Weilbachs Kunstnerleksikon R Index KRAKS BLAA BOG 1949

Raadal, Ellen Toustrup Madsen, f. 1910, Tegner. F. 5. Febr. 1910 i Bedsted, Thy. Forældre: Malermester Lars Peter Madsen og Ane Kirstine Marie Nielsen Toustrup. Gift 1 ° 31. Maj 1934 i Reykjavik med Arkitekt Johannes Koldborg (s. d.). Ægteskabet opløst. 2° 27. Jan. 1940 i Kbh. med Maler Erik R. (s. d.).

Uddannelse: Realeks. 1926; Elev af S. ClodSvensson 1927-28; opt. paa Akad. Sept. 1928, Elev til Foraaret 1937 under Sig. Wandel, Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen (det sidste Semester ogsaa paa Grafisk Sk.). Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1931, 32; RabenLevetzau 1933; H. P. Lindeburg 1937; I. R. Lund 1939; Aug. Schiøtt 1941; C. Godtfredsen 1950. Rejser: 1931 Paris; 1934 Island. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-31; Charl. 1931-32, 34-38, 40, 42, 49-50; Charl. Eft. 1938, 50; Aarhushallen 1938, 39; Tegneudst., Kunstmus., 1940-41; Vinterudst. 1943, 44; Den polykrome 1945; Aksel Jørgensens Elever 1945; har afholdt flere Sep.udst. i Provinsen og i Reykjavik 1934.

Arbejder: Portræt- og Landskabstegninger navnlig med Motiver fra Thy (Bedsted, Lyngby, Taabel, Vestervig, Agger, Krik), Odsherred og Farum, desuden fra Island.

Ellen Toustrup Madsen Raadals Landskaber er for Størstedelen tegnede med Blyant eller

Sortkridt og grundigt gennemformede til Trods for det ret store Format, hun anvender.

Hun tiltrækkes af de plastiske Virkninger i Landskabet, skildrer Fladerne, Vidden og det

store Rum i sin Hjemstavns Natur med et umiskendeligt jysk Karakterpræg og har paa

Sjælland søgt til Odsherreds kraftige Bakkeland. I sin Naturopfattelse slutter hun sig til

den nye Virkelighedsskildring, der kom frem her hjemme i 1930'erne, og som især samlede

sig om Corner-Udstillingen. S. S-z.

Sig. Schultz i gat. til Vinterudst. 1943; Ekstrabl. 29. Jan. 1943 (Int.); Berl. Tid. 5. Febr. 1943 (Int.).

Raadal, Erik Kristoffer, 1905-41, Maler. F. 18. Juni 1905 i Horn ved Silkeborg, d. 13. Jan. 1941 i Silkeborg, begr. i Gjern. Forældre: Læge Andreas Johannes R. og Louise Frederikke Falcon. Gift 27. Jan. 1940 i Kbh. med Tegner Ellen Toustrup Madsen (se R., Ellen Toustrup Madsen).

Uddannelse: Realeks. 1922; i Malerlære i Silkeborg, blev Svend 1926; besøgte Tekn. Sk. i Aarhus og Silkeborg; Elev af Akad. Jan. 1927 til Foraaret 1931 under Ejnar Nielsen og Sigurd Wandel. Stipendier: Raben-Levetzau 1930; Carl Jul. Petersen 1931; I. R. Lund 1934. Rejser: 1931 Sverige og Lapland; 1934 Tyskland, Østrig, Italien, Spanien, Frankrig (s. m. Karl Bovin, Alfred Simonsen og Ernst Syberg). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929-30, 32-34; Charl. 1929, 31-32; Los Angeles 1932; Frie jyske Malere 1932; Corner 1932-35; Corner og Høst 1936-40; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936, 40; Aarhushallen 1939; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Sep.udst. 1931 (Binger), 39 (Arnbak), 41 (Kunstfor.), 44 (Tegn. og enkelte Akvareller; s. m. Lisbeth MunchPetersen), 49 (Silkeborg Kunstfor. s. m. S. Hjorth Nielsen, Asger Jorn og M. KaalundJørgensen). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1929; Carlsons Pr. 1938.

Arbejder: Parti fra Gjern Bakker (1920); En Haandværker ved sit Arbejde (Neuhausens Pr. 1929); Præsten (1930); Begravelsen (1930); Selvportræt (1931); Vaskedag i Lapland (1931) ; Huset paa Heden. Frederikshøj (1932); Cirkus i Byen (1932); Portrætstudie af ung Pige (1932) ; Efter Tordenbygen (1932) ; Oktobervejr. Gjern (1933); Kartoffeloptagning. Efteraarslandskab. Dokkedal (1933); Kirkegaardsbillede. Gjern (1934); Hvide Huse. Gjern (1934); Gjern set fra Urbakken (193436); Gjern Cafe (1935); Galgebakken i Gjern (1935, Vejen Mus.); Vinterbillede. Gern (1935) og Gadebillede med Figur (1937) (begge Aarhus Mus.); Søndag paa Heden (1936-37) ; Fire-Toget (1937, Carlsons Pr. 1938) og Landskab fra Gudenaadalen. Graavejr (1937) (begge Kolding Mus.); Rutebilen (1938) Efter Regnbygen (Kaihøjs Hjørne) (1938); Sommermorgen. Stationspladsen. Gjern (1939, Maribo Mus.); Landskab ved Tohus (1939, Randers Mus.); Piger, der venter paa Toget (1939, Kunstmus.); Stodderstræde (1939) ; Diset Foraarsdag. Resenbro (1939); Efter Regnbygen. Gadebillede. Gjern (1940) ; Landpostbudet (1940) ; har desuden tegnet Karikaturer til Svikmøllen 1927 og til Blæksprutten 1928-34.- Tegn. i Kbst.saml.

I 1930'erne fremtraadte en ny Malergeneration, der saa paa Virkeligheden med friske Øjne og søgte en stærk, karakterfuld Skildring af det, de saa. En Fløj samlede sig i CornerUdstillingen, en anden (mere socialt betonet) i Sammenslutningen Kammeraterne. Erik Raadal var den stærkeste blandt de førstnævnte. Man lagde Mærke til Huset paa Heden paa Kunstn. Eft. 1932 som en ny Tone i Tidens Maleri. Med deres minutiøst iagttagne Detailler kan hans Billeder fra disse Aar (Cirkus i Byen; Efter Tordenbygen) siges at være i Slægt med tidligere naivistiske eller intimistiske Tendenser eller Bestræbelser for en + ny Saglighed*. Men de førte over i en selvstændig Karakterskildring af den jyske Stationsby, hvor ingen før havde set andet end Kedsommelighed. I sine Billeder fra Gjern og det omgivende Hedeland viste R., at Modsætningen mellem triviel Hverdagstristhed og det vældige Vejrlig, der staar raat ind i disse Byer i et Skift af Regn og Solskin, kan frembyde et Naturspil (Oktobervejr; Gjern set fra Urbakken). Med 1937 indtræder der en Udvidelse i Format og Stil hos R. (Fire-Toget), en overlegen Beherskelse af Flader og Rum i Billedet, som kan føre Tanken hen paa, at Ejnar Nielsen havde været hans Lærer paa Akademiet. Tillige uddybes hans Iagttagelse af Lyset og Valøren, som nu kommer til at spille en fremtrædende Rolle for ham (Efter Regnbygen. Kaihøjs Hjørne og Stodderstræde). Denne Forandring prægede hans Udstilling hos Arnbak 1939, der blev hans Gennembrud. I den Maade, hvorpaa R. saaledes skildrede en jysk Virkelighed, set med saglig, naiv Oprindelighed og ud fra en jysk Følelse for Tingene, kommer han til at staa som en Parallel til L. A. Rings Skildring af det sjællandske Bondeland i 1880'erne. Han er en af Hovedfigurerne i en dansk Særudvikling mod en Virkelighedsfortolkning i en ny Form, som kendetegner vort Maleri i 1930'erne og 40'ernes første Aar.

S. S-z.

Dag.Nyh. 9. April 1934 (Sig. Schultz); Berl.Tid. 9. Okt. 1936 (Int.); Nekrologer i Silkeborg Avis 13. ag 14. Jan. 1941, Berl. Tid. 13. Jan., Pol. (K. Pontoppidan), Nat.tid. (Sig. Schultz) og Soc.Dem. (Pr. Wilmann) 14. Jan. 1941; Flemming Bergsøe i Aarstiderne, 1, 1941, 8-9; J. Zibrandtsen Ole Kielberg og Ernst Syberg i Helhesten, I, 1941, 9-11; Kat. til Mindeudst. i Kunstfor. 1941 (Biografl af Sig. Schultz); Pol. 15. Okt. 1941 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 16. Okt. 1941 (K. Flor); Soc. Dem. 16. Okt. 1941 (Folmer Bentsen); Nat.tid. 19. Okt. 1941 (Sig. Sehultz); L. Rostrup Bøyesen: Erik Raadal, 1942 (Vor Tids Kunst, 34); Nat.tid. 19. Maj 1944 (J. Zibrandtsen).

Raadsig, Johan Peter, 1806-82, Maler. F. 18. Okt. 1806 i Kbh., d. 1. Juli 1882 sst., begr. i Valsølille. Forældre: Skibsfører Søren Christian R. og Ellen Pouline Poulsen. Ugift.

Uddannelse: Gik i Malerlære og besøgte samtidig Akad. fra 1821; Elev af Modelsk. fra Jan. 1827 ; lille Sølvmed. 1830, store 1831; konk. 1839 forgæves til den lille Guldmed. med Opgaven +Odysseus genkendes af Eurykleia**. Rejser: 1841-45 Rom; herefter et Aar i Miinchen. Udstillinger: Charl. 1830-83 (50 G. m. 189 Arb.); Akad., Stockholm, 1850, 60, 66, 68, 70; Nord. Udst. 1872; 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1857.

Arbejder: En gammel Kone læsende i Biblen (1830, Raadhusudst. 1901) ; Niels Ebbesens Besøg hos en fattig Kone (udst. 1836), Biskop Rembert frikøber kristne Fanger (udst. 1837) og Valdemar den Store bliver forbundet (udst. 1840) (tilh. alle 3 Kunstmus., p paa Fredensborg); En Klapjagt (udst. 1835, Gave fra Chr. VIII til Grev F. D. Reventlow) ; Gadescene. En Skærsliber paa Kgs. Nytorv (udst. 1835) ; Skibbrudne paa en øde Klippe i Havet (udst. 1838) ; Kong Valdemar og liden Else (1838, efter Chr. Winthers Digt Henrik og Else; Konk.arbejde til Neuhausens Pr.); En Relikviehandler (1844, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); Scene i Vinhøsten (1845, tilh. Kunstmus., dep. i Statistisk Departement); Koner ved Kilden i Ariccia (1846) ; Taarnværelse paa Kronborg (1846, Søfartsmus., Kronborg); Italienske Bønder ved et Madonnabillede (1847, forh. Barnekowske Saml.)

Ingolf tager Island i Besiddelse (1850) ; I Fiskerlejet Hornbæk (1851); Skovparti, Skjoldnæsholm (1853); Vildttyve i Forhør hos en Birkedommer (1857, Neuhausens Pr.); En Skovauktion (udst. 1859 ; Tegn. hertil 1859 forh. i Kunstfor.); Kullen (1860); Høje Klitter ved Stranden (1862, Skagens Mus.); Mellem Klitterne paa Gl. Skagen ved Højen (købt 1870 af Kunstfor., Tegn. herefter i Skagens Mus.); Randkløveskaaret paa Bornholm (1876, Bornholms Mus.); Strand med Fiskere og Vraggods (1880, forh. Joh. Hansens Saml.). Altertavler i Kirkerne i Bjæverskov (Noli me tangere) (1857), Valsølille (Kristi Daab) (1863), Taarbæk (Kristus i Getsemane) (1864), Glostrup (Emaus) (s. A.) samt Allindemagle (Kristus viser sig for de to Kvinder) (1881). - Tegn. i Kbst.saml., Skagens Mus., Søfartsmus. paa Kronborg og Det kgl. Bibl.

Raadsig har baade malet Landskaber med figurlig Staffage og Figurkompositioner paa landskabelig Baggrund. Hans historiske Optrin og Folkelivsbilleder, især fra Italien, er prægede af naiv Fortællelyst, men skæmmes af Tørhed og kunstnerisk Armod. Opmuntret af Thorvaldsen og Eckersberg, der uden Held anbefalede ham til Fonden ad usus publicos, drog han til Italien uden Stipendium. R. var blandt de første Skildrere af Vestkysten og af Skagens- og Hornbækfiskernes Liv. J.B.H.

Dansk Kunstblad, II, 1838, 190; K. F. Wiborg: Konstudst., 1838, 117-21; 1841, 44; N. L. Høyen: Skrifter, 1, 1871, 90; Auk.kat. 1882 og 83 (Dødsbo); Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 227, 331; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 10, 16.

Raadt, Hans, - 1578 - senest 1591, Guldsmed og Medaillør. Gift med Anne, der overlevede ham.

Kom 1578 i Fr. II.s Tjeneste (Bestallinger af 18. Maj 1578, 9. Aug. 1579 og 13. Nov. 1580). Hans Arbejder tyder paa Uddannelse i Sydtyskland eller Sachsen.

Arbejder: Lille Kontrafej af Fr. II (1580); stort Kontrafej (1581; skaaret efter Melchior

Lorcks Tegning fra 1580, samme i næsten uændret Udgave 1582); sandsynligvis desuden

et usign. Kontrafej af Fr. II (1587) og 2 forskellige Kontrafejer af Dronn. Sophie (1586,

samt samme i lidt ændrede Udgaver af 1589 og 91). G.G.

F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danm., 1897; O. Andrup i Lolland-Falsters hist. Sams Aarb. for 1933, 97-112; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; P. Bredo Grandjean: Danske kgl. Segl, 1950,11, 16, Tvl. 2 f. (som Hans Guldsmed); Georg Galster i Nord. numismatisk Unions Medlemsblad, 1951, 197.

Raae, Anders, - 1686 -, Bhgr., fik 1686 Betaling for at oplære en Dreng i Billedhuggerkunsten. Er maaske identisk med Andreas Roth (s. d.) B.L.G.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 317 f.

Raae, Frederik Jensen, - 1738-68, Bhgr. D. Marts 1768 i Kbh. Gift 1747 (Kop. 30. Sept., Nic.) med Anna Maria Hansdatter. Separeret 1756.

Tog Borgerskab som Bhgr. 19. Marts 1738. Fik 1743 5 Rdl. 72 Sk. for Arbejde ved

Chr.borg. B.L.G.

Utr. K.

Raage, Jacob, se Rogge, Jacob.

Raaschou-Nielsen, Knud Christen, f. 1915, Maler. F. 12. Maj 1915 i Sorø. Forældre: Rektor Henrik R.-N. og Nelly Andersen. Gift 1 ° 16. Okt. 1940 i Kbh. med Kirsten Musse Hartig, f. 6. Dec. 1915, D. af Tegner, Stabssergent Aksel Valdemar Sophus H. og Ellen Hansen. Ægteskabet opløst. 2 ° 8. Juli 1945 i Tølløse med Ilse Krarup, f. 23. Juli 1913 i Ordrup, D. af Premierløjtnant, senere Oberst Peter Constans Emil K. og Olga Levinsen.

Uddannelse: Student 1933; Elev af Tekn. Sk. og Bizzie Høyer 1933-34; besøgte Akad. 1934-38 under Sigurd Wandel og Kræsten Iversen. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1938, 44; Wilstrup 1944; van Gogh 1946. Rejser: 1935 Holland og Belgien; 1936 Vestgrønland; 1938-39 Frankrig; 1946 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1939, 43, 46-47 ; Unge Talenter 1944; Ung dansk Kunst 1945; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Dansk Kunst i Dag 1947; Charl. 1947-48; Kammeraterne 1948-49 (Gæst); Sep.udst. 1940 (s. m. Ole Hein og Johan Galster), 42, 47 (Stockholm, s. m. Poul Henrik Jensen og Søren Georg Jensen), 48 (Oslo og Kbh. s. m. fl. a.). Udmærkelser: Eibeschiitz' Pr. 1947; H. P. Lindeburg 1947. Stilling: Tegnelærer ved Sorø Akad. fra 1949. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft. 1946-47.

Arbejder: Spanske Soldater i en Ventesal i Pyrenæerne (1939, tilh. Undervisningsministeriet); Forstad ved Porte Vanves, Paris (1939, Tønder Mus.); Havnen i Doelan (1939), Doelan. Bretagne (1939), Udsigt fra Nyhavn (1940) og Vinter. Nyhavn (1940) (alle 4 Sygeplejerskeboligen, Sorø Amts Sygehus); Interiør. Nyhavn (1940) og Ved Knippelsbro (1943) (begge Sorø Mus.); Udsigt fra Strandgade (1943, Randers Mus.); Forfulgt. Vinteren 1944 (1945) ; Amalienborg Plads 10. Juni 1945 (tilh. Garderforeningen); Dr. Hagens Død (1945); Flygtningelejren paa Kløvermarken (1947, Bymus.); Aftenen før Syndfloden (Eibeschütz' Pr. 1947); Udgravning (1951, Maribo Mus.); en Række Malerier og Tegninger med Motiver fra Cirkus (Heste, Artister) (hovedsagelig fra 1947-49) fx CirkusInteriør med Heste (Lindeburgs Pr. 1948) ; 4 Tegn. i Sorø Mus.; har illustreret Knud Rasmussen: Humle Bumle Bogen (1942) og Skærsliberen og Mariehønen (1943) med Farvelitografier.

Knud Raaschou-Nielsen er en Maler, der lader sig bevæge af højst forskellige Emner.

Adskillige af hans Billeder skildrer Scener med en stærkt dramatisk og patetisk Hand-

ling, en Del er saaledes inspireret af Oplevelser under Modstandskampen, andre er fabule-

rende, satiriske, og i atter andre har han uddraget malerisk Stof af en umiddelbar

Virkelighedsiagttagelse. Til den sidste Kategori hører en Del Bybilleder og en Række

Skildringer af Cirkusartister i Arbejde. Han viser i disse Dyr og Mennesker i Bevægelse

og røber Interesse for Samspillet mellem de bevægede Legemer og Arkitekturen. Formelt

er hans Billeder karakteristiske ved Farvens varme, dunkle Klang. Han bruger mange

Jordfarver, som han anvender mættede, og han søger Beskrivelse af plastisk Form ved

Hjælp af vekslende Farvetoner. Hans Billeder har en tæt, fast Farveholdning. P.L.

Ekstrabl. 9. Maj 1942 (Int.); Soc. Dem. 15. Maj 1942; Berl. Tid. 18. Maj 1942 (K. Flor); 21. Maj 1942 (Int.).

Råvad, Alfred Christian Ludvig Jensen, 1848-1933, Arkitekt. F. 10. Juli 1848 i Raavad, d. 3. April 1933 i Kbh., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Murermester Jens Christian Jensen og Andrea Louise Martens. Antog c. 1880 Navnet R. Gift 1 ° 17. Nov. 1876 i Kbh. med Laurine Annette Hastrup, f. 15. Marts 1851 paa Fr.berg, d. 1910 i Chicago, D. af Fyrbøder, senere Overfyrbøder Anton H. og Ingeborg Juliane Larsen. 2° 14. Dec. 1929 i Søborg ved Kbh. med Gerda Kristine Louise Jensen, f. 11. Maj 1902 i Kbh., D. af Maskinarbejder, senere Smed Anthon Ferdinand Adolf J. og Gyde Marie Petersen.

Uddannelse: Billedskærer (Tegner hos Stukkatør Chr. Berg), derefter i Lære hos Faderen; gik paa Tekn. Sk.; var Medhjælper hos Arkitekterne Leth og J. A. Stillmann og nedsatte sig efter nogle Aars Ophold i Udlandet som Arkitekt i Kbh. 1876-90; rejste derefter til Chicago, hvor han (under Navnet Roewade) virkede som Arkitekt og Ingeniør (med Staalkonstruktioner og Staalarkitektur) ; vendte tilbage til Kbh. 1915. Rejser og Ophold: 1873 Tyskland; 1875 Belgien, Frankrig; 1890-1914 U.S.A. (Chicago). Hverv: Sekretær for den frivillige Beskatning til Forsvarets Fremme 1884-90; Formand for For. til Fremmedelementernes Begrænsning 1917-22; oprettede Byplanstuen (1924, s. m. Sven Risom).

Arbejder: Martinskirken (1877, s. m. Aug. Johansen); Søndermarkshuset, Kammasvej 2 (1878); Smallegade 29 B og Fr.berg Bredegade 19-21 (begge 1879); Emdrupborg Højskole (c. 1880, nedrevet under Besættelsen); Handskemagerforeningens Stiftelse, H. C. Ørsteds Vej 60-62 (1880, s. m. Aug. Johansen); Gl. Kongevej 29 B (1882, s. m. Aug. Johansen; noget ændret 1908 ved Heinr. Hansen); +Rørholm*, Øster Søgade 32 (1884). Projekter: Plan for Kbh.s Bebyggelse (Konk. 1908-09, præmieret); Ny Strandvej ved Kbh. (1923) ; Nationalmuseets Placering i Forbindelse med en ny Strandvej ved Kbh. (1926). Litterære Arbejder: Kunst og Kunstakademi. Et Par Ord til Overvejelse for Kunstnere og Kunstvenner (1883, under Pseudonymet +Anrettedes); Et større Danmark (1915) ; De danske Rigslande. Nationalt Program for et større Danmark (1916); Storby og Købestævne (1925); Vor Muldtid og Deltadannelsen (1926); Borgmesterbogen. En Bog om dansk Byplanlægning (1929, med et Tillæg: En kbh.sk Byplan 1932) samt Pjecer og Artikler i Dagblade og Tidsskrifter (bl. a. T. f. Kunstind. 1887, 88 og 98 og Architekten 1908-09 og 1914-15).

Efter sin Tilbagekomst fra Amerika blev Alfr. Råvad under Indtryk af de store Forhold derovre en noget romantisk, men meget inciterende Pioner for Byplanbevægelsen her

hjemme. (A.)K.M.

Dagsavisen 14. Okt. 1883 (Barl Madsen); Joh. Zehngraff i Ark., 1,1908, 154 (Ol. Kongevej 29 B og Østersøgade 32); Soc. Dem. 9. Maj 1909 (Norman Bryn); Fædrelandet 21. Juni 1914 (Erindringer); Forskønnelsen, 1923, 81-85 (Ny Strandvej); 1928 17-21 (Nationalmuseet) 1928, 57; 1929, 4-5 (Fredning af Hovedstadens historiske Overleveringer); Ark. U., 1928, 128-27 (Forslag til Boligtyper); 1933, 78-75 (Nekr. af Egll Fischer); Ark. M., 1929, 15-16; 1982, Bilag I-XV (En kbh.sk Byplan, Tilhøg til Borgmesterbogen 1929); Berl. Tid. 4. April 1933 (Nekr.); København, De indlemmede Distrikter, 1942, 28 (Plan for Kbh.s Bebyggelse 1908-09).

Rab, Mads, - 1647 -, Tømrermester i Odense. Paa Eiler Rønnows Gaard i Odense fra 1547 (nu flyttet til Museet i Møntestræde) har +Mestermand Mads Rabe hugget sit Navn, langt mere iøjnefaldende end den adelige Bygherres. Bygningen, der har Interesse som Prøve paa Datidens Bindingsværk, er i øvrigt uden kunstneriske Aspirationer. C.A.J.

0. A. Jensen 1 Arch., 1905-06, 281-91 (optrykt i Nationalmuseets 2. Afd., 1908, 86-94); samme: Dansk Bindingsværk, 1933, 24. ,

Raben, C., - 1743 -, Kbst.-Dilettant. Elev af J. Fosie. I dennes Lære-Klude (Folio-Udg.

1743) er et Oktavblad paa Tvl. 30 sign.: C. Raben 1743, antagelig betegnende Premier-

løjtnant Claus Raben ( - 1735-61 - ) eller Kammerherre, Grev Christian Raben til

Christiansholm (1724-50). H.D.S.

Krohn, 1889. - Danm.s Adels Aarbog, XIII, 1896, 333, 334; T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, II, 1935.

Bach, Johannes, 1721-83, Maler. F. 1721 i Kbh., d. 4. Aug. 1783 i Batavia, begr. i den hollandske Kirke sst. Forældre: Værtshusholder, Brændevinsbrænder Christoffer R. og Anne Kirstine (Christine) Christensdotter. Gift c. 1755 i Holland (Amsterdam ?) med Maria Willemina Valenziin, som overlevede ham.

Uddannelse og Rejser m. m.: I Lære hos kgl. Hofskildrer P. Wichmann 1736-42; arbejdede derefter som Svend et Par Aar s. m. en lidt ældre Kollega fra Læretiden, J. G. Hertzog; 1744-45 Rejse til St. Petersborg; fik fra 1747 Forbindelse med Hoffet, til hvilket han de fig. 3 Aar leverede en Mængde Billeder, uden at hans stadige Pengetrang dog derved lettedes; rejste efter 1750 til Holland; benævnes ved Opgørelsen af Boet efter Faderens Død 1758 +Mester-Skildrer* i Haarlem; slog 1762 ind paa den militære Løbebane, drog som Kanoner paa et Skib via Madeira og St. Helena til Kapstaden, derfra 1764 videre til Batavia, hvor han efterhaanden avancerede til Major (1779); vedblev at tegne og male Prospekter. Medlem af det kgl. bataviske Selskab for Kunst og Videnskab.

Arbejder: Leverede if. Partikulærkassens Regnskaber 1747-50 til Kongehuset en Mængde

malede Prospekter af Slotte, Kirker, Herregaarde og andre Bygninger. henholdsvis i Kbh.,

de danske Provinser, Hertugdømmerne og Norge (c. 110 deraf nu i Nationalmus. 3. Afd.)

samt Billeder af +Finnernes*, d. v. s. de norske Lappers, Liv (34 deraf nu i Nationalmus.

etnografiske Saml.) og 2 Frugtstykker. De fleste af de danske Prospekter er kopieret efter

Stikkene i L. Thurah: Den danske Vitruvius, I-II (1746,49) og samme: Hafnia hodierna

(1748). Til Folkelivsbillederne har R. utvivlsomt ogsaa gjort Brug af stukne Forlæg, og

for begge Gruppernes Vedkommende har han tillige faaet Impulser fra Erik Pontoppidan

(Biskop over Bergens Stift 1747-54). Han arbejdede s. m. H. T3. Eegberg (s. d.), uden at

det nu i alle Enkeltheder kan afgøres, hvorledes Arbejdet har været delt mellem dem.

Dec. 1747 fik R. Betaling af Partikulærkassen for Levering af 3 Tomer med Kobberstik fra

Sverige; det drejer sig dog næppe om Arbejder fra hans egen Haand. Efter at have forladt

Danmark fortsatte han med at male og tegne Prospekter; adskillige - fra Holland, Madeira,

St. Helena, Kapkolonien, de hollandske Kolonier i Østen samt Japan - er bevaret i hol-

landske Saml., bl. a. i Rotterdam og Kolonierne.

Johannes Rach var ikke nogen stor Kunstner, men en yderst produktiv topografisk Skildrer med udpræget Sans for det detaillerede og nøjagtige i Gengivelsen. Hans Billeder virker oftest noget tørre og kedelige, undertiden tillige ret grove i Udførelsen, men de er af betydelig historisk og topografisk Værdi. J.P.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 191, 192; E. C. Gode Molsbergen en Joh. Visscher: Zuid-Africas geschledenis en beeld, 1913; Hist. Medd. om Kbh., VII, 1919-20, 524; 3. Rk. IV, 1940-41, 636; Oud-Batavia, red. af F. de Haan, 1923; J. de Loos-Haaxman: Johannes Rach en zijn werk, 1928; C. Elling og Victor Hermansen: Holbergtidens København, 1932; C. Elling i Tilak., 1934 II, 451, 454.

Rachel, Mauritz, - 1665-75 -, Stempelskærer. Gift med Kirstine Knudsdatter, begr. 27. Okt. 1674 i Kbh. I Skiftet efter Hustruen 20. April 1675 nævnes Rachel som +Pitzenstikker* o: Stempelskærer. Intet Arbejde kendt. G.B.

Utr. K.

Rachette, Jacques Dominique, 1744-1809, Bhgr. F. 22. Dec. 1744 i Valencay (P), d. 10. Juni 1809 i S. Petersborg. Gift 25. Okt. 1765 i Kbh. med Esther Christine van Dockum, døbt 29. April 1746 i Lyngby, d. 1835(?), D. af Møllebygger Martin van D. og Anna Margrethe Jean.

Uddannelse: Nævnes som Elev ved Akad. fra 1763; lille Sølvmed. og lille Guldmed. 1763 (for Relieffet Vejen gennem det røde Hav, Gips, tilh. Akad.), store Guldmed. 1764 (Dronningen af Saba, som besøger Salomon); indsendte 1770 en Jupiter-Figur til Bedømmelse for hermed at blive Medlem, men trods Støtte fra sine Landsmænd Jardin og Saly blev hans Anmodning afslaaet med den Motivering, at han ikke havde studeret i Udlandet, medens den egentlige Aarsag til Afslaget utvivlsomt var den, at han var Udlænding.

En Buste af Fr. V (efter Saly) paa Langesø bærer R.s Signatur. Snart efter sit Nederlag

forlod R. Danmark, og 1773-76 arbejdede han i Hamborg med dekorativt Skulpturarbejde

til Slottet i Wandsbek: Spejlrammer, Festoner, Konsoller og Vaser. 1773 fik han Betaling for

en Buste af Tyge Brahe, som blev opstillet i Taarnet sst., 1776 for en Frontispice med det

Schimmelmannske Vaaben holdt. af Vildmænd (bev. i Have i Wandsbek). 1779 rejste han til

Rusland, hvor han blev Direktør for den kejserlige Porcelænsfabrik i S. Petersborg. - Et

allegorisk Stik i Anl. af Conrad Holcks Bryllup 1769 udført af Defehrt (o: Carl de Fehr) efter

Tegning af +Rachet*, er muligvis af Dominique R. B.L.G.

M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-11, 1922; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1933 TI, 196, 198 og 1935 1, 346; P. Hirschfeld: Schlesw. Holst. Herrenhiiuser, 1935, 126; Tove Clemmensen i H. Berner Schilden Holstens Slægtebog, 111, 1947, 251-52; O. Andrup sst. 432, 434; V. ThorlaciusUssing i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950.

Rademacher, Niels Grønbek, 1812-85, Maler. F. 30. April 1812 i Nyborg, d. 17. Maj 1885 paa Godset Penth i Estland. Forældre: Barber og Kirurg Joachim Gottfried R. og Anna Marie Grønbek. Ugift.

Uddannelse: Var oprindelig paa Herredskontor og kom først paa Akad. 1832, 20 Aar gammel; var samtidig i Malerlære hos P. Kongslev; Elev af Gipssk. fra Dec. 1835, af Modelsk. fra Juli 1836; lille Sølvmed. 1837, store 1845 (konk. hertil paa Opfordring af Rørbye). Rejser: 1839 Norge; 1845-47 og 1849-50 i Finland; 1879 Prag; boede ved sin Død paa sin Søsterdatters Ejendom i Estland. Udstillinger: Charl. 1837-81 (18 G. m. 35 Arb.); Finska Konstforeningens Exposition, Helsingfors, 1848; Nord. Udst. 1872; 18. Nov. Udst. 1882 ;Ældre Portrætter, Kristiania,1892 ; Raadhusudst. 1901; Silhouetudst. 1931.

Arbejder: Portræt af Godsejer Chr. Gjeddes Forældre (Aalborg Mus.); En Kone lærer en lille Pige at strikke (udst. 1837); En Brud fra Hitterdal i Norge (1839, Kunstindustrimus.); En Bonde fra Hitterdalen (1839, forh. Joh. Hansens Saml.); Norsk Bondestue i Telemarken (udst. 1840) ; Parti ved Hougdal Fos, Norge (udst. 1840) ; Portræt af Etatsraad S. A. Fjelstrup (1841, Kopi af A. H. Hunæus); Portrætter af Justitsraad J. P. Elith (1843, Olie; lit. af E. Fortling) samt af Biskop N. E.

Øllgaard (Tegn., lit. af Em. Bærentzen) og kgl. Kapelmusikus Chr. Kellermann (Tegning, Sortkridt, i Det kgl. Bibl., lit. af Em. Bærentzen); Rugaard i Jylland (udst. 1843); En Bonde fra Telemarken (1844, forh. Joh. Hansens Saml.); En jysk Bondekone ved sin Rok (udst. 1861) ; Finlandsk Landskab i Nærheden af Wiborg (udst. 1869); Prospekter af Vasahøj (c. 1870), Vilvorde (1876), Ordruphøj og Ordrup Kirke (1880) samt Lindegaarden i Ordrup (1882) (alle i Øregaards Mus.); Prospekt af Prag (1879, forh. Joh. Hansens Saml.); Prospekt af Nyborg (Tegn. 1881, Det kgl. Bibl.).

Arbejder i Finland: Familien Jaenisch samlet hos Kommerceraadinde Helene Jaenisch i Wiborg (omkr. 1845, tilh. Friherreinde N. Cedercreutz, Helsingfors); Prospekter fra Ejendommene Horttana, Herttuala og Mon repos ved Wiborg (ml. 1845 og 50, heraf kendes omkr. en halv Snes i finsk Privateje); Portrætter i Olie af Byens fornemme Familier samt Litografier og Silhouetter.

Rademacher, der oprindelig var rejst til Finland paa Opfordring af den russiske Gesandt i Kbh. Baron Paul Nicolaij, som ønskede at beskæftige ham paa sit Gods Mon repos ved Wiborg, kom til at tilbringe Størstedelen af sin Tid i dette Land som Gæst hos Familien Jaenisch i Wiborg, og han sluttede et nært Venskab med flere af Familiens Medlemmer. Da han 1847 vendte hjem til Danmark, laante Helene Jaenisch ham en større Pengesum, saa han var i Stand til at købe Langesgaard i Jylland og nedsætte sig som Godsejer. Skønt Familien Jaenisch flere Gange siden synes at have forstrakt ham med Penge, maatte han dog fas Aar efter gas fra Gaarden. Red.

Utr. K. - J. R. Aspelin i Finskt Museum, 1906, 70; E. Lexow i Kunst og kultur, Studier og Afhandlinger L. Dietrichson tilegnet, 1908,172; K. Meinander: portræt i Finland, I-11, 1931; L. Bobe: Kat. for Silhouetudst. 1931, 14, 30; J. v. Koskull: Niels Rademacher och familjen Jaenisch i Wiborg i Astra (finsk Tidsskrift) Maj 1945, 108-11; H. G. Olrik i Den lille Portrætkunst, 1949.

Raedel, Georg Christian Carl, 1808-70, Maler. F. 11. Nov. 1808 i Rendsborg, d. 15. Jan. 1870 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Sergent Georg Siegfred Samuel R. og Anna Margrethe Regina Sandem. Gift 3. Juli 1842 paa Vallø med Komtesse Henriette Raben, f. 23. Juli 1811 paa Aalholm, d. 12. Febr. 1882 paa Fr.berg, D. af Lensgrev Frederik Christian R. og Amalie Gregersine Juel.

Uddannelse: Kom til Kbh. som Malersvend; Elev af J. L. Lund og Akad., hvor han 1834 avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. og 1838 vandt den lille Sølvmed. for Tegning efter Model. Udstillinger: Charl. 1836, 37 og 39 (3 G. m. 7 Arb.); Udst. af Lægeportrætter 1922.

Arbejder: Malede enkelte Genrebilleder (fx Lille Pige ved en Bæk, udst. 1837), men har især udført Portrætter: Anna Theodora Barbara Regenburg, f. Wetche (1837, Fr.borg); samme (Kunstmus., dep. i Marineministeriet); Victorine Schouboe (1838, forh. Joh. Hansens Saml.); fig. Medlemmer af Familierne Selby og Bille Brahe: Louise Selby, f. Falbe (2 Expl. litograferet af P. Gemzøe), Charles Selby (2 Ekspl., civil og i Uniform), Eleonora Selby, Charles Ernst Selby, Caroline og Amalie Selby (Dobbeltportræt), Jeromia Bille Brahe, f. Selby, Henrik Bille Brahe og Louise van Brienen (alle udført 1839, i Familieeje); desuden Forlæg til Litografi af Prinsesse Wilhelmine Marie.

Raedel levede efter sit Ægteskab 1842 som Landmand paa Lolland, men flyttede siden

af Helbredshensyn til Kbh. T.H.C.

H. Berner Schilden Holsten og Albert Fabritius: Baron Charles Joseph Selbys Desvendens, 1935, 169-72, 176, 179.

Raentz, Johann David, 1729-83, Bhgr. Døbt 18. Sept. 1729 i Bayreuth, d. 1783 i Berlin. Fader: Hofbilledhugger Johann Gabriel R. Broder til Johann Lorentz Wilhelm R. (s. d.).

Kom 1754 til Kbh. s. m. Broderen J. L. W. R. Udførte nogle Statuer til Levetzaus Palæ paa Amalienborg (s. m. Broderen) og vendte allerede 1756 tilbage til Tyskland. B.L.G.

Ove Bauditz i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. 1, 1923-24, 285.

Raentz, Johann Lorentz Wilhelm, 1733-76, Bhgr. Døbt 18. Marts 1733 i Bayreuth, d. 22. Dec. 1776 i Berlin. Broder til Johann David R. (s. d.).

Kom 1754 til Kbh. s. m. Broderen Johann David R. Besøgte Akad. og vandt 3. April 1755 store Guldmed. for et Basrelief: Lot og Sodomas Undergang. En Kopi, forsølvet af J. C. Holtzbecher, blev betalt af Partikulærkassen 1756. R. har s. m. Broderen udført nogle Statuer til Levetzaus Palæ paa Amalienborg. 1756 rejste de begge tilbage til Tyskland. B.L.G.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Meldahl og Johansen, 1904.

Raets, Jakob, d. 1667, Kirurg, Maler. F. i Flandern, d. 23. Okt. 1667 i Kbh., begr. sst.

(Holmens). Er mulig identisk med Maleren Jacques Raétz, der 1665 malede Alterbillede i

La Valette ved Toulon. Red.

Th. u. B. - Pers. T., 6. Rk. I, 1911, 5.

Raffn, Hans Lauritzen, - 1654 -, Maler. Gift 24. Dec. 1654 i Nakskov med Birgitte Bremtsis.

Nævnt i Nakskov Kirkebog som Conterfejer. Muligvis identisk med Lauridsen, Hans

i Næstved (s. d.). C.A.J.

Rafn, Aage, f. 1890, Arkitekt. F. 21. April 1890 i Kbh. Forældre: Adjunkt, senere Rektor ved Metropolitanskolen Carl Hjalmar R. og Anna Elisabeth Albertine Kaper. Gift 1. Okt. 1927 i Hamar med Lucie Hoel, f. 19. Okt. 1903 i Lillehammer, D. af Ingeniør Johan H. og Agnes Elisabeth Ohlsen.

Uddannelse: Student 1908; opt. paa Akad. Jan. 1909 ; Afgang Febr. 1919 ; store Guldmed. 1921; Medarbejder hos Hack Kampmann 1918-20; selvstændig Virksomhed fra 1916.

Stipendier: Akad. 1920, 21, 22; Hirschsprung 1928. Udstillinger: Charl. 1917-18, 21, 28, 3132, 38, 41; Kunstn. Eft. 1918-19; Stockholm 1918; Paris 1925; International Bogkunst, Leipzig, 1927. Udmærkelser: Diplome d'honneur, Paris, 1925; Eckersbergs Med. 1936; Hon. Corresponding Member of the Royal Institute of British Architects ; Emil Bissens Pr. 1948. Stilling: Forstander for Kunstindustrimuseets Haandværkerskole 1925-30 og for Det tekniske Selskabs Kunsthaandværkerskole 1930-45.

Arbejder: Gudhjembanens Stationer (1916, s. m. Kay Fisker, 1. Pr.); Politigaarden, Polititorvet. (1918-24, s. m. Hack Kampmann, Chr. og H. J. Kampmann, Holger Jacobsen og Anton Frederiksen; den kunstneriske Ledelse efter Hack K.s Død 1920) ; Villa, Gl. Vartovvej 22 (1920, præmieret 1921) ; Ombygning af Store Mariendal, Strandvejen 135 (1928); Købmandsbo, Frederikssundsvej 106 A-C (1930, s. m. K. Gottlob og H. J. Kampmann, 1. Pr.); Villa, Skovvangen 18 (1931) ; S. Lucasstiftelsen (1931) med Børnehjem (1934) og Spædbørnshjem (1936), alle Bernstorffsvej 20; Løvgaarden, Sdr. Fasanvej 25-69 (1931, s. m. K. Gottlob og H. J. Kampmann) ; Karreen Horsekildevej 36-48, Cæcilievej 18-22 og Lauravej 13-25 (1932, s. m. H. J. Kampmann, præmieret 1933); Vartov Gammel Kloster, Klædebo Parkallé 28 (1934-36, s. m. H. J. Kampmann, præmieret 1935, Eckersbergs Med. 1936) ; Christianshavns Vuggestue og Daghjem, Ved Stadsgraven 11-13 (1935); Egen Villa, Krathusvej 7 (1936) ; Teknisk Skole, Jul. Thomsensgade 5 (1938, s. m. S. C. Larsen, præmieret 1946); Aldersrenteboliger for Kbh.s Kommune ved Bavnehøj Alle og Tranehaven i Valby (1941, Emil Bissens Pr. 1948) ; Den grafiske Højskole, Jul. Thomsensgade (ny Udvidelse af Teknisk Skole) (1942-43, s. m. S. C. Larsen); Aldersrenteboliger +Tranehavegaard* paa begge Sider af Bavnehøj Allé (1943, præmieret 1944). Projekter: Kolding Domhus (1918) ; Forslag til Ordning af Arealet om Aarhus Domkirke (4. Pr. 1918, s. m. Chr. Kampmann) ; Krematorium (Akad.s store Guldmed. 1921); Forslag til Apotek, Raadhus og Posthus i Nørresundby (2. Pr. 1922); Byplan for Hanstholm (1924, præmieret); Forslag til Nyt Vartov (1925, præmieret); Skole paa Irlandsvej (3. Pr. 1928); Universitet i Aarhus (2. Pr. 1931, s. m. H. J. Kampmann) ; har desuden tegnet Kunsthaandværk og Inventar (bl. a. til S. Lucas Stiftelsens Kirke, Bernstorffsvej 20 (1932)), beskæftiget sig med Bogkunst (bl. a. Tilrettelæggelsen af LiselundBogen (1918)). Litterære Arbejder: Fra Vognmagergadekvarteret (1914, s. m. Ejnar Dyggve og Kay Fisker); har endvidere skrevet Artikler bl. a. til Arkitekten.

Aage Rafn kom tidligt til at spille en betydelig Rolle inden for dansk Bygningskunst, ikke alene i Kraft af en udpræget artistisk Begavelse, men ogsaa som en intelligent og skarp Kritiker over for Akademiundervisningen og den efterhaanden noget holdningsløse Nationalromantik, der fulgte i Nyrops Kølvand. Hans Guldmedailleprojekt i 1921 betegner et Vendepunkt, og i sine tidlige Arbejder - særlig Politigaarden, som i det væsentlige-staar som hans Værk - drev han Ny-Klassicismens Krav om enkle, men forfinede æstetiske Virkninger ud i dets yderste Konsekvens. Hvor Opgaven tvang til et vist Maadehold, har han arbejdet med sikker Sans for Proportioner, fx i de bornholmske Stationsbygninger (s. m. Kay Fisker) og Villaen paa Gl. Vartovvej.

R.s kunstneriske Tilrettelægning af Liselund-Bogen fik paa sit Felt en tilsvarende Betydning og vidner om den for ham karakteristiske Kombination af kølig Vurdering og artistisk Følsomhed inden for en bunden Form. Der ligger vel heri en Begrænsning, som stillede ham mere fremmed over for 30'ernes Krav om en friere Udformning ud fra brugsmæssige Krav,Hans egen Villa viser dog, hvor sikkert han behersker en helt frigjort Løsning. (K.H.J.) H.E.L.

Arch., 1914-15, 312-13 og$325-30 (Stationsbygninger); 1916-17, 73-78, 85-89 og 105-06 (samme); 1917-18, 301-05 (Arealet om Aarhus Domkirke); 1921, 81-91 (Guldmed.projekt), 121-22 (Hus paa Gl. Vartovvej); 1922, 56-57 og 60 (Bebyggelsesprojekt til Nørresundby); 1924, 69-72 (Politigaarden), 102 (Byplan for Hanstholm); 1925, 112-15 (Nyt Vartov); 1926, 4-21 (Politigaarden); Ark. U., 1937, 15-16 (Teknisk Skole); 1941, 103-04 (Aldersrenteboliger); 1943, 182-84 (Udvidelse af Teknisk Skole); Ark. M., 1928, 30-31 (Store Mariendal), 71 og 76 (Skole paa Irlandsvej);1936, 140 (g) (Lejlighedstyper); 1938, 22-26 (Eget Hus), 69-72 (Gammel Kloster); 1940, 37-44 (Teknisk Skole); 1948, (Jubilæums. haefte),14-19 (Politigaarden), 46 (Teknisk Skole); Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture,1924 (Forord af Aage Rafn); Skønvirke, 1925, 103, 108; 1927, 149, 153; Nyt. T. f. Kunstind.,1932, 94; Tilsk.,19321, 440-48; Nordens Kalender, 1934, 56-69; Artes, IV, 1936, 157-216; Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst,1940; Danmark, 1946, 32-36; Pol. 21. April 1950 (60 Aar).

Rafn, Christian, 1740-1825, Maler. F. 13. Febr. 1740 paa Brahesborg, d. 9. Febr. 1825 sst., begr. i Gamtofte. Forældre: Hollænder (Mejeribestyrer) Hans Hansen R. og Susanna Elisabeth Johansdatter Post. Gift 1. Dec. 1792 paa Frederikslund, Østed Sogn, med Christiana Kiølbye, f. 19. Nov. 1762 paa Barløsegaard, d. 8. Jan. 1825 paa Brahesborg, D. af Forpagter Peder K. og Johanna Catharina Rønne.

Uddannelse: Besøgte Akad., hvor han i April Kvartal 1766 blev Nr. 1 i at tegne efter Gipsfigur; Elev af Jens Juel, som han i sine første Billeder helt efterligner.

Arbejder: Ubekendt Mand (sign. Rafn 1767, Fr.borg) ; Heinrich Levetzau, dennes Hustru Frederikke, f. Schaffalitzky de Muckadell (forh. Lerchenborg) og Albrecht Christoffer Schaffalitzky de Muckadell (Arreskov) (alle 3 1770); Albrecht Christopher von Heinen og Søster Karen von Heinen (begge 1771, Gaunø); Adolph Rantzau (1771, Krengerup). Et Kobberstik forestillende Frederik Bagger til Juulskov er bet.: Rafn pinxit 1783. Mene Haas sculpsit.

Rafn var 1786 og 92 Forvalter paa Frederikslund og 1793 Mejeriebestyrer paa Brahesborg. T.H.C.

Gaunø kat., 1914; Westergaard, 1930-33; Ank. kat. 17. Okt. 1950, Nr. 73 (Hee).

Rafn, Christopher, 1763-1801, Søofficer, Silhouettør. F. 15. Aug. 1763 i Kbh., d. 3. Sept. 1801 i Kirke-Saaby, begr. set. Forældre: Assistenshusforvalter Peder Ravn og Cathrine Elisabeth Fabritius. Broder til Rasmus R. (s. d.). Ugift.

Ligesom Broderen Rasmus R. havde Christopher R., der var Kaptajnløjtnant i Søetaten,

kunstneriske Anlæg. Søofficersforeningen ejer Rasmus R.s Silhouet klippet af Christopher

R., der ogsaa kan have udført Forlægget til den kobberstukne Silhouet af Henrik Gerner,

som blev stukket af Rasmus R. I Privateje findes en Silhouet af Søsteren Ellen Christine

Rafn. H.D.S.

T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, 11, 1935,345-48; H. G. Olrik i Den lille Portrætkunst,1949.

Rafn, Rasmus, 1764-1805, Søofficer, Kbst., Miniaturemaler. F. 18. Okt. 1764 i Kbh., d. 24. Dec. 1805 sst., begr. sst. (Holmens). Broder til Christopher R. (s. d.).

Rasmus Rafn, der som Søofficer bl. a. gjorde Tjeneste ved Søkortarkivet og ved sin Død var fungerende Chef for dette, dyrkede Miniaturemaleri og Kobberstikkunst. Søoffieersforeningen ejer saaledes en Miniature af R. forestillende Broderen, Kaptajnløjtnant Christopher R. 2 kobberstukne Silhouetportrætter af Kommandør Henrik Gerner og af ovennævnte Broder Christopher R. er sign. R. R. sculps(it) og kan med Sikkerhed tilskrives R. H.D.S.

Westergaard, 1930-33; T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, II, 1935, 348-47.

Ragoczy, Laura Johanne Vilhelmine, f. 1880, Bhgr. F. 14. Juni 1880 i Aarhus. Forældre: Skomagermester Johan Peter Harde Kandelsdorff og Vilhelmine Magdalene Winterlich. Gift 4. Juni 1901 med Grosserer Johannes Walther Franz Lothar Valerius R., f. 11. Maj 1869 i Sagan, Schlesien, S. af Oscar Adalbert R. og Emma Karoline Zimmermann.

Uddannelse: I nogle Aar fra 1901 Elev af Elna Borch. Rejser: Mange Rejser til Italien. Udstillinger: Charl. 1910, 14, 16, 18, 21-24, 26, 29; Kvindl. Kunstn. retr. Udet. 1920; Kvindl. Kunstn.samfund 1930. Hverv: Medl. af Bedømmelseskomiteen i Haandarbejdets Fremme og af Forretningsudvalget for Kbh.s Damekreds for Tønderkniplinger.

Arbejder: Emma. Barnefigur (udsi. 1910, i Kalksten 1916, tilh. Aarhus Mus., erhv. for Marie Lehmanns Legat); Lille Eva (Kalksten, udet. 1918) ; Hjertesorg (Kalksten, udet. 1920) ; har desuden udført Portrætbuster. Red.

Rahl, Carl, 1812-65, Maler. F. 13. Aug. 1812 i Wien, d. 9. Juli 1865 set. Fader: Kobberstikker og Maler Carl Heinrich R.

Uddannelse: Akademierne i Wien, München og Stuttgart. Rejser: 1836-45 i Rom (nær Ven af Joseph Anton Koch) ; 1845-47 bl. a. i Hamborg, Hertugdømmerne og Kbh.; fra 1850 mest i Wien. Embede: 1863 Prof. ved Akad. i Wien.

Arbejder fra Opholdet i det danske Monarki: Hertugen af Augustenborg og Hertuginden i Anl. af deres Sølvbryllup 1845 (Gisselfeld); Prinsen af Nør (1845, litograferet af E. Fortling) ; Grevinde Danner (if. Wurzbach) ; Chr. VIII (litograferet af A. Kaufmann) (Skitse paa Langesø); Baronesse Louise Liliencrone, f. Tutein (1848, litograferet af I. W. Tegner); Grev M. J. Scheel-Plessen (stukket af H. Sager) og formentlig Grevinden, f. Hedemaren (Pendantstik) ; Lægen D. F. Eschricht (1847, Universitetets med.-fysiologisk Institut); Fr. E. Bliicher (1847, Giesegaard) ; Theophilus Hansen (1854, stukket af Chr. Meyer). - I Glyptoteket Billedet: Demodokos synger for Phæakerne.

Rahl var Portrætmaler, men ogsaa Historiemaler i stor Stil og havde især malet Hohenstaufernes Historie. Da Kejseren af Østrig bestilte et af disse Billeder, var R.s Ry sikret. Et stort Billede Fra Kristenforfølgelserne havnede i Hamborg (Kunsthelle) og forplantede hans Ry. Han rejste mod Nord, portrætterede Hertugfamilien paa Augustenborg og +mange af de højeste Embedsmænd der og i København, hvortil han kaldtes af Kongenu (Wurzbach), hvis Portræt (nu ukendt) han ogsaa malede. Der skal have været Forhandlinger med ham om Udførelse af en Række Portrætter af fremragende Danske til Fr.borg; men disse afbrødes ved Kongens Død. Ideen med en Samling af et Lands berømte Mænd (som Fr.borgs) har aabenbart grebet R. stærkt, thi i de følgende Aar malede han en Snes Portrætter af betydelige tyske Kunstnere, som han testamenterede til Hochstifto i Frankfurt. R. sluttede sig fanatisk til Oprørerne og vilde selv have deltaget i Kampen. I Wien var han en nær Ven af Theophilus Hansen, der baade blev malet af ham, ejede hans Selvportræt og tegnede hans Gravmæle, og denne valgte ogsaa R. til Dekorering af flere af sine Bygninger (Hærarsenalet og den græske Kirke i Wien, Universitetet i Athen) og støttede ham stærkt under Angreb. 1860 arbejdede R. for Storhertugen af Oldenborg.

Rahl var højt værdsat af sin Samtid. Hans Farveholdning er grel og voldsom, hans

Penselføring flot; han forlener sine Portrætter med en fast, næsten dramatisk Karakteristik,

og hans mægtige Billeder ejer Fantasi og Storslagenhed, men er som de fleste Malerier

fra den tyske Romerskole Nutiden ubehagelige. Det var en Lykke for dansk Kunst, at

denne +Forløber for Makart* ikke knyttedes nærmere til Danmark. O.A.

Th. u. B. - Wurzbach: Biograf. Lexikon des Kaiserreichs Osterreichs, XXIV, 1872, 230; Strunk, 1882; Westergaard, 1930-33.

Rahr, Erik, f. 1900, Bhgr. F. 4. April 1900 i Odense. Forældre: Bankbogholder i Odense, senere Bankbestyrer i Kbh. Hack R. og Ragnhild Schielderup. Gift 1 ° 12. Okt. 1928 paa Fr.berg med Karen Bodil Engel, f. 23. Jan. 1906 paa Fr.berg, d. 31. Dec. 1938 sst., D. af Fabrikant Axel E. og Julie Michelsen. 2° 27. Aug. 1948 i Gentofte med Balletdanserinde Tove Bircow Lassen, f. 13. Jan. 1917 i Kbh., D. af Fabrikant Kjeld Peter L. og Edith Schoustrup.

Uddannelse: Student 1918, tand. phil. n. A.; kom til Kbh. for at studere ved Polyteknisk Læreanstalt; Elev hos Anton Hanale i Wien Sommeren 1920; vendte tilbage til Wien og var 2 Aar Elev hos Hanale; derefter et Aar Hospitant ved Akad. i Kbh. hos E. UtzonFrank; Akad.s store Guldmed. 1927. Stipendier: Akad. 1928-29 (store); Emma Bærentzen 1928; L. Zeuthens Legat 1941; Tuborgfondet 1949. Rejser: 1920 og 1921-22 Wien; 1922 Norditalien; 1926 Paris, Florens; rejste 1928 til Italien og bosatte sig i Florens til 1931; 1933 og 35 London. Udstillinger: Charl. 1928; Billedhuggersammenslutningen 1933, 35 og 38; Oslo 1938; Skulpturudst. i Haveselskabets Have 1943. Hverv: Medstifter af Bhgr.eammenslutningen af 1933; Medl. af Akad.s Jury 1934-40.

Arbejder: 2 dekorative Drengestatuer til Facaden af Arbeiterbrotwerke, Linz (1921) ; Statuetter og Skitser skaaret i Klæbersten (Wien 1921-22); Fodboldspiller, Statuette (1923, Bronze; tilh. Boldklubben 1903); Siddende draperet Kvinde (1926, Kunststen); Liggende Kvindefigur (Gips, Akad.s store Guldmed. 1927); Aamanden og Mosekonen (liggende Figurer) (1930, Bronze; Klosterhaven, Odense); Statue af Vitus Bering (Florens 1930, Bronze); 4 Relieffer til Direktionens Forværelse i Handelsbanken (Erichsens Palæ), Kgs. Nytorv (1930, Gips); Drengen, der griber Ørnen i dens Flugt (1932, Bronze; opstillet i Haveanlægget i H. C. Andersens Hus i Odense); Knælende draperet Kvindefigur (Bronze, 1933) ; Morten i Soveposen (1937, Granit); Merkurrelief til Privatbanken, Kgs. Nytorv (1938, udf. i Stentøj hos Saxbo); Søslangen (Granit-Mosaik, 1944). Portrætter Direktør Charlie Hansen (1935, Granit; Danish Bacon Co., London); Adelina Genée Isitt (1938, Marmor; Royal Academy of Dancing, London); Godsejer Ejnar Schou (Palsgaard); Grosserer Christian J. Kampmann (Bronze, i Familieeje). Keramik: Medhjælper for Jean Gauguin hos Bing & Grøndahl 1928; har senere arbejdet med Stentøj især hos Nathalie Krebs (Arb. i Kunstindustrimus. i Kbh. og Oslo); siden 1947 eget keramisk Værksted (Smykker, Relieffer, Statuetter, Portrætter).

Rahr havde som Dreng tegnet og modelleret, men da han kom til Kbh. som Student, begyndte han at studere ved Polyteknisk Læreanstalt. En Sommerrejse til Østrig 1920, hvor han i Wien en kort Tid arbejdede hos Anton Hanale, førte imidlertid til, at han opgav Ingeniørstudiet og i 2 Aar blev Elev paa Hanaks Værksted. Han fik her en rent haandværksmæssig Uddannelse, foruden at

han stilistisk førtes i Retning af den lidt løse svungne Wiener Rokoko. Siden under Arbejdet

i Utzon-Franks Atelier kom han under Indflydelse af en strengere akademisk Tradition,

som det allerede ses af Statuetten Fodboldspiller (1923). Et Gennembrud, som dog ikke

skulde føre nogen betydningsfuld Udvikling med sig, fik han med Guldmedaillearbejdet,

den store liggende Kvindefigur, hvis vældige spændte Volumener virkede noget forcerede

og ikke synes at forlene Figuren med den forventede skulpturelle Tyngde. Mest vellykket af hans senere Arbejder er maaske Drengefiguren med Ørnen i H. C. Andersens Hus (1932) med sin lidt kølige Plastik. I de senere Aar har R. især beskæftiget sig med Keramik,

som han, efter at have bosat sig paa Fyn, brænder i eget Værksted. M.B.

Berl. Tid., Nat.tid., Pol. og Soc. Dem. 8. Nov. 1927; Pol. 27. Marts 1928; Berl. Tid. 27. Sept. 1932; B. T. 6. Okt. 1932 (Houmark); Fyns Stiftstid. 11. Okt. 1932; Ekstrabl. 4. Febr. 1933; Ark. M., 1933, 288; Pol. 8. Aug. 1943 (K. Borchsenius); Berl. Tid. 28. Marta 1950 (Int.); Pol. 4. April 1950.

Rambusch, Agnes, se Slott-Møller, Agnes.

Rambusch, Frode Christian Valdemar, 1859-1924, Maler. F. 23. Marts 1859 i Sønder Omme, d. 19. Okt. 1924 i Brooklyn, begr. sst. Forældre: Sognepræst, sidst i Vindinge, Edvard Vilhelm August R. og Anna Olufine Posthumor Olufsen. Gift 1 ° med Valborg Olsen, f. 30. Sept. 1867 i Kristiania, d. 30. April 1900 i New York, D. af Malermester Henrik William O. og Mathea Olsen. 2 ° 8. Maj 1902 med KarenElise Juel, f. 24. Sept. 1865 i Kbh., d. 1937 paa Bahamaøerne, D. af Toldinspektør Niels J. og Anna Rømer.

Uddannelse: I Malerlære i Odense; forti. til Akad. hos C. V. Nielsen; besøgte dette 187579; arbejdede som Maler 1882-89 i Berlin, Paris, Ziirich, Miinchen og Kristiania.

Frode Rambusch rejste 1889 til New York, hvor han 1899 blev Eneindehaver af og Direktør for Rambusch Decorating Company, der udførte Dekoration af 125 katolske Kirker (til. a. Katedralen i Baltimore og Sankt Agnes Kirke i Cleveland, Ohio) og Klostre, samt 40 Teatre og adskillige store Hoteller. Red.

Paul Hennings: Slægten Rambusch, 1928, 40-42; Niels Hansen i Nord. Ugebl. for katholske Kristne, 1937, 977-78.

Ramee, Joseph-Jacques, 1764-1842, Arkitekt. F. 18. April 1764 i Charlemont (el. Charteux) ved Givet, Dept. Ardennes, d. 18. Maj 1842 i Beaurains ved Noyon. Forældre

Jacques R. og Dieudonnée Lambert. Gift 10. Aug. 1805 i Hamborg med Caroline Henriette Cornelia Dreyer, f. 19. Aug. 1787 i Hamborg, D. af Købmand Christian Leonhard D. og Friederica Ursula Haack.

Uddannelse: Begyndte 15 Aar gammel at uddanne sig til Arkitekt og kom et Par Aar efter ind i Greven af Artois' (Louis XVI..s Broders) Bygningsvæsen, der lededes af F.-J. Belanger; avancerede her til inspecteur des båtiments, men traadte 1792 ind i Hæren som Officer i General C.-F. Dumouriez' Stab. Da Generalen vendte sig mod Konventet og søgte Forbindelse med Østrigerne, blev han forladt af sine Tropper og maatte med nogle Officerer, deriblandt R., gaa i Landflygtighed; 1794 nævnes R. derfor i Hamborg, hvor han slog sig ned og fandt et Klientel, der forstod at anvende en ung Pariserkunstner baade til deres private Foretagender og til officielle Opgaver som fx Børsen (1803-04). Rejser og Arbejdsomraader: Med Hamborg som Hovedkvarter erobrede R. sig ml. 1801 og 06 en Position hos det rige kbh.ske Borgerskab og fandt desuden Vej til det hertugelige Meklenborg-Schwerinske Hof, for hvilket han byggede i Ludwigslust. Sit Forretningstalent viste han ved at oprette Firmaet Masson & Ramee der tog sig af Dekorering og Møblering. Det var ogsaa i Hamborg, at han kom i Forbindelse med den engelskfødte Forretningsmand John Parish, der senere skaffede ham Indpas i Amerika, hvor han opholdt sig 1811-16 optaget bl.a. af Byplanlægning (Parish-Town) og Opførelsen af det store Union-College i Schenectady. Derefter vendte han tilbage til Europa, synes at have været i Belgien og begynder fra 1823 i Paris, hvor han blev boende til sin Død, at udgive sine Arbejder i litograferede Hæfter. Endnu 1833 ses han at have Forbindelse med Danmark, idet Litografiet af Konferensmad Baurs Park i Blanksnese er dat. 1805 & 1833.

Arbejder i Frankrig: Autel de la fedtration paa Champ de Mars i Paris (1790, R.s første selvstændige Arbejde). I Tyskland: Borsenhalle i Hamborg (1803-04); Mausoleum i Ludwigslust for den 1803 afdøde Prinsesse Helene Paulowna (1811-16). I Danmark: St. Kongensgade 72 for Fr. de Coninek (muligt allerede 1797); Dekorationen af Erichsens Palæ paa Kgs. Nytorv (omler. 1799-1801, s. m. Pierre Étienne Lesueur) ; Dekorationer i Const. Bruns (fork. Moltkes) Palæ i Dr. Tværgade, sammøs Landsted, Sophienholm, samt Planlægning af Haven sst.; Haven til Peter Erichsens Conradshøi (med et +Tempel*); Hellerupgaard for Erich Erichsen; desuden Møblering for Schimmelmann og muligvis Dekoration af Salonen paa Bernstorff (alle omler. 1802); Baurs Have i Blankenere (paa Litografiet dat. 1805 & 1833); Øregaard i Hellerup; Frederikslund for Fr. de Coninck (ikke dat.). 1 Amerika (under Ophold 181116): Planlæggelse af Parish-Town; Opførelsen af Union-College (Schenectady); Landsteder i Duanesburg (N.Y.) og Calverton (Maryland). - Arbejder efter Tilbagekomsten til Europa er, saa vidt vides, ikke bekendt, men kan muligvis findes i hans Publikationer, hvoraf fintet komplet Eksemplar har været tilgængeligt. Arbejder udg. i Litografs: Jardins irréguliers et maisons de campagne de tour genres et de touter dimensions executés dans differentes contrees de 1'Europe et de l'Amérique, Septentrionale par J. R. Paris 1823 (Titlerne, ogsaa paa Engelsk og Tysk, varierer noget; et komplet Sæt findes, saa vidt vides, ikke; Universitetsbibl. i Miinster i Westphalen har (el. havde) 2 Hft., Akad.s Bibl. i Kbh. har nogle Blade); Pares et jardins composes et executés dans differentes contrées de 1'Europe et des Mats anis d'Amérique par J. R. Paris u. A.

Hele Rampes Uddannelse synes at være foregaaet inden for Greven af Artois' Bygningsvæsen, hvis førende kunstneriske Personlighed var Francois-Joseph Belanger (1744-1818), der var Elev af Blondel og dermed forankret i den bedste franske Tradition. Modsat det kongelige Bygningsvæsen, der nødvendigvis gik i Retning af det pompøse og officielle, dyrkede man i det grevelige comtoir des båtiments det bekvemme, det raffinerede og det moderne, hvilket i denne Sammenhæng vil sige det engelske, som Belanger efter i sin Ungdom at have arbejdet og studeret i England var med til at bringe paa Mode i sit Fædreland.

Paa Grund af R.s internationale Virksomhed er det vanskeligt at faa Overblik over Udvik-

lingen af hans Stil. I Danmark viser han sig som en streng, ja tør Klassicist, hvis Bygnin-

gers Virkning beror paa symmetrisk Deling i tre kubiske Enheder med et Minimum af

Dekoration og en Rytme, der opmas ved, at Midtpartiet forskydes i Forhold til Fløjene,

som gerne er lavere. Dette Skema synes han at bevare ogsaa i de kun i Afbildning kendte

gotiserende Arbejder. En væsentlig og karakteristisk Virkning opnaar han ved Kontrasten

mellem det nøgterne, skarptskaarne Hus og en omgivende romantisk Have af den Type, som

uden for England kaldes engelsk. Det er muligt, at han paa denne Maade har haft nogen Indflydelse paa den samtidige C. F. Hansen. I Union-College gaar han bort fra det isolerede Hus og skaber et symmetrisk, aabent Anlæg af flere sammenknyttede Bygninger, saaledes at et stort Areal inddrages i Kompositionen paa en Maade, der ikke er uden Lighed med Chr. Hansens langt senere Komumnehospital i Kbh. J.R.

F. J. L. Meyer: Skizzen zu einem Gemulde von Hamburg, 1800, 3. Hft., 245; 4. lift., 55; Hamburgisches Künstlerlex., I, 1854; L'amateur des autographes, 1876, nr. 277-79; S. Blondel: L'art pendant la resolution, Paria u. A., 88; F. J. Meier i T. f. Kunstind., 1894,1-20; H. W. Singer: Allgemeines Kunstler-Lex., III, 1901, 12; Kunst-u. Geachichtsdenkmaler Mecklenburg-Schwerlns, 2. Aufl., III, 1900, 265 f.; Carl Bruun: Kjøbenhavn, III, 1901, 748 f., 789; Chr. B. Reventlow: En dansk Statsmands Hjem, II, 1903, 138 f.; L. Bobé i Pers. T., 5. Rk. II, 1905, 54-55; samme: Frederikke Brun, 1910, 43-44,156; samme i Hist. Medd. om Kbh., IV, 1913-15, 499, 515, 585, 694-95; Foreningen af 3. Dec., Aarg. 1919, Tvl. 1-8 (Øregaard); Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, II, 1920, 34-45; M. Krohn: Frankrigs og Danm.a kunstn. Forb., I-II, 1922; Fr. Weilbach i Hiat. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 263-85; L. Reau: L'art francais aux Etats-Unis, 1928, 20-22; J. Werner: En dansk Storkøbmand, 1927; Fr. Weilbach: C. F. Harsdorff, 1928; P. Lespinasse: Les artister francais en Scandinavie, 1928, 172, 173; Jean Stern: F.-J. Belanger, II, 1930, 194, 276, 280; L. Bobé: Ida Brun Grevinde Bombelles, 1932, 21, 71-74; Fr. Weilbach i Ark. M., 1933, 349-58; L. Bobil i Danske Mag., 7. Rk. I, 1934, 13, 20, 25, 33, 107 ,, 196 (Hennings' Dagbog 1802); Paul Th. Hoffmann: Die Elbchaussee, 1937, 86, 152, 183, 228; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 55, 486-87, 539; H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942, 56-58, 113 f.; C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 140; Talbot Hamelin: Greek Revival Architecture in America, 1944.

Ramsart, P. G., 18. Aarh., Kbst.-Dilettant. Et udateret Oktavstik fra det 18. Aarh. fore-

stillende et Flodparti med en Borg og nogle Skibe er sign. +P. G. Ramsart*. Denne Kobber-

stikker kan maaske være identisk med Kaptajnløjtnant i Søetaten Peter (Gorrissen)

Ramshart (1723-58). H.D.S.

Krohn, I, 1889, 62; T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, II, 1935, 350.

Ramus, Joachim Frederik, 1685 el. 86-1769, Matematiker, Arkitekt. F. 10. Sept. 1685 el. 3. Juli 1686 i Trondhjem, d. 4. Jan. 1769 i Kbh., begr. sst. (Frue). Forældre: Lektor, Magister Melchior R. og Anna Kyhn. Gift 28. Dec. 1722 med Maria Schiønnebøl, f. 9. Maj 1696 i Kbh., d. 17. Febr. 1771 sst., D. af Kaptajnløjtnant, senere Schoutbynacht Hans S. og Josina Maria Macody.

Uddannelse og Embeder: Artium i Trondhjem 1707, Baccalaureus i Kbh. 1710; ved Universitetet Elev af Ole Rømer og dennes Medhjælper ved Udarbejdelsen af Kort (bl. a. over Nordsøen); 1718-20 Stadskonduktør i Kbh., 1720 Lærer ved Navigationsskolen paa Møn og senere i Kbh. (nedlagt 1737); virkede som Prof. i Matematik ved Kbh.s Universitet 1722-47; 1725 Direktør for Brand- og Vandvæsenets Kommission; Medl. af Kommission til Kbh.s Genopførelse efter Branden 1728, af Slotsbygningskommissionen 1738.

Arbejder: Deltog i Genopførelsen af Frue Kirke og udførte hertil et Projekt med Spir

(approberet 10. Aug. 1731, Rigsarkivet), Taarnet paabegyndtes 1733, styrtede sammen,

hvorefter E. D. Håusser og H. H. Scheel gav en ny Tegning; ledede Istandsættelsen af

Fr.borg 1731-35; gav Tegning til 11 Professorresidenser (approberet 1732). - Han skal selv

have kunnet stikke i Kobber. Red.

C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Hist., 1843; F. Beckett: Fr.borg, I, 1914; Fr. Weilbach: Thurah, 1924; C. Elling i Danm.s Kirker, København I, 1945 ff.; J. Steenberg: Chr. IV.s Fr.borg,1950.

Randahl, Jakob Erhard, - 1740'erne -, svensk Officer. Fader: Kaptajn i Vestmanlands Regiment Christian R. Opholdt sig i 1740'erne som Løjtnant i gottorpsk Tjeneste i Holsten. I Nationalmus., Stockholm (Gravyrsaml. Nr. 436) findes Kopitegninger udført af R. af holstenske Haveplaner (bl. a. Jersbek, 1741). En Plan af Fæstningen Tønning (1748)

er i Landesbibliothek, Kiel. B.L.G.

C. Elling: Nogle Herregaardshaver fra det 18. Aarb., 1939, 327, 328, 330, 359 (Note 2 og 4) (Danske Herregaardshaver Hft. 13); Kunstdenkmåler, Kreis Eiderstedt, 1939, 198; A. Lewenhaupt: Karl XII.s officerare, II, 1921, 531.

Rannow, Thorvald Emil, f. 1878, Maler, Tegnelærer. F. 6. Nov. 1878 i Hunderup ved Odense. Navneforandring 25. Marts 1902. Forældre: Sagfører Rasmus Rasmussen og Emma Hansine Elisabeth Jørgensen. Gift 15. Sept. 1911 paa Fr.berg med Gudrun Pfeil, f. 20. Sept. 1882 i Kbh., D. af Brygger, Driftsbestyrer Carl Hans Theodor P. og Gertrud Elisabeth Faber.

Uddannelse: Student 1897; 3 Aar i Malerlære, blev Svend 1900; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense og Kbh.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Nov. 1901; Afgang Maj 1908. Stipendier: K. A. Larssen 1909. Rejser: 1907 Italien. Stillinger: Lærer i Tegning ved Teknisk Skole i Kbh. 1907-28; egen Tegne- og Malerskole 1911.47.

I 36 Aar havde Rannow en stærkt besøgt Tegneskole, der forberedte til Akad. og tillige

bl. a. uddannede Malerinder til Porcelænsfabrikkerne. Red.

Studenterne fra 1897. Red. af Niels Munk Plum, 1922, 62.

Rantzau, Otto Manderup, Greve, 1719-68, Stiftamtmand, Gehejmeraad. F. 22. Maj 1719 i Kbh., d. 2. Okt. 1768 sst., begr. i Holmens Kirkes Kapel. Forældre: Greve, Kammerherre, senere. Statholder, Stiftamtmand Christian R. og Charlotte Amalie Gøye. Gift 3. Dec. 1754 paa Petersdorf med Eibe (Eva) Margrethe v. Levetzau, f. 26. Dec. 1736, d. 26. Dec. 1791 i Wismar, D. af Landraad Joakim Didrik v. L. og Eibe Marie v. Qualen.

Rantzau, der gjorde sig fortjent som Elsker af Litteratur og Kunst, har malet et Portræt af

Faderen. Red.

Sandvig, 1795; Harald Jørgensen i Dansk biogl. Leks., XIX, 1940.

Rapost, Esaias, - 1644-78, Maler. Begr. 3. Marts 1678 i Kristiania (Frels.). Fader: formentlig Jacob R. (s. d.). Formentlig Broder til Henrich R. (s. d.). Gift 1° med Maren Knudsdatter, begr. 7. Sept. 1654 i Kristiania. 2 ° 10. Juni 1655 i Kristiania med Maren Nielsdatter (Enke efter Bygmester Morten Pfundt), begr. 29. Juni 1670 i Kristiania.

E. R. kom sandsynligvis fra Danmark til Norge engang i 1640'erne ; han virkede i Kristiania som en anset Haandværksmester og Portrætmaler fra 1644 til sin Død. Benyttedes bl : a. af Militæret til at staffere og forgylde Fodfolksfaner og Rytterstandarter samt forsyne dem med Figurer og heraldiske Emblemer. J.P.

Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; samme i Norsk KUnsthist., I, 1925, 362; Henrik Grevenor: Norsk Malerkunst, 1928, 185 if.; Leif Østby i Kunst og kultur, 1935, 215, 218 f.

Rapost, Heinrich, - 1665-76, Maler. F. i Helsingør, begr. 3. Dec. 1676 sst. (St. Mariæ Kirkes Fratergaard). Fader: formentlig Jacob R. (s. d.). Formentlig Broder til Esaias R. (s. d.). Gift 22. Jan. 1665 i Helsingør med Johanne Jacobsdatter, begr. 8. Dec. 1676 sst. (St. Mariæ Kirkes Fratergaard).

+Conterfejer* i Helsingør. Skænkede 1670 s. m. Helsingørborgeren Ole Nielsen Laholm til Hornbæk Kirke den derværende Altertavle, hvis naivt udførte Hovedbillede med Jesus i Getsemane Have han sandsynligvis selv har malet. R. er muligvis identisk med den Hen-

drich Stappost, der 23. Aug. 1655 malede 4 Vaaben paa Bogstolen (Hans Nielsens Opteg-

nelsesbog. Regnsk. for Trinitatis K., nu i Ribe Katedralskole). J.P.

Hans Ellekilde: Hornbæk Kirke, 1937, 23 ff.; Kai Flor: Hornbæk, 1940, 244.

Rapost (Rappost, Rappe), Jacob (Jochim), - 1606 - før 26. April 1621, Maler og Kbst. Indvandret 1606 fra Wolfenbüttel i Brunsvig, d. før 26. April 1621 i Helsingør. Fader: muligvis Guldsmed, Medaillør og Slotsforvalter i Wolfenbüttel Heinrich R. Gift med Anne Ewertsdatter, begr. 17. Marts 1652-i Helsingør (gift 2° med Kontrafejer i Helsingør Caspar Keilhau (Kegelhoff) (s. d.)).

R. fik 1606 Bestalling som K. M.s Kontrafejer og Maler af Chr. IV personlig, der sandsynligvis fik Forbindelse med helm gennem Svogeren, Hertug Henrik Julius af Brunsvig-Wolfenbüttel. Bosatte sig i Helsingør, hvor han modtog fast Besoldning indtil 1611. Men ogsaa derefter skete der Udbetalinger til ham over henholdsvis Rentemesterregnsk. (indtil 1614) og Sundtoldregnak. (indtil 1617). Ved Skifteopgørelsen i hans Bo 1621 befandtes intet at være til overs til hans Børn, 2 Sønner og en Datter. Kaldtes +K. M.s bestilter Maler paa Cronborg*.

Arbejder: R.s Hovedværk synes at have været 10 malede Fremstillinger af Herkules' Bedrifter (1608-10), hvoraf de 8, der i hvert Fald siden 1650 fandtes paa Fr.borg, gik til Grunde ved Slottets Brand 1859 ; et Maleri, forestillende Hørkules i Kamp med den lernæiske Hydra (nu paa Koldinghus) er af F. Beckett henført til Serien. Udbetalinger: for 3 Plader at udstikke i Kobber af Elfsborg og Kalmars Belejring (1612-14, muligvis Forarbejder til Karel van Manders (II) Gobeliner paa Fr.borg), et Stykke Malværk til Kongen (1615), noget Arbejde og Maleri paa Kronborg (1616), samt for en + Fendell* (Kompagni Soldater) og et Landkort, et Maleri af Ditmarskens Erobring 1559 (ophængt i Enkedronningens Værelse paa Fr.borg),. Illuminering af ovennævnte Kobberstik af Kalmar og forskelligt Renoveringsarbejde (alt 1617). J.P.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914, 88, 138, 259; samme: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 40 f.

Rasch, - 1751 -, Tegner.

I 1751 gav en vis R., der dengang var +Famulus* hos Sjællands Biskop Peder Hersleb

og anbefaledes af Klevenfeldt som Tegner, Udkast til en Vignet med en Elefant, bestemt

for Videnskabernes Selskabs Udgave af F. L. Nordens Rejse. Vignetten benyttedes imid-

lertid ikke. Denne Tegner var mulig en af de Studenter af Navnet Rasch, der paa den Tid

levede i Kbh. Der kan ogsaa foreligge en Navneforveksling med Erasmus Sigismund

Resch (s. d.). H.D.S.

C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Historie, 1843.

Rasch, Jens, se Rask, Jens, Miniaturemaler.

Rasch, Niels Jacob, 1791-1870, Murermester. Døbt 23. Juni 1791 i Aarhus, d: 5. Sept. 1870 i Fredericia, begr. sst. Forældre: Kapellan i Aarhus, senere Sognepræst i Harridslev-Albæk, Provst Frederik R. og Johanne Frederikke Lassen. Broder til Ole R. (s. d.). Gift 5. Aug. 1820 i Fredericia med Anna Johanne Nielsdatter, døbt 5. April 1793 i Fredericia, d. 26. Jan. 1860 sst., D. af Snedker Niels Nielsen og Ellen Cathrine Arentzdatter.

Rasch besøgte som Murersvend Akad., hvor han 1815 avancerede fra 1. til 2. Bygn.kl.

Siden slog han sig ned i Fredericia, hvor han virkede som Murermester (Borgerskab 12.

Marts 1829). 1820 havde han Byggearbejde ved Trinitatis Kirke, 1827-28 ved Michaelis

Kirke. Et Oliemaleri, et Prospekt af Fredericia, sign. N. J. Rasch 1832, findes i Fredericia Museum, nogle smukt udførte Tegninger (bl. a. Bygninger og Portrætter) i Privateje;

en Akvarel med Fremstilling af Kastellet i Fredericia med Tøj- og Provianthus (1828) er i

Nationalmuseet. Red.

Utr. K. - Hugo Matthiessen: Fæstning og Fristed, 1950, Tvl. 3; Erik Lund: Fredericia 1650-1950, 1950, 64-66.

Rasch, Ole Magnus, 1783-1862, Maler. F. 28. Dec. 1783 i Aarhus, d. 23. Juni 1862 i Lindholm, begr. i Nørre Sundby. Broder til Niels Jacob R. (s. d.). Gift c.1809 med Christiane Møller, døbt 28. Jan. 1788 i Aalborg, d. 9. Jan. 1848 i Lindholm, D. af Værtshusholder Jens Jensen M. og Giertrud Christensdatter.

Uddannelse og Rejser: Skal if. en Familietradition som ung have været i Købmandslære i Holstebro, boede 1809 i Kbh. og 1815-21 i Altona; fra 1822 i Lindholm ved Nørre Sundby, hvorfra han berejste Jylland som Portrætmaler.

Arbejder: Af R. kendes nu over et halvt Hundrede Arbejder, mest +Miniaturer*, malet i sort eller Farver paa Bagsiden af Glasplader. Det tidligst daterede er fra 1806. Nævnes kan: Selvportræt (1816); Forældrenes Portrætter (før 1818); Forlæg til Litografier (tilskrevet) af Overpræsident i Altona, C. D. Blücher-Altona (efter 1814) og B. S. Ingemann (1819) (sidstnævnte med tysk Tekst og begge kun sign. +Rasch* saa en Sammenblanding med en samtidig tysk Litograf, U. Rasch, kan foreligge); Agent J. G. Galster, Nørre Sundby (1824, Olie paa Lærred); Amtmand Chr. Ludvig Stemann til St. Restrup og Hustru (1826) ; Maleri af Viborg Nytorv (1829) ; Udsigt over Aalborg (1830) ; Kaptajn i Fredericia, senere Oberst Chr. W. F. C. C. Thrane og Hustru (1842) ; udaterede er bl. a. Portrætter af Baron Niels Juul-Rysensteen til Lundbæk, Stænderdeputeret, Tobaksfabrikør Th. Funder, dennes Hustru og Svigermoder, og et Par Selvportrættør. Desuden har han malet paa Porcelæn. - Arbejder i Viborg og Aalborg Mus. samt +Den gamle By* i Aarhus.

Ole Rasch anvendte en physionotrace-lignende Teknik, der egnede sig til omfattende Fremstilling af vellignende Portrætter. Han kunde saaledes betjene et stort Klientel, hvortil udstrakte Familieforbindelser gav ham let Adgang: jyske Godsejere og Proprietærer samt Ernbeds- og Købmandsstanden i øst- og nordjyske Købstæder. Over Halvdelen af de registrerede Portrætter forestiller Slægtninge af ham og ejes af disses Efterkommere, hvilket tyder paa, at kun en mindre Del af hans samlede Produktion er kendt. H.D.S.

Utr. K. - Th. u. B.; B. F. S. Lund, 1, 1895,65; VII 2, 1900, 115-16; Danske Herregaarde ved 1920, III, 1923, 439; C. Petresch-Christensen: Nørre Sundbys Historie 1701-1850, 1929, 205, 210; Westergaard, 1930-33; Købstadmuseet +Den gamle By" Aarsskrift 1936 og 1937, 53, 69-70; Viborg Købstads Hist., I, 1940, 151; Aug. F. Schmidt: En By, en Slægt, en Forretning, 1946, 18.

Rask (Ranch), Jens, - 1733-45, Miniaturemaler. F. paa Fyn, d. 5. Marts 1745 i Zweibrizcken, begr. sst. Forældre: formentlig Ridefoged paa Flintholm ved Faaborg Mads R. og Malene Jochumsdatter.

I Lære i Odense hos Søren Poulsen; kom med kel. Støtte til Paris 1733 (Rejsepas 23.

Maj 1733), hvor han uddannedes som Miniaturemaler under Jean-Baptiste Massé ; fra Chr. VI

modtog han senere Hjælp, saaledes 1734 og 38 100 Rdl. og 1739-40 200 Rdl. aarlig. Under

Hjemrejsen blev han syg og døde hos Hofprædikanten i Zweibrucken, Jørgen Pedersen fra

Als, efterladende sig +nogle rare Miniaturer*. Af hans Bo solgtes i 1746 forskellige Skil-

derier (vel Miniaturemalerier) til Kongen, og Aug. Hennings taler om en fortrinlig Miniature af Grev Otto Manderup Rantzau, +et Værk, der var Massé jævnbyrdigt*. Nu kendes intet Arbejde fra hans Haand. Rent hypotetisk er 2 Miniaturer af Grev Werner von der Schulenburg som blaa Ridder og af Joh. Lorentz Castenskiold tillagt ham (begge Fr.borg) ligesom en Gulddaase med et Miniatureportræt af Dronning Anna Sophie (c. 1730, Privateje) af Torben Holck Colding er sat i Forbindelse med en Udbetaling fra Dronningen i 1730 til en Rasch i Fredensborg. O.A.

Aug. Hennings: Essai historique sur les arts, 1778, 45-46; Danske Saml., IV, 1868-69, 113; F. J. Meier: Fredensborg Slot, 1880, 192; Pers. T., 5. Rk. V, 1908, 89, 176; 5. Rk. VI, 1909, 24, 182, 280; 8. Rk. 1, 1911, 272; 6. Rk. 11, 1911, 184; Kat. over Miniature Udst. hos Ole Haslund, 1910; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; Af Terkel Klevenfeldts Refise-Journaler, 1919, 104 (Memoirer og Breve, ved J. Clausen og P. F. Rist, XXIX); M. Krohn: Frankrigs og Danm s kunstn. Forb, I-II, 1922; Fr borg Erhv., 1913-25, 1925, 91; Sig. Schultz i Danske 1 Paris, I, 1936, 321-22; Torben Holck Colding i Dronning Anna Sophie, 1951, 100-01 (Hg. 68).

Rasmus, - 1570 -, Maler fra Næstved; malede fif. Sorø Lensregnskab 1570 to store Skiver til et Ur, som Fr. II s. A. skænkede Sorø Kirke. J.P.

Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

Rasmus, - 1580-95 -, Maler. Nævnes i Rentemesterregnskaberne fra 1580, da han anstrøg en Kakkelovn paa Rentekammeret. Stafferede senere Marcipan, Postejer og Skueretter (1594), men synes efter 1593 især beskæftiget med Maling og Staffering af Kongens Orlogsskibe, bl. a. +det nye Skib,

K. M. lader bygge ved Frederiksborg* (1594-95). J.P.

Utr. K. - Kanc. Brevb. 1593-98, 1910.

Rasmussen, Clement Theodor August, f. 1890, Arkitekt. F. 19. Aug. 1890 i Kettinge paa Lolland. Forældre: Husmand Hans R. og Johanne Marie Kirstine Nielsen.

Uddannelse: I Tømrerlære, blev Svend; Elev paa Haandværkerhøjskolen. i Holbæk; Medarbejder hos Povl Baumann 1919-35 (bl. a. tilsynsførende Arkitekt ved Ryparken 1932-35).

Arbejder: Dobbelthuse, Jægervangen 7-9 (1922, præmieret) og Rækkehuse i Studiebyen, Rygaardsallé (1920-22, præmieret 1923) (alle s. m. Peter Nielsen og V. Rørdam- Jensen); Boligbebyggelse, Nygade og Rækkehusbebyggelse Egøgade-Dyrehaven-Møllevangen, Korsør (begge 1939, s. m. Aage Müller); Rækkehuse og Etagehusbebyggelse, Skovbakken, Frederiksværk (1943, s. m. Aage Müller); Boligbebyggelsen Munkevangen, Blok 5, 6 og 7, ved Borups Allé og Hulgaardsvej (1943-44, præmieret). Projekter: Boligtype til Etagelejlighed (3. Pr. i Socialt Boligbyggeris Konk. 1937, s. m. Aage Müller).

Aug. Rasmussen, der havde Tilknytning til Kredsen omkring Ivar Bentsen og en lang Aarrække var Medarbejder hos Povl Baumann, repræsenterer i sine Arbejder en nøgtern Saglighed, hvor Murstenens Farve og stoflige Virkning, som hos Baumann, er et væsentligt Udtryksmiddel. Han arbejder paa Grundlag af haandværksmæssige Traditioner med enkle Hustyper og sparsom Detaillering. (K.H.J.) H.E.L.

Arch., 1912-13, 349 (Rækkehuse i Studiebyen); Ark. M., 1946, 11-16 (Munkevangen); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 78-82 (Boligbebyggelser i Korsør).

Rasmussen, Carl Ferdinand, 1831-1903, Arkitekt. F. 15. Juni 1831 i Kbh., d. 6. April -1903 paa Fr.berg, Urne paa Fr.berg Kgd. Forældre: Skomagermester Peter Christian R. og Ane Kirstine Møller. Gift 1 ° 27. Maj 1859 i Kbh. med Thora Emilie Oldenstedt, f. 14. Marts 1832 i Kbh., d. 12. Dec. 1873 paa Oringe, D. af Bagermester Henrich O. og Margrethe Elisabeth Wardinghaus. 2° 1874 med Rasmine (Mine) Augusta Rasmussen, f. 17. Marts 1840 i Kbh., d. 25. Aug. 1906 paa Fr.berg, D. af Skomagermester Niels R. og Johanne Margrethe Mouritzen.

Uddannelse: I Tømrerlære 1845, Svend 1849; opt. paa Akad. Okt. 1845; avancerede til Arkitekturkl. 1852 ; lille Sølvmed. s. A., store 1854; konk. uden Resultat til lille Guldmed. 1855-59; Elev af og Medarbejder hos Gottlieb Bindesbøll; Medarbejder ved Statens Bygningsvæsen. Rejser: 1857-58 Italien, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1853, 55; Nord. Udst., Malmø, 1896. Udmærkelser: Sølvmedaille i Malmø 1896 (for Malerfarve).

