Weilbachs Kunstnerleksikon O

H. v. O., der muligvis tilhørte en nederlandsk Bygmesterslægt (se Antonius van Opbørgen), og som i sin Ungdom havde arbejdet for Markgrev Johann af Brandenborg-Kiistrin, ansattes 17. Juli 1557 som kgl. Bygmester med en aarlig Løn og Naturalier, der skulde leveres af Lensmanden paa Kbh.s Slot. Han skulde have en sædvanlig Hofklædning, en Bod for sig og sin Hustru, samt 8 Dl. maanedlig. I den danske Konges Tjeneste som den 1553 afdøde Martin Busserts Efterfølger og ledende Bygmester blev v. O. ikke længe; han var 1557-59 beskæftiget paa Kbh.s Slot og Koldinghus (mindre Istandsættelser), Sønderborg Slot (Projektering og paabegyndt Ombygning) ved Kbh.s Befæstning (Projektering) og Krogen (Udførelsen af den bastionære Befæstning efter Hans von Diskows Projekt). 29. Aug. 1559 antog Hertug Hans den Ældre i Haderslev v. O. i Matheus Rubensaadts Sted, og i Haderslev blev v. O. boende til sin Død; uvist af hvilken Grund synes v. O. at være begravet i Kalundborg, for i Kirken her findes et Epitafium over +Hercules Øuerbergh* bekostet af hans Enke og Børn, men uden Aarstal. 1559-66 ledede v. O. Opførelsen af Vestfløjen sydvestre Hjørnetaarn og Sydfløjen med Kirken paa Hansborg, hvor han ogsaa efter Hertug Hans' Død 1580 i Fr. II.s Tjeneste fortsatte som Slotsbygmester indtil 1588. I Hertug Hans' sidste Aar var v. O. foruden paa Hansborg ogsaa beskæftiget med Ombygnings- og Befæstningsarbejde paa Tønderhus. 1581 henvendte Hertug Georg Friedrich af Prøjsen sig til Fr. II for at faa v. O. til Kønigsberg, men forgæves. Derimod paatog v. O. sig Arbejde for de gottorpske Hertuger, 1590 fik han Betaling for en Opmaaling af det 1580-83 opførte Slot i Tønning (+Ausmessung am Gebeute zu Tonningen*) ; s. A. og i 1591 var han beskæftiget paa Gottorp, hvor det er sandsynligt, at han bl. a. har opført Gavlene paa Nordfløjen. 1598 betroede Chr. IV den aldrende Bygmester Opførelsen af +Kæmpetaarnet* og Slotskirken paa Koldinghus +efter den Skabelon, Kongen har forordnet*. Ved Fuldførelsen af Kirken, der +udi alle Maader skulde være som Kirken paa Haderslevhus*, medvirkede fra 1601 Stenhuggeren Hans Barokmand; denne var forpligtet til alene at fuldføre Arbejdet, hvis v. O. skulde dø.

Forskellige Forskere har paa ret løst Grundlag forsøgt at tilskrive v. O. Herregaardene Trøjborg, Engelsholm og Brejninggaard. Det er paa Grund af de Bygningers Tilstand, hvortil v. O.s Navn ofte kim ved en kortfattet Notits i Breve eller Regnskaber er knyttet, meget vanskeligt at danne sig et klart Billede af hans kunstneriske Indsats. Et synes dog sikkert, at han har indført Florisstilen i Danmark. Herom vidner endnu Sønderborg Slot, hvis Ombygning fra Middelalderborg til Renæssanceslot v. O. maa have planlagt for Chr. III omkr. 1557 og ledet efter Kongens Død for Enkedronningen, altsag i de samme Aar, han for Svogeren og Sønnen opførte Hansborg, der efter alt at dømme ogsaa har bagret et umiskendeligt Præg af den nederlandske Renæssance. Florisstilen behersker Sønderborg Slotskirke i alle Detailler. Gavlene paa Sønderborg Slot og Gottorp Slots Nordfløj saavel som paa Tønderhus og Tønning Slot var ogsaa i Floris' Stil, medens sidstnævnte Slots Grundplan har franske Forbilleder (Ducerceau) og rimeligvis skyldes en anden Bygmester. Slotskirken paa Koldinghus, der var i to Etager med et omløbende Galleri (og rimeligvis ogsaa den paa Hansborg), forudsætter, at Bygmesteren har haft Kendskab til tyske, protestantiske Slotskapeller. Som Militærarkitekt var v. O. utvivlsomt mere gammeldags og synes hovedsagelig at have bygget paa Diirers Teorier, hvormed han i sin Ungdom i Küstrin kan have gjort sig fortrolig. O.N.

Utr. K.-Th. u. B.; Friis: Saml., 1872-78; Kane. Brevb. 1556-60, 1887-88; 1596-1602, 1913 (Koldinghus); F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danm., 1897; samme: Fr.borg, II, 1914; E. F. S. Lund, IX, 1903, 96, 277; Vilh. Lorenzen: Studier i dansk Herregaards Arkitektur, 1921; Hans Berlage i Z. fur Schlesw.-Holst. Geschichte, XXV, 1923, 24 f.; T. O. Achelis: Haderslev i gamle Dage, I, 1926, 106; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Schløsser u. Herrensitze im 16. u. 17. Jahrh., 1929; Werner Guttel: Die Marienkirche in Hadersleben, 1935; W. Passarge i Z. f. Schlesw.-Holst. Geschichte, LXIII 1935, 433; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 7 f., 22, 24, 25; Charles Christensen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. II, 1936-38, 13, 15: Kunstdenkmaler, Kreis Eiderstedt, 1939; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 11, 70; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, I, 1945; O. Norn: Chr. III.s Borge, I-II, 1949.

Oberdorff, D., -1712-, Maler. Har malet Alteret i Johannesklosteret i Slesvig med

Korsfæstelsen, et Maleri, som Haupt karakteriserer som interessant og med usædvanlig

Lysvirkning. O.A.

Th. u. B. - Haupt, II, 1888, 324; III, 1889, 26; Trap: Slesvig, 1864, 558.

Obermann, Franz Wilhelm, 1830-96, Xylograf. F. 1. Maj 1830 i Weissenfels i Prøjsen, d. 22. Dec. 1896 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Gift med Marie Henriette Betger, f. c. 1840, d. 26. Jan. 1884 i Kbh.

Obermann blev udlært som Xylograf hos Ed. Kretzschmar i Leipzig i Træsnittets Glansperiode, hvor der arbejdedes efter Tegninger af Folk som Ludwig Richter og Ad. Menzel. Senere var han ansat andre Steder i Tyskland bl. a. hos A. Gaber i Dresden, og en Tid havde han sit eget Værksted i Leipzig. 1859 blev han s.m. en Del andre tyske Xylografer kaldt til Kbh. af C. C. Lose, da denne og Delbanco begyndte Udgivelsen af Ill. Tidende, og han ledede her Træskærerværkstedet, til han i 1870 blev erstattet med G. Pauli. O. arbejdede da videre for egen Regning med vekslende Held.

Fra O.s Ophold i Tyskland kendes en Del signerede Træsnit efter Ludwig Richter. I Danmark har han skaaret en væsentlig Del af Ill. Tidendes Billedstof indtil 1870 efter Tegninger af Lor. Frølich, Carl Bloch, Otto Bache og Jul. Exner, især en lang Række Portrætter af Datidens kendte Folk efter Tegninger af A. Dorph og navnlig H. Olrik, der var Bladets mest benyttede Portrættegner.

O. var en dygtig og hurtig Haandværker, men mange af hans Træsnit bærer Præg af det Hastværksarbejde, som maatte præsteres paa -et Blad, der skulde være aktuelt som Ill. Tidende. Ligesom mange andre af hans Samtids Xylografer oplevede O. den Tid, da Træsnittet mere og mere blev fortrængt af de moderne Reproduktionsmetoder. H.S.H.

Strunk, 1865 og 1882; F. Hendriksen i Bogvennen, 1896, 41-42; samme: Mennesker og Oplevelser, 1932.

Ocksen, Hans, -1624-26-, Bhgr., Arkitekt. Utvivlsomt Søn af Borgmester i Husum Ocke Lorenzen og Marina.

I Husum Mariekirke satte Ocksen et nu forsvundet Epitafium med Billede af Kristi Opstandelse og en Underskrift pas ret ukorrekt Italiensk: +Joannes Ocksen sculptor et architect dell'arti nobylissima in amore e fatto queste passe per memoria Ocke Lorenzen@. Han synes at have været pas Rejse i Moderens Dødsaar 1621, men nævnes som Billedhugger fra Husum, da Gottorphoffet 1624-26 betalte ham for Invention og Forfærdigelse af en stor Lysekrone +wie sin Hirsch formiert* og for +Vizirungen und Abrisse@.

C.A.J.

Chr. Ulr. Beccau: Husum, 1854, 176; Haupt, I, 1887;

III, 1889; H. Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).

Ocksen, Knut, -1623-, Billedskærersvend, arbejdede i Sommeren 1623 85 Dage i Husum Kirke under Mester Nickels Hansen (s.d.).

C.A.J.

H. Schmidt: Gottorffer Künstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V).

Odder-Mester, -1175-, Guldsmed.

Af denne Metalkunstner, der har arbejdet i samme Teknik som Lisbjerg-Mesteren (sal.), kendes kun 2 Værker, nemlig Alterbordsforsiden fra Odder Kirke ved Aarhus og et hermed sammenstillet, men oprindelig selvstændigt Krucifiks (begge nu i Nationalmus.). Sandsynligvis har han efterfulgt Lisbjerg-Mesteren i den aarhusianske Bispestols MetalkunstVærksted, men trods Overensstemmelse i Teknik og Komposition staar han meget selvstændigt over for Forgængeren. Hans Orna. mentik er mindre fantastisk, for en Del formet over Stanzer, hans Figurer fyldigere, mere bevægede og udtryksfulde, og Helheden fastere og klarere. Det nye skyldes rimeligvis Impulser fra Nedersaksen.

En videre Udvikling af Odder-Mesterens Stil mærkes i den til samme Alterprydelse

hørende Opsats og i Ølst-Antemensalet (ligeledes i Nationalmus.). C.A.J.

F. Beckett i Tidskr. f. konstvetenskap, IV, 1919, 131; samme: Danm. Kunst, I, 1924; P. Nørlund: Gyldne Altere, 1928.

Odense-Monogramist, -1590-1604-, Stenhugger, sikkert i Odense.

9 fynske Gravsten bærer Kunstnersignaturen N med en vandret liggende Tværstreg, der muligvis kan tydes som et I. Monogramisten kan være den i et Odense Skattemandtal 1598 nævnte Jørgen Stenhugger, men Sammenstillingen er usikker.

Et af O.-Monogramistens kendteste Arbejder er Gravstenen over Jomfru Margrete Skovgaard i Odense S. Knuds Kirke, hvor Signaturen staar ved Stenens Underkant. Lignende Figursten forekommer i fynske Landsbykirker (Grindløse, Marslev, Mesinge, Haarby), Indskriftsten i Jordløse og det sjællandske Soderup, Borgersten og et Par Bygningstavler i Odense, Karen Bryskes i Stiftstrykkeriets Gaard og Ejler Brockenhuus's i Overgade 12.

Ligesom flere anonyme fynske Stenhuggere synes han at have lært Kunsten i Gert van

Groningens Aarhus-Værksted, hvis Manér fra 1580'erne han efterligner. C.A.J.

C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udgivelse).

Odewald (Odewal), Børre Andersen, -176169-, Fajancemaler. Gift før 1761.

Odewald arbejdede som Maler ved Fajancefabrikken i Slesvig og findes omtalt der

1761-65; 1768-69 virkede han efter Buchwald og Abraham Leihammer i Eckernførde og

tituleres et Sted Fabrikant, saa hans Position maa have været betydelig. I Slesvig har han

dels malet en stor Vaabentallerken 1761 (Hamborg Kunstindustrimus.), dels Skaale

(Slesvig Mus.); fra hans Eckernførdetid kendes Konsolplader med blaa Dekoration (Oslo Kunstindustrimus. og Fr.borg) med baade Figurer og Landskaber. Han er en af de mere frem-

ragende Fajancemalere i Norden. Hans Signatur B.A.O. har tidligere givet Anledning

til forskellige Udtydninger, hvor man baade læste Buchwald og Abraham Lerhammers '

Navne deri samt Ottes. O.A.

Konrad Hilseler: Gesch. der Schleswig-Holsteinischen Fajancemanufakturen, 1929.

Odgård, Carlo, f. 1899, Arkitekt. F. 9. Juli 1899 i Aalborg. Forældre: Tømrermester Peder Pedersen O. og Ottilia Kathrine Jensen. Gift med Emilie .Jørgensen, f. 24. Aug. 1901, D. af Postbud, senere Borgmester i Aalborg Marinus J. og Maren Jensen.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. i Aalborg 1921; Medarbejder bos Hother Paludan 1922-26; selvstændig Virksomhed fra 1. Jan. 1926. Rejser: 1926 Sverige; 1929, 30, 31, 39 Tyskland; 1935 Belgien, Frankrig; 1947 England, Holland, Belgien, Frankrig. Hverv: Medl. af Best. for Dansk Arkitektfor. 1938-46 og fra 1949, af Best. for Zoologisk Have i Aalborg og af Best. for flere Boligselskaber sst.

Arbejder: Kontor- og Staldbygninger til Aalborg Kvægtorv (1926-43); Industri- og Kontorbygninger for Lange og Unmack, Aalborg (1930); Beboelsesbygning, Hj. af Vesterbro og Kildeanlægget, sst. (1932-33, s. m. C. E. Glahn); Udstillingsbygning og Udsigtstaarnet til Nordjysk Udst. i Aalborg (1933, s. m. C. E. Glahn); Beboelsesejendom, Finsensvej 22 (1935, s. m. G. B. Hagen); Boligbebyggelsen Kastrup Haveby ved Kastruplundsgade (1938, s. m. Hubert Paulsen); Aalborg Lufthavn (1937-38) ; Udvidelse af Aalborg Kommunehospital (1938); Vesterbro Bio, Aalborg (1938); Livsforsikringsselskabet Hafnias Bygning, Vesterbro, sst. (1938-40, s.m. Vilh. Odland) ; Ombygning af Fotorama; sst. (1939); fra 1941 s. m. Hugo Aaby Sørensen: Beboelsesejendomme for Socialt Boligbyggeri ved Saltholmsgade-Bornholmsgade-Morsøgade -Sejrøgade, Aalborg, (1943-46, s. m. Palle Suenson); Beboelsesbygninger, Fjordblink 1-8, Aalborg (1938-49); Vanggaarden 1-4sst. (194049); Kedel- og Turbinebygning til Aalborg Elektricitetsværk (1942-49) og Kontorbygning for Cementfabrikken Rørdal (1942) (begge s. m. C. E. Glahn); Boligforeningsbygning for Rosenvænget, Sæby (1947-49); P. M., Brønderslev (1942-49, s. m. J. Jepsen); Ombygning af Stranderholm, Klarup (1942), af Paladsteatret, Aalborg (1947-48) og af Magasin Skjødt og Mouritsen, Aalborg (1940-49); Beboelsesbygning og Biograf for Arbejdernes Byggeselskab, Hobro (1948); Teglværksbygninger for A/S Chr. Nielsens Teglværker, Skovsgaard (1948); Nybygning ved Sæby Søbad (1948, s. m. J. Jepsen). Red.

Ark. M., 1934, 42-44 (Beboelsesbygninger i Aalborg), 66-68 (Udst.bygninger); Bygmesteren, 1938, 207-10 (Aalborg Lufthavn), 291-96 (Udvidelse af Aalborg Kommunehospital); Monatshefte f. Baukunst, 1933,111, 127-28.

Oeding, Philip Wilhelm, 1697-1781, Maler. F. 15. Jan. 1697 i Benzigerode i Harzen, d. 9. Marts 1781 i Brunsvig. Gift 1729 med Digter, Kobberstikker, Maler og Bhgr. Barbara Helene Preisler, f. 12. Juni 1707, d. 1758 i Brunsvig, D. af Maler Johann Daniel P. og Anna Felicitas Riedner (Enke efter Maleren Lang), Søster til Johan Martin og Valentin Daniel Preisler (se disse).

Oeding var Elev af L. W. Busch (Brunsvig), G. Desmarées, J. Kupezky og J. D. Preisler (Nürnberg) og Ven af Marcus Tuscher. 1741 blev han af den danske Regering kaldt til Altona for at male Altertavlen, Kongernes Tilbedelse, til den ny lutherske Kirke der samt et mindre Billede, Nadverens Indstiftelse, til samme Kirke. 1744 modtager Prinsesse Louises Informator Helmig Betaling af Fr. V.s Kasse +paa den altonaiske Skildrer Oedings Vegne*. Han var en Tid Tegnelærer ved Gymnasiet i Altona, derefter Professor i Tegnekunst ved Collegium Carolinum i Brunsvig. Hans Hustru har udført nogle Raderinger bl. a. et stort Prospekt af Altona. O.A.

Th. u. B. - Sandvig, 1795; F. F. Leitschuh: Die Familie Preisler und Markus Tuscher, 1886, 32, 67; Haupt, III, 1889, 26; C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 11.

Oehlenschläger, Adam Gottlob, 1779-1850, Digter, Tegner. F. 14. Nov. 1779 i Kbh. (Fr.berg), d. 20. Jan. 1850 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Organist, senere Slotsforvalter Joachim Conrad O. og Martha Marie Hansen. Gift 17. Maj 1810 i Gentofte med Christiane Elisabeth Georgine Heger, f. 28. Juli 1782 i Kbh., d. 7. Juli 1841 paa Fr.berg, D. af Assessor i Hof- og Stadsretten, senere Konferensraad Hans H. og Anna Louise Drewsen.

Allerede i sin Barndom tegnede Oehlenschläger Fødselsdags- og Nytaarsgratulationer

til Forældre og Søster med mere end almindelig Færdighed (1789-95, Det kgl. Bibl.). Foruden

de gængse, tidsbestemte Motiver som Obelisker, Vaser, Ranker o. 1. er blandt dem enkelte

Landskabsscener. Senere lod han især i Hundepostens Breve til Kamma Rahbek (1807 ff.)

sine satiriske Udgydelser ledsage af smaa amatøragtige, men friske Pennetegninger, fx

Grundtvig i Sløjkjole paa en Skammel holder Forelæsning for Odin over den nordiske Gude- ære, Rahbek plukker Jordbær i Middagsheden med Studenteruniform paa, Her hænger Synge-

professor Zinck i en Harpe og er første Gang harmonisk, fordi han tier, o. 1. Et Digt til

Gedens Pris 1828 er illustreret med et smukt tegnet Gedehoved (Det kgl. Bibl.). Ganske

fine og særprægede baade i Opfattelse og Form er et Par Blyantstegninger af Børnene, Johan

Wolfgang som 11-aarig (1824, sign. A.O. fecit) og Marie Louise (begge Fr.borg). J.P.

Oelevelt, Jacob, se Ulfeldt, Jakob.

Oellsen, Søffren, se Olsen, Søren.

Oettinger, Johann Friedrich, f. 1713, Arkitekt. F. 19. Juni 1713 i Waldbach i Württemberg, d. antagelig i Riga (Dødsaar ukendt). Forældre: Amtsskriver Johann Tobias O. og Justina Dorothea. Gift.

Uddannelse: Indtraadte 1730 el. 31 i det +kejserlige* württembergske Infanteriregiment og forflyttedes 1736 til Landregimentet, hvori han antagelig blev indtil sin Afrejse til Kbh. 1738; nævner selv, at han som Arkitekt var Elev af Giuseppe Frisoni og Paolo Retti ved Beg. af 1730'erne, og da sandsynligvis beskæftiget under disse som Interiør-Arkitekt ved Opførelsen af Slottet i Ludwigsburg. Rejser og Embeder: Deltog som Officer i det rhinske Felttog 1734 og kom senere som Officer ogsaa til Belgrad; til Kbh. 1738 paa Foranledning af General Poul Vendelbo Løvenørn, udnævntes 1. Dec. s.A. til Kaptajn i Ingeniørkorpset (uden for Nummer), Afsked herfra 15. Okt. 1745; rejste derpaa til Gottorp og fik 6. Aug. s. A. i Kiel Bestalling som Oberstløjtnant, Ingeniør og Bygningsinspektør; Maj 1746 over Kbh. til St. Petersborg; sendtes herfra efter et kort Ophold som Militærbygmester til Østersøprovinserne; kom 1747 til Riga, hvor han s. A. udnævntes til Kommandør for Ingeniør-Kommandoet ved Kastellet sst.; forflyttedes 1756 til Reval, men vendte senere tilbage til Riga.

Virksomhed i Danmark: Opmaaling af Terrænet ved Kastellet i Kbh. (1738, Tegn. i Rigsarkivets Kortsamling); 1738 til Sensommeren 1739 Tilsyn ved Opførelsen af Chr.borg og atter senere sst. indtil 1743; 1739-41 Ledelse af den indvendige Ombygning af Fr.borgs Hovedbygning (brændt 1853) (Tegn. til Vægge, Lofter og Parketgulve) samt Indretning af Kancellibygningens nederste Etage til Køkken m.m. og Slotsforvalterholig (Tegn. i Rigsarkivets Kortsamling) og Opførelse af den overdækkede Bro mellem Køkkenet i Kancellibygningen og Prinsessefløjen (færdigbygget Foraaret 1740; nedbrudt 1 Midten af 19. Aarh.); Forandringer og Reparationer i Køkkenet (i vestre Ottekant), Køkkenskriveriet og Konditoriet paa Fredensborg (1740, nu forsvundne); Tegn. til Forhøjelse af Mezzaninen paa Fredensborg (1740, Rigsarkivet; Arbejdet blev n. A. overdraget Thurah); Projekt til Ombygning af Prins Jørgens Slot i Vordingborg samt Projekt til nyt Slot sst: (omkr. 1742-43; gengivet i +Fr. V.s Atlas* i Det kgl. Bibliotek); Grundplan af Kronborgs Sydfløs 1: og 2. Etage (sign. u.A., Ingeniørkorpsets hist. Tegnearkiv). Arbejder uden for Danmark: Plan over det rhinske Felttog 1734 (Stik eft. Tegn. af O. i Det kgl. Bibl.); event. Projekt til Slot i Stuttgart (sendt til Hertug Karl Eugen af Wurttemberg fra Kiel April 1746) ; Raadhus i Riga (Tegn. 1749, paabegyndt 1750, indviet 1769; forhøjet med en Etage 1850) ; Retsbygningen i Arensburg paa Øsel (Tilskrivning); Raadsherre Joh. Samuel Hollanders Hus i Riga (opf. 1781-87). Red.

Th. u. B. (med tyske Litt. henv.) - K. L. Bugge:.Det danske Frimureries Hist., I, 1910; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914, 210, 12, 69; Fr. Weilbach: Thora, 1924; samme: Fredensborg, 1928; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; C. Flling i Artes, V, 1937, 69-106; samme: Chr.borg Interiører, 1944, 16-17, 87 (Note 48).

Ogilvie, James Gordon, f., 1901, Maler. F. 31. Dec. 1901 i Kbh. Forældre: Malermester James Georges O. og Hansigne Rasmussen. Gift 6. Juli 1930 i Lyngby med Cæcilia Tandrup, f. 13. Jan. 1905 i Kbh., D. af Redaktør, Forfatter Harald Konrad Niels Viggo T. og Kirstine Marie Lauridsen.

Uddannelse: I Malerlære; dimitt. fra Tekn. Sk., Kbh.; Elev ved Akad. Okt. 1920-Maj 1927 (Afgang); lille Guldmed. 1928. Stipendier: Ronge 1928; Akad. 1929. Rejser: 1925 Norge; 1929-30 Italien; 1930 England, Frankrig, Belgien, Holland; 1932 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1929, 35, 38-45, 47; Charl. Eft. 1941; Kunstn. Eft. 1930; 10 Malere 1933-35; 18. Nov. Udst. 1940; 42; Sep.udst. 1938.

Arbejder: Badende Kvinder (1928; lille Guldmed.).

Ogilvie maler Figurbilleder og Landskaber i en jævn naturalistisk Opfattelse, i Reglen

med varmt betonede Farveharmonier. Hans senere Figurbilleder er med deres flimrende

atmosfæriske Virkninger mere impressionistisk betonede. Han har udført en Del Illustrationer, bl. a. til Harald H. Lund: Børnesange (1925) og samme: Fabler for Smaafolk (Ude og Hjemme, 1937). H.M.

B. T. 17. April 1929 (Houmark); Tidens Kvinder 31. Marts 1938 (Kai Sommer); Nat.tid. 25. Okt. 1941 (i Kronik af Sig. Schultz).

Ohlsen, Jeppe Madsen, se Madsen Ohlsen, Jeppe.

Ohnemøller, Hans, se Anemøller, Hans.

Olaf, d. 8. Aug. omkr. 1150, Guldsmed.

I Lunds Domkapitels Gavebøger er omkr. 1150 indført Olaf aurifaber, død 8. Aug. Tilnavnet +claudus*, den halte, skyldes vistnok en Fejltydning af et udraderet Ord. C.A.J.

