Weilbachs Kunstnerleksikon Z

Vinteren 1619-20 traf Islændingen Jon Olafsson i Tøjhusets Fængsel en Taarnbygmesters Svend, Zacharias, der trods Sindssygdom var dygtig til Tegning og havde hjulpet sin Mester med at tegne et højst fantastisk Taarn, som Chr. IV havde skitseret. Efter Mesterens Død fik Z. hans Embede og ægtede hans Enke. Historien synes ikke at kunne kontrolleres. Red.

Jón ólafssons Oplevelser, oversat ved S. Blondal, 1905, 201-03 (Memoirer og Breve, udg. af.Jul. Clausen og P. Fr. Rist, 1).

Zachariasen, Christian, se Getreuer, Christian Zachariasen i Supplementet.

Zacho, Peter Mørch Christian, 1843-1913, Maler. F. 31. Marts 1843 paa Pederstrup ved Grenaa, d. 19. Marts 1913 i Hellerup, begr. sst. Forældre: Gaardejer Rasmus Z. og Anne Marie Mørch Mønsted. Gift 15. Maj 1884 paa Fr.berg med Katrine (Ketty) Mathilde Marstrand, f. 11. April 1858 paa Fr.berg, d. 7. Okt. 1940 sst., D. af Dampmøller Troels Caspar Daniel M. og Caroline Emilie Carlsen.

Uddannelse: I Malerlære i Aarhus i 5 Aar; blev Svend; besøgte Tekn. Sk. sst. og tegnede hos E. Høegh-Guldberg og paa dennes Anbefaling en Tid hos G. F. Hetsch i Kbh.; opt. paa Akad. Nov. 1862, Elev her til og med Okt. Kvt. 1867; uddannede sig desuden som Landskabsmaler hos Janus la Cour og senere hos P. C. Skovgaard, hos hvem han boede i 4 Aar; Elev af V. Kyhn 1871-72 (Huleakademiet); malede i Paris 1874 hos Camille Bernier, 1875-76 hos L. Bormat. Stipendier: Akad. 1878, 79; Aneker1891. Rejser: 1872-73 Italien (bl. a. med Anton Thiele, Otto Haslund og Chr. Blache), Hjemrejse over Wien (Verdensudst.) ; 1874 og Vinteren 1875-76 (s. m. Godfred Christensen og Vilh. Groth) Paris; 1878-79 Frankrig (1878 Pyrenæerne s.m. Godfred Christensen); Foraaret 1879 Cernay-la-ville, Sommeren Concarneau s. m. P. S. Krøyer; 1880-81 og 91 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1865-78, 81-91, 931913; Dec.udst. 1881, 83, 85; Kunstn. Eft. 1904, 07-09, 12; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882, 1942 ; Wien 1882 ; Nord. Udst. 1883, 88 ; Paris 1889 ; Berlin 1884, 90, 91; Kleis 1892 ; Royal Academy, London, 1892 ; Chicago 1893, 95; Lybæk 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London 1907 ; Aarhusudst. 1909 ; Miinchen 1909 (Glaspalast) ; Hvad Forum udelod 1931; For. f. nat. Kunst 1950; Sep.udst. 1889, 99 (begge Kunstfor.). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1871; Udst.med. 1884; Mention honorable, Paris 1889, Berlin 1890 og Chicago 1895; tit. Prof. 1897. Hverv: Medl. af Akad.raadet fra 1897 ; Formand for Kunstn. Eft.udst. 1900; Medl. af Udst.komiteen ved Charl. 1902-05.

Arbejder: Øster Glacis med Aggersborgs Have (1867) og Strandpromenaden (c. 1867) (begge Bymus.); Hedelandskab fra Mols (1867), Bær i Skovens Tykning (1870), Riis Skov ved Foraarstid (1871) og Hedelandskab (1871) (alle 4 Hirschsprungs Saml.); Fra Dyrehaven (1870, Aarhus Mus.); Bornholmsk Klippekyst (Sødrings Pr. 1871, antagelig det Billede, der nu er i Bornholms Mus.); Parti fra Himmelbjergegnen (1871, Fyns Stiftsmus.); Studie fra Fontainebleau Skoven (1874) ; En Skovvej. Fontainebleau (1875, forh. Joh. Hansens Saml.); Høstlandskab (1876, Akvarel, Hirschsprungs Saml.); Vinterbillede fra Bretagne (Den første Sne) (1881, Kunstmus.); samme Motiv (1881, Akvarel, Hirschsprungs Saml.); Aaen i Sæbygaard Skov (1881, Aarhus Mus.); Jysk Skovparti. Parti fra Silkeborgegnen (1881) ; Etstille Vand i Dyrehaven (Udst. med. 1884); Olivenskoven ved Menton (1885, Vejen Mus.) ; Løvspring ved Ørholm (1888, tilb. Fyns Stiftsmus., dep. Børnehjemmet, Bolbro); Aaen i Sorgenfri Skov (1888); Klar Vinterdag i Dyrehaven (1889) ; Kystparti mellem Gudhjem og Melsted (1891, BornholmsMus.); Sommeraften, Hestehaven, Fr.borg (1897) og Vinterlandskab. Haveport ved Sandvig Gaard (begge Randers Mus.); Aaen i Sæbygaard Skov (1905, forh. Maribo Mus.); Aaen ved Frederiksværk (1907, Bornholms Mus.); Solnedgang ved Kullen (1911, tilh. Aarhus Mus., dep. De gamles Hjem); Arb. i Kbst.saml., Øregaards Mus., forh. Joh. Hansens Akvarelsaml. og paa Gisselfeld.

Paa Vej hjem fra det traditionelle Italienophold standsede Zacho op i Wien 1873 for at se Verdensudst. og blev her (saaledes som Otto Haslund fortæller i Brev til Leemeyer) +aldeles tosset over de franske Malere*. Allerede næste Foraar tog han til Paris, og han skal allerede da (if. C. A. Been) have malet nogle af sine smukkeste Studier i Fontainebleauskoven vejledet af den franske Maler Camille Bernier. Nu fulgte adskillige længere Frankrigophold. I Paris var han bl. a. Elev hos L. Bonnat samtidig med P. S. Krøyer, og han malede desuden sammen med ham i Cernay-la-ville og Concarneau og traf her en Kreds af unge franske Malere (bl. a. L. P. Pelouse og J. F. Joublet). Ligesom Godfred Christensen og Vilh. Groth var han i 70'erne blandt de :Malere, der tidligt søgte at vende Strømmen mod Paris (jfr. Vilb. Groth og dennes Polemik mod Vilh. Kyhn). Kontakten med den franske Malerkunst fremkaldte et Omslag i Z.s Malemaade, og med det store Vinterbillede fra Bretagne (1881, Kunstmas.), malet færdigt i fri Luft, skete et afgørende Gennembrud. Det virkede ved sin Fremkomst slaaende i sin Lysstyrke og dristige Paasætning af Farverne og det paakalder stadig Interesse historisk set som et tidligt Eksempel paa franskpaavirket Friluftsmaleri i dansk Kunst. For Z.s Vedkommende gik hans store Produktion med Aarene mere i Retning af en Popularisering af de i Ungdommen indvundne Erfaringer, og han vandt sig et Ry som +de danske Skovbækkes og de danske Skovsøers Forherliger*. M.B.

Breve i Hirschsprungs Saml. - Sig. Muller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; samme: Nordens Billedkunst, 1905, 167-68; fil. Tid., 1891-92, 609; F. Beckett i Kunstens Hist. i Danm., 1901-07 383; Been og Hannover: Danm.s Malerkunst, 11, 1902-03, 90, 114 ; L. Tuxen i Kunstbl., 1909-10, 289, 301; Berl. Tid. 22. Marts 1913 (Charles A. Been); P. S. Krøyer i Tilsk., 1925 1, 105 ff. (Breve); F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; samme: Mennesker og Oplevelser, ny Udg. 1932 Sig. Schultz i Danske i Paris, 11, 1938; Rik. Magnussen: Godfred Christensen, 1-11, 1939-41; Aksel Mode: Niels Skovgaard, 1943.

Zahle, Grete, f. 1907, Tegner, Maler. F. 19. Sept. 1907 i Lemvig. Forældre: Sagfører, senere Kreditforeningsdirektør Orla Buhl og Ingrid Jessen. Søster til Ole Buhl (s. d. i Supplementet). Gift 25. April 1928 i Kbh. med mag. art., senere Museumsdirektør Erik Z., f. 16. Okt. 1898 i Kbh., S. af Overretssagfører, senere Statsminister Carl Theodor Z. og Mathilde Henriette Trier.

Uddannelse: Elev af Harald Giersing 192627. Rejser: Flere Rejser i europæiske Lande navnlig til Paris og Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1926 (som Buhl, Grete), 34-35, 38; Sep.udst. 1941 (Kunstindustrimus.).

Arbejder: Har udført Tegninger, Linoleumssnit og Malerier (Christiansø, udst. 1926; Stuen,

udst. 1938). Arb. i forh. Joh. Hansens Saml. Bogillustrationer: En Dag paa Landet. Lepo-

rello-Billedbog (1939) ; En dejlig Vinterdag. Malebog for Børn (1940) ; Hos Købmanden i

Klinkeby. Billedbog (1942) ; J. M. Barrie : Peter Pan, paa Dansk ved Otto Gelsted (1942) ;

har tegnet et Billedlotteri (1934), Trædukker for Kay Bojesen og Julekort. Red.

Ekstrabl. 4. Marts 1941 (Int.); Nat.tid. 1. April 1941.

Zahle, Preben Bengt, f. 1913, Tegner. F. 2. April 1913 paa Fr.berg. Forældre: Overretssagfører Holger Z. og Esther Agnete ArnePetersen. Gift 20. Aug. 1943 i Skovshoved med Karen Margrethe Simonsen, f. 10. Nov. 1917 paa Fr.berg, D. af Grosserer Axel S. og Dagmar Hansen.

Uddannelse: Elev af P. Rostrup Bøyesen 1935-36; Studier i London og Paris 1936-38. Rejser: 1936-38 London og Paris; 1946-47 gennem Europa, Afrika og den nære Orient; 1948 De vestindiske Øer. Udstillinger: Grønningen 1950; Danske Tegnere, Stockholm, 1950.

Arbejder. Bogillustrationer: Hans Theilade: Krama (1939) ; Laurence Sterne : En følsom Rejse (1942) ; Honore de Balzac : Skæmtsomme Historier 1-111 (1943-45) ; Petronius : Satyricon (1945): Antoine de la Salle: Ægtestandens 15 Glæder (1946); R. L. Stevenson: Catriona (1946) ; Ole Juul: Inch-Allah (1949) ; James A. Maxwell: En fuldkommen fantastisk Araber (1950) ; har tegnet Ill. til Kristof Glamann: 75-foreningen (1950); en Serie Rejseartikler i Nationaltidendes Søndagsnummer 1948. - Tegn. i Nationalmus., Stockholm.

Red.

Saadan tegner vi, 1945; Ekstrabl. 26. April 1948 (Rejse til Vestindien); Preben Zahle i Philobiblon, II, 1949, 191-95.

Zahrtmann, Peder Henrik Kristian (ved Daaben Christian), 1843-1917, Maler. F. 31. Marts 1843 i Rønne, d. 22. Juni 1917 paa Fr.berg, Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Regimentskirurg, senere Distriktslæge, Etatsraad Carl Vilhelm Z. og Laura (Laurine) Pouline Jespersen. Ugift.

Uddannelse: Student 1862; cand. phil. n. A.; undervistes i Skoletiden i Tegning af Hans Harder; Elev af Wenzel Tornøe 1863; besøgte Tekn. Inst. under Chr. Hetsch og tog Undervisning hos Arkitekt Ferd. Jensen; dimitt. fra Tekn. Inst. April 1864; opt. paa Akad. Okt+ s. A. i Alm. Forb.kl., overgik til Modelsk.s Forb.kl. April 1865 og til Modelsk. Okt. 1866; Afgang Juli 1868; undervistes i Forskolen af Adolph Kittendorff og derefter af Wilh. Marstrand J. Roed, N. Simonsen og F. Vermehren; lille Guldmed. 1873. Stipendier: Akad. 1876, 77, 78; Hjelmstjerne-Rosencrone 1883; Ancker 1882; Treschow 1910. Rejser: Nov. 1875 - Dec. 1878 Italien (Rom, Siena, Saracinesco, Amalfi) ; Okt. 1882 - Nov. 1884 Italien og Grækenland (Rom og Sora til Dels s. m. Joakim Skovgaard, Th. Philipsen og Viggo Pedersen; Athen og Peloponnes s. m. Joakim Skovgaard; i Civita d'Antino første Gang 1883); Okt. 1888 - Okt. 1889 Grækenland og Italien (Sparta Korfu og Athen s. m. Niels Skovgaard og Malthe Engelsted, derefter Civita d'Antino); Eft. 1889 i Paris; 1890-1913 næsten hvert Aar Sommerophold i Civita d'Antino- 1908' Sydfrankrig. Udstillinger: Charl. 1869-91, 94, 97, 1900; Paris 1878; Dec.udst. 1881, 86; Wien 1882; 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889; Berlin 1891;DenfrieUdst. 1891-1911, 11 (Eft.), 12-14, 14 (Sommer), 15; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Chicago 1893; Venedig 1895; Teaterudst. 1898; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Miinchen 1901; London 1907; Civita d'Antino Udst. 1908; Jødisk Udst. 1908; Aarhusudst. 1909; Rom 1911; Brighton 1912; Stockholm 1919 (Liljevalch); Udst. af Lægeportrætter 1922; Zahrtmann og hans Elever 1926; Brooklyn 1927; Paris 1928; Kiel 1929; Forum 1929; Oslo 1931; Silhouetudst. 1931 (2 Portrætklip); Amsterdam 1934; Soransk Kunst 1936; Bukarest 1936-37 ; Belgrad 1937 ; Mit bedste Kunstværk 1941; Sep.udst. 1891, 93 og 1907 (alle 3 Kunstfor.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1871, 73 ; Bronzemed., Paris, 1889 og 1900; Med. i Miinchen 1901; Æresborger i Civita d'Antino 1902. Stilling: Lærer ved og Leder af Kunstnernes Studieskole 1885-1908.