Arbejder: Skomagersvendebroderskabets Stiftelse, Gasværksvej 25-27 (1858); Biblioteksbygning for Gehejmearkivar Wegener, Vesterbrogade 60 A (1867); Bygninger ved Ronneby Brunn, Blekinge (1873-74); Vajsenhuset, Nørre Farimagsgade 51 (1. Pr. 1873, opf. 1874-75) ; Lånsstyrelsens gamle Kancellibygning, Malmø (1877); Hotel Kramer, sst. (1878-79); flere Herregaarde i Skaane og Blekinge, bl.a. Snogeholm (1879) og Skoghult (1879-81) ; endvidere Villaer, bl. a. Ingemannsvej 11, 2, 6, 12 og 14.

Carl Rasmussen var Elev af Gottlieb Bindesbøll og Tegner hos denne. Han var en af de faa, der forsøgte at fortsætte Bindesbølls friere Retning, fx i Villaen Ingemannsvej 2 og Skomagerstiftelsen Gasværksvej 25-27 med den karakteristiske snoede Pinakel i Gavlen. Vajsenhuset er en Rødstensbygning, der nærmest er paavirket af Herholdts Nationalbank. (A. )K.M.

Ronneby Brunn 1705-1905, Stockholm,1905,177.

Rasmussen, Jens Erik Carl, 1841-93, Maler. F. 31. Aug. 1841 i Ærøskøbing, druknet i Atlanterhavet 1. Okt. 1893. Forældre: Skræddermester, senere Kæmner Johan Arenth R. og Caroline Sophie Kaas. Gift 3. Sept. 1874 i Kbh. med Anna Ægidia Rasmussen, f. 19. Sept. 1852 i Kbh., d. 22. Juni 1931 i Marstal, D. af Snedkermester Jacob Christian R. og Henriette Cathinca Stollenwerck.

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen i Hosekræmmerlære i Kbh. og blev udlært 1861; tegnede Vinteren 1859-60 hos Arkitekt Hans J. Holm; malede den følgende Vinter hos J. D. Frisch; tegnede Perspektiv paa Tekn. Inst. og besøgte Akad. Jan. 1862 - April 1866 ; desuden i 2 Vintre Elev af C. F. Aagaard. Stipendier: Akad. 1865, 67, 72 ; Raben-Levetzau 1891. Rejser: 1861 Skotland (som Skibsdreng); 1870 Grønland; 1872-73 Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Østrig og Tyskland; 1878 England, Paris; 1893 Grønland; desuden en Rejse til Palæstina. Udstillinger: Charl. 1863-72, 74-94 (31 G. m. 100 Arb.); Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882 ; Nord. Udst. 1883, 88 ; Chicago 1893 ; Raadhusudst. 1901; London 1907 ; Grønlandsudst. 1921; Udst. af Lægeportrætter 1922.

Arbejder: Marine. Faxe (1862, forh. Joh. Hansens Saml.); Ribe set vestfra. Aften (1869, Ribe Mus.); Mølle Havn (1871), Italienerinde ved Solnedgang (1873), Fra Roskilde Fjord, Solnedgang, Aften paa Godthaabsfjord (alle 5 forh. Joh. Hansens Saml.); Midnatsstemning ved den grønlandske Kyst (1872, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg) ; Ved Vintertid i Grønland (1875, Nivaagaard, Gentagelse efter det 1874 udsi. Billede); Jesus sover paa Genesareth Sø (udst. 1877, skænket af Kunstneren til Sømandsmissionen i Newcastle); Skibe som efter en Storm klare Landet for sig (tilh. Kunstmus.; dep. i Bornholms Mus.); Billede fra Grønland med Figurer (tilh. Kunstmus., dep. i Rigsdagen); Fra Grønland (1883, tilh. Kunstmus., dep. Aarhus Mus.). Altertavler: Kristus stiller Stormen (1881, Marstal Kirke); Vandringen paa Søen (1890, Anholt Kirke). Tegn. i Kbst.saml. og Søfartsmus. paa Kronborg.

Allerede paa sin første Rejse til Skotland malede Carl Rasmussen en Række Søbilleder, men det var først, da han i 1870 kom til Grønland, at han for Alvor fandt sin Motivkreds. I en tæt Forening af Figurer og Landskab har han givet et Billede af Eskimoernes Liv paa dette Tidspunkt. Den etnografiske Side overskygger dog langt den kunstneriske; han var tør som Kolorist, og noget stærkt Blik for den psykologiske Skildring ejede han ikke. I 1880 flyttede han til Marstal og malede Motiver fra Farvandene omkring Ærø. Hans fas bibelske Billeder er præget af det religiøse Tungsind, som i stigende Grad gjorde ham ensom og indadvendt. Han druknede i Atlanterhavet paa Hjemrejsen fra Grønland 1893. H.M.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; B. Schlødte i Ill. Tid., 1893-94, 72-74; Berl. Tid. 17. Okt. 1893; Auk.kat. 12. Febr. og 12. Marts 1894; B. Bodenhoff: Lyse Minder, 1915,177-89; Ærø Folkeblad 9. Aug. 1935; Alexis J. Prior i Hist. Medd. om Kbh., 4. Rk. I, 1947-49, 39.

Rasmussen, Daniel, f. 1865, Arkitekt. F. 12. Febr. 1865 i Sønder Vilstrup. Forældre: Murer-, Tømrer- og Snedkermester Lars R. og Inger Danielsen. Gift 10. Okt. 1891 i Sønder Vilstrup med Thyra Sørensen, f. 7. Sept. 1862 i Tavlov, D. af Mekaniker Jens S. (Lund) og Kirstine Sørensen (Mindedal).

Uddannelse: Arbejdet som Murersvend, derunder 2 Aar, i Hamborg; paa Aftenskole i Kolding; Vallekilde Højskole og Haandværksskole Vinteren 1883-84; Tekn. Sk. i Odense Vintrene 1885-86, 86-87 og 87-88; paa Askov Højskole Vintrene 1888-89 og 89-90. Rejser: 1903 Sverige; 1906 Tyskland, Svejts, Norditalien; 1907 Finland;, 1912 Tyskland, Svejts, Nord- og Mellemitalien ; 1920 Holland, Belgien; 1922 Tyskland, Belgien. Stillinger og Hverv: Lærer ved Lyngby Højskole 1891; Leder af Haandværkerafd. paa Ollerup Folkehøjskole 1891-1932; Bygningskonsulent for Præstegaardene i Fyns Stift 1922-43 ; Medl. af Best. for Understøttelseskassen for Højskoler og Landbrugsskoler 1903-32.

Arbejder: Ørre Præstegaard ved Herning (1892); Ollerup Folkehøjskole (1893-94); Herregaarden Tøjstrup ved Ringe (1902 og senere); Kærehave Husmandsskole ved Ringsted og Lærerboliger sst. (1902); Staldbygninger, Godsforvalterbolig og Skovriderbolig til Herregaarden Hvidkilde ved Ollerup (1903 og senere); Vester Aaby Mejeri paa Fyn (190313) ; Turisthotellet paa Taasinge (1904-05) ; Fyns Andels-Foderstofforretning, Svendborg (1905 og senere); Børnehjemmet Brandts Minde, Ollerup, Adamsgave ved Nakskov og Hotel i Hesselager (alle 3 1906) ; Pigehjemmet i Vejstrup (1907-08); Egense Skole paa Fyn (1908) ; ny Hovedbygning, Staldbygninger, Mejeri og Økonomibygninger til Herregaarden Fredsholm ved Nakskov (1908) ; Ærø Iagttagelseshjem, Ærøskøbing, Forsamlingshus i Vester Aaby, Vester Skerninge Elektricitetsværk samt Gymnastikhus og Staldbygning til Landerupgaards Skolehjem ved Tavlov (alle 1910); Skole i Øksendrup og Holsteinsminde Skolehjem ved Fuglebjerg (begge 1911); ny Hovedbygning og Avlsbygninger til Herregaarden Ørnfeldt ved Kerteminde (1911-12); Lakkendrup Skole paa Fyn (1912); Hjerm Elektricitetsværk (1913) ; Forsamlingshus i Stenstrup (1915); Landbrugsmuseet i Lyngby samt Ladebygning og Forsøgsgaard paa Virumgaard ved Lyngby (begge 1916); Avlsbygninger paa Tomasminde ved Aarhus og Fyns Kaffesurrogatfabrik, Odense (begge 1917) ; Vester Aaby Maskinfabrik (1918, senere nedbrændt); Gymnastikhus i Thurø By (1920); Brændeskov Forskole ved Svendborg (1921) ; Valgmenighedskirken i Hammerum (1924), Havebrugsskole sat. (1926), Staldbygning til Dalum Landbrugsskole, Hjallese og Kirken i Lem ved Ringkøbing (begge 1829) (alle 4 s. m. Sønnen E. Mindedal Rasmussen); endvidere et stort Antal mindre Gaarde, Staldbygninger og Villaer. Restaureringer og Ombygning: Raarud Skole, Kirkeby paa Fyn (1908) ; Landboskolen i Lyngby (1913) ; Skolen i Kirkeby (1914) ; Forsamlingshus i Ryslinge, Fyn (1922). Projekter: Svinestalde (19-02, præmieret). Litterære Arbejder: Husmandens Bolig (1913); Lommebog for Bygningshaandværkere (fra 1921, s. m. Sønnen E. Mindedal Rasmussen); Husbygning (1929) ; Geometrisk Tegning, Landmaaling og Nivellering (1933).

Arch., 1901-02 B, 203 og 1902-03, 200 (Svinestalde); E. Mindedal Rasmussen: Det danske Landhåndværk. Byggefagene, I, 1935, 380-84.

Rasmussen, Edgar Carl Mads, 1858-1920, Arkitekt. F. 17. Dec. 1858 i Kbh., d. 6. Dec. 1920 i Hellerup, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Arkitekt Carl Alfred Magnus R. og Adelheid Caroline Muller. Gift med Mary Louise Møller, f. 10. April 1874 i Kbh., d. 14. Marts 1939 i Hellerup, D. af Skræddermester Johannes Peter M. og Bodil Johansen.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. Sept. 1883 (som Husbygningsexaminand); opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1878; Afgang Jan. 1893; Medarbejder hos Emil Blichfeldt; Kon, duktør ved Opførelsen af Banegaarden i Viborg. Rejser: 1883 og 94 mindre Rejser til Udlandet.

Selvstændige Arbejder kendes ikke. Har s. m. sin Hustru stiftet +Arkitekt Edgar Carl Rasmussens Mindelegat*, paa 100.000 Kr. Red.

N. Hatting-Jørgensen i Ark. U., 1941, 249.

Rasmussen, Eigil Hartvig, se Hartvig Rasmussen, Eigil.

Rasmussen, Eiler Eilersen, se Rasmussen Eilersen, Eiler.

Rasmussen, Ejnar Mindedal, se Mindedal Rasmussen, Ejnar.

Rasmussen, Ernst Carl Laurits, f. 1912, Maler. F. 22. Jan. 1912 paa Fr.berg. Forældre

Fabriksmester Ernst Georg R. og Karen Marie Petersen. Gift 5. Sept. 1942 paa Fr.berg med Bhgr., Maler Carmen Lillian Cervera, f. 13. Okt. 1918 i Kregome, D. af Grosserer Cesar Fernandez C. og Louise Kathrine Nielsen.

Uddannelse: I Malerlære 1927; Elev af Tekn. Sk. og E. Rannows Malersk. ; besøgte Akad. 1934-37 under Kræsten Iversen og Sigurd Wandel samt Freskoskolen under E. Risebye Eft. 1944. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1938; Hjalmar Kofoed 1943. Rejser: 1936 Oslo; 1938 Stockholm; 1947, 48, 49 Sydfrankrig og Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932-33, 43-45; Charl. 1937-38, 45-49; Aarhushallen 1938; Charl. Eft. 1946; Udst. i Haveselskabets Have 1941, 46; +17 ialt* 194748; Sep.udst. 1944. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1946; Carlsons Pr. 1947. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1950-51.

Ernst Rasmussen har malet Landskaber og Bybilleder med Motiver fra Danmark og sine

Rejser i Frankrig (bl. a. fra Antibes, udst. 1948), Figurbilleder, Interiører og Opstillinger

(Huse, Sødrings Pr. 1946; Landskab, Carlsons Pr. 1947). Red.

Rasmussen, Frederik Klein, se Klein Rasmussen, Frederik.

Rasmussen, Hans Christian, f. 1888, Arkitekt. F. 16. Okt. 1888 i Hillerslev, Fyn. Forældre: Gaardejer Niels Christian R. og Hansigne Jochumsen. Gift 12. Juli 1918 i Tørring med Astrid Hauge, f. 8. Nov. 1891 i Hyrup, D. af Købmand Jens Christensen H. og Ane Kathrine Nygaard.

Uddannelse: Tømrersvend 1908; uddannet paa Tekn. Sk. samt hos forsk. Arkitekter; selvstændig Virksomhed fra 1914. Rejser: 1918 Tyskland; 1921 Italien; 1934 Tyskland; 1946 Holland. Stilling: Lærer ved Kolding Bygmesterskole 1939-46.

Arbejder: Skoler bl. a. i Guldforhoved, Kristianshede, Gern (Østre), Klovborg, Isenvad og

Hjøllund (1916-30); Mejerier bl. a. i Munklinde (1916); Løgstør Jernstøberi (1917);

Teknisk Skole i Tørring (1918) ; Købmand Peter Jensens Handelshus i Silkeborg (1928);

Restaurering af Grønbæk Kirke (1934); Ørum Petersens Karosserifabrik, Herning (1938) ;

Udvidelse af Julemærke-Sanatoriet ved Kolding Fjord (1940); Kolding Eksportstalde

(1942); Kolding Trikotagefabrik (1949); Boligbyggeri i Kolding bl. a. Sneppevej (1941-43),

Bakkevej (1941), Kikkenborgvej (1942 og 48), Vifdam (1943), Domhusgade (1946) og Fru

Jyttesvej (1949); desuden Mindesten bl. a. for Folketingsmand Jacob Christensen paa den

nye Kirkegaard i Silkeborg (1925; Portrætrelief af Svend Jespersen). K.H.J.

Rasmussen, Rasmus Henrik, f. 1883, Maler. F. 20. December 1883 i Gørslev ved Ringsted.

Forældre: Lærer Peter R. og Jensine Dorthea Jensen. Gift 7. Juni 1907 i Kbh. med Dameskrædderinde Frederikke Vilhelmine Jacobsen, f. 21. Marts 1869 i Gørslev, d. 3. Aug. 1950 i Kbh.

Uddannelse: I Malerlære og gennemgik samtidig 1898-1902 Tekn. Sk. i Ringsted, hvor Maler Andreas Hessellund fik stor Betydning for ham; videreuddannet 1903 i Kbh. af Sigurd Schou; besøgte 1910 Tekn. Sk.; uddannet i Freskoteknik 1913 af Jens Møller-Jensen; lærte Radering 1914 af Axel Holm. Stipendier: Det Reiersenske Fond 1904-05; Hjelmstjerne-Rosentrone 1914. Rejaer: 1904-06 Berlin, Dresden, Miinchen; 1913 Wisconsin, U.S.A. Stilling: Leder af Kbh.s Raadhus' Malerværksted 1915-37.

Arbejder: Store Kannikestræde (1913), Den gamle Nebbegaard (1923), Udsigt fra Hyldegaard (1937), Utterslev Mose (1937), Udsigt fra Gladsaxevej (1938) (alle 5 Bymus.); har udført Raderinger og Tegninger; repr. i Kbst.saml. og Det kgl. Bibl.s Billedsaml.

Ved Siden af sit rent haandværksmæssige Arbejde har Henrik Rasmussen virket som

Konservator paa Raadhuset. I sin Fritid har han navnlig dyrket det topografiske Maleri i

sine Billeder fra Kbh.s Forstæder især fra Brønshøj og Utterslev. S.L.

Rasmussen, Niels Holger, f. 1871, Arkitekt. F. 20. Febr. 1871 i Slagelse. Forældre: Jernstøber Rasmus Peter Frederik R. og Nielsine (Signe) Kristine Marie Løve. Gift 24. April 1906 i Kbh. med Alfride (Frida) Dahl, f. 19. Marts 1880 i Kbh., Plejed. af Professor, Rektor Frederik Clemens Bendtsen D. og Constance Maria Døderlein.

Uddannelse: I Tømrerlære i Slagelse; Tømrersvend 1890; dimitt. fra Tekn. Sk. 1892; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Nov. s. A.; Afgang Jan. 1898; Medarbejder hos V. Klein 1893, M. Nyrop 1893-94 og L. Fenger 18941903 ; Akad.s lille Guldmed. 1903. Stipendier: K. A. Larssen 1896 ; Akad. 1903, 04 og 05. Rejser: 1887 England, Skotland; 1896 Tyskland; 1901 Italien; 1904-05 Italien, Grækenland, Tyrkiet og Rhodos (her Deltager i Carlsbergfondets arkæologiske Ekspedition under Ledelse af Dr. K. F. Kinch); senere forsk. Rejser som Delegeret for Stadsarkitektens Direktorat til England, Tyskland og Sverige. Udstillinger: Charl. 1899, 1902-04, 06-07, 28 (7 G. m. 9 Arb.); Aarhusudst. 1909; Stockholm 1918. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1899 (En Sommerbolig for en velstillet kbh.sk Familie). Embeder: Arkitekt under Stadsarkitekten i Kbh. 1894-1903, 1906-41 (fra 1918 Afdelingsarkitekt). Hverv: Redaktør af Architekten 1911-16; Medl. af Komiteen til Bevarelse af Kbh.s Volde (+Voldkomiteen*) 1915, af Komiteen til Prinsessegadekvarterets Ombygning 1916, af Byplanlaboratoriets Plenarforsaml. 1921.

Arbejder: Kapel for L. Levy paa Søllerød Kgd. (1907); Tjenesteboliger for Funktionærer ved Statsbanerne ved forsk. Stationer i Kbh. og Nordsjælland (1908-12, s. m. C. Brandstrup); Forberedelsesskole i Roskilde, Dronning Margrethes Vej 6 (1914, senere Tilbygning af Hans Rahlff 1940) ; Logebygning for Frimurerordenen paa Blegdamsvej (præmieret 1920, opf. 1921-27). Villaer: Ulvemosevej 3, Rungsted Kyst (1914, Havefacaden delvis ændret 1940 af Kai Lytthans); Sommerhus paa Kullen (1915); Grøndalsvænge Allé 3 (1922). Dekorative Arbejder: Gravmæler over Direktør J. Edsberg paa Hellerup Kgd. (1914), Pastor E. Bruun paa Vestre Kgd. (1915), Læge E. Fraenkel paa S. Mikkels Kgd., Slagelse (1919), Prof. F. C. B. Dahl paa Assistens Kgd. (1921), kgl. Konfessionarius, Provst H. G. Hornbeck paa Fr.berg Kgd. (1934); endvidere Møbler og Sølvarbejder. Projekter: Gade- og Bebyggelsesplan for Fr.bergs Søndre Landdistrikt (1899, s. m. Ingeniør J. T. Lundbye, præmieret); Ordning af Forholdene vedr. Lille Lungegaardsvand m. v. ved Bergen (1900, s. m. Ingeniørerne A. E. Lund og J. T. Lundbye, præmieret) ; Gade- og Bebyggelsesplan for de i Kbh. indlemmede Distrikter (1909, s. m. Ingeniør O. K. Nobel, præmieret), for et Areal ved Randers (1910-11, s. m. Ingeniør A. E. Lund, præmieret) og for Banegaardsterrænet (1911, s. m. Egil Fischer og Ingeniør O. K. Nobel, præmieret); Kirke i Aarhus (præmieret 1913) ; Regulering af Chr.havns Vold og Bebyggelsesplan for Amagerfællederne (1913, bestilt af Voldkom.).

Holger Rasmussen er udgaaet fra det sidste Afsnit af den Herholdt-Holm-Nyrop'ske Retning, i hvilket Arkitekterne stadig holdt fast ved Traditionen, men paa en fri og hjemlig Maade og med større Sans for Helhed og saglig Enkelhed end tidligere. Som de fleste inden for denne Retning har R. ogsaa dyrket Tegnekunsten, bl. a. i Skitser og Opmaalinger paa Stipendierejsen og i Akvarellerne til Konkurrencen om Banegaardsterrænet. Almindelig kendte er de hyggelige Tjenestemandsboliger for Statsbanefunktionærer, som R. s. m. C. Brandstrup' har bygget over hele Landet. Senere har R. sluttet sig til NyKlassicismen, fx i Frimurerlogen. (A.)K.M.

Arch., 1898-99, 184-85 (En Sommerbolig); 1905-06, 54959, 565-69 (Lindos paa Rhodos); 1909-10, 260-61 (StatsbaneTjenesteboliger); 1910-11, 149-58, 164-71 (Gade- og Bebyggelsesplan for Banegaardsterrænet); 1912-13, 137-41, 149-52 (Statsbane-Tjenesteboliger), 429-34 (Kirke i Aarhus); Ark., 1920, 231 (Frimurerlogen); Ark. U., 1941, 73 (70 Aar; af F. J. Plum); Egil Fischer i Forskønnelsen, 1911 (Banegaardsterrænet); 1916, 41-50 (Chr.havns Volds Bevarelse og Bebyggelse af Fælledfladerne, Projekt); K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, 104 (Statsbane-Tjenesteboliger); Nordiske Villaer og Hjem, ved Georg Brøchner, 1912, 5a - 6a; Ill. Tid., 1923-24, 140-41 (Frimurerlogen); Sorø Amts Dagblad 28. Juli 1928 (Holger Jerrlld).

Rasmussen, Jens Peter, c. 1789-1845(?) -, Maler. F. c. 1789. Gift.

Uddannelse: Elev af Akad.; avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Juli 1804, til Gipssk. Juni 1807, til Modelsk. Dec. 1809. Udstillinger: Charl. 1809-10, 13.

Arbejder: Nicolai Kirke efter Branden (1809, Akvarel); Prospekter af Frederiksdal og af Frederiksberg Have (begge udst. 1809); En Udsigt ved Fortunen (udsi. 1810) ; 3 Landskaber (udst. 1813).

Kan muligvis være identisk baade med den J. P. Rasmussen, der indtil 1840 findes i

Kbh.s Vejviser som Malermester, og den Maler, der 1845 har leveret Tegninger til og

udført Dekorationer af Lofter i Thorvaldsens Museum. Red.

O. Norn: Nicolai Taarn, 1945 (Akvarel gengivet).

Rasmussen, Johan Christian Kongstad, se Kongstad, Kristian.

Rasmussen, Jürgen, - 1662-97 -, Bhgr. og Snedker i Haderslev.

Fik 23. Marts 1678 kgl. Privilegium paa alt forekommende Snedker- og Billedhuggerar-

bejde i Haderslev Amts Kirker; færdiggjorde 1662 Træarbejdet i Mariakirken i Haderslev.

Hans Navn findes i Kirkens Regnskaber fra 1662 til 1697 (Betaling for Stole, Brudestole,

en Kordør m. m.); har antagelig ogsaa udført Epitafier sst. J.P.

Utr. K. - Werner Giittel: Die Marienkirche in Hadersleben, 1935.

Rasmussen, Kai, f. 1886, Arkitekt. F. 20. Dec. 1886 i Hillerød. Forældre: Redaktør Henrik Wissing R. og Anne Kirstine Nielsen. Gift 23. April 1920 paa Fr.berg med Pianistinde Ruth Schnurbusch Claussen, f. 8. Marts 1892 i Arendal, D. af Bestyrer i Norges Bank Claus Thorvald C. og Karoline Hansine Juliane Schnurbusch.

Uddannelse: Tømrersvend 1905; dimitt. fra Tekn. Sk., Aarhus, 1906; opt. paa Akad. 1909; Medarbejder hos Egil Fischer 1909, HøegHansen, Aarhus, 1911, Chr. F. Nielsen, sst., 1912, Oscar Hoff, Kiel, 1912 og Kristiania 1914, Thorvald Jørgensen paa Chr.borg 191522 ; Konduktør ved ny Ministeriebygning 1922-29, ved Gentofte Raadhus' Hovedbygning 1934-36 og ved Gentofte Brandstation 1937-39; selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1916. Stipendier: K. A. Larssen 1920; Kommunelæge Eilschou Holms Legat 1930. Rejser: 1912 Tyskland; 1914 Norge; 1920 England; 1930 Tyskland og Sverige. Hverv: Vurderingsmand til Grund- og Ejendomsskyld i Gentofte 1936-50.

Arbejder: Elektricitetsværker i Ry og Gl. Ry (begge 1916); Villaer, Hj. af Svalevej og Ingeborgvej (1923), Vingaardsallé 18 (1928), Tornagervej 8 (s. A.), Fortunvej 15 (1929), Julie Sødringsvej 3 (1931), Paa Højden 11 og 13 (Eget Hus) (begge 1932), Paa Højden 3, 5-7 og Bakkedal 26 (alle 1933), Baunegaardsvej 59 (1934), Skovshovedvej 36 (1934, præmieret), Brødhøj 8 (1935), Slangerupgade 7, Hillerød (1935), Soløsevej 20 og Thingvalla Allé 46 (begge 1936), Strandvej 200 (Ombygning) (1937, præmieret); Friborgs Fabrik, Teglværksgade 22 (1941) ; Tilbygning af nordre Fløj til Gentofte Raadhus (1942-44, s. m. Thorvald Jørgensen); Aldersrenteboliger Charlottenlundvej 8 A-B (1943, præmieret) og Stolpegaardsvej (1943-49); har desuden tegnet Møbler bl. a. til Assessorernes Værelse i Højesteret (1920) og Inventar til Gentofte Raadhus (1936, s. m. Thorvald Jørgensen). Projekter: Plakatsøjle (3. Pr. 1914); Købestævne i Fredericia (3. Pr. 1915); Ordning af Aarhus Domkirkes Omgivelser (1916, s. m. Aksel Ekberg, indkøbt); Politikøns Konk. om Sommerhuse (2. Pr. 1916, s. m. Aksel Ekberg) ; S. Lukas Kirke i Aarhus (3. Pr. 1919); Regulering og Bebyggelse omkring ny Banegaard i Aarhus (2. Pr. 1920, s. m.. C. A. B. Christiansen); Genforeningsmonument ved Sortedamssøen - Østerbrogade (1926, præmieret); Mindesmærke for Chr. X (1946, præmieret). K.H.J.

Arch., 1913-14, 43 (Plakatsøjle); 1914-15, 278-80 (Dansk Købestævnes Bygning); 1.916-17, 3 Årke U., 1944, 2091 0 160-61 (8. Lukas Kirke, Aarhus); (Aldersrenteboliger i Gentofte).

Rasmussen, Laurs, - 1626 -, Maler. Den 28. April 1626 bestemte et Kongebrev, at Laurs Rasmussen af København, som var Reinhold Timms Lærling i Sorø, skulde have fri Lære og Kost paa Akademiet, og at Forstanderen skulde tilholde Maleren om med al Flid at undervise ham. L. R. synes saaledes i særlig Grad at være Kongens Protegé, af ham anbragt hos Timm. Yderligere Oplysninger findes ikke i Akterne, og intet Arbejde af ham kendes. O.A.

Kanc. Brevb. 1624-26, 1925, 658; O. Andrup i Danm.s Malerkunst, 1937 og senere Udg.

Rasmussen, Ludvig (i Amerika Louis) Adolf Bødtcher, 1859-1932, Arkitekt. F. 15. Maj 1859 paa Moesgaard ved Aarhus, d. 1932 i Hinsdale, Ill., U.S.A. Forældre: Godsforvalter paa Moesgaard og Ejer af Mallinggaard og Vester Mølle Poul R. og Vilhelmine Henriette Kirstine Bødtcher. Gift 3. April 1900 i Chicago med Inger Margrethe Bertelsen, f. 27. Aug. 1869 i Stege, d. 4. Maj 1939 i Hinsdale, D. af Købmand Christian Claudius B. og Jutta Augusta Bergmann.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. ; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Nov. 1878, i Arkitektursk. April 1882; Afgang Jan. 1886.

Efter endt Uddannelse rejste R. til Amerika, hvor han opholdt sig i Chicago, i de sidste

Aar af hans Levetid i Hinsdale, Ill. Om hans Virksomhed i Amerika er intet bekendt.

Herhjemmefra kendes kun et Par Tegninger gengivet i Ill. Tidende (det Schimmelmann'ske

Palæ 10. Jan. 1886 og Herregaarden Høgholt i Vendsyssel 25. Sept. 1887). A.

Rasmussen, Marcel, f. 1913, Grafiker. F. 25. Juni 1913 i Gedser. Gift 20. Sept. 1941 paa Fr.berg med Forfatter Lida Feilberg, f. 1. Okt. 1916 paa Fr.berg, D. af Civilingeniør, senere Inspektør Niels Schouboe Lund F. og Else Brandt.

Uddannelse: Elev af Akad. under Kræsten Iversen 2 Sem. 1939-40. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1944-46; Malerier fra Besættelsen 1946 (Kløis); > 17 ialt* 1947-48; Charl. 1949; Yngre dansk og norsk Grafik 1949-50 (Vandreudst.).

Marcel Rasmussen har næsten udelukkende arbejdet med Grafik navnlig Træsnit og Tegning. Han har illustreret R. L. Stevenson: Dr. Jekyll og Mr. Hyde (1946) og udført en Række Træsnit som Illustration til John Bunyan: Pilgrimsvandringen, hvoraf 7 findes i Kbst.saml., desuden Illustrationer i Hjemmets Søndag (Social-Demokraten). 1946 vandt han med sit Maleri +De skyder* 2. Pr. i Kleis' Konkurrence om et Maleri fra Besættelsestiden.

Red.

Rasmussen, Niels Peter, - 1786-1812, Porcelænsmaler. D. 29. April 1812 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Forældre: Hjulmand Rasmus Nielsen og Karen. Ugift.

Nævnes som Lærling ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1786; 1804-12 Overmaler sst. Udførte 1805 Tegning til Dekoration med Fremstilling af Slaget paa Rheden til Puncheboller og dekorerede personlig 6 Ekspl. Tegninger til forskelligt Bordservice med malet Dekoration bevaret i Den kgl. Porcelainsfabriks Arkiv. B.L.G.

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 86; Bredo B. Grandjean: Kongeligt dansk Porcelain, 1948, 24.

Rasmussen, Niels Peter, 1847-1918, Maler. F. 1. Dec. 1847 i Odense, d. 17. Sept. 1918 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Arbejdsmand Peter R. og Ane Marie Henningsen. Gift 11. Marts 1877 med Petra Pedersdatter Ziersen, f. 23. Dec. 1852 i Nykøbing F., d. 3. Febr. 1920 i Kbh., D. af Gartner Peter Z. og Maren Christine Sørensdatter.

Uddannelse: I Malerlære i Odense, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. sat.; besøgte Akad. Okt. 1866 - April 1869 og Okt. 1874 Jan. 1877. Udstillinger: Charl. 1870, 72, 76, 80, 84 (m. i alt 5 Arb.). Stilling: Lærer i Malerskolen ved Teknisk Skole 1878-91; Malermester (Borgerskab 1887, indtraadte n. A. i Firmaet C. Møllmann & Co.).

Arbejder: Graaspurve (1884); Parti fra Sjælsø (1909, forh. Joh. Hansens Saml.); Dekorationsarbejder i Det kgl. Teater, Glyptoteket, Mineralogisk Museum, Overformynderiets tidligere Bygning, Stormgade 18 og Jesuskirken i Valby.

N. P. Rasmussen begyndte som Portrætmaler, udstillede et enkelt Portræt i 1870, men derpaa 1872, 76 og 80 Blomsterbilleder. Det blev dog inden for Dekorationsmaleriet, han lagde . sin væsentligste Kraft. Hans Dekorationsarbejder er i Tidens Stil udført ud fra pompeianske Forbilleder med Tilsætning af Renæssancemotiver og Blomsterguirlander. Hans samtidigt malede Blomsterbilleder er præget af dette Dekorationsarbejde. H.M.

Rasmussen, Peter Christian, 1897-1935, Maler. F. 30. Okt. 1897 i Berlin, d. 11. April 1935 i Birkerød, Urne sst. Forældre: Guldsmed, Ciselør Georg Conrad Anton R. og Karoline Frederikke Johanne Fischer. Gift med Franziska (Franks) Poula Konstante Duelen, D. af Direktør D. i I. G. Farbenindustrie.

Peter Rasmussen var Elev af Emil Orlik i Berlin, virkede 1925-30 som Professor ved

Kunstgewerbeschule i Frankfurt a. M. og kaldtes paa Aage Rafns Initiativ til Kunst-

haandværkerskolen ved Kunstindustrimuseet som Overlærer ved Tegneundervisningen, en

Stilling, han varetog fra Sept. 1930 til sin Død. Han dekorerede 1931-32 Spisesalen i S. Lucasstiftelsen ved Bernstorffsvej, Kbh., med vilde Dyr og Fugle og udgav 1935 en Mappe

+Skarven* med haandtrykte Linoleumssnit. Han havde Sep.udst. paa Charl. 1931, og en

Mindeudst. af hans Malerier, Gouacher, Pasteller, Tegninger og Grafik afholdtes i Kunst-

industrimus. Maj 1935. S.S-z

Th. u. B. - Berl. Tid. 1. Sept. 1931 (B. Flor), 2. Febr. 1932 (Dekorationer i S. Lucasstiftelsen) og 12. April 1935 (Aage Rafn); Nat.tid. 12. April og 8. Maj 1935 (begge Sig. Schultz).

Rasmussen, Peter Herman, 1818-89, Maler, Konservator. F. 11. April 1818 i Kbh., d. 14. Febr. 1889 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Skipper Jochum Hendrich R. og Maren Wiuff. Broder til Rasmus Claudius R. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: I Lære hos Konservator og Malermester Wyck; opt. paa Akad. 1830; avancerede til Gipssk. Dec. 1836, fra Gipssk. Marts 1838; lille Sølvmed. 1851. Udstillinger: Charl. 1851 (1 Arb.); Nord. Udst. 1872.

Arbejder: Benmøllen ved Nørrefælled (c. 1838, Bymus.); Raderinger i Kbst.saml.

P. H. Rasmussen virkede som Malerikonservator og var en kendt Samler. Red.

Rasmussen, Poul (Edvard), 1776-1860, Komponist. F. 29. Okt. 1776 i Farum, d. 18. Juli 1860 sst., begr. sst. Forældre: Gaardejer Rasmus Nielsen og Ane Hansdatter. Ugift.

Poul Rasmussen, der var Plejesøn af Digteren Edvard Storm (d. 1794), har givet Tegning til Gravmælet over denne paa Assistens Kgd. Han er især kendt som Komponist til Melodien til Danmark dejligst Vang og Vænge. D.He.

F. J. Meier i T. f. Kunstind., 1890, 118; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939,167; Nils Schiørring i Dansk biografisk Leksikon, XIX, 1940.

Rasmussen, Poul Bjørklund, se Bjørklund-Rasmussen, Poul.

Rasmussen, Poul Lauritz, f. 1897; Bhgr. F. 7. Aug. 1897 i Kbh. Forældre: Bronzestøber Carl Niels Godtfred R. og Frida Frederica Bilertsen. Gift 21. Aug. 1920 i Kbh. med Maler Karen Emely Groth-Hansen, f. 23. Febr. 1897 i Kbh., D. af Tømmerhandler Georg G.-H. og Henriette Vilhelmine Christine Klenow.

Uddannelse: I Formerlære hos Faderen; lærte Modellering hos Dekorationabhgr. Hans Chr. Petersen 1912-13; forb. til Akad. hos C. V. Aagaard, Viggo Brandt og paa Tekn. Sk., opt. Maj 1916; Elev paa Bhgr.sk. til Foraaret 1919. Rejaer: 1924 Paris. Udstillinger: Charl. 1923-24, 40 (m. 5 Arb.). Hverv: Viceoldermand i Gørtlerlavet fra 1936; Medl. af Repræsentantskabet for Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk 1940-42 og for Haandværkerforeningen fra 1941.

Arbejder: Isfugl og Min Hustru (begge udet. 1923); Portrætrelief (Gips) og Portrætmedaillon (Bronze) (begge udst. 1924) ; Portræt af Organist Chr. Geisler (Bronze, udst. 1940). Artikler om Bronzestøbning i Skønvirke 1927, Nyt T. f. Kunstind. 1942.

Overtog ved Faderens Død 1936 Ledelsen af Firmaet Kgl. Hof-Bronzestøber Lauritz Ras-

mussen. Red.

C. A. Clemmensen: Lauritz Rasmussen. Kgl. Hof-Bronzestøber, 1929; Ekstrabl. 6. Aug. 1947.

Rasmussen, Rasmus, 1849-83, Bhgr. F. 2. Dec. 1849 i Aarhus, d. 3. Aug. 1883 i Rom, begr. sst. (Prot. Kgd.). Forældre: Tømrer Poul R. og Kirstine Nielsdatter. Gift 14. April 1879 med Mette Margrethe Rasmussen, f. 21. Aug. 1849 i Aarhus, d. 17. Jan. 1930 i Kbh., D. af Arbejdsmand Jens R. og Abelone Poulsdatter.

Uddannelse: I Glarmesterlære, Svend 1871; samtidig Elev af Prins Frederik Ferdinands Tegnesk., Aarhus, fra 1868; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1873; Afgang som Modellerer Juni 1878; lille Guldmed. 1879, store 1880. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1879; Akad. 1880, 81, 82. Rejser: 1880-83 Italien. Udstillinger: Charl. 1879-80, 84.

Arbejder: Afskeden (Gipsrelief udf. i Akademitiden, tilh. Den gamle By, Aarhus); Den fortabte Søn (Gipsstatue, lille Guldmed. 1879), Odysseus giver sig til Kende for sine Hyrder (Gipsrelief, store Guldmed. 1880) og Det første Skridt (Marmorgruppe, udst. 1884, udført i Rom, fuldført af L. Hasselriis) (alle 3 Aarhus Mus.); Tegninger og Skitser i Den gamle By, Aarhus.

Ved sine Elevarbejder fra Akad. vakte Rasmus Rasmussen tidligt Interesse; bl. a. har Jul. Lange givet en Karakteristik af hans tidlige Guldmed.arbejde, Den fortabte Søn. R. døde imidlertid i Rom som ung Stipendiat uden at have fuldført sin Gruppe Det første Skridt.

Red.

Jul. Lange i Ill. Tid., 1878-79, 285-86; Nat.tid. 15. Aug. 1883 (Nekr.); Aarhuus Stiftstid. 13. Aug. 1883 (Nekr.); 15. Maj 1921;.10. Febr. 1947; 13. Marts 1949 (Thyge Klemann); 30. Nov. 1949 (Kronik af Th. Rasmussen); Aarhus tekniske Skoles 100 Aars Festskrift, 1928, 44.

Rasmussen, Rasmus Peter, f. 1880, Arkitekt. F. 18. Juli 1880 i Store Karleby. Forældre: Tømrermester Christian R. og Bodil Jensen. Gift 27. Okt. 1910 i Sæby, Voldborg Herred, med Christiane Larsen, f. 8. Sept. 1882 i Sæby, D. af Gaardejer Hans Ludvig L. og Maren Larsen.

Uddannelse: Vallekilde og Brøderup Højskolers Haandværkerafd. 1900-04; Tømrer.

svend 1904; dimitt. fra Tekn: Skoles ældste Klasse 1908, samtidig Elev hos H. Grønvold; Vermehrens Malersk. 1914-15; opt. paa Akad. Sept. 1915 og besøgt dette med Afbrydelse 1922-25; Afgang Jan. 1927; Medarbejder bl. a. hos V. Holck, Hillerød, Ingeniørkaptajn F. Møhl og Projekteringsafdelingen i Ingeniørfirmaet Danalith 1911-22; selvstændig Virksomhed fra 1922. Rejser: 1908-09 Tyskland, Svejts, Østrig; 1938 Tyskland, Østrig; 1949 Frankrig. Stillinger og Hverv: Lærer ved Hillerød Haandværkerskole 1909-15; Kirkeministeriets Bygningskonsulent for Præstegaarde i Kbh. og Roskilde Amter 1922-33; Medl. af Statens Bygningsraad 1931-43; raadgivende og tilsynsførende Arkitekt for Landbrugsministeriet og Statens Jordlovsudvalg 1922-47 ; Indenrigsministeriets, senere Boligministeriets tekniske Konsulent fra 1933 vedr. Parcelhuse i Kbh., Fr.borg og Roskilde Amter, senere vedr. alt statsstøttet Byggeri Øst for Store Bælt.

Arbejder: Typetegninger, helt eller delvis anvendt ved Opførelsen af c. 1200 Husmandshuse og Landarbejderboliger (1922-47); Skjoldmosegaard i Skibby (1922) ; Danstrupvej 22, Emdrup (1923, s. m. V. Byberg); Eenfamiliehus, Aakjærs Allé 13 (1923, præmieret); Ørbækgaard i Sæby (1923, 25 og 27-28); Præstebolig i Vedbæk (1924); Gevninge Skole (1925); Eenfamiliehuse, Monrads Alle 50 og Ulrik Birchs Alle 46 (begge 1928) ; Forsøgsgaard ved Roskilde (1930); Udvidelse af Frederikssund private Realskole (1930) ; Hvidovre Præstegaard (1931); Snoldelev Præstegaard (1933); Villa, Exneravej 39 (1935); Sæby Centralskole (1936-37); Frederikssund kommunale Mellem- og Realskole (1937) ; Husmandshus paa Bellahøjudst. (1938, s. m. Marius Pedersen); Aldersrenteboliger for Frederikssund Kommune (1938-39); KirkeHyllinge Hovedskole (1939-40); Hornsherreds Alderdomshjem i Skibby (1939-40); Til- og Ombygning af Spare- og Laanekassen for Frederikssund og Omegn (1939-41) ; Gymnastiksalsbygning med Folkebadeanstalt ved Frederikssund Kommuneskole (1941). Projekter: Udvidelse og Ombygn. af Skibby Centralskole, 1 Hovedskole og 2 lokale Skoler i Ferslev-Vellerup Kommune og Udvidelse af Sigerslevøster Hovedskole (alle udarbejdet og godkendt 1940-42); har desuden s. m. Marius Pedersen været Medarbejder ved Vejledning i Styrkeberegning for Bygmestre (1926), Landbrugets Ordbog (1937) og Haandbog i Kvæghold (1946) ; har endvidere tegnet Møbler, Mosaik- og Flisegulve, Exlibris o. a. K.H.J.

Arch., 1928, 32 (Husmandshuse); Ark. U., 1930, 101 (Ørbækgaard);1932, 61(Forsøgsgaard); 1938, 81(Husmandshus paa Bellahøj); 1940, 143 (Landarbejderbolig).

Rasmussen, Rasmus Carl, 1847-1923, Maler. F. 18. Aug. 1847 i Kerteminde, d. 11. Juli 1923 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Fragtmand Poul R. og Caroline Augusta Olsen. Gift 18. Marts 1875 i Odense med Pouline Prange, f. 30. Nov. 1848 i Odense, d. 25. Febr. 1921 i Kbh., D. af Barber Johan Frederik P. og Caroline Jørgensen.

Uddannelse: Autodidakt. Udstillinger: Charl. 1891-99 (7 G. m. 7 Arb.); Chicago 1893.

R. C. Rasmussen viste allerede som Dreng kunstneriske Anlæg; han havde dog ikke Lyst

til at komme i Malerlære, men kom i Stedet for i Handelslære i Odense, tog 1872 Borger-

skab i Kbh. som Kolonialhandler og fik Forretning paa Hjørnet af Frederiksberggade og

det daværende Halmtorv. Under Indtrykket af Kunstudstillingerne i Hovedstaden genop-

tog han sit kunstneriske Arbejde, og han signerede sine Billeder R.C.R. Han beundrede

navnlig Skagensmalerne, men ogsaa Hans Smidth, af hvem han kopierede nogle Billeder,

bl. a. et fra Strædet i Kerteminde, hvor R.s Barndomshjem laa. Han er Morbroder til

Olaf Rude, der har oplyst, at R. om Sommeren boede i Holte og Søllerød, og at hans store

Kærlighed var Bøgeskoven i Foraarsudspring med det skønne Anemonetæppe, som han

malede Aar efter Aar; men han malede ogsaa Motiver fra Søerne ved Holte og skal if. Rude

have ejet et afgjort malerisk Talent - Rude mindes saaledes et Billede fra Vejle Sø med en

Baadebro, malet + med en saa koloristisk Skønhed, at det altid bragte mig Monet i Erindrings<. Da R.C.R. kun dyrkede Maleriet i sin Fritid, kunde det ikke undgaas, at flere

af hans Arbejder fik et amatørmæssigt Præg. - Repr. i Bymus., i Kbh. U.

P. Uttenreitter: Olaf Rude, 1946, 16.

Rasmussen, Rasmus Claudius, 1820-1904, Organist, Maler, Tegner og Bhgr. F. 3. Febr. 1820 i Kbh., d. 10. Juli 1904 sst., begr. sst. (Holmens). Broder til Maler P. H. R. (s. d.). Gift 23. Okt. 1858 i Kbh. med Thora Lund, f. 26. Aug. 1823 i Kbh., d. 18. Jan. 1896 paa Fr.berg, D. af Repetitør Andreas L. og Juliane Christine Westergaard.

R. C. Rasmussen, der virkede som Musiker og Musiklærer i Kbh., en Tid som Organist i Slagelse, var en ivrig Samler af Antikviteter. Af Kunstnere stod han især Malerne C. A. Jensen og W. Marstrand nær og ordnede efter sidstnævntes Død dennes kunstneriske Efterladenskaber. Selv efterlod han sig .ved sin Død en af de største Privatsamlinger i Landet, hvorfra en Række Arbejder ved Dødsboauktionerne 1904 erhvervedes til vore offentlige Samlinger. Han diletterede i flere Kunstarter og har saaledes 1859 udført en Tegning af en fra Antvorskov Klosterkirke stammende Ligsten over Prioren Peder Andersen (d. 1501), hvis Brudstykker dengang fandtes i hans Samling. Tegningen er litograferet i C. F. Aamodts Etablissement. I Kataloget over R.s Dødsboauktion nævnes en af ham udført Portrættegning af V. Kyhn, til hvem han stod i Venskabsforhold, og som paa et lille Blad +To Samtidige* har raderet 2 andre af R.s Portrættegninger: Antikvitetshandleren Guldsmed Wiirtz og Kaptajn E. V. Agerholm (Ekspl. af sidstnævnte i Det kgl. Bibl.) ; Karikatur af Boghandler A. Fr. Høst (lit. 1853, sst.). R. har udført det Bronzerelief, som findes paa Digteren J. P. Jacobsens Grav i Thisted, og en Portrætmedaillon af sig selv, som findes paa hans Grav paa Holmens Kgd. En Olieskitse forestillende Kunsthistorikeren F. R. Friis, sign. med R.s Monogram og Datoen 19. Jan. 1901 kom fra hans Dødsbo til Fr.borg.

H.D.S.

Fort. over en Saml. Malerier tilhørende R. C. Rasmussen, 1874; Auk.kat., Okt. og Dec. 1904 (Dødsbo); Westergaard, 1930-33; Sig. Schultz: C. A. Jensen, I-II, 1932; Danmarks Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38, 621; G. Nygaard i Dansk biografisk Leksikon, XIX, 1940, 247.

Rasmussen, Steen Eiler (ved Daaben Eiler Steen), f. 1898, Arkitekt, Forfatter. F. 9. Febr. 1898 i Kbh. Forældre: Oberstløjtnant, senere General Eiler(t) Christian R. og Anna Dorthea (Dori) Jung. Gift 15. Juni 1934 i Kbh. med Karen Margrethe Schrøder, f. 12. Nov. 1904 i Kbh., D. af cand. jur., Fuldmægtig, senere Nationalbankdirektør Frederik (Frits) Carl Gram S. og Astrid Koefoed.

Uddannelse: Murerlærling; forb. til Akad. hos Gustav Vermehren og C. V. Aagaard; opt. Maj 1916, Elev til 1918; selvstændig Virksomhed fra 1919. Rejser: 1920 Stockholm; 1923 Italien, Kina; 1926-33 aarlige Rejser til Tyskland; 1926, 31, 37 Frankrig; 1927-38 Rejser til England (specielt London); 1947-49 og 1951 Rejser til England; 1938, 46 Norge; 1950 Holland (Byplankongres); desuden Rejser til Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919 ; Charl. 1923, 38, 42, 51 (retr.); International Bogkunst, Leipzig, 1927; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Akad. Arkitektfor.s Vandreudst. Paris, 1949, London og Edinburgh 1950; Kunsthaandværkets Foraarsudst. 1951 (Møbler, s. m. Kay Bojesen). Udmærkelser: Honorary Corresponding Mernber of the Royal Institute of British Architects 1947 ; Hon. Royal Designer of Industry 1949. Stillinger og Hverv: Medl. af Akad.raadet 1922-34 og 1938-49; Akad.s Repræsentant i Dansk Byplanlaboratorium 1924, Næstformand 1929, Formand 1942-48; Lektor i Byplanlægning ved Akad. 1924, Prof. i Bygn.kunst 1938, Dekan for Bygningsskolen 1946-49 ; ansat i Kbh.s Byplanafdeling 1932-38; Medl. af Kbh.s Bygn.kommission 1940, af Trafikkommissionen 1944 og af Kommissionen for Arkitektuddannelse 1944; Formand for 4-Mandsudvalget for Genopbygning af Borgergadekvarteret 1942 og for Egnsplanudvalget 1945; Medl. af Byplannævnet for Hovedstadsomraadet 1949 ; Redaktør af Arkitekten 1927-32; Byplankonsulent for Randers, Hørsholm 1940-43 og Esbjerg 1944-49 ; Konsulent for Fællesforeningen af Danmarks Brugsforeninger 1941-49.

Arbejder: Villa, Søbakken 3, Skovshoved (1922); Direktørbolig og Funktionærboliger ved Knabstrup Teglværk (1930); Ringsted Raadhus (1. Pr. 1935; opf. 1937; Interiører 1949) ; Villa, Vallerød Banevej 27, Rungsted (1935); Egen Villa, Dreyersvej 3, Rungsted (1937) ; Hotelanneks til Hornbækhus (1942) ; Bygning for Boldklubben Frem i Valby Idrætspark (1944, s. m. Philip Aretander og Hans Henning Hansen); Boligkompleks ved Jernbanegade, Middelfart (1949-50). Projekter s. m. Knud Christiansen: Bebyggelse af Prinsensgadekvarteret (1. Pr. 1919); Byplan for Ringsted (1. Pr. 1919) ; Bebyggelse af Banegaardskvarteret i Aarhus (4. Pr. 1920) ; Byplan for Hirtshals (1. Pr. 1919, Betænkning afgivet 1922); Rækkehus opf. paa Bygge- og Boligudst. i Forum (1929) ; Regulering af S. Bendts Kirkes Omgivelser, Ringsted (2. Pr. 1935, s. m. Havearkitekt C. Th. Sørensen); Lejlighedstype til Etagehus (1937); Rækkehuse (1941) ; Bebyggelsesplan for Hørsholm (1941, s. m. C. Th. Sørensen); Rungsted Badehotel (1942); Gøngemosen, Bebyggelsesplan for Kbh.s Almindelige Boligselskab (1944) ; Udvidelse af Kbh.s Universitet (194445) ; Lystanlæg i en Lergrav ved Esbjerg (1945, s. m. C. Th. Sørensen); Udvidelse af Raadhuset i Kbh. (1946, s. m. Mogens Biilmann og Poul Kjærgaard, indkøbt); Dispositionsplan for Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Udvidelser (1949, s. m. Mogens Koch) ; Kommuneskole i Rungsted (1947) og ved Peder Lykkes Vej, Kbh. (1947 ff.); Forslag til Gadegennembrud i Odense (1949); Bebyggelsesplan for Omraade ved Gøngemosen (1950); Plan for +Lungenæs* i Aarhus (1950, s. m. K. Lyngfeldt Larsen, H. H. Skaarup og J. C. Thirstrup); har arrangeret bl. a. Udstillingen Britisk Brugskunst 1933 (Kunstindustrimus.). Litterære Arbejder: Modern Architecture in Denmark (1925; tysk og fransk Udg. s. A.); Britisk Brugskunst (1933); London (1934 og 1951; engelsk Udg. 1937) ; Billedbog fra en Kinarejse (1935, med egne Illustrationer); En Bog om noget andet (1940) ; Nordische Baukunst (1940) ; I Danmarks Have (1941) ; Byer og Bygninger (1949; engelsk og amerikansk Udg. 1951) ; København 1950 (1950) ; Rejse i England (1951) ; Artikler bl. a. i Arkitekten, Wasmuths Monatahefte, Stådtebau, Byggmestaren, The Studio, Prisma, The Town Planning Review og De danske Byggefag.

I en meget tidlig Alder fangedes Steen Eiler Rasmussen af Byplanlægningens Problemer, som han fortrinsvis har helliget sig. Han har paa dette Omraade gjort en skelsættende Indsats i dansk Bygningskunst, navnlig gennem sine Publikationer og sin Lærergerning ved Akademiet. S.E:R. har her hjemme bidraget til at placere Byplanlægning paa en central Plads som det naturlige Grundlag for moderne Bygningskunst, og gennem sin Analyse og Vurdering af Byplanlægningens Elementer har han i videre Forstand udviklet en mere rationel Indstilling hos de projekterende Arkitekter. Hans skarpe kritiske Begavelse har paa een Gang virket stimulerende og vejledende i en Periode, hvor Arkitekturen hastigt skiftede Signaler.

Hans Artikler og Bøger er ikke blot betydningsfulde ved deres Indhold, men ogsaa ved deres sproglige Mesterskab og den typografiske Udformning, som er gennemført med stor kunstnerisk Sikkerhed. Hans Byggearbejder præges navnlig af den grundige Analyse af Opgavens Forudsætninger og den omsorgsfuldt gennemtænkte Planløsning. (K.H.J.)H.E.L.

Arch., 1925, 177 og 181-83 (Villa i Skovshoved); Ark. U., 1933, 109-12 (8. Bendts Kirkes Omgivelser i Ringsted); 1936, 77-82 (Raadhus sst.); 1937, 79 (Lejlighedstype); 1946, 7 (Udvidelse af Kbh.s Raadhus); 1950, 221-23; Ark. M.,1938, 17-22 (Eget Hus); 1941, 37 (Rækkehuse); 1944, 133-40 (Valby Idrætspark), 177-86 (Hotelanneks); 1946, 48-50 (Udvidelse af Kbh.s Raadhus); 1948 (Jubilæumshæfte), 55-56 (Bogkunst); Kunstindustrimus. Virksomhed 1920-21, 122; Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modere Danish Architecture, 1927, XCIX if.; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 311; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949, 387, 393; Pol. 13. Jan. 1951.

Rasmussen, Hans Christian Gunnar Ulf Bremholm, f. 1913, Bhgr. F. 13. Jan. 1913 i Hellerup. Forældre: Kommunelærer Peder Andreas R. og Larssigne Katrine Larsen. Gift 11. Nov. 1944 i Gentofte med Selma Merete Schou, f. 12. Dec. 1918 i Charlottenlund, D. af Maler Karl S. (s. d.) og 2. Hustru.

Uddannelse: Realeks. 1929; ved Landbruget 1929-34; derefter i Malerlære og paa Tekn. Sk. Stipendier: Rundskuelegat 1939; Villiam H. Michaelsen 1940; Kai Nielsens Mindelegat 1947; Stoltenberg 1948. Rejser: 1949 og 50 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1936-40 (1936 og 40 ogsaa som Maler); Kammeraterne 1941 (Gæst); Udst. i Haveselskabets Have 1943 ; Høstudst. 1943 ; Corner 1945, 47 ; Grønningen 1948 (Stockholm), 49; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Gøteborg 1943 ; Den officielle danske Kunstudst., Oslo, 1946; Dansk Kunst i Dag 1947; Unionen, Fredericia, 1947; Haag 1948; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1948 (Oslo og Kbh. s. m. 9 andre). Udmær- kelser: Eckersbergs Med. 1946.

Arbejder: Møllepigen 1938 (Jerngranitbuste, Esbjerg Mus.); Ung Mand (1939, Kalkstensbuste) og Kvindetorso med Hoved (1941, Granit) (begge . Kunstmus.); Mandshoved (udet. 1945, Bronze, Aabenraa Mus.); Pigehoved (Marmor, udst. 1945 i Gips, Eckersbergs Med.) og Pigehoved (Bronze, udst. i Ler 1945) (begge Kunstmus.); Frihedsmonument (1. Pr. i Konk. 1946; Granit, opstillet 1949 i Skive ved Krabbesholm Højskole).

Paa egen Haand og uden nogen forudgaaende Uddannelse har Ulf Rasmussen hugget sig gennem Materialet til de plastiske Problemer. Han gaar helst direkte til Stenen uden Støtte i en- Model. Det har givet hans Arbejder frisk Styrke og Oprindelighed i Formopfattelsen, ogsaa et vist Skær af Primitivitet. Navnlig Kvindetorsoen fra 1941 virkede som en Fornyelse ved sin Fremkomst. S.S-z.

H. Rostrup i Danmarks Bhgr.kunst, 1950.

Rasmussen Eilersen, Eiler, 1827-1912, Maler. F. 1. Marts 1827 i Østerby, Svanninge Sogn, d. 24. April 1912 i Kbh., begr. sat. (Ass.). Forældre: Gaardfæster, Sognefoged Rasmus Eilersen og Anne Hansdatter. Gift 27. Aug. 1856 i Kbh. med Eleonora Frederikke Winning, f. 12. Dec. 1825 i Faaborg, d. 13. Febr. 1899 i Kbh., D. af Hotelejer Jens Iver Boe W. og Dorthea Frederikke Holst.

Uddannelse: Malerlære i Faaborg; Svend; Akad. Nov. 1847 til Foraaret 1849 og Okt. 1851 til Jan. 1852. Stipendier: Akad. 1858-59; Ancker 1876. Rejser: 1858-59 Paris, Sydfrankrig, Svejts og Belgien; 1862 London; 1873 Wien; 1876 Italien. Udstillinger: Charl. 18491904 (49 G. m. 142 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83 og 88; 18. Nov. Udst. 1882; Paris 1889; Raadhusudst. 1901. Hverv: Medl. af Udst.Komiteen ved Charl. 1870; Medl. af Akad. 1871.

Arbejder: Kolding set fra Vest (Tegn., c. 1845, Koldinghus); Parti af Frijsenborg Dyrehave (1864, tilh. Kunstmus., dep. Maribo Mus.); Foraarsdag ved Øresund (1868, Gave til Prinsesse Dagmar); Udsigt fra Holstenhuus Dyrehave (1873, Langesø); En Majformiddag. Motiv fra Mosen i den nordlige Dyrehave (1884) ; Løveapotekets Have i Odense (1889, Fyns Stiftsmus., dep. i Folkemus. i Odense); Fiskere udfor Samsøe (Vejle Mus., dep. Borgmesterkontoret).

Efter at have deltaget i Krigen 1849-50 malede Rasmussen Eilersen en kort Tid hos

J. P. Møller, der fik en vis Indflydelse -paa hans maleriske Stil og hans afrundede Kompo-

sitionsform, hvis stereotype Virkninger er frembragt ud fra gamle Forbilleder. Hans

elskværdige og lidet personlige Naturopfattelse skaffede ham et meget stort Publikum og

gjorde ham til en af Tidens mest populære Landskabsmalere. Han søgte først og fremmest

Idyllen ved Skovsøerne og forstod +at give en smuk Runding af Træerne og god Plads mel-

lem disse* (Sig. Müller). Naar man dertil lægger de milde og fredelige Naturstemninger, for-

staar man, at hans Kunst ogsaa maatte behage Udlandet, hvortil han solgte ikke saa faa af

sine større Arbejder. H.M.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; P. Johansen i Akad.s Aarsberetn., 1912-13, 14.

Rastrup, Lars (ved Daaben Lars R. Søren Jensen), 1862-1949, Maler. F. 22. April -1862 i Munkebo, d. 1. Nov. 1949 i Odense, Urne i Munkebo. Forældre: Husmand Anders Jensen og Andreasine Sørensen (senere gift med Murer Hans Pedersen). Gift 1 ° 2. Aug. 1892 i Munkebo med Maren Kirstine Sofie Pedersen, f. 2. Juli 1866 i Munkebo, d. 29. Okt. 1919, D. af Husmand Peder Michaelsen og Anne Sørensdatter. 2° 8. Nov. 1944 i Odense med Anna Henriette Nikoline Abenth, f. 30. Maj 1882 paa Fr.berg, D. af Murermester Christian Nicolai A. og Christence Knudsen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1884; Afgang som Maler Maj 1887; Elev i Modelsk. 'Okt. 1887 - Jan. 1888. Rejser: Opholdt sig efter- sin første Hustrus Død et Par Aar i U.S.A. Udstillinger: Charl. 1890-91, 1917; Sep.udst. 1928 (i sit Hjem). Stilling: Udførte i en Aarrække Restaureringsarbejder for Nationalmuseet.

Arbejder: Et Hjem (1889, Hirschsprungs Saml.); Interiør med Figurer (1890, forh. Joh. Hansens Saml.) ; Bedsteforældre (1890, tilh. Randers Mus.); Interiør fra Landet. Nordfyen (udet. 1917).

L. Rastrup malede hovedsagelig Landskaber og Genrebilleder, holdt i fine og følsomme Farvetoner. Kunstsamleren Heinr. Hirschsprung fik tidligt Øje pas hans Talent og erhvervede adskillige Ungdomsarbejder af ham. Et enkelt af disse er indlemmet i Hirschsprungs Saml., Resten overgaaet til Privateje. 1892 nedsatte han sig som Malermester i Skovshøjrup, Brenderup Sogn, pas Fyn, flyttede senere til Odense. 1904 indsendte han en Skitse til Alterbillede i Harridslev Kirke, som dog ikke fik Akad.s Approbation. Red.

Nat.tid. 20. Marts 1928 (Th. Faaborg); Auk.kat. 19. Okt. 1932.

Rathsack, Svend, 1885-1941, Bhgr. F. 8. Sept. 1885 i Fredericia, d. 14. Dec. 1941 pas Fr.berg, begr. sat. Forældre: Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant Vilhelm Sophus Ludvig R. og Anna Byberg. Gift 21. Dec. 1915 i Kbh. med Magda Lene (Lone) Johanne Thiele, f. Andersen, f. 24. April 1887 i Rønne, d. 7. April 1942 pas Fr.berg, D. af Sagfører Anders Peter A. og Sara Juliane Marie Sonne.

Uddannelse: Præliminæreks.; i Malerlære hos Malermester Øigaard 1901; dimitt. fra Tekn. Sk. (Lærer: H. Grønvold); opt. pas Akad.s Malersk. April 1903 (Lærere: O. Bache, Frants Henningsen, Aug. Jerndorff og Viggo Johansen); Afgang Maj 1907; lille Guldmed. 1910; 1911 Elev af Joakim Skovgaard pas Akad.s Dekorationssk.; gik fra 1913 over til udelukkende at arbejde med Skulptur, som Billedhugger Autodidakt; 1914 en kortere Tid Elev af E. A. Bourdelle, Paris. Stipendier: Kaufmann 1909, 10; Akad. 1916, 17, 18, 19, 20; Ancker 1927. Rejaer: 1908-09 Spanien; 1910 Spanien, Algier, Tunis; 1914-15 Frankrig; 1921 over London til Java; 1928 Italien, Grækenland; 1931 Grønland. Udstillinger: Charl. 1908-09, 11-12 (4 G. m. 8 Malerier); Marts-Udst. hos Kleis 1911 (Malerier); Kunstn. Eft. 1909 (Malerier), 15, 19; Den frie Udst. 1915-23, 28-29, 31-32, 34-37, 39, 41; Stockholm 1918, 19 (Liljevalch); Kristiania 1920; Gøteborg 1923; Kiel 1929; Forum 1929; Toronto 1929 ; Oslo 1931; Rom 1931; Unionslen, Kbh., 1931; Amsterdam 1934; Edinburgh 1934; Fyens Forum 1936, 40; Biennalen 1936, 42; Riga 1936; Ungarn 1936; Bukarest 193637; Belgrad 1937; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Gøteborg 1941; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Den frie Udst.s Tegnere 1946 ; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Haag 1948; London 1948; Dansk dekorativ ,Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1918 (Aarhus Kunstfor., s. m. Olaf Rude, W. Scharff, Axel P. Jensen og Carl Jensen), 1940 (Kunstfor.), 1942 (Mindeudst.). Udmærkelser: Eibeschiitz' Pr. 1914; Guldmed. i Ungarn 1936; Thorvaldsens Med. 1941. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1922-40; af Best. for Thorvaldsens Mus. 1934-40.

Arbejder. Malerier: Samson og Dalila (lille Guldmed. 1910; tilintetgjort efter Kunstnerens Død); Kain og Abel (Aalborg Mus.). Skulptur: Adam nyskabt (1913, Bronze, Eibeschiitz' Pr. 1914, Aarhus Mus.; Skitse i Gips, 1913, Kunstmus.); Ung Mand med Falk (udført i Paris 1914 efter samme Model som Johs. Bjergs Abessinier, Bronze 1917, C. L. Davids Saml.); Frodighed (1916, Kalksten, Horsens Mus.); Eva (1916-17, Bronze, Aarhus Mus.); Manden (1919, Bronze, Kunstmus. og Aarhus Stadion; Skitse i Terrakotta, Kunstmus.); Susanne (1919, Marmor; Statuette med samme Motiv, 1915, BBronze); Harlekin (1920, lueforgyldt Bronze, Regina, Aarhus); Liggende Kvinde (1920, Kalksten 1923, Kunstmus.); Fontæne (1922, forgyldt Gips, Dronningetrappen, Chr.borg); Aarstiderne, Dag og Nat (1922, 6 Relieffer i ægte Stuk, Kongetrappen, Chr.borg) ; To dansende Drenge (1923-24, Bronze, Nygade Teatret); Søfartsmonumentet (1923-28, i Samarbejde med Ivar Bentsen; Kalksten og Bronze, Langelinie; første Udkast i Gips, 1924, Kunstmus.); De fire Elementer (1924, Relieffer i Gips, Kongetrappen, Chr.borg) ; Kvindefigur (Frontonrelief, Bronze, opsat 1929 over Hovedindgangen til Vestre Kgd.); H. C. LumbyeMonument (1929-30, Cement, Tivoli); Dansens Symbol (1929-31, polykromt Marmorrelif, Det kgl. Teaters nye Scene); Udsmykning af Foredragssal med 4 Figurer: Sædemand, Smed, Fisker og Tømrer (1930-31, sort metallisk Cement, Esbjerg Arbejderhøjskole); Knælende Kvinde, Længsel (1930-31; Ekspl. i Cement udst. paa Den frie Udst. 1931; Ekspl. i Kalksten, fuldført 1937, tilh. Kunstmus.; Statuetten Pige med Fuglen, 1916, Bronze, er Motivets Forudsætning); Grønlandsmonument (1931-38, sort, sleben Rønnegranit, Chr.havns Torv); Atleten (1931, Gips; som Frihedskæmpermonument, Bronze (støbt 1948-49), Vejle); Brønd med 2 legende Drenge (1934, Bronze, Fisketorvet, Odense - med Ivar Bentsen som Arkitekt); Svømmepigen (1934, Bronze, Aarhus Stadion); Flyvende Kuffert (1935, Relief paa Hotel Astoria) ; Staaende Kvinde (1936, Gips; Statuette med samme Motiv, 1931, Bronze); Kamp, Udholdenhed, Sejr (1938, Relief, Granit, Harmonien, Haderslev); Sol, Uvejr (1938-39, to Grupper i Gips); Dreng med Firben (1938-39. Bronze, Springvandsfig. Tovet, Assens); Den døde Mand (1939-41, lille Gruppe i Klæbersten, Kunstmus.); Kvindefigur I (Gips 1940) ; Kvindefigur II (Cement 1941, Thorvaldsens Med.; Ekspl. i Bronze i Anlægget bag Glyptoteket samt ved Raadhuset i Aarhus; Statuetten Kvindetorso, 1933, er Forarbejde); Jægeren (1941, Bronze, Kunstmus.) ; Eva med Slangen (1941, Bronze); Minderelief for S. P. L. Sørensen (1941, brændt Ler, Carlsberglaboratoriet); Adam og Eva (1941, Relief i .Gips; i Bronze (støbt posthumt), Kunstmus.). Statuetter: Fodboldspiller (1915, Bronze, Kunstmus.); Spydkaster (1916, Bronze); Pige med Fuglen (1916, Bronze); Pige med Amorin (1917, Bronze); Ganymedes og Ørnen (1917, Bronze, C. L. Davids Saml.); Amor og Psyke (1918, Fajance; Ekspl. i brændt Ler, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Harlekins Selvmord .(1919, Bronze, Kunstindustrimus. ; ældste Eksemplarer støbt kun med rund Plint, senere støbt med firkantet Sokkel tillige); Draperet Kvinde (1917-19, Egetræ), To gaaende Malajer (1921, brændt Ler), Malajisk Kvinde med Børn (1921, brændt Ler), Bærende Kuli (1921, brændt Ler), Kuli med Solhat (1921, brændt Ler), Hvilende Malaj (1921, brændt Ler), Staaende Malajpige (1921, brændt Ler), Malajkvinde (1928, Ibenholt) og Kvinde, som sætter sit Haar (1928, Bronze) (alle 9 i Kunstmus.); Staaende Kvinde (1931, Bronze); Kvindtorso (1933, Bronze); Uvejr (1938, Bronze). Portrætbuster: E. V. Brandt (1919, Bronze); Babu-Ani (1921-22, sort Marmor, Kunstmus.); Hoved af en Fangstmand, Umanak (1931, Bronze, Kunstmus. og Horsens Mus.); Hundekører (1931, Bronze, Kunstmus.); fire Grønlænderhoveder (1931, brændt Ler, Kunstmus.); Hartvig Frisch (1931, Bronze); Hoved af Grønlænderinde (1931, Bronze, Kolding Mus.); Eskimopige (1931, Klæbersten, Nasjonalgall., Oslo); Dir. Rasmus Nielsen (1931-32, Marmor) ; Knud Rasmussen (1934, Bronze, Nationalmus.; Reliefmedaillon af samme 1935, Bronze, Jakobshavn); Rese. Kvindehoved (1934, grønlandsk Marmor, Ribe Mus.); Oberst J. P. Koch (1938, Bronze, Officersforeningen). Tegn. i Kbst.saml.; Skitse i Arkiv for dekorativ Kunst, Lund.

Efter at have staaet en Malerlære igennem og med den Ballast, som man fik hos Grønvold paa Teknisk Skole, blev Rathsack Elev af Akademiet og opnaaede Afgang som Maler. Hans Start som Kunstner var ikke særlig lovende, men de tidlige Aar blev dog ikke spildt, for han var levende interesseret og receptiv. Sin selvstændige Natur viser han især ved at gøre sine første Rejser til Egne, hvor unge Kunstnere sjældent tog Ophold; han dyrkede Figurmaleriet og skaffede sig utvivlsomt derved Erfaringer, som siden gjorde Gavn. Malthe Engelsted var i disse Aar hans faderlige Ven. R. fik Akad.s lille Guldmedaille for et Maleri, hvis Motiv var saa udfordrende behandlet, at Charlottenborgs Udstillings-Komité modsatte sig,, al det blev fremhængt. Kunstneren afholdt sig værdigt fra at protestere, han vilde ikke pukke paa sin Ret eller skabe Sensation og kan allerede da have været i Tvivl om sine Evner som Maler. Sidst paa Aaret 1912 maa han have besluttet sig for Skulpturen; det følgende Aar modelleredes foruden mindre Ting Statuen Adam nyskabt; det blev R.s Debutarbejde, som takket være Aarsleffs Indgriben kom frem ved. 2. Opstilling i 1914. Da der ikke er mange Tegn til, at R. paa sine første Udenlandsrejser beskæftigede sig synderligt med . at se paa Skulptur, viser Adam-Statuens tydelige Afstamning fra de arkaiske Apollo-Figurer, at han har studeret Grækerne i Den kgl. Afstøbningssamling.

Paa sin første Rejse som Billedhugger (til Paris og det øvrige Frankrig) traf R. sammen med Arkitekten Thorkild Henningsen og Billedhuggeren Johannes Bjerg, der begge fik Betydning for ham. Maillols Skulpturer mas dog have været Rejsens stærkeste Indtryk, hvilket man kan slutte baade af to tegnede Kopier og af et Par Kvindestatuer fra den følgende Tid. R. vendte hjem kort efter Nytaar 1915. Af større Skulpturer udførte han nu bl. a. Eva (en Art Pendant til Adam) inspireret af Joakim Skovgaards Viborg-Freske, og Manden, et af hans betydeligste Værker. Nu var han ikke længere blot en begavet Elev af Grækerne, men modnet og myndig, med et Herredømme over det virile, som satte ham paa en fremskudt Plads i Samtidens Skulptur. Jævnsides med det store Format arbejdede R. frodigt med Statuetter, hvoraf kun et Udvalg er meddelt i foranstaaende Liste; denne Side af hans Produktion bragte ham i Forbindelse med Dansk Kunsthandel, og Højkonjunkturen efter første Verdenskrig skaffede Statuetterne en Udbredelse, som befæstede hans Popularitet.

I 1921 gjorde R. med sin Hustru en Rejse til Java, hvor de boede længe hos hendes Slægtninge i Batavia. Her saa han primitivt Liv af en anden Art end i Spanien og Nordafrika og frem for alt nøgen Form i Dagliglivet. Han boede ved Templet i Boroboedoer længe nok til at udføre en Del Tegninger efter dets Relieffer. De paa Java modellerede Skitser blev efter Hjemkomsten benyttet som Forbillede til et Par Figurer, der er skaaret i Træ.

I 1924' sejrede R. i Konkurrencen om et Monument for de i første Verdenskrig forliste Søfolk; sjældent har en Konkurrence faaet en saa retfærdig Afgørelse og naaet et saa betydningsfuldt Resultat. Arbejdet blev gjort i Fællesskab med Ivar Bentsen, men i det stille øvede Kaare Klint' ogsaa en vis Indflydelse: De store fortællende Relieffer med deres realistiske Skildring af Søfolks Skæbne i Krigens Tid har - ligesom den store Sokkela Anvendelse som Platform - i nogen Grad Boroboedoer-Templet til Forudsætning. Reliefferne blev hugget direkte i den af FakseKalk opmurede Sokkel efter en Modelskitse i 1/7 Størrelse. Her i Landet har vi ikke ret mange Monumenter, der taler med en saa tydelig Patos. Oven paa Platformen staar Mindets Figur i Bronze; paa dennes Sokkel er Søfolkenes Navne indhugget.

I Løbet af 20'erne modnedes hos R. en Plan til et Grønlandsmonument, som Kommunen rejste paa Christianshavns Torv. Grønlandsrejsen benyttede han til at gøre Forstudier, mest modellerede Hoveder, men det egentlige Arbejde blev saa udført i Kbh. efter grønlandske Modeller. Som Arkitekt medvirkede paa ny Ivar Bentsen. Endelig i dette Monument fik R. sin Kærlighed til primitivt Liv udtrykt i det store Format. Paa den smukkeste Maade gaar Kunstneren her baade i Opfattelsen af de enkelte Figurer og i den plastiske Udformning paa tværs af den klassiske, græske Linie. Grækerne fulgte han derimod gerne, naar det gjaldt Statuen af den isolerede Menneskeskikkelse.

Statuetter eller smaa Relieffer var bestandig R.s Udgangspunkter for større Arbejder; ofte havde de mest Betydning i sig selv. Ogsaa i 30'erne fortsætter Produktionen af Smaabronzer; blandt de bedste kan fremhæves: Staaende Kvinde (1931), Kvindetorso (1933), Uvejr (1938). Kvindestatuen fra 1940-41, der er udført under Indtryk af Besættelsen, burde vistnok rettelig kaldes +9. April* (Figuren blev i første Tilstand anlagt 15. April 1940) : hun værner for sig med Hænderne, mens hun ser opad. Kredsløbet er fuldført med denne Figur, der betegner en Tilbagevenden til Debutarbejdets Naturalisme. Slutstenen i Kunstnerens Værk blev Den døde Mand, den sidste helt forelskede Skildring af primitive Mennesker; gribende i sit Emne og ædel i sin Form.

R.s Generation omfatter Billedhuggere som Kai Nielsen, Jean Gauguin,Johannes Bjerg og Gerhard Henning. Med dem alle havde han Berøring, og han undgik ikke at komme under deres Indflydelse af og til, ikke altid til sin egen Fordel. Men af den store og vidtspændende Produktion kan meget udskilles, som er ægtefødte Børn af hans egen Natur. Hvor han er bedst, kan de færreste gøre ham Rangen stridig. EX.

Kineton Parkes: Sculpture of to-day, II, 1921, 298; Arch., 1924, 221-23 (Monumentet for krigsforliste Søfolk); Johs. Kragh i Skønvirke, 1924, 145-59 (Konk. om Søfartsmonumentet); Sig. Schultz t Saml., 1926, 68-70; Dansk Søfartstid. (Ekstranummer) 9. Maj 1928; Carl V. Petersen: Samtida konst i Danmark, 1929, 35-36, 181-83; Svend Rathsack i Vore Kirkegaarde, VI, 1929, 56-57; L. Swane: Svend Rathsack, 1934 (Vor Tids Kunst 17); H. Rostrup i Tilsk., 1938 II, 101 ff. (om Projekt til H. P. Hanssen Mindesmærke); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Svend Rathsack i Danmark, 1940, 346-52 (om Kai Nielsen); Henrik Starcke i Den frie Udst. Kat., 1942, 12; L. Swane i Danmark, 1942, 429-35; Frithiof Brandt i Schultz' Danmarkshistorie, VI, 1943, 609-10; E. Zahle i K. Aa., 1943, 97-125; 1944-45, 1-61; Johs. Bjerg i Akad.s Aarsberetn., 1940-46, 14-15; Aksel Rode i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 118-21; Stadens Kunst, red. af S. Thorsen, 1950; H. Rostrup i Danmarks Bhgr.kunst, 1950.

Dagbladene; Pol. 20. Marts 1910; 29. April 1914; 8. Okt. 1924 (V. Wanscher); 10. Maj 1928 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 30. Sept. 1924; 16. Dec. 1941 og 7. Febr. 1942 (begge K. Flor); Berl. !II. Tid. 6. Jan. 1935; Dag. Nyh. 8. Sept. 1935 (Sig. Schultz); Nat.tid. 16. Dec. 1941 (Else Kai Sass); 19. Febr. 1942 (Arnoff Thomsen); Soc. Dem. 16. -Dec. 1942 (Pr. Wilmann).

Ratje (Rathje), Hans Christian, 1767-1805, Bhgr. F. 1767 ved Flensborg, d. 20. Okt. 1805 i Neapel.

Uddannelse: Kom 1783 i Lære hos Jens Hiernøe (s. d.) i Horsens; rejste c. 1793 til Kbh., hvor han blev Elev paa Akad.; fik 1796 lille, 1797 store Sølvmed., 1799 lille Guldmed.; var Lærling hos Wiedewelt og benævnes ved dennes Død 1802 +Fuldmægtig hos Professor W.* Rejser: Fik 1803 Attest fra Akad. og rejste udenlands; døde i Neapel 1805.

Arbejder: Præsenterede 1802 for Akad. en Buste af Skuespiller Knudsen, men hverken denne eller andre af hans Arbejder kendes.

O.N.

Utr. K. - F. J. Meier: Johannes Wiedewelt, 1877, 63, 213, 247 ff.; O. Norn i Vejle Amts Aarb., 1938, 168 ff.; Pers. T., 11. Rk. IV, 1943, 11, 102 (i Brev fra G. Zoega til Baron Herman Schubart).

Ratkens (Ratchen, Ratjens), Ratke, - 161867, Snedker og Billedskærer i Eckernførde. D. 1667.

Som Borgersøn aflagde R. 1618 Borgered i Eckernførde, købte 1619 Ejendom og blev

1646 Oldermand for Snedkerlavet. 1656 reparerede han Altere i Eckernførde-Stiftelsen

Goschhof, ligesom han gjorde en +Gehech* for Alteret og en Johannesstatuette (nu i Mus. paa

Gottorp). 21. April 1667 ringede Klokkerne for +olde Ratje Ratjens*. C.A.J.

Willers Jessen i Z. fur schlesw.-holst. Gesch., XL, 1910, 367 f.; samme: Hans Gudewerdt, 1931, 41; Kunstdenkmaler, Kreis Eekernfórde, 1950.

Raun, Michael Christophersen, c. 1652-92, Kbst. F. c. 1652 i Ronneby, Blekinge, d. 2. Dec. 1692 i Gudmundtorp, Skaane. Forældre: Provst Christopher Findorph og Marie Jespersdatter Smit. Gift 6. Juli 1682 med Karna Nielsdotter Kråka, d. antagelig 1717, D. af Guldsmed Niels K. i Ronneby.

R., der fra 1681 til sin Død var Sognepræst til Gudmundtorp og Hurva i Skaane, havde (efter 1673) foretaget en Udenlandsrejse og udgav 1680 i Kbh. tre Bøger, hvortil han selv havde stukket allegoriske Kobbere: 1) hans Oversættelse af Virgils Georgica (komplet Eksemplar i Karen Brahes Bibliotek, Odense) med 5 Kobbere, af hvilke Titelkobberet er signeret M. Raun sculp.; 2) hans Oversættelse af Warwichs Spare Minuter med Titelkobber, signeret M : Raun ; 3) et Hyldestdigt til Carl XI og Ulrikke Eleonoras Indtog i Stockholm med et noget større Kobber, signeret Michael C : Raun J : et S:; desuden har han efter Sønnen A. Corvins Udsagn stukket et Portræt af Biskop Knud Hahn i Lund og et Kort over Blekinge med Generalguvernør H. Wachtmeisters Portræt i Hjørnet. - De kendte Stik af R. bærer Præg af Dilettanten. R.P.

S. Cawallin: Lunds stifts herdaminne, III, 1856, 60-61; V, 1858, 214; N. M. Petersen: Bidrag til den danske Literaturs Historie, 2. Udg. III, 1868, 264 ff.; Marius Kristensen i Dansk biograflak Leksikon, XIX, 1940.

Rawert, Jørgen Henrik (ved Daaben Henrich), 1751-1823, Arkitekt. F. 16. Aug. 1751 i Kristiania, d. 14. Juli 1823 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kaptajn Ole Jørgen R. og Anne Mogensdatter Lund. Gift 23. Aug. 1784 i Kbh. med Anna Maria Krieger, f. 11. Aug. 1758 i Kbh., d. 3. April 1826 sst., D. af Kaptajn, senere Viceadmiral Johan Cornelius K. og Sophia Magdalena Arff.

Uddannelse: Kadet fra Kristiania militære og matematiske Skole 1773; besøgte Akad.s Bygningssk. c. 1776-78; lille og store Sølvmed. 1778. Embeder og Hverv: 1775 Dessinatør ved Ingeniørkorpset i Kbh., 1778 Sekondløjtnant, 1787 Premierløjtnant ved samme; Lærer i Matematik ved Den militære Skole i Kristiania 1786-90; Stadskonduktør i Kbh. 1790-1823; Prof. i Matematik ved Akad. 1800-22 ; læste tillige over Civilarkitektur ved Ingeniørkorpsets Læreinstitut.

Arbejder: Genopførelse af Skiens Kirke (1783 ; brændt 1886) ; Mindesten paa Akershus Fæstning over Generalkrigskommissær P. B. Prydz (1786); Gravkapel for Generalkrigskommissær Peder Holter (1786-90, Skjeberg Kgd., Norge); Medarbejder ved Byggeriet paa Frederiksvern i Norge, bl. a. Pumper paa Torvet (1788 ff.); Gravmæle i Skjeberg Kirke, Norge, over Generalauditør Ole Christopher Wessel (1794) ; Gravmonument over Præsten Laurids Smith (d. 1794, Holmens Kgd.); Genopbygningsplan for Kbh. efter Branden (1795, s. m. P. Meyn); S. Annæ Plads 5 (1796) og 11 (1801); Interiøret i Det dramatiske Selskabs Teater i Kristiania (1801) ; Wildersgades Kaserne (1802) ; Ulefos Herregaard i Norge (1803 ff.); Kronprinsessegade 26 (1805-06), 28 (1805-07, Facaden senere) og 46 A (1805-06) (s. m. A. Hallander); udarbejdede 1806 Kbh.s nye Matrikel. Tilskrivninger: Inventar i Frederiksverns Kirke og Portene i Kirkegaardsmuren (1788 ff.); Blokhuse ved Frederiksvern; Frydenlund (1793-95); Interiører i det 1897 nedrevne Ny Bakkehus (+Den røde Sal* nu i Kunatindustrimus.) (c. 1795); Ved Stranden 18 (1796) ; Facaden af Amaliegade 45 (1801; Huset opf. 1788-91 af A. Hallander) ; Kronprinsessegade 30 (1806-07 ; Faggaden ombygget 1847 af L. A. Winstrup); Monumentet over 25 danske Søfolk, Store Magleby Kgd. (1808 ff.); Søjlepartiet foran Sjaastad Kirke (1820). Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn., paa Rosenborg (Sal m. allegoriske Figurer, 1790), i Ingeniørkorpsets hist. Tegnearkiv og paa Fr.borg (3 Manøvrekort i Tusch 1793) ; Stik i Kbst.saml. (bl. a. Titelvignet til Wedel Jarlsberg: Afhandling over den ældre Skandinaviske Hist. (1781, efter J. Wiedewelt) og Titelblad til Danmarks og Norges samt Hertugdømmerne Slesvig og Holstens Hist. (Odense 1782)). Litterære Arbejder: R. udgav en lang Række Skrifter ofte med egne stukne Illustrationer, af hvilke skal fremhæves: Forelæsninger over den geometriske, trigonometriske og militære Landmaaling (1793); Plan og Forslag til et forbedret Anlæg for den afbrændte Deel af Staden (1795, s. m. P. Meyn); Udførlig Beretning om den Plan, der blev lagt og udført i Anledning af den store Ildebrand i Kiøbenhavn 1795 (1800); Fuldstændige og letfattelige Forelæsninger over Bygningskunsten (I, 1802) og De fem Søileordner, efter Vignola (1814).

Rawert var en alsidig Mand, der med stor Energi gik op i de mange Opgaver, han paatog

sig at løse; han var meget virksom baade som Arkitekt, Kobberstikker, Embedsmand, Entre-

prenør og Byggespekulant. Hans betydeligste Indsats var det store Byplanarbejde, han.efter

Kbh.s Brand 1795 udførte s. m. P. Meyn. R., der holdt af at eksperimentere, forstod i sit

praktiske Arbejde at udnytte sine matematiske Evner og sin Sans for teoretiske Løsninger.

Som Arkitekt var han ret selvstændig i Forholdet til sine samtidige, uden at hans Originalitet dog placerede ham blandt Tidens helt store. Hans Huse er kraftigt formede, Enkeltformerne kan dog til Tider virke temmelig bastante. H.L.

Fr. Thaarup i Fædrenelandsk Nekrolog for 1823, 1842, 225-30; C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Historie, 1843; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 231, 232; Krohn, 1889; Meldahl og Johansen, 1904 123, 128, 144, 159, 175-77; Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 84 $ J. Werner: Gravminder fra Københavns og Frederisbergs Kirkegaarde, 1912, 8; Vilh. Lorenzen: Chr.havns borgerlige Bygn.kunst, 1914, 60, 64, 83; samme: Landgaarde og Lyststeder, II, 1920, 62; Harry Fett i For. til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring (Aarsberetn. for 1920), 1921, 105-12; Anna Levin i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 190; Fr. Weilbach sst., 2. Rk. 11,1925-26, 268-70; Norsk Kunsthiat., II, 1927; (Holger Ø. Hendriksen): Set. Annæ Plads 5, 1927; L. Swane: Abildgaard, 1927, 28; A. Bugge: Chr. H. Grosch, 1928, 70-71; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928 165; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930, 194, 224; J. Rubow i Ark. U., 1932, 181-82; C. Elling i Kulturminder, 1939, 169-71; Ulefos, utgitt av Riksantivariatet i Oslo, 1940; P. Linde: Adelgade og Borgergade, 1941; H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942; C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 130, 134; samme: Det klassiske København, 1944; Kbh. fra Bispetid til Borgertid. Udg. af Stadsingeniørens Direktorat, 1947, 187; H. Langberg i C. L. Davids Samling. Nogle Studier, 1948, 13-29.

Rawert (Ravert), Ole Jørgen, 1786-1851, Industrihistoriker, Fabrikinspektør, Tegner. F. 3. Jan. 1786 i Kbh., d. 11. Juli 1851 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Arkitekt J. H. R. (s. d.) og Hustru. Gift 1° 29. Nov. 1827 i Kbh. med Cathrine Actonia Christine Bugge, f. 21. Marts 1786 i Kbh., d. 1. April 1849 sst., D. af Gehejmekabinetssekretær, senere Konferensrand Frederik Conrad B. og Henriette Cathrine Henrichsen. 2° 27. Okt. 1849 i Kbh. med Henriette Cathrine Bugge, f. 8. Aug. 1801 i Kbh., d. 25. April 1885 sst., Søster til 1. Hustru.

Student 1803;.Medl. af +Fabriksdirektionen* 1811-16. Rejste i Udlandet 1816-19 for at sætte sig ind i industrielle Forhold og 1819-21 i Danmark med lignende Opgaver. 1831-44 Toldinspektør i Kbh. og 1831-51 Fabrikinspektør(direktør) under Kommercekollegiet.

R. syslede med Tegning fra de Steder, som han berejste, og udgav 1819-23 +Danske Egne* I-VI s. m. S. H. Petersen, som foretog Kobberstikningen efter sine egne og R.s Tegninger. Havnen ved Aabenraa og Odense med Kanalbassinet skyldes saaledes R. I Det kgl. Bibliotek findes c. 1400 farvelagte Haandtegninger fra R.s Rejser (deriblandt hans Akvareller af Glyksborg og af Louisenlund 1822, gengivet i Bogen: Hans Majestæt Kong Chr. IX.s Forældre, 2. Udg., 1943, Side 31, 53, men fejlagtig som C. Rawert). 1829 udgav han en Fortegnelse over Konferensraad Bugges store Malerisamling. Red.