Lunde Domkapitels Gavebøger, udg. af C.Weeke 1884-89, 198 (jfr. Scriptores rerum Danicarum medii æv!, III, 1774, 453); F. Beckett: Danm. Kunst, 1, 1924, 230.

Ólafsson, Sigurjón, f. 1908, Bhgr. F. 21. Okt. 1908 i Eyrarbakki, Island. Forældre: Arbejdsmand ólafur Årnason Flóanum og Gudrun Gisladóttir. Gift 18. Maj 1934 i Kbh. med Bhgr. Tove Thomasen (se 6., Tove).

Uddannelse: I Malerlære i Island i 3 Aar; arbejdet et Aar som Svend; opt. i Akad.s Bhgr.sk. Sept. 1928; Elev til Foraaret 1933 under E. Utzon-Frank; lille Guldmed. 1930. Stipendier: Akad. 1931; Raben-Levetzau 1933 ; Zach. Jacobsen 1933, 41, 45; Carl Jul. Petersen 1934; Bindesbøll 1937; Ronge 1939. Rejser og Ophold: Kom 19 Aar gl. til Danmark og var bosat her til 1945, da han atter vendte tilbage til Island; 1931-32 Rom. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930, 33, 35-37, 39-41; Corner 1934; Bhgr.sammenslutningen 1935; Charl. 1931, 33, 37-39, 42, 44; Charl. Eft. 1937, 44; Liniens Udst. 1937; Grønningen 1939; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941, 43; Decembristerne 1942-43, 43-44, 44-45; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Skulpturudst. i Haveselskabets Have 1943; Sep.udst. Dec. 1934 (s. m. fl. a.), 36 (s. m. Hans Scherfig, Egon Mathiesen, Otto Pedersen i For. f. Nutidskunst, Aarhus og Aalborg), 46 (Reykjavik). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1939.

Arbejder: Staaende Mandsfigur (Gips, lille Guldmed. 1930) ; En Murer (Buste, udst. 1934); Krøblingen (Halvfigur, udst. 1934) ; Der stables Klipfisk. Relief (Ler 1934, Gips 1935, erhv. i Kunststen af den islandske Stat); Venus 1935 (Statue, 1935, Cement); Mand med Faar (1936, Cottasten); Mor med Barn (udst. 1936, Cottasten); Fodboldspillere (udsi. 1936, Gips, Aarhus Mus.); Udkast til Mindesmærke for H. C. Andersen (1. Pr. 1937, ikke udført); Marmorpigen (udst. 1937, grønlandsk Marmor); Relief. Fuglemotiv (udst. 1939, Gips); Maalmanden (udst. 1939, Bronze, Esbjerg Mus.); Dragen (1940, Cement og Træ); Otto Gelsted. Portrætfigur (udst. 1941, brændt Ler, Esbjerg Mus.); Mor og Barn (1941, Egetræ); Mand og Kvinde (udst. 1942, Egetræ og Lindetræ); Familien (udst. 1942, Træ); Abstrakt Figur (1943, Træ); Landbrug og Haandværk. 2 Figurer (1943-45, Granit, bestilt til Raadhuspladsen i Vejle). Portrætbuster: Fru Jón Krabbe (udst. 1930) ; Sigrun Magnusdóttir (udst. 1930) ; Thorvaldur Skulason (udsi. 1933) ; Kommitteret Jón Krabbe (udst. 1934) ; Benedicte Bülow (udst. 1937); Kaptajn H. K. Christensen (udst. 1937); Fabrikant Stephan Martens (udst. 1938, Gips); Min Mor (1938, Eckersbergs Med. 1939, Bronze Ekspl. i Kunstmus. i Kbh., i Nationalmus., Stockholm samt i Museet i Reykjavik); Johs. C. Bjerg (udst. 1939, brændt Ler, Kunstmus.); Direktør Thor Jensen (udst. 1939, Bronze); Fru Thor Jensen (udst. 1939, Bronze); E. Utzon-Frank (Halvfigur, udst. 1940, brændt Ler); Stefan Islandi (udst. 1942).

Sigurjón ólafsson voksede op i en lille islandsk Flække under Forhold og Levesæt, som han selv har skildret som Middelalderen betydeligt nærmere end Nutiden (man havde fx Tranlamper). 19 Aar gl. gjorde han Springet over til den moderne Storby. Dette har utvivlsomt haft indgribende Betydning for hans kunstneriske Psyke, Omskifteligheden i hans plastiske Opfattelse, hans smidige Indlevelsesevne over for andre kunstneriske Synsmaader, hele hans aandelige Livlighed. Maaske har det ogsaa været medvirkende til den formelle Overlegenhed, der karakteriserer alle hans Arbejder, hans Elegance som Formkunstner.

Men to Momenter former en kunstnerisk Personlighed i ó.s Værk, en levende Karaktersans over for Virkeligheden og hans Sans for den rytmiske Plastik i Formens Volumen, i Formmasserne. Hans følsomme Iagttagelse af Virkelighed manifesterede sig saa overbevisende i Ungdomsarbejderne af Mureren og Krøblingen og i Busten af Jón Krabbe, Evnen til at sammenfatte en Portrætkarakteristik i enkle slaaende Hovedtræk med Portrætfigurerne af Gelsted og Utzon-Frank. Den anden Side af hans Talent traadte samtidig selvstændigt frem i det kæmpestore Relief Der stables Klipfisk, som helt igennem er en monumental Studie i plastisk Rytmik. Sin Interesse for Karakterstudium fulgte 6. ud i det outrerede med Venus 1935, gjort med et skarpt Blik for Raffinementet i depraveret Form. Det rytmiske Moment i hans Begavelse førte ham naturligt over mod abstrakte Formværdier. Det begyndte med Gruppen Fodboldspillere og med Frirelieffet Fuglemotiv, der opstod under Impulser fra Surrealismen. Han søgte imidlertid ikke over mod Abstraktionen ad intellektuel Vej, men søgte at arbejde den abstrakte Form frem af Materialets stoflige Værdier, saaledes i de to Figurblokke til Vejle Raadhusplads, som han personlig huggede ud af Granitten lige fra Begyndelsen, og hvori der virker Inspiration fra romanske Stenskulpturer, og i Trægruppen Mand og Kvinde, hvortil han symbolsk brugte to Slags Træ. Efter Hjemkomsten til Island har han fortsat denne Udvikling over mod den abstrakte Kunst.

I den Tid, 6. virkede i Danmark, var han en af sit Slægtleds mest begavede og paa sin Vis mest selvstændige Billedhuggere. S. S-z.

Pol. 17. Nov. 1930; 28. Jan. 1943; 29. April 1944; Dag. Nyh. (Provinsopl.) 20. Dec. 1934 (Sig. Schultz); Aarets gunst, 1938, 30-31., 38; Vejle Amts Avis 23. April 1942; Ekstrabl. 28. April 1944; Nat.tid. 29. April 1944; Vejle Amts Folkeblad 29. April 1944; 23. Febr. 1948; Aftenbl. 13. Juli 1948 (Pierre Lübecker).

ólafsson. Tove, f. 1909, Bhgr. F. 5. Okt. 1909 i Kbh. Forældre: Fabrikant Rolf Thomasen og Agnes Rossing. Gift 18. Maj 1934 i Kbh. med Bhgr. Sigurjón 6. (sal.).

Uddannelse: Uddannet som Billedskærer 1927-28 hos Poul B. Olrik, hos Billedskærer Søderblom til Sept. 1929 og derefter hos Bhgr. Aristide Aloisi i Florens; blev Svend med Bronzemed. fra Billedskærer E. Halvorsen 1931; forb. til Akad. paa Niels Rasmussens Tegnesk. Studio; opt. Sept. 1932, Elev Eft. 1933 til Foraaret 1935 under E. Utzon-Frank. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1936, 44; Ronge 1942; Nanna Sthyr 1944; Akad. 1945. Rejser: 1929-30 Italien (Florens); bosat i Island fra 1945. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1934, 37, 40-42; Charl. 1935-40; Charl. Eft. 1939; Liniens Udst. 1937; Skulpturudst. i Haveselskabets Have 1943; Kammeraterne 194445, 47; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Reykjavik 1946. Udmærkelser: Hanne Benzons Pr. 1938; Carlsons Pr. 1940; 1. Pr. i Konk. ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1941; Eckersbergs Med. 1945. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1938 og for Kunstn. Eft. 1943-44.

Arbejder: Barnefigur (udst. 1937, Egetræ); Kvindefigur (udst. 1937, Gips; Cement 1939, Maribo Mus.); Tretten Aar (Statue, Gips, udst. 1937) ; Kvindefigur (Cement, Hanne Benzons Pr. 1938) ; Tvillingerne (udst. 1939, Gips); Mand og Kvinde (udst. 1939, Gips, Carlsons Pr. 1940); Mand og Kvinde (udst. 1940, Egetræ); Mor og Barn (udst. 1940, Egetræ); Tre Generationer (udst. 1941, Cement); Elskovskamp. Statuette (1942, brændt Ler); Gammel Kone med Barn (udst. 1942, Kastanietræ); Liggende Pige (udst. 1944, Egetræ); Pige med Kat og Menneskepar (begge udst. 1944, Moseeg); Dreng (Elmetræ, Eckersbergs Med. 1945); Siddende Dreng (udst. 1945, brændt Ler); Kvindefigur (udst. 1947, islandsk Gratisten) ; Venus fra Langarnes (udst. 1947, islandsk Graasten).

Tove ólafssons Værk har udviklet sig i frugtbar Udveksling af Impulser med hendes Mand. Dette har utvivlsomt frigjort hendes Intuition og Følsomhed over for Naturiagttagelse og til Dels ledet hende i Interessen for abstrakte Værdier og Materialevekslinger mellem Sten og Træ. Hidtil har hun imidlertid overvejende holdt fast ved en natur-overensstemmende Formgivning, og hun har en dybt indtrængende Følsomhed over for kvindelig Psyke, saaledes som den udtrykker sig i Kvindelegemet, dets Form og Bevægelser, maaske særlig fint udtrykt i Statuen Tretten Aar. S. S-z.

Aarets gunst, 1938, 35; Berl. Tid. 17. Okt. 1941 (Int.); Ekstrabl. 16. Okt. 1943 (Int.); Soc. Dem. 11. Nov. 1943 (Karl Bjarnhof); Pol. 24. Sept. 1948.

Olai, Ebbo, se Olsen, Ebbe.

Olavsen, Olav, 1753-1832, Arkitekt. F. 25. Dec. 1753 i Tveraa, Skagafjord Syssel, Island, d. 20. Jan. 1832 i Kristiania. Forældre: Bonde ólafr Jónsson og Kristin Bjønsdóttir. Gift 1° 1784 i Kbh. (Kop. 30. Juni) med Anna Christine Jacobsen, f.c. 1758, d. 27. Febr. 1793 i Kongsberg. 2° 21. Jan. 1816 i Kongsberg med Berthe (Birgitte) Margrethe Willemann, døbt 2. Sept. 1786 i Kongsberg, d. 10. Febr. 1827 sst., D. af Bjergarbejder Christopher Christensen W. og Anne Larsdatter Hoele.

Uddannelse: Student ved Kbh.s Universitet 1777; studerede Jura og besøgte samtidigt Akad.s Bygn.sk., hvor han paavirkedes af Harsdorff; fik lille og store Sølvmed. 1780; Band. jur. 1782. Rejaer: Rejste 1783 til Norge og var bosat her til sin Død. Embeder og Hverv: Ansøgte 1780 forgæves om Professoratet i Geometri ved Akad. i Kbh.; 1784 Tegnemester og Lektor i Matematik ved Bergseminariet i Kongsberg; 1787 Lektor i Lovkyndighed sst. indtil 1814 (med Titel af Prof. fra 1794) ; 1791 Bestyrer ved Bolvik Jernværk; 1803-22 Auktionsforvalter, 1818 Stortingsmand for Kongsberg.

Arbejder: Ledede den arkitektoniske Udformning af alt Bygningsarbejde i Kongsberg og omliggende Distrikt. Størstedelen af hans Bygningsværker her gik dog til Grunde ved Kongsbergs Brand 1810, bevaret er en Tegn., muligvis af Oberberghauptmand Hiorts Hus sst. (Rigsarkivet, Oslo); gav efter Kongsbergs Brand 1810 Tegninger til Genopbyggelse af flere Bygninger, bl. a. Amtshuset (Rigsarkivet, Oslo); Tegning til Gravmæle over Islændingen, Overbibliotekar ved Det kgl. Bibliotek i Kbh. John Erichsen (Jón Eiriksson) (d. 1787), med Portrætmedaillon i arkitektonisk Indramning (stukket i Kobber af J. C. Seehusen); Hyldestblad til Chr. VII (Kobberstik stukket af J. G. Friedrich, med latinsk og islandsk Tekst, 1783, Fr.borg). Tilskrevne Arbejder (Harry Fett) : Gaardene Gulskogen ved Drammen (1.804) og Austad; har if. A. Bugge mulig ogsaa givet Tegning til Apoteket i Kongsberg efter Branden 1810 (Tegn. bev.) og opført Hovedbygningen ved Bolvik Jernværk.

Olavsen øvede som Lærer, bl. a. for den danskfødte Slotsarkitekt H.D.F. v. Linstow

(s. d.) betydelig Indflydelse paa Klassicismens Arkitektur i Norge. Hans Udkast til et nyt

Amtshus for Sølvværket paa Kongsberg efter Branden 1810 har Jardin'ske Stiltræk (Vaserne,

Træværkets *réfends*-Fugning), men ogsaa Harsdorffs Pilasterarkitektur paavirkede O.,

der i sin Akademitid baade maa have nydt sidstnævntes og Jardin-Eleven Hans Næss'

Undervisning. J.B.H.

Carl W. Schnitler i Norske fortidsmindesmerkers bevaring, Aarsberetn. 1917, 40-90 (Gulskogen); Harry Fett sst. Aarsberetn. 1922, 65-70, 73, 77, 80, 81; Arno Berg sst. 1925, 29; Harry Fett i Norsk Kunsthistorie, II, 1927.

Oldeland, Henrik, 1615-56,Kbst., Maler(?). F. 16. Sept. 1615 paa Skinnerup (nu Ulriksholm), d. 2. Febr. 1656 paa Rydal, Blekinge, begr. i Kongsted Kirke. Forældre: Hans O. til Trellerup og Sophie Melchiorsdatter Hvas. Gift 10. Maj 1653 paa Skærbæk med Sophie Frederiksdatter Markdanner, f. 5. Nov. 1630, d. 17. Dec. 1677 paa Rydal, D. af Frederik M. til Rønninge Søgaard og Langesø og Anne Henriksdatter Gyldenstierne.

Uddannelse og Rejser: Rejste 1633 til Holland, blev 23. Febr. 1634 immatrikuleret ved Universitetet i Leyden, i hvilken By han antagelig maa have lært Rembrandts Grafik at kende; var 1635 atter i Danmark, hvor han ansøgte Kongen om Pas, og fra 1637 kendes en Anmodning til Faderen om Penge til Rejsens Fortsættelse; var 1637 i Padua (skrev 15. Sept. en Sentens i Johan Rohdes Stambog) ; 1640 i Venedig og Genua; træffes i Anledning af Faderens Død tidligt i 1641 i Danmark, men er 1642 atter i Holland; 1644-45 laa han som Kavallerikaptajn i Glykstad, men afskedigedes 1645, formentlig efter Brømsebro-Freden; har de følgende Aar antagelig virket rundt om i Mellemeuropa som Lejetropsofficer paa kejserlig Side og træffes først igen i Danmark ved Tronskiftet 1648; s. A. drog han dog igen i Leding; synes først efter sit Ægteskab 1653 at have levet fast i Danmark; blev 1656 af ukendte Mænd skudt ned paa sin Gaard i Blekinge.

Arbejder. Raderinger: Kristi Hudflettelse (efter Palma Vecchio) (dat. 1636) og Radering med ukendt Motiv (efter Jacq. Bunel) (begge kun kendt fra LeBlanc: Manuel, 1854); Portræt af en ældre Mand (efter Tizian) (dat.. Venedig 1640, Forlægget i Ossolinskiske National-Institut i Lwow) og Ældre Mand i en Lænestol (dat. Genua 1640) (begge i Kbst.saml. i Kbh.). Tegnuger: Portræt af Maximilian I (efter Lucas van Leydens Portrætstik, Bartsch 172) (dat. 24. Dec. 1642, Kbst.saml., Dresden); Selvportrættegning (dat. 1643, Albertina, Wien).

Oldelands Kunst viser Indflydelse dels fra Rembrandts Grafik, dels fra Rubens-Stikkerne, i første Række J. Suyderhoef. Kvaliteten bæver sig ikke meget. over det amatør-

mæssige, men der kan dog ikke frakendes ham en vis ubehjælpsom Intensitet i hans Menne-

skeopfattelse. Staffagen pas Selvportrættegningen lader formode, at O. ogsaa har virket

som Maler. E.F.

Ch. Le Blanc: Manuel de 1'amateur d'estampes, III, 1854, 115; Danmarks Adels Aarbog, XXIV, 1907, 326; LV, 1938, 11, 136; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1933-34, 131-40; 1935, 155-56; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; H. Gerson: Ausbreltung u. Nachwirkung der hollånd. Malere!, 1942.

Ole, - 1604 -, Kontrafejer, lod 21. Maj 1604 et Barn begrave i Kbh. Red,.

Pers. T., 7 Rk. II, 1917, 303.

Olearius, Adam, 1603-71, Matematiker, Geograf, Tegner. F. 16. Aug. 1603 i Aschersleben, d. 22. Febr. 1671 i Slesvig. Forældre: Skrædder Adam Oehlschläger og Maria Prost. Gift 1643 (P) med Catharina Müller fra Reval, D. af Johan M. til Kunda og Margaretha Probsting.

Af Fortalen til Adam Olearius' +Offt begehrte Beschreibung der newen Orientalischen Reise* (Slesvig 16471, som beretter om hans Rejse til Rusland og Persien 1635-39, fremgaar, at de interessante Illustrationer er udførte af Lægen A. Graman og af ham selv, med Hjælp (Omtegning) af Kobberstikkeren Aug. John, som i sin Tid i Leipzig havde været hans Lærer.

O. blev berømt som Polyhistor, Hofmatematiker hos Hertugen af Gottorp og hertugelig Raad. O.A.

Th. u. B. - L. Thurah: Den danske Vitruvius, II, 1749, 251-52; Dansk biogr. Leks., XVII, 1939 (heri Litt.).

Olesen, Eyvind, f. 1907, Maler. F. 5. Jan. 1907 i Svallerup ved Kalundborg. Forældre: Brugsforeningsuddeler Lars Peter Johannes O. og Laurine Olivia Nielsen. Gift 17. Juni 1945 i Søborggaard med Ingeborg Julie Leth, f. 22. Febr. 1918 i Kbh., D. af Sognepræst Theodor L. og Ingrid Anthonore Secher.

Uddannelse: Autodidakt. Stipendier: van Gogh 1941. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935, 37, 40, 42-43, 45; Den uafhængige 1944-46; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Sep.udst. 1932, 34, 38, 43, 44, 45; har desuden deltaget i Udst. i Kunstforeningerne i Holbæk (1944), Skive (1945) og Silkeborg.

Arbejder: Hanedans (1935); Med Skolen i Skoven (1940) ; Aarstiderne (1941) ; Raadslagningen (1941) ; Komposition med Julenisse (1943); Gold-Digger (udst. 1943); Parti fra +Roligheden*, Svallerup (1944) ; Vertikal Komposition (1945) ; Procession (1946) ; Akvarel i Sorø Mus.; 2 Malerier i Hagemanns Saml. pas Bjersjóholm.

Eyvind Olesen har i sine Arbejder lagt en ualmindelig Fantasiudfoldelse for Dagen. Hans Kunst, der, hvad Kvalitet angaar, kan virke springende, adskiller sig i 2 væsensforskellige Kategorier: den første omfatter naturalistiske Landskaber og Figurbilleder og den anden fabulerende Abstraktioner. Navn-

lig i sidstnævnte Gruppe udfolder hans Idérigdom sig. Hans Indfald er muntre, barokke,

barnlige og virker som lige udsprunget af Eventyrets Verden. Blandt disse maa først og frem-

mest nævnes +Med Skolen i Skoven* (1940), der ligesom andre Arbejder af O. viser hans

Tilknytning til William Scharffs Stil. Her er den for O. typiske kalejdoskopiske Rigdom af

Billedelementer, der tilsammen udtrykker glad Livsudfoldelse. Han har ofte opnaaet gode Resultater som naturalistisk Akvarelmaler og har udført enkelte Linoleumssnit; har udg. Digtsamlingen +Aaret* (1939) paa eget Forlag. J.Z.

Berl. Tid. 2. Maj 1934 (K. Flor) og 18. April 1936.

Olesen, Ludvig Frederik, 1853-1916, Arkitekt. F. 8. Jan. 1853 paa Kabbel, d. 11. April 1916 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Proprietær Jens Christian Mogens O. og Mette Giedde. Ugift.

Uddannelse: Murerlærling i 3 Aar, Svend; dimitt. fra Tekn. Inst. Dec. 1872; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Jan. 1873; Afgang Juni 1883; Medarbejder hos J. Schrøder, L. Knudsen og Ove Petersen. Udstillinger: Charl. 1895.

Arbejder s. m. O. P. Momme (s. d.): Hovedbygning til Sohngaardsholm ved Aalborg (1886); Projekt til Chr.borg (præmieret 1887); Kirken i Nykøbing Mors (1890-91) ; Hovedvagt og Arrestbygning i Aalborg (1890-91) ; Kommuneskole i Nykøbing Mors (1892) ; Løgstør Kirke (1892-93); Aalborg Amts Syge- og Epidemihus i Nibe (1895; udvidet 1923 af E. Packness); Stiftelsen Caroline Smiths Minde i Aalborg (1895); Forsørgelses- og Tvangsanstalt i Aalborg (1896) ; Aalborg nye Varieté-og Koncertsal (1898) ; Vor Frelsers Kirke i Aalborg (1900-02) ; tegnet Glasmaleri til Korets Midtvindue i Nyborg Kirke (1896); desuden selvstændigt: Dorf Filialkirke (1899-1900); S. Povls Kirke i Lyngsaa (1902); Hjallerup Filialkirke (1902-03); Agersted Kirke (1903); Baskær Kirke, Hjørring Amt (1909); Gudumholm Filialkirke (1909); Melholt Kirke (1910-11) ; Alterrammen til Alterbilledet i Løgstør Kirke (1907) ; desuden en Del Ombygninger ved Industrivirksomheder. Red.

Chr. Villads Christensen: Nykøbing paa Mors, 1902, 235; Arch., 1915-18, 265-68 (Nekr. af Th. Gundestrup); P. C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, Il, 1931,175 (Vor Frelsers Kirke); III, 1933, 192 (Sohngaardsholm); Berl. Tid. 13. April 1916 (Nekr.).

Olesen, Marie, se Wandel, Marie.

Olesen, Olaf, f. 1873, Maler. F. 12. Febr. 1873 i Tørskind, Vejle Amt. Forældre: Gaardejer, Grosserer Jørgen O. og Frederikke Pio. Gift 1° med Kirstine Bollerup, død. 2° 1. Marts 1930 med Maler Wilhelmine Schmidt, f. 27. Febr. 1887 i Randers, D. af Skotøjshandler Poul Peter S. og Mariana Matthea Splid.

Olaf Olesen var oprindeligFarmaceut;omkr. 1892 rejste han til U.S.A., hvor han i flere Aar levede som Apoteker i Chicago, samtidig

med at han uddannede sig til Maler ved Chicago Art Institute. I Danmark har han afholdt Sep.udst. 1919 og 1949 (Landskaber) (begge Chr. Larsen). I U.S.A. har han udført flere store Dekorationsarbejder til Kirker og private Hjem navnlig Fresker fremstillet med en speciel Cementblanding, opfundet af ham selv. Ogsaa i sine Oliemalerier blander han ofte Cement i Farven. Han var Formand for American-Scandinavian Artists c. 1924-26 og har skrevet enkelte Artikler om Kunst i amerikanske Kunstblade. Red.

Alt for Damer 9. Aug. 1949; Pol. 10. og 15. Aug. 1949.

Olivarius, Tage Christian de Fine, 1847-1905, Arkitekt. F. 2. Okt. 1847 paa Manø, d. Aug. 1905 i Rørvig, begr. i Randers. Forældre: Sognepræst Mathias Christian O. og Sophie Jacobine Wettergreen. Gift 4. Nov. 1880 i Randers med Charlotte Mogensine Andersen, f. 25. Jan. 1860 i Randers, d. 13. Maj 1946 sst., D. af Mægler Adolf A. og Christiane Rasmine Cortsen.

Uddannelse: I Murerlære, Svend; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. ; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1867; Afgang Juni 1876; Konduktør hos V. Dahlerup; Murermester 1877.

