Weilbachs Kunstnerleksikon U

Uffer, Johann Michael c. 1726-54, Bhgr. F. c. 1726, d. 27. Dec. 17:54 i Kbh., begr. sst. (Petri). Fader: Snedker -,Michael U. i Reichenbach, Sachsen. Ugift.

Boede ved sin Død i Kongens Hus næst Materialgaarden og arbejdede som Svend hos

Billedhugger Hendel (antagelig J. F. Hännel, s. d.). Red.

Utr. K.

Uhlenburg, se Uylenburgh.

Uhr, Herman (Harmen), - 1609-33 -, Maler ved Gottorphoffet. Gift 10. Juni 1631 med N.N. i Slesvig.

Billederne med Fremstilling af Kristi Liv paa Galleriet i Slotskapellet paa Gottorp, som er

malede af Marten van Achten (s. d.), er tidligere fejlagtigt blevet henført til U. Om denne

vides det derimod, at han 1611 ff. arbejdede i Slotskapellet, 1614 i Hertugindens Sal, 1616

havde Dekorationsarbejde ved Hertug Jan Adolfs Begravelse og 1617 stafferede Turner-

lanser. O.A.

Th. u. B. - Rob. Schmidt: Schloss Gottorp, ein nordischer Furstensitz, 1887, 80; Haupt, 11, 1888, 351; 111, 1889, 29, 49; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I-lI, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV-V); H. Philippsen: Alt Schleswig, 1928, 77.

Uldall, Johannes Frederik (Fritz) Christian, 1839-1921, Arkitekt og Arkæolog. F. 11. Febr. 1839 i Fredericia, d. 21. Febr. 1921 i Randers, begr. sst. Forældre: Stadsfysicus, Dr. med., senere Etatsraad Frederik Adolph U. og Elisabeth Johanne Sophie Sick. Gift 1 ° 6. Juni 1866 i Butterup med Henriette Sophie Torst, f. 30. Okt. 1844 paa Løvenborg, d. 10. Marts 1874 i Randers, D. af Godsforvalter, Justitsraad Frederik Christian T. og Johanne Margrethe Neergaard. 2° 1. Juni 1875 i Mejlby med Inger Kirstine Mohnsen, f. 23. Marts 1850 paa Kalstrup, Mejlby S., d. 19. Okt. 1940 i Kbh., D. af Proprietær Mogens Christensen M. og Else Jensdatter Grosen.

Uddannelse: Præliminæreks. 1855; Værkstedselev paa Polyteknisk Læreanstalt; Akad.s Arkitektursk. 1857-65; samtidig i Tømrerlære (Svend 1859) og Medarbejder hos J. D. Herholdt og Chr. Hansen; deltog som Sekondløjtnant i Krigen 1864. Stipendier: Akad. 1869 (til Undersøgelse af Landsbykirker). Udstillinger: Nord. Udst. 1872 ; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: I Randers, hvor U. bosatte sig 1865, har han bygget Frimurerlogen S. Martin (1881, s. m. Eggert Achen) og adskillige Privatbygninger samt restaureret S. Mortens Kirkes Indre (1869-70). Hovedsagelig er hans kunstneriske Virksomhed dog koncentreret om Jyllands Landsbykirker, af hvilke han har nyopført Kirkerne i Essenbæk (1868-69) og Mejlby (1874) (Randers Amt); Struer (189091) ; Brandstrup (1869- 7 0) og Hørup (Viborg Amt); Ø. Tørslev (1875-76) og Halling (1880) (Randers Amt); Vorupør i Thy (1878); Asaa (1886-88), Jerup (1888-89) og Ø. Vraa (1900) (alle i Vendsyssel) - alle i nyromansk Stil og, hvor det var gørligt, med Benyttelsen af det gamle Kvadermateriale. I samme Stil og med Overholdelse af Tidens Løsen, at alt burde føres tilbage til sin oprindelige Skikkelse, har han restaureret eller ombygget en Snes Kirker i Nord- og Østjylland, alt reelt Haandværksarbejde, men oftest meget haardhændet. Navnlig maa beklages Ombygningen af Uth Kirke ved Horsens, der fra en treskibet gotisk virkende Kirke, hvor alle Skibe var samlet under et Tag, ændredes til en ”romansk” Basilika. Mere nænsom er hans Istandsættelse af den smukke Apsis paa Rær Kirke i Thy.

Litterære Arbejder: Sallinglands Kirker. Rødding Herred, 1884 (Opmaalinger og Beskrivelse); Om Vinduerne i de jydske Granitkirker og De jydske Granitkirkers Alder (Aarb. f. nord. Oldkyndighed, 1894 og 96); Danmarks middelalderlige Kirkeklokker (1906); desuden flere Afhandlinger af lokalhistorisk Art, bl. a. i Randers Amts historiske Aarbøger; Overslagsbog for Bygmestre (8. Udg. 1912); Lommebog for Haandværkere I-IV (1894-9 7 ).

Uldalls levende Interesse for ældre - navnlig jysk - kirkelig Arkitektur gav sig Udslag i, at han undersøgte samtlige nørrejyske Kirker (Beskrivelser i 6 Kvartbd. i Nationalmus.). Uheldigvis er Undersøgelserne jævnlig lidet dybtgaaende, og de Slutninger, han i sin store Afhandling om Kirkernes Alder drager af sit Materiale, er ofte uholdbare i Enkelthederne, da han lader sig narre af Tilfældigheder ved Bygninger, og Hovedresultatet - Kirkernes sene Alder - er sikkert urigtigt. Langt værdifuldere er hans Bog om Kirkeklokkerne. Selv om Tolkningen af de jævnlig fejlstøbte Indskrifter ikke altid er holdbar, er selve Læsningen og Gengivelsen af dem gennemgaaende fortrinlig. M.M.

Papirer i Det kgl. Bibl. - Soransk T., 111, 1896-99, 15-16; Vort Forsvar, 27. Maj 1900; Axel Liljefalk og 0. Liitken: Vor sidste Kamp for Sønderjylland, 1904, 57, 197; H. G. Olrik i Soraner-Bladet, 111, 1918-19, 94-95; Randers Amtsavis, 22. Febr. 1921.

Ulfeldt, Eleonora Christina, se Leonora Christina.

Ulfeldt, Ellen (Helene) Kirstine, 1643-77. F. Okt. 1643 i Kbh., d. 11. Dec. 1677 i Brygge. Forældre: Rigshofmester Corfitz U. og Leonora Christina (s. d.). Ugift.

Ellen Ulfeldt havde efter Traditionen arvet Moderens Interesse for Videnskabelighed og

Kunst og skal if. Weinwich have malet Portrætter. O.A.

Weinwich, 1829; Danmarks Adels Aarbog, 1923, 532.

Ulfeldt, Jakob Mogensen, c. 1600-70 -, Officer, Maler. F. c. 1600, d. efter 1670. Forældre

Rigens Admiral Mogens U. til Selsø og Anne Munk. Gift 1 ° med Maren Pedersdatter Juel, d. c. 1639, D. af Peder J. til Alsted og Margrethe Ulfstand. 2° 1640 med Regitze Axelsdatter Galt, D. af Axel G. til Tyrrestrup og Palsgaard og Mette Rantzau.

Ulfeldt ejede Krogsdal og Nørre Karstoft, kaldes 1644 Løjtnant, 1645 Krigskommissær i Norge og stod Hannibal Sehested nær. Han gik for at være en lærd Mand. Som ung uddan-

nedes han i Holland, bl. a. tog han Undervisning i Maling hos Jacob Vosmaer i Delft, som

1624 og 1636 søgte ham ved Retten for Lærepenge og for nogle Billeder, han havde købt.

U. skal endog en Tid have været arresteret i Haag. O.A.

Danm.s Adels Aarbog, 1923, 528, 545; A. Bredius: Kiinstlerinventare, IV, 1917, 1436; VII, 1921, 270; H. Gerson Ausbreitung u. Nachwirkung der hollånd. Malerei, 1942, 459.

Ulfers, Reiner, - 1778-1803, Bhgr. D. 26. Jan. 1803 i Kbh. Gift 1 ° med Friedericke Wilhelmine Jespersen. Ægteskabet opløst. 2° 18. Juni 1802 i Kbh. med Ellen Christine Friis, f. c. 1772, d. tidligst 1803.

Nævnes Marts 1778 i Akad.s Dagbog, da han avancerede i første Frihaandssk. ; fik 16.

Febr. 1786 Borgerskab som Værtshusholder; kaldes ved sit Bryllup 1802 afskediget Bhgr.

ved Holmen. Red.

Ullman, Nanna, se Johansen, Nanna.

Ulmer, Axel Johannes, f. 1884, Maler. F. 1. Marts 1884 i Taaderup Præstegaard, Falster. Forældre: Sognepræst Charles Vilhelm U. og Agnes Emma Augusta Juul. Gift 7. Maj 1917 i Tingsted med Maria Bolette Rasch, f. 30. Jan. 1892 i Kbh., d. 2. Jan. 1949 sst., D. af Styrmand, senere Kaptajn i D.F.D.S. Vilhelm August Theodor R. og Franciska Elisabeth Amalie Burmeister.

Uddannelse: Var i Malerlære i Nykøbing F. 1899-1903 og blev Svend; søgte Tekn. Sk., Kbh., under H. Grønvold 1904-05; dimitt. derfra til Akad., som han besøgte 1905-11 (Afgang) bl. a. med Viggo Johansen som Lærer. Stipendier: Raben-Levetzau 1915; Charl.udst. Studiefond 1922, 23, 24, 26; Akad. 1929; I. R. Lund 1933; Nathan 1941, 43, 50; Aug. Schiøtt 1942 ; Benny Claudi-Pedersen 1942 ; Bindesbøll 1948 ; Mols 1949 ; Ole Haslund 1950. Rejser: 1909 Paris; 1914 London; 1921 Italien (Rom, Florens, Venedig, Assisi) ; 1927 Berlin, Dresden; 1928 Stockholm; 1930 Paris; 1934 Holland (Amsterdam, Haag, Haarlem). Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1909, 10, 12-13, 15, 18; For. Ung Kunst 1911 (Klein); Charl. 1913-26, 28-37, 39-43, 45, 47-48, 50; Charl. Eft. 1922, 29, 39, 45; Aarhushallen 1939; Sep.udst. 1925 (Kunstfor., Odense), 27, 34, 38, 43, 44 (Kunstfor., Kbh.).

Arbejder: Sne over Tage (1906); Pelargonie (1911) ; Skovinteriør fra Dyrehaven (1912, Aabenraa Mus.); Dameportræt (1920, Horsens Mus.); Fra Havnen i Portefino (1921) ; Fra Fensmark Kirkegaard (1925); Sommerskyer. Tibirke (1928) ; Ung Kvinde (1930) ; Den blaa Dør (1930) ; Gade i Sne (1931) ; Fra Frederiksborg Slot (1931) ; Mit Hus i Tibirke (1931) ; En Patient (1932); Foraarsdag ved Roskilde Fjord (1932) ;Ung Kvinde ved Klaveret (1932) ; Varm Sommerdag. Tibirke (1933); Ung Pige i Overtøj (1934); Sovende Pige (1934); Gule Blomster (1934, Maribo Mus.); Liggende Model (1936) ; Skovinteriør. Tisvilde Hegn (1936) ; Nunga (1938); Landskab med rødt Tag (1939); Skovbryn. Tibirke (1940) ; Blomstrende Frugttræer (1941) ; Røde Tage. Foraar. Ellekilde (1942); Marine. Graavejr. Ellekilde (1942); Sovende Model (1943) ; Rødhaaret Pige (1945) ; Ung Jødinde (1947); Bygevejr. Tibirke (1948); Læsende ung Pige (1948); Michala (1950).

