Præst for den katolsk-apostolske Kirke

i Gyldenløvesgade, samt i forskellige Provinsbyer paa Sjælland, i alle Tilfælde fra o. 1910

til sin Død. En Tid var han bosat i Snekkersten. Et Billede Tremastet Bark +Helsingør*

(Søfartsmus. paa Kronborg) kan muligvis være malet af ham. Red.

Møller, Hans Valdemar, 1885-1947, Skuespiller, Tegner. F. 19. Jan. 1885 i Kbh., d. 16. Febr. 1947 øst., begr. øst. (Ass.). Forældre: Sagfører Hans Karsten Werchmeister M. og Skuespillerinde Julie Amalie Bondesen. Gift 1° 9. Nov. 1907 med Skuespillerinde Hildur Minna Sørensen, f. 27. Aug. 1885 i Kbh., d. 29. Dec. 1936 øst., D. af Musiker Søren Henrik S. og Marie Christine Walbom. 2° 17. Juni 1941 i Kbh. med Mary Alice Juul, f. 20. Aug. 1917 i Kbh., D. af Redaktør Aage J. og Marie Nielsen.

Uddannelse: Som Tegner Autodidakt. Rejser: Tyskland, Frankrig, Italien, Jugoslavien, Tjekoslovakiet, Afrika. Udstillinger: Humoristsalonen 1911; Nye Udst. og Humoristsalonen 1932. Stilling: Debut paa Det kgl. Teater Sept. 1905, ansat ved Teatret fra Juli 1906 til sin Død; Bladtegner ved Politiken 1920-47; Tegner ved Blæksprutten fra 1910 samt ved Klods-Hans og Svikmøllen.

Et rundt og godmodigt Lune er kommet til Udtryk i V. M.s Teatertegninger, der (uden at han satte sin Forgænger Rasmus Christiansen i Skygge) aabnede ham Vejen til Politikøns Spalter. Som Skuespiller ved Det kgl. Teater havde M. fra sin Ungdom de store Navne inden for Skuespillerverdenen paa nært Hold, og i Olaf Poulsen, som var hans Lærer, fik han en Model, der passede for hans Streg og Lune. Olaf Poulsen-Karikaturerne er de skarpeste af M.s Teatertegninger. Nogen blodig Satiriker var V. M. aldrig, og hans Teg-

ninger, der virker stereotype i Stregen, blev ikke baaret oppe af rent artistiske Egenskaber,

men han var som Tegner i Besiddelse af et vist Tykkemandslune, der gjorde Lykke. -

Arbejder i Kunstindustrimus. (Plakater), Teatermus. og Olaf Poulsens Mindestuer, Fredens-

borg. W.S.

Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor, 1946.

Møller, Valdemar Christian Schønheyder, se Schønheyder Møller, Valdemar.

Møller, Viggo Sten, f. 1897, Arkitekt. F. 24. Jan. 1897 i Herstedøster. Broder til Svend M. (s. d.). Gift 23. April 1920 i Søllerød med Bodil Ponsaing, f. 2. Marts 1897 i Kbh., D. af Fuldmægtig Christian Henri P. og Marie Larsen.

Uddannelse: Præliminæreks. 1913; Murerlærling hos Brdr. Petersen i Holte; Afgang fra Akad.s bygn.tekn. Sk. Maj 1916; Tegner og Konduktør hos Anton Rosen 1916-20; Søværnets Arkitektkontor 1920-35; selvstændig Virksomhed fra 1935. Stipendier: Akad. 1925; Bielke 1921, 23, 29; K. A. Larssen 1922. Rejser: 1921 Paris; 1922 Tyskland, Italien; 1925 Holland, Belgien, Frankrig (Paris); 1929 Holland; 1930 og senere Sverige. Udstillinger: Charl. 1918-27, 31, 34, 38 (13 G. m. 26 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1919; deltaget i Snedkerlavets Møbeludat. Stillinger og Hverv: Redaktør af Nyt Tidsskrift for Kunstindustrifra 1932 (fra 1948 kaldet Dansk Kunsthaandværk) ; Direktør for Landsfor. Dansk Kunsthaandværk fra 1943 ; raadgivende Arkitekt for Glyptoteket fra 1936, for N. C. F. fra 1938, for Skagens Museum fra 1939; Arkitekt for Dansk Folkeferie fra 1938 (s. m. Marinus Andersen); Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor. 1938-40; Leder af For.s Udstillingsudvalg 1940-42 ; Medl. af Turistvareudvalget 1940, af Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg 1945-48, af Repræsentantskabet for Statens Byggeforsknings Institut fra Oprettelsen 1947, af Udvalget vedr. Institutionen +Statsminister C. D. F. Reventlows Mindet; korresponderende Medl. af Svenska Slójdfóreningen.

