Weilbachs Kunstnerleksion VW

Lærer, senere Købmand Samuel Michael Joensen og Maria Frederikke Olsen. Navneforandring c. 1902. Gift 27. Maj 1906 i Vågur, Suderø med Elisabeth Susanne Dahl, f. 17. Marts 1883 i Vågur, Suderø, d. 16. Jan. 1936 i Thorshavn, D. af Købmand, Skibsreder Peter Hans D. og Elsebeth Susanne Wilhelm.

Uddannelse: Har i Kbh. besøgt Statens Tegnelærerkursus under Overlærer E. Rondahl. Rejser: Foruden Ophold i Danmark Rejse til Tyskland vistnok 1919. Udstillinger: Aarhushallen 1939; Glasgow 1941; Sep.udst. 1920 (Kleis), 24 (Oslo); har desuden deltaget i Udstillinger i Thorshavn og afholdt Sep.udst. sst. Stillinger: Kommunelærer og Seminarielærer i Thorshavn 1904-31 (Tegning, Gymnastik og Musik); Organist ved Thorshavn Kirke 1904-49.

Arbejder: Sigmund Brestisson forkynder Kristendommen paa Færøerne (K.F.U.K., Thorshavn); Altertavler i Kirkerne i Hovi, Arnafiråi og Mikladalur; Landskaber med færøske Motiver.

Da Waagstein omkr. 1910 begyndte at dyrke Malerkunsten paa Færøerne, var det som Pioner, idet der kun fandtes enkelte Færinger paa den Tid, der gav sig af med at male eller tegne. Han var meget produktiv, og hans Malerier findes i stort Antal i færøske Hjem, foruden at de er solgt til Danmark, Sverige, Island og England. Foruden Oliemalerier har han udført Akvareller, Pasteller, Kul- og Tuschtegninger. Samtidig med at dyrke Malerkunsten gjorde W. en Indsats i færøsk Musikliv, idet han virkede som Organist og Komponist og optegnede Folkemusik. Red.

B. T. 10. Aug. 1920 (Int.); Dag. Nyh. 12. Aug. 1920 (Th' Faaborg); København 12. Aug. 1920 (Rik. Magnussen); Berl. Tid. 20. Aug. 1920 (K. Flor).

Wacklin, Isaac, 1720-58, Maler. F. 1720 i Uleåborg, d. 10. Sept. 1758 i Stockholm. Fader: Postmester Mikal W. Gift med Magdalena Losch.

Uddannelse og Rejser: Elev af Lorens Pasch d.Æ. i Stockholm og af andre i S. Petersborg; vendte 1741 under Krigen tilbage til Sverige, virkede 1742 som Portrætmaler i Stockholm. Han genfindes 1749 i Danmark og synes først derefter at være blevet Elev hos Pilo og forblev her til 1754; 1754, 56 og 59 i Sverige, 1755 i Finland, 1757 i London.

Arbejder i Danmark: Landsdommer Jørgen Wichmand (sign. 1749, Engestofte); et stort signeret Dobbeltportræt (1755, Fr.borg) (kaldet Gerh. Hansen de Lichtenberg og Hustru); 2 Portrætter paa Brahesborg fra 1754, der angives at forestille Medlemmer af Slægten Plessen fra Fussingø, sikkert en urigtig Tradition, da denne Gaards Ejer da var et Barn; kan muligvis være Portrætter af Grev Chr. Rantzau paa Brahesborg, gift med en Søster til den nævnte unge Plessens 1749 afdøde Fader; Kabinetskurer Henning Gether (1754, nu kun kendt fra Stik af J. Haas 1765); Wennberg henfører andre kopiagtige Billeder paa Fyn til W.

Der er næppe Tvivl om, at Wacklin er en af de Kopister, der paa den Tid, ligesom Per Krafft d. Æ. (s. d.), beskæftigedes af de store Godsejere med at komplettere Anegalleriet med Kopier efter gamle Portrætter. W. er indtil det skabeloninæssige ens i sine Opstillinger; meget alvorlig i sin Karakteristik, haard og lidet følsom; i Farven er han i sine danske Billeder Pilosk; grønligt og violetbrunt dominerer.

O.A.

Karin Westzynthius i Finskt Museum, 1926 (Svenska portrått från 1600- och 1700-talen i Ateneum och Sinebrychoffs samlingar); Torsten Stjernschantz i K. Aa.,1929-31, 239 ff.; K. K. Meinander: Portrått i Finland, 1931, 142-46; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940; L. Swane i Lolland-Falsters hist. Samf.s Aarbog, 1942, 15-17.

Wad, Poul Peter Jensen, 1887-1944, Havearkitekt. F. 7. Okt. 1887 i Hjerm, d. 8. Marts 1944 i Odense, begr. sst. (Fredens Kgd.). Forældre: Husmand Jens Christian W. og Johanne Marie Jensen. Gift 3. Aug. 1917 i Kbh. med Anna Carola Olsson, f. 3. Sept. 1882 i Kalmar, D. af Slagtermester Carl Oluf O. og Carolina Albertina Petersson.

Uddannelse: Efter Landsbyskole i Hjerm Gartnerelev bl. a. hos Steffensen i Holstebro, paa Vilvorde 1909 og i Brostrøms Planteskole i Viborg 1910; arbejdede derefter i holstenske Planteskoler og var en Tid paa Faarevejle Højskole; Havebrugskandidat 1915; Medarbejder hos Havearkitekt J. P. Andersen 1915; selvstændig Virksomhed som Havearkitekt i Odense fra 1916. Rejser: 1917 Sverige. Udstillinger: Charl. 1927 (s. m. C. Th. Sørensen) og 1945; 5. nord. Havebrugsudst., Gøteborg, 1923. Stillinger og Hverv: Lærer ved Tekn. Skole i Odense; fra 1926 Konsulent for Østifternes Haveselskab for Fyens Stift, fra 1934 i Odense Amt alene; Medarbejder ved Fyens Stiftstidende 1926-36 og ved Landbrugstidende 1927-32; Havearkitekt for Statens Sindssygehospitaler 1943-44.

Arbejder: Fredens Kirkegaard, Odense (1920-35); Haven ved Faaborg Folkemuseum (1930 ff.); Kommunalt Anlæg ved Borris, Skern (1939); Ringe Idrætspark; Næsby Kirkegaard (1941); Marslev Præstegaard (1941); deltaget i Projekteringen af H. C. Andersen-Haven i Odense (1943-44, s. m. C. Th. Sørensen og B. Helweg-Møller) ; en lang Række større og mindre Privathaver, bl. a. C. Bøgh-Sørensens Have i Ringe (1928), Forsøgsleder Klitgaards Have, Borris (1936), Haven ved Godsforvalterboligen ved Krengerup, Overlæge Nannestads Have i Ringe og Haverne ved Herregaardene Juelsberg, Hjortholm, Bramstrup, Gl. Estrup og Stensballegaard ; Havearkitekt ved Udstillingerne i Holstebro (1934), Næstved (1935) m. fl. samt ved Havebrugsudst. i Forum i Kbh. (1938), Odense (1941) m. fl.; deltog i Konk. om Fruens Bøge, Odense (1. Pr. 1919), om Sortebrødreanlægget i Næstved (præmieret 1922), om Udst. i Aarhus (1933) m. fl. Litterære Arbejder: Om Tndretning af Haver (1930, s. m. C. Th. Sørensen); flere Afsnit i Nord. ill. Havebrugsleksikon, 4. Udg., I-II, 1934-36 ; Havens Form og Indretning (1939, s. m. C. Th. Sørensen); Landbohaven (1944, s. m. P. Bruun-Møller og H. Cornelius Olsen; nye Udg. 1945 og 49).

Wads Livsgerning er uløseligt forbundet med Fyn, hvis Frodighed og rige Bondekultur har været en uudtømmelig Inspirationskilde, meraske netop paa Baggrund af den jyske Hjemegns relative Barskhed og Fattigdom. Ud fra et formelt Grundsyn formede han sine Haver med sikker Sans for Proportioner og Rumvirkninger. Klare og logiske i Opbygningen, men enkle og fordringsløse og med en varm Menneskelighed i Detaillen. Man kan beklage, at han kun fik Lejlighed til at løse faer større Opgaver, en Omstændighed som dog forklarer, at han fik Tid til at beskæftige sig sera indgaaende med de smaa. Det er næppe for meget sagt, at han har sat sit Præg paa en hel Landsdel. Boye.

Steen Eiler Rasmussen i Ark. M., 1931, 81-82 (Kgs. Have); C. Th. Sørensen i Havekunst, 1935, 97-108; sst. 1944, 1 (Nekr.); Johs. Tholle i Gartner-Tid., 1937, 512; C. Th. Sørensen og P. Raahange sst., 1944, 135-36.

Vagn, - 1150 -, Bygmester, kendt fra den korte Runeindskrift over Syddøren til Kragelund Kirke: æsi bal) uahn rist (Æse bød, Vagn ristede), hvor Æse maa opfattes som Bygherren, Vagn som Bygmesteren. Indskriften er tidligst omtalt i Peder Resens Atlas Danicus, VI, omkr. 1685, 593, og herefter gentagne Gange behandlet i den runologiske Litteratur. E.M.

Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danmarks Runeindskrifter, 1942, 109, 795; M. Mackeprang: Jydske Granitportaler, 1948, 254-57.

Wagner, Frederik, 1880-1946, Arkitekt. F. 12. Juni 1880 i Kbh., d. 4. Juni 1946 sst., Urne paa Solbjerg Kgd. Forældre: Kaptajn, senere Generalmajor Frederik August Hartvig W. og Adamine Charlotte Grønvold. Gift 1 ° 1. Okt. 1909 i Kbh. med Yelva Vilhelmine Helene Simonsen, f. 13. Sept. 1886 i Kbh., d. 25. Juni 1935 i Dianalund, Adoptivd. af Handelsfuldmægtig, senere Rentier Vilhelm Peter Christian S. og Johansine Vilhelmine Alfredine Hansen. 2 ° 1. Juli 1937 -i Kbh. med Elna Augusta Jacobsen, f. 30. Jan. 1894 i Kbh., D. af Kontrollør og Husejer Hans Peter J. og Britta Hesselholdt.

Uddannelse: Student 1898, cand. phil. n. A.; Adgang til Officersskolens næstældste Klasse s. A.; besøgt Tekn. Sk. 1901-03; dimitt. fra Vermehrens Tegnesk. ; opt. paa Akad. April 1902; Afgang Maj 1908; Medarbejder hos Ludv. Fenger 1903-04, Søren Lemche 1906, Anton Rosen 1907. Stipendier: K. A. Larssen 1906-07 og 14. Rejser: 1902 Berlin, Dresden; 1905 Tyskland, Svejts, Italien; 1922 London, Paris; 1931 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1922-25, 30-33, 35-36,43; Stockholm 1917-27; London 1922-27; Amerika (Vandreudst.) 1927-28; Akad. Arkitektfor.s Vandreudst., Paris 1949, London og Edinburgh 1950. Embeder og Hverv: Ansat under Stadsarkitektens Direktorat 1908-16; Medl. af Søllerød Bygn.kommission 1915-33, Næstformand fra 1919.

Arbejder: Eget Sommerhus, Trørødvej 43, Vedbæk (1913); Villa Kastanievej 6, Rungsted Kyst (1914); Fabriksbygninger for A/S Nielsen & Winther: Ryesgade 51-55 (1916), Øresundsvej 147 (1917, nu A/S Vølund) og Frihavnen (Dansk Industrisyndikat) (1917, senere nedbrændt); Villaer Trørødvænget 12 og Trørødvej 38 (begge 1916-17) samt Rønnebærvej 6 (1916-17, udvidet 1918) alle i Vedbæk; Havebyen Buskehøj i Gl. Holte (191720) ; Villaer Enighedsvej 17 (nu Nr. 35) (præmieret) og 37 (begge 1919) ; Boligbebyggelserne Strandvej 19 (nu Østerbrogade 119) - Christiansmindevej 2-24 - Strynøgade 10 - Fanøgade 12 (1923), Lyshøj Allé 8 - Aarestrupsvej 9-17 - Lyshøjgaardsvej 57 (1924-25), Nordre Fasanvej 188-90 - Hillerødgade 25-29 (192425) og Strandvej 9 (nu Østerbrogade 109) Taasingegade 2-4 - Langesund 1-15, 2-6 Stakkesund 1-5, 2-12 - Hjortøgade 1-9, 6-10 - Christiansmindevej 5-11 - Reersøgade 10-18 (1925); Bygninger for Kolonien Filadelfia, Dianalund: Kurhuset, Afd. for sindssyge Kvinder (1926), Dianalund Nervesanatorium (1928), Økonomibygningen (Centralkøkken, Vaskeri, Kedelanlæg m. v.), Inspektørbolig og Præstebolig (alle 3 1930), Værkstedsgaarden for Patienter og Haandværkere (1931), Lægebygning (Laboratorium m. v.) (1932), Administrationsbygning (Hovedkontor og Gæstehjem) (1938) samt Hegnet, Afd. forsindssyge Kvinder (1939); Beboelsesejendommene Damgaarden, Aalholmsvej 13-15 - Bramslykkevej 35-65 Højdedraget 2-12 - Valby Langgade 226-54 Vestervang 5 (1927-28); Frederiksvej 52-62 (1928); Wagnergaarden, Borups Alle 133-35 Fuglebakkevej 97 - Drosselvej 80 (1930)

Valbo og Langhuset, Valby Langgade 239-65 - Vestervang 8A-B (1931); Tvejegaarden, Vigerslevvej 7-27 - Nakskovvej 2-26 (193031); Strandvej 27 (nu Østerbrogade 137) Nygaardsvej 1 (1931-32); Maagegaarden, Frederikssundsvej 53-57 - Maagevej 75-89 Ørnevej 60-66 - Sneppevej 1-15 (1932); Skoleholdergaarden, Skoleholdervej 33-37 - Præstelængen 2-32 - Birkedommervej 56-64 - Degnestavnen 1-37 (1934); Bakkegaardsskolen, Skolebakken 20, Gentofte (1935, præmieret); Ryparken 166-216 (ved Lyngbyvej) (1935-36); Bispeparken, Blok 4, Tagensvej 227-41 Tuborgvej 252-62 (1941). Projekter: Vej- og Bebyggelsesplan for Aalborg (1. Pr. 1912, s. m. Rolf Schroeder).

Frederik Wagner begyndte i Ny-Klassicismen, om end med en vis konservativ Sans for det hjemlige, deri indbefattet Forkærlighed for Murstensarbejdet. Et smukt Arbejde inden for den nævnte Retning er Nervesanatoriet paa Dianalund. Senere gik W. over til en maadeholden moderne Saglighed. En særlig Plads inden for W.s Produktion, allerede fra den ny-klassi-

cistiske Periode, indtager de store Boligkarreer. Ogsaa paa dette Omraade ydede W. et saavel i praktisk som kunstnerisk Henseende samvittighedsfuldt Arbejde. (A.)K.M.

Arch., 1912-13, 22-24 (Bebyggelsesplan for Aalborg); 1914-15, 361-63 (Kastanievej 6, Rungsted Kyst); 1916-17, 297-98 (Ryesgade 51-55); 1920, 15, 18-20 (Fabriksbygn., Øresundsvej 147 og i Frihavnen), 75 (Evighedsvej 17); 1923, 420-21, 429 (Bebyggelsen af Christiansmindegrundene); Ark. M., 1929, 121, 125-32 (Dianalund Nervesanatorium); 1933, 81-84 (Laboratoriebygn. v. Filadelfa); 1935, 59 (Skoleholdergaarden); 1936, 14, 18-22 (Rygarken), 136 (Maagegaarden, Skoleholdergaarden), 139 (Rygarken), 141 (Christiansmindegrundene), 142, 145 (Rygarken); 1942, 140-48 (Bispeparken); Ark. U., 1931, 170-72 (Strandvej 27); 1932, 90-91 (Wagnergaarden), 213 (Maagegaarden); 1933, 34-36 (Skoleholdergaarden); 1940, 9-11 (Bispeparken); 1943, 61-62 (Projekt til Vrangeskov Pavillon under Skjoldenæsholm); 1946, 143-44 (Nekr.); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 14, 24-30 (Rygarken), 114-15 (Valbo), 124-27 (Skoleholdergaarden); Berl. Tid. 5. Juli 1933 (Bakkegaardsskolen); 12. Juni 1940 (60 Aar).

Wagner, Olga Rosalie Aloica (Aloisia), f. 1873, Bhgr. F. 24. Maj 1873 i Kbh. Forældre: Grosserer Carl Henrik Laurits Liisberg Packness og Marie Amalie Martin. Gift 11. Juli 1899 i Kbh. med.Bhgr. Siegfried W. (s. d.).

Uddannelse: Dimitt. af Maler S. Chr. Jensen; opt. paa Akad. i Modelsk.s Forb.kl. Sept. 1893, Elev til Foraaret 1898 (uddannede sig som Maler med Viggo Johansen som Lærer); som Bhgr. Elev af Siegfried W. Stipendier: Akad. 1908, 11, 14; Tagea Brandt 1932; Aneker 1934; I. P. Lund for 1948. Rejser: 1908 Tyskland (Mundren) og 1911; desuden s. m. Siegfried W.: 1914 Prag, Wien, Balkan (bl.a. Agram, Banjaluca, Sarajevo), Italien, Tyskland; 1919 Middelhavslandene (bl. a. Nordafrika, Ægypten og Palæstina); desuden talrige andre Rejser bl. a. 1932 til Nordafrika, Ægypten, Grækenland, Palæstina. Udstillinger: Charl. 1901, 03-04; Den frie Udst. 1905-I1, 11 Eft., 12-14, 14 Sommer, 15-19, 21, 23-32, 34-35, 37, 39, 41, 43-44, 46-47; Den frie Udst.s Tegnere 1946; München 1909 og 13 (Glaspalast) ; Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912; Malmø 1914; Stockholm 1918; Paris 1925 (Den kgl. Porcelainsfabrik); Brooklyn 1927 ; Aarhushallen 1938 ; 18. Nov. Udst. 1939 (retr.); Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Sep.udst. 1916 (Friluftsudst. i Klampenborg, s. m. Siegfried W.). Udmærkelser: Medaille i München 1913.

Arbejder: Stær, der haler en Regnorm op af Jorden (Bronze, 1904, s. m. Siegfried W., Ekspl. i Kunstindustrimus.); Ung Pige i Bygevejr (Bronzestatuette, udst. 1904); Portrætbuste af en lille Pige (Thais) (gult Marmor, Sokkel af Onyx, c. 1905); Foraar (Bronzerelief, 1911); Barnefigur (knælende) (Marmor, 1911, opst. i Grosserer Levins Villahave i Vedbæk 1916, Medaille i Miinchen 1913; gentaget i Marmor 1921, Kunstmus.); Null. Gravhund (Gips, 1912, Ribe Mus.; i Marmor 1914); Pige med en Kat (Havefigur) (1913, Dolomit og Sandstenssokkel, opst. i Villahave paa Fr.berg) ; Naturen, der bærer Handelen (1920, Kalksten, Handelsbankens Gaard i Vimmelskaftet); Frejr paa Galten (Kalkstensgruppe, s. m. Siegfried W., 1914-24, Kunstmus., opst. i Haveanlægget); Havfrue (Springvandsfigur) (Kalksten, 1919, Forarbejde i lille Format i Stentøj 1913); Sangerinde paa Tribunen (farvet Sandsten, 1921-26); Staaende Kvinde (Gipsstatuette, erhv. 1922, Ribe Mus.); Araberkone paa Torvet i Tanger (Bronze, 1925); En Skuespillerinde (grøn Kalksten, 1929-34) ; Tankefuld Kvinde (overnat. Størrelse) (Dolomit, 1930-34 ; opst. foran Kapellet paa Sorgenfri Kgd.); Forslag til Monument for Naturforskeren P. W. Lund (Gips, 1936) ; Ved Solopgang sad hun og vogtede paa Dagens Komme (Træskulptur, udst. 1941); Cyklesommeren 1942 (Bronzerelief, udst. 1943); Elektronerne leger (Træ, 1950). Portrætbuster: Siegfried Wagner (Gips, 1901); samme (tysk Kalksten, 1932); Tegneren Valdemar Andersen (Gips, 1915) ; Annie Follender (1915, østrigsk Marmor); Direktør L. Elsass (norsk Granit, 1916) ; Vita (1923, græsk Marmor); Fru Helen Grut (1923, rosa Marmor); Organist Fin Ditlevsen (Sten, udst. 1946). Har udført Modeller til Porcelæn og Stentøj for Den kgl. Porcelainsfabrik (1913, Havfrue og Mand paa Skildpadde) og Bing & Grøndahl (Smykkeskrin).

Olga Wagner, der paa Akad. var uddannet som Maler, begyndte efter sit Ægteskab at arbejde med Skulptur, vejledet af sin Mand. Ligesom Siegfried W. har hun lagt stor Vægt paa den tekniske Beherskelse af de forskellige Materialer og har baade arbejdet i Sten, Bronze, Træ og Porcelæn. Som et særligt Felt har hun dyrket Haveskulpturen, og den Friluftsudstilling, hun 1916 afholdt s. m.Siegfried W., var den første i sin Art her hjemme. Sideløbende med de større Skulpturarbejder har Olga W. gennem Aarene ligesom sin Mand udført kunstindustrielle Arbejder med Udgangspunkt i Skønvirkebevægelsen ved Aarhundredets Begyndelse. M.B.

Sophus Michaelis i Kunst, VI, 1904; Ill. Tid., 1914-15, 323; Achton Friis i Skønvirke, 1916, 81-88; Villaen, II, 1-3, 1916; Kineton Parkes: Sculpture of to-day, 11, 1921, 295; Berl. Tid. 21. Maj 1923; Nat.tid. (Søndag) 18. Okt. 1925 (Int.) og 24. Maj 1943; Den frie Udst. gennem 50 Aar, 1942, 120.

Wagner, Siegfried, 1874-1952, Bhgr. F. 13. April 1874 i Hamborg, d. 1. Aug. 1952 i Lyngby, begr. sst. (Sorgenfri). Forældre (danske): Vandog Gasmester Joseph Meyer W. og Julie Philipsen. Adopteret 1892 af Grosserer Julius Jacob Heine og Frederikke Wagner. Dansk Indfødsret 29. Marts 1901. Gift 11. Juli 1899 i Kbh. med Bhgr. Olga Packness (se W., Olga).

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Dec. 1889, Elev til Jan. 1896; arbejdede en Tid i Vilh. Bissens Atelier og Maj 1898 - Maj 1900 under J. F. Willumsen hos Bing & Grøndahl; desuden Medhjælper i Willumsens Atelier. Stipendier: Akad. 1906, 14; Ancker 1919; I. P. Lund for 1948. Rejser: 1906 Italien, Ægypten, Paris; desuden s. m. Olga W.: 1914 Prag, Wien, Balkan (bl. a.Agram, Banjaluca, Sarajevo), Italien, Tyskland; 1919 Middelhavslandene (bl. a. Nordafrika, Ægypten og Palæstina); desuden mange andre Rejser i Europa og den nære Orient (bl. a. 1932); c. 1944-45 som Flygtning i Sverige. Udstillinger: Charl. 1894-1904; Kunstindustrimus. 1901 (Mogens Ballins Tinsmedie), 1903 (Lysekroner fra Tvermoes & Abrahamsen) ; Kaiser Wilhelm Mus. i Krefeld 1902; Den frie Udst. 1905-11, 11 Eft., 12-14, 14 Sommer, 15-43, 46-50; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Jødisk Udst. 1908; Miinchen 1909 og 13 (Glaspalast); Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912; Malmø 1914; Stockholm 1918; Paris 1925; Brooklyn 1927; Forum 1929; Aarhushallen 1938; 18. Nov. Udst. 1939 (reir.), 42; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Sep.udst. 1916 (Friluftsudst. i Klampenborg s. m. Olga W.), 18 (Kløis, s. m. Erik Magnussen). Stillinger: Lærer i Modellering, Drivning og Ciselering paa Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1898-1900; deltog s. m. Mogens Ballin i Ledelsen af dennes nyoprettede Tinsmedie 1900-02; kunstnerisk Leder af Tvermoes & Abrahamsens Lysekronefabrik 1902-05.

Arbejder: Forfulgt (Gipsstatue, udst. 1894); Dødsdømt (Gipsstatue, udst. 895); Livets Brønd (Model i fuld St. udst. 1904) ; Stær, der haler en Regnorm op af Jorden (Bronze, 1904, s. m. Olga Wagner, Ekspl. i Kunstindustrimus.); Lots Hustru (Kalksten, 1905-26); Døbefont (bornholmsk Granit, Mariendalskirken (opf. 1907-08)); Stenhugger (engelsk Sandsten, 1908) ; I Sandhed jeg trykkes haardt af de Lidelser, som øre mig beskikkede (Træfigur, 1908); Frøprinsen (Porfyr, 1909); 2 Karyatider i ciseleret Bronze 1 Livsforsikringsselskabet Hafnia (Gipsmodeller 1910-11) ; Aalborgmanden (Granitstatue, 1912; opst. foran Kommunens Administrationsbygning, Boulevarden, Aalborg); Goliath (Marmor, 1912-16); Lurblæserne (Bronzegruppe, Søjlen efter Tegn. af Anton Rosen, opst. 1914 ved Raadhuspladsen); Frejr paa Galten (s. m. Olga W.) (Kalksten, 1914-24, Kunstmus., opst. i Haveanlægget); Jeg ser alt - Jeg hører alt (Træskulptur, 1914-29); Dreng med Muslingeskal. Vandkumme (Diorit, 1915-16); Tudse (Marmor, 1921) ; Jomfruen og Svanen. Fontæne (Bronze, 1923); David med den overvundne Goliaths Hoved (Bronze, 1923); Kineser med Fisk (Forarbejde til Statue i Tivoli) (Bronze, 1923) ; Samson og Løven (Gruppe i Træ, 1926) ; Neger med Nøglen til Salomons Stalde i Jerusalem (Bronzefigur, 1926) ; Juda Løve. Springvandsmonument (Kalksten, 1929, Mosaisk V. Kgd.); Han sad paa Bjergets Skraaning, og hans Tanker dvælede i Fortiden (Træstatue, 1931-34); Ravnegruppe (Bronze, opst. 1931 i Rigshospitalets Have); Springvand med Svane (Bronzefigur i dobbelt naturlig Størrelse, opst. i Varde 1937); Lastdrager i Jerusalem (1/2 nat. Størrelse) (Træ, 1938); 3 Mennesker (A. Det var som hans Syn vilde trænge ind i Fremtiden. B. Den blandt Jer, der er skyldfri, slynger den første Sten. C. Ved Dag og Nat hørte han Røsten) (Træfigurer i lidt over nat. Størrelse, 1939-41) ; Angorakanin (grønlandsk Marmor, 1942); Araberdreng fra Libanon (Træ, 1946); Vingaardssnegl (Træ, 1947); Ung Billedhugger (Gips, 1947); En træt Vandringsmand (Gips, 1948); Mindesmærke for 5 faldne Frihedskæmpere i Aars (1.947, s. m. Ejnar Packness); Monument over de i Theresienstadt omkomne danske Jøder (Granit, afsløret 1946, Mosaisk V. Kgd.). Relieffer: Portalrelief til Dansk Folkeforsikringsanstalt (Gipsmodel 1909); Allegoriske Relieffer over de 3 Indgangsdøre til Universitetets fysiologiske Institut (Rockefeuer Inst.), Juliane Mariesvej 28 (Modeller 1927); Relieffer i Sandsten over Indgangsdørene til Universitetets kemisk-fysiske Institut og hygiejnisk Institut, Blegdamsvej 19 og 21 (Modeller 1930) ; 2 Relieffer i Kunststen til Rigshospitalets psykiatriske Kliniks Forhal (Modeller 1933); 2 Relieffer i Gips til Rigshospitalets psykiatriske Kliniks Auditorium og Bibliotek; Relieffer til Retsbygningerne i Aalborg og Hobro (Granit) og Nykøbing M. (Bremersten) ; 2 Marmorrelieffer Ungdom og Alderdom, Kamin af Faksesten samt Billedskærerarbejder paa Trappegangen i Fremtidens Bygning i Aalborg (opf. 1936). Statuetter: Borger fra Potu (Bronze, 1905); En gammel Kone (Madam Enevoldsen) og Kone med Krans (Madam Wickmann) (1905) (begge Stentøj, Glyptoteket; desuden Ekspl. af begge i Bronze); Litteraten (Bronze, 1915); Marokkansk Tigger (Træ, 1920-21); Berberkvinde paa Torvet i Tanger (Træ, 1922) ; Phryne for sine Dommere (Bronze, 1930).

Portrætbuster: Lille Kvindebuste (udf. i Porcelæn hos Bing & Grøndahl 1900; 1 Ekspl. solgt til Kaiser Wilhelm Mus. i Krefeld, 1 Ekspl. i Kunstindustrimus., Kbh.); Monumental Kvindebuste (Hustruen) (udst. i Gips 1900, i Bronze 1903); En ung Jødinde (udst. 1905, ægte forgyldt Bronze); Viggo Stuckenberg (Bronze paa Træblok, 1901, Fr.borg); Tyge Brahe (Monumentalbuste 1914, opst. 1932 i grøn Syenit ved Rundetaarn) ; Kai Hoffmann (Gips, 1915); Chr. X med Bjørneskindshue (Bronze, 1917 ; udf. i Porcelæn og i Stentøj paa Den kgl. Porcelainsfabrik) ; Niels Skovgaard (Bronze, 1923, Kunstmus.); Overlæge Rolf Hertz (Bronze, 1924); Georg Høeberg (Bronze paa Marmorblok, 1925, Fr.borg,; Gipsekspl. i Teatermus.); Me-soi (Bronze, 1925); P. V. Jensen-Klint (Bronze, 1928); Kanamori Juo San (Gips, 1928) ; Henri Nathansen (Bronze, 1931, Det kgl. Teater; Gipsekspl. i Teatermus.); Departementschef Fr. Graae (Bronze, 1932); Prof. L. Fridericia (Bronze, 1932); Johs. V. Jensen (Bronze, 1932, Kunstmus.); Martin Borch (udst. i Gips 1933); Johan Rohde (Bronze, 1934) ; Fru Asa Rohde (Bronze, 1937); Jacob Texiere (Gips 1939); J. F. Willumsen (Kalksten, 1941) ; AnchingKung (Træ, 1941) ; Prof. C. Bloch (Model udført 1921 af J. F. Willumsen, overført til Kalksten af W. 1948, opst. i Rigshospitalets Have 1950). Portrætmedailloner: Lægerne Chr. Bohr, D. F. Eschricht og P. L. Panum (alle 3 i Marmor i Forhallen til Universitetets fysiologiske Institut; førstnævnte desuden i Gips sst. i medicinsk-fysiologisk Inst.). Monumenter og Mindesten: Granitstøtte med Portrætmedaillon af Oberstløjtnant Edvard Nielsen (opst. i Kværndrup 1906); Mindesten over Læge Fr. Klee (udsi. 1907, opst. i Silkeborg); Monument over Konsulinde Elise Halkier (Sten, opst. paa Taarbæk Kgd. 1910) ; Mindesmærke for Boghandler Chr. Henrichsen, Granitsten med Portrætmedaillon (1917, Assistens Kgd., Horsens); har udf. omkr. 200 Gravmæler bl. a. for Bhgr. J. E. Otto (d. 1901) (Garnisons Kgd.); Viggo Stuckenberg (d. 1905) (Ass. Kgd.); Frederikke Heine (d. 1907) (Mosaisk V. Kgd.); Dampskibsagent M. R. Raffel (d. 1908) (sst.); Direktør Jacob Lachmann (d. 1909) (sst.); Grosserer Vald. Holm (d. 1908) (Vestre Kgd.); Direktør N. Therchilsen (d. 1908) (Fr.berg Kgd.); Fru Marie Andersen (d. 1909) (Solbjerg Kgd.); Grosserer A. M. Abrahamsen (d. 1910) og Pianist Carl Bernhard Philipsen (d. 1922) (begge Mosaisk V. Kgd. ). Kunstindustrielle Arbejder: Har arbejdet med Porcelæn hos Bing & Grøndahl (1898-1900 som Medhjælper for J. F. Willumsen) og har udført Askeurner, Vaser m. m. til Udst. i Paris 1900 og senere (bl. a. Æske i Porcelæn 1919, David paa Goliats Hoved 1928); har udført Modeller for Den kgl. Porcelainsfabrik bl. a. til et Skakspil 1913; har udført Statuetter i Stentøj brændt hos C. Halier omkr. 1926; bar s. m. Mogens Ballin deltaget i Ledelsen af Ballins Tinsmedie 1900-02 og givet Tegn. til en lang Række Arbejder i Sølv, Messing, Kobber og især Tin, saaledes Spænder, Kamme, Smykker og Brugsgenstande (Arb. i Kunstindustrimus.) samt af større Arbejder en Døbefont støbt i Tin og Messing til Hellerup Kirke (1900) ; har 1902-05 som kunstnerisk Leder af Tvermoes & Abrahamsens Lysekronefabrik givet Tegn. til elektriske Lamper og Lysekroner i Messing (Arb. i Kunstindustrimus.) ; har desuden givet Udkast til Møbler (bl. a. for C. B. Hansen), Bogbind, Sølvtøj (for Chr. Christensen & Søn, Randers, udst. 1910), Smykker (for Just Andersen, udst. 1925), Glas (for Holmegaards Glasværk Model til Vædder i farvet Glas 1930), Træarbejder og vævede og knyttede Tæpper (under Opholdet i Sverige 1944-45). Dekorative Tegn. i Kunstindustrimus.

Siegfried Wagners kunstneriske Bane blev tidligt bestemt af hans Elevforhold til J. F. Willumsen: Efter de første rent naturalistiske Arbejder (Forfulgt, Dødsdømt) slog han igennem med ”Monumental Kvindebuste”, et Portræt i Bronze af Hustruen i overnaturlig Størrelse, som udstilledes paa Charl. 1900, s. A. som Willumsens monumentale Portrætbuster af Forældrene kom frem paa Den frie Udst. De følgende Aar fandt ham stærkt beskæftiget for Kunstindustrien baade med Porcelæn og Metalarbejder, og han var i disse Aar en af de ledende Modernister inden for Kunsthaandværkerbevægelsen med udpræget Tendens i Retning af ”Jugendstil”. Ogsaa præget af denne Retning blev i disse Aar hans Skulpturarbejder, saaledes især det store Udkast til Livets Brønd. W. har altid staaet uden for den klassiske danske Skulpturtradition, medens en Tilknytning til gammel orientalsk eller ægyptisk Kunst er faldet ham naturlig. Fra sine lange Rejser, der har bragt ham vidt omkring bl. a. til Nordafrika og den nære Orient, har han hjembragt Motiver, der ofte strejfer det bizarre. Den Glæde ved Materialet, der præger hans dekorative Arbejder, har ogsaa sat sig Spor i hans Skulptur. Han er en fremragende Haandværker og har mere end nogen anden dansk Billedhugger forsøgt sig med nye Materialer og sjældne, kostbare Stensorter.

M.B.

Sophus Miehaélis i Kunst, 111, 1901; C. A. Been i T. f. Ind., 1901, 249-51; Johannes Jørgensen i Die Kunst, April 1902, 244-50; E. Hannover i T. f. Ind., 1903, 193-94, 196; Oscar Matthiesen i Kunst, VI, 1904, Hft. 9-10; V. Wanscher i Dansk T., 1904, 4-15; Ost und West, VIII, 1908, Hft. 5; sst. X, 1910, Hft. 4; Villaen, 11, 1-3, 1916; Achton Friis i Skønvirke, 1916, 81-88; Kineton Parkes: Sculpture of to-day, 11, 1921, 295; N. Liitzhøft i Skønvirke, 1922, 45; P. Schindler: M. F. Ballin, 1936, 203; Karen Lund i Nyt T. f. Kunstind., 1946, 21-22.

Dagblade: Nat.tid. 12. Nov. 1918; Nat.tid. Søndag 18. Okt. 1925; Dag. Nyh. 13 April 1934; Berl. Tid. 4. Aug. 1932 (Harald Mortensen); Ekstrabl. 10. April 1934 (Int.); Pol. 19. Nov. 1939 (K. Pontoppidan); Ekstrabl. 8. April 1949 (Int.); Nat.tid. 12. April 1949 (Sig. Schultz).

Wagner, Wilhelm, c. 1771-1809, Maler. F. c. 1771 i Tyrol, d. 29. Sept. 1809 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift med Anne Dorothea, der overlevede ham.

Wagner, der boede Skindergade 112, kaldes i Kirkebogen Malersvend, i Skiftet Dekora-

tionsmaler RØ.

Utr. K.

Wagner Smitt, Arne Andreas, f. 1910, Arkitekt. F. 6. Juli 1910 i Riverside, Kalifornien. Forældre: Ingeniør, senere Grosserer Aage Rikard W. S. og Bessie Anne Peschcke Køedt. Gift 2. Juli 1936 i Gentofte med Else Elisabeth Grunth, f. 12. Aug. 1915 paa Fr.berg, D. af Fabrikant Emil Frederik G. og Marie Elisabeth Simonsen.

Uddannelse: Var Landvæsenselev 1926-30; Landbrugskandidat 1933; 'Gaardejer ved Dronningmølle 1934-42; opt. paa Akad. Okt. 1943, Elev til 1948; Assistent for Edv. Thomsen ved Undervisningen i Landbrugsbyggeri paa Akad. 1948-49. Rejser: Sverige, Norge, Holland, Tyskland, Frankrig, England, U.S.A. Udstillinger: Charl. 1950. Embeder: Professor i Landbrugsbyggeri ved Akademiet (Kunstakademiets Bygningsskole) 1950 (efter Konk.).

Arbejder: Nye Avlsbygninger bl. a.til Herregaardene Rødkilde pr. Ulbølle, Fyn (1949) og Serridslevgaard ved Horsens (1950) ; har udført en Række Forsøg for Statens Bygge-

forskningsinstitut. K.H.J.

Akad.s Aarsberetn., 1949, 54-58; Pol. og Information 8. Sept. 1950.

Wahl, - 1838-39 -, Arkitekt. If. Trap 3. og 4. Udg. skal Døvstummeinstituttet, Kastelsvej 58, være opført 1838-39 af ”Arkitekt Wahl”. Af Slægten Wahls talrige Murer- og Tømrermestre kan der her muligvis være Tale om enten Tømrermester Johann Christopher Wahl (1759-1838), som 1810 opførte Fiolstræde 29, eller snarere dennes Søn Murermester Frantz Ludvig Wahl (1792-1863), der 1811 avancerede fra 1. til 2. Bygningssk. paa Akad. og 1812 vandt lille Sølvmed. for en Stadsport (udst. paa Charl. 1812). F. L. Wahl virkede som Murermester fra 1815, var Oldermand 1846-47 og havde i Entreprise ved Opførelsen af Thorvaldsens Museum at pudse Gadefagaderne mod Kanalen og Slotskirken med Grovpuds og Farvepuds (udført Juni - Nov. 1843). Red.

Utr. K.; Trap 3. og 4. Udg. - A. Wahl: Stamtavle over Efterkommere af Erbgerichtsverwalter Christian Wahl, 1926.

Wahl, Romanus Peter Alexander, 1814-33, Bhgr. F. 1. Aug. 1814 paa Fr.berg, d. 15. Dec. 1833 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Skomagermester, Værtshusholder Hans Mortensen W. og Elisabeth Batz. Ugift.

Uddannelse: Elev af Akad.; avancerede fra Gips- til Modelsk. Marts 1832; lille Sølvmed. Dec. 1832, store Marts 1833; konk. s. A. til lille Guldmed. efter Opgaven Odysseus skænker Vin for Kyklopen Polyfem; vandt ikke Med., men tilkendtes af Akad. med 14 Stemmer mod 3 ”en Opmuntring”.

Wahl var Elev af H. E. Freund, paa hvis Atelier han især arbejdede som Træskærer og udførte mange af de Sfinxer, Dyreben o. a., med hvilke Freunds større Møbler var udsmykkede. Det var Freund, der med Fare for sit eget Liv søgte at redde ham, da han druknede ved Kallebodstrand. Akademiet tilkendte af Hensyn til Sønnens Talent Moderen 40 Rdl. til Begravelseshjælp. Red.

Victor Freund: H. E. Frennds Levned, 1883, 208, 215.

Wahl, Georg Wilhelm, 1706-78 Medaillør og Møntmester. F. 1706 i Tyskland, d. 21. Maj 1778 i Kbh., begr. sst. (Petri). Broder til Johann Heinrich W. (s. d.). Gift 28. Aug. 1739 i Kbh. med Mette Dorothea Gercken, f. c. 1721, d. 7. Okt. 1797 i Kbh., mulig D. af Bhgr. Didrik G. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: 1733-34 i Lære hos J. C. Hedlinger i Stockholm. Embeder: 29. April 1726 Stempelskærer ved Mønten i Hamborg; fra 1731 ved Winekes Forpagtningsmønt i Kbh.; 11. Maj 1737 Hofmedaillør; 1744 Lærer (Informator) i Frihaandstegning ved det ældre Akademi; 1749 Stempelskærer ved den kgl. Mønt i Kbh., 16. Aug. 1751 designeret Møntmester sst., 22. April - Juni 1761 Møntmester sst., Juni 1761-65 Møntmester ved Bankens Mønt sst.

Arbejder. Medailler: Chr. VI.s Salving 1731 Dronningens Salving 1731 (1732, omarbejdet 1738); Kronprins Frederik 1732 (1734); Kongeparrets Norgesrejse 1733 (1735); Prinsesse Sophie Hedevigs Død 1735 (Bagsiden); Reformationsfesten 1736 (3 forskellige); Markgrevinde Sophie Christianes Død 1737 ; Forlig med Hamborg 1736 (1737); Vallø Stifts Indvielse 1738 (2 forskellige); Dokken 1739 (2 forskellige); Chr.borg Slots Indvielse 1740; ”Præmium virtutis” (1742) ; Kronprinsparrets Bryllup 1743; Hirschholm Slots Indvielse 1744; 7 Stempler til Videnskabernes Selskabs projekterede Jetons til Chr. VI.s Historie (17 44, kun et eller to er bevaret: Universitetets fornyede Fundats 1732 og Vajsenhuskirken); Fr. V.s Salving 1747 ; Kongehusets Jubilæum 1749 (3 forskellige); C. Fr. Reventlow og Hustrus Guldbryllup 1760. Mønter 1731-61, hvoraf er signeret: tredobbelt Tronskiftekrone 1746, Krone 1748, Rejsedaler 1749, Kurantdukater 1757-61. Signeter til den kgl. Chatolkasse (1732), Hofretten (1741), Øresunds Toldkammer (1741), Danske Kancelli (1746) og flere Regeringskontorer; Toldsigneter 1747 og 48.

Wahls Arbejder er kunstnerisk set ikke meget værd. Allerede ved de første Medaillearbejder indsaa Chr. VI hans svigtende Evner og sendte ham til Hedlinger i Stockholm, for at han kunde ” perfectionere sig i Konsten”, hvad der kun lykkedes i ringe Grad. Det er derfor forstaaeligt, at han fra c. 1750 ikke fik overdraget Arbejde med flere officielle Medailler, nu da man havde Arbien, senere Adzer og Wolff. Fra 1764 var Wahl sat paa Pension af Kurantbanken. G.G.

J. Wilcke: Kurantmønten 1726-1788, 1927; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Wahl, Ilse S., se Jerne, Tjek.

Wahl, Johan Friderich, f. 1719, Maler. F. 1719 i Hamborg. Fader: Maler Johann Salomon W. (s. d.). Gift 21. Juni 1747 i Kbh. med Hedevig Maria Rothenborg.

Skal have været beskæftiget i Faderens Atelier og ved Kunstkammeret, men blev aabenbart ikke antaget som hans Efterfølger. Af hans Arbejder kendes intet, ud over at han i Johanna Fosies Stambog har tegnet et Portræt med Blyant (Selvportræt?) med nogle

tyske Verslinier. Han omtales som dygtig i Fabrikation af optiske Ting, bl. a. bevægelige

Figurer i laterna magica. O.A.

Th. u. B. - A. F. Busching: Nachrichten von dem Zustande der Kimste, I, 1754, 111.

Wahl, Johann Georg, 1781-1810, Maler. F. 12. Jan. 1781 i Kbh., d. 13. Aug. 1810 ved Pisa. Forældre: Berider ved den kgl. Ridebane Rudolph Wilhelm W. og Anne Margrethe Behrentz. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1795-99; lille Sølvmed. 1798, store 1799; lille Guldmed. 1801, store 1803. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1805-06, 1807-08, 1809-10. Rejser: 1805 og indtil sin Død Italien.

Arbejder: Den hellige Cecilie. Kopi (præsenteret Akad. 1799); 2 Slagmalerier. Kopier efter Jan van Huchtenburgh (præsenteret Akad. 1801); Lysimachos dræbes af Jøderne (lille Guldmed. 1801, tilh. Akad., dep. i Byretten); Dalila overgiver Samson til Filistrene (store Guldmed. 1803, tilh. Akad.); Psyke og den sovende Amor (begyndt i Rom Dec. 1807 ; Kunstmus., dep. paa Kronborg); Maxentius. Kopi efter Raphael (tilh. Kunstmus., dep. paa Chr.borg) ; Justitia. Kopi efter Raphael (tilh. Kunstmus., dep. i Aalborg).

J. G. Wahl hørte ligesom Nicolaus Wolff og Carl Probsthayn til Abildgaards og Juels Akademielever. Han tilbød i Foraaret 1805 at udføre Kopier eller originale Malerier i Rom til Chr.borg, og der tilsendtes ham 1807 Maal til et Par Dørstykker, men paa Grund af hans tidlige Død blev disse aldrig udført. D.He.

Breve i Det kgl. Bibl. - F. Noack: Das Deutschtum in Rom, II, 1927, 626; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 47 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); L. Bobé i Rom og Danmark, II, 1937, 195; E. Zahle i Danm. Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Øjvind Andreasen i Pers. T., 11. Rk. IV, 1943,1.

Wahl, Johann Heinrich, - 1733-62 -, Stempelskærer. Broder til Medaillør og Møntmester Georg Wilhelm W. (s. d.).

Arbejdede fra c. 1733 som Stempelskærer ved Chr. Winekes Mønt i Kbh., fra 29. Sept. 1749 til 1761 ved Mønten i Hamborg. G.G.

C. F. Gaedechens: Hamburgische Mtinzen u. Medaillen, 111, 1876, 11; J. Wilcke: Kurantmonten 1726-1788, 1927.

Wahl (du Wahl), Johann Salomon, 16891765, Maler. F. 1689 i Chemnitz i Sachsen, d. 5. Dec. 1765 i Kbh., begr. sst. (Fred. ty. K.). Gift med Marie Sophie Davidsen, f. c. 1689, begr. 17. Maj 1760 i Kbh.

Uddannelse, Rejser og Ophold: Elev af David Hoyer i Leipzig 1705-11 samt af J. Kupezky 1713 i Sachsen; rejste 1716 fra Leipzig til Nordtyskland, malede ved meklenborgske Hoffer (Portrætter af Hertug Chr. II Ludvig og hans Gemalinde, 1719, Grlpsholm) ; slog sig ned i Hamborg (Portræt af Maleren H. Krock malet her; Regninger derfra til Kronprins Christians Hof 1722 og 24) ; kom antagelig først 172 7 (Pinsedag) til Kbh., hvor han fik Bestalling som Hofmaler 20. Sept. s.A. og bosatte sig fast. Udstillinger: Udst. af ældre Portrætter i Christiania Kunstfor. 1892 ; Billeder af Gammel Kunst i Kunstfor. 1896 (Kat. Nr. 136) ; Raadhusudst. 1901; Universitetets Portrætudst. i Kunstfor. 1919 ; LollandFalsters Stiftsmus.s Jubilæumsudst. 1940; Mit bedste Kunstværk 1941; Danish Art Treasures, London, 1948. Embeder og Hverv: Dansk Hofmaler 20. Sept. 1727, konfirmeret 1731 og 1746; Kunstkammerforvalter 1737, konfirmeret 1746; Medl. af Mønt- og Medaillekommissionen af 1739. Udmærkelser: Medl. af Akad. i Florens 1744.

Arbejder: Arkivalsk findes talrige Oplysninger om udstrakte Leverancer af Portrætter til Kongehuset, saaledes nævnes mindst 20 Portrætter (Knæstykker og Brystbilleder) af Fr. IV (1727-45); 4 af dennes Dronning Louise (1731, 1738-51); 6 af Dronning Anna Sophie (1730-55); 45-47 af Chr. VI, baade som Kronprins (allerede fra 1722 og 24) og senere, ogsaa i Kroningsdragt, baade Knæstykker, Helfigursbilleder dg Brystbilleder, Originaler og Kopier (efter et Helfigursbillede, hvor Hovedet var malet af Wahl, udførte J. M. Preisler et Stik); 10 Portrætter af Dronn. Sophie Magdalene, det ældste en Miniature fra 1722; 25 af Fr. V (1729-47) ; adskillige andre kgl. Portrætter, fx Prinsesse Charlotte Amalie, Prinsesse Louise (bl. a. 1736) og den senere Dronn. Louise, af Chr. V (2 i 1742-43) og af Kronprinsen (dr. VII) (1756); et Portræt af den russiske Czarin (1743, kopieret s. A. af P. Wichmann) og 1753 3 smaa Billeder paa Kobber af tyske Fyrster, ant. Anebilleder. Han leverede 1742-47 paaklædte Voksskulpturer i halv Figur af Fr. IV og hans 2 Dronninger (”von mir selbst gemacht”) og af Chr. VI (Ekspl. paa Fr.borg), de er stundom med Urette henført til Medaillør G. W. Wahl.

Bevarede Arbejder. A. Daterede eller fast daterbare Portrætter: H. Krock (malet under Opholdet i Hamborg), Christian August af Augustenborg (1724) og Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen (c. 1725) (alle 3 Fr.borg); Hofnar Otto Kyhl (1727, Kunstmus.); Prins Frederik Christian af Danmark som Barn (1727) og Chr. VI (som voksen Kronprins) (c. 1729) (begge Holsteinborg); Drakenberg (1736, Fr.borg); Iver Rosenkrantz (1737, Universitetet, Halvfigur, stukket af G. V. Baurenfeind 1757 ; Helfigursbillede af samme 1743, Rosenholm); Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen (1738, Fr.borg (lille Format paa Kobber), 1741, Gisselfeld); Michael Fabritius og dennes Hustru Anna Fabritius (begge 1742); Hans Gram (stukket af J. M. Preisler 1758) og Jens Bing (begge 1743, Fr.borg); J. G. Holstein (1745, Riddersalen paa Ledreborg); Ida Frederikke Joachime Holstein, f. Bulow og Charlotte Amalie Holstein, f. von Plessen (1746, begge sst.) (det sidste stukket af J. M. Preisler 1750); Vilhelm Giildencrone (1744, forh. Vilhelmsborg) ; Ubekendt Dame (1744) og Ulrik Danneskiold Samsøe (1746) (begge Gisselfeld); fornem Enke (1749, Knuthenborg); Georg Holstein og hans Søstre Christiane Øllegaard Rantzau og Rigsgrevinde Sophie Hedevig von Bothmer (fuldført af W. efter M. Tuschers Død 1751, alle 3 i Riddersalen paa Ledreborg); Selvportræt (1755, Kunstmus.); Admiral Fr. Grodtschilling (1758, forh. Joh. Hansens Saml.).

B. Af kongelige Portrætter kendes: Fr. IV (Holsteinborg, Rosenborg); Prinsesse Charlotte Amalie (Fredensborg, Rosenborg, Frborg (Inv. Nr. A. 2658), Christiansborg (der kaldet Prinsesse Louise), Eremitagen i Bayreuth, Vemmetofte); Chr. VI (Rosenborg (Helfigur, Knæstykke, Brystbillede), Charlottenlund Slot, Vemmetofte, Fr.borg, Wedellsborg, Nasjonalgall., Oslo (forh. Raadhuset i Kiel og Jægerspris), og (som omtalt i Gruppe A) Holsteinborg 1729) ; Fr. V (Rosenborg (2 Ungdomsportrætter), Fr.borg (Barneportræt, fork. Rosenholm), Rosenholm (Ungdomsportræt), Holsteinborg); Anna Sophie (Erholm Rosenborg, Holsteinborg, Gaunø, Ravnholt, Holckenhavn og Altenhof); Sophie Magdalene (Fr.borg (Inv. Nr. A. 6729), Rosenborg, Vallø, Wedellsborg, Nasjonalgall., Oslo (forh. Raadhuset i Kiel og Jægerspris), Sinebrychoffske Saml. i Helsingfors); Dronn. Louise (Rosenborg (Helfigur og Knæstykke”; Prinsesse Louise, Chr. VI.s Datter (Kunstmus., forh. Charlottenlund). - Desuden er en Række Portrætter af kongelige paa Gripsholm tillagt W.

C. Af andre kan nævnes: Maleren J. Kupezky (Gaunø, formentlig malet 1713); Hertuginde Dorothea Christine (v. Aichelberg) af Nordborg (Fr.borg); Fr. Danneskiold-Samsøe, Chr. Danneskiold-Samsøe (formentlig c. 1721) og Grevinde C. C. Danneskiold-Samsøe (alle 3 Gisselfeld); Baron Eiler Holck (Holckenhavn) ; Caroline Lengerken von Klocker, f. Hoppe; C. Heerfordt Mangor og Hustru; Gerhard Morell (Kunstmus.); Conrad Ployart og Hustru (Fr.borg) ; Christina Elisabeth Stampe, f. von Klocker (1753, Privateje; ogsaa Ekspl. paa Nysø); C. D. Reventlow (Brahetrolleborg) ; Skitser af formentlig Iver Rosenkrantz (Juelsberg) ; formentlig Jobst von Scholten (Fr.borg) ; O. D. Schack og Anna Schack, f. Gabel (Schackenborg, Giesegaard) ; Mette Christine Wriesberg; ung Pige (ovalt Billede) (Fredensborg). - 7 Tegn. i Kbst.saml.

Under sin Uddannelse i Sachsen har Wahl antagelig været i Berøring med Fr. IV, som 1709 lod sig male af hans Mester David Hoyer (tilh. Fr.borg; dep. Løgum Kloster). Da Sophie Magdalene, som muligvis ogsaa har kendt W. fra det sachsiske Hof, hvor hun blev opdraget, som nygift 1721-22 s. m. Kronprinsen opholdt sig i Slesvig og Holsten, har W. haft Lejlighed til at male hende og maaske andre af Kongehuset, fx synes baade Erholmbilledet af Dronn. Anna Sophie og Ungdomsbilledet af Charlotte Amalie (Fr.borg) at være malet paa denne Tid; Regningerne fra W. i Hamborg til Kronprins Christians Hof i 1722 og 24 omtaler foruden en Miniature af Sophie Magdalene en halv Snes Portrætter. Arkivalsk findes intet Bevis for, at han da er traadt i dansk Tjeneste som traditionelt opgivet; men han malede i Hamborg i de fig. Aar adskillige Portrætter af danske, som havde store Godser i Holsten. Hoffet i Kbh. manglede en habil Portrætmaler, og 1727 har W., maaske gennem Krock faaet Anledning til at arbejde for Kongeparret. Det Aar kom han antagelig til Kbh. (Pinsedag) og malede der Billedet af den lille Prins Frederik Christian (Holsteinborg), hvorefter han fik Bestalling som dansk Hofmaler og slog sig fast ned her (første Udbetaling 24. Sept.). Ovenfor er de talrige Portrætter opregnet, han efter den Tid malede af Kongefamilien, ikke blot af Fr. IV og Anna Sophie, men ogsaa af Chr. VI og hans Kreds. Det har med Rette været betvivlet, at det store Dronningebillede af Anna Sophie paa Brahetrolleborg, der gaar for et af hans Hovedværker, er malet af ham; der er uforklarlige Ting i det, den ikke danske Krone, Hænderne og de daarligt malede Accessorier; højst er det et Elevarbejde fra hans Atelier i Hamborg, hvor W. selv kan have malet Hovedet efter et tilsendt Forbillede.

W. var ikke i samme Yndest hos Chr. VI som Krock. Kongen krævede mere af sin Hofmaler end det at male Portrætter, og W. gik tilsyneladende kun sjældent uden for den Genre, maaske efter Aftale med Krock. Som det synes at fremgaa af hans Auk.kat. (1766) malede han dog ogsaa Landskaber, men ingen af disse kendes nu (Tegn. med Landskabsudkast i Kbst.saml.). Han reparerede Portrætter til Slottene, hvad der var hans Embedspligt (400 Rdl. aarlig), og da Bendix Grodtschilling døde, valgte Kongen 1737 W., som hidtil ”unyttigt” havde nydt sin Løn, til Kunstkammerforvalter; derved sparede man de 400 Rdl. W. fortsatte dog stadig som Hofmaler sine Leverancer af officielle Portrætter, samtidig med Arbejdet i sin Stilling som Museumsmand, og man kan ikke sige, at han ikke gjorde Fyldest i denne Egenskab; Størstedelen af det gamle kgl. Galleris Bestand er erhvervet i hans Tid, om end G. Morells (s. d.) Initiativ, s. m. hvem han udarbejdede Kat. (udg. 1767), herved ikke maa undervurderes. W. solgte stundom Billeder til Kongen, saaledes 1742 ”fire smaa Malerier af berømte Mestre”, 1752 Karel van Mander III.s Billede af Prins Svend efter Tassos Digt (Kunstmus.) og 1755 en Samling illustrerede Værker. Samtidig havde W. en betydelig Kundekreds inden for Højadel og Storbourgeoisi. Han blev en velhavende og anset Borger, holdt Tjener, 2 Piger og havde Hjælpere i sit Atelier (bl. a. Vigilius Erichsen og A. Brunniche (se disse)). Han lokkedes sjældent uden for sit Felt Portrætmaleriet, til Trods for at Tilbud derom ikke savnedes. Saaledes fremkom et Tilbud fra Kongen 1738 om at overtage Dekorationen af Chr.borg efter Krocks Skitser. Han undslog sig dog herfor, men lovede at føre Tilsyn med Krocks Elever.

Wahls kunstneriske Stilling var givet gennem hans Uddannelse og især gennem hans Arbejde som Hjælper for Kupezky, hvem han malede (17137, Gaunø). W.s Palet er tung og

meget farverig, Kontraster tiltaler denne Barokmaler (sorte, ja sværtede Skygger, over-

lødige Kulører og et svært Apparat af Accessorier) ; hans Tegning er fri og god, hans Gen-

givelse af Modellerne er behersket af en Pondus og Opstilling, som helt er Barokkens. Først hen mod Midten af 1740'erne lettes hans Palet noget, Farverne bliver lysere, klarere og mere dekorative. Karakteristikken, som tidligere fx i Charlotte Amalie Billedet kunde bryde igennem, viger nu som oftest for Værdighedsudtrykket. W. er en udpræget Stofmaler, og dygtig som saadan, men hemmes af en vis dramatisk Sans for skarpe Glanslys og

mørke Skygger. Hans Opstillingsskema er sydtysk, og ogsaa hans Farveholdning virker som

de mættede Weigelske Sortkunstblade. W. er dygtig, rilen ikke fremragende eller særpræget,

og hans Ansættelse som Hofmaler her i Landet kan ses i Forbindelse med, at det danske Hof

i det hele synes at foretrække den tunge sydtyske Barok. Med Fr. V.s Regeringstiltrædelse og Pilos voksende Stilling i Kunstverdenen tabte W. sin førende Stilling. Han leverede stadig Kopier af sine vante Billeder til Repræsentationsbrug og til Hoffets og Kunstkammerets Tarv, men hans Forsøg paa at vinde fornyet Indpas ved at male den nye Tids Personer svigtede. Han blev for denne alene Kunstkammerforvalteren. O.A.

A. F. Büsching : Nachrichten von dem Zustande der Kfinste, I, 1754, 107-12; I. S. wahls Auk.kat. 10. Marts 1766 (Dødsbo); J. Møller i Mnemosyne, III, 1832, 127-28 og Side Cl; J. M. Thiele: Kunstakad. og Heststatuen paa Amalienborg, 1860; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 46, 155 f., 164, 197; L. Swane i K. Aa., 1914, 104-06; Luxdorphs Dagbøger, I, 1915-30, 116; Martin Due: C. M. Tuscher, 1916; Gisselfeld Kat. 1918; Fr.borg Erhv., 1925; C. Elling i K. Aa., 1933-34, 251-54, 258-59; samme: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 7-9; samme i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Hanskonrad Róthel i Z. f. hamburg. Gesch., XXXVII, 1938, 121-25; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940; R. Høeg Brask i Pers. T., 11. Rk. II, 1941, 19; L. Swane i Lolland-Falsters hist. Samf. Aarbog, 1942, 9-10; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; L. Swane i Danske Tegninger, I-111, 1945; Kunst i Privateje,I-III, 1944-45; O. Andrup i Dronning Anna Sophie, 1951.

Vahl, Martin (ved Daaben Henrichsen, Martin Vahl), 1749-1804, Botaniker, Tegner. F. 7. el. 10. Okt. 1749 i Bergen, d. 24. Dec. 1804 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skipper, senere Købmand Henrich Rasmussen og Christine Elisabeth Friis. Gift 1788 (Bevilling 17. Sept.) med Annichen Dorothea Elisabeth Dedekam, f. 8. Jan. 1769 i Arendal, d. 4. Dec. 1830 i Kbh., D. af Koffardikaptajn Anders Jonasen D. og Johanna Maria Heusner.

V., der efter O. F. Mullers Død 1784 overtog Udgivelsen af Flora Danica, hvis Bd. 16-21 han har Æren af, var selv en øvet Tegner og skal ogsaa have dyrket Kobberstik. 17. Febr. 1792 fik han 136 Rdl. ” for at besørge Kobbernes Aftryk og Illumination til et Exemplar af Flora Danica, som skal sendes til Prinsesse Dasckow i Petersborg til Presentu. H.D.S.

Utr. K. - Henning Gran: Julius Middelthun, 1946, 3; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

de Vaillant (Vakant), Antoine (Antonius), - 1602-03, Arkitekt. D. før 30. April 1603.

Nøjagtig et Aar efter Hans van Steenwinckel den Yngres Død (1639) tog Chr. IV A. de V. i

sin Tjeneste for en ret høj Aarsløn (350 Dl.). Denne - efter Navnet at dømme - franske eller belgiske Bygmester kan næppe have udrettet stort her i Landet, da han døde allerede før 30. April 1603. O.N.

Utr. K. -F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937.

Valdemar Christian, Greve af Slesvig og Holsten, 1622-56. F. 26. Juni 1622 paa Fr.borg, d. 26. Febr. 1656 i Lublin. Forældre Chr. IV (s. d.) og Kirsten Munk. Ugift.

V. fik som andre af Chr. IV.s Børn Undervisning i Maling og Tegning, men intet fra hans Haand er bevaret. Han skal have udført en Radering i Folio forestillende Kristus paa Oliebjerget i Correggios Maner og under sit Ophold i Hamborg 1655 forskellige Tuschtegninger. H.D.S.

Sandvig, 1795; Weinwich, 1829; Th. u. B.

Waldor, F. V., - 1881-90 -, Xylograf. Er formentlig identisk med Nordmanden Waldemar Olsen, der 1881 drev xylografisk Virksomhed i Kristiania og 1883-88 opføres der i Adressebogen under Navnet Waldor. 1889-90 opholdt han sig i Kbh. og udførte xylograferede Portrætter til > Bondevennen”, ” Kvik” og ”Nutiden”. Han signerer med sit Efternavn alene undertiden med et tilføjet ”L. A.” eller ”G. A.”, hvad der kan formodes er Forkortelser for Litografisk Atelier og Grafisk Atelier. Hans Skæbne efter 1890 har ikke kunnet spores. H.D.S.

Westergaard, 1930-33.

Valeur, Cecil, f. 1910, Maler. F. 9. Dec. 1910 i Faaborg. Forældre: Lærer, senere Skoleinspektør Erik V. og Jane Seith. Gift 1 ° Okt. 1942 med Eva Dybholm, f. 17. Dec. 1918, D. af Kontorchef Georg D. Ægteskabet opløst 1948. 2 ° 23. Okt. 1948 i Stockholm med Journalist Karin Adele Sandberg, f. 26. Okt. 1915 i Orebro, D. af Malermester Gósta S. og Adele Gustafson.

Uddannelse: Besøgte Emil Rannows Malersti. 1927-28; i Malerlære i Odense 1929; Elev af Academie scandinave i Paris 1931-34 under Gromaire og Othon Friesz; Elev paa Akad.s Grafiske Sk. Foraar 1941 under Aksel Jørgensen. Stipendier: van Gogh 1944. Rejser og Ophold: 1931-34, 37 og 39 Frankrig (Paris); fra 1947 bosat i Sverige. Udstillinger: Salon d'Automne 1933; Salon des Tuileries 1934; Kunstn. Eft. 1934, 36 ; Malerier fra Besættelsen 1946 (Kleis) ; Sep.udst. 1935, 42 (Odense og Aarhus), 44, 48 (Galerie Moderne, Stockholm og i Malmø).

Arbejder. Malerier: Jernbanelinie, Menton (udst. 1935); Komposition Nr. 1, Mor med Børn, Pige med Spejl og Børn i en Park (alle 4 udst. 1944) ; Flygtninge i en Havn og Flugt (begge udst. 1946) ; Foraar i Byen, Frugtbarhed og Efter Regn (alle 3 udst. 1948) ; Portræt-

ter, Modelbilleder, Landskaber og Gadebilleder. Plakater: Danmarksplakat, Vesterhavs-

plakat og Udkast til forsk. Turistplakater (udst. 1935) ; Teaterplakater for Operaen Mahagonny, Dayelmaballetten, Hornbækrevyen, Riddersalen, Operaen Klokken, De 7 Dødssynder og Drengen, der svarede Ja (alle 7 udst. 1935) ; Plakat for Statsbanerne og Propagandaplakat for Frugt (udst. 1936). Teaterdekorationer: Kurt Weill og Bert Brecht: Operaen Mahagonny, samme: Balletten De 7 Dødssynder, Karl S. Clausen og Peter P. Rohde : Operaen Klokken samt til Hornbækrevyen (alle udst. 1935) ; udst. s. A. desuden Modelteaterdekorationer. Bogillustrationer i 1914: Charles-Louis Philippe: Buba fra Montparnasse; Prosper Merimée: Don Juan; Francis Carco: Kun en Kvinde; Guy de Maupassant: Fru Telliers Hus. Red.

Sydsvenska Dagbladet Snållposten 25. Marts 1948 (H. Hedemann-Gade); 1. April 1948 (Int.).

Valeur Kyhn, Jo, se Kyhn, Jo Valeur.

Walgensteen, Thomas Rasmussen, c. 1627-81, Fysiker, Landsdommer, Arkitekt. F. c. 162 7 paa Gotland, begr. 11. Okt. 1681 i Kbh. (Holmens K.). Gift 1 ° med Magdalene Jakobsdatter. 2 ° 4. Okt. 1673 med Birgitte Mandixens, begr. 7. Sept. 1686 i Kbh.

Under sin Ungdoms Studierejser i Holland og Frankrig lagde Walgensteen sig foruden efter Matematik og Fysik ogsaa efter Studiet af Arkitektur (bl. a. hos Nicolai Goldmann i Leiden), og efter sin Hjemkomst udnævntes han 1670 til Inspektør ved Kongens Modelkammer. W. kom til at deltage i Indretningen af den nye Biblioteks- og Kunstkammerbygning, som den 1668 afdøde Albertus Mathiesen (s. d.) havde opført, bl. a. gav han Tegn. til Biblioteksgalleriets Kapitæler (Søjlerne nu i Nationalmuseets Foredragssal) og Udkast til et Stukloft, som udførtes af Stukkatørerne Andreas Hansen Hesse og Zacharias Steffen (se disse), og som er overflyttet til Kongens Haandbibliotek. Loftets Komposition er ret middelmaadig, og i det hele taget har W. i Lighed med sin samtidige Kollega N. Gyntelberg (s. d.) og flere andre lærde Matematikere og Fysikere, nærmest dyrket Arkitekturen som Amatør. 1654 fik han Betaling for 14 Bøger og 4 Kataloger ”at beslaa med Messing”. O.N.

Utr. K. - Weinwich, 1829 (som Falkenstein); Th. u. B.; Hans H. Fussing i Dansk biogr. Leksikon, XXV, 1943. Chr. Bruun: Det kgl. Bibliotheks Stiftelse, 1873, 32; Fr. Schiøtt i Arch.. 1907-08, 272-73; O. Sirén: Nic. Tessin d.Y.s. studieresor, 1914, S. XXXV; V. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, 1922, 30-31, 36-37, 42; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; Bredo L. Grandjean i Kulturminder, 1945-47, 120.

Vallari (Vallerij), Nicolas, - 1646-70 -, Maler. Angives f. i Orléans som Søn af en Bøssemager Le Roy. Gift 1646 i Amsterdam med Madeleine Francois. Ægteskabet opløst 1668.

Fra 1646 i Sverige i Dronning Christinas, senere i M. G. de la Gardies Tjeneste. Rejste (flygtede?) vistnok 1669 herfra til Danmark, hvor han ses at have arbejdet for Dronning Sophie Amalie Marts 1669 - Maj 1670; i Brev fra Kbh. 13. Maj 1669 fortæller han de la Gardie, at Dronningen bød ham 800 Rdl. i Aarsløn og fri Bolig for at blive her. Juli 1670 var han atter i Sverige og arbejdede paa Plafonder for de la Gardie paa Ekholmen. Muligvis identisk med den Vokspousserer Vallerie, der 26. Dec. 1668 i Kbh. fik Pas for at rejse med Rigsmarskallen (J. C. v. Kórbitz) til Dresden.

Med Sikkerhed kendes kun eet Arbejde af ham, et stærkt restaureret allegorisk Loftbillede paa Låckó (1668) ; han malede i Sverige Portrætter (ogsaa i Miniature), allegoriske og mytologiske Kompositioner, en Korsnedtagelse ”en camaieu” samt leverede Udstyr til Balletter etc. Et Portræt af Dronning Hedvig Eleonora (Gripsholm, Nr. 1869) er blevet tilskrevet ham. Hans Arbejder i Kbh. er ikke specificerede i Regnskaberne (ved et Par Lejligheder leveredes der ham Bladguld, Lærred og 5 Blindrammer); sandsynligvis er de brændt med Sophiæ Amalienborg 1689. Forsøgsvis er hans Navn bragt i Forbindelse med det i dansk Kunst usædvanlige Arvehyldingsbillede (set fra Holmensbro-Partiet) paa Rosenborg (jfr. Michel van der Hoge). Man fristes ogsaa til at tænke paa Vokspoussereren V. som mulig Ophavsmand til Voksrelieffet sst. af Fr. III, der hyldes af de 7 frie Kunster. G.B.

Utr. K. - A. Hahr: Konst och konstnarer vid -NIagnus Gabriel De La Gardies hof, 1905; S. Ambrosiani i T. f. konstvetenskap, 1917, 177; (Svensk) Pers. T., 1922, 39-47; K. E. Steneberg i Svenska folket genom t:derna, V, 1939, 328, 340, 342; samme i Tidens konsthistoria, III, 1950, 219; Sigrid Flamand Christensen: Kongedragterne paa Rosenborg, 1940, 67 (uden Navns Nævnelse).

Wallbaum, Matthias, 1554-1632, Guldsmed. F. 1554 i Kiel, d. 11. Jan. 1632 i Augsburg.

Den meget produktive Kunsthaandværker, der opholdt sig i Augsburg fra 1579 og blev Mester her 1590, har udført den sølvsmykkede Altertavle i Chr. IV.s Bedekammer paa Fr.borg, hvor den er genopstillet 1938 efter en Tid lang at have været i Nationalmus. Foruden det store Midtfelt med Mariæ Bebudelse indeholder den talrige mindre Relieffer. C.A.J.

Th. u. B. - Nationalmuseet. Middelalderen og Renæssancen, Vejledning, 1911; F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914; Marc Rosenberg: Der Goldschmiede Merkzeichen, 1922; 0. Andrup i Saml., 1938, 229-31.

Vallensbæk-Mesteren, se Isefjords-Mester.

Wallick, Aron (kaldet Arnold) Wulff, 1779-1845, Teatermaler. F. 11. Marts 1779 i Kbh., d. 3. Nov. 1845 sst., begr. sst. (Mos. Kgd., Møllegade). Forældre: Købmand Wulff Lazarus Wallich og Hanne Jacobson. Gift 2. Dec. 1817 i Kbh. med Frederikke Wallich, f. 23. Dec. 1794 i Kbh., d. 11. Nov. 1872 sst., D. af Købmand Moses Lazarus W. og Juliane Kalisch.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1795-1803; lille Sølvmed. 1801, store 1803. Stipendier: Fonden ad usus publieos 1810 11 og 12. Rejser: 180310 Italien (Rom og Milano) med Hjemrejse over Paris; 1811-13 Paris. Udstillinger: Charl. 1807-09, 12, 14, 21, 24 (m. i alt 18 Arb.); Salonen 1815; Teaterudst. 1898. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1810, Medl. 1815. Embeder: Teatermaler ved Det kgl. Teater 1814-42.

Arbejder: Prospekt af Trinitå dei Monti (Akvarel, udst. 1807); En Bondestue (udst. 1808); Et Landskab (Oliefarve, forevist Akad. 1809); Det indre af en gotisk Kirke (udst. 1814) ; Christiansborg Slotsplads og Et stort Galleri (begge Salonen 1815); Sal i antik Stil og Plads med Bygninger (Akvareller, begge Medl.stykker 1814, tilh. Akad.) ; Det indre af et morgenlandsk Kloster (udst. 1821) ; Et romersk Forum (udsi. 1824). - Tegn. i Kbst.saml., Teatermus. og en Saml. i Privateje. W. har bl. a. udført Dekorationer til Mozart: Titus (1823), J. L. Heiberg: Tycho Brahes Spaadom (1819) og Bournonvilles Ballet Raphael (1845).

Wallick hørte under sit Ophold i Rom til Thorvaldsens og Baron Schubarths Kreds. Da han i 1809 studerede Teatermaleri i Milano (formentlig bl. a. hos Paolo Landriani), besøgte han Scala-Operaen i Selskab med Oehlenschläger og udførte paa dennes Opfordring Dekorationerne til Aksel og Valborg. Efter sin Hjemkomst magtte han Sept. 1810 forevise en Teaterdekoration (Et Fængsel) for at opnaa Stipendium fra Fonden ad usus publicos. Under sit Stipendieophold i Paris 1811-13 uddannede W. sig under den næsten jævnaldrende P.-L.-C. Cicéri, der var Leder af Pariseroperaens Dekorationsatelier. W. foretrak dog de italienske Dekorationer, der videreførte Stilen fra det 18. Aarh.s Teaterkunst, og efter sin Hjemkomst fortsatte han Traditionen fra Italiens Teatre, men dyrkede samtidigt romantiske Scenerier med gotisk og orientalsk Arkitektur. I de bevarede Tegninger arbejder W. i en let og meget forfinet Stil.

D.He.

Utr. K. - Th. Overskou: Den danske Skueplads, IV, 1862, 358, 525, 589, 704; V, 1864, 561, 698, 709; L. Swane: Abildgaard, 1926, 124, 303; Torben Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 26; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936, 410; L. Bobé i Rom og Danmark, 11, 1937, 188-S9, 247; Henny Glarbo i K. Aa., 1939, 129, 132; C. Elling: Breve om Italien, 1945, 71-78; H. Bramsen: C. w. Eckersberg i Paris, 1947, 47, 114, 117.

Wallin, Frants August, 1841-1919, Teatermaler. F. 27. Juni 1841 i Rimbo Sogn, Stockholms Len d. 25. Nov. 1919 i Kbh., begr. sst. (Sundby). Forældre: Skrædder, senere Gartner Jan Erik W. og Anna Greta Nordstróm. Dansk Indfødsret 6. Maj 1916. Gift 1 ° 31. Okt. 1874 i Sundby med Theresia Andine Elisabeth Frederikke Gæpert, f. 13. Febr. 1848 i Kbh., d. 22. Marts 1880 i Sundby, D. af Snedkersvend, senere mester ved Det kgl. Teater Peter Carl Frederik G. og Hansine Hansen. 2 ° 23. Juli 1881 i Sundby med Cathinka Anscharikka Gæpert, f. 8. Jan. 1853 i Sundby, d. 6. Dec. 1926 i Kbh., Søster til 1. Hustru.

Uddannelse: Oprindelig i Gartnerlære; kom derefter i Malerlære og var i Uppsala Elev af den italienske Malermester Ernesto Florelli; besøgte Akad. i Stockholm og blev Elev af Teatermaler Fritz Ahlgrensson (s. d.). Rejser: Wien, Paris, Tyskland. Stillinger: Kom 1867 til Danmark for s. m. Fritz Ahlgrensson at udføre Dekorationer til Trymskviden; kaldtes atter 1870 af Bournonville til Kbh. for at male til Lohengrin og ansattes ved Det kgl. Teater som Medhjælper hos V. Gyllich; 1876-84 ved Casino; herefter ved Dagmarteatret; desuden Dekorationer bl. a. til Tivoli (Pantomimeteatret og Teatersalen) og til Provinsteatre.

Arbejder. Teaterdekorationer: Tornerose, Paa Havsens Bund, Aladdin, Kaptajn Grants Børn, Kejserens Kurer, Jorden rundt i 80 Dage, Jomfru Æselskind (alle Casino); Per Gynt, Landsoldaten, Wuthhorn, Esther, Tusind og een Nat, Hallfred Vandraadeskjald, Wilhelm Tell Væringerne i Miklagaard, Kong Hjarne Skjald Othello (alle Dagmarteatret); Brylluppet i Katakomberne (2. Akt) (Det kgl. Teater); 14 Dekorationsudkast i Teatermus. (det ældste fra Casino 1881, det seneste fra Dagmarteatret 1899); desuden et Maleri forestillende Snedkerværkstedet ved Det gamle kgl. Teater (1871, Teatermus.); Tivolisøen med Sangerindepavillonen (Akvarel, c. 1875, Bymus.). Red.

Vallois, Christoph Jacob, -1756 -, Bygmester, Interiørarkitekt og Møbeltegner.

Opholdt sig 1755-56 i c. 14 Maaneder i Danmark. Modtog 1756 af Partikulærkassen

(i Protokollen anført som Vallon) i alt 201 Rdl. for 4 Rejser til Fredensborg samt for Ar-

bejder leveret Kongen (bl. a. forgyldte Konsolborde). Desuden virksom i Enkegrevinde

Anna Sophie Schacks Tjeneste som Bygmester og som ledende Interiørarkitekt ved Opførel-

sen og Indretningen af det af hende 1754 købte Løvenskioldske Palæ paa Amalienborg. Ses

desuden at have været virksom ved Grevindens Gaard paa ”la grande place roiale” (nuv. Thotts Palæ). Fik 20. Nov. 1756 Rejsepas tilbage til Paris. C.E.

Utr. K. (Grevinde Anna Sophie Schacks Arkiv i Rigsarkivet). - F. J. Meier: Fredensborg, 1880 (som Vallon); M. Krohn: Frankrigs og Da nm.s kunstn. Forb. i det 18. Aarh., I-II 1922 (som Vallon); C. Elling: Amalienborg Interiører, 1945, 14, 75 Note 4 (uden Navns Nævnelse).

Vallon, se Vallois, Christoph Jacob.

Valmin, Sys, se Gauguin, Sys.

Walsøe, Sven, f. 1901, Arkitekt. F. 6. Aug. 1901 i Kbh. Forældre: Telegrafingeniør, senere Distriktsingeniør ved Post- og Telegrafvæsenet Carl Edvard W. og Ingrid Schulstad. Gift 24. Jan. 1926 i Vordingborg med Charlotte Ohlmann f. 14. Jan. 1901 i Helsingør, D. af Præst ved Ordrup Kirke, senere Klosterpræst i Vemmetofte Martin O. og Charlotte Cramer.

Uddannelse: Realeks. 1918; i Murer- og Tømrerlære 1919-23 ; dimitt. fra Tekn. Sk. 1924; opt. paa Akad. Sept. 1924; Afgang Febr. 1932; Medarbejder hos Th. Hjejle og Niels Rosenkjær 1919, hos Alb. Oppenheim og Viggo Jacobsen 1920 og hos Louis Hygom 1931. Stipendier: K. A. Larssen 1933 og 193839. Rejser: 1925 England, Frankrig, Italien; 1933 Tyskland, Svejts, Italien, Frankrig; 1938 Frankrig, Sverige; 1939 Tyskland; 1946 Holland, Sverige; 1949 Svejts, Italien, Frankrig, Holland, Belgien; 1951 Tyskland, Svejts. Stillinger og Hverv: Ansat ved Post- og Telegrafvæsenets Tegnestuer 1924-30; Bygningsassistent i Kbh. 1928-44; Arkitekt for A/S Kbh.s Brødfabrikker fra 1933, for Kbh.s Brændsels Kompagni og A/S Oliekompagniet ” "Rhenania" fra 1941; Bygningsinspektør i Torup Kommune, Hundested fra 1946.

Arbejder: Sortedamsdosseringen 93 (1932, s. m. Aug. Leth); Bygninger for A/S Kbh.s

Brødfabrikker: Heimdalsgade 40 (1933), Fenrisgade 1-3 (1933) og Ryesgade 27 (Admini-

strationsbygn.) (1934) (alle 3 s. m. Aug. Leth), Blegdamsvej 34-40 (Ombygn. 1936), Strand-

lodsvej 13 (Brødfabrik 1938, Laboratoriebygning 1948), Islands Brygge 52 (Mølleri- og

Pakhuskompleks) (1939) samt Indretning af 14 Butikker; Administrations- og Fabriksbyg-

ning for A/S Elektrolux, Hermodsgade 28 (1935); Eget Hus, Slotsvej l0A (1936); Discontokassen, Kgs. Nytorv 8 (Indretning) (1936) ; Centralskole i Havnelev paa Stevns (1938) ; Servicestationer for ORA Benzin (1941 ff.); Medicinalvarefabrik, Kontor- og Administrationsbygn. for H. Lundbeck & Co., Ottiliavej 7 (1946); Fabrik- og Kontorbygn. for A/S Dansk Kunstsilke, Høffdingsvej 75 (1947, s. m. A. Feldthaus); Skotøjsfabrik for A/S H. C. Clausen, Østbanegade 83 (1948); Hauserplads 28-30 (Restaurering 1950-51). K.H.J.

Forum, 1933, 17-18 (Forslag til Ændring af Facaden til Det kgl. Teater); Ark. U., 1937, 65 (Forslag til Lejlighedstype i Etagehus); 1941, 162-63 (Kbh.s Brødfabrikkers Centralmølle); Ark. M., 1939, 1.70 (Sortedamsdosseringen 93); Bygge-Forum, 1941, 267-70 (Kbh.s Brødfabr.s Centralmølle).

Walter, Slutn. af 12. Aarh., Stenmester, kendt fra en Majuskelindskrift paa en Billedkvader (nu i Nationalmus.) fra Sønder Kirkeby Kirke, Falster, hvor den vistnok har haft Tilknytning til Sydportalen. Paa Stenen fremstilles Kristus mellem Petrus og Paulus (alle med tilføjede Navne). Under Peters Navn er indhugget: Walterus, og det ligger nær at antage, at det er Stenmesterens Signatur.

E.M.

Tage E. Christiansen: Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1950, 117-27.

Walter, Johann Christian Ernst, 1799-1860, Kbst., Litograf. F. 24. April 1799 i Ratzeborg, d. 28. Maj 1860 i Ordrup, Faarevejle Sogn, begr. i Faarevejle. Forældre: Snedkermester Carl Gottlieb W. og Marie Sophie Magdalene Engeland. Gift med Anne Christine Christensen, f. 27. Febr. 1796 i Kbh., d. 27. Maj 1864 i Ordrup, Faarevejle Sogn, D. af Skomagermester Niels C. og Christine Lorentzen.

Uddannelse: Kom 1817 til Kbh. og besøgte her Akad., hvor han Maj s. A. var Elev i 1. Frihaandskl., April 1819 i 2. Stipendier: Nød indtil 1. Aug. 1821 fri Undervisning ved Akad. gennem en Understøttelse af Chatolkassen; Understøttelsen fortsattes herefter endnu et Aar som Godtgørelse for hans Medhjælp i Biblioteket; 12. Juni 1827 fik han et Afskedsgratiale paa 50 Rdl. Udstillinger: Charl. 1821-37 (5 G. m. 11 Arb.). Stillinger: Blev som Elev Medhjælper i Akad.s Bibliotek; Afsked 1827 ; 5. Aug. 1828 Opsynsmand ved den kgl. Malerisamling.

Arbejder: Indsendte 1820 og 21 Tegninger og Litografier til Bedømmelse ved Akad., som ”ikke kan andet end erklære dem for slette”; udgav 1826 2 Hæfter ”Prospecter af Sendermarken eller Kióbenhavn og Omegn” (med 9 Kobbere, i en Del af Ekspl. kolorerede) og ”Prospecter af Kióbenhavn og Frederiksberg Have” (med 6 Kobbere) og fra 1828 flg. naturhistoriske Billedværker: Pragtfugle og Pattedyr (6 Hft. m. 36 Tvl.), Nordisk Ornithologi (48 Hft. m. 288 Tvl.), Voegel sus Asien, Afrika usw. (18 Hft. m. 144 Tvl.) (alle afsluttede 1841) ; 1835-47 Flora eller Pragtblomster (51 Hft. m. 306 Tv1.); 1838-41: Blomster Museum (11 Hft. m. 66 Tvl.); litograferede desuden nogle Portrætter og udstillede Tegninger, Kobberstik (efter Abildgaard) og Kopier (bl. a. efter hollandske Malere). Da han kalder sig Portrætmaler, har han formentlig ligesom Svogeren Christian Frederik Christensen (s.d.) malet Portrætter. I 1844 udgav han 8 Hft. af et Tidsskrift ”Varands” med egne Litografier. - Arb. i Kbst.saml. og Øregaards Mus.

Medens Walters akademiske Løbebane nærmest maa kaldes mislykket, placerede han sig

særdeles smukt som naturhistorisk Tegner og Stikker. Hans Søn, Frederik William Theodor

Walther (f. 30. Okt. 1820 i Kbh., d. 21. Dec. 1899 som Sognepræst til Saaby og Kidserup)

gik 1832-34 paa Akad. H.D.S.

Utr. K. - Th. Overskou: Af mit Liv og min Tid, 1868, 326-31; C. Jensen i Saml., 1924, 3; 0. Helms i Dansk ornithologisk Forenings T., 1939, 95-107; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

Walterius, d. 1678, Bhgr. fra Kóln, Katolik, blev 20. Maj 1678 ”ærefuldt” begravet paa

Runde Taarns Kirkegaard. Red.

Pers. T., 6. Rk. I, 1911, 21.

Walther, se ogsaa Walter.

Walther Maler, - 1551-62 (66 P) -, Maler. W. nævnes i de kgl. Regnskaber 1551, da han efter Dronningens Befaling leverede 14 Alen Lærred og malede 16 Vaaben (vel en Anerække); senere paa Aaret arbejdede han paa Orlogsskibet Fortuna, senere Herluf Trolles Admiralskib. 1557-60 nævnes han atter som Dekoratør af Brugsgenstande (Stole, Bord, Urkasse ”forgyldt og formalet”, Fanevaaben, Rendedækken, Kiste). Men foruden disse mindre Arbejder har han 1559 solgt Fr. II et Kontrafej af Chr. III, som ”han hafde malet” (10 Dl.), og 1562 leverer han Kongen 3 Malerier (Ismael, Jacobs Kamp med Englen,

Judith) for 20 Dl.; om det er Billeder, han forhandlede, eller Værker af ham selv, er uoplyst. Derefter træffes han -ikke i de kgl. Regnskaber, men F. Beckett anfører, at han arbejdede s. m. Werner Maler (Werner Stecker, s. d.) fra Husum, der 1560 virkede paa Fr.borg og Kronborg. Han sætter ham sikkert med Rette i Forbindelse med den Walther Maler, hvorom Herluf Trolles Broder Børge i et Brev til Birgitte Gøye fra Kbh. 28. Febr. 1566 meddeler, at han har forbudt W. M. at rejse udenlands uden at have talt med hende og faaet hendes Godkendelse af ” hanns wdkastingh, somd thett anndeth skiulle giórris effthen@. Det nævnes ikke, hvilket Udkast det drejer sig om, men man formoder, at W. M. har været Mellemmand mellem Trolleslægten og Cornelis Floris i Antwerpen angaaende Monumenterne i Herlufsholm Kirke over Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Paa Grund af denne Forbindelse med Slægten foreslaar F. Beckett, at det kan være W. M., som har udført Malerierne af Anton Bryske (1554, stærkt restaureret), Birgitte Gøye (c. 1550) og Albrecht Gøye (1556) (alle paa Fr.borg) samt det kun i

Kopier kendte Maleri af Herluf Trolle (1551). Billederne har gaaet under Jacob Bincks Navn (falske Signaturer fra Klevenfeldts Tid paa nogle), men udskiller sig fra dennes Billeder ved deres umodellerede Karnation. Maleren er aabenbart Tysker. Disse Billeder har ogsaa været tilskrevet Werner Maler (Werner Stecker) fra Husum, mens til Gengæld et Portræt af Kongen som Lig (Fr.borg, forh. Gaunø), som nu henføres til Jost Verheiden, af N. L. Høyen var henført til W. M. O.A.

G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, 11, 1893, 81; F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist., 1897, 178; samme: Renaissancens Portrætmaleri, 1932, 11; samme i Artes, 1, 1932, 294; Fr.borg Erhv., 1925, 4.

Walther, Vilhelm Theodor, 1819-92, Arkitekt. F. 13. Nov. 1819 i Lyngby, d. 28. Aug. 1892 i Aarhus, begr. sst. Forældre: Tømrermester og Politiassistent Christian Vilhelm W. og Anna Kirstine Mønnich. Gift 31. Aug. 1847 i Lyngby med Vilhelmine Christine Dorothea Tydsch, f. 31. Aug. 1826 i Odense, d. 2 7. Marts 1915 i Aarhus, D. af Kobbersmed Laurits Svendsen Palmo T. og Conradine Meyer.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1834; gennemgaaet Akad.s forsk. Klasser; tegnet hos H. P. Truelsen og G. F. Hetsch; lille Sølvmed. 1842, store 1845; lille Guldmed. 1855, store 1857 (En Bygning til Folketing, Landsting, Rigsraad og Rigsret); virkede 1843-45 i Hamborg (bl. a. Konduktør ved Opførelsen af den tidligere Banegaard i Altona). Stipendier: Akad. 1859-61 og 1862 (sidstnævnte ikke benyttet som Følge af W.s Udnævnelse til kgl. Bygningsinspektør). Rejser: 1839 Norge (for at lede et Bygn.arbejde der); 1843-45 i Hamborg og Holland; 1859-61 Tyskland, Frankrig, Italien; 1892 kort Rejse til Hamborg. Udstillinger: Charl. 1843-60; Raadhusudst.

1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1849 og 57; Medl. af Akad. 1863; tit. Prof. 1868. Embeder: Kgl. Bygningsinspektør for Jylland 1862-92.

Arbejder: Hovedbygning til Marienborg paa Møn (1853-55$ 1893 ombygget af Axel Berg);

Den gl. Toldkammerbygning, Frederikshavn (1854, benyttes nu som Tjenestebolig); den

tidligere Rektorbolig ved Aarhus Katedralskole (1865; ved Ombygn. i 1905 (ved Hack

Kampmann) inddraget i den gl. Skolebygning); Aarhus Haandværkerforenings Friboliger, Pa-

radisgade, Aarhus (1866-67; udvidet 1890-92); Aarhus Haandværkerforening, Paradisgade,

Aarhus (1867-68, udvidet 1897-98); Nybygning, bl. a. indeholdende Kirke ved S. Josephs

Hospital, Randers (1866-68); Fattig- og Forsørgelsesanstalt, Vester Alle, Aarhus (1869-70,

udvidet 1884) ; Aaby Kirke ved Aarhus (1872-73); Raad-, Ting- og Arresthus, Viborg (1872-

74, efter Tegninger af Julius Tholle; Forbindelsesbroen til Landsretsbygningen (1917-20)

skyldes K. Varming); Aarhus Museum (1876-77); Toldkammerbygningerne i Nykøbing

Mors (1878) og Randers (1879-80); Holme Kirke ved Aarhus (1882) ; Gymnastikhus til

Viborg Katedralskole (1882-83); S. Pauls Kirke, Aarhus (1884-87); Toldkammerbygning, Thisted (1885) ; Skørring Kirke (1886-87); Aalborg Katedralskole (Latinskolen i Saxogade) (1886-89); Gymnastik- og Festsal til Statsskolen i Randers (1888-90); Post- og Telegrafbygninger i Brønderslev (1889) og Nykøbing Mors (1891-92); Vaabenhus til Karup Kirke, Hjørring Amt (opf. 1894 efter W.s Tegn.). Restaurering og Ombygning: Skorup Kirke (1856); S. Mortens Kirke, Næstved (1857-59); Vor Frelsers Kirke, Horsens (indvendig Restaurering, 1864-66); Jærnved Kirke (1865); Vor Frue Kirke, Aarhus (1865-66 og senere); Grenaa Kirke (1865-66, 74-75; Sakristiet 1892); Aarhus Domkirke (indvendig Restaurering 1867-71, udvendig 1877-82);Ringkøbing Kirke (1866; ved Restaureringen fik Kirkens Taarn de nuværende 4 Spidsgavle og det 4-sidede Spir); Koret i Vejlby Kirke ved Aarhus (e. 1870) ; Bregned Kirke (1872) ; Torsager Kirke (1877-78); Hørning Kirke (1886-88); Ombygning af Ajt Kirke og Tilbygning af Vaabenhus (1886); Vester-Hassing Kirke (1887-88, udvendig overalt beklædt med Granitkvadre); S. Mortens Kirke, Randers (udvendig Restaurering med Opførelse af Spir paa Trappetaarnet og Genopførelse af Kamgavlen) (1887-88, s. m. F. Uldall); Grinderslev Kirke 11(1889); Astrup Kirke, Aarhus Amt (1890). A.

P. C. Knudsen: Aalborg Bys Hist., II, 1932, 171 (Latinskolen i Saxogade); Aarhus gennem Tiderne, Il, 1940, 341 (Udsmykning af S. Clemens Bro); III-IV, 1941, 162-67, 222, 256 (Domkirken, Vor Frue Kirke, S. Pauls Kirke); Danske Slotte og Herregaarde, II, 1943, 219-23 (Marienborg).

Waltzer (Walses), Engelbrecht, - 1802-06 -, Bhgr. Avancerede if. Akad.s Dagbøger Jan. 1802 i Gipssk. ; Marts 1804 fik han i Modelsk. lille Sølvmed. og Juli 1806 store Sølvmed. Red.

Wandahl, Finn, f. 1900, Bhgr. F. 24. April 1900 i Kbh. Forældre: Maler, Skuespiller William W. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Elev af Anders Bundgaard. Stipendier: Emma Bærentzen 1937. Rejser: 1921-23 Florens; 1925-26 Rom; 1932 Paris; 1934 Rom; 1935 Stockholm. Udstillinger: Florens 1922; Kunstn. Eft. 1923; Charl. 1925-43, 46-48, 50; Charl. Eft. 1940; Forum 1929. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1937.

Arbejder: Venus (Bronzestatuette, udst. 1923); Apollon (Bronzestatuette, udst. 1925); To Mennesker (Gruppe i Bronze, udst. 1928); Aktæon (Bronzegruppe, udst. 1930) ; Knælende

Pige (Bronzestatuette, udst. 1938); Hermes (Bronzestatuette, udst. 1946). Portrætbuster:

Amerikansk Konsul Edward M. Groth (metallisk Cement, udst. 1934); Minister Ruth Bryan

Owen (Bronze, udst. 1936); William Wandahl (Bronze, udst. 1942); Direktør, fhv. Handels-

minister Halfdan Hendriksen (Bronze, udst.1947); Direktør Henry P. Lading (Bronze, udst. 1950); flere Arbejder i Privateje i Amerika, England og Sverige. Red

Wandahl, Villiam Frederik Vilhelm, 1859-1944, Maler, Skuespiller. F. 7. Aug. 1859 i Kbh., d. 3. Febr. 1944 i Gentofte, begr. sst. Forældre: Skibsfører Andreas Cornelius W. og Sophie Frederikke Jørgensen. Gift 18. Juli 1890 i Kerteminde med Skuespillerinde Alma Nielsen, f. 8. Marts 1868 i Kerteminde, d. 19. Sept. 1939 i Gentofte, D. af Herredsfuldmægtig, Kæmner Rudolf N. og Adolphine Frederikke Worsøe.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. ; opt. paa Akad. Jan. 1879, Elev i Alm. Forb.sk. og Perspektivkl. 1879-80; besøgte senere Kunstn. Studiesk. under L. Tuxen og P. S. Krøyer. Udstillinger: Charl. 1885, 87-89, 91, 93-94; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896.

Arbejder: Aftenstemning. Motiv fra Bognæs ved Roskildefjord (udst. 1885); Fra Havnepladsen ved Kerteminde (udst. 1888); Fra Rømøs Vestkyst (udst. 1889); Fiskeboder ved Nymindegab (udst. 1891) ; Fra Stranden ved Nymindegab (udst. 1894).

Efter i nogle Aar at have arbejdet og udstillet som Maler blev William Wandahl Skuespiller og Regissør ved Dagmarteatret og virkede her til 1912. Han fik s. A. Bevilling til Nørrebros Biografteater. Red.

Wandall, Chr. Hugh, Tegner, er formentlig identisk med Wandall, Christen Heug (Høgh), 1772-1817, Officer. Døbt 9. Okt. 1772 i Aalborg, d. 19. April 1817 i Aarhus, begr. sst. Forældre: Residerende Kapellan Johan Pedersen W. og Christiane Marie Heug. Gift med Anna Lorentzen, døbt 23. April 1767 i Valløby, d. 5. April 1830 i Aalborg, D. af Forpagter paa Vallø Niels L. og Margrethe Fergussen.

Uddannelse: Gennemgik Akad.s Skoler fra 1791 til 99; 1796 lille Sølvmed., 1797 store.

Embeder og Hverv: Sekondløjtnant 1808, Premierløjtnant 1812; 1815 afskediget og udnævnt til Krigsassessor.

1796 præsenteredes paa Akad. ”Wismars Beleiring efter Lorentsen af Wandalh, 1799

”et Bondestykke copie efter et Malerie” af samme. Tillige har W., formentlig i Aarene

efter 1800, udført tegnede Byprospekter, hvoraf 7 kendes gennem smaa Tværfolio-Akvatinter af H. A. Grosch (s. d.); de er alle bet. ”Hans Majestæt Kongen allerunderdanigst tilegnet af C. H. Wandall” og er svage Efterligninger efter C. A. Lorentzens norske Prospekter. H.D.S.

Utr. K. - Krohn, 1, 1889.

Wandel, Elisabeth Christiane Alvina, 1850-1926, Maler. F. 14. Jan. 1850 i Kbh., d. 28. Dec. 1926 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Vinhandler Andreas Christian Møller og Thora Adelaide Beck. Gift 14. Jan. 1871 i Kbh. med Grosserer Oscar Andreas W., f. 19. April 1845 i Kbh., d. 3. Jan. 1925 sst., S. af Grosserer Carl Theodor W. og Anna Thorsen.

Uddannelse: Elev af Carl Thomsen og P. S. Krøyer. Udstillinger: Charl. 1887-1900, 1902, 12-22; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Berlin 1891; Chicago 1893; Antwerpen 1894; Kvind.s Udst. 1895; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1891 (Kunstfor., s.m. 10 andre Kunstnerinder).

Arbejder: Portrætter (Dommer J. N. A. Madvig (Fr.borg), Pastel af samme (udst.1898) tilh. Sø- og Handelsretten); Interiører og Landskaber; Modelstudie (forh. Joh. Hansens Saml.). Red.

Vore Damer 7. April 1921

Vandel, Jenny Amalie Gustave, 1852-1927, Maler. F. 7. Okt. 1852 i Svendborg, d. 20. Juni 1927 i Kbh., begr. i Lyngby. Forældre: Købmand Jens Christian V. og Johanne Cathrine Scheel. Gift 25. Okt. 1894 i München med Komponist Jørgen Henrik Malling, f. 31. Okt. 1836 i Kbh., d. 12. Juli 1905 i Lyngby, S. af Bogholder, senere Grosserer og Kreditforeningsdirektør Ludvig Theodor M. og Anna Frederikke Neve.

Var Elev af Vilh. Kyhn. Rejste 1880 til Udlandet og besøgte bl. a. Italien og Svejts. Var siden bosat i Miinchen til 1901. Hjemsendte herfra til Charl. 1893 et Maleri, Raadhusgaarden i Rothenburg ob der Tauber. Red.

Wandel, Marie, f. 1899, Maler. F. 15. Febr. 1899 i Horsens. Forældre: Residerende Kapellan i Horsens, senere Biskop i Ribe Oluf Kirstein Peter Vogn Olesen og Ane Sophie Larsen. Gift 6. Maj 1927 i Sønder Omme med Maler Sigurd W. (s. d.).

Uddannelse: Student 1917 ; cand. phil. n. A.; Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1918-21 og nogle Mdr. 1921 af Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1921, Elev til Foraaret 1923 under Sigurd Wandel; lille Guldmed. 1929; en kort Tid 1923 paa Andre Lhotes Sk., Paris. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1924; Raben-Levetzau 1926, 27; Akad. 1930; Charl. Auk. Legat 1947. Rejser: 1923 Frankrig (Bretagne og Paris); 1927 Italien (Rom, Florens, Pisa); 1935 Paris; desuden flere Rejser til Tyskland. Udstillinger: Charl. 1924, 26-28, 30-32, 34, 36, 38-39, 42-44, 47-49; Charl. Eft. 1932, 39, 44, 48 ; Forum 1929 ; Kvindl. Kunstn.samf. 1930 (Kunstfor.); Vandreudst. af religiøs Kunst 1944; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948 ; Tegne- og Kunstindustrisk. f. Kvinders Jubilæumsudst. 1950; Sep.udst. 1929 (s. m. Alma Dysted og Dagmar Starcke). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1926, 43; lille Guldmed. 1929. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1933, 40-43, 45, 48.

Arbejder: Frk. Jensen (Carlsons Pr. 1926, Vejen Mus.); En gammel Mand gaar forbi (udst. 1927); Josef af Arimatæa og Kristus (lille Guldmed. 1929); Dreng med Hunde (udst. 1934); Dreng med Fugle (udst. 1938); Solsorte venter paa Morgenmad (udst. 1942); Portræt (Carlsons Pr. 1943); Vestjyske Landskaber navnlig fra Egnen omkring Fjand fx Fra Vestjylland ved Nissumfjord (Vejen Mus.).

Marie Wandel har ligelig malet Figurbilleder og Landskaber. Et karakteristisk Motiv er en Have med Træer i Sne og Fugle, set gennem et Vindue, med Eftertryk paa Vinterstemningen og paa Medfølelsen med de flagrende Væsener udenfor. Et andet er et Halvfigurbillede af en Dreng, hvor en vibrerende Følsomhed i den plastiske Form og intuitiv psykologisk Forstaaelse af Modellen er fremtrædende Træk. Hendes Kunst er en Sindsudløsning af ekspressionistisk Art. Dette ytrer sig baade gennem Farven og Motivets Opfattelse og Komposition. Ofte virker Stemningen som Befrielse fra en Depression, til andre Tider kan den gennemlyses af Humor, vel især i hendes Interiøropstillinger og Billeder af Pudelhunde, der er et Yndlingsemne hos hende. S.S-z.

Nat.tid. 12. Nov. 1929.

Wandel, Sigurd, 1875-1947, Maler. F. 22. Febr. 1875 paa Fr.berg, d. 3. Juni 1947 i Hellerup, begr. sst. Forældre: Grosserer Oscar Andreas W. og Maler Elisabeth Christiane Alvina Møller (se Wandel, Elisabeth). Gift 1 ° 14. Maj 1902 i Kbh. med Gudrun Bergh, f. 26. Maj 1882 i Kbh., D. af Handelsfuldmægtig, senere Grosserer Carl B. og Helene Marie Restorff. Ægteskabet opløst. 2 ° 6. Maj 1927 i Sønder Omme med Maler Marie Olesen (se W., Marie).

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1892, Elev til Jan. 1895; besøgte Zahrtmanns Sk. Nov. 1895 - April 1896, Okt.Dec. 1897 og en kort Tid 1899 og 1904. Stipendier: Akad. 1905, 07; Raben-Levetzau 1906; Kaufmann 1911. Rejser: 1893 og 95 Island; 1895 Grønland (Tegner i IngolfEkspeditionen); 1896 Italien (s. m. Zahrtmann); 1896-97 Dresden (Studier ved Akad. og kopierede Rembrandt); 1899 Holland; 1905 Tyskland; 1907 og 27 Italien; desuden flere Rejser til Tyskland og Paris. Udstillinger: Charl. 1897-21, 24, 31, 37, 46; Charl. Eft. 1929, 39 ; Kunstn. Eft. 1904-05, 13 ; Kopier efter ældre udenlandske Mestre 1904 (Kunstfor.); Krefeld 1907; Miinchen 1909 og 13 (Glaspalast) ; Berlin 1910-11; Malende Kunstneres Sammenslutnings Akvareludst. 1911; Rom 1911; Malmø 1914; Stockholm 1919 (Liljevalch); Udst. af Lægeportrætter 1922; Zahrtmann og hans Elever 1926; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Sep.udst. 1910 (Kunstfor.). Udmærkelser: Aarsmed. 1 ° 1908, 2 ° 1910 (Eckersbergs Med.); Serdin Hansens Pr. 1911 (for et Interiør). Embeder og Hverv: Assistent ved Akad.s Malerskole for Kvinder 1908-19; Prof. 1920; Direktør for Akad. 1940-43; Medl. af Udst.komiteen ved Charl. 1908-17, 35-38, 45-46 (Formand 2 sidstnævnte Aar), af Akad.raadet fra 1912, af Best. for Den danske Radeerfor. 1909-31, for For. til gamle Bygningers Bevaring 1914-23 og for For. for Boghaandværk 1922-25; overtog 1924 Skandinavisk Antikvariat i Bredgade (senere Sølvgade).

Arbejder: Selvportræt (1905, forh. Joh. Hansens Saml.); Afteninteriør (1904, Fyns Stiftsmus.); Figurgruppe (1904-05) og Afteninteriør (1907) (tilh. begge Kunstmus., sidstnævnte dep. Boligministeriet); Figurgruppe (1907-08, Aarsmedaille 1908, Hirschsprungs Saml.); Portrætgruppe (udst. 1907, Aarhus Mus.); Interiør (1909, Maribo Mus.); Morgenmaaltid (Eckersbergs Med. 1910) ; Tegnende Børn (1910) og En Baad paa Sandet (1911) (begge Ribe Mus.); Interiør (Stue med 2 legende Børn) (1911-12, tilh. Kunstmus., dep. Vejen Mus.); Prof. M. C. Gertz (1911), Museumsdirektør Bernhard Olsen (1912) og Den nordiske Civillovkommissions danske Obligationsretskomite (1912-13) (alle 3 Fr.borg); Udstillingskomiteen ved Charlottenborg (191213, tilh. Charl. Udst.s Komité); Kr. Zahrtmann (1916, Bornholms Mus.); Bogbinder Anker Kyster (1916) ; Fra en Have (1917, Aabenraa Mus.); Have med Pavillon (1919, Koldinghus); Baade ved Stranden (1930, Aalborg Mus.); Fiskere ved Vestkysten (1936) ; Selvportræt (1943-44, tilh. Udst.komiteen ved Charl.) ; Koldinghus, To Børn ved et Spisebord, Vinterbillede, Pæoner, Kysters Gaard og Portræt af Svend Hammershøi (Skitse) (alle 6 Koldinghus); Frise i Olie af historiske Personligheder samt Motiver fra Ribe og Omegn (1931-32, Ribestuen i Ribe Stifts Mus.); Grafik i Kbst.saml. Litterære Arbejder: Skønvirke, VI, 1920, 101-09 (Kunstfærdige gamle Bogbind); K. Aa., 1916, 80-82 (Hvem fremstiller El Grecos Mandsportræt i Kunstmuseet); 1921-23, 322-40 (Geofroy Tory).

Sigurd Wandel hører til en Gruppe Zahrtmann-Elever, der tilegnede sig Lærerens Betoning af Form og Rumvirkning, men samtidig influeredes stærkt af Galleristudier. De nærmede sig clair-obscuret i deres Behandling af Lyset og stemte Farven derefter, et Standpunkt, hvorfra W. dog senere arbejdede sig op til et højere Lys og en klarere, køligere Farveholdning. I Aarhundredets første Aarti kæmpede W. sig frem med en Række store Figurgrupper, d. v. s. Interiører, mest fra hans Hjem, med Portrætter af hans nærmeste eller hans Kunstnervenner, hvoraf det bedste vel er det, der hænger i den Hirschsprungske Samling (1907-08). De fortsattes bl. a. i Billedet af Charlottenborg Komiteens Møde (1912-13) og det anselige Fiskere ved Vestkysten (1936) med en Række Helfigurer i Legemsstørrelse. Men for øvrigt har hans Virkefelt været ret omspændende og omfattet Landskaber (i Begyndelsen stemt efter en samlende Sølvtone, senere ofte karakteriserede ved en mere dekorativ Holdning), Opstillinger og Portrætter. Blandt de sidste viser maaske Anker Kysters (1916) smukkest W.s Bestræbelser for at forene Viden om Mennesker og Karakterskildring med akademisk-repræsentativ Portrætholdning. Studium og gammel Kultur har stedse spillet en afgørende Rolle for W. Dette har givet sig Udslag i hans stærke Samlerinteresser, der baade omfattede Kunstgenstande, især græske Antikviteter, og Bøger. Hans Samling af kunstfærdige gamle Bogbind, der solgtes ved Auktion 1923, var ” vistnok den betydeligste Privatsamling her i Landet” af denne Art.

Ved Siden af sin Malervirksomhed har W. haft en lang akademisk Karriere og med Iver

deltaget i Ledelsen af Kunstlivets Anliggender. Hans Udnævnelse til Professor i Malerkunst

Okt. 1920 var en af Hovedaarsagerne til, at Akademielever rejste Demonstrationsstrejke mod Akademiet. s.s-z.

Kristian Zahrtmann. En Mindebog udg. af F. Hendriksen, 1919; Jens Thiis: Samlede avhandlinger om nordisk kunst, 1920, 150; Soph.Michaelis(omForaarsudst.)!Kunst, V, 1903; VI, 1904; VII, 1905; Pol. 14. Febr. 1910 (N. Liitzhøft); 11., 13.-15. og 30. Okt. 1920; 10. Jan. 1923 (Int.); 22. Febr. 1935; Carl V. Petersen i Ord och bild, XXIII 1914, 129 ff.; Berl. Tid. 11. og 15. Okt. 1920; 12. (Th. Johansen) og 22. (Int.) Jan. 1923; 7. Febr. 1923; 13. Juni 1924; 22. Febr. 1945 (Houmark); B. T. 13. Okt. 1920; 20. Febr. 1935; Nat.tid. 15., 17. (Int.) og 20. Okt. 1920; 22. Febr. 1945 (Int.); Soc. Dem. 13. og 15. Okt. 1920; Ekstrabl. 13. Okt. 1920; Klokken 5 14. Okt. 1920; Aftenposten 31. Okt. 1.920; Aksel Jørgensen i Akad.s Aarsberetning, 1949.

Wang, Albert Edvard, 1864-1930, Maler. F. 1. Sept. 1864 i Horsens, d. 29. Okt. 1930 i Hellerup, begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Købmand Søren Nielsen Monberg W. og Ane Cathrine Borg. Gift 6. Maj 1892 i Kbh. med Katrine Linca Jørgensen, f. 6. Juli 1865 i Kbh., d. 30. Nov. 1942 i Hellerup, D. af Skibshandler Fritz J. og Rosa Notini.

Uddannelse: I Malerlære i Horsens, blev Svend; besøgte Tekn. Sk. sst.; Elev af Kunstn. Studiesk. under Kr. Zahrtmann og P. S. Krøyer. Rejser: Tyskland (Heidelberg), Frankrig (Paris), Svejts (Ziirich) og Italien. Udstillinger: Dec.udst. 1887; Charl. 1889-93, 95, 97-98, 1900-03, 07, 09-11; Paris 1889; Berlin 18,91; Chicago 1893 ; Antwerpen 1895 ; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Aarhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1921, 23, 26-27, 30 (Mindeophængning); Sep.udst. 1931 (Mindeudst.) ; har desuden udst. i flere tyske og svenske Byer, i Antwerpen og i Wien.