En Oldefader af Axel Ulmer paa fædrene Side skal have været Billedskærer og Billedhugger i Wurttemberg, en Fætter er Billedhuggeren Georg Ulmer, der døde 1920. Axel Ulmers Fader havde stor Kærlighed til Kunsten og var selv en dygtig Tegner; fra ham modtog Sønnen lige fra Barndommen den bedste Støtte og Opmuntring i sin Lyst til at blive Maler. I Læretiden i Nykøbing F. blev han Kammerat mød Olaf Rude og Sigurd Kielland Brandt. I 1909, samme Aar som han debuterede paa Kunstn. Eft. med et Dameportræt, var han paa sin første Udenlandsrejse til Paris, hvor han navnlig beundrede Renoir og Cézanne. Sammen med Venner fra, Akademiet, Georg Jacobsen, Povl Jerndorff og Joh. Th. Skovgaard, startede han i 1911 en Studieskole, der bestod i to Aar, og hvor der, uden Lærer, arbejdedes efter Model. Kammeratskabet med de nævnte Malere og med Axel Bentzen, Marius Hammann, Julius Paulsen, Stefan Viggo Pedersen, Ivar Rosenberg, Axel Simonsen og andre har i det hele taget betydet meget for Ulmer, men i øvrigt har han elsket at leve i Stilhed, helt optaget af sin Kunst. Han har, fra sin Ungdom, af danske Kunstnere navnlig beundret Poul S. Christiansen og bl. sine samtidige Weie, Giersing og Isakson, og paa Charlottenborg har han ogsaa igennem Aarene i sine Figurbilleder, Landskaber og Blomsterbilleder hævdet sig som en af de Malere, der har søgt at forene en følsom Forenkling af Motivet med Billedets farvemæssige Holdning. U.

Ekstrabl. 15. Febr. 1927 og 20. Febr. 1934 (begge G. Nygaard); Berl. Tid. 23. Febr. 1927 og 27. Febr. 1934 (bege K. Flor); Dag. Nyh. 21. Febr. 1934 (E. Knuth); Nat.tid. 24.

Jan. 1943 og 10. Febr. 1944 (begge J. Zibrandtsen); Pol. 28. Febr. 1934 og 2. Marts 1938 (begge K. Pontoppidan); 18. Jan. 1943; 14. Febr. 1944; 29. Febr. 1944; Chr. Rimestad i Saml., 1938, Nr. 3-4 (Tillæg); Berl. Tid. 14. Febr. 1944 (K. Flor) og 23. Febr. 1944 (Int.); Aftenbl. 1. Marts 1944 (P. Liibecker).

Ulmer, Christoffer, - 1595 -, Bygmester. Beordredes 3. Febr. 1595 at være til Stede paa Varberg og for en Aarsløn paa 50 Dl. at føre Tilsyn med den paabegyndte Bygning efter den udkastede Form og Skabelon, da Hans van Steenwinckel (I) ikke kunde overkomme det. C.A.J.

Kanc. Brevb., 1593-96, 1910, 404; Friis: ;Bidrag, 18901901.

Ulmer, Georg Nicolaj Albert, 1886-1920, Bhgr. F. 19. Febr. 1886 i Kbh., d. 19. Sept. 1920 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Forvalter Vilhelm Christian August Frederik U. og Almine Marie Kristine Bindsløv. Gift 22. Maj 1914 i Kbh. med Laura Dina Emilie Hingstrøm, f. 20. Dec. 1893 paa Fr.berg, D. af Annoncedirektør Peter Erik H. og Nielsine Holm.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1904; Elev til Foraaret 1909; Lærer: Aug. Saabye. Rejser: 1900 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1905, 07, 11, 14-16; Den frie Udst. 1907 ; Charl. 1908-14, 17, 19-21; Mindeudst. 1920. Stilling: Lærer ved Teknisk Skole 1908-20.

Arbejder: Deltog omkr. 1906 i Udførelsen af Figurerne til Købmandsskolens Gesims mod Nørrevoldgade (s. m. Kai Nielsen, E. Utzon-Frank og Herman Andersen); Clara Wieth (Pontoppidan) som Danserinde (Portrætstatuette, udst. 1910) ; Flyveren Alfred Nervø (Portrætstatuette, udst. 1911) ; Mindesmærke for Flyveren Ulrik Birch (1916, Fælledparken); en Række Kvindestatuetter i Bronze fx Nøgen siddende Kvinde (1913, Kunstmus.) og Afrodite (udst. 1921); Barnehoved (udst. 1920, Bronze og Sten).

Georg Ulmers Værk bærer Vidne om hans personlige Tilknytning til Kai Nielsen og Utzon-Frank, i hans senere Aar mest den sidste. Det viser umiskendeligt det Fællesskab i plastisk Opfattelse, der maa blive mellem Venner og Samtidige, selv om U. i og for sig

søgte sine egne Veje. S.S-z.

Ill. Tid., 1906-07. 346; Skønvirke, 1916, 141 (Gravmæle paa Vestre Kgd.); Chr. Engelstoft i Vor Tid, II, 1918, 501, 505 f.; Billedhugger Georg Ulmer 1886-1920. Mindeudst. Voss' Kunsthandel, 1920; Ekstrabl. 20. Sept. 1920; 29. Okt. 1920 (G. Nygaard); Pol. 20. Sept. 1920 (Henry Madsen); Nat.tid. 29. Okt. 1920 (Th. Faaborg); Kai Nielsen Snapshots, 1949, 15; Kai Nielsen: ;Lidt om Skulptur, udg. af H. Rostrup, 1949, 9, 62.

Ulrich, Abraham, 1721-55, Kaptajnløjtnant i Flaaden, Tegner(?), Kbst.-Dilettant(?). F. 1721 i Kbh., d. 18. Febr. 1755 sst., begr. sst. (Holmens). Fader: Gjethusskriver Johan Christopher U. Broder til Georg Friederich og Hans Henrich Christian U. (se disse). Ugift.

U. fik ved kgl. Resolution af 20. Maj 1743 en Dusør paa 200 Rdl. for ”Tegninger til SøeEvolutioner”, formentlig Forlæg til de af Broderen H.H.C.U. (s. d.) signerede Stik i

C. F. L. de Fontenay's Søe-Evolutioner (1743) ; han har muligvis ogsaa modtaget Penge paa

sin (afdøde?) Broders Vegne. H.D.S.

Krohn, 1889; T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Officerer i den dansk-norske Søetat, 11, 1935; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Ulrich (Ullrich), Georg Friederich, 1724-66, Søofficer, Tegner- og Kbst.-Dilettant. F. Jan. 1724 i Kbh., d. 28. Aug. 1766 i Stubbekøbing, begr. sst. Broder til Abraham og Hans Henrich Christian U. (se disse). Gift 28. Febr. 1760 i Kbh. med Anna Magdalene Herbst, D. af Schoutbynacht Michael Johan H. og Engelke Marthe Liebe.

U., der døde som Kaptajn og Fregatchef, hørte til Kredsen af Fosies Elever; til dennes

” 32 Raderinger, dedicerede P. F. Suhm” udførte han 1747 ”Mand med Lampere. Han

deltog 1746 i U. A. Danneskiold-Samsøes Togt til Marokko. - Krohn har delvis forvekslet

ham med hans Søn af samme Navn, Gehejmelegationsraaden og Generalkommissæren, der

døde 1830. O.A.

Krohn, 1889; T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Officerer i den dansk-norske Søetat, 11, 1935.

Ulrich, Hans Christian, - 1710 -, Maler. Nævnes som Kontrafejer i Skattemandtal for

Viborg 22. Sept. 1710. Red.

Utr. K.

Ulrich (Ullrich), Hans Henrich Christian, c. 1717-43 -, Søkadet (maaske Lieutenant Reforme), Kbst.-Dilettant. Broder til Abraham og Georg Friederich U. (se disse).

U. staar i Kadetrullen 1735 med Vedtegning ”Ridser temmelig vel, og har genie til tegnin-

gens. Han ses aldrig at være blevet Officer, men det allegoriske Titelblad til C. F. L. de

Fontenay: Søe-Evolutioner (1743) har han dog sign.: Fecit H: C: Ullrich Lieut. de Marin.

Bogen rummer desuden over 50 haandværksmæssigt net udførte Foliotavler med skema-

tiske Fremstillinger af manøvrerende Krigsskibe, alle sign.: H: C: U:, samt som Pl. 68 et

Marinebillede med Skibe i Storm. Tegningerne hertil er muligvis udført af Broderen Abraham

U. (s. d.). H.D.S.

Utr. K.

Ulrich, Per, f. 1915, Maler, Bhgr., Grafiker. F. 8. Juli 1915 i Vesterbølle. Forældre: Købmand Jens Lillethorup og Marie Magdalene Andersen Ulrich. Ved Daaben Lillethorup, Per Ulrich. Gift. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Lærereksamen 1937; gennemgaaet Statens tekniske Lærerkursus; besøgte Fr.berg tekn. Sk. (Frihaandstegn. og Maling) og modellerede desuden her nogle Mdr. hos Henry Luckow-Nielsen; forb. til Akad. af Bizzie Høyer; Elev her fra Okt. 1946 under Aksel Jørgensen og pas Grafisk Sk. under Holger J. Jensen. Stipendier: Alfred Schmidt 1946; Villiam H. Michaelsen 1946; I. P. Lund 1948; Ronge 1948; Hagemanns Kollegium 1949. Rejser: 1947 Holland, 1948 Paris og 1950 Italien (alle 3 Gange som Leder af Akad.s Studierejser); desuden 1948, 49, 50 Frankrig; 1948 Tjekoslovakiet. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1943-45, 47, 50; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 (Tegn.); Nord. Kunstforbund 1946-47 (Stockholm), 49 (Kbh.) og 50 (Helsingfors) (alle 3 med Grafik); Malmø Mus. 1947 (Grafik); Charl. Eft. 1948-50 (Grafik); Nord. Grafik Union 1948 (Stockholm); Tjekoslovakiet 1948 og Haag s. A. (Grafik); Yngre dansk og norsk Grafik 1949-50 (Vandreudst.). Stillinger og Hverv: Kommunelærer ved Fr.berg Skolevæsen (Lollandsvejens Skole); Medl. af Best. for Grafisk Kunstnersamfund fra 1947 (Sekretær); Generalsekretær i Nordisk Grafik Union fra 1948.

Som Medlem af en Frit Danmark-Gruppe fremstillede Per Ulrich under Besættelsen en illegal Pjece med Hitler-Karikaturer, hvortil han selv skar alle Klicheer i Linoleum. Under saadant Arbejde blev han arresteret af Schalburg-Korpset Marts 1944, sattes i Horserødlejren og sendtes under Generalstrejken Juli s. A. til Tyskland, hvor han sad i Fængsel i Bützow og Güstrow og derefter kom til Koncentrationslejren Sachsenhausen ved Oranienburg. Herfra evakueredes han Marts 1945 til Neuengammelejren af svensk Røde Kors, der i April førte ham til Sverige, hvorfra han vendte hjem Maj s.A. U. tegnede under sit Ophold i de tyske Koncentrationslejre, og en Del af sine Tegninger lykkedes det ham at bringe med tilbage. Han har offentliggjort et Udvalg i en Bog: Tegninger fra tyske Koncentrationslejre. Tegnet paa Stedet (1945; med Forord af Aksel Larsen og med egne Beskrivelser af Livet i Lejren) og som Illustrationer til Ragnhild Andersen og Helge Larsen: Vi blev reddet denne Gang (1945). Efter Krigen har han tillige udstillet Træsnit og Skulptur (bl. a. udført i Sten). I Frihedsmuseet 150 Tegninger og Akvareller fra Sachsenhausen og Neuengamme, Træsnit i Kbst.saml. (Krigsinvalider) og Aarhus Mus. (Cellen). S.S-z.

Nat.tid. 26. Dec. 1945 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 3. Jan. 1946 (P.R.); Soc. Dem. 5. Jan. 1946; Harald Rue: Dansk Kunst omkring to Verdenskrige, 1948, 107-14; Land og Folk 13. Jan. 1951 (Kronik af Per Ulrich).

Ulrik, Hertug, Prins af Danmark; Fyrstbiskop af Schwerin, 1611-33. F. 2. Febr. 1611 paa Fr.borg, d. 12. Aug. 1633 i Schweidnitz i Schlesien, begr. 1642 i Roskilde. Forældre: Kong Chr. IV (s. d.) og Dronning Anna Cathrine. Ugift.