Arbejder: En ung pige (Malerens Søster) (1866, Kunstmus.); Maleren Otto Haslund (Tegning, 1867, Malmø Mus.); Mor Thule (1868); Hoved af gammel Kone i Kirkedragt (1868) og Bedstemoders Have (1869) (begge Bornholms Mus.); En Konfirmandinde paa Bornholm (udst. 1869); Portræt af Georg Brandes (1872); Caroline Mathilde (Forarbejde til det 1873 udsi. Billede) (1872, Nivaagaard); Memento mori (1872, C. L. Davids Saml.); Roser og Reseda i et Blomsterglas (1872, Kunstmus.); Job og hans Venner (Karton, lille Guldmed. 1873, Vejle Mus.); Scene fra Chr. VII.s Hof (1873); Sigbrit gennemgaar Toldregnskaberne med Chr. II (Neuhausens Pr. 1873); Julie og Ammen (1874) og Bedstemoder med sit Barnebarn (1875) (begge Kunstmus.); Portræt af Madam Ullebølle (1874, Hirschsprungs Saml.); Jomfru Charlotte Dorothea Biehl (1874); Fra Ribe Domkirke. Et af Kapellerne (1875, Ribe Mus.); En Kone, som vinder Garn. Ribe (1875) ; Romersk Frugtbutik (1876); En Sabinerinde, der vugger sit Barn (1877); Fra den romerske Forfaldstid (1879) ; Italienske Piger med Tomater. Amalfi (1879, tilh. Kunstmus., dep. Aalborg Mus.); Aspasia ved sin Søn Perikles' Buste (1880) ; Pierrot paa Dyrehavsbakken (1880, Aarhus Mus.); Julie og Ammen (1881, Hirschsprungs Saml.); En Blomstersælgerske fra Firenze (1880), Et Interiør fra forrige Aarhundrede (Chr. VII, Struensee, Caroline Mathilde med Louise Augusta og en Hofdame (Generalinde Gåhler)) (1881) (begge Kunstmus.); Dronning Sofie Amalies Død (Leonora Christinas Jammersminde) (1882, Kunstmus.; Forstudie til samme (1882) i Hirschsprungs Saml.); Ambrogio (1883) og Piger, som bærer Kalk (1883) (begge Hirschsprungs Saml.); Palazzetto Farneses Gaard (1883, Nivaagaard); Italiensk Interiør (2 Kvinder og 2 Børn ved et Vindue) (1883, Fyns Stiftsmus.); Drenge ved en italiensk Kirke. Palmesøndag (1884); Job og hans Venner (1887, Kunstmus.); En romersk Gibser (1887), Der var en Gang en Konge og en Dronning (1887) og Piger bærer Vand. Motiv fra Civita d'Antino (1889) (alle 3 Hirschsprungs Saml.); Portræt af Faderen (1887, Rønne Byraadssal); Studenterne drager ud til Kbh.s Forsvar 1658 (Konkurrenceforslag (præmieret, men ikke benyttet) til Udsmykning af Universitetets Festsal) (1888) ; Oliventræer i en Have paa Korfu (1889, Fagborg Mus.); En Havegang. Korfu (Kopi) (1889, ti h. Kunstmus., dep. Maribo Mus.); Moder og Datter. Civita d'Antino (1889); Palmetræ paa Korfu (1889, Bornholms Mus.); San Lidani Fest 3. Aug. i Civita d'Antino (1890); Kunstnerens Fader (1890), Kunstnerens Moder (1891) og Adam og Eva i Paradis (1892) (alle 3 Faaborg Mus.); Regnvejr. Motivet fra Ravello (1891, Hirschsprungs Saml.); Ravello i Fugleperspektiv (1891, Kunstmus.); Ved Kirkeporten (1893, Gøteborgs Kunstmus.); Madonna med Barnet (1893, Søborg Kirke; tidl. som Altertavle i Santa Maria Kirken i Civita d'Antino; Gentagelsen malet 1909, udst. 1910) ; Det mystiske Bryllup mellem Biskoppen og Abbedissen af Pistoja fejres uden for S. Pietro Aar 1500 (1893-94); Studie (Siddende Mandsfigur, Skitse til Herren aabenbarede sig for de forsamlede Disciple) (1894, Nasjonalgall., Oslo); Forældrene i Stuen i Storegade (1895, Bornholms Mus.); En Reprimande under Maaltidet (1898) ; Lysstudie til Billedet af Lady Macbeth (1899, Kunstmus.); Natstemning (1899, Gøteborgs Kunstmus.); Ingeborg. Erik Menveds Dronning sørger ved sit fjortende Barns Lig (1899, Nasjonalgall., Oslo); Havnen ved Portofino (1900, Fyns Stiftsmus.); Kejser og Kejserinde Friedrich paa Villa Carnazvore i Oktober 1887 (1900); Portræt af Moderen (1901, Rønne Byraadssal) ; Italiensk Tærskeplads. Civita d'Antino (1902, Randers Mus.); Landskab ved Portofino (1902, Aarhus Mus.); Italienske Bønder (1903, Nationalmus., Stockholm); Titania. Musikaften i det Hagemannske Hjem (1904-05); Familiens Stolthed (1905); Civitanere (med Selvportræt ved Staffeliet) (1906); Susanne i Badet (1906-07); Sokrates og Alkibiades (1907); Dronning Christina i Palazzo Corsini (1908); En italiensk Præst ved sit Organetto (1909, Aarhus Mus., dep. Borgerskolen, Frederiks Allé); Zahrtmann i sit Atelier i Bredgade i Kbh. (Portrætfiguren fuldført af Carl V. Meyer) (1909) og Portræt af Etatsraadinde Zahrtmann (1912) (begge Bornholms Mus.); Mælkeprøve (1912-13); en lang Række Selvportrætter bl. a. 1880 (forh. Joh. Hansens Saml.), 1912 (C. L. Davids Saml.) og 1913 (Udst.komiteen ved Charl.), 1916 (Sorø Mus.); Tegn. i Kbst.saml., Hirschsprungs Saml., Kunstindustrimus., Bornholms Mus., Randers Mus. og Faaborg Mus.

Leonora Christina: Leonora Christina i Fængslet (1870-71, tilh. Kunstmus., dep. Maribo Mus.; Neuhausens Pr. 1871) ; samme Motiv (s. A., Privateje); Leonora Christina forlader Fængslet 19. Maj 1685 (1874, Glyptoteket; Forarbejde hertil (1873) i Maribo Mus.); Leonora Christina i Fængsel (1875, Hirschsprungs Saml.); Leonora Christina i Maribo Kloster (1882) og Leonora Christina undersøges i Fængslet (1885) (begge Kunstmus.); Leonora Christina i Frederiksborg Slotshave (1888) og Leonora Christina klædes af og undersøges af Dronning Sofie Amalies Tjenerinder (1888) (begge Hirschsprungs Saml.); Leonora Christina (Bronzemaske, 1891, Faaborg Mus.); Leonora Christina i Blaataarn (1891, Kunstmus.); Leonora Christina modtager Besøg i Fængslet af Dronning Charlotte Amalie (1892, Randers Mus.); Leonora Christina i Fængsel (1895, Nasjonalgall., Oslo); Leonora Christinas Død paa Maribo Kloster (1897, Maribo Mus.); Leonora Christina forlader Fængslet (Bronzestatuette; udst. 1910 i Plastelina; støbt i Bronze 1923, Kunstmus.); Leonora Christinas Udgang af Fængslet (fuldført 1911(?), Sorø Mus.).

Som Akademielev med Afgang hos Marstrand fik Zahrtmann sin første Uddannelse i et temmelig konventionelt og nok lidet inspirerende Milieu; der findes dog Arbejder af ham fra denne Tid, som Billedet af Konfirmandinden og lignende Studier samt Portrættet af Mor Thule, der viser, at han nok kunde give Traditionen Liv baade ved sin Følsomhed og en egen Intensitet. Tidligt søger han saaledes - intellektuelt anlagt som han er - til figurlige Motiver, og henimod 1870 faar han for Alvor fat paa Leonora Christina-Figuren, aktuel ved Birket-Smiths første Publikation af Jammersmindet i 1869. Til Moderen, der Livet igennem stod ham nærmest af alle skriver han, at han i hende har Modellen til den berømte Kongedatter, senere fandt han i Madam Ullebølle en Model baade for Leonora Christina og andre Skikkelser. Igennem en Aarrække arbejdede han fortrinsvis med Leonora Christina-Kompositioner - de fulgte ham næsten Livet ud - og andre historiske Emner. Den intelligente, ofte ogsaa tilspidsede Opfattelse vakte stor Interesse om disse Arbejder; for Eftertiden er det ikke let at se bort fra den Sammenhæng, der er med det alt for illustrerende hos Marstrand og Carl Bloch og derigennem med lignende Arbejder i samtidig europæisk Kunst. Det værdifuldeste mellem Arbejderne fra denne ældre Tid er nok forskellige Interiører og Portrætter, i hvilke Sammenhængen med andre Sider af ældre dansk Kunst er til Stede, som fx Portrættet af en Kone som vinder Garn eller Bedstemoder med Barnebarn (begge fra 1875), i hvilke det stivnede er fornyet ved Energien baade i Form og Farve. Ogsaa i hans italienske Arbejder kommer denne Linie frem, fx i den meget graciøst og harmonisk formede Komposition af en Sabinerinde, der vugger sit Barn, fra 1877. Men Italienopholdene gav i det hele hans Kunst et videre Omfang, det ses af en Komposition med en saa rig og monumental Holdning som Bjergbilledet med Moder og Datter (1889) eller Drengene uden for Kirken Palmesøndag (1889), igen lidt paagaaende i Skildringen af Typerne, men malerisk meget smukt og stilfærdigt samlet. I et andet ligeledes kompliceret Motiv har han naaet det helt fremragende, nemlig det af Studenterne, der drager ud til Københavns Forsvar (1888), et Forslag til Billede i Universitetets Festsal. Det var en stor Fejl, at Z. ikke fik denne Opgave, Studiet har, til Trods for at det er formet som et Udsnit, en fortrinlig Rytme, en smittende March-Tone, og ogsaa her er den tilbageholdende koloristiske Helhed en Værdi. Nægtes kan det ikke, at netop Farvevirkningerne efterhaanden forceredes ganske overdrevent og ofte i Forbindelse med noget psykisk helt outreret - vi er naaet til Messalina, Nero, Dronning Christina og mange andre. Efterhaanden afslører Z.s Kunst saaledes, at der er Problemer af stor Betydning med Hensyn til et Billedes Belastning, af Farve, Form, af Gennemarbejdning og af psykologisk Indhold, som han ikke har taget Standpunkt til og derfor heller ikke har kunnet løse tilfredsstillende.

Man kunde fristes til at mene, at Egenskaber, Z. besad, som indtrængende Interesse for Mennesker, Trang til at give denne Interesse kraftigt Udtryk, endog paa paradoksal Maade, hemmede ham som Kunstner, men samtidig gav hans Deltagelse i sin Tids kunstneriske Liv en særlig Værdi. Paa mange Maader kom hans Energi og hans store Idealisme andre til gode. Han var en ivrig Opponent mod den akademiske Slendrian og gik derfor med Ildhu i Brechen for Dannelse af en +fri Udstilling* og dens fortsatte Eksistens. Han ,var en af dem, der med stort Slid gennemførte den mindeværdige + Raadhusudstilling*, selvskreven til Deltagelse ved sine historiske Interesser. Hans Kærlighed til Italien og Hellas kom paa tværs af Strømninger, der stærkt drog de unge til Paris og til det sidste Aarhundredes franske Malerkunst; sammen med Brødrene Skovgaard har han alligevel til umaadelig Værdi for vor Kultur givet den

gamle Kærlighed til Middelhavslandene nyt Liv; paa Rejser derned tog han Gang paa Gang

unge med sig og gjorde dem delagtige i sin Begejstring for Folket, Naturen og Kunsten.

Egentlig havde han ikke i de tidligere Aar haft Planer om at optræde som Lærer for de yngre, men da Bevægelsen for +frie Skoler* i 80'erne var kommet i Gang som Led i den almindelige Opposition mod Charlottenborg og Akademiet, tog han sin Part af Opgaven op og brugte gennem en Snes Aar en vældig Energi og Tid paa den. Det viste sig hurtigt, at han havde sjældne Evner som Lærer, og hans Skole overfløj i Betydning ganske de andre baade fra den Tid og senere. Indvirkningen paa Eleverne skyldtes sikkert langt mere hans Personlighed end hans Kunst; hans Begejstring for Modellen var smittende, hans Opfattelse af Kunstnerens Gerning saadan, at han opmuntrede dem til at tage fat paa store Opgaver; i samme Retning virkede hans Paradoks om Geniet, der for ham som for Carlyle næsten var identisk med Arbejde. Men han virkede ganske upedantisk og blev navnlig de tidlige Elever, heriblandt +Fynboerne*, en god Ven. Ved sine Egenskaber meddelte han Skolen en egen og værdifuld Tone, der gjorde den søgt af mange af de bedste unge inden for Skandinaverne. (Red.) L.S.