Arbejder. Bygninger: Restaureret Abildgaards Spurveskjul ved Fr.Dal (1925); Restaurant ved Karlstrup Strand (1935-36, s. m. Marinus Andersen); Sommerhus for Prof. C. Elling i Horneby (1936-37, nedrevet); Villa, Aggersvej 3, Kbh. (1937); Rejsebureau, Fr.borggade 42 (1939); Pederstrup paa Lolland restaureret og ført tilbage til sin oprindelige Skikkelse (1940) ; Dansk Folkeferies Feriebyer Gilbjerg Strandhuse (1941-42, suppleret 194647), Næstved Ferieby ved Karrebæksminde (1941-42), Middelfart Ferieby ved Fænøsund (1942) og Nykøbing F.s Strandhuse ved Marielyst (1942) (alle s. m. Marinus Andersen); restaureret *Havehuset* ved Skagens Museum (1942); ombygget Vimmelskaftet 48, +Ny Form* (1944); overflyttet Malerisalen fra Brøndums Hotel til Skagens Mus. (1947). Projekter: Den danske Andelsbank, Axeltorv (indkøbt, 1917) ; Bank- og Forretningsbygn. Holte (1. Pr. 1921) ; Billige Boliger (præmieret 1925) ; Forslag til Ombygning af Statens Mus. for Kunst (1927, s. m. Marinus Andersen og Leo Swane); Omlægning af Raadhuspladsen i Vejle (1942, Skulpturarbejder af Sigurjón ólafsson). Mindesmærker: Mindesten for Zakarias Nielsen paa Søllerød Kgd. (1925); Sprogforskernes Mindesten paa Dantes Plads i Kbh. (1937, Modelarbejde ved William P. Larsen); Mindetavle i Holmens Kirke for Søfolk omkommet i Krigen 1939-45 (opsat 1948) ; Mindesmærke for de samme i Holmens Kirkes Have (tegnet 1948 til Opførelse); har desuden tegnet Møbler, dels billige og praktiske Møbler, dels Inventarier til Ny Carlsbergfondet, Glyptoteket, Kunstmuseet (Kbst.samlingen) og Pederstrup (Reventlowmuseet); udført en Række Udstillingsarrangementer, tegnet bl. a. et Banner til Sadelmager- og Tapetsererlavet (1938) og Plakater for Ny Carlsberg Glyptoteket m. fl. samt tilrettelagt Bøger (fx L. Swane: Abildgaard, 1926; Holmens Bygningshistorie, 1932). Litterære Arbejder: Holmens Bygningshistorie 1680-1930 (1932, s. m. C. Elling); La construction de la Glyptotheque Ny Carlsberg (Artes 1939); Afsnit om Den kgl. Porcelainsfabrik i Keramik. Kunst-Teknik, 1946, red. af Johs. Andersen og Viggo Sten Møller samt i Danmarks Kultur ved 1940, II, 1940 (Boligforhold); Dansk Haandværk, 1942 (Dansk Kunsthaandværk) ; Danmarks industrielle Udvikling, 1943 (Industrialismens æstetiske Virkninger); Bogen om Bosætning, 1943 (De Ting, der smykker Hjemmet); desuden talrige Artikler i Fagtidsskrifter bl. a. Nyt Tidsskrift f. Kunstindustri og Arkitekten. Reduktioner: for For. af 3. Dec. 1892: Johan Frederik og Peter Hersleb Classen (1921); Tidsskriftet Kliken (1923-24) samt Abildgaard, Arkitektur og Dekoration, Tekst af Leo Swane (1926); Nyt Tidsskrift for Kunstindustri fra 1937.

Viggo Sten Møller tilhører den maadeholdne saglige Modernisme, med en særlig Indstilling paa det demokratiske. Han har tegnet en Del jævne, tiltalende Smaahuse og (foruden enkelte Luksusmøbler) Møbler tilgængelige for det store Publikums Købeevne. Han har tillige virket som Bogkunstner (Abildgaardbogen), tegnet dekorative Arbejder samt udført Restaureringer. Hans administrative Evner har paa forskellig Maade anvist ham en Plads inden for Organisationen af dansk Kunstindustri og Kunsthaandværk samt i Akad.s Arkitektforenings Bestyrelses- og Udvalgsarbejde. K.M.

Arch., 1916-17, 359 (Bank- og Forretningsbygning); 191819, 260 (Bank- og Forretningsbygn. i Holte); 1923, 95 (Kakkelovn); 1924, 1-12 (V. S. M.: Om Orlogsværftet); Ark. U., 1939, 12 (Konk.komité vedr. Aarhus Udst.hal); Ark. M., 1940, 104 (Bogkunst); Tilsk., 1933 I, 92-93, 95, 101 (Statens Mus. f. Kunst); C. Elling 1 Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. III, 1927-28. 376, 389, 398 (Bygn. paa Orlogsværftet); Nyt T. f. Kunstind., 1929, 147 (Møbler); 1930, 166 og 167 (Møbler), 174 (2 Vær. Lejlighed, s. m. Hans Hansen); 1931, 166-67, 171 (Entrékommode, Soveværelse); 1932, 76 (Sofa); 1942, 12-15 (M.s 10 Aars Redaktør-Jubilæum); Lauritz Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Møller-Jensen, Jens, 1869-1948, Maler, Arkitekt, Kunsthaandværker, Haandværkerlærer. F. 23. Marts 1869 i Haarby ved Skanderborg, d. 19. Dec. 1948 i Gentofte, Urne paa Gentofte Kgd. Forældre: Lærer Jens Carl Christian Jensen og Ane Karen Marie Andersen. Navneforandring 11. April 1932. Gift 29. Juli 1899 i Hørsholm med Maler Sigrid Johanne Sophie Jubeline Vold, f. 3. Marts 1875 i Kbh., D. af Arkitekt senere Grosserer Niels Jacob Ludvig V. og Johanne Elisabeth Catharina Fredrika Holma Wendt.