Lærte at male formentlig først hos David Hartmann, der var Broderen, den udvalgte Prins' Tegnelærer, og derefter hos Reinhold Timm under sit Ophold paa Sorø 1625-27. U., der havde megen Sans for aandelige Værdier og selv skrev, har senere stadig syslet med Maleriet. Da han i Schlesien som General i sachsisk Tjeneste under en Vaabenhvile ofte besøgte Wallenstein i hans Hovedkvarter, laante han Pensel og Farve af en Maler der, og skal have malet (tegnet?) Wallenstein; Simon de Pas skal (if. Weinwich 1829) have udført et lille Stik derefter 1632, men det kendes nu ikke. U. var Ven med Digteren Martin Opitz og dennes Ven, Maleren Bartholomæus Strobel d. Y. (f. 1591), der var Kammermaler for Fyrstbiskoppen af Breslau, Ærkehertug Carl og senere polsk Hofmaler. hos Wladislaus IV. Strobel skriver til Chr. IV (Nov. 1633), at Prinsen, ”der selv malede fortræffeligt”, bestilte sit Portræt hos ham og selv tog Penslen og malede derpaa (Fletningen); Billedet skænker han nu Kongen. I Albert Haelweghs Stik fra 1640'erne (Krohn Nr. 11) Hercules og Gergons Oxer antydes det i Otto Sperlings Vers, at Stikket muligvis er udført efter et Billede af U. (maaske det Billede af en Tyrekamp, der nu findes paa Fr.borg Inv. Nr. R 228). Et Portræt af Chr. IV malet af U., fandtes 1735 blandt Prinsesse Sophie Hedevigs Efterladenskaber.

O.A.

Utr. K. - Sandvig, 1795; Weinwich, 1829; C. H. Brasch: Vemmetofte, 111, 1863, 26; O. Andrup i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.

Ulrik Maler, - 1645 -, se Garstenbüttel, Ulrich.

Ulrik, Sara Birgitte, 1855-1916, Maler. F. 9. Juli 1855 paa Ørholm, d. 22. Maj 1916 i Kbh., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Oberst Anton Frederik Tscherning og Maler Eleonore Christine Lubzow (se Tscherning, Eleonore). Søster til Anthonore Christensen (s. d.). Gift 17. Jan. 1879 i Kbh. med Læge, senere Stadslæge Axel U., f. 17. Juli 1846 i Hobro, d. 15. Dec. 1930 i Kbh., S. af Læge, senere Distriktslæge Frederik Ferdinand U. og Henriette Christine Marie Schou.

Uddannelse: Elev af Moderen, Eleonore Tscherning. Rejser: 1873 Italien (s. m. Moderen). Udstillinger: Charl. 1876-79 (4 G. m. 11 Arb.).

Malede Blomsterbilleder ogsaa efter at hun ved sit Ægteskab 1879 var ophørt at udstille. Red.

Ulrikke Eleonora, 1656-93, Dronning af Sverige. F. 11. Sept. 1656 i Kbh., d. 26. Juli 1693 paa Karlberg, begr. i Stockholm (Riddarholmskyrkan). Forældre: Kong Frederik III (s. d.) og Dronning Sophie Amalie. Søster til Chr. V. Gift 6. Maj 1680 paa Skottarp i Halland med Kong Karl XI af Sverige, f. 24. Nov. 1655 i Stockholm, d. 5. April 1697 sst., S. af Kong Karl X Gustaf og Hedvig Eleonora af Holsten-Gottorp.

Har sandsynligvis ligesom sine Søskende som Barn lært Tegning og Maling.

Som ung Dronning har hun i Olie malet 2 Portrætter af Karl XI (Gripsholm) og 3 Landskaber (de 2 dateret 1682) (alle 3 Gripsholm). Senere er hun kommet under den svenske Hofminiaturemaler Elias Brenners Indflydelse og har antagelig ligefrem faaet Undervisning af ham. I hans Stil er en rigtig vellykket lille Sølvstifttegning udført, forestillende Olov Rudbeck. Paa Bagsiden af den Kapsel, i hvilken den er indfattet, er graveret V.E.R.S. pinxit. Mere dilettantisk er en Miniature forestillende en ubekendt Dame (et Selvportræt?) indfattet i en Guldkapsel, paa hvis Bagside er indgraveret Ulrica Eleonora Regina Sveciae 1687 pinxit 1692 (de sidstnævnte 2 Arbejder i Skatkammersamlingen, Stockholm). Endnu en Miniature i Nationalmus., Stockholm (Inv. Nr. Bih. 86) tilskrives Ulrikke Eleonora, den formodes at være et Selvportræt. T.H.C.

Weinwich, 1829; Th. u. B. - Gripsholm Kat. 1927; Nat. Muse! Miniatyrsaml. Stockholm, Kat. 1929, Nr. 86.

Ulstrup, Jens, 1761-1840, Guldsmed og Stempelskærer. F. 25. Okt. 1761 i Kbh., d. 21. Sept. 1840 sst., begr. sst. (Petri). Gift med Johanne Cathrine Møller, f. c. 1776, d. tidligst 1840.

Uddannelse: Nævnes paa Akad. i 1. Frihaandssk. 1778, vandt lille Sølvmed. 1790. Embede: Efter 1800 Stempelskærer og Regnskabsfører ved Vaabenfabrikken i Frederiksværk; afgik 1837.

Arbejder: Tegn. af et Monument med en Lyre (sign. J. Ulstrup 1788) i Chr. Hornemans Stambog i Kbst.saml. ; Medailler over Slaget paa Rheden 1801; Lieutenant Buchvalds Præmiemed. 1802.

Ulstrup fik Borgerskab som Guldsmed i Kbh. 7. Jan. 1795. Hans Medaillearbejder er uden kunstnerisk Værdi. Han mindes i øvrigt som en Ungdomsven af Thorvaldsen. G.G.

J. M. Thiele: Thorvaldsen, 1852-56; Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893; Carl Christensen: Frederiksværk, 1926; L. Bobe: Thorvaldsen i Kærlighedens Aldre, 1938; Chr. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemærker, 1946; J. Chr. Holm: 1801 - 2. April - 1951, Nordisk numismatisk Unions Medlemsblad, April 1951.

Ulstrup Hansen, Niels Peter, 1876-1943, Arkitekt, Maler. F. 8. Juli 1876 i Klint, Ods Herred, d. 23. Nov. 1943 i Lyngby, begr. sst. (Sorgenfri). Forældre: Husmand Jens Peter Hansen og Gertrud Eline Jensdatter. Antog c. 1914 Navnet U. H. Gift 19. April 1901 i Højby, Ods Herred, med Jacobine Marie Ulstrup, f. 6. Nov. 1879 i Arendal, D. af Snedkermester Hans Jacob U. og Karin Mathilde Løvvold.

Uddannelse og Rejser: Tjenestedreng 189092; derefter i Tømrerlære; besøgte Vallekilde Højskole og rejste som Haandværker i Tyskland og Norge til 1899 ; søgte Chr. Krohgs Malerskole i Norge før 1920. Udstillinger (som Maler): Kunstn. Eft. 1914-16, 18; Sep.udst. 1910, 16, 20 (s. m. Johannes S. Kjarval).

Arbejder. Billedskærerarbejder: Udskaarne Kister, Restauration af Antemensale for Nationalmus. 1901. Bygninger: Villaer, Caroline Amalievej 67 og 106, Fuglevadsvej 27, 35 og 37 (alle 1924-37); Beboelsesejendommen, Hovedgaden 86, Lyngby (1929) ; Frydenstrand Kuranstalt (1930); Skodsborg Badesanatoriums kirurgiske Afd. (1932); Fabriksanlæg for Brdr. Hartmann A/S og Hartmanns Emballage Kommanditselskab, Lyngby (1940-41). Projekter: Raadhus i Lyngby (1923); Christianskirken, sst. (1939). - Desuden Malerier.

Peter Ulstrup Hansen startede et Maskinsnedkeri og drev Bygmestervirksomhed i Højby 1899-1909; virkede som Billedskærer og malede. Han var som Maler meget lovende og kan i sin Kolorit lede Tanken hen paa norsk Kunst; men med Tiden opgav han næsten helt Maleriet for anden Virksomhed. Tidlige Arbejder af ham er signeret P. H., men for at undgaa Forveksling signerede han fra c. 1914 efter Aftale med den fynske Maler Peter Hansen sine Billeder med Hustruens Navn (Ulstrup).

Som Arkitekt virkede han fra c. 1920 og har udøvet en betydelig Virksomhed navnlig i

Lyngby, hvor han i Sorgenfrigaards Villakvarter har sat sit Præg paa Byggeriet med Huse, der viste ham som den gode Haandværker med Sans for det enkle, helstøbte og praktiske. U.

Ekstrabl. 29. Jan. 1920; Pol. 24. Nov. 1943.

Umbhöfer, Nicolaus, - 1621-49, Maler. F. i Eupstadt (Kleineibstadt) ved Grossbardorf i Saaledalen i Nederfranken, d. i Slutningen af April 1649 i Husum, begr. 5. Maj sst. Gift 1623 med Nelcke, d. 1650 i Husum.

Umbhöfer flygtede aabenbart under Trediveaarskrigen fra sin Hjemstavn og kom før 1622 til Husum, hvor han 1623 blev Borger. 1633 Hofmaler hos Enkehertuginde Augusta af Gottorp (50 Rdl. aarlig). Han synes at være velstaaende; Fyrstefamilien gav Bryllupsgaver og Daabsgaver til hans Børn.

Arbejder: Dommedag (dat. 1628, Raadhuset i Husum) (paatog sig 1623 at male Billedet, Snedkerudgifter og Lærred betaltes af Byen); Hertug Adolf (1642, i St. Jørgen Hospital sst. ; omtalt i samtidige Papirer). Tilskrivninger: Joseph for Farao (Randhuset i Husum; tvivlsomt); Hertuginde Augusta af Gottorp (1634, Fr.borg). 1 f . arkivalske Kilder, men ikke identificerede: 1632: Portrætter af Hertug Frederik III af Gottorp og Hertuginde Marie Elisabeth (5 ” 5 Kopier, dels i fuld Størrelse, dels i Knæstykke); 1633:2 Portrætter; 1634: flere Portrætter; 1635: 2 Portrætter i fuld Størrelse til Hertug Hans; 1637: udbetalt 60 Rdl. - Leverede desuden 1634: de fire Aarstider for 21/2 Rdl. Stykket, 1632: Vaabner til Trompeterfaner ved Barnedaaben. - Allerede 1626 arbejdede U. paa Gottorp og opholdt sig senere maanedsvis der, dels som Maler (2 Svende), dels beskæftiget med finere Dekorationsarbejde som Paamaling af Blomster paa Væggene i Hertugindens Værelse, med Forgyldning af Buerne, Vinduesposterne og Loftet i Dansesalen, hvis Loft han ogsaa marmorerede, og med Arbejde i Spisesalen (1630) ; da nævnes Peter Bundies som hans Svend. 1632 nævnes han atter der og fik 1632 og 33 flere Vogne til Raadighed for at føre ham og hans Gods tilbage til Husum. 8. A. arbejdede han for Enkehertuginden i Husum. 1641 atter

paa Gottorp. Efterhaanden lyder Regningen mest paa dekorativ Maling i fri Luft (Stakitter,

Lysthuse o. 1.), endnu 1648. O.A.

Th. u. B. - Haupt, III, 1889, 29, 49; F. Posselt i Schlesw.Holst. Kunstkalender, 1915, 12 f.; Harry Schmidt: Gottorffer Kiinstler, I, 1916; 11, 1917 (Quell. u. Forsch. IV og V); Kunstdenkmiiler, Kreis Husum, 1939, 119, 120; O. Andrup i Kulturminder, 1942-43, 17 f.

Underbom, Poul, - 1607 -, Billedskærer,arbejdede 1607 paa Fr.borg under Gregers

Greus (s. d.). C.A.J.