Ravn, Johan Nicolai Carsten, 1859-1914, Tegner. F. 9. Sept. 1859 i Kbh., d. 5. Marts 1914 sst., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Sagførerfuldmægtig, exam. jur. Nicolai Peter Jensenius R. og Ane Margrethe Jessine Louise Nicoline Casse. Gift 1 ° 19. Nov. 1884 paa Fr.berg med Marie Elisabeth Brandt, f. 1. Marts 1862 i Kbh., d. 20. Marts 1924 i Lyngby, D. af Bogbindermester Ludvig Jacob Christian B. og Karen Hendriksen. Ægteskabet opløst. 2° 1. Okt. 1897 i Kbh. med Astrid Dorthea Regitze Beck, f. Petersen, f. 1. Febr. 1867 i Kbh., d. 29. Okt. 1927 paa St. Hans. Hospital, D. af Skræddermester, Løjtnant i det borgerlige Artilleri Johan Diderik P. og Semine Simonsen.

Uddannelse: Student 1877; studerede en Tid Jura; i Malerlære hos Malermester M. C. Øigaard 1878; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Juni 1879, Elev til Jan. 1882. Rejser og Ophold: c. 1899-1900 London; c. 1900-13 Paris.

Carsten Ravn havde allerede i sin Studentertid kunstneriske Aspirationer og spillede bl. a. i flere Studenterforestillinger. Okt. 1890 debuterede han som Skuespiller ved Dagmarteatret (Gustav i Geijerstams +Aldrig i Livet@), var derefter ved Casino og igen et Par Sæsoner til 1894 ved Dagmarteatret.

Som Tegner begyndte han at levere Tegninger til Teaterbladet (1882-84) og var senere

navnlig virksom ved Ravnen, hvortil han i nogle Aar leverede alle Helsides-Billeder, og

var ogsaa Medarbejder bl. a. ved Børnenes Julegave (1887 ff.), Tik Tak (1908), Ill. Tidende, Ill. Familie-Journal samt Klods Hans, Jakel og Blæksprutten. Han har desuden illustreret Carl Ewald: Smaalandske Noveller (1883), Ved Jubelfesten for Ludvig Holberg (1884), P. Engell : Kulissestøv (1891) og samme: Skuespillere uden Maske (1892) samt N. Rolfsen: I arbeidets eventyrland (1900), tegnet Haandværkerfesten i Roskilde (1887) og udgivet Carsten Ravns Kinoptikon (en humoristisk Aarsrevue) (1898-1900), bidraget med Tegninger til Onkel Peters Billedbog (1891) samt tegnet flere Numre i Alfred Jacobsens Serie Danske Billedbøger fx Min første Billedbog, gamle kendte Sange (1891). For Alfred Jacobsen tegnede han desuden Billedark, fx Figurer til Dukketeater. Yderligere tegnede han Kostumer til forskellige kbh.ske Teatre, navnlig Dagmarteatret, samt Plakater. Under sit Ophold i London levede han hovedsagelig som Plakattegner, og i Paris tegnede han til en halv Snes satiriske og humoristiske Blade. - Kostumetegn. og et Maleri forestillende Ferd. Schmidt i Teatermus. Red.

Pol. 7. Marts 1914; C. E. Jensen: Karikatur-Album, II, 1907; Satire og Humor, 1940.

Ravn, Mikkel Christophersen, se Raun, Michael Christophersen.

Ravn-Hansen, Louise Christiane, 1849-1909, Maler. F. 19. Juli 1849 i Kbh., druknet c. 17. Jan. 1909 i Havelfloden ved Schwanenwerder nær Berlin, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Bud og Fyrbøder i Krigsministeriet Christian Henrik Ravn og Louise Marie Wunderlich. Adopteret af Klædehandler Niels Frederik Hansen og Sabine Wunderlich. Ugift.

Uddannelse: Undervisning i Blomstermaleri hos Emma Mulvad; Elev af Vilh. Kyhns Tegnesk. i 3 Vintre fra 1871; en kort Tid vejledet af Jørgen Roed. Stipendier: Raben-Levetzau 1890. Rejser: 1891 Italien; har desuden besøgt Holland, Belgien, Tyrol, Svejts og Tyskland (hun druknede, formentlig ved et Ulykkestilfælde, under en Udflugt til Berlin). Udstillinger: Dec.udst. 1877; Charl. 1878-1909; 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883, 88; Kvind.s Udst. 1895; München 1899 (Glaspalast) ; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1905, 07 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Forum 1929 (Grafik).

Arbejder: Udenfor Amagerport (c. 1870), Fra Krøyers Plads. Indløb fra Stadsgraven (1874), Parti fra Tømmerpladsgraven (1877) og Parti fra Smedelinien (alle 4 Bymus.); Parti fra Rye. Himmelbjerget i Baggrunden (1880) ; Udsigt mod Gyrstinge (1882, tilh. Kunstmus., dep. Undervisningsmin.); I Geelskov (1885, Kunstmus. i Reykjavik); Sommerdag i Mosen bag Frederiksdal Slot (udst.1888) ; Vejle Sø ved Holte Station (udst. 1890) ; Varm Dag. Udsigt mod Møen (udst. 1894) ; Silkeborgs Vesterskov set fra Funder Bakker (udst. 1899) ; Udsigt mod Svejbæk og Laven Skov (udst. 1906); Graavejrsdag. Berner-Oberland (udst. 1908); Landskab fra Nordjsælland. Uroligt Vejr (udst. 1909) ; har udført over 70 Landskabsraderinger, hvoraf flere blev udgivet af Den danske Radeerforening og Foreningen Fremtiden. - Arb. i Kbst.saml. og Øregaards Mus. 1909 stiftedes Louise Ravn-Hansens Legat, der af Akad. uddeles til Landskabsmalerinder. RØ.

Pol. 22., 23. og 24. Jan. 1909; Nat.tid. 3. Febr. 1909 (Gudda Behrend).

Ravnkilde, Niels Christian, 1791-1824, Miniaturemaler. Døbt 8. Maj 1791 i Kbh., d. 20. Jan. 1824 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bud ved Asiatisk Kompagni Peter R. og Maren Westrup. Gift 4. Okt. 1815 paa Fr.berg med Johanne (Hanne) Marie Caroline Behrend, f. 9. Sept. 1790 i Kbh., d. 14. Juli 1847 sst., D. af Agent og Stadsmægler Israel Joachim B. og Dorothea (Deicke) Mariboe.

R. var Kopist, senere Sekretær i Generalstabens Bureau og fik Titlen Krigsassessor. Han malede Miniaturer, nærmest som Dilettant, og hans Arbejder er meget sjældne. Et

Selvportræt omtales. Hans Søn var Komponisten Niels R. O.A.

Th. u. B. - B. Lemberger: Meisterminlaturen, 1911; samme: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, Il, 1912.

Raymond, Julius (Jules?) Poisson (ogsaa omtalt som Just), c. 1678-1779, Maler. F. c. 1678 i. Avignon, begr. 17. Jan. 1779, 101 Aar gl. i Dresden-Neustadt.

Kom antagelig til Kbh. med Bénoit Le Coffre som dennes Lærling; i hvert Fald arbejdede han omkr. Aarhundredskiftet i dennes Atelier s. m. Ismael Mengs. Som denne drog han til Sachsen, blev August den Stærkes Hofmaler, 1719 arrangerede han Hoffester. 1764 kurfyrstelig Pensionær ved Stiftelsen af Dresdner Akademiet med 200 Rdl. aarlig af Generalaccisekassen, 1766 Professor, honor.; kaldes stundom kun Julius Poisson. Malede Figurbilleder af klassisk Indhold i Le Bruns og nærmest H. Krocks Stil (Vertumnus og Pomona; Loth og hans Døtre). Noget dansk Arbejde kendes ikke. O.A.

Spengler, 1818; H. H. Füssli: Künstlerlex., II, 1809; Th. u. B. - M. Wiessner: Akademie der bild. Kfinste zu Dresden, 1864, 43; 73, 91.

von der Reeke, Mette Marie Elisa (Mette Lise), 1908-43,-Bhgr. F. 12. Aug. 1908 paa Fr.berg, d. 22. Juli 1943 i Kbh., begr. i Taarbæk. Forældre: Assistent, senere Kontorchef i Nationalbanken Carl Hans Christian v. d. R. og Lily Kara Beyer. Gift 16. Maj 1939 i Skovshoved ined Bhgr. Rolf Schütze (s. d.).

Uddannelse: Student 1926; besøgte E. Rannows Marelok. ; opt. paa Akad. Sept. 1930 paa Malersk. under Aksel Jørgensen og Sigurd Wandel; overgik 1935 til Bhgr.sk. under E. Utzon-Frank; Afgang Maj 1939. Stipendier: San Cataldo 1935. Rejser: 1932, 35, 38 Italien (Rom, Florens, San Cataldo). Udstillinger: Charl. 1935, 37-40; Charl. Eft. 1943 (Mindeudst.); Aarhushallen 1938; Kunstn. Eft. 1939.

Arbejder: Primavera. Kvindefigur (Kunststen, udet. 1939); Siddende Pige, (Kunststen,

udst. 1940). Portrætbuster: fhv. Direktør for Det kgl. Teater William Norrie (Bronze, udst.

1937, Det kgl. Teater); Palle Borberg (Kunststen, udst. 1937); Kgl. Operasangerinde Birgit

Engell (Bronze, udst. 1938); fhv. Kontorchef C. H. C. v. d. Recke (Bronze, udst. 1943);

har malet Akvareller (repr. forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.) og Kakler samt tegnet Illustrationer bl. a. til Berlingske Tidendes Søndagstillæg. Red.

Reddersen, Tove, se Kindt-Larsen, Tove.

Rée, Max Emil, f. 1889, Arkitekt. F. 7. Okt. 1889 i Kbh. Forældre: Overrets-, senere Højesteretssagfører Gerhard Muller R. og Maler Betzy Libert (s. d.). Amerikansk Statsborger 10. Juli 1931. Gift 15. Juni 1940 i Santa Barbara, Kalifornien, med Virginia Clara Parrot, f. Burrowes. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Student 1907; cand. phil. 1908; 1. Del af juridisk Embedseksamen 1910; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. og hos G. Vermehren og C. V. Aagaard, opt. April 1911; Afgang som Arkitekt Jan. 1922; arbejdede hos Hack Kampmann, Poul Holsøe og Gotfred Tvede; besøgt Art Center School, Los Angeles, 194042. Ophold og Rejser: Bosat i Danmark til 1922, i New York 1922-25, i Kalifornien fra 1925; 1908 Tyskland og Østrig; 1914 Sverige og Norge; 1918 Italien og Frankrig; 1921 Sverige, Tyskland, England; 1922 England, Holland, Belgien, Frankrig, U.S.A. (New York); 1926 New York, Danmark, Frankrig, Østrig; 1929, 30, 31, 32 New York; 1932 Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien, England; 1936 New York, Danmark, England; 1946 New York, Danmark, Sverige, Norge; 1948 New York, Danmark. Udstillinger: Charl. 1918 (Opmaalinger fra Liselund Slot og Akvarel af Liselund); Academy of Motion-Picture Arts and Sciences, Hollywood, 1932 ; Museum of the City of New York 1945; United Scenic Artists, New York, 1946. Udmærkelser: Academy of Motion-Picture Arts and Sciences' Guld-Statue (Oscar) for Dekorationerne til Filmen Cimarron. 1931. Stillinger: Ansat ved Metro-Goldwyn-Mayer, Hollywood, 1925-26; Costumedirector for First National Studios 1927-29; Supervising Art-director for Radio Pictures Studio 1929-32; ansat ved Warner Bros. Studios 1934-35; Art-director og Lærer i Dramatic Stage Craft ved El Capitan College, Hollywood, 1937-39; Art-director og Costumedirector for Federal Film Inc. 1946-49.

Arbejder: Illustrationer, Omslag og Reklamer i Danmark, bl. a. til Vore Damer, i U.S.A.

til The New Yorker, Theatre Magazine etc. Teaterdekorationer og -kostumer til Scala-Revu-

erne, Kbh., for Max Reinhardt til Grosses Schauspielhaus, Berlin; til Kgl. Opera, Stockholm og Casino Teatret i Kbh. (Orfeus i Underverdenen i Max Reinhardts Iscenesættelse); i New York 1922-25 til Music-Box Revue, Greenwich-Village Follies, Earl Carrols Vanities, Ritz Revue etc.; til Hollywood Bowl, Hollywood, San Francisco Opera, San Francisco og Berkeley Greek Theatre 1934 (alle for Max Reinhardt); til Mason Theatre og Belasco Theatre, Los Angeles. Filmdekorationer og -kostumer til Metro-Goldwyn-Mayer Studios, First National Studios, von Stroheim, R.K.O. Studios, Warner Bros. Studios og FederalFilm Inc. (alle Kalifornien). - Har udg.Bogen Under the Stars of Los Angeles, Hollywood and environs (1950). Red.

Reedtz, Hans Jørgen, 1853-1933, Maler. F. 1. Marts 1853 i Brendekilde, d. 14. Juli 1933 i Kbh., bisat fra Bispebjerg Krematorium. Forældre: Proprietær Hans Jørgen Hansen og Ane Kathrine Jørgensdatter. Ved Daaben Hansen. Gift 1° c. 1880 med N. N. Eichmuller fra Wien. Ægteskabet opløst c. 1894. 2° c. 1897 med Isabel Stuart Kroll, f. c. 1879. Ægteskabet opløst.

Reedtz levede største Delen af sit Liv uden for Danmark. Som ganske ung begyndte han sin Uddannelse i Wien, hvor han blev Theophilus Hansens Medhjælper. I 1877 videreførte han sin Uddannelse i Paris under Eklektikere som A. W. Bouguereau og Joseph Fleury. Han synes at have sluttet sig til den konservativt akademiske Skole, udst. gentagne Gange paa Salonen og blev anset for en habil Landskabsog Portrætmaler. Størst Betydning for Danmark fik han gennem sin store Hjælpsomhed over for de mange danske, som søgte hans Raad og Hjælp i Paris. Efter 39 Aars Forløb drog han til Grækenland, hvor han slog sig ned som Tegnelærer. Ogsaa her arbejdede han ivrigt med kulturelle og specielt dansk-græske Forhold, hvad der indbragte ham baade officiel og privat Paaskønnelse fra Kongehusets Side. En Øjensygdom tvang ham i 1926 til at opgive sin Virksomhed, og da politiske og private Ulykker havde opslugt hans Formue, drog han til Danmark, hvor han tilbragte sine sidste Aar. Ved en Brand her mistede han de Arbejder, han havde bragt med hjem, saaledes at Repræsentationen af hans Kunst i Danmark er rent fragmentarisk.

Arbejder (bl. a. et Selvportræt) findes paa Husemosegaard paa Fyn samt i det gl. Apotek

i Helsingør. I.L.

Berl. Tid. 15. Juli 1933.

Reemond, Hendrich, - 1682 -, Bhgr., vides bosat i Kbh. 1682; men hans Navn kan ikke sættes i Forbindelse med noget Arbejde. Red.

Utr. K.

Reersen, Johan, - 1574-75 -, Maler. Fik 18. Nov. 1574 midlertidigt Fribrev for borgerlig

Tynge i Kbh.; men dette gik tabt ved den gennemførte Ophævelse af slige Fribreve allerede Juni 1575. At han, som antydet, skulde være den samme som den kendte Storkøbmand og Raadmand Johan von Geldern, er ikke sandsynligt. O.A.

Kanc. Brevb. 1571-75, 1898, 541, 627, 645.

Refn, Helge Erik Lund, f. 1908, Teatermaler. F. 5. Nov. 1908 i Kbh. Forældre Civilingeniør ved Kbh.s Kommunes Vej- og Kloakvæsen, senere Amtsvej- og Vandløbsinspektør i Sorø Amt Hans Emil Rasmussen (fra 1929 Refn) og Ella Pauline Charlotte Amalie Lund. Navneforandring 1929. Gift 28. Juli 1935 i Angelstad, Smaaland med Maj Ingegerd Munck af Rosensehóld, f. 3. Juni 1910 i Ljungby, Sverige, D. af Håradshóvding Nils M. af R. og Elisabeth Fróhlich.

Uddannelse: Student 1927; ansat i Danish Bacon Co., London, 1927-28; uddannet paa Malerskoler i London (Heatherley's) og Paris (Fernand Léger) ; Medarbejder hos Louis Jouvet paa Théåtre Pigalle 1929-30. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1938; Ny Carlsbergfondet 1950. Rejaer: 1927-28 London; 1928-32 Paris; 1950 Italien. Udstillinger: Koloniudst., Paris, 1930 (Vægmaleri); Kunstn. Eft. 1935-37, 42; Fyens Forum 1936; Soransk Kunst 1936; Verdensudst., Paris, 1937; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Grønningen 1948, 50 (Gæst). Udmærkelser: Diplâme d'honneur, Paris, 1937 ; Eckersbergs Med. 1951.

Arbejder: Forsøgsteatermodel (udst. 1 ° 1935, Diplåme d'honneur 1937). Teaterdekorationer: Jules Romains: Donogoo Tonka (1929), Jean Giraudoux: Judith (1930) (begge Théâtre Pigalle, Paris); Soya: Parasitterne (1931, Nørrebros Teater); Nordahl Grieg: Vor Ære og vor Magt (1936), Ludvig Holberg: Don Ranudo (1940), Shakespeare: Macbeth (1944), Bernard Shaw: Cæsar og Cleopatra (1945), Kjeld Abell: Dage paa en Sky (1947; Udkast hertil i Teatermus.), Shakespeare: 0the1lo (1948), Moliére: Tartuffe (1948), Verdi: Don Carlos (1948), Tennessee Williams: Omstigning til Paradis (1949 ), Jean Anouilh Leocadia (1949) (alle til Det kgl. Teater); Aug. Strindberg : Frk. Julie (1941), Saroyan: Livet er jo dejligt (1943), Tennessee Williams: Flyvende Sommer (1949) (alle 3 Riddersalen); Jean Anouilh : Antigone (1945) og Stævnemøde i Senlis (1949) (begge Alléscenen); Operetterne Farinelli (1941) og Madame Sherry (1942) (begge Det ny Teater); Kjeld Abell: Vetsera blomstrer ikke for enhver (1950, Fr.berg Teater; Eckersbergs Med.); Shakespeare: Stor Staahej for ingenting (1946), Kjeld Abell: Dage paa en Sky (1948) (begge Nationalteatret, Oslo); Per Lagerkvist: Mannen utan sjæl (1938, Svenska Riksteatern); desuden en Række Dekorationer ,til Operetter og Revyer paa kbh.ske Teatre. Plakater: for D.S.B., Turistforeningen, Sorø Akad.s Kunstudst. (1936), De danske Spritfabrikker, (alle udsi. 1936); Dansk Eternit; Danmark 4. Maj (1946, 1. Pr.i Konk.) repr. i Kunstindustrimus. Bogomslag: Otto ~Rung: Fra min Klunketid (1942) ; James Joyce : Portræt af Kunstneren som ungt Menneske (1941) ; Kjeld Abell : Dage paa en Sky (1947) ; Vittorini Samtale paa Sicilien (1949); Saint-Exupery: Krigsflyver (1951) .

For Refn er en Teaterdekoration ikke blot en æstetisk Ramme, men tillige en funktionel

Arkitektur, der støtter Spillet, og som skal indgaa i et Balanceforhold med Tilskuerplad-

sens Rum. Betoningen af det arkitektoniske er karakteristisk for R.s Dekorationer, der ofte har deres Udgangspunkt i en klassisk europæisk Arkitekturtradition (Don Ranudo, Don Carlos), som leverer de Temaer, hvorover han fantaserer med Anvendelsen af alle det moderne Teaters tekniske Muligheder. Selv hvor denne Fantaseren er friest (Macbeth, 0thello, Flyvende Sommer, Livet er jo dejligt), opnaar han en Helhed, der inden for sine egne Rammer er realistisk og i alle Detailler anvendelig for de optrædende. Ogsaa Dragterne behandles som vigtige Led i Scenebilledet, farvemæssigt stemt sammen med Dekorationens Helhed. R. bygger paa en grundig Gennemarbejdelse af Teksten og et nært Samarbejde med Instruktøren og er ikke mindst i Kraft af sin Intelligens og sin store tekniske Dygtighed en af Tidens betydelige danske Scenebilledkunstnere. E.F.

Mandens Blad 1943, Nr. 7, 24-25; Berl. Tid. 29. Jan. 1950 (Int.); Il. Okt. 1950 (C. Elling); Pol. 4. Sept. 1950 (C. Elling).

Regenfuss, Frants Michael, 1713-80, Kbst. Døbt 28. Febr. 1713 i Niirnberg, d. 12. Aug. 1780 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Parykmager Erhard R. og Maria Rosina. Gift 3. Marts 1755 i Feucht med Margrethe Helene Ludwig, f. c. 1707, begr. 19. Marts 1786 i Kbh.

R. var selv naturhistorisk Samler og havde i 1745 udkastet Planen til et stort Værk om Konkylier, hvoraf en Prøve udkom i Nürnberg 1751 bestaaende af 12 Tavler stukket af R. efter Tegninger af Gabriel Muller (s. d.), en enkelt (Tvl. IX) dog af G. D. Heumann efter J. F. Kiefhaber. 1754 kom han til Danmark og ansattes 1755 med en Aarsgage paa 400 Kurantdaler; fra 1773 fik han tillige 50 Rdl. pr. færdig Plade, 1780 en Gave paa 150 Rdl. og en Aarpenge paa 100 Rdl. i 3 Aar. Fra 1760 til sin Død nævnes han som Hofkobberstikker jævnsides med J. M. Preisler.

1758 udgav R. med offentlig Støtte Auserlesne Schnecken, Muscheln und andre Schaalthiere . . . (sædvanlig kaldt Konkylieværket) omfattende de 12 Tavler fra Nürnbergudgaven 1751, idet man dog havde fjernet Hentydninger til Værkets tyske Oprindelse saavel som Kunstnersignaturerne (eet Sæt trykt med de oprindelige Plader findes i Universitetsbibl.); Oplaget (25 Ekapl.) blev imidlertid supprimeret paa Grund af Misfornøjelse med den af C. G. Kratzenstein forfattede ledsagende Tekst, og Tavlerne udgaves paa ny i 1759 (skønt Udgiveraaret 1758 officielt bibeholdtes) med tysk og fransk Tekst af L. Spengler, Peder Ascanius og Hofpræsten J. A. Cramer. Ved Koloreringen af Tavlerne havde foruden R.s Hustru medvirket Johan Mauritz Leyh, den tyske Madame J. A. Seizberg (s. d.) og maaske Gabriel Müller (s. d.) og N. G. Geve (s. d. under Rettelser og Tilføjelser). Et Titelblad med Fr. V.s Buste (paa enkelte Prøveblade ses R.s Signatur) var vistnok kun beregnet til de kongelige Eksemplarer; en anden ældre Titeltavle er vistnok stukket i Niirnberg af G. Lichtensteger efter R.s Tegning. 1758-63 udbetalte Partikulærkassen i alt 4432 Rdl. til Værkets anden Del, som dog ved R.s Død 1780 endnu ikke var udkommet. De 12 Plader dertil forelaa dog færdige tillige med Manuskriptet til O. F. Mullers Tekst, der nu findes i Det kgl. Bibliotek, hvor ogsaa 12 malede Blade til et tredie Bind findes. I R.s Dødsbo registreredes som Arbejder af ham et betydeligt Oplag af stukne Blade med Dværge, Blomster og Landskaber, en stor tegnet Allegori m. m. - Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

Regenfuss var begavet med levende Sans for Naturgenstandenes Former og Farveskønhed, og det ufuldendte Konkylieværk kaldes med Rette et af Højdepunkterne i det 18. Aarh.s europæiske Bogproduktion. Trods Smag og teknisk Dygtighed kan man dog ikke frakende R. Hovedansvaret for dets Skæbne. De meget rundhaandede Understøttelser forhindrede ikke hans økonomiske Ruin, da han havde forkøbt sig paa Jægergaarden i Lyngby, som han ejede 1755-63. Dertil kom, at han havde et daarligt Helbred og arbejdede langsomt.. Kun en Kabinetsordre af 3. Jan. 1781 reddede Materialerne til Konkylieværket fra at falde i hans Kreditorers Hænder.

R.s Enke, der s. m. J. M. Leyh skulde fortsætte Illumineringen af de bevarede Tavler til Konkylieværket, beholdt dertil baade den bevilgede Aarpenge paa 100 Rdl. og en umiddelbart før Mandens Død tilstaaet Understøttelse paa 300 Rdl. af Fonden ad usus publicos. 26. Okt. 1782 fik hun 60 Rdl. af Partikulærkassen og søgte 1784 om Pension. H.D.S.

Utr. K. - Tb. u. B.; Weinwich, 1829; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1829, Nr. 62, 180-83; C. C. A. Gosch: Udsigt over Danmarks zoologiske Literatur, II, 1875, 292-310: Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Regnar (Regner), d. ml. 1140 og 1170, Stenmester.

I Necrologium lundense opføres (før 1140) Dødsdagen for Donatus (s. d.), der betegnes som architectus magister huius operis ; senere, med en Skrift, der maa ligge ml. 1140 og 1170, opføres Dødsdagen 22. Marts for en Regnerus kaldet lapiscida (d. e. Stenmester). Paa dette Grundlag har man hævdet, at Regnar skulde have været Donats Afløser som Hovedarkitekt for Lunds Domkirke, idet Fuldførelsen af Langhuset og Apsidens Beklædning skulde skyldes ham, og paa Grund af tilsvarende Skulptur i Mariakirken i Vå skulde ogsaa denne Kirke være opført af ham.

Nogen reel Baggrund for disse Hypoteser foreligger ikke, da Regnar kun nævnes som Stenmester, det vil med moderne Terminologi sige Billedhugger. Det gælder derfor om ham, hvad der er sagt om Mester Marten og Oxiemesteren (se disse), at det vel er muligt at opfatte ham som Bygmester, men det er naturligere at regne med, at alle 3 har været Billedhuggere (formodentlig med større eller mindre Værksteder), som har ladet sig engagere af Arkitekterne til Bygningers, fortrinsvis Kirkers Udsmykning.

If. de ovenanførte Dødsnotitser kan Regnar meget vel have virket under Donat; det er

ogsaa muligt, at de beslægtede Skulpturer i Lunds Domkirke og Mariakirken i Vå skyldes

ham og hans Værksted. E.M.

O. Rydbeek: Bidrag till Lunds domkyrkas byggnadshistoria, 1915, 248; L. Weibull: Hist. tidskrift f. Skåneland, VI, 1915-16, 430; O. Rydbeck: Lunds domkyrkas byggnadshistoria, 1923, 158; F. Beckett: Danm.s Kunst, I, 1924, 64-71; 0. Rydbeck i T. f. konstvetenskap, X, 1925-26, 12 og XI, 1927, 17; samme 1 Kgl. vitt.-hist.- och antikvitetsakad. handlingar, XXXIX, 1934, 7-21; V. Wanscher i Artes, V, 1937, 6; O. Rydbeck i Lunds domkyrkas historia, I, 1946, 32 f., 56, 59.

Regnar (Regener), Hans, - 1556 -, Maler fra Holland, der boede i Lybæk. Leverede 1556 3

Portrætter af Gustaf Vasas Døtre Anna, Elisabeth og Sophia samt et Portræt af Chr. III og

et af Dronning Dorothea til den svenske Konge. Han har da formentlig,besøgt Danmark. 1557

Frimester i Lybæk og angaves at male i Olie og Akvarel. O.A.

Th. u. B. - C. Eichhorn: Svenska studier, III, 1881; S. Strömbom: Svenska kungliga portræt,1,1943, 25.

de Rehling-Quistgaard, Johan Waldemar, f. 1877, Maler. F. 9. Febr. 1877 paa Ørsholt ved Helsingør. Forældre: Godsejer, Hofjægermester Harald Herman Qvistgaard (fra 1903 Rehling-Quiatgaard) og Thora Marie Louise Neergaard. Broder til Harald Quistgaard (a. d.). Gift 1° 6. Aug. 1901 i New York med Caroline Cathrine Clemmensen, f. 9. April 1873 i Odense, d. 9. Marts 1943 i Kbh., D. af Skibsmægler Hans Christian C. og Hedevig Caroline Vilhelmine Mangor. 2° 16. Dec. 1913 med Margaret Bogle, f. 25. Aug. 1889 i Montclair, New Jersey, D. af William Yates B. og Alice Boyd Crane.

Uddannelse: Studerede Landbrug i Lyngby og ved Landbohøjskolen i Kbh. 1897-99, men helligede sig fra omkr. 1901 Malerkunsten; Elev af Johan Rohde. Rejser og Ophold: Udvandrede til U.S.A. 1901; i Paris 1906-09, i Danmark 1909-10 og tilbage til U.S.A. 1912; i Frankrig 1923-26; fra 1927 bosat i U.S.A. Udmærkelser og Hverv: Medl. af det franske Miniatureselskab 1906 ; Formand for The American Portrait Foundation of 1918; Mention honorable, Paris, 1924 (for Portræt af Catherine Calvert). Udstillinger i Danmark: Charl. 1910 (m. 5 Arb.); Miniatureudstilling hos Ole Haslund 1910. I Udlandet bl. a.: St. Louis World's Fair 1904; Guildhall. Art Gallery, London, 1907 ; Salonen, Paris, 190809, 1924-26; Royal Academy, London, 1908; Walker Art Gallery, Liverpool, 1908 og 24; American Miniature Society 1912 ; International Udst. i Gent 1913 ; Chicago Arts Club 1943-46; Sep.udst. New York 1906, 14, 27 og 49 ; Paris 1925 (burand Ruel); Chicago 1942.

Arbejder: Malede Landskaber, Blomster og især Portrætter i Olie, fra 1904 fortrinsvis i

Miniature. Oliemalerier: Kaptajn Harald Neergaard (1901) ; Mr. Paulding Farnham (udst.

1904) ; Præsident Theodore Roosevelt (1913, Skitsen tilh. The New York Genealogical and

Biographical Society); Skibsreder Christoffer Hannevig (1918) ; Folketingsmand Arnold Fraenkel (1926, Rigsdagen). Miniaturer: Prinsesse Marie (1909) ; Fr. VIII og Dronn. Louise

(begge 1910); Prins Hans (1911, Rosenborg);Gesandt Grev Preben Ahlefeldt-Laurvig (1930) ;

desuden en lang Række amerikanske Notabiliteter; udførte paa Foranledning af den norske Skibsreder Christoffer Hannevig i Amerika 6 Portrætter af amerikanske Officerer fra den første Verdenskrig. T.H.C.

Berl. Tid. 22. April 1907 (Chr. Gulmann).

Reimann (Reemann), Hans, - 1615-20 -, Brøndmester, Tømrermester. 1615 huggede H. R., der da boede i Helsingør, Spirene paa Rosenborgs Østside, og 16. Marts 1620 sluttede han Kontrakt med Kongen om Tilhugningen og Opsætningen af Spiret paa Fr.borg Slots Porttaarn efter en ham overleveret Skabelon. R. har næppe virket som selvstændig Kunstner, men været en af Kongens betroede Haandværkere, der har specialiseret sig i Spirbygning. O.N.

H. C. Berlng Liisberg: Rosenborg, 1914; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 80; J. Steenberg: Chr. IV.s Fr. borg, 1950.

Reimer, Frederik (Fritz) Vilhelm, 1827-99, Arkitekt. F. 2. Sept. 1827 i Kbh., d. 29. Dec. 1899 sst., begr. sat. (Ass.). Forældre: Postsekretær, senere Kontorchef, Kancelliraad Ludvig Clausen R. og Kirstine Weinreich Fischer. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Nov. 1840; Elev af G. F. Hetsch; lille Sølvmed. 1848, store 1852 ; deltog uden Resultat i Konk. om den Neuhausenske Præmie 1855 og i Guldmed. konk. s. A. Udstillinger: Charl. 1849, 53 (Sølvmedarbejderne). Stilling: Lærer i Tegning ved Efterslægtsselskabets Skole 1856-89.

Arbejder: Pakhusbygningen Ny Toldbodgade 12 i Tilslutning til Blaa Pakhus (1879-80) ; Fabriksbygning for A/S Galle & Jessen, Lyngbyvej 8 (1883). Projekter: Forslag til Bygning for Universitetsbibliotek (Konk. 1855-56). A.

Medd. fra Akad. Arkitektfor., II, 1899-1900, 88 (Nekr.).

Reimers, Balthasar Joachim, c. 1701-70, Maler, Organist. F. c. 1701, d. 11. Febr. 1770 i Rendsborg, begr. sat. Gift 1 ° med Hedvig Catharina, d. 8. Nov. 1746 i Rendsborg. 2° 21. Nov. 1747 i Rendsborg med Catharina Amalie Hasse.

Var Organist ved S. Marie Kirken i Rendsborg og nød stor lokal Anseelse som Kunstner.

Signerede Arbejder: En Johannitterridder (c. 1725; forh. Pederstrup); Dameportræt, maaske Dorte Øllegaard Rosenkrantz, Baronesse Gersdorff (sign. (bag paa nyt Lærred med nyere Skrift): Reimers pinx 1743 ; Gisselfeld); Epitafium over Konsistorialraad Melchior Kraft (1745, Husum Kirke); Pastor G. Salchow fra Rygen, der 1758 blev Præst i Rendsborg, senere i Tønning (1758, sign.: Rimers); Ung Officer (1759, Privateje, Kbh.); et Portræt af Strnensees Fader, Generalsuperintendenten stukket af Chr. Fritzsch 1765 er, bet.: Reimers pinx Rensburg 1764; General H._ Gude (1775, sign.: B. J. Reimers; Fr.borg, forh. Rønningesø-Benzon Saml.).

Reimers er en solid Provinsmaler med betydelig Evne til Karakterisering af sine Modeller, men farvemæssig uinteressant. Hans Signaturer findes ufuldstændige og fejlskrevne ; er ofte overført med ny Skrift, naar Billederne har faaet nyt Lærred paaklæbet. O.A.

Th. u. B. - Haupt, III, 1889, 28; E. F. S. Lund, VIII, 1902, 147; Gisselfeld Kat., 1918, 71; Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939; Kreis Eiderstädt, 1939.

Reimert, Christian, c. 1688-1760, Bhgr. F. c. 1688, begr. 11. Marts 1760 i Kbh. (Petri). Red.

Utr. K.

Reinardt, se Reinhardt.

Reinat (Reynatz), J. Baltzar, c. 1724-79, Maler. F. c. 1724 i Randers, d. 1779 i Bækkelund Mølle ved Hald, begr. 18. Juni i Dollerup.

Gift 1 ° med Maren Johansdatter fra Randers. 2° med Kirsten Sørensdatter, d. 11. Juni 1819 (gift 2 ° med Maler Christen Iversen Septrup i Finderup).

Arbejder: Stafferinger af Kirkeinventar og -interiører i Tapdrup, Rødding (1753) og Vinding (1760, sign.) Kirker samt i Asmild Klosterkirke (1777); Præstebillede i Dalbyneder Kirke (sign. og dat. 1764).

Reinat, som fandt sit vigtigste Klientel blandt Viborg Snapstingets velhavende Gods- og Kirkeejere, førte Traditionerne fra Mogens Thrane (s. d.) videre, men havde Rokokoens lysere og mere muntre Farver paa sin Palet. O.N.

Utr. B. - C. Elling i Danmarks Malerkunst, 1937, og senere Udg. (Noterne); H. Matthiessen: Snapstinget, 1946, 89-90.

Reinau, Johan Jochum, 1836-67, Maler. F. 1. Nov. 1836 i Sakskøbing, d. 28. Febr. 1867 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Murermester Johan Jacob Christian R. og Ane Marie Trap. Gift 6. Dec. 1861 i Kbh. med Leontine v. Stócken, f. 20. Maj 1829 i Roskilde, d. 15. Juli 1873 i Sakskøbing, D. af Købmand Frederik Christian v. S. og Benedicte Caroline Vilstrup.

Uddannelse: I Malerlære hos Dekorationsmaler Carl Løffler 1851; opt. paa Akad Okt s. A., Elev i Dekorationssk. og Modelsk. ; lille Sølvmed. i Dekoration 1856, store 1858; lille Sølvmed. (for Modelfigur) 1858, store 1859. Stipendier: Akad. 1865, 66; Reiersens Fond 1865. Rejaer: 1865-66 Italien (Venedig, Florens, Rom, Neapel). Udstillinger: Charl. 1857, 59-61, 64-65, 67.

Arbejder: Kristus og den samaritanske Kvinde (1864, Altertavle i Nordby Kirke paa Fanø); har udstillet Portrætter og Studier fra sine Rejser i Italien, bl. a. 6 Lofter fra Rafaels Loger og 1 Loft fra S. Mariæ dei Miracoli i Venedig (begge udst. 1867) ; har givet Tegn. til Litografier af Amalienborg og Universitetsbiblioteket (1860'erne).

Reinau havde navnlig uddannet sig som Dekorationsmaler. Akad. skal have knyttet store Forventninger til ham og havde udset ham som en mulig Efterfølger for Hilker paa

Dekorationsskolen. Ved hans tidlige Død 1867 indkøbtes 86 af hans Studietegninger til

Brug for Dekorationsskolen. Red.

Meldahl og Johansen, 1904, 372, 374.

Reindorff, Dirick, - 1616 -, Stukkatør.

Arbejdede s. m. Tommis Auenthussen (s. d.) paa Ibstrup (Jægersborg), hvor de gipsede 3

Lofter, sandsynligvis alm. glatte. De skulde i alt have 300 Rdl., hvoraf 200 blev udbetalt

Aug. til Okt. 1616. B.L.G.

Friis: Saml., 1872-78.

Reinecke, Hinrich (Hendrik), - 1582-91 -, Snedker og Billedskærer, sikkert i Køge.

1591 sluttede Fru Birgitte Rosenkrantz til Vallø Kontrakt med Snedkeren om et Prædikestolspulpitur i Valløby Kirke +efter den Vis som det i Køge Kirken, et Korgitter derunder og 2 Herskabsstole. Foruden disse endnu bevarede Arbejder kan der tilskrives H. R. Sangerpulpituret i Køge Kirke (malet 1582), et Par Epitafierammer sst., Altertavlen i Taarnby Kirke fra 1587 og et Par Dørportaler paa Herregaarden Lystrup. R., der mere var Snedker end Billedskærer, arbejdede i ret tør Højrenæssance. Herskabsstolene i Valløby har dog velformede Hermefigurer. C.A.J.

A. Petersen: Vallø og Omegn, 1877, 276; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; Danm.s Kirker, II, Kbh.s Amt, 1944 ff.; V, Præstø Amt, 1933-35, 1076; Charles Christensen og C. A. Jensen: Lystrup, 1936 (Ældre nord. Architektur IX).

Reinhard, Holga Elise Amalie, 1853-1902, Maler. F. 27. Sept. 1853 i Præstø, d. 18. Okt. 1902 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Læge, senere Distriktslæge Frants Carl Edvard R. og Caroline Mettine Jacobine Lundstein. Ugift.

Uddannelse: Elev af Vilh. Kyhns Tegnesk. i flere Vintre fra 1873; underviste 1887-89 om Vinteren paa Præstø Haandværkersk. og besøgte om Sommeren Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder i Kbh.; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder i Modelsk.s Forb.kl. Nov. 1889, i Modelsk. Okt. 1891 - Jana 1892. Stipendier: Akad. 1897, 98, 1900; Raben-Levetzau 1889. Udstillinger: Charl. 1883, 87-90, 92-93, 97-98, 1900-01 (11 G. m. 17. Arb.); Kvind.s Udst. 1895; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Genrebilleder og Portrætter bl. a. Malerinden Pauline Thomsen (udet. 1901) og Malerinden Ane Marie Hansen (tilh. Kunstmus.).

Efter Holga Reinhards Død stiftedes et Legat, som bærer hendes Navn, og som uddeles af Akademiet. Red.

Auk.kat. 1903 (Dødsbo).

Reinhardt. En Maler af dette Navn nævnes hos Spengler (1818) som forekommende i Chr.

IV.s Skrivekalender; men det er formentlig en Fejllæsning hos J. H. Schlegel. Molbech læser

under 27. April 1607 +Reimerdt", maaske + Remerdt" ; der er utvivlsomt Tale om Rem-

mert Piettersz (s. d.). O.A.

J. H. Schlegel: Saml. zur Dänischen Geschichte, II 3, 7775, 38 (som Reinardt); Spengler, 1818; C. Molbech: Uddrag af Chr. IV. Scrivkalendere i Nyt hist. T., IV, 1852, 240.

Reinhardt, Andreas den Ældre, c. 1676-1742, Kbst. F. c. 1676, mulig i Holsten, begr. 7. Marts 1742 i Augsburg. Gift.

R. kom i Slutningen af 1690'erne til Kbh. fra Giessen; var 1704 i Hamborg; virkede fra 1717 til sin Død i Augsburg bortset fra et Ophold i Kbh. 1725-26; fik 16. Marts 1726 40 Rdl. i Rejsepenge af Partikulærkassen. Embeder og Hverv: Kgl. Kobberstikker før 1710; 1711-17 300 Rdl. aarlig i Gage af Partikulærkassen; skal paa et vist Tidspunkt have pantsat sin Bestalling for 8 Rdl.

Arbejder: Titelkobber til Johan Braems Ligprædiken over Jørgen Scheel, efter Wilchen Riboldt (1699); Prøjsisk Gehejmeraad Otto v. Guericke (udf. i Hamborg 1704) ; Livlægen Georg Franckenau (1706) ; de samtidige smaa Titelblade til Dorte Engelbretsdatter: Aandelige Sang- og Taare-Offer (1706) og Portrættet i N. Randulffs Ligprædiken over Bergenspræsten Andreas Bruun (1706) viser Tilknytning til Norge; Horsensborgmesteren Jørgen Høxbrou (1707, indsat i Ligprædiken fra 1697); sluttede 25. Febr. 1708 Kontrakt om for 28 Rdl. pr. Side at stikke Rammeornamenterne omkring Tekstsiderne til Folioudgaven af Kongeloven (1709, efter Claus Møinichens Tegninger), heri ogsaa det af R. stukne *Skrivemesterportræt* af Fr. III til Hest; fik 1709 af Partikulærkassen 556 Rdl. for dette Arbejde (alle 19 Kobberplader i Det kgl. Bibliotek); har til den store samlede Udgave af Sørgetalerne og -digtene fra Chr. Gyldenløves Bisættelse 1703 (1709) stukket Titelblad, et Stik af Sarkofagen med flere Foliostik samt den store Fremstilling af Ligprocessionen paa 6, til Dels af flere Blade sammenklæbede, raderede Kæmpekobbere (efter G. Fuchs og J. S. Ebert) samt tegnet og stukket de fleste af Bogens Friser, Initialer og Vignetter (en Signatur viser dog, at ogsaa H. Thiel(e) har været medvirkende); et Foliostik af Kristus paa Korset er dateret 1712 og tilegnet F. Rostgaards Døtre (det skal være udf. paa Bestilling af deres Fader til Minde om Pesten i 1711) Fr. IV efter Claus Møinichen (ogsaa i ganske lille Format) og Lensgrevinde Ulrikke Antoinette Ahlefeldt, f. Danneskiold-Laurvig (begge 1712); - fra R.s senere Aar kendes, foruden endnu et Stik af Fr. IV, et Titelblad, 2 Landkort og 2 Illustrationer` til Kvartudgaven af Bibelen 1719, et lille Folioblad af Flensburger Weysen- und Werckhaus (1724, med smaa Portrætter af Kongen og Dronning Anna Sophie) samt en Række Præsteportrætter dateret 1711, 17, 25, 26 og 27; et lille Stik af Knud den Helliges Drab (med Motiv fra et ældre Stik udført af Barend de Bailliu) er dateret 1725; et usign. Portræt af Hans Rostgaard i Thurahs Mindedigt over ham (1726) kan tilskrives R., ligesom han formentlig har stukket nogle af de Portrætter, som H. Thiel(e) (s. d.) udgav.

Som den sidste Barokkobberstikker af Betydning i Danmark fortsætter Reinhardt Hubert Schaten ; det mærkes især i det omhyggelige Ligprædikenstik af Jørgen Scheel. Dekorationerne i Kongeloven er smukt og smagfuldt Haandværk og de store Ligprædikener ret pompøse, skønt man kan savne baade Klang og Dybde i Behandlingen. Enkelte af hans Portrætter kan være dygtigt opsatte, men de fleste er ligegyldige; Illustrationerne til Kvartudgaven af Biblen 1719 er rent ud tarvelige. H.D.S.

Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk

Grafik, 1943; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Reinhardt, Andreas den Yngre, 1715-52, Kbst. F. 1715 i Kbh., d. 25. Jan. 1752 i Frankfurt a. M. Fader: Kbst. Andreas R. den ældre (s. d.).

Højst nogle faa Aar af sin Barndom kan R. have tilbragt i Danmark, idet Faderen (s. d.) allerede 1717 forlod Kbh. og bosatte sig i Augsburg. Fra 1740 virkede R. selv som Kbst. i Frankfurt a. M. Han skal have stukket en Stamtavle over Familien Holstein. H.D.S.

Weilb. 2. Udg.; Th. u. B.

Reinhold, Bernhard, 1824-92, Bhgr. og Maler. F. 23. April 1824 i.Schónberg, Meklenborg-Strelitz, d. 22. Nov. 1892 i Dresden-Plauen. Fader: Amtsforvalter R. Gift 1858 med Louise Brüchner, D. af Gehejmeraad B. i Neubrandenburg.

Reinhold kom som ung til Kbh. for at uddanne sig som Billedhugger og besøgte Akad. Okt. Kvartal 1843 til Jan. Kvartal 1846 (Gipssk.), men mødte ikke Okt. 1846. Han udst. i disse Aar 3 Buster paa Charl. (1844-46). Under (el. efter) sit Ophold i Danmark vides han at have besøgt Norge, hvor han selv meddeler, at han har udført Silhouetter bl. a. i Drammen (Brev i Det kgl. Bibl.). 1846 vendte han tilbage til Tyskland (Miinchen) ; boede derefter 10 Aar i Rom, hvor han opgav Skulpturen og blev Maler. Virkede siden i Tyskland som Maler (Dresden, Neubrandenburg, Bremen) og er repr. med Portrætter samt Genre- og Historiebilleder i en Række tyske Museer. En særlig Tilknytning fik R. til finsk Kunstliv, idet han i 1870'erne var bosat længere Tid i Helsingfors og her udførte talrige Portrætter (i alt 135, bl. a. Elias Lónnrot i Universitetet i Helsingfors), Altertavler samt udg. 3 Hæfter med Silhouetter. Han var Lærer for Albert Edelfelt og stod Familierne Palmen og Topelius nær. Red.

Utr. K. (Brev til F. C. B. Dahl i Det kgl. Bibl.) - Th. u. B.; Finska Konstforeningen 1846-1896, udg. af J. J. Tikkanen, 1896; J. R. Aspelin i Finskt Museum, XIX, 1912; F. Noack: Das Deutschtum in Rom, II, 1927, 479; K. Meinander: Portrått i Finland, I-II, 1931; Bertel Hintze: Albert Edelfelt, 1-111, 1942-44; Biografl i Suomen Kuvaamataiteilijat (Finlands Billedkunstnere), 1943, red. af A. Paischeff.

Reinicke, Mikkel, se Mikkel Maler.

Reinke, Christoffer, - 1602-50 -, Maler. Gift før 1610 med Anke.

Virkede 1602 i Husum, 1606 Vejer i Slesvig. Arbejdede fra 1606 for Hoffet paa Gottorp med grovere Dekorationsmaling (Blyfigurer, Ringrendingsfigurer) og med Maling ud- og indvendig paa Gottorp Slot. Som hans Hjælper nævnes Sønnen Claus Reinke og 1619 hans Hustru Anke. Den Christoffer Reincke, som døde 1671 i Hamborg, hvor han allerede 1661 optræder som Amtsmeister i Malerlavet, er næppe identisk med ovenstaaende. O.A.

Th. u. B. - Haupt, III, 1889; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V).

Reinke, Lorenz, d. 1666, Maler. F. i Slesvig, begr. 22. Aug. 1666 i Kulmbach. Fader: Glarmester Philip R.

Nævnes 1658 som Borger i Kulmbach; udførte Stafferingsarbejder her samt i Auerbach,

Bayreuth. O.A.

Th. u. B.

Reinold, J. G., - 1648 -, Maler. Fra Strasbourg.

Et ufuldført Miniaturemaleri paa Pergament forestillende Chr. IV paa lit de parade (Rosenborg) er sign. +fecit Hafniae J. G. Reinold Argentoratensis (o: fra Strasbourg) 1648*. Kunstneren i øvrigt ukendt. G.B.

Ill. Tid., 1894-95, 343; E. F. S. Lund, II, 1912, 160; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912,113,123; gat. over Chr. IV Særudstilling paa Rosenborg, 1948, Nr. 33.

Reisen, Christian, - 1664 - 1711 -, Signetstikker. Formentlig f. i Overhalden, Nordre Trondhjems Amt, d. i London. Forældre formentlig: Sognepræst Poul R. (Resen, Reisner) og Maren v. Aphelen. Gift i London.

Var Guldsmedesvend. Blev paa en Rejse til England forslaaet til Skotland, hvor han i 2 Aar var i Arbejde hos en Guldsmed Melvin i Aberdeen. Kom til London under den store Ildebrand i Sept. 1666, lagde sig her efter at skære Signeter og Sten. Sad 4 Aar i Tower, sigtet for at have skaaret Stempler til falsk Mønt, men frikendtes. Nævnes som Fader til (og Lærer for) den mere kendte Stenskærer Carl Christian R. (c. 1680-1725), der skal have leveret Arbejder til flere Hoffer, bl. a. til Danmark. G.G.

Sandvig, 1795; Spengler, 1818; Weinwich, 1829. Horace Walpole: Anecdotes of Painting in England &c. collected by the late Mr. George Vertue, IV, 1782, 99; C-W. King: Antique genis and rings, 1872.

Reistrup, Karl Hansen, se Hansen Reistrup, K.

Rejersen (Reiersen), Jens, 1726-55, Søofficer, Tegner-Dilettant. F. 31. Jan. 1726 i Kbh., d. 17. Sept. 1755 i Smyrna. Forældre: Krigsraad, senere Justitsraad, Boholder ved Søetaten Jens R. og Cathrine Wienecke.

I Johanna Fosies (s. d.) Stambog (Det kgl. Bibl.) er en smuk Helsidetegning udført med

Pen og fremstillende et Akantusornament sign. af R., der har ledsaget det med et Digt dateret

Søakademiet 25. Febr. 1747. H.D.S.

T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Officerer i den dansk-norske Søetat, 1935.

Rellen, Johan Arentzen, - 1654-66 -, Snedker, Billedskærer.

Fik 1654 10 Rdl. for Arbejder paa Fr.borg og omdannede 1666 for 160 Rdl. 5 store

Malerirammer i Slotskirken sst., som han if. Kvitteringen +udzirede med skønt Billedhug-

gerværk i adskillige Slags Frugter*. Snitværket er skaaret i Bruskstil. C.A.J.

Utr. g. (Lensregnsk. 1654-55) - F. Beckett: Fr.borg, II, 1914, 192, 268.

Remark, Helmer Peter, f. 1913, Arkitekt. F. 15. Maj 1913 i Ordrup. Forældre: Tømrermester Lauritz Marius Jensen og Hulda Margrete Johanne Rasmussen. Navneforandring 1935. Gift 4. Okt. 1939 i Hellerup med Laura Benedicte Wulff Møller, f. 4. Okt. 1919 i Hellerup, D. af Afdelingschef i Magasin du Nord Otto Christian Emil Georg M. og Laura Petra Ellen Marie Jacobsen.

Uddannelse: I Tømrerlære; dimitt. fra Horsens Tekn. Sk. 1932; Elev paa Akad. Eft.sem. 1936 og 1940; Afgang Sept. 1944; Medarbejder ved K.A.B. ; selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1936. Udstillinger: Charl. 1945.

Arbejder: Rækkehusbebyggelsen Geelsdalens Haveby, Hj. af Kongevejen og Skodsborgvej, Virum (1937, s. m. Svend Aa. Petersen); Dobbelthus, Rygaards Allé 6 B (1942) ; Børnehave, Valdemarsgade 3 (1949); Villa, Hegelsvej 23 (1950, præmieret 1951). K.H.J.

Ark. M., 1941, 33 og 37 (Rækkehuse i Virum); 1944,197-98 (Dobbelthus, Rygaards Allé).

Remecke (Remcke, Remke), Johan, -160643, Snedker, Billedskærer. D. Marts 1643 i Eckernførde.

Efter 1606 at have arbejdet i den nye Gang paa Gottorp Slot aflagde R. 1607 Borgered i

Eckernførde. 1637 udførte han *Koepstolen* i Byens Kirke, et Pulpitur, der nu staar under

Orgelet, og hvorpaa hans Navn er indskaaret. Ved dette Arbejde bistodes han af 2 Sønner,

David, der blev Svend hos Faderen 1635, Oldermand 1676 og døde 1688, samt Johan,

der blev Mester 1648. C.A.J.

Haupt, 111, 1889 (Meister 46); Willers Jessen: Hans Gudewerdt,1931, 42; Kunstdenkmäler Schlesw: Holst., Kreis Eckernførde, 1950.

Remin, Johan Christian, - 1757 -, Maler. Paa Elvedgaard, Fyn, findes Portrætter af Justitsraad B. Simonsen og Hustru Anna Elisabeth, f. Berg (sign. J. Remin 1756), og paa Koldinghus hænger Portrætter af Michel Johannes Mule til Serridslevgaard og Hvilsbjerggaard og Hustru Maren, f. Lottrup. De bærer bag paa Lærredet henholdsvis Signaturen Johan Christian Remin og J. C. Remin (med J. C. og R. sammenslynget) samt begge Aarstallet 1757. Det er konventionelle Rokokoportrætter i provinsiel Udførelse. S.Sk.

Remir, Michael, - 1740 -, Marmorerer fra Namur eller Amsterdam, fik 12. Nov. 1740 Rejsepas til Kbh. s. m. 5 andre Marmorerere.

Red.

Utr. K.

Renard, Gregorius, 1814-85, Maler. F. 21. Nov. 1814 i Friedrichshof, Dänischenhagen, d. 6. April 1885 i Kiel, begr. sst. Forældre

Forpagter Louis R. og Catharina Margaretha Thiessen. Gift 9. Maj 1843 i Kbh. med Christiane Henriette Johanne Søfverborg, f. 19. Okt. 1823 i Kbh., d. 11. Jan. 1904 i Kiel, D. af Skomagermester Jacob S. og Johanne Christine Nielsen.

R. nedsatte sig 1843 i Kbh. som Daguerreotypist og kaldes da +Portrait-, Kunst- og

Porcelainsmaler samt Silhuetteur*. Udstillede s. A. paa Charl. et Porcelænsmaleri af B.

Thorvaldsen. Var endnu virksom Daguerreotypist i Kbh. 1846, men levede senere som

Fotograf i Kiel. Red.

Th. u. B. - Bjørn Ochsner i Den lille Portrætkunst, 1949, 169.

Rendal-Jensen, Vilhelm, f. 1912, Maler. F. 2. Sept. 1912 i Nyborg. Forældre: Typograf Christian Vilhelm Jensen og Camilla Rendal. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. af Bizzie Høyer; opt. Okt. 1937, Elev til Foraaret 1945 under Aksel Jørgensen og Knæsten Iversen og paa Freskosk. under Elof Risebye. Stipendier: Wilstrup 1940; I. R. Lund 1947. Rejser: 1947 Italien. Udstillinger: Charl. 1944-49; Charl. Eft. 1946, 50. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1944.

Arbejder: Lazarus' Opvækkelse. Skitse (Carlsons Pr. 1944) ; Kristus helbreder en Blind

(udst. 1944) ; Ved Genesareth Sø (udet. 1945) ; Daaben (udst. 1946); Kristus og Apostlene i

Getsemane Have (udsi. 1947) ; Skovbilleder fra Gurre (udst. 1947 og 48); Udsigt fra romersk

Tagterrasse (udet. 1949); Fra en Bjergby i Nærheden af Ravello (udst. 1949); Medarbejder hos Elof Risebye ved Aftrækningen af Sonnes Frise paa Thorvaldsens Museum 1951 ff. Red.

Repholtz, Albert Henrik, 1863-1928, Maler. Grafiker. F. 5. Nov. 1863 paa Nysø, d. 5. Marts 1928 i Kbh., Urne paa Bispebjerg, 1939 flyttet til Karlslunde Kgd. Forældre: Godsforvalter ved Baroniet Stampenborg, senere Justitsraad Mathias Edvard R. og Johanne Natalie Hjort. Ugift.

Uddannelse: Student 1881, cand. phil. n. A.; dimitt. til Akad. af C. F. Andersen; opt. Dec. 1881; Elev i Alm. Forb.kl. til Foraaret 1883 ; besøgte derefter Kunstn. Studiesk. under L. Tuxen og P. S. Krøyer. Stipendier: Raben-Levetzau 1889, 1909 ; Købke 1917, 18. Udstillinger: Charl. 1884, 86-88, 99-1902, 04, 06, 08, 14, 17-21, 27; Dec. udst. 1885; Nord. Udst. 1888; Moderne dansk Kunst 1890; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Malmø 1914; Grafisk Kunstn.samf. 1917, 18 (Aarhus og Kbh.); Forum 1929. Hverv: Formand for Grafisk Kunstn.samf. 1917-19; Stifter af Selskabet for grafisk Kunst 1920 og Formand til sin Død.

Arbejder. Malerier: Forviklinger (1884); Et Landsbykøkken (1887); Interiør (1888). Grafik: En glad Pige (1898, Koldnaal); Gengivelser efter A. van der Neers Maanelandskab paa Kunstmus. (1900), Willem Drosts Studenten set. (1904), Jens Juels Den romerske Dværg Bajocco set. og Fru Gyllembourg paa Fr.borg, Rembrandts Manden med Pragthjelmen i Berlin, Frans Hals' Portræt af Descartes paa Kunstmus. og Peder Als' Portræt af Johs. Wiedewelt paa Akad. (1933) (alle Mezzotinter); desuden bl. a. Landskaber, Figurscener, Dyrestudier og Portræt af Maleren Karl Jensen (1917) i Vernis mou. Grafik i Kbst.saml.

Repholtz vakte gode Forhaabninger med sit Debutbillede paa Charlottenborg Foraarsudstilling, Genrebilledet Forviklinger, og med andre Billeder i de nærmest flg. Aar. Sygdom hindrede ham i at arbejde i omtrent 10 Aar. Han opgav Maleriet, og da han atter begyndte at udstille 1899, var det som Grafiker. Fortrinsvis vendte han sig mod Teknikker, som var lidet eller slet ikke benyttede hos os, og som han ikke desto mindre straks beherskede. Han begyndte med Koldnaals- eller +Skærenaals*-Raderingen, som han kaldte den, bl. a. med Portrætstudien En glad Pige, der er et af hans fineste Blade. Men først og fremmest er det hans Fortjeneste at have genoptaget og bragt Liv i Sortkunsten, Mezzotinten, i dansk Grafik. Denne Kunstart udgør Hovedmassen af hans grafiske Værk. Hans anseligste Blade er Gengivelser efter Malerier af A. van der Neer og Rembrandt. Senere kastede han sig over Blødgrund-Raderingen (Vernis mou) i en Række rask gjorte Blade.

Ved Siden af sin kunstneriske Virksomhed skrev R. kunsthistoriske Bøger. Hans Bro-

chure, Aphrodite fra Melos (1908), vakte i sin Tid megen Opmærksomhed ved et nyt Re-

konstruktionsforslag, bygget paa Iagttagelser fra Statuen selv og de tilhørende Brudstykker.

I Thorvaldsen og Nysø (1911), hvor Offentligheden første Gang blev bekendt med Ba-

ronesse Christine Stampes efterladte Erindringer, leverede han en grundlæggende Studie

over Thorvaldsens rige Alderdomsproduktion og rokkede Troen paa J. M. Thieles absolutte

Paalidelighed som Thorvaldsens Biograf, og med Thorvaldsens Tegninger (1920) publice-

rede han en fremragende Del af Thorvaldsens Livsværk, der nærmest henlaa glemt og upaa-

agtet. S.S-z.

1881-1908. Smaa Biografler og Portrætter af Studenterne fra 1881. Udg. af Vilh. Vaupell, 1908, 62; P. Johansen i Salmonsens Leksikon, 2. Udg., XX, 1926; Pol. 1. Juni 1905 (E. Hannover); 23. Dec. 1911 (Kronik af N. Liitzhøft); 6. Marts 1928; Ekstrabl. 17. Nov. 1913; 30. Sept. 1920; 5. Marts 1928 (G. Nygaard); Berl. Tid. 5. Nov. 1923; 22. April 1924; 6. Marts 1928 (K. Flor); Nat.tid. 5. Nov. 1923; 5. Marts 1928.

Resch, Erasmus Sigismund, 1728-97, Sorenskriver, Kbst. F. 11. Jan. 1728 i Kristiansand, d. 24. Dec. 1797 i Størdalen. Gift 3. Jan. 1763 med Kirsten Brinck, døbt 20. Aug. 1735 i Kristiansand, d. 21. Juni 1800, D. af Kommerceraad Anders Søren B. og Else Bolette Birckerod.

Resch kom som ung til Kbh. og blev Student 1745. Allerede tidligere maa han have lært Kobberstikkunsten hos J. Fosie, da han i dennes Lære-Klude (1741-43) har sign. et Oktav- og et Foliostik (Tvl. 29 og 31) forestillende Landskaber. I Fosies +32 Raderinger dedicerede til P. F. Suhm* (1747) har han sign. Tvl. 2, En Smed og i Johanna Fosies Stambog (Det kgl. Bibl.) 2 Tegninger dateret 1. 2. 1747. Fra 1743-44 kendes yderligere 5 Smaastik med Landskaber og Figurer, deriblandt Titelbladet til Fosies ikke udkomne +Tre Gange to Landskaber*. R. har desuden sign. et udateret Prospekt af +Aarhuus". R. blev cand. theol. og døde som Sorenskriver i Norge.

H.D.S.

Krohn, 1889; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Resen Steenstrup, Gert Johannes, 18681921, Maler. F. 24. April 1868 i Stubbekøbing, d. 2. Nov. 1921 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Skibsfører Johannes R. S. og Johanne Bruun. Gift 7. Sept. 1898 i Sebber med Meta Kjeldsen, f. 27. Maj 1878 paa Valstedgaard, D. af Proprietær, cand. jur. Alfred Valdemar K. og Johanne Margrethe Rohde.

Uddannelse: Præliminæreks.; dimitt. fra C. N. Overgaard; opt. paa Akad. Marts 1887, Elev til Maj 1889 ; fik Tilbud om fri Undervisning hos Frans Schwartz og blev senere (omkr. 1894) Elev i Kunstn. Studiesk. under P. S. Krøyer og L. Tuxen. Stipendier: Raben-Levetzau 1896, 1902, 14; Bielke 1898, 99; Hjelinstjerne-Rosencrone 1901; Akad. 1910, 11, 15, 16; Ronge 1913. Rejaer: 1914 Spanien. Udstillinger: Dec. Udst. 1890; Charl. 18941923; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-11; Lybæk 1895; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Aarhusudst. 1909; Mindeudst. 1923; 18. Nov. Udst. 1942.

Arbejder: Køerne drives ud, Sommermorgen (1919, tilh. Aalborg Mus., dep. Borgmesterkontoret); Hoppe med sit Føl (Bornholms Mus.). - Grafik i Kbst.saml. Har hos Bing & Grøndahl dekoreret Porcelænsarbejder, bl. a. Vase med Gribbe (1897).

Resen Steenstrup havde sit kunstneriske Udgangspunkt i Otto Baches realistiske Dyrmaleri. Han var i denne Henseende beslægtet med en Maler som Poul Steffensen, der ligeledes i højere Grad lagde Vægten paa Skildringen af Husdyrenes Liv i forskellige Situationer end paa den maleriske Side af Sagen. Han hører til de fortællende Dyrmalere, der søgte livfulde og populære Motiver, der faldt i et bredere Publikums Smag. Evnen til at give en Situation har han tillige udnyttet i den lange Række Illustrationer, især til Børnefortællinger, han gennem Aarene har udført, bl. a. Niels K. Kristensen: Storkebogen (1911).

H.M.

Berl. Tid. 21. Jan. 1923 (K. Flor); Dag. Nyh. 22. Jan. 1923 (Th. Faaborg); Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik, 1853-1903, 1903, 86; 1853-1928, 1928.

Restorff, Johann, - 1746-47 -, Bhgr., udførte paa Ledreborg Agrafkonsoller og en kronet Kartouche paa Kapellets Herskabsstol samt Pillespejle i Reventlowsalen og i

det lille Galleri 1746-47. B.L.G.

C. Elling l K. Aa., 1933-34, 240, 260, 262.

Restorff, Ludvig Adam Theodor, 1825-96, Maler. F. 7. Aug. 1825 i Kbh., d. 22. April 1896 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Barber Christian Frederik R. og Anne Margrethe Kaalund. Gift 15. Okt. 1854 paa Fejø med Henriette Margrethe Engel Olsen, f. 20. Jan. 1824 paa Fejø, d. 30. Nov. 1911 paa Fr.berg, D. af Skipper, senere Købmand Niels O. og Christine Nissen.

Uddannelse: Modtog som Barn privat Vejledning af J. L. Lund og blev samtidig Elev paa Akad. (opt. April 1837); avancerede til Gipssk. Juli 1841, til Modelsk. Marts 1842; lille Sølvmed. 1846. Udstillinger: Charl. 1844, 46-47, 50-51.

Th. Restorff malede navnlig Portrætter (4 Portrætter i forh. Joh. Hansens Saml.), men gav sig ogsaa af med Landskabsmaleriet. Han virkede dog hovedsagelig som Tegnelærer.

Arb. i Kbst.saml. Red.

Auk.kat. 1897 (Dødsbo).

Reusch, Hans Leganger, 1800-54, Maler og Skolebestyrer. F. 22. April 1800 paa Stusvik i Tysnes, Norge, d. 14. (13.Y) Juli 1854 i Bergen, begr. sst. Forældre: Infanterikaptajn, senere Overtoldbetjent David Frederik Orning R. og Anna Christine Blixencrone Leganger. Gift 1. April 1850 i Bergen med Maler Anna Sophie Lootz, f. 29. Juli 1820 i Bergen, d. 5. Okt. 1879 sst., D. af Skibsfører Salve Joachimsen L. og Christine Helene Huun.

Uddannelse og Ophold: Besøgte Akad. i Kbh., hvor han avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. 1825; opholdt sig 1829 i Hamborg og kom Aug. s. A. til Dresden, hvor han blev Elev af J. C. Dahl til April 1830. Udstillinger i Danmark: Charl. 1825-26, 28.

Ved Hjemkomsten til Bergen efter sin Udenlandsrejse gik R. over i Lærervirksomhed og blev Lærer og Bestyrer af det Andersonske Handelsinstitut i Bergen og desuden ved Det nyttige Selskabs og Kunstforeningens Tegnesk. sst. (Medstifter af Kunstforeningen 1838). 1851 blev han Direktør for Den offentlige Tegneskole. Han er foruden i Rasmus Meyers Saml. og Nasjonalgall., Oslo, rigt repræsenteret i Bergens Billedgalleri med norske Landskaber stærkt paavirket af Læreren J. C. Dahl samt med Portrætter (bl. a. af J. C. Dahl). Red.

Johan Bøgh: Bergens Kunstfor. 1 femti Aar, 1888, 114-15; Udstillingen Bergenske malte portrætter 1600-1850, 1911; A. Aubert: Maleren Johan Christian Dahl, 1920, 182; M. Grønvold: Fra Ulrikken til Alperne, 1925, 166-67; Kunst og Kultur, XVII, 1930, 210; Westergaard, 1930-33; Robert Kloster: Bergens Kunstforening 1838-1938, 1938.

Reusse (Reurs, Reuse), Johann Andreas, c. 1700-62, Bygmester. F. c. 1700, begr. 3. Febr, 1762 i Gøteborg. Gift med Metta, f. c. 1698, begr. 19. Jan. 1762 i Gøteborg.

Kom formodentlig fra Tyskland til Kbh. efter Branden 1728. Virkede ved Byens Genopførelse, havde 1733 Tømrerarbejde paa Hirschholm Slot og udførte 1737 for Thurah en Model til + Dronningens Trappe* paa Chr.borg.

Reusse tog før 1747 til Sverige, hvor han i Gøteborg arbejdede for B. W. Carlberg efter

1750. Han blev sst. Stadsbygmester og Admiralitetsbygmester. H.L.

Arvid Bæckström: Studier i Göteborgs byggnadshist. fore 1814, 1923; Fr. Weilbach: L. Thura, 1924, 31, 68; L. Bobe: Die deutsche St. Petri Gemeinde, 1925, 222, 269.

Reuter, Hans, - 1600-07- -, Maler. Omtales1600 som Indvaaner i Kbh.; fik s. A. s. m.

andre Malere af Kongen Betaling for i Guld, Sølv og Farver at have +afcontrafejret* 4 kgl.

Orlogsskibe og 1607 for at have malet Kongens og Rigernes Vaaben paa 6 Kobberplader

(leverede til en Teltmager). G.B.

Utr. K. - F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 20.

Reuther, A., - 1841 -, Maler. Udstillede 1841 et Portræt paa Charl. Red.

Reventlow, Christian Ditlev Frederik, Lensgreve, 1748-1827, Statsminister, Maler-Dilettant. F. 11. Marts 1748 i Kbh., d. 11. Okt. 1827 paa Christianssæde, begr. i Horslunde. Forældre: Lensgrev Christian Detlev R. og Rigsfriherreinde Johanne Sophie Frederikke Bothmer. Gift 24. Juni 1774 i Tirsted med Sophie Frederikke Louise Charlotte v. Beulwitz, f. 1. Juni 1747 i Oldenborg, d. 25. Juli 1822 paa Pederstrup, D. af Amtmand, Gehejmeraad Christoph Ernst v. B. og Sophia Hedwig v. Warnstedt.

Malede og raderede som Dilettant. Af Raderinger kendes Hvilende Ged og Væder (1768); Christi Bespottelse (1773); Digteren C. F. Gellert (d. 1769). Arb. i Kbst.saml. og i Pederstrup Mus. D.He.

Th. u. B. - Krohn,1889, 94; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1943, 1 f., 39.

Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard, Lensgreve, 1864-1929, Tegner. F. 18. Juli 1864 paa Pederstrup, d. 2. Febr. 1929 i Svendborg, begr. i Theophili Skov, Vesterborg. Forældre: Lensgrev Ferdinand Carl Otto R. og Benedicte Christiane Reventlow. Gift 1 ° 23. Juli 1889 i Kbh. med Komtesse Agnes Margrethe Moltke, f. 31. Juli 1866 paa Tryggevælde, d. 1. Juni 1941 i Kbh., D. af Forpagter, ,Grev Joachim Richard Henry M. og Julie Charlotte Frederikke Westermann. Ægteskabet opløst. 2° 26. Nov. 1909 i Pasing ved Miinchen med Komtesse Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedwig Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, f. 24. Okt. 1884 i Züllichau, D. af Grev Eberhard Carl Paul Erdmann Emanuel H.-H.-R. og Grevinde Catinka Elisabeth Maximiliane Georgine v. Pappenheim.

Ved Selvstudium og ved at tage Undervisning bl. a. hos Otto Bache, Vald. Kornerup, P. Ilsted og Tom-Petersen blev Reventlow en habil Figur- og Dyretegner. Han var om Vinteren i Kbh. nogle Aar Husfælle og Omgangsfælle med Kr. Zahrtmann. Især hans Fremstillinger af Raceheste, publiceret i hjemlige og fremmede Blade, nød Anseelse for deres Fordybelse i anatomiske Detailler. Hans første kunstneriske Forsøg udkom som Blyantsskizzer fra mange Lande (1890), der efterfulgtes af Billeder af Racehundene (1895). S. m. Tom-Petersen (s. d.) udførte han Forlægget til et stort litograferet Blad +Hesteskue paa Brahetrolleborg* (1904). Af andre Arbejder kan nævnes en Akvarelfrise med de danske Konger (fra Erik af Pommern indtil Chr. IX) til Hest (Fr.borg). Skitsebøger paa Brahetrolleborg. R.s kunstneriske og historiske Interesser gav sig endvidere Udslag i Udgivelsen af det instruktive Plancheværk Freskerne paa Slottet Malpaga (1903) med Fotografier af Billederne, forestillende Chr. I.s Besøg 1474 hos Colleoni, samt i Planlæggelsen af et ikke fuldført Værk om Dyrefremstillinger i Kunsten gennem Tiderne. - 1903 udst. han Tegninger og Akvareller i Kunstforeningen, og 1904 var han repr. paa Charl. J.P.

Kunstforeningens Aarsberetning, 1903; L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, X, 1931,

S. XVIII-XX; samme i Tilsk., 1932 II, 193-96.

Reventlow, Louise Sibylla, Komtesse, 1783-1848, Maler. F. 30. Juni 1783 paa Bernstorff, d. 1. Maj 1848 paa Pederstrup, begr. i Vesterborg. Forældre: Lensgrev, Statsminister Christian Ditlev R. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Arbejder: Sepiategninger: Pederstrup og det gule Hus (c. 1820) og Skovlandskab (begge i Pederstrup Mus.).

Samtiden roste hende meget stærkt for hendes Oliemalerier (Landskaber, Prospekter). Det var til hendes Brug, at Statsministeren fra de kgl. Samlinger lod sig udlevere det Hobbema Billede, som Englænderne derefter 1813 medtog fra Charlottenlund. D.He.

Weinwich, 1811 og 1829; Th. u. B. - V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1942, 105.

Reyer, P., - 1745 -, Bhgr.

Udførte 2 Drager af Træ med 14 Paphoveder samt 2 + positurer* med 4 Hoveder til

Karussel i Chr.borgs Ridehus 1745; 2 Konsolborde til Prinsens Palæ s. A. B.L.G.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; samme: Fr.berg, 1896.

Reynat, Baltzer, se Reinat, J. Baltzar.

Reynaud de Montpellier, - 1800 -, Maler. Har s. m. en Maler Galliot (muligvis den i Thieme und Becker nævnte Antoine Louis G.) malet 3 store Vægmalerier i Soveværelset paa Ludvigsborg (nær Eckernførde): Blindebuk, Flodlandskab og Hyrdescene; Billederne er *renoverede* 1852 af J. D. Clasen i Eckernførde. O.A.

Kunstdenkmåler, Kreis Eckernførde, 1950, 267, fig. 186.

Rhodin, Carl Frederik (Fridrich f) Christian, - 1756 -, Maler.

Et Maleri (i Nationalmuseets 3. Afd.) sign. 1756(2) og C. samt formentlig R. (eller muligvis K.. eller M.) og forestillende en Allé med en kongelig firspændig Ekvipage med' Forridere og Lakajer bærer paa Bagsiden følgende Indskrift: Partie af Strandvejen i Nærheden af Krogerup (Formiddag). Original af Carl Fredrik (Fridrich?) Christian Rhodin til Louise Sophie Hedvig Gradman d. 23 Deb.(?) 1756(?). Et ret dilettantisk Maleri. O.A.

Riber, Laurits Andersen, - 1610-13 -, Maler, signerede 1610 Altertavlen i Torrild og 1613 Altertavlen i Hundslund Kirke ved Aarhus, den første s. m. Oluf Olufsen, den anden med Mikkel Snedker (se disse). Ingen af disse Tavler har bevaret deres oprindelige Malerier. C.A.J.

Utr. K. - C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911, 73.

Riberholt, Hilmar Bruno, 1883-1936, Maler. F. 21. Marts 1883 i Aarhus, d. 10. Marts 1936 i Kbh., bisat fra Bispebjerg Krematorium. Forældre: Fotograf Sophus Dionysius Jensenius R. og Sørine Emilie Rasmussen. Ugift.

Uddannelse: Gik som ung til Søs, men maatte afbryde paa Grund af en Hofteskade; som Maler Autodidakt. Udstillinger: Charl. 1913, 20-24, 26 (7 G. m. 8 Arb.); Kunstn. Eft. 1912 ; 18. Nov. Udst. 1927, 33, 36 (Mindeoph.), 42.

Riberholt har som Speciale dyrket Maaneskinsbilleder, som han malede om Natten med

Acetylenlygter til Belysning af Lærredet. Baade disse Maaneskinsstemninger og hans

andre Billeder af gamle Bygninger og Kanaler, bl. a. fra Ribe, Nyhavn og Brygge, hvor Lyg-

terne spejler sig, er af udpræget romantisk Art, men ikke betydelige i koloristisk Henseende. Mere værdifulde er her hans tidligere Arkitekturbilleder (fx Det Indre af Aarhus Domkirke) med deres omhyggelige Valørstudium. H.M.

B. T. 25. Marts 1921; Vore Damer 6. Sept. 1923; Vore Herrer 5. Juni 1924; Berl. Tid. 19. Marts 1936 (K. Flor).

Riboldt, Wilchen, 1661-1711, Maler. Døbt 13. Dec. 1661 i Kbh., d. 8. Sept. 1711 sst., begr. sst. (Holmens K.). Forældre: Kgl. Herold Hans R. og Susanna Andersdatter. Gift 27. Sept. 1707 i Kbh. med Helvig Andersdatter.

Var af ret velhavende Familie, hvoraf flere Medlemmer var knyttet til Hoffet. Fik fra 1690 oftere Betaling af Kongens Kasse for Malerier og især for at reparere ældre Billeder. 1700 nævnes han blandt Hofstatens Medlemmer (ved Mandtal til Krigsstyret), mag altsag have haft fast Ansættelse. Var 1701 et af Medlemmerne i det Kunstnersocietet, der søgte om Kongens Godkendelse af Oprettelsen af et Akademi. Udstillinger: Raadhusudst. 1901.

Bevarede Arbejder. Malerier: Adskillige Verdens Forfængeligheder (1693, Fr.borg, betalt Maj 1693 af Kongens Kasse); Eremit og Siddende Kriger (begge Kunstmus.); Klippegrotte i A. v. Cuijlenburgs Maner (forh. Joh. Hansens Saml., antageligfra Chr. VIII.s Saml.); lignende med Venusstatue (1697, sst.); Klassisk Landskab med badende Kvinder (Kunstmus., Bern); et lignende solgtes med Otto Thotts Såml. 1788. Tegninger; Farvelagt Prospekt af Kbh. (c. 1690 Rosenborg); mytologisk Tegning i N. C. Moritz' Stambog (1705, Det kgl. Bibl.) ; Kain og Abel, mytologisk Gruppe og 2 Modelstudier (Kbst. saml.). Fik 24. Jan. 1690 af Kongens Kasse Betaling for Udførelsen af Karton (forsvundet) til Billedtapetet Landgangen paa Rygen, vævet af B. van der Eichen til Rosenborgs Riddersal (dep. paa Chr.borg) og 2. Sept. 1695 for Forlægget til Titelkobberet i Museum Regium (med Chr. V.s Portræt, udg. 1696), stukket af H. Schaten. Efter hans Forlæg er stukket adskillige andre Titelkobbere, især til Ligprædikener (med Portrætter af Christen Skeel 1694, Jørgen Skeel 1699 og F. C. Mentzer 1711).

Arbejder il. arkivalske Kilder: Flugten til Ægypten (hang 1696 paa Rosenborg); fik 1698 af Kongens Kasse 180 Rdl. +for ded kgl. hus at skildre*; Prinsesse Sophie Hedvig sad Model for R. 7. Jan. 1698 (maaske det Knæstykke, der 1737 fandtes i Kunstkammeret); det kgl. Vaaben (1701, Forlæg for Stukkatur paa Fr.berg, ødelagt); 2 Kabinetsstykker af Marie Magdalena og den hellige Antonius (leveret Kongen 1707); Portrætter af Dronning Anna af England og Charlotte Amalie (lille Knæstykke, vistnok brændt paa Fr.borg 1859) fandtes 1737 i Kunstkammeret.

Riboldt er en typisk Repræsentant for Tidens +Kabinetsmaleri* ; hans Smaabilleder er ganske dygtigt udført, udpenslede med minutiøs Omhu for Detaillerne i næsten emailleagtige brogede Farver; hans Forkærlighed for stærke Farver træder ogsaa frem i det efter hans Forlæg vævede Rosenborg-Tapet. Blandt hans Forudsætninger er hollandske Smaamestre som A. v. Cuijlenburg og C. v. Poelenburg og hjemlige som T. Gelton (og Peter Rublach?). G.B.

Utr. K. - Sandvig 1795; Friis: Saml., 1872-78; Danske Saml., 2. Rk. V, 1876-77, 283-84; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; samme: Frederiksberg, 1896; Kunstens Hist. i Danm., 1901-07 -98; Meldahl og Johansen, 1904 11; Kronens Skøder, II, 1908, 114; H. C. Bering Liiserg: Rosenborg, 1914; Fr. Weilbach: Garnisons Kirke, 1929; Westergaard, 1930-33; C. Elling i Danm.s Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 1940-41, 337-38; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der holland. Malere!, 1942, 469; H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728, I, 1943; IV, 1945; O. Norn: Nikolai Taarn, 1945; G. Boesen: Christian den Femtes Rosenborgtapeter, 1949.

Rich, Kai, f. 1910, Tegner. F. 8. Jan. 1910 i Kbh. Forældre: Fabrikant Ejnar R. og Johnna Veronique Frangoise Messerschmidt. Gift 31. Aug. 1942 i Viborg med Vibeke Helweg-Larsen, f. 6. Dec. 1921 i Charlottenlund, D. af Overretssagfører, senere Amtsfuldmægtig Børge H.-L. og Christie Wilhelmine Foss.

Uddannelse: Er som Tegner Autodidakt, begyndte som Bygningstegner, gik over i Reklamefaget og nedsatte sig som selvstændig Reklametegner (Brevhoveder, Firmamærker og Etiketter). Rejser: 1947 Svejts og Paris; 1949 Finland; 1951 Rom.

Arbejder. Plakater: Zoologisk Have (1944); Landsindsamlingsplakater for Red Barnet bl. a. Fastelavnsplakat (1949) ; Vis Hensyn (1948); De gamles Uge (1949). Bogillustrationer: Carl C. Christensen: Fra Gammelmønt og Vognmagergade-Kvarteret (1945); samme: Omkring Rundetaarn (1946) ; samme: Latinerkvarteret (1947) ; samme: Sankt Nikolaj og det gamle Skipperkvarter (1948) ; samme

Adelgade Kvarteret (1949); samme: Borger gade før Saneringen (1950) ; Christianshavn. Poesi og Tegninger (Digte af Fredrik Nygaard) (1946); Peters lille Kat (1947, egen Tekst); Set med en Pen (1948, egen Tekst); Rom i Skitser (1951, egen Tekst). Har desuden tegnet i alt omkr. 300 Bogomslag (bl. a. til Ernest Hemingway: Hvem ringer Klokkerne for (1941) ; Vilh. Jung : Sumatra (1942) ; Alexander Kuprin: Jama-Sumpen (1945); Karel Capek Atomernes Tyranni (1946)). Har udført Modeller til Trælegetøj (+Jehla*) m. m. og har udgivet 3 Modelbøger: Modelbogen for Drenge og Piger (1943), Nemme Træting (1944) og Gaver jeg selv kan lave (1944).

Red.

Richardt, Johan Carl, 1816-87, Maler. F. 16. Nov. 1816 paa Brede, d. 31. Okt. 1887 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Forpagter, senere Bogbinder Johan Joachim R. og Johanne Frederikke Bohse. Broder til Ferdinand R. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Var først i Lære hos Malermester Tilly i Pilestræde og kom paa Akad. 1832; Elev af Gipssk. fra Marts 1837, af Modelak. fra Marts 1838; tegnede efter nogle Aars Fravær atter i Modelsk. 1848; arbejdede samtidigt hermed i J. L. Lunds private Malerskole. Rejser: 1842 Sverige og Norge. Udstillinger: Charl. 1839-59 (7 G. m. 11 Arb.).

Arbejder. Portdatter: Prof., Etatsraad Emmanuel Tauber (1845, Fr.borg) ; Mathilde Hedvig Leth (1847) ; Sognepræst Albert Leth (1847, litograferet af I. W. Tegner hos Em. Bærentzen) ; Underretsprokurator H. J. Thomassen Bresgaard (1855, lit. hos Tegner & Kittendorff) ; Rektor ved Sorø Akad. Paul Hagerup Tregder (1857, lit. af Tegner & Kittendorff) ; desuden Brystbillede af en Sømand (1839, tilh. Thorvaldsens Mus.); Prospekt af Næs Jernværk (udet. 1843); En gammel Mand, der stopper Pibe (udet. 1845, forh. Joh. Hansens Saml.).

Carl Richardt dyrkede hovedsagelig Portrætfaget, men malede lejlighedsvis ogsaa Landskaber og Figurbilleder. Paa sin Rejse i Sverige og Norge malede han Portrætter og gjorde enkelte Landskabsstudier. J.B.H.

M. Galschiøt: Helsingør, 1921, 69.

Richardt, Joachim Ferdinand, 1819-95, Maler. F. 10. April 1819 paa Brede, d. 29. Okt. 1895 i Oakland, . Kalifornien. Broder til Carl R. (s. d.). Gift 18. Jan. 1862 i Kbh. med Arndine Hedvig Sophie Steenstrup Linnemann, f. 28. Dec. 1831 paa . Rugstedgaard, Ødsted Sogn, d. 29. Juli 1888 i San Francisco, D. af Proprietær Johan Henrik L. og Madsine Johanne Buch.

Uddannelse: Var først i Tømrerlære ,i Kbh. (1835); kom paa Akad. n. A., hvor han havde G. Hetsch som Lærer i Tegn.; 1837-45 Elev af Modelsk. ; vandt Marts 1839 den lille, Dec. 1840 den store Sølvmed. Rejser: 1855-59 U.S.A. og Canada; 1862-63 Italien; 1869(?) Sverige; fra 1873 til sin Død atter i U.S.A., først i San Francisco; senere i Oakland, hvor han virkede som Landskabsmaler og Tegnelærer. Udstillinger: Charl. 1839-71 (24 G. m. 98 Arb.); Udst. til Fordel for de faldnes efterladte 1850; Udst. af amerikanske Prospekter 1860; Nord. Kunst 1872; omkr. 1876 i San Francisco (The Mechanics Institute).

Arbejder: En Malerstue paa Charlottenborg (udsi. 1839, Thorvaldsens Mus.); Antiksalen paa Charlottehborg (1840, forh. Joh. Hansens Saml., her opført som Arb. af J. C. Richardt); Thorvaldsen i sit Atelier paa Charlottenborg (1840, Thorvaldsens Mus., tegnet Forarbejde sst.; som Litografi 1844) ; desuden i Thorvaldsens Mus. en Tegning forestillende Elever paa Akademiet tegnende efter en Statue af Thorvaldsen. Danske Prospekter: Et Parti af Svendborg, set fra Ørkel Slotsbanke (1841, tilh. Kunstmus., dep. i Chr. VII.s Palæ) ; Udsigt over Hvidkilde og Omegn (1842, Svendborg Amts Mus.); Pederstrup, set fra Sydøst (1845, Akvarel, Pederstrup Mus.); Parti af Kronborg (1848, Helsingør Mus.); 2 Prospekter af Vemmetofte Kloster (1866, Vemmetofte); Udsigt fra Nørre Fælled (1868, Bymus.); Udsigt over Svendborg (1868, Svendborg Amts Mus.); Petri Kirke (c. 1870, Øregaards Mus.); Kysten ved Strandpromenaden (c. 1870, Bymus.); St. Hans' Hospital ved Roskilde (1871, sst.); St. Hans' Hospital ved Roskilde (1872, Med.-hist. Mus.); Malerier af Gurre Slotsruiner (udst. 1842, 55, 69), Sorgenfri (udst. 1844), Frederiksborg (udst. 1847, 50, 61), Rosenborg (udst. 1850, 51), Fredensborg (udst. 1850, 54) og Jægerspris (udst. 1854) samt af Herregaardene Hvidkilde (udst. 1844), Egeskov (udst. 1845, 48), Rygaard (udst. 1847), Glorup (udst. s. A.), Voergaard (udst. s. A.), Rydhave (udst. 1868) m. fl.; desuden Parti af Stockholms Slot (1871) ; har givet Fortegn. (stukne af Nordahl Grove) til T. A. Becker og C. E. Secher: Prospecter af Danske Herregaarde (1844-68), til hvilket Værk flere af de nævnte Prospekter er Forlæg, samt til G. Ljunggren: Skånska herregårdar I-VI (185361). Amerikanske Prospekter 1855-59 (udst. i Kbh. bl. a. 1860, jfr. Kat.): Niagara Floden; Et af Faldene ved St. Anthony i Missisippifioden; Hængebroen ved Lewistown; Universitetet i New York; Bjerget Washington; Quebec i Canada; Naturbroen i Virginia; Independence Hall, Philadelphia. Litografier bl. a. af Pastor C. J. Bredsdorff, Justitsraad Rasmus Lange til Ørbæklunde. Tegninger i Teatermus. (kgl. Kapelmusikus Chr. Kellermann (1855) og Fru Heibergs Villa i Rosenvænget (1865)).

Ferdinand Richardt har Betydning ved som Prospektmaler og -tegner at skildre vore Slotte og Herregaarde i deres landskabelige Omgivelser. Da flere af Bygningerne senere er undergaaet Forandringer,, kan hans Prospekter ogsaa have arkitekturhistorisk Interesse. J.B.H.

Fort. over Malerier, Skidser, Forarbejder m. m., 1850; Kat. over Prospekter fra amerikanske Egne og Steder, 1860; Ank. Kat. 1873 (egne og andres Arb.); V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1942, 111, 112-13.

de Riehelleu, Louise Frederikke Caroline du Plessis, 1854 -1933, Maler, gift med Maler Viggo Langer (se under denne). Udstillede et Stilleben paa Charl. 1884.

Richter, Benjamin, - 1768-82 -, Maler. Ogsaa kaldet Benjamin Maler. Renoverede Altertavlen i Halk Kirke (Haderslev Amt) og malede 2 Fløjbilleder til samme 1768. If. Regnskaber vedrørende Mariekirken i Haderslev restaurerede han ligeledes Altertavlen der og stafferede Skiven paa et Solur sst. 1782. J.P.

Haupt, III, 1889; Werner Güttel: Die Marienkirche in Hadersleben, 1935, 98, 109, 112.

Richter, - første Halvdel af det 19. Aarh. -, Maler.