Arbejder: Oktobersol. Juelsminde (1899, Vejle Mus.); Efteraarsaften. Motiv fra Bygholm Eng (1907, Horsens Mus.); malede udelukkende Landskaber, navnlig med Motiver fra Juelsminde, Horsensegnen og Raageleje, ofte Aftenstemninger og Solnedgange. Red.

Auk.kat. Okt. 1892; Okt. 1893; Berl. Tid. 19. Marts 1931 (K. Flor).

Wanscher, Axel, f. 1902, Arkitekt. F. 5. Jan. 1902 paa Fr.berg. Forældre: Kunsthistoriker Vilhelm W. (s. d.) og Maler Laura Kirstine Baagøe Zeuthen (se W., Laura). Broder til Ole W. (s. d.) Gift 22. Dec. 1933 i Gentofte med Carla Rigmor Wiingaard Nielsen, f. 9. April 1901 i Roskilde, D. af Købmand Carl Christian N. og Christiane Augusta Wiingaard.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. ; Elev af Carl Brummer, Aage Lønborg-Jensen og Thorkild Henningsen. Stipendier: K. A. Larssen 1928. Rejser: 1928 Kalifornien, U.S.A.; 1936, 37, 46, 48 Italien.

Arbejder: Opført Eenfamiliehus for Vilhelm Wanscher efter dennes Udkast, Østerled 24

(1932) ; Medicinalvarefabrik for H. Lundbeck & Co., Vermundsgade 19 (1935) ; A/S Folkebankens Bygninger, Aalholmvej 1 (1936, præmieret 1937), Frederikssundsvej 23 og Lyngby Hovedgade 62 (begge 1937-41); Beboelsesejendomme, Ordrupvej 69-73 (1937, præmieret 1938) og Jensløvs Tværvej 11-13 (1938, præmieret 1939); Industrihus, Thorsgade 37 (1939-40); Konduktør ved Opførelsen af den tyske Skole, Emdrupvej 101 (paabegyndt

1941; ombygget 1945 ff. af Thomas Havning; taget i Brug 1948 som Lærerhøjskole med

Forsøgsskole (”Emdrupborg<)). Red.

Arch., 1924, 103 (Byplan for Hanstholm); Ark. U., 1932, 202 (Østerled); 1935,138-39 (Lundbecks Medicinalvarefabrik); 1940, 71-72 (lensløvs Tværvej 11-13), 85 (Thorsgade 37).

Wanscher, Evelyn Maud Hilda, f. van Lennep, f. 1887, Bhgr. og Maler. F. 11. Juni 1887 i Piræos. Gift 17. Okt. 1917 med Kunsthistoriker Vilhelm W. (s. d.).

Udstillinger: Kunstn. Eft. 1921-22; Charl. 1926, 28, 31, 33.

Arbejder: Altertavle med Fløje (Midtpartiet skaaret af H. W. efter Tegn. af Vilhelm Wan-

scher) (udst. 1921) ; Kortspillere (udst. 1921) ; Drankere (udst. 1921) ; Portrætter (udst. 1926

og 28); udskaaret Ramme og Glæde (Akvarel) (udst. 1931) ; Moder og Barn og Elskov (udst.

1933). Red.

Wanscher, Laura Kirstine Baagøe, f. 1877, Maler. F. 3. Sept. 1877 i Langebæk. Forældre

Proprietær Henrik Steffens Zeuthen til Limme i Småland, senere Hoor i Skaane og Emilie Margrethe Nobel. Søster til Ernst Zeuthen (a. d.). Gift 17. Nov. 1900 i Hoór med Kunsthistoriker Vilhelm W. (s. d.). Ægteskabet opløst 1914.

Uddannelse: Dimitt. fra Frkn. E. Mundt og M. Luplaus Tegnesk. ; opt. paa Akad. Marts 1896, Elev i Modelsk.s Forb.kl. til Foraaret 1899. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1918, 22; Raben-Levetzau 1924. Rejser: Paris, Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-18, 23, 27, 32 ; Charl. 1918-28 ; Charl. Eft. 1929 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1923 (Kunstfor. s. m. Ernst Zeuthen).

Arbejder: Blomsterbilleder og Plantestudier navnlig i Akvarel, Tusch og Pen; 3 Træsnit; Arb. i Kunstindustrimus. (2 Akvareller) og Kbst.saml.

Laura Wanscher specialiserede sig i Planteog Bladmotiver, tegnede med en enkel kraftig Sepiastreg og holdt inden for en meget begrænset Skala af grønne Vandfarver. Hun har ret strengt overholdt denne selvvalgte Disciplin og paa sit knappe Omraade vundet en fast personlig Stil, der baade rummer stor Følsomhed i Karakteristik af Planterne og i de stoflige Værdier, der opstaar ved Sepiastregens og Vandfarvens Møde med Papiret. S.S-z.

Berl. Tid. 7. Jan. 1923 (Xiane Manicus); Nat.tid. 24. Jan. 1923 (Th. Faaborg); Sig. Schultz i Ill. Tid., 1922-23, 383.

Wanscher, Ole, f. 1903, Arkitekt. Møbelhistoriker. F. 16. Sept. 1903 paa Fr.berg. Broder til Axel W. (s. d.). Gift 22. Sept. 1932 i Zürich med Hilda Dorothea Pestalozzi, f. 2. Marts 1906 i Zürich, D. af Konsul Wilhelm P. og Ellen Nicoline Karberg.

Uddannelse: Udgaaet fra Plockross' Skole i Hellerup; dimitt. fra Tekn. Sk. 1944; forsk. Studier ved Akad. ; deltog for Nationalmuseet i Opmaalingen og Undersøgelsen af Vitskøl Kloster 1924; Medarbejder hos Kaare Klint 1925-27 ; herefter selvstændig Virksomhed som Arkitekt, væsentlig med Møbler som Speciale, sideordnet med Skribentvirksomhed, især omfattende Møbelhistorie og Kunsthaandværk i Almindelighed. Stipendier: Akad. 1929; Hirschsprung 1936; K. V. Engelhardt 1939. Rejser: 1934 Berlin; 1948 Leiden; 1949 Paris (Specialstudier i ægyptiske Møbler). Udstillinger: Charl. 1928-29, 40; Paris 1937; Stockholm 1942 ; London 1948 ; Snedkerlavets Udst. fra 1931. Stillinger og Hverv: Lærer i Møbeltegning ved Kunsthaandværkerskolen 193136; Sekretær for Akad. Arkitektfor.s Konk.udvalg 1939-49; teknisk Konsulent for Danmarks Naturfredningsforening 1937-44; Medl. af Kunstakademiets Jury 1940-52, Formand for dets Arkitektsektion fra 1949; Leder af Danske Arkitekters Landsforbunds Udstillingsudvalg fra 1951.

Arbejder: Eget Hus, Gotfred Rodesvej 5, Ordrup (1933); tegnet Møbler udført bl. a. af Snedkermestrene A. J. Iversen, Jacob Kjær og Rud. Rasmussen. Arb. i Kunstindustrimus., Kbh., og Nationalmus., Stockholm: Industrielle Seriemøbler, Mønstre til maskinvævede Tæpper o. a.; Udstillingsarrangementer: Danmarkssalen, Paris 1937 og Dansk Sølv 1900-50, Stockholm 1950. Litterære Arbejder: Møbelkunsten i udvalgte Eksempler (1928, Særhæfte af Arkitekten); Møbeltyper (1932) ; Møbelkunstens Hist. i Oversigt (1941) ; A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst (1941, s. m. Erik Lassen); Engelske Møbler (1944); Møbelkunsten, studier i møbeltypernes æstetik og historie (1947-52); Afhandlinger og Artikler om Kunsthaandværk og Arkitektur m. v. i Arkitekten, Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, Dagspressen m. v.

Ole Wanscher har næsten udelukkende virket som Møbelarkitekt. Han er Elev af Kaare Klint, og hans Arbejder ligger helt paa Linie med dennes intensive Bearbejdelse af det 18. Aarh.s engelske Møbelformer. W. har dog ogsaa forsøgt at tillempe spinklere Former, navnlig til sine Stoletyper. Han har desuden arbejdet med Bogbind o.lign. inden for det eksklusive, men traditionsprægede Kunsthaandværks Rammer. W. har skrevet Bøger og Artikler om Kunstindustri og har navnlig gennem sine Studier over ældre Tiders Møbeltyper vist sig som en kyndig Kender af Møbelkunstens Historie. (K.H.J.)H.E.L.

Ark. M., 1928, 265-304 (Møbler); 1935, 32-33 (Eget Hus); Ark. U., 1937, 84 og 1940, 189, 192, 197 samt 1942, 210 (alle om Møbler); 1943, 106-07 (O. W. om Tivoli), 221-22 (Papirlampeskærme).

Wanscher, Vilhelm, f. 1875, Kunsthistoriker, Maler, Tegner, Arkitekt og Bhgr. F. 26. Juli 1875 i Horsens. Forældre: Maskinfabrikant Axel W. og Arngoth Dorothea Petronelle (Petra) Christine Laub. Gift 1 ° 17. Nov. 1900 i Höör, Skaane, med Maler Laura Kirstine Baagøe Zeuthen (se Wanscher, Laura). Ægteskabet opløst 1914. 2 ° 14. Maj 1914 i Kbh. med Dorothea Elisabeth (Dodo) Baumann, f. 11. Nov. 1885 i Kbh. (gift 2 ° 1917 med Arkitekt og Maler Aage Lønborg-Jensen (s. d.)), D. af Translatør Heinrich Johann Raimond B. og Julie Augusta Riise. Ægteskabet opløst 1916. 3° 17. Okt. 1917 med Bhgr. og Maler Evelyn Maud Hilda van Lennep (se Wanscher, Hilda).

Uddannelse: Student 1892; Magisterkonferens i Kunsthistorie 1898 ; studeret et Semester ved Berlins Universitet; tegnede samtidig med Universitetsstudierne hos Martin Nyrop paa Raadhusets Tegnestue og tog Undervisning hos Maleren Harald Foss og Billedhuggeren Anders Bundgaard. Stipendier: Akad.s Rejsestipendium for Docenter 1916-17, 18-19. Rejser: Siden 1900 gentagne Rejser i Europa, mest i Italien, senere tillige i Grækenland og Ægypten. Udstillinger: Charl. 1914, 30-31; Charl. Eft. 1922 ; Kunstn. Eft. 1921 ; Udst. af Lægeportrætter 1922; Paris 1925; Forum 1929; Stockholm 1942 (Grafik); Dansk Boghaandværk gennem Tiderne 1949 ; Sep.udst. 1910, 12, 16, 17, 22, 25, 33 (Kunstfor.), 41 (Fischer & Krarup). Udmærkelser: Hon. Corresponding Member of the Royal Institute of British Architects 1930; overordentligt Medl. af Akademisk Arkitektforening, Medlemsskabet annulleret 1945. Embeder: Assistent ved Kunstindustrimuseets Bibl. 1911-18; Docent ved Akad. i Arkitekturens Historie 1915, Prof. sst. i Arkitekturens og Billedkunstens Historie 1928-45; ansat som Assistent ved Dekorationsskolen (i Mogens Clemmensens Sted) 1. Okt. 1919.

Arbejder: Har malet frie Kopier efter Verdenskunstens Mestre, bl. a. Raffael, Michelangelo, Tizian, Tintoretto, Correggio, Zurbaran samt Figurkompositioner og Landskaber; Udsmykning af Loft og Vægge i Havesalen paa Haraldsgave, Bagsværd, 1919 ; Udkast til Teaterdekorationer, bl. a. til Barberen i Sevilla (Det kgl. Teater, 1935); Tegninger og Akvareller; Skulptur, især i Træ, bl. a. De hellige tre Konger som Konk.forslag til Mindesmærke for Grundtvig. - Arb. i Kristiansands Kunstforenings Galleri. Grafiske Arbejder, Bogkunst: Haandskrevne Rejsedagbøger med Tegninger og Akvareller; Tegninger med Rørpen fra Holland gengivne i Værket: Holland (1917) ; tegnede og malede Gengivelser og frie Kopier efter Kunstværker, Maleri, Skulptur og Arkitektur, anvendt som Illustrationer i egne kunsthistoriske Værker, saaledes: Grækernes Syn paa Kunst (1914); Rafaello Santi da Urbino (1919, engelsk Udg. 1926); Arkitekturens Historie I-III (1927, 29, 31) ; Aarbogen Artes, I-VIII (1932-40); Antiken (1935); Vie de Michelange (1940). Den kunstneriske Tilrettelæggelse a,f egne Bøger, Udkast til Kunstindustri, Møbler, Bogbind osv. Arkitektur: Forslag til Indretning af Det kgl. Teater og Ombygningsforslag (1926, s. m. Holger Jacobsen) (Kronik af W. i Pol. 1. Okt. 1926) ; Udkast til eget Hus, Østerled 24 (opf. 1932 af Axel Wanscher) ; Forslag til Sanering af AdelgadeBorgergade-Kvarteret (1942) (Ark. U., 1942, 18 ff.). '

Alsidigt udrustet som Vilh. Wanscher er fra Naturens Haand har han forsøgt sig baade som Maler, Billedhugger og Arkitekt. Mindre ved sin egen kunstneriske Skaben end ved sin inciterende Kritikervirksomhed og ved sin vedholdende Fordring om ”den store Stil” har han virket inspirerende og til Tider retningsgivende for samtidige Malere og Arkitekter. Han har tillige med Talent dyrket Kunsthaandværket. Hans originaleste Indsats ligger paa det bogkunstneriske Omraade. Hver eneste af de af W. tilrettelagte Bøger udgør en særpræget kunstnerisk Helhed af Papir, Typografi, Illustrationer og Omslag. I det store og hele har W.s kunstneriske Virke dog mere været Midlet end Maalet. Det indgaar som et vigtigt Led i hans kunsthistoriske Forskergerning. Selv skabende Kunstner har han haft ualmindelige Forudsætninger for Indføling i de gamle Kunstneres Værker, ligesom han har formaaet at fastholde sine Indtryk i Akvareller og Tegninger, der senere har kunnet understøtte hans Fremstilling. Ihvorvel disse overvejende har haft illustrative, dokumentariske eller rent bogkunstneriske Formaal, kan man ikke frakende store Dele af hans Arbejder af denne Art selvstændig kunstnerisk Værdi. Dette gælder i første Række Tegningerne fra Holland, Tegninger og Akvareller fra Grækenland og Ægypten og Dagbøgerne. E.K.S.

Det danske Kunstindustrimuseums Virksomhed, 1909, 31; 1911, 35; 1918, 45; Saml., 1925, 141; S. A. Pallis, Johannes Brøndsted og M. Clemmensen i Arch., 1927, 223-46; Arch. U., 1932, 202 (Østerled); 1935, 141 og 1942, 18 ff.; Else Kai Sass i Bogvennen, 1938-40, 223-59; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941 ; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, Kat. 1949, 379, 392, 474; Berl. Tid. 17. Sept. 1917 (Th. Oppermann); 12. Jan. 1922 (K. Flor); 13. Nov. 1925 (Th. Oppermann); 30. Sept., 7. Okt. og 13. Okt. 1926; 5. Jan. 1933; 10. Febr. 1935; 10. og 12. Jan. 1941; B. T. 2. Okt. 1926; Ekstrabl. 11. Jan. 1941; Nat.tid. 18. Jan. 1941 (Else Kai Sass); Pol. 26. Juli 1925 (Carl V. Petersen); 4. Jan. 1933 og 23. Jan. 1941 (begge K. Pontoppidan).

Vantore, Hans Christian, 1861-1928. Maler. F. 1. April 1861 i Kettinge, Lolland, d. 7. Marts 1928 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Husmand, Postkører Rasmus Hansen og Caroline Hansen. Navneforandring 1. Aug. 1904. Gift 30. Nov. 1894 i Kbh. med Vilhelmine Marie le Fevre, f. 13. Juli 1871 i Odense, d. 4. Okt. 1925 i Kbh., D. af Kunsthandler Peter Bernth le F. (Lefevre) og Wilhelmine Marie Larsen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend 1880; dimitt. fra Tekn. Sk. ; opt. paa Akad. Sept. 1881, Elev til Jan. 1886; Elev af Kunstn. Studiesk. under P. S. Krøyer Vinteren 188384; malede senere en Vinter hos L. Tuxen. Udstillinger: Dec.udst. 1884 og Charl. 1886, 90, 91 (alle 4 Gange som Hans Christian Hansen); Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910; Udst. af Lægeportrætter 1922. Rejser: Norge og Sverige.

Arbejder: Besøg paa en Kirkegaard (udst. 1886); Portræt af Kunstnerens Hustru (forh. Joh. Hansens Saml.); 3 Tegn. af Emil Poulsen (Teatermus., sign. H. Chr. Hansen 1889); har udført talrige Portrætkopier til Rosenborg, Teatermus., Fr.borg, Gaunø samt Medicinskhist. Mus. og Bornholms Mus.; Altertavler til Kirkerne i Gamborg, Vissenbjerg og Astrup (Hjørring Amt) (alle 3 Kopier efter Carl Bloch), samt i Videbæk (Kopi efter J. Skovgaard).

H. C. Vantore har malet og tegnet en Række Portrætter, men beskæftigede sig navnlig med

Kopiering efter gamle Portrætter paa Herregaarde og Museer. Han har ogsaa i stor Ustrækning udført Kopier af Miniatureportrætter. Red.

E. F. S. Lund, VII, 2, 1900, 27, 33 (Kopier); Ekstrabl. 8. Marts 1928; Auk.kat. April 1930; Febr. 1937.

Vantore, Erik Mogens Christian, f. 1895, Maler. F. 16. Marts 1895 i Kbh. Forældre Maler H. C. V. (s. d.) og Hustru. Navneforandring fra Hansen 1. Aug. 1904. Gift 1° 20. April 1920 i Kbh. med Karen Rasmussen, f. 23. Febr. 1892 i Lyngby, d. 12. Maj 1929 i Sakskøbing, D. af Snedker R. 2° 27. Jan. 1932 i Kbh. med Nanna Berke, f. 27. Maj 1906 i Kbh., D. af Gartner Henrik N ormann B. og Naomi Elg.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. 1910 under Hakon Thorsen og H. Grønvold; dannede 1912 bl.a. s. m. Sven Bruun, Anders Gudmundsen-Holmgreen og H. C. BS,renholdt en Skole i Modelmaling med Peter Hansen som Lærer. Stipendier: Raben-Levetzau 1923; Bielke 1929; Akad. 1930. Rejser: 1914 Sverige; 1923-25 Belgien, Frankrig; 1947 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1920-21, 23, 25, 27, 29; Charl. 1922-23, 25, 27-31, 33-35, 41-42, 46-47 ; Charl. Eft. 1922, 28 ; Helsingfors 1928 ; Forum 1929; Sep.udst. 1912 (s. m. Majsa Bredsdorff, Niels Erik Lange, Axel Bentzen og Sven Bruun), 18 (s. m. Axel Bentzen, Yrsa Hansen, Annette Hoff, Immanuel Ibsen og Inger L. Køhler), 22, 29 (s. m. Petri Gissel), 42, 47.

Arbejder: Dobbeltportræt af mine Forældre (1917) ; Dobbeltportræt af Fru Elmby og hendes Søn (1920); Landskab fra Nordsjælland (1929, Maribo Mus.); Selvportrætter, Opstillinger og Landskaber; Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.

I en flot skitsemæssig Form har Vantore malet et stort Antal Landskaber og Opstillinger, der dog periodevis har haft Masseproduktionens Karakter. Mindre rutineret og mere personlig har han imidlertid i sine tidlige Portrætter og Landskaber givet Udtryk for et umiddelbart malerisk Instinkt. H.M.

Warberg, Alhed, se Larsen, Alhed.

Varming, Agnete, f. 1897, Maler. F. 23. Febr. 1897 i Guldager. Forældre: Sognepræst, senere Provst Carl Christian V. og Clara Maria Hoffmann.

Uddannelse: Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder og Tekn. Sk. under H. Grønvold; opt. paa Akad. Sept. 1915, Elev til Foraaret 1922, de sidste Semestre paa Dekorationssk. under Joakim Skovgaard. Stipendier: Ronge 1919; Kraft 1923; 1. S. Salomonsen 1926; Akad. 1927; Benny Claudi-Pedersen 1936, 46; Hirschsprung 1937; Holga Reinhardt 1941; Godtfredsen 1947 ; Tagea Brandt 1949. Rejser: 1924 Italien (Ravenna); 1927 Italien (Florens, Padua, Rom); 1928 Italien og Grækenland; 1949, 50 Italien. Udstillinger: Charl. 1922, 25, 32-33, 35-37, 39-43, 45, 47-48, 50; Charl. Eft. 1922, 37, 43, 47; Kunstn. Eft. 1922, 29-30, 37-38; Paris 1925; Stockholm 1942; Utzon-Frank og hans Elever 1943 ; Udsmykningskunst i Nutiden, Kolding Mus., 1946 ; Sep.udst. 1938 (s. m. Gudrun Bremer), 51. Udmærkelser: Sølvmed., Paris, 1925; Carlsons Pr. 1925.

Arbejder. Mosaikker: Mosaik af Sten og Glas (lagt i Cement efter en Tegn. af Joakim Skovgaard fra 1912); Eva, Mosaik af Sten (lagt efter Karton af Joakim Skovgaard fra 1912) (1923) samt ”Aktæons Død”, ”Ariadne, Theseus og Minotaurus” og ”Adonis' Død”, 3 sammenhørende Mosaikker (efter Joakim Skovgaards Kartoner 1926-27) (Minotaurus delvis lagt af Aksel Rode) (alle 5 Kunstindustrimus.) ; Medhjælper for Joakim Skovgaard ved Mosaikkerne i Lunds Domkirke (1924-27); Venus ved Adonis' Lig (udst. 1926, efter Karton af E. Utzon-Frank); Kristi Opstandelse og Madonna med Barnet (udst. 1929, 2 Mosaikker til Mausoleum paa Søllerød Kgd.); Diana og Aktæon (1930, efter Joakim Skovgaard, tilh. N. C. F.); Skitse til Mosaik i Ribe Domkirkes Apsis (Kristusskikkelse, stærkt formindsket Format) (efter Joakim Skovgaards Udkast, udført 1932, Skovgaard Mus. i Viborg); Mosaikborde (bl. a. Fugle paa Frugtgren (1939, Kunstindustrimus.), Fasan i Græs (udst. 1939), Andefamilie (udst. 1941)) ; Hønsefugle (udst. 1942); Mogens Bøggilds Medhjælper ved Mosaikgulvet i Aarhus Raadhus fra 1944. Kalkmalerier med Motiver fra danske Træers Blade (1944, Tølløse Kirke). Malerier i Olie og Akvarel: Landskaber bl. a. med Motiver fra Nordsjælland, Fakse-Egnen og især fra Italien; Bymotiver (Roskilde og Kbh.); Fiskerbaade i Arnoen, 2 Skitser (Carlsons Pr. 1925); Blomsterbilleder; Portrætter (Fru Jensen-Klint (udst. 1937)); Kopier af tidlig italiensk Kunst bl. a. Kopi efter Piero della Francesca. Arezzo (udst. 1925, tilh. Akad.); Kopier efter Kalkmalerier bl. a. i S. Peders Kirke, Næstved (Valdemar Atterdag og Dronning Helvig) (1940, Fr.borg), i Tirsted Kirke paa Lolland (en lille Akvarel samt Kopi i nat. Størrelse) og i Veggerløse Kirke paa Falster (tilh. alle 3 Nationalmus.); kopieret ”De kloge Jomfruer” i Kildebrønde Kirke til Geng. i P. Nørlund : Danm.s romanske Kalkmalerier (1945) samt Kopier til M. Mackeprang og Sigrid Flamand Christensen: Kronborg Tapeterne (1950). Akvareller i Kunstindustrimus., Kbst.saml. og forh. Joh. Hansens Akvarelsaml. ; Tegn. i Kbst.saml. - Har givet Udkast til Haandarbejder bl. a. Altertæpper til 8. Lucas Stiftelsen (s. m. E. Utzon-Frank, udf. af Dronning Alexandrine) og til Herlev Kirke.

Allerede i Akademiaarene gjorde Agnete Varming sig bemærket ved sine følsomme Akvareller af Blomster og Planter. Da Joakim Skovgaard og Utzon-Frank i 1920'erne indførte Mosaiklægning her hjemme, blev hun deres Hjælper og tilegnede sig hurtigt en udmærket Teknik med fint Blik for Mosaikkens stoflige og koloristiske Virkninger. Senere har hun dyrket Landskabsakvarellen, bedst i sine italienske Studier fra Egnen om Assisi (1950), hvor hun viste intuitiv Forstaaelse for Rumvirkning og konstruktiv Sammenhæng i landskabelig Komposition. S.S-z.

Vore Damer 7. April 1921; Agnete Varming i Artes, 1940, 207-16; Pol. Mag. 1. Okt. 1944 (K. Borchsenius); Nat.tid. 23. Febr. 1947 (Sig. Schultz); 10. April 1951; Pol. 17. Marts 1949 (Int.); Roskilde Dagblad 17. Marts 1949 (Int.).

Varming, Kristoffer Nyrop, 1865-1936, Arkitekt. F. 14. Febr. 1865 i Øster Alling, d. 21 Juli 1936 i Kbh., begr. i Hellerup. Forældre: Sognepræst David Ludvig Carl August V. og Doris Magdalene Nyrop. Gift 28. Juli 1896 i Maribo med Elisabeth Ruge, f. 7. Juli 1872 i Maribo, D. af Apoteker Theodor Andreas Vilhelm R. og Birgitte Caroline Dahl.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1885; Afgang Maj 1892; lille Guldmed. 1895; Medarbejder hos J. E. Gnudtzmann, Axel Berg og Martin Borch (Rigshospitalet). Stipendier: Akad.

1897. Rejser: 1897-98 Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl. 1894-1902, 1908-09, 14, 17; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1909 ; Aarhusudst. 1909 ; Stockholm 1918 ; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1914. Embeder og Hverv: Redaktør af Architekten 1905-11; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1910, 13; Formand for Akad. Architektforening 1913-17; Medl. af Best. for For. til Hovedstadens Forskønnelse 1913-21 og af Best. for Landsfor. for Bedre Byggeskik 1915; tilsynsførende Arkitekt ved de under Justitsministeriet hørende Bygninger 1913-29 og ved Statens Sindssygehospitaler 1913-32; kgl. Bygningsinspektør fra 1923; Medl. af Akademiraadet 1925-31.

Arbejder: Kapel paa Assistens Kgd., Svendborg (1895, s. m. J. Magdahl Nielsen); Restaurationsbygn. i Zoologisk Have (1897); Villa Piniehøj, Rungsted Strandvej 54 (189899), Villa Kristianiagade 3 (1897-98); Realskole, Jernbanegade 2 Næstved (1900) ; Bageribygning, Hovedgaden 29 Hørsholm (1902 Bagbygningen genopf. efter Brand 1947); Kirker i Bangsbostrand (1902) og Gaaser (1903); Kapel paa Maribo Kgd. og Garnisonssygehus, Farimagsgade, Næstved (begge 1903); Kirker i Rubjerg og Vejgaard (begge 1904) ; Kor til Turø Kirke (1905); Vinderup Kirke (1905); Villa Bernina, Arild (Kullen) (c. 1906); Landbohøjskolens Serumlaboratorium, Biilowsvej 27 (1906-08); Fjerritslev Kirke (1907); Solbjerg Kirke paa Fr.berg (1907-08); Kingoskirken i Bragesgade (1909-10 ; Menighedshuset 1928); Harboøre Kirke (1910; Ligkapel paa Kirkegaarden 1918-21) ; Menighedshus, Pileallé 3 (1911-12, præmieret); Villa, Vilvordevej 7 (1912, præmieret) ; Ingrid Jespersens Skole, N. Frihavnsgade 11 (1912); Sindssygehospitalet, Nykøbing S. (1913-15, Eckersbergs Med.); Udvidelse af Sygehuset, Sdr. Boulevard, Maribo (1914) ; Landsretsbygningen, Viborg (1917-20); Domhuset, Horsens (1918); Herrup Kirke (1920-22); Tuberkulosesygehus og ny Fængselsbygn. til Nyborg Straffeanstalt (1920) ; Taarn paa Zions Kirke (1921) ; Instituttet for teoretisk Fysik, Blegdamsvej 15-17 (1921-22); Bygning for Sygeplejersker og Tuberkuloseafdeling ved Vordingborg Sindssygehospital (1922) ; Garnisons Kirkes Præstebolig (1925); Postbygningen, Stege (1925); Universitetets Fysiologiske Institut, Juliane Maries Vej 28-32 (1926-28); Postbygningen, Ringsted, Værnehjemmet ved Blindeinstituttet paa Refsnæs og Udvidelse af Statshospitalet i Sønderborg (Bolig for Sygeplejepersonalet samt Badeanstalt) (alle 1928) ; Instituttet for fysisk Kemi og Universitetets Hygiejneinstitut Blegdamsvej 19-21 (1930-31); Sygeplejerskebygning ved Middelfart Sindssygehospital (1932-33) ; Universitetsbibliotekets Afd. 2, Nørre Alle (1935-38, efter V.s Død fuldført af Einar Andersen); Toldkammerbygningen i Havnegade (1937). Restaurering og Ombygning: Frederiksberg Kirke, indvendig Restaurering (1907) ; Landsretsbygningen, Fredericiagade, indre Ombygning (1918); Statssindssygehospitalet i Vester Vedsted (1922, Omdannelse af det tidligere Stationskompleks). Projekter: Statshusmandshuse (1907, præmieret). Dekorative Arbejder: Lysekrone til Fr.berg Kirke; Gravmæle for Grosserer Ludvig Helms paa Vestre Kgd. ; Møbler m. v.

K. Varmings Udgangspunkt var den Herholdt-Holm-Nyrop'ske Retning i dennes sidste,

noget opløste Afsnit. Senere kom han under gavnlig Indflydelse fra Ulrik Plesner og Barok-

arkitektur. Som et karakteristisk Udtryk for den Trang til at bygge dansk, der som en rød

Traad gik igennem det meste af hans Virksomhed kan nævnes Vestre Landsrets Bygning i Viborg og Domhuset i Horsens. I sine sidste Aar sluttede V. sig til Ny-Klassicismen

(Universitetsbiblioteket). (A.)K.M.

Medd. fra Akad. Arch.for., 1899-1900, 126-28 (Piniehøj), 153-54 (Projekt til Alderdomshjem i Aarhus); 1900-01, 33 (Projekt til Nybygning for Forsikr.selsk. Danmark), 68 (Projekt til Nybygning for Privatbanken); Arch., 1902-03, 81-82 (Bagerigaard i Hørsholm), 83-84 (Realskole i Næstved), 149-51 (Bangsbostrand Kirke); 1903-04, 221-22 (Gasser Kirke), 223-24 (Garnisonssygehus i Næstved); 1905-06, 204 (Vinderup Kirke), 357-60 (Kapel i Maribo, Kirke i Vejgaard); 1906-07, 513-17 (Villa Bernina); 1907-08, 291, 311 (Statshusmandshuse (Projekt)), 501-06 (Solbjerg Kirke); 1908-09, 385-90 (Landbohøjskolens Serumlaboratorium); 1910-I1, 381-85 (Kingoskirken); 1912-13, 505-08(Fr.berg Menighedshus); 1916-17, 1-7, 9-14, 17-21, 25-29 (Sindssygehospitalet, Nykøbing S.); Ark. M., 1937, 132 (Universitetsbiblioteket); Ark. U., 1936, 41, 153-54 (Nekr.); Eugen Jørgensen i Kunst, II, 1900 (Piniehøj); Architektonische Rundschau, 1907-08, 59, 62; Gravminder fra Kbh.s og Fr.bergs Kirkegaarde, 1912, Tvl. 52; Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, 129-34 (Bernina, Piniehøj, Kristianiagade); C. Rasmussen: Frederiksberg Kirke, 1933, 138-40, 266; Bogeas Verden, 1935, 116-17 (Universitetsbiblioteket); C. C. Christensen, L. Bobé og Fr. Weilbach: Frederiksberg, 1937 (Menighedshuset); Svend Dahl: Universitetsbibliotekets nye Bygning, 1938; Ill. Tid., 1907-08, 566 (Solbjerg Kirke); Pol. 6. April 1923; 13. Febr. 1925 (60 Aar); 23. Juli 1936 (Nekr.); Nat.tid. 25. Maj 1914; 14. Juni 1916.

Warnheim (Wahrenheim),Erich c. 16751758, Bhgr. F. c. 1675, d. 5. Jan. 1758 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Gift 1° med Karen Aagesdatter, D. af Skipper Aage (Hansen?), d. 1711. 2° med Anna Sophie Gundelach (Unverzagt) fra PIön el. Itzehoe, d. 27. Aug. 1735 i Kbh. 3° 23. Okt. 1736 i Helsingør med Catharina Susanne Koch, D. af Regimentsfeltskær K.

W. opgives at være kommet fra Gøteborg til Kbh., hvor han fik Borgerskab 20. Marts 1713 og s. A. Bevilling til uden Indsigelse fra Malerlavet at forgylde og lakere, hvad han alene i eget Hus forfærdigede af Billedskærerarbejde. Lejlighedsvis arbejdede han s. m. J. C. Sturmberg, J. C. Heimbrod og Fr. Ehbisch. Gik fallit 16. Nov. 1742. Ansøgte 10. Okt. 1746 om Bestalling som kgl. Kabinetsbilledhugger; oplyste da, at han gennem 40 Aar havde virket i Kbh., og anførte sine Arbejder.

Arbejder: Udøvede en omfattende Virksomhed som Billedskærer og Forgylder. For Hoffet arbejdede han if. Regnskaberne i Glaskammeret paa Rosenborg (1713), Spejlkabinettet (paa Kbh.s Slot eller Rosenborg 1729), Markgrevindens Gemak paa Hørsholm (1733) og Kongens Kabinet paa Chr.borg (1751). Endvidere udførte han Karosser og Rejsevogne (1714 f., 1720), Pyramider og Figurer til Ridebaner og Haver ved Slottene (1716, 1722 ff.), 4 Negerstatuer foran Slotsbroen til Kbh.s Slot (1729) samt en fransk Seng (1719), Borde (1729), Nipsborde til Prinsesse Charlotte Amalie (1738), Cabinet (1741), mangfoldige Rammer, bl. a. med Kroner o. lign. (1724, 27 (s. m. J. C. Heimbrod), 32, 34, 36, 38) og Formblade til > Jern-Camin-Ovn, der skal støbes paa Fritzøværket i Laurvig” (1741). Til Frue Kirke udførte W. efter Branden i 1728 Stole med Billedskærerarbejde, til Ledreborg en endnu bevaret, udskaaret og forgyldt Daabsengel i Kapellet (Kopi efter en lign. Figur (ødelagt 1807) af Ehbisch i S. Petri Kirke), samt Snitværk til en Himmelseng (begge Dele 1746-47). Endelig ses han at have lavet Kroner over de kgl. Skilderier paa Raadstuen (1747) og Forgylderarbejde sst. J.P.

Utr. K. - Friis: Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896; H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 64; C. Elling i K. Aa., 1933-34, 237, 241. 273; Danm.s Kirker, Kbh.s Amt, 1944 ff., 141.

Warnick (Varniche), Hans Jørgen (Georg), 1731-71-, Juveler og Guldsmed. Gift med Maria Elisabeth.

Kom formentlig c. 1765 til Kbh. fra London, solgte s. A. til Kongen et derfra medbragt af

ham selv forfærdiget lille Skib af Guld med Stene. Tog 1766 Borgerskab i Kbh. som Juveler. Til Dronning Caroline Mathilde leverede han i de fig. Aar oftere baade Sølvtøj og Juvelerarbejde som ”Brasselet'er” med Portrætter, kgl. Navnetræk etc. 1769 gik han fallit, forsvandt 1771 fra Kbh. G.B.

Utr. K. - Chr. A. Bøje: Danske Sølv- og Guldsmedemærker, 1946, 89.

Warthoe, Christian Tønnesen, f. 1892, Bligr. F. 15. Juni 1892 i Salten, Tem Sogn. Forældre: Kroejer, Møller, senere Købmand Andreas Tønnesen W. og Jensine Nielsen. Indfødsret i U. S. A. 1918. Gift 24. Sept. 1945 i Chicago med Alpha Katryn Jepsen, f. 2. Sept. 1905 i Luck, Wisc., D. af Farmer Andrew J. og Kristine Andersen.

Uddannelse: Besøgte Minneapolis School of Art 1919-24, Art Students League i New York 1927-28, Beaux Arts Institute of Design i New York 1928-30; desuden Elev paa Askov Højskole 1924-25; arbejdede 1929-36 som Assistent for amerikanske Billedhuggere, selvstændigt fra 1936; besøgte Akad. i Kbh. under E. Utzon-Frank 1948-50. Stipendier: Addie M. Day Stipendium 1923-24; Martin Nelson Stipendium til Rejse og Studier i Europa 1924-25 ; Stipendium som Veteran til Studieophold i Danmark 1948-50. Rejser: Rejste 1910 til U.S.A. og har siden været bosat her; Rejser til Danmark 1913, 24-25, 30 og 48-50, til Frankrig og England 1924. Udstillinger: Minnesota State Fair 1923 (honorable mention) ; American Veterans Society of Artists 1939-43 ; National Sculpture Society 1941-42; National Academy 1942-43; Sculpture Guild 1942. Umærkelser: 2. Pr. paa Verdensudst. i New York 1939; Medl. af National Sculpture Society, New York, 1941.

Arbejder: Old Soak (1923, honorable mention); Portrætbuste af Højskoleforstander Jacob Appel (1924-25); Leifur Eiriksson (Medaillon, 1938); Den islandske Pige (Granit, 1942, 1 Ekspl. tilh. Biblioteket paa Grand View College, Des Moines, Iowa); Portrætbuste af J. Chr. Bay (1945, udf. for The J. Chr. Bay Memorial, Chicago); Kristusfigur (1946, udf. for The Daprate Statuary Company, West Adams og Holsted, Chicago); Det officielle Emblem til den danske Pavillon paa Verdensudst. i New York 1939 (2. Pr.); Dekoration af flere offentlige Bygninger i U.S.A.

Christian Warthoe arbejdede nogle Aar i Amerika inden for forskellige Erhverv, men slog efterhaanden igennem som Kunstner. Han deltog i første Verdenskrig paa amerikansk Side og fik under den anden Verdenskrig til Opgave at undervise Soldaterne i Modellering.

Red.

The American-Seandinavian Review, 1941, 366; August L. Bang i Julegranen, 1946 (udg. i Cedar Falls, Iowa); Information 3. Marts 1949 (Int.).

Vasegaard, Sigurd Steen, f. 1909, Maler. F. 11. Nov. 1909 i Kbh. Forældre: Redaktør, Forfatter Søren V. og Marie Sophie Petrine Pedersen. Gift 1936 i Rønne med Gertrud Hjorth, f. 23. Febr. 1913 i Rønne, D. af Keramiker, Fabrikant Hans Adolph H. og Maler Johanne Marie Tvede Bruhn. Ægteskabet opløst 1950.

Uddannelse: Student 1928; knyttet til Forsøgsscenen 1928-30; Elev af Tekn. Sk. 1930; opt. paa Akad. Sept. 1931, Elev til Foraaret 1934 under Sig. Wandel; besøgte Grafisk Sk. Foraarssem. 1951. Stipendier: Ronge 1935; Bielke 1937; Benny Claudi-Pedersen 1947 ; Raben-Levetzau 1947 ; Hjelmstjerne-Rosentrone 1948, 50; I. R. Lund 1950. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1934-35; Oslo 1935; Corner og Høst 1937-42; Høstudst. 1943-46; Gøteborg 1941; Ung dansk Kunst 1945, 50; Nord. Kunstforbund, Stockholm, 1946-47 (Grafik), Reykjavik, 1948 (Grafik), Kbh., 1949 (Grafik); Dansk Kunst i Dag 1947 ; Unionen, Fredericia, 194 7 ; Nord. Grafik Union, Stockholm, 1948 ; Charl. Eft. 1948-49 (Grafik); Haag 1948 (Grafik); Tjekoslovakiet 1948 (Grafik); Gravure contemporaine, Paris, 1949; Yngre dansk og norsk Grafik 1949-50 (Vandreudst.); Den polykrome 1949-50; Sep.udst. 1948. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1942.

Arbejder: Kosmisk Rum I og II (udst. 1934 og 35); Foraarshave (udst. 1937); Sommerhave (udst. 1938); Model i en Skov (udst. 1939); Have (Carlsons Pr. 1942); Kartoffeloptagere (1942, Bornholms Mus.); Mennesker i et Rum (1944) ; Løvspring I, II og III (udst. 1944 og 46); Kvinder ved Skovbryn (udst. 1945); Aftensmaaltid (udst. 1946); Skovbillede (1948) ; Bro over en Aa. Forsar (udst. 1949) ; Pige, der vasker Haar (udst. 1949); Modelstudie (udst. 1950, Vejen Mus.); Rødt Foraar (1950); har arbejdet med Grafik, navnlig Træsnit, og udført Illustrationer til forskellige Søndagstillæg (især Hjemmets Søndag) samt Omslag til Aarstiderne; Arb. i Kbst.saml.

Sigurd Vasegaard begyndte som abstrakt Ekspressionist (Kosmisk Rum I og II, udst. 1934-35), men slog snart over i en bornholmsk Naturlyrik, gerne elegisk af Stemning, til Tider baaret af romantisk Naturfølelse, ofte med en vis mystisk Tendens. I Figurkompositionerne, hvor han vel har fundet tydeligst Udtryk for sig selv, vokser Stemningen op af et saadant Kompleks af kunstneriske Momenter som Farvernes Symfoni, Karakterstudiet i Menneskene og Figurernes forborgne Væsen, det sære i deres blotte Tilstedeværelse. Man kan se hans Maleri som en Forlængelse af Oluf Høst og Lergaard, maaske ogsaa Ernst Zeuthen, samtidig med, at man føler et Slægtskab med Edv. Munch og andre Nordmænd. s.s-z.

Soc. Dem. 23. Jan. 1948 (Møller Nielsen); Information 16. April 1951 (Ole Sarvig).

Wassmann, Olaus Carolus, c. 1730-84, Maler. F. c. 1730, begr. 25. Okt. 1784 i Randers. Gift 1 ° 22. Dec. 1756 i Store Arden med Lovise Juliane Breuchmann, begr. 18. Febr. 1759 i Store Arden. 2° 5. Okt. 1759 i Skive med Marie Hedevig Glad, f. c. 1734, begr. 5. Juli 1784 i Randers.

W. boede i 1750'erne i Landsbyen Store Arden i Nærheden af Herregaarden Villestrup, for hvis Ejer, Gehejmeraad Werner Rosenkrantz, han 1759 dekorerede Riddersalen paa

Krabbesholm ved Skive med prangende, farvestraalende Loft- og Vægmalerier, forestillende

allegorisk-historiske Scener og Figurer inden for viltert og kraftigt Rocailleværk. Som

Forlæg er benyttet sydtyske Ornamentstik, bl. a. af Johannes Esaias Nilson. W.s Stil er i det hele tydeligt inspireret af sydtysk Rokoko. Hans Krabbesholm-Dekorationer staar som et

Hovedværk i jysk Rokokomaleri. Paa den samme Herregaard fandtes tidligere endvidere en af W. 1755 signeret og betegnet Bordplade med malet Fremstilling af de hellige tre Kongers Tilbedelse. Ved Snapstinget i Viborg 1770 udstillede han en Kollektion Kabinetsstykker. Sandsynligvis har W. udført andre Arbejder paa Herregaarde i Randers- og Aalborgegnen. J.P.

Anders Vedel: Krabbesholm, 1935, 7-11; C. Elling i Danmarks Malerkunst, 1943, 79 og 322 (Note); Hugo Matthiessen: Snapstinget, 1946, 89.

Wassner, Friederich Wilhelm Bernhard, 1820 - c. 75, Maler. F. 1. Dec. 1820 i Haderslev, d. c. 1875 i London. Forældre: den fra Svejts stammende, omvandrende Musikant, senere Købmand i Haderslev Anton W. og Magdalena FIügel fra Flensborg. Broder til Eduard og Valentin W. (se disse).

Blev 1841 Malersvend i Kbh., udvandrede 1846 til London, hvor han skal have malet, især Blomsterstykker, i kgl. Slotte. Skal (i England?) have haft Forbindelse med Theude Grønland (s. d.). I Kunsthalle i Kiel findes en lille farvelagt Tegning af ham, signeret: B. Wassmer (!) fec. J.P'

Utr. K. - Kurt Freyer i Schlesw.-Holst. Kunstkalender, 1920, 47; Jydske Tidende, Kolding 7. Sept. 1938.

Wassner, Heinrich Eduard, 1815-88, Maler. F. 8. Marts 1815 i Haderslev, d. 5. Marts 1888 sst., begr. sst. Broder til Bernhard W. og Valentin W. (se disse). Gift 2. Sept. 1852 i Haderslev med Adelheid Sophie Louise Karstens, f. 29. Juli 1822 i Haderslev, d. 12. Febr. 1908 i Löwenberg, Schlesien. D. af Fysikus Johan Heinrich K. og Juliane Elisabeth Aschenfeldt.

Gik i Malerlære i Kbh., kom derefter paa Akad., men maatte tage hjem for at overtage

Faderens Forretning i Haderslev. Blev dog ved med at dyrke Maleriet. Har udført adsk.

Portrætter (Familieeje), endvidere 3 store bibelske Billeder, et Gruppebillede: Frokost i det grønne (alle i Privateje) og En blind Spillemand med sin Hund (udst. Charl. 1839). Var repr. ved Sdr.jysk Udst. paa Charl. 1937 (To Børn i en Skov, 1838). J.P.

Utr. K. - Th. u. B. (under Valentin W.); Kurt Freyer i Schlesw.-Holst. Kunstkalender, 1920, 47; Jydske Tidende, Kolding 7. Sept. 1938.

Wassner, Valentin, 1808-80, Maler. F. 25. Maj 1808 i Haderslev, d. 2. Febr. 1880 i Slesvig(?). Broder til Bernhard og Eduard W. (se disse).

Kom paa Akad. i Kbh., virkede derefter en Tid som Maler i Hamborg (1837 f., 1840) og i sin Fødeby, indtil han til sidst slog sig ned i Slesvig, hvor han 1868-80 var Tegnelærer ved Domskolen.

W. malede især Portrætter bl. a. af Landgrev Carl af Hessen, siddende i Rullestol uden for Louisenlund (1834, flere Replikker i Aarene derefter; Ekspl. paa Glyksborg; litograferet som Brystbillede af J. F. Fritz), Prinsesse Frederikke Caroline Juliane af Glyksborg (litogr. af Beck), Herreportræt (Flensborg Mus.), Helene Margrethe von Saldern (1845), Prof. H. F. Scherck (litogr. i Em. Bærentzen & Co.s Inst.), Dameportræt (1848, Privateje i Kbh.), C. H. W. Carstens (dansk Privateje), Borgmester Otto Kier og Hustru (Privateje i Haderslev), Ubekendt Herre og Dame (Haderslev Amtsmus.), Malerens Forældre (Skovbølgaard). Endvidere Prospekter (bl. a. paa Kopper), Stilleben og Blomsterstykker. Et Maleri af Borgermilitærets Parade i Hamborg (1840, Hamborg Kunsthalle) er tilskrevet ham (Kunsthalle, Hamburg, Kat. 1927). Var repr. ved Sdr.jysk Udst. paa Charl. 1937. J.P.

Utr. K.; Th. u. B. - Kurt Freyer i Schlesw.-Holst. Kunstkalender, 1920, 47; E. F. S. Lund, VII, 1, 1900, 97; Westergaard,1930-33; Jydske Tidende, Kolding 7. Sept. 1938.

de Vastenoive (Wastenovich), Johannes, se Fastenowe, Johannes.

Watzsienn (Watzienn), Joseph, - 1605-08 -, Murermester, fik.1605 Murerarbejdet i Entreprise ved Opførelsen af Tøjhuset ved Kbh.s Slot, hvor han arbejdede efter en ham overgiven ”Afridsning” (Tegning). O.N.

Utr. K. - V. Wanscher: Chr. 4.s Bygninger, 1937, 36, 37.

Waumans, Coenrad, 1619-81 -, Kbst. F. 19. Juni 1619 i Antwerpen, d., formentlig i Danmark, efter 1681.

W., der var Elev af P. Pontius, virkede omkr. 1636-37 som Portrætstikker i Antwerpen. Han arbejdede især for Kunstforlæggeren Johannes Meyssens og stak en Del af A. von Hulles Gesandtportrætter fra Fredskonferencen i Münster, heriblandt sikkert Stikket af Hertug Anthon Günther af Oldenborg. Til Cornells de Bie: Het golden Cabinet van de edele vry Schilder-Const (Antwerpen 1661) stak han 16 Kunstnerportrætter. Efter 1660'-erne forekommer hans Navn ikke i Udlandet, og det er sandsynligt, at han fra c. 1670 til sin Død har levet og arbejdet i Kbh., indkaldt af Abraham W uchters, der efter Bruddet med Haelwegh 1670 forpligtede sig til at antage en ”færdig og dygtig Kobberstikkere. I hvert Fald har W. i 1670 efter Wuchters' Forlæg stukket et stort Mindeblad over Christoffer Ulfeldt til Svenstrup, og han kan i Aarene 1670-75 have udfort flere af de Stik, som i Almindelighed tilskrives H. Schaten (s. d.). Fra c. 1670 stammer vel ogsaa W.s Stik efter Karel van Manders Selvportræt, hvilket Stik er betegnet som udgivet af Wuchters, formentlig i Anledning af van Manders Død s. A. Omkr. 1675 synes W. at have forladt Wuchters og være traadt i den kgl. Boghandler Daniel Paullis Tjeneste. For denne har han bl. a. stukket Griffenfelds Folio Portræt (1675) i

Thomas Bartholins De Eqvestris Ordinis Dannebrogici . . . Origine, et Kvartstik af Chr. V

i J. W. Willius : Tractatus medicus de morbis (1676) og Portrættet af Præsten Villads Niel-

sen, som findes med W.s Signatur i den portrætteredes Catechismi Postebud oc Brefdra-

gere (1682) med Angivelse af Dødsaaret 1681. Om W.s nære Tilknytning til Danmark taler

ogsaa hans Portræt af Thomas Kingo benyttet som Titelkobber i Kingos ”Aandelige Sjunge-

Koors Første Part” (1677) og hans udaterede Portrætstik af Jens Bircherod, indsat i 2. Ud-gave af dennes Synopsis Locorum (1690) vis-avis et usigneret kobberstukket Titelblad bet. ” Hafnia". Sandvig nævner ogsaa et Kvartstik af Griffenfeld.

Waumans kan i sine bedste Stik have noget af Rubensstikkernes Varme, men han arbejder

som oftest ret overfladisk og naar næppe Schaten i Kvalitet. H.D.S.

Sandvig, 1795; Th. u. B.; Strunk, 1882, 268, 286; 0. Andrup i K. Aa., 1916, 1.44 ; Westergaard, 1-11, 1930-33.

Weber, Christian Carl August, 1818-97, Maler. F. 22. Nov. 1818 i Kbh., d. 28. Marts 1897 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skibskaptajn Johan Christian W. og Marie Christine Nielsen. Gift 5. Marts 1858 i Kbh. med Emilie Marie Petrine Andersen, f. 12. Jan. 1828 i Kbh., d. 18. Maj 1888 sst., D. af Grosserer Ole A. og Martine Caroline Andersen.

C. C. Weber sattes i Malerlære og blev Svend 1842. Han kom ind paa Akad.s Sk. 1835,

flyttedes til 1. Ornamentkl. Nov. 1836 og avancerede Marts 1837 til 2. Ornamentkl., hvor han opnaaede Ros for Tegning efter Gips Dec. 1838 og Marts 1841. Derefter kom han op i den højere Ornamentsk. (Dekorationsklassen) og fik her Præmie for Tegning Dec.1841 og den lille Sølvmed. Marts 1843.; Okt. Kvartal 1844 søgte han Figurtegn.kl. ; 1843-45 deltog han i Udsmykningen af Thorvaldsens Museum. Han udførte Loftsdekorationen i

Vær. XXX og malede Ornamenter paa 6 andre Lofter. W. tog Borgerskab i Kbh. 1. Maj 1847

og havde et ret kendt Malerfirma, hvor adskillige Kunstnere stod i Lære i deres første

Ungdomsaar (bl. a. Joakim og Niels Skovgaard). RØ.

Weber, Johan Conrad, 1830-1900, Arkitekt. F. 26. Juli 1830 i Roskilde, d. 29. Nov. 1900 sst., begr. sst. Forældre: Tømrermester Johann Lorenz W. og Sophie Frederikke Jensen. Gift 23. Marts 1880 i Aalborg med Ane Marie Baadsgaard, f. Søndergaard, f. 4. Jan. 1838 i Nørresundby, d. 6. Dec. 1899 paa Fr.berg, D. af Gaardejer og Færgeejer Christen Jensen S. og Johanne Marie Larsdatter.

Uddannelse: Udlært som Tømrer; Elev paa Tekn. Sk.

Arbejder: Danmarksgades og Rantzausgades Skoler, Aalborg, og Aalborg Museum, Algade,

sst. (alle 3 1878-79); Sidebygning til Raad-Ting- og Arresthus, Holstebro (1881) ; De

Gamles Hjem, Nørregade, Herning (1882); Ting- og Arresthus med Arrestforvarerbolig,

Skern (1884) ; Borgerskolen, Danmarksgade, Holstebro (1886); Trandum Kirke, Ringkøbing Amt (1891). Restaureringer: Sulsted Kirke (1880); Durup Kirke (1885). A.

Ark. M., 1934, 48 (Danmarksgades og Rantzausgades Skoler).

Weber, Ruth Liegh, f. 1895, Maler. F. 7. Juli 1895 paa Jægerspris. Forældre: Rentier Oluf W. og Elisabeth Liegh-Davidsen. Gift 1927 i Svendborg med Tandlæge Axel Camillo Wiggers Kiær, f. 3. April 1888 i Svendborg, S. af Tandlæge Marinus Peter Jensen K. og Ida Wiggers. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Et Par Aar Elev af Niels Hansen, fra 1930 en kortere Tid af P. Rostrup Bøyesen. Rejser: 1936, 37, 39 Paris; 1946 London. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930, 32, 34-35; Charl. 1933 35, 38, 44-45, 47; Fyens Forum 1936, 40; Foraarsudst., Odense, 1933, 45-47 ; Sep.udst. 1933, 37.

Arbejder: Portræt af Amtmand J. Wedell Wedellsborg (1929, Svendborg Raadhus) ; Vinter ved Svendborgsund (udst. 1933); Asylet (udst. 1933) ; Modeller (1933) ; Opstilling (1939, Esbjerg Mus.); Selvportræt (udst. 1945) ; Babuschka (udst. 1946); Gartner Petersen (Sønderborg Mus.).

Ruth Webers tidligste Arbejder viste tydeligt Paavirkningen fra Niels Hansen, baade hvad Emnekredsen og den maleriske Opfattelse angik. Men ret hurtigt fandt hun sin Udtryksform i en bred summarisk Ekspressionisme, der med sin dybt nedstemte Kolorit og kraftige Konturering synes at have Georges Rouault som nærmeste Forbillede. I sine Portrætter, Landskaber og Mariner, som udmærker sig ved en robust dekorativ Holdning, arbejder hun med en snæver Farveskala inden for sort, blaat og grønt, hvor enkelte Lokalfarver kan lyse med stor Styrke. H.M.

Berl. Tid. 23. Nov. 1933; Pol. 27. Nov. 1933; Soc. Dem. 29. Nov. 1933; Dag. Nyh. 3. Dec. 1933 (E. Knuth); Nat.tid. 9. Marts 1937 (L. Rostrup Bøyesen); Pol. 5. Marts 1937 (K. Pontoppidan); Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935, 98-101.

Wedege, F., - 1780 -, Tegner. Antagelig identisk med den W., der besøgte Akad. 1771 og Okt. s. A. fik 1. Plads i Fritegn.sk., og med Wedege, Johan Frederik, f. 9. Nov. 1754 i Tingvold, Norge, Dødsaar ubekendt, Søn af Foged Johan W. og Friedericke Junghans, Student 1773 i Kbh., cand. jur. 1776 sst., senere Skæbne ukendt.

I Jacob Herslebs Stambog 1780 (Sammlung Kippenberg, før i Leipzig, nu i Marburg; trykt Uddrag Leipzig 1913, Ekspl. i Det kgl. Bibl., Kbh., ikke omfattende W.s Tegning) findes en Tegning forestillende J. H. Wessel, udført af F. Wedege, cand. jur. og Medlem af Norske Selskab; Tegningen er Forlæg for Træsnit (bl. a. Ill. Nyhedsblad Nr. 5 1856, Ill. Tid. 27. Dec. 1885 og P. Hansen: Ill. dansk Lit.hist. II, 1886, 174) samt for Autotypi i Juleroser 1911, der senere er reproduceret fl. Gange (undertiden fejlagtig betegnet P. Wedege).

Red.

Westergaard, 1930-33. Nr. 12841-43. - L. P. Borberg: Slægten Wedege i Danmark, 1919, 91 f

Vedel (ved Daaben Wedel), Herman Albert Gude, 1875-1948, Maler. F. 1. Marts 1875 i Kbh., d. 1. Dec. 1948 sst., Urne paa Tibirke Kgd. Forældre: Undernotar, senere Notarius publicus, kgl. Translatør Johan Peter Bernt Wedel og Anna Elisabeth Gude. Gift 21. Dec. 1906 i Kbh. med Pianist Karen Hertz, f. Wellmann, f. 24. Sept. 1875 i Køng, Præstø Amt, d. 17. April 1951 i Kbh., D. af Læge Carl Vilhelm W. og Mathilde Sophie Krebs.

Uddannelse: Student 1893 ; cand. phil. n. A.; dimitt. fra Tekn. Sk., opt. paa Akad. Maj 1894, Elev fra Okt. 1894 til Maj 1897 ; søgte Zahrtmanns Sk. 1896-99.Stipendier: Akad. 1902, 03, 06, 09; Raben-Levetzau 1905. Rejser: Var som ung i S. Petersborg og Sydfrankrig; senere Studierejser til Holland, Belgien, Tyskland, Italien og England. Udstillinger: Charl. 18991912, 14-16, 18-37, 39-49; Charl. Eft. 1922, 28, 36, 40, 49 (Mindeudst.) ; Kunstn. Eft. 1909 ; Aarhusudst. 1909 ; München 1909 og 13 (Glaspalast) ; Rom 1911; Brighton 1912 ; Malmø 1914; Stockholm 1919 (Liljevalch); Udst. af Lægeportrætter 1922; Helsingfors 1928; Forum 1929; Toronto 1929; Biennalen 1932; Aarhushallen 1938; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; For. f. nat. Kunst 1950; Sep.udst. 1913 (Kunstfor.). Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1908, 2° 1909 (Eckersbergs Med.); Thorvaldsens Med. 1918; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1909; Med. i Miinchen, 1909 og 13.

Arbejder: Billede af en ung Pige (1900, Kunstmus.); Dameportræt (1900, Randers Mus.); Musikken (1901) ; Dobbeltportræt af Dr. phil. Peter Hertz og Hustru (1901) ; Dameportræt (Frk. Schmiegelow) (1905, Kunstmus.); Kvinder paa en Balkon (1905); En Mand, der river Farver (1906) ; Maleren Carl Thomsen (1907, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Portræt (1908, Aarsmed.); To Søstre (1908); Prof. S. M. Jørgensen (1908) og Prof. H. G. Zeuthen (1909) (begge Fr.borg; af førstnævnte desuden Gentagelse i hel Størrelse i Carlsberg Laboratoriet og Brystbillede i Carlsbergfondet) ; Nina Grieg (Fr.borg) ; Prof. Harald Høffding (1909, Universitetet); Prof. T. N. Thiele (1909, Eckersbergs Med.; Livsforsikringsselskabet Hafnia; Skitse tilh. Fr.borg) ; Moder og Barn (1909) ; Arkitekt Mogens Clemmensen (1912, Tønder Mus.); Figurbillede (Fru M. Bergsøe, f. Krebs, Frk. Marie Mikkelsen, Fru I. Nørregaard, f. Wellmann, Vilhelm Wanscher, Camilla Pers) (1912, Fyns Stiftsmus.); Komponisten Victor Bendix (1912) ; Vilhelm Wanscher (1913, Aarhus Mus.); Fra Forhandlingerne om Grundloven af 5. Juni 1915 (Thorvaldsens Med. 1918, Rigsdagen; Portrætskitser af C. Th. Zahle, F. J. Borgbjerg, C. Goos, Herman Trier, Jørgen Pedersen, Alfred Christensen og J. C. Christensen paa Fr.borg); Redaktør J. Jessen (1922, posthumt), Generalmajor W. H. O. Madsen (posthumt) og Georg Brandes (1922) (alle 3 Fr.borg; sidstnævnte ogsaa Studentergaarden (1925)) ; Arkitekt Martin Borch (1924, Andreaskirken); Komponisten Victor Bendix (1925, 2 Portrætter; Skitse (til et af disse?), Fr.borg) ; Politikeren Klaus Berntsen (c. 1925, 2 Portrætter) og Prof. Joh. Steenstrup (1925) (alle 3 Fr.borg); Prof. Vilh. Schaldemose (1926; desuden Skitse paa Fr.borg) ; Amtsforvalter Axel Holck (1927, Maribo Mus.); Carlsbergfondets Direktion (A. B. Drachmann, Kr. Erslev, Vald. Henriques, Johannes Hjelmslev og C. H. Ostenfeld) (1926-27, Videnskabernes Selskab; Portrætskitser af Kr. Erslev og Johannes Hjelmslev paa Fr.borg, af førstnævnte desuden Gentagelse i Carlsbergfondet) ; Dr. phil. Karl Hude (1928, Metropolitanskolen; 2 Skitser paa Fr.borg); En Gipser (Portræt af N. Ferdinandsen) (udst. 1929) ; Polarforskeren Knud Rasmussen (1928), Chr. X (1929) og 2 Studier til samme, Dr. theol. Fr. C. Krarup (1930), Direktør for Statens Seruminstitut, Dr. med. og jur. Thorvald Madsen (1933-34), Direktør for Carlsberg Bryggerierne Poul C. Poulsen (1933-34) (alle 7 Fr.borg; sidstnævnte desuden Carlsberg Mus.); Kgl. Kammersangerinde Elisabeth Dons (1932); kgl. Kammersanger Emil Holm (1933, tilh. Fr.borg, dep. Statsradiofonien); Skuespiller Nicolai Neiiendam (1935, Det kgl. Teater); Kammersanger Vilhelm Herold (1935) og Prof. S. P. L. Sørensen (1937) (begge Frborg) ; Statsminister, Dr. phil. N. Neergaard (udst. 1936, Rigsdagen); Prof. P. O. Pedersen (udst. 1940, Polyteknisk Læreanstalt); Kammerherre C. Lerche (udst. 1940, Statsradiofonien); Biskop Fr. Bruun-Rasmussen (udst. 1941); Borgmester Arne Sundbo (udst. 1941, Raadhuset); Selvportræt (1941, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Dr. phil. P. Munch (1941, Rigsdagen); Robert Storm Petersen (1941) ; Prof. Vilh. Grønbech og Prof. Vilh. Andersen (begge 1943, Fr.borg); Prof. C. E. Bloch (udst. 1944, Universitetet); Finansminister H. P. Hansen (udst. 1944, tilh. Slagelse Kommune); Skuespiller Poul Reumert (udsi. 1945); Departementschef Frederik Graae (udst. 1946, Undervisningsministeriet); Generalløjtnant Erik With (udst. 1947, Kgl. kbh.ske Skydeselskab og Danske Broderskab); Forfatteren Johannes V. Jensen (1947) og Forarbejde til samme, samt Fru Else Johannes V. Jensen, f. Ulrik (Forarbejde) (alle 3 Fr.borg). - V. har malet enkelte Landskaber og en Del nature morte'r og Modelstudier.

Herman Vedel og hans nærmeste Samtidige (Sigurd Wandel, Tycho Jessen, Vilh. Tetens) søgte ved Aarhundredskiftet Tilknytning tilbage til den gamle Kunst, baade malerisk og kompositionelt. V.s ” Billede” (som det hed) af en ung Pige, der modtoges med stort Bifald paa Charlottenborg 1900 for sin Stemningsrigdom og straks købtes af Kunstmuseet, er blevet staaende som Paradigma paa den Galleritone”, som man hentede ved Museumsstudier. For V.s Vedkommende drejede det sig om en romantisk-lyrisk Stemningssøgen og om en Billedstil. Man ser det af de Konversationsstykker, han udførte, snart med stærke Mindelser om venezianske Forbilleder (Tre Kvinder paa en Balkon, 1905), senere mere som Hverdagsskildring (To Søstre, 1908) eller som intime Scenerier fra Venners og Paarørendes Samvær i hans Hjem. Fragmentariske Kopier efter Rembrandts Jødebruden (clairobscur'et, det gyldne Lys, den pastose Farves Stofvirkning) og Vermeer van Delft's Kniplerske (med den rhinskvingyldne Farve, som V. elskede) viser, hvor han søgte sine maleriske Inspirationer.

I Begyndelsen opfattede man ikke V. som særlig Portrætbegavelse. Men med En Mand, der river Farver (1906) frigjorde han sig for Gallerikunstens Indflydelse, søgte et fastere Virkelighedsstudium og et lysere Farvesyn. Billedet blev en ny Sejr for ham, og det viste sig mere og mere, at hans Styrke laa i Portrættet. Skønt han siden efter kom til at ligge ganske uden for Tidens kunstneriske Udvikling, blev han til sidst gennem en lille Menneskealder den førende og mest søgte Portrætlist. Hans Portrætter hviler altid paa psykologisk Indføling og paa Fortolkning af Modellens individuelle Væsen, udtrykt baade i Stillingsmotiv, Kolorit og Portrætstemning,

undertiden let chargeret (Georg Brandes, 1922), ofte med overordentlig Takt og Nænsomhed (Johannes V. Jensen, 1947). Især havde han Blik for den Forvitring, som Alderdommen medfører i det menneskelige Ydre. Det fik et monumentalt Udtryk i Portrættet af Elisabeth Dons (1932), en menneskelig Ruin, fornem af Rejsning midt i Alderens Forfald. Hans maleriske Grundlag blev dog ved at være et clair-obscur, skruet op i Lyset og koloristisk bestemt. Til Trods for den kunstnerisk verdensfjerne Holdning, der lukkede ham inde i sit Atelier, anerkendte man V.s Overlegenhed og Myndighed som Menneskeskildrer, og hele sit Liv bevarede han Interessen for de stort anslaaede Konversationsscener, som var hans Ungdoms Ærgerrighed, og for den digterisk-lyriske Milieustemning (Portrættet af N. Ferdinandsen, udst. 1929), men han malede disse Billeder privat, for sin egen Fornøjelse, naar hans omfattende Portrætpraksis levnede Tid. S.S-z.

S. Michaélis i Kunst, II, 1900, III, 1901, VI, 1904-05 og VII, 1905 (i Anm. af Foraarsudst.); V. Wanscher i Dansk T., 1904, 415; Pol. 5. Maj 1908 (Jens Thiis); V. Wanscher i Kunstbl., 1909-10, 69-70; Carl V. Petersen i Tilsk., 1913, 502-04; Hovedstaden 12. Febr. 1913 (V. Wanscher); Johs. Hohlenberg i Ill. Tid., 1912-13, 269; Pol. 15. Febr. 1913 (Kronik af N. Liitzhøft); Berl. Tid. 18. Febr. 1913 (C. A. Been); 15. April 1918 (Th. Oppermann); Nat.tid. 7. Maj 1918 (Svend Leopold); Pol. 20. Marts 1924 (V. Wanscher); 4. Febr. 1927; Dag. Nyh. 1. Marts 1935 (Sig. Schultz); Pol. 26. Febr. 1945 (W. Schwartz); 2. Dec. 1948 (K. Pontoppidan); 3. Dec. 1948 (C. Elling); Berl. Tid. 2. Dec. 1948 (L. Rostrup Bøyesen); Nat.tid. 2. Dec. 1948 (J. Zibrandtsen); Auk.kat. 11. Okt. 1951 (Arne Bruun Rasmussen Nr. 24).

Vedel Egebæk, se Egebæk, Vedel.

Vedel Schmidt, Ejgil, f. 1912, Bhgr. F. 22. Febr. 1912 i Svendborg. Forældre: Købmand Marius Hansen Schmidt og Ida Mathilde Vedel. Gift 21. Nov. 1936 i Lyngby med Else Vaaben, f. 2. Juli 1909 i Svendborg, D. af Kordegn, Kantor, Lærer i Sang og Tegning Valdemar V. og Signe Hansen Nørgaard.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. og Bizzie Høyer; opt. paa Akad. Sept. 1936; Afgang Maj 1943; Lærer: E. Utzon-Frank. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1941, 45; Ronge 1941; Carl Jul. Petersen 1941, 45; Wilstrnp 1942 ; Akad. 1943 ; Emma Bærentzen 1943 ; Dronn. Alexandra 1945; Bindesbøll 1946; Zach. Jacobsen 1950. Rejser: 1940 Florens og Rom. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1936; Charl. 1939-45, 47-48, 50; Charl. Eft. 1945; Udst. i Haveselskabets Have 1943, 46; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Dansk Kunst i Dag 1947 ; De 11 1948 ; Sep.udst. 1947 (Kolding Kunstfor.), 48. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1939; Hanne Benzons Pr. 1944; Carlsons Pr. 1945; Eckersbergs Med. 1947. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1942-43, af Censurkomiteen ved Charl. 1946, 50.

Arbejder: Portrætstatue af en ung Maler (Gips, 1936) ; Kvindestatue med Draperi (Gips, Neuhausens Pr. 1939); Moder og Barn (Gips, 1941) ; Trappepige (fransk Kalksten, 1943, Hanne Benzons Pr. 1944); Foraar (brændt Ler, udst. 1944) ; Siddende Pige (Cement, Carlsons Pr. 1945); Maria (Barnebuste, Gips 1946, Ekspl. i brændt Ler i Kolding Mus.); Moder med sovende Barn (Sandsten, Eekersbergs Med. 1947); Pietå (Relief i Træ, udst. 1948, S. Annæ Stiftelse); Ida og Marie paa Trappen (udst. 1948, Granit, Kommuneskolen i Skive).

Ejgil Vedel Schmidt har udført fint karakteriserede Portrætbuster, og ganske særligt har han givet sin kunstneriske Følsomhed og Varme Udtryk i nogle Skildringer af Moder og Barn. Hans Siddende Pige (1945) har i den menneskelige Opfattelse Lighedspunkter med Kai Nielsens Ungdomsarbejder, om end Figuren præges af en større Stilfærdighed. En interessant Komposition har V. S. udført i Granitgruppen Ida og Marie paa Trappen (1948), hvor det dristige Stillingsmotiv levendegør en karakterfuld Rytme. J.Z.

Nat.tid. 16. Maj 1948 (J. Zibrandtsen); Land og Folk 20.

Maj 1948 (Otto Gelsted); Skive Soc. Dem. og Skive Venstrebl. 18. Juni 1948; H. Bramsen i Aarstiderne, VI, 1948, Nr. 2, 55.

Wedell, Friedrich Ernst, - 1686-97 -, Kbst.W., der siges at have arbejdet s. m. Antony

Mathysen (s. d.), har signeret Stikkene i Johann Tantzer: Der Dianen Hohe und Niedere Jagtgeheimniis II (1686) og III (1689) ; han har snarest afløst Mathysen ved dette Arbejde. Hubert Schatens Stik af Elisabeth Heboe (c. 1687) er efter Tegning af W., som ligeledes har stukket den Fremstilling af ”Brand-Directeur Fuchses nye opfundne Sprøite” (1697), som findes i Gottfried Fuchs' (s. d.) trykte Beretning om Ildebrandene i Kbh. 1694-1701. - Arb. i Kbst.saml. H.D.S.

Sandvig, 1795 Krohn 1889 Første Afsnit Westergaard, 1930-33; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik 1500-1800, 1943; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Wedemann (Weidemann), Johan Christian, c. 1758-88, Tegner. F. c. 1758 formentlig i Kbh., begr. 3. April 1788 sst. (Trin.). Gift 29. Okt. 1784 i Kbh. med Anna Barbara Paulsen. Besøgte Akad. 1774-78; lille Sølvmed. 1778;

Brogedmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1780-82. Gav Undervisning i Tegning og averterede 1787 med, at han ”skildrer paa Silketøj, Veste, Syposer og hele Gemakker”. B.L.G.

Utr. K. - Adresseavisen, 1787, 209; Victor P. Christensen: Den kgl. Porcelainsfabrik, 1938.

Wederkinch, Bodil Erna Maria, f. 1888, Bhgr. F. 22. Juni 1888 i Sønderby, Femø. Forældre: Translatør, Dr. phil., Folketingsmand Julius Wederkinch-Madsen og Caroline Margrethe Pedersen. Navneforandring 10. Dec. 1912. Søster til Bhgr. Holger W. (s. d.). Gift 4. Nov. 1930 i Gentofte med Direktør for Dansk Jerncentral, cand. phil. Povl Gerhardt Munck, f. 9. Juni 1875 i Taarbæk, d. 31. Okt. 1947 i Charlottenlund, S. af Grosserer Christian Henrik M. og Anna Anholm. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Tegnede, malede og modellerede fra Barn og besøgte en Tegnesk. ; Elev af Broderen Holger W. og desuden i Paris 1926 af W. I. Schuchajeff og Alexander Jakowleff. Rejser og Ophold: 1920 Paris; bosat sst. 1926-27, herfra Rejser til Danmark og Sydfrankrig; senere Italien, Spanien, Tyskland og England samt flere længere Rejser uden for Europa bl. a. Afrika (i Aarene 1929-31). Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; Kunstn. Eft. 1915; Charl. 1917-20, 23, 35-38; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; 18. Nov. Udst. 1923; Salonen, Paris, 1926-27.

Arbejder: Studiehoved (udst. 1912); Poppedrengen piller sig og Athenes hellige Fugl (begge udst. 1915) ; Kakadue (Plastelina, udst. 1917); Slukøret. Engelsk Setter (udst. 1918); Trolden (Bronzestatuette, udst. 1919); Ungdom (Bronzestatuette, udst. 1919); Svip. Kinesisk Hund (Bronzestatuette, udst. 1923) ; Bokseren (Plastelina, udst. 1935) ; Perlehøne (Bronzestatuette, udst. 1936); Lille Negerpige (Bronzestatuette, udst. 1937); Jomfru Mariæ Bebudelse (udst. 1938); har desuden udført Portrætbuster og under sit Ophold i Afrika modelleret og malet talrige Negertyper. Red.

Th. Hauch-Fausbøll og S. Nygård: Patriciske Slægter, V. 1930, 148.

Wederkinch, Holger Peder, f. 1886, Bhgr. F. 3. Marts 1886 i Sønderby, Femø. Broder til Bhgr. Erna W. (s. d.). Navneforandring 10. Dec. 1912. Gift 1° 5. Juli 1918 i Ordrup med Elsie Peschcke Køedt, f. 22. Nov. 1882 paa Fr.berg, d. 17. April 1924 i Charlottenlund, D. af Grosserer Andreas Peschcke Matthiesen K. og Elisabeth Ellen Duval. 2° 19. Nov. 1927 i Kbh. med Margit Emmy Rigmor Frank Olsen, f. 5. Febr. 1907 i Malmø, D. af Direktør William F. O. og Edith Margrethe Dan.

Uddannelse: Dimitt. fra Frkn. V. Henriksens og E. Voxlevs Tegnesk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1905, Elev til Foraaret 1908. Stipendier: Bielke 1906, 09; Akad. 1911, 15 ; Ronge 1914 ; Raben-Levetzau 1915. Rejser: 1910-11, 13 og 1923-39 hvert Aar og igen 1948 Rejser til Paris; 1921, 28, 37 Berlin; 1923, 27, 38 Italien; 1939 Wien, Budapest; mange Rejser til England. Udstillinger: Charl. 1905-16, 19-20, 28, 35, 38-39, 42; Charl. Eft. 1936; Kunstn. Eft. 1909-15; Aarhusudst. 1909; International Kunstudst., München, 191.3 (Glaspalast) ; Unge Kunstn. Forb. 1912 ; Brighton 1912 ; Malmø Udst. 1914 ; Grosse Berliner Kunstausstellung 1912; Royal Glasgow Institute of Fine Arts 1924 ; Forum 1929 ; Sep.udst. 1917 Dec. 1922 - Jan. 23 (s. m. M. Peschcke Køedt) ; udst. mange Gange i Paris (Societe des Artistes Frangais (fra 1910), Société Nationale des Beaux-Arts og Salon d'Automne). Udmærkelser: Associø ved Société Nationale des Beaux-Arts, Paris, 1924; Guldmed., Salonen, Paris, 1929; Sociétaire og Hors Concours s. A.; Medl. af Royal Society of Arts, London, 1930. Hverv: Medl. af den danske Komite ved den internationale Kunstudst. i München 1909, af Juryen for den baltiske Udst. 1914, af Censurkomiteen ved Charl. 1917, af Akad.raadet 1934-40 og af Juryen fra 1937; Næstformand for Kunstn. Eft.udst. til 1917 og for Dansk Billedhuggersamfund til 1918.

Arbejder: To om Byttet (Gipsgruppe, udst. 1905, udst. i Bronze 1917); Kamp for Livet (Gruppe, Dromedarrytter og Leopard, udst. 1906) ; Mogens Scavenius til Hest (1907, Rytterstatuette i Bronze); Chr. IX til Hest (1908) ; Kronprins Olav af Norge til Hest (1911, Rytterstatuette); Kong Georg af Grækenland (1914, Rytterstatuette, Bronze); Ella Ungermann (1917, Granitstatue; Replik med enkelte Ændringer opst. i Det kgl. Teater 1936) ; Ørn, Los, Hare (1917, Granit); Maar og Egern (1917, Bronze); Soluret paa Petersgaard (1917, Kalksten m. 4 Marmorrelieffer); Løven (1919, lueforgyldt Bronze paa Kalkstenssokkel; opst. ved Havslunde, Springforbi); Sult. Skandinavisk Los og Hornugler (1920, Moseeg); Vildsvanerne (1921, Marmor); Elskovsgruppen. Skandinaviske Losser (1921, Euvillekalksten); Snehare og Hermelin (1921, Marmor); Skandinavisk Los, Ræv, Urhane (1922, Euvillekalksten) ; Opvaagnende Los (1922, Marmor) ; Pelikanen med Guldfiskene. Fontæne (1922, Bronze og Granit); Brunstkampen. 3 skandinaviske Losser (1922, Musselkalksten) ; Isbjørnegruppe (Guldmed., Salonen, Paris, 1929; opst. i Bronze paa Langelinie 1937); Jeanne d'Arc (udst. 1930, Rytterstatue i overnaturlig Størrelse); Fru Margit Wederkinch (Bronzestatue, udst. 1942); Los vejrer Hejre (1945); Den sovende og dog vaagne Los (1946); Mindesmærker over Forlagsboghandler Chr. Erichsen (d. 1935) (grønlandsk Marmor, Taarbæk Kgd.) og Axel Juel (1947, Bronze og Nexøsten, Vestre Kgd.). Portrætbuster: Konferensrand H. N. Hansen (udsi. 1910); Matthias Peschcke Køedt (1910); Gehejmeetatsraad Emil Vett (1911) ; Presseattache Helge Wamberg (1913); Lenssekretær Rentzmann (1914 ; Stiftelsen Mørks Minde); Overkirurg, Prof. Axel Lendorf (Bronze 1916; Euvillekalksten 1941, Rigshospitalet); Maleren Gustaf Cederström (1927, Bronze, Nationalmus., Stockholm); Viggo Cavling (1936, Bronze); Digteren Axel Juel (Bronze, 1938, Fr.borg; Ekspl. i Gips i Studenterfor.); Direktør H. P. Hjerl Hansen (Bronze, udst. 1942, Fr.borg og paa Hjerl Hede); Aage Berntsen (1945); HRSagf. O. Bondo Svane (1947, Bronze). W. har desuden malet nogle Landskaber og Dyremotiver.

Holger Wederkinch begyndte allerede som 6-Aars Dreng at forme Dyr i Ler, som han tog i en Vejgrøft. I 16-Aars Alderen tegnede han Dyreanatomi paa Landbohøjskolen, og 1905 debuterede han, 19 Aar gammel, paa Charlottenborg Foraarsudstilling, endnu før han kom ind paa Akademiet. Han giver sig helst af med vilde Dyr og har studeret dem i Zoologiske Haver i Kbh.. Berlin, Hannover, Stockholm og Paris eller ved Iagttagelse ude i

den frie Natur (bl.a. ved Tåkern Sjöen i Sverige). Navnlig har han ofte modelleret Lossen. Karakteristisk for ham er Grupper af flere Dyr, skildrede i Kamp eller Leg og sammenslyngede i dramatiske Situationer. Saadanne Grupper udfører han gerne direkte i Materialet, ofte saaledes at Motivet er frem-kaldt af den forhaandenværende Blok, og at det bygges over en geometrisk Konstruktion. Han udsøger sig Stenarter efter disses Farve og Skønhed, men benytter ogsaa Træ og Bronze. Muskelspillet i Dyrene interesserer ham, han lægger Vægt paa Gruppens Silhouetvirkning og tredimensionale Komposition, saaledes at den skal ses fra alle Sider for fuldt at opfattes, og han søger en udpræget dekorativ Holdning baade i Enkeltheder og i Kompositionen som sluttet Helhed. Tilsammen bliver det et Kompleks af Virkninger, som han gennemfører med Elegance og blændende teknisk Dygtighed i Komposition og Udførelse. Hans Kunst har sikkert vundet større Paaskønnelse i Udlandet, især Paris og London, end hjemme. S.S-z.

N. Lützhøft i Skønvirke, 1922, 169-71; Georg Brøchner i The Studio, 1924, 319-21; Kineton Parkes i The Graphic 13. Sept. 1924; Le Journal 3. Nov. 1924, 1. Maj 1929 og 4. Maj 1930 (G. de Pawlowski); The Sketch, Maj 1925; Daily Sketch 2. Maj 1925; Kineton Parkes i The Architects Journal, Vol. 61, 1925, 705; The Architectural Review, 1925, 113-15; Revue des deux Mondes 1. Juni 1928 (Robert de la Sizeranne); Nouvelle Revue 15. Juni 1928, 15. Juni 1930 (Soubager); Vore Damer 18. Juli 1928; Le Matin 30. April 1929; New York Herald 14. Maj 1929; 13. Juni 1929 (Riece); Berl. Tid. 4. Juni 1929; Nat.tid. 5. Maj 1930; Th. Hauch-Fausbøll og S. Nygård: Patriciske Slægter, V, 1930, 147-48; W. Aumonier: Modern Architectural Sculpture, 1930, 90-93; Le Miroir du Monde 29. Marts 1930; Eve 8. Juni 1930 (A. Tarel); Dag. Nyh. 3. Marts 1936; Pol. 3. Ilfarts 1936.

Wegener, Adam, - 1.609 -, Billedskærer, arbejdede 1609 paa Gottorp Slot under Andres Salgen og er maaske den A. W., der 1618 havde en lille Gæld til en Snedker i Tønningen. C.A.J.

R. Schmidt: Schloss Gottorp, 1887, 79; Haupt, III, 1889 (Nachtrag 15, Meister 17, 47).

Wegener, Carl Theodor, 1862-1935, Bhgr. F. 28. Sept. 1862 i Kbh., d. 10. Dec. 1935 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Major, senere Oberst Kammerherre Johan Theodor W. og Marie Charlotte Grotrian. Gift 2. April 1901 i Aarhus med Gudrun Vestergaard, f. 18. Aug. 1875 i Kbh., D. af cand. jur., senere Borgmester i Aarhus, Konferensraad Frederik Christian Bernhard Stephan V. og Elisabeth Christine Louise Emilie Dyrlund.

Uddannelse og Stillinger: Officer i Hæren 1884, afskediget som Oberstløjtnant i Reserven 1922; som Bhgr. Autodidakt. Udstillinger: Charl. 1908-09, 20-21, 22 ; Aarhusudst. 1909 ; Dyrehavens Malere 1920, 29 ; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24.

Arbejder: Kaserneliv (Gipsgruppe, udst. 1908); En Fægter (Gipsstatuette, udst. 1909); Chr. X (Portrætstatuette i Bronze, udst. 1920); Fin gammel Madeira (Statuettegruppe i Bronze, udst. 1921); Jægerandagt (Statuette gruppe i Bronze, udst. 1921) ; Den store Grav. Motiv fra Slagmarken i Nordfrankrig (udst. 1923); 1848. Dengang jeg drog afsted, min Pige vilde med (Statuette, udst. i Bronze 1924) ; en Serie Statuetter af forsk. Soldatertyper fra Hær og Flaade; Buster af Fr. VIII, Dronn. Louise, Chr. X og Dronn. Alexandrine (alle 4 Marmor, Chr.borg) ; desuden Dyrestatuetter. Red.

Berl. Tid. 27. Sept. 1922; 28. Jan. 1926; Vore Herrer 31. Juli 1924 (Int.); Pol. 14. Maj 1926; Berl. Tid. 12. Dec. 1935.

Wegener, Casper, - 1598 - Maler i Flensborg, stafferede 1598 Skueretter for det gottorpske

Hof. J.P.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1916, 287 ((Quell. u. Forsch., IV).

Wegener, Einar Mogens (Magnus) Andreas, 1882-1931, Maler. F. 28. Dec. 1882 i Vejle, d. 13. Sept. 1931 i Dresden, begr. sst. Forældre: Købmand Mogens Wilhelm W. og Ane Marie Thomsen. Kaldte sig en Tid Lili Elbe; Navneforandring til Lili Ilse Elvenes 9. Dec. 1930. Gift 8. Juni 1904 i Kbh. med Maler og Tegner Gerda W. (s. d.). Ægteskabet opløst.

Uddannelse. I Malerlære, blev Svend; dimitt. fra Ole Olsen; opt. paa Akad. Febr. 1902, Elev til Jan. 1904. Rejser og Ophold: Paris og Rom (omkr. 1908-09); bosat i Paris fra 1912; herfra mange Rejser til Danmark. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904-05, 07-08, 10-12; Charl. 1907-09, 11-12; De Afvistes Udst. 1905 ; Aarhusudst. 1909 ; Sep.udst. 1919, 21, 24, 27 og 31 (alle 5 s. rn. Gerda W.); har i Paris bl. a. udsi. paa Salonen og Salon d'Automne. Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1907.

Arbejder: Altertavle (Kopi efter C. Bloch: Kristus i Getsemane) (1917, Nim Kirke); Uvejr trækker op (Neuhausens Ekstrapr. 1907); Cikorietørreriet i Vejle (1908) og Ved Hobro (begge Vejle Mus., sidstnævnte dep. Borgmesterkontoret); Le pont sur Loire. Beaugency (1924, Kolding Mus.); Motiver fra Paris (Parker med Skulpturer, Fontæner i Versailles) og franske Provinsbyer; har udgivet Le livre des vikings (Paris 1924) (en Genfortælling paa Fransk af islandske Sagaer, med tegnet Udstyr af Gerda W.).

Einar Wegener malede Landskaber og Arkitekturbilleder med en dekorativ Holdning og en vis Stilisering, som har sit Udspring i Aarhundredets første Aarti. Hans Løbebane er nøje knyttet til Gerda Wegeners. Fra deres tidlige Ungdom arbejdede, rejste og udstillede de sammen, han malede Baggrund i hendes Figurbilleder og tjente hende til en vis Grad som Model. Det viste sig imidlertid, at han var mere Kvinde end Mand. Ved en Række Operationer i Berlin og Dresden 1930 ændredes hans Køn, og ny Identitet som Kvinde fastsloges ved Navneforandring. Et enkelt Billede blev malet, efter at dette var sket. S.S-z.

København 8. Marts 1924 (Int.); Vore Herrer 10. April 1924 Pol. B. og 8. April 1927; 28. Febr. (Int.) og 14. Sept. 1931 (begge Loulou Lassen); Berl. Tid. 7. April 1927; Tidens Kvinder 5. Maj 1927; Vore Damer 20. Nov. 7928: B. T. 14. Sept. 1931 (Jørgen Bast); Fra Mand til Kvinde. Lili Elben Bekendelser. (Udg. af Niels Hoyer), 1931.

Wegener, Gerda Marie Frederikke, 1885-1940, Maler, Tegner. F. 15. Marts 1885 i Hammelev ved Grenaa, d. 28. Juli 1940 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Sognepræst, sidst i Hobro, Ove Emil Gottlieb og Justine (Junta) Østerberg. Gift 1° 8. Juni 1904 i Kbh. med Maler Einar W. (s. d.). Ægteskabet opløst. 2° 1931 med italiensk Major af Flyvevaabenet, Konsulatssekretær Fernando Porta, f. c. 1896. Ægteskabet opløst 1936.

Uddannelse: Elev af Maleren Viggo Simesen i Randers og dimitt. til Akad. af Frkn. Sode og Meldahl; besøgte dette Eft. 1902 - til Foraaret 1905. Rejser og Ophold: Paris og Rom omler. 1908-09; bosat i Paris 1912-31 afbrudt af Rejser til Danmark; derefter en Tid i Marokko; fra 1938 til sin Død Danmark. Udstillinger: Charl. 1904, 06, 09; Kunsts. Eft. 1904-05, 07-08; De Afvistes Udst. 1905; Aarhusudst. 1909 ; Klods Hans' Udst. af skandinaviske Tegnere 1912; Sep.udst. 1919, 21, 24, 27 og 31 (alle 5 s. m. Einar W.), 34, 39; har i Frankrig bl. a. udst. paa Salonen, Paris, Salon d'Automne og Salon des Independants, Louvre 1921 (fransk Tegnekunst) samt Verdensudst. 1925 (som fransk). Udmærkelser: 1. Pr. (henholdsvis Rejse til Paris og til Rom) i Politileens Konkurrencer ”Københavnerinden” 1908 og >Gadens Figurer” 1909; Guld-, Sølvog Bronzemed. i Paris 1925.

Arbejder. Malerier: Barneportræt (udet. 1904) ; Portræt af min Moder (udst. 1906) ; Selvportræt (1907, fork. Joh. Hansens Saml.); La dame å l'anémone (stiliseret Selvportræt, 1923; købt paa Salon des Indpendants af Musée de Luxembourg, Paris); Brylluppet (1925; Med. paa Verdensudst. i Paris 1925); Græske Gudinder (c.1927); Portrætter af Ulla Poulsen (Vandfarve, udst. 1939) og Anna Larssen (begge Teatermus.); Figurbilleder, Portrætter, Selvportrætter og Pseudo-Selvportrætter, Blomsterbilleder, store Figurkompositioner, Vægmalerier (i Modemagasiner og Rigmandshjem); Typer og Landskaber fra Marokko. Tegninger: Anna Larssen og Stellas Rye (1909 1. Pr. i Politileens Konk. s. A.); fra Marts 1909 daglig Tegning til Politileens Rubrik ”Dag til Dag”; Tegninger til Reklame og Illustrationer til Klods Hans, Politikens Magasinet, La vie parisienne, Vogue, L'Illustration og mange andre danske og udenlandske Tidsskrifter; Plakater (Kunstindustrimus.); Illustrationer til Andreas Winding: Den skønne Ubekendte (1912) og Le livre des vikings (1924, Genfortælling af islandske Sagaer ved Einar Wegener).

Gerda Wegener vandt en aktuel Succes ved 2 Tegnerkonkurrencer, som Politiken foranstaltede 1908 og 09, og hvor hun fik Førstepræmierne. Hun havde straks sin egen Maner og Opfattelse, en dekadent Elegance, som ramte præcist i hine Aars Dyrkelse af Boheme-og Hovedstadsflaneri og Lyst til Raffinement. Henrik Cavling knyttede hende til Politileen som Tegner. Hendes Billeder vakte almindelig Opmærksomhed i Hovedstadens litterære og kunstneriske Døgnliv, og hun havde med det samme den humoristiske Presses Søgning og den ironisk farvede Popularitet, der grundlægger en Stjerneberømmelse. Men hendes Ærgerrighed stræbte videre. 1912 bosatte hun og hendes Mand sig i Paris, og her fandt hun sit rette Milieu. Hun følte sig snart som Pariser og opnaaede næsten lige saa hurtigt en endnu større Succes. I Ly af den franske Modeindustri blev hun en feteret Tegner og en søgt mondæn Portrætmaler. Hun leverede Tegninger til Reklamebrug og Illustrationer i Mængde til førende franske Tidsskrifter. Selv om det altsammen var Døgnliv og ikke naaede frem i Række med Datidens toneangivende Pariserkunst, fik det dog en officiel Anerkendelse derved, at den franske Stat dekorerede hende og erhvervede et af hendes Malerier til Luxembourg Museet, og gennem de Guldmedailler, man tildelte hende som fransk Deltager i Verdensudstillingen 1925. Hun vandt en Position i Paris som næppe nogen anden Dansk paa den Tid og fastholdt den til langt ind i 1930'erne, men derfor slap hun dog ikke Forbindelsen med Kbh. Fra 1921 aflagde hun og Einar W. med regelmæssige Mellemrum Besøg hjemme for at holde egen Udstilling hos Haslund & Heyman.

G. W. kom ikke let til sine Arbejder. Hendes Karriere hvilede paa Energi og Slid, tillige paa et intimt Samarbejde lige siden de unge Aar mellem hende og Manden. Han traadte med sit eget Maleri uegennyttigt i Baggrunden til Fordel for hendes Fremgang. Ikke blot tog han sig af de forretningsmæssige Anliggender, men han malede ofte Baggrund og Omgivelser paa hendes Figurbilleder, og han stod Model til de slanke Kvindeskikkelser, hun malede og tegnede. De kunstneriske Egenskaber, hvorpaa G. W. straks havde sejret, fæstnede sig hurtigt til en lineær Stil, som hun arbejdede sig dybere og dybere ned i, og hvis Streg med Aarene blev mere og mere haardkogt. Lige til det sidste tegnede hun farvelagte Helsider til Magasinet fra Tid til anden, men ud over den første Succes vandt hendes Kunst med dens pudrede og malede Modeskønheder, overdrevne Rokoko-Gratie og perverterede Elegance aldrig Fodfæste her hjemme, havde i alt Fald kun en lille Kreds af Beundrere her. Man har paastaaet, at G. W. ikke havde egentligt Talent, og ment, at hendes Kunst i væsentlig Grad var et Produkt af Flid og Teknik. Det maa dog siges, at den var underlagt psykologiske Perspektiver af større Rækkevidde gennem sin Tilknytning til hendes Mands Skæbne (Ægteskabet ophævedes, fordi han viste sig at være i overvejende Grad Kvinde) og den Næring, hun sugede af Samlivet med ham. Det er nok rigtigt, at den stort set udgør en Fantasiverden, som G. W. digtede, og hvis Skønhedsidealer hun formede dels over Manden, dels med sig selv som Model. Kunsthistorisk er hendes Kunst en Udløber af den fin de siecle Kunst i 90'erne, der efter Aarhundredskiftet skabte den illustrerede Presso i Udlandet og Dagbladstegningen her hjemme. Den er baade i Slægt med de noget ældre Tegnere Johannes Holbek og Jens Lund og med de dekorative Tendenser hos Valdemar Andersen og Axel Nygaard, men den er mere internationalt præget og har en jævnaldrende Parallel i Sven Brasch. S.S-z.

Pol. 14. April 1907 (Gudmund Hentze); 7. Dec. 1908; 12. April 1909; 29. Nov. 1921 (Loulou Lassen); 15. Mart, 1923; 6. April 1927; 26. Febr. (K. Pontoppidan) og 28. Pebr. (Loulou Lassen) 1931; 23. Juli 1940 (Loulou Lassen); Kjøbenhavnerinden. Tegninger af danske Kunstnere. Et Udvalg af Billederne fra Polhikens Konkurrence Udst. 1908; Anker Kirkeby: Polhikens Billedbog, 1920, 61-62; Vore Damer 26. Jan. 1922 og 3. Maj 1924 (Int.); København 17. Riarts 1923; 8. Marts 1924 (Int., Thorkil Barfod); Berl. Tid. 7. Marts 1924 (Edith Rode); 22. Juli 1940 (K. Flor og Henry Helissen); B. T. 10. Marts 1924 (Houmark) ; Tidens Kvinder 5. Maj 1927 ; Fra Mand til Kvinde. Lili Elbes Bekendelser (Udg. af Niels Hoyer), 1931; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Nat.tid. 22. Juli 1940 (Haagen Falkenfieth); Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 738-40; Satire og Humor, 1946, 169-71.

Wegener, Gustav Theodor, 1817-77, Maler. F. 3. Febr. 1817 i Roskilde, d. 17. Aug. 187 7 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Kapellan og Lærer, senere Seminarieforstander Jens Ernst W. og Birgitte Marie Bindesbøll. Ugift.

Uddannelse: Kom 1831 i Malerlære og s. A. paa Akad., hvis Skoler han besøgte indtil 1845; lille Sølvmel. 1843, store Marts 1845; lille Guldmel. Sept. 1845; deltog i Guldmed.konk. 1847 og 51. Stipendier: Akad. 1855 og 56. Rejser: 1839-43 Tyskland (1840-42 München); 1855-56 Italien. Udstillinger: Charl. 1838, 44-47, 50, 53, 58, 62, 69 (m. i alt 25 Arb.); Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942. Stilling: Undervisningsassistent ved Akad.s Alm. Forb.kl. 1870-77.

Arbejder: Kunstnerens Søster (1837, forb. Joh. Hansens Saml.); Gadescene (udst. 1838); Prins Buris, Liden Kirsten, Skøn Hulfred og Stolt Ingefrid fangne af Ulf Svartskæg (udst. 1844, Kunstmus., dep. paa Chr.borg) ; Tobias drager paa Rejse med Engelen (lille Guldmel. 1845, udst.1846, tilh. Akad. ); Prospekt fra Taormina (udst. 1869); Portræt af Jens Bindesbøll (Ledøje Kirke); Portræt af Fru Andrea Bindesbøll (Kunstmus.). Altertavler i Kirkerne i Blovstrød, Græsted, Helsinge, Himmelev, Asminderup, Vollerslev, Baarse, Avnede, Ørsted (Baag Herred), Ørum (Bjærge Herred), Vaag (Suderø), Torslunde (Smørum Herred) (1846, Kristus helbreder en blodsottig Kvinde), Øster Ulslev (1853, Kristus paa Himmelens Trone) og vistnok i Store Magleby (c. 1860, Kristi Opstandelse). Malerier i forh. Joh. Hansens Saml., Tegn. og Grafik i Kbst.saml.; arbejdede 1839 som Dekorationsmaler i Schloss Muskau, Schlesien, og deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Mus.; deltog i Illustreringen af Adam Fabricius: Danmarkshistorie for Folket, I-II (1854-55) og Chr. Winther: Træsnit (1871); udførte Teaterdekorationer i Kristiania (s. m. Troels Lund) og til Det kgl. Teater, Kbh., under C. F. Christensen.

Wegener var stærkt influeret af Wilhelm Marstrand og arbejdede i dennes Atelier, hvor han bl. a. malede Arkitekturen i Marstrands Billede Den store Nadver (Kunstmus.). Ved Udførelsen af Dekorationerne i Universitetets Festsal var W. ligeledes Marstrands Medhjælper. D.He.

Auk.kat. 3. Dec. 1877 og 22. Febr. 1878 (Dødsbo); Karl Madsen: Wilhelm Marstrand, 1905, 321, 324, 352, 430, 432; E. F. S. Lund, VII, 1900, 8; IX, 1903, 81; K. Aa., 1935, 139; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 216; Danm.s Kirker, Kbh.s Amt, I, 1944, 310.

Wegmann, Bertha, 1847-1926, Maler. F. 16. Dec. 1847 i Soglio, Kanton Graubiinden, Svejts, d. 22. Febr. 1926 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Overforstinspektør, senere Fabrikant Eberhard Ludvig W. og Cathrine Mini. Ugift.

Uddannelse: Lærte at tegne hos F. F. Helsted og at male hos F. C. Lund og H. Buntzen; studerede fra 1867 i Mundren under Wilhelm Lindenschmit d. Y. og E. Kurzbauer. Rejser og Ophold: 1867-81 München; bosat i Kbh. fra 1882; 1903-07 Wölfelsgrund, Schlesien; 188182, 84, 86, 88-89 Paris og Bretagne; et længere Ophold i Florens. Udstillinger: Charl. 1873, 77-78, 81, 83-87, 89-91, 94-97, 99, 1902-03, 10, 13, 14-26 ; Salonen, Paris, 1880, 82 ; Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889; Berlin 1891; Chicago 1893; Kvind.s Udst. 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Udst. af Lægeportrætter 1922; For. f. nat. Kunst 1950; Sep.udst. 1891 (Kunstfor., s. m. 10 andre Kunstnerinder), 18, 26 (Mindeudst.). Udmærkelser: Mention honorable, Salonen, Paris, 1880; Guldmed., Salonen, Paris, 1882 ; Udst.med. 1883 ; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1883; Fortjenstmed. i Guld 1892; Sølvmed., Paris, 1889 og 1900. Hverv: Medl. af Best. for Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1887-1907; Medl. af Akad.s Plenarforsamling 1882 (som eneste kvindelige Medl.).

Arbejder: Et sygt Barn (udse. 1873); En Enke med sit Barn (udst. 1877); Studie af en ung Pige (1879), Interiør. Tyrol, Bayersk Bondekone og Fra Tyrol (alle 4 forh. Joh. Hansens Saml.); Moder og Barn (1883), Dame med Kat paa Skødet og Stilleben (alle 3 Nationalmus., Stockholm); Valmuer (Bergens Billedgalleri); En Soldat i Frelsens Hær og Besøg i Atelieret (udst. 1925) (begge Aalborg Mus.); et Maleri i Kunstmus. i Reykjavik. Portrætter: Gehejmelegationsraad P. Vedel (c. 1873, Fr.borg); Selvportræt, Malerinden Hildegard Thorell (1880) og Malerinden Jeanna Bauck (1881) (alle 3 Nationalmus., Stockholm); Kunstnerindens Søster (Fru Seekamp) (udst. Salonen i Paris 1882, Guldmed.; udst. Charl. 1883, Udst.med., tilh. Kunstmuseet); Malerinden Jeanna Bauck (1887) og Fru Petrea Hirschsprung (1888) (begge Hirschsprungs Saml.); Direktør Philip Schou (1888), Arkitekt F. Meldahl (c. 1893) og Etatsmad Moritz G. Melchior (alle 3 Fr.borg); Otto Bache (1896, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Prof. Julius Thomsen (1897, Universitetet); Direktør Edouard Suenson (1903) og Komponisten P. E. Lange-Müller (1908) (begge Fr.borg); Kunstnerindens Søster (Fru Seekamp) (1910, Fyns Stiftsmus.); Sophie Alberti (1913, Kvindelig Læseforening); Portrætstudie af en ældre Herre (udst. 1913) og Malerinden Jeanna Bauck (begge Aarhus Mus.); Etatsmad Holger Hammerich og Stiftamtmand C. V. J. Dreyer (begge 1915, Fr.borg); Godsejer C. Moesgaard Kjeldsen (1920, Maribo Mus.); Direktør J. Birch (1922, Bornholms Mus.); Dronn. Alexandrine (1922, Amalienborg); Biblioteksmanden Andr. Schack Steenberg (Fr.borg) ; G. A. Hagemann og Hustru (Hagemanna Kollegium); Pastor Olfert Ricard (K.F.U.M.).

Som 5 Aars Barn kom Bertha Wegmann til Kbh., hvor Faderen nedsatte sig som Fabrikant. Sin kunstneriske Uddannelse, der paabegyndtes i Kbh., fortsatte hun i Miinchen, hvor hun opholdt sig 1867-81 med Studierejser til Paris og et Ophold paa et Aars Tid i Florens.

Tidligt fik hun Anerkendelse bande paa Salonen i Paris og paa Charlottenborg og placerede sig efter sin Hjemkomst som en af 80'ernes habileste Portrætmalere, men hun virkede som en noget fremmed Fugl i den danske Kunstverden gennem det virtuose Salonpræg, der blev hængende ved hende fra Münchenerskolen. Af den lange Række Portrætter, hun naaede at male, er der adskillige af kulturhistorisk Interesse gennem de fremtrædende Personligheder, der var hendes Modeller. Men selv om Portrættet blev hendes Speciale, har hun ogsaa malet Blomster- og Landskabsbilleder og opnaaede navnlig som Genremaler stor Yndest fx ved et Billede som Moder og Barn (1883, Nationalmus., Stockholm), der gennem Reproduktion blev kendt i vide Kredse. U.

Sig. Midler: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 369-70; Luise Hagen i The Studio, 1898, 95-98; Regitze Barner: Minder, II. 1911, 170-72; Ill. Tid., 1917-18, 437-38; Agnes Lunn i Vore Damer 20. Dec. 1917; Berl. Tid. 9. Dec. 1917; 16. Dec. 1917 (Kronik af Sig. Muller); 23. Febr. 1928; Pol. 16. Dec. 1917 (N. V. Dorph, Emma Gad); Pol. Magasin 11. Nov. 1923; Pol. 24. Febr. 1926; Nat.tid. 24. Sept. 1919; 23. Febr. 1926; 28. Febr. s. A. (Th. Fanborg); B. T. 19. Febr. og 27. Nov. 1923; København 23. Febr. 1928 (Rik. Magnussen); Neue Ziiricher Zeitung 23. Marts 1926; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Auk.kat. 1. Nov. 1941 (Dødsbo); Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1942, 713-14.

Weichart (Weichandt, Weichent, Wichent, Weichnit el. Weichend), Morten, - 1619-26, Murermester. D. 4. Juni 1626. Gift med Lisbet Abrahamsdatter, som overlevede ham.

M. W. overtog Opsynet med Murerhaandværkerne ved Chr. IV.s Bygninger i Kbh. efter afdøde Bertel Lange (s. d.) og fik Murerarbejdet ved Opførelsen af Børsen i Entreprise, ligesom andre, mindre Arbejder blev ham betroet. Skønt han benævntes K. M.s Bygmester, har han dog næppe nogen Sinde selv tegnet eller projekteret nogen Bygning, men udelukkende som Haandværker arbejdet efter Arkitekters Anvisninger. 16. Febr. 1625 modtog han Skøde paa en Kronens Bod i Kongens Gade i Kbh. O.N.

Utr. K. - Th. u. B.; Kane. Brevb. 1621-23, 1922, 22; 1624-26, 1925, 330; V. Wanscher: Chr. 4.s Bygninger, 1937, 117, 115, 130.

Weidemann, Conrad Daniel, 1837-1930, Amtsforvalter, Amatørtegner. F. 19. Juli 1837 i Kbh., d. 25. Maj 1930 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Grosserer, senere østrigsk Generalkonsul, Bogholder i Kbh.s Brandforsikring Conrad W. og Wilhelmine Elidane Manthey. Ugift.

Uddannelse og Embeder: Student 1855; tand. jur. 1862; ansat i Finansministeriet; Lærer i Historie og Geografi ved Zahles Skole 1863-84; Amtsforvalter i Rønne 1886-95, i Aalborg 1895-1909.

Arbejder: Humoristiske Dekorationskartoner (Slutn. af 1850'erne til ind i 70'erne) til Fester i Studenterforeningen og til Studenterkarnevaler, enkelte formindskede Gengivelser i: Billeder fra Studenter-Carnevalet 1863 (Litografi), H. C. A. Lund: Studenterforeningens Hist., II, 1898 (Bilagsbillede, Træsnit) og Ill. Tid., 1887-88, 353 (Ætsning), sidstnævnte tegnet i Forening med Chr. Blache o. fl.; Prins Ferdinand tilhest o. fl. Figurer (et litograferet Blad 1867); A. F. Tscherning (Pen; Det kgl. Bibl.); Kr. Mantzius som Løjtnant v. Buddinge, fejlagtigt tilskrevet Carl Thomsen, gengivet bl. a. i P. Hansen: Den danske Skueplads, II, 1891-93, 438; Bournonville dansende Sørgedans foran Thorvaldsens Ligvogn (Pen; Teatermus.). Andre Tegninger gengivet i W & B: Brogede Blade, 1874; Ude og Hjemme, 1877-78, 104, 137, 318; Chr. Richardt: Billedtexter, 1879, 37; F. Hendriksen: En Kunstnerkreds, 1928, 81-83 og samme: Mennesker og Oplevelser, 2. Udg., 1932, 22, 24.

Foruden til sin egen Generations Malere og Kunsthistorikere var Weidemann nøje knyttet

til sin Kusines Mand W. Marstrand, efter hvis Død han s. m. Jørgen Roed ordnede de store

Auktioner over hans efterladte Arbejder. M. fortrød, at han havde fraraadet W. Kunstnevejen. W. førte baade Blyant og Tegnepen med stor Lethed; kendt er det, hvordan han for Vennen, den tungt arbejdende Pietro Krohn i en Fart tegnede den tykke Bager til ”Peters Jul”. R.P.

Carl Møller: Fra Studenterdagene, 1895, 28, 77; Arthur Abrahams: Minder fra min Studentertid, 1896, 78 f., 81; H. C. A. Lund: Studenterforeningens Hist., II, 1898, Register og S. 619; H. Skram: N. 7.ahles Skole, 1916, 21 f.; Arch., 1924, 149; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; samme: Mennesker og Oplevelser, 2. Udg. 1932; Carl Dumreicher: Studenterforeningens Hist., I, 1934, Register og S. 175, 351; H. P. Rohde: Dansk Bogillustration, 1949, 89.

Weidemann, Johan Christian, se Wedemann, Johan Christian.

Weidemann Petersen, Karl, f. 1907, Arkitekt. F. 30. Marts 1907 paa Fr.berg. Forældre: Fabrikant Carl Christian Petersen og Josephine Marie Christiansen. Gift 19. Jan. 1934 i Kbh. med Læge Nina Johanne Jørgensen, f. 4. Jan. 1909 i Fredericia, D. af Distriktschef ed Statsbanerne Jens Jørgen Christian J. og Marie Sofie Frederikke Suadicani.

Uddannelse: I Tømrerlære; Tømrersvend 1928 ; dimitt. fra Tekn. Sk. 1929 ; opt. paa Akad. Juni 1930; Afgang Maj 1940. Sti-pendler: K. A. Larssen 1936, 50; Rejselegat fra Marshall-Administrationen (E.C.A.) og Finansministeriet 1950. Rejser: 1936-37 og 38-39 Italien, Østrig, Tyskland, Svejts; 1950 U.S.A. Stilling: Ansat i Stadsingeniørens Direktorat i Kbh. (Byplankontoret) 1929.

Arbejder: Boligbebyggelsen Skagensbo, Vendsysselvej 4 A-C (1936) ; Rækkehusbebyggelse ved Triumfvej, Gladsakse (1950); Eget Hus, Moseskrænten 43, Gladsakse (1950, præmieret). Projekter: Kirke i Aarhus (3. Pr. 1933); Smørmejeri (3. Pr. 1938, s. m. Ingeniør V. S. Vasegaard); Regulering af Raadhuspladsen (1942, s. m. Helmuth Christiansen, indkøbt); har desuden skrevet Artikler i Dagbladene om Byplanspørgsmaal. K.H.J.

Ark. U., 1933, 191-92 (Kirke i Aarhus); 1937, 22-24 (Skagensbo); 1939, 47 (Mejeri); 1942, 32 og 42 (Regulering af Raadhuspladsen).

Weidenhaupt, Andreas, 1738-1805, Bhgr. F. 13. Aug. 1738 i Kbh., d. 26. April 1805 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Sværdfeger Johan Christian W. og Cathrine Hansen. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad. med J. C. Petzold og J.-F.-J. Saly som Lærere; Jan. 1758 Præmie ved Skolearbejde efter levende Model; Nov. s. A. lille Sølvmed.; Jan: 1759 store Sølvmed. ; April s. A. lille Guldmel. ; April 1760 store Guldmel. Stipendier: Sept. 1762 Akad. Rejser: 1762-66 Paris og herfra 1766-68 Rom; over Florens og Bologna til Kbh., Hjemkomst 1769. Udstillinger: Salonen 1778, 94; Akad., Stockholm, 1800; Nord. Udst. 1872 ; Raadhusudst. 1901; Skulptur fra 18. Aarh. i Kunstfor. 1919; Universitetets Portrætudst. i Kunstfor. 1919. Udmærkelser: Mell. af Akad. i Florens og Bologna under Ophold der paa Hjemvejen fra Rom; agreeret ved Akad. i Kbh. Juli 1769, Medl. April 17 7 0. Embeder og Hverv: Prof. ved Akad. i Anatomi 1771-1805, tillige ved Modelsk. fra 1773; Direktør for Akad. 1791-92; Revisor sst. i en Aarrække.