F. Beckett: Fr.borg, il, 1914, 258.

Ungermann Jørgensen, Arne, f. 1902, Tegner. F. 11. Dec. 1902 i Odense. Forældre

Kriminalassistent i Statspolitiet Jørgen Christian Jørgensen og Mathilde Theodora Ungermann. Gift 1 ° 8. Juni 1929 i Søllerød med Inger Frederikke Johannsen, f. 1. Marts 1909 i Næstved, D. af Købmand Frederik (Fritz) Anton Mathias J. og Ingeborg Jørgensen. Ægteskabet opløst. 2° 14. Maj 1948 i Kbh. med Anne Lise Pernille Høxbro Kirkeby, f. 12. Jan. 1907 i Kbh., D. af Redaktør Anker Høxbro K. og Betty Ulrikka Meyer.

Uddannelse: Realeks. fra Mulernes Legatskole i Odense; 4 Aar i Litograflære hos Hagen & Sørensen, udlært 1922; besøgte samtidig Tekn. Sk. i Odense. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1934; Alfred Schmidt 1936. Rejser: 1922, 35 37 Paris; 1929 Tyskland; 1933 Tyskland og Østrig, Paris; 1948 Frankrig. Udstillinger: Forum 1929 ; Foraarsudst., Odense, 1932; Grønningen 1932-33, 35-36, 40, 44, 49; Paris 1937; Tokio 1937; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Vild Hvede Udst. 1941, 48 ; Stockholm 1942 ; Svendborg Amts Kunstfor. 1945; Sep.udst. 1940 (Ill. og Bogomslag i Kunstindustrimus.). Udmærkelser Guldmed., Paris, 1937. Stillinger: Virkede fra 1922 et Par Aar som Tegner i Odense bl. a. til odenseanske Dagblade; ansattes 1924 i Politikens Reklameafdeling; Tegner ved Politilens Magasin fra 1930; Medredaktør fra 1946; Medarbejder ved Vild Hvede, Kulturkampen, Aandehullet, Blæksprutten, Pindsvinet, Svikmøllen og Alt for Børn. Hverv: Suppleant i Bestyrelsen for Tegnerforbundet 1932.

Arbejder. Bogillustrationer: Sven Clausen: De sidste Vikinger (1925); Aage Brinkmann: Historien om dansk Bacon (1933); Viggo F. Møller: Det sidste Døgn (1933); Nis Petersen: 99 Bemærkninger (1936) ; Ill. til For. f. Boghaandværks Wessel Udgave (1936, s. m. Mogens Lorentzen; Tegn. tilh. N. C. F.) ; Boccaccio: Dekameron (1939; nyt Oplag 1944); Peberfuglen (Jesper Ewald): Lykken i Sommerhuset (1939); Voltaire: Candide (1940); Baron Miinchhausens Eventyr og Rejser (1941); K. K. Steincke : Svovlstikker (1941) ; Kaptajn Marryat : Nybyggerne i Kanada (1941) ; Chr. Kirchhoff-Larsen : Ave Eva (1941) ; Sigfred Pedersen: Digte. Udvalg ved Kjeld Elfelt (1941); Edith Rode: J.e.d. (1943); Ovid: Elskovskunsten (1943); Jacob Paludan: Smaa Apropos'er (1943) ; Piet Hein : Man skal gaa paa Jorden (1944) ; Danske Ordsprog ved Hans Brix (1944); Anne Marie Nørvig: Børnesorger Børneglæder (1944); Kai Friis Møller: Alverdens fagre Ord (1945); Soya: Indfald og Udfald (1945) ; H. C. Andersen og Zahrtmann (1946); Andreas Vinding: Rejse i Frankrig (1948); Jesper Ewald: Poetiske Skrifter (1948); H. C. Andersen: Hvad man kan hitte paa (1948, Nordlundes Kalender); Henry Hellssen: Kapitler af Købmagergades Historie (1950). Børnebøger: Arne Ungermann: Kasper Knalds Oplevelser (1925); (Hans Kirk:) jørgens hjul (1932); Sven Clausen: Moralske Børnerim (1933); Arne Ungermann: Mit Skib er ladet med (1934); Harald H. Lund: Onkel Færdselssignal (1933, ny, forøget Udgave 1939); samme: Toget (1936); samme: Doktor Rask (1937); samme: Dyrenes Tivoli (1.939); Jens Sigsgaard : Palle alene i verden (1942 ; senere Udg. 1946 og 49) ; samme: Okker Gokker Gummiklokker (1943); Arne Ungermann og Hans Scherfig: Vores lille Land (1944); Jens Sigsgaard: Abel Spendabel (1945); Kaj Rosenberg: Pas dog paa (1948) ; Edward Lear (gendigtet af Jørgen Nash) : Historien om 4 børn. en missekat og en kvanki-vanki (1950).

Bogomslag: John Dos Passos: Den 42. Breddegrad (1931) ; Frangois Mauriac : Theresa Desqueyroux (1933); Louis Golding: Mr. Peveril og hans Venner (1935); Ernest Hemingway: Farvel til Vaabnene (1936) ; Tegnerier (1941) ; Arturo Barea: Den blodige Vej (1946) og Roden (1950); Ove Brønnum: Den lille by (1952). Plakater: Dampbadet (for Fr.berg Svømmehal) (1936); Brug Øjnene og Fodgængerovergangen, Børnehjælpsdagens Plakat (begge 1941) ; Spil selv (Propagandaugen for levende Musik) og Luftværnsdagen (begge 1943); Plakat for Frihedsfonden (1945) ; Frihedsmuseet og Reklamekunst (begge 1946); En farlig Cocktail (Større Færdselssikkerhed) (1947); Danske Tegnere i Oslo (1948); Seance, Materialisation for Den ny Salmonsen og Djævlen i Kroppen (Filmplakat) (begge 1949); Pigen fra Antwerpen (Filmplakat) og Automobiludstilling (begge 1950); Hovedvejen (1951); Politikens nye tillæg (1952). - Litografier samt 2 Plakatudkast i Oliekridt i Kbst.saml.; Plakater i Kunstindustrimus.

Dekorationer: Forhallen i Danmarks Hus paa, Verdensudst. i Paris 1937 (Guldmad.); Vægdekoration i Børnegaarden i Utterslev Børnehave (1944).

Arne Ungermanns Illustrations- og Plakatkunst røber ved sin Alsidighed Træk, der viser tilbage baade til hans Uddannelse som Litograf og hans Virksomhed i Reklamebranchen. Han er en smidig Akkompagnatør, som uden Betænkning varierer sin Stil efter de givne Opgaver og udtrykker sig med samme artistiske Sans i forskellige Teknikker. Hans første belærende Børnebøger er paavirkede af sovjetrussisk Tegnekunst og gennemført i en Stil, som uden Antydning af plastisk Illusion afbilder et nutidigt Storby-Milieu i klare, rene

Farveflader. I sine Illustrationer til klassiske litterære Værker har han senere overvejende

anvendt Sortkridt eller Tusch og i lette, ofte tonede eller med Akvarelfarve laverede Kon-

turtegninger særlig lagt Vægt paa Fremstillingen og Karakteriseringen af de optrædende

Figurer, mens han kun sjældent har ofret Opmærksomhed paa detailleret Milieuskildring. U. har et skarpt Blik for de smaa Træk, der røber den psykologiske Karakteristik, og fastholder dem med bedsk Vid. Igennem Agrene har han bevidst udviklet sin Sans for dramatiske, vittige eller groteske Optrin og har navnlig i sine Illustrationer til Münchhausens Eventyr og til gamle danske Børnerim fundet personlige og overraskende Udtryk for sin Opfattelse af Tekstens Pointe. Hans raffinerede Fantasi røber stærke sjælelige Modsætninger. I sin Tegneserie Hanne Hansen har han givet et klart Udtryk for sin Dragning mod det sunde, borgerlige og hverdagsagtigt poetiske, mens hans Produktion som Helhed viser, at det falder ham vanskeligere at finde Udtryk for lyrisk Følsomhed end for det komiske eller makabre. Et Kendetegn ved U.s

Arbejder er deres klare dekorative Holdning; denne Egenskab og den Overlegenhed, hvor-

med han finder overraskende, men umiddelbart forstaaelige Symboler for abstrakte Begreber, har gjort ham til en af vore betydeligste Plakatkunstnere. P.L.

Egon Mathiesen i Nyt T. f. Kunstind., 1933, 41-42; Merete Bodelsen i Bogvennen, 1934, 13-15; Svend Rindholt i Saml., 1940, 174-76; K. Pontoppidan i Bogvennen, 1940, 271-77; Laur. 1\ielsen: Den danske Bog, 1941; Merete Bodelsen i Nyt T. f. Kunstind., 1941, 28; Saadan tegner vi, 1945; Satire og Humor, 1946; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949.

Unna, Hanne Joachimine, 1831-79, Maler. F. 2. Dec. 1831 i Kbh., d. 29. Aug. 1879 i Truxillo, Peru. Forældre: Maler F. C. Kiærskou (s. d.) og Hustru. Gift 1878 i Truxillo med Musik- og Sproglærer Herman U., f. 27. Jan. 1826 i Helsingør, d. 11. Juni 1890 sst., S. af Købmand Simon U. og Johanne Marie Schrøder.

Hanne Unna uddannedes under Faderens Vejledning. 1854 udstillede hun paa Charl. (Parti ved Erikshaab i Fyn. I Baggrunden Herregaarden Sandholt og Byen SandholtsLyndelse). 1855 rejste hun til Valparaiso i Chile og bosatte sig senere i Truxillo i Peru. Hun fortsatte ogsaa der sin kunstneriske Virksomhed og udstillede bl. a. paa en Kunstog Industriudstilling i Truxillo 1878, hvor hun fik en Sølvmed. for sine Arbejder. Red.

Unna, Moritz, 1811-71, Maler. F. 31. Dec. 1811 i Kbh., d. 2. Dec. 1871 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Møbelhandler og Auktionsholder Salomon (Samuel) U. og Jacobine Jacobsen (Wulff). Gift 17. Okt. 1854 i Gøteborg med Nanny Furst, f. 29. Aug. 1826 i Gøteborg, d. 9. Dec. 1909 sst., D. af Abraham F. og Vilhelmina Unna.

Uddannelse: Flyttede ved Faderens Død 1819 til Gøteborg, hvor han gik i Skole og siden kom paa Handelskontor; rejste til Kbh. og blev opt. paa Akad. 1830; avancerede til Modelsk. Juni 1832; lille Sølvmed. 1836. Rejser og Ophold: Synes inden 1837 at have foretaget et Par Rejser til Udlandet; bosat i München 1839-46, i Gøteborg 1846-63, derefter i Kbh. Udstillinger: Charl. 1834-39, 53, 63; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908.

Arbejder: Provst Gustav Lorentz Sivertsson (Gøteborg 1829, tilh. Raadhuset i Kungfv); Portræt af en gammel Sømand( udst. 1834, forh. Joh. Hansens Saml.); En Skolemester forelæser et Par gamle Folk et Brev (udst. 1835, tilh. Kunstmus., dep. i Statens pædagogiske Studiesaml.); En saaret Vildttyv. Natstykke (udst. 1836, tilh. Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen(?)); En italiensk Strandrøver (udst. 1837); En Arrestation i Frankrig (udst. 1838); En gammel Kone gaaende til Kirke (udst. 1839, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); Bordbønnen (1841) og 2 Studiehoveder af en gammel Mand (alle 3 forh. Joh. Hansens Saml.); Godsejer Carl Kjellberg (1848, Familieeje i Gøteborg); En Dalkulla som forfærdiger Haararbejde (1852, forh. Joh. Hansens Saml.); En svensk Bondekone (udst. 1863).

I München malede Unna enkelte Genrebilleder, men levede hovedsagelig af at male Portrætter. I Gøteborg blev han Medhjælper i en Boghandel og fra 1850 Tegnelærer samtidig med, at han malede svenske Folkemotiver, hvoraf nogle udstilledes paa Charl. Da hans Kaar var daarlige, lagde han sig efter Fotografering og aabnede 1853 Unna & Hoffens Photografiska Atelier i Gøteborg. Da han 1863 atter flyttede til Kbh., købte han her Strieglers Atelier, men heller ikke her havde han større Held med sig, og han døde i Fattigdom. Red.

Breve til J. L. Lund i Det kgl. Bibl. - Bjørn Ochsner i Den lille Portrætkunst, 1949, 185.