En Carl Frederik Richter avancerede 1827 fra Akad.s 1. Ornamentskl. til den arkitektoniske Ornamentskl. og 1831 fra' Gipssk. til Modelsk. Han er mulig identisk med den Richter, der 1832 udstillede 2 Portrætter i Pastel paa Charl., og med den rejsende Portrætmaler Carl Richter, der i 1840'erne og 50'erne nu og da kom til Helsingør.

Paa Langesø findes en Portrætpastel sign. Richter Copenhagen 1843, der if. en Paaskrift

skal fremstille +Paul de Berner*. - I Helsingborg Museum findes Pasteller af Frk. Nanna

Ståhle (sign. C. F. Richter 1831), Boghandler J. Thorell (sign. C. F. Richter 1836 samt

samtidig Paaskrift paa Bagsiden +Aftagen d 20 Augusti 1836 af Danske Målaren Richter*)

og Fru Fredrique Rosenberg (sign. C. F. Richter 1833); i Lunds Universitets Portrætsaml. Pasteller af Prof. Willi. Ekelund og Prof. Otto Lindfors (begge sign. C. F. Richter pinxit l 834) ; desuden kendes Portrætter i Privateje i Helsingborg. - Paa Udstillingen Bergenske malte portrætter 1911 anføres 2 Portrætter i Olie forestillende Forvalter ved Kongsberg Sølvværk Andreas Løberg (d.1839?) og Hustru, f. Berg (d. 18437) som +malt paa Kongsberg af en dansk Maler Richter*. RØ.

Bergenske malte portrætter, 1911, Nr. 359; M. Galschiøt: Helsingør omkring Midten af forrige Aarh., 1921, 69; O. Andrup i H. Berner Schilden Holstens Slægtsbog, 111, 1, 1947, 464.

Richter, Gabriel, - 1755-59, Arkitekt. Begr. 9. Maj 1759 i Kbh. (Garn:).

Nævnes i Akad.s Protokoller 10. Febr. 1755 og 6. Febr. 1756, da han +admitteredes til

Concoursen for Guld-Medaillen*. Vandt 7. April 1758 Akad.s store Guldmed. for +En

Raadstue med en proportioneret Gaard udi*. For dette Projekt betaltes til hans Dødsbo

n. A. 60 Rdl. RØ.

Richter, Johann Adam, 1733-1813, Arkitekt. F. 11. Maj 1733 i Gersfeld, d. 9. Juli 1813 i Kiel.

Elev af og Medarbejder hos E. G. Sonnin (bl. a. ved Michaeliskirken i Hamborg, Slottet i Kiel). I dansk Tjeneste 1773 efter Mageskiftetraktaten med Rusland om de gottorpske Dele af Holsten; Landbygmester i det Kiel'ske Distrikt 1779-1804.

Arbejder: Kirken i Grossenaspe (1771-72); Avlsgaard paa Annenhof (1773-75) ; Schierensee (1774-75); Schweffelhaus i Kiel (1775, nedrevet 1907); Kirke i Schónberg (1780-82); Taarn til og Ombygning af Kirken i Probsteierhagen (1787); Tagrytter paa Klosterkirken i Preetz (1788); Kirke i Kappel (1789-93).

En Broder Peter Richter (1750-1805) virkede som Arkitekt i Holsten. B.L.G.

Th. u. B. - Fr. weilbach: Dansk Byg. kunst, 1930; J. Hirschfeld: Schlesw. Holst. Herrenhåuser des 18. Jahrh., 1935; Z. der Gesellsch. fur Schlesw. Holst. Gesch., LXIII, 1935, 440; Kunstdenkmåler, Kreis Eckernførde, 1950.

Richter, Johann Georg, - 1755-77 -, Keramiker og Porcelænsmaler, +Porcellainsfabrikor*.

Richter blev 1755 af J. Fortling indkaldt fra Strasbourg til Fabrikken i Kastrup, maaske

paa Centralstyrelsens Initiativ, for at arbejde paa Fabrikken ved Blaataarn, snart efter i

Kastrup. Han ansattes med en Løn paa 300, fra 1760 forhøjet til 400 Rdl., som betaltes

af Partikulærkassen, og som fortsatte, ogsaa efter at Fabrikken 1763 var kommet paa andre Hænder. 1771 søger Fabrikken om, at R. stadig maa faa sin Løn af Kongens Kasse, da den ikke selv kan betale, og da hans Bortrejse vil være et stort Tab, da han alene kender de Arcana, som bruges til alle Slags Kulører; 1772 bevilges hans Gage da atter, og han kaldes da +Farvelaborant*. Endnu 1777 omtales han ved Fabrikken. En ikke uvæsentlig Periode er R.s Samarbejde med Louis Fournier (s. d.), der 1760 flyttede ind i Værkstedsbygningerne ved Blaataarn, og for hvem R. 1764 byggede Ovne, og hvem han bistod som Porcelænsmaler. Da Fourniers Virksomhed standsedes 1765, beordredes denne (og J. G. Mehlhorn, s. d.) til at overgive Richter og F. H. Muller (der senere blev Stifter af Den kgl. Porcelainsfabrik) Fabrikken med Tilbehør og under Trusel om Unaade at oplyse dem om alt vedrørende Fabrikationen. R.s Betydning for dansk (og svensk) Porcelænsmaling synes langt at overgaa den, der er tillagt hans Bysbarn Joseph Adam Hannong (s. d.), der 1754 en kort Tid var ansat

ved Fabrikken i Kastrup. Det mas være R., der har overført de strasbourgske Blomster-

dekorationer hertil, som gennem Henrik Frantzen og C. Ruch (se disse) førtes videre

til Marieberg. O.A.

C. Nyrop: Den danske Porcelænsfabrikations Tilbliven, 1878, 23, 25, 30, 50, 51 (Særtryk af Industrifor.s Maanedsskrift); J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911; E. Hannover: Keramisk Haandbog, I, 1919; 112, 1924.

Richter, Michel, - 1674-77, Maler (kaldes Conterfeier). Begr. 9. Febr. 1677 i Kbh. (Petri).

Richter fik 18. Okt. 1674 et Barn begravet i Kbh. (Petri). Red.

Utr. K.

Richter, Peter, se under Richter, Johann Adam.

Ridter, Janus Laurentius Jørgensen, 1854-1921, Maler. F. 14. Aug. 1854 i Aakirkeby, d. 30. Nov. 1921 i Kbh., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Skrædder Jørgen Ridder og Cecilie Margrethe Larsdatter. Navneforandring 17. April 1884. Gift 7. Juni 1884 med Petra Johanne Christine Nielsen, f. 3. Okt. 1854 paa Markergaard i Poulsker, d. 9. Aug. 1918 i Kbh., D. af Gaardejer Herman Sonne N. og Erasmine Kirstine Koefoed.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. 1892-93; Privatundervisning i Akvarelmaling af C. M. Soya Jensen; opt. paa Akad. Nov. 1893, Elev til Jan. 1897. Rejser: Tyskland og Østrig.

J. L. Ridter, der oprindelig var Boghandler, begyndte tidligt at tegne og fik fra omkr. 1874 Tegninger optaget i Illustreret Tidende. Fra 1887 helligede han sig helt Tegne- og Malekunsten og uddannede sig nu ogsaa paa Teknisk Skole og Akademiet. Han har særlig skildret det gamle København, og paa Øregaards Mus. findes 17 Akvareller med Motiver fra nu forsvundne Dele af Byen. Han har illustreret Fra Danmarks industrielle Etablissementer, udg. af N. Malmgrens Enke (1890). Fra 1905 var han Tegner ved de Ferslewske Blade og kunstnerisk Medarbejder ved forskellige industrielle Virksomheder. Red.

Journalisten, VIII, 1912, 43; A. Dolleris: Danmarks Boghandlere 1837-1892, 1912, 284 f.

Riebe, Carl, - 1801-42 -, Miniaturemaler.

Omtales som arbejdende i Berlin 1801 (Dronn. Louise af Preussens Portræt) og 1811. I Flensborg litograferede J. F. Fritz 1839 et Maleri af +Riebe professeur* forestillende Statholderen i Hertugdømmerne, Landgrev Frederik af Hessen. Desuden findes et Par meget gennemførte, tuscherede Tegninger af Arveprins Ferdinand og Arveprinsesse Caroline fra 1840 paa Fr.borg. R. synes at have opholdt sig en Tid i Kbh.; i Vejviseren 1841 er +C. Riebe, Professor, Portraitmaler, Ridder af Jernkorset* opført som boende Gl. Amagertorv 43, 1842 paa Charlottenborg. O.A.

Riedlinger, Johanna Amalia, se Seizberg, J. A.

Rieter, Jacob, 1758-1823, Kbst. F. 17. Okt. 1758 i Winterthur, d. 16. April 1823 sst. Forældre: Klædefabrikant R. og Hustru f. Koller. Ugift.

Uddannelse: Lærte Tegning og Radering hos Johann Rudolf Schellenberg (Winterthur) og V. Sonnenschein (Zürich); besøgte 1778-81 Akad. i Stuttgart. Rejser og Ophold: Rejste til Paris; opholdt sig derefter 1791-93 i Berlin; var 1797 eller før i Kbh., hvor han med Afbrydelser boede indtil 1805 ; rejste 1803 til Mannheim (for at bringe Marinemaleren T. E. Lønnings Maleri, forestillende Kapt. Krabbes Kamp i Kanalen mod 4 engelske Fregatter til Kobberstikkeren C. Kuntz i Mannheim) og vendte 1804 atter tilbage til Kbh. s. m. Johannes Senn, med hvem han havde gjort Dragtstudier i Holsten og paa Vesterhavsøerne. Udstillinger: Zürich 1801 og 06 ff. Udmærkelser: Medl. af Akad. der Kiinste und mekanische Wissenschaften i Berlin.

Arbejder: Udførte under sit Ophold i Danmark dels Akvareller dels Stik, stod Kredsen omkring Lahde-Senn nær. Af Akvareller kan nævnes Portrætter af Grosserer Jørgen Bech, dennes Hustru og 2 Børn (alle 41797), af Lorenz Spengler (Universitetets zoologiske Museum) og af Frederik Christian Riisbrigh (Fr.borg). Endnu 2 Akvareller paa Fr.borg er tilskrevet R. Han udsendte +Danske Nationale Klædedragters (c. 1805-06), hvortil han udførte 6 Stik (bl. a. i Bymus.) og 4 Stik af Holstenske Klædedragter (Det kgl. Bibl.). Desuden stak han Profilportrætter af Lorenz Spengler, af Færgemanden Lars Bagge og af 9 Officerer, der udmærkede sig under Krigen med Englænderne (alle i Kbst.saml.). Til Udførelsen af disse Profilbilleder benyttede han +Physionotracen< (se Flint, Andreas). Arbejder af R. desuden i Kunsthalle, Winterthur, og i Züricher Kunstgesellschaft (Grafik). T.H.C.

Schweizerisches Künstler-Lexicon, red. af Carl Brun, I-III 1905-13. - Adresseavisen 15. Jan. og 25. April 1805; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

Rigas, Joseph, - 1701 -, Gipser, Svend hos Giampiero Bellasio ved Arbejdet paa Fr.berg

Slot; fik her 1701 Betaling for Gipsarbejder paa Trappen. B.L.G.

Friis: Saml., 1872-78; Bredo L. Grandjean i Kulturminder, 1945-47, 121.

Rihler, Peiter, - 1716 -, Kontrafejer, fik 1716 10 Rdl. for Arbejde ved Skriftestolen (nu for-

svunden) i Galtrup Kirke. Red.

Danm.s Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42, 939.

Riis Carstensen, Andreas Christian, 1844-1906, Maler. F. 9. Nov. 1844 i Sennels ved Thisted, d. 5. Maj 1906 i Helsingør, begr. sst. Forældre: Sognepræst Jørgen Frederik. Carstensen og Theodora Cathrine Holm. Gift 9. Sept. 1890 paa Fr.berg med Ida Lucie Catharina Müller, f. 28. Maj 1865 paa Flensborggaard ved Glumsø, D. af Proprietær Peter Frederik M. og Agnes Dorthea Hedde.

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen til Søs og begyndte at tegne under et Ophold i Quebec; vendte hjem 1863 og deltog i Krigen om Bord paa Fregatten Tordenskjold; lærte Marinemaleri hos C. Dahl; dimitt. fra Tekn. Inst. til Akad. og besøgte dette Okt. Kvartal 1864 og atter fra Okt. Kv. 1865 til Foraaret 1868 samt Okt. Kv. 1877; besøgte i Paris Atelier Suisse og var paa École des Beaux-Arts Elev af J. L. Gérôme 1875-76. Rejser: 1869, 70-74 U.S.A. og Dansk Vestindien; Foraar 1875 Portugal, Spanien og Marokko; 1875-77 Frankrig; 1879-80 Middelhavet, Ægypten, Syrien (i egen Sejlbaad); 1884 og 88 Grønland; i 90'erne gentagne Gange i Ægypten. Udstillinger: Charl. 1868, 75, 78-80, 82-96 (18 G. m. 42 Arb.); New York 1869 ; 18. Nov. Udst. 1882; Dec.udst. 1883; Nord. Udst. 1883 og 88; Paris 1889; Chicago 1893; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. 1889 og 94 (Kunstfor.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1879.

Arbejder: Udsigt over Chr.havn set fra Havnen (1871 og 75, begge Bymus.); Ved Solopgang i Kattegat (Neuhausens Pr. 1879); Motiv fra Nilen (Fyns Stiftsmus., dep. Alderdomshjemmet i Odense); Eftermiddag paa Havet, Bygevejr i Nordsøen og Bjergsø paa St. Jan (1905) (tilh. alle 3 Kunstmus., dep. Amalienborg); Langebro (1906, Bymus.); Briggen +Lougens" Kamp mod 2 engelske Fregatter i Vestindien 1806 (Fr.borg); har udført Altertavlerne i Sennels Kirke (1877) og Østerild Kirke (1878); malede 1893 en Række Billeder fra Ægypten til Ny Carlsberg Glyptotek (tilh. Glyptoteket, dep. ude); repr. i Kunstmus. i Reykjavik; forh. repr. i Aalborg og Maribo Mus. samt Joh. Hansens Saml.

Allerede i sine første Arbejder følte Riis Carstensen sig draget af Søen. Elevforholdet til Marinemaleren C. Dahl fik ikke gennemgribende Betydning, snarere var det Anton Melbyes og C. F. Sørensens romantiske Opfattelse, der øvede sin Tiltrækning. Han drog vidt omkring paa Havene og hjembragte Motiver fra højst forskelligartede Himmelstrøg. Hans Opfattelse af Søen og dens Liv var dog ret traditionel, men han viste i enkelte Arbejder en Farvefinhed og en indgaaende Betragtning af Lyset - saaledes især i hans mindre Arbejder fra Ægypten - som man mas beklage ikke kom til en videre Udfoldelse. Ogsaa fra Grønland har han malet en Række Billeder. Han var blandt de første, der paa en tilforladelig Maade har skildret dette Lands geografiske og etnografiske Egenart. Han har skrevet +Two Summers in Greenland* (1890) og sine Erindringer +Over viden Strand* (1897). Han var Ungdomsven med Holger Drachmann, som skrev et Mindedigt ved hans Død. H.M.

A. Riis Carstensen i Kunstbl., 1888, 147-49 (Erindringer fra Atelier Suisse); A. Riis Carstensen: Over viden Strand, Livs- og Rejseerindringer, 1897; 111. Tid., 1905-08, 499; Vald. Sehmidt sat., 1906-07, 454.

Riisager, Åse, f. 1899, Maler. F. 7. Jan. 1899 paa Fr.berg. Forældre: Fabrikant Carl Theodor Wilhelm (kaldet William) Klenow og Meta Fanny Henriette Wengler. Gift 6. Juli 1920 paa Fr.berg med Komponist, cand. polit., senere Kontorchef i Finansministeriet Knudåge R., f. 6. Marts 1897 i Port Kunda, Rusland, S. af Ingeniør Henrik Emil R. og Henrikke Catharine Olufsen.

Uddannelse: Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1915-16, af Maleren Charles Thomsen 1917-20, af Ciselør. Thyra Vieth 1917 og af Arajou, Paris, 1923. Rejser: 1922 Frankrig; 1923 Paris; 1926 Rejser i Europa; 1932 Italien. Udstillinger: Charl. 1923, 46-50; Kunstn. Eft. 1926, 28, 45; Sep.udst. 1943, 47.

Åse Riisager har hovedsagelig arbejdet med dekorativ Kunst: Stofdyk, Tapeter, Tegninger til Haandarbejder o. lign. og vandt 1. Pr. i Haandarbejdets Fremmes Konkurrence 1947.

Hun har desuden udført Malerier og Akvareller navnlig med Motiver fra Egnen omkring

Tibirke og enkelte Portrætter (Margot Lander 1943) og har illustreret En Tylvt danske Rim

og Remser efter Evald Tang Kristensen med Musik af Knudåge Riisager (u. A.) samt

tegnet Illustrationer til Dagbladenes Søndagstillæg (Social-Demokraten og Berlingske Ti-

dende). Red.

Berl. Tid. 24. Okt. 1943 (X. For); Nat.tid. 31. Okt. 1943 (Sig. Schultz).

Riise, August Jacob Christian, 1825-83, Maler. F. 7. Marts 1825 i Kbh., d. 5. Juni 1883 sst., begr. pas Fr.berg. Forældre: Amanuensis ved Det kgl. Bibliotek, senere Antikvarboghandler Jacob R. og Jensine Emilie Hansen. Gift 28. Marts 1856 pas Fr.berg med Caroline Emilie Thorup, f. 12. Sept. 1836 i Kbh., d. 19. Okt. 1877 sst., D. af Kok Carl Magnus T. og Johanne Emilie Petersen.

Var i Malerlære hos Malermester Kongslev og besøgte samtidig Akad., hvor han er optegnet som Elev fra Okt. 1839 til Dec. 1846 (med enkelte Afbrydelser). Han har i Thorvaldsens Museum udført Loftet i Værelse XXXI efter Motiv fra Diomedes' Villa i Pompeji. 5. Juni 1847 fik han Borgerskab som Malermester i Kbh. Red.

Ring, Herman Anders, 1900-48, Sølvsmed, Bhgr., Maler. F. 9. Okt. 1900 i Vinderød, d. 27. Sept. 1948 i Stockholm, begr. i Roskilde. Forældre: Maler L. A. R. (s. d.) og Hustru. Broder til Ole R. (s. d.). Gift 27. Marts 1929 pas Fr.berg med Kirsten Høg, f. 4. Jan. 1903 i Karrebæksminde, D. af Lærer Lars Christian H. og Kristine Marie Cecilie Mygind.

Uddannelse: I Lære hos Guldsmed O. J. Berg, Roskilde, 1915-18 og Mogens Ballins Eftf. Kbh., 1918-20; arbejdede som Svend hos Sølvsmed Holger Kyster, Kolding, 1920-21, i Østrig 1921-23; eget Værksted i Kbh. fra 1925; som Maler og Bhgr. Autodidakt. Stipendier: K. A. Larssen 1921. Rejser: 1921-23 Østrig; 1923-24 Italien (Rom, Florens). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931; Corner 1933; Bryssel 1935; Koloristerne 1942-48 (Mindeudst. 1948) ; Sep.udst. 1925 (s. m. Ghita Ring Hempel), 32 (s. m. Ole Ring), 36, 37, 48 (Malerier). Udmærkelser: Guldmed., Bryssel, 1935.

Anders Ring udstillede navnlig Sølvsmedearbejder, bl. a. Smykker med Motiver fra Dyre- og Planteverdenen eller med Kvinde- og Børnefigurer og Skaale og Fade med drevne

Metalbeslag, samt Tegninger. Han har tillige virket som Billedhugger (Relieffer og Statuet-

ter i Gips og brændt Ler) og som Maler. Kort før sin Død afholdt han en Udstilling

overvejende med Malerier af symbolsk Karakter (saaledes bl. a. Ved Kærligheden skal vi

sejre, Kampen med Stoffet, Menneskets Tanker, Verdensrummet). Red.

Berl. Tid. 18. Sept. 1948; Land og Folk 28. Sept. 1948; Pol. 6. Okt. 1948.

Ring, D., - 1750 -, (norsk?) Tegner og Kbst

Et Portrætstik af Lægen, Prof. Georg Heuermann (1723-68) er sign.: D. Ring del

I Krohns Papirer (Kbst.saml.) omtales 2 smaa kobberstukne norske Prospekter bet. hen-

holdsvis No. 6 og 8, Tom. I og sign. D. Ring sculp. H.D.S,

Utr. g. - Westergaard, 1930-33.

Ring, Ferdinand Edvard, 1829-86, Bhgr. F, 28. April 1829 i Kbh., d. 28. Maj 1886 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Malersvend og Skuespiller Ferdinand R. og Henrikke Frederikke Bentzen. Ugift.

Uddannelse: Efter som 12-aarig at have faaet Plads i H. W. Bissens Billedhuggerværksted besøgte han Akad. April 1842 - Jan. 1853 ; lille Sølvmed. 1849, store 1854. Stipendier: Ancker 1878. Rejser: 1856-69 bosat i Sverige med kortere Rejser herfra til Tyskland, Frankrig og England; 1876-77 Italien. Udstillinger: Charl. 1850, 52-53, 56, 78, 82-86 (10 G. m. 13 Arb.); Nord. Udst. 1883. Udmærkelser: Den svenske Guldmed. pro litteris et artibus 1868; Medl. af Akad. 1883.

Arbejder. I Sverige: Ansattes som Modellør ved Hóganås Fajancefabrikken og udførte Bygningsornamenter bl. a. til Slottet Marsvinsholm; 6 store Figurer til Malmø Raadhus; Neptunfigur til Navigationsskolen i Gøteborg; Frontongruppe til Privatbygn. sst.; nogle Børnefigurer samt andre Arbejder i Ler i Helsingborgs Mus. skyldes vistnok R. I Danmark: Apollon med Melpomene, Thalia og Pegasus (1876, Frontongruppe i Zink paa Det kgl. Teater, Skitse hertil i Gips i Randers Mus.); Chr. IX (Gipsbuste, 1875, Randers Mus.); H. C. Andersen (Portrætstatue, Gips, 1878; som Konk.udkast til H. C. Andersen Monument) og Foraaret (Gipsrelief, 1879) (begge Aalborg Mus.); Niels Ebbesen (Bronzestatue rejst 1882 foran Raadhuset i Randers; Gipsstatuette 1875 i Randers Mus.; Originalmodel i Gips i Fyns Stiftsmus.); Thyra Danebod (1882; Gipsstatuette af samme i Fyns Stiftsmus.) og Gorm den Gamle (1884) (begge (Gips, Rigsdagen); Gefion (Gipsstatue, 1884, Aalborg Mus.); Victoria og Portrætmedaillon paa V. Dahlerups Huitfeldtsøjle paa Langelinie (rejst 1886, Bronze; Originalmodel til Figuren i Gips 1880, Fyns Stiftsmus.); Johs. Wiedewelt (Statuette, Terrakotta, sign. Jan. 1884, Glyptoteket); Polycarp (Frederikskirken) ; 2 Skitser til Holberg Monument, Erik Menved (Gipsstatuette), Dronn. Margrethe (Gips, Originalmodel), Grev Ludvig (?)Reventlow (Gips), J. J. A. Worsaae (Portrætbuste, Gips) (alle 6 Fyns Stiftsmus.); Kommandør Peter N. Sølling (Kolossalbuste) og Digteren W. J. Karup (Buste) (begge Ribe Mus.); Maria med Barnet (Tympanonrelief; nordlige Indgang til Vor Frue Kirke, Aalborg).

F. E. Ring modtog tidligt stærke Impulser fra H. W. Bissens nationalt betonede Klassicisme. Ligesom denne søgte han baade i Emnevalg og i den kraftige. Gennemførelse af Formen i alle dens Detailler at skabe et folkeligt Udtryk. Karakteristisk er saaledes Kolos-

salstatuen af Niels Ebbesen, der tydeligt er ment som et Sidestykke til Bissens +Landsoldaten. Trods Forsøget paa at opnaa det klassisk virkende Helhedspræg er den omstændelige naturalistiske Gennemførelse af Enkeltformerne det mest iøjnefaldende. De rent dekorative Egenskaber i hans Kunst kommer bedst til Udfoldelse i Udsmykningsopgaverne som Gruppen paa Det kgl. Teater og i den lange Række Arbejder, han udførte under Opholdet i Sverige, hvor han væsentligt beskæftigede sig med Bygningsskulpturer. Friest viser hans betydelige tekniske Egenskaber sig i Skitserne til de større Arbejder. Her er Formen behandlet noget mere summarisk til Gavn for Helheden. H.M.

Jul. Lange i Nord. t., I, 1878, 261 og 265; Søndagsposten 6. Juni 11886; Ill. Tid., 1885-86, 440-41; Svend Larsen i Anderseniana, 2. Rk. I, 1949, 256-76.

Ring, Ghita, se Hempel, Ghita.

Ring, Laurits Andersen, 1854-1933, Maler. F. 15. Aug. 1854 i Ring, Hammer Sogn, Præstø Amt, d. 10. Sept. 1933 i St. Jørgensbjerg, Urne paa St. Ibs Kgd. i Roskilde. Forældre: Husmand, Tømrer, Hjulmager Anders Olsen og Johanne Andersdatter. Kaldte sig fra 1881 R.; Navneforandring 29. Juni 1896. Gift 25. Juli 1896 i Næstved med Sigrid Kähler, f. 12. Maj 1874 i Næstved, d. 9. Maj 1923 i St. Jørgensbjerg, D. af Keramiker Herman August K. og Jansine Elisabeth Christine Berg.

Uddannelse: Kom efter sin Konfirmation 1868 i Malerlære i Præstø i 4 Aar; dimitt. fra Tekn. Sk., Kbh., 1874 til Akad., som han besøgte (under Fr. Vermehren og N. Simonsen) fra Jan. 1875 til Udgangen af Okt. Kvart. 1876, Jan.-Okt. Kvart. 1877 og (under Exner) Okt. 1884-Jan. 1885; besøgte Kunstn. Studie sk. under Krøyer'en Maaned 1886. Stipendier: Akad. 1887, 89, 93, 94; Ancker 1899; Treschow 1918; N. P. Mols 1924. Rejser: 1889 Hamborg, Holland, Paris; 1893-95 Italien (Siem, Florens, Rom, Neapel, Pompeji, Terracina, Palermo; i Forsommeren 1894 hjemme igen paa Grund af Moderens Sygdom, men atter i Juli s. A. til Italien); Eft. 1899 - April 1900 Italien (bl. a. Neapel, Taormina, Palermo); senere Rejser bl. a. 1911 og 29. Udstillinger: Dec.udst. 1882 - 83, 85 - 86; 18. Nov. Udst. 1882; Charl. 1882-1909, 1911-12, 14, 16, 18, 21, 26-28 (37 G. m. 128 Arb.); Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Moderne dansk Kunst, Kunstfor., 1890; Int. Kunstudst., Berlin, 1891; Chicago 1893; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; München 1901; Den frie Udst. 1902-04 (Medl.); London 1907 ; Aarhusudst. 1909 ; Miinchen 1909, 13 (begge Glaspalast) ; Berlin 1910-11; Kunstn. Eft. 1910; Rom 1911; New York 1912; Brighton 1912; Malmøudst. 1914; Stok holm 1919 (Liljevalch); Brooklyn 1927; Paris, Jeu de Paume, 1928; Helsingfors" 1928; Forum 1929; Toronto 1929; Kiel 1929; Biennalen 1932; Amsterdam 1934; Ungarn 1936; Riga 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937 ; Mit bedste Kunstværk 1941; London 1948; Sep.udst. 1889 (Kunstfor. s. m. N. P. Mols), 93, 1901, 14, 24 (i Den frie Udst. Bygn.), 1904 (s. m. Carl Møller, Agnes og Harald Slott-Møller m. fl.), 1910 (Winkel & Magnussen), 1913, 17, 18, 21, 22, 23, 30 (alle 7 Chr. Larsen), 1930 (Stockholm s. m. Vilh. Hammershøi og Th. Philipsen), 1933 (Mindeudst. Charl.). Udmærkelser: Mention honorable i Paris 1889; Aarsmed. 1 ° 1896, 2 ° 1901 (Eckersbergs Med.); Guldmed., Dresden, 1897 ; Serdin Hansens Pr. 1899.; Bronzemed., Paris, 1900; Guldmed., Miinchen, 1901; Thorvaldsens Med. 1906 ; Medl. af Akad. i Stockholm 1930. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1907 ; Juryformand for den 10. internationale Kunstudst. i München 1909 ; Medl. af Akad.raadet 190915; af .Best.. for Kunstfor., Kbh., 1913-16; Formand for den baltiske Udst. Komite 1914; Medl. af Gallerikommissionen 1917-23.

Arbejder: Selvportræt (1879); -Interiør fra Skrædderens Hjem i Landsbyen Ring (1880) og Julebesøg (1882) (begge Hirschsprungs Saml.); En Kone, der sier Mælk og Vejen forbi Fødehjemmet i Landsbyen Ring (begge 1882) ; Tiggerbørn uden for en Bondegaard, Faderens Portræt, Bondedrengen ved sine Lektier, .Morgenmaaltidet og En lille strikkende Pige (alle 5 1883) ; Kartoffelopgravning (1883, Hirschsprungs Saml.); Gadebillede fra Nyhavn, Tiggerbørn paa Kafeen, Fra Brevsamlingsstedet i Vejlø, Fra Landsbyens Høkerbutik og Fra Gæstgivergaarden +Rosen* (alle 5 1884) ; Følg med. Fra Dosseringen i Kbh. (1884, Aalborg Mus.); En Banevogter (1884, Nationalmus., Stockholm); Ved Nytaarstid, Skomageren, Fra Skomagerværkstedet. Et Besøg, Et Frieri, Far kommer, I Høst, Politisk Diskussion og Drænrørsgravere (alle 8 1885) ; En ung Pige ser ud ad et Tagvindue (1885,-Nasjonalgall., Oslo); Udenfor et Bondehus (1885, Ordrupgaard) ; Helligaften paa Landet (1885, Esbjerg Mus.); Arbejdere i et Marketenderiskur (Fragment), Fra Frihavnsarealet,. Interiør med Portræt af Albert Paulsen og Aftenselskab i Erik Reinhardts Hjem (alle 4 1886) ; Polske Niels og hans Kone klistrer Papirsposer, Bondedrengen paa Vej mod Hjemmet, Samtale i Landsbygaden (Hønsekræmmeren) og En Blikkenslager i sit Værksted (alle 4 1887); Aften (1887, Kunstmus.); Maduddeling paa Frederiksberg (1887, tilh. Kunstmus., dep. Sorø Mus.); Moderens Portræt .(1888); Mogenstrup Kirke. Tidligt Foraar (1888, Hirschsprungs Saml.); Landskab med Mogenstrup Kirke (1888, Kolding Mus.); Landskab fra Bryrup (1888, Kunstmus.); Købmandsboden i Mogenstrup Kro, En Husmandsfamilie, der spiser Frokost og Kirkegængere foran Kirkedøren i Mogenstrup (alle 3 1889); Drejeren i sit Værksted, Pottemageren Herman Kähler i sit Værksted (tilh. N. C. F.), Sommer. Aalsgaarde, Fru Johanne Wilde plukker Markblomster, Sandbankerne ved Næstved, Vej gennem Landsbyen. Vinter (alle 6 1890) ; Den berusede Mand i Landsbyens Gade (1890, Ordrupgaard) ; Gangsti ved Herlufsholm (1890, Kunstmus.); Kilden ved Mogenstrup med Kählers Familie (1888-91) ; Kone med Kurv og Sjal paa Landevejen (1891) ; Teglværksarbejdere. Ladby Teglværk (1892); Teglværksarbejdere (c. 1892, Vejen Mus.); Gammel Bondegaard repareres (1892, Aarhus Mus.); Strandmotiv (1892, Gøteborgs Kunstmus.); Bakket Landskab. Graavejr (1892, Aalborg Mus.); Foraar i Hals (1892, Kunstmus.); Susaaen ved Herlufsholm, +Hvordan gaar det, Gamle?* og Jens Olsen (alle 3 1893); Allé ved Ydernæs. Gaunø (1893, Hirschsprungs Saml.); Kopi efter Pieter Brueghel: De Blinde, Kopi efter Portræt af en ung Mand i Museet i Neapel, Reberbanen i Via dei Capucini, Palermo (alle 3 1894) ; Tre Dødninge. Convento dei Capucini, Palermo (1894, Kunstmus.); Apollotemplet i Pompeji (1894, Nasjonalgall., Oslo); Kartoffeloptagning. Næstved (1895) ; Forsar (1895, Hirschsprungs Saml., klarsmed. 1 °) ; Landevej ved Næstved, En Pottemager og Broen til Enø (alle 3 1896); Taaget Vinterdag. Karrebæksminde, En Kone vasker Tøj i sit Køkken. Enø, Sigrid Ring ved Væven. Karrebæksminde og Maleren i Landsbyen. Karrebæksminde (alle 4 1897); I Havedøren. Karrebæksminde (1897, Kunstmus.); Husmandsfolk (1897, Ribe Mus.); Husmandsfolk paa Besøg. Karrebæksminde, Ved Frokostbordet og Aviserne. Karrebæksminde, Portræt af Sigrid Ring, Søndag Formiddag ved Karrebæksminde Ladeplads, Portrætter af Herman, Hedvig og Elisabeth Kähler, Portræt af Stella Kähler, Vejen til Lynæs med Rings Bolig, Taage. Frederiksværk og En Skomager i sit Værksted. Vinderød (alle 9 1898) ; Bedsteforældrenes Søndag. Karrebæksminde, Husmandsfolk. Enø, Skumring (Portræt af Kunstnerens Hustru), Dame ved Karrebæksminde Strand, Vej gennem Vinderød (alle 5 1898, Kunstmus.); Interiør. Lampelys med Portræt af Kunstnerens Hustru (1898, tilh. Kunstmus., dep. Randers Mus.); Landsbygaden i Vinderød. Slagteren sælger Kød (Serdin Hansens Pr.), I Juni Maaned. Frederiksværk og +Nu skrider Dagen under, og Natten vælder ud* (alle 3 1899); Lundbyes Bænk ved Arresø (1899, Ordrupgaard) ; Aaløb ved Forsommertid, Frederiksværk og Interiør med grønne Borde (begge 1900) ; Sommerdag ved Roskilde Fjord (1900, Randers Mus.); Kopi efter Pieter Brueghels Allegori paa Verdens Falskhed i Mus. i Neapel (1900) ; Kopi efter Portræt af Chr. II sat. (1900, Malmø Mus.); Avisen bliver læst højt for Bedsteforældrene, De Gamle har faaet Brev (Eckersbergs Med.), Tidligt Foraar. Melby, En Sædemand og Tilsandet Tørvemose ved Avernakke Bakker (alle 5 1901) ; Mor fortæller (Kunstnerens Hustru og Datter) (1901, Kunstmus.); Diset Vinterdag i Vinderød (1901, Maribo Mus.); Melby Kirke (1901(? ), Randers Mus.); En Familie paa Skovtur (1899-1901); Landevejen gennem Vinderød (1902, Fyns Stiftsmus.); Den syge Mand (1902, Hirschsprungs Saml.); Indhegnede Grønninger ved en Gaard. Skærbæk (1903, C. L. Davids Saml.); Lirekassemanden. Baldersbrønde, Den gamle Mand, Den Gamle ved Laagen og Besøg hos gamle Ane (alle 4 1904) ; To Dørstykker til Borgmesterkontoret i Magistratens 2. Afd., Kbh.s Raadhus: 1. Efteraarslandskab fra Lersøen, 2. Udsigt over et Foraarslandskab til Roskilde Fjord (1902-04); Paa Kirkegaarden (i Fløng) (1904, Kunstmus., Thorvaldsens Med. 1906); Ved Frokostbordet (1905); Landsbygade i Baldersbrønde (1905, Aarhus Mus.); Juleforberedelser og Vinterdag paa Gadekæret med legende Børn (begge 1906) ; Vinterdag med Sne i Baldersbrønde (1906, Kunstmus.); Vejen gennem Landsbyen, naar Sneen smelter. Baldersbrønde (1907) ; Det gamle Hus bliver pudset op (Kalkemanden) (1908, Kunstmus.); Stygt Vejr (1908, Ribe Mus.); Sædemanden (1910); Fjorden ved Karrebæksminde (1910, Kunstmus., dep. i Sorø Mus.); Ved Gadekæret. Husene spejler sig. Baldersbrønde og Landevejen gennem Baldersbrønde (begge 1911); En Bondekone læser Roskilde Avis og Landposten kommer med Brev til gamle Ane (begge 1912); Naar Toget ventes. Baldersbrønde (1913); Udsigt over Roskilde fra Sankt Jørgensbjerg (1916); Ved Roskilde Lystbaadehavn og Guldsmedeværkstedet (begge 1917); En Maler i Landsbyen og Husmandshjem. Sankt Agnes Huse, Roskilde (begge 1918); I Køkkenet (1918, Nationalmus., Stockholm); Portræt af Arkitekt Andreas Clemmensen (1920, tilh. Udst.komiteen, Charlottenborg); Ved det gamle Hus (1.919-22, Nationalmus., Stockholm) ; Mand, der ser i sin Dør, om Regnen er hørt op (1922, Kunstmus.); Foraaret og den Gamle (1926); Udsigt mod Roskilde fra Sankt Jørgensbjerg og Den unge Kvinde og Efteraaret (begge 1927); Udsigt over Fjorden fra Sankt Jørgensbjerg (1929). - Arb. i Kbst.saml.; Lertøjsarbejder udf. hos H. Kähler, Næstved, i Kunstindustrimus.

L. A. Ring er af sjællandsk Bonde- og Haandværkerslægt, Søn af en Tømrer og Hjulmager fra den mellem Præstø og Vordingborg beliggende Landsby Ring, som R. tog Navn efter i 1881. Som Dreng næredes hans Kunstnerdrømme ved det anekdotiske Stof om store Malere i Nordisk Penning-Magazin; han kom i Lære i Præstø og tog som Malersvend til Kbh., hvor han søgte Tekn. Skole og Akademiet, men i mange Aar maatte leve af sin -Profession, saa det kunde se ud, som havde han helt opgivet Kunsten. Hvor usikker han følte sig fremgaar af, at han efter at have forladt Akademiet i 1877 paa ny søgte Optagelse saa sent som i 1884 og gik et Par Maaneder i Modelskolens Forberedelsesklasse i Haab om at raade Bod paa sin formentlige Svaghed m. H. t. Komposition og Tegning. Han havde allerede paa det Tidspunkt malet Ting, som gav Udtryk for en stærkt udtalt Saglighed, hvor Billedets minutiøst gennem arbejdede Enkeltheder er sammenfattet til et stort og vederhæftigt Hele, men Fremstillingens Dyder var nøje forbundet med de Egenskaber, man plejede at lægge ham til Last, hans haarde Limeføring og ejendommelige Motivafskæringer foruden visse formelle Svagheder, som det ikke var vanskeligt at paavise.

I sine første Billeder fra omkr. 1880 skildrede han overvejende Interiører og Figurer fra Landsbyens hjemlige Milieu, en Gang imellem med et diskret lyrisk Drag som i Fremstillingen af det gryende Foraar bag Ruden i Bondedrengen ved sine Lektier (1,883. Den specielle Karakter af Rings Realisme fandt allerede monumentalt Udtryk i Tiggerbørn uden for en Bondegaard (s. A.), der indeholder en Antydning af Genremaleri i det fine Sammenspil mellem de to Børn, men navnlig er beundringsværdigt som Komposition ved den Maade_hvorpaa Figurerne er føjet ind i Billedet og omsluttes af den landskabelige Baggrund, Stendiget og de krogede Træer mod de hvide Gaardlænger.

Ikke uden Grund har man stillet L. A. Ring ved Siden af den femten Aar ældre Hans Smidth, Ring den sjællandske Landalmues, Smidth de jyske Hedebønders Maler, begge Arvtagere efter Christen Dalsgaard, den største af de ældre Malere, der havde fulgt Høyens Opfordring til at skildre Almuens Liv. Af andre Kunstnere, som R. i sin Ungdom beundrede, kan nævnes Vilh. Kyhn og Marstrand og blandt hans samtidige Michael Ancher og Viggo Johansen, ligesom Venskabet med H. A: Brendekilde, Søren Lund og Karl Madsen fik en ikke ringe Betydning for ham. Ved Siden af Marstrands Billede af en Søndag ved Siljansøen var der intet af Galleriets Arbejder, R. glædede sig mere over end den yngre Pieter Brueghels Kristi Gang til Golgatha; ogsaa hos andre af de gamle Hollændere forstod han at værdsætte den klare Saglighed i Fremstillingen. Hans Emnevalg kan i enkelte af hans Arbejder, fx Et Frieri, Far kommer og I Høst (alle 1885) være beslægtet med franske Maleres (Minet og Bastien Lepage), hvis Værker han dog paa det Tidspunkt kun kendte gennem Reproduktioner. Karl Madsen bemærker, at der i visse af R.s smaa, tidlige Sommerlandskaber undertiden findes en lys, mild, lidt smaragdgrøn Farve, som godt kan erindre om fransk Kunst, han nævner Corot, og om Oslogalleriets ypperlige Billede af en ung Pige, der ser ud ad et Tagvindue (1885), skriver han, at Motivets dristige Afskæring vilde have vakt Interesse og fundet Paaskønnelse hos Degas.

Efter Faderens Død og Hjemmets Opløsning 1883 slog Ring sig ned paa Fyn hos Brendekilde, med hvem han ogsaa delte Atelier i Kbh.; her malede han bl. a. Tiggerbørn paa Kafeen (1884), der ved Opfattelsen af Motivet leder Tanken hen paa Chr. Krohg, og det fig. Aar det første af sine Interiører ved kunstigt Lys med en Skomager, der er faldet i Tanker over sit Arbejde og ser mod ,len mørke Rude (1885). Det var i Skomagerens Stue, Ring indførte Personer i politisk Diskussion, og det var Krøyers Kritik af visse fortegnede Enkeltheder i dette Billede,. der fik R. til at søge hans Skole en kortere Tid i Haab om at opnaa et lettere Haandelag. At R. var fuldstændig blottet for Talent som Tegner, var blevet ham noget af en fiks Ide; der er dog ikke mange i dansk Malerkunst, der har evnet med Penslen at tegne et Motiv op mere karakterfuldt end R.; af Krøyers virtuose Foredrag havde han næppe noget at lære.

R. var i sin sociale Holdning en fanatisk Idealist, og hans Egenart som Kunstner langt mere følelsesmæssigt end æstetisk betonet. Medfølelse var Udgangspunktet og Drivkraften i hans Arbejde, og i sin tidligste Ungdom stillede han, if. Peter Hertz, det Krav til sig selv at gøre Gavn ved i sin Kunst at tale Landalmuens Sag. Den Holdning, der ligger til Grund for fart pour fart Doktrinen, var ham fremmed; han mente, som Raffaélli, at det burde hedde Vart pour futile, Kunsten skulde tjene Fremskridtet. I de urolige Aar midt i 80'erne havde han, opfyldt af revolutionær Begejstring og parat til at træde ind i Rækkerne, utaalmodigt ventet det Øjeblik, da Bønderne vilde rejse sig mod Regeringen. Han var i 1886 søgt ud paa Landet for at være blandt sine egne, naar det gik løs; men det hele opløste sig i politiske Diskussioner, og han følte sig, da han vendte tilbage til Kbh., +som en slagen, der havde sveget sin Sag, en ensom, der intetsteds hørte hjemme, en Særling, hvis Syn og Udtryksform ingen forstod* (Hertz). Han synes paa dette Tidspunkt at have fattet den Plan i sin Kunst at skildre Arbejderen, og han gjorde Udkast til to store, figurrige Billeder fra det gamle Kalkbrænderihavnsterræn under Bygningen af den nye Frihavn, men det lykkedes ham ikke at gennemføre dem, og der er kun opbevaret enkelte Forarbejder (1886). I sin deprimerede Tilstand stod han vaklende mellem to Udveje: at udvandre til Amerika eller tage Livet af sig; da døde hans Broder, og Hensynet til Moderen førte ham tilbage til Landsbyen, hvor der fulgte en Periode af energisk Udfoldelse med udmærkede Arbejdsresultater, deriblandt et af hans Hovedværker, Samtale i Landsbygaden, lige fremragende som Landskabsskildring og ved indtrængende Figur, karakteristik. R. begyndte nu ogsaa i større Udstrækning at dyrke det rene Landskabsmaleri; Landskaber var lettere at faa solgt og kunde males færdige paa Stedet, saa man undgik at forsynde sig mod Tidens naturalistiske Krav om Umiddelbarhed. Han foretrak i sine Naturskildringer Hverdagen, +graat i graat og saa nogle enkelte gule og brune Farver*, som han selv har udtrykt det.

Stor Opmuntring havde han af sin retrospektive Udstilling i Kunstforeningen (1889), hvor Karl Madsen i en Omtale placerede ham som en ikke blot god, men en sjælden Kunstner, hvis dybt træffende Karakteristik af den sjællandske Landalmues Fysiognomi og hvis Skildring af Livet paa Landet i Henseende til Opfattelsens Inderlighed og Dybde er den ypperste, dansk Kunst ejer (Tilsk., 1889).

Sommeren 1889 foretog R. en kortere Rejse over Holland og Belgien til Paris for at se Verdensudstillingen. Det var navnlig Raffaellis ekstremt formbetonede Realisme i Skildringer af Smaakaarsfolk, der optog ham, og hjemkommen paabegyndte han i 1890 paa Grundlag af en Barndomsoplevelse det figurrige Billede af den fulde Mand i Landsbygaden, i hvis prægnante og detaillerede Figurkarakteristik, der dog falder godt nok i Traad med R.s tidligere Arbejder, man har ment at kunne paavise en Indflydelse fra Raffaelli af Betydning for hele Rings senere Stil, hvor det saglige i hans Syn er yderligere betonet. Snarere synes dog et Billede som dette og et andet af hans Hovedværker fra disse Aar, Forsar i Hals (1892), med den Gamle, der humper af paa sine Stokke, mens Foraaret brygger sammen til Idyl, at lede Tanken hen paa hollandsk Kunst (Bonde-Brueghel). Bemærkelsesværdigt er det, at R. under Kompositionen af sine Udendørsbilleder var begyndt lejlighedsvis at tage sin Tilflugt til Fotografien som Støtte for Arbejdet, og at han først indføjede Figurerne i Fremstillingen efter at have gennemarbejdet det landskabelige Motiv og uden nogen Skitse som Grundlag for den tilstræbte Helhed; Forgrunden dannede Basis for Billedets Opbygning, saaledes at Forgrundens Størrelsesforhold var afpasset efter de forreste Figurers.

1887 havde R. i Kbh. malet et Millet-præget Billede, Aften, af en fattig Kone, der træt af sin Byrde er sunket sammen ved Vejkanten, mens Døden med sin Le kommer til Syne i Skumringens Skyer. I sin graalige Farveholdning leder dette Billede Tanken hen paa Vilh. Hammershøi, som R. dengang satte højest af alle samtidige danske Malere. Det var første Gang, han havde malet et Billede, der havde Livet og Døden til Emne, men ogsaa i de følgende Aar følte han sig tiltrukket af dette Motiv. Han malede saaledes paa sin første Italienrejse 1893 i Neapel den ypperlige Kopi efter Bonde-Brueghels Dødedansmotiv med de blinde, der ledes af en blind og styrter i Graven, et Sindbillede paa Tilværelsens Urimelighed i Overensstemmelse med R.s egen Følelse af Livets Kaar, og han vendte tilbage til Brueghel paa sin anden Italienrejse omkring Aarhundredskiftet og kopierede i Neapel hans Allegori over Verdens Falskhed. I Palermos Kapucinerkloster havde han desuden i 1894 malet sit makabre Mesterstykke af de tre Dødninge, som han senere skænkede Kunstmus., og i 1899 havde han med Motiv fra Melby Kirke ved Frederiksværk malet et Skumringsbillede med Dødninge, der vælder ud af +Nattens Vraaer*; ved Indendørsarbejdet har dette Billede, der i nogen Grad bærer Præg af en søgt Stilbestræbelse i 90'ernes Aand, tabt i malerisk Friskhed.

I en mere dekorativ og lyrisk Stil, hvor ogsaa Indtryk fra japansk Kunst synes at spille ind, er Foraarsbilledet (1895) med de to unge Piger (Hirschsprungs Saml.), af hvilke den ældste, Herman Kählers Datter Sigrid, næste Aar skulde blive R.s Hustru. I Kunstmuseets Billede fra 1897 har han fremstillet hende, lænet til Dørkarmen ud mod Havens blomstrende Frugttræer, med en Inderlighed i Opfattelsen, som vilde han i hver en Detaille udtrykke sin Tak for det Lys, hun havde bragt ind i hans Tilværelse, og siden har hun Gang paa Gang været hans Model; man ser hende vandrende langs Stranden, paa Besøg hos +Gamle Ane* eller i Interiørbilleder fra Hjemmet beskæftiget ved sin Væv eller med Børnene, en helt ny og lykkelig Udvidelse af R.s Motivkreds. De boede først et Par Aar i Karrebæksminde og fra 1898 til 1902 i Udkanten af Frederiksværk, derefter i Baldersbrønde ved Hedehusene og fra 1914 i Sankt Jørgensbjerg ved Roskilde, hvor hans gamle Ven Andreas Clemmensen byggede ham et stateligt Hus.

R. opsøgte næsten altid sine Motiver inden for en snæver Kreds med Hjemmet som Midtpunkt og skildrede i sin Kunst med den største Virkelighedstroskab Hverdagen paa Landet, som den formede sig omkring ham Aaret rundt, fattige Motiver maaske for en tilvant, emotionel Betragtning, men rige ved hans Evne til Indlevelse og indtrængende Fortolkning - det er helt nye Sider af dansk Natur, han har gjort klassiske. Samtidig blev det tonemættede i hans Kolorit mere og mere fortrængt af Fornemmelsen for Tingenes stoflige Skønhed.

De mest særprægede Motiver fandt han i den flade, i almindelig Forstand uskønne Egn omkring Baldersbrønde. Her var alt, hvad han trængte til, gamle Huse ved Gadekæret, stynede Popler ved Landevejen og vidtstrakte Marker rundt omkring med Bondegaarde, desuden overalt jævne Folk, som han kendte og holdt af.

Menneskene og deres Liv havde stadig hans Interesse; han skildrede dem i dagligdags Si-

tuationer, ofte med et dybt afslørende eller medfølende Blik, der leder Tanken hen paa de bedste af Samtidens realistiske Digtere. Til Hovedværkerne hører Billedet af Humandsfolkene fra Enø (1898), flere Arbejder, hvor Figurerne indgaar som Staffage i den landskabelige Helhed og med en, som det synes, af Kameraets Objektivitet inspireret Linieføring som i Maleren i Landsbyen (1897), Kalkemanden (1908), Naar Toget ventes (1913), Ved det gamle Hus (1919-22) og Mand, der ser i sin Dør, om Regnen er hørt op (1922), hvor hans realistiske Opfattelse er ført ud i, hvad man forstaar ved Karaktermaleri, le caraetérisme, med den franske Betegnelse for den mest ekstreme Naturalisme. U.

Auk.kat. Okt. 1893 (Charlottenborg); Nov. 1896 (Standards Lokale; Kgs. Nytorv); Nov. 1933 (Dødsbo); Karl Madsen i Tilsk., 1889, 297-310; Axel Holck i Kunst, III, 1901; V. Wanscher i Kunstbl., 1909-10, 66-67; Carl V. Petersen i Tilsk., 1910 I, 368-70; H. Chr. Christensen: Fort. over Malerier og Studier af L. A. Ring 1880-1910, 1910; Tillæg 1922; Smaa Kunstbøger Nr. 6. 60 Autotypier i Tontryk, 1912; 2. Opl. 1924; L. Swane i Kunstbl., 1923-24, 137-39; Carl V. Petersen i Tilsk., 1924 II, 338-41; Karl Madsen i Saml., 1927, 161-84; Sig. Schultz i Ord och bild, 1930, 581-92; Mindeudst. for L. A. Ring Charlottenborg Nov. 1933. Med Indledning af Karl Madsen og Digt af Johs. V. Jensen, 1933 (begge optrykt i Pol. 8. Nov. 1933); Holger Jerrild i Gads danske Mag., 1933, 163-72; Peter Hertz: L. A. Ring, 1934; Karl Madsen i Tilsk., 1934 II, 433-43 (Anm. af Peter Hertz' Monografi af Ring); H. Rostrup i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Cad M. Woel: L. A. Ring, 1937; L, Swane i Danmark, 1940, 52-57; Otto Gelsted: Rundt om en Fjord, 1943, 89-92; Kunst d Privateje. I-III, 1944-45; Aksel Rode i Danske Tegninger, I-III, 1945; L. Swane d Vor Tids Kunst og Digtning, 1948, 52, 64-65; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948; Auk.kat., Peter Thomsens Saml., Kunsthallen, 1950.

Dagbladene: Morgenbladet 1. Juni 1883 (Karl Madsen); Pol. 21. Maj 1886 (Karl Madsen); 13. Maj 1906 (i Kronik af E. Hannover); 7. Febr. 1924 (V. Wanscher); 15. Aug. 1924 (Int. med Karl Madsen); 1. Okt. 1924 (Int. med Andreas Vinding); 12. Okt. 1924 (K. Pontoppidan); 22. Marts 1925 (L. A. Ring om Karl Madsen); 15. Aug. 1929 (Arthur Fang); s. D. (V. Wanscher); 11. Sept. 1933 (Kronik af Arthur Fang); s. D. (K. Pontoppidan); s. D. (Mindeord af Johs. V. Jensen, Aksel Jørgensen, Ludvig Find og Andreas Vinding); 12. Sept. 1933 (Poul Henningsen); 2. Dec. 1934 (V. Wanscher); Berl. Tid. 7. Maj 1917 og 14. Aug. 1924 (begge af Th. Oppermann); 11. Sept. 1933 (Mindeord af L. Swane); 7. Nov. 1933 (Ghita Hempel om L. A. Ring); Roskilde Dagblad 13. Aug. 1924; 12. Aug. 1929; Nat.tid. 18. Okt. 1924 (Th. Faaborg); Roskilde Avis 1. Juni 1929 (Alexander Wilde og L. A. Ring); 14. og 15. Aug. 1929; 6. Marts 1932; Roskilde Tid. 13. Aug. 1924 (Sig. Schultz; s. D. Hyldest bl. a. fra Arthur Fang, Ludvig Find, Karl Madsen og Viggo Pedersen); 11. Sept. 1933; Soc. Dem. 15. Aug. 1929, 18. Maj 1931 og Il. Sept. 1933 (alle 3 Pr. Wilmann); 22. Sept. 1933 (Viggo Madsen om Ring); Dag. Nyh. 11. og 28. Nov. 1933 (Sig. Schultz).

Ring, Ole, f. 1902, Maler. F. 6. Aug. 1902 i Baldersbrønde. Broder til Anders R. (s. d.). Gift 1 ° 11. Juni 1927 i Roskilde med Christence Vinther Pedersen, f. 8. April 1903 i Bode ved Allingaabro, D. af Smedemester Niels Julius Peder P. og Helene Vinther. Ægteskabet opløst 1935. 2° 4. Okt. 1935 i Køge med Grete Fuglsang Østed, f. 14. Jan. 1906 i Kbh., D. af Malermester Hans Peter Ø. og Emilie Clausen.

Uddannelse: Elev af Faderen L. A. Ring. Rejser: 1921 Østrig; 1925 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1926; Toronto 1929; Sep.udst. 1932 (i Roskilde s. m. Anders Ring).

Arbejder: Vinteraften ved Roskilde (udst. 1926).

Ole Ring har boet i Roskilde til 1929, i Køge 1930-34, København 1934-39, Præstø 1939-46 og derefter i Ringsted. Han maler Landskaber ganske i Faderens Stil og Opfattelse. Red.

Roskilde Dagbl. 2. Nov. 1932; Roskilde Avis 3. Nov. s. A.

Ring, Svend Sørensen, 1893-1933, Maler. F. 30. Sept. 1893 i Jelling, d. 10. Jan. 1933 i Kbh., begr. i Taarbæk. Forældre: Seminarielærer Hans Jørgen Marius Sørensen og Jemine Johanne Frandsen. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; besøgte Akad. Okt. 1012 - Jan. 1919 (med Undtagelse af Okt. Kv. ) 916 og 17). Rejser: 1922 Frankrig; desuden Rejse i Norge. Udstillinger: Charl. 1921-22, 24-26, 33 (6 G. m. 14 Arb.); Charl. Eft. 1922; Sep.udst. 1932. Stilling: Signerende Kunstner ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1919-22.

I sin naturalistiske Udtryksform gik Svend Ring nærmest ud fra Fynboerne, især Peter Hansen. Ogsaa det, at han havde været Elev og senere Medarbejder hos Joakim Skovgaard,

satte sit Præg i en mere udtalt Linieføring og bevirkede, at han i de første Aar efter

Akademitiden beskæftigede sig med Folkevisemotiver (Ebbe Skammelsen rider saa man-

gen Sti vild - (udst. 1922)). Til det bedste i hans Produktion hører den lange Række liniebetonede Modelstudier, hvor Farven tillige har en blød og mættet Lysholdighed. Nogle karakterfulde Landskaber malede han i Svendborg 1924-25, senere opholdt han sig i Jelling og Sorø, indtil han i sin sidste Periode slog sig ned i Kbh., hvor han malede i den indre By og i Dyrehaven. Hans stadig tiltagende Svagelighed mærkede dog paa flere Maader hans Kunst. H.M.

Berl. Tid. 7. Nov. 1932 (K. Flor); 11. Jan. 1933; Pol. 11. Jan. 1933 (K. Pontoppidan); Soc. Dem. 11. Jan. 1933.

Ring Schultz, Asta, f. 1895, Maler. F. 24. Sept. 1895 i Vejle. Forældre: Redaktør, senere Papirhandler Carl Vilhelm Ring og Julie Vilhelmine Nielsen. Gift 21. Dec. 1921 i Kbh. med Kunsthistoriker, senere Direktør for Thorvaldsens Museum Sigurd Schultz, f. 23. Jan. 1894 i Roskilde, S. af Politifuldmægtig, senere Skifteretsfuldmægtig Christian Rudolf S. og Maria Petrea Glasius.

Uddannelse: Tekn. Sk., Aarhus, 1913-14; Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1914-17 (Afgang Sept. 1917); opt. paa Akad. Maj 1919; besøgte dette Vinteren 191920 (forlod Akad. s. m. de strejkende Elever). Rejser: 1910, 13 Norge; 1916 Stockholm; 1922 Berlin, Dresden; 1939 Miinchen og Italien (Verona, Padua, Florens, Rom); 1947, 48, 49 Paris; 1950 Venedig; Sommerophold paa Mols 1926-39 og fra 1946. Udstillinger: Unge Maleres Udst. (Kløis) 1920; Kunstn. Eft. 1923-28, 30; Charl. 1924-26, 28-37, 45, 49; Charl. Eft. 1931, 44, 48-49; Tjekoslovakiet (Grafik) 1926, 33, 48; Zürich, Dresden, Amsterdam 1926 (Grafik); Florens 1927 (Grafik); Helsingfors 1928; Forum 1929; Toronto 1929; Litografisk Kunst, Kunstindustrimus., 1929 ; Interskandinavisk Grafik 1931 (Helsingfors og Stockholm), 37 (Kbh.); Nord. Grafik Union 1938 (London), 39 (Helsingfors), 48 (Stockholm); Vinterudst. 1939, 41-45; Fyens Forum 1940; Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946 (Grafik); Max Meden og hans Malervenner 1947 ; Malmø Mus. 1947 (Grafik); Sep.udst. 1934.

Arbejder. Malerier: Teglværk (1920); Bakke og Skyer. Aarhusegnen (1922) ; Svanninge Bakker ved Faaborg (1924); Tre Høje paa Mols (1928) ; Bakkedrag paa Mols, Udsigt mod Helgenæs og Ellemandsbjerget (1933); Fra Mols, Udsigt over *Karpenhøj* og Helgenæs (1934); Bakkedrag og Dagmaane ved Sølvballegaard. Mols (udst. 1936) ; Alperne (udst. 1941); Solnedgang over Knebel Vig. Mols (udst. 1943); Hyllede. En sydøstsjællandsk Landsby (udst. 1943); Vejen til Orup (udst. 1944) ; Hundredaarsdagen for Thorvaldsens Død (1944); Solen og Knebel Vig. Mols (1946); en Række Bybilleder fra Paris (1947) og fra Venedig (1950): Grafk: Raderinger, Træsnit (ofte i flere Farver) og Litografier (navnlig Landskaber bl. a. med Motiver fra Mols); Arb. i Kbst.saml. og i Malmø Mus. Illustrationer: Antonius Nielsen: Kongevejen (1923, Omslag i Træsnit, Vignetter i Pennetegninger); Axel Heine: Vejspor (1924, Omslag og Vignetter i Pennetegninger); Rosa Meden: Hanne (1931, Træsnit); Børnenes danske Malebog (1932, Træsnit); Nordlundes Kalender 1937 (Træsnit) og 1949 (H. C. Andersen: Nabofamilierne, Farvetræsnit); Rosa Meden: Et lille Menneske (1941, Træsnit); Medillustrator til Aarbogen Tællepraasen, red. af Sigurd Schultz (1917, 18, 21, Træsnit).

Asta Ring Schultz har baade som Maler og Grafiker hyppigst ladet sig fængsle af store

Naturpanoramaer. Det stærkt bakkede Landskab i Sydøstsjælland, ved Svanninge paa

Sydvestfyn og i Særdeleshed Mols Bjerge har saaledes afgivet Motiver til talrige af hendes

Arbejder, men i hendes Produktion finder man dog ogsaa saavel Figurbilleder og Portrætter

som talrige Skildringer af Motiver hentet paa Rejser i Udlandet. Uanset at A.R.S.s Arbejder

praktisk taget altid er afhængige af en direkte Inspiration i Virkeligheden, bygger de lige saa

stærkt paa Fantasi som paa Iagttagelse. Karakteristisk for hendes Ekspressionisme er,

at den faar sin Form og sit Udtryk i Ønsket om at forstærke Modsætningerne i Motivet,

hvad enten det drejer sig om det farvemæssige (Farven er i mange af hendes Oliebilleder af

en egen utæmmet, voldsom Holdning), det rumlige (hun behandler Perspektivet meget

frit og ynder stærke, effektfulde Forkortninger) eller de heftige Bevægelser, der først og frem-

mest bæres af Linievirkningerne. Den mandige, dramatiske Udtryksform, A.R.S. har skabt

sig, er ikke mindst i Grafikken - og her er Tale baade om de sort-hvide og de flerfarvede

grafiske Blade - af en egen, kraftfuld, sluttet, dekorativ Virkning. I adskillige Arbejder har

hun søgt at forme Motivet til klare, umiddelbart forstaaelige Symboler paa Tilværelsens

elementære Begreber. P.L.

Aage Gullestrup i Ill. Tid., 1921, 126; Nat.tid. 2. April og 25. Nov. 1924 (Th. Faaborg); Dag. Nyh. 9. April 1925 og 2. Aprll 1926 (Th. Faaborg); Nat.tid. 19. Nov. 1934 (E. Knuth); 19. Febr. 1942 (Else Kai Sass); Ekstrabl. 13. Nov. 1934; Pol. 26. Nov. 1934 (K. Pontoppidan); Sig. Schultz i Vinterudstillingens Kat. 1943, 21.

Ringe, Niels, 1791-1854, Maler. Døbt 12. Aug. 1791 i Odense, d. 29. April 1854 i Villestofte, begr. i Paarup. Forældre: Eskadronkirurg og Feltskær i Odense, senere Husmand i Vigerslev Sogn Thomas R. og Maren Hansdatter. Gift 1 ° 3. Marts 1821 i Indslev med Birthe Kristine Hansdatter, f. c. 1800, d. 27.

Juli 1841 i Paarup, D. af Husmand Hans Mikkelsen i Fjellerup. 2° med Caroline Amalie Christiansdatter, f. 23. Juli 1820 i Vigerslev, d. 22. Maj 1853 i Paarup, D. af Murersvend Christian Godskesen og Maren Sejrup. 3° 15. Okt. 1853 i Paarup med Ane Marie Gabrielsen, f. 5. Febr. 1820 i Ubberud, d. 1. Jan. 1860 sst., D. af Boelsmand Gabriel Eriksen og Kirsten Pedersdatter.

Niels Ringe blev 1805 sat i Skrædderlære, kom senere i Forbindelse med L. S. Vedel Simonsen til Elvedgaard, der 1827 købte et Hus til ham i Villestofte og benyttede ham som Tegner og Indsamler af Sagn og Oldsager.

Arbejder: Vestibulen paa Langesø (c. 1835, Gouache, Holstenshus) ; 2 Litografier af det

indre af S. Knuds Kirke i Odense (1840, Tegningen færdig 1838) samt 1 af Graabrødre-

plads i Odense (1848); Tegning af Kong Hans' Ligsten i S. Knuds Kirke sst. Et meget stort

Antal Pennetegninger, som findes i Nationalmus., er af betydelig topografisk og antikva-

risk Interesse. Red.

Svendborg Amtstid. 29. Marts 1840; (3. L. Wad: Fra Fyens Fortid, II, 1918, 29, 312; III, 1921, 391 f.; Aarb. f. Hist. Samf. for Odense og Assens Amter, VIII, 1921, 474; Fynsk Hjemstavn, XII, 1939, 186 (Tegn. gengivet); C. Elling: Klassicisme i Fyen, 1939, 19, 21, 29 (4 Tegn. gengivet); Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog,11,1942-43, 280; 111 1, 1947, 95, 186, 190, 192, 193, 284, 355, 448.

Ringeling, se Ringerinck.

Ringerinck (Ringning), Gert, - 1629-58 -, Billedskærer. Fader: Stenhugger, Billedskærer Hinrich R. i Flensborg (s. d.). Broder til Johan R. (s. d.) og formentlig til Peter R. (s. d.). Gift 1° før 1636 med Sara Bjørnsdatter. 2° 12. Maj 1644 i Kbh. med Anna Thomasdatter. 3 ° 20. Maj 1655 i Kbh. med Karen Thomasdatter.

I en Skrivelse, dat. Flensborg 6. Juli 1630, erklærede Gert paa egne og Medarvingers Vegne at ville vedstaa Ejendomslaan efter hans 1629 i Kbh. bortkaldte Forældre. Maaske har han fulgt dem paa deres sidste Rejse, 1636 opholdt han sig i alt Fald i- Kbh. 1642 blev han Medlem af Roskilde Snedkerlav, hvor han skulde bruge sit Haandværk ligesom sin Fader, d. v. s. som Billedskærer. Han antog straks en Lærling, men flyttede hurtigt tilbage til Hovedstaden, hvor han 1645 formentlig boede i Fiolstræde.

Muligvis har G. R. gjort det kbh.ske Bagerlavs Lade fra 1631 (nu i Nationalmus.). C.A.J.

Kbh.s Diplomatarium, VI, 1884, 296; Haupt, III, 1889 (Meister 15); Victor Hermansen i Roskilde Studier, 1944, 115 f., 126.

Ringerinck (Ringeling), Hinrich (Henrik), - 1583-1629, Stenhugger og Billedskærer i Flensborg. D. 1629 i Kbh. Gift med N. N., d. 1629 i Kbh.

Efter Navn og Stil at dømme vistnok stammende fra Westfalen virkede R. mere end 40 Aar i Flensborg, hvor han 1583 nævnes som Stenhugger, 1588-89 som Stenhugger og Snedker, men senere især som Billedskærer.

Han var Medlem af Byens Snedkerlav, paa hvis Drikkehorn han nævnes mellem Lavsmestrene, men han maatte kun beskæftige en enkelt Snedkersvend og ikke med glat Arbejde. 1615 købte han Ejendom i Gaden Ramsherred. Rimeligvis paa Grund af Wallensteinskrigens Følger drog han 1627 til Kbh., hvor han og hans Hustru døde 1629, hvilket fremgear af et af Sønnen Gert udstedt Dokument.

Af Stenhuggerarbejder har han udført nu forsvundne Statuer til Mariekirken i Flensborg, en Kamin i Kompagnihuset og 2 Vaabentavler sst. 1602-04, en nu tabt Gravsten i Flensborg S. Nicolai 1609 samt andre Gravsten, deribl. i Dybbøl Kirke. Langt større og betydeligere er hans Indsats som Billedskærer. Skriftligt dokumenterede Værker er noget Stoleværk i Gottorp Slotskapel (1597), Prædikestolene i Sønderborg Bykirke (1599), Egen paa Als (1599-1600) og Dybbøl (1605), det store Orgelhus i Flensborg S. Nicolai (1604-09) samt Prædikestol, Font m. m. i Kliplev Kirke (1610-13). Men desuden kan talrige andre Arbejder henføres til hans Værksted. Ved Siden af Orgelhuset i S. Nicolai staar Altertavlen i Mariekirke (1598) som et Hovedværk. For Flensborg har han desuden gjort Prædikestolen til Helligaandskirken (1602, nu overflyttet til S. Jørgen) samt flere Epitafier. Nord for Grænsen findes Prædikestole i Broager (1591), Tinglev, Nybøl, Bylderup og Bov (1626), Epitafier i Tønder, Altertavler i Sønderborg og Burkal (1622), Døbefont i Burkal, og et lignende Antal Værker forekommer i Flensborgs sydlige Opland.

Værkstedet producerede ogsaa udskaarne Møbler, især Kister, der er repræsenterede i talrige Museer, Flensborg, Kiel, Kbh., Oslo og Bergen. Nationalmus. i Kbh. ejer en Vindeltrappe fra Slesvig By; Skabe forekommer i Kiel, Flensborg og Rasmus Meyers Saml. i Bergen. Spredte Snitværksdele fra verdslige Møbler kan træffes i kongerigske Kirker som Ringsted, Vordingborg og Nyker paa Bornholm.

Ringerinck var en habil Kunstner. Han beherskede, som de store Flensborgarbejder viser, Højrenæssancens dekorative Formsprog; selv om hans Relieffer kan være kopierede efter grafiske Forlæg, bl. a. efter Durer, er de særdeles elegant gjorte, og det er sikkert med Urette, at man har ytret Tvivl om hans Evner som Skulptør. Men Udvikling og Fornyelse spores kun i ringe Grad; bortset fra, at hans yngste Altertavler (Klægsbøl fra 1621, Burkal fra 1622) har skearne Relieffer i Stedet for Malerifelter, ændrede han knap sin Ungdoms Maner. Og i den frodige Virksomhed, hvori han vel som gammel har haft Hjælp af sine Sønner, er der naturligvis meget haandværksmæssigt. Han fik talrige Efterlignere, og det kan have sine Vanskeligheder at skelne mellem Værksteds- og Elevarbejder af Mænd som Peter Petersen (- 1620-27 -) og Niels Tagsen (se disse). C.A.J.

Haupt, III, 1889 (Meister 14); H. Sauermann 1 Kunstgewerbemus. in Flensburg, Bericht 1900, 36-52; Jenny Muller i Kunstgewerbemus. der Stadt Flensburg, 1928, 137-55; Karl Storck 1 Z. fur Schlesw.-Holst. Gesch., LXI, 1933; Schlesw-Holst. Landesmuseum, Kiel. Fuhrer 1939, 36 ff.; Kunstdenkmåler, Kreis Sild Tondern, 1939; Kreis Husum, 1939; Kreis Eckernførde, 1950.

Ringerinck (Ringeling), Johan (Hans), - 1629-85, Billedskærer og Bhgr. D. Marts 1685 i Stockholm. Broder til Gert R. (s. d.) og formentlig til Peter R. (s. d.) Fader: Stenhugger og Billedskærer i Flensborg Hinrich R. (s. d. ). Gift 1 ° med Siinne, Enke efter den 1634 afdøde Snedker Hinrich, d. 1660. 2° 1668 med Maren Petersdatter Lembeck og vistnok 3 ° med en russisk Kvinde.

Utvivlsomt har Johan R. fortsat Faderens Virksomhed i Flensborg, hvor han ved sit Giftermaal overtog Forgængerens Hus og Værksted i Rødegade. Dette overlod han dog senere til sin Hustru Sünnes Svigersøn Paul Buchholtz (s. d.). Han havde Svende og Lærlinge, men Arbejder af ham kendes ikke. Forarmet i Krigsaarene har han maaske forsøgt sig i Sverige og Norge c. 1648, og omkr. 1663 forlod han for bestandig sin Fødeby for at drage til Stockholm, hvor han leverede Arbejder til Slottet 1664-65, deriblandt en udskaaret Gesims til Enkedronningens Alkove. Desuden vides han at have udført et Epitafium i Norrkoping, men allerede 1675 var han gammel og svagelig. C.A.J.

Haupt, III, 1889 (Meister 15); T. Nordberg i Rig, 1924, 130, 133; Hans Raben: Tråskulptur i Uppsverige, 1934, 130 (uden Nævnelse af Fornavn); Arne Nygård-Nilssen: Norsk jernskulptur, 1, 1944, 146 (uden Nævnelse af Fornavn); Goran Axel-Nilsson: Stenhuggerkonst i yngre Vasastil, 1950, 416 f.

Ringerinck (Ringeling), Peter, 1612-50, Bhgr. i Danzig. F. 1612 i >Holstein", vistnok d. 1650 i Danzig. Fader: formentlig Stenhugger og Billedskærer i Flensborg Hinrich R. (s. d.). Formentlig Broder til Gert og Johan R. (se disse).

Omkr. 1632 huggede Peter Ringerinck i Danzig 12 romerske Medaillonhoveder paa Facaden Langgasse Nr. 29 og, efter nogen Tids Bortrejse, 1647-48 8 Kvindefigurer af Sandsten til Opstilling om Attikaen paa Langgasser Thor, hvor de 1880 blev erstattede af Terrkottakopier. Kort -før sin Død gik han i Tjeneste hos Dronning Christina af Sverige som Hofbilledhugger, men Arbejder af ham kendes ikke i Sverige. C.A.J.

Th. u. B. - Danzig und seine Bauten, 1908, 430; Georg Cuny: Danzigs Kunst und Kultur, 1,1910, 89 f; Goran Axel-Nilsson: Stenhuggerkonst i yngre Vasastil, 1950, 417.

Ringkiøbing, Peder Jensen, - 1767-76 -, Bhgr., omtales fra 1767 som Akademielev.

1769 og 70 lille Sølvmed., 1775 store Sølvmed.; søgte s. A. forgæves at konkurrere til Guldmed. En nu ukendt Gruppe af engelsk Stentøj fra Fabrikken i Rendsborg fra 1776 skal være sign. med hans Navn. O.A.

Utr. K.

Ringning, Gert, se Ringerinck, Gert.

Ringnis (Rincknis, Ringenes), Jørgen (Jürgen), - 1630-43 -, Billedskærer.

Navnet tyder paa, at J. R. stammer fra Kirkebyen Rinkenæs Nord for Flensborg Fjord, og dette stemmer med, at han efter sin Stil at dømme sikkert er uddannet i Flensborg hos Hinrich Ringerinck (s. d.). Et Par Prædikestole i Nordborg og Oksbøl paa Als kan tænkes at være Ungdomsarbejder af Ringnis, men sikkert kendt er kun hans Virksomhed paa Lolland-Falster. 1630 blev han fra Maribo hentet til Nakskov, hvor han endnu i samme Aar skar Bykirkens Orgelpulpitur og dens med Monogram signerede Prædikestol, og hvor han bosatte sig. I de fig. Aar leverede han adskillige Arbejder til lollandske Landsbykirker, deriblandt Prædikestolen i Halsted (1636), men hans bedste Kunder blev dog de falsterske Kirker. 1631-33 fyldte han Kippinge Kirke med Inventar, og blandt hans Hovedværker er de store Prædikestole i Nykøbing og Stubbekøbing. Sidst i Rækken kommer Prædikestolen i Nørre-Alslev (1642) og Altertavlen i Krønge paa Lolland (1643). I Løbet af 14 Aar har han skaaret 8 Altertavler og 16 Prædikestole foruden adskillige andre Arbejder. Rester af et anseligt Korgitter fra 1638 er nu i Museet Falsters Minder (en Tid i Maribo Mus.). Et verdsligt Skab findes paa Fr.borg, Fragmenter af Prædikestole i Nationalmus.

Ringnis, der kunde levere en Prædikestol for 100 Slettedaler, mas have arbejdet hurtigt.

Hans Figurskulpturer kan være prægede deraf, men som dekorative Kompositioner er hans

Værker elegante og festlige, og selv om de indtil det sidste bevarer Mindelser om hans

Læretid i et Højrenæssance-Værksted, beherskes Detaillerne af Barokkens Bruskværk,

og de 2 Prædikestole i Falsters Købstadkirker røber hans Kendskab til Næstved-Mesteren

Ejler Schrøder (s. d.). C.A.J.

C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; samme i Lolland-Falsters hust. Aarb., 1937, 83-94; N. J. Termansen sst., 1930, 40 f; Danm.s Kirker, VIII, Maribo Amt, 1949 ff.

Ringsted-Mester, - 1420-30 -, Billedskærer.

De to Sæt gotiske Korstole i Roskilde og Ringsted, som (bortset fra Lund) er de ældste og bedst bevarede i Danmark, er kunstnerisk nært beslægtede. Saaledes har begge Sæt i den ene Række gammeltestamentlige Relieffer af rektangulær Form, i den anden nytestamentlige Scener, der er indføjede i Firpas, og begge har rige Gavlstykker med Helgenskikkelser.

Sandsynligvis er begge Korstoleserier udførte i samme Værksted, Roskilde 1420, Ringsted lidt senere, men næppe helt igennem af samme Haand. Roskildes dramatisk fortalte testamentlige Relieffer virker friskere og naivere end de øvrige Snitværker, som V. Thorlacius-Ussing tilskriver en +RingstedMester<c. Denne Hypotese er dog fra anden Side blevet draget i Tvivl. F. Beckett var tilbøjelig til at anse Værkerne for danske, men de hører utvivlsomt til Datidens nordtyske Kreds. C.A.J.

F. Beckett: Danm.s Kunst, II, 1926, 151-55; V. Thorlacius-Ussing i Danm.s Billedhuggerkunst, 1950; P. Nørlund i Danm.s Kirker, III, Kbh.s Amt Bd. 3, 1951.

Rink, Hinrich Johannes, 1819-93, Geograf, Grønlandsforsker, Tegner. F. 26. Aug. 1819 i Kbh., d. 15. Dec. 1893 i Kristiania, begr. sst. Forældre: Grosserer Johannes R. og Agnese Margaretha Hedde. Gift 28. April 1853 paa Fr.berg med Forfatter Nathalie Sophia Nielsine (Signe) Caroline Møller, f. 24. Jan. 1836 i Frederikshaab, d. 19. April 1909 i Kristiania, D. af Kolonibestyrer i Grønland, Kammerraad Jørgen Nielsen M. og Antonette Ernestine Constantine Tommerup.

Uddannelse og Rejser: Student fra Sorø 1838; Universitetets Guldmed. for en kemisk Prisopgave 1843 ; Dr. phil. ved Kiels Universitet 1844; Deltager i +Galathea*s Jordomsejling 1845-47; offentliggjorde efter Rejse i Nordgrønland 1848-51 en epokegørende Afhandling om Indlandsisen 1853. Embeder: 1853 Kolonibestyrer ved Julianehaab og konst. Inspektør for den sydligste Del af Landet; 1855 forflyttet til Godthaab, 1858 fast Inspektør for hele Sydgrønland; 1871-82 Direktør for Den kgl. grønlandske Handel.

Rink oprettede, medens han var Inspektør i Sydgrønland, Bogtrykkeriet i Godthaab og startede Udgivelsen af den grønlandske Avis +Atuagagdliutit* i 1861. Herved vakte han Grønlændernes Sans ikke blot for Læsning, men ogsaa for Billedkunst, idet han opmuntrede dem til at tegne til Bladet og lærte dem at fremstille Træsnit og Litografier i sort-hvidt eller Farve. Med sine egne Tegninger og Litografier er han, vistnok uden Pretentioner som Kunstner, blevet Ophavsmand til en naivistisk Billedform, hvor ægte Fornemmelse for det dekorative og fortællende forenes med sikker Naturiagttagelse. Herved kom han paa en lykkelig Maade Grønlændernes Psyke i Møde og gav deres Billedtrang en spontan Udløsning, saa der dannedes Skole og Traditioner af national Karakter, der endnu spores som noget væsentligt i grønlandsk Billedkunst. R. har bl. a. skrevet: Grønland, geografisk og statistisk beskrevet I-II, 1852-57 (2. Bd. med egne Illustrationer); Farvelitografier og Haandtegn. i Det kgl. Bibl.s Billedsamling. E.K.

Efterladte Papirer i Det kgl. Bibi. - Dansk biogr. Leks., XIX, 1940.

Ripcke-Edsberg, Olaf, f. 1879, Maler. F. 8. Okt. 1879 i Ballerup. Forældre: Stationsforstander August Edvard Edsberg og Emilie Margrethe Arboe Rasmussen. Ugift.

Uddannelse: Elev af N. V. Dorph 1908-09 samt paa Kunstn. Studiesk. under Johan Rohde. Stipendier: Ronge 1919 og 23; Hjelmstjerne-Rosencrone 1919. Rejser: 1912 Rusland; 1921, 22, 26 Italien; 1923 Tyrol. Udstillinger: De Tretten 1909-10, 12; Kunstn. Eft. 1911-12, 15-23, 25-26, 29; Charl. Eft. 1922; Charl. 1926; 18. Nov. Udst. 1927; Rundskueudst. 1936; Sep.udst. 1913, 15, 19, 24, 29, 36.

Arbejder: Interiør med grøn Pude (1912); Kanalen ved Slotskirken, (1916); Sol i Granskov (1917); Foraarsdag i Kongens Have (1921) ; Udsigt mod Neapel (1923) ; Graa Graner (1929); Forchhammers Pynt, Møen (1946).

Efter en mere naturalistisk Periode kom Ripcke-Edsberg under stærk Indflydelse af japansk Maleri, formidlet gennem visse Grene af den franske Ekspressionisme. Han lagde nu stærk Vægt paa Fordelingen af Billedets lyse og mørke Masser i dristige Balancevirkninger, medens Arbejderne samtidig prægedes af en noget naivistisk Tegning og en ret unuanceret Farveholdning. Stærkest er hans kunstneriske Bestræbelser kommet til Udfoldelse i de italienske Landskaber og i de hjemlige dybttonede Granskovsbilleder. H.M.

København 25. Febr. 1919; 15. Nov. 1924; 18. Sept. 1929; Hovedstaden 28. Febr. 1919; Nat.tid. 14. Nov. 1924 (Th. Faaborg); Berl. Tid. 19. Nov. 1924 og 14. Sept. 1929 (begge K. Flor); E. Ripcke-Edsberg i Saml., 1925, 154; Pol. 5. Maj 1938 (K. Pontoppidan).

Risager Larsen, Robert, f. 1922, Maler, Grafiker. F. 2. Febr. 1922 i Viborg. Fader: Rudolf L. Gift med Maler Else Jensen. f. 28. Dec. 1919 i Kbh., D. af Svend J.

Uddannelse: Tekn. Sk., Viborg, 1940-41; opt. paa Akad. Okt. 1942, Elev til Foraaret 1950 under Sig. Wandel, Vilh. Lundstrøm samt paa Grafisk Sk. under Holger J. Jensen og Freskosk. under E. Risebye; lille Sølvmed. 1950. Stipendier: Det italienske Statsstipendium 1950-51. Rejser: 1947 Holland; 1950-51 Italien (Rom, Florens, Ravenna). Udstillinger: Charl. 1945-49 ; Charl. Eft. 1946-49 ; Aksel Jørgensens Elever 1946; Kunstn. Eft. 1948-50; Nord. Kunst, Stockholm, 1946-47 (Grafik); Nord. Grafik Union, Stockholm, 1948; Vild Hvede Udst. 1948; Tjekoslovakiet 1948 (Grafik); Yngre dansk og norsk Grafik 1949-50 (Vandreudst.); Klyngen 1950.

Arbejder: Familien (Fresko, lille Sølvmed.1950); har navnlig arbejdet med Grafik (Radering); repr. med 2 Raderinger i Nationalmus., Stockholm. - Medarbejder hos Elof Risebye ved Aftrækningen af Sonnes Frise paa Thorvaldsens Museum 1951 ff. Red.

Risebye, Elof Christian, f. 1892, Maler. F. 3. April 1892 paa Fr.berg. Forældre: Glarmester, Købmand Eduard Christian Jensen (fra 1922 R.) og Pauline Andersen (Lerche). Navneforandring 10. April 1922. Ugift.

Uddannelse: Elev af Art Institute, Chicago, 1910-12; forb. til Akad. af G. Vermehren og Agnes Jensen; opt. Okt. 1914, Elev paa Maler sk. under Viggo Johansen og Julius Paulsen, overgaaet til Dekorationssk. under Joakim Skovgaard Okt. 1919; Afgang herfra Maj 1921. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1921; Kaufmann 1921; Hjelmstjerne-Rosencrone 1924; Raben-Levetzau 1927, 33 ; Carlsons Legat 1936, 37, 38; Zach. Jacobsen 1944; Ancker 1946 ; Charl. Auk. Legat 1947. Rejser og Ophold:

1905-13 U.S.A.; 1922over Prag, Wien, Budapest, Belgrad til Tyrkiet (Istanbul), Ægypten (fra Kairo til Assuan), Grækenland (Athen) og Italien; 1927 Berlin, Dresden; 1931, 32, 33, 34, 36, 37, 47, 49 Italien (Florens, Rom, Amalfi, Pompeji, Siena, S. Gimignano); 1939 Paris og Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916, 19, 22-23, 25, 28-31; Unge Maleres Udst. (Kløis) 1918-21; Charl. 1917, 20-22, 24, 26-30, 32-35; Charl. Eft. 1933, 48, 50 (Grafik); Forum 1929; Den nye Udst. 1932; Fyens Forum 1936, 40; Den frie Udst. 1937-39 (Gæst), 1940-50 (som Medl.); Den frie Udst. Tegnere 1946; Aarhushallen 1939; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Gøteborg 1941, 43; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Vandreudst. af religiøs Kunst 1944 ; 12 danske Malere, Malmø Raadhus, 1946 ; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946, Kbh., 1949 ; Unesco, Paris, 1946 ; Udsmykningskunst i Nutiden, Koldinghus, 1946; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Yngre dansk og norsk Grafik 1949-50 (Vandreudst.); Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1930 (Den frie Udst., s. m. Paul Kiærskou), 31 (Binger, s. m. samme), 35 (Charl.), Dec. 35 - Jan. 36 (Stockholm), 41 (Bach). Udmærkelser: 1/2 Eibeschiitz' Pr. 1926; Carlsons Pr. 1932; Eckersbergs Med. 1942. Stillinger: Medarbejder hos Joakim Skovgaard i Lunds Domkirke 1925-27 og i Bryllupssalen i Kbh.s Raadhus 1930-31; hos Ejnar Nielsen ved Mosaikkerne til Statsradiofoniens Portrum (nu Det kgl. Teaters nye Scene) 1933-39; Lærer ved Akad.s Freskoskole fra 1924, Docent 1945, Prof. 1949; Lærer i Frihaandstegning ved Akad.s Arkitektursk. 1924-30; Leder af privat Kunstskole +Privatakademiet* 1923-25 (s. m. Paul Kiærskou og Oluf Gjerløv-Knudsen). Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstm. Eft. 1924-25, 28-29, 32-33, 36-37; Medl. af Best. for Den frie Udst. fra 1941; Medl. af Akad.raadet 1950 (Formand for Fagudvalget af Malere).

Arbejder: Davids Afsked med Jonathan (Eibeschiitz' Pr. 1926); Vision. Ravello (1931); Søndag i Paradis (Carlsons Pr. 1932); To Engle vandrer mellem Træerne (en Række Malerier) (udst. 1932); Nattegæst. Gurre (en Række Malerier) (udst. 1932); 7 Malerier +Billeder malet ved en Vens Død* (udst. 1933, et tilh. Aarhus Mus.); Ved en Kiste (4 Malerier, udst. 1935); Bøn (2 Malerier, udst. 1935); Sorg (9 Malerier, udst. 1935); Sjælesyg (2 Malerier, udst. 1935); Nattegæst (1938-39); Fra Abruzzerne (en Række Malerier) (1939); Svededugen (en Række Malerier) (Eckersbergs Med. for Nr. 152 paa Den frie Udst. 1942, Aarhus Mus.); Juleaften (en Række Malerier); Gravsten til Færingernes Gravplads, Vestre Kgd. (indfældet Mosaik) (1940-41); Skovbilleder fra Gurre (bl. a. udst. 1942); Vinterfuglen (udst. 1942); Jorden (1942-43); Adoranten (1942-43); Alle Sjæles Nat (udst. 1944); Juletræet (1944, Esbjerg Mus.); Besættelse (1945, 5 Malerier); Den døde Soldat (1945-46) ; Kristus (Kolding Mus., erhv. 1946) ; Bag Ruden (1946, Randers Mus.); Raadyr (bl. a. udst. 1946); To Sjæle (2 Malerier, udst. 1949). Dekorationer: Kristi Liv (1921; Fresko, en Billedrække til Koret i Filialkirken i Sindal); Fader vor (1923, Kalkmaleri, Vejlby Kirke ved Randers); Sjælenes Vandring (1924, Kalkmaleri, Apsis og Kor i S. Markus Kirken); Saaledes ølskød Gud Verden (1925, Fresko, Apsis i Gedser Kirke); Aften og Morgen (1929, Vestibule-Udsmykning for Skibsreder A. P. Møller); Udkast til Opstandelsen. Model af Apsis i Vor Frelsers Kirke, Horsens (1950, Arkiv f. dekorativ Kunst, Lund). - Istandsættelse af Joakim Skovgaards Fresker i Viborg Domkirke 1942 ff. Illustrationer: Evangeliet i Det nye Testamente gengivet af danske Digtere (1944) ; Marius Grout : Manden som besøgte os (1945); Fader vor (1946). Har skrevet: Ejnar Nielsens Mosaiker (1942) samt Artikler om Kunst i forskellige Tidsskrifter.