Uddannelse: I Malerlære hos Malermester C. P. Nielsen i Silkeborg; blev Svend (Bronzemed.); Elev af Tekn. Sk., Silkeborg; derefter en Vinter Elev paa Testrup Højskole; dimitt. til Akad. af Axel Hou; opt. i Alm. Forb.kl. Dec. 1888; Elev til Maj 1894; fra 1888 ansat i Hofdekorationsfirmaet Bernh. Schrøder, Nielsen og Hansen, hvor Maleren C. N. Overgaard var kunstnerisk Leder; udsendtes af dette Firma til Amerika for at arbejde paa Chicagoudst. Stipendier: Akad. 1905; Theophilus Hansen 1912. Rejser: 1893 U.S.A. (Chicago); Foraar 1895- Foraar 1896 Svejts (arbejdede som Malersvend) og Italien (7. Mdr., studerede Freskoteknik); har desuden foretaget talrige andre Udenlandsrejser, bl. a. til Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Østrig, Tjekoslovakiet, Frankrig, England, Italien (fl. af Rejserne med Støtte fra Industrifor. i Kbh., Indenrigsog Handelsministeriet). Udstillinger: Charl. 1898-1900 (m. 5 Arb.); Kunstn. Eft. 1905; Berlin 1910-11; Stockholm 1918; Sep.udst. 1912 (Kunstindustrimus., s. m. Sigrid Vold Møller-Jensen), 1927 (Kunstindustrimuseet). Stillinger og Hverv: Stiftede Efterasset 1901 sin egen Dekorationsskole, fra Nov. 1912 Skolen for dansk Kunsthaandværk (Statsstøtte fra 1914), Leder af denne til 1937, da Skolen ophørte; holdt aarlige Kursus paa sin Skole for Lærere ved tekniske Skoler 1929-33; Stifter og Leder af Model-Bohave 1915-23; Lærer ved Fr.berg kommunale Fortsættelseskursus 1924-25 ; Konsulent for Undervisningen i de tekniske Malerdagskoler 1929-34; indledede 1921 aarlige fælles Studierejser til Udlandet for Malermestre; arrangerede Udst. af dansk Arkitektur, dekorativ Kunst og Kunsthaandværk i Stockholm 1918 ; planlagde og ledede Udst. for arbejdsledige +Du kan* i Raadhushallen Maj 1940; Medl. af Censur. komiteen ved Charl. 1900-04; Medl. af Best. for For. til Hovedstadens Forskønnelse 1904, dens Formand 1906-10.

Arbejder. Eenfamiliehuse: Eget Hus, Brogaardsvej 44B, Gentofte (1908); Brogaardsvej 42 (omkr. 1910); Bernstorffsvej 108 (omkr. 1910, senere ombygget med Søjler); Hus for Alice' og Poul Rosenhoff ved Steenhus i Holbæk (1911) ; Eget Hus, Ræveskovsvej 12, Gentofte (1936). Dekorationsarbejder: Kalk. dekorationerne til Kbh.s Raadhus (1898 1905); Freskomalerier paa Borgertrappen sst. (1904); Dekoration af S. Johannes Kirke, Aarhus (1907), af Ugerløse Kirke (1910); Hvælvingsdekorationer i S. Knuds Kloster, Odense (1915-19); Kalkdekorationer til Raadhusene i Holbæk og Kerteminde, Hornslet Tinghus, Spisesalen i Herlufsholm Skole, Vor Frelsers Kirke i Vejle, Valgmenighedskirken i Aarhus, Herning Museum samt til Kreditforeningen i Ringkøbing; har givet Tegning til talrige Møbler og Boligudstyr af forsk. Art samt til Kirkeinventar (bl. a. Thurø Kirke, udskaarne Gavle paa Stolestaderne i Jesuskirken, Kbh., og i Femø Kirke), Smedejernsarbejder (Knæfaldsskranken i Holmens Kirke, Brønd i Grand Hotel, Odense); Model til Mindestøtte for H. C. Andersen (udst. i Raadhushallen 1945). Gennemførte som Formand for Foren. til Hovedstadens Forskønnelse, at Husfacaderne paa Graabrødretorv, i Nyhavn og paa Jacob Holms Plads maledes med brogede Farver efter hans Forslag. Litterære Arbejder: Min Vej og mit Maal (1916); Tegneundervisningen. Haandværkerundervisningen og den nye Tid (1919) ; Mappe for Malere I-II (1923-24); Tegninger til Husflidsarbejder (1924) ; Nye Øvelser i Frihaandstegning i Børneskoler I-III (1924-27); Minder og Maal (1929) ; Du skal forsøge (Forsøg skaber Fremgang) (1938); Prøv igen (1939, norsk Udg. 1945); talrige Artikler i Tidsskrifter og Dagspressen; udsendte aarlige Aarsberetn. fra Skolen for dansk Kunsthaandværk 1913-37, der tillige var hans Talerør over for Offentligheden (Fort. over større Artikler heri af J. M-J. 1937, 67-69).

Jens Møller-Jensens første Bedrift var Kalkdekorationerne (al secco) i Kbh.s Raadhus. De bygger helt og holdent paa de gamle Kalkmalerier (især det senmiddelalderlige Slyngværk), som Martin Nyrop henviste ham til; men den dekorative Sans i Stilen og dens folkelige Humør er oplevet med frodigt Talent, og Materialet, den frie Teknik er forstaaet til Fuldkommenhed. Dermed havde han fundet sin Plads. Med Bondekulturens Folkekunst som Forbillede dannede han sin egen dekorative Stil, der blev et karakteristisk Led i Skønvirke-Perioden og viste et gennemført Boligudstyr, støttet til de folkelige danske Traditioner baade i Møblernes Formgivning, Materialevalg, Ornamentik og Farver. Hans Stil bredte sig over hele Landet gennem det af ham stiftede Firma "ModelBohave*, som ikke i Længden kunde svare sig økonomisk, men en Overgang skabte Mode, da Møbelindustrien optog hans Ideer, og gennem hans Elever fra Skolen for dansk Kunsthaandværk, som han ganske prægede med sin personlige Opfattelse og sit kunstneriske Syn. Jævnsides med sin Produktion og Skolevirksomhed satte M.-J. en voldsom Propaganda ind mod den daarlige Smag i Almindelighed og i Hjemmets Udstyr i Særdeleshed og mod Haandværkerundervisningens Forsumpning i -Sløvhed, aandløs Kopiering og svigtende Materialesans. Med stor Kraft og uopslideligt Humør holdt han Foredrag over hele Landet, skrev Artikler og førte skarpe Polemikker. Man kan sige, at han opfattede og realiserede 90'ernes Ideer - der stræbte mod og ogsaa til sidst endte i en Funktionalisme - som Krav om Prydkunst og Smagskultur, og maaske gjorde han det paa en Maade, der pegede mere bagud end fremefter; men deri delte han i det væsentligste Skæbne med hele Generationen. Inden for Haandværkerundervisningen og over for det store Publikum satte han sit Liv ind paa at gøre Tidens Idealer til Folkets Ejendom, og mere end nogen anden har han den Fortjeneste i Haandværkerundervisningen at have brudt Smagsforladthed og de forkalkede Traditioner fra de historiske Stilarters Forfaldstid i 60'erne og 70'erne. Frem for alt har M.-J. været en pædagogisk Begavelse og en Folkeopdrager af stort Format.