Unthartt, Jacob, - 1548-55 -, Bygmester. Gift 1553 med Kirstine. Første Gang Bygmesternavnet Jacob dukker op, er i 1548 i Forbindelse med den Ombygning paa Dronningborg, som dette Aar iværksattes, fordi Dronning Dorothea havde faaet det gamle, forhenværende Graabrødrekloster lagt til sit Livgeding. 1553 lovede Mester Jacob at tjene Kongen, han skulde møde i Kbh. for at lede Ombygningen af Slottet her, og et aabent Brev af 11. Nov. s. A. omtaler, at J. skal giftes med Kongens Datter Frøken Dorotheas Amme Kirstine, tjene som Bygmester og have sin Besoldning af Aarhusgaard og fri Bolig i Aarhus eller Randers. Blandt andre Hoftjenere er i Rentemesterregnskabet 1554 (meddelt af Astrid Friis) opført en Mester Jacob Unthartt paa en saadan Maade, at der næppe kan være Tvivl om, at det drejer sig om den Jacob Bygmester, som i alle hidtil kendte Kildesteder kun benævnes ved sit Fornavn. Han fik en ret betydelig Aarsløn (100 Dl.) udbetalt i 2 Terminer, men figurerer ikke i de tilsvarende Regnskaber i 1556, 57 og 58 ; derimod er Mester Jacob ofte i 1554 og 55 nævnt i Sammenhæng med Ombygningen af Kbh.s Slot. Det sidste, man erfarer om ham, er, at han 8. Maj 1555 modtog Kongens Gavebrev paa en Gaard i Randers, der havde tilhørt Essenbæk Kloster, og hermed synes Chr. III at have opfyldt sit Løfte fra 1553. Den Bygmester J., der 1568 skulde befæste Avaskar (Kristianopel), kan næppe være J. U.

Af Oplysningerne om J. U.s Arbejde ved Dronningens Slot i Randers og af hans Hustrus Tilknytning til Hoffet turde fremgaa, at denne - som Navnet viser - tyske Bygmester er blevet indkaldt for at tjene Dronning Dorothea, og i 1553, da Kongens Bygmester Martin Bussert (s. d.) døde, for en kort Tid har faaet betroet at videreføre Arbejdet ved Kbh.s Slot. Herefter vendte han tilbage til en upaaagtet Tilværelse i Jylland.

Da Dronningborg Slot er forsvundet, uden at der findes Oplysninger om Dronning Dorotheas Ombygning, lader J. U.s kunstneriske Formaaen sig kun bedømme ud fra en Betragtning af Kbh.s Slot. Her opførtes under hans kunstneriske Ledelse den ejendommelige 7 Stokværk høje Kongefløj, hvis mest markante Træk maa skyldes Paavirkning fra sachsisk Arkitektur, fra Torgau og fra Dresden, hvor Kurfyrst August - 1548 formælet med Dronning Dorotheas Datter Anna - afsluttede de af Faderen paabegyndte Byggearbejder.

J. U. er rimeligvis af den bygningskyndige danske Dronning indkaldt hertil fra Sachsen.

Ved sin Indsats for Chr. III paa Kbh.s Slot bragte han Strømningerne fra den sachsiske

Renæssance-Arkitektur til fuldstændig Sejr her i Landet, og ved Indkaldelsen af Hans von

Diskow (s. d.) bestyrkede Chr. III yderligere den med J. U. knyttede kunstneriske Forbin-

delse. O.N.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; Kane. Brevb., 1551-55, 1885-86; F. Beckett: Renæssancen og Kunstens Historie i Danmark, 1897, 67-68; will. Anderson i T. f. konstvetenskap, 1923-24, 97; Vilh. Lorenzen: Rosenholms Bygmestre, 1937; O. Norn: Chr. Ill.s Borge, 1949 (som Jacob Bygmester).

Unverzagt, Hans Hinrich, - 1708 -, Bhgr., fik 19. Maj 1708 udbetalt 18 Rdl. for 20 Kapitæler af Træ, utvivlsomt til de Pilastre, som J. Truchon (s. d.) s. A. gjorde til Haven ved Ridebanen paa Fr.berg Slot.. H.D.S.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880.

Urup, Axel til Bæltebjerg, 1601-71, Fæstningsingeniør og Byplanlægger. F. 13. Sept. 1601 paa Vognø, nu Vapnó i Halland, d. 15. Marts 1671 i Kbh., begr. sst. (Frue Kirke). Forældre: Axel U. til Vognø og Helle Jørgensdatter Marsvin. Gift 10. Maj 1635 med Sidsel Grubbe, f. 23. Febr. 1612 paa Klaagerup, d. 19. Marts 1691 i Kbh., D. af Knud G. til Rógle og Sidsel Hansdatter Sparre.

Efter en 5-aarig Udenlandsrejse, hvor Urup særlig i Holland studerede Fortifikation, blev han 1626 knyttet til Hæren i Tyskland, 1627 som Ingeniør med Kaptajnsrang, gik 1629 i hollandsk Krigstjeneste, men ansattes 27. Dec. s. A. som kgl. Ingeniør med Oberstløjtnantsrang og 1635 som Rigsingeniør (i Realiteten til 1657), 1638 Oberst, 1648 Elefantridder, 1655 Rigsraad. Urups Virkefelt faldt paa mange Omraader som Lensmand, Kriger og Politiker, størst var dog hans Indsats som Ingeniør.

Arbejder: Planlagde 1630 de 2 ufuldendte Byer paa Hovens Odde og Emmernæs ved Kolding Fjord; paabegyndte 1631 et af sine Hovedværker, Fæstningen Christianspriis ved Kielerfjord, og var samtidig beskæftiget med skaanske Fæstninger, andre Befæstningsanlæg (Aalborg, Nakskov, Snoghøj, Rendsborg) og 1642 formentlig med den nye ufuldendte By ved Ballum; Rigsfæstningsplanen af 1646 øgede hans Arbejdsomraade bl. a. med Befæstninger ved Hals og paa Bersodde; U.s andet Hovedværk blev Anlæggelsen af Ny København med Kastellet (1647-56), hans tredie Frederiksodde fra 1649 ; dertil kom i 1650'erne Arbejder med de ufuldendte Byer Sofieodde og Hals; alt imens arbejdede han ogsaa med andre Rigets Fæstninger, Malmø, Landskrona, Nyborg, men særlig med Nybefæstningen og Udvidelsen af Helsingborg.

Som Fæstningsingeniør var Urup stærkt paavirket af den hollandske Skoles førende Mænd, S. Marolois og A. Freitag, og det er hans Fortjeneste at have staaet som Hovedmanden i Danmark for det for sin Tid mest fuldkomne Befæstningssystem. Først efter at Projekteringen af hans Hovedværker havde fundet Sted, gjorde nye Tanker, fremført af Pagan og H. Ruse (s. d.) sig gældende. Som Byplanlægger følger han, hollandsk paavirket, Tidens geometriske Systemer. V.L.

Utr. K. (bl. a. Urups Privatarkiv i Rigsarkivet). Universitetsprogram over A. U., 1671; H. Leth: Ligprædiken over A.U., 1671; T. de Hofman: Danske Adelsmænd, I, 1777, 63; Danske Mag., 3. Rk. IV, 1854; K. C. Roekstroh: Udv. af den nationale Hær, 1,1909, 93, 248; Vilh. Lorenzen: Frue Kirke, 1927, 68; samme: Problemer i Kbh.s Historie 1600-60, 1930, 35 ff., 45 f., 47 ff.; samme: Chr. lV.s Byanlæg, 1937; Kbh. fra Bispetid til Borgertid, udg. af Stadsingeniørens Direktorat, 1947, 78, 91 ff., 99 ff. ; Danm.s Kirker, I, Kbh., 1945 ff., 72, 94.

Ussing, 19. Aarh., Malere.

I Ribe Mus. findes følgende Billeder malet af Snedker og Maler Peder Ussing (1785-1872), Fader til Bhgr. Stephan U. (s. d.): Torvet i Ribe (antagelig Kopi efter Stik) (1839), Gamle Nørreport i Ribe (1860), Vintersport ved Ribe Hospital (1865), Ribe Hospital (Cathrine Kirke og Kloster) og en Spaakone.

En Søn af ovennævnte Peder U., Maler og Fotograf Johan Ludvig Ussing (1813-99), kendt som Portrætmaler, har sandsynligvis malet det i E. F. S. Lund nævnte Barneportræt af Marie Sophie Baadsgaard, f. Faith (f. 1838) (bet. Ussing 1841) og kan muligt ogsaa have malet Billedet Orlogsskibe og Sejlere ud for Kronborg (c. 1850) i Ribe Mus. (paa Blændrammen betegnet >malt af L. Ussing”).

Johan Ludvig Ussings Søn Maler Axel Petrus Theodosius Ussing (1842-1931) er repræsenteret i Ribe Mus. med et Interiør, Kopi efter Wilhelm Zillen. Red.

Ussing, Stephan Peter Johannes Hjort, 1828-55, Bhgr. F. 15. Sept. 1828 i Ribe, d. 19. Juli 1855 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Snedker og Maler Peder U. (se ovenfor) og Bolette Kirstine Lund. Broder til Ludvig U. (se ovenfor). Ugift.

Uddannelse: Som Barn Tegneundervisning hos Faderen; i Ornamentskærerlære; opt. paa Akad. Okt. 1843 og fik tillige Plads i H. W. Bissens Atelier; avancerede til Dekorationssk. Juli 1844, til Modelsk. Marts 1845 ; lille Sølvmed. 1845, store 1848 ; lille Guldmed. 1851. Udstillinger: Charl. 1845-46, 48-50, 52-55, 57 ; Nord. Udst. 1872 ; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1855.

Arbejder: Modellerede under H. W. Bissen den ene af Hestene for Kvadrigaen paa Taget af Thorvaldsens Mus.; Buste af kgl. Skuespiller C. N. Rosenkilde (udst. 1846) ; En Hyrdedreng (udst. 1848, Gips, Randers Mus.); To Børn med en Fuglerede (udsi. 1850) ; Thetis bønfalder Vulkan om Vaaben til Sønnen Achilles (lille Guldmed. 1851, tilh. Akad.; Ekspl. i brændt Ler tilh. Aalborg Mus.); En Karl vander en Hest (udst. 1853, Gips, Kunstmus.); Barnemordet i Betlehem (Gipsrelief, udst.1854, Ribe Domkirke, Ekspl. i Gips tilh. Kunstmus., Aarhus Mus. og Randers Mus., sidstnævnte dep. Statsskolen sst.) ; Badende Pige (Originalmodel i Gips, 1854, Glyptoteket; udf. i Marmor efter U.s Død af R. S. Malthe og udst. 1857, brændt med Chr.borg 1884; Ekspl. i Gips i Ribe Mus., Aalborg Mus. og Randers Mus.); To Børn med en Krabbe (udst. 1854, Gips, Kunstmus.); En Fiskerdreng (Gipsstatuette, Neuhausens Pr. 1855, Randers Mus.); Nanna (1855, Gipsstatuette, Ekspl. i Glyptoteket, Randers Mus., Ribe Mus. og i Terrakotta i Aalborg Mus.); Balder (1855, Gipsstatuette, Ekspl. i Glyptoteket og Randers Mus., i Terrakotta i Aalborg Mus.); Vandingsscene (Bronze, tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagen); flere Arbejder i Gips og Terrakotta i Mus. i Randers, Aalborg og Ribe.

Stephan Ussing var en Bissen-Elev, som Samtiden ansaa for meget lovende, men som

standsedes af en tidlig Død. Hans Værk er tydelig præget af den Interesse for den genre-

agtige Situation, der kendetegner Generationen paa Overgangen mellem Thorvaldsen og

hans Arvtagere paa den ene Side og Naturalismen paa den anden Side. s.s-z.

Nord og Syd, red. af M. Goldschmidt, II, 18.50, 200; Vestkysten 16. Maj 1947.