Elof Risebyes indledende Kirkemalerier kan betegnes som hørende til Joakim Skovgaards Skole, men de har, uden at fornægte deres kunstneriske Forbillede, en personlig, arkitektonisk strengere Flade- og Linierytmik,der virkede tilbage paa Skovgaard i dennes Udsmykning af Apsis i Lunds Domkirke, og en Dristighed i Formgivning og Kolorit (navnlig i Billederne i S. Markus Kirken), som ikke er værdsat efter Fortjeneste. Hvad der egentlig boede i R., kom imidlertid frem paa Den nye Udstilling 1932 i to Billedrækker, som han kaldte * Nattegæst. Gurre* og +To Engle vandrer mellem Træerne*. De er Udtryk for en bevidst Mystik, +en Samfølelse med Universet og med andre Væsener* (if. Int. med Risebye 1932), der siden har været Ledemotivet i hans Kunst. Dette fik et voldsomt Gennembrud hos ham, da hans nære

Ven Billedhuggeren Paul Kiærskou (s. d.) døde 1933. Det var for R. et Slag, der øjensynlig rystede hans Forstand. Han reddede sig igennem Krisen med syv +Billeder malede ved en Vens Død* (Charl. Eft. 1933), monomant ensartede Billeder enten af et kummerfyldt Aasyn med tomme Øjenhuler eller af en Mand ved den dødes Baare, holdt i en nedstemt Skala af dumpe blaa og grønne Farver, og han kæmpede sig igennem sin Sorg med andre Billedserier, hvor de samme Motiver udbyggedes videre (Ved en Kiste, Bøn, Sorg, Sjælesyg). De vakte Opsigt paa Særudstillinger paa Charl. 1935 og i Stockholm 1935-36 og skaffede ham en Tid Navnet +Sorgens Maler*. R.s senere Billeder og Kompositioner har for Størstedelen givet Udtryk for hans personlige religiøse Higen mod Samfølelse med Altet, det usigelige, som er selve Livet, og som kalder paa Menneskene. Paa lignende Maade, som Kiærskou i sine Figurer bestandig kredsede om Vennens Træk, er den Skikkelse i Andagt eller Fordybelse, der samler og bærer Stemningen, bygget over Risebyes eget Udseende.

Ivar Bentsen i Arch., 1922, 258-61; Sig. Schultz i Konstrevy, 1933, 225-28; sst. 1936, 31; Ragnhlld Schiirer von Waldheim i Saml., 1936, 69-72; Andreas Friis i Den frie Udst.s Kat. 1940,19-21; Saml.,1943,185-91 (af Blof Risebye, Georg Jacobsen, Jais Nielsen, Poul Sørensen, Utzon-Frank); Bertel Engelstoft: Elof Risebye, 1945; Helge Høvring i Natilden, Dec. 1946, 7-12.

Dagblade: Berl. Tid. 19. Jan. 1922; 18. Sept. 1930 (K. Flor); Berl. Tid. Morgen og Aften 2. Dec. 1935 (Carsten Nielsen); Pol. 8. Okt. 1924; 17. Nov. 1943 og 3. Maj 1945 (begge Int. ved K. Borchsenius); 24. Juni 1949 (Int.); Pol.s Magasin 13. Juni 1943; B. T. 29. Marts 1928 (Houmark); 22. Maj 1931 (Int.); 21. Okt. 1932 (Houmark); 2. April 1945; Dag. Nyh. 31. Okt. 1933 og 1. Dec. 1935 (begge Sig. Schultz); Nat.tid. 4. Dec. 1941 (Else Kai Sass); 29. Aug. 1943 (Knud Bavngaard); 10. Juni 1945 (Sig. Schultz); 14. Dec. 1947; Ekstrabl. 14. Nov. 1935 og 9. Nov. 1937 (begge Int. ved Ole Vinding); 2. April 1945; Information 11. Dec. 1945; 6. Marts 1946 og 17. Dec. 1947 (begge Bertel Engelstoft); Svendborg Avis 30. Okt. 1945 (Jørgen Kaae); Land og Folk 26. Jan. 1948 (Otto Gelsted); Aftonbladet, Stockholm, 4. Dec. 1935; 27. Dec. 1935 (Int.); 29. Dec. 1935 (Nils Palmgren); 10. Jan. 1946; Svenska Dagbladet 30. Dec. 1935; Folkets Dagblad Polhiken, Stockholm, 31. Dec. 1935.

Risom, - 1768 -, Tegner. I Erik Pontoppidans Danske Atlas findes en Del Kort, udført

efter Tegninger af lokale Kræfter. Paa Grenaa-kortet (1768) staar: Risom deliniavit. Tegneren

er mulig identisk med Risom, Johan Lauritsen (1707-81), der fra 1743 til sin Død var Sogne-

præst i Grenas. O.A.

Risom, Sven Julius, f. 1880, Arkitekt. F. 3. Nov. 1880 i Kbh. Forældre: Læge, senere tit. Professor Johan Maria R. og Thalia Rothe. Gift 31. Marts 1915 i Kbh. med Inger Henriques, f. 29. Marts 1888 i Kbh., D. af Forfatter Axel H. og Frederikke Adelhaid Meyer.

Uddannelse: Student 1899; Tømrersvend 1902; dimitt. fra Tekn. Sk. af G. Vermehren og E. Blichfeldt; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. April 1900; Afgang Maj 1911; Medarbejder hos H. B. Storck (tilsynsførende ved Istandsættelsen af S. Bendts Kirke i Ringsted), A. Clemmensen og Ulrik Plesner 1905-06 ; deltaget i Foreningen af 3. Dec.s Opmaalinger 1906; Medarbejder hos H. Paludan (tilsynsførende ved Opmaaling og Istandsættelse af jyske Granitkirker) 1907 ; 1'École franarres i Athen 1911-13; Akad.s store Guldmed. (for Et Landarsenal) 1914; Medarbejder hos Thorvald Jørgensen (Rigsdagsfløjen og de kgl. Repræsentationslokaler paa Chr.borg) 1915-16. Stipendier: K. A. Larssen 1905-06; Akad. 1914 og 20. Rejser: 1911-13 Grækenland; 1914 Grækenland, Norge, Sverige; 1920 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1914-21, 24, 30, 40 (11 G. m. 18 Arb.); Aarhusudst. 1909; Stockholm 1918; Gent 1921; Udst. af Arkitekttegninger paa Akad. 1924; London 1927; Brooklyn s. A. Udmærkelser: C. F. Hansens Pr. 1907 ; Bronzemed., Aarhus, 1909 ; Guldmed., Gent, 1921. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1917, af Best. for Akad. Arkitektfor. 1920-21, af samme Forenings Konk.udvalg 1931-33; Statsinventarieinapektør under Indenrigsministeriet og tilsynsførende med Inventarer i de af Kongen beboede, Staten tilhørende Slotte fra 1933.

Arbejder: Jagthytte ved Salten Langsø i Jylland (1908); Træskomandens Hus i +Stationsbyen* paa Aarhusudst. (1909); Forsamlingshuse i Ballum og Jejsing, Sønderjylland (1909-ll); Villa +Clovelly*, Knudevej 2, Rungsted (1915); Villa, Knudsvej 1, sst. (1917) ; Villa +Ankerhus*, Blokhus (1917) ; Søbækgaard i Mørdrup ved Espergærde (nu Optagelseshjem for unge Piger) (1918); +Birkebarkshuset*, Aggersvej 21, Skodsborg (1919); Villa +Rosenlund*, Strandvejen 328, Vedbæk (1919) ; Aftapningsanstalt, Mineralvandsfabriken, Tuborg Bryggerier, Hellerup (1923) ; Kornsilo, sst. (1924, s. m. Carl Jensen); Funktionærboliger for Tuborg Bryggerier, Svanemøllevej 59, 61 (1925); Villaer, Gruts Allé 10 (1927, præmieret), Christiansholmsvej 23, Kildebakkegaards Allé 145 og Brodersene Allé 13 (alle 3 1928) og Aalholmsvej 46 (1930); Husblokken +Claras Vænge*, Clarasvej 5-13 (1930-31, præmieret); Villaer, Maglemosevej 51 og Parkovsvej 5 (begge 1934, s. m. C. T. Tillisch, præmieret) og Svanevænget 21 (1935) ; Boligbebyggelsen +Nordhavnsgaarden*, Østbanegade 145-61 (1934, s. m. C. T. Tillisch); Forretningsejendom, Nørregade 15 (1934-35); S. Annæ Kirke, Dronn. Elisabeths Allé (193638); Etagehusbebyggelse, Plantevej-Vangedevej (1948-49, s. m. S. Albinus). Restaureringer og Ombygninger: Kommunalt Alderdomshjem + Brønsholmsdal, Kokkedal (1926) ; De Forenede Bryggeriers Kontorbygning, Vester Boulevard 22 (forh. Kunstindustrimuseum) (1923); Lungelinie-Pavillonen (1933, bortsprængt, 1944) ; Hovedbygning til Øbjerggaard i Præstø Amt (1933) og Hotel Kong Frederik IV og Store Kro, Fredensborg (1936) (begge s. m. C. T. Tillisch). Byplanarbejder: 2 Arealer tilhørende Hørsholm Kommune (1922, s. m. J. P. Andersen). Opmålinger: Opmaalinger udg. af For. af 3. Dec. 1892, 1906, Tvl. 10-12 og 1907, Tvl. 9-12 (begge udg. 1910); Gamle Bygninger paa Landet i Opmaaling, Fotografi og Beskrivelse, udg. af samme For., 1911, Forord og Tegn. 20-21; 1916, Tegn. 23; Fouilles de l'école frangaise d'Athenes: Le sanctuaire d'Aléa Athena å Téglte au IV. siecle, 1924, XI, Planches III-VIII; Exploration archéologique de Delos, XI: Les sanctuaires et les cultes du Mont Cynthe, 1928, 151, 189-202, 206-09, Planche IV; XVI: Le sanctuaire des Dieux de Samotrace, 1935, 20-41, 72. Dekorative Arbejder: Sokkel til V. Jarls Tietgen-Statue i Odense (1908); Gravminde over Komponisten Robert Henriques (1915) ; Møbler (bl. a. til Tuborg Bryggeriers Bestyrelses- og Mødeværelse). Projekter: Et Bymuseum for Samlinger af kulturhistorisk Art for Kbh., afpasset efter Forholdene ved Nicolai Plads (1905); Statshusmandsboliger (1908, s. m. P. Holsøe); Boligtyper for Institutionen +Tegnehjælpen* (1908); Villabebyggelse paa et Areal af Marselisborg Jorder, Aarhus (1909, præmieret); Ordning af Arealet omkring Aarhus Domkirke (1917, sr m. J. P. Andersen, præmieret); Byplan for Ringsted (1919, præmieret); Omlægning af Rosenborg Have (1920) ; Kvarteret omkr. Aarhus nye Banegaard (1920); Dobbeltscene for Det kgl. Teater (1921, s. m. Adam Poulsen); Børsrampen (1922) ; Udstilling Christianshavns Fælled for Erhvervsliv og Kultur (1924, s. m. C. Lembcke) ; Genforeningsmonument i Kbh. (1926, s. m. Johs. Kragh); Et Nationalmuseum i Svanemøllebugten (1926-27, s. m. Alfr. J. Råvad); Kommuneskole i Husum (1928, præmieret); Raadhuse i Aarhus og Odense (1937); Boligtyper i Etagehuse (2. Pr. i Socialt Boligbyggeris Konk. 1937, s. m. C. T. Tillisch). Litterære Arbejder: Om Arkitektuddannelse (i Arch. 1903-04); Kongeslot eller

Regeringsbygning Chr.borg (under Pseudonym +Hieronymus*, 1905) ; Holland (i Arch.

1910-11); Delos (i G. A. Hagemanns Kollegiums Aarsskrift 1912, 20-32); Le siege de

pretre de Dionysos Eleuthereus au théâtre d'Athnes (i Melanges Holleaux, Paris 1913);

Boligkongressen i London (i Arch. 1920) samt andre Artikler bl. a. i Arch. A.

Arch., 1906-07, 341-45 (Et Bymuseum); 1907-08, 292-98, 309 (Statshusmandsboliger); 1908-09, 262, 266, 269 (Boligtyper for +Tegnehjælpen*); 1909-10, 2, 13 (Træskomandens Hus Aarhusudst.); 1910-11, 316; 1916-17, 243-44, 251; 1917-18, 272-73 (Arealet omkr. Aarhus Domkirke), 380-84 (Byplan for Ringsted); 1919, 393-98 (samme); 1922, 51-52 (samme); Ark. U., 1927, 120 (Villa, Gruts Allé), 157, 160 (Havehus ved Enrum Park); 1928, 72 (Villaerne Christiansholms Allé, Kildebakkegaards Allé og Brodersens Allé); 1930, 208 (Villa, Aalholmsvej); 1931, 29-30. (Claras Vænge); 1935, 217-19 (Nørregade 15); 1937, 65 (Nordhavnsgaarden); Ark. M., 1928, 63-64 (Kommuneskole i Husum); 1936, 137 (Nordhavnsgaarden); Forskønnelsen, 1912, 30 (Træskomandens Hus); 1913, 51 (Bymuseum ved Nicolai Taarn); Havekunst, I, 1920, 10-12 (Jagthytte ved Salten Langsø); Skønvirke, 1916, 165, 171 (Gravminde over Robert Henriques); 1927, 106 (Genforeningsmonument); Villaen, II, 1916-17, 94-95 (Hus i Rungsted); V, 1919-20, Hft. Il (Tennispavillon, Havehus); VI, 1920-21, Hft. 2 (Villa Clovelly); Adam Poulsen: Dobbeltscenen, 1923; Kay Fisker: Modern Architecture in Denmark, 1925, 52-53 (Villa i Vedbæk), 61 (Bygninger Tuborg Bryggerier); Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927, 76-77 (Villa i Vedbæk); J. G. Wattjes: Moderne Architectuur, 1927, 75, 85; samme: Modern Architecture in Denmark, Norway, Sweden etc., 1927; The Architect and Building News, 1927, 897 (Villa i Vedbæk); The Western Architect (Chicago), 1928, 100, Tvl. 86 (Silo Tuborg), 87 (Villa Ankerhus); Moderne Bauformen,1930, 224 (samme); Nord. Ugebl. for katholske Kristne, 1938, 330-33 (S. Annæ Kirke); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 7941, 20-23 (Nordhavnsgaarden), 97-98 (Boligtyper); B. T. 18. Nov. 1927 (Houmark).

Risum, Jens, c. 1750-68 -, Maler (7). Nævnes som Hjælper for J. G. Ziesenis (s. d.) allerede i

Mannheim-Perioden (altsaa i hvert Fald tidligt i 1750'erne) og senere i Hannover indtil

Okt. 1768. O.A.

Utr. K. - F. F. Kuntze: J. G. Ziesenis, 1932.

Rittel (Ritzel), Hans Jørgen, - 1632-36 -, Stukkatør.

Har paa Rosenborg dønniket et Gemak efter Hans van Steenwinckel samt i Kongens store Gemak (1636, s. m. Valentin Jæger). B.L.G.

Friis, Saml., 1872-78; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914.

Ritter, - 1703 -, Guldsmed. Fik 1703 paa Gottorp udbetalt 2000 Rdl. for Udførelsen af

Hertug Frederik IV.s Kiste. Red.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V).

Ritter, Augustus Samuel, - 1702-05 -, Bhgr. F. i Lybæk.

Har antagelig virket nogen Tid i Kbh. Blev 1702 tilkaldt herfra af Sognepræsten i Al i Hallingdal for at udskære Inventar til Kirken der og havde da en københavnsk Svend, Hans Fad (s. d.), med sig. R. skar Lysestager og Lysekrone til Kirken, begge teknisk mesterlige Arbejder. Han begyndte ogsaa paa Altertavlen. Det ser imidlertid ud til, at han senere er blevet syg, idet det meste af det Arbejde, han skulde have udført efter Kontrakten af 1702, synes skaaret af Svenden, der langtfra var saa dygtig som sin Mester. R. kvitterer imidlertid for hele Betalingen 1705. R.H.

Utr. K. - Anders Bugge i Kunst og Håndverk, 1918; Lars Reinton: Folk og fortid i Hol, I, Oslo 1938; Roar

Hauglid: Akantus II. Akantusmestrene i norsk treskurd, 1950.

Ritz, C., - 1747 -, Kbst.-Dilettant. Elev af J. Fosie. I +32 Raderinger dedicerede til P. F.

Suhm@ (1747) er Tvl. 20, En Mand, der sælger Paternoster-Baand, og Tvl. 32, En Pottemager, sign.: C. Ritz. Af samme Ritz kendes endnu et lille Oktavstik, Et Værtshus. En Cornelia Ritz (1727-75) gift med Postmester C. F. Grill i Helsingør, kan maaske være identisk med ovennævnte. H.D.S.

Krohn, 1889; V. Hostrup-Schultz: Helsingørs Embeds- og Bestillingsmænd, 1906.

Ritzner, Johan Jørgen, - 1743 -, Maler (kaldes Skildrer), boede 1743 i Schoutbynacht

Hjorths Ejendom, Graabrødretorv (Matr. 83, Frimands Kv.). Red.

Utr. K.

Robbertsen, Thomas, c. 1710-55, Bhgr. F. c. 1710, d. 10. Aug. 1755 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift 1 ° med Karen Andersdatter Rosendahl, f. c. 1711, d. 27. Maj 1745 i Kbh. 2° med Anne Cathrine Borems, begr. 27. Nov. 1766 i Kbh.

Fik Borgerskab i Kbh. 22. Juni 1741. Red.

Utr. K.

Robianus (Robiano, Rubiano), Jacobus, c. 1650-1748, Maler. F. c. 1650, begr. 8. Jan. 1748 i Kbh. (Trin.). Gift med Maren Hendrichsdatter Røbing.

J. R. angives at være indvandret fra Danzig. Han var Katolik, Hustruen derimod evangelisk. Ved en Søns (Johan Henriks) Daab 1702 stod Maleren Nic. Wichmann Fadder. Fik 19. Dec. 1703 Borgerskab i Kbh. som Skildrer. Boede til Leje i Møntergade 1700, Pilestræde 1702, Løvstræde 1708, Vognmagergade 1715, Gothersgade 1719 (Husstand: Hustru, 4 Børn, 1 Dreng og 1 Tjenestepige), Adelgade 1728, Didrik Badskærers Gang 1743-48. Synes at have levet i trange Kaar; nød i sine sidste Aar Ophold paa Silkehuset. Magistraten anbefalede under 12. Marts 1749 hans Enke til en Plads i Vartov.

Til Kbh.s Raadhus leveredes 1717 et Portræt af Fr. IV, hvorfor Skildrer Jacob Robinus' Enke Malene fik 23 Rdl., dog skulde Maleren sætte Vers paa. Hvis Enkebetegnelsen er

korrekt, mas der paa den Tid have været endnu en Skildrer Jacob R. Den Hans Jacob Røbe,

der under 1718-20 omtales i Abraham Lehns Regnskabsbog som Skildrer og Sælger af bl.

a. Medailler, Kuriositeter og Portrætter, fx Kronprinsens og Prinsesse Charlotte Amalies

Billeder, (begge 1719), er formentlig identisk med J. R. J.P.

Utr. K. - Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 55; Hist. Medd. om Kbh., VII, 1919-20, 415; Saml., 1932, 78.

Robianus, Johan(nes), - 1743 -, Maler, fik 15. Aug. 1742 Borgerskab i Kbh. Skattemandtalslisten 1743 anfører ham som +fattig*, boende i Regnegade som logerende. J.P.

Utr. K.

Rocque, Bartholomæus, se Roque, Bartholomæus.

Rod, Jens Olufsen, se under Olufsen, Jens.

Rode, Gotfred Andrew Anderson, 1862-1937, Maler. F. 3. Dec. 1862 paa Torstedlund, Aalborg Amt, d. 14. Sept. 1937 paa Fr.berg, Urne paa Søndermark Kgd. Forældre: Forpagter Hans Christian Valdemar R. og Helen Anderson. Gift 18. Dec. 1897 i Gladsakse med Maler Ingeborg Kolling (se R., Ingeborg).

Uddannelse: Præliminæreks.; i Lære paa Apotek i Køge 1878-82, cand. pharm. 1883; ansat paa Apotek i Randers 1883-88; Kemiker ved Assens Sukkerfabrik 1888-89; Farmaceut i Viborg 1889-92 ; opt. paa Akad.s Modelsk. Okt. 1892 (paa Prøve); Afgang Nov. 1895. Stipendier: Bielke 1893, 97; Raben-Levetzau 1896; Akad. 1902, 05, 11; N. P. Mols 1931. Rejser: Tyskland, Holland, Paris. Udstillinger: Charl. 1895-1922, 24-38 (44 G. m. 112 Arb.); Charl. Eft. 1922, 30; Kunstn. Eft. 1907-10, 14; Chicago 1895; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Malmø 1914; Paris 1925. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1895, 1900. Stillinger: Underglasurmaler paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1896-1933; Lærer ved Akad. fra 1902 til sin Død, 1902-20 som Assistent ved Forberedelses- og Modelskolen, dérefter ved Anatomitegningen. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1899, 1900, 1916, af Censurkomiteen for Kunstn. Eft. udsi. 1907 (Næstformand), 1911 (Formand).

Arbejder: Køer paa Marken (Neuhausens Pr. 1895); Oktoberaften. Køerne drives hjem (Neuhausens Pr. 1900; udst. 1901) ; Landskab med Køer (1903, Maribo Mus.); Ved Vejen. Blæst (1906, tilh. Kunstmus., dep. Kolding Mus.); Køerne hentes hjem (1906, Ribe Mus.); Landskab med Køer (1915, Horsens Mus.); Køer. Bygevejr (1917, forh. Maribo Mus.); Aften i September. Nymindegab (Sønderborg Mus.); Porcelænsarbejder i Den kgl. Porcelainsfabriks Museum og i Sévres Mus.

Gotfred Rode hørte til den solide naturalistiske Skole, der samlede sig om Charlottenborg-Udstillingen, .Malere, der kunde deres Metier, og som holdt deres kunstneriske

Standard gennem et trofast og ærligt Naturstudium. Han malede Landskaber med Dyr,

hvor Dyrene, Heste, Køer, Faar og Gæs, gerne var Hovedmotivet. Sin største Indsats

gjorde han paa Den kgl. Porcelainsfabrik som en af det naturalistiske danske Underglasur-

maleris baade kunstnerisk og teknisk mest erfarne Mestre, især i en fremskreden Alder.

Han blev en af Hovedmændene i den Efterblomstring, som Underglasurmaleriet oplevede

omkr. 1920. I sin Lærervirksomhed paa Akademiet var han højt anset for sin Grundighed,

sin fint kultiverede Personlighed og sin pædagogiske Indsigt. S.S-z.

Arthur Hayden: Kopenhagener-Porzellan, 1923; Berl. Tid. 3. Dec. 1922, 3. Dec. 1932, 15. Sept. 1937 (K. Flor); Sig. Schultz i Nyt T. f. Kunstind., 1931, 61; Dag. Nyh. 3: Dec. 1932 (Int.); Nat.tid. 16. Sept. 1937; Stephan Ussing i

Nyt T. f. Kunstind., 1937, 177.

Rode, Ingeborg Martha, 1865-1932, Maler. F. 25. Sept. 1865 i Kbh., d. 30. Juni 1932 i Englerup, Urne paa Søndermark Kgd. Forældre: Docent, senere Professor ved Polyteknisk Læreanstalt August Frederik Vilhelm Kolling og Othilia Marie Petersen. Gift 18. Dec. 1897 i Gladsakse med Maler Gotfred R. (s. d.).

Uddannelse: Tegneundervisning hos Litograf Ferd. Larsen; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder Sept. 1888; Afgang Jan. 1894 (Lærer: Viggo Johansen). Stipendier: Raben-Levetzau 1896; Akad. 1896, 1901, 05, 09. Rejser: Berlin, Holland, Paris, Norditalien. Udstillinger: Charl. 1885-87, 1893-1912, 14-22, 24-33 (42 G. m. 68 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-10; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Udst. af Lægeportrætter 1922; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930 (Kunstfor.).

Arbejder: Tre Generationer (1901); Min Datter (1904, tilh. Aalborg Mus., dep. Amtssygehuset); Lektier (1909, forh. Ribe Mus.); Portrætter af Gotfred kode (1899) og Harald Foss (1912, tilh. Udst.komiteen ved Charl.).

I Modsætning til sin Mand har Ingeborg Rode væsentlig beskæftiget sig med Figurbilleder og Portrætter, energisk gennemførte i Tegning og Form og ofte med en aandfuld Karakteristik. Ved Siden af har hun dog ogsaa malet enkelte Landskaber og Interiører. Hun fulgte samme naturalistiske Linie som sin Mand, med den Følsomhed for Farven og med den Receptivitet, som den kvindelige Intuition giver. S.S-z.

Berl. Tid. 2. Juli 1932; Pol. s. D. (K. Pontoppidan).

Rode (Rohde, Roode, Rothe), Niels, 1732-94, Maler. F. 1732 i Kbh., d. 22. Okt. 1794 sst., begr. sst. (Ass.). Ugift.

R. skal have levet i Christiansfeld og synes som Hjælper for J. G. Ziesenis c. 1767 at være draget fra Kbh. til Holland. 3. Juni 1772 er en Dansker +Niels Rothe* med samme Alder (39 Aar) indskrevet i Leidener Akademiets album studiosorum, og sst. indskrives atter 1. Dec. 1783 en Niels Rode. 1775-76 forhandles der i Haager-Gildet i Anledning af, at en

Maler +Nells (Cornelis) Roode* fra Kbh. maler et Billede af det stedlige Kirurglav (Hist.

Mus., Haag), men trækker det ud med at betale de normale 18 fl. Mesterpenge til Gildet;

dette sker dog i Juli 1776; her kaldes han +Rode*. Man maa antage, at der kun er een

Person af Navnet, selv om Wurzbach angiver, at den i Holland arbejdende Maler er f. 1743

i Kbh. og d. 1794 i Leiden. Foruden det ovennævnte Kirurgbillede fra 1775 kendes et

Landskabsbillede af Slottet Teylingen (1785, Rijksmus., Amsterdam), et Portræt af Digter-

inden Juliana de Lannoy (1778; Mus. i Bois le Duc) og Kopien af et Portræt af Pastor

Isaac Snakenburg (Bymus. i Leiden). Endvidere erhvervede Fr.borgmuseet fra Joh.

Hansens Saml. et Par Portrætter fra 1766 af den kendte Hernnhutterven Erik Rantzau og

hans Hustru, der boede ved Christiansfeld. R. har signeret Billeder: N. Rode. Hans Arbejder

er dygtige, noget rutinerede, men ingenlunde uden Personlighed og med fin afdæmpet

Farvevirkning. O.A.

Utr. X. - Th. u. B.; A. v. Wunbach: Künstler-Lex., II, 1910, 184, 279 (Roode); Fr. D. O. Obreen: Archief voor nederlandsche kunstgeschiedenis, V, 1882-83; A. Bredlus i Oud Holland, XIX, 1901, 189, 179-81; Berl. Tid. Søndagstillæg 18. Sept. 1932.

Rodschou, Frederik Christian, 1823-83, Maler. F. 20. Aug. 1823 i Aalborg, d. 23. Maj 1883 sst., begr. sst. Forældre: Malermester Nicolai R. og Anne Hjelm. Gift med Marie Anine Frederikke Store, f. 21. Febr. 1826 paa Ellinggaard, d. 21. Maj 1869 i Aalborg, D. af Proprietær Jens S. og Gottfriede Henriette Klein.

R., der var Malermester i Aalborg, har malet et Billede af Jens Bangs Stenhus (1859 ; tilh.

Apoteker S. C. Strøyberg) og en Altertavle i Strandby Kirke (1861). Red.

Dannesboe-Andersen: Gammelt dansk Apoteksinventar, 1944.

Roed, Holger Peter, 1846-74, Maler. F. 2. Nov. 1846 i Kbh., d. 20. Febr. 1874 paa Iselingen, begr. i Ringsted. Forældre: Maler Jørgen R. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Opt. paa Akad. i 1. Frihaandskl. Okt. 1861; avancerede til Gipssk. Okt. 1862 ; fra Jan. 1864 i Modelsk. ; lille Sølvmed. 1864; Afgang Juni 1866; lille Guldmed. 1868; store Guldmed. 1870. Stipendier: Akad. 1870 og 72. Rejser: Juni 1870 - Eftersar 1872 Paris, Italien (Rom, Pompeji), Bolzano, München. Udstillinger: Charl. 1865, 68, 70-71, 74 (m. i alt 7 Arb.); Nord. Udst. 1872; Mindeudst. 1874 (Charl.); Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Selvportrætter (1863, Nivaagaard og Bornholms Mus.); Udsigt fra Christianshavn imod Gammelholm, med Knippelsbro i Forgrunden (1865, Privateje); Uffe hin Spages Holmgang med de to Tydskere (Karton, 1865, Rydebåck ved Helsingborg); Den fortabte Søns Hjemkomst (Karton, 1868, lille Guldmed.; tilh. Akad.); Scene af Syndfloden (1870, store Guldmed.; tilh. Akad., dep. i Konventsalen, Palæet, Roskilde); Brystbillede af en ung Pige (1870) ; Frederik Rung med Viola (1871, Gentagelse af Jørgen Roeds Portræt af samme; Nivaagaard); Paris' Dom (1872, Akvarel, Nationalmus., Stockholm); Moses findes af Faraos Datter (Beg. af 1870'erne, forh. Joh. Hansens Saml.); desuden Arb. i Øregaards Mus. og forh. Joh. Hansens Saml. og Akvarelsaml.; Tegn. i Kbst.saml. og Akad.

Det faldt Holger Roed let at tegne Figurer udenad, og han blev beundret for sine smaa,

flygtigt henkastede Kompositioner. Men hans Fader vilde køre ham i stramme Tøjler og

ønskede, at han først og fremmest skulde arbejde efter Virkeligheden, hvilket faldt ham

mindre naturligt. Inden Rejsen til Italien blev han ramt af den frygtelige Ulykke at miste

Synet paa det ene Øje - under Leg paa Isen blev det ramt af en Snebold. Heraf pintes han

stadig, ogsaa rent fysisk. Hans Produktion kom derefter mest til at bestaa af Tegninger og

Udkast. Sommeren 1873 tilbragte han sammen med bl. a. Viggo Johansen, Krøyer og Zahrt-

mann i Hornbæk og boede siden hos Skovrider Rosthøj ved Oremandsgaard for at forberede

et stort Jagtbillede; dette og andre af hans Anslag blev fuldført af Faderen (s. d.). R. døde pludselig under et Ophold hos Hammerichs paa Iselingen. Den bedste samtidige Karakteristik af ham har Vennen Holger Drachmann givet (+Peter* i: Brevet om Jan Steen). E.Z.

Holger Drachmann i Ude og Hjemme, 1881-82, 489 ff. (Brevet om Jan Steen); Jul. Lange: Et Udvalg af Holger Roeds efterladte Malerier, Tegninger, Studier og Udkast, udst. paa Charlottenborg, 1874 (optrykt i samme: Billedkunst, 1884, 420-31); Pol. 10. Marts 1895; Helene Nyblom: Maleren J. Roed, 1904; Kr. Zahrtmann. En Mindebog ved F. Hendriksen, 1919; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; Helene Nyblom: Livsminder fra Danmark, 1923, 219 ff.; F. G. Knudtzon: Ungdomsdage, 1927, 237 f.$ Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, III, 1929, 171 ff.; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938, 320-21; H. Rostrup i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Kai Flor: Hornbæk, 1940, 78-84; Alexis J. Prior i Hist. Medd. om Kbh., 4. Rk. I, 1947-49, 39; L. Swane i K. Aa., 1948-49, 91.

Roed, Jørgen, 1808-88, Maler. F. 13. Jan. 1808 i Ringsted, d. 9. Aug. 1888 i Kbh., begr. i Ringsted. Forældre: Gaardfæster, Vognmand og Brændevinsbrænder Peder R. og Ellen Jensen. Gift 22. Maj 1842 i Tranebjerg, Samsø, med Emilie Mathilde Kruse, f. 27. Dec. 1806 i Kbh., d. 30. Dec. 1894 sst., D. af Skuespiller Jens William K. og Lovisa Augusta Frautz.

Uddannelse: I Skoletiden. Elev af J. J. Fyhn; Elev af Akad. fra Okt. 1822 (1. Frihaandskl.); samtidig privat Elev af Hans Hansen; avancerede til Gipssk. Nov. 1825 og til Modelsk. Marts 1826, hvor han blev Elev af Eckersberg indtil 1833; lille Sølvmed. og Pengepræmie 1831; store Sølvmed. 1833. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1837 og 39. Rejser: 1837-41 i Italien (over Düsseldorf til Florens, Rom, Neapel, Pæstum, Ischia, Casamicciola, Terracina, Cori, Piperno, Subiaco); Sept. 1850 og April - Nov. 1851 i Dresden (for at kopiere Rafaels sixtinske Madonna til Martin Hammerich); Sept. 1861 - Marts (P) 1862 Holland, Belgien, London, Paris, Florens, Rom; Aug. - Nov. 1871 Miinchen, Pompeji, Capri, Rom; Juli - Aug. 1873 Berlin; Aug. - Sept. 1878 Paris (Verdensudst.). Udstillinger: Charl. 1824-88 (54 G. m. 137 Arb.; Malerier og Studier samt 2 Buster); Universitetets Udst. 1843 ; Udst. til Fordel for Fr.borgs Genopførelse 1860; London 1862; Akad., Stockholm, 1866 (Korsfæstelsen); Fremtiden 1869; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Kunstindustri- og Portræt-Udst. 1880; Raadhusudst. 1901; For. f. national Kunst 1903-04 og 26; London 1907; Stockholm 1918 (Danska handteckningar); Stockholm 1922 (Sveriges allm. Konstfór., Akad.); Paris 1928 (Jeu de Paume) ; Mit bedste Kunstværk 1941; London 1948 (Malerier og Møbler); Sep.udst. 1889 (Kunstfor.). Udmærkelser: Kunstforeningens Pris i Arkitekturmaleriet 1835 og 36 ; agreeret ved Akad. 1843, Medl. 1844. Embeder: Prof. ved Akad. 1862-87 ; Bolig paa Charl. fra Okt.1868 til Foraaret 1888.

Arbejder: Lille Kopi efter Hans Hansen efter Rafael (udst. 1824) ; Kopi efter G. Dou (udst. 1825) ; Portrætter bl. a. af J. J. Fyhn (udst. 1827); Pige med Frugter i en Kurv (Kunstmus.); Kunstnerens Mormor (1828, sst.); Biskop P. H. Mønster (1828, sst.; Gentagelser i Ribe Mus. og Aarhus Domkirke); Koret i Set. Bendts Kirke i Ringsted (1829, dep. i Sorø Mus.); Selvportræt (1829), Roed og Const. Hansen paa Kanetur (1830) og Portræt af A. Küchler (1830) (alle 3 Hirschsprungs Saml.); Besøget i Præstegaarden (udst. 1830) ; Kunstnerens Fader (1832, Kopi efter Const. Hansen, C. L. Davids Saml.); Afskeden paa Toldboden (udst. 1835) ; Parti i Nærheden af Roskilde (1835, tilh. Kunstmus., dep. i Randers Mus.; Studie i Privateje); Gade i Roskilde, Vinter (1836, Kunstmus.; 1833 og 35 Studier fra Sommertid i Privateje); Parti af Frederiksborg, Karruselporten (1835, Kunstfor.s Pris s. A., tilh. Fr.borg; Studie til samme i Privateje); Frk. C. Bartholin (1836, Kunstmus.); Ribe Domkirkes Indre (udst. 1837, Hirschsprungs Saml., Kunstfor.s Pris 1836; Studie til samme 1836 i Kunstmus.); Ribe Domkirke (Kunstmus.); San Lorenzo fuori le murs (1837); Posejdon-Templet i Pæstum (uden dejligste Bygning i Italien*) (1838, Kunstmus. og Hirschsprungs Saml.); Torvet i Piperno (1838) og Parti fra Cori (1838) (begge Kunstmus.); Scala Santa, Subiaco (1839, Hirschsprungs Saml.); Landskab, Subiaco (1839, . sst.); Kopi efter Rafaels Madonnakroning (1841, Brahesborg); Det Indre af Fængselsgaarden i Palazzo del Bargello (1842, Kunstmus.); Parti i Villa Borghese (1843, Glyptoteket); 25 forsk. Studier fra Italien (udst. 1845) ; Portræt af Kammerraad J. C. Drewsen (1843, Kunstmus.; Gentagelser Fr.borg og i Privateje); samme (1844, Rigsdagen); H. W. Bissen (1845, Medlemsarbejde til Akad.); Biskop J. Paludan-Müller (1845, Aarhus Domkirke); J. Collin (1845, Fr.borg) ; Johannes og Christoffer Hage som Børn (1846, Rydebåck ved Helsingborg); Oehlenschläger (1847, Studenterforeningen); Fru Orla Lehmann med Datter (1847) ; J. Th. Lundbye i Uniform (1848, Fr.borg) ; Kunstnerens Moder (1849, Kunstmus.); Haven med den gamle Døbefont (1850, Kunstmus.); Sjællandske Høstpiger hæger sig ved Brønden (1850, Kunstmus.); Kunstneren og hans Hustru (1852, Privateje i Amerika); Kopi efter Rafaels Madonna di San Sisto (1851, Fuglsang); Mathilde L. Fibiger (1853, Fr.borg); J. S. C. Welhaven (1853, Hirschsprungs Saml.); Komponisten Henrik Rung (1853, Det kgl. Teater); Kingo (1854, Odense S. Knud); Jørgen Sonne (1855, Fr.borg); Familieliv i et Fiskerleje (1855, dep. i Aabenraa Mus.; Studie til samme, Fra Hellebæk Strand, 1853, Hirschsprungs Saml.); Susette Mariboe, f. Dalgas (1855-56, Caroline Amalies Asylskole); N. D. A. Ræder (1858, Horsens Raadhus) ; P. C. Skovgaard (1859, Fr.borg); Anders Sørensen Vedel (1860, skænket til Vejle S. Nicolai af Orla Lehmann m. fl.); Biskop S. Bindesbøll (1860, Aalborg S. Budolfi); Küchler (Thorvaldsens Mus.); Korsfæstelsen (1861-65, Fr.borg Slotskirke); Selvportræt (1866, Hirschsprungs Saml.); August Kruse (1867, Privateje); Wilh. Marstrand (1868, Aarhus Mus.); C. A. Jensen (1868, tilh. Udstillingskom. ved Charl.); Biskop Brammer (1868, Aarhus Domkirke); C. Molbech (1868, Fr.borg) ; F. C. Sibbern (1868, sst.); Bøssemager N. S. Jessen (1870); M. Drewsen (1870, Silkeborg Raadhus og Fr.borg); Frederik Rung med Viola (1870, Det kgl. Teater); En Hundehvalp ved en Mælkekrukke (1875) ; Et Jagtselskab, som holder Hvil (1875-78, efter en Karton af Holger Roed); Fru Amalie Meldahl (1880-81, dep. i Amtmandsboligen, Skanderborg); C. L. Galschiøt (1881, Stokkemarke Kirke); Selvportræt (1883, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); desuden Arb. paa Øregaards Mus., Teatermus., forh. Joh. Hansens Saml., Ordrupgaard, Nivaagaard, Gisselfeld samt i Mus. i Horsens og Kolding; desuden i Mus. i Reykjavik, Nationalmus. i Stockholm, Malmø Mus.; Tegn., Skitsebog og Grafik i Kbst. saml. i Kbh., Møbler i Kunstindustrimus.

. Alterbilleder: (ofte udført i 2 omtrent samtidige Ekspl.) i Kirkerne i Nødebo (1839), Jersie (1840), - Taarnby (1844), Lyderslev (1845), Herløv (1846), Sønder Dalby (1848), Gladsakse (1849), Bringstrup (1851-52), Aastrup, Svendborg Amt (1853), Ribe S. Catharine (1853), Ødis (1856), Bodilsker (1856), Sønder Stenderup (1857), Sommersted (1858), Stenlille (1861), Kappel paa Lolland (1866 ), Lisbjerg (1867), Ulse (1867), Rørvig (1868), Søby paa Ærø (1870) samt Vallekilde Valgmenighedskirke (1883, efter Karton af Holger Roed).

Skulptur og Mindesten: Gravmæle over Holger Roed (1875 s. m. August Saabye, Ringsted Kgd.); Gravmæle over F. Paludan-Müller (1879 s. m. August Saabye, Asminderød Kgd.) ; Emilie Roed (Buste i Gips, 1881) ; samme (Buste i Gips, 1882; i Marmor 1887, Fr.borg); Guldbryllupsmonument for Etatsraad L. Jørgensen og Hustru (1888, Søholts Park ved Maribo Sø).

Den begavede J. J. Fyhn var Roeds Tegnelærer i Skolen og erkendte det spirende Talent. Som 14-aarig kom R. paa Akad., blev desuden privat Elev af Hans Hansen og sluttede et varmt Venskab med dennes Søn Constantin. Hans Hansen lagde i sin Undervisning særlig Vægt paa Kopiering, hvilket spores i R.s tidlige Produktion. Om denne vides i øvrigt endnu meget lidt med Sikkerhed, men Karl Madsen har antaget, at det mærkelige Portræt af en ung Pige med Frugter i en Kurv, som Vilhelm Hammershøi testamenterede til Kunstmuseet, blev malet sidst i 1820'erne. Hvilken rig Blomstring i Talentets første Udfoldelse! R. viste sin Lærer (og sin Vens Fader) det Hensyn, først efter hans Død at tage Plads i Eckersbergs Malerstue (1828). Dermed gik han fra Kopierne over til Naturstudiet og kom aabenbart meget hurtigt og stærkt under Eckersbergs Indflydelse. Et fremragende Vidnesbyrd herom er det 1828 daterede Portræt af den senere Biskop Mønster, lige betydeligt i Formgivning og Kolorit. Farven er ført meget højt op i Lysene, Udførelsen er usædvanlig impulsiv og inspireret. Her som ved andre samtidige maa man med Undren konstatere den fuldkomne Modenhed hos en blot 20-aarig Kunstner. Foruden med Constantin Hansen knyttede R. i Ungdommen Venskab med Købke, Bindesbøll og Marstrand, formentlig ogsaa allerede da med Hilker og Sonne. Medens han i sine tidligere Arbejder staar Constantin Hansen og Købke nær; fører Udviklingen ham efter Aarhundredskiftet nærmere til Marstrand, især i Portrætmalerier.

R.s Malerier fra Begyndelsen af 1830'erne er af uensartet Karakter og Værdi. Besøget i Præstegaarden er et dygtigt Arbejde af upaaklagelig Soberhed, men uden synderlig Charme. Herfra er der et stort Spring til Afskeden paa Toldboden (udst. 1835) med den noble Kolorit og den yndefulde Opfattelse; Baggrundens Effekt af disede Toner er enestaaende. De to Billeder rummer Genre,. Motiver, som er ret dominerende. I andre lidt senere Malerier er det figurlige og fortællende af mindre Betydning eller ganske undertrykt, derved bliver Inspirationen suveræn. Samtidig med Købke malede R. i Sommeren 1835 paa Frederiksborg. Aaret efter forfulgte han Sejren med Arbejder i Ribe; det mesterlige Interiør fra Ribe Domkirke har ganske vist Købkes fra Aarhus Domkirke (1830) til Forudsætning, men er dog et helt personligt Værk. RibeBilledet med sine muntre Detailler i en festlig og højtidelig Helhed virker lyst paa Nutidsmennesker, men R, har selv ment noget andet

+Af Lysvirkning er der ikke meget, da Lyset kun sparsomt kommer gjennem Sidevinduerne, der halvt er tilmurede.< Endelig i 1837 kunde R. begive sig sydpaa. I Oktober naaede han Rom og maa snart have fundet Bygninger, som gav gode Motiver. Han traf Constantin Hansen, og næste Foraar rejste de sammen til Neapel. De har øjensynlig fulgtes til Motiverne og en enkelt Gang malet efter samme Model. For R. gav Arbejdet i Pæstum de bedste Resultater. Det fireaarige Italienophold kunde han ikke have gennemført uden nogle Bestillinger, der skaffede et klækkeligt Supplement til Bevillingerne fra Fonden ad usus publicos. Foruden to Altertavler hjemsendte han en Kopi efter Rafaels Madonnakroning, bestilt af F. Treschow. Kærligheden til Rafaels Værker forblev usvækket gennem hele R.s Liv; i Vatikanet fik han den første Lejlighed til indtrængende at studere sin Afgud, betegnende nok valgte han et Ungdomsarbejde med Præg af Quattrocento.

1841 kom R, hjem og giftede sig snart. I Ægteskabets første Tid var Kaarene smaa, men efterhaanden blev der Raad til at udstyre Hjemmet med Møbler efter Abildgaards og R.s egen eller andres Tegning; Hovedparten heraf staar nu paa Kunstindustrimuseet. Ægteparret Roed havde Omgang med liberale og nationalliberale Kredse i Hovedstaden. Blandt disse oplyste og fremadvendte Folk fik R. sine første Portrætbestillinger efter Hjemkomsten og blev dermed paa ny ført ind i sit egentlige Fag, medens hans alvorligt religiøse Indstilling gjorde det naturligt for ham gennem Aarene at udføre en lang Række Altertavler. Paa disse to Felter laa herefter Hovedparten af hans Produktion. Omkring Midten af Aarhundredet indtog R. en fremtrædende Plads i Kraft af sine Portrætter, der afspejlede hans fine Sans for Stof og Farve saa vel som hans noble Karakter.

Til stor Glæde for R. overdrog Rektor Martin Hammerich ham i 1850 paa gunstige Betingelser at udføre en Kopi efter Rafaels sixtinske Madonna; Arbejdet optog R. stærkt, og det krævede over et halvt Aars Ophold i Dresden, Det fik Betydning for R.s egen Produktion, særlig for Altertavlerne, der nu - samtidig med at Naturalismen træder tydeligere frem - nærmer sig Højrenæssancens klassiske Form, ja Alterbillederne i Aastrup og Ribe gentager ligefrem et Motiv hos Rafael. Herfra breder de tunge, triste Skygger sig ogsaa til Portrætterne, men spredt finder man lige til omkring 1870 helt vellykkede Malerier. R. synes at være ældet tidligt, han imponeredes af Carl Bloch, men gjorde sig dog hæderlige Anstrengelser for at forstaa unge danske Maleres Beundring for Franskmændene. Han havde den store Sorg at miste sin Søn Holger (s. d.) og brugte en Del af sin Alderdoms Kræfter til at udføre store Malerier efter den afdødes tegnede Udkast.

Selv om Malerierne fra R.s sidste Aartier ikke staar Maal med de tidlige, forblev han dog en fængslende Personlighed, som maatte drage Eleverne fra Kunstakademiet til sig. Størst Betydning fik han i sin senere Levetid gennem den Indflydelse, han øvede paa Julius Lange. EX.

Dansk Kunstbl., I, 1836-37, 101 ff.; Jul. Lange i Ill. Tid., 1887-88, 561-62 (optrykt i samme: Udv. Skrifter, I, 1900, 188-95); Karl Madsen i Kunstbl.,1888, 177-78; Pol. 10. Marts 1895 og 21. Dec. 1905 (begge E. Hannover); E. Hannover: Const. Hansen, 1901, 37, 80, 269; Helene Nyblom: Maleren J. Roed, 1904; Karl Madsen i K. Aa., 1917, 105-09; Helene Nyblom: Livsminder fra Danmark, 1923; Axel Gauffin i Nationalmusei årsbok, 1924, 1-5; Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, 111, 1929, 171-73, 184, 255; IV, 1930, 113; VI, 1932, 59-61; Ragnar Hoppe i Nationalmusei årsbok, 1934, 97-99; J. Wolthers: St. Nicolaj Kirke, Vejle, 1939, 19-20; Kunst i Privateje, 1-111, 1944-45; Danske Tegninger, I-III, 1945; K. Aa., 1946-47, 204-06 (Brev fra Fr. Vermehren til Helene Nyblom); L. Swane i K. Aa., 1948-49, 90-91; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

Roege, Jacob, se Rogge, Jacob.

Roelofsen, Ijsbrandt, - 1569 -, Maler.

R., der var flygtet fra Amsterdam med Hustru og Børn paa Grund af sin Religion, fik 3. Febr. 1569 Tilladelse til at nedsætte sig i Kbh. og i 10 Aar være +fri for al Skat, Vagthold og anden borgerlig Tynge*. G.B.

Kanc. Brevb. 1566-70, 1896, 420; L. Bobé i Holland og Danmark, II, 1945.

Rogge (Raage, Roege), Jacob, - 1711-17 -, Bhgr. Gift med Anna Christiansdatter Nerger, begr. 7. Sept. 1711 i Kbh, D. af Bhgr. Christian N. (s. d.).

Som Christian Nergers Svigersøn fik R. Arbejde for Hoffet. Han fik saaledes 1715 Betaling for 34 +Flammer* med Løvværk af Egetræ til Stakitporte ved Fr.berg Slot og 1716 for Arbejde til Portalen paa Ridebanen sst. Han har skaaret den rigt udarbejdede barokke Ramme om H. Krocks Alterbillede Dommedag fra 1717 i Vemmetofte Klosterkirke og skal ogsaa have udført Døbefonten.

B.L.G.

Chr. H. Brasch: Vemmetoftes Hist., II, 1859-63, 132 (Roege); Pers. T., 2. Rk. IV, 1889, 18; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 193 (fejlagtigt som Roggen); samme: Frederiksberg, 1896, 132; Danm.s Kirker, VI, Præstø Amt, 1933-35, 507, 1085 (Roege).

Rogge, Mauritz, - 1601 -, Billedskærer, arbejdede i Sommeren 1601 paa et nyt Orlogsskib paa Bremerholm. C.A.J.

Utr. K.

Rohde, - 1754 -, Bhgr. i Kbh.

Af en Skrivelse 1754 fra Orgelbygger Hartvig Muller, der 1752 var kommet til Larvik fra Kbh. og skal have forestaaet Kirkens Udsmykning, til Mr. Rohde i Kbh. om Maalene paa 2 af Figurerne til Alteret, synes det at fremgaa, at 2 allerede er afleverede (+Haab* og +Kærlighed*), og at 2 yderligere er under Udførelse, (+Tro* og +Taalmod*), af nævnte Rohde. Disse 4 Statuer kom efter Restaureringen af Larviks Kirke 1860 til Nordiska Museet i Stockholm 1875 som Gave. Den eneste Snedker Rohde, som paa den Tid er omtalt i Borgerskabslisterne i Kbh., er Hendrich Rohde, Snedker fra Bremen, Mester i Kbh. 2. Dec. 1737, boende i St. Regnegade. Han var virksom paa Frederiksdal 1744 og 1747, tilsyneladende dog kun med alm. Snedkerarbejde. - Hartvig Johan Müller (f. c. 1716, begr. 30. Sept. 1793 i Kbh.) var Orgelbygger. Han ejede ved sin Død Hus i Lille Grønnegade i Kbh. M. H. t. hans formodede Virksomhed som Entreprenør for Kirkeinteriører kan der henvises til, at han 1753-54 fik Betaling for Bilthuggerarbejdet paa Orglet i Frederiksberg Kirke. O.A.

Th. u. B. - Larviks Historie, red. af O. A. Johnsen, I, 1923, 505-07; Carl W. Schnitler i Norsk Kunsthistorie, II, 1927, 120; D. Erdmann: Norsk dekorativ maling fra reformasjonen til romantikken, 1940, 222; Jean Anker i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. VI, 1944-46, 90-92, 103, 115; Niels Friis: Orgelbygning i Danm,1949.

Rohde, Niels Frederik Martin, 1816-86, Maler. F. 17. Maj 1816 i Kbh., d. 14. Juli 1886 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Bogholder i Skifteretten, Kancelliraad Peder R. og Johanne Holm. Gift 12. Dec. 1852 paa Fr.berg med Emilie Johanne Caroline Brusch, f. 15. Juli 1825 i Kbh., d. 13. Jan. 1909 i Espe, D. af Restauratør Carl Friedrich B. og Johanne Margrethe Ulstrup.

Uddannelse: Besøgte Akad., hvor han nævnes fra Jan. 1830 til Marts 1834; malede samtidig hos J. L. Lund og fik desuden Vejledning hos Heinr. Buntzen og Christen Købke. Stipendier: Akad. 1842-44; Ancker 1863; fra 1863 aarlig Understøttelse af det Sødringske Legat. Rejser: 1842-47 Tyskland og Italien; 1863 Tyskland, Svejts og Frankrig (Paris); 1866 Paris. Udstillinger: Charl. 1835-86 (46 G. m. 132 Arb.); Universitetet 1843 ; Paris 1855; Nord. Udst. 1872 og 83; 18. Nov. Udst. 1882; Akad., Stockholm, 1850, 53, 56, 58, 60, 66, 70, 73; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1852. Hverv: Medl. af Kunstfor.s Best. fra 1847 (i 20 Aar); fra c. 1850 til sin Død Medl. af Best. for Kunstnernes Pensionsfond.

Arbejder: Parti af Egnen ved Segeberg (dep. Chr.borg), Vinterlandskab (1848, dep. Justitsmin.), Campagnen med Bjerge (1844, dep. Fredensborg) og Vinterbillede (dep. Færø Amt) (tilh. alle 4 Kunstmus.); Vinterlandskab (1855), Vinterlandskab (1869) og Golfen ved Neapel (1870) (alle 3 i Nationalmus., Stockholm); Parti udenfor Malmø (Malmø Mus.); Vinterlandskab med Jægere (1864, Gøteborgs Kunstmus.); desuden Arbejder i forh. Joh. Hansens Saml., Øregaards Mus., Mus. i Reykjavik og Bergens Billedgalleri. Tegn. i Kbst.saml., Teatermus. og Aabenraa Mus.

Elevforholdet til Købke satte sig ikke nævneværdige Spor i Frederik Rohdes Produktion. Derimod blev det lange Ophold i München afgørende for Udtrykket i hans romantiserende Landskabsmaleri. Det blev i stadig stigende Grad de hvide vinterlige Landskaber, _ han beskæftigede sig med, selv i Rom sad han og malede nordiske Snelandskaber. Det var en typisk Erindringskunst, romantisk betonet og ofte melankolsk i sin Grundstemning. De stadige Gentagelser af Snelandskaberne med de knudrede Egetræer og Hjortene ved deres Fod gjorde hans Arbejder +vel ensformige* (Ph. Weilbach), men de har endnu bevaret deres Popularitet hos et bredere Publikum. H.M.

Breve til J. L. Lund i Det kgl. Bibl. - Berl. Tid. 15. Juli 1886; Ø. Grønvold: Fra Ulrikken til Alperne, 1925, 64, 164; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 193$.

Rohde, Hendrich, se under Rohde, - 1754 -, Bhgr. i Kbh.

Rohde, Johan Gudmann, 1856-1935, Maler, Grafiker. F. 1. Nov. 1856 i Randers, d. 18. Febr. 1935 i Hellerup, Urne paa Ordrup Kgd. Forældre: Købmand Hermann Peter R. og Ane Marie Schmidt. Gift 18. Okt. 1903 i Kbh. med cand. mag. Asa Zøylner, f. 3. Juni 1874 i Gentofte, D. af cand. juris, Grosserer, senere Forstander for Vejning og Maaling Johannes Henrik Emil Z. og Harriet Clausen.

Uddannelse: Student 1875; cand. phil.; studerede Medicin og aftjente sin Værnepligt paa Korvetten Heimdal som Underlæge; malede i sin Fritid hos Frederik Rohde; tegnede en kort Tid hos Wenzel Tornøe; dimitt. til Akad. af C. F. Andersen; opt. Dec. 1881 i Alm. Forb.kl.; forlod Akad. i Slutningen af 1882. Paa hans Initiativ stiftedes Kunstn. Studiesk., hvor han var Elev fra Nytaar 1883 til vistnok ind i Vinteren 1886-87 under L. Tuxen og P. S. Krøyer. Stipendier: RabenLevetzau 1899; Hjelmatjerne-Rosencrone 1899; Akad. 1903; Hirschsprung 1909. Rejaer: April-Juli 1887 Spanien og Paris; 1889 Paris, Belgien, Holland; April-Nov. 1892 Holland, Belgien, Paris, Italien (s. m. Georg Seligmann); 1895-96 Italien (Rom); 1899 Sicilien og Rom; 1901-02 Italien og Grækenland; 1934 Grækenland; har desuden foretaget flere andre Rejser til Udlandet. Udstillinger: Charl. 1888, 90; Charl. Eft. 1942 (Mindeudst., Litografier); Nord. Udst. 1888; S. Petersborg 1889; Int. Kunstudst., Berlin, 1891; Den frie Udst. 1891-95, 98, 1900-11, 11 (Eft.), 12, 12 (Eft.), 13-14, 14 (Sommer), 15-35; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Chicago 1893; Lybæk 1895; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Paris 1900; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhusudst. 1909 ; Berlin 1910-1 l ; Rom 1911; Brighton 1912; Miinchen 1913 (Glaspalast); Stockholm 1919 (Liljevalch); Kristiania 1920; Paris 1925; Nord. Grafik 1924 (Stockholm, Oslo), 25 (Kbh_.); Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Interskandinavisk Grafik 1931 (Helsingfors); Forening f. Kunsthaandværks Jubilæumsudst. 1932 (Kunstindustrimus.); Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Georg Jensen Sølv 1938 (Charl.); 18. Nov. Udst. 1942; London 1948; Dansk Sølv, Stockholm, 1950 (Nationalmus.); Sep.udst. 1888 (eget Atelier, refuserede Arb. fra Charl., s. m. bl. a. Vilh. Hammershøi, Fritz Syberg, Joakim Skovgaard og Julius Paulsen), 90 (Kløis, s. m. en Kreds af Malere), 1903 (Winkel & Magnussen, Litografier), 08 (Kunstindustrimus., kunstindustrielle Arb.), 11 (Winkel & Magnussen), 15 (Aarhus og Aalborg Kunstfor.), 17 (Stockholm, s. m. Karen Hannover), 23 (Winkel & Magnussen), 24, 26, 33, 35, 40 og 42 (alle hos Bach), 36 (Kunstfor.). Udmærkelser: Bronzemed., Paris, 1900; Grandprix, Paris, 1925 (Møbelkunst); Thorvaldsens Med. 1934. Stillinger: Lærer ved Kunstn. Studiesk. (forestod i Begyndelsen Anatomi-Undervisningen, fra Midten af 90'erne Lærer ved Tuxen og Krøyers Afd., som han helt overtog 1905; overtog Zahrtmanns Afd. 1908 og ledede herefter Skolen alene til dens Ophør 1912). Knyttet til Georg Jensens Sølvsmedie som kunstn. Medarbejder 1908, kontraktligt fastlagt 1917. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1914-23, af Plenarfors. 1914; stiftede Jan. 1891 Den frie Udst. og var s. m. Niels Skovgaard dens Forretningsfører de første 2 Aar.

Arbejder. Malerier: En Beværtningshave i Udkanten af Kbh. (1888) ; Fra Egnen ved Karup Aa (1889, Ribe Mus.); Fattige Børn samler Kul ved Havnen (1889) ; Fra Kastellet (1890, Nationalmus., Stockholm); Ribe Aa (1890, Gøteborg Kunstmus.); Graavejr. Ribe (1890, Hirschsprungs Saml.); Vinteraften i Ribe (1892, Kunstmus.); Udenfor Domkirken i Ribe. Vinterdag (1892, Hirschsprungs Saml.); Landskaber fra Hoorn i Holland (1892-93) ; Portræt af Emil Hannover (1893); Sommeraften i Tønning (1893) og Portræt af Kr. Zahrtmann (1896) (begge Nationalmus., Stockholm); Portræt af Henrik Pontoppidan (1895, Fr.borg); Den gode Hyrde (1895, Altertavle til Fly Kirke); Portræt af Maleren SindingLarsen (1896); Udenfor Kirken. San Stefano rotondo. Rom (1896, forh. Joh. Hansens Saml.); Christianshavns Kanal set fra Bodenhoffs Plads (1897) ; De 6 Søstre (1898, Bymus.); Kristus fører Røveren i Paradis (1898, Altertavle til Mandø Kirke, Kopi efter Joakim Skovgaard); Gamle Huse i Ribe. Graavejr (1900, Hirschsprungs Saml.); Strand ved Terracina (1901, Esbjerg Mus.); Portræt af J. F. Willumsen (1901, Gøteborg Kunstmus.); Bhgr. Juliette Willumsen (1903); Kunstnerens Moder (1903, Kunstmus.); Ved Bodenhoffs Plads. Chr.havn (1903, Hirschsprungs Saml.); Vestergrave i Randers (1905), Vestergrave, Randers. Solskin efter Regn. Studie (1906), Vestergrave i Randers (1906, dep. i Sparekassen), Havnen i Randers set fra den nye Toldbod (1906), Thorups Gaard, Vestergade, Randers (1906, dep. Borgmesterkontoret), Vestergrave i Randers (1906, dep. i Administrationsbygn.) og Søndag ved Karup Kirke (tilh. alle 7 Randers Mus.); Randers Havn (1906) og I en Have, Civita d'Antino (1907) (begge Aalborg Mus.); Zabrtmann i sit Atelier, omgivet af Elever (1910, Fr.borg) ; Portræt af Malerne Poul Christiansen, Larsen Stevns og Edv. Weie (1911) ; Ved Fanø Strand (1911) og Den hvide Bro i Ribe (begge Vejen Mus.); Toldbroen i Ribe set fra Skibbroen (1912, Ribe Mus.); Skibbroen. Ribe (Tønder Mus.); Sommeraften i Sønderho (1919) og Villa ved Pæstum (1921) (begge Ribe Mus.); Den gamle Bro ved Assisi (1922, Maribo Mus.); Portræt af Johs. Jørgensen (Assisi 1922, Fr.borg) ; Gade i Sønderho (Horsens Mus.); Torvet i Sorø en Vinterdag (Sorø Mus.); Violinspilleren (Fyns Stiftsmus.); Moder og Datter paa Vej til Kirke (formentlig 1910; Thorvaldsens Med. 1934). - Arb. i Bymus. Grafik: 45 Litografier (Portrætter af J. F. Willumsen og Jan Verkade (begge 1894), Kr. Zahrtmann (1918), Gengivelser efter Vilh. Hammershøis En ung Pige, der syer, Millets Brændehuggeren og Døden og Joakim Skovgaards Bethesda Dam (alle 3 1893)); 97 Raderinger (hvoraf 87 udf. 1932-34); Tegn. og Grafik i Kbst.saml. Kunsthaandværk: Møbler (udf. af Otto Meyer, J. P. Mørck og især Brdr. H. P. og L. Larsen); Sølv (til Georg Jensen; tillige Dragsted og A. Michelsen) (repr. med begge Dele samt med Tegninger dertil i Kunstindustrimus. ; Sølv i mange europæiske og amerikanske Museer); Bogbind (Anker Kyster, Petersen & Petersen). Arkitektur: Eget Hus, Norgesmindevej 16. Artikler og Afhandlinger: Saml. til jydsk Hist. og Top., VIII, 1880-81, 193-248 (om gamle Gaarde i Randers); Morgenbl. 16. Dec. 1882 (+Flere Elever af Kunstakad.*, om Undervisn. paa Akad.); Dagbl. 26. Marts 1886 (+ En Maler* mod Charl. Udst.s Ledelse), 17. Febr. 1887 (+Flere Malere*, mod Akad.); Pol. 15. Febr. og 18. Febr. 1888 (+Flere Malere*, mod den nord. Udst.), 24, Dec. 1905 (om Nikolaj Plads), 30. Jan. 1911 (om Rud. Tegner); Kunstbl. 1888, 246-50 (+Pictor*, om den franske Udst.), 280-84 (om el Greco), 1909-10, 346-50 (om Poul S. Christiansen), 375-76 (om Frits Thaulow); Af Dagens Krønike, 1890, 350-66 (om Foraarsudst. ved Charl.); Randers Amtsavis 9. og 20. Juni 1910 (Niels Ebbesens Statue), 3. Juli 1910 (det gl. Randers); Berl. Tid. 15. Maj og 9. Juni 1888 (Forsvar for den unge Kunst mod H. Scharling), 15. Marts 1894 (+En Kunstven*, mod Charl.), 23. Febr. 1895 (mod Sløjfning af Dronningens Mølle), 10. Okt. 1927 (om Giersing) ; Tilak., 1901, 159-67 (om Stephan Sinding); Kunst und Kunstler, 1905-06, 429-38 (om J. F. Willumsen) ; Det nye Kunstbl., 1910-11, 135-42 (om fransk Kunst); T. f. Ind., 1913, 89-91 (om Snedker Laurits Larsen); Ugens Tilskuer, 1916-17, 269-73 (om Zahrtmann); Ill. Tid., 1922-23, 530 (om Emil Hannover); Saml., 1925, 153 (om H. Chr. Christensen), 177-80 (om Poul S. Christiansen), 1930, 159 (om Alb. Gottschalk); Skønvirke, 1927, 62-63 (om Snedker Otto Meyer).

Johan Rohde har en Nøglestilling inden for dansk Maleri og Kunstindustri i Tidsrummet fra c. 1888 til op mod Verdenskrigens Udbrud 1914. Ved sin Henvendelse til Frans Schwartz 1882 stiftede han Kunstnernes Studieskoler, hvor han selv først var Elev og senere fik en ledende Stilling, og efter et Par Privatudstillinger af Arbejder, refuserede fra Charlottenborg (omfattende foruden ham selv bl. a. Vilh. Hammershøi, Fritz Syberg, Joakim Skovgaard, Julius Paulsen), dels i hans og Rasmus Christiansens fælles Atelier paa Frederiks Kirkeplads 1888, dels hos Kleis 1890, stiftede han Jan. 1891 Den frie Udstilling. Kunstnerisk set blev han før nogen anden Formidleren af de nye Strømninger (de symbolistiske eller ny-romantiske). Paa sine tidligste Rejser (1887, 1889) stiftede han Bekendtskab med Tidens unge Mænd i Paris, især Maurice Denis, Felix Vallotton og Jan Verkade, og erhvervede sig en lille Samling af Malerier og udmærket fransk Grafik. Fra ham gik Impulser - baade af kunstnerisk og mere praktisk Art - videre til den Kreds af samtidige, der samledes hos ham i hans Kvistværelse i Nyhavn, blandt dem Emil Hannover. Gennem de klare, præcist formede Artikler, han lejlighedsvis offentliggjorde i Blade og Tidsskrifter, undertiden under et Pseudonym, øvede R. en opinionsdannende Indflydelse. Han havde et aabent Blik for de Værdier, der var fremme i Tiden, skrev allerede 1888 om den da lidet vurderede el Greco, købte 1892 i Paris en Tegning og et Maleri af van Gogh og sørgede for en anselig Udstilling af dennes Arbejder paa Den frie Udstilling 1893. I Kampaarene angreb han Akademiet og Charlottenborgudstillingens Ledelse. Han fremhævede Rodin mod Carl Jacobsens overvættes Beundring for Dubois, gik skarpt imod Steph. Sinding og Rud. Tegner, men paa den anden Side leverede han den afgørende Værdsættelse af Poul S. Christiansen og indførte J. F. Willumsen over for Udlandet. For Kunstindustrien fik han en normgivende og kritisk regulerende Betydning derved, at han i sine Arbejder knyttede Forbindelsen mellem dansk klassicistisk Tradition og Samtidens nye Ideer.

Som Maler begyndte R. (ligesom H. SlottMøller og J. F. Willumsen) i 80'ernes Slutning i den krasse Realisme, der først og fremmest dyrkede et usentimentalt Karakterstudium, men i 90'ernes Begyndelse slog han over i de nye Strømninger. For hans maleriske Udvikling har Studierne i Holland 1.892 ag Tilknytning til de gamle Hollænderes Tonemaleri aabenbart spillet en Rolle, men allerede 189-3 vovede han sig omtrent saa langt ud i Symbolismen, som han kunde, med Sommeraften i Tønning, et af Hovedværkerne i dansk Symbolisme. En Række Portrætter fra . de flg. Aar (Henrik Pontoppidan, Zahrtmann, J. F. og Juliette Willumsen) viser hans Søgen efter Enkelhed og monumental .Opfattelse under en monumental Form, for Landskabernes Vedkommende kulminerende i det store Kanalparti af Christianshavns Kanal set fra Bodenhoffs Plads (1897). Efter Aarhundredskiftet afspændtes hos R. den strenge Idealisme i et mere tvangfrit og beskedent,. sagligt . Stemningsmaleri, som betegner en borgerlig Resignation.. Man kan sige, at han +søgte og fandl et Juste-milieu mellem den gamle hollandske Landskabskunst og det moderne franske Maleri* (Emil Hannover). Det skete i hans Billeder fra danske Byer med gammeldags Købstadspræg (Ribe, Randers, Christians: havn) og i, hans senere Yndlingsmotiv med en enlig Fiskekutter paa den flade Fanøstrand ved Ebbetid. Hans mange italienske Billeder slutter sig derimod mere til ZahrtmannKredsens Skildring af Italien. Der er her en Vekselvirkning af koloristiske Impulser mellem ham, Poul S. Christiansen og Karl Schou. For øvrigt vedblev han at være en Eksperimentator, modtagelig for Indtryk udefra. Ogsaa efter Aarhundredskiftet kunde han lejlighedsvis forsøge. sig med Studier over Cezanne eller i fransk og Liebermann'sk Impressionisme.

R.s Tilknytning til Kunsthaandværket udsprang af hans eget Behov, Møbler og Sølvservice til ham selv eller nære Bekendte. Hans første Møbler daterer sig fra 1896-97, hans tidligste Sølv er nogle Skeer, udførte af Mogens Ballin 1903. R. fastholdt her de samme Idealer, Enkelhed, en rolig Arkitektur, Helhed i Form (modsat Th. Bindesbølls barokke Ornamentglæde). I hans Arbejder fandt ældre dansk Empiretradition og en ny Tid hinanden. R. staar som Skønvirketidens betydeligste Møbelkunstner. Han har utvivlsomt en væsentlig Andel i, at vort Kunsthaandværk som Helhed forskaanedes for de dekorative Overdrivelser, der kendetegner fart nouveau Epoken i Udlandet, og at vor Møbelkunst bevarede en fornem Holdning under en høj haandværksmæssig Standard og en sund Værdsættelse af Materiale og stoflige Værdier. Inden for Sølvet gav han sig væsentlig af med Bestik- og Korpusarbejder. 1906 begyndte hans Forbindelse med Georg Jensen, der fra 1908 blev til livsvarigt Samarbejde, kontraktligt fastlagt 1917. Det førte til gensidig Befrugtning. Der mas tilskrives R.s arkitektoniske Klarhed en anselig Andel i det Begreb udansk Sølvstil*, som med Georg Jensen opstod Verden over, og i den Berømmelse, der tilfaldt Georg Jensens Virksomhed som Epokens mest fremragende Sølvsmedie.

Som Grafiker naaede R. op i højeste Rang blandt danske Litografer. Hans litografiske

Værker er en Tegnekunst, der udelukkende virker med Valører og plastisk Form. Rade-

ringen kastede han sig først over i sin Alderdom. 8.s-Z.

Breve i Kunstindustrimus. og Hirschsprungs Saml.; Breve til A. Aubert i Univ.bibl., Oslo. - Pol. 10. April 1891 og 8. Maj 1892 (begge E. Hannover); 22. Okt. 1903 (Viggo Stuckenberg); 15. Marts 1911; 9. Febr. 1925 (A. Vinding); 1. Nov. 1926; 19. Febr. 1935 (K. Pontoppidan); P. Krohn i T. f. Kunstind., 2. Rk. II, 1896, 164; E. Hannover 1 Danmarks Malerkunst, II, 1903; 220; samme i T. f. Ind., 1900, 108-09 og 1908, 128-30; F. Meldahl: Kunstudst. ved det kgl. Akad., 1906, 183-87. - Om Professoratet v. Akad.s Kvindesk.: Pol. 9., 10., 11., 12. (Franu Henningsen), 14. (Otto Bache) og 27. (Johan Rohde) Nov. 1906; Bert. Tid. 9., 14. (F. Beckett), 30. Nov. 1906; Vort Land 9., 10. og 27. Nov. 1906; Ekstrabl. 9. Nov. 1906; Nat.tid. 9.. og 10. Nov. 1906; Soc. Dem. 10. og 27. Nov. 1906; Tilsk., 1906, 117-22 (Vald. Vedel). K. I. M. Virksomhed, 1906, 12, 16; 1908, 15, 19;1909, 31; 1912, 6; 1914, 9; 1915, 50; 1920-21, 101; Arch., 1907-08, 349 f.; 1912-13, 261-65; Ugens Tilskuer 24. Febr. 1911; Kristian Zahrtmann. En Mindebog udg. af F. Hendriksen, 1919; Berl. Tid. 21. 'April 1923; 6. Nov. 1923 og 31. Okt. 1926 (begge Th. Oppermann); 2. Nov. 1924, 8. Febr. 1925, 18. Okt. 1933, 19. Febr. og 17. Okt. 1935 og 15. Nov. 1936 (alle K. Flor); 20. Febr. 1935 (Frans Henriques); 21. Marts 1943, Søndagsnr. (Henning Rohde); B. T. 7. Nov. 1924 (Houmark); N. Lutzhøft i Skønvirke, 1926, 145-58; J. A. Bundgaard i Saml., 1926, 187-90; Dag. Nyh. 31. Okt. 1926 (Th. Faaborg); 26. Okt. 1933 (Eigil Knuth); 22. Febr. 1935 (Johannes Kragh); 20. Okt. 1935; Nat.tid. 19. Nov. 1936 (Kronik), 31. Okt. 1940 (Kronik), 16. Marts 1941 og 22. Febr. 1942 (alle 4 Sig. Schultz); E. Zahle i Bogvennen, 1917, 69, 74; Rasmus Christiansen i MKS, Medlemsbl. for Malende Kunstneres Sammenslutn., April 1930, 16; Maj s. A., 22-23; Th. Oppermann i Nyt T. f. Kunstind., 1931, 161-64; Randers Amts Avis 19. Febr. 1935; Georg Jensen i Saml., 1931, 150; Vilh. Slomann i Nyt T. f. Kunstind., 1935, 49-51; Ivan Munk Olsen i Saml., 1935, 45-48; Den frie Udst.s Kat., 1935, 9-12; Ti Original-Raderinger af Johan Rohde. Forord og beskrivende Fort. over Kunstn. grafiske Arb. ved Peter Rohde, 1935; Henrik Pontoppidan: Drengeaar, 1933, 58, 111 ff.; samme: Hamskifte, 1936, 49 ff., 73 ff., 125, 136 ff.; samme: Arv og Gæld, 1938, 5 ff.; samme: Familieliv, 1940, 68 ff.; samme: Undervejs til mig selv, 1943, 17, 38 ff.; Sig. Schultz i Saml., 1938, 204-05, 216-19; samme i Danske i Paris, II, 1938; samme: Johan Rohde Sølv, 1942; Bennie Golf: Van Gogh og hans Kunst, 1938, 25, 76; A. E. Mørck i Nyt T. f. Kunstind., 1941, 139-40; Erik Lassen og Ole Wanscher: A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst, 1941; Den frie Udst. gennem 50 Aar, 1942 (m. Johan Rohdes Beretn. 1882-1900); Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943, 176-79; Alexis J. Prior i Hist. Medd. om Kbh., 4. Rk. I, 1947-49, 39; H. P. Rohde i Dansk Kunsthaandværk, 1950, 95-96; samme i Bogvennen, 1950, 82-108.

Rohde, Viggo, f. 1900, Maler. F. 28. Maj 1900 i Kbh. Forældre: Sporvejsfunktionær, senere Kontorbud ved Sporvejene Thiorles Emanuel Viggo R. og Petrine Hansen. Gift 16. Dec. 1932 paa Fr.berg med Lilly Helt Olesen, f. 3. Nov. 1904 paa Fr.berg, D. af Sporvejsfunktionær, senere Marketender Niels Sigfred O. og Ingeborg Lovise Madsen.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1915-19. Stipendier: Suhr 1945. Rejser: 1925 Paris; 1929 Italien; 1929-30 Paris; 1933 Paris; 1938 Berlin. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1926-27, 33-34; Kammeraterne 1935-37; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936; Den uafhængige Udst. 1944-45; Dansk Kunst i Dag 1947; Sep.udst. 1931, 36 (Kunstfor. s. m. Svend Engelund, A. Klingspor og Helmuth Thomsen), 48 (Tokanten).

Arbejder: Konerne ved Sildene (1926) ; Kristus skriver.i Sandet (1926); Nogle Mennesker diskuterer (1931) ; To Kvinder med Sytøj (1933); Demonstranter og Politi (1934); Klipper. Bornholm (1935); Gadebillede (1935); Modeller siddende paa Gulvet (1936); Muselmænd (1945) ; har fra omkr. 1944 hovedsagelig malet abstrakte Billeder; har med Gazetryk

illustreret den illegalt trykte Bog: 2 Aar. Talt og skrevet om Krigen mellem Sovjet-

unionen og Tyskland fra Krigens Begyndelse 22. Juni 1941 til Toaarsdagen 22. Juni 1943.

Udklip af Københavnske Dagblade (1943) (Ekspl. i Kbst.saml.). Red.

Soc. Dem. 4. Maj 1931 (Pr. Wilmann); Pol. 11. Maj 1931 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 28. April 1948; Harald Rue: Dansk Kunst omkring to Verdenskrige, 1948, 111.

Rohkohl, - 1747 -, Kbst.-Dilettant, Elev af J. Fosie. I dennes ø32 Raderinger dedicerede

til P: F. Suhm" (1747) er Tvl. 27, En Guldsmed; sign. Rohkohl. Denne R. er antagelig

identisk med senere Konduktør og Premierløjtnant i Ingeniørkorpset Carl Friderich R.,

d. -14. Sept. 1759 i Glykstad. H.D.S.

Krohn, 1889; V. E. Tychsen: Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684-1893, 1893.

Rohl Smith, Carl Wilhelm Daniel, 1848-1900, Bhgr. F. 3. April 1848 i Roskilde, d. 20. Aug. 1900 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Adjunkt, senere Docent ved Universitetet, Professor, Dr. phil. Caspar Wilhelm Smith og Johanna Sophia Friederike Róhl. Gift 12. Juli 1878 i Kbh. med Sarah Birgitte Christiane Heramb, f.15. April 1847 i Taagerup, Lolland, d. 19. Juni 1921 i Kbh., D. af Sognepræst, sidst i Errindlev og Olstrup, Thor Johan Christian H. og Sara Ernestine Mariane v. Ditten.

Uddannelse: Elev af H. W. Bissen, 21/2 Aar; dimitt. fra Tekn. Inst. 1865; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1865; Afgang som Modellerer Marts 1870; lille Guldmed. 1872; studerede 1875-76 (11/2 Aar) hos Albert Wolff i Berlin. Stipendier: Raben-Levetzau 1877; Ancker 1877; Hjelmstjerne-Rosencrone 1878; Reiersen 1878; Akad. 1878, 79. Rejser og Ophold: Juli 1875 - Dec. 1876 Berlin (arbejdede i Albert Wolff's Atelier); Jan. 1877 over Dresden, Miinchen, Verona, Venedig, Florens til Rom, Nov. s. A. til Wien, vendte hjem Juni 1878; Juli 1878 til Wien (hvor han udførte Arbejder til Theophilus Hansens Parlamentsbygning), fortsatte Nov. 1879 til Venedig og Rom, tilbage til Kbh. over Karlsbad og Berlin Juni 1881; 1883 Paris; rejste Sept. 1886 til U.S.A., bosat i New York 1886-88, i Louisville Jan. 1889 - Juni 1891, i Chicago Juli 1891 - Sommeren 1897, derefter i Washington (Besøg i Danmark 1888, 90, 93, 96, 1900). Udstillinger: Charl. 1868-91, 1906 (19 G. m. 42 Arb.); Berlin Efteraar 1876; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1888; Paris 1889 ; Brighton 1912 ; privat Mindeudst. April 1914. Udmærkelser: Bronzemed., Paris, 1878. Stilling: Assistent paa Akad. ved Aftenundervisningen i Alm. Forberedelsesklasses ornamentale Afd. og i Dekorationsklassen 1882-85.

Arbejder i Danmark: Den saarede Filoktetes (Gips 1870, Kolding Mus.; lille Guldmed. 1872); Portrætbuste af Pianofabrikant C. C. Hornung (1874, Musikhist. Mus. i Kunstindustrimus.); Johannes prædiker i Ørkenen (Relief, 1874, Sakristiet i Frue Kirke, Svendborg); Dreng med Skildpadde (Springvandsfigur, Berlin 1875, udf. til Bronzestøber Rasmussen); Ajax (Gipsstatue, Berlin 1875-76; Bronzemed. Paris 1878 ; købt til Galleriet paa Chr.borg 1882, brændt med Slottet 1884); Bellerophon (Statue, Rom 1877); Portrætmedaillon af Victor Freund (Rom 1878, udf. i Marmor til Udstillingsfonden 1886, Akad.); Arbejder til Parlamentsbygningen i Wien,(Nike til Hovedindgangen, 6 Hermer og 2 Akroteriefigurer) (Wien 1878-79); Demosthenes taler til Folket (Gipsrelief, udst. 1879, Glyptoteket); Bronzestatuer af J. L. Heiberg og Henrik Hertz (1882, til Dagmarteatrets Facade, nu nedrevet; nu i Teatermus.); Kejserinde Dagmar af Rusland (Buste 1883); Hans Nansen (1883, Gipsbuste, Fr.borg); Buster af Frede Bojsen og Stiftsprovst, Helweg-Larsen (18.84); Kolossalstatuer i Zink af Moses, Johannes den Døber, Irenæos og Athanasios (1884, til Frederikskirken, Kbh.); Legende Bacchanter (Gruppe, 1885, solgt til Chicago); Arkivoltefigurerne Daphne og Apollo, Pan og Aktaion (1885) til Eremitageslottets Vestside og Sommer og Vinter (1886) til dets Østside; Lensgrev Chr. E. M. Holstein (Buste, 1886, opst. i Ledreborg Park); Sioux-Indianernes Høvding Mato Wanartaka (Kicking Bear) (Chicago 1892, Bronzebuste, Kunstmus.); Kirurgen Chr. Fenger (Gipsbuste 1894, Med. hist. Mus.). En Samling af Originalmodeller og Udkast fra Danmark og U.S.A. (i alt 54 Stk.) findes i Kolding Mus. I Amerika: 12 Portrætmedailloner af amerikanske Forfattere (1886-87, Public Library, Springfield, Ill.; Ekspl. i Kobber i Kolding Mus.); Henry George (Buste, 1888); Oberst Henry Montgomery (Marmorstatue, 1889; Memphis, Tennessee); Henry Watterson (Buste, 1889) ; Drama og Musik, 2 Relieffer til Facaden af det tyske Operahus i Chicago (1892); Kolossalstatue af Benjamin Franklin (Bronze, bestilt 1891 til Verdensudst. i Chicago, opst. her foran Electricity Hall, senere foran Universitetet i Philadelphia) ; Fort Dearborn Massacre Monument (med en stor Indianergruppe og 3 Relieffer) (1892-93, opst. paa Hj. af Calumet og 18. Gade i Chicago); Iowa State Soldiers' and Sailors' Monument i Des Moines (projekteret af Billedhuggeren Harriet A. Ketcham; efter hendes Død udførte R. S. 1894-96, til Dels med Bistand af Lauritz Jensen, Kolossalstatuen +Victory* paa Søjlens Top, 4 Rytterstatuer af Generaler, 4 Soldaterstatuer, 2 Relieffer, 36 Portrætmedailloner, Gruppen +Ristory* og den siddende Kvindestatue +lowa; Modellerne til +Victory*, +Ristory* og +Iowa* i Universitetet i Iowa; Bronzeafstøbninger af Rytterstatuerne af General Crocher i Burlington og af General Dodge i Council Bluffs); Nationalmindesmærket for General W. T. Sherman i Washington (Konk. Jan. 1896, afsløret Okt. 1903 ; R. S. udførte selv 3 Soldaterstatuer og 3 Relieffer; efter hans Forarbejder fuldførte Lauritz Jensen Rytterstatuen og et fjerde Relief, Sigvald Asbjørnsen en fjerde Soldaterstatue; 2 Grupper +War* og +Peace* blev lagt op af Stephan Sinding og fuldført af Carl J. Bonnesen og Asbjørnsen; 4 dobbelte Portrætmedailloner udførtes af Mrs. Theo. A. Ruggles Kitson) ; desuden Portrætbuster, Portrætstatuetter, Gravstatuer (især til Kirkegaarden i Louisville) og Arbejder af dekorativ Art.

I en Aarrække efter sin Uddannelse førte Rohl Smith en ret omskiftende Tilværelse i Udlandet, med Ophold i Berlin, hvor han fik Lov at staa med sine egne Arbejder i Albert Wolffs Atelier, i Wien, hvor han vandt Theophilus Hansens Bevaagenhed og fik Arbejde at udføre for ham, og i Italien. 1881 slog han sig ned i Danmark, fik ogsaa adskillige Opgaver, men fandt dog Forholdene for smaa. Et Salg til Chicago henledte, hans Opmærksomhed paa Amerika, og 1886 udvandrede han og -bosatte sig derovre for stedse. DanskAmerikaneren Niels Poulsen skaffede ham en Bestilling paa Portrætmedailloner af amerikanske Forfattere til et Bibliotek. I øvrigt ernærede han sig med Vanskelighed ved at udføre Portrætbuster og -relieffer, Gravstatuer og Arbejder af dekorativ Art, indtil han 1891 fik Bestilling paa en Kolossalstatue af Benjamin Franklin til Verdensudstillingen i Chicago 1893. Der overdroges ham derefter to meget anselige Monumentalarbejder, Fort Dearborn Massacre Monument i Chicago og Iowa Soldiers' and Sailors' Monument i Des Moires, og 1896 vandt han Konkurrencen om Nationalmonumentet for General Sherman i Washington. Det sidste naaede han ikke at fuldføre.

R. S. udfoldede en storstilet Virksomhed i Amerika og maa have været i Besiddelse af en meget betydelig Arbejdskraft for i Løbet af den forholdsvis korte Tid at have kunnet overkomme de store Monumenter med deres mange Statuer, Grupper og Relieffer, som oftest af stort Format. De skaffede ham et højt anset Navn i Amerika som sin Tids betydeligste amerikanske Billedhugger. Kunstnerisk tilhørte han den, udprægede Naturalisme ligesom sine lidt yngre danske Medhjælpere Lauritz Jensen og Carl J. Bonnesen. De smukkeste Udtryk for hans Evner er vistnok Indianerne til Fort Dearborn Monumentet og den siddende nøgne Kvindefigur +Iowa* paa Monumentet i Des Moires. S.8-z.

Beskrivelse og Fortegnelse over Carl Rohl Smith Samlingen i Kunstmuseet paa Koldinghus, u. A. (med Biografl); Kgl. priv. Berlinische Zeitung 21. Martz 1876; Cora Chaplin roeed: Handbook for lowa Soldiers' and Sailors' Monument, lowa 1898; Pol. 19. Juni 1899; 23. Aug. 1900; 28. Aug. s. A. (Holger Drachmann); Dl. Tid., 1899-1900, 760; Berl. Tid. 28. Aug. 1900 (Oscar Matthiesen); Sherman. A memorial in art, oratory and literature. Prepared by authority of Congress under the direction of colonel Thomas W. Symons by DeB Randolph Kelm, Wash. 1904, 19-32; M. Salmonsen: Brogede Minder fra fyrretyve Aars Ophold i Chicago, 1913, 121-24; Soc. Dem. 26. Febr. 1938. - Om Mindeudst.: Ekstrabl. 24. (Georg Nygaard) og 27. April 1914; Pol. og København 26. April s. A.; Kristeligt Dagbl. og Dagbladet (Th. Faaborg) 27. April s. A.; Vort Land 1. Maj s. A.

Roht, Andreas, se Roth, Andreas.

Rohtermundt, - 1792-1816-, Silhouettør.

Paa Snapstinget i Viborg 1796 tilbød +Silhouetteur* og Bogbinder R. fra Slesvig at tegne og male Skyggebilleder af Enkeltpersoner og Familiegrupper paa Glas og Papir. Rimeligvis har han været omrejsende som adskillige andre af Tidens Silhouettører. 1801 boede han i Prinsensgade 370 i Kbh., nævnes sidste Gang i Kbh.s Vejviser 1816-17.

Udstillinger: Berlingske Tidendes Silhouetudstilling 1931.

Arbejder: Ubekendt Ægtepar, kaldet Fr. VI og Dronning Marie (1791, Brahetrolleborg) ; Byfoged Hans Junghans i Kolding med Familie (1792, Fr.borg); Postmester P. K. Limschou i Kolding med Familie og Herredsfoged Niels Borch i Horsens med Familie (begge 1793, Privateje); Kronprins Frederik (VI) med Familie (1793, Fr.borg); Byfoged Jens Bøggild i Aalborg med Familie (1795, sst.); Kronprins Frederik (VI) med Familie (usign., Rosenborg). 1793 skal han i Slesvig have silhouetteret Johan Caspar Lavater.

Skønt R. som nævnt ogsaa udførte Silhouetter paa Papir, kendes for Øjeblikket af hans

Produktion kun saadanne malede paa Glas, i Reglen med et Par Personer i hel Figur af-

bildede i et Interiør med Portrætter af Børn eller andre Slægtninge ophængte i Rammer paa

Sidevægge og Bagvæg. G.B.

Th. Oppermann: Kunsten i Danmark under Fr. V og Chr. VII, 1906, 154; H. Grevenor: Silhouetter, 1922, 22; L. Bobé i Kat, over Berl. Tid.s Silhouetudst. 1931, 13; Berl. Tid. 5. Dec. 1931 (K. Uldall); Den jyske Slægt Borch, II, 1940, 15; Hugo Matthiessen: Snapstinget, 1946, 131.

Rohweder, Bodil Larsen, se Strubberg, Bodil.

Rohweder, Jørgen, f. 1904, Arkitekt. F. 27. Marts 1904 i St. Jørgens ved Svendborg. Forældre: Civilingeniør Kaj Larsen R. og Mary Brooke. Broder til Niels R. (s. d.). Gift 30. April 1937 i Kbh. med Grethe Bramsen, f. 23. Marts 1910 paa Fr.berg, D. af cand. jur., Direktør Eigil Bo B. og Louise Augusta Busse.