Arbejder: Ligkapel i Randers (1876); Sparekassen for Randers og Omegn (1878-79); Langskov Kirke (1880); Grejs Kirke (1882); Uldum Kirke (1883) ; Vaabenhus til Hammershøj Kirke (1883); Skole i Markedsgade i Randers (1884-85); Grensten Kirke (1885); Holsted Kirke (1885-86); Arrestbygning i Hjørring (1886, s. m. Arkitekt Poulsen); Epidemisygehus i Mariager (1886); Amts- og Epidemisygehus i Hornslet og Borgmesterbolig i Randers (begge 1891) ; Epidemisygehus i Æbeltoft (1891-92) ; Tepavillonen ved Randers (1892-93); Grove Kirke (1893); Amtssygehus i Give (1894); Bygninger til Landmandsforsamlingen i Randers (1894) ; Slagtehus, sst. (1896-98, s. m. H. Meyer); Skovpavillonen ved Munkholm ved Mariager (1898); Teknisk Skole i Thisted (1901); Krogsbæk Kirke (1901-02). Restaureringer og Ombygninger: Vorning Kirke (1878); Løveapoteket i Randers (1892-93). Red.

Arch., 1904-05, 498-500 (Nekr.); Berl. Tid. 4. Sept. 1905.

Olrik, Benedicte, se Brummer, Benedicte.

Olrik, Jørgen Christian Fenger, 1881-1944, Arkitekt. F. 19. Dec. 1881 i Ølgod, d. 25. Maj 1944 i Fr.værk, Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Sognepræst Jørgen Christian Fenger O. og Claudine Michaeline Sørensen. Broder til Sigurd O. (s. d.). Gift 4. Sept. 1909 i Kbh. med Anna Sophie Amalie Borup, f. 5. April 1882 i Kbh., D. af Styrmand, senere Kaptajn Sophus Christian Emil B. og Ida Henriette Dorthea Jacobsen.

Uddannelse: Murerlærling; dimitt. fra Tekn . Sk. 1904; opt. paa Akad. 1909 og Elev til 1912; Medarbejder hos Ludvig Fenger, Nicolai Hansen, Rasmus Jensen og P. V. JensenKlint; selvstændig Virksomhed fra 1909. Rejser: 1913 Tyskland, Svejts, Østrig og Italien. Udstillinger: Charl. 1916. Embeder og Hverv: Ansat ved Søværnets Bygningsvæsen 1907 ; Bygningsinspektør 1921; Chef for Søværnets Bygningsvæsen 1923-36; Kirkeværge for Helligaandskirken 1929-34; Medl. af Provstiudvalget for Kbh. 1930-44.

Arbejder: Landsted, Kildegaardsvej 81 (1916) ; Støberibygning til Rødbyhavn Staal og Jernindustri (1919); Administrationsbygninger for Nakskov Skibsværft (1920) og for Oliekompagniet i Fredericia (1922);.Beboelsesejendommen Søndre Strandborg, Venusvej (1923) ; Frimurerlogen i Rønne (1922) ; Villa, Kronprinsensvej 45 (1925); Døtreskolen paa Christianshavn (restaureret og udvidet, 1926); Villa, Stubbedamsvej 22, Helsingør (1928); Accumulatorfabrikken i Lyngby (1933 -36) ; desuden flere Sommerhuse og Om- og Tilbygninger til en Del Kontor- og Fabriksbygninger, bl. a. P. Wulffs Fabrikker og Kontorer i Polensgade, Fasanvej og Toldbodvej ; har endvidere gennem sin Virksomhed ved Søværnets Bygningsvæsen haft Indflydelse paa mange af Bygningerne paa Holmen. Red.

Ark. M., 1936, 206-12 (Aceumulatorfabrikken); Ark. U., 1944 (Tillæg), 18 (Nekr. af J. Klok); C. Elling og Viggo Sten Møller: Holmens Bygningshist., 1932.

Olrik, Dagmar, 1860-1932, Maler og Væver. F. 28. Juni 1860 i Kbh., d. 22. Sept. 1932 i Klampenborg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Maler og Bhgr. Henrik O. (s. d.) og Hustru, Søster til Benedicte Brummer (s. d.) og Poul O. (s. d.) Ugift.

Uddannelse: Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1879-80, desuden af Faderen H. Olrik og efter hans Død af Viggo Pedersen; 1900 i Italien Elev i Gobelinvævning hos Prof. Erolo Eroli. Stipendier: Salomonsen 1913. Rejser: Tyskland, Frankrig, Italien (1900 Rom og Florens). Udstillinger: Char1.1893-1905, 08, 11-12, 14-16, 20, 23-24, 26; Kvind.s Udst. 1895; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-08; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Paris 1925. Udmærkelser: Sølvmed., Paris, 1925 (Tekstilarb.); Fortjenstmed. i Guld for Frølich-Gobelinen til Raadhuset 1920.

Dagmar Olrik begyndte at arbejde som Maler og udstillede især Blomsterbilleder og Landskaber. Efter under sine Studierejser at være blevet uddannet i Gobelinvævning blev hun udset til under L. Frølichs Ledelse (og senere under Malthe Engelsted) at udføre Gobelinvævningerne til Raadhuset (bl. a. s. m. Louise Harboe). Hun samlede ved sin Virksomhed en Kreds af Elever om sig, og hendes Vævestue fik saaledes Betydning ved at genoplive Gobelinvævningens Teknik i Danmark. Foruden efter Frølich har Dagmar Olrik udført Gobeliner bl. a. efter Søsteren Benedict Brummers Udkast samt efter egne Udkast Hun har desuden deltaget i Restaureringen a gamle Gobeliner tilhørende Fr.borg, National museet, Universitetet samt en Række Herre gaarde. Repr. i Kunstindustrimus. Red

Th. Faaborg i Skonvirke, 1920, 153-59; Malthe Engelste i Lorenz Frolich, udg. af F. Hendriksen, 1920-21, 395-9F Berl. Tid. 1. Dec. 1922; 22. og 23. Sept. 1932; Elisabet Thornam i Ord och bild, 1932, 93-100.

Olrik, Ole Henrik Benedictus, 1830-90, Maler og Bhgr. F. 24. Maj 1830 i Kbh., d. 2. Jan 1890 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). For ældre: Løjtnant, Toldassistent, senere -kon trollør Johan Henrik Ludvig O. og Benedict Martinette Heiberg. Gift 20. Maj 1859 paa Fr. berg med Hermina Valentiner, f. 23. Nov 1839 paa Søholm, Stevns, d. 13. Maj 1917 pap Fr.berg, D. af Forpagter Herman V. og Nicoline Jacobsen.

Uddannelse: Opt. paa Akad. April 1844 i 2 Ornamentkl., avanceret til Dekorationssk Juni 1846, til Modelsk. Marts 1847; lille Sølv. med. i Dekorationssk. Marts 1848, i Modelsk Marts 1849, store Sølvmed. i Modelsk. Dec, 1850, i Dekorationssk. Marts 1851; konk. ti; lille Guldmed. 1851 og 53; fra 1846 Elev hos H. W. Bissen; arbejdede 1846-51 som Lærling paa Modelstuen paa Den kgl. Porcelainsfabrik; 1854-55 Elev tre Maaneder hos Th. Couture i Paris. Stipendier: Legat fra Indenrigsministeriet og Reiersens Fond til Rejse 1854; Akad. 1862; Ancker 1878. Rejser: 1854-55 Hamborg Berlin, Dresden, Wien, Salzburg, Miinchen, Strasbourg, Paris (et halvt Aar); 1858-59 Italien; 1862-63 London, Paris, Italien; 1867 Holland, Paris; 1873 London; 1878-79 over Paris til Rom. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1853; Guldmed., London, 1870; tit. Prof. 1883. Hverv: Medl. af Akad. 1871, af Akad.raadet 1887 og af Skoleraadet 1887. Udstillinger: Charl. 1847-90 (40 G. m. 167 Arb.); Industriudst. i Kbh. 1852 ; Verdensudst. i London 1862; Industriudst.s Okt.udst. i Kbh. 1862 ; Akad., Stockholm, 1866 ; Internat. Arbejderudst. i London 1870; Internat. Udst. i London 1871; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1878; Industrifor. 1890; Sølvsmed V. Christesens Udst. i Kunstindustrimus. 1896; Raadhusudst. 1901; Udst. af. Lægeportrætter 1922.

Arbejder. Skulptur: Buste af Kunstnerens Søster (udst. 1847); Buste af Dekorationsmaler C. Hetsch (udst. 1853): Kunstnerens Hustru (1878, Miniaturebuste i Gips, senere udf. i Sølv); Model til Mindesmærke for Tsar Alexander II af Rusland (1884).

Malerier: Et Barn, som blæser Sæbebobler (udst. 1855) ; En Bondepige, der henter Vand ved en Kilde (1857); Ung Pige ved Klaveret (1857); Sessel fra Søndervig (1858, Tønder Mus.); Bruden smykkes af sin Veninde (1859, Kunstmus.); Kain paa Flugt efter at have dræbt Abel (udst. 1863) ; En sovende Faun overraskes af Nymfer (1867); Kristus og Synderinden (1867); Kunstnerens Døtre i en Have (1876); Jeftas Datter sørger med sine Veninder (1887). Portrætter: Selvportræt (c. 1855); Toldkontrollør J. H. L. Olrik (1856, Kunstmus.); Carl Bloch (1859, Fr.borg) ; Louise A nn a Feilberg, f. Andersen v. Nutzhorn (1860) ; Lensgrev Aug. Fr. Rantzau (1863, Fr.borg) ; Grev Adam Gottlob Moltke-Hvitfeldt (1868, Fr.borg) ; Grev Einar Carl Ditlev Reventlow (1867) og dennes Hustru (1868); Rosalie Hennings (1868); Eugenie Augusta Caroline d'Auchamp, f. Ricard (1870); Pastor Engelhart Boisen (1870); Chr. IX (1870); Chr. IX (1871, Rosenborg); F. C. Kiærskou (1871, tilh. Udst. . komiteen ved Charl.); Etatsraad, Borgmester i Helsingør, Jacob Baden Olrik (1872, tilh. Helsingør Kommune); Ida Theresia Boisen; Brygger P. A. Vogelius (udst. 1873); Alexandra, Prinsesse af Wales (1873); J. P. E. Hartmann (1874, Fr.borg); Prins Carl (1876); Prins Christian og Prinsesse Louise (1876); Chr. (X) med 2 Søskende (1876); Chr. IX i Statsraadet (1877, Amalienborg); Henrik Ibsen (1879, Nasjonalgall., Oslo); Lensgrev Cai Rantzau (1879, Fr.borg); Komtesserne Gerda og Helvig Rantzau (Fr.borg); Godtfred Rump (1880, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); V. L. Birch (1884, Fr.borg); Grev Julius Carl Hannibal Wedel s. m. Søsteren Karen Christiane (1888). - Var i en lang Aarrække fast Portrættør ved Ill. Tidende; Grafik og Tegninger i Kbst.saml.; Portrættegninger i Hirschsprungs Saml. (i alt 13, bl.a. N. W. Gade, Vilh. Bergsøe og Joel Ballin) og paa Fr.borg (bl. a. Chr. Winther, Filosoffen Rasmus Nielsen, Biskop H. Martensen og Julius Exner).

Alterbilleder m. m.: Kristus i Getsemane (1867, Tostrup Kirke); Alterbillede (1868, Sandholts Lyndelse Kirke); Bjergprædiken (1883, Altertavle i S. Peders Kirke, Næstved; samme Motiv paa Korvæggen i S. Matthæus Kirke, Kbh., fuldført 1883) ; Udkast til 6 Apostle i :Kuplen i Frederikskirken (1887, udf. af C. N. Overgaard, efter O.s Udkast); 5 Apostelbilleder (1899-1901, Sdr. Sideskib, Apostelkirken, Saxogade); S. Andreas (Korbuen i S. Andreaskirke, Kbh., indviet 1901). Kunstindustri. Porcelæn,: Formindskelse af Thorvaldsens Figurer for Den kgl. Porcelainsfabrik til Udførelse i Biscuit samt af Buster efter H. W. Bissen saaledes H. C. Ørsted (1850), J. F. Schouw og L. N. Hvidt (alle 3 Fr.borg) ; Bordopsatser med figurlig Udsmykning (Bacchantindeopsats 1859), Skaale, Cigarbægre m. m. i Biscuit eller Porcelæn rigt dekoreret med Fond, Guld og brogede Blomster for Den kgl. Porcelainsfabrik (Tegn. og Arbejder i Den kgl. Porcelainsfabriks Bibliotek og Museum) og Bing & Grøndahl; leverede ogsaa Tegninger til P. Ipsens Enkes Terrakottafabrik. Metalarbejder: Model til en orneret Sabel (1848, Akad.s lille Sølvmed.); Frugtskaal (udst. 1851, Akad.s store Sølvmed.); Sukkerskaal, Sølv (udsi. 1853, Neuhausens Pr.); Bordopsatser, Jardinierer, Kandelabre, Skaale m. m. i Sølv med figurlig Udsmykning for V. Christesen, A. Michelsen, J. Dideriksen, samt en meget omfattende Produktion af Tegninger til Sølvplet, især Brugsgenstande som Service, Skaale og Lysestager m. m. for H. C. Drewsen, til hvem han var knyttet fra Beg. af 1860'erne; Æressabel til Admiral Irminger fra Planterne paa St. Croix (1848, udf. af Sværdfeger J. S. Heraszek); Sabel af forgyldt Messing med Perlemorsindlæg (udf. af J. S. Heraszek, har tilh. Geheimekonferensraad Trap, nu i Kunstindustrimus.) samt Pragtsabel til Kongen af Siam fra den danske Regering (1859, udf. i oxyderet Sølv af J. Heraszek & Søn); Skjold med Fremstilling af Valdemar Sejrs Historie (1888, udf. i Galvano. plastik af V. Christesen, ciseleret af Gravør F. Schmahlfeld). - Gav desuden Tegn. til Bogbind (+Pragtbind*, Shirtingsbind med Presseforgyldning bl. a. til Chr. Winthers og Chr. Richardts Digtsamlinger), Adresser (Kunstakademiets Adresse til Kongen 1888) og Faner (Universitetets Fane, udf. 1890 af Dagmar Olrik).

Olrik kom tidligt ind i Arbejdet med Kunstindustrien. Allerede paa Bissens Atelier udførte han Formindskelser af Thorvaldsens Figurer til Den kgl. Porcelainsfabrik, og paa Dekorationsskolen vandt han Sølvmedaille og siden Neuhausens Pr. for sine Modeller til kunstindustrielle Arbejder. Samtidig udstillede han Portrætbuster paa Charl. Omslaget fra Billedhugger til Maler skete i Paris, hvor han søgte Th. Couture. Ved denne Tilknytning til fransk Kunst skilte han sig ud fra de Malere, der som Fr. Vermehren betegner en Forlængelse af Fyrrernes +nationale* Maleri paa et akademisk Grundlag, eller som Carl Bloch traditionelt søgte til Rom for at uddanne sig. For O.s Vedkommende blev Resultatet en sleben, ret upersonlig akademisk Stil. Især blev han med sin elegante Motivbehandling og elskværdige Opfattelse en yndet Portrætmaler, søgt af baade Kongehus og Adel. Hans Hovedværk er for os Bruden smykkes af sin Veninde (1859, Kunstmus.), der foruden at vise en vis fransk Elegance i Stofbehandlingen +ogsaa synes at vidne om Interesse for Ingres' Kunst.* (H. Rostrup). De kolossale Kirkemalerier i Næstved S. Peder og i Kbh.s Matthæuskirke, der vakte Samtidens Beundring, har derimod fuldkommen tabt deres Betydning.

Gennem hele sit Liv fastholdt O. Interessen for Kunstindustrien og var fra Midten 'af Aarhundredet, indtil Kunsthaandværkerbevægelsen satte ind ved 80'ernes Slutning, en af dens ledende kunstneriske Kræfter. Sit Udgangspunkt tog han i sin Lærer Hetsch's antikiserende Stil, men fulgte derfra Udviklingen videre gennem Dyrkelsen af de skiftende historiske Stilarter, italiensk Renæssance, Barokmotiver, +oldnordisk Stil* til den rene Naturalisme. Med store Sølvopsatser o. lign. med rig figurlig Udsmykning deltog han med Glans i Verdensudstillinger, og samtidig prægede han det hjemlige Marked ved en omfattende Produktion af Service, Bestik m. m. i Sølvplet, der vandt stor Udbredelse. Red.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 269-71; C. Nyrop: Medd. om Dansk Guldsmedekunst, 1885, 118-19; E. Schiødte i T. f. Kunstind., 1888, 94-95; Ill. Tid., 1889-90, 189-90; Kat. over H. Olriks efterladte Arbejder, 1890; Hans Olrik 1 Aaret rundt, II, 1890, 313-18, 353-61 ; P. Johansen i T. f. Kunstind., 1890, 165-74; L. Dietrichson: Svundne Tider, III; 1901, 32, 43, 128, 152; F. Beekett i Kunstens Hist. i Danmark, 1901-07, 348; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, Ny Udg., 1932; H. Rostrup i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Ingeborg Olrik i Danskeren, IX, 1947, Hft. 8, 1.-32, Hft. 9, 1-17, Hft. 10, 1-25; samme: Et gammelt dansk Kunstnerhjem set i Mindets Lys, 1947.

Olrik, Povl Benedikt, 1878-1928, Bhgr. F. 2. Juni 1878 paa Fr.berg, d. 15. Febr. 1928 i Hellerup, begr. sst. Broder til Dagmar O. (s. d.) og Benedicte Brummer (s. d.). Gift 18: Nov. 1905 i Skoven Kirke ved Jægerspris med Harriet Ernesta Marie Hansen, f. 11. Jan. 1879 i Jægerspris Nordskov, D. af Skovfoged Søren H. og Louise Løhr.

Uddannelse: I Snedkerlære og uddannet hos Dekorationsbilledhuggerne Ferdinandsen samt hos Ludvigsen og hos P. W. Fyhn; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Nov. 1899; Elev til Febr. 1902. Stipendier: Akad. 1924. Rejser: Mange Rejser til Italien. Udstillinger: Charl. 1903-04, 07, 10, 13, 15-16, 18, 21, 24, 27-28; Kunstn. Eft. 1907, 14; Aarhusudst. 1909. Stilling: Lærer ved Tegneog Kunstindustrisk. for Kvinder 1917-24. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1921, 23, 27.

Povl Olrik har udstillet en Del Portrætbuster dels i Gips dels i Ahorntræ. Træ var hans

foretrukne Materiale, og blandt hans Arbejder kan nævnes Hundehvalp (udst. 1921, Teak-

træ), Pige med Delfin (udst. 1927, Elmetræ) og Kvindestatuette (udst. 1928, Teaktræ).

Han har desuden udført en lang Række Arbejder af dekorativ Art i Træ, Bronze og Stuk,

saaledes Prædikestol til Taastrup Sognekirke, udskaarne Fyldinger til Prædikestolen i Niv-

aa Kirke,. Talerstol til Kbh.s Valgmenigheds Forsamlingssal og til Statens Lærerhøjskole

samt Stuk- og Træskærerarbejder til flere af Arkitekt Carl Brummers Villaer. Han har givet Tegning til Gravmæler fx over Finansminister Vilh. Lassen (1908, bornholmsk Granit,

Aalborg Kgd.) og over Joh. Ottosen (Vestre Kgd.) samt udført et Gravkors over Fru Louise Hansen, f. Løhr (Egetræ, Kirkegaarden paa Jægerspris). O. har restaureret og delvis

rekonstrueret Orlogsværftets Samling af gamle Gallionsfigurer. Red.

Skønvirke, 1917, 161-64; Berl. Tid. 17. Febr. 1928.

Olrik, Sigurd, 1874-1921, Maler. F. 20. Juni 1874 i Bølling, d. 2. Juli 1921 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Broder til Christian O. (s. d.). Gift 14. Okt. 1906 med cand. phil., senere Lektor Anna Marie Aagaard, f. 7. Aug. 1878 i Kbh., d. 11. Sept. 1935 i Vejle, D. af Grosserer Conrad A. og Christine Balthazar-Christensen.

Uddannelse: Malersvend; dimitt. fra S. og G. Vermehrens Malersk. ; Elev ved Akad. Okt. 1894-Maj 1900; Zahrtmanns Sk. 1901-02. Stipendier: Raben-Levetzau 1913. Rejser: 1906 Italien; 1909-10 Tyskland, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1901-02, 11-22; Kunstn. Eft. 1904, 07, 10; Udst. af Lægeportrætter 1922; Paris 1925.

Arbejder: Alterbillede til Holevad Kirke ved Restaureringen 1915 samt Tegning til de udskaarne Englehoveder i Alterskranken. Glasmalerier: Agnete og Havmanden (udst. 1914) ; Den gode Hyrde og Sædemanden (1915-16, Silkeborg Kirke); Jomfru i Hindeham (Kartoner hertil udst. 1921; 6 Ruder opsat i Grosserer Ragoczys Villa i Rungsted); Minderude for Genforeningen i Østifternes Kreditforening (1921) ; Minderude for Genforeningen i Rigsdagen (efter Udkast af Olrik, fuldført af Marius Hammann). Bogillustrationer: Illustrationer til B. S. Ingemanns historiske Romaner (I-IV, 1912, Gyldendal), til Oehlenschlägers Helge (1918, Høst & Søn) samt til Skolebøger, Julehæfter m. m.

Opvokset i et grundtvigsk præget Hjem modtog Olrik tidlig Indtryk af den klassisk betonede Figurkunst, som den dyrkedes af Constantin Hansen og Lorenz Frølich i Illustrationer til folkelige Værker. Især som Illustrator modtog han stærke Impulser fra disse Forbilleder. Dette kommer i en fremtrædende Grad til Udtryk i hans Tegninger til Ingemanns historiske Romaner og til Oehlenschlägers Helge, hvor ogsaa Indflydelse fra Niels Skovgaard, Erik Werenskiold og Halfdan Egedius gør sig gældende. Inden for den dekorative Kunst har han været meget virksom og har naaet sine bedste Resultater i de store holdningsfulde Glasmalerier. Desuden har han arbejdet med Tegninger til Møbler samt med Radering. H.M.

Ekstrabl. 4. Juli 1921; Carl Schwenn i Skønvirke, 1922, 33-42; Nic. Liitzhøft sat., 1922, 152-56.

Olsen, Alfred Theodor, 1854-1932, Maler. F. 23. Sept. 1854 paa Fejø, d. 30. Okt. 1932 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Købmand Daniel Isaksen O. og Marie Theresia Borella. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Figurmaler J. J. Jensen Egeberg; opt. paa Akad. April 1883 i Alm. Forb.kl.; Elev til Jan. 1888. Udstillinger: Dec.udst. 1884; Charl. 1885-1905 og 07-28; Nord. Udst. 1888; Kleis 1892; Chicago 1893; Lybæk 1895. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1899.

Arbejder: Marine (Skagens Mus.); Danske Kanonbaade i Kamp med et engelsk Krigsfartøj ud for Fejø (1888, Ribe Mus.); Østersøen set fra Møens Klint (Med., Chicago, 1893) ; En Gruppe Sejlfartøjer i stille Graavejr (Neuhausens Pr. 1899); desuden Arb. i Øregaards Mus. og Grafik i Kbst.saml.

O. staar i sin Opfattelse af Søen Marinemalere som Vilh. Arnesen og Chr. Blache nær. I sine mange store Mariner redegjorde han omhyggeligt for Bølgebevægelsen og gav Skibenes Karakter ud fra en omhyggelig naturalistisk Opfattelse. Der er hverken stærkt Friluftspræg eller særlig koloristisk Indlevelse i hans Arbejder. Bedst er hans tidlige Billeder fra 80'erne i Tidens realistiske Stil, saaledes de stilfærdige Billeder fra Kbh.s Havn og de mere effektfulde Mariner fra den stormpiskede norske Kyst. Efterhaanden prægedes hans Kunst af en mere idyllisk Tone og blev samtidig meget konventionel i sin hele Opfattelse. H.M.

Auk.kat. 1893 og 1912; Ekstrabl. 1. Nov. 1932.

Olsen, Anders Christian, 1792-1871, Arkitekt, Snedker. F. 25. Nov. 1792 i Hillerød, d. 3. Marts 1871 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Staldkarl Ole O. og Christiane Møller. Gift 31. Dec. 1824 i Kbh. med Maren Elisabeth Brinck, f. 27. Febr. 1795 i Kbh., d. 14. Juli 1879 sst., D. af Skræddersvend Hans B. og Maren Lynge.

Uddannelse: Besøgte Akad.s Bygn.sk. 1818 og vandt store og lille Sølvmed. 1820 og 22;

Borgerskab som Snedkerfrimester 24. Juli 1821 if. kgl. Bevilling af 12. Jan. s. A. Udstillinger:

Charl. 1821, 23 og 27. Stillinger: Lærer ved Akad. 1827-59. Red.

Meldahl og Johansen, 1904, 191, 283-84 (hvor han forveksles med sin Søn, Bhgr. C. C. Olsen) og S. CXXXIII.

Olsen, Anthon Ingemann, 1859-98, Bhgr. F. 29. Dec. 1859 i Kbh., d. 10. Marts 1898 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Billedskærer Johannes Christian O. og .Inger Marie Justesen. Ugift.

Uddannelse: Billedskærersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1879; Elev til Foraaret 1883. Udstillinger: Charl. 1886-87; Nord. Udst. 1888.