S.S-z.

T. f. Kunstind., 1898, 72 (dekorativt Stueur); Arch., 1899-1900, 257-62 (Dekorationer i Raadhuset); 1910-11, 21-28 (J. M.-J. om sin Dekorationsskole); F. Beckett og F. Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908; Arbejder af Jens møller-Jensen. Kat. over Udst. i Kunstindustrimuseet Aug.-Sept. 1912. Med et Forord af E. Hannover; J. M.-J. i Skønvirke, 1910, 49-04 (Min Vej og mit Maal); Villaen, II, 1916-17, 98-99; Hans Schmidt i Bygmesteren, 1921, 123-24; Skønvirke, 1921, 34-39 (Brønden i Grand Hotel, Odense), 40-41 (Smedejernsarbejde i Holmens Kirke); Georg Nygaard sst. 1921, 104-09; Pol. 24. Aug. 1913 (Kronik af N. V. Dorph); Elisabeth Thorman i Svensk Sløjdtidning, VIII, 1928, Nr. 6, 1-5; J. M.-J.: Minder og Maal 1929; Dansk Arbejde, 1937, Nr. 4, 3-5 (Int. ved Holger Jerrild); Berl. Tid. 28. Nov. 1938 (Int.); Pol. og Berl. Tid. 16. Febr. 1941 (H. C. Andersen Søjle); Danmarks Haandvaerk og Industri, 1944, 98; Pol. 20. Dec. 1948 (M. Stephensen); Nat.tid. 20. Dec. 1948 (J. Zibrandtsen).

Møller-Jensen, Viggo, f. 1907, Arkitekt. F. 27. Marts 1907 i Kbh. Forældre: Maler Jens M.-J. (s. d.) og Hustru. Gift 2. Juni 1934 i Kbh. med Maler Malene Helligkilde, f. 3. Maj 1911 i Nørre Uttrup, D. af Gartner Niels H. og Anna Gravesen.

Uddannelse: Student 1925; Tømrersvend 1929 ; opt. paa Akad. Marts 1926, Afgang 1935. Stipendier: Rejselegatet Firenze 1936; K. A. Larssen 1937; Rejselegat fra Danmark Amerika Fonden 1947. Rejser: 1930 Frankrig; 1931 Frankrig, England; 1937 Italien, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1944; Haag 1948. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1944. Hverv: Lærer i Hovedskolen ved Akad.s Bygningsskole i Husbygning fra 1941; Medl. af Best. for Akad. Arkitektforening fra 1946.

Arbejder: Pavillon i Holbæk Strandpark (1. Pr., opf. 1934-35, s. m. Ib Andersen); Vajsenhusianernes Stiftelse, Bomhusvej 8 (1936-37) ; eget Hus Borrekrattet 7, Lyngby (1938) ; Atellerhusene i Utterslev Mose (1943, Emil Bissens Pr.); de to sydlige Blokke, E og F, af Etagehusbebyggelsen Dommerparken, Frimestervej og Landsdommervej (1947); Børneinstitution sst. (1947, præmieret 1948) ; Etagehusbebyggelsen Lystofte, Lystoftevej i Brede (1948, s. m. Kay Fisker). Projekter: Arbejderhøjskole i Esbjerg (2. Pr. 1948, s. m. Tyge Arnfred og J. Hvenegaard Lassen). Red.

Ark. U., 1936, 185 (Kastrup Lufthavn); 1938, 17 (Vajsenhusfanernes Stiftelse); 1944, 132 (Caroline Amalievej); 1948, 51 (Arbejderhøjskole i Esbjerg); Ark. M., 1936, 56 (Pavillon 1 Holbæk); 1945, 134-40 (Atelierhusene ved Utterslev Mose); 1948, 69-73 (Dommerparken), 152-56 (Børneinstitution sst.).

Møller-Nielsen, Egon, f. 1915, Bhgr. F. 9. Maj 1915 paa Fr.berg. Forældre: Mekaniker Niels M. N. og Agnes Topshøj. Gift med Birgit Åkesson.

Egon Møller-Nielsen har i Danmark udstillet paa Kunstn. Eft. 1935-36 (bl. a. Relief i Gips Gold Skønhed og Skulptur i Jern Kaotisk Bevægelse) og har haft Sep.udst 1945 (Tokanten). Fra 1940 har han været virksom i Sverige, hvor han har udst. sine surrealistiske Billedhuggerarbejder og Tegninger paa Udst. Konstnärer i landsflykt, Stockholm, 1944, i Halmstads Kunstfor. 1946, i Gøteborg 1946 (Udst. Båtar och vatten) samt haft Sep.udst. i Gøteborg 1945 og i Stockholm 1948. Repr. i Nationalmus., Stockholm, Gøteborgs Kunstmus. og Mus. i Halmstad. Redaktionssekretær ved Tidsskriftet Prisma, Stockholm.

Red.

Konstrevy, 1948, Hft. 3, 147.