Breve i Det kgl. Bibl. og Hirschsprungs Saml. - Karl Madsen i Tilsk., 1885, 524-43; E. Hannover sst., 1887, 386-87; Leonora Christina Ulfeldts +Jammers-Minde* i Tegninger af Kr. Zahrtmann, 1890; Pol. 23. April 1892 (E. Hannover); F. Beckett i Ill. Tid., 1892-93, 357-59; Peter Hertz i Kunst, IV, 1902-03 (Gennembruddet i 70'erne); Karl Madsen sst., Hft. 11-12; F. Beckett i 111. Tid., 1902-03, 404-05; Fort. over Arbejder af Kr. Zahrtmann 1864-1904, ved H. Chr. Christensen, 1905; Ill. Tid., 1906-07, 289-92; Leonora Christinas Jammersminde. Femten Blade efter Kr. Zahrtmanns Originaler, 1907; Gunnar Sadolin i Liv og Kultur, I, 1907, 119-21; Erindringer i Tilsk., 1908, 186-93; 1913 I, 330-42; 1914 I, 14-23, 152-61, 315-26, 413-21; 1918 I, 335-40; Erindringer i Ill. Tid., 1912-1.3, 311-12, i Juleroser, 1915 og i K. Aa., 191.6, 83-90; Kr. Zahrtmann: Lovisa, 1912; J. Elbek i Ord og Billeder, 1909-10, 111-16; Det nye Kunstbl., I, 1910-11, 29-30 (Civita og Skagen); F. Syberg sst., 32-39 (jfr. Poul S. Christiansen sst. 40-41) (Erindringer fra Zahrtmanns Sk.); Kristian Zahrtmann. 60 Autotypier i Tontryk. Udg. af V. Jastrau, 1911 (Smaa Kunstbøger Nr. 5); N. Lutzhøft i Ord och bild, 1912, 625-43; S. Danneskjold-Samsøe i Ill. Tid., 1912-13, 309-11; N. Liitzhoft i Gads danske Mag., 1912-13, 145-55; Th. Hauch-Fausbøll i Genealogisk T., VII, 1913, 19-21; H. Chr. Christensen i Tilsk., 1913, 357-66 (Fort. over Arbejder af Kr. Zahrtmann 1905-13); Carl V. Petersen sst., 1913, 321-29; Peter Hansen og Harald Giersing sst., 1913, 345-52 (Erindringer fra Zahrtmanns Skole; G.s Artikel optrykt i Harald Giersing: Om Kunst, 1934, 40-43); Carl V. Petersen i Tilsk., 1913, 321-29; A. Romeo di Rocco sst., 353-56; 40 Billeder efter Skitser og Studier af Kr. Zahrtmann. Udg. af H. Chr. Christensen, 1915; Henning Brøclmer i Bogvennen. Dansk norsk Litteraturtidende, VI 2, 1916-17, 453-58; Johan Rohde i Ugens Tilskuer, 1916-17, 265-73; Berl. Tid. 23. Juni 1917 (Th. Oppermann); Nat.tid. 23. Juni 1917 (Th. Faaborg); Kr. Zahrtmann. 31.. Marts 1848 - 22. Juni 1917. Fort. over hans Malerier ved H. Chr. Christensen, 1917; S. Danneskjold-Samsøe i Klingen, I, Okt. 1917; Hans Nic. Hansen i Ill. Tid., LVIII 2, 1917, 117-19; Johs. V. Jensen i Aarbog 1917, 289-92; Carl V. Petersen i T. f. konstvetenskap, II, 1917, 135-37; Tilsk.,,1917 II, 494-96 (2 Breve ved S. Birket-Smith); Karl Madsen i K. Aa., 1917, 118-19; sst. 168-69 (Nekr.); Pol. 19. Aug. 1917 og 8. Juli 1921 (Vald. Neiiendam); samme i Juleroser, 1922; Sig. Muller i Gads danske Mag., 1917-18, 49-57; H. G. Olrik i Soraner Bladet, 11, 1917-18, 29-30; Emil Buchwald sst., 61-62; Svend Leopold: Tres Talenter, 1918, 204-07; Viggo Johansen i Vor Tid, II, 1918, 253-60; Kr. Zahrtmann. En Mindebog bygget over hans egne Optegnelser og Breve fra og til ham. Samlet og udg. af F. Hendriksen, 1919; Jens Thiis: Samlede Afhandlinger om Nordisk Kunst, 1920, 130-32; Sigurd Schultz i 111. Tid., 1920, 373; Elise Konstantin-Hansen i Højskolebl., 1922, 1013-26, 1039-48; Tilsk., 1923 1, 216-35 (Breve); Hjalmar Øhman i Nord. t., 1925, 472-86; Poul S. Christiansen i Tilsk., 1926 I, 108-15 (Zahrtmanns Skole); Saml., 1924, 56, 1926, 71 og 1927, Nr. 3, S. IV-VI (Ungdomsportræt); F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; samme: Mennesker og Oplevelser, Ny Udg. 1932; S. Danneskjold-Samsøe: Kunst. Set og Skrevet, 1930, 7-9; Fritz Syberg i Tilsk., 1933 1, 160-64; Sig. Willoch i Kunst og Kultur, 1934, 33-53 (jfr. Dag. Nyh. 4. April 1934 (Sig. Schultz)); Kristofer Sinding-Larsen, Kristen Holbø og Søren Onsager i Kunst og Kultur, 1936, 107-28 (jfr. Kristen Holbø i Saml., 1936, 140); Albrecht Schmidt: I Liv og Kunst, 1937, 47-56; Elise Konstantin-Hansen: Samliv med dansk Kunst, 1937; Karl Schou: Peter Hansen, 1938, 18-22; 8. Danneskjold-Samsøe: Kristian Zahrtmann, 1942; H. Rostrup i Danm.s Malerkunst, 1943 og senere Udg.; Eigil H. Brunniche i Kultur-Fronten, 1943, 54-57, 59; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Edvard Wallenquist i Konstrevy, 1948, Hft. 2, 63-68.

Zangenberg, Emil Christian, 1853-1914, Skuespiller, Maler. F. 27. Sept. 1853 i Kbh., d. 20. April 1914 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Gerhard Z. og Anna Marie Christensen. Gift 11. Maj 1876 i Kbh. med Skuespillerinde Alphonsa Constantia Steinbieker, f. 14. Sept. 1853 i Kbh., d. 10. Jan. 1944 sst., D. af Skræddermester Johannes S. og Johanna Catharina Hansen.

Christian Zangenberg stod i Guldsmedelære og blev Svend antagelig i Begyndelsen af

1870'erne; han besøgte en Tid i Begyndelsen af 1880'erne Zahrtmanns Malersk., bl. a. s. m.

Karl Mantzius, og vedblev at male i sin Fritid. Malerier med Motiver fra Nordsjælland findes

i Privateje. 1873 debuterede han som Skuespiller ved N. F. Svendsens Selskab, kom 1876

til Casino og ansattes 1881 ved Det kgl. Teater. Red.

Zangenberg, Carl Vilhelm Halvor Louis 1881-1940, Arkitekt. F. 31. Jan. 1881 i Kbh., d. 4. Maj 1940 i Gentofte, Urne paa Mariebjerg Kgd. Forældre: Kommunelærer, senere Organist i Rønne Martin Z. og Johanne Zangenberg. Gift 16. Nov. 1907 i Kbh. med Dorothea (Thea) Holm, f. 13. Juli 1880 i Kinnared i Sverige.

I Tømrerlære i Rønne og derefter i Sundbyerne; Elev paa Tekn. Sk. og 1903-07 paa Akad.

Efter at have bosat sig i Sorø 1907 begyndte Z. at studere Omegnens gamle Bøndergaarde

og Bygningsskik, Studier, som førte til, at han 1921 ansattes som Inspektør ved National-

museets 3. Afd., Dansk Folkemuseum. Han ledede Flytningen af flere Bygninger til Fri-

landsmuseet og paabegyndte en systematisk Undersøgelse af gamle Landbobygninger, der i

Fortsættelse af R. Mejborgs Arbejde har bevaret et betydningsfuldt Materiale for Fremti-

dens Studium. En Oversigt over Emnet publicerede han 1925 (Danske Folkeminder Nr. 31), men et planlagt Storværk naaede han ikke at faa fuldført, og Sygdom tvang ham 1938 til at søge Afsked. En lang Række indholdsrige Afhandlinger er fremkommet, især i Turistforeningens Aarbøger. C.A.J.

J. Olrik i Ark. M., 1926, 214-15; Hugo Matthiessen i Kulturminder, 1940-41, 21 f. (med Bibliografi).

Zehngraff, Christian Antoni, 1816-80, Maler. F. 6. Sept. 1816 i Svendborg, d. 31. Maj 1880 i Hobro, begr. sst. Forældre: Skræddermester Johannes Z. og Christiane Jensen. Gift c. 1847 med Rebekka de Lemos, f. 7. Juni 1820 i Aalborg, d. 5. Sept. 1886 i Malmø, D. af Købmand Josua de L. og Johanne Marie Christiane Hacke.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1838, avancerede Marts 1839 fra 1. til 2. Ornamentkl., til 1. Frihaandskl. Okt. 1840; mødte ikke Okt. 1841; tog Borgerskab som Maleri Nykøbing F. 25. Maj 1855; var senere Fotograf i Aalborg.

Arbejder: Altertavler i Kirkerne i Marstal (1843, Kristus i Getsemane ; hænger nu andetsteds i Kirken), Ore (1847, Kristus med Brødet og Vinen, Kopi efter Carlo Dolci), Vejstrup (1850, Korsfæstelsen), Herringe (1850) og Gestelev (1853, Kristus i Getsemane). Red.

Utr. K. - Trap, 4. Udg.

Zehngraff, Johannes, 1857-1908, Miniaturemaler. F. 18. April 1857 i Nykøbing F., d. 7. Febr. 1908 i Berlin. Forældre: Maler, senere Fotograf Christian Anthoni Z. (s. d.) og Hustru. Gift med N. N., der overlevede ham.

Nævnes 1886 som Fotograf i Malmø; siden 1889 bosat i Berlin; har i 1890'erne og omkr. 1900 arbejdet for det danske Hof. Udstillinger: Miniatureudst. i Ole Haslunds Hus 1910.

Arbejder: Chr. IX (2 Ekspl. Rosenborg og Privateje, sidstnævnte dat. 1898); Chr. IX.s Dronning Louise (2 Ekspl. Rosenborg og Privateje, sidstnævnte dat. 1898); Fr. VIII.s Dronning Louise (Amalienborg); Dronning Alexandra (Amalienborg); Kong Georg af Grækenland og Dronning Olga (begge Rosenborg); Alexander III (3 Ekspl. paa Rosenborg, det ene indfattet i Broche s. m. nedennævnte Portræt af Kejserinde Dagmar); Kejserinde Dagmar (2 Ekspl. paa Rosenborg, det ene i Broche s. m. ovennævnte af Alexander III); Hertuginde Thyra af Cumberland (1899, Rosenborg); Nicolai II, Storfyrst Georg Alexandrovitch og Storfyrstinde Xenia (alle 3 Rosenborg); Fr. VIII.s Datter Louise (Amalienborg); Dronning Maud (Rosenborg); Fr. IX som spæd (Amalienborg); Barneportræt, kaldet Kronprins Olav af Norge (Rosenborg); Hofjægermester Tesdorpf (Privateje). T.H.C.

Das gelst. Berlin, I, 1897, 568; Ill. Tid., 1907-08, 340.

Zeidler, F., - 1759 (?) -, Maler. Et Maleri, Udsigt fra Valby Bakke, som Kbh.s Bymuseum

har erhvervet fra Hamborg, er sign. F. Zeidler 1759 (?). C.A.J.

Raadhusmus. Udst.kat., 1910, Nr. 333.

Zeltner, Hans Christian, 1826-89, Arkitekt. F. 25. Okt. 1826 i Kbh., d. 8. Dec. 1889 i Silkeborg, begr. sst. Forældre: Møller og Lysestøber Hans David Z. og Rosine Dorthea Cramer. Broder til Theodor Z. (s. d.). Gift 17. April 1857 i Horsens med Marie Kirstine Stallknecht, f. 28. Okt. 1834 i Horsens, d. 13. Marts 1867 i Silkeborg, D. af Guldsmed Ulrich S. og Oline Emilie Thostrup.

Uddannelse: I Murerlære; opt. paa Akad. Okt. 1843, i Arkitektursk. Dec. 1849; Medarbejder hos F. F. Friis (1852 Konduktør ved Horsens Tugthus). Stillinger og Hverv: Fra 1857 Medl. af Silkeborg Kommunalbestyrelse (fra 1858 som Formand); overtog sin Svigerfaders Jernstøberi i Silkeborg.

Arbejder: Raadhuset i Horsens (1854-55; 1923 indvendig Ombygning af Chr. Fussing) ;

Raadhuset i Silkeborg (1857; restaureret og udvidet 1923 af L. Bendixen) ; Raad-, Ting-

og Arresthus i Skanderborg (Projekt 1856; opf. 1859-60; udvidet 1919-20 af N. D. Jørgensen

med Tilbygning indeholdende Politistation, Byraadssal m. m.); Præstegaard, Vestergade

43, Silkeborg (1857). A.

Ill. Tid., 1860-61, 341-42 (Raadhus, Horsens); Chr. Holtet: Blade af Skanderborg Bys Hist., 1933, 222-25 (Raad-, Ting- og Arresthuset); Murmester Hans Nielsen Fussings Erindringer fra Barndom og Ungdom, 1928, 66-67, 77, 83, 90; Silkeborg Avis 23. Maj 1882; 9. Dec. 1889 (Nekr.); Aarhuus Stiftstid. 9. Dec. 1889 (Nekr.); Silkeborg Avis 9. Dec. 1889 (Nekr.), 10. og 11. Juni 1940.

Zeltner, Otto Frederik Theodor, 1858-1923, Arkitekt, Slotsforvalter. F. 16. Okt. 1858 i Kbh., d. I. Jan. 1923 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Arkitekt, Slotsforvalter Theodor Z. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Murersvend; besøgtTekn. Inst. ; dimitt. fra Chr. V. Nielsens Tegnesk. ; opt. paa Akad. Febr. 1876; Afgang Marts 1884; Medarbejder hos Faderen, Theodor Z. Rejser: Flere Rejser til Udlandet. Embeder: Slotsforvalter paa Chr.borg 1904; endvidere Tilsynsførende ved Statens øvrige Ejendomme paa Slotsholmen. A.

Berl. Tid. 3. Jan. 1923 (Nekr.); Arch., 1923, 10 (Nekr.).

Zeltner, Johan Theodor, 1822-1904, Arkitekt, Slotsforvalter. F. 8. Aug. 1822 i Kbh., d. 9. Febr. 1904 sst., begr. sst. (Holmens). Broder til Hans Christian Z. (s. d.). Gift 8.

Aug. 1848 i Kbh. med Louise Johanne Jakobine Rudolphi, f. 17. Sept. 1819 i Kbh., d. 29. Juli 1887 sst., D. af Handelsgartner August Gottlieb R. og Dorothea Liunge.

Uddannelse: Tømrersvend 1842; opt. paa Akad. 1838, i Arkitektursk. 1844; lille Sølvmed. 1846, store 1848; Medarbejder hos J. H. Koch (Konduktør ved Fr.borg Slot og Badstuen). Udstillinger: Charl. 1846, 48, 52. Embeder: 1852 konstitueret som og 1854 udnævnt til Slotsforvalter ved Chr.borg og Civillistens Bygmester; fra 1860 Bygmester ved Vallø adelige Stift og ved Vemmetofte adelige Jomfrukloster.

Arbejder: Forpagterbolig og Skole ved Vemmetofte (1860-61); Kavalerbygning ved +Palæet* i Skodsborg (1862, senere indlemmet i Skodsborg Sanatorium); Tegning til Fr. VII.s

Kiste i Roskilde Domkirke (1863); Fr. VILs Stiftelse, Nansensgade 1 (1873-75); Hylleholt

Kirke (1875-78); Tilbygning (Museumsbygn. for Den Moltke'ske Malerisamling), Dronnin-

gens Tværgade 2 (nu Haandværkerforeningen) (1878-79); Beboelsesejendom, Bredgade 41

(1878-80).Restaureringer og Ombygning: Engestofte Kirke (1856); Herregaarden Bregentved

(c. 1860 (ikke Nord- og Østfløjen); ombygget 1887-91 af Axel Berg); Vemmetofte Kloster

(1862-63 ; ombygget 1907-09 af Axel Berg); Vallø Slot (1863-66; efter Branden 1893 genopført af Hans J. Holm) ; Herregaarden Lystrup (1864-69); Himlingøje Kirke (1872);

Herregaarden Giesegaard (1873, ændret 1904); Postgaarden paa Købmagergade (Fløjen mod

Valkendorfsgade) (1875-77); Havnelev Kirke (1881-82) ; Nørre-Jernløse Kirke (1895) ; Kvanløse Kirke (1900). A.