Uddannelse: Student 1922; opt. paa Akad. 1923; Afgang Maj 1929; ansat hos Stadsarkitekten i Kbh. 1928-32; deltaget i Carlsbergfondets Udgravninger i I-lama i Syrien 1932 og 33; Medarbejder hos Ove Huus 1936-40, hos Einar Madvig 1940-42. Stipendier: K. A. Larssen 1930. Rejaer: 1927 Tyskland, Østrig, Italien, Svejts, Holland; 1930 Tjekoslovakiet, Østrig, Svejts, Frankrig, Holland; 1932 Østrig, Grækenland, Ægypten, Palæstina, Syrien, Tyrkiet; 1933 England, Frankrig, Palæstina, Syrien, Ægypten, Italien. Udstillinger: Charl. 1933, 36-38, 41-42, 49; Snedkerlavets Møbeludst. 1936-37; Udst. af Kunstindustri i Stockholm (Spanskrørsmøbler) 1936, Amsterdam 1937, Kbh. s. A., Oslo 1938, San Francisco 1939, Haag 1948 og Utrecht 1950.

Arbejder: Villaer, Schimmelmannsvej 3 (1930), Myrehøjvej, Svendborg (1935, s. m. M. Nielsen), Henning Bojesensvej 12 (1937), Steen Blichersvej 8 (1940) og Mars Allé 36 (1949) ; Beboelsesejendommen Høj agerbo, Ballerup (1944, s. m. J. Fussing) ; Kalkværket Boesdal, Rødvig (1949); Fabriksbygning for A/S Glud & Marstrand, Frederiksborgvej (1950, s. m. Einar Madvig); Frørenseri, Grenaa (1950). Projekter: Konk. om Kurvemøbler (1. Pr. 1936); Odense Raadhus (3. Pr. 1938); Konk. om Spisebestik (3. Pr. 1939); Chr. F. V. Pedersens Møbelkonk. (3. Pr. 1944). X.H.J.

Ark. M., 1939, 33, 36 (Udvidelse af Odense Raadhus).

Rohweder, Niels, f. 1906, Arkitekt. F. 15. Marts 1906 i St. Jørgens ved Svendborg. Broder til Jørgen R. (s. d.). Gift 10. Juni 1939 i Søllerød med Arkitekt Birte Benzon, f. 8. Aug. 1913 i Hellerup, D. af Apoteker Niels B. og Tove Eberth.

Uddannelse: Student 1924; cand. phil. 1925; opt. paa Akad. Marts s. A.; Afgang Maj 1932 ; Medarbejder hos Kay Fisker 1928, Sven Markelius, Stockholm, 1929-30, Stadsarkitekt T. Grut, sst. 1930; Elev paa Det svenske Akad.s Malersk. 1930 og paa Akad.s Malersk. i Kbh. 1931; Medarbejder bl. a. hos Th. Havning, Steen Eiler Rasmussen, Aage Rafn, Kr. Gording (Konduktør ved Opf. af Holbechs Hus, Østergade); selvstændig Virksomhed fra 1935. Stipendier: Ronge 1931; K. A. Larssen 1933. Rejser: 1923 England; 1924 Tyskland, Østrig, Tjekoslovakiet, Polen; 1927 Tyskland, Italien, Svejts, Frankrig, Holland; 1931 Holland, Frankrig, England (Opmaalinger for Steen Eiler Rasmussens Bog om London); 1933 Tyskland, Svejts, Italien, Frankrig; 1939 Svejts, Frankrig, Holland. Udstillinger: Charl. 1932-34, 36, 39, 40, 42, 44, 46-47, 49; Stockholm 1930 (Teaterportrættegn. i Dramatens Foyer); Los Angeles 1932 (Projekt til Svømmehal). Udmærkelser: C. F. Hansens Pr. 1932. Stillinger: Lærer ved Teknisk Skole. 1936-37; ved Skolen for Indendørs Arkitektur 1942-44.

Arbejder: Vesterhus ved Svendborg Sund (1936); Villa, Granhøjen 16 A (1937, præmieret); Landbrugsbygninger, Havegaard m. fl. (1938 f.); Eenfamiliehus med Atelier og Værksted, Hjertingvej 29 (1939, præmieret); Eenfamiliehus, Ved Dammen 17, Bagsværd (1940) og Hundesøvej 8 (eget Hus) (1941, s. m. Birte Rohweder) ; Apoteker Niels Benzons Hus, +Nystuen*, Tibirke (1942) ; Børnehave og Vuggestue for Gentofte Kommune (1943-44); Dobbelthuse, Vangedevej 91-101 og 107-17 (1944); Rækkehuse, Bomporten 2-60 (1945); Sommerhus for Civilingeniør E. Bjerre-Petersen, Dronningmølle (1943); Eenfamiliehuse, Furesøvænge 2-8 (1950). Projekter: Dagens Nyheders Konk. om Eenfamiliehuse (2. Pr. 1934, 2 Huse antaget til Opførelse); har tegnet Møbler bl. a. til Snedkerlavets Udst. og til +Wohnbedarf*, Zurich (3. og 4. Pr. 1940, s. m. Birte Rohweder); har desuden arbejdet med Oliemaleri og Modellering samt tegnet for +Verden og Vi* og +Bonniers Veckotidning*. K.H.J.

Ark. U., 1939, 116 (Eenfamiliehus); Ark. Ø., 1940, 164 (Eenfamiliehus); 1941, 191 , (Eget Hus).

Rohwer, Nicolaus, - 1699 -, Billedskærer. Var først Haandværker, blev senere Degn i Hollingsted (Slesvig Amt), hvor han 1699 fuldførte et barokt, men i øvrigt temmelig fantasiløst Nordpulpitur i Kirken. J.P.

Haupt, 111, 1889.

Roi (Røg), Hans Adamsen, d. 1725, Bhgr. Begr. 11. Maj 1725 i Odense. Gift 1700 el. 1701 med Johanne Pedersdatter Vinter, d. tidligst 1741.

Hans A. Roi levede fra Slutn. af det 17. Aarh, i Odense, hvor han ernærede sig som Billedhugger. 1707 købte han en Ejendom i Smedestræde bag Skolen. Om hans Virksomhed vides ikke meget. Han nævnes i Skiftet over Stiftamtmand Gjedde, da han fik 5 Rdl. for at hugge en Sten i Skellerup Kirke for mentligt over Sønnen Fr. Ejler Gjedde. Ved hans Død blev Boet vurderet til c. 172 Rdl.,

heraf Huset til 120 Rdl. En Søn Adam Roi, født 1700 i Odense, var muligvis ogsaa Billed-

hugger og døde 1742 i Assens. A.F.B.

Rolffsen, I., se Roelofsen, Ijsbrandt.

Rolfsen, Alf, f. 1895, Maler. F. 28. Jan. 1895 i Kristiania. Forældre: Forfatter Nordahl Brun R. og Hedevig Martha Birch. Gift 1920 med Ingrid Platou, f. 14. Aug. 1893, D. af Generaldirektør Christian Stoud P. og Mina Lund.

En naturlig Tilknytning til Danmark havde Alf Rolfsen gennem sin Moder, og da han var

blevet Student og efter Forberedelse hos Viggo Brandt, uddannedes han paa Akad., Kbh.,

1914-16 under P. Rostrup Bøyesen, udstillede 1916 paa Kunstn. Eft. og sluttede sig til Klingens Kreds. Mens han i 1917 aftjente sin Værnepligt, fik han af sin Malerkammerat

Mogens Lorentzen tilsendt Vilh. Wanschers Bog om Michelangelo, der skal have haft stor

Betydning for hans Udvikling, og med Henblik paa den fremskudte Stilling, Rolfsen

skulde komme til at indtage inden for norsk Monumentalkunst, mas man minde om den

Indflydelse, der fra norsk Side tillægges hans Bekendtskab, fra Paris i Beg. af 1930'erne,

med Georg Jacobsen. +Decenniers tålmodige analyse av verdenskunsten bragte .... Georg

Jacobsen til klarhet over den lov, som rår den skapende kunstners billeddannende evne*,

skriver Johan H. Langaard (1932 ). +Hvad møtet med den danske kollega har betydd for Rolf-

sen, forstår man best foran . . . billedet +Den store stasjon***. Det nævnte Billede er fra 1932,

men Indflydelsen fremgaar ogsaa af andre af Rolfsens Arbejder og af hans murale Kunst,

særlig hans Freskoudsmykning i Det nye Krematorium, Oslo (1933-37), der bærer

et umiskendeligt Præg af den Jacobsen'ske Konstruktivisme. - R. har udstillet flere Gange i Danmark, bl. a. som Gæst paa Den frie Udst. 1939 og ved Den officielle norske Udst. i Kbh. 1947, og har med Interesse fulgt dansk Kunst, jfr. hans Bog: Niels Larsen Stevns. Freskerne i Odense og Hjørring (1948). U.

P. Uttenreitter: Gu6mundur Thorsteinsson, 1930; Johan H. Langaard: Alf Rolfsen, 1932 (Gyldendals Små Kunstbøker); Jens Thiis i Den frie Udst. Kat., 1939, 3-9; Pol. 1. Marts 1939 (Int.); Leif Østby i Nord. malerkunst, 1951, 71-72.

Rollfinck (Rollefinck) Herman, - 1616-34 -, Stenhugger i Kbh. D. før 16. Jan. 1635.

Som sit første Arbejde for Chr. IV paatog R. sig 1616 at opsætte en Skanse paa Kronborg, +Kongens Postei*. 1617 overtog han efter Hans Barchmann (s. d.) Stenhuggerarbejder paa Fr.borg, særlig paa Galleriet foran den indre Slotsgaard, hvor han synes at have tilføjet visse Ornamenter paa Portgavlen. Endnu samme Foraar 1617 fortingede han om Stenhuggerarbejdet paa Kbh.s Nørreport, der skulde være af ølandsk Kalksten og udstyres med 3 Billeder (Statuer). 3. Maj 1619 sluttede Lorenz van Steenwinckel og han Kontrakt om Sandstensskulpturerne paa Børsen, hvorpaa der arbejdedes indtil 1625, da han udførte Bygningens ældste Gavle. Da Mester Lorenz døde allerede i Efteraaret 1619, mas Børsens talrige Skulpturer, de i Kontrakten nævnte Termer (Hermer) og Vinduesfrontonerne, tilskrives R, Hertil kom adskillige mindre Opgaver i Kbh., satsledes Stenhuggerarbejde til Holmens Kirke 1619, Christianshavn Amagerport og Gavle paa Ladegaarden. Efter denne saare produktive Periode fik han 1625 Skøde paa en Kronens Bod i Lille Kongensgade. Men de fig. Krigssar standsede Kongens Byggeforetagender, og siden huggede han kun Lister (Bygningsprofiler) til Glykstad og Smaatterier til Fr.borg. Han var død før 16. Jan. 1635, da en anden Stenhugger paatog sig at fuldføre hans Arbejde til Glykstad.

Skønt Rollfincks Opus for en stor Del er af ganske haandværksmæssig Karakter, viser

Børsskulpturerne ham dog som Billedhugger i Senrenæssancens Stil. Det vanskeliggør imid-

lertid Bedømmelse af hans Evner, at Børsens Sandsten er helt fornyede, og at de enkelte

bevarede gamle Hermer (i Nationalmus. og Bymus.) har lidt stærkt ved Forvitring og

Ophugning. C.A.J.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; Kbh.s Dipl., III, 1877, 40 (flermand Stenhugger); G. F. Lassen: Aktstykker til Kjøbenhavns Befæstnings Hist., 7855, 44, 47; samme: Børsens Bygningshistorie, 1858, 13, 20; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Kane. Brevbøger 1616-20, 1919, 617; 1624-26, 1925, 330 (Rolfum); V. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 56, 97, 100, 113, 122, 130, 168; H. U. Ramsing: Kbb.ske Ejendomme, I, ester Kvarter, 1943, 32 (Rolfum); Charles Christensen: Kronborg, 1950; J. Steenberg: Chr. IV.s Fr.borg, 1950.

Rolstad, Arne Marinius, 1869-1944, Maler. F. 3. Nov. 1869 i Farsund, Norge, d. 24. Sept. 1944 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Ugift.

Nævnes første Gang i Kbh.s Vejviser 1902 som Tegner, fra 1906 som Fotograf (bl. a. ved

+Riget*). I Det kgl. Bibl.s Billedsaml. findes nogle Byprospekter i Tusch el. Bly fra Kbh.

og Fr.berg samt 7 Interiører fra Hofteatret. Desuden Arbejder i Bymus., Øregaard Mus.

samt Gisselfeld. Red.

Rolufsen, I, se Roelofsen, Ijsbrandt.

Rolyt, Jakob, se Rød, Jakob.

Romanelli, Lodovico Vincenzo, c. 1779-1827, Bhgr. F. c. 1779, d. 19. Aug. 1827 i Kbh., begr. sst. (Kat. Ass.). Gift 15. Dec. 1810 i Kbh. med Lovise Elisabeth Stohl, f. c. 1784, d. 9. Nov. 1815 i Kbh.

Indkaldt fra Rom, hvor han havde arbejdet hos Canova, til Kbh. i Maj 1807. Arbejdede som Ornamentbilledhugger og Stukkatør ved Chr.borg, Domhuset og Frue Kirke. Udstillede paa Charl. 1813 (bl. a. en Skulptur i Marmor +Neptun kiørende paa Havet*) og 1824. Fik 1818 efter Ansøgning 3 Aars Bevilling +til at undervise den architektoniske Ornamentskoles Elever i at poussere*, en Virksomhed han fortsatte til sin Død. B.L.G.

Utr. K. - Meldahl og Johansen, 1904, 193-94; Fr. Weilbach: Chr.borg Slot, 1935, 143 (Fra Ark. og Mus., 2 Rk. II).

Romanelli, Lodovico Vincenzo, c. 1819-47 -, Bhgr. Forældre: Bhgr. Lodovico Vincenzo R. (s. d.) og hans forlovede Lovise Augusta Holte.

R. kom i Lære hos Bhgr. Larsen og var Elev ved Akad. 1832-39 og 1846-47. Red.

Utr. K.

Romler, Poul, se Rumler, Povl.

von Roncha, Franz, - 1583-1622 -, Arkitekt, Italiener. D. 1622 paa Oevelgónne i Holsten.

Nævnes som Arkitekt for Balthasar von Ahlefeldt, der lod ham opføre Gaardene Heiligenstedt (1583), Drage og Oevelgónne (begge 1586) (alle 3 senere nedrevet), og var ved sin Død bosat paa Oevelgónne, hvor han arbejdede som Murermester og Forvalter. B.L.G.

Th. u. B. - Haupt, Il, 1888, 451; III, 1889; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Sehlósser u. Herrensitze in 16. u. 17. Jahrh., 1929.

Rondahl, Emmery, 1858-1914, Tegner. F. 26. Dec. 1858 i Vordingborg, d. 5. Marts 1914 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Malermester Povl Christian R. og Maren Margrethe Jensen. Gift 23. Nov. 1885 i Vordingborg med Marie Christine Weber, f. 17. Jan. 1864 i Vordingborg, D. af Købmand, Hestehandler Hans Jørgen W. og Rosaline Koch.

Uddannelse: Kom efter Heinrich Hansens Raad i Malerlære hos Faderen; dimitt. fra Tekn. Inst. Juni 1875; opt. paa Akad. Okt. s. A.; Afgang som Maler Marts 1881. Rejaer: 1890 (s. m. Henry Petersen) til de russiske Østersøprovinser; desuden Norge, Sverige, Tyskland og mange Rejser i Danmark som arkæologisk Tegner. Udstillinger: Dec.udst. 1882, 84; Charl. 1891-93, 1900. Stillinger: Fast Tegner ved Tidsskrift for Kunstindustri 1885-99; Lærer ved Teknisk Skole 1883-1914 (fra 1894 Overlærer) og ved Statens Tegnelærerkursus fra 1894; Lærer ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1893-1901.

E. Rondahl udstillede enkelte Portrætter og Landskaber, men malede navnlig Arkitekturbilleder. Fra 1882 virkede han som Tegner ved forskellige Tidsskrifter (Debut i Ude og Hjemme) og har ogsaa tegnet til Danmarks Riges Historie (1896-1907) samt til Henry Petersen: Danske adelige Sigiller (1897) og A. Thiset: Danske kongelige Sigiller (1917). Han var desuden knyttet til Direktionen for de antikvariske Mindesmærkers Bevaring (nu Nationalmus. 2. Afd.), hvortil han aftegnede Mindesmærker af arkæologisk og historisk Interesse. 1891 restaurerede han Kalkmalerierne i Skibby Kirke for Nationalmuseet. 1910 udgav han Øvelsesblade i Kridttegning paa den sorte Klassetavle og 1912 s. m. Chr. Axel Jensen Stilarternes Historie. - Tegn. i Kunstindustrimus., Nationalmus. og Det kgl. Bibl. Red.

N. (1. Henriksen i 111. Tid., 1908-09, 14; E. Paulli: Det tekniske Selskab 1843-18,3-1918, 1918, 76-77; Berl. Tid. 6. Marts 1914 og Pol. s. D. (Nekr.).

Ronnemann, M. Ph., - 1732-43 -, Brodør(?). Med Navnet R. var signeret et med Silke ud-

syet Stykke (udført 1732-43) forestillende +en Del af de Saltzburgske Emigranters Historie*

(Lutheranernes Fordrivelse fra Salzburg?), der i al Fald fra 1752 fandtes i det kgl .

Kunstkammer. G. B.

Kunstk. Inv. 1775, 117 (Nr. 54); Weinwich, 1829 (Navnet her fejlagtig læst Rønnavin).

Roose, Aage Valdemar Larsen, f. 1880, Maler, Grafiker. F. 2. Jan. 1880 i Kolding. Forældre: Kornhandler Christian Hansen R. og Lisette Helene Kristine Marie Petersen. Gift 1. Maj 1907 i Kbh. med Maler Wanda Reichman (se R., Wanda).

Uddannelse: I Boghandlerlære, udlært; forb. til Akad. af S. Clod Svensson 1898-99, opt. Maj 1899, Elev i Alm. Forb.kl. til Jan. 1901; besøgte herefter Kunstn. Studiesk. under L. Tuxen og P. S. Krøyer til 1905 og Academie Colarossi i Paris 1905-06. Stipendier: Akad. 1915, 21, 22; Raben-Levetzau 1925; Nathan 1934; N. P. Mols 1942. Rejser: 1905-06 London, Paris; 1906-07 Frankrig, Italien (Rom); 1907-09 og 11-13 Filipstad, Vårmland; Vinteren 1928-29 Paris; desuden Sommerophold i Sverige. Udstillinger: Charl. 1904-06, 08, 1150; Charl. Eft. 1932, 33, 38-41 (retr.), 43, 46; Kunstn. Eft. 1907-08, 10, 14; Brighton 1912; Grafisk Kunstnersamf. 1912 (Kunstfor.), 17 (Kunstindustrimus.), 18 (Aarhus); Malmø 1914; Nord. Grafik 1925 (Kbh.); Tjekoslovakiet (Grafik) 1926, 33, 48; Forum 1929; Interskandinavisk Grafik 1931 (Kbh., Helsingfors, Stockholm), 32-33 (Oslo), 37 (Kbh.); Nord. Grafik Union 1938 (London), 39 (Helsingfors), 48 (Stockholm); Sep.udst. 1922, 31 (begge s. m. Wanda Roose), 47 (Stockholm). Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1914, af Udst.komiteen sst. 1935-41 og siden 1946, af Best. for Grafisk Kunstnersamf. 1921, af Best. for Selskabet Grafisk Kunst 1923 (Formand 1928), af Best. for Kunstnerpensionsfor. Fremtiden fra 1937, af Akad.raadet fra 1937, af Best. for Kunstfor. 1938-45, af Best. for Malende Kunstneres Sammenslutn. 1934-37.

Arbejder: Portræt af min Søster (udst. 1905) ; Faar mellem Klipper. Bohuslån (udst. 1912, Aabenraa Mus.); Okser kører Tømmer. Østergotland (Kolding Mus., erhv. 1924) ; Studie af brogede Køer. Småland (udst. 1928); Fiskerkoner gæller Sild. Svaneke (1930); Gadebillede. Svaneke (udst. 1930); Landskab med Faar. Bornholm (udsi. 1932); Jyske Heste. Gram. Sønderjylland (udst. 1934); Kalve i Skovene. Skaane (udst. 1938) ; Fra Frederiksdal. April (udst. 1941) ; Fugle ved Vinduet. Vinter (udst. 1943); Jerseykvæg (udst. 1945); Portræt af Thorkild Roose (1950, tilh. Studenterforeningen); har udført en lang Række Raderinger og Træsnit og er repr. med Grafik i Kbst.saml. og i Museer i Stockholm,. Helsingfors, Prag, London, New York, Lund.

Aage Roose har af og til malet et Figurbillede, men Landskabet, helst med Staffage af Geder eller med mere eller mindre fremtrædende Grupper af Køer, er hans egentlige Felt. Motiverne hertil har han i vid Udstrækning søgt under Sommerophold i Bohuslån, Småland, Ostergåtland, Stockholms Skærgaard, det nordlige Skaane eller paa Bornholm (1918-31). Mest kendt er han som Grafiker, især ved den kraftige Behandling af sort og hvidt, han har givet sine Træsnit. Han har i udstrakt Grad deltaget i Bestyrelsen af Kunstens offentlige Anliggender, ikke mindst som en virksom Støtte for Charlottenborg Udstillingen. S. S-z.

Berl. Tid. 18. Febr. 1922 og 8. Jan. 1931 (begge K. Flor); Pol. 7. Jan. 1931; Nat.tid. 4. Jan. 1931 (Int.); 30. Dec. 1939.

Roose,Wanda, f. 1882, Maler, Grafiker. F. 15. Sept. 1882 i Moskva. Forældre: Ingeniør, Statsraad Sigmund Reichman og Caroline Le Verrier. Gift 1. Maj 1907 i Kbh. med Maler Aage R. (s. d.).

Uddannelse: Elev af Prof. Mitosz Kotarbinski, Warszawa, 1900-02 og af Académie Colarossi, Paris, under Rene Ménard, Jules Renard og Chr. Krohg 1903-06. Rejser og Ophold: 1900-02 Warszawa; 19.03-06 Paris; 190607 Rom og Florens; 1907-09 og 11-13 Filipstad i Vårmland; bosat i Danmark fra 1913; desuden Sommerophold i Sverige. Udstillinger: Charl. 1914-15, 18, 20-22, 24-27,.33-50; Charl. Eft. 1933, 37, 40-41 (retr.), 44, 49; Grafisk Kunstnersamf. 1912 (Kunstfor.), 17 (Kunstindustri-mus.), 18 (Aarhus), 31 (Akad.s Festsal); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Tjekoslovakiet (Grafik) 1926, 33; Nord. Grafik 1925 (Kbh.); Interskandinavisk Grafik 1931 (Helsingfors), 1932-33 (Oslo), 37 (Kbh.); Nord. Grafik Union 1938 (London), 39 (Helsingfors); Sep.udst. 1922, 31 (begge s. m. Aage Roose), 43.

Arbejder: Fyrretræer og lavbevoksede Klipper (udst. 1921) ; Landskab fra Småland (udst. 1933); Gram Kirke set fra Rugmarken (udst. 1935); Bærplukkersker. Skaane (udst. 1938); Alpeviol og Hyacinth (udst. 1940) ; I Granskoven (udst. 1942); Fra Frederikslund Skov (udst. 1944) ; Fra Skovene ved Tyringe. NordSkaane (udsi. 1947); har navnlig arbejdet med Grafik og har udst. Træsnit (ogsaa i Farver) og Raderinger bl. a. med Blomster- og Landskabsmotiver. Arbejder i Kbst.saml. og i Museer i Lund, Helsingfors, London og Prag.

Grafikken, Koldnaalsraderinger og Farvetræsnit af Blomster, er faldet Wanda Roose nok saa naturligt som hendes Oliemaleri, der danner Grundlaget for den. Den intime, dæmpede Stemning, der ligger i hendes Væsen, og hendes stilfærdige Farveglæde har fundet sikrest Udtryk, naar den havde Støtte i den grafiske Stofkarakter. S. S-z.

Vore Damer 7. April 1921; Nat.tid. 27. Sept. 1943 (Sig. Schultz); Pol. 1. Okt. 1943 (K. Pontoppidan).

Roosen (Rosen), Nicolaj Classen, 1781-1812, Kbst. F. 24. el. 28. Dec. 1781 i Arendal (døbt 8. Jan. 1782), d. 4. Okt. 1812 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Købmand, Kommerceraad Herman Freuchen R. og Meta Hedvig Classen. Ugift.

Søkadet 1796, Afsked 1800 paa Grand af Tunghørighed, lærte Kobberstik og Tegning, var 1807-11 Tegne- og Skrivelærer ved Døvstummeinstituttet. Fik 1811 250 Rdl. af Fonden ad usus publicos. Arbejder: raderet Kort af København 1806 ; Fingersprog eller Haandalphabet til Brag i det kgl. Institut for Døvstumme i Kiøbenhavn, kobberstukket Blad (mellem 1808 og 1813); Lomme Encyclopedie for Børn I-VI, 1808-14 (I-III Bd. med Titelkobber (Bogstaver) stukket af R.). Red.

Fonden ad usus publicos, II, 1902, 172, 469.

Rooswijck, Engel Jansz, 1584 - før 1651, Maler. F. 1584 i Haarlem, d. før 23. Maj 1651 i Delft(P). Fader: Jan Engelsz R. Gift 12. Maj 1624 i Delft med Maritgen van Bolgerstein, Maler Harmen v. B.s Søster.

Optoges 1615 i S. Lucasgildet i Delft og sluttede sig nær til sin Svoger Karel van Mander II; hans Fader og antagelig han selv boede i dennes Hus, og begge synes at have bistaaet van Mander med Indretning af Gobelinværkstedet og med Tegning af Patronerne til Vævningerne. 1617 udtraadte han af Gildet og har muligvis været i Kbh. som Hjælper ved Tegning af Patronerne. Var atter i Delft fra 1619. Efter van Manders Død drog R. 1623 med sin Søster, K. van Mander II.s Enke, til Kbh. og blev 1628 af Familien befuldmægtiget til paa Søsterens og Børnenes Vegne at føre Processen mod van Manders Bagmænd. 1624 solgte han Chr. IV 8 Alen Patroner og et Portræt af Grev Valdemar Christian og var 1624 i Delft. 1628 boede han i Leiden, 1629 i Delft, ligeledes i 1632. Det er givet, at han under Karel van Mander III.s Udenlandsrejse har været i Danmark. Den Hypotese er fremsat, at den +M. korbinianus konterfeiier* (jfr. Korbinianus), som Chr. IV 1635 bestemte skulde arbejde i van Manders Atelier paa Slottet, kunde være R. I hvert Fald malede R. sandsynligvis 1638 det Billede af Laurids Ulfeldt, som nu findes paa Fr.borg. 1640 omtales han som boende i Kbh. (uden for Østerport), og han fik Betaling for 4 Kontrafejer af Kongen.Var s. A. paa Rejse i Amsterdam. Da han i Juli 1640 var paa Kunstindkøb for Kongen og Prinsen, blev han opsnappet af en spansk-nederlandsk Fribytter fra Dunkerque, hvorfor Chr. IV anmodede den nederlandske Regering om hans Restitution. 1651 bemyndigede hans Enke Adam van Mander til gennem Karel van Mander III at faa Dækning for et Gældsbrev paa 240 Rdl., som Chr! IV havde udstedt.

Ud over Laurids Ulfeldts Portræt fra 1638 (Fr.borg) kendes ingen Arbejder af Rooswijek. I svensk Privateje fandtes tidligere et Slagbillede og en Allegori af ham fra 1606. Et Dødningehovede omtales 1631 i Leiden. Man har opstillet den Arbejdshypotese, at det

store Helfigursbillede af Magdalene Sibylle (Rosenborg) og Billedet (sst.) af den udvalgte

Prins paa Rideøvelse kunde være udført af R. Han er ogsaa antaget for at være den, der har udført Patronerne af de to Drabanter ved Musikanterstolen paa Fr.borg. R. var en velskolet Tegner, dygtig i sin naturalistiske Gengivelse og ikke uden særpræget koloristisk Evne. Men man har for lidet Materiale til at kunne fastslaa hans virkelige kunstneriske Stilling. O.A.

A. Bredius i Künstnerinventare, VI og VII; samme i Oud Holland, III, 1885, 7, 15, 21; Fr. D. 0. Obreen: Archief voor nederlandsche Kunstgeschiednis, I, 1877-78; Olof Granberg: Trésors dart en Suéde, II, 1912, 87; O. Andrup i K. Aa., 1932, 120, 124, 126 og 1933-34,146,150,151,177-78; F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 42.

Roque (Rocque(s)), BarthoIomæus (Barthélemy de La Rocque), 1720-60 -, Kbst. F. 11. Juni 1720 i Vandoeuvres ved Genve, d. efter 1760 formentlig i Pfalz. Fader: Claude Rocque(s).

R. kom 1739 til Kbh. fra Genve, hvor han var opvokset og mas have lært lidt Tegneog Raderteknik. Med en højst ubehjælpsom Radering i Folio forestillende den 1739 indviede Orlogsdok indyndede han sig hos den kunstnerisk ukyndige Poul Vendelbo Løvenørn og opnaaede 12. Aug. 1740 en kgl. Ordre til for 35 Rdl. pr. Plade at udføre Raderinger efter Tegningerne fra Chr. VI.s Norgesrejse 1733 (hvoraf 2 forelagdes og 2 snarest vilde blive fremsendt). 30. Jan. 1743 havde han i alt modtaget 1720 Rdl. herfor. Han skal have stukket 29 af de 36 bevarede Blade, men har kun signeret 11. I Videnskabernes Selskab, som efter Oprettelsen 1742 fik overdraget Opsynet med R., var man meget utilfreds med Kvaliteten af hans Stik og overdrog 1743 Jac. Fosie (s. d.) at fuldføre Arbejdet. Selskabet beskæftigede imidlertid (1744) R. med for 1 Mark pr. Stk. at forbedre nogle Plader, som J. B. de Parthenay (s. d.) havde stukket til Møntværket, men et Tilbud fra R. om at besørge dette Værk trykt afsloges i Dec. 1745. En næppe rigtig Tradition melder, at R. medvirkede ved Udførelsen af de første Blade til Thurahs Danske Vitruvius (Bd. I, 1746). Selv udgav han 1745-47 7 store Raderinger af kbh.ske Prospekter, Kirker og Palæer med Dedikationer til Kongen, Kronprinsen og C. A. Plessen; 3 andre usignerede og delvis ufuldførte Prospekter af Charlottenlund, Skydebanen ved Hirschholm og Eremitagen er udgivet af H. Thiele (s. d.), men sikkert udført af R., 1747 udkom 1. Hæfte af +Dannemarks Forlystelser* i en dansk og en fransk Udg. under R.s Navn og med Dedikation til Fr. V. Til Hæftet hører 4 raderede Prospekter i Kvart (Kiøbenhavn fra Christianshafn af, Rosenbrug(!), det kgl. Palæ og Jægersborg); Teksten var bearbejdet af Nordmanden H. Paus, til hvis Oversættelse af Le Sage : HalteFanden (1746-47) R. havde udført et meget slet lille Titelkobber. Maj-Juli 1748 var R. i Kongens Følge paa Rejsen til Holsten og Oldenborg for efter kgl. Ordre at gøre Tegninger, som bagefter skulde +etses* i Kobber. Videnskabernes Selskab fandt imidlertid de i Nov. s. A. fremlagte Prøveplader og en Tegning af Itzehoe saa ringe, at man henviste R. til at udgive dem i eget Navn. Kort efter mas han have forladt Kongeriget, da en Folioradering af en Illumination +in dem Garten vor dem Kónigl. Pallast* (formentlig efter en Tegning fra Kongens holstenske Rejse) er sign. +B. Roque delineavit & fecit Altonæ d. XII April 1749< c. 1751-53 var han Tegnemester hos Landgreven af Hessen-Darmstadt og arbejdede derpaa i Pfalz, hvor han 1759 blev Hofkobberstikker i Mannheim. Ogsaa i Udlandet var han produktiv. Han nævnes sidste Gang 1760.

Med Rette betegnede Videnskabernes Selskab R.s Raderinger til den norske Rejse som

Fuskerarbejde, men at han besad Talent og Udviklingsmuligheder viser Slots- og Bypro-

spekterne med deres elegante Rokokoindramning; de er trods den overfladiske Udførelse lyse og festlige. R.s Skæbne blev her i Landet den forgældede Landløbers, men han maa huskes som en af Rokokoens Pionerer i Danmark. H.D.S.

Utr. g. (bl. a. Forhandlingsprotokol 1742-70 i Videnskabernes Selskabs Arkiv). - Th. u. B. (under La Rocque); C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Hist., 1843; H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 55-56; H. Ehrencron-Miiller i Nord. tidskrift for bok- och bibliotekesvåsen IV, 1917, 318-20, 321, 325, 326, 327; C. Elling i Tilsk., 1934 11, 454; H.Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935, 14; B.Rocque: Dannemarks Forlystelser, Facsimileudg. udg. af Atelier Elektra m. Indledn. af Jul. Clausen, 1940; Det kgl. Danske Videnskabernes Selskab, 1, 1942; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Rosbach, C., - 1788 -, Maler.

Paa Auktionen paa Benzon (nuværende Sostrup) 1935 solgtes 5 legemsstore Portrætter af Kancelliraad J. J. de Mylius' Børn, signerede og daterede 1788. Mylius var paa dette Tidspunkt Herredsfoged i Bjærge (Ravnebjerg) Herred ved Odense, saa Maleren, der er ret middelmaadig, har vel da været der. O.A.

Fort. over Indbo ... . tilp. Stamhusbesidderinde Fru Henny de Mylius, Benzon Slot, 1935 (Auk. Kat.).

Rosberg, Carlo Niels Ove, f. 1902, Maler. F. 4. Maj 1902 i Kbh. Forældre: Dekorationsmalermester Carl Gotfred R. og Carla Pedersen. Gift 23. Febr. 1929 i Geneve med Irma Liischer, f. 15. Jan. 1910 i Muhen, Kanton Aargau, D. af ortopædisk Skomager Paul L. og Elise Erismann.

Uddannelse: Elev af Académie Colarossi, Paris, 1927-28. Rejser: 1927-28 Frankrig; 1928-29 Italien; 1932-33 Frankrig; 1938-39 fransk Marokko; 1948, 49 Frankrig; har desuden besøgt Svejts og de kanariske Øer. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1934-35; Charl. 194344, 47; Salon des Independants, Paris, 1937; Den polykrome 1942 ; Malerier fra Besættelsen 1946 (Klein); Caravellen 1947-50; Sep.udst. 1931, 37 og 39 (s. m. Mogens Kragh Pedersen og Arne Petersen), 38 (Casablanca, Marokko), 40, 43, 44 (Aarhus og Vejle, s. m. Alix Haxthausen), 45, 46, 48 (Aalborg), 50 (Malmø, s. m. Ernst Grundtvig). Hverv: Sekretær i Unge Kunstneres internationale Foyer.

Arbejder: Paa Restaurationen (udst. 1934) ; Carlo Andersen Kvartetten (1937); Subjektivt

Indtryk fra den franske Skoles Brand (udst.1947); Tilskuere (udst. 1947); Mennesker paa

Flugt (udst. 1947); har malet Figurbilleder og Landskaber (i Olie og Akvarel) fra Marokko,

de kanariske Øer, Frankrig, Bornholm og Egnen omkring Roskilde Fjord samt Portrætter. Dekorativ Vægudsmykning i Hotel Richmonds Restaurant, Vester Farimagsgade 33

(1951). Red.

Pol. 5. Okt. 1940 og 6. Nov. 1943 (begge K. Pontoppidan); Nat.tid. 6. Okt. 1940 (Sig. Schultz); 6. Nov. 1943 (J. Zibrandtsen); B.T. 12. Jan. 1951 (Hotel Richmond).

Roselius er Malersignaturen paa et af O. H. de Lode 1752 udført Portrætstik af Ludvig

Holberg. Originalbilledet gik til Grunde ved Sorø Akademis Brand 1813. En stærkt restau-

reret Gentagelse af det brændte Billede findes nu i Sorø, mens en Kopi af C. A. Lorentzen

(formentlig efter sidstnævnte Gentagelse, men før dennes Restaurering) hænger paa Fr.borg.

Allerede 1775 identificeres Roselius med Svenskeren Alexander Rorlin (1718-93) ; men

denne var ikke i Danmark senere end 1746, og der hersker Tvivl om, hvorvidt det brændte

Maleri var Roslins Værk eller muligt en Bearbejdelse af en Portrætfremstilling af Roslin. -

Roslin har senere i Paris paa Bestilling af den danske Regering malet Portrætter af Chr. VII

(bl. a. paa Chateau du Vertbois, Orne), formentlig dog uden at Kongen har siddet for

ham. O.A.

Weinwich, 1829. - Th. A. Müller: Holbergportrætter, 1918, 69 ff.; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., 1-71,1922; Olaf Carlsen i Tilsk., 1932 11, 55-67; O. Andrup sat., 1937 11, 134-47; Th. A. Muller sst., 171-76; Bo O. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940, 18.

Rosen, Anton Sophus, 1859-1928, Arkitekt. F. 13. Sept. 1859 i Horsens, d. 2. Juli 1928 i Kbh., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Murersvend, senere Ventilationsmester ved Det kgl. Teater og Rigsdagen Carl Julius R. og Elisabeth Christensen. Gift 28. Dec. 1889 i Silkeborg med Martine Heegaard Grabow, f. 11. Marts 1853 i Silkeborg, d. 13. Maj 1945 i Kbh., D. af Hotelejer Jens H. G. og Cathrine Elisabeth Voetmann.

Uddannelse: Murerlærling; arbejdet som Murersvend paa Vor Frue Kirke i Aalborg; dimitt. fra Tekn. Sk., Kbh., 1877 ; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. s. A.; Afgang Juni 1882 ; lille Guldmed. 1894 (En Postgaard til en nordisk Hovedstad); Medarbejder hos V. Dahlerup 1884 (ved Vandkuranstalten i Silkeborg) og 1890-96 (bl. a. ved Kunstmuseet, Yorks Passage og Jesuskirkens Kampanile). Stipendier: Akad. 1896; Theophilus Hansen 1898. Rejser: 1890 Frankrig; 1892 Sverige; 1897-98 Italien; 1899 Spanien; senere talrige Rejser til Sverige, Norge, Finland og det øvrige Europa. Udstillinger: Charl. 1889, 91-93, 96-1906, 09, 12, 21, 23, 27 og 28; Charl. Eft. 1922; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909 ; Berlin 1910-11; Stockholm 1918; Paris 1925; Brooklyn 1927; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Udmærkelser: Aarhusudst.s Guldmed. 1909; Eckersbergs Med. s. A.; tit. Prof. s. A.; Æresmedlem af Akademisk Arkitektforening 1927. Stillinger og Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1905-06 og 1914-19; Formand for Akad..Arkitektfor. 1909-13; Leder af samme For.s Udstillingsudvalg i flere Aar; Medl. af Akad. fra 1922; Vicedirektør for Akad. 1922-25, fungerende Direktør 1925; Formand for Akad.s Arkitektsektion fra 1925; Medl. af Best. for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1911, Formand 1913; Medl. af Best. for Dansk Husflidsselskab ca. 1915; kunstnerisk Leder af Dansk Husflidsselskabs Vævestue i Kbh. (Institutionen Vævestuen) samt en Tid Formand for Best. af samme; Medl. af Best. for Kunstindustrimus. fra 1913 ; Medl. af Byplanudstillingens internationale Jury, Gøteborg, 1923.

Arbejder. 1 Silkeborg: Ligkapel (1884); Afholdsforeningen, Østergade (1884); Bygninger for Th. Langs højere Pigeskole, Gymnasium og Seminarier (1886, 1900, 1907 og 11) ; Haandværkerforeningen (1895) ; Kuranstalten +Midtjylland* (tidl. Kneippkuranstalten) (1896-97); Gymnastiksal og Pedelbolig ved Borgerskolen (1897); Apoteket (1898); Bestyrerbolig til Gasværket (1899) ; Skolebygning, Tværgade (1902) ; Vandtaarn (1902) ; Amtssygehus (1902 ; senere udvidet af Frimodt Clausen) samt talrige Privatbygninger, sidst Konsul Petersens Landsted ved Svejbæk (1919). Andre Steder i Provinsen: Apotek i Vester Skerninge (1889); Teknisk Skole, Tranebjerg, Samsø (1900) ; Kommunehospitalet i Horsens (190608); Ole Rømer Observatoriet, Aarhus (med Mindetavle tegnet af A. R., udført af E. Ølsgaard) (1910-11); Elektricitetsværk og Varmtvandsbadeanstalt, Rønne (1910); Haveforstæderne ved Aaløkkegaard (1907 ), og Gerthasminde (1914) i Odense; Ombygning af Stadsborg (1918) og af Herregaardene Vedø i Djursland (1918 P) og Catrineberg i Sengeløse (1919-21 ?) ; Restaurering af Arsenalbygmngen i Frederiksværk (1924). 1 København og Omegn: Portalbygning for Murermester Carl Schiøtz, Ø. Fasanvej (1896-98); Ejendommen Nørrebrogade 168 (1901) ; Vibensgaard, Østerbrogade 158-60 (tidl. Strandvej 2-4) (1903, s. m. P. Neerskov, præmieret 1904); Villaerne Kong Georgsvej 41 (1904, præmieret), Tesdorpfsvej 39 (1905, præmieret) og Steen Blichersvej 25 (1905, præmieret 1907); Ejendommen Vesterbrogade 34 (1906); Villa, Hj. af Svanemøllevej og Ryvangs Allé (1906); Paladshotellet (1907-10, præmieret 1911); Varehus (nu Hector), Fr.berggade 16 (1908) ; Obels Cigarbutik, Nygade 6,(1912); Administrationsbygning og Laboratoriebygning for Tuborgs Fabrikker, Strandvejen 54 (1912-14); Ejendommen Fr.berggade 5 (1918, præmieret 1921) ; Boligbebyggelse for Kbh.s Kommune ved Borups Alle, Karrå C og D (1918) og ved Haraldsgade (1919-20); Frederiksberg Banks Nørreportafdeling (1919); Arbejdernes Landsbank, Nørrebrogade 62 (1921) ; Randbebyggelse i Tivoli langs Bernstorffsgade (1926-27); Rosengaarden set. (1927, bortsprængt 1944). Udstillinger og lign.: Bygninger til 18. Danske Landmandsforsamling i Odense (1. Pr. 1899, opf. 1900) ; Udstilling i Haslev (1906) ; Landsudstillingen i Aarhus (1909, Eckersbergs Med. og Udstillingsmed. i Guld); Danmarks Hus paa Verdensudstillingen i San Francisco (1915). Monumenter og lign.: Sokkel til Kjærbøllingmonument i Zoologisk Have (1903); Sokkel til Wiedewelts Buste af Joh. Fr. Classen, Frederiksværk (1924); Lurblæsersøjlen (1914, s. m. Siegfried Wagner); Talerstol paa Himmelbjerget (1925?). Dekorative Arbejder: Rosens Bygninger er næsten alle præget af hans stærke dekorative Sans. Ogsaa Bygningernes Udstyr arbejdede han meget med, saaledes tegnede han alt Udstyr til Paladshotellet, fra fast Inventar og Møbler til Gardiner og Spisebestik. Har endvidere tegnet Lavspokal (Velkomst) af Sølv (1. Pr. 1914, udf. 1917 af Georg Jensen), Oldermandshammer og Lavsfane til Slagterlavet i Kbh. (1917) ; Festdekoration paa Charlottenborg ved Fest for den italienske Konge (1922) ; desuden tegnet astronomiske Ure samt talrige Møbler, Kakkelovne, Vævemønstre, Mønstre for Hedebosyning og Sølvarbejder (bl. a. Spille. daase af Sølv, udf. af A. Michelsen, udst. i Paris 1900, og Cigarskrin af Sølv, bygget over Frimurermotiver, udf. af Kay Bojesen). Projekter: Bygninger til Frihavnsterrænet (præmieret 1887); Garnisonssygehus, Næstved (2. Pr. 1901) ; Bebyggelsesplan i Odense (2. Pr. 1901) ; Bank i Verona (1913); Bebyggelsesplan for +Lyngen* ved Køge (3. Pr. 1917); The Chicago Tribune Building (1923); Børsrampen (2. Pr. 1922); Højbro over Kbh.s Havn (1. Pr. 1926, s. m. Ingeniør Chr. Bjørn Petersen); Folkeforbundets Bygning i Genéve (1927, præmieret); Nybygning for Danmarks Tekniske Højskole ved Østervold (1927-28; efter Rosens Død overtaget og videreført i ændret Skikkelse af Oluf Gjerløv Knudsen, paabegyndt 1929); desuden Forslag til Flytning af Rundetaarn (1899), H. C. Ørsteds Museum i Svanemøllebugten (1915), Udvidelse af Idrætsparken (1917) og Verdensudstilling paa Søerne i Kbh. (1923). Litterære Arbejder: Vævestuen. Meddelelser om Vævestuens Oprettelse og Udvikkling (1920) ; Smagskulturens Udvikling gennem Husfliden (1925) ; desuden talrige Artikler bl. a. i Architekten.

Anton Rosen var Elev af Vilh. Dahlerup, men kun i R.s allertidligste Arbejder kan dennes Indflydelse spores. Derimod overtog han Dahlerups europæiske Indstilling og søgte at følge med i alt, hvad der foregik ude i Europa, især i de Forsøg, der i det 19. Aarh.s sidste Aarti blev gjort paa at frigøre sig fra +Historismen*. Ved disse Forsøg, hvor man særlig kastede sig over det dekorative, opstod der i Virkeligheden mere en Ornamentstil end en Bygningsstil. R., der alle Dage særlig interesserede sig for det dekorative og elskede Ornamenter, hentede Impulser fra baade den belgisk-franske Part nouveau, den tyske Jugendstil og den dekorative Retning, det engelske Blad +Studio* var Talsmand for. I sine tidlige Arbejder, især i Silkeborg, og i de dekorative Arbejder vel mest fra Jugendstilen, senere ogsaa fra England. Men i R.s mere modne Arbejder er det ude fra kommende blevet tilegnet og omskabt til en egen personlig Stil. R. var maaske mere end nogen anden dansk Arkitekt i Besiddelse af skabende Fantasi, og det gælder baade hans Arbejde med det dekorative og selve Bygningsudformningen. Men hans Fantasi kunde føre ham paa Afveje, han havde undertiden vanskeligt ved at skelne mellem sine gode og sine daarlige Ideer. Bedst lykkedes hans Udstillingsbygninger, og han naaede med Landsudstillingen i Aarhus 1909 Højdepunktet i sin Udvikling. Denne Udstilling viste, hvor fast et Greb han havde om Planudformningen, og hvorledes han forstod at samle de mange stærkt gennemarbejdede Detailler til en Helhed. Den viste tillige hans sikre konstruktive Sans og Fornemmelsen for den saavel dekorative som funktionelle Anvendelse af Byggematerialet, i dette Tilfælde uhøvlet Træ. Desværre eksisterer dette hans Hovedværk ikke mere, men ogsaa hans endnu staaende Bygninger, især Paladshotellet og Tuborgs Administrationsbygning, bærer Vidnesbyrd om samme fremragende Arkitektevner.

Blandt Rosens Medarbejdere var Bent Helweg-Møller og A. Høeg-Hansen især i deres tidlige Arbejder paavirket af R., og selv om man senere ikke kan tale om en egentlig Rosen-Skole, fik han ved sit Frisind og sin Interesse for alt nyt stor Betydning for de mange unge, der gennem Aarene uddannedes paa hans Tegnestue. A.G.J.

Arch., 1898-99, 33-36 (Forslag til Flytning af Rundetaarn), 199-201 (Portalbygning, Ø. Fasanvej), 215-17 (Vestergade, Silkeborg); 1899-1900, 3 (Landmandsforsamlingsbygn. i Odense); 1900-01, 159-61 (Garnisonssygehus i Næstved), 261 (Bebyggelsesplan i Odense), 282-84 (Forslag til Bebyggelse af Hotel Bristols Grund ved Raadhuspladsen); 1901-02, 223-27 (Amtssygehus i Silkeborg); 1902-03, 141-43 (Nørrebrogade 168);1903-04,469-71(Vibensgaard);1906-07, 77-78 (Vandtaarn i Silkeborg), 133-36 (Fredspalads i Haag), 361-65 (Vesterbrogade 34); 1907-08, 569-70 (Villa, Svanemøllevej); 1908-09, 561-67, 569-79 og 585-95 (alle 3 Emil Hannover om Aarhusudst.); 1910-11, 1-5 og 9-12 (Paladshotellet), 456-57 (Lurblæsersøjlen); 1911-12, 13-14 (Forslag til Mindesmærke over faldne 1848-50 og 1864), 273-77 (Mindetavle for Ole Rømer); 1912-13, 105-07 (Cigarbutik, Nygade 6); 1913-14, 245-47 (Danmarks Bygn. paa Verdensudst. i San Francisco); 1914-15, 25-27 (Lavspokal), 197-201 og 205-OS (Tuborgs Administrations- og Laboratoriebygn.); 1916-17, 266 (Bebyggelsesplan for Lyngen ved Køge), 433-37 (Havebyen +Gerthasminde" ved Odense), 441-43 (Aaløkkegaards Bebyggelse ved Odense); 1918-19. 181, 184 og 187-88 (Bebyggelse ved Borups Allé), 373-84 (60 Aar; her bl. a. nævnt Landmandsforsamlingsbygn. i Odense, Udst. i Haslev og Forslag til H. C. Ørsted-Museum); 1921, 119-20 (Fr.berggade 5); 1922, 121 (Børsrampen), 229 og 231 (Forslag til Daells Varehus); 1923, 22-27 (Konk.projekt til The Chicago Tribune Building), 94 (Kakkelovn), 353 (Huse i Studiebyen); 1924, 13-20 (Landsudst. i Aarhus og Forslag til Verdensudst. i Kbh.), 195 (Udkast til Monument for krigsforliste Søfolk); Ark. M., 1927, 105-07 (Forslag 'til Nybygn. i Tivoli), 143-46 (Forslag til Folkeforbundsbygn. i Genve); 1928, 157-72 (Nekr. af Edv. Thomsen, E. Monberg, Kay Fisker m. fl.); Ark. U., 1927, 197; 1928, 164 (Nekr.); E. Schiødte i Ill. Tid.; 1905-06, 593-94; sst., 1924, 273-75; Pol. 27. Juni 1909 (Emil Hannover om Aarhusudst.); Vilh. Wanscher i Kunstbl., 1910, 173-78 (Aarhusudst.); Ivar Bentsen i Det nye Kunstbl,, 1, 1910, 47-50 (Paladshotellet); K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, 3, 105 ff.; Bygmesteren, 1920, 249-52 og 1921, 7 ff. (Barakkerne ved Haraldsgade); 1926, 105-07 (Højbro til Amager); Skønvirke, 1914-15, 138 og 140 (Smykker), 150 og 160 (Hedebosyning); 1.922, 157-59 (Lavspokal); 1925, 50-51, 57 (Spilledaase og Cigarskrin i Sølv); Elna Mygdal: Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1876-1926, 1926; Pol. 3. Aug. 1928 (Nekr. af Poul Henningsen og Vilh. Wanscher); A. E. Mørck i Nyt T. f. Kunstind., 1928, 133; Steen Eiler Rasmussen i De danske Byggefag, 1929, 81-83; Aarhuus Stiftstid. 6. Maj 1934 (A. Høeg-Hansen); E. Lassen og O. Wanscher: A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst, 1941, 57 (Sølvspilledaase).

Rosenbaum, Julius Rudolph, 1848-1929, Litograf, Raderer og Portrætmaler. F. 18. Febr. 1848 i Sala, Sverige, d. 31. Dec. 1929 i Kbh., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Musiker Samuel Johannes R. og Laura Margrethe Lassen. Gift 31. Okt. 1874 i Kbh. med Skuespillerinde Bernhardine Marie Christence Kruse, f. 10. Sept. 1850 i Kbh., d. 7. Juni 1929 sst., D. af Hoboist ved Fodgarden, senere kgl. Kapelmusicus Johan Peter Frederik K. og Caroline Vilhelmine Marie Beuchel.

Uddannelse og Rejser: Blev uddannet som Litograf hos Tegner og Kittendorff; besøgte samtidig Tekn. Inst., fra hvilket han fik Afgang Jan. 1864, hvorefter han 1864-68 gik paa Akad.; Udenlandsrejse med ministeriel Understøttelse 1892. Udstillinger: Charl. 1869, 71, 82-84, 86, 90, 92, 95 (m. i alt 13 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882, 1921; Nord. Udst. 1883 ; Stockholm 1889; Miinchen 1892; Kunstn. Eft. 1908.

Rosenbaum har forsøgt sig som Portrætmaler og har malet adskillige Portrætter i Olie, saaledes af Overrabiner, Prof. A. A. Wolff, og har ligeledes virket som Raderer; men hans Hovedvirksomhed mas siges at falde inden for Litografien. Han har saaledes bl. a. udført Portrætter i Litografi og Radering af Kammersanger Peter Schram (Litografi 1874);

Ludvig Phister (Litografi 1887); Sophus Schandorph (Radering 1887); General Jacob

Ernst (Radering 1892) ; Oda Nielsen- (Litografi1895, Radering 1896) og Martinius Nielsen

(Radering 1897 og Litografi); Emil Poulsen (Radering 1900, Litografi s. A.); August Blad (Radering 1901); Balletmester Hans Beck (Radering 1907); desuden af Chr. IX, Fr. VIII, Dronn. Louise m. fl. - Tegn. af Generalmajor Johan Cornelius Krieger (Det kgl. Bibl.). Efter Malerier har han bl. a. udført Litografier efter Rembrandt: Han brød Brødet; Kr. Zahrtmann: Leonora Christine forlader Fængslet; J. F. Willumsen: Fransk Vadskeri og M. Therkildsen: Ved Skovledet. Han har ogsaa udført Original-Raderinger bl.a. for Radeerforeningen. H.S.H.

P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 163; Litografien i Danmark, 1922, 38.

Rosenberg, Andreas, 1788-1861, Arkitekt. F. 29. Nov. 1788 i Kbh., d. 9. Febr. 1861 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Købmand, senere Graver ved Petri Kirke Christian R. og Marie Margrethe Atzmann. Gift 24. Jan. 1816 i Kbh. med Maria Lund, f. 20. Juli 1793 i Kbh., d. 19. Marts 1873 sst., D. af Urmager Rasmus Gunder L. og Johanne Sophie Pugmann.

Oprindelig uddannet som Snedker. Besøgte Akad. fra 1814, vandt 1817 den lille og 1820 den store Sølvmed.; konkurrerede 1821, 23, 25 og 27 forgæves til den lille Guldmed. 1821 anbefalede Hetsch R. som Lærer ved Ornamentskolen i Tilfælde af hans egen Fratræden, og fra Dec. 1823 virkede R. som Lærer her, fra 1828 som fastansat. 1826 udbad han sig en Duelighedsattest fra Akad. til Brug ved Ansøgninger om at maatte give Tegneundervisning i Skoler og blev n. A. Lærer ved Døvstummeinstituttet; tillige Lærer ved Tekn. Inst. og ved Metropolitanskolen.

Har udst. 5 Gange paa Charl. 1818-25. 4 farvelagte Tegninger fra 1830'erne af Harsdorffs Komediehus (i Teatermus.) er tilskrevet R., af hvem man i øvrigt ikke kender Arbejder.

B.L.G.

Utr. g. - F. E. Hundrup: Lærerstanden ved Metropolitanskolen, 1872, 73, 75; C. A. 8. Dalberg og P. M. Plum: Metropolitanskolen gennem 700 Aar, 1916, Tillæg Side 21.

Rosenherg, Christian, 1816-83, Maler. F. 16. Febr. 1816 i Kbh., d. 10. Febr. 1883 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Arkitekt Andreas R. (s. d.) og Hustru. Gift 22. Febr. 1874 i Kbh. med Caroline Sophie Nielsen, f. 23. Febr. 1836 i Maribo, d. 12. Nov. 1887 i Kbh., D. af Arbejdsmand Niels Knudsen og Johanne Christensdatter.

Uddannelse: I Malerlære; opt. paa Akad. 1830; avancerede Dec. 1833 til Gipssk., Dec* 1835 til Modelsk.; lille Sølvmed. 1836, store 1841. Udstillinger: Charl. 1834, 37-40, 42-44. Udkelser: Neuhausens Pr. 1842.

Arbejder: En gammel Kone hører en lille Pige i sin Lektie (udst. 1837) og Interiør fra Adlers Bødkergaard i Møntergade (1843) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Chr. IV uddeler Arbejdernes Løn (udst. 1843, Neuhausens Pr.); Københavns Hjorteapoteks Laboratorium (1863, Medicinsk-hist. Mus.); Fuglekongeskive for Bogtrykker Chr. Bech (1870, Mus. for Holbæk og Omegn).

Rosenberg malede Genre- og Folkelivsbilleder og enkelte historiske Motiver, men beskæftigede sig hovedsagelig med Dekorationsmaleriet. 1875 blev han Vaabenmaler ved Ordenskapitlet. Red.

Rosenberg, Else, se Vogel-Jørgensen, Else.

Rosenberg, Friedrich (Frederik), 1758-1833, Maler. F. 3. Marts 1758 i Danzig, d. 25. Maj 1833 i Altona, begr. sst. Fader: Urtekræmmer R. Gift 1809 med Friederike Dorothea Bong, f. 2. Dec. 1783 i Altona, d. 26. Juli 1822 sst., D. af Dr. med. Otto Christian B. og Caroline Sophie Gensiecke.

Uddannelse: Oprindelig malerhaandværker. Rejser: 1782 Svejts og Italien, derfra 1789 til Paris og 1792 til Holland; levede fra 1795 til sin Død i Altona. Udstillinger: Charl. 1826 og 28 (i alt 3 Arb.). Embeder og Hverv: Stiftede i Altona s. m. Danskeren Jes Bundsen (s. d.) og A. C. Dusch en Søndagsskole for Haandværkere, hvor han var Tegnelærer; fra 1823 Bedemand i Altona.

Arbejder. Landskabsmalerier:Landskab, antagelig fra Slien (sign. 1823, Privateje, Danmark); Ruiner af Slottet Weissenburg og Svejtserlandskab (begge udst. Charl. 1828) ; malede Prospekter og Landskaber fra Hamborg, Altona og det sydlige Holsten; repr. i Kunsthalle, Hamborg og i Mus. i Schwerin. Graftk: Raderede 8 Prospekter fra Hamborg; Krohn nævner 4 Landskabsraderinger; udførte en Del Forlæg til (A. de Haller og Wyttenbach:) Vues remarquables des Montagnes de la Suisse, stukket af Descourtis (Amsterdam 1785). T.H.C.

Th. u. B. - Krohn, 1889; B. Bramsen: Landskabsmaleriet i Danmark, 1935.

Rosenberg, Georg Erdmann, 1739-88, Arkitekt. Døbt 14. Aug. 1739 i Kiel, d. 7. Dec. 1788 i Kbh. (Petri). Forældre: Arkitekt Gottfried R. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad.; store Sølvmed. 1758; lille Guldmed. 1760, store 1761; arbejdede som Tegner hos N.-H. Jardin 1760-65, bl. a. som Konduktør ved Frederikskirken. Rejser: Med kgl. Stipendium til England, Italien og muligvis Frankrig 1765-71. Embeder: Informator ved Akad. 1763-65; Stadsbygmester og Søetatens Bygmester 1772; Leder af det kgl. Møbelmagasin 1777-81. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1771 (blev aldrig Medl.).

Arbejder: Hovedvagt paa Gammelholm (1775); Projekt til nyt Trappehus i Proviantgaarden (1772); Tegn. til Døbefont i Garnisons Kirke (1772, udf. af C. F. Stanley) samt til Modeller til Altersølv sat. (Kalk, Disk, Oblataske m. m.) (1772, udf. af Guldsmed Chr. Werum); Møbeltegninger og Udkast til Vægdekorationer til Wandsbek (1771 og 76); Interiører paa Jægerspris (1773-75); Frederiksgave (1774-76); Projekt til Langesø (Beg. af 1770'erne, usign. ; ændret under Opf. af G. D. Tschierseke, Langesøs Arkiv); Interiører paa Holsteinborg (1778-80) og paa Juelsberg (1779-81); Ombygning af Interiører i Schimmelmanns Palæ i Bredgade (1775-76). Tegninger og Grafik: Prospekt af Bregentved (stukket af W. A. Muller 1763); 6 Raderinger efter Bygninger af N.-H. Jardin bl. a. Udkast til Frederikskirken, Bernstorff, Marienlyst og Spanteloftspavillonen paa Nyholm (1763-64, alle efter Tegn. af Jardin). Arb. i Kbst.saml.

G. E. Rosenberg, der er skolet af N.-H. Jardin, er ved Siden af denne det betydeligste Talent i vor Louis Seize-Arkitektur. Ligesom sin Lærer har han interesseret sig meget for Interiørkunst og maaske paa dette Felt ydet sin største Indsats, bl. a. gennem Oprettelsen af det kgl. Møbelmagasin 1777, hvortil han leverede Tegninger. 1781 maatte han fratræde sine Embeder paa Grund af Sygdom. B.L.G.

Fr. Schiøtt i Arch., 1901-02, Afd. A., 237-41, 246-54; Heinrich Hansen: Bygn.kommissionens Hist., 1906, 23-28; H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Pk. VI, 1909, 56-57; Fr. Weilbach i Ark. M., 1928, 176; samme: C. F. Harsdorff, 1928; samme: Dansk Bygn.kunst i 18. Aarh., 1930; V. Hermansen: Kbh.s gamle Kirker, 1932, 206, 278; Vilh. Slomann i Kunstindustrimuseets årbok, Oslo 1933, 33-35; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1933; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1933 II, 198; P. Hirschfeld sst., 1935 I, 344-46; samme: Schlesw.-Holst. Herrenhåuser, 1935; C. Elling: Klassicisme i Fyen, 1939; samme i Lensbaron Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog, II, 1942-43, Hft. 1, 295-98; samme: Danske Borgerhuse, 1943, 26; Bredo L. Grandjean i Nyt T. f. Kunstind., 1946, 181-87.

Rosenberg, (Johann) Gottfried, 1709-76, Arkitekt. Døbt 20. Okt. 1709 i Waldeck, Meklenborg-Strelitz, d. 4. Juni 1776 i Slesvig, begr. sst. Fader: Murermester Gottfried R. Gift 28. Nov. 1738 i Kiel med Catharina Dorothea Kühnel, døbt 24. Dec. 1719 i Kiel, d. 14. April 1796 i Kbh., D. af Jiirgen K. og Catharina Margaretha.

Stod i Murerlære hos Faderen, derefter i Greifswalde (1730); etablerede sig som Murermester i Kiel 1736 og fik Borgerskab sst. 1738; virkede i 1740'erne skiftevis i Danmark og i Hertugdømmet Pløn, hvor han 1749 nævnes som +Bau Director*, og fra 1752 i Kbh.; fik 23. Juli 1756 Rejsepas gennem Norge og Sverige; 1760 udnævntes han til adjungeret, senere virkelig Landbygmester i Hertugdømmerne.

Arbejder: Margaard (1745; Kælderplan, usign., i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.); Kokkedal (1746) ; ledede Opførelsen af Frederiksdals Mansardetage (1752-53); Berckentins (Odd-Fellow Palæet), Bernstorffs og Dehns Palæer i Bredgade (1752-56, efter Udkast af N. Eigtved); Windeby Herregaard, Slesvig (1761, Tegn. i Arkivet sst.); Kort over EckernførdeBorby (1762, Rigsarkivet); U. A. Holsteins Amtmandsbolig i Tønder (opf. 1767-68 af R., efter Korrektur af N.-H. Jardin) ; Møntbygning i Altona (1770). Tilskrivninger: Haveanlæg ved Margaard (c. 1745) og ved Kokkedal (c. 1746); Hestestald og Ridehus i Pløn (1746); Havepavillon sst. (1748); to Tegninger til Boliger for Vagtmester, Præst og Organist i Frederiksort (Ing. korpsets Tegn. Kgl. Bibl.) sign. G. Rosenberg stammer antagelig fra hans Embedsaar i Hertugdømmerne; det er muligt, at det kun er Opmaalinger.

Gennem sin Tilknytning til det franskorienterede Pløner-Hof maa Gottfried Rosenberg være blevet fortrolig med J. - F. Blondels og Ch. E. Briseux's Arkitekturværker, men man sporer tillige i hans tidlige Arbejder ornamentale Reminiscenser fra tysk Senbarok; Margaard er her et godt Eksempel: et fransk Rokokohus af maison de plaisance-Typen, beslægtet med Frederiksdal, men grovere. Ligeledes gennem Pløn synes R. at være kommet i Forbindelse med to af sine danske Bygherrer, Dehn og Berckentin, som tillige med J. H. E. Bernstorff betroede ham at opføre deres Bypalæer i Kbh., ved Siden af Amalienborg-Palæerne de mest markante i Frederiksstaden. I alle tre Tilfælde synes R. dog at have arbejdet efter Udkast af N. Eigtved, selv om han i alle Detailler har ledet Opførelsen. Hans kunstneriske Andel synes begrænset til den endelige Udformning af Facaderne, der er mindre stramme og mere ornamentale end Eigtveds, og til dekorative Detailler. Amtmandsboligen i Tønder er korrigeret af N.-H. Jardin, fra hvem man ogsaa mærker Indflydelse i Møntbygningen i Altona. Ligesom sin Landsmand G. D. Tschierscke er R. en interessant Skikkelse i vor Rokokoarkitektur, og fremtidige Undersøgelser vil formentlig kunne fremdrage nye Arbejder fra hans Haand, i det mindste Syd for den nuvæ-

rende Grænse. B.L.G.

Pr. Schiøtt i Arch., 1901-02, Afd. A., 231-37; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-26, 326, 334; C. Elling: Slotte og Herregaarde fra Barok og Rokoko, 1928, 29-30; samme: Palæer og Patricierhuse fra Rokokotiden, 1930, 16-18, 29; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; Vilh. Lorenzen: Dansk Herregaardsarkitektur, II, 1933; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhåuser des 18. Jahrh., 1935; Berl. Tid. 21. Maj 1935 (Th. Hauch-Fausbøll); C. Elling i Lensbaron Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog, II, 1942-43, Hft. 1, 288; Vilh. Lorenzen i Tønder gennem Tiderne, 1943, 538-41, 544; L. Bobé i Danske Slotte og Herregaarde, I, 1944, 272; Bredo L. Grandjean sst. I, 1944, 194 og II, 1943, 581; Jørgen B. Hartmann sst., I, 1944, 172-73, 180-81; Jean Anker i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. VI, 1944-46, 90, 99-102, 104, 106; Sigurd Schoubye: Amtmandboligen i Tønder, 1950 (Tønder Turistforening); Kunstdenkmaler, Kreis Eckernførde,1950.

Rosenberg, Hans, se Rosenbrock, Hans.

Rosenberg, Ivar, 1891-1924, Maler. F. 1. Juni 1891 i Kbh., d. 2. Maj 1924 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: cand. mag., Forfatter, senere Sceneinstruktør og Censor Peter Andreas Plum R. og Cattarina Wegmann. Gift 17. Okt. 1915 paa Fr.berg med Maler Else Schrøder (se Vogel-Jørgensen, Else).

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. (H. Grønvold); opt. Okt. 1909, Elev til Jan. 1916. Stipendier: Ronge 1922 ; Bielke 1922 ; Akad. 1923. Rejser: Italien, Tyrol. Udstillinger: Charl. 1914-17, 19-23 (9 G. m. 16 Arb.); Kunstn. Eft. 1917, 23-24; Sep.udst. 1933 (Kunstfor., s. m. Sven Bruun).

Arbejder: Pieta (udst. 1914); Portræt af min Fader (udst. 1915) ; Portræt af Bertha Wegmann (udst. 1916); Maria begræder Kristi Lig (udst. 1917); Begyndende Eftersar. Frederiksborg Indelukke (udst. 1917); Det himmelske Bryllup. Emanuel Swedenborg: Amore conjugiali (1919-20); Kristus helbreder (udst. 1921) ; Figurkomposition. Motiv fra det gamle Testamente (udst. 1923); Lazarus' Opvækkelse (1923 ?) ; Religiøs Komposition (1923) ; Akvareller bl. a. med Motiver fra Tyrol og Italien.

Ivar Rosenberg hørte til en Kreds af Malere (Harald Hansen, Axel Salto, J. A. Jerichau, Povl Jerndorff, Stefan Viggo Pedersen), der i deres Akademitid indstilledes paa Figurmaleri af stort Format gennem Vilh. Wanschers

Henvisning til Italien og +den store Stil*, og som paa den anden Side mødte og maatte

tage Stilling til Ekspressionisme og Kubisme. R. studerede Giotto, og Kubismen styrkede

hans Fornemmelse for kubisk Form og Rumvirkning. Over disse Ingredienser formede

han i sine religiøse Scenerier en Slags Stil, hvad navnlig +Det himmelske Bryllup* bærer

Vidne om. Inden sin tidlige Død naaede han at vise, at han besad naturlig Evne for Kompo-

sition og som Kolorist, men ikke at udkrystallisere sig som Personlighed. S.S-z.

Nic. Lützhøft i Skønvirke, 1920, 38-39; Pol. 3. Maj og 1. Nov. 1924, 3. Nov. 1930 (Stefan Viggo Pedersen); Berl. Tid. 5. Maj 1924 (Åge Vogel-Jørgensen); Nat.tid. Aften 27. Okt. 1930 (P. A. Rosenberg), 28. Okt. s. A. (Johan Behrens); Dag. Nyh. 1. Maj 1933 (Sig. Schultz); Ekstrabl. 3. Nov. 1930 (Int.); B.T. 18. April 1933; Sv. Rindholt i Saml., 1940, 139-40, 143.

Rosenberg, Johan Peter, 1817-75, Maler. F. 8. Maj 1817 i Kbh., d. 26. Nov. 1875 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bud ved Tallotteriet Frants Vilhelm R. og Juliane Marie Sørensen. Gift 1865 med Anne Christine Akerlund, f. 8. Maj 1823 i Stockholm, d. 12. April 1909 i Kbh., D. af Kusk A.

Uddannelse: I Malerlære; opt. paa Akad. 1829, besøgte dettes Skoler med Afbrydelser til 1838. Udstillinger: Akad.s Modeltegn. i Kunstfor. 1942.

J. P. Rosenberg arbejdede nogle Aar som Malerikonservator under Konservator F. F. Petersen og det Portræt, han udførte af denne, kendes fra et Litografi af Peter Gemzøe (1870). Han rejste derefter til Amerika, hvor han var bosat nogle Aar, og hvorfra han vendte tilbage kort før sin Død 1875. Red.

Rosenbrock, Hans, d. 1611, Billedskærer. Begr. 1. Nov. 1611 i Kbh.

Rimeligvis identisk med Hans Rosenberg, der 31. Maj 1603 fik 18 Dl. for Arbejde paa

Orlogsskibe og i Kongeparrets Kammer paa Kbh.s Slot. Marts-April 1607 +udgravede* han

+Regaller* til Gallionen paa Kongens Skib Trost og udskar en Del Bjælker under Loftet i

den nye Badstue i Lysthaven (Rosenborg), i alt for 12 Dl. C.A.J.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Pers. T., 7. Rk. II, 1917, 305-06.

Rosenfalk, Carl Julius, 1815-78, Bhgr. F. 25. Okt. 1815 i Kbh., d. 3. April 1878 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Bud ved Blindeinstituttet, senere Kastellan ved Selskabet Kjæden Carl Peter Rosenfalch og Inger Cathrine Seeberg. Ved Daaben Rosenfalch. Gift 28. Dec. 1850 med Julie Louise Maria Thorbjørnsen, f. 7. Aug. 1825 i Kbh., d. 1. Nov. 1907 i Lyngby, D. af Kammerraad, Overretsprokurator Hans Carsten T. og Christiane Mathilde Selmer.

Uddannelse: I Lære hos Bhgr. Rosenfalch; opt. paa Akad. Okt. 1830; avancerede til Gipssk. Maj 1838, til Modelsk. 1840, til Dekorationssti. 1845 ; lille Sølvmed. 1842, store 1843 ; lille Sølvmed. i Dekorationskl. for Modellering 1844, store 1845; arbejdede i H. W. Bissens Atelier fra 1835. Stipendier: Akad. 1848 ; desuden gentagne Gange Reiersens Fond. Rejser: 1848-50 Italien. Udstillinger: Charl. 1839-40, 44-45, 47, 49 (6 G. m. 8 Arb.). Stillinger: Lærer ved Akad.s Modelskole under J. Dalhoff 1842-60, ved Teknisk Institut 1843-75.

C. J. Rosenfalk oprettede 1857 et Stenhuggerværksted og virkede hovedsagelig som

Dekorationsbilledhugger. Han har udført Sandstensarbejder til Universitetsbiblioteket,

Studenterforeningen, Observatoriet og Moltkes Palæ, Dronn. Tværgade, desuden bl. a. Prædi-

kestol til Viborg Domkirke, Neptun til Børsrampen (i Stedet for J. C. Petzolds Figur), en

Mindetavle over Fr. VII til Holbæk og Løver og Vaser til Knuthenborg Hovedbygning. Paa

Assistens Kgd. findes hans Monument over Konsejlspræsident C. E. Rotwitt (d. 1860)

(efter Vilh. Dahlerups Tegn.) og over Gehejmekonferensraad F. Treschow (d. 1869)

og paa Graabrødre Kgd., Roskilde, et Portrætrelief i Marmor paa Monumentet for Rektor

S. Bloch. Han har udstillet enkelte Buster og Statuer og endvidere hugget H. W. Bissens

Statue af Minerva i Marmor til Universitetets Forhal. Red.

Rosengren, Peder Christian, 1816-63, Universitetsbogholder. F. 1. April 1816 i Varde, d. 25. Marts 1863 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Sadelmager Niels R. og Marie Nielsdatter Debel. Gift 12. Juli 1845 i Ribe med Jensine Dorthe Knudsen, f. 15. Marts 1815 i Ribe, d. 10. Juli 1904 i Kbh., D. af Handelsmand Jens K. og Anna Dorthea Terkildsdatter.

Dansk juridisk Eksamen 1845, fra 1846 Bogholder ved Universitetskvæsturen, Kammerraad. Har udført 3 Gouacher, de 2 forestillende Universitetsgaarden (1850 og 55), den tredie Frue Plads med Universitetet (alle paa Universitetssekretærens Kontor). Red.

Universitetets Årbog 1942-43, udg. 1951, 7, Nr. 24, 25, 26.

Rosenhoff, Carl Johann Emil, 1834-93, Maler. F. 17. Maj 1834 i Kbh., d. 1. April 1893 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Forfatter, Silhouettør Claudius R. (s. d.) og 1. Hustru. Ugift.

R. har illustreret Faderen Claudius R.s Skuddagen (1860) og har sammen med ham udgivet en Populair Anvisning til Tegning og Maling m. m. for Dilettanter og Damer (1861) samt Den virkelige Faust og Phantomerne (1864) med 3 Litografier sign. C. Rosenhoff. Et Litografi Dybbøl Mølle og Møller Lorenz Claussen udgivet i Skand. Folkemagazin 1864 er betegnet Carl Rosenhoff pinx., og et Litografi Frederiksberg Kirke i sin ny Skikkelse (1864) er bet. C. E. Rosenhoff del.

To Litografier fra 2. slesvigske Krig, Tobakspassiar og Ruiner af den sønderskudte Dybbøl

Mølle, har. Signaturen C. Rosenhoff, det er tvivlsomt, om disse skyldes C. E. R. eller

Claudius R. Red.

Rosenhoff, Caspar Claudius, 1804-69, Silhouettør, Forfatter. F. 18. Nov. 1804 i Kbh., d. 19. Jan. 1869 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre

Generalitetsfyrbøder Johan Frederik R. og Anne Margrethe Nielsdatter. Gift 1 ° 10. Febr. 1831 i Kbh. med Caroline (Catharina) Maria Lisette Seefelt, f. 12. Sept. 1807 i Demmin, d. 17. Juni 1841 i Kbh., D. af Buntmagermester Johan Frederik S. og Sophie Maria Volchsdorff. 2° 16. Nov. 1841 i Kbh. med Pauline Jacobine Jacobsen, f. 14. Maj 1809 i Kbh., d. 24. Febr. 1879 sst., D. af Købmand Jacob Moses (J.) og Eva Gumpertz.

R. bestyrede i nogle Aar et Bageri, levede siden som Skribent, Redaktør 1835-46 af Uge-

bladet +Den Frisindede*. Hans Silhouetter af samtidige skal være meget vellignende. 1853

udgav han (C. Asper Courrossa) : En Silhouetteur. En Rhapsodie med mange sorte Pletter.

(Aftryk fra Corsaren) og 1861 s. m. C. E. Rosenhoff (s. d.) en +Populair Anvisning til Teg-

ning og Maling m. m. for Dilettanter og Damer* og Den virkelige Faust og Phantomerne (1864, med 3 Litografier sign. C. Rosenhoff). Ham skyldes utvivlsomt den morsomme satiri-

ske Radering af Stænderdeputeret Arnoldus de Fine Skibsted med Petitionerne, som bræn-

der, da Silhouetten +Petitionsbranden* i Omrids er konform med denne, som er sign.

C. Rosenhoff. O.A.

Th. u. B.; P. Læssøe Miiller i Dansk biografisk Leksikon, XX, 1941. - Westergaard, 1930-33; L. Bobé i Kat. for Silhouetudstillingen, 1931, 14.

Rosenkilde, H., - 1745 -, Kbst.-Dilettant.

Elev af J. Fosie. I dennes To Gange 6 Landskaber (1745) er 6 smaa Oktavblade med

Byprospekter og Landskaber sign. H. Rosenkilde. H.D.S.

Rosenkjær, Niels, 1886-1928, Arkitekt. F. 18. April 1886 i Egemosedam ved Assens, d. 8. Febr. 1928 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Lærer, senere i Kbh. Hans Nielsen R. og Johanne Jensen. Gift 25. Maj 1912 i Kbh. med Ellen Bonnén, f. 11. Marts 1888 i Randers, D. af Manufakturhandler, senere Repræsentant for Hafnia Peter Ferdinand B. og Christiane Martine Friis.

Uddannelse: I Murerlære; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. April 1904; Afgang Maj 1.912; Medarbejder hos Albert Jensen og Gotfred Tvede 1912-16; selvstændig Virksomhed s. m. Therkel H. Hjejle fra 1916. Stipendier: Akad. 1911, 22. Rejser: Frankrig og Svejts. Udstillinger: Charl. 19.1314, 19, 28; Stockholm 1918; Kunstn. Eft. 1920; Bryssel 1921. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1913; Guldmed. i Bryssel 1921. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Rets- og Honorarudvalg og af Censurkomiteen ved Charl. 1924, 26-27.

Arbejder s. m. Therkel H. Hjejle: Munkernphus i Dronningmølle (1916) ; Landhus ved Springforbi (1919, præmieret) ; Landmandsbankens Byggeselskabs Karre V ved Genforeningsplads (1919-20, præmieret); Burmeister & Wains Støberihal paa Teglholmen (1920-21, præmieret), Administrationsbygning og Værkstedsbygninger sst. (1920), Prøvehaller paa Christianshavn (1923-24) og Flydende Marketenderi (1926) ; Villaer Jægersborg Allé 74 (1919, præmieret 1920) og Gl. Vartovvej 18 (1918, præmieret 1920) ; Heslegaard, Hellerup (1920) ; Egebækgaard, Nærum (1922) ; Villaer Hvidørevej 21 (1922), Emiliekildevej 23 (1923, præmieret), Christiansholmsvej 50 (1927); desuden alene Karrå 3 A ved Borups Alle - Lundtoftegade (1922-24); Gravmæle for Overretssagfører Werner paa Taarbæk Kgd. ; har endvidere tegnet Kiosker (bl. a. til Fr.berg), Møbler og Kakkelovne. Restaureringer: Sølyst (1918); Bernstorffs Palæ, Bredgade 42 (c. 1920). Projekter: Politikens Konk. om Sommerhus (3. Pr. 1912, s. m. Therkel H. Hjejle); Forsamlingshus i en dansk Landsby (Neuhausens Pr. 1913); Frederiks Hospital indrettet til Kunstindustrimuseum (1920, s. m. Therkel H. Hjejle, indkøbt).

Rosenkjær har (i Samarbejde med Therkel H. Hjejle) udført sine selvstændige Arbejder

inden for et relativt kort Aaremaal, og hans Produktion har bl. a. af den Grund facet en mere homogen Karakter end mange af hans samtidiges. Den er i sine Hovedtræk inspireret af Traditionen fra Empiretidens Borgerhuse, men har en friere, engelsk paavirket Udformning, som bedst kommer til Udtryk i hans Landhuse og Villaer. (K.H.J.)H.E.L.

Arch., 1911-12, 416 (Sommerhus); 1912-13, 333-34 og 381 (Sommermøbler); 1914-15, 184 (Staldbygning), 329 (Jernbanestationer); 1918-19, 321-24 (Landhus); 1921, 12325 (Villa, Gl. Vartovvej), 185-90 (Heslegaard), 214 og 220 (Frederiks Hospital), 297-300 (Villa ved Strandmøllen); 1923, 89-98 (Kakkelovne), 380-81 (Karré ved Genforeningsplads); 1925, 85-91 (Karré ved Lundtoftegade), 181-64 (Støberihal for B. & W.); Ark. U., 1928, 41 (Nekr.).

Rosenkrantz, Arild, Baron, f. 1870, Maler, Bhgr. F. 9. April 1870 paa Fr.berg. Forældre: Baron, Kammerherre Iver Holger R. og Julia Louise Mackenzie of Tarbat. Gift 12. Dec. 1901 i Rom med Louise Augusta (Tessa) Mackenzie of Tarbat, f. 22. Nov. 1865 ved Dingwall i Skotland, d. 9. Maj 1944 paa Rosenholm, D. af Sir James M. of T. og Julia Clutsam.

Uddannelse: Elev af Maleren Modesto Faustini i Rom 1886-88 og af Acadérnie Julian, Paris, under J. P. Laurens og Benjamin Constant 1888. Rejser og Ophold: 1886-88 Rom; 1888-92 Paris, herefter nyt Ophold i Rom og 1895 en kortere Rejse til U.S.A.; bosatte sig 1898 i London; fra omkr. 1914 et Par Aar Elev af Rudolf Steiner, Svejts. Udstillinger: Salonen i Paris 1892.; Salon de la Rose Croix, Paris, 1892-95; Charl. 1893, 1906; London 1907 (Guildhall); Sep.udst. ;190; -42, 44, 47 (Aarhus), 48, 50; har desuden afholdt en Række egne Udstillinger i Udlandet, bl. a. i London (New Gallery).

Arbejder. Dekorationer og Skulptur: Glasmalerier til Grev Gallatins Kirke i Wickhambeaux, Kent, England og til Tiffany, New York; Udsmykning af Rudolf Steiners +Goetheanum* i Dornach (nu nedbrændt); 12 Loftmalerier til Claridge's Hotel, London; Glasmalerier, Vægmalerier og, dekorative Bronzearbejder til Kirker, offentlige og private Bygninger i England; Kristusfigur i Bronze, Krigsmonument for første Verdenskrig i Camberwell i Sydlondon; Frihedskæmpermonument (Granit; opsti i Hornslet). Malerier: Portrætter (bl. a. Baron Palle Rosenkrantz, udst. 1942); Hemmeligheden (udst. 1897); Fristeren (udst. 1898) ; La -bølle dame sans merci (udst. 1899) ; Ecce agnus del (udsi. 1906) ; Den allestedsnærværende; Livets Flod; Det daglige Brød; Fredens Tempel; Fortidens Aand; Nadveren;Ved Korsets Fod (Randers Mus.); Korsfæstelsen; Opstandelsen; Motiver fra Apokalypsen. - Repr. paa Rosenholm med talrige Billeder. Illustrationer:, til. Edgar Allan Poe:

Hemmelighedsfulde Fortællinger, I-II (1907-08) og Bogomslag, til en Række Romaner af Palle Rosenkrantz (1900-33) og til Timme Rosenkrantz:. Der er megen Løgn til (1933); har udgivet: The Goetheanum as a New Impulse in Art, og Brochurerne +The Mission øf Art* og +Colour* samt skrevet en Række Artikler om Kunst. til forskellige Tidsskrifter.

Arild Rosenkrantz' Kunst er præget af hans mangeaarige Ophold i England, hvor hans

religiøse eller symbolsk-filosofiske Billeder vandt et ret stort Publikum, især i Aarene før

første Verdenskrig. Hans Arbejder findes i offentlige og private Saml. i England, Amerika

og Australien. Hans nærmeste Tilknytning til dansk Kunst er til Symbolister som Tegnerne

Jens Lund og Johannes Rolbek, som hans Illustrationer til Edgar Allan Poe kan bringe i

Erindring. Red.

Palle Rosenkrantz i Det ny Aarhundrede, I 1, 1903-04, 697-700; Danmarks Adels Aarbog, XXVII, 1910, 418; Nat.: tid. 13. Marts og 9. April 1940 (Sig. Schultz); Sig. Schultz i Dansk biogr. Leksikon; XX, 1941; Nat.tid. 18. April 1942 (Else Kai Sass).

Rosenkrantz, Erik, 1612-81, Stiftsbefalingsmand, Kbst.-Dilettant. F. 12. Marts 1612 paa Rosenholm, d. .13.. Okt. 1681 sst., begr. i Hornslet. Forældre: Rigsraad Holger R. og Sophie Brahe.

Af Erik Rosenkrantz, der ligesom den lærde Holger Rosenkrantz' øvrige Sønner var stærkt

interesseret i -Kunst og Videnskab, kendes 2 smaa Raderinger forestillende et Par ungarske

Krigere og en Bondefamilie, der holder Maaltid i det fri (Ekspl. i Mullers Pinakothek i Det

kgl. Bibl.). De kan maaske sættes i Forbindelse med R.s Studierejser i Udlandet mellem

1629 og 37. Han overtog Rosenholm 1646; Gehejmeraad 1675. H.D.S.

Krohn, 1889, l6.

Rosenkrantz, Holger, Baron, 1702-85, Officer, Arkitekt. F. 8. Marts 1702 paa Roseneje, d. 25. Juli 1785, begr. i Fakse. Forældre: Jørgen R. og Marie Elisabeth de Roklenge. Gift 23. Okt. 1733 i Skamstrup med Helvig Sophie Juel, døbt 18. Maj 1711 i Kbh., d. 23. Okt. 1750 paa Rosenlund, D. af Major, senere Generalmajor Christian J. og Anna Margrethe Krag.

Landkadet 1714; Sekondløjtnant 1727; fik 1729 Tilladelse til at rejse udenlands for at perfectionere sig i sin Metier* og var 1729-31 paa en Studierejse gennem store Dele af Europa med Ungdomsvennen L. Thurah; Kaptajn 1734; Major 1739; Afsked 1741; Kammerherre 1759; Gehejmeraad 1781. Oprettede Baroniet Rosenlund 1748. Til Trods for, at R. ikke var Ingeniørofficer, har han virket som Arkitekt.

Arbejder: Plan over Hamborg (farvelagt Haandtegn. sign. 1726 i Fr. V.s Atlas XXIX, 81 i Det kgl. Bibl.); udførte Opmaalinger af Fredensborg (1729, s. m. H. C. Lønborg) og medvirkede ved Opførelsen af Menageribygningen sst. (1729); fik 1738 Befaling til at forestaa Byggearbejdet ved Sorø Akademi og ændrede her i Samarbejde med van Osten L. Thurahs Plan, hvad Rumdispositionen angaar; gav Tegning til Ridehus sst. (1744, sign. Facadetegn. og Grundplan i Rigsarkivet; opført i ændret Skikkelse). B.L.G.

Utr. K. - Danmarks Adels Aarbog, XLIV, 1927 II, 46; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; M. Mackeprang Sorø, Klostret, Skolen, Akademiet, 1923-31.

Rosenstand, Einar, f. 1887, Arkitekt. F. 20. .Okt. 1887 i Kbh. Forældre: Hospitalsforvalter Andreas Christian R. og Betty Loria. Gift i Hamborg med Skuespillerinde Emmy Ida Rowold, f. 3. Juli 1881 i Hamborg, D. af Grosserer Hermann R. og Agnes v. Dorum.

Uddannelse: Præliminæreks. 1903; Murersvend 1906; dimitt. fra Tekn. Sk. 1908; opt. paa Akad. Jan. 1907; Afgang Jan. 1921; .besøgte Kunstgewerbeschule, Hamborg, Vinteren 1910; Medarbejder hos Jens Ingwersen 1906-08, P. Bittorf, Nürnberg, 1908-09, G. Radel, Hamborg, 1909-11, Stadtbaumeister W. Jakstein, sst., 1911-12; selvstændig Virksomhed i Hamborg 1912-14; Medarbejder hos Kristoffer Varming 1914-15; tilsynsførende Arkitekt for Svend Sinding ved Teknologisk Institut 1918, for Alb. Oppenheim ved Revisionsog Forvaltningsinstituttet 1918-20, for A. Wittmaack og V. Hvalsøe ved Andelsbanken 1920 og for Overarkitekt K. T. Seest ved D.S.B. 1920-30; selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1930. Stipendier: K. A. Larssen 1916. Rejser og Ophold: 1908-09 Tyskland, Italien, Svejts;. 1909-14 Hamborg; 1916 Sverige og Norge. Udstillinger: 18. Nov. Udst. 1921, 23, 26. Hverv: Opmand i Murernes Fagforening, Ordrup Afd.; Medl. af Best. for Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening, for Kunstnerforeningen af 18. Nov. og af Gentofte Kommunes Sundhedskommission.