Arbejder: Portrætbuste (Gips, udst. 1887); Et Burreblad med Blomster skaaret i Pæretræ, Laag til et Skrin dekoreret med Potentilla repens skaaret i Pæretræ samt En Palet med Bladgrene skaaret i italiensk Nøddetræ (alle 3 udst. 1888). Red.

Olsen, Arne Johannes Herold, 1910-47, Maler. F. 6. Okt. 1910 i Kbh., d. 28. Juni 1947 sst., Urne paa Sundby Kgd. Adoptivforældre: Vognmand Hans Christian O. og Alfrede Olsen. Gift 29. Nov. 1937 i Taarnby med Inger Margrethe Lund Christensen, D. af Maler Max Johannes Laurits C. og Hilda Margrethe Lund.

Uddannelse: Som 15-aarig en Tid Elev af Viggo Brandt; udlært som Litograf; besøgt Tekn. Sk. Rejser: 1947 Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1933, 36-37; Sep.udst. 1935, 45, 47 (s. m. Arne Meyer, Harald Reinhold, Theresa Lucheschitz Jensen og Eva Langkau).

Arbejder: Pige paa en Bænk (1934) ; Grøn Pige paa en Bænk (1935-36); Korsnedtagelsen. Skitse (1938) ; Balletdanserinde (1940) ; Selvportræt (1941) ; Gade. Amager (1942) ; Færgebarden (1947); Den unge Enke (1947); Tegninger og Akvareller; har udført Illustrationer til Poul Martin Møller: Eyvind Skaldaspiller (Linoleumsnit) ; var som Tegner knyt-

tet til Information, Nationaltidende, Ude og Hjemme og Landet. Red.

Aftenbl. 5. Sept. 1947; Rattid. 7. Sept. 1947 (Søndag); Thomas Rosenberg i Kat. til Udst. i Kunsthallen, 1947.

Olsen, Christian Benjamin, 1873-1935, Maler. F. 3. Maj 1873 i Odense, d. 11. Febr. 1935 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Købmand Anthon O. og Marie Sophie Margrethe Rasmussen. Gift 20. Okt. 1897 paa Fr.berg med Hedevig Margrethe Hastrup, f. 27. Maj 1871 i Odense, D. af Adjunkt, cand. theol. Frederik Julius H. og Augusta Jørgine Johansen.

Uddannelse: I Malerlære i Svendborg; besøgte Tekn. Sk. sst. og blev Svend; kom 1893 til Kbh., hvor han uddannede sig til Marinemaler paa egen Haand med Støtte og Vejledning fra Chr. Blache. Rejser: 1905 Nordafrika; 1909 Finland; 1933 Tyskland, Italien; deltog endvidere i Marinetogter 1921 til Færøerne, Island og Grønland (Kongeparrets Rejse), 1923 til Skotland, Spanien, Tenerifa, 1925 til Finland, 1926 til Færøerne og Island (Kongeparrets Rejse), 1928 til Finland, 1929 til Spanien, Portugal, Italien og Nordafrika, 1930 til Færøerne og Island. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1905, 07-08; Charl. 1906-35; Charl. Eft. 1922, 34 ; Aarhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1932-35 (Mindeophængning), 42; For. f. nat. Kunst 1926 ; Brooklyn 1927 ; Sep.udst. 1917, 21, 35. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1919. Stillinger: Ansat hos Bing & Grøndahl 190613, paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1913-35.

Arbejder: Skoleskibet Viking, Orlogsbriggen Ørnen, Fransk Orlogsskib La Marseillaise, Engelske Krigsskibe Hood og Tiger, D.F.D.S.' Dampskib Island som Kongeskib under Rejsen til Grønland 1921 (alle Søfartsmus. paa Kronborg); Smaafartøjer i Bygevejr (Neuhausens Pr. 1919); Fiskerflaaden fra Vestmanøerne hilser Kongeskibet Valkyrien den 25. Juni 1921 (udst. 1923, tilh. Kongehuset); Tremastet Bramsejlsskonnert runder Skagen (1925, Kolding Mus.); desuden Porcelænsarbejder bl. a. i Den kgl. Porcelainsfabriks Mus.

Benjamin Olsen slutter sig som Marinemaler til Traditionen fra Vilh. Arnesen og Chr. Blache. Det er ikke Havets romantiske og maleriske Side, som er det afgørende, men den naturalistiske Gengivelse af Bølgegangen og den solide Portrættering af Skibene. Bedst var han i de mindre Studier udført paa Stedet; de større Atelierarbejder faldt mere konventionelle ud og kunde ofte være noget tørre og umaleriske. Som Porcelænsmaler virkede han først hos Bing & Grøndahl og siden paa Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han med teknisk Overlegenhed dyrkede Underglasurmaleriet og blev en af Fabrikkens Hovedkræfter i den Efterblomstring, det naturalistiske Maleri fik paa Fabrikken omkr. 1920. Han er repræsenteret i Den kgl. Porcelainsfabriks Museum med store Vaser dekoreret med Marinemaleri i Underglasur. H.M.

Berl. Tid. 2. Maj 1923; 12. Febr. 1935; 7. Maj 1.935 (K. Flor); Dag. Nyh. 13. Febr. 1935; Pol. 13. Febr. og 11. Maj 1935; Sig. Schultz i Nyt T. f. Kunstind., 1931, 61-64.

Olsen, Rasmus Ulrik Bernhard, 1836-1922, Museumsmand, Tegner. F. 9. Sept. 1836 i Kbh., d. 17. Juli 1922 sst. Urne ved Frilandsmuseet i Lyngby. Forældre: Portner ved Borchs Koll. Christen O. og Ane Elisabeth Rasmussen. Gift 14. Nov. 1865 i Kbh. med Laura Marie Nathalie Glad, f. 21. Marts 1838 i Kbh., d. 15. Juli 1899 i Fredensborg, D. af Skibsfører Jacob Christian G. og Juliane Frederikke Richie.

Efter at være gaaet ud fra Efterslægtens Skole kom O. ind paa Tekn. Sk. og besøgte derefter Akad. 1864 deltog han som Løjtnant i Krigen. Han havde Evne for kunstneriske Arrangementer og var 1868-85 Direktør for Tivoli, 1885-98 Leder af det af ham selv grundlagte Panoptikon. Som ung havde han for Kittendorff og Aagaards xylografiske Anstalt udført Tegninger fra de københavnske Museer, og derigennem vaktes hans Interesse for den danske Almue. Paa Worsaaes Foranledning arrangerede han paa den kunstindustrielle Udst. i Kbh. 1879 en Afdeling for Landalmuens Kultur, og dette Arbejde videreførte han 1885 ved at stifte Dansk Folkemuseum, der fra en beskeden Begyndelse voksede stærkt, allerede mens O. var Leder

(indtil 1920) og fra 1901 suppleredes med Frilandsmuseet ved Sorgenfri. Gennem disse

Samlinger, der 1920 indlemmedes i Nationalmuseet, har O. sat sig et uforgængeligt Minde

i dansk Museumshistorie. Han skrev en Række kulturhistoriske Afhandlinger. Som Tegner

var han i sin Ungdom ogsaa knyttet til Illustreret Tidende og har desuden bl. a. til Fremtidens Nytaarsgave* 1866 udført et Par Portrætter samt deltaget i Illustreringen af Fortællinger og Vers for større og mindre, udg. af Gotfred Rode (1858) og Claudius Rosenhoffs Aarets tolv Maaneder (1866). Arbejder i Teatermus. og Kbst.saml. Red.

Bernh. Olsen i Vort Folk, 1, 1897, 466-89 (Barndomsminder); E. Hannover i Tilsk., 1906, 704-22; Festen paa Dansk Folkemuseums 25 Aars Aabningsdag, 1910; J. Olrik i Rig, 1924, 16-19; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Olsen, Carl Julius Emil, 1818-78, Maler. F. 2. Juli 1818 i Kbh., d. 4. Nov. 1878 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Kusk Svend O. og Maren Bolette Kjær. Gift 1° 1843 med Anna Charlotte Eriksine Møller, f. c. 1820, d. 12. Jan. 1862 i Kbh. 2° 8. Febr. 1863 i Kbh. med Sophie Marie Frederikke Povelsen, f. 25. Apiil 1831 i Nykøbing F., d. 14. Juni 1891 i Kbh., D. af Tjenestekarl Peder Hansen og Louise Povelsdatter.

Uddannelse: I Lære hos Malermester Scharff; blev Svend 1838 (arbejdede som Malersvend til 1848); opt. paa Akad. 1835; avancerede til 1. Frihaandssk. Nov. 1836; ikke mødt Okt. 1839; uddannede sig paa egen Haand som Marinemaler; en Tid Medhjælper hos Anton Melbye. Stipendier: Zimmerske Legat 1878. Udstillinger: Charl. 1853-73 (9 G. m. 9 Arb.).

Carl Olsen udstillede udelukkende Marinebilleder (Arbejder forh. i Johan Hansens Sam-

ling). Red.

Olsen, Vilhelmine Cathinca, 1868-1947, Keramiker. F. 3. Aug. 1868 i Kbh., d. 13. Sept. 1947 sst., begr. sat. (Holmens). Ugift.

Cathinca Olsen ansattes hos Bing & Grøndahl i 1896 og arbejdede her først en Aarrække med Dekorering af Porcelænsarbejder i Underglasur og Overglasur med stiliserede Blomstermotiver, og i Slutningen af 90'erne, da J. F. Willumsen var Fabrikkens kunstneriske Leder, skal hendes Dekorationer have vakt dennes Interesse. Sit særlige Omraade fandt hun imidlertid først egentlig, da en kunstnerisk Stentøjsproduktion omkr. 1912 paabegyndtes paa Fabrikken under Ledelse af Arkitekt Carl Petersen, og hun blev lige fra Starten en af de ledende Kunstnere paa dette Felt. Det var især selve Dekorationen af Stentøjet, der optog hende, det rent ornamentale i dets Samspil med Formen, som hun altid selv tegnede og fulgte under Opdrejningen. Hendes tidligste Stentøjsarbejder var udført med Dekorationen malet over eller under Glasuren, men snart gik hun over til en for hende speciel Teknik, hvor hun skar Ornamentet ned i den uforglødede Skærv og fik en særegen Farvevirkning frem ved forskellig Farvepaalægning under Glasuren, som oftest skiftende mellem Okker og sort. En Tid arbejdede hun ogsaa med blødt Porcelæn, émaille sur bisquit, en Produktion, der oparbejdedes omkring 1925 under Axel Saltos Ledelse, men fra omkr. 1930 indtil sin Død 1947 beskæftigede hun sig næsten udelukkende med Stentøj. Foruden paa Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920 har Cathinca O. været repræsenteret paa Bing & Grøndahls forskellige Udstillinger her hjemme og i Udlandet bl. a. ved Verdensudst. i Paris 1925, hvor hun vandt Guldmed. 1940 havde hun en ret omfattende Udstilling i Bing & Grøndahls Lokaler s. m. Jean Gauguin og Ebbe Sadolin.

Alle Cathinca Olsens Arbejder, for Størstedelen Skaale og mindre Vaser, er Unica. I sin Ornamentik, der som Regel bestaar af Plantevækster eller Landskaber, søger hun at forene det levende og rytmiske med det strenge og lovbundne. Hendes Motiver er præget af hendes Kærlighed til Østen, og den Paavirkning fra orientalsk Ornamentik, der findes i hendes Arbejder, forstærkedes yderligere efter en Rejse, hun foretog til Indien 1928-29 sammen med Ellen Hørup. Foruden Keramik har Cathinca O. udført talrige smaa Studietegninger og Akvareller samt givet Tegn. til Broderier (bl. a. udf. af Julie Heine) m. m. Hun er repr. med Keramik og dekorative Tegninger i Kunstindustrimus. og hos Bing & Gøndahl samt i Museer i Udlandet, bl. a. Sévres Museet. M.B.

Kunstindustrimuseets Virksomhed 1912, 6; 1920-21, 100; 1922, 71; København 21. April 1924 (Int.); Bing & Grøndahl 1853-1928, 1928, 47; Saml., 1939, 223, 228 (C. O. om Stentøj); Merete Bodelsen i Nyt T. f. Kunstind., 1940, 7476; Berl. Tid. 22. Juni 1944 og 14. Sept. 1947 (begge Xiane Manicus); Pol. 14. Sept. 1947, (Ellen Hørup).

Olsen, Christian (Christen), 1813-98, Portrættegner og -maler. F. 18. Maj 1813 i Brunshuse, Dreslette Sogn, Fyn, d. 25. Marts 1898 i Kristiania. Forældre: Gaardejer Ole Christensen og Johanne Larsdatter. Gift 17. Marts 1843 i Kristiania med Ingeborg Marie Madsen, f. 16. Aug. 1819 i Kristiania, d. 1. Maj 1875 sst., D. af Gevaldiger paa Akershus Mads Endresen og Marie Halvorsdatter.

O. arbejdede oprindelig som Haandværker (Maler) og blev Svend; opt. paa Akad. i 1. Frihaandskl. 1834; avancerede til Gipssk. Dec. 1837; ikke mødt Jan. 1840. Han kom til Norge i 1839 og rejste omkring som Portrættegner. Tog snart fast Ophold i Kristiania, hvor han fik et stort Publikum blandt Borgerskabet. Mens O. tidligt synes ogsaa at have arbejdet med Pastel, Akvarel og Gouache, var det vistnok først i 1850'erne, han begyndte at male i Olie. I Konkurrence med Fotografiet gik han ogsaa over til at male paa fotografisk Underlag. Udstillinger: Kunstfor. i Kristiania 1854 og 72; udstillede vistnok ogsaa i Kbh.

Arbejder. Portrætter Henrik Wergeland (1841) ; Wergeland paa Sygelejet (1844) ; P. A. Munch; A. M. Schweigaard; P. Chr. Asbjørnsen; Bjørnstjerne Bjørnson; udførte Kopier til Portrætgalleriet paa Eidsvold.

Chr. Olsen nød oprindelig stor Popularitet for sine sirligt udførte Blyant- og Kridttegninger, som absolut ikke er uden Karakter som Menneskeskildring. Som Maler synes han at have manglet ordentlig Uddannelse; Portrætterne i Olie er gennemgaaende svage. Hans Arbejde er bestemt af den Krise, Portrætkunsten kom ud i, da Fotografiet blev dens Konkurrent, økonomisk og kunstnerisk. O. var begyndt i Kristiania i en Tid, da der fandtes faa habile Malere. Med Aarene blev han med sit lille Talent trængt helt i Baggrunden af en yngre Generation. S. W.

Aftenposten (Kristi") 1879, Nr. 51 a; Westergaard, 1930-33. Chr. Krohg: Kampen for tilværelsen, I, 1920, 89-92; Leif Ostby: Norske portretter, 1935, 67, 70; Sig. Willoch i Norsk biogr. Leks., X, 1948.

Olsen, Christian Constantin, 1829-96, Bhgr. F. 5. Marts 1829 i Kbh., d. 7. Sept. 1896 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Arkitekt, Snedker Anders Christian O. (sal.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1839 ; avancerede til 1. Frihaandskl. Dec. 1843, til 2. Frihaandskl. Dec.1846, til Gipssk. Dec.1848, til Modelsk. Dec. 1849; lille Sølvmed. Marts 1852, store 1855. Udstillinger: Charl. 1852, 56 (2 Modelfigurer). Stilling: Konservator ved Thorvaldsens Museum til 1. April 1893.

C. C. Olsen arbejdede i Marmor for H. W. Bissen og har i dennes Værksted hugget flere af Thorvaldsens Arbejder i Marmor til Thorvaldsens Museum og desuden den staaende Farisæer af Johannes Gruppen til Frue Kirke. Red.

Olsen, Ebbe, -1496-, Maler.

I Bellinge Kirke ved Odense meddeler en kalkmalet latinsk Indskrift paa Taarnbuen: 1496 er denne Maling fuldendt +per manus Ebonis Olai et Simonis Petri*. De af Ebbe Olsen og Simon Pedersen (sal.) udførte grove Hvælvingsbuer forestiller Kristi Lidelseshistorie, Himmelfarten og Pinseunderet sammenstillet med gammeltestamentelige Scener. C.A.J.

J. Magnus-Petersen: Kalkmalerier, 1895, 62; F. Beekett: Danm. Kunst., 11, 1926, 330, 381.

Olsen, Einar Hugo, f. 18 7 6, Maler. F. 18. Sept. 1876 i Kbh. Forældre: Handelsrejsende Carl Lorentz Nicolaus O. og Anna Marie Brasen. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære; dimitt. fra Tekn. Sk. (H. Grønvold); opt. paa Akad. Sept. 1894; Afgang Maj 1899 (Lærere: F. Vermehren, Otto Bache og Frants Henningsen); Afgangsbevis fra Statens Tegnelærerkursus 1900. Stipendier: Akad. 1901, 03, 13; Hjelmstjerne-Rosencrone 1904; Bindesbøll 1940; Aug. Schiøtt 1941. Rejser: 1903 Italien (Rom, Florens); 1913 Holland, Belgien, Frankrig (Paris), Tyskland (Kassel, Berlin); 1928 Italien (Orvieto, Rom, Neapel); desuden Rejser til Oslo og Stockholm. Udstillinger: Charl. 1900-06, 08-09, 12-15, 17, 19-21, 23, 25-28, 30, 32, 34-37, 39-47 ; Charl. Eft. 1922 ; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-l l ; Aarhusudst. 1909; Dyrehavens Malere fra 1940; For. f. nat. Kunst 1944-46; Sep.udst. 1912, 18, 29, 33, 37. Stilling: Lærer ved Teknisk Skole i nogle Aar fra c. 1900; har senere haft egen Malerskole.

Arbejder: Aften (Dobbeltportræt) (1901) ; Eksteriør (1903) ; Fra en Bondegaard (1912) ;

En +Heks* (1913) ; Barneportræt (1915) ; Portræt af en ung Dame (1930) ; Vinterdag i

Dyrehaven (1934) ; Fra Holmslands Klit (1942); har malet Landskaber navnlig fra Dyrehaven og Jylland, men ogsaa med Motiver fra Italien. Red.

Auk.kat. 1923, 33 og 39; Nat.tid. 8. Febr. 1929 (Th. Faaborg); Ekstrabl. 11. Febr. 1929 (G. Nygaard); Pol. 12. Marts 1933 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 12. Febr. 1929 og 6. Marts 1933 (begge K. Flor).

Olsen, Hagedorn, se Hagedorn-Olsen, Thorvald.

Olsen, Hans Kristian, f. 1902, Bhgr. F. 28. Dec. 1902 i Skovshoved. Forældre: Malersvend Johannes Peter O. og Anna Wilhelmine Christensen. Gift 15. April 1930 i Kbh. med Gerda Frida Frederiksen, f. 8. Okt. 1906 i Kbh., D. af Restauratør Marius F. og Henriette Christiansen.

Uddannelse: I Sølvsmedelære, blev Svend 1922; arbejdede 3 Aar som Svend; som Billedhugger Autodidakt. Udstillinger: Koloristerne 1932, 34-35, 37, 41-44, 46-48;. Bryssel 1936; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Nord. Kunst, Gøteborg, 1943. Udmærkelser: Guldmed. i Bryssel 1936; C. C. Halls Legat 1942; Carlsons Pr. 1944. Hverv: Formand for Dansk Bhgr.samfund fra Jan. 1949.

Arbejder: Portræt af en gammel Mand (Relief, udst. 1937, drevet Kobber); To Mennesker. Statuettegruppe (udst. 1937, hamret Kobber); Fiskerkone. Statuette (udst. 1937, hamret Kobber); Barnebarn. Statuettegruppe (1940, drevet Kobber, Kunstmus.); To Væddere (udst. 1941, smedet Kobber); Pigebuste (1942, hamret Kobber, C. C. Halls Legat); Dans (udsi. 1942, Bronzekrukke); Gadebilleder (udsi. 1942, Bronzekrukke); Markarbejde (udst. 1942, Bronzefad); 3 Relieffer med legende Børn til Ejendommen Holsteinborgvej 7, 9, 11 (udst. 1943, drevet i Zink); Relieffer (Koloristerne, 1944, Nr. 148-50, Carlsons Pr.); Siddende Pige (ungt. 1944, Bronze); Elefantunge og Krokodille (udst. 1946, Udkast i Plastelina til Granitgruppe til Børnehave og Fritidshjem i Rødovre); Forslag til et Frihedsmonument paa Esplanaden i Kbh., udført i Mosaik med Granitstifter (ungt. 1948); Dyregruppe (1948, Klæbersten, Vejle Mus.); Tegn. i Kbst.saml.

Hans Olsen begyndte 1925 at udføre Skaale og Krukker i. Bronze, prydet med figurlige

Motiver eller Bonbonnierer med en Figur paa Laaget. Hans Arbejder var i Begyndelsen

støbte. Derfra gik han over til at drive egentlige Skulpturer i Kobberplade. Den første var Relieffet Portræt af en gammel Mand (48 cm højt), og han fortsatte med runde Skulpturer, enkelte Figurer eller mindre Grupper i samme Teknik, som blev hans egentlige Arbejdsfelt. 1948 udstillede han et Mosaikrelief, lagt med Granitstifter (Detaille af et større Forslag), som viste en fin Forstaaelse af denne usædvanlige Tekniks plastiske Muligheder. Han har tillige leveret Tegninger til Sølvarbejder til Sølvsmede. S. S-z.

Lars Swane i Nyt T. for Kunstind., 1937, 207-00.

Olsen, Hans, Murermester, -1702-03-, se under Olufsen, Hans.

Olsen, Joen (Johan) David -1750-53-, Fajancemaler. Gift 2. Okt. 1750 i Kbh. med Mette Catharina Krieger(n).

J. D. Olsen kan formodes at have staaet i Lære hos den ældre Malermester Nicolai Hintze (Fader til Nicolai H., s.d.), idet denne var Forlover ved hans Bryllup. Som Fadder for O.s Børn nævnes 1751 Chr. Gierløff ved St. Kongensgade Fabrikken, 1753 Vigilius Erichsen. O. mas en Tid have været virksom ved St. Kongensgade Fabrikken, hvortil to af ham signerede Arbejder, der betegnes som det bedste, der overhovedet er ydet inden for dette Omraade, kan henføres, nemlig en Tebordsplade med Fremstilling af Perseus og Andromeda (sign. I.D.O., c. 1750, tilh. Kunstindustrimus.) og en Tebordsplade med Fremstilling af Engelsholm (sign. I. D. Olssen d.

19. July 1751; Fr.borg). O.A.

E. Hannover: Det danske Kunstindustrimuseums Virksomhed 1922, 1923, 52 og 53; A. Øigaard: Fajancefabrikken i 8t. Kongensgade, 1936, 102; O. Andrup i Tilsk., 1937 I, 120-24.

Olsen, Jørgen Emil, se Aabye, Jørgen.

Olsen, Knud Holger, f. 1878, Maler. F. 28. Febr. 1878 i Kbh. Forældre: Orgelbygger Knud O. og Marie Hoffmann. Gift 3. Juni 1903 i Kbh. med Gerda Sophie Wilhelmine Knoop, f. 15. Okt. 1880 i Kbh., D. af Prokurist Georg Washington K. og Auguste Lucie Lisette Støvhase.

Uddannelse: I Malerlære; blev Svend 1889 (Bronzemed.) ; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. April 1895, Elev til Maj 1899 bl. a. under F. Vermehren. Stipendier: Ørnborg 1942; Otto Bache 1945. Rejser: 1901 Tyskland, Svejts, Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907-10; Charl. 1908, 12-13, 15, 17-27, 31-48; Dyrehavens Malere fra. 1913; 18. Nov. Udst. 1921, 26-27, 30, 32-36, 40, 42, 45; For. f. nat. Kunst fra 1923; Sep.udst. 1914, 18. Hverv: Formand for For. Dyrehavens Malere fra 1917; Medl. af Best. for For. for national Kunst fra 1943.

Foruden i Dyrehaven, hvor han navnlig har dyrket Storskov-Motiver, har Knud H. Olsen søgt sine Motiver i Egnen omkring Vinderød, Jyderup, Fakse Ladeplads, Kallehave, Troense, Lillerød og Snekkersten. 1904 udstyrede han Erritsø Kirke med romanske Ornamenter og foretog Opmaling og Forgyldning af Kirkens Inventar. Med Liv og Lyst har han deltaget i Kunstnerlivet. Det førte til, at han i 1921 optraadte i Kabaretten Bonbonnieren med Imitationer af Instrumentalmusik. Han har været den ledende Kraft i Dyrehavemalernes Forening; for den og i de senere Aar tillige for For. for national Kunst har han virket som en dygtig Organisator af deres Udstillinger. S. S-z.

Nat.tid. 27. Febr. 1938 (Int.); 17. Marts 1942 (Int.); 27. Febr. 1948; Erik Jensen: Maleren Knud H. Olsen, 1948; Chr. F. Beck i Kunstnerforeningen af 18. Nov., Febr. 1948.

Olsen, Hans Kristian Karl, 1886-1939, Maler. F. 30. Marts 1886 i Kbh., d. 20. Juni 1939 sst. Urne paa Sundby Kgd. Forældre: Togfører Karl August O. og Johanne Christoffersen. Gift 21. Maj 1923 i Kirke Søby, Fyn, med Kommunelærerinde Sigrid Sophie Margrethe Madsen, f. 14. Nov. 1895 i Jungshoved, D. af Malermester Henrik August M. og Christine Emilie Jensen.