Møller Olsen, Niels, f. 1900, Maler. F. 19. Okt. 1900 i Lyderslev. Forældre: Husmand Ole Olsen og Kristine Gundelsen. Gift 13. Sept. 1924 i Haderslev med Dorthea Marie Træbring, f. 7. Febr. 1901 i Haderslev, D. af Murermester Conrad Nissen T. og Kristine Marie Andersen.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1916-17. Rejser: 1921 Tyskland; 1936 Sverige; bosat i Sønderjylland 1920-35. Udstillinger: Ung dansk Kunst i Studenterforeningen 1931; Kunstn. Eft. 1933-35, 37-39; Kulingen 1941-48; Sdr.jysk Udst. 1935 (Ovenlyssalen), 37 (Charl.); Sep.udst. 1938 (s. m. Kai Trier), har desuden deltaget i flere Udst. i Provinsens Kunstforeninger.

Arbejder: Selvportræt (1935); Sønderjysk Landskab (udst. 1944); Figurkomposition I,

II, III (1940-46, Viborghallens Havesal); Figur i Døraabning (1947). Red.

Jens W. Klinkby i Nordslesvigs aandelige_ Genforening med Danmark, 1948, 82-83.

Møllerup, Christen Jacobsen, se Mollerup, Christian Jacobsen.

Møllgaard, Johannes, se Mølgaard, Johannes.

Mølmark-Hansen, Mourits Alexander, 18791942, Maler. F. 16. Febr. 1879 i Svendborg d. 14. Maj 1942 i Middelfart, begr. i Asperup. Forældre: Amtsfuldmægtig, senere Højesteretsdommer Frantz Emil H. og Ludvigna Mølmark. Ved Daaben Hansen. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. af Sophus Vermehren; opt. i Alm. Forb.kl. Nov. 1901 (vil være Ark.); overgik til Dekorationssk. Maj 1906; Afgang som Maler 1907. Rejaer: Flere Rejser til Norge, Sverige, Frankrig, Italien, Grækenland, Nordafrika og Madeira. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907-08, 11; Charl.

1908 ; Unge Kunstn. Forb. 1912 ; Sep.udst. Jan. 1919 (s. m. Ella Thalbitzer) og Okt. 1919.

Arbejder: Parti fra Holsfossen. Gausdal Norge (udst. 1907); Fra Skovshoved Havn (udst. 1908); Vej til Kullagaarden. Kullen (udst. 1911) ; Den blinde Belisar ledes af Drengen (udst. 1919). Red.

Nat.tid. 3. Jan. 1919; Berl. Tid. og Ekstrabl. 4. Jan. 1919.

Mølsted, Christian Ferdinand Andreas, 18621930, Maler. F. 15. Okt. 1862 i Dragør, d. 10. Maj 1930 sst., begr. sst. Forældre: Fisker Andreas Adolf Nikolaj M. og Ane Hans-Nielsdatter. Gift 20. Okt. 1891 i Maarup med Ingine Dorothea (Thea) Svendsen, f. 28. Febr. 1862 i Lønstrup, D. af Gaardejer Johan Frederik S. og Ane Kirstine Christensen.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. 1879; opt. paa Akad. Sept. 1880; Afgang Jan. 1885; Lærere: Vermehren, Roed, Exner, Niels Simonsen, Carl Bloch. Stipendier: Raben-Levetzau 1893, 96; Akad. 1899, 1900, Ol, 03, 04. Rejser: 1880 med Fregatten Jylland til England, Madeira og Rusland; 1882 Paris, London. Udstillinger: Dec.udst. 1884; Charl. 18851931 (47 G. m. 94 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-08, 10; Lybæk 1895; Chicago 1895; For. f. national Kunst 1918 (retr. Ophængning), 26; Hvad Forum udelod 1931; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1903 og Mindeudst. 1935 (begge For. f. national Kunst). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1889 og 99. Hverv: Medl. af Best. f. For. f. national Kunst 1904-30.

Arbejder: En engelsk Brig erobres af danske Kanonbaade (1887); Skibe i Havnen ved Korntørringsmagasinet (1889, Neuhausens Pr.); Peder Bredals Skibe ises ud af Nyborg Fjord (1891); Om Bord i Fregatten Niels Juel under Kampen ved Helgoland (1898, Fr.borg) ; Stille Vejr i Sundet, Fregatten Jylland (1899, Neuhausens Pr.); Slaget paa Reden, Willemoes om Bord idet Gerner'ske Flaadebatteri (1901) ; Sejler i høj Sø (1905, Aalborg Mus., dep. Borgmesterkontoret); Willemoes's Død under Slaget ved Sjællands Odde (1906, Fr.borg); Aalefiskere (1908); Solen bryder gennem Taagen (1914); Flaaden forlader i 1807 Havnen for sidste Gang (1919); Efter Stormen paa Kbh. Fr. III besøger Valpladsen ved Fregatten Høienhald (1919) ; Gennembruddet under Slaget paa Køgebugt 1677 (1920); Lodsbaad i Drogden (1923) ; APaa Kanoner og Pokaler@ (1925) ; Fregatten Jylland under Madeira (1927); repr. i Søfartsmus. paa Kronborg.

I Chr. Mølsted fandt Fiskeren og Sømanden fra den gamle Søfartsby Dragør frem til Kun-

sten og udfoldede sig der i naturlig Konsekvens af sine Anlæg og Sympatier. Baade som Ma-

rinemaler og som Skildrer af marinehistoriske Motiver indtager han en fremtrædende Plads,

i sidstnævnte Henseende støttet af sine store Evner som Illustrator. R.M.