Arbejder: Luna-Park-Restaurationer, Hamborg-Altona (1912-14, s. m. G. Juul Brask);

Arena Teatret i Tivoli (1926-27; nedbrændt 1944) ; Lorry (1929 ; nedbrændt 1944 ; genop-

bygget 1945); Kirke, Sygehus, Præstebolig og Udsalgssted i Thule paa Grønland (1929-31,

s. m. Frode Galatius); Restaurant Brasilko, Østergade 36-38 (1931, s. m. H. P. Jacobsen);

Villa, Christiansholmsvej 5 (1931, præmieret) ; Restaurationsbygninger (bl. a. Bakkekroen paa Dyrehavsbakken ved Klampenborg, Bernina, Skovriderkroen m. fl.) (1932-

34); Fabriksbygninger for Dahl Jensens Porcelænsfabrik, Frederikssundsvej 288 (1928

og 32), Nordisk Radio A/S, Finsensvej 39 A (1946) og A/S Torotor, Kollegievej 6 (1949) ;

Villaer, Bernstorffsvej 39 (1933), Skovgaardsvej 45 (1938) og Strandvejen 186 E (1944);

Omklædningsbygning for Vangede Idrætsforening, Mosebuen 28 B (1943); Boligbebyggelse,

Virum Stationsvej (1949-50, s. m. E. Jørgensen); Etage- og Rækkehusbebyggelsen Mose-

gaardsparken, Stolpegaardsvej (1944-50, s. m. P. Søgaard Petersen og S. Albinus) ; 2 Blokke

ved Panumsvej og Eschrichtsvej (opført 1949-50). K.H.J.

Arch., 1913-14, 109-12 (Luna-Park i Hamburg-Altona).

Rosenstand, Christian Emil, 1859-1932, Maler. F. 19. Febr. 1859 paa Ausumgaard, d. 12. April 1932 i Dresden. Forældre: Proprietær Emil R. og Marie Elisabeth Ægidius. Gift 14. Juli 1892 med Dorothea (Dora) Elisabeth Dulme, f. 20. Juni 1856. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen i Billedskærerlære hos N. W. Fjeldskov; dimitt. fra Tekn. Inst. og blev opt. paa Akad. Okt. 1875; Elev her Okt. 1875 - April 1880, Jan. Kvartal 1882 og Febr. - Maj 1885 i Modelsk.; arbejdede i Løbet af sin Akademitid nogle Aar som Stukkatør ved Fr.borg Slot. Rejser: Bosatte sig 1887 i Berlin og foretog derfra 1891-95 en Rejse til Syden. Udstillinger: Charl. 1883-85, 87, 95-97, 1901-04, 13 (12 G. m. 19 Arb.); Kunstn. Eft. 1904.

Emil Rosenstand vilde oprindelig være Billedhugger, men gik paa Akad. over til Maler-

skolen og begyndte at tegne til forskellige Tidsskrifter og Bøger. 1880 malede han et Portræt af Heinrich Nutzhorn. Efter Bosættelsen i Berlin blev det næsten helt Illustrationen, der optog

ham. Han blev en meget anvendt Medarbejder ved +Fliegende Blotter*, hvor han var Specia-

list i Skildringen af Bachfische, elegante Damer og Løjtnanter. Trods det at disse Tegninger

bevæger sig paa Overfladen, viser de kulturhistorisk betragtet en interessant Side af Kejser Wilhelms Tyskland. R. var en meget flittig Illustrator af tysk Underholdningslitteratur og har desuden udsendt den mildt samfundssatiriske Cyklus Tegninger +En ung Piges Liv*. Han har ogsaa udført Portrætraderinger og Akvareller. - Repr. i Mus. i Reykjavik og i Det kgl. Bibl. H.M.

1;. F. S. Lund, VII 1. 1900; Westergaard, 1-II, 1930-33; Berl. Tid. 14. April 1932.

Rosenstand, Johan Frederik, 1820-87, Xylograf. F. 29. Dec. 1820 i Kbh., d. 6. Maj 1887 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Urtekræmmer, senere Papirhandler Ditlev Mehl R. og Maren Thorup. Gift 22. Maj 1869 i Kbh. med Elvine Augusta Rosenstand, f. 22. Marts 1839 i Horsens, d. 21. Febr. 1919 i Kbh., D. af Købmand, senere Forstander ved Arbejdsanstalten i Horsens Peder R. og Jakobine Mathilde Norup.

Rosenstand blev udlært som Bogbindersvend 1842, men gav sig derpaa til at søge Undervisning som Xylograf hos Axel Kittendorff (s. d.) og Englænderen Beneworth. Han havde allerede ml. 1833 og 44 med enkelte Afbrydelser besøgt Akad. Sin egentlige Uddannelse fik han dog i Stockholm, hvor han 1845 var repræsenteret med Xylografi ved Akad. Udst., og navnlig i Tyskland. 1854 vendte han hjem til Danmark, hvor han kom til at arbejde hos Kittendorff og Aagaard (s. d.), hvis Værksted han en Tid ledede. Sammen med dette Værksteds bedste Mand, H. C. Henneberg (s. d.), grundlagde han i 1858 en selvstændig Virksomhed (fra 1862 +Atelier for Photographi og Xylographi*), hvoraf Henneberg dog udtraadte 1866. Dette blev 1887 fortsat af H. Müller (s. d.) og Herman L. Basse og eksisterede som Rosenstands xylografiske Atelier, indtil det som det sidste Træskærerværksted i Danmark blev ophævet 1933.

Blandt de mange Træsnit, der er udgaaet fra Rosenstands Atelier, findes der foruden en

lang Række Portrætter af Tidens kendte Mænd som Høyen, Grundtvig, Chr. Winther, Orla

Lehmann, J. P. E. Hartmann o. a., en Mængde Titelblade med Illustrationer i Tidens Manér

efter Tegninger af Kunstnere som Jul. Exner, H. Olrik, Aug. Jerndorff, Frants Henningsen

og J. Skovgaard. Desuden har han skaaret Holberg-Illustrationer efter W. Marstrands

Tegning og s. m. Henneberg nogle af Vilh. Pedersens H. C. Andersen-Illustrationer. I sine senere Aar gav han sig mest af med at skære videnskabelige Tegninger, og de Træsnit, der i Foreningen Fremtidens Billeder af danske Kunstnere til Digte af ældre og nyere Forfattere er sign. J. F. R., maa antages at være skaaret af hans Efterfølgere. - Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

F. Hendriksen i Bogvennen, 1893, 50; 1900, 47; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Rosenstand, Vilhelm Jacob, 1838-1915, Maler. F. 31. Juli 1838 i Kbh., d. 11. Marts 1915 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bogholder ved Grønlandske Handel, Kammerraad Andreas Reinhard R. og Louise Nielsine Rasmine Wellmann. Gift 17. April 1889 i Kbh. med Clara Elise Jensen, f. 14. Jan. 1853 i Kbh., d. 12. Dec. 1910 sst., D. af Fløjtenist, Musiklærer Julius August J. og Anna Olivia Paulsen.

Uddannelse: I Malerlære; besøgte Akad. fra Okt. 1856, vandt 1859 den lille, 1861 den store Sølvmed. og vedblev derefter endnu nogle Aar at besøge Modelsk.; deltog i Krigen 1864; var i 2 Vintre privat Elev af Wilh. Marstrand; besøgte Bonnats Sk. i Paris 1881:-82. Stipendier: Akad. 1868, 69; Ancker 1880; Hjelmstjerne-Rosencrone 1883. Rejser: 1869-81 Italien (med Besøg i Wien 1873 og i Paris 1878); 1880-82 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1861-1910 (43 G. m. 124 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83, 88; Wien 1873 og 82; Paris 1878; Dec. udsi. 1881-83; 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Lybæk 1895 ; Raadhusudst. 1901; London 1907 ; For. f. nat. Kunst 1926, 50; Hvad Forum udelod 1931; Sep.udst. 1903 (For. f. national Kunst). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1865 og 67 ; Med. i Wien 1873 ; Udst.med.1882 ; tit. Prof. 1892. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1887-1911. Arbejder: Fra Saltarmen ved Dannevirke. Morgen efter Bustrup-Fægtningen (Neuhausens Pr. 1865); Tordenskiold i Marstrand (Neuhausens Pr. 1867); P. A. Heiberg tager Afsked med -Rahbek og dennes Hustru (1867, til Orla Lehmanns Saml. af Digterbilleder, nu i Hirschsprungs Saml.); En Campagnuol og hans Hustru (udst. 1872, Med. i Wien 1873); Ved Kirkedøren (1876, Hirschsprungs Saml.); Morraspillere (1877); En Landsbyfrisør og Kortspillere (begge 1878) ; I Forlegenhed (1880); Udenfor et Brasserie i Paris (1881, Udst.med. 1882, tilh. Kunstmus., dep. Skaarup Statsseminarium); Uden for å Portas Cafe (1882, Nationalmus., Stockholm); Fra Krostuen. Hornbæk (1883, Fyns Stiftsmus.); Køkkenscene (1887, Aarhus Mus., dep. Skattedirektoratet); Studenterne ved Kbh.s Forsvar 1659 (1889-90) og Holberg overværer en Prøve paa Erasmus Montanus (1892) (begge Universitetets Festsal; Forarbejder til førstnævnte (1889) tilh. Fr.borg og til sidstnævnte tilh. Fr.borg (1891), Kunstmus. (dep. Legationen i Stockholm) og Aalborg Mus. (1892)) ; Ottende Brigades Angreb ved Dybbøl (1894, Fr.borg) ; Episode af 8. Brigades Fremrykning, Dybbøl 1864 (1894, Maribo Mus.); Fra Forposterne 1864 (1896, tilh. Kunstmus., dep. Sønderborg Mus.); Wessel besøger den syge Ewald i Rungsted (1897, 1899); Fra en Præstegaard (1898, tilh. Kunstmus., dep. i Rigsdagen); Chr. II modtager Søren Norby i Lier (1900, Fr.borg); Tambourmajor og Trommeslagerdreng af Garden (1910, Ribe Mus.). Portreetter: Thor Sundby (1892, tilh. Universitetet); Pastor F. D. Th. Engelstoft (1893); General Hedemann i Slaget ved Bov (1890), General Oluf Krabbe (1899) og Oberstløjtnant Frederik Henckel (1901) (alle 3 Fr.borg) ; Selvportræt (1899, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Kgl. Kammersanger Niels Juel Simonsen (1902, Det kgl. Teater). - Desuden Arb. i Koldinghus og Mus. i Reykjavik samt Tegninger i Kbst.saml. og Teatermus.; Portrættegn. af L. A. Schou (Fr.borg). Bogillustrationer: Har deltaget i Ill. af Chr. Richardt og G. Rode

Fortællinger for Store og Smaa (1866); Claudius Rosenhoff: Aarets tolv Maaneder (1866); Halvtredsindstyve Billeder af Danmarks Historie (1866); En Billedbog. Fortællinger og Vers ved Chr. Richardt og G. Rode (1868); R. Mejborg: Gamle danske Hjem (1888).

Det fik en afgørende Betydning for Vilh. Rosenstands hele Udvikling, at han baade paa

Akad. og privat havde Wilh. Marstrand som Lærer. Det aabnede hans Sans for det livfulde

og underholdende Motiv. En Oplevelse, der satte varigt Præg paa hans Motivkreds, var

hans Deltagelse som Løjtnant i Krigen 1864. Tidligt gjorde han i Italien Bekendtskab med

den herskende internationale Realisme og fjernede sig fra Marstrands maleriske Form til Fordel for en kraftigere Formgengivelse og et mere slaaende Virkelighedspræg. Baade hans italienske Billeder saavel som de mange litterære og fortællende Fremstillinger, der skulde gøre ham saa populær i vide Kredse, bærer dog Præget af den Marstrand'ske Motivopfattelse. Han magtede den udtryksfulde naturalistiske Komposition, men forblev i det maleriske uberørt af en nyere Tids Impulser. Skønt han opnaaede at sejre i Konkurrencen om de to Vægbilleder i Universitetets Festsal, laa det monumentale Udtryk ikke for ham, han nøjedes med den illuderende, naturalistiske Virkning. Hans Styrke var Evnen til at leve sig ind i de forskellige Optrin. Et Speciale fik han ligesom Erik Henningsen og Edv. Petersen i Skildringen af det københavnske Gadeliv. Unægtelig saa han *Typerne*, han skildrede, lidt fra oven som i Fremstillingen af den pyntede Tjenestepige med sin Gardist paa å Portas Fortovsterrasse. I alle disse Arbejder fremtræder hans Dygtighed som Tegner og hans Karakteriseringsevne paa Baggrund af hans mindre sikre koloristiske Smag. H.M.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884 Dannebrog 23. Sept. 1892; Berl. Tid. 10. Marts 1915 (bl. a. Otto Bache); P. Johansen i Kunst, IV, 1902; E. Schiødte i 111. Tid., 1902-03, 303-06; sst. 1907-08, 633; P. Johansen i Akad.s Aarsberetn., 1914-15, 18; M. Galschiøt: Skandinaver i Rom, 1923; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 97-98, 150; Carl Behrens: Erindringer, 1937, 176, 178; Sig. Sehultz i Danske i Paris, II, 1938; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941 ; Alexis J. Prior i Hist. Medd. om Kbh., 4 Rk. 1, 1947-49, 39.

Rosent, Carl Julian, 1812-69, Maler. F. 3. Dec. 1812 i Kbh., d. 21. Aug. 1869 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Malermester Hans R. og Hansine Marie Bech. Gift med Sarine Olivia Myhre, f. 10. Dec. 1816 i Kbh., d. 4. April 1870 sst., D. af Korporal ved Hestgarden Christen Olsen M. og Else Kirstine Jensen.

Uddannelse: I Malerlære hos Faderen, Mesterstykke 1838 ; Elev af Akad. fra 1823 ; avancerede fra Gipssk. til Modelsk. 1832 ; lille Sølvmed. 1834, store 1838 ; konk. forgæves til lille Guldmed. 1839. Udstillinger: Charl. 183537, 39, 42-43.

Har udstillet enkelte Malerier, saaledes En Barnemorderskes sidste Øjeblikke (1836); Charles opvaagner og ser Dione slumrende ved sit Leje (1839); Der Erlkónig (1843), men virkede i øvrigt hovedsagelig som Dekorationsmaler. Red.

Rosenvinge, Johannes Finne, 1804-27, Maler. Døbt 13. Juli 1804 i Bakke i Strinda Præstegæld (nu Trondhjem), d. 12. Juni 1827 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kaptajn, senere Oberstløjtnant Jørgen Coldevin R. og Mette Margrethe Johannesdatter Finne. Ugift.

Rosenvinge nævnes 1824-26 som Elev ved Akad. i Kbh., hvor han Jan. 1826 avancerede

fra Gipssk. til Modelsk. Et Litografi af Stiftamtmand Marcus Gjøe Rosenkrantz er efter

Forlæg (1824) af Rosenvinge, og s. A. udførte han et Portræt i Pastel af den norske Maler

Peter Petersen (s. d.), der samtidig besøgte Akad. RØ.

Westergaard, 1930-33.

Rosing, Jens Christian, f. 1925, Tegner. F. 28. Juli 1925 i Jacobshavn. Forældre: Pastor Otto Pavia Jørgen R. (s. d.) og Hustru.

Opvokset i Angmagssalik; Skoleuddannelse i Danmark; 1947 paa Akademiet for Fri og

Merkantil Kunst, derefter 1948-50 paa Kunstakademiets Malerskole under Kræsten Iversen.

Opholdt sig 1950-51 blandt Samerne i det nordlige Norge og Sverige og studerede Tamrenhold med eventuel Indførelse af Tamrener i Sydvestgrønland for Øje. Efter Opholdet i

København virkede Vildmarken paa ham som en Befrielse, der bekræftede hans oprindelige

Naturtilknytning og modnede ham som Kunstner. Sin Evne til at opleve intenst fandt han

Udtryk for saavel i skriftlig Form som i en Række Skitser, der skildrer Renerne og Livet

blandt dem med Friskhed, Følsomhed og Lune. E.K.

Information 6. Jan. og 11. Maj 1951 (Int.).

Rosing, Karl (Kâle) Frederik Johan Peter, f. 1911, Embedsmand i Grønlands Styrelse, Tegner. F. 6. Juni 1911 i Angmagssalik. Forældre: Førstepræst Hans Kristian Theodor R. og Karoline Malene Klara Kreutzmann (Søster til Jens K., s. d.). Broder til Otto og Peter R. (se disse). Brodersøn af Peter Fallentin R. (s. d.). Gift 1° 1936 i Ritenbenk med Nielsigne Martha Abelone Zethsen, f. 10. Okt. 1916 i Ritenbenk, d. 4. Nov. 1944 i Kbh., D. af Fanger Jonas Z. og Karen. 2 ° 2. Febr. 1945 i Kbh. med Betty Helene Kragh, f. 3. Okt. 1908 i Kbh., D. af Maskinmester Holger William K. og Olga Thorbjørnsen.

Student fra Aalborg Katedralskole 1929. Studerede Medicin 1929-32, hvorefter han beklædte Embeder inden for Grønlands Styrelse i Grønland og Kbh., sidst paa Landsfogedkontoret i Godthaab fra 1946. Foruden med Tegning og Akvarelmaleri har Kâle R. siden 1945 beskæftiget sig med Linoleumssnit, og mange af hans Tryk med grønlandske Motiver har været anvendt i +Grønlandsposten*, blandt andet som Forsidebilleder. E.K.

Rosing, Otto Pavia Jørgen, f. 1896, Præst, Maler. F. 6. Sept. 1896 i Godthaab. Broder til Kåle og Peter R. (se disse). Gift 23. Maj 1923 i Aalborg med Sara Gertrud Vilhelmine Birgitte Siegstad, f. 9. Marts 1900 i Egedesminde, D. af Bøssemager Peter S. og Eleonora Jørgensen.

Opvokset i Angmagssalik. Præst i Godhavn, Jacobshavn og Umanak, indtil han 1934-40

var Broderen Peter R.s Efterfølger i Angmagssalik. Senere Præst i Godhavn og Thule, bor

nu i Egedesminde. Har som Autodidakt hele sit Liv beskæftiget sig med Malerkunst, især

Landskabsmaleri, og i hans omfattende Produktion indtager Skildringen a, Barndoms-

egnen Angmagssaliks Natur Førstepladsen. I Motiver med Nordlys eller solbelyste Fjælde

viser han sin romantiske Indstilling. Ud over Malervirksomheden skærer han Smaafigurer i

Hvalrostand, og han har udgivet forskellige Bøger paa Grønlandsk: en ABC (illustreret)

(2. Oplag Godthaab 1946) og Biografier af Herrnhutterne Carl Julius Spindler (Godhavn

1933) og Samuel Petrus Kleinschmidt (Godthaab 1949) samt af Grønlænderen Suerssaq

(Godthaab 1948). E.K.

Isobel Wylie Hutchison: On Greenland's Closed Shore, 1930, 140-41.

Rosing, Svend Peter Christian, f. 1892, Præst, Maler. F. 9. Jan. 1892 i Godthaab. Broder til Kåle og Otto R. (se disse). Gift 25. Aug. 1918 i Jacobshavn med Birthe Sophie Agathe Guldager, f. 17. Sept. 1898 i Jacobshavn, D. af Tømrer Jørgen G. og Sara Lynge.

Opvokset i Angmagssalik, hvor Faderen var Præst 1904-23. Præst i Godhavn fra 1918, hvorefter han blev Faderens Efterfølger som Præst i sin Barndomsegn 1923-34. Senere Embeder i Scoresbysund, Godhavn, Upernavik, og nu bosat i Jacobshavn.

I sin ikke særlig store Produktion af Akvareller og Oliebilleder henter P. R. ofte Motiver

fra den grønlandske Sagnverden og befolker Landskaberne med Figurer, saaledes at de

maleriske Værdier og Sagnets dramatiske Atmosfære fortolker hinanden. Han videre-

fører hermed de Traditioner, som grønlandsk Kunst i Pagt med eskimoisk Livssyn har

bygget paa fra første Færd, men han staar samtidig som den første grønlandske Kunstner,

der mestrer den moderne europæiske Malerkunsts Form. 'Han er en temperamentsfuld

Personlighed og en fin Kolorist, der fortrinsvis maler i gule, brune og violette Farver -

Efteraarslandskaber med tunge Himle og særegne Belysninger. E.K.

Isobel Wylie Hutchison: On Greenland's Closed Shore, 1930, 140-41; Chr. Vibe i Grønlandsposten, 1945, Nr. 3, 29.

Rosing, Peter Fallentin, 1871-1938, Fanger, Billedskærer. F. 7. Juni 1871 i Kangâmiut, d. 18. Nov. 1938 sst. Forældre: Kolonibestyrer Peter Frederik R. og Haldora Helene Margrethe Caroline Petrussen. Gift 1 ° 25. Juli 1893 i Kangâmiut med Sara Katrine Helene Dahl, f. 10. Maj 1875 i Kangâmiut, d. 1935. 2° 21. Maj 1936 med Cæcilie Inger Sofie Olsen, f. 15. Juni 1907.

Peter Fallentin R.s Billedskærerarbejder er Smaafigurer i Hvalros- eller Narhvaltand, præget af streng Frontalitet. I Skildringen af

forskellige grønlandske Typer hævder han sig som en udmærket Portrætkunstner. Figurer

af ham var udstillet paa den danske Koloniudstilling i Rom 1931 og i Den Permanente

Udstilling i Kbh. 1933. E.K.

Dag. Nyh. S. Nov. 1933 (Sig. Schultz).

Roskilde-Successor (eller HøjrenæssanceMester), - 1575-1600 -, Stenhugger. Muligvis identisk med Oluf Krog (s. d.).

I sine sidste Leveaar synes Stenhugger Hans Maler (s. d.) at have samarbejdet med en yngre Kollega, der senere har fortsat det store Gravstensværksted i Roskilde. Efterfølgeren fastholdt mange af den gamle Mesters Ejendommeligheder, men han maa have lært Kunsten uden for Roskilde, da han i Modsætning til Forgængeren var fortrolig med Højrenæssancens Stilkrav. Et af hans tidligste Arbejder i Roskilde er maaske Gravstenen over Kansler Anders Barby, der synes hugget henved en Snes Aar efter dennes Død 1559. Sikrere er Værkstedsbestemmelsen af en Række borgerlige Sten, deriblandt over Lægen og Kanniken Mads Poulsen Riber (d. 1579) i Roskilde og Borgmester Peder Pedersen i Køge (1583). Hertil slutter sig adskillige sjællandske Adelsgravsten, af hvilke de betydeligste er Mikkel Sehesteds i Næstved S. Peders Kirke, Peder Reedtz' i Hørby og Kirsten Bølles i Tersløse (den sidstnævnte en af de største i Landet) samt en talrig Serie Indskrift- og Vaabensten. Lige ved Aar 1600 standser Virksomheden brat.

Teknisk set naar Roskilde-Successor paa Højde med det samtidige Aarhus-Værksted (se Gert van Groningen), og kunstnerisk set er han det overlegent. Hans Portrætfigurer staar fastere og vægtigere, og hans Arkitekturarkader vidner om større Kendskab til Floris-Stilen. Han synes at have været ret :modtagelig for nye Indtryk og tilbøjelig til at optage nye Ornamenter. Dette vanskeliggør en stilkritisk Omgrænsning af hans Opus, især da arkivalske Holdepunkter mangler. Der er dog en Mulighed for, at Stenhuggeren er identisk med Billedhugger Oluf Krog (s. d.), hvis sikre Snedkerarbejder viser adskillige Overensstemmelser med Gravstenene. C.A.J.

Danm.s Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udgivelse).

Roslin, Alexander, se under Roselius.

Ross, Charles (Carl), 1816-58, Maler. F. 18. Nov. 1816 paa Altekoppel, Holsten, d. 5. Febr. 1858 i Miinchen, begr. i Bornhøved. Forældre: Godsejer Colin R. og Juliane Auguste Remien. Gift Jan. 1847 i Hamborg med Maler Helene Abendroth, d. tidligst 1904.

Uddannelse: Kom til Kbh. og besøgte Akad.s 1. og 2. Frihaandssk. 1833-35. Rejaer: Forlod Danmark 1837 for at søge videre Uddannelse i Miinchen; besøgte Italien og Grækenland og levede efter et Ophold paa Helgoland nogle Aar som Landskabsmaler i Hamborg; deltog paa Oprørernes Side i den første slesvigske Krig; levede siden i München, hvorfra han gjorde endnu en Rejse til Italien. Udstillinger: Charl. 1836-37, 41, 48 (m. i alt 5 Arb.); udst. desuden bl. a. paa Verdensudst. i Paris 1855 og London 1862 (som dansk).

Arbejder udst. i Danmark: To Hunde (udst. 1836) ; Parti fra Bornhøved Hede (udst. 1837) ; Valpladsen ved Marathon (udst. 1841, Kunstmus., dep. Fredensborg); Bjerglandskab fra Øen Naxos (udst. 1848).

Ross tilhørte den Kreds af holstenske og hamborgske Landskabsmalere (J. Adolf Kiste, Heinrich Zierck, J. H. Martens, Adolph Carl), der uddannede sig i Kbh. i 1830'ernes Begyndelse, og som alle havde Tilknytning til J. L. Lund og var paavirkede af J. C. Dahl. Arbejder bl. a. i Kunsthalle, Hamborg og Kiel. D.He.

Breve i Det kgl. Bibl. (til J. L. Lund). - Th. u. B. H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

Ross, Hero Philipp, - 1792-97 -, Maler. R. omtales 1795 som en fremmed Kunstner (tysk?), der studerer ved Akad. Her kom han i Juli 1792 i første Frihaandskl., Jan. 1793 i anden, Okt. 1794 i Gipssk. Han omtales endnu ved Akad. i Marts 1797, da han har kopieret nogle Malerier i Kunstkammeret. Han er muligvis identisk med den +Portraitmaler Ross*, som April 1797 logerede i Vognmagergade 140. H.D.S.

Utr. K. - Hans Hansen: Portrætmalerens Dagbog, 1907, 102, 113 (Memoirer og Breve VI).

Rossel, Peter Steffensen, c. 1693-1720 Bhgr. F. c. 1693 i Kbh. (?). Fader: Sæbemager(?) Steffen Rossel. Gift.

Fik 24. Juli 1715 Borgerskab i Kbh. Var Katolik. O.A.

Utr. K.; Th. u. B. (som Steffensen, Peter). - Villads Christensen i Hist. Medd. om Kbh., VII, 1919-20, 415 (som Steffensen, Peter).

Rostrup Boyesen, Peter, f. 1882, Maler. F. 16. Jan. 1882 i Varde. Forældre: Manufakturhandler, senere Direktør for Hellebæk Klædefabrik Bøye Andreas Bøyesen og Hedvig Rostrup. Gift 17. Sept. 1913 i Gentofte med Kitty Jensen, f. 27. April 1889 paa Fr.berg, D. af Grosserer Carl Frederik Vilhelm J. og Dagmar Alexandra Constance Eleonora Angelica Danielline Castonier.

Uddannelse: I Malerlære 1896; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. Febr. 1900; Elev til Foraaret 1901 under H. Grønvold og F. Vermehren; besøgte Zahrtmanns Sk. Eft. 1901 - Foraaret 1904. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1906, 09, 11; Raben-Levetzau 1907 ; Bielke 1908 ; Akad. 1911, 24 ; Oluf Hartmann 1912; I. R. Lund 1922. Rejser: 1912 Paris; 1922 Hamborg, Berlin, Miinchen, Geneve, Verona, Florens, Rom, Paris; 1924 Holland, Belgien; har desuden været i U.S.A. og paa flere Rejser i Europa. Udstillinger: De afvistes Udst. 1905; Charl. 1906; Den frie Udst. 1907-11, 13; München 1909, 13 (Glaspalast) ; Ung dansk Kunst 1910 ; Rom 1911; Malmø 1914; Grønningen 1915, 17, 21, 25, 28, 31, 34, 37-50; Stockholm 1919 (Liljevalch); Gøteborg 1923; Zahrtmann og hans Elever 1926; Helsingfors 1928; Unionalen, Oslo, 1928; Toronto 1929; Forum 1929; Oslo 1931; Unionalen, Kbh., 1931; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Riga, Warszawa, Budapest 1936; Fyens Forum 1936, 40; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Gøteborg 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1913 (Kunstfor., 6 Malere), 19, 21 (Kunstfor.), 37 (hos Chr. Larsen s. m. Kræsten Iversen, Carl Fischer, E. V. Bøgh og Otto Nielsen), 51 (Kunstfor.). Stillinger: Assistent ved Akad. Nov. 1910 Sept. 1919; har siden haft privat Tegneskole. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1924-31.

Arbejder: Udkanten af Nørrebro (1905, Kunstmus.); Tidlig Morgen paa Nørrebro (udst. 1906, med staaende Mand); Tidlig Morgen paa Nørrebro (1906, udst. 1907, med staaende Mand og siddende Kvinde); Morgen paa Nørrebro (1907, udst. 1908, Toilette ved Ladegaardsaaen); Vintersol over Nørrebro (1909); Sivfolk ved Lersøen (c. 1910, Pastel, Bymus.); Vinter paa Nørrebro (Kunstmus., erhv. 1913); Landskab, Nørrebro (1913), Polakdreng med Kande (1913) og To smaa Russerinder (1915) (alle 3 Faaborg Mus.); Polakbørn (udst. 1931, Kolding Mus.); Postkassen i Gentofte (1915) ; Lille Helgeninde (1916) ; Børn med Kande (1917) ; Parti i Byens Udkant (udst. 1917, Aarhus Mus.); Kirsten Piil (1922); Maleren Henrik Schouboe (1927, Ateneum, Helsingfors); Mamrelund, Dragør (1927, Maribo Mus.); Dame i sort Pels (1927); Udsmykning af Trapperum i Det kgl. Teaters ny Scene (1929-31) ; Ung Kvinde der sætter sit Haar (1930, Vejle Mus.); Kaninbure paa Amager (Gøteborg Kunstmus., erhv. 1930); Frisk Blæst (Malmø Mus., erhv. 1932); Detailhandler (1934) ; Selvportræt (Kolding Mus., erhv. 1934); Udkanten af Nørrebro (Randers Mus., erhv. 1935) ; Udsmykning af Kommunebibliotekets Tidsskrift-Læsesal, Nikolaj Kirke (Fresko, 1935-36, udf. med Støtte fra Frans Schwartz' Legat); Undulatsælgeren fra Klokkemagervej (1938) ; Udsigt fra mit Vindue (udst. 1940, Esbjerg Mus.); Ung Pige i sort Pels (1940, Maribo Mus.); Foran Motivet (Selvportræt) (udst. 1941, Nationalmus., Stockholm) ; Opstilling med Blomst (1942, Vejle Mus.); Fra Fyrstien i Gilleleje (udst. 1942, Kunstmus.); Foran Motivet (1943); Bag Landbohøjskolen. Løvspring (Kolding Mus., erhv. 1943); Dame med Blomst (1944); Sensommerdag ved Kattegat (udst. 1945); Prof., Dr. jur. Henry Ussing (udst. 1947, tilh. Juridisk Forening); Forfatteren, Redaktør Franz von Jessen (udst. 1947, tilh. H. Hagerups Forlag); Ung Dame i Overtøj (udst. 1948); Ung Pige med Blomst (1949, Aalborg Mus.); repr. i Kbst.saml. og Bymus.

Ved sin Debut 1905 modtoges Rostrup Bøyesen som den +Maler, der kunde vise os

Københavns Overdrev* (F. Beckett), og som man havde savnet, og hans Figurbilleder paa

Charl. 1906 af Egnen omkring Ladegaardsaaen og dens forhutlede Eksistenser vakte ligefrem

Opsigt. Kunstmuseet købte det ene, og Den frie Udst. tog ham straks til sig. Han aabnede

Storstadens Øjne for dens Banlieu i et usentimentalt Karakterstudium og viste, at der med de grimme, forsømte Omgivelser og deres menneskelige Udskud som Motiver kunde trives en forfinet Malerlyrik, hvis Hovedinteresse bestod i en knap, rammende Kolorit og et sikkert Valørstudium. Med disse Billeder og lignende fra de nærmest følgende Aar blev han Indledningen til det +sociale* Maleri, der opstod paa denne Tid med Aksel Jørgensen. Selv har R. B. opponeret imod, at der skulde ligge en +social* Tendens i hans Billeder, og hævdet, at han kun havde set sine Modeller og deres Milieu som Maler. Han overraskede paa ny, da han 1915 med samme Træfsikkerhed gav sig til at male de russisk-jødiske Børn i Vognmagergade-Kvarteret og den røde Postkasse i Gentofte. To smaa Russerinder stod for Samtiden som et Mesterværk af malerisk Forenkling, baade koloristisk og som Karakteristik, og med Postkassen i Gentofte viste han, at en dristig Kulør fra Virkeligheden kan holdes paa Plads i en blid impressionistisk Kolorit, naar Valørerne er tilstrækkelig præcise. Disse 2 Motivkredse har siden bestemt hans Produktion. Fra Tid til anden har han malet figurlige Karakterstudier fra københavnsk Hverdagsliv, og han samlede sine Yndlingsmotiver af denne Art til en køben-

havnsk Cyklus i Freskodekorationen i Kommunebiblioteket i Nikolaj kirke. I stor Udstrækning har han stadig malet Landskaber fra Kbh.s Udkanter og Omegn eller fra Nordsjælland (Nivaa), impressionistisk-maleriske Stemninger, ofte i meget pastos Oliefarve. Den maleriske Opfattelse, han her udviklede, har øvet betydelig Indflydelse paa mange unge Malere. Hertil bidrog hans omfattende Lærergerning. R. B. besidder udpræget pædagogiske Evner. Da Akademiet, hvor han havde virket i 9 Aar, ikke indstillede ham ved Professorvalget Okt. 1920, erklærede Eleverne Strejke. Han optog derefter og har siden drevet en stærkt besøgt, privat Undervisning i Tegning efter Gips. S.S-z.

F. Beckett i Journalisten, April 1905; Pol. 13. Maj 1906 (Kronik af E. Hannover); 9. Maj 1915 (Kronik af E. Goldschmidt); 7. Febr. 1921 (Henry Madsen); 16. Jan. 1942 (Mogens Andersen); 15. Jan. 1932; Soph. Michaelis i Kunst, VII, 1905-06; Carl V. Petersen i Tilsk., 1913 I, 513 og 1915 I, 419; Soc. Dem. 13. Okt. 1920; København 30. Jan. 1921 (Rik. Magnussen); Berl. Tid. 7. Febr. 1921 (Th. Oppermann); 15. Jan. 1942 (K. Flor); 4. April 1944 (Sig. Swane); Jens Thiis: Nord. kunst i dag, 1923, 37-38; Vore Damer 5. Sept. 1928 (Int. m. Kai Sommer); Ekstrabl. 11. Jan. 1932; B.T. 16. Jan. 1932 (Houmark); Daniel Hvidt i Saml., 1932, 17-19; Tegneren, Okt. 1.932, 2 f.; Sydvestjylland 18. Nov. 1932 (Int. m. Anders B. Nørgaard); Dag. Nyh. 14. Maj 1935 (Sig. Schultz); Nat.tid. 16. Jan. 1942 (Else Kai Sass); Sig: Schultz: Rostrup Bøyesen, 1937 (Danske Kunstnere XXIII) ; Information 24. Sept. 1951(Mogens Andersen); Kat. over Hotel Skandinaviens Saml., Nakskov, 1951.

Roth, Andreas, - 1701 -, Bhgr. Leverede til Frederiksberg Slot 26 Kapitæler i Træ hvoraf

12 til Pilastre til Forstuen samt 2 Vaser og 4 Løver i Sandsten til Hovedportalerne mod Gaard og Have sst. (1701, bevaret); desuden 80 Konsoller og 80 Rosetter i Træ til Alteret i

Frelsers Kirke (1701). Muligvis identisk med Anders Raae (s. d.). B.L.G.

Friis: saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1910; F. J. Meier: Frederiksberg, 1898; V. Thorlacius-Ussing: Thomas Quellinus, 1928; Fr. Weilbach: Frederiksberg Slot, 1936; E. Nystrøm: Frederiksbergs Hist., 1, 1942.

Rothe, Eigil, 1868-1929, Maler, Konservator. F. 1. Juli 1868 paa Fr.berg, d. 7. Nov. 1929 sst., begr. sst. Forældre: Cand. jur., Assistent i Revisionsdepartementet, senere Kontorchef ved D.S.B. Johannes R. og Cæcilia Meyer. Gift 12. Aug. 1893 paa Fr.berg med Astrid Toussieng, f. 28. Juni 1874 i Kbh., D. af Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant, Trafikinspektør ved Statsbanerne Frantz Georg Werner T. og Augusta Sophie Balle. Ægteskabet opløst 1909.

Uddannelse: Elev af Landskabsmaler F. Rohde; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1886, Elev til Maj 1890; besøgte Kunstn. Studiesk. under L. Tuxen og Frans Schwartz. Stipendier: Hjelinstjerne-Rosencrone 1895, 96, 1904; Raben-Levetzau 1897. Rejser: Sverige, Finland. Stilling: Lærer ved Teknisk Skole 1893-1904; fra 1897 knyttet til Nationalmuseet, 1921 somKonservator med Anciennitet fra1912.

Eigil Rothe malede enkelte Portrætter og Landskaber, men hans Hovedvirksomhed faldt som Konservator ved Nationalmuseet, hvor han ansattes 1897 først som Medhjælper for Magnus-Petersen ved Restaurering af middelalderlige Kalkmalerier, senere som selvstændig Konservator. Hans Virksomhed her betød et stort og afgørende Fremskridt. Medens man nemlig tidligere næsten altid havde overmalet de gamle Billeder og ikke var veget tilbage for ret betydelige Suppleringer, gik han mere og mere over til en omhyggelig Rensning og Konservering af det fundne, hvorved dettes Værdi som kunsthistorisk Kildemateriale selvfølgelig øgedes betydeligt. Samtidig. erhvervede han sig efterhaanden stor Viden om de religiøse og symbolske Forestillinger, der ligger til Grund for middelalderlig Billedkunst, en Viden der dog paa Grund af en overdreven Selvkritik litterært kun satte sig Frugt i en enkelt Afhandling i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed (1908). Blandt de c.100 Kalkmalerier, han har restaureret og fremdraget i danske Kirker, kan nævnes Ørritslev, Todbjerg, Søndersø, Braaby, Karise, Birkerød, Højby, Østofte og Gerlev. Til Brug som Afbildningsmateriale udførte han en Række smukke og korrekte Akvareller, ligesom han en Tid lang var stærkt optaget af Farvefotografering. M.M.

Berl. Tid. 8. Nov. 1929.

Rothe, JohannAugust,1734-efter 1790, Snedkermester, Arkitekt. F. 23. Maj 1734 i Meissen.

Arbejdede s. m. C. G. Horn (s. d.), paa Ahrensborg, hvor han opførte et Bryghus (1760) og Taarnet paa Kirken (1778); udførte Møbler til Ahrensborg og Wandsbek Slot. Har i Holsten opført Wóhrden Kirke (1786-88) og været virksom som Ingeniør (bl. a. projekteret og ledet Anlæggelsen af en Kanal). B.L.G.

Th. u. B. - Haupt, ITI, 1889.

Rothe, Rudolph, 1802-77, Havearkitekt. F. 12. Okt. 1802 i Kbh., d. 30. Jan. 1877 paa Fr.berg, begr. i Asminderød. Forældre: Fuldmægtig, senere Kommitteret, Konferensraad Christian R. og Charlotte Christine Müller. Gift 1 ° 29. Dec. 1830 i Kbh. med Anne Marie Friedenreich, f. 16. Dec. 1805 i Kbh., d. 2. Nov. 1841 i Fredensborg, D. af Vinhandler, Oberstløjtnant i det borgerlige Artilleri Peter Johannes F. og Anne Cathrine Ordtholm. 2 ° 28. April 1846 i Kbh. med Johanne Matthea Mangor, f. 8. Juli 1804 i Kbh., d. 30. April 1894 paa Fr.berg, D. af Grosserer Valentin Nicolai M. og Anne Marie Bang.

Uddannelse: Elev i Fr.berg og Rosenborg Haver, Gartnereksamen 1821; 1821-23 Elev hos Gartner Holbøll i Botanisk Have; 1823 Eksamen i Botanik og botanisk Havebrug, derefter Medhjælper i Botanisk Have. Rejaer: 1824-27 med Statsstøtte til Tyskland, Østrig, Ungarn, Svejts, Italien, Frankrig, Holland; med Statsstøtte (1841) til England og Skotland for at studere Parkkunst. Embeder og Hverv: 1827-33 Gartner og Sekretær paa Bregentved Gods; 17. Okt. 1833 Slotsgartner ved Fredensborg; 1835 Medl. af Haveinspektionen, s. A. Medstifter af det første Haveselskab, det nuv. kgl. danske Haveselskab (senere Æresmedl.) og Medredaktør af dets Tidsskrift; 1842-43 Hovedredaktør af Have Tidende; 1843-48 Tilsyn med Jægersborg Dyrehave; 12. Marts 1852 Landskabsgartner .(senere Inspektør) ved de kgl. offentlige Lysthaver (Tilsyn med Fr.berg Have, Søndermarken, Rosenborg Have, Fredensborg og .senere Fr.borg, Charlottenlund, Sorgenfri og Bernstorff); Formand for Ekspropriationskommissionen ang. Kbh.s Bebyggelse paa Fæstningsterrænet.

Arbejder: Omlægninger af Bregentved Have (1828), Fredensborg Slotshave, Jægersborg Dyrehave (1843-48) og Marienlyst Slotshave; bistod ved Beplantning af Forstbotanisk Have omkr. 1850; Bernstorff Slotshave (1854); Sorø Akademihave (1857); desuden private Haver i Danmark og Sverige. Litterære Arbejder: Udtog af en Dagbog over Gartneri (1828); Landskabsgartneriske Betragtninger over Danmark (1853); Manuskript til Betænkning om +Bestyrelsesforholdene for de off. Lysthaver (c. 1872-73, Ekspl. i Afskrift i Rigsarkivet); desuden talrige Artikler i Fagtidsskrifter.

Rothes Omlægning af Fredensborg Slotshave, der paa det Tidspunkt var meget forfalden, er foretaget ud fra en sikker Vurdering af de væsentlige Værdier i det gamle Barokanlæg. Det er utvivlsomt hans Fortjeneste, at Haven er bevaret i den nuværende Skikkelse. Boye.

T. f. Havevæsen, XII, 1877, 138-49; Vilh. Rothe: Mindeblad om Rudolph Rothe, 1877; Sv. Bruun og Axel Lange: Danmarks Havebrug og Gartneri til 1919,1920; Johs. Tholle: Danske Gartnere, 1927; Dansk biografisk Leksikon, XX, 1941; C. Elling: Den romantiske Have, 1942, 21.

Rothermundt, se Rohtermundt.

Rothgiesser, Andreas Lorenzen, - 1648 tidligst 68 (?), Kbst. Antagelig f. i Husum. Forældre: Metalstøber Lorenz Carstens R. (s. d.) og Hustru. Broder til Christian R. (s. d.).

Andreas R. medvirkede ligesom Broderen Christian R. (s. d.) ved Udførelsen af Kobber-

stikkene efter Johannes Mejers Korttegninger til C. Danckwerth : Neue Landesbeschreibung

der zwei Herzogthümer (1652), hvori han har sign. i alt 7 Kort, de 2 dateret 1648 og 1649.

Han er tillige sikkert Mester for adskillige af de usignerede Illustrationsstik, som tilskrives

Broderen. Selv har han udført Titelblad, 7 Illustrationer og et Kort til Orientalische

Reisebeschreibunge Jurg. Andersen u. Volquard Iversen (1669), alle sign. med Navn

(i varierende Form) eller Monogrammet AR. Da V. Iversens Rejse først afsluttedes 1668,

er det næppe rigtigt, som anført i Haupt, at R. døde senest 1664. H.D.S.

Th. u. B. - Krohn, 1889; Haupt, III, 1889, 23; Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV); Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Rothgiesser, Christian Lorenzen, - 1647-59, Kbst. Formentlig f. i Husum, begr. 14. April 1659. Broder til Andreas R. (s.d.).

Da Johannes Mejer (s. d.) 1638-48 havde kortlagt Hertugdømmerne, blev hans Korttegninger stukket i Kobber af Christian R., dennes Broder Andreas R. (s. d.) og af Guldsmedene Mattis (s. d.) og Nikolaus Petersen, alle fra Husum. Kortene udgaves i C. Danckwerths Neue Landesbeschreibung der zwei Herzogthümer (1652). R. har sign. i alt 9 af Kortene. Samtidig var han en produktiv Illustrationsstikker, udførte saaledes Titelblad, Forfatterportræt og 12 Smaastik med Landskaber og Figurer til Osv. Behling : 10 Hirtengespräche Vergils (Hamborg 1649; 2. Udg. Slesvig 1668), hvoraf kun et enkelt er signeret. En Mængde af hans Stik er Illustrationer til de af Adam Olearius udgivne Rejsebeskrivelser m. m., saaledes utvivlsomt allerede de 51 Smaastik i Johan Albrecht von Mandelslo

Ostindianische Reise (1647) og de 31 lignende til Schich Saadi: Persianischer Rosenthal (1654). Blandt de 35 Illustrationer i Adam Olearius' Vermehrte moskovitische und persianische Reisebeschreibung (1656) er et Kort og endnu et Stik sign. af R. (2 af de andre er sign. H. og AI). R. har saaledes sikkert, ogsaa til de førnævnte Arbejder, benyttet Hjælpere, hvoriblandt kan have været B. Knüttell (s. d.) og Broderen Andreas R. I Kbst.saml. findes desuden af R. 3 smaa Stik med Dyrefabler (det ene sign. (Rothg.)), 8 Kartoucher m. Vignetter (3 sign.) og et sign. Stik med 3 Hjorte, som blev nedlagt af Hertuginde Magdalene Sibylle af Sachsen. Til R. og hans Kreds henføres tillige 7 Smaastik af Karl I.s Historie og godt en halv Snes Smaaillustrationer til forskellige Rejsebeskrivelser, bl. a. til Johan Albrecht von Mandelslo : Morgenlandische Reyse-Beschreibung (1658). Af R. kendes tillige 6 Portrætstik, benyttede til de af ham illustrerede Bøger, nemlig 3 af Johan Adolf von Kielmannseck (2 dateret 1651 og 1656), et lille Medaillonstik af samme s. m. Svigersønnen Johan Zielberg, Adam Olearius (1658) og J. A. Mandelslo.

R. kan kun regnes for Haandværker ; hans Portrætter er grove i Tegning og Udførelse, mens enkelte af de større Illustrationsprospekter kan være af ganske god Virkning. H.D.S.

Th. u. B. (under Lorenzen). - Krohn, I, 1889; Haupt, III, 1889; Harry Schmidt: Gottorffer Kiinstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV); Westergaard, 1930-33; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Rothgiesser (Rodtgeter), Lorenz Carstens (Karstansen), - 1615 - c. 70, Metalstøber. F. i Skærbæk, d. c. 1670. Gift med Anna Ocksen, d. 1652, D. af Borgmester Ocke Lorenzen i Husum (Søster til Hans Ocksen, s. d.).

Marts 1615 aflagde R. Borgered i Husum, hvor han snart efter købte Ejendom. Trods det for en Haandværker usædvanligt fornemme Ægteskab og trods Velyndere kom han senere i Gæld, og da han 1643 støbte Halmfonten til Husum Kirke, maatte andre passe den økonomiske Side af Sagen. Hvis han virkelig selv har skaaret eller modelleret Formene til denne Fonts Figurer, har han været Kunstner. Kummen bæres af 4 siddende Evangelister og smykkes af 6 Apostelstatuetter. Det er dog ikke noget Bevis herfor, at han har signeret baade den og en lignende Font fra 1647 i Hatsted med Navn som +Inventor*. De bruskbarokke Skulpturers Maner minder saa meget om Berend Cornelissen (s. d.), at de snarest mas tilskrives Billedskæreren. C.A.J.

Weinwich, 1829. - Haupt, III, 1889 (Meister 36 som Karstens); Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939.

Rothweiler, Carl Peter Theodor, 1821-81, Xylograf. F. 18. Maj 1821 i Kbh., d. 15. Maj 1881 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Sadelmagersvend Carl Frederik R. og Anna Cathrine Jexen. Ugift.

R. lærte Xylografi hos A. Flinch (s. d.) og besøgte samtidig Akad. ml. 1833 og 44. Udstillinger: Charl. 1841-44 (4 G. m. 4 Arb.).

Rothweilers Virksomhed blev ikke lang, idet en Øjensygdom tvang ham til at forlade Faget. Fra hans Arbejdstid hos Flinch finder man dog en Del Træsnit sign. med hans Monogram CTR, saaledes under en halv Snes af de Tegninger, Lundbye overlod Flinch til hans

forskellige Forlagsartikler. Har skaaret enkelte af Træsnittene efter J. Th. Lundbye og P. C.

Skovgaard til Uglspejls Historier (udg. af Karl Madsen 1885 og 1906) samt efter P. C.

Skovgaard det nydelige lille Træsnit af Chr. IV.s Sten. - Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

F. Hendriksen i Bogvennen, 1893, 45; Karl Madsen: J. Th. Lundbye, 1895, 122; ny Udg., ved Viggo Madsen og Ilisse See, 1949; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

Roust, Frode, se Eskesen, Frode.

Roy, H., - 1707 -, Kbst. Maaske Udlænding, maaske hørende til en af de dansk-norske Familier Roy eller Røg (jfr. Michael Røg).

Signaturen H Roy se: findes paa et stukket Titelblad til Henrich Ovesen Pflug(e) : Den

Danske Pillegrim (1707) og paa et Portræt i samme Bog af dens Forfatter (Westergaard

9080), nærmest i tysk Maner. R.P.

Westergaard, 1930-33.

de Roy (le Roy), Michel, - 1664 -, fransk Arkitekt og Ingeniør, som 1664 opholdt sig

paa Gottorp, hvor han lønnedes med 8 Rdl. om Maaneden. Red.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1916 (Quell. u$ Forsch. IV).

Rubensaadt (Rübensaat, Rubensath), Matheus (Thomas, Mathes, Theus), - 1555-57 -, Arkitekt. Gift.

M. R., der rimeligvis stammede fra Aachen Maastricht-Egnen, var indtil 1556 i Herluf Trolles Tjeneste paa Hillerødsholm; men allerede 17. Juli 1555 havde han sluttet Kontrakt med Hertug Hans i Haderslev om Opførelsen af et nyt Slot der, og paa Hertugens indstændige Anmodning maatte Herluf Trolle i Okt. 1556 give Afkald paa sin Bygmester, som med sin Familie flyttede til Haderslev for at planlægge og iværksætte Slotsbyggeriet. 20. Jan. 1557 rejste han >nach Westen* (det vil sikkert sige til sin Hjemegn) for at hente Skifer og vendte næppe tilbage; 1559 traadte Hercules von Oberberg (s. d.) i hans Sted.

For Herluf Trolle opførte M. R. det senere ombyggede og nedrevne Hillerødsholm, hvis Hovedbygning, et Dobbelthus med Trappetaarne, sikkert har staaet fuldført omkr. 1556. Paa omtrent samme Tid og for samme Bygherre maa M. R. have ombygget Karmelitternes gamle Sygehus i Helsingør. Den pyntelige Gavl mod S. Annagade er enestaaende i Landet og viser Slægtskab med Arkitekturen i Brabant. Af det totalt forsvundne Hansborg, som bestod af 4 selvstændige Huse anlagt i Firkant, gav M. R. i hvert Tilfælde Udkast til Vestfløjen med Porten, hvis Opførelse maa have været vidt fremskredet ved hans Bortrejse.

Rubensaadts Arbejder repræsenterede den nederlandske - specielt brabantske - Sengotik i dansk Arkitektur; hans direkte Efterfølger Hercules von Oberberg førte ad samme

Veje Udviklingen et Skridt videre frem til Renæssancens (Floris') Stil. O.N.

Th. u. B. - C. A. Jensen i Arch., 1905-06, 520-22 og 54145; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Vilh. Lorenzen: Studier i dansk Herregaards Arkitektur, 1921; Hans Berlage i Z. der Ges. fur Schlesw.-Holst. Gesch., LII, 1923, il ff.; T. O. Achelis: Haderslev i gamle Dage, 1926, 102, 05 og 06; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, I, 1945.

Rublach (Rublagh), Peter, - 1682-92 (?), Maler. Gift; hans Hustru omtales 1692.

I Skattemandtal 1683 ' og 92 nævnes hans Bolig i Stormgade. 13. Nov. 1683 fik han latinsk Pas; s. D. gaves der Gesandten Meyercrone i Paris Ordre til at yde ham Støtte paa hans Rejse. Af Kongens Kasse fik han 22. Maj 1686 116 Rdl. +efter Regnskabe og derefter 1690-92 aarligt 200 Rdl. 2. April 1690 fik han (s. m. Christian van Bracht) eftergivet resterende Skatter. 27. Okt. 1691 Rejsepas til Italien (s. m. Christian Carl van Bracht). I Skattemandtal 1692 siges han at være i Italien +udi Hans Majestæts Forretning*. Muligvis er han død der, da Kvartalsudbetalingerne til ham falder bort fra Nytaaret 1693.

Arbejder: Lille Olieportræt paa Kobber af Dronning Charlotte Amalie (Gripsholm; angives i en Paaskrift bag paa at være sign. 1682) ; Tegning af Chr. V (Kbst.saml.); Maleri af samme (Nationalmus., Stockholm; angives i Kat. 1867 malet af R.) ; i Familien van Brachts Eje skal findes et sign. Krobillede i Ostades Stil; et lille Oliebillede af Prins Georg af Hessen-Kassel (Fr.borg) hørte til en Serie paa 5 Smaaportrætter, der i Auktionskataloget over Chr. VIII.s Samling opførtes under R.s Navn. Paa Rosenborg fandtes 1696 et lille Bataille-Stykke og 2 andre +Skilderier* (vistnok Prospekter af Fr.borg), paa Fr.borg 1705 +en gammel Mands Skilderi* (alle 4 nu ukendte).

Dronningeportrættet paa Gripsholm minder meget om de Smaaportrætter, der gaar under T. Geltons Navn, specielt det signerede Billede fra 1677 af Wilhelmine Ernestine (Rosenborg); maaske har R. været Elev af Gelton. G.B.

Utr. K. - H. Holck: Det kgl. Kunst-Kammer samt Rosenborg..., 1775, 132, 133; Friis: Saml., 1872-78; Kunstens Hist. i Danmark, 1901-07, 98; B. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, T, 1935: 7.. Rostrup Bøvesen i Danske Tegninger, 1.111, 1945.

Ruch, Christopher, 1736 - 1804, Emaillemaler. F. 1736 formentlig i Kbh., d. 7. Dec. 1804 sat., begr. sst. (Nic.). Forældre: Tobakspinder Frantz Christophersen R. og Catharina Dorthe Gram. Gift 28. Maj 1790 i Fredericia med Cecilie Marie Svenning(sen), f. c. 1768, d. 30. Okt. 1823 i Kbh.

Ruch kom i Guldsmedelære, rejste udenlands og lærte Emaillemaling i Hannover og Berlin og beskæftigedes en kort Tid efter sin Hjemkomst hos Louis Fournier som Dekoratør; malede desuden Emailleminiaturer. 1766-68 var han ansat ved Marieberg-Fabrikken i Sverige; hans Opgave var dels at male Porcelæn og Fajance med ægte Emaillefarver, dels at oplære Malerdrengene. Da han senere vendte tilbage til Danmark, skulde han ansættes som Tegner i det danske Ingeniørkorps, men bestemte pludselig at drage til Vestindien; efter et længere Ophold vendte han tilbage til Kbh. for derefter en Tid at arbejde i England paa en større Fabrik som Emaillemaler. I Haab om at opnaa en Stilling som Hofemaillemaler kom han 1776 til Kbh., støttet af J. Wiedewelt og P. Cramer, skal have malet Arveprins Frederik, men drog saa pludselig med sin Broder, der var Supercargo, til Ostindien (Eftertiden nævner Batavia og Bombay), hvor han arbejdede nogle Aar og samlede en lille Formue. Hjemkommen slog han sig ned i Vedbæk, hvor han levede et tilbagetrukket og stille Liv. 1776 og 79 fik han mindre Beløb udbetalt af Partikulærkassen og var da formentlig i Kbh., ligeledes 1787, da det nævnes, at han dels bor paa sit Landsted, dels i Gothersgade.

Det eneste Arbejde, der sikkert kendes fra R.s Haand, er en Emailleminiature af en yngre

Mand (ant. Grev C. F. Moltke), som bagpaa er sign. C. Ruch pinx. (Fr.borg, tidl. hos Provst

Fenger). O.A.

Weinwich, 1811 og 1829. - F. J. Meier i Ude og Hjemme, I, 1878, 256; C. Nyrop: Den danske PoreelLænsfabrikations Tilbliven, 1878, 25, 51; P. Brock i T. for Kunstind., 1889, 17 og 1894, 129; Miniature Udst. i Ole Haslunds Hus 1910, 10 (Provst Fengers Emailleminiature); E. Lemberger: Meisterminiaturen, 1911; samme: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, Il, 1912; S. H. Finne-Grønn i Pers. T., 7. Rk. VI, 1921, 171; Henri Clouzot: Dictionnaire des miniaturistes sur émail, 1924; C. Hernmarck: Marieberg, 1946; Kat. for Udst. Danish Art Treasures, London, 1948, Nr. 345.

Rud-Petersen, Rudolf Siegfred, f. 1871, Maler. F. 11. Febr. 1871 i Sundbyøster. Forældre: Urtekræmmer, Eddikkebrygger Carl Edvard Petersen og Rosalie Cecilie Nicoline Petersen. Navneforandring 19. Maj 1926. Gift 26. Sept. 1902 paa Fr.berg med Ida Julie Hall Trier, f. 9. Dec. 1882 paa Fr.berg, D. af Grosserer, Tømmerhandler Fritz Christian T. og Sofie Frederikke Hall.

Uddannelse: Kom efter Realeksamen i Malerlære og blev Svend 1890; dimitt. fra Tekn. Sk. (Lærer: H. Grønvold) og besøgte Akad. Okt. 1888 - Jan. 1892 (Afgang Maj 1892); Zahrtmanns Sk. 1904-05; Medhjælper hos Joakim Skovgaard i Viborg Domkirke 1899-1901; studerede Encaustomaleriets Teknik hos T. V. Papari, Rom, 1927 og 1931. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1894-95; Raben-Levetzau 1894, 98; Akad. 1900, 10; Bielke 1902, 04; Benny Claudi-Pedersen fra 1921. Rejser: 1893 Tyskland; 1898-99, 1900 (s. m. Joakim Skovgaard, Niels Larsen Stevns og Johan Mielche), 02, 27, 31 Tyskland og Italien; 1906 Frankrig; 1910 Tyskland, Frankrig (Paris s. m. Viggo og Stefan Viggo Pedersen) og Holland; 1912, 15-16 Sverige. Udstillinger: Dec.udst. 1891; Charl. 1892-1909, 11-27, 30-50; Charl. Eft. 1932; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-12, 15; Aarhusudst. 1909; Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); For. f. nat. Kunst 1950; Sep.udst. 1910, 23, 36 (bl. a. Encaustomalerier), 44 (Kunstfor.). Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1893. Stillinger og Hverv: Lærer ved Tekn. Sk. 1893-1900; Formand for Kunstn. Eft. 1906-08; Medl. af Kunstnerpensionsforeningen +Fremtiden*s Best. fra 1909 (Næstform. fra 1920) ; af Censurkomiteen ved Charl. 1911; i Best. for Malende Kunstneres Sammenslutning. 1912-20 (Næstform. 1916-18) og for de sønderjyske Museer 1921-36.

Arbejder. Dekorationer: Freskomalerier (e. 80 legemsstore Figurer i Nationaldragter) til Grundtvigs Hus (1908, s. m. Niels Larsen Stevns, Troels Trier, P. Hougaard og Johan Th. Skovgaard) ; Kristoforus med Jesusbarnet (1909, Fresko, Apsis i Filialkirken i Vodskov; Medhjælper: Niels Larsen Stevns); Kommer hid til mig (1919, Fresko, Kapellet, Randers nordre Kgd.); Paaskemorgen (1920, Fresko, Apsis i Hillerslev Kirke, Thisted Amt, restaureret 1949); Den store Nadver (1920, Altertavle i Fresko, Aars Kirke); Opstandelsen (1933, Fresko, Apsis i Alleshave Kirke); Apsisdekoration (Fresko, Stagstrup Kirke); Freskoudsmykning af Koret i Herlufmagle Kirke (1951, s. m. Birgitte West). Altertavler (Oliemalerier): Jesus hos Martha og Maria (1902, Endelave Kirke); Kristus og Synderinden (Filialkirken Skørping Nykirke, indv. 1914) ; Kristus i Bethania (1916, Adslev Kirke) ; Den fortabte Søns Hjemkomst (1919, Laurbjerg Kirke); Den fortabte Søn (1919, Tjele Kirke); Jesus og Synderinden (1925, Bredsten Kirke); Kristus og Peter (1928, Kirke-Eskildstrup Kirke, Holbæk Amt); Kristus i Emaus (1934, Hornum Kirke, Vejle Amt); Skærtorsdagsmotivet (1946, Aasum Kirke); Julenat (1950, Hørby Kirke (ved Hobro)). Malerier: I Høst. Kornet bindes (1892-96) ; Portræt af Faderen (Neuhausens Ekstrapr. 1893); Under Prædikenen (udst. 1895); Ved Aaen hen ad Aften (1897-1900, Randers Mus.); Sommernat. Paa Altanen (1900); Humlehøst (1909); Moder med sine Børn (191 l); Børnene hører Eventyr (erhv. 1920) og Landskab fra Bakkerne ved Bramsnæs Vig (1945) (begge Aabenraa Mus.); Landskaber og Folkelivsbilleder fra Egnen omkr. Jyderup, Arild, Bramsnæs Vig; har udgivet Tito Venturini Papari: Eneaustomaleriets Teknik (1935).

Den omhyggelige Formgivning og Forkærligheden for Detaillen er fremtrædende i Rud Petersens tidlige Arbejder, man mærker Elevforholdet til Fr. Vermehren. En større Betydning for hans Udtryksform fik dog, at han 1899-1901 var Joakim Skovgaards Medhjælper i Viborg Domkirke. Han lærte Liniens Betydning og det folkelige Udtryk, som senere er kommet til Udfoldelse i hans Fresker i Grundtvigs Hus i Kbh. og i de Kirkeudsmykninger og Altertavler, han de følgende Aar har udført. Han har i sine talrige Altertavler vist sig som en smagfuld Kompositør, der med velovervejede, skønt oftest noget stillestaaende Linievirkninger har skildret de mest kendte bibelske Optrin. Han har indgaaende beskæftiget sig med Maleriets Teknik. Endvidere har han arbejdet med Illustrationer og Bogtryk (for F. E. Bording), Broderi og Keramik, samt udført enkelte Raderinger. Har tegnet Kunstnernes Efteraarsudstillings Bomærke 1907.

H.M.

Berl. Tid. 6. Febr. 1923 og 5. Marts 1936 (begge K. Flor); Ekstrabl. 5. Marts 1936; Nat.tid. 8. Febr. 1941; Peter Schindler i Katolsk Ugeblad, 1944, 355-57; Knud P. Eggert i Menighedsbl., 1944, 348-50; Niels Th. Mortensen: Religiøs Malerkunst i Danmark, 11, 1945.

Rude, Carl Olaf, f. 1886, Maler. F. 26. April 1886 paa Godset Kattentak (Kermo) ved Rakvere (Wesenberg) i Estland. Forældre: Godsforvalter i Estland, senere Gaardejer i Frejlev paa Lolland Herman Axel R. og Elise Rasmussen. Gift 10. Maj 1930 paa Fr.berg med Laura Bentha Kirstine Henrichsen, f. 28. Aug. 1889 i Kbh., D. af Mekaniker i Store Nordiske Telegrafselskab Axel Ludvig H. og Marie Christine Jensen.

Uddannelse: Var i Malerlære 1900-05 hos Carl Hansen, Nykøbing F.; besøgte Tekn. Sk., Kbh., 1905-06 under H. Grønvold, Zahrtmanns Sk. 1907 og fortsatte, efter at Z. vår ophørt med Skolen, nogle Maaneder efter Nytaar 1908 hos Johan Rohde. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1915; Ronge 1916, 17 ; Akad. 1916, 20, 23 ; Oluf Hartmann 1920; Rundskuedagens Rejsestip. 1921; Benny Claudi-Pedersen 1922; Raben-Levetzau 1922; Ancker 1923; Zach. Jacobsen 1928. Rejser: Jan. - April 1911 Paris; Jan. - Marts 1913 Italien (Florens, Rom, Neapel, Taormina); Sommeren 1916 Lapland; Jan. 1919 Kristiania; Febr. - April 1920 Italien (Florens, Assisi, Venedig m. v.); Nov. 1924 - April 1925 Frankrig (Paris, Cagnes sur Mer og hjem over Amsterdam); bl. a. 1927 og 28 Besøg i Berlin; 1939 Italien (Venedig, Florens); desuden kortere Besøg i Norge og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1908, 14-16, 18, 19, 21, 41; De Tretten (Medstifter) 1909, 10; Kleis 1912 ; Charl. 1915 (1 Arb.); Grønningen 1915 (Gæst), 16 (Medl.), 17, 19, 21, 22, 24-26, 28 - 29, 31, 33-34, 36, 38, 40-44, 47-49; Stockholm 1919 (Liljevalch); Gøteborg 1923; Paris 1925; Moderne dansk Malerkunst, Charl., 1925; Brooklyn 1927; Unionalen 1927 (Stockholm), 28 (Oslo), 31 (Kbh.); Helsingfors 1928; Kiel 1929 ; Forum 1929 ; Oslo 1931; Foraarsudst. i Odense 1932, 35; Tyskland 1932; Biennalen 1934, 42; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Riga 1936; Ungarn 1936; Bukarest 1936; Belgrad 1937; Pittsburgh 1937; Aarhushallen 1938; Gøteborg 1939; Tegneudst., Kunstmus., 1940-41; Mit bedste Kunstværk, sst. 1941; Sommerudst., sst. 1941; 17 danske Kunstnere 1944 (Fischer & Krarup); Den officielle danske Kunstudst., Oslo, 1946; Tolv danske Malere 1946 (Malmø Raadhus) ; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Dansk Kunst i Dag 1947 ; Nord. Kunstforbund, Stockholm, 1947, Helsingfors, 1950; Flensborg 1948 ; Stockholm 1948 ; London 1948. - Sep.udst. bl. a.: 1912 (Kleis, s. m. Axel P. Jensen, Carl Jensen, Ørnulf Salicath og W. Scharff), 1917 (Dansk Kunsthandel), 1918 (Aarhus Kunstfor. s. m. Axel P. Jensen, Carl Jensen, Svend Rathaack og William Scharff), Kristiania 1919 (s. m. William Scharff), 1922 (Kunstfor.), 1926 og 29 (Winkel & Magnussen), Aarhus 1934 (s. m. Adam Fischer og Axel P. Jensen), 1937 (Arnbak, Akvareludst.), Stockholm 1938 (s. m. Adam Fischer), 1945 (retr. Udst. Charl.), 1948 (Akvareludst., Kunstfor.). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1924; Guldmed., Paris, 1925 (for Udst.plakat 1919); Thorvaldsens Med. 1942 ; udenlandsk Medl. af Akad. i Stockholm 1943. Stillinger og Hverv: Medl. af Kom. for Kunstn. Eft. 1915-20, af Best. for Oluf Hartmanns Mindelegat 1921-31, af Best. for Unionalen 1927, af Akad.raadet fra 1934, af Best. for Kunstfor. 1940-46, af Gallerikommissionen 1945-49, af det Anckerske Legatudvalg fra 1947; havde Malerskole Vintrene 1922-23 og 1923-24.

Arbejder. Malerier: Portræt af Kunstnerens Fader (1903), af Kunstnerens Moder (1906) og af Maleren William Scharff. Lampelys (1907, Kunstmus.); Stengærde med gammel Pil. Frejlev Eng (1907); Guldborgsund ved Nykøbing (1908) ; Portræt af Gartner Johannes Christensen (1909); Landskab. Skejten (1909); Møgeltønder (1909) ; Gyldenløvesgade, set fra Søpavillonen. Foraarsdag (1910); Portræt af Maleren William Scharff (1911), af Fru Lotte Schmidt (1911) ; Haven ved Marielyst Østersøbad (1911) ; Siddende Kvinde, der læser (1912) ; Portræt af Maleren Aksel Jørgensen (1913); Ung Fiskerpige fra Fynshoved (1914) ; Bro i Frederiksberg Have (1915, Aarhus Mus.); Blomsterdrengen (1916); Spejlet (1916); Blomster (1917, Kunstmus.); Nature morte med Frugter og Potteplante (1917, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Nature morte med Franskbrød (1918); St. Georg og Dragen (1918); Dans (1918); Væddeløbsheste (1918); Ryttersker (1918); Komposition med sort og hvid Kvinde (1918) ; Komposition 1 (1918) ; Nature morte (1918, Esbjerg Mus.); Norsk Landskab (1919); Gade i Gudhjem. Graavejr (1919) ; Grøn Dame med to sorte Hunde (1920, Ribe Mus.); St. Francesco Kirken i Assisi (1920); Koner paa Torvet i Assisi (1920); Nøgen Model (1922) ; Tidlig Foraarsdag. Frederiksberg (1922, Eckersbergs Med.); Nature morte (1922) ; Landskab. Motiv fra Rø (1922, Kolding Mus.); Opstilling (1923, Vejle Mus.); Gade i Sol. Allinge (1923, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Klipper i Aftensol (1923, Kunstmus.); Christiansø. Graavejr (1923) ; Udsigt fra Kunstnerens Ateliervindue. Bornholm (1924); Gammel Kone med Fad (1924); Cagnes sur Mer (1925); Opstilling med Lerskaal (1925, Maribo Mus.); Nature morte med Harmonika (1926, Nasjonalgall., Oslo); Foraar (1926, Kunstmus.); Bornholmsk Landskab (1927, Aarhus Mus.); Landskab (1927, Maribo Mus.); Marine (1928, Randers Mus.); Høstdag. Bornholm (1928, Bornholms Mus.); Interiør. Aage Jacobæus i sit Hjem i Rønne (1928); Portræt af Aage Jensen (1928); Solnedgang (1928) og Blomster i et Vindue med Udsigt til Klipper og Hav (1929) (begge Kunstmus.); Tøbrud (1929, Vejle Mus.); Vinterdag. Allinge (1929, Vejen Mus.); Begyndende Foraar (1929) ; Døden og Brændehuggeren (friKopiefterMillet) (1929); Solnedgang i Marts (1930); Udsigt mod Havet. Grønnedal (1930); Høstdag ved Havet (1930); Vej gennem Almindingen (1931, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Portræt af Kunstnerens Fader (1931, Gøteborgs Kunstmus.); Portræt af Kunstnerens Søster (1932); Uvejr. Kleven (1932); Septemberaften. Rutsker Højlyng (1932); Interiør fra Kunstnerens Atelier, Bornholm (1932) og Siddende Kvinde med Bog (1933) (begge Fyns Stiftsmus.); Interiør med Dame, der syer (1932) og Foraarsdag ved Havet (1933) (begge Kunstmus.); Gammel Mand i Skoven (1933, Esbjerg Mus.); Udsigt over Allinge (1933, Bornholms Mus.); Regnfuld Junidag (1933); Portræt af Fru Elna Fonnesbech-Sandberg (1933, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Portræt af samme (1933, Aalborg Mus.); Vinterdag i København (1933, Ribe Mus.); Interiør med Figur (1933, Malmø Mus.); Regnvejr paa Altanen (1935, Randers Mus.); Portræt af Aage Jacobæus (1935, Nationalmus., Stockholm); Ved Kysten (1935, Ystads Kunstmus.); Morgen ved Havet (1935, Kolding Mus.); Kvindeportræt; violet Kjole (1936, Kunstmus.); Foraarsdag. Graavejr (1936, Gøteborgs Kunstmus.); Interiør. Atelieret, Bornholm (1936); Den fattige Modelpige (1937, Kunstfor., Kbh.); Portræt af en ung Pige (1939, Maribo Mus.); Sommerdag ved Havet (1939); Portræt af Maleren Niels Bjerre (1940); Foraarsdag (1940, Vejen Mus.); Graavejrsdag. Markfelter med Kornblomster (1941, Thorvaldsens Med.); Landskab. Løvspring (1942, Kolding Mus.); Regnvejrsdag i April. Ledreborg (1943, Aarhus Mus.); Nature morte med Hat (1943, Horsens Mus.); Portræt af Maleren Axel Simonsen (1944) ; Opstilling med Krukke og Æbler (1944) ; Nature morte med Syrener (1945, Aalborg Mus.); I Granskoven. Graavejr (1946, Fyns Stiftsmus.); Portræt af Forfatteren Jacob Paludan (1946), af Forfatteren Poul Uttenreitter (1946), af Kunstnerens Broder (1947), af Bankdirektør Georg Jacobsen (1947), af J. W. Larsen (1948, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.) -og af HRSagf. H. H. Bruun (1948); Udsigten fra mit Ateliervindu- (Nationalmus., Stockholm, erhv. 1947) ; Ryddet Skov i Højlyngen (1948); Udsigt. Foraar (c. 1948, Tønder Mus.); 2 bornholmske Landskaber til Udsmykning af Bornholms Amts Sygehus, Rønne (1950).

Akvareller: Borretlund (1904); Regnbygen (1904); Graavejrsdag ved Bastemosen og Nylars Kirke (begge 1937); Nyker Kirke, Aften. Paradisbakkerne, Skumring. Torpebakkerne og Oktoberdag. Rutsker Plantage (alle 4 1937, Kunstmus.); Stille Graavejrsdag. Rutsker Plantage og Stille graa Dag ved Stenby (begge 1937, Randers Mus.); I Granskoven. Graavejr (1939); Landskab. Graavejr (1940); Østerlars Kirke (1941, Fr.borg); Bleg Efteraarssol. Grønnedal (1941) ; Efteraarsaften (1941) ; . Egetræer. Skej ten (1942) ; Kysten ved Stammershalde (1942) ; Udsigt over +Havkatten< (1943) ; Gl. Dam (1943, Bornholms Mus.); En gammel Eg (1947); Stengærde i Udkanten af Skoven (1948).

Dekorative Arbejder: Dekoration af et Rum i Samarbejde med Arkitekt Thorkild Henningsen (Kunstn. Eft. 1921) ; Trappegang i Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen) (1930); 2 Billeder (et Landskabsmotiv fra Bromme ved Rø og et Havnebillede, set fra Knippelsbro mod Langebro og Ørstedsværket) til Ingeniørhuset, Kbh. (1935-36, ødelagt ved Bombardement 1945, genfremstillet eft. bev. Skitser 1950); Fortæppe til Teatret i Nykøbing F. (1936, s. m. Stefan Viggo Pedersen). Grafik Farvelit. (Klingen, II, 1918-19 og Lit. sst. 1942); Plakat til Kunstn. Eft. 1919 (Guldmed. Paris 1925); Bogomslag til Otto Gelsted: Henimod Klarhed (1931) og Frederik Graae

Erindringer fra +Sydhavsøerne* (1934). Arb. i Kbst.saml., bl. a. Skitsebog. Har lejlighedsvis skrevet om Kunst (Polemik med Rolf Harboe (Nat.tid. 4. og 10 Dec. 1915), om Karl Isakson (Kunstbl., 1923, 3 ff.) m. m.).

+Det er mit Pariserophold . . . , der virkelig aabnede mine Øjne for, hvad Malerkunst er*, har Rude udtalt til Carl V. Petersen (Tilsk., 1918 I, 258). Oprindelig Naturalist havde han under H. Grønvold opnaaet en strammere Billedvirkning, mens han hos Zahrtmann stilledes over for +det specifik malerisk-artistiske* uden dog at opnaa samme Udbytte af Undervisningen som ældre Kuld af Elever. Under et 3 Maaneders Ophold i Paris 1911 saa, han for første Gang Manet og Impressionisterne, som han omfattede med umiddelbar Glæde; endvidere store Samlinger af Cezanne, Gauguin og van Gogh, Bonnard, Derain, Matisse og Picasso. Hvad Gauguin og van Gogh kom til at betyde for ham, viser de Billeder, han malede fra Bøtø Strand efter. sin Hjemkomst. Indtrykket af Picassos Kunst var først forvirrende, siden ganske overvældende, +det var Porten ind til en ny Fløj af Malerkunstens Palads, der blev slaaet op*.

Til hans markante Ungdomsarbejder hører Bro i Frederiksberg Have (1915), hvor han for første Gang fandt Udtryk for en.konsekvent Billedopbygning med Betoning af det rumlige og malerisk af en egen stimulerende Klarhed og Fylde.

I Rudes programagtige Udtalelser til Carl V. Petersen kommer Reaktionen mod den følelsesbetonede Naturopfattelse tydeligt til Orde. Det, der gik op for ham i Paris, var den specifikke Billedværdi; men Kulminationen af hans Stræben mod det rene Maleri fandt først Sted i 1918. Undervejs har han malet Billeder af en halvabstrakt Karakter fx Spejlet (1916), der udmærker sig ved en lysende Anskuelighed i Dispositionen af Billedelementerne.

Om sit Forhold til Motivet udtaler Rude, at Billederne blev til +alene ved et Forhold mellem Linier og Farver, der udvikler sig over Fladen efter deres egne Love i et System af Planer og Masser, der har Indhold, Betydning, Stemning i sig selv, i deres Balance, i deres Rytme . . . *. Flere af Rudes abstrakte Hovedværker var fremme paa den historiske Efteraarsudst. 1918 ; de er inspireret af Kubismen, men dog ikke i egentlig Forstand kubistiske; den stereometriske Anskueliggørelse af Rum met er ham mindre magtpaaliggende end den ornamentale, flademæssige Forenkling. St. Georg og Dragen (1918) er Typen paa det rene Ornament; ogsaa Dans (1918) er dekorativt ornamentalt, men det genstandsmæssige er bevaret som i Væddeløbsheste og Ryttersker (begge 1918), der minder om Per Krohg. Komposition med sort og hvid Kvinde (1918) indeholder Reminiscenser af Negerkunst, hvorimod Nature morte med Franskbrød (1918) er holdt paa et yderligt abstrakt Plan ligesom Komposition I (1918), hvori det figurative er indskrænket til en Skaal, der ved sin konkave Form bidrager til at levendegøre Rummet - Billedet bringer paa flere Punkter, bl. a. ved den stoflige Behandling, Picassos Le violon i Erindring.

Da Rude i 1919 slog sig ned i Melsted ved Gudhjem, begyndte et nyt Afsnit af hans Liv. Dette Aar stod endnu i Kubismens Tegn, bl. a. havde han paa Indtrykkene fra en Rejse til Kristiania malet Norsk Landskab (1919), og med de Erfaringer, han havde høstet i den abstrakte Skole, nærmede han sig efter en Overgangstid, repræsenteret ved Motiver fra bornholmske Byer og fra en Rejse til Italien 1920, atter Naturstudiet.

Sine Somre tilbragte han fremtidig paa Bornholm, og han er som Høst en typisk Repræsentant for den saakaldte Bornholmerskole. I sine Landskaber har han forenet sin Ungdoms Natursværmeri med en mere konsekvent Billedopbygning og Dyrkelse af Farven. Sommeren 1921 opholdt han sig i Gudhjem s. m. Isakson, Høst og Povl Schrøder. Direkte kom Isakson, bortset fra enkelte af Rudes første Bornholmerlandskaber, ikke til at sætte Præg paa Rudes Kunst, der i det lange Løb skulde vise sig at være fastere forankret i ældre dansk Kunst, end man efter hans moderne Orientering skulde tro. Selv har han nævnt Edv. Munch som en Maler, han + beundrede over alle Grænser*, men det er kun fas egentlig Edv. Munch'ske Billeder, man træffer i hans Produktion som fx Solnedgang i Marts (1930). Derimod har Matisse haft en vis Betydning for hans maleriske Stil i de senere Aar - her +var alt, hvad Hjertet begærer*, som han skrev om Matisseudstillingen i Glyptoteket 1924.

En udtalt ornamental Holdning i Forbindelse med en stærk og følsom Kolorit præger hans Landskaber, Opstillinger, Interiører og Figurbilleder, og i sine Portrætter har han forstaaet at forene indtrængende Karakteristik med de kunstneriske Krav.

I sin Ungdom arbejdede han med Akvarel, og han genoptog 1934 denne Teknik som en Afveksling fra de større Billeder. I disse Arbejder har han givet sig hen i en Naturglæde, der virkede befriende paa hans melankolske Sind, og han har i en mere gammeldags Opfattelse end i sit Oliemaleri beskrevet ogsaa afsides og lidet kendte Egne af Bornholm. U.

Carl V. Petersen i Tilsk., 1915 II, 457 ff. og 1918 I, 258-85 (sidstnævnte optrykt i samme Forf.s: Afhandlinger og Artikler om Kunst, 1939); Johan Plesner og Sig. Schultz i Ill. Tid. 8. Dec. 1918, 681.-86; Leo Swane i Vor Tid, 1918, 917; Pr. Wilmann i Saml., 1928, 132 f.; P. Uttenreitter i Ekko 5. Nov. 1929; samme: Olaf Rude, 1931 (Vor Tids Kunst 5); Frederik Graae: Erindringer fra +Sydhavsøerne*, 1934, 132-45; Ark. M., 1937, 37 (Fortæppe Nykøbing F.s Teater); P. Uttenreitter i Konstrevy, 1938, 29-31; Folke Holmér i Ord och bild, 1938, 237-38; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; L. Rostrup Bøyesen i Danmark, 1940, 283-84; P. Uttenreitter sst., 1942, 532-38; H. Hedemann-Gade: Från Skovgaard til] Martin Emond, 1944; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Knut Jaensson i Konstrevy, 1945, 241 ff.; P. Uttenreitter: Olaf Rude, 1946; K. Borchsenius i Konstrevy, 1946, 42-44;-J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948, 144-53; Harald Rue: Dansk Kunst omkr. to Verdenskrige, 1948, 34-37.

Dagbladene: Pol. 14. Nov. 1909 (i Kronik af Karl Madsen); Ekstrabl. 19. Nov. 1910 (Jens Pedersen); Pol. 9. Maj 1915 (E. Goldschmidt); Soc. Dem. 3. Nov. 1918 (Jens Pedersen); Berl. Tid. 30. Jan. 1922 (Th. Oppermann); Pol. 4. Juli 1923 (Jens Thiis); Pol. 13. Okt. 1925 (Vilh. Wanscher); Dag. Nyh. 6. Febr. 1925 (Jacob Paludan); Loll. Falsters Folketid. 26. Jan. 1929 (Fr. Graae); Ekstrabl. 4. Nov. 1929 (i Kronik af Otto Gelsted); Pol. 10. Nov. 1929 (Jens Thiis); Berl. Tid. 6. Nov. 1929 (K. Flor); Bornholms Tid. 1. April 1631 (Int.); Pol. 16. April 1936 (Int.); Loll. Falsters Folketid. 24. April 1936 (Int.); Dag. Nyh. 26. April 1936 (Sig. Schultz); Svenska Dagbladet 13. Febr. 1938 (Gotthard Johansson); Dagens Nyheter 17. Febr. 1938 (Yngve Berg); Social-Demokraten (Stockholm) 18. Febr. 1938 (Ragnar Hoppe); Stockholms-Tidningen 13. Febr. 1938 (Gustaf Nåsstróm); Berl. Tid. 14. Febr. 1944 (Int. med Fr. Nygaard); LollandFalsters Venstreblad 24. Okt. 1945 (Int.); Nat.tid. 30. Okt. 1945 (J. Zibrandtsen); Pol. 31. Okt. 1945 (W. Schwartz); Berl. Tid. 2. Nov. 1945 (L. Rostrup Bøyesen); Morgenbladet 2. Nov. 1945; Pol. Mag. 4. Nov. 1945 (K. Borchsenius); B.T. 5. Nov. 1945 (Leo Estvad); Aarhuus Stiftstid. 8. Nov. 1945 (Else Kai Sass); Land og Folk 9. Nov. 1945 (Int. med Otto Gelsted); Kristeligt Dagbl. 9. Nov. 1945 (Andreas Friis); Pol. Mag. 8. Dec. 1946 (Olaf Rude).

Rue, Rasmus Vilhelm Rasmussen, 1863-1944, Arkitekt. F. 7. Jan. 1863 i Nørre Søby, d. 28. Okt. 1944 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Husmand Rasmus Rasmussen R. og Maren Madsdatter. Gift 3. Juni 1892 i Gestelev med Mathie Rasmussen, f. 9. Marts 1863 i Nørre Søby, d. 7. Juli 1938 i Kbh., D. af Gaardejer Rasmus Hansen og Karen Mathiasdatter.

Uddannelse: I Snedkerlære; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense 1889 ; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. s. A.; Afgang Maj 1897; selvstændig Virksomhed fra 1899. Rejaer: 1894 Tyskland; 1898 Italien. Udstillinger: Charl. 1908. Embeder: Ansat under Marineministeriet 1889-99; Arkitekt ved Orlogsværftet fra 1899; Bygningsinspektør for Nyboder 1899-1935; Lærer i Husbygning ved Tekn. Skole 1898-1910.

Arbejder: Immanuelskirkens Taarn og det tilstødende Bygningskompleks (Forhaabnings-

holms Allé 18 - Svanholmsvej 15) (1904-05, s. m. A. Clemmensen; Beboelseshusene præ-

mieret); Grundejerforeningens Bygning, Nørrevold 2 (1906) ; Filips Kirken, Kastrupvej

(1923-27); desuden bl. a. Sommerhus paa Kaningaardsskrænten ved Furesøen. Projekt:

Bygning for Handels- og Kontoristforeningen, Vesterbrogade (1. Pr. 1899, s. m. Rasmus

Jensen). K.H.J.

Arch., 1905-06, 293-94 (Bygning ved Immanuelskirken); 1909-10, 25-28 (Nørrevold 2), 529-31 (Sommerbolig ved Furesøen); Ark. U., 1944, 21 (Tillæg) (Nekr.); C. Elling og Viggo Sten Møller: Holmens Bygningshist., 1932, 158.

Rue, Tage Emil, f. 1893, Arkitekt. F. 12. Juni 1893 i Kbh. Forældre: Arkitekt RasmusR. (s. d.) og Hustru. Gift 9. Juli 1917 paa Fr.berg med Edith Rasmussen, f. 7. Juni 1894 paa Fr.berg, D. af Regnskabsfører ved Statsbanerne Søren Lauritz R. og Olga; Emilie Amanda Petersen.

Uddannelse: I Tømrerlære; dimitt. fra Tekn. Sk. 1914; opt. paa Akad. Sept. s. A.; Afgang Maj 1926. Stipendier: Akad. 1926. Rejser: 1926 Frankrig 1935 Sydfrankrig, Italien. Udstillinger: Charl. 1919-20, 22-24, 26, 30, 37, 50 (Sølvarbejder); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1919-20; Dansk Kunst og Haandværk 1922 (Møbler); Gøteborg 1923 ; Kunsthaandværkets Foraarsudst. 1950. Stilling: Ansat hos Stadsarkitekten i Kbh. fra 1914.

Arbejder: Hans Ahlmanns Hus, Horneby ved Hornbæk (1922); 2 Sommerhuse, Strandvejen, Kokkedal (1925); Villaer, Normasvej 15 (1926), Kildeskovvej 36 (1927) og Søtoften,

Virum Vandvej (1931); Teater og Foreningsbygning i Nykøbing F. (1. Pr. 1935, opf. 1936);

Billedhugger Arno Malinowskis Hus i Asserbo (1937). 1 Stadsarkitektens Direktorat: Karreer

Guldbergs Plads -Tagensvej -Refsnæsgade - Arresøgade (1923-24), Rungsted Plads-Nærum-

gade-Lundtoftegade (1924-25) og Sjællandsgade - Refsnæsgade - Fensmarksgade - Nødde-

bogade (1926-27); Bavnehøjens Skole ved Enghavevej (1928-29); Kødbyen (1931-34;

enkelte Bygninger, bl. a. Fjerkræhallen projekteret af Curt Bie); Salgshal ved Grønttorvet

(1941) ; Bebyggelse ved Irlandsvej (1945-46). Projekter: Kommunal Plakatsøjle (3. Pr.

1913) ; Polhikens Konk. om Sommerhuse (1. Pr. 1916) ; Kolonihavelysthuse (1. Pr. 1918) ;

Bank i Grenaa (3. Pr. 1919); Raad- og Domhus i Skagen (1919, indkøbt); Kunstindustrimu-

seum i Frederiks Hospital (s. m. Ib Lunding, præmieret 1920); Dansk Købestævnes Konk.

om Boligtyper (1. Pr. 1922); Raadhus iLyngby (1. Pr. 1923) ; Byplan for Hanstholm

(1. Pr. 1924, s. m. Civilingeniør K. Hauer); Parkeringsplads i Hellerup (1927, indkøbt);

Benzintankanlæg ved Marselisborg Boulevard, Aarhus (3. Pr. 1939); Mosegaardsskolen i

Gentofte (3. Pr. 1943); Teater i Randers (1947, indkøbt); har desuden givet Tegninger til Møbler, Bogbind og Sølvarbejder. K.H.J.

Arch., 1913-14, 44 (Plakatsøjle); 1916-17, 66 (Feriehuse); 1918-19, 140-41 (Bank i Grenaa); 1922, 139 (Møbler), 218 (Boligtyper); 1923, 289-91 (Bebyggelse paa Torvet i Lyngby); 1924, 99 og 101 (Hanstholm); Ark. M., 1927, 158 og 165-66 (Hus i Hornbæk); 1929, 22-23 og 40-41 (Bavnehøjens Skole); 1933, 224-25 (Søtoften, Virum Vandvej); 1935, 1-23 (Kødbyen); 1937, 26-40 (Teater og Foreningsbygning i Nykøbing F.); 1941, 56 (Kædehuse); 1943, 68-69 (Mosegaardaskolen); 1943 (Særtryk), 16 (Salgshal ved Grønttorvet), 31 (Bebyggelse ved Irlandsvej); Ark. U., 1935, 53 (Teater i Nykøbing F.); 1947, 201 (Teater i Randers); Bygge Forum, 1940, 131-36; Nyt T. f. Kunstind., 1950, 44.

Ruffus, Jacobus, se Rød, Jakob.