Ussing, Stephan Peter Johannes Hjort, f. 1868, Maler. F. 17. Juni 1868 i Skanderborg. Forældre: Boghandler Thorvald U. og Camilla Cathinca Ussing. Gift 29. Maj 1897 i Kbh. med Louise Christine Nyegaard, f. 18. Febr. 1868 i Kbh., d. 12. Juli 1943 paa Fr.berg, D. af Malermester Andreas Ludvig N. og Mette Andrea Christine Wieby.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. ; opt. paa Akad. Febr. 1888, Elev til Foraaret 1895 under F. Vermehren, J. Exner og O. Bache; besøgte desuden Zahrtmanns Sk. 1891 og Acadómie Julian, Paris, under Jules Lefebvre 1892-94. Rejser: 1892-94 Paris; 1920, 34 og 37 Tyskland, Italien. Udstillinger: Charl. 1895-1905, 07-11, 13-23, 25-34, 36-44, 46; Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1905, 07-10, 12; Kleis 1892 (Zahrtmanns Elever); Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Paris 1925 ; 18. Nov. Udst. 1942 ; Sep.udst. 1923, 24 (Ribe Mus.), 26, 29, 31, 34 (Ribe), 35, 40. Stilling: Sign. Maler (Underglasur) ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1894-1930.

Arbejder: Portrætter (bl. a. Selvportrætter (udst. 1895 og 99)); Landskaber og Arkitektur (danske Slotte), Frederiksberg Have, Motiver fra den jyske Hede, fra Svendborg og Taasinge og især talrige fra Ribe, hvortil han Aar efter Aar er vendt tilbage (Klostergade i Ribe (1923, Ribe Stiftsmus.)), desuden fra Italien; har for Den kgl. Porcelainsfabrik navnlig udført Underglasurmaleri (repr. i Kunstindustrimus.), bl. a. med Motiver fra Fr.berg Have.

Stephan Ussing hører til de naturalistiske Malere af det solide Gennemsnit paa Charlot-

tenborg, som med Held frugtbargjorde deres Evner i det naturalistiske Underglasurmaleri

paa Den kgl. Porcelainsfabrik . S.S-z.

Berl. Tid. 25. Sept. 1923 og 5. Okt. 1929 (begge K. Flor); Nat.tid. 26. Sept. 1923 og Dag. Nyh. 16. Nov. 1931 (begge Th. Faaborg); Ribe Stiftstid. 25. Juni 1924; Pol. 18. Okt. 1926; Ekstrabi. 3. Febr. 1940; Auk.kat. 18. Febr. 1930, 23. Febr. 1932 og 10. Febr. 1936;_ Vestkysten 15. Juni 1948.

Utersprot, Hendrich, - 1586 -, Tapetvæver. Sikkert af flamsk Oprindelse. Fik af Kongen

1586 s. m. 7 andre af Hans Kniepers Svende Penge til en Æresklædning i Anledning af

Færdiggørelsen af Kongetapeterne og Bordhimlen til Kronborg. G.B.

M. Mackeprang og Sigrid Flamand Christensen: Kronborgtapeterne, 1950, 8.

Utzon, Jørn Oberg, f. 1918, Arkitekt. F. 9. April 1918 i Kbh. Forældre: Skibsingeniør Aage U. og Estrid Hauna Waleska Olsen. Gift 4. Dec. 1942 i Stockholm med Lis Fenger, f. 8. April 1919 i Kbh., D. af Overlæge Mogens F. og Anne Mathea Schmiegelow.

Uddannelse: Student 1937; opt. paa Akad. s. A.; Afgang Maj 1942 ; lille Guldmed. 1945. Stipendier: Akad. 1945; Zach. Jacobsen 1949; K. A. Larssen 1949 ; Danmark-Amerika Fondet s. A. Rejser og Ophold: 1942-45 Sverige; 194546 Finland; 1946 Marokko; 1949 U.S.A. og Mexico. Udstillinger: Charl. 1942, 45, 47; Grønningen 1948 ; Snedkerlavets Møbeludst. 1949; New York 1950 (Møbler). Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1947. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1950-51.

Arbejder: Eget Hus, Hellebæk (1951). Projekter: Bygning for Det kgl. Musikakademi (lille Guldmed. 1945) ; Bebyggelsesplan til Bellahøj (1945, s. m. Tobias Faber, indkøbt); Næstved Idrætspark (3. Pr. 1946, s. m. Tobias Faber); Nyt Crystal Palace i London (1946, s. m. Mogens Irming og Tobias Faber; Emil Bissens Pr. 1947); Akad. Arkitektfor.s Studiehuse (en 1. Pr. 1946); Falkeping Medborgarhus (3. Pr. 1947, s. m. Arne Korsmo og Folke Bjórck); Møbeltyper (2. Pr. 1949, s. m. Arne Korsmo); desuden 2. og 3. Pr. i A/S Holmegaards Glasværks Glaskonk. 1949. K.H.J.

Ark. M., 1945, 120 (Projekt til ny Aalborghal, s. m. Tobias Faber); 1947, 70-73 (nyt Crystal Palace); Ark. U., 1945, 212 (Bellahøj); 1946, 128 (nyt Crystal Palace), 232 (Projekt til Skovpavillon i Hobro, s. m. Tobias Faber), 258 (Næstved Idrætspark).

Utzon-Frank, Jørgen Bomand, f. 1917, Bhgr. F. 24. Juli 1917 i Kbh. Forældre: Bhgr. E. U.-F. (s. d.) og Hustru. Gift 1° 1939 med Bente Foght Møller, f. 30. Marts 1917 i Omaha, Datter af Landmand Harald Holger Foght M. og Frida Nielsen. Ægteskabet opløst 1945. 2 ° 11. Juli 1947 i Kbh. med Væver Anne Marie Hvalsøe, f. 5. Okt. 1917 i Kbh., D. af Arkitekt Vilhelm H. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Forb. til Akad. af Bizzie Høyer og E. Utzon-Frank; opt. Dec. 1938, Elev under E. Utzon-Frank til 1942, 1942-50 Akad.s højere Sk.; lille Guldmed. for 1940-41. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1940; Zach. Jacobsen 1941, 45; Akad. 1941, 42, 43; Wilstrup 1941, 43; Emma Bærentzen 1942; Ole Haslund 19441. Rejser: 1937 Paris og Sydfrankrig; 1938 Paris og Oslo; 1948 London og Paris; 1950 London og Paris; 1951 Paris. Udstillinger (indtil 1943 som Bomand): Charl. 1938-43, 45, 50; Charl. Eft. 1949; Kunstn. Eft. 1938-39, 41; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Udst. i Haveselskabets Have 1943; Sep.udst. 1943 (s. m. Jan Buhl, Erik Clemmesen, Arne Hansen, Bizzie Høyer, H. Luckow-Nielsen og Palle Pio). Udmærkelser: Hertzogs Pr. 1942. Stilling: Indehaver og Leder af Værksted for Skulpturreproduktion.

Arbejder: Susanne (Statue i Kunststen, lille Guldmed. for 1940-41); Kristi Nedtagelse af Korset (Gips, Hertzogs Pr. 1942); Mand og Kvinde (Statuegruppe i Gips, udst. 1943); Eva (Statue i Kunststen, 1944); Liggende Pige (Statue i Gips, 1947); Mindesmærke for Jørgen Sonne (Granitstele, 1950, rejst ved Garnisons Kirke) (efter Tegn. af E. Utzon-Frank); har givet Tegning til Mønstre til Tekstiler og Tapeter (2. Pr. i Konk. udskrevet af Dansk Textiltrykkeri og Landsforeningen for Dansk Kunsthaandværk 1949 (s. m. Anne Marie U.-F.) ; 1. Pr. i Konk. udskrevet af Brdr. Dahls Tapetfabrik 1950 (s. m. Viggo Clausen)). Bomand Utzon-Franks voluminøse liggende Kvindefigur Susanne overraskede som et ejendommeligt Udslag af plastisk Fantasi og er formentlig et mere originalt Stykke Plastik, end det erkendtes - en abstrakt Glæde ved Formmasse i Spænding, forklædt under en naturalistisk Figur og et bizart Stillingsmotiv. Gruppen Kristi Nedtagelse af Korset viste sikker

Placering af de aktive Led i en Komposition og et følsomt Blik for Bevægelsers Føring og

Udtryksevne, men hans Følsomhed som Modellør og hans Lyst til at følge den flydende

Bevægelighed i Menneskelegemet kommer nok klarest til Orde i de smaa Skitser i Gips eller

brændt Ler, hvor han tumler med en eller to Figurer i usædvanlige, komplicerede Stillings-

motiver. S.S-z.

Berl. Tid. 21. Maj 1942 (Int.).

Utzon-Frank, Aksel Einar, f. 1888, Bhgr. F. 30. Marts 1888 i Kbh. Forældre: Exam. jur., Kasserer, tidligere Sagfører Jens Christian Frank og Ane Cathrine Utzon. Navneforandring 26. Febr. 1943. Gift 4. Dec. 1908 paa Fr.berg med Gerda Harriet Margrete Christensen, f. 10. Okt. 1886 i Kbh., D. af Murermester Hans C. og Ane Kirstine Larsen.

Uddannelse: I Malerlære hos kgl. Hof-Dekorationsmalere Nielsen & Hansen; Tekn. Sk. 2 Aar under H. Grønvold; opt. paa Akad. Jan. 1906 i Alm. Forb.kl. og gik her 1 Sem. under C. Aarsleff; søgte Krøyers Sk. Vinteren 190708. Stipendier: Raben-Levetzau 1908; Akad. 1908, 11, 12, 13, 16; Hjelmstjerne-Rosencrone 1909; Bielke 1910; Ancker 1946. Rejser: 1908 Frankrig (Paris) og Tyskland; 1912-13 Berlin, Dresden, München, Florens, Rom, Neapel, Pæstum, Paris; senere desuden Rejser til Italien, Grækenland og England. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907-08, 10-11, 13-14, 41; Charl. 1907, 09-15, 47, 50; Charl. Eft. 1948 (Grafik), 49; Den frie Udst. 1908, 16-18, 20-27, 29, 31-34, 36-38, 40-41, 44-45; Den frie Udst.s Tegnere 1946; De Trettens Udst. 1909; Aarhusudst. 1909 ; Humorist-Salonen 1911; Rom 1911; Brighton 1912 ; Salonen (Socióte des Artistes Francais), Paris, 1913; München 1913 (Glaspalast); Malmø 1914; Stockholm 1919 (Liljevalch); Kristiania 1920; Verdensudst. i Rio de Janeiro 1922-23; Gøteborg 1923; Paris 1925; Stockholm 1927; Brooklyn 1927; Unionalen 1928 (Oslo), 31 (Kbh.); Kiel 1929; Toronto 1929 ; Forum 1929 ; Internat. Udst., Zürich, 1931; Oslo 1931; Grafisk Kunstnersamf. 1931; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933 ; Amsterdam 1934 ; Edinburgh 1934 ; Bryssel 1935; Fyens Forum 1936, 40; Biennalen 1936, 42; Riga 1936; Ungarn 1936; Bukarest 1936-37 ; Belgrad 1937 ; Aarhushallen 1938; 18. Nov. Udst. Jan. 1939; Gøteborg 1939 ; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Lund 1941 ; Udst. i Haveselskabets Have 1943 ; UtzonFrank og hans Elever 1943 ; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Nord. Kunstforb. 1947 (Stockholm), 50 (Helsingfors); London 1948 ; Haag 1948; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1917 (Stockholm), 17 (Kunstfor.), 19 (Kristiania s. m. Karen Hannover), 24 (Leicester Gallery, London), 25 (Kunstfor.), 35 (Atelieret, Charl.), 37 (Bronzestøber Laur. Rasmussen), 46 (Malmø Mus.). Udmærkelser: Neuhausens Tillægspr.1907 ; Aarsmed. 1 ° 1911; Diplåme d'honneur, Paris, 1925; Thorvaldsens Med. 1944; Medl. af Akad. i Stockholm 1939. Embeder og Hverv: Medl. af Komiteen for Kunstn. Eft.udst. 191516 ; Prof. ved Akad. 1918 (konst. Okt. 1918 ; kgl. Udnævnelse Nov. 1919); Medl. af Akad.raadet fra 1918, af Best. for Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1923-29 ; Direktør for Akad. 1925-28; Medl. af Gallerikommissionen 1929-34 og 37-41, af Censurkomiteen ved Charl. 1947-48, af Best. for Kunstnernes Understøttelseskasse, for Thorvaldsens Museum fra 1942 og for Dansk Skulpturfor.