C. F. Bauditz i 111. Tid., 1903-04, 24-25; Berl. Tid. 10. Maj, 1930 (K. Flor); 11. Maj 1930 (Gustav Vermehren); 18. Jan. 1935; Pol. 11. Maj 1930 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 31. Okt. 1930 (Gustav Vermehren); Gustav Vermehren i Dansk Kunst. Marts 1931; Rik. Magnussen: Chr. Mølsted, 1935.

Mønnick, Jørgen, se Munch, Jørgen.

Mønsted, Peder Mørk, 1859-1941, Maler. F. 10. Dec. 1859 i Balle Mølle ved Grenaa, d. 20. Juni 1941 i Fredensborg, Urne paa Garn. Kgd. Forældre: Skibsbygger, Fotograf, Klasselotterikollektør Otto Christian M. og Thora Johanne Petrea Jørgensen. Gift 14. Marts 1889 paa Fr.berg med Elna Mathilde Marie Sommer, f. 9. Juni 1869 i Kbh., d. 20. Maj 1940 i Fredensborg, D. af Grosserer Laurits Carl Amondin S. og Caroline Thomasine Amalie Meyer.

Uddannelse: Fik som Dreng Undervisning af sin Tegnelærer Landskabsmaler Andreas Fritz samt i Prins Ferdinands Tegnesk. i Aarhus; kom til Kbh. og blev opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Okt. 1875; forlod Akad. 1879 uden Afgang; Lærere: Vermehren, Exner, Niels Simonsen; en Tid Elev paa P. S. Krøyers Malersk. ; udviklede sig under Sommerophold i Jylland som Landskabsmaler under Paavirkning navnlig af Andreas Fritz; lærte tillige af Otto Bache, la Cour, Godfred Christensen, Thorvald Niss og Knud Larsen. Rejser: 1882 Italien (Capri) og herfra 1883 videre til Svejts og Paris (hvor han 4 Mdr. arbejdede hos Bouguereau); 1889 Algier og Svejts; 1892 med Korvetten St. Thomas paa Togt i Middelhavet, var et halvt Aar Gæst hos Kong Georg af Grækenland og besøgte senere Ægypten; har rejst meget ogsaa siden. Udstillinger: Dec.udst. 1874; Charl. 1879-1941 (50 G. m. 122 Arb.); Charl. Eft. 1922, 31; 18. Nov.Udst. 1882, 1921, 30, 32-35, 37, 42; For. f. national Kunst 1913, 23-25, 27, 29-30, 33-34, 37-38, 42; Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889; Kleis 1892; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901; flere Udst. paa Salonen i Paris og Glaspalast i München; Sep.udst. 1905 (s. m. Tony Midler), 09, 19, 28 (Aarhus Kunstfor.); Atelierudst. 1921, 23-24, 26-27, 30-36.

Arbejder: Gammelt Skur ved Varna, Marselisborg (1874); Fra Vierwaldsaettersøen (1884, Randers Mus., dep. Sparekassen); En læsende Munk (1885, Aalborg Mus., dep. Borgmesterkontoret); Portræt af Lars Dinesen (1907, Rigsdagen); Aftenlandskab ved Floden nær Fiume (1908, Kunstmus., dep. Rigsdagen); Dobbeltportræt, Kunstneren og hans Hustru (1914); Solnedgang, Vinteraften (1915); Vinteraften i Charlottenlund Skov (1916, tilh. Dronn. Alexandrine); Blomstrende Rhododendron (1916, tilh. samme); Foraarsdag ved Aaen i Sæbygaard Skov (1916) ; Stien bag Constantia, regnfuldt Vejr (1918); Vinteraften før Solnedgang, Lillehammer (1918); Klar Vinterdag i Ober Engadin (1930) ; Granog Lærketræer med nyfalden Sne. Bjergslugt ved St. Moritz (1931); Arb. i Kbst.saml.

P. Mønsted var fortrinsvis Landskabsmaler, men har ogsaa malet en Del Portrætter (bl. a. af Kong Georg af Grækenland og Olaf Poulsen). Sine Motiver søgte han dels, navnlig i de yngre Aar, her hjemme: Skov, Strand og blanke Vandløb, dels i Udlandet: Nordafrika, Italien, Grækenland, Svejts og Norge, sidstnævnte Steder navnlig med solbeskinnet Sne. Han er den uovertrufne Virtuos blandt Tidens Naturalister. Han udstillede og solgte meget i Udlandet, navnlig Miinchen, hvor hans Virtuositet skaffede ham stor Paaskønnelse, ogsaa her hjemme havde han stor Publikumssukces med sine rutinerede og tomme Billeder. Red.

Erik Schiødte i Ill. Tid., 1893-94, 475-78; Hamburger Nachrichten, 26. Nov. 1904; København 3. Okt. 1920 (Rik. Magnussen); B.T. 16. Okt. 1922; 5. Okt. 1923; 29. Okt. 1924; 12. Okt. 1926; 17. Okt. 1929; 17. Okt. 1930 og 24. Okt. 1934 (alle Houmark); Dag. Nyh. 16. Okt. 1927; 10. Dec. 1929; 15. Nov. 1931 og 31. Okt. 1932 (alle Rik. Magnussen); Aarhuus Stiftstid. 3. Febr. 1928 (Int.); 5. Febr. 1928 (Richardt Gandrup); Nat.tid. 21. Juni 1941 (Sig. Schultz); Pol. 21. Juni 1941 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 21. Juni 1941 (K. Flor).

Mørch, Claudius, 1759-1813, Maler. Døbt 2. Juli 1759 i Kbh., d. 26. Sept. 1813 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kancellist Peter Reenberg M. og Kirstine Marie Brønsøe. Gift 17. Juni 1791 i Kbh. med Johanne Marie Bjørn, døbt 25. Marts 1764 i Kbh., d. 16. Maj 1843 sst., D. af Auktionsholder Daniel B. og Maren Waagensen.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1776-89; lille Sølvmed. 1783, store 1784; lille Guldmed. 1789 (Kain, som slaar sin Broder Abel ihjel). Embeder og Hverv: 1790 Tegnelærer ved Søkadetakad. og Interimsinformator ved Akad.; Lærer ved Ornamentskolen sst. fra 1792,; Titel af Krigsassessor, 1805 af Krigsraad.