Chr. H. Brasch: Vemmetofte Hist., III, 1863, 222-23; L. Swane: Abildgaard, 1926, 65 (Det +gotiske* Værelse i Chr. VIII.s Palæ paa Amalienborg); Aarbog for Præstø Amt, V, 1916, 56 (Vallo); Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-26, 195 (Postgaarden, Købmagergade); H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, I, 1926, 201; III, 1929, 211, 217; VI, 1932, 136; H. N. Fussing: Erindringer, 1928; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 369-73; Turistforeningens Aarbog, 1939, 223 (Giesegaard); Danske Herregaarde ved 1920, I, 1922, 54 (Lystrup), 333 (Vemmetofte), 434 (Bregentved); Arch., 1903-04, 214-16 (Nekr.).

Zerhinato, Eugenius Antonius, c. 1823-57 -, Maler. F. c. 1823 i Brandenborg. Gift 6. Okt. 1857 i Kbh. med Mathilde Sandberg, f. 8. April 1830 i Karlskrona, D. af Smedesvend Carl S. og Ulrica.

Kom sandsynligvis s. m. sin Adoptivfader Maleren og Grafikeren Carl Georg Enslen (f.

1792 i Wien, d. 1866 i Lille), som opholdt sig i Danmark, Norge og Sverige 1853-57, til Kbh.

og blev gift her 1857. Har muligvis forladt Landet med Enslen, idet det nævnes, at Z.

var denne behjælpelig med hans senere Arbejder. Red.

Utr. K. - Th. u. B. (se under Enslen, Carl Georg).

Zernichow, Cathrine Helene, 1864-1942, Maler. F. 8. Maj 1864 i Moss, Norge, d. 26. Nov. 1942 i Kbh., Urne paa Holmens Kgd. Forældre

Kaptajn, Skibsreder Fredrik Jacob von der Lühe Z. og Sophie Elisabeth Mangor. Dansk Indfødsret 15. April 1921. Ugift.

Uddannelse: Besøgte i nogle Aar fra 1891 Vilh. Kyhns Tegnesk. og blev derefter Elev af Laura Sarauw; 1887-88 Elev paa Academie Colarossi i Paris under R. Collin og G. Courtois. Rejser og Ophold: Fra 1873 bosat i Danmark; 1880-81 Lofoten (1 Aar); 1887-88 Paris (s. m. Laura Sarauw); 1904, 13 Tyskland; 1911, 20 Italien; 1926-27 Frankrig (Pyrenæerne) og Sicilien; 1928 Rivieraen; 1937 Italien (Rom og Florens); desuden gennem mange Aar aarlige Sommerrejser til Norge og Sverige. Udstillinger: Charl. 1893, 1900-01, 03, 22-42; Charl. Eft. 1922, 40; Kunstn. Eft. 1904, 09; Berlin 1910-11; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Paris 1925; Sep.udst. 1928, 33; har desuden deltaget i Den kgl. Porcelainsfabriks Udstillinger i Udlandet. Stilling: Sign. Kunstner paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1905-26 (Underglasur).

Arbejder: Blomsterbilleder (ogsaa i Akvarel), Landskaber (Motiver fra Christiansø) og Børneportrætter; har paa Den kgl. Porcelainsfabriks Underglasurafd. navnlig udført Dekorationer med Børn, senere ogsaa med Blomstermotiver og Ornamenter og enkelte Landskaber; har desuden udført en Del Pottemagerkeramik med Ornamenter og Dyremotiver hos Strodl i Utterslev og G. Eifrig i Valby. Arb. i Brooklyn Mus., New York (Vase med Børn), Wellington Mus., New Zealand (Vase) og Den kgl. Porcelainsfabriks Mus. Red.

Nat.tid. 26. Nov. 1928.

Zeuthen, Christian Olavius, 1812-90, Maler. F. 10. Sept. 1812 i Kastrup, d. 23. Juni 1890 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Skytte paa Amager, senere Skovfoged i Esrum Peter Laurentius Z. og Caroline Marie Roed. Ugift.

Uddannelse: I Tømrerlære; begyndte at tegne paa Akad. under G. F. Hetsch for at uddanne sig som Arkitekt; avancerede fra 1. til 2. Ornamentsk. Juni 1825, fra 2. Bygn.sk. til Medaillesk. Jan. 1831; lille Sølvmed. i Bygn.sk. Marts 1833; konk. forgæves til store Sølvmed. og bestemte sig til at blive Arkitekturinaler; besøgte fra 1833 Frihaandssk. og blev 1837 Elev af Modelsk. Rejser: 1845 Lybæk og Norge, desuden Sverige. Udstillinger: Charl. 1834-84 (33 G. m. 43 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883.

Arbejder: Det Indre af Trinitatis Kirke (udst. 1838, tilh. Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen); Fr. VI.s Arbejds- og Soveværelse paa Amalienborg (1840, Akvarel, tilh. Fr. IX; ogsaa i Litografi); Fr. VI.s Bisættelse i Roskilde Domkirke (1840, Fr.borg (Skitse) og Rosenborg); Interiør med Medlemmer af Familien Thott (Akvarel 1842, Kunstindustrimus.); Karikerende Maleri af en Mand (muligvis Søren Kierkegaard) paa en Cafe (1843, Fr.borg); S. Ansgar Kirke (1843, Sepiategn.); Operasanger Ludvig Sahlgreen (1844, Teatermus.); Sidegang af Domkirken i Lund, set mod Koret (udst. 1846, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); Fredericia under Belejringen

1849 (1850, Fr.borg); Parti af Nyhavn, Byens Side (c. 1850, Akvarel, Bymus.); Det kgl.

Teater (1852, Teatermus.); Toldbodvejen i Kbh. (1858, Fr.borg); Døvstummeinstituttet

(c. 1870) og Observatoriet paa Volden kort efter Opførelsen (begge Bymus.); Arkitektur-

billeder med Kirker bl. a. Sorø Kirke, Domkirkerne i Lund, Lybæk og Roskilde, Maria-

kirken i Lybæk og Hitterdals Kirke; Arb. i forh. Joh. Hansens Saml., Øregaards Mus.,

Søfartsmus. paa Kronborg og paa Gaunø (Interiør, Akvarel); Grafik og Skitsebøger i Kbst.saml. ; restaurerede Kalkmalerier i Skibby Kirke (1855-58), i Roskilde Domkirke

(1858-60) og i Aarhus Domkirke (fra 1864) ; har tegnet Oldsager for Oldsagsmuseet og Old-

skriftselskabet. Red.

Pol. 11. Maj 1942 (Kronik af Frithiof Brandt); Tove Clemmensen: Danske interiørtegn. fra rococo til klunketid, 1951.

Zeuthen, Ernst Johan, 1880-1938, Maler, Grafiker. F. 30. Dec. 1880 paa Limme, Taefvelsås, Kronobergs 15n i Sverige, d. 15. Sept. 1938 i Gentofte, begr. sst. Dansk Indfødsret 21. Dec. 1914. Forældre: Proprietær Henrik Steffens Z. og Emilie Margrethe Nobel. Broder til Laura Wanscher (s. d.). Gift 3. Maj 1911 i Rom med Lina Normann Meyer, f. 5. Okt. 1878 i Mo i Rana, Nordland i Norge, D. af Købmand Lars Aagaard M. og Johanne (Hanne) Smith.

Uddannelse: Voksede op i Sverige og gik paa Latinskolen i Lund; i Lære paa Kockums Skeppsvarv i Malmø; Eft. 1897 Elev paa det Chalmers'ske Inst., Gøteborg ; Afgangseksamen som Skibsingeniør 1903; arbejdede ved Skibsværfter i Glasgow og Flensborg et Par Aar; rejste til Nordamerika Sommeren 1906 og begyndte her 27 Aar gl. at male; vendte hjem Foraaret 1908; tegnede hos Agnes Jensen Vinteren 1908-09; besøgte Kunstn. Studiesk. under Johan Rohde nogle Mdr. Foraaret 1909. Stipendier: Bielke 1915; Hjelmstjerne-Rosencrone 1916; Dronn. Alexandra 1916; Akad. 1917, 20, 26; Raben-Levetzau 1919; Zahrtmann 1921; Treschow 1922 ; I. R. Lund 1931; Ancker 1937. Rejser: 1906-08 Nordamerika; 1910-11 Frankrig (en Vinter) og Italien (bl.a. Assisi) ; 1913, 28, 33, 34 Norge (Nordland); 1914 og 16 Sommerophold i Arild (Sverige); 1920 Italien; 1927 Italien og Sydfrankrig; 1934 Norge og Sverige; 1936 Svejts. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912-14, 17, 41; Charl. 1914-16; Charl. Eft. 1939 (Mindeudst. af Grafik); Den frie Udst. 1917-38; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Grafisk Kunstnersamf. 1918 (Aarhus), 31 (Kbh.); Stockholm 1919 (Liljevalch); Gøteborg 1923; Nord. Grafik 1924 (Stockholm og Oslo), 25 (Kbh.); Moderne dansk Malerkunst 1925; Tjekoslovakiet 1926 og 33 (Grafik); Stockholm 1927 ; Brooklyn 1927 ; Unionalen 1927 (Stockholm), 28 (Oslo), 31 (Kbh.); Helsingfors 1928; Forum 1929 ; Toronto 1929 ; Foraarsudst. i Odense 1930-31; Interskandinavisk Grafik 1931 (Stockholm, Helsingfors), 37 (Kbh.); Oslo 1931; Tyskland 1932 ; Biennalen 1934; Amsterdam 1934; Ungarn 1936; Riga 1936; Rundskueudst. 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Pittsburgh 1937; Aarhushallen 1938 ; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Mit bedste Kunstværk 1941; Kunst i Randerseje 1944; Sep.udst. 1915, 23 (s. m. Laura Wanscher) og 37 (alle 3 Kunstfor.), 17 (Anton Hansen), 20 (Træsnit hos Arnbak), 21 (Den frie Udst.), 24 og 26 (Atelierudst.), 25 (Odense), 28 (Randers Mus.), 30 (Svendborg), 34 (Samleren), 40 (Mindeudst. i Den frie Udst.). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1926. Hverv: Medl. af Komiteen for Kunstn. Eft.udst. 1915-16.

Arbejder. Malerier Landskab ved de hvide Bjerge. Amerika (1908) (Gentagelse af Billede 1907) ; Billede af min Søster (1908) ; Fra Lersøen. Den gamle Sluse (1909); Terracina I (1911) ; Hoved af ammende Moder (Fru Lina Zeuthen) (1912); Det store Bjerg i Nordland (Tomtinden) I og II (1913); Arild (1914); Badende Drenge I og II (1914); Havedrengen (1914); En Dame i en Have (1915); Gudhjem (1917 ; tillige senere Gentagelse); Landskab ved Svaneke (1917) ; Havnen (1918) ; Signalstationen (1918); Motiver fra Røjle (1918-23); Klinten I (blaat Vand), Klinten II (grønt Vand) (begge Forarbejder til Klokkegrunden, begge 1919) ; Klokkegrunden (1919) ; Branden I (1919) ; Gammel Mand med grøn Hat (1919) ; Gammel Mand med sort Vest (1919) ; Østersøen (1919) ; To Løgblomster (1920) ; En Løgblomst (1920); Papigno (1920); Piediluco i November (1920); Højesteretsdommer Viggo Thorup (1921, Randers Mus.); En gammel Havemand (1921) ; Skibsbrand (1921) og Marine (c. 1922) (begge J. W . Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Hønsepigen (1922, Esbjerg Mus.); Billede af Fuldmægtig J. W. Larsen (1922) ; Stiftsprovst Fr. Zeuthen (udst. 1925, Hans Tausens Hus, Viborg); Billede af en Ubekendt (1925; oprindelig Forarbejde til Portræt af Dommer Thorup (1921), der blev malet om til fri Fantasi); Overbibliotekar H. O. Lange (1926, Det kgl. Bibliotek); Padua Flod. Vej med Huse (1926, Randers Mus.); Vraget i Solstriben (1926; senere Version 1938); Papigno (1920-26; Eckersbergs Med. 1926); Departementschef A. P. Weis (1927, tilh. N. C. F.); By ved Middelhavet (1927-30, Tønder Mus., dep. Forsamlingsgaarden, Tønderhus); Billede af en Maler (Selvportræt) (1927-28) og Sol over Havet (1928) (begge Kunstmus.); Vesterhavet (1928, Maribo Mus.); Barken (1928-29, Aarhus Mus.); Joakim Skovgaard (3 Varianter; 1929, Fyns Stiftsmus.; 1931, Fr.borg); Eftermiddagssol over Havet (1929-37, Maribo Mus.); Kristus vandrer paa Søen (1930, Gentofte Kirke; Studie 1929 ; Billede med Kristusfiguren alene, 1931) ; Havet (1930, Aarhus Mus.); Dr. phil. Francis Beckett (1930, tilh. N. C. F.) ; Piediluco. Den grønne Ø (1930; Variant med Ørn, 1938); Lifjeldet i Telemarken (1928-32) ; En Fuldrigger (1931) ; Billede af en ung Pige (1931) ; Før Solopgang (1931, Nationalgall., Berlin); Blaa Marine (1931); Sol over Stene (1915-32); Kullen (1933); Hvid Chrysanthemum (1933, Aalborg Mus.); Valmue (enkelt Valmue i blaa Vase, 1933); To røde Valmuer (1933, Kolding Mus.); Niels Skovgaard (blaa Kittel) (1934); Moder og Barn (1934); Branden III (1934); Øresund (1934); Papigno (1920-35); Grøn Marine (1935); Marine. Fra Lofoten (1931-35, Vejen Mus.); Signalstationen (1935); En Dame i rød Kjole (1935) ; Kysten ved Bodø (1935) ; Ti Malere (Medlemmer af Den frie Udst.) I (1935-38), II (1936); Kullen (Varianter 1936 og 37; Forarbejder 1933 og 36); En Sky stiger op af Havet (1936-37, Maribo Mus.); Adirondacksbjergene i U.S.A. (1936); Optrækkende Uvejr (1936); Kronborg (1937); Fhv. Kontorchef Johan Nielsen (1937); Hønsinge Landsby (1937); Lomseggen (1937); Havemanden (1938); Østersøen (1938); Sol over Fiskerbaad (1938). Landskabstegninger i Sepia, især fra Italien (bl. a. Papigno og Piediluco, begge 1920, sidstnævnte i Kbst.saml.), Røjle Enge og Klint, Odense Aa, Gentofte Sø, udgør et særligt Afsnit i Z.s Produktion. 60 Raderinger (især fra Røjle Enge). 17 Træsnit (heraf 8 efter Giotto i Padova, 4 efter pompejanske Vægmalerier og 1 efter Piero della Francesco i Arezzo). - Tegn. og Grafik i Kbst.saml., Kbh. og Nationalmus., Stockholm, i Gøteborgs Kunstmus., British Mus. og Mus. i Chicago m. fl. Steder.