Arbejder: Moses som findes af Faraos Datter (Relief, store Guldmel. 1760) ; Saul spørger Samuels Skygge til Raads (Relief, Gips, hjemsendt fra Paris 1763); Vulkan (Brændtlersfigur, hjemsendt fra Paris 1765, udsi. i Gips 1778); Apostelhoved (brændt Ler, Rom ml. 1765 og 68, Kunstmus., udst. 1778 (”Et gammelt Hoved”)); Den belvederiske Torso (Kopi, brændt Ler, Rom ml. 1765 og 68); Den døende Fægter (Kopi, brændt Ler, Rom ml. 1765 og 68); Laokoon (Kopi, brændt Ler, Rom ml. 1765 og 68); En Flod (allegorisk Figur, Gips, Receptionsstykke til Akad, i Florens); Siddende Minos (Gipsfigur, Receptionsstykke til Akad, i Kbh. 1769); Anatomifigur (Gips, udf. til Brug for Akad. i flere Ekspl., omtalt af C. G. Pilo 1774, udst. 1778, et Ekspl. i Akad.s Eje); Tragediens Muse (Gipsfigur, 1774, opst. i Det kgl. Teater ved Prosceniets Side som Pendant til Figur af Wiedewelt) ; Melpomme, Thalia og Apollons Lyre (1774, Tympanonrelief i Sandsten, Model udst. 1778, Teatermus., fork. Det (gamle) kgl. Teater); Vests (Gipsfigur, udst. 1778, forte. opsat paa Kakkelovn i Dronn. Juliane Maries Kabinet, tillige med Vulkan, se ovenfor); Rygtet (Gipsfigur, udst. 1778); Liggende Løve, .Model (udst. 1794, efter Tegn. af C. F. Harsdorff; bestilt i Marmor 1782 s. m. 3 andre til Chr.borgs Ridebaneindgang, ikke udført); Portrætbuster af Kirurgerne Simon Cruger, Hans Friedrich Wohlert og Alexander Kölpin (Gips, opst. 1788 i Universitetets normalanatomiske Instituts Auditorium); Chr. VII bekranser Kirurgisk Akademi (Relief, Gips), Athens og Æsculap (Relief, Gips), Hippokrates (Reliefmedaillon, Gips) og Galenor (Reliefmedaillon, Gips) (alle opst. 1788, sst.); Agerdyrkningen (Marmorstatue til Frihedsstøtten, 1790'erne; erstattet 1912 med Kopi udf. af Jens Lund (Originalen nu i Kunstindustrimuseets Grønnegaard); Modellen edst. 1794; som Statuette i Biscuit, Fr.borg) ; Trældoms Afskaffelse (Relief i Marmor til Frihedsstøtten, efter N. Abildgaard; Model udsi. 1794); Ensomheden (allegorisk Figur, Gips, udf. til Dronn. Juliane Marie, udst. 1794) ; 2 ”Børnehoveder efter Natureng (udst. 1794) ; Jens Schielderup Sneedorff (Portrætbuste, bronzeret Gips, udst. 1794, Sorø Akad., dep. i Sorø Mus.); Fr. V (Kolossalbuste, forte. Antiksalen paa Charl., opsi. her 1806) ; Kalliope (Reliefmedaillon, Marmor, udst. 1919). Gravmæler: P. F. Sutem, Hustru og Søn (Marmor, antagelig beg. 1778, færdigt 1789, Christianskirken, Gipsekspl. af P. F. Sutems Portrætmad. udst. 1794); H. H. von Eickstedt og Søn (Marmor, antagelig beg. 1770, Ringe Kirke; von Eickstedts Portrætmad. udst. 1778) ; Sophia Hedevig Moltke (Sarkofag, ant. efter Tegn. af C. F. Harsdorff, med Relieffer og 2 allegoriske Figurer, Marmor, 1775, Karise Kirke); Emilie Schimmelmann (Mindeurne, Marmor, 1780, fornyet 1898, Bernstorff Slotspark); J. P. Boye Junge (Marmor, 1781, Petri Kirkes Kapel); Zoologen O. F. Muller (omtalt som færdigt 1787, Petri Kgd. ; Relief m. m. hertil siden benyttet til Gravmæle sst. for H. Weinwich, d. 1829) ; Catharina Dorothea Ruch (1793, Trinitatis Kgd.); Johs. Wiedewelt og Jens Juel (begge opsat 1804, Assistens Kgd.). Tegninger: 11 Tegn. til en Faeton for Dronn. Caroline Mathilde; Gravmæle for Dronn. Sophie Magdalene (”En liden Esquise” udst. 1778; forsk. Tegn. hertil i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. og Roskilde Domkirkes Arkiv). Yderligere Tegn. og Gravmæleudkast i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. Restaureringer: Gravmæle for Hans Schack i Trinitatis Kirke (udf. af Artur Quellinus d. Y. 1782).

Weidenhaupt maatte i Kbh. vente et Par Aar paa et ledigt Stipendium og havde i Paris p. Gr. af Pladsmangel ved det franske Akad. vanskeligt ved at komme ind paa dets Skoler, hvor han dog blev optaget ved at vinde Præmie i en Tegnekonkurrence. W. arbejdede desuden under Augustin Pajou og kopierede Værker af Edmé Bouchardon, bl. a. Figurerne paa dennes Fontæne i Rue de Grenelle. Han gjorde samtidig anatomiske Studier og nød siden særlig Anseelse paa dette Omraade. I Rom kopierede W. > en reliefs Kunstens Mesterstykker fra alle Siden og udførte Figurer i brændt Ler efter antikke Skulpturer. Efter sin Hjemkomst blev W. hurtigt agreeret, men inden han 1771 overtog C. J. Bergers Professorat i Anatomi, havde han ”i næsten tre Aar meget bekymmerlig maatet søgt at lefve uden ringeste Employ eller Fortieneste.” W. kom ogsaa siden, ligesom C. F. Stanley, til at lide under Billedhuggerkunstens vanskelige Kaar og de manglende offentlige Bestillinger i Slutn. af Aarh. I sine senere Aar var W. hovedsagelig beskæftiget med mindre Gravmæler, men blev dog kort før sin Død (1805) opfordret til at udføre 2 allegoriske Figurer, Klogskab og Tapperhed, til de store Nicher paa Chr.borg Slots Facade mod Slotspladsen.

Af W.s Arbejder fra Studieaarene er kun eet bevaret, Kunstmuseets Apostelhovede, der er beslægtet med et tilsvarende Værk af Pajou og influeret af dennes indtrængende Formstudium. Den ”Siddende Minos” er dog kendt fra en af Akad.s Elevtegn., der viser Figurens Tilknytning til Stillingsmotivet i Pajous ”Pluto med Cerberus” (1760, Louvre). Efter at være kommet tilbage til Danmark arbejdede W. i en grovere og mere provinsiel Stil, nok i nogen Grad præget af den Wiedeweltske Klassicisme, men uden dennes dekorative Kraft. I W.s Portrætbuster kan Stilen nærme sig Karikaturen. D.He.

Utr. K.; H. H. Füssli: Allgemeines Kiinstlerlex., II, 17, 1820, 5013; Weinwich, 1829, 187; Dansk biografisk Leksikon, XXV, 1943 (V. Thorlacius-Ussing). - Det almindelige Danske Bibliotek, Marts 1778, 91; Aug. Hennings: Essai historique sur les arts en Dannemark, 1778, 112-16; N. Jonge: Kiøbenhavns Beskrivelse, I, 1783, 43-44; A. F. Lichtenbergs Magazin fiir Physik und Naturgeschichte, 1787, IV 2, 180-81; Alexander Kolpin: De chirurgiæ recentioris præveteri præstantia et progressu oratio ad solennem Academiæ chirurgorum regiæ,1788,10; Aug. Hennings i Der Musaget, 1798, III, 30; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1805, 922; 180f>, 791; N. H. Weinwich: Malerkunstens Hist., 1811, 216; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 91, 134, 161, 173, 183; samme i T. for Kunstrod., 1890, 117-18; Friis: Bidrag, 1890-1901, 345; Meldahl og Johansen, 1904, 84, 87, 96, 98, 99, 101, 123, 124, 128; Th. Oppermann: Kunsten i Danmark under Fr. V og Chr. VII, 1906, 90, 118; Victor P. Christensen i K. Aa., 1915, 132-33; samme sst. 1916, 124 og 1919, 102, 104-06, 111; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I, 1922, 47; V. Thorlacius-Usling: Th. Quellinus, 1926, 27; Victor P. Christensen i K. Aa., 1926, 173, 175; L. Swane: Abildgaard, 1926; Fr. Noack: Das Deutschtum in Rom, II, 1927, 632; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; Danm.s Kirker, VI, Præstø Amt, 1933-35, 484-85; V. Thorlacius-Usling i Rom og Danmark, I, 1935, 170; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 129 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); V. Thorlacius-Usling i K. Aa., 1935, 129; L. Bobé i Danske Mag., 7 Rk. I, 1936, 46, 68 (Aug. Hennings' Dagbog); Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936; Hjalmar Friis i Forskønnelsen, 1938, 41-46; Aug. Nielsen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 151, 184,165, 187-88, 172; S. B. Fredstrup: Figurer og andre plastiske Arbejder fra den kongelige Porcelainsfabrik, 1939, 74; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark under 1700talet, 1940; Jean Anker i Pers. T., 11. Rk. II, 1941, 27 8, 227; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 40; Danm.s Kirker, III, Kbh. Amt, 1944 ff.; N. Jonge: Københavns Beskrivelse, 1945, 10, 21, 232. 258, 203, 288-90, 438-39; L. Swane i Danske Tegninger, I-III, 1945; V. Thorlacius-Ussing i Danm.s Billedhuggerkunst, 1950.

Weidenheim, Jørgen, - 1711 -, Maler. Gift med Cathrine Hansdatter, f. c. 1681, begr. 13.

Sept. 1711 i Kbh. Er formentlig identisk med Kontrafejer Weinheim, der 28. Aug. 1700 stod

Fadder i Vor Frelsers Kirke. Red.

Utr. K.

Weie, Agnes, se Jensen, Agnes (f. 1878).

Weie, Viggo Thorvald Edvard, 1879-1943, Maler. F. 18. Nov. 1879 i Kbh., d. 9. April 1943 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Skibsbygger Martin W. og Victoria Emilie Petersen. Gift 19. Nov. 1930 i Kbh. med Maler Agnes Louise Agnete Jensen (s. d.).

Uddannelse: Elev paa Tekn. Skoles Aftenskole 1893-99 ; søgte forgæves Adgang til Akad. ; Zahrtmanns Sk. 1906-07. Stipendier: Bielke 1909, 10; Akad. 1911, 12, 14, 17, 19; Oluf Hartmann 1918; Zahrtmann 1920, 23; Benny Claudi-Pedersen 1921; I. R. Lund 1923, 26; Foltmar 1927; Zach. Jacobsen 1928; P. A. Schou 1930; Ancker 1931. Rejser: April-Aug. 1907 Italien (Amalfi, Rom, Civita d'Antino) (s. m. Kr. Zahrtmann) ; 1912 Paris; 1923-24 Italien (Florens, Assisi, Rom) og Paris (3 Mdr.). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904-05, 07-09; Charl. 1904, 08-09; Civita d'Antino Udst. 1908; De trettens Udst. 1909; Ung dansk Kunst 1910; New York 1912; Den frie Udst. 1912, 12 (Eft.), 15, 17-18, 25; Køln 1912; Miinchen 1913; Udst. af Lægeportrætter 1922;$ Moderne dansk Malerkunst 1925; Zahrtmann og hans Elever 1926; Rundskueudst. 1936; Kunstn. Eft. 1941; Mit bedste Kunstværk 1941; London 1948; Biennalen 1950; Sep.udst. 1913 (Kunstfor., s. m. P. Rostrup Bøyesen, Harald Giersing, Sigurd Swane, Ernst Goldschmidt og Niels Hansen), 1915 og 23 (begge Kunstfor.), 1921, 30, 34, 38 (alle 4 Chr. Larsen), 46 (retr., Kunstmus.), 47 (Stockholm). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1925.

Arbejder: Interiør mød staaende Figur (1899); Ung staaende Kvinde (1899, Randers Mus.); Interiør med Lampelys (1905); Udsigt mod Nyhavns Hoved (1905), Parti ved Holmens Kirke, set fra Brogade (1905), Parti af Knippelsbro, Studie og Parti fra Rismøllen paa Christianshavn (alle 4 Bymus.); Udsigt over Wilders Plads (1906, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Fra Frederiksholms Kanal; Refshaleøen (Kunstmus.); Selvportræt med Straahat; Udenfor Byporten, Civita d'Antino (1907); Fra Amalfi (1907); Dreng læser Lektier (1907); Kunstnerens Moder (1908, tilh. Kunstmus.; dep. Fyns Stiftsmus.); Portræt af en Maler (Johannes Glob) (1909); Kunstnerens Søster Emma (1907-10?, 2 Versioner; den ene tilh. Kunstmus.); Opstilling med Kobbertøj (c. 1910) ; Dansende Figurer (1908-10); Selvportræt med Pibe (c. 1910); Paletten vaskes. Fra Det kgl. Teaters Malersal (1910); Blomstertorvet. Højbroplads (1911, samme Motiv 1914) ; Søbillede, Christiansø (1912(?), udst. Den frie Udst. Eft. 1912); Fra ”Mindet”, Christiansø (1912( ? ) ) ; Fra Christiansø (1912(?), udet. Den friUdst.Eft. 1912);NotreDame, set fra Quai de la Tournelle (1912) ; Arkadisk Landskab (1912) ; Liggende kvindelig Model (1912) ; Motiv fra Christiansø (1914 ?, Kunstmus.); En Tegner en Solskinsdag i Boserup Skov (1914); Fra en Villahave ved Sundet (1914) ; Trægruppe i Solskin. Fra Sletten (1914, 2 Versioner); Prof. Carl Lorentzen (1914); Poul Uttenreitter (1914, Sorø Mus.); Udkast til ”To Genier”. Dagen og Natten (1915) ; Studiefigur til > To Genier@ (1915) ; Dameportræt (1915, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Selvportræt (Kunstmus.); Høstlandskab (1916); Liggende kvindelig Model (Studie til Poseidonbilledet) (1915-16); En Maler ser paa Motiv. Christiansø (1917 ) ; Brænding. Christiansø (1917) ; Poseidon farer over Havet, ledsaget af Nereider og Tritoner (1917, Kunstmus.; flere Studier til Poseidon); Pige mellem Klipper (1917, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Dame med Parasol. Christiansø (1917 ) ; Dame i Præstens Have. Christiansø (1917, tilh. Kunstmus., dep. Randers Mus.); Dame siddende i en Sofa (1918) ; Atelierinteriør (Aalborg Mus.); Gummiplante (1920; J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Postbaaden kommer. Christiansø (1920, 2 Versioner); Fra Christiansø (Maribo Mus.); Romantisk Fantasi (1920-21; flere Versioner); Mars og Venus; Drengeportræt (c. 1920) og 2 Genier (1922) (begge Kunstmus.); Selvportræt, staaende (1922); Opstilling med gule Æbler paa, blaat Klæde (Aarhus Mus.); Opstilling med Blomsterkurv og Appelsiner (1923), Opstilling med Frugter (1923) og Staaende kvindelig Model (1923) (alle 3 Kunstmus.); Opstilling med Frugter og blaa Bog (1923); Opstilling med Æbler, Appelsiner og Blomst (Randers Mus.); Fra Langelinie (1923-24; flere Versioner, hvoraf een i Esbjerg Mus.); Modelfigur (Eckersbergs Med. 1925); Dance og Virgil i Underverdenen, efter Delacroix (c. 1924; flere Versioner, hvoraf een i Nationalmus., Stockholm); Fra Lungelinie (1927, Akvarel; 2 Versioner i Kbst.saml.); Selvportræt med Fløjte (c. 1927, Tegn. sst.); Dame og en Liggestol i en Have (Vejle Mus.); En Alle (Ribe Mus.); Nature morte (Horsens Mus.); Skovvej (c. 1931, Akvarel); Vej gennem Skov (1932; 2 Versioner, den største i Kunstmus.); Opstilling med Køkkentøj (flere Versioner; 1935-36, hvoraf een i J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Prof. Oluf Thomsen (e. 1936); Sommerdag. Glænø (1938); Landskab med Kornhæs og Heste. Glænø (1938); Klinter, Graavejr. Glænø og Klinter. Glænø (begge Akvareller 1938, Kbst.saml.); Faun og Nymfe (1940-41; 2 Variationer, den største i Kunstmus.); Opstilling (1941) ; Portrætfigur (Niels Thorup) (1941; flere Versioner, hvoraf een i Kunstmus.).

Litterære Arbejder: Ekstrabi. 11. Dec. 1920 (Om det maleriske); Saml., 1924, 241 (Yngre dansk Malerkunst); sst., 1925, 5 f. (Moderne Malerkunst) og 224 (Om Brydningerne i moderne Maleri); Ekstrabi. 1. Marts 1929 (Museum for moderne Kunst); Ekstrabi. 25. Jan. 1929 (Protest mod ”Mosekonen brygger”); Pol. 19. Sept. 1936 (Protest mod Rundskue-Udst.); Poesi og Kultur (Efterladt Manuskript, udg. af Agnes Weie), 1951.

Allerede i sine smaa Arbejder, omkring 1900, fra Christianshavns Gader og Stuer, viser Weie en forbavsende Sikkerhed i den indbyrdes Placering af Billedets Bestanddele. Farven bevæger sig inden for en snæver Skala, eller rettere den bestaar af Variationer af graat tilsat en enkelt renere Tone, der bevidst indføres i Opposition til det ortodokse Valørmaleri. Snarere end paa Hammershøis Intimitet tænker man paa Købkes, fordi W.s Farve, trods dens relative Fattigdom, har den ejendommelige Kvalitet, denne ubestemmelige indre Rigdom, som vi forbinder med Ordet Kolorit.

Fælles med Købke har han ogsaa den dobbelte Følelse for Farvens materielle Substans og for dens optiske Klang, men medens den ældre Maler maaske kunde være bragt til at ane, hvad W. mente med Farvens Musikalitet i de endnu naturalistiske Billeder, staar den seneste, temperamentsfulde Vurdering af den rene Farve som Billedets eneste Udtryksmiddel helt for W.s egen Regning. Naturligvis er denne Opfattelse af Maleriet som Farvevision ikke kommet til W. i en Aabenbaring tværtimod maa den ses som Resultat af en konsekvent Udvikling, af Erfaring og Refleksion, hvis man tør bruge disse Ord i Forbindelse med en til det yderste spændt Følelse.

Sjældne naturlige Anlæg giver ikke altid en let Læretid, og W. havde trange Aar paa Teknisk Skole, indtil han i Maleren Eiler Sørensen fandt sin første menneskelige og kunstneriske Støtte. Et kort og stormfuldt Elevforhold til Zahrtmann, med hvem han 1907 rejste i Italien, fremkaldte en dobbelt Reaktion af Trods og Inspiration. Italienopholdet efterlod en livslang Passion for Sydens Lys, medens Kontakten og Kappestriden med Isakson, Gustaf Wolmar, Sigurd Swane og den noget ældre Peter Hansen fik den sky og sensitive Kunstner til for Alvor at folde sig ud. Endnu i Aftenbilledet med Moderen paa Broen, fra 1908, har Farven en Rigdom af Mættethed, der nok kan skyldes Zahrtmann, men allerede i Søsterens Portræt et Par Aar senere er Fladerne større og med en karakteristisk Facetvirkning.

I Tiden herefter forenes de to Principper, Farven bliver bestandig lysere uden at miste det særligt klangfulde, Figurerne bygges op med brede, riflede Strøg i en emailleagtig Farvesubstans, der kan bringe baade Chardin og Cézanne i Erindring, men som dog er til Stede før Frankrigopholdet 1912. Dragningen mod Frankrig var sikkert medvirkende til Bruddet med den franskfjendtlige Zahrtmann, men det vil være forkert at undervurdere dennes Betydning for Weie. Figurmotiverne og en stærk Følelse for Farvens selvstændige Pragt har Læreren ydet sit Bidrag til. Italien og Frankrig kostede W. hans umiddelbare Kærlighed til Danmarks Natur, gav ham en evig Længsel efter Sydeuropas Lys og Farve, den samme Tilbøjelighed, der i disse Aar førte Nordfranskmanden Matisse til Middelhavet, som tidligere Cézanne var søgt tilbage til Provence. For W. (og den trods alle Forskelle beslægtede Isakson) . blev Christiansø, hvor han kom første Gang 1912, Stedet, hvor Drømmen om Sydens form- og farveklare Natur bedst lod sig realisere. Christiansøbillederne er helt gennemlyste, helt opbyggede af Farveflader af stærk kubisk Virkning, der paa mirakuløs Maade ikke sprænger Billedets Flade. Som for Cézanne var Weies Problem en Tid at fortsætte Impressionismen, give den Soliditet, d. v. s. bringe Fornemmelse af Rum. Det er givet, at han stærkt har følt Slægtskabet med den store ensomt kæmpende Franskmand, som han studerede i Meier-Graefes Biografi, og hvis Skæbne han fandt skildret, som vi nu ved, misforstaaet, i Zola's L'oeuvre.

Helt op i 1920'erne arbejder W. videre ad denne paa en Gang naturalistiske og formelle Linie, men i hans Begavelse indgik ogsaa en stærk Følelse for fri Komposition (som hos Matisse) og et fabulerende og dramatisk Element. Vi finder det i Kompositionerne med de to Genier (1915 og 1922) og endnu stærkere i Poseidon-Billederne (1917), hvori der under Indtryk fra Christiansø arbejdes suverænt med Figurer, Klipper og Hav til en voldsomt bevæget og forunderligt udtryksfuld Helhed. Maaske bør man her regne med en Erindring om Rafaels Galatheas Triumf i Villa Farnesina i Rom? Under sin Rejse 1923-24 blev han heftigt optaget af Delacroix' Dante og Virgil, som han kopierer og senere genoptager i meget frie Skitser, som for at gennemprøve Kompositionens Muligheder paa samme Maade, som han idelig varierede sine egne Motiver, ofte med mange Aars Mellemrum. Til sine Kompositioner i Begyndelsen af 1920'erne bruger han ofte Opstillinger af Frugter, Skaale, Bøger som i de to i Kunstmuseet, hvor der ligesom i en staaende Model opereres med rene Farver paasat med bred Pensel i store Flader, der med smaa præcise Forskydninger tegner et stærkt begrænset Rum; men lige inden maler han bl. a. et Par Drengeportrætter med en egen blid Penselføring og en mild og mættet Farve af den sjældneste Skønhed. Ofte naar Kronologien med Sikkerhed kan fastslaas, viser det sig, at W. kan forfølge to Ideer, om ikke ligefrem samtidigt, saa dog inden for samme Tidsrum, og dertil pludseligt genoptage længst forladte Temaer. Modsat kan han lange Tider arbejde stædigt med abstrakte formalistiske Opstillinger og næsten løbe tør af Mangel paa Indtryk fra den Natur, som han med saa stor Kraft har hævdet bør ligge bag Kunsten. En Følelse af, at saadanne Arbejder ikke vedkommer andre, bragte ham til at ophøre med at udstille, Antallet af ituskaarne og overmalede Billeder er legio, men der kan ingen Tvivl være om den formelle og tekniske Beherskelse, de bragte ham i Form af Motivets Forenkling og Farvens Lyskraft, der forøgedes ved den gennemsigtige Substans og de meget brede Strøgs Samarbejde med det hvide, udækkede Lærred. Her mas man sikkert regne med Impulser fra Isakson, særlig fra Mindeudst. i 1922, men ogsaa med at W. har reageret stærkt nervøst mod Indtrykkene af den beundrede Kammerats Værk. Det tog saaledes en lille Snes Aar, inden han ophørte med at føle sin Selvstændighed truet og i Stedet kunde hente Opmuntring til sine sidste frie Kompositioner, som Faun og Nymfe eller Portræt af en ung Mand, der efter grundige Forarbejder er malede med den yderste, næsten desperate Hast i vældige, vaade Strøg, helt forskellige fra en tidligere Tids haandfaste skraverende Penselføring, der havde givet Billederne et egent nervøst vibrerende Liv, samtidig med at Fastheden bevaredes. Forud for denne afsluttende Epokes stilsøgende Kunst ligger en Række ypperlige naturalistiske Studier

Landskaber med Figurer, Heste og Kornhæs fra Glænø i Somrene 1938 og 1939, hvor Oliefarven er drevet op i den højeste, skyggeløss Lyskraft ved Hjælp af en om Akvarellen mindende Lasurteknik, der smidigt følger Weies Kongstanke om det rene harmoniske, lyriske Farvemaleri. Videreførelsen af disse koloristiske Resultater i gennemreflekterede Kompositioner er yderst karakteristisk for Weies Arbejdsmaade, saaledes som vi allerede har kunnet iagttage den i Forholdet mellem Christiansø-Studierne og Poseidon-Kompositionerne. Hans specielle Problem var bestandigt at forene sin uhyre Sensibilitet for Naturindtryk med en ikke mindre højt udviklet Sans for Billedets strengt økonomiske Opbygning og Farvens selvstændige Musikalitet.

Lejlighedsvis har W. med stor Heftighed ytret sig om det moderne Maleris Maal og Forudsætninger, ligesom om hjemlige kunstpolitiske Forhold. I et efterladt Skrift, udg. af Fru Agnes Weie 1951, sammenfatter han sine Ideer om Kunstens høje Idealitet og jævne Menneskelighed, samtidig med at han forfægter sin Tanke om ”Farvens i sig selv hvilende, symbolistiske Fremstillingsevne, der sætter Billedkunsten i Stand til at tage det monumentale op og give en dramatisk, naturromantisk Fremstilling”. Skønt ingenlunde let tilgængelig er denne lille Bog yderst vigtig for Forstaaelsen af W.s Kunst og Personlighed. J.R.

Biografi i Kat. til Exhibition of Contemporary Scandinavian Art, 1912; Carl V. Petersen i Tilsk., 1915 I, 391-94 (optrykt i samme: Afhandlinger og Artikler om Kunst, 1939, 125-31); S. Danneskjold-Samsøs i Klingen, Nov. 1917; Otto Gelsted: Ekspressionisme, 1919, 52; Kr. Zahrtmann: En Mindebog, udg. ved F. Hendriksen, 1919; Carl V. Petersen: Samtide konst i Danmark, 1929, 26, 130-32; L. Swane: Edvard Weie, 1932 (Vor Tids Kunst 11); Lue og Paul Haesaerts i Tilsk., 1935 II, 155-58; Gustaf Engwall: Karl Isakson, 1936; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; L. Rostrup Bøyesen i Danmark, 1940, 283-84; L. Swane i Ord och bild, 1943, 305-11; Bertel Engelstoft i Saml., 1943, 52; Harald Leth i Aarstiderne, 1943, Nr. 1, 2-4; Gustaf Wolmar i Den frie Udst.s Kat., 1944, 10-14; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; J. Zibrandtsen i Paletten, Nr. 4, 1946; Niels Thorup i Aarstiderne, 1948, Nr. 3-4, 57-82; Edvard Wallenquist i Konstrevy, 1947, 88-94; Erik Blomberg sst., 88-87; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948, 97-112, 258-60; Alexis J. Prior i Hist. Medd. om Kbh., 4. Rk. I, 1947-49, 40, 47-48; Erik Blomberg i Konstrevy, 1949, 232.

Dagbladene; Pol. 7. April 1915 (E. Goldschmidt); 15. Okt. 1923 (L. Swane); 13. April 1943 (K. Pontoppidan); 19. April 1943 (Int. med Kai Grunth); 1. Sept. 1948 (Kronik af Kai Grunth); 30. Sept. 1948 (W. Schwartz); Berl. Tid. 24. Okt. 1923 (Th. Oppermann); 12. April 1943 (Nekr.); 13. April 1943 (K. Flor); 12. Sept. 1948 (L. Rostrup Bøyesen); Hjemmets Søndag (Soc. Dem.s Søndagstillæg) 18. Aug. 1940 (Axel Salto); Ekstrabi. 12. April 1943 (Nekr.); 18. Sept. 1948 (Kronik af Harald Leth); Nat.tid. 13. April 1943 og 1. Sept. 1948 (begge J. Zibrandtsen); Aarhuus Stiftstid. 2. Maj 1943 (Jacob Paludan); Soc. Dem. 31. Aug. 1948 (Int. med L. Swane); Kristeligt Dagblad 17. Sept. 1946 (Kronik af Andreas Friis).

Weinach, Abraham, - 1605 -, Billedskærer, arbejdede under Gregers Greus paa Fr.borg

fra Sept. 1605 til Sept. 1606. C.A.J.

F. Beckett: Fr.borg, II, 1914.

Weinert, Ulla Haakø, se Haakø, Ulla samt under Tilføjelser i Supplementet.

Weischer, Lars (Laurents) Johansen, c. 1722-74, Maler. F. c. 1722, begr. 31. Jan. 1774 i Hillerød. Gift med Maren N. N., d. tidligst 1778.

Benævnes ved sin Død Akgl. Hofmaler ved Frederiksborg”. Hans Enke boede endnu 1778 i Hillerød. W. blev ansat som Maler paa Fr.borg og Fredensborg 28. Febr. 1747 og arbejdede her gennem alle Aarene 1754-68 samt 1772 f., baade som almindelig Haandværker og som Dekorationsmaler, der forgyldte, lakerede, marmorerede, malede Statuer og Postamenter i Parken, Blikskærme ”en prospect”, Dørstykker m. m. J.P.

Utr. K.

Weis(e), Johan, - 1713-59, Bhgr. Begr. 3. April 1759 i Kbh. (Petri Kirke). Gift 1° c. 1713 med Mette Lisbeth Pedersdatter. 2° efter 1729 med Karen Olsdatter Holm, d. 17. April 1754 i Kbh.

Weis, der i mange Aar havde Hus i Landemærket, kaldtes Billedhugger, men har vistnok kun udført Ornamentbilledhuggerarbejde. 1718 fik han af Kongen 30 Rdl. for at udhugge

”Ziraterne” paa 12 Stole og 6 Lænestole paa Rosenborg, hvor disse rigt udskaarne Stole

stadig findes. Cf.B.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880; (". Elling i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, 231.

Weise, se ogsaa Weyse.

Weiss, Christopher, - 1648-53 -, Signetskærer i Kbh. ”Pidtzerstikkeren” leverede 1648 fire Sølvsigneter til Regeringen (bestemte for Rigsraadet og for Fr. III som Prins og som Konge),

1653 et Signet til Danske Kancelli og 1654 Frederiksoddes Stads Signet. C.A.J.

Utr. K. (Rentemesterregnsk.). - J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste Dage, 1894, Side V Note 21; G. Galefer i Nord. numismatisk Unions Medl.blad, 1950, 100-O1; P. B. Grandjeans Danske kgl. Segl, 1951, 40.

Weitemeyer, Carl Frederik August, 1812-40, Maler. F. 27. Nov. 1812 i Kbh., d. 23. Marts 1840 i München. Forældre: Kunstdrejer, senere Bandagist Johann Henrik Ludvig W. og Mette Sophie Reimann. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; opt. paa Akad. 1827, antagelig Elev til omler. 1837.

August Weitemeyer virkede især som Portrætmaler; han rejste 1836 til Göttingen, hvor

han studerede Anatomi ved Universitetet, samtidig med at han malede Portrætter, og

senere til München, hvor han studerede ved Akademiet og malede Genremalerier og Por-

trætter. Han sluttede sig her til Kredsen af danske Kunstnere, bl. a. N. Simonsen og F. L.

Storch. Red.

Weilb. 2. Udg., 1896-97 (som Carl W.); Stamtavle over Familien Weitemeyer, 1916, 23 f. (som August W.).

Veith, Ib Konstantin, f. 1918, Tegner. F. 31. Aug. 1918 i Kbh. Forældre: Bogbindermester Otto Fritz V. og Jensine Kristine Bergström. Ugift.

Uddannelse: Undervistes paa Det kgl. Vajsenhus i Tegn. af Alf Larsen; besøgte Telen. Sk. 1934-37 med Bizzie Høyer som Lærer; opt. paa Akad. Dec. 1936, Elev c. 4 Uger i Jan. Kv. 1937 under Kræsten Iversen. Stipendier: Krohns Bogtrykkeris Tegnerlegat 1944. Rejser: 1948 Svejts. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1936, 42; Naturalisterne 1937; Grønningen 1942-43; Danske Tegnere, Stockholm og Malmø, 1950; Sep.udst. i Løkken 1933, 35 og 36, i Kbh. 1936.

Arbejder: Gadebillede fra Nørrebro (udst. 1937); Akvareller med Landskabsmotiver; har navnlig været virksom som Tegner og har udført Landskabstegninger med Motiver bl. a. fra Ballerup, Maaløv og Odsherred, Portrættegninger og Tegninger med Motiver fra Industrivirksomheder fx Montagehal hos Burmeister & Wain (udst. 1942); har udført Illustrationer især til Social-Demokratens Søndagstillæg og til Ugebladet Landet. Red.

Soc. Dem., Hjemmets Søndag, 9. Juni 1935 (Magnus Bengtsson).

Weitlandt, Joachim Christian, - 1775-1811 -, Silhouettør. Gift 14. Maj 1775 i Kbh. med Berte Maria Ipsen.

Sandsynligvis af tysk Herkomst. Arbejdede s. m. C. E. Limprecht (s. d.). En Del af Silhouetterne i den saakaldte Limprechtske Silhouetsamling (Det kgl. Bibl.) er sign. af W. Paa Fr.borg findes 2 paa Glas silhouetterede Gruppebilleder af ham, det ene forestillende den Velschow'ske Familie (1805), det andet Fr. VI med Familie (1811). I Nationalmus. (Folkemus.) en sign. Silhouet af ubekendt Familiegruppe. J.P.

E. Gigas i T. f. Kunstind., 1896, 168; Th. Oppermann: Kunsten under Fr. V og Chr. VII, 1906, 154; L. Bobi i Kat. over Berl. Tids Silhouet-Udst., 1931, 11; H. G. Olrik i Den ,,Ile Portrætkunst, 1949, 123.

Vejby-Christensen, Hans, 1869-1945, Arkitekt. F. 8. Juni 1869 i Vennebjerg Sogn, d. 14. Maj 1945 i Hjørring, begr. sst. Forældre: Husmand, Sogneraadsformand Christian Christensen og Agathe Abrahamsen. Gift 25. Marts 1902 i Kellerup, Hørup Sogn, med Elna Astrid Jenny Jensen, f. 27. Nov. 1882 i Viborg, D, af Politibetjent Jens Peter J. og Marthine Poulsen.

Uddannelse: I Tømrerlære; Afgang fra Tekn. Sk., Aarhus, 1895; virket som Arkitekt fra 1896. Stipendier: K. A. Larssen 1907; Rejser: 1895 Tyskland, Østrig; 1907 England, Tyskland, Svejts, Frankrig. Stillinger og Hverv: Lærer ved Tekn. Skole, Hjørring, 1895, Forstander sst. fra 1930; Tilsynsførende ved Hjørring Privatbaner.

Arbejder: Odd Fellow Logen, Dronningensgade, Hjørring (1898); Valgmenighedskirke,

Vraa (1900, udvidet 1918 af Charles Jensen); Rubjerg Skole (1904); Udvidelse af Amtssyge-

huset (nu Centralsygehuset), Bispensgade, Hjørring (1905; opf. af H. Kampmann 1888-

90) ; Tuberkulosehospital sst. (1906) ; Sørup Kirke (1905-06) ; Alderdomshjem, Markeds-

gade, Hjørring (1906 udvidet 1921); Støvring Kirke (1906-07); Skolen i Sindal (1907); Vestre

Skole i Rakkeby, Hjørring Amt (1911-12); Sønder Harreslev Skole (1913); Amtssygehuset, Brønderslev (1913-14) ; Epidemihus ved Amtssygehuset (Centralsygehuset), Hjørring

(1915) ; Kirurgisk Afd. sst. (1918) ; Øster Vraa Realskole (1917); Forsamlingshus i Bagterp

og Dobbeltskole i Agersted (begge 1918); Brugsforening i Sønder Harreslev og Aalbæk

Skole (begge 1919); Raadhuset (med Retslokaler og Politistation), Brønderslev (1919-20); Alderdomshjem, Løkken (1920); Hjørring Amts Sygehus i Brovst Stationsby (1922-24,

udvidet 1939-40). Projekter: Statshusmandshuse (1900, præmieret). A.

FI. Chr. Ritter: Danske Sygehuse, I, 1. Del, 1925-27.

van de Velde, Jan (IV) (Johan Defelde), før 1610-86, Guldsmed, Instrumentmager og Kbst. F. før 1610 i Utrecht, begr. 6. Juni 1686 i Haarlem.

V., der 1630-36 virkede som Guldsmed i Amsterdam, antoges 26. Sept. 1637 gennem Skrivelse fra Corfitz Ulfeldt til Residenten Poul de Willom i Amsterdam som Kobberstikker hos Chr. IV. Indtil 16. Juni 1641 lønnedes han med 1 Rdl. daglig, i alt 1367 Rdl., og ses at have forfærdiget nogle matematiske Instrumenter, bl. a. en Landtavle af Messing og en Sekstant til Kongen. Kort efter hans Ankomst akkorderede Kongen med ham om at stikke de danske Kort, som siden 1631 var blevet tegnet af Sorøprofessoren Hans Lauremberg, hos hvem en anden unavngiven Kobberstikker vides tidligere at have været beskæftiget. Endnu i Juni 1639 synes V.s Arbejde for Lauremberg ikke at være paabegyndt, og der er ikke her i Landet fundet noget Spor af hans Virksomhed som Kortstikker; dog omtales han senere i Holland som saadan. 9. Okt. 1641 fik han Bestalling som Kobberstikker med en aarlig Løn af 100 Rdl. samt Frihed for Skat og borgerlig Tynge, men snart efter maa han have forladt Danmark, da han

14. Okt. 1642 omtales i Haarlem. Han arbejdede senere som Portrætstikker for Amster-

dam-Forlæggeren Rombout van den Hoeye og var 1649-56 i Stockholm, hvor han stak et

Folioportræt af Dronning Christina. Et Stik fra 1630 af Historikeren Joh. Isaksen Pontanus, sign. J. V. Velde, er ikke af V., men af Jan (II) van de Velde. H.D.S.

Utr. K. - l'Oeuvre de Jan van de Velde detrit par D. Franken et J. Ph. van der Kellen, Amsterdam & Paris 1883, 190 f.; F. G. Waller: Biographisch Woordenboek van Noord Nederlandsche Graveurs, Haag 1938; N. E. Nørlund: Danmarks Kortlægning, 1942, 50 ,; Stig Veibel i Holland og Danmark, II; 1945; O. Norn: Nicolai Taarn, 1945; Kane. Brevb. 1637-39, 1944, 280, 336, 860; 1640-41, 1950, 566.

van de Velde d. Æ., Willem, c. 1611-93, Tegner og Maler. F. c. 1611 i Leiden, d. 13. Dec. 1693 i London. Forældre: Skipper Willem v.d.V. og Aeltje Gerrits. Gift 19. Aug. 1631 i Leiden med Judith Adriansdt. van Leeuwen. Ægteskabet opløst 1662.

Berømt Tegner af Flaadekampe og Skibe; fulgte med de nederlandske Flaader for at aftegne Kampene. Var saaledes med Opdam ved Undsætningen af Kbh. 1658 og optog fra en lille Baad Skitser under Kampen, som han senere udførte i store, fint gennemførte Tegninger. Af hans Billeder af Slaget i Sundet 29. Okt. 1658 findes 3 Tegninger i Rijksmuseum i Amsterdam, 1 i Mus. i Alkmaar, 1 i British Mus., 1 i Palazzo Pitti og 1 paa Fr.borg. Sst. en Blyantstegning af Skibe paa Rheden og i Kbst.saml, en stor Skitse af Skibe uden for Kbh. Har ogsaa tegnet Slaget paa Vaagen ved Bergen i Aug. 1665. I Sorø Mus. findes en Tegning af Skibe og Baade. O.A.

Gerhard L. Grove i Kunst, VI, 7904; O. Andrup i K. Aa., 1924-25, 156 f.; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der hollånd. Malerei, 1942, 470; G. Boøsen: Rosenborg Tapeter, 1949.

Velschou, William Edvard, 1878-1912, Maler. F. 23. Sept. 1878 i Kbh., d. 21. Dec. 1912 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Jernstøber William Edvard V. og Christiane Elisabeth Møller. Ugift.

Uddannelse: Murersvend; dimitt. fra Tetin. Sk.; opt. paa Akad. Nov. 1901, Elev til Foraaret 1906 (sidste Semester i Modelsti.). Udstillinger: De Afvistes Udst. 1906; Unge Kunstn. Forb. 1909 ; Sep.udst. Febr. 1912 (i Den frie Udst.).

Arbejder: Et Drejerværksted (udst. 1906); Portræt af Tandlæge H. Sigurdsson (udst. 1909) ; Selvportræt samt Portrætter af Maleren Ernst Brandt, Malthø Engølsted, Jean Gauguin, Svend Rathsack og Forf. Josef Petersen (alle udsi. 1912); har desuden malet Blomsterbilleder samt Landskaber og Bybilleder (bl. a. fra Køge og Roskilde). Red.

Louis v. Kohl i Verdensspejlet, IV, 1905-06, 501; Ugens Tilskuer, II, 1911-12, 177; Pol. 24. Febr. 1912 (N. Liitzhøft); Auk.kat. 13. Marts 1912.

Wenck, Heinrich (Henry) Emil Charles, 1851-1936, Arkitekt. F. 10. Marts 1851 i Aarhus, d. 3. Febr. 1936 i Charlottenlund, begr. i Gentofte. Forældre: Kaptajn, senere General å la suite Heinrich Theodor W. og Waller (Woller) Jenny Johanne Louise Pacht. Gift 10. Marts 1895 i Kbh. med Helga Thyra Fanny Jensen (Gram), f. 29. Juni 1869 i Kbh., d. 31. Jan. 1923 paa Fr.berg, D. af Kollektør Jens Jensen (Navneforandring til Gram 12. Maj 1905) og Petrea Anne Marie Olsen.

Uddannelse: Dimitt. fra Arkitekturmaler Peter Kornbeck, Tekn. Inst. øg Chr. V. Nielsen; opt. paa Akad. Juni 1869; Afgang Jan. 1876; lille Guldmed. 1878. Stipendier: Akad. 1883-84. Rejser: 1883-85 Italien og England. Udstillinger: Charl. 1878-1901; 18. Nov. Udst. 1882, 1921; Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11. Udmærkelser: Aaramed. 1° 1898, 2° 1901 (Eckersbergs Med.); tit. Prof. 1903. Embeder og Hverv: Arkitekt ved De Danske Statsbaner 1891, Hovedarkitekt (fra 1919 Overarkitekt) sst. 1894-1921; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1894, af Akad.s Plenarforsamling 1901; Medl. af Akad. 1905, af Akademiraadet 1905-14; Medl. af Kunstakad. i Stockholm 1915.

Arbejder. Jernbanestationer: Store Heddinge (1879); Helsingør (Statsbanens) (1889-91, s. m. N. P. Holsøe med hvem han sandsynligvis ogsaa har samarbejdet ved Lyngby Station, der byggedes umiddelbart efter); sandsynligvis Dalmose Station (1892) ; Østbanegaarden, Kbh. (Østerport) (1894-97, ombygget 1923 af K. T. Seest); Godsbanegaarden, Kbh. (1895-1901, Eckersbergs Med.); Springforbi, Skodsborg, Vedbæk, Rungsted, Nivaa og Humlebæk (1896): Nyborg-Svendborg Banens Stationer i Nyborg (senere nedrevet) og Svendborg (1897); Nykøbing F. (1898) ; Præstø (1900) ; Æbeltoft (1901) ; Hammelbanegaarden, Aarhus (1901) ; Varde (Velt) og Sorø Bystation (begge 1902); Esbjerg (1902-04); Espergærde (1903); Holstebro (1904); Korsør (1904-06); Hovedbanegaarden, Kbh. (1904-11; Fløjen mod Bernstorffsgade forlænget 1923) Herning (1906); Nørresundby (1906-07); Gelsted (Jernbanestation, Telegrafstation og Postbygn.) (1911); Odense (1912-14); Hedehusene (1915); Funder-Brammingebanens Stationer (1915-16); Grindsted (1916); Vejen og Taastrup (begge 1917-18); Glostrup (1918-19) ; Godsbanegaard paa Nørrebro, Kbh. (1918-19) og i Aarhus (1918-23); Skern-Videbæk Banens Stationer (1919-20). Andre Arbejder: Villa Søbæk, Strandvej 394, Espergærde (1902) ; Toldkammerbygn. og Posthus i Sorø (begge 1903); Fr.berg Kommunes Forbrændingsanstalt for Dagrenovation ved Nordre Fasanvej (aabnet 1903); Toldkammerbygn. i Korsør (1906); Centralværkstedernes Administrationsbygn. og Værksteder (Statsbanernes Værksteder), Kbh. (1907-10); Centralpostbygningen, Tietgensgade, Kbh. (1909-12) ; Pavilloner ved Nørreport Station, Kbh. (1916, nedrevet 1933); Jernbaneskolen, Rygaards Allé 45 (1919-20; nu Statens Institut for Talelidende); Toldkammerbygn., Havneplads, Struer (1920) ; Telegrafstationen, Torvet, Nykøbing F. (1920-21). Dekorative Arbejder: Mindesmærke for Ingeniør Holger Hammerich paa Lange] iniepromenaden (s. m. A. Bundgaard) ; Det Holmbladske Gravkapel ved Nathanaels Kirke.

Wenck udførte som Medhjælper for N. P. Holsøe det væsentlige Arbejde ved Helsingør Station (1889-91) og knyttedes derefter til Statsbanerne, i hvis Tjeneste Størstedelen af hans omfattende Produktion kom til at falde. Foruden ved Helsingør synes han at have hjulpet Holsøe ved Lyngby Station og har muligvis selvstændigt opført Dalmose Station (1892), begge symmetriske Anlæg af gule Mursten paavirket af italiensk Renæssancestil. Fra dette hævdvundne Grundlag, hvor han havde vist udpræget Talent, søgte W. at gøre Overgangen til den national-romantiske Retning i Arkitekturen med den frie mere maleriske Anvendelse af de historiske Motiver i Forbindelse med Benyttelse af ægte Materialer. Han var en dygtig Akvarellist, og det kunstneriske Udgangspunkt for hans Bygninger blev til Skade for disse i alt for høj Grad det akvarellerede malerisk betonede Udkast.

I Hovedbanegaarden (1904-11), hans største Arbejde, var han under Indflydelse af Nyrops Raadhus, især Behandlingen af de indvendige Murstenspartier, men Bygningen blev i sin Helhed hverken i kunstnerisk eller praktisk Henseende fremragende, hvad der maaske i nogen Grad skyldes, at han paa Grund af økonomiske Forhold blev tvunget bort fra sit oprindelige Udkast (nu i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.). K.M.

Arch., 1901-02, A, 88-96 (Hovedbanegaarden); 1902-03' 36-38 (Bebyggelsesplan for Nikolaj Plads), 105-07 (Jernbanestationer i Præstø, Rbeltoft og Esbjerg); 1903-04, 309-11 (Jernbanestation i Esbjerg), 311-13 (Villa Søbæk, Espergærde); 1911-12, 369-74 og 385-89 (Hovedbanegaarden); 1915-16, 177-81 og 185-88 (ligeledes), 201-04 (Statsbanegaarden i Odense); 1921, 265-75 (Hovedbanegaarden og Centralpostbygningen i Kbh.); Ark. U., 1931, 45 (80 Aar); 1938, 33 (Nekr.); T. f. Kunstrod., 2. Rk. IV, 1898, 73 (Kystbanens Stationer); Eugen Jørgensen i Kunst, II, 1900 (Jernbanestation i Skodsborg); C. Leuning Borch i Ill. Tid., 190203, 75 (Nikolai Plads); L'art decoratif, 1904, 170 f.; Banegaardsanlæggene i Kbh., 1911; Fr. Olsen: Det kbh.ske Postvæsen 1624-1912, 1912, 134-49 (Centralpostbygningen); Forskønnelsen, 1913, 46-49 (Plan til Bebyggelse af Nikolaj Plads); H. St. Holbeck: Odense Bys Hist., 1926, 643 (Banegaarden i Odense); Steen Eiler Rasmussen i De danske Byggefag, 1931, 80 (Hovedbanegaarden, Jernbanestationen i Skodsborg); C. C. Christensen, L. Bobé og Fr. Weilbach: Frederiksberg, 1937, 25 (Hovedbanegaarden); Steen Eller Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940, 51 (ligeledes); O. Norn: Nicolai Taarn, 1945, 93; Berl. Tid. og Pol. 9. Marts 1921 (70 Aar); Berl. Tid. 30. Sept. 1921.

Wendelboe Jensen, Eigil, 1899-1940, Maler. F. 12. Juni 1899 i Odense, d. 17. Marts 1940 i Kbh., begr. i Odense. Forældre: Tømmerhandler Carl Jensen og Olga Wendelboe. Gift 4. Sept. 1925 i Odense med Ruth Elisa Anthonie Bloch, f. 9. Maj 1900 i Kbh., D. af Auditør, senere kgl. Borgmester og Sparekassedirektør i Odense Emil Hammerich Søren Valdemar B. og Anna Elise Cathrine Marie Hansen.

Uddannelse: Student 1917; søgte Giersings Sk. 1918-20; Académie Araujo, Paris, 1920-21.

Rejser: 1920-21 og 1925-26 Paris; 1925 Italien (med længere Ophold paa Sicilien). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-26, 27, 29-30; Charl. 1927-31 ; Charl. . Eft. 1931 ; Foraarsudst. i Odense fra 1928; Forum 1929; Høstudse. 1934-35; Høstudse., Oslo, 1935; Corner og Høstudst. 1937-39; Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1924, 34, 38 og 40 (Akvareller og Tegn.), 41 (Kunstfor., Kbh.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1931.

Arbejder: Odense Havn (1917); Væddeløbsbane paa Fanø (1919 ) ; Høns (1920) ; Have med Bistade (1921); Ederfugle (1923); Landskab ved Havet (1924); Morgen. Bornholm (1924); Maager i Klipper (1924); Udsigt fra Vindue i Roskilde (1927); Viber i Mosen (1927); Kredsende Maager (1928); Foraarslandskab (1928) ; Hedvigslund (1930) ; Marine (Neuhausens Pr. 1931) ; Odense Havn, Høstlandskab (Fresker, begge 1933, Fyens Stifts Sparekasse, Odense); Ænder (1935); Stære paa Marken. Forsar (1937); Lyngby Sø (1937); Indhegning med Køer (1938); Vild Kørvel (1938); Søndag Formiddag (1938); Gulspurven (c. 1939); Malkepladsen (1939); Udsigt over Markerne (1939, Fyns Stiftsmus.). Har udført Akvareller (bl. a. i J. W. Larsens Saml., Fyns Stiftsmus.) og Tegninger samt beskæftiget sig med Radering, Træsnit og Litografi. Arb. i Kbst.saml.

Eigil Wendelboe Jensen var Fynbo og i sin Kunst Fynboernes Lærling. Selv om han under Giersings Pasvirkning havde været inde paa en dekorativ Forenkling af Motivet og under sine Bornholmophold fra omler. 1922 havde modtaget værdifulde Impulser fra Kredsen omkring Oluf Høst, ligesom han beundrede Olaf Rudes klare Palet, saa var det dog den fynske Skoles mere umiddelbare Naturbetragtning, han faldt tilbage paa. Navnlig følte han sig i sit Syn, og som det Friluftsmenneske han var, nøje knyttet til Johannes Larsen, som han havde kendt fra sin tidligste Ungdom, og med hvem han delte Interessen for Fuglelivet. Selv hans af Niels Larsen Stevns i saa høj Grad paaskønnede Arbejde som Medhjælper ved Freskodekorationen til H. C. Andersen Mindehallen i Odense (1929-32) og senere i Hjørring Centralbibliotek (1934-36) formaaede ikke i nævneværdig Grad at ændre hans kunstneriske Kurs, hvilket ogsaa fremgaar af Maaden, hvorpaa han løste den dekorative Opgave, han selv fik tildelt ved Udførelsen af to Fresker til Fyens Stifts Sparekasse i Odense (1933), nemlig som forstørrede Akvareller i ganske naturalistisk Aand. Han var af Temperament Lyriker, ikke Romantiker, og hans Kunst bæres, hvor den er bedst, af et sundt og ureflekteret malerisk Instinkt. Som Grafiker har han arbejdet med Træsnit og Raderinger. U.

Nat.tid. 2. Febr. 1927 (Th. Faaborg); Pol. 28. Marts 1.934 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 3. April 1934 og 31. Marts 1941 (begge K. Flor); Nat.tid. 13. April 1941 (Else Kai Sass); Herman Madsen: Eigil Wendelboe Jensen, 1941; Harald Leth i Kat. til Corner- og Høstudst. 1940 (optrykt i Kat. til Kunstfors Udst. 1941).

Wendelboe-Madsen, Julius Frederik (ved Daaben Madsen, Julius Wendelboe Frederik), 1866-1917, Arkitekt. F. 6. Jan. 1866 i Kolding, d. 23. Marts 1917 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Vagtmester Niels Madsen og Ane Christine Jacobsen. Gift 9. Juli 1889 i Helsingborg med Ida Bernhardina Sjögren, f. 22. April 1866 i Helsingborg, d. 26. Marts 1933 i Newport (Monmouth), England. D. af Bygmester Andreas S. og Christina Lilja.

Uddannelse ord Rejser: Rejste som 18-aarig til London, derfra til Paris, hvor han besøgte det franske Kunstakademi et Aar; efter Hjemkomsten Medarbejder hos Arkitekt Poulsen, Randers; fra 1889 selvstændig Virksomhed i Horsens og siden i Kbh.; omkr. 1908 aabnede han tillige et Kontor i London. Hverv: Medl. af Dansk Arkitektfors Best.

Wendelboe-Madsens Speciale var Opførelse af Slagterier, af hvilke han her og i Udlandet

har opført c. 120, ligesom han har foretaget Omdannelse af ældre Slagterier til fuldt mo-

derne Anstalter i et Antal af over 80. Blandt hans Arbejder kan nævnes: Koopmanns

Svineslagteri, Horsens, Andelsslagterierne i Kolding og Sæby, et Svineslagteri i Elmswell

(England) samt Ombygningen af Bryggeriet Rabeshave, Langebrogade 6, til Wiedemanns

Pølsefabrik. A.

Arch., 1916-17, 236 (Nekr.); Bygmesteren, 1917, 74-75 (Nekr.); Knud Millech i Dansk biogr. Leksikon, XXV, 1943,

Wendler, Tobias, - 1744-72 -, Bygmester. W. fik 1744 Privilegium paa Murerarbejdet paa Kirker og Skoler i Flensborg og Bredsted Amter.

Arbejder: Genopbyggede og forhøjede efter en Brand 1756 Taarnet paa Marinkirken i

Grumtoft (1757-58) ; Herregaarden Tøstrup for Fr. von Rumohr (1765-68); Nybygning af

Kirken i Ostenfeld (1772); Taarnet paa den lutherske Kirke i Frederiksstad. Red.

Th. u. B. - Haupt, I, 1887, 308; III, 1889; P. Hirschfeld: i Schlesw.-Holst. Herrenhåuser, 1935, 108-09; Kunstdenkmaler, Kreis Husum, 1939.

van der Venne, Adriaen Pietersz, 1589-1662, Maler. F. 1589 i Delft, d. 12. Nov. 1662 i Haag.

Elev af Guldsmeden Simon de Valck i Leiden, derefter af Grisaillemaleren Jan van Diest i Haag. Arbejdede i Antwerpen og Middelburg, fra 1625 i Haag. Malede især allegoriske og historiske Gruppebilleder i Grisaille. Har formentlig ikke som undertiden formodet været i Danmark, men malede 1643 - sikkert efter Chr. IV.s Bestilling - Gruppebilledet (Grisaille) af Chr. IV som Fredsmægler (Rosenborg); det henstod indtil 1648 ubetalt i Glykstad s. m. et Billede af Korsfæstelsen (nu Glykstads Raadhus). Andre Arbejder i Danmark: Hellige Cecilie (1645, Ledreborg); Gadesangere og Skøjtende Uglepar (begge Kunstmus.). G.B.

Weinwich, 1829. -- Danske Mag., 5 Rk. VI, 1905-09, 378; E. F. S. Lund, II, 1897, 7, 12; T, f. konstvetenskap, XVIII, 1934, 21-23; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der hollånd. Malerel, 1942, 469; J. Sthyr og L. Bobe i Holland og Danmark, II, 1945.

Wennerwald, Emil August Theodor, 1859-1934, Maler. F. 4. Aug. 1859 i Kbh., d. 21. Maj 1934 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Fabrikant Friedenreich (Fritz) W. og Emilie Frederikke Lüchow. Gift 1° 4. Maj 1884 paa Fr.berg med Calla Christine Ludovica Rongsted, f. 21. Jan. 1866 i Kbh., d. 5. Aug. 1885 sst., D. af Premierløjtnant, Hofpianist Carl Julius R. og senere Jordemoder Sophie Frederikke Hansen. 2° 23. Okt. 1888 i Svendborg med Ingeborg Johanne Emilie Hansen, f. 25. Dec. 1866 i Svendborg, d. 23. Okt. 1951 i Hellerup, D. af Gæstgiver Anders H. og Ane Margrethe Hansen.

Uddannelse: Fik sin første Tegneundervisning af Carl Würtzen; blev derefter til sit 18. Aar uddannet hos Maleren Carl Vilhelm Hansen; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesti.; opt. paa Akad. Jan. 1878, Elev til Jan. 1881 under Fr. Vermehren; besøgte Eft. 1884 i c. 1 Mesaned Krøyers Malersti. Stipendier: RabenLevetzau 1890; Hjelmstjerne-Rosencrone 1891, 96; Akad. 1894, 97; Bielke 1895. Rejser: 1889 Hamborg, Berlin, Dresden, Böhmen; Nov. s. A. - Febr. 1890 Berlin; senere Tyrol, Svejts, Italien og Norge. Udstillinger: Dec.udst. 1880; Charl. 1882-83, 85-86, 89-97, 99, 1902-06, 08-09, 15-18, 21; 18. Nov. Udst. 1882; Lybæk 1895; Dyrehavens Malere 1913; Sep.udst. 1920; har desuden udet. i Dresden 1889 og i Berlin 1890. Stillinger: Skuespiller ved Folketeatret 1882-83 og efter 1885 en kort Tid i Provinsen; Tegnelærer i Kbh. bl. a. ved Efterslægtselskabets Skole 1883-85.

Arbejder: Efteraar. Parti fra Søndermarken (udst. 1882) ; Parti fra Westend, Vesterbrogade,

(1902, Bymus.); Porten ved Rysensteen, Fra Kalvebodstrand og Selvportræt (1921) (alle 3

fork. Joh. Hansens Saml.); Landskaber med Motiver fra Dyrehaven, Egnen omkr. Svend-

borg Jylland (bl. a. Himmelbjergegnen), Svejts, Tyrol, Italien og Norge. Red.

Auk.kat. Nov. 7904, Nov. 1905, Nov. 1908, Nov. 1921, Nov. 1922, Nov. 1924, Okt. 1927, Okt. 7928, Maj 1929, Nov. 1930, Dec. 1931, Nov. 1932, Marts 1941; Aftenbi. 3. Aug. 7929; Morgenbi. 4. Aug. 1929 (Knud Bokkenheuser); Pol. og Berl. Tid. 23. Maj 1934; Dag. Nyh. 24. Maj 1934.

Wensler (Wenzler, Wentzler), Wilhelm Heinrich, - 1807-20 -, Kbst., Tegner og Litograf. F. i Strasbourg. Gift før 1811 med N.N., f. i Danmark.

Skal i Beg. af det 19. Aarh. have besøgt Akad. som Kobberstikker, og da han i 1807 som Livjæger deltog i Kbh.s Forsvar, havde han i adskillige Aar ernæret sig i Danmark ”ved Kobberstikning, Kobbertrykkerie, Illuminering og Tegning”. C. 1808 rejste han til Tyskland og blev i Miinchen Elev af Litografiens Opfinder Aloys Senefelder. Ved kgl. Resolution af 20. Febr. 1811 blev der efter Ansøgning skænket W. 600 Rdl. af Fonden ad usus publicos til Anskaffelse af Stentrykkerinstrumenter, og i 1812 kunde han paa Udstillingen af indenlandsk Kunstflid i Kbh. forelægge de første danske Litografier, nogle Broderimønstre. Paa Kunstflidsudstillingen 1814 udstillede han Litografier, Kobberstik og Træsnit. 6. Maj 1815 sluttede W. Kontrakt med Musik- og Kunsthandler Carl Christian Lose om Oprettelsen af en litografisk Virksomhed, som navnlig tænktes anvendt til Nodetryk. Ved kgl. Res. af 21. Juni s. A. fik Lose Privilegium paa Anlæggelsen af den første litografiske Anstalt i Danmark, og 8. Nov. ændredes Privilegiet til at gælde Lose og W. i Forening med 8 Aars Eneret. 6. April 1816 opsagde Lose Kontrakten p. Gr. af Misligholdelse fra W.s Side, og 19. Marts 1817 ændredes Privilegiet til kun at gælde Lose. Endnu 1820 boede W. i Kbh., men hans senere Skæbne er ukendt.

Arbejder. 1807: Bjergskotterne i deres Lejr ved Kbh. (farvelagt Akvatinta i Kvart), Kjøbenhavns Bombardement (farvelagt Akvatinte i Folio, P. L. Saxesen pinx.), Kjøbenhavns Bombardement d. 4. Sept. 1807 (farvelagt Akvatinte i Kvart), Frankrig nøder England til at give den danske Flaade tilbage (allegorisk Ridering i Folio). 1816: En Stregtegning paa Sten af Børsgavlen og en litograferet Gengivelse af Chr. IV.s Haandskrift, begge i R. Nyerup: Karakteristik af Kong Christian den Fjerde. 1818: 14 usign. Konturstik og 4 Kridtlitografier (3 usign., 1 sign. af Senn) efter Haandtegninger af C. G. Kratzenstein Stub, udg. af C. Chr. Bang. Desuden udateret: Kridtlitografi af et gammelt Træ ved en Brønd. - Arb. i Kbst.saml., Det kgl. Bibl.s Billedsaml. og paa Fr.borg.

Hverken som Kunstner eller som Haandværker drev Wensler det til noget betydeligt; hans eneste Bedrift er Indførelsen af Litografien i Danmark. Hans Raderinger og Akvatinter fra 1807 er højst middelmaadige, og hans eneste signerede Kridtlitografi meget ringe.

Det nævnes, at W. i 1811 havde et Barn, som muligvis kan være identisk med den i Thieme u. Becker nævnte Portræt- og Landskabsmaler H. A. Wenzler af dansk Herkomst, som døde 1871 i New York. Han var som ung kommet til Amerika og blev 1860 Medl. af National Academy. Det kan muligvis ogsaa være ham, der har malet Billedet Frugtopstilling, som fandtes i forh. Johan Hansens Saml. H.D.S.

Th. u. B. - weinwich,1829; Krohn,1889, Første og andet Afsnit; P. Krohn i T. f. Kunstrod., 1896, 138; Fonden ad usus publicos, II, 1902; Litografien i Danmark, 1922; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; -J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

de Went, Alexander, - 1626 -, Maler. Forældre: Claus Maler (de Went) (s. d.) og N.N., senere gift med Maler Anthonius Clement (s. d.). Broder til Jost de W. (s. d.).

de W. kom i Lære hos sin Stiflader Anthonius Clement i Odense, hos hvem han havde opholdt sig fra sit tredie Aar. Senere blev han Elev hos Remmert Piettersz (s. d.), men løb

af Lære, hvorfor Piettersz krævede en Erstatning; de W.s Broder Jost lovede 1626 at betale

50 Sletdaler. O.A.

Utr. K.

de Went, Claus, se Claus Maler.

de Went, Henrich, se under de Went, Jost.

de Went, Jost, - 1602-55 -, Maler. Broder til Alexander de W. (s. d.). Gift med Gertrud Mikkelsdatter.

Ernærede sig som Maler i Odense i 1. Halvdel af 17. Aarh. Om hans Arbejder vides ikke

nærmere. 1623-24 udførte han Malerarbejde i Dalum Kirke og 1633 et Kontrafej af Borg-

mesteren Otto Knudsen Seeblad, han nævnes 1627-28 i Sofie Brahes Regnskaber. J. de W.

ejede en Gaard paa Vestergade, der 1632 vurderedes til 250 Dl. Maleren Henrich de Went, der 1682 fik Vielsesbrev, er muligvis en Slægtning. A.F.B.

Utr. K.

de Went, Povel, - 1695 -, Maler. Kendes kun fra et Regnskab over Istandsættelsen af Fløjstangen paa Frue Kirke i Kbh. 1695. Han fik da for Guld og Arbejdsløn 300 Rdl., og Sejldugen, han sad i, kostede desuden 30 Rdl. Endvidere fik han for en Kobberfarve at anstryge for Guld og Arbejdsløn c. 100 Rdl.

Red.

Hist. Medd. om Kbh., IV, 1913-75, 437-38.

Ventegodt, Peter Olsen, se Olsen-Ventegodt, Peter.

Wentorf, Carl Christian Ferdinand, 1863-1914, Maler. F. 25. April 1863 i Kbh., d. 24. Nov. 1914 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre

Snedker Heinrich Carl Friedrich W. og Cæcilia Judiths Juliane Wandschneider. Gift 1° 18. April 1890 i Kbh. med Alma Margrethe Nathalie Quist, f. 28. Sept. 1861 i Kbh., d. 24. Sept. 1913 sst., D. af Snedkermester Hans Jacob Q. og Frederikke Wilhelmine Augusta Wiirck. Ægteskabet opløst. 2° 30. April 1910 i Kbh. med Emma Mathea Nielsen, f. 21. Sept. 1865 i Ejstrup, Harte Sogn, d. 9. Maj 1935 i Kbh., D. af Hjulmand, senere Karetmager Christian N. og Rasmine Karoline Amalia Rasmussen.

Uddannelse: I Litograflære 5 Aar i Tegner & Kittendorffs litografiske Inst. ; dimitt. fra Telen. Insi. ; opt. paa Akad. Juni 1881; Afgang Jan. 1887. Stipendier: Akad. 1890, 92, 1900; Bielke 1894, 95; Aneleer 1896. Rejser: 1890, 92, 96 Udenlandsrejser (bl. a. Paris); 1900 Holland og Paris. Udstillinger: Charl. 18861914 (29 G. m. 114 Arb.); Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Chicago 1893; Lybæk 1895; Berlin 1896; Raadhusudst. 1901; München 1901, 09 og 13 (alle Glaspalast) ; Grosse Berliner Kunstausst. 1907, 10; Kunstn. Eft. 1907-09; Aarhusudst. 1909 ; For. f. nat. Kunst 1912 (retr.), 26, 50; Malmø 1914; Udst. af Lægeportrætter 1922 ; Hvad Forum udelod 1931

18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Aarsmed. 1 ° 1901; Guldmed., München, 1901; Serdin Hansens Pr. 1907. Hverv: Medl. af Udst.komiteen ved Charl. 1899-1905, af Juryen til den baltiske Udst. i Malmø 1914 og af Best. for For. f. nat. Kunst.

Arbejder: Fra Trøstens Bolig i Radsted paa Lolland (1890, Hirschsprungs Saml.); Radsted Hospital. Interiør (1891, Maribo Mus.); Under Gudstjenesten i en Kirke paa Amager (1893, tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagen); Den gamle Bonde paa Toften (1899, førli. Maribo Mus.; Guldmed., Mundren, 1901) ; Radsted Hospital. Interiør (1902, Maribo Mus.); Posten bringer Brev (1906, Bornholms Mus., Serdin Hansens Pr. 1907). - Altertavle i Vor Frelsers Kirke, Aalborg (Kommer hid til mig). Portrætter. C. F. Aagaard (1886, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Christen Dalsgaard, C. A. Bluhme (efter Fot.), Niels R. Finlen (1904-06), Sophus Bauditz (1910), Politikeren P. G. C. Jensen (1911, posthumt) og Provst Fr. Zeuthen (1912) (alle 6 Fr.borg); Niels R. Finlen (1897, medicinsk-hist. Mus.); Tømrermester Harald Olsen (Aarsmed. 1901, tilh. Tømrerlavet).

Wentorfs Uddannelse som Litograf satte sig Spor i hans omhyggelige og meget detaillerede Tegning. Hans Portrætter og Genrebilleder kan undertiden minde om Fr. Vermehrens stilfærdige Menneskeskildring, ogsaa malerisk knytter han sig til denne Kunstner gennem et omfattende Arbejde med Formgivningen paa Bekostning af det koloristiske. Størst Betydning har hans Portrætter ved den redelige Karakteristik og solide Gennemførelse. H.M.

Auk.kat. 6. Febr. 1899; 26. Okt. 1915 (Dødsbo); Pol. 1. Febr. 1912 (N. Liitzhøft); Berl. Tid. 25. Nov. 1914 (G. Vermehren); Dansk Kunst, Nr. 5, 1915 (Nekr.).

Wenzel, Jacob Beierhohn, 1808-69, Arkitekt. F. 29. Juni 1808 i Vesterborg, Lolland, d. 12. Febr. 1869 i Kbh., begr. sst. (Als.). Forældre: Tømrermester Daniel Edvard W. og Anne Dorthea Thomasdatter. Gift 27. Maj 1836 i Kbh. med Ellen Cathrine Rasmussen, f. 6. Okt. 1800 i Branderslev, d. 31. Jan. 1875 i Kbh., D. af Husmand Rasmus Eriksen Haure og Johanne Maria Rasmusdatter.

Uddannelse: I Tømrerlære i Kbh., Svend 1840; opt. paa Akad. Marts 1834, men forlod det af økonomiske Grunde; atter opt. Jan. 1837 og bevilget Friplads; oprykket i 1. Bygn.kl. Marts s. A.; i 2. Bygn.kl. Okt. s. A.; forlod Akad. Jan. 1841; gav igen Møde Okt. 1842 ; avanceret til Medailleskolen Dec. 1843.

Af J.B.W.s Arbejder kendes kun Fiolstræde 24, som han opførte 1857 med Anvendelse af en paa den sydlige Del af Grunden staaende Bygning fra 1809.

Hans yngre Brødre Christian Thorvald W. (30. Okt. 1819 - 13. Maj 1853) og Ferdinand W. (f. 15. April 1825) var ligeledes uddannet som Tømrere; de nævnes begge som Elever ved Akad., hvor de med mange Afbrydelser deltog i Undervisningen henholdsvis 1836-48 og 1843-49. Af Brødrene er fintet Arbejde kendt. A.

Fredede Bygninger, 1949, 15.

Wenzel, Johannes Diedrich Friedrich Louis, 1825-99, Maler. F. 12. Febr. 1825 i Molln, d.

Juli 1899 i Berlin. Forældre: Maler Johann Heinrich W. og Josephine Rosa Augustine Fleuret.

Wenzel arbejdede som Blomstermaler paa Den kgl. Porcelainsfabrik fra 3. Nov. 1851 til 8. Jan. 1853 ; Okt. 1851 blev han opt. paa Akad. og avancerede til Gipssti. Jan. 1852, til Modelsti. Dec. s. A.; anbefaledes af G. F. Hetsch til Friplads. Han udstillede paa Charl. 1854 2 Portrætter (det ene en Akvarel); et Portræt af Major (Jean-Baptiste-Andre-Xavier?) de Plane var fork. i Joh. Hansens Saml. Red.

Wenzler, H. A. (d. 1871), se under Wensler, H.

van Verelt, Jan, se Wilckens van Verelt, Jan.

Wergmann, Peter (Christian) Frederik, 1802 -69, Teater- og Dekorationsmaler. F. 2. Nov. 1802 i Kbh., d. 17. Juni 1869 i Kristiania, begr. sst. Forældre: Tegnelærer og Malermester, Løjtnant Niels Henrik W. og Kirstine Marie Mørch. Gift 25. Nov. 1841 i Kristiania med Amalie Magdalene Sophie Huusher, f. Steiner, f. 19. Nov. 1804 i Varde, d. 4. Maj 1868 i Kristiania, D. af Skuespiller Gothard S. og Sophie Marie Dorothea Cortim (Cortuum, Cortyn).

Efter at have uddannet sig som Tegnelærer i Kbh., hvor W. 1823 udet. paa Charl. (”Hollandsk Vinterstykke. Efter Vermeulen”), kom han til Norge med en Skuespillertrup og slog sig ned i Kristiania som Malermester kort efter 1830. Senere blev han ansat som Maskinmester og Teatermaler ved det i 1837 genrejste Christiania Theater. Her malede han bl. a. 1864 Dekorationerne til Ibsens Kongsemnerne. Han fik ogsaa Ansættelse paa Slottet, hvor det meste af det rene Dekorationsmaleri er udført af ham. Hans pompejanske Dekorationer, klassiske Ornamenter o. 1. her viser, at han var en udmærket Kunstner paa dette Felt.

Han har tegnet og udgivet: Norsk Prospect-Samling (Kristiania 1833-36, Tværfol. med 39 ukol. Litografier) og Norge, fremstilled i lithographerede Billeder efter Naturen. Med beskrivende Tekst af P. Chr. Asbjørnsen og Bent Moe (I, Kristiania 1836, Tværfol. med 48 Litografier (nogle Sæt kolorerede), hvoraf 3 tilsammen udgør et Prospekt af Kristiania; II,Kristiania 1837, Tværfol. med 36 ukolorerede Litografier). W. har ogsaa udg. en Del litteræreArbejder saaledes: Kjolen paa Vandring, eller Jøden som Underofficer. Original Vaudeville (Kbh. 1828); Kropigen, eller Abbedi-Ruinerne. Originalt Drama i 3 Akter (Kbh. 1831) ; I Sangbog for Selskabet ”Dansk dramatisk Broderskabe (Kbh. 1830) er 5 Sange af ham.

Inger Helvig Rogstad. T. Blanc: Christiania Theaters Hist., 1827-1877; Norsk Forfatter Lexikon, VI, 1908; Erslews Forfatter Lexicon,

III, 1853, 501 og Suppl. III, 1888, 581; Folkebladet, 1895, 257-58; Carl W. Schnitler: Slægten fra 1814, 1911, 387; H.

Hals i Årsberetning for Foreningen til Norske Fortids Minnesmerkers Bevaring, 1928, 84-85; Juddi Steensen i Samleren (udg. af Steensens Antikvariat, Oslo), 1952, Nr. 2, 1-3.

Verheiden, Jost, - 1554 ( ?)-58-63 -, nederlandsk eller flamsk Maler. Gift med Katharina von Lanseberge.

S. m. Hustruen fik Jost Verheiden 12. April 1559 Livsbrev uden Afgift paa S. Jørgensgaard

ved Kolding mod at opføre et Købstadshus der og s. A. Betaling for 2 Portrætter af Chr. III og Fr. II og for andet Arbejde. Da V. saaledes havde Bopæl i Kolding, hvor Kongen døde, er Ligbillederne af denne (Fr.borg og Malmø Mus.) henført til ham; Lighed i Malemaade med det Portræt af Chr. III, som Fr.borg erhvervede fra Dresden (Inv. Nr. A2509), gør det antageligt, at ogsaa dette Billede i saa Fald er udført af ham. Ligeledes henføres et Chr. III Portræt paa Gripsholm nu til hans Navn (Kat. 1927 Nr. 1150). V. har senere arbejdet for Dronning Dorothea (den store Anetavle paa Gripsholm?), og han nævnes 1563 i Brev fra Dronningen til Hertug Hans. Allerede 1554 omtales en Jost Konterfejer, men der har hersket nogen Uklarhed over, om det er Jost Verheiden eller Jost de Laval (s. d.) i Lybæk. F. Beckett har antydet, at de 2 Jost'er kunde være samme Person, hvilket dog synes uholdbart baade at dømme efter deres Værker og deres Borgerskabsforhold. Dog synes den Jost Maler, Kongens Tjener, der 1558 købte Bly og Glas i Nederlandene, at maatte være Jost V. O.A.

Kane. Brevb. 1556-80, 1887-88, 270; Fr.borg Erhv., 1925, 3 ff.; Gripsholm Kat., 1927, Nr. 1150; F. Beckett i Artes, I, 1932, 293 ff.; samme: Renaissancens Portrætmaleri, 1932, 11; O. Andrup i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.

Werliin, Andreas Friderich, 1778-1863, Maler. F. 8. Febr. 1778 i Kbh., d. 10. April 1863 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Melhandler Christian W. og Sidse Marie Holm. Gift med Inger Thrane, f. c. 1779 i Kbh., d. 3. Nov. 1847 sst.

Andreas Friderich Werliin var Elev af Akad. og avancerede Juli 1790 i Fritegn.sk. og Marts 1798 fra 2. Fritegn.sk. til Gipssk. 1802 fik han sit Mesterstykke, bestaaende af et malet Ornament og en marmoreret Plade approberet; Borgerskab i Kbh. 9. Juli 1802. Han er antagelig identisk med den Andreas Werlin, der Maj 1795 avancerede i 1. Fritegn.sk. og Maj 1799 i Gipssk.

A. F. Werliin var Morfader til F. L. Schou (s. d.) og Oldefader til L. A. Schou og P. A. Schou (se disse). If. Opgivelse fra P. A. Schou skal han have været Elev af Jens Juel og have malet flere Portrætter. Dette skal dog sikkert forstnas saaledes, at han besøgte Akad. i Duels Professortid, og ikke at han har arbejdet i Duels Atelier. Et Selvportræt (1804; i Familieeje) var udst. paa Raadhusudst. 1901.

To Sønner besøgte Akad. henholdsvis fra 1824 og fra 1835: Johan Carl W. (1808-92), der blev Malermester i Kbh., og Frederik W. (1812-94), der siden studerede Teologi (cand. theol. 1840) og var Præst i Hviding 1853-67. Red.

Utr. K. - Jens Pedersen: P. A. Schou, 1929, 18; R. J. Schou og H. Bramsen: L. A. Schou, 1947, 11-12 og Note 2, 3 og 4.

Vermehren, Johan Frederik (Frits) Nicolai, 1823-1910, Maler. F. 12. Maj 1823 i Ringsted, d. 10. Jan. 1910 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Glarmester Peter Friedrich Nicolaus V. og Sophie Amalie Franck. Gift 7. Juli 1857 i Kbh. med Thomasine Ludvigne tiruner, f. 21. Dec. 1833 i Kbh., d. 26. Febr. 1877 sst., D. af Universitets- og Kommunitetsforvalter, Prokurator, Justitsraad Thomas Ludvig G. og Petrine Elisabeth Beyer.

Uddannelse: Som Dreng vejledet af Jørgen Roed; kom paa Sorø Akad., hvor han undervistes i Tegning af Hans Harder, og hvor Ægteparret Ingemann fik Betydning for ham, idet de støttede hans Ønske om at blive Maler; Student 1843 ; opt. paa Akad. Okt. 1844 ; avancerede til Gipssk. 1845, til Modelsk. 1846 ; desuden Undervisning af Jørgen Roed, for hvem han 1846 og 47 undermalede flere Billeder. Stipendier: Akad. 1855, 56; Ancker 1862; Treschow 1890. Rejser: 1855-56 over Kóln, Antwerpen og Bryssel til Paris, herfra over Svejts til Italien, Sommeren 1855 i Cervara. i Sabinerbjergene, fra 1. Okt. i Rom, Sommeren 1856 i Gerano, derefter atter Rom, Hjemrejse over Florens og Venedig; 1862 Holland, Paris. Rom; 1878 Paris; 1883 Berlin, Dresden, München (s. m. F. Meldahl). Udstillinger: Charl. 1847, 49-55, 58, 60-67, 69-85, 87-1909; Akad., Stockholm, 1850, 66; Paris 1855; London 1862; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1878 ; Berlin 1891; Teaterudst. 1898 ; Raadhusudst. 1901; London 190 7 ; Udst. af Lægeportrætter 1922; For. f. nat. Kunst 1926 (retr.), 50; Paris, Jeu de Paume, 1928; Hvad Forum udelod 1931; Soransk Kunst 1936; Mit bedste Kunstværk 1941; 18. Nov. Udst. 1942 ; Sep.udst. 1884 (Kunstfor.), 1903-04 (For. f. nat. Kunst, s. m. Jørgen Roed), 11 (For. f. nat. Kunst), 17 (For. f. nat. Kunst, s. m. fl. a.), 22 (Charl.). Udmærkelser: Æresdiplom, Berlin, 1891. Embeder: Assistent ved Akad. Okt. 1865, Professor 1873-1901. Hverv: Medl. af Udst.komiteen ved Charl. 1864, af Akad. 1864, af Skoleraadet 1870, af Gallerikommissionen 1890-96,af Best. for Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1877-1907.

Arbejder: Fra Gaarden i Thotts Palæ paa Kongens Nytorv (1845, Hirschsprungs Saml.); Reservesoldatens Afsked med sin Familie (Fr.borg) ; samme Motiv (1849) og Vinteraften ved Susaaen (c. 1850) (begge Kunstmus.); En Gyde i en Landsby (1849) og En sovende Bondekone (1851) (begge Aarhus Mus.); Hvedebrødsmanden (1851) og En Bondestue fra Cervara i Sabinerbjergene. Studie (1855) (begge Hirschsprungs Saml.); Paa Hjemvejen fra Malkning (Pen 1854, Horsens Mus.); Hedestudie (Forarbejde til efterfølgende) og En jysk Faarehyrde paa Heden (1855) (begge Kunstmus.); Brystbillede af graaskægget italiensk Landboer. Studie (1856), En italiensk Hyrdedreng (1856) og Gadeparti fra Gerano i Sabinerbjergene (udet. 1858) (alle 3 Nivaagaard); Gadeparti fra Gerano (1857, Kunstmus.); En gammel Fiskerkone (1857, Hirschsprungs Saml.); En gammel Fisker ved Stranden (1858, Aarhus Mus.); En Sædemand (1859) og Huslig Syssel i en fattig Bondestue (1859) (begge Kunstmus.); Et Bondekøkken (1860, tilh. Kunstmus.); En fattig Bondestue ved Middagstid (1864, forh. Joh. Hansens Saml.); Det Indvendige af en Bondegaard (1865, tilh. Kunstmus., dep. hos Universitetskvæsturen); Køkkeninteriør (1868, Aarhus Mus.); Et Køkken (udet. 1872, Hirschsprungs Saml.); Ung Pige ved Skrivebordet (1878-82, Glyptoteket); Fiskerkone fra Hornbæk (1883, Nivaagaard) ; Sygebesøg hos det gamle Tyende (1884, tilh. Kunstmus., dep. Randers Mus.); En Bondekone (1889, Hirschsprungs Saml.); Skakspillere (1890, Nationalmus., Stockholm).

Portrætter: Oberst Myhre (1845) og Boghandler Myhre (1848) (begge fork. Joh. Hansens Saml.); Chr. Dalsgaard (udsi. 1853); Charite Paludan-Muller, f. Borch (1855) og Litograf Adolph Kittendorff (1860) (begge Fr.borg) ; Fru H. Wanscher, f. Wegener (1869); Jørgen Sonne (1869, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Elise Ploug (1869) og Carl Ploug (1877) (begge Koldinghus); Fru Dorothea Frederiksen, f. Heering (1877) og Kunstnerens Hustru, f. Grüner (ufuldendt) (begge Kunstmus.); Skuespiller Frederik Høedt (1879, Det kgl. Teater); Generalmajor H. de Jonquieres (1882, Fr.borg); Selvportræt (1886) og Aug. Saabye (1887) (tilh. begge Udst.komiteen ved Charl.); Skuespillerinde Anna Nielsen (1887), Prof. N. L. Westergaard (1895), Skuespilleren Ludvig Phister (1896), Generalpostdirektør Sophus Danneskiold-Samsøe (1898), Overpræsident C. S. Klein (1900), Generalmajor Johan Linnemann (1903) og B. S. Ingemann (1904) (alle 7 Fr.borg); Fru Tandlæge Wigh (1894, Maribo Mus.); Pastor J. C. Holck (1898, Vor Frelsers Kirke); Thorald Brendstrup (1902, tilh. Udst.komiteen ved Charl.). Portrættegninger: Niels W. Gade (1845, Frborg); Skuespiller Michael Wiehe (1846, Bornholms Mus.); samme (ufuldendt) (Fr.borg) ; Carsten Hauch (1847); Peder Hjort (1849, Fr.borg); Eggert Christopher Tryde (1850); Skuespillerinde Anna Nielsen (1850, Det kgl. Teater); P. C. Skovgaard (1852, Skovgaardmus. i Viborg); Christian Hviid Bredahl (1855, Sorø Amts Mus.); Henrik Christopher Glahn (1860).

Vermehren voksede op i et beskedent Haandværkerhjem, hvor han lærte Flid og utrættelig Omhu med sit Arbejde. Allerede som Barn kendte han Jørgen Roed, fra ham modtog han de første kunstneriske Impulser, og det blev ogsaa fremfor alt denne Kunstner, der fik Betydning for V. i Akademiaarene. Det kommer tydeligt frem i det nydelige Ungdomsarbejde Fra Gaarden i Thotts Palæ (1845), der ejer en lignende Ro og Beherskelse i Opfattelsen af Motivet som Roeds Arkitekturbilleder. Hans skarpe Iagttagelsesevne og Følsomhed i Gengivelsen af Naturen gør sig smukt gældende i Vinteraften ved Susaaen (c. 1850). Sin Popularitet vandt V. med de folkelige Genrebilleder. Reservesoldatens Afsked (1849) er det smukkeste i malerisk Henseende med den indtrængende Karakteristik af det stoflige. Studien til Landskabet i En jysk Faarehyrde (1855) er langt friskere end det færdige Billede, og En Sædemand (1859) skæmmes baade af Tørhed og mangelfuld Teknik; men der er i begge disse Billeder en umiskendelig Sans for de store Linier i Samspillet mellem Figurer og Landskab. Baade her og i andre Figurbilleder vidner Landskabet i Baggrunden om V.s Fortrolighed med Naturen; men Figurernes Bevægelse lærer han aldrig at beherske. Hans Force er Gengivelse af Tingene, hvad man faar et fint Indtryk af i En sovende Bondekone (1851). V.s Folkelivsbilleder maa ses i Sammenhæng med Høyens Appel til Malerne, de har deres personlige Særpræg i Forhold til Dalsgaards og Exners. Gennem hele sit Liv tegnede og malede V. flittigt Portrætter; men først fra Tiden omkr. 1870 udgør de Hovedparten af hans Produktion. De er skarpe og omhyggelige i Gengivelsen, ofte forfalder de til Tørhed og Rutine; men de bedste af dem er fængslende baade i Karakteristikken og ved deres maleriske Kvaliteter. Det gælder Fru Wanscher (1869), Selvportræt (1886) og Aug. Saabye (1887).

V. modtog næppe synderlig befrugtende Indtryk paa sine Rejser i Udlandet. Som Lærer

fortsatte han den hjemlige Tradition helt ind i det 20. Aarh., og han kom paa flere Maader

til at indtage en ufordelagtig Position ved sin reaktionære Holdning og Tilknytningen til F.

Meldahls Kreds. Gennem sin lange Professorgerning paa Akademiet blev han Lærer for

flere Generationer af Malere, og af de ofte betydelige Kunstnere, der var hans Elever,

stod de fleste vel i Opposition til Læreren, medens enkelte dog, saaledes fx Vilh. Hammershøi, har bevidnet deres Taknemmelighed mod ham. H.O.

Nutiden, VI, 1882, Nr. 301-02; Karl Madsen i Ill. Tid., 1884-85, 45-47; Nic. Bøgh i Aaret rundt, 1891, 347-60; Carl Hartmann i Ill. Tid., 1894-95, 615-18; sst. 1902-03, 499-500; Johs. Elbek i Ord og Billeder, 1909-10, 59-64; C. A. Jensen i Fra Ark. og Mus., IV, 1909-11, 461-64; Carl Thomsen i Gads danske Mag., 1909-10, 265-69; P. Johansen i Ill. Tid., 1909-10, 211-13; Pol. 11. Jan. 1910 (N. Liitzhoft); Berl. Tid. 9. Nov. 1917 (Th. Oppermann); Gustav Bauditz i Dansk Kunst, Der. 1917, Nr. 12; Th. Faaborg: J. F. N. Vermehren, I-II, 1923-24; Helena Nyblom: Livsminder fra Danmark, 1923, 148-51; Tilsk., 1.925 I, 348-62 (Breve til og fra P. S. Krøyer); H. G. Olrik i Soraner-Bladet, 1925, 57-59; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, I-VI, 1926-32; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; L. Swane i K. Aa., 1940, 40-41; H. Bramsen i Danske Tegninger, I-III, 1945; H. Schwanenflilgel: Livs-Fragmenter, 1946, 85-86; K. Aa., 1946-47, 204-15 (Breve til Helena Nyblom, J. Roed); A. Marcus: Danske Portrættegninger, 1950, Nr. 34, 42, 44, 49, 56, 61.

Vermehren, Gustav, 1863-1931, Maler. F. 28. Dec. 1863 i Kbh., d. 2. Sept. 1931 sst., begr. i Hvalsø. Forældre: Maler Frederik V. (s. d.) og Hustru. Broder til Sophus V. (s, d.). Gift 1 ° 20. Okt. 1888 i Kbh. med Louise Borchsenius, f. 2. Marts 1862 i Næstved, D. af Agent Carl Vilhelm Ferdinand Valdemar B. og Henriette Marie Fuglede. Ægteskabet opløst. 2° 8. Maj 1906 i Nordnip ved Ringsted med Frede Christine Rasmussen, f. 5. Marts 1882 i Lundeborg, d. 22. Maj 1933 i Roskilde, D. af Godsforvalter paa Broholm, senere paa Giesegaard, Rudolph Laurids R. og Emanuella (Ella) Marie Thomsen.

Uddannelse: I Malerlære; Tegneundervisning hos Faderen; Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1881, Elev til Maj 1891. Stipendier: Akad. 1891, 96, 99, 1903; Raben-Levetzau 1894. Udstillinger: Charl. 1888-1905, 07-10, 12, 1430, 32; Charl. Eft. 1930; Kunstn. Eft. 1905; Jødisk Udst. 1908; München 1913 (Glaspalast) ; deltaget i For. f. nat. Kunsts Udst. bl. a. 192627, 32 (reir.) og 50; 18. Nov. Udst. 1942 Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1889; Serdin Hansens Pr. 1908. Stillinger og Hverv: Stiftede For. f. national Kunst 1900, Sekretær til sin Død; oprettede 1892 s. m. Broderen Sophus V. en Forberedelsesskole til Akad., som han ledede en Aarrække; Kunstanmelder ved Vort Land; Inspektør for Kongens private Malerisamling 1893-1912.

Arbejder: Landemærket (Neuhausens Pr. 1889) ; En kræsen Rad (1893, tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagen); Bedstemoder begynder at komme sig (Serdin Hansens Pr. 1908); Bondegaard (1910) og Skovvej (begge Bornholms Mus.); Corfitz Ulfeldt (Kopi efter Original forh. paa Bosjö Kloster) (Fr.borg); Arb. i forh. Joh. Hansens Saml.

For Gustav Vermehren var Indtrykket af Faderens Kunst med den omhyggelige, næsten sirlige Detailfremstilling af afgørende Betydning. Han betraadte ikke nye Veje, men havde fra sit Hjem arvet Kærligheden til det danske Landskab og yndede Motiver med gamle Huse paa Landet, Bondestuer og Køkkeninteriører fra Hedeboegnen, Hornsherred, Amager og Egnen omkr. Hvalsø. I sine Figurfremstillinger dyrkede han Hverdagslivets Situationer, en Gang imellem tangerende Genremaleriet med en let anekdotisk Pointe i Carl Blochs Aand, fx i En kræsen Rad (1893), den forvænte Hund, der forsmaar Betlerens Gave.

V. var Sjælen i Foreningen for national Kunst, som han stiftede i 1900, hvor han paa,

samme Maade som i sin Kunst og i sin Virksomhed som Kunstanmelder ved Vort Land

fulgte en udpræget konservativ Linie. Stor Søgning fik den Forberedelsesskole til Akade-

miet, som han s. m. Broderen Sophus V. oprettede i 1892 og ledede gennem en Aarrække. U.

2 Breve i Det kgl. Bibl. - Berl. Tid. 6. Dec. 1922; Nat.tid. 28. Dec. 1923; Dag. Nyh. 4. Sept. 1931 og 18. Jan. 1932 (begge Th. Faaborg); Berl. Tid. 3. Sept. 1931 (K. Flor); 5. Jan. 1932 (Mindeudst.); Pol. 4. Sept. 1931 (K. Pontoppidan); Rik. Magnussen og Ove Haase i Dansk Kunst, udg. af For. f. national Kunst, Nov. 1931, Nr. 35.

Vermehren, Sophus, 1866-1950, :Maler. F. 28. Aug. 1866 i Kbh., d. 25. Marts 1950 paa Fr.berg, begr. i Dragør. Broder til Gustav V. (s. d.). Gift 29. Nov. 1901 paa Fr.berg med Maler Yelva Petrea Sophie Bock (se Vermehren, Yelva). Ægteskabet opløst.

Uddannelse: 3 Aar i Malerlære; Tegneundervisning hos Faderen; dimitt. fra Telen. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1883; Afgang Maj 1892. Stipendier: Bielke 1896; Ruben-Levetzau 1901; Akad. 1902. Udstillinger: Charl. 1891, 93-94, 96, 98, 1900-03, 07-08, 10-12, 15; Kunstn. Eft. 1908, 11; Aarhusudst. 1909 ; 18. Nov. Udst. 1923, 26-27, 30, 32-33, 35-37, 41-42, 44. Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1893; Serdin Hansens Pr. 1900; tlarsmed. I° 1900. Stillinger: Tegnelærer ved Teknisk Skole og ved den af ham og Broderen Gustav V. 1892 oprettede Forberedelsesskole til Akad.

Arbejder: Litograf A. Kittendorff (Neuhausens Ekstrapr. 1893); Interiør (erhv. 1894, tilh. Kunstmus., dep. ude); Naar den Syge har faaet Ro (Aarsmed. og Serdin Hansens Pr. 1900) ; Datteren er bedt ud til Aften (1902, Aalborg Mus.); Portræt af Faderen (udst. 1903); Altertavler i Herborg og Sønder Galten (1914) Kirker.

Sophus Vermehrens Uddannelse og Udvikling falder i store Træk sammen med Broderen Gustav Vermehrens; dog dyrkede han med større Forkærlighed Figur- og navnlig Portrætmaleriet (Portræt af Faderen, udst. 1903). Som Landskabsmaler var den minutiøst udpenslede Idyl hans foretrukne Motiv, men lejlighedsvis strejfer han ogsaa Genremaleriet. Man ansaa oprindelig Sophus V. for det betydeligste maleriske Talent af de 2 Brødre, men han var den mindst produktive af dem og udstillede efterhaanden kun sparsomt.

Ligesom Broderen øvede han ikke ringe Indflydelse ved sin Lærergerning, dels paa deres i 1892 oprettede Forberedelsesskole til Akademiet, dels som Tegnelærer ved Teknisk Skole. U.

Nat.tid. 27. Aug. 1926; 26. Marts 1950 (,T. Zibrandtsen).

Vermehren, Yelva Petrea Sophie, f. 1878, Maler. F. 13. Febr. 1878 i Helsingborg. Forældre: Grosserer Johan Carl Emil Bock og Nanna Oline Christiane Augustinus. Gift 29. Nov. 1901 paa Fr.berg med Maler Sophus V. (s. d.).

Uddannelse: Elev af Voss' og derefter Sophus Vermehrens Tegneskoler; dimitt. fra Telen. Sk., Odense; opt. paa Akad. Nov. 1905; Elev til Foraaret 1910 under V. Irminger. Rejser: 1919 Dresden; 1920 Italien. Udstillinger: Charl. 1912-14; 18. Nov. Udst. 1927, 30; Sep.udst. 1914.

Yelva Vermehren har udelukkende malet Blomsterbilleder. Red.

Wernegreen, Marcell, se Marcell.

Werner (Warner) Maler, se Stecker, Werner.

Werner, C. Stonor, se Stonor Werner, C.

Werner (Wernig, Werninck), Henrik, - 163669 -, Billedskærer.

Af Skrivelser vedr. en Læredreng (se From, Hans Andersen) fremgear det, at ABilthuggeren@ H. Werner, der ogsaa selv kunde stave sit Navn Wernig, var indvandret fra Tyskland og bosat i Maribo fra omkr. 1636. Om han har været i Slægt med den i Sverige virksomme Billedskærer og Maler Johan Werner, er uvist. Da Maribo Kloster hørte under Sorø Skole, fik han store Opgaver i Sorø Kirke, hvortil han if. Kontrakter 1649 skar en Døbefont (ødelagt 1651) og 1649-50 Prædikestolen, 1653 Korgitteret og 1654 Altertavlen (hvis Statuer dog er af Lorentz Jørgensen). I 1660'erne, da han leverede nu forsvundne Stolestader til Nakskov, boede han paa Ørebygaard (i Stokkemarke Sogn).

Foruden Sorø-Værkerne kan der tilskrives ham en Række Arbejder paa Lolland-Falster, bl. a. Altertavlerne til Berritsgaard (1638; nu i Nationalmus.), Sønder Kirkeby (før 1639), Maribo (før 1641), Arninge (før 1642), Horbelev og Østofte samt til Elmelunde paa Møn (før 1646). Desuden Korgitter og Epitafier i Halsted Prædikestol i Gundslev og Stolestader i Maribo (1656).

Werner var som Figurkunstner ringere end Lorentz Jørgensen, og hans dekorative Kom-

positioner mangler ganske Abel Schrøders frodige Fylde. Selv hans Bruskornamenter kan være underligt tørre og ranglede. Men han tæller med blandt Bruskbarokkens store

Billedsnidere, og hans tilaner, der efterlignedes paa Lolland-Falster, har sit individuelle

Særpræg. C.A.J.

C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 191.1; Laurits Pedersen: Haandværkskik i helsingørske Lav, 1927, 72 f., 75; Danm.s Birker, V, Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-36, 1086; VIII, Maribo Amt, 1949 ff.; V. Thorlacius. Ussing i Danmark, 1944, 100, 119.

Verpoorten, Levert, se van Polten, Lenart.

Friis: Bidrag, 1890-1901.

Vertangen, Daniel, c. 1598- efter 1681, Maler. F. c. 1598 i Haag, d. ml. 1681 og 84 i Amsterdam.

Elev af C. Poelenburg. Arbejdede i Amsterdam (og maaske i Hamborg); har formentlig

1658-59 besøgt Kbh. - maaske med den hollandske Hjælpeflaade - og har her malet Stormen paa Kbh. 11. Febr. 1659 (Rosenborg; sign.). I Kunstmus. 3 udat. Billeder: Diana med Nymfer, Cephalos og Prokris, Torvescene. G.B.

E. F. S. Lund, II, 1897, 260; H. Cerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der hollånd. Malerel, 1942, 469; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945, 46.

Werum (Werrum, Wærum), Christian, c. 1735-92, Guldsmed. F. c. 1735, begr. 5. Marts 1792 i Kbh. (Nic.). Gift 1° med Inger Marie Lobeck. 2° med Anne Cathrine Johnsen Frennerup, f. c. 1742, d. tidligst 1792.

Guldsmedemester i Kbh. fra 1760, Oldermand for Guldsmedelavet 1787-92. Af hans

talrige bevarede Sølvarbejder (bl. a. i det kgl. Sølvkammer) skal fremhæves Altersølvet i

Garnisons Kirke (1772 efter Tegn. af G. E. Rosenberg og Modeller af C. F. Stanley) samt

en Temaskine (1788, Privateje) med kgl. Monogram og Hanke i Form af 2 fint model-

lerede og ciselerede Havfruer (maaske inspireret af Udkast af Johs. Wiedewelt - nu i Mappe 24 blandt dennes Tegninger i Akad.s Bibliotek). G.B.

E. Hannover i T. f. Kunstrod., 1894, 165; J. Olrik i T. f. Ind., 1911, Fig. 36; Chr. A. Jensen og E. Rondahl: Stilarternes Historie, 1912, 281; J. Olrik: Danske Sølvarbejder, 1915, 85-86; samme: Danske Guldsmedes Mærker, 1919. 32-33; Chr. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemærker. 1946, 84; G. Boesen og Chr. A. Bøje: Gammelt dansk Sølv, 1948; Det kongelige Sølvkammer. Særudstilling paa Rosenborg 1948 (Katalog).

Wessel, Carl Emil, 1831-67, Arkitekt. F. 15. Jan. 1831 i Helsingør, d. 22. Maj 1867 i Kbh., begr. sst.( Ass.). Forældre: Kontrollør ved Øresunds Toldkammer, senere Etatsmad Christian Gerhardt W. og Christine Emilie Duche (Ducke). Gift 10. Febr. 1856 i Kbh. med Julie (Juliane) Regine Hagen, f. 14. Marts 1832 i Regensburg i Bayern, d. 18. Maj 1924 i Kbh., D. af Gæstgiver Johann Georg H. og Isabella Karoline Reinwald.

Uddannelse: Var samtidig med, at han gik i Murerlære og tegnede hos G. F. Hetsch, Elev af Akad., hvor han blev opt. Okt. 1847; 1. Bygn.sk. Dec. 1849 ; 2. Bygn.sk. Dec. 1850 ; Arkitekturkl. Dec. 1852; lille Sølvmed. 1854, store 1859; lille Guldmed. 1861, store 1863 (Et Nationalteater). Stipendier: Aka<l. 186:5, 66. Rejser: 1854-55 Tyskland; 1864-65 Paris; 1865-67 Frankrig, Spanien. Udstillinger: Charl. 1854, 61-62, 64 (Medaillearb.); Raadhusudst. 1901. Stilting: En Tid Lærer ved Akad.s Bygningsskole, fratraadt 1. Sept. 1864.

Arbejder: Taarbæk Kirke (Skovkapellet) (1863-64; Motivet taget fra en gammel angelsaksisk Kirke i Limerick); Projekt til Kunstmuseum i Hamborg (s. m. J. Vilh. Dahlerup). A.

Jens Vilh. Dahlerups Liv og Virk, 19111, 13-14, 20, 56-58; Jobs. Werner: Taarbæk Kirke, 1914, 78-19; E. -Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1931, 406; Sig. Schultz i Danske i Paris. II, 1938, 229-31; Taarbæk Kirke 7864-1930. 1940, 12; 111. Tid., 1863-64, 245.

Wessel, Casper, 1745-1818, Kartograf, Matematiker. F. 7. el. 8. Juni 1745 i Jonsrud ved Vestby, Norge, d. 25. Marts 1818 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kapellan, senere Sognepræst og Provst Jonas W. og Helene Marie Schumacher. Gift 1780 med Cathrine Elisabeth Muller, f. c. 1747, begr. 30. Der. 1791 i Kbh., D. af Silkefarver Johan .Tørgeni M. og Anna Elisabeth N. N. Separeret 1785.

Student fra Kristiania 1763, juridisk Embedseksamen i Kbh. 1778. Fra 1764 ansat under Videnskabernes Selskab ved Opmaaling og Korttegning; har 1768-80 udført Detailkort over Dele af Sjælland og Fyn med smukt tegnede Vignetter. I Bolle W. Luxdorphs Testamente nævnes blandt Ting, der skulde tilfalde Kunstakademiet, 2 Landskaber, ”malet af Wessel'erne” - formentlig Caspar W. og hans Broder Landmaaler, senere Generalauditør Ole Christopher W. (1744-94). C.B.

C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Historie, 1843; Luxdorphs Dagbøger, udg. af E. Nystrøm, 11, 1925-30, 424; N. B. Nørlund: Danmarks Kortlægning, 1, 1942, 61, 63, 74; Dansk biografisk Leksikon, XXV, 1943.

Wessel, Diderich, - 1702-06 -, Maler, malede 1702 Staldbygningerne ved Kbh.s Slot med

Oliefarve og bemalede sst. Gavlene med ”Perspektiver”. Fik 21. Nov. 1703 28 Rdl. som

Betaling for ”2 Skiver med Chiffre og Aarstal at male og forgylde” til Fr.berg Slot og udførte

1706 en betydelig Del af Malerarbejdet paa ”den store Sal” sst. Red.

Frits: Saml., 1872-78, 92; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930, 50.

Wessel, Henrik, - 1684 -, Bhgr., fik 1684 Betaling over de kgl. Kammerregnskaber som

Billedsnider uden nærmere Angivelse af hans Arbejder. Jfr. Artiklen W.H.W. J.P.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 288.

Wessely, Julius, 1803-41, Maler. F. 17. Nov. 1803 i Hamborg, d. 7. Aug. 1841 sst. Forældre

Emanuel Hartig W. og Fanny (Vogelchen) Moses Holländer.

Uddannelse: Kom til Kbh. fra Altona og nævnes som Elev paa Akad. fra Eft. 1821, avancerede til Gipssk. Jan. 1823, til Modelsk. Marts 1825. Udstillinger: Charl. 1823-24.

J. Wessely udstillede 1823 ”Kopi efter Maler Germains Portræt” og 1824 Portræt efter Naturen (muligvis det 1824 malede Barneportræt af Regine Louise Ørgaard, senere gift

med Medaillør H. Conradsen). 1823 kopierede han Rembrandt og Ph. Wouwermans, men

synes snart efter at have forladt Danmark.1830 udstillede han saaledes paa Akademiet

i Berlin. Red.

West, Agnes Birgitte, f. 1901, Maler. F. 21. Jan. 1901 paa Fr.berg. Forældre: cand. polit., Assistent, senere Arkivar i Rigsarkivet Georg Urban Frederik (Fritz) Jiirgensen W. og Agnes Francisca Petrine Gertrud Hutters. Ugift.

Uddannelse: Student 1920; Band. phil. n. A.; Tekn. Sk. 1920-21; opt. paa Akad. Okt. 1921 paa Forsk. for Malere; Elev fra 1921 paa Malersk. og fra 1922-25 paa Freskosk., desuden Foraarssem. 1929 ; Afgang Maj 1929 ; Elev af og Medarbejder hos Chresten Skikkild Somrene 1921-24; Kursus i Vævning paa Askovhus Væveskole 1936 med Henblik paa kirkelige Tekstiler. Stipendier: Ronge 1931. Rejser: 1920 Paris; 1924 Italien (Venedig, Ravenna, Florens, Assisi); 1927 Holland (Haag og Utrecht), Paris; 1931 Italien (Rom, Assisi, Siena, San Gimignano, Florens); 1936 og 37 Berlin; 1939 Oslo. Udstillinger: Charl. 1925, 28-32, 35-44, 46-47, 49-50; Charl. Eft. 1935; Koloniudst. i Antwerpen 1930; Paris 1937; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1939 (Sønderborg Kunstfor.). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1936; Guldmed., Paris, 1937.

Arbejder. Kalkmalerier i. S. Nicolai Kapel, Esbjerg (opf. 1924) (s. m. Chresten Skikkild),

S. Bendts Kapel, Rudkøbing (1925), S. Frans Kirke, Nakskov (1925-27; Udkast til S. Frans'

Stigmatisation i Bymus., sst.), Den evige Tilbedelses Ordens Klosterkirke, Jagtvej, Kbh.

(1929), Kapellet ved Prinsesse Margrethes Feriehjem Trørød(1931-33),Jesu Hjerte Kirke,

Randers (1933-34) og Vor Frue Kirke, Ryesgade, Aarhus (Daabskapel 1937; Kor 1940,

1942, 1946); Bebudelsen (Afreven Freske) (udst. 1931, Carlsons Pr. 1936, S. Josephs Skole, Østerbrogade 7 D) ; Freskoudsmykning af Koret i Herlufmagle Kirke (1951, s. m. Rud-

Petersen). Oliebilleder: S. Frans rides ned fra Alvernerbjerget (1940); Portræt af Forfatteren, Pastor Peter Schindler (udst. 1944); Landskaber fra Italien og Nordsjælland; har givet Tegning til vævede Stoffer til kirkeligt Brug (udført af Askovhus Vævestue (Troba) ; Guldmed., Paris 1937) og til Relieffer paa Relikvieskrin i S. Andreas Kirke (1928); har arbejdet med Kunstvævning (Alterdug, Messehagel); har 1930-31 udført enkelte Koldnaalsraderinger. Red.

Berl. Tid. 3. Okt. 1927; Nord. i?gebl. f. katholske Kristne, 1934, 984-88, 1106-10, 1128-33, 1156-60, 1183-84; Niels Th. Mortensen: Religiøs Malerkunst, 11, 1945.

West, Johan Christian, c. 1769-1816, Murermester. F. c. 1769, d. 29. Jan. 1816 i Kbh., begr. sst. (Helligaandskirkens Kapel). Gift 11. Nov. 1796 i Kbh. med Maren Schow Grønlund, døbt 29. Juli 1779 i Kbh., d. 12. Aug. 1853 sst., D. af Prokurator Andreas G. og Mette Birgitte Aistrup.

West, der var Murermester og Brandkaptajn og første Gang opføres i Vejviseren som Murermester 1795, skal omkr. 1815 have bygget det lille Landsted Christiansminde, Strandvejen 15, Nord for Kbh. - W. hørte til Bertel Tborvaldsens Ungdomsvenner. H.L.

C. Nyrop: Kbh.s Murer- og Stenhuggerlav, 1907; Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, 11, 1920, 53-54, 89; Arthur G. Hasso: Kbh.s Brandvæsens Hist., 1931, 254, 256; L. Bobé: Thorvaldsen i Kærlighedens Aldre, 1938; H. H. Engqvist: Danske Landsteder, 7.949, 25; Opmaalninger udg. af -For. af 3. Dec. 1892”, 1918, 1-4, Pl. 1-5.

Westengaard, Jens Eriksen, se under J.W.

Westengaard, Johanna, se Fosie, Johanna.

Westerberg (ved Daaben Westermann), Edvard, 1824-65, Litograf. F. 8. Nov. 1824 i Kbh. (Føds.st.), d. 8. Maj 1865 sst., begr. sst. (Ass.). Moder: Marie Elisabeth W.; Faderen skal have været Murersvend. Ugift.

Uddannelse: Blev paa Anbefaling af G. F. Hetsch Elev af Akad. Jan. 1837, avancerede til Modelsk. Dec. 1846 ; lille Sølvmed. Dec. 1848; kom 1840 i Lære i Em. Bærentzens lith. Institut, udlært 1. Jan. 1845. Udstillinger: Charl. 1849 (Sølvmed.arbejdet).

Westerberg har udført en lang Række Portrætlitografier og nogle Blade efter Malerier, saaledes Kaffebordsscene fra Den politiske Kandestøber (efter W. Marstrand) og for den

svenske Kalender Svea en Del ganske smaa Litografier (efter svenske Kunstnere som F.

Fagerlin, B. Nordenberg, C. d'Uncker og J. W. Wallander). Navnlig disse roses for den udsøgte Kridtbehandling og Finheden i Farvetonerne. W. var svagelig og døde ret ung, saa han fik ikke udført det, som hans gode Anlæg lovede. - Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 152; Litografien i Danm., 1922, 55; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Westergaard, 1930-33; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

Westerdahl, Hjalmar Viggo Paludan, f. 1890, Maler. F. 12. Febr. 1890 i Kbh. Forældre: Malermester Anton Axel Ferdinand W. og Laura Dorthea Sophie Paludan. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære 1904-09, blev Svend; besøgte Tekn. Sk. Vinteren 1908-09; som Kunstner Autodidakt. Rejser: Rejste som Haandværker 1909 til Svejts og arbejdede der til 1912; derefter Wien, Budapest, Konstantinopel, Grækenland Palæstina, Ægypten, Italien og Foraaret 1913 tilbage til Svejts, hvor ban forblev til Foraaret 1914; 1916-17 Budapest; 1920 Norge; 1923-24 Budapest; 1926 Frankrig; 1949 Stockholm. Udstillinger: Charl. 1926, 28, 34, 36-50; Charl. Eft. 1941, 50; Aarhushallen 1938. Stilling: Lærer ved Teknisk Skole fra 1937.

Westerdahl har til Stadighed været beskæftiget med Malerhaandværket og har kun periodevis kunnet dyrke sin Kunst. Han har navnlig malet Landskaber med Motiver fra Egnen omkring Limfjorden (Toftum) og enkelte fra Bornholm (Bølshavn). Red.