En Datter, Jomfru Mørk, indsendte Juli 1817 en Tegn. til Akad. af et Gravmæle over

Faderen; det blev antaget, men det vides ikke, hvorvidt det kom til Udførelse. Red.

Mørck, Niels Kristian, f. 1901, Arkitekt. F. 6. Nov. 1901 i Nørre Sundby. Forældre: Tømrermester Christian Peder Marius M. og Hedevig Caroline Bothilde Margrethe Nielsen. Gift 29. Okt. 1926 i Skagen med Christiane Cecilie Ruth Hansen, f. 17. Juli 1901 i Skagen, D. af Fiskeskipper Hans Christian H. og Ingeborg Cecilie Nielsen.

Uddannelse: Uddannet som Tømrer hos Faderen; Afgang fra Tekn. Sk. i Aalborg 1920; opt. paa Akad. Okt. 1922, Afgang 1927; Konduktør ved Hobro Amtssygehus 1927-28 for H. Paludan; selvstændig Virksomhed i Nørre Sundby. Rejser: 1924 Italien, 1931 Tyskland, 1937 Tjekoslovakiet, 1938 Sverige. Udstillinger: Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933. Stillinger og Hverv: Lærer ved Tekn. Skole i Aalborg 1927-42; Branddirektør for Købstædernes alm. Brandforsikring fra 1933; Formand for Haandværkerforeningen i Aalborg 1933-41, for Svendeprøvekommissionen 193341, for Ekspropriationskommissionen fra 1938; Tillidsmand for Provstiudvalget fra 1939.

Arbejder i Nørre Sundby: Afholdshotel (1923); Ejendommen *Vesterbrohusa med Regina Teatret (1. Pr. 1934, opf. 1935); i Aalborg: Andelsmejeriet (1. Pr., opf. 1930) og Aalborg Amts Andelssvineslagteri (udvidet og ombygget 1932-34) ; desuden Alderdomshjemmet i Vodskov; Ombygning af

Ørsted Apotek (1942) ; Nybygning for Farsø Apotek (1942) ; Indretning af Brovst Apotek

(1937) og S. Lukas Apotek i Aarhus (1941) ; har desuden opført mange Skoler, Alderdoms-

hjem, Beboelsesbygninger og Villaer i Nordjylland. Projekter: Forslag til Aalborg Haand-

værkerforening (2. Pr. 1935); *Skansehuset" Nr. Sundby (1. Pr. 1939) ; Forslag til Hus-

mandsbrug (1941). H.E.L.

Ark. U., 1938, 191 (Aalborg Andelsmejeri); 1941, 89 (Forslag til Husmandsbrug); Philip Arctander, C. C. Frederiksen og Svend Nielsen: Det danske Apotek, 1944.

Mørck, Poul Herluf, f. 1900, Arkitekt. F. 29. April 1900 paa Fr.berg. Forældre: Snedkermester Axel Elvinus M. og Mary Henningsen. Gift 23. Okt. 1926 i Kbh. med Aase Jensen, f. 14. Juli 1905 i Kbh., D. af Revisor Vilfred J. og Sigrid Kornbeck.

Uddannelse: Student 1918; opt. paa Akad. Okt. 1919; Afgang Jan. 1929; ansat hos C. Harild 1922-27 og 1931-32; hos Holger Jacobsen 1928-30; selvstændig Arkitektvirksomhed fra 1934. Stipendier: Theophilus Hansen 1937. Rejser: 1925 Frankrig, Italien; 1938 Italien, Tyskland; 1937 Finland; 1938 Norge; 1930, 37, 39, 40 Sverige. Udstillinger: Charl. 1925, 31, 34; Snedkerlavets Møbeludst. 1930, 31, 32. Stillinger og Hverv: Leder af Carlsberg Bryggeriernes Arkitektkontor 1932-34; raadgivende Arkitekt for Christianskirken fra 1932 ; Lærer ved Tekn. Sk. fra 1936; Sekretær i Akad.s Arkitektfor. 1937-45.

Arbejder: Villaerne Gyldenholmsallé 16, Charl. (1936) og Lundely 10; Hellerup (1940);

indvendig Ombygning af Hovedbygningen paa Sædingegaard, Rødby (1938); Udvidelse

og Ombygning af Folkelokale ved Aftapningsanstalten, Carlsberg Bryggerierne (1938-40); Støberibygning for Frederikssunds Jernstøberi og Maskinfabrik (1944) ; Restaurering af Christianskirken (1945-46) ; indvendig Ombygning af Gjeddesdal ved Taastrup (1946);

indretning af Driftslaboratorium ved Porcelænsfabrikken Norden i Valby (1946); Om-

bygning af Bing & Grøndahls Lokaler, Amagertorv 4 (1946-47). Red.

Ark. M., 1941, 177-81 (Folkelokaler paa Carlsberg).

Mørk, Søren Søgaard, 1859-1913, Bhgr. F. 5. Febr. 1859 i Aarhus, d. 9. Juni 1913 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Grosserer, senere Konsul, Redaktør Johannes Magnus M. og Rosalie Søgaard. Gift med Agnes Koch, f. 18. Juli 1860 i Kbh., d. 27. Marts 1932 sst., D. af Dampskibsfører Christian Theodor K. og Emma Katharina Sophie Jørs.