Uddannelse: I Malerlære; blev Svend; forb. til Akad. af Hakon Thorsen; opt. Jan. 1909; Elev til Foraaret 1912 under Viggo Johansen. Udstillinger: 18. Nov. Udst. 1938-39 og 42; Mindeudst. 1940.

Kristian Olsen har udført Landskabsmalerier bl. a. omkr. 1912-13 fra Gylling og siden fra Fyn samt Opstillinger, Portrætter og bibelske Kompositioner. Han var svagelig og maatte foruden at male ernære sig ved sit Haandværk. Kun i de senere Aar af sit Liv udstillede han offentligt. Især Viggo Johansen havde Betydning for ham som Maler. Red.

Mindeskrift med Tekst af Maleren Erik Jensen, udg. af Atelier Martin, 1940; 0. V. Borch i Saml., 1940, 165; Pol. og Ekstrabl. 26. Sept. 1.940; Soc. Dem. 28. Sept. 1940;

Kristeligt Dagbl. og Nat.tid. 29. Sept. 1940; Johan Borup i Højskolebl., 1940, 386-87.

Olsen, Ole Hans, 1869-1922, Maler. F. 12. Nov. 1869 i Øster Stillinge, d. 20. Dec. 1922 i Vejle, begr. sst. Forældre: Gaardejer Hans O. og Ane Sophie Hansdatter. Gift 20. Juni 1914 i Vejle med Olga Hansen, f. 19. April 1890 paa Fr.berg, D. af Vævermester Jørgen Vilhelm H. og Ingar Andersson.

Uddannelse: Dimitt. fra A. Hou. opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1890; Afgang som Maler Maj 1895. Udstillinger: Charl. 1896, 98, 1901, 04.

Ole Olsen, der i 17 Aar underviste som Lærer paa den tekniske Skole i Vejle, har navnlig malet Dyrebilleder samt Portrætter. Red.

Berl. Tid. 21. Dec. 1922.

Olsen, Oluf Nicolai, 1794-1848, Officer, Kartograf. F. 4. Marts 1794 i Køge, d. 19. Dec. 1848 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Købmand, Brandinspektør i Køge, senere Brygger i Kbh. Lars O. og Anna Botelene (Bothilde) Bech. Gift 25. Sept. 1825 i Kbh. med Louise Magdalene Schultz, f. 12. Jan. 1798 i Kbh.(?), d. 28. Febr. 1880 sst., D. af Mekaniker Carl Vilhelm S. og Johanne Marie Wigand.

Uddannelse: Kadet 1808; tog Landmaalereksamen 1815; besøgte Akad. 1817-19. Embeder: Lærer i Topografi og Tegning ved den kgl. militære Højskole 1830; fast ansat i Generalstaben fra 1838, Chef for den topografiske Afdeling 1842 ; Oberst i Generalstaben 1848.

Arbejder: Har udført en lang Række betydelige, delvis banebrydende Kortarbejder, bl. a. Plantegeographisk Atlas (1824); Esquisse orographique de 1'Europe (1824); Kort over Danmark, Sønderjylland, Lauenborg og Island; udgav Topographisk Tegnekunst (183136) ; har desuden givet Tegning (efter et Maleri) til et Portræt af Generalløjtnant A. Borgaard, som er litograferet af C. Henckel. Red.

C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Hist., 1843; Westergaard, 1930-33: Dansk biogr. Leks., XVII, 1939.

Olsen, Søren, - 1632-45 - , Billedskærer.

Søffren Oellsen*, Billedsnider fra Odense, vandt Borgerskab i Bergen 1636 og synes endnu at have boet i Staden 1645, da han nævnes som Søren Snedker. Han maa have opholdt sig i Bergen allerede 1632, da han her fik udbetalt 158 Rdl. for Snitværk til det i Itzehoe og København byggede Orlogsskib +Tre Kroner*. Med stor Sandsynlighed kan tilskrives ham 15 legemsstore Træfigurer fra 1634 i Bergens Mariekirke, de tolv Apostle, Moses, Johannes Baptist og Paulus, staaende paa bruskbarokke Konsoller. C.A.J.

Dorothea S. Platou: Anders L. Smith, Stavanger, 1928, 12. 16-17; Robert Kloster i Bergens Museums årbok, 1942, 101 172; Einar Lexow i Vestlandske Kunstindustrimuseums Årbog, 1942, 7-28.

Olsen, Thorkild Osvald, f. 1890, Maler, Keramiker. F. 7. Juli 1890 i Glumsø. Forældre: Skræddermester Ole Peder O. og Kristine Jensen. Gift 1° 12. Juni 1920 paa Fr.berg med Keramiker Ellinor Selchau, f. 12. Jan. 1899 i Svendborg, D. af Gartner Anton S. og Margrethe Thellefsen. 2° 9. Juli 1938 paa Fr.berg med Berthe Christensen, f. 16. Okt. 1913 i Paris, D. af Salgsleder hos Rouard i Paris, senere Direktør for Den kgl. Porcelainsfabrik Christian Vilhelm C. og Else Sachs.

Uddannelse: Præliminæreksamen; Maj 1908 Elev paa Den kgl. Porcelainsfabrik under Arnold Krog; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. Jan. 1911; Elev til Jan. 1914. Stipendier: K. A. Larssen 1925, 37; Reiersens Fond 1925; Laur. Andersens Fond 1935. Rejser: 1912, 13, 14, 15 Norge; 1921 Tyskland, Østrig; 1925 England, Frankrig; 1930 Italien; 1935 Belgien, Frankrig; 1936 Norge; 1937, 38 Frankrig. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; Kunstn. Eft. 1913; Charl. 1913, 15, 17-18, 20-22, 24-28; Paris 1925; Gøteborg 1926; Brooklyn 1927; Bryssel 1935; Paris 1937; Sep.udst. 1921 (paa Den kgl. Porcelainsfabrik s. m. Chr. Thomsen, N. Tidemand og Michael Pedersen), 1948 (retr. paa Den kgl. Porcelainsfabrik, Amagertorv). Udrkelser: Sølvmed., Paris, 1925; Diploms d'honneur, Bryssel, 1935 og Paris, 1937. Stillinger: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik fra 1908, Leder af Juliane Marie-Afd. 1918, Leder af Overglasurmaleri Afd. og Overmaler 1918; Lærer ved Kunsthaandværkerskolen 1926-29.

Thorkild Olsen har udstillet enkelte Blomsterbilleder og Landskaber, men hans Virksomhed er i øvrigt saa godt som fuldstændig faldet paa Den kgl. Porcelainsfabrik, for Størstedelen inden for Overglasurdekorationen. Hans Navn kom .frem, da han i Begyndelsen af 1920'erne sammen med Nic. Tidsmand fremstillede den Produktion af krakeleret Porcelæn med rig Dekoration i Sepiabrunt og enkelte andre Farver samt Guld (baade Dekoration og Modeller), der fik Succes omkring Parisudstillingen 1925. I 1930'erne forsynede han og Hans Hansen en ny blanc de chine-Produktion uden Dekoration med nogle meget raffinerede Modeller, der med deres tynde transluicide Vægge i høj Grad fremhævede Elegancen i Materialet. I de seneste Aar har han arbejdet en Del med Stentøj af forskellige Glasurgrupper, med dekoreret Tinglasur, hvortil han har tegnet nogle fantasifulde Modeller (bl. a. bestaaende af mange smaa `'aser og Krukker sammenvoksede i Klump), med Dekorationer paa blanc de chine og med bleu royal-Dekoration paa hvidt Porcelæn. Han er kendt som Dekorationsmaler, men hans Virksomhed som Modeltegner har i Virkeligheden været ret omfat-

tende og i de senere Aar maaske af lige saa stor Betydning for Fabrikken. Blandt hans

Stelarbejder kan nævnes Stellene Hjertegræs, Dagmar, Fensmark, Liselund, alle i Porcelæn,

og fra 1930'erne Mariager og Saltholm i Fajance, samt fra den seneste Tid det kannele-

rede Stel i blanc de chine. Tillige har han tegnet nogle Mønstre til Stoftryk for L. F. Foght. Arbejder af ham findes i Den kgl. Porcelainsfabriks Museum, Kunstindustrimus., Museet i Stivres og Metropolitan Museum i New York. S. S-z.

Fr. Dalgas i Tilsk., 1932 II, 104-08; Xenius Rostock: Den kgl. Porcelainsfabrik og Fajancefabrikken Aluminia, 1938, 61, 62-63, 65, 66, 67; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942; Hugo Gammelby i Nyt T. f. Kunstind., 1945, 81-85; Thorkild Olsen (og Bredo Grandjean): Fyrretyve Aars Arbejde paa Den kgl. Porcelainsfabrik, 1948; Soc. Dem. 3. Nov. 1948 (Møller Nielsen); Pol. 5. Nov. 1948 (H. Stephensen).

Olsen-Aaby, Jørgen Emil, se Aabye, Jørgen.

Olsen Førslev, Jens, c. 1704-58, Guldsmed. Begr. 23. Sept. 1758 i Kbh. (Petri).

Borgerskab som Guldsmedemester i Kbh.1738. Har bl. a. udført Sølvfontæne med Neptunfigur paa Toppen (1742, tilh. Kongen). Er repr. paa Rosenborg med almindelige Guldsmedearbejder. G.B.

C. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemærker, 1946, 70.

Olsen-Ventegodt, Ole Peter, 1863-1937, Maler. F. 31. Maj 1863 paa Ventegodt ved Kbh., d. 1. Juli 1937 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Navneforandring 13. Nov. 1893. Forældre: Mælkehandler Jens Olsen og Anne Marie Nielsen. Gift 19. Dec. 1893 i Kbh. med Translatrice i Italiensk Hilda Josephs Simonsen, f. 20. Febr. 1866 i Kbh., d. 8. Maj 1940 sst., D. af Overretsprokurator Joseph Levin S. og Minna Julie Fdrst.

Uddannelse: I Porcelænsmalerlære hos C. Albert; dimitt. til Akad. af C. F. Andersen, opt. Dec. 1880; Elev til Marts 1883, da han var færdig i Perspektivkl. Stipendier: Akad. 1889, 92, 1902; Raben-Levetzau 1889; Marie Lehmann 1918. Rejser: 1888 Paris; 1897-1902 Italien; 1902-03 Paris; desuden gentagne længere Ophold i Italien, særlig i Neapels Omegn. Udstillinger: Charl. 1893-1906, 09, 11-12, 15-16, 18, 20-34, 36, 38 (Billederne fjernet af Familien); Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889; Raadhusudst. 1901; Udst. af Lægeportrætter 1922; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. Dec. 1938 -Jan. 1939. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1892. Stilling: Kunstanmelder ved Adresseavisen.

Arbejder: Ved Lampelys (1883); Juleaften paa Landet (1888, tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagen); Min Forlovedes Portrait (Aarsmed. 1° 1892) ; Susanna i Badet (udsi. 1893, udf. til Guldmed.konk., men ikke rettidigt færdigt); Parti af Colosseum (1898, tilh. Kunstmus., dep. Hærens tekniske Korps); Fra Pompeji (Det indre af Casa del Gallo) (1900-02); Portræt af min Moder (1904); Portræt af en Kirurg (Dr. med. Alfred Pers) (1911) ; Grethe (1914); Anne-Marie (1917); Grethe med Valmuerne (1918-19); Poseidontemplet i Pæstum i Aftensolens sidste Straaler (1923-24) ; Helliggejst i Næstved (1925, Næstved Mus.); Niels Ventegodt (I Gibraltar efter den lange Rotur) (1927-28); Amfiteatret i Pompeji og Vesuv (1920 og 30); Prof. Kristoffer Nyrop (1930, Fr.borg); En particulair Audience paa Friderichsberg Slot i Sommeren 1769 (Det første afgørende Møde mellem Struensee og Caroline Mathilde) (1904-37); har givet Tegning til Møbler og Bronzearbejder; repr. i Kunstindustrimus. (Opmaaling af et Skab). Red.

Peter Olsen-Ventegodt. Kat. over Mindeudst. i Den frie Udst. Bygn. 1938; Berl. Tid. 28. Maj 1933 (Int.), 9. Okt. 1937; 15. Marts 1938; Nat.tid. 31. Dec. 1938 (L. Rostrup Bøyesen); Pol. 2. Juli 1937; 28. Dec. 1938 (K. Borchsenius); Ekstrabl. 31. Dec. 1938 ((3. Nygaard).

Olson (Olsson, Ohlson), Erik (Eric, Erick) Artur, f. 1901, Maler. F. 9. Maj 1901 i Halmstad, Sverige. Forældre: Sømand, senere Maskinist ved Elektricitetsværket i Halmstad Frans Oscar Olsson og Josefina Lorentzon. Gift 1. Febr. 1929 i Paris med Solvig SvenNilsson, f. 20. Dec. 1899 i Luleå, D. af ViceHåradshövding, Landskamrer Sven Ivar S.-N. og Sigrid Hastrup.

Uddannelse: Fik efter Skoletidens Ophør Arbejde som +kopiepojke* ved Värkstadsbolaget i Halmstad, tegnede og malede paa egen Haand, lejlighedsvis med Raad fra Gósta, Adrian Nilsson, debuterede paa en Amatørudstilling i Halmstad Maj 1919; Elev af Fernand Léger paa Académie moderne i Paris 1924. Rejser: Febr. 1924 til Paris, videre til Florens Dec. s. A. -Marts 1925; Febr. 19271935 bosat i Paris; 1929 Spanien (bl. a. Mallorca); Sommeren 1934 Besøg i Danmark, bosat her 1935-44. Udstillinger i Danmark: Den internationale Surrealist-Udst. (Den frie Udst.) Jan. 1935; Kunstn. Eft. 1935-37, 41; Surrealisme Okt. 1940 (Raadhuspladsen) ; Nutida svensk konst i Kunstmus. 1942; Vinterudst. 1943-44; Vandreudst. af religiøs Kunst 1944; Sep.udst. Okt. 1936 (s. m. Vilh. Bjerke Petersen og Elsa Thoresen), 38, Marts 1940.

Arbejder fra Opholdet i Danmark: Strandstilleben (1936); Frusen melodi (1936); Aerodynamiskt landskap (1938) ; Drömmar och synar vid havet I (1938, Östgöta Nation, Uppsala); ódets verkstad (1941) ; Långfredag afton (1941) ; Judaskyssen (1942) ; Host (udst. 1943) ; Plovene (udst. 1943) ; Kain og Abel (udst. 1943); Dagens Evangelium (Hyldest til Matthias Grunewald) (udst. 1943); En vårld i brand (1943); Det år fullbordat (1943); Marker og Hav, Refsnæs (udst. 1944) ; Landskab med Landbrugsmaskiner (udst. 1944) ; Trosbekendelsen (udst. 1944) ; Arb. i Nationalmus. i Stockholm, Gøteborgs Kunstmus., Malmø, Norrkøping, Gavle og Borås Mus. og Hallands Mus. i Halmstad.

Erik Olson hører til +Halmstadgruppen* (stiftet som Sammenslutning 1929) i Sverige.

Under et Besøg i Danmark Sommeren 1934 gjorde han Bekendtskab med Vilh. Bjerke

Petersen, hvem han ydede Bistand ved Organisationen af den internationale Surrealist-

Udst. i Kbh. 1935. O. var dengang Surrealist. Under Opholdet i Danmark skete hans religi-

øse Gennembrud. Det førte ham bort fra Surrealismen over i et religiøst betonet Maleri,

snart med religiøse Motiver, snart Udtryk for Krigstidens Stemninger. Tillige malede han

nogle meget karakteristiske Landskaber med Landbrugsredskaber, næsten som det frede-

lige Livs Modsætning til Krigens nedbrydende og ødelæggende Kræfter; de var udførte i en

delvis pointillistisk Malemaade. Med sine religiøse Billeder havde han saa megen Succes

paa Vinterudst. 1943-44, at det fra svensk Side betegnedes som hans +fårsta, stora och verkliga framgång.* S. S-z.

Louis Cattiaux: Erik Olson, 1935 (Unge skandinaviske kunstnere, 2); The art of the surrealists in Denmark and Sweden, 1936 (Foreword by Carl V. Petersen); Carl Palme i Vår Losen, 1941; Nat.tid. 31. Jan. 1943 (Flemming Hvidberg); 6. Juli 1943 (Kronik) og 9. Febr. 1944 (begge af Sig. Schultz); Biografl i Kat. til Vinterudst. 1943; Bertel Engelstoft i Saml., 1943, 25-28 og S. XXIII og 1944, 38; Sig. Schultz i Konstvårlden, III, 1943,145-47; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Emmy Melin i Konstrevy, 1946, 152$ Folke Holmér, Erik Lindegren og Egon Ostlund: Halmstadgruppen, 1947.

Olsson, Anders, 1845-68 -, Maler. F. 1845 i Skaane. Faderen d. 1862.

Om Anders Olsson, som dimitt. fra Tekn. Sk. 1864 til Akad., hvor han fik Afgang som Maler Juli 1868, haves ingen yderligere Oplysninger hverken fra svensk eller dansk Side.

Red.

Olsson, Søren, - 1631 -, Kontrafejer, gift med Karren Matzdatter, fik 1631 en Søn døbt

i Frue Kirke. Red.

Utr. K.

Oluf, - 1517 -, Maler.

En Maria-Tavle, der fra Gaunø er kommet til Næstved Museum, synes oprindelig at have staaet i Sværdborg Kirke, hvor den 1755 bar den nu forsvundne Indskrift: Oluf Maller i Nestved Ao. Dmi MDXVII. Tavlens Snitværk er utvivlsomt skaaret af Næstved KrucifiksMester (s. d.), og Billedskærer og Maler kan have været een og samme Mand. C.A.J.

Danm. Kirker, VI, Præstø Amt, 1935, 828, 1075.

Oluffsson, Jacob (kaldet Jacob Kontrafejer), - 1628-52, Maler. Bege. 2. Nov. 1652 i Kbh. (Frue). Gift med Maren Jørgensdatter.

Boede i S. Pederstræde. Fik 1628 Betaling for Staffering af Font og Lægter (formentlig Pulpitur) i Gårdstånga Kirke, Skåne. J.P.

Utr. K. -- Gregor Paulsson: Skånes dekorativa konst, 1915, 183.

Olufsen, Christen, - 1618-24 -, Maler, fik 1618 Betaling for at hjælpe Søren Kiær (s.d.) med de 4 Malerier til Rosenborgs Loft og 1624 Betaling for at staffere 32 Par Vaaben til Hertug Ulriks Begravelse. O.A.

80. Utr. K. - F. Beckett: Kristian IV og Malerkunsten, 1937,

Olufsen, Ebbe se Olsen, Ebbe.

Olufsen, Hans, - 1701-06 -, Murermester.

Arbejder: Kapel til Skibskirkegaarden uden for Østerport (1701, efter Tegn. af J. C. Ernst; nedbrudt 1754); Landstingshuset i Odense (1705 f., efter Tegn. af J. C. Ernst); overtog samtlige Murerarbejder ved Holmens Kapels Bygn. (Kontrakt 14. Maj 1706). En Lysekrone i Fur Kirke, Viborg Amt, er skænket af Hofmurermester Hans Olufsen og Hustru 1703.

Hans Olufsen er sandsynligvis identisk med den Murermester Hans Olsen, der 1702-03 arbejdede s. m. Ernst Brandenburger paa Frederiksberg Slot. B.L.G.

Trap, 4. Udg. - Hist. Medd. om Kbh., VII, 1919-20, -60-62; L. Bobé: Bremerholm Kirke, 1920, 64, 69; C. Elling: Holmens Bygningshist., 1932.

Olufsen, Jens, - 1631-52 -, Snedker og Billedskærer.

Altertavlen i Skærbæk Kirke, Vestslesvig, er gjort 1631 af J. O., Snedker i Varde, der if. Kontrakten havde gjort Altertavlen i Gram. Rimeligvis er han identisk med den i Jylland fødte J. O. Rod, for hvem Jaspar Matiessen (s. d.) udstedte Lærebrev i Helsingør 1604. Og utvivlsomt er han den Jens Billedsnider; der 1635 udførte Orgelhuset i Ribe Domkirke, hvis Rygpositiv nu staar i Hostrup Kirke ved Tønder.

Foruden de dokumenterede Arbejder, der alle er bevarede, kan der tilskrives ham en Række andre sydvestjyske Værker, især anselige Altertavler: Varde, der synes at være et Ungdomsarbejde, Janderup 1645, Billum 1647, Bryndum, Sem, Ribe S. Katarina 1650, Randerup 1651 samt Prædikestole i Aal 1632 og Billum. Gruppens yngste Arbejde synes at være Fontehimmelen i Janderup 1652.

Tavlerne er ganske virkningsfuldt komponerede i Senrenæssancestil næsten uden brusk-

barokke Elementer. Hovedfelterne er altid malede, ikke skaarne, og de ret grove Figur-

skulpturer gør sig stærkere gældende paa Prædikestolene. C.A.J.

J. Helme: Ribe Domkirke, 1870, 168; Carsten Petersen i Sdr.jydske Aarbøger, 1939, 226; Laur. Pedersen: Snedkerlav i Helsingør, 1906, Tillæg 8. II.

Olufsen,,Oluf, - 1610-41 -, Snedker i Hiemølle. Begr. i Vedslet Kirke. Gift med Maren Mortensdatter.

Bosat i Hiemølle (Fruering Sogn ved Skanderborg) har den landlige Snedker udført en Del Kirkeinventar i Aarhus Amt, saaledes Altertavlen og Prædikestole i Torrild og Bjerager 1610-17; det fremgaar af Kirkeregnskaber, og Torrild-Tavlen er signeret. 1639 gav han en Prædikestolshimmel til Vedslet Kirke som Betaling for sit Begravelsessted. De seneste Arbejder, der kan tilskrives ham, er Prædikestolene i Stovby 1640 og Hylke 1641. Til det sidste holder han fast ved Højrenæssanceformer uden videre figurlige Elementer. C.A.J.

Utr. K. - C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; Aarhus Stifts Aarbog, 1923, 29.

Ondrup, Hans Christoffer, c. 1750-1814, Stukkatør, Porcelænsmaler, Murermester. F. c. 1750 i Kbh., d. 24. Jan. 1814 sst., begr. sst. (Trin.). Gift 1° 30. Sept. 1778 i Kbh. med Sophie Amalie Sindberg. 2° 29. Okt. 1788 i Kbh. med Bodil (Bolette) Sophia Lange, døbt 3. Febr. 1751 i Kbh., d. 16. Marts 1804 sst., D. af Værtshusholder, senere Hyrekusk (Vognmand) Andreas Hansen L. og Kirstine. Pedersdatter. Ægteskabet opløst. 3° med Christine, der overlevede ham.

Nævnes som Gipsersvend i Sept. 1778, ansat 21. Dec. s. A. som Brogedmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik. Indtraadte 1787 i Murerlavet, varmt anbefalet af Fabrikkens Direktion og med Tilladelse til at nøjes med sit Mesterstykke som Stukkatør. Fik Borgerskab 10. Sept. 1787 som +Gipsmester i Stuccatur og Quadratur udi Muur-Lauget*. O. synes at have tjent Penge. Han opfører Huse dels for egen Regning, optræder som Vurderingsmand for Kbh.s Brandforsikring 1796-97, som Kautionist 1798 og har en Mængde Svende, indtil han af Sygdom nødtes til at opgive Murerprofessionen. 1812 søgte han forgæves Genansættelse som Maler ved Fabrikken.

Arbejder. Porcelæn: Signerede Arbejder, mest Vaser, Urtepotter og Kopper, dekoreret med Hyrdescener og Landskaber, paa Fr.borg, i Dansk Folkemuseum og i Kunstindustrimus.; 2 Miniatureportrætter paa Porcelæn af Pastorinde Aggerup og af Inspektør Kløcker (begge 1783, Kunstindustrimus., Hamborg); i sin Ansøgningsskrivelse 1812 vedlægger O. bl. a. Miniatureportrætter paa Porcelæn af +Kongen* og +Dronningen* (efter Jens Juel), af +Greve Bernstorff den gamle* (efter Erik Pauelsen) og et Selvportræt (1783, nu i Kunstindustrimus.). Bygninger: Dronningens Tværgade 5 (1793-94) ; Kompagnistræde 18 (1797, paabegyndt af A. Hallander); Vimmelskaftet 45 (1797-98, ombygget); Læderstræde 19 (1798-99); Naboløs 1, 3 og 5 (1798-99); leverede 1802 og 04 Murerarbejde ved Porcelænsfabrikken.

Ondrup hørte til Porcelainsfabrikkens dygtigste Kunstnere og var en af de ganske faa, som signerede sine Arbejder. Hans nydelige Miniatureportrætter viser en Teknik, nært beslægtet med F. C. Camradts. Hans Huse er sobre, klassicistiske Bygninger uden noget personligt Særpræg. B.L.G.