Westergaard, Hans Viggo, 1870-1928, Maler, Konservator. F. 29. Juni 1870 i Horsens, d. 26. Aug. 1928 i Herfølge, begr. sst. Forældre: Købmand, Sparekassefuldmægtig Frederik Christian W. og Maria Hansine Hansen. Gift 23. Juli 1904 i Kbh. med Mathilde Jensen, f. 16. Juni 1868 i Kbh., d. 27. Maj 1947 i Køge, D. af Grosserer Carl Marius J. og Luise Cathrine Kristine Helene Jensen.

Uddannelse: Elev paa Galle og Aagaards grafiske Inst. ; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk. ; opt. Febr. 1889 i Alm. Forb.kl. ; Elev til Jan. 1895. Rejser: 1899 Tyskland, Holland, Belgien. Udstillinger: Grafisk Kunstnersamf. 1917 (Kunstindustrimus.), 18 (Aarhus); Nord. Grafik 1924 (Stockholm, Oslo), 25 (Kbh.); Sep.udst. 1921 (Malerier, Akvareller, Grafik). Stilling: Konservatorassistent ved Statens Mus. for Kunst 1904-28.

Arbejder. Malerier: Parti fra Fakkegrav (1899); Vægmalerier i Dreyers Vinstue (omkr. 1904); Selvportræt (forh. Joh. Hansens Saml.); Motiver bl. a. fra Horsens og Chr.havn; Restaurering af Epitafierne i Køge Kirke (s. m. Svend Rønne). Tegninger og Graftk: Portrætter og Landskaber (ogsaa i Farveradering), Akvareller og Tegninger i Tusch og Blyant. Illustrationer til videnskabelige Værker bl. a. Meddelelser fra Kommissionen for Havundersøgelser, Serie Fiskeri, 1904-09 samt til Svend Dahl og

Axel Linvald: Sønderjylland, I-II (1919), Svend Dahl: Ordbog for Bogsamlere (1919) og

Svend Dahl og Carl Dumreicher: Haandbog for Bogsamlere (1921) ; desuden Bogudstyr bl. a.

Omslag til Digtsamlinger af Johan Georg Galster (1904, 05, 21) og Udstyr til Galsters

Forlag 1921; har udført Exlibris kalligrafiske Arbejder og Julemærket 1905. Arb. i Kbst.-

saml. og paa Fr.borg. Red.

Berl. Tid. 27. Aug. 1928 (Svend Rønne); K. Aa., 1926-28, 219.

Westergaard, Kirsten, f. 1901, Arkitekt. F. 10. Okt. 1901 paa Fr.berg. Forældre: Kassekontrollør i Den sjællandske Bondestands Sparekasse Otto Achton W. og Ingeborg Elisa Wichmand. Gift 22. Dec. 1933 i Birkerød med Arkitekt Erik Jensen (s. d.).

Uddannelse: Elev paa Tekn. Sk. 1919-20; opt. paa Akad. Okt. 1920, Elev til Foraaret 1924 samt Eft.sem. 1927 og Foraarssem. 1933. Rejser: 1925 Frankrig, Italien; 1928 og 29 Sverige; 1937 Frankrig; 1938 Tyskland; 1939, 47 og 50 Sverige og Norge; 1948 Holland og Belgien 1949 England; 1951 Frankrig og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1927 (dek. Kunst). Stilling: Arkitekt ved Fr.berg Kommunes tekniske Forvaltning fra 1923.

Arbejder: Alderdomshjem i Esbjerg (1927, s. m. Sonja Meyer, 1. Pr.); Børnehjem i Hadsten; Villaer; har medvirket ved Projekteringen af en stor Del af det kommunale Byggeri paa Fr.berg og navnlig været beskæftiget med Vedligeholdelsesarbejder og Byggearbejde paa Fr.berg Hospital. Projekter: Alderdomshjem i Gentofte (3. Pr. 1938, s. m. Erik Jensen); desuden s. m. Erik Jensen og Jacob E. Bang: Raadhus i Lyngby (2. Pr.1938); Bebyggelsesplan for en Del af Skodsborg (3. Pr. 1940); Regulering af Raadhuspladsen i Kbh. (2. Pr. 1942); Centralsygehus i Glostrup (1951, indkøbt). - Har givet Tegning til Tæpper udf. af Fru Trolles Vævestue. K.H.J.

Ark. M., 1938, 83-84 (Alderdomshjem i Gentofte); 1940, 33-34 (Bebyggelse i Skodsborg); 1951, 91 (Reservelage- og Sygeplejerskebolig paa Fr.berg Hospital), 124 (Centralsygehus i Glostrup); Ark. U., 1938, 58 (Alderdomshjem i Gentofte), 231 (Raadhus i Lyngby); 1942, 121 og 139 (Regulering af Raadhuspladsen); Pol. 18. Febr. 1948.

Westergaard, Niels, 1883-1951, Arkitekt. F. 15. Sept. 1883 i Vinderslev Sogn, Lysgaard Herred, d. 3. Jan. 1951 i Hellerup, begr. i Gentofte. Forældre: Husmand Severin W. og Karen Nielsen. Gift 16. Aug. 1921 i Kbh. med Martha Madsen-Top, f. 10. Nov. 1889 i Kbh., D. af Restauratør Hans Jørgen M.-T. og Sophie Jørgensen.

Uddannelse: I Tømrerlære, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Aalborg 1905; arbejdet som Tømrersvend 1905-07; opt. paa Akad. Okt. 1911; Afgang Maj 1921; Medarbejder hos forsk. Arkitekter 1907-21; selvstændig Virksomhed fra 1922. Stipendier: K. A. Larssen 1907, 15, 16, 17, 18, 21. Rejser: 1908 Italien 1923 Tyskland, Frankrig; senere Rejser til Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl. 1919, 24.

Arbejder: Statens Planteavls-Laboratorium og Bygninger for Statens plantepatologiske Forsøg, Hummeltoftevej 2, Sorgenfri (1925); Villa Teglgaardsvej 54 (præmieret 1925); Rækkehusbebyggelse, Hj. af Peter Bangsvej og Aalholmsvej (1928); Beboelsesejendom Hj. af Kildegaardsvej og Bernstorffsvej (1935-39) ; desuden Villaer i Kbh.s Omegn. K.H.J.

Arch., 1925, 237 (Teglgaardsvej 54); Ark. U., 7928, 12 (Tofamiliehus i Søborg), 792 (Rækkehuse Hj. af Peter Bangsvej og Aalholmsvej).

Westergaard, Torvald, f. 1901, Bhgr. F. 2. Febr. 1901 i Hillerslev ved Thisted. Forældre: Gaardejer Niels Christian Westergaard Pedersen og Nielsine Kathrine Westergaard. Navneforandring fra Pedersen 2. April 1935. Gift 20. Sept. 1925 i Lemvig med Agnete Elisabeth .Jensen, f. 14. Marts 1905 i Lemvig, D. af Landmand Jens Christian Larsen og Mette Marie Andersen.

Uddannelse: I Stenhuggerlære 1916-21; Elev af Tekn. Sk. Rejser: 1928 Sverige; 1930 Italien; 1932 England. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1936-38, 40-42, 44-45; Charl. 1936, 39; Udst. i Haveselskabets Have 1941; Kulingen 1946-47, 50; Sep. Udst. 1948 (Skive Mus.).

Arbejder. Portrætbuster: Arne (Granit, 1936); Arkitekt Kr. P. Dalgaard (Granit, udst. 1938); Min Mor (Granit, 1940); Selvportræt (Granit, udst. 1945); Forfatteren Kirsten Bjørklund Rasmussen (Gips, udst. 1947); Kaj Munk (Granit, udst. 1950). - Har i eget Stenhuggerværksted i Lemvig udført mange Gravmonumenter samt Mindesmærker bl. a. for Husmandsføreren Jens Aagaard (Udkast udst. 1936, Anlæg ved Bønnet), for druknede Fiskere (Mor og Søn) (grønlandsk Marmor, 1942, Harboøre Kgd.), for Lærer og Frihedskæmper Hakon Bønding Petersen (Granit med Relieffer, 1945, Aulum Kgd.), for Thorkil Ruby (Granit Ulfborg Anlæg); desuden bl. a. Menneskets Moder (Granit, udst. i Gips 1946); Bernadette (Granit, udst. i Gips 1950) ; har ogsaa udført enkelte Malerier. Har udsendt et Par Pjecer om sine egne Arbejder: ”En lille Bog om folkelige Gravminder” og ”Skulptur. Torvald Westergaard” (begge Lemvig u. A.). Red.

Pol. 15. Nov. 1912; Berl. Tid. 2. Maj 1946; Holstebro Avis 28. Febr. 1948; Skive Folkeblad 15. Okt. 1948.

Westerholdt, H., - 1675 -, Maler. Et Epitafiemaleri med en Præstefamilie i Sejerslev Kirke pas Mors er pas Præstens Bog signeret ”H. Westerholdt fec. 1675”. C.A.J.

Weilb. 2. Udg., 1896-97 (som Westenholt).-Danm.s Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42.

Westerholt, Thomas Jacobsen, d. 1739, Maler. F. i Sønderborg, d. 1739 i Odense, begr. i S. Knuds Kirke. Forældre: Formentlig Knapmager Thomas Jacobsen og Trineke Liidersdatter VVesterholt. Gift 25. Marts 1704 Hvedholm med Anne Hansdatter Scheving, d. 1724 i Odense, D. af Hans S. og Anne Lauridsdatter.

Westerholt tog 1705 Ophold i Odense og boede nogle Aar i Møntergaarden (et malet Panelværk her skyldes maaske ham). Han har utvivlsomt haft Forbindelse med Jørgen

Brahe til Hvedholm. I de første Aar i Odense opgives han i Skattelisterne som staaende i

”Hr. Schoubynachtens Tjeneste”, muligvis Knud Reedtz til Nørlund, 1704-09 Indrulle-

ringschef Fyn. W. synes at have været en velstaaende Mand, og 1708 købte han en anselig Gaard ved Korsgaden. 1710 fik han Borgerskab som Kontrafejer. Det ældste Arbejde fra hans Haand, vi kender, er det Morsingske Familiebillede, der forestiller Sognepræsten til Landet og Bregninge Taasinge Peder Jensen Lucoppidan med Kone og 12 Børn (1696, nu i S. Nicolai Kirke i Svendborg), et andet er en Altertavle med en Fremstilling af Nadveren, som han 1728-29 malede til Graabrødre Hospital i Odense (nu i Klostersalen, sst.). A.F.B.

Utr. K. - Pers. T., 4. Rk. 1, 1898, 162-64; Svend Laisen: Graabrødre Hospital og Kloster i Odense, 1939, 161; samme: Xøntergaarden. Fyns Stiftsmuseums hist. Afd., 1942, 71 f.; A. Fasmer Blomberg i Fynske Aarb., 11 3, 1945, 456-62; O. Andrup i H. Berner Schilden Holstens Slægtebog, 1111, 1947, 431-32,436.

Westermann, Friedrich, - 1704-10 -, Bhgr. Fik 24. Nov. 1704 Betaling for en Krone over Kongens Loge i Operahuset; 1710 gives der Bhgr.svenden F. W. Rejsepas til Udlandet.

Red.

Utr. K.

Westermann, Hans Friedrich, 1815-52, Foderalmager, Maler. F. 17. Jan. 1815 i Kbh., d. 7. Juni 1852 i Taarbæk, begr. i Kbh. (Petri). Forældre: Værtshusholder, senere Billetkasserer ved Det kgl. Teater Johann Wilhelm Gottfried W. og Maria Birgitte Thomsen. Gift 7. Jan. 1843 i Kbh. med Emma Sophie Haagensen Ruud, f. 24. Aug. 1826 i Kbh., d. efter 1852, D. af Arbejdsmand, senere Værtshusholder Peter Christian R. og Beate Lundberg.

Dyrkede ved Siden af sin Virksomhed som Foderalmager (Borgerskab i Kbh. 3. Sept. 1842) Malerkunsten som Dilettant og udstillede 3 Gange Charl., 1849 Maaneskinsstykke, 1850 Søstykke. Indsejling til Sundet og 1851 Parti af Toldboden. D.He.

Westermann, Poul Theis, f. 1902, Arkitekt. F. 28. Maj 1902 i Randers. Forældre: Hovmester Hans Marinus W. og Anna Vilhelmine Jensen. Gift 29. April 1930 i Hjørlunde med Gudrun Marie Amalie Olivarius, f. 25. April 1904 Fr.berg, D. af Telegrafist Conrad O. og Anna Lund.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Viggo Brandt; opt. 1921; Afgang Maj 1940; Medarbejder hos Alf Cock-Clausen 1925-43; samtidig selvstændig Virksomhed. Rejser: Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien, Svejts og Italien. Stillinger: Arkitekt for Studenterforeningen; Medarbejder ved Hafnia-house Element-Byggesystem.

Arbejder: Eenfamiliehuse bl. a. Kildegaardsvej 87 (1930), Mindevej 21 (1934, præmieret), Dronninggaards Alle 117 (1944) og Bogholder Allé 8 (1949, præmieret 1950) ; Beboelsesejendom, Finsensvej-Eversvej (1931) ; Bygning for Studentersamfundets Retshjælp, Gl. Kongevej 10 (1948) ; Til- og Ombygninger af Industrivirksomheder, bl. a. Monteringshal for Citroen, Sydhavnsgade 16 (1948) og Industrihus, Hejrevej 39 (1950). Projekter: Kommuneskole i Horsens (1949, præmieret); desuden præmieret i Konk. om Gravminder. K.H.J.

Westh, Bodil Claudi, f. 1901, Bhgr. F. 7. Aug. 1901 i Aarhus. Forældre: Civilingeniør Thorvald Claudi W. og Kathrine Marie Brasch. Gift 23. Juni 1929 i Taarbæk med Arkitekt Arne Ludvigsen (s. d.).

Uddannelse: Forb. til Akad. af Svend Rathsack og Maleren Richard Nielsen og modtog desuden Undervisning af Thyra Boldsen; opt. paa Akad. Sept. 1925, Elev til Foraaret 1929 under E. Utzon-Frank. Udstillinger: Charl. 1927, 29; Kunstn. Eft. 1927-28, 35.

Arbejder: Portrætbuster bl. a. Civilingeniør Thorvald Claudi Westh (udst. 1929). Red.

Westman, Emil Gustaf, 1894-1935, Maler. F. 13. Marts 1894 i Stockholm, d. 19. Juni 1935 paa Fr.berg, Urne paa Søndermark. Forældre: Maskinist Hugo W. og Hulda N.N. Gift 7. Aug. 1920 i Kbh. med Batikmaler Agnes Caroline Mortensen, f. 20. Jan. 1893 i Kbh., D. af Vinhandler Jens Peter M. og Kristine Marie Hansen.

Uddannelse: Var Elev ved Akad. i. Stockholm og ansat i Generalstabens Kobbertrykkeri; Medhjælper omkr. 1912 hos A. Zorn, hvis Elev han blev som Grafiker; i Danmark en kort Tid Elev af Kr. Zahrtmann. Rejser: Bosat i Danmark fra 1913 ; 1923 Rom, Tyskland (Miinchen); 1927 Norge; 1928 Paris, Bryssel; 1930 Rom, Florens, Verona; 1931 Stockholm. Udstillinger i Danmark: Kunstn. Eft. 1924, 30; Charl. 1931; Koloristerne (Medstifter) 1932 (Raadhuset i Malmø og i Kbh.), 34-36; Rundskueudst. 1936; Sep.udst. 1922 (Bergenholz), 23 (Svendborg); desuden bl. a. i Sverige: Vårsalongen hos Liljevalch, Stockholm, 193034; Sveriges allmånna konstforening 1932 (Höstudst.).

Arbejder: Vej i Sne (udst. 1924); Køkkenet (1929) ; Viadukt (udst. 1930) ; Gadebilleder fra Rønne og Sandvig (udst. 1932); Roehøst i Skaane (udst. 1932); Selvportræt (1933); Italiensk Have med Figurer (1933); S. Hans Aften. Hven (1933); Fra Kongens Have (1933, Gävle Mus.); Seks Personer søger en Forfatter (1933); Landskab. Hornsherred (udst. 1934); Mandolinspillerske (udst. 1935); har arbejdet med Grafik og udført Raderinger bl. a. med Motiver fra Kbh.s Havn, Sønderjylland og Svendborg samt Sverige. Red.

William Lengertz: Min kulørta bok, Malmø 1940, 184-90; Svendborg Avis 20. April 1923; Pol. 20. Juni 1935 (Nekr.): Sydsvenska Dagbladet 21. Juni 1935 (Hedemann-Gade); Skånska Dagbl. 21. Juni 1935 (Thonæus); Gefle Dagblad 29. Maj 1936 (Ph. Humbla).

Westman, Gunnar Millet, f. 1915, Bhgr. F. 11. Febr. 1915 paa Fr.berg. Forældre: Maler Emil W. (s. d.) og Hustru. Gift 15. Nov. 1942 i Kbh. med Karen Marie Eppenstein (se W., Karen).

Uddannelse: I Gartnerlære; uddannet som Sølvsmed hos A. Dragsted; forb. til Akad. paa Tekn. Sk., Fr.berg; opt. Sept. 1938, Elev til For. 1942 under E. Utzon-Frank. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1943; Akad. 1946; Ronge 1947 ; I. R. Lund 1948 ; Carl Jul. Petersen 1949; Kaufmann 1949; Zach. Jacobsen 1950; Fondet for dansk-norsk Samarbejde 1950. Rejser: 1935 Norge og Sverige; 1938 Italien (Florens, Siena, Padua, Venedig) med Hjemrejse over Paris; 1943-45 Sverige (som Flygtning); 1949 Paris; 1950 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1937-38, 41, 43; Charl. 1938, 41-44; Utzon-Frank og hans Elever 1943 ; Grønningen 1946, 48 (Gæst); Grønningen, Stockholm, 1948; Dansk Kunst i Dag 1947; Ung dansk Kunst 1950; Sep.udst. 1948 (Oslo, s. m. 9 andre), 49 (s. m. Karen Westman). Udmærkelser: C. C. Halls Pr. 1943, 46; Carlsons Pr. 1948.

Arbejder: Fløjtespilleren (1937, Cement); Sygebesøget (1939, Relief i Træ, malet); Stagende Dreng (1940, Egetræ); Det første Møde (1943, Relief i Kalksten); Mor med Barn (1944, Træ); Kone, der mader sit Barn (1944, Træ); Koner, der bager (1944, Elmetræ); Det første Skridt (1945, fransk Kalksten); Siddende Mand (1945, Egetræ); Barn i Kurv (1945, Relief i brændt Ler); Udkast til Monument i Slagelse for Frihedskampen (1946) ; Pusle i Vognen (1947, Fedtsten); Siddende Dreng (1947, Granit); Dame med Paraply og Barnevogn (1947, Egetræ); Børn i Vinduet (1947, Relief i Gips; Carlsons Pr. 1948); Fugl i Bur I og II (1948, Træ, malet) (begge Kunstindustrimus.); Børnehaven (1948, Sandsten; Horsens Mus.); Etagesengen (Gips 1949, hugget i Sandsten); Malende Mor (1949, Ler); Gøgeungen (udst. i Gips 1949).

Westmans Motivverden er præget af Børn, Familieliv og sære Dyr. I Begyndelsen var han

stærkt paavirket af Döderhultaren og Bror Hjorths frie Syn, som i nogen Grad var i Overensstemmelse med hans eget. Siden har Rejser og ihærdigt Arbejde ført ham til en helt personlig og uortodoks Udtryksmaade. Hans Arbejder er ofte polykrome. De sidste Ting viser en lykkelig Forening af redelig Fortælling, Humor, primitivt Temperament og ukunstlet, men udpræget skulpturelt Formsprog. Sv.E.

Svend Eriksen i Aarstiderne, V111, Nr. 2, Okt. 1950, 39-43.

Westman, Karen Marie, f. 1916, Tegner og Grafiker. F. 7. Okt. 1916 i Jena. Forældre: Dr. phil., videnskabelig Medhjælper ved Zeissværkerne Otto Martin Eppenstein og Ellen Augusta Hoffmeyer. Gift 15. Nov. 1942 i Kbh. med Bhgr. Gunnar W. (s. d.).

Uddannelse: Student i Jena 1934; besøgte Kunstakad. i Leipzig; opt. paa Akad. Okt. 1939, Elev under Aksel Jørgensen til Foraar 1943. Stipendier: Dalsgaard 1950. Rejser: 1943-45 Sverige (som Flygtning); 1949 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1943; Charl. Eft. 1947-48, 50 (Grafik); Vild Hvede Udst. 1948; Tjekoslovakiet 1948 (Grafik); Nord. Grafik Union 1948 (Stockholm); Den polykrome 1950; Sep.udst. 1949 (s. m. Gunnar Westman). Udmærkelser: H. P. Lindeburgs Pr. 1943.

Karen Westman laver Træsnit og Raderinger med Motiver fra hendes nærmeste Omgivelser, Landskaber, legende Børn og Mennesker ved deres Arbejde (Raderinger paa Fr.borg). En grundig Skoling hos Aksel Jørgensen har gjort hende til en sikker og omhyggelig Tegner. En oprindelig og stærk Følelse for Stregens ornamentale Virkning og Sans for Motivernes umiddelbare Karakter giver hendes grafiske Blade menneskelig og kunstnerisk Kvalitet. Sv.E.

Land og Folk ES. Dec. 1949 (Otto Gelsted); Aftenbl. 13. Dec. 1949 (P. Lfibecker).

Westphal, Friedrich (Fritz) Bernhard, 1804-44, Maler. F. 5. Okt. 1804 i Slesvig, d. 24. Dec. 1844 i Kbh., begr. sst. (Fred. Ty.). Forældre: Miniaturemaler, Tegnelærer og Auktionsforvalter Gottlieb W. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse og Rejser: 1818 i Købmandslære i Slesvig; besøgte Akad. i Kbh. fra 1821; avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Jan. 1822, til Gipssk. Jan. 1823, til Modelsk. Marts 1824; lille Sølvmed. 1825 og en mindre Pengepr. 1826; opholdt sig 1828 i Slesvig, hvor han malede Portrætter; 1829-30 i Dresden og Meissen; 1831 i Slesvig og fra 1832 i Kbh., hvor han igen besøgte Akad. ; store Sølvmed. Marts 1837 ; lille Guldmed. Sept. s. A.; konk. 1839 og 41 til store Guldmed. uden at opnaa denne. Udstillinger: Charl. 1824-26, 33-35, 37-40, 42-45 (14 G. m. 30 Arb.); Dresden 1831. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1838. Stilling: Kostumier ved Det kgl. Teater 1841.

Arbejder: Kapskydning efter Maager ved Slesvig By (c. 1831; tilh. Der Schleswiger Altertumsverein; litograferet af Edv. Lehmann) ; David opmuntrer Saul (lille Guldmed. 1837, tilh. Akad.); Kong Valdemar sætter Liden Else paa Prøve (Neuhausens Pr. 1838, Kunstmus., dep. Fredensborg); Kristus i Emaus (1838, Altertavle i Aastrup Kirke, Falster); Thorvaldsens Hjemkomst 17. Sept. 1838 (1839, forsvundet; Tegn. dertil paa Fr.borg; Litografi derefter af Em. Bærentzen; Farvelitografi derefter af Wilhelm Kock, Ekspl. paa Fr.borg) ; Marsk Stigs Døtre (udst. 1840) ; Christian VIII.s Kroning 1840 (kun kendt fra Edv. Lehmanns Litografi); Elverpigernes Dans og Matroser uden for et Gæst-

giveri i Sønderjylland (begge forli. Joh. Hansens Saml.); Sappho (Mus. paa Gottorp); Selv-

portræt; Tegn. i Teatermus. (Johanne Luise Heiberg og Kostumetegninger), Stadltisches

Mus. i Slesvig, Kunsthalle i Kiel og i Mus. paa Gottorp (c. 150 Tegn. fra Rejsedagbog).

- Har bl. a. illustreret H. P. Holst: Nye Romancer (1843). E. W. L.

Breve til J. L. Lund i Det kgl. Bibl. - L. Swane: Dankvart Dreyer, 1921, 29, 30; H. Philippsen: Alt Schleswig, 1924, 60 og 1928, 84; Ernst Schlee i Die Sippe der Nordmark, I, Kiel 1937, 23ff.; Sig. Schultz: Da Thorvaldsen kom hjem, 1938, 40-43; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 216; L. Swane i K. Aa., 1943, 58.

Westphal, Anna Elisabeth Friederike (Frederikke), 1822-61 -, Maler. F. 22. Juli 1822 i Slesvig. Forældre: Blikkenslager Frederik Christian W. og Margrethe Michelsen.

Uddannelse: Uddannede sig i Pinneberg paa egen Haand til Maler. Udstillinger: Charl. 1856-58, 60-61 (5 G. m. 17 Arb.). Stilling: Ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1854-55 (malede Blomster og Vaaben).'

Arbejder: Ung Pige, som har samlet Markjordbær (udst. 1856, solgt til Fr. VII); En ung

Piges Beskytterinde (udst. 1857); Portræt af et Barn (udst. 1858) ; Genrebillede (udst. 1860) ;

Entreen til Maleriudstillingen (udst. 1861); Portræt af Generalsuperintendent Chr. Fr.

Callisen (1845, Fr.borg og i Frederiksberg Kirke ved Slesvig); Portræt af min Moder og En ung Pige fra Øen Føhr (begge Stådtisches Mus., Flensborg). W. har i Jena udført et Portræt af Arveprinsen af Sachsen- Weimar samt under Ophold i London, Dresden, Kassel, Hannover og Altona malet og givet Undervisning i Maling for Damer. D.He

Weilbach, 2. Udg., 1897. - H. Philippsen i Schleswige Nachrichten, 1906, Nr. 196.

Westphal, Johann Gottlieb Reimer, 1775-1833, Miniaturemaler, Tegnelærer, Auktionsforvalter. F. 28. Marts 1775 i Glykstad, d. 28. Marts 1833 i Slesvig, begr. sst. (Domk.). Fader: Provisor ved Tugthuset Ernst Christoph W. og Anna Hedevig Herrn. Gift 13. April 1799 i Slesvig med Sophia Elisabeth Christina Wieck, f. 6. Juni 1768 i Slesvig, d. 14. April 1846 sst., D. af Hvedebrødsbager, Deputeret Johann Friedrich W. og Anna Sophia Koch.

Westphal, som nævnes i Akad.s Dagbog 5. Jan. 1795, da han avancerer i anden Frihaands.sk., skal som Kunstner have været mere betydelig end sin Søn Fritz W. (s. d.), men maatte, da han ikke kunde skaffe sig sit Levebrød alene som Maler, ogsaa paatage sig andet Arbejde bl. a. som Auktionsforvalter og Tegnelærer. Han mindes især i dansk Kunsthistorie som H. W. Bissens første Tegnelærer i Slesvig og som en af hans første Velgørere, idet det var W., der bragte Bissen i Forbindelse med Maleren C. C. A. Bøhndel og Provst C. F. Callisen og sammen med disse skaffede ham en aarlig Sum i 3 Aar til Ophold i Kbh. Red.

H. Philippsen: Alt Schleswig, 1924, 60-61 og 1928, 84, 104, 210; H. Rostrup: H. W. Bissen, 1945, 8-9.

Westrup, Thomas Andreas, c. 1727-1814, Guldsmed. F. c. 1727, d. 30. Juli 1814 i Vester Saaby, begr. i Kirke Saaby. Gift Juni 1755 i Kbh. (Kop. Nic. 25. Juni) med Maria Pipgras, f. c. 1728, d. senest 1814.

Borgerskab som Guldsmedemester i Kbh. 1755. Talrige bevarede Arbejder i Guld og Sølv (Dronningen; Kgl. Sølvkammer; Rosenborg); Temaskine med Portrætmedailloner (1776, Egeløkke), nær beslægtet med en Temaskine af Andreas Røymand (s. d.) fra 1778, maaske som denne efter Tegning af Johs. Wiedewelt. G.B.

J. Olrik: Danske Sølvarbejder, 1915, 130 (TAW og TW); samme: Danske Guldsmedes Mærker, 1919, 85; Chr. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemærker, 1946; Gudmund Boesen og Chr. A. Bøje: Gammelt dansk Sølv, 1948; Erik Lassen i C. L. Davids Samling. Nogle Studier, 1948, 145, 147; Det kgl. Solvkammer. Særudstilling paa Rosenborg, 1948 (Katalog).

Wetlesen, Wilhelm Laurits, 1871-1925, Maler. F. 25. Nov. 1871 i Sandefjord, d. 15. Juni 1925 i Oslo. Forældre: Købmand John Eliseus Sanne W. og Christine Margrethe Christensen. Ugift.

Uddannelse og Rejser: Kunst- og Haandværkssk., Kristiania, fra Okt. 1888; Akad., Kbh. (Alm. Forb.kl.) Okt. 1889 - Jan. 1890; Elev af Zahrtmanns Sk. Nov. 1890 - Marts 1891, Jan. - April 1892 og Jan. - Febr. 1894; 1895-1900 for det meste i Italien. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1896. Udstillinger i Danmark: Kunstn. Studiesk. 1896; Norsk Udst. 1906 (Kunstfor.); Den norske Kunstudst. 1915 (Charl.).

Wetlesen var i 90'erne en af de norske Malere, der stod Zahrtmann nærmest som Kunstner og Menneske. Sommeren 1897 arbejdede de sammen i Siena; et Maleri af Alf Lundeby viser dem staaende sammen i Sienas Domkirke. Zahrtmann havde høje Tanker om W.s Talent, men han var med Rette bekymret over hans manglende Ihærdighed i Arbejdet, og hans Breve til ham er fulde af Formaninger og Opmuntringer. Ogsaa under W.s Ophold i S. Gimignano Sommeren 1899 fulgte Zahrtmann ham med aldrig svigtende Interesse. Hovedværket blandt W.s tidlige Billeder Udenfor Paradismuren (1896-98, Nasjonalgall., Oslo) er stærkt præget af den dansk-italienske Stilpaavirkning, som er saa karakteristisk for mange unge norske Malere paa denne Tid. Efter 1900 fortaber imidlertid denne danske Indflydelse sig efterhaanden i W.s Maleri. L.Ø.

Jens Thiis: Norske malere og billedhuggere, II, 1907; Kr. Zahrtmann: En Mindebog, udg. af N. Hendriksen, 1919; Jens Thiis i Norsk kunsthist., II, 1927; Sig. Willoch i Kunst og Kultur, 1934, 38, 40, 42-43, 46-47; Kr. Sinding-Larsen sst., 1936, 119.

Vette, Heinrich, - 1727 -, Bhgr. Modtog 22. Febr. og 3. Maj 1727 Betaling for 20 ioniske og 36 korintiske Kapitæler og 23. April s. A.

for ”254 Sparrehoveder til den korinthiske Gesims”, altsammen bestemt til Kirken paa

Kbh.s Slot. Red.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 197.

Weyandt, Ludwig, - 1689-1720 -, Maler. L. W., der kendes som Maler ved det gottorpske Hof, angives at komme fra Sverige (if. Weinwich) ; samtidige Slægtninge nævnes dog ogsaa i de gottorpske Regnskaber. Han synes 1686 at have arbejdet i Rom (”Romersk Betler” tidl. i Advokat Schmidts Saml. i Kiel). Han boede 1689 i Slesvig (Betaling for Haandværksarbejder), fra 1694 i Kiel. Embeder og Hverv: Kaldes 1691 Hofmaler og 1700 ogsaa Hertugens Kammertjener; fik 1703 Inspektionen med Malerier paa Gottorp; blev 1707 en Slags Bygningsinspektør.

Arbejder if. Regnskaber: Malede 1691 castrum doloris ved Christian Albrechts Bisættelse; 1696 opførtes for første Gang kunstneriske Leverancer (Dørstykker); s. A. Betaling for et Maleri af 2 Hunde; 1703 Betaling for Arbejder s. m. den gottorpske Hofmaler E. Galli (s. d. under Faderen af samme Navn); betales i de fig. Aar for Haandværksarbejde og for Portrætter og malede ogsaa mytologiske Scener og Værelsesdekorationer, fik Ekstrabetaling især for Portrætleverancer; fik 1706 Betaling for Billeder af blomstrende Aloer i Gottorp og s. A. for et Knæstykke af Hertug Frederik IV. Kendte Arbejder: Hertug Christian Albrecht af Gottorp (1693, Gripsholm) ; samme (1697, Rosenborg); Altertavle i Slotskirken i Kiel (Korsfæstelsen) (1697); Hertuginde Hedevig Sophie (1699, Mus. paa Gottorp); Hertug Anton Ulrik af Brunsvig (1702, Eutin) ; Nadveren (Slotskapellet i Eutin); Hertug Frederik IV (Oval, 1705, Eutin) ; Kong Frederik IV (1720, dansk Privateje). Kendt fra Stik: Portrætter af Hertug Frederik IV af Gottorp og Frederikke Amalie (stukket af P. v. Gunst); Christian Albrecht af Gottorp med Familie (stukket af J. Friedlein). O.A.

Weinwich, 1829. - H. Schmidt i Z. fiir Schlesw.-Holstein. Gesch., Bd. 43,1913, 437 f.; samme: Gottorffer Kunstler, I-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV-V); H. Philippsen: Alt Schleswig, 1928, 77.

Weyrs, Andreas Michael, - 1719 -, Maler fra Ribe, Elev af H. Krock. Fik fra Kristiania

12. Juli 1719 udstedt Rejsepas til Holland, Frankrig og Italien for Studier. O.A.

Utr. K. - Spengler, 1818.

Weyse, se ogsaa Weise.

Weyse, Ip (Ib, Iben) Olufsen, c. 1721-89, Signetstikker. F. c. 1721 i Kbh., begr. 3. Jan. 1789 sst. (Ass.). Gift senest 1744 med Marie Elisabeth, f. c. 1713, begr. 13. Maj 1788 i Kbh.

Benævnes bl. a. i Skattemandtallet af 1762 Signetstikker og er formentlig identisk med den Weyse, som 20. Febr. 1745 fik Betaling af Zahlkassen for et Toldsegl til Femern. 5. April 1756 fik han Borgerskab til at handle med kinesiske og ostindiske Varer. Han vandt 1776 en lille Sølvmedaille, der af Landhuusholdningsselskabet var udsat som Pris for en

Afhandling: ”Om Tegnekunstens Udbredelse til Smaae-Stæderne”, som imidlertid ikke blev

trykt. T.H.C.

Landhuusboldningsselskabets Skrifter, 1776, I, LXXVII.

Weyse (Weise), Laurids (Lars) Frederik, c. 1 7 33-75, Maler. F. c. 1733, d. 7. Nov. 1775 i Aalborg, begr. sst. Fader: Malermester W. Gift 1° 10. Sept. 1760 i Aalborg med Sophie Amalie Bruun, f. Kolding, f. c. 1715, d. 25. Marts 1768 i Aalborg, D. af Herredsskriver i Kjær Herred Gutzon Nielsen K. og Sophie Christiansdatter Feilche el. Feiliche (gift l ° 1746 med Maler Christen Bruun i Aalborg, f. c. 1698, d. 1754). 2' med Lisbet Jensdatter Brøndlund, døbt 25. Marts 1743 i Vester Brønderslev, begr. 24. Aug. 1775 i Aalborg, D. af Jens Larsen i Østergaard, Vester Brønderslev Sogn og Maren Nielsdatter (Brøndlund).

Arbejder: Altertavlemaleri (Nadveren) i Aalborg Stiftshospital (1764); Altertavlemaleri til Nørresundby Kirke (1772), er nu ophængt i Kapellet sst.

Laurids Weyse fik 9. Sept. 1768 i Aalborg kgl. Bevilling til at drive Handel med Kornvarer og andre af Landets egne Produkter. Var endvidere Malermester. O.N.

Bjørn Kornerup og Vilh. L orenzen: Aalborg Stiftshospitals Hist., 1, 1931, 233; C. P. Christensen: Nørresundbys Hist., 11, 1924, 285-88; Pers. T., 12. Rk. 1, 1946, 188.

Weyse, Oluf Jepsen (Ibsen), 1747-96, Kbst., Maler. F. 26. Nov. 1747 i Kbh., d. 15. Jan. 1796 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Signetstikker lp Olufsen W . (s. d.) og Hustru. Gift 12. Juli 1782 i Kbh. med Anne Kirstine Rudiger, døbt 11. Jan. 1757 i Kbh., d. 30. Okt. 1835 sst., D. af Linnedvæver Martin Gottlieb R. og Anne Christina.

Opholdt sig i vistnok et Par Aar i Bergen, hvor han var den første Informator ved Det harmoniske Selskabs Tegneskole, som blev oprettet 1772. Nævnes som Elev paa Akad. i Kbh. Okt. 1776, da han avancerede i 2. Frihaands.sk., og Jan. 1777, da han avancerede i Gipssk.

Arbejder: Tegnede Blomster, udførte Kobberstik og Miniaturer. Har bl. a. udført Vignet i Kritisk Tilskuer (1776), Kobbere i G. Schønning: Reise gjennem en Deel af Norge (1778), Prospekter af Tønder og Nordborg i E. Pontoppidans danske Atlas og Titelvignet (Træsnit efter Tegn. af F. J. Tischbein) i Christiani: Hertugdømmernes Historie IV (1781) og Grev Gregers Christian Haxthausens Exlibris (1784). ”Hans Majestæt Kongens Portrait, malet af Weise”; tilhørte 1786 Pretiosafondet (altsaa sandsynligvis en Miniature).

Weyse, der døde fattig, faldt i stærk Storm i Vandet ved Højbro - maaske paa Grund af

Nærsynethed - og druknede. T.H.C.

Utr. K. - Sandvig, 1795; Krohn, 1889: Victor P. Christensen i Aarb. for Bogvenner, 1918, 139, Fig. 40; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920, 84; H. Ehrencron-Müller: Forfatterlex., IX, 1932, 55.

Vezus, - 1797 -, Miniaturemaler. Mulig identisk med Claude V. el. Louis V.

En Miniature forestillende Dronning Marie Sophie Frederikke er sign. ”Venus 1797”, en anden forestillende Arveprinsesse Caroline bærer Signaturen ”Venus px 97” (begge Rosenborg). Derudover kendes en Miniature, forestillende Agent Peter Erichsen, sign. ” Venus” (Privateje) og en usign. Miniature af samme Haand forestillende Prinsesse Wilhelmine (Rosenborg); en Miniature af Hertuginde Louise af Glyksborg (Rosenborg) er tilskrevet ham.

Kunstneren, der i alt Fald i kortere Tid synes at have opholdt sig i Danmark, kan være

identisk med en af to Miniaturemalere Claude eller Louis Vezus, snarere med den førsnævnte. Om disse 2 Kunstnere er i øvrigt intet videre bekendt. T.H.C.

Th. u. B. -- E. F. S. Lund, IV, 1912, 223, 224.

Vhighet, se Vigot.

W.H.W. er Signaturen paa 2 Elfenbensrelieffer af Chr. V (1683) og Dronning Charlotte

Amalie (begge Rosenborg); samme Signatur kendes fra Elfenbensmedailloner i Brunsvig.

Man kunde maaske gætte paa, at Signaturen betegner Henrik Wessel (s. d.). G.B.

Chr. Scherer: Elfenbeinplastik, u. A., 105.

Wiberg Larsen, Hans Jørgen, f. 1913, Maler. F. 5. Okt. 1913 paa Fr.berg. Gift.

Udstillinger: Kunstn. Eft. 1933, 36-39, 4144, 47; Den polykrome 1946; Charl. 1947-49; Sep.udst. 1945 (s. m. Anker Landberg og Leif Rydeng), 48 (Frederikssund).

Arbejder: Modellerne klæder sig af (udst. 1936); To Nonner (udst. 1937); Figur i et Rum (udst. 1948); Landskaber med Motiver fra Dyrnæs (ofte med Heste eller Køer) og fra

Egnen ved Frederikssund; Havnebilleder fra Frederikssund; Opstillinger. Red.

Fr.borg Amts Avis 19. Sept. 1948.

Wiboe, Poul Erik, f. 1907, Arkitekt. F. 21. Dec. 1907 paa Fr.berg. Forældre: Urmagermester, Oldermand Ole Poulsen W. og Engeline Nielsen. Gift l° med Pianistinde Hero Fritz. Ægteskabet opløst. 2° 1. Juni 1944 paa Fr.berg med Nina Harding Lange, f. 21. Nov. 1923 i Kbh., D. af Grosserer Erik Harding L. og Ella Aas.

Uddannelse: Student 1927; opt. paa Akad. Sept. 1927; Afgang Jan. 1934; Medarbejder hos forsk. Arkitekter 1930-34; selvstændig Virksomhed fra 1935; store Guldmed. 1939 (En Bebyggelsesplan paa Terræn Vest for Dyrehaven). Stipendier: Anonymt Rejselegat (2000 Kr.) 1933; Ronge 1939; Akad. 1940; Zach. Jacobsen 1943; K. A. Larssen 1949. Rejser: 1931 Berlin, Frankfurt a. M., Paris, London; 1932 Tyskland, Sverige, Norge; 1933 Italien; 1939 Tyskland, Italien; 1947 Norge; 1949 Svejts, Italien, Frankrig, Belgien, Holland. Udstillinger: Charl. 1939. Stillinger og Hverv: Ansat i Fr.berg Kommunes tekniske Forvaltning 1939, stedfortrædende Leder af Byplanafd. fra 1941, Byplanchef fra 1951.

Arbejder: Forretnings- og Beboelsesbebyggelserne Kløvergaarden, Hj. af Frederikssundsvej og Holcks Plads, Kandestøberhus I, Frederikssundsvej 20, 22 og 24, Kandestøberhus II,

Frederikssundsvej 18A og B og Alexandrahus, Frederikssundsvej 14A, 14B og 16 samt Ny-

bygninger for Mejeriet ”Enighedens, Lygten (alle 1935-38, s. m. M. J. Kelde) ; Villaer

Strandvænget 17 (1936), Havdrupvej 104 (1937) og Glamsbjergvej, Kastrup (1937);

Garagekomplekser, Hj. af Godthaabsvej og Frederiksgaards Alle (1936) og Vesterbrogade

110 (1945); Fabriksbygning, Dronning Olgas Vej 37 (1947). Projekter: Boligtype i Etagehus

(Socialt Boligbyggeris Konk. 1937 indkøbt); Bebyggelse af Sofiesmindes Jorder, Vejle

(1937, indkøbt); Elektrisk Køkken (2. Pr. i Laur. Knudsens Konk. 1937); Raadhus, Bibliotek og Biograf i Søllerød (1939, indkøbt). Har skrevet Artikler i Dagblade og Tidsskrifter. K.H.J.

Ark. U., 1937, 73 (Boligtype), 223 (Bebyggelsesplan for Sofiesmindes Jorder); Ark. M., 1937, 95 (Elektrisk Køkken); 1940, 32 (Raadhus i Søllerød), 64-72 (Guldmed.projekt).

Wiboltt, (Jack) Aage Christian, 1894-1952, Maler. F. 10. Nov. 1894 i Middelfart, d. 2 7 . Jan. 1952 i Hollywood. Forældre: Grosserer Julius W. og Johanne Christensen. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. af G. V ermehren; opt. Sept. 1913, Elev til Foraaret 1915; Elev af P. Rostrup Bøyesen 1915 og af Harald Giersing 1916. Rejser og Ophold: Bosat i U.S.A. fra 1919 (New York, San Francisco, Los Angeles, Monterey). Udstillinger i Danmark: Kunstn. Eft. 1915-19 ; Charl. 1915, 18 ; Triangeludst. 1919 (s. m. Karl Larsen og Vilh. Lundstrøm) ; Soransk Udst. 1936 : Sep.udst. 1918 (i Dansk Kunsthandel). 1 Amerika: Foundation of Western Art, Los Angeles, 1934-35; Transigram Studio, Los Angeles, 1935; Los Angeles Museum 1937-38, 48; Pomona Gallery, Kalifornien, 1937-38; Laguna Gallery, Kalifornien, 1938 ; San Diego Museum 1938 ; Legion of Honor Museum, San Francisco, 1938; Verdensudst., New York og San Francisco 1939; Oakland Gallery, Kalifornien, 1941; Sep.udst. i Warner Gallery, Westwood, Kalifornien, 1934, Hollywood Gallery 1935, Stanley-Rose Gallery, Hollywood, 1935 og Stendal Gallery, Los Angeles, 1939. Udmærkelser: Mention honorable, Pomona State Fair, 1938.

Arbejder i Danmark: Regnvejrsdag. Fra Trækbanen ved Middelfart (udst. 1915) ; Dekorativ Lysekandelaber (udst. 1918); Luftskibsbombardement, Digt over Verdenskrigen, Luftskibe i Skyerne og Venus stiger op af Havet (alle 4 udst. 1918); Landskaber bl. a. med Motiver fra Svendborgegnen og Fr.berg Have; Portrætter og Selvportrætter (bl. a. udst. 1936); Farvelitografi i Klingen, II, 191819, 97; Arb. i Kbst.saml. Arbejder i Amerika: 4 Vægdekorationer for Fox Theatre Los Angeles (1925) ; 2 Dekorationer for United States Government (1935); Dekorationer til Den danske Pavillon paa Verdensudst. i San

Francisco (1939). Red.

Pol. 15. Dec. 1918 (K. Pontoppidan); Who is Who in American Art, 1936; Who is Who in California, 1940; American Art of Today, 1940; Midwest Scandinavian, Minneapolis, Minnesota 1945 (Julenummer).

Wiborg, L. W., - 19. Aarb. -, Maler, har 1858 og 79 udstillet Glasmalerier paa Charl., hvoraf de 2 angives malet i Strasbourg 1843 og 46. Red.

Vichmand, Morten, - 1625 -, Bygmester. V. har været en af Chr. IV.s mange underordnede

Bygmestre. 6. Jan. 1625 beordrede Kongen ham til s. m. Hans van Steenwinckel (II) og

Rasmus Colding at give Overslag over Bygningsmaterialer, og 27. April sendtes han til

Kristianstad s. m. Hans van Steenwinckel (II) for at besigtige Oluf Madsens Arbejde ved

Kirken. Han modtog 24 Dl. Fetalje i aarlig Genant. O. N.

Kane. Brevb., 1624-26, 1925.

Wiehmann, Henrik, - 1747 -, Maler. Gift med Anne Cathrine, f. c. 1711, begr. som Enke 25.

Juni 1774 i Kbh. (Trin.). Kaldes Skildrer. Muligvis Søn af Nicolai W. (s. d.). Fik en Dat-

ter døbt 1747. J.P.

Utr. K.

Wichmann, Ingrid Johanne, f. 1903, Maler. F. 2. Okt. 1903 i Middelfart. Forældre: Købmand, senere Repræsentant Sofus Hans Emanuel W. og Povline Bergitte Østerbye. Gift 22. Okt. 1938 i Kbh. med Solo-Oboist i Statsradiofoniens Symfoniorkester Waldemar Osvald Wolsing, f. 3. Maj 1910 i Hellerup, S. af Manufakturhandler Osvald Vilhelm W. og Marthine Elise Eliasen.

Uddannelse: Beskæftigede sig oprindelig ved Kurvefletning; en kort Tid Elev af Immanuel Ibsen; besøgte en Tegnesk. i Berlin 1921. Stipendier: Godtfredsen 1946. Rejser: 1921 Berlin; i Aarene 1925-36 mange Rejser til Norge; 1934 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1938, 40, 43, 46-47 ; Regnbuen 1945, 47 ; Sep.udst. 1935 (Aarhus), 40, 44 (Atelierudst.), 49.

Arbejder: Islands Brygge. Foraar (1936); Interiør (1937); Heste pas Marken (udst. 1938); Selvportræt (udst. 1943); Begravelse (udst. 1945); Solsikker I og II (udst. 1947); Landmandskone II (udst. 1947); har i øvrigt navnlig malet Landskaber med Motiver fra Odsherred (Veddinge og Høve); Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml. Red.

Ekstrabl. 25. Okt. 1947 (Int.); Land og Folk 30. Okt. 1949 (Otto Gelsted).

Wichmann, Johan, d. 1822, Tegnelærer, Maler(?). Begr. 19. Nov. 1822 (Fr.berg).

Tegnelærer Johan W. blev fundet druknet i Kanalen i Fr.berg Have 10. Nov. 1822. Han logerede da i Borgergade 100. Muligvis identisk med den Maler Wichmann, der 25. Juni 1817 kopierede et Billede af A. van Dyck paa

Kunstkammeret. Red.

Wichmann, Nicolai, - 1699-1729, Maler. Begr. 24. Okt. 1729 i Kbh. (Petri K. Kapel). Gift c. 1701 med Sara Jensdatter Foght, f. c. 1675, begr. 4. Okt. 1757 i Kbh.

Om N. W.s Oprindelse og Uddannelse er intet kendt. Fra c. 1700 virkede han i nær Tilknytning til saavel Hoffet som indflydelsesrige Kredse i Kbh. Blandt Fadderne til hans Børn var Ulrik Christian Gyldenløve, Birgitte Skeel, Jens Harboe, Fr. Rostgaard og Maleren Bendix Grodtschilling (II). Fik 1703 Bestalling som Dronningens Hofskildrer; fornyet 1721 efter Anna Sophies Kroning. I Krigsstyrrullen 1710 er han opført blandt Hofstaten. Boede i Lille Kongensgade. Skønt han hører til Kredsen omkring Hendrik Krock, er han mærkelig nok ikke blandt Underskriverne paa Ansøgningen til Kongen 1701 om Oprettelsen af et Akademi.

Arbejder. If. Arkivalske Kilder: Portrætter af Fr. IV 1701 (Original og Kopi), 1718 (2 Kopier) og 1725; Kronprins Christian (VI) 1717 og 27 (Knæstykke); Prins Frederik (V) 1728 (i Legemsst.); Prinsesse Sophie Hedevig 1722 ; fik endvidere 1717 Betaling for at have restaureret 16 Skilderier i Løngangen ved Kbh.s Slot og 1729 for forsk. Arbejde, bl. a. 4 Billeder, som hans Søn Peter W. (s. d.) havde kopieret efter Wienermaleren F. W. Tamm. Kort efter Dronning Louises Død bestilte Prins Carl hos W. 7 Portrætter af hende, som skulde foræres til hendes Hofdamer. - Fra Kobberstik kendes hans Portrætter af Biskop Henrik Bornemann (stukket af Johan Friedlein 1699) og Præsten Iver Brinck (stukket af A. Reinhardt 1726).

En gammel Tradition beretter, at W. maatte bistaa Hendrik Krock med at sætte Ansigter paa hans Figurer, hvilket han bl. a. har gjort paa Helfigursbilleder af Fr. IV (1722, Rosenborg) og formentlig paa Chr. Lente (Fr.borg). Et i Rigauds Skema fra 1690'erne malet Portræt af Fr. IV (Fr.borg), der har tilhørt Anna Sophie, er i 1720'erne blevet forsynet med et moderniseret Hoved, sikkert ligeledes af W. Af bevarede Portrætter er kun eet sikkert, nemlig Conrad Reventlow (Fr.borg); til dette slutter sig en Række andre, som med megen Sandsynlighed enten helt eller for Ansigtets Vedkommende skyldes ham, fx Fr. IV som ung, Voldemar Løvendal, Iver Rosenkrantz, Ulrik Chr. Gyldenløve, Ulrik Kaas (alle 5 Fr.borg), Chr. Gyldenløve (Gisselfeld), Prins Carl (Vemmetofte), Prins Vilhelm (Rosendal i Norge), en af Chr. V.s Sønner (Schackenborg), Chr. Adolph Holsten (Holstenshus), Fr. IV i hel Figur (Amalienborg, tilh. Kunstmus.) og samme (Orebygaard).

N. Wichmanns Portrætstil kendetegnes ved dens slaviske Efterligning af det Rigaud'ske Skema (Helfigursbillederne af Fr. IV samt Vold. Løvendal), men han synes at have været yderst ferm til at male vellignende Ansigter paa skabelonagtige, rustningsklædte

Figurer, omgivet med en kraftig betonet, skyet Luftbaggrund. I Karnationen er hans Kolorit

som Regel ret lys og ofte porcelænsagtig glat, undertiden paafaldende kraftigt rød, som i

Portrættet af Conrad Reventlow. Figurerne og Skybaggrunden staar derimod tit med mere

grumsede, brunlige Farvetoner og haarde, metalglinsende Glanslyspartier. J.P.

Utr. K. - C. H. Brasch: Vemmetoftes Hist., II, 1860, 119; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 199; Fr.boigs Erhv., 1925, 68; V. Thorlacius-Ussing: Thomas Quellinus, 1926, 45; K. Aa., 1933-34, 256; C. Elling i Danm.s Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Torben Holck Colding i Dronn. Anna Sophie, 1951, 109.

Wichmann, Peter, 1706-69, Maler. Døbt 7. Sept. 1706 i Kbh., d. 18. Maj 1769 sst., begr. sst. (Trin. Kgd.). Forældre: Maler Nicolai W.. (s. d.) og Hustru. Gift 1734 i Kbh. med Anna. Cathrine Saltou, f. 1709, D. af HosekræmmerHans Heinrich S. og Hustru.

Blev fra lille oplært som Portrætmaler i Faderens Værksted. Fik 1730 Rejsepas til. Udlandet for at uddanne sig videre i Malerkunsten, men det er uvist, hvorhen han drog.. Var tilbage i Kbh. 1734. Købte 1736 Ejendom paa Hjørnet af Nytorv og Brolæggerstræde, hvor han boede indtil sin Fallit 1747. Levede derefter i smaa Kaar, først hos Moderen, fra. 1755 i ”Slippen” ved Gothersgade. En Del Portrætter i Bergen og Trondhjem tyder paa, at han har foretaget Rejser til Norge, i hvert Fald 1759.

Arbejder. If. arkivalske Kilder: Adsk. Portrætter, navnlig Kopier, for Kongehusets Regning, fx 4 Kopier efter Wienermaleren F. W. Tamm 1729 (for hvilke Faderen fik Betaling), et legemsstort Billede og 3 Kopier af Kronprins Frederik 1737, 2 Kopier af samme 1739, Dronning Sophie Magdalene 1741 (Kopi efter Andr. Møller), Kopi af den russiske Kejserinde 1743 efter Maleri af J. S. Wahl s. A. samt en Mængde Arbejder for Prinsesse Charlotte Amalie 1740-54. Hertil slutter sig en Række bevarede Kopier, især efter Pilo-Billeder, af Fr. V og dennes to Dronninger Louise (Ekspl. bl. a. i Kunstmus. (1748) og paa Fr.borg (et udateret og et fra 1754)) og Juliane Marie (bl. a. Kunstindustrimus. i Oslo); endvidere Portrætter af Prinsesse Charlotte Amalie (Rosenborg og Fr.borg (Kopier efter Andr. Møller 1740), Vemmetofte 1752, Fr.borg 1754, Clausholm, Odense Raadhus m. fl. St.), Chr. VII som Dreng (Privateje), samme som ung Konge (stukket af C. Fritzsch) samt Dronning Caroline Mathilde (1767, stukket af P. Lund 1856). Af andre Billeder kan nævnes: Hans Hartmann (1738), Carl von Holstein (1741), Regitze Sophie Gyldenkrone (1756), Chr. Wilh. Numsen, ubekendt ung Adeler, Anna Beate Rosenkrantz og muligvis Louise Christiane Adeler (alle 7 Fr.borg, de 3 sidstnævnte dep. paa Gl. Estrup) ; endvidere Nicoline Rosenkrantz (Gisselfeld), ubekendt Mand (1747), Johan Christoffer v. Westen og dennes Hustru (1747, synes kopieret efter Joh. Hørner), Fr. Hoppe (Stik derefter af Meno Haas) og M. J. Herbst (alle 5 Privateje) samt Fr. Georg Adeler (forh. Dragsholm), John Brown og Hustru Anna Appleby (1759, Halsted Kloster),; endelig Eiler Holck (1757), Birgitte Bager (1758) og Johan Grøn Lund (alle 3 norsk Privateje i Bergen) samt H. U. Møllmann og Hustru (1759, Trondhjem); fra Stik kendes yderligere Chr. Ehlers (J. Haas se. 1755) og J. A. Seydlitz (O. H. de Lode se.).

I sine tidlige Arbejder synes Peter Wichmann paavirket af Faderens Stil, om end han saavel i sine Figurers frontale Opstilling og rolige Holdning som i den bløde og varme Kolorit viser en ikke ringe Selvstændighed. Hans Portrætter har sikkert været yderst vellignende og redelige i Gengivelsen. Efter c. 1750 stivner han, vel under Indflydelse af den megen overfladiske Kopiering, i en rent haandværksmæssig Maner, samtidig med at hans Palet bliver lysere og mere haard, stundom ubehagelig skarp. Hans trange Kaar ligesom genspejles i hans Værk. J.P.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 119; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920, 82-86; Fr.borgs Erhv., 1925, 78 f., 85; Leif Østby i Kunst og Kultur, 1935, 249-50; C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 15-18; samme i Danm.s Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark under 1700-talet, 1940, 90 f., 161.

von Wickede, Friedrich Bernhard, 17481825, Pædagog, Silhouettør. F. 1748 i Lybæk, døbt 3. Jan. 1749, d. 24. Nov. 1825 i Kbh., begr. set. (Garn.). Forældre: Senator Bernhard v. W. og Engel Gardruth Grube. Gift 9. Maj 1774 i Lybæk med Augusta Dorothea Vanselow, døbt 6. Okt. 1751 i Lybæk, d. 13. Nov. 1786 set.

W. studerede i Jena, ledede senere en Kostskole i Lybæk, fra 1790 en Opdragelsesanstalt

i Pløn; 1800 blev han Inspektør ved Const. Bruns Gods Antvorskov (solgt 1806). Han var

tillige en af Samtiden højt beundret Dyrker af den da saa yndede Kunst at klippe Silhouetter.

Under et Ophold i Kbh. 1780-81 udførte han en lang Række Silhouetter af Byens ledende

Personligheder; en stor Del af disse findes i et i Slægten Reventlow nedarvet Album (Peder-

strup; Fort. hos V. Thorlacius-Ussing - se Litt.henv.) ; derudover kendes bl.a. 2 Silhouet-

ter af Johs. Ewald (1780, Privateje og 1781, Det kgl. Bibl. = i Stambogen Ny kgl. Saml.

8°, 605) og Gruppebilleder af Familien Munter (Slægtseje). G.B.

L. Bobé i Tilsk., 1907., 231; samme: Reventlowske Papirer, IV, 1900, 324 og VIII, 1917, 424 og Tillæg 141; Friederike Brun: Ungdoms-Erindringer udg. af L. Bobe, 1917, 1.71: Georg Nygaard: Ewald Portrætter, 1919, 23-25; L. Bobé i Kat. over Berl. Tid.s Silhouet-Udstilling 1931, 12; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1943, 34, 41-42, 44-46; H. G. Olrik i Den lille Portrætkunst, 1949, 123.

Vidar, Frede Jensen, f. 1911, Maler. F. 6. Juni 1911 paa Askø. Forældre: Købmand, senere Handelsmand og Entreprenør for Maleog Dekorationsarbejde Georg Jensen (senere V.) og Dagmar Valborg Rasmussen. Oprindeligt Navn Jensen; Vidar antaget 1932. Gift 27. Okt. 1937 i Montclair, New Jersey med Suzanne Austin Sheets, f. 27. Okt. 1918 i Toledo, Ohio, D. af Vicedirektør for Standard Oil Company, New York, Harold Frank S. og Margaret Prentiss Austin.

Uddannelse: Besøgte The California School of Fine Arts, Universitetet, Kalifornien, 1925-30 (Lærer: Diego Rivera) samt 1'École des Beaux Arts, 1'Academie Julian og Grand Chaumiére i Paris 1930-31, Benediktinerklostret Nuestra de Lluch, Spanien, 1932 og American Academy, Rom, 1935. Stipendier og Udmærkelser: The Chaloner Fellowship Prize 1934, 35, 36; The Ella Brooks Solano Memorial Prize, Pasadena National Exhibition, 1946 ; The John Simon Guggenheim Memorial Fellowship Prize 1946-47. Rejser og Ophold: Bosat i U.S.A. fra 1923 med Rejser til Europa 1929-33 og 34-36; 1933 Cuba; 1937 Danmark; deltog i 2. Verdenskrig fra 1942; 1946 Rom og Paris; fra 1946 igen i U.S.A.; 1950 Korea.. Udstillinger: Har deltaget i en Række Udstillinger i U.S.A. og andre Steder bl.a. Salon d'Automne, Paris, 1931; har afholdt Sep.udst. i U.S.A., Paris, Barcelona og 1937 i Kbh. (Charl.). Stillinger: Major i den amerikanske Hær og officiel Ansættelse som Maler af Krigsbegivenhederne; Lærer i Komposition ved Washington Universitetet, S. Louis, Mo. ; Leder af Department of Fine Arts ved The Newark School of Fine and Industrial Art; kunstnerisk Raadgiver for Life Magazine, Time and Life, Inc., New York.

Arbejder: Er repræsenteret i fig. Museer og Samlinger i U.S.A.: Legion of Honor Museum, San Francisco (5 Studier fra Kalifornien) ; Newark Museum, Newark, New Jersey (Seinen, Paris (1943)); Pasadena Art Institute, Pasadena, Kalifornien (Rumor); Chrysler Collection, New York (Manila (1947)); The War Department Official Collection, Pentagon Building, Washington, DC (11 Malerier fra 2. Verdenskrig); The Abbott Collection, Chicago (en Samling Malerier af Indianernes Liv); Life Collection, Time and Life Building, New York City (en Samling Malerier fra Vatikanet); har illustreret Stendhal: The Red and The Black (1949); har dekoreret Postkontorer i Shelton, Connecticut (1937) og Missouri (1941) ; Freskomalerier i Coit Memorial Tower, San Francisco (1933-34). Red.

Berl. Tid. 23. Juni og 1. Sept. 1950 (Esther Noach).

Wieben, Anna, se under Wieben, Anton.

Wieben, Anton Christian, 1894-1947, Maler. F. 6. Aug. 1894 i Kbh., d. 3. Juli 1947 i Hillerød, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Cigarmager Heinrich Theodor W. og Laura Cecilie Caroline Winther. Broder til Thorvald W. (s. d.). Gift 27. Dec. 1933 paa Fr.berg med Maler Anna Elisabeth Persson, f. 8. Marts 1898 i Lund, D. af Handskemager og Billedskærer Sven P. og Elise Persson.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. under H. Grønvold; opt. Okt. 1909, Afgang Maj 1915; undervistes bl. a. af Joakim Skovgaard. Rejser: 1914 Berlin; Sverige. Udstillinger: For. Ung Kunst 1911 (Klein); Kleis Høstudst. 1911; Kunstn. Eft. 1914-15, 21, 23-24, 27, 29; Charl. 1915-16, 21, 24, 26-28, 30-31, 33-34. Stilling: Sign. Kunstner paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1918-31 (Overglasur).

Arbejder: Fra Avedøre (udst. 1914); Majmorgen. Damhussøen (udst. 1921) ; Siddende ung Mand (udst. 1923); Kildegaarden i Tisvildeleje (udst. 1924); Motiver fra Visby (udst. 1927) ; Gartnerhave i Marts (udst. 1931) ; Vejen til Gartneren (udst. 1934); har paa Den kgl. Porcelainsfabrik bl. a. medvirket ved Udførelsen af det Spisestel, der af danske Kvinder skænkedes Chr. X og Dronn. Alexandrine til deres Sølvbryllup 1923.

Anton Wieben ramtes allerede i Slutn. af 1920'erne af en alvorlig reumatisk Lidelse og

maatte i Løbet af faa Aar opgive først sit Arbejde ved Den kgl. Porcelainsfabrik og

efterhaanden al kunstnerisk Virksomhed. Hans Hustru Anna Wieben, som ogsaa var ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1916-23 og 1925-45, samarbejdede i de sidste Aar med sin Mand og udførte foruden Batik (udst. Kunstn. Eft. 1928-29, 31 som Anna Persson) og Bloktryk til Stoffer en Række Julekort samt for Haandarbejdets Fremme Papirklip og Straa-Arbejder til Aarets forskellige Højtider. Red.

Henning Jensen i Kunsthandlerbl., 1917, Nr. 5, 19-22.

Wieben, Thorvald Anton, f. 1892, Maler. F. 8. Juni 1892 i Kbh. Broder til Anton W. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. (Lærer: H. Grønvold); opt. paa Akad. Sept. 1907, Elev til Foraar 1914 og igen 1921-22 under bl. a. O. Bache, Viggo Johansen og Joakim Skovgaard. Stipendier: Ronge 1916. Rejser: 7914 Berlin (med Støtte af Akad.). Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 191012, 14-15 21, 23; Charl. 1914-16; For. Ung Kunst 1911 (Klein) ; Klein Høstudst. 1911; 18. Nov. Udst. 1926, 30, 32-33.

Thorvald Wieben har navnlig malet Landskaber og Bybilleder med Motiver fra Vigerslev, Hvidovre og Egnen ved Køge Bugt. Red.

Wiedewelt, Hans, 1646-1730, Murermester. F. 1646 i Schleitz i Markgrevskabet Meissen, d. i Lystrup, Vivild Sogn, begr. 17. Nov. 1730 i Vivild. Gift 1° 1674 med Maren Jensdatter Marcussen fra Lolland, begr. 27. Okt. 1680 i Kbh. 2 ° 1681 med Agnete Strobel fra Odense, f. c. 1660, d. 1722.

Kom 1670 til Kbh.; betegnes 1674-80 endnu som Murersvend; Mester senest 1683; Oldermand til Udgangen af 1 705; Løjtnant i Brandkorpset 1714, senere Kaptajn.

Sønnesønnen Johannes W. (s. d.) meddeler i sine Optegnelser, at Hans W. bl. a. har bygget Fr.berg Slot, Charlottenborg, Thotts Palæ, Reformert Kirke Operahuset i Bredgade, Wigant Michelbeckers Gaard i Kalveboderne samt ”de fleste anselige gaarde” sst., fremdeles S. Petri Kirkes Kapel og Højbro. Disse Oplysninger bør selvsagt kun forstaas saaledes, at W. har arbejdet de nævnte Steder, enten som Svend eller som Mester; for Borgerhusenes Vedkommende kan lian dog nok tænkes at have bygget selvstændigt og efter egne Tegninger. Hans Medvirken ved Fr.berg Slot synes at have indskrænket sig til, at han s. m. Murermester Hans Olufsen opfører en Støttemur (1702) samt udfører diverse Smaaarbejder s. m. Murermester Lars Erichsen 1709. Han var fast Murermester ved S. Petri Kirke og virkede som Synsmand udpeget af Lavet, antagelig indtil han 1721 stærkt kritiseres af Ernst, der anfører, at W. ”vel altid har passeret for en af de bedste Mestre”, men at han nu er næsten blind og følgelig ikke længere kan benyttes. 1722 mistede han helt Synet. Efter ved Branden 1728 at have mistet Hus og Ejendom blev han sendt til nogle Slægtninge af sin Svigerdatter i Jylland og døde her.

B.L.G.

Utr. K. - R. Nyerup i Saml. af fortjente danske Mænds Portraiter, 11, 1799; F. J. Meier: Efterretning om Johannes Wiedewelt og om Kunstakad. paa hans Tid, 1877, 14-15; samme: Fr.berg, 1896; Vilh. Lorenzen: Centraladministrationens Bygningshist., 1921; samme: Kbh.ske Palæer, 1-11, 1922-25.

Wiedewelt, Johannes, 1731-1802, Bhgr. F. 1. Juli 1731 i Kbh., d. 17. Dec. 1802 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bhgr. Just W. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Besøgte (muligt allerede fra 1744) det ældre Kunstakad. under H. Miani og L.-A. Le Clerc; uddannedes i sin Fader Just W.s Værksted, hvor han 21. Aug. 1745 blev Svend, og var antagelig ligeledes Elev af Hofbilledhugger Didrik Gereken (d. 1748); i Paris fra 1750 indtil kort før sin Afrejse Maj 1754 ”i Conditiom hos Guillaume Coustou d. Y.; besøgte det franske Akad. i Rom 1754 under C.-J. Natoires Direktion. Stipendier: 1752-54 aarlig Understøttelse paa 200 Rdl. af Partikulærkassen; 1753 en Sum fra Kongen i Anledning af Sølvmed. ved Akad. i Paris; if. kgl. Res. af 29. Dec. 1753 Pension paa 400 Rdl. aarlig i 2 Aar; denne forvandlet 1. Juli 1754 til Akad.s Rejsestipendium, som han modtog indtil 1758. Rejser: 6. Juni 1750 fra Kbh. over Hamborg og Rouen til Paris, Ophold her Aug. 1750 - Maj 1754 ; 7. Juni 1754Juli 1758 Ophold i Rom (herfra 8. April 1758, Rejse til Neapel, Pompeji og Herculamun s. m. Johs. Winckelmann); Hjemrejse fra Rom 1. Juli 1758 over Caprarola, Siena, Florens (Ankomst 6. Juli, Ophold her i 16 Dage), Norditalien (Pisa, Carrara, Lucca, Bologna, Padua, Venedig, Triest), Innsbruck, Augsburg, Kassel Hannover Hamborg (s. in. Johan Mandelberg) med Ankomst til Kbh. 6. Okt. 1758; Okt. 1768 - Marts 1769 Paris (over Holsten); April-Juni 1769 London (s. m. N.-H. Jardin). Udstillinger: Salonen 1769, 78, 94; Raadhusudst. 1901; Kunstfor. 1916 (s. m. Marcus Tuscher); Skulptur fra 18. Aarh. i Kunstfor. 1919. Udmærkelser: 1. Sølvmed. ved Akad. i Paris 1753; agreeret ved Akad. i Kbh. 30. Marts 1759, samme Dag Medl.; Medl. af Akad. i Stockholm 1795. Embeder og Hverv: Kgl. Hofbilledhugger (udnævnt 30. Marts) 1759-1802; Prof. ved Akad. 17611802 (valgt 16. April 1761; fik anvist Atelier i Materialgaarden ved Frederiksholms Kanal 1759); Tilsynsførende ved L. Fourniers Porcelænsfabrik ved Blaataarn 1761-66; Kasserer ved Akad. 1767-72; Direktør for Akad. 177278, 1780-89, 1793-95.

Arbejder (jfr. ogsaa Fort. hos F. J. Meier 1877 og V. Thorlacius-Ussing 1935). Portrætbuster: Fr. V og Dronning Louise (begge af Tin i lille Størrelse, betalt 1750, har tilh. Fr. V); M. G. Arbien (udf. i Paris ml. 1752 og 54, har tilhørt Arbiens Enke); Domenico Agostino Bracci (Gips, udf. i Rom, udst. i Kbh. 1769; nu ukendt); Dronning Louise (Gips 1762; Marmor 1764; forh. Det kgl. Kunstkammer; brændt 1794); Chr. VII (Marmor 1772, forh. Det kgl. Kunstkammer; brændt 1794); Dronning Juliane Marie (Marmor 1774; forh. Det kgl. Kunstkammer; brændt 1794); J. H. E. Bernstorff (Marmor 1776, Fr.borg); J. F. Classen (Gips 1793, Kunstmus. (Originalmodel), Fr.borg, Kbh.s Tøjhus, Næsgaard, Frederiksværk Mus.). Portrætmedailloner: A. G. Moltke (paa Postament med Vaabenskjold) (Marmor 1763; forh. Naturaliekabinettet i Moltkes Palæ, nu Karise Kirke; Gentagelse i Porcelæn paa Fr.borg); Fr. V (1765-66, .Gips; forh. Riddersalen paa Chr.borg brændt 1794; et Ekspl. paa Corselitze); Chr. VII (1767 Gips, 1769 Marmor; kendt fra Stik af Marie Boizot); Fr. V (1776, Gips; Ekspl. paa Fredensborg, Amalienborg, Akad., i Den kgl. Mønt- og Medaillesaml., Kunstindustrimus. og forh. i botanisk Haves Bibl.); Dronning Juliane Marie (Gips 1776; Ekspl. paa Corselitze, Fredensborg og i Kunstindustrimus.); Chr. VII (Gips 1776; Ekspl. paa Corselitze, i Den kgl. Mønt- og Medaillesaml. og forh. Sorø Akad. (brændt 1813)); Arveprins Frederik (Gips 1776; Ekspl. paa Corselitze og i privateje); Arveprinsesse Sophie Frederikke (Gips 1776, Ekspl. paa Corselitze); J. H. E. Bernstorff (Gips 1776; Ekspl. paa Corselitze, i Kunstindustrimus. og forh. i botanisk Haves Bibl.); A. G. Moltke (Gips 1776; Ekspl. paa Corselitze, i Kunstindustrimus. og forh. i botanisk Haves Bibl.); Chr. VI (Gips 1780; fork. Sorø Akad. (brændt 1813); Ekspl. i Den kgl. Mønt- og Medaillesaml.); Ole Worm (1776, Gips), Thomas Bartholin den Ældre (Gips 1779), Simon Paulli (Gips 1779) og Ole Borch (1779, Gips) (alle 4 Sorø Akad., forh. sammen med 8 andre i botanisk Haves Bibl.); F. A. Müller (Marmor 1795, Det kgl. Bibl.). Paa en Række af W.s Gravmæler er desuden opsat Portrætmedailloner, saaledes paa Gravmælerne over Erik Pontoppidan, Walter Titley, Ludvig Holberg, Just Wiedewelt, Balthasar Munter m. fl. (se disse under Gravmæler).

Statuer og Relieffer: Udførte i Rom et Relief (modtoges af Akad. i Kbh. Jan. 1756 i sønderslaaet Tilstand) samt Kopier af den belvederiske Torso (brændt Ler) og en ”Egyptisk Idoleg (Gips, udst. i Kbh. 1778); Hvilende Herkules (Gipsstatuette, 1758-59; for dette agreeret ved Akad. ; forh. Akad.s Eje); modellerede Skitser (nu forsvundne) til Frederikskirkens Udsmykning (til det indre 16 Statuer og 24 Relieffer, til det ydre 48 Statuer og 6 Relieffer) (1760); Andromeda (Marmor, 1763-64, Glorups Have); Udsmykning af Riddersalen paa Chr.borg Slot (12 Portrætmedailloner af de oldenborgske Konger, 28 Trofæer samt Relieffet Æren og Dyden) (Gips og Stuk 1765-66; brændt 1794); Najade (Gips paa Marmorsokkel, 1770 -71; forh. Fr.berg Slot, Marmorbadet); Herkules, Omphale (Relieffer, Marmor, 1773, Herkulespavillonen i Rosenborg Have); Komediens Muse (1774, Gips, forh. gamle kgl. Teater); Apollon og de 9 Muser (Medailloner Gips 1776, Corselitze) ; Aurora (Frontonrelief paa Harsdorffs Hus, Kgs. Nytorv 3-5, 1782); Minerva (Statue i halv Størrelse, bronzeret Gips, udst. 1794) ; Amor med Lyren (Brændtlersfigur, udst. 1794); Troskaben (Statue, Marmor, 1797; Forarbejde eller Gentagelse i lille Størrelse i Biscuit, Originalform hertil i Den kgl. Porcelainsfabrik) og Retfærdigheden (Relief, Marmor, 1797, efter Udkast af -T. Abildgaard) (begge Frihedsstøtten).

Gravmæler og Sarkofager: Chr. VI (Marmor, Roskilde Domk. ; Udkast allerede udf. i Rom (Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.); Tegninger godkendte af Akad. Nov. 1759; Kontrakt approberet Jan. 1760; færdigt 1768, opstillet 1777); Christiana Friderica Moltke, f. Briigmann (Marmor, Karise Kirke; Kontrakt 1761, udf. 1762-64); Erik Pontoppidan (1765, Petri Kirkes Urtegaard) ; J. J. Lindvig (c. 1766, Horsens Klosterkirke); Walter Titley (1768, Petri Kirkes Kapel); Fr. V (Marmor, Roskilde Domkirke; Kontrakt 1769, Modellen færdig 1771, den arkitektoniske Del opstillet 1775; sidste Udbetaling til W. 1789; færdigopstillet 1825) ; Elisabeth Hoppe (1774, Holmens Kirke); Peter v. Rosenørn (17 7 7, Hersom Kirke, Viborg Amt); D. B. Weisse (1776, Petri Kirkes Kapel); Ludvig Holberg (1779-80, Sorø Klosterkirke); Just Wiedewelt (1779, Petri Kirke; Portrætmed. udst. 1769); Frederik Wedel Jarlsberg og Hustru (1781, Herlufmagle Kirke, Præstø Amt); J. O. Schack-Rathlou, Hustru og Datter (1782, Gosmer Kirke, Aarhus Amt); Niels Kønsberg (1783, forh. Nikolai Kirke, efter 1805 Trinitatis Kirke); Anna Maria Clausen (1784, Den danske Kirke, Christianssted, St. Croix) ; Maria Magdalena Haste (1785, Fransk Reformert Kirke); Johannes J. Anehersen (1786, Kolding Kirke); A. Brockenhuus og Hustru (1787-88, Jungshoved Kirke); Jens Bruun Neergaard og Hustru (1791, Ringsted Kirke); Vilhelm Huitfeldt og Hustru (1792, Voldum Kirke); Balthasar Miinter (1794, Petri Kirkes Urtegaard) ; J. F. Classen (1795, Vinderød Kirke); A. D. Carstens (1796, Assistens Kgd.) ; A. Bodenhoff (1797 ; Sarkofag for Gertrud Birgitte Bodenhoff tilføjet 1799 ; Assistens Kgd.) ; Bibliotekar Georg Nielsen (1798, Assistens Kgd.); Terkel Klevenfeldt (1799, Trinitatis Kirke); M. Quistgaard (1801, Boeslunde Kirke). Mindesmærker: Skibssøjlen (1762, Marmor, fornyet af Wiedewelt 1784, Fredensborg Slotspark); Fr. V.s Obelisk (Marmor, 1763, Fredensborg Slotspark); Fr. V.s Obelisk (Fakse Kalksten, 1772, Bregentveds Have); 6 Mindestøtter (1777, Rathlousdals Have); Mindesøjle for den Moltkeske Familiesammenkomst (Sandsten, 1782, Glorups Have); Bernstorffstøtten (1783, norsk Marmor, Gentofte); Mindestøtte for D. S. Haxthausen, f. Schack-Rathlou (1783, Rathlousdals Have); Oberst J. F. H. de Drevons Obelisk (1783, Dronninggaards Have); Mindestøtte for Margaretha Dorothea Ryberg (1785, forh. Frederiksgave, Fyn, nu Dreslette Kgd.) ; Mindestøtte for Eleonora Scheel, f. Raben (1791, Ulstrups Have); Mindestøtte for Stavnsbaandets Løsning (1794, Aastrupgaards Have). Haveanlæg og -dekorationer: Udsmykning af Fredensborg Slotshave (1760-69) med Statuer og Grupper i Sten og Marmor bl. a. Danmark og Norge, Aarstiderne (4 Figurer), Paris og Helena, Æneas og Anchises, Zefyr og Flora, Perseus og Andromeda samt Vaser, Trofæer, Søjler, Monumenter m. m.; Anlæg af Fuglsangs Have (1768) og af Hvidkildes Have (1768) (begge senere forandrede); Niels Rybergs Have i St. Kongensgade (1773, nu forsvundet); Udsmykningen af Julianehøj i Jægerspris Slotspark med Støtter for Sagnkongerne (1776-77) samt 54 Mindestøtter i Lunden sst. (1776-89).

Festdekorationer (hvoraf flere kendt fra Stik af J. G. Bradt) : I Anledning af Fr. V.s Ligtog 1766 (foran Raadhuset, foran Børsen og foran Thotts Palæ); i Anledning af Dronning Caroline Mathildes Indtog (1766) (foran Raadhuset, ved Admiralitetet); i Anledning af Dronning Juliane Maries Fødselsdag 1768 (paa Fr.borg Slot); i Anledning af Arveprinsesse Sophie Frederikkes Indtog 1774 (paa Asiatisk Kompagnis Plads). Møbler og Interiørkunst: Tegn. til Indretning af Den kgl. Møntog Medaillesaml.s Lokaler paa Rosenborg (Tegn. 1781, udf. 1782-84; Skabe overflyttet til Møntsaml.s Lokaler i Nationalmus.; Paneler og Portaler bevaret paa Rosenborg); Udkast til Møbler og Husgeraad (Akad.s Bibl.). Medailler: Med. over Akad.s Præses Grev Moltke 1765 (1767), Fr. V.s Død (1766), Chr. VII.s Salving 1766, Asiatisk Kompagnis Belønningsmed. (1774), Arveprinsen som Akad.s Præses (1774), Arveprinsens Bryllup (1774), Indfødsretten (3 forskellige) (1776), Enkedronning Juliane Marie (1776) (alle 10 udf. af D. J. Adzer) ; Med. for Souverainitetsfesten (1760), Fr. V.s Død (1766), Chr. VII.s Bryllup (1766) (alle 3 udf. af Johan Henrik Wolf). Mønter: Dukat, Christiandor og Speciedaler 17 71. Restaurering: Chr. V.s Rytterstatue (1777). Bogkunst: J. G. Bradt: Monuments Fredensburgica (1769; Forlæg til Titelblad samt Friser og Vignetter stukket af Bradt); Ludvig Holberg: Peder Paars (1772; Forlæg til Helsides Kobbere og Vignetter); Carsten Niebuhr: Reisebeschreibung nach Arabien (1774-78; Forlæg til Titelvignet stukket af J. F. Clemens); Bolle W. Luxdorph: Carmina (1775; Titelkobber stukket af J. M. Preisler og Vignetter); Snorre Sturleson: Heimskringla, I (1778; Forlæg til Titelvignet stukket af J. F. Clemens); Wedel Jarlsberg: Afhandling over den ældre Skandinaviske Historie (1781; Forlæg til Titelvignet stukket af J. H. Rawert). Litterære Arbejder: Forklaring over Tegninger til Kongen (1762) (37 Tegn. vedr. Fredensborg Slotshaves Udsmykning); Tanker om Smagen udi Kunsterne i Almindelighed (1762); Samling af ægyptiske og romerske Oldsager, I (1786, med Titelblad og 27 Tvl. stukket af J. F. Clemens og G. Chr. Schule efter Tegn. af W.).

Skitsebøger, Udkast til Gravmæler og Monumenter, Fantasiprojekter, Karikaturer m. m. i Akad.s Bibliotek; Tegninger i Kbst.saml., Rigsarkivet, Det kgl. Bibliotek, Kunstindustrimus. og Teatermus.

Wiedewelt begyndte ifølge ældre Forfattere (August Hennings o. a.) sine Studieaar ved det gamle Akad. som Maler, men blev allerede som fjortenaarig Svend i Faderens Billedhuggerværksted. W. har senere selv nævnt, at han desuden ”i sin Ungdom har giort baade. Tegninger og Modeller<~ for Gudfaderen Didrik Gercken. I Sommeren 1750 tiltraadte W. sin Studierejse til Paris og Rom, antagelig for den Sum, der var blevet ham overrakt af Fr. V for to smaa Tinbuster af Kongeparret. I Paris kom han paa Anbefaling af Joachim Wasserschlebe straks ”i Condition” hos Billedhuggeren Guillaume Coustou d. Y. For at kunne hellige sig sine Studier i Stedet for Marmorhugningen i Coustous Værksted fik W. 1752, støttet af en Anbefaling fra Kobberstikkeren Nicolas Cochin, en kongelig Understøttelse. Efter 1753 at have vundet en Sølvmed. ved Akad. i Paris vilde han gerne videre til Rom, men Coustou, der maaske ikke ønskede at give Afkald paa sin habile Værkstedsarbejder, raadede ham til at blive til Trods for, at han som Udlænding ingen Udsigt havde til at vinde det franske Akad.s Romerpris. Imidlertid støttede Wasserschlebe W., skaffede ham en kongelig Pension, der senere forvandledes til Akad.s første ordinære Billedhuggerstipendium, og han kunde derfor forlade Paris'i Maj 1754. Det er vanskeligt i W.s bevarede tidlige Arbejder at paavise nogen afgjort Indflydelse fra Coustou, hvis Kunst kan tages som Udtryk for en gryende, sentimental Klassicisme, men Mødet med den franske Læremesters drevne Marmorteknik kan ikke have været uden Betydning for ham.

I Juni 1754 ankom W. til Rom med en Anbefaling fra J. Wasserschlebe til C.-J. Natoire, der var Direktør for det franske Akad. W. fik Tilladelse til at studere ved Akademiet, som om han var dets Pensionær, og kom muligt ogsaa i Forbindelse med det af Paven stiftede ”Accademia del nudo” paa Kapitol, hvor Rafael Mengs underviste. Af størst Betydning for hans kunstneriske Udvikling blev dog Venskabet med den tyske Arkæolog Johannes Winckelmann, hvem han traf i Begyndelsen af 1756, og hvis teoretiske Klassicisme og brændende Antikbegejstring kom til at sætte et afgørende Præg pas, ham. I Vinteren 1756-57 boede Winekelmann i flere Maaneder hos den danske Stipendiat, og de to Venner fulgtes ad paa en Rejse til Herculanum og Neapel i Foraaret 1758. Senere udviklede der sig en livlig Korrespondance imellem dem, og W. forsøgte efter sin Hjemkomst ved sit Skrift ”Tanker om Smagen” at udbrede de Winckelmannske Læresætninger.om Efterligningen af Antikken som den rette Vej til den ”rene Smag”.

Allerede før Mødet med Winckelmann havde W. begyndt et Studium af Antikken under sit Ophold i Paris, hvor Begejstringen for Oldtidens Kunst henimod Aarh.s Midte stod i fuldt Flor. Her fremkom netop i disse Aar de to store Kobberstikpublikationer om antik Kunst, der udgaves af R. de Montfaucon og Grev de Caylus, hvori han Livet igennem søgte Oplysning og Inspiration. I Rom fordybede han sig nu fra første Øjeblik i Studiet af ”de Gamle”s Kunst og udførte kun fas, selvstændige Arbejder. W.s Romeraar faldt netop sammen med Nyklassicismens Fremgroen. Det er ogsaa de Aar, hvor Piranesis banebrydende Værker saa Lyset. De omtales af W. med stor Interesse og har været betydningsfulde for ham paa hans Vej mod den nye Stil. I Blade af Piranesi fandt han Inspiration til den arkitektoniske Opbygning af sine Monumenter og Gravmæler.

Kort efter sin Hjemkomst blev W. agreeret paa en Statuette af en siddende Herkules og samme Dag optaget som Medlem af Akad. Hans første Arbejde efter Studieaarene i Udlandet betegner et Brud med de barokke Traditioner og fornemmedes straks som skelsættende. Da Akad. 9. Juli 1759 fik forevist Tegningerne til Chr. VI.s Marmorsarkofag, var det ”usigelig vel tilfreds med samme, samt i Anledning af den Antique gout, som hersker udi samme Teigningen og havde ”med største Glæde og fornøyelse seet og erkiendet de herlige fordeele, som Monsieur Wiedeweldt hafver tilveje bragt sig paa sin Italienske Reise”. Herefter fik W. overdraget to andre store Opgaver: de plastiske Udsmykninger af Jardins Frederikskirke og af Fredensborg Slotspark. Medens Frederikskirkens Dekorationer kun naaede at blive udført som Modeller, da Arbejdet paa Kirken blev afbrudt 1770, staar Udsmykningen af Fredensborg trods senere Forandringer som et af hans betydeligste Arbejder. Det var Tanken at gøre Parken, der omlagdes af N.-H. Jardin i 1759 ff., til et dansk Versailles. W. opfattede Haven som ”et Theater, hvorpaa jeg agter at opføre adskillige Decorationer” og nærmede sig herved den romantiske Haveopfattelse. Det barokke Stilpræg i Skulpturerne er dog stærkt fremtrædende.

Hermed var W.s Position som Tidens førende Billedhugger fastslaaet, og fra alle Sider tilflød der ham nu Bestillinger paa Rumudsmykninger, Gravmæler, Festdekorationer, Mindestøtter og Portrætter. Med sin store Lærdom og en overordentlig Flid løste han i disse Aar de mest forskelligartede Opgaver.

Sammen med N.-H. Jardin drog W. i 1765 ud paa sin anden Studierejse, der gik til Paris og London. I Paris interesserede W. sig for Pigalles Gravmæle for Moritz af Sachsen og sammenlignede Pigalles Udgifter til dette med sin egen Beregning af Omkostningerne ved Fr. V.s Gravmæle. Desuden har han haft Lejlighed til at stifte Bekendtskab med et af Louis XVI Stilens Standardværker, Jean Charles Delafosse's netop da udkomne ”Nouvelle Iconologie Historique”. I Delafosse's Forslag til Trofæer, Gravmæler, Vaser m. m. er Arkitekturen kølig og af en sammenstykket Karakter. Dette Stiltræk kan genfindes i W.s dekorative Arbejder og har givet Høyen Anledning til at betegne hans Arbejder som ”møbelagtige”.

Under sit Ophold i England opsøgte W. i første Række betydelige Arbejder i den nye romantiske Havestil, fx Kew med William Chambers' kinesiske Have, som han besøgte i Selskab med Arkitekten selv. Han havde oprindelig truffet Chambers i Rom og havde benyttet et Forlæg af denne til et kinesisk Monument, tænkt til Fredensborg Have. W . besaa desuden adskillige Herresæder med deres Kunstsamlinger og besøgte alle de Seværdigheder i London og dens Omegn, som en flittig Rejsende kunde overkomme.

Efter sin Tilbagekomst til Danmark afsluttede W. 26. Aug. 1763 en Kontrakt om et Gravmæle for Fr. V. Dette blev hans Hovedværk blandt Gravmælerne og udførtes i en pompøs og stiv Klassicisme. Samtidig vedblev Bestillingerne at strømme ind til hans Værksted paa Materialgaarden, og i en for Akad. vanskelig Periode udførte han som dets Direktør et stort Arbejde for dets Trivsel. I 1776 begyndte han det Arbejde, der lader hans kunstneriske Selvstændighed komme klarest for Dagen. Man havde ved Jægerspris aabnet et Par Gravhøje fra Oldtiden, og Arveprins Frederik ønskede derefter Lunden omdannet til en Mindepark, hvori Støtter for Nationens betydeligste Mænd skulde opstilles. Disse Støtter udførte W. uden Brug af den sædvanlige antikiserende Ornamentik. Han benyttede stort tilskaarne Sten med stærke Lys- og Skyggevirkninger, prydet af simpelt udformede Symboler saasom et Skibsror, en Kanon eller en Passer. Hver Støtte samstemtes desuden nøje med de landskabelige Omgivelser.

W. kom i Slutningen af Aarhundredet, ligesom Weidenhaupt og Stanley, til at lide under Billedhuggerkunstens vanskelige Vilkaar og de manglende offentlige Bestillinger. Under Tryk af Pengesorger og haardt ramt af Sygdom søgte han til sidst selv Døden i Sortedamssøen.

W. var den første, der dyrkede Nyklassicismen i dansk Billedhuggerkunst. Han inspireredes af Klassicismens Frembryden i Paris og Rom, men udformede sin Stil i den Winckelmannske Aand. Efter Winekelmanns Raad søgte han at opelske ”en græsk Skønhedsfølelse som endnu ingen har skuete i Norden, og han blev med sin Klassicisme Danmarks ledende Billedhugger i sidste Halvdel af det 18. Aarh., men hans stærkt personlige Stil fik ingen egentlige Efterlignere. W. var som Kunstner tynget af Nyklassicismens filosoferende, teoretiske Indstilling, og det kunde ikke undgaas, at hans Arbejder fik Præg af, at han gennem mange Aar overbebyrdedes med Bestillingsarbejder. Hans Figurstil, der oftest staar Barokken nær, kan være grov og tung. Denne Tyngde naar en stærk kunstnerisk Virkning i hans Haveskulpturer, Gravmæler og øvrige Arbejder af symbolsk og abstrakt Karakter, hvor hans rige Fantasi og Evne til at sammenstille dekorative Led til en kraftig og fornem Helhed udfolder sig friest. D. He.

Utr. K.; Papirer i Det kgl. Bibl. (heriblandt Dagbogsoptegnelser) og Rigsarkivet; Sandvig: Collectanea, 1795; V. Thorlacius-Ussing i Dansk biogr. Leksikon, XXV, 1943. E. Pontoppidan: Den Danske Atlas, II, 1764, 188, 266-68; J. Worm: Forsøg til et Lexicon over . . lærde Mænd etc., II, 1773, 583; 111, 1784, 857-58; Winckelmanns Briefe, udg. af K. W. Dassdorf, I, 1777, 75; II, 1780, 245-93; Ang. Hennings: Essai historique, 1778, 97-103; Det almindelige Danske Bibliothek. Et Maaneds Skrift, 3. Hft. Marts 1778, 8990; C. C. L. Hirschfeld: Theorie der Gartenkunst, 111, 1780, 174-209; N. Jonge: Kløbenhavns Beskrivelse, I, 1783, 28, 32, 33, 34, 35, 36, 171, 172, 174, 359, 511-12, 516-18, 535; II, 1945, 10, 12, 44, 263, 278-79, 282-86, 312-15, 473-74; Aug. Hennings i Der Musaget, III, 1798, 29; R. Nyerup i Saml. af fortjente danske Mænds Portraster, Il, 1799; P. E. Muller i Kjøbenhavnske lærde Efterretninger, 1.802, 568-69, 622-24; Fort. over en deel . . Bøger . . Wiedewelts Stervboe tilhørende, 1803; Weinwich: Malerkunstens Hist., 1811, 214-15; R. Nyerup i Dansk Minerva, III, 1816, 21-24; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1829, 94352; N. C. Øst i Minerva, 111, 1838, 28-30; Friis: Saml., 1872-78; E. C. Werlaulf i Hist. T., 4 Rk. IV, 1873-74, 27314 (Erindringer); N. L. Høyen: Skrifter, 111, 1876, 131, 192-96; F. J. Meier: Johannes Wiedewelt, 1877 (med ,Fort. over W.s Arbejder); C. Nyrop: Den danske Porcellænsfabrikations Tilbliven, 1878, 25, 29, 51 (Særtryk af Industrifors Maanedsskr.); F. J. Meier: Fredensborg Slot, 1880, 144-53, 199; Ph. Weilbach i T. f. Kunstind., 1885, 176; F. J. Meier sst., 1890, 115; samme i Museum, 1890, 317; L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, III, 1896, 123, 372, 402; V, 1902, 259; VI, 1903, 96; Carl Justs: Winckelinann u. seine Zeitgenossen, 1898, II, 75-80, 213, 314; 111, 221, 308; Friis: Bidrag, 1890-1901, 336-46; Jul. Lange i T. f. Kunstind., 1892, 122, 124, 125; F. Beckett sst., 146; Arch., 1902-03, 121-32; L. Bobe i Fra Ark. og Mus., 11, 1903-05, 203, 221, 227, 231; Meldahl og Johansen, 1904, 67, 70, 75, 79, 86, 89, 98, 101, 113, 123, 124; Th. Oppermann: Kunsten i Danm. under Fr. V og Chr. VII, 1906, 79-87; P. Johansen: Nord. Oldtid og dansk Kunst, 1907, 28-35; H. Weitemeyer i Hist. Medd. om Kbh., I, 1907-08, 84; Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 65-66; P. Johansen: Før Thorvaldsen. RomKøbenhavn, 1910, 77-101; J. Werner: Gravminder fra Kbh.s og Fr.bergs Kirkegaarde, 1912; Vilh. Andersen: Tider og Typer af dansk Aands Hist. Goethe, 1, 1915, 81-82; Martin Due: C. M. Tuscher, 1916, 1.17, 148-49; Jacob Gudes Optegnelser 1754-1810,1918, 80 (Memoirer og Breve XXV11); Victor P. Christensen i K. Aa., 1919, 94, 102-04; Arne Sundbo i Hist. Medd. om Kbh., VIII, 1921-22, 500; R. Josephson i Nationalmuses årsbok, 1922, 86-37; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-Il, 1922; Køge Museums Vejledning, 1922,15; Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924, 164-67; V. Thorlacius-Ussing: Mindestøtterne paa Jægerspris, 1924; Victor P. Christensen i K. Aa., 1924-25, 173, 175; Henny Glarbo sst. 407-08; L. Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen, 1925; Tyge Hvass: Dansk Vestindien, 1925, 16, 37 (Ældre nordisk Architektur VI); L. Swane: Abildgaard, 1926; Vilh. Lorenzen: Frue Kirke, 1927, 106; Fr. Noack: Das Deutschtum in Rom, II, 1927, 643; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; L. Swane: J. F. Clemens, 1929; Luxdorphs Dagbøger, I-II, 1915-30; Arne Hoff i Tilsk., 1930 II, 365-76; Louis Réau: Hist. de I'expansion de l'art francais. Pays Scandinaves, 1931, 48-49; Karl Wilh. Tesdorpf: Johannes Wiedewelt, 1933; Betænkning ang. Monumenter og Skulpturer i Rosenborg Have, 1933, 12-14, 20, 22, 27, 31, 36-38; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 1, 1934-35, 243, 251-52, 254-56, 258, 260, 262, 268; P. Hirschfeld i Tilsk., 1935 I, 347-48; samme i Nordelbingen, XI, 1935, 207-10, 211; samme: Schlesw.-Holst. Herrenhåuser, 1935, 55; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 1935; samme i K. Aa., 1935, 111-30 (med Suppl. til F. J. Meiers Fort. over W.s Arbejder); G. Galster: Med. og Jetons, 1936; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1, 1936; Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; Charlotte Hintze: Kopenhagen und die deutsche Malere! um 1800, 1937, 28-30; O. Norn i Vejle Amts Aarb., 1938, 174, 183; E. Nystrøm: Kongens Have, 1938, 49-56, 117-18; samme: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 178, 247, 474, 480; S. B. Fredstrup: Figurer og andre plastiske Arbejder fra Den kgl. Porcelainsfabrik, 1939, 14, 94-95; C. Elling: Nogle Herregaardshaver i det 18. Aarh. i Danmark og Holsten, 1939, 357-59 (Danske Herregaardshaver 13); G. Galster i Kulturminder, 1, 1939, 115-36; Aug. Nielsen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 108, 160, 167-70, 172; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; L. Bobé i K. Aa., 1941, 142-43; Vagn Hager Poulsen sst., 143-47; Vilh. Slomann i Ord och bild, 1941, 529-35; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 24-30; C. Elling: Den romantiske Have, 1942, 11-12, 16-17, 81, 95-98, 122-23, 137-38; Det kgl. danske Videnskabernes Selskab, I, 1942, 40, 59; C. Elling: Jardin i Rom, 1943, 24 (Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning, Nr. 193); J. Sthyr: Dansk Grafik 1500-1800, 1943; L. Rostrup Bøyesen i Danmark, 1943, 659-66; C. Elling: Amalienborg Interiører, 1945; J. K. Jensen: Horsens Klosterkirke, 1945, 41; André Leth i Kunst i Privateje, II, 1945, 347; L. Swane i Danske Tegninger, I-III, 1945; Mogens Knudsen i Satire og Humor, 1946, 12, 19, 21-22; Otto Smith og V. Hermansen: Ribe Bys Hist., II, 1946, 132, 302-03; L. Bobé i K. Aa., 1946-47, 218-20; G. Lorenzen i K. Aa., 1948-49, 143-45, 147; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949; V. Thorlacius-Ussing i Danm.s Billedhuggerkunst, 1950; Victor Hermansen i Antik-Cabinettet 1851, udg. af Nationalmuseet, 1951, 42-45; Danmarks Kirker, III, Kbh.s Amt 4, 1951, 642-50, 651-54, m. 8. St.

Wiedewelt, Just, 1677-1757, Bhgr. F. 18. Nov. 1677 i Kbh., d. 8. Sept. 1757 sst., begr. sst. (Petri Urtegaard). Forældre: Murermester Hans W. (s. d.) og 1° Hustru. Gift 29. Nov. 1726 i Kbh. med Birgitte Lauridsdatter (Birte Larsdatter), f. 2. Nov. 1699 i Vivild, d. 3. Sept. 1757 i Kbh., D. af Laurids Knudsen.

Uddannelse: I Lære hos Thomas Quellinus 1692-96. Rejser og Ophold: 1696-98 i Antwerpen, muligvis hos Artus Quellinus d. Y.; 1698-1715 i Paris (den 14. Jan. 1708 blev der udstedt Pas for ham for Rejse fra Paris til Italien). Udstillinger: Raadhusudst. 1901; Dansk Skulptur fra 18. Aarh. 1919 (Kunstfor.). Stilling: Fra 1734 til sin Død Billedhugger paa Holmen.

Arbejder: To Portrætbuster af Fr. IV og Dronn. Louise (Marmor, 1718-19; Rosenborg; bronzeret Gipsekspl. af Kongens Buste i Tøjhuset); Alter i Garnisons Kirke (norsk Marmor, fuldført 1724, s. m. D. Gercken); ; Alter i Helligaands Kirke (opr. udf. til det af J. C. Ernst indrettede Kapel paa Kbh.s Slot; polykromt Marmor, 1726, s. m. D. Gercken) ; Portal til Svogeren, Guldslager Zeises Hus i Helliggejststræde (1732). Tilskrivninger: Ovalt Portrætrelief (Marmor) af Fr. IV, sign. I. U. (Fr.borg) ; Modellen til Kongefiguren over Portalen til Arsenalet paa Holmen (e. 1746) ; Mytologiske Statuer paa Balustraden over Attikaen paa Moltkes Palæ i Bredgade, Kbh.

Just Wiedewelts Produktion var kun sparsom; af det lidet, man kender, fx de allegoriske Statuer paa Altret i Helligaands Kirke, fremgaar det, at han paa noget mat Vis fortsætter Traditionen fra Quellinus. For sin Altertavle i Garnisons Kirke maatte W. høre haard Kritik fra flere af Tidens førende Kunstnere. Saafremt Portrætrelieffet af Fr. IV paa Fr.borg virkelig er af W., maa han dog ogsaa have forsøgt at overføre Louis XIV-Hofstilen (smig. Pugets Portrætrelief af Solkongen) til Danmark, om end i en yderst provinsiel og kummerlig Udformning. - W.s berømte Søn, Johannes W. (s. d.), satte Faderen et smukt Minde i Petri Kirke. M.s.

N. Jonge: Kiøbenhavns Beskrivelse, 1783, 345; J. M Thiele: Kunstakademiet og Heststatuen, 1860, 39, 44; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 14-18, 72; samme: Fredensborg, 1880, 117-18; W. Mollerup og H. Storck: Helligaands Kirken, 1892, 17, 19; L. Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde, 1925, 52, 216, 460; samme i K. Aa., 1941, 142; V. Lorenzen: Kbh .ske Paler, 11, 1925, 96 Note 41; V. Thorlacius-Ussing: Th. Quellinus, 1926, 30, 33, 114, 127; Fr. Weilbach: Garnisons Kirke, 1929, 42-47; C. Elling: Holmens Bygningshist., 1932, 83; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1, 1936, 319; A. Nygård-Nilssen: Norsk jernskulptur, I, 1944, 208, 210, 302; Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, 218, 220, 227, 233 f.

Wiegell, Saxo Vilhelm August, 1843-1909, Maler, Tegner. F. 5. Jan. 1843 i Kbh., d. 26. Sept. 1909 i New York. Forældre: Hørkræmmer Johannes August W. og Wilhelmine Biering. Gift 4. Dec. 1867 paa Fr.berg med Caroline Amalie Hansen, f. 10. Juli 1843 i Kbh., d. før 1909 i New York, D. af Arbejdsmand, senere Vægter Jacob H. og Karen Marie Jørgensen.

Uddannelse: Var i Malerlære og besøgte Tekn. Inst.; Elev paa Akad. 1861-64 og 186872 (Afgang som Maler). Udstillinger: Charl. 1872-73 (m. 2 Arb.).

Arbejder: Portræt af et Barn (1872); Erindring fra Beskydningen af Dybbølskanserne i 1864 (1873); Satiriske Tegninger (Litografier) i Ravnen (Den gamle Ravn) 1876-79; Selvportræt sst. 11. Maj 1879.

Afbrydelsen i Wiegells Akademiuddannelse skyldtes hans frivillige Deltagelse i Krigen og nogle Aars Ansættelse i Politiet. 18 7 6 blev han Tegner og Medarbejder ved det socialdemokratiske, satiriske Ugeblad Ravnen (April 1877 - September 1878 hed Bladet Den gamle Ravn). Hans Tegninger heri var medvirkende til, at Redaktøren Harald Brix blev idømt langvarig Fængselsstraf, og W. afløste ham da Sept. 1876 som Redaktør og overtog desuden (s. m. P. Bjørnstrup) Okt. 1877 Redaktionen af Social-Demokraten. Hans Dristighed i begge Blade mod Magthaverne medførte flere Retssager, og for en Tegning i Ravnen (20. Okt. 1878) af Politiinspektør M. Hertz i en Galge idømtes han 3 Maaneders simpelt Fængsel. Inden Højesteretsdommen faldt 1879, var han rejst til Amerika, hvor han nedsatte sig som Dekorationsmaler i New York. Indtil Udgangen af Marts 1880 stod han dog stadig som Redaktør af Ravnen. R.P.

Th. u. B. - Høiesteretstidende, Ny Rk. 111, 1879-80, 418-21; C. E. Jensen og F. J. Borgbjerg: Socialdemokratiets Aarhundrede, 11, 1904, 324 ff., 335; E. Wiinblad og Alsing Andersen: Det danske Socialdemokratis Hist., 11, 1921, 355 f.; Rob. Wiinblad: Redaktør E. Wiinblad, 1929, 42, 45 f., 49 ff.; Nordlyset 15. Nov. 1934, 4; Satire og Humor i dansk Tegnekunst, 1946, 86.

Wiehe, Carl Wilhelm, 1788-1867, Maler, Havneskriver. F. 8. Nov. 1788 i Kbh., d. 17. Febr. 1867 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Bogholder, senere Købmand Johan Heinrich W. og Anna Frederikke Sophie Reichard. Gift 10. Dec. 1812 i Kbh. med Antoinette Louise Rosing, f. 29. Juni 1791 i Fredensborg, d. 7. April 1874 paa Fr.berg, D. af Skuespiller Michael R. og Johanne Cathrine Olsen.

Uddannelse og Stillinger: Besøgte Akad. 1820-21; arbejdede som Kontormand, bl. a. omkr. 1825 Sekretær ved Den kgl. Porcelainsfabrik; Kopist, derefter Fuldmægtig og Kontorchef i Industri- og Fabrikskontoret, til sidst Havneskriver med Titel af Justitsraad. Udstillinger: Charl. 1824 (Kopier efter Godfried Schalcken og David Teniers), 27.

Arbejder: Johanne Rosing (e. 1820) og Carl Winsløw (1830) (begge Tilskrivninger, Frborg); Michael Rosing, L. F. Sahlertz, Marie Zinck, f. Thomsen og Ida Wiehe (alle 4 Teatermus.); Herreportræt (1832, forh. Joh. Hansens Saml.); Marie Zinck (Pastel); Litografi af Frederik Kuhlau (efter eget Maleri); Anna d'Autriche (Porcelænsmaleri efter Mme Jaquotot), Den blinde Michelangelo forklarer Skønheden i den belvederiske Torso for sine Elever (Porcelænsmaleri) og Et Æneashovede en camee (Porcelænsmaleri) (alle 3 udst. 1827); flere Portrætter af Fr. VI (i Beg. af 1830'erne og efter E. Eckersbergs Stik efter C. W. Eckersberg).

Ved Siden af sin Embedsvirksomhed dyrkede Wiehe Malerkunsten og kopierede flere

Billeder fra de kgl. Samlinger. 1824 indsendte han Prøver paa Kraplakfarver til Akad. og

fik Ros for disse. 1826 tilkendtes der ham efter Anbefaling fra Den kgl. Porcelainsfabriks

Administrator Garlieb af Fonden ad usus publicos 600 Rdl. til Uddannelse som Porcelænsmaler, hvorefter han uddannede sig paa. Stivres og især arbejdede med Portrætmaleri paa Porcelæn. Efter sin Hjemkomst arbejdede han lejlighedsvis paa Den kgl. Porcelainsfabrik. 1837 opnaaede han atter Rejsehjælp fra Fonden ad usus publicos. Red.

0. J. Rawert: Kongeriget Danmarks industrielle Forhold, 1850, 331; P. Hansen: Den danske Skueplads, 11, 1891-93, 106; L. Swane i K. Aa., 1948-49, 72-73.

Wiehe, Anton Wilhelm, 1826-84, Skuespiller. F. 8. Juli 1826 i Kbh., d. 4. Jan. 1884 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Maler, Havneskriver, senere Justitsraad Carl Wilhelm W.

(s. d.) og Hustru. Gift 24. Aug. 1851 i Kbh. med Skuespillerinde Ida Florentine Adami, f. 21. Okt. 1824 i Kbh., d. 17. Juli 1911 sst., D. af Ligkassebud, senere Skomagermester .Johan Andreas A. og Ane Kirstine Pallesen.

Blev opt. paa Akad. Okt. 1839 og var Elev af Elementarskolen; kom Foraaret 1841 i Malerlære hos Malermester C. P. Kongslev. Forlod efter at have set Broderen Michael Wiehe spille Aladdin Malerlæren og Akad. og blev Elev af Skuespilleren N. P. Nielsen. Sin første lille Rolle fik han 17 Aar gammel som Jørgen i Erik og Abel, medens hans egentlige Debut som Einar Tambeskjælver i Hakon Jarl fandt Sted 19. April 1844. Fra da af fortsatte han sin Karriere som en af Landets betydeligste Skuespillere i den romantiske Periode. Et formentligt Selvportræt findes i Teatermus. Det vides, at han har kopieret Jens Juels Portræt af Bedstefaderen Michael Rosing. Red.

Wienberg Jensen, Henning Arne, f. 1915, Bhgr. F. 8. Juni 1915 i Thisted. Forældre

Stenhuggermester Carl Johan Edvard Jensen og Kirstine Duun. Gift 24. Maj 1942 paa Fur med Tegner Gudrun Königsfeldt, f. 8. Febr. 1918 i Assens ved Mariager, D. af Læge Johannes Peter Frederik K. og Julie Molitor-Lenschau.

Uddannelse: Elev af Bizzie Høyer fra 1938; besøgte Akad. Foraarssem. 1939 under E. Utzon-Frank; lille Guldmed. 1948; har samtidig som Stenhuggermester arbejdet i Faderens Stenhuggerværksted i Thisted, af hvilket han er Medejer. Stipendier: Akad. 1948; Dalsgaard 1949; Ole Haslund 1950. Rejser: 1936 Tyskland; 1947-48 Frankrig; 1950 Frankrig, England; 1951 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1939-40; Charl. 1948-49.

Arbejder: Statuette (Bronze) og Pige og Hveps (Relief i metallisk Cement) (begge udst.

1940) ; Staaende nøgen Pige (lille Guldmed. 1948; erhv. i Bronze af Thisted Kommune);

Atalanta (udst. i Gips 1949); Mindesten for Christmas Møller (bornholmsk Granit med

Bronzerelief, rejst paa Ashøje ved Hurup i Thy 1949). Red.

Viertel, Johan Carl Frederik, 1772-1834, Maler. Døbt 5. Aug. 1772 i Kbh., d. 23. Febr. 1834 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Hattemagermester Johann Christoph V. og Maria Magdalena Jacobina Douilhac. Gift 1 ° 30. Sept. 1793 i Kbh. med Charlotte Sophie Frøster. 2 ° 15. April 1804 i Linköping med Christiana Sophia Munk. Separeret 1815. 3 ° 17. Marts 1820 i Kbh. med Eleonore Hendriette Kyse (Kyhse), f. 22. Maj 1787 i Kbh., d. 31. Okt. 1873 paa Fr.berg, D. af Kældermand Morten Christophersen K. og Anne Cathrine Abel.

Uddannelse: Besøgte Akad., hvor han 1789 vandt den lille, Jan. 1791 den store Sølvmed. for Tegning efter levende Model; indstillede sig 1793 forgæves til Guldmed. Rejser og Ophold: Opholdt sig - antagelig i kortere Tid i Gøteborg omkr. 1797 og omkr. 1802; har efter daterede Arbejder at dømme desuden arbejdet i Sverige fra 1805 (muligvis lidt før) til hen imod 1814 (Ophold især i Stockholm og Vastergötland). Udstillinger: Charl. 1817, 29-30, 32 ; Raadhusudst. 1901; Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910 (Nr. 100) ; Exposition de la Miniature, Bryssel 1912 (Nr. 1165); Aldre svenska portråttminiatyrer (Bukowski) 1915 (Nr. 381-390); Svensk 1700-tal på Skånegodsen, Lund, 1935 (Nr. 183-184); Skjulte Skatte, AalborgMuseum,1951(Nr.150).