Uddannelse: Kom efter at have været nogle Aar i Handelslære 1878 til Kbh.; gik i Billedskærerlære, besøgte samtidig Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Jan. 1880 i Alm. Forb.kl.; Afgang som Bhgr. Jan. 1886; fra Okt. 1886 til Jan. 1887 besøgt Arkitektsk.s Forb.kl. Stipendier: K. A. Larssen c. 1887-88. Rejser: 1888-93 Paris.

Udstillinger: Charl. 1895-97, 1901 (m. 4 Arb.). Arbejder: Hafnia med 2 Sidefigurer (farvet Gips, 1895, Konk.arbejde til Kbh.s nye Raadhus, ikke benyttet); Unge Løver (farvet Gips, udst. 1896); En Bjørn. Studie efter Naturen (udst. 1897); En Kat, der har fanget en Fugl (udst. 1901).

Under sit Ophold i Paris udførte Mørk dekorative Arbejder og studerede Dyreskulptur

i Jardin des Plantes. Red.

Mørk-Hansen, Volmer Johannes, 1856-1929 Arkitekt. F. 23. Juli 1856 i Felsted ved Aabenraa, d. 29. Jan. 1929 i Kbh., begr. i Vonsild. Forældre: Sognepræst, senere Stiftsprovst Mouritz Mørk Hansen og Charlotte Dorothea Frederikke Gotholdine Levinsen. Ugift.

Uddannelse: Realeks. af højere Grad 1872; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Jan.1874, i Arkitektursk. Forb.kl. Okt. 1876, i Arkitektursk. Okt. 1878; Afgang Marts 1883; lille Guldmed. 1891; i 8 Aar Tegner og Konduktør hos Hans J. Holm og H. B. Storck. Stipendier: Akad. 1891, 92 og 1900; Kaufmann 1915. Rejser: 1890 Tyskland; 1892 Tyskland, Italien; 1907 Grækenland, Italien. Udstillinger: Charl. 1884-88, 91, 94-95, 97, 1900-01, 03, 07-08, 10, 13, 16, 18, 21; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11. Stillinger og Hverv: Medredaktør af Ældre nordisk Architektur 1887-93; Assistent i Akad.s Arkitektursk. Forb.kl. Juni 1899-Febr. 1902, i Arkitektursk. Juni 1902 -Maj 1911; Medl. af Akad.s Plenarfors. Jan. 1917; Næstform. for Kunstn.samf. 1917-23.

Arbejder: Springvand paa Raadhustorvet i Roskilde (1895); Vandtaarn i Roskilde (1897); Løveapoteket i Fr.havn (1897-98); Ombygn. af Dom-Apoteket i Roskilde (1898) ; Schmeltz's Stiftelse sst. (1899); Mindestøtte (Obelisk) for Faderen, Stiftsprovst M. Mørk Hansen (Portrætmedaillon af M. A. Nielsen) paa Skamlingsbanken (1899); Mindesmærke for Komponisten C. F. E. Hornemann paa Assistens Kgd. (1906) ; Skovgaard i Hammer Bakker ved Vodskov (1909-10); Skolen i Vodskov (1910); Alderdomshjemmet Ane Maries Hus i Vrensted i Jylland (1914); Taarn til Vester Kirke i Vejle Amt (1917); Ligkapel paa Vrensted Kgd. (1919); Udvidelse af Aars Kirke (1921-22). Projekter: Forsikringsselskabet Danmarks Bygning paa V. Boulevard (2. Pr. 1900) ; Chr.borg (1905, s. m. C. Brummer); Fredspaladset i Haag (1906, s. m. C. Brummer).

Mørk-Hansen begyndte i de historiske Stildrter paa en skabelonmæssig og romantisk Maade (Springvandet og Vandtaarnet i Roskilde). Senere fik han en Opblomstring under Indflydelse af Nyroptidens Udvikling hen imod en friere og mere hjemlig Maade at forme paa. Eksempler er bl. a. Skovgaard i Hammer Bakker ved Vodskov, Vodskov Skole og Stiftelsen Ane Maries Hus i Vrensted. (A.) K.M.

Ark., 1894-95, 501 (Springvand i Roskilde); Medd. fra Akad. Architektfor., lI, 1899-1900, 272 (Forsikringsselskabet Danmarks Bygn.); Arch., 1908-07, 13-18 (Fredspaladset i Haag); 1907-08, 47 (Kakkelovn); 1910-11, 89-72 (Økovgaard ved Nørre Sundby), 245-47 (Springvand i Roskilde); Ark. U., 1929, 29-30 (Nekr. af C. Brummer); Karin Michaélis i Kunst, IV, 1902 (Haandarbejder); Theodor Bierfreund: Det Danske Slot, Kongens, Rigets, Rettens, Folkets. Om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse, 1905.

Mørup, Christian -1796-97-, Bygmester i Randers, hvor han 1796-97 opførte Taarnet

med det løgformede Spir over S. Mortens Kirkes vestlige Fag. O.N.

8. A. Stadfeldt: Beskrivelse over Randers Kiøbstad, 1804, 157; F. Uldall i Jydske Saml., III, 1870-71, 358.

Mørup, Gerth (Geert) Jensen, 1740-1800, Bygmester. Døbt 11. Dec. 1740 i Nørup, d. 7. Maj 1800 i Viborg, begr. sst. Fader: Jens Murmester. Gift 7. Nov. 1782 i Viborg med Karen Pedersdatter, f. c. 1734, begr. 28. Okt. 1799 i Viborg.

G. M. fik 1782 Borgerskab som Murermester i Viborg, hvor han nød stor Anseelse. O.N.

Svend Aakjær i Viborg Købstads Hist., 11-111, 1940.

Møschlein, Emanuel, -1712-28-, Bhgr., købte 1712 Ejendommen Lille Kongensgade 9 og

ejede den endnu 1728. Red.