Utr. K. -Karl Madsen i T. f. Kunstind.,1893; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, Il, 1912; E. Hannover: Keramisk Haandbog, 112, 1924, 438, 443 ff.; Bredo L. Cirandjean: Kgl. Dansk Porcelain, 1948, 22, 28.

van Opbergen (Obbergen, Oberberg Obersten, Abergen), Antonius (Anton, Anthonis), 1543-1611, Bygmester. F. 1543 i Mecheln (Malines) i Belgien, d. 1611 i Danzig. Forældre: Daniel van O. og Clara. Gift 1° med Sara de Meyer. 2° 7. Febr. 1600 med Sara, D. af Købmand i Danzig Michael Schwartz.

A. van Opbergen, som tilhørte en bekendt Kunstnerslægt og utvivlsomt var beslægtet med Hercules von Oberberg (s. d.), holdtes over Daaben i S. Romboutskiiken i Malines af Billedhuggeren Gert v. Igen (Egen). Om sin Ungdom beretter han selv, at han foretog Studierejser til Ulm, Dresden, Breslau og Kiistrin, sikkert hovedsagelig for at studere Fæstningskunsten. S. m. mange andre flamske Bygningshaandværkere blev van O. under de religiøse Uroligheder drevet bort fra Fædrelandet og fandt Beskæftigelse paa Kronborg, hvor han første Gang er nævnt 1577 og hurtigt mas have gjort Karriere, for allerede 30. Juli 1577 ansattes han af Fr. II i Hans van Paeschens Sted og fik tillagt en Aarsløn paa 200 Dl. og desuden en Dagløn paa 1 /Z Dl. Hans Hovedopgave blev Fuldførelsen af Kronborgs Ombygning, og for at skaffe den fornødne Arbejdskraft hertil sendtes han den paafølgende Vinter til Nederlandene, hvor han antog Stenhuggere og Murere, i alt 31 Personer, deriblandt Hans van Steenwinckel d. Æ. (s. d.), som fulgte med ham til Kronborg. Efter Slottets Fuldførelse skænkede Kongen ham i Begyndelsen af 1586 et Gratiale paa 100 Dl., og fra Danmark drog van O. til Danzig, hvor han afbrudt af enkelte Rejser boede til sin Død; fra 1592 beklædte han Stadsbygmesterembedet.

Med Fuldførelsen af Kronborg skabte van O. et af den nordeuropæiske Renæssances allerbetydeligste Værker; hans Indsats her faldt sammen med et afgørende Vendepunkt i Slottets Bygningshistorie. Ved van O.s Tiltræden var det middelalderlige Krogens Nordfløj og Størstedelen af Vestfløjen ombygget, en ny Sydfløj var paabegyndt og Udenværkerne med Mørkeport opført under Ledelse af den specielt i Militærarkitektur kyndige Hans van Paeschen (s. d.). Under Ledelse af van O., der dog sikkert ogsaa i rent arkitektoniske Spørgsmaal har modtaget betydningsfulde Direktiver af Fr. II, kom Ombygningsplanerne ind i fastere kunstneriske Rammer. De allerede helt eller delvis opførte Fløje blev ombygget og fra 1580 forsynet med en Facadebeklædning af hugne Sten, som var afgørende for Slottets Udseende, og som gjorde det til noget enestaaende i Danmark. 1583 paatog van O. sig at forbedre Fæstningsværkerne, og da Kronborg stod færdigt, var det paa en Gang Nordens pragtfuldeste Slot og stærkeste Fæstning.

I de 9 Aar van O. opholdt sig i Danmark, maa hans Kræfter hovedsageligt have været beslaglagt af Byggeriet paa Kronborg. Forinden Bortrejsen betroede Fr. II ham at reparere det vigtige Fyrtaarn paa Kullen, ligesom Kongen sandsynligvis har drøftet Planlæggelsen af et nyt Nykøbing Slot med ham. Paa Grund af Slægtskabet med Margrethe af Østrigs Palæ i Malines tilskriver F. Beckett ham Badstuehuset i Fr.borg Dyrehave, opf. 1580, hvor Hans von Andorf (Hans Floris) maaske kun har været Bygmester.

I sin betydningsfulde Stilling i Danzig ledede van O. flere store offentlige civile og militære Byggeforetagender. Foruden adskillige Borgerhuse opførte van O. i Danzig Altstådtische Rathaus (1587) og gav Rechtstädtische Rathaus dets kunstneriske Udsmykning (1593-96 og 1608-11). Han opførte Die Peinkammer am Stockturm (1597-99) og det store Tøjhus (1602-05). Raadhuset i Thorn ombyggede han (1602-03). Som Fæstningsbygmester arbejdede han ved Danzig, Thorn og Küstrin.

Det er vanskeligt at afgøre, i hvor høj Grad den store kunstneriske Indsats i Kronborg skyldes van O. personligt; som Wanscher med Rette paapeger, er Arbejderne fra Danzigperioden langt svagere, hvilket utvivlsomt støtter Forf.s Hypotese om Fr. II.s arkitektoniske Talent. van O.s dekorative Stil, som spiller en saa afgørende Rolle for alle hans Bygningsværkers Virkning, har i Hovedsagen Vredeman de Vries til Forudsætning. van O. er en fuldgyldig Repræsentant for den rige nederlandske Højrenæssance og kan sidestilles med Lieven de Key og Hendrik de Keyser i Holland og Chr. IV.s Bygmestre i Danmark. O.N.

Utr. K.-Th. u. B.; gane. Brevb. 1580-83, 1903; 158489, 1906; Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; F. Beckett: Renæssancen og gunstens Hist. i Danmark, 1897; G. Cuny i Z. f. Bauwesen, 1906, 419-42; Bull. de 1'Acadérnie royale d'Archéologie de Belgique, 1907, 163-72; G. Cuny: Danzigs gunst u. Kultur in 16.-17. Jahrh., 1910, 34-46; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Vilh. Lorenzen: Studier i dansk Herregaards Arkitektur, 1921, 208; D. F. Slothouwer: Bouwkunst der nederlandsche renaissanee in Denemarken, 1924; Fr. weilbach i Helsingør i Sundtoldstiden, I, 1926, 290-317; V. wanscher i Artes, 1939, 102-38, 152-59; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 33 f., 70; F. A. J. Vermeulen: Handboek tot de Geschiedenis der nederlandsche Bouwkunst, II, 1941; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, I 1945.

Opffer, Ivan de Penha Ramiro, f. 1897, Tegner. F. 4. Juni 1897 i Nyborg. Forældre: Redaktør Emil O. og Johanne Vilhelmine Schønheyder. Gift Febr. 1928 i London med Betty O'Beckett Chomley, f. c. 1900 i Melbourne.

Uddannelse: Som ganske.ung Elev paa en Kunstskole i New York. Rejser og Ophold: 1900-01 Italien og Tunis; 1u01-04 Danmark; 1904-06 Mexico; fra 1906 New York; 1915 Costa Rica; deltog som frivillig i 1. Verdenskrig (Frankrig og Tyskland); Aarene herefter bl. a. i New York, Danmark og Paris; 1921 og 23 Italien og Spanien (s. m. Emil Opffer) ; 1922 Norge (s. m. Kai Nielsen); 1924-30 hovedsagelig Frankrig; 1928 England; 1930-31 London; 1931-32 Kbh.; 1932-37 hovedsagelig London; 1937-40 Kbh.; 1938 Oslo; fra 1940 New York. Udstillinger: Grønningen 1932; Sep.udst. (Vor Tids Mænd) i London 1937 ; har desuden udst. i New York. Stillinger: Knyttet til New York Times som Portrættegner fra e. 1913 ; Hurtig tegner ved Forlystelsestropperne i Frankrig under 1. Verdenskrig; knyttet til Politiken 1921-23 og 31-32; tegnet til Evening Standard og Daily Express 1932-34; fra 1934 til Daily News ; Tegner ved Berl. Tid. Juli 1938 -Juli 1940; derefter Bladtegner i New York.

Arbejder. Portrættegninger: Emil Opffer (1912); 10 Professorer ved Harvard Universitetet (1917, Litografier); satiriske Tegninger under Krigen 1914-18, rettede mod Kejser Wilhelm og Tyskland; Frithjof Nansen (1922); Nine European big timers drawn from life by Ivan Opffer (1922) ; deltog i Grønningens Udst. 1932 med Portrætter af Bernard Shaw og en Række danske Personligheder: Aksel Jørgensen, Helge Jacobsen, Ingeniør Poul Larsen, Dr. Frederik Poulsen, Redaktørerne Vald. Koppel og Ove Rode; Portrættegning af Neville Chamberlain (gengivet i Garvin's Gazette Jan.-Marts 1939) ; i Køge Mus. findes en Tegn. af Emil Opffer; Portrætmalerier. Red.

Oppenheim Albert, f. 1879, Arkitekt. F. 13. Dec. 1879 i Randers. Forældre: Købmand Carl O. og Jeanette Cohn. Broder til Ville Jais Nielsen (s. d.). Gift 4. April 1905 med Ellen Henny Meyer, f. 25. Febr. 1882 i Kolding, D. af Købmand Leopold M. og Cecilie Israel.

Uddannelse: Tømrerlærling hos Arkitekt, Tømrermester Jensen Wærum i Randers; Tømrersvend; Bygningstegner; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh.; opt. paa Akad. i Alm. Forb. kl. Jan. 1901, Elev til 1909; Medarbejder hos Fred. L. Levy og Gotfred Tvede. Udstillinger: Charl. 1917-18; Kunstn. Eft. 1918.

Arbejder: Villaer, Hj. af Engskiftevej og Vestagervej (1909) og Vestagervej 5 (1912); Villa Lido, Espergærde (1912, Ombygning); Eget Sommerhus, Raageleje (1914); Jensen & Kjeldskovs Forretning, Skindergade 14 (1915) ; Amagerbrogade 147 (1915, s. m. H. Wright); Ombygning af Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, Niels Hemmingsensgade 24 (191113, s. m. H. Wright; Tilbygning 1938-40) og en Række af dens Afdelinger (1915-37) samt Opførelse af Afdelingerne Amagerbrogade 69 (1915, s. m. H. Wright), Valby Langgade 21 A (1929), Gjentoftegade 51 (1937), Godthaabsvej 256 A (1937) og Søborg Hovedgade 78 (1943); Generalkonsul Heckschers Hus i Springforbi (1918); Revisions og Forvaltningsinstituttet, Vester Boulevard 2 (1918-20) ; Ombygning af den gamle Vandmølle i Skramsø ved Randers til Elektricitetsværk og af Klelund ved Esbjerg (begge 1920, s. m. Viggo Jacobsen); Christianshus (1921, s. m. Viggo Jacobsen); Metropolteatret, Fr.berggade 16 (1924, s. m. Viggo Jacobsen, senere ombygget); Ny Bygning for Stiftelsen Meyers Minde, Krystalgade 12 (1924, efter Tegn. af Fr. L. Levy); Villa, Østerbrogade 26 (1929); Villa, Henningsens Alle 39 (1935, præmieret); A/S C. Olesen, Gl. Strand 28 (1937); Ovomaltinefabrikken, Fr.sundsvej 378 (1938); Etagehus, Baunegaardsvej 2 (1938); Ombygning af Ejendommen, Nr. Farimagsgade 3-5 (1939); A/S Petersen og Wraaes Maskinfabrik, Heimdalsgade 30-32 (1945-48, s. m. H. Overgaard);

har desuden tegnet Møbler. Red.

Arch. 1908-09, 529-32 (Villa, Engskiftevej); 1912-13, 362 (Møbler); 1913-14, 85-88 (Villaer), 178-79 (Møbler); 1915-16, 73-75 (Eget Sommerhus), 85-88 (Amagerbrogade 147); 1920, 49-50 (Træhus i Springforbi); 1921, 155-57, 159 (Revisions- og Forvaltningsinstituttet), 245-49 (Skramsø og Klelund); 1924, 294-95 (Metropolteatret); Skønvirke, 1916, 16 og 1918, 15-16 (Møbler), 34, 37 (Flygel); Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927, LXXV; Villaen, 3. Aarg., 4. Hft.

Oppenheim, Ville, se Nielsen, Ville Jais.

Oppermann, Johanne Louise, 1860-1939, Maler. F. 28. Febr. 1860 paa Fr.berg, d. 25. Dec. 1939 i Hellerup, begr. paa Fr.berg. Forældre: Fuldmægtig, senere Kontorchef i Justitsministeriet, Kancelliraad Rudolph Theodor O. og Christiane Margrethe Wolff. Søster til Theodor O. (s. d.). Gift 7. Juni 1895 paa Fr.berg med Driftsbestyrer, senere Direktør, cand. polyt. Ditlev Berg, f. 12. Okt. 1853 i Hem, d. 5. Marts 1932 i Hellerup, S. af Sognepræst Andreas Høyer B. og Charlotte Louise Birgitte Oppermann.

Uddannelse: Elev af Vilh. Kyhns Tegnesk. 1876-81. Udstillinger: Dec.udst. 1882; Charl. 1883. Stilling: Ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik som Underglasurmaler 1889-95.

Johanne Oppermann udstillede Blomsterbilleder. Paa Den kgl. Porcelainsfabrik udførte hun Unikaarbejder i Underglasurmaleri (repr. i Kunstindustrimus.) og virkede her, indtil hun ved sit Ægteskab bosatte sig i Aalborg. Red.

Oppermann, Carl Rudolph Theodor, 1862-1940, Kunsthistoriker, Bhgr. F. 8. Okt. 1862 i Kbh., d. 7. Febr. 1940 paa Montebello, Urne paa Solbjerg Kgd. Broder til Johanne O. (s. d.). Gift 1. Marts 1895 i Kbh. med Marie Franziska Thomsen, f. 1. Juli 1862 i Kbh., d. 17. Aug. 1939 paa Montebello, D. af Docent, senere Professor, Gehejmekonferensraad Hans Peter Jórgen Julius T, og Elmine Hansen.

Uddannelse: Student 1881; studerede Mineralogi; Accessit for Prisopgave ved Universitetet 1886; uddannede sig samtidig som Billedhugger i Vilh. Bissens Atelier og var Elev i Kunstn. Studiesk. 1885-90 under Frans Schwartz og Zahrtmann, hvor han en Tid fungerede som Elevernes +Formand*. Rejser: 1890 Tyskland (s. m. N. Lutzhøft, Karl Jensen, Alb. Gottschalk, Elise Konstantin-Hansen og Karl Madsen). Udstillinger: Charl. 1887-92; Okt.udst. 1893; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896. Stilling: Inspektør ved Ny Carlsberg Glyptotek 1897-1915; Direktør for Thorvaldsens Museum 1921-32; Kunstkritiker ved Berl. Tid.

Th. Oppermann udstillede paa Charl. 3 Portrætbuster i Gips. 1895 udsendte han sin første kunsthistoriske Bog : Kunst og Liv i det gamle Florens og 1898 Kunst og Liv i Nederlandene, og fra nu af blev Kunsthistorien og hansVirksomhed som Museumsmand og Kunstkritiker hans egentlige Virkeomraade.Red.

Kristian Zahrtmann. En Mindebog, udg. af F. Hendriksen, 1919; Carl V. Petersen i Kunstbl., 1923-24, 80-81; Sig. Schultz i Medd. fra Thorvaldsens Museum, 1935, 12-13.

de Orea, Thomas, - 1565-68 -, Bygmester af italiensk Herkomst, som s. m. Antonius Puppe (s. d.) af Hertug Adolf indkaldtes til efter en Brand Nytaarsnat 1564-65 at lede Genopførelsen af Gottorp Slots Østfløj og Nordfløjen, hvori den nye Kirke indrettedes. O.N.

Robert Schmidt: Schloss Gottorp, 1887; Haupt, III, 1889.

Orland, Knud Werner, f. 1904, Arkitekt. F. 29. Okt. 1904 i Præstø. Forældre: Købmand Edvard O. og Marie Nielsen. Gift med Grethe Cohrt, f. 24. Dec. 1909 i Kbh., D. af Direktør Vilhelm Olav Henning Theodor C. og Amalie Jensen.

Uddannelse: Tømrersvend i Præstø 1923; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh. 1925; opt. paa Akad. Sept. 1925; Afgang 1931; Medarbejder hos Uno Åhren i Sverige; selvstændig Virksomhed fra 1934; Kompagniskab med Villy G. Hansen i Aalborg fra 1936. Rejser: England, Tyskland, Holland, Frankrig og Sverige. Udstillinger: Charl. 1936.

Arbejder: Kapel paa Aalborg nye Kirkegaard (1934, s. m. Bhgr. Frantz V. Hansen, 1. Pr.); Menighedshus i Nr. Uttrup (1936); Aalborg Haandværkerforenings Bygning (1. Pr.1935 s. m. Bhgr. Frantz V. Hansen; opf. 1937); Ombygning af Jens Bangs Stenhus i Aalborg (1939); desuden s. m. Villy G. Hansen: Ombygning af Hotel Hadsund, Hadsund (1938); Skotøjsforretning i Aalborg (1938); Ombygning af Husmandskreditforeningens Bygning sst. (1936-40 og 1946); Administrationsbygning i Sdr. Kongerslev (1939) ; Skovridergaard i Dronninglund Storskov (1939); Aldersrenteboliger for Nr. Tranders Kommune (1941 og 47) ; Administrationsbygning sst. (1940) ; Skoler i Næsby (1941), Gundersted (1942 ), Ulsted (1944) og Nr. Kongerslev (1949); 4 Filialer for Aalborg Bys og Omegns Sparekasse (1943-47); Indretning af rullende Sparekasser for samme og for Vejle Bank (1947); Andelsboligforeningen Himmerland (645 Lejligheder) (1944-49); Sønderbro Skolen, Aalborg (1948). Projekt: Landarbejderbolig (1941). Red.

Ark. U., 1940, 175 (Skotøjsforretning), 231 (Administrationsbygning, Sdr. Kongerslev); 1941, 90 (Landarbejderbolig), 35-36 (Administrationsbygning, Nr. Tranders); 1942, 25 (Husvildeboliger), 131 (Aldersrenteboliger i Vejgaard).

Orning, Hans Christian, 1722-68, Miniaturemaler. F. 24. Juni 1722 i Kristiania, d. 3. Maj 1768. Formentlig Søn eller Sønnesøn af Løjtnant Daniel Andersen Foged og Blanceflor Cathrine Orning. Gift 1751 med Else Marie Wibe.

O. kom tidligt i Militærtjeneste i Norge; 1734 Landkadet, Premierløjtnant 1749; forsat til sjæll. nationale Regiment s. A.; Kaptajn 1762; antagelig afskediget 1764.

O. nævnes hos Dauw (1755) blandt de danske Miniaturemalere. Paa Fr.borg findes en Elfenbensminiature af Jeremias Næglers Hustru sign. Orning. Det viser en Dilettant, som med megen Følsomhed for Karnation benyt-

ter Elfenbenet som Grundlag for sine stærkt vandfyldte Pointer, mens Klæderne er malede

i Gouache. O.A.

Weilb., 2. Udg. - Johann Dauws wohlunterrichteter und kunsterfahrner Schilderer und Maler, . . . 2. Auflag, hrsg. von Carl Bertram, 1755, 318; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, 1912; Fr.borg Katalog 1919 og 43.

Orth, Emil Cordius Heinrich, 1833-1919, Maler. F. 19. Sept. 1833 i Kbh., d. 28. Sept. 1919 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Høker Johan Heinrich O. og Sahra Sophy Haines. Gift 2. Aug. 1863 i Svendborg med Nielsine Christine Mancke, f. 8. Dec. 1835 i Svendborg, d. 23. Juni 1907 i Kbh., D. af Skomagermester Wilhelm M. og Mette Cathrine Hansen.

Uddannelse: Kom i Malerlære; besøgte fra 1849 Akad., blev 1856 Elev af Modelsk. og vandt Jan. 1858 lille Sølvmed.; arbejdede først som Figurmaler under J. L. Lunds og senere N. Simonsens Vejledning, men gik derefter over til Landskabsmaleriet, som blev hans egentlige Felt. Udstillinger: Charl. 1858-69 (5 G. m. 9 Arb.). Stillinger: nedsatte sig 1863 som Fotograf; 1869-1902 Landskabs- og Prospektmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik.

Orths kultiverede Landskabsbilleder viser Paavirkning fra C. Købke; mindre interessant

er hans Porcelænsmaleri, oftest Bestillingsprospekter (30 Tallerkener med Arkitektur-

fremstillinger, tilh. forh. F. Meldahl; Vase med Fredensborg og Amalienborg til Dronn. Vic-

torias Regeringsjubilæum (1889), Vase til Kronprinsens Sølvbryllup (1894)) udført med

stor Pertentlighed og af en lys, klar Farveholdning. Ved den nordiske Udst. 1888 var Por-

celainsfabrikken bl. a. repræsenteret ved et stort Bordstel, dekoreret af O. med Landskabs-

scenerier i gammel Stil. Arb. i Øregaards Mus- og forh. Joh. Hansens Saml. B.L.G.

E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; Paul Flemming: P. J. Neergaards Malerisamling, 1938.

Ortmann, Henning Frederik Vilhelm, f. 1901, Arkitekt. F. 16. Febr. 1901 i Kbh. Forældre: Læge Carl Christian Edvard O. og Caisa Lena Israelsdatter. Gift 1° 10. Juni 1929 paa Fr.berg med Arkitekt Hildur Marie Müller Martens, f. 15. Juni 1903 i Bergen, D. af Ingeniør Frantz M. og Sofie Bay Glatved. Ægteskabet opløst. 2° 8. Juli 1944 i Gentofte med Anna Margrethe (Grethe) Pedersen, f. 19. Maj 1915 i Karleby, Falster, D. af Snedkermester Jørgen Peter P. og Jacobine Jørgensen.

Uddannelse: Præliminæreks. 1916; forberedt til Akad. hos H. Grønvold 1917 ; Murerlærling 1918-20; opt. paa Akad. Okt. 1918 som Elev i Tegning hos Rostrup Bøyesen; Tekn. Sk. 1919; dimitt. 1921 ; derpaa igen paa Akad. 1923-28; Medarbejder hos Harald LønborgJensen 1922-23, hos Holger Jacobsen 1927-30 og hos Emanuel Monberg 1930-38; selvstændig Virksomhed s. m. V. Berner Nielsen fra 1938. Rejser: 1922 Tyskland, Tjekoslovakiet, Ungarn, Rumænien, Tyrkiet; 1923 Holland; 1925 Frankrig, Italien, Tyskland; 1931 Holland, London, Paris; 1939 Holland; desuden flere Rejser til Sverige og Norge. Udstillinger: Charl. 1936, 44; Haag 1948. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Konk.udvalg fra 1939, Sekretær fra 1949.

Arbejder: Kanslergaarden, Borgmester Jensens Alle 2-16, Jagtvej-Kanslergade (1935,

s. m. E. Monberg); desuden s. m. V. Berner Nielsen: Havemanns Magasin, Vesterbrogade

74-76 (1938-40; præmieret 1941); Laboratorie- og Folkebygning for Kryolitselskabet

Øresunds Fabrikker, Strandboulevarden 84 (1938), desuden flere Ombygninger sst.; Fa-

briksbygning for A/S Vesta, Vojensvej 11-19 (1942) ; Boligbebyggelsen Bispevænget ved

Tagensvej-Hovmestervej (1938-43); Blokbebyggelse (Blok 15 og 16) mellem P. Knud-

sensgade og Hørdumsgade (1943-47) og Børneinstitutionen Børnegaarden, Frederiksholm,

sst. (1947); Boliger for Aldersrentenydere, Mozarts Plads (1946-49), Boligbebyggelse

(Blok 17) sst. (1948-49). Ombygninger: Landstedet Folebakken ved Vedbæk (1939, s. m.

V. Berner Nielsen); Rørkærs Magasin, Nørrebrogade 43-45 (fra 1944). Projekter: Arbej-

dernes Forsamlingshus ved Gl. Kongevej (1. Pr. 1937, s. m. E. Monberg og V. Berner

Nielsen); Arbejdernes Landsbank (1938) og Folkets Hus, Enghavevej (1943) (begge s. m.

V . Berner Nielsen); Bebyggelse for Kbh.s Kommune i Lyngby (1946); har desuden ud-

ført Gravsteder for Arkitekt E. Monberg og Grosserer P. Monberg (begge Vestre Kgd.)

samt en Mindeplade i Bronze for Arbejdere dræbt i Ivigtut paa Grønland under den sidste

Krig (1947). Red.

Ark. U., 1942, 117 (Bygning for A/S Vesta); Ark. M., 1943, 13-28 (Havemanns Magasin); 1948, 76-79 (Boligkarreer ved P. Knudsensgade), 79-80 (Bispevænget), 157-59 (Børneinstitutionen Frederiksholm); Bygge-Forum, 1943, 151-53 (Bispevænget); Boligen, 1943, 97-102 (Bispevænget).

Ortvad, Erik, f. 1917, Maler. F. 6. Juni 1917 paa Fr.berg. Forældre: Revisor Philip O. og Ella Jensen. Gift 23. Juni 1941 paa Fr.berg med Stenograf Ragna Meyer, f. 6. Okt. 1920 i Kbh., D. af V Vekselerer, Repræsentant Carl Olaf M. og Astrid Salomon.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1943-45 Sverige; 1947 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935, 41-43; Høstudst. 1945-48; Fyens Forum 1936; Rundskueudst. 1936; Konstnårer i landsflykt, Stockholm, 1944; 5 Nationers Kunst, Gøteborg, 1945; Dansk Kunst i Dag 1947; Abstrakt Kunst, Vandreudst. i Skandinavien, 1947; Unionen, Fredericia, 1947; Ung dansk Kunst, Malmø Mus., 1947; Sep.udst. 1947.