Ernst Zeuthens kunstneriske Evne og Selvstændighed viste sig straks i Søsterens Portræt (1908), der trods sine Tegnefejl har en overlegen harmonisk Skønhed i Kompositionen, og i Landskabet fra den gamle Sluse ved Lersøen (1909). Det sidste er iagttaget med en følsom Sans for den maleriske Tone og de enkelte Farvenoter og hører til de faa Billeder af Z., hvor man for Alvor mærker den direkte Kontakt med Naturen, Ansigt til Ansigt med Motivet. I de følgende Aar løsnedes hans Forhold til Naturbilledet. Han gled mere og mere over i en Erindringskunst, der nok udsprang af Naturinspirationer og støttede sig til Naturiagttagelser, men aldrig hvilede paa direkte Studier i Marken, en Udvikling, der var fuldbyrdet 1917. Den første Rejse og Cezanne bragte en Omvæltning i Z.s Maleri. Cezanne satte ham i Virkeligheden i Gang. Indflydelsen fra ham er især synlig i Det store Bjerg i Nordland (1913) og visse Billeder fra Arild (1914), men Z. lededes snart til selvstændige Farvestudier. Her har ogsaa Indtryk fra Italien spillet en Rolle (Terracina, 1911). Det bryder frem i Badende Drenge (1914) med Gulokker i Drengenes Hudfarve til grønne Skygger mod murstensrøde Klipper og mørkeblaat Hav. Men Z.s altruistiske, religiøst bestemte Følelse, hans Hang til at hvile i sin Fantasi og sine Spekulationer pressede paa. 1917 malede han Gudhjem, hvor den gule Sol sender sit rige Lys ned over den lille Bys røde Tage og grønne Træer, et af de mest markante Eksempler paa ekspressionistisk Naturfølelse, der findes i dansk Kunst, og 1919 kom den Evighedslængsel, som var Drivkraften i hans Personlighed og Kunst, til bevidst Udbrud med Østersøen, en grøn Strandbred, hvor en Mand og en Kvinde gaar og river Hø foran et mørkblaat Hav med graa Taager.

Fra dette Tidspunkt ordnede Z.s Produktion sig med en gennemført logisk Konsekvens, for hvilken hans Ingeniøruddannelse sikkert har haft megen Betydning. Han arbejdede med Billedrummets Stabilitet ud fra halvt matematiske Forudsætninger, og han skilte hver Farve ud for sig under sin Stræben efter at naa til Indbegrebet af Farverne enkeltvis tagne. Det skete i en Række faste Motiver, som han forfulgte Resten af sit Liv i talrige Varianter med enestaaende Haardnakkethed, idet det foresvævede ham, at han maatte kunne naa til et afsluttende Resultat af udtømmende Fuldkommenhed. Saadanne Motivserier er Havedrengen fra 1914, der endte som Havemanden 1938, egentlig et Selvportræt, hvori han opnaaede en okkergul Farve af usædvanlig Dybde og Prægnans - det eneste Motiv, som han selv mente at have faaet udtømt; videre Sol over Stene fra 1915, Signalstationen (et smalt Sund, hvor han maaske har haft Lille Bælt i Tankerne), Klinten, der blev Udgangspunktet for alle hans blaa og grønne Mariner, og som forgrenede sig til Klokkegrunden, hvis første Eksemplar (1919) blev et af hans Hovedværker, Branden (et brændende Skib), en særlig karakteristisk Serie, fordi han her dyrkede den røde Farve, som han blev bekendt for. Billederne af de italienske Bjergbyer Papigno og Piediluco begyndte som et Par af hans bedste SepiaTegninger, udført 1920 under hans anden Rejse. Piediluco, en grøn Bjergknude i en Bjergsø, blev kendt under Titlen >den grønne Ø*. fordi han her eksperimenterede med en dyb mørkgrøn Farve. Den blaa Farve, en svær mørkblaa, tog han senere op i Kysten ved Bodø (1935), Kullen (1936) og Kronborg (1937). Nye og ejendommelige Motiver fandt han med Vraget i Solstriben (1926 og 38) og Hønsinge Landsby (1937), et karakterfuldt Billede af spredt Bebyggelse i et fladt nordsjællandsk Landskab og tillige en Studie i rødt og græsgrønt.

Ved Siden af disse og andre Motiver og sine mange Mariner med sejlende Skibe malede Z. Blomsterbilleder og Portrætter. Blomsterbillederne er ofte Markbuketter, men de to Billeder med en enkelt og to røde Valmuer i en Vase (1933)har en helt mystisk Dybde i Følelsen, et Par andre af saakaldte Løgblomster (1920) er frit opdigtede Skabninger. I Portrætterne søgte han en monumental Fortolkning af Personens Væsen, gerne ud fra en kraftig koloristisk Dominant. Med samme systematiske Konsekvens som alt andet og stedse ud fra hvert Omraades særlige Forudsætninger dyrkede han tillige Pennetegning, Radering og Træsnit. Pennetegningen blev - ganske modsat hans Maleri - en naturalistisk utvungen, uhemmet Gengivelse af Motivet. Træsnittene efter Giotto hører i deres Art til det fornemste og mest selvstændige, der er gjort her i Landet.

Z. var dybt religiøs og hele sit Liv en inderligt troende Kristen. Ud over Kristus vandrer paa Søen gør det kristelige Moment sig ikke direkte gældende i hans Kunst. Det var en personlig Baggrund for hans Liv og Virke, men i hans Billeder udvidedes det og omformedes til en Mystik af almen Art. Mod Slutningen af hans Liv slog denne Mystik stærkt igennem, fandt Udtryk i store, straalende Sole i Billederne eller en forklaret Lysning, en Straaleglorie paa Himlen over Havet i hans Mariner. Under den smukkeste og mest konkrete Form tegner den sig i Adirondacksbjergene og Optrækkende Uvejr over en Klippekyst (begge 1936), hvor han i Forgrunden anbragte to amaa Figurer, en sortklædt Mand og en rødklædt Kvinde i hans egen og hans Hustrus Lignelse. Ved deres Gestikulation anskueliggør de Naturstemningen og identific rer symbolsk hans eget Jeg med den Evighedsfølelse, der kaldte paa ham fra den store Natur. S.S-z.

Sig. Schultz: Ernst Zeuthen, 1935 (Vor Tids Kunst, 18); Eigil Knuth: Ernst Zeuthen, 1943; Herman Madsen: Dansk Malerkunst gennem de sidste 40 Aar, 1934, 60-66; Sig. Schultz i Den frie Udst.s Kat. 1939, 14-18; E. Knuth i Kat. for Mindeudst. 1940; Kunst i Privateje, I-1II, 1944-45. Tidsskrifter: Carl V. Petersen i Tilsk., 1916 1, 94-95 og 1924 1, 268; Sig. Schultz i Ill. Tid., 1921, 144 og 1922-23, 383; Otto Gelsted i Hver 8. Dag, 1922, 23; Herman !Madsen i Atlantis, 11, 1924, 455-62; Aug. Brunfus i Ord och bild, 1924, 629, 631-32; Erik Spur i Højskolebl. 10. April 1925; Ernst Harms i Ostsee Rundschau, XI, April 1932; E. Knuth i Saml., 1934, 49-52; O. V. Borch sst. 1938, 170-71; Sig. Schultz i Kultur Fronten, 1940, 40-41; Hagmund Hansen i Højskolebl., 1940, 266 ff., 274 f.; samme i Kirkens Front, 1948, Julenr., 23-26; Helge Elbek i Bavnen, 1942, 791-96. Dagblade: Pol. 8. Okt. 1921 og 17. Jan. 1923 (begge K. Pontoppidan); 27. Sept. 1926; 30. Dec. 1930 og 16. :Maj 1934 (begge K. Pontoppidan); 19. Maj 1934 (Int.); 16. Sept. 1938, 11. April 1940, 22. Okt. 1943 og 10. Marts 1944 (Kronik) (alle 4 K. Pontoppidan); Ekstrabi. 3. Marts 1937 (Int.); Dagens Nyh. 2. Okt. 1923 (Sig. Swane); 14. Maj 1934 og 4. Febr. 1936 (begge E. Knuth); Nat.tid. 16. Sept. 1938, 10. April 1940 (Kronik) og 20. Okt. 1943 (alle 3 Sig. Schultz); Berl. Tid. 16. Maj 1934, 24. Marts 1937 og 16. Sept. 1938 (alle 3 K. Flor); 20. Sept. 1938 (John. Kragh); 29. Marts 1940; 31. Marts 1940, 11. April 1940 og 12. Dec. 1943 (alle 3 K. Flor); B.T. 27. Okt. 1924 (Houmark); Billedbl. 9. Nov. 1943; Soc. Dem. 16. Sept. 1938 (Pr. Wilmann); Fyns Tidende 15. Aug. 1925 (Herman Madsen).

Zeuthen, Laura, se Wanscher, Laura.

Zeuthen Nielsen, Vagn Erling, f. 1910, Arkitekt. F. 19. Juni 1910 i Tirsted, Lolland. Forældre: Førstelærer Lauritz Otto N. og Marie Pedersen. Gift 15. Febr. 1936 i Kbh. med Grethe Fanny Jensen, f. 29. Maj 1915 i Kbh., D. af Oline Jensen.

Uddannelse: Student 1929; opt. paa Akad. Sept. s. A.; Afgang Jan. 1942; Medarbejder hos Poul Mørek 1937-39. Stipendier: San Cataldo 1948; K. V. Engelhardt 1950. Rejser: 1939 Italien. Udstillinger: Charl. 1939, 48, 5051; Snedkerlavets Møbeludst. 1943. Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1939; C. F. Hansens Opmuntringspr. 1951 (Hus i Argentina, udst. 1951). Stillinger: Ansat i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger fra 1939 Lærer ved Akad.s Bygningsskole fra 1942. Arbejder: Udstilling i Skolen ved Sundet og

Ombygning af Krogerup til Lederhøjskole (begge 1946, s. m. Børge Mogensen); Indretning af B. Boesens Boghandel, B.T.-Centralen, Raadhuspladsen (1947, s. m. Oscar E. Kjer). Projekter: En Kunstnerregens bag Søndermarken (Neuhausens Ekstrapr. 1939); Raadhus i Korsør (indkøbt 1939) og Lyngby (1940, s. m. C. J. Ammitzbøll, K. Friderichsen. og Arne Poulsen, indkøbt); Fremtidens Tivoli (præmieret i Politikens Konk. 1944) ; har givet Tegning til Tapeter (præmieret 1944, s. m. Børge Mogensen), Møbler (præmieret i Andreas Christensens Pianokonk. 1945, s. m. Børge Mogensen og A. Bender Madsen) og Gravsten (bl. a. over Bertel Budtz-Müller (d. 1946) paa Hvidovre Kgd., s. m. J. Galster). K.H.J.

Ark. U., 1939, 61 (Kunstnerregens), 82 (Raadhus i Korsør); 1943, 217-19 (Møbler); 1944, 16 (Tapeter); Ark. M., 1941, 181 (Borgestue, Carlsberg).

Zieler, Mogens Holger, f. 1905, Maler. F. 6. Marts 1905 i Kbh. Forældre: Premierløjtnant, senere Kaptajn i Flaaden Carl Christian Z. (Navneforandring fra Sørensen til ZieglerSørensen 1887, til Z. 1911) og Anna Marie Augusta Glud. Navneforandring 7. Juni 1911. Gift 6. Juni 1930 i Aarhus med Birgit (Bennie) Winge Reimers, f. 12. Juni 1908 i Skaade Bakker, D. af Apoteker Martin Niels R. og Astrid Winge.

Uddannelse: Student 1923 ; cand. phil. n. A.; besøgte Malerskolen Studio 1925; Elev af Harald Giersing 1926, af Karl Larsen 1928; Akad.s grafiske Sk. 1927 ; Freskosk. 1932. Rejser: 1925 Finland; 1929 Oslo; 1930-31 Paris, over Berlin og München til Italien; 1935 Oslo; 1937 Paris; 1939 Java, Bali og Celebes; 1946, 47 og 48 Stockholm; 1949 Oslo. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone, 1934, 36; Købke 1938, 44, 45, 49; Emma Bærentzen 1941; Alfred Schmidt 1942; Villiam H. Michaelsen 1943 ; Oluf Hartmann 1943 ; Knud V. Engelhardt 1944. Udstillinger: 18. Nov. Udst. 1926; Kunstn. Eft. 1926-29, 31-32, 34; Charl. 1929-30, 33-34; Charl. Eft. 1951 (retr., Grafik); Forum 1929 ; Grafisk Kunstnersamf. 1931; Grønningen 1932-33 (Grafik); Interskandinavisk Grafik, Oslo, 1932; Foraarsudst. i Odense 1933; Tjekoslovakiet 1933 og 48 (Grafik); Den ny Udst. og Skulpturudst. 1933 ; Høstudst. 1934-35, 43 ; Corner og Høst 1936-38, 40-42; Høstudst., Oslo, 1935; Oslo 1935 (Ung dansk og svensk Kunst); Rundskueudst. 1936 ; Bukarest 1936-37 ; Belgrad 1937 ; Interskandinavisk Grafik 1937 (Charl.); Nord. Grafik Union 1938 (London), 39 (Helsingfors), 48 (Stockholm); Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Vild Hvede Udst. 1941, 48 ; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1943 ; Udst. i Haveselskabets Have 1943; Decembristerne 194650; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Unionen, Fredericia, 1947;Nord. Kunstforbund 1947 (Stockholm), 48 (Reykjavik m. Grafik), 49 (Kbh. m. Grafik og Kompositionsudkast), 50 (Helsingfors m. Grafik); Haag 1948 (Maleri og Grafik); Arbejdspladsens Vandreudst. 1949 (Grafik); Gravure contemporaine, Paris, 1949; Yngre dansk og norsk Grafik 1949-50; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Lugano 1950 (international Grafik). Sep.udst. 1927, 28, 30 (s. m. Bennie Z.), 34, 40, 43 (Kunstindustrimus.), 49 (Per Rom, Oslo), 49 (Aarhus), 51 (Bonniers, New York). Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1934-35, af Komiteen f. Udst. i Udlandet 1934-35 og senere, af Akad.s Jury 1940-43 og af Best. for Grafisk Kunstnersamf. fra 1947.