Arbejder. Historiebilleder: Samson i Dalilæ Skød (præsenteret i Akad. 1792) og Batseba fremstilles for Kong David (udst. 1817). Landskaber og Genrebilleder: Udsigt fra nedenfor Dandsebakken ved Sorgenfri mod Frederiksdal og Udsigt fra Frederiksdal til Lyngby (begge solgt paa Fr. VII.s Auktion, maaske enten identiske med to Landskabsstykker, som Arveprins Frederik købte af Kunstneren 1797, eller maaske snarere med: Prospekter fra Jægerbakken og fra Jægerhuset ved Frederiksdal og Prospekt af Sorgenfri og Lyngby (alle 3 udst. 1832)); Børn, der leger Blindebuk (I. G. Bergs Auktion). Olieportrætter: Gruppeportræt af Kongefamiliens 13 Medlemmer (præsenterede i Akad. 1794; Billedet maaler omtrent 2,5 X 3,5 m, Gunderslevholm); Dronn. Juliane Marie med Arveprinsens 4 Børn (Jægerspris); 2 Gruppebilleder (præsenterede i Akad. 1795 og 1800) ; Skuespiller H. C. Knudsen i ”Tro ingen for vel" (1795, Teatermus.); Arveprins Frederik (Rosenborg); Arveprinsesse Sophie Frederikke (Rosenborg og Fr.borg; fik 1794 og 95 Betaling af Arveprins Frederik for 2 Malerier af Arveprinsessen); Fr. VI, Dronn. Marie Sophie Frederikke (begge solgt paa, W. Schous Auktion); Sophie Eleonore Bulow, f. Baronesse Selby (sign. 1814, Gaunø); Balletmesteren Vincenzo (Tomacelli) Galeotti (1816, Det kgl. Teater, Kopi i Teatermus.); Statsminister Kaas (udst. 1817) ; Snedkermester J. J. Pengel og Hustru Johanne Margrethe f. Madsen (begge udf. ml. 1814 og 18, Privateje); Filologen Rektor Skule Thorlacius (d. 1815) (Privateje); Fru Eibe (1832, forh. Joh. Hansens Saml.). - I Bymus. findes en Tegning af Conrad Hauser. Miniaturer i Danmark (sjældent signerede): Officersportræt (Kunstindustrimus.); Peter Severin Fønss til Løvenholm og Hustru Nicoline Anne Marie f. Ring (begge Fr.borg); Charles Axel Nordberg (Fr.borg); Joh. Ph. Zingelmann (Fr.borg); desuden i Privateje: Gregorius Martinus de Klauman; Maren Juel f. Berg; Fru Schultz f. Jensen; Konferensraad E. A. Schou; Christine Marie Le Sage de Fontenay f. Heckscher; Chr. Fr. Erik Skeel; Stadsmægler Hans Jørgen Herløw; Niels Gylding; Købmand i Randers Erhard Høegh (forh. Provst Fengers Saml.); Digteren Thomas Thaarup (forh. J. Hegels Saml.); A. P. Bernstorff (sign. Kopi efter J. Juel, Hermann Emdens Saml., Hamborg, E.Glückstadts Saml., siden solgt paa Auktion i Stockholm). Miniaturer fra Sverigestiden: Brita Eleonora Wrangel f. Barnekow (1800 el. 1801, Privateje, Sverige); Hedvig Kristine Ulfsparre f. Creutz (1805, ukendt Eje; Finland?); Friherreinde de Geer (sign. 1806, Zorn Mus., Mora); Ubekendt Dame (1806, forli. F. Ottergrens Saml., Stockholm); Ubekendt Officer (1806, forli. E. O. Severins Saml., Stockholm); Ubekendt Mand i blaa Frakke (1806, Nationalmus., Stockholm); Friherre Joh. Jacob de Geer (1808, Privateje, Sverige); Carl Arvid von Otter og ubekendt Officer (begge 1809, den Sinebrychoffske Saml., Helsingfors); Johan Silfwerskiöld (1810, Privateje, Sverige); Ubekendt Dame (1810, Nationalmus., Stockholm); Joh. Sam. Lothigius, Friherre Wrangel (begge udat., Nationalmus., Stockholm); Ubekendt Mand (udat., Linköping Mus.); Borgmesterinde Starck (Privateje, Sverige; en Miniature af V. forestillende samme paa Emil Ghickstadts Auktion); Beata Hanström, Charlotte Maria Meurling og Christian Anton Wrangel af Sausis (alle 3 i Privateje, Stockholm). - Portræt af en ubekendt Mand (med Urette tillagt Liepman Fraenckel) (Göteborgs Kunstmus., Inv. Nr. 13) og et Portræt af ubekendt Dame (sst., Inv. Nr. 78, katalogiseret som ubekendt Kunstner); desuden usignerede Miniaturer bl. a. i fig. offentlige svenske og finske Samlinger: Nationalmus., Stockholm, Nordiska Museet, sst., Löfstad slott, Den Sinebrychoffske Saml., Helsingfors. - Fra Sverigestiden stammer ligeledes en stor Miniature forestillende Gustaf IV Adolphs Dronning, Frederike med 3 af sine Børn, Prins Gustaf og Prinsesserne Sophie og Amalie (tilhørte 1912 Prinsesse Mathilde af Sachsen).

Som Viertels Hovedværk i Danmark regnes det store Gruppebillede af den danske Kongefamilie. Ligesom hans øvrige Oliemalerier og hans tidligere Miniaturer er det under stærk Paavirkning af Jens Juel. Hans Portrætter har alvorlige Brist i Tegning og har ofte en ubehagelig rødbrun Kolorit. Paa nogen Karakteristik af en Model indlader han sig ikke. Disse Mangler er ogsaa fremherskende i hans Miniaturer, men falder maaske lidt mindre i Ojnene her. Hans Miniaturer er i Reglen ganske ensartede og tomme; han maler med en olieagtig Farve paa Elfenbenet og lader ikke dette Materiale komme til sin Ret. De Miniaturer, han malede i Danmark, er i Reglen ringere end Miniaturerne fra Sverigestiden, i hvilken Periode hans Farver mildnes, saaledes at hans Arbejder stundom kan opnaa en vis Charme. Hans historiske Stykker blev ikke vel omtalt af Samtidens Kunstkritik, P. Hjort skrev saaledes om hans 1817 udstillede Maleri Batseba fremstilles for Kong David: Et væmmeligt Maleri, vellystigt tænkt og slet udført med en kraftløs, slikket Pensel. T.H.C.

Ctr. K. - P. Hjort: Kritiske Bidrag, 1854, 109; Fr. VII.s Auktion i. Okt. 1864 Nr. 230-31; 1. G. Bergs Auktion 3. Marts 1865 Nr. 94; C. M. Carlander: Miniatyrmålare i Sverige, 1897, 101; H. Weitemeier i Pers. T., 5. Rk. VI. 1909, 66; Hermann v. Eindens Auktion IV (Lepke, Berlin) 2. Maj 1911 ; Ernst Lemberger: Die Bildnisminiatur in Skandinavien, 1-Il, 1912; Karl Asplund i Konsthistoriska siillskapets publikation, 1916, 95; Emil GIiickstadts Auktion 28. Aug. 1923, Nr. 1476, 1481, 1495 og 26. Nov. 1923, Nr. 266-69; Julie og Jacob Hegels Auktion 3. Nov. 1925, Nr. 148; Provst Fengers Auktion 8. Dec. 1930, Nr. 318, 321, 396, 403; K. K. Meinander: Portrått i Finland fore 1840-talet, 1931, 237; W. Schous Auktion 16. Sept. 1931, Nr. 185-86; Hugo Lundholm i T. f. konstvetenskap, XIX, 1936 99-100: Arvid Bæckstrom i Góteborgs Museum, Årstryck, 1946, 135; Robert Neiiendam: Theatermuseet, 1947, 70; L. Swane i K. Aa., 1948-49, 66, 71 og 72; Erik Forssman i Konsthistorisk tidskrift, 1950, 101.

Vieth, Carl Valdemar, 1870-1922, Ciselør. F. 23. Jan. 1870 i Kbh., d. 9. Okt. 1922 i Meridan, U.S.A. Forældre: Bbgr. Ludvig V. (s. d.) og Hustru. Gift 3. Juni 1911 i Deep River, Connecticut, med Amanda Kristine Tyler, f. 15. Juli 1878 i Deep River, D. af John Frederik T. og Marie Andersen.

Uddannelse: Elev af Gravør Danielsen fra. 1. Juni 1886 og af Tekn. Sk. ; besøgte Akad. Okt. 1886 - Maj 1889. Rejser og Ophold: 188991 Trondhjem; derefter nogle Aar i Amerika; 1898-1901 Paris; derefter atter Amerika (bosat i Bridgeport, Connecticut).

1889 afbrød Vieth sine Studier i Danmark og rejste til Trondhjem, hvor han i 3 Aar virkede som Ciselør og Modellerer. Under sit Ophold i Paris fremstillede han Modeller til Guldarbejder for forskellige Firmaer, og i Amerika blev han Medarbejder hos Sølvsmeden Garham og udførte desuden en Række Bronzestatuetter. Recl.

T. f. Kunstind., 1896, 20; 1897, 174, 175; P. B. Grandjean: Familien Vieths Slægtebog, 1917, 31, 33; Skønvirke, 1922, 144.

Vieth, Ernst Ludvig Emil, 1824-87, Bhgr. F. 8. Juli 1824 paa Engestofte, d. 12. Maj 188 7 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Godsforvalter Martin Christian V. og Lovisa Fog. Gift 28. Nov. 1856 i Kbh. med Christiane Mariane Bock, f. 17. Dec. 1828 i Kbh., d. 4. Jan. 1904 sst., D. af Gravør, Stempelskærer og Jernstøber Otto Martin B. og Ellen Christiane Due.

Uddannelse: I Lære hos Gørtlermester Th. Evens; opt. paa Akad. Jan. 1840; avancerede til Dekorationssk. Dec. 1843, til Modelsk. Dec. 1848; lille Sølvmod. Dec. 1845 og Marts 1849. Stipendier: Reiersens Fond 1856 og 67. Rejser: 1856 Italien og Frankrig (foruden Reiersens Fond med Støtte af Indenrigsministeriet); 1867 Paris (Verdensudst.). Udstillinger: Charl. 1846, 49, 55, 57-58, 78-79, 85. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1853 (s. m. H. Olrik). Stillinger: Lærer i Tegning, Modellering og Ciselering af Metal ved Teknisk Institut og Teknisk Skole 1852-85 ; begyndte 1866 selv et Sten- og Billedhuggerværksted.

Arbejder: En Kandelaber i Bronze (lille Sølvmed. 1845) ; Modelfigur (lille Sølvmed. 1849); En Sølvsukkerskaal (Neuhausens Pr. 1853, s. m. H. Olrik); En badende Kvinde (udst. 1855) ; Ydun (Bronzestatuette, udst. 1857); Et Døbefad (pousseret i Voks efter L. Frølichs Tegning) (udst. 1858; Ekspl. i galvanoplastisk Fældning i Kobber i Kirkerne i Hvidovre, Kirke Værløse og Herlev (sign. L. Frølich pinxit, L. Vieth sculpsit og C. Møller 1857), et forsølvet Ekspl. i Slotskirken i Gottorp); Mindesmærke for Apoteker G. S. Kayerød (Fontæne af Zink med symbolske Figurer) (opst. 1862 ved Indgangen til Frederiksminde, Aalborg); en Ceres- og en Bacchusopsats (udført for Bing & Grøndahl 1864) ; Buste af Chr. IX (1864; udf. i Biscuit paa Den kgl. Porcelainsfabrik, Ekspl. paa Fr.borg) ; G. F. Hetsch (1877, galvanisk bronzeret Zinkbuste, tilh. Teknisk Skole); En Gardist (Sølvstatuette, udst. 1879).-Modeller til Den kgl. Porcelainsfabrik (Fabrikkens Modelsaml.) til Udførelse i Biscuit, dels Kopier i formindsket Størrelse efter Thorvaldsen (bl. a. 1861 Oehlenschlager-Buste; Natten, Dagen) og andre (bl. a. cirkulært Relief af Kristushoved med Torrnekrone; Ekspl. i Marmor, udf. af Harald Kretschmer, i Budolfi Kirke, Aalborg), dels efter egne Udkast (Kranse, Hænder, Duer). Mange af dem udførtes (c. 1873-84) og leveredes i Biscuit til hans Stenhuggerværksted til Gravmonumenter.

Ludvig Vieth var en udmærket haandværksmæssig Støtte for Datidens Kunsthaandværk,

der i høj Grad hvilede paa Stilefterligning og Præcision i den tekniske Udførelse. Baade som

Lærer og som Leder af egen Virksomhed fik han megen Betydning for Haandværkerud-

dannelsen. ”Et stort Antal Guldsmede, Gjørtlere og Stenhuggere have nydt godt af hans

samvittighedsfulde og grundige Vejledning” (T. f. Kunstind. 1887). s.s-z.

Ude og Hjemme, 1880-81, 175; T. f. Kunstind., 1887, 96; P. B. Grandjean: Familien Vieths Slægtebog, 1917, 31-32; F. Hendriksen: Lorenz Frølich. Egne Optegnelser og Breve, 1920-21; H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, 11, 1927, 150; Anderseniana, 11, 1934, 74; B. Hage og H. Stegmann: Budolfi Kirke, 1937, 8, 10.

Wif, Olav (Olaus), d. 1730, Medaillør. F. i Norge, d. 1730 paa Kongsberg. Fader: Olav eller Ole.

Uddannelse: Intet kendt. Rejser og Ophold: 1717-c. 21 udenlands, hvor han arbejdede som Stempelskærer i Dresden; Ophold i Kbh. 172123. Embede: Nov. 1723 Stempelskærer ved Mønten paa Kongsberg.

Arbejder: 7 ”Planetmedailler” 1719 samt 3 andre Medailler 1720-21 til Hoffet i Dresden; Med. over Prins Fr. (V)s Fødsel 1723 og Kongsbergs 100 Aars Fest 1723 (begge slaaet paa Mønten i Kbh.). - Mønter (usignerede).

Wif blev protegeret af Fr. Rostgaard, men indfriede ikke de Forventninger, man stillede

til ham. Hans Arbejde er af ringe kunstnerisk Værdi. G.G.

J. Wilcke: Kurantmønten 1726-1788, 1927; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Vig-Nielsen, Søren, f. 1876, Arkitekt. F. 8. April 1876 i Havnelev ved Rødvig. Forældre: Husmand, Skipper Jørgen Nielsen og Ane Andersen. Navneforandring 1902. Gift 7. Sept. 1901 i Havnelev med Anne Kristine Christiansen, f. 14. April 1876 i Alslev ved Fakse, D. af Skræddermester Hans C. og Ane Margrethe Andreasen.

Uddannelse: I Tømrer- og Snedkerlære 1890-94, Svend 1894; dimitt. fra Tekn. Sk. 1900; Medarbejder hos Christian Larsen, Hack Kampmann og Valdemar Schmidt 1900-06 (bl. a. Konduktør ved Teknisk Skole, Prinsesse Charlottesgade, Kbh. (1900), Badeanstalten København (1901-02) og Johannes Kirke i Aarhus (1903-04)) ; selvstændig Virksomhed i Viborg fra 1905. Stipendier: Indenrigsministeriets Stipendium 1897. Rejser: 1897 Tyskland, Svejts. Stillinger og Hverv: Forstander for Viborg tekniske Skole 1915-23, Medl. af Skolens Bestyrelse 1912-50, Formand for samme 1929-50; Medl. af Fredningskomiteen for Viborg og Omegn fra 1926, af Kommissionen for Kirkers Overgang til Selveje fra 1930.

Arbejder. I Viborg: Elektricitetsværk ved Trekronersvej (1906, 13 og 28); Teater, Gravene (1909-10 og senere); Kommunalt Slagtehus (1912-13); K.F.U.M., Jernbanegade (1912); Brandstation, Lille St. Hansgade (1914 og 50); Generalkommandobygning, Hj. af S. Mathiasgade og Leonisgade (1914); Viborg Stifts Folkeblads Bygning, S. Mikkelsgade (1917-18); A/S Kroghs Tobaksfabrik, Gothersgade (1918-19 og senere); Missionshuset Hans Tausens Hus, Boyesgade (1919-20) ; Kommunalt Alderdomshjem, S. Ibsgade (1918-20 og senere); Epidemibygning, Kedel- og Vaskeribygning, Overlægebolig og Ligkapel (alle 1923) til Amtssygehuset (opf. 1889 af Philip Smidth); Viborg Handelsbank (1927); Vestre Borger- og Realskole (1936 og 49); Viborg Gudenaacentrals Kraftstation (1947) ; Teknisk Skole (1949-51). Uden for Viborg: Præstegaarde bl. a. i Aalestrup (1908), Kragelund (1916), Hemmet (Ombygn. 1916-17), Grove (1917), Sparkær (1918), Vilsted (1919), Glyngøre (1921) samt Bjerringbro (1923); Skoler bl.a. i Sjørup og Vrove (begge 1914); Ombygning af Skoler i Øster-Bølle (1918), Ingesvang Kirkeby (1921-22) og Alslev (1923); Skoler i Farstrup og Kølby (begge 1923); Brugsforening (1916), Apotek (1917) og Alderdomshjem (1918) i Aalestrup; Amtssygehus i Kellerup (1930-32). Restaurering og Ombygning: Har i Aarene 1906-51 forestaaet Hovedrestaureringer og Udvidelser af Kirkerne bl. a. i Durup, Karup, Lemming, Løvel, Romlund, Roslev, Rødding i Salling, Resen i Salling, Sejling, Taarup, Vammen, Vellev, Vinkel og Viskum, Grinderslev Klosterkirke, Ørslev Kloster og Klosterkirke, desuden bl. a. af Herregaarden Vindum Overgaard, Hovedgaarden Taarupgaard i Fjends Herred og ”E Bindstouwt” (Kræ Koustrups Skole) i Lysgaard. Projekter: Randers Sygehus (1. Pr. 1919). K.H.J.

Arch., 1918-19, 318 (Sygehus i Randers); Ark. U., 1939, 71 (Forslag til Centralsygehus for Randers Amt og By); Pol. 22. Okt. 1951 (Restaureringen af ””E Bindstouw”).

Vige, Jens Peder Olsen, 1864-1912, Maler. F. 11. Maj 1864 i Vigekær, Blæsinge ved Slagelse, d. 20. Marts 1912 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Gaardejer Hans Olsen og Sidse Marie Nielsen. Navneforandring 23. Jan. 1890. Gift 17. Juni 1902 i Nykøbing M. med Marianne Nielsen, f. 8. Marts 1872 i Brønderslev, d. 25. Sept. 1945 i Kbh., D. af Højskoleforstander Niels Christian N. og Margrethe Jensdatter.

Uddannelse: Efter Konfirmationen paa Højskole i Høng; 1883 paa Tekn. Sk., Kbh .; dimitt. derfra og af O. A. Hermansen til Akad., som han besøgte fra Sept. 1884 til Jan. 1888 ; søgte et Par Vintre Krøyers Skole. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1900, 02; Raben-Levetzau 1903, 07 ; Akad. 1905, 06, 08, 09, 11. Rejser: Bl. a. 1905-07 og 1910 Frankrig; 1907 London. Udstillinger: Charl. 1892-1911 (18 G. m. 51 Arb.); Kunstn. Studiesk. 1896; Kunstn. Eft. 1904, 07-08, 10, 12-13; Aarhusudst. 1909 ; München 1909 (Glaspalast) ; Brighton 1912 ; Forum 1929 ; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. i Kunstfor., Kbh., 1904, OS (s. m. Oluf Jensen), 43. Stillinger: Har virket som Lærer ved Teknisk Skole i Aalborg og Kbh.

Arbejder: Portræt af Bedstemoderen (1889); Portræt af Faderen (1891, Aalborg Mus.); Nyboder (1891) ; Strikkende Kone ved sit Barns Seng (c. 1891, Skagens Mus.); Gamle Huse i Vorsaa (1893, Aalborg Mus.); Portræt af Niels Bjerre (1896); Gamle Huse ved Køge (1897); Gamle Huse. Thorsager (1898 og 99); Ung Jøde (Jacob Texiére) (1900); Mølle paa Fur. Aftensol (1901) ; Lynghakkerske (1902) ; Regensgaarden (1902); Portræt af Moderen (1902); Vandmølle. Bjørnsholm (1903); Portræt af Fru Marianne Vige (1904); Selvportræt (1905); Gammel Mølle. Sletteland (1905); Kvinder hakker Lyng (1906, tilh. Kunstmus., dep. i Aalborg Mus.); Æbletræ. Vorsaa (1906); Hammer Bakker (1906) ; Gammel Bro over Aa. Sletteland (1906) ; Kone med Kurv (1906) ; Fra Vodskovegnen (c. 1906); Aa ved Bjørnsholm (1907) ; Landskab (1907, Randers Mus.); Hede. Slettestrand (1908); Hedelandskab (1908); Ved Slettestrand (1909, Vejen Mus.); Landskab fra Normandiet (1910). Arb. i Kbst.saml.

Under Indflydelse af Krøyerskolen dyrkede Jens Vige Valørmaleriet med en stærkt nedstemt Farveskala, og flere af hans Arbejder viser, hvad Julius Paulsens og Albert Gottschalks Kunst har betydet for ham. Karakteristiske Motiver med gamle, faldefærdige Huse, Møller og Lyngbakker fandt V., der var Sjællænder af Fødsel, under Studieophold i Jylland (bl. a. ved Slettestrand, Vorsaa, Vodskov, Bjørnsholm og Hammer Bakker). Det stemningsmættede i hans Motiver har især fundet Udtryk i de Billeder, han malede i Begyndelsen af Aarhundredet under Indflydelse af Millets Kunst, Hedebilleder med Figurer, en Kone der slaar Lyng, en Karl, der hviler sig ved Greben, med en Sans for det typiske mere end for det individuelle. Han har tillige malet flere værdifulde Portrætter, fx af Bedstemoderen, af Forældrene, af Hustruen og af sin Ven Niels Bjerre.

Tidlige Billeder af V. findes signeret med Slægtsnavnet (Olsen). U.

Ill. Tid., 1904-05, 116; Nat.tid. 20. Marts 1912; Berl. Tid. 21. Marts 1912 (C. A. Been); 7. April 1915 (V. J. Mørk-Hansen); Aksel Jørgensen og Harald Rue: Arbejderkunst, 3, Danske Malere, 1934; Thøger Larsen og J. C. Schlichtkrull: Maleren Jens Vige 1864-1912. Et Mindeskrift, 1914; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Sig. Schultz i Danske i Paris, 11, 1938; Berl. Tid. Søndag 5. Dec. 1943 (Int. med Fru Vige); Pol. 16. Dec. 1943 (K. Pontoppidan); P. Uttenreitter: Niels Bjerre, 1949.

Vigeland, Emanuel August, 1875-1948, Maler. F. 2. Dec. 1875 i Mandal, d. 22. Dec. 1948 i Oslo. Forældre: Snedkermester Elesæus Thorsen V. og Anne Aanensdatter Vigeland. Broder til Gustav V. (s. d.). Gift 1902 med Valborg Madsen, f. 23. Jan. 1879, D. af Overretssagfører Olaf Gustavus M. og Fredrikke Sinding.

Efter Uddannelse paa Kunst- og Haandværksskolen i Kristiania 1894-97 besøgte V. 1898 P. S. Krøyers Malersk. i Kbh. og kom samtidig i Forbindelse med Zahrtmann uden direkte at blive dennes Elev. 1900 fik han Hjelmstjerne-Rosencrones Legat til Studier i Kbh.; 1901 var han. i Italien.

Vigeland lærte sig Freskokunst i Danmark bl. a. ved Studier af Joakim Skovgaards Arbejder i Viborg Domkirke og som Medarbejder hos Jens Møller-Jensen ved Dekoreringen af Kbh.s Raadhus 1904 (udf. her bl. a. Billedet af Tycho Brahe paa Borgertrappen). Har endvidere til Danmark udført Glasmaleri i Aarhus Domkirke (1926) og til Kalundborg Kirke (1928).

Om Emanuel Vigeland, som især har arbejdet med Glasmaleri, og hvis Hovedværk er Glasmalerier i Oscarskyrkan i Stockholm, skriver Jens Thiis, at hans Kunst ”er helt uten for franskpaavirkningen og avgørende bestemt av danske og italienske forbilleder.” E.W.L.

Kr. Zahrtmann: En Mindebog, 1919, 605; Jens Thiis i Norsk kunsthist., II, 1927, 552; Thor Kielland sst., 619, 62627; Berl. Tid. 31. Maj 1928; Fred. Tybring: Emanuel Vigeland, 1935, 23; Harald Mortensen i Hist. tidsskr. (Norge), 1936, 550; Jobs. Kragh i Nyt T. f. Kunstind., 1942, 115-16.

Vigeland, Adolf Gustav, 1869-1943, Bhgr. F. 11. April 1869 i Mandal, d. 12. Marts 1943 i Oslo, Urnen 1951 overført til Taarnrummet i Vigelandsmuseet. Broder til Emanuel V. (s. d.). Gift 1° 1900 med Laura Mathilde Andersen, f. 22. Juni 1870. Ægteskabet opløst 1901. 2° 28. Jan. 1922 med Ingerid Vilberg, f. 24. Maj 1902.

Efter forudgaaende Uddannelse i Norge kom den norske Bhgr. Gustav Vigeland Nytaar 1891 til Kbh. og blev her til Febr. 1892. Han arbejdede hele denne Tid i Vilh. Bissens Atelier, uden at der var Tale om noget egentligt Elevforhold til denne, og Bissen vedblev i Brevveksling at bistaa ham med Raad. Venskabet med den danske Billedhugger Ludvig Brandstrup, som udførte en Portrætbuste af V. under hans Ophold i Danmark, fik ogsaa Betydning for V., som selv har udtalt, at det skyldtes Brandstrup, at han ”vendte ryggen til Paris og front mot italien".

Udstillinger i Danmark: Charl. 1892; Den norske Udst. i Kunstfor. 1906 ; Kunstn. Eft. 1909 (som Gæst).

Arbejder udført under Ophold i Danmark: Gruppen Forbandet (1891) ; En nøgen Kvinde siddende i en Stol (1891); En jysk Pige, Statuette i hel Figur (1892). Arbejder i dansk Eje: Portrætbuste af E. Vigeland (Bronze, 1896) og Mor og Søn (Marmorgruppe, erhv. 1913) (begge Kunstmus.); Mindre Gentagelse af Mindesmærke for den norske Matematiker N. H. Abel (Bronze, opst. 1904 i Polyteknisk Læreanstalt).

Red.

Hans P. Lodrup: Gustav Vigeland, 1945; Arne Durban: Gustav Vigeland, 1945; H. Aars: Dagbok om Gustav Vigeland, 1951.

Vigfus, - 1070 -, opdigtet Navn, som Hakon Hareksøn (s. d.) antog, da han kom til Svend

Estridsøn. C.A.J.

Viggo-Hansen, Hans Christian, 1859-1930, Maler og Bhgr. F. 31. Marts 1859 i Kbh., d. 6. Okt. 1930 sst., Urne paa Bispebjerg. Ved Daaben Hansen, Hans Christian Viggo. Forældre: Gørtlermester Peter Christian Hansen og Sara Marie Henriette Andersen. Gift 29. Juli 1890 i Taarbæk med Franziska Andrea Hansen, f. 9. Juni 1860 paa Fr.berg, d. 17. Okt. 1927 i Kbh., D. af Skomagersvend Anders Pedersen og Hanne Thomine Hansen.

Uddannelse: I Gørtlerlære; Svend 1879; dimitt. til Akad. fra C. F. Andersen; opt. Dec. 1881, Elev i 3 Kvartaler 1882-83 som Maler. Rejser og Stipendier: Tyskland, Østrig, Italien (med Støtte af Reiersens Fond og K. A. Larssens Legat). Udstillinger: Charl. 1885-86 (som Maler); Nord. Udst. 1888 (som Maler); Paris 1900; Selskabet for dekorativ Kunsts Udst. 1903. Udmærkelser: Guldmed., Paris, 1900. Stilling: Underviste paa Kunstindustrimuseets Haandværkerskole i Drivning og Ciselering i Metal 1901-03; kunstnerisk Leder for H. A. Gruberts Sønners Metalvarefabrik.

Arbejder: Flyvefiskene paa Gl. Torvs Springvand (1892, drevet i Kobber efter egen Model); Englen paa Jesuskirkens Kampanile, Valby (1892, drevet Kobber); Smedejernsgitter, Jern-Faneholder og Dragefigur paa Karnaptag (alle efter egen Model til Carl Jacobsens Villa, Ny Carlsberg) (c. 1893); Dragefigurerne til de 2 Lygtestandere ved Landgangstrappen paa Toldboden (e. 1895, drevet Kobber); de 2 Giganter paa Ny Carlsbergs Dipylon (c. 1895, drevet i Kobber efter Skitse af Stephan Sinding); Absalons Statue (i drevet Kobber efter Model af Vilh. Bissen til Facaden af Kbh.s Raadhus; Guldmed., Paris, 1900) ; Kbh.s Byvaaben (1903, drevet Kobber og Messing, Kbh.s Raadhus' 1. Afd.s Borgmesterværelse); Thor med sine Bukke (drevet i Kobber 1906 efter Model af Carl J. Bonnesen til Ny Carlsberg); Topfiguren paa Det nye Teater (opf. 1908) (Model i Samarbejde med J. J. Bregnø); Daabsfade til flere Kirker, hamrede Kander, Fade, Smykker m. m. i Kobber, Sølv, Tin og Jern.

Efter at have udstillet et Par Malerier paa Charl. maatte Viggo-Hansen paa Grund af en

Øjensvaghed tidligt opgive Malerkunsten. Ved Restaureringen af Springvandet paa Gl.

Torv benyttede Hans Tegner nogle fantasifulde Flyvefisk, V.-H. havde tegnet i Zoologisk

Museum, og lod ham udføre dem i drevet Kobber, en Teknik, han som udlært Gørtlersvend

mestrede, og siden da blev denne ret sjældne Teknik, som han benyttede i en lang Række

større Arbejder efter egne og andres Modeller samt i Kunstindustriens Tjeneste, hans særlige

Speciale. I sine senere Aar malede han i Sommermaanederne paa Bornholm, især Marine-

malerier. M.B.

C. Nyrop i T. f. Kunstind., 1895, 89-92; R. Berg sst. 1899, 202; Erik Schiødte i Kunst, 11, 1900-01; T. f. Ind., 1903, 66; Berl. Tid. 2. Juli 1906; Nyt T. f. Kunstind., 1929, 48; Berl. Tid. 30. Marts 1929; Pol. og Nat.tid. 8. Okt. 1930.

Vigot (?), omkr. 1150-1200, Stenmester, der paa en jysk romansk Granitfont i Grædstrup Kirke, Tyrsting Herred, staver sit Navn Vhighet (jfr. Throvvend Schami). E.M.

M. Mackeprang: Danm.s middelalderlige Døbefonte, 1941, 5, 43, 44, 46, 52, 55, 59, 295, 410 (som Vuigh).

Wiig Hansen, Svend, f. 1922, Bhgr., Maler. F. 20. Dec. 1922 i Møgeltønder. Forældre: Togbetjent, senere Togfører Frederik Christian Hansen og Sigrid Wiig. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. af Ib Schmedes, opt. 1945; Elev af Johannes Bjerg 5 Semestre Eft. 1946 - Nytaar 1951, af E. Utzon-Frank 1 Sem. Foraar 1948. Rejser: Med Akad.s Elevrejser til Frankrig 1948 og Italien 1950. Udstillinger. Som Bhgr.: Kunstn. Eft. 1946-47 ; Charl. 1949-50; Den Polykrome 1951; Sep.udst. 1951. Som Maler: Kunstn. Eft. 1948-50; Sep.udst. 1948 (s. m. P. A. Gilkær og Eigil Wendt), 50 (s. m. Verner Sørensen, Eigil Wendt og Niels Østergaard). Udmærkelser: C. C. Hall 1949.

Arbejder. Maleri: Gravid og Selvportræt (begge udst. 1949); Vinduet (udst. 1950); Enken (Tegn. i omtr. nat. St., Pen og Tusch, udst. 1951). Skulptur: Siddende Pige (Statuette, ubrændt Ler, 1949; C. C. Halls Legat; Kunstmus.); Siddende Kvinde (Skitse, Ler; udst. 1951) ; Alumne (Buste, Rødler, 1951) ; Torso (af Kvinde) (Statue, brændt Ler, 1951); Verner (Statue, Halvfigur (Portræt af Maleren Verner Sørensen), ubrændt Ler, 1951) ; Kvindeportræt, Maske (Rødler, udst. 1951) ; Liggende Torso (Ler, 1951, Kunstmus.); Frøkvinden (Statuette, Gips, udst. 1951). - Mindesmærke i Roskilde for Befrielsen (Konk. 1949, 1. Pr., ikke udført).

Svend Wiig Hansen har i sin Skulptur vist et stærkt Temperament og Evne til at give det plastisk Udtryk i en levende Formfylde og indre Spænding i Formmassen. Han gaar sine egne Veje i sin Opfattelse af Plastik. Ved dybe Indskæringer har han fx i Busten Alumne arbejdet med Skyggers Virkning mod Formens Runding. S. S-z.

Nat.tid. 16. Sept. 1.951 (Sig. Schultz); Land og Folk 29. Nov. 1951 (Otto Gelsted); Information 30. Nov. 1951 (Ole Sarvig); Soc. Dem. 16. Dec. 1951 (Møller Nielsen).

Wiinblad, Bjørn, f. 1918, Maler og Keramiker. F. 20. Sept. 1918 i Kbh. Forældre Typograf, senere Landstingsmand Otto Fritz W. og Ebba Marie Hansen. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk., Fr.berg 1936-39 ; opt. paa Akad. Jan. 1940, Elev til Foraaret 1943 under Aksel Jørgensen og paa Grafisk Sk. Rejser: 1947 Sverige; 1949 Svejts og Italien (Venedig); 1950 Norge, Sverige, Frankrig (Paris); 1951 Svejts, Italien (Rom, Neapel). Udstillinger: Den uafhængige Udst. 1946; Sep.udst. Jan. 1945 (Binger), Okt. s. A. (Haandarbejdets Fremme), 46 (Den permanente), 47 (Röhsska Konstslöjdmus., Gøteborg), Sept. 50 (Nord. Kompaniet, Stockholm), Okt. s. A. (Bergen og Stavanger, s. m. 4 andre).

Arbejder: Har som Tegner været knyttet til Nationaltidende fra 1946 og har udført Plakater (Musikplakater for Propagandaugen for levende Musik 1947, 49 og 51, Plakat for Fischers Forlags Udgave af 1001 Nat, 1947 og 51) samt Plakater, Brochurer og Udstillingsdekorationer for Marshall Administrationens (E.C.A.s) Hovedkontor i Paris 1950. Desuden Illustrationer til Børnebøgerne Dibramin (1944) og Mukkerla's (1945) samt Bogomslag til Carl Kjersmeier: Hjerternes Blomstring. 100 asiatiske og afrikanske Digte (1946), til Soya: Løve med Korset (1950) og til 1001 Nat (I-XXIV, 1947-51). Teaterdekorationer: Aristofanes: Lysistrate (1948, Riddersalen). Keramik: Har fra 1946 arbejdet paa eget Værksted med hornmalede Unica-Arbejder og i Samarbejde med Jacob E. Bang paa Ravnholm Fabrik; givet Dekoration i KobbertrykTeknik til Nymølle Keramik. Keramiske Arb. i Kunstindustrimus., Röhsska Konstslöjdmus., Gøteborg, Nationalmus., Stockholm, Kunstindustrimus., Bergen, Faenza Mus., Italien samt flere Museer i U.S.A. - Har givet Tegning til Tekstiler for Nordiska Kompaniet, Stockholm, og til vævede Tæpper for Haandarbejdets Fremme i Kbh.

Bjørn Wiinblad er bedst kendt for sine keramiske Arbejder, af hvilke de store Fade er udført som Unica dekoreret med Begittelersfarver paaført med Malehorn. Gennem Ravnholm Fabrikken er lanceret en Serieproduktion af mindre Fajancearbejder, hvor Dekorationen overføres i Kalke paa den uglaserede Skærv som ved de gamle engelske transfer-prints. W.s kalligrafiske Dekorationsstil, som er et fantasifuldt Mylder af spindelvævstynde Streger, hvor Smaafigurer og Ornamenter roterer omkring et Midterbillede, som oftest et Kvindeansigt, har en vis Tilknytning til persisk Ornamentik. Han benytter samme meget specielle lineære Ornamenttegning i sine Bogomslag, Plakater, Tøjtryk m. m. og synes ikke at ville bevæge sig uden for denne een Gang anslaaede Stil. Hans Arbejder har vakt Interesse i Sverige og U.S.A. M.B.

Hugo E. Gammelby i Haandarbejdets Fremme, Nr. 4, 1945; Merete Bodelsen sst.,1948, 4-6; Birger Idelius i Svenska Hem, 1947, 81-83; Gøteborgs Handels- och Sjófartstidning 24. Marts 1947.

Wiinholt, Claudius August, 1855-1905, Arkitekt. F. 24. Aug. 1855 i Røved, Ødum Sogn, d. 19. Sept. 1905 i Sparkær, begr. i Viborg. Forældre: Landvæsenskommissær, Proprietær Frits Erik Bang W. og Maren Anthony Munk. Gift 20. Okt. 1890 i Rindum med Ragna Marie Rahbek, f. 18. Marts 1861 paa Nørre Karstoft, Skarrild Sogn, d. 3. Sept. 1892 paa Nørre Karstoft, D. af Proprietær Christian Johan Lodbjerg R. og Sophie Charlotte Julie Koefoed.

Uddannelse: I Skibsbygnings- og Karetmagerlære i Randers, Svend 1873; blev ansat hos Arkitekt Fritz Uldall, sst. og rejste efter at være blevet Tømrersvend til Kbh.; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk.; opt. paa Akad. Juni 1876; Afgang Maj 1885; Medarbejder hos F. Meldahl og H. B. Storck (Konduktør ved Restaureringen af Hee Kirke og Abel Cathrines Stiftelse, Kbh.); 1886-89 i Kompagni med Andreas Hagerup ; fra 1888 bosat i Viborg, fra 1896 i Kbh. Stipendier: K. A. Larssen 1893. Udstillinger: Nord. Udst. 1888; Raadhusudst. 1901; Charl. 1904. Stilling: 1888 Lærer (senere Forstander) ved Teknisk Skole i Viborg.

Arbejder: Epidemihus i Egvad ved Tarm og Teknisk Skole, Nygade, Ringkøbing (begge 1888); Herning Kirke (1888-89); Epidemisygehus ved Amtssygehuset, Ringkøbing (1889); Teknisk Skole, Danmarksgade, Holstebro (1890-91) ; Kølkær Kirke (1891) ; Missionshuset Elim, Danmarksgade, Holstebro (1891, senere udvidet); Hjørring Amts Sygehus i Brovst (1892, s. m. A. Hagerup; ombygget 1923-24) ; Ting- og Arresthuset, Herning (1893, s. m. A. Hagerup); Kirker i Simmelkær og Isenvad (begge 1893); Vaabenhus til Nørre Ørum Kirke (1894); Ringkøbing Amtssygehus Hovedbygning, Holstebro (1894-95; senere Tilbygninger (1925-27) af Helge B. Møller); Iglsø Kirke (1894-95); Teknisk Skole, Viborg (1895); Kirker i Stenbjerg ved Snedsted og i Hovborg (begge 1895), Skærlund (1896), Borring og Fasterholt (begge 1897), Hadsund (1897-98) og Ilskov (1898); Missionshuset, Torvegade, Herning (1898) ; Kirker i Hurup (1899), Terndrup (1900-01), Tiphede (1901), S. Peders Kirke, Randers (1901-02), Vorupøre (1902) og Sparkær (1905) ; Gentofte Apotek (fuldført af Frits P. Wiinholt 1906 efter C.A.W.s Død). Restaureringer og Ombygning: Bjerring Kirke (1889 med Opførelse af et Vaabenhus) ; Velling Kirke (1890, s. m. A. Hagerup under Ledelse af H. B. Storck) ; Hillerslev Kirke (1890-91) ; Herregaarden Avnsbjerg (1897). A.

Medd. fra Akad. Architektfor.,1898-99, 50; Arch., 1903-04, 60-62 (S. Peders Kirke, Randers); 1904-05, 516-17 (Nekr.); C. C. Danielsen: Stambog over den Rahbek'ske Skegt, 1916, 26 f.; Danske Herregaarde ved 1920, 111, 1923, 260 (Avnsbjerg); J. Aldal: Holstebro Hist. gennem Tiderne, 1939, 483 (Amtssygehuset), 624 (Missionshuset Blim).

Wiinholt, Frits Peter, 1877-1948, Arkitekt. F. 26. Nov. 1877 i Rønde, Bregnet Sogn, d. 13. Dec. 1948 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Vejassistent Edvard William W. og Margrethe Pedersen. Gift med Maja N. N.

Uddannelse: Student 1897 ; cand.phil. 1901; dimitt. fra Tekn. Sk. og Sophus Vermehren; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1898; Afgang Maj 1916; Medarbejder hos C. A. Wiinholt, Kr. Varming, J. Magdahl Nielsen, Hans J. Holm; samtidig selvstændig Virksomhed. Stipendier: Reiersens Fond 1908. Rejser: 1908 Tyskland Frankrig, Italien; senere Rejser til Udlandet. Stillinger: Ansat i Stadsarkitektens Direktorat i Kbh. 1907-45.

Arbejder: Gentofte Apotek (1906 fuldført af W. efter C. A. Wiinholts Død); Beboelses-

ejendommen Rungstedgaard, Rungsted Plads (s. m. Ellis Ishøy); Villaer. Projekter: Dansk

Blindesamfunds Bygning, Hj. af Randersgade og Bogensegade; Byplansforslag til.Aalborg

(s. m. Axel L. Pedersen). K.H.J.

Ark. U., 1947, 196 (70 Aar); 1949, 8 (Nekr.).

Wijck (Wick Wich), Gustav Erick, - 1795-1811 -, Maler. F. i Setubal (Portugal). Gift 3. Nov. 1797 i Kbh. med Edel Catharina Øhlmann, f. 27. Jan. 1769 i Kbh., D. af Barber Johann Christian Ø. og Inger Brockmann.

W. nævnes som Elev paa Akad.s Gipssk. 1795 og Modelsk. 1797, da han fik lille Sølvmed.; ved Arveprinsens Nærværelse paa Akad. 31. Marts s. A. præsenteredes nogle Malerier af W. Hans Mesterstykke (en Plafond og et marmoreret Stykke) blev approberet med Udmærkelse 1799. Fik 27. Febr. s. A. Borgerskab som Malermester i Kbh., hvor han 180811 boede i Farvergade. Et lille Profilportræt, forestillende Astronomen Thomas Bugge (Fr.borg) er af J. J. A. Worsaae tilskrevet ”Wyck i Kjøbenhavn” (skrevet paa Blendrammen), utvivlsomt identisk med G.E.W. J.P.

Utr. K. - Fr.borg Kat., 1943, Nr. 5522.

van Wijck, Jan (Johan) Classzen (Claesz), - 1597 - senest 1613, Maler. D. før 25. Jan. 1613. Gift med Voldborg Hansdatter, der overlevede ham.

Efter egenhændige Notater at dømme af hollandsk Oprindelse. Nævnes første Gang 8. Okt. 1597, da han i Nykøbing modtog Betaling af Enkedronning Sophie for Portrætter m. v. Fik 1. Febr. 1598 Bestalling som Kongens Maler og Kontrafejer; han skulde male Kontrafejer, Historiebilleder og hvad andet Kongen befalede; hans Aarsløn var 60 Dl., hertil en Hofklædning samt i Kostpenge 5 Dl. maanedlig; Kongen betalte hans Farver. Ses kun at have faaet fast Løn til April 1602, da han angives at have faaet et halvt Aars Orlov fra Kongens Tjeneste. Vedblev de følgende Aar stadig at arbejde for Kongen efter Regnskab; sidste kendte Udbetaling til ham Okt. 1611. Købte 1610 et Par Boder paa Østergade, som solgtes af hans Enke 25. Jan. 1613 (til Nicolaus Schwabe). 1614 gjordes der endelig Afregning med hende paa W.s Regnskab med Kongen. Hun boede i ” Kongens det store Hus paa Holmen her for Københavns Slot”, hvor allerede W. maaske har haft Bolig (som Kongens Maler?).

Arbejder: Efter nu forsvundet Maleri af W. stak Jan Dircksen (s. d.) Prospekt af Kbh. (1611). Alle W.s øvrige sikre Arbejder kendes kun ad arkivalsk Vej: Portrætter af Dronning Sophie, Chr. IV, Prinsesse Hedvig, Dronning Anna og Kong Jakob VI af Skotland samt deres Søn (Prins Henry?) (alle leverede til Dronning Sophie 1597), Chr. IV (leveret til Kongen s. A.); Paris og Venus, Loth og hans Døtre Susanne, Orfeus og Kong Midas (alle malede 1598 paa Kbh.s Slot, formentlig identiske med Malerier med disse Motiver, der 1650 hang paa Fr.borg) ; adskillige andre ”Historier og Kunststykker” fra de følgende Aar nævnes uden Specifikation i Regnskaberne; Salomons Salving, Dronningen af Saba hos Salomon (fandtes 1650 paa Fr.borg); Malerarbejde paa Kongens Skib ”Argo” (160102) og paa Spejlet paa Orlogsskibet ”Hector” (1602) ; 16 Rigsvaaben til Rustvogne (1603, s. m. Remmert Piettersz, s. d.); Loftbilleder (vistnok Landskaber) til Kongens ”eget Gemak” (”Sommerstuen”) paa Fr.borg (160507); Påtroner til at væve Tapeter efter, malede paa Papir: 7 Stk. leverede til Tapetmagerne i Hellig Gejstes Tugthus 1608-09 (betalt med 437 Dl. 19 Skilling), 6 Stk. leverede 1609 (336 Alen å 5 Mark, i alt 395 Dl. 20 Skilling); af disse sidste sendtes 3 til Holland for at væves der, efter de andre 3 paatog W. sig selv ved Kontrakt af 7. Sept. 1609 at lade væve Tapeter efter den ”Vis og Maade som det Tapetseri paa Kronborg gjort er” med sit eget Guld, Silkegarn m. m. for 8 Dl. pr. Alen; 1609-11 udbetaltes der ham derfor i alt 1190 Dl.; 1611 nævnes, at disse Tapeter var beregnede til den store Sal paa Fr.borg. For andre Patroner til Tapeter, i alt Fald delvis til samme Sal, fik han 1610 i alt 2681/2 Dl. 20 Skilling. Tilskrivninger: Maleri af Fr.borg (før 1602; Gripsholm, Kopi paa Fr.borg) ; Helfigursportræt af Dronning Sophie (Fr.borg, Inv. Nr. R. 214) er en gl. Kopi, maaske efter W. eller (snarere) Ghertt Cornelis (s. d.); Portræt af Anne Skovgaard (Fr.borg) har en Tid paa meget usikkert Grundlag været henført til W.

Af Wijcks omfattende Produktion kendes altsaa nu intet sikkert Arbejde. Ud fra Kendskabet til Stikket efter hans Københavnprospekt og Oplysningen om, at han skal have malet Landskaber til Sommerstuen paa Frborg, er det fristende at slutte sig til F. Becketts Gisning om, at vort ældste bevarede Landskabsmaleri, Gripsholmbilledet af Frborg, kunde være hans Værk; det er et smukt gennemført Prospekt, malet paa Træ, sikkert af en Nederlænder, i lette graa og graagrønne Toner, der kunde lede Tanken hen paa den senere Gobelinmaler; nylig har dog M. Mackeprang søgt at bestride denne Tilskrivning ved en tidligere Datering af Billedet. G.B.

Utr. K. - Danske Saml., 11, 1866-67, 142; VI, 187071, 121; Medd. fra Rentekammerarkivet 1872, 193; Friis: Saml., 1872-78 (Wick); samme: Bidrag, 1890-1901 (Wyck); Karl Madsen: Kunstens Historie i Danmark, 1901-07, 76; F. Beckett: Fr.borg, Il, 1914; samme: Kristian IV og Malerkunsten, 1937, 12-15; 0. Andrup i K. Aa., 1932, 114-15; samme i Lolland-Falsters hist. Samf.s Aarb., 1933, 107; samme i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; H. U. Ramsing: Kbh.s Ejendomme 1377-1728, I, 1943, 23-24; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; O. Norn: Nicolai Taarn, 1945; M. Mackeprang og Sigrid Flamand Christensen: Kronborgtapeterne, 1950, 37-38; Jan Steenberg: Chr. IV.s Fr.borg, 1950.

Vijfhuysen (Pfieffhussen), Diederick, - 16901712, Fæstningsingeniør. F. i Amsterdam, d. 1712 ved Stade. Gift med C. M. Peucker, D. af Generalkvartermester Henrik P. og Christine Sophie Voss.

Blev 1690 ansat af sin Landsmand, Hollænderen Jobst von Scholten (s. d.), Chef for Fortifikationsetaten i Hertugdømmerne og Grevskaberne, som Voldmester eller Værkbasse ved den da paabegyndte nye Befæstning af Rendsborg. 1695 Underkonduktør, n. A. Konduktør og 1700 Overkonduktør; avancerede 1704 til Ingeniørkaptajn, 1711 til kar. Major i Infanteriet; deltog i Den store nordiske Krig og faldt ved Belejringen af Stade 1712.

At V. efterhaanden har haft en betydelig Andel i de meget omfattende Fæstningsarbejder i Rendsborg, Neuwerk og Kronværket, med tilhørende Byudvidelser, tør man regne med. 1698 kaldes han af Borgmester og Raad Kgl. Bygmester ved Fæstningen. V.L.

V. E. Tychsen: Fortifikationsetaterne og Ingeniørkorpset 1684-1893, 1893, 12; Vilh. Lorenzen: Lambert v. Haven, 1936, 27; Fr. Schróder: Rendsburg als Festung, 1939, 70 (Quell. u. Forsch. XXII).

Wiklund, Ralf Sixten Alexander, f. 1907, Maler. F. 19. Juni 1907 i Kbh. Forældre: Skræddermester Johan Rudolf W. og Signe Augusta Nymann. Ugift.

Uddannelse: Malersvend; som Kunstner Autodidakt. Stipendier: Ronge 1936, 42; Rundskuelegatet 1945. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932-34, 40-41, 43-44; Frie jyske Malere 1934 (Aarhus); Høstudst. 1944-48; Sep.udst. 1945.

Arbejder: Fra botanisk Have (udst. 1932); Skaade Bakker med Teglværk (udst. 1933) ; Interiør med Staffeli (udsi. 1941) ; i øvrigt navnlig Landskaber med Motiver fra Odsherred, fx Marker ved Høve. Graavejr (udst. 1944, tilhører Ny Carlsbergfondet). Red.

Wilcken, Anton Christoffer, 1759-1816, Arkitekt. F. 1759 i Kbh., d. 24. Nov. 1816 sst. Fader: Formentlig Øltapper Gottlieb W. Gift 1 ° 4. Juli 1794 i Kbh. med Cathrine Sofie Lycke. 2° med Bolette Cathrine Berg, f. c. 1770, d. 2. Aug. 1816 i Kbh.

Uddannelse: Besøgt Akad., hvor han vandt lille Sølvmed. 1780, store 1781; lille Guldmed. 1783, store 1785 (En Handelsplads for et Handelskompagni); Elev af og Konduktør hos C. F. Harsdorff; 29. Maj 1786 Borgerskab som Murermester i Kbh.; kalder sig Aug. 1816 afskediget Kaptajn ved Brandkorpset.

Arbejder: Det Classen'ske Palæ, Strandgade, 93, Helsingør (1791-93, s. m. C. F. Harsdorff);

Vestergade 20 (Forhuset) (1797); Kronprinsessegade 22-24 (Forhusene) (1807-08, s. m.

A. Hallander). A.

Fredede Bygninger, 1949, 23, 43, 48; Hugo Matthiessen og C. Elling: Gande Købmandsgaarde, 1951.

Wilckens, August Georg Christoph, 1870-1939, Maler. F. 25. Juni 1870 i Kabdrup, Bjerning Sogn, Nordslesvig, d. 3. Aug. 1939 i Sønderho, begr. sst. Forældre: Gaardejer August Wilhelm W. og Dora Friese. Gift 1909 med Julie Schoop(?), d. 1945 i Dresden.

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen i Lære hos en Dekorationsmaler; studerede 1888-91 i München og Nürnberg og var derefter i 3 Aar beskæftiget ved litografiske Anstalter; fra 1894 Elev af Akad. i Dresden under L. Pohle; arbejdede fra 1896 i G. Kühls Atelier. Rejser og Ophold: Har hovedsagelig opholdt sig i Tyskland (bosat i Dresden fra 1899) med Sommerophold paa Fanø og et enkelt Aar paa Bornholm; har desuden besøgt Paris og Italien (Taormina). Udstillinger: Sdr.jysk Udst. 1937 (Charl.); i Tyskland deltaget i Udst. i Berlin, Dresden, Miinchen og Flensborg (desvig-holstenske Kunstnere 1928); Sep.udst. 1913 i Flensborg.

Arbejder: Lensgrev Hans Schack og Lensgrevinde Henny Schack (begge 1897, Schackenborg); De tre Stænder (1901, Vægbillede (Freske) i Amtshuset i Aabenraa); Nordslesvigsk Politiker (1902, Akvarel, Kunsthalle, Kiel); Motiver fra Bornholm (1903) ; Interiør fra Malerinden Charlotte von Kroghs Stue (1908) ; Bryllup paa Fanø (1907-09, Kunsthalle, Kiel); Aftensmaaltid (1912, Alterbillede i Kirken i Oschersleben) ; Udkast til Antependium i S. Johannes Kirken i Flensborg (udf. som Vævning 1912); Motiver fra Taormina (1913); Gudstjeneste i Sønderho Kirke (Kolding Mus.); Baade i Strandkanten ved Ebbetid (Tønder Mus.); Portrætter af Charlotte v. Krogh, Friherre v. Løv og Museumsinspektør, Dyrlæge J. P. Schmidt samt Fanøkoner (alle 4 Haderslev Mus.); Vægmalerier (3 Scener fra Oldtiden) (1915, Forhallen, Haderslev Museum) ; har udført Dekorationer til S. Nikolai Kirke, Aabenraa (1899-1900) og Kalkmalerier i Starup Kirke (delvis paa Grundlag af oprindelige Rester) (1916-19); har restaureret Kalkmalerier i Kirkerne i Møgeltønder (1898), Brøns (1903), Hvidding (1907), S. Johannes Kirke, Flensborg (1910-11), Gl. Kirke i Pellworm (1911), Holbøl (1913 ), Haderslev og Aabenraa. - Desuden omtales Arbejder i Landesmus., Dessau, Landeshalle, Kiel, Kaiser Wilhelm Mus. i Krefeld samt i Dresden.

I Tiden omkring den første Verdenskrig havde Aug. Wilckens en vis Position i tysk Kunstliv. Han tilhørte i Dresden den Kreds af unge Malere (Elbmalerne), der samlede sig om Impressi onisten Gotthard Kühl. Han har malet Interiørbilleder med Figurer navnlig fra Fanø, hvor han havde fast Bopæl om Sommeren. Medens han m. H. t. Farven holder sig inden for en nøgtern Naturalismes Rammer, skæmmes hans Figurstil i flere af hans større Arbejder af en teatralsk Holdning. Hans Monumentalmalerier (bl. a. i Starup Kirke ved Haderslev) har mest vakt Interesse i tyske Kredse. Red.

Th. u. B. (heri Litt.henv.). - Schlesw.-Holst. Kunstkalender, 1911, 15, 56, 76 f.; 1913, 62 f.; Kat. over Sep.udst. i Kunstgewerbernus. i Flensborg 1913 (med en Biografl); Jens W. Klinkby i Nordslesvigs aandelige Genforening reed Danmark, 1947, 73.

Wilckens van Verelt, Jan, - 1681-92, Bhgr., Elfenbensskærer, Vokspousserer, Stukkatør. D. 21. April 1692 i Kolding, begr. sst. Ugift.

J.W.v.V., der som Regel kaldtes Jan (Johan, Jacob) Hollænder, kom antagelig til Danmark fra Nederlandene, muligvis fra Antwerpen, hvor en Dirk Willikens van Verelt 1667-68 var Elev hos Artus Quellinus d. Y. Fra 1681 indtil sin Død nød han Underhold af Kongens Kasse og arbejdede for Chr. V., der synes at have sat ham højt; Kongen bekostede 1683 et malet Portræt af ham. 1681 udbetaltes der ham Rejsepenge til Stevns Herred for at hente Kridtsten, 1681-82 arbejdede han i Rosenborg Have, fra 1684 paa Fr.borg og fra 1690 paa Koldinghus, hvor han 21. April 1692 begik Selvmord efter i et Klammeri at have ihjelstukket en af sine Arbejdssvende.

Af Kunstnerens Arbejder er bevaret et prægtigt Elfenbenskrus med Fremstilling af en Bacchusfest efter Maleri af Jordaens (Rosenborg, tegnet Udkast dertil i Kbst.-saml.); endvidere er han Mester for det i kraftfuld Akantusbarok udførte Stukloft og de to Dørpartier med Draperier og Genier i Konseilgangen paa Fr.borg (tegnede Udkast i Akad.s Saml. af Arkitekturtegninger, forh. i Kbst.saml.). Den hos Schlegel omtalte Stukkatør Willem, der - noget overdrevent -siges at have prydet 32 Værelser paa Fr.borg med sin Kunst, er formentlig identisk med J.W.v.V. Af de kgl. Kammerregnskaber fremgaar, at Kunstneren 1685 arbejdede paa Kongens Kontrafej (Voksbuste?). Paa et - antagelig posthumt - Portræt (Fr.borg) ses W.

afbildet med det ovenfor nævnte Elfenbenskrus i sine Hænder. J.P.

J. H. Schlegel: Samml. zur Dånischen Gesch., 11, 3 Stk., 1775, 52; P. Brock i T. f. Kunstind., 1886, 136-37; H. C. Bering Liisberg, sst., 1894, 94; samme i 111. Tid., 1892-93, 261-62; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; V. Thorlacius-Ussing: Th. Quellinus, 1924, 4; F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914, 186, 188, 267; C. W. Schnitler i Norsk Kunsthist., Il, 1927, 94; V. Thorlacius-Ussing og L. Bobe i Holland og Danmark, 11, 1945, 120, 436.

Wilde, Alexander Johan Sophus Just, 18551929, Amtsforvalter, Maler. F. 4. Okt. 1855 paa Lindegaarden, Skibby Sogn, d. 27. Maj 1929 i Kbh., Urne paa Ass. Kgd. Forældre: Kaptajnløjtnant, senere Kommandør Otto Alexander Klemme W. og Ida Holten Thiele. Gift 3. Juli 1883 paa Fr.berg med Olga Johanne Albertine Købke, f. 18. Juli 1860 i Randers, d. 11. Nov. 1942 paa Fr.berg, D. af Malermester Jørgen Hansen Jørgensen og Eline Emilie Jørgensen samt Plejed. af Overauditør, Herredsfoged i Tyrsting og Vrads Herreder, senere Etatsraad August Carl Christian K. og Marie Magdalene Lassen.

Uddannelse: Student 1873; cand. jur. 1880; som Maler Autodidakt. Udstillinger: Charl. 1887, 90-96, 1903-06, 08, 10, 30 (Mindeudst.); Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. 1912 (Kunstfor.), 18 (Dansk Kunsthandel). Stillinger: Ansat i Finansministeriet 1880; konstitueret Amtsforvalter paa Møn 1892; Amtsforvalter i Randers 1897-1924.

Arbejder: Vinter ved Helenevej (1889) og Fiskestuen i Hellebæk (Pastel) (1890) (begge Kunstmus.); Interiør med sortklædt Kvinde (Pastel) (1889), Interiør. Kunstnerens Hjem (Pastel), Marklandskab og Fra Stege (alle 4 Randers Mus.); Sommeraften i Hellebæk (Pastel) (1890, Aarhus Mus.); Svensk Landskab. Båstad (1905, forh. Joh. Hansens Saml.).

Med Rette har Siegfred Neuhaus talt om den Varme, der gennemtrænger Wildes Billeder lige fra de tidlige, der blev til i 80'erne, og fremhævet hans Sans for Lysets Spil og de gennemsigtige farvefunklende Skygger. For dette Frembrud af kunstnerisk Evne har vel især Bekendtskabet med Ring og maaske endnu mere med Karl Madsen været af Betydning. Det er navnlig de mindre Billeder, der umiddelbart lader W.s lyriske Følsomhed komme til Udtryk, i senere Aar kunde man paa Charlottenborg se større Landskaber i Olie, der ikke havde den samme Friskhed eller Charme.

Fremfor alt har W. dog gjort sig gældende som Pastelmaler. Han hævder her en Særstilling; ingen anden i nyere dansk Kunst har haft en saa sikker Følelse for Pastelteknikkens Egenart og Muligheder som han. Han tegner ikke med Stiften, men faar den til at give Farven fra sig i en pastos, fyldig Tone, der rummer et Væld af Lys og Farvedybde. Disse Interiører meddeler sig, som Neuhaus siger, til Beskueren med festlig og fredfyldt Ro. L.S.

Klingen, I, Febr. 1918; Berl. Tid. 24. Jan. 1918 (Th. Oppermann); Roskilde Avis 29. Maj 1929; 1. Juni 1929 (Lauritz Johansen); Slegfred Neuhaus i Tilsk., 1929 11, 103-06; P. Hertz: L. A. Ring, 1934, især 178 og 219 f.

Wildenradt, Johan Peter, 1861-1904, Maler. F. 27. Juni 1861 i Helsingør, d. 18. Juli 1904 i Istres, Provence, begr. sst. Forældre: Kaptajn, senere Oberst Frederik Sofus W. og Marie Antonie Elisabeth Bugge. Gift 1 ° 3. Okt. 1886 i Dollerup med Margrete Krabbe, f. 17. Jan. 1864 i Kbh., d. 17. Juni 1929 i Holland, D. af cand. jur., senere Herredsfoged, Minister, Kammerherre Christopher K. og Marie Dorothea Boesen. Ægteskabet opløst 1899. 2 ° 25. Juli 1899 i Kbh. med Louise Margrethe Schepeler, f. 1. Dec. 1874 i Kbh., d. Febr. 1909 i Sverige, D. af Hotelforpagter, senere -ejer Ludvig Hermann Eduard S. og Karen Marie Larsen.

Uddannelse: I Malerlære; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Juni 1879, Elev til og med Okt. Kvartal 1882 ; besøgte en Tid Kunstn. Studiesk. under L. Tuxen. Stipendier: Akad. 1899, 1901. Rejser og Ophold: 1886-94 Paris, Provence, Nice, Menton; Sommeren 1892 paa Skagen; 1895 Norge; fast bosat i Udlandet fra 1899, først et Aars Tid i Svejts, derefter i Istres i Provence; Sørejse i Middelhavet og Ophold i Svejts 1901. Udstillinger: Dec.udst. 1882-83, 85-86; Charl. 1883-91, 94, 97-1901, 05 ; Nord. Udst. 1883, 88 ; Paris 1889 ; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. 1898 (s. m. Ellen Jolin, Augusta Dohlmann og Agnes Lunn); har desuden udst. i Frankrig bl. a. i Aix 1887. Udmærkelser: Bronzemed. i Aix 1887.

Arbejder: Interiør fra en gammel Gaard i Helsingør (udst. 1882); Tisvildeskoven (1884, Kunstmus. i Reykjavik); Finnerup Hede (1886, tilh. Aalborg Mus., dep. Socialkontoret); Tusmørke. Provence (Bronzemed. i Aix 1887); Ulrik Plesners ældste Tilbygning til Brøndums Hotel (1892 (? ), Skagens Mus.); Platantræer i Parken (Mus. i Marseille) ; Landskab (forh. Joh. Hansens Saml.); Grafik i Kbst.saml.

J. P. Wildenradt malede Landskabsbilleder med Motiver fra Danmark og Sydfrankrig. Især hans stemningsfulde Efteraarsmotiver vakte Interesse, og E. Hannover fremhævede hans Sanddruhed over for Naturen og hans Farvefinhed. Ogsaa i Frankrig, hvor han deltog i flere Udstillinger, vandt han sig et Navn. Red.

Pol. 28. Juli 1887 (E. Hannover); Berl. Tid. 22. Juli 1904; Auk.kat. 9. Okt. 1886; 2. Okt. 1889; 18. Okt. 1893; 30.Marts 1896; 25. Febr. 1899; 30. Jan. 1905 (Dødsbo).

Wildt, Johannes, - 1746 -, Agatsliber, fik Sept. 1746 af Kronprins Fr. (V.)s Chatolkasse

Betaling for et Skrivetøj og forskellige Daaser og Etuier. G.B.

Utr. K.

Wilhardt, Carl Frederik, 1875-1930, Maler og Bhgr. F. 20. Febr. 1875 i Høver, d. 21. Okt. 1930 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Kroejer, Gaardmand Carl Frederik W. og Cathrine Severine Cecilie Westergaard. Broder til Peter H. W. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: I Malerlære 21/2 Aar hos J. Schrøder; dimitt. fra Tekn. Sk. ; opt. paa Akad. Sept. 1892 i Alm. Forb.kl., Elev til Jan. 1896. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907, 10; Den frie Udst. 1910; Humorist-Salonen 1911; Dyrehavens Malere 1916-30. Stilling: Kobberstikker i Topografisk Afd. i Generalstaben 1901-16;en Tid Medhjælper i Søkortarkivets Trykkeri, derefter Tegner ved Matrikelvæsenet.

Arbejder. Malerier: Fra den nedrevne Husarkaserne i Nyboder. Decemberdag (udst. 1907) ; Marine. Taarbæk (udst. 1916); Gamle Længer ved Maglemosen. Vintersol i December (udst. 1919) ; Fra et Skibsbyggeri i Skovshoved. Aften i August (Voksfarver) (udst. 1919); i øvrigt navnlig Motiver fra Dyrehaven; Tegninger af Peter Cornelius og Sophus Neumann (udst. 1911). Skulptur: Portrætbuste af Skuespiller Sophus Neumann (1909-10, Plastelina); Argan i Den indbildt Syge (Statuette i Plastelina, udst. 1910). Red.

Auk.kat. 12. Dec. 1930 (Dødsbo); Foliner Bønnen i Pol. Mag. 12. April 1931.

Wilhardt, Hans Henry, f. 1907, Arkitekt. F. 12. Sept. 1907 i Kbh. Forældre: Maler Peter H. W. (s. d.) og Hustru. Gift 31. Okt. 1931 i Søllerød med Else Johanne Greiffenberg, f. 12. Maj 1905 i Kbh., D. af Malermester Sophus Andreas G. og Bodil Johanne Pedersen.

Uddannelse: Student 1926; Band. phil. 192 7 ; opt. paa Akad. Sept. 1927, Elev til 1931; Medarbejder hos Wittmaack & Hvalsøe fra 1930, tillige selvstændig Virksomhed fra 1935. Rejser: 1930 Stockholm; 1933 Berlin, Paris; 1937 Paris; 1949 Svejts. Udstillinger: Charl. 1937-44, 46, 48-50; Paris 1937.

Arbejder: Rækkehuse, Mosehøjvej22-28 (1935, præmieret); Etagehusbebyggelse, Bro-

holms Alle 4-6 (1944, præmieret 1945) og 20 (1945-47); Kontor- og Fabriksbygning, Artil-

lerivej 90 (1946) ; Eenfamiliehuse, Tyborøn Alle 7, 9 og 11 (1947, præmieret 1948) og

Strandvej 409, Klampenborg (1950, præmieret). I Hvidovre: Udvidelser af Kettevejsskolen, Holmegaardsskolen og Strandmarksskolen (1944-50, s. m. E. Norup); Etagehusbebyggelse for Hvidovre Kommunes sociale Boligselskab, Sognegaards Alle 2-38 (1949-51) ; Risbjergskolen (under Opførelse 1951). Ombygninger: Ordrup Jagtvej 34 (1941; til Beboelse for Havearkitekt Troels Erstad); Enfamiliehus, Taarbæk Strandvej 111 (præmieret 1945). K.H.J.

Ark. U., 1943, 237-38 (Broholms Alle 4-6); 7948, 25-27 (Broholms Alle 20), 215-16 (Dr. Hindhedes Alle 7-11); Ark. M., 1944, 128-32 (Ordrup Jagtvej 34).

Wilhardt, Carl Peter Hans, 1866-1929, Maler. F. 27. Sept. 1866 i Skjoldelev, d. 29. Aug. 1929 i Taarbæk, begr. sst. Broder til Carl W. (s. d.). Gift 17. Juni 1900 i Kbh. med Sophie Wilhelmine Wendler, f. 20. Nov. 1866 i Kbh., d. 24. Nov. 1940 i Taarbæk, D. af Manufakturhandler Heinrich W. og Karen Hansen.

Uddannelse: I Malerlære; Svend 1885; Elev af Tekn. Sk. 1881-85; opt. paa Akad. 30. Sept. 1884, Elev til Jan. 1892. Rejser: 1889 Frankrig; 1892 Italien og Tyskland (med Understøttelse af Rejsestipendieforeningen) ; 1925 Finland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907; Dyrehavens Malere 1913, 15-29; 18. Nov. Udst. 1923-24, 26-27, 30; Sep.udst. c. 1916 (Kat. i Kunstmus.). Stilling: Egen Male- og Tegneskole 1894-1915; egen Malerforretning (Borgerskab i Kbh. 10. April 1894).

Arbejder: Portrætter bl. a. af Chr. VIII, Chr. IX, Fr. VII og Chr. X (alle bestilt af det islandske Alting); De første Soldater paa Dybbøl (Sønderborg Mus. hist. Afd.); malede i øvrigt navnlig Landskaber med Motiver fra Dyrehaven og enkelte fra Kullen. Red.

Auk.kat. 17. April 1923, 12. Marts 1925, 10. Marts 1931; Berl. Tid., Pol. og Nat.tid. 2. Sept. 1929.

Vilhelm, - 1480 -, Maler. En gotisk Fløjaltertavle, nu i Østbirk Kirk ved Horsens, men opr. bestemt til Ring Nonne kloster, har baaret en malet Indskrift om, at den udførtes 1480 ”per manus Wilhelm pictoris” (af Maler W.s Haand). Snitværker stemmer med Frørup-Mesteren (s. d.), og del er ikke usandsynligt, at dette Værksted hal været ledet af Maleren. C.A.J

E. Pontoppidan: Marmora Danica, II, 1741, 180 (efter

Resens Atlas, Ms. Uldall VI, 570); F. Beckett: Danm.s Kunst 11, 1926; V. Thorlacius-L ssing i Danm.s Billedhuggerkunst 1950.

Vilhelm, 1687-1705, Prins. F. 21. Febr 1687, d. 23. Nov. 1705 i Kbh., begr. i Roskilde Domkirke. Forældre: Kong Christian V (s. d.; og Dronning Charlotte Amalie. Broder til Frederik IV og Sophie Hedevig (se disse). Ugift. Har formentlig ligesom sine Søskende mod

taget Tegneundervisning af Daniel Møller (s. d.). Blandt Søsteren Prinsesse Sophie Hedevigs Efterladenskaber fandtes 1735 3 Landskabsstykker malede af V. G.B.

C. H. Braseh: Vemmetofte, 111, 1863, 26.

Wilhelm, 1743-1821, Kurfyrste af Hessen Kassel. F. 3. Juni 1743 i Kassel, d. 27. Febr. 1821 sst., begr. sst. Forældre: Landgrev Frederik II og Marie af England. Gift 1. Sept. 1764 i Kbh. med Vilhelmine Caroline, f. 10. Juli 1747 i Kbh., d. 14. Jan. 1820 i Kassel, D. af Kong Frederik V og Louise af England. Som Dreng og ung tilbragte W. en længere Aarrække ved det danske Hof og har sandsynligvis her modtaget Tegneundervisning af Christoffer Foltmar (s. d.); ligesom andre Medlemmer af Hoffet har han tillige dyrket Drejekunsten, vel oplært heri af L. Spengler (s. d.).

Arbejder: 3 Raderinger (Flodpartier), signerede, de 2 daterede 1757, den ene tillige betegnet ”Hafniae”; drejet Elfenbenspokal (1759 sign.) og flere andre Smaaarbejder i Elfenben, der efter Traditionen er udført af W. 1760-65 (alle Rosenborg). G.B.

Krohn, 1889, 87; P. Brock i T. f. Kunstind., 1892, 107 f.; Luxdorphs Dagbøger, udg. af E. Nystrøm, 1, 1915-30, 43; C. l ring: Fr. VIII.s Palæ paa Amalienborg, 1951.

Wilhelm, Heinrich, - 1638-52, tysk Bbgr. Og Arkitekt. D. 3. April 1652 i Stockholm. Gift med N. N., d. 1648. Bosat i Hamborg kom H. W. 1638 i Forbindelse med Axel Oxenstierna, leverede Gravmæler til svensk Adel og flyttede til Stockholm, hvor han virkede ved Riddarehusets Opførelse. Efter Stilkriterier henføres til ham et 1637 opsat Epitaf i Slesvig Domkirke over Chr. IV.s holstenske Raad Johan Schonbach (d. 1635). C.A.J.

Göran Axel-Nilsson i Konsthist. tidskrift, VIII, 1939, 18 (jfr. 81); Bertil Waldén: Nieolaes Millich och hans krets, 1942; Göran Axel-Nilsson: Dekorativ stenhuggarkonst i yngre vasastil, 1950, især 312-36.

Vilhelmine Marie, Prinsesse af Hessen Homburg, 1678-1770, Maler. F. 7. Jan. 1678, d. 26. Nov. 1770, begr. i Varel. Forældre: Landgrev Frederik II (”Prinz von Homburg”) og Louise Elisabeth af Kurland. Gift 16. April 1711 i Kbh. med Grev Anton II af Aldenburg, f. 26. Juni 1681 i Varel, d. 6. Juni 1738 sst., S. af Grev Anton I af Aldenburg og Charlotte Amélie Trérnoille, Prinsesse af Tarent.

Opholdt sig længe som en Slags Hofdame hos Prinsesse Sophie Hedevig paa Vemmetofte. Et meget smukt Gruppebillede (omkr.1725, Vemmetofte) ”Lapværk” med tegnede Ansigter og forestillende forskellige Personer ved Prinsesse Sophies Hof, bl. a. ogsaa Greven af Aldenburg, angives i et Inventar fra 1764 at være ”tegnet og forferdiged af Printcessen

af Homborg”. O.A.

O. Andrup: Vemmetofte Kat., 1918, Nr. 13; Danish Art Treasures, Kat. over U dst. i London 1948, Nr. 304.

Wilhjelm, Edith Fransiska, 1893-1919, Maler. F. 10. Aug. 1893 i Kbh., d. 16. Dec. 1919 i Charlottenlund, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Dekorationsbilledhugger Carl Tobias W. og Kommunelærerinde, senere ogsaa Maler Maria Dorothea (Dora) Petersen. Ugift.

Uddannelse: Forb. af Frkn. Sode og Meldahl; opt. paa Akad. April 1911, Elev her til Eft. 1917. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915-18; Charl. 1918-19.

Samtidig med at Edith Wilhjelm udstillede som Maler, arbejdede hun ved Bing & GrønGrøndahls Underglasurafdeling. Ved hendes tidlige Død begyndte hendes Moder Dora Wilhjelm at male (udst. Kunstn. Eft. 1921-24). Red.

Th. u. B. (Carl Tobias W. og Edith W.). - S. O. Fasting: Slagten Wilhjelin i Danmark, 1916, 21.

Wilhjelm, Johannes Martin Fasting, 18681938, Maler. F. 7. Jan. 1868 paa Bartoftegaard ved Nakskov, d. 22. Dec. 1938 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Godsejer Mathias Henrik Seehusen W. og Sophie Louise Benedicte Christine Fasting. Gift 17. Marts 1894 paa Fr.berg med Johanne Marie Munk v. KIöcker, f. 11. Sept. 1870 i Tønsberg, d. 18. Juli 1951 i Hellerup, D. af Kaptajnløjtnant i den norske Marine, Lodsoldermand og Indrulleringsbetjent Johan Hiibner Holst v. K. og Karen (Kaja) Munk.

Uddannelse: Student 1887; cand. phil. n. A.; begyndte at studere Polyteknik, men søgte samtidig H. Foss' Tegnesk., hvorfra han Jan. 1890 dimitt. til Akad., som han besøgte til Jan. 1892 ; fig. 2 Aar Elev paa Kunstn. Studiesti. under Krøyer; Vinteren 1903-04 paa Zahrtmanns Sk. Stipendier: Akad. 1907. Rejser: 1893, 94-97, 1900, 03, 05, 14, 24, 29-30 Italien (bl. a. Civita d'Antino) ; 1904 Paris; 1920-22 Frankrig (Savoyen og Sydfrankrig, Alpes maritimes, bl. a. Cagnes sur Mer). Udstillinger: Charl. 1893-1939 (46 G. m. 227 Arb.); Charl. Eft. 1931; Lybæk 1895; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Paris 1900; Nord. Kunstudst., Krefeld, 1902; Kunstn. Eft. 1904, 07, 13; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhusudst. 1909 ; Rom 1911; Brighton 1912 ; Miinchen 1909 og 13 (begge Glaspalast); Malmø 1914; Udst. af Lægeportrætter 1922 ; Forum 1929 ; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Sep.udst. 1902, 06 (Kunstfor.), 17, 22 (Kleis, Østergade), 30, 38, 39 (Kunstfor., Mindeudst.). Udmærkelser: Mention honorable i Paris 1900; Sødrings Pr. 1905; Serdin Hansens Pr. 1905; Aarsmed. 1 ° 1910, 2 ° 1911 (Eckersbergs Med.); Guldmed. af 2. Gr. i Miinchen 1913. Hverv: Medl. af Charl. Censurkomite 1901-02, af Charl.udst.s faste Komite 1905-14, af Akad.s Plenarforsamling fra 1911, af Akademiraadet 1914-23.

Arbejder: Frieriet (1894, Mention honorable 1900) ; Bøn om Regn. Procession i Apenninerne (1895, tilh. Kunstmus., dep. i Ambassaden i London); Vinhøsten (1896) ; Klokkerne ringer i Portiuncula (1897) ; Fra Pompeji (1897); Bespisningen i Ørkenen (1902, Andreaskirken, Kbh.); Solbelyste Fyrretræer. Motiv fra Norge (1902) og I Roemarken (begge Maribo Mus.); Moder og Barn (1904, Ribe Mus., Serdin Hansens Pr. 1905); Solnedgang paa Heden (1905, Sødrings Pr.); Zahrtmann malende paa Torvet i Civita d'Antino (1905, Bornholms Mus.); Klitlandskab (1906, Tønder Mus.); Uddrivelsen af Paradiset (1907) ; Fiskerbaadene i Fare (1908, Ribe Mus.); Anna ved Væven (1908, Skagens Mus.); Idyl paa Heden (1908, tilh. Kunstmus., dep. i Rigsdagen?; Golgatha (1909, Fjerritslev Kirke); Paa Udkig (1909, Eckersbergs Med. 1911) ; En Samtale (1909, Guldmed. i Mdnchen 1913); Eline lærer at danse (1910, Aarsmed.) ; Sommerdag i Plantagen (1911) og Malerinder arbejder efter Naturen (1912) (begge Skagens Mus.); Tre Piger i en Loggia. Anticoli (1914); Via Appia (1914) ; Pigen paa Heden (1915, Randers Mus.); Egetræer ved en Sø (1916); Portræt af Prof. Paul Verrier (1920, Fr.borg); Le gros pin. Cagnes (1921); Fra Bjergene ved Cagnes (1922); I Tyttebærtiden (1923, Aalborg Mus., dep. paa Klostermarkskolen); Ponte vecchio (1924, Kolding Mus.); Portræt af Kammersangerinde Tenna Frederiksen i La Traviata (1925) ; Niels Alsted mejer sit Korn (1927, Maribo Mus.); Skuespiller Poul Reumert i Misanthropen (1927, Teatermus.); Jammerbugten (1927); Portræt af J. F. Willumsen (1929), af samme (1933, Aarhus Mus.), af Forf. Harry Søiberg (1930) og af Prof. Aage Friis (1933); Tulipaner i en Krukke (1935); Sol over Havet (1935); Raabjerg Mile (1936); Stormen (1936). - Karton til ”Foraar" udført i Gobelin af Dagmar Olrik (1909).

Af stor Betydning for Johannes Wilhjelms kunstneriske Udvikling blev Bekendtskabet med Zahrtmann; han besøgte ganske vist kun Zahrtmanns Skole en kortere Tid og saa sent som i 1903-04, men han var med ham i Italien allerede i 1893 med paafølgende langvarige Ophold i Syden, hvor han under Indflydelse af Zahrtmanns Kunst malede flere af sine bedste Billeder fx Frieriet (1894), i hvilket han ikke uden Grund frygtede at være traadt Zahrtmann lovlig nær. Zahrtmann reagerede dog heroverfor i et Brev (1. Jan. 1896), hvor han skriver: ” De siger, at De gør Alt for at komme bort fra min Malemaade. Jeg synes at De snarere skulde sige som jeg, skidt med Maaden, det gælder kun om at fremstille hvad man vil.” Som en Indrømmelse til 90'ernes stilistiske Tendenser malede W. fra Italien nogle friseagtige Kompositioner som Bøn om Regn (1895) og Vinhøsten (1896) med deres ”Reliefstil”, mod hvilken Zahrtmann advarede ham, ”fordi vi dertil netop har Relieffet og fordi det har den ubestridelige Fordel at kunne variere levende Lyseffekter, alt som Solen vandrer hen derover” (Brev af 18. Juni 1895). - Efter Aarhundredskiftet slog W. ind paa nye Veje; hans Kolorit, som han i Syden havde drevet op i Lyset, blev uklar, tung og ofte flimrende, og sine Motiver søgte han nu dels i vestjyske Hede- og Klitlandskaber af et vist romantisk Præg med eller uden Figurer, dels malede han flere frie Figurkompositioner, bl. a. nogle Altertavler, samt Interiører og Udendørsbilleder med Skildringer af sine Paarørende. Efter første Verdenskrig stræbte han under et Ophold i Sydfrankrig (1920-22) efter koloristisk Fornyelse, og han udførte i det sidste Tiaar af sit Liv adskillige Portrætter. U.

Ill. Tid., 1905-06, 556-57; P. Johansen sst. 1911-12, 248-49; Johs. Kragh sst. 1918, 33; Pol. 7. Jan. 1918 (Henry Madsen); København 16. Febr. 1922; Kristian Zahrtmann. En Mindebog udg. af F. Hendriksen, 1919; Tidens Kvinder 25. Jan. 1928 B.T. 2. Febr. 1928 og 18. Febr. 1930 (begge Houmark); 19. Febr. 1930 (O. V. Borch); Pol. 6. og 7. Jan. 1928 (Int.); 16. Febr. 1930 (K. Pontoppidan); 7. Jan. 1938; 23. Dec. 1938 (W. Schwartz); Nat.tid. 11. Febr. 1930 (Int.); 15. Febr. 1930 (Th. Faaborg); 23. Dec. 1938 og 9. Okt. 1939 (begge Sig. Schultz); Berl. Tid. 19. Febr. 1930 (K. Flor); 1.1. Febr. 1932 (Int.); 7. .Jan. og 22. Dec. 1938 (begge K. Flor); K. Flor: Johannes Wilhjelm, 1937 (Danske Kunstnere, VI); Auk.kat. 12. Febr. 1923; 25. Nov. 1940 og 14. April 1942 (begge Dødsbo); S. Danneskjold-Satnsøe: Kr. Zahrtmann, 1942, 293 f.

Wilkens, Ellen, f. 1889, Maler. F. 30. Maj 1889 paa Fr.berg. Forældre: Dr. phil., Docent, senere Professor Claudius Edvard Theodor W. og Laura Severine Engelbreth. Ugift.

Uddannelse: Elev af Frkn. E. Mundt og M. Luplaus Tegnesk. ; opt. paa Akad. Nov. 1907 Elev til Foraaret 1912. Rejser: 1920, 22, 29 Italien; 1924 Paris; 1931 Tyskland; 1946 Sverige og Norge. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Charl. 1913-17, 19-27, 35; Charl. Eft. 1922 ; Kunstn. Eft. 1913 ; Sep.udst. 1917, 21, 28, 31, 33, 37, 44, 48.

Arbejder: Ellen Wilkens har malet Landskaber med Motiver fra Jylland og Bornholm samt fra Frankrig, Italien, Norge og Sverige; desuden Blomsterbilleder, Opstillinger og Figurbilleder og en lang Række Portrætter af bl. a. Prof. Cl. Wilkens (1916 og 19), Prof. Finnur Jónsson (udst. 1916) og flere Selvportrætter (udst. 1913, 17 og 37). Red.

Nat.tid. 23. April 1931; Berl. Tid. 29. Sept. 1933; 25. Sept. 1937; Pol. 3. Okt. 1933.

Villadsen, Ane, f. 1877, Maler. F. 6. Juli 1877 i Møgelvang, Thy. Forældre: Husmand, senere Gaardejer Jens V. og Mette Marie Larsdatter. Ugift.

Uddannelse: Elev af Einar Olsen, Bizzie Høyer og Axel Hou. Rejser: 1935 Tyskland; desuden et Par Rejser til Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-21, 23-24; Charl. 7933, 36; desuden flere Sep.udst. i jyske Byer.

Arbejder: Enken (udst. 1919); Stine Klit (udst. 1923) ; Min Moder (udst. 1924) ; Nicodemus (udst. 1936); Kristus og Nicodemus (Altertavle i Flade Kirke, Mors); beskæftiger sig med Vævning og med Forarbejdning af Kludetæpper. Red.

Berl. Tid. 6. April 1927.

Willars, Adam Edvard, c. 1693-1752 -, Maler. F. c. 1693 i Danmark. Gift c. 1728 med Anna Randulf, f. c. 1684, d. 6. Okt. 1763 i Kbh.

Deltog 1707-09 i Øvelserne ved Søkadetakademiet. Indstilledes Okt. 1709 til Søkadet. Underkonduktør ved de danske Fortifikationer 1716, udnævntes 1719 til. Livtjener hos Fr. IV. 1724 øvede han Vold mod og forsøgte Pengeafpresning over for en tysk Juveler og blev herfor 1725 dømt til 4 Aars Fængsel paa Munkholm. Herfra undveg han, men blev paagrebet og 1726 stillet for en Krigsret. Paa Dronning Anna Sophies Forbøn blev han mod foreløbig kun at opholde sig i Norge senere sat paa fri Fod. Blev 1729 Kaptajn i Kristiansand. Aug. 1729 fik han Tilladelse til 2 Maaneders Ophold i Kbh., 1730 til 4 Uger i Slesvig. S. A. blev han afskediget som Kaptajn paa Grund af en Proces. 1731 og derefter opholdt han sig 4 Aar i London, var 1740 i Lauenborg, hvorfra han paatænkte at rejse til Sverige, men maaske blev han afholdt derfra, da man - muligvis med Rette - frygtede, at han drev Spionage. 1751-52 var han i Bremen.

Arbejder: Fr. IV (Gouache, Rosenborg, sign.: A. E. de Willarst fecit A° 1721, usign. Replik paa Fr.borg); Kristus og den vantro Thomas (Gouache, Kbst.saml., Kopi af Stik efter Rubens, sign.: A. E. de Villars Fecit a Coppenhague A° 1722); Munkholm med Trondhjem og Fredensborg (Gouache, Fr.borg, sign. A. E. Willarst, udat., men sandsynligvis udført 1725-26); Fr. IV og Anna Sophie ved Anglehuset paa Fredensborg (Gouache, Rosenborg, sign.: A. E. Willarst 1727, delvis Kopi efter et nu tabt Billede forestillende 2 Grønlændere i Kajak paa Esrum Sø); Christian Carl Gabel (Provst Fengers Auk. 8. Dec. 1930, Nr. 465) ; ”Stade Fæstning meget herlig tegnet med Coleurer af Sall Kong Frid. Odes Liv Karl Willarsa (P. B. Mylius' Auk. 14. Juni 1745); ”Kejserinde Elisabeth siddende paa sin Throne med en Del Figurer omkring sig, malet paa Pergament og trokken paa en Kaaberplade, malet af E. de Willars” (G. Morells Auk. 15. Marts 1 773, Nr. 333 og Finansraad G. D. Koes' Auk. 4. Juni 1804, S. 15, Nr. 2); Fr. V og Dronning Louise (G. D. Koes' Auk. 4. Juni 1804, Nr. 6).

At dømme efter de nu kendte Arbejder (paa Rosenborg, Kbst.saml. og Fr.borg) har Willars været en Dilettant, der kun, naar han kopierede, kunde frembringe et taaleligt Resultat. Hans 2 kendteste Billeder af Anglehuset og Munkholm er som Suppliker tilsendt Kongehuset, det sidstnævnte med Bøn om Frigivelse fra Fangenskabet til Kongens Fødselsdag. Dronning Anna Sophie lod sig male af ham (Portrætter af hende selv og Fr. IV omtales i hendes Dagbog 27. Jan. 1722) og ejede ved sin Død flere af ham udførte Billeder. T.H.C.

Utr. K. - C. H. Brasch: Vemmetofte, 111, 1863, 28 (A. E. W. el. Otto de Willarts); H. C. Bering Liisberg: Fra gamle Dage, 1899, 92-112; 0. Andrup og Torben Holck Colding i Dronning Anna Sophie, 1951.

Willars, Christian Otto, 1714-58, Søofficer, Tegner-Dilettant. F. 1714 i Kbh., d. 17. Aug. 1758 i Middelhavet. Forældre: Maler Otto de Willarts (s. d.) og Hustru. Gift 16. Maj 1748 i Kbh. med Charlotte Amalie Kyhn, d. 20. Aug. 1753 i Kbh.

Modtog som Søofficer Undervisning af Jacob Fosie. Udførte 1742 et Kobberstik betegnet ”J. Fosie direx & ex - Willars Delin & fec” forestillende Hertugen af Cumberlands Indskibning paa Skibet Victoria til Splithead (1740, Kbst.saml.). I Johanna Fosies Stambog findes en Tuschtegn. med et Skib i Storm i Rocailleindramning (1747). Desuden kendes en dilettantisk Kopi i Gouache (Fr.borg) af Indsejlingen til Kristiania efter Jacob Fosies Blad i Værket om Chr. VI.s norske Rejse (Kongens Haandbibliotek). Har desuden som Søofficer udført nogle Opmaalinger. Formentlig er han den Willars, der har givet Udkast til Indledningsvignetten (stukket af O. H. de Lode) til Kong Frideric den Femtes KrigsArtikels-Brev fra Land Tjenesten ved SøeEtaten (1756). T.H.C.

Krohn, 1889, 54 f.; T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Officerer i den dansk-norske Søetat, 11, 1935.

de W illarts (Viellard, Willart, Willar), Otto (Othon), c. 1663-1722, Maler. F. c. 1663 uvist hvor, d. 3. Jan. 1722 i Kbh., begr. sst. (Fr. Ref.). Gift 1° 4. Febr. 1686 i Kbh. med Eva Maria v. Trested (Trester, Troster), begr. 1. Sept. 1711 i Kbh. (Petri). 2° 23. Sept. 1712 i Kbh. med Jeanne Marie Colas, d. 8. April 1741 i Kbh., D. af Possementmager, Lecteur Theodore C.

Boede i hvert Fald fra 1686 i Kbh.; 1689 Borgerskab som Skildrer; var 1701 blandt de danske Kunstnere, som søgte Fr. IV om Oprettelse af et Akademi; rejste 1702 paa Paa som kgl. Maler til Holland.

Arbejder: Forlæg til Hubert Schatens Stik til Mogens Skeels Ligprædiken (1696); Portræt af en hvid Ridder (1699, Gaunø); Apollo flerar Marsyas (1704, Tegning i Moritz' Stambog tillige med et hollandsk Digt; Det kgl. Bibl.); Titelblad og Indledningsbillede (ikke benyttede) til Daniel Paulli: Historisk Calender (1716, Tusch, Rigsarkivet). If. Regnskaber: Deltog 1701 (s. m. Wilchen Riboldt og Balthasar Masius) i Restaureringen af 68 fra Glykstad til Frederiksberg overførte gamle Malerier; fik 1701 Betaling for Arbejder til ”Karussellen” i Ridehuset paa Chr.borg, 1702 Betaling for Dekoration af 2 Trommer til Maskeraden.

Marts 1722 fik hans Enke 15 Rdl. for en Miniature, 1723 Tilladelse til at afholde Lotteri over hans efterladte 26 Malerier, hvoraf dog intet nævnes som udført af ham (derimod omtales Malerier af d'Agar og formentlig Rigaud). - Et Eksemplar af Wendel Dietterlein: Architectura (Niirnberg 1598), oprindelig i Steenwinckel'ernes Eje, bærer O. de W.s Navnetræk og Aarstallet 1700 (nu i Universitetsbibliotekets 2. Afd.).

Willarts, som maa være kommet hertil som Flygtning, synes at have været en ejendommelig Fremtoning. Det vides ikke, om han var fransk, flamsk eller hollandsk. Hans religiøse Indstilling synes indifferent; Børnene døbtes i Vor Frelsers Kirke og i rom. katolsk Kirke; hans første Hustru begravedes paa S. Petri Kgd., han selv i den franske reformerte Kirke. O.A.

Utr. K. - C. H. Brasch: Vemmetofte, 111, 1863, 28 (Otto de W. el. A. E. Willars); Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Fr.berg, 1896; Meldahl og Johansen, 1904; Gauno Kat., 1914, Nr. 1020; Hans Werner i Saml., 1932, 78; E. Marquard i Fra Ark. og Mus., 2. Rk. 1, 1925; Fr. Weilbach: Fr.berg Slot, 1936; C. Elling i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Torben Holck Colding 1 Dronning Anna Sophie, 1951.

Willem, se under Wilckens van Verelt, Jan.

Villers, Jean Arnaud, - 1668-80 -, Bhgr. Paa Portalen til de gottorpske Hertugers Gravkapel i Slesvig Domkirke, et Arbejde af Artus Quellinus (se under Hubert Quellinus) fra 1661-63, staar der over Gesimsen 2 stive Gipsstatuer fra 1671 af Hertug Christian Albrecht og Gemalinde, udførte af Villers. Kunstneren virkede i øvrigt i Tyskland.

C.A.J.

Th. u. B. - Harry Schmidt i Oud Holland, 1.914. 231 og 1917, 91; Haupt, V, 1924, 611; V. Thorlacius-Ussing: Thomas Quellinus, 1926, 8.

Willerup, Frederik Christian, 1742-1819, Bhgr. F. 5. Febr. 1742, d. 7. Maj 1819 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Gift 1786 med Ane Dorothea Kisbye, f. c. 1759, d. 11. Aug. 1836 i Kbh.

Uddannelse: I Tømrerlære; Billedskærer og Elev af Wiedewelt og af Akad. fra 1759; lille Sølvmed. 1761, 63, store 1763, 64; lille Guldmed. 1765, 66, store 1767. Udstillinger: Skulptur fra det 18. Aarh. i Kunstfor. 1919. Udmærkelser: Holmens Hæderstegn 1801 (for 25 Aars tro Tjeneste). Stillinger: Ansat ved Holmen fra 15. Juni 1776 til 1. Febr. 1816 med Embedsbolig i Nyboder, Hj. af Adelgade og Løvegade; Billedhuggermester ved Flaaden; Hofbilledhuggermester; Stukkatør.

Arbejder: David salves af Salomon (Basrelief, store Guldmed. 1767, forh. Akad.s Eje); 2 Figurer (Troen og Kærligheden) (1777, Vestre Porsgrunn Kirke, Telemarken, Norge); Epitafium over Provst Johannes Dines Carlsen (malet Træ, 1784, Vrensted Kirke); Kommandør Henrik Gerner (Gipsbuste, 1788, Sorø Akad. ; i bronzeret Gips, Fr.borg og Søfartsmus. paa Kronborg samt (makuleret) Rosenborg); Tegning til Portrelief i Træ til NyVestergade 17 (Tegninger i Kbst.saml. ; Relieffet, skaaret af Thorvaldsen 1792, nu i Thorvaldsens Mus.); Skibsreder Andreas Bodenhoff (bronzeret Gipsbuste, 1794, Bymus. og Søfartsmus. paa Kronborg); Gallionsfigurer bl. a. til Orlogsskibet Chr. VII (1804) ; 4 Statuer forestillende de 4 Hovedvinde (Træ, udført til Knippelsbro 1816, nu i Bymus.). Tegn. i Kbst.saml., Rigsarkivet, Marinekortsaml. og Søfartsmus. paa Kronborg (Tegn. til Gallionsfigurer).

F. C. Willerup var en dygtig Haandværker uden større kunstnerisk Begavelse. Som Elev

af Wiedewelt og Akademiet følger han nøje den barokke Akademitradition, der stadig

dominerede Dekorationsbilledhuggeriet i Slutningen af det 18. Aarh. Han lader til at have

haft godt at bestille. Var ogsaa en kraftig Personlighed, der forstod at gøre sig gældende.

Som Holmens Billedhugger >snuppede han” Gallionsfigurer bort for Næsen af de andre

Billedskærere, der kun arbejdede for de private Skibsbyggere, saaledes fra Gotskalk Thor-

valdsen. W.s Navn er i øvrigt knyttet til Bertel Thorvaldsens Ungdomshistorie. Mere end

Faderen har han nok yndet Søpnen, der skal have modelleret hans Buste. E.K.S.

J. M. Thiele: Thorvaldsens Biographi, I-IV, 1851-56; B. V'. Jordening: Kat. over den hist. Modelsaml. paa Orlogsværftet, 1896,117; Victor P. Christensen i K. Aa.,1915,133; Hist. Medd. om Kbh., V, 1915-16, 262; 0. Andrup i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. 1, 1917-25, 183, jfr. 271; Th. Oppermann: Thorvaldsen, I, 1924; C. A. Jensen i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. 111, 1927-28, 10, 12-14; E. Knuth i Aarstiderne, 1941, 59; Peter Linde: Adelgade og Borgergade, 1941, 39, 92-95.

Willerup, Peter Oscar, 1864-1931, Maler. F. 8. Juli 1864 i Pöseldorf ved Hamborg, d. 6. Sept. 1931 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant Christoffer Foss W. og Marie Heise. Gift 1908 med Marie Dorthea Rigmor Jungjohann, f. 17. Dec. 1884. i Nyborg, d. 4. April 1951 i Kbh., D. af Regimentsintendant Hans Nissen J. og Henriette Sophie Krag.

Uddannelse: I Malerlære 1880-83 i Aarhus, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. April 1884; Afgang som Dekorationsmaler Maj 1891; lille Guldmed. 1892; besøgte i Aarene 1884-87 en Kunstsk. i München. Stipendier: Understøttelse for Elev af Dekorationsskolen 1889 ; Akad. 1893; Raben-Levetzau 1894. Rejser: 1884-87 Tyskland (München); 1888 Tyskland, Østrig; 1889 Tyrkiet (aftegnede Triumfbuen i Saloniki og kopierede Kalkmalerier i N iausta); 1893-94 Frankrig (og Italien?). Udstillinger: Charl. 1892-93; 18. Nov. Udst. 1926-27, 30 (Malerier). Stilling: Medarbejder ved Fajancefabrikken Aluminia fra 1910.

Dekorationsarbejder: En rigt smykket Festsal i en Navigationsskole (lille Guldmed. 1892) ; Dekoration til Ledøje Kirke (udst. 1893); Udsmykning af S. Thomas Kirke, Rolighedsvej (opf. 1896-98) og af S. Markus Kirke, Forchhammersvej, med Glasmosaik (opf. 1900-02); Vægdekorationer til Detailhandlerbanken (1900). - Arbejdede paa Aluminia med Dekoration af Fajance bl. a. Paafuglestellet 1918-19 med mørkeblaa Underglasur-Dekoration paaført ved Sprøjteteknik. Har malet Landskabsbilleder.

Paa sine Rejser kom Willerup i Forbindelse med Glasfabrikker i Sydfrankrig, hvor han kunde studere Glasmosaik, og ved sin Hjemkomst søgte han at slaa til Lyd for en Restaurering af Thorvaldsens Museums Facade ved den Teknik. Han udførte selv enkelte Dekrationsarbejder i Glasmosaik, men fra 1910, da han knyttedes til Aluminia, var han væsentligt beskæftiget for denne Virksomhed ved Fremstilling af Fajancer, og han har især i de første Aar givet sig af med Dekorering ved Hjælp af en videre udviklet Sprøjteteknik. Meget kendt og ogsaa solgt i Udlandet blev hans Hovedværk Paafuglestellet, hvis Dekoration havde meget af den rigtige Fajancekarakter. Red.

Arch., 1898-99, 222 (Thorvaldsens Museum); 1900-01 39-40 (Detailhandlerbanken); 111. Tid., 1902-03, 91; Fr' Dalgas i Nyt T. f. Kunstind., 1928, 139, 140 og 1931, 151, 156,

Villestrupmesteren, - 1540-50 -, Bygmester. Vilh. Lorenzen har sammenstillet en Række jyske Herregaardsbygninger fra kort før :Midten af 1500'erne : Tirsbæk, Villestrup, Krabbesholm og Odden, som han paa Grund af visse dekorative Fællestræk (Murblændinger af forskellig Form) tilskriver den anonyme :Mester. Det meget mangelfulde Kendskab til de Omstændigheder, hvorunder Datidens Herregaardsbygninger opførtes, navnlig til Forholdet mellem Arkitekt og Murermester, gør det imidlertid tvivlsomt, hvorvidt de nævnte Gaarde bor tilskrives samme Arkitekt. O.N.

Vilh. Lorenzen: Dansk Herregaards Arkitektur, 1921, 129.

Willum Bygmester, se Cornelissen, Willum.

Willumsen, Bode Bertel Willum, f. 1895, Bhgr. F. 6. Marts 1895 i Kbh. Forældre: Maler og Bhgr. J. F. W. (s. d.) og Bhgr. Juliette Alma Nikoline Meyer (se W., Juliette). Broder til Jan W. (s. d). Gift 29. Sept. 1925 paa Fr.berg med Keramiker og Bhgr. Elna Rosalia Marott (Pedersen), f. 4. Sept. 1902 i Kbh., D. af Sergent Hans Clement M. (P.) og Agnes Christine Sylvander.

Uddannelse: Elev af Faderen; uddannet som Tegner af teknisk Porcelæn hos Bing 8; Grøndahl 1918 og paa Dansk Porcelænsfabrik, Kastrup. Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1936; Undervisningsministeriet 1950 (til Deltagelse i Møde i Paris arrangeret af La Chambre Syndicale des Ceramistes d'Art (le France). Rejser: 1923-24 Tyskland; 1932 Sverige; 1950 Frankrig (Paris). Udstillinger: Charl. 927; Kunstn. Eft. 1928, 30; Brooklyn 1927; Rom 1927 (Industrimesse); Bryssel 1935 ; Fyens Forum 1936 ; Paris 1937 ; Berlin 1938 (international Haandværksudst.); Unionen 1943, 46 ; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1927 og 45 (Den kgl. Porcelainsfabrik; sidstnævnte s. m. Thorkild Olsen); har desuden deltaget i Den kgl. Porcelainsfabriks Udst. 1925-30. Stillinger og Hverv: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1925-30, hos P. Ipsens Enke A/S, kgl. Hof Terrakottafabrik 1930-31; egen keramisk Virksomhed 1932-38 ; atter knyttet til Den kgl. Porcelainsfabrik fra 1940; Lærer ved Kunsthaandværkerskolen i Bredgade 1930-31; Udmærkelser: Guldmed., Rom, 1927, Monza, 1930, Bryssel, 1935 og Paris, 1937; Diplårne d'honneur, Berlin, 1938.

I sin første Periode paa Den kgl. Porcelainsfabrik arbejdede Bode Willumsen med en svær Stentøjsmasse, som han formede til store, tunge Vaser og Krukker, gerne med figurlige

Motiver paa Hanke og Laag eller med rig ornamental Dekoration, og tillige udførte han

Figurer og Grupper, undertiden ret anselige, af robust plastisk Virkning. Der var en vis

Tendens mod det groteske eller bizart særprægede i denne Produktion, med hvilken Fabrikken en Tid søgte at gøre et Fremstød, og en Forkærlighed for Motiver fra ikke europæiske Kulturer. Han anvendte fortrinsvis mørkbrune, mørkgrønne og blaa Glasurer, der understregede Stykkernes monumentale Tyngde. Hos P. Ipsens Enke videreførte W. derefter sin figurlige Plastik i Grupper af Dyr eller Mennesker med en Drejning over mod en burlesk Humor, som baade ytrede sig i Motiverne i kraftig Bevægelse og djærv Modellering. Senere har han paa Den kgl. Porcelainsfabrik fremstillet mindre Figurer af et folkeligt, bredt humoristisk Tilsnit, til Dels med Folketyper som Motiv (Porcelæn med Overglasurfarve, Stentøj), samt en reliefdækket Søjle ”Tidens Milepæl”, 1,55 m høj (1945, Stentøj med farvede Glasurer). Er repr. med keramiske Arbejder i Kunstindustrimuseerne i Kbh., Stockholm, Berlin og Lyon samt i Den kgl. Porcelainsfabriks Mus. S.S-z.

Die Kunst, Bd. 56, 1927, 121-23, 125; 1930, 302; Victor P. Christensen i Skønvirke, 1927, 9-10; Fr. Dalgas sst. 24; Nyt T. f. Kunstind., 1931, 158-59, 160 (P. Ipsens Enke); Hugo E. Gammelby i Nyt T. f. Kunstind., 1938, 30-32; Berl. Tid. 23. Nov. 1933; Berl. Tid. 17. Maj 1943 (Houmark); Hugo E. Gammelby i Nyt T. f. Kunstind., 1945, 81-85.

Willumsen, Edith Wilhelmine, f. 1875, Bhgr. F. 1. Jan. 1875 i Aalborg. Forældre: Købmand Herman Ferdinand Wessel og Caroline Mathilde Sødring. Gift 1. Jan. 1903 i Kbh. med Maler og Bhgr. J.F.W. (s. d.).

Uddannelse, Rejser og Stillinger: BesøgteTegne- og Kunstindustrisk. f. Kvinder, senere Frkn. Sode og Meldahls Tegne- og Malesk. Ansat som Malerinde hos Bing & Grøndahl (Underog Overglasur) fra 1897 under J. F. Willumsens Ledelse; rejste c. 1900 til U.S.A.; arbejdede en Tid paa en Keramikfabrik i Ohio, senere som Tegner i et Stormagasin i Chicago og derefter som kunstnerisk Raadgiver for Louis Tiffany i New York, for hvem hun startede en Keramik Afdeling ved hans Glasfabrik paa Elmhurst, Long Island; opholdt. sig en Tid i Paris, hvor hun udførte Emaillearbejder for S. Bing; Rejser s. m. J.F.W. (sal.) til Italien, Spanien og Nordafrika. Udstillinger.

Chart. 1905-06, 10; Den frie Udst. 1911 (Eft.), 12-13, 15-16, 23 (uden for Kat.), 26, 28; Aarhusudst. 1909 ; Brighton 1912 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Sep.udst. 1910 og 13 (begge Atelierudst.), 19 (Dansk Kunsthandel) (alle 3 s. m. J.F.W.).

Arbejder: Statuette af J. F. Willumsen i Bjergdragt (c. 1904, købt af Bing& Grøndahl); J. F. Willumsen (1904, Buste, Bronze); Moder med Barn paa Skuldren, Moder med Barn bag Ryggen, Moderen bærer sit Barn igennem Stormen, Moder med sit lille Barn ved Brystet (alle udst. 1905, Statuetter, Bronze); Et Pattebarn (1913, brændt Ler); To Tiggere fra Tunis (1914, Træ); En fornem Araber (1915, Træ); En spansk Kone fra Toledo (1916, Mahogni); En lille spansk Unge (1916, Whitewood) ; Nøgen Dreng (1918, Marmor); 2 Barnebuster i Marmor til Hotel Bristols Bambino-Sal. - Farvet Voks: Barn med sin Gummidukke (udst. 1910) ; Buste af en lille bedrøvet Een (1910; ogsaa i farvet Marmor, udst. 1912) ; Barn i Badehaandklæde (1910) ; Buste af en spansk Zigøjnerske, Portrætbuste af et spansk Barn (begge 1911, begge ogsaa i Træ henholdsvis 1913 og 15) ; Kontrast, en jødisk og en nordisk Kvinde (1912, Bustegruppe); Livet som kommer og Livet som gaar (1912, Gruppe).

Efter sit Ægteskab har Edith W illumsen navnlig givet sig af med Skulptur; et af hendes første Arbejder var en Portrætbuste af J. F. Willumsen. Et fremtrædende Træk er den Rolle, som :Materialet spiller for hende. I Begyndelsen modellerede hun til Bronze, men derefter kom hun ind paa at arbejde i forskellige Træsorter, Marmor og flerfarvet Voks, et Materiale, hun tog op under Indtryk af italiensk Renæssance. Hendes Motiver har dels været Moderen og Barnet, dels Typer, hun saa paa Rejserne s. m. sin Mand til Spanien og Nordafrika. Ligesom sin Mand er hun tilbøjelig til at underskyde Motiverne en symbolsk Betydning og til at føre Karakterstudiet op til et dramatisk Højdepunkt eller sætte Kontraster skarpt op mod hinanden, med Understregning af Bevægelsen. Ikke mindst i hendes Blik for Mennesketypers forskellige Art ligger der vistnok en personlig Indsats. E.W. har ofte tjent som Model for J. F. Willumsen, bl. a. saadanne Hovedværker som En Bjergbestigerske (1904), Maleren og hans Familie (1912) og Aftensuppen (1918). Red.

Edith Willumsen og J. F. Willumsen. Atelier Udst. Strandagervej, Sept.-Okt. 1910, 1910; samme Sept.-Okt. 1913, 1913 (Kat.); Harald Giersing i Det nye Kunstblad, Nr. 4, Okt. 1910, 109 (optrykt i samme: Om Kunst, 1934, 27); lll. Tid., 1911-12, 69; 1914-15, 322; Vore Damer, 1913, Nr . 7 og Nr. 20; Kineton Parkes: Sculpture of to-day, II, 1921, 295-96; Berl. Tid. 31. Aug. 1927; 31. Dec. 1934; Dag. Nyb. 28. Dec. 1934 (Int. ved Bertel Bing); Den frie Udst. gennem 50 Aar, 1942, 127, 203; Nat. tid. 30. Dec. 1944 (Sig. Schultz).

Villumsen, Niels Peter Emil, 1856-1909, Xylograf. F. 12. April 1856 i Kbh., d. 20. Okt. 1909 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Værtshusholder, senere Høker Niels V. og Margrethe Petrine Augusta Bastrup. Gift 1. Juni 1883 paa Fr.berg med Anna Cathrine Jacobine Nielsen, f. 23. Juni 1858 paa Fr.berg, d. 3. Sept. 1889 sst., D. af Slagtermester Hans Christian Martinus N. og Johanne Charlotte Amalie Trebbien.

V. var Elev af H. P. Hansen (s. d.) og arbejdede senere dels selvstændig dels for Carl Aller; en Tid ogsaa for F. Hendriksen og senere for Oscar Andersen. Han har skaaret en Del Portrætter, saaledes Oehlenschläger, Kaalund og Ludvig Budde samt Medlemmer af Familien Suhr. Efter Hans Nik. Hansens Tegninger har han skaaret flere Billeder til Udgaven af Peder Paars (1885) og til Verdensudgaven af H. C. Andersen (1900) et enkelt Billede, Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døtre efter Hans Tegner. Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

F. Hendriksen i Bogvennen, 1907-10, 52.

Willumsen, Jan Bjørn, f. 1891, Maler. F. 20. Jan. 1891 i Paris. Broder til Bode W. (s. d.). Gift 10. Febr. 1921 i Paris med Marianne Knudsen, f. 1. Nov. 1900 paa Bedholm, Vendsyssel, D. af Proprietær Johan Christian K. og Marianne Emilie Kipp. Ægteskabet opløst 1937.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. under H. Grønvold og desuden Elev af Faderen J. F. Willumsen. Rejser og Ophold: 1920-27 Spanien: 1927-32 London; flere Ophold i Paris og Rom; bosat i Kbh. fra 1932. Udstillinger: Sep.udst. 1925 (i Palma, Mallorca), 26 (Barcelona), 2 7 (Paris), 27 (The Fine Arts Society, London); har desuden deltaget i international Udst. i Bordeaux 1927. Udmærkelser: Diplårne d'honneur, Bordeaux, 1927.

Jan Willumsen har fra Mallorca og Ibiza malet en Række Folkelivsbilleder (Processioner, Fester, Markeder) og Landskaber, ogsaa i Akvarel. I London og Kbh. har han især malet Portrætter samt Figurkompositioner (Gersemi Willumsen (1938)). - Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml. Red.