Arbejder: Kullæmper (Neuhausens Tillægspr. 1907; nu tilintetgjort); Hvil (Arbejderstatue) (1908, Bronze); Amleth (Bronze, Aarsmed. 1911; tilh. Kunstmus., dep. Ribe Statsseminarium); Herodias' Datter (udst. 1912, i Bronze 1913); Afrodite (Gips 1914; Bronze 1915, Kunstmus., opst. i Haveanlægget; i Kunststen i Statsmuseet i Rio de Janeiro og i Fagskolen for Kvinder (forh. Askovhus), Sønderborg; Afrodites Hoved, Nationalmus., Stockholm, Nasjonalgall., Oslo, Bergens Billedgalleri og Skulptursaml. i Albertinum, Dresden) ; Paris' Dom (4 Bronzestatuer i over Legemsstørrelse, opst. i Kbh.s Svømmehal; alle i Udkast 1917 ; Paris og Athena (begge i Bronze 1921), Afrodite (Ekspl. af samme i Bronze opst. paa Strandpromenaden i Zurich 1933 samt i Kunststen tilh. Kbh.s Kommune i Haveanlægget ved De gamles By) og Hera (begge fuldført 1931)); Chr.II (1919, Plastelina og Bronze, Forslag til Statue tænkt opst. paa Amagertorv); Atalante (1919 ; Bronze i Raadhusparken i Aarhus; i Kunststen i Statsmuseet i Rio de Janeiro); Pegasus' Fødsel (1917-27, Bronze, Forslag til Kolossalgrnppe, Vartegn for Kbh.s Havn); Mindesmærke for Frederik Bayer (med Portrætmedaillon i Bronze) (afsløret i Fælledparken 1923); Justitia (udsi. 1923, Bronzestatuette til Brønd i Gaarden, Fr.berg Domhus); Sarkofager for Fr. VIII og Dronn. Louise i Roskilde Domkirke (opstillet inden 1924, Kisterne nedsat 1926) ; Slangedræber (1924, Bronze i overnat. Størrelse, Politigaarden, Kbh.; Forarbejde 1923, i Bronze i Kunstmus.); Beatrice ”Poesiens Genius” (Bronze, Statue paa Dantesøjlen, Dantes Plads, afsløret 1924); Fr. II (1924, Bronze, Forslag til Statue, tænkt opst. paa Kronborg); Forslag til Krigermindesmærke (Gruppe, Konk. om Mindesmærke ved Marselisborg) (1924, Plastelina; Bronzeekspl. i Nasjonalgall., Oslo); Vuggekonen (1924, Bronze, Forslag til Mindesmærke for krigsforliste Sømænd); Forslag til Genforeningsmonument (1925, Gips, Søjle med 2 flyvende Genier, tænkt opst. over for Hovedindgangen til Fr.berg Slot); Mindesmærke for Museumsdirektør Emil Hannover (1926, Kalksten, Grønnegaarden, Kunstindustrimus.); Hamlets Mindegrav (1926, Granit, Marienlyst Park, Helsingør); Erik af Pommern (1926, Bronze, Torvet i Helsingør); Gravstele for Grosserer F. Chr. Schepelern (1929, schlesisk Marmor, Søllerød Kgd.) ; Thorvaldsen (1. Udkast 1930, tænkt opst. i Charl.s Mellembygning; 4 ændrede Forarbejder (et udst. 1944, Thorvaldsens Med. s. A.); Model i overnat. Størrelse, Gips, udf. til Charl. Udst.s Gaard) ; Mindesmærke for Kalmarunionen (1931, Statuegruppe med Dronn. Margrethe, Kalksten; Chr.borg); Opstandelse (1931-32, Gruppe, Del af H. C. Andersen Mindesmærke, Bronze); Forslag til Mindesmærke for H. C. Andersen (1932, Gips); Ungdom (1933, Gruppe, Bronze; skænket Kbh.s Kommune af Albertinalegatet 1952 til Opstilling i Enghaveparken) ; Adam og Eva (udst. 1934, Bronzegruppe i noget under halv nat. Størrelse; Stedelijk Mus., Amsterdam); Heroisk Rytterstatue af Chr. IV, til Pladsen foran Rosenborg mod Gothersgade (1925-34, Bronze); Knud den Hellige. Udkast til Mindebrønd (1934, Gips, Fyns Stiftsmus.); Genier (1935-3 7 , Bronze; Omarbejdelse af Gruppen fra Forslag til Genforeningsmonument); Vejrpigerne (1936, Bronze, Richshuset) ; Forslag til en H. C. Andersen Statue (1. Pr. i Konk. 1937) ; Mand og Kvinde (udst. i Bronze 1937; Siddende Par); Flyvermindesmærke (1938, Bronze, Ved Stadsgraven); Forslag til Kolossalstatue ved Indgangen til Vestre Kgd. (Plastelinaskitse, udst. 1939); Knud den Hellige (Statue i overnat. Størrelse, Bronze, udf. til Pladsen ved Tilbygning til Raadhuset i Odense; 1. Udkast 1944); Forslag til Monument for Ole Rømer til Aarhus (1944, 2 Udkast, Bronze); Dagen og Natten, Forslag til Kbh.s Vartegn (udst. i Gips 1947); Mindesten for Maleren Jørgen Sonne (Granitstele, rejst 1950 ved Garnisons Kirke; hugget af Bomand U.-F.) ; Rytterstatue af Chr. X (Udkast 1941; Model 1951); Kristusfigur (Bronze) og Altertæppe (udf. paa Anne Marie U.-F.s Vævestue) (1950, Vor Frelsers Kirke, Horsens). - En Saml. Skitser og Originalmodeller til samt Gipsafstøbninger efter Monumenter og Statuer findes i Arkiv for dekorativ Kunst, Lund (43 Arb.).

Statuetter: N. P. Bolt (1909, Bronze); Siddende Pige (1910, Bronze, Mus. i Brighton) ; Badende Pige (1910, Bronze, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Apollo (c. 1914, udst. 1917, Bronze; Kunstmus.); Knælende Afrodite (1916, udst. 1917, Bronze; Ekspl. i Bronze i Nasjonalgall., Oslo, Kunstindustrimus. i Kbh. og Nationalmus., Stockholm); Pige med Spejl (1915, Bronze); Eva (1916, Bronze); Artemis (1916, Bronze, Nasjonalgall., Oslo); Pige der reder sit Haar (udst. 1917, Bronze, Fyns Stiftsmus.); Artemis paa Hjorten (1920, Bronze); Aktæon (1920, Bronze); Elskende Par (1923, Bronze, senere benyttet til Statuegruppen Ungdom 1933); Adam og Eva (udst. 1923, Bronze; Malmø Mus.); Beatrice (1924, Bronze, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Elskende Par (1927, Bronze); Liggende Kvinde ”Elvira” (1927, Bronze, Horsens Mus.; Gipsekspl. i Malmø Mus.); desuden Arb. i Esbjerg og Tønder Mus.

Relieffer: David fælder Goliath (udst. 1911; Konk.arb. til Guldmed. ; i Bronze i Frihedskollegiet i Aalborg 1951) ; Humlehøst (udst. 1917 ; Kaminrelief i Kalksten, Tuborg Fabrikker); Ærkeenglen Mikael (1920, Frirelief, lueforgyldt Bronze; Hesselbyholm Slotskirke, Sverige); dekorative Relieffer over Dørene i de 4 Retssale i Fr.berg Domhus (1923, Gips); Mindesmærke for Maleren J. Th. Lundbye, Relief i norsk Marmor (Blomstersankersken) (rejst 1924 ved Landevejen mellem Arndrup og Bedsted); Arbejde, Agerbrug, Videnskab (1925, 3 Relieffer til Konk. om Tronsalen paa Chr.borg; skænket til Toldbod-Restauranten); Relieffer (Granit, udst. 1926, K.F.U.M.); Festsalsfrise (Menneskelivet fra Fødsel til Alderdom) (192628, metallisk Cement, Borups Højskole); Relief (Dødens Engel) over Hovedindgangen til Søndermark Krematorium (1929, Granit); Relief (1929, 2 Menneskepar: Adam og Eva og Aristoteles og Hustru; Gipsmodel og et Ekspl. i Stentøj med blaa Glasur, udført paa A/S Holmegaards Glasværk); 6 Frirelieffer til Stærekassens Facade (1930-31, lueforgyldt Bronze, Apollon mellem den tragiske og den komiske Muse, Eros mellem Mozart og Shakespeare) ; Athenas Fødsel (udst. 1931, Gips, Gentofte Statsskole); Tyren (1933, Kunststen, Fronton i Kødbyen); Udsmykning af Ingeniørforeningens Festsal (Prometheus raner liden) (1936, udf. paa Den kgl. Porcelainsfabrik i Stentøj med Okseblodsglasur; ødelagt ved Bombardement 1945, genfremstillet 1947). Portrætbuster: Min Moder (udst. 190 7) ; Grædende Barn. Grete (1909, Bronze, Kunstmus. og Malmø Mus.); Prof. V. Storch (1910, Bronze, Landbohøjskolen og Otto Mønsteds Margarinefabrik, Southall) ; Kunstnerens Hustru (1911; Bronze 1912, Kolding Mus.); Alfred Simonsen (1911, Bronze) og Henrik (udst. 1913, Bronze) (begge Kunstmus.); Grete (udst. 1915, Bronze); Anton Melbye (1915); Birgitte (Bronze, 1916); F. J. Borgbjerg (udst. 1917) ; Martin Nyrop (1922, Marmor, Kbh.s Raadhus) ; A. P. Weis (1923, Bronze paa Marmorherme, Glyptoteket); Nan (1923, Bronze) og Helen Schou (1932, Bronze) (begge Kunstmus.); Holger Reenberg (1932, Kunststen, Teatermus.); Dr. med. Victor Albeck (1932, Bronze og Sten, Aarhus Universitet); Bente (1940, Kunststen); Bankdirektør Oluf Nielsen (udsi. 1944, tilh. Landmandsbanken). Mandsbuste (Gips) i Aabenraa Mus. og Barnebuste (Bronze) (Grete) i Aalborg Mus. Medailler: Genforeningsmedaille (1919 og 1920, præget); Kunsthaandværkets Belønmngsmedaille ved Fredericia Købestævnet (1924, støbt); Emil Hannover (1925, Bronzeplakette; Bagsiden af Mogens Bøggild) ; Dr. phil. M. Mackeprang (1939, støbt; Bagsiden af William P. Larsen); F. Brockenhuus-Schack (1944, præget); Eiler Nystrøm (1946, støbt). - Desuden Karton til Mosaik: Venus ved Adonis' Lig (udst. 1926, lagt af Agnete Varming) ; Restaurering af A. C. Lamoureux's Rytterstatue af Chr. V paa Kgs. Nytorv (Model 1940-41, afsløret 1946). Tegninger: U.-F.s tegnede Produktion er lige saa omfattende og mangfoldig som hans Skulptur, langt overvejende af figurlig Art. I Begyndelsen brugte han ofte Sortkridt og Blyant, senere fortrinsvis Pen og Tusch eller Sepia, eventuelt med Pensellavering. Den omfatter Bladtegninger til Gnisten (1907-08), Middagsposten og Klokken 12, Modelstudier, Øjeblikssituationer, Portrætter, Plantestudier (fra Botanisk Have), Udkast til Skulptur. - Arb. i Kbst.saml., Teatermuseet (Skuespillerportrætter), Kunstindustrimus., Bymus. (Tegn. 1909). Endvidere har han udført enkelte Litografier (To svævende Genier, 1929 ; Opstandelse, 1932; Christian V, udst. 1944). Bogillustrationer: De danske Vægtervers. Indledning af Kai Friis Møller. Udg. af Det Berlingske Bogtrykkeri (1932); Kai Friis Møller: Erato (1942).