Arbejder. Malerier: Hustage (1917); Fantasi efter Tegning af H. C. Andersen (1927); Frontalt Portræt (1928); Aftenlandskab med Bondegaard (1928); Frysende Pige (1934); Hænder og Fløjte (1934); Violinspil (1935); Siddende Pige (1935); 4 Katten-Bass (1936); Katten paa det blaa Laag (1938); Plantage (1938); Kornmark (1938); Fantasi efter Lindebergs Stik af Jellinge (1940) ; Pige i brunt (1940) ; Fiskerbaade paa Celebes' Kyst (1940 Aarhus Mus.); Med gul Hat (1941); Maaneskin paa Skovskraaning (1941); Dansesalen (1942); I lang Kjole (1942, Esbjerg Mus.); Døende Skov (1943); Skov (1943, Kunstmus.); Riddersalen som Atelier (1944); Portræt af Katten Bass (1945); Slottet (1945, Aarhus Mus.); Henfarne Fruer (1945); I lang Kjole (1945); Svaler over Korn II (1946, tilh. Social Demokraten); Plantage ved Sondrup (1946, Horsens Mus.); Med rødt Tørklæde (1947, Kunstmus.); Aften i Atelieret (1947); Lærketræer (1948, tilh. Undervisningsministeriet); I sort Kjole (1948) ; Mellem to Katte (1948, Nasjonalgall., Oslo); Majs (1949); Med gul Hat og Kat (1950, Kunstmus.); Faldende Efteraarsblade (1950) ; Krobal (udst. 1951, Aarhus Mus.). Dekorative Arbejder: Vægdekorationer i Læsestue paa Aarhus Oliefabrik (1932-33), Wivex Bar (1933; nedrevet efter Brand), De forenede Margarinefabrikker Sønderborg (1937), Trappegangene i Cirkusbygningen (World Cinema) (1938), Frokoststue i Aarhuus Stiftstidende (1943), Folkekøkkenet Lyrskovgade (1947) og Børnehaven Rosenborg (1948); Korsagerskolen, Husum (Udsmykning af 8 Søjler i Aulaen (1950-52)); desuden Glasmosaikruder i Kbh.s Grundejerforening (1935). Farvekridttegninger: Der laa en Løjtnant og sov (1938); Badende Balipiger og Balinesisk Offerscene (begge 1940); Baronen vender hjem (1941); Hestestald (1945); Solnedgang paa Heden og Løvebesøg i Atelieret (begge 1946). Linoleumsnit: Keglespillere (1934); Den drømmende (1935); Bortdragende Tømmermænd (1936 og ny Udg. 1951 udsendt med Tekst af R. Broby-Johansen); En Aften hos Viggo F. Møller (1938) ; Balletscene (1940) ; Trækfugledansen (1949); Løver i højt Græs og Generalstaben (begge 1951). Litograf: Majs (1949). - Grafik i Kbst.saml., Nasjonalgall., Oslo og Nationalmus., Stockholm. Bogillustrationer: Walt Whitman : Sangen om mig selv (1929) ; Isak Dinesen: Syv fantastiske Fortællinger (1935); Cai M. Woel: Lukkede Veje (1939); F. L. Østrup: Gilgamesh (1940) ; Jens August Schade: Digte (1942); Kalidasa: Sakuntala (1942); R. Broby-Johansen: Den lille Æsop (1945); Ex historia remediorum (A/S Ferrosan) (1945); Kai Flor: Østerlandske Elskovsdigte (1945); H. C. Andersen: Elverhøi (Nordlundes Kalender) (1946); Carl Kjersmeier: Afrikansk Negerdigtning (1948) ; Vagn Hohmboe: 12 danske Skæmteviser (u. A., udsendt 1950). Bogomslag: N. V. Gogol: Døde Sjæle (1926); Johannes Wulff: Oh Ungdom (1929); Moderne dansk Lyrik (1929) ; Knud BruunRasmussen: Dette ene Liv (1932); Ernest Hemingway: Mørk og lys Latter (1941) ; Ove Abildgaard: Uglegylp (1946); Educational & Scientific Films from Denmark (Statens Filmcentral) (1950). Katalogforsider: Høstudst. 1935; Corner & Høst 1938 og 41; Unionen, Fredericia, 1947 ; Decembristerne 1949. Plakater: Musik skal der til (1950); I.S.C.M. (Internat. Selskab for nutidig Musik, XXI, Musikfestival) (1947). Litterære Arbejder: 40 Sider (1934); Løvejagt i Jylland (1951). Artikler: Bogvennen, 1940, 219-21 (Hæmningsløse Betragtninger); Aarstiderne, 1941, 34-43 (Om Billedplan, Perspektiv og Rum); Nyt T. f. Kunstind., 1946, 61-64 (om to Udg. af Æsop); sst. 1948, 108-12 (Sol i Retternes Land); Pol.s Magasin 26. Jan. 1947 (Maleren og Motivet); Soc. Dem. 15. Jan. 1948 og 6. Jan. 1952 (Kronikker); Berl. Tid. 27. April 1950 (Kronik); desuden flere Midterside-Artikler med Illustrationer i Hjemmets Søndag (Soc.Dem.). - Har tilrettelagt H. C. Andersen Mit Livs Eventyr. Med Farve-Illustrationer af Niels Larsen Stevns (1943).

Særpræget i Mogens Zielers omfattende Virksomhed som Maler og Grafiker skyldes i nogen Grad hans udprægede Pointeringssans. Den ytrer sig baade i den Maade, hvorpaa han forholder sig til Billedets Emne, og i den maleriske Udformning, han giver det, og har gennem Aarene fundet typiske Udtryk ogsaa i hans Exlibris. Gennem en Udkrystalliseringsog Fortætningsproces søger Z. i et personligt formet Symbolsprog at fastholde sin ofte stærkt sammensatte Oplevelse. Hans Kunst afspejler et Gemyt, hvori Vid og barok Humor forenes med lyrisk Følsomhed og Dragning inod melankolske eller mystisk-romantiske Naturscenerier, og hvor Vilje til enkel Klarhed veksler med Lyst til det kapriciøse. Z. er en intelligensbetonet Kunstner, som gennem Aarene bevidst har forfinet sin billeddannende Fantasi. Hans Produktion omfatter Figurbilleder, Interiører, Kompositioner og Skovbilleder. Han staar i et fabulerende Forhold til Virkeligheden og vælger ofte overraskende Synsvinkler og Billedafskæringer. De naturlige Størrelses- og Rumforhold behandler han frit. Z.s Malerkunst, der overvejende spiller paa to-dimensionale Virkninger uden atmosfærisk Illusion, var oprindelig statisk i sin Grundkarakter, men er gennem Aarene blevet stadig mere dynamisk. Hans Rumoplevelse er yderst sammensat. Det levende Spil mellem fyldt og tomt i Billedet og Linieføringens rytmiske Følelse tjener til at fremhæve den ornamentale Skønhed. Hans Oliebilleder er overvejende holdt i mørke Farver, med Hovedvægten lagt paa Jordfarverne, hvis klanglige Liv skabes af enkelte klare, stærke Kontraster, og der er arbejdet med at variere Overfladens Stoflighed.

I sine grafiske Arbejder, der har staaet i en frugtbringende Vekselvirkning med Z.s Malerkunst, lægger han Vægt paa Samspillet mellem Typografi og Illustration og ynder en kraftig dekorativ Virkning. Hans Favoritmaterialer er Blyanten, Oliekridtet og Linoleumsnittet. Som Illustrator overrasker han ved gennem Analogi at føre Beskueren ind i Tekstens Tankeindhold i Stedet for direkte at anskueliggøre de opgivne Emner. Z. har i sin Grafik ofte beskæftiget sig med fjerne, gamle eller primitive Kulturers litterære Værker, og disse har som kunstnerisk Inspirationskilde utvivlsomt betydet meget for ham, ligesom han har kunnet øse af sine Oplevelser paa en Østenrejse.

M.Z. har ogsaa udført en Række Vægdekorationer i forskellige offentlige og private Byg-

ninger. I disse afspejler sig den samme Fantasiverden som i den øvrige Produktion. Han

lægger her i højere Grad end Flertallet af sine samtidige Vægt paa at betone Fladens to-

dimensionale Virkning og søger i det store Format at give sin Ornamentik et klart og

overskueligt Udtryk. P.L.

B. Welén i Nyt T. f. Kunstind., 1940, 90-91; Merete Bodelsen sst., 1941, 28; Henrik Bramsen sst., 1942, 40-42; B. Welén sst., 1944, 14; Billedbladet 1941, Nr. 18; Mandens Blad, Juni 1.943, 32-33; Jacob E. Bang i De grafiske Fag, 1943, 9; Pierre Lübecker i Levende Musik, 1944, 211-15; Frode Jørgensen i Ark. U., 1944, 15-16; Helge Andersen i Saml., 1944, 135-36; Orla Lundbo: Mogens Zielers Exlibris, 1945; Saadan tegner vi, 1945; Albert Gammelmark i Grafisk Teknik, 1946, 84-86; Georgine Oeri i Graphis (Zürich), Nr. 20, 1947, 296-307 (oversat i Philobiblon, 1948, Nr. 3-4, 72-76); H. C. BSrenholdt i Nord. Exlibris Tidsskr., 1947-48. 54-55; Møller Nielsen i Vinduet (Oslo), Sept. 1948; Henry Thejls i Nord. boktryckarekonst (Stockholm), 1948, 40-45 (optrykt i De grafiske Fag, 1949, 62-67); Leif Østby i Kunst og Kultur, 1.949, 188, 190; Walter Schwartz: Dansk Illustrationskunst 1949; Reidar Revold i Kunsten i Dag, 1950, Nr. 4, 4-21; M. Cimino i A.I.G.A. (American Institute of Graphle 4, 4-21; M. Arts) Journal, Vol. 111, Nr. 3 (New York, u. A.). Dagbladene: Ekstrabl. 2. Dec. 1931 og 10. Okt. 1940 (begge Int.); Aarhuus Stiftstid. 29. Marts 1934, 26. Maj 1939, 30. Maj 1943 og 26. Aug. 1951 (alle Int., 2 sidste med Axel Holm); Pol. 15. Dec. 1940 og 13. Febr. 1942 (begge K. Pontoppidan); 27. Okt, 1942 (Int. med Jørgen Sandvad; optrykt i samme: Saaledes talte-, 1946); Berl. Tid. 13. Nov. 1943 (Johannes Weltzer); B.T. 8. Dec. 1943 (Int. med Johannes Allen); Aftenbl. 17. Jan. 1946 (Int. med Pierre Liibecker); Soc. Dem. 29. Juni 1947, 27. Nov. og 31. Dec. 1951 (alle Møller Nielsen); Morgontidningen 5. Aug. 1947 (Ake Meyerson); Information 1. Maj 1948 (Int.); Viborg Stiftstid. 28. April 1949 (Int.).

Zierck, Heinrich Christian Johann, 1812-34, Maler. F. 9. Dec. 1812 i Hamborg, d. 26. .Juli 1834 i Lauenborg.

Uddannelse: I Hamborg Elev af Dekorationsmaler Aug. Kramer; fra 1832 Elev ved Akad. i Kbh. Udstillinger: Charl. 1833-34.

Arbejder: Parti ved Indgangen til Charlottenlund. Vinterlandskab (udst. 1833); Skovparti i Nærheden af Raadvads Fabrik i Dyrehaven, Parti ved Rungsted. I Baggrunden Kysten ved Helsingør, Strandparti ved Taarbæk, Strandparti ved Skodsborg og TræStudium efter Naturen (alle 5 udst. 1834).

I Studietiden i Kbh. var Zierck ligesom Charles Ross og andre holstenske og hamborgske Landskabsmalere især knyttet til J. L. Lund. Red.

Breve i Det kgl. Bibl. (til J. L. Lund). - Th. u. B.

Ziesenis, Johan Georg, c. 1716-76, Maler. F. c. 1716 i Kbh., d. 4. Marts 1776 i Hannover, begr. sst. Forældre: Maler Johann Jiirgen Z. (s. d.) og Hustru. Gift 26. Nov. 1742 i Frankfurt a. M. med Marie Salome Umpffenbach, f. 1. Marts 1721 i Frankfurt a. M., d. 11. Aug. 1771 i Hannover, D. af Fisker og Skipper Jacob U. og Anna Catharina Clausiin.

Om Z.s Uddannelse vides intet; antagelig har han lært hos Faderen og bistaaet denne, maaske endog saa sent som 1741 med Altertavlen til Akershus. Et Stik af Hans Egede (af I. G. Schleuen, Kbh. 1.764) angives at være udført efter et Maleri af "Zissenes" (Fader eller Søn?). Dette Maleri, som maa være udført ml. 1736 og 1747, da Hans Egede boede i Kbh., er det eneste Maleri, som man har Grund til at antage er udført her af Z. før hans Bortrejse.

1742 var Z. i Frankfurt a. M., hvor han næste Aar fik Borgerret, senere i Mannheim; 1756 i Zweibrücken (Hofmaler n. A.); 26. Aug. 1760 Hofmaler i Hannover hos Georg II og III af England, hvorfra han, nu berømt, besøgte de omliggende Hoffer; 1766 (til 67 ?) i Kbh.

Arbejder udf. i Danmark el. i dansk Eje: Dronning Juliane Marie med et Portræt af Arveprins Frederik paa Skødet (Fr.borg; malet i Kbh. 1766) ; Arveprins Frederik i hel Figur (1767, Fredensborg, Rosenborg); Grev H. C. Schimmelmann (Ahrensborg) ; Portræt af Z.s Datter, Elisabeth, gift Lampe, samt af Baron og Baronesse v. Miinchhausen (alle 3 Kunstmus.); 3 Portrætter i forh. Johan Hansens Saml.

Z. opnaaede stor Anseelse i Udlandet, især da den engelske Paavirkning slog igennem, og han betragtes almindeligt som sin Tids betydeligste tyske Maler. - Et Miniaturebillede paa Fr.borg tilskrives hans Datter. O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; G. Biermann: Deutsches Barock und Rokoko, 1914, 1, S. XXXIl1 ff., 247; 11, 8. LX11 f., 448-60; K. Simoni Monatshft. f. Kunstwissenschaft, 1917, :389; sst. 1920, 113-15; F. F. Kuntze: .1. G. Ziesenis, 1932; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1933 Il, 179, 202; G. Pauli i Zeitschr. fiir Kunstgesch., 1935, 2, 6; (:. Elling i Danm.s Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Kat. over Z.-Udst. i Hannover, 19:37; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der Holland. Malerei, 1942.