G. Hutchinson Harris i The Studio, Bd. 92, 1926, 219: Apollo, Bd. 6, 1927, 287; Berl. Tid. 3. Nov. 1927 (Udse, i London); Ekstrabl. 30. April 1938 (Int.).

Willumsen, Jens Ferdinand, f. 1863, Maler, Bhgr., Grafiker. F. 7. Sept. 1863 i Kbh. Forældre: Værtshusholder, senere Herreekviperingshandler Hans W. og Ane Kirstine Jensen. Gift 1 ° 7. Marts 1890 i Kbh. med Bhgr. Juliette Alma Nikoline Meyer (se W., Juliette). Ægteskabet opløst. 2° 1. Jan. 1903 i Kbb. med Bhgr. Edith Wilhelmine Wessel (se Willumsen, Edith).

Uddannelse: Gik paa Thorsøes Handelsakademi Vinteren 1877-78; derefter c. 1 Aar paa et Snedkerværksted; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk., opt. Jan. 1881, Elev til Jan. 1883, samtidig med at han gennemgik Tekn. Sk.s Husbygningskursus; Afgang som Husbygnings-Eksaminand Aug. 1882; overgik til Akad.s Modelsk. Jan. 1883 for at blive Maler, Elev til Maj 1885 (forsøgte 3 Gange forgæves at tage Afgang); besøgte Kunstn. Studiesk. under Krøyer. Stipendier: Akad. 1887, 1910; Den frie Udst.s Legat 1942. Rejser og Ophold: Nov. 1888 Paris, herfra Febr. 1889 til Spanien (Cordoba, Granada, Malaga og Alora) ; Eft. og Vinteren 1889-90 Kbh.; Marts 1890-94 Paris, herfra Rejser Sommeren 1890 til Bretagne, 1891 til Jurabjergene og Savoyen, 1892 til Norge, 1893 til U.S.A. (Verdensudst. i Chicago) ; Foraar 1900 - Juli 1901 U. S. A. (New York og Washington); Aug.-Okt. 1901 Alperne; 1903-04 Paris (gav Undervisning 1903 for en Kreds af unge Kunstnere); Jan.-April 1906 Norge; Okt. 1910-Maj 1911 Berlin, Padua, Venedig, Florens, Pistoja, Pisa, Genua, langs Middelhavets Kyst til Barcelona, Madrid, Toledo, Cordoba, Sevilla, Alora, Ronda og London (længere Ophold i Florens, Sevilla, Ronda); 1911 (bl. a. Aug.) Svejts; 1912 Spanien (Valencia) (s. m. Julius Paulsen); 191314 Italien, Tunis, Grækenland (Venedig, Bologna, Florens, Perugia, Rom, Neapel, Palermo og Taormina, videre til Tunis, herfra over Palermo, Catania, Syrakus, Canea til Kreta og Athen, hjem over Florens); Sommeren 1914 Ophold i Alperne; 1915 Spanien (Toledo og Cordoba); fast Bopæl i Nice fra 1916 (med Sommerophold i Danmark), i Cannes fra 1943; 1920 Chamonix; 1926-27 Milano; 1938 Alperne. Udstillinger: Dec.udst. 1883, 85-86; Charl. 1884-89; Den frie Udst. 1891-92, 94-98, 1900, 02-05, 08, 10, 11 (Eft.), 12-14, 14 (Sommer), 15-16, 18, 20, 22, 30, 35-37, 39, 41, 47, 49-50; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Nord. Udst. 1888; Verdensudst., Paris, 1889; Salonen, Paris, 1889; Sociote nationale des Beaux-Arts (Champ de Mars) 1890, 1903-04; Chicago 1895; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909 ; Miinchen 1909, 13 (begge Glaspalast) ; Berlin 191011; Rom 1911; M.K.S. Akvareludst. 1911; Brighton 1912; New York 1912; Stockholm 1918; Stockholm 1919 (Liljevalch); Gøteborg 1923 (Æresgæst); Nord. Grafik 1924 (Stockholm, Oslo), 25 (Kbh.); Paris 1925; Tjekoslovakiet 1926, 33, 48 (Grafik); Brooklyn 1927 ; Helsingfors 1928; Paris 1928; Kiel 1929; Forum,1929 ; Oslo 1931; Interskandinavisk Grafik 1931 (Stockholm og Helsingfors), 37 (Kbh.); Grafisk Kunstnersamf. 1931; Biennalen 1932, 36, 38; Amsterdam 1934; Foraarsudst., Odense, 1935; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936 ; Riga 1936 ; Ungarn 1936 ; Bukarest 1936-37 ; Belgrad 1937 ; Nord. Grafik Union 1938 (London), 39 (Helsingfors); Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Mit bedste Kunstværk 1941; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; 18. Nov. Udst. 1942; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Nord. Kunstforbund 1948 (Reykjavik) (Grafik), 50 (Helsingfors); London 1948; Haag 1948 (Maleri og Grafik); Arbejdspladsens Vandreudst. 1949 (Grafik); Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. Okt. 1889 (Kleis), 92 (Abel, Kristiania), Marts 96 (Blomqvist, Kristiania), Febr.-Marts 1906 (Kunstfor.), Sept.-Okt. 1910 og Sept.-Okt. 1913 (Atelieret, Strandagervej), 17 (Arnbak), 19 (Dansk Kunsthandel), Okt. 1923 (Den frie Udst.), Nov.-Dec. 1923 (Kunstnerforb., Kristiania), Jan. 1934 (Den frie Udst.), MartsApril 1934 (Kunstn. Hus, Oslo), Juli-Aug. 1947 (Den frie Udst.s Bygn. og paa Charl. (egne Samlinger)), Aug.-Sept. 1947 (Nasjonalgall., Oslo), 1950 (Kunstfor., Tegn. og Keramik). Udmærkelser: Mention honorable, Paris, 1889; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1918; Æresmedl. af Grafisk Kunstnersamfund 1929 ; Thorvaldsens Med. 1947 ; Prins Eugen-Med. 1947. Stilling: Kunstnerisk Leder for Bing & Grøndahl Okt. 1897-Beg. af 1900.

Arbejder. Malerier: Riddersalen i Chr. VII.s Palæ paa Amalienborg (1883); I et Interiør fra Rococotiden spiller en Morian paa Fløjte for en yngre Dame (1884) ; En Refsnæsstue (1884); Bondebryllup i Refsnæs Kirke (1885); Eftermiddagssol i en Vandmølle (1885); I en Smedie. Skitse (1885) og Slagterbutik ved Nikolaj Taarn (1886) (begge C. L. Davids Saml.); To arbejdsløse Smede binde Koste (1886); Den halte Filosof (1887, Malmø Mus.); Glasmagere paa Hellerup Glasværk (Nr. II) (1887, Ribe Mus.); Kongesønnens Bryllup (1888, delvis omarb. 1948 f.; en Studie hertil: Gammel Mand med Sæk i C. L. Davids Saml.); Fransk Vadskeri (Paris 1889, Gøteborgs Kunstmus.); Vinterdag paa Montmartre og Landskab fra Malaga (begge 1889, Kunstmus.); En spansk ”Parra” i Martssol (1889) ; Gade i Alora, gaaende nedad (1889); Billede af Livet paa Paris' Quaier (Paris 1890); Montagnes russes (Paris 1890) ; Bretagnekone i en Gade gaaende imod Beskueren (Pont Aven 1890); To Koner skilles efter en Passiar (Bretagne 1890); To gaaende Koner (Bretagne 1890) ; Jotunheimen (de dekorative Fremstillinger paa Rammen udført i Emaille paa Kobber) (1892-93); Italienertøs gør Løjer (1893); Lola synger (1896, Kunstmus.); Sol og Soldis over Bjerge (1901-02, Nasjonalgall., Oslo); Sol over Sydens Bjerge (1902), Studie af en ung Pige (1903; til Legen i Naturen) og Landskab (1903) (alle 3 Thielske Galleri, Stockholm); Moder og Datter i tre Alderstrin: Legen i Naturen, Undervisningen i Naturen og Erkendtligheden. Ud i Naturen (3 Vægmalerier 1904, med udskaarne Rammer af J. F. W., udført paa Bestilling af Direktør J. Lachmann, Charlottenlund, Skaane; samme Motiver gengivet i mindre Maalestok (3 Billeder 1905); Forarbejde til Legen i Naturen og Blyantsstudie til Erkendtligheden i Nasjonalgall., Oslo); En Bjergbestigerske (Rammen udskaaret af J.F.W.; Mahogni med forgyldte Ornamenter) (1904, Hagemanns Kollegium; Karton, 1902, Kul, Hirschsprungs Saml.); Brænding i stille Vejr. Kyst af Bretagne (samme Kystmotiv som i efterfølgende Arbejde) (1904, Randers Mus.); Efter Stormen (1905, Tempera, Nasjonalgall., Oslo); Badende Dreng (1908) og Strandbred i Stormvejr (1909) (begge Nationalmus., Stockholm); Strandbred. Hav ved Bretagne. Solspejl i Havet (1909, C. L. Davids Saml.); Dreng, der springer paa Hovedet i Vandet (Studie til Sol og Ungdom) (1909, Kunstmus.); Knælende lille Pige paa Skagens Strand (Studie til Sol og Ungdom) .(1909, Skagens Mus.); Badende Børn paa Skagens Strand (1909, ”Generalprøve” paa Sol og Ungdom; Skagens Mus.); Sol og Ungdom. Børn paa Stranden (1902-10, Gøteborgs Kunstmus.); Selvportræt. Solskin (1910, Studie til Udstillingsplakat); To svævende Drenge. En Moders Syn (1910, Kunstmus.); Promenaden i Sevilla paa en Januar Eftermiddag (1911) ; Lys og mørk Kvinde paa Taget af et Hus i Sevilla (1911) ; Fra Sevilla og Mor og Datter (begge 1911, Rasmus Meyers Saml., Bergen); Moder med sin lille Pige i Træernes Skygge (1911) ; Bjerget Grand Moevelan i Aftensol (1911) ; Selvportræt med Hat (1911) ; Kunstnerens Hustru (1911) og Maleren og hans Familie (1912) (begge Nationalmus., Stockholm); Domkirken i Valencia (1912); Folk paa Tagene i Valencia (1912); En Bjergbestigerske (1912; omarbejdet Udgave af Billedet 1904) og Trianabroen. Sevilla (1913) (begge Kunstmus.); I den bløde den farverige Sommernat (1913); Fysikeren (1913, Hagemanns Kollegium; ”Generalprøve” til samme, s. A.); Stenbrud Nr. 2. Fantasi over et Menneskeliv (1913, Malmø Mus.); Torvet i Tunis. En hellig Mand sidder i Midten (1914, Tempera, C. L. Davids Saml.); Arabere i Tunis. En Tigger sidder foran en hellig Grav (1914, Tempera); Arabere. Tunis. Tiggerkvinden Votma og Ved en gammel Byport i Taormina. Nytaarstid (begge 1914, Tempera, Kunstmus.); Ved Brønden i Toledo. Katedralen i Baggrunden (1915, Tempera, beskadiget ved Brand); En Rytter i en af Cordobas Gader (1915, Tempera); Sophus Claussen læser sit Digt Imperia (for Helge Rode og Willumsen) og Selvportræt (begge 1915, Aarhus Mus.); Naturskræk (Efter Stormen II) (1916; Thorvaldsens Med. 1947); Aftensuppen (1918); Raadmand, Folketingsmand Gustav Philipsen (1919, Fr.borg); Borgmester Marstrand og Raadmand Philipsen (1919, Kbh.s Resadhus) ; L'Aiguille Verte. Chamonix (1920, Aarhus Mus.); Vilhelm Wanscher teoretiserer (1923); Maleren modtager Musikeren ved Indgangen til Parnasset (1923); Bjergkæde i Aftensol (1926) ; Krigsinvalider (1928, Aalborg Mus.); Redentore Festen i Venedig. Nat med Fyrværkeri (1929) ; Paladser med Haver ved Canale Grande. Venedig. Nat. En Gondol (1930, Vejle Mus.); Canale Grande ved Nat (1930, Tønder Mus.); Portræt af en ung Dame ”Den charmante” (1930); Sangen-Plastiken-Dansen. 3 nøgne Piger i en Park (1930); Arabere ved Kilde (1931, Nasjonalgall., Oslo); Selvportræt (1932); Selvportræt. Maleren staar i Malerbluse foran et ubegyndt Malerlærred (1933); Skuespiller Johannes Poulsen komponerer sin Henrik VIII (1933, Det kgl. Teater); Jægerpige i Skoven (1934) ; Madame M. Bourret danser Harlekin (1934); Madame M. Bourret danser Valse Boston (1935) ; Selvportræt. Hoved set forfra (1936) ; Trilogien Tizian døende (Selvportrætter): Tizian døende (1935), Sten Statuen. Ikke se, ikke høre, ikke ville (1937) og Himmelgaaden (1938); Taage og Sneklatter paa Bjerg (1938); Den sidste Lysning paa Mont Blanc (1938) ; Den kvindelige Student (1944); Cannes i Aftenbelysning (1947); Min Far og Mor mødes første Gang (1947); Den gamle Kunstner inspireres af sin Muse (1947); Selvportræt staaende foran et ubegyndt Lærred (1948); Markuspladsen i Venedig (1950).

Akvareller: Tinder med Sneklatter (Fra Jotunheimen) (1892, Maribo Mus.); Legende Amoriner. Udkast til en Champagne-Plakat (1897, Hirschsprungs Saml.); Bjerglandskaber med Skyer (3 Akvareller) (1901, Nationalmus. Stockholm); Solstraaler paa Bjerget ved Søen (1901, Ateneum, Helsingfors); Taager i Regn mellem Høje (1901) og Bjerget paa den anden Side af Søen. Aftenstemning fra Genfersøen (udst. 1901) (begge Hirschsprungs Saml.); Bjerget paa den anden Side Søen farves rødt af Solens sidste Straaler (1901, 2 Varianter, Fru Edith Willumsen og C. L. Davids Saml.); Mellem forbifarende Taager ses et Land med Sne og Klippetoppe (1901) ; Bygevejr. New York, Fra Schweizer Alperne, Tunge Graavejrsskyer hviler paa Bjerget ved Søen, Bjerget med den hvide Sne og Dalen med det gyldne Solskin (alle 4 1901, Nasjonalgall., Oslo); Hvilende Kvinde paa Toppen af et Bjerg (1902, Nasjonalgall., Oslo); Dreng, der staar paa et Ben og tager Strømpen af det andet. Amalfi (1902, C. L. Davids Saml.); Bjergbestigersken (1902) og Villaen i Amalfi (begge Nationalmus., Stockholm); Mor med Sjal over Hovedet og Studiehoved (begge 1905, Thielske Galleri, Stockholm); Fjeldtoppe i Pyrenæerne, Ung Pige i Fjeldparti og Nøgen italiensk Dreng (alle 3 Rasmus Meyers Saml., Bergen).

Pasteller: Højfjeldsbillede (1914, Nasjonalgall., Oslo); 5 Landskabsstudier til Bjergbestigersken (alle Juli 1914, Malmø Mus.).

Grafik. Radering: Ægteskab (1886); Mand med aaben Mund, To Kvinder ved en Væv og Kone, der skærer Sten (alle 3 1887); Th. Niss' Dagligstue (1888) ; Dame, der spadserer (paa Nørrevold) (1889) ; Aborreparken (1890) ; En Valgdag i Kbh.s 5. Kreds (Farveradering, 1890) ; Frugtbarhed (1891) ; Miss Edith Cavell's Martyrium (1916). Akvatint: Ogsaa et Selvportræt (1916); De uartige Piger og Tiggeren ved Døren (1916 og 18); Invasionen, Den gamle Gadesangerske (begge 1917); Den rare Hundekone, Den belgiske Fange, Kludekonen og hendes Tjenestepige (alle 3 1918). Litografi Portrætter af Edith W. og Edith W. med Datteren Anse (1910); J.F.W.s Hoved, stort (1910) ; Lille Pige med Fingeren i Munden (flerfarvet, 1910) ; En Moder kysser sit lille Barn (1910); Gade- og Figurbilleder fra Sevilla (1911); Moder med sin lille Pige i Træernes Skygge (1911); Bjerglandskab fra Høj Savoyen. Bouveret. Mont Grammont. Et Kors forneden (flerfarvet, 1911) ; Ugle bliver bange for en Hund (1911) ; Spansk Arbejder. Hel Figur (1912); Studieblade fra Skomagerboden i Valencia (1912) ; Legende Amoriner (flerfarvet, 1912); Vandbæreren i Taormina (1914) ; Portræt af Edith (c. 1914) ; Det nationale Spøgelse (1915) ; Wanscher siddende (1919). Træsnit Den gamle Bro i Nizza (1920) ; Negerpige-Hoved (1921) ; 3 Portrætter af Gersemi Willumsen (1929 og 30); Selvportræt (1932). Plakater: Den frie Udst. 1896 (med archaisk Kvindestatue) og 1902 (Kunstneren paa Pegasus); Heymann-Blochs Toilet Sæbe (1903); egen Atelier-Udst. 1910. Grafik og Tegninger i Kbst.saml., Kunstindustrimus. (bl. a. Plakater), Nationalmus., Stockholm, Malmø Mus., Nasjonalgall., Oslo.

Skulptur og Keramik. Polykrome Trærelieffer: Kokotte siddende paa Jagt i Montagnes russes (malet, forgyldt og forsølvet) (Paris 1890) Stenbrydere i en frodig Bjergegn (farvelagt Træ og med en Plade af forgyldt Metal) (Paris 1891, Kunstmus.); En Ged (Gipsrelief, 1891, Studie til foranstaaende). Keramik (egen Ovn i Rue de 1'Ermite, derefter eget Værksted i Rue Barthélerny, Paris 1890-94; egen Ovn i Hellerup c. 1894-1900; hos Bing & Grøndahl Okt. 1897-Beg. af 1900)

Faderen, Moderen og deres nyfødte Barn (keramisk Komposition, brændt Ler med farvede Glasurer, Paris 1891) ; Den nyfødte (Barnefigur, Stentøj, til Dels med farvet Glasur, 1891) ; Stenbider (Stentøj med Lustreglasur, 1896, Kunstindustrimus.); Buksepigen (Statuette; Stentøj, rød Glasur, 1897; Stentøj med Lustreglasur, 1898; begge Kunstindustrimus.); Brændehuggervasen (Porcelæn med Jernglasur og Underglasurfarver, udf. af Axel Locher, c. 1897-1900, Kunstindustrimus.); Kunstnerens Hustru (Statuette i Fajance; 1897-1907, Thielske Galleri, Stockholm); Askeurne med Laag. Sørgehøjtid (Stentøj med farvede Glasurer, 1898, C. L. Davids Saml.); Humlevasen (Porcelæn med Jernglasur og Underglasurfarver, modelleret af Edith Willumsen, c. 1898); Askeurne (Stentøj med Lustreglasur, 1898, Kunstindustrimus.); Vase med gennembrudt Relief (en Hjort og en Dreng; Underglasurporcelæn, 1899, Kbh.s Raadhus); Pottemagervasen (brændt Ler med indlagt Farvemasse, udf. hos P. Ipsens Enke, 1900, C. L. Davids Saml.); Vaser, Skaale (Stentøj, brændt i egen Ovn, Stentøj eller Porcelæn, udf. hos Bing & Grøndahl; bl. a. i Kunstindustrimus. og Museo internazionale delle Ceramiche, Faenza). Det store Relief: Udkast til det store Relief (Gips, 1893); Svaghed (Passivitet) (Stentøj, Hoved, Detaille af det store Relief, 1896); Refleksion (Indadvendthed) (Stentøj, Hoved, Detaille af det store Relief, 1896, Ekspl. i Kunstindustrimus. og Thielske Galleri, Stockholm); Krigen (Stentøj, Buste, Detaille af det store Relief, 1897); Mandligt Hoved. (Energien) (Gips, 1897); Samhørighed (Bronze, cire perdu; Udkast til Figurer paa det store Relief; Modellen 1899; støbt i Bronze 1910, Kunstmus.); Detailskitse, brændt Ler (1914, Nasjonalgall., Oslo); Det store Relief (Marmor, farvede Stenarter og forgyldt Bronze, 1893-1928, Kunstmus.). Skulptur: Sappho. Hoved af en Nygrækerinde (brændt Ler, 1893, Aabenraa Mus.; ogsaa i lys Stentøjsmasse, Privateje); Groteske Musikanter (Relieffrise, 1893, Gips); Buksepigen (Statuette, forgyldt Bronze, 1897); Buste af Edith Willumsen (malet Gips, 1898); Gravminde over Forældrene (Originalmodel 1899, Gøteborgs Kunstmus.; i brændt Chamotteler til Dels med farvet Glasur paa Vestre Kgd; Skitse, brændt Ler, Malmø Mus.); deltog 1900-01 i Fuldførelsen af C. Rohl Smiths Sherman-Monument i Washington; Moder og Barn (Statuette i Gips; Forarbejde til Efter Stormen; 1905, Kunstmus.); Hørups Monument (Bronze paa Granitsokkel, 1905-08, Kgs. Have; delvis ødelagt ved Bombeattentat 1. Marts 1945, nu restaureret; Model i Voks, 1906, tilh. Politiken); Udkast til Sarkofag for Chr. IX og Dronning Louise (Gips og Træ; 1. Pr. ved Konk. 1908); Mindetavle over Pietro Krohn (med Frirelief i Bronze) (opsat 1909 i Kunstindustrimus.); Gravmæle over en ung Pige (Bronzefigur paa Granitfodstykke, 1910, tilh. Kunstmus., opst. i Haveanlægget); Buste af Anse Willumsen (Barnebuste, 1920, Marmor); En Fysiolog (Statue, halv Figur, 1920-30, Marmor); Elisabeth Dons som Amneris i Aida (Statue; Model 1921; Marmor, erhv. 1926, Det kgl. Teater); Prof., Dr. med. C. E. Bloch (Buste; Model 1921; hugget i Kalksten af Siegfried Wagner 1948 ; opst. i Rigshospitalet 1950) ; Buste af Madame Bourret (1940, Marmor); Biskop Nordal Brun (Statue; Model 194147 ; opst. i Bronze foran Frederikskirken 1949) ; Kristusfigur (Model 1951) ; Gravmæle over Chr. Bohr (Granitsten med Ugle af Bronze, Assistens Kgd.). Udkast: Familie ved Kilden med den dybe Tone (til keramisk Skulptur, Tegning med Farvestifter, 1899, Kunstindustrimus.; Udkast i Nasjonalgall., Oslo); til Dekoration af den kommunale Vielsessal pat Kbh.s Raadhus (Tegninger; Pen og Farvestift; New York Nov.-Dec. 1900); Skitseforslag til Tronsalen paa Chr.borg (Tegninger, 1911).

Arkitektur: Tegninger til Den frie Udst.s Bygninger i Aborreparken (1898) og i Østre Anlæg (1913 ; med Frontonrelief af Bronzeplade over Træ, Pegasus; senere ombygget og udvidet); eget Hus, Hellerupvej 49, Hellerup (c. 1896) ; eget Hus, Strandagervej 28, Hellerup (1906-07); projekterede Friluftsteatret i Dyrehaven med Ravnene af Træ med Kobberplader (1910).

Litterære Arbejder: Vort Land 19. Sept. 1898 (om Kbh.s Udsmykning med Skulptur og Grundtypen for et kbh.sk Beboelseshus); Gyldne Ord af J. Reynolds (Tilsk., 1904, 97586) ; Studier over el Greco (Nord. tidskrift, 1914, 91-110); La jeunesse du peintre el Greco (I-II, 1927); J. F. Willumsens Samlinger af ældre Kunst. Udst. paa Charlottenborg 1947 ; Magasinet, Politikens Søndagsnr., 12. Okt. 1947 (Erindringer).

Ligesom sine nærmeste samtidige, Johan Rohde og H. Slott-Møller, begyndte J. F. Willumsen som Naturalismens Lærling. Han debuterede med historiske Stilinteriører, hvortil man kan finde nære Paralleller hos Carl Bloch, Zahrtmann og Heinrich Hansen, og malede i øvrigt Motiver som en Bondestue fra Refsnæs og Livsskildringer i den gængse naturalistiske Maner. Under hans og hans samtidiges Hænder skærpedes Naturalismen til en pessimistisk Realisme. Det naar sit Højdepunkt hos W. med Kongesønnens Bryllup (1888), der i saa Henseende kan sidestilles med Slott-Møllers Fattigfolk fra s. A. Den franske Kunstudstilling i Kbh. 1888, som Carl Jacobsen fik bragt i Stand, gjorde imidlertid saa stærkt Indtryk paa W., at han rejste til Paris samme Efteraar. Dermed tog hans Udvikling hurtigt en uventet Vending, men den ”sociale” Tendens i disse Ungdomsaar nedfældede en Pessimisme i ham, som stadig blev siddende i hans Sjæl og vedblev at gøre sig gældende.

Billederne fra den første Rejse ligger for saa vidt nøje i Forlængelse af de tidligere og viser i det væsentlige en Fornyelse af malerisk Art. Vinterdag paa Montmartre har en fransk Sparsomhed i Farven og en skarp Iagttagelse af dens Valør, Hovedværket Fransk Vadskeri er malet lyst i lyst, uden Skygger, mere livfuldt i Farven, helt igennem større i Stil og Format og med et sikrere Blik for Milieuskildringen, utvivlsomt under Indtryk fra Raffaélli. W. har selv hævdet, at det fortrinsvis var Livet, Lyset og Luften dernede, der havde Betydning for ham, mindre Paavirkningen fra Kunsten i Paris. Det er vel givet, at han har studeret Raffaelli omhyggeligt, og ogsaa Pissarro skal have spillet en Rolle for hans maleriske Opfattelse paa dette Tidspunkt, men det er sandsynligt, at Rejsen til Spanien 1889, netop Lyset og Luften, har haft en grundlæggende Betydning for Udviklingen af hans Farve.

I hvert Fald, kunstnerisk set er W. en anden i de 3 Raderinger, han udførte hjemme Vinteren 1890-91. Farvetrykket En Valgdag i Københavns 5. Kreds er nok en Tidsskildring med en vis agitatorisk Undertone, et Glimt af Tidens politiske Uro og i Grunden et Stykke socialistisk Propagandakunst paa Linie med Kongesønnens Bryllup, men en ny Tendens gør sig gældende i dem alle 3, en udtryksfuld Forenkling, der samler sig om det centrale i Motivets Karakter, og en naiv Umiddelbarhed, der søger en ny, frisk Uhildethed i Iagttagelsen. Professionel Kunnen skydes til Side i Udførelsen af Intentionerne og afløses af stadig Eksperimenteren, med stofligt Raffinement forenes en tilsyneladende Kejtethed i Maaden, hvorpaa Tingene tegnes. Hermed slutter W. sig til den syntetiske Kunst, Forløberen for den symbolistiske Kunst, der først kom til bevidst Gennembrud i Paris 1890, d.v.s. efter disse Raderingers Fremkomst, og hvis centrale Skikkelse var Paul Gauguin.

Straks efter sit Bryllup Marts 1890 bosatte W. sig i Paris. Allerede med det første Billede, han malede hernede, Billede af Livet paa Paris' Quaier, var han helt ovre i Symbolismens syntetiske Forenkling med dens dekorative Fladebehandling uden Detailler, dens Understregning af bestemte Virkninger (hos W. Bevægelsen angivet gennem Konturerne) og dens Farveeksperimenter, som altsammen tjener til at fremhæve en bestemt Ide. Man forstaar næppe dette klare, konsekvente Standpunkt straks fra første Færd uden at opfatte Farveraderingen som en Forstudie til Farvens Fladebehandling, og denne Antagelse finder Støtte i en Ytring af W. (Kristiania Kataloget 1892) om, at de Farveflader, der fremkom ved Farveraderingens specielle Fremstillingsmaade ”danner en Basis for Teknikken” i alle de følgende symbolistiske Billeder. Sommeren 1890 malede han i Bretagne Billederne af de blaa Koner, der ligesom andre Arbejder fra disse Aar staar Paul Gauguin nær og allerede fra Begyndelsen har været opfattede som blevne til under Indtryk fra ham. W. gjorde hans Bekendtskab i Bretagne denne Sommer. Han hævder, at Bretagnekonerne er malede, før han kendte Gauguin og hans Kunst; at han har lært ”Simplificeringen eller Stiliseringen, baade Farvens, Liniens og Formens” hos den gamle ægyptiske og assyriske Kunst, og at han ogsaa derfra har sin Interesse for Keramikken. Derimod erkender han at have optaget den polykrome Træskulptur efter Gauguins Eksempel. Den Betydning, som det syntetiske Maleri i Paris, vel ogsaa Gauguin (eventuelt gennem Mellemled), har haft for W.s Udvikling, lader sig næppe dermed afvise. Dog er det evident, at Reliefmaleriet paa Træplade, Stenbrydere i en frodig Bjergegn, baade i sin Reliefstil (Coilanaglyf) og Linieføringen i Figurernes Omrids staar Ægypterne nærmere end Gauguin. W.s symbolistiske Billeder fra 90'ernes første Aar hævder sig med saa stor Selvstændighed og hviler saa meget paa selvstændige Studier over Fortidskunst, at han faktisk i disse Aar staar som en af Symbolismens markante Personligheder.

Hjemme viste W. den nye Kunst paa Den frie Udstilling, til hvis Stiftere han hørte, 1891 og 1892. Til den første indsendte han kun en Viftedekoration og de 2 Raderinger Aborreparken og Frugtbarhed. Med sin franske Tekst, der indprenter Beskueren, at den nye Kunst kræver sine egne Forudsætninger for at forstaas, var Frugtbarhed et symbolistisk Programværk. Det blev ogsaa straks opfattet saaledes og opnaaede en i dansk Kunst hidtil uset Skandalesucces. W. blev voldsomt angrebet fra alle Sider. Emil Hannover var ene om at forsvare ham, og han kom for stedse i Opposition til den hjemlige Offentlighed. Angrebene og Forargelsen steg til nye Højder, da han 1892 udstillede hele sin nye symbolistiske Produktion paa Den frie Udstilling og ledsagede Billederne med nogle højst uvante Forklaringer i Kataloget.

W.s kunstneriske Gennembrud skete i 1890. Hans personlige Gennembrud, Afklaringen paa de Brydninger, der rejste sig i hans Sind, kom under Rejsen til Norge 1892 og med det store Billede Jotunheimen. I dette samarbejdede han sine Indtryk fra norsk Bjergnatur til en storslaaet Apoteose i en dekorativ Stil, der vistnok i nogen Grad har hentet Inspirationer hos Gerhard Munthe. Det er første Gang, Bjergene for Alvor sætter sig Spor i hans Værk, og de bliver fra nu af et Ledemotiv, som han Gang paa Gang vender tilbage til. Fremstillingen i Jotunheimen forlænges ud over selve Billedet til Rammens symbolistiske Figurer. De udtrykker en Forestilling om Livet som en Dobbelthed, et Spil af to Slags Kræfter, de opbyggende og de nedbrydende. Dette førte W. til den Tanke at forme sin Livsanskuelse billedligt i et keramisk Skulpturværk, Det store Relief. Han modellerede et Udkast i en fri plastisk Form, der ligesom Busten Sappho besidder hele den symbolistiske Periodes friske Iagttagelse og ukonventionelle Greb om Formen. Den viste sig imidlertid for intim for de Kæmpedimensioner, der foresvævede ham. Han maatte vælge en anden Form og slog i de keramiske Forarbejder, han brændte i kolossal Størrelse, tilsyneladende over i en plastisk Klassicitet, en tungt hvilende Massevirkning, Udtryk for en kontemplativ Monumentalitet. Denne plastiske Opfattelse understregedes af Gravmælet over Forældrene (1899). Gennem mange Aar opfattede man disse Arbejder som en Tilbagevenden til en vis Form for Klassicisme hos W., og i den Retning paavirkede de ogsaa Samtiden, men det var kun en Tilsyneladelse. Hørups Statue i Kongens Have (1905-08) viste med sin urolige Statik og impressionistiske Understregning af Bevægelsen, at denne sidste er et fundamentalt Træk som karaktergivende Moment i hans Kunst, og at Karakteren og den syntetiske Ide stedse er det for ham afgørende. Statuen vandt ikke Bifald, fordi man ønskede at se et Portræt af Hørup, og fordi den i Virkeligheden er en Apoteose over Demokrati og folkelig Politik. Selve Det store Relief viste sig i keramisk Udførelse at være for omfattende en teknisk Opgave for W., men paa hans 60 Aars Dag (1923) bestilte Kunstmuseet det hos ham for en Sum af 200.000 Kr. Det fuldførtes derefter i Carrara i forskelligt farvede Stenarter og stod færdigt 1928. Det er et Nøgleværk til Forstaaelse af W.s hele Indsats. Det maa ses, at det hører hjemme i 90'erne som Afslutning paa hans symbolistiske Gennembrud og Basis for hans videre Udvikling - ikke i 1928, selv om dets Formgivning er stærkt influeret af Tidspunktet for den endelige Udførelse.

I 90'ernes sidste Del var W. hovedsagelig optaget af Skulptur, dekorative Opgaver og keramisk Virksomhed. Bl. a. skabtes under hans Ledelse hos Bing & Grøndahl en Produktion, der ikke blot bragte Fabrikken den ønskede Grand prix i Paris 1900, men ogsaa satte sit Præg paa dens Frembringelser gennem Aartier. Med Opholdet i Svejts 1901 gør Bjergene sig imidlertid atter gældende i hans Værk. Det fænomenale i Bjergnaturen udløste en bevæget Poesi hos ham. Han nedlagde sine Indtryk i en Række Akvareller og sammenarbejdede dem i monumentalt Format til Bjerge under Sydens Sol (1902). Saa tog W. Traaden op igen inden for Maleriet. Efter Ungdomsaarenes sociale Agitation formede han en ny Devise ”Ud i Naturen”, som han fremlagde i 3 Vægmalerier, Moder og Datter i tre Alderstrin. Med Ændringen i Livsførelse skifter ogsaa den kunstneriske Problemstilling, svarende til den Forskel i plastisk Opfattelse, der ligger mellem det første modellerede Udkast og de følgende keramiske Forarbejder til Det store Relief. I Stedet for Gennembrudsaarenes ubundne Eksperimenter med Formsproget og Krav om ukonventionel Umiddelbarhed over for Indtrykkene og deres kunstneriske Genskabelse træder de klassiske Faktorer Form og Rum og Billedholdning bestemt af Billedfladen, saaledes som de har været herskende siden Renæssancens Dage. Tillige optog W. sin Livsanskuelse til ny Prøvelse i 2 Hovedværker, En Bjergbestigerske (1904) og Efter Stormen (1905). Det første er et Sindbillede paa Naturens Ophøjelse af Mennesket, Naturen som Kilden til Kraft og Sundhed; i det andet sønderknuser Naturen Mennesket, leger med Skæbner som Bølgerne med Stenene paa Stranden - den samme Dobbelthed, det samme Spil mellem opbyggende og nedbrydende Kræfter, som han havde søgt symbolsk at anskueliggøre i Figurerne paa Jotunheimens Ramme og at begrunde filosofisk i Det store Relief. Maksimen: Ud i Naturen forfulgte W. videre ud i sin Konsekvens med Børn paa Stranden (eller Sol og Ungdom, 1902-10), hans største Lærred, hvis Komposition han gennemarbejdede i mange Studier, dels Modelarbejde i det frie (bl. a. i Amalfi 1902 og 04, Le Pouldu Efteraaret 1904 og paa Skagen 1909), dels systematiske Studier af næsten videnskabeligt Tilsnit i Atelieret. Det staar i Zenith af hans Udvikling som en Hymne til Livet og et Højdepunkt af Livsbekræftelse uden noget pessimistisk Modstykke eller nogen dualistisk Tvivl.

Et nyt Afsnit i W.sUdvikling indlededes med Rejsen til Syden 1910-11. Sydens stærke Sollys og Farverigdom ændrer straks hans maleriske Opfattelse, og i Spanien gjorde el Greco stærkt Indtryk paa ham. Han opgiver Renæssancens Betoning af Rummet og Formens arkitektoniske Plastik, han understreger Bevægelsen og Karakteren, ligesom han gjorde det i sin impressionistiske Ungdom i de 3 Raderinger forud for det symbolistiske Gennembrud, og Farven bliver det afgørende Moment i hans Billeder. Hermed fulgte W. atter paa sin egen Måade den almindelige europæiske Udvikling i forreste Linie. Allerede Bjerget Grand Moevelan i Aftensol (1911) er en Farvestudie af ekspressionistisk Art og helt moderne i Behandlingen, og Farven har en dyb Mættethed, indre koloristisk Bæreevne. Dette Møde med Syden er et Vendepunkt hos ham af samme Art og lige saa indgribende som Mødet med Symbolismen omkr. 1890.

En Bestilling fra G. A. Hagemann paa et Billede af En Fysiker (1913) gav W. Anledning til et Studium af Vekselvirkningen mellem Lyset og Farvens koloristiske Egenskaber. I Araberbillederne fra Tunis 1914 drev han Sollyset op i haarde Farvemodsætninger og de spanske Billeder fra 1915 er dem, hvor han naaede højest i umiddelbar Malerglæde og Fryd over Farver i det hele taget. Under Indtryk af el Greco og Goya rejste der sig imidlertid en Tendens mod forstærket Syntese hos ham, mod en ekstatisk Aandeliggørelse. Krigsbegivenhederne under den første Verdenskrig kaldte paa Pessimismen i ham. Han kastede sig over Karakterstudier af Folkeliv og Folketyper i Sydfrankrig med en egen Bidskhed, som man ser af hans Akvatinter. Totalfølelsen blev drevet højere og højere mod det overspændte gennem Billeder som Sophus Claussen læser sit Digt Imperia (1915) og Aftensuppen (1918), kulminerende med Maleren modtager Musikeren ved Indgangen til Parnasset (1923), der kommer Visionen nærmest.

Paa 60 Aars Dagen 1923 fejrede Den frie Udstilling W. med en usædvanlig omfattende retrospektiv Udstilling og Banket paa Udstillingen. Fraset Afleveringen af Det store Relief i 1928 og en enkelt Foraarsudstilling viste han sig derefter ikke hjemme før med den store Særudstilling 1934. Man saa især Partier fra Venedig i faa stærke Farver, sat op med lysende Kraft, og Portrætter af Danserinden Michelle Bourret (den nye Muse, der var kommet ind i W.s Liv) eller store Figurbilleder af hende under Udøvelse af hendes Kunst. Udstillingen virkede dengang som en Kraftpræstation, som en konvulsivisk Livsvilje, en opblussende Livsudfoldelse, blændende, men noget haardhændet i sine kunstneriske Virkninger. Senere er fulgt Trilogien, Tizian døende (1935-38), der symbolsk handler om Dødens Tilintetgørelse af Personligheden og dennes Bevarelse i Eftermælet. Den var W.s Stillingtagen til Dødens Problem, hvorefter han har fortsat sin rastløse Produktion uden Forandring.

W. er en lidenskabelig Samler af navnlig ældre Kunst. Hans Samlinger tæller omkr. 2000 Numre og rummer, if. egne kunsthistoriske Bestemmelser, Værker af Verdenskunstens største Navne. 1937 fremsattes en Plan om at bygge et Museum i Kbh. for dem og en Del af hans Værker, eventuelt i Forbindelse med en Æresbolig for ham, og 1943 tilbød han den danske Stat Samlingerne, supplerede med 500 Arbejder af ham selv, som Gave. I Forbindelse med Kbh.s Kommune modtog Staten Gavetilbuddet 1948 paa visse Betingelser. Da Samlingerne blev udstillet 1947, mødte de imidlertid voldsom Kritik fra sagkyndig Side, og deres Værd blev alvorligt anfægtet. Som Følge af dette og de stedse vanskeligere økonomiske Konjunkturer har Spørgsmaalet om et W. Museum hidtil ikke fundet sin Løsning. S.8-z.

Hj. Umann: J. F. Willumsen. Med Kommentarer af J. F. W., 1921; Erik Moltesen: J. F. Willumsen. Introduktion til hans Kunst, 1923; V. Jastrau: J. F. Willumsen, 1928 (tysk og fransk Udg. 1929); V. Wanscher: J. F. Willumsen, 1937 (Danske Kunstnere, 14); Mogens Kruse: J. F. Willumsen. Studietegninger, 1946; Sig. Schultz: J. F. Willumsen. En Fortolkning af hans Personlighed og Ideerne i hans Livsværk, 1948.

Chr. Krohg: Kampen for Tilværelsen, I, 1920, 27-28, 29498; Jens Thiis: Saml. avhandlinger om nord. kunst, 1920, 136; Kr. Zahrtmann. En Mindebog, udg. af F. Hendriksen, 1919; Lorenz Frølich, udg. af F. Hendriksen, 1920-21; Jens Thiis: Nord. kunst Mag, 1923, 46-54; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Sigrun Nilsson: Herman Gotthardts konstsaml., 1933; Herman Madsen: Dansk Malerkunst gennem de sidste 40 Aar, 1934, 18-22; Ragnar Hoppe: Kat. over Thorsten Laurins Saml., 1936; Sig. Schultz: Malerkunstens Ismer, 1938,38-40, 48-50; samme i Danske i Paris, II, 1938; Carl Nordenfalk: Kat. over Conrad M. Pineus' konstsaml., 1940; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Den Frie Udst. gennem 50 Aar, 1942; Kunst i Privateje, I-111, 1944-45; L. Swane i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 56, 67-68; Aksel Rode sst. 97-100; Harald Rue: Dansk Kunst omkr. to Verdenskrige, 1948, 18-25.

Tidsskrifter: Karl Madsen i Kunstbl., 1888, 214; E. Hannover i Taarnet, 1, 1893-94, 105-07; N. V. Dorph i Ord och bild, 1897, 367 ff.; S. Michaelis i Kunst (om Foraarsudst.), 11, 1900-01; IV, 1902-03; VI, 1904-05; E. Hannover i Z. f. bild. Kunst, 1902-03, 304-05; G. Hentze i Kunst, VII, 1905-06; Helmer Lind i Ill. Tid., 1905-06, 336-37; Joh. Robde i Kunst und Kunstler, IV, 1906, 428-38; H. Giersing i Det nye Kunstbl., 1910-11, 94-98 (optrykt i sammes: Om Kunst, 1934, 23-27); Johs. Kragh i Ugens Tilsk., I, 1910-11, 113-14; Carl V. Petersen i Tilsk., 1911, 476-78; 1915, 414-15; 1916, 424-25; 1923 II, 371-78 (optrykt i sammes: Afhandlinger og Artikler om Kunst, 1939, 225-35); Helge Rode og J. E. Hohlenberg i Ill. Tid., 1912-13, 615-17; G. Nygaard i Skønvirke, 1919, 15-16; Klas Fåhræus i Ord och bild, 1920, 8 ff.; Sig. Schultz i Ill. Tid., 1922-23, 1016; 1923-24, 41, 61-63, 109; Johan Plesner i Kunstbl., I, 1923, 7-15, 31-37; G. Hetsch i Verden og vi, 31. Aug. 1923; Rik. Magnussen i Gads danske Mag., 1923, 616-30; K. Pontoppidan i Skønvirke, 1923, 161-73; Johs. Kragh i Ord och bild, 1924, 10102; Kineton Parkes i The Studio, Vol. 88, 1924, 169-70; G. Hesselbo i Sind og Samfund, I, 1927, Nr. 7 (Int.); Ragnar Hoppe i Konstrevy, 1928, 140-45; samme i Nationalmusei årsbok, 1928, 143-46; E. Zahle i The American-Scandinavian Review, 1932, 16-24; Jais Nielsen i Saml., 1933, 36; Alex. Fugl sst., 137-44; Egon Mathiesen i Nyt T. f. Kunstind., 1933, 153-54; M. Ø. Bukdahl i Højskolebl_ 1933, 509-10; bl. Pescheke Køedt i Saml., 1934, 41-47; Erik Blomberg i Konstrevy, 1934, 41-49; samme i Ord och bild, 1941, 50304; Sig. Schultz i Kultur-Fronten, 1940, 38-40; Flemming Bergsøe i Aarstiderne, 1942, 43-45; Arnoff Thomsen i Danmark, 1946, 126-36; Erick Struckmann i Den frie Udst.s Kat., 1947, 3-8; Stefan Viggo Pedersen i Højskolebl., 1947, 594-99; Sig. Schultz i Kunst og Kultur, 1948, 1-24; Holger Kapel i Aarstiderne, 1949, 25-28.

Dagblade: Pol. 24. Dec. 1883, 8. Dec. 1885, 13. Dec. 1886 og 28. Okt. 1889 (alle Karl Madsen); 18. April 1892, 17. Dec. 1893 og 20. Maj 1895 (alle E. Hannover); 16. April 1900 og 22. Marts 1902 (begge N. V. Dorph); 10. April 1905, 20. Febr. og 5. Marts 1906 (alle E. Hannover); 26. April 1908 (Kronik af Jens Thiis); Il. Nov. 1908 (E. Hannover); 20. Marts 1915 (Kronik af E. Goldschmidt); 3. April 1919 (V. Wanscher); 7. Sept. 1919 (Emil Bønnelycke); 22. Dec. 1922; 7. Sept. 1923 og 2. Juli 1927 (begge V. Wanscher); 17. April 1939 (Kronik af Ragnar Josephson); 13. Sept. 1942 (Kronik af Fr. Nygaard); 24. Juni og 5. Sept. 1943 (begge A. Vinding); 8. Juli 1947 (Int.); 18. Juli 1947 (W. Schwartz): 11. Juni 1950 (Int. v. Hans Bendix); 14. Aug. 1951 (Int.). - Pol. Magasin 21. Nov. 1943 (Willie Wulff), 7. Jan. 1945 (Viggo Cavling). - Soc. Dem. 8. Dec. 1918 (Jens Pedersen); 7. Sept. 1943 (Kronik af Pr. Wilmann); 11. Aug. 1945 (Fl. Madsen); 9. Juni 1947 (Møller Nielsen); 30. Marts 1949 (Kronik af L. Swane). - Nat.tid. 25. Maj 1921 (Int. v. H. Falkenfleth); 15. Jan. 1934, 6. Sept. 1938, 16. Marts 1941 og 7. Sept. 1943 (alle Sig. Schultz); 18. Juli og 30. Dec. 1947 (begge J. Zibrandtsen); 13. Maj 1948 (Kronik af Sig. Schultz); 6. Juli 1948 (Int.); 1. Aug. 1948. - Dag. Nyh. 19. Marts 1922; 9. Sept. 1923 (H. Tandrup); 3. Okt. 1923 (Int. v. Johs. Lehmann); 22. Maj 1932 (K. Friis-Møller); 7. Sept. 1933 og 7. Sept. 1943 (begge Sig. Schultz). - Berl. Tid. 28. Sept. 1922 (Int.); 14. Okt. 1923; 26. Aug. 1933 (Rik. Magnussen); 6. Sept. 1933 (Th. Oppermann, Sig. Swane); 25. Febr. 1939 (Sv. Rindholt); 6. Sept. 1943 (E. Mentze); 7. Sept. 1943 (K. Flor). - Berl. Søndags Mag. 9. Marts 1941 (Sv. Rindholt). - Ekstrabi. 11. Aug. 1939 (Int.); 7. Sept. 1943 (Ole Vinding); Kristeligt Dagbl. 19. Juli 1947 (Kronik af Andr. Friis); Land og Folk 22. Juli 1947 og 21. April 1950 (begge Otto Gelsted); Aarhuus Stiftstid. 20. Juli 1947 (Kronik af Else Kai Sass); Kolding Folkebl. 14. Juni 1949 (Int. i Cannes v. N. Chr. Christensen); Dagbl. (Oslo) 14. Nov. 1923 (Jappe Nilssen); 28. Aug. 1947 (Eli Greve).

Udst. 1891: Pol. 3. April (E. Hannover), 13., 20. og 27. April (alle Polemik ml. E. A. Tscherning og E. Hannover) 1891; Dagbl. 29. Marts (Pius a: Erik Bøgh), 5. April (Abracadabra), 12. April (Pius) 1891; Avisen 12. April 1891 (Viking); Karl Madsen i Tilsk., 1891, 323-43. Hørup-Statuen: Vilh. Wanscher i Ill. Tid., 1908-09, 114-15 og Kunstbl. 190910, 339-42; Berl. Tid. 26. Aug. 1933 (Kronik af Rik. Magnussen); 1. Marts 1945; Pol. 20. Sept. 1945; 6. Okt. 1949 (Kronik af Eigil H. Brunniche). Det store Relief: Stefan Buhl i Verden og vi, 1923, 1391-92; Pol. 3. Juli, 21. Aug. (K. Borchsenius) 1927; 12. Juli, 9. Okt. (Kronik af V. Wanscher) 1928; Nat.tid. 9. Aug. 1927, 27. Sept., 9. Okt. (Kronik af L. Swane) 1928; Berl. Tid. 27. Sept., 9. Okt., 13. Okt. (Kronik af Jonathan a: Poul Levin), 17. Okt. (Kronik af Th. Oppermann), 1. Nov. (Enrique With) 1928; Ragnar Hoppe i K. Aa., 1926-28, 118-27; 0. V. Borch i Saml., 1928, 175-76; Otto Gelsted og Axel Salto i Kritisk Revy, 1928, Hft. 3, 44-45; Rik. Magnussen i Gads danske Mag., 1928, 581-86; N. C. Nielsen i Højskolebl., 1928, 1653-58; Fr. Poulsen i Nord. t., Ny Ser., Bd. 4, 1928, 568-77; Sig. Schultz: Nyere dansk Bhgr.kunst, 1929, 9-11; Ernst Harms i Ostseerundschau, VII, 1930, 341-42; Johs. Kragh i Ord och bild, 1930, 299-308; Peder M. Sørensen i Det tredje Standpunkt, 11, 1938, 189-93 (optrykt i samroes: Under Skabelsens Uvejr. 1943, 7-18); samme i Saml., 1943, 1-5. Tizian-Trilogi: Vilhelm Saxtorph i Højskolebl., 1939, 799-802; M. Peschcke Køedt i Saml., 1943, 56-61. Arkitektur: Emil Hannover i T. f. Kunstind., 1896, 165-68 og i Kunstbl. 1898, 87; Arch., 1909-10, 397-400; V. Cl. sat., 1910, 141-44. Keramik: Erik Schiødte i Kunst, 11, 1900-01; Har. Bing: Porcellænsfabrikken Bing & Grøndahl 1853-1903, 1903, 70-73; Anker Nørregaard i Nyt T. f. Kunstind., 1943, 122-29. Grafik: Fr. Krohn: Litografi i Danmark, 1922; L. Swane i Die graphischen Kiinste, 1930, 10; Sig. Schultz: J. F. Willumsen. Grafiske Arbejder, 1943; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

Kunstsamlinger: Berl. Tid. 3. Aug. 1924 (Henry Hellssen). 7. Juli (Int.), 8. Juli, 24. Juli (K. Flor) 1947; Pol. 26. Marts 1939 (Camilla C. Pers), 6. Juni 1943 (A. Vinding), 9. Juni 1943; 7. April 1946 (A. Vinding); 10. Juli, 24. Juli (Kronik af Pola Gauguin), 27. Juli 1947; Pol.s Magasin 21. og 28. Maj, 4. og 11. Juni, 27. Aug. 1939; Nat.tid. 21. og 22. Juli 1943, 6. Juli, 8. Juli (Sig. Schultz) og 24. Juli (J. Zibrandtsen) 1947; Soc.Dem. 24. Juli 1947 (Møller Nielsen); København 24. Juli 1947 (Daniel Hvidt); Information 28. Juli 1947 (Bertel Engelstoft). Willumsen-Museum: Berl. Tid. 28. Okt. 1937; 7. Jan. 1938 (Int. m. J. F. W.); 19. Juli 1947 (Kronik af L. Rostrup Bøyesen); 30. Sept. 1947 (Kronik af Ragnar Josephson); 1. Okt. 1947 (Leder); 16. Dec. 1948; Pol. 7. Jan. (Int. m. J. F. W.), 9. Jan. 1938; 3. Aug., 5. Ang. (Stefan Viggo Pedersen), 7. Aug. (Vilh. Slomann), 8. Aug. (Vilh. Marstrand), 10. Aug. (Willie Wulff) 1947; 1. og 13. April 1948; 16. Febr. (Kronik af Mogens Lorentzen), 6. Marts (Jais Nielsen), 17. Marts 1949; Soc. Dem. 28. Okt. 1937, 6. Aug. 1947 (Hans Bendix); Ekstrabi. 28. Okt. 1937; 29. Okt. 1937 (Erik Zahle), 10. Juli 1947 (Int. m. L. Swane), 23. Sept. 1947; Nat.tid. 9. Jan., 11. Jan. (L. Swane) og 8. Juli 1938; 11. og 19. Juli, 3. Aug. og 13. Aug. (Sig. Schultz) 1947; 1. April 1948; 16. Febr., 5., 17., 19., 25. og 30. Marts 1949; Land og Folk 24. Juli 1947 (Otto Gelsted); 27. Juli 1947 og 18. April 1948 (begge Hans Kirk); Information 1. April 1948 (Børge Outze); 24. Jan. 1949 (Kronik af Jørgen Nash); 26. Jan. 1949 (E. Struckmann); Jyllands-Posten 3. Aug. 1947 (Kronik af Henrik Bramsen); Sorø Amtstid. 30. Juli 1947 (Kronik af Ole Vinding).

Willumsen, Juliette Alma Nikoline, 18631949, Bhgr. F. 20. April 1863 i Kbh., d. 27. Sept. 1949 paa Fr.berg (Urne paa Vestre Kgd.). Forældre: Kgl. Agent, Brændevinsbrænder Christen Hansen Meyer og Olga Julie Augusta Klamke. Gift 7. Marts 189(1 i Kbh. med Maler, Bhgr. J. F. W. (s. d.). Ægteskabet opløst; Moder til Bode W. og Jan W. (se disse).

Uddannelse: Tegneundervisuing hos Vermehren, malede hos Oscar Matthiesen. Udstillinger: Kaiser Wilhelm Mus. i Krefeld 1897 ; Den frie Udst. 1897-98, 1900, 04; Kunstindustrimus. 1901 (Ny dansk Kunstind.); Kvindl. Kunstn. reir. Udst. 1920; For. f. Kunsthaandværks Jubilæumsudst. 1932.

Arbejder: Ung Italienerinde (1895, Buste i brændt Ler med Emaille) ; Skrivetøj med 4 Kvindefigurer (1896, hvid Fajance, Ekspl. i Kunstindustrimus. i Leipzig og Kbh.). Statuetter: Amerikansk Sangerinde (1896, hvid Fajance); Tre Danserinder (udst. i Gips 1900, i Porcelæn udf. hos Bing & Grøndahl 1901) ; Knælende Kvinde sætter sit Haar (1897, hvid Fajance, Kunstindustrimus.); Skrin med 4 Relieffer (udsi. 1898, Stentøj med hvid Emaille); Kvindelig Figur med et Spejl (udst. i Gips 1904).

Juliette Willumsen har modelleret en Række Kvindefigurer i Datidens lange, gevandtlig-

nende Kjoler, fortrinsvis til Udførelse i hvid Fajance eller Porcelæn. De vakte dengang Opmærksomhed, fordi de paa et tidligt Tidspunkt anslog den dekorative Stil, som brød

igennem omkring og lige efter Aarhundredskiftet.. S.S-z.

R. Berg i T. f. Kunstind., 1898, 72; N. Lützhoft og Sophus Michaelis i Kunst, 11, 1900; E. Hannover i Fru Martins Magasin, 1913, 15-16; Pol. 13. Sept. 19 2 (Kronik af Fr. Ny gaard).

Wilmann, Preben Johan, f. 1901, Maler, Forfatter, Journalist. F. 10. Dec. 1901 i. Vedbæk. Forældre: Redaktør, senere Folketingsmand Johan Carl Thorvald W. og Anna Johanne Jørgine Ingeborg Robertson. Gift 1 ° med Ellen Petersen. Ægteskabet opløst. 2° 1. Nov. 1935 i Kbh. med Gitte Marie Levison, f. 7. Nov. 1908 i Kbh., D. af Overlæge Philip L. og Meta Diemer. 3° 1944 med Aase Frantzen, f. 10. Marts 1909, D. af Bagermester Peter F. og Tekla Thorup.

Uddannelse: Præliminæreks. 1917; malede som Dreng med William Scharff som Lærer; forb. til Akad. af Viggo Brandt; opt. Sept. 1920, men søgte ikke Skolerne; 1923 3 Mdr. Elev af Araujo i Paris. Rejser: 1.921 Berlin, Dresden; 1923 Paris; 1927 Italien; 1936 Paris; 1939 Stockholm, Oslo. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1921-24, 26, 28, 31 ; Forum 1929; Grønningen 1933 (som Gæst); Sep.udst. 1921 (s. m. Eline Hoffmann, H. M. Lemche og A. Sahlertz). Stillinger og Hverv: Journalist ved Social-Demokraten 1920; Kunstanmelder sst. 1930-46; Redaktør af Hjemmets Søndag sst. 1938-46; Redaktionschef sst. 1946; Hedredaktør sst. 1947 ; Formand for Arbejdernes Kunstforening; Medl. af Bestyrelsen for Oluf Hartmanns Mindelegat 1935-46, af Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg fra 1945 til Ophør.

Arbejder: Portræt af Folketingsmand J. Wilmann (1921) ; Selvportræt og Model (begge

udst. 1924); Portræt. af min Mor (1926); Portræt af Paul la Cour (1922) og af Peter Tutein

(1929); Figurkomposition (1929); Badende Ungdom ved en Sommerstrand (udst. 1931,

Privateje): Landskab fra Tisvilde (1931); Hanne ved Vinduet (1932); har arbejdet med

Grafik og udgivet en Mappe med 6 Raderinger (1923). Litterære Arbejder: Dansk Kunst (1934; 2. reviderede Udg. 1941) ; Ung Tegnekunst (1936); Jens Birkholm (1941); i Redaktionen af Kunstmappen: Nordisk malerkunst. Det moderne maleris gennembrud (RadioensKunstserie 1950) og heri skrevet Indledningen: Det ekspressionistiske gennembrud i nordisk

malerkunst; har skrevet Artikler om Kunst samt holdt Foredrag om og deltaget i Diskussion

om Nutidskunst i Radioen. Red.

Pr. Wilmann i Arbejderhøjskolen, .Tun! 1932, \r. 3, 79-81 (om eget Maleri).

Wilms, Timm Bernhard, 1801-58, Litograf. F. 1801 i Niehof i Angel, d. 26. Marts 1858 i Flensborg. Forældre: Hans Bernhard W . og Christina Margarethe Harder. Ugift.

Var Litograf i Flensborg og har foruden Flensborg fra Østsiden (1844) udført Portrætter af Hertug Vilhelm af Glyksborg og Hertuginde Louise Caroline (sidstnævnte efter C. Goos); Sognepræst F. H. W. Frølich; Generalsuperintendent J. C. J. Herzbruch; Købmand og Raadmand i Flensborg Heinrich Carstensen Jensen; Grosserer og Raadmand i Flensborg

Peter Nielsen; Præsident for Hertugdømmernes Overappellationsret, Grev Cai Brockdorff

(efter J. J. Becker?); Agent H. C. Jensen; har desuden i Olie malet en Kopi af Eckers bergs Portræt af Fr. VI (Stådt. Mus. i Flensborg). Red.

Westergaard, 1-11, 1930-33. - Festschrift, Kunstgewerbeinus. Flensburg, 1928, 273, Nr. 58.

Wilrich (Wilreich), H. C., - 1685-95 -, Maler. Efter W.s Forlæg stak Hubert Schaten Portrætter af Knud Gyldenstierne (d. 1682) og Catharine de Hemmer (d. 1694). Et Portræt forestillende en Biskop, som omkr. 1830 hang i Hornslet Kirke, bar Signaturen H. C. Wilrich. Malerens Signatur og Aarstallet 1695 findes paa et Opstandelsesmaleri, som pryder Nicolai Tychs kæmpestore Epitafium i Tønder Kirke, ligesom en Serie Passionsbilleder, der fra Vor Frelsers Kirke i Horsens er kommet til Byens Museum, er signeret af denne Maler. O.N.

Westergaard, 1-11, 1930-33; C. A. Jensen i Tønder gennem Tiderne, 1943.

Wils, Julien Wilhelm f. 1880, Maler. F. 5. Aug. 1880 i Kolding. Forældre: Fotograf Lauritz Oscar W. og Christence Marie Frederikke Laurine Hasenkam. Ugift.

Uddannelse: Samtidig med at Wils ernærede sig som Fotograf, først i Aarhus, derefter i Kbh., tog han privat Undervisning i Tegning og tegnede og malede topografiske Billeder; c. 1905-06 Undervisning hos Frede Aamodt ("Studio”); Elev af P. A. Schou og 1908 paa Zahrtmanns Sk. under Johan Rohde. Stipendier: Ronge 1912; Raben-Levetzau 1915; Akad. 1919, 23, 31; Zahrtmann 1928, 41; Ancker 1944. Rejser: Norge, Tyskland, Frankrig og Italien. Udstillinger: De Tretten 1910; Kunstn. Eft. 1914, 15, 24; Charl. 1918, 22-23, 26, 30; Charl. Eft. 1930; Grafisk Kunstn. samf., Aarhus, 1918; Stockholm 1919 (Liljevalch); Udst. af Lægeportrætter 1922; Brooklyn 1927 ; Helsingfors 1928 ; Forum 1929 ; Den frie Udst. 1931-38, 41-42, 44, 47-49, 51 ; Fyens Forum 1936; Rundskueudst. 1936; Sep.udst. 1920 (Kleis), 22, 25, 41, 44. Udmærkelser: Aarsmed. 1 ° 1920.

Arbejder: Køkkeninteriør (1906); Selvportræt (1907) ; Kastelsporten (1908) ; Klampenborg Banegaard (1908, Bymus.); Søndag Formiddag paa Dyrehavsbakken (1909) ; Fra Ørstedsparken (1910); Frederiksberg Alle (1911); Søren med Violinen (1912) ; Kvindeportræt (1914); Selvportræt (1915, Kunstmus.); Dyrehavsbakken (1915) ; Blomster (1915) ; Kastaniealleen i Dyrehaven (1916); Kvindeportræt (1917) ; Selvportræt (1918) ; White Star (1918) ; Aften paa Dyrehavsbakken (1918); Erotik (1918, Aarsmed. 1920) ; Frk. Wigand (1918) ; Maler, der tænker (1919) ; Trapezkunstnerinde (1920); Portræt af Jens Pedersen (1920); Nat (1920); Mogens (1922); Fra en Forstadsvarietes Damegarderobe (1922) ; Fra. Udkanten af Nørrebro (c. 1925, Kunstmus.); Kildesøen (1925); Spanierinde (1926); Skuespillerinde i Garderoben i White Star (1926) ; Prinsessestien. Lyngby (1928); Nøgen Model (1928); Vismanden (1930); Pietå (1932); Sorte Stald (1934); Jongløren Paddy (1934, Kolding Mus.); Maria Bebudelse (1936); St. Fransiscus af Assisis Stigmatisation (1937); Dyrehavsbakken (1939); Studenterkilden (1941); Nature morte (1944); desuden Nature morte (Maribo Mus.); Arb. i Bymus. og Øregaards Mus. Farvetræsnit; haandskaarne og haandforgyldte Rammer.

Paa Aamodts Skole traf Wilh. Wils Aksel Jørgensen, hvis Farvesyn og Skildringer af Proletarer og Prostituerede skulde fas stor Betydning for hans kunstneriske Udvikling i Forbindelse med Wils' Bekendtskab med P. A. Schou, der lærte ham den Præcision, der kendetegner fransk Kunst, og viste ham Billeder af Renoir, Degas og Toulouse-Lautrec.

Efter sin Debut paa De Trettens Udstilling var W. s. m. Aksel Jørgensen beskæftiget med Udsmykningen af Forlystelsesetablissementet Lorry, W. dog mest med Udenværkerne, den arkitektoniske Ramme, Tegning af Møbler o. lign. I øvrigt dyrkede han Staffelimaleriet, Figurbilleder, Landskaber og Opstillinger og har hertil i de senere Aar ud fra sin katolske Indstilling føjet en Række Billeder med religiøse Motiver i en Stil, der er vidt forskellig fra den, han har dyrket i sit profane Maleri. I sine Skildringer af Typer fra Forstædernes Forlystelsesliv, Natkafeerne

og Varieteerne, kan han minde om Aksel Jørgensen, men ogsaa Malere som Edv. Munch

og Ludvig Karsten kan han i mange af sine bedste Arbejder bringe i Erindring, om end

hans Kolorit somme Tider kan forekomme lidt chargeret. Sine bedste landskabelige Mo-

tiver har han fundet i Byens Udkanter og paa Dyrehavsbakken, hvor han, Ven med

Gøglerne og selv en fri Fugl, har følt sig hjemme paa samme Maade som Fridolin Jo-

hansen og Jens Sørensen. U.

Berl. Tid. 22. Maj 1922 og 21. Sept. 1925 (begge K. Flor); B.T. 3. Aug. 1931 (Houmark); Pr. Wilmann: Dansk Kunst, 1934,141-42; Nord. Ugebl. f. katholske Kristne, 1934, 1100-04; Pol. 12. Maj 1941 (K. Pontoppidan); Ekstrabl. 2. April 1944 (Int. med Aksel Jørgensen); Soc. Dem. 1. Juni 1944 (Int.); 25. .juni 1944 (Kronik af Aksel Jørgensen); Nat.tid. 28. Juni 1944 (J. Zibrandtsen).

Wilsbech, Frederik Balthazar, 1844-1907, Arkitekt. F. 19. Dec. 1844 i Alsønderup, d. 1. Febr. 1907 i Næstved, begr. sst. Forældre

Landmaaler Andreas Balthazar W. og Kirstine Brasen. Gift 1 ° 14. Okt. 1880 paa Frberg med Nicoline Margrethe Sophie Beck, f. 10. Maj 1856 paa Klintholm, d. 2. Jan. 1886 i Næstved, D. af Forpagter Andreas Hansen B. og Charlotte Marie Henriette Friederichsen. 2° 21. Dec. 1893 med Christiane Frederikke Lucie Gorges, f. 7. Maj 1858 i Neumunster, d. 3. Jan. 1934 i Holbæk, D. af Klædefabrikant Carl Gottlob G. og Friederike Juliane Lucia Bartram.

Uddannelse: Arbejdede som Tømrer ved Restaureringen af Fr.borg; Tegner hos Arkitekterne Aug. og Vilh. Klein. Rejser: c. 1878 Tyskland, Frankrig, Svejts, Italien.

Arbejder: Hovedbygning paa Herregaarden Nordfeld paa Møn (1874); Borgerskolen, Algade, Vordingborg (1881); Brandts Kaserne, Næstved (1887-89); Amtmandsgaarden, Næstved (1888); Teknisk Skole, Algade, Vordingborg, Friskolen, Nygade, Stege og Teknisk Skole, Nygade, sst. (alle 3 1890) ; Teknisk Skole, Jomfrustræde, Præstø (1891); Folke-, Mellemog Realskolen paa Klosternakke, Grønnegade, Præstø (1895-96); Lærerbolig, Adelgade, Præstø og Sidefløj til Raad-, Ting- og Arresthuset, Vordingborg (begge 1896); Teknisk Skole, Store Heddinge (1896-97).

Var gennem mange Aar bosat i Næstved og havde her og paa Præstøegnen en udstrakt

Virksomhed. A.

Noget for alle, 1897, 133 (Amtsgaarden, Næstved).

Wilsing (Wylsynck), Hinrich, - 1485-1533, tysk Billedskærer. Gift. W. hørte til Kredsen om Bernt Notke, hvem han synes at have staaet meget nær. Han bistod Mesteren ved Arbejdet paa S. Jørgens Monumentet i Stockholms Storkyrka, lejede 1506-08 hans Hus og Værksted i Lybæk og overtog som selvstændig Mester Udførelsen af en hos Notke bestilt Altertavle til Stockholm (forsvundet). Efter Notkes Død var han Testamentexecutor. 1516 købte han Ejendom i Lybæk, som 1533 overtoges af Enken.

Dokumenterede Arbejder af W. er ikke bevarede, men W. Paatz har gjort det sandsynligt, at W. er identisk med ”ImperialissimaMesteren” (s. d.) og altsaa har leveret talrige Arbejder til Danmark. C.A.J.

W. Paatz: Bernt Notke, 1939, 140 f. (med Henvisninger, se Notkes fungere Hauptgehilfe med videre Litt.henv.); V. Thorlacius-Ussing i Danm.s Billedhuggerkunst, 1950, 109.

Wilster, Franz Conrad, - 1769-97 -, Bhgr., Arkitekt.

Uddannelse: Uddannet som Bhgr. ved Akad. ; første Plads i Begyndelsessk. April og Okt. 1769 samt i Gipssk. Juli 1772; lille Sølvmed. for Modellering Jan. 1775 og Okt. 1776; store Sølvmed. April 1779.

1780 fik Wilster Akademiets Vidnesbyrd for de Medailler, han havde vundet, og rejste derefter til S. Petersborg, hvor han hovedsagelig virkede som Arkitekt. 1785 blev han agreeret af Akad. i S. Petersborg. 1797 sendte han derfra Arbejder til Akademiudst. i Berlin. Red.

Kondakoff: St. Petersborgs Kunstakademis Jubilæumshaandbog 1764-1914, Bd. II (m. russ. Tekst).

Wimmer, Jacob, - 1757 -, Arkitekt, uddannet ved Akad., hvor han 1757 vandt den store Guldmed. for Tegning af en Børsportal. H.L.

Winckler, Johann Gottfried, c. 1756-91, Ciselør, Tegner og Kbst. F. c. 1734 i Tyskland, d. 1791 i Frederiksværk, begr. 24. Aug. s. A. i Vinderød. Gift med Anne Marie Hansen, f. c. 1738, der overlevede ham.

W. var i 34 Aar i Tjeneste hos Generalmajor J. F. Classen paa Frederiksværk, hvor han altsaa maa være blevet ansat kort efter Værkets Oprettelse 1756. Paa Frederiksværk omtales han som ”Mester W.” og var Ciselør (” Canonverschneider”), Maler og Kobberstikker; tillige holdt han Tegneskole og var en af de betroede Funktionærer, som if. Classens testamentariske Bestemmelse skulde forblive i deres Embede paa Livstid.

Arbejder: W.s Hovedopgave har været at give Tegning til Dekorationen paa de i Frederiksværk fabrikerede Kanoner og overvaage Ciseleringen af disse. Desuden var han Korttegner og Kobberstikker: 1766 tegnede han et Kort over ”det Fridricswærckske Gods”, 1767 en stor Grundtegning af Frederiksværk; 25. Nov. 1768 skriver Luxdorph i sin Dagbog efter at have nævnt et Møde i Videnskabernes Selskab: ”Contract med Winckler om at stikke Charterne”. W. synes imidlertid slet ikke at have arbejdet for Selskabet; men Kontrakten kan have drejet sig om de 7 Blade med Søkort over danske Farvande, som W. stak 1771-77, og som udgaves af Luxdorphs Ven, Navigationsdirektør C. C. Lous. Fra 1772 kendes desuden et lille kobberstukket Ex libris for Statsminister, Grev G. C. Haxthausen, fra 1777 et Prospekt af Corselitze. Et stort, tegnet Prospekt af Frederiksværk (1773; Ekspl. i Det Classenske Fideicommis, Hærens Krudtværk og Nationalmus.) er blevet tilskrevet C. A. Lorentzen, men er sikkert af W.

Winckler var en samvittighedsfuld Tegner og en dygtig Kobberstikker. Han forsynede sine Prospekter med livlig Figurstaffage og sine Kort med Rokokovignetter. H.D.S.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; C. Nyrop: Johan Frederik Classen, 1887; Luxdorphs Dagbøger, udg. af Eiler Nystrøm, 1915-30; Victor P. Christensen i Bogvennen, 11, 1918, 145, Nr. 23; samme i Aarb. f. Bogvenner, IV, 1920, 168; Astrid Paludan-Miiller: Generalmajor Classen, 1923; Carl Christensen: Frederiksværk, 1926; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942.

Wind, Jørgen Henrik, c. 1794-1819, Maler. F. c. 1794, d. 22. Jan. 1819 i Tranekær, begr. sst. Forældre: senere Sognepræst i Simmerbølle Christian Jørgensen W. og Sophie Schytz. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1818 (2. Frihaandssk.), men havde allerede da i hvert Fald i 5 Aar paa Langeland og i Odense dyrket Miniature- og Portrætkunsten; opgav af Helbredshensyn sin Uddannelse paa Akad. og vendte tilbage til Langeland.

Arbejder: Amtsforvalter Heinrich Schultze, Charlotte Voss, gift Schultze og Karen Bogvad, gift Trojel (alle 3 Akvareller paa Papir i Privateje og sign.: Tegnet af I. H. W ind 1813); en Miniature paa Elfenben, forestillende Hans Bertram Trojel (udat., sign.: Tegnet af I. H. Wind; Privateje); en Miniature, forestillende Fr. VII som Dreng (sign.: Wind 1816; Rosenborg), er malet under Ophold i Odense.

De her nævnte Arbejder er bedre, end man kunde vente af en 16-19-aarig ung Mand, der

ikke kan have set meget Kunst og ikke modtaget nævneværdig kunstnerisk Uddannelse.

Et betydeligt Talent som Miniaturemaler røber hans Arbejder fra de følgende Par Aar;

Christopher Adolph Leth (sign. Wind 1817), Anna Cathrine Leth, gift Ahlefeldt, senere

gift Neergaard (2 Ekspl. det ene sign. Wind 1817) og Frederik Ahlefeldt Laurvig (sign.

Wind 18) (alle Privateje). T.H.C.

Kat. over Miniatureudstilling hos Ole Haslund 1910, Nr. 737 og 739.

Winde(kiel) (Wendekilde), Friedrich, - 1760-79 -, Bhgr., arbejdede som Billedskærer i

Hertugdømmerne (Kiel og Flensborg). Har udført flere rige Snitværksaltre i Rokokostil

til Omegnens Kirker, saaledes Grumtoft (1760), Bov (1771) og Adelby (1779) samt for-

mentlig leveret de meget rigt udskaarne Paneler i vild Rokoko i Den store Sal paa Grønholt

i Svansen. Red.

Haupt, III, 1889: Kunstdenkmåler, Kreis Eckernførde, 1950, 172, 111. Nr. 148, 151 og 152.

Windeleff, Peter Aage Steen, f. 1886, Arkitekt. F. 23. Jan. 1886 i Kbh. Forældre Skibsfører Christian Schouw W. og Rasmine (Minna) Nielsine Petersen. Ugift.

Uddannelse: I Murerlære 1900; Murersvend 1904; dimitt. fra Tekn. Sk. 1908; opt. paa Akad. April 1909; Afgang Maj 1920; samtidig med Akad.uddannelsen Medarbejder bl. a. hos V. Norn, Rolf Schroeder, Wittmaack & Hvalsøe (Konduktør ved K.F.U.K.s Bygning, St. Kannikestræde, 1919-21) og V. Nyebølle; samtidig selvstændig Virksomhed fra 1910. Stipendier: Gericke 1908; K. A. Larssen 1914; Ronge 1917. Rejser: 1908 Tyskland, Østrig, Svejts; 1921 Frankrig, Italien, Svejts; 1922 Holland, Belgien, Tyskland. Udstillinger: Charl. 1916, 22, 24. Stilling: Ansat i Stadsarkitektens Direktorat i Kbh. fra 1924.

Projekter s. m. Theodor Petersen: Domhus i Kolding (1918, indkøbt); Raadhus og Brand-

station i Hjørring (2. Pr. 1919); Raadhus og Bebyggelse om Torvet i Lyngby (1923, ind-

købt). K.H.J.

Arch., 1918-19, 336 og 434-36 (Raadhus i Hjørring); Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. 1, 1924, 528, 553 (Opmaaling af Friis' Palæ, Hj. af Fr.holms Kanal og Ny Kongensgade).

Windfeld-Hansen, Knud, f. 1883, Maler. F. 27. Dec. 1883 i Vejle. Forældre: Købmand, senere Konsul Christian Marius Hansen (fra 1904 W.-H.) og Nielsine Christensen. Navneforandring 9. Marts 1904. Gift Marts 1914 i Kristiania med Anna Christiane Eleonore (Elna) Arbo, f. 31. Jan. 1884 i Kristiania, D. af norsk Maler Peter Nicolai A. og Anne Eliza Thomas.

Uddannelse: Student 1902 ; cand. phil. 1903 ; Elev af N. V. Dorphs Malersk. og af Harald Slott-Møller. Rejser og Ophold: 1907, 10, 20-21, 49 Italien; 1913 Miinchen; 1922-36 bosat i Frankrig, derefter i Norge. Udstillinger: Charl. 1907, 10, 13, 15-20, 22; Salonen, Paris, 1922-28; Sep.udst. 1914.

Windfeld-Hansen har navnlig malet Portrætter som Regel i Enkausto-Teknik, desuden bl. a. Kopier efter italienske Mestre i Tempera, enkelte Landskaber og Blomsterbilleder. Red.

Hver 8 Dag 22. Maj 1924.

Windfeld-Schmidt, Jørgen, 1885-1952, Bhgr., Maler. F. 18. Maj 1885 i Kbh., d. 31. Juli 1952 i Glostrup, begr. sst. Forældre: Sadelmager og Dekoratør Jørgen Frederik W. S. og Kathrine Reesen. Gift 27. Nov. 1906 i Kbh. med Elisabeth Magdalene Hansine Vilhelmine Rygaard, f. 7. Juli 1887 i Aarhus, D. af Blikkenslagermester Anton Gunder Marinus R. og Maria Kathrine Michaeline Vilhelmine Baumhauer.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. 1899-1903 (Malerskolen). Rejser: 1904-06 Berlin og Miinchen. Udstillinger: Sep.udst. 1939 (Malerier, Skulptur, Keramik); flere Atelierudst.

Arbejder. Skulptur: Portrætrelief af Biskop Johannes v. Euch (1922-25, Ølandsten, Kat. Vestre Kgd.); Sarkofag for Direktør Helge Jacobsen (1923-24, Kat. Vestre Kgd.); Døbefont til den katolske Kirke i Holbæk (1927, Euvillesten) ; Ærestavle med Bronzebuste af Dyrlæge J. Schmidt, Kolding (1928, Veterinær- og Landbohøjskolen, rejst af amerikanske Dyrlæger); Ignatius af Loyola (Statue i Træ, opst. 1928 i Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade); Kristus velsigner de smaa Børn (Sand-

stensrelief, opsat 1931 i S. Knuds Skolen, Stenosgade); Knud Lavard (Statue, udst. 1931) ; Prof. A. W. Mørkeberg (1935, Bronzebuste i overnat. Størrelse; Veterinær- og

Landbohøjskolen; Relief i Familieeje); 2 Krucifikser (Egetræ, opst. 1942 i Strø og i Glostrup); Døbefont (Klæberaten, Sakramentskirken, Nørrebrogade); Den barmhjertige Samaritan (S. Maria Hospital, Roskilde); Alter og Kommunionbænk (Eg, S. Josefsøstrenes Kapel, Odense); Alter og Relief over Indgangen til Trørød Kapel; indre og ydre Udsmykning af ny Kirke i Taastrup; har desuden udført Dyreskulpturer i Keramik. Malerier: Freskomalerier i Sakramentskirken (Den fortabte Søn og Den gode Hyrde); Altertavle til S. Josefsøstrenes Kapel, Odense; har malet mange Portrætter, Genrebilleder, Blomsterbilleder og Opstillinger. Red.

Skønvirke, 1924, 174 (Sarkofag for Helge Jacobsen); 1927, 158 (Døbefont); Nord. Ugebl. f. katholske Kristne, 1934, 576; 1935, 300-04.

Windfeldt, Anders Nielsen, - 1757-69 -, Maler. F. i Farup, Nord for Ribe. Har til sin Fødebys Kirke i 1769 kopieret Altertavlen med Kristus i Getsemane fra Frelsers Kirke paa Christianshavn. En rig Rokoko Altertavle fra Tistrup 15 km Nordøst for Varde, dekoreret og malet med Fremstillinger af Getsemane, Nadveren, Moses og Aron og sign. A. Windfeldt 1757, er nu i Nationalmus. O.A.

Trap, 4.Udg., V111, 633. -Haupt, 111, 1889, 30; Nationalmuseets Vejledninger: Dansk Folkemuseum, Borgerlig Afdeling, 1940, 19.

Winding, Hans Laurits Struck, 1750-1831, Litterat og Bogtrykker, Kbst. (?). F. 1750 i Kullerup, d. 19. Nov. 1831 i Kbh., begr. sat. (Ass.). Forældre: Sognepræst Peter Nicolai W. og Sara Marie Struck. Gift 27. Okt. 1786 i Kbh. med Marie Louise Svare, f. 1. .Jan. 1764, d. 28. Jan. 1834 i Kbh., D. af Bogtrykker Lars Nielsen S. og Maren.

Winding, der blev Student 1774, levede som Litterat i Kbh. og var fra 1786 til 1817 Inde-

haver af det Svareske Bogtrykkeri i Kbh. 1787 averterede han en lang Række tarvelige

satiriske Raderinger til Salg, flere af dem rettede mod Politimester Christian Fædder. Det er tvivlsomt, om han selv har udført disse Blade. H.D.S.

Tb. u. B. - Krohn, 1889.

Winding, Janus, c. 17 62-8 7 -, Maler, f. c. 1762. Boede 1787 i Skindergade 9, Kbh. Kaldes

da Skildrer. Red.

L tr. K.

Windinge, Bennet, f. 1905, Arkitekt. F. 27. Maj 1905 i Odense. Forældre: Lærer ved, senere Forstander for Odense tekniske Skole, cand. polyt. Otto W. og Gerda Albinus Thomsen. Gift 11. Marts 1933 i Kbh. med Edith Eckhardt-Hansen f. 27. Okt. 1907 i Hellerup, D. af Driftsinspektør Jens Christian Frantz Hansen og Gertrud Mathilde Eckhardt v. Eckhardtsburg.

Uddannelse: Student 1923; Tømrersvend 1926 ; Afgang fra Odense telen. Sk. s. A.; opt. paa Akad. Sept. 1926, Elev til 1933; Medarbejder i Stadsarkitektens Direktorat, hos Kay Fisker, S. C. Larsen, Vilh. Lauritzen (10 Aar) og Axel Maar; selvstændig Virksomhed s. m. Povl Ernst Hoff fra 1942. Udstillinger: Charl. 1931, 43-44, 46-47; Akad. Arkitektfor.s Vandreudst., Paris 1949, London og Edinburgh 1950. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1931 (Et. Studenterkollegium).

Arbejder s. m. Povl Ernst Ho f f : Sommerhuse i Asserbo (1942), Tennisvej, Hornbæk (for Grosserer J. G. Willumsen) (1943) og Nordstrands alle, Dragør (for Grosserer Rosdahl) (1943); Rækkehusbebyggelserne ”Vibevænget”, Hj. af Bagsværd Hovedgade og Vibevænget,

Bagsværd (med Børnehave, Butikker m. v.) (1944-46) og ” Stengaardsvænge” ved Triumfvej,

sst. (1945-46) (begge præmieret 1948) ; ” Skovvænget”, 26 Dobbelthuse, Ballerupvej, Vær-

løse (1946-47); Boligbebyggelsen ”Bindeledet”, bl. a. med 31 Kædehuse, Bagsværdvej-Bindeledet, Bagsværd (1946-48, præmieret 1950) ; ”Søndergaard Park”, 237 Enkelt-, Kam- og Rækkehuse med Børneinstitution og Butikker, Bagsværd (1949-51, præmieret); ”Søgaard”, 75 Kædehuse med Centralvaskeri og Butikker, Klausdalsbrovej, Bagsværd (1950-51) ; Kollektivhus ”Høje Søborg” med Børneinstitution, Fødeklinik, Kontorer, Butikker m. v., Søborg Torv (1949-51) ; Herning Gymnasium, Nørregade, Herning (1 Pr. 1938, opf. 1949-51) ; Københavns Amtsgaard, Blegdamsvej 27 (1 Pr.1942, opf. 1950 ff.).

Projekter: Administrationsbygning for Gladsakse (2. Pr. 1936). S. m. Povl Ernst Hofl: Tribuneanlæg ved Charlottenlund Traverbane (1939, indkøbt); Bebyggelse ved Kgs. Bryghus (3. Pr. 1941, tillige s. m. Vilh. Lauritzen); Mosegaardsskolen, Gentofte (4. Pr. 1943); Ny Aalborghal (1945, indkøbt); Kontorbygning for Forsikringsselskabet ”Haand i Haand” m. fl., Holmens Kanal (1. Pr. 1948).

Windinges Udvikling er præget dels af en Række Arbejdsaar i Stadsarkitektens Direktorat, dels af hans Medarbejderskab hos Vilh. Lauritzen, for hvem han har forestaaet Projekteringen bl. a. af Nørrebros Teater, Lufthavnen og Radiohuset. Som selvstændig Arkitekt har han i Samarbejde med P. E. Hoff særlig beskæftiget sig med Boligbyggeri. En Række Haveboligprojekter er navnlig karakteristiske for W.s grafiske Elegance og Talent for enkle, men raffinerede Virkninger, der forlener hans simple Husformer og traditionelle Materialevalg med et stærkt personligt Præg.

(K.H.J. )H. E.L.

Ark. 11., 1936, 105-06 (Administrationsbygning i Gladsakse); 1937, 188 (Projekt til Raadhus i Aarhus); 1939, 1 ,3 (Gymnasium i Herning), 181 (Tribuneanlaeg); 1942, 82-88 (Kbh.s Amtsgaard); 1944, 117-18 (Sommerhus); 1946, 179 (Bebyggelse i Værløse), 187-88 (Søndergaard Park): 1950, 170-72 (Søgaard); Ark. M., 1941, 108-09 (Bebyggelse ved Kgs. Bryghus); 1943, 72 (Mosegaardsskolen); 1944, 64, 66-67, 68-69 (Sommerhuse); 1945, 110-11 (Aalborghallen); 1946, 151-56 (Vibevænget); 1950, 148-52 (Kontorbygning Holmens Kanal); 1951, 14-15 (Sondergaard Park); Pol. 8. Sept. 1950 (Støbejernskamin).

Wineke(n), Christian, 1680-1746, Medaillør og Møntmester. F. 1. Nov. 1680 i Kbh., d. 22. Aug. 1746 sst., begr. sst. (Trin. K.). Forældre: Guldsmed, senere Møntmester Christian W. og Anna Maria Jurgens. Gift 1 ° med N. N. 2° 1714 med Margrethe Elisabeth Klinge, d. 10. Marts 1727, D. af Raadmand Kai K. og Gertrud Gram. 3° 13. Okt. 1728 i Rudkøbing med Ingeborg Maria Brandt f. c. 1703, d. 27. Aug. 1759 i Kbh.

Uddannelse: Immatrikuleret 24. Juli 1695 ved Kbh.s Universitet og 25. Sept. 1698 ved Universitetet i Giessen; studerede Retsvidenskab; formentlig uddannet som Medaillør hos Anton Meybusch (s. d.), hvis Medaillørværksted han overtog 1704. Rejser: 1698-1700 Tyskland; 1704 Norge. Embede: Møntmester i Kbh. fra 28. Dec. 1700; Udnævnelse 2. Dec. 1704.

Arbejder: Medailler over Fyns Generobring 1659 (1699); de 9 første oldenborgske Konger (kort efter 1700); Fr. IV.s Norgesrejse 1704; Overhofretten paa Akershus 1704; Landmilitsen 1701 (1705); Fr. IV.s Fødselsdag 1705; Slaget ved Höchstedt 1704 (1705); Fr. IV og Dronn. Louise; Vestindisk Compagni 1708 ; Blomstrende Aloe 1713 ; Overhofmester Fr. Walter 1718; Marstrands Erobring 1719 (dog er Henførelsen af flere af disse Medailler, der vel er udført paa Winekes Værksted, men enten ikke er signerede eller kun med W., noget usikker).

Wineke overtog Mønten i Kbh. efter sin Fader som Forpagtningsmønt og kom først fra 1. Jan. 1739 paa fast Lønning. Den store Virksomhed, han udfoldede, ikke mindst under den store nordiske Krig, som Møntleverandør, levnede ham ikke Tid til at udvikle sit lovende Kunstnertalent. G.G.

(F. C. Sommer og L. Bobé:) Slægten Heering, 1900, 54 f.; Axel Nielsen: Specier, Kroner, Kurant, 1907; J. Wilcke: Kurantmønten 1726-1788, 1927; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Winge, Regitze Wilhelmine, 1868-1951, Maler, Forfatter. F. 16. Okt. 1868 i Lyngby, d. 2. Febr. 1951 i Helsingør, begr. sst. Forældre: Forstkandidat, senere Overførster paa Frijsenborg Herman Peter W. dg Charlotte Josephine Qvistgaard. Ugift.

Regitze Winge virkede i sine unge Dage som Maler og udstillede 1900 paa Charl. et Portræt af Faderen (Familieeje) samt Ung Pige fra Jylland. Studiehoved. I Teatermus. findes en Portrættegn. i Kul af Emmanuel Larsen. Siden gik hun over i litterær Virksomhed, bosatte sig i Italien og fik her 1912 opført Skuespillet La Signora senza Pace. Hun ernærede sig i øvrigt ved Oversættelsesarbejde og oversatte bl. a. d'Annunzios La Gioconda, som opførtes paa Det kgl. Teater 1901. Efter den anden Verdenskrig vendte hun hjem til Danmark og tilbragte sine sidste Aar hos St.

Vincents Søstrene i Helsingør. Red.

Berl. Tid. 5. Febr. 1951 (Bene Larsen).

Winsløw, Carl, 1796-1834, Skuespiller, Portrættegner. F. 9. el. 19. Febr. 1796 i Kbh., d. 5. Okt. 1834 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kgl. Lakaj, senere Køkkenskriver hos Fr. VI Lars Stub W. og Anne Maria Baltzersen. Gift 9. Dec. 1821 i Kbh. med kgl. Skuespillerinde Sophie Jacobine Schaltz, f. 29. Maj 1800 i Kbh., d. 2. April 1876 sst., D. af Murersvend, Øltapper Frederik Andreas S. og Marie Christine Olesdatter Lind.

Carl Winsløw vilde som Barn være Maler og navnlig Portrættegner og undervistes af A. L. Koop og C. A. Lorentzen. Efter Konfirmationen kom han imidlertid i Handelslære, fik derefter en Kontorplads, men gik 18 Aar gammel til Teatret og blev fra 1819 kgl. ansat ved Det kgl. Teater, hvor han forblev til sin Død, der betød et stort Tab for Skuespilkunsten. Ogsaa som Maskør fik han Betydning, idet Færdigheden i at forandre Ansigtet med Farver først gennem ham og hans Elev Teaterfrisør J. H. Hoppensach blev almindelig blandt Teatrets Kunstnere.

Et portræt (en Miniature) af Komponisten, Musikdirektør ved Det kgl. Teater Claus Schall findes paa Det kgl. Teater, og et andet Maleri, et Landskab, er i Teatermus. I øvrigt var det navnlig Tegnekunsten, han beskæftigede sig med; han udførte saaledes en Række Tegninger af Skuespillerkolleger og af Masker til Roller, han selv skulde udføre. I Bakkehuset findes en Tegning af K. L. Rahbek (1829) og i Teatermuseet 2 Tegninger (Ole Rongsted d. Æ. (1823) og J. C. Ryge (farvelagt)); Arb. i Kbst.saml. -- Han var repræsenteret paa Teaterudst. 1898.

Winsløws Miniature af Kapelmester Schall har noget af den begavede Amatørs Friskhed

og Umiddelbarhed; en Række Tegninger i en meget fin Teknik, Sølvstift eller Bly, har der-

imod deres Force i en omhyggeligt gennemarbejdet Karakteristik og ligger vel saaledes

paa Linie med hans Arbejde som Skuespiller. Særlig betydelig er den sjælfulde Karakteri-

stik af Rahbek i hans sidste Levetid, men ogsaa nogle meget tidligere tegnede Familiportrætter i en nulevende Slægtnings Eje er af Værdi; de fremstiller Kunstnerens Fader og Moder samt en Broder og en Søster til Faderen. Intet i de her nævnte Arbejder synes at minde om hans Barndoms Lærere, snarere vilde man opfatte hans Stil som inspireret af F. C. Grogers og C. Hornemans præcise Tegneteknik. L.S.

P. Hansen: Den danske Skueplads, I-I1, 1889-93; Pers. T., 6. Rk. Il, 1911, 196-209; L. Swane i K. Aa., 1948-49, 78.

Winsløw-Nielsen, Laurits (Lasse), f. 1911, Maler. F. 23. Marts 1911 i Viborg. Forældre: Proprietær Laurits W.-N. og Ane Marie Andersen. Gift 5. Juni 1938 i Taarnby med Sygeplejerske Gertrud Ida Hein, f. 21. Nov. 1913 i Riis, D. af Barber Georg H. og Amanda Schou.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Sept. 1933, Elev til For. 1941 under Kræsten Iversen og Sigurd Wandel; Afgang 1938; besøgte desuden Grafisk Sk. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1937; Egmont H. Petersen 1940; Gerda Iversen 1941. Rejser: 1935 Oslo. Udstillinger: Charl. 1939-50; Charl. Eft. 1946, 49 (Grafik); Nord. Grafik Union, Stockholm, 1948; Tjekoslovakiet 1948 (Grafik); desuden en Række Sep.udst. i Viborg bl. a. 1946, 47 og 49. Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1947.

Arbejder: Portræt af Kunstnerens Fader (udst. 1940) ; Træt af at sy (udst. 1942) ; Svanger (udst. 1943); Aftenpassiar (udst. 1944) ; 3 Generationer (udst. 1946) ; Den onde Nat (udst. 1947, Serdin Hansens Pr. s. A.); Ved Billedbogen (udst. 1947); Børnene paa Vejen (udst. 1949); Landskaber med jyske Motiver bl. a. fra Karupegnen; har udført Tegninger, Litografier (ogsaa i Farver) og Raderinger fx Fra en Mølle (Rørpennetegn. udst. 1941) ; Den onde Nat (Litografi udst. 194 7) ; Portrætter og Figurstudier i Litografi. Red.

Viborg Stifts Folkebl. 16. Nov. 1946; 1. Maj og 8. Nov. 1947; Viborg Stiftstid. 28. Okt. 1949.

Winsløw, Peder Christian, 1708 - efter 1756, Medaillør. F. 1708 i Baarse (Daaben konfirmeret 17. Okt.), d. efter 1756 i Rusland. Fader: Sognepræst Christian Pedersen W. Gift 29. Juni 1746 paa Christianshavn med Anne Dorothea Siewers, D. af Amtskirurg Christian S.

Uddannelse: Intet kendt før han kom i Lære hos Michael Røg i Paris. Rejser og Ophold: 1730'erne - 1740 London og Paris; 1741 - Okt. 1744 Paris; 1756 over Stockholm til Rusland. Embeder: 1737-44 kgl. fransk Medaillør i Paris; 5. Juli 1745 dansk Hofmedaillør.

Arbejder. Medailler: 16 (mest usignerede) til Ludvig XIV.s og XV.s Historie; Prins Christians Fødsel 1745; Chr. VI.s Død 1746 (Bagsiden); Fr. V.s Salving 1747 (Bagsiden); Dronn. Louises Død 1752 (Bagsiden); Fr. V.s og Juliane Maries Bryllup 1752; Dronningens Kroning 1752. Stempler til Videnskabernes Selskabs Jetons til Chr. VI.s Historie, hvoraf kun 9 Blyafslag kendes. Mønter, hvoraf er signeret: Dobbelte og enkelte Kroner 1747 og 1748, Rejsedaler 1749. - I Kbst.saml. findes en Tegn. i Bly ”En Hjelm med Visirt. - En Tegn. (1746) i Jobanna Fosies Stambog (Det kgl. Bibl.).

Winsløw svarede ikke til de Forventninger, man havde stillet til ham; hans Arbejder stod langt tilbage for Arbiens. Han blev forfalden og forgældet og rejste 1756 bort fra det hele.

G.G.

C. Molbech: Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Historie 1742-1842, 1843; J. Guiffrey 1 Revue nurnismatique, 3. sér. 1X, Paris 1891, 350 ff.; J. Wilcke: Kurantmønten 1726-1788, 1927; G. Galster i Tilsk., 1931 11, 175-77; samme: Medailler og Jetons, 1936; E. Nystrøen i Danske i Paris, 1, 1936, 261, 321.

Winstrup, Laurits Albert, 1815-89, Arkitekt. F. 28. Jan. 1815 i Kbh., d. 4. April 1889 i Kolding, begr. i Randers. Forældre: Handelsfuldmægtig Christian W. og Magdalene Kirstine Meyer. Gift 26. Nov. 1858 med Johanne (Hanne) Andrea Fischer, f. 3. Marts 1819 i Tikøb, d. 19. Maj 1910 i Kbh., D. af kgl. Skovrider, senere Forstraad Henrik Georg Frederik F. og Mette (Meta) Elisabeth Pedersen.

Uddannelse: Først en kort Tid i Malerlære, derefter i Murerlære; tegnet hos H. Chr. Hansen og G. F. Hetsch (Konduktør hos denne ved Opførelsen af Basnæs); opt. paa Akad. April 1826; 1. Bygn.sk. April 1831; 1. Ornamentsk. Okt. 1832 ; 2. Bygn.sk. Jan. 1833 ; lille Sølvmed. 1836, store 1837 ; lille Guldmed 1841, store 1845 (Et velindrettet Theater) Stipendier: Reiersen 1844; Akad. 1847-50 (store). Rejser: 1838 Tyskland (s. m. Theophilus Hansen); 1844 Tyskland; 1846 Island; 184751 Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland, Lilleasien, Frankrig, England (Verdensudst.). Udstillinger: Charl. 1837-52. Udmærkelser: C. F. Hansens Med. 1838 ; Neuhausens Pr. 1845 (Et Jærnstøberi); tit. Prof. 1862; Medl. af Akad. 1858, udnævnt til Æresmedl. 1886. Embeder og Hverv: Lærer ved Akad.s 1. og 2. Bygningsskole; Stadsbygmester i Flensborg 1851; kgl. Bygningsinspektør for Jylland 1860 ; Finansministeriets Tilsynsførende med Toldvæsenets og Skovbrugets Bygninger i Hertugdømmet Slesvig; Konsulent for Kirkevisitatoriet i Flensborg.

Arbejder: Stænderbygningen i Flensborg (1853, egentlig Ombygn. af et Pakhus; nu Bibliotek); Haderslev Katedralskole (1853-54; senere udvidet med Vestfløj (1904) og Østfløj (1924)); Hovedbygningen paa Valbygaard ved Slagelse (1853-55; udvidet 1884); Jels Kirke (1854, med delvis Anvendelse af den tidligere Kirkes Materiale); Ødis Kirke (1856-57) ; Hovedbygningen paa Herregaarden Lungholm paa Lolland (1856-57; Midterog Hovedbygningen senere ombygget af H. C. Glahn) ; Midtkarnap paa Skaføgaard (1857) ; Latin- og Realskole i Flensborg (1857-60); Sommersted Kirke (1857-58); Stuehus til Bjolderup Præstegaard (1859) ; Stiftelsen S. Jørgens Hospital, Kirkeallé, Sønderborg (1860); Den Guntherothske Stiftelse, Aabenraa (omkr. 1860); Tyrstrup Kirke (1862); Raad-, Tingog Arresthus, Ærøskøbing (1863); Ribe Stiftsmuseum, S. Nikolai Gade, Ribe (1864) ; Ny Bygning for Graabrødrekloster, Odense (186872); Vaabenhus til Ovtrup Kirke (1870); Raad-, Ting- og Arresthus, Varde (1872); Vejle Hospital, Nørretorv, Vejle (1872, nedrevet); Dalby Kirke, Vejle Amt (1872-73, Taarnets Underdel er en Levning af den gamle Kirkebygning); Raadhuset, Kolding (1873-75, delvis ombygget 1923-24 af Ernst Petersen); Kirkerne i Filskov og Blaahøj (begge 1877); Postbygningen, Vendersgade, Fredericia (1883, forlænget med en Tilbygning mod Syd 1908); Obbekær Kirke (1885); Diskontokassen, Jernbanegade, Kolding (1885); Toldkammerbygningen, Marstal (1886); Jelling Statsseminarium (1889) ; Løveapoteket, Torvet, Kolding. Ombygninger og Restaureringer: Domkirken, Reykjavik (1846); Fagaden til Kronprinsessegade 30 (1847) ; Randhuset, Lavgade, Haderslev (1855); S. Jacobi Kirke, Varde (1857-69, med Opførelse af nyt Taarn og Spir); Kirken i Skodborg (1858); Graabrødrekloster i Odense (1864-70, s. m. Christian Hansen); Kirkerne i Sottrup (1860), Hjarup (1868), Sønder-Stenderup (1869), Lindelse (1871), Vejstrup (1875), S. Hans Kirke i Odense (1878-80, s. m. C. Lendorf), Skærup (1883) og S. Nicolai Kirke, Kolding (1885-86). Dekorative Arbejder: Sokkel og Jerngitter til Mindesmærket for Olaf Rye i Fredericia (1876); Triumfbuen til General Bulows Buste, sst. (1880) ; omkr. 60 større og mindre Mindesmærker paa Krigergravene i Sønderjylland for de faldne i Krigen 1848-50 s. m. Billedhugger Klewing, Flensborg; endvidere Møbler, Bogbind, Sølvtøj (bl. a. det Sølvhorn, der i 1843 overraktes P. Hiort-Lorenzen paa Skamlingsbanken) ; Tegning til Fyrværkeri i Anledn. af Chr. VIII.s Kroning 1840 (Tøjhusmus.). Tegn. i Rigsarkivet, Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. og Fr.borg samt i Kunstindustrimus. Litterære Arbejder: Tegnebog i progressivt System. Udarbejdet under Prof. Hetsch's Vejledning. 5 Hæfter (1843-47 ; svensk Udg. 1849).

Enkelte af Winstrups Arbejder i Benklassicisme er ikke uden Interesse, fx Stænderbygningen i Flensborg, der tilhører den mest renæssanceprægede Del af den nævnte Retning. Det samme gælder den ombyggede og stærkt udvidede Latin- og Realskole i Flensborg med den Tids fri, gotiske Præg, forbundet med klassiske Elementer. Men som Helhed var W. svag i samme Grad, som han forsøgte at arbejde stilkorrekt, hvad der særlig gælder hans Restaureringsarbejder. (A.)K.M.

Chr. M. Tegner: Architektur-Album, II, 1854, Tvl. 8 (Stænderbygningen i Flensborg); IV, 1859, Tvl. 19 (stuehus til Præstegaarden i Bjolderup); Trap: Slesvig, II, 1864, 429-30 (Latin- og Realskolen, Flensborg); Chr. Hetsch: Industrielle Tegninger, 1872-82; Meldahl og Johansen, 1904, 282, 377, 447; Svend Dahl og A. Linvald: Sønderjylland, I, 1919, 277 (Stænderbygningen, Flensborg); F. Hendriksen: Lorenz Frølich. Egne Optegnelser og Breve, 1920-21; Daniel Bruun: Danmark, V, 1921, Sorø Amt, 283 (Valbygaard); Danske Herregaarde ved 1920, 11, 1923, 49-56 (Lungholm); Haupt, V, 1924, 24 (Hostrup Kirke), 703-05 (forsk. Kirker i Sydjylland og Slesvig); T. 0. Achelis: Haderslev i gamle Dage, 11, 1926, 44-46 (Randhuset); H. St. Holbeck: Odense Bys Hist., 1926, 392, 639 (Graabrødrekloster); H. Glarbo i Tilsk., 1930 1, 210-21; Sønderjylland, red. af A. Kirkeskov, 1, 1935, 16 (Randhuset, Haderslev); Hector Boeck: Danske Mindesmærker og Krigergrave i Sønderjylland, 1940, 34-36; C. L. Nielsen: Varde Bys Hist., 1942, 199, 208; E. Bonde Svane i Sdr.jyske Aarbøger, 1946, 120-213 (med Forord af Vilh. Lorenzen); H. Langberg i C. L. Davids Samling. Nogle Studier, 1948 (Kronprinsessegade 30); Fredede Bygninger, 1949, 24; Koldingposten, 4. April 1889 (Nekr.); Berl. Tid. 5. April 1889 (Nekr.).

Winther, Albert Bruno, 1851-1935, Maler. F. 6. Aug. 1851 i Fredericia, d. 13. Juli 1935 i Leipzig. Forældre: Malermester Jørgen Grønvald W. og Andrea Jacobine Nicoline Larsen.

A. Winther studerede oprindelig ved Polyteknisk Læreanstalt i Kbh., men rejste derefter til Leipzig, hvor han blev Elev ved Akad. under L. Nieper. 1894-1926 virkede han som Lærer i dekorativt Maleri ved Akad. i Leipzig. If. Th. u. B. findes Arbejder af ham i flere offentlige Bygninger i Leipzig; enkelte Billeder i Familieeje i Danmark. Red.

Th. u. B. (heri tysk Litt.henv.).

Winther, Anton, - 1846 -, Maler. Har udført Forlæg til 2 Portrætlitografier (forestillende Fr. F. J. C. Printzlau og Jens Stougaard) og i 1846 malet 2 Miniaturer forestillende Toldassistent Albert Rye og Hustru Eleonore, f. Bjerregaard. T.H.C.

Miniatureudstillingen hos Ole Haslund, 1910, 43, Nr. 565 og 566.

Winther, Arnold Lauritz, 1855-83, Maler. F. 18. Juli 1855 i Kbh., d. 12. April 1883 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Restauratør og Billardholder Peder W. og Conradine Rasmussen. Ugift.

Uddannelse: Blomstermaler i 3 Aar ved Den kgl. Porcelainsfabrik; besøgte Akad.s Alm. Forb.kl. April og Okt. Kvartal 1873. Udstillinger: Charl. 1876, 79, 81-83; 18. Nov. Udst. 1882.

Arbejder: Blomster- og Frugtstykker i Akvarel fx Kirsebær (1890, forh. Joh. Hansens

Saml.); Tegn. i Kbst.saml. Red.

Winther, Frederik Julius August, 1853-1916, Maler. F. 20. Sept. 1853 i Kbh., d. 4. April 1916 paa Fr.berg, begr. sst. (Garn.). Forældre: fhv. kgl. Rideknægt Anders Christian W. og Birthe Cathrine Petersen. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Inst.; opt. paa Akad. Sept. 1871, Elev til Jan. 1879; desuden privat Undervisning af C. Neumann. Stipendier: Akad. 1883, 90; Raben-Levetzau 1892; Hjelmstjerne-Rosencrone 1894. Rejser: Sverige, Svejts samt en Sørejse til Spanien og Portugal. Udstillinger: Charl. 1877-1915; Dec.udst. 1883 ; 18. Nov. Udst. 1882 ; Nord. Udst. 1883, 88 ; Chicago 1893 ; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. 1882 (Kunstfor.). Udmærkelser: Medaille, Chicago, 1893.

Arbejder: Tidlig Formiddag efter Regn (udst. 1877); Helligaandskirken (1880, forh. Joh. Hansens Saml.); Parti fra Møens Klint. Sommerspiret (udst. 1880); Fra Hallands Våderg (udst. 1882); Formiddag i August. Fra Vejen ved Sorgenfri Aa (udst. 1887, Med. i Chicago 1893); Det stille Vand i Dyrehaven (udst. 1888); Sommerdag ved Genfersøen (udst. 1890) ; Parti fra Rhånedalen ved Villeneuve. I Baggrunden Dent du Midi (udst. 1891) ; Sommerlandskab (1903, Malmø Mus.); Arb. i Kbst.saml., Øregaards Mus. og Søfartsmus. paa Kronborg.

Fr. Winther begyndte at udstille som Marinemaler (Studier fra Kysten ved Møens Klint, fra den svenske Skærgaard og fra Hallands Viiderö), men gik fra Midten af 80'erne over til hovedsagelig at udstille Landskaber især med Motiver fra Dyrehaven og andre sjællandske Egne. Hans tidlige Skitser viser i deres moderne Teknik Tilknytning til Th. Niss' tidlige impressionistiske Studier, men efterhaanden sank han tilbage i en vis Rutine og malede fortrinsvis idylliske Landskaber og Skovinteriører med Aaer og Søer. Som ung var han Ven med Drachmann, som giver en sympatisk Skildring af ham i sin Novelle ”Foraarsgrønt” (1878), og med Harald Jerichau, hvis store Billede Sletten ved Sardes han kopierede, og en Tid delte han Atelier med Hans Tegner. I senere Aar stod han Malere som P. Mønsted og Sigvard Hansen nær i Kredsen omkr. Kunstnerfor. af 18. Nov. Red.

Morgenbl. 16. Dec. 1882; Auk.kat. Charl. Jan. 1884, Jan1889 (ill.) og 15. __Nov. 1902; Nat.tid. 5. April 1916.

Winther, Hedevig Margrethe, 1843-1926, Maler, Forfatter. F. 24. Juni 1843 i Roskilde, d. 20. Jan. 1926 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Adjunkt, senere Sognepræst i Stiftsbjergby og Mørke Adolph W. og Johanne Ludovica Cathrine Lehmann. Ugift.

Uddannelse: Arbejdede en kort Tid i P. C. Skovgaards Atelier og fik derefter nogen Vejledning af forsk. Kunstnere i Familien (Otto Bache, Edv. Lehmann) ; desuden Elev af Vilh. Kyhns Tegnesk. for Kvinder. Rejser: 1876 Italien, Svejts, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1883, 85-86, 89, 93.

Arbejder: En gammel Bøg fra Skodsborg (udst. 1883); Skovparti fra Skodsborg Dyrehave (udst. 1885) ; Parti fra Høsterkøb. Optrækkende Uvejr (udst. 1886); Nature morte. Pastel (udst. 1889); Parti fra Rungsted Mole (udst. 1893).

Ved Siden af sin Virksomhed som Maler var Hedevig Winther Forfatter. Hun har skrevet en lang Række Fortællinger, dels under sit eget Navn (bl. a. Skizzer og Fortællinger (1886), Herregaard og Præstegaard (1891), En tornefuld Vej (1896), Hverdagsmennesker (1900), Slægtens Arv (1917)) dels under Pseudonymerne Joach. Becker (Povl Saltern (1887)) og Jacob Abdal (ml. 1901 og 1911). Red.

Winther, Poul Henrik, f. 1898, Tegner. F. 15. Marts 1898 paa Veksebogaard, Asminderød Sogn. Forældre: Proprietær Theodor Peter Christian W. og Henriette Thomine Cathinca Svanekiær. Gift 10. Aug. 1930 i Sæby, Hjørring Amt med Lulu Kirstine Carlsen, f. 6. April 1897 i Sæby, D. af Vognmand, Gaardejer Carl Christian C. og Caroline Simonsen.

Uddannelse: Elev ved J. H. Brandts Tegneog Malerskole 1915-19 og dernæst omkr. 1920 Undervisning i Perspektiv hos Maleren C. V. Aagaard. Rejser: 1922 Holland, Belgien, England; 1929 Middelhavet. Udstillinger: Sep.udst. i Den frie Udst. Dec. 1920 og Sept. 1922 ; Udst. af videnskabelige Tegninger paa Zoologisk Museum Sept. 1948.

Poul H. Winther har især malet Landskaber fra Holland og Danmark, men begyndte 1923 som videnskabelig Tegner for Zoologer og Anatomer, hvor hans gode Iagttagelsesevne, hans minutiøst nøjagtige Gengivelse selv af smag Detailler og hans sirlige Streg har vundet megen Anerkendelse. Han har tegnet for Landbohøjskolens forskellige Afdelinger, Zoologisk Museum, Marinbiologisk Laboratorium og Biologisk Station samt for Prof. Knud H. Krabbe. Blandt en lang Række Afhandlinger og Bøger, han har illustreret, kan nævnes Knud H. Krabbe: Studies on the Morphogenesis of the Brain, I-IV (1939-47); Ad. S. Jensen: The Ichthyofauna of Greenland (Spolia Zoologica Musei Hauniensis, II, IV, IX, 1942-48); Danish Scientific Investigations in Iran, III, 1944 (Fishes) og IV, 1949 (Polychætes); A. Møller Sørensen: Lærebog i den specielle Veterinærkirurgi (1949); E. WesenbergLund: Polychæta (The Danish Ingolf-Expedition, IV, 14, 1950). Hans anatomiske Forelæsningstavler anvendes i Gymnasiet. S.L.T.

Winther, Søren Seidelin, 1810-47, Bhgr. F. 16. Sept. 1810 i Hundslund, d. 11. Maj 1847 i Rom, begr. sst. (Prot. Kgd.). Forældre: Sognepræst Peder W. og Margrethe Rasmussen. Ugift.