Arbejder: Abstraktion og Min Fugl (begge udst. 1935) ; Bortførelsen (udst. 1941) ; Friske Klatter (edst. 1942) ; Drottningholm (1944, tilh. Mannerheimska Fonden, Gøteborg); Helsjon (19.15) og Gudhjem (1946) (begge Fru Elise Johansens Saml.).

Erik Ortvads Billeder er alle abstrakte. De forestiller aldrig, trods nogle af Titlerne, genkendelige Landskaber, men giver kun Udtryk for Kunstnerens Oplevelse. Som de fleste af Høstudstillingens Medlemmer tilhører han ikke den konstruktive Retning inden for den abstrakte Kunst, men er udpræget Lyriker. Red.

Osa, Lars Anderssen, f. 1860, Maler. F. 13. Aug. 1860 i Ulvik i Hardanger. Forældre: Husmand Anders Jørgensen Syse og Guro Pedersdatter. Gift 1° 1891 med Augusta Sophie Hermine Bernhoft, f. 27. Sept. 1865 i Egersund, d. 1929 i Voss, D. af Kateket, senere Fængselspræst Theodor Christian B. og Petra Martine Augusta Deinbolt. 2° 16. Juni 1944 med Bertha Svendsen, f. 15. Marts 1883, D. af Provst Svend S. og Kirsten Svendsen.

Uddannelse: Besøgte 1881 Den kgl. Tegnesk. i Kristiania; kom derefter til Kbh. og dimitt. til Akad. af C. F. Andersen; opt. i Alm. Forb. kl. Sept. 1882, Elev til Jan. 1885; studerede derefter et Aars Tid under L. Tuxen og P. S. Krøyer; var 1898 i Paris Elev af A. P. Roll; besøgte Foraarssemesteret 1911 Akad.s Dekorationssk. Stipendier: 1885 Hjelmstjerne-Rosencrone. Rejser: Studieophold i Danmark; 1894 og 98 Paris; 1899 Holland; derefter bosat i Norge. Udstillinger: Charl. 1.886.

Lars Osa har i Norge skiftevis boet i Kristiansand og Sætersdalen, hvis Natur og Folkeliv han har skildret. I de senere Aar har han boet paa Voss. I Bergens Billedgalleri findes et Portræt af Ivar Aasen (1895) ; desuden repr. i de faste Gallerier i Stavanger, Haugesund,

Trondhjem og Kristiansand. Red.

Osseryn, Isaac, - 1596 -, Maler. F. i Kbh., formentlig d. kort efter 1596.

Uddannet 3 Aar hos Cornelius Ketel i Amsterdam, var derefter et Aar i Venedig og omtrent lige saa længe i Rom. Mødtes ved 'sin Hjemkomst med store Forventninger, men døde kort efter af en hidsig Feber, medens han var ved at male et legemsstort Portræt af Chr. IV. Sikkert identisk med den Isaac Kontrafejer, der 1596 fik Ret til fri Vogn, naarKongen rejste. Til van Manders Schilder-Boeck er stukket et Portræt af Ketel efter O. G.B.

K. van Mander: Het Schilder-Boeck, tysk Udg. ved Hanns Floerke, I-II, 1906; Sandvig 1795; Spengler 1818; Kane. Brevb. 1596-1602, 1913, 37; Karl Madsen i Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 72-73; 0. Andrup i Danm.s malerkunst, 1937 og senere Udg.; H. Gerson; Ausbreitung und Nachwirkung der Holland. Malerei, 1942.

Osterreich, - 1708 -, Bhgr., fik 1708 Betaling for Arbejde paa Gottorp. Red.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V).

Otte, Friedrich Wilhelm, 1795-1861, Tegner, Maler, Litograf. F. 1795 i Hannover(?), d. 26. Jan. 1861 i Flensborg.

Otte kom fra Sverige, hvor han en Tid havde virket som Tegnelærer, til Flensborg i 1830'erne. Han har udført et Litografi af Kgs. Nytorv (1830); i Kunstindustrimus. i Flensborg findes Prospekter af Flensborg, Lybæk og Rostock, og i det danske Bibliotek sst. findes et 4 m langt farvelagt Prospekt af Flensborg. Red.

Th. u. B. (med Litt.henv.) -- P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 142.

Otten, Henrich, - 1698 -, Kbst. Et Kobberstik, muligvis et Udkast til et Monument over Bolle Luxdorph (d. 1698) med hans Buste opstillet paa en Barok-Piedestal med Inskription og hans Sarkofag med sørgende Skikkelser omkring er betegnet Johannes Conradus Ernst Architectus, Henrich Otten sculp. Red.

Ottesen, Ellen Henriette, 1881-1940, Maler. F. 2. Juni 1881 paa Fr.berg, d. 31. Marts 1940 i Hillerød, begr. paa Nyhuse Kgd. Forældre

Maler Viggo Johansen (s.d.) og Hustru. Søster til Nanna Johansen og Gerda Mezger (se disse). Gift 23. Aug. 1907 i Kbh. med Maler Johannes O. (s. d.).

Uddannelse: Elev af Frkn. Sode og Meldahl 1899-1900 og af Viggo Johansen; opt. paa Akad.s Modelsk. Juni 1900; Elev til Foraaret 1905. Rejser: 1906 Sverige; 1909 Paris; 1917 Sverige. Udstillinger: Charl. 1904-06, 17, 19; Kunstn. Eft. 1907; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1922 (s. m. Johannes Ottesen).

Arbejder: Violinspil (udst. 1904); Vinterlandskab. Värmland (udst. 1917); Interiør med Barn, der skriver (udst. 1919).

Ellen Ottesen fik, som naturligt var, sine maleriske Impulser fra det impressionistiske Valørstudium, der var karakteristisk for Faderen, Viggo Johansen. Hun viste i sine Figurbilleder, Landskaber og Interiører et følsomt Blik for Farven og dens Brydning med Lyset og en udpræget kvindelig Fornemmelse for det rolige og stilfærdige Udtryk. H.M.

Pol. 8. Okt. 1922 (K. Pontoppidan): Kbh. 11. Okt. 1922 (Rik. Magnussen); Berl. Tid. 11. Okt. 1922 (K. Flor).

Ottesen, Johannes, 1875-1936, Maler. F. 28. Marts 1875 i Raklev Sogn, Refsnæs, d. 18. Marts 1936 i Hillerød, begr. paa Nyhuse Kgd. Forældre: Inspektør ved Kysthospitalet paa Refsnæs, Justitsraad Niels Christian O. og Julie Cathrine Unmack. Gift 23. Aug. 1907 i Kbh. med Maler Ellen Johansen (se O., Ellen).

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; besøgte Akad. Marts 1893 - Maj 1894; derefter Zahrtmanns Sk. 18; 5-97, 99-1900. Stipendier: Akad. 1904, 08, 09, 11, 12, 13, 16, 18; Bielke 1904; Raben-Levetzau 1915, 27; Benny Claudi-Pedersen 1921. Rejser: Omkr. 1896-97 Dresden (s. m. Svend Hammershøi og Sig. Wandal) ; 1909 Paris; 1917 Stockholm. Udstillinger: Charl. 1900-14, 1e-17, 19-30, 32, 34-35; Charl. Eft. 1932 ; Den frie Udst. 1901-02 ; Kunstn. Eft. 1904-05, 09, 11-15; Malmø 1914; Stockholm 1919 (Liljevalch); Kr. Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Forum 1929; Sep.udst. 1915 (s. m. Marius Hammann), 18 (Kunstfor.), 22 (s. m. Ellen Ottesen). Udmærkelser: Hertzogs Pr. 1909; Serdin Hansens Pr. 1916; Eckersbergs Med. 1927.

Arbejder: Portræt af min Moder (1904); F ortræt af min Hustru (udst. 1908, Tønder Statsskole); Orestes og Elektra (Hertzogs Pr. 1909); Ved Frokostbordet (Serdin Hansens Pr. 1916); Ved Lampelys (1921, Ribe Mus.); Portrætter af Holger Begtrup (1926), Forpagter Chr. Sonne (1927) og Christen Berg (1932) (alle 3 Fr.borg); Portræt af Pastor W. Kiørboe (1927, Nikolaj Kirke i Kolding, Eckersbergs Med.); Redaktør J. M. W elsch (1927, Frimurerlogen i Helsingør); Viggo Wiehe (Teatermus.); Dameportræt (forh. Joh. Hansens Saml.).

Ottesens tidlige Arbejder var noget tunge og omstændelige i deres omhyggelige Gennemarbejdelse af Formen og med deres udtalte symbolistiske Linievirkninger. Betydning for hans kunstneriske Udvikling fik Opholdet paa Zahrtmanns Skole. Sammen med nogle Kammerater fra Skolen, saaledes Gunnar Sadolin, Svend Hammershøi, Sigurd Wandel og Herman Vedel m. fl., dannede han Gruppen +Hellenerne*, der paa Refsnæs nogle Somre boede i Telt og dyrkede Modelstudiet i fri Luft under Zahrtmanns Inspektion. Senere blev hans Kunst mere impressionistisk betonet, væsentlig under Impulser fra Svigerfaderen Viggo Johansen og vel ogsaa fra Hustruen Ellen O. Det var i første Række Portrætmaleriet, som havde hans Interesse, og han har udført ikke saa faa sikkert karakteriserede Portrætter. Stærkest gør den impressionistiske Indflydelse sig gældende i hans Interiører og Opstillinger, hvor han har studeret Lysvirkningerne i det lukkede Rum.

H. M.

Chr. Engelstoft i Vor Tid, II, 1918, 294-95, 297-300; Pol. 8. Okt. 1922 (K. Pontoppidan); Kbh. 9. Okt. 1922 (Rik. Magnussen); Berl. Tid. 11. Okt. 1922 (K. Flor); Dag. Nyh. 28. Marts 1935 og 20. Marts 1936 (begge Sig. Schultz); Ekstrabl. 19. Marts 1936; C. Jennert i Saml., 1935, 43-44.

Ottesen, Otto Diderich, 1816-92, Maler. F. 3. April 1816 i Broager, d. 2. Okt. 1892 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Kaadner i Broager, senere Parcellist paa Rostorn Otto Diderich O. og Bothilla Jessen. Gift 1° 8. Nov. 1843 i Kbh. med Louise Vilhelmine Børresen f. 27. Marts 1816 i Kbh., d. 24. Juli 1853 sst., D. af Skibstømrer Hans Michael B. og Louise Elisine Brandt. 2° 15. Dec. 1857 i Kbh. med Johanne Sophie Henriette Møller, f. 31. Aug. 1805 i Kbh., d. 6. Juni 1864 sst., D. af Bogholder paa Sukkerhuset Niels M. og Christine Kragh. 3° 2. Maj 1867 i Kbh. med Wilhelmine Amalia Bützow, f. 8. Marts 1828 i Kbh.. d. 26. Jan. 1903 paa Fr.berg, D. af Vekselmægler Thiis Christoffer B. og Christiane Elisabeth Schøne.

Uddannelse: I Malerlære i Kbh.; blev Svend; besøgte fra 1834 Akad. og naaede op i Gipssk. 1843; uddannede sig paa egen Haand til Blomstermaler med de hollandske Mestre paa Gallerierne som Forbillede. Stipendier: Akad. 1855, 56; Sødrings Legat 1863; Ancker 1874.

Rejser: 1855-56 Holland, Frankrig og Tysk land; 1874 Svejts og Italien. Udstillinger Charl. 1842-93 (52 G. m. 209 Arb.); Univer sitetet 1843; Akad., Stockholm, 1856, 66 Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1878; Wier 1882; Raadhusudst. 1901; Sdr.jysk Udst. Charl., 1937; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1845, 47, 49 (for Blomster- og Frugtmalerier); Medl. af Akad. 1866; tit. Prof. 1874. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1887.

Arbejder: Frugter (1842) og Et Frokostbord (1844) (begge Thorvaldsens Mus.); Voksende Roser og Jordbær (1843, Kunstmus.); Frugtmaleri (tilh. Kunstmus., dep. i Rigsdagen); Et Frugt- og Blomsterstykke, Foraaret i Skoven og Et Mosrosentræ med Omgivelse af Sommerblomster (tilh. alle 3 Kunstmus., dep. i Sønderborg Mus.); En Vase med Blomster (tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Et Frugtstykke med Stillids (tilh. Kunstmus., dep. i Rigsdagen); Ved Peblingesøen (1852) og Fra Enighedsværn (1850'erne) (begge Bymus.); Blomster og Jordbær (1869, Aarhus Mus., dep. i Skattedirektoratet); Rose og Jordbær i en Kurv (1869), En Fuglerede ved et Stendige omgivet af Markblomster (1871) og Frugter og Planter (1872) (alle 3 Hirschsprungs Saml.); J. L. Heibergs blomstersmykkede Buste (Blomsterne malet af C. Balsgaard) (1883, Teatermus.); Kopi efter J. van Huysums Blomsterbillede i Dresden (1885, Ribe Mus.); Gammel Kone sætter Blomster i en Vase (1888, Fyns Stiftsmus.); Arbejder i Maribo Mus. samt forh. Joh. Hansens Saml.

O. D. Ottesen kæmpede sig frem fra trange Kaar. J. M. Thiele udvirkede, at han blev

fritaget fra Soldatertjenesten, ved at forevise Kongen et af hans Billeder. Han vandt dog

forholdsvis hurtigt Paaskønnelse, da han fandt sit egentlige Felt i de sirlige Blomster-

og Frugtbilleder, som han udførte i det 17. Aarh.s nederlandske Stil. Han detaillerede

sine Arbejder med stor Omhu og vakte sin Samtids Beundring gennem den Sikkerhed,

hvormed han fx kunde male en Dugdraabe paa en halvt udsprungen Rosenknop. Disse stærkt

illuderende Dugdraaber var hans Glansnumre, og med samme Færdighed kunde han ogsaa male forskellige Insekter og Spindelvæv o. a. Ringe Held havde han med de Figurer,

han undertiden anbragte som Bimotiver i sine Blomsterbilleder. H.M.

Sig. Müller; Nyere dansk Malerkunst, 1884; samme i Ill. Tid., 1885-86, 325-26; Auk. kat. 1893, 1903; Nat.tid. og Berl. Tid. 3. Okt. 1892 (Nekr.).

Ottesen Aarhus, Anders, - 1650 -, Kbst., formentlig f. i Aarhus, hvor han rimeligvis ogsaa øvede sin Virksomhed, der falder omkr. 1650. Med dette Aarstal er betegnet et Blad +Uden Tvivl - Alting kommer af Gud* og et Ligprædikenstik over Johan Brockenhuus til Lerbæk (d. 1648) med Portræt og Anevaaben. Yderligere kendes Ligprædikenstik med Anevaaben over Palle Rodsteen (d. 1643) dateret 1648, Sophie Brockenhuus (d. 1644), Fru Ingeborg Kruse (d. 1644), Otte Skeel til Katholm (d. 1646), Anne Høg (d. 1647), Mogens Bille (d. 1648) og Marie Below (d. 1651). I Kompositionen af sine overvejende allegoriske Blade efterligner han tilsvarende Stik af Simon de Pas og Albert Haelwegh, men hans Tegning er ubehjælpsom og hans Teknik grov; hans samtidige, Sebastian Lehlin og J. A. Greys, der har stukket Blade i samme Genre, staar et godt Stykke over ham. Red.

Otto, Johan Einar, 1872-1901, Bhgr. F. 21. Sept. 1872 i Kbh., d. 22. Aug. 1901 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Guldsmedemester, senere Tandlæge Johan Vilhelm O. og Anna Catharine Dorothea Dohrmeyer. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Jan. 1891, Elev til Maj 1896; lærte samtidig at modellere hos Vilh. Bissen. Udstillinger: Charl. 1892-1902 (6 G. m. 6 Arb.); Sep.udst. 1901 (Mindeudst. hos Kleis).

Arbejder: Dyrt købt (Gipsstatuette, udst. 1892, i Bronze 1902); En Dreng, der fisker (Gips, udst. 1893); En Dreng, der spiller Terre (indsendt til Neuhausens Konkurs 1896, udst. 1897); har desuden udst. Portrætbuster. Red.

Ill. Tid., 1900-01, 767.

Otto, Moritz, d. 1644, Stenhugger, begr. 23. Dec. 1644 i Helsingør Mariekirke. C.A.J.

Utr. K.

Otto (Otte), Statius (Stachius, Stadtzios, Stats), - 1603-19 -, Billedskærer fra Lyneborg.

Da Otto 1603 var Svend i Helsingør Snedkerlav, nævnes han +van Lüneburg* ligesom ofte senere. Fra 1607 arbejdede han hyppigt for Chr. IV. 1607 skar han 16 Heste til Gregers Greus' Loft i Kongens eget Gemak paa Fr. borg 1608 Træmodeller til Springvandsfiguren paa Gammeltorv i Kbh., 1609 Kartoucher til et Orlogsskib. 1610 kaldtes han fra Helsingør til Malmø for at medvirke paa Petrikirkens Altertavle, og her skar han ogsaa en Morian til Vandposten paa Malmøs Stortorv; men Sept. 1611 fik han Ordre til straks at begive sig til Kbh. for atter at arbejde for Kongen. 1612-13 skar han nogle Relieffer til Loftet over den store Sal paa Fr.borg, og 1614 fortingede Kongen med ham om et Orgelværk i Kirken sst. for 1400 D1., hvorpaa han arbejdede i 2 Aar. Endelig fulgte 1616-19 flere mindre Arbejder, bl. a. 1617 7 Figurer til Orlogsskibet Caritas og 6 Planeter til Audienshusloftet paa Fr.borg.

Næsten alle de paa kgl. Bestilling udførte Arbejder er forsvundne; Hovedværket, det store, figurrige Orgelhus til Fr.borg kendes kun af en lille Tegning. Men Caritas Figuren paa Gammeltorvs Springvand er bevaret i den af Peter Hoffmann støbte Bronze, og Altertavlen i Malmø er naaet uskadt til vor Tid. Dennes Komposition skyldes ikke Otto, men han maa have gjort største Parten af dens Snitværker, deribl. alle dens Statuer, Moses, Johannes Døberen, 4 Evangelister, 2 Apostle, den opstandne Kristus samt Kartoucherne med Kongens og Dronningens Navnetræk, Topstykkets Hermer m. m. Efter de sikre Arbejder at dømme har han utvivlsomt skaaret Prædikestolen i Holmby (Skaane), maaske ogsaa Kirkedøren paa Fr.borg, og han har sandsynligvis ogsaa haft større eller mindre Part i andre Snitværker af den store kbh.ske Øresundsgruppe. Men mange Tilskrivninger er usikre, da det er vanskeligt at skelne mellem denne Retnings enkelte Billedskærere, der ofte har arbejdet Side om Side (jfr. Engelbert Melsted).

O. var sikkert Gruppens dygtigste, Mester, de andre overlegen som Skulptør. Hans Figurer vidner om god Skoling i tysk Senrenæssance. C. A. J.

Friis: Saml., 1872-78 (Stads Otto); F. R. Friis og L. Fenger i T. f. Kunstind., 1892, 164; L. Weibull i Hist. t. for Skåneland, I, 1903, 15-18; F. Beckett: Fr.borg, Il, 1.914 (Stachius Otto); Gregor Paulsson: Skånes dekorativa konst, 1915; Kane. Brevb. 1609-15, 1916, 418 (Stats Otto, Malmø); 0. Rydbeck i T. f. konstvetenskap, 11, 191.7, 64-70; C. A. Jensen i Helsingør i Sundtoldstiden, I, 1926, 238; Wilh. Nisser: Konst i Vissingborgs grevskap, 1931, 106; Hans Wåhlin: Landskrona forna kyrka, 1939, 68; Einar Bager: Med penna och ritstift, Malmø 1947, 185.

Ouerdick, Laurits, - 1580 -, Bygmester. Opholdt sig 1580 tyve Dage i Landet med sine

Folk, vistnok indkaldt af Fr.II, som imidlertid ikke fik Brug for ham. 0. N.

Friis: Saml., 1872-78, 301..

Ovens, Broder, d. 1667. Begr. 10. Juli 1667 i Tønning. Forældre: Købmand, Reder og Raadmand Ove Broders og Agneta. Broder til Jürgen O. (s. d.). Gift 25. April 1657 med Elisabeth Weber, som overlevede ham.

O. var Købmand, men omgikkes ogsaa med Penslen og fik 1657 Betaling af Hertugen og Hertuginden af Gottorp for Malerier og forfærdiget Arbejde; 2 Sølvstifttegninger (forh. Ingeniør Rumps Saml.) er de eneste Arbejder fra hans Haand, der nu kendes. O.A.

Harry Schmidt: Jürgen Ovens, 1922, 106 f.

Ovens, Friedrich Adolf, c. 1657-99, Maler. F. c. 1657, begr. 5. Nov. 1699 i Tønning. Forældre: Maler Jiirgen 0. (s. d.) og Hustru. Gift 3. Sept. 1687 med Cäcilia Olufs, f. 1672.

Ovens, der var Raadmand i Tønning, skal 1693 s. m. sin Slægtning Friedrich Jürgens (s. d.) have malet 2 Billeder til Udsmykning af Raadhuset: Salomons Dom og Zaleukos (begge forsvundne); et Maleri fra hans Haand 1681 var til Auktion i London 22. Dec. 1937.

0. A.

Harry Schmidt: Jargen Ovens, 1922, 57, 107 f.; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der hopånd. Malerei, 1942, 214.

Arbejder (der kendes eller omtales mellem 400 og 500 Malerier af J. O. Kun de Billeder, som har særlig kunstnerisk Betydning eller som man med Sikkerhed ved er udført inden for Hertugdømmerne, er her anført). Portrætter (daterede): Ung Mand (1642, Chicago); Kvindeportræt (1650, Metropolitan Mus., New York); Familiebillede (1650, Frans Hals Mus., Haarlem); en Serie Portrætter af de gottorpske Hertugbørn (1650-52, Gripsholm); Kvindeportræt (1651, Roselius Haus, Bremen); Mandsportræt (1651, Musée des beaux arts, Bryssel); Emanuel de Geer (1652, Familieeje, Stockholm); Miniature, kaldet Hertuginde Marie Elisabeth (Kunstmus.); Selvportræt (1652, Lutheranske Kirke, Tønning); Portræt af Ovens' Hustru (c. 1652, sst.); Kvindeportræt. kaldet Kansler Kielmannsecks Hustru (1654, Fe-.borg, dep. Udenrigsministeriet); Lederne (Regenterne) for Hjemmet for gamle Tyende (1656, Rijksmus. i Haag); Kvindeportræt (1656, Eremitagen, Leningrad); Moder med 3 Børn (1657, Mus. i Budapest); Dr. Nicolas Tulp, Amsterdams Borgmester (1658, Privateje, Amsterdam); Oberst Hutchinson med Familie (1659, London); Godard Adriaen van Rheede, Baron af Amerongen og dennes Hustru (1660, begge Amerongen, Holland); Karl II af England (1660, Privateje); Johan Rosenhane (1661, Privateje, Sverige); Góran Rosenhane (Sinebrychoffs Saml., Helsingfors); Hertug Chr. Ludvig af Meklenborg (Ratzeburg Domkirke); Lederne af Vajsenhuset i Amsterdam (1663, Rijksmuseum. Amsterdam); Kurprins Johan Georg III af Saksen (1663, Fr.borg); Johan Adolf von Kielmannseck (1665, Familieeje); Hertug Chr. Albrecht (1665, Universitetet, Kiel); Johan Adolf von Kielmannseck (sst.); Portrætter af Dronn. Christina (1667, Kunsthalle, Kiel og Kunsthalle, Hamborg samt antagelig Fr.borg); Chr. Aug. von Kielmannseck (1669, Familieeje); Adam Olearius (1669, Kunstmus.); Johan Adolf von Kielmannseck (1670, Familieeje); Hertuginde Frederikke Amalie (1672 (P), Fr.borg) ; Christian Albrechts Børn (1673, Fr.borg); Admiral Michael de Ruyter (1674, Privateje, Utrecht) ; Fru Maria Ovens med Johan Adolf Ovens (1678, Privateje). Udaterede: Grev Christian Rantzau og hans Hustru (Breitenborg) ; Ditlev Rantzau og hans Hustru (sst.); Hertug Christian Albrecht af Gottorp og hans Elskede (Nasjonalgall., Oslo); Hertug Chr. Albrecht med Frederikke Amalie (Fr.borg); Hertuginde Frederikke Amalie med tre Børn (Gripsholm) ; Kong Karl XI (sst.); Guldmageren F. G. Borri (Gaunø); Kancellisekretær Eilhard Schacht og dennes Hustru (Domkirken i Slesvig; begge antagelig relativt tidlige Portrætter); Hertug August Frederik (Gaunø); Kvinde som Ceres (Gaunø; næppe rigtigt betegnet som Hertuginde Marie Elisabeth af Hessen) ; formentlig Hertuginde Marie Elisabeth af Hessen (Gaunø); Malerens Svigerfader (Familieeje); Adam Olearius (Gaunø); nogle Gruppebilleder paa Gaunø er henført til J. O.; Familiegruppe (tidl. som 2 Enkeltportrætter, men nu sammensyet) (Kunstmuseet i Gøteborg); mindre Billeder af Hertug Frederik III og af hans Hustru (Privateje, Finland); Hofkavaler med Pokal (Fr.borg). - I Dronn. Sophie Amalies Bo nævnes Kurfyrstinde Wilhelmine Ernestine, Dronn. Sophie Amalie (2 Stk.), en gottorpsk Prinsesse (Sophie Amalie?), Christian Albrecht, Dronn. Charlotte Amalie, Hertug August Frederik; Fr. III (Ryegaard) maa formentlig henføres til J. O. (moderne Kopi paa Fr.borg). Fra Ovens' Bo vides, at han har malet Chr. V og Carl X Gustaf (et Portræt af denne var 1937 i polsk Privateje).