Ziesenis, Johann (Hans) Jürgen, c. 16881748, Maler. Formentlig f. i Hannover c. 1688 el. 1680-81, d. 20. Marts 1748 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Forældre formentlig: Theodor Z. og Anna Catharina (Elisabeth) Lohmann.

Gift med Margaretha, f. c. 1693, begr. 2. Jan. 1740 i Kbh. (Petri).

Z. fik 1709 Borgerskab i Kbh. som Skildrer og kom efterhaanden i Forbindelse med Hoffet, især med den Side, som repræsenteredes af Fr. IV.s Søskende og Kronprinsen; Prinsesse Sophie Hedvig stod Fadder til en af hans Sønner (1732), og 1740 ydede Kabinetskassen ham Hjælp til Hustruens Begravelse og som Almisse. Da Kronprins Christian vendte hjem fra sin Bryllupsrejse 1721, blev 7.. sat i Arbejde.

Arbejder if. Regnskaberne: 1721 Betaling for 6 Kopier (36 Rdl.), 1722 for 2 Kopier (fra Kronprinsen til Overkammerherre Niels Gersdorff), 1723 for 1 Kopi af Kronprinsen og 1 af Kronprinsessen (å 10 Rdl.), 1724 for 4 Portrætter (32 Rdl.), 1725 for 1 Original og 2 Kopier af Kronprinsen (ialt 26 Rdl.), 1726 24 Rdl. for Dekorering af en 6-fløjet Skærm, 1727 for 2 Kopier (12 Rdl.), 1730 for Kopier af 2 legemsstore Billeder (det ene utvivlsomt paa. Vemmetofte, Kat. 1918, Nr. 40) og 1 Brystbillede af Prins Frederik (V) som Barn (ialt 38 Rdl.), 1739 for en Kopi af Kongen i Legemsstørrelse (70 R dl.) til Prinsessen af Wurttemberg (vel Abbedissen paa Vallø) efter en Original paa Hirschholm; s. A. til Garnisons Kirke i Kbh. et Maleri af Kristi Daab, der anbragtes ved Døbefonten i Kirken (nu forsvundet; omtales 1833 som nu fordærvet); 1741-42 Betaling for en Altertavle til Akershus Slotskirke; 1742 reparerede han Billeder for Grev J. L. Holstein; 1747 erhvervede Kbh.s Magistrat et Billede af Fr. V.

Ziesenis synes anere at have været en duelig Haandværker end en betydelig Kunstner. I

Dødsanmeldelsen kaldes han Katolik; Familien hørte ellers til St. Petri. O.A.

Utr. K. - Pers. T., 5 Rk. VI, 1909, 66; Fr. Weilbach: Garnisons Kirke, 1929; C. Elling i K. Aa., 1933-34, ?.76; L. Bobé sst. 1941, 141-42.

Zillen, Johannes Vilhelm, 1824-70, Maler. F. 4. Jan. 1824 i Slesvig, d. 14. Marts 1870 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Guldsmed Jakob Z. og Anne Cathrine Witzel. Gift 1852 med Lisette Lovise Lau, f. 1. Juni 1825 i Kbh., d. 23. Febr. 1884 sst., D. af Kommandersergent ved Artilleriet, senere Toldkontrollør Carl August L. og Charlotte Frederikke Nielsen.

Uddannelse og Rejser: Oprindelig paa Kontor i Slesvig; kom 1845 til Kbh. og blev Okt. s. A. opt. paa Akad. i 1. Frihaandssk., avancerede Sommeren 1846 til Gipssk., men forlod Akad. Okt. 1847; arbejdede samtidig fra Okt. 1845 i H. W. Bissens Værksted som Bhgr., hvor han bl. a. 1846-47 arbejdede paa, Minerva og efter Chr. VIII.s Død s. m. Bissens øvrige Elever paa Udsmykningen af Kongens Katafalk; kopierede flere af Thorvaldsens Værker til Reproduktion i mindre Format bl. a. for Bings Porcelænsfabrik; efter at have forladt Akad. uddannede han sig et Par Aar paa egen Haand som Maler og rejste 1854 til Diisseldorf for videre Uddannelse; opholdt sig her til 1856.

Stipendier: Akad. 1862. Udstillinger: Charl. 1857-70 (14 G. m. 52 Arb.); Akad., Stockholm, 1868; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942.

Arbejder: Faar paa Heden (1865, Bergens Billedgalleri); Høstlandskab (1867), Fra Rørholms Have og Faar paa Marken (alle 3 forh. Joh. Hansens Saml.); En Flok Faar (1869, Fyns Stiftsmus.); Storke i Mose (Horsens Mus.); Bakker med Aaløb (Aarhus Mus.); Køer og Kalve paa Marken (forh. Ribe Mus.); Landskab med Faar (Sønderborg Mus.); Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml. ; var som Raderer ret produktiv. Tegn. og Grafik i Kbst.saml. Han har illustreret: Fortællinger og Vers for større og mindre, udg. af Gotfred Rode (heri 2 Tegn.) og Natur og Folkeliv i Jylland. Reiseskizze ved L. Both (1862).

Zillen var ret populær i Samtiden, baade som Maler og Raderer. Hans maleriske Stil har sit Udgangspunkt i Düsseldorferskolen, og ogsaa hans Raderinger er beslægtet med tysk Kunst. H.O.

Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; H. Rostrup: H. W. Bissen, I-II, 1945.

Zimmer, Johan, - 1719-22 -, Bhgr. Har if. Kirkeregnskaber udført en Altertavle til Helligaands Kirke i Flensborg 1719 og Laaget til Døbefonten i S. Nikolaj Kirke sst. 1722. J.P.

Haupt, 111, 1889.

Zimmermann, Samuel, - 1748-57 -, Bygmester. Z., som skriftligt udtrykte sig paa Tysk og muligvis er identisk med den i Hamborg omkr. 1725 virkende Bygmester Samuel Gottlob Z., ansattes 1748 som Murermester ved de kgl. Bygninger i Rytterdistrikterne i Jylland, hvorved der dog kun forefaldt lidet Arbejde. Han var 1753 bosat i Aarhus og tjente i mange Aar som Tegner hos Eigtved og Thurah; sidstnævnte omtaler ham som +habil i Tegnekunsten i Besynderlighed i Architektoniske Tegninger* og +den allerbedste af de tre eller fire Murmestre, der findes i Landsdelen*. Med Thurahs Anbefaling ansøgte Z. 1753 om frit at maatte søge sin Næring overalt i Jylland og indtræde i Kbh.s Murermesterlav. Han optoges her i 1757.

Arbejder: Ombygning af det middelalderlige Raadhus i Aarhus efter egne Tegninger og

Overslag (1750-52, nedrevet); Ombygning af Kolding S. Nicolaj Kirke (omkr. 1750; ændret

1885). O.N.

Utr. K.; Th. u. B. (om Samuel G. Zimmermann). - C. Nyrop: Kjøbenhavns Murer- og Stenhuggerlaug, 1907; C. Elling i Smaaskrifter tilegnede Aage Friis, 1940, 122 og 132, Note 5.

Zindl (Zindel), Anthoni, - 1660 -, Stenhugger. Af denne tyske +Steinmetz*, der 1650 leverede en Sandstensportal til S. Michaelis Kirke i Hamborg og i øvrigt skal have arbejdet i Celle og Lyneborg, findes en Tegn. (i Det kgl. Bibl.) til en Altertavle med Fr. I11.s Navne træk, en Søjlekomposition i nederlandsk Marmor, maaske beregnet for Trinitatis Kirke.

C.A.J.

Th. u. B. (Zindel). - Vilh. Lorenzen: Lambert v. Haven, 1936, 28 (Medd. fra For. til Gamle Bygn.s Bevaring, 3. Rk. 1).

Zinn, Jens Giødvad, 1836-1926, Arkitekt.. F. 21. Aug. 1836 i Kbh., d. 20. April 1926 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Grosserer Ludvig Maximilian Z. og Regitze Sofie Giødvad. Gift 20. Juli 1872 i Kbh. med Emma Møller, f. 29. Aug. 1841 i Veggerslev, d. 7. Nov. 1923 paa Fr.berg, D. af Sognepræst., sidst i Skive, Andreas Ditlev M. og Emma Christiane Charlotte Ørbæk.

Uddannelse: I Snedker- og Tømrerlære, blev Svend; opt. paa Akad. Jan. 1856; Afgang Juli 1865 (Studierne afbrudt ved Z.s Deltagelse i Krigen 1864); lille Sølvmed. 1862. Rejser: 1867 Italien. Udstillinger: Charl. 1862, 83, 84; Nord. Udst. 1883.

Arbejder: Tilbygning mod Nord til Maskinværkstedet paa Orlogsværftet (nu kaldet Orlogsværftets gl. Maskinværksted) (1862); Orlogsværftets Kontorbygning (nu kaldet nordre Kontorbygning) og 2 smaa Vagtbygninger (nu kaldet Værftsbrovagten) ved Dæmningen (tidligere Bro) mellem Christianshavn og Arsenalø (alle 1863); Hovedbygning til Herregaarden Fuglsang (1868-69) ; Facaden til Beboelsesejendommen Frederiksborggade 20 (1878). A.

V. Sten Møller i Holmens Bygningshist., 1932, 148-49.

Zittos, Michiel, se Sittow, Michel.

Zoll, Kilian Christoffer, 1818-60, Maler. F. 20. Sept. 1818 i Hyllie ved Malmø, d. 9. Nov. 1860 paa Stjårnarp, Halland. Forældre: Underløjtnant Nils Fredrik Z. og Catarina Christina Knutson. Gift 26. April 1858 paa Spannarp med Henriette Gustava Horn af Rantzien, f. 1. April 1821 paa Blåsinge, D. 1. Febr. 1874 i Laholm, D. af Oberstløjtnant, senere Oberst Henrik Reinhold H. af R. og Maria Elisabet. Brummer.

Uddannelse: Besøgte Kunstakad. i Stockholm 1836-43 og Akad. i Kbh. 1845-46; virksom i Dusseldorf 1852-55 og 58-59. Udstillinger i Danmark: Charl. 1846 ørn i Skoven, syngende den sidste April).

Zoll var Genremaler og særlig yndet for sine Skildringer af Børn. Han fik sin første kunstneriske Indstilling som Maler i Stockholm, men først i Danmark frigjordes hans Egenart. Han lærte sig her Betydningen af det fordringsløse Motiv og det ydmyge Naturstudium. Af det Motiv, han 1846 udstillede i Kbh., kendes en Tuschlavering og 2 Varianter i Olie, af hvilke den ene, som tilhører Norrköpings Museum, blev udstillet i Stockholm 1850. 1848 fulgte han med et svensk Regiment til Fyn, hvor han udførte Skitser, og var atter 1852 i Kbh. og udførte her et stort Billede. Ogsaa frem i Tiden vedligeholdt han Kontakten med Danmark. I et Brev 9. Sept. 1857 skrev han AHår i Angelholm skoter jag i djup stillhet mitt arbete och tånker åven for vintern hava min

bostad, likvål emellanåt foretagande en liten utflykt tili Kópenharnn . . . . En liten studieresa i norra Skåne har jag denne sommar foretagit i sållskap med Rodhe (D: Frederik Rohde). Simonsen (o: Niels S.) har åven denna sommar gjort studier i Skåne. På ett nyligt besók i Kópenhamn tråffades han ansatt av gikt, så att han ej kunde komma ur sina rum och ej heller måla, varfor jag gick miste om att få se hans studier for den gangen.<< Skønt 7.. efter 1852 stærkt tilpassede sig Diisseldorf skolen, var han, ligesom senere Gustaf Rydberg (s. d.), en af de Skaaninge, gennem hvilke Eckersbergskolens intime Realisme og Høyenkredsens nationale Motivopfattelse formidledes til Sverige. N.G.S.

Weilb., 2. Udg.,11,1897. - Ph. Humbla: Kilian Zo11, 1932.

Zopff, George Friedrich, - 1757-67 -, Fajancemaler. Gift 3. Nov. 1757 i Stralsund med Anna Maria Faber (Enke efter Porcelænsmaler Georg Heinz i Berlin).

Zopff var 1757 beskæftiget i Stralsund, samtidig med Johann Buchwald, som senere

arbejdede ved Rörstrand og Marieberg; 1765 havde lian Beskæftigelse paa Fajancefabrikken

i Cammelwitz i Schlesien; 1766 kom han, antagelig indkaldt af Johann Buchwald, til Fabrikken i Eckernførde og udførte der sine Blomster- og Insektdekorationer i Muffelfarver, ofte s. m. Abraham Leihammer (s. d.). Hans Hovedstykke er en dekoreret Tebordsplade (c. 1767, Fr.borg) med en Blomsterskaal et overmaade fint og kunstnerisk veludført Stykke. Foruden det kendes 3 signerede Stykker af ham, en lille Laagterrin (Kunstindustrimus. i Hamborg), en Tallerken (Landesmus. i Oldenborg) og en lignende Tallerken (Kunstindustrimus., Oslo). En Vase i Kunst-og Kulturhist. Mus. i Lybæk er henført til ham og Abraham Leihammer. O.A.

Th. u. B. - Thor B. Kielland i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I. 1917, 157-59; E. Hannover: Keramisk Haandbog, 1, 1919; K. Hiiseler: Die schleswig.-holst. Fajance Manufakturen, 1929; Elling Holst og Henning Alsvik i Nordelbingen, 1937, 187, 188.

van der Zora, Johan Gregor, se van der Schardt, Johan Gregor.

Zuber, Christian Joseph, 1736-1802, Arkitekt. Døbt 11. Jan. 1736 i Kbh., d. 16. Sept. 1802 i Fredericia, begr. sst. Forældre: Hoftømrermester Joseph Z. (s. d.) og Hustru. Gift c. 1773 med Maria Catharina Grandzy, f. c. 1745 i Eupen ved Aachen, d. 24. Maj 1800 i Fredericia.'

Uddannelse og Rejser: Sendtes fra Latinskolen til Wien, hvor han studerede ved det kejserlige Ingeniørakademi under Seb. Ronsentingel (1702-85) og Koller og hjemsendte Tegn. til Akad. Kom til Kbh. 1759 og søgte her Akad.; lille Sølvmed. April 1759, store Nov. s. A.; lille Guldmed. April 1761, store April 1762. Opholdt sig fra 1766 som Stipendiat 6 Aar i Frankrig og Italien og et Aar i Wien; Hjemkomst 1773. Embeder og Hverv: Fra 15. Febr. 1760 Tegner hos N.-H. Jardin (if. egne Opgivelser i 7 Aar); 1763 Tegnelærer for de kgl. Børn; 6. April 1766 kgl. Bygningsinspektør; 4. Okt. 1781 Hofbygmester, fra hvilken Stilling han afskedigedes 1789 for Efterladenhed i sit Embede. Havde - efter eget Udsagn - omkr. 1775 afslaget et Tilbud om at blive Bygmester ved det kurfyrstelige maynske Hof.