Paa Kunstakademiet traf Utzon-Frank den 5 Aar ældre Kai Nielsen. De slog sig sammen om at leje et Atelier paa Hjørnet af Thorvaldsensvej og BiiIowsvej, og dermed begyndte for begge en Udvikling, som fik grundlæggende Betydning ikke blot for dem selv, men ogsaa for de følgende - Aartiers Billedhuggerkunst her i Landet, skønt det nære Venskab mellem dem kun varede et Par Aar. En stor Rolle spillede de Samlinger af Rodins og Meuniers Værker, som Carl Jacobsen just i disse Aar oprettede i Glyptoteket, og hvorfra de modtog vigtige Impulser. U.-F. udførte i denne Tid Arbejderstatuen Hvil (1908), nærmest i Tilknytning til Meunier, og Portrætstatuetten af Maleren N. P. Bolt (1909), som er en Studie i Rodins impressionistiske Maade at modellere paa. Derefter skiltes de to Venner for hver at følge sin egen Vej. Til det egentlige Gennembrud af deres særlige Evner arbejdede de sig frem ved uafhængige Studier. Ligesom Kai Nielsen i Aarene umiddelbart derefter paa en forbilledlig Maade klarlagde Stenskulpturens Problemer, viste U.-F. lidt senere en konsekvent gennemført Æstetik for Bronzeplastikken i Komposition af Enkeltfigurer og Grupper. Dette ligger for første Gang klart udformet i Statuen Herodias' Datter (udst. 1912).

Det blev afgørende for U.-F., at han 1912 paa Akademiets store Stipendium kunde rejse til Miinchen, hvor han især studerede de arkaisk-græske Gavlgrupper fra Aigina, til Florens, hvor Donatello gjorde et dybt Indtryk paa ham, og videre til Rom, Neapel og Pæstum. Rejsen endte i Paris, hvor han tilbragte Vinteren. De nye Studier affødte en Modning, hvis Resultater blev Bronzebusten Grete og Statuen Afrodite, begge udst. 1915. Med den første vedstod U.-F. sin Gæld til Florentinerne, i den anden havde han fanget Tidens Rytme og nervøse Sensibilitet gennem den overordentlig komplicerede Komposition med dens Vrimmel af fine Forskydninger i Linier og Formmasser, af drejende Bevægelser og Bøjninger i Planerne. Tillige viste U.-F. i disse Arbejders Bronzeudførelse en overlegen Materialebehandling, langt over, hvad man paa det Tidspunkt var vant til.

Den for Kunsten økonomisk gunstige Periode under og lige efter den første Verdenskrig fremkaldte en anselig Statuetteproduktion. U.-F. gik i Spidsen. Hans en Overgang ret maniererede Stil imødekom Tidens Hang til Luksus og æstetisk Raffinement, og han fik i Statuetten Lejlighed til, for øvrigt i Overensstemmelse med hine Aars teoretiske Interesser, at uddybe sit særlige Kompositionsprincip. Udgangspunktet er for ham Plintens Form og Føddernes Anbringelse paa den, saaledes at der opstaar et geometrisk Motiv, der gentages og varieres i Figurens Opbygning. Den knælende Afrodite (1916) er fx komponeret med et Trekantmotiv over firkantet Plint; mere konsekvent gennemførtes det samme over trekantet Plint i Aktæon, og Gruppen Adam og Eva (udst. 1923) er anlagt efter en tresidet Fodstilling paa en firkantet Plint. For øvrigt blev U.-F. i denne for ham meget frodige Periode drevet af en Trang til at prøve Spændvidden af sine Kræfter og søge nye Muligheder. Han optog en ny Skulpturform med det flade Frirelief (Ærkeenglen Mikael, 1920). Gruppen Pegasus' Fødsel af Medusas Blod, et Symbol paa Livets evige Genfødelse, er, selv om den blev staaende som Forslag, en logisk klar Studie over plastisk Massevirkning i stort Format. Et Vidnesbyrd om hans Iderigdom og skabende Fantasi er den anselige Række Udkast til Monumentalværker, som aldrig naaede til Virkeliggørelse, saaledes Kongestatuerne Chr. II og Fr. II, Forslagene til Krigermindesmærket med de 2 Engle, der bærer den døde, Søjlen med de 2 flyvende Genier og det ejendommelige Mindesmærke for krigsforliste Sømænd Vuggekonen.

Den outrerede Stil, der tenderede mod en i sit Væsen abstrakt Skønhed, og som kendetegner mange af U.-F.s Arbejder fra omkr. 1917-20, afløstes sidst i 1920'erne af større Bredde og tvangfri Naturlighed i den plastiske Behandling og det Følelsesgrundlag, som Inspirationen hvilede paa. Det træder klart frem i Festsalsfrisen til Borups Højskole i Kbh., hvor han har skildret Menneskelivet fra Fødsel til Alderdom (1926-28), men betegnende er især 3 Arbejder, der handler om Forholdet mellem Mand og Kvinde, nemlig et symbolsk Relief (1929) med 2 Par i gensidig Underkastelse og Grupperne Ungdom (1933) og Mand og Kvinde (udst. 1937). Her kommer et forborgent Følelsesliv til Udbrud, vage Følelser, der tøvende hæver sig op over Underbevidsthedens Tærskel. Det kan iagttages i den første Afrodite fra Udst. 1915, og det ligger i det hele taget i U.-F.s Arbejder som en for ham karakteristisk Stemning. Psykologisk set har han i de 2 Grupper fra 1933 og 37 givet en fint forstaaende Skildring af moderne Ungdom, udtrykt gennem den Stemningsværdi, der ligger i Figurernes Holdning, eller gennem deres indbyrdes Bevægelser. Til hans interessanteste Arbejder fra denne Tid hører det Forslag til et H. C. Andersen Monument (udst. 1932), hvor Digteren ses siddende med en Baggrund af symbolske Figurer. I en Gruppe Opstandelse herfra, som blev særskilt udført, har han i fritstaaende Figurer behandlet det i Skulpturen vanskelige Problem Svæven. Dette har han taget op igen i de seneste Aar og især givet en overlegen Løsning i Gruppen Dagen og Natten (udst. 1947).

Et væsentligt Træk i U.-F.s Produktion er hans Lyst til at tegne, som blandt hans Elever har fremkaldt en hidtil uset Frodighed i Billedhuggeres Tegnekunst. Selv rangerer han blandt Samtidens ypperste Tegnere, blændende sikker og raffineret i sin Behandling af Streg og af Tusch- eller Blæktoner. Som Lærer ved Akademiet har hans Indflydelse været saa afgørende, at man i første Række skylder ham det sikre Grundlag, som vor Billedhuggerkunst har hvilet paa gennem en Menneskealder og stadig fastholder. Han er utvivlsomt en af de betydeligste Lærere i dansk Kunsts Historie. Endvidere har hans Skønhedssøgen gjort ham til en kundskabsrig Samler af Kunst af alle Arter og under alle Former. S. S-z.

Kineton Parkes: Sculpture of to-day, Il, 1921, 302-04; Sig. Schultz: Nyere dansk Billedhuggerkunst, 1929, 13-14, 46-53; samme: Utzon Frank, 1932 (Vor Tids Kunst. 10); samme i Danske i Paris, 11, 1933; Georg Nygaard: Fra en Kunstners Værksted. Einar Utzon Franks Tegninger, 1940; Sv. Rindholt: Mange Slags Ting. Et Udvalg af Billeder fra Professor Einar Utzon Franks Samling. 1942; Bogen om Einar Utzon-Frank, red. af Kai Friis Møller, 1943; Satire og Humor, 1946, 104, 143; Aksel Rode i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 111-16. Tidsskrifter: V. Wanscher i Det nye Kunstbl.,1910-11, 248, 250: Arch.,191415, 432; 1917-18, 273-75; 1923, 245, 309-12; 1924, 193, 224 (32); Ark. M., 1926, 9, 20; 1927, 134-137, 142; 1931, 191, 193; 1935, 1; Poul Henningsen i Vor Tid. II, 1918, 140-49; Chr. Engelstoft i Skonvirke, 1919, 97-107, 144; N. Liitzhøft sat., 1920, 52-53; Victor P. Christensen i Kunst og Kultur, 1920, 215-21; Dyre Vaa sst., 1923, 153-54; Johs. Kragh i Ord och bild, 1924, 106; Josef Petersen i Saml., 1925, 41-43; Rik. Magnussen sst., 1925, 91-92; Axel Duckert sst., 1933, 1-4; Jørgen Gudmundsen-Holmgreen sst., 1935, 89-108; Elo sst., 1935, 220-24; Carl V. Petersen i Tilsk., 1927 II, 199-203; Sig. Schultz i Die Kunst, 1933, 195-200; E. Utzon-Frank i Danmark, 1940, 77-85 (om Thorvaldsen); Edwin Christiansen i Ark. U., 1943, 184-87; The Architects' Journal 9. Juli 1924; The Queen 6. Aug. 1924; The Times 28. Juni 1924.

Dagblade: Soc. Dem. 9. April 1916 (Jens Pedersen); 10. Juli 1943 (Bent Salicath); Berl. Tid. 5. Dec. 1917 (Th. Oppermann); 20. Juli 1923 (F. Beckett); 11. Juni 1924; 23.-24. Febr. 1925; 8. Juli 1925; 25. Marts 1938 (Int.); 14. Jan. 1941 (Int.); 17. Nov. 1941 (W. Haste); 20. Marts (Int.) og 19. Aug. 1943 (Houmark); Berl. Ill. Tid. 19. April 1942; Pol. 22. Okt. 1920 (Kronik af Kai Nielsen); 10. og 12. Juli 1923; 17. .tan. og 10. Juli 1924; 24. Febr. 1925; 11. Marts 1925 og 16. April 1927 (begge V. Wanscher); 7. Febr. 1932; 27. Marts 1938; 17. Jan. 1939 (V. Wanscher); 17. April 1940 (Kronik af V. Wanscher); 25. Juli, 22., 27. og 28. Aug. 1943; 19. Marts 1944 (Int.); 28. Marts 1948 (Int.); Pol. Mag. 13. Marts 1938; 6. April 1940; 28. Aug. 1943; Ekstrabl. 3. April 1925; 30. Marts 1946 (Int.); Nat.tid. 24., 26. og 29. Jan. (alle Rik. Magnussen), 27. Jan. (Utzon-Frank), 23. Febr. 1925; 30. Marts 1938 og 19. Sept. 1943 (begge S. Schultz); København 9. April 1925 (Rik. Magnussen); Information 30. Marts 1946; Horsens Avis 3. Nov. 1950. Om Hesten Paa Kgs. Nytorv: Pol. 24. (Kronik af V. Wanscher), 29. (Utzon-Frank) og 31. Okt. (V. Wanscher), 20. (V. Wanscher), 23. (Paul Bergsøe), 24. (V. Wanscher), 26. og 29. (V. Wanscher) Nov., 13. Dec. (L. Swane) 1939, 25. Maj 1943 (Int.), 23. Maj 1946; Berl. Tid. 11. Okt. 1942; Nat.tid. 11. Okt. 1942; 23. Maj 1946.

Uylenburgh, Gerrit, 1626 - c. 1690, Maler, Kunsthandler. F. 1626 i Amsterdam, d. c. 1690 i England. Fader: Maler og Kunsthandler Hendrik U., der var Fætter til Rembrandts Hustru Saskia.

En stor og betydelig Kunsthandler; fallit 1675, derefter fra c. 1677 i London som Medhjælper i Pieter Lelys Atelier.

1655 besøgte han Gottorp (s. m. sin Slægtning og Kollega David Uylenburgh, ellers ukendt, maaske Fejlskrift for Gerrit) og solgte Hertuginden Malerier og udsøgte Bøger med Kobberstik. De synes at have opnaaet Forbindelsen med Hoffet gennem Jürgen Ovens (s. d.). G. U. kaldes i Gottorp Kontrafejer. 1665 gentog han Besøget (eller fik Penge udbetalt). Med Ovens har G. U. gentagne Gange været i Forretningsforbindelse. O.A.

Th. u. B. - Oud Holland, 1902, 82; 1917, 36, 81, 90; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I-II, 1916-17 (Quell. u. Forschungen IV-V); samme: Jürgen Ovens, 1922, 31, 93 f.