Rumler(Rumbier, Romler, Romeler), Paulus (Povl), (kaldet Pouell Maler), - 1596 senest 1641, Maler. Gift med N. N., der nævnes som Enke 25. Jan. 1641.

Formodes at være af tysk Herkomst. 1596 Borger i Kbh.; Medlem af Skydeselskabet. Fik 1599 Bestalling som kgl. Majestæts Maler og Konterfejer med 60 Dl. i aarlig Besoldning, 5 Dl. mdl. i Kostpenge og en sædvanlig Hofklædning. 1610 tillige ansat som Chr. IV.s betroede Opsynsmand paa det nyopførte Fr.borg Slot, hvor han fik Tilsyn med Gemakkerne og Inventaret, specielt Malerierne. Bestallingen fornyet 1615, 1623. Indtil omkr. 1620 fuldt beskæftiget med Maling og Dekorering af Slottets Rum. Stod i høj Gunst hos Chr. IV personlig, som 1616 satte 2 Drenge i Malerlære hos ham og 1623 i hans Varetægt overgav 73075 Dl., som paa Fr.borg skulde formøntes i adsk. Sorter ny dansk Sølvmønt. 1627 under 30-Aarskrigen modtog P. R. Godtgørelse for en Rejse til Kongens Lejr. Fik 1620 Skøde paa en Grund i Hillerød som Vederlag for at male Døre, Vindueskarme m. m. til Kancellibygningen, 1625 Brev paa Kirkens Part af Slangerup Sogns Korntiende mod en aarlig Afgift til Slangerup Kirke (efter Murermester Jørgen Friborg), 1629 Brev paa Esrum Mølle mod Halvdelen af den aarlige Landskyld. 25. Jan. 1641 fik Enken Tilladelse til at beholde Esrum Mølle. Benævnes: +K. M. Maler og Opvarter* (tysk Aufwarter), en enkelt Gang +Kammertjener*.

Arbejder i/. arkivalske Kilder: +En Historie* til Kronborg og et Konterfej af en af Kongens Heste 1599 ; Arb. i det nye Lysthus (o: Sparepenge) ved Fr.borg 1601; Portrætter af Chr. IV, Dronning Anna Kathrine og Hertug Hans d. Æ. (alle 3 sendt til Rusland) og Staffering af en hvid Rytterfane 1603 ; Maling og Staffering af et Gemak og et Loft paa Rosenborg Slot 1607 (se nedenfor); derefter udelukkende beskæftiget paa Fr.borg, mest med finere Dekorationsarbejder bl. a. i det lange Gemak (a: Vinterstuen) 1608, Runddelen ved K. M.s eget Kammer 1610, Fru Kirstines (Kirsten Munks) Værelse 1621, en Række andre Værelser i Kongefløjen 1607-12, samt - som de 2 største Opgaver - den rige Staffering af Hvælvingsloftet i Slotskirken 1613-16 og af +den store Sal* (Riddersalen) 1615-20, men tillige baade som Historiemaler: +4 Historier* i +det lange Gemak* og 12 +ovidiske Historier* (o: Emner fra Ovids Metamorphoser) i Dronning Anna Kathrines eget Kammer 1607-08, + en Del Antiquiteter* i K. M.s Læsekammer 1611 og som alm. Haandværksmaler. Forgyldte 1622 Sandstensfigurerne foran +Galleriet ved Vindebroen* (a: Terrassen). De sidste Regnskabsposter med hans Navn 1631 vedrører Staffering af en Vogn, som blev sendt til Sverige, samt Forgyldning af 3 Rammer.

Af Povl Rumlers Virksomhed som Portrætmaler og Historieskildrer er intet Spor tilbage. Derimod giver Fr.borg Slotskirkes rigt prydede Loft og et meget indtagende, bl. a. med fantasifuld Gavlornamentik og afvekslende Figurmalerier udstyret Tavleloft paa Rosenborg (delvis bevaret, nu i 2 adskilte Rum) et godt Indtryk af hans Evner som Dekorationsmaler. Han hører til den Type af alsidige, habile Haandværkskunstnere, som Chr. IV pas

Grund af deres praktiske Brugbarhed synes

at have foretrukket frem for de mere udpræ-

gede Kunstnerbegavelser. J.P.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Kane. Brevb. 1609-15, 1916; 1616-20, 1919; 1624-26, 1925; 163739, 1944; 1640-41, 1950; V. Wanacher: Rosenborg, 1930, 22; samme: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 67; O. Andrup i K. Aa., 1933-34, 150, 151; F. Beekett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 15-18; J. Steenberg: Chr. IV.s Fr.borg,1950.

von Rumohr, Carl Friedrich Ludwig Felix, 1785-1843, Tegner, Kunsthistoriker. F. 6. Jan. 1785 pas Reinhardtsgrimma ved Dresden, hvor Familien havde taget midlertidigt Ophold, d. 25. Juli 1843 i Dresden pas en Baderejse, begr. i Dresden Neustadt. Forældre

lauenborgsk Landraad Henning v. R. til Udmark (Ohrfeld) og Trenthorst og Baronesse Wilhelmine Caroline Dorothea Johanne von Fersen. Ugift.'

Rumohr var af gammel slesvigsk Slægt, Ejerne af Runtoft. Han voksede op i Lybæk, blev opdraget i Holzminden (Abte Wehland) og studerede i Gøttingen, hvor han tog Tegneundervisning hos Domenico Fiorillo og sluttede nært Venskab med Riepenhausenerne, i Heidelberg, Kassel og Dresden (Tieck, Runge). 1811-13 lærte han sig at radere og blev en fremragende Kender af Grafik. I Italien, 1804 (el. 05) og atter 1816-22, hvor han sluttede Venskab med Prins Christian Frederik (Chr. VIII) og Gemalinde (skildret i hans Bog Drey Reisen nach Italien (1832)), hvem han tilegnede sin berømte Bog Italienische Forschungen (I-III, 1827-31), det Værk som egentlig skabte Grundlaget for det moderne Studium af Kunsthistorien, og endelig 1837-38 (Lombardiet), 1840 (Venedig). Sin meste Tid tilbragte han pas Rejser. Udmærkelser og Hverv: Kom til Kbh. 1826 og blev Æresmedlem af Akad.; 1831 korresponderende Medl. af Kommissionen angaaende den kgl. Kobberstiksamling; 1834 Kammerherre; 1840 Æresdoktor i Kiel; 1840 Kommandør af Dannebroge.

R. var her i Landet 1835-36, 1839 og 184142. Som udøvende Kunstner var han ikke fremragende (bl. a. Tegninger og Raderinger i Kbst.saml. og pas Fr.borg (Selvportræt)), men han havde store pædagogiske Gaver og stod en Række danske Kunstnere nær (især L. Frølich (s. d.), men ogsaa Eckersberg, H. W. Bissen og A. Melbye interesserede han sig for). Han fik Frølich til at anvende Pen og Tusch til Tegning i Stedet for Blyant, og fra Frølich gik Teknikken videre til J. Th. Lundbye. R. var en gæstfri Vært for flere af disse Kunstnere pas sit Gods Rothenhausen i Lauenborg. Han havde ogsaa nær Forbindelse med N. L. Høyen og J. M. Thiele. Grundlæggelsen af Kobberstiksamlingen i Kbh. 1835 skyldes for en stor Del ham, og han udgav s. m. J. M. Thiele Geschichte der kgl. Kupferstichsammlung zu Copenhagen (1835), et ogsaa ved sine Kunstnerbestemmelser højst fortjenstfuldt Værk. I sine Forventninger om at blive Leder af de danske Kunstsamlinger blev han skuffet. Chr. VIII satte

et Monument over ham paa Kgd. i Dresden Neustadt. O.A.

(3. Poel i Allgemeine deutsche Biographie, XXIX, 1889, 657-61; Th. u. B. -J. L. Ussing: N. L. Høyens Levned, 1,1872, 158-61; J. M. Thiele: Af mit Livs Aarbøger, udg. ved C. Dumreicher, II, 1917; L. Frølich. Egne Oplevelser og Breve, udg. ved F. Hendriksen, 1922; Danmarks Adels Aarbog, LIV, 1937, 156 f.; E. Zahle i Dansk biografisk Leksikon, XX, 1941.

Rump, Christian Godtfred, 1816-80, Maler. F. 8. Dec. 1816 i Hillerød, d. 25. Maj 1880 sst., begr. sst. Forældre: Glarmester Carl David R. og Ingeborg Cathrine Jørgensen. Gift 1. April 1868 i Hillerød med Benedicte Sophia Spang, f. 10. Okt. 1835 i Udby, Præstø Amt, d. 16. Marts 1897 i Kbh., D. af Sognepræst, sidst ved Helligaands Kirke, Peder Johannes S. og Christiane Philippine Dormeyer.

Uddannelse: Elev af Akad. og J. L. Lunds Malersk. fra 1832; avancerede til Gipssk. Marts 1834, til Modelsk. Dec. s. A. Stipendier: Rejseunderstøttelse af Kultusmin. 1855, 56; Akad. 1857, 58. Rejser: 1855, 56 Norge; 1857-58 Italien, Tyskland, Østrig (s. m. J. Exner). Udstillinger: Charl. 1836-40, 42-44, 46-57, 59-81; Paris 1855; London 1862; Akad., Stockholm, 1866; Nord..Udst. 1872; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Wien 1882; Raadhusudst. 1901; London 1907 ; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Mit bedste Kunstværk 1941; Sep.udst. 1899 (Kunstfor.). Udmærkelser: Udst.med. 1849; Neuhausens Pr. 1851; Medl. af Akad. 1866 ; tit. Prof. 1874.

Arbejder: Portræt af Kunstnerens Søster (udst. 1836); Anna Colbjørnsen anholdes af svenske Dragoner (udst. 1837) ; Udenfor en Bondegaard (1838, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); Vinterlandskab (1840); Fremstillingen i Templet (1841, Altertavle til Grønholt Kirke ved Fredensborg); Parti af Egnen ved Himmelbjerget (1848, Udst.med. 1849); Parti fra Overdrevet ved Fr.borg (1848, Kunstmus.); Skovparti. Motiv fra Præstevangen ved Fr.borg (Neuhausens Pr. 1851); Det Indre af en Skov (1851, tilh. Kunstmus., dep. Aabenraa Mus.); Parti af Ry Sønderskov med Udsigt til Mossø og Gudensø (1851, Studie til et 1852 udst. Billede, Glyptoteket); Fra Sæbygaard Skov (1853, Aarhus Mus.); Aaen i Sæbygaard Skov i Vendsyssel (1854, Kunstmus.); Parti af Skærgaarden ved Elleholm i Bleking (1854, tilh. Kunstmus., dep. Kolding Mus.); Nærødalen i Norge (1856, Aarhus Mus.); Arriccia. I Baggrunden den romerske Campagne og Middelhavet. Sildig Eftermiddag (1860, Kunstmus.); Skyggefuldt Sted i Skoven. Varm Sommerdag. Motiv fra Hestehaven ved Fr.borg (udst. 1860, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Løvspring. Bregnemae ved Bregentved (1862) og Aaløb i Lellinge Skov (ufuldført) (begge Hirschsprungs Saml.); Vej gennem Egeskov ved Stampen (1866, Studie til et 1868 udst. Billede, Glyptoteket); Sommerdag. Bregentved (udst. 1867, Aarhus Mus.); Parti fra Næstved set fra Stien ved Bækken Syd for Byen (1869, Studie til et 1870 udst. Billede) og Skovlandskab (begge Glyptoteket); Udsigt fra Vesterskov ved Mariager. I Baggrunden Fjorden (1869, tilh. Kunstmus., dep. Randers Mus.); Parti af Dyrehaven ved Raavad (1875, Aarhus Mus.); Parti af Fiskedammen. Fr.borg (1877, Maribo Mus.); Maaneskinsbillede fra Øresund (1879, Aarhus Mus.); En Skovbæk. Løvspringstiden. Fra Præstevangen ved Fr.borg (1879) og Vinterdag med klart Solskin og nyfalden Sne (1880) (begge Kunstmus., sidstnævnte dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Landskab med Regnbue (Nationalmus., Stockholm). - Tegn. og Grafik i Kbst.saml. og Randers Mus.

Der er ingen Tvivl om, at Rump er en af de ældre danske Malere, hvem det i vor Tid er særligt vanskeligt at karakterisere paa rimelig og billig Vis. Hans Pensel har ikke, det indrømmer hans Beundrer Julius Lange, den umiddelbare Lethed eller den karakterfulde Præcision, som ofte glæder os hos P. C. Skovgaard, og vi kan tillægge, at hans Billeder sjældent har den naturlige Rytme som Skovgaards, der derigennem naar det monumentale. R.s Landskaber har imidlertid for Samtidens Øjne rummet al den Fest, som Sollysets Spil i Foraarets Skov kan give, og Lysets Virkninger har i det hele været Genstand for hans Studium, saaledes at han derigennem tilførte dansk Landskabskunst en ny Opfattelse. Men netop i den Henseende er Nutidens Mennesker jo helt fortrolige med Impressionismens straalende Resultater og har derfor vanskeligt ved at erkende R.s Fortrin. Dertil kommer; at hans Farveteknik er svag, og hans Billeder ofte eftermørknede og forandrede ligesom adskillige af Skovgaards. Ældre Forfattere anfører endvidere, at R.s Kunst i hans senere Aar ligefrem blev toneangivende for yngre Malere. Det er derfor ikke underligt, om disse trivielle Landskaber, der Aar efter Aar beherskede Charlottenborg-Udstillingerne, rejser nogen Usikkerhed ogsaa med Hensyn til R.s egne Værker. Under alle Omstændigheder er det dog værd at fremhæve, at R. var den første, der gengav dansk Natur i saa lys og festlig en Tone, at Julius Lange maa udbryde, at han ikke tror, + at nogen dansk Landskabsmaler har gengivet dens Indtryk saa vaarligt, saa purt, saa inderligt som hant. I Galleriet er endnu fremhængt det store Parti af Aaen i Skoven, ved Sæby, der trods visse Mangler dog hævder sig smukt ved Siden af P. C. Skovgaards store Landskaber. Det er Arbejder af denne Art, d. v. s. fra hele den senere Del af R.s Virksomhed, der nu staar som de karakteristiske; men det bør ikke glemmes, at der forud for dem ligger andre, der nok umiddelbart synes os betydeligere. Til dem hører Kunstmuseets store Overdrev ved Frederiksborg (1848), der i dramatisk og inspireret Opfattelse hører til det bedste i ældre dansk Kunst; i Privateje findes et Vinterlandskab allerede fra 1840, som ogsaa rager meget højt op ved dets Intensitet. Endelig er det historisk interessant, hvad navnlig Sigurd Müller

meddeler os, at R. i den sidste Halvdel af sit Liv, saa vidt det paa nogen Maade lod sig gøre,

malede sine Billeder, ogsaa de store, i det frie, idet han ikke vilde miste den Friskhed, Skit-

serne havde. +Endogsaa i de vanskeligste Aarstider arbejdede Rump i Friluftsbelysning*; med Rette tilføjer Muller, at +i sin Tid var han vel den eneste danske Landskabsmaler, der løste sine Opgaver, endog de største, paa denne Vis*. L.S.

Ph. Weilbach i Ill. Tid., 1879-80, 399-401; Jul. Lange: Billedkunst, 1884, 437-42 (optrykt fra Ude og Hjemme, 1880, 361-62); Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 301-08; Fort. over C. (I. Rumps Arbejder, 1899; N. V. Dorph i Ord och bild, IX, 1900, 109-14; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935, 105-08.

Runeberg, Walter Magnus, 1838-1920, Bhgr. F. 29. Dec. 1838 i Borgå, Finland, d. 23. Dec. 1920 i Helsingfors. Forældre: Digteren Johan Ludvig R. og Fredrika Charlotta Tengstróm. Gift 23. Juni 1867 i Åbo med Lina Elfving, f. 31. Dec. 1841 i Ekenås, d. Juli 1916 i Helsingfors, D. af Professor Johan Fredrik E. og Wendla Suckdorf.

Uddannelse, Rejser og Ophold: Blev 1857 Student i Helsingfors, besøgte her Kunstforeningens Tegnesk. og var en kort Tid Elev af Carl Eneas Sjóstrand. 1858 rejste han til Kbh., hvor han blev Elev af Akad. Okt. s. A. og af H. W. Bissen og vandt lille Sølvmed. Marts 1861. Han sluttede sig især til Lauritz Prior og foretog s. m. denne en kort Rejse til Paris (Maj-Juli 1861), men opholdt sig hovedsagelig i Kbh. til 1862, da han atter s. m. Lauritz Prior rejste til Rom. Her sluttede han sig til den skandinaviske Kreds og traf bl. a. Vilhelm Bissen. Fraset enkelte Rejser til Skandinavien blev han i Rom til 1876. 1876-93 boede han i Paris, men var i Kbh. Vinteren 1884-85, hvor han i Bissens Atelier modellerede Per Brahe Statuen. I de følgende Aar opholdt han sig skiftevis i Kbh., hvor han en Tid havde Atelier i Helmerhus, og Lund og. bosatte sig fra 1896 i Finland, men besøgte stadig med Mellemrum Kbh. og arbejdede i Bissens Atelier. Udstillinger i Danmark: Charl. 1861-62, 68, 83, 87, 95-97, 1902; Nord. Udst. 1872, 83. Udmærkelser: Medl. af Akad. i Kbh. 1884.

Arbejder i offentligt Eje i Danmark, udført el. edst. i Danmark: Digteren Joh. Ludv. Runeberg (1860, . Buste, Aalborg Mus.); Michael Wiehe (1861, bronzeret Gipsbuste,' Teatermus.); Skuespillerinde Julie Smith (Gipsbuste, udst. Charl. 1861, Ekspl. i Runebergs Hus i Borgå); Landskabsmaler Werner Holmberg (1862, Marmorbuste, Ateneum); Louise Bent: zen (som 2-aarig) (1868, Buste; Ekspl. i Gips i Privateje i Danmark); Amor og Bacchus (Marmor, 1876, Ateneum; udst. i Terrakotta 1883 paa Charl. og Nord. Udst., købt af Chr. IX, brændt med Chr.borg; Ekspl. i Terrakotta i Privateje i Danmark); Seksten Aar (1883, Gipsstatue udst. Charl. 1883, Randers Mus.; Bronzeekspl. tilh. Kunstmus., dep. Ribe Mus.

og herfra til Statsseminariet); Jonas Lie (1884, Gipsbuste, Teatermus.); Per Brahe (1885, Helfigur i Bronze, opsi. 1888 i Åbo ; Replik paa Torvet i Brahestad; bronzeret Gips i Ateneum; Udkast i Runebergs Hus i Borgå); Bjørnstjerne Bjørnson (Gipsbuste, udst. Charl. 1887) ; Danaider (1893, Gips, udst. Charl. 1896, senere udført i Bronze; Ekspl. i Runebergs Hus i Borgå); Kunstens Genius (Bronze, erhv. 1895, udst. i Gips Charl. 1895, Kunstmus.); Prof. L. L. Hammerich (som 3-aarig) (1895, Buste, udst. Charl. 1896; Ekspl. i Runebergs Hus i Borgå og 2 Ekspl. i Terrakotta samt 1 Ekspl. i Gips i Privateje i Kbh.); Opstandelse (Mand og Kvinde) (1896, Gips, udst. Charl. 1897, Ekspl. i Runebergs Hus i Borgå); Fru Clara Bache (1896, Buste, Ekspl. i Runebergs Hus i Borgå); Læge Wilhelm Meyer (1898, Bronzebuste i overnat. Størrelse paa Monument med Hygiæafigur af Vilh. Bissen, opst. Strandboulevarden, Kbh.); Fru Camilla Bentzen (1901, Gipsbuste, udst. Charl. 1902 ; Ekspl. i Gips (Nasjonalgall., Oslo), i Terrakotta, Gips og Marmor (1912) i Privateje i Danmark; i Marmor 1912); Wilh. Marstrand (1901, Helfigur i Bronze, opst. foran Kunstmus., Originalmodel i Gips i Fyns Stiftsmus.). Desuden findes i Privateje i Danmark Buste af F. V. L. Bentzen (3 Ekspl. i Gips), Figuren Vort Land (Gips; fra J. L. Runeberg-Monumentet i Helsingfors) og Kunstens Genius (Gips fra Alexander-Monumentet sst.).

Med sin danske Uddannelse og nære Tilknytning til dansk Kunstliv hører W. Runeberg, et af finsk Billedhuggerkunsts største Navne i det 19. Aarh., ogsaa ind under dansk Kunsthistorie. Som Elev af H. W. Bissen kom han til at staa paa Skillevejen mellem dennes virile, karakterfulde Klassicisme og Naturalismen. Det langvarige Ophold i Paris drog ham nok over i Naturalismen, men ikke saa udpræget og med samme Overbevisning, som det skete med den kun 2 Aar ældre Vilh. Bissen. Endnu i sin høje Alder kunde han utvetydigt fastholde den ældre Bissens Stiltræk, da han modellerede Statuen af Wilh. Marstrand. (Red.) S.S-z.

Jul. Lange: Nutidskunst, 1873, 373-76 ; L. Dietrichson: Svundne Tider, I-III, 1896-1901; P. Nordmann: Walter Runeberg, 1918; L. Wennerwirta: Finlands konst, 1926; Fr. G. Knudtzon: Ungdomsdage, udgivet af Jul. Clausen og P. Fr. Rist, 1927, 156; Alexis J. Prior i Hist. Medd. om Kbh., 4. Rk. 1, 1947-49, 15, 37-39.

Runge, Philipp Otto, 1777-1810, Maler. F. 23. Juli 1777 i Wolgast, d. 2. Dec. 1810 i Hamborg. Fader: Skibsreder Daniel Niklaus R. Gift 3. April 1804 i Dresden med Pauline Bassenge.

R. besøgte under sit Ophold i Kbh. Okt. 1799 til Marts 1801 Akad., hvor han 6. Jan. 1800 avancerede i Frihaandssk., 24. Marts s. A. i Gipssk. og havde Abildgaard og Juel som Lærere. I en Række Breve har han skildret sit Ophold i Danmark og sine Indtryk fra Akad. R. influeredes af dansk Kunst, saaledes kan Paavirkning fra Juels Kunstnerens Børn (Skitse i Kunstmus.) og Det Rybergske Familiebillede (Skitse i Kunstmus.) spores i henholdsvis Hülsenbecks Børn (1805, Kunsthalle, Hamborg) og Wir drei (1805, sst.) (jfr. Aubert, Bramsen).

Arbejder udført i Danmark. Tegninger: Selvportræt (1799, Stettiner Provinzialmus.);

Homer (1799); Amors Triumf (1800), Sønnernes Hjemkomst (1800, flere Eksempl.), Blom-

stergenius med Fakkel og Udkast til Vægdekoration (1800-01) (alle i Kunsthalle, Hamborg);

Sovende Mand (1800) ; To Mænd (1800, Kunsthalle, Hamborg); Tegninger med Emner fra

Odysseen (1800) ; Selvportræt (1801, Kunsthalle, Hamborg). D.He.

Hinterlassene Schriften von Philipp Otto Runge. Hrsg. von dessen åltestem Bruder, II, 1841, 26-70; E. Hannover: Eckersberg, 1898, 10-11; Andreas Aubert: Runge und die Romantik, 1909; E. Hannover i Kunstbl., 1909-10, 179-84; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Charlotte Hintze: Kopenhagen und die deutsche Malerei um 1800, 1937, 49-53, 67-79; Otto Bøttcher: Philipp-Otto Runge. Sein Leben, Wirken und Schaffen, 1937, 25-35.

Ruokokoski, Jalmari, 1886-1936, finsk Maler, se under Lönnberg, William.

Ruse, Henrik, se Ruse, Henrik. ,

Rustad, Hans, 1759-1832, Arkitekt. F. 11, April 1759 paa Gaarden Rustad ved Kongevinger i Norge, d. 16. Maj 1832 i Kbh., begr. set. (Garn.). Forældre: Ole Thorkildsen og Inger Rolstad. Ugift. .

Blev efter sin Konfirmation Elev paa Militærskolen i Kristiania, Stykjunker i Artilleriet 1778, Sekondløjtnant 1779, Premierløjtnant 1787, Kaptajn 1790, Stabskaptajn 1795, Major 1805, Oberst 1810.

Rustad var Informator i Tegning ved Artilleriskolen i Kbh. 1782-94 ; som Elev ved Akad.s Bygningssk. fik han 1784 begge Sølvmed. og 1787 den lille Guldmed. (+Et Theater*). Efter en Øjensygdom opgav han sin Lærergerning og rejste 1798 til Udlandet, først til Berlin, hvor han udførte en Række Projekter (17 Blade) til et Mindesmærke over Frederik den Store (bev. i Kunstakad.s Bibl., Berlin), heriblandt Pyramider og et Pantheon, typiske Akademiprojekter uden større Originalitet. Fra Tyskland rejste R. til Paris, deltog i Napoleons italienske Felttog og levede derefter i Paris fra 1805 med enkelte Afbrydelser til 1817. Sine sidste Aar tilbragte han i Kbh. Tegn. til en Mindestøtte i Anl. af Prins Ferdinands Fødsel 1792 findes paa Fr.borg. B.L.G.

Dagen 29. Maj 1832, Nr. 127; N. C. Øst: Hædersminde over H. v. Rustad, 1832; Pers. T., IV, 1883, 146-48; Den danske Landmilitæretat, 11, 1897; Z. f. bild. Kunst, N. F. XX, 1909, 212-13; H. Schmitz: Berliner Baumeister vom Ausgang des 18. Jahrhunderts, 1914; C. W. Eckersbergs Dagbog og Breve Paris 1810-13, ved H. Bramsen, 1947.

Ry Andersen, Thorkil, f. 1912, Arkitekt. F. 19. Juni 1912 i Aalborg. Forældre: Bankbestyrer, senere Direktør Christian Ditlev Andersen og Helga Larsen. Gift 22. April 1950 i Hylke med Aase Ruth Sørensen, f. 22. Okt. 1919 i Odder, D. af Hotelejer Ejnar Randinius Nicolai S. og Anna Sørensen.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. 1934; opt. paa Akad. Okt. 1933 ; Afgang April 1937 ; Medarbejder hos Kjell Westin, Stockholm, 1939-40; hos Kaj Gottlob omkr. 1940, selvstændig Arkitektvirksomhed i Aarhus. Rejser: 1935 Marokko (med Arkitekturskolen under Kaj Gottlobs Ledelse); 1937 Østrig Tjekoslovakiet, Ungarn; 1939 Paris; 1939-40 Stockholm; 1947 London; 1948 England og Skotland; 1949 London; 1950 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1939, 41-45, 48, 50. Stilling: Tilsynsførende Arkitekt ved Marselisborg Slot fra 1945.

Arbejder i Aarhus: Sæbepulverfabrik for A/S H. C. Møller, Frederiksgade 53 (1943) ; Mehls Parfumeri, Store Torv (1944); Aarhus Privatbanks Filialer i Højbjerg (1947) og Trøjborg (under Opf. 1951); Forretningsejendommen Ankerhus, Søndergade 1 A (1947-49; Genopbygning efter Bombesprængning); 12 Rækkehuse, Saralyst (1948, s. m. Juul Møller og M. Klinge); Aarhuus Stiftstidendes Bladcentral, Banegaardspladsen (1948) ; Jysk Telefon-Aktieselskabs Administrationsbygning og Automatcentralbygning, Fiskergade, og 5 Forstadscentraler (1941-51, s. m. N. Chr. Skjøth); 8 Kædehuse, Møllevang Alle (under Opf. 1951).

Har deltaget i Udgravningerne af Ringkloster ved Skanderborg (1934, s. m. Svend Fritz);

har udført Exlibris og tegnet Møbler (bl. a. præmieret ved Snedkerlavets Møbelkonk.

1942). K.H.J.

Ark. U., 1939, 60 (Projekt til Kunstnerregens); 1945, 225-27 (Mehls Parfumeri, Aarhus); 1949, 41 (Aarhuus Stiftstidendes Bladcentral); 1951, 65-67 (Ankerhus i Aarhus); Ark. M., 1949, 159-64 (Jysk Telefonaktieselskabs Administrationsbygning, Aarhus).

Rydberg, Gustaf Fredrik, 1835-1933, Maler. F. 13. Sept. 1835 i Malmø, d. 11. Okt. 1933 sst. Forældre: Registrator Gustaf Isak R. og Elise Charlotte Zickerman. Gift 14. Marts 1887 med Ebba Josefina Borgstróm, d. 1905, D. af Provst i Åsum Anders B. og Caroline Jacobine Wiberg.

Uddannelse og Ophold: Elev af den danske Litograf A. M. Petersen i Malmø; besøgte Akad. i Kbh.; var Privatelev hos F. C. Kiærskou 1852-57 ; Kunstakademierne i Stockholm 1857-59 og i Diisseldorf 1859-64; var bosat i Stockholm til 1897, derefter i Skaane. Udstillinger i Danmark: Charl. 1855-56 (m. i alt 3 Arb.); Skaansk Kunst, Charl., 1946.

Rydberg hører til Friluftsmaleriets Forkæmpere i svensk Kunst og har som den første skildret det skaanske Slettelandskab. Han udførte allerede 1868-69 mærkeligt friske Skitser med en lys og sikker Farveholdning og forblev med smaa Undvigelser trofast mod denne intime Realisme uden at optage de Strømninger fra fransk Impressionisme, der naaede Sverige gennem Alfred Wahlberg. Selv henviste han til H. F. Gude som Læremesteren. Efterhaanden er dog Sammenhængen med Eckersbergskolen, især Joh. Th. Lundbye, blevet klarlagt, og R. opfattes nu som Repræsentant for den danske Landskabstradition i Sverige. Viggo Loos ser R. som Forbindelsesleddet mellem den danske tidlige 19. Aarh.s Realisme og den svenske Malerkunst fra 1870'erne og 80'erne : +Det år en ej alltfór osannolig tanke, att han blev en lånk mellan den nymornade och klara skónhetsvårld, som uppstått i Eckersbergs och Kóbkes krets, och friluftsmåleriets genombrott på svensk bottent@.

N.G.S.

H. Kjellin: Gustaf Rydberg, 1925; Ad. Anderberg: Gustaf Rydberg, 1925 (Malmó museum, Arsberåttelse); V. Loos: Friluftsmåleriets genombrott i svensk konst, 1945.

Rüde (Rühde), - 1725 -, Maler, var 1725-26 beskæftiget paa Koldinghus med at male

Kirken og forgylde Ornamenterne samt med Maler- og Forgylderarbejde i Majestæternes

Forgemak. J.P.

Utr. K.

Rüde, Anthon Christoffer, 1744-1815, Maler. Døbt 22. Maj 1744 i Kbh., d. 23. April 1815 i Hørsholm, begr. sst. Forældre: Maler og Forgylder Vilhelm Jacob R. (s. d.) og Hustru. Broder til Matthias R. (s. d.). Gift 28. Juli 1780 i Kbh. med Theodora Kirstine Stubsach, døbt 4. Okt. 1751 i Kbh., d. 21. Febr. 1840 sst., D. af Hofbager Jochum S. og Susanna Magdalena Einertin.

Uddannelse: Blev som Søn af Arveprins Frederiks Amme straks fra Begyndelsen kraftigt protegeret af Hoffet; kom tidligt paa Akad., fik lille Sølvmed. 1759 og den store ikke mindre end 3 Gange (1761, 63 og 64), lille Guldmed. 1766 og store 1768. Rejser: Søgte bistaaet af sin Moder om Rejsestipendium for yderligere at uddanne sig til Historieog Bataillemaler, men blev i Konk. med Abildgaard og Almer helt distanceret; kom alligevel 1773 for kgl. Regning til Italien; opholdt sig i Rom samtidig med - men uden at omgaas Abildgaard. Hjemrejse 1777 over Paris, hvor han bl. a. traf J. F. Clemens. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1777, Medl. 1779. Stilling: Søgte gentagne Gange forgæves at blive Professor (1786 henvendte han sig direkte til Kronprinsen herom); levede i ret trange Kaar, fik 1792 en Understøttelse paa 100 Rdl. ; 1803 Gageforhøjelse 200 Rdl., 1809 atter 100 Rdl. (begge de sidste Gange tituleres han Professor); havde en Tid Bolig paa Hirschholm Slot; søgte 1804 om Arbejde paa det nye Chr.borg som Historie- og Bataillemaler, tilbød ogsaa at male Perspektiv- og Landskabsmalerier. En Ansøgning 1820 fra hans Enke om Pension anbefaledes af Akad. Udstillinger: Salonen 1778 og 94; Akad.s Kunstværker 1929 (Kunstfor.).

Arbejder: Israelitterne samler Manna i Ørkenen (lille Guldmed. 1766) og Joseph giver sig tilkende for sine Brødre (store Guldmed. 1768) (tilh. begge Akad.); Skitse forestillende Hector, som af Achilles slæbes langs Trojas Mure (for dette agreeret 1777, udst. paa Salonen 1778); Tegning af et lystigt Selskab i Rom (udst. 1778) ; Catos Død (malet i Paris c. 1777, udst. 1778, tilhører Arveprins Frederik); Kong Chr. I.s Indtog i Rom (Receptionsstykke 1779, tilh. Akad.); malede til Kuppelsalen (*Fredssalen") paa Fredensborg de 4 endnu bevarede store Historiebilleder: Fr. IV slutter Freden efter den store nordiske Krig 1720 (Udkast dertil forevist for Akad.s Forsaml. Febr. 1780), Chr. VI sammen med Grev Fr: Danneskiold-Samsøe ved Dokkens Indvielse 1739, Fr. V sammen med bl. a. Greverne A. G. Moltke og J. H. E. Bernstorff ved de vestindiske Øers Overdragelse fra det vestindiskguineiske Kompagni til Staten 1755 samt Chr. VII rækkende Katharina II af Rusland Haanden over et Alter (allegorisk Fremstilling af Mageskiftet 1773, hvorved Danmark byttede Oldenborg og Delmenhorst bort for de gottorpske Dele af Holsten); endvidere i alt 14 Billeder, der tilh. Kunstmus., men er dep. ude bl. a.: Bataille mellem Danske og Svenske i Chr. IV.s Tid (1785), Rytterfægtning (forh . Fr.berg Slot), et Bataillestykke (1787), Affairen ved Quistrumbro (1790) og et allegorisk Maleri (alle 5 dep. Chr.borg Slotsforvaltning) samt 3 Landskaber (alle 3 forh. Fr.berg Slot), nemlig Frederiksborg Slot set fra Jægerbakken (dep. Gardehusarregimentet, Næstved), Udsigt over en Sø til en bakket Egn og Sjællandsk Landskab (begge dep. Chr.borg Slotsforvaltning); paa Fr.berg Slot fandtes c. 1810 13 Landskabs- og Bataillestykker, deraf 4 Søslag (anvendt som Dørstykker) samt Prospekter af Kronborg og Frederiksborg (af hvilke 4 som anført ovenfor tilh. Kunstmus.); en Allegori af Slaget paa Rheden (sign. 1805, Fr.borg) ; 5 Tegn. i Kbst.saml.

I Forhold til Rüdes kunstneriske Evner var den Protektion, han gennem hele sit Liv kom

til at nyde fra Hoffets (især fra Arveprins Frederiks) Side ganske ufortjent, hvorfor

Akad. da ogsaa strittede imod efter bedste Evne. I alle Henseender - m. H. t. Emnevalg,

Komposition, Malemaade m. v. - vidner hans Billeder om tydelig Paavirkning fra J.

Mandelberg, der muligt har været hans Lærer. Hverken dette eller det langvarige Ophold i

Rom formaaede dog at hæve hans Kunst op over det jævne Plan. J.P.

Meldahl og Johansen, 1904, 111, 123, 126, 132; Fr. Weilbach: Fredensborg Slot, 1928; L. Swane: J. F. Clemens, 1929; Fr. Weilbach: Chr.borg Slot, 1935 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); L. Swane i Rom og Danmark, I, 1935; Fr. Weilbach: Fr.berg Slot, 1936, 78 f; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1,1936.

Rüde, Matthias, 1742-89, Maler. Døbt 28. Febr. 1742 i Kbh., d. 1. Okt. 1789 sst., begr. sst. (Petri). Broder til Christoffer R. (s. d.). Gift 16. Nov. 1773 i Kbh. med Johanne Maria Bræstrup, f. c. 1744, d. 7. Okt. 1805 i Kbh.

Fik sin Uddannelse paa Akad., hvor han 1759 gik i Modelsk. og 1762 fik den lille Sølvmed.; derefter Malersvend. Hans Mesterstykke, bestaaende af et Historie- og et Landskabsstykke, godkendtes af Akad. under 7. Sept. 1772. Kaldes stundom Hofmaler, dog formentlig uberettiget. Om hans Arbejder vides i øvrigt intet. Efter hans Død viste Boopgørelsen et Underskud paa 1844 Rdl. J.P.

Utr. K.

Rüde, Vilhehn Jacob, c. 1713-71, Maler og Forgylder. F. c. 1713 i Kbh., d. 5. Okt. 1771 sst., begr. sst. (Petri). Gift 23. Marts 1741 i Kbh. med Elisabeth Stubsach, f. c. 1713, d. 12. Sept. 1776 i Kbh.

Fik Borgerskab i Kbh. som Maler 20. Marts 1741, Bestalling som Hofmaler og -forgylder 1757 (fornyet 1766); var ved sin Død Ejer af Huset paa Hjørnet af Brolæggerstræde og Nytorv. Hans Hustru blev Amme for Arveprins Frederik, af hvilken Grund hun oppebar en Pension paa 300 Rdl. af Partikulærkassen.

Rude arbejdede som Maler, Forgylder og Lakerer paa Fredensborg (1755, 57), Frydenlund (1760) og Fr.berg (1757 ff.), hvortil han synes at have været knyttet som fast Malermester. En jævn Strøm af Udbetalinger gennem alle Aarene 1757-72, - særlig store i 1766, i Anledning af at Hoffet flyttede til Fr.berg, og 1768, da hele Slottet blev malet udvendigt -, gør det muligt i Detailler at følge hans Virksomhed, omfattende saavel finere Dekorationsopgaver som ganske almindelige Haandværksarbejder i selve Slottet, Havens mange Driv- og Lysthuse, Staldene og Fasangaarden. Han stod under Tilsyn af Hofbygmestrene Anthon og Harsdorff. J.P.

Utr. K.

Rydeng, Leif Hjarne, f. 1913, Maler. F. 24. April 1913 i Helsingør. Forældre: Skræddermester Niels Pedersen R. og Valborg Nielsigne Margrethe Nielsen. Gift 8. Juli 1939 i Kbh. med Liselotte Gabrielle Kolding, f. 4. Maj 1914 i Kbh., D. af Slagtermester Andreas Valdemar K. og Emilie Thanning.

Uddannelse: Malersvend. Stipendier: Ronge 1945. Rejser: 1934 Frankrig; 1935, 36, 37 Finland; 1946 Sverige og Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931, 37, 39, 41-42, 44, 47; Charl. 1932-33, 35, 42-45, 47-50; Charl. Eft. 1943; Fyens Forum 1936; Aarhus 1939; Den polykrome 1946; Sep.udst. 1937, 41 (s. m. Leonard Gyllenborg, Anker Landberg og Jørgen Wiberg), 45 (s. m. Anker Landberg og Jørgen Wiberg), 48, 49 (Helsingør).

Arbejder: Ederfugle (udst. 1931) ; Lomvier en frisk Vintermorgen i Kattegat (udst. 1932); Ederfugle imod Solen (udst. 1933); Lomvier. Tørresø Strand (udst. 1935) ; en Række Fuglebilleder fra Ålandsøerne (udst. 1937); Pige, der spiller Klaver (udst. 1939); St. Olai Kirkeplads (udst. 1942); Moder og Børn (udst. 1944); Læsende Kvinde (udst. 1945); Udsigt fra mit Vindue (udst. 1947). Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.

Leif Rydeng er udgaaet af et Hjem med stærke Kunstinteresser. Faderen var stor Malerisamler (Kat. udg. 1925). Hans Hus blev Samlingssted for Kunstnere, især bekendt gennem den Koloni af fremtrædende finske Malere, der i Tiden c. 1905 - c. 1916 holdt til

her, bl. a. T. K. Sallinen, hans senere Svigersøn William Lönnberg (s. d.) samt Jalmari

Ruokokoski og Juhu Mäkälä Red.

Pol. 8. Marts 1949 (K. Borchsenius).

Ryding, Caroline Mathilde 1780 (7) -1803 -, Maler. Skal være f. 1780 i Kbh. og have levet i Christiansfeld. I Søsterhuset her boede 1803 Catharina Maria Rødding, 23 Aar gammel; om de to er identiske og om deres senere Skæbne har intet kunnet oplyses.

If. Weinwich malede Caroline Mathilde Ryding +fortrinligen Blomster, saavel med Sortkridt, som colorerede i Vandfarve@ og if. Nagler skal hun ogsaa have malet Oliemalerier. Red.

Weinwich, 1829; Nagler, 1845.

Rüdinger, Fritz Albert Christian, 1838-1925, Violoncellist, Maler. F. 20. April 1838 paa Fr.berg, d. 7. April 1925 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Musiker Friederich (Fritz) Peter Heinrich R. og Barbara Nicoline Harss. Gift 24. Juni 1868 i Hjørring med Charlotte Adelaide Mørup, f. 21. Maj 1844 paa Hjermitslevgaard, Tolstrup Sogn, d. 13. April 1893 i Kbh., D. af Godsforvalter, Forpagter Christian M. og Frederikke Sophie Helene Martine Hartmann.

Uddannelse: Dyrkede samtidigt Musikken og Malerkunsten; som Maler Autodidakt dog med nogen Vejledning af Otto Haslund og Harald Foss. Rejser: 1866 Musikstudier 1 Dresden. Udstillinger: Charl. 1875-1925 (51 G. m. 124 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882 ; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909. Udmærkelser: Tit. Prof. 1907. Stillinger og Hverv: Violoncellist i Det kgl. Kapel 1864, 1877-99 Solist; Lærer ved Hornemanns Konservatorium samt fra 1870 til sin Død ved Det kgl. Musikkonservatorium.

Den betydningsfulde Del af Rüdingers Virksomhed faldt inden for Musikken, dels som udøvende Kunstner, dels som Pædagog, og han udgav en Række musikpædagogiske og musikhistoriske Skrifter (bl. a. Bidrag til Violoncelspillets Historie 1907). Som Maler udførte han især Dyrebilleder og Landskaber nærmest i Tilknytning til den Kyhnske Skole og var til op i sin høje Alderdom en trofast Udstiller paa Charlottenborg. Arbejder i Teatermus. (bl. a. Selvportræt og Scene fra Den stumme i Portici, 1867), Det kgl. Teater (Selvportræt, 1911) og i Bymus.; Tegn. i Kbst.saml. RØ.

København 20. April 1918; Berl. Tid. og Nat.tid. 8. April 1925; Auk.kat. 1929 (Dødsbo).

Rüse (Ruse), Henrik (Rüsensteen, Baron), 1624-79, Fæstningsingeniør og Arkitekt. F. 9. April 1624 i Ruinen, Holland, d. 14. Marts (el. 22. Febr. el. 4. Marts) 1679 paa Godset Sawert, Holland, begr. sst. Forældre: Præst el. (og) Skolelærer Johan R. og Euphemia van Katwijk (Ketwich). Gift 2. Juni 1654 i Amsterdam med Susanne Dubbengiessen fra Stockholm, f. c. 1628, d. 1678 paa Sawert.

R. blev 1661 indkaldt til Danmark paa Foranledning af Feltherren Hans Schack og traadte i dansk Tjeneste som Oberst af Infanteriet, Generalkvartermester og Overinspektør over Fæstningerne s. A.; Generalmajor 1664, ophøjet i dansk Adelstand s. A. (Friherre under Navnet Rüsensteen 1671), 1671 Overkommandant over samtlige Fæstninger i Hertugdømmerne; Generalløjtnant i Norge 1673; tog Del i den skaanske Krig 1675-77, men fik straks efter Afsked i Naade og forlod Landet.

Arbejder: Citadellet Frederikshavn (Kastellet) (1661-64); Model til Kbh.s Befæstning (1661, Arbejdet udført 1667-71); projekterede Ny-København (ml. Dronningens Tværgade og Kastellet) (1662) ; Nyhavns Kanal (1662 ?) ; opførte Østergaard (1662) ; Ombygning af Rysensten (Bøvling) efter 1664; projekterede Frederiksholm (1668-69); Frederiksort (166973); Nybefæstning af Glykstad, Fredericia, Hitlerskanse, Rendsborg, samt Forbedring af Fortifikationerne paa Kronborg, Nyborg, Korsør og Nakskov; Plan til Regulering af Fredrikstad i Norge (efter 1672), Corps de garde paa Torvet sst. (1675); har projekteret Haveanlæg ved Dronninggaard, Prinsessernes Gaard paa Fr.berg og Sophiæ Amalienborg. Tegn. og Planer i Det kgl. Bibl. og Rigsarkivet.

Uddannet under Frederik Hendrik af Oraniens Ledelse deltog R. i Trediveaarskrigens sidste Aar og studerede Krigskunst og Fortifikationsanlæg paa alle Fronter. 1646 gik han i venetiansk Krigstjeneste, 1652 knyttedes han som Ingeniørkaptajn til Nybefæstningen af Amsterdam. Han indledte sin Karriere i Danmark med et Hovedværk, Kastellet, oprindelig projekteret som et barokt Byanlæg med Kongeslot og Kirke placeret paa en Centralplads, omgivet med militære Bygningskomplekser. Det er blevet staaende som et af det 17. Aarh.s Fortifikationskunsts klassiske Anlæg. Som Byplanarkitekt er R. mere en tør Matematiker end Kunstner, kun i Fredrikstad i Norge har han udformet en central Torveplads. Han var en af sin Tids mest bekendte Fæstningsbyggere, og hans Bog AVersterckte Vesting*, som udkom i Amsterdam 1654, er en Lærebog af høj Kvalitet.

B.L.G.

Haupt, 111, 1889; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, I, 1922, 8-10, 15; samme i Holland og Danmark, 1,1945; Norske Minnesmerker. Fredrikstad. Gamlebyen og Festningen, 1934; Rockstroh i Dansk biografisk Leksikon, XX, 1941 (heri Litt.henv.).

Rüsensteen, Henrik, se Rüse, Henrik.

Rytter, Poul, f. 1895, Maler. F. 20. Sept. 1895 i Kbh. Forældre: Militærmusiker Rasmus Peter R. og Marie Merrild. Gift 15. Marts 1934 i Gentofte med Magny Høj Petersen, f. 9. Jan. 1912 i Ulfborg, D. af Malermester, Farvehandler Peter Nis P. og Johanne Høj.

Uddannelse: I Malerlære; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. Sept. 1913, Elev til Foraaret 1919. Stipendier: Akad. 1928. Rejser: 1926 Norge, Paris; 1928 Norge; 1930 Frankrig, Italien, Tyskland; 1938 Tyskland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916, 18-20, 29, 33, 35; Charl. 1919-20, 22-28, 31, 35-36, 38-39; Charl. Eft. 1922, 28, 36; Nord. Grafik 1924 (Oslo, Stockholm), 25 (Kbh.); 18. Nov. Udst. fra 1937 ; Interskandinavisk Grafik 1937 (Kbh.); Aarhushallen 1938; Nord. Grafik Union 1938 (London), 39 (Helsingfors); har desuden udst. Træsnit i Amsterdam, New York og Boston.

Arbejder. Træskulpturer: Dansende Kæmpekvinde (udst. 1918); Negerkvinde med Barn

(Moseeg, udst. 1933); Negerdronningens Frisure efterses (udst. 1935). Malerier: Venus

stiger op af Havets Skum (udst. 1928); Adam og Eva ved Abels Lig (udst. 1933) ; Landskaber

fra Norge og Vestjylland; Portrætter. Graftk: Træsnit navnlig af Fugle; Brilleugle, Pape-

gøjer og Marabustorke (udst. 1936, tilh. alle 3 British Museum og Victoria and Albert

Museum, London); Gammelt Træ (Victoria and Albert Museum, London). Red.

Tidens Kvinder, 4. Juni 1940; Jyllands-Posten 5. Jan. 1947.

Rützou, Ove Peter, f. 1881, Maler. F. 19. Nov. 1881 i Holsteinborg. Adoptivforældre Apoteker Sophus Marius R. og Adeline (Ada) Diderikke Winters. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. for at blive Arkitekt; i Murerlære 1899; en kort Tid paa Thorvald Jørgensens Tegnestue; opgav Arkitektstudiet for at blive Maler; dimitt. fra Tekn. Sk. med H. Grønvold som Lærer; opt. paa Akad. Sept. 1900, Elev til Jan. 1902 under S. Vermehren; derefter Krøyers Malersk. under L. Tuxen og Frans Schwartz. Rejser: 1903 Tyrol, Italien (Lago di Garda) ; 1903-04 München; 1904-05 Rom og Capri; 1905-06 Italien (Lago di Garda, Rom og Capri). Udstillinger: Charl. 1918-22; Sep.udst. 1917.

Arbejder: Hønsegaard i Sol (1917); Nasturtier og Kirsebær (udst. 1918); Nature morte med Stenbider (udst. 1920) ; Landskaber bl. a. med Motiver fra Tyrol, Italien, Sverige og Ærø; har udført en Række Kultegninger med Skovmotiver og har under Pseudonymet +Jørgen Brante* skrevet en Række Artikler og Noveller til Ugeblade. Red.

Røbe, - 1719 -, Maler, se under Robianus, Jacobus.

Rød (Ruffus, Rolyt), Jakob (Jacobus), c. 1250, Smed i Svendborg. Man kender 12 Røgelsekar med Runeskrift og nogle enkelte indskriftsløse Kar fra Mester Jakobs Haand alle fra Kirker i Svendborg Amt og de fleste nu i Nationalmuseet. De er alle af Bronze, kugleformede, paa konisk Fod, af almindelig romansk Type, prydet med enkle Stregornamenter; kun et enkelt nærmer sig den gotiske Form, med fire korsstillede Taggavle. De fleste Indskrifter bestaar kun af Mesterformlen: Mester Jakob (samt Tilnavnet paa Dansk,

Rød, Rolyt (d. v. s. med den røde Lød) eller Latin, Ruffus) gjorde mig, paa Dansk eller La-

tin; hertil er i eet enkelt Tilfælde føjet Bynavnet +Sinneburhr*, i 2 andre +faber* (Smed), men

hyppigere et helligt Navn eller en religiøs Sentens. E.M.

Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danm.s Runeindskrifter, 1942, 207 ff.

Røg, Hans A., se Roi, Hans A.

Røg, Michael Augustus, c. 1679 - antagelig 1737, Medaillør. F. c. 1679 i Kvæfjord Præstegæld i det nordligste Norge, d. antagelig 1737 i Paris. Forældre: Kapellan Augustinus Gabrielsen R. og Margrethe Aufinnsdatter Holck. Sandsynligvis ugift.

Uddannelse og Rejser: Søgte Bergens lærde Skole, Student 25. Sept. 1699; lærte Stempelskæring i Kbh. (antagelig hos Chr. Wineke den Yngre); rejste 1715 til Paris. Embede: I Frankrig Graveur des médailles de Sa Majesté (fra 1720).

Arbejder: Signeter til Rentekammeret (1700); stukket Skriften til Kongeloven 1665 (1708; trykt 1709). Medailler: Fr. IV.s Fødselsdag 1706, Prins Jørgens Død 1708, Stenbocks Overgivelse 1713 (Bagsiden), Johan V af Portugal 1716, Peter den Stores Besøg i Paris 1717 (Bagsiden), Hofmaleren og Akademidirektøren Antoine Coypel, Regenten, Hertug Philip af Orléans (Portrætsiden), Hertuginde Elisabeth Charlotte af Orléans samt en Række Medailler (52 Stempler, hvoraf kun 5 er signerede) for Ludvig XV.

Røg var anset som en dygtig Medaillør, uden at han dog kunde staa Maal med en Kunstner som Jean Duvivier. Han mindes som Holbergs Skolekammerat. G.G.

Ludvig Holberg: Samlede Skrifter, udg. af Carl S. Petersen, V, 1920, 40, 47, 57; E. C. Werlauff i Nyt hist. T., VI, 1856, 373-76; J. J. Guiffrey: La Monnaie des Médailles. Revue Numismatique 3. Ser. 9. Tome, 1891, 342-47; G. Galster i Tilsk., 1931 II, 169-78; samme i Rapport de 1'Administration des Monnaies et Médailles, XXV, 1932, Side XLVIII ff.; samme: Medailler og Jetons, 1936; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936, 320-21; L. Holbergs Memoirer, udg. af F. J. Billeskov Jansen, 1943, 49, 58, 261, 269.

Røgind, Carl Johannes, 1871-1933, Tegner. F. 16. Juli 1871 i Randers, d. 19. Nov. 1933 i Kbh., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Skibsfører Johannes R. og Henriette Lobeck. Gift 28. April 1901 i Kbh. med Pianist Nelly Antoinette Jacobine Wulff, f. 3. Aug. 1880 i Kbh., D. af Værtshusholder, Skibsfører Vilhelm Henrik W. og Sass Jansen.

Røgind, som oprindelig var ved Handelen og en Tid søgte Uddannelse ved Akad., hvor han var Elev i Alm. Forb.kl. 1897-99, var ansat som Tegnelærer ved en Kommuneskole paa Amager. Samtidig arbejdede han flittigt som Tegner og leverede Bidrag til Ravnen, humoristiske og satiriske Blade som Puk, Klods Hans, Fluen, Jakel (1901-09 ), Puck (Stockholm) og Nagels lustige Welt (Berlin), senere bl. a. især til Familie-Journalen og Fyrtaarn- og Bivogns Julebogen. Han har tegnet en Række Jule- og Nytaarskort for Alex. Vincents Forlag og har illustreret flere Børnebøger (bl. a. Gullivers Rejse 1903) og Billedbøger (fx Hulbogen, 1916) samt flere Numre af Alfred Jacobsens Danske Billedbøger saaledes Arbejdet adler Manden (1904) og Fyrtøjet (1905). Hæfter med 50 af hans Tegninger med Tekster fra Punch og Puk udsendtes 1904 og 05. Red.

C. E. Jensen: Karikatur-Album, II, 1927, 482-83; Berl. Tid. 20. Nov. 1933; Tegneren, Nov. 1933, 6; Satire og Humor, 1948, 91, 104.

Røhl, - 1780 -, Bhgr., forfærdigede 1780 et Epitafium til Nørre Sundby Kirke. O.N.

C. Petresch Christensen: Nørresundbys Hist., II, 1924.

Röhlke (Roelcke, Rokke), Hinrich, - 16651703 -, Bhgr. i Hamborg. Har bl. a. 1673 udført en Kamin paa Gottorp Slot, 1691 det rigt udskaarne Rammeværk til J. Ovens' Epitafium i Tønning Kirke og 1703 Prædikestolen sst. Navnet H. Køhlke, som Mesteren for Alabastarbejderne paa Glykstad-Alteret kaldes, er utvivlsomt fejllæst eller -hørt for H. R.

J.P.

J. Biernatzki i Mitt. d. Ver. fur Hamb. Gesch., IV, 1887, 132; Haupt, III, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Ejdersteds, 1939.

Røjbæk, Augustinus Ingolf, f. 1914, Maler. F. 24. Juni 1914 i Kbh. Forældre: Murermester Jens Andreas R. og Anna Sophie Strömsborg. Ugift.

Uddannelse: Tekn. Sk., Fr.berg, 1934-37; Elev af Akad. 1938-45 (Grafisk Sk. og Freskosk. under Elof Risebye). Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1941, 42; Aug. Schiøtt 1944, 48; Ronge 1946. Rejser: 1939 Italien (Florens). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1937; Charl. 1940-50; Charl. Eft. 1942, 46; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946. Udmærkelser: Akad.s Sølvmed. 1944 (for Figurkomposition i Fresko); Carlsons Pr. 1947 ; Serdin Hansens Pr. 1949.

Arbejder: Nature morte (Mosaik, udst. 1937); Morgensol (1941); Peter gaar paa Vandet (Fresko) og Jacobs Drøm (Fresko) (begge udst. 1942); Portræt af Elof Risebye (1945) ; Norgesporten. Kastellet (1945) ; Pigeportræt (1946); Dreng (Carlsons Pr. 1947); Botanisk Have (udst. 1948); Indvielse (Serdin Hansens Pr. 1949); Portræt af en Maler (udst. 1949); Daabsfad i Mosaik til S. Ansgar Kirke.

Red.

Rømer, Hilda Eleanor Lilian, f. 1906, Arkitekt. F. 12. Juni 1906 i London. Forældre

Grosserer Johan Edvard Bohn R. og Amélie Maria Paula Becker. Gift 9. Sept. 1930 i Gentofte med Arkitekt Paul Nyboe-Pedersen (s. d.).

Uddannelse: Student 1924; opt. paa Akad. Sept. s. A.; Afgang. Jan. 1933. Rejser: 1930 Tyskland, Frankrig, Italien; 1933 Madeira; desuden Rejser til Belgien, Norditalien m. m. Udstillinger: Charl. 1941, 43.

Arbejder (s. m. Paul Nyboe-Pedersen) : 2 Eenfamiliehuse, Rustenborgvej, Lyngby (1929); Gentoftehus, Gentoftegade 56-58 (1930, præmieret 1932) ; Vestahus Valby Langgade (1932); Ole Nielsens Hus med Gentofte Kino Hj. af Gentoftegade og Baunegaardsvej (præmieret) og Vangedehus, Vangedevej 33 (præmieret) (alle 1937); Fabriksbygninger, bl. a. Mejeri og Ostelager for Irmas Fabrikker (1935-40) ; Sommervillaen +Kryb i Ly*, Villingebæk (1940); Eenfamiliehus, Vældegaardsvej 22 (1941, præmieret); Indgangspavillon til Hotel Østerport (1946); Vældegaardsvej 59 (1947, præmieret). K.H.J.

Ark. M., 1936, 141 (Karré, Gentofte Torv), 154 (Projekt); 1950, 184 (Indgangspavillon til Hotel Østerport); Ark. U., 1939, 176 (Ove Nielsens Hus, Gentoftegade).

Rømer, Ole, 1644-1710, Astronom, Fysiker og Matematiker. F. 25. Sept. 1644 i Aarhus, d. 19. Sept. 1710 i Kbh., begr. sst. (Frue K.). Forældre: Skipper Christen Pedersen R. fra Rømø og Anne Olufsdatter Storm. Gift 1 ° 21. Sept. 1681 i Kbh. med Anne Marie Bartholin, f. 4. Okt. 1663 i Kbh., d. 22. Okt. 1694 sst., D. af Professor Rasmus B. og Anna Hansdatter. 2° 23. Aug. 1699 i Kbh. med Else Magdalene Bartholin, f. 24. Juni 1680 i Kbh., d. 9. Juli 1763 sst., D. af Professor Caspar B. og Anna Fabricius.

Ole Rømers store Kunnen og praktiske Sans maatte gøre ham velskikket til at deltage i Løsningen af Opgaver paa Arkitekturens og Byplankunstens Omraader, hvilket Chr. V ogsaa forstod. Velsagtens i sin Egenskab af Medlem af Kommissionen for Gader, Stenbroer og Vandløb projekterede R. efter Sophiæ Amalienborgs Brand det nye Haveanlæg med

Omgivelser og Tilknytning til Gammel-København (1690). Kongen bifaldt straks Planen

og overdrog R. at lede dens Iværksættelse. Mærkværdigt nok synes R.s Haveanlæg ikke i

synderlig Grad at have baaret Præg af Le Notres Stil, som R. maa have lært nøje at kende under Frankrigsopholdet 1671-81, da han s. m. Jean Picard projekterede Versaillle-Vandspringenes imponerende Vandforsyningssystem. Fra 1682 opholdt R. sig hyppigt paa Fr.borg, hvor han var beskæftiget med Indretningen af Hjortespringvandet i Store Slotssø. Da Roskilde Domkirkes Højkor i1699 blev befalet indrettet til de kongelige Begravelser, fik R. ogsaa Del i Ledelsen af dette Forehavende. Til sit eget Brug konstruerede R. Instrumenter og indrettede sine Observatorier, et ved sin Bopæl i Kbh. og et +Observatorium Tusculanum* ved Vridsløsemagle. O.N.

Spengler, 1818; Weinwich, 1829. - Steen Friis: Kong' Christian Odes Gravkapel, 1868, 12; M. C. Harding: Ole Rømer som Ingeniør, 1918; Hans Kjær i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 141-64, 412-27; R. Josephson: Tessin i Danmark, 1924; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, II, 1925; Henny Glarbo i Danske i Paris, I, 1936, 186-90; Jan Steenberg: Christian IV.s Frederiksborg, 1950,139, 184.

Rømmer, Christian, - 1715 -, Bhgr. +fra Stockholm*, fik 22. Juli 1715 Borgerskab i Kbh.

Utr. K.

O.A.

Rønnavin, M. Ph., se Ronnemann, M. Ph.

Rønne, - 1756-60 -, Blaamaler. Kan mulig være identisk med Johan Bernt Rønne (Rønnou), f. paa Fyn, som fik Borgerskab som Malermester i Kbh. 2. Maj 1768 og døde sst. (Trin.) 24. Nov. 1784, 46 Aar gammel.

Arbejdede som Blaamaler i Johann Gottlieb Mehlhorns Porcelainsfabrik ved Blaataarn,

omtalt 1760. Red.

C. Nyrop: Den Danske Porcellænsfabrikations Tilbliven, 1878 (Særtryk af Industriforeningens Maanedsskrift).

Rønne, Albert, 1731-99, Klokker, Maler. F. 11. Nov. 1731 i Fredericia, d. 5. Aug. 1799 sat., begr. sst. Forældre: Klokker, Maler Niels Michaelsen R. og Mette Marie Jørgensdatter Kragh (Enke efter Maler Albret Stentzel, s. d.). Gift 4. Maj 1762 med Bolette Hansdatter Lumholtz, f. 8. Sept. 1737, d. 15. Febr. 1831, D. af Hans Larsen Nørkjær i Vejlby.

Albert Rønne, der 1761 blev Klokker ved S. Michaelis Kirke i Fredericia, og som desuden ejede en af ham selv anlagt Frugtplantage og bestyrede en Klædefabrik, nævnes af Wilse som +Kunstmahler" og skal have malet Portrætter, men Arbejder af ham kendes ikke. Red.

Utr. g. - J. N. Wilse: Fuldstændig Beskrivelse af Stapel Staden Fridericia, 1787, 50; Albert E. Rønne: Slægten Rønne, 1805; Hugo Matthiessen: Fæstning og Fristed, 1950, 98.

Rønne, Gerhard Peter, f. 1879, Arkitekt. F. 3. Marts 1879 i Kbh. Forældre: Snedkermester Niels Christian R. og Augusta Jeppesen. Gift 11. Maj 1911 i Kbh. med Ines Jensen, f. 9. Juli 1890 i Kbh., D. af Grosserer William Albertus J. og Emma Frederiksen.

Uddannelse: Snedkersvend; dimitt. fra Tekn. Sk. 1899; opt. paa Akad. Sept. s. A.; Afgang Jan. 1907; Medarbejder hos Alb. Jensen, H. Storch, Carl Brummer og Stadsarkitekten indtil 1916 ; derefter selvstændig Virksomhed. Rejser: 1904 Italien.

Arbejder: Villa +Østerlido*, Højbjergvej, Øverød og Rekreationshjem for Syersker, Rundforbivej, Nærum (begge 1911); Elektricitetsværker i Bandholm (1911) og Frederikssund (1914) ; Hovedbygning og Avlsbygninger til +Sjælsølund*, Hørsholm (1915); A/S Københavns Flydedok og Skibsværfts Økonomibygning (1916) ; Avlsbygninger og Funktionærbygninger m. v. paa Knuthenborg (1916-39); Toldkammerbygning i Bandholm (1917); A/S Baltica Værftet (1918); Restaurering af Hovedbygning paa Eriksdals Gods, Skaane (1918); Villa, Egebjerg Alle 9 (præmieret 1918) ; Sparekasse i Svaneke (1920) ; Vandtaarn i Frederikshavn (1921) ; Toldkammerbygning i Graasten (1922) ; Fabriksbygning, Kirkegaardsvej 25 (1922) ; A/S Dansk Filtvarefabrik, Titangade 6 (1924); Shellhuset, Hj. af V. Farimagsgade og Kampmannsgade (1932 ; nedbrændt efter Bombardement 1945; ny Bygning 1948-49 af Vilh. Lauritzen) ; E. Nobels Tobaksfabrik, Prinsessegade 62 (1938) ; A/S Dansk Shell's Anlæg ved Prøvestenshavnen (1939-49) og i Fredericia (1949).

K.H.J.

Arch., 1911-12, 423 (Sommerhuse); 1915-16, 249-52 og 257-60 (Villa Østerlide); Ark. U., 1932, 177 (Shellhuset).

Rønne, Svend Ejnar Bjørn, 1868-1938, Maler. F. 18. Sept. 1868 i Rær, d. 30. Okt. 1938 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Sognepræst, sidst i Vejrum Peter Falch R. og Jørgensine (Signe) Christine Stephensen. Gift 12. Okt. 1895 i Vejrum med Agnete Steenstrup, f. 31. Aug. 1866 paa Kvistgaard, Vejrum Sogn, D. af Proprietær Jens Kraft Vogelius S. og Anna Isidora Cathinka Bøggild.

Uddannelse: Præliminæreks.; i Malerlære i Aarhus 1885-86; dimitt. til Akad. fra C. N. Overgaard og J. J. Jensen Egeberg, opt. Febr. 1887, Elev til Maj 1894; i Lære hos Konservator C. C. Andersen April 1887, senere dennes Assistent; uddannede sig omkr. 1903 i Farvekemi paa Polyteknisk Læreanstalt. Rejaer: 1899 Tyskland (Dresden og Berlin) (med Støtte fra Reiersens Fond); 1912 Berlin; 1913 Holland, Belgien, Frankrig (med Støtte fra Undervisningsministeriet); 1920 Tyskland; 1922 Italien (med Støtte fra Undervisningsministeriet); 1925 Norge; 1928 Paris; 1929 England, Belgien, Holland; 1930 og 31 Finland. Udstillinger: Dec.udst. 1889-90; Charl. 1891, 93-94. Stilling: Konservator ved Statens Museum for Kunst 1904 til sin Død.

Arbejder: Kunstmuseets Byggetomt (1890, Bymus.); Interiør (udst. 1891) ; Herreportræt (udst. 1893); Vinterlandskab og Motiv fra Kvistgaard ved Struer (begge udst. 1894). Altertavler: Vandringen til Emaus (til Kirken paa Store Dimon, Færøerne, nedrevet 1923); Kristus i Getsemane (1896, Sumbø Kirke, Færøerne). - Tegn. paa Fr.borg (1898, Kopi efter W. van de Veldes Tegning i Kbst. saml. af den hollandske Flaade paa Kbh.s Rhed), Akvarel i Øregaards Mus., Grafik i Kbst.saml. Illustrationer: H. C. Bering Liisberg: København i gamle Dage (1901) ; desuden bl. a. til Illustreret Tidende, Julestjernen og andre Julehæfter; har skrevet flere Artikler om tekniske Spørgsmaal til Kunstmuseets AarsSkrift.

Rønnes Betydning laa i hans Arbejde som Kunstmuseets Konservator gennem en meget

lang Aarrække. Han gik op i dette Arbejde med Liv og Sjæl, var helt fortrolig med Museets Billedbestand og havde i Aarenes Løbvundet stor Erfaring; derfor blev han ogsaa stedse forsigtigere - en Hoveddyd for en Restaurator. Han vandt da ogsaa en sikker Position, anerkendt ikke alene i Danmark, men ogsaa uden for Landets Grænser, især i Sverige. L.S.

Rønsholdt, Emma, se Mulvad, Emma.

Røpke, Gustav Bernhard, 1825-65, Litograf. F. 25. Okt. 1825 i Kbh., d. 30. Sept. 1865 sst. Forældre: Kommandersergent i Livgarden, senere Portner ved Fødselsstiftelsen Johann Friderich Rudolph R. og Juliane Spinder. Gift med Thora N. N.

Besøgte Akad. 1840-48. Udst. 1844. en Portrættegning paa Charl. Et Portræt af Prof. A. G. Sommer fra 1861 er litograferet af R.; ligeledes henføres et Litografi af Skuespiller N. P. Nielsen (c. 1860, efter Fotografi) til ham. O.A.

Utr. K. - Westergaard, 1930-33.

Rørbye, Martin(us) Christian Wedseltoft, 1803-48, Maler. F. 17. Maj 1803 i Drammen, d. 29. Aug. 1848 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Magasinforvalter, senere Overkrigskommissær Ferdinand Henrik R. og Frederikke Eleonore Cathrine de Stockfleth. Gift 29. Aug. 1839 i Kbh. med Rose Frederikke Schiøtt, f. 1. Jan. 1810 i Kbh., d. 24. Dec. 1859 sst., D. af Fuldmægtig, senere Toldskriver, Justitsraad Christian Frederik S. og Charlotte Johanne Schack.

Uddannelse: Elev af Borgerdydskolen til 1819; opt. i Akad.s første Frihaandssk. 1820; avanceret til 2. Frihaandssk. 1821; opt. i Gipssk. 1822 og i Modelsk. 1823; lille Sølvmad. 1824, store 1825; Pengepræmie 1828 (for Maling efter levende Model); lille Guldmed. 1829 (efter flere Forsøg); derefter 1831 og 33 ligesom Constantin Hansen forgæves Deltagelse i Konk. om store Guldmad. ; søgte, samtidig med at han gik paa Akad., Undervisning i Maling hos Eckersberg s. m. Wichler, Adam Müller o. a. og kopierede allerede 1822 efter D. Teniers i Den kgl. Malerisamling. Hans Lærer paa Akad. var fortrinsvis C. A. Lorentzen. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1833 (for 3 Aar, forlænget med et Aar 1837). Rejser: 1830 Norge; April 1834 over Paris til Italien og fortsatte herfra s. A. til Grækenland og Tyrkiet s. m. Gottlieb Bindesbøll; var sidst i 1837 tilbage i Kbh.; rejste Efteraaret 1839 atter til Italien, hvorfra han Sommeren 1841 vendte tilbage; 1844 Stockholm. Udstillinger: Charl. 1824-49 (24 G. m. 78 Arb.); Universitetets Udst. 1843 ; London 1862 ; Nord. Udst. 1872 ; Raadhusudst. 1901; Paris, Jeu de Paume, 1928; Akad.s Malerier i Kunstfor. 1929; Nordjysk Udst., Aalborg, 1933; Mit bedste Kunstværk 1941; Flensborg 1948; Sep.udst. i Kunstfor. 1905 og 30. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Dec. 1837 (for sine Rejseskitser), Medl. Aug. 1838; Thorvaldsens Med: (som den første) 1838. Embeder: Prof. ved Akad.s Modelskole 1844.

Arbejder: Parti af Antiksalen paa Charlottenborg (1824); Udsigt fra et Vindue i Amaliegade (1825, forh. Joh. Hansens Saml.); Studie af en Kanon paa Citadelsvolden (1826, Fr.borg, forh. Joh. Hansens Saml.); C. A. Lorentzen i sit Atelier (1827, forh. Barnekows og Joh. Hansens Saml.); Kristus helbreder de blinde (lille Guldmed. 1829, tilh. Akad.); Kirurgen Christian Fenger med Hustru og Datter (1829, forh. Barnekows Saml.); Landskaber fra Norge (1830); Skitsebøger fra Jylland og Norge (56 Akvareller og Tegn.) (1830, Kbst.saml.); Fængselsgaarden ved Raad- og Domhuset i Kbh. (1831, Kunstmus.; Tegn. hertil i Kbst.saml.); Torvedag i Viborg (1831) ; Landskaber fra Sydsjælland (1832); Strandscene paa Gl. Skagen (1834, tilh. Glyptoteket, dep. i Skagens Mus.); Gaard med Brønd i Sermoneta (1834) ; Landskab fra Campagnen (1834, Kolding Mus.); Grækere arbejder i Ruinerne paa Akropolis (1836, Kunstmus.; Tegn. hertil i Kbst.saml.); Parti af Theseustemplet i Athen (1836); Parti uden for Athen, i Mellemgrunden Theseustemplet (183.6, Thorvaldsens Mus.); Grækere henter Vand fra Brønden ved Vindenes Taarn i Athen (1836, to Variationer); Skitsebøger m. Tegn. og Akvareller fra Rejsen 1834-37 (Kbst.saml.); En tyrkisk Notar opsætter Kontrakt mellem en Mand og en Kone (1838, Thorvaldsens Med.); En ung Græker, der skriver et Brev (1838); Scene af det offentlige Liv i Orienten (1839, Medlemsstykke, tilh. Akad.); Kristus i Getsemane (1839, Altertavle i Tjæreby Kirke); En Loggia fra Procida (1841, Aarhus Mus.); Fra Palermo S. Rocca Kapel (1842, Tønder Mus.); Kapellet i Klostret S. Benedetto i Subiaco (1843) og Parti fra Akropolis med Udsigt over Sletten til Piræus (1844) (begge Kunstmus.); Et Parti Skak uden for et tyrkisk Kaffehus og Barberstue (1845, tilh. Kunstmus., dep. i Randers Mus.); Parti fra Stockholm (1845, Nationalmus., Stockholm); Tegninger og Akvareller fra Læsø og Skagen 1847 (Kbst.saml.); Landskabsstudie fra Skagen og Redningsbaaden gaar ud (begge 1847, Skagens Mus.); Et stort Skib under Kalfatring paa Skagens Strand (1847, Tegn. i Kbst.saml.); Stranden ved Skagens Vesterby (1847, Nivaagaard); Kristus paa Korset (udst. 1848, Ribe Domkirke); Mænd af Skagen en Sommeraften i godt Vejr (1848, tilh. Kunstmus., dep. i Skagens Mus.); Stærkt oplyst Strandparti ved Blokhusene (1848, Sorø Mus.); Altertavle i Frogner Kirke Lier, tidl. i Bragernæs Kirke, Drammen; Fra Akropolis (Tegn.) og Alpelandskab fra Tyrol (tilh. begge N. C. F.). Grafik og Tegn. i Kbst.saml., Hirschsprungs Saml., Teatermus. (farvelagt Tegn. af J. P. Frydendahl), Det kgl. Bibl., Fr.borg, Gisselfeld og Skagens Mus. samt i Nationalmus., Stockholm. - Illustrationer: Har (if. L. Frølich) raderet Kopierne efter Speckter til den danske Udg.: Halvhundrede Fabler for Børn, tegnede og digtede af Otto Speckter (1834) og muligvis ogsaa til: Endnu et Halvhundrede Fabler for Børn med Billeder af Otto Speckter (1838) ;1846 udkom M. Rørbye:Fem og tyve Billeder for smaa Børn, med Tekst af Chr. Winther, hvor R.s Tegninger er gengivet i Litografi af A. Kittendorff; desuden Ill. i R. Mejborg: Gamle danske Hjem (1888).

1814 ved Norges Adskillelse fra Danmark vendte Rørbyes Fader med Familie tilbage til sit Fædreland. Han synes at have været velstaaende, og Drengen var bestemt for den akademiske Bane. Efter Faderens Død 1818 fik han dog Lejlighed til at følge sin kunstneriske Tilbøjelighed. Den for ham karakteristiske Rejselyst førte allerede 1830 til en Rejse i Jylland og Norge, og saa snart han var færdig med Akad., søgte og fik han efter endnu en Jyllandsrejse Rejsemidler og drog til Italien. Ikke tilfreds hermed fortsatte han i Selskab med G. Bindesbøll til Grækenland og Tyrkiet. Dette forholdsvis usædvanlige Rejsemaal skal maaske ses i Sammenhæng med, at Arkitekten Chr. Hansen 1833 havde slaaet sig ned i Athen, medens Brøndsteds store Grækenlandsrejse foregik 1809-13, og H. C. Andersen, om hvem R. minder ved sin Rejselyst, og som han ofte maa have truffet, først er i Grækenland 1841. R.s Temperament synes at have krævet Bevægelse og hans Inspiration bestandigt nye Indtryk af Folkeliv og Arkitektur, saa da Motiverne fra Grækenland og Italien var opbrugt, tog han 1844 til Stockholm og 1847, og muligvis ogsaa i sit sidste Leveaar 1848, til Nordjylland med Skagen, foruden Afstikkere til Samsø og Læsø.

Som Maler er R. stærkt præget af Elevforholdet til Eckersberg, men Virkningen af hans egentlige Akademiuddannelse med C. A. Lorentzen som Lærer kan dog spores i periodiske Konflikter mellem Lokalfarvemaleriet og en af ældre Kunst bestemt Stræben mod koloristisk Harmoni. I Akademiets Anbefaling af hans Rejseansøgning fremhæves hans Talent for Portrættet, men man vil gerne tro, at det Billede, han 1822 kopierer i Det kgl. Billedgalleri, er David Teniers d. Y.s nu forsvundne En Hauge, et Prospekt af en 17. Aarh.s arkitektonisk Have med Udsigt over en By. Sikker er dog Interessen for J. C. Dahl, der manifesterer sig i de norske Landskaber fra 1830. I andre Arbejder fra denne Tid viser han Lighedspunkter med Kiichler, med hvem han fulgtes baade paa Akad. og hos Eckersberg, medens det i Billedet fra 1831 med Motiv fra C. F. Hansens Domhus for første Gang lykkedes at forene de fleste af hans modstridende Interesser til en præcis arkitektonisk Studie af en klassicistisk Bygning, streng i Linie og Farve, som Eckersberg forlangte, og dog animeret, saa nogenlunde da, af Figurer i genreagtig Opfattelse.

Med denne Ballast rejste han ud, men medens fx Const. Hansen holdt fast ved sin Skoling, maa R. have set Billeder af Horace Vernet, der bestyrkede ham i hans Tilbøjelighed for som rejsende Kunstner at skildre fremmede Lande og Folkeslag i letfattelige Kompositioner med ret skematisk Billedvirkning. Kun i de faa Tilfælde, hvor Motivet fængsler ham dybt og længe, naar han ud over en kultiveret og koloristisk forfinet etnografisk Skildring og producerer helstøbte Kunstværker som nogle af Billederne fra Athen og Skagen.

J.R.

Breve og Dagbøger i Det kgl. Bibi. - Dansk Kunstbl., 11, 1837, 185-89; 111, 1838, 153-55; Det 19. Aarhundrede, 1876-77, 48-58 (2 Breve til Eckersberg); Ill. Tid., 1876-77, 44243, 446 (Breve til Eckersberg); 1904-05, 372; Lorenz Frølich, ved F. Hendriksen, 1920; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 2-8, 204-05; Georg Nygaard: M. Rørbyes Rejsedagbog 1830, 1930; Berl. Tid. 24. Sept. 1930 (Kronik af Th. Oppermann); V. Jastrau: Martin Rørbye, 1933 (Smaa Kunstbøger Nr. 22); Karl Madsen i Tilsk., 1934 I, 271-73; J. Rubow i Danm.s Malerkunst, 1937 og senere Udg.; E. Toft i Hist. Aarb. f. Thisted Amt, 1937, 324-27; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1939 II, 107-08; Inger Simonsen: Den danske Børnebog, 1942; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Else Kai Sass i Danske Tegninger, I-III, 1945; 0. Norn: Nicolai Taarn, 1945; Jørgen B. Hartmann i Pers. T., 12 Rk. IV, 1949, 75-116; Fra Rørbyes Skitsebøger, ved Jørgen B. Hartmann, 1949; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

Rørup, Ellen Krause, f. 1905, Maler. F. 29. Dec. 1905 i Fredericia. Forældre: Trafikassistent, senere Stationsforstander Søren Peder Krause Sørensen og Anna Margrethe Caroline Larsen. Gift 3. Febr. 1937 i Kbh. med Maler Viggo R. (s. d.).

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Viggo Brandt; opt. Sept. 1929, Elev til Foraaret 1933 under Kræsten Iversen og Ejnar Nielsen. Stipendier: J. J. Levin 1936; HjelmstjerneRosencrone 1943 ; Louise Ravn-Hansen 194648; Christine Løvmand 1950. Rejser: 1932 Paris; 1937 Italien, Frankrig; 1946 Stockholm, Gøteborg; 1948 Frankrig. Udstillinger: Ung Kunst 1931 (Studenterfor.); Kunstn. Eft. 1933-34, 39-43, 48; Fyens Forum 1936; Foraarsudst. i Odense 1943; Regnbuen 1945-46, 49; Sep.udst. 1934, 44 (s. m. flere andre).

Arbejder: Ordrup Næs (1933); Himmerland. September (1934); Landskab. Sydfrankrig (1937); Marianne (1939, 40, 41, 42); Marianne i Køkkenet (1940) ; Kornmark. Juni (1943) ; Landevej. Odsherred (1943); Vej gennem Skoven I og II (udst. 1945) ; Marianne i Sengen (udst. 1947).

Ellen Krause Rørup har malet Interiører med Børn og sommerlige Havebilleder med Blomster og frodig Vegetation i sollys Atmosfære. Hun har i sine Figurbilleder haft Evnen til at give følsomme Karakteristikker af Barnesindet og i sine Naturskildringer vist en egen nænsom Opfattelse af Sommerlandskabets Poesi. J.Z.

Rørup, Viggo, f. 1903, Maler. F. 12. Sept. 1903 i Kalundborg. Forældre: Landinspektør Adolph Michael R. og Paula Rasmussen. Gift 3. Febr. 1937 i Kbh. med Maler Ellen Krause Sørensen (se R., Ellen Krause):

Uddannelse: Opt. paa Akad.s Forsk. for Arkitekter Febr. 1924, i Malersk. Sept. 1927, Elev her til 1930 under Ejnar Nielsen og Sigurd Wandel. Stipendier: Raben-Levetzau 1930; Benny Claudi-Pedersen 1945; Akad. 1946. Rejser: 1927 Bretagne; 1928 London; 1930-31 Korsika, Italien; 1934-35 Spanien, Marokko; 1937 Italien, Frankrig; 1946 Stockholm, Gøteborg; 1948 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928-29, 33-35; Corner og Høst 1939, 41; Corner 1942-50; Unionen, Fredericia, 1947 ; Nord. Kunstforbund, Stockholm, 1947 ; Vild Hvedes Udst. 1948 (Kunstindustrimus.); Sep.udst. 1938.

Arbejder: Selvportræt (1933); Malerinden Krause (1935); Barn i Barnevogn (1939); Min Kone i Haven (1942) ; Marianne i Bad (1942) ; Dobbeltportræt (1943) ; Model i Have (1944) ; Figur i Interiør (1948) ; Blomstrende Frugttræer (1948, Aabenraa Mus.); Syende Dame (1948), Skovvej (1949) og Portræt (1949) (alle 3 Kunstmus.); desuden Landskaber (Odsherred, Sydfrankrig), Skov-, Have- og Blomsterbilleder; Tegninger bl. a. fra Spanien, Marokko og Sydfrankrig.

Viggo Rørup, der i en Aarrække har udstillet som Medlem af Corner-Gruppen, har især

arbejdet med Landskabsmotiverfra Odsherred. Han foretrækker lige saa gerne det lukkede

Skov- eller Havemotiv som de aabne Udsyn. Han er i udpræget Grad en Friluftsmaler, der

fx i sine friske Havebilleder med en enkelt eller flere Figurer navnlig har henvendt sin

Interesse paa det hemmelighedsfulde flygtige Spil, der opstaar i Rummet mellem Sollys og

kølige Skygger. Hans Landskabsbilleder fra Sydfrankrig, malet i de sidste Aar, har vist en

stedse mere pointillistisk Farvebehandling, samtidig med at de pletvis paasatte Farvestrøg har faaet en koloristisk varmere og mere mættet Karakter. Hans naturalistiske Opfattelse synes især at hvile paa den franske Senimpressionisme. Trods megen umiddelbar Fornemmelse for Naturen, som hans Billeder bærer Vidnesbyrd om, ligger der et søgende og bevidst Arbejde med de koloristiske Midler i hans Formopfattelse og Billedkomposition. Han lægger Vægt paa de præciserede Spring i Farveakkorderne. J.Z.

Rösler, F. A. M., se under Rossler, August.

Rössler (Rösler), August, 18. Aarh., Kbst., formentlig en Slægtning af Martin og Michael

R. I Krohns Saml. (III) (Kbst.saml.) omtales 2 Raderinger (ikke i offentligt Eje), begge om-

vendt sign. henholdsvis F. A. M. Rusler og August Rusler 17 Aar. Den første forestiller

en antik Kriger med stejlende Hest, den anden to bluseklædte Drenge. H.D.S.

utr. K.

Rössler, Martin, 1727-82, Tegner, Blomstermaler. F. 1727 i Niirnberg, d. 2. April 1782 i Kbh., begr. sst. (Helligg.). Fader: Kbst. Michael R. (s. d.).

R. kom antagelig til Danmark s. m. Faderen c. 1755. 1755-70 berejste han Danmark og Norge s. m. Botanikeren G. C. Oeder, i 1774 med dennes Efterfølger O. F. Muller, for at tegne Planter til Flora Danica. Hans Tegninger blev bagefter stukket i Kobber af Faderen, der 1757 ogsaa fik Betaling af Chatolkassen for +Tegninger* å 4 Rdl. ; disse Penge har Faderen sikkert modtaget for Arbejder af R., som senere fik fra 1 til 4 Rdl. pr. Tegning. Efter kgl. Resolution af 17. Marts 1764 skulde Værket betales af Partikulærkassen, og R. havde i 1774 faaet Betaling for 925 Plantetegninger. Weinwich kalder fejlagtigt R. for Kobberstikker; i samtidige Kilder kaldes han Designatør, ved sin Død Blomstermaler eller Portrætmaler, uden at man dog kender noget Portræt fra hans Haand.

Martin Rössler var langt den dygtigste af de botaniske Tegnere, der medvirkede ved Fremstillingen af de tidlige Flora Danica-Bind; ved den Standsning i Arbejdet, der foraarsagedes ved Oeders Tilknytning til Struensee, forarmedes R. imidlertid; hans Arbejdskraft svækkedes, og Tegnearbejdet gled allerede i hans sidste Leveaar over til C. F. Müller og andre.

H.D.S.

Utr. X. - weinwich, 1829; C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Hist., 1843; Jean Anker i Phffobiblon,1948, 120-29; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949, Nr. 125.

Rössler, Michael, 1705-77, Kbst. F. 1705 i Nürnberg, d. 21. Okt. 1777 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift med Susanne Catharina, f. c. 1704, begr. 5. Okt. 1767 i Kbh.

R. virkede siden Midten af 1720'erne som Portrætstikker i Nürnberg. Et Prospekt af Tønder og et lille Stik af Fr. V er sign. +Norimb.* (d. v. s. Nürnberg), medens en Vignet med Fr. V og Dronning Louise (maaske i Anledning af Kongehusets Jubilæum 1749) er bet. +Hafn.<c. Arkivalsk nævnes han ikke her hjemme, før han ved kgl. Res. af 31. Maj 1755 faar overdraget at udføre Stikkene til G. C. Oeders Flora Danica, hvis første 10 Hæfter udkom 1761-71. 1760 og 76 føjer han +Reg. Dan. Chalc.* til sin Signatur, uden at det dog ses, at han nogen Sinde har faaet officiel Titel af kgl. Kobberstikker.

Arbejder: R. skulde have 4 Rdl. for hver malet Plante til Flora Danica og 12 Rdl. for hver stukken Plade. Fra 1. Jan. 1757 fik han fast 150 Rdl, aarlig og Garanti for mindst 250 Rdl. yderligere for stukne Plader. Det forudgaaende Malerarbejde lod han sin Søn Martin R. (s. d.) udføre (ang. Koloreringen se J. A. Seizberg). 1757-63 fik han Betaling af Chatolkassen for i alt 195 Plader. Fra 1764 betaltes Værket af Partikulærkassen; der var indtil da stukket i alt 231 Plader. - Skønt Magistraten 1771 fritager R. for Indkvartering, fordi han ikke driver borgerlig Næring, men kun skal forfærdige Flora Danica, kendes dog en Del andre Stik fra hans Haand : 3 Prospekter og et Kort til Erik Pontoppidans Udg. af L. F. Romer : Nachrichten von der Kiiste Guinea (1760); et lignende, men usigneret Stik af Trankebar (fra s. A.) tilskrives ogsaa R.; Stik efter Johs. Wiedewelts Reliefmedaillon af Just Wiedewelt (1768); Alter og Prædikestol efter Tegning af C. C. Pflueg som Titelkobber til dennes +Underretning om Christians PleyeHuus* (1773); Børnemusik (1776, efter P. Cramer). - Arb. i Kbst.saml.

Michael Rössler var en flittig Stikker og blev s. m. Sønnen den ledende Kraft ved Fremstillingen af de 12 Hæfter af Flora Danica (hvoraf de fleste omfattede 60 Tavler), der udkom i hans Levetid. Ham tilkommer derfor en stor Del af Æren for, at dette Værk indtager saa smuk en Plads i det 18. Aarh.s naturhistoriske Illustrationskunst. R.s øvrige Stik, Wiedeweltportrættet maaske undtaget, er derimod ret ringe. H.D.S.

Utr. K. - C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Hist., 1843; Pers. T., 6. Rk. VI, 1909, 55; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1E41; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Jean Anker i Philobiblon, 1948, 120-29; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949, Nr. 125.

Røymand (Røgman, Røjman, Røyman), Andreas, c. 1745-91, Guldsmed. F. c. 1745. Begr. 16. Maj 1791 i Kbh. (Ass.). Angives f. i Norge. Gift 5. Dec. 1777 i Kbh. med Cathrine Sophie Turin, f. c. 1744, d. tidligst 1791.

Borgerskab som Guldsmed i Kbh. 11. Okt. 1774. Af hans mange kendte Sølvarbejder

fremhæves en nyklassisk Temaskine fra 1778 (maaske efter Udkast af Johannes Wiedewelt

- jfr. Guldsmed Thomas Andreas Westrup) med drevne Medailloner med Profilhoveder

(Kunstindustrimus. i Oslo). Q.B.

Astrid Schioldager Bugge og Roar Olsen: Det Knudtzonske Fideikommissølv, 1934, 30, 48-47; C. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemerker, 1948, 93; Erik Lassen i C. L. Davids Samling. Nogle Studier, 1948, 145, 147; Gudmund Boesen og Chr. A. Bøje: Gammelt dansk Sølv, 1948.