Uddannelse og Rejser: I Kunstdrejerlære, blev Svend og lagde sig efter Elfenbensskæring; opt. paa Akad. April 1838, fik Ros for Modellering efter Gips Marts 1839, Dec. 1839 og Marts 1840; avancerede til Modelsk. Okt. 1840, ikke mødt Okt. 1841; rejste 1842 over Tyskland til Rom for at fuldende sin Uddannelse og var bosat her til sin Død. Udstillinger: Charl. 1839-42, 45.

Arbejder: Portrætrelieffer i Elfenben af Bertel Thorvaldsen (udst. 1839 og 41) (2 Ekspl.

i Thorvaldsens Mus.), Fr. VI (udst. 1840), Enkedronning Marie (udst. 1840), Chr. VIII

(udst. 1841), Dronning Caroline Amalie (udst. 1841), Kronprins Frederik (VII) og Kron-

prinsesse Mariane (alle 6 paa Rosenborg); Chr. VIII.s Hoved i Relief paa Elfenbensdaase (Thorvaldsens Mus.); Allegorisk Fremstilling til Minde om Niels Ebbesen (Relief i Elfenben, c. 1840, Rosenborg); Augusta Afzelius, f. Nielsen (1843, Relief i farvet Gips, Teatermus.); Mandsprofil (Gips el. Biscuit, Roma 1844), Kvindeprofil (Gips el. Biscuit, Roma 1845) og 2 Medailloner (Galvanoplastik) (tilh. alle Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen) (den ene Medaillon bortkommet); Minerva (Statuette i Elfenben, Roma 1844, Rosenborg); Oehlenschläger og Johanne Luise Heiberg (begge Elfenbensrelieffer, Fr.borg); Borgmester i Lybæk, Dr. Chr. Heinr. Kindler (Stadsbibl. i Lybæk); skal if. Nagler have modelleret en 5 Fod høj Minerva, men andre Oplysninger herom savnes (antagelig en Forveksling med den lille Elfenbensfigur). Tilskrevet: Elfenbensstatuette af Thorvaldsen paa høj Sokkel med Alexanderfrisen (Thorvaldsens Mus.). I Rom arbejdede han for E. Brauns galvanoplastiske Anstalt. Red.

Th. u. B.; GJK. Nagler: Kiinstlerlex., XXI, 1851.-F. Noack: Das Deutschtum in Rom, 1927; L. Bobé t Rom og Danmark, 11, 1937, 252-53.

Winther Hansen, Carl, se Hansen, Carl Winther.

Wisborg (Wyssborg, Vysborg), Jens Petersen, - 1743-47 -, Tømrermester. Wisborg nævnes gentagne Gange som Medarbejder hos N. Eigtved. Indsendte 1743 bl. andre Tømrermestre - Overslag til Arbejdet paa Prinsens Palæ og var 1744-47 beskæftiget med Pilotering ved den af Eigtved projekterede Ombygning af det gamle Rantzau'ske Herresæde Drage ved Itzehoe, der indrettedes til Residens for Statholderen for Slesvig-Holsten, Markgrev Friederich Ernst af Brandenborg-Kulmbach og fik Navnet Schloss Friederichsruhe (nedrevet 1787). A.

Friis: Bidrag, 1890-91, 296 (Prinsens Palæ); HauPt, VI, 1925, 78 (Friederichsruhe); P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhåuser, 1935, 79 (Friederichsruhe).

Visby, Hans Frederik Meyer, 1839-1926, Maler. F . 9. Juli 1839 i Tikøb, d. 16. Febr. 1926 i Risskov, begr. i Aarhus. Forældre: Kapellan i Tikøb, senere Sognepræst i Strøby, Provst Vilhelm Henrik Hahn V. og Marie Cathrine Helene Meyer. Gift 1 ° 14. Juni 1871 i Aarhus med Laura Dorothea Juliane Loria, f. 18. Febr. 1848 i Kiel, d. 5. Juli 1886 i Kbh ., D. af Skibskok, senere Klubvært William Lorenz L. og Sophia Margaretha KIüver' 2° 16. April 1891 med Anna Cathinca Sørensen, f. 14. Nov. 1844 i Hyllested, Randers Amt, d. 28. Okt. 1909 i Aarhus, D. af Sognepræst, sidst i Esbønderup Søren Møller S. og Jutta Caroline Cecilie Hasselriis.

Uddannelse og Rejser: Begyndte at studere som Polytekniker; opt. Okt. 1860 paa Akad., hvor han Marts 1863 avancerede til Modelsk. og forblev til Jan. 1865; Elev af N. Simonsen; deltog i Krigen 1864 som Tegner (da hans Hørelse var svækket); rejste Eft. 1865 til Dansk Vestindien og derpaa gennem U.S.A. til San Francisco, hvor han bosatte sig i 2-3 Aar; vendte derpaa tilbage til Danmark, nedsatte sig som Fotograf og Malermester i Aarhus (Borgerskab som Maler 23. Nov. 1869), tog Tandlægeeksamen i Kbh. 1878 og drog Nov. 1880 som Tandlæge atter til Vestindien (over Hamborg); kom Maj 1882 til New York, men var atter tilbage i Danmark 1884 og besøgte omkr. Midten af 80'erne et Aar Krøyers Studiesk. ; nedsatte sig derefter 1888 i Aarhus som Tandlæge. Udstillinger: Charl. 1863-64; Aarhusudst. 1909.

Arbejder: Landlig Adspredelse (udst. 1863); Den første Foraarshilsen (udst. 1864); farvelagte Tegninger, Olieskitser og Malerier fra Dansk Vestindien (Søfartsmus. paa Kronborg); 96 Akvareller med byhistoriske Motiver (Den gamle By, Aarhus); Negersoldat fra Dansk Vestindien (Akvarel, Koldinghus).

Red.

V. og Fr. Visby: Familien Visby, Aarhus 1905, 5; Aarhus Borgere 1915-20, 1921, 10; Aarhuus Stiftstid. 17. Febr. 1926; P. Holm: Frederik Visbys Akvareller, Aarhus, I, 1930, il, 1931, 111, 1935.

Wisbye, Peter Christian, 1803-52, Maler. F. 6. Nov. 1803 i Kbh., d. 24. Marts 1852 paa Omø, begr. sst. Forældre: Skomagermester, Brændevinsbrænder Johannes Erichsen W. og Anne Dorothea Lassen. Gift 6. Nov. 1837 med Charlotte Matthea West, f. 21. Aug. 1813 i Kbh., d. 25. Maj 1862 sst., D. af Urtekræmmer Hans Randers W. og Monsine Henriette Meyer. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Elev af Akad.; i Ornamentsk. Marts 1816; avancerede til første Frihaandssk. Sept. 1816, til anden Juni 1817, til Gipssk. Marts 1819; Elev i Landskabsmaleri af J. P. Møller og anbefaledes 1823 af Akad. til Fritagelse for Militærtjeneste, skønt han ikke var Elev af Modelsk. ; konk. s. A. uden Held om Pengepræmie som Landskabsmaler; tog 1827 Lærerembedseks. fra Jonstrup Seminarium. Udstillinger: Charl. 1820-25. Stillinger: Institutbestyrer i Kbh., senere Lærer paa Omø.

Arbejder: Skovparti ved Esrom Sø (Kopi efter J. P. Møller) (udst. 1820); Grønholt Kirke ved Fredensborg (udst. 1821) ; Landskab paa Grevskabet Bregentved (udst. 1823); Parti af Møens Klint med Klintekorset (udst. 1825). Red.

Utr. K.

Visconti (Fiscondi), - 1742 -, Maler. En Historiemaler ”Fiscondi” meldte sig i Sommeren 1742 hos Eigtved for at søge Arbejde paa Chr.borg, men blev afvist, da man ikke havde mere Arbejde her. Han er muligvis identisk med den milanesiske Maler og Eventyrer Giuseppe Visconti, der i Sept. 1749 sluttede Kontrakt med Fyrstbiskop Carl Philip von Greiffenklau om en Loftfreske i Residensens Festsal i Wiirzburg og i Marts 1750 vistes bort som Bedrager, medens G. B. Tiepolo indkaldtes for at male en ny Loftsdekoration. Red.

C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 1, 1934-35, 392-93.

Visnek, J. Madsen, se Madsen Visnek, J.

Wiss (Wiess), Christen, d. 1599 el. 1600, Maler. Boede i Kbh., hvor han arbejdede ved Hoffet. Fik 1599 Betaling for at have forgyldt og stafferet Vaaben til Vokslys, som blev brugt ved den spæde Prins Frederiks Jordefærd samt for Malerarbejde paa det nye Boldhus i Urtehaven ved Kbh.s Slot. I April 1600 fik hans Datter - efter Faderens Død Betaling for Arbejde, han havde udført paa Orlogsskibe det foregaaende Aar. J.1'.

Utr. r,

Witt (Wittmann, Witting),Dietrich, - 163151, Maler i Husum. Begr. 10. Jan. 1651 i Husum. Gift med N. N., der overlevede ham.

W., der stammede fra Ejdersted, var 1631 Borger i Husum og levede i gode Kaar. Et Maleri af Nadveren paa Altertavlen i Gasthaus-Kirken (das Gasthaus zum Ritter St. Jürgen) i Husum fra 1641 er sign. D. W. Han skal ogsaa 1643 have malet Sørgefaner i Marie- og Nikolaj-Kirkerne i Flensborg. I Museet sst. findes en Predella med Kristi Daab og Nadveren (sign. Dietrich Wittma), forli. i Koldenbüttel i Ejdersted. O.A.

Th. u. B. - Haupt, III, 1889, 30; Kunstdenkmaler, Kreis Husum, 1939, 117.

Witt, Reinholdt, - 1628 -, Maler i Helsingør, fik 1628 gennem Sundtoldregnskabet Beta-

ling for at have anstrøget 2 Billeder over Toldbodens Dør. J.P.

Utr. K.

Witt, Ties, - 1603-14 -, Snedker. 1603 nævnt i en Indskrift paa Korgitteret i Meldorf Kirke (Ditmarsken) som Medarbejder hos Hans Peper (s. d.), 1614 som Lavsmester i Slesvig. C.A.J.

Haupt, 1, 1887, 132; 111, 1889 (Meister 47); A. Kamphausen: Der Dom der Ditinarscher, 1931, 128.

Witt(e) (Huidt, Hviid), Claus, - 1572-1609 -, Guldsmed. Gift, Enken omtales 1629. Omtales som Guldsmed i Kbh. fra 1572, Oldermand for Guldsmedelavet c. 1582-90. Leverede ofte Guldsmedearbejde til Kongen, bl. a. 1589 Kontrafejer (Medailler) af Fr. II, rimeligvis støbt i en ældre Form (af H. Raadt ? ). Udførte 1578, 1588 og 1592 kgl. Signeter, hvorefter bevarede Seglaftryk formentlig kan paavises. G.B.

C. Nyrop: Dansk Guldsmedekunst, 1885; H. C. Bering Liisberg: Chr. IV og Guldsmedene, 1929; G. Galster: Danske og norske Medalller og Jetons, 1936; C. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemerker, 1946, 27; P. B. Grandjean: Danske kgl. Segl 1559-1670, 1951, 17-18.

Witt-Hansen, Karen Andria, f. 1876, Maler. F. 10. Dec. 1876 i Jebjerg. Forældre: Lærer Bent Balleby og Ottilia Caroline Frederikke Andersen. Gift 22. Okt. 1905 i Jebjerg med Højskoleforstander Jens Valdemar W.-H., f. 3. Juni 1867 i Bleld ved Horsens, d. 29. Juni 1914 i Hadsten, S. af Proprietær Jens Christian Hansen og Emma Vilhelmine Witt. Navneforandring 6. Okt. 1898.

Uddannelse: Forskolelærerindeeksamen; virkede nogle Aar som Forskolelærerinde; begyndte at male April 1934; besøgte Akad.s Freskosk. under E. Risebye 2 Semestre fra Jan. 1936. Rejser: 1912 Tyskland og Tjekoslovakiet (Prag, Dresden, Berlin); 1935-36 Norge og Sverige; 1937, 38, 39 Island. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1934-36, 48-50; Høstudst. 1946 ; Malerier fra Besættelsen 1946 (Kleis) ; Ung dansk Kunst 1950; Sep.udst. 1944 (i Lutherkirkens Menighedssal), 45, 49 (Trefoldigheden); har desuden afholdt Sep.udst. i en Række Provinsbyer, i Island, Norge og Edinburgh.

Arbejder: Fælledslaget (udst. 1934) ; 10 Billeder med Motiver fra Johannes' Aabenbaring (omkr. 1940) ; Blomstrende Træer (udst. 1946); Moses (udst. 1948); Syndefaldet (udst. 1948): Krig og Fred (udst. 1949); Fred (udst. 1949) ; Elias (udst. 1950) ; Holger Danske (udst. 1950); 8 Motiver fra H. C. Andersens Eventyr: Fyrtøjet, Historien om en Moder, Den lille Havfrue, Den lille Idas Blomster, Den lille Pige med Svovlstikkerne, Kejserens nye Klæder, En lille Fjer til fem Høns og Prinsessen paa Ærten (alle 8 udst. 1950) ; Motiver fra Island, Norge (Fra Lofoten, udst. 1935), Sverige og Danmark (Karup Aa; Jebjerg Kirke; Fra Refsøre Strand, udst. 1936).

Efter at være blevet psykoanalyseret hos Dr. phil. Sigurd Næsgaard begyndte Karen Witt-Hansen som 58-aarig at male, og hun har i de forløbne Aar haft en uhyre omfangsrig

Produktion. Med umiddelbar Fortællerglæde kastede hun sig ud i Skildringer fra Bibel-

historien som oftest i meget store Formater (Serien fra Johannes' Aabenbaring) og i de

sidste Aar Motiver fra H. C. Andersens Eventyr. Disse stærkt ekspressionistiske, farve-

straalende Billeder viser hende som en Maler med dekorative Evner, men hun har dog sik-

kert naaet bedre kunstneriske Resultater i sine mindre Arbejder (Blomsterbilleder og

enkelte af Landskaberne). I.H.N.

Berl. Tid. 15. Nov. 1934 (Int.); 2. Maj 1944 (Int.); Ekstrabl. 8..Sept. 1934 (Int.); 17. Aug. 1938 (Int.); Svendborg Avis 16. Maj 1936; Nat.tid. 13. Sept. 1938; 27. Jan. 1942 (Int.); 15. April 1944 (Int.).

Witter, Anna Deborine Dorthea Kristine, 1884-1938, Bhgr. og Maler. F. 14. Marts 1884 i Slagelse, d. 30. Nov. 1938 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Skomagermester, Garveriejer Frederik Vilhelm W. og Olavia Frederiksen. Gift c. 1914 med Bhgr. Sophus J. Nervil (s. d.). Ægteskabet opløst.

Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1910. Udstillinger: Charl. 1909-10, 12-16, 18, 24, 29; Kunstn. Eft. 1912-13; Mdnchen 1913 (Glaspalast); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; 18. Nov. Udst. 1926, 32, 35-36; Sep.udst. 1928. Stilling: Ansat paa Den kgl. Porcelainsfabriks Figurstue 1913-18.

Arbejder: Kvindebuste (Gips, udst. 1909); Armod (udst. i Gips 1910, Bronze 1912); Portræt af Pastor Michael Brøndsted (Detaille af Monumentet til Slagelse, udst. 1913); Buste af Lektor Jørgen Hammershaimb (1913, Herlufsholm); Portræt af min Moder (Gips, udst. 1914); Drengebuste (Bronze, 1918); Portræt af min Fader (Bronze, 1924) ; Krikand (Bronze, 1929) ; Kvinde (fransk Kalksten, lidt over nat. Størrelse, udst. 1935) ; Børnestatuetter og smaa Grupper i Porcelæn og Bronze; har desuden udført Arbejder i Sølv. Red.

Nat.tid. 13. Dec. 1928 (Th. Faaborg).

Wittmaack, Arthur Karl Johann, f. 1878, Arkitekt. F. 2. Juni 1878 i Malmø. Forældre: Hotelejer, senere Rentier Johannes W. og Adamine Petersen. Gift 30. Aug. 1910 paa Fr.berg med Emilie Catharine Wittmaack, f. 10. Sept. 1884 i Kbh., D. af Direktør Hermann W. og Agnes Riise.

Uddannelse: Tømrersvend 1898; dimitt. fra Tekn. Sk.; Akademiet i Wien 1899-1900; Medarbejder (Konduktør) hos Eugen Jørgensen og Søren Lemche; Kompagniskab med Vilhelm Hvalsøe fra 1916. Rejser og Ophold: 2 Aars Ophold i Wien, 1/2 Aar i U.S.A.; desuden Rejser til Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Italien, Svejts, Østrig, Ungarn, Grækenland, Jugoslavien, Tyskland, Sverige, Finland og Nordafrika. Udstillinger: Charl. 1917 ; Stockholm 1918 ; Bryssel 1936 ; desuden Udst. i Oslo, Berlin, Paris og Holland. Udmærkelser: Diplom i Bryssel 1936.

Arbejder (fra 1916 s. m. V. Hvalsøe): Indre Missions Bygning, Bernstorffsgade 21 (1916) ; K.F.U.K.s Bygning, Store Kannikestræde 19 (l. Pr. 1916, indviet 1920); Axelborg, Vesterbrogade 4 (1. Pr. 1917, indviet 1920) ; Dobbelthus, Callisensvej 44-46 (1916, præmieret); Villa, Norgesmindevej 18 (1916, præmieret); Absalons Kirken med Menighedshus, Søndre Boulevard 73 (1920-34); Hans Egede Kirken med Menighedshus, Vardegade 14 (1922-32) ; Rækkehusbebyggelse, N. Jespersens Vej 1-25, C. N. Petersens Vej 6-16, 20-38, 25-29, 33-35, 39-53 (1928); Villaer, Normasvej 4, 6 og 8 (alle 3 1939, præmieret); Landbohøjskolens Kollegium, Hostrupsvej 20 (1944). Bygninger for Kbh.s Idrætspark: Parkteatret med Restaurant, Portal til Stadion m. v., Østerbrogade (1926) ; Østerbros Svømmehal Staunings Plads (1930); Fodboldtribune, Øster Alle, Tennis- og Badmintonhaller i Ryparken, Sportshal i Sundby Idrætsanlæg. Biografteatre: Boulevardteatret, Søndre Boulevard (1924) ; Odeon, Fælledvej (1926) ; Nora Bio, Nørrebrogade (1935) ; Toftegaards Bio (1937) ; Amager Bio, Amagerbrogade (1941) ; Saga Teatret, Vesterbrogade (1941) ; Genopbygning af Kinopalæet, Gl. Kongevej (1950). Forretningsbygninger m. v.: Kbh.s Sukkerraffinaderi, Carl Jacobsensvej 25 (1913); Ombygning af A. C. Bangs Bygning, Østergade (1924); Andelsanstalten Trygs Ejendom, Rosenørnsalle 1 (1927) ; St. Clementshus, Raadhuspladsen 75 (1927); Kontorbygning, Vandkunsten 5 (1935); Tilbygning (i Gaarden) til Forsikringsselskabet Hafnias Hovedsæde, Holmens Kanal 9 (1935); Tilbygning til Statsanstalten for Livsforsikring, Tordenskjoldsgade 34 (1936); Boghandlernes Hus, Nyropsgade 17-19 (1938) ; Bikubens Filial, Toftegaards Alle 42 (1943) ; Hotel Axelborg, Hammerichsgade 2 (1949). Beboelsesejendomme: Viadukten, Valby Langgade 127-41 (1920) ; Amagerbo, Peder Lykkes Vej (1922-23) ; Smyrnavej 8-34 (192223); Vestergaarden, Vigerslev Alle - Kjeldsgaardsvej-Lyshøjgaardvej (1931);Aaboulevarden, Kleinsgade og Herman Triers Plads 2-6 (alle 1931) ; Bartholomæusgaarden, Torvegade 21-25 (1931-33); Tobaksarbejdernes Legat- og Alderdomshjem, Hyrdevangen 3-7 (1931-32); Salvatorgaarden, Torvegade 49-55 (1932); Enghavevej 172-84 (1932) ; Enghaven I, Enghavevej -Tranehavevej -Johan- Kellersvej -Edv. Stormsvej (1932-33) ; Mariendalshave, Ane Katrinesvej-Kronprinsesse Sofies Vej-Borups Alle (1933); Østerport, Fridtjof Nansens Plads (1934); Svanemøllebo, Østerbrogade 22638 (1935) ; Hermodsgaarden, Haraldsgade-Hermodsgade-Sigurdsgade (1935); Høje Skodsborg (1936); Eltham, Strandvejen 34, 36, 36A (1937) ; Vennelyst, Amagerbrogade-Vermlandsgade (1938); Falkonervænget 1-33 (1942); Postparken, Kastrupvej 201-07 (1948); Stiftelser for Post- og Telegraffunktionærer, Sallingvej 81A-83B (1948) og Handelsrejsende, Mariendalsvej 36 (1949); Smedenes Andelsboligforening, Bredagervej, Taarnby (1950) .

Arthur Wittmaack har udført langt den største Del af sine Arbejder s. m. Vilhelm Hvalsøe. Gennem sin omfattende Produktion, der i øvrigt har fulgt dansk Arkitekturs almindelige Udviklingslinier, har dette Arkitektfirma sat et typisk Præg paa store Dele af Kbh.s nyere Bebyggelse. (K.H.J.) K.M.

Arch., 1913-14, 421-23 (Kbh.s Sukkerraffinaderi); 1916-17, 33-36 (Norgesmindevej 18), 65-66 (Callisensvej 44-46), 337-39 (Axelborg); 1921, 149-52 (K.F.U.K.), 151 og 153-55 (Axelborg); 1923, 423-25, 28 (Amagerbo); 1924, 244, 247 og 254-55 (A. C. Bangs Bygning); Ark. U., 1928, 16-17 (Rækkehusbebyggelse), 41 (Østerbros Svømmehal), 52-53 og 163 (Rækkehuse, C. N. Petersens Vej og N. Jespersens Vej); 1934, 122 (Vandkunsten 5); 1944, 62-63 (Landbohøjskolens Kollegium); Ark. M., 1927, 280-86 (St. Clements Hus og Andelsanstalten Tryg); 1934, 74-82 (Østerbros Svømmehal); 1936, 136, 142, 148, 150, 153 og 161 (Beboelsesejendomme); 1939, 61-63 (Høje Skodsborg); 1942, 44-48 (Saga Teatret); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 30-33 (Hermodsgaarden); Poul Borchsenius: Den nye Absalons Kirke, 1934; K.A.B.s Boligbog. 1936; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938; Ole .Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 30-33 (Hermodsgaarden); K.A.B.-Koncernens Bygge- og Boligvirksomhed 1920-45, udg. af Kbh.s Alm. Boligselskab, 1945.

Wittmaack, Johann Heinrich, 1822-73 Maler. F. 27. Juli 1822 i Kiel, d. tidligst 1873. Forældre: Gæstgiver Johann W. og Sophia Maria Elisabeth Geisler (Gieseler). Gift 1 ° 12. Dec. 1856 i Kiel med Huberta Theresia Maria Schlotfeldt, f. 28. Juli 1832 i Kiel, d. 12. Maj 1861 sst., D. af Gæstgiver Hans Jacob S. og Margaretha Dorothea Elsabe Schróder. 2° 20. Maj 1862 i Kiel med Johanna Sophia Stammer, f. 7. Maj 1833 i Kiel, d. 15. April 1872 sst., D. af Snedkersvend Heinrich S. og Conradine Rosenkranz.

Uddannelse: -Opt. paa Akad. Juni 1838; avancerede til Gipssk. Marts 1840, til Modelsk. Marts 1841; lille Sølvmed. Dec. 1842, store Marts 1845. Udstillinger: Charl. 1843, 45-46.

Arbejder: En Bondepige fra Probstiet i Holsten (udst. 1843); Hymen og Amor (efter Komposition af J. L. Lund, i Anledning af Majestæternes Sølvbryllup 1840); flere Portrætlitografier udført i Kiel efter eget Forlæg (fx Dr. theol. Claus Harms, Pastor Carl Chr. Hasselmann, Prof. Friedrich von Esmarch, Prof. Gustav Karsten); Arb. i Kbst.saml.

J. H. Wittmaack fik 1845 en Understøttelse af J. L. Lund og rejste Okt. s. A. med et engelsk Skib til Rusland, hvor han tog Ophold hos en Svoger i St. Petersborg. Han fik flere Portrætbestillinger og ventede at faa Ansættelse som Lærer ved Akademiet. Dette synes dog ikke at være lykkedes for ham, men han opholdt sig i St. Petersborg et Par Aar, hvor en Familie Thal tog sig af ham. Han rejste derefter til London, var et Aars Tid i Paris, 1851 i Kristiania og rejste siden rundt i Tyskland, da han paa Grund af den slesvigske Krig ikke kunde vende tilbage til sin Hjemstavn. 1855 bosatte han sig i Kiel, hvor han 27. Juni 1856 tog Borgerskab som Portrætmaler, 1862 kalder sig Maler og Tegnelærer og 1873 for sidste Gang er opført i Vejviseren. Red.

Westergaard, 1930-33.

Wittmann, Dietrich, se Witt, Dietrich.

Wittrock, Georg Johan Simon, 1843-1911, Arkitekt. F. 4. Aug. 1843 i Kbh., d. 17-. Sept. 1911 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant Frederik Christian W. og Augusta Rosalie Emilie Unna. Gift 3. Dec. 1885 i Kbh. med Bertha Frederikke Pauline Rømer, f. 24. Marts 1861 i Kbh., d. 25. Marts 1948 sst., D. af Skibsmægler Søren Niels R. og Sophie Christine Wiese.

Uddannelse: Tømrersvend; besøgt Tekn. Inst. ; opt. paa Akad. Jan. 1862 ; i Ark. Forb.kl. Jan. 1863, i 1. Ornamentkl. Okt. 1863; paa ny i Ark. Forb.kl. Jan. 1865; Medarbejder hos J. D. Herholdt Vinteren 1863; arbejdede 1876-89 i Kompagni med Johan Schrøder.

Arbejder: Ombygning af Cafe Boulevard til Concert du Boulevard (1875; senere (1881)

ombygget til Etablissement National (nu National-Scala)); Schimmelmanns Palæ, Bred-

gade 28, ombygget til Koncertpalæ (det nuværende Odd-Fellow Palæ) (1884-90, s. m.

Johan Schrøder); Bygninger til Ebberødgaards Arbejds- og Plejehjem (1892); Restaurering af Ledreborg (1901-08); Nybygning til Birkerød højere Almen- og Kostskole (1905); Nybygninger ved Charlottenlund nye Traverbane. A.

111. Tid., 1883-84, 398-99 (Koncertpalæet); Arch., 1910-11, 491 (Nekr.); Danske Herregaarde ved 1920, 1, 418 (Ledreborg); Ove v. Munthe af Morgenstjerne: Odd-Fellow Palæet i København, 1926, 83 (fejlagtigt som Wetbrork); C. C. Christensen, L. Bobé og Fr. Weilbach: Frederiksberg, 1937 (Concert du Boulevard).

Wittrup, Vilhelm, f. 1894, Arkitekt. F. 8. Sept. 1894 i Kbh. Forældre: Overretssagfører Hans Martin W. og Antonie Kyster. Gift 10. Maj 1932 i Soderup med Sygeplejerske Thyra Kruse, f. 9. Juli 1899 i Gram Sogn, D. af Skovfoged Mathias Hansen K. og Helene Holdine Wind.

Uddannelse: Student 1912 ; studerede Kunsthistorie 1912-14 (F. Beckett); Murerlærling 1914-18 og gennemgik samtidig Bygningssk. ved Tekn. Sk. ; Sommerkursus i Opmaaling med P. V. Jensen-Klint og Ivar Bentsen som Ledere; Medarbejder hos P. V. Jensen-Klint 1916-26. Stillinger og Hverv: Lærer i Opmaaling og Bygningshistorie ved Teknisk Skole i Kbh. 1919-30; videnskabelig Assistent ved Dansk Byplanlaboratorium 1921-24; Medl. af Repræsentantskabet for Jydsk Byplanraad.

Arbejder: Enkelte Eenfamiliehuse, bl. a. Stægers Alle 10 (1921) og Lektor Haars Hus ved Horsens (s. m. J. Friis Pedersen); Bebyggelsen omkring Grundtvigskirken (Byen paa Bjerget) (1924-26, s. m. P. V. Jensen Klint, Georg Gøssel og Charles J. Schou); Restaureringsarbejder ved Glud Kirke; desuden Landbrugsbygninger. Litterære Arbejder: Har s. m. J. Friis Pedersen udg. Bygningsskolens Opmaalingshefter (1925 ff.) suppleret i Ark. U., 1940, 228-30; Tidsskriftartikler om Haandværkeruddannelsen, Byplanlægning (bl. a. i Byplanlaboratoriets ”Meddelelser”).

K.H.J.

Vittskövlemästaren, se Håkansson, Nils.

Wittusen, Laura Margrethe, 1828-1916, Maler. F. 12. Febr. 1828 paa Moesgaard, d. 7. April 1916 i Aarhus, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Godsforvalter, senere Proprietær Jens Peter W. og Sophie Laura Hansen. Ugift.

Uddannelse: Lærte Blomstermaleri af O. D. Ottesen, Figurmaleri af D. Monies og malede i 5 Aar under W. Marstrands Vejledning. Udstillinger: Charl. 1863, 65-66, 69, 72; desuden i Udlandet, bl. a. i Dublin, Gøteborg, Bryssel, London; i Wien 1873.

Arbejder: Portræt af Kunstnerindens Moder og Blomsterstykke (begge udst. 1863); Brev fra Sønnen (udst. 1865) ; En lille Pige med Markblomster (udst. 1866); malede desuden Portrætter.

Laura Wittusen fik 1872 Malerstue paa Chr.borg; hun bosatte sig senere i Aarhus, hvor hun gav Undervisning i Tegning. Red.

Wium, Harald William, 1840-1906, Maler. F. 24. Juli 1840 paa Fr.berg, d. 11. Marts 1906 sst., begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Fuldmægtig Hans Christian Vallentin W. og Juliane Marie Nicoline Schmidt. Ugift.

Uddannelse: Besøgte fra Okt. 1855 G. F. Hetsch' Tegnesk. og Akad.s Bygn.kl. for at uddanne sig til Arkitekt; overgik Okt. 1862 til Frihaandssk. for at blive Maler og var Elev af Akad. til Begyndelsen af 1866, afbrudt af Deltagelse i Krigen 1864. Udstillinger: Charl. 1866-68, 70-71.

Arbejder: Parti fra Jægersborg Hegn (udst. 1866); Vej ved Frederiksborg (udst. 1868); Parti fra Ermelundsskoven (udst. 1871) ; Øster Glacis (Akvarel) (1874), Indgangen til Tømmerpladsvejen ved Rysensteen (Tegn.) (1882), Vesterbrogade 12-14 (Akvarel) (1903) og Vandkunsten (Akvarel) (1905) (alle 4 Bymus.); Parti fra Dyrehaven (1867, forh. Joh. Hansens Saml.); Nørrebros Apotek (1901, Medicinsk-hist. Mus.). - Arb. i Oregaards Mus.

Foruden at dyrke Malerkunsten virkede Wium som Retouchør for Fotografer. Red.

Wiwel, Nielsine Christine (Kirsten), f. 1885, Silhouettør. F. 25. Jan. 1885 i Kbh. Forældre

Maler Niels W. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 1 ° 22. April 1902 i Roskilde med Lagerchef Ejler Christian Budtz, f. 22. Maj 1879 i Aalborg, d. 15. Maj 1938 i Minneapolis, S. af Bogholder, Intendant Bertel Christian B. og Vilhelmine Arnoldine Krarup. Ægteskabet opløst 1904. 2° c. 16. Okt. 1905 i Chicago med Maler Carl Sørensen (1864-1915, s. d.). 3° 7 Nov. 1916 i Kbh. med Sanger og Komponist Jacob Saxtorph Mikkelsen, f. 29. Juli 1878 i Mariager, d. 18. Aug. 1951 paa Fr.berg, S. af Apoteker, sidst i Odense, Christen M. og Sylvestra Ernestine Johanne Louise Helweg. Ægteskabet opløst 1920. 4° 1. Aug. 1923 i Kbh. med Kapelmester Pippo Ronzoni, f. 10. Juli 1885 i Bergamo, d. 31. Jan. 1949 i Helsingør, S. af Evaristo R. og Teresa Virginia Aimetti.

Uddannelse, Rejser og Ophold: Besøgte Frede Aamodts Malersk. 1904; rejste til U.S.A. og bosatte sig i c. 10 Aar i Chicago; her Elev af sin Mand Maleren og Billedhuggeren Carl Sørensen; rejste til S. Francisco 1915 og undervistes her i Silhouetklipning af Baron Scotford; rejste til Los Angeles og gennem Amerika til New York; kom til Kbh. Juni 1916; Elev af Bhgr. Povl Olrik 1920 (i Billedskæring paa Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder); 1921 Rejse til Sverige, 1922 til Svejts, 1926 til Svejts og Italien; 1933-40 Ophold i Belgien (Louvain), herfra Rejse til Norge 1937. Udstillinger: Silhouetudst. i Kbh. 1931; har desuden klippet Silhouetter ved en Række Udstillinger (bl. a. Verdensudst. i S. Francisco 1915 og paa Juleudstillinger), Velgørenhedsbasarer, i Stormagasiner og paa Hoteller baade i Danmark og i Udlandet.

Kirsten Wiwel malede som ung i Olie (Landskaber, Portrætter og Stilleben) og dekorerede et Flora Danica Spisestel (udst. 1923 i Roskilde); en Tid gav hun sig ogsaa af med Billedskæring, og hun har dekoreret et Privathjem med Fresker (1937). Det er dog soSilhouetklipper, hun har vundet sig et Navn, og hun har fra 1915 klippet Tusindvis af Silhouetter i Amerika, her hjemme og paa sine Rejser i Europa. Karakteristikken er ofte udmærket, og mange af Helfigursbillederne er gjort med Lune. I Det kgl. Bibl. findes 138 Silhouetter (1918 - c. 33) hovedsagelig af danske Kunstnere og Videnskabsmænd; desuden repr. i Museet i Varde (I 1 Silhouetter sign. Kirsten Saxtorph Mikkelsen); en Helfigurs Silhouet af Thøger Larsen (1919, i Thøger Larsens Mindestue i Lemvig, sign. Kirsten Saxtorph Mikkelsen). Red.

L. Bobé i Forord til Kat. for Silhouetudst. 1931, 16; H. G. Olrik i Den lille Portrætkunst, 1949; Tidens Kvinder 20. Juli 1937 (Freskodekoration); Tidens Tegn, Oslo 4. Dec. 1937 (Int.); Gudrun Eriksen i Jul i Roskilde, 1947, 9-11.

Wiwel, Ni(e)ls, 1855-1914, Maler, Tegner. F. 7. Marts 1855 i Hillerød, d. 14. Dec. 1914 i Hellerup, Urne paa Fr.berg Kgd. Forældre: Lærer, Forfatter Niels Peter W. og Ingeborg Jørgine Frederikke Middelthun. Gift 1 ° 5. Nov. 1884 paa Fr.berg med Anna Henriette Jespersen, f. 9. Maj 1862 i Ønslev, d. 1. Juli 1926 i Roskilde, D. af Skolelærer Jesper Christian J. og Hansine Christine Borch. Ægteskabet opløst. 2 ° 23. Nov. 1888 i Kbh. med Johanne Cathrine Christiane Givskov, f. 9. Dec. 1862 i Horsens, d. 15. Febr. 1945 i Kbh., D. af Skovrider Christian Henrik Karl G. og Emma Marie Olsen.

Uddannelse og Rejser: I Lære hos Litograf Harald Jensen; dimitt. fra Chr. V. Nielsens Tegnesk. ; opt. paa Akad. Okt. 1869, besøgte dette til 1873; rejste til Tyskland, hvor han opholdt sig en Aarrække bl. a. i Düsseldorf og München, sidstnævnte Sted Elev af Wilh. Lindenschmit; 1879-80 i Paris (s. m. P. A. Schou) og søgte en Tid L. Bonnats Sk. ; de flg. Aar i Tyskland (Berlin og Hamborg) og i Østrig, hvor han studerede moderne Reproduktionsteknik; 1898-1904 bosat i Helsingfors, fra 1904 i Kbh. Udstillinger: Mdnchen 1876 (Tegninger); Kristiania 1876; Akad., Stockholm, 1877 (Tegninger); Charl. 1878, 87; Salonen, Paris, 1880; Finske Kunstneres Udst., Ateneum, Helsingfors; 1902; Kunstfor. i Abo's Aarsudst. 1903. Stillinger: 1898-1904 knyttet til den Tilgmannske Reproduktionsanstalt, Helsingfors (tegnede her Etiketter bl. a. til Rusland).

Arbejder. Malerier: Bayersk Bondeviolinist (udst. i Kristiania 1876, købt af Kunstfor. i Bergen); Bondekøkken (1877, forh. Joh. Hansens Saml.); Et Sogneraadsmøde. En Fattigsag forhandles og En gammel Husmandskone i sit Køkken (begge udst. 1878); Værtshusscene. Paris (1880) samt Selvportrætter (1882 og 1891) (alle 3 forh. Joh. Hansens Saml.); Liv og Død (udst. 1887) ; En Ravnemoder (1890); Biskop Monrad (usign., Maribo Mus.); Skuespillerinde Agnes Elisabeth Horneman; Kirkerotter (udst. i Helsingfors 1902); Altertavle (1904, Givskud Kirke, Vejle Amt); Evald Tang Kristensen (1908). Tegninger: Den lille Hornblæser (1875, Kunsthaus, Zürich); Kvinde foran Spejlet. Düsseldorf (1878, Aabenraa Mus.); 111. til Gubben Noach (udst. i Åbo 1903); Karikaturtegn. (Kbst.saml.). Graftk: Radering af P. A. Schou (1897); Raderinger af danske og finske Slotte; Litografi af Wilh. Marstrand og af Grosserer Julius Ree; Arb. i Kbst.saml.

Illustrationer: Tegn. til Wisbechs Almanak 1886 ff.; i Helsingfors til Tidsskrifterne Ateneum (1899 og 1900) og Fyren; J. H. Wessel: Kærlighed uden Strømper (1885), Herremanden (1894) og Samlede Digte, 3. Udg. (1895, Optryk 1901); Dramaet paa Koldinghus (1890); Grimm: Sneehvide og Rosenrød (1892) ; Eusebius Licht: Tommelise (1892) og I Drømmenes Rige (s. A.) ; Sv. Grundtvig: Peder Oxe (1894); Elith Reumert: For Store og Smaa (1894) ; Munken i Waande (1895) ; Hans Kristian Andersens Saga Tummelisa (Helsingfors 1903, Svenska Folkskolans Vaenners Barnböcker I); Reuter: Landmandsliv (Børnenes Bogskat, 1906); Holberg: Peder Paars (1910). Bogudsmykning: E. Dam: Aarhus Løveapothek (1896); P. Nordmann: Maester Peder och Riddar Niels (Helsingfors 1900); Eos, udg. af Werner Karsten (Helsingfors 1903). Mapper med Tegninger: Skizzen (I, München 1876); Julegave til Sørensen & Skrøder (1878); Tegninger til Drachmann: Østen for Sol (1884, Bjørnen, Hinden, Junkeren); Fróhliche Weihnachten (Hamborg 1892). - Desuden tegnet 10 Undervisningstavler (Stregætsning): Bilder till Finlands historia (1900, til Tekst af P. Nordmann).

I Finland er Ni(e)ls W. og den finske Kunstner Nils Wasastjerna blevet forvekslet (Signaturen N. W.).

Af Ni(e)ls Wiwels Fader, Niels Peter Wiwel kendes en Tegn. forestillende Karruselgaar-

den paa Frederiksborg Slot (1850, Fr.borg) samt et Litografi af Staby Kirke (Ekspl.

i Det kgl. Bibl.). Red.

Auk.kat. 13. Dec. 1886; Paul Hildebrandt i Amsler & Ruthardts Wochen Berichte. 111. Zeitschrift f. Kunst, Kunsthandel u. Kunstgewerbe, III, 1895, Nr. 40-41, 243-46, 247-49; T. f. Kunstind., 1896, 30; Hufvudstadsbl. (Helsingfors) 29. April 1900; Eos, udg. af Werner Karsten, Helsingfors 1903, 25-31; C. E. Jensen: Karikatur-Album, II, 1907, 452-60; Soc. Dem. 19. Dec. 1914; Hver 8. Dag 3. Jan. 1915; Karl Madsen: Illustrationerne til Peder Paars, 1919, 56; Jens Pedersen: P. A. Schou, 1929, 50-51; Albrecht Schmidt: I Liv og Kunst, 1937, 44 f.; Sig. Schultz i Danske i Paris, 11,1938 , 452; Leif Østby i Wessel og Norge, 1942, 171-74, 200; Mogens Knudsen i Satire og Humor i dansk Tegnekunst, 1946, 79-83.

V. K., - 1741 -, Kbst.-Dilettant, Elev af Jacob Fosie. I ”Lære-Klude”, Folioudgaven (1743) er Tvl. 22, en Radering i Kvart forestillende et Kystparti, sign. V. K., ligesom en Radering i Kbst.saml. af et Orlogsskib.

Saafremt denne V. K. er en samtidig Søofficer, hvilket er sandsynligt, da Lærekludene

hovedsagelig skyldtes Fosies Elever fra Søkadetakademiet, kan han være identisk med

Friedrich Wilhelm Krog, døbt 17. Dec. 1717 i Trondhjem, d. 9. Nov. 1793 i Kristiania

som Kontreadmiral. H.D.S.

Krohn, 1889, Første Afsnit; T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, 1935.

Voeler, Valdemar Esbern Gøthe, 1901-32, Arkitekt. F. 16. Nov. 1901 i Aarhus, d. 2. Dec. 1932 i Kbh., begr. i Voel. Forældre: Mejeriejer, senere Direktør Jens Peter Jensen og Christine Gøthea Pedersen. Navneforandring 2. Juni 1916. Ugift.

Uddannelse: I Murerlære, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Aarhus 1923; opt. paa Akad. Sept. 1924; Afgang Maj 1931; Medarbejder hos Ejnar Dyggve i 2 Aar. Stipendier: K. A. Larssen 1926; Firenze 1931. Rejser: 1926 Italien; 1927 Nancy. Udstillinger: Charl. 1932.

Arbejder: Eenfamiliehus for Bhgr. Arnoff Thomsen, Frimodtsvej 4 (1931, s. m. Arnoff Thomsen). Projekter: Fyens Telefonhus i Odense (1. Pr. 1932, s. m. Mogens Mencke); Katolsk Kirke ved Bellahøj (udst. 1932).

K.H.J.

Ark. U., 1932, 211 (Nekr.); Ark. M., 1933, 208 (Frimodtsvej 4); Pol. 3. Dec. 1932 (Nekr. af Hakon Stephensen); Berl. Tid. 2. og 3. Dec. 1932 (Nekr. af Ejnar Dyggve).

Vogel, Christoph, - 1613-58, Kbst. D. 15. Juli 1658 i Freiberg i Sachsen. Omtales første Gang 1613, virkede 1616-50 i Dresden, men var i Beg. af 1630'erne i Danmark, da Universitetet 29. Okt. 1632 sluttede Kontrakt med V., ”nu wohnhafftigh i Kiøbenhaffn”, om Trykning af i alt 8000 Ekspl. af

de 4 Kobberplader, som Simon de Pas (s. d.) havde stukket til Folioudgaven af Bibelen

1633. Han omtales ikke senere her i Landet, hvor han udelukkende synes at have virket

som Kobbertrykker. H.D.S.

Th. u. B. - H. F. Rørdam i Kirkehistoriske Saml., VIII (Nye kirkehast. Saml., VI), 1872-73, 421, 452-53.

Vogel, Georg (Jürgen) Ernst, - 1692-1710, Guldsmed og Gravør. Begr. 11. Nov. 1710 i

Kbh. (Petra). Udførte 1692-1701 Arbejder for Hoffet. G.G.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918.

Vogel, Asmus Hermann Nicolai, 1856-1918, Maler. F. 1. Juni 1856 i Flensborg, d. 14.(?) Okt. 1918 i Paris. Forældre: Sukkerfabrikant, Købmand Christian Anton V. og Dorothea Marie Rasch.

Kom 1864 til Hamborg og 16 Aar gammel til München, hvor han studerede ved Akad. i

6 Aar. Bosatte sig senere i Paris og fik fransk Indfødsret. Udstillede her paa Salonen (Medl.

1909; Medaille af 3. Kl. 1909, af 2. Kl. 1911) samt paa Verdensudst. 1889 (Mention honor-

able) og 1900 (Bronzemed.). Han har bl. a. udført en Række Illustrationer til franske Vær-

ker. Red.

Th. u. B.; E. Benézit: Dietionnaire des peintres, sculpteurs, dessinateurs, graveurs, I-III, 1911 ff.

Vogel-Jørgensen, Åge, f. 1888, Maler. F. 20. Juni 1888 paa Fr.berg. Forældre: Kommunelærer, senere Skoleinspektør Hans Georg Ludvig V.-J. og Anna Nathalie Hoffmann. Gift 30. Juni 1926 i Kalundborg med Ellen Helene Tage-Jensen, f. 16. April 1901 i Vorbasse, D. af Sognepræst Viggo T.-J. og Mikkeline Mikkelsen.

Uddannelse: Giersings Malerskole 1919-21. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1922; Bielke 1923; Akad. 1924; Nathan 1948; I. R. Lund 1950. Rejser: 1922, 23 Tyskland og Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918-30, 32, 34-35, 38, 41-42; Helsingfors 1928; Forum 1929; Corner 1934; Høst 1943-48; Unionen, Fredericia, 1947 ; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Koloristerne 1949; Ung dansk Kunst 1950; Gøteborg Kunstfor. 1950 (Høst og Koloristerne); Sep.udst. 1948 (Kunstfor.). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1928. Stilling: Overlærer ved Fr.berg Skolevæsen.

Arbejder: Havebordet (udst. 1918); Selvportrætter I og II (udst. 1922) ; Skovturen (udst. 1923); Frokosten (1928); Sommer (Carlsons Pr. 1928) ; Ved Pomlenakke (1929) ; Fødselsdag (1937); Mod Skålderviken (1939); Haven bag Vinduet (1942) ; Tennisspillere (1945); Søndag Eftermiddag (1945); Grønt Billede (1945); Foraarsdag. Tøj til Tørre (1946); Maleren (1946); Det ødelagte Hus (1947); Marktavl (1947); Bænk ved Plankeværket (1947); Model (1947); Pløjemark (1948); Marionetter (udst. 1949). - Artikel om Immanuel Ibsen i Aarstiderne, Ma,rts 1945, 42-44.

Lige fra sin Begyndelse har Age Vogel-Jørgensen hørt til den videst gaaende Expressionisme, som i Behandling af Motivet gav Luft for springende Lune og en uigennemtrængelig Malerlyrik, og hvis Maal i første Række var koloristiske og maleriske Kvaliteter. Hans Hjemsted var i udpræget Grad Kunstnernes Efteraarsudstilling. Senere hen har han, vel i Tilknytning til sit Venskab med Immanuel Ibsen, mere og mere bortstrøget Motivets Betydning for at kunne indkredse de maleriske Værdier, der foresvæver ham. Han har ustandselig forenklet sine Virkemidler og stemt sin Kolorit ned med yderste Kræsenhed, til han til sidst naaede en snæver, meget personlig Farveskala af vissengrønt, brunt og hvidt. Gennem Resignation har han haardnakket fulgt det Maal at naa det malerisk fuldkomne Maleri. S. S-z.

Information 17. Febr. 1948 (B. Engelstoft); Pol. 23. Febr. 1948 (W. Schwartz); Land og Folk 25 Febr. 1948 (J. Fastholm); B.T. 26. Febr. 1948 (Leo Estvad); Nat.tid. 3. Marts 1948 (J. Zibrandtsen).

Vogel-Jørgensen, Else, f. 1892, Maler. F. 29. Maj 1892 i Snertinge. Forældre: Godsforvalter, Justitsraad William Charles Schrøder og Anna Eleonora Harpøth. Gift 1 ° 17. Okt. 1915 paa Fr.berg med Maler Ivar Rosenberg (s. d.). 2° 7. April 1927 i Kbh. med Civilingeniør Michael V.-J., f. 30. Maj 1887 paa Fr.berg, S. af Overlærer, senere Skoleinspektør Hans Georg Ludvig V.-J. og Anna Nathalie Hoffmann.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. under H. Grønvold; opt. Jan. 1911, Elev til Foraaret 1916; Lærere: P. Rostrup Bøyesen, Vald. Irminger og Sigurd Wandel. Stipendier: Akad. 1925. Rejser: 1912 England; 1921, 23 Tyskland, Østrig, Tjekoslovakiet, Italien; 1927 Lugano, Holland; 1930 London; 1934 Rom; 1948 Paris; desuden flere Rejser til Norge, Sverige og Finland. Udstillinger: For. Ung Kunst 1911 (Klein) ; Kunstn. Eft. 191419, 21-24; Charl. 1915-19, 21, 26, 32-34, 48-50; Charl. Eft. 1934, 50; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1938 (s. m. Anne Marie Telmånyi), 44 (s. m. Anne Margrethe Grosell m. fl.), 49. Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1950.

Arbejder: Blomsterbilleder; Figurbilleder og Portrætter (Ingeborg Brams (1949), Helle

læser (Serdin Hansens Pr. 1950)); Landskaber (ofte med svenske Motiver); har i de senere

Aar navnlig malet Akvareller; Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml. Red.

Vogelius, Poul (Povl) August Gjern, 186294, Maler. F. 11. Febr. 1862 paa Fr.berg, d. 3. Juli 1894 i Troense, begr. paa Fr.berg. Forældre: Brygger, cand. pharm. Peter August V. og Marie Schneider. Ugift.

Uddannelse og Rejser: Student 1880; lærte Bryggeri og rejste 1883 til Miinchen for videre Studier paa dette Omraade ; begyndte her imidlertid i Stedet at besøge Kunstakad. og lagde sig især efter Arkitekturmaleriet; rejste herfra til Paris, hvor han blev Elev af koledes beaux arts og gik over til Landskabsmaleriet, samtidig med at han begyndte at radere. Udstillinger: Charl. 1892-93.

Arbejder: Tidlig Eftermiddag. Motiv fra Grej (udst. 1892); Parti af Rothenburg ob der Tauber (udst. 1893); tegnede Illustrationer til Danske Sange (1892). Red.

Vogelsang, Christian Rudolph, 1824-1911, Maler. F. 29. Juni 1824 i Kbh., d. 5. Okt. 1911 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Krigskancellisekretær, Assistent ved Asiatisk Kompagni Johan Peter V. og Cecilie Dideriche Lønborg. Gift 17. Marts 1897 i Kbh. med Karen Petersen, f. 27. Sept. 1847 i Fuglesang, Jungshoved Sogn, d. 16. Febr. 1930 i Kbh., D. af Husmand, Væver Peter Andersen og Karen Frederiksdatter.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Jan. 1842; avancerede til Gipssk. 1845 ; mødte ikke Okt. 1845, men atter Jan. 1846 ; slettet Jan. 1848. Udstillinger: Charl. 1852-61, 63-69, 71-75, 7781, 83-84, 86-97 ; Nord. Udst. 1872, 83.

Arbejder: Havnen ved Chr. IV.s Bryghus, En gammel Bonde i sin Stue, Parti fra Gammelstrand med Assistenshuset og Interiør fra et Udhus (alle 4 forh. Joh. Hansens Saml.); Ved Arbejdet. To Damer, der sidder ved et Vindue og syer (Kunstmus.); desuden Genrebilleder med Motiver fra Almuens Liv, navnlig Fremstilling af Fiskere og historiske Motiver fx Christian II i Fængsel (udst. 1859) og Eleonore Christine Ulfeld, der i sit Fængsel helbreder Dronning Sophie Amalies saarede Hund (udsi. 1861); Tegn. i Kbst.saml. Red.

Wognsen, Carlo Ejler, f. 1916, Maler. F. 15. Aug. 1916 i Aalborg. Forældre: Bagermester Anton Ejler W. og Astrid Aslaug Johnsen. Gift 21. Juli 1948 i Aalborg med Tegner Birthe Justesen, f. 21. April 1920 i Hellerup, D. af Proprietær Christian J. og Ida Heramb.

Uddannelse: I Malerlære 1930 i Aalborg; besøgte Tekn. Sk. sst. i 5 Aar (Lærer: Dekorationsmaler Lauritz Petersen); desuden Elev af Tegneren Viggo Vagnby 1936 og Teatermaleren Max Louw 1937. Rejser og Ophold: 1936 Sverige og Norge; 1937 Holland, Belgien og Frankrig; 1938 Norge; 1944 Tyskland (Fængsel og Koncentrationslejr); 1947 Sverige og Norge; 1948 Holland; 1949 Italien og Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1941; Nordjyderne 1941-42, 44-45, 47-48; Den Polykrome 1942-44, 46, 48, 50; Charl. 1948-49; Gøteborg 1946 (svensk, dansk, norsk Udst. i Röhsska Konstslöjdmus.); Sep.udst. 1937 (Aalborg), 39 og 49 (i Aalborg Kunstfor.), 48 (Aalborg Mus. s. m. Henning Knudsen); desuden flere Sep.udst. i Provinsen. Stilling: Leder af Flygtningelejren ”Westt”, Nørresundby, 194549.

Arbejder: Heste i Landskab 1 og 2 (udst. 1941 og 42); Gammel Gade i Aalborg (udst. 1942); Vej gennem Tørvemosen (udst. 1943); Jysk Bakkelandskab (J. W. Larsens Saml. i Fvns Stiftsmus.); Motiver fra tyske Koncentrationslejre og Flygtningelejre i Danmark (navnlig i Akvarel); Nocturne (udst. 1948);

Erotik (udst. 1949) ; Motiver fra Norge, Sydfrankrig og Italien (Taormina); Dekorationer

i Frihedskollegiet i Aalborg (et Høstmotiv, et Vintermotiv, Frihedskæmpere i Færd med at

opsamle en container samt En Moder med et Barn) (afsløret 1951). Bogillustrationer: N. C.

Nielsen: En Gaard i Børglum (1946); Holger Drachmann: Den Spillemand snapped (1946);

Aalborg Turistbog (1947); Peter Riismøller: Vinhandlernes Gade (1947); samme: Peder

Barkesgade i Aalborg (1947) ; samme: Nørregade i Aalborg (1948); Sophus Schandorph:

En behagelig Juleaften (1948); Søren Lind: Flygtige Sange (1948); Henning Trudslev:

5 Digte (1948); Peter Riismøller: En Gaard ved Østeraa (1949); samme: Kronjorden i

Aalborg (1949) ; Seks Digtere, seks Tegnere (Forord af K. K. Nicolaisen) (1948) ; har ud-

ført Teaterdekorationer til Aalborg Teater og Illustrationer til Dagblade. Red.

Ny Tid (Aalborg) 6. Marts og 5. Dec. 1948, 29 og 30 Aug. 1951; Aalborg Amtstid. 4. Sept. 1949; 30. Aug. 1951 (Karsten Isager); Pol. 28. Aug. 1951 (Int.); Soc. Dem. 30. Aug. 1951 (Møller Nielsen); Aarhuus Stiftstid. 9. Sept. 1951 (R. Gandrup).

Vogt, Emilie Adelgunde (skrev sig Adelgunda), 1811-92, Bhgr. F. 17. Juli 1811 i Kbh., d. 10. Juni 1892 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Direktør for Den militære Klædefabrik, Generalkrigskommissær Michael Johan Christian Herbst og Michelle Elisabeth Christiane Charlotte Stibolt. Gift 1. Marts 1846 i Neapel med Charge d'Affaires i Kongeriget Begge Sicilier, Etatsraad Frederik Siegfried V., f. 25. Maj 1777 i Odense, d. 10. Marts 1855 i Kbh., S. af Toldkasserer Hendrich V. og Elisabeth Holst.

Uddannelse: Fik sin første Undervisning i Modellering af Johan Peter Heldt; Elev af H. E. Freund 1837-40, derefter i 4 Aar af Thorvaldsen i dennes Atelier paa Charl. Stipendier: Kgl. Understøttelse 1842 paa 300 Rdl. til Udførelse af en Hest i Legemsstørrelse samt 150 Rdl. aarlig i 3 Aar. Rejser: 1844-49 Italien. Udstillinger: Charl. 1838-45, 57, 59 (sidstnævnte 2 anført i Kat. under L. Rasmussen, men som modelleret af A. V.), 60-64, 66-67, 69, 72; Nord. Udst. 1872; Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Ud~rkelser: Neuhausens Pr. 1839 ; Æresmedl. af Akad. 1843.

Arbejder: En Hest udskaaret i Elfenben (udst. 1838) ; En Ko med en diende Kalv (Bronze, Neuhausens Pr. 1839); En staaende Tyr (udst. 1840 Bronze, Rosenborg); En Hind med sit Kid (1842, Elfenben, Fodstykke Bronze, forh. Aalborg Mus.); En staaende Hest, 12 Qvt. høj (udst. 1843); En Kronhjort med en Hind og en Kalv (Statuegruppe, 1844; opst. i Bronze paa Vemmetofte); En Tyr (Bronzestatuette), En Hest (Bronzestatuette), Et Bjørnehoved (1861, Gips), En brølende Hjort med sin Hind (1867, Kallipasta), To løbende Kronhjorte (1867, Bronze) og En Hest der bliver bange for en Slange (1869, Statuette i Kallipasta) (alle 6 Aalborg Mus.); En Bjørn (Statue, udst. 1862; Originalmodel i Aalborg Mus., Bronze paa Gl. Estrup) ; To staaende Heste (1863, Buksbom, Kunstmus.); En Hjort (Statue; Originalmodel i Aalborg Mus.; Bronze opst. i Gaarden, Jægerspris); Chr. VIII (Rytterstatuette i Sølv, Rosenborg); En staaende Hjort og en liggende Hind (Statuette, Elfenben, Rosenborg); Liggende Hjort (Statuette, Elfenben, Rosenborg). Portrætbuster: Overpræsident Andreas Christian Kierulff (1841, Marmor, Fr.borg); Konferensraad J. S. Saxtorph (udst. 1842); Dr. med. Ole Bang (Gips 1841, Medicinsk-hist. Mus.); Konferensraad J. Collin og Landskabsmaler J. P. Møller (begge udst. 1844).

I sin tidlige Ungdom klippede Adelgunde Vogt Dyr og Portrætter i Silhouet. Senere protegeredes hun af Thorvaldsen, hvis Forslag om hendes Optagelse som Medlem af Akademiet gav Anledning til, at hun blev Akademiets Æresmedlem, da Statutterne ikke tillod kvindelige Medlemmer, og af Chr. VIII, der bevilgede hende Understøttelser og købte hendes Arbejder. Hendes Værker er udpræget Biedermeier-Empire Skulptur, spinkel og sirlig i plastisk Opfattelse, uden Fornemmelse for den Formmassen iboende Styrke. Men derved, at hun først og fremmest gav sig af med Dyr, sjældent med Menneskefigurer, var hun en Ener i dansk Billedhuggerkunst dengang; hun viste et betydeligt Mod, naar hun gav sig i Kast med en Hest i virkelig Størrelse og modellerede sine lige saa store Hjortegrupper, og der ligger alligevel megen Kraft og plastisk Myndighed i Modelleringen af Haarlaget paa hendes store, siddende Bjørne. A. V. udførte en Række af sine Statuetter i Elfenben, arbejdede meget i Voks og har ogsaa skaaret et Par smaa Grupper i Buksbom. En Del af hendes Arbejder skal være gaaet til

Grunde ved Chr.borgs Brand. S. S-z.

Utr. K. - N. L. Høyen: Skrifter, udg. ved J. L. Ussing, I, 1871,133; K. F. Wiborg: Konstudstillingen i 1841,1841,17-18; samme: Konstudstillingen i 1844, 1844, 36-38; Nat.tid. 12. Juni 1892; Pol. 15. Juni 1892; Ill. Tid., 1891-92, 465; Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, 1912, 51, 297-98, 367; Kat. til Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920, 12-14, 23; Anderseniana, IV, 1936, 89; Nat.tid. 9. Aug. 1939 (Else Kai Sass); Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 706-08,

Vogt, Carl Frederik, 1781-1834, Maler. Døbt 2. Okt. 1781 i Kbh., d. 19. Sept. 1834 i Kristiania, begr. sst. Forældre: Vognmand Andreas V. og Bodil Sørensen.

Uddannelse: Elev af Akad., avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Marts 1795, til Gipssk. Juni 1796, til Modelsk. Okt. 1797; store Sølvmel. 1802.

Arbejder i Danmark: Prospekt af Frederiksdal (forh. i Kunstmus., nu ukendt); Udsigt mod Kronborg fra Julebækshusene (1796, forh. Joh. Hansens Saml.): Fra Asnæs med Kalundborg i Baggrunden (Mus. for Kalundborg og Omegn); desuden flere Landskaber (fra 1810) paa Schackenborg.

Fra kort efter 1810 var C. F. Vogt bosat i Kristiania, hvor han dyrkede Malerkunsten (malede bl. a. en Række Portrætter). Arb. i Oslo Bymus., Eidsvoldsgalleriet, Selskapet for Norges Vel og norske Privatsaml. Red.

Carl W. Schnitler: Slegten fra 1814, 1911, 328, 345-47, 369; L. Østby: Norske portretter, 1935, 63, 67; Norges billedkunst, 1, 1951, 54-57.

Vogt, Gundo Seiersfred, 1852-1939, Bhgr. F. 3. Juni 1852 i Kbh., d. 23. Jan. 1939 paa Selchausdal, begr. i Sæby, Løve Herred. Forældre: Fhv. Charge d'Affaires i Kongeriget Begge Sicilier, Etatsraad Frederik Siegfried V. og Bhgr. Emilie Adelgunde Herbst (se V., Adelgunde).

Uddannelse: Elev af Moderen Adelgunde V. Udstillinger: Charl. 1873-74, 79.

Arbejder: En Tyr (Voks, udst. 1873); To kæmpende Hjorte (Voks) og En liggende Kalv (Kallipasta) (begge udst. 1874); En liggende Ko (Voks, udst. 1879); Adelgunde Vogt (Medaillonbuste); udskar Møbler med figurlige Fremstillinger; Arb. paa Gl. Estrup.

Gundo Vogt ejede 1876-86 Bjernedegaard og fra 1914 Selchausdal. Ved hans Død te-

stamenteredes Gaarden med tilhørende Formue til velgørende Formaal. Red.

Pol. 24. Jan. 1939 (Else Moltke); Nat.tid. 9. Aug. 1939 (Else Kai Sass); Berl. Tid. 17. Jan. 1941.

Vogt, Peter, - 1699 -, Maler, har 1699 malet og sign. et Epitafiebillede af Korsfæstelsen i

Krop Kirke ved Slesvig. O.A.

Th. u. B. - Haupt, 11, 1888, 239; 111, 1889, 30.

Wohler, Michael Christoph, 1754-1802, Bhgr. F. 1754 i Magdeburg, d. 16. Dec. 1802 i Potsdam. Fader: Bhgr. Michael Christoph W.

Fik sin første Undervisning af Faderen og af Brdr. Raentz i Potsdam; rejste 1770 med den ene af disse til Rom og derefter til S. Petersborg og Stockholm; besøgte fra omkr.1775 Akad. i Kbh. og blev Marts s. A. Nr. 1 i 2. Frihaandssk. og Okt. s. A. i Gipssk. ; vandt Marts 1776 lille Sølvmed. for Modellering og Okt. 1776 store; Aug. 1777 lille Guldmed. og Aug. 1779 store. Foreviste April 1779 Akad. 2 Basrelieffer: Jesus opvækker Enkens Søn af Nain og Paulus og Barnabas helbreder en værkbruden. Med et rosende Vidnesbyrd fra Akademiet i Kbh. vendte han 1780 tilbage til Potsdam, hvor han bl. a. arbejdede s. m. Broderen Joh. Christoph W. d. Æ. og blev prøjsisk Hofbilledhugger. - I Akademiets Eje fandtes (if. Inventarfort. c. 1835) et Basrelief Johannes prædiker i Ørkenen (nu forsvundet). Red.

Th. u. B. (under Johan Christoph Wohler).

Wohlert, Christian, 1708-77, Maler. F. 10. Okt. 1708 i Kiel, d. 25. Febr. 1777 i Kbh., begr. sst. (Petri). Forældre: Brygger Hans W. og Hedvig. Gift 12. Maj 1744 i Kbh. med Frederikke Caroline Schellberg, f. 13. Nov. 1721, d. 1. Jan. 1807 paa Fr.berg.

W. fik Borgerskab i Kbh. 29. April 1743. Han kaldes i Kirkebogen Flaademaler. Havde Sønnerne Hans Friderich W. (1749-86), der benævnes Portrætmaler, og Christian Friderich W. (1758-1810), kaldet Kunstmaler. Mu-

ligvis var nedennævnte Maler Michael W. en tredie Søn. J.P.

Utr. K.

Wohlert, Michael, - 1763-72 -, Maler. Mulig Søn af Christian W. (s. d.). Var Elev paa Akad. 1763-72; fik lille Sølvmed. 1767 og Adgang til at konkurrere om Guldmed. 1769. Trods Betænkeligheder bevilgedes 1772 et Andragende fra ham om Tilladelse til at gøre Studier i det kgl. Billedgalleri. W. kom imidlertid aldrig til at indfri de Forventninger, Akad. en Tid synes at have næret til ham. J.P.

utr. K.

Wohlert, Povl Vilhelm, f. 1920, Arkitekt. F. 27. Maj 1920 i Kbh. Forældre: Korrespondent, senere Afdelingschef Viggo W. og Karen Kirstine Andræa Paarup. Gift 6. Juni 1946 i Kbh. med Birgit Maria Theresia Bredholt, f. 15. Okt. 1922 i Kbh., D. af Fabrikant, senere Direktør Kai Aage Johannes B. og Esther Maria Ballin.

Uddannelse: Student 1938; opt. paa Akad. 1938; Afgang Sept. 1944; lille Guldmed. 1946; studeret i Stockholm 1946-47 ; Elev af Kaare Klint. Stipendier: Bielke 1944; Stoltenberg 1945; Akad. 1946; Zach. Jacobsen 1947; Ny Carlsbergfondets Rejsestipendium 1947-48; Danmark-Amerika Fondet 1950. Rejser: 194647 Stockholm; 1947-48 Svejts, Italien, Grækenland, Ægypten, Tunis; 1951 U.S.A. Udstillinger: Charl. 1946, 49.

Arbejder: Ombygning og Udvidelse af Maribo Raadhus (1. Pr. 1946, udført 1951, s. m.

Rolf Graae). Projekter: Ole Rømer-Monument ved Aarhus Raadhus (1. Pr. 1944, s. m. Bhgr.

Jan Buhl); En Bygning for Højesteret (lille Guldmed. 1946) ; Konk. om Dørgreb (1. Pr.

1949). K.H.J.

Ark. L., 1946, 145 (Maribo Raadhus); Pol. 27. Sept. 1949 (Om Ole Rømer-Monumentet).

Voigt, Hans, 1813-65, Billedskærer, Kunstdrejer. F. 17. Nov. 1813 i Flensborg, d. 7. Dec. 1865 i Hillerød, begr. sst. Forældre: Skibskaptajn Daniel V. og Botilla Petersen Hau. Gift 1 ° 1847 med Catharina Friederike Sophie Margaretha Thomsen, døbt 6. April 1803 i Flensborg, d. 13. Juni 1856 i Hillerød, D. af Skomager Jürgen T. og Sophia Catharina Thomsen. 2° 1859 med Emma Eleonora Marie Olsen, f. 26. Jan. 1828 i Helsingør, d. 18. Maj 1895 i Hillerød, D. af Klokker og Skolelærer Christen O. og Birgitte Marie Hyll.

Uddannelse: Var 1835 i Drejerlære i Flensborg; blev 1843 opt. paa Akad. med halv Friplads, Elev af H. W. Bissen. Udstillinger: Charl. 1845 og 47 (m. i alt 4 Arb.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1847.

Fik 1850 Borgerskab i Hillerød, hvor han virkede som Kunstdrejer og Fotograf. Skal bl. a. have restaureret Elfenbens- og Træskærerarbejder paa Fr.borg før Branden og senere for Firmaet J. G. Schwartz & Søn have udført Elfenbensrosetter til den rekonstruerede Bedestol. Fr. VII synes at have næret Interesse for den meget fingerfærdige Billedskærer.

Arbejder: Smaa Elfenbensfigurer, kopieret efter H. W. Bissen-Statuer, bl. a. Amor hvæs-

ser sin Pil (udst. 1845), Fiskerdreng (udst. 1847, Neuhausens Pr.) og De tre Gratier (alle

3 Arb. nu paa Jægerspris); Elfenbenspokal (udst. 1847); en Malerstol skaaret i Pæretræ

(udst. 1845, tilhørte Wilh. Marstran ; et udskaaret Skab af Buksbom (Jægerspris); smaa Elfenbensbuster (bl. a. af ham selv og hans 1. Hustru); desuden udskaarne Krus, kunstfærdige Daaser, Rammer (fx 1861 til Fr. VII), Piber, Elfenbensskeder til Dolke m. v. En Del af Tingene skal være gaaet til Kunstflidslotteriet. J.P.

Utr. K.

Voigt, Johann Friedrich, 1792-1871, Maler. F. 9. Sept. 1792 paa St. Thomas, d. 26. April 1871 i Homhurg vor der Höhe, begr. sst. Fader: Missionær ved Herrnhutermenigheden Johann Samuel V.

Af J. F. Voigt, der ved sin Død var landgrevelig Hofmaler i Homburg, kendes if. Th. u. B. et Selvportræt i Privateje i Tyskland. Red.

Th. n. B.

Voigt, Lorentz, - 1735 -, Maler. Schilderer-Geselle Lorentz Voigt fik 15. April 1735 la-

tinsk Rejsepas til Tyskland, Frankrig og Italien. 5. Maj s. A. anvistes der gennem Parti-

kulærkammeret 100 Rdl. ”an den Schloss-verwalter Voigt zur Reise fur dessen Sohn

den Schilderer, so ausserhalb Landes befindlich”. Voigt er antagelig Søn af Slotsforvalter

og Gartner paa Fr.berg Slot Jørgen Friedrich Lorenz Voigt (c. 1674-1744) og Augusta Sophie.

I saa Fald synes han at være død før 1748, da han ikke nævnes mellem Børnene i Skiftet

efter Augusta Sophie Voigt nævnte Aar. -Lorentz Voigt kan være identisk med den Schilderer af samme Navn, der 6. Nov. 1728 fik latinsk Rejsepas til fremmede Lande; mindre sandsynligt er det, at det er ham, der 5. Marts 1742 fik latinsk Pas til Udlandet i Egenskab af Gartner-Geselle. Red.

Utr. K. - C. Elling i Hist. Medd. om Khh., 3. Rk. I, 1935, 373.

Voigt, Marcus Friederich, 1757-1815, Havearkitekt. Døbt 19. Okt. 1757 paa ~r.berg, d. 20. Sept. 1815 sst., begr. sst. Forældre

Gartner og Slotsforvalter Nicolai V. og Kirsten Müller. Gift 16. Maj 1788 i Gentofte med Ellen Catrine Høegh, døbt 5. Okt. 1770 i Ansager, d. 30. Juni 1831 paa Fr.berg, D. af Sognepræst, sidst i Gentofte, Hans Jørgen Christian H. og Dorothea Cathrine Nyeland.

Uddannelse: Uddannedes hos Faderen, der 1741-74 var Gartner og Slotsforvalter paa Fr.berg Slot, hvor Farfaderen Jørgen Friedrich Lorenz V. havde beklædt samme Embede 1724-41; derefter 4 Aar i Holland og 3 Aar i England. Embeder og Hverv: Slotsforvalter og Gartner ved Fr.berg Slot fra 16. Juli 1786; Medl. af Det kgl. danske Landhuusholdnings Selskabs Agerdyrkningskommission, fra 1810 af Tiendekommissionen samt Medl. af Kommissionen angaaende Erstatning ved Gadernes Udvidelse.

Voigt, der var en begejstret Forkæmper for de romantiske Haveidealer, foretog omkr.

1785 den radikale Omlægning af Søndermarken, hvorved denne mistede en Del af sit Allésystern og i det væsentlige antog sin nuværende Karakter. Ved Omlægningen af

Fr.berg Have indgav han en Plan, fra hvilken Træk benyttedes af Peter Petersen (s. d. samt Litt. under denne) ved dennes Udarbejdelse af det endelige Udkast (approberet 25. Jan. 1798). Boye.

Nikolaj Hansen: Mindeord om Gartner Marcus Fr. Voigt, 1909; Sv. Bruun og Axel Lange: Danmarks Havebrug og Gartneri til 1919, 1920; Johs. Tholle: Danske Gartnere, 1927, 52-53; samme i Dansk biogr. Leksikon, XXVI, 1944.

Voigts (Voigt), Carl Daniel, 1747-1813, Maler og Kbst. F. 30. Juli 1747 i Brunsvig, d. 10. Marts 1813 i Kiel, begr. sst.

Virkede 1774-77 i Celle, bl. a. ved den landsforviste Dronning Caroline Mathildes Hof, derefter en Aarrække i Byen Slesvig, hvor Frederik Carstens 1778-81 var hans Elev, og sidst i Kiel, hvor han 1794 uden Held ansøgte om Stillingen som Tegnelærer ved Universitetet; fra 1799 Tegnelærer ved Kiels Borgerskole.

Arbejder: Miniature af Dronn. Caroline Mathilde (1774, Fr.borg); en Serie Akvareller af Illuminationsdekorationer og Festoptrin i Louisenlunds Have i Anledning af Kronprins Frederiks Bryllup (1790, Ekspl. paa Fr.borg, Haithabu-Mus. i Slesvig og forh. Louisenlund); Portrættegning af Generalmajor O. F. A. Køppern (1791, dansk Privateje, Forlæg til eget Stik); Maleri af Kristi Himmelfart til Altertavlen i Miehaéliskirken i Slesvig (1793, bevaret som Vægmaleri). Endvidere har han tegnet og stukket dels en Række Portrætter af Kiel Professorer, dels en Serie kolorerede Prospekter fra ”de smukkeste Egne i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten” (udsendt i 2 Hæfter å 4 Blade, Subskriptionsindbydelse 1795). Grafik i Kbst.saml. I sin Ansøgning til Kiels Universitet 1794 anførte V., at han ogsaa kunde poussere i Voks og arbejde i Gips. En Serie smaa Voksrelieffer af Kiel Professorer (Universitetet i Kiel) har før været tilskrevet ham, men er udført af J. C. Wunderlich (s. d.). J.P.

Th. u. B. - Krohn, 1889, 153, 312; Westergaard, 1-11, 1930-33.

Wolck, Bertel, 1816-86, Maler. F. 28. Okt. 1816 i Nyborg, d. 26. Aug. 1886 i Aarhus, begr. sst. Forældre: Regimentskvartermester, Auditør Bertel W. og Karen Jahre. Gift 4. Nov. 1845 i Kbh. med Louise Charlotte Kaarup, f. 29. Okt. 1823 i Korsør, d. 23. Nov. 1915 i Aarhus, D. af Skipper Hans K. og Anneke Albertsen.

Uddannelse: I Malerlære i Kbh., besøgte Akad. 1831-35 og modtog Vejledning af J. L. Lund og J. P. Møller; arbejdede nogle Aar indtil 1856 som Miniaturemaler; genoptog Malerhaandværket og blev Mester 1850. Siden 1857 virkede han som Malermester (Dekorations-, Teater- og Glasmaler). Forlod 1861 Kbh. og blev 1863 ansat i Mundelstrup ved Aarhus som Stationsforvalter under Statsbanerne. Udstillinger: Charl. 1850-51.

Arbejder: En Miniature, forestillende Fr. VII (i det danske Kongehus' Løsørefideikommis) er sign. AB. Wolck 1851”. Den synes malet som Supplement til en Serie af oldenborgske Kongeportrætter udført af C. L. von Pløtz under Chr. VIII.s Regering; en farvelagt Tegning Jagt Gefion af Korsør (1849) findes i Søfartsmus. paa Kronborg. T.H.C.

Volckmeyer, Gabriel, - 1656-96, Snedker. Begr. 26. Febr. 1696 i Helsingør. Gift 1 ° 1. Maj 1656 i Helsingør med Margrethe Jørgensdatter, f. i Flensborg, d. 29. Juli 1687 i Helsingør (gift 1° med Claus Gabriel, s. d. i Bd. I ogunder Rettelser og Tilføjelser i Bd. III). 2° 7. Aug. 1690 i Helsingør med Anna Søfrensdatter, begr. 5. Aug. 1709 i Helsingør.

Fik 30. Jan. 1656 efter Claus Gabriels (s. d.) Død Bestalling som Snedker paa Kronborg og

Fr.borg med i alt 130 Rdl. i Aarsløn. 1690 udbetaltes der ham for et Krav paa 521 Rdl. en Gang for alle 100 Rdl. Hans første Hustru kaldtes ”Gabriel Bildhauers”, hvorfor han maa

antages ogsaa at have virket som Billedskærer. Maaske har han gjort Daabsskranken i Hel-

singør Olaikirke (1655). C.A.J.

Utr. K.

Wold-Torne, Oluf Emil, 1867-1919, Maler. F. 7. Nov. 1867 i Son, Norge, d. 19. Marts 1919 i Kristiania. Forældre: Konsul Oluf Emil Wold og Therese Ottesen (gift 2 ° 1870 med Købmand Søren Thorne). Gift 1897 med Maler Kristine Laache, f. 1. Febr. 1867 i Trondhjem, d. 24. April 1946 i Florens, D. af Stiftskapellan, senere Biskop Niels Jacob Jensen L. og Oline Andrine Nielsen Auli.

Uddannelse og Rejser: Elev af Kunst- og Haandværkssk., Kristiania, 1887-89, af Akad. i Kbh. Maj 1889-Maj 1890 under F. Vermehren, af Zahrtmanns Sk. Nov. 1890-April 1891, Jan. - April 1892, Nov. 1893 - Febr. 1894, Dec. 1896-Febr. 1897, Nov. 1899-Febr. 1900; vejledet af Erik Werenskiold og Eilif Peterssen Eft. 1891; Elev af F. Cormon og A. Roll i Paris Foraaret 1893; Foraaret 1896 Italien; 1897 London; 1900 Paris; 1904-05 Rom; 1905 -06, 1908, 1911 Paris; Sommeren 1905 s. m. Zahrtmann i Civita d'Antino. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1893, 95. Udstillinger i Danmark: Norsk Udst. 1906 (Kunstfor.); Martsudst. hos Kleis 1909 ; Den norske Kunstudst. 1915 (Charl.). I Norge bl. a.: Kunstnerforbundet 1919; Kunstnernes Hus 1932.

Wold-Torne blev i sin Ungdom stærkt præget af den norske naturalistiske Tradition (Erik Werenskiold). Gennem sine Studier i Paris 1893, men specielt gennem Elevforholdet til Zahrtmann i 90'erne og sit nære Venskab med danske Malere som Vilh. Tetens (hvis Portræt af W.-T. (1892) tilh. Hirschsprungs Saml.), Chr. Kongstad Petersen og Poul S. Christiansen, blev W.-T. tiltrukket af den nyromantiske og symbolistiske Bevægelse. Enkelte Arbejder viser Tilknytning til den danske Eckersberg-Tradition. En Nyorientering mærkes i W.-T.s Kunst efter et Besøg paa Verdensudst. i Paris 1900 og efter Inspiration af hans Ven Thorvald Erichsen. Det afgørende Gennembrud skete imidlertid efter Opholdet i Paris 1905-06. Her fik han bl. a. betydningsfuld Vejledning af Carl V . Petersen og lærte van Gogh, Gauguin og Cezanne at kende. I W.-T.s dekorative Kunst mærkes Impulser fra norsk Folkekunst, Gerhard Munthe, den engelske Maler William Blake og ikke mindst fra Bindesbøll og Brødrene Skovgaard. - Arbejder bl. a. i Nasjonalgall., Oslo, Nationalmus., Stockholm, Gøteborgs Kunstmus., Bergens Billedgall. og Rasmus Meyers Saml., Bergen. Reidar Revold.

Carl V. Petersen i Kunstbl., 1909-10, 16, 18; Jens Thiis i Norsk Kunsthist., 11, 1927; Henrik Sorensen: Oluf WoldTorne, 1932; Carl V. Petersen: Afhandlinger og Artikler om Kunst, 1939; H. Stenstadsvold: Idekamp og stilskifte i norsk malerkunst, 1946; Knut Berg i Konstrevy, 1948, 9294; Leif Østby i Nordisk malerkunst. Det moderne maleris gennembrud, Oslo, 1951. 61-62.

Voldby-Mester, - 1500 -, Maler. Opkaldt efter Arbejder i Voldby Kirke paa Djursland, hvor der paa Skibets østre Hvælv er malet fire knælende Engle med Evangelisternes Vaabenskjolde og i Nabohvælvet Symboler som Kirkens Skib, Enhjørning og Løve. Samme Mester har udført Billeder i den nærliggende Vejlby Kirke (sydvest for Grenaa), deriblandt en S. Mikael. Hans Værker er nært beslægtede med Trefoldigheds Mesteren (s. d.). C.A.J.

F. Beckett: Danm.s Kunst, 11, 1926.

Wolf(f), se ogsaa Wulf(f).

Wolf, Vilhelm Carl Heinrich 1833-93, Arkitekt. F. 8. Nov. 1833 i Kbh., d. 2. Sept. 1893 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Hushovmester hos Landgrev Vilhelm af Hessen, Heinrich Josef W . og Anna Elisabeth Hinrichsen. Gift 7. Nov. 1867 i Kbh. med Yelva Catharina Mathilde Philippa Børresen, f. 13. Jan. 1842 i Kbh., d. 14. Dec. 1914 sst., D. af Skræddermester Iver B. og Martine Christine Frederikke Ammondsen.

Uddannelse: Tømrerlærling; undervist i Tegning af J. B. Wenzel og F. F. Helsted; opt. paa Akad. Okt. 1851; oprykket i 2. Bygn.kl. Marts 1852; lille Sølvmed. 1856; Medarbejder hos N. S. Nebelong og H. C. Stilling. Udstillinger: Charl. 185 7. Hverv: Fra 1864 Den kgl. Civillistes Bygmester.

Arbejder: De gamle sjællandske Statsbanestationer i Klampenborg, Hellerup, Lyngby, Holte, Hillerød, Fredensborg og Helsingør samt Klampenborgstationen i Kbh. (1862-64).

111. Tid., 1862-63, 355 (Jernbanestationen i Klampenborg samt Klampenborgstationen i Kbh.); 1863-64, 292 (Jernbanestationerne langs Nordbanen); Berl. Tid. 5. Sept. 1893 (Nekr.); Før og Nu, 1922-23, 223 (Hellerup Jernbanestation); Hillerød By, udg. af Fr.borg Amts hist. Samf., 1935, 140 (Hillerød Jernbanestation).

Wolff, Christopher Heinrich, c. 1747-1828, Keramiker. F. c. 1747, d. 20. Jan. 1828 i Slesvig. Forældre: Keramiker Heinrich W. (s. d.) og Hustru. Angives 1° 1778 at have ægtet Margrethe Charlotta Knoll, d. 28. Febr. 1809, D. af Amtskirurg Malachias K. og Catharine Elsabe Liliendahl. 2 ° 6. Maj 1810 med N. N., f. c. 1760.

Christopher Heinrich W. var muligvis den af Heinrich W.s 2 Sømler (den anden hed Peter), der arbejdede med Faderen paa Fabrikken i Blaataarn og Kastrup, og synes helt at være hans Elev. Arbejdede 17 7 8 i Slesvig, men var 1786 i Kbh. ved Faderens Død; slog sig derefter fast ned i Slesvig og blev 1797 Asbiørn Erichsens (s. d.) Efterfølger som Fabrikmester, overtog s. m. J. W . L. Lackmann 1800 Fabrikken i Forpagtning af Ejeren F. V. Rambusch men da den solgtes af Ejeren 1801 til J. A. F. Bilhard, fortsatte han som Fabrikmester i hvert Fald til 1810, antagelig til 1814 og synes derefter at have erhvervet og solgt Fabrikkens Lagerbeholdning. Ansøgte 1823 som fhv. Fabrikmester om Bolig i Marie Hospital og opnaaede Understøttelse af Byen. O.A.

Konrad Hüseler: Geschichte der Schlesw.-Holst.Fayence Manufakturen, 1929.

Wolff, Aage Jacob Emil, c. 1807-30, Maler. F. c. 1807 i Kbh., d. 12. Juli 1830 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Fuldmægtig ved det tyske Brandforsikringskontor Johan Jørgen W . og Clara Jacobine Kaasbøll. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære; Elev af Akad., avancerede til 2. Frihaandssk. Jan. 1824, til Gipssk. Marts 1825, til Modelsk. Marts 1827; Pengepr. i Landskabsfaget 1827 og 28; lille og store Sølvmed. 1828. Rejser: Foretog antagelig en Rejse til Norge 1828. Udstillinger: Charl. 1827-29; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Skipperhuset ved Esrom Sø og Møllen (1826), Landskabsstudie Landsbyen

Søborg og Herreportræt (alle 4 forh. Joh. Hansens Saml.); Kalkbrænderiet i Maaneskin

(udst. 1827, tilh. Kunstmus., dep. Bymus.); Helsingør og Kronborg. Stentryk (udst. 1827);

Frederiksborg Slot ved Solens Nedgang (udst. 1828) og Udsigt til Nissedals Kirke og Præste-

gaard i Øvre-Telemarken (udst. 1829) (tilh. begge Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen).

Tegn. i Kbst.saml. Red.

P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 143.

Wolff, Heinrich Wilhelm, c. 1712-86, Keramiker. F. c. 1712, d. 25. Jan. 1786 i Slesvig.

Gift med Mette Lenen, f. c. 1713, d. 10. Aug. 1779 i Slesvig.

H. W. havde allerede fra 1726 haft Arbejde ved Fajancefabrikken i St. Kongensgade, endog en Tid, efter J. E. Pfaus (s. d.) Afskedigelse (1749), som Fabrikmester. Han maa dog snart efter have forladt denne Stilling for at gaa i Kongens Tjeneste ved Fabrikken i Blaataarn (Kgl. Ovnfabrik), hvor der efter Fajancemester A. N. Ferdinands (s. d.) Død 1749 savnedes en Leder. I Anledning af, at han forlod sin Plads, skønt han var antaget som Mester, anlagde den nye Ejer af St. Kongensgade Chr. Gierløf Sag mod ham, og ved Raadhusretten, 10. Okt. 1753, dømtes han til at skulle blive (være bleven?) til Udløb af lovlig Opsigelse eller erstatte ham 1 Kvartals Løn, 30 Rdl., men denne ham idømte Bøde betalte Statskassen. Da Ovnfabrikken indstilledes 1754, førtes han over til Fortlings Fabrik i Kastrup, saaledes at Kongen stadig subventionerede Fabrikken med W.s ”og hans Søn”s Ugeløn 4 Rdl. 5 Mark, dog skulde han føre Tilsyn med Fajanceovnene paa Chr.borg. Denne Ordning fortsatte, efter at Kastrup 1763 efter Fortlings Død var gaaet over til andre Ejere, men da W. antagelig ved Nytaar 1766 blev teknisk Leder paa Hofnagels Fabrik paa Østerbro, ophørte Udbetalingerne, men Hofnagel fik en Erstatning derfor paa 300 Rdl. Fabrikken paa Østerbro ophørte 1769, og W. overtog derefter Ledelsen af Cösters Fabrik i Pålsjö ved Helsingborg; den ophørte 1774. Hvad han har haft at gøre de følgende Aar er ukendt. 1778 omtales han som Fajancefabrikant i Kbh., men n. A. er han Drejer (Modellør) i Slesvig. Han maa have været en dygtig Arbejder, antagelig mest Former, og det er jo ikke de ringeste Produkter, der er udgaaet fra Fabrikken i Blaataarn og fra Kastrup. O.A.

C. Nyrop: Den danske Porcellænsfabrikations Tilbliven, 1878; J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911; S. Wallin: Fajanstillverkningen vid Pålsjó, 1918; Thor Kielland i Kunst og Haandværk (Festgave til Joh. Bøgh), 1918, 104, 113; E. Hannover: Keramisk Haandbog,1, 1919; Konrad Hiiseler: Geschichte der Schlesw.-Holst. Fayence Manufakturen, 1929; Kai Uldall: Gl. dansk Fajence, 1942, 21, 27, 34; L. Bobé i K. Aa., 1944-45, 223; Kay Nielsen: Keramiske Mærker, 1948.

Wolff, Hans Christian Henning, 1828-80, Arkitekt. F. 10. Juni 1828 paa Fr.berg, d. 3. Juni 1880 sst., begr. sst. Forældre: Kgl. Gartner ved Fr.berg Slotshave Carl Adolf W. og Henriette Marie Voigt. Gift 4. Nov. 1857 i Hillerød med Ida Johanne Marie Møller, f. 4. Sept. 1836 i Hillerød, d. 1. Okt. 1919 paa Gyholt ved Hørsholm, D. af Prokurator Hans Peter M. og Christiane Elisabeth Prom.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1843; avanceret til Arkitektkl. Dec. 1847; lille Sølvmed. 1849, store 1853; tegnede en Tid hos Gottlieb Bindesbøll; Medarbejder hos J. D. Herholdt (bl. a. ved Universitetsbiblioteket); Konduktør under F. Meldahl ved Fr.borg 1854-55. Rejser: Omkr. 1856 Italien. Udstillinger: Charl. 1849-54 (3 G. m. 3 Arb.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1853. Embeder: Bygningsinspektør for Fr.berg-Hvidovre 1858 -69.

Arbejder: Portal til Graabrødre Kirkegaard, Roskilde (1853); Kapel sst. (Opførelsen paabegyndt 1856 under Ledelse af H. S. Sibbern efter Udkast af W. (og delvis F. Meldahl), fuldført af W. selv 1857); Ombygning af Arresødal ved Frederiksværk (c. 1856; erstattet 1908 af ny Hovedbygning af Gotfred Tvede); Hovedbygning til Herregaarden Fuglebjerggaard og Distriktslægebolig i Fuglebjerg (begge 1857; sidstnævnte senere ombygget); Bygning paa Tvedes Bryggeri, Vesterbrogade 140-42 (1859; en Portal sst. er bygget 1853); Fr.berg første Kommuneskole, Falkoneralle 9 A-B (nu Kontor for Fr.berg Kommunes Skattevæsen) og Fr.berg Kommunes første Fattig- og Sygehus paa den daværende Lampevej (begge 1863; sidstnævnte nu nedrevet); Hovedistandsættelse af Thisted Kirke (1863); Villaerne Lindevej 4 og 6 (1863); Marstrands Dampmølle, nu Kroneølbryggeriet, Vodroffsvej 25 (1865); Villaerne Platanvej 4, Lindevej 8 og 10 (1865), Lindevej 3, 5, 11 (1866), Lindevej 7 og Platanvej 7, 9 og 11 (1867), Fr.berg Alle 43 (1866) og Uraniavej 11, 13 (1868); ombygget Hovedbygningen (1868-69) og bygget Avlsbygningerne (1867-70, nedbrændt 1914) til Herregaarden Nøragergaard ved Ruds Vedby; Villaerne Kastanievej 10 og Uraniavej 5, 15, 19 (alle 4 1869) og 21 (1870) samt Mynstersvej 4 (1876); Udparcelleringer og Anlæg af Villaveje paa Frederiksberg, bl. a. det sidste Stykke af H. C. Ørstedsvej over for Alhambravej, forlænget Kastanievej til H. C. Ørstedsvej, anlagt Uraniavej, Mynstersvej og Svanholmsvej samt gennemført Forhaabningsholms Alle til Niels Ebbesensvej.

Wolff var stærkt paavirket af Læretiden hos Bindesbøll og Herholdt og arbejdede for

Størstedelen med den enkle Arkitektur uden Stilpræg, Bindesbøll indledede i sine sidste Aar.

Hans større Bygninger Tvedes Bryggeri og i særlig Grad Dampmøllen (Bryggeriet) paa

Vodroffsvej viser store Evner, der sikkert vilde være kommet til videre Udfoldelse, om

han ikke var blevet ramt af den Sygdom, der i de sidste 20 Aar af hans Liv bandt ham til en Rullestol. Ikke desto mindre var det i disse Aar, at W. projekterede de mange Huse paa de frederiksbergske Villaveje, der utvivlsomt er hans største Indsats. Det er ganske enkle Murstenshuse, men Murstenene er benyttet i fornøjeligt Mønstermurværk, og Tagudhængenes Blondeudskæringer er varieret paa mange Maader. Husene har gode Planer med velfordelte Rum og fremtræder i det ydre saa enkle og klare som et funktionalistisk Hus fra 1940, men har samtidig en Ynde og Hygge, de moderne Huse ofte savner. (A.) A.G.J.

Stiftsskriver i Roskilde Steen Friis' Dagbøger, 1, 185562, 17, 21, 40, 46, 65, 72 ff. (i Domkirkens Arkiv); Fr.berg Kommune 1858-1900,1901, 87 (Fattig- og Sygehus), 174 (Skolen i Falkoneralle); Vilh. Klein i Ark., 1901-02, Afd. A., 190; J. C. B. la Cour: Danske Gaarde, 1V, 1907, 660-61 (Nøragergaard), 1032-33 (Fuglebjerggaard); D. Bruun: Danmark, V, 1921 (Holbæk og Sorø Amter), 112 og 121 (Nøragergaard), 295 (Fuglebjerggaard); Danske Herregaarde ved 1920, 1. 1922, 245-48 (Nøragergaard); H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, 1, 1926, 177; 11, 1927, 85, 97, 134, 140, 165, 186, 194; Pers. T., 9 Rk. I, 1928, 10; H.N., Fussing: Erindringer, 1928, 112; Danm.s Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42, 37 (Thisted Kirke); Axel G. Jørgensen i Saml., 1941, 95; Danske Slotte og Herregaarde, Ny Saml., I, 1944, 349-52 (Nøragergaard); Huset i Byen. Købstadsboligen. Etagehuset. Eenfamiliehuset. Udg. af Akademisk Arkitektfor.s Byggeudst., 1945, 58-59.

Wolff, Johann, - 1712-29 -, Keramiker. F. i Segeberg. W. var uddannet i Udlandet (Sachsen,

Holland) og virkede c. 1720 som Fajancemester i Nürnberg. Kom 1722 til Danmark, foreslog

Fr. IV at indrette en Fajancefabrik (”Porcelænsfabrik i delfftisk Art”), udførte paa Fr.berg

Prøver paa sin Kunst, som vandt Kongens Bifald (ent. ”Hornet”, nu i Nationalmus., med

Kongens Navnetræk), fik en Pengebelønning af Partikulærkassen og Støtte til Stiftelse af et Selskab for Oprettelse af en Fabrik (St. Kongensgade) paa den af Kongen dertil skænkede Grund, der udstyredes med betydelige Privilegier. Blev Fabrikmester ved Fabrikken og rejste i Tyskland for at hente Arbejdere, men kom i Misforhold til Ledelsen og forlod Danmark, efter gennem Sabotage og formentlig ogsaa Tyveri at have skadet Fabrikken, og medførte en Del af Arbejderne. Det var den svenske Gesandt i Kbh., der havde været Mellemmand. I Sverige foreviste han Prøver paa sin Kunst og fik dannet et Selskab, med officiel Støtte, for Fajancefabrikation 1725 med ham som Leder. Men før Rörstrand Fabrikken kom i Stand, blev han afskediget og forlod Sverige 1729. Han omtales sidst som lavende Medicin for Folk og arresteredes for ikke at have betalt Skat. Hans senere Skæbne er ukendt. J.W. var utvivlsomt en meget upaalidelig Herre; kun det ovenfor omtalte ”Horn” og et lignende i Kunstindustrimuseet menes at kunne tillægges ham, samt Brudstykker af et Stokkehaandtag i Sverige

(Nordiske Mus. i Stockholm), men det er udmærkede Ting. Han har som Leder mulig givet sig ud for mere, end han var (Maler). Han har dog givet Anledning til Oprettelsen af de første større Fajancefabrikker i Danmark og Sverige. O.A.

C. Nyrop: Den danske Porcellænsfabrikations Tilbliven, 1878; samme: Danske Fajance- og Porcellainsmærker, 1881, 1; G. H. Stråle: Rorstrands historia, 1879, 10 if.; J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911; E. Hannover: Keramisk Haandbog, I, 1919; Arvid Bæckstrbm: Rorstrand och dets tillverkningar, 1930; A. Øigaard: Fajancefabrikken i St. Kongensgade, 1936, bl. a. 14 ff., 30 ff., 84 f., Tvl. 1-2; Kai Uldall: Gl. dansk Fajence, 1942, 8 ff.; Rorstrand 1726-1943. Udg. af Nationalmus., Stockholm, 1943; Kay Nielsen: Keramiske Mærker, 1948.

Wolff, Johan Henrik, 1727-88, Medaillør. Døbt 16. Okt. 1727 i Kbh., d. 8. Dec. 1788 i Altona. Forældre: Regimentsfeltskær Christian Albrecht W. og Anna Sophia Helmer. Ugift.

Uddannelse: Guldsmedesvend; 1751 i Arbejde hos Hofjuveler Jacquin i Paris, derefter hos Knapmager la Cour sst., samtidig vejledet af M. G. Arbien i Stempelskæring under dennes Ophold (1752-54) i Paris. Rejser: 1751-57 Paris; 1761-64 Paris og Rom, sidste Rejse paa kgl. Bekostning. Udstillinger: Salonen 1769 og 78 (m. i alt 34 Arb.). Udmær kelser: 8. Aug. 1764 agreeret, 9. April 1765 Medl. af Akad. Embede: Stempelskærer ved Mønten i Altona 28. Aug. 1771.

Arbejder. Medailler: Souverainitetsfesten 1760; Akad.s Tiaarsfest 1765 (Receptionsstykke); Statsminister C. A. Berckentin, d. 1758; Grev J. L. Holstein, d. 1763 (1766); Fr. V.s Død 1766; Chr. VII.s og Caroline Mathildes Bryllup 1766; Dronningens Kroning 1767; Fr. V.s Rytterstatue (efter Saly) 1768; Grev O. M. Rantzau, d. 1768 (1769); Admiral U. Fr. Suhm, d. 1758 (1770); Videnskabernes Selskabs Præmiemedaille 1768 (1772); Landhuusholdningsselskabets Præmiemedaille 1769 (1772) ; Norsk-svensk Grænseregulering 1766 (1773); Indfødsretten, tilstaaet fortjente fremmede 17 7 6 ; desuden 3 hamborgske Med. 1774-75. Mønter, hvoraf er signeret: Speciedaler 1764, Dukat 1771, Christiandor 1771, Albertsdaler 1781, Kurantdukat 1783. Tillige Dukater m. m. for Hamborg. Voksmodeller efter Antikker (udst. Salonen 1769).

Wolffs Arbejder fra hans Velmagtsdage staar paa Højde med Arbiens og Adzers, men han

blev tidlig affældig, var sygemeldt fra 1783 og evnede ikke at udføre de ham paalagte

Arbejder. Hans sidste Stempler (til Landstutteriernes Præmiemed.) maatte kasseres 1785;

hans Lønning blev tilbageholdt, og han døde i stor Elendighed. G.G.

J. Wilcke: Kurantmønten 1726-1788, 1927; samme: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler 1788-1845, 1929; Victor Y. Christensen i Nnmismatisk Forenings Medl.bl., XII, 1931, 196-99, 212-15; G. Galster i Tilsk., 1931 11, 177-78; samme: Medailler og .Jetons, 1936; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1, 1936.

Wolff (Wulff, Wolf, Wulf), Nicolaus, 17621813, Maler. F. 5. Febr. 1762 i Kbh., d. 1813 i Dresden. Forældre: Snedkermester Nicolaus W. og Maria ?Magdalene Hausschildt. Ugift.

Uddannelse: Elev af Akad.; avancerede til Gipssk. Aug. 1777, til Modelsk. Okt. 1778; lille Sølvmed. 1779, store 1781; lille Guldmed. 1781, store 1785; Elev af N. Abildgaard og J. E. Mandelberg, besøgte Akad. til Sommeren 1789. Stipendier: Akad. og Fonden ad usus publicos 1792 (begge for 3 Aar) ; Akad. 1796 (1 Aars Tillæg); Fonden ad usus publicos 1802 (til Hjemrejse). Rejser: Jan. 1793 Afrejse fra Danmark over Hamburg til Dresden, hvor han forblev til sin Død. Udstillinger: Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Pagtens Ark opstilles i Templet (lille Guldmed. 1781) og Kristus uddriver de handlende af Templet (store Guldmed. 1785) (tilh. begge Akad.); Udkast til dekorative Figurer ”Danmarks og Norges Skytsguder” samt ”Fama” til Jødernes Æresport i Anledning af Kronprinsesse Maries Indtog i Kbh. (1790 ; Arkitekt: A. Kirkerup, Figurerne modelleret af Thorvaldsen) ; Udkast til Gavlrelief paa Huset Amaliegade 43 (nuværende Nr. 49) (1790, modelleret i Stuk af Thorvaldsen); Chr. Ditlev Reventlow (1790), Chr. Ditlev Frederik Reventlow og Hustru med 8 Børn samt Ammen Lolo (Skitse til stort Maleri) (1790), Ammen Lolo med Einar Reventlow (1790), Conrad og Ernst Reventlow med Hunden Nona (1790), Charlotte Reventlow (ufuldført) (e. 1792) (alle 5 Pederstrup Mus.); Tegn. i Kbst.saml.; Titelvignet til P. F. Suhm: Samlede Skrifter, VIII, 1792 ; hjemsendte fra Dresden en Altertavle til Grev Reventlow (formentlig Kvinderne ved Graven, 1794, Vesterborg Kirke) og En sovende Amor (nu ukendt). Tilskrivning: 3 Dørstykker, malet en grisaille, med Emner fra Iliaden (1790, Pederstrup).

W. er Elev af Abildgaard og Mandelberg, men ogsaa Indflydelse fra Jens Juel er iøjnefaldende (Reventlow-Billedet med de to Børn i Haven). Hans frugtbareste og antagelig lykkeligste Tid er Opholdet paa Pederstrup (1789-92), hvor han har levet og arbejdet under gode Forhold. 1793 rejste han til Dresden, hvor han malede Portrætter, men snart synes at være forsumpet. Hans senere Billeder, historiske Kompositioner efter C. M. Wielands ”Oberon” og ”Agathon” er ikke kendt. 1795 søgte han Akad. om Understøttelse og fik det fig. Aar efter et oprindeligt Afslag eet Aars Tillæg; Pengene til Hjemrejsen blev ogsaa, brugt, og han fristede en krank Skæbne, indtil han 1813 gjorde en Ende paa sit Liv. B.L.G.

Minerva, 1 2, 1785, 90; J. M. Thiele: Thorvaldsens Biographi, 1, 1851, 24-26; Fr. Hjort: Slægten Gjerløff, 1904, 135 (geng. Portræt af Peter G.); Hans Hansen: Portrætmalerens Dagbog, 1907, 1, 223 (Memoirer og Breve, udg. af Jul. Clausen og P. Fr. Rist, VI); V. Thorlacius-Ussing i PL. Aa., 1943, 10, 12-18.

Wolffbrandt, Ib Uffe, f. 1919, Bhgr. F. 17. April 1919 paa Ravnstrup. Forældre: Maler Valdemar W. (s. d.) og Hustru. Gift 19. Okt. 1947 i Toksværd med Anna Lise Prutz Jensen, f. 21. Okt. 1926 i Vedbæk, D. af Arbejder Vilhelm Josef P. J. og Petrea Kirstine Jensen.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk., Næstved; opt. paa Akad. Dec. 1938, Elev paa Bhgr.sk. under E. Utzon-Frank til Jan. 1945; lille Guldmed. 1946. Stipendier: Wilstrup 1946, 49; Akad. 1946; Ole Haslund 1947. Reiser: 1947 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1943-45; Charl. 1945-47, 49-50; Charl. Eft. 1947. Ud~rkelser: C. C. Halls Pr. 1947.

Arbejder: Liggende Kvindefigur (udst. 1943); David (lille Guldmed. 1946); Mager (C. C.

Halls Pr. 1947); Maleren Jens Thirslund (Gips, udst. 1947); Muld (liggende Pige) (Gips,

udst. 1949); Barnebuster i Bronze og brændt Ler. Har udført Keramik. Red.

Wolffbrandt, Valdemar Otto Benjamin Adam, 1887-1939, Maler. F. 13. Maj 1887 i Fensmark, d. 29. Jan. 1939 paa Ravnstrup, begr. i Fensmark. Forældre: Glasmager Gustav W. og Marie Wolffbrandt. Gift 2. Juli 1915 i Rønne med Maler Vilhelmine Charlotte de Chabert, f. 1. April 1886 i Helsingør, D. af Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant Charles Christian de C. og Vilhelmine Rasmussen.

Uddannelse: I Malerlære i 4 Aar, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. ; opt. paa Akad. Okt. 1910, Elev til Foraaret 1914 under L. Tuxen. Stipendier: Raben-Levetzau 1912, 15; Ronge 1914; Bielke 1916; Stoltenberg 1922. Rejser: 1922 Tyskland (Kassel, München, Thuringerwald). Udstillinger: Ung Kunst 1911 (Kleis); Unge Kungtn. Forb. 1912; Charl. 1915-24, 26, 31-33, 38-39; Charl. Eft. 1922; Sep.udst. 1919, 33. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1915.

Arbejder: Plovmanden (Sødrings Pr. 1915) ; Fra Ravnstrup Moser. Gaasetræk (udst. 1916); Min første Odder (udst. 1919) ; Diana (udst. 1921); Buk forfølger en Raa (udst. 1922); Den første Vibe (udst. 1931) ; Mosebillede. Tidligt Foraar (udst. 1932); Bukkekamp. Tidlig Morgen (udst. 1938); Motiver fra Æbelø (udst. 1939); Portrætter.

V. Wolffbrandt tilhørte en til Holmegaard indvandret Glasmagerslægt, var stærkt tempe-

ramentspræget, Friluftsmenneske og ivrig Jæger. Dette afspejler sig i hans ret ujævne

Maleri. Han kunde stundom i større Kompositioner (Skovbilleder med en enkelt Dyre eller Menneskefigur) gennem en underlagt, maaske ubevidst symbolsk Tendens finde kraftigt Udtryk for en Naturromantik. Størstedelen af hans Produktion er i øvrigt Landskaber, hvor Vejrligets Duft og det raa Naturindtryk, med andre Ord Jægerens Naturfølelse, slaar primitivt igennem. S.S-z.

Vort Land 15. Marts 1919 (Gustav Bauditz); Berl. Tid. 8. Sept. 1933 (K. Flor); Nat.tid. 30. Jan. 1939 (Nekr.).

Wolfram, - 1795 -, Maler. Weilb. (1. og 2. Udg.) omtaler, at en ”Wolfram” har koloreret de tidligste af G. L. Lahdes Stik af Københavns Brand (1795). Philip Weilbachs Oplysning er indhentet af ham selv fra Lahdes Datter gift Thompson, som havde deltaget i Illumineringen. Paa Akad. avancerede en Johan Wolfran 4. Jan. 1790 fra 1. til 2. Frihaandssk. RØ.

Weilb. 1. Udg. 1877-78 og 2. Udg. 1896-97 (under G. L. Lahde; jfr. Materialet til denne Artikel i Philip Weilbachs Arkiv).

Wolfram, Gotfried, - 1691-1715 -, Elfenbensog Ravskærer. Fik 8. Dec. 1691 Bestalling som Kongens Kunstdrejer, i al Fald til 1699 lønnet med 200 Rdl. aarligt. 1701 fik han af Kongen til Afskedsgave og Rejse 100 Rdl. Arbejdede 1701-07 i Berlin paa Paneler m. v. af Rav til en Sal paa Charlottenburg, men nævnes dog 1704 som hørende til den danske Hofetat (under Bendix Grodtschilling (II)). 1707 var han atter i Kbh., sidste Udbetaling af Partikulærkassen 1715.

Arbejder: 5 Reliefportrætter af Chr. V og 1 af Dronning Charlotte Amalie (alle Rosenborg) er sign. W. og G. W. og kan derfor med Sikkerhed henføres til W. (1696 fik han 50 Rdl. for ”bege Deris Mejestætters pourtrætr i ben skaaren”). 1693 fik han 50 Rdl. for Kongens Billede til Hest i Elfenben - formentlig det paa Rosenborg bevarede usignerede Elfenbens-

relief (Inv. Nr. 6-44).2 Daaser af Elfenben med Landskabsrelieffer og kgl. Navnetræk i

Lakarbejde (Rosenborg) synes identiske med et Par Æsker, hvorfor W. fik Betaling af

Kongens Kammer 1699. Sandsynligvis har W. dog kun drejet selve Daaserne og besørget

Monteringen; Reliefferne er tydeligvis gjort af samme Haand som en Række andre usignerede Landskabsrelieffer paa Rosenborg, der formentlig snarere maa tilskrives den samtidig i Chr. V.s Tjeneste arbejdende Landskabsdrejer Antoni Schæffer (s. d.). Den af Wolfram paabegyndte Ravsal paa Charlottenburg skænkedes 1714 til Peter den Store og flyttedes til Tsarskoje Selo; den omdannedes stærkt i Rokokotiden, men en Del barokke Partier var bevarede og kunde formentlig i hvert Fald delvis tilskrives W.; Salen flyttedes1942 til Königsberg, dens videre Skæbne ukendt. 1707 fik W. Betaling for at skære 5 ”Historier” i Elfenben til Kongen (nu ukendte).-- W.s Portrætrelieffer er dygtigt udførte og minder i Opfattelse og Behandling om Arbejder af Jean Cavalier (s. d.). G.B.

P. Brock i T. f. Kunstind., 1886, 138; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918 (se Registeret under Gotfried, Johan, Kunstdrejer); Alfr. Rohde: Bernstein, 1.937, 56; samme i Pantheon, XXX, 1942; 0. Andrup i Dansk Daad, 111, 1943, 65.

Wolfsberg, O. O., - 1769 -, Maler. W. har if. Spengler i 1769 malet en stor Altertavle forestillende Kristus paa Korset, ”der sees i det Rommersk-Catholske Capel i Kiøbenhavn” (o: i det kejserlige-østrigske Gesandtskabs Kapel i Bredgade, bygget 1764). I Maleren Hans Hansens Dagbog nævnes Alteret 19. Okt. 1794, men efter Kapellets Restaurering i 1819, da et nyt Alter uden Altertavle blev opstillet, er Altertavlen forsvundet.

F. W.L.

Spengler, 1818; Hans Hansen: Portrætmalerens Dagbog, 1907, 88, (Memoirer og Breve, udg. af Jul. Clausen og P. Fr. Rist, VI); Johs. Hansen i Skt. Ansgars Kirke? hundrede Aar, 1942, 19, 22.

Vollmer, Adolph Friedrich, 1806-75, Maler. F. 17. Dec. 1806 i Hamborg, d. 12. Febr. 1875 paa Sindssygeanstalten Friedrichsberg sst. Forældre: Johann Peter V. og Friedrike Elisabeth Bösenberg. Gift 26. Nov. 1856 med Julie Natalie de la Camp, f. 25. Dec. 1829 i Hamborg, d. 8. Dec. 1896 sst., D. af Købmand og Mægler Vincent de la C. og Ernestine Natalie Fritze.

Uddannelse: Elev af Christoph Suhr i Hamborg og af Fr. Rosenberg i Altona; besøgte, da han vilde være Marinemaler, efter C. F. von Rumohrs Raad Akad. i Kbh. under Eckersberg 1831-33. Udstillinger i Danmark: Charl. 1832, 34, 37; Universitetets Udst. 1843. Arbejder edst. i Danmark og i dansk Eje: Skovparti i Jægersborg Dyrehave (udst. 1832); Sejlende og krydsende Skibe (udst. 1832, tilh. Kunstmus., dep. i Søfartsmus. paa Kronborg); Landskab fra Omegnen af Hamborg og Parti ved Elben (begge udst. 1832) ; Parti i Nærheden af Hellebæk med Udsigt til Kronborg og Sundet (udst. 1834) ; 2 Søstykker (udst. 1837) ; Fyrtaarnet ved Konstanz (1838), Bjerglandskab (1839), Fra Genfersøen, Den lille Alster. Hamborg, Uvejrslandskab, Jysk Landskab, Kystparti og Hedelandskab (alle 8 forh. Joh. Hansens Saml.).