Større historiske Gruppebilleder: Minerva fører Freden over den omstyrtede Mars frem for Hertug Frederik III og hans Familie (tidl. kaldet Hedevig Eleonores Afsked med Forældrehjemmet) (Gripsholm; Grisaille-Skitse hertil 1652 paa Fr.borg); Dronn. Hedevig Eleonores Kroning, Allegori (1654, Gripsholm); Kroningsbillede (Nationalmus., Stockholm); Carl X Gustafs Kroning og Toget fra Kirken (Drottningholm); Hertug Christian Albrecht som Beskytter af Kunst og Videnskab (1661, Erholm) ; Chr. I modtager ved Hertug Adolfs Frasigelse den danske Krone (c. 1665, Fr.borg) ; Gravmæle over Diderik den Lykkelige med Billeder i Grisaille af de gottorpske Hertuger (c. 1665, Fr.borg); Chr. I.s Apoteose (Koldinghus); Chr. I modtager af Kejseren Holstens Forlening som Fyrstendømme, Chr. I modtager den gyldne Rose af Pave Sixtus IV (1665), Københavns Overgivelse til Fr. I, Ditmarsken overgiver sig til Fr. II og Hertug Adolf, Hertug Adolfs Møde med Løven, Hertug Adolf modtager Hosebaandsordenen, Prinsesse Augustas Formæling med Hertug Johan Adolf og Hamborg hylder Hertug Johan Adolf og Chr. IV (tilh. alle 8 Fr.borg fra 1914 (forh. tilhørt Kunstmus.); nu dep. paa Chr.borg).

Religiøse og allegoriske Billeder: Tobias' Hjemkomst (1651, Mus. i Nantes); Retfærdighed med Klogskab og Fred (c. 1662, Kgl. Palads, Amsterdam); Batavernes Sammensværgelse, Udførelse af Govert Flincks Udkast (c. 1662, sst.); Kristendommens Sejr over Synden (1664, Slesvig Domkirke); Den hellige Familie med S. Johannes (1670, sst.); Kristi Gravlæggelse (1675, Lutherske Kirke i Tønning). Desuden n Signatur eller Aarstal: Englens Besøg hos Abraham (Gaunø); Fundet af Moses (sst.); Den hellige Familie med den hellige Elisabeth (Lutherske Kirke i Tønning); Kristus for Folket (fra Husum; Kunsthalle, Kiel); Kristus med Tornekrone (Mus. i Brunsvig); Fremstillingen i Templet (Ambders' Epitafium i Tønder); Loftbillede med Jupiter og Juno (Fr.borg) ; Hyrdernes Tilbedelse (Bredsted).

Andre Malerier: Dreng med Citron bag Gittervindue (c. 1658, Flensborg, Privateje); Andromeda (1673, Kunsthalle, Kiel); Bedende Olding (Privateje, Kbh.); Jupiter og Amaltheia (Mus. i Riga); Diana og Nymferne (Ateneum, Helsingfors); Den uretfærdige Dommer (Landsretten i Flensborg); formentlig ogsaa et Stilleben (Gaunø); Hyrdindens Sang (Musicerende Børn) (c. 1657, Kunstmus.); Hercules og Misundelsen (Kunstmus.).

Af hans Tegninger kendes c. 100, en stor Del i Kbst.saml. i Kbh., i Albertina i Wien, i Kgl. Bibliotek i Haag (et Selvportræt) samt i Kunsthalle, Hamborg, i Kunsthalle i Bremen o. a. St. Ogsaa som Grafiker har J. O. virket. Af hans Raderinger kendes en Snes (Kbst.saml. i Kbh.; Unicum paa Fr.borg).

J. Ovens var af frisisk Slægt fra Eidersted. Faderen flyttede til Tønning og blev en betydelig Købmand med megen Handel paa, Holland. Sønnen synes at have faaet baade en god Skoleuddannelse og at have lært at male i Tønning (hos L. de Keister (?), s. d.), før han sendtes til Holland for sin kunstneriske Uddannelse. Samtiden omtaler, at han havde arbejdet i Rembrandts Atelier, men man er uenig om Tidspunktet. Kun sjældnere viser han i sine Arbejder tydelige Reminiscenser fra sin Læretid der, men han arbejdede dog meget med clair-obscur Virkninger. Han vendte sig hurtigt, som mange andre Rembrandt-Elever, til den mere akademiske Malemaade. Hans formodede Ophold i Italien synes kun undtagelsesvis at kunne spores i hans Kunst; derimod havde Flamlændere som van Dyck, Rubens, Jordaens og deres hollandske Efterfølgere stor Betydning for ham; en Tid ogsaa Cuyp, Maes og Sandvoort, til andre Tider har van der Helst paavirket hans Fremstilling.

Skønt Portrættet var det Felt, hvor J. O. først havde vundet sine Sporer, søgte han en Tid i Slutningen af 1640'erne, maaske som en Eftervirkning af en Italienrejse, at gøre sig gældende i den store Stil. Man ved, at han syslede med store allegoriske Billeder over Freden i Monster og Osnabrück, men ingen af disse Malerier, der i sin Tid fandtes paa Gottorp, er bevaret. Han indgav ogsaa til Prinsesse Amalie af Solms' Mindeudsmykning af Frederik Hendrik af Oraniens Slot Huis ten Bosch en Skitse over Prinsens Triumf, i Konkurrence med J. Jordaens, Theodor van Thulden og Gerrit Honthorst o. a.; hans Skitse blev dog ikke antaget. Som en Fortsættelse af denne Retning hos Kunstneren mas ogsaa det Billede fra c. 1652 ses, hvormed han befæstede sin Stilling hos Hertugen af Gottorp, +Minerva fører Freden over den omstyrtede Mars frem for Hertug Fr. III og hans Familie* (Gripsholm). Kort efter malede han Pinsefesten, og senere fortsatte han med mange religiøse Billeder og med de store historiske Kompositioner paa Fr.borg og i Sverige samt med de forsvundne Dekorationer i Amalienborg ved Gottorp, Lystslottet til Ære for Frederikke Amalie, hvor han dog skal have vist den noget problematiske Djærvhed at male en Række nøgne Figurer med Ansigter af Hertugens Elskerinder. Til sine store Billeder har han utvivlsomt haft mange og middelmaadige Hjælpere, men Udkastene viser Fantasi og Evne til at arrangere Billeder med mange Figurer. Farverne er ofte ret grelle, og Tegningen sløset. Han var en + lærd* Maler, som ofte tog sine Figurer fra de Arbejder af andre, han havde set og studeret, som sal mange Kunstnere af anden Rang i det 17. og 18. Aarh., med Ændringer, Tilføjelser og +Forbedringer*. Han har ofte Sans for virkningsfuld Komposition, men der er over hans Arbejder noget uensartet i Maneren, snart præget af hans Læretid hos Rembrandt, snart af Flamlænderne (Rubens, Jordaens), snart af de hollandske Akademikere; han fulgte ogsaa ivrigt med i den klassisk-teatermæssige Stil, som gjorde sig gældende efter Aarhundredets Midte i Holland. Nærmest staar han ofte Malere som Jan Lievens, Govert Flinck og Ferdinand Bol.

Under sit Ophold i Amsterdam under Svenskekrigen naaede han en Anseelse som en af de betydeligste af Samtidens hollandske Malere, og dekorative Opgaver som Deltagelse i Udsmykningen af Raadhuset dér tilfaldt ham; i hans Lod faldt ogsaa den herostratisk berømte Fuldførelse af Govert Flincks Maleri sst. af Batavernes Sammensværgelse, som remplacerede Rembrandts kasserede Maleri over samme Emne, det, som nu i stærkt beskaaret Tilstand er Nationalmus. i Stockholms Pryd. J. O. blev stærkt hyldet i disse Aar af den intellektuelle Kreds i Holland.

Men J. O.s Hovedindsats laa unægtelig paa Portrætomraadet, hvor ikke mindst hans tidligste Portrætter viser en Finhed, Beherskelse og malerisk Dygtighed, som vil sikre ham en betydelig Position inden for sin Samtids Kunst (Metropolitan-Portrættet; Dr. Nic. Tulp). Der er baade Anstand og Holdning, psykologisk Følelse og fast Gennemførelse i disse Billeder. Senere kan hans Portrætter blive uldne i Konturerne, af ubehagelig Farvevirkning eller af paagaaende Holdning, alt efter som hans uoriginale Kunstopfattelse paavirkedes af hans samtidige; men hans manuelle Dygtighed og ofte ogsaa hans Karakteriseringsevne kan give betydelige Resultater til hans seneste Aar.

J. O. blev baade ved sit Giftermaal, ved sin Kunsthandel og ved sin Kunst en meget velstaaende Mand. Ingen nordisk Kunstner har opnaaet en saa høj Betaling for sine Arbejder som den, han modtog af sin Landsherre. Hans Hus i Frederiksstad var det Sted, hvor Fyrster og Ambassadører tog ind, og hans Position i Hertugdømmerne var overordentlig. Ogsaa det danske Hof synes han at have arbejdet for og været i Forbindelse med, skønt der ikke i Regnskaberne er fundet noget Bevis derfor (jfr. dog det i Boet omtalte Portræt af Chr. V). J. O. maa betragtes som en af de betydeligste Malere, som har levet inden for det danske Monarki i det 17. Aarh. O.A.

Haupt, III, 1889; Doris Schnittger i Z. d. Ges. f. Schlesw.Holst. Geschichte, XXXVIII, 1908, 414-32; Johnny Roosval i Kunst og kultur, 1914, 201; Harry Schmidt: Jiirgen Ovens, 1922; H. Schneider i Oud Holland XLII 1925, 215-23; Harry Schmidt i Festschrift fiir Kunstgewerbemuseum zu Flensborg, 1928,157-85; G. Pauli i Nordelbingen, VIII, 193031, 243-47; Axel L. Romdahl i Göteborgs muse! årstryck, 1938, 54; Kunstdenkmåler, Krels Husum, 1939; Krels Biderstedt, 1939; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der hollånd. Malere!, 1942; O. Andrup i Kulturminder, 194243, 30, 31-32, 41; Sixten Strómbom: Svenska kungl. portræt i Svenska portråttarkivets samlingar (8. P. A. Index III), 1943, 262; Danske Tegninger, I-III, 1945.

Overbeck, Julie, se Lütken, Julie.

Overgaard, Christen Nielsen, 1851-1929, Maler. F. 19. Maj 1851 i Stjær, d. 2. Dec. 1929 i Taastrup, begr. sst. Forældre: Gaardejer Niels Jensen O. og Abelone Christensen. Gift 18. Nov. 1879 i Stjær med Ane Margrethe Nielsen, f. 28. Marts 1853 i Stjær, d. 28. Marts 1922 i Taastrup, D. af Gaardejer Niels Lauersen og Kirstine Pedersdatter.

Uddannelse: 4 Aar i Lære hos Malermester Chr. C. A. Weber i Kbh.; Dec. 1869 dimitt. fra Tekn. Inst. til Akad., hvis Skoler han gennemgik Jan. 1870 - Juni 1879, da han fik Afgang som Maler; arbejdede 1873 hos Dekorationsmaleren Pietro Isella i Wien; besøgte endnu i Jan. Kv. 1880 Akad.s Modelsk.

Rejser: c. 1873-76 Wien, Lilleasien, Ægypten; 1888 Sverige (Gripsholm); 1900 Frankrig og Holland; senere flere andre Rejser i Udlandet. Udstillinger: Charl. 1886, 1906-10, 12, 22; Kunstn. Eft. 1908; For. f. national Kunst 1923, 1924 (retr. Udst.); Paris 1889 ; Malmø 1897. Hverv: Lærer ved Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1878-83; Assistent ved Undervisningen i Akad.s Perspektivkl. 1882-83 og i Alm. Forb.kl. (Dagsk.) 1883-1909; ledede s. m. Axel Hou en privat Tegnesk. ; fastlønnet kunstnerisk Leder ved Vævningen af Gobeliner til Riddersalen paa Fr.borg 1900-28 (derpaa pensioneret); Overlærer ved Tekn. Skoles Malerskole 1909-19.

Arbejder: Portrætter (deriblandt Selvportræt 1923) ; imiterede Gobeliner (Olie paa groft Tøj) til Fr.borg Riddersal 1879, udf. paa Grundlag af Hemr. Hansens og C. F. Lunds Skitser efter van Manders Tapeter; dekorerede desuden bl. a. paa Fr.borg Loftet i Stue 31 (Stjernehimlen omgivet af allegoriske Grisaillefigurer) og malede i Runddelen ved Konseilgangen Plafondmaleriet +Christian V for hvis Aasyn Udyderne vige*. Andre dekorative Arbejder: Plafondmaleri Diana, i Kongens Kabinet paa Eremitagen (1882) ; Væg- og Loftdekorationer paa Borreby (1883); Kopi af Boucher-Gobelin (dengang i Kong Georgs Palæ) (s. m. Knud Larsen, udst. i Paris 1889); Plafondmaleri Danmark, i den røde Sal paa Fredensborg; Udsmykning (imiteret Gobelin) af +Det mindre Kongeværelse* i Udst.bygningen (1888); De 12 Apostelbilleder i Frederikskirkens Kuppel (1890-94, efter Udkast af H. Olrik); Dekoration af Kirken i Nykøbing M. (1890-91) ; Restaurering af Udsmykningen i Erichsens Palæ (1892); malet Frise (efter Thorvaldsen: Indtoget i Jerusalem) over Korbuen i Vonsild Kirke (1898, s. m. Carl Petersen); Altertavle (*Kommer hid*) i Stjær Kirke (1896); Dekoration af Korbuen i Hellerup Kirke (18991900) ; Udsmykning af Odd-Fellow Palæets store Sal (1900-01) ; Kartoner til Gobelinerne i Riddersalen paa Fr.borg (efter Imitationerne fra 1879) (1900-28); udførte tillige 1888-1912 et betydeligt Antal, af Samtiden ret paaskønnede, Glasmalerier til Kirker og offentlige Bygninger.

C. N. Overgaard udstillede jævnlig Portrætter paa Charl., men det var som Dekorationskunstner og Lærer, han fik Betydning. Allerede som Lærling hos. Chr. Weber kan O. have arbejdet ved Fr.bogs Genudsmykning efter Branden 1859 og faaet Forbindelse med Arkitekt Meldahl, som senere benyttede O. meget. Som kunstnerisk Raadgiver for Hofdekorationsmalerne Bernh. Schrøder, Nielsen og Hansen, der videreførte Chr. Webers Forretning, kom O. til at præge Udstyret af talrige Nybygninger i 80'ernes og 90'ernes Kbh., ligesom han deltog i Nydekorering af en lang Række ældre Herregaarde og Palæer. Fra Midten af 1880'erne kastede han sig med Iver over Glasmaleriets Teknik, ligesom han fra Tid til anden gav Udkast til Møbler og anden Kunstindustri (Møbelbetræk til Frkn. Kristiane Konstantin-Hansen og Bindesbølls Broderiforretning; imiteret Gyldenlæder til Fr.borg).

O. tilhørte den Kreds af Dekorationskunstnere, hvem Theophilus Hansens Ry drog mod Wien og Sydøsteuropa, hvor de erhvervede stor Viden om de historiske Stilarter, men ogsaa en farlig Evne til ferm Stofimitation. O.s Arbejdskraft var overordentlig stor, men det frodige og selvstændigt skabende blev aldrig hans Sag; derimod anerkendtes hans flittige, kyndige og solide Udførelse af ofte stærkt bundne Opgaver (Frederikskirken) endog af den toneangivende Kritik, som ellers foer haardt frem mod Meldahl og hans Medarbejdere.

O. var personlig beskeden og tilbageholdende. Han prises som en liberal og forbavsende udoktrinær Lærer, der ogsaa personligt betød meget for sine Elever. For Eftertiden staar

han noget i Skygge af den jævnaldrende Holger Grønvold. H.D.S.

Utr. K.--Karl Madsen i Kunstbl., 1888,195-97; Pol. 19. Ang. 1894 (B. Hannover); Bern. Schrøder, Nielsen og Hansen, 1908; Th. Faaborg i Skønvirke, 920, 145-53; Er . Weilbach: Thura, 1924; Berl. Tid. 2. Dec. 1929; Harald Moltke: Livsrejsen, 1936; Tove Clemmensen: Borreby, 1942.

Overgaard, Hans Christian, c. 1784 - 1832,

Maler. F. c. 1784 i Norge, d. 1. Febr. 1832 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Fader: Klokker O. Gift 3. Dec. 1817 i Kbh. med Eleonore Rust, f. c. 1794, d. 15. Dec. 1862 i Kbh.

Uddannelse: Elev af Akad.; avancerede til 1. Fritegn.sk. Marts 1797; fra 2. Fritegn.sk. til Gipssk. Marts 1798, til Gipsfigursk. Marts 1799; lille Sølvmed. 1809. Udstillinger: Charl. 1811-15, 18, 21, 27, 29-30 (10 G. m. 20 Arb.).

H. C. Overgaard, der 1817 blev Malermester i Kbh. (Borgerskab 9. Maj), udstillede en Række Stilleben, enkelte Portrætter og 1817 en Allegori (efter Karel du Jardin). Red.

Overgaard, Peder Skole, f 1909, Arkitekt. F. 3. Nov. 1909 i Rind ved Herning. Forældre

Tømrermester, senere Kreditforeningsdirektør Lars Pugdal O. og Frandsine Frandsen. Gift 1. Juni 1946 med Inger Skjolden Gresvig, f. 17. Sept. 1919, D. af Grosserer Aksel G. og Ragnhild Helseth.

Uddannelse: Snedkersvend 1928; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kolding 1933 ; opt. pas Akad. Juni 1933; Afgang 1937; Medarbejder hos Kaj Gottlob fra 1937, i Kbh.s ilm. Boligselskab fra 1943, Leder af A/S Dominias Byplanafdeling fra 1944. Rejaer: 1935 Frankrig, Spanien, Marokko, Stockholm; 1947 England (Byplankursus); 1948 Finland. Udstillinger: Charl. 1939, 42, 48-49. Stillinger og Hverv: Lærer i Husbygning ved Akad.s Forskole 1939-41; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. 1940-42 og 43-44; Byplankonsulent for Nykøbing F. 1947.

Arbejder: Boligbebyggelsen Kilometergaarden, Herlev (1945, s. m. P. Søgsard-Petersen og Sv. Albinus) ; Bebyggelsesplan for Tranemosegaard, Brøndbyvester (1946, s. m. E. og J. Callmann) ; Hus for Maleren Poul Sørensen, Vejenbrød, Karlebo (1946) ; Genopbygning af gl. Toldsted i Humlebæk (1948); Fabrik for Scandinavian American NylonHosiery Company, Nærum (1948-49); desuden for A/S Dominias Byplanafdeling bl. a. Planer til Kirkebjerg Allé, Brøndbyvester (1944-45), Fortunbyen, Lyngby (1947-48) og Herlevhuse, Ringvej, Herlev (1948-49). Projekter: Udstillingshal (1935); Bebyggelse af Sofiesmindes Jorder i Vejle (1. Pr. 1937, s. m. H. H. Engquist og Dines Kamp); Raadhus i Aarhus (1937, s. m. Sv. Albinus og Chr. Laursen); Bebyggelse i Saneringskvarteret Borgergade-Adelgade (1942, s. m. Orla Dietz); Mosegaardsskolen i Gentofte (1942); Brøndbyøster Syd, By pas 12-13000 Indbyggere (1946, s. m. Edv. Heiberg, V. Berner Nielsen m. fl.); Friheden, Hvidovre (1947);

Sandviggaard, Hillerød (1948). Red.

Ark. U., 1937, 188 (Aarhus Raadhus), 222 (Bebyggelse i Vejle); 1942, 5-7 og 93 (Borgergade-Adelgade Kvarteret); Ark. M., 1943, 76 (Mosegaardaskolen),125 (Udstillingshal).

Oxholm, Charlotte Elisabeth Vilhelmine, 1846-1922, Maler. F. 22. Dec. 1846 i Altona, d. 8. Jan. 1922 i Lyngby, begr. i Taarnborg. Forældre: Vicepolitimester, senere Stadssekretær, Etatsraad Christian Johan Hillmers og Augusta v. Krogh. Gift 28. Maj 1881 i Kiel med Kammerherre, Hofjægermester Alexander Georg Tully O. til Taarnholm, f. 15. Sept. 1844 i Kbh., d. 19. Maj 1908 i Lyngby, S. af Kammerherre Harald Peter O. til Taarnholm og Ellen O'Kelly.

Uddannelse: Uddannet ved Selvstudium og hos A. Dorph 1878-79 samt en kort Tid i Miinchen. Udstillinger: Charl. 1887-1903 (10 G. m. 12 Arb., Portrætter og Studiehoveder).

Arbejder: Altertavle i Taarnborg Kirke, Jesus som tolvaars Dreng i Templet (1882);

Portræt af Edle Cederfeld de Simonsen (1889) ; Portræt af Sognepræst Matthias

Wad. Red.

Oxholm, Peter Lotharius, 1753-1827, Officer, Korttegner, Arkitekt(?). F. 10. Juli 1753 i Kbh., d. 27. Juli 1827 paa Frederiksdal, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Mønsterskriver ved Holmen, Krigsraad Lorentz O. og Maria Susanne Schultz. Gift 1 ° 1779 (Tilladelse 16. Juni) i Vestindien med Maria Heyliger, d. 10. Juli 1794, D. af Plantageejer paa St. Croix Peter Abrahamson H. 2° 10. Juli 1796 i Vestindien med Anna (Ann) O'Neill, f. 3. Febr. 1778 i Frederikssted, St. Croix, d. 16. Aug. 1844 i Kbh., D. af Plantageejer Tully O'N. og Catharina O'Keiff.

Efter sin militære Uddannelse (Løjtnant i Infanteriet 1772) blev Oxholm 1777 sendt til de dansk-vestindiske Øer for at tilse Forsvarsanlæggene. 1782 nedsatte han sig som Plantageejer paa St. Croix, blev 1788 Major og Kommandør for Militsen og 1793 Medl. af Regeringsraadet. 1797 vendte han tilbage til Danmark, men var 1802-04 atter i Vestindien for at tilse sin Ejendom. 1805 udnævntes han til Generalmajor og deltog bl. a. i Kampen ved Køge 1807; fra 1814 var han Generalløjtnant og Generalguvernør i Vestindien, indtil han 1816 vendte tilbage til Danmark.

Omkr. 1780-94 kortlagde Oxholm de danskvestindiske Øer, og en Række af de Opmaa-

linger og Byplaner, der findes i Rigsarkivet, kan være udført af ham. Ligeledes kan han

have udført mange af de Tegninger til offentlige og private Bygninger, der ikke er signerede, men har hans Approbation som militær Chef. O. har ogsaa givet Tegning til Kon-

struktion af Sukkermøller. Red.

C. Molbech i Videnskabernes Selskabs Hist., 1843; Tyge Hvass: Dansk Vestindien, 1925 (Ældre dansk Arkitektur,

VI); Dansk biogr. Leks., XVII, 1939.

Oxiemesteren, Slutn. af 12. Aarh., skaansk Stenmester, saakaldet efter Døbefonten i Oxie Kirke, et af hans bedste Værker. Foruden denne Font anføres endnu en halv Snes sydskaanske Fonte som hans Arbejder (Tullstorp, Glostorp, V. Vemmenhog, Fosie m. fl.), ligesom han skal have været Oxie Kirkes og muligvis Tomarp Kirkes Bygmester. Hans kunstneriske Slægtskab med Marten Stenmester (s. d.) viser, at han har arbejdet i dennes Værksted; hans Palmettefonte viser ikke samme Sikkerhed og Sans for Symmetri som Læremesterens, men der er ofte en friere Udfoldelse saavel i hans Ornamentik som i hans Dyreskulpturer.

Om Opfattelsen af Oxiemesteren som Arkitekt og Kirkebygmester gælder, hvad der er sagt under Marten, at det er vanskeligt at føre bindende Beviser for, at en Mand, som har haft med en Kirkes skulpturelle Udsmykning at gøre, ogsaa har været dens Bygmester. E. M.

Monica Rydbeck: Skånes stenmåstare, 1936, 175-78, 195-200; Erik Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige 10001400, 1940, 239, 240, 248-52, 263.