Arbejder: Konduktør for Jardin ved Marienlyst (1760-62); ombyggede - maaske i Forbindelse med Jardin - Glorup for A. G. Moltke (1763-64); Rathlousdal i Aarhus Amt (1760'erne nu nedrevet); Projekt til Ombygning af Domkirken i Aachen (Tegn. 1776 i Aachen Munsterarchiv) ; Restaurering af Aarhus Domkirke (1775-78); Ladegaardsanlægget paa Rosenfeld ved Vordingborg (1777); Moesgaard (1780-84) ; Tilbygning til Kunstkammerog Biblioteksbygningen i Kbh. (1781-85; en Sal herfra flyttet til Koldinghus 1914).

I sine Herregaardsarbejder har Zuber vist, at han havde Evne til at stille Bygninger sammen i store Helheder og til at gennemarbejde Bygningernes Form. Hans plastiske Formsans kommer ogsaa for Dagen i Rumindretninger og Detailler, og havde han levet en Menneskealder tidligere, var han utvivlsomt blevet anderledes paaskønnet. Men Samtiden, der sværmede for en yndefuld Formbehandling som Harsdorffs, var ham imod. Z. kom hele sit Liv til at staa i Skygge af Harsdorff og formaaede ikke som denne at holde de bevilgende Myndigheder i Ave. Hans Embedsførelse var slet, han blev gentagne Gange mulkteret, før han endelig 1789 blev afskediget. Som en skuffet Mand trak han sig 1797 tilbage til Fredericia, hvor han døde 1802. H.L.

Adresseavisen 1775, Nr. 22; Ribe Stiftstid. 1800, Nr. 52; C. V. Hertel: Beskrivelse over Aarhus Dom- og CathedralKirke, II, 3. Hft., 1810 (Indledningen); Fr. Schiøtt i T. for Kunstind., 1899, 54; samme i Arch., 1902-03, 439-40; samme sst., 1907-09, 299-304; Heinrich Hansen: Bygningskommissionens Hist., 1906, 23; Vilh. Lorenzen: Gammel dansk Bygningskultur, 1908, 23, 24-25 (Medd. fra For. til Gamle Bygningers Bevaring I); F. Karl Becker i Z. d. Aachener Geschichtsver., XXXVII, 1915, 210; Z. f. Bauwesen, 1916, 202, 210; Ark., 1916-17, 281-83 (Selvbiografi ved L. Bobé); Fr. Weilbach i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. 1, 1925, 392, 395; samme: C. F. Harsdorir, 1928; samme i Pers. T., 2. Rk. 11, 1929, 175, 182; samme: Dansk Bygningskunst, 1930; Chr. Rasmussen: Fr.berg Kirke, 1933, 135; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936, 365-66; O. Andrup i Turistfor. for Danmark, Aarbog 1937, 211, 214; C. Elling: Klassicisme i Fyn, 1939, 6-7, Tvl. 2, 6; E. Hangsted i Danske Slotte og Herregaarde, IV, 1945, 129, 394; Vejledning for Koldinghus, 1948, 24-25; Fort. over fredede Bygn., 1949, 35, 68, 85, 106; Hugo Matthiessen: Fredericia, 1950, 127 f., 217.

Zuber, Frantz Joseph, 1705-71, Tømrer. F. 1705 ved Konstanz, begr. 25. Juli 1771 i Kbh. (Trin.). Gift 18. Febr. 1732 i Kbh. med Cathrine Marie Hólseltz (Holsseln), f. 1713, d. 3. Febr. 1775 i Kbh.

Borgerskab som Tømrermester i Kbh. 1. Juni 1733; Hoftømrermester (Bestalling 9. Dec. 1740) og Maskinmester ved Hofteatret. Medvirkede som Tømrermester ved Opførelsen af en lang Række større Bygninger; havde saaledes s. m. Hofmurermester Martin Zumpe (s. d.) under L. Thurah Arbejde i Entreprise ved Fredensborg 1741 ff. samt Hirschholm, Jægersborg, Frydenlund og Sorgenfri 1743 ff.

Arbejder: Tegning til Vagtbygning i Nyhavn (1751); det til Orgelet +opbygte Chore i Fr.-

berg Kirke (1755); opf. Rundtempel af Træ paa Tusinddalerhøjen i Fredensborg Slotspark

(1763, efter Tegn. af N.-H. Jardin); Katolsk Kapel i Bredgade (1765, nedrevet 1841) ; kon-

struerede 1768 de Maskiner, hvormed Fr. V.s Rytterstatue flyttedes fra Giethuset til Ama-

lienborg. H.L.

Butty: Beskrivelse over Statuen til Hest..., 1774, 31 m. Pl.; A. F. Biisching: Historie om de tegnende skienne Kunster, samt et Tillæg, 1783, 368; weinwich, 1829; J. bI. Thiele: Kunst-Akademiet og Heststatuen paa Amalienborg, 1860, 139-40; Friis: Bidrag, 1890-1901; Chr. Rasmussen: Fr.berg Kirke, 1933, 127; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934-35, 258-59; Johs. Hansen i Set. Ansgars Kirke, 1942, 16, 19; C. Elling: Den romantiske Have, 1942, 74; samme: Chr.borg-Interiører, 1944, 40.

Zukow, Christian, se Suckow, Christian.

Zumbusch, Hans, se Busch, Hans zum.

Zumpe, Martin, c. 1697-1753, Bygmester. F. c. 1697 i Tyskland, d. 5. Maj 1753 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift (Bevilling 21. Nov. 1749) med Kammerpige hos Hertuginde af SachsenHildburghausen Marie Salome Prehn, begr. Nov. 1750 (Begravelsesbrev 6. Nov.).

Kom til Danmark fra Tyskland, hvor han havde virket som Bygmester før 1735. Udnævntes til Hofmurermester 20. Maj 1735 (konfirmeret 12. Nov. 1746) og Hofbygmester 29. April 1749. Fik Dec. 1735 Tilladelse til at foretage en to Maaneders Rejse til Dresden for der at ordne sine Forhold.

Har i Danmark medvirket som Murermester ved Opførelsen af en lang Række større Byg-

ninger; havde saaledes s. m. Hoftømrermester Joseph Zuber (s. d.) i Entreprise under L.

Thurah Arbejde ved Fredensborg 1741 ff. samt Hirschholm, Jægersborg, Frydenlund. og Sor-

genfri 1743 ff. Red.

Utr. K.- Friis: Bidrag, 1890-91; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 422.

Zuschlag, Friderich Ludvig, 1759-1808, Bhgr. F. 7. Febr. 1759 i Jystrup, d. 18. Jan. 1808 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Sognepræst, senere i Haraldsted, Johannes Mortensen Z. og Dorothea Joachimine Agnete Martens. Gift 1° 14. April 1789 i Kbh. med Louise Augusta Oppenheim, f. 4. Maj 1767, d. 12. Juli 1798 i Kbh. 2° 19. Dec. 1798 i Kbh. med Marie-Frederikke Stundre, f. 10. Febr. 1765 i Kbh., d. 6. Maj 1829 sst., D. af Guldsmed Jacques (Jakob) S. og Anne-Marie Fistaine.

Kancellist i Søetatens Revisionskontor 1789, Kontrollør ved Assistenshuset 1798. Ved Siden af Embedsvirksomheden udførte han Portrætmedailloner i Elfenben og især i Voks; Gipsafstøbninger efter disse sidste solgtes for 1 Rdl. Stykket. Udstillinger: Skulptur fra 18. Aarh., Kunstfor., 1919.

Arbejder: Selvportræt (Gips), Portrætter af hans 1. Hustru (Gips), hendes 2 Søstre (Elfen-

ben) og Skuespillerinden Johanne Rosing (Voks, 1782) (alle Privateje). Endvidere omtales Portrætmedailloner af Landgrev Carl af Hessen, Historikeren P. F. Suhm, Komponisten J. G. Naumann, Skuespilleren C. P. Rose og Skuespillerinderne Md. Preisler og Md. Walter. G.B.

Weilbach, 2. Udg., 1896-97. - Minerva, 1, 1785, 97; V, 1786, 362; Rahbeks Erindringer, II, 1825, 335; H. Elirencron-Miiller: Forfatterlexikon, IX, 1932, 238-39.

Zweidorff, Frederik Christian Ludvig, 181665, Maler. F. 24. Maj 1816 i Aalborg, d. 12. Marts 1865 paa S. Hans Hospital, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: senere Overgraver ved Frue Kirke i Kbh. Søren Z. og Mette Kirstine Hansdatter Møldorff. Ugift.

Uddannelse: Malerlærling paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1832-37; opt. paa Akad. Dec. 1830; avancerede til første Ornamentsk. April 1831, til anden Okt. 1831, til første Frihaandsk. Okt. 1833, til anden Jan. 1835 og til Gipssk. Dec. 1836 ; ikke mødt Okt. 1841. Udstillinger: Charl. 1836-41, 43-44.

Arbejder: Statsminister Frederik Moltke (1832, Fr.borg og 1837, Aalborg Katedralskole); Overhofmarskal A. W. Hauch (Tuschtegning, 1835, Kopi efter C. A. Jensen; Teatermus.); Bakkehuset (1837, Fr.borg); Fr.borg Slot med Omegn. Midsommernat (udsi. 1843), Portræt af Arkitekt Thorin, Fra Falkonergaarden, Marmorpladsen, Fr.borg Slot og Farumgaard (alle 6 forh. Joh. Hansens Saml.). - Udførte paa Den kgl. Porcelainsfabrik bl. a. Gulddekorationer paa Tallerkener m. m. til Fr. VI.s Dessertservice 1834-35 (Amalienborg, Chr.borg) samt Portrætter paa Kopper: Fr. VI, Ørsted, Thorvaldsen, Fru Heiberg (Knæstykke), A. W. Hauch, J. D. Brandis, Jonas (?) Collin m. fl.

Zweidorffs kunstneriske Virksomhed blev tidligt hemmet af Sygdom, og han indlagdes 1844 paa S. Hans Hospital ved Roskilde. Red.

Utr. K.

Zwingmann, Johan Christian Ferdinand, 1827-91, Arkitekt. F. 27. Maj 1827 i Riga, d. 4. Maj 1891 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Fader: Tømrermester Z. Dansk Indfødsret 26. Maj 1863. Ugift.

Uddannelse: I Murerlære i Riga, blev Svend; arbejdede 1848-50 i Tyskland; kom til Kbh. 1851 og blev opt. paa Akad. Okt. s. A.; lille Sølvmed. 1854, store 1855; Elev af Gottlieb Bindesbøll; Medarbejder hos N. S. Nebelong og fra 1860 hos F. Meldahl (Konduktør hos sidstnævnte bl. a. ved Sofiero i Skaane og Fr.borg Slot). Stipendier: Akad. 1869-71. Rejser: 1858 Frankrig og Italien; 1869-71 i Udlandet, bl. a. Italien. Udstillinger: Charl. 1855-56, 67, 76, 82, 83; Nord. Udst. 1883 og 88.

Arbejder: Restaurering af Hovedbygningen paa Herresædet Marsvinsholm i Skaane (185657, fuldført af Z. efter Bindesbølls Død 1856) ; Hovedbygn. paa det nuværende Posen, Hillerød (c. 1860, maaske dog kun som Konduktør for Meldahl) ; Villa, Rahbeks Alle 2, for Maleren Henrik Olrik (1860, nu nedrevet); Restaurering af Herresædet Karsholm i Skaane (1862); Hovedbygningen til Kulla-Gunnarstorp i Skaane (1865-68); Apotek i Hørsholm (1866; Tilbygninger af nyere Dato); Marsvinsholm Kirke (indviet 1867); Hovedbygning paa Strødam ved Hillerød (1875 ; ombygget i nyere Tid). Projekt: Udkast til Marmorkirkens Fuldførelse (1867).

Chr. Zwingmann hørte til den lille, oprørske Kreds omkring Gottlieb Bindesbøll, samtidigt med at han gennemgik Arkitekturskolen under G. F. Hetsch og J. H. Koch. Han overtog efter Bindesbøll Indstillingen til den fri Historisme og havde som hele Tiden ogsaa Interesse for Opdyrkning af Murstensmaterialet. Undertiden anvendte han ogsaa Benklassicisme (Apoteket i Hørsholm). Som hans Hovedværk regnes Slottet Kulla-Gunnarstorp med et overvejende Præg af nordisk, undertiden engelsk Renæssance, men tillige med Elementer af italiensk Renæssance. Hans interessanteste Arbejde er dog sikkert Marsvinsholm Kirke med et stilrent italiensk Renæssance-Interiør udført i til Dels farvet Cement, men ikke uden Skønhed baade i Stof og Form, bl. a. ved Afvekslingen mellem Korets store og Skibets mindre Inddeling; Kirkens Ydre virker derimod ret ubehjælpsomt. Z. har mere Interesse som Repræsentant for det, der var fremme i Tiden, end som enkeltstaaende Kunstnerpersonlighed. En langsomt fremadskridende Sindslidelse standsede hans Praksis henimod Midten af 1870'erne. (A.) K.M.

J. C. B. la Cour: Danske Gaarde, IV, 1907, 93-94 (Strødam); K. Ahlenius och A. Kempe: Sverige, 1, 1908, 156-59 (Marsvinsholm Slot og Kirke); Svenska slott och herresåten vid 1900-talets borjan, Skåne, 1909, 58-64 (Marsvinsholm), 65-73 (Kulla-Gunnarstorp), 328-36 (Karsholm); H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, II, 1927, 274; 111, 1929, 108, 113, 117, 129; IV, 1930, 161-64; E. Dam og A. Schæffer: De danske Apotekers Hist., II, 1928, 774 (Hørsholm Apotek); O. Sjøgren: Sverige, III, 1932, 118 (Karsholm), 207-OH (KullaGunnarstorp), 292-93 (Marsvinsholm); Ingeborg Olrik i Danskeren, 1947, Nr. 8, 9-10 (Rahbeks Allé 2).

Zøllner, Diderik Christian, c. 1747-73 -, Bhgr. F. c. 1747. Forældre: Tapetmager Hendrich Z. og Cathrina Christensdatter.

Elev paa Akad. fra 1764, fik lille Sølvmed. for Tegning efter levende Model 1768, store

for Modellering efter levende Model 1770, +akademisk Attest til at betjene sig af paa

hans forehavende Rejse* 1773. G.B.

LTtr. K. - Weinwich, 1829.