Efter Opholdet i Kbh. boede Vollmer 6 Aar i München og fra 1840 i Hamborg. Arb. findes i Kunsthalle, Hamborg, Kieler Kunsthalle (Helgoland, 1831) og flere tyske Museer.

Red.

Th. u. B. (heri Litt.henv.). - H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

Wolmar (Folmart, Folmer, Wollmer), Bastian, - 1571-81 -, Bygmester. W., der efter

Navnet at dømme maa stamme fra Udlandet, rimeligvis Nederlandene, fik sin aarlige Pen-

sion udbetalt af Rentemesteren første Gang i 1571, derefter regelmæssigt indtil 1574. I

Regnskaberne kaldtes han 1576 ”W. Bygmester som kom til Liffland”, men 8. Maj s. A. i et

Brev til Anders Bing ” Bygmestere paa Varberg Slot”, Han var hos Kongen med et Mønster

(Tegning el. Model) af de nyanlagte Fæstningsværker og forhandlede om Byggearbejdernes

Videreførelse. O.N.

Kanc. Brevb. 1580-83, 1903, 275; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, 1, 1945 (som Polmart).

Wolmar, Carl, f. 1876, Arkitekt. F. 25. Sept. 1876 i Fredericia. Forældre: Murermester Carl Martin Hansen og Marie Deleuran. Navneforandring fra Carl Wolmar Hansen 1906. Gift 3. Maj 1912 i Fjerritslev med Margrethe Poulsen, f. 7. Febr. 1886 i Thisted, D. af Købmand Niels P. og Ingeborg Back.

Uddannelse: I Murerlære 1891; Murersvend 1895; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense 1898; opt. paa Akad. 1900; Afgang Jan. 1906; Medarbejder hos R. Bergmann 1901-03 hos Philip Smidth 1903-08. Rejser: 1904 Tyskland, Italien. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1909. Stillinger: Ansat i Stadsarkitektens Direktorat i Kbh. 1909-20, i Afd. for Stadens Bygningsvedligeholdelse 1920-31, konst. Chef 1931; Chef for Kbh.s Kommunes Haandværksafd. 1934-46.

Arbejder: F. D.B.s Bygninger (gamle Hovedkontor og Isenkramafd.), Njalsgade 15 (1. Pr. 1908, s. m. Philip Smidth, opført 1909 og 1913) ; F.D.B.s Garveri i Roskilde og Skotøjsfabrik, Gullfossgade 4 (begge 1919-20), Frøafdeling i Glostrup (1921); Silkegade 11 (1924) ; desuden Villaer. K.H.J.

Ark. U., 1946, 228 (70 Aar).

Wolmar, Gustaf Andersson, f. 1880, Maler. F. 5. Juli 1880 i Kristinehamn, Sverige. Adoptivforældre: Smed Lars August Andersson, Karlstad og Johanna Augusta Dalgren. Navneforandring 1898. Gift 16. Sept. 1916 i Søllerød med Laura Matilde Lund, f. 15. Jan. 1892 i Kbh., D. af Lærer, senere Skoleinspektør Marius Peter L. og Thyra Charlotte Mortensen.

Uddannelse: I Malerlære i Karlstad 1895; paa Tekn. Sk. sst. 1896; i Handelslære i London 1897; besøgte Otto Lohrs Værksted for kirkeligt Glasmaleri i München 1899, L. Schmid-Reuttes Skole og Akad. sst. 1900-01, Zahrtmanns Sk. 1902-04. Stipendier: Zahrtmann 1905, 18, 31 og 43 ; Oluf Hartmann 1917 ; Benny Claudi-Pedersen 1921; Lindahl (svensk) 1924-25. Rejser: 1897 London; 1898-1901 Miinchen; fra 1901 Ophold i Danmark; 1901-02 Italien (Rom, Terracina s. m. Johan Rohde); 1904 Finland; 1924-29 Frankrig (Cagnes sur Mer med korte Besøg dels i Paris, dels i Norditalien). Udstillinger: Charl. 1908 (2 Arb.); Kunstn. Eft. 1909, 13 ; Den frie Udst. 1909-10, 12, 12 (Eft.), 13, 14 (Sommer), 15-23, 26-42, 44, 46-47, 49-50 (Gæst og udenlandsk Medl. fra 1950); Ung dansk Kunst 1910; Høstudst., Kleis, 1912 ; Svensk Udst. i Kbh. 1916; Moderne dansk Malerkunst 1925; Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Unionalen, Stockholm, 1927 ; Rundskueudst. 1936 ; Nutide svensk konst, Kunstmus., 1942 ; Nord. Kunstforbund 194647 (Stockholm), 49 (Kbh.); Sep.udst. 1920 (Kunstfor., Kbh.); 21 (Anton Hansen), 24 (Nordiske Bokhandel, Stockholm), 37 (RammeLarsen), 46 (Malmø Mus.), 47 (Karlstad).

Arbejder: Den røde Bro. Terracina (1902); En finsk Pige (1904) ; Portræt af Kr. Kongsbøll (1908) ; Ægte Kastanier (1909, Aalborg Mus.); Udsigt fra Højbro mod Børsen (1910, Malmø Mus.); 3 Drenge med Papegøje (1910); Portræt af en ung Mand (Poul Uttenreitter) (1912, Kunstmus.); Portræt af Lektor Valdemar Lind (1912) ; Siddende kvindelig Model (1912) ; Blomster (1913); Portræt af Højesteretsdommer Viggo Thorup (1913 Fr.borg); Dansk Student i Skytteuniform (1916) ; Dame med Haandarbejde (1917); Udsigt mod Børsen (1917) ; Moder ved Vuggen (1918) ; Drengeportræt (1918); Kalkuner (1920); Have i Vintersbølle (1920) ; Markedstelte (1921, Nationalmus., Stockholm); Portræt af Kunstnerens Hustru (1923, Nationalmus., Stockholm); Pigeportræt (1923); Have. Vintertid (1923, Kunstmus.); Ved Chapelle St. Roche, Cagnes (1924); 14. Juli i Cagnes (1925); Landskab fra Cagnes (c. 1926-27, Kunstmus.); Boldspillere paa Place de Chateau (1926) ; Udsigt mod Beau de St. Jeanette (1926); Sommer i Midi (1927, Nationalmus., Stockholm); Ved Aaens Udløb. Cagnes (1928) ; Selvportræt (1930) ; Fra Charlottenlund (1931, Nationalmus., Stockholm); Dyrehaven ved Vintertid (1932); Skovbryn (1934) ; Udsigt over Villahaver (1936) ; Snelandskab (1938, Undervisningsmin.); Sommerdag ved Øresund (1939) ; Forstadshuse (1940) ; 3 Børn i en Have (1941) ; Orchideen (1943) ; Ahorn og Bistader (1943) og Kaktus (1947) (begge Kunstmus.); Selvportræt (1949) ; Broen i Botanisk Have (Malmø Mus.); desuden repr. i forh. Joh. Hansens Saml. (Selvportræt) og Den Lindahlske Saml. i Nykóping.

Ligesom Karl Isakson har Gustaf Wolmar haft den nærmeste Tilknytning til Danmark; de søgte 1902 Zahrtmannskolen og malede 1903 sammen paa den ubeboede Ø Blå Jungfrun i Kalmarsund i Østersøen. Foruden Isakson stod han i de unge Aar Kr. Kongsbøll og navnlig Edv. Weie nær. Weie har gentagne Gange givet Udtryk for sin Beundring for W.s Ungdomsarbejder, ligesom W. (i Den frie Udst.s Kat. 1944) har givet et intimt og uforglemmeligt Erindringsbillede af Ungdomsvennen ved dennes Død. Forholdet imellem dem var et Gensidighedsforhold ; de havde, før Weie slog ind paa sit koloristisk særprægede og delvis romantisk betonede, ”ekspressionistiske” Maleri, i deres maleriske Stil, i den stride Penselføring og Fornemmelsen for Farvens stoflige Skønhed, meget tilfælles. Desuden sporer man i visse af W.s tidlige Arbejder Zahrtmannskolens Indflydelse.

Medens W. allerede havde sin danske Debut paa Charlottenborg 1908, fik hans Landsmænd

først et Indtryk af hans Kunst paa en Udstilling i Stockholm 1924, der vakte en ikke ringe

Opmærksomhed blandt de mest kompetente Kritikere; man fandt ham ganske vist fordansket, men dette syntes nærmest ment som en Ros, og den væsentligste Støtte og Anerkendelse har han, der ligesom Isakson bevarede sin svenske Indfødsret, vundet i Sverige, ikke mindst i Malmø, hvor der i 1946 i Museet afholdtes en retrospektiv Udstilling af hans Arbejder. Hans Kolorit har intet tilfælles med Isaksons og domineres, navnlig i de senere Arbejder, ofte af massive Okkerklange, men han har baade som Portrætmaler, i Opstillinger med Blomster og som Landskabsmaler placeret sig blandt Sveriges betydelige Malere. Motiverne til sine Landskaber har han overvejende fundet i København og Omegn, i Vintersbølle og Vordingborg (1918-24) og i Sydfrankrig, hvor han var bosat i en Aarrække efter at have modtaget det store Lindahlske Stipendium. U.

Carl V. Petersen i Kunstbl., 1909-10, 43; Soc. Dem. 29. Marts 1918; Kr. Zahrtmann. En Mindebog udg. ved F. Hendriksen, 1919, 541; Berl. Tid. 13. Jan. 1920 (Th. Oppermann); Ekstrabl. 17. Jan. 1920 (Georg Nygaard); Dagens Nybeter 19. Jan. 1924 (Tor Hedberg); Svenska Dagbladet 21. Jan. 1924; Social-Demokraten (Stockholm) 24. Jan. 1924 (Ragnar Hoppe); Alexander Fugl i Saml., 1935, 57; Ekstrabl. 6. Nov. 1937; 30. Sept. 1940 (Int.); Pol. 12. Nov. 1937; Nat.tid. 13. Nov. 1937 (L. Rostrup Bøyesen); Sig. Swane: Kristian Kongsbøll, 1939; Carl Gruvemann i Konstrevy, 1940, Nr. 4, Side I-III, V; Arbetet (Malmø) 1. Juli 1940; 10. Okt. 1946 (N. G. Sandblad); Berl. Tid. 28. April 1942 (Jørn Bubow: Svensk Maleri set med danske Øjne); Sydsvenska Dagbladet 24. Okt. 1946.

Volmeister, Georg, 1720-94, Tømrermester. F. 3. April 1720 i Lichtenhagen ved Konigsberg, d. 1. Nov. 1794 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kirkebetjent Martin V. og Barbara Feyerabendt. Gift 1 ° 13. Sept. 1753 i Kbh. med Anna Maria Junge, f. 20. Aug. 1729, d. 27. Marts 1768 i Kbh. 2° 25. Maj 1768 i Kbh. med Frederikke Louise Junge, døbt 2. Jan. 1749 i Kbh., d. 8. Nov. 1798 sst., D. af Regimentskirurg, senere Stadsmedikus Barthold J. og Anna Maria Weyle.

Uddannelse: Uddannet som Tømrer. Tog Borgerskab i Kbh. 23. Juli 1753. Embeder og Hverv: Hoftømrermester 6. Jan. 1767; Oldermand for Kbh.s Tømrerlav 1771-76; Vicebranddirektør i Kbh. 1778-87.

Arbejder: Store Kongensgade 45 (1756); Forslag til Petersens Jomfrukloster paa Amagertorv (1763, Landsarkivet); har udgivet: Nogle Anmærkninger over Tømmerbygningskunsten (1791; tysk Udg. 1792) og Middel til at bevare Bielker i Bygninger mod at raadne (i Borgervennen, 1792, 73-74).

Volmeisters Hus i St. Kongensgade er i Slægt med Eigtveds Amaliegadehuse, medens hans smukke Forslag til Petersens Jomfrukloster har laant Stiltræk fra Jardin. H.L.

H. Ehreneron-Müller: Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814, I%, 1932; C. Nyrop: Kbh.s gamle Tømrerlav, 1887, 118; A. Linvald m. 8.: Kbh.s Brandforsikring, 1913, 486; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928, 32, 35, 37, 138, 139; C. Elling: Palæer og Patricierhuse, 1930, 28 (Nr. 35); Arthur G. Hasse: Kbh.s Brandvasens Hist., 1931; C. Elling: Holmens Bygn.hist. 1680-1770, 1932, 112; H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt omkr. 1792 og 1942, 1942, 34, 38 f., 49.

Wolperding, Friedrich Ernst, 1815-88, Maler. F. 14. Dec. 1815 i Kiel, d. 17. Aug. 1888 sst. Forældre: Værtshusholder, Konditor Friedrich August W. og Dorothea Catharina Juliane Bruhn. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad., hvor han Marts 1832 oprykkes fra 1. til 2. Frihaandssk., Dec. s. A. til Gipssk. og Dec. n. A. til Modelsk. Rejser: Somrene 1836 og 38 Norge; fra 1837 bosat i Kiel; 1840-45 Ophold i Miinchen. Udstillinger: Charl. 1833, 36-38, 43 og 47 (i alt 16 Arb.); udsi. efter 1847 i Tyskland bl. a. i Hamborg; Kunstfor. 1837 (s. m. Dankvart Dreyer). Hverv: Tegnelærer ved Gymnasiet i Kiel fra 1845.

Arbejder: Ildebrandsscene paa Landet (udst. 1836) ; Parti ved Schwentinefloden i Holsten (udst. 1836); Set. Hans Aften i Norge (udst. 1837, købt af Kunstfor.); En brændende Mølle (udst. 1837) ; Parti ved Elven i Nærheden af Christianssand (udst. 1838); Fakler foran Charlottenborg Slot, København (1839, Glyksborg Slot); Rejsende igennem en Skov ved Fakkelbelysning (udst. 1838) ; Parti ved Kieler Fjord (udst. 1847); Fra Tyrol (forli. Joh. Hansens Saml.); flere Arb. i forh. Joh. Hansens Saml., i Kunsthalle, Kiel, Mus. paa Gottorp, Hist. Landeshalle, Kiel, Kieler Stadtarchiv og Hamburger Kunsthane ; udførte desuden Illustrationer til Dagblade, Tegn. og Litografier.

Med et Stipendium fra Prins Christian Frederik kom Wolperding til Kbh. Her boede han s. m. den norske Maler Adolph Tidemand (s. d.) og var som denne Ven med Dankvart Dreyer. De har muligvis alle 3 været med i den Skitseklub, der dannedes af unge Akademielever omkr. 1835. 1 sine dystert romantiske Landskabsstudier var W. utvivlsomt under Paavirkning af J. C. Dahl. D.He.

Dansk Kunstbl., lI, Nr. 24, 1837, 191; H. Eckhardt: AltKiel in Wort und Bild, 1899, 187, :339, 507, 521, 550; 1..

Swane: Dunkvart Dreyer, 1921, 20, 56; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935, 63, 91; S. E. Bremer: Om G. L. Lahdes kbh.ske Brandbilleder 1794-95, 1941, 41.

Volquard, Adam Petri, - 1794 -, Maler fra Nybøl, antagelig Søn af Peter V. (s. d.), har sign. en Bjælke i Loftmaleriet i Kirken i Risom (c. 20 km. Syd for Tønder). O.A.

Kunstdenkmåler, Kreis Sild Tondern, 1939, 210.

Volquard (Volquarz, Volquardsen), Peter, - 1751-65 -, Maler fra Langhorn (endnu i 1751)

og Nybøl. Har c. 1761 nymalet Alterfigurerne i Klixbøl Kirke, 1751 malet Loftet i Dedsbøl

Kirke (1873 overpudset), Loftet i Dagebøl med 12 Kredsfelter, hovedsagelig med Frem-

stilling af Lidelseshistorien, og 1765 renoveret og stærkt overmalet 3 Malerier med Kopier

efter Rubens, van Dyck og Rembrandt i Karlum Kirke. O.A.

Th. u. B. - Haupt, 111, 1889, 30; Kunstdenkmåler, Kreis Sild Tondern, 1939, 30, 66 f., 131, 145.

Wolstrup, Matthias Hansen, - 1786-1801 -, Maler. Gift 2. Nov. 1792 i Kbh. med Kirstine

Rasmusdatter. Blev Lærling Sept. 1786 og virkede som Blaamaler ved Den kgl. Porce-

lainsfabrik 1786-1801. B.L.G.

Voltelen, Mogens, f. 1908, Arkitekt. F. 16. Maj 1908 i V. Ulslev, Lolland. Forældre: Læge Carl Julius V. og Anna Caroline Ammitzbøll. Gift 27. Febr. 1937 med Tandtekniker Gudrun Lindemann, f. 11. Sept. 1914 i Aarhus, D. af Grosserer Aage L. og Marie Thomas.

Uddannelse: Student 1925; opt. paa Akad. s. A., Elev til 1927; Medarbejder bl.a. hos Poul Henningsen og Vilh. Lauritzen. Rejser: Mindre Rejser i England, Holland, Belgien, Frankrig, Sverige og Svejts. Udstillinger: Charl. 1931, 39; Snedkerlavets Udst. fra 1930. Stillinger og Hverv: Medarbejder og Redaktionssekretær ved Kritisk Revy 1927-29; Medredaktør af Haandbog for Bygningsindustrien 1930-45, Redaktør 1942-45; Hedredaktør af Kulturkampen 1936-39; Lærer i Belysningslære ved Akademiets Bygningsskole fra 1940; Forskningsleder i Statens Byggeforskningsinstitut 1947-51; Medl. af Standardiseringsudvalget for Belysning fra 1943, af Best. for Akad. Arkitektfor. 1945-49, for Lydteknisk Laboratorium fra 1946 og for Lysteknisk Selskab (Næstformand) fra 1948; Formand for Best. for Arkitektens Forlag fra 1951.

Arbejder: Eenfamiliehuse bl. a. Plantagevej 45 (1935) ; arrangerede Belysningsudst. paa Nordisk Byggedag i Kbh. 1946; har som særlig sagkyndig Konsulent medvirket ved Projektering af Belysning i en Række Byggeopgaver, bl. a. Formynderskabsraadets Sal i Forenede Nationers Bygning i New York (1951) og Aalborghallen (under Opf. 1952); har endvidere givet Tegning til Møbler (bl. a. udført af Snedkermester Niels Vodder) og Kunstindustri. Litterære Arbejder: Beregning af Belysning (1944); Byggemodul (1949); Artikler om Lys- og andre Boligproblemer i Tidsskrifter og Leksika (bl. a. i Ark. U., 1946, 9-13 om Arkitekterne og Byggeforskningen). K.H.J.

Wolters, F. E., - 1827-28 -, Maler, udst. paa Charl. 1827 Garnisons Kirke. Vinterstykke og 1828 Parti af St. Petri Kirke. - Om en Maler Wolters er i øvrigt intet bekendt. - Den tidligere Altertavle i Vrensted Kirke, nu ophængt i Taarnrummet, bærer paa Midterbilledet (malet paa Lærred) Signaturen F. Wolters. Red.

Voltmar, se Foltmar.

Vontillius, Jeppe Carl Jeppesen, f. 1915, Maler. F. 15. Dec. 1915 paa Fr.berg. Forældre

Trafikassistent, senere Stationsforstander Alfred Jørgen Herman V. og Edla Jeppesen. Gift 27. April 1940 paa Fr.berg med Ellen Dupont, f. 18. Juni 1917 i Kbh., D. af Sporvognskonduktør Valdemar D. og Rosa Sørensen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; Elev af P. Rostrup Bøyesen 1935-37 og 40. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1942, 46; Wilstrup 1942, 44; I. R. Lund 1946, 48; RabenLevetzau 1947; Zahrtmann 1948; Carlsons Legat 1949, 50; Villiam H. Michaelsen 1950; Oluf Hartmann 1951. Rejser: 1937 Berlin; 1948, 49 Frankrig; 1951 Frankrig og Holland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1939-40, 43-44; Charl. 1941; Bølleblomsten 1942, 45 (Roskilde), 46-48; Udst. i Haveselskabets Have 1943; For. f. ung dansk Kunst 1945, 50; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946 ; Unionen, Fredericia, 1947 ; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Nord. Grafik Union 1948 (Stockholm); Tjekoslovakiet 1948 (Grafik); 18. Nov. Udst. 1948 (Gæst); Nord. Kunstforbund 1949 (Kbh.); Sep.udst. 1938, 43, 48 (Stockholm, s. m. Poul Ekelund), 48 (Kbh., s. m. Mogens Andersen), 49 (Aalborg Kunstfor., s. m. Poul Ekelund, Egill Jacobsen og Asger Jorn), 50 (s. m. Mogens Andersen og Holger Jacobsen). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1940. Hverv: Medl. af Censurkomiteen f. Kunstn. Eft.udst. 1944-45; Medl. af Best. for For. f. ung dansk Kunst 1946-49.

Arbejder: Liggende Kvinde (1938); Liggende nøgen Kvinde (Carlsons Pr. 1940) ; Staaende Kvinde (1943); Staaende Mand (1944) ; Grusgrav (1945) ; Model med hvidt Klæde (1945); Model der sætter sit Haar (1949); Landskab. Vence (udst. 1949); 2 Figurer (1949); Grusgrav. Mønge (1950); Landskaber fra Holte (1949-51) ; Siddende Dame (1950); Læsende Dame (1950, Kunstmus.); Mappe med 8 Træsnit (1940, s. m. Mogens Andersen). - Arb. i Kbst.saml.

Fra sine Studier hos Rostrup Bøyesen har Jeppe Vontillius ført det nøgne menneskelige Legeme ind i sin Kunst som det Motiv, hvorved han især har forfinet sin Følelse for Malerkunstens plastiske og rytmiske Virkemidler. Hans Udvikling er, baade med Hensyn til Emnevalg og kunstnerisk Stil, uden større Omskiftelser; nøgne Modeller i enkle og naturlige Stillinger og Landskaber danner Kredsen af Motiver. Igennem Flertallet af hans Arbej-

der gaar der en tung dvælende Rytme, og den Kraft og Enkelhed, hvormed han redegør for

Massernes indbyrdes Forskydninger, tjener ham i hans Søgen efter Monumentalitet. De

beherskede Rytmer, der præger hans Kompositioner, harmonerer med hans dæmpede Farve-

skala af hvidt, sort, Jordfarverne og grønt. Han sætter Farven paa i pastose Strøg med Pensel eller Spartel og betjener sig oftest af brudte Farveakkorder. Hans Kunst, som kan karakteriseres ved sin fyldige og harmoniske Karakter, viser især i Landskabsbillederne en poetisk betonet Opfattelse af Motivet. Man genfinder de samme Træk i J. V.s fast kompo-

nerede Tegninger. P.L.

Pol. 9. Febr. 1948 (K. Borehsenius); 6. Sept. 1951 (W. Schwartz); Information 2. April 1948 (Int.); 10. April 1950 (Krilon); 29. April 1950 (Ole Næsgaard); Nat.tid. 20. April 1950 (J. Zibrandtsen); Ekstrabl. 26. April 1950 (Pols Gauguin); Aftenbl. 11. Sept. 1951 (P. Liibecker).

von Voordt (Fort), Jacob, - 1581-1607 -, Maler, muligt stammende fra Voordt i Limburg. Omtales fra 1581 i Husum som Jacob Maler. Tegnede 1589 Udkast til Kirketaarnet og deltog baade i den indvendige og udvendige Udsmykning af Slottet i Husum og leverede desuden Arbejder til Gottorp og Reinbek; fik omkr. 1600 aarlig udleveret 100-200 Alen Lærred til Væggenes Dekoration. Stafferede 1598 Prinsesse Annas Brudevogn til Ostfriesland. Leverede 1597 et Maleri af et Vildsvin og malede Hertugerne Frederik Il.s og Philips Portrætter. 1598 hertugelig Kontrafejer og Kunstmaler. 1607 ny Ansættelse, men paa ringere Vilkaar. O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV-V); E. George i Nordelbingen, I, 1923, 268, 273.

Voorhout, Johannes (I), 1647-1723, Maler. F. 11. Nov. 1647 i Uithoorn ved Amsterdam, d. 12. Maj 1723 i Amsterdam. Fader: Urmager Cornelis V. Gift med en norsk Dame.

1664-69 Elev af en Slægtning, Constantin Voorhout i Gouda, derefter hos Joan v. Noort i Amsterdam. Under Krigen mod Frankrig flygtede han 1672 til Norden. I Frederiksstad

i Slesvig slog han sig ned og synes at have været Ven med Jürgen Ovens, paa hvis Raad han

flyttede til Hamborg og senere til Amsterdam, hvor han 1707 atter fik Borgerret. V. er en ikke

ubetydelig Kunstner, der malede religiøse Fremstillinger, Portrætter og Konversations-

stykker (flere i Sverige). O.A.

Spengler, 1818; Weinwich, 1829; Th. u. B. - Harry Schmidt: Jfrgen Ovens, 1922.

Worm, Gert Tygesen, 1684-1716 -, Bhgr. Døbt 14. April 1684 i Kbh. Forældre: Bhgr. Tyge Lauritzen W. (s. d.) og Hustru. Gift 23. Febr. 1715 i Helsingør med Catharina Pedersdatter, formentlig D. af Færgemand Peder Jacobsen.

Snart efter Faderens Død fik han 25. Sept. 1713 Auktionsskøde paa en af hans Ejendomme i Dybensgade, som han atter solgte 1716. C.A.J.

H. U. Ramsing: Kbh.ske Ejendomme, I, 1943.

Worm, Lauritz Hansen, c. 1610-74, Bhgr. (Billedskærer) i Kbh. F. c. 1610, begr. 15. Maj 1674 i Kbh. (Holmens K.). Gift med Else.

Nævnes 1660 som bosat i en Kongens Vaaning i Dybensgade. Fik Skøde 1667, og boede

her til sin Død. C.A.J.

Utr. K. - H. U. Ramsing: Kbh.ske Ejendomme, 1, 1943.

Worm, Tyge Lauritzen, - 1668-1713, Bhgr. (Billedskærer) i Kbh. D. før 25. Sept. 1713. Forældre: Lauritz Hansen W. (s. d.) og Hustru. Gift 23. Aug. 16 71 med Agnete Gertsdatter Pipper.

Virkede som Billedskærer paa Holmen fra 1669 og boede 1668 som Nabo til sin Fader,

ejede senere til sin Død 2 andre Ejendomme i Dybensgade, af hvilke den ene arvedes af

Sønnen Gert (s. d.), samt Gravsted i Holmens Kirke. 23. Jan. 1694 nævnes han som kgl.

Skibsbilledskærer. 1711 klagede han over at være for højt ansat i Krigsstyr (jfr. Jensen,

Lauritz, - 1673 -). C.A.J.

Pers. T., 8. Rk. V, 1926, 185; H. U. Ramsing: Kbh.ske Ejendomme, I, 1943.

de Vos, Jan W illem, 1803-33, Litograf. F. 1803 i Haag, d. 1833 i Amsterdam.

V. var uddannet hos Litografen Jean Augustin Daiwaille i Amsterdam og kom i Slutningen af 1820'erne, vistnok fra Hamborg, til Danmark, hvortil han var indkaldt af Direktøren for Det kgl. Stentrykkeri, N. B. Krossing (s. d.). Til den kunstnerisk mislykkede, litograferede Billedserie ”De kgl. Billedgallerier paa Kristiansborg, Fredensborg og Frederiksborg Slot” (1831-37) har V. udført 4 af de 28 Blade. Han har tillige litograferet et over 2 Meter langt, af flere Blade sammensat, Panorama af Egnen ved Frederiksværk og et lignende set fra Kronborgs Telegraftaarn. Skønt hans Dødsaar angives at være 1833, har Krossing dog betegnet et Litografi af Branden i Hillerød 1834 ”Udgivet af N. B. Krossing og I. W. Vos”. Krossing udgav ogsaa i 1835 1. Hæfte af ” Environs et promenades de Copenhague” indeholdende 4 litograferede Prospekter af V. H.D.S.

Th. u B. - P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 140, 143; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

Vosbein, C., - 1741-47 -, Kbst.-Dilettant. Elev af J. Fosie, i hvis ”Lære-Klude”, baade Kvart- og Folioudgaven (1741-43) han har sign. nogle Stik af Bjørns Værft paa Christianshavn, et af dem dateret 1741. 2 usign. Raderinger i Kvartudgaven med samme Motiv kan sikkert tilskrives ham. I 32 Raderinger dediceret til Suhm (1747) har han udført Tavle 26 ”En Bødker”. Arb. i Kbst.saml. Denne V. er utvivlsomt en af Schoutbynacht, Kommandant paa Toldboden Christian Vosbeins Sønner, enten Claus V. (f. 1719, d. 13.

Jan. 1769 i Nærstrand som Premierløjtnant i Marinen) eller Christian V. (f. 8. Dec. 1726 i

Kbh., d. 7. Okt. 1770 i Rotterdam som Kaptajnløjtnant i Marinen). H.D.S.

Krohn, 1889, Første Afsnit; T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, 1935.

de Voss, Cornelis, - 1607 -, Bygmester, var en af de mange underordnede Byg- eller Murer-

mestre, som stod i Chr. IV.s Tjeneste. Kongen sluttede 17. Maj 1607 Kontrakt med C. de V.

om Opførelsen af Kbh.s Østerport efter den Afridsning (Tegning), Kongen havde givet

ham. O.N.

V. Wanscher: Chr. 4.s Bygninger, 1937, 99.

Voss, Johann Jürgen Nicolaus, 1774- c. 1828, Maler. F. 31. Juli 1774 i Genin ved Lybæk, d. c. 1828. Forældre: Arbejdsmand Johann Nicolaus Asmus V. og Anna Maria Levzau. Gift 17. Dec. 1818 i Lybæk med Johanna Maria Dorothea Aldenrath, f. 5. April 1783 i Lybæk, d. efter Manden.

Uddannelse: Besøgte Akad. i Berlin og blev derefter Elev af Akad. i Kbh., hvor han avancerede fra Gipssk. til Modelsk. Jan. 1807; lille Sølvmed. 1810; besøgte siden Akad. i Dresden.

Voss, som kopierede paa den kgl. Malerisamling, udst. paa Charl. 1812 Et Munkehoved efter Rubens. Under sit Ophold i Kbh. sluttede han sig til Kredsen om C. A. Jensen, som 1815 malede hans Portræt (Privateje i Kbh.). I Det kgl. Teater findes en Tegning af Voss af Skuespiller Jens William Kruse (1815). Senere bosatte han sig i sin Hjemstavn, derefter i Hamborg, hvor han malede Portrætter. Red.

Th. u. B. - Sig. Schultz: C. A. Jensen, 1-II, 1932.

Voss, Otto, - 1605-23 -, Maler i Kiel, arbejdede for Hertugen af Gottorp, bl. a. med Udsmykning af Skueretter ved et af Hertugen bekostet adeligt Bryllup. 1623 fik hans Hustru Sophia 2 Rdl., fordi hendes Mand for 2 Aar siden under Arbejde for Hertugen (Gottorp, Kiel?) havde slaaet sig fordærvet ved Fald fra en Stige. O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, 1, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).

Woumans, Conrad, se Waumans, Coenrad.

de Vreese, Gorries, - 1590-97 -, Arkitekt. G. de V. var, som Navnet tyder paa, antagelig

Nederlænder. 1589-90 opmaalte han Slottet i Tønning, 1595 og 1597 vides han at have modtaget 100 Dl. i aarlig Pension fra Hertugen paa Gottorp; han var da beskæftiget med

Opførelsen af den nye (nordre) Fløj af Slottet her, hvor Hercules von Oberberg (s. d.) fas

Aar før havde virket. O.N.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1916, 262, 268 (Quell. und Forsch. IV); Haupt, 1, 1924; Kunstdenkmåler Schlesw.-Holst., Kreis Eiderstedt, 1939, 275.

Wri(e)de, Joachim, - 1691-1706 -, Silkevæver. Underskrev 24. Sept. 1691 og 27. Marts 1695 s. m. andre kbh.ske Silkevævere Andragender til Kongen. Har 1702 s. m. H. J. Petersen (s. d.) signeret et vævet Prospekt af Christianshavn og Havnen (Eksel. paa Rosenborg og Gisselfeld). Nævnes endnu 1706. G.B.

Utr. K. - Spengler, 1818; C. Nyrop: Niels Lunde Reiersen, 1896, 50 (Weide - Fejllæsning for Wride); Gisselfeld Kat., 1918, Nr. 227.

de Vriendt, Cornelis Floris, se Floris de Vriendt, Cornelis.

de Vries, Adrian, se de Fries, Adrian.

Wright, Hans Beck, 1854-1925, Arkitekt. F. 29. Dec. 1854 i Helsingør, d. 3. Dec. 1925 i Jægersborg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Skibsklarerer og Skibsreder, Major Albert W. og Wigoline Jensine Margrethe Beck. Gift 1. Maj 1886 i Helsingør med Louise Gustave Dorothea Hildegard v. Bauditz, f. 30. Jan. 1861 i Flækkeby, d. 15. April 1935 i Gentofte, D. af Aktuar, senere Hospitalsforstander i Helsingør Carl Adolph Valentin v. B. og Elisabeth Jeanette Carlsen.

Uddannelse: Kom efter Præliminæreks. i Helsingør i Tømrerlære i Kbh. og blev Svend 1875; besøgte samtidig Tekn. Inst., hvorfra han dimitt. 1875; opt. paa Akad. Okt. s. A.; Afgang Juni 1881; Medarbejder hos H. Chr. Hansen, Vilh. Friederichsen, J. E. Gnudtzmann og J. D. Herholdt. Udstillinger: Charl. 1898; Raadhusudst. 1901. Stillinger: Ansat i Kbh.s Kommune 1884, hos Stadsarkitekt Fenger 1886, Fuldmægtig 1897 ; Afdelingsarkitekt under Stadsarkitekten i Kbh. 1899, konst. Stadsarkitekt 1904, Stadsarkitekt 1907-25.

Arbejder: M. Lundings Skole, Amicisvej 19 (1884) ; Gethsemane Kirke, Dannebrogsgade 53 (1893-94; Taarnet opf. 1900; selve Kirken nedrevet 1915-16 og genopført af W.); Fr.berg Kommunes Elektricitetsværk, Hortensiavej (1898-99, senere ombygget; siden 1928 kun Omformerstation) og Finsensvej (1908); Indre Ombygning af Sparekassen for Kbh. og Omegn Niels Hemmingsensgade 24 (1911-13) samt Opførelsen af dennes Afdeling Amagerbrogade 69 (1915) og Indretning af Sparekassefilial, Amagerbrogade 147 (1915) (alle 3 s. m. Albert Oppenheim). Arbejder i Stadsarkitektens Direktorat: Brandstation, Frederikssundsvej 83 (1906-07) ; Kloakpumpestationen ved Svanemølleviadukten (1908) ; Arbejderboliger ved Valby Gasværk, Vigerslevvej 135, Opg. 1-9 (1908); Flæskehal ved Kalvebod Brygge (1908-10; anvendes nu bl. a. som Værkstedsbygning for et Automobilfirma) ; Kbh.s Idrætspark (1908-14, s. m. Stadsingeniør J. J. Voigt, Afdelingsingeniør O. K. Nobel og Havearkitekt Edv. Glæsel; Boldklubhuset tegnet af W. 1909-11); Kommunal Pavillonskole og Inspektørbolig, Vigerslev Alle 108 (1909-10); Vognmandsmarkens Skole, Bellmansgade 1 (1911-12); Ny Carlsbergvej ens Skole, Ny Carlsbergvej 35 (1912-13); Stevnsgades Skole, Stevnsgade 38 (1913-14); Vanløse Skole, Aalekistevej 121 (1914-15, Tilbygning 1924); Folkebadeanstalt, Sjællandsgade 12 (1917); Skolen ved Lergravsvej, Wittenbergsgade 2 (1917-18); Sygeplejerskebolig ved Blegdamshospitalet, Nørre Alle (1918); Alsgades Skole, Alsgade 14 (1918-21); Træhusbebyggelser (Husvildebarakker), Utterslevvej 17 A - 25 D (1918), Wennerbergsgade 2-10 - Bellmansgade 11-19 - Borgervænget 52 -64 - Ole Bullsgade 1-9 og 2-10 - Edvard Griegs Gade 3-21 (1919), Studsgaardsgade 1-7 E (1919), Utterslevvej 27 A - 33 F (1920) og Klitmøllervej 27-49 og 48-64 - Rubjergvej 1-17 - Tværstedvej 1-13 og 2-12 - Hanstholmvej 28-48 (1921); Sporvejenes Hovedværksteder, Enghavevej 82 (1922); Brønshøj Skole, Liselundvej 2 (1922-23) ; Boligbebyggelser, Bogfinkevej 5-23 - Rørsangervej 61-73 og Vester Fælledvej 87-91 - Angelgade 3-17 - Slesvigsgade 16 - Sønderboulevard 122-36 (begge 1923), Rungsted Plads 1-21 - Humlebækgade 48 Lundtoftegade 12-34 - Nærumgade 7-9 og Guldbergs Plads 12-20 - Guldbergsgade 118-30 - Tagensvej 33 - Refsnæsgade 47-71 - Arresøgade 14-20 (begge 1924), Slien 2-6 - Slesvigsgade 21-33 - Alsgade 7-9 - Dannevirkegade 22-32 (1925-26); Patientbygning ved S. Hans Hospital (1926). Dekorative Arbejder: Politialarmskabe (1921).

Ved Ludvig Fengers Afgang som Stadsarkitekt var Ludvig Clausen udset til hans Efterfølger. Han døde imidlertid faa Maaneder før Fengers Fratræden i 1904, og Wright der var Afdelingsarkitekt for Vedligeholdelsesafdelingen - konstitueredes i Stillingen. Kommunalbestyrelsen overvejede stærkt en Omlægning af Embedet med Henblik paa udelukkende at anvende private Arkitekter til Kommunens egne Nybygninger. Imidlertid enedes man dog om at opretholde Stadsarkitektembedet, og W. fik da i 1907 sin endelige Udnævnelse. Fra hans mere end 20-aarige Embedsperiode skriver sig en lang Række større og mindre kommunale Arbejder, som alle er omsorgsfuldt projekteret, men stærkt præget af de skiftende Strømninger i Perioden op til Nyklassicismens Gennembrud. Selv om W.s Indsats saaledes ikke har samme Styrke og Helhedspræg som Forgængerens og Efterfølgerens, er der dog Grund til at fremhæve hans Arbejde med Skolebyggeriet. Blandt hans bedste og mest karakteristiske Bygninger finder man Pavillonskolen i Vanløse og Skolen i Brønshøj. Ogsaa Træhusbebyggelsen for husvilde Familier i Vanløse hævder sig ved en fordomsfri og karakteristisk Løsning. (A.) H.E.L.

Arch. 1903-04, 420; 1909-10, 373-78 (Fr.sundsvejs Brandstation, Badeanst. ved Langebro), 421-28 (Flæskehal, Badeanst. i Helsingørgade); 1970-11, 461-63 (Bygninger i Fælledparken); 1911-12, 73-75 (Boldklubhus i ldrætsparken), 44952 (Skole i Vigerslev Alle), 469-72 (Arbejderboliger ved Valby Gasværk); 1912-13, 5-7 (Projekt til Det gl. Banegaardsterræns Bebyggelse s. m. Stadsingeniør J. J. Voigt); 1913-14, 445-51 (Skole paa Ny Carlsberg Vej); 1915-16, 85-86 (Sparekassens Amagerafd.); 1922, 153-54, 157-58 (Træhusbebyggelse ved Klitmøllervej), 185-93 (Skolen ved Lergravsvej, Badeanstalt i Sjællandsgade); 1924, 306-07; 1925, 254 (Nekr.); Arch. M., 1928, 91 (Skolen i Vognmandsmarken), 95 (Brønshøj Skole); Ark. U., 1936, 201-04 (Stadsarkitektembedets 50 Aars Jubilæum); Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, 135-36 (Skole i Vigerslev Alle, Arbejderboliger ved Valby Gasværk); Forskønnelsen, 1915, 8 (Kloakpumpestation ved Svanemøllebugten); (Pastor) Villads Christensen: Gethsemane Kirke gennem 25 Aar, 1919, 28; Tilsk., 1931 11, 167 (Brønshøj Skole); Aage Rafn i Artes, 1936, 161-62, 197-98; Berl. Tid. 29. Dec. 1924, 4. Dec. 1925 og 11. Febr. 1928; Vattid. 4. Dec. 1925.

Vroom, Hendriek Cornelisz., 1566-1640, hollandsk Marinemaler. F. 1566 i Haarlem, begr. 4. Febr. 1640 sst. Fader: Bhgr. Cornelis Hendriksz. Gift med Josina Cornelissen.

Kom paa sine vidtstrakte Sørejser ogsaa til danske Farvande og har bl. a. udført et tegnet Prospekt af Helsingør med Kronborg (Bruce S. Ingram's Saml., London) og et Maleri af Helsingør set fra Sundet (Helsingør Bymus.).

J.P.

H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der hollånd. Malerei des 17. Jahrh., 1942, 470.

Vry, Diederick, se Frij, Dirich.

Wuchters, Abraham, c. 1610-82, Maler. F. c. 1610, formentlig i Antwerpen af hollandske Forældre, d. 23. Maj 1682 i Kbh., begr. i Sorø. Gift 1 ° 1635 i Zwolle med en dansk Enke, formentlig en Søster til Karel van Mander III. 2° c. 1647 med Marie Hansdatter, d. omkr. Nytaar 1665 (Søster til A. Haelweghs (s. d.) Hustru). 3° 1673 (Vielsesbrev 8. Febr.) med Elisabeth Römers, d. 1693 i Holland (Enke efter Karel van Mander, en Søn af Karel van Mander III, hun senere gift 3°).

Uddannelse og Rejser: Var (if. A. Bredius) Hollænder, men født i Antwerpen, hvor han muligvis har faaet nogen Undervisning. Er senere flyttet til Holland (1635 gift i Zwolle). 1637 Proces i Amsterdam. Kom formentlig 1638 til Danmark; fik 13. Maj 1640 Orlov af Chr. IV til en Udenlandsrejse (uvist, om han kom af Sted); Okt. 1645 i Bremen for at male Fyrstbiskoppen, den senere Fr. III og dennes Gemalinde; i Hamborg, hvor han udrettede Kommissioner for A. Haelwegh, muligvis i Forb. med en Rejse til Holland i 1656 el. 57, i hvilket Aar hans Faster Cathalijntge W. blev beskyldt for at have haft et Forhold til ham; Eft. 1660 til Foraaret 1662 i Sverige, dels i Stockholm, dels i Norrköping (svensk Pas for Tilbagerejsen til Danmark 27. Marts 1662); 1663 paatænkte Fr. III at sende W. til England til Karl II, men Rejsen synes ikke at være blevet til noget. Udstillinger: Universitetet 1843 ; Raadhusudst. 1901; Universitetets Udst. af Portrætter 1919 (Kunstfor.); Soransk Kunst 1936; Lolland-Falsters Stiftsmus. Jubilæumsudst. 1940; Mit bedste Kunstværk 1941; London 1948. Embeder, Bestallinger og Privilegier: 24. Okt. 1639 Bestalling som ”Ridtzemestem ved Sorø Akad., Aug. 1658 ophørte Besoldningen paa Gr. af Svenskekrigen, opførtes igen paa Lønningslisten 1. Maj 1662, men 1. Febr. 1664 ansattes Michael v. Haven (velpaa Gr. af W.s lange Fraværelse); 26. Maj 1640 Privilegium til at lade stikke og aftrykke det af ham malede Portræt af Chr. IV i Holland og andre Steder; 7. Nov. 1646 Privilegium paa at lade Portrætterne af Fyrstbiskoppen og dennes Gemalinde stikke; fra 1648 virksom for Fr. III uden egentlig Bestalling som Hofmaler; 1660-61 ”udlaant” til Dronning Kristina i Sverige; fra Aug. 1661 til For. 1662 i Enkedronning Hedevig Eleonoras Tjeneste sst. ; 22. Okt. 1669 ved kgl. Brev Tilladelse til at bosætte sig, hvor han lyster i Riget og bruge sin Profession frit og uhindret. Stod fra Chr. V.s Tronbestigelse Hoffet nær, fik 20. Nov. 1671 kgl. Bestalling som ”voris Contrafeyer” med Forpligtelse til at vedligeholde alle Malerier i Kongehusets Eje for en aarlig Løn af 200 Rdl. ; samtidig Privilegium til at lade sine Portrætter stikke og forhandle. 10. Dec. 1673 (efter Haelweghs Død) kgl. Bestalling og Besoldning som Kobberstikker mod selv at holde en dygtig Kobberstikker. Underviste Dronning Charlotte Amalie i Tegning.

Arbejder: Naar undtages Altertavlen i Sorø Kirke (Nadveren, Kristus i Vinpersen), bestilt af Hofmester Jørgen Rosenkrantz (Udbetalinger Maj 1655 og Febr. 1656), er der kun bevaret Portrætter fra W.s Haand, men i Arkiverne nævnes enkelte Landskaber. Ingen Tegninger kendes.

Portrætter indtil 1658: Chr. IV, sign. med Monogram (formentlig 1638, forh. Hofmus., Wien, nu Fr.borg; stukket af Th. Matham); samme Konge i hel Figur paa Landskabsbaggrund (sign. Abraham Wuchters fecit Anno 163(8 ?), sst.) ; Ulrik Christian Gyldenløve i hel Figur (sign. Abraham Wuchters fe 164(3?), Kunstmus.); samme (c. 1645, Rosenborg); Hans Ulrik Gyldenløve (1645, Gentagelse paa Rosenborg efter Original, brændt paa Fr.borg 1859) ; Fyrstbiskoppen af Bremen, den senere Fr. III, i hel Figur (1645, Amalienborg; Pendanten hertil brændt paa Fr.borg 1859); Christian Barnekow til Vittskövle (sign. Abraham Wuchters fecit 1646, Sörbytorp, Skaane); Fr. III som ung Konge (usædvanlig Type, men sign. A.W.; formentlig c. 1648-50; forh. Det gamle Raadhus i Flensborg, nu Staedtisches Mus., sst.) ; Christian Thomesen Sehested (1650, Fr.borg, formentlig Gentagelse efter forsvunden Original); Gregers Krabbe (c.165055, Gentagelser efter forsvunden Original; Fr.borg, Ravnholt og Egeskov); Frederik Günther (senest 1655, Fr.borg, ogsaa tilskrevet Karel van Mander III (s. d.)); Fr. III i sort Frakke og hvid Krave og Kvaster (1650'erne, Aalborg Mus., dep. i Kunstmus.); samme, Gentagelse efter foregaaende (Rosenborg); samme, samme Type, men i Rustning (Gripsholm) ; samme i Rustning med hvid Krave og Roset, blaa Baggrund (Gripsholm, Pendant til Sophie Amalie, sst. ; Gentagelse af denne sidste paa Rosenborg, næppe malet senere end 1653); Fr. III, Miniature, Olie paa Spillekort (Beg. af 1650'erne, Fr.borg) ; Jørgen Rosenkrantz, Hofmester paa Sorø (formentlig malet samtidig med Altertavlen, c. 1655, Fr.borg; Englene paa Kristus i Vinpersen skal efter Traditionen være Portrætter af Hofmesterens Børn); 3 Personer tilføjet paa Johannes Meursius-Epitafiet i Sorø Klosterkirke, Johan Meursius, Karen Harbou og deres lille Dreng (c. Midten af 1650'erne) ; Christen Skeel (den Rige) til Sostrup, Miniature, Olie paa Jaspis (c. 1655, Fr.borg); Kjeld Lange (c. 1656, Gl. Køgegaard); Hans Lindenov, Grisaille (c. 1655, Gaunø); Portræt af en ubekendt Dame, Grisaille, tidl. anset for at være W.s Hustru (2. Halvdel af 1650'erne, Kunstmus.); Portræt af en ubekendt Mand, Grisaille, tidl. kaldet W.s Selvportræt (Slum. af 1650'erne, Kunstmus.); Ubekendt Mandsportræt, saakaldt Kaj.Lykke (Slum. af 1650'erne, forh. Skaføgaard, nu Humleore).

Portætter, malede under Svenskekrigene:

Frederik II af Hessen-Homburg (c. 1658, Gripsholm, Gentagelse paa Skokloster); Oberst Heinrich von Delweg, Grisaille (sign. Abraham Wuchters f.; c. 1658, Kunstmus.); Portræt af ubekendt Mand, Grisaille (c. 1658, Wik, Södermanland); Karl X Gustaf (Det svenske Gesandtskab, London, og Gripsholm (dep. Laensresidensen i Malmø), begge formentlig Gentagelser efter forsvunden Original, malet 1658); samme, Miniature, Olie paa Kobber (c. 1658, Skokloster); Karl Gustaf Wrangel (e. 1658, Gripsholm) ; Nils Nilsson Brahe (c. 1658, Skokloster); Ubekendt Mand i Rustning, med Mus paa højre Kind (c. 1658, Skokloster); flere Portrætter af rustningsklædte unge tyske Prinser (Gripsholm) tilskrives i Almindelighed W., næppe alle med Rette. L. Rostrup Bøyesen anser Georg II af Hessen-Darmstadt og Johan Carl af Birkenfeld for delvis egenhændige Arbejder af W. (c. 1661-62).

Portrætter, malede i Sverige 1660-62: Eksdronning Kristina (c. 1660-61, Skokloster); samme i blaa Hermelinskaabe, Miniature, Gouache paa Kobber (c. 1660-61, Malmø Mus.); samme, samme Type (formentlig Kopi efter forsvunden Original, Kalmar Slot); samme, samme Type, spejlvendt, indfattet i Laurbærkrans (formentlig Kopi af fremmed Haand, paa Kobberplade, Gripsholm); samme i rød zobelbræmmet Kjole eller Kappe (1661, Uppsala, Universitetets Saml.; jfr. Stik af Haelwegh, Sthyr Nr. 211, dat. 1661) ; samme (Kopi efter foregaaende, svensk Privateje, Stockholm); Enkedronning Hedevig Eleonora (svensk Privateje, Rasbo; formentlig malet Sommeren 1661 som Pendant til ovennævnte Portræt af Karl X Gustaf og formentlig en egenhændig Gentagelse); Karl XI som Barn (formentlig Sommeren 1661, Eriksberg); Karl X Gustaf, Hedevig Eleonora og Karl XI som Barn (3 smaa Skitser i hel Figur paa Kobber) (Sommeren 1661, Gripsholm; sikkert Udkast til stor Portrætkomposition, omtalt af David Kløker i Brev til Erik Dahlbergh 24. Aug. 1661; næppe udført); Anna Dorothea af Holsten-Gottorp (c. 1661-62, Gripsholm).

Portrætter, malede i Danmark efter Hjemkomsten fra Sverige: Fr. III, i hel Figur, med Udsigt til Sundet med Kronborg. Skitse til repræsentativt Kongebillede (Beg. af 1660'erne, Fr.borg); som Type lig Brb. med Rustning og Roset fra Beg. af 1650'erne, men Enevoldskronen daterer det til efter 1660; efter denne Skitse er repræsentative Portrætter af Fr. III (Fr.borg, Rosenborg og andre Steder) udført af Værkstedsmedhjælpere; Christian Reedtz som Amor, e. 4 Aar, hel Figur (c. 1664, Kunstmus.); Peder Reedtz (som blaa Ridder), Skitse (c. 1664, Fr.borg); samme, Kopier efter formentlig forsvunden Original af W. (Gaunø og Kbh.s Universitet); Ærkebiskop Hans Svane (c. 1664, Fr.borg) ; Erik Krag (formentlig senere Gentagelse efter Original af W., malet c. 1664, Fr.borg) ; de 3 sidstnævnte Svane, Krag og Reedtz var tillige med Christoffer Gabel, hvem W. ogsaa skal have malet, eller i hvert Fald portrætteret i Forlæg for Stik af Haelwegh (Sthyr Nr. 239), Medlemmer af den Kommission, der 1664 blev nedsat for at ordne Sorø Akad.s Forhold; Vibeke Rosenkrantz (Pendant til Erik Krag) (c. 1664, Fr.borg; ringe Kopi af anden Haand paa, Emdrupholm); Iver Krabbe (1665, Ryegaard, Sjælland, Variant af samme og Brb. af fremmed Haand, forh. Rosenholm, nu Frborg) ; Hannibal Sehested (c. 1665, Ovesholm) ; Christiane, Grevinde af Slesvig og Holsten, foregaaendes Gemalinde (c. 1665-66, Fr.borg) ; samme som Enke (c. 1668-70, Ovesholm) ; Christence Lykke, hel Figur (senest 1667, Overgaard) ; Chr. V. som Kronprins, hel Figur til Hest (c. 1667-68, Fr.borg); Ove Juul (sign.: Abraham Wuchters fe A. 1669, Ravnholt, Gentagelse i Privateje, Kopi paa Fr.borg); Rentemester Henrik Müller og dennes Hustru Sophie Hansdatter (begge c. 1669, Ledreborg); Proviantskriver Hans Hansen Osten og Hustru Abel Cathrine von der Wisch paa sen Kobberplade (formentlig malet c. 1668-70, paa Epitafium i Holmens Kirke, opsat 1674) ; Ubekendt Mand (c. 1668-70, Kunstmus., dep. paa Kronborg); Christian Biilow (c. 1670, Ledreborg); Erik Rosenkrantz og hans 3 Hustruer, Margrethe Skeel, Mette Rosenkrantz og Margrethe Krabbe (c. 1670-72, paa Epitafium, Hornslet Kirke); Ubekendt Mand med det hvide Baand, saakaldt Erik Rosenkrantz (der dog ikke nævnes som hvid Ridder) (c. 1671-72, Roskilde adelige Jomfrukloster); Margrethe Krabbe (bet. 1674, muligvis malet noget tidligere; Ryegaard, Sjælland); Ubekendt Mand med stor Hat, Grisaille (c. 1670, Fr.borg); Mogens Friis og dennes Hustru Anne Marie v. Offenberg (c. 1670, begge Frijsenborg); Kopi af Mogens Friis' Portræt med paamalet Dragt som hvid Ridder (efter 1671, Fr.borg) ; Portræt af ubekendt Dame, tidl. fejlagtigt kaldet Anne Sehested (c. 1670, Fr.borg); Wilhelm Frederik Wedell og dennes Hustru Christiane Sophie Sehested (c. 1672, Wedellsborg); Hans Schack (c. 1671, Fr.borg, Gentagelser paa Giesegaard og Schackenborg); Det Holck'ske Gruppebillede, Helfigursb. (Eiler Holck som romersk Feltherre, hans første Hustru Lisbet Høg med Mogens Holck som Spædbarn (døbt 5. April 1670), Sønnen Frederik Christian Holck som Amor, en knælende Negerinde, endnu en Kvinde, muligvis H.s anden Hustru Ingeborg Dorothea Vind, senere tilføjet) (formentlig malet 1670, Holckenhavn); Lisbet Høg (c. 1670-72, Holckenhavn); Portræt af ubekendt Dame (Beg. af 1670'erne, Ledreborg); Chr. Vind i heroisk Kostume (c. 1671, Fr.borg) ; Otto Didrik Schack i heroisk Kostume (c. 1673, Giesegaard); Christiana Ulfeldt i heroisk Kostume (c. 1673, Ovesholm) ; Hedevig, Grevinde af Slesvig og Holsten, i Hermelinsdragt, kopieret efter A. Masson's Stik efter Mignards Portræt af Anna af Østrig (c. 1673, Ovesholm); Portræt ubekendt Dame i hermelinskantet Kappe (en Rigsgrevinde?) (Beg. af 1670'erne, Nasjonalgall., Oslo); Portrætter af Griffenfeld : 1) som hvid Ridder i rødbrun Fløjlsfrakke med sortplettet Pelsbræmme paa dybrød Baggrund (1672, Fr.borg; formentlig identisk med den i W.s Regning paa G.s Bo under 1672 opførte Original paa Kobber); 2) samme Type, men med det blaa Baand (efter 26. Nov. 1673, Gyldensteen); samme Type, men i blaagraa eller violet Frakke (et i norsk Privateje og et tidl. i Arkivar Georg Saxilds Besiddelse (begge vistnok senere Kopier) og et paa Gl. Estrup (en vistnok samtidig Kopi efter Original af W.)); lign. Type, men i lille Format, brunviolet Frakke (har tilhørt Kammerherreinde J. Worsaae, nu ukendt; Kopi fra det 18. Aarh. efter samme Type paa Halstedkloster); gaar muligvis alle tilbage til Original paa Kobber, opført paa W.s cit. Regning under 1674; 3) i brun brocheret Frakke med Hermelinsbræmme og det blaa Baand (formentlig identisk med det paa W.s Regning under 1675 opførte ”Sein eigen Conterfay, auff eine Kupfer-Plate olme Rahmenø (F. Beckett), tilh. Universitetet); 4) en anden Type med graa, blaagraa eller violet Fløjlsfrakke med Hermelinsbræmme, der bl. a. kendes fra formentlig senere Kopier paa Orebygaard og Gaunø, gaar muligvis tilbage paa en ogsaa i Regnskabet opført Original paa Kobber 1675; 5) Griffenfeld i Slobrok (c. 1675, Rosenborg; tidligere anset for malet før G.s Ophøjelse; hører dog efter sin Stil s. m. Universitetsbilledet og maa som dette dateres til Midten af 1670'erne) ; Frederik Ahlefeldt i Rustning (Beg. af 1670'erne, Fr.borg); samme i lysegraa Dragt med Baandsløjfer, mindre Format (Midten af 1670'erne, Fr.borg); Portræt af ubekendt Mand, formentlig en Ahlefeldt, Miniature, Olie paa Metal (c. 1675, Fr.borg); Niels Rosenkrantz og dennes Hustru Berte Skeel (begge c. 1674-75, Ryegaard, Sjælland); Højesteretsassessor, kgl. Historiograf Vitus Bering (senest 1675, Fr.borg) ; Holger Vind og hans Hustru Margrethe Giedde (begge Slutn. af 1670'erne, Ledreborg); Rasmus Schøller og hans Hustru Else Eggers (paa Epitafium i S. Nicolai Kirke i Køge, bærer Aarstal 1678); Vincents Hahn (c. 1679, Fr.borg); Axel Rosenkrantz som Dreng, hel Figur (c. 1680, Rosenholm); ubekendt Dreng i lign. Dragt som foregaaende, hel Figur (c. 1680, Gaunø).

Portrætter for Kongehuset efter 1670: Chr. V i Kroningsdragt, hel Figur, Skitse (formentlig kort efter Tronbestigelsen, Beg. af 1670'erne, Rosenborg); flere repræsentative Stykker efter samme Skema i fuld Størrelse udført af Medhjælpere (fx i Roskilde adelige Jomfrukloster); samme Brb., ovalt paa Kobber (Rosenborg og Fr.borg), uden Tvivl det officielle Kongeportræt skabt lige efter W.s Tiltræden som Hofmaler 1671, senere gentaget utallige Gange med smaa Variationer (Wedellsborg og Gisselfeld); hertil svarer Portrætter af Dronning Charlotte Amalie i Kroningsdragt, Skitse (Beg. af 1670'erne, Fr.borg) og samme i nat. Størrelse (Gisselfeld, Pendant til Chr. V sst.). Uofficielle smaa Skitser af Chr. V og Charlotte Amalie (c. 1675, Kunstmus.); Chr. V, Hoved alene, Miniature, Olie paa Metal (c. 1675, Rosenborg); Enkedronning Sophie Amalie, Knæstykke, siddende (c. 1670, Rosenborg, nævnes i Bofortegnelsen); samme (Slutn. af 1670'erne Rosenborg; muligvis det Portræt ”ohne hende en ein weisser habit mit diamant Ketten dur Wuchter”, som Bendix Schiøtt attesterer at have sendt fra Nykøbing F. til Sophiæ Amalienborg 14. Juli 1680) ; Kurfyrstinde Anna Sophie af Sachsen i Dragt kopieret efter Mignards Portræt af Henriette af England (c. 1675, Rosenborg); Kurfyrstinde Wilhelmine Ernestine af Pfalz (Slum. af 1670'erne, Rosenborg); Dronning Ulrikka Eleonora af Sverige med en lille Hund (c. 1680, Gripsholm).

Portrætter, kun kendt fra arkivalske eller litterære Kilder: Selvportræt (nævnes if. Bredius 1646 i Amsterdam); Selvportræt (Grev Danneskiolds Auk. 1731; formentlig identisk med Grisaillen i Kunstmus., Kat. 1946, Nr. 970 E, dog uvist om dette er Selvportræt); i Synsforretningen over W.s Gaard bag Børsen 1687 nævnes et Kammer, ”hvor over Caminen stod Salig Wuchters Contrafay med en udskaaret Ramme”; et Landskab paa Sanderumgaard nævnes i C. Molbech : Ungdomsvandringer, II, 1815, 91, ikke paa Johan Bülows Auk. 1829; Flugten til Ægypten (nævnes i de gamle Inventarlister over Kbh.s Slot og det første Kunstkammer; muligvis en forkert Tilskrivning); paa Fr.borg if. N. L. Høyens haandskrevne Kat. 1831 fig. 7 Billeder af W. (alle brændt med Slottet 1859): Sophie Amalie i hel Figur, staaende ”i en glansfuld rød Silkekjole” (formentlig Pendant til Fr. III paa Amalienborg fra 1645), Hans Ulrik Gyldenløve 1645 (jfr. Gentagelse paa Rosenborg), Dame af den Lindenovske Familie ”Sign. A. Wuchter”, ”En hollandsk Resident af Wuchters, Brb., Lidt hensmurt, men ei uden Kraft og Liv”, Charlotte Amalie, Brb., Grisaille (formentlig Forlæg til Stik af Hubert Schaten (Strunk 565), et Brystbillede af Prins Georg (Jørgen), Original og et af Ulrikke Eleonora; 1 et Portræt af Enkedronningen (Hedevig Eleonora) nævnes i D. Kløkers Brevveksling med Erik Dahlbergh 1661 som hos ”Herrn Friesendorf” (formentlig af samme Type som den ovenfor nævnte Gentagelse i svensk Privateje i Rasbo) og et Portræt af Feltmarskal Lorentz von der Linde nævnes sst. ; Portræt af' Abel Cathrine von der Wisch - omtales i Processen med Haelwegh som købt af denne 1668, muligvis Grisaille-Forlæg til ikke udført Stik (jfr. i øvrigt samme Dames Portræt paa Epitafiet i Holmens Kirke); den 12aarige Frøken Margrethe Elisabeth Rheinfrank skulde i Foraaret 1675 males af W., men det er uvist, om Portrættet blev til Virkelighed (Museum, 1890, 119); i Sophie Amalies Bo nævnes 6 Portrætter af Enkedronningen (”Sitzend lebensgr” (muligvis identisk med det paa Rosenborg); Brb. i hvid Kjole; Brb. med en blaa Kappe; Brb. med en rød Kappe og hvid broderet Kjole; Brb., Contrefait paa Kobber, oval; Brb., oval paa Kobber); sst. ”Der Printz Georgs Brust Stück”(muligvis identisk med det af Høyen nævnte Originalportræt, der brændte paa Fr.borg) ; Kurfyrstinden af Sachsen, Anna Sophie (”mit einem kleinen schwartzen -Hund”); Prinzessin Ulrica Eleonora (muligvis det paa Fr.borg brændte Brystbillede (se Høyen)); Chr. V, Kobber, oval (formentlig af Rosenborg-Fr.borgtypen) ; ”des Wuchters hausfrauen portrait” (formentlig Marie Hansdatter; if. Karl Madsen muligvis Grisailleportrættet i Kunstmus., Kat. 1946, Nr. 970 F); i Regning fra W. i Dronning Charlotte Amalies' Arkiv nævnes adskillige Portrætter af Kongen og Dronningen, der med mere eller mindre Sikkerhed lader sig identificere med eksisterende Portrætter. Uidentificerede er dog stadig: ”Originall von unsern zweyen åltesten Prinsen lebensgrösse”; ”Graff Lessle” (Grev Jacob von Leslie, kejserlig Feldmarschal, d. 1685) ; ” Sein Prinzelich Hoheit Prins Friderich” (senere Fr. IV); i W.s Fordring paa Kongen er opført foruden adsk. Portrætter af Kongen og Dronningen: 1676: ”Zwey Originalen von Ihre königl. Hoheiten und dero Hr. Bruder Ihre Hoheit Printz Christian auf eins mit einem schönen vergiildeten Rahmen”; ”Des Hr. General Arenstorffen” i 3 Eksemplarer (formentlig Carl von Arenstorff, d. 1676, og i saa Tilfælde antagelig Pendant til Christence Lykke, (jfr. Gisselfeld Kat. 1918; i Gisselfeld Inventar 1755 dog som ”General Fr. Ahrenstorff, nu forsvundet”); ”Des Cron Printz und Printz Christian in Lebensgrösse abermahls . . . < ; ”Einen besessenen Corporal ab Contrafeyen müssen. . ” ; ” Einem in dem Sunde gefangenen Fisch . . . abgeschildert . . . ” ; endnu 2 Gentagelser af ovennævnte Dobbeltportræt af Prinserne Frederik og Christian og en Original af Prins Frederik alene; 1681: Original af Kongen paa Kobber til ”Priör” (jfr. Miniature af Paul Prieur paa Rosenborg). Af Portrætter nævnt i W.s Regning til Griffenfelds Bo er enkelte allerede identificeret med eksisterende Portrætter; Posten ”A° 1675. Seiner Mutter Contrefait mit einem schónen Rahmen von Ebenholtz” er tidligere blevet opfattet som værende et Portræt af Maria Motzfeld, det er dog mere sandsynligt, at der er Tale om et Portræt af Griffenfeld bestemt for hans Moder, i hvilket Tilfælde det maaske kan identificeres med Slobrokstykket paa Rosenborg, der af stilistiske Grunde bør sættes til c. 1675, som virkelig har tilhørt Griffenfelds Moder, og som stadig er indfattet i den originale Ibentræsramme. If. Klaes Totts Hovedbog (det svenske Rigsarkiv, Stockholm) er der udbetalt W. Penge 1659, 1660, 1661 for leverede Portrætter. Disse Portrætter vil muligvis kunne spores i svensk Besiddelse.

Nu forsvundne Portrætter, kun kendt fra Stik:

Man maa formode, at der har eksisteret Grisaille-Forlæg til alle de Stik, der angives at være stukket efter Original af W. Selv i de Tilfælde, hvor der forelaa et malet Portræt, maa vi regne med en Grisaille som Mellemled. Der er som nævnt bevaret flere Grisailler af W., men ingen, hvortil der findes tilsvarende Stik. Da de i Almindelighed var malet paa Papir, har de været lidet modstandsdygtige over for Tiden. Stukket a f A. Haelwegh: Klevenfeld skal have ejet 18 Grisailler af W., d. v. s. Forlæg til de 17 Portrætter af Rigsraadsmedlemmerne (Sthyr Nr. 171-187) (Ove Giedde, Joachim Gersdorff, Mogens Høg, Erik Juel, Mogens Kaas, Otte Krag, Frederik Reedtz, Peder Reedtz, Gunde Rosenkrantz, Jørgen Seefeld, Christen Thomesen Sehested, Christen Skeel, Tage Thott, Niels Trolle, Christopher Urne, Axel Urup, Iver Vind) (hele denne Serie muligvis malet under W.s lange Ophold i Kbh. 1657) plus den endnu bevarede Grisaille af Hans Lindenov (Gaunø), hvoraf ikke findes Stik; Forlæg til de 2 usign. Stik af Fr. III og Sophie Amalie, udført i Anl. af Kroningen 1648 (Sthyr Nr. 130-31); Forlæg til de Rigsraadsserien nærstaaende Portrætter af Fr. III og Sophie Amalie og Chr. V som Dreng (1655), Birgitte Thott, Karl X Gustaf, C. G. Wrangel, Admiral Edward Montagu (c. 1658-59) ; Forlæg til endnu et Portræt af Fr. III (dat. 1657) samt Sidzel Lunge (Stik dat. 1657); Thomas Bang (c. 1657); allegorisk Mindeblad med Portræt af Otte Thott (c. 1657-58) ”Otte Thott føres mod Himlen” (anvendt i Ligprædiken c. 1657-58); muligvis ogsaa Forlæg til Stikket af Frederik Thuresen (Sthyr Nr. 205), der paa et Blad i Privateje angives at være stukket efter W. 1657 (jfr. Høyens Notater Nr. 298: Brb. af Fr. T. ”Æta suæ 55, 1668 originalPortrait og interessant” og 299: et Brb. af Fr. Th. ”godt, men smudset Originalportræt”), et Maleri, der tilh. Aalborg Mus. (dep. Aalborg historiske Mus. og her Inv. Nr. 10, 171), synes at være malet efter Stikket; Forlæg til Johan Friedrich, Hertug af Brunsvig (c. 1660); Dronning Kristina af Sverige (1661) ; Karl XI (c. 1662) ; Dronning Sophie Amalie (1663) ; Christian Rantzau (c. 1662-63); Magdalene Sibylle af Sachsen (formentlig 1663); Chr. V som Kronprins (c. 1669); Christoffer Gabel (c. 1664; formentlig paa Grundlag af Stikket var et Maleri i Klevenfelds Saml. af denne fejlagtigt bet. som malet af W.; dette (forh. Sandbjerggaard, nu i Privateje, Kbh.) er sikkert en Gentagelse af Karel van Mander efter Fr.borg-Portrættet af samme); Erik Krag (c. 1669 el. senere); Peder Reedtz (c. 1663-70) ; Gabriel Kyng (1660'erne); Hans Svane (efter 1665) ; Tage Thott (anvendt i Ligprædiken 1666); Caspar Bartholin (c. 1670); Henrik Müller og Sophie Müller (begge c. 1669, det sidste ufærdigt paa Grund af Processen); Henrik Rantzau (1671); Christence Lykke (c. 167071). Portrætter stukket af Hubert Schaten: Chr. V; Charlotte Amalie (efter 1670) og Borgmester Jørgen Fogh (1675) (begge sign. af Schaten) ; desuden flg. Stik (kun sign. af W., men af Sthyr tilskrevet Schaten) : Ove Juul (1671) ; Hans Schack (1673); Lisbet Høg (i Ligprædiken 1674) ; samt 3 usign.: Griffenfeld (c. 1673) ; Frederik Ahlefeldt (1670'erne) og Vitus Bering (c. 1675) ; desuden har L. Salm stukket: Sophie Rosenkrantz (i Ligprædiken c. 1679-81) og Vincents Hahn (1680): desuden har C. Waumans og W. van der Laegh udført Stik efter W.s Forlæg.

Om Wuchters' kunstneriske Uddannelse kan vi kun gisne paa Grundlag af hans Arbejder i Norden. Noget kunde tyde paa, at han har staaet Frans Hals-Elevernes Kreds nær. Ikke blot de unge stoltserende Junkere, han malede i 1640'erne i Danmark, og som er helt Buytewechske i Opsætningen, men ogsaa et gennemgaaende realistisk Drag i hans Maleri og den flotte Penselføring leder Tanken hen paa Haarlem. I øvrigt lader han til at have været perfektibel. Hverken Utrechterskolens Honthorst'ske Lysvirkninger, Rembrandts Landskaber eller van Dyck'ske Kompositionsskemaer var ham fremmede. Som fuldt uddannet Mester med en vis personlig Pondus optræder han allerede i de 2 første Portrætter af Chr. IV; navnlig Helfigurbilledet er et Stykke i stor repræsentativ Stil, men tillige med udmærkede maleriske Kvaliteter; Landskabet staar Hercules Seghers og Rembrandt nær. Han synes at have forsøgt at bevare en vis Kontakt med sit Udgangspunkt, det rige flamsk-hollandske Kunstnermilieu. Vi ved ikke, om han gjorde Brug af sin Udrejsetilladelse 1640; i hvert Fald lod han en anden modtage Betalingen for Chr. IV Portrættet paa hans Vegne i dette Aar, og det er ikke usandsynligt, at han selv har bragt sine Forlæg for Stikkene af Chr. IV til Holland i 1640.

Ved Siden af den fornemme ”spanske@ Kolorit i Helfigurbillederne af Chr. IV og Christian Barnekow flammer Farven voldsomt op i Billederne af Kongesønnerne. De barnligt unge Ansigter har en lys, naturligt farvet Karnation, næsten uden Skygger og Reflekser, de lidt ældre en robustere Hudfarve, modelleret med lette graa, undertiden grønlige Skygger. Den enkle Klædedragt, der bliver herskende i 1650'erne efter den personligt beskedne Fr. III.s Tiltræden, giver sig ogsaa Udslag i en mere behersket Kolorit (de sorte Frakker, de hvide Kraver); til Gengæld sættes Portrætterne gerne op mod en kraftig blaa Baggrund, saaledes i Brystbillederne af Fr. lIl og Sophie Amalie (Rosenborg, Gripsholm) og i det omtvistede Billede af Frederik Giinther (Fr.borg), der virkelig ved sin dristige Penselføring og sin Øjeblikskarakteristik fører Tanken hen paa Frans Hals. Denne temperamentsfulde Pensel, som vi senere skal møde oftere hos W., falder saa godt i Traad med, hvad vi af de mange Processer aner om hans heftige Sind. Men i øvrigt har W . udmærket været i Stand til jævnsides dermed at male rolige, værdige Portrætter, nedsænket i en mild Helhedstone og med sparsom Anvendelse af Glanslys, saaledes i Portrætterne af Kjeld Lange (GI. Køgegaard) og Jørgen Rosenkrantz (Fr.borg). Rubens' Nadverbillede i Milano, dengang i Mecheln, er af Karl Madsen nævnt som Forbillede for Wuchters' Nadver i Sorø, men der er i Virkeligheden ikke Tale om nogen stærk Afhængighed. Typen er gængs og var anvendt før Rubens, bl. a. af Veronese og Carlo Cigoli. Apostlene skal i øvrigt være Portrætter af Folk fra Egnen; sikkert rigtigt nok; muligvis ogsaa et Par Professorer og Eksercitiemestre, i hvert Tilfælde Hofmesteren selv. Ejendommeligt er Kristus i Vinpersen, for hvilket man ikke kender noget umiddelbart Forbillede; de 2 smaa Engle i blaa Kjoler skal være Portrætter af Hofmesterens Børn. Hvis vi skal antage, at W. virkelig har været i Holland igen i c. 1656-57, maa vi se det som en Stimulans for hans Kunst i en gunstig Stund. Under Svenskekrigene aabnede der sig nye Muligheder for kunstnerisk Udfoldelse for den aabenbart meget mobile Kontrafejer. Fra Perioden mellem de 2 Svenskekrige stammer sikkert de mange Portrætter af Feltherrer, mest svenske eller i svensk Tjeneste. Der blev atter Brug for det effektfulde Portræt, den flotte udfordrende Holdning med Haanden i Siden, nu mere martialsk end kavallermæssig; Stokken er ombyttet med Marskalstaven. Man vil gerne tro, at W. da nylig har haft Lejlighed til at se Skyttestykker og Junkerportrætter af Frans Hals. Karnationen svinger stadig mellem den glatte rosa (Brahe) og den gulligblege med de mørke grønlige Skygger. Den ærgerrige Malers Ry breder sig, han engageres i Sverige, først af Kristina, af hvem han giver en virkelig dyb psykologisk Skildring (i Uppsala-Portrættet), og gør et repræsentativt Stykke i van Dyck'sk Opstilling paa Landskabsbaggrund, men tungt og stift i Behandlingen af Figuren. Enkedronning Hedevig Eleonora overtager ham i 1661, og nu lægger han op til et Gennembrud med Forarbejder til et stort Billede, der skal forherlige den afdøde Karl X Gustaf, Hedevig Eleonora og den lille Kongesøn i Legemsstørrelse (Skitser til Helfigursbilleder af de 3 paa Gripsholm). Men før det store Billede er færdigt (formentlig aldrig fuldført), optræder en Rival paa Arenaen i Skikkelse af den fra Rom, Paris og London netop hjemvendte David Kløker (senere Ehrenstrahl), ved Siden af hvis helt moderne Barokportrætter å 1'antique W.s Billeder maatte virke gammeldags. Pietro Cortona og Charles Lebrun havde nu afløst van Dyck som Forbilleder for det repræsentative Portræt. Kløkers Hovedanke mod W. er, at han ikke forstaar at ”ordenere”. Med Støtte af formaaende Kredse ved Hoffet lykkes det ham at slaa W. ud. Da W. vendte hjem i Foraaret 1662, var Enevælden i Mellemtiden blevet indført i Danmark. Sorø Akademi stod foran en Rekonstruktion; W. fortsatte ganske vist som Lærer, men hans Ophold hos Haelwegh i Kbh. blev stadig hyppigere og længere, og i 1664 ansattes Michael van Haven som Ridsemester (under Protest fra W.). Portrætterne fra 60'erne af Kongen og Enevældens Mænd - Svane, Krag, Reedtz - fortsætter Typen fra 50'ernes Adelsportrætter, baade i Opstilling og Kolorit, men fra Midten og især fra Slutningen af 60'erne gør et Stilskifte sig gældende. Samtidig trænger de nye Moder i Frisure og Klædedragt igennem, baaret frem af den nye selvfølende Borgerstand, og kulminerende med den ny Adels Fremtræden i 70'erne. De fleste Portrætter er Brystbilleder, Originalerne mest paa Kobber eller Træ, Personen anbragt skraat paa Billedfladen; Mændene sætter Haanden i Siden, den ofte pelsbræmmede Frakke glider til Side og afslører en Brokadevest, Kniplingskrøset afløser den glatte nedfaldende hvide Krave med Kvasterne, det lange naturlige Haar viger~for de brede Parykker; det 1669 signerede og daterede Portræt af Ove Juul er en glansfuld Repræsentant for Typen. I første Halvdel af 60'erne kan der endnu være Vanskeligheder ved at holde van Manders og W.s Billeder ude fra hinanden; fra c. 1667 ligger W.s Stil klart adskilt fra van Manders, og da denne dør 1670, bliver W. den absolut førende Kunstner. Ove Juul-Typen bliver dominerende for Adelsmandsportrættet 70'erne igennem, jfr. Erik Rosenkrantz, Griffenfeld o. m. a., men sideløbende trives en anden Type, den rustningsklædte Adelsmand eller Feltherre, Schack, Wedell, Frederik Ahlefeldt, -Niels Rosenkrantz o. fl. (jfr. Portrætter af Ludvig XIV i Rustning). I Chr. V.s Regeringstid kommer de store Tildelinger af Ordener: det hvide og det blaa Baand giver en ny koloristisk Accent til 1670'ernes Portrætter, der i det hele kan opvise en mere varieret Kolorit. Dameportrætterne fra Slutn. af 60'erne og fremefter er af langt større Glansfuldhed end de tidligere sparsomme Eksemplarer af Genren. Hvor der foreligger Pendanter af Mand og Hustru, er der spillet paa Modsætningen mellem Mandens robuste, mørkere Karnation og Kvindens lyse rosa Hudfarve (jfr. Henrik Müller og Sophie Hansdatter, Mogens Friis og Anne v. Offenberg etc.). Fra Slutn. af 70'erne er der Tilfælde af en gustenbleg Hudfarve hos Kvinderne, der kontrasterer mod en branket brun Karnation hos Mændene (Holger Vind - Margrethe Giedde, Rasmus Schøller- Else Eggers); hos den gamle Sophie Amalie er Huden som Voks og Honning. Interessant er W.s trofaste Vedhængen ved det van Dyck'ske Opstillingsskema for Helfigurportrætterne, navnlig fra dennes engelske Periode. Christence Lykke er arrangeret ganske tilsvarende Hedevig Eleonora (paa Skitsen), Margrethe Krabbe som Kristina (Skokloster), men begge Damer er nu friseret å la Sevigné; Rytterbilledet af Chr. V som Prins er nøje kopieret efter van Dycks Moncada-Portræt (nu i Louvre), og endelig er et af W.s seneste Billeder, Portrættet af den c. 10-aarige Axel Rosenkrantz endnu i den van Dyck'ske Stil med stort Forgrundstræ og Drengen klædt i en ejendommelig Kaftan, hvortil findes Paralleller hos Flamlænderen. Og dog har W. uden Tvivl forsøgt at følge med Moden. Maaske for at vise, at han ogsaa kunde ”ordenere”, har han malet det store Gruppeportræt af Eiler Holcks Familie, delvis å 1'antique (1670) ; ogsaa flere Brystbilleder viser de fremstillede i heroisk Dragt, saaledes Portrætterne af Christiana Ulfeldt, Lisbet Høg, Otto Didrik Schack og andre. Saadanne Billeder gav ogsaa Anledning til et rigere Farvevalg og en glansfuld Penselføring, kulminerende i den lille Skitse af den rødklædte Chr. V. Der er næppe Tvivl om, at W.s Alderdomsstil for en væsentlig Del bygger paa hans Kendskab til samtidige franske Kobberstik. Gennem sit Venskab med Haelwegh har W. haft god Lejlighed til at holde sig å jour med udenlandske Kobberstik, og i øvrigt kom der i de samme Aar dels ved Sophie Amalies franske Forbindelser, dels ved Lambert van Havens Kunstindkøb store Samlinger af udenlandske Portrætstik til Landet. Med sit Alderdomsværk kom W. til at lede Overgangen fra nederlandsk til fransk Smag i dansk Portrætkunst, uden at han dog selv nogen Sinde fornægtede den sunde Islæt af hollandsk Realisme, der uden Tvivl var dybt forankret i hans Natur og næret i hans Ungdoms kunstneriske Milieu.

W.s Malemaade varierer fra det næsten pillent glatte, fint fordrevne Penselarbejde og en emailleagtig Overflade, navnlig i de unge Ansigter, til djærvt hensatte Strøg, der undertiden staar spillende af Liv, men af og til bliver smurte og døde. Mange af de paa Kobber malede Portrætter er stærkt eftermørknede, i de grelleste Tilfælde er det alene Ansigterne, der lyser frem fra en næsten sort Baggrund. Man kan vel ikke kalde W. nogen stor Psykolog, men han har et godt Blik for det karakteristiske i et Fysiognomi og er ikke uden Evne til vittig Pointering. Han har næppe nogen Sinde forskønnet sine Modeller; Kløker finder hans Portrætter hæslige, men maa indrømme, at de ligner. I øvrigt er der baade Værdighed og Festivitas over flere af hans Billeder. Han har uden Tvivl været et livligt Temperament, til Tider stærkt kolerisk; derom vidner de mange Processer, W. førte og ofte tabte, saaledes den pinlige Sag mod Svogeren Albert Haelwegh 1670 og Sagen mod Kobberstikkeren Johan Huusman 1675.

W. synes at have været en ganske bjergsom Mand. Ganske vist var det ikke meget indbringende at være Embedsmand i de Tider, og heller ikke hans private Kunder var altid lige ivrige efter at betale omgaaende for udført Arbejde. Hos Kongen havde han til gode ved sin Død 6177 Rdl., men samtidig var hans Gæld til Dronningen 8500 Rdl. Alligevel har han været ganske velhavende. Ved sin Død ejede han Hus og Jord i Sorø. I Kbh. fik han 1670 Skøde paa en Gaard i Stormgade, og 1675 købte han Morten Skinkels Gaard i det fornemme Kvarter bag Børsen. Han synes 1676 at have taget fast Bolig i Kbh. Maaske i Tillid til sit gode Forhold til Griffenfeld, i hvem han havde en formaaende Beskytter, har han slaaet sig stort op i Hovedstaden. Selv om han aabenbart stadig har haft godt at bestille, ogsaa efter Griffenfelds Fald, lader det dog til, at han er kommet i økonomiske Vanskeligheder i Slutn. af 1670'erne; maaske har Alderen hemmet hans Arbejdskraft, vi har i hvert Fald svært ved at paavise Portrætter fra hans sidste Leveaar. W. var utvivlsomt en Mand, der satte Pris paa Livets Goder, har sikkert ogsaa haft en vis Dannelse. I 1675 udgav han Søren Therkelsens Oversættelse af Jacob Cats' Den christelige Hustrue og tilegnede Griffenfeld den. I Fortalen ytrede han sin Taknemmelighed over for Danmark og sin Agtelse for det danske Sprog. Skønt han gjorde enkelte Forsøg paa at komme videre omkring i sine yngre Aar, synes han efterhaanden at være faldet til Ro i Danmark, hvor han i hvert Fald efter van Manders Død stod som den førende Kunstner. E.K.S.

Utr. K. i Kbh., paa Fr.borg og i Stockholm. - Th. u. B. - Danske Mag., 4. Rk. Il, 1873, 206; Anton Petersen i Danske Saml., 1. Rk. 1, 1865-66, 289-306; Friis: Saml., 1872-78, 147-66; samme: Bidrag, 1890-1901 (Index); F. J. Meier i Ude og Hjemme, II, 1878, 52; 0. W. Lagerhalm: Ehrenstrahl och allegorien, 1883, 2. Udg., Bilag 7-10; L. Bobé i Museum, 1890, 119; A. Bredlus i Elseviers' geill. Maandschrift, April 1905; A. Hahr: David Klocker Ehrenstrahl, 1905 ; F. Beckett i Bricka: Dansk biografisk Lexikon, XIX, 1905; Karl Madsen i K. Aa., 1915, 166-87 og 1925-26, 152; 0. Andrup sst., 1915, 190-200 og 1916, 142-51; F. Beckett sst. 1918, 95-98; J. Sthyr sst. 1938, 5-66, passim; L. Rostrup Bøyesen sst., 1941, 79-120; Jørgen Paulsen sat. 1941, 26, 37; Else Kai Sass sst. 1942, 52-98; 0. Andrup i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 167-71; Johan E. Brodahl i Bygd og Bonde, 1924, 68-84; M. Mackeprang i Sorø. Klostret. Skolen. Akademiet, I, 1924; Th. Thaulow: Lillie-Juulernes Slægtebog, 1925, 133 ff.; Karl Erik Steneberg i Festskrift til Ewert Wrangel, 1928, 121, 133-38; Hjalmar Friis: Rytterstatuens Hist., 1933, 377; Leif Østby i Kunst og Kultur, 1935, 223, 226 f. og Roar Hauglid sst. 1940, 29, 31; Kat. til Udst. af soransk Kunst, Sorø, 1936; V. ThorlaciusUssing i Tilsk., 19361, 91-97; Karl Madsen i Jubilæumsskrift i An]. af Sorø Akad.s Skoles 350 Aars Jubilæum, udg. af Soransk Samfund, 1936, 10-11; Karl Erik Steneberg i T. for konstvetenskap, 1937, 113 ff. og sst. 1940, 1-9; Else Kai Sass sst. 1942, 73-86; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der hollånd. Malerei, 1942; The New Pallas, V, Nr. 14, 1941, 43; Berl. Tid. 26. Marts 1941; Torben Krogh iKulturminder, 1.940-41, 67; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik 1500-1800,1943; samme i Holland og Danmark, 11, 1945, 26-44; L. Rostrup Bøyesen i Danmark 1943,139-44: samme i Folk og Værn, 1944, 16-19; V. Thorlacius-Ussing i Danmark, 1944, 107, 109; 0. Andrup i Dansk biografisk Leksikon, XXVI, 1944; Kunst i Privateje, 1-111, 1944-45: 0. Andrup i Danm.s Malerkunst, 3. Udg., 1947, 56-61; Axel Sjóblom: David Klocker Ehrenstrahl, 1947, 30; Danish Art Treasures, London, Kat. 1948, Nr. 155-57 og 238.

Vuigh, se Vigot, - 1150-1200-, Stenmester.

Wulf(f), se ogsaa Wolf(f).

Wulf Maler, - 1583 -,fik if. Øresundstoldens Regnskaber 1583 Betaling for at have døn-

niket og udført haandværksmæssigt Arbejde paa Kronborg. J.P.

Friis: Saml., 1872-78, 335.

Wulf, Antoni, - 1592-1627, Snedker i Flensborg. D. 1627. Sædvanlig kaldet Antoni Snitker. Fra 1592 Lavsmester i Flensborg, hvor han boede i Rødegade. 1596 leverede han Hvælvingstapper til S. Nicolai Kirke, og senere arbejdede han s. m. Hinrich Ringerinck (s. d.) paa samme Kirkes Orgel. Begge Navne staar indridsede paa Snedkerlavets Drikkehorn. Hans Værksted, hvor en Søn var Medarbejder 1599, leverede 1600-01 Stolestader til Sønderborg

(ikke bevarede); det har sikkert kun i ringe Grad dyrket Billedskæreriet. C.A.J.

Haupt, III, 1889 (bleister 15); Flensburg Kunstgewerbemus. Festschrift, 1928, 64, 142.

Wulff, Baltzer, - 1608 -, Maler fra Kolding. Leverede Chr. IV 16 Par Portrætter af den

oldenborgske Stamme, malede paa et langt Stykke Lærred, tillige med Titler og Tekst, samt 2 Portrætter af Chr. I og hans Dronning malet paa Tavler og stafferet med Guld; alt værdsat af Didrik Moll og Johan van Wijck til 90 Dl. O.A.

Utr. K. - Th. u. B.; F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914.

Wulff, Jens Andersen (kaldet Jens Andersen), - 1648-71, Stenhugger. Begr. 16. Aug. 1671 i Kbh. (Frue K.).

Nævnes i Kbh. fra 1648. Henvendte sig efter Kbh.s Belejring 1660 til Kongen paa Stenhuggernes Vegne og fik 24. Jan. 1661 udvirket Privilegier for Billed- og Stenhuggere. Beskæftiget med Byggeri i Strandstræde omkr. 1668. H.L.

Kbh.s Dipl., 1, 1872, 668-69; 11, 1874, 839; 111, 1877, 510-11; Pers. T., 8. Rk. VI, 1927, 143, 144 (Vor Frue Kirkes Gravbog).

Wulff, J. H., - 1720-21 -, Arkitekt (? ). Medhjælper hos J. C. Krieger ved Opførelsen af Fredensborg Slot (1720-21), hvor han i Kriegers Fraværelse attesterede Regningerne. A.

Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. lI, 1925-26, 469.

Wulff, Jørgen, - 1619-36 -, Bronzestøber i Kbh. ”Rotgeteren” støbte 1619-20 i Kbh. Venusgruppen til Køkkenbrønden paa Fr.borg, hvis Støbning Islændingen Jon Olafsson malende skildrer, men tilskriver en italiensk Mester Samuel, og fuldendte føret ml. 1624 og 26 Metalarbejdet paa Peter Husums Hest og Løve (nu i Kongens Have). Hans Virksomhed synes at have været rent haandværksmæssig. Endnu 1636 støbte han en Kirkeklokke til Birket paa Lolland. C.A.J.

Friis: Saml., 1872-78; C. Nyrop i Kirkehist. Saml., 3. Rk. VI, 1882, 269; F. R. Friis i T. f. Kunstind., 1890, 145-46; Bernhard Olsen sst., 1896, 82; Jon Olafssons Oplevelser, oversat ved S. Bløndal, 1905, 82-84 (Memoirer og Breve, udg. af Jul. Clausen og P. Fr. Rist, 1); F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 11, 1914; Z. f. Kunstgeschichte, X, 1941-42, 74; Jan Steenberg: Chr. IV.s Fr.borg, 1950.

Wulff, Martin C., - 1847-48 -, Maler fra Altona, søgte 1847 om Rejsestipendium fra Akad. og indsendte som Prøve sit eget Portræt samt et Maleri af Kejser Barbarossa (begge udst. Charl. 1847). 19. April s. A. fik han fra Akad. et Aars Rejseunderstøttelse paa 600 Rdl., og 31. Maj meddelte han, at han var rejst til England, hvortil han ønskede Pengene sendt. Paa sin Ansøgning om Forlængelse af Stipendiet, sendt fra London Marts 1848, fik han Afslag fra Akad. Han meddeler i sit Brev, at han arbejder paa et stort Bestillingsarbejde, men at han senere vil indsende et Arbejde til Akad. Red.

Utr. K.

Wulf(f), Matthias, 1690-1728, Bygningsentreprenør og Tømmerhandler. F. 1690 i Frederikshald, d. 15. Okt. 1728 i Kbh. Gift med Maria (Maren) Martens, d. 1738.

Matthias Wulff fik 1721 Borgerskab som Tømmerhandler i Kbh. Restaurerede og ombyggede Det Reventlow'ske Palæ paa Købmagergade (hvor nu Kronprinsensgade er anlagt) (1723, brændt ved Kbh.s Brand 1728); opførte efter Håussers Tegninger Kommandantboligen i Kastellet (1725) ; egen Tegning til Frontispice paa Kommandantboligen (Rigsarkivet, ikke benyttet). A.

Johannes Ewald: Levnet og Meninger, udg. af L. Bobé, 1911, 234-35 (om Wulf og hans Enkes Proces mod C. D. Reventlow); Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, II, 1926, 35 (Det Reventlowske Palæ); Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. IV, 1929-30, 258-59, 262 (Kommandantboligen i Kastellet); Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930.

Wulff, Paul Vilhelm (Willie), f. 1881, Bhgr. F. 15. Marts 1881 i Kbh. Forældre: Grosserer, senere Direktør for Det Danske Petroleums Aktieselskab Valdemar Emil W. og Catharina Dorthea Mathilde Berg. Gift 1° med Sophia Linnemann, f. 4. Juli 1884 i Raklev, D. af Direktør Hans Bech L. til Fuglagergaard og Eliza Charlotte Bramsen. Ægteskabet opløst. 2° 6. Marts 1926 i Kbh. med Edith Dvinger, f. 29. Okt. 1897 i Gødvad, D. af Førstelærer Niels Jensen Julius Sørensen og Ane Kirstine Andersen. Navneforandring 17. April 1913. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Student 1899 ; tog bygn. teknisk Eks. paa Tekn. Sk. ; forb. til Akad. hos G. og S. Vermehren; opt. April 1900 som Arkitekt i Alm. Forb.kl. ; besøgte denne Foraarssem. 1901 og Modelsk.s Forb.kl. for Bhgr. i 2 Sem. 1901-02; Elev af J. F. Willumsen i Paris 1902-03; Akad.s lille Guldmed. 1915. Stipendier: Akad. 1908, 16; Raben-Levetzau 1916. Rejser: 1902-03 Paris; 1907-15 hovedsagelig Paris, men 1908 ogsaa Holland og Belgien; desuden Tyskland, Frankrig, Italien, Grækenland, Ægypten, Tyrkiet, Rumænien, Ungarn, Østrig, Tjekoslovakiet. Udstillinger: Charl. 1902-03, 48; Den frie Udst. 1906-08, 10-11, 11 (Eft.), 15-22, 29-30, 32-33, 39-41, 43-44; Salonen, Paris, fra 1911; Brighton 1912 ; Brooklyn 1927 ; Forum 1929. Udmærkelser: Mention honorable, Paris, 1911. Stillinger og Hverv: Generalkommissær for Kunststævnet i Forum 1929 (gav Tegning til Udstillingens Plan og Indretning); Direktør for det af ham selv startede Danske Luftfartsselskab 1918-27.

Arbejder: Den rige Yngling (Gips, udst. 1902) ; Mandsfigur (1910 ; Mention honorable, Salonen, Paris, 1911) ; Venus sørger over den døende Adonis (lille Guldmed. 1915; opst. i sort Granit i Egebækgaard Park); Lotusfiskerne (1916-17, Bronzefontæne, Egebækgaard Park); Afrodite (1915-20, Mariner); Ragnarok (1928, Relief, skaaret i Mahogni og bemalet) ; Sommer (1929-30, Figur i italiensk Marmor); S. Michael og Dragen (Springvand i Bronze og Sten, Udkast udsi. 1932; opst. Kirkepladsen ved S. Mikkelskirke, Slagelse); Krigsmoderen (Udkast, udst. 1939); Springvandsgruppe (1939, Bronze, opst. i Hafnias Gaard) ; Kamp for Liv (udst. i Ler 1940) ; Kongen, Dronningen og Familien Danmark (Udkast til Nationalmonument, udst. 1943) ; Stor Pige (1944, syntetisk Kalksten); Portrætbuster: Russisk Digter (1907, Bronze, tilh. Ny Carlsbergfondet) ; Fru Vera Goll (1907) ; Gehejmeetatsraad Ludvig Bramsen (1908, Bronze); Fru Ella Nyrop (1909, Bronze); Sølvsmed Georg Jensen (1910); Fru Louise Krabbe (1915, fransk Kalksten); Skuespillerinde Karen Sandberg (1915-16, polykrom); Selvportræt (1917, Bronzemaske); Fru Olufa Olsen (1917, norsk Marmor); Direktør Carl I. Becker (1918, Bronze). - Arb. i Mus. i Lyon, Washington og München samt i KensingtonMus., London.

Willie W ulff hører til det Slægtled af Billedhuggere, der fortsætter den symbolistiske Strømning efter Aarhundredskiftet. Men medens de noget ældre (fx R. Harboe) passerede gennem Stephan Sindings Skole, fik W. ligesom Viggo Jarl sit Udgangspunkt i Paris og paa et Tidspunkt, da Symbolismen var en fuldbyrdet Kendsgerning. De blev begge Lyrikere, søgte et fortættet aandeligt Udtryk, en samlende Ide eller Stemning i deres Værker og orienterede sig plastisk efter en syntetisk Sammenhæng i Figurerne uden at bryde med det naturalistiske Formsprog, alt i Tilslutning til Rodin. W.s Hovedværker fra den Tid er Busten af den russiske Digter, der mere er et Stemningsbillede og en generel Menneskeskildring end Portræt, og Gruppen Venus sørger over den døende Adonis. I 1920'erne med den stigende Trang til dekorative Virkninger kastede han sig ud heri, og han har lejlighedsvis søgt Impulser mange andre Steder, bl. a. med Dekorationsformaal for Øje, men i Hovedsagen har han ikke fraveget det en Gang tagne Standpunkt. - W. har med levende Interesse fulgt Flyvningen fra dens første Begyndelse,

var en Overgang selv Flyver og stiftede 1918 Det danske Luftfartsselskab. 8.S-z.

N. Lützhøft i Skønvirke, 1920, 51-52; Nat.tid. 9. Marts 1929 (Int.); Den frie Udst. gennem 50 Aar, 1942; Pol. Mag. 21. Nov. 1943 (Erindringer fra Paris); Knud Lybye: Det danske Luftfartsselskab gennem 25 Aar, 1943; Nat. tid. 15. Marts 1951.

Wunderlich, Johan Christopher Wilhelm 1759-1810 -, Vokspousserer. F. 1759 i Gotha. Gift med Benedicta Margaretha Weghorst.

Var if. Weinwich faglært Konditor, men virkede desuden som Vokspousserer og af kopierede Landskabsbilleder (bl. a. efter Brouwer, Ostade, Romeyn) i en Slags Sandmosaik. Han arbejdede (if. Weinwich) paa Taasinge og i Kiel, hvor han tog Borgerskab som Konditor 2. Nov. 1787 og endnu nævnes i Vejviseren 1810. Han har udført Voksrelieffer af Kiel Professorer, bl. a. Joh. Chr. Fabricius (Stik derefter 1797 af S. Halle i Berlin) samt af Kronprins Frederik (1804, Rosenborg). J.P.

Weinwich, 1829; Schlesw. Holst. Provinzialberichte, 9, 1895, 1, Bilag til Hft. 3, 10 f.; Westergaard, 1930-33, Nr. 3049; Rosenborg, En Fører, 1943.

Wyck, se Wijck.

Wyntrauch (Wintrack), Hans, - 1575-88 (?), Stukkatør. Mulig bisat i Helsingør (S. Marie K.). Gift med Lisebet, d. tidligst 1595.

Ansat 4. April 1575 som ”Dønniker” hos Fr. II. Borger i Helsingør indtil Foraaret 1586, da han forlod Danmark. Ledende Stukkatør paa Kronborg.

Arbejder: Da W. fik fast Løn, er hans forskellige Arbejder ikke altid specificeret i Regnskaberne. Frederiksborg (1575); Kronborg (1575-85, bl.a. i ”det ganske nye Hus fra Dronningens Kammer til Kirken” (1582), 3 Gemakker paa det store Taarn (1583), Kongens Køkken, Postejgemak m. m. (1584), nogle Herregemakker over danske og tyske Kancelli (1585)).

W.s Arbejder i Danmark er ikke bevaret. Hans Stil kendes dels af et i 1867 nedtaget Loft i et Taarnkammer paa Kronborg med Aarstallet 1579 i Kartucher (Opmaalinger i Akad.s Bibl., Afstøbninger i Kronborgs Stensamling), dels fra hans indtil 1945 bevarede Arbejder paa Slottet i Kónigsberg, hvortil han rejste 1586 med Anbefalingsbrev fra Fr. II til Markgreve Georg Frederik af Prøjsen. Det er mest ret upersonlige Ornamenter direkte kopieret efter Forlæg af Theodor de Bry, Vredemann de Vries og Johann van Doetinchen, meget dygtigt udført, ofte i højt Relief. B.L.G.

Kanc. Brevb. 1571-75, 1898; 1576-79, 1900; Hermann Ehrenberg: Die Kunst am Hofe der Herzóge von Preussen. 1899; Friis: Saml., 1872-78, 284, 327, 374; samme: Bidrag, 1890-1901, 163-64; Fr. Kaas: Bidrag til Helsingør Bys Hist., 1899; F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914, 251; Charles Christensen: Kronborg, 19:10.

Würtzen, Carl Gotfred, 1825-80, Maler. F. 15. Juni 1825 paa Ydernæsgaard ved Næstved, d. 13. Febr. 1880 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Toldassistent, Gaardfæster Henrik Carl W. og Anne Cathrine Bülmann. Gift 19. Juli 1868 i Gentofte med Anna Caspara Vilhelmine Benzon, f. 23. Aug. 1833 i Stege, d. 23. April 1919 i Kbh., D. af Kaptajn, Kornskriver, senere Toldskriver Caspar Johannes B. og Vilhelmine Conradine Giese.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1837; besøgte dette med flere Afbrydelser; avancerede til Modelsk. Marts 1846 og var endnu Elev Jan. Kvartal 1848; Elev af J. L. Lund; konk. forgæves til Neuhausens Pr. 1853 og 55. Stipendier: Akad. 1860, 63; Ancker 1877. Rejser: 1867 England; 1876 Norge; 1878 Tyskland, Frankrig og Italien; har desuden besøgt Sverige. Udstillinger: Charl. 1847-64, 66-80; 18. Nov. Udst. 1882 ; Raadhusudst. 1901.

Wurtzen har bl. a. malet Landskaber med Motiver fra Nordsjælland, Egnen omkring Svendborg, Silkeborg og Vejle samt fra Skaane og Norge. Arb. i forhen Joh. Hansens Saml.

Han deltog i begge de slesvigske Krige. Underviste gennem mange Aar i Tegning, men

ophørte hermed 1873. Red.

Ude og Hjemme, 1879-80, 223.

Wüst, Carl Ludvig, 1723-57, Kbst. Døbt 20. Juli 1723 i Nürnberg, begr. 17. Juni 1757 sst. Forældre: Rørmester Johann Conrad W. og Susanna Barbara. Gift.

Var Elev af J. M. Preisler og indkaldtes c. 1745 til Danmark for s. m. M. Keyl (s. d.) at stikke Plancherne til Thurahs Danske Vitruvius, i hvis Bd. II (1749) han har sign. Pl. 73, 87, 90, 97, 100, 108, 116; 1747 fik han 30 Rdl. ”for til Kongen selv leverede Kobbere”. Formentlig har han ogsaa medvirket ved de mange usignerede Plancher i Thurahs Hafnia Hodierna (1748). 1749 (51 ?) skal han atter være rejst, og han medvirkede senere ved Værket om det kurfyrstelige Galleri i Dresden. H.D.S.

Weinwich, 1811. - F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1880, 200; Fr. Weilbach: Thura, 1924; J. Sthyr: Dansk Grafik 15001800, 1943.

Wärild, Lars Robert, 1910-45, Tegner og Maler. F. 8. Juli 1910 i Stockholm, d. 4. Sept.

1945 i Kbh., begr. i Stockholm (Nya Kyrkogården). Forældre: Tapetserermester Gustav

Oscar Andersson og Ebba Charlotta W ahlstedt. Navneforandring 1931. Gift 3. Dec. 1937

i Kbh. med Ingeborg Agnethe Jensen, f. 26. Maj 1911 i Aarhus, D. af Vinhandler Lauritz

J. og Anna Sophie Frederikke Danielsen.

Uddannelse: Arbejdede som 18-aarig som Dekoratør paa Stockholm-Restaurationer; 1931-32 Elev af Paul Colin i Paris og besøgte samtidig de frie Akademier; besøgte Foraarssem. 1942 Akad.s grafiske Sk. i Kbh. Rejser: 1930 Mellemamerika (Panama); 1931-32 Paris; fra 1933 bosat i Kbh. Udstillinger: Grønningen 1940-41; Sep.udst. 1946 (Mindeudst. i Tokanten), 47 (Mindeudst. i Galerie moderne, Stockholm).

Lars WSrild begyndte som Illustrator og udnyttede med betydelig artistisk Følelse Farvereproduktionsteknikkens maleriske Muligheder. De intense Farvekridtillustrationer, han i nogle Aar tegnede til Social-Demokratens Søndagstillæg, fortolkede og støttede Tekstens Grundstemning ad koloristisk Vej og havde en Undertone af naturromantisk Oplevelse af Landskab og Mennesker. Han tog først Maleriet op faa Aar før sin Død og havde for kort Tid til at opnaa Overensstemmelse mellem det indre Pres og den kunstneriske Form. Men et stærkt Skær af den Ild, der brændte i ham, lyser fra de Billeder, han efterlod sig. Det var hovedsagelig Landskaber med og uden Figurer (bl. a. fra Listed paa Bornholm, hvor han opholdt sig flere Somre fra 1940), grønblaa Naturvisioner, hvori heftig Koncentration og Fordybelse tager Kampen op med en Tilbøjelighed for udvendig malerisk Elegance. Pr. W.

Nat.tid. 13. Okt. 1946 (Sig. Schultz); Preben Wilmann i Kat. over Mindeudst. i Tokanten Okt. 1946.

Wöhlk, Nicolaus Henrich, 1887-1950, Maler. F. 2. Maj 1887 i Slesvig By, d. 23. Maj 1950 i Løjt Sønderskov, begr. i Slesvig. Forældre: Bagermester Christian W. og Augusta Jessen. Ugift.

Wöhlk, der var tysk af Fødsel og havde faaet hele sin Uddannelse i Tyskland (Hamborg, München, Berlin, Düsseldorf), bosatte sig 1919 i Aabenraa, hvor han bl. a. virkede som Lærer ved Realskolen. Han udst. paa Kunstn. Eft. 1921 (bl. a. Akvarel fra Skagen) og 23 (Havbilleder fra Colombo og det indiske Ocean), var repr. paa Sdr.jysk Udst., Charl., 1937, og Okt. 1950 arrangeredes en Mindeophængning ved Aabenraa Kunstfor.s Udst. Hans Figur- og Blomsterbilleder fra 20'erne var under Paavirkning af Emil Nolde. I senere Aar malede han navnlig Motiver fra Egnen omkr. Aabenraa Fjord. Arb. i Kunsthalle, Kiel. Red.

Junge Front, IV, Nr. 12, Dec. 1940 (Alfred Petersen, Hermann Paulsen); Nordschleswigsche Zeitung 7. Jan. 1945 (Christoph Wohlenberg, Alfred Petersen, Niko Wóhlk); Jens W. Klinkby i Nordslesvigs aandelige Genforening med Danmark, 1948, 87; Der Nordschleswiger 27. Maj 1950 (Christoph Wohlenberg; optrykt i Deutscher Volkskalender Nordschleswig 1951).

Wøldike, Jeremias, 1736-1813, Matematiker. F. 10. Aug. 1736 i Kbh., d. 23. Marts 1813 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Professor Marcus W. og Ingeborg Wulff. Gift 19. Sept. 1769 i Kbh. med Sabine Margrethe RosenstandGoiske, døbt 26. April 1743 i Viborg, d. 9. Jan. 1809 i Kbh., D. af Konrektor, senere Stiftsprovst og Professor Peder R.-G. og Marie Benedicte Kneil (Kneyln).

Paa Sorø Akademi findes et Projekt til et kombineret Klokketaarn og Observatorium til Sorø Klosterkirke, udført 1785 af den kunstinteresserede Professor i Matematik J. W.; Tegn. indsendtes til C. F. Harsdorff, der gik imod Planen om Taarnet. Resterne af Kirkens oprindelige Taarn blev derpaa Sommeren 1785 helt nedrevet.

W., der antagelig har forfattet Inskriptionen paa Johs. Wiedewelts Holberg Sarkofag i Sorø Klosterkirke og haft Andel i dennes Tilblivelse samt i Omordningen af Kongegravene,

forhindrede 1776 ved C. F. Harsdorffs og Johs. Wiedewelts Nyopstilling af Christoffer II.s og

Valdemar Atterdags Monumenter i Sorø Klosterkirke at Bronzefigurerne blev supplerede og oppudsede. E.W.L.

M. Mackeprang i Sorø. Klostret. Skolen. Akademiet gennem Tiderne, 1, 1924, 265, 269; 11, 1931, 290-91.

Wørmer, - 1802 -, Malere(?). If. Akad.s Dagbog for 28. Juni 1802 avancerede i 1. Frihaand.sk. foruden Peter W. (o: Peter Gregers W., s. d.) en Hendrik Christian W. muligvis Broder til den førstnævnte og i saa Fald f. 29. Juli 1787 samt en Christian W. I Weilbach, 1. Udg., 1877-78 og i Reitzels Kat. er Heinrich Julius W. (s. d.) (sandsynligvis ved Forveksling med ovennævnte Hendrik Christian W.) nævnt som H. C. W. Red.

Wørmer, Axel Viggo, 1846-78, Maler. F. 1. Jan. 1846 i Hansted, d. 8. Febr. 18 7 8 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Fyrinspektør, Maler Heinrich Julius W. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Realeks. 1862; i Malerlære hos Malermester Weber; dimitt. fra Tekn. Inst. ; opt. paa Akad. Okt. 1865, Elev i Modelsk.

1873. Rejser: e. 1870 Italien.

Axel Viggo Wørmer ansaas for en lovende Dekorationsmaler. Han har desuden malet Billeder med Motiver fra Italien, bl. a. Italiensk Kvinde med Haandten (Privateje). Red.

Wørmer, Christian og Hendrik Christian, se under Wørmer.

Wørmer, Heinrich Julius, 1805-76, Fyrinspektør, Maler. F. 12. Marts 1805 i Kbh., d. 24. Jan. 1876 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Skomagermester Peter Diterich W. og Anna Catharina Hedewig Steinbock. Gift med Aurelia Cathrine Gessner, f. 11. Marts 1811 i Kbh., d. 20. Maj 1882 sst., begr. paa Fr.berg, D. af Kateket, senere Sognepræst Johan Ludvig G. og Guri Cathrine Marie Werner.

Heinrich Julius W., der var Fyrinspektør ved Hanstholm Fyr, dyrkede Malerkunsten i sin Fritid. 1823 udst. han 3 Kopier (efter Rubens, Rembrandt og Gröger) paa Charl., og han er sandsynligvis ogsaa den Wørmer, der 1824 og 25 laaner Malerier af Leonardo da Vinci til Kopiering. I Hansted Kirke, Thisted Amt, findes paa Alterskabets Bagklædning et Maleri med Fremstilling af Korsfæstelsen (1855). Red.

Utr. K. - Reitzels Kat., 1883 og Weilb.,1. Udg., 1877-78, 763 (begge Steder fejlagtig nævnt som H. C. Wørmer); Danm.s Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42.

Wørmer, Peter Gregers, 1789-1856, Maler. F. 4. April 1789 i Kbh., d. 5. Marts 1856 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skomagermester Peter W. og Johanna Maria Jelling. Gift 22. Sept. 1815 i Helsingør med Mette Cathrine Grubb, f. 6. Aug. 1788 i Helsingør, d. 14. Marts 1858 i Kbh., D. af Slagter Andreas G. og Ellen Cathrine Holm.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; besøgte Akad., hvor han Juni 1802 avancerede i 1. og Juni 1803 i 2. Frihaandssk., samt fra Gipssk. til Modelsk. Jan. 1805; lille Sølvmed. i Modelsk. Juni 1809, store Marts 1811; konk. forgæves til Guldmed. 1811 og 13. Udstillinger: Charl. 1809-10, 12.

Arbejder: Kopier efter bl. a. Guido Reni og Rubens (udst. 1809 og 10) ; Phaeton, som beder Apollon køre Solens Vogn, og Dædalus, som paasætter Icarus Vinger (begge udst. 1812).

1813 søgte P. G. Wørmer uden Held om en Lærerpost ved Akad. ; 1814 tog han Borgerskab som Malermester, og 1815 ansattes han som Lærer ved Akad.s 1. Frihaandssk. og virkede her til Jan. 1855. 1823 rostes han af Præses i Akademiets Forsamling for den Flid og Umage, hvormed han ledede Undervisningen. 1855 opgav han sin Malervirksomhed. Borgerrepræsentant i Kbh. fra 1